7. januar 1960 nedsatte MINELOVSKOMMISSION FOR …BETÆNKNING AFGIVET AF den af Ministeriet for Grønland under 7. januar 1960 nedsatte MINELOVSKOMMISSION FOR GRØNLAND BETÆNKNING

BETÆNKNINGAFGIVET AF

den af Ministeriet for Grønland under

7. januar 1960 nedsatte

MINELOVSKOMMISSION FOR GRØNLAND

BETÆNKNING NR. 3401963

PRINTED IN DENMARK BY AARHUUS STIFTSBOGTRYKKERIE

7 7 5 . 6 3

INDHOLDSFORTEGNELSESide

I. Indledning 5

II. Minelov for Grønland 8

A. Gældende retstilstand her og i udlandet 8

1. Danmark, Færøerne og Grønland 8

2. Sverige 9

3. Norge 13

4. Canada 15

B. Kommissionens overvejelser af principperne for en minelovgivning ved-

rørende Grønland 15

1. Almindelige synspunkter 15

2. Specielle problemer 16

a. Afgrænsning af personkredsen 16

b. Begrænsning med hensyn til mineraler 17

c. Begrænsning med hensyn til tidsrum og areal 17

d. Iværksættelse og arbejdspligt 18

e. Tilsyn af statens geologiske organisation 19

f. Økonomiske vilkår 21

g. Andre spørgsmål 22

1) Ekspropriation 22

2) Overdragelse af tilladelser og koncessioner 23

3) Arbejdskraft 24

III. Den geologiske organisation 26

1. Grønlandskommissionen af 1950 26

2. Grønlands geologiske Undersøgelses arbejde 26

A: Perioden 1946-56 26

B: Perioden 1957-61 28

C: Perioden 1962-66 28

3. Udvalget vedrørende drøftelse af mulighederne for en koordinering af det

planlagte byggeri for Københavns Universitets mineralogiske museum med

byggeri for Danmarks geologiske Undersøgelse og Grønlands geologiske

Undersøgelse 29

4. De danske Østgrønlandsekspeditioner 30

5. Kommissionens overvejelser og forslag 30

Side

IV. Lovforslag 34

A. Forslag til lov om forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mine-

ralske råstoffer i Grønland 34

B. Forslag til lov om Grønlands geologiske Undersøgelse 46

V. A. Resumé 48

B. Summary in English 52

VI. Bilag 56

Fortegnelse over bilag 118

I. INDLEDNING

Nedsættelsen af kommissionen og kommis-sionens opgaver er fastlagt i skrivelse af 7.januar 1960 fra Ministeriet for Grønland.Skrivelsen har følgende ordlyd:

»I henhold til kgl. anordning af 27. april1935 er principperne i den danske under-grundslov samtidig gældende for Grønland,jfr. nu lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efter-forskning og indvinding af råstoffer i konge-riget Danmarks undergrund.

De senere års stigende interesse såvel fraind- som udland for efterforskning og kom-merciel udnyttelse af grønlandske mineral-forekomster har imidlertid medført et vok-sende behov for en specielt med henblik pågrønlandske forhold udarbejdet minelovgiv-ning, bl. a. under hensyn til, at den danskeundergrundslov, der, som nævnt, i realitetenogså gælder for Grønland, er udarbejdet medsærligt henblik på forholdene her i landet,samtidig med at de specielle grønlandske for-hold gør en række særbestemmelser ønske-

ligePå denne baggrund har ministeren for

Grønland besluttet at nedsætte en kommis-sion til nærmere undersøgelse og overvejelseaf en række spørgsmål vedrørende en specielminelovgivning for Grønland.

Det er hensigten, at kommissionen skaloverveje og stille forslag om de principper,som bør lægges til grund for en grønlandskminelovgivning. I denne forbindelse må detanses for hensigtsmæssigt, om kommissionensom baggrund for sine overvejelser foretageren nærmere undersøgelse af den i andre lan-de—i første række Finland, Norge, Sverige,Canada og U.S.A. — gældende minelovgiv-ning.

Det påhviler dernæst kommissionen pågrundlag af det tilvejebragte materiale ogunder hensyn til de herom gældende danskebestemmelser samt loven om Nordisk Mine-

selskab A/S af 17. december 1952 at udar-bejde udkast til en minelov for Grønland.

Kommissionen vil endvidere have til op-gave at overveje og stille forslag om, hvor-ledes rammerne for den igangværende syste-matiske geologiske kortlægning af Grønlandfremtidigt bør tilrettelægges. Kommissionenbør herved være opmærksom på, at geolo-gernes arbejdsindsats så vidt muligt ikkehæmmes af administrativt arbejde.

Kommissionen bør dernæst overveje, omder — og i bekræftende fald under hvilkenform — bør åbnes adgang for en prospekte-ringsvirksomhed i Grønland ved siden afden igangværende geologiske kortlægning,herunder hvorledes man mest formålstjen-ligt opmuntrer befolkningen til at deltage iefterforskningsarbejdet.

Kommissionen vil samtidig have til opga-ve at overveje, hvorvidt det vil være hen-sigstmæssigt at tilvejebringe en eller flerestandardformuleringer for koncessioner medsærligt henblik på problemerne om konces-sionens udstrækning i tidsmæssig og areal-mæssig henseende samt spørgsmålet om ihvilket omfang og på hvilke betingelser, derkan meddeles eneretsbevilling, herunderspørgsmålet om de økonomiske vilkår. Somled i dette arbejde vil kommissionen blivegjort bekendt med de for Ministeriet forGrønland foreliggende koncessionssager;kommissionen vil - i tiden indtil betænkningforeligger -- efter ministerens anmodning af-give vejledende udtalelser i sådanne sager.

Kommissionen bør endelig overveje andrei forbindelse med en minelovgivning forGrønland stående problemer, bl. a. i hen-seende til anvendelse af arbejdskraft, herun-der arbejderbeskyttelse, sociale velfærdsfor-anstaltninger og forsikringsordninger ogeventuelt uddannelse af grønlandske mine-arbejdere.«

5

Som kommissionens formand beskikkedesdepartementschef i Ministeriet for Grønland,Eske Brun, og som medlemmer:

Direktør Erik Bohr, Kryolitselskabet Øre-sund A/S,Kontorchef K. Bredahl, Finansministeriet,Kontorchef G. Coln, Arbejdsministeriet,Kontorchef J. Bang Christensen, Ministe-riet for offentlige Arbejder,Kontorchef Vagn K. A. Jensen, Undervis-ningsministeriet,Kontorchef K. Kampmann, Socialministe-riet,Departementschef H. H. Koch, Atomener-gikommissionen,Konsulent, dr. phil. S. Lauge Koch,Folketingsmand, pastor E. P. N. I. Lauf,Afdelingschef Finn Nielsen, Ministeriet forGrønland,Professor, dr. phil. A. Noe-Nygaard, Mine-ralogisk Museum,Direktør I. Vincent Petersen, Nordisk Mi-neselskab A/S,Professor A. J. Rosenkrantz, MineralogiskMuseum,Folketingsmand, seminarielærer, Nik. Ro-sing,Fhv. folketingsmand Oluf Steen, Folketin-gets Grønlandsudvalg,Direktør, dr. phil. H. Ødum, Danmarksgeologiske Undersøgelse.

I forbindelse med folketingsvalget i 1960søgte pastor Lauf ikke genvalg som folke-tingsmand og udtrådte i forbindelse her-med af kommissionen uden at blive afløst.

Pr. 1. maj 1960 blev afdelingschef i Mini-steriet for Grønland, Finn Nielsen, konstitue-ret som landshøvding over Grønland (ud-nævnt pr. 1. september 1960) og udtrådte iforbindelse hermed af kommissionen.

Den 1. maj 1960 indtrådte kontorchef G. R.Nelson, Arbejdsministeriet, i kommissionen istedet for nuværende departementschef i Ar-bejdsministeriet, G. Coln.

Sekretariatschef i Atomenergikommis-sionen, Chr. L. Thomsen, har i flere tilfælderepræsenteret departementschef H. H. Kochved møder i kommissionen.

Kommissionen har nedsat 3 udvalg medfølgende opgaver og sammensætning:

Udvalg I (minelov, privat prospektering ogkoncessionsspørgsmål) :

()

Departementschef Eske Brun, formand,Kontorchef J. Bang Christensen,Kontorchef K. Bredahl,Departementschef H. H. Koch,Fhv. folketingsmand Oluf Steen,Direktør H. Ødum,Direktør I. Vincent Petersen,Folketingsmand Lauf (senere afløst af fol-ketingsmand Nik. Rosing).

Udvalg II (de fremtidige organisatoriskerammer for den systematiske geologiske kort-lægning samt statslig prospekteringsvirksom-hed):

Departementschef Eske Brun, formand,Konsulent, dr. phil. Lauge Koch,Kontorchef J. Bang Christensen,Kontorchef K. Bredahl,Kontorchef Vagn Jensen,Departementschef H. H. Koch,Direktør Erik Bohr,Professor A. Noe-Nygaard,Professor A. J. Rosenkrant2:,Folketingsmand Nik. Rosing.

Udvalg III (arbejderbeskyttelse, arbejdskraft,forsikringsordninger, sociale foranstaltningerm. v.) :

Afdelingschef Finn Nielsen, formand,(senere afløst af kontorchef K. BuddeLund),Kontorchef K. Kampmann,Kontorchef Coln (senere afløst af kontor-chef Nelson),Folketingsmand Nik. Rosing,Direktør Erik Bohr.

Der har af praktiske grunde været gen-nemført den ordning, at de tre geologer ind-byrdes og de to repæsentanter for henholds-vis kryolitselskabet og Nordisk Mineselskabindbyrdes har haft fri adgang til at møde forhinanden i udvalgene.

Sekretariatsforretningerne har været vare-taget af kontorchef K. Budde Lund med bi-stand af fuldmægtig Peer Holm, begge Mi-nisteriet for Grønland.

Der er nedenfor side 48 ff i et resumé gen-givet hovedpunkterne i kommissionens over-vejelser og konklusioner. Kommissionenfremlægger forslag til lov om forundersøgel-se, efterforskning og udnyttelse af mineral-ske råstoffer i Grønland med tilhørende be-

mærkninger samt forslag til lov om Grøn- været afholdt i alt 16 møder. Kommissionenlands geologiske Undersøgelse med tilhøren- har aflagt besøg på Mineralogisk Museumde bemærkninger; der henvises herom til si- for at besigtige museets og Grønlands geolo-derne 34-45 og 46-47. giske Undersøgelses lokale- og arbejdsfor-

Der har i plenum og i underudvalgene hold.

København i juni 1963.

Erik Bohr

J. Bang Christensen

H. H. Koch

A. Noe-Nygaard

Nik. Rosing

K. Bredahl

Vagn K. A. Jensen

S. Lauge Koch

1. Vincent Petersen

Oluf Steen

Eske Brun(formand)

K. Kampmann

G. R. Nelson

A. J. Rosenkrantz

H. Ødum

K. Budde Lund Peer Holm

7

II. MINELOV FOR GRØNLAND

A. Gældende retstilstand her og i udlandet

Som anført i indledningsafsnittet findesingen for Grønland særlig udarbejdet mine-lovgivning, men det er ved kgl. anordning af27. april 1935 bestemt, at råstoffer i Grøn-lands undergrund tilhører staten, der kangive tilladelse til efterforskning og indvind-ing af råstofferne. En sådan bevilling (medeneret) må ikke stride mod grundsætninger-ne i lov nr. 27 af 19. februar 1932 om ef-terforskning og indvinding af råstoffer i kon-geriget Danmarks undergrund, jfr. nu lovnr. 181 af 8. maj 1950. Anordningen af 1935og den gældende undergrundslov af 1950er aftrykt som bilag 1 og 2 (side 57 og 58-60).

I bilag nr. 3 side 61 er der meddelt enoversigt over minelovgivningen i Danmark,Sverige, Norge og Canada. Af hovedpunk-terne heri skal følgende fremhæves:

1. DanmarkHer fandtes der før undergrundsloven af1932 ikke udtrykkelige lovregler, men detvar dog nogenlunde almindeligt antaget iteori og praksis, at grundejeren havde enegentlig ret til de forekomster af mineralerog andre værdifulde stoffer, som fandtes ihans grund. Der gjaldt dog den modifikationi grundejerens ret, at staten, hvis grundeje-ren ikke ville udnytte disse forekomster, kun-ne træffe de fornødne foranstaltninger i såhenseende og i givet fald nøde grundejerentil mod behørig erstatning at afstå sin grund.Senere er dog den opfattelse gjort gældende(af professor K. Ilium), at retspraksis i detsidste århundrede er blevet udviklet derhen,at den private ejendomsret efterhånden harfået et videregående indhold; udnyttelsen afråstoffer i undergrunden her i landet har idenne periode fået stigende betydning, lige-som nu udvindingen på forskellige steder fo-regår i en ikke ubetydelig dybde under over-

fladen. Denne udnyttelse er utvivlsomt sketud fra den opfattelse, at den hjemles vedgrundejerens ejendomsret.

Ved loven af 19. februar 1932 om efter-forskning og indvinding af råstoffer i konge-riget Danmarks undergrund blev det fast-slået, at råstoffer, som ikke hidtil har væretundergivet privatretlig udnyttelse, tilhørerden danske stat. Efterforskning og indvin-ding af sådanne råstoffer er forbeholdt sta-ten, der dog kan meddele private bevillinghertil. Det har herved kun været meningen atforbeholde staten de mineralfund, der findesi så dybtliggende og vanskeligt tilgængeligelag, at de forudsættes ikke at have værettilgængelige for privatretlig råden eller un-dersøgelse. Det må antages, at det er tilstræk-keligt til at udelukke statens ret, at tilsva-rende stoffer har været undergivet udnyttel-se på et andet sted, hvor de findes under til-svarende geologiske forhold. Staten kan der-for ikke stille krav om udnyttelse f. eks. afbrunkulslejer, der findes på et nyt sted.

FærøerneDer har navnlig i forbindelse med kulbryd-ningen på Færøerne været tvivl om, hvorlangt henholdsvis grundejerens og statens retgår med hensyn til disse forekomster. I dekoncessioner, der er givet på kulforekomsterm. m., har man ladet dette spørgsmål stååbent. Undergrundsloven af 1950 gælder iøvrigt også for Færøerne med den begræns-ning, der følger af lovgivningen om Fær-øernes hjemmestyre.

GrønlandFor Grønlands vedkommende skal ifølge denovenfor nævnte kgl. anordning af 27. april1935 principperne i den danske under-grundslovgivning også finde anvendelse iGrønland.

8

For Grønlands vedkommende gør der sigdet særegne forhold gældende, at såvel over-flade- som undergrundsrettigheder tilkom-mer staten, og at private grundejere såledesi princippet ikke forekommer. Man må dogherved være opmærksom på de faktisk eksi-sterende private arvelige grundinteresser, deri form af brugsrettigheder, bebyggede area-ler, redskabspladser, fåreholderpladser, jagt-områder o. s. v. findes i Grønland. Et særligtfor Grønland gældende tinglysningsinstitutfindes endnu ikke. Der henvises herom tilbilag 4, side 73 ff.

Hvad specielt angår Kryolitselskabet Øre-sund A/S, Nordisk Mineselskab A/S og Ark-tisk Minekompagni A/S, er forholdet det, atde tre selskaber kun har brugsret til de om-råder, de beslaglægger henholdsvis til selveminedriften og til videre efterforskning.

For Nordisk Mineselskabs vedkommendeer det i lov nr. 431 af 17. december 1952udtalt, at selskabet er berettiget til at tagede fornødne arealer i besiddelse til opførelseaf bygninger, anlæg m. v. De nærmere reglerherom er fastsat i koncessionen af 19. decem-ber 1952, jfr. bilag nr. 6, side 81 ff. Uden forde områder, som i henhold hertil er taget ibrug, skal koncessionen ikke være til hinderfor andres adgang til at udøve jagt, fiskeri,m. v. og til at indrette bopladser i henhold tilde for Østgrønland fastsatte bestemmelser.I lovens § 7 findes der hjemmel for ekspro-priation af »andre tilhørende anlæg«. - Nårdenne koncession — og i øvrigt også konces-sionen af 7. marts 1962 til Arktisk Mine-kompagni A/S, jfr. lov nr. 378 af 20. decem-ber 1961 — blev givet i henhold til særlig lov,og ikke efter de almindelige bestemmelser iden danske undergrundslov og den kgl. an-ordning af 1935, må det ses i sammenhængbl. a. med statens aktive deltagelse i de tomineselskaber.

2. SverigeEn svensk statsborger, som ønsker ret til ateftersøge og eventuelt udnytte råstoffer i un-dergrunden, må følge nedenstående regler, altefter hvilke mineraler eller andre råstofferdet drejer sig om:/. For malm af jern og 24 andre mineraler(opregnet nedenfor side 10) må han hosmyndighederne søge tilladelse til at under-

søge og bearbejde forekomster på egen elleranden mands grund (den såkaldte »indmut-ning«). Opfylder ansøgeren lovens betingel-ser, gælder indmutningsretten for 3 år for etareal af meget begrænset størrelse.

I 3-årsperioden betales ingen afgift til sta-ten, men grundejeren skal have en årlig af-gift, der fastsættes i hvert enkelt tilfælde(eventuelt ved voldgift).

Hvis indmuteren ønsker at iværksætteegentlig indvinding, må han inden periodensudløb søge myndighederne om »utmål«,d. v. s. om at få udstukket det egentlige ar-bejdsområde inden for indmutningsområdet.Utmålet kan højst omfatte 16 ha.

