Introduktiontil

Grønland

Forlæg v/Mads Fægteborg

Udarbejdet af Grønlands RepræsentationRedaktion: Susan Frydendahl

Tilrettelæggelse: Susan FrydendahlRedaktionen sluttet 1. november 2018

1

Indhold

1. Introduktion til Grønland side 3

Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16

2. Grønlands Selvstyre - 20

Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28

3. Staten - 30

4. Erhvervslivet - 33

Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41

5. Familie og fritid - 43

Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49

2

Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57

3

Kapitel 1. Introduktion til Grønland

Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land.

Areal og klima

Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal-leste sted kun er 26 km. Mod øst dannes afgrænsningen af Danmarksstrædet og Grøn lands havet. Landet strækker sig fra 59,46N i syd til 83,39N i nord, i alt 2.670 km. Det bredeste sted er 1.050 km.

Af Grønlands 2.175.600 km2 er ca.1.833.900 km2 eller 85%, dækket af indlandsis. Det isfrie område er således "kun" 341.700 km2. Grønlands størrelse vil omsat til europæisk geografi svare til følgende lan-des landarealer lagt sammen: Sverige, Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien. Det isfrie område svarer til Norge og det halve af Danmarks arealer.Kysten er en cirka 40.000 km lang skærgårdskyst med mange små og store øer samt dybe fjorde. Det svarer til en tur rundt om Ækvator.Den største ø er Disko på 8.578 km2, og den længste fjord er Scoresby Sund på 300 km.

Klimaet er arktisk og defineres normalt ved, at gennemsnitstemperaturen i årets varmeste måned ikke overstiger ti plusgrader. Det arktiske områdes afgrænsning er alene betinget af sommertemperaturen; vintertempe ra turen har ingen betydning.

Økosystemet er præget af de fysiske forhold: lave temperaturer, lav luftfugtighed, lange og mørke vintre, korte og lyse somre samt permafrost. Planters vækst hæmmes af kulde og ringe nedbør, og for dyrenes vedkommende er både de lave tempe-raturer og fødemængden væksthæmmende.

Grønlands store udstrækning gør, at forholdene i syd og i nord ikke er ens, ligesom de i øvrigt ikke er det i vest og i øst. Næsten sammenfaldende med Polarkredsen ligger også grænserne for vinterens mørketid og sommerens midnatssol. I Thule-området varer mørketiden fra midten af oktober frem til midten af februar og midnatssolen fra midten af april til slutningen af august. I Aasiaat-området er begge perioder betydeligt kortere, nemlig mørketid fra midten af december til be-gyndelsen af januar, og midnatssol fra slutningen af maj til midten af juli.

Indlandsisen, som dækker det meste af landet, rækker visse steder sine gletschere frem til fjordene og til kysten. Ved Ilulissat ligger Jakobshavn Isbræ, der er den nordlige halkugles mest produktive gletscher. Den bevæger sig med over 30 m i døgnet. Andre gletschere er langsommere, og andre igen er helt stille-stående.

Fra Diskobugten i syd er havet mod nord normalt frosset til om vinteren. Således kan Qaanaaq kun be-sejles fra juni til oktober, hvorimod Aasiaat kan besejles fra midten af april til december. Syd for Disko-bugten er det kun fjordene og til tider også kystnære farvande, der er tilfrosne.

Om sommeren er det især Storisen, der forvolder problemer for sejladsen til Østgrønland og det sydvest-lige Grønland. Storisen, hvis oprindelse er Ishavet, føres langs den østgrønlandske kyst af de sydgående havstrømme og fra Kap Farvel mod nordvest af Irmingerstrømmen. Både Tasiilaq og Ittoqqortoormiit er altid vanskelige at besejle.

4

Overalt i Arktis er nedbørsmængden ringe, i gennemsnit kun cirka 500 mm om året. I Sydgrønland dog cirka dobbelt så stor, men til gengæld kun omkring 80 mm i Thule-området. En anden vigtig følgevirkning af det arktiske klima er permafrosten. I de korte somre når kun de øverste jordlag at tø op, og oftest kun mellem 20 til 100 cm.

Geografisk er landet inddelt i tre dele, Kitaa (Vestgrønland), Avannaarsua (Nordgrønland), og Tunu (Øst-grønland).

Befolkning

Den oprindelige befolkning kalder sig selv Kalaallit, og kalaallisut hedder det grønland ske sprog på grøn-landsk. For omkring 4-5000 år siden kom de første eskimoiske indvandrere til Grønland. Den sidste store indvandring fandt sted omkring 800 år efter Kristi fødsel, dvs. omkring 100 år før den første nordiske ind-vandring fra Island.

Pr. 1. januar 2018 var Grønlands samlede befolkningstal 55.877 personer. Af disse var 5.706 født uden for Grønland.Fordelingen i byer, bygder og vejrstationer ser således ud:48.492 boede i byerne, mens 7.131 boede i bygderne. Omkring 90 boede på forskellige stationer.

18.060 bor i Nuuk, der er landets hovedstad. Det er også her, de fleste danskere bor.

Næststørste by er Sisimiut med 6.178 indbyggere, og tredjestørste by er Ilulissat med ca. 5.000.

De 3 mindste byer er Kangaatsiaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit.

Fordelingen af befolkningen i de 5 kommuner er således:

Kujalleq 6.624Sermersooq 22.738Qeqqata 9.295Qeqertarlik 6.533Avannaata 10.584

Den gennemsnitlige ledighed er på årsplan ca. 8 pct. Udviklingen i ledigheden viser en faldende tendens indenfor de senere år.

Grønlands nyere historie

Anden verdenskrig blev et vendepunkt i den grønlandske historie. De manglende forsyninger fra Danmark blev erstattet med forsyninger fra USA og Canada. Amerikanerne anlagde militære baser og andre installati-oner i landet. Den danske isolationspolitik var dermed brudt. Efter krigen blev Grønland imidlertid atter isoleret for en kort periode.

Grønlandske og danske politikere nedsatte i 1948 "Grønlandskommissionen“, der afgav betænkning i 1950, og "nyordningen" indledtes hermed. I 1953 blev Grønlands koloniale status opgivet, og den danske Grundlov blev udstrakt til også at omfatte Grønland, hvilket indebar, at grønlænderne inden for en overskuelig fremtid skulle sidestilles økonomisk og retligt m.v. med befolkningen i Danmark.

Imidlertid blev den danske indsats, bl.a. fra nogle grønlandske politikeres side, vurderet som værende for lil-

5

le, og allerede i 1960 nedsatte den danske regering et nyt udvalg, Grønlandsudvalget af 1960 (populært kaldet G-60), som havde til formål at styrke bestræbelserne for en effektivisering af ligestillingen.

5 hovedsynspunkter lå til grund for den nye betænkning, nemlig

- at beskæftigelsen måtte øges,- at befolkningen skulle koncentreres i de bedst egnede byer,- at erhvervslivet effektiviseredes,- at uddannelserne skulle prioriteres højere, og- at boligbyggeriet skulle intensiveres.

Optakten til Hjemmestyret

Både kulturelt og politisk vaktes en modstand mod integrationspolitikken. Det var generationen, der til fulde havde oplevet denne politik på egen krop, der fra begyndelsen af 1970erne markerede sig, og gav startskuddet til den grønlandske kulturs "genfødsel". Digtere og sangere satte påny en ære i at skrive og synge på grøn-landsk. Men de mest markante røster mod den førte politik kom fra de unge grønlændere, som var vendt tilbage til Grønland med en videregående uddannelse.

Opgøret kom i juni 1970 under en konference på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut, hvor man åbenlyst markerede sin modstand. Året efter, i 1971, blev 3 unge politikere, Jonathan Motzfeldt, Lars Emil Johansen og Moses Olsen, valgt ind i Landsrådet. Denne trojka blev garanterne for en ændring i grønlandspolitikken. De dannede partiet Siumut, hvis krav var Hjemmestyre, og dermed en grønlandisering af det grønlandske samfund. Slut skulle det være med fremmed dominans i Grønland.

I 1972 afholdt hele kongeriget folkeafstemning om indmeldelse i EF eller ej. I Grønland var der 70,3% mod-stand mod indtrædelse, men da man fortsat ikke, som på Færøerne, havde en hjemmestyreordning, måtte Grønland følge Danmark ind i EF. Dette fik Moses Olsen, som på det tidspunkt var medlem af det danske folketing, til at udtrykke, at tidspunktet nu var nået til at indføre reelle ændringer i forholdet til Danmark.

Budskabet blev misforstået, og mange i Danmark opfattede det, som om Grønland ønskede at løsrive sig fra Danmark. Dette var dog ikke tilfældet, og den danske regering nedsatte efterfølgende først et udvalg og siden en kommission (Hjemmestyrekommissionen,) der skulle føre til indførelsen af Hjemmestyre.

Dette blev indført pr. 1. maj 1979. Bortset fra ganske få områder, såsom retsplejen, udenrigs- og sikkerheds-politik og monetærpolitik, havde Grønland ret til, efter forhandling, at få overført alle områder, der naturligt hører hjemme under et grønlandsk administrativt system.

Relationerne udadtil

En af Hjemmestyrets første store opgaver var at få Grønland meldt ud af EF. EF-sagen blev opsummeret i 3 hovedpunkter af det grønlandske europaparlamentsmedlem Finn Lynge, nemlig et spørgsmål om kontrol over ressourcerne, national identitet og attituder til autoriteter. Det var Siumuts holdning, at Grønland hverken geografisk, etnisk eller kulturelt hørte hjemme i Europa.

Grønland forlod, efter en folkeafstemning i 1982, EF i 1985 med en 10-årig OLT-ordning (Oversøiske Lande og Territorier), som ville sikre EF fortsat adgang til de grønlandske fiskebanker mod en årlig ydelse på om-kring 275 mill. danske kroner for den første 5 års periode. Herefter skulle beløbet genforhandles, og fra 1990 er den årlige ydelse steget til næsten 300 mill. kroner.

Det blev bragt på bane af Atassut, at Grønland nok burde overveje at genindtræde i EF, dersom Norge, Sveri-

6

ge og Finland meldte sig ind. Siumut og Inuit Ataqatigiit afviste på det bestemteste dette forslag.

Op til den danske afstemning om Maastricht traktaten i juni 1992 rejstes spørgsmålet om, hvilke konsekven-ser en fælles europæisk mønt ville få for Grønland. Spørgsmålet blev som bekendt ikke aktuelt, og med EFs accept af det danske nationale kompromis, hvor Danmark har valgt at stå uden for nogle af unionens områ-der, synes dette spørgsmål helt at være elimineret.

At Grønland står uden for EU betyder dog ikke, at EU ikke har Grønlands interesse. Et synligt bevis herpå var Landsstyrets beslutning om at oprette en fast diplomatisk repræsentation, en ministerråd, i Bruxelles i 1992.

Den seneste aftale med EU indeholder udover en fiskeriaftale også en ny partnerskabsaftale (den såkaldte ka-jakaftale), der skal skabe grundlag for samarbejde inden for økonomi og finanser, videnskab, uddannelse og kultur. Aftalen blev underskrevet i Ilulissat i slutningen af juni måned, da EU-kommissionens formand José Barosso besøgte Grønland sammen med statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Kort tid efter at landet forlod EF, indtrådte man sammen med de andre nordiske selvstyrende områder, Fær-øerne og Åland, i Nordisk Råd.

Den pan-eskimoiske samarbejdsorganisation Inuit Circumpolar Conference (ICC), blev stiftet i 1977 i Bar-row, Alaska. ICCs arbejde har primært ligget inden for det kulturelle, miljøet og udarbejdelsen af en arktisk inuit politik. Deltagerne i ICC bestod frem til den seneste generalforsamling i 1992 af Alaska, Canada og Grønland. Herefter er også de russiske inuit repræsenteret. I 1980 blev Hans-Pavia Rosing valgt som organi-sationens første præsident.

Som et resultat af et regionalt samarbejde omkring miljøspørgsmål (Det Finske Initiativ) oprettede de 8 lande i Arktis, d.v.s. Rusland, Canada, USA, Island, Danmark/Grønland, Sverige, Norge og Finland, Arktisk Råd i 1996.

Hjemmestyret

Ved Hjemmestyrets ikrafttræden overtog man Grønlands styrelsesordning og styrelsesordningen for kom-munerne.

I 1980 overførtes skatter og afgifter, socialvæsenet, skole og kirke samt en række andre områder.Næste større kompetenceoverdragelse fandt sted i 1985, da en del af Den kgl. grønlandske Handel (KGH) overførtes. Året efter blev den resterende del af KGH overført.

Boligområdet, Grønlands tekniske Organisation (GTO) samt ansvaret for infrastrukturen m.v. blev overdra-get i 1987.

Det sidste ansvarsområde, som Hjemmestyret overtog fra Staten, var Sundhedsvæsenet, hvilket skete i 1992.

Ved overdragelse af et ansvarsområde overtog hjemmestyret også det økonomiske ansvar for området. Med overdragelsen af ansvarsområder fulgte et bloktilskud, der i princippet var en overførsel af den eksisterende bevilling.

1979

Ved valget til Landstinget (der førhen hed Landsrådet) i 1979 var der 4 partier opstillet: Atassut, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Sulisartut Partiaat. Siumut blev det største parti med 47% af stemmerne. Atassut opnåede 41%. Det blev således Siumut - som

7

mange år tidligere havde rejst kravet om Hjemmestyre - der dannede det første Landsstyre.

1983

Ved det efterfølgende valg i 1983 blev Inuit Ataqatigiit indvalgt i Landstinget. Siumut mistede terræn og dannede Landsstyre med Inuit Ataqatigiit som støtteparti. Den fireårige valgperiode, som loven foreskrev, blev ændret i 1984, fordi Landsstyrets forhandlingsresultat i forbindelse med EF-udmeldelsen blev underkendt af såvel Atassut som Inuit Ataqatigiit.

1984

Efter valget i 1984 dannede Siumut Landsstyre sammen med Inuit Ataqatigiit. Sulisartut Partiaat forsvandt ud af det politiske billede efter første valg.

1987

Ved valget i 1987 kom et nyt parti, Issittup Partiia, ind på den politiske arena. 1987-valget, der blev udløst af uoverensstemmelser mellem landsstyrepartierne, genfødte imidlertid atter en landsstyrekoalition mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit. Denne varede dog kun frem til 1988, hvor der igen var uoverensstemmelser mel-lem de to partier. Atassut blev herefter støtteparti for et Siumut mindretals Landsstyre, mod at partiet fik en række formands-poster i Landstingets udvalg. Ved samme lejlighed udskilte man landstingsformandsposten fra landsstyreformandsposten.

1991

Samarbejdet mellem Siumut og Atassut holdt indtil december 1990, hvor Landsstyrets repræsentationskonti kom til debat. Udfaldet blev, at Landsstyreformanden udskrev valg til afholdelse den 5 marts 1991. Ved dette valg var der 5 partier opstillet, Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Issittup Partiia og det nye Akulliit Partiiat. Alle partier blev repræsenteret. Ved dannelsen af den nye landsstyrekoalition mellem Siumut og Inu-it Ataqatigiit blev den hidtidige Landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt, efter interne stridigheder i Siumut, afløst af Lars Emil Johansen.

1995

Resultatet af valget i marts 1995 førte til, at Siumut og Atassut indledte et landsstyresamarbejde, der gav Si-umut 5 poster og Atassut 2. Ved valget blev antallet af landstingspladser forøget fra 27 til 31 pladser.

1997

Lars Emil Johansen træder ud af politik for at blive vicekoncernchef i Royal Greenland. Jonathan Motzfeldt genindtræder som formand for Grønlands landsstyre. Koalitionen fortsætter uændret.

1999

Resultatet af valget i februar 1999 førte til, at Siumut og Inuit Ataqatigiit indledte et landsstyresamarbejde, der gav Siumut 5 poster og Inuit Ataqatigiit 2 samt posten som formand for landstinget.

2000

Som en del af koalitonsaftalen nedsatte landsstyret i slutningen af 1999 en Selvstyrekommission, der har til opgave at udarbejde en betænkning om mulighederne for at udvikle Grønlands selvstændighed indenfor

8

Rigsfællesskabets rammer, baseret på principper om, at der skal være overensstemmelse mellem rettigheder og forpligtelser.

Kommissionen nedsatte 4 undergrupper, der arbejdede med udenrigs- og sikkerhedspolitik, økonomi og erhvervsudvikling, forfatningsmæssige og folkeretlige spørgsmål samt arbejdsmarked, faglige uddannelser og efteruddannelse i erkendelse af, at større selvstændighed kun kan opnås ved større selvforsyning af uddannet arbejdskraft.

September. Formandsskiftet i Siumut medfører en mindre udskiftning i landsstyret. Hans Enoksen bliver landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder. Jørgen Wæver Johansen bliver landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, og tidligere borgmester i Ilulissat, Ole Dorph, blev landsstyremedlem for Sociale Anliggen-der og Arbejdsmarked.

December. Koalitionen bryder sammen, da IA ønsker øget indflydelse i landsstyret på grund af et flot valg til folketinget i november. Siumut indleder samarbejde med Atassut for den resterende valgperiode. Daniel Skifte bliver ny landstingsformand. Augusta Salling bliver nyt landsstyremedlem for Økonomi og Edward Geisler nyt landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.

2002

På baggrund af budgetmæssig kritik af to landsstyremedlemmer udskriver landsstyreformanden valg til af-holdelse 3. december.Resultatet af valget fører til udskiftning på landsstyreposten, og den nye landsstyreformand, Hans Enoksen, indgår koalitionsaftale med IA.

2003

Januar. Tilliden mellem Siumut og IA lider skibbrud, der fører til politisk uro. Siumut og Atassut indgår ny koalitionsaftale pr. 17. januar.

