GENREANALYSER AF DEN MEDICINSKE FORSKNINGSARTIKEL€¦ · 2 1. INTRODUKTION Begrebet ”genre” blev traditionelt anvendt inden for det litterære område, men har, spe-cielt i løbet

GENREANALYSER AF DEN

MEDICINSKE FORSKNINGSARTIKEL –

REPRODUCERBARHED OG OPERATIONALITET

CLM-SPECIALE

BRITT OLSEN

HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS ENGELSK INSTITUT

VEJLEDER: MORTEN PILEGAARD 2002

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INTRODUKTION................................................................................................................................2

2. DEN MEDICINSKE FORSKNINGSARTIKEL...............................................................................5

2.1. DEN VIDENSKABELIGE ARTIKELS GENRESPECIFIKKE STRUKTUR ......................................................7 2.2. TIDSSKRIFTSSPECIFIKKE KRAV OG GENRESPECIFIKKE KONVENTIONER ............................................9

3. GENRETEORI...................................................................................................................................11

3.1. GENREBEGREBET ...........................................................................................................................11 3.2. DEN SYSTEMISKE FUNKTIONELLE TILGANG TIL GENREANALYSE....................................................13 3.3. SWALES’ OG BHATIAS GENREANALYTISKE TILGANG .....................................................................17

3.3.1. Kommunikativt formål .........................................................................................................18 3.3.2. Træk og trækstruktur ...........................................................................................................18 3.3.3. Diskursfællesskaber .............................................................................................................20 3.3.4. Kritik af Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang .........................................................21

3.4. EKSISTERENDE GENREANALYSER AF DISKUSSIONSAFSNITTET .......................................................23 3.4.1. Berkenkotters & Huckins trækstruktursanalyse af diskussionsafsnittet.............................25 3.4.2. Skeltons trækstruktursanalyse af diskussionsafsnittet........................................................27 3.4.3. Hopkins’ & Dudley-Evans’ trækstruktursanalyse af diskussionsafsnittet.........................29 3.4.4. Pengs trækstruktursanalyse af diskussionsafsnittet............................................................33

4. EKSEMPLARISK GENREANALYSE AF DISKUSSIONSAFSNITTENE I TRE MEDICINSKE FORSKNINGSARTIKLER .........................................................................................39

4.1. RESULTATERNE AF DEN EKSEMPLARISKE ITERATIVE GENREANALYSE; TRÆKSTRUKTURSMODELLEN

...............................................................................................................................................................41 4.2. SAMMENLIGNING MELLEM TRÆKSTRUKTURSMODELLEN OG DE FIRE BESKREVNE

TRÆKSTRUKTURER .................................................................................................................................55 4.3. DE BESKREVNE TRÆKSTRUKTURERS REPRODUCERBARHED OG OPERATIONALITET........................60

5. INDFØRSLEN AF EN FORMEL STRUKTUR I DEN MEDICINSKE FORSKNINGSARTIKELS DISKUSSIONSAFSNIT...........................................................................64

6. KONKLUSION ..................................................................................................................................67

7. SUMMARY.........................................................................................................................................71

LITTERATURLISTE…………………………………………………………………………………...74

BILAG 1: ANALYSETEKST 1………………………………………………………………………….77 BILAG 2: ANALYSETEKST 2………………………………………………………………………….78 BILAG 3: ANALYSETEKST 3………………………………………………………………………….79 BILAG 4: TRÆKSTRUKTURSANALYSE AF ANALYSETEKST 1……………………………………………...80 BILAG 5: TRÆKSTRUKTURSANALYSE AF ANALYSETEKST 2……………………………………………...81 BILAG 6: TRÆKSTRUKTURSANALYSE AF ANALYSETEKST 3……………………………………………...82

2

1. INTRODUKTION Begrebet ”genre” blev traditionelt anvendt inden for det litterære område, men har, spe-

cielt i løbet af det sidste årti, også bredt sig til ikke-litterære genrer. Således spiller selve

genrebegrebet i dag en fremtrædende rolle inden for mange forskellige områder som for

eksempel retorik og lingvistik, for blot at nævne nogle få. Dette har resulteret i en række

forskellige tilgange til genreanalyse. Tilgange af speciel interesse for det fagsproglige

område (LSP) findes inden for anvendt lingvistik, hvor den systemiske funktionelle til-

gang, og Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang med fokus på kommunikativt for-

mål udgør de mest praktisk anvendelige1. Eftersom dette speciale bevæger sig inden for

det fagsproglige, nærmere betegnet det sundhedsvidenskabelige område, falder valget af

netop disse to tilgange til genreanalyse meget naturligt.

Selve formålet med dette speciale er at lave en eksemplarisk iterativ genreana-

lyse af diskussionsafsnittet i tre publicerede medicinske forskningsartikler skre-

vet af engelske læger med henblik på at undersøge, om disse forskningsartikler

er i overensstemmelse med beskrevne trækstrukturer i analyser af diskussions-

afsnittet, hvilket til sidst skal føre til en vurdering af de beskrevne trækstruktu-

rers reproducerbarhed og operationalitet.

Motivationen for valg af netop dette emne skal findes i to forskellige faktorer. For det

første er mængden af sundhedsvidenskabelige publikationer på engelsk stadigt stigende.

Engelsk er blevet det dominerende sprog i den internationale forskningsverden, og sta-

dig flere forskere vælger at affatte deres publikationer direkte på engelsk i stedet for på

deres modersmål. Herved forrykkes en stor del af sprogmedarbejderens arbejdsopgaver

inden for det sundhedsvidenskabelige område fra oversættelse til sprogrevision, og

kendskabet til genrespecifikke konventioner kommer derved til at spille en fremtræden-

de rolle. Denne produktion af publikationer direkte på engelsk og deraf følgende stig-

ning i sprogrevisionsopgaver skal ses i lyset af forskellige faktorer. Således behersker

stadig flere mennesker engelsk på et vist niveau, hvilket hovedsageligt skyldes de vide-

regående uddannelsers anvendelse af engelsk lærebogsmateriale, men også inden for det

sundhedsvidenskabelige område som sådan findes forskellige årsager til denne udvik-

ling. For eksempel er yngre lægers meritsystem opbygget på en sådan måde, at de, så-

fremt de vil gøre sig håb om at få en stilling som overlæge, skal have publiceret egen

1 Paltridge, 1997, pp. 1-4 ; Trosborg, 1997, p. 1

3

original forskning på engelsk til en international målgruppe. Derudover er der sket en

stigende internationalisering inden for den forskningsorienterede del af sundhedssekto-

ren, hvilket er et udslag af, at udenlandske forskere i stadig større omfang får stillinger

på danske forskningsafdelinger og forskningsskoler. Endelig skal det nævnes, at medi-

cinalindustrien spiller en fremtrædende rolle i Danmark med både store nationale sel-

skaber, der lægger beslag på betydelige markedsandele samt afdelinger af nogle af det

største verdensomspændende medicinalvirksomheder2. På baggrund af hele denne ud-

vikling må en genreanalyse af en del af den medicinske forskningsartikel siges at være

særdeles interessant og relevant.

Min anden bevæggrund for valg af emne skal findes i den nuværende debat om en for-

mel strukturering af diskussionsafsnittet i den medicinske forskningsartikel. Denne de-

bat kan ses som en naturlig forlængelse af den foregående udvikling hen imod en stan-

dardiseret struktur i andre afsnit af den medicinske forskningsartikel. Således har de fle-

ste tidsskrifter fastlagt en formel struktur for både introduktionen og resuméet i den me-

dicinske forskningsartikel, og nu debatteres det, om det vil være fordelagtigt også at

indføre en formel struktur for diskussionsafsnittet. Argumenterne både for og imod er

mange, og meningerne delte. Redaktør for British Medical Journal (BMJ) Richard

Smith og professor i rheumatologi Michael Docherty er nogle af fortalerne for indførs-

len af en formel struktur i diskussionsafsnittet (jf. 2.2 for en beskrivelse af deres forslag

til en standardiseret struktur). Som det første af tre overordnede argumenter for, hvorfor

en sådan standardiseret struktur vil være ønskværdig, fremhæver de, at det vil være en

stor hjælp for læserne, idet det giver dem en viden om, hvor de befinder sig i selve tek-

sten, hvad der kommer umiddelbart før og efter, samt hvor de skal lede for at finde be-

stemte informationer. Smith og Docherty argumenterer endvidere, at en standardiseret

struktur vil gøre det mere sandsynligt, at alle relevante informationer medtages i diskus-

sionsafsnittet, da en sådan struktur automatisk kræver tilstedeværelsen af bestemte op-

lysninger. Som yderligere belæg for dette argument henviser Smith og Docherty til un-

dersøgelser, som har vist, at det nuværende strukturerede resumé indeholder flere vigti-

ge informationer end det tidligere ustrukturerede resumé. Endelig ses et struktureret di-

skussionsafsnit som en måde hvorpå den retorik og spekulation, der anvendes i diskus-

sionsafsnittet, kan elimineres. Smith og Docherty mener, at forfatterne ofte ved hjælp af

retorik forsøger at overbevise læserne om rigtigheden af deres egen fortolkning af data

2 Pilegaard, Temaflade 6, 1990, p. 1

4

og egne spekulationer i stedet for at fremlægge en objektiv undersøgelse af de faktisk

foreliggende beviser. Derved drager forfatterne ofte konklusioner, som der reelt ikke er

belæg for i undersøgelsen3. Overfor disse argumenter står dem, som udtrykt ved blandt

andet lektor John R. Skelton og lektor Sarah J.L. Edwards, som er imod en påkrævet

struktur i diskussionsafsnittet. Også her er der specielt tre fremtrædende argumenter,

hvoraf det første sætter spørgsmålstegn ved selve behovet for en fastlagt struktur, idet

der, med henvisning til en undersøgelse af diskussionsafsnittet, hævdes allerede at eksi-

stere en forholdsvis fastlagt struktur, som automatisk følges af de fleste forfattere. Som

modargument overfor ønsket om at eliminere spekulation i diskussionsafsnittet fremhæ-

ver Skelton og Edwards, at spekulation faktisk er ønskværdigt og derfor ikke bør afskaf-

fes. For det første fordi det netop er diskussionsafsnittets formål, at diskutere hvordan

undersøgelsens resultater er relevante, og en sådan diskussion kræver nødvendigvis en

subjektiv fortolkning af data. I modsat fald ville diskussionsafsnittet blot være en over-

flødig gentagelse af resultatafsnittet i artiklen. For det andet fordi spekulation kan føre

til ny viden. Således vil spekulation ofte resultere i videre diskussion, identificere frem-

tidige forskningsområder og nogle gange føre til hypoteser, som efterfølgende kan af-

prøves. Fuldstændigt at eliminere spekulation vil således være det sammen som at un-

dertrykke den fremtidige forskning og udvikling. Endelig mener Skelton og Edwards, at

indførelsen af en standardiseret struktur ikke i sig selv vil kunne forhindre spekulation,

idet spekulation som hovedregel manifesterer sig på sætningsniveau i form af hedging

og rapporterende verber og ikke på det mere overordnede strukturelle niveau4. Eftersom

ovenstående debat er meget interessant for emnevalget i mit speciale, vender jeg senere

hen tilbage til hele denne problemstilling (jf. 5).

Rent strukturmæssigt tager specialet udgangspunkt i en generel beskrivelse af den me-

dicinske forskningsartikel, her i blandt en gennemgang af forskningsartiklen fra et gen-

reteoretisk perspektiv, af dens konventionelle struktur samt de sundhedsvidenskabelige

tidsskrifters specifikke krav og generelle genrespecifikke konventioner. Herefter kan

specialet inddeles i to overordnede dele. For det første en teoretisk del som, efter en be-

skrivelse af selve genrebegrebet, følges af en kommentering af de to ovenfor nævnte til-

gange til genreanalyse: den systemiske funktionelle tilgang samt Swales og Bhatias til-

gang. Den teoretiske del omfatter endvidere en beskrivelse af forskellige eksisterende

3 Docherty, 1999 4 Skelton, 2000

5

analyser af diskussionsafsnittet i den medicinske forskningsartikel. Dernæst følger en

analytisk del, som omfatter en eksemplarisk genreanalyse af diskussionsafsnittene i tre

medicinske forskningsartikeler inden for det almen medicinske område. Artiklerne er

skrevet af engelske læger og er publiceret i henholdsvis BMJ, Journal of Family Practi-

ce og Family Practice. Formålet er som tidligere nævnt at undersøge, om disse forsk-

ningsartikler er i overensstemmelse med beskrevne trækstrukturer i analyser af diskus-

sionsafsnittet, hvilket til sidst skal føre til en vurdering af de beskrevne trækstrukturers

reproducerbarhed og operationalitet. Derfor følger en vurdering af de beskrevne træks-

truktures reproducerbarhed og operationalitet, og spørgsmålet, om hvorvidt der bør

introduceres en påkrævet standardiseret struktur i diskussionsafsnittet, tages op til for-

nyet overvejelse.

2. DEN MEDICINSKE FORSKNINGSARTIKEL Der findes mange forskellige tekstgenrer inden for det sundhedsvidenskabelige område,

og det ville for overskuelighedens skyld være en fordel, hvis man kunne fastsættes det

nøjagtige antal. Dette ville dog ikke være praktisk muligt, idet antallet af medicinske

tekstgenrer konstant ændrer sig, efterhånden som nye kommer til, og allerede eksiste-

rende udgår. Det er dog muligt at opstille en oversigt over de mest almindelige medicin-

ske tekstgenrer så som videnskabelige artikler, lærebøger, brugsanvisninger og manua-

ler. Disse tekstgenrer kan hver især yderligere opdeles i forskellige undergenrer med

hver deres karakteristiske træk. Således kan den videnskabelige artikel inddeles i fire

forskellige undergenrer som vist i figur 1 nedenfor.

Figur 1: Undergenrer til den videnskabelige artikel

videnskabelig artikel

klinisk status- kasuistik original

artikel artikel meddelelse

Som nævnt er disse undergenrer karakteriseret ved hver deres specifikke træk. Den kli-

niske artikel vil typisk være en beskrivelse af, hvordan en bestemt sygdom eller tilstand

6

behandles, mens statusartiklen er en opsummering af eksisterende viden om sygdomme

eller tilstande. Kasuistikken, derimod, beskriver et enkelt eller flere sygdomstilfælde, og

den originale meddelelse videnskabelige resultater af eksperimentel karakter5. Denne

inddeling i fire undergenrer kan yderligere understøttes af en gennemgang af de viden-

skabelige artikeltyper, som findes i de fire anerkendte sundhedsvidenskabelige tidsskrif-

ter The Lancet, British Medical Journal (BMJ), The Journal of the American Medical

Association (JAMA) og the New England Journal of Medicine. Det viser sig nemlig, at

stort set alle disse tidsskrifter indeholder undergenrer til den videnskabelige artikel af

typen original meddelelse, statusartikel og kasuistik. Den kliniske artikel forekommer

dog i langt mindre udstrækning. Denne gennemgang af undergenrer til den videnskabe-

lige artikel i disse tidsskrifter kompliceres dog en del af den anvendte terminologi, idet

tidsskrifterne ikke anvender de samme benævnelser for de enkelte undergenrer. Eksem-

pelvis bruger the New England Journal of Medicine ”brief report” som betegnelse for

kasuistikken, hvorimod The Lancet anvender termen ”case report”.

En definition på den videnskabelige artikel lyder ifølge Swales som følger:

”The research article or paper (henceforth often RA) is taken to be a writ-

ten text (although often containing non-verbal elements), usually limited

to a few thousand words, that reports on some investigation carried out by

its author or authors. In addition, the RA will usually relate the findings

within it to those of others, and may also examine issues of theory and/or

methodology. It is to appear or has appeared in a research journal or, less

typically, in an edited book-length collection of papers.”6

Den videnskabelige artikel har, som et led i den historiske udvikling, ændret sig meget

både hvad angår længde, referencer, syntaktiske og leksikalske karakteristika, og struk-

tur. Eftersom kun den strukturmæssige udvikling er relevant i denne sammenhæng, vil

de tre førstnævnte elementer ikke blive diskuteret i det følgende. Selve den videnskabe-

lige artikelgenre tog udgangspunkt i de informative breve, forskerne skrev til hinanden.

5 Pilegaard, Temaflade 1, 1990, p. 8 6 Swales, 1990, p. 93

7

Som et resultat heraf havde de tidlige videnskabelige artikler mange fællestræk med

disse breve, men den videnskabelige artikel har som sagt ændret sig meget siden hen.7

Set fra et strukturmæssigt perspektiv er termen “investigation” i ovenstående definition

speciel interessant for den videnskabelige artikels udvikling. En undersøgelse udført af

Bazerman viser således, at selve opfattelsen, af hvad en undersøgelse indebærer, har

ændret sig i løbet af årene fra at være en hvilken som helst ting, som man laver eller ud-

fører til at være en bevidst undersøgelse, til en afprøvning af en teori og endelig til at

være et bevis for en påstand. Denne ændring i opfattelsen, af hvad der forstås ved en

undersøgelse, skal ses i lyset af at videnskabsmændene gradvis gik fra en opfattelse af,

at tingenes rette sammenhæng nemt kunne kortlægges ved direkte observationer til den

holdning, at denne sammenhæng var meget kompliceret, uklar og svær at afdække. Som

et resultat af hele denne holdningsændring blev der efterhånden i den videnskabelige ar-

tikel lagt mere vægt på at beskrive, hvordan de enkelte undersøgelser var udført, forkla-

re hvorfor bestemte metoder var valgt og udspecificere de nøjagtige resultater. En anden

årsag hertil var også, at man efterhånden havde fundet ud af, at selv små forskelle i un-

dersøgelsesproceduren kunne resultere i meget forskellige resultater. Hele denne udvik-

ling var et skridt på vejen hen imod strukturen på den videnskabelige artikel, vi kender i

dag8. Bazermans undersøgelse viste endvidere, at diskussionsafsnittet blev almindeligt i

1930erne, og at det efter 1950erne blev udbredt med en afsnitsinddeling markeret med

overskrifter9. Rent strukturmæssigt har den videnskabelige artikel således ændret sig

fra, i sin tidligste form, at have en del fællestræk med de breve, forskerne udvekslede

med hinanden til i dag at have en fastlagt struktur med afsnitsinddeling markeret med

overskrifter. Se næste afsnit for en gennemgang af den nuværende struktur i den viden-

skabelige artikel.

2.1. Den videnskabelige artikels genrespecifikke struktur I dag eksisterer der en traditionel genrespecifik makrostruktur for den videnskabelige

artikel. Dette er den såkaldte IMRAD-struktur, hvis navn udspringer af de afsnit, som

strukturen er opbygget af: Introduction, Material and Methods, Results and Discus-

7 Swales, 1990, pp. 110; 114-116 8 Swales, 1990, p. 113 9 Swales, 1990, pp. 115-116

8

sion10. Disse afsnit har desuden hver deres mikrostruktur, hvilket er de delelementer,

også kaldet træk, de er opbygget af. IMRAD-strukturen er meget logisk i sin opbygning,

idet rækkefølgen af de enkelte afsnit følger selve forskningsprocessen, dvs. den række-

følge hvori forskningen foregår. Således vil enhver forskning tage udgangspunkt i det

spørgsmål, forskeren forsøger at afklare eller med andre ord formålet med forskningen,

og dette element hører meget logisk hjemme i IMRAD-strukturens første afsnit, intro-

duktionen. Dernæst udvælger forskeren den metode, hvormed han/hun vil forsøge at be-

svare dette spørgsmål, og denne metode vil blive uddybet i metodeafsnittet, IMRAD-

strukturens andet afsnit. Efterfølgende udføres selve undersøgelsen, og resultaterne her-

af samt svaret på ovennævnte spørgsmål omtales i resultatafsnittet, strukturens afsnit

tre. Endelig følger en diskussion af undersøgelsens resultater i en mere generel sam-

menhæng, hvor forskeren benytter en vis grad af fortolkning, hvilket hører hjemme i di-

skussionsafsnittet, IMRAD-strukturens sidste afsnit11. Det skal dog nævnes, at IMRAD-

strukturen ifølge Swales og Bhatia kan udvides med yderligere to afsnit: Abstract og

Conclusion, som placeres henholdsvis før og efter den traditionelle IMRAD-

rækkefølge. Tilføjelsen af et resuméafsnit til IMRAD-strukturen er meget udbredt i vi-

denskabelige artikler, hvorimod konklusionsafsnittet er mere sjældent12. Dette har dog

ikke altid være tilfældet, idet det før i tiden var almindeligt, at videnskabelige artikler

indeholdt et afsluttende konklusionsafsnit13. Se figur 2 for en skematisk oversigt over

den udvidede IMRAD-struktur.

figur 2: Den udvidede IMRAD-struktur

1. Abstract

2. Introduction

3. Material and Methods

4. Results

5. Discussion

6. Conclusion

10 Swales & Feak, 1994, 155-157 ; Pilegaard, Temaflade 1, 1990, p. 9 11 Huth, 1990, pp. 59-68 12 Pilegaard, Temaflade 1, 1990, p. 9 13 Huth, 1990, p. 68

9

2.2. Tidsskriftsspecifikke krav og genrespecifikke konventioner Der eksisterer naturligvis mange andre krav og konventioner vedrørende den medicin-

ske forskningsartikel, foruden ovennævnte IMRAD-struktur. For overskuelighedens

skyld kan disse inddeles i tre overordnede grupper, som går under betegnelsen mekani-

ske, strukturelle og intratekstuelle konventioner. Nogle af disse konventioner, også kal-

det specifikke konventioner, er opstillet i retningslinier udarbejdet af de enkelte sund-

hedsvidenskabelige tidsskrifter, mens andre, universelle konventioner, som navnet an-

tyder, er af en mere universel natur, idet de er generelt gældende inden for det sund-

hedsvidenskabelige område som sådan.