For utmålet betales en årlig afgift (»för-svarsavgift«) af 10 kr. pr. ha; beløbet delesmellem staten og grundejeren med halvde-len til hver. Grundejeren har desuden kravpå dels »lösen«, d. v. s. erstatning for at af-stå brugsretten til sin jord, dels en årlig af-gift (»avgäld«), beregnet efter 1 % af vær-dien af de udvundne mineraler, dog højst5.000 kr./ / . Drejer det sig om forekomster af stenkul,salt, olie, gas, alunskifer og uranholdige mi-neraler, må ansøgeren henvende sig til rege-ringen om at få meddelt koncession. Med-deles denne (maksimalt areal: 1600 ha), fårkoncessionshaveren eneret på at eftersøge ogudnytte eventuelle forekomster.

Koncessionshaveren må stille depositumfor eventuelle skader, men skal ikke betaleafgift til staten; derimod skal han, for at be-vare sit ret, årligt præstere en nærmere fik-seret arbejdsindsats på koncessionsområdet.

Til grundejeren skal - foruden »lösen«(ekspropriationserstatning) - betales en års-afgift på 1/75 af værdien af de udvundnekul etc.III. Alle øvrige mineraler tilkommer grund-ejeren, der uden særlig tilladelse eller an-meldelse har ret til at udnytte dem.

Efter denne oversigt skal i det følgende detsvenske mineretlige system gennemgås nogetmere detailleret, idet der i øvrigt henvises tilbilag 3 side 61 ff. Det bemærkes herved, atkommissionens forslag til minelov for Grøn-land på væsentlige punkter har lighed meddet svenske system.

Retten til mineraler ifølge svensk ret re-guleres hovedsagelig igennem følgende love:

9

A. Mineloven (Gruvlag) af 3. juni 1938 ogB. Loven af 28. maj 1886 angående sten-kulsforekomster ni. ni.

Indmutningsrettens begrebVed indmutning opnås en ret til at under-søge og bearbejde visse mineralforekomster,der forekommer på egen eller anden mandsgrund. Vil en grundejer have en mod andrebeskyttet ret til at undersøge og bearbejdeen mineralforekomst, må han således søgeindmutning, ellers risikerer han, at en an-den søger og får den ret, som følger der-med. Bearbejder man en forekomst, der ergenstand for indmutning, uden at have op-nået denne ret, ifalder man ansvar. Ogsåstaten må søge indmutningsret.

De mineraler, som er genstand for ind-mutning (se nedenfor), tilkommer »indmute-ren«, men staten har mulighed for efter an-meldelse om »kroneandel« at erhverve ret tilat deltage med indtil halvdelen i mineforeta-gendet (såvel omkostninger som indtægter).Hvad angår minerettigheder, som er erhver-vet før minelovens ikrafttræden den 1. januar1940, gælder dog fremdeles ifølge den ældreretstilstand, at grundejeren har ret til grund-ejerandel, og staten har her ikke ret til kro-neandel. Gennem mineloven erstattedesgrundejerandelen således med en statsandel.

Koncessionsrettens begrebKoncessionsretten meddeles af den svenskeregering (Kungl. Maj:t). Såfremt flere søgerkoncession på samme område, afgør regerin-gen, uafhængig af rækkefølgen af ansøgnin-gerne, hvilken af disse der bør have konces-sionen, det være sig grundejeren, findereneller andre. Den, som har opdaget forekom-sten, er imidlertid berettiget til, såfremt enanden opnår koncession, af denne at få enrimelig godtgørelse, hvis størrelse fastsættesi koncessionen. Koncessionssystemet medfø-rer en vis usikkerhed for den private, efter-som retten afhænger af den koncessionsbe-vilgende myndigheds skøn i det enkelte til-fælde; på den anden side begrænses kon-cessionsretten ikke som indmutningsretten afkrone- eller grundejerandel.

A. Mineloven (Gruvlag) af 19381) Indmutningsretten indebærer ret til atundersøge og bearbejde sådanne på egen el-ler anden mands grund beliggende mineral-forekomster, som indeholder:

a) Malm af nogle af følgende metaller, nem-lig guld, sølv, platin, kviksølv, kobber, bly,zink, jern, mangan, krom, kobolt, nikkel,titan, vanadium, molybdæn, wolfram, tin,vismut, antimon og arsenik (dog ikke sø-og myremalm).

b) Svovlkis, magnetkis, grafit, apatit ellermagnesit.

Enhver svensk fysisk eller juridisk personkan erhverve indmutningsret. Udenlandskestatsborgere samt visse selska.ber, stiftelser oglignende er som hovedregel afskåret fra aterhverve sådan ret.

Den, som vil opnå indmutningsret, måindgive skriftlig ansøgning derom hos bjerg-mesteren (landet er inddelt i 4 bjergmester-distrikter). Imødekommer denne ansøgnin-gen, udfærdiger han som bevis for den op-nåede ret en såkaldt »mutseddel«.

For at opnå indmutning behøver ansø-geren ikke at påvise, at mineraler, der ergenstand herfor, faktisk forefindes; det erundersøgelsesarbejdet, som skal belyse, hvor-dan det forholder sig hermed. Ansøgeren skalimidlertid opgive den formoc.ede art af mine-ralforekomsten, og det må være en af deovenfor nærmere angivne. Har ansøgeren op-givet et bestemt mineral, kan han ikke desto-mindre eftersøge alle former for indmut-ningsbare mineraler.

2) Det indmutede område skal være cir-kelformet med en radius på 200 meter, derfastlægges ud fra det såkaldte »indmut-ningspunkt« på den pågældende grund.

Visse områder kan ikke gøres til genstandfor indmutning, f. eks. statsminefelter, na-tionalparker, kirkegårde og tidligere indmu-tede eller »utmåls«-udstukne områder.

Indmutningsansøgningen skal indeholdenærmere præciserede oplysninger og ved-lægges kortskitser m. m. Afgiften er 10 kr. pr.indmutning (der synes ikke at være nogenbegrænsning i antallet af indmutninger, derkan foretages af samme person eller selskab).Ansøgningen behandles af bjergmesteren, ogdenne kan kun afslå ansøgningen såfremt:

10

a) Ansøgeren ikke har ret til at indmute,f. eks. som udlænding,

b) Mineralforekomsten ikke er en af deforan side 10 nævnte, eller

c) Indmutningspunktet ligger på et af deudelukkede områder, f. eks. på en kir-kegård.

3) Undersøgelsesarbejdet kan herefteriværksættes, men dette skal begrænses til så-danne forekomster, som er nødvendige forat klarlægge den eventuelle mineralfore-komsts art, størrelse, beskaffenhed og bryde-værdighed. Uden tilladelse af grundejer (el-ler bruger) må indmuteren ikke opføre an-dre bygninger end sådanne, som er uomgæn-gelig nødvendige for undersøgelsesarbejdet.

Undersøgelsesarbejdet kan være af megetvarierende omfang og gennemføres på vidtforskellige måder, f. eks. ved magnetiske el-ler elektriske målinger, diamantboringer, prø-vegravninger, sprængninger eller nedsætningaf mineskakte. De indvundne materialer måikke anvendes på anden måde eller i størreomfang, end hvad er nødvendigt for under-søgelse af deres beskaffenhed og egnethedfor teknisk bearbejdelse.

Indmuteren har eneret på at foretage ef-terforskningsarbejdet. Retten til »kronean-del« (jævnfør foran side 10) medfører så-ledes ikke ret for staten til at udøve indmu-terens ret, før »utmål« er foretaget.

Der gælder ingen tidsfrist for iværksættel-sen af undersøgelsesarbejdet; der er endvi-dere ingen mulighed for at bringe en bevil-get indmutningsret til ophør før undersøgel-sestidens udløb.

Indmuteren skal til grundejeren betalefuld erstatning for skader og ulemper og skalendvidere betale en årlig afgift, der i mangelaf enighed mellem parterne fastsættes vedvoldgift eller dom.

Undersøgelsesperiodens længde er normalt3 år regnet fra udstedelse af »mutseddel«(jfr. foran side 10). Inden periodens udløbskal ansøgning om utmål være indgivet tilbjergmesteren; forsømmes dette, mistes ind-mutningsretten.

Perioden kan under visse omstændighederforlænges.

4) Ansøgning om utmål indgives også tilbjergmesteren; den skal indeholde nærmereopregnede oplysninger og vedlægges kort ien bestemt målestok.

Utmålsforretningen foretages af bjergme-steren med bistand af sagkyndige.

Betingelserne for at opnå utmål era) at der inden for det indmutede områ-

de findes forekomster, der indeholderet af de foran nævnte mineraler,

b) at forekomsten egner sig for teknisk be-arbejdelse samt

c) at den har en sådan mægtighed, at fore-komsten sandsynligvis kan gøres tilgenstand for minedrift.

I dette sidste krav ligger ikke, at minedriftskal kunne gennemføres med økonomisk for-del; dette må naturligvis afhænge af de rå-dende konjunkturer.

Utmålet, der højst kan omfatte et areal på16 ha, skal lægges efter forekomstens sand-synlige udstrækning og minedriftens behov.Det skal normalt begrænses af rette linier ogvære firkantet med rette vinkler; længdenmå ikke overstige den dobbelte bredde.

Ved utmålet bliver ansøgerens ret fikseretsåledes, at indmutningsretten til de dele afindmutningscirklen, som falder uden for ut-målets grænser, ophører.

De ældre regler om utmålets form harstadig betydning på den måde, at retten iprincippet afhænger af den ved utmåletsfastlæggelse gældende lovgivning. Langt detstørste antal utmål er meddelt før minelovensikrafttræden.

Indmutningshindringer er også hindringfor utmål.

Utmålet skal forsynes med passende af-mærkninger og hegn.

5) Hvad retsforholdet mellem staten ogindmuteren angår i de tilfælde, hvor statenfinder det fordelagtigt at udnytte retten tilkroneandel, bemærkes, at det herved etable-rede interessentfællesskab kan antage man-ge former, f. eks. som et aktieselskab, hvoristaten forbeholdes en vis del af aktierne. Iandre tilfalde kan det være rimeligt, at sta-ten udlejer sin ret til andre, normalt til ind-muteren.

Staten kan, når som helst efter udfærdi-gelse af mutseddel, anmelde sit krav og del-tager derefter i mineforetagendet med pligttil at betale sin del af omkostningerne vedminedriften. Staten kan imidlertid ikke ven-te ubegrænset; kravet skal fremsættes overfor bjergmesteren senest en måned efter, atregelmæssig brydning af de mineraler, der

11

er genstand for indmutning, er iværksat ogsenest inden to år regnet fra udgangen afdet år, i hvilket utmålsforretningen afslutte-des. Staten kan forud på området iværksæt-te prøveboringer og andre mere begrænsedeundersøgelser.

Ved sin indtræden i foretagendet skal sta-ten i forhold til sin andel erstatte indmute-ren visse af denne til undersøgelsesarbejdetafholdte omkostninger.

6) Mineretten kan i princippet kun for-tabes i to tilfælde, nemlig:

a) at utmål ikke søges i rette tid,b) at en særlig afgift (»Försvarsavgift«)

ikke betales.

Den nævnte afgift, som skal betales uaf-hængig af, om arbejde udføres eller ikke,har således den betydning, at minerettenseksistens er knyttet til afgiftens behørige er-læggelse. Mineejeren skal fra og med åretefter utmålsforretningens afslutning betale enårlig afgift på 10 kr. pr. ha. Der betales så-ledes ikke afgift for undersøgelsestiden. Foret utmål af maksimal størrelse, 16 ha, udgørden årlige afgift herefter 160 kr. Afgiften til-falder staten og grundejeren med halvdelentil hver.

Retsvirkningerne af minerettens fortabel-se er, at mineejeren mister al ret til ikke-brudte mineraler, til de til minen hørendebygninger og til det areal inden eller udenfor utmålet, som har været anvendt til mine-driften. Mineejeren har ret til i indtil 2 årafgiftsfrit at lade andre anlæg vedrørendeminedriften samt brudte mineraler ligge til-bage på arealet. Efter toårsperiodens udløbmister han retten hertil.

Minearealet tilfalder uden erstatninggrundejeren, dog således, at de for minensopretholdelse iværksatte bygninger og anlægsamt hegn uden erstatning overgår til eneventuel ny mineejer.

7) Mineret (indmutning eller utmål) kanoverdrages til andre; det er en gyldigheds-betingelse, at der herom oprettes skriftligaftale med præcisering af samtlige vilkår.Den nye ejer skal under strafansvar inden 90dage give bjergmesteren anmeldelse herom.

8) Tilsyn med minedrift udøves af »kom-merskollegiet« og bjergværkstjenestemænd,der skal påse, at minedriften ikke medførerfare for anden mands ejendom. Tilsynsmyn-

dighederne skal endvidere varetage den of-fentlige interesse i, at minen ikke gøres tilgenstand for rovdrift.

9) Med hensyn til beskyttelse af arbejds-tagere gælder den almindelige arbejderbe-skyttelseslovgivning, der indeholder enkeltesærbestemmelser vedrørende minedrift; her-udover findes en række specielle beskyttelses-bestemmelser, blandt andet vedrørende an-vendelse af dampmaskiner, hejseapparater oglignende.

B. Stenkulsloven af 1886 (koncessionsloven)1) Retten til at eftersøge og bearbejde sten-kulsforekomster er afhængig af særlig tilla-delse (koncession). Tilsvarende hovedregeler efterhånden tilpasset følgende andre mi-neraler m. v.:

Salt, olie- og gasforekomster (1933), alun-skifer (til olieudvinding, 1942) og uranhol-dige mineraler (1945).

En række af bestemmelserne i konces-sionsloven er i hovedsagen udformet på sam-me måde som i mineloven og skal derforikke nærmere gennemgås her, hvor alene spe-cielle bestemmelser vedrørende koncessionerfremhæves.

Arealet for koncessionen kan ikke over-stige 1600 ha. Søger flere koncession på sam-me område, bestemmer regeringen, hvilkenaf disse koncession bør meddeles til. Finde-ren har dog i givet fald et vist krav på er-statning af koncessionshaveren.

Koncessionen kan ikke overdrages udensærlig tilladelse. Koncessionshaveren hareneret til inden for området at eftersøge ogbearbejde samt tilgodegøre sig de inden forområdet værende stenkulsforekomster ogeventuelt ildfast ler i forbindelse hermed.Andre i undergrunden forekommende mine-ralske stoffer er han ligeledes berettiget tilat bryde i det omfang, det er nødvendigt forminedriftens gennemførelse, og koncessions-haveren kan deraf anvende, hvad behøvesfor minedriftens formål. Hvad ikke anven-des, kan koncessionshaveren også beholde,såfremt ikke grundejeren mod betaling afomkostningerne inden 60 dage afhenter det-te materiale.

Koncessionshaveren skal (til dækning afeventuelle skader på anden mands ejendom)i depositum stille 2.000 kr., inden arbejdet

12

påbegyndes, og derudover, inden andet ar-bejde end forekomstens undersøgelse ved bo-ringer iværksættes, 50 kr. pr. ha.

Koncessionshaveren kan skriftligt frasigesig koncessionen og kan ansøge om blot atafstå en del af denne.

2) Grundejeren har - uden at deltage iomkostningerne ved arbejdet - ret til en af-gift svarende til 1/75 af de stenkul m. v., sombrydes (om grundejerandel er der — somnævnt foran side 10 — ikke tale).

3) Det skal i koncessionen nærmere be-stemmes, hvor stor koncessionshaverens år-lige arbejdspligt skal være; denne pligt kanfor stenkuls vedkommende ikke sættes lavereend 15 mand-dages arbejde pr. ha indtil 100ha, 10 dage pr. ha for 100-300 ha og 5 dagefor hver ha herudover. For de 3 første årkan en vis nedsættelse finde sted. - Såfremtdenne arbejdspligt forsømmes for noget ar-bejdsår, fortabes ved årets udgang konces-sionen og den derpå grundede ret.

For olie- og gasforekomster kan den årligearbejdspligt ikke sættes lavere end 50 m bo-rehul, og der skal over området udarbejdesfuldstændige borehulskort i bestemt skala.

Med hensyn til forekomster af uranholdi-ge mineraler er det fastsat, at retten til atudvinde uran, thorium og beryllium ellerforeninger af disse forudsætter koncession.Denne kan begrænses til kun at omfatte un-dersøgelse af sådanne forekomster. De nærme-re bestemmelser vedrørende bearbejdelse ogeksport af uranholdige mineraler er nu fast-sat i atomenergi loven af 1956.

3. NorgeDen norske lovgivning består dels af reglerfor det egentlige Norge, dels af særreglerfor Spitsbergen.

A. Det egenflige NorgeHovedlovene er

a) Lov om bjergværksdrift fra 1842 medtillæg.

b) Lov om erhvervelse af vandfald, bjerg-værk og anden fast ejendom af 1917(»Koncessionsloven«) med tillæg.

Desuden findes en særlov fra 1940 om ud-

vinding af guld, samt særlove fra 1914 og1949, hvorefter der kræves koncession til er-hvervelse af kalkstens- og kvartsforekomster.I. Den ældste minelovgivning hviler pågrundsætningen om bjergregalet, d. v. s. sta-tens eneret til alle metalog ertsforekom-ster. Dette hovedsynspunkt ligger til grundfor den stadig gældende bjergværkslov fra1842.