Marts. Selvstyrekommissionens formand, Jakob Janussen, afleverer kommissionens betænkning til landssty-ret. Betænkningen blev enstemmigt vedtaget på landstingets efterårssamling i december.

September. Koalitionen mellem Siumut og Atassut bryder sammen på grund af anklager mod Augusta Sal-ling om en millionregnefejl i forbindelse med overenskomstforhandlinger med SIK. Ny landsstyrekoaliton indledes med IA den 13. september.

2004

Fælleskommission mellem Danmark og Grønland om øget grønlandsk selvstyre nedsættes. Jonathan Motzfe-ldt er 2006 udpeget til formand for kommissionen. Christian Majdahl er næstformand.

Komissionen afleverede sin rapport i september 2007.

2005

På grund af uenighed om finansloven udskrives valg til afholdelse 15. november. Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indgår aftale om nyt landsstyre.

2007

På grund af uenighed om en rejebekendtgørelse, besluttede Siumut og Atassut 1. maj at fortsætte koalitions-

9

samarbejdet uden Inuit Ataqatigiit. Siumut har herefter 5 landsstyremedlemmer og landsstyreformandspo-sten, Atassut 3 landsstyremedlemmer.

Tidligere formand for fisker- og fangerorganisationen Leif Fontain meddeler, at han vil danne et nyt parti - Fisker- og fangerpartiet. Partiet mener, at fiskerne og fangerne har svære vilkår, og at de gamle partier og landsstyret har svigtet det gamle grønlandske erhverv.

2008

Fælleskommissionen om selvstyre afleverer 6. maj deres betænkning til landsstyret og den danske regering. Aftale mellem Danmark og Grønland underskrives 13. juni af Hans Enoksen og Anders Fogh Rasmussen. Der afholdes folkeafstemning 25. november, og med en stemmeprocent på 71,9 er der 75,5 procent ja-stem-mer og 23,6 nej-stemmer.

2009Der afholdes valg til landstinget 2. juni, og resultatet af valget bliver nederlag til det eksisterende landsstyre. Inuit Ataqatigiit bliver absolut største parti og danner landsstyre med Demokraterne og Kandidatforbundet.

21. juni fejredes overgangen til Selvstyre med deltagelse af bl.a. Dronningen, Prinsgemalen, Kronprinsen og Kronprinsessen.

2010

Pr. 1. januar overtog Selvstyret det politiske ansvar for de mineralske råstoffer og Fællesrådet nedlagt.

2011

Efter en evaluering af koalitionsaftalen blev der i marts rokeret på nogle poster i Naalakkersuisut. Koalitions-aftalen blev ikke ændret.

2013

Der afholdes valg til Inatsisartut den 12. marts. Siumut blev største parti, og 26. marts indgår Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond koalitionsaftale med partierne Atassut og Partii Inuit.

November:

Partii Inuit udtræder af Naalakkersuisut.

2014

September. På grund af kritik af privatforbrug af landskassens midler tog Aleqa Hammond orlov fra posten som formand for Naalakkersuisut. Fg.formand Kim Kielsen udskriver valg til afholdelse 28. november.

Kim Kielsen dannede 4. december regering i koalition med Demokraterne og Atassut.

2015

November. Medlem af Naalakkersuisoq Andreas Uldum går på sygeorlov. Randi Vestergaard Evaldsen over-tager posten som Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer, mens Vittus Qujaukitsoq vikarierer som Naalak-kersuisoq for Finanser samtidig med udenrigsområdet.

10

2016

Februar. Andreas Uldum trækker sig fra politik på grund af flytning til Danmark. Randi Vestergaard Evaldsen indtræder som Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer og vælges iøvrigt efterfølgende som for-mand for Demokraterne. Vittus Qujaukitsoq genoptager sin gamle portefølje.

Maj. Karl Kristian Kruse træder af personlige grunde ud af Naalakkersuisut. Som ny Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug vælges Nikolaj Jeremiassen.

Oktober. Koalitionssamarbejdet med Demokraterne og Kandidatforbundet ophører, og der indgås en ny koa-litionsaftale med Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq.

2017

Februar. Naalakkersuisoq for Kommuner, Yderdistrikter og Infrastruktur Martha Lund Olsen træder ud af Naalakkersuisut, angiveligt fordi hun har planer om at opstille som borgmesterkandidat ved det kommende kommunevalg i april.

April. Ny Naalakkersuisoq for Kommuner, Yderdistrikter og Infrastruktur Erik Jensen træder til, men der sker samtidig en større rokering i Naalaakkersuisut på grund af Vittus Qujaakitsoqs udtræden.

2018

På grund af uenighed om fiskeriloven i Inatsisartut udskriver formanden for Naalakkersuisut valg til afhol-delse 24. april.

Maj. Ny koalitionsaftale indgås mellem partierne Siumut, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai, der repræsenterer et snævert flertal på 16 mandater.

September. Partii Naleraq træder ud af koalitionen på grund af uenighed om forlængelse og anlæggelse af ny lufthavn og beslutning om dansk medfinansiering af projektet.

Oktober 5. Ny mindretalskoalition etableres bestående af Siumut, Atassut, Nunatta Qitornai med samlet 13 mandater samt støtte fra Demokratiit, repræsenterende ialt 19 mandater.

Oktober 17. Efter kritik af andres misbrug af hendes benzinkort til tjenestebilen valgte Doris J. Jensen at træ-de tilbage som naalakkersuisoq. Det har betydet en mindre ændring i Naalakkersuisut.

Fødestedskriteriet

Fødestedskriteriet - et levn fra G-60 (Grønlandsrådet af 1960)-politikken - har givet anledning til utilfreds-hed for mange grønlændere, og den har givetvis også givet anledning til en vis splittelse mellem grønlændere og danskere i Grønland.

Formålet med fødestedskriteriet fra G-60 var at lade den udsendte danske arbejdskraft oppebære samme løn som i Danmark, men fordi man i Grønland kunne opnå både skattefrihed og fribolig, betød dette reelt en noget højere realløn. For grønlænderne derimod betød det, at selv om man havde samme uddannelse som sin danske kollega, var man henvist til en mindre aflønning. Der er set eksempler på lønforskelle på tæt ved 25%. Denne politik begrundedes i, at grønlændere ikke skulle præmieres i deres eget land.

I 1979 blev der for første gang i landets historie forhandlet en arbejderoverenskomst igennem på grønlandsk.

11

Overenskomsten blev indgået mellem fagbevægelsen (SIK) og Foreningen af danske virksomheder i Grøn-land (FADVIG) og drejede sig om Maarmorilik-minen.Der skulle dog gå endnu en del år, inden fødestedskriteriet blev ophævet.Fødestedskriteriet var en torn i øjet på de grønlandske politikere. Men på grund af omkostningerne forbun-det ved at afskaffe det, blev det først endeligt fjernet i 1991.

Kulturelle forhold

Grønland et selvstændigt stift

Stort set samtidig med at kirken i 1980 blev over draget til Hjemmestyret, fik landet sin første vicebiskop, Jens-Christian Chemnitz. Det var efterfølgende på dagsordenen flere gange at gøre Grønland til et selvstæn-digt stift.

Dette blev en realitet i slutningen af 1993, hvor den daværende vicebiskop, Kristian Mørch, blev viet til bi-skop, og den gamle kirke i Nuuk, Annaassisup Oqaluffia, blev ophøjet til Grønlands Domkirke.

Ved bispevalget ved Kristian Mørchs pensionering i 1995 blev Sofie Petersen valgt som den nye biskop for Grønland.

Landsdækkende TV

I 1981 fik Grønland sin første landsdækkende TV-station, KNR-TV. Denne afløste de tidligere TV-for-eninger, der på lokal basis videresendte tappede udsendelser, hovedsageligt fra Danmarks Radio.

Udover KNR-TV er der i mange byer lokal-TV foreninger, der dels sender lokale meddelelser samt videre-transmitterer et eller flere satellit-TV-programmer, fortrinsvis danske, amerikanske eller canadiske.

Tusindsårsjubilæum

Tusindårsjubilæet for Erik den Rødes bosættelse i Grønland fandt sted i 1982. I jubilæet deltog bl.a. Dronnin-gen og Prinsen samt deres to sønner, den norske konge, den islandske præsident og den canadiske generalgu-vernør.

1000 året for Leif den Lykkelige

I dagene 15. - 17. juli 2000 fejrede Grønland i overværelse af bl.a. regentparret, den islandske præsident, den færøske lagmand og den amerikanske ambassadør i Danmark 1000 året for indførelse af kristendommen på det nordamerikanske kontinent. Under festlighederne i Qassiarsuk indviedes dels rekonstruktioner af Tjod-hildurs kirke og Erik den rødes langgård dels en statue af Leif den Lykkelige, der opdagede det nye kontinent - Vinland.

Universitet

Et grønlandsk universitet, Ilisimatusarfik, blev grundlagt i 1982. De første studerende blev dog først immatri-kulerede i 1984. Uddannelsen var i de første år en 2-årig humanistisk uddannelse. Siden 1990 har der været 4 institutter, og uddannelserne er nu 5-årige. Det betyder, at man kan få en fuld

12

akademisk uddannelse.

Landstinget besluttede i 2005 at igangsætte et center, der samler Ilisimatusarfik og flere af de videregående uddannelser. Universistetsparken - Ilimmarfik - blev officielt indviet 7. marts 2008. Illimmarfik huser udover Ilisimatusarfik også Nationalbiblioteket & Groenlandica, Landsarkivet, Sprogsekretariatet og Grønlands Stati-stik.

Grønlandsk teater

Silamiut, den første professionelle teatergruppe, blev dannet i 1984. Alle skuespillere var tidligere elever fra Tuukkaq Teatret i Fjaltring. I 2010 besluttede Inatsisartut en ny teaterlov, og Silamiut omdannes til Grønlands Nationalteater. Samtidig besluttes det at oprette en 2-årig skuespilleruddanelse.

Grønlands nationaldag

21. juni er nationaldagen. Dagen er ikke, som i mange andre lande, valgt ud fra en historisk begivenhed eller lignende, men alene valgt, fordi det er årets længste dag, hvilket også er dens grønlandske navn, Ullortuneq.

I 1985 blev nationaldagen afholdt for første gang, og det var også på denne dag, at det grønlandske flag blev officielt indviet. Flaget, der er rødt og hvidt, symboliserer den opstigende sol og isen. Dannebrog bliver fortsat brugt.

På nationaldagen i 1989, i tiåret for Hjemmestyrets indførelse, uddeltes den nyindstiftede fortjenstmedalje "Nersornaat“, der har to grader, guld og sølv, for første gang. Medaljen er tegnet af kunstneren Jens Rosing.

Grønlands kulturhus - KATUAQ

KATUAQ - Grønlands nye kulturhus i Nuuk - blev indviet i februar 1997.

Kulturhuset, der er finansieret af Hjemmestyret, Nuuk kommune og Nordisk Ministerråd, indeholder bl.a. en stor teatersal med 500 pladser, en lille sal med 100 pladser samt kontorer og værksteder.

Allerede fire måneder efter indvielsen konstaterede kulturhusets ledelse, at successen er hjemme. Således kunne direktør Jan Kløvstad og arrangementschef Juaaka Lyberth i juni måned give blomster til besøgende nr. 55.791 - det svarede til Grønlands indbyggertal dengang.

Grønland som fangstnation

Grønlandske fangere var blevet hårdt ramt af forskellige miljø- og dyrebeskyttelsesorganisationers kampagner mod den kommercielle sælfangst ved New Foundland.

I 1983 begyndte Hjemmestyret en storstilet Europa-tourne for at gøre landene opmærksomme på, at grøn-lænderne ikke fangede "baby-sæler“, men kun fangede voksne sæler. Tourneen blev betegnet som en succes, fordi de grønlandske synspunkter blev bragt af mange af de mest indflydelsesrige medier i Europa.

Imidlertid var det fortsat ikke muligt at opnå bare nogenlunde tilfredsstillende priser på sælskind på de inter-nationale pelsskindsauktioner.

13

Først i 1989, hvor Grønlandsgarveriet - siden Great Greenland - præsenterede sælskindspelse designet af modemanden Lars Hillingsøe, be gyndte stemningen at ændre sig, og det har siden gradvist været muligt at opbygge et nyt marked, bl.a. i Japan. Flere af de gamle „fjender“ blandt miljø- og dyrebeskyttelsesorganisatio-nerne har offentligt udtalt, at der intet er galt i at benytte pelse af skind fra grønlandske sæler.

Med virkning fra august 2010 har EU Kommissionen indført forbud mod import af sælskind. Beslutningen indeholder dog en Inuit-undtagelse, der kræver, at Grønland certificerer alle eksporterede sælskind. På grund af debatten om forbuddet er salget af sælskind faldet dramatisk, fra knap 85.000 skind i 2004 til 16.200 skind i 2010. I 2004 udgjorde salget til EU 71 pct., i 2010 26 pct.

Men det er ikke alene kampagnerne mod kommerciel sælfangst, som Grønland har været ramt af. Hvalfang-sten er der også blevet fokuseret på.Ved de årlige møder i den Internationale Hvalangstkommission (IWC) er den grønlandske fangst under evigt pres, og de tildelte undtagelseskvoter findes ofte urimelige af fanger- og fiskerorganisationen KNAPK, der mener, at flere hvalbestande ville kunne bære et øget jagttryk.

Råstoffer

I årenes løb har der fundet udvinding af mineralske råstoffer sted i Grønland. Kul er blevet udvundet både på halvøen Nuussuaq, syd for Uum mannaq, og på Diskoøen ved Qullissat. Kryolitminen ved Ivittuut blev lukket i 1987. Ved Mestersvig i Nordøstgrønland udvandt man bly i 1950-60erne. Bly- og zinkminen Maar-morilik havde sit navn efter den tidligere brydning af marmor. Bly- og Zinkminen blev lukket i 1990.

Den politiske kompetence vedrørende de ikke levende ressourcer blev indtil udgangen af 2009 varetaget af Fællesrådet for mineralske råstoffer i Grønland.

Området er som følge af selvstyreloven overgået til grønlandsk kompetence fra 1. januar 2010.

Administrationen varetages af Råstofstyrelsen, der er underlagt Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmar-ked, Handel og Råstoffer.

På et punkt har Grønland også slækket sine krav til eventuel udnyttelse af mineralske råstoffer, nemlig ved at nedsætte skatter og afgifter. Man fastholder dog kravet om, at en udnyttelse skal ske på en miljømæssig forsvarlig måde.

For at tiltrække industrien og gøre mineralbranchen mere konkurrencedygtig har man politisk besluttet at nedsætte erhvervsskatten for mineralselskaber til 30%.

I april 2007 blev der udstedt en ny Landstingslov om indkomstskat. Loven betyder, at personer ansat af et sel-skab, som ikke er hjemmehørende i Grønland bliver skattepligtig i Grønland efter 14 dage. Med mindre det drejer sig om selskaber hjemmehørende i lande med en dobbeltbeskatningsaftale med Grønland.

I 2003 blev Nalunaq guldminen i Kirkespirdalen i Sydgrønland etableret. Minen eksporterede henholdsvis 100.000 tons og 117.000 tons guldmalm i 2004 og 2005 med en gennemsnitlig lødighed på 16,9 guld pr. ton malm.

Minen beskæftigede ca. 100 personer, et tal, der kan øges til ca. 150, hvis et oparbejdningsanlæg etableres. Efter en pause i 2009 er minen genstartet i 2010, men er lukket med udgangen af oktober 2013 på grund af dårlig økonomi og faldende priser på verdensmarkedet.

I 2005 startede en olivinmine - Seqi Olivine A/S - i Fiskefjorden syd for Maniitsoq. Minen forventedes at beskæftige ca. 45 personer på årsbasis. Minen er p.t. lukket på grund af dårlig økonomi i selskabet.

14

Der er desuden mulighed for, at et antal øvrige miner kan blive åbnet i løbet af de kommende år. Det drejer sig om en genåbning af bly- og zinkminen i Maarmorilik ,udvinding af molybdæn fra Malmbjerget i Øst-grønland, samt bly- og zinkforekomsten i Citronen Fjord i Nordøstgrønland.

Det canadiske selskab Hudson fik i 2015 tilladelse til udnyttelse af forekomsten af anorthosit i White Moun-tain ved Kangerlussuaq. Anlægsarbejdet er i fuld gang, og minen forventes igangsat i år.

Naalakkersuisut har i 2014 givet selskabet True Gem North tilladelse til at etablere en rubinmine i Qeqertar-suatsiaat syd for Nuuk. Opbygning af minen er startet september 2015, men på grund af selskabets konkurs er produktionen først igangsat i 2017. Minen drives af Greenland Ruby, der ejes af det norske firma LNS.

Der er i 2018 76 efterforsknings- og udnyttelseslicenser og 57 small scale projekter indenfor mineralområdet.

På olieområdet er der indtil nu givet 20 aktive tilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og gas, hvoraf de seneste 7 er godkendt i november 2010. Indtil videre har samtlige selskaber i 2016 bebudet, at de vil tilba-gelevere licenserne. Kun Cairn Energy forventes at opretholde deres licenser.

Cairn Energy gennemførte i 2010 3 boringer i havet ud for Disko-Nuussuaq, og der blev konstateret hen-holdsvis tegn på olie og gas i 2 af brøndene. I sæsonen 2011 har selskabet gennemført 4 boringer uden specifikke fund. Selskabet har ikke planlagt borin-ger siden.

Der er i øjeblikket 6 aktive tilladelser, og det forventes, at der kommer et par yderligere til i shavet ud for Nordøstgrønland og i Jameson Land.

Uran

Der har igennem de senere år været stor interesse for efterforskning og udnyttelse af uran, især i forbindelse med et projekt om udnyttelse af sjældne jordarter ved Kvanefjeldet ved Narsaq, hvor uran opstår som evt. biprodukt.