De mekaniske konventioner omfatter en bred vifte af forskellige elementer så som re-

giolektale præferencer, længden på tekstafsnit, opstilling af tabeller og referencelister,

og kommatering, hvoraf nogle er af universel karakter, mens andre er specifikke kon-

ventioner udarbejdet af de enkelte tidsskrifter i en såkaldt forfatterinstruktion14. Det kan

for eksempel nævnes, at mere end 500 tidsskrifter, her i blandt de to anerkendte tids-

skrifter The Lancet og BMJ, benytter sig af Uniform Requirements for Manuscripts

Submitted to Biomedical Journals, som netop er en samling af sådanne universelle kon-

ventioner udarbejdet af International Committee of Medical Journal Editors15. I selve in-

troduktionen til Uniform Requirements for Manuscripts Submitted to Biomedical Jour-

nals specificeres det, i overensstemmelse med ovenstående inddeling i universelle og

specifikke konventioner, at forfatterne selvfølgelig samtidig med disse generelle ret-

ningslinier også er underlagt det enkelte tidsskrifts egen forfatterinstruktion16.

De strukturelle konventioner er genrespecifikke og vedrører, som navnet antyder, forsk-

ningsartiklens struktur. I den sammenhæng kan der, som tidligere nævnt, skelnes mel-

lem en overordnet makrostruktur, dvs. organisationen af artiklens enkelte afsnit og en

intern mikrostruktur, rækkefølgen af træk indenfor hvert afsnit (jf. 2.1). Som allerede

omtalt er den genrespecifikke IMRAD-struktur den konventionelt brugte makrostruktur.

Hvad angår mikrostrukturen opstiller de sundhedsvidenskabelige tidsskrifter normalt

ingen uddybende retningslinier, og det er derfor vigtigt at sikre sig, at også de enkelte

afsnit i artiklen er struktureret i overensstemmelse med genrens konventioner for infor-

14 Pilegaard, Temaflade 6, 1990, p. 5 15 URL: http://www.thelancet.com/authorinfo ; URL: http://www.bmj.com/advice/28.html 16 URL: http://www.the…/info.isa?n1=authorinfo&n2=Uniform+requirement

10

mationernes placering17. Det sker dog undtagelsesvis, at et tidsskrift opstiller en påkræ-

vet mikrostruktur. Således har BMJ udarbejdet en mikrostruktur for resuméafsnittet,

som eventuelle forfattere skal overholde, såfremt de ønsker deres artikler publiceret i

dette tidsskrift18. Derudover er der fra BMJs side også stillet forslag til en formel struk-

tur i diskussionsafsnittet (jf. figur 3).

figur 3: BMJs forslag til standardiseret struktur i diskussionsafsnittet

1. Statement of principal findings

2. Strengths and weaknesses of the study

3. Strengths and weaknesses in relation to other studies, discussing particularly any

differences in results.

4. Meaning of the study: possible mechanisms and implications for clinicians or poli-

cymakers

5. Unanswered questions and future research

Docherty og Smith (jf. 1), som fremlagde dette forslag til en standardiseret struktur i di-

skussionsafsnittet, kommenterer yderligere de enkelte træk. De fremhæver for eksem-

pel, at undersøgelsens styrke og svagheder (træk 2) skal tillægges lige stor vægt, så der

ikke fokuseres uforholdsmæssig meget på styrken, mens eventuelle svagheder udelades.

Læsernes tiltro til undersøgelsen vil nemlig blive undermineret, hvis de er i stand til at

identificere svagheder, som forfatteren bevidst har udeladt. Hvad angår undersøgelsens

styrke og svagheder i forhold til andre undersøgelser understreger Docherty og Smith, at

formålet med dette træk ikke er at vise, hvorfor den pågældende undersøgelse er bedre

end andre, men derimod at lave en sammenligning af både styrke og svagheder i forhold

til andre undersøgelser. Såfremt det viser sig, at resultaterne i den pågældende undersø-

gelse er anderledes end resultaterne fra andre undersøgelser, skal dette træk også inde-

holde en diskussion af, hvad der kan være årsagerne til denne forskellighed. I denne

sammenhæng er det dog vigtigt, at forfatteren erkender, hvis han/hun ikke kender årsa-

gerne til de forskellige resultater og ikke begiver sig ud i spekulation, der reelt ikke er

belæg for. Docherty og Smith anbefaler en lignende mådeholdenhed med spekulation i

strukturens afsnit 4 og understreger i stedet, at det i tilfælde af manglende belæg vil væ-

17 Pilegaard, Temaflade 6, 1990, p.6 18 URL: http://www.bmj.com/advice/12.html#papers

11

re bedre at lade læserne drage deres egne konklusioner med hensyn til resultaternes be-

tydning19.

Endelig er forskningsartiklen også underlagt intratekstuelle konventioner, som vedrører

både de tekstuelle og syntaktiske normer, der eksisterer på det pågældende sprog, i dette

tilfælde engelsk.20.

3. GENRETEORI

3.1. Genrebegrebet Genre er det helt centrale begreb i dette speciale, og det er derfor vigtigt at præcisere

dets nøjagtige betydning. Ved nøjere gennemgang viser det sig nemlig at være et noget

problematisk begreb, idet der ud over mange forskellige tilgange og definitioner også

eksisterer en helt basal forveksling af begreberne genre og teksttype. Således anvendes

disse to termer ofte som synonymer, selv om de i virkeligheden refererer til to vidt for-

skellige ting. For at komme denne begrebsforvirring til livs vil der i det følgende blive

givet en kort gennemgang af henholdsvis teksttype og genre, i den betydning de anven-

des her og derefter en specifikation af hvilke tilgange til genrebegrebet, der vil blive be-

nyttet i dette speciale.

Pilegaard og Frandsen påpeger, at en helt overordnet sondring mellem de to begreber

kan baseres på, om en tekst anskues ud fra et helhedsindtryk eller ud fra dens enkelte

dele. Således refererer begrebet genre til hele tekster som f.eks. avisartikler, lærebøger,

forretningsbreve, brugsanvisninger og manualer, mens teksttypebegrebet refererer til

sådanne teksters enkelte dele, som værende enten deskriptive, narrative, ekspositoriske,

argumentative eller instruerende – typerne kan dog variere, alt efter hvilken teksttype-

inddeling, der anvendes21.

Engberg, som beskæftiger sig med fagsprogslingvistikken, understreger, at der ligger

helt specifikke kriterier til grund for inddelingen af hele tekster i genrer og dele af tek-

ster i typer. Inddelingen af hele tekster i forskellige genrer er således baseret på en kom-

bination af tekstinterne og teksteksterne faktorer, hvor førstnævnte er de træk, der kan

19 Docherty, 1999 20 Pilegaard, Temaflade 6, 1990, pp. 9-15 21 Pilegaard & Frandsen, 1996, pp. 3-6 ; Baker, 1992, pp. 113-114

12

ses direkte i teksten, mens sidstnævnte er træk, som ikke umiddelbart kan iagttages i

teksten. Som eksempel på tekstinterne faktorer kan nævnes lingvistiske træk så som

terminologi og syntaks, mens teksteksterne faktorer udgøres af eksempelvis tekstens

kommunikative formål (jf. 3.3) og registerparametre så som felt og forhold (jf. 3.2)22.

Tekster som tilhører samme genre har med andre ord visse fælles træk på det leksikal-

ske og syntaktiske niveau, samt hvad angår deres kommunikative formål, registerpara-

metre osv. Som typiske genrer inden for de fleste fagområder kan nævnes artikler, lære-

bøger, brugsanvisninger og manualer23, som hver især kan inddeles i forskellige under-

genrer (jf. 2 for oversigt over det medicinske område).

Med hensyn til teksttypebegrebet understreger Engberg, at det er selve måden hvorpå

informationerne fremstilles eller præsenteres, dvs. selve tekstens fokus, som ligger til

grund for inddelingen i forskellige teksttyper. Teksttypeinddelingen er altså baseret på

tekstens udtryksside og ikke indholdssiden som sådan24. Der eksisterer mange forskelli-

ge teksttypeinddelinger med varierende antal teksttyper, men her skal blot nævnes en

enkelt, nemlig Werlichs teksttypetypologi, som består af 5 forskellige teksttyper: be-

skrivelse (fokus på sted), fortælling (fokus på tid), eksposition (fokus på forklaring), ar-

gumentation (fokus på bedømmelse) og instruktion (fokus på regulering af fremtidig ad-

færd25. Eftersom teksttypebegrebet refererer til dele af tekster – og ikke hele tekster –

kan en tekst indeholde flere forskellige teksttyper. Men selv om en given tekst for ek-

sempel består af både beskrivende, narrative og argumentative dele, vil der altid være én

af disse teksttyper, som på makroniveau er den mest fremtrædende. Denne mest frem-

trædende eller dominerende teksttype siges at være teksttypefokus26.

Ud over ovennævnte begrebsforveksling er der som tidligere nævnt mange forskellige

tilgange til genrebegrebet og lige så mange forskellige definitioner herpå. Dette skyldes

hovedsageligt, at genrebegrebet er blevet studeret inden for diverse områder så som

folklore, litteratur, antropologi, sociologi, retorik og lingvistik, som hver især har udvik-

let forskellige retninger eller tilgange. Tilgange af speciel interesse for det fagsproglige,

og derved også det sundhedsvidenskabelige område, findes inden for anvendt lingvistik,

hvor to tilgange i særdeleshed er udbredte, nemlig den systemiske funktionelle tilgang,

22 Engberg, 1998, pp. 46-49 ; Pilegaard & Frandsen, 1996, p. 3 23 Høy, 1998, p. 35 24 Engberg, 1998, pp. 43-46 25 Trosborg, 1997, pp. 14-16 ; Pilegaard & Frandsen, 1996, pp. 5-7 ; Albrecht, 1995, pp. 117-133

13

og Swales og Bhatias genreanalytiske tilgang27. Disse to genreanalytiske tilgange vil

blive beskrevet i det følgende med henblik på at danne et grundlag for den genreanalyse

af diskussionsafsnittet i engelske medicinske forskningsartikler, som følger senere i det-

te speciale.

3.2. Den systemiske funktionelle tilgang til genreanalyse Den systemiske funktionelle tilgang til genreanalyse er baseret på værker af funktionelt

orienterede genreanalytikere så som Halliday, Hasan og Martin, som på sin side var in-

spirerede af den polske etnograf Bronislaw Malinowski og Professor i lingvistik J.R.

Firth, der begge primært fokuserede på eksistensen af en forbindelse mellem tekst og

kontekst28. Det er netop denne sammenhæng mellem tekst og kontekst, som efterføl-

gende er blevet et af de helt centrale elementer i den systemiske funktionelle tilgang til

genreanalyse. Før en gennemgang af denne sammenhæng vil det imidlertid være fordel-

agtigt at se lidt nærmere på et andet centralt element i den systemiske funktionelle til-

gang nemlig dens funktionelle karakter. I denne tilgang anses sprog og tekster nemlig

som funktionelle eller formålsorienterede, forstået på den måde at de udfylder en speciel

funktion eller formål. Vores brug af sproget til at producere tekster er med andre ord ik-

ke fuldstændigt formålsløst men rettet mod at opnå et ganske bestemt formål eller ud-

fylde en speciel funktion29. Disse to centrale elementer, tekst/kontekst forbindelsen og

den funktionelle karakter, kan blandt andet tydeligt udledes af Martins genredefinition,

hvor genre netop defineres som værende en både funktionel og kulturspecifik størrelse:

”a genre is a staged, goal-oriented, purposeful activity in which speakers engage as

members of our culture”30

For at vende tilbage til det centrale forhold mellem tekst og kontekst sondres der inden

for den systemiske funktionelle lingvistik mellem to forskellige former for kontekst

nemlig en situationskontekst og en kulturkontekst. Det antages altså, at sproglige hand-

linger finder sted inden for begge disse kontekster. Situationskonteksten, den umiddel-

bare, specifikke situation i hvilken en sproglig handling finder sted, består af de tre regi-

26 Trosborg, 1997, p. 16 27 Paltridge, 1997, pp. 28-29 ; Trosborg, 1997, p. 1 28 Paltridge, 1997, pp. 23-24 ; Askehave, 1997, pp. 9-13 29 Eggins and Martin, 1997, p. 236 ; Eggins, 1994, pp. 3-5, 29 30 Eggins, 1994, p. 26

14

sterparametre felt, forhold og fremstilling. Felt refererer til selve tekstens emne, dvs. det

teksten omhandler, forhold angår relationerne mellem afsender og modtager, og frem-

stilling vedrører sprogets rolle i den pågældende situation31. Man kan eksempelvis fore-

stille sig en transaktionssituation, hvor en kunde henvender sig til en ekspedient med

henblik på at købe et nyt stereoanlæg. I dette eksempel vil felt således være stereoan-

læg, der vil være et kunde/ekspedient forhold, og med hensyn til fremstilling vil der væ-

re tale om mundtlig kommunikation. Set fra et systemisk funktionelt synspunkt er situa-

tionskonteksten, som realiseret gennem de tre registerparametre, meget vigtig, idet den

har indflydelse på selve sprogbrugen – konteksten har med andre ord indflydelse på tek-

sten. Heri ligger den helt grundlæggende antagelse, at det sprog man bruger varierer, alt

efter hvad man taler om (f.eks. lingvistik eller løbetræning: felt), hvem man taler med

(f.eks. sin chef eller kæreste: forhold), og alt efter om man skriver eller taler (fremstil-

ling)32. Rent sprogligt manifesterer registerparametrenes indflydelse sig i mange for-

skellige aspekter. Felt har for eksempel indflydelse på den anvendte terminologi, for-

hold på terminologi, modus, anvendelsen/udeladelsen af personlige pronominer, nomi-

nalisering, og passivstrukturer, og fremstilling vil blandt andet påvirke den anvendte

terminologi og grammatik33.

Som tidligere nævnt finder sproglige handlinger ikke blot sted inden for den umiddelba-

re situationskontekst men også inden for en mere abstrakt kulturkontekst, som ifølge

den systemiske funktionelle lingvistik repræsenteres ved genrebegrebet. Genrer, også

kaldet sociale aktiviteter, kan kort karakteriseres ved den sproglige handlings overord-

nede formål, samt de strukturelle trin den gennemgår for at opfylde dette formål. Der

findes mange forskellige genrer, sociale aktiviteter, i en kultur, og enhver kultur har sine

helt egne konventioner for, hvordan de enkelte genrer skal struktureres for at opfylde

deres specifikke formål34. Denne sammenhæng illustreres blandt andet af Martin i ne-

denstående citat:

31 Eggins, 1994, pp. 26, 29, 52-53 32 Trosborg, 1997, p. 6 ; Eggins, 1994, pp. 7-9 33 Eggins, 1994, pp. 56-57, 65, 68 ; Pilegaard, Temaflade 3, 1990, p. 34 34 Eggins, 1994, pp. 30,36

15

”Schematic structure represents the positive contribution genre makes to a text: a way of

getting from A to B in the way a given culture accomplishes whatever the genre in

question is functioning to do in that culture”35

Ser man nærmere på føromtalte transaktionelle genre, gennemgår kunde og ekspedient

forskellige mikrohandlinger for at opfylde selve formålet med denne genre, nemlig

salg/køb af stereoanlæg. Således vil den første mikrohandling bestå i, at ekspedienten

spørger: ”hvad sku’ der være?”. Næste mikrohandling vil være kundens specifikation af,

hvad han/hun ønsker: ”Jeg vil gerne købe et stereoanlæg” osv. En genre vil altså bestå

af en helt specifik kulturbestemt konfiguration af mikrohandlinger. Denne inddeling af

en tekst i forskellige mikrohandlinger er baseret på funktionelle kriterier, dvs. i overens-

stemmelse med den funktion de enkelte elementer udfylder som et led i opfyldelsen af

tekstens helt overordnede formål, og enhver mikrohandling gives en funktionel benæv-

nelse, som passer til den funktion, den opfylder. Formålet med en sådan funktionel ind-

deling i mikrohandlinger er at få overblik over, hvilken funktion den pågældende mi-

krohandling udfører. I den sammenhæng skal det dog nævnes, at der skelnes mellem ob-

ligatoriske og fakultative mikrohandlinger, hvor førstnævnte er definerende for den på-

gældende genre og derfor ikke kan udelades, mens sidstnævnte kan udelades, uden det

påvirker vores opfattelse af en tekst som tilhørende en ganske bestemt genre. Som et re-

sultat heraf kan der forekomme en vis genrevariation, forstået på den måde at der inden

for samme genre vil være tekster, som naturligvis indeholder de samme obligatoriske

mikrohandlinger men der ud over også kan indeholde varierende antal og typer af fakul-

tative mikrohandlinger36.

Fra et systemisk funktionelt perspektiv er det altså kulturkonteksten, som definerer

rammerne for hvilke genrer, sociale aktiviteter, der er kulturelt meningsfulde og accep-

table i en bestemt kultur. Det er således også denne kontekst, som på baggrund af kultu-

relle konventioner påvirker de enkelte genres strukturelle opbygning. De enkelte genrer

har dog også ifølge den systemiske funktionelle lingvistik indflydelse på selve sprog-

brugen. Tekster som tilhører forskellige genrer vil følgelig være forskellige i deres

sproglige realisering, nemlig på det leksiko-grammatiske niveau. I forlængelse heraf vil

også forskellige mikrohandlinger variere i deres leksiko-grammatiske valg. Selve det

35 Eggins, 1994, p. 36 36 Eggins, 1994, pp. 36-41

16

sproglige realisationsmønster, her valg af ord og strukturer, varierer altså alt efter hvil-

ken genre, der er tale om men også efter hvilke mikrohandlinger, denne genre består

af37.

Eggins og Martin opsumerer denne helt centrale sammenhæng mellem kontekst (situa-

tions-/kulturkontekst) og tekst på følgende måde:

”…each text appears to carry with it some influences from the context in which it was

produced. Context, we could say, gets ’into’ text by influencing the words and struc-

tures that text-producers use.”38

Nedenstående illustration (jf. figur 4) er et forsøg på at anskueliggøre den overordnede

sammenhæng mellem kulturkonteksten, som repræsenteret ved genre, situationskontek-

sten, som realiseret ved register og endelig selve sprogbrugen. Denne figur viser, at

sproglige handlinger finder sted inden for både en general kulturkontekst (genre) og en

specifik situationskontekst (register). Samtidig kan man ud fra figuren se, at genrer rea-

liseres gennem sproget – som tidligere nævnt både hvad angår den strukturelle opbyg-

ning samt leksiko-grammatiske valg, og at genrerealisationen påvirkes af register, den

specifikke situation genren udspiller sig i, som således også har lingvistisk betydning39.

figur 4: Sammenhængen mellem genre, register og sprogbrug

37 Eggins, 1994, pp. 30, 36, 41-42 38 Eggins and Martin, 1997, p. 232 39 Eggins, 1994, p. 34

17

Selv om Swales og Bhatias genreanalytiske tilgang, som beskrives i næste afsnit, i høj

grad er baseret på den systemiske funktionelle synsvinkel, fremføres der dog også visse

kritikpunkter af denne tilgang til genreanalyse. Bhatia betegner således de resultater,

som de systemiske funktionelle genreanalytikere har fundet frem til med hensyn til rent

lingvistiske træk som interessante med af begrænset værdi, idet der ikke gives tilstræk-

kelig forklaring på, hvorfor en given genre indeholder de lingvistiske træk, den gør. Der

mangler med andre ord et indblik i det rationale, der ligger til grund for udvælgelsen og

fordelingen af specifikke lingvistiske træk i en given genre. Ifølge Bhatia fokuserer den

systemiske funktionelle tilgang endvidere for meget på disse lingvistiske træk og giver

ikke en tilstrækkelig insigt i, hvordan informationerne struktureres i bestemte genrer40.

Bhatia tager selv konsekvensen af denne kritik, idet han i høj grad fokuserer på, hvordan

informationerne struktureres inden for bestemte genrer, eksempelvis forskningsartikler

og forskellige juridiske genrer (jf. 3.3).