Staten har imidlertid aldrig forbeholdt sigeneretten til at udnytte disse forekomster.Den har været interesseret i, at bjergværks-drift kom i gang og har fra gammel tid ind-rømmet den første finder ret til de metallerog malme, som han har opdaget. 1842-lovenbygger da også på det princip, at den så-kaldte »skjerpingsret« (d. v. s. efterforskningaf malme etc. på anden mands grund) skalvære fri for enhver, og at den første finderskal have eneretten (den skaldte »bergfri-het«). I bestemmelserne om den fri skærp-ningsret ligger imidlertid ikke, at bjergrega-let er ophævet. Grundejeren har ikke nogenfortrinsret til forekomsterne, og ordningenindebærer blot, at staten overdrager sin rettil første finder uden vederlag. Ved lov kanstaten når som helst ændre dette forhold,hvilket også er sket i flere tilfælde; bjergfri-heden er således blevet indskrænket ved be-stemmelserne i koncessionsloven fra 1917, li-gesom den er sat ud af kraft for visse fore-komster af særlig samfundsvigtig betydningved en lov af 1946.

Bjergværksloven fra 1842 omfatter kunmetal- og ertsforekomster (i praksis define-res erts som et mineral, der indeholder me-taller af højere vægtfylde end 5).

Bjergværksloven stiller alle på lige fod, sålænge intet ertsfund er gjort, og det er til-ladt for enhver at skærpe på anden mandsgrund og senere »mute« (d. v. s. anmelde tilbjergværksmyndighederne; svarer til detsvenske »indmutnings«-begreb) ertsforekom-sten. Skærpefriheden er almindelig og ube-grænset, uanset nationalitet, idet visse und-tagelsesbestemmelser dog gælder med hen-syn til Kongsberg distrikt, Grongfeltet iNordtrøndelag samt med hensyn til udvind-ing af guld og radioaktive mineraler.

Den fri skærpning er indskrænket til ste-der, som ikke regnes til indmarken, og skær-peren er ansvarlig for direkte skade, somhan forvolder. Loven giver nærmere for-

13

skrifter om forholdet mellem grundejeren ogden, som går i gang med bjergværksdrift påhans grund; grundejeren har som nævnt ikkenogen fortrinsret til erts og metaller, sommåtte findes på hans ejendom, men har rettil at deltage i bjergværket med 1/10. Dennesidste bestemmelse har kun liden praktiskbetydning på grund af de store udbygnings-omkostninger; som oftest ordnes forholdetpå den måde, at grundejeren frafalder sitkrav mod en mindre godtgørelse. Grundeje-ren må i øvrigt mod erstatning finde sig i atafgive det nødvendige areal til bjergværket.

»Mutingsbrev« (jævnfør svensk »mutsed-del«, foran side 10) udstedes af bjergmeste-ren for vedkommende distrikt efter begæringaf muteren og giver denne ret til bjerg-værksdrift. For retten må han betale en års-afgift til staten på 25 kr. Mutingsbrevet al-ene giver imidlertid ikke eneret til drift; ene-retten får muteren først ved udmålsforret-ningen (jfr. svensk »utmål«, foran side 10).Ved denne får han udmålt et areal, hvorkun han har ret til bjergværksdrift med hen-syn til mutbare mineraler (d. v. s. metal ogertsforekomster).

Betaler mineejeren ikke årsafgiften senest3 måneder efter forfaldstid, mister han sinret. Som loven nu lyder, har »muteren« (in-dehaveren af det anviste mineralområde)uden videre ret til at sidde som indehaveraf bjergrettighederne på ubestemt tid, så-fremt han blot betaler årsafgiften til tiden,altså samme regel som i Sverige, jfr. foranside 12.

Bjergværksloven giver generelle forskrifterfor minedrift, om tilsynet og om nedlæggelseaf miner og stoller. Loven indeholder tilligeen række bestemmelser af social karakter,men disse er senere afløst af love om arbej-derbeskyttelse, skolevæsen, fattigvæsen etc.

Ved love af 1940 og 1952 er adgangen tilat erhverve nødvendige arealer til bjergværkudvidet. Der er endvidere åbnet adgang tilat kræve afstået sådanne områder og rettig-heder, som er nødvendige for metallurgiskbehandling og anden forædling af de malm-forekomster, som udvindes, når hensynet tilen rationel drift gør det ønskeligt, at foræd-lingen foregår i tilknytning til udvindingen./ / . Den mest betydningsfulde begrænsningaf »bjergfriheden« er foretaget ved konces-sionsloven (oprindelig af 1903, nu af 1917),

som gør retten til at drive bjergværk og er-hverve eller overdrage bjergrettigheder af-hængig af visse betingelser. Således er denfri adgang til at erhverve bjergrettighederblevet forbeholdt norske borgere og norskeselskaber med helt norsk styre; udlændingemå først indhente statens tilladelse.

Bjergværksloven af 1842 er imidlertid ikkesat ud af kraft ved koncessionsloven. Statenkan således ikke frit overdrage retten til atdrive bjergværksdrift til den, som antagesat have de bedste forudsætninger; efterbjergværksloven kan der kun blive tale omenten at give første finder eller hans retligeefterfølger tilladelse til bjergværksdrift ellerafslå, idet den 3. mulighed - at give kon-cessionen til andre — ikke findes. Såfremt»muteren« nægtes koncession, er hans ret-tigheder efter bjergværksloven ikke dermedbortfaldet; han kan, som nævnt, opretholdesine rettigheder ved at betale den megetbeskedne årsafgift på 25 kr. (jfr. foran) ogkan endvidere forlange at få udmål. Statenkan således ikke give nogen anden konces-sion på feltet, så længe mute ren holder sinepapirer i orden.

Medens kun staten og kommunerne udensærlig tilladelse (koncession) kan iværksæt-te regelmæssig drift, kræves der ikke konces-sion på undersøgelsesarbejder og prøvedrift.Det er tilladt med henblik herpå at brydeindtil 1.000 m3 bjerg årligt, og denne retkan udvides.

Koncessionsbetingelserne fastsættes af re-geringen under hensyn til de i loven opstil-lede grundregler. Drift skal således foregå»på bjergværksmæssig måde« under tilsynaf offentlige myndigheder; norske statsbor-gere skal have fortrinsret til arbejdet; derskal bygges boliger, forsamlingslokaler ogsygehuse m. v., og koncessionstiden (fristenfor hjemfaldsret) kan maksimalt sættes til50 år. Der opstilles herudover en række an-dre betingelser, blandt andet om produk-tionsafgifter.

B. SpitsbergenVed Norges overtagelse af Spitsbergen ud-færdigedes i 1925 en særlig mlnelov for detteområde, hvorefter retten til udvinding til-kommer den norske stat og de i Spitsberg-traktaten omhandlede personer og selskaber.

14

Efterforskning kan foretages på såvel egensom anden mands grund samt på statensjord. Der udstedes en såkaldt »Sökeseddel«,der giver ret til inden for 2 år også at iværk-sætte prøvedrift.

Fund skal — for at give eneret — vidnefastpå varig måde afmærkes og skriftligt an-meldes inden 10 måneder til bjergmester el-ler politimester. Retten bortfalder helt 5 årefter afmærkningen, hvis fundet ikke ud-nyttes. Udnyttelse kan ske i kraft af det så-kaldte »udmålsbrev«, der gives for en firkantpå 1.000 ha og indebærer ret til naturligeforekomster af kul, olie og andre mineralerog bjergarter, som udvindes gennem bjerg-værksdrift.

Hvad forholdet til grundejeren angår, kandenne deltage i driften med 1/4; han skalmod erstatning afgive plads til anlæg af vej,spor, kajanlæg etc.

4. CanadaMinelovgivningen er her - ligesom i U.S.A.- næsten udelukkende et enkeltstatsanliggen-de, og reglerne afviger fra provins til provins.

Hovedprincippet i canadisk minedrift erdet såkaldte »stake and claim«, et levn frapionertiden, hvorefter enhver prospektor harret til, hvad enten han har fundet malm el-ler ej, at udstykke et bestemt antal felter, deri størrelse varierer fra 40-65 acres (16-26ha). Ved anmeldelse til statens myndighedinden for en vis frist og på visse betingelser,erhverver den pågældende finder en tidsbe-grænset ret over felterne.

Et af de væsentligste krav, der stilles tilen sådan »holder of a claim« er, at han skaludføre udviklings- og udnyttelsesarbejder påfelterne til et bestemt årligt beløb, der varie-rer efter mineralernes art og de enkelte pro-vinser.

B. Kommissionens overvejelser af principperne for en minelovgivning

vedrørende Grønland

1. Almindelige synspunkterVed overvejelserne af de fremtidige princip-per for udforskningen og udviklingen af degrønlandske mineralressourcer har kommis-sionen anlagt det hovedsynspunkt, at mine-virksomhed af enhver art bør gøres så at-traktiv som muligt, samtidig med, at statensinteresser varetages på en rimelig måde.

Ved den nærmere tilrettelæggelse af denfremtidige ordning har man på basis bl. a.af de i en række andre lande gældende ord-ninger bemærket sig, at man ved tilrettelæg-gelse af en lovgivning og administration in-den for det omhandlede område kan gå toveje.

1) Man kan give private og selskaber, derønsker at efterforske og udnytte råstoffer,eneret til at inddrage arealer, således at den-ne eneretsbevilling både omfatter efterforsk-ning og senere udnyttelse, eller

2) Man kan give private og selskaber ene-retsbevilling til efterforskning for sig og tiludnyttelse for sig.

For anvendelse af den første af de to me-toder, der i mere eller mindre modificeretform anvendes mange steder i udlandet, ta-

ler, at man lettere får private til at interes-sere sig for efterforskning og minedrift, nårde, allerede inden de påbegynder deres ef-terforskningsvirksomhed, får sikkerhed for, atresultaterne af et heldigt gennemført forsk-ningsarbejde kommer dem selv til gode iform af en på forhånd sikret udnyttelsesret.

Anvendelsen af denne metode forudsæt-ter imidlertid, at man i bevillingsvilkårenekan gå forholdsvis let hen over spørgsmåletom fastsættelse af afgifter for udnyttelses-virksomheden og i stedet sikre statens fi-nansielle interesser gennem den almindeligeskattelovgivning.

En sådan fremgangsmåde er imidlertid -også under hensyn til, at man forinden enefterforskning er foretaget, normalt ikke kanvide, hvilke mineraler, der findes, som kangøres til genstand for udnyttelse, ligesomman heller ikke, forinden efterforskningener tilendebragt, véd tilstrækkeligt om mine-ralernes kvantitet og lødighed — ikke fundetanvendelig med hensyn til en minelovgiv-ning for Grønland, allerede fordi man dérikke har en almindelig indkomst- og formue-skattelovgivning.

15

Ved anvendelse af den anden metode harman mulighed for at gå en af følgende toveje.

A. Man kan meddele en samlet bevilling,omfattende både efterforskning og udnyttel-se og straks i bevillingsvilkårene fastsættesamtlige betingelser for udnyttelsesrettens be-nyttelse, herunder de nærmere bestemmelserom en eventuel koncessionsafgifts størrelseog beregning, eller man kan

B. give efterforskningstilladelsen og udnyt-telsestilladelsen hver for sig, men samtidiggive indehaveren af en efterforskningsbevil-ling en rimelig udsigt til senere at få ud-stedt en udnyttelsesbevilling, altså en egent-lig koncession.

Det første alternativ (A) er formentlig irealiteten uigennemførligt. Det vil ikke pået tidspunkt, hvor man ikke eller kun i be-grænset omfang ved, hvilke mineraler derfindes inden for vedkommende område, væremuligt at fastsætte detaillerne i vilkårene foren eneret til udnyttelse, og især ikke en even-tuel koncessionsafgifts størrelse. Man vil letenten komme til at stille så store krav, at eneventuel fremtidig udnyttelsesvirksomhed måopgives, eller så begrænsede krav, at stats-kassens og det grønlandske samfunds inter-esser ikke bliver tilstrækkeligt varetaget.

Under disse omstændigheder er man ble-vet stående ved alternativ B, hvorefter efter-forskningstilladelser og udnyttelsestilladelserskal gives hver for sig, men således, at inde-haveren af en efterforskningsbevilling har enfortrinsret til at få sin efterforskningsbevil-ling afløst af en egentlig koncession, ellerdog til at få visse af sine udlæg dækket, hvisman efter efterforskningsperiodens udløb gi-ver koncessionen til andre.

Kommissionen har dernæst ment at måttesondre imellem 3 forskellige faser, nemligforundersøgelsesperioden, efterforskningspe-rioden og den egentlige udnyttelsesperiode,som udtryk for en stigende skala af de krav,som må stilles til bevillings- eller koncessions-haveren.

Ved forundersøgelse forstås den indleden-de fase af en mineraleftersøgning. For såvidt området er geologisk kortlagt, kan mansige, at kortlægningen betegner det indle-dende skridt. Det er imidlertid langt fra alledele af Grønland, der kan betragtes som fær-digbehandlet i geologisk kortlægningshense-

ende, og en forundersøgelse vil formentligderved ofte samtidig indebære en vis kort-lægningsvirksomhed. Der henvises i øvrigtherom til hovedafsnit III om Grønlands geo-logiske Undersøgelses virksomhed.

Såfremt der ved forundersøgelsen konstate-res indikationer, som gør en nærmere under-søgelse rimelig, bør der efter kommissionensopfattelse kunne gives en særlig efterforsk-ningskoncession, på visse nærmere vilkår. Deter tanken, at koncessionshaveren i denne pe-riode i højere grad skal koncentrere sig ombestemte lokaliteter og kunne gennemføremere koncentrerede undersøgelser af viden-skabelig og teknisk art uden dog at kunnegå så langt som til iværksættelse af egentligminedrift.

Minedrift tænkes iværksat i den 3. fase,og det er i denne fase, statens interesser somejer af undergrunden i Grønland kommerind i billedet, jfr. i øvrigt nedenfor.

2. Specielle problemerKommissionen har dernæst overvejet en ræk-ke problemer, der er forbundet med den per-sonkreds, som bør kunne komme i betragt-ning, arealernes udstrækning, tidsfrister m. v.I det følgende skal gennemgås kommissionensbetragtninger og konklusioner på en rækkeaf disse punkter.

a) Kommissionen har overvejet, hvorvidttilladelser og koncessioner som de ovenforanførte burde meddeles udelukkende til dan-ske statsborgere eller danske selskaber.

Sådanne begrænsede regler er ikke ukendtei fremmede landes minelovgivning, og denpsykologiske baggrund for en sådan begræns-ning må tillægges en vis vægt. På den an-den side må det erindres, at Danmark ikkehidtil har været et mineland, og at udlæn-dinge ofte vil medbringe en teknik og sag-kundskab, der vil kunne være af overordent-lig stor betydning for den fortsatte udforsk-ning og udnyttelse af Grønlands mineralres-sourcer. Hertil kommer, at sådanne under-søgelser ofte vil kræve investering af megetstore beløb, som snarere vil kunne tilveje-bringes i udlandet end herhjemme.

Kommissionen er derfor - uden at man iøvrigt har overvejet problemerne under for-udsætning af, at Danmark og Grønland op-tages i Det europæiske økonomiske Fælles-

16

skab - gået ind for det standpunkt, at i hvertfald tilladelse til forundersøgelse (der ikkeforeslås forbundet med eneret, jfr. nedenfor)og koncession til efterforskning (med eneret)skal kunne meddeles til alle uanset nationa-litet. Sådanne tilladelser og koncessioner børendvidere kunne gives såvel til privatperso-ner som til juridiske personer, det være sig iform af aktiselskaber, interessentskaber ellerandelsselskaber. I den 3. fase, den egent-lige minedrift, der naturligvis må være for-bundet med eneret, vil det derimod efterkommissionens opfattelse være rigtigst, atder, hvad enten der er tale om danske ellerfremmede statsborgere, som alt overvejendehovedregel bør forlanges oprettet et danskindregistreret aktieselskab til at forestå mine-driften, jfr. nærmere nedenfor.

b) / de for tiden løbende koncessioner forNordisk Mineselskab og Arktisk Minekom-pagni er der udtrykkeligt undtaget radioak-tive materialer og kryolit. Bestemmelsen her-om i Nordisk Mineselskabs koncession harfølgende formulering:

»Ved kgl. resolution kan der meddeles sel-skabet eneret til for et tidsrum af 50 år reg-net fra koncessionens ikrafttræden at efter-forske og udvinde alle metaller, kul, olie ogmineralforekomster i øvrigt i Østgrønlandinden for et område, der strækker sig fra70° til 74° 30' nordlig bredde og mod vester begrænset af den 30. længdegrad vestliglængde.

Fra koncessionen undtages udvinding afkryolit samt af mineraler, der indeholderuran, thorium og andre radioaktive stoffer.

Såfremt Danmark skulle tiltræde en inter-national overenskomst om kontrol medatomenergi, forbeholder staten sig at træffealle foranstaltninger, som en sådan overens-komst måtte medføre.«

Kommissionen har overvejet, hvorvidt etlignende almindeligt forbehold med hensyntil visse råstoffer burde medtages i en mine-lovgivning, men er kommet til det resul-tat, at alle mineralske råstofforekomster i dethele taget principielt bør være frit tilgænge-lige for alle. Dette synes at måtte værehelt klart i de to indledende faser: forunder-søgelsen og efterforskningen, hvor det alenedreje)1 sig om at finde frem til eventuelle rå-stoffer. Men også i den afsluttende og for så

vidt vigtigste fase: udnyttelsen, vil det værenaturligt at give koncessionshaveren adgangtil at udnytte principielt alle råstoffer. Dettesynspunkt må ses i sammenhæng med kom-missionens forslag angående sikring af sta-tens økonomiske interesser, jfr. nedenfor.