Det forrige Inatsisartut besluttede i 2013 at ændre det i 1988 indførte nultolerance overfor radioaktive stoffer. Det nuværende Naalakkersuisut har i koalitionsaftalen konstateret, at man er enige om at være uenige, og at en beslutning skal tages, når der foreligger ansøgning om udnyttelse. Denne ansøgning forventes i 2018. Efter et større udredningsarbejde og arbejdsudvalg imellem Danmark og Grønland er et større lovkompleks om eksport af uran vedtaget i såvel Inatsisartut og Folketinget i 2016.

Vandkraft

Landstinget vedtog i 1990 at gennemføre opførelsen af et vandkraftværk i bunden af Buksefjorden, syd for Nuuk.

Samme år påbegyndtes arbejdet, som er afsluttet i 1993 ved indvielsen af værket den 1. oktober.Vandkraftværket, der ikke blot er det første i Grønland, er også det hidtil største anlægsprojekt i landet.

El-kraften føres til en transformator station i Nuuk via en 56,5 km lang transmissionslinje, der hovedsageligt er ført som luftledning båret af 206 stålmaster i varierende højder fra 12 til 36 m. Undervejs krydser luftled-ningen 2 fjorde, Ame ralik fjorden og Kobbefjorden. Krydsningen over Ame ralikfjorden er verdens længste på 5.376 m.

Baggrunden for iværksættelsen af projektet var ønsket om mindre afhængighed af importeret olie samt mu-

15

ligheden for at forsyne Nuuk med billigere energi.

I 2005 etableredes et vandkraftværk i Tasiilaq, et er åbnet i Qaqortoq i 2008, og endnu et etableret i Sisimiut i 2010. Med færdiggørelsen af endnu et værk i Ilulissat i 2013, kommer 70% af Grønlands elektricitetsforsy-ning nu fra vandkraft.

Storskalaindustri

De høje og svingende energipriser har fort til stigende interesse for at udnytte Grønlands meget store vand-kraftpotentiale til energikrævende produktion, som f.eks. aluminiumssmeltningsindustri.

I 2007 underskrev landsstyret en aftale om samarbejde omkring muligheden for anlæg af en aluminiumss-melter med en kapacitet på 350.000 tons om året med det amerikanske firma Alcoa.

I 2008 vedtog landstinget, at en eventuel aluminiumssmelter skal etableres i Maniitsoq. Selskabet har i 2015 meddelt, at aktiviteten stadig er sat på hold, og Naalakkersuisut forbeholder sig derfor retten til at udbyde området til andre interesserede, ligesom eksklusivretten til udnyttelse af potentiel vandkraft i området søges overført til andre projekter.

Det daværende landsting godkendte en lov om rammevilkår for realisering af storskala-erhvervprojekter i Grønland, men det daværende landsstyre har fremsat forslag til ændring af loven, der blev vedtaget på efter-årssamlingen 2013.

Drift af storskalaindustri betyder øget import af arbejdskraft fra udlandet. Derfor behandlede henholdsvis Landstinget og Folketinget en lov om udlændinges opholds- og arbejdstilladelse i forbindelse med storskala-projekter.

Eksport af is og vand

Landstinget har på forårssamlingen 2001 vedtaget en lov om udnyttelse af is og vand til eksport, hvortil sel-skaber kan søge om koncession til specifikke udnyttelsesområder.

I 2006 gav landsstyret koncession til Greenland Spring Water ApS om udnyttelse af Lyngmarkskilden I Qe-qertarsuaq til eksport af kildevand. Selskabet havde produktionsstart I 2008. Virksomheden beskæftigede i opstartfasen omkring 20 medarbejdere, men antallet forventes på sigt at stige til omkring 60 ansatte.

Siden er firmaet Arctic Ice Cap Water i Ilulissat kommet til. Firmaet får isskosser leveret af lokale fiskere og producerer vand tappet på flaske i Danmark.

Handel og produktion

Den Kongelige Grønlandske Handel blev oprettet i 1774. Frem til 1950 havde Staten monopol på al handel-svirksomhed i Grønland. Motivet for dette handelsmonopol havde været, at man ønskede at forhindre, at den grønlandske befolkning blev udnyttet af private handelsfolk.

I 1985 blev KGHs produktions- og eksportvirk somhed overført til Hjemmestyret. PROEKS blev den overord-nede koncern for Grønlands Hjemmestyres Trawlervirksomhed, Grønlands Hjemmesty res Produktionsvirk-somhed og Royal Greenland, der fik hovedsæde i Aalborg og varetog eksportmarkederne.

I 1990 blev PROEKS-koncernen omdannet til et aktieselskab under navnet Royal Greenland A/S.

16

I 1986 overgik resten af KGH til Hjemmestyret. Arvtagerne af denne del af KGHs virksomhed blev til KNI, også kaldet Grønlands Handel. KNI omfattede Forsyningsvirksomhed, Transport virksomhed, Trafikvirksomhed og Grønlands Post væsen.

Pr. 1. januar 1993 blev KNI divisioneret i aktieselskaberne KNI Service A/S (Pilersuisoq A/S) KNI Detail A/S (Pisiffik A/S) samt rederiet Royal Arctic Line A/S.

Disse aktieselskaber ejes indtil videre 100% af hjemmestyret. I slutningen af 2001 blev Pisiffik privatiseret, hvor Dagrofa overtog 51% af aktierne, de ledende medarbejdere 17% og hjemmestyret de sidste 32%. Ejer-kredsen blev ændret 1. januar 2016, hvorefter ejerkredsen består af Norgesgruppen og KFI samt Greenland Venture på vegne af Grønlands Selvstyre ned 14,2% af aktierne.

Økonomien

Den økonomiske aktivitet er i fremgang efter en periode med tilbagegang. I 2016 ventes den økonomiske aktivitet at vokse med 4-5 pct. mod godt 1 pct. i 2015 og negativ vækst i årene 2012-14. For 2018 skønnes væksten at blive godt 2 pct.

Fremgangen skyldes overvejende fiskeriet, hvor priserne har udviklet sig særdeles gunstigt, hvortil kommer, at rejefangsten er øget efter en årrække med tilbagegang. Rejer er langt den vigtigste eksportvare. Stigende bygge- og anlægsinvesteringer bidrager også til den økonomiske vækst. Udviklingen understreger den store afhængighed af udviklingen inden for fiskeriet, og sårbarheden overfor eventuelle fremtidige fald i priserne eller fangstmængderne er stor. Fremgangen kan derfor ikke tolkes som en afgørende vending i den økonomiske udvikling. Der er ikke skabt et bredere erhvervsgrundlag og tidligere forventninger til udviklingen af turisme og råstofudvinding som bærende erhverv er ikke blevet indfriet. Udviklingen på mineområdet er stærkt påvirket af de internationale priser på mineraler og råstoffer, og der er ikke tegn på en afgørende vending i den nærmeste fremtid.

De underliggende strukturelle problemer er således ikke løst, og derfor er der ikke skabt grundlag for en mere varig økonomisk fremgang. Behovet for reformer er stort, og en udskydelse af reformprocessen gør problemerne større og vanskeligere at løse.

Infrastruktur

I princippet kan man kun komme til Grønland med fly.

Internationale flyruter:

Kastrup - KangerlussuaqKangerlussuaq (Søndre Strømfjord) er den primære lufthavn.I vinterhalvåret, d.v.s. fra begyndelsen af september og frem til juni, er der 3 ugentlige forbindelser mellem Kastrup og Kangerlussuaq. I højsommeren er der op til 10 afgange om ugen.

Air Greenland betjener ruten med en Airbus, og flyvetiden er almindeligvis 4 1/4 time.

Pituffik/Thule Air BasePituffik beflyves fra Kangerlussuaq af Air Greenland, dog med en månedlig afgang direkte fra København.

17

Grønland - Island

Keflavik - NuukAir Iceland flyver også til Nuuk en gang om ugen på helårsbasis.Keflavik - IlulissatAir Iceland har i 2009 introduceret forbindelse direkte til Ilulissat i sommersæsonen. Ruten har siden haft stor succes.

Air Greenland har i 2010 åbnet en ny rute Keflavik - Ilulissat med afgange to gange om ugen. Ruten beflyves i perioden juni - september.

Østgrønland - KeflavikFra Island beflyves Nerlerit Inaat/Constable Point nord for Ittoqqortoormiit i Østgrønland 1 gang ugentligt. I sommersæsonen flyver Air Iceland daglige afgange til Kulusuk.

Intern transport:

I 2005 vedtog landstinget en ny enstrenget trafikstruktur, der udelukkende satser på flytransport. Samtidig er tilskuddet til transport reduceret, så passagererne i et gennemskueligt, enstrenget system betaler en større del af de faktiske omkostninger.

Landsstyret nedsatte i slutningen af 2009 en Transportkommission, der havde til opgave at fremkomme med forslag til visioner for transportsektoren. Kommissionens rapport blev offentliggjort i april 2011.

Kommissionen anbefaler bl.a. anlæg af ny havn i Nuuk, flytning af lufthavnen i Sydgrønland fra Narsarsuaq til Qaqortoq, flytning af den centrale atlantlufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk, nedlukning af den kystlange besejling, nedsættelse af en arbejdsgruppe til vurdering af gevinster ved udbygning af havnen i Sisimiut, for-længelse af lufthavnen i Ilulissat. Kommissionens anbefalinger er taget ud fra samfundsøkonomiske hensyn.

Ny havn - Sikuki - i Nuuk er besluttet i juni 2015. Projektet planlægger at etablere ny kaj, et areal til containe-re, kapacitet til bl.a. efterforskningsaktiviteter og hovedkontor for Royal Arctic Line. Projektet er færdiggjort og indviet i september 2017.

Som led i en ny turismestrategi har Inatsisartut besluttet udvidelse af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat og etab-lering af lufthavn i Qaqortoq. Til opførelse af de nye lufthavne og tilhørende infrastruktur er i 2016 oprettet selskabet Kalaallit Airports. Endeligt projekt forventes godkendt på Inatsisartuts efterårssamling 2018.

Transport af varer og passagerer til bygderne er efter et års afvikling via KNI igen overtaget af Royal Arctic Line i 2010.

Grønlandske flyruter:

Lufthavnen i Kangerlussuaq er hovedindfaldsporten til Grønland. Derfra flyves der videre indenlands enten med fastvingede fly eller med helikoptere.

Der flyves til følgende destinationer med fastvingede fly:

Nuuk (Godthåb) Ilulissat (Jakobshavn) Sisimiut (Holsteinsborg) Aasiaat (Egedesminde) Maniitsoq (Sukkertoppen)

18

Paamiut (Frederikshåb) Upernavik Uummannaq Qaanaaq Narsarsuaq Kulusuk (Kap Dan) Pituffik/Thule Air Base

Med Ilulissat som udgangspunkt beflyves byerne i Diskobugten om vinteren:

Qasigiannguit (Christianshåb) Qeqertarsuaq (Godhavn)

med helikopter af Air Greenland.

Fra Narsarsuaq, der er en tidligere amerikansk base, besejler og beflyver Disko Line de sydgrønlandske byer: Narsaq Qaqortoq (Julianehåb) Nanortalik og

Fra Kulusuk beflyves Tasiilaq ligeledes med helikopter af Air Greenland.

Lokalt er der muligheder for at komme rundt i distriktet eller til de nærmeste byer med helikopter.

I vinterhalvåret beflyves bygderne med mindre helikoptere.

Skibsruter i Grønland:

Persontransporten med skib har fra 1996 ændret karakter, således at der nu er kystpassagerskibet "m/s Sarfaq Ittuk".

Til dette formål oprettedes 1. januar 1998 et selskab, Arctic Umiaq Line.

Arctic Umiaq Line A/SP.O. Box 15803900 Nuuktlf.: 34 91 90e-mail: info@aul.glwww.aul.gl

Selskabet blev i 2005 solgt til turistkonsortiet Arctic Travel Group. Konsortiet bestod af rejsebureauerne Albatros, Profil Rejser og Topas Adventure Travel. Da selskabet efter det første driftsår oplevede et massivt underskud, overtog Royal Arctic Line og Air Greenland i fællesskab selskabet i 2006.

På trods af Transportkommissionens anbefalinger om at lukke ruten har Naalakkersuisut i 2011 besluttet at støtte besejlingen langs kysten.

Yderligere informationer om rejsemuligheder kan oplyses af:

19

Grønlands RejsebureauAqqusinersuaq 3P.O. Box 3303900 Nuuktlf.: 32 12 05fax: 32 33 69

Godstransport:

Gods til og fra Grønland fragtes primært med skib. Aalborg er indtil 2022 den danske udskibningshavn. Internt i Grønland foregår hovedparten af godstransporten ligeledes med skib.

Royal Arctic Line har indgået aftale med Eimskip om samarbejde om transport i Nordatlanten. Yderligere informationer om godstransport kan fås hos:

Royal Arctic Line A/SP.O. Box 10303900 Nuuktlf.: 32 24 20fax: 32 24 50www.ral.gl

Royal Arctic Line A/SGrønlandshavnenP.O. Box 81009220 Aalborg Østtlf.: 99 30 32 11fax: 99 30 30 65

Godsbooking:tlf.: 99 30 30 99

Post:

Post befordres for den største dels vedkommende, både til og fra Grønland og internt i Grønland, med fly.

Forsendelser over 20g skal frankeres med luftposttakst.

Internt i Grønland er portoen for et 20 g brev 14,00 kr.

Fra Grønland til Danmark er portoen for et 20 g brev 16,50 kr.

Yderligere informationer kan oplyses af:

Grønlands PostkontorAmager Landevej 171 C2770 Kastruptlf.: 32 32 66 22fax: 32 32 66 90

samt postkontorerne overalt i Grønland.

20

Kapitel 2. Naalakkersuisut / Grønlands Selvstyre

Det grønlandske navn for Selvstyret er Namminersorlutik Oqartussat.

Lovgrundlaget for Selvstyret er lov nr. 473 af 12. juni 2009, der trådte i kraft pr. 21. juni 2009 efter afholdel-sen af en folkeafstemning i Grønland. I henhold til loven anerkendes grønlændere som et folk, at grønlandsk bliver selvstyrets officielle sprog, og at grønlænderne ejer rettighederne til udnyttelse af undergrunden og de mineraler og andre værdier, den måtte indeholde. På andre områder er det dog stadig underlagt danske myndigheder, som f.eks. udenrigs- og sikkerhedspolitik. Selvstyret består af en i Grønland valgt repræsentati-on, som kaldes Inatsiartut (Landstinget) og en administration, der ledes af Naalakkersuisut (Landsstyret).

Partierne

I Inatsisartut er der for tiden 7 partier repræsenteret:

Atassut,DemokraatitInuit Ataqatigiit, Nunatta QitornaiPartii NaleraqSamarbejdspartietSiumut,

Det er ikke umiddelbart muligt at sætte danske etiketter på partierne, men som et fingerpeg kan det dog nævnes at Siumuts medlem af folketinget igen er tilknyttet den socialdemokratiske folketingsgruppe, og at Atassuts tidligere folketingsmedlem har været tilknyttet partiet Venstres folketingsgruppe.

Inuit Ataqatigiit startede som et marxistisk parti. Partiet ligger til venstre for Siumut.

Demokraatiit er et social/liberalt parti.

Partii Naleraq er startet i 2014 og stiftet af Hans Enoksen, tidligere formand for Siumut.

Nunatta Qitornai er stiftet i 2018 af Vittus Qujaukitsoq, der tidligere har været medlem af Siumut

Samarbejdspartiet er stiftet i 2018 af Michael Rosing og Tillie Martinussen, der begge tidligere har været medlemmer af Demokraatit.

Partiprogrammer m.v. kan rekvireres hos partierne.

Inatsisartut (Landstinget)

Inatsisartut består af 31 folkevalgte medlemmer.

21

Mandatfordeling:

Atassut 2 Demokraatiit 6Inuit Ataqatigiit 8Partii Naleraq 3Siumut 10Nunatta Qitornai 1Samarbejdspartiet 1

Inatsisartut vælges normalt for en fireårig periode, men det er muligt at afholde valg i "utide". Seneste valg blev afholdt i den 24. april 2018.

Siden 1988 har Landstinget haft et formandskab, eller et præsidium, bestående af fire medlemmer af Land-stinget plus formanden. Formanden forestår landstingsmøderne, normalt et om foråret og et om efteråret, og foranlediger udgivelsen af lands tingsreferaterne på grønlandsk og dansk. Herudover administrerer formanden det grønlandske medlemskab af Nordisk Råd og forbindelsen til det danske folketing. Inatsisartuts Bureau varetager den daglige administration.

Inatsisartut nedsætter følgende udvalg:

• Formandskab (og Udvalg for forretnings- orden)• Udvalg til Valgs prøvelse• Finans- og Skatteudvalg• Revisionsudvalg• Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg• Lovudvalg• Fiskeri-, fangst og landbrugsudvalg• Familie- og sundhedsudvalg• Kultur-, Uddannelse-, Forskning- og Kirkeudvalg• Anlægsudvalg• Erhvervs- og råstofudvalg• Frednings- og Miljøudvalg

Hvert udvalg består af 5-7 landstingsmedlemmer, der ikke er medlemmer af Naalakkersuisut.