3.3. Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang er inspireret af den systemiske funktionelle

tilgang til genreanalyse, hvilket kommer helt tydeligt til udtryk i Bhatias definition af

genre, som i høj grad er en omskrivning og videreudvikling af Swales’ genredefinition:

”…Genre … is a recognizable communicative event characterized by a set of communi-

cative purpose(s) identified and mutually understood by the members of the profes-

sional or academic community in which it regularly occurs. Most often it is highly

structured and conventionalized with constraints on allowable contributions in terms of

their intent, positioning, form and functional value. These constraints, however, are of-

ten exploited by the expert members of the discourse community to achieve private in-

tentions within the framework of socially recognized purpose(s).”41

Det følger af ovenstående definition, at Swales og Bhatia, ligesom det er tilfældet i den

systemiske funktionelle tilgang, fokuserer på funktionelle kriterier, idet genre er define-

ret som sproglige handlinger (communicative event), som udføres for at opfylde et eller

flere ganske bestemte formål (communicative purposes). Derudover lader Swales og

Bhatia sig også inspirere af den systemiske funktionelle antagelse, at genrer har en gan-

40 Bhatia, 1993, p. 6 41 Bhatia, 1993, p. 13

18

ske bestemt skematisk struktur, og at det er kulturkonteksten, i dette tilfælde diskursfæl-

lesskabet, som danner de overordnede rammer for hvilke genrer, der er meningsfulde og

acceptable i et givet diskursfællesskab. De følgende afsnit vil, med udgangspunkt i Bha-

tias genredefinition, give en mere detaljeret gennemgang af disse grundliggende anta-

gelser i Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang.

3.3.1. Kommunikativt formål Kommunikativt formål er et helt centralt begreb i Swales’ og Bhatias genreanalytiske

tilgang. Således kan man ud fra ovenstående genredefinition (jf. 3.3) udlede, at genrer

defineres ud fra et funktionelt kriterium som værende sproglige handlinger (communi-

cative event), som udføres med henblik på at opnå et eller flere ganske bestemte formål

(communicative purpose(s)). Ifølge Swales og Bhatia kan tekster således inddeles i for-

skellige genrer alt efter hvilket eller hvilke formål, de har til hensigt at opfylde. For ek-

sempel vil et af formålene med den videnskabelige artikel være at præsentere og rede-

gøre for videnskabelige resultater. En genre kan have et eller flere kommunikative for-

mål, og disse er med til at forme genrens struktur42.

Eftersom kommunikativt formål anses som det primære definerende karakteristika for

genre, følger det også rent logisk, at en væsentlig ændring i det/de kommunikative for-

mål vil resultere i en anden genre, mens mindre ændringer vil betyde, at der er tale om

en subgenre43. Det skal i den forbindelse nævnes, at Swales og Bhatia anser de enkelte

afsnit i den medicinske forskningsartikel for subgenrer. Således består den medicinske

forskningsartikel af de seks subgenrer: Abstract, Introduction, Material and Methods,

Results, Discussion og Conclusion (jf. 2.1.).

3.3.2. Træk og trækstruktur I Bhatias genredefinition specificeres det endvidere hvordan de forskellige kommunika-

tive formål opfyldes:

”Most often it is highly structured and conventionalized with constraints on allowable

contributions in terms of their intent, positioning, form and functional value”44

42 Bhatia, 1993, p. 13 43 Bhatia, 1993 p. 13 44 Bhatia, 1993, p. 13

19

Det følger heraf, at kommunikative formål til dels opfyldes ved at strukturere informati-

onerne i en tekst på en ganske bestemt måde. I den forbindelse kommer to andre helt

centrale begreber i Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang ind i billedet, nemlig

træk og trækstruktur, som også kendetegner den systemiske funktionelle tilgang. Såle-

des organiseres informationerne i en tekst i en række tekststykker også kaldet træk (mo-

ves). Et træk er en funktionel størrelse, som angiver funktionen eller formålet med de

informationer, som trækket indeholder og ikke trækkets sproglige indhold som sådan45.

Så ligesom hver genre har sit eget overordnede kommunikative formål, har også de

træk, tekstdele, som genren er opbygget af hver deres kommunikative formål, som hver

især medvirker til, at genrens overordnede formål opfyldes. Et træk kan derfor karakte-

riseres som et delmål i opfyldelsen af tekstens overordnede formål. Denne sammen-

hæng illustreres blandt andet af Bhatia:

”Just as each genre has a communicative purpose that it tends to serve, similarly, each

move also serves a typical communicative intention which is always subservient to the

overall communicative purpose of the genre”46

Det er imidlertid ikke kun de enkelte træk som sådan, der er interessante men også selve

rækkefølgen af træk i en genre, den såkaldte trækstruktur. En genres overordnede kom-

munikative formål er ikke blot bestemmende for hvilke træk, en tekst indeholder men

også for selve rækkefølgen af disse træk, som derfor vil variere fra genre til genre47.

Det skal endvidere nævnes, at det på grund af syntaktisk kompleksitet nogen gange kan

være vanskeligt at skelne mellem visse træk i en given tekst. Således kan to eller flere

træk i visse tilfælde være realiseret i én sætning, hvilket kan gøre det sværere at adskille

og identificere disse særskilte træk. Bhatias betegnelse for dette fænomen, hvor flere

træk realiseres i én og samme sætning, er ”embedding”.

Swales og Bhatia beskæftiger sig også med den formelle realisation af de enkelte træk

ved hjælp af såkaldte steps. De understreger, at der ikke eksisterer noget en-til-en for-

45 Bhatia, 1993, pp. 29-32, 87 46 Bhatia, 1993, p. 30

20

hold mellem et bestemt træk og dets realisation. Formålet med et givet træk kan med

andre ord realiseres på mange forskellige måder dvs. ved hjælp af mange forskellige

steps, ligesom en given realisation kan opfylde forskellige formål48. Dette kan illustreres

med et eksempel fra Swales analyse af trækstrukturen i videnskabelige artiklers intro-

duktion:

”Move 1 Establishing a territory

Step 1 Claiming centrality

and/or

Step 2 Making topic generalization(s)

and/or

Step 3 Reviewing items of previous research”49

Ovenstående eksempel indeholder kun træk 1 med tilhørende steps fra Swales analyse

og er derfor kun et udsnit af hele den udførte trækstruktursanalyse. Det tjener dog glim-

rende til at illustrere det faktum, at et træk, her ”Establishing a territory”, kan realiseres

ved hjælp af flere forskellige steps, i dette tilfælde tre. De tre steps er indholdsmæssigt

meget forskellige men tjener ikke desto mindre til at opfylde det samme træks kommu-

nikative formål.

3.3.3. Diskursfællesskaber Et andet vigtigt element i Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang er begrebet di-

skursfællesskab, hvilket også kommer til udtryk i føromtalte genredefinition:

”Genre is a recognizable communicative event characterized by a set of communicative

purpose(s) identified and mutually understood by the members of the professional or

academic community in which it regularly occurs…. These constraints, however, are of-

ten exploited by the expert members of the discourse community to achieve private in-

tentions within the framework of socially recognized purpose(s)”50

Et diskursfællesskab kan defineres som en gruppe personer, som har et ganske bestemt

fagligt eller fritidsmæssigt mål tilfælles og derfor har særlige kundskaber inden for de-

47 Bhatia, 1993, p. 32 48 Bhatia, 1993, p. 86 49 Swales, 1990, p.141

21

res specifikke område. Således kan et diskursfællesskab eksempelvis bestå af personer,

som forsker i medicin, et andet kunne udgøres af personer, som spiller i et orkester osv.

For at gøre det lettere at opfylde deres fælles mål udvikler medlemmerne af sådanne di-

skursfællesskaber deres egne genrer og helt egen specielle måde at tale og skrive på. De

anvender med andre ord bestemte genrer og sprogvarianter, som for ikke-medlemmer

kan være vanskelige at forstå51. Medlemmerne af det pågældende diskursfællesskab har

imidlertid indgående kendskab til de enkelte genrer og deres trækstruktur samt sprog-

brugen i disse genrer, idet de regelmæssigt i deres daglige arbejde ”deltager” i sådanne

genrer52. Eksempelvis vil et medlem af ovennævnte diskursfællesskab, hvor der forskes

i medicin, regelmæssigt deltage i genren ”medicinsk forskningsartikel”, enten ved selv

at forfatte sådanne artikler og således fungere som afsender, eller ved som modtager at

læse andres artikler. Derved erhverver det pågældende medlem sig indgående viden om

de konventioner, både strukturmæssige og sproglige, som gælder inden for denne genre.

Det skal dog i den sammenhæng understreges, at der oftest er tale om en passiv ubevidst

viden forstået på den måde, at den pågældende ikke er sig bevidst om, at han/hun besid-

der en sådan viden men alligevel ubevidst benytter sig af den ved eksempelvis produk-

tion af forskningsartikler og lignende.

Ligesom det er tilfældet i den systemiske funktionelle lingvistik, kan man altså også

ifølge Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang sige, at det er kulturkonteksten, her

repræsenteret ved diskursfællesskab, som danner de helt overordnede rammer for hvilke

genrer, der er meningsfulde og acceptable i et givet diskursfællesskab samt hvilke struk-

turelle og sproglige konventioner, der gælder for de enkelte genrer.

3.3.4. Kritik af Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang Selvom mange lingvister er enige om, at Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang er

en af de bedste og mest praktisk anvendelige inden for det fagsproglige område, fremfø-

res der dog også visse kritikpunkter.

Johansen fremhæver for eksempel, at der i Bhatias tilgang eksisterer en vis forvirring

omkring begrebet kommunikativt formål, der som tidligere nævnt er det væsentligste

50 Bhatia, 1993, p. 13 51 Swales, 2000, p. 151 ; Swales, 1990, p. 24-27 52 Bhatia, 1993, p. 14

22

definerende karakteristika for genrer. Hun identificerer specielt tre uklarheder, som

medvirker til denne forvirring. For det første fremstår kommunikativt formål som et no-

get vagt og uklart begreb, idet der ikke er gjort forsøg på at fremsætte en egentlig defini-

tion, men snarere anskueliggøre begrebet ved hjælp af eksempler. Derudover mangler

der en nøjagtig beskrivelse af, hvordan man afgør, hvad det/de kommunikative formål

er i en given tekst. Johansen stiller i den forbindelse spørgsmålstegn ved hvilke kriterier,

tekstinterne og/eller teksteksterne, der er bestemmende for en tekst kommunikative

formål53.

”Which are the elements or aspects helping us to determine the communicative purpose.

Is it the sender? The relation between the sender and the addressee? Is it the situational

circumstances like choice of media or factors like: what the text is going to be used for

and who is the reader? Or is it a mixture of all factors (linguistic and extra-

linguistic/contextual factors)?”54

Denne kritik virker dog ikke helt retfærdig, eftersom det i Bhatias genredefinition tyde-

ligvis kommer til udtryk, at en teksts kommunikative formål er nært forbundet med tek-

stens afsender. Således specificerer Bhatia (jf. nedenfor), at afsenderen af en given tekst

udover et socialt accepteret formål også kan have et privat formål med at skrive en tekst.

Det følger heraf, at det er afsenderens formål med at skrive den pågældende tekst, hvad

enten der er tale om en privat eller socialt accepteret hensigt, som er bestemmende for,

hvad det/de kommunikative formål i en given tekst er55.

“…These constraints, however, are often exploited by the expert members of the dis-

course community to achieve private intentions within the framework of socially recog-

nized purpose(s)”56

Endelig skaber det ifølge Johansen en vis forvirring omkring begrebet kommunikativt

formål, at der ikke gives en præcis sondring mellem hovedformål og andre kommunika-

tive formål. Denne kritik forekommer velbegrundet, idet Bhatia opererer med et helt

53 Johansen, 1997, pp. 216-217 54 Johansen, 1997, p. 217 55 Bhatia, 1993, p. 15 56 Bhatia, 1993, p. 13

23

hierarki af forskellige kommunikative formål uden dog at præcisere, om der ligger no-

gen logisk eller systematisk fremgangsmåde til grund for denne sondring.

Kommunikativt formål er imidlertid ikke det eneste element, som kritiseres i Bhatias

tilgang. Også realisationsniveauet, steps, får et par kritiske ord med på vejen. Således

efterlyser Johansen en mere præcis definition på steps, hvor der gøres rede for, om det

både omfatter verbale og non-verbale strategier. Non-verbale elementer så som billeder

og grafik anvendes eksempelvis ofte i nogle genrer til at opfylde bestemte kommunika-

tive formål, og Bhatia præciserer ikke, hvorvidt sådanne elementer kan udgøre et step.

Bhatia antager som tidligere nævnt, at tekster med samme kommunikative formål tilhø-

rer samme genre. En væsentlig ændring i det/de kommunikative formål vil imidlertid

resultere i en anden genre, mens mindre ændringer vil betyde, at der er tale om en sub-

genre. I denne forbindelse kritiseres Bhatias brug af termer så som ”væsentlig” og

”mindre”, idet de begge er relative størrelser og derfor ikke kan bruges som noget præ-

cist kriterium for inddelingen af tekster i genrer og subgenrer. Bhatia er dog selv ud-

mærket klar over dette problem57.

”However, it must be admitted that it seems almost impossible to draw up clearly de-

fined criteria to make a satisfactory distinction between genres and sub-genres”58

Ligesom det var tilfældet med Bhatia, fremsættes der også visse kritikpunkter af Swa-

les’ forskning. Således fremhæver Allison blandt andet, at begrebet diskursfællesskab,

om end nyttigt, skaber visse identifikationsmæssige problemer.

”How readily identifiable are such communities? How far, especially, is a consensus

about shared purposes to be assumed? How fine-tuned, also, should accounts be?”59

3.4. Eksisterende genreanalyser af diskussionsafsnittet Genren den medicinske forskningsartikel er som tidligere nævnt struktureret i overens-

stemmelse med den genrespecifikke makrostruktur, IMRAD-strukturen, der består af

57 Johansen, 1997, pp. 215-218 58 Bhatia, 1993, p. 21 59 Allison, 1993, p. 699

24

afsnittene: Introduction, Material and Methods, Results and Discussion, eventuelt udvi-

det med de to ekstra afsnit: Abstract og Conclusion, som placeres henholdsvis før og ef-

ter den traditionelle IMRAD-rækkefølge (jf. 2.1). De enkelte afsnit har desuden hver de-

res mikrostruktur, som kan afdækkes ved hjælp af en trækstruktursanalyse. Mens der er

lavet flere omfattende analyser af trækstrukturen i introduktions- og metodeafsnittene i

videnskabelige artikler, findes der kun ganske få og ikke særligt omfattende trækstruk-

tursanalyser af diskussionsafsnittet60, der som tidligere nævnt er det afsnit, der fokuseres

på i dette speciale.

De få genreanalyser af diskussionsafsnittet, der faktisk eksisterer, tager alle udgangs-

punkt i Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang med fokus på træk og trækstruktur.

De er imidlertid ret forskellige i deres detaljeringsgrad, idet nogle opererer på det helt

overordnede plan med inddeling i ganske få generelle træk, mens andre er betydeligt

mere detaljerede og identificerer en lang række forskellige træk. Denne variation til

trods viser det sig dog, at de fleste analyser i princippet er ret enige i deres inddeling af

diskussionsafsnittet i forskellige træk, hvilket også vil blive kommenteret senere. Det

skal endvidere nævnes, at de omtalte trækstruktursanalyser er udført på videnskabelige

artikler indenfor mange forskellige områder – ikke kun det sundhedsvidenskabelige om-

råde (jf. 3.4.1, 3.4.2, 3.4.3 og 3.4.4).

De følgende underafsnit indeholder en gennemgang af nogle af de eksisterende træk-

struktursanalyser lavet på diskussionsafsnittet, men først en definition på diskussionsaf-

snittets formål i den videnskabelige artikel, hvilket ifølge Swales er følgende:

”The Discussion section offers an increasingly generalized account of what has been

learned in the study. This is usually done through a series of ”points,” at least some of

which refer back to statements made in the Introduction.”61

Diskussionsafsnittet skal med andre ord indeholde en redegørelse for undersøgelsens re-

sultater – en redegørelse som tager udgangspunkt i en helt specifik reference til resulta-

terne og efterfølgende bevæger sig over i en mere generel kommentering af disse. Swa-

les understreger, at diskussionsafsnittet skal indeholde pointer, som har et fortolkende

60 Swales, 1990, p. 170 61 Swales & Feak, 1994, p. 157

25

element og ikke fakta, som blot er beskrivende. Diskussionsafsnittet skal således være

mere end blot et resumé af resultaterne62. Det skal med Swales’ egne ord være:

more theoretical

or

more abstract

or

more general AND, if possible, some

or combination of these.

more integrated with the field

or

more connected to the real world

or

more concerned with implications or applications63

3.4.1. Berkenkotters & Huckins trækstruktursanalyse af diskussionsaf-snittet Berkenkotter og Huckin står for en af de mere overordnede trækstruktursanalyser af di-

skussionsafsnittet i tidsskriftsartikler generelt. De drager på baggrund af deres analyse

den helt grundlæggende konklusion, at diskussionsafsnittet er et slags spejlbillede af in-

troduktionsafsnittet, idet de enkelte træk kommer i modsat rækkefølge af den trækstruk-

tur, som Swales på baggrund af sin analyse kom frem til eksisterer i introduktionsafsnit-

tet. Således vil træk 1 i introduktionen udgøre træk 3 i diskussionen, træk 2 i introdukti-

onen vil også være træk 2 i diskussionsafsnittet, og endelig vil introduktionens træk 3

udgøre træk 1 i diskussionsafsnittet64. Man kan derved opstille følgende sammenligning

mellem de to afsnit:

62 Swales & Feak, 1994, pp. 195-196 63 Swales & Feak, 1994, pp. 195-196

26

figur 5: Sammenligning mellem introduktions- og diskussionsafsnittet

Introduction Discussion

1. Establishing a territory 1. Occupying the niche

2. Establishing a niche 2. (Re)establishing the niche

3. Occupying the niche 3. Establishing additional territory65

Nedenstående skema er et forsøg på at give en sammenfatning og derved et bedre over-

blik over Berkenkotters og Huckins opfattelse af diskussionsafsnittets trækstruktur med

tilhørende steps:

Figur 6: Berkenkotters og Huckins trækstruktur

Berkenkotters og Huckins trækstruktur

Discussion:

Træk 1: ”Occupying the niche”

Step: statement of principal findings

Træk 2: ”(Re)establishing the niche”

Step: statements showing how these results respond to the larger issue stated in

the Introduction. These statements usually include a comparison of the

present results to related findings or claims made by other investigators,

with the present results shown to be either superior or of a different na-

ture

Træk 3: ”Establishing additional territory”

Step: commentary about the implications of the study, including in some cases

a statement of plans for future work66

Som en uddybende kommentar tilføjer Berkenkotter og Huckin, at introduktionsafsnittet

er karakteriseret ved et generelt-specifikt bevægelsesmønster forstået på den måde, at

64 Berkenkotter & Huckin, 1995, pp. 40-41 65 Berkenkotter & Huckin, 1995, p. 41 66 Berkenkotter & Huckin, 1995, pp. 40-41

27

der i dette afsnit først fokuseres på det generelle område som sådan, hvorefter fokus

gradvis indsnævres for til sidst at bevæge sig hen på den pågældende specifikke under-

søgelse. I modsætning hertil følger diskussionsafsnittet et specifikt-generelt mønster,

idet man her bevæger sig fra en beskrivelse af undersøgelsens specifikke resultater til

gradvis at placere resultaterne i deres forskningsmæssig kontekst ved at referere til an-

dre relevante værker indenfor pågældende område, for til sidst at kommentere på under-

søgelsens betydning generelt samt eventuelle fremtidige undersøgelser, som kunne ud-

springe heraf67.

3.4.2. Skeltons trækstruktursanalyse af diskussionsafsnittet Skelton er også ophavsmanden til en af de mere overordnede analyser af diskussionsaf-

snittet. Hans korpus bestod af 50 medicinske forskningsartikler af typen original medde-

lelse udgivet af British Journal of General Practice i perioden januar 1989 til marts

199368. Skeltons trækstruktursanalyse er naturligvis af speciel interesse og relevans for

dette speciale af den simple grund, at den netop bevæger sig inden for det medicinske

område. Det noget ensidige valg af korpus bestående udelukkende af artikler fra British

Journal of General Practice kan imidlertid betyde, at undersøgelsens resultater kun pas-

ser på artikler publiceret i dette tidsskrift og ikke umiddelbart kan udvides til at gælde

for medicinske forskningsartikler generelt. Denne problematik vil blive belyst efter den

eksemplariske analyse af tre medicinske forskningsartikler, som udføres senere i dette

speciale. Det skal dog nævnes, at Skelton selv mener, det er muligt at opstille en skabe-

lon for strukturering af medicinske forskningsartikler på baggrund af hans trækstruk-

tursanalyse69.

Skelton identificerer en trækstruktur bestående af fire træk, som hver især kan realiseres

ved forskellige steps. Også denne trækstruktur er af overskuelighedsmæssige hensyn

opstillet i et skema som vist i figur 7 nedenfor.

67 Berkenkotter & Huckin, 1995, p. 41 68 Skelton, 1994, p. 455 69 Skelton, 1994, p.455

28

figur 7: Skeltons trækstruktur

Skeltons trækstruktur

Discussion

Træk 1: ”Stated limitations and defended successes”

Step 1: an overt claim for the success of the study or some part of it

Step 2: a limitation to the paper (or more broadly, a sense of anxiety about some

aspect of it)

Step 3: an issue encountered and resolved

Træk 2: ”Presented the central achievements of the study”

Træk 3: ”Contextualized the researcher’s procedures and findings in a relevant re-

search tradition”

Step 1: almost always a claim that they were in accord, or compared well with

those of another study.