Der kunne dog måske være anledning tilat gøre undtagelse specielt for radioaktivestoffers vedkommende. Det hermed forbund-ne sikkerhedsproblem opstår imidlertid ikkeså meget i forbindelse med selve brydnings-processen, som i den situation, hvor de ud-vundne produkter skal sælges. Kommissio-nen har ikke ment at burde udforme enegentlig bestemmelse om disse problemer,men finder, at der ved meddelelse af kon-cession på udnyttelse af staten bør kunnetages sådanne forbehold, som fremgår afgældende internationale aftaler, eller somman måtte finde passende.

c) Spørgsmålet om omfanget — i tid ogareal — af de forskellige tilladelser og konces-sionerhar været genstand for indgående drøftelseri kommissionen. Da hovedformålet efter kom-missionens opfattelse bør være at inspirerede private interesser til at sætte penge ogkræfter ind på den geologiske udforskning afGrønland, har kommissionen indtaget detstandpunkt, at der i forundersøgelsesfasenslet ikke bør være nogen stedlig begrænsning.Enhver skal således kunne bevæge sig friti hele Grønland inden for de områder, somoverhovedet er tilgængelige for private, ogskal under de i øvrigt fastsatte betingelserkunne eftersøge alle mineraler. Dette skalimidlertid kun kunne ske i et relativt korttidsrum, idet grundsynspunktet må være: jostørre areal, jo kortere periode. I den andenfase, efterforskningen, er det tanken, at denpågældende koncessionshaver skal koncen-centrere sine kræfter inden for et begrænset,men dog efter omstændighederne betydeligtområde og på tilsvarende måde kan han herforvente en noget længere periode at arbejdei. Det har i kommissionen været overvejet,hvorvidt man i selve lovteksten burde indsæt-te bestemte arealbegrænsninger for dennefase, og man har her været inde på tanker iretning af, at området ikke burde kunne over-stige f. eks. 5.000 km2. Man har imidlertidikke ment at burde fastsætte sådanne bestem-

17

te arealangivelser i loven ud fra det syns-punkt, at det i enkelte tilfælde kan være na-turligt at give bevillingshaveren dispositions-ret over f. eks. en ø, eller halvø eller andetnaturligt afgrænset område, som måske villeoverstige en sådan maksimal begrænsning.Kommissionen er derfor gået ind for en for-mulering, hvorefter der ved den stedlige be-grænsning af koncessionsområdet skal tilstræ-bes en i geografisk og praktisk henseende na-turlig afgrænsning.

Når den egentlige minedrift påbegyndes,må det være klart, at koncessionen i areal-mæssig henseende bør indsnævres meget be-tydeligt, nemlig til selve det areal, hvor mine-virksomheden iværksættes. Dette areal børkunne suppleres med det strengt nødvendigeareal til opførelse af bygninger, transport-anlæg, eventuel flyveplads etc. Som hoved-regel bør der således kun blive tale om me-get begrænsede arealer, uden at kommis-sionen dog har ment at kunne eller at burdeforeslå egentlige maksimumsarealer fastsat iselve loven.

Hvad varigheden af de forskellige faserangår, bemærkes, at medens forundersøgel-sestilladelsen normalt bør kunne meddelesfor indtil 5 år (med adgang til forlængelse)har kommissionen med hensyn til efterforsk-ningsperioden ment at burde foreslå et mak-simalt tidsrum på 8 år som hovedregel, dog12 år i Nord- og Østgrønland under hen-syn til de særligt vanskelige natur- og trans-portforhold i disse egne. Også efterforsk-ningskoncessionen bør efter kommissionensopfattelse kunne forlænges, når perioden erudløbet, men det må være klart, at konces-sionshaveren ikke kan have noget juridiskkrav på en sådan forlængelse, der må af-hænge af en samlet vurdering af hele situa-tionen, herunder omfanget og karakteren afde undersøgelser, koncessionshaveren i denforløbne koncessionsperiode har præsteret.

Hvad koncessionsperiodens længde i dentredie fase: udnyttelsen, angår, mener kom-missionen ud fra det ovenfor anførte grund-synspunkt at måtte gå ind for et meget be-tydeligt tidsrum, allerede under hensyn til, atingen private interesser kan formodes at villegå ind i langvarigt og kostbart udviklings-og udnyttelsesarbejde uden sikkerhed for athave et betydeligt åremål til at søge sineomkostninger og en passende fortjeneste dæk-

ket ind. Kommissionen har derfor foreslåeten normal koncessionsperiode i denne fasepå indtil 50 år, d. v. s. samme åremål som ergældende for Nordisk Mineselskab og for Ark-tisk Minekompagni A/S, jfr. også den dan-ske undergrundslov. Kommissionen har ikkement at kunne udelukke muligheden for for-længelser herudover og finder det ubetæn-keligt at foreslå indført en adgang til vedfornyelse af koncessionen al: forlænge denneperiode med indtil 50 år ad gangen. Det børherved ikke være en forudsætning, at helekoncessionsperioden er udløbet, før spørgs-målet om fornyelse tages op; man kan f. eks.tænke sig den situation, at det oprindeligemaskineri er udslidt og skal fornyes efter20—30 års forløb, eller at en igangværendevirksomhed efter forløbet al et vist åremålønsker at intensivere den tekniske og øko-nomiske indsats. I sådanne: situationer børkoncessionshaveren altid kunne tage spørgs-målet om forlængelse af koncessionsperio-den med yderligere indtil 50 år op med sta-ten.

d) Iværksættelse og arbejdspligtKommissionen har overvejet, hvorvidt enminelov bør indeholde udtrykkelige bestem-melser om bevillingshaverens pligt til indenbestemte frister at gå i gang med arbejdetinden for bevillingens rammer og til at op-retholde en bestemt arbejdsindsats i bevil-lingsperioden. Man har imidlertid ikke i lov-udkastet ment at burde gå længere end tilat tilvejebringe hjemmel for administratio-nens krav om indsendelse af planer for ar-bejdet samt et budget for de hermed for-bundne udgifter. I forbindelse hermed måogså ses bestemmelserne om oplysning om deøkonomiske midler og den tekniske sagkund-skab, som står til ansøgerens rådighed.

Det må i denne forbindelse tillægges vægt,hvorvidt den bevilling, der søges om, skalvære forbundet med eneret eller ej. Kom-missionen finder det ubetænkeligt, at derikke i den første fase, forundersøgelsen, iloven eller i den i henhold hertil udfærdige-de tilladelse stilles krav med hensyn til om-fanget og intensiteten af forundersøgelsensgennemførelse. Denne tilladelse skal jo netopikke efter det foreslåede være forbundet medeneret, og den pågældende: vil derfor ikkemed nogen ret kunne »sætte sig« på be-

18

stemte områder i en vis tid med udeluk-kelse af andre interesserede.

Dette problem skifter i nogen grad karak-ter i den anden fase, efterforskningen, derefter det foreslåede bør være forbundet meden egentlig eneret, så længe koncessionen ergældende. Kommissionen er derfor gået indfor, at ansøgeren om en sådan bevilling børindsende nærmere redegørelse for, hvordanhan tænker sig efterforskningen gennemført;det foreslås endvidere, at koncessionshaverenårligt til ministeren for Grønland skal ind-sende en redegørelse for de undersøgelser,der er foretaget inden for koncessionsområ-det samt give meddelelser om fund i detsidst forløbne kalenderår, ligesom endeligtministeren bør være berettiget til at udpegeet tilsyn med efterforskningsarbejdet. Kom-missionen har imidlertid ikke ment i selvelovteksten at burde optage nærmere præci-seringer af de tidsfrister, der bør være gæl-dende for arbejdets iværksættelse, men harment at måtte henvise disse problemer til af-gørelse i koncessionsvilkårene i det enkeltetilfælde.

Som foran anført er det ret almindeligt iudlandet, således i Sverige og Canada, atkoncessionshaveren pålægges en vis arbejds-pligt, hvorved forstås pligten til inden for envis periode at præstere et vist kvantum ar-bejde som led i den geologiske efterforskning,det være sig i form af et antal løbende me-ter borehuller eller økonomisk indsats pr.arealenhed. Kommissionen foreslår ikke til-svarende bestemmelser optaget i loven, mener af den opfattelse, at der ved meddelelse afkoncession normalt som koncessionsvilkårbør optages en række bestemmelser herommed bestemte terminer for arbejdets iværk-sættelse og eventuelt også med en vis pligtfor koncessionshaveren til at undersøge heleeller i hvert fald væsentlige dele af det med-delte koncessionsområde inden periodens ud-løb. Ud fra det betænkelige i, at en konces-sionshaver med eneret kan udelukke andreinteresserede fra området i en vis periode,- selv om han måske selv har standset sinvirksomhed i længere tid - foreslår kommis-sionen endvidere, at eneretsbevillingen skalkunne fortabes, såfremt efterforskningenundlades i et tidsrum af 3 år •— og i øvrigtogså, såfremt koncessionshaveren træder ilikvidation eller kommer under konkurs, lige-

som det i det hele må anses for en naturligting, at overtrædelse af nogen af de i dengældende minelovgivning eller særskilt i kon-cessionen fastsatte vilkår bør kunne medførebortfald af eneretsbevillingen.

For den 3. fases vedkommende, den egent-lige minedrift, må det efter kommissionensopfattelse være naturligt, at der udformesen detailleret koncession, hvori der, alt efterde konkrete forhold, tages stilling til de medindvindingen og arbejdets opretholdelse for-bundne problemer. Der vil i det hele for den-ne fases vedkommende kunne gøres lignendesynspunkter gældende som anført ovenforvedrørende efterforskningsperioden, idet derherved samtidig opstår problemet om rets-stillingen for den situation, at koncessionenudløber, opgives eller fortabes med særligthenblik på de til minevirksomheden etable-rede faste anlæg; jfr. herom nedenfor.

e) Tilsyn af statens geologiske organisationSom det nærmere vil blive omtalt i hoved-afsnit III vedrørende den systematiske geo-logiske udforskning af Grønland, er dengeologiske kortlægning, som varetages af sta-ten, af afgørende betydning for den fortsat-te efterforskning af grønlandske mineralfo-rekomster. Kommissionen finder derfor atburde tillægge det betydelig vægt, at denstatslige institution (G.G.U.) vedrørendeGrønland får adgang til at gøre sig bekendtmed og nyttiggøre de yderligere geologiskeoplysninger, som måtte fremkomme underprivates prospektering og efterforskning. Iforundersøgelsesperioden, hvor der ikke tæn-kes iværksat større geologiske undersøgelser,har man hverken af praktiske eller psykolo-giske grunde ment at kunne pålægge bevil-lingshaveren pligt til løbende at aflægge rap-port om den geologiske side af arbejdetsfremadskriden, men har indskrænket sig tilat kræve, at der senest 6 måneder efter til-ladelsens udløb eller undersøgelsesarbejdetsafslutning indsendes en redegørelse for degeologiske, geofysiske og andre undersøgel-ser, der måtte være foretaget samt meddelel-se om fund. Der bør endvidere være adgangfor ministeren til at kræve hele det ved ar-bejdet tilvejebragte basismateriale stillet tilrådighed, idet det er tanken, at Ministerietfor Grønland skal drage omsorg for, at detomhandlede basismateriale bliver stillet til

19

rådighed for den danske videnskabelige in-stitution, som må anses for at have størstudbytte af netop dette materiale og som evt.pålægges pligt til at arkivere og opbevaredet.

For efterforskningsperiodens vedkommen-de har kommissionen foreslået gennemførten udvidet pligt for bevillingshaveren til atgive ministeriet meddelelse om omfanget ogkarakteren af de inden for det sidst forløbnekalenderår iværksatte geologiske undersøgel-ser og gjorte fund. De nærmere regler om be-villingshaverens oplysningspligt vil være atindsætte i koncessionsvilkårene, idet geofy-siske og geologiske rapporter over alle ud-førte undersøgelser og boringer skal kunneforlanges indsendt til G.G.U. og eventuelttillige den institution, som ministeren måtteudpege dertil. De omhandlede rapporter børi givet fald omfatte:

a. Almindelige geologiske kort.

b. Magnetiske kort med tilhørende kopiaf målejournaler, grafiske optegnelsereller andet originalt målemateriale.

c. Tyngdekort med kopier af materialesom foran nævnt.

d. Seismiske rapporter med kopier af ma-teriale som foran nævnt.

e. Kopier af Schlumberger-logs og andrelignende rapporter om fysisk-kemiskediagrammatiske målinger i borehuller.

f. Rapporter over eventuelle andre geofy-sisk-geokemiske undersøgelser med til-hørende materiale.

g. Stratigrafisk-geologisk-mineralogiskerapporter for de enkelte boringer.

Tilsvarende bestemmelser foreslås i lovud-kastet gennemført også for udvindingsvirk-somheden, idet den nærmere præcisering afbevillingshaverens pligter i så henseende fin-des at burde ske i koncessionen.

Kommissionen finder det af betydning, atden bosiddende grønlandske befolknings in-teresse for geologiske fund, som ofte har gi-vet sig udslag i hjemsendelse af stenprøvertil nærmere undersøgelse, bevares og så vidtmuligt styrkes. Med henblik herpå foreslåsdet, at ministeren for Grønland som et vilkårfor meddelelse af koncession på efterforsk-ning og udnyttelse skal kunne fastsætte, at

bevillingshaveren til personer, som inden fordet omhandlede koncessionsområde findereller først gør opmærksom på forekomsten afværdifulde råstoffer, efter ministerens be-stemmelse udbetaler finderen en dusør.

Tilsvarende bestemmelser findes i andrelandes minelovgivning. Som anført i be-mærkningerne til forslag til lov om Grøn-lands geologiske Undersøgelse finder kom-missionen det endvidere betydningsfuldt, omder skabes mulighed for, at Grønlands geo-logiske Undersøgelse kan udbetale findeløn— af beskeden størrelse — i tilfælde, hvorfund af videnskabelig eller økonomisk værdiindsendes direkte til denne institution, oghvor det ikke er muligt eller skønnes rime-ligt at pålægge en eventuel bevillingshaverat udbetale dusør.

Kommissionen har endvidere ment at bur-de søge tilvejebragt udtrykkelig lovhjemmelfor, at statens geologiske institution uansetmeddelelse af efterforsknings- eller indvin-dingskoncessioner skal have ret til at ladeforetage geologiske undersøgelser af viden-skabelig karakter, herunder geologisk kort-lægningsarbejde, inden for koncessionsområ-det, såfremt dette kan ske uden væsentligulempe for koncessionshaverens virksomhed.Det er ikke herved tanken, at statens geologi-ske organisation uden videre skal kunneiværksætte kontrol eller tilsyn med konces-sionshaverens geologiske virksomhed (jfr.herved det fremsatte forslag om, at statenkan etablere et egentligt tilsyn med bevil-lingshaverens virksomhed, hvorved tænkesikke alene på et geologisk tilsyn, men ogsåpå tilsyn med tekniske, økonomiske og lig-nende forhold).

Kommissionen mener ikke at kunne læggeandet kriterium til grund end det ret ube-stemte »såfremt dette kan ske uden væsent-lig ulempe for koncessionshaverens virksom-hed«, og må i øvrigt betragte det som dennormale situation, at der vil bestå et godtforhold imellem vedkommende koncessions-haver og den geologiske organisation, allere-de under hensyn til den hjælp, de gensidigvil kunne yde hinanden. Man skal i denneforbindelse pege på, at Grønlands geologiskeUndersøgelse og dr. Lauge Koch i en årrækkefor statens midler har gennemført geologiskkortlægning i Grønland, og det herved til-vejebragte materiale - såvel som resultaterne

20

af de kommende års arbejde - bør efter kon-missionens opfattelse stilles til rådighed forinteresserede.

f) Økonomiske vilkårKommissionen har betragtet det som en afsine hovedopgaver at overveje, hvorledes sta-tens økonomiske interesser som ejer af Grøn-lands undergrund bør udformes i forbindelsemed de ovenfor omhandlede tilladelser ogkoncessioner. Dette spørgsmål er af afgøren-de betydning for hele udformningen af mi-neloven; man har været stillet over for pro-blemet, hvorvidt »kræfternes frie spil« - somi Canada - burde være den afgørende fak-tor, eller om man burde tilstræbe en merereguleret ordning som i den danske ellersvenske minelovgivning. Man har hervedværet opmærksom på, at en ordning somden canadiske måske nok kunne formodesat føre til størst aktivitet fra de privates side,men statens interesser ville herved ikke i til-strækkelig grad blive tilgodeset.

I de for Grønland gældende koncessioner(bortset fra Kryolitselskabet »Øresund«skoncession, i hvilken virksomhed statens in-teresser udelukkende tilgodeses gennem ak-tiedeltagelse) nemlig Nordisk Mineselskabssamt Arktisk Minekompagnis koncessionerhar man gennenført ordninger, der tilsigterat sikre statens økonomiske interesser i formaf en på forhånd fastsat procentafgift afselskabernes driftsoverskud, efter at dette erberegnet efter nærmere i koncessionerne fast-satte regler. Kommissionen har indgåendedrøftet, hvorvidt en sådan ordning i almin-delighed burde gennemføres i Grønland, oger kommet til den opfattelse, at en sådanløsning generelt set ikke kan betragtes somanbefalelsesværdig. Der knytter sig overor-dentlig store vanskeligheder ved på forhåndat fastsætte en afgift i procent af det regn-skabsmæssige netto- eller bruttoudbytte. Nårnoget sådant har kunnet lade sig praktise-re i de ovenfor nævnte tilfælde, må det for-mentlig tilskrives den omstændighed, at deri begge tilfælde har været tale om ret få,præciserede mineraler samt om selskaber,hvori staten har væsentlige økonomiske in-teresser. Spørgsmålet må endvidere ses i sam-menhæng med den omstændighed, at derikke for tiden i Grønland findes en alminde-lig beskatning til staten af indkomst og formue.