Formand for Inatsisartut er Vivian Motzfeldt (Siumut:)

Øvrige medlemmer af Inatsisartut er:

AtassutAqqaluk Heilmann *Bentiaraq Ottosen *

DemokraterneRandi Vestergaard Evaldsen, Justus HansenSteen LyngeNivi OlsenMalene Vahl RasmussenNiels Thomsen, formand

22

Inuit AtaqatigiitAqqaluaq B. EgedeMuté Bourup EgedeStina EgedeSofia GeislerMimi KarlsenPeter OlsenSara Olsvig, formand for partietMikivsuk Thomassen

Nunatta QitornaiAleqa Hammond *

Partii NaleraqPele BrobergHans Enoksen, FormandJens Nappaattooq

SamarbejdspartietTillie Martinussen

SiumutHermann BerthelsenJens Danielsen *Henrik FleischerKim Kielsen, formand for partietKarl-Kristian KruseDoris Jakobsen JensenAnders OlsenJess Svane *Laura Táunâjik

* = suppleant

Naalakkersuisut (Landsstyret)

Det er Inatsiartut, der vælger Naalakkersuisut, den grønlandske regering, som leder forvaltningen.

Fra den 5. oktober 2018 består Naalakkersuisut af 9 medlemmer, hvoraf Siumut har 6 medlemmer, Atassut 2 og Nunatta Qitornai 1 medlem.

Formandens DepartementUnder Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen (Siumut) sorterer:

• Ledelsessekretariat• Lovafdeling• Tusagassiivik / Informationsvirksomhed• Bestyrelsessekretariatet• Lovafdelingen• Grønlands Repræsentation i København

23

Sagsområder;• Sekretariatsfunktioner for Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisut• Koordinering af Naalakkesuisuts politik i oplæg til Naalakkersuisut • Sikre koordinering af Naalakkersuisuts punkter og besvarelser til Inatsisartutmedlemmer• Gennemførelse af projekter og udredninger på tværs af departementer og opgaver pålagt af departe-mentschefsgruppen• Administration of bevilling til støtte for uafhængig research• Receptioner og betjentstue• Grønlands Repræsentation i København• Koordination af den lovgivende proces i forbindelse med Inatsisartut samlinger• Lovteknisk kontrol af retsforskrifter• Almindelig juridisk sagsbehandling• Servicere Naalakkersuisut og centraladminitrationen vedrørende kommunikation• Formidling af overordnet information om Grønlands Selvstyre• Koordinering af pressekontakt• Rådgivning om ekstern kommunikation• Pressebetjening af Formanden for Naalakkersuisut• Varetagelse af aktionærrollen i forhold til de helt og delvist selvstyreejede aktieselskaber• Udarbejdelse af generelle ejerpolitiske rammer og ejerstrategier for de enkelte selskaber• Løbende dialog med selskabernes ledelse samt analyse af selskabernes udvikling• Forberedelse af generalforsamlinger i 15 helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber og analyser og kommentering på selskabernes regnskaber, strategier, forretningsplaner m.v.• Ansvarlig for den juridiske og økonomiske rådgivning i forhold til aktieselskabernes virke• Ministerbetjening med bl.a. udarbejdelse af aftaler, orienteringer samt beslutningsoplæg m.m.• Juridisk rådgivning og sparring af den’øverste ledelse i departementet indenfor særligt de selskabs- og erhvervsretlige områder• Tværfagligt samarbede med andre departementer i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelser, som vedrører de selvstyreejede aktieselskaber

Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og ForskningUnder Siverth K Heilmann (Atassut) sorterer:

Departementet for Natur, Miljø og Forskning• Natur- og Klimaafdelingen• Miljø- og Beredskabsafdelingen• Miljøstyrelsen for Råstofområdet• Forskningsafdelingen

Sagsområder:• Klima• Naturbeskyttelse• Biodiversitet• Miljøbeskyttelse• Beredskab• Miljø-, Natur- og Klimabeskyttelse på råstofområdet• Forskning• Koordination af forskningspolitikken• Kontakt til Forskningsrådet

Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Nordisk SamarbejdeUnder Vittus Qujaukitsoq (Nunatta Qitornai) sorterer:

24

Departementet for Finanser og SkatterSkattestyrelsenØkonomi- og PersonalestyrelsenGrønlands Statistik

Sagsområder:• Økonomisk politik, mål og principper• Strukturpolitik og tværgående koordination af reformer til at sikre økonomisk holdbarhed• Finanspolitik• Gælds- og investeringspolitik• Budgetstyring• Budgetsamarbejde med kommunerne• Sekretariat for Budget- og Regnskabsrådet• Koordination af Sektorplaner• Bankforsyning• Skatte- og afgiftspolitik• Retningslinjer for indkøbsvirksomheden i Selvstyret• Afrapportering i forhold til EU partnrskabsafalen• Sekretariatsfunktion for Økonomisk Råd• Råstoffond• Landsplanlægning• Regnskab• Intern revision• Personale• Serviceafdeling• Strategisk indkøb• Grønlands Statistik• Kommuner, Bygder og Yderdistrikter• Nordisk Samarbejde• Selvstændighed• Forfatningskommissionen

Medlem af Naalakkersuisut for Infrastruktur og BoligerUnder Simon Simonsen (Siumut) sorterer:

Departementet for Infrastruktur og Boliger

Sagsområder:

• Bolig- og Ejendom• Anlæg• Bygningsmyndighed• Infrastruktur• Mittarfeqarfiit

Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Kirke og UdenrigsanliggenderUnder Ane Lone Bagger (Siumut) sorterer:

Departementet for Uddannelse, Kultur og KirkeDigitaliseringsstyrelsenUdenrigsdepartementet

25

Sagsområder:• Uddannelse• Daginstitutionsområdet• Folkeskolen• Specialskoler• Efterskoler• Inerisaavik/ilersuiffik• Gymnasiale uddannelser• Videregående uddannelser• Forskeruddannelse• Erhvervsuddannelse• Studerende i udlandet• Uddannelsesstøtteforvaltningen• Klagesagsbehandling vedrørende uddannelsesstøtte• Elevindkvartering• Pædagogisk Psykologisk Rådgivning• Det Nationale Center for psykologisk og social vejledning• Højskoler• De grønlandske huse i Danmark• Kurser og efteruddannelse, herunder AMA• Partnerskabsaftalen med EU om uddannelse• Kulturelle forhold• Kulturelle tilskud• Fritidsvirksomhed• Biblioteker• Idræt• Sprogpolitik• Radio og TV• Museer og arkiver• Lovgivning om persondata• Kirken• Kirkelige grund- og efteruddannelser• Digitaliseringsstyrelsen• Central myndighed som varer Grønlands interesser af international karakter • Koordiner af kontakt og rådgivning i forhold til internationale relationer• Varetagelse og koordiner af eksportfremme og udenrigshandelspolitik i samarbejde med relevante departementer• Samarbejde med Den grønlandske Repræsentation i København vedrørende servicering af det diplo-matiske korps i København• Varetagelse af officielle besøg i Grønland samt officielle arrangementer af Naalakkersuisut• Arktisk Råd, herunder deltagelse i Senior Arctic Official møder og Arbejdsgruppen for Bæredygtig Udvikling (SDWG)• Varetagelse af Grønlands synlighed og interesser i EU via Grønlands Repræsentation i Bruxelles• Varetagelse af Grønlands synlighed og interesser i USA og Canada via Grønlands Repræsentation i Washington• Udenrigshandelspolitik, herunder WTO• Koordiner af Grønlands deltagelse i forskellige FN-fora• FNs Klimakonvention (UNFCC) og koordinering af Grønlands interesserog deltagelse i forhandlinger• Forsvars- og sikkerhedspolitik, herunder forsvarsaftalen, Joint Committee og Permanent Committee• Nordiske anliggender, herunder koordinering af Naalakkersuisuts deltagelse i det nordiske samarbej-de• Vestnordisk Råd• Bilateralt samarbejde på udenrigsområdet med nabolande: Canada, Færerne og Island

26

• Administration af bevilling til grønlandske og international organisationer, virksomheder, grupper og enkeltpersoner• Administration af bevilling til Inuit Circumpolar Conference (ICC)

Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri. Fangst og LandbrugUnder Nikkulaat Jermiassen (Siumut) sorterer:

Departementet for Fiskeri, Fangst og LandbrugGrønlands Fiskerilicenskontrol

Sagsområder:• Fiskeri• Fangst og jagt• Veterinær- og fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG)• Kontrol og overvågning af fangst, jagt og kystnært fiskeri• Kontrol og overvågning af havgående og udenlandsk fiskeri samt registrering af fiskeridata• Landbrug

Medlem af Naalakkersuisuit for Sundhed, Sociale Anliggender og JustitsområdetUnder Martha Abelsen (Siumut) sorterer:

Departementet for Sundhed og ForskningStyrelsen for Sundhed og ForebyggelseLandslægeembedetDepartementet for Sociale Anliggender og JustitsområdetSocialstyrelsen

Sagsområder:• Forebyggelse og sundhedsfremme• Rådgivning om strålingsbeskyttelse• Forskningsstøtte – Sundhedspuljen• Sundhedsportalen Peqqik• Alkohol- og Narkotikarådet• Kost- og Motionsrådet• Sundhedsvæsenet• ALLORFIK – Videnscenter for Misbrug og Tidlig indsats• Ligestilling mellem kvinder og mænd• Forskning• Koordination af forskningspolitikken• Kontakt til Forskningsrådet• Udsatte børn og unge• Udsatte voksne• Ældre• Familier og børn• Personer med handicap• Justitsområdet• Familieret

Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og EnergiUnder Aqqalu Jeremiassen (Atassut) sorterer:

27

Departementet for Erhverv og EnergiForbruger- og Konkurrencestyrelsen

Sagsområder:• Erhvervs- og næringslovgivning samt arbejdsmarkedslovning med henblik på bæredygtig vækst• Arbejdsmiljølovgivning• Erhvervspolitik – inden for generel erhvervsfremme, turisme, råstoffer, is og vand m.m.• Arbejdsmarkedspolitik, herunder handlingsplan til halvering af arbejdsløsheden inden udgangen af 2018• Sekretariatsbetjening af Det Nationale Erhvervs- og Arbejdsmarkedsråd• Handelspolitik, herunder internationale markedsfremstød• Sammenhæng mellem indhandling af grønlandske råvarer og udvikling af nye eksportsektorer• Forsyningspolitik, herunder prismodel på vareforsyningsområdet og servicekontrakt med KNI A/S om landsdækkende vare- og brændselsforsyning• Erhvervslivets rammevilkår, herunder dansk, EU og international lovgivning på erhvervs-, finansiel-, regnskabs- og selskabslovgivning m.m.• Afklaring af aluminiumsprojektet• National turismestrategi• Eksport af is og vand samt administration af is- og vandloven• Erhvervsfremmestruktur i Grønland• Rammevilkår for storskalaprojekter• Samfundsmæssig bæredygtighed i forhold til råstof- og storskalaindustrien• Erhvervsfremmeordninger rettet mod de landbaserede erhverv, turisme og oplevelseserhverv• Bæredygtig udvikling af biologiske ressourcer samt indgåelse af udnyttelsesaftaler• Erhvervs-, nærings- samt arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljølovgivning• Regionalpolitisk samarbejde, herunder Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) og Vestnordisk Turisme-samarbejde (NATA)• Forbrugerpolitiske forhold• Servicekontrakter for Visit Greenland og Greenland Business og om opkvalificering af grønlandske virksomheder• Servicekontrakt med Neqi A/S om drift af slagteri• Servicekontrakt med Great Greenland A/S om indhandling af sælskind, forarbejdning, eksport og turismerelaterede forhold• Servicekontrakter med diverse selskaber om indhandlingsanlæg for fisk og fangstprodukter• Eksporttilladelser, excl. eksporttilladelser i henhold til råstofloven• Energi-, vand- og varmeforsyning samt el- og vandpriser• Udvikling af vedvarende energi• Nukissiorfiit• Udbudsrunder på olie/gas området

Medlem af Naalakkersuisut for Råstoffer og Arbejdsmarked Under Erik Jensen (Siumut) sorterer:

RåstofdepartementetRåstofstyrelsenAsiaq, Grønlands Forundersøgelser

Sagsområder:• Overordnet planlægning og koordinering på råstofområdet• Råstofpolitik og strategier• Varetagelse af myndighedsbehandling og regelfastsættelse indenfor råstofområdet• Resultatkontrakt for Asiaq

28

• Driftsaftale Forskningsstation Zackenberg• Lovgivning og lovfortolkning vedrørende Nunaoil A/S og Greenland Oil Spill Response A/S• International promotion/markedsfring af kulbrinte- og mineralpotentialet i Grønland • Myndighedsbehandling på det geologiske område• Koordinering af geologiske undersøgelsesprogrammer• Geologiske databaser• Kontinentlsokkelprojektet• Ujarassiorit mineraljagten• Forvaltningen af råstofområdet i henhold til råstofloven vedrørende mineralske råstoffer i Grønland• Varetagelse af myndighedsbehandling indenfor råstofområdet• Tilsyns- og myndighedsbehandling• Deltagelse i projekter/grupper under Arktisk Råd• Eksporttilladelser i henhold til råstofloven• Arbejdsmarkedsplanlægning. Opkvalificering af ufaglærte, udefrakommende arbejdskraft, revalide-ringsforløb og ledighedsbekæmpelse• International Labour Organisation-konventionerne (ILO)

De grønlandske kommuner

Der var tidligere 18 kommuner i Grønland, femten i Vestgrønland, to i Østgrønland og en i Nordgrønland. Der blev justeret både i landsdelenes og i kommunernes geografiske afgrænsning i 1985.

Kommunerne er sammensluttet i landsforeningen KANUKOKA (Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kat-tuffiat), der varetager kommunernes fællesinteresser over for Selvstyret, Staten, organisationer m.v. Kommu-neqarfik Sermersooq har dog meldt sig ud af dette samarbejde.

Kommunerne forestår navnlig opgaver inden for det sociale område, kultur, undervisning, idræt, lokale mil-jøopgaver og ansvaret for bygdernes drift og styrelse.

Kommunerne budgetterer i 2016 med samlede udgifter for 4.085 mill.kr. og indtægter på 4.178 mill.kr.

Landstinget vedtog i 2007 et forslag fra en strukturreformkommission om at nedbringe antallet af kommu-nerne til 4. Dette er sket pr. 1. januar 2009.

De 4 kommuner fordelte sig således:

Kommune KujalleqNanortalik, Narsaq, Qaqortoq.

Kommuneqarfik SermersooqIvittuut, Paamiut, Nuuk, Ittoqqortoormiit, Ammassalik.

Qeqqata KommuniaManiitsoq, Sisimiut.

Seneste kommunevalg blev afholdt 4. april 2017.

Qaasuitsup Kommuna har i foråret 2014 gennemført en vejledende folkeafstemning om deling af kommu-nen. Der var et overvældende flertal for deling i to mindre kommuner.

Inatsisartut godkendte i 2016 opsplitningen af kommunen i to med virkning fra 1. januar 2018:

29

Avannaata kommunia består nu af Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaat.

Kommune Qeqertarlik består nu af Kangaatsiaaq, Aaisaat, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq.

30

Kapitel 3. Staten

Siden Hjemmestyret blev indført i 1979, er Statens engagement i Grønland blevet gradvist aftrappet. Indtil 1987 fandtes et fagministerium, Ministeriet for Grønland. Herefter blev der oprettet et departement under Statsministeriet, som dog siden 1989 kun har været en afdeling. Rigsombudsmanden

Rigsombudsmanden er efter lov om Grønlands Hjemmestyre rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland og koordinerer i denne egenskab statens aktiviteter i Grønland. Rigsombudsmanden overværer landstingets samlinger og udtaler sig om landstingslove og landstingsforordninger. Disse og øvrige generelle retsforskrifter, der udstedes af Hjemmestyret, sendes til Rigsombudsmanden som led i den egentlige kundgø-relse.

Rigsombudsmanden forestår afholdelse af valg til Folketinget samt eventuelle folkeafstemninger, der vedrører forhold i både Grønland og Danmark.

Stadfæstelse af politi-, snescooter- og hundevedtægter sker ved Rigsombudsmandens foranstaltning, ligesom bekæmpelse af visse større forureningsulykker i grønlandske farvande uden for det kystnære grønlandske område involverer rigsombudet.

Som overøvrighed varetager Rigsombudsmanden på samme måde som statsamterne i Danmark familieretsli-ge anliggender såsom separation og skilsmisse, bidragsfastsættelse samt adoptions- og navnesager.

Endelig har Rigsombudsmanden en lang række repræsentative forpligtelser, blandt andet i forbindelse med officielle besøg i Grønland.

Statsministeriet

Det nordatlantiske sekretariat varetager forholdet til Hjemmestyret.

Beskæftigelsesministeriet

Under ministeriet hører Arbejdstilsynet, som har ansvaret for, at arbejdsmiljøloven overholdes i Grønland.

Arbejdsskadeforsikring sorterer ligeledes under ministeriet. Den grønlandske arbejdsskadeforsikring admini-streres dog af Familiedepartementet.

Erhvervs- og Vækstministeriet

Søfartsstyrelsen og skibspositionsmeldesystemet i de grønlandske farvande er underlagt Erhvervs-og Vækst-ministeriet.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Grønlands Geologiske Undersøgelse har gennemgår en fusion med Danmarks Geologiske Undersøgelse (GEUS). GEUS udfører geologisk og glaciologisk forskning for at tilvejebringe det faglige grundlag for efter-

31

forskning og udnyttelse af olie/gas, mineraler og vandkraft i Grønland. Forskningen danner tillige en bag-grund for miljømæssige undersøgelser og tekniske vurderinger i forbindelse med råstofudnyttelsen.

GEUS rådgiver i forbindelse hermed Råstofdepartementet i alle geologiske spørgsmål. Arbejdet omfatter indsamling, modtagelse, opbevaring, systematisering og fortolkning af geologisk viden om Grønland. Der er således tale om geologisk, geokemisk og geofysisk kortlægning og fortolkning knyttet til nyttiggørelsen af mi-neral- og kulbrinteforekomster samt glaciologiske undersøgelser med henblik på vandkraftudnyttelse og den globale miljø- og klimaforskning. Resultaterne publiceres udelukkende på engelsk af hensyn til den internati-onale olie- og industri og den videnskabelige verden.