Træk 4: ”Offered recommendations about what should or must happen”

Step 1: a recommendation for some highly specific, potentially achievable course

of action, sometimes clinical but often to do with a change to infrastruc-

ture or training

Step 2: a broad call for more or less specified further research

Step 3: a broad call for unfalsifiable goals to be attained70

Skelton understreger, at den identificerede trækstruktur ikke udgør en liste over obliga-

toriske træk, hvor alle nødvendigvis skal være tilstede i den medicinske forskningsarti-

kel men derimod mulige træk, som kan være tilstede. Således viste analysen, at hele

80% af de analyserede artikler indeholdt tre ud af de fire træk, mens kun 36% faktisk

indeholdt alle fire træk71.

70 Skelton, 1994, p. 458 71 Skelton, 1994, pp. 456, 458

29

Ved en sammenligning mellem Skeltons og Berkenkotters & Huckins trækstruktur ses,

at de grundlæggende er meget enige i inddelingen af diskussionsafsnittet i forskellige

træk trods brugen af forskelligt metasprog til at betegne de enkelte træk. Berkenkotters

& Huckins trækstruktur (træk 1-2-3) er således mere eller mindre identisk med de sidste

tre træk i Skeltons trækstruktur (træk 2-3-4). Berkenkotters & Huckins træk 1 og Skel-

tons træk 2 indeholder begge en beskrivelse af undersøgelsens resultater. Efterfølgende

sammenlignes disse resultater i Berkenkotters & Huckins træk 2 og Skeltons træk 3 med

resultaterne i andre eksisterende undersøgelser, og endelig kommenterer Berkenkotters

& Huckins træk 3 og Skeltons træk 4 på betydningen af den pågældende undersøgelse,

blandt andet ved at anbefale fremtidig forskning indenfor området. Det følger heraf, at

Skeltons trækstruktursanalyse følger det specifik-generelle bevægelsesmønster som

skitseret af Berkenkotter & Huckin. De to analyser er dog også forskellige på et enkelt

område, idet Skelton identificerer et ekstra træk, som ikke eksisterer i Berkenkotters og

Huckins trækstruktur, nemlig træk 1 ”stated limitations and defended successes”. Hvor-

vidt dette træk er typisk for det medicinske område eller blot for det pågældende tids-

skrift vides ikke, men det skal blive interessant at se om nogle af de medicinske forsk-

ningsartikler, som analyseres senere i dette speciale, indeholder et tilsvarende træk.

3.4.3. Hopkins’ & Dudley-Evans’ trækstruktursanalyse af diskussionsaf-snittet Efter ovenstående mere overordnede trækstruktursanalyser af diskussionsafsnittet følger

nu en af de mere detaljerede som udarbejdet af Hopkins og Dudley-Evans. Deres korpus

bestod af afhandlinger i biologi og artikler om vanding og dræning, som blev præsente-

ret ved en international konference.

Ud over at have en større detaljeringsgrad indeholder Hopkins’ og Dudley-Evans’ træk-

struktur også et cyklisk element, som ikke eksisterer i Berkenkotters & Huckins eller

Skeltons trækstrukturer. Hopkins og Dudley-Evans konkluderer nemlig på baggrund af

deres analyse, at diskussionsafsnittet er opbygget omkring et slags cyklisk mønster,

hvor rækker af træk gentages op til flere gange alt efter hvor mange særskilte resultater,

der kommenteres på i diskussionsafsnittet72. Før dette cykliske element uddybes yderli-

gere, vil det imidlertid være fordelagtigt at se lidt nærmere på den trækstruktur beståen-

72 Hopkins & Dudley-Evans, 1988, p. 117

30

de af i alt 11 særskilte træk, som Hopkins og Dudley-Evans identificerede på baggrund

af deres trækstruktursanalyse af diskussionsafsnittet.

figur 8: Hopkins’ & Dudley-Evans’ trækstruktur

Hopkins’ og Dudley-Evans’ trækstruktur

Discussion

Træk 1: ”Background Information”

Træk 2: ”Statement of Result”

Træk 3: ”(Un)expected Outcome, in which the writer comments on whether the re-

sult is expected or not”

Træk 4: ”Reference to Previous Research (Comparison), in which the writer com-

pares his or her result with those reported in the literature”

Træk 5: ”Explanation of Unsatisfactory Result, in which the writer suggests rea-

sons for a surprising result, or one different from those in the literature”

Træk 6: ”Exemplification, in which the writer gives an example to support his or

her explanation”

Træk 7: ”Deduction, in which the writer makes a claim about the generalisability

of the particular results”

Træk 8: ”Hypothesis, in which the writer makes a more general claim arising from

his experimental results”

Træk 9: ”Reference to Previous Research (Support), in which the writer quotes

previous work to support his or her deduction or hypothesis”

Træk 10: ”Recommendation, in which the writer makes suggestions for future

work”

31

Træk 11: ”Justification, in which the writer justifies the need for the future work

recommended”73

Som yderligere kommentar til denne trækstruktur understreger Hopkins og Dudley-

Evans, at alle træk er fakultative med undtagelse af træk 2, ”Statement of Result”, som

er obligatorisk og endvidere forekom op til flere gange i samme diskussionsafsnit, dog

stort set altid som det første træk i en cyklus. Det er altså med undtagelse af træk 2 ikke

en liste over træk, som nødvendigvis skal være tilstede i alle diskussionsafsnit men blot

mulige træk, som kan være tilstede. Hvad angår selve rækkefølgen af træk, er der dog

ifølge Hopkins og Dudley-Evans en tendens til, at de enkelte træk følger hinanden i

numerisk rækkefølge, så et højere tal altid følger et lavere. De eneste undtagelser til

denne regel er træk 1, ”Background Information”, som kan forekomme hvor som helst i

en cyklus, selvom det dog oftest placeres som det første træk, og træk 9, ”Reference to

Previous Research (Support)”, som i det tilfælde hvor det følger træk 7, ”Deduction”,

kan komme før træk 8, ”Hypothesis”74.

Hopkins og Dudley-Evans identificerede som tidligere nævnt et cyklisk element i di-

skussionsafsnittets trækstruktur. I stedet for at følge en helt lineær bevægelse viste træk-

strukturen sig nemlig at indeholde to eller flere cykler, hvor en række træk blev gentaget

et vist antal gange alt efter hvor mange særskilte resultater, der skulle kommenteres på i

diskussionsafsnittet. Således fandt Hopkins og Dudley-Evans følgende typiske træk-

struktursmønster bestående af tre cykler i diskussionsafsnittet på de artikler, som blev

præsenteret ved den internationale konference:

Cycle 1: Cycle 2: Cycle 3:

Statement of Result Statement of Result Statement of Result

Reference to Previous Reference to Previous Reference to Previous Research (Comparison) Research (Comparison) Research (Comparison)

Explanation Explanation Explanation

Exemplification Exemplification Exemplification

Deduction Deduction Deduction

Reference to Previous Reference to Previous Reference to Previous 73 Hopkins & Dudley-Evans, 1988, p. 118 74 Hopkins & Dudley-Evans, 1988, p. 119

32

Research (Support) Research (Support) Research (Support)

Hypothesis Hypothesis Hypothesis

Recommendation Recommendation Recommendation75

Hopkins og Dudley-Evans kommenterer yderlige på begrebet cyklus:

”The cycle is the main unit of organisation in long informing sections. It is made up of

obligatory and optional moves76.

Sammenlignes Hopkins’ & Dudley-Evans’ trækstruktur med Berkenkotters & Huckins

og Skeltons trækstrukturer, viser der sig en hel del ligheder. De kan måske umiddelbart

være svære at identificere på grund af den noget større detaljeringsgrad i Hopkins’ &

Dudley-Evans’ struktur, men ved nærmere gennemgang viser det sig, at to eller flere

træk i Hopkins’ & Dudley-Evans’ trækstruktur ofte svarer til et mere bredt overordnet

træk i de to andre trækstrukturer. Således kan man på baggrund af en sammenlignende

analyse nå frem til følgende ligheder i trækstrukturen fra de tre forskellige trækstruk-

tursanalyser, som illustreret i figur 9 nedenfor:

Figur 9: Sammenligning mellem Berkenkotters & Huckins, Skeltons og Hopkins’ & Dudley-Evans’

trækstrukturer

Berkenkotter Skelton Hopkins

& Huckin & Dudley-Evans

Træk 1 Træk 2 Træk 2, 3

Træk 2 Træk 3 Træk 4, 5, 6, 7

Træk 3 Træk 4 Træk 8, 9, 10, 11

Hopkins’ & Dudley-Evans’ træk 2 og 3 fremlægger den pågældende undersøgelses spe-

cifikke resultater og kan således siges at modsvare Berkenkotters & Huckins træk 1,

”Occupying the niche” og Skeltons træk 2, ”Presented the central achievements of the

study”. Efterfølgende inddrager Hopkins’ & Dudley-Evans’ træk 4, 5, 6 og 7 anden

forskning indenfor området og kommenterer på eventuelle forskelle og ligheder mellem

egne resultater og disse eksisterende forskningsresultater. Derved svarer disse fire træk

75 Hopkins & Dudley-Evans, 1988, p. 118

33

til Berkenkotters & Huckins træk 2, ”(Re)establishing the niche”, og Skeltons træk 3,

”Contextualized the researcher’s procedures and findings in a relevant research tradi-

tion”. Endelig kommenterer Hopkins’ & Dudley-Evans’ træk 8, 9, 10 og 11 på resulta-

ternes betydning og anbefaler eventuelt fremtidig forskning indenfor området, hvilket

svarer til Berkenkotters og Huckins træk 3, ”Establishing additional territory”, og Skel-

tons træk 4, ”Offered recommendations about what should or must happen”.

Selvom man således skal sammenlægge to eller flere detaljerede træk i Hopkins’ &

Dudley-Evans’ trækstruktur for at modsvare tilsvarende overordnede træk i de to andre

trækstrukturer, er de tre trækstrukturer altså generelt enige om trækstrukturen i diskus-

sionsafsnittet. Det kan derved konkluderes, at også Hopkins’ & Dudley-Evans’ træk-

struktur bevæger sig fra specifikt til generelt som beskrevet i 3.4.1., dog i cykler, hvilket

bevirker, at specifikt-generelt mønstret gentages flere gange i samme diskussionsafsnit.

Som allerede nævnt indeholder de to andre trækstrukturer ikke et tilsvarende cyklisk

element, hvilket ifølge Berkenkotter og Huckin kan skyldes, at deres korpus kun inde-

holdt artikler, hvor selve undersøgelsen resulterede i ét overordnet resultat og ikke, som

det var tilfældet i Hopkins’ & Dudley-Evans’ korpus, i op til flere særskilte resultater,

som følgelig skulle behandles et efter et i diskussionsafsnittet77. Trods disse ligheder

følger det dog også af ovenstående sammenligning mellem de tre trækstrukturer, at

Skeltons træk 1, ”Stated limitations and defended successes”, og Hopkins’ & Dudley-

Evans’ træk 1, ”Background Information”, ikke umiddelbart synes at kunne modsvares

med tilsvarende træk i hinandens eller Berkenkotters og Huckins trækstruktur.

3.4.4. Pengs trækstruktursanalyse af diskussionsafsnittet Peng, en anden lingvist som også er ophavsmand til en af de mere detaljerede trækstruk-

turer i diskussionsafsnittet, baserede sin analyse på et korpus bestående af 10 artikler

indenfor det kemiske område78. Ligesom Hopkins & Dudley-Evans kom Peng til den

konklusion, at diskussionsafsnittet indeholdt et cyklisk element. Dette er imidlertid ikke

den eneste lighed mellem Pengs og Hopkins’ & Dudley-Evans’ undersøgelser. Således

er Pengs trækstruktur, som også består af i alt 11 træk, næsten identisk med de træk,

Hopkins & Dudley-Evans identificerede i deres trækstruktursanalyse, hvilket kommen-

76 Hopkins & Dudley-Evans, 1988, p. 120 77 Berkenkotter & Huckin, 1995, pp. 41-42 78 Peng, 1987, p. 87

34

teres senere men også tydeligt ses i den skematiske fremstilling af Pengs trækstruktur,

som illustreret i figur 10.

figur 10: Pengs trækstruktur

Pengs trækstruktur

Discussion

Træk 0: ”Information”; used by the author to present any facts that he feels are

relevant to make his argument appear logical and complete

Step 1: information concerning previous research.

Step 2: theoretical information such as established definitions and equations that

the present author uses to develop his own arguments

Step 3: information concerning the theoretical development of the present author’s

argument using his own data

Step 4: information that focusses the reader’s attention on a particular point

Step 5: information about conditions and equipment used in the present author’s

investigation which is presented either to enable a reader to reproduce the

experiment or in anticipation of the reader’s question of why the present

author’s experimental data is different to those of other contemporary re-

searchers

Step 6: information that certain data is not available or that certain factors were

not investigated

Træk 1: ”Statement of Results”

Step 1: presentation of results which are essential to the author’s argument. The

results can be taken from the author’s own work or from previ-

ous/contemporary research

Træk 2: ”Observation”; comments on physically visible effects

Step 1: a discrepancy exists between two sets of results

Step 2: a piece of equipment exhibits instability

Step 3: physical changes are seen taking place during an experiment as conditions

change

35

Træk 3: ”Comparison”

Step 1: between the present author’s results and theoretical calculations

Step 2: between the present author’s results and data from previous/contemporary

researchers

Step 3: between the present author’s results and a second set of results from the

present author, usually involving different parameters that the author

wishes to correlate

Træk 4: ”Expected Outcome”; the expectations will be based on established theory

or on previous work done in the field.

Step 1: the results confirm the expectation

Step 2: the results are different from expectation

Træk 5: ”Explanation”; usually given to clarify unexpected or unusual occurrences

Træk 6: ”Deduction”; ideas that the author arrives at after considering the facts

presented

Træk 7: ”Hypothesis”; tentative general statements that the writer makes which he

feels are applicable outside his own data

Træk 8: ”Justification”; when the author wants to convince his readers that his de-

cision was reasonable and important

Træk 9: ”Validation”; additional data presented by the author to support his deduc-

tions/hypotheses

Træk 10: ”Recommendation”

Step 1: further work needs to be done to substantiate certain findings

Step 2: more accurate results can be obtained using a certain technique79

Ligesom det var tilfældet med Hopkins’ & Dudley-Evans’ struktur, er der i Pengs træk-

struktur en tendens til, at de enkelte træk står i numerisk rækkefølge, så et højere tal

36

med stor sandsynlighed følger efter et lavere. En undtagelse til denne tendens er, som i

Hopkins & Dudley-Evans trækstruktur, trækket ”Information”, som kan forekomme

hvor som helst i strukturen, hvilket er grunden til, at Peng har valgt at nummerere dette

træk 0. Pengs trækstruktur er ikke en liste over træk, som nødvendigvis skal være tilste-

de i alle diskussionsafsnit, men fakultative træk som kan være tilstede80. Således vil

nogle træk være mere almindelige end andre. Blandt de mest almindelige træk hører 0,

1, 3 og 6. Træk 1, ”Statement of Result” og træk 0, ”Information”, forekommer begge i

43 ud af i alt 52 cykler og er derved de to klart mest hyppige træk i Pengs korpus. Mens

træk 1 i høj grad er en nødvendig del af en cyklus, udgør træk 0 mere et slags supple-

ment. Træk 1 er oftest placeret enten i begyndelsen af en cyklus eller umiddelbart efter

træk 7, ”Hypothesis”, for at understøtte forfatterens argument, hvorimod træk 0 som tid-

ligere nævnt kan forekomme hvor som helst i en cyklus. Træk 3, ”Comparison”, som

ofte indeholder en positiv bedømmelse af forskerens egne resultater eller en negativ

evaluering af andre forskeres resultater, forekommer i 31 ud af 52 cykler og er derved

det tredje mest almindelige træk Den hyppige forekomst af træk 6, "Deduction", som

findes i 25 ud af de 52 cykler, står i klart misforhold til Dudley-Evans’ undersøgelse,

som viser en langt mindre forekomst af dette træk. Denne forskel mellem de to træk-

strukturer skal ifølge Peng søges i deres respektive valg af korpus. Indenfor kemien,

hvor Peng har hentet sit korpus, beskæftiger man sig med ikke-levende stoffer, for hvil-

ke specifikke variabler kan identificeres, og forskere indenfor dette område føler derfor,

at de med forholdsvis stor sikkerhed kan komme med konkrete udledninger på bag-

grund af deres undersøgelser. I modsætning hertil beskæftiger man sig indenfor Dudley-

Evans’ korpusområde, biologien, med levende organismer, som er variabler, der kon-

stant ændrer sig og derfor kan være svære for forskerne at analysere81.

Ved nærmere sammenligning mellem de enkelte træk i Pengs trækstruktur og de tre

førstnævnte trækstrukturer viser det sig, at to eller flere træk i Pengs trækstruktur, lige-

som det var tilfældet med Hopkins & Dudley-Evans, svarer til et mere bredt overordnet

træk i Berkenkotters & Huckins og Skeltons trækstrukturer. Se figur 11 for en sammen-

ligning mellem alle fire trækstrukturer.

79 Peng, 1987, pp. 88-92 80 Peng, 1987, p. 92 81 Peng, 1987, pp. 97-101

37

figur 11: Sammenligning mellem Berkenkotters & Huckins, Skeltons, Hopkins’ & Dudley-Evans’ og

Pengs trækstrukturer

Berkenkotter Skelton Hopkins Peng

& Huckin & Dudley-Evans

Træk 1 Træk 0

Træk 1 Træk 2 Træk 2, 3 Træk 1, 4

Træk 2 Træk 3 Træk 4, 5, 6, 7 Træk 3, 5, 6, (9)

Træk 3 Træk 4 Træk 8, 9, 10, 11 Træk 7, 8, (9), 10

Ud over at der i nogle tilfælde anvendes forskelligt metasprog for de samme træk samt

forskellig nummerering af de enkelte træk, er det på baggrund af ovenstående sammen-

ligning åbenlyst, at Pengs og Hopkins’ & Dudley-Evans’ trækstrukturer er mere eller

mindre identiske. Pengs træk 0, ”Information”, svarer således til Hopkins’ & Dudley-

Evans’ træk 1, ”Background Information”, mens hans træk 1, ”Statement of Results”,

og træk 4, ”Expected Outcome”, er identiske med Hopkins’ & Dudley-Evans’ træk 2,

”Statement of Result”, og træk 3, ”(Un)expected Outcome”. Derefter følger Pengs træk

3, ”Comparison”, som modsvarer Hopkins’ & Dudley-Evans’ træk 4, ”Reference to

Previous Research (Comparison)”, og hans træk 5, ”Explanation” og træk 6, ”Deduc-

tion”, som naturligvis svarer til henholdsvis træk 5, ”Explanation of Unsatisfactory Re-

sult”, og træk 7, ”Deduction”, i Hopkins’ & Dudley-Evans’ struktur. Endelig er træk 7,

”Hypothesis”, træk 8, ”Justification”, og træk 10, ”Recommendation”, i Pengs træk-

struktur naturligvis identiske med de træk, som går under samme betegnelser i Hopkins’

& Dudley-Evans’ struktur, nemlig henholdsvis træk 8, 11 og 10. Pengs træk 9, ”Valida-

tion”, kræver særlig opmærksomhed, idet dette træk, ifølge ham selv, kan omfatte både

træk 6, ”Exemplification”, samt træk 9, ”Reference to Previous Research (Support) i

Hopkins’ & Dudley-Evans’ struktur82. Ud over alle disse ligheder mellem trækstruktu-

rene kan der imidlertid også identificeres en væsentlig forskel, nemlig Pengs træk 2,

”Observation”, som ikke har noget tilsvarende træk i Hopkins’ & Dudley-Evans’ struk-

tur.

I overensstemmelse med Hopkins og Dudley-Evans identificerede Peng som tidligere

nævnt også et cyklisk element i diskussionsafsnittets trækstruktur. I stedet for at følge

82 Peng, 1987, p. 91

38

en helt lineær bevægelse viste trækstrukturen sig nemlig at være opbygget omkring flere

cykler med træk gående fra lave til høje værdier, hvorved diskussionsafsnittets traditio-

nelle specifik-generel bevægelsesmønster blev gentaget op til flere gange. Peng fandt på

baggrund af sin analyse to forskellige former for cykler:

I) En cyklus på det helt overordnede niveau, som besvarer et forskningsspørgsmål

II) En cyklus på et mere underordnet niveau, som behandler hvert enkelt trin i forske-

rens argument83

I disse cykler identificerede Peng flere forskellige trækstruktursmønstre, hvoraf de fire

mest almindelige var: 1-3-6, 1-3-5, 1-3-4 og 1-3, som vist i figur 12 nedenfor.

figur 12: De mest hyppige trækstruktursmønstre identificeret af Peng

Common Move Patterns Number of Cycles containing

Move Patterns

1-3-6 8

1-3-5 7

1-3-4 5

*1-3 14

* This excluded all cycles/sub-cycles in which 1-3 is part of an extended pattern such

as 1-3-6/5/484.