Ud fra disse synspunkter er kommissionenkommet til det resultat, at det ved udform-ningen af en grønlandsk minelov - der i gi-vet fald kan give sig udslag i, at et antalkoncessionshavere får bevilling på udnyttelseaf en række råstoffer af vidt forskellig karak-ter — ikke på forhånd vil være muligt atudforme bestemmelser, der i hvert enkelt til-fælde og for hvert enkelt råstof sikrer sta-tens interesser i tilbørligt omfang. Problemetherom kunne vel tænkes henvist til løsningi de konkrete tilfælde, når undersøgelsernevar kommet så vidt, at spørgsmålet om ene-retsbevilling til udnyttelse af et eller flere mi-neraler blev aktuelt, men kommissionen fin-der det mindre rigtigt at henskyde dissespørgsmål til løsning af administrationen vedmeddelelse af den enkelte koncession.

Staten står i dag som ejer af de potentielleværdier i Grønlands undergrund, men disseråstoffer har i sig selv ingen værdi, førendde er bragt frem i dagens lys. I al produk-tion indgår faktorerne: arbejde + kapital +råstof, og heraf kan man vedrørende Grøn-land sige, staten indskyder det sidste. Ar-bejde og kapital må imidlertid normalt til-vejebringes af vedkommende private interes-sent, og det må herved erindres, at den dan-ske investeringskapital ikke er særlig stor ogmåske heller ikke risikovillig i tilstrækkeligtomfang. Det vil derfor ofte være nødvendigtat søge at trække udenlandsk kapital til.Man kan imidlertid ikke forvente, at dansk,endsige udenlandsk kapital skulle gå ind i enudnyttelse af formodede grønlandske mine-ralforekomster, med mindre kapitalen har enrimelig udsigt til på længere sigt at få sineudlæg tilbage med tillæg af en passende for-tjeneste, herunder godtgørelse for den bety-delige risiko, som kapitalen må løbe. I for-bindelse med spørgsmålet om deltagelse afudenlandsk kapital må det endvidere erin-dres, at Danmark ikke hidtil i større omfanghar gennemført minedrift, og at den hertilfornødne sagkundskab og de tekniske hjæl-pemidler i reglen kan ydes af vedkommendeudenlandske interessent.

Minedrift i Grønland bør gøres attraktivfor den private kapital, herunder den uden-landske, og statens interesser bør vel sikres,men ikke i videre omfang end rimeligt i be-tragtning af henholdsvis den privates og sta-tens risiko. Det ideelle må være tilvejebrin-

21.

gelse af et samarbejde, et interessefællesskabmellem de private interesser og staten.

Kommissionen har herefter fundet, at dersom almindeligt princip i en for Grønlandgældende minelov bør søges gennemført enordning nogenlunde svarende til den, somfor tiden eksisterer i forbindelse med statensdeltagelse i Kryolitselskabet Øresund A/S,hvor staten som bekendt ejer 50 % af akti-erne. I fortsættelse af denne tankegang me-ner kommissionen, at man i principielt alletilfælde bør stille krav om stiftelse af etdansk indregistreret aktieselskab, så snart un-dersøgelserne er kommet så vidt, at spørgs-målet om meddelelse af eneretsbevilling tiludnyttelse bliver aktuelt. Der kan vel intetvære i vejen for, at en interessent i en tid-ligere fase stifter et sådant aktieselskab til atforestå forundersøgelse og efterforskning,men der bør i disse to faser ikke være taleom nogen pligt for bevillingshaveren. Kra-vet om oprettelse af et dansk indregistreretaktieselskab i den 3. fase - udnyttelsen -kan efter kommissionens opfattelse ikke be-tragtes som urimeligt eller på nogen mådebyrdefuldt, tværtimod vil virksomheden der-ved komme ind under et almindelig kendtsæt af regler, som må antages at løse en ræk-ke andre problemer, hvortil der ellers måttetages stilling i minelovgivningen eller i denkonkrete koncession. Der kan vel foreliggetilfælde, hvor en privatmand ønsker at gen-nemføre udnyttelse i eget navn og på egenrisiko, ligesom der formentlig kan tænkestilfælde, hvor andre former for økonomiskesammenslutninger kunne være aktuelle - dertænkes her bl. a. på oprettelse af interes-sentskaber eller eventuelt et i Danmark ellerGrønland oprettet andelsselskab — men derbør efter kommissionens opfattelse foreliggeganske afgørende grunde, før det normalekrav om oprettelse af et dansk indregistre-ret aktieselskab fraviges. Herfor taler ogsåhensynet til at undgå et stort administrativtapparat.

Kommissionen foreslår endvidere, at sta-tens interesser sikres ved, at staten deltager iudbyttefordelingen, når den investerede ka-pital gennem minevirksomhedens drift erindtjent med tillæg af en passende fortjene-ste. Statens deltagelse i udbyttefordelingenbør normalt foregå på den måde, at 50 %af den til enhver tid værende aktiekapital,

herunder friaktier, skal tilfalde staten. Sta-ten bliver derved, så længe minevirksomhe-den er i gang, medbestemmende på lige fodmed de private interessenter, men bør påden anden side ikke have økonomisk udbyt-te af sin andel i aktieselskabet, førend denprivat investerede kapital er dækket gennemminevirksomhedens drift med tillæg af enpassende forrentning.

Et særligt problem opstår i denne forbin-delse vedr. spørgsmålet om, hvad der skalforstås ved »den investerede kapital«. Detmå vel være klart, at omkostninger ved enforundersøgelse, der fortsætter direkte i ennærmere efterforskning, der igen forudsættesat have givet et så positivt resultat, at udnyt-telseskoncession søges, bør kunne betragtessom investeret kapital, men det bør dog kræ-ves, at der er en vis umiddelbar sammen-hæng. Kommissionen har anset det for umu-ligt på forhånd at angive nærmere retnings-linier for disse forhold, der formentlig heltmå afhænge af de konkrete omstændighe-der, hvorfor problemer af denne art bør hen-vises til afgørelse i koncessionsvilkårene.

I tilfælde af likvidation bør det ovenforanførte grundsynspunkt efter kommissionensopfattelse føre til, at den privat investeredekapital, det være sig i form af direkte ind-skud eller gældsstiftelse, bør søges dækketførst, før staten kan kræve dækning. Det måherved erindres, at statens indskud i førsterække består i selve koncessionen, som na-turligvis af selskabet må gives tilbage, nårvirksomheden endeligt ophører. Der kan idenne forbindelse opstå særlige problemervedrørende de af virksomheden opførte mi-neanlæg etc., og kommissionen mener ikkeat kunne foreslå detaillerede regler på dettepunkt, jfr. minelovsudkastets § 30. Der ersåledes ikke taget stilling til, hvorvidt der idet enkelte tilfælde bør være tale om en heltgratis hjemfaldsret for staten, men dette børdog efter kommissionens opfattelse være denalmindelige løsning, med mindre andet erfastsat i koncessionsvilkårene eller dertil hø-rende overenskomst.

g) Andre spørgsmål1) EkspropriationSom anført foran skal indehaveren af en ef-terforskningsbevilling og af en udnyttelsesbe-

Tl

villing være berettiget til inden for konces-sionsområdet at tage de fornødne arealer ibesiddelse til opførelse af nødvendige anlægi forbindelse med virksomheden. Denne retmå dog ikke være til hinder for andres ad-gang til færdsel eller til at udøve jagt, fiskeriog lignende. En sådan disposition overgrundarealer vil i Grønland normalt ikkegive anledning til særlige problemer, idetstaten foruden råstofferne i undergrundenogså betragtes som ejer af overfladerettighe-derne. Denne regel gælder dog ikke heltuden modifikationer, thi selv om ingen pri-vatmand eller juridisk person efter de i daggældende regler kan betragtes som ejer afgrundrettigheder i Grønland, eksisterer derdog, tildels fra gammel tid, i ikke uvæsent-ligt omfang private brugsrettigheder.

I bilag 4, side 73 ff er der nærmere rede-gjort for disse forhold.

Under hensyn til, at sådanne eksisterendebrugsrettigheder i givet fald kan tænkes atkomme i modstrid med en bevillingshaversinteresser, har kommissionen ment i mine-loven at burde foreslå indført en ekspropria-tionsbestemmelse, hvorefter ministeren forGrønland på bevillingshaverens begæring ogpå dennes bekostning bemyndiges til at fore-tage ekspropriation mod fuld erstatning. Ef-ter forslaget skal erstatningen - i mangel afmindelig overenskomst - fastsættes af enkommission på 3 medlemmer, hvoraf for-manden skal være en af præsidenten forHøjesteret udpeget dommer, medens ét med-lem efter forslaget skal udpeges af ministerenfor Grønland og ét medlem af ekspropriaten.

Kommissionen har i forbindelse hermedovervejet, hvorvidt man på den her givneforanledning burde søge indført i Grønlanddet her i landet gældende ekspropriationssy-stem på basis af 1845-forordningen, men harunder hensyn dels til, at mineloven kun tagersigte på ganske specielle forhold, dels til atekspropriationsproblemet for så vidt angårefterforskning og udvinding af råstoffer måantages at være af forholdsvis begrænset be-tydning, ikke ment at burde gå nærmere indpå problemet om, hvorvidt der i almindelig-hed måtte være anledning til at indføre be-stemmelser om ekspropriation i Grønland ogi bekræftende fald om den nærmere ud-formning af sådanne regler. Kommissionenfinder endvidere, at den her for mineloven

foreslåede bestemmelse kun bør finde anven-delse inden for minelovens naturlige område.

2) Overdragelse af tilladelser og koncessioner.Det foreslås i lovudkastet, at eneretsbevillin-ger, det være sig til efterforskning eller ind-vinding, hverken direkte eller indirekte børkunne overdrages til andre, medmindre mini-steren for Grønland tillader overdragelsen oggodkender vilkårene for denne. Kommissio-nen er opmærksom på, at der her kan opståsærlige problemer i det omfang, der af de in-teresserede oprettes aktieselskaber, nemlig forså vidt angår omsætteligheden af de ud-stedte aktier. Efter kommissionens opfattelsevil det næppe på forhånd være muligt atfastsætte generelle regler herom, men det vilunder hensyn til de almindelige regler i ak-tieselskabslovgivningen, der ved lov nr. 41af 15. februar 1963 er sat i kraft for Grøn-land, fra den 1. januar 1964 være naturligt ide for selskabet udfærdigede vedtægter ogeventuelt også i koncessionsvilkårene at ind-sætte nærmere bestemmelser vedrørende om-sætteligheden af aktierne og de i forbindelsehermed stående problemer (stemmeret).

Efter lovudkastets § 19 skal ved meddelel-se af koncession i direkte fortsættelse af ogpå grundlag af et tidligere efterforsknings-arbejde indehaveren af efterforskningskon-cessionen have fortrinsstilling. Der vil dogefter. kommissionens opfattelse kunne forelig-ge tilfælde, hvor afgørende hensyn må taleimod at give koncession til den pågældende,ligesom der vil kunne foreligge tilfælde, hvorden pågældende ikke kan opfylde konces-sionsbetingelserne, eller hvor han måskeikke ønsker at overtage indvindingsarbejdet.

I den således foreliggende situation børder efter kommissionens opfattelse være mu-lighed for at give indehaveren af efterforsk-ningskoncessionen hel eller delvis dækning afomkostningerne ved den gennemførte efter-forskning, idet situationen jo netop forud-sætter, at der ved denne efterforskning ertilvejebragt sådanne oplysninger om tilstede-værelsen af råstoffer, at en egentlig indvin-dingskoncession er blevet aktuel. Kommis-sionen foreslår herom en bestemmelse, hvor-efter der under formidling af ministeren forGrønland skal optages forhandling mellem

2:;

parterne. Under sådanne forhandlinger skalder tages stilling til, hvorvidt og i bekræf-tende fald på hvilke vilkår der bør ydes dentidligere indehaver af efterforskningskonces-sionen dækning for dennes udgifter ved ef-terforskningen. En sådan bestemmelse erfundet nødvendig såvel ud fra rimeligheds-synspunkter som ud fra det hensyn, at risi-koen for ikke at få indvindingskoncessionkunne tænkes at afholde interesserede fra atgå i gang med et efterforskningsarbejde. Deter imidlertid ikke skønnet rimeligt at indføreen automatisk ret til godtgørelse for samt-lige efterforskningsudgifter; i denne forbin-delse bemærkes, at et efterforskningsarbejdejo kan have pågået i en meget lang årræk-ke, og måske fra begyndelsen slet ikke harværet rettet imod det eller de mineraler,som det nu er blevet aktuelt at udvinde.Der kan endvidere foreligge den situation,at et større efterforskningsarbejde stort seter endt negativt, men dog er resulteret ifund af visse mindre forekomster, som inde-haveren af efterforskningskoncessionen entenikke kan eller ikke ønsker at få indvindings-koncession på.

Såfremt der ikke mellem parterne opnåsenighed, foreslås det, at spørgsmålet skalhenskydes til endelig afgørelse af et vold-giftsnævn på 3 medlemmer. Kommissionenhar overvejet, hvorvidt problemer af denneart burde finde deres afgørelse ved de al-mindelige domstole. Man har imidlertid væ-ret af den opfattelse, at der i de her om-handlede situationer kan foreligge så mangespecielle og herunder specielt grønlandskeproblemer, at det vil være rimeligt at hen-skyde afgørelsen til et særligt nedsat nævn,som det vil være muligt at give den for-nødne særlige sagkundskab.

Resultatet af parternes forhandlinger elleri givet fald voldgiftsrettens kendelse må ef-ter kommissionens opfattelse indgå som enintegrerende bestanddel af den indvindings-koncession, der derefter meddeles, således aten eventuel ikke-opfyldelse af betalingsplig-ten over for den tidligere indehaver af ef-terforskningskoncessionen i givet fald kanmedføre indvindingskoncessionens bortfald.Kommissionen finder det ikke uden betæn-kelighed, at en privatperson således skullekunne anvende koncessionsvilkårene sompression over for en anden privatperson til

gennemførelse af et privatøkonomisk krav,men finder det på den anden side ikke mu-ligt at foreslå nogen bedre løsning. Det erherved skønnet ubilligt over for efterforsk-ningsbevillingens indehaver blot at henviseham til at søge sin ikke-opfyldte ret gennem-ført ved de almindelige dornstole.

3) ArbejdskraftEfter § 27 i lovudkastet vil det i konces-sionsvilkårene være at fastsætte, i hvilket om-fang der ved antagelsen af arbejdskraft skalbeskæftiges lokal arbejdskraft eller dansk ar-bejdskraft i øvrigt. Der er således herved åb-net mulighed for at pålægge indehavere afindvindingskoncessioner at beskæftige spe-cielt grønlandsk arbejdskraft i et vist om-fang, herunder ved antagelse af lærlinge.

I lovudkastets §§ 34 og 35 foreslås derindsat bemyndigelse for ministeren for Grøn-land til i de i lovens kapitler II, III og IVomhandlede tilladelser og koncessioner atpålægge arbejdsgiveren pligt til at foretageforsvarlig indretning af arbejdssted, produk-tionsmidler, arbejdsprocesser m. v. samt til iøvrigt at skaffe funktionærer og arbejdererimelige boligforhold og sanitære forholdm. v.

Kommissionen har herved overvejet, hvor-vidt der for arbejderbeskyttelsens vedkom-mende måtte være anledning til at foreslåden herom i det egentlige Danmark gælden-de lovgivning sat i kraft i Grønland. Kom-missionen har ikke i denne forbindelse mentdet rimeligt at tage det generelle spørgsmålom arbejderbeskyttelse i Grønland op tilovervejelse, jfr. herved at langt de flesteerhvervsvirksomheder i Grønland drives afstaten eller for statens regning og således måforudsættes at opfylde de almindelige hen-syn, der ligger bag den danske lovgivningom arbejderbeskyttelse, men har fundet detrigtigt at give ministeren bemyndigelse til atindføre sådanne bestemmelser, som minelo-vens administration måtte give rimelig an-ledning til. Det er herefter tanken, at mini-steren for Grønland ved administrationenaf den omhandlede bemyndigelse skal for-handle med arbejdsministeren, således atdet administrative og tekniske apparat, somer til rådighed her i landet, herunder Direk-toratet for Arbejdstilsynet, i det anførte ora-

24

fang kan finde tilsvarende anvendelse iGrønland.

For ulykkesforsikringens vedkommendehar kommissionen mærket sig, at der vedanordning nr. 42 af 2. februar 1962 forGrønland om forsikring mod følger af ulyk-kestilfælde er indført almindelige regler pådette område, som finder anvendelse også in-den for det område, som nærværende for-slag til minelovgivning sigter på. Om eneventuel tilpasning eller supplering af denugældende bestemmelser på minedriftensspecielle problemer er nødvendig, må efterkommissionens opfattelse afvente de erfarin-ger, som indhøstes i de kommende år.