Af overordnede indsatsområder i GEUS bør nævnes olie/gas, mineraler samt globalt klima og miljø.

Forsvarsministeriet

Arktisk Kommando er en del af Værnsfælles Forsvarskommando og direkte underlagt forsvarschefen.

Arktisk Kommando er en territorial kommando med et ansvarsområde, der strækker sig fra farvandet om-kring Færøerne i øst, Grønlandshavet og det Arktiske Hav i nord, henover Danmarksstrædet og Irminger Havet til Davidsstrædet og Baffin Bugten mellem Canada og Grønland.

Hovedopgaverne for Arktisk Kommando er følgende:

Det militære forsvar af Grønland og FærøerneOvervågnings- og suverænitetshævdelseFiskeriinspektionEftersøgnings- og redningstjenesteMiljøovervågningForureningsbekæmpelseSøopmålingDiverse støtteopgaver for det civile samfund

Hovedkvarterer for Arktisk Kommando ligger i Nuuk og med et mindre forbindelseselement i Tórshavn på Færøerne. Derudover opretholder Arktisk Kommando et forbindelseselement ved Thule Air Base i Nordvest-grønland og råder over enheder i Kangerlussauq, Station Nord, SIRIUS patruljen i Daneborg, ved Mestersvig samt på Flyvestation Aalborg.

Flådestation Grønnedal, der blev flyttet til Nuuk i 2012, genåbnede i 2017 med en mindre enhed til støtte for forsvarets aktiviteter og faciliteter til diverse forskningsaktiviteter.

Justitsministeriet

Politi, retsvæsen og kriminalforsorg er underlagt Justitsministeriet.

Grønland er en selvstændig politikreds med 17 distrikter. Politikredsen ledes af politimesteren i Nuuk. Politi-mesteren er landets offentlige anklager. Administrationen af de tre anstalter for domfældte hører ligeledes under politimesteren.

Retsvæsen:Dommyndigheden i Grønland udøves af Grønlands Landsret og af de grønlandske kredsretter.Landsdommeren beskikker en kredsdommer for hver kreds. Beskikkelsen sker for 4 år ad gangen.Kredsdommerne er ikke juridisk uddannede, men er lægdommere.

32

Udover kredsdommeren vælger kommunalbestyrelsen et antal domsmænd, der sammen med kredsdomme-ren to og to behandler sagerne.Justitsministeren har i 1994 nedsat en kommission til vurdering af den grønlandske kriminallov og den grøn-landske retspleje i det hele taget.Kommissionens betænkning blev fremlagt i foråret 2004 og er behandlet i Grønlands Landsting foråret 2006.

Kriminalloven:Den grønlandske kriminallov, der er fra 1954, og som da den blev vedtaget blev betegnet som verdens mest moderne og humane kriminallov, diskuteres meget i disse år. Folketinget har besluttet at anlægge en lukket anstalt i Nuuk, der forventes færdig i 2018.

Kriminalforsorgen:Der er en kriminalforsorg i Grønland, der er opbygget efter dansk model, men fungerer naturligvis i sagens natur på grønlandske forudsætninger.

Transportministeriet

Ministeriet har ansvaret for Statens Luftfartsvæsen og for Meteorologisk Instituts virksomhed (geofysiske observationer og automatiske vejrobserva tioner) samt de maritime nød- og sikkerhedstjene ster.

Udenrigsministeriet

Alle Kongeriget Danmarks (Danmark, Færøerne og Grønland) udenrigsanliggender sorterer under Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet leder også den danske delegation i den Internationale Hva l-fangstkommission (IWC). En særlig grønlandskonsulent er tilknyttet ministeriet. I 2012 er udpeget en Arktisk ambassadør, der sammen med delegationer fra Grønland og Færøerne repræsenterer Kongeriget i Arktisk Råd.

Uddannelses- og ForskningsministerietI 2009 etableredes et klimaforskningscenter. Centret er placeret som en del af Grønlands Naturinstitut i Nuuk og ledes af professor Søren Rysgaard.

33

Kapitel 4. Erhvervslivet

Staten var tidligere den største arbejdsgiver i Grønland. Efter 1979 har Hjemmestyret overtaget denne rolle i takt med, at ansvarsområderne er blevet overført fra Staten til Hjemmestyret. I de senere år er der imidlertid sket en forandring, idet flere af de hjemmestyreejede virksomheder er blevet omdannet til aktieselskaber. Det gælder bl.a. for det tidligere KGH (Kongelige grønlandske Handel), der blev overtaget af Hjemmestyret i to portioner, og samtidig splittet op i PROEKS og KNI, der i dag består af en række aktieselskaber.Selv om Hjemmestyret fortsat er langt den største arbejdsgiver i Grønland, synes tendensen at pege mod et mere markedsorienteret Grønland, hvor Hjemmestyret gradvist aftrapper sit engagement, men alligevel fort-sat er garant for den del af erhvervslivet, som skønnes vitalt for samfundet.

Det private erhvervsliv er af relativ ny dato i Grønland. Indtil grundlovsændringen i 1953 havde Staten mono-pol på handel og trafik.

De officielle tal for erhvervslivs størrelse er fra 2017, hvor der i alt var registreret 7565 driftsenheder i Grøn-land. Af disse var 929 inden for fiskeriet, 423 i bygge- og anlægssektoren, 513 inden for handel, samt 221 i kategorien personlige tjenesteydelser, hoteller, restauranter.

Fiskeriet

Rejefiskeriet er stadig Grønlands vigtigste erhverv, som står for ca. 35 pct. af den samlede eksportværdi. I 2015 blev rejekvoten sat til 73.000 tons i Vestgrønland. Det er et fald på 61.000 tons siden 2007. Den biologi-ske rådgivning i 2016 blev dog overraskende forbedret til 90.000 tons. Derfor blev kvoten i 2016 sat til 85.000 tons, en stigning på 12.000 tons i forhold til 2015.

I 2017 blev rådgivningen uændret på 90.000 tons og kvote blev sat til 90.000 tons. Af den samlede rejekvote i Vestgrønland tildeles Canada og EU 3.644 tons. Med gode priser og en releativt høj kvote på rejer er der grundlag for også i 2017 at opnå meget gode overskud i rejefiskeriet.

I 2017 er den biologiske rådgivning på 2.000 tons i Østgrønland. Selve rejekvoten er sat til 5.000 tons, hvoraf 4.150 tons tildeles EU, jf. aftalen herom.

Fiskeri efter makrel forventes give et bredere indtægtsgrundlag, som kan skabe vækst i fiskerierhvervet via udvikling af et pelagisk fiskeri. Der blev i 2013 fanget mere end 50.000 tons makrel, dog var værdien pr. kg. langt lavere end for de tre andre nævnte arter i tabel 2. Der var i 2014 fastsat en kvote på 100.000 tons makrel i Grønland, hvoraf der blev fisket 78.670 tons.

Makrelfiskeriet i 2015 og 2016 var kun på hhv. 30.390 tons og 35.827 tons, hvilket er mindre end halvdelen af den fastsatte kvote. Der er således tale om et ret usikkert fiskeri, da makrellen er en vandrende art. Der er der-for ingen sikkerhed for, at der kan fiskes store mængder makrel årligt i grønlandsk farvand. Udover makrel-kvoten i Øst blev der i de nævnte år sat en forsøgskvote på 10.000 tons i Vestgrønland, der dog ikke er blevet udnyttet. Derudover blev der i 2016 fanget over 17.000 tons sild i grønlandsk farvand. Sildefiskeriet er således også betydningsfuldt, og det forventes fremover at være en vigtigt indtægtskilde for Grønland.

Fiskeriet bidrager i meget betydeligt omfang til de offentlige kasser. Herunder er indtægter fra fiskeriafgifter (ressourcerentebeskatning) vokset til et historisk højt niveau. Dette skyldes blandt andet, at der er kommet nye store indtægter til i de seneste år fra især historisk høje priser på rejer og hellefisk samt afgifter i makrelfi-skeriet. Fra 2017 er afgifter på torsk, kuller, sej og rødfisk trådt i kraft.

34

Royal Greenland A/S

Royal Greenland A/S er ikke blot den største virksomhed inden for fiskeriet og fiskeindustrien, men den stør-ste i Grønland. Der er i alt beskæftiget over 2.000 personer i virksomheden.

Royal Greenland ejer omkring 20 fabrikker og indhandlingssteder langs vestkysten, som forarbejder råvarer fra Arktis. Udover drn landbaserede produktion består virksomhedens fiskerflåde af tre havgående rejepro-duktionstrawlere og en havgående trawler til fangst af hellefisk, torsk, rødfisk m.m, samt en række skibe til indenskærs fiskeri.

Den grønlandske produktion er baseret på lokale arter, såsom rejer, hellefisk, snekrabber og stenbiderrogn.

Derudover ejer virksomheden flere fabrikker i udlandet, herunder Canada, Aalborg, Danmark, Cuxhaven, Tyskland.

Virksomheden har internationale salgskontorer mange steder i verden.

Igennem de senere år har virksomheden arbejdet for at få MSC-certificeret fiskeriet. Dette er lykkedes for så vidt angår rejer i 2013 for for hellefisk i 2017.

Omsætningen i 2017 var på 5,1 mia.kr. Overskuddet 253 mill.kr. før skat.

Yderligere informationer hos:

Royal Greenland A/S P.O. Box 10733900 Nuuktlf.: 32 44 22fax: 32 30 90www.royalgreenland.com

Polar Seafood A/Ser den største privatejede virksomhed i Grønland. Virksomheden ejer to fabrikker i henholdsvis Nuuk og Aasiaat, to fabrikker i Danmark i Esbjerg og 1 fabrik i Norge.

Fiskerflåden består af flere store produktionstrawlere med en besætning på op til 35 mand samt mindre kut-tere. Der fiskes arter som torsk, rødfisk, hellefisk, rejer og krabber.

Virksomheden har hovedkontor Nuuk og salgskontor i Vodskov, Danmark, samt kontorer i England, Norge, Sverige, Italien og Canada.

Polar Seafood A/SImaneq 24P.O. Box 16163900 Nuuktlf.: 32 44 11www.polarseafood.dk

35

Greenland Halibut ApSejes primært af fiskerne i Nordgrønland og producerer hellefisk og torsk til det internationale markrd. Halibut Greenland ApSAmutsivimmut aqqut B-1901P.O. Box 10203952 Ilulissattlf.: + 94 57 00www.halibut.gl

Fangst

For næsten en fjerdedel af den grønlandske befolkning har fangst en direkte eller indirekte betydning. Det drejer sig primært om befolkningen i Avanersuaq, Upernavik, Uummannaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, hvor det er det dominerende erhverv.Den væsentligste ressource er ringsæl og grønlandssæl, men hvalros, narhval og hvidhval har også stor betyd-ning. De store hvaler er underlagt Den Internationale Hvalfangstkommissions reguleringer, som forbyder fangst af blåhval, grønlandshval, pukkelhval og kaskelothval. Der er fastsat fangstkvoter, såkaldte undtagelseskvoter for indfødt subsistens hvalfangst (Aboriginal Subsistence Whaling), på finhval og vågehval (sildepisker). Som nævnt i det introducerende kapitel er man blandt fangerne ikke i tvivl om, at de enkelte hvalbestande vil kunne tåle et øget jagttryk.

I 2005 udkom en analyse af fangererhvervet, som blandt andet beskriver fangernes økonomiske forhold. Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe, der I 2007 afleverer anbefalinger til den fremtidige indretning af fangererhvervet, herunder en ny lovmæssig definition af erhvervsfangeren, der vil fjerne hindringer I lov-givningenn for, at fangeren kan udnytte muligheder for supplerende indtægter fra eksempelvis turisme eller byggebranchen.

Fåre- og rensdyravl

I de sydgrønlandske kommuner Nanortalik, Narsaq, Qaqortoq og Paamiut drives der fåreavl. Hovedparten af de i alt 67 besætninger, der findes, drives som familiebedrifter. Det antages, at omkring 350 personer er økonomisk afhængige af erhvervet. Slagtningen foregår hovedsageligt på slagteriet i Narsaq. Kødet bliver solgt på hjemmemarkedet, og da efterspørgslen er så stor, må man endog importere lammekød fra Island.Slagteriet Neqi startede i 1997 et mindre eksport af kvalitets lammekød til restauranter og super-markedskæder i Danmark.

Til erhvervet er knyttet landbrugsstationen Uperna viar suk, hvor der gennemføres avlsforsøg med får og dyrkningsforsøg. Endvidere uddannes hér også fåreholdere.

Der drives rensdyravl et sted i Grønland, i området vest for Narsaq, hvor der skønnes at være omkring 2.000 dyr. Tamrenavlen i Nuuk er indstillet i efteråret 1998. Verdensmarkedspriserne på rensdyrkød er så ugunsti-ge, at kødet udelukkende sælges på hjemmemarkedet.

Handel

Inden for handelssektoren er det tidligere hjemmestyreejede KNI Pisiffik A/S den største virksomhed. KNI er som tidligere nævnt blevet divisioneret ved indgangen til 1993, hvorved den af samfundet pålagte forsy-

36

ningspligt er udskilt i et særligt selskab, KNI Service A/S. Det hidtidige landsdækkende og ufravigelige en-hedspris-system er i princippet ophævet fra årsskiftet 1992/1993 og prisniveauet i butikkerne i de store byer ("konkurrencebyerne“), der drives af Pisiffik, vil således, i modsætning til tidligere, individuelt kunne tilpas-ses de lokale kon kurrenceforhold.

Pisiffik er privatiseret 2001 og ejes i dag af Dagrofa.

Hvad angår prisniveauet i butikkerne i bygder og derdistrikter, som drives af Pilersuisoq, er det hensigten, at det skal svare til det niveau, der findes i den nærmeste konkurrenceby.

Yderligere informationer kan fås hos:

Pisiffik A/S P.O. Box 1009 3911 Sisimiut tlf.: 86 47 11 fax.: 86 47 58 www.pisiffik.gl Overalt i de grønlandske byer er der en KNI butik med et varieret vareudbud. I de største byer er dette selv-sagt større end i de små byer. Endvidere er der mindre butikker i 53 bygder. KNI står for cirka halvdelen af detailsalget i Grønland. Den anden halvdel tager de private butikker sig af. Brugsen er den største af de private handelsvirksomheder. Der findes Brugser i Nanortalik, Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, Paamiut og Sisimiut. Særligt i de større byer er der mange private forretninger.

Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft

Igennem tiden har der fundet udvinding af mineralske råstoffer sted i Grønland. Kulbrydning har fundet sted både på Nuussuaq-halvøen syd for Uummannaq og på Diskoøen ved Qullissat. Ved Ivittuut i Sydgrønland har man fra 1857 - 1987 - i ialt 130 år - udvundet kryolit. I 1950-60erne udvandt man bly ved Mestersvig i Nordøstgrønland. Den sidste aktive mine var zink/blyminen i Maarmorilik. Engel/Inngili Qernertoq, fordi et stort, sort område på fjeldsiden ligner en engel. Minen ved Den sorte Engel blev lukket i 1990.

Der er to miner i produktion i 2018. Det drejer sig henholdsvis om rubin-minen ved Qeqertarsuatsiaat, der har startet produktionen i starten af 2017 og om anothorsit-minen lidt nord for Kangerlussuaq, hvor anlæ-garbejdet blev påbegyndt i 2016.

Ironbark fik i december 2016 udstedt en udnyttelsestilladelse til deres zink-bly mineprojekt ved Citronen Fjord. I 2017 vil Ironbark arbejde på at fremskaffe den nødvendige finansiering af anlægsudgifterne, der forventes at andrage ca. 3,4 mia. kr. Sideløbende med dette vil der i løbet af 2017 blive forhandlet aftaler på plads med Ironbark i forhold til udnyttelses- og nedlukningsplanerne. Herefter er det aktuelt forventningen, at anlægsarbejdet, der i udgangspunktet tager to år, kan påbegyndes i 2018.

Der er udstedt flere udnyttelsestilladelser, hvor det på indeværende tidspunkt er usikkert, hvornår eller hvorvidt der blive påbegyndt en udnyttelse. Det drejer sig blandt andet om London Mining Greenland A/S’ jernprojekt ved Isukasia, guldprojektet ved Nalunaq og zink-bly-projektet ved Maarmorilik.

Et lovende ilmenit (titanium sand) ved Moriusaq i Nordgrønland indleder feltarbejder i år og forventer at indgive ansøgning om udnyttelse senere på året.

Historisk har erfaringerne vist, at udstedelse af en udnyttelsestilladelse ikke nødvendigvis medfører etab-

37

lering af en mine. For at råstofsektoren kan blive en væsentlig bidragsyder til Grønlands økonomiske selv-stændighed er det derfor vigtigt, at der løbende er et højt aktivitetsniveau, så der er plads til, at en del af mineprojekterne ikke realiseres, ekseksempelvis på grund af faldende verdensmarkedspriser, høje udnyttel-sesomkostninger eller vanskeligheder ved at rejse kapital til investeringen.

I 2014 udkom ”Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-18”. De forudsætninger og forhold, som blev lagt til grund for udarbejdelsen af strategien i 2013, er meget forskellige fra de forhold, der er gældende i dag. Både olie- og mineralområdet er presset i forhold til verdensmarkedspriserne på råstoffer. Dette har dæmpet råstofindustriens lyst og muligheder for at investere i efterforskning og udnyttelse af råstoffer. Selv om råva-repriserne nu er begyndt at stige igen, så forventes det at tage flere år før aktivitetsniveauet er tilbage på det niveau, der eksisterede i 2010-2012, hvor det toppede.