Efter ovenstående gennemgang af fire forskellige trækstruktursanalyser lavet på diskus-

sionsafsnittet i den videnskabelige artikel kan hovedkonklusionerne kort opsummeres i

det følgende. Det viste sig ved nærmere beskrivelse af de fire forskellige trækstrukturer,

at de måske ikke var helt så forskellige, når det kom til stykket. Selvom de to første

strukturer (Berkenkotter & Huckin og Skelton) viste sig at operere på det helt overord-

nede plan med en inddeling i ganske få generelle træk, mens de to sidste trækstrukturer

(Hopkins & Dudley-Evans og Peng) var betydeligt mere detaljerede med en lang række

mere specifikke træk, var de faktisk mere eller mindre identiske. Således kunne man

ved at sammenlægge to eller flere træk i de detaljerede strukturer modsvare et mere

83 Peng, 1987, p. 94 84 Peng, 1987, p. 100

39

bredt formuleret træk i de mere overordnede trækstrukturer. I forlængelse heraf viste det

sig også, at alle fire trækstrukturer fulgte et specifikt-generelt mønster, som bevægede

sig fra en beskrivelse af undersøgelsens specifikke resultater, til placering af resultaterne

i deres forskningsmæssig kontekst, og afslutningsvis til en kommentering af undersø-

gelsens betydning generelt samt eventuelle fremtidige undersøgelser, som kunne udfø-

res. Trods disse store lighedspunkter mellem de fire trækstrukturer, viste der sig imid-

lertid også forskelle, hvoraf den mest betydelige var et cyklisk element. Således var det

kun de sidste to trækstrukturer, som tog højde for, at trækstrukturen i diskussionsafsnit-

tet kunne være opbygget i cykler, hvorved det føromtalte specifik-generel mønster kun-

ne blive gentaget op til flere gange.

4. EKSEMPLARISK GENREANALYSE AF DISKUSSIONSAFSNITTENE I TRE MEDICINSKE FORSKNINGSARTIKLER Efter at have etableret det teoretiske genreanalytiske grundlag i kapitel 3 vil kapitel 4

fokusere på selve analysedelen. Analysen vil naturligvis blive baseret på den gennem-

gåede teori, i særdeleshed de fire beskrevne trækstrukturer, der som tidligere nævnt ta-

ger udgangspunkt i Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang.

Som nævnt i introduktionen vil der blive lavet en eksemplarisk iterativ genreanalyse af

diskussionsafsnittene i tre publicerede medicinske forskningsartikler skrevet af engelske

læger. Formålet med denne analyse er at undersøge, om diskussionsafsnittene i disse ar-

tikler er i overensstemmelse med de fire beskrevne trækstrukturer for diskussionsafsnit-

tet (jf. 3.4.1, 3.4.2, 3.4.3 og 3.4.4) med henblik på at kunne vurdere de beskrevne

trækstruktures reproducerbarhed og operationalitet.

For at opfylde dette formål er analysen opdelt i fire forskellige dele. For det første de

fulde trækstruktursanalyser af diskussionsafsnittene i de tre korpustekster som er ved-

lagt i bilag 4, 5 og 6. Dernæst en opsummering af resultaterne af disse trækstruktursana-

lyser hvilket helt konkret resulterer i opstilling af en trækstruktursmodel (jf. 4.1.). Som

det tredje punkt vil der blive lavet en sammenligning mellem denne trækstruktursmodel

og de fire beskrevne trækstrukturer for diskussionsafsnittet (jf. 4.2.), og endelig vurde-

res de beskrevne trækstruktures reproducerbarhed og operationalitet (jf. 4.3.).

Undersøgelsens korpus består som nævnt af tre publicerede medicinske forskningsartik-

ler skrevet af engelske læger (analysetekst 1-3). Disse korpusartikler omhandler emner

40

indenfor det almen medicinske område, og der er ingen gengangere blandt forfatterne til

de enkelte artikler. Valget af korpus kræver derudover et par uddybende bemærkninger.

Det er nemlig helt bevidst, at valget er faldet på allerede publicerede artikler, idet det

må antages, at disse opfylder både genre- og tidsskriftsspecifikke konventioner (jf. 2.2),

eftersom de er blevet accepteret til publicering i de enkelte tidsskrifter. Man må således

gå ud fra, at det er artikler, som har den foreskrevne trækstruktur, og som derfor kan

sammenlignes med de fire eksisterende analyser af diskussionsafsnittets trækstruktur.

Det skal endvidere nævnes, at valget meget bevidst faldt på artikler fra tre forskellige

tidsskrifter: British Medical Journal (analysetekst 1), The Journal of Family Practice

(analysetekst 2) og Family Practice (analysetekst 3), idet analyseresultaterne ikke skulle

afspejle et enkelt tidsskrifts mere eller mindre officielt påkrævede trækstruktur men der-

imod et mere repræsentativt udsnit af trækstrukturer anvendt i diskussionsafsnittet gene-

relt. Analyseteksterne 1-3 er vedlagt i bilag 1-3.

Det beskedne korpus taget i betragtning vil analysen naturligvis være eksemplarisk. Det

vil derfor ikke være muligt, på baggrund af de konklusioner som drages fra analysen, at

udlede noget om medicinske forskningsartikler generelt men kun noget specifikt om de

tre udvalgte analysetekster. Man vil således ikke kunne konkludere, om medicinske

forskningsartikler generelt er i overensstemmelse med de fire beskrevne trækstrukturer.

Det vil derimod være muligt at konkludere noget specifikt om de tre analysetekster,

hvilket muligvis vil kunne fungere som en indikator for generelle tendenser. For at veri-

ficere hvorvidt der rent faktisk er tale om generelle tendenser, vil der imidlertid skulle

laves tilsvarende analyser på et langt større korpus.

Den analysemetode, som anvendes på de tre korpusartikler i undersøgelsen, er en analy-

se af trækstrukturen. Således identificeres de træk og hvis relevant steps, som hver tekst

er opbygget af. Selve inddelingen i forskellige træk vil naturligvis blive baseret på de fi-

re trækstrukturer beskrevet i kapitel 3, i den udstrækning identiske eller lignende træk

og steps kan identificeres i korpusteksterne. Eftersom analysen udelukkende fokuserer

på trækstrukturen, vil der ikke blive taget stilling til, hvorvidt eksempelvis leksikalske

og syntaktiske træk lever op til de pågældende genrekonventioner.

41

4.1. Resultaterne af den eksemplariske iterative genreanalyse; træk-struktursmodellen Trækstruktursanalyserne af teksterne 1-3 i bilag 4-6 resulterer i en trækstruktur beståen-

de af i alt 12 særskilte træk, hvoraf langt størstedelen umiddelbart kan sammenlignes

med de træk, som Hopkins & Dudley-Evans samt Peng identificerede i deres trækstruk-

turer. Derudover er der dog også visse ligheder med Skeltons trækstruktur. I det følgen-

de gives en nærmere beskrivelse af hvert af de 12 træk, som er resultatet af trækstruk-

tursanalyserne af de tre korpustekster, og der opstilles en skematisk oversigt over hele

trækstruktursmodellen.

Background Information

På baggrund af trækstruktursanalyserne kan man identificere trækket ”Background In-

formation”, som viser sig at være utroligt varierende, idet det kan realiseres ved hjælp af

mange forskellige steps. Fælles for disse steps er dog en tendens til at give baggrunds-

oplysninger, som er supplerende og ikke absolut nødvendige. De enkelte steps varieren-

de karakter kommer tydeligt til udtryk i følgende fire eksempler på steps, som fore-

kommer i de tre tekster: ”outlining main purpose of study”, ”information about sub-

jects”, ”information about conditions in the authors’ investigation” og ”information

used to make the authors’ argument appear logical”. Det følger heraf, at trækket ”Back-

ground Information” er et meget bredt træk, som omfatter alle mulige forskellige slags

baggrundsoplysninger.

”Background Information” viser sig endvidere at være et ret hyppigt træk, som fore-

kommer i alt ni gange i de tre korpustekster til sammen. Eftersom trækket findes i alle

tre korpustekster, må man rent logisk konkludere, at det er et obligatorisk træk i den

model, som opstilles i figur 13. Det begrænsede korpus taget i betragtning vil det dog

være umuligt at konkludere, om trækket er obligatorisk i medicinske forskningsartikler

generelt. Det eneste man med sikkerhed kan udlede er, at dette er tilfældet i de tre kor-

pustekster. Med hensyn til trækkets placering kommer cirka halvdelen af de i alt 9 til-

fælde af ”Background Information” som det første træk i en cyklus, mens næsten alle de

resterende er placeret efter trækket ”Statement of Results”.

Følgende citat fra tekst 2 tjener som illustration af trækket ”Background Information”,

som i dette tilfælde står som det første træk i en cyklus og realiseres ved steppet ”infor-

mation used to make the authors’ argument appear logical”:

42

”Newborn nursery nurses have an important role in influencing infant sleep posi-

tioning at home. There is increasing evidence that what advice and observation

regarding infant sleep positioning while in the hospital is important for what they

do at home”

I tekst 2 fungerer ovenstående ”Background Information” nærmest som en slags genta-

gelse af trækket ”Reference to Previous Research (Support), som følger umiddelbart ef-

ter (jf. trækstruktursanalysen af tekst 2 på bilag 5). Trækket indeholder derved ikke op-

lysninger, som er absolut nødvendige, men nærmere supplerende af natur.

Statement of Results

Et andet træk, som kan identificeres ud fra trækstruktursanalyserne af de tre korpustek-

ster, er ”Statement of Results”, der som navnet antyder fremlægger den foreliggende

undersøgelses resultater.

”Statement of Results” er med sine 25 forekomster i de tre tekster til sammen det klart

mest hyppige træk, hvilket ikke er overraskende, eftersom diskussionsafsnittet netop er

en redegørelse for en undersøgelses resultater (jf. 3.4.). Ligesom det var tilfældet med

”Background Information”, forekommer trækket ”Statement of Results” også i alle tre

korpustekster og er derfor et obligatorisk træk i den trækstruktursmodel, som opstilles i

figur 13. Men i modsætning til ”Background Information” kan det med rimelig stor sik-

kerhed siges, at ”Statement of Results” er et obligatorisk træk i diskussionsafsnittet i

medicinske forskningsartikler generelt, idet det ville være praktisk talt umuligt at rede-

gøre for en undersøgelses resultater uden på en eller anden måde at fremlægge disse re-

sultater. Rent placeringsmæssigt viser det sig, at cirka halvdelen af forekomsterne af

”Statement of Results” står som det første træk i en cyklus, mens de fleste af de reste-

rende forekomster er ret ligeligt fordelt umiddelbart efter trækkene ”Reference to Pre-

vious Research (Comparison)”, ”Background Information” og ”Deduction”.

”Statement of Results” kan illustreres ved nedenstående eksempel fra tekst 3, som er

placeret som det første træk i en cyklus:

”Seventy-one per cent of VFAs had a physical health problem recorded; this rep-

resented 63.6% of transient VFAs and 81.8% of chronic VFAs. In addition, there

43

were several pointers to confirm the known association between mental health

problems and frequent attendance. Two per cent of control patients, 14% of tran-

sient VFAs but 47% of chronic VFAs had a mental health problem recorded in the

case-notes. Thirty per cent of control patients were depressed on the GHQ-28”

Som det ses, fremlægger forfatterne i ovenstående træk fra tekst 3 nogle af de resultater,

som de nåede frem til ved den pågældende undersøgelse.

Reference to Previous Research (Comparison)

På baggrund af analyserne af trækstrukturen i de tre korpustekster kan man endvidere

identificere trækket ”Reference to Previous Research (Comparison)”. I dette træk omta-

ler forfatteren tidligere undersøgelser, som bruges som sammenligningsgrundlag for de

foreliggende undersøgelsesresultater.

Der er fem forekomster af ”Reference to Previous Research (Comparison)” i de tre tek-

ster til sammen, hvilket gør dette træk forholdsvis almindeligt men ikke blandt et af de

mest hyppige. Det viser sig dog, at ”Reference to Previous Research (Comparison)” kun

forekommer i to ud af de tre tekster og derfor må anses som et fakultativt træk. Hvad

angår placeringen af dette træk, står det i langt størstedelen af tilfældene umiddelbart ef-

ter trækket ”Statement of Results”. Der er dog en enkelt undtagelse, hvor ”Reference to

Previous Research (Comparison)” er placeret før ”Statement of Results”. Der er ikke

noget overraskende i, at dette træk placeres i den umiddelbare nærhed af ”Statement of

Results”, da det som allerede nævnt netop fungerer som sammenligningsgrundlag for de

foreliggende undersøgelsesresultater.

Følgende citat fra tekst 1 tjener som illustration af ”Reference to Previous Research

(Comparison)”, som i dette tilfælde er placeret efter ”Statement of Results”:

”A recent reanalysis of a survey of diet in late pregnancy, carried out in Aber-

deen, similarly showed that low intakes of animal protein in relation to carbohy-

drate were associated with low placental weight. 26 This survey, however, did not

differentiate meat and dairy protein. Interestingly, follow up of the babies in this

survey, now 40 years old, showed that low maternal intakes of animal protein in

relation to carbohydrate not only led to decreased placental size but were also as-

44

sociated with raised blood pressure in adult life. 26 This parallels experimental

studies in rats. 27”

I ovenstående træk fra tekst 1 omtaler forfatterne resultaterne fra to tidligere undersø-

gelser, som bruges som sammenligningsgrundlag for resultaterne i den foreliggende un-

dersøgelse.

Deduction

”Deduction” er et andet træk, som kan identificeres i de tre trækstruktursanalyser. I det-

te træk fremsætter forfatteren de udledninger, som han/hun når frem til på baggrund af

de foreliggende undersøgelsesresultater. Det er med andre ord de konklusioner, forfatte-

ren drager fra undersøgelsesresultaterne.

”Deduction” er med sine 13 forekomster i de tre tekster til sammen det andet mest hyp-

pige træk, hvilket ikke er specielt overraskende, eftersom diskussionsafsnittet netop er

en redegørelse for en undersøgelses resultater. Diskussionsafsnittet vil således ikke kun

være beskrivende men må nødvendigvis indeholde et fortolkende element, hvor der ud-

ledes noget på baggrund af undersøgelsesresultaterne. Trækket ”Deduction” forekom-

mer i alle tre tekster og vil derfor blive anset som et obligatorisk træk i trækstrukturs-

modellen. Den mest almindelige placering af dette træk er umiddelbart efter trækket

”Statement of Results”, hvor næsten halvdelen af forekomsterne af dette træk er place-

ret. Denne placering lige efter ”Statement of Results” er meget logisk, eftersom ”Deduc-

tion” netop udleder noget fra undersøgelsesresultaterne. De resterende forekomster af

”Deduction” er placeret efter varierende træk, hvoraf de mest almindelige dog er ”Refe-

rence to Previous Research (Comparison)” og ”Reference to Previous Research (Sup-

port)”.

Trækket ”Deduction” kan illustreres ved nedenstående eksempel fra tekst 3, hvor det er

placeret lige efter ”Statement of Results”:

”On the evidence of this study, dissatisfaction is neither a cause nor a conse-

quence of frequent attendance.”

I ovenstående eksempel udledes det på baggrund af den pågældende undersøgelses re-

sultat 4, som står umiddelbart før denne udledning (jf. trækstruktursanalysen af tekst 3

45

på bilag 6), at utilfredshed hverken er en årsag til eller konsekvens af hyppige konsulta-

tioner.

Validation

Ud fra trækstruktursanalyserne af korpusteksterne kan man også identificere trækket

”Validation”, som fungerer som begrundelse for og retfærdiggørelse af et andet træk – i

dette tilfælde for trækket ”Hypothesis”.

Med kun én forekomst i en enkelt af korpusteksterne hører dette træk til blandt de

mindst hyppige fakultative træk. Den eneste forekomst af ”Validation” findes i tekst 3,

hvor det er placeret lige før trækket ”Hypothesis”:

”They represent a group with high recorded levels of physical and psychological

ill health”

Ovenstående oplysninger om højfrekvente patienters fysiske og psykiske helbred under-

støtter en efterfølgende hypotese, hvor forfatterne påstår, at de foreliggende undersøgel-

sesresultater, såfremt de verificeres med lignende resultater i andre praksis, indikerer, at

højfrekvente patienter viser mange tegn på depression og kun få på trivsel (jf. trækstruk-

tursanalysen af tekst 3 på bilag 6).

Hypothesis

Som et yderligere fortolkende element kan man ud fra trækstruktursanalyserne identifi-

cere trækket ”Hypothesis”. Ligesom det var tilfældet med ”Deduction”, bevæger dette

træk sig ud over det rent beskrivende og tilføjer et subjektivt, fortolkende element til di-

skussionsafsnittet. Men hvor forfatteren i ”Deduction” baserer sin udledning på de fore-

liggende undersøgelsesresultater, er trækket ”Hypothesis” af en mere generel karakter,

hvor forfatteren fremsætter en mere overordnet påstand - ofte indledt med bindeordet

”hvis”.

Med sine blot fire forekomster i korpusteksterne i alt hører ”Hypothesis” til blandt de

mindre hyppige træk, og eftersom det kun forekommer i to ud af tre korpustekster, får

det karakter af fakultativt træk i trækstruktursmodellen. Det er vanskeligt at konkludere

noget generelt om dette træks placering, delvist på grund af dets lave forekomst men

også fordi de forekomster der faktisk er, viser sig at være placeret forskelligt. Forklarin-

46

gen på dette skal måske søges i trækkets generelle karakter, som kunne være årsagen til,

at det ikke umiddelbart ”knytter” sig til bestemte træk. Men på grund af trækkets fortol-

kende natur samt det faktum at en af forekomsterne står umiddelbart efter trækket ”De-

duction”, vil det i trækstruktursmodellen blive placeret nær ”Deduction”.

Trækket ”Hypothesis” kan illustreres ved følgende eksempel fra tekst 3:

”If the results of the present study are replicated in other practices it would sug-

gest that frequent attenders have high levels of depressive symptoms and low lev-

els of well-being.”

Der er i ovenstående eksempel helt klart tale om en hypotese, som indledes med binde-

ordet ”hvis”. Forfatterne fremsætter den overordnede påstand, at de foreliggende under-

søgelsesresultater, såfremt de verificeres med lignende resultater i andre praksis, indi-

kerer, at højfrekvente patienter viser mange tegn på depression og kun få på trivsel.

Reference to Previous Research (Support)

Ud over trækket ”Reference to Previous Research (Comparison)” kan der ud fra træk-

struktursanalyserne også identificeres et andet træk, som refererer til tidligere undersø-

gelser, nemlig ”Reference to Previous Research (Support)”. Men hvor ”Reference to

Previous Research (Comparison) bruges som sammenligningsgrundlag for de forelig-

gende undersøgelsesresultater, bruges ”Reference to Previous Research (Support)” som

understøttelse af enten en udledning eller nogle baggrundsoplysninger.

”Reference to Previous Research (Support)” viser sig med sine seks forekomster i kor-

pusteksterne at være forholdsvis almindeligt men ikke blandt et af de mest hyppige

træk. Desuden forekommer ”Reference to Previous Research (Support)” kun i to ud af

de tre tekster og må derfor anses som et fakultativt træk i trækstruktursmodellen. Den

mest almindelige placering af dette træk er før eller efter trækkene ”Deduction” og

”Background Information”, hvilket er meget logisk, da det i korpusteksterne netop bru-

ges til at understøtte disse to træk.

”Reference to Previous Research (Support)” findes blandt andet i tekst 2 og kan illustre-

res med følgende eksempel:

47

”Changing behavior is difficult, but public policies can lead to change. 14 There

has been considerable research devoted to the effect that clinical guidelines have

on practitioner behavior. 15 Several barriers to behavioral change have been iden-

tified 16 including familiarity, awareness, and agreement with the guideline”

Ovenstående forekomst af ”Reference to Previous Research (Support)”, hvor der henvi-

ses til tre tidligere undersøgelser, understøtter en efterfølgende udledning om, at ret-

ningslinjer for klinisk adfærd og en offentlig kampagne kan forårsage en adfærdsæn-

dring (jf. trækstruktursanalysen af tekst 2 på bilag 5).

Justification

Et andet træk, som også forekommer i korpusteksterne, er ”Justification”, som fungerer

som begrundelse for og retfærdiggørelse af en anbefaling.

Eftersom dette træk kun forekommer én gang i en enkelt af korpusteksterne, må det ka-

rakteriseres som et mindre hyppigt fakultativt træk. Den eneste forekomst af dette træk

findes i tekst 1 og er placeret umiddelbart før trækket ”Recommendation”:

”One observational study cannot form the basis for changing dietary

recommendations to pregnant women.”

Dette træk, som indeholder den begrundelse, at én enkelt undersøgelse ikke er tilstræk-

keligt grundlag for at ændre anbefalingerne om kostvaner, understøtter en efterfølgende

anbefaling af, at der laves andre fremtidige undersøgelser, som kan bekræfte de forelig-

gende undersøgelsesresultater (jf. trækstruktursanalysen af tekst 1 på bilag 4).

Recommendation

Et andet træk, som kan identificeres på baggrund af trækstruktursanalyserne af de tre

tekster, er ”Recommendation”. I dette træk fremsætter forfatteren anbefalinger af frem-

tidige handlinger, som han/hun mener bør udføres. Her i blandt anbefalinger af at der

udføres fremtidige undersøgelser, som kan bekræfte de foreliggende undersøgelsesre-

sultater.