Kommissionen finder endvidere, at manved udformningen af en almindeligt for

Grønland gældende minelov næppe kan ellerbør udforme mere detaillerede bestemmelserinden for det område, der her i landet ka-rakteriseres ved de sociale sikrings- og vel-færdsordninger, men at man må søge pro-blemerne løst efterhånden, som de måtte op-stå.

Kommissionen har endelig ikke fundetdet nødvendigt eller ønskeligt i minelovgiv-ningen at fastsætte nærmere bestemmelservedrørende uddannelsen af grønlandske mi-nearbejdere, herunder indgåelse af lærlinge-forhold m. v. De hermed forbundne proble-mer bør søges løst inden for lærlingelovensrammer, eventuelt ved overenskomst mellemkoncessionshaveren og de faglige organisa-tioner.

25

III. DEN GEOLOGISKE ORGANISATION

1. Grønlandskommissionen af 1950I betænkning 2, side 58 ff, har Grønlands-kommissionen af 1950 nærmere redegjort forden videnskabelige virksomhed i Grønlandmed særligt henblik på geologien. Da deovervejelser, der er foretaget i grønlands-kommissionen, på flere punkter berører detstof, som har været til behandling i mine-lovskommissionen, skal nedenfor kort angiveshovedpunkterne i grønlandskommissionensovervejelser og konklusioner.

I kommissionsbetænkningen redegøres forden historiske udvikling, der i 1939 førte tilforslag om iværksættelse af en systematisk,geologisk kortlægning af Grønland, kombi-neret med en rationel efterforskning af even-tuelt tilstedeværende råstoffer. Efter det op-rindelige forslag var det tanken forsøgsvisat henlægge arbejdet til Danmarks geologi-ske Undersøgelse, der på daværende tids-punkt hørte under Undervisningsministeriet.Dette forslag blev som følge af besættelsenikke færdigbehandlet.

Ved et under 3. december 1945 af pro-fessor mineralogiæ ved Københavns Univer-sitet Arne Noe-Nygaard, daværende profes-sor ved Danmarks tekniske Højskole AlfredRosenkrantz og direktør for Danmarks geo-logiske Undersøgelse H. Ødum afgivet memo-randum udtrykte underskriverne den opfat-telse, at tiden måtte være inde til at genop-tage det af krigen og besættelsen afbrudtearbejde, idet det var tanken principielt atfortsætte efter de samme retningslinier somforeslået i 1939. Dette gjaldt dog kun fuldtud selve arbejdsopgaven, idet man med hen-syn til kortlægningsarbejdet nu foreslog, atdette arbejde skulle ledes af et firemands-udvalg bestående af underskriverne samt di-rektøren for Grønlands Styrelse. Det nævntememorandum udtalte som en udtrykkeligforudsætning, at arbejdets finansiering sketeaf offentlige midler eller - ifald midlerneblev tilvejebragt fra anden side - at disseved det offentliges mellemkomst ville blivestillet til rådighed for udvalget, på hvis an-svar midlerne skulle forvaltes.

Efter disse retningslinier blev Grønlandsgeologiske Undersøgelse (G.G.U.) etablereti 1946 foreløbig for en 5-årig' forsøgsperiode,idet de hertil fornødne midler blev bevilgetaf staten på Grønlands Styrelses budget. Ud-gifterne androg i denne periode mellem200.000 og 400.000 kr. årligt. Den til arbej-dets gennemførelse nødvendige videnskabe-lige og administrative arbejdskraft blev stil-let til rådighed af de tre nævnte institu-tioner, medens bearbejdelsen af det hjem-bragte materiale fortrinsvis foregik på uni-versitetets mineralogiske museum, hvis labo-ratorier i 1948/49 undergik en betydelig ud-videlse med bearbejdelse af det grønlandskemateriale for øje. Der blev gennemsnitligtbeskæftiget 15 personer med den geologiskeudforskning af Grønland.

Grønlandskommissionens forslag (som iden følgende tid stort set blev gennemført)gik ud på en udbygning af den således til-vejebragte ordning. Der henvises i det heleherom til grønlandskommissionens betænk-ning.

2. G.G.U.s arbejde

A. Perioden 1946-56.

Grønlands geologiske Undersøgelse begyndtesin virksomhed i sommeren 1946. Arbejds-programmet, som var godkendt af statsmini-steren og bevillingsmyndighederne, omfatte-de følgende punkter:

I. A. Rekognoscering. (Udarbejdelse af geo-logiske kort i store træk).

B. Kartering. (Udarbejdelse af detaillere-de geologiske kort).

G. Geologiske specialundersøgelser. (Ud-førelse af videnskabeligt vigtige, geolo-giske undersøgelser — med eller udendirekte sammenhæng med den geologi-ske kortlægning).

II. Specialundersøgelser vedrørende stof-fer, der eventuelt kunne udnyttes prak-tisk.

Efter en indledende periode på 5 år over-gik G.G.U. i 1951 til at være en under Mini-

2()

steriet for Grønland hørende permanent in-stitution, der i dag ledes af et udvalg: Ud-valget for GGU.

Forinden den systematiske undersøgelsepåbegyndtes i 1946, havde udvalget planlagten fremgangsmåde, der med det forhånden-værende mandskab forholdsvis hurtigt skullekunne give et geologisk overblik over Grøn-land (fortrinsvis Vestgrønland), dels ved enmere detailleret arbejdsform inden for vissedertil egnede områder, dels ved oversigtskar-tering i delvis ukendte egne.

I de første år arbejdede Grønlands geolo-giske Undersøgelse under ret beskedne for-hold i såvel teknisk som økonomisk henseen-de. Der blev udsendt årlige ekspeditionertil Vestgrønland, normalt således at et holdarbejdede i den nordlige del af Grønlandsvestkyst og et andet hold i den sydlige, lige-som der har været gennemført sporadiskerejser til den grønlandske østkyst, hvor kort-lægningen i øvrigt igennem næsten en men-neskealder er blevet varetaget af dr. phil.Lauge Koch, jfr. nedenfor side 30. G.G.U.sekspeditioner blev tilrettelagt således, at ar-bejdet søgtes gennemført inden for de om-råder, hvor der forelå et topografisk kort-grundlag. Den administrative side af spørgs-målet blev løst ved, at de to geologiske pro-fessorer i udvalget for G.G.U. forestod til-rettelæggelsen af det kommende års ekspedi-tioner og deltog i ledelsen af disse i Grøn-land samt drog omsorg for den videnskabe-lige bearbejdelse af det i sommerens løb ind-samlede materiale. I forbindelse hermed op-byggedes samtidig trinvis laboratorier ved etsamarbejde mellem Mineralogisk Museum(M.M.) og G.G.U. (slibe- og skæreværksted,mineral-fysisk laboratorium, spektrografilabo-ratorium, silikatanalyselaboratorium, labora-torier for røntgenundersøgelser, radiokemi,etc.) og mandskab til betjening af disseblev ansat og trænet til løsning af de grøn-landske opgaver.

Da således oplæringen af et antal grund-f jeldsgeologer var gennemført, og en første-håndsviden om et indtil da kun nødtørftigtkendt stykke af vestkysten var opnået, samten laboratoriemæssig inddækning af feltar-bejdet var etableret, kunne første etape forden geologiske undersøgelse siges at være til-bagelagt.

Den ovenfor omtalte administrative ord-

ning lagde imidlertid en meget betydelig ar-bejdsbyrde på de videnskabelige medlemmeraf udvalget for G.G.U., og efterhånden over-steg" ekspeditionsarbejdet langt, hvad manmed rimelighed kunne forvente af de viden-skabelige udvalgsmedlemmer, der naturligvisi første række måtte bestride deres alminde-lige arbejde ved universitetet, henholdsvislæreanstalten og D.G.U.

En af følgerne heraf var, at den geologi-ske kortlægning af Vestgrønland skred for-holdsvis langsomt frem, et forhold der i øv-rigt også stod i forbindelse med mangelenpå uddannede geologer. Da der fra alle sidervar enighed om det ønskelige i en aktivise-ring af det geologiske kortlægningsarbejde,tog man i 1955 spørgsmålet om den hidtidigeorganisationsform op til fornyet overvejelse.

Disse overvejelser førte frem til, at detprimære mål med hensyn til arbejdet i mar-ken måtte være etablering af en ledelse, deri princippet fik hele geologien i Grønlandunderlagt sig, og denne ledelse burde beståaf en eller flere fastansatte geologer, der hav-de grønlandsarbejdet som eneste opgave oguden at blive belastet i for høj grad af ad-ministrativt arbejde. Med hensyn til arbejdetherhjemme måtte det endvidere være af af-gørende betydning, at geologerne kunneråde over den fornødne plads til laboratorier,samlinger, depoter, bibliotek m. v.

Efter en række forhandlinger nåede manfrem til, at tre yngre geologer, nemlig K. E1-litsgaard-Rasmussen som fg. statsgeolog, J.Bondam som fg. afdelingsgeolog og A. Ber-thelsen som fg. afdelingsgeolog pr. 1. juni1956 — foreløbig for en 3-årig forsøgsperiode— skulle varetage den praktiske ledelse af allesider af Grønlands geologiske Undersøgelses-arbejde.

Denne ordning, hvorefter det daglige ar-bejde varetoges af de til Grønlands geolo-giske Undersøgelse fast knyttede geologer,medens Udvalget for Grønlands geologiskeUndersøgelse fungerede som den øverste an-svarlige instans, der tog stilling til de fore-liggende principielle spørgsmål, må siges athave fungeret tilfredsstillende.

Imidlertid gjorde de videnskabelige med-lemmer af udvalget for G.G.U. i foråret 1958gældende, at de — når den 3-årige forsøgs-periode pr. 1. juni 1959 udløb - ønskede atblive fritaget for de arbejdsbyrder, der på-

27

hvilede dem ved udvalgsarbejdet. Samtidigfandt de det påkrævet, at de stadig voksendearbejdsopgaver med undersøgelsesarbejdetblev lagt i fastere rammer, og at den frem-tidige ordning stadfæstedes ved lov. De tremedlemmer fremsendte samtidig et udkasttil lovforslag om Grønlands geologiske Un-dersøgelse (gengivet nedenfor som bilag 7side 88).

Det blev bestemt, at dette spørgsmål måttebehandles i forbindelse med en almindeligminelovgivning for Grønland. Der blev end-videre tilvejebragt aftale om fortsættelse afden nuværende midlertidige ordning, indtilminelovskommissionen havde udtalt sig omde fremtidige organisationsforhold for Grøn-lands geologiske Undersøgelse.

En nærmere redegørelse for G.G.U.s ar-bejde i denne periode findes i bilag 8, side92.

B. Perioden 1957-61.De i perioden 1957—61 opnåede resultatermå ses som udslag af et fælles arbejdspro-gram for Atomenergikommissionen (AEK)og G.G.U. De to institutioner aftalte i 1956retningslinier for et samarbejde, der forelø-bigt skulle løbe i perioden 1957-61. Undersamarbejdet skulle G.G.U. varetage AEK'sgeologiske interesser i Grønland efter føl-gende mønster:

1) Den geologiske kortlægning skulle in-tensiveres.

2) Radioaktive mineralindikationer regi-streres.

3) Der skulle foretages direkte eftersøg-ning af radioaktive uranholdige mine-raliseringer ved forskellige metoder.

4) Endelig ville G.G.U. altid holde dispo-nible kræfter til rådighed til undersø-gelse af særlig interessante forekom-ster fra et urangeologisk synspunkt.

Dette arbejdsprogram var i vid udstræk-ning baseret på et af Geologisk Arbejdsud-valg for Radioaktive Råstoffer (GARR) ud-arbejdet forslag, og det indebar, at der måttesøges foretaget en udbygning af G.G.U. i fle-re henseender. Foruden øgede bevillinger fraMinisteriet for Grønland har Atomenergi-kommissionen ved bevilling på de årlige fi-nanslove ydet en særlig bevilling på 350.000

28

geologerne, der arbejder såvel hjemme somi felten. Udvidelserne er fastlagt på basisaf de udvidelsesmuligheder, der har vist sig,efter at Mineralogisk Museum har overta-get de hidtidige lokaler for Universitetetskemiske laboratorium, Østervoldgade 5. Ar-bejdet i laboratorierne er derfor fremdeleshelt baseret på, at G.G.U.s laboratoriear-bejder udføres i museets laboratorier og ivid udstrækning af museets personale.

Arbejdets finansiering har hidtil været ba-seret på bevillinger gennem Ministeriet forGrønland, i de senere år som nævnt støttetaf et årligt tilskud fra Atomenergikommis-sionen. En lignende finansieringsordningskønnes af G.G.U. ønskelig fremover; detblev i sommeren 1961 aftalt med Atomener-gikommissionen, at arbejdet foreløbig for1962 ville blive støttet på den sædvanligemåde, idet AEK's tilskud for 1962/63 dogblev forhøjet fra 350.000 kr. til 400.000 kr.For 1963/64 er bevilget et tilskud fra AEKpå 400.000 kr.

3. Udvalget vedrørende drøftelse afmulighederne for en koordinering af

det planlagte byggeri for KøbenhavnsUniversitets Mineralogiske Museum

med byggeri for Danmarks geologiskeUndersøgelse og Grønlands geologiske

UndersøgelseEt af Undervisningsministeriet den 21. ja-nuar 1960 nedsat udvalg til overvejelse afmulighederne for en koordinering af detplanlagte byggeri for Københavns Universi-tets Mineralogiske Museum med byggeri forDanmarks geologiske Undersøgelse og Grøn-lands geologiske Undersøgelse har afgivetbetænkning den 1. juni 1961. Da de her be-handlede problemer også har betydning forminelovskommissionens arbejde, skal hergengives hovedpunkterne i den nævnte ud-valgsbetænkning.

Udvalget stiller forslag om, at der søgesoprettet et geologisk centralinstitut, idet detherved forudsættes, at de tre institutionerkan bevare deres indbyrdes selvstændighed iadministrativ og arbejdsmæssig henseende.Udvalget har endvidere anbefalet, at et så-dant centralinstitut søges anbragt på NørreFælled, i den polytekniske læreanstalts byg-ning på Østervold eller på et andet sted iKøbenhavn eller byens nærmere omegn. En-

delig har udvalget anbefalet, at universite-tets geografiske institut eventuelt medtages- såfremt instituttet anbringes i den polytek-niske læreanstalts bygning på Østervold -således at der tilvejebringes et samlet geo-institut.

I betænkningen er der nærmere redegjortfor de 3 geologiske institutters nuværendemeget trange pladsforhold, der ikke mindstgør sig gældende på Mineralogisk Muse-um, hvor G.G.U. som anført har til huseog under den i de senere år gennemførtestærke udvikling af organisationen har be-slaglagt større og større arealer af museetsi forvejen knappe plads.

M.M. og G.G.U. råder i øjeblikket overet nytteareal på i alt 3.326 m2, der i 1962er udvidet med 2.736 m2 i forbindelse medovertagelsen af universitetets kemiske labora-torium, Østervold 5. Dette udvidede arealvil dog først fuldt ud kunne udnyttes, nårde fornødne bevillinger til anskaffelse af in-ventar m. v. er opnået. Dette areal må ses isammenhæng med, at M.M. og G.G.U. forde nærmest kommende år foreløbig har op-gjort deres behov for nytteareal til henholds-vis 17.000 og 5.500 m2, medens D.G.U., derfor tiden råder over et etageareal på 2.700m2, anslår sit fremtidige behov til 7.000 m2.

Det fremgår endvidere af den omhandledebetænkning, at de tre institutioner ved be-tænkningens afgivelse beskæftigede følgendeantal medarbejdere:

Viden-skabs- Andre I altmænd

M.M 20 37 57G.G.U 33 15 48D. G. U 28 47 75

Antallet af geologistuderende ved Køben-havns Universitet har i året 1960/61 væretca. 300, hvoraf 75 læser geologi som hoved-fag til skoleembedseksamen eller som emnefor en magisterkonferens. Der har væreten kraftig stigning i studenterantallet i desenere år.

Det hedder endvidere i betænkningen:»Hovedformålet for en koordinering af de

tre nævnte institutters nybyggeri i et cen-tralinstitut må være at fremme den geologi-ske forskning, at skabe mulighed for letterekontakt inden for geologiens forskellige om-råder og dermed forøge mulighederne forrationelt samarbejde.

29

Indretningen af et geologisk centralbiblio-tek og lettet samarbejde mellem laboratori-erne vil være af stor værdi for videnskabs-mændene og for de studerende, og for degeologistuderende, der har erhvervsarbejdeved de to »undersøgelser«, vil institutternessamling derhos være en væsentlig lettelse.

Det kan endvidere anføres, at det beståen-de samarbejde mellem universitetsinstituttetog Grønlands geologiske Undersøgelse harfungeret særdeles tilfredsstillende, og en fæl-les byggeplan, hvori også D.G.U. indgår,nødvendiggør ikke en ændring i institutter-nes ministerielle tilhørsforhold, hvorimod etsamarbejde om visse praktiske problemer vilvære nærliggende.«

4. De danske ØstgrønlandsekspeditionerFor Østgrønlands vedkommende er dengeologiske udforskning blevet varetaget afdr. phil. Lauge Koch, der til dette formålopbyggede sin egen organisation, kaldet »De'danske Østgrønlandsekspeditioner«, hvortildet videnskabelige mandskab næsten ude-

lukkende blev rekrutteret fra udlandet(Schweiz, og i mindre grad fra England ogSverige). Dr. Lauge Koch har med enkelteundtagelser arbejdet i Grønland hvert årfra 1926 - efter at dr. Koch i 1925 var ble-vet udnævnt til geologisk konsulent for Grøn-lands Styrelse -- til 1958, nasrmere betegneti 12 år før den anden verdenskrig og 12 årefter. Da arbejdet sluttede med ekspeditio-nen i 1958, forelå som resultat et udarbejdetgeologisk kort i målestokken 1:1 mill, fraGrønlands nordspids til Bessels fjord og etvægtigt materiale fra Score:;bysundområdet.Det vigtigste resultat af ekspeditionen mådog siges at være udarbejdelsen af 15 geo-logiske kortblade i målestokken 1:250.000,hvori der detailleret redegøres for de geolo-giske forhold i de centrale dele af Nordøst-grønland, d. v. s. imellem 72° og 76° n.b.Disse kort er for tiden ved at blive trykt påGeodætisk Institut.