Arbejdet med en ny strategi er påbegyndt, men væsentlige elementer i en ny strategi bliver forslag til, hvorle-des de generelle rammebetingelser for råstofindustrien kan forbedres, for at forbedre Grønlands konkurren-ceevne på området og dermed evnen til at tiltrække investeringer.

Ujarassiorit projektet/stensamlingsprojektet har til hensigt at inddrage lokalbefolkningens lokale kendskab og interesse til naturen i mineralefterforskningen i landet for derved at skabe en større interesse for viden om sten og mineraler.

RåstofdepartementetP.O. Box 9303900 Nuuktlf.: 34 68 00fax: 32 43 02www.bmp.gl

Bygge- og anlægssektoren

Da Hjemmestyret overtog Grønlands Tekniske Organisation (GTO) efter Staten, fik virksomheden et nyt navn Nuna-Tek. Virksomheden blev dog kort tid efter divisioneret, og ansvaret for de forskellige områder fordelt mellem Hjemmestyret og kommunerne.

Overalt i Grønland findes der større og mindre private entreprenørvirksomheder. I de større byer er der også etableret private rådgivende ingeniør firmaer og arkitekttegnestuer.

Efter en opgørelse, foretaget af Grønlands Erhvervsregister, er antallet af virksomheder eller håndværksme-stre indenfor den private bygge- og anlægsbranche ialt 423 virksomheder.

Televæsen

TELE Greenland er oprettet i medfør af beslutning i Landstinget 28. oktober 1993 som et aktieselskab, der med virkning fra 1. januar 1994 har overtaget og videreført de aktiviteter, der indtil da havde været udført af hjemmestyrevirksom heden TELE Attaveqaatit. Det vil sige, at TELE Greenland A/S, populært kaldet TELE, har eneret til at sørge for anlæg og drift af de offentlige teletjenester som telefoni, mobiltelefoni, telex, data-kommunikation, satellitkommunikation, etc.

En sådan monopolstilling medfører også forpligtelser til f.eks. at sørge for telefonforbindelser til isolerede bygder i Grønland, hvor det er teknisk muligt. Liberaliseringen af teleområdet er ikke så vidt fremskredent i Grønland som i Danmark, netop for at beskytte dette forholdsvis lille marked mod urimelig konkurrence.

38

TELE har 6 teleservicecentre: Aasiaat, Ilulissat, Nuuk, Qaqortoq, Sisimiut og Tasiilaq. Derudover findes teleservicestationer i øvrige 14 byer og flyvepladser i Grønland. I byer og bygder, hvor TELE ikke er repræ-senteret, er der indgået aftale med Grønlands Postvæsen om at varetage begrænsede telefor retninger. I alt har TELE ca. 450 medarbejdere.

Fra 1925, hvor TELE etablerede de første radioforbindelser med omverdenen, til i dag er der sket en kolossal udvikling på telekommunikationsområdet i Grønland. I dag er de offentlige teletjenester til rådighed i en standard, som tåler sammenligning med forholdene i den vestlige verden. Telefonnettet dækker i dag 99,8 % af landets befolkning.

Der er selvvalg internt i Grønland samt til alle lande, der har selvvalg.

Mobiltelefonnettet blev etableret i efteråret 1993 og har siden gennemgået en kraftig udbygning, så det nu dækker alle byerne langs Grønlands vestkyst samt Pituffik i nord.

Fra efteråret 1998 er der etableret første del af et GSM-net, der nu dækker alle byerne i Grønland.

Der er indgået roaming-aftale med mange lande og udbydere.

Herudover findes der internet, et telexnet, et datanet med en datapaktjeneste og med tilslutning af Dan-kort-terminaler i de fleste byer på vestkysten, samt flere mere specialiserede tjenester.

I marts 2008 blev Grønlands søkabel -Greenland Connect- taget i brug. Søkablet løber fra Newfoundland i Canada til Nuuk. Herfra fortsætter det til Qaqortoq, og videre til Island. I alt en 4598 kilometer højteknolo-gisk fiberforbindelse. Med en svartid på kun 23 millisekunder er det et af de hurtigste ruter over Atlanten.

Søkablet er i efteråret 2017 forlænget fra Nuuk til Maniitsoq, Sisimiut og Aasiaat - en samlet længde på da. 700 kilometer.

Takster

Følgende takster er gældende:

Fast telefonOprettelsesafgift 300 kr.Abonnementsafgift 150 kr. pr. måned

Dertil kommer eventuelt køb af telefonappratet hos TELE, der har et udvalg af de gængse apparater til ca. de samme priser som i Danmark.

Samtaletakster for fast telefonOpkaldstakst 0,15 kr.Lokal dag/nat 0,44/0,22 kr. pr. min.Lokal til mobil 0,99 /0,75 kr. pr. min.Til Danmark (fastnet) 0,99 kr. pr. min.Til Danmark (mobil) 3,64 kr. pr. min.Fra Danmark 7,00 kr. pr. min.

39

Der udbydes forskellige pakker til mobil og internet. Priserne er afhængige af forbrug.

Pr. 1. juli 1997 overtog Tele Greenland administrationen af Post Greenland.

Der har de senere år været en stående diskussion om liberalisering/privatisering af Tele Greenland, men der kan ikke skabes enighed herom i Inatsisartut.

Tele Greenland A/SP.O. Box 10023900 Nuuktlf.: 32 12 55fax: 32 52 55www.tele.gl

Seviceerhverv m.v.Der er mange mennesker beskæftiget inden for serviceerhvervene, der spænder vidt fra rengøringsfirmaer, vikarbureauer til større advokatvirksomheder m.v.

Erhvervsfremmeselskaber

Fra 2012 er der etableret følgende selskaber i forhold til rådgivning af erhvervslivet:

• Greenland Business• Greenland Venture• Visit Greenland

Greenland Business

Greenland Business har til opgave at yde generel erhvervsrådgivning og behandle ansøgninger fra iderige iværksættere, der har brug for økonomisk tilskud eller vejledning til at forvandle deres innovative ideer til konkrete og bæredygtige projekter. Af selv samme årsag administrerer Greenland Business Grønlands Selv-styres erhvervsfremmeordninger.

Derudover varetager Greenland Business opaven so overvåger af EUs programmer, som Grønland i et vist omfang har mulighed for at søge og deltage i. I den sammenhæng rådgiver Greenland Business de virk-somheder, organisationer og institutioner, som er interesseret i at være med - og bistår med gode råd, når de omfangsrige ansøgninger skal udfyldes.

Greenland Venture

Greenland Venture yder vækstkaution til grønlandske virksomheder , der har behov for at låne risikovillig ka-pital til at foretage større investeringer. Derudover rådgiver og investerer Greenland Venture i virksomheder og projekter, der har gode udviklingsmuligheder, og som har behov for kapitaltilførsel for at kunne udnytte og realisere disse muligheder.

Greenland Business og Greenland VentureP.O. Box 6083900 Nuuktlf: 32 28 80

40

Visit Greenland

Det er Naalakkersuisuts vision at gøre turismen til et bærende erhverv i Grønland. Det indebærer blandt andet at sikre et øget antal turister gennem bedre tilgængelighed, et større udbud af oplevelses- og aktivitets-muligheder samt styrket incitament til private investeringer. Samfundsøkonomisk vil det medføre en større omsætning og øget beskæftigelse ikke kun i turistbranchen, men i store dele af erhvervslivet.

Det kræver en målrettet indsats fra både Selvstyret, kommunerne og ikke mindst de private aktører i bran-chen for at yde den nødvendige indsats, der skal til for at drage størst nytte af det store uudnyttede potentiale, som Grønland har at byde på.

Den nye strategi, der dækker perioden 2016 til og med 2020, har fokus på udvikling af de rammevilkår, der er nødvendige for at udløse vækstpotentialet i turismen. En analyse udarbejdet for Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel af konsulenthuset Rambøll (2015) Turisme, Udvikling og vækst gennem ændret lufthavnsstruktur viser, at landingsbanestrukturen i Grønland er indrettet på en måde, som indebærer et om-kostnings- og dermed billetprisniveau, der er langt højere end det burde være sammenlignet med tilsvarende ruter andre steder i verden.

Analysen viser, at forlængelse af landingsbaner i f.eks. Nuuk og Ilulissat, vil kunne udløse billetprisreduk-tioner på op imod 30 % for udefrakommende passagerer alene betinget i omkostningsreduktioner. I dette skøn er der ikke taget højde for finansieringsomkostninger ved etableringen af banerne eller effekten af øget konkurrence.

For at forbedre rammevilkårene for krydstogsturismen har der udover omlægningen afgiftsstrukturen og den heraf følgende markante sænkning af afgifter været fokus på landgangsforholdene. En analyse af landgangs-forholdene for krydstogtsskibe viser helt utilstrækkelige anløbsfaciliteter. Dette forhold vil kunne væsentligt forbedres via relative beskedne investeringer i de kommende år. Det vil bidrage til, at flere passagerer vælger at gå i land de pågældende steder. En række konkrete forbedringsforslag er indarbejdet i den kommende hav-nesektorplan. Den samlede indsats skal bidrage til flere anløb og en højere landgangsprocent.

For at sikre bedre oplevelses- og aktivitetsprodukter for turister skal den private sektors incitament styrkes. Turistbranchen mangler i vid udstrækning private investeringer i oplevelses- og modtageapparatet i form af eksempelvis vildmarkshoteller, organiserede lystfisker og jagt camps, faciliteter til mountainskiing mv. Imple-menteringen af den nye koncessionslov Inatsisartutlov nr. 15 af 3. juni 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder skal understøtte denne udvikling i strategiperioden.

Der kan skabes bedre produkter ved udlæggelse af koncessioner for at fremme private aktørers investeringer i erhvervet og dermed skabe bedre produkter.

Et andet indsatsområde er etablering af regionale visitorcentre, finansieret i et samspil mellem det offentlige og private. Visitorcentre har internationalt vist sig at være en grundpille i udviklingen af store attraktioner og dermed en væsentlig faktor til at tiltrække og øge oplevelsesudbuddet. Selvstyret vil derfor i samarbejde med kommunerne arbejde på etableringen af flere regionale visitorscentre. Pilotprojektet på dette område er etableringen af Isfjordscenteret i Ilullissat, som forventes idriftsat i 2018. Der forventes 17.000-24.000 betalende besøgende årligt.

Visit GreenlandP.O. Box 15523900 Nuuktlf: 32 28 88fax: 32 28 77www.greenland.com

41

A/S Boligselskabet INI

INIs kerneydelser kan inddeles i følgende punkter:

• Boligadministration • Offentlig boligfinansiering – Boligstøtte lån • Ejendomsservice

Boligadministration INI varetager administrationen af ca. 10.000 boliger. Når vi siger, at vi administrerer boliger betyder det, at vi blandt andet udføre disse opgaver: • Udarbejder budgetter og opkræver husleje • Fører ventelister • Gennemfører budgetkontrol og udarbejder årsregnskaber • Planlægger og gennemfører vedligeholdelser • Forestår syn ved ind- og fraflytninger • Støtter afdelingsbestyrelser i den beboerdemokratiske proces

Bygningsejerne aftaler med INI, hvilke dele af administrationen INI skal varetage. Vi kan nemlig tilpasse vores ydelser efter behov.

INI administrerer boligerne ud fra de love, som Inatsisartut, Landstinget, vedtager. Det er Landstingsforord-ningen om leje af boliger samt den tilhørende bekendtgørelse, vi følger.

Offentlig boligfinansiering – Boligstøtte lån Vi varetager administrationen af boligstøtte lån, som er en finansieringsform for visse private huse, hvor eje-ren optager lån hos Grønlands Selvstyre.

Ejendomsservice Ejendomsservice er den service, INIs ejendomsfunktionær yder de enkelte boligafdelinger. Eksempelvis ren-holdelse, snerydning, små reparationer o. lign.

Iserit A/S er et kommunalt ejet boligselskab, som administrerer boliger og udfører boligrelaerede opgaver for Kommuneqarfik Sermersooq. Selskabet forestår administrationen af kommunens boliger i Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

Bankvæsen

Bankvirksomhed i Grønland er underlagt samme lovgivning som danske pengeinstitutter, idet bank- og spa-rekasseloven i sin helhed er sat i kraft for Grønland.

GrønlandsBANKEN

Grønlandsbanken blev etableret i 1987 på initiativ af Danmarks Nationalbank, der i samarbejde med en række danske banker indskød den nødvendige aktiekapital. Denne start afspejler sig stadig i aktionærkredsen med Den Danske Bank, Danmarks Nationalbank og Unibank som de 3 hovedaktionærer.

I 1997 fusionerede GrønlandsBANKEN med Nuna Bank, hvorved hovedaktionærkredsen udvidedesmed BG Bank, Nuna Fonden og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Herudover har Grønlandsbanken i dag ca. 2.300 almindelige aktionærer.

42

I 1999 introducerede GrønlandsBANKEN AKILIUT, der kan bruges som betalingskort i alle Dankorttermi-naler i de forretninger i Grønland, hvor AKILIUT-logoet er opsat.

GrønlandsBANKEN A/SHovedkontoretPostbox 10333900 Nuuktlf.: 34 77 00fax: 34 77 20e-mail: banken@banken.glwww.banken.gl

BankNORDIKhar i starten af 2010 overtaget Sparbanks filialer i Nuuk og Sisimiut.

Yderligere information kan fås hos:

BankNORDIKP.O. Box 2683900 Nuuktlf.: 32 49 20fax: 32 61 20

43

Kapitel 5. Familie og fritidVilkårene i Grønland, små lokale samfund i et stort land, gør det umuligt at opretholde det samme serviceni-veau, som man kender i Danmark. Man må heller ikke forvente det samme niveau i de små kommuner som det, der er i Nuuk.

Sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsenet har siden januar 1992 været underlagt Hjemmestyret. Sundhedsvæsenets op-gaver omfat-ter undersøgelse, behandling og pleje af patienter, tandlægevirksomhed, veterinær- og levnedsmiddelkontrol samt sundhedsuddannelserne.

Departementet for Sundhed er den øverste myndighed og udarbejder Sundhedsvæsenets overordnede lov-givning, mål, strategier samt foretager den overordnede prioritering i sundhedsvæsenet. Endvidere varetager departementet det strategiske arbejde, der udmønter de politiske ønsker på forebyggelsesområdet og sikrer det tværfaglige og kommunale samarbejde herom.

Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse har ansvaret for driften og varetager den overordnede faglige, øko-nomiske, administrative og personalemæssige ledelse og koordinering i sundhedsvæsenet, inklusiv ssyge-husdrift og tandpleje. Styrelsen har til opgave at foretage planlægning og organisering af sundhedsvæsenets samlede virksomhed under hensyntagen til udviklinen i samfundet og de økonomiske ressourcer.

Styrelsen for Sundhed og Forebygelse varetager endvidere arbejder omkring implementering af planer, f.eks. TB og kræft, og idenfor den patientrettede forebygelse, samt programmer under Inuuneritta II - Tidlig ind-sats for den gravide familie, selvmordsforebyggelse, livsstilssygdome og seksuel sundhed.

Efter sundhedsreformen fra 2011 er sundhedsvæseneet inddelt i 5 sundhedsregioner og 4 områder, mod tidligere 16 sundhedsdistrikter og 32 afdelinger. Regionssygehusene er placeret i Qaqortoq, Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut og Nuuk. Herudover har regionerne sundhedscentre i de øvrige tidligere distriktsbyer.

I de større byger er der sygeplejestationer, mens de mindre bygder har bygdekonsultationer. I bygder med mere end 50 indbyggere er der installeret det telemedicinske apparat, Pipaluk, mens de mindste bygder alene har en medicinkiste.

Dronning Ingrids Hospital (DIH) fungerer som landshospital. Organisatorisk er det opdelt i 4 områder (ki-rurgisk, medicinsk, psykiatrisk og akutområdet). DIH varetager de specialiserede patientbehandlingsopgaver for hele Grønland, herunder speciallæge-assistance til kystens sygehuse/sundhedscentre samt visitation til undersøgelse og behandling udenfor Grønland.

Tandplejedistrikterne følger den tidligere inddeling i sundhedsdistrikter.

Almindeligt forekommede sygdomme og skader kan behandles lokalt. Ved mere komplicrede sygdomstilfæl-de og skader overføres patienten normalt til regionssygehuset, DIH eller Rigshopitalet i København. Der er også et samarbejde med sygehuse på Island.

Speciallæger besøger i sommermånederne byerne og større bygder.

Sundhedsvæsenets ydelser er gratis for alle, uanset om man er bosiddende i Grønland eller ej. På grund af den begrænsede tandlægekapacitet og prioriteringen af tandplejen hos børn og unge kan man ikke forvente videregående behandling som f.eks. guldarbejde eller krone- og broarbejde. Denne behandling henvises som regel til privat tandlæge i Nuuk eller i Danmark for patientens egen regning.

44

Akut sygdom i Danmark

Ved akut sygdom og ulykkestilfælde eller lignende under midlertidigt ophold i Danmark er man berettiget til sygehusbehandling, gratis lægehjælp, tilskud til lægeordineret medicin og delvis refusion af udgifter til tand-lægebehandling i den midlertidige danske amtskommune, man opholder sig i. Patienter stilles som værende gruppe 1 sikret.

Bopælsattest

Det er her vigtigt at erindre om, at man medbringer en bopælsattest fra sin grønlandske hjemkommune, da denne kan sidestilles med et dansk syge sikringskort.

Rejser til udlandet

Ved rejser til udlandet skal man, som en hovedregel, tegne en forsikring.

Få optikere

Der er enkelte optikere i Grønland. Det tilrådes derfor, at man har reservebriller med ved udrejse til Grøn-land.

Ingen apoteker

Der findes ingen apoteker i landet. Nødvendig medicin fås gennem sygehusene.Almindelig håndkøbsmedicin kan i begrænset omfang almindeligvis fås i de større butikker.