Trækket ”Recommendation” forekommer blot fire gange i korpusteksterne og må derfor

siges at høre til blandt de mindre almindelige træk. Derudover findes det kun i to ud af

48

tre tekster og må således anses som et fakultativt træk i trækstruktursmodellen. Hvad

angår dette træks placering, står det typisk som et af de sidste træk i trækstrukturen, el-

ler som det er tilfældet en enkelt gang i en af teksterne, som det sidste træk i en cyklus.

Nedenstående citat fra tekst 3 er et eksempel på ”Recommendation”:

”Nevertheless, it would be prudent to demonstrate similar findings in populations

of VFAs from other practices to confirm the generalizability of the findings.”

I dette eksempel anbefaler forfatterne, at der udføres undersøgelser i andre praksis, som

kan verificere resultaterne fra den foreliggende undersøgelse, før der generaliseres.

Expected Outcome

Man kan endvidere på baggrund af trækstruktursanalyserne af de tre korpustekster iden-

tificere trækket ”Expected Outcome”, hvor der i generelle vendinger gives udtryk for, at

den foreliggende undersøgelses resultater er som forventede, da de er i overensstemmel-

se med resultater fra andre ikke nærmere definerede undersøgelser.

Eftersom trækket ”Expected Outcome” kun forekommer tre gange i korpusteksterne til

sammen, må det siges at høre til blandt de mindre almindelige træk. Dertil kommer, at

det kun findes i to ud af de tre tekster og således får status af fakultativt træk i træk-

struktursmodellen. Med hensyn til placeringen af dette træks står to af de i alt tre tilfæl-

de henholdsvis lige før og efter trækket ”Recommendation”.

Nedenstående eksempel fra tekst 3 tjener som illustration af ”Expected Outcome”, som i

dette tilfælde er placeret umiddelbart efter trækket ”Limitations”

”The results that could be compared with previous studies have shown consistent

results”

I ovenstående eksempel tilkendegives det indirekte, at de foreliggende undersøgelsesre-

sultater er som forventede, da de stemmer overens med resultaterne fra andre tidligere

undersøgelser, som omtales i meget generelle vendinger uden at blive nærmere define-

ret.

49

Limitations

Trækket ”Limitations”, som også findes i de tre korpustekster, indeholder en beskrivelse

af undersøgelsens svage sider/begrænsninger. Dette træk realiseres i korpusteksterne

ved de fem følgende steps, alt efter hvori selve begrænsningen eller svagheden ligger:

”limitation in methods”, ”limitation in results”, ”limitation in deduction and hypothe-

sis”, ”limitation of study” og ”limitation in conclusions”.

”Limitations” viser sig at være et ret hyppigt træk, som forekommer otte gange i kor-

pustekster til sammen, og eftersom det findes i alle tre tekster, må det opfattes som et

obligatorisk træk i trækstruktursmodellen. ”Limitations” er med visse undtagelser nor-

malt placeret lige efter det, som det begrænser. Er der eksempelvis tale om en begræns-

ning i de anvendte undersøgelsesmetoder, vil trækket ”Limitations” i de fleste tilfælde

være placeret umiddelbart efter oplysninger om disse undersøgelsesmetoder. Som et par

uddybende kommentarer til placeringen af dette træk skal det nævnes, at det, når det re-

aliseres ved steppet ”limitation of study”, normalt står som et af de sidste træk i træk-

strukturen. Dette er for så vidt meget logisk, eftersom begrænsningen i det tilfælde om-

fatter hele undersøgelsen som sådan og derfor nødvendigvis må komme som et af de

sidste træk efter de fleste andre oplysninger om undersøgelsen er blevet nævnt.

Følgende eksempel fra tekst 1 tjener som illustration af trækket ”Limitations”, som i

dette tilfælde realiseres ved steppet ”limitation in methods”:

”Though food frequency questionnaires give an assessment of diet useful in rank-

ing the nutrient intakes of individual subjects, 18 19 20 they can, however, be subject

to bias 21 22 and allow only cautious conclusions.”

I dette eksempel på ”Limitations” omtaler forfatterne visse begrænsninger i den anvend-

te undersøgelsesmetode, her et spørgeskema. Denne forekomst af ”Limitations” er pla-

ceret lige efter trækket ”Background Information”, hvor der gives diverse oplysninger

om det pågældende spørgeskema (jf. trækstruktursanalysen af tekst 1 på bilag 4).

Strengths

Som modspil til trækket ”Limitations”, som specificerer den foreliggende undersøgelses

begrænsninger og svagheder, kan man på baggrund af trækstruktursanalyserne identifi-

cere trækket ”Strengths”, hvor forfatteren mere eller mindre direkte omtaler undersøgel-

50

sens stærke sider. ”Strengths” realiseres i teksterne ved de følgende to steps: ”strengths

of methods” og ”strengths of study”.

Med sine blot to forekomster i korpusteksterne hører ”Strengths” imidlertid til blandt de

mindst hyppige træk. Dertil kommer, at det må anses for at være et fakultativt træk i

trækstruktursmodellen, da det kun findes i to ud af de tre tekster. Hvad angår placering,

står begge forekomster af ”Strengths” lige efter trækket ”Limitations” og danner således

en slags modvægt til dette træk.

”Strengths” kan illustreres med følgende eksempel fra tekst 2, hvor det realiseres ved

steppet ”Strengths of study”:

”Despite these limitations, this study has several strengths. We contacted and in-

terviewed head nurses at every hospital newborn nursery in Missouri shortly after

the AAP infant sleep position recommendation was released and again 7 years

later. Also, the same obstetrical nurse clinician conducted the interviews using

identical questions, which provided consistency between surveys.”

I dette træk nævner forfatteren meget eksplicit forskellige stærke sider ved undersøgel-

sen, og disse stærke sider er placeret lige efter trækket ”Limitations”, som gjorde rede

for undersøgelsens svage sider (jf. trækstruktursanalysen af tekst 2 på bilag 5).

Med henblik på at skabe et bedre overblik over de ovenstående 12 træk som blev resul-

tatet af trækstruktursanalyserne af korpusteksterne 1-3, opstilles disse træk i det følgen-

de skematisk i en trækstruktursmodel (jf. figur 13), som efterfølgende kommenteres

yderligere.

figur 13: Trækstruktursmodellen

Trækstruktursmodellen

Discussion

Træk 1: ”Background Information”

Step 1: outlining main purpose of study

Step 2: information about subjects

51

Step 3: information about methods

Step 4: information about conditions in the authors’ investigation

Step 5: attention prompt

Step 6: information used to make the authors’ argument appear logical

Step 7: information to support the authors’ deduction

Step 8: information supporting the results


Træk 3: ”Reference to Previous Research (Comparison)”, in which the authors

compare their results with those of other studies

Træk 4: ”Deduction”, in which the authors draw a conclusion from their results

Træk 5: ”Validation”, in which the authors provide further information to support

their hypothesis

Træk 6: ”Hypothesis”, in which the authors make a more general claim

Træk 7: ”Reference to Previous Research (Support)”, in which the authors quote

previous studies to support their deduction or background information

Træk 8: ”Justification”, in which the authors justify their recommendation

Træk 9: ”Recommendation”, in which the authors recommend some future actions

Træk 10: ”Expected Outcome”, in which the authors comment on whether the result

is expected or not

Træk (11): ”Limitations”

Step 1: limitation in methods

Step 2: limitation in results

Step 3: limitation in deduction and hypothesis

Step 4: limitation of study

Step 5: limitation in conclusions

52

Træk (12): ”Strengths”

Step 1: strengths of methods

Step 2: strengths of study

For kort at opsummere blev resultatet af genreanalysen en trækstruktur med i alt 12 for-

skellige træk, hvoraf de følgende fire viste sig at være obligatoriske, idet de forekom i

alle tre korpustekster: ”Background Information”, ”Statement of Results”, ”Deduction”

og ”Limitations”, mens de resterende otte: ”Reference to Previous Research (Compari-

son)”, ”Validation”, ”Hypothesis”, ”Reference to Previous Research (Support)”, ”Justi-

fication”, ”Recommendation”, ”Expected Outcome” og ”Strengths” er fakultative, da de

ikke forekom i alle teksterne. Det viste sig endvidere meget logisk, at de obligatoriske

træk samtidigt var de mest hyppige, med ”Statement of Results” på en klar førsteplads

med 25 forekomster, ”Deduction” på andenpladsen med 13 forekomster, ”Background

Information” på en tredjeplads med 9 forekomster og endelig ”Limitations”, som med

sine 8 forekomster indtog pladsen som det fjerde mest hyppige træk. De fakultative træk

lå generelt en hel del lavere i hyppighed varierende fra mellem 1-6 forekomster.

Med hensyn til selve trækstrukturen – nærmere betegnet rækkefølgen af de enkelte træk

– er der en tendens til, at de enkelte træk følger hinanden i numerisk rækkefølge, forstå-

et på den måde, at et højere tal følger et lavere. Det må dog understreget, at dette kun er

en generel tendens, og at de tre tekster alle indeholder flere undtagelser til denne over-

ordnede regel. Derudover kræver træk 11, ”Limitations”, og træk 12, ”Strengths”, et par

uddybende kommentarer, idet det ikke på baggrund af trækstruktursanalyserne var mu-

ligt at udlede noget generelt om deres placering, hvilket er grunden til, at disse to træk

er indrammet med parentes i trækstruktursmodellen. ”Limitations” og ”Strengths” fal-

der med andre ord lidt udenfor den normale trækstruktursrækkefølge og kan i princippet

forekomme hvor som helst i trækstrukturen alt efter hvilke aspekter af undersøgelsens

stærke og svage sider, der kommenteres på.

Det kan endvidere på baggrund af trækstruktursanalyserne konkluderes, at diskussions-

afsnittene i de tre korpustekster indeholder et cyklisk element. Trækstrukturen er således

ikke én enkelt lineær bevægelse med træk gående fra lave til høje værdier men nærmere

et mønster bestående af op til flere cykler, som hver især bevæger sig fra lave til høje

værdier. En cyklus begynder typisk med trækket ”Statement of Results” som enten det

53

første eller andet træk og fortsætter derefter med et vist antal træk, normalt i numerisk

rækkefølge, hvor en højere værdi følger en lavere. I den forbindelse skal det dog næv-

nes, at tendensen til at trækkene står i numerisk rækkefølge, så et højere tal følger et la-

vere, er mest udpræget i kortere cykler. De lidt længere cykler er typisk opbygget af op

til flere subcykler, som hver især går fra lave til høje værdier, hvorved det numeriske

bevægelsesmønster gentages flere gange indenfor samme cyklus. De følgende to ek-

sempler fra korpusteksterne har til formål at illustrere disse cykliske tendenser:

Eksempel 1: kort cyklus fra tekst 1


”We found that low intakes of meat protein in late pregnancy were associated with lower

birth weight (table 5).”

Træk 3: ”Reference to Previous Research (Comparison)”

”High protein intakes in late pregnancy have been associated with both positive and

negative effects on birth weight. 5 6 28 Supplements in which protein contributed less than

21% of energy have had beneficial effects on birth weight, whereas adverse effects have

resulted from supplements with a higher protein density.6”

Træk 4: ”Deduction”

”Our results raise the possibility that both the source and density of the protein may be

important.”

Ovenstående er et eksempel på en kort cyklus, som forekommer i trækstrukturen for

tekst 1. Denne cyklus indledes med træk 2, ”Statement of Results”, hvilket er en ret ty-

pisk tendens for cykler i alle korpustekster. Herefter følger træk 3, ”Reference to Pre-

vious Research (Comparison)”, som sammenligner de foreliggende

undersøgelsesresultater med resultater fra andre undersøgelser. Og endelig kommer træk

4, ”Deduction”, det sidste træk i denne cyklus, som fremsætter en udledning på

baggrund af undersøgelsesresultaterne. Det følger heraf, at trækkene i denne korte

cyklus følger hinanden i numerisk rækkefølge gående fra 2 til 4, dvs. fra lavere til

højere værdier.

54

Eksempel 2: lang cyklus bestående af tre subcykler fra tekst 3


”The results suggest that VFAs are slightly older than the average adult population”

Træk 10: ”Expected Outcome”

”and confirm many previous studies”


”that they are predominantly female, and less likely to be married, with a higher likeli-

hood of being secondarily single. 1,3,4,7,8 There were more VFAs than control patients

from lower social classes.”

Træk 3: ”Reference to Previous Research (Comparison)”

”The fourth national study of morbidity statistics from general practice demonstrated

that those most likely to consult are female, living in urban areas, in rented accommoda-

tion, living alone, widowed or diverced and unemployed;12


”our results confirm that these groups of patients most likely to consult are also those

likely to consult frequently.”

Træk 6: ”Hypothesis”

”However, until the determinants of consulting behaviour in general are characterized,

those who attend frequently may not be understood fully.”

Ovenstående eksempel på en lang cyklus, som er opbygget af flere subcykler, findes i

trækstrukturen for tekst 3. Som det ses, falder denne cyklus helt naturligt i tre subcykler,

som hver især begynder med træk 2, ”Statement of Results”. I første subcyklus følges

træk 2 af træk 10, ”Expected Outcome”, i anden subcyklus af træk 3, ”Reference to Pre-

vious Research (Comparison)” og i tredje subcyklus af træk 6, ”Hypothesis”. Alle tre

subcykler begynder altså med træk med en lav værdi (2), som hver især efterfølges af et

træk med en højere værdi (henholdsvis 10, 3 og 6). Derved gentages det numeriske be-

vægelsesmønster, hvor en højere værdi følger en lavere tre gange i denne cyklus.

Ser man nærmere på de forskellige cykler i de tre korpustekster, viser der sig endvidere

et vist mønster i sammensætningen af de enkelte træk. Således er nogle trækstrukturs-

mønstre mere almindelige end andre. Det klart mest hyppige mønster i de enkelte cykler

55

er : 2-4 (”Statement of Results” - ”Deduction”). Der er dog også andre trækstrukturs-

mønstre, som er rimeligt almindelige. Heriblandt hører 2-3 (”Statement of Results” –

”Reference to Previous Research (Comparison)”, 2-3-4 (”Statement of Results” – Ref-

erence to Previous Research (Comparison)” – ”Deduction”), 2-11 (”Statement of Re-

sults” – ”Limitations”) og 11-12 (”Limitations” – ”Strengths”). Som det ses, begynder

alle på nær et enkelt af disse trækstruktursmønstre med træk 2, ”Statement of Results”.

Se nedenstående oversigt over disse trækstruktursmønstre (jf. figur 14).

figur 14: De mest hyppige trækstruktursmønstre i korpusteksternes cykler

Træk:

2-4

2-3

2-3-4

2-11

11-12

4.2. Sammenligning mellem trækstruktursmodellen og de fire beskrevne trækstrukturer Efter ovenstående gennemgang af resultaterne af genreanalysen af diskussionsafsnittene

i de tre medicinske forskningsartikler vil disse resultater i det følgende danne baggrund

for en sammenligning mellem trækstruktursmodellen (jf. figur 13) og de fire beskrevne

trækstrukturer (jf. 3.4.1, 3.4.2, 3.4.3 og 3.4.4). Der vil i den forbindelse specielt blive

lagt vægt på de enkelte træk, deres indbyrdes rækkefølge, det generelle bevægelsesmøn-

ster samt cykliske tendenser.

Ser man nærmere på selve trækstruktursmodellen, viser der sig umiddelbart en hel del

lighedspunkter med specielt Hopkins & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer. Såle-

des er også trækstruktursmodellen meget detaljeret med mange særskilte træk. Langt

størstedelen af disse træk er mere eller mindre identiske med træk i Hopkins og Dudley-

Evans’ og Pengs trækstrukturer. De eneste træk, som adskiller sig væsentligt fra disse to

beskrevne trækstrukturer, er træk 11, ”Limitations”, og træk 12, ”Strengths”, som imid-

lertid viser sig at svare nogenlunde til Skeltons træk 1, ”Stated limitations and defended

successes”. Dette er i sig selv interessant, eftersom Skelton også hentede sit korpus in-

denfor det medicinske område, og disse træk derved kunne vise sig at være en indikator

56

for generelle tendenser i medicinske forskningsartikler. Det kræver dog afprøvelse på et

langt større empirisk grundlag, før det er muligt at afgøre, hvorvidt der rent faktisk er ta-

le om en generel tendens i medicinske forskningsartikler. Se en skematisk oversigt over

lighederne mellem de enkelte træk i trækstruktursmodellen og de fire beskrevne træk-

strukturer nedenfor (jf. figur 15).

figur 15: Sammenligning mellem de enkelte træk i trækstruktursmodellen og de fire beskrevne trækstruk-

turer

Berkenkotter Skelton Hopkins Peng Trækstrukturs-

& Huckin & Dudley-Evans modellen

Træk 1 Træk 0 Træk 1

Træk 1 Træk 2 Træk 2, 3 Træk 1, 4 Træk 2, 10

Træk 2 Træk 3 Træk 4, 5, 6, 7 Træk 3, 5, 6, (9) Træk 3, 4

Træk 3 Træk 4 Træk 8, 9, 10, 11 Træk 7, 8, (9), 10 Træk 5,6,7,8,9

Træk 1 Træk 11 ,12

Trækstruktursmodellens træk 1, ”Background Information”, svarer til henholdsvis træk

1, ”Background Information”, og træk 0, ”Information”, i Hopkins & Dudley-Evans’ og

Pengs trækstrukturer. Træk 2, ”Statement of Results”, og træk 10, ”Expected Outcome”,

er identiske med de to træk, som går under samme betegnelse i Hopkins & Dudley-

Evans’ trækstruktur, nemlig træk 2 og 3 samt i Pengs trækstruktur, hvor de udgør hen-

holdsvis træk 1 og 4. I den forbindelse er det værd at bemærke, at ”Expected Outcome”

er placeret helt nede som træk 10 og derved har en langt højere værdi end det tilsvaren-

de træk i Hopkins & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer. Dette skyldes hovedsage-

ligt, at dette træk har tendens til at komme som et af de sidste træk i korpusteksternes

trækstruktur, i modsætning til de beskrevne trækstrukturer, hvor det tilsyneladende

kommer som et af de første træk. Trækstruktursmodellens træk 3, ”Reference to Pre-

vious Research (Comparison)”, og 4, ”Deduction”, er identiske med de to træk med

samme betegnelse i Hopkins & Dudley-Evans’ struktur, nemlig henholdsvis træk 4 og 7

samt Pengs træk 3, ”Comparison”, og træk 6, ”Deduction”. Ud af de fem efterfølgende

træk svarer træk 5, ”Validation”, til Pengs træk 9, som også hedder ”Validation”, træk 6

”Hypothesis” modsvares også af et tilsvarende træk i både Hopkins & Dudley-Evans’

og Pengs trækstrukturer, hvor det har henholdsvis værdien 8 og 7, og træk 7, ”Reference

to Previous Research (Support), er identisk med Hopkins & Dudley-Evans’ træk 9 med

57

samme benævnelse og svarer også mere eller mindre til Pengs træk 9, ”Validation”.

Med hensyn til trækstruktursmodellens træk 8, ”Justification”, findes der tilsvarende

træk i både Hopkins & Dudley-Evans’ og Pengs strukturer, nemlig henholdsvis træk 11

og 8 som begge går under samme betegnelse, og trækstruktursmodellens træk 9, ”Re-

commendation” modsvares også af et tilsvarende træk i både Hopkins & Dudley-Evans’

og Pengs trækstrukturer, hvor det i begge tilfælde har værdien 10. Endelig svarer træk-

struktursmodellens træk 11, ”Limitations”, og 12, ”Strengths”, som tidligere nævnt no-

genlunde til Skeltons træk 1, ”Stated limitations and defended successes”.

Ligesom det var tilfældet med Hopkins’ & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer, vi-

ser det sig endvidere, at to eller flere træk i trækstruktursmodellen svarer til et mere

bredt overordnet træk i Berkenkotter & Huckins og Skeltons trækstrukturer (jf. figur 15)

Selvom der således på baggrund af ovenstående sammenligning kan identificeres mange

ligheder mellem trækstrukturen i trækstruktursmodellen og de beskrevne trækstrukturer,

viser der sig dog også nogle forskelle. Eksempelvis indeholder de beskrevne trækstruk-

turer visse træk, som ikke findes i trækstruktursmodellen. Hopkins’ & Dudley-Evans’

trækstruktur indeholder blandt andet træk 5, ”Explanation of Unsatisfactory Result”, og

træk 6, ”Exemplification”, som ikke umiddelbart har tilsvarende sidestykker i træk-

struktursmodellen. Det samme gør sig gældende for Pengs træk 2, ”Observation”, og

træk 5, ”Explanation”, som heller ikke modsvares af tilsvarende træk i trækstrukturs-

modellen. Dette er der for så vidt ikke noget mærkeligt i, eftersom både Hopkins’ &

Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer i vid udstrækning er lister over fakultative træk,

som kán være tilstede. Man kan således ikke konkludere, at manglen på disse træk i de

tre korpustekster betyder, at de simpelthen ikke eksisterer i medicinske forskningsartik-

ler, idet disse træk ifølge både Hopkins & Dudley-Evans og Peng ikke er obligatoriske

træk, som findes i alle diskussionsafsnit.