I bilag 10, side 104 ff har dr. Koch givet enredegørelse vedrørende disse ekspeditionerstilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdet.

5. Mine lovskommissionens overvejelser og forslag

1. På grundlag af det således tilvejebragtemateriale har et af kommissionen nedsat ud-valg overvejet de fremtidige organisatoriskerammer for den systematiske geologiske kort-lægning.

Udvalget har udover denne arbejdsopgaveendvidere beskæftiget sig med spørgsmålvedrørende en eventuel statsprospekterings-virksomhed i Grønland, medens spørgsmå-let om privates efterforskning efter minera-ler er behandlet i forbindelse med spørgs-målet om en minelovgivning, jfr. foran.

Kommissionens overvejelser vedrørendespørgsmålet om indførelse af en statsprospek-teringsvirksomhed i Grønland, eventuelt til-vejebragt ved en udbygning af G.G.U., erresulteret i, at man ikke på indeværendetidspunkt mener at kunne tage stilling til,i hvilket omfang staten bør gå ind i egentligprospekteringsvirksomhed. Hele dette pro-blem må i øvrigt ses i sammenhæng medkommissionens samtidig fremsatte forslag tilminelov, der formentlig vil indebære så storetilskyndelser for private interessenter, at sta-ten ikke på egen hånd behøver at gå ind på

eventuelt mineraliserede områder, som sta-tens geologiske organisation måtte støde påunder sit kortlægningsarbejde, — medmindrestaten selv måtte ønske at forbeholde sig denvidere udforskning og udnyttelse.

Kommissionens forslag går derfor ud på,at den geologiske organisation ikke bør ud-bygges med en særlig prcspekteringsafde-ling, men indtil videre må G.G.U. — somhidtil — som led i sit almindelige arbejdevære opmærksom på problemet og sørge for,at eventuelle interessante geologiske fore-komster straks efter de årlige ekspeditionershjemkomst underkastes nærmere analyser, ogsåledes at Ministeriet for Grønland holdesløbende underrettet om resultatet.

2. Kommissionen har indgående drøftetproblemerne i forbindelse med den fremtidi-ge målsætning for statens geologiske organi-sation vedrørende Grønland.

Der har i kommissionen været enighed om,at den geologiske organisations vigtigste op-gave må være den systematiske geologiskekortlægning i Grønland. Det herved tilveje-bragte materiale må publiceres så hurtigt

'M)

som muligt. Organisationens ledelse må havevidest mulig frihed til at bestemme, hvor iGrønland arbejdet skal sættes ind og i hvil-ket omfang, således at undersøgelserne navn-lig sættes ind i områder, hvor der skønnesstørst udsigt til at finde brydningsværdigemineraler.

Kommissionen har søgt tilvejebragt op-lysninger om, i hvor lang en årrække denigangværende systematiske geologiske kort-lægning må fortsætte, førend dens opgavekan betragtes som fuldført. Man har hervedværet opmærksom på, at spørgsmålet i reali-teten ikke kan besvares, idet den geologiskekortlægning af et land af mange grundeikke kan betragtes som afsluttet på et be-stemt tidspunkt og slet ikke af et så uhyreområde som Grønland. Den nuværende stil-ling er, som det fremgår af det foranstående,at der i kraft af navnlig dr. Lauge Kochsmangeårige arbejde er tilvejebragt et geolo-gisk kortgrundlag over de dele af den grøn-landske østkyst, der antages at have størstmineralogisk interesse; 15 kort i 1:250.000er for tiden under trykning på GeodætiskInstitut. Der er for Vestgrønlands vedkom-mende ej heller publiceret egentlig geologi-ske kortblade i den målestok (1:100.000),som er det endelige mål for G.G.U. I for-bindelse med forarbejderne til disse kortbla-de er der imidlertid for begge områders ved-kommende publiceret mange geologiske kortsom led i specielle afhandlinger.

Spørgsmålet om arbejdsmetode og herun-der valg af kortskala er af afgørende betyd-ning for vurderingen af arbejdets varighed.Der henvises i det hele herom til bilag8, side 92 ff.

Et samlet geologisk kort over hele Grøn-land i den skala, 1:100.000, som af G.G.U.ud fra de anførte betragtninger skønnes nød-vendig, for at interesserede kan få den for-nødne oplysning om et bestemt områdes geo-logi, er anslået at ville omfatte ca. 600 kort-blade. Selv om væsentlige dele af hele detteområde på forhånd kan udelukkes, kan detdog formodes, at ca. 25 % eller 25.000 km2

af vestkysten har særlig interesse i økono-misk henseende. Kortlægningen af et så stortområde kan ikke med de nuværende til rå-dighed værende hjælpemidler forventes fuld-ført inden for en overskuelig årrække, selvikke hvis G.G.U.s rammer udvides ganske

betydeligt i forhold til de nuværende. Til be-lysning af arbejdets omfang skal det anføres,at G.G.U. under sit hidtidige arbejde i Grøn-land har afsluttet feltarbejdet for så vidt an-går 8 kortblade, der nu er under udtegning.

Kommissionen har endvidere drøftetspørgsmålet om, hvorledes forholdet imel-lem G.G.U.s forskellige funktioner bør være,d. v. s. mellem selve kortlægningsarbejdet,den videnskabelige grundforskning og denmere praktisk sigtende forskning. Det er her-under oplyst, at G.G.U. under sit hidtidigearbejde har fulgt den politik at søge udar-bejdet oversigtskort i stor målestok over ar-bejdsområdet; efter udskillelse af mindre in-teressante områder er man derefter gået overtil udarbejdelse af specialkort i mindre måle-stok, og hele det indsamlede materiale er iøvrigt tilgængeligt i detailler på vedkommen-de institution, d. v. s. selve undergrundskor-tene, specialpublikationerne og undersøgel-serne vedrørende de praktiske problemer,som måske ikke er bundet til et enkelt kort-blad. Ved siden af arbejdet med specialpub-likationerne er arbejdet med kortbladene ogde tilhørende hovedbeskrivelser ført videre,og en sådan vekselvirkning skønnes at måttevære retningslinien også fremover. Dette vildog ikke være til hinder for, at særlige op-gaver kunne gives fortrin for det videnska-belige arbejde, såfremt der måtte blive frem-sat ønske om løsning af afgrænsede prakti-ske problemer. Koordinationen imellem deforskellige arbejdsopgaver må i øvrigt på-hvile organisationens chef.

I forbindelse hermed har kommissionen påforanledning af de i den repræsenterede er-hvervsinteresser drøftet spørgsmålet om inær fremtid at kunne få tilvejebragt et geo-logisk oversigtskort over hele Grønland. Degeologiske medlemmer har erklæret, at derpå grundlag af det allerede tilvejebragtemateriale kan udarbejdes et sådant kort overVestgrønland, der dog forudsætter visse spe-cialundersøgelser. Hele arbejdet ved udarbej-delsen af et kort i målestokken 1:500.000 eranslået at ville vare 5 år og omkostningernetil ca. 1 mill, kr., fordelt med ca. 200.000kr. pr. år.

Kommissionen finder det af betydelig vig-tighed bl. a. for den fremtidige erhvervsmæs-sige udnyttelse af grønlandske mineralfore-komster, at en sådan samlet oversigt over

31

de geologiske forhold i Grønland søges til-vejebragt, og at dette arbejde straks iværk-sættes som led i G.G.U.s arbejde med hen-blik på, at det endelige resultat kan fore-ligge i 1967.

3. Forslag til omorganisering af Grønlandsgeologiske Undersøgelse

Kommissionen har dernæst overvejet, hvor-vidt man bør foreslå det nuværende G.G.U.opretholdt i princippet, herunder udvalgetfor G.G.U., hos hvem den ansvarlige ledelseaf hele G.G.U.s arbejde som tidligere nævntligger, medens den praktiske daglige ledelsevaretages af en geolog. Der har været enig-hed om i kommissionen, at et geologisk ar-bejde af en størrelsesorden, som der her ertale om, nødvendigvis forudsætter, at ledel-sen af dette arbejde varetages af en geolog,der har denne opgave som livsgerning.

Kommissionen har ud fra dette udgangs-punkt overvejet, hvorvidt G.G.U. bør op-retholdes i sin nuværende selvstændige formunder grønlandsministeriet, eller om der bur-de etableres én fælles dansk/grønlandsk geo-logisk institution, altså en sammenlægningaf D.G.U. og G.G.U. Spørgsmålet om eneventuel sammenlægning af denne art vilnaturligvis i første række være et rent ad-ministrativt spørgsmål, ved hvis løsning man- eventuelt gennem særligt fastsatte bestem-melser - kan tage hensyn til begge arbejds-områder.

De krav, der stilles til geologisk arbejde iGrønland og i Danmark, er ikke principieltforskellige, men i praksis opstår der naturlig-vis en række problemer, der har været gen-stand for overvejelser.

1) Uddannelsen af geologer har væretberørt flere gange som et problem af på-trængende vigtighed. Uddannelsen af geolo-ger til arbejde såvel i Grønland som i Dan-mark må være universiteternes (eventueltogså Danmarks tekniske Højskoles) sag, ogden grundlæggende uddannelse må i vidtomfang være den samme. Før eller siden un-der de studerendes uddannelse opstår dognaturligvis behov for specialuddannelse i denene eller den anden retning, og det vil heraltid være en stor fordel, om denne special-uddannelse kan foregå i nær tilknytning tilinstitutionerne D.G.U. og G.G.U., i form afde studerendes deltagelse i arbejdet ved

disse institutioner (i marken og i laborato-rierne hjemme). Set fra et Grønlands-syns-punkt må man ønske, at den nære kontaktaf denne art mellem universitetsinstituttet ogG.G.U.vedblivende kan opretholdes.

2) I fortsættelse heraf har man drøftetpersonalespørgsmålet, idet det har væretnævnt, at der ved et samlet Institut (D.G.U.+ G.G.U.) med to afdelinger kunne tilveje-bringes en vis vekselvirkning' mellem perso-nalet i den grønlandske og den danske af-deling. Uanset det daglige arbejdes megetforskellige karakter ville en. sådan veksel-virkning kunne være gensidigt befrugtende,men hertil kommer yderligere et menneske-ligt hensyn. Geologer, der i årevis må rejsetil Grønland hver sommer, kan med rettetrænge til et pusterum hjemme, og ønskeraf denne art kunne imødekommes, hvis denpågældende kunne veksle mellem arbejde iinstitutionens to afdelinger. Heroverfor erdog gjort gældende, at disse fordele ogsåkunne opnås inden for G.G.U. som selvstæn-dig institution. Yderligere ville den gensi-dige befrugtning mellem institutionernekunne etableres ved oprettelsen af et geolo-gisk »Centralinstitut«, sammensat af de 3 afhinanden uafhængige geologiske institutio-ner, jfr. nedenfor.

3) Hvad endelig institutionernes lokale-forhold angår, skal kommissionen henvisetil den tidligere nævnte betænkning af 1.juni 1961 vedrørende mulighederne for enkoordinering af planlagt byggeri for de ad-ministrativt gensidigt uafhængige institu-tioner: Universitetets geologiske Institut,D.G.U. og G.G.U., hvorved disse kunne dra-ge fordel af fælles bibliotek og fælles benyt-telse af visse laboratorier og andre facilite-ter. — Uden at gå nærmere ind på de spørgs-mål, det nævnte undervisningsministerielieudvalg har behandlet, skal na^rværende kom-mission for sit vedkommende stærkt anbe-fale, at der ved et kommende byggeri af etgeologisk »Centralinstitut« gives de geologi-ske institutioner de nødvendige pladsforhold,og at dette sker på en sådan måde, at denbedst mulige vekselvirkning mellem institu-tionerne kan finde sted.

4) Under overvejelserne af spørgsmåletom værdien af de hidtil anvendte organisa-tionsformer, efter at man nu i en længereårrække har søgt gennemført en geologisk

32

kortlægning i såvel Øst- som Vestgrønland,har geologerne i kommissionen givet udtrykfor den opfattelse, at grundideen i G.G.U.sopbygning må betragtes som rigtig, men atman nu må tilstræbe en udbygning, navnlighenimod tilvejebringelse af en fastere opbyg-get organisation, ikke mindst af hensyn tilmulighederne for at tiltrække unge geologertil arbejdet. Geologerne har i denne for-bindelse henvist til et af dem i 1958 udar-bejdet udkast til lov for G.G.U., der er gen-givet nedenfor i bilag 7, side 88. Efter dettelovudkast fastslås i §§ 1—3 retningsliniernefor G.G.U.s virke, i § 4 etableres G.G.U.som et selvstændigt direktorat under Mini-steriet for Grønland, og ifølge § 5 skal detil undersøgelsesarbejdet fornødne midler be-vilges på de årlige finanslove.

5) I bemærkningerne til dette lovforslaghar de geologiske medlemmer af udvalgetfor G.G.U. bl. a. understreget behovet forgeologer.

Kommissionen har ikke i detailler tagetstilling til de således foreliggende ønsker omudvidelse af G.G.U.s personalestab, men fin-der i almindelighed anledning til stærkt atfremhæve, at der efter kommissionens opfat-telse bør søges gennemført en så kraftigintensivering af G.G.U.s arbejde som muligt.

6) Resultatet af kommissionens overvejel-ser er blevet, at man under hensyn til denhistoriske udvikling og de indhøstede erfa-ringer må drage den konklusion, at der børopretholdes to selvstændige geologiske insti-tutter for henholdsvis Danmark og Grønland(foruden universiteterne og Danmarks tekni-ske Højskole). Kommissionen går derfor indfor at bevare den nuværende ordning.

Kommissionen har dernæst overvejet, hvil-ket navn den geologiske organisation børhave, idet det nuværende navn kan siges atvære ikke helt dækkende i forhold til omfan-get af de funktioner, der er og fremover vilblive pålagt G.G.U. Under hensyn til, at til-svarende udenlandske organisationer ogsåblot hedder »Geological Survey« eller lig-nende og til vanskelighederne ved at foreslået mere dækkende navn, mener kommis-sionen imidlertid at kunne gå ind for bibe-holdelse af den nuværende betegnelse.

Kommissionen har endelig overvejet, hvor-vidt der også fremover bør søges opretholdtet udvalg for den geologiske organisation i

lighed med det nuværende »Udvalget forGrønlands geologiske Undersøgelse«. Detteudvalg har som nævnt departementschefen iMinisteriet for Grønland som formand ogbestår i øvrigt af professorerne Noe-Nygaardog Rosenkrantz, der begge er tilknyttet Kø-benhavns Universitets Mineralogiske Muse-um (Professor Rosenkrantz repræsenteredeoprindeligt Polyteknisk Læreanstalt og ved-blev hermed efter aftale med læreanstaltensrektor i tiden fra sin overgang til Køben-havns Universitet til 1961), samt af direktørØdum, D.G.U. Udvalget har i den første10-års periode af G.G.U.s levetid som nævntfungeret som det for G.G.U.s virksomhed så-vel i Danmark som i Grønland ansvarligeorgan, idet den praktiske tilrettelæggelse ogledelsen af de årlige ekspeditioner i denneperiode har været varetaget af de to profes-sorer. Da man i 1956 overdrog den dagligeledelse af G.G.U. til fg. statsgeolog K. Ellits-gaard-Rasmussen, blev udvalget opretholdtsom et øverste organ for G.G.U.s virksom-hed. Denne ændring indebar, at mange de-tailspørgsmål, som udvalget tidligere havdebeskæftiget sig med, nu blev løst af G.G.U.sdaglige leder, men udvalget har stadig spilleten rolle med hensyn til tilrettelæggelsen oggennemførelsen af de store linier i G.G.U.sarbejde.

Der har i kommissionen været stemningfor i forbindelse med den her foreslåede re-organisation af G.G.U. at ophæve det nævn-te udvalg, idet kommissionens geologiskemedlemmer herunder har fremhævet, at etlignende organ ikke findes for den tilsva-rende danske organisation, D.G.U.

Kommissionen har ment at måtte tilsluttesig dette synspunkt og går derfor ind forophævelse af udvalget for G.G.U. i den nu-værende form, men finder samtidig, at derpå anden måde bør søges sikret den fornød-ne kontakt mellem ministeriet og den geolo-giske organisation.

De geologiske medlemmer af kommissio-nen har i denne forbindelse fremsat ønskeom, at G.G.U.s eksistens og eventuelt ogsåmålsætning og organisation fastslås i lovs-form. Kommissionen har tilsluttet sig detteønske og har derfor udarbejdet et udkast tilforslag til lov om Grønlands geologiske Un-dersøgelse med tilhørende bemærkninger.Der henvises herom til siderne 46—47.