Børnepasningsordninger

Der er etableret kommunale daginstitutioner eller kommunalt formidlede dagplejeordninger stort set over-alt i Grønland. I de større byer kan der tilbydes vuggestue-, børnehave- og fritidshjemspladser. Som i Danmark er ydelsen forældreindtægtsbestemt. Man bør dog være opmærksom på, at der ofte vil være ventelister. Normalt løses dette gennem privat dagpleje, der dog bestemt ikke er billig. Taksten varierer for en vuggestueplads i Nuuk fra kr. 380/mdl. for den næstlaveste indkomstgruppe på under kr. 150.000/årligt til kr. 2.524/mdl. for højeste indkomstgruppe (over kr. 800.000./årligt).For en børnehaveplads varierer prisen fra kr. 332 - 2.390 mdl.For en fritidshjemsplads kr. 137 - 1.071 kr./mdl.Kommunal dagpleje kr. 342 - 2.463/mdl.Alle priser er 2018-priser.

Dersom man ønsker at medbringe sin egen barnepasser eller au pair, skal man være opmærksom på de særli-ge bestemmelser vedrørende reguleringen af arbejdskrafttilgangen i Grønland. Disse bestemmelser er indført for at sikre den grønlandske arbejdskrafts primære ret til arbejde i Grønland.

Tilladelser til ansættelser af denne art gives af det kommunale arbejdsmarkedsudvalg.For børn og unge i alderen fra 6 til 19 år er der etableret fritidsundervisning og andre fritidsforan-staltnin-ger, der kan have klublignende aktiviteter. Aktiviteterne afholdes fortrinsvis i dagtimerne, men for de 15 til 19-årige tillige i aftentimerne.

45

Børn- og ungeområdet FN’s Børnekonvention skal være pejlemærket for de kommende års indsats på børn og ungeområdet. Sigtet med indsatsen i de kommende år skal være, at Grønland efterlever FN’s Børnekonvention. Det gælder både for så vidt angår lovgivning og reguleringer af området, som de konkrete indsatser fra såvel centralt hold som lokalt i kommunerne.

Den styrkede indsats med yderligere og skærpede tilsyn på børn og ungeområdet og MIO’s undersøgelser viser, at Grønland ikke efterlever konventionens mål fuldt ud.

De gennemførte tilsyn i 2014-2016 har vist, at antallet af udsatte børn og unge, der ikke bliver beskyttet mod svigt og overgreb, er langt større end hidtil antaget.

Derfor skal der handles på en lang række områder:

• Den kommunale sagsbehandling og myndighedsarbejdet generelt skal forbedres. • Der er etableret en Socialstyrelse blandt andet med henblik på at styrke kommunernes indsats på børn- og ungeområdet. • Socialpolitikken på børn og ungeområdet skal moderniseres, så der bliver mere fokus på den forebyggende familieorienterede indsats.

Der er behov for at de socialpolitiske indsatser i langt højere grad fokuserer på den forebyggende indsats og for at samtænke indsatserne med uddannelses- og sundhedsområdet og således styrke koordinationen mel-lem de respektive sektorplaner:

• Kvaliteten i tilbuddene til udsatte børn og unge skal styrkes. • Døgninstitutionernes tilbud skal i højere grad være behandlingsorienterede og møntet på korte – og ikke livslange – ophold. • Institutionerne skal have en klarere og mere specialiseret profil i forhold til deres kompetencer. • Plejefamiliernes kompetencer skal styrkes. Der skal for plejefamilierne laves en fast køreplan for kompetenceopbygning. En uddannelsesplan som alle plejefamilier skal igennem. • Daginstitutionerne skal spille en langt større rolle i det forebyggende arbejde. - Flere børn kan sikres en tryggere opvækst ved at komme i vuggestue og børnehave. o Der skal derfor skabes lettere adgang til vuggestue og børnehavetilbud i hele landet. o Antallet af fripladser til socialt udsatte børn bør øges.- Det forventes endvidere analyseret, om der er behov for en helt ny model for forældrebetaling for at sikre, at flere børn kan komme i dagtilbud. • Daginstitutionernes personale og sundhedsplejersker skal uddannes til at sikre en tidlig opsporing af udsatte børns problematikker. Formålet skal være at sikre, at børn med særlige vanskeligheder kan støttes og hjælpes allerede i den helt tidlige fase, og derved forebygge varige skader og livslange handi-caps. • Den tidlige opsporing skal understøttes af en styrkelse af udredningskapaciteten, så alle børn får den rigtige støtte og behandling så hurtigt som muligt. Første skridt er taget med etableringen af et egentligt udrednings-hjem, men der vil være behov for at gå videre med yderligere kapacitet. • Daginstitutionerne spiller også en væsentlig rolle i børnenes skoleforberedelse. En af de væsentligste opga-ver for daginstitutionerne er at ”lære børn at lære”, at være normdannende og at gøre børnene skolemodne. Der findes betydelig evidens for, at disse elementer er afgørende for børnenes efterfølgende skoleforløb og deres liv i det hele taget. • Også på skolehjemsområdet er der behov for en indsats. Alt for ofte er børnene på skolehjem overladt til sig selv uden voksenkontakt og opsyn i aften og nattetimerne. Her har kommunerne et stort ansvar for at sikre bedre og mere trygge rammer for børnene.

Den socialpolitiske indsats skal således sigte mere helhedsorienteret og samtidig have fokus på familien som omdrejningspunkt.

46

Handicapområdet Grønland tiltrådte på efterårssamlingen 2012 FN’s Handicapkonvention. Konventionen forpligter deltagersta-terne til at indrette de nationale retsregler og administrativ praksis i overensstemmelse med konventionen. Formålet med handikapkonventionen er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed.

I opfølgning på tiltrædelsen af Handicapkonventionen har Inatsisartut besluttet at pålægge Naalakkersuisut at fremme de handicappedes rettigheder gennem en optagelse af konventionens bestemmelser i relevant lovgiv-ning.

På en lang række områder lever den gældende lovgivning ikke op til konventionens bestemmelser ligesom den daglige forvaltning af handicapområdet på en lang række områder bør forbedres. Der er behov for at gennemføre et grundigt eftersyn af handicapområdet.

Evalueringer og tilsyn foretaget på handicapområdet viser, at der er væsentlige udfordringer på handicapom-rådet i forhold til bolig, uddannelse, adgang til arbejdsmarkedet, retssikkerhed, understøttelse af de pårøren-de m.m.

Der er derfor samlet set behov for at se på lovgrundlaget på handicapområdet. Det forventes i den forbindel-se, at der kan forelægges et nyt forslag til handicapforordning i 2018, der dels skal modernisere lovgrundlaget, dels forbedre de handicappedes rettigheder, så de lever op til FN’s Handicapkonvention.

Skolen i Grønland

Folkeskolen i Grønland er en kommunal skole. Folkeskolen er reguleret ved Inatsisartutlov nr. 15 af 3. de-cember 2012 om folkeskolen, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 21 af 13. november 2017, samt administrati-ve forskrifter udstedt med hjemmel i loven.

Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed og træffer således bl.a. afgørelse om skolestrukturen, bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler, ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere. Kommunalbestyrelsen skal også løbende føre tilsyn med skolernes virk-somhed, herunder i forhold til skolernes overholdelse af folkeskolelovgivningen.

Ved hver skole oprettes der en skolebestyrelse med repræsentanter for elever, forældre og lærere. Skolebe-styrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Skolebestyrelsen fastsætter mål for skolens undervisning og øvrige virksomhed. Skolebestyrelsen godkender skolens plan for undervisningen for hvert skoleår, herunder planer for bl.a. elevernes timetal, fagenes timetal og skole-hjem samarbejdet

Der er ikke skolepligt men undervisningspligt. Undervisningspligten indtræder fra skoleårets begyndelse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 10 år. Undervisningspligten indebærer en ret og en pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i anden undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der er således også mu-lighed for i stedet at give børnene hjemmeundervisning eller undervisning i frie grundskoler. Der er fastsat regler herom, herunder om tilskud til frie grundskoler, i landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 18 af 3. december 2012.

Folkeskolen omfatter et 10-årigt obligatorisk forløb, som er opdelt i 3 trin: et 3-årigt yngstetrin, et 4-årigt mellemtrin og et 3-årigt ældstetrin.

47

På yngstetrinnet omfatter undervisningen:i fagområdet sprog: fagene grønlandsk og danski fagområdet kultur og samfund: fagene samfundsfag samt religion og filosofii fagområdet matematik og natur: fagene matematik og naturfagfagområdet personlig udvikling og lokale valg.

På mellemtrinnet omfatter undervisningen

i fagområdet sprog: fagene grønlandsk, dansk og engelski fagområdet kultur og samfund: fagene samfundsfag samt religion og filosofii fagområdet matematik og natur: fagene matematik og naturfagfagområdet personlig udvikling og lokale valg.

På ældstetrinnet omfatter undervisningen

i fagområdet sprog: fagene grønlandsk, dansk og engelsk samt 3. fremmedsprog som tilvalgi fagområdet kultur og samfund: fagene samfundsfag samt religion og filosofii fagområdet matermatik og natur: fagene matematik og naturfagfagområdet personlig udvikling og lokale valg.

Atuarfitsialak - Den gode Skole

Den 1. august 2003 indførtes en skoleordning - Den gode Skole - med følgende formålsparagraf:

"Folkeskolens opgave er i samarbejde med hjemmet, at eleven ....1. tilegner sig alle nødvendige kunskaber og færdigheder2. udvikler anlæg og evner på alle områder3. skaber sig et harmonisk og selvstændigt liv4. udvikler åndsfrihd og tolerance5. lærer medansvar og samarbejde.

Ordningen indførte desuden tværfaglige undervisningsforløb, nyt børnesyn, nye evalueringsmetoder og øget forældreindflydelse.

Efterskoler

Efterskolerne er reguleret ved Landstingslov nr. 13 af 5. december 2008 om efterskoler, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 17 af 3. december 2012. Der er fastsat nærmere regler om tilskud til efterskoler og eftersko-leophold i Grønland ved Selvstyrets bekendtgørelse nr. 13 af af 3. september 2009 og om tilskud til efterskole-ophold i Danmark ved Selvstyrets bekendtgørelse nr. 2 af 20. januar 2017.

Der er 2 efterskoler i Grønland, Villads Villadsenip Efterskole og Maniitsoq Efterskole.

Villads Villadsenip EfterskoleEfterskolen, som har plads til 80 elever, ligger i Qasigiannguit og fungerer som en friskole med egne værdier. De tre linjefag Adventure/Outdoor, Design/Kunst og Kommunkation/IT vægtes højt i dagligdagen, men sko-len tilbyder også undervisning og folkeskolens afgangsprøve i fagene engelsk, dansk, grønlandsk og matema-tik. Derudover er der valgfag, diskussions- og debatfag og fællesmøder.For yderligere information se skolens hjemmeside: www.vve.gl.

48

Maniitsoq EfterskolePå Maniitsoq Efterskole, som har plads til 70 elever, får man undervisning i de obligatoriske fag engelsk, dansk, grønlandsk og matematik. Derudover skal man vælge et af følgende linjefag: Idræt, Musik, ”Land-Hav-Mad”. For yderligere information se skolens hjemmeside: www.efterskoli.gl Folkehøjskoler

Folkehøjskolerne er reguleret ved Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler som ændret ved Inatsisartutlov nr. 19 af 8. juni 2017.

Der findes 2 højskoler i Grønland, Sulisartut Højskoliat og Knud Rasmussenip Højskolia.

Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter ud fra et selvvalgt værdigrundlag. Folkehøjskolerne kan inden for den almendan-nende undervisning give enkelte fag eller faggrupper, herunder idræt, madlavning eller værkstedsorienterede fag, en fremtrædende plads

Folkehøjskolerne kan tilbyde elever kompetencegivende undervisning inden for de praktisk-musiske og krea-tive områder med henblik på at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer.

Folkehøjskolerne kan tillige tilbyde undervisning, der omfatter prøveforberedende undervisning med henblik på at aflægge dele af folkeskolens afsluttende evalueringer, herunder aflæggelse af afsluttende prøver, anden adgangsgivende undervisning, undervisning inden for erhvervsmæssige grunduddannelser samt undervis-ning i gymnasiale enkeltfag efter de herom gældende regler.

Folkehøjskolerne kan udbyde andre undervisningsforløb end de nævnte efter aftale herom med andre aktører

Naalakkersuisut yder inden for et på finansloven fastsat beløb, driftstilskud til godkendte folkehøjskoler, hvis der i kalenderåret gennemføres undervisning af mindst 700 elevholduger. Naalakkersuisut yder et taxameter-tilskud ud fra en folkehøjskoles antal af elevholduger gange en takst, der fastsættes på de årlige finanslove per elevholduge. For elever, som folkehøjskolerne modtager elevtilskud for, kan der ikke kræves egenbetaling.

Elever, som er på tilskudsberettigede folkehøjskoleophold af mindst 10 ugers varighed modtager uddannel-sesstøtte i henhold til reglerne i bekendtgørelse om uddannelsesstøtte. Dog ydes der kun uddannelsesstøtte i form af frirejse til eleven ved start, afbrydelse, herunder i tilfælde af alvorlig sygdom eller dødsfald i elevens nærmeste familie, og afslutning af opholdet samt et for folkehøjskoleophold særligt fastsat stipendium fra-trukket kost og logi.

De gymnasiale uddannelser

Den gymnasiale uddannelse er en boglig ungdomsuddannelse, som i daglig tale kaldes GUX. Det tager tre år at gennemføre GUX. GUX udbydes i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Aasiaat.

Uddannelsen giver adgang til videregående uddannelser i og uden for Grønland.GUX udbyder forskellige studieretninger, der er tilpasset elevens interesser ambitioner om videre uddannelse. En studieretning er en pakke af fag inden for et bestemt område. Studieretningerne kan variere fra år til år og fra skole til skole, men der findes aktuelt ni forskellige overordnede studieretninger.

49

Erhvervsuddannelser

Der findes en lang række erhvervsuddannelser, som kan tages i Grønland. Mange af disse ligner de tilsvaren-de danske og vil give samme kompetence med fuld merit- og kompetenceoverførsel. Der er frit geografisk uddannelsesvalg under forudsætning af godkendt praktikplads. Studieretningerne er følgende: Ernæring og fødevarer, fiskeri og søfart, håndværk og mekanik, kontor og handel, kunst og kultur. pædagogik og sundhed, transport og teknologi, turisme og landbrug.

Erhversskolerne er i xxxx blevet selvejende institutioner.

Videregående uddannelser

På Ilisimatusarfik i Nuuk tilbydes mange forskellige bachelor- og kandidatudddannelser, som f.eks. erhvervs-økonomi, historie, journalistik, jura (offentligret), kultur og samfundshistorie, lærer, oversættelser og tolk-ning pastoralseminariu, religion, samfundsvidenskab, socialrådgivning, sprog- litteratur og medier, sygeple-jerske, teologi og West Nordic studies.

For så vidt angår videreuddannelse i Danmark er der frit geografisk uddannelsesvalg - undtaget er dog de gymnasiale uddannelser. Se mere på www.sunngu.gl for betingelser og øvrig information om uddannelser uden for Grønland.

Kørekort

Fra 1. januar 1995 er der kommet nye regler omkring kørekort i Grønland.

Fra denne dato skal alle, der ønsker at køre bil i Grønland, være i besiddelse af et grønlandsk kørekort. Det gælder alle, også bilister med dansk, færøsk eller udenlandsk kørekort.

Personer med dansk, færøsk eller udenlandsk kørekort skal mod forevisning af deres kørekort have udstedt et grønlandsk kørekort. Man beholder dog sit oprindelige kørekort, men det har ikke længere gyldighed i Grønland. Man bør kontakte det lokale politi kort efter sin ankomst til Grønland.

Grønlandske kørekort, der er udfærdiget efter den nye bekendtgørelse, kan benyttes i Danmark. Dog skal personer, der flytter til Danmark eller opholder sig i landet i en længere periode, have dansk kørekort.

I øvrigt bør det bemærkes, at der i Grønland gælder andre færdselregler end i Danmark. F.eks. er det kun lovligt få steder i Grønland at køre mere end 40 kilometer i timen. At der om vinteren ofte vil være tale om glatførekørsel, er vel næsten overflødigt at nævne.

Værnepligt

Der er ikke almindelig værnepligt i Grønland, men Grønlands Kommando har i 2001 åbnet op for en konsta-beluddannelse i Grønland.

Familieretlige sager

Familieretlige sager som separation, skilsmisser, bidragsfastsættelse samt adoptions- og navnesager henhører under Rigsombudet.

50

Faderskabssager

Mødre til børn født uden for ægteskab har pligt til at rejse faderskabssag, såfremt barnefaderen ikke over for politiet umiddelbart vil anerkende faderskabet.

Abort

En kvinde har ret til at få foretaget abort, hvis det sker inden udløbet af den 12. svangerskabsuge, Herefter kan der gives tilladelse til abort, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Anmodning om abort rettes til det lokale sygehus.

Retsvæsenet

Domsmyndighederne i Grønland udøves af kreds-retterne, der behandler kriminal-, civil-, ægteskabs, fader-skabs- og skiftesager m.v. Alle sager indbringes for kredsretten som 1. instans. Domme kan ankes til Grøn-lands Landsret, og med særlig tilladelse fra Justitsministeriet kan Landsrettens dom me ankes til Højesteret.

Den grønlandske kriminallov er væsentligt forskellig fra den danske (se nærmere herom i kapitel 4).

Domme kan ankes til Grønlands Landsret; vil man anke til højere instans, kan der ankes til Østre Landsret, og med særlig tilladelse fra justitsministeren kan en afgørelse ankes til Højesteret.