Trods de nævnte forskelle må man generelt sige, at de enkelte træk i trækstruktursmo-

dellen i høj grad er i overensstemmelse med særligt Hopkins’ & Dudley-Evans’, Pengs

og tildels Skeltons trækstrukturer. Derimod viser de identificerede steps sig ved nærme-

re gennemgang at være mere forskellige. Trækstruktursmodellens træk 1, ”Background

Information”, kan eksempelvis realiseres ved hjælp af otte forskellige steps, hvoraf kun

to svarer til steps i Pengs trækstruktur, nemlig ”information about conditions in the aut-

hors’ investigation” og “attention prompt”, som svarer til Pengs ”information that focu-

58

focuses the reader’s attention on a particular point”. Noget lignende gør sig gældende

for træk 11, ”Limitations”, som i trækstruktursmodellen kan realiseres ved fem forskel-

lige steps, hvoraf kun et enkelt modsvares af et tilsvarende step i Skeltons trækstruktur.

Det drejer sig i dette tilfælde om steppet ”limitation of study”, som svarer til Skeltons

step ”a limitation to the paper”.

Ligesom det er tilfældet i Hopkins’ & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer, er træk-

struktursmodellen ikke en liste over træk, som nødvendigvis skal være tilstede i alle di-

skussionsafsnit men derimod i stor udstrækning en liste over træk, som kan være tilste-

de. Dog kan hele fire træk i trækstruktursmodellen karakteriseres som værende obliga-

toriske, mens kun et enkelt i Hopkins’ & Dudley-Evans’ struktur og ingen i Pengs

trækstruktur har denne status. Hvad angår de enkelte træks hyppighed, er der ligeledes

en hel del lighedspunkter med Pengs trækstruktur, hvor trækkene ”Statement of Re-

sults”, ”Information”, og ”Deduction”, ligesom det var tilfældet i trækstruktursmodel-

len, viste sig at være blandt de mest hyppige.

Ved en sammenligning af selve rækkefølgen af de enkelte træk i trækstruktursmodellen

og de beskrevne trækstrukturer viser der sig også mange lighedspunkter. Således be-

gynder trækstruktursmodellen, ligesom det er tilfældet i Hopkins’ & Dudley-Evans’

samt Pengs trækstrukturer, med et træk, som indeholder baggrundsoplysninger. Derefter

følger en beskrivelse af undersøgelsens specifikke resultater. Men medens Hopkins &

Dudley-Evans og Peng i nogle af de umiddelbart efterfølgende træk kommenterer på,

om de foreliggende undersøgelsesresultater svarer til forventningerne, er det tilsvarende

træk placeret sidst i trækstruktursmodellen, hvilket udgør en væsentlig forskel. Herefter

begynder rækkefølgen af træk i de forskellige trækstrukturer imidlertid at ligne hinan-

den igen, når man naturligvis ser bort fra de træk, som kun findes i de beskrevne træk-

strukturer og ikke i trækstruktursmodellen (jf. ovenfor). Således placeres de foreliggen-

de undersøgelsesresultater nu i deres forskningsmæssige kontekst ved at referere til an-

den forskning indenfor det pågældende område. Sidst i alle trækstrukturene står træk,

som kommenterer på undersøgelsens betydning så som udledninger, hypoteser samt un-

derstøttelse af disse udledninger, hypoteser og andre baggrundsoplysninger. Endelig

som det næstsidste træk i både trækstruktursmodellen og i Hopkins’ & Dudley-Evans’

struktur samt som det sidste i Pengs trækstruktur anbefales der bestemte fremtidige

handlinger, så som fremtidige undersøgelser, som bør udføres, og disse anbefalinger

understøttes af et træk, som er placeret lige før eller efter disse anbefalinger eller i deres

59

umiddelbare nærhed. Som tidligere nævnt adskiller rækkefølgen af træk i trækstruk-

tursmodellen sig imidlertid fra Hopkins’ & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer på

et ganske bestemt punkt, idet det træk, som kommenterer på, om undersøgelsesresulta-

terne svarer til forventningerne, er placeret som et af de sidste træk i trækstruktursmo-

dellen. Derudover indeholder trækstruktursmodellen som tidligere nævnt to ekstra træk,

som ikke eksisterer i Hopkins’ & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer, men som til-

nærmelsesvis svarer til Skeltons træk 1, ”Stated limitations and defended successes”.

Disse to træk omtaler henholdsvis undersøgelsens svage og stærke sider og kan trods

deres nummerering som træk 11 og 12 forekomme hvor som helst i trækstrukturen, alt

efter hvilke svage og stærke sider der omtales. Derved udgør de en væsentlig forskel i

forhold til rækkefølgen i Skeltons trækstruktur, hvor det tilsvarende træk, ”Stated limi-

tations and defended successes”, er placeret som det første træk. Efter ovenstående

sammenlignende analyse kan det konkluderes, at rækkefølgen af de enkelte træk i træk-

struktursmodellen er meget lig den, der findes i både Hopkins & Dudley-Evans’ og

Pengs trækstrukturer, hvis man altså som tidligere nævnt i den forbindelse ser bort fra

de få træk, som kun eksisterer i enten trækstruktursmodellen eller i de beskrevne træk-

strukturer.

En anden lighed mellem rækkefølgen af de enkelte træk i trækstruktursmodellen og i

Hopkins’ & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer er tendensen til, at de enkelte træk

indenfor en trækstruktur følger hinanden i numerisk rækkefølge, så et højere tal med ri-

melig sandsynlighed følger et lavere.

Det følger endvidere fra ovenstående sammenligning af rækkefølgen af de enkelte træk,

at trækstruktursmodellen, ligesom det er tilfældes i Hopkins’ & Dudley-Evans’ og

Pengs trækstrukturer, følger det specifik-generelle bevægelsesmønster som beskrevet af

Berkenkotter & Huckin. Således bevæger også trækstruktursmodellen sig fra en beskri-

velse af de foreliggende undersøgelsesresultater, til en placering af disse resultater i de-

res forskningsmæssige kontekst, og endelig til en generel kommentering af undersøgel-

sens betydning samt anbefaling af fremtidige handlinger.

De enkelte træk, deres indbyrdes rækkefølge og hyppighed samt det specifik-generelle

bevægelsesmønster er imidlertid ikke de eneste lighedspunkter mellem trækstrukturs-

modellen og de beskrevne trækstrukturer. Trækstruktursmodellens cykliske opbygning

udgør et anden element, som også findes i to af de beskrevne trækstrukturer, nemlig i

60

Hopkins & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer. I overensstemmelse med Hopkins’

& Dudley-Evans’ og Pengs forskningsresultater viste trækstrukturen i trækstruktursmo-

dellen sig også at være opbygget omkring flere cykler med træk gående fra lave til høje

værdier og ikke, som det er tilfældet i Berkenkotter & Huckins og Skeltons strukturer,

som én enkelt lineær bevægelse. Derved bliver det specifik-generelle bevægelsesmøn-

ster gentaget op til flere gange i samme diskussionsafsnit. Ved en mere detaljeret sam-

menligning viser Hopkins’ & Dudley-Evans’ typiske trækstruktur bestående af tre cyk-

ler med fuldstændig identiske træk (jf. p. 30) sig imidlertid at være ret forskellig fra

trækstruktursmodellens cykler, som er meget mere varierede, både hvad angår antallet

af cykler samt de træk, de enkelte cykler er opbygget af. Derimod viser der sig på dette

område en hel del ligheder mellem trækstruktursmodellen og Pengs struktur. Ligesom

Peng skelner trækstruktursmodellen nemlig også imellem to former for cykler, som dog

i deres natur viser sig at være ret forskellige. Mens Peng skelner mellem cykler på over-

ordnede og underordnede niveauer, alt efter om de besvarer et forskningsspørgsmål eller

blot behandler et enkelt trin i forfatterens argument, sondres der i trækstruktursmodellen

mellem cykler og subcykler, hvor de enkelte cykler, alt efter hvor lange de er, kan bestå

af flere subcykler. Trækstruktursmodellen skelner altså ikke mellem cykler, som besva-

rer et forskningsspørgsmål eller cykler, som kun beskæftiger sig med en del af forfatte-

rens argument. I trækstruktursmodellen kan en cyklus sagtens være opbygget af tre sub-

cykler, som hver især besvarer et forskningsspørgsmål (jf. eksempel 2, p. 52). Endvide-

re viser nogle af de typiske trækstruktursmønstre i trækstruktursmodellens cykler sig at

være identiske med de trækstruktursmønstre, som Peng identificerede i forskellige cyk-

ler. Det drejer sig om mønstrene: 2-3 (”Statement of Results” – ”Reference to Previous

Research (Comparison)”) og 2-3-4 (”Statement of Results” –Reference to Previous Re-

search (Comparison)” – ”Deduction”) (jf. figur 14), som i Pengs cykler svarer til træk-

struktursmønstrene: 1-3 (”Statement of Results” – ”Comparison”) og 1-3-6 (”Statement

of Results” – ” Comparison” – ”Deduction) (jf. figur 12).

4.3. De beskrevne trækstrukturers reproducerbarhed og operationalitet På baggrund af den ovenstående eksemplariske iterative genreanalyse af de tre medicin-

ske forskningsartikler samt den efterfølgende sammenligning med de beskrevne træk-

strukturer vil der i det følgende blive lavet en vurdering af de beskrevne trækstrukturers

reproducerbarhed og operationalitet.

61

Berkenkotters & Huckins trækstruktur

De resultater Berkenkotter & Huckin nåede frem til ved deres forskning, og som resulte-

rede i deres trækstruktur for diskussionsafsnittet, viste sig i nogen udstrækning at være

reproducerbare. Således var deres specifik-generelle bevægelsesmønster i overens-

stemmelse med det, der blev fundet i de tre korpusteksters diskussionsafsnit. Men Ber-

kenkotters & Huckins opfattelse af trækstrukturen i diskussionsafsnittet som én enkelt

lineær bevægelse gående fra specifik til generel kunne derimod ikke reproduceres i

trækstruktursanalyserne af korpusteksterne, hvor trækstrukturen viste sig at være op-

bygget omkring flere cykler med træk gående fra lave til høje værdier, hvorved det spe-

cifik-generelle bevægelsesmønster blev gentaget op til flere gange. Selvom Berkenkot-

ters & Huckins trækstruktur med tre meget bredt formulerede træk svarer ganske godt

til de dog betydeligt mere detaljerede træk, der blev identificeret i de tre korpustekster,

viste korpusteksterne sig at indeholde tre træk, nemlig ”Background Information”, ”Li-

mitations” og ”Strengths”, som ikke umiddelbart kunne placeres under et af Berkenkot-

ters & Huckins mere generelle træk. Det følger heraf, at Berkenkotters & Huckins træk-

struktur heller ikke kan siges at være fuldstændig reproducerbar med hensyn til indde-

lingen i træk.

Hvad angår trækstrukturens operationalitet, er det på den ene side en fordel med de tre

meget bredt formulerede overordnede træk, idet langt de fleste typer af informationer

kan placeres under et af disse træk, og trækstrukturen derved vil være dækkende for

mange diskussionsafsnit. På den anden side bevirker denne inddeling i meget generelle

bredt formulerede træk imidlertid, at trækstrukturen bliver mindre anvendelig i analyse-

sammenhæng, idet hvert træk på grund af sin generelle natur i princippet kan omfatte

mange forskellige aspekter, som ikke er nærmere definerede. Det vil derfor i nogen grad

være et fortolkningsspørgsmål, altså op til den enkelte, hvilke informationer/aspekter,

den pågældende mener, hører under hvert af disse brede træk. Man kan eksempelvis fo-

restille sig en analysesituation, hvor én person opfatter en udledning som hørende under

træk 2 ”(Re)establishing the niche”, idet den pågældende lægger vægt på, at der i en ud-

ledning kommenteres på undersøgelsesresultaterne, mens en anden umiddelbart ville

placere samme udledning under træk 3 ”Establishing additional territory”, idet han/hun

lægger vægt på, at en udledning fokuserer på selve betydningen af resultaternes.

62

Skeltons trækstruktur

Ligesom det var tilfældet med Berkenkotters & Huckins trækstruktur, viste Skeltons

trækstruktur sig til en vis grad at være reproducerbar. Således kunne to eller flere træk i

de tre korpustekster placeres under et mere overordnet træk i Skeltons struktur. Men ef-

tersom heller ikke Skelton i sin trækstruktur tager højde for eksistensen af cykler, kunne

hans trækstruktur på dette punkt ikke reproduceres i analyserne af korpusteksterne, som

alle indeholdt et cyklisk element. Derudover viste det sig, at et af korpusteksternes mest

hyppige træk, ”Background Information”, ikke umiddelbart kunne placeres under et af

Skeltons træk, hvilket i sig selv er et tegn på det mangelfulde i denne trækstruktur og

udgør endnu et punkt, hvor Skeltons struktur ikke er fuldt reproducerbar.

Til analysebrug er Skeltons trækstruktur ikke specielt anvendelig. Ligesom Berkenkot-

ter & Huckin har også Skelton lavet en inddeling i få, overordnede træk, men i modsæt-

ning til Berkenkotter & Huckin, som anvender et meget generelt metasprog, er Skelton

meget mere specifik i de betegnelser, han anvender om de enkelte træk. Dette meget

specifikke metasprog er ikke særligt hensigtsmæssigt i betragtning af, at trækstrukturen

med sine kun fire træk hører til blandt de mere overordnede strukturer. Således sætter

det specifikke metasprog kombineret med de relativt få træk visse begrænsninger for

hvilke typer af informationer, der kan placeres under trækkene i trækstrukturen. Sand-

synligheden for, at man ikke umiddelbart kan placere visse informationer under et af de

fire træk, er langt større end ved Berkenkotters & Huckins trækstruktur, som på grund

af sit mere generelle metasprog kan omfatte langt flere aspekter. Således kræver det en

vis grad af fortolkning at kunne placere eksempelvis en hypotese under Skeltons træk 4,

”Offered recommendations about what should or must happen”, som i princippet på

grund af sin meget specifikke formulering kun synes at kunne indeholde anbefalinger af

fremtidige handlinger. I modsætning hertil er det forholdsvis uproblematisk at placere

en hypotese under Berkenkotters & Huckins tilsvarende træk, ”Establishing additional

territory” på grund af det meget mere bredt formulerede metasprog. Ud over at det an-

vendte metasprog således i visse tilfælde er for specifikt i betragtning af de relativt få

træk, denne trækstruktur består af, er det endvidere visse steder upræcist og direkte dår-

ligt formuleret, hvilket også bevirker, at denne trækstruktur ikke er særlig let anvendelig

i analysesammenhæng. Ovenfor nævnte træk 4, ”Offered recommendations about what

should or must happen”, er et klart eksempel på denne dårlige og upræcise sprogbrug,

her i form af udtrykket ”…what should or must happen”.

63

Hopkins’ & Dudley-Evans’ trækstruktur

Det viste sig på baggrund af analysen af de tre korpustekster, at Hopkins’ & Dudley-

Evans’ trækstruktur i høj grad kunne reproduceres, både hvad angår den detaljerede

inddeling i træk, selve rækkefølgen af de enkelte træk og i et vist omfang det cykliske

bevægelsesmønster, som Hopkins & Dudley-Evans identificerede i diskussionsafsnittet.

Således var langt størstedelen af de træk, som findes i de tre korpustekster, identiske

med træk i Hopkins’ & Dudley-Evans’ trækstruktur, dog med ganske få undtagelser,

som omtalt i 4.2. Ud over disse lighedspunkter mellem de enkelte træk var det endvide-

re i høj grad muligt ved analysen af de tre korpustekster at reproducere Hopkins’ &

Dudley-Evans’ rækkefølge af træk, hvilket ligeledes omtales i 4.2. Derudover kunne

Hopkins’ & Dudley-Evans’ opfattelse af, at diskussionsafsnittet indeholdt et cyklisk

element, hvor en række træk blev gentaget op til flere gange, også reproduceres i analy-

sen af korpusteksterne. Selvom det i den forbindelse skal nævnes, at deres inddeling i

tre cykler med helt identiske træk viste sig at være alt for simplistisk i forhold til de cyk-

ler, der blev identificeret i korpusteksterne, som var langt mere varierede både hvad an-

går antallet af cykler samt de træk, de enkelte cykler var opbygget af.

Med hensyn til operationalitet er Hopkins’ & Dudley-Evans’ trækstruktur også særdeles

god. Således gør de mange detaljerede træk den meget let anvendelig i analysesammen-

hæng. De enkelte træk er meget specifikke og godt definerede, hvilket bevirker, at det er

let at identificere de tilsvarende træk i korpusteksterne, hvorved eventuelle tvivlsmo-

menter og forskellige fortolkningsmuligheder undgås.

Peng

Ligesom det var tilfældet med Hopkins & Dudley-Evans, viste Pengs trækstruktur sig

også i høj grad at kunne reproduceres i analysen af korpusteksterne, ligeledes både med

hensyn til inddelingen i træk, rækkefølgen og her endvidere hyppigheden af de enkelte

træk, samt det cykliske bevægelsesmønster, der også efter Pengs opfattelse er karakteri-

stisk for diskussionsafsnittet. Med kun ganske få undtagelser var hovedparten af de

træk, der blev identificeret i de tre korpustekster, således identiske med træk i Pengs

trækstruktur (jf. 4.2), selvom der i selve trækstruktursmodellen er anvendt et metasprog,

som ligger tættere op af det, som Hopkins & Dudley-Evans brugte i deres struktur. Også

selve rækkefølgen af de enkelte træk i Pengs struktur var i vid udstrækning reproducer-

bar i korpusteksterne, og ligeledes var i nogen grad hyppigheden af de enkelte træk, idet

de tre mest hyppige træk i Pengs trækstruktur også viste sig at høre til blandt de tre mest

64

hyppige i korpusteksterne. Hvad angår det cykliske element, som Peng identificerede i

sin undersøgelse, viste det sig i stor udstrækning at kunne reproduceres i korpustekster-

ne. Specielt Pengs identifikation af de mest almindelige trækstruktursmønstre viste sig

at være i overensstemmelse med nogle af de mønstre, der blev fundet i de tre korpustek-

ster.

Eftersom også Pengs trækstruktur er kendetegnet ved en høj detaljeringsgrad med man-

ge, meget specifikke træk, er den meget let anvendelig i analysesammenhæng. Det er

således rimeligt uproblematisk at placere de enkelte informationer i korpusteksterne un-

der et af Pengs træk, eftersom de er meget detaljerede og godt definerede og derfor ikke

umiddelbart resulterer i tvivlsmomenter. Grunden til at både Hopkins’ & Dudley-Evans’

samt Pengs trækstrukturer er meget let anvendelige er altså mere eller mindre den sam-

me.

For ganske kort at opsummere, viste det sig altså, at Hopkins’ & Dudley-Evans’ og

Pengs trækstrukturer var de bedste både med hensyn til reproducerbarhed og operatio-

nalitet, idet de viste sig ikke blot at have store lighedspunkter til korpusteksterne med

hensyn til inddelingen i træk, rækkefølgen og hyppigheden af de enkelte træk og det

cykliske bevægelsesmønster men også at være de mest praktisk anvendelige i analyse-

sammenhæng.

5. INDFØRSLEN AF EN FORMEL STRUKTUR I DEN MEDICINSKE FORSKNINGSARTIKELS DISKUSSIONSAFSNIT Introduktionen til dette speciale indeholder en kort beskrivelse af den nuværende debat

om, hvorvidt der skal indføres en formel strukturering af diskussionsafsnittet i den me-

dicinske forskningsartikel. Argumenterne er mange og delte – både for og imod en så-

dan formel struktur (jf. 1). Som lovet i introduktionen tages hele denne problemstilling i

det følgende op til fornyet overvejelse.

Der synes at være en helt overordnet grund til, at indførslen af en formel struktur i di-

skussionsafsnittet vil være fordelagtigt. Vi har allerede fastslået i teoridelen (jf. 3), at

enhver kultur har sine egne konventioner for, hvordan en specifik genre skal strukture-

res, her den medicinske forskningsartikels subgenre: diskussionsafsnittet. Forskellige

kulturer vil med andre ord strukturere diskussionsafsnittet forskelligt for at opfylde den-

ne subgenres overordnede formål. Dette er der for så vidt ikke noget problematisk i, så-

65

længe de enkelte forfattere af medicinske forskningsartikler skriver artiklerne på deres

eget modersmål beregnet til en målgruppe i deres eget land. Problemet opstår først, hvis

forfatterne, hvilket har vist sig i ( jf. 1) stadigt stigende omfang at være tilfældet, produ-

cerer deres artikler direkte på engelsk i stedet for på deres modersmål, idet de ønsker at

rette deres artikler mod en mere international målgruppe. I så tilfælde vil den pågælden-

de udenlandske forfatter sandsynligvis være tilbøjelig til at strukturere diskussionsaf-

snittet i overensstemmelse med de konventioner, han/hun kender fra sin egen kultur, og

derved bryde de eksisterende engelske genrekonventioner. Resultatet heraf kan i værste

fald være, at budskabet ikke går igennem til modtagerne. I mere teoretiske vendinger

kan man sige, at de udenlandske forfattere godt nok er en del af det samme diskursfæl-

lesskab som deres engelske kolleger og derfor rent logisk burde besidde den samme vi-

den om strukturmæssige konventioner. Men det er i den sammenhæng netop vigtigt at

huske på, at de engelske og udenlandske forfattere opererer i hver deres kultur, som er

med til at sætte de helt overordnede rammer for struktureringen. I den forbindelse vil en

formel struktur i diskussionsafsnittet være en fordel for de udenlandske forfattere, som

ønsker at producere deres publikationer direkte på engelsk, idet de på den måde har en

slags skabelon, de kan følge. Som det forholder sig på nuværende tidspunkt, viser der

sig at være en mere eller mindre uofficiel struktur i diskussionsafsnittet, som måske nok

ubevidst følges af mange forfattere, men som ikke er påkrævet. Udenlandske forfattere,

som tilhører en helt anden kultur, har imidlertid ikke uden videre en sådan ubevist viden

om engelske genrekonventioner og vil derfor kunne drage fordel af indførelsen af en

fast struktur, som de vil kunne konsultere i selve tekstproduktionsprocessen.

Ud over denne helt overordnede fordel ved en formel struktur i diskussionsafsnittet sy-

nes Smith og Docherty (jf. 1) også at give udtryk for nogle vægtige synspunkter. Såle-

des vil en formel struktur umiddelbart være en stor hjælp for læserne, idet de ved, hvor

de befinder sig i teksten og har større mulighed for at søge efter og finde bestemte in-

formationer. Derudover vil en fast struktur sikre, at alle relevante informationer medta-

ges i diskussionsafsnittet, da en sådan struktur fordrer tilstedeværelsen af bestemte op-

lysninger. Smith og Dochertys argument, om at en formel struktur i diskussionsafsnittet

vil eliminere spekulation, virker dog ikke særlig sandsynlig. Specielt ikke set i lyset af

det forslag til en standardiseret struktur som de selv fremsætter (jf. figur 3). Denne

struktur indeholder nemlig træk, som lægger op til en vis grad af subjektiv fortolkning

og derved, hvad Smith og Docherty refererer til som spekulation. Især træk 3 og 4 må

nødvendigvis indeholde en vis grad af subjektiv fortolkning, hvilket Smith og Docherty

66

helt åbenlyst selv er klar over, idet de i deres uddybende kommentarer til disse træk un-

derstreger, at forfatterne skal udvise mådeholdenhed med spekulation. De accepterer

altså derved selv spekulation i et vist omfang, selvom de lægger vægt på, at det skal be-

grænses. Det virker derfor ikke sandsynligt, at en standardiseret struktur i diskussionsaf-

snittet som forslået af Smith og Docherty fuldstændigt vil eliminere spekulation. I den

forbindelse vil det være relevant at sætte spørgsmålstegn ved, om dette nu også er ønsk-

værdigt. Ifølge Swales (jf.3.4) er diskussionsafsnittet netop karakteriseret ved at inde-

holde et fortolkende element og derved en vis grad af subjektivitet. Kan man i virkelig-

heden ikke sige, at spekulation er en integreret del af diskussionsafsnittet, som kan føre

til ny viden, idet det, som Skelton og Edwards argumenterer, ofte resulterer i videre di-

skussion, identificerer fremtidige forskningsområder og fører til hypoteser, som efter-

følgende kan afprøves. Skelton og Edwards synes at have et vægtigt argument, når de

argumenterer, at en fuldstændig eliminering af spekulation vil undertrykke den fremti-

dige forskning og udvikling.

Selvom det således ser ud til, at det vil være fordelagtigt at indføre en formel struktur i

diskussionsafsnittet, er det dog vigtigt i den sammenhæng at understrege, at en sådan

struktur sandsynligvis aldrig vil kunne blive helt så firkantet og forudsigelig, som det

for eksempel er tilfældet med den formelle struktur, som eksisterer for introduktionsaf-

snittet. Tænk blot på de to mest reproducerbare og operationelle trækstrukturer (Hop-

kins’ & Dudley-Evans’ og Pengs strukturer), som begge i høj grad er en liste over fakul-

tative træk, som kan men ikke nødvendigvis skal være tilstede i et givet diskussionsaf-

snit samt det cykliske bevægelsesmønster, som både Hopkins & Dudley-Evans og Peng

identificerede. Årsagen til, at det ikke umiddelbart vil være muligt at indføre en struk-

tur, som er lige så firkantet og forudsigelig, som den Swales identificerede i introdukti-

onsafsnittet, synes netop at skulle findes i diskussionsafsnittets subjektive og fortolken-

de element, idet det i høj grad afhænger af den enkelte forfatters viden og fortolknings-

evne, hvilke træk trækstrukturen i et givet diskussionsafsnit omfatter. Således er eksem-

pelvis forfatterens viden eller mangel på samme om andre undersøgelsesresultater, som

kan bruges som sammenligningsgrundlag for de foreliggende undersøgelsesresultater

eller understøttelse af for eksempel en udledning, bestemmende for, om trækkene ”Re-

ference to Previous Research (Comparison)” og ”Reference to Previous Research (Sup-

port)” forekommer i eller udelades af en given trækstruktur. Derudover spiller også den

enkelte forfatters fortolkningsevne en afgørende rolle, idet én forfatter måske vil være i

stand til at drage en udledning eller fremsætte en hypotese på baggrund af nogle givne

67

undersøgelsesresultater, mens en anden ikke vil være i stand til at opstille en sådan ud-

ledning eller hypotese. Det vil således være umuligt at fremsætte en helt fastlagt struk-

tur, som kræver tilstedeværelsen af en lang række obligatoriske træk. Deraf også de

mange fakultative træk i Hopkins’ & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer. Derud-

over er diskussionsafsnittets cykliske bevægelsesmønster med til at gøre dette afsnit me-

re uforudsigeligt. Antallet af undersøgelsesresultater, der skal kommenteres på, varierer

fra undersøgelse til undersøgelse og ligeledes gør derfor antallet af cykler i de enkelte

diskussionsafsnit. Derfor vil det heller ikke være muligt i en formel struktur at fastlægge

det nøjagtige antal cykler, samt hvilke træk disse cykler er opbygget af.

Om end det som tidligere nævnt synes at være fordelagtigt med en formel struktur i den

medicinske forskningsartikels diskussionsafsnit, må der således grundet diskussionsaf-

snittets subjektive og fortolkende natur samt varierende antal undersøglesesresultater

nødvendigvis være tale om en rimelig fleksibel struktur med mange fakultative træk og

varierende antal cykler. Smith og Dochertys forslag til en standardiseret struktur (jf. fi-

gur 3) virker noget simplistisk og vil efter alt at dømme være svær at føre ud i praksis,

dels fordi alle trækkene er obligatoriske, og dels fordi der ikke tages hensyn til det cyk-

liske bevægelsesmønster, som netop har vist sig at være et væsentligt karakteristisk træk

ved diskussionsafsnittet.

6. KONKLUSION Det overordnede formål med dette speciale er som nævnt i introduktionen at lave en ek-

semplarisk iterativ genreanalyse af diskussionsafsnittet i tre publicerede medicinske

forskningsartikler skrevet af engelske læger med henblik på at undersøge, om disse

forskningsartikler er i overensstemmelse med beskrevne trækstrukturer i analyser af di-

skussionsafsnittet, hvilket til sidst skal føre til en vurdering af de beskrevne trækstruktu-

rers reproducerbarhed og operationalitet.

Som led i opfyldelsen af dette overordnede formål er der i dette speciale inddraget bag-

grundsviden om den medicinske forskningsartikel generelt, genreteori, trækstrukturs-

analyser af tre medicinske forskningsartikler, som resulterede i opstillingen af en træk-

struktursmodel, en sammenligning mellem denne trækstruktursmodel og fire beskrevne

trækstrukturer og en vurdering af de beskrevne trækstrukturers reproducerbarhed og

operationalitet. Afslutningsvis blev det overvejet, hvorvidt det vil være fordelagtigt at

68

indføre en formel struktur i diskussionsafsnittet. Som det ses, lægger nogle af disse

punkter direkte op til opfyldelsen af specialets overordnede formål, mens andre mere

fungerer som baggrundsviden og supplerende information.

Den medicinske forskningsartikel er blot en ud af mange forskellige genrer indenfor det

sundhedsvidenskabelige område, og den har i årenes løb gennemgået en strukturmæssig

udvikling, som fører frem til den nuværende genrespecifikke makrostruktur, IMRAD-

strukturen. IMRAD-strukturen består, som navnet antyder, af de følgende fire afsnit: In-

troduction, Material and Methods, Results and Discussion. Medicinske forskningsartik-

ler er generelt set underlagt tre typer af konventioner, nemlig mekaniske, strukturelle og

intratekstuelle konventioner. I den sammenhæng er de genrespecifikke strukturelle kon-

ventioner specielt relevante. De skelner mellem en makrostruktur (IMRAD-strukturen)

og en mikrostruktur (de elementer/træk som de enkelte afsnit i IMRAD-strukturen er

opbygget af).

Der findes mange forskellige tilgange til genrebegrebet, hvoraf den systemiske funktio-

nelle tilgang og Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang er af speciel interesse for det

fagsproglige område. Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang er i høj grad inspireret

af den systemiske funktionelle tilgang, idet de karakteriserer genrer som sproglige hand-

linger, der udføres for at opfylde et eller flere ganske bestemte formål. Derudover lader

Swales og Bhatia sig inspirere af den systemiske funktionelle antagelse, at genrer har en

ganske bestemt skematisk struktur, og at det er kulturkonteksten, som danner de over-

ordnede rammer for hvilke genrer, der er meningsfulde og acceptable. Den skematiske

struktur giver sig ifølge Swales og Bhatia udslag i, at de enkelte informationer i en tekst

organiseres i en række tekstbidder, også kaldet træk, som hver især har deres egen funk-

tion, og som medvirker til opfyldelsen af genrens overordnede formål. Betegnelsen

”trækstruktur” bruges om selve rækkefølgen af sådanne træk i en genre.

De få genreanalyser af diskussionsafsnittet, der eksisterer, tager alle udgangspunkt i

Swales’ og Bhatias genreanalytiske tilgang med fokus på træk og trækstruktur. I dette

speciale beskrives og kommenteres fire af disse eksisterende trækstruktursanalyser af

diskussionsafsnittet, nemlig Berkenkotters & Huckins, Skeltons, Hopkins’ & Dudley-

Evans’ og Pengs trækstrukturer. Berkenkotter & Huckin står for en af de mere overord-

nede trækstruktursanalyser, idet de i deres trækstruktur kun identificerer tre træk, som

viser sig at være et spejlbillede af de træk, der eksisterer i introduktionsafsnittet. Di-

69

skussionsafsnittet følger således ifølge Berkenkotter & Huckin et specifikt-generelt be-

vægelsesmønster. Skeltons trækstruktur hører med sine blot fire træk ligeledes til blandt

de mere overordnede trækstrukturer og harmonerer trods brugen af et anderledes meta-

sprog i stor udstrækning med Berkenkotters & Huckins struktur. En betydelig større de-

taljeringsgrad findes i Hopkins’ & Dudley-Evans’ trækstruktur med i alt 11 særskilte

træk, hvoraf langt størstedelen er fakultative. Der er ifølge Hopkins & Dudley-Evans en

tendens til, at de enkelte træk følger hinanden i numerisk rækkefølge, så et højere tal

følger et lavere. Derudover identificerer Hopkins & Dudley-Evans et cyklisk element i

deres trækstruktur. Peng er ligesom Hopkins & Dudley-Evans ophavsmand til en af de

mere detaljerede trækstrukturer også med i alt 11 særskilte træk, hvoraf langt de fleste

er fakultative. Ligesom ved Hopkins’ & Dudley-Evans’ struktur identificerer Peng også

et cyklisk bevægelsesmønster samt en tendens til, at trækkene står i numerisk rækkeføl-

ge. Ved en sammenlignende analyse mellem de fire strukturer viser det sig, at man ved

at sammenlægge to eller flere træk i de detaljerede trækstrukturer kan modsvare et mere

bredt formuleret træk i de to mere overordnede trækstrukturer. Det viser sig endvidere,

at de fire beskrevne trækstrukturer alle følger det specifik-generelle bevægelsesmønster.

Den mest betydelige forskel mellem de beskrevne trækstrukturer skal findes i det cykli-

ske bevægelsesmønster, som kun identificeres i to strukturer.

Den eksemplariske iterative genreanalyse udført på diskussionsafsnittet i tre medicinske

forskningsartikler i dette speciale resulterede i en trækstruktursmodel bestående af i alt

12 særskilte træk, hvoraf langt størstedelen er mere eller mindre identiske med træk i

Hopkins’ & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer samt ved sammenlægning mellem

to eller flere træk med et mere bredt overordnet træk i Berkenkotters & Huckins og

Skeltons trækstrukturer. Der er dog også enkelte forskelle mellem trækstruktursmodel-

len og de beskrevne trækstrukturer, idet nogle af de beskrevne trækstrukturer indeholder

træk, om end få, og steps, som ikke findes i trækstruktursmodellen. Ligesom det var til-

fældet med Hopkins’ & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer, er der i trækstrukturs-

modellen en tendens til, at de fleste træk er fakultative samt følger hinanden i numerisk

rækkefølge. Derudover er selve rækkefølgen af de enkelte træk i trækstruktursmodellen

meget lig den, der findes i både Hopkins’ & Dudley-Evans’ og Pengs strukturer, hvor-

ved også trækstruktursmodellen følger det specifik-generelle bevægelsesmønster, som

oprindeligt beskrevet af Berkenkotter & Huckin. Endelig viser trækstruktursmodellen

sig i lighed med Hopkins’ & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer at indeholde et

cyklisk element, som er specielt sammenlignelig med Pengs observationer om cykliske

70

tendenser. Det kan således konkluderes, at trækstruktursmodellen i høj grad er i over-

ensstemmelse med de beskrevne trækstrukturer, i særdeleshed Hopkins’ & Dudley-

Evans’ samt Pengs strukturer.

På baggrund af genreanalysen af diskussionsafsnittet i de tre korpustekster samt den ef-

terfølgende sammenligning med de fire beskrevne trækstrukturer er det nu muligt at

vurdere de beskrevne trækstrukturers reproducerbarhed og operationalitet. Berkenkot-

ters & Huckins trækstruktur viste sig i nogen udstrækning at være reproducerbar, speci-

elt med hensyn til det specifik-generelle bevægelsesmønster. Men deres opfattelse af

trækstrukturen i diskussionsafsnittet som én enkel lineær bevægelse kunne ikke repro-

duceres, og selve inddelingen i træk er heller ikke fuldt ud reproducerbar. De få, bredt

formulerede træk bevirker, at Berkenkotters & Huckins trækstruktur bliver mindre an-

vendelig i analysesammenhæng, idet det i for høj grad bliver et fortolkningsspørgsmål

hvilke informationer, der hører under de enkelte træk. Heller ikke Skeltons trækstruktur

viste sig at være fuldt ud reproducerbar, hvilket også hovedsageligt skyldes en opfattel-

se af diskussionsafsnittet som én enkel lineær bevægelse. Hvad angår operationalitet vi-

ste Skeltons struktur sig, på grund af det anvendte metasprog, som var for specifikt i be-

tragtning af de relativt få træk, at være den langt dårligste af de fire beskrevne struktu-

rer. Derimod klarede Hopkins’ & Dudley-Evans’ og Pengs trækstrukturer sig fint, både

hvad angår reproducerbarhed og operationalitet. Således kunne deres detaljerede indde-

ling i træk, selve rækkefølgen af de enkelte træk og det cykliske bevægelsesmønster re-

produceres i korpusteksterne. Derudover er begge disse trækstrukturer let anvendelige i

analysesammenhæng på grund af deres mange detaljerede og godt definerede træk.

Selve formålet med dette speciale – ved hjælp af en eksemplarisk iterativ genreanalyse

af diskussionsafsnittet i tre medicinske forskningsartikler at vurdere de beskrevne træk-

strukturers reproducerbarhed og operationalitet – blev således opfyldt, idet det kunne

konkluderes, at Hopkins’ & Dudley-Evans’ samt Pengs trækstrukturer var de bedste

med hensyn til både reproducerbarhed og operationalitet.

Hvad angår den nuværende debat om, hvorvidt det vil være fordelagtigt at indføre en

formel struktur i den medicinske forskningsartikels diskussionsafsnit, synes der at være

en del argumenter, som taler for en sådan formel strukturering. Det væsentligste argu-

ment skal findes i det stadig stigende antal udenlandske forfattere, som producerer deres

forskningsartikler direkte på engelsk, men som på grund af deres manglende viden om

71

strukturmæssige konventioner risikerer, at deres budskab ikke går igennem til modta-

gerne. Det skal dog understreges, at en sådan formel struktur sandsynligvis ikke vil

kunne blive lige så firkantet og forudsigelig, som det er tilfældet ved introduktionsaf-

snittet. Grunden hertil synes at skulle findes i diskussionsafsnittets subjektive og fortol-

kende natur samt cykliske bevægelsesmønster.

7. SUMMARY This thesis comprises an exemplary iterative genre analysis of the discussion sections

from three published medical research articles. The overall purpose of this analysis is to

examine whether these medical research articles are in accordance with existing move

structure analyses of discussion sections and on that basis evaluate the reproducibility

and operationality of these existing move structure analyses.

The medical research article is subject to three different kinds of conventions, i.e. me-

chanical, structural and intra-textual conventions. For the purpose of this theses, the

genre-specific structural conventions distinguishing between a conventional macrostruc-

ture, the IMRAD structure, and a microstructure are particularly relevant.

Within the area of LSP (Languages for Specific Purposes), two approaches to genre

analysis are of particular interest, i.e. the systemic functional approach and the approach

based on the work of Swales and Bhatia. Swales and Bhatia are to a large extent in-

spired by the three systemic functional assumptions that genres are communicative

events with a set of communicative purposes, that they have a particular schematic

structure, referred to as a move structure, and that the context of culture is the main de-

terminant as to which genres are considered meaningful and purposeful.

The few existing genre analyses of the discussion section are all based on Swales’ and

Bhatia’s approach, the main focus being on the actual move structure of the discussion

section. This thesis will elaborate on four such existing move structure analyses, i.e.

Berkenkotter & Huckin’s, Skelton’s, Hopkins & Dudley-Evans’ and Peng’s move struc-

tures. Berkenkotter & Huckin’s and Skelton’s move structure analyses are of a fairly

general nature identifying three-move and four-move structures respectively. In addi-

tion, according to Berkenkotter & Huckin, the moves in the discussion section are simi-

lar to those in the introduction section, but in reversed order, thus following a “specific-

72

general” pattern. Hopkins & Dudley-Evans and Peng go into greater details identifying

structures consisting of a total of 11 moves, most of which are optional. In both these

detailed move structures, moves are likely to occur from a lower to a higher number,

and both structures are characterised by cyclical patterning. By way of comparison, it

turns out that two or more moves in the two detailed structures correspond to a broader

move in the two general structures. It also appears that the four structures all follow the

“specific-general” pattern as described by Berkenkotter & Huckin. However, the cycli-

cal patterning, only identified in the two detailed structures, constitutes a significant dif-

ference.

The genre analysis made in this thesis of the discussion sections from three medical re-

search articles resulted in a move structure model consisting of 12 moves. The majority

of these moves are optional and more or less identical with moves in Hopkins & Dud-

ley-Evans’ and Peng’s move structures. Similar to Hopkins & Dudley-Evans and Peng,

moves tend to occur from a lower to a higher number in the move structure model and

the model is also characterised by cyclical patterning. In addition, the order of moves in

the move structure model is similar to that in Hopkins & Dudley-Evans’ and Peng’s

structures, thus also following the “specific-general” pattern as originally described by

Berkenkotter & Huckin. In short, the move structure model is to a large extent in accor-

dance with existing move structure analyses, particularly Hopkins & Dudley-Evans’ and

Peng’s move structures.

On the basis of the genre analysis and its comparison with existing move structures, the

reproducibility and operationality of the four existing move structures can now be

evaluated. Berkenkotter & Huckin’s and Skelton’s move structures were to some extent

reproducible, particularly in terms of their “specific-general” pattern. However, their

view of the discussion section as a single linear movement could not be reproduced in

the three medical research articles which all comprise a cyclical element. For the pur-

pose of analysis, the few, broad moves in Berkenkotter & Huckin’s structure make it

subject to interpretation and thus less easy to use as a model of analysis. However, in

terms of operationality, Skelton’s move structure was by far the least applicable owing

to his metalanguage which was far too specific considering his identification of only

four moves. In contrast, Hopkins & Dudley-Evans’ and Peng’s move structures per-

formed well in terms of both reproducibility and operationality. Thus, their many de-

tailed moves, the order of the individual moves and the cyclical patterning could be re-

73

produced in the medical research articles. In addition, owing to their many detailed and

well-defined moves, both these structures were easy to use for the purpose of analysis.

In conclusion, Hopkins & Dudley-Evans’ and Peng’s move structures turned out to be

the best both in terms of reproducibility and operationality.

In terms of the current debate as to whether a formal structure should be introduced in

the discussion section, the most significant argument in favour of such a structure seems

to be the potentially lacking knowledge of structural conventions among the still in-

creasing number of foreign authors producing their research articles in English instead

of their native language.

Documents

GENREANALYSER AF DEN MEDICINSKE FORSKNINGSARTIKEL€¦ · 2 1. INTRODUKTION Begrebet ”genre” blev traditionelt anvendt inden for det litterære område, men har, spe-cielt i løbet