Kirken

Grønlands Stift

Den grønlandske kirke har indtil slutningen af 1993 hørt under Københavns Stift, og siden 1980 har Grøn-land haft en vicebiskop.Pr. 1. november 1993 er Grønland imidlertid blevet et selvstændigt stift og har nu egen biskop. Denne hed indtil 1995 Kristian Mørch. Efter bispevalget den 21. marts 1995 blev han efterfulgt af Sofie Petersen.

I alle byerne er der kirker.I bygderne foretages de kirkelige handlinger i et kapel, som kan være en del af bygdeskolen.

Danske gudstjenester

De kirkelige handlinger udføres på grønlandsk, men der er jævnligt også danske gudstjenester.

Andre trossamfund

Udover folkekirken er den katolske kirke samt en række andre kristne og enkelte ikke-kristne trossamfund repræsenteret i landet.

Helligdage og festdage

Nytårsdag (1. januar), Hellig tre Konger (6. januar), Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, Kristi Himmel-fartsdag, Store Bededag, 2. pinsedag, juleaftensdag (24. december), 1. juledag (25. december), 2. juledag (26. december), og nytårsaftensdag (31. december). En særlig tradition knytter sig til nytårsaften, idet nytåret skydes ind to gange. Første gang kl. 20,00 for familie og venner i Danmark og anden gang kl. 24.00.

51

1. maj og Nationaldagen

1. maj (dagen, hvor Hjemmestyret blev indført og den internationale arbejderdag) og nationaldagen, den 21. juni, er hhv. halv fridag og hel fridag. Nationaldagen festligholdes overalt i landet ved taler og kulturelle aktiviteter.

Flagdage

Grønlandske flagdage fremgår af Hjemmestyrets cirkulære af 1. februar 1988.

1. skoledag

Et barns første skoledag er overalt i Grønland en stor begivenhed og fejres af familie og venner.

Solens tilbagekomst

I Nordgrønland fejrer man solens tilbagekomst, når polarmørket brydes. Ofte samles befolkningen på et ud-sigtspunkt for at hilse solen velkommen, når den kommer op over horisonten.

Hundeslædevæddeløb

Flere steder i Nordgrønland afholder man hunde-slædevæddeløb i påsken.

Fåreholderfest

I de sydgrønlandske byer, hvor der er fåreavl, afholdes sommerstævner med forskellige konkur-rencer.

Byjubilæer

Byjubilæerne festligholdes.

Aasivik

Et årligt sommerstævne, Aasivik, afholdes på skiftende lokaliteter i Grønland. Siden midten af 1970erne er den gamle tradition genoptaget og blevet en vigtig faktor i den grønlandske kultur.

Penge

Danske mønter og pengesedler anvendes som gyldige betalingsmidler i Grønland, og der er ingen restrikti-oner med hensyn til ind- og udførsel af kontanter. Danske checks og Eurochecks kan indløses i de grønland-ske banker, som også om vek sler gængse valutaer, rejsechecks m.v. På posthusene kan postchecks indløses, postopkræv ninger og girokort m.v. betales. Dankort og kreditkort kan kun anvendes i de større byer.

Butikker

Vareudbuddet i de største byer vil være omtrent det samme, som man er vant til i Danmark. I nogle byer, som f.eks. Nuuk, er der foruden Pisiffiks butikker, Brugsen og andre større og mindre private butikker. I de mind-ste byer er vareudbuddet noget mere begrænset.

Den førende butik vil oftest være KNI, måske ledsaget af nogle mindre butikker med et mere begrænset vare-sortiment.

52

Prisniveauet er generelt højere end i Danmark. Dette gælder især for fødevarer, og bortset fra Nuuk og nogle af de øvrige større byer må man ikke forvente et stort udvalg af mange varegrupper, især af "moderigtige" varer.

Beklædning

Som allerede bemærket i det introducerende kapitel, er Grønland beliggende i det arktiske område. Det er derfor tilrådeligt allerede forud for afrejsen fra Danmark at supplere garderoben med varmt og vindtæt uden-dørstøj, kraftigt fodtøj med profilerede såler, varmt hovedtøj og varme handsker. Bemærk dog, at udvalget af disse varer er størst i Grønland.

Friluftsliv

Hvis man ønsker at dyrke et aktivt udeliv, hvilket der er store muligheder for, enten gennem jagt og fiskeri el-ler vandreture, bør man, inden man begiver sig ud på egen hånd, få råd og vejledning fra venner eller kolle-ger og sørge for at medbringe nødudstyr. Der er årligt mange mennesker, der mister livet, enten på havet eller i fjeldet. Den typiske årsag er dårligt vejr.

Der er i øvrigt 12 gode råd, man altid bør overholde, inden man begiver sig ud i naturen i Grønland:

1. Giv altid besked om, hvor man agter at tage hen. Hvis man ikke har andre at underrette, kan man efterlade besked hos politiet eller TELE (Skibskontrollen), der gerne tager imod en besked, også fra enkeltpersoner, der blot er på fjeldture eller lignende. Det er her væsentligt at erindre sig, at man melder sig ved hjemkomst - for at undgå en større eftersøgning.

2. Giv altid besked om, hvornår man forventer at returnere. Husk at melde dig igen ved hjemkomst.

3. Vejrudsigten bør altid kendes, inden man bevæger sig ud.

4. Vis vejret respekt.

5. Søg råd og vejledning hos stedkendte.

6. Tag aldrig alene på havet eller i fjeldet.

7. Spar på kræfterne.

8. Man bør altid medbringe varmt og vindtæt tøj, og udstyret skal naturligvis være i orden.

9. Man skal aldrig vandre med et ladt skydevåben.

10. Man skal undgå at drikke spiritus, fordi kroppens varmeafgivelse øges. Det kan være for-bundet med livsfare at indtage spiritus, når kroppen er kold eller våd.

11. Hvis uheldet er ude, skal man undgå panik og i stedet tænke sig stille og roligt om.

12. Medbring altid nødudstyr - også på korte ture.

53

Jagt og fiskeri

Fangst og fiskeri er vigtige erhverv i Grønland, men også for mange en givtig sæson- eller deltidsbeskæfti-gelse. Mange danskere med fast bopæl i Grønland stifter ligeledes bekendtskab med jagt og fiskeri som en fritidsbeskæftigelse. Der er en række bestemmelser, der skal overholdes, bl.a. fredningsregler og kvoter m.v.For erhvervsfangere og -fiskere er der en række bestemmelser, der skal overholdes, bl.a. fred ningsregler og kvoter m.v. Men der er også visse regler, man som tilflytter bør observere og overholde. For at drive jagt og fiskeri skal man først erhverve sig et fangstbevis. Der findes 2 udgaver:

erhvervsfangstbevis og fritidsfangstbevis.

Endvidere findes der særlige regler for personer uden fast bopæl i Grønland. Disse er pr. 1. januar 1994 ændret, således at det kun kan lade sig gøre at drive jagt og fiskeri i forbindelse med forudarrangerede grup-perejser.

Fangstbeviser ansøges gennem kommune konto rerne og udstedes af Grønlands Selvstyre. For folk på baserne ekspederes ansøg nin gen gennem den stedlige politi myndig hed videre til Skattestyrelsen til påtegning.For fritidsfangstbevis kræves, at ansøgeren er tilmeldt folkeregistret.

Pr. 1. januar 1994 trådte en ny våbenlov i kraft, der gør det meget svært at få våbentilladelse, medmindre man er erhvervsfanger.

Man bør være opmærksom på, at det ikke er tilladt at medtage sine våben til Danmark, uden at man har våbentilladelse. Har man et grønlandsk fangstbevis, kan man, efter ansøgning hos Skov- og Naturstyrelsen, erhverve sig et dansk jagttegn og dermed våbentilladelse til jagtvåben.

Grønlands Idræts Forbund

I snart mange år har der været et aktivt idrætsliv rundt omkring i de grønlandske byer. Omkring 15.000 per-soner er da også medlem af en af de i alt 152 sportsforeninger, der findes i landet. Grønlands Idræts Forbund er paraplyorganisation for de specialforbund, hvor de lokale klubber er organiserede: Grønlands Badminton Forbund,Kalaallit Nunaanni Isikkamik Arsaattartut Kattuffiat (fodboldforbundet), Grønlands Bordtennis Union, Grønlands Håndbold Forbund, Grønlands Qajaq Forbund,Grønlands Skiforbund,Grønlands Tae Kwon-do Forbund, og Grønlands Volleyball Forbund.

Skisport

Der er mange muligheder for at dyrke skisport i Grønland. Dog er nogle steder mere egnede end andre, fordi der ikke overalt er tilstrækkeligt snedække. Man skal også være opmærksom på polarmørket og kulden. Al-pint skiløb kan dyrkes i Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og i Tasiilaq.

54

Over indlandsisen

Der kræves særlig tilladelse fra Selvstyret til at krydse indlandsisen samt indbetaling af et stort depositum til dækning af eventuel redningsaktion.

Fodbold

Det vil næppe komme som en stor overraskelse for nogen, at fodbold har ganske andre betingelser i et ark-tisk land end i f.eks. i Danmark. F.eks. spilles der fodbold på havisen i Qaanaaq og i Ittoqqortoormiit. Andre steder spiller man på grusbaner, eller der spilles indendørs fodbold i hallen. Der er anlagt kunstgræsbaner i Qaqortoq i 2008 sponsoreret af FIFA. Flere af de grønlandske kommuner har besluttet at anlægge nye baner, bl.a. i Nuuk, så antallet i 2018 øges til 11.

Forbundet har 5.500 registrerede medlemmer, og der spilles årlige mesterskaber i alle rækker, også i kvinde-klubber. Futsal er eksploderet i populariet, og Grønland har gjort sig bemærket internationalt i denne sport.

Sports-events

De senere år er der dukket flere større sportsbegivenheder op på scenen, således gennemføres der hvert år følgende events og extreme sportsarrangementer:

Arctic Circle Race i Sisimiut i april.

Arctic Palerfik i Ilulissat i april.

Arctic Midnight Orienteering Festival i Ilulissat i juni. Festivalen løber over 4 dage med introduktionsløb, uofficielle grønlandsmesterskaber, prolog og selve Arctic Midnight Orienteering kl. 24.00 den sidste dag. Strækningen er 21 km i meget kuperet terræn.

Nuuk Marathon finder sted i august. Ruten på 10,5 km x 2 løbes gennem både det nye og gamle Nuuk.

Greenland Adventure Race er sportsoplevelser i verdensklasse. Løbet afvikles i september over 5 dage i det smukke og braske sydgrønlandske natur. Konkurrencen foregår i hold af to personer, hvor deltagerne skal løbe på gletscher, krydse elvne, rappelle, cykle, og ro i kajak. Løbet er på ca. 175 km.

The Polar Circle Marathon finder sted i oktober i Kangerlussuaq.

Se desuden www. greenland.com.

Aften- og fritidsundervisning

Udbuddet på aften- og fritidsundervisningsområdet vil være afhængigt af, hvor i Grønland man opholder sig. Det er indlysende, at en stor by som Nuuk vil kunne præstere langt flere tilbud end små byer som Qaanaaq eller Kangaatsiaq. Skindsyning, vævning, perlesyning, stenslibning, fedtstensarbejde, træ og metal, kajakbyg-ning, akvarelmaling, syning, engelsk, tysk, fransk, grønlandsk, dansk, duelighedsprøve for lystsejlere, yacht-skippereksamen af 3. grad og fotolære er typiske tilbud for voksne i Nuuk kommune. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til den enkelte kommunes kultur- og undervisningsfor valt ning.

Hvert efterår udgiver aftenskolen et lille katalog med undervisningstilbuddene.

55

Andre klubber og foreninger

Foruden de mange sportsklubber og foreninger, der er nævnt under Grønlands Idræts Forbund, er der politi-ske foreninger og ungdomsforeninger, bingoklubber, afholdsforeninger, sangforeninger, spejderforbund samt mange andre klubber og foreninger overalt i Grønland.

Aviser, radio og TV

Der er to landsdækkende aviser, Atuagagdliutit/Grønlandsposten (A/G) og Sermitsiaq. A/G udkommer om onsdagen og Sermitsiaq om fredagen. Aviserne fusionerede i 2009 og har fælles profil på internettet: www.sermitsiaq.ag. Aviserne har hovedredaktion i Nuuk, hvor aviserne kan købes samme dag, som de udkommer. I de fleste andre byer, bortset fra byerne i Nord- og Østgrønland, vil man under normale omstændigheder kunne købe aviserne den følgende dag. De lokale aviser, hvor de udkommer, er månedlige (nogle sjældnere).

Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) og KNR-TV spiller derfor en central rolle i nyhedsformidling m.v. Radioen sender hver dag fra kl. 6.30 til kl. 24.00, og TV sender dagligt mellem kl. 17.00 og kl. 24.00.Sprogfordelingen i radioen er 75% grønlandsk og resten dansk. Radioaviserne udsendes i en grønlandsk og i en dansk udgave. KNR-TV kan endnu ikke præstere de mange egenproduktioner, hvorfor mange program-mer stammer fra DR-TV. Desuden vises DR 1s TV-avis og TV2-Nyhederne forskudt, således at de kan ses samme dag som i Danmark.

KNR-TV kan ses i hele landet. Endvidere er det muligt flere steder at modtage satellit TV, bl.a. fra Danmark, Norge og Canada.

KNR-TV har de senere år dagligt i ugens fem første dage sendt en grønlandsk TV-avis "Qanorooq".

Fotografering

Det er oplagt at beskæftige sig med fotografering i Grønland. De mest gængse filmtyper vil kunne købes overalt i byerne. Udbuddet i specialfilm er dog mere begrænset. Det skarpe arktiske lys gør det tilrådeligt at anvende UV-filter eller skylight-filter. Det er også en god ide at medbringe modlysblænde. Det anbefales at tale med fotohandleren om særlig smøring m.v., inden man rejser.

Video

Flere og flere har opdaget, at video er en god måde at gemme minder på - og at gemme minder om sit ophold og oplevelser i Grønland.

Video er endvidere en spændende måde at sende levende billeder fra Grønland til familie og venner i Dan-mark.Det er en god idé at medbringe sit videokamera til Grønland - eller at anskaffe sig et i Grønland.Priserne i dag er næsten som i Danmark - dog vil det naturligvis være billigere, hvis man køber et kamera i Danmark på et specialtilbud.

Toldregler

Toldmæssigt set er Grønland et udland i forhold til Danmark. Derfor gælder særlige toldregler for, hvilke varer man frit kan indføre både til Danmark og til Grønland.

56

Toldregler ved indrejse til Grønland:

200 cigaretter eller 50 cigarer eller 100 cigarillos eller 250 gr. røgtobak 200 stk. cigaretpapir eller cigarethylstre1 liter spiritus (over 22 alkoholvolumenprocent) eller 2 liter hedvin (15-22 volumenprocent)2,25 liter bordvin (under 15 alkoholvolumenprocent)2 liter øl Kulsyreholdige læskedrikke 2 literParfume 50 gr.Eau de toilette 250 ml.Herudover kosmetik og andre toiletmidler til en samlet max. værdi af kr. 1000 dkr. Chokolade- og slikvarer 4 kgKaffe eller the 4 kgKød, kødvarer eller fjerkræ 5 kg

Til Danmark kan rejsende over 18 år told- og afgiftsfrit indføre ;

Cigaretter 200 stk.eller Cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk.eller Cigarer 50 stk.eller Røgtobak 250 gr.Spiritus over 22% 1 litereller hedvin under 22% 2 literBordvin 4 literØl 16 liter

Fra Grønland til Danmark kan der indføres 10 kg kød, 20 kg fisk og 10 kg øvrige produkter (f.eks. æg og honning). Produkterne skal indføres i egen bagage i forbindelse med indrejse eller i umiddelbar tilknytning til indrejsen eller modtages som pakker sendt fra Grønland.

OBS: Der er en beløbsgrænse for indførsel af varer til Danmark på kr. 3.250.

Moms

Der er ikke moms i Grønland.

Fritagelse for moms i forbindelse med udrejse til Grønland eller i forbindelse med indkøb ved ophold i Dan-mark:

Varer, der udføres fra Danmark til Grønland, kan udføres momsfrit, forudsat at

- købet udgør mindst kr. 300,- købet er foretaget i samme forretning og i særlig fakura,- eller udførselsangivelse, angives til udførsel.

Nærmere information kan indhentes hos de danske toldmyndigheder eller ved Grønlands Repræsentation i København.

57

Forsendelser til Grønland

Ved forsendelser til Grønland skal man bemærke, at

vin, spiritus, tobaksvarer, cigaretpapir og cigarethystre

kun må indføres i landet, når gyldig indførselstilladelse foreligger.

Øl

Øl må kun indføres i landet, hvis særlig tilladelse foreligger fra Naalakkersuisut.

Forbudt at indføre

Følgende varer må ikke indføres i landet:

Pistoler og ammunition hertil,motorcykler, malt og maltekstrakt,humle og ekstrakter og koncentrater til fremstilling af vin og spiritus.

Thule Air Base

Særlige regler er gældende for Thule Air Base.

Alle oplysninger om afgiftsanmeldelse og/eller betaling af afgifter kan fås ved henvendelse til Grønlands Selv-styre, Toldfunktionen i Aalborg (tlf. 99 30 32 11).

Washington-konventionen

Ved rejser til Danmark og udlandet bør man være opmærksom på, at forskellige grønlandske kunstgenstande og husflidsprodukter, dersom de er fremstillet af havpattedyr, kan kræve en særlig udførselstilladelse. Der er endvidere restriktioner på udførsel af hvalkød, jfr. Washingtonkonventionens bestemmelser (Konventionen af 3. marts 1973 om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter).

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om udførselstilladelse kan man få ved henvendelse til Grønlands Selvstyre.