IV. LOVFORSLAG MED BEMÆRKNINGER

A. Forslag til lov om forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse afmineralske råstoffer i Grønland

Kapitel I

Alle mineralske råstoffer i Grønland tilhørerstaten. Forundersøgelser, efterforskning ogudnyttelse af sådanne råstoffer forbeholdesstaten.

Stk. 2. Den i Grønland bosiddende befolk-ning kan dog i samme omfang som hidtilforsyne sig med kul, tørv, vegsten, grus, stenog lignende til eget forbrug.

Ministeren for Grønland kan under iagtta-gelse af nedenstående bestemmelser give til-ladelser til forundersøgelse og meddele bevil-ling med eneret til efterforskning og udnyt-telse af mineralske råstoffer i Grønland.

o

Tilladelser til forundersøgelse og eneretsbe-villing til efterforskning og udnyttelse kanmed respekt for bestående brugsrettighederm. v. meddeles overalt i Grønland.

Kapitel IIOm forundersøgelse

§ 4Ansøgning om tilladelse til at foretage geolo-giske undersøgelser med det formål at findefrem til råstoffer, der kan gøres til gen-stand for erhvervsmæssig udnyttelse, indsen-des til ministeren for Grønland.

Når de for bedømmelse af ansøgningen for-nødne oplysninger er tilvejebragt, kan mini-steren for Grønland meddele ansøgeren tilla-delse til at foretage undersøgelser efter rå-stoffer i Grønland i perioder af indtil 5 årad gangen.

Stk. 2. Meddelelse af den i stk. 1 omhand-lede tilladelse udelukker ikke, at ministerengiver lignende tilladelse til andre.

§ 6Større sprængninger og boringer, nedsænk-ning af skakter og indsættelse af stoller måkun iværksættes, såfremt tilladelsen omfat-ter sådanne arbejder, eller tilladelse er ind-hentet i de enkelte tilfælde.

Stk. 2. Adgangen til at foretage arbejderaf den i stk. 1 nævnte beskaffenhed kan gø-res betinget af, at der træffes særlige foran-staltninger mod forvoldelse af skade på per-soner eller ejendom.

Stk. 3. Undersøgelsesarbejdet skal i øvrigtudføres på en sådan måde, at mindst muligskade forårsages. Der kan i tilladelsen fast-sættes nærmere vilkår for arbejdets udførel-se.

Ministeren for Grønland skal være beretti-get til at gøre den i § 5 omhandlede til-ladelse betinget af, at der stilles fornødensikkerhed til dækning af udgifter, som statenmåtte komme til at afholde i forbindelsemed virksomheden, herunder statens even-tuelle udgifter til undsættelsesforanstaltnin-ger.

§ QO

Senest 6 måneder efter tilladelsens udløb el-ler senest 6 måneder efter undersøgelsesar-bejdets afslutning kan hele det ved arbejdettilvejebragte basismateriale kræves stillet tilrådighed for ministeren for Grønland, lige-som der til ministeren skal indsendes en re-degørelse for de geologiske, geofysiske ellerandre undersøgelser, der er foretaget, samtmeddelelse om råstof fund. De nærmere be-stemmelser herom fastsættes i tilladelsen.

34

Kapitel IIIOm efterforskning

§ 9Eneretsbevilling til efterforskning af mine-ralske råstoffer i Grønland kan af ministerenfor Grønland meddeles, dels i fortsættelse afet undersøgelsesarbejde af den i kapitel IIomhandlede beskaffenhed, dels umiddelbart.

§ 10Ansøgning om eneretsbevilling til efterforsk-ning af råstoffer (i det følgende kaldet kon-cession) indsendes til ministeren for Grøn-land. Ansøgningen må bl. a. indeholde ennøje redegørelse for, hvilke råstoffer, der øn-skes efterforsket, inden for hvilket områdeog tidsrum koncessionen ønskes, planer forefterforskningsarbejdets gennemførelse, samthvilken sagkundskab og hvilke økonomiskemidler, der står til ansøgerens rådighed.

§ 11Når de fornødne oplysninger er tilvejebragt,og det er godtgjort, at de efter ministerensskøn til efterforskningen fornødne pengemid-ler og den til efterforskningen fornødne sag-kundskab er sikret i overensstemmelse medde i nærværende kapitel indeholdte regler,kan ministeren for Grønland meddele ansø-geren koncession inden for et i koncessionennærmere bestemt område og tidsrum, jfr.stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ved den stedlige begrænsning afkoncessionsområdet skal der tilstræbes en igeografisk og praktisk henseende naturligafgrænsning.

Stk. 3. I koncessionen fastsættes det tids-rum, inden for hvilket den skal være gæl-dende. Dette kan i Vestgrønland andragehøjst 8 år og i Nord- og Østgrønland højst12 år. Ved udløbet af koncessionen vil den-ne, når forholdene taler herfor, kunne for-længes.

§ 12De i §§ 6 og 7 indeholdte bestemmelserfinder tilsvarende anvendelse på de her om-handlede forhold.

§ 13Bevillingshaveren er pligtig inden 6 måne-der efter hvert kalenderårs udgang til mini-

steren for Grønland at indsende en redegø-relse for de undersøgelser, der er foretagetinden for koncessionsområdet, samt medde-lelse om råstoffund inden for det sidst for-løbne kalenderår.

Stk. 2. Endvidere er bevillingshaverenpligtig til ministeren for Grønland at ind-sende prøver af jord- og stenarter samt fund-ne råstoffer.

Stk. 3. De nærmere bestemmelser heromfastsættes i koncessionen. Det kan hervedfastsættes, at bevillingshaveren til personer,som indenfor det omhandlede koncessions-område finder eller først gør opmærksom påforekomsten af værdifulde råstoffer, efter mi-nisterens bestemmelse udbetaler vedkommen-de en dusør.

Stk. 4. Staten er berettiget til at lade fo-retage geologiske undersøgelser af videnska-belig karakter, herunder geologisk kortlæg-ningsarbejde, inden for koncessionsområdet,såfremt dette kan ske uden væsentlig ulem-pe for koncessionshaverens virksomhed.

§ 14Ministeren for Grønland kan udpege et til-syn med efterforskningsarbejdet. Tilsynet hari alle henseender ret til at følge arbejdet ogtil at forlange sig meddelt alle herfor nød-vendige oplysninger.

§ 15Koncessionen kan hverken direkte eller indi-rekte overdrages til andre, medmindre mini-steren for Grønland tillader overdragelsen oggodkender vilkårene for denne.

Stk. 2. Koncessionen er undtaget fra rets-forfølgning af enhver art.

§ 16Bevillingshaveren er berettiget til inden forkoncessionsområdet at tage de fornødne are-aler i brug til opførelse af bygninger, ar-bejdspladser, beboelser, maskinanlæg, havne-anlæg, veje, lokalbaner m. v. samt til at fo-retage de terrænmæssige forandringer, som idet hele nødvendiggøres af bevillingshave-rens efterforskningsvirksomhed. Bevillingsha-veren er berettiget til at foretage fornødenafspærring af de arealer, han således har ta-get i brug.

Stk. 2. Uden for arealer, der i henholdtil stk. 1 tages i brug, skal koncessionen ikke

35

være til hinder for andres adgang til færd-sel eller til at udøve jagt, fiskeri og lignende.

Stk. 3. Såfremt bevillingshaverens virksom-hed inden for koncessionsområdet nødven-diggør fjernelse af andre tilhørende bebyg-gelser eller indretninger eller indgreb i an-dre tilhørende rettigheder, er ministeren forGrønland på bevillingshaverens begæring ogpå dennes bekostning bemyndiget til at fore-tage ekspropriation mod fuld erstatning. Imangel af mindelig overenskomst fastsætteserstatningen af en kommission på 3 mand,hvoraf formanden skal være en af præsiden-ten for Højesteret udpeget dommer, medens1 medlem udnævnes af ministeren forGrønland og 1 medlem af ekspropriaten.

§ 17Snarest efter koncessionens ikrafttræden erbevillingshaveren forpligtet til at iværksætteefterforskningsarbejdet i overensstemmelsemed de for ministeren for Grønland forelag-te planer for arbejdets gennemførelse.

Stk. 2. Eneretsbevillingen fortabes, såfremtefterforskning i efterforskningsperioden und-lades i et tidsrum af 3 år eller såfremt kon-cessionshaveren træder i likvidation ellerkommer under konkurs. Endvidere fortabesbevillingen, hvis nogen af de i nærværendelov nævnte betingelser ikke opfyldes. Detsamme gælder, hvis de i bevillingen ellerdertil knyttede overenskomster fastsatte sær-lige vilkår ikke overholdes, eller de fastsattetidsfrister overskrides.

Stk. 3. Ministeren for Grønland kan, nåromstændighederne taler derfor, dispenserefra bestemmelserne i stk. 2.

Kapitel IVOm udnyttelse

§ 18Eneretsbevilling (i det følgende kaldet kon-cession) til udnyttelse af mineralske råstof-fer i Grønland kan af ministeren for Grøn-land meddeles, dels i fortsættelse af et forun-dersøgelsesarbejde af den i kapitel II om-handlede beskaffenhed eller et efterforsk-ningsarbejde af den i kapitel III omhand-lede beskaffenhed, dels umiddelbart.

§ 19Ved meddelelse af koncession i direkte fort-

sættelse af og på grundlag af et tidligereefterforskningsarbejde, udført i henhold tilreglerne i kapitel III, skal indehaveren afefterforskningskoncessionen have fortrinsstil-ling.

Stk. 2. Ministeren for Grønland kan dogmeddele koncession til andre, når indehave-ren af efterforskningskoncessionen ikke kanopfylde koncessionsbetingelserne, eller så-fremt afgørende omstændigheder i øvrigt ta-ler herfor.

§ 20Såfremt koncessionen i det i § 19, stk. 2,nævnte tilfælde meddeles til andre, skal derunder formidling af ministeren for Grøn-land ved forhandling mellem parterne tagesstilling til, hvorvidt og i bekræftende fald ihvilket omfang og på hvilke betingelser derskal ydes den tidligere indehaver af efter-forskningskoncessionen dækning for dennesudgifter ved efterforskningen.

Stk. 2. Såfremt der ikke mellem parterneopnås enighed om de i stk. 1 omhandledeforhold, afgøres spørgsmålene endeligt af etvoldgiftsnævn på 3 medlemmer, af hvilketden tidligere indehaver af efterforsknings-koncessionen vælger 1 og koncessionsansøge-ren til udvindingsbevillingen 1. De 2 såledesvalgte voldgiftsmænd vælger i forening enopmand. I mangel af enighed herom vælgesopmanden af præsidenten for Højesteret.Voldgiftsnævnet fastsætter selv reglerne forbehandlingen af det rejste spørgsmål og be-stemmer, hvem der skal afholde udgifterneved voldgiften. En eller flere af voldgifts-mændene kan være udlændinge. Nævnettræffer sin afgørelse ved stemmeflerhed.

§ 21Ved meddelelse af koncession, der normaltkun vil kunne meddeles et her i riget ind-registreret aktieselskab, skal der tages rime-ligt hensyn til statens interesser som ejer afde mineralske råstoffer i Grønland. Disse in-teresser bør normalt sikres således, at statendeltager i udbyttefordelingen, når den inve-sterede kapital gennem mlnevirksomhedensdrift er indtjent med tillæg af en passendeforrentning, men kan dog efter omstændig-hederne også sikres på anden måde, f. eks.ved fastsættelse af en koncessionsafgift.

36

§ 22Ansøgning om koncession indsendes til mini-steren for Grønland, der kan kræve sig med-delt alle oplysninger, der efter ministerensskøn er af betydning ved afgørelse af, omkoncession bør meddeles, herunder oplysnin-ger om:a) hvilket område koncessionen ønskes at

skulle omfatte,b) hvilke råstoffer det særligt påtænkes at

indvinde,c) planer for udnyttelsesvirksomhedens eta-

blering og igangsættelse samt et budgetfor de hermed forbundne udgifter,

d) en redegørelse for, hvilke økonomiskemidler og hvilken sagkundskab, der stårtil ansøgerens rådighed.

Stk. 2. Koncession må ikke meddeles, for-inden det for ministeren for Grønlander godtgjort, at de efter ministerens skøn tiludnyttelsesvirksomheden fornødne penge-midler er sikret, og at der til virksomhedenrådes over den fornødne sagkundskab.

§ 23Ved meddelelse af koncession skal det i be-tingelserne fastsættes, for hvilket område ogtidsrum koncessionen meddeles. Det kan ibetingelserne bestemmes, at koncessionenkun omfatter enkelte nærmere angivne rå-stoffer, eller at visse råstoffer skal være und-taget fra indvinding.

Stk. 2. Den stedlige afgrænsning af kon-cessionsområdet skal foretages på grundlagaf en vurdering af, hvor stort et område derskønnes påkrævet til virksomhedens drift.

Stk. 3. Koncession meddeles for indtil 50år ad gangen.

Stk. 4. De i §§ 14, 16 og 17 indeholdtebestemmelser finder tilsvarende anvendelsepå de her omhandlede forhold.

§ 24Forinden udnyttelse eller dertil sigtende for-anstaltninger iværksættes, skal planerne forvirksomheden og de i så henseende fornødneanlæg være godkendt af ministeren forGrønland.

Stk. 2. Enhver udnyttelse skal foretagespå bjergværksmæssig forsvarlig og hensigts-mæssig måde og i overensstemmele medden til enhver tid gældende lovgivning.

Stk. 3. Finder ministeren, at driften afen virksomhed afviger fra, hvad der må an-ses for bjergværksmæssig forsvarlig ellerhensigtsmæssig, og efterkommer koncession-haveren ikke ministerens henstilling om enændring af driften, kan det pålægges haminden for en nærmere fastsat frist til ministe-rens godkendelse at forelægge planerne tilfremtidig drift af virksomheden.

Stk. 4. Såfremt ministeren finder, at envirksomheds drift frembyder fare for perso-ner eller anden mands ejendom, kan det på-lægges koncessionshaveren at indstille virk-somheden helt eller delvis, indtil de pågæl-dende mangler er afhjulpet.

§ 25De i § 13 indeholdte bestemmelser findertilsvarende anvendelse på de her omhand-lede forhold.

§ 2 6

Såfremt driften ved udnyttelsesvirksomhe-dens påbegyndelse eller senere i koncessions-perioden antages at ville blive af et sådantomfang, at den vil medføre større bebyg-gelser, kan det pålægges koncessionshaverenat forelægge en bebyggelsesplan til ministe-rens godkendelse.

§ 27Det vil i koncessionen være at fastsætte, ihvilket omfang der ved antagelse af arbejds-kraft skal beskæftiges lokal arbejdskraft ellerdansk arbejdskraft i øvrigt. Det skal dogaltid være koncessionshaveren tilladt, i detomfang det til driften skønnes fornødent, atantage personale fra udlandet, når tilsva-rende kvalificeret arbejdskraft ikke ellers fin-des eller er disponibel.

§ 28En i henhold til nærværende kapitel med-delt koncession kan uden samtykke af mini-steren for Grønland hverken direkte ellerindirekte overdrages til andre eller gøres tilgenstand for retsforfølgning af nogen art.

§29Koncessionen fortabes, såfremt udnyttelses-virksomheden lades ude af drift i mere end2 på hinanden følgende kalenderår.

Stk. 2. Koncessionen fortabes endvidere,

37

hvis nogen af de i nærværende lov fastsattebetingelser ikke opfyldes. Det samme gæl-der, hvis nogen af de i koncessionsvilkåreneeller dertil knyttede overenskomster fastsattevilkår ikke overholdes, eller en af de fast-satte tidsfrister overskrides.

Stk. 3. Ministeren for Grønland kan, nåromstændighederne taler derfor, dispenserefra bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§30Ved koncessionens meddelelse træffes be-stemmelse om, hvorledes der ved dennes ud-løb, opgivelse eller fortabelse vil være atforholde med de til udnyttelsen hørende an-læg.

Kapitel VAlmindelige bestemmelser

§ 31Spørgsmål, som efter nærværende lovs ind-hold beror på ministeren for Grønlandsskøn eller bestemmelse, afgøres endeligt afministeren, medmindre loven, for så vidtdet pågældende spørgsmål angår, udtrykke-ligt hjemler adgang til voldgiftsafgørelse.

Stk. 2. Andre tvistigheder, som måtte op-stå mellem staten og en koncessionshaver inoget spørgsmål angående koncessionen, af-gøres af de danske domstole. Værneting erKøbenhavn.

§32Indtil en tinglysningsordning måtte blivegennemført i Grønland, sker tinglysning ved-

rørende en bevillingshavers aktiver i Grøn-land ved Københavns Byret.

§ 33Nærværende lov berører ikke omfang ellerindhold af allerede meddelt koncession tilefterforskning eller udvinding af råstoffer iGrønland.

§ 34Ministeren for Grønland bemyndiges til ide i foranstående bestemmelser omhandledetilladelser og koncessioner at fastsætte, atder ved indretning af arbejdssted og pro-duktionsmidler samt ved tilrettelæggelse afarbejdsprocesser skal drages omsorg for, atde beskæftigede er tilbørligt værnet modulykkestilfælde og sundhedsskadelig påvirk-ning. Det kan endvidere fastsættes, at detved instruktion og rimeligt tilsyn skal sikres,at arbejdet udføres på forsvarlig måde un-der hensyn til ulykkes- og sundhedsrisikoen.Ministeren for Grønland bemyndiges til atfastsætte nærmere regler til gennemførelseaf fornødent tilsyn med overholdelse af for-anstående vilkår.

§ 35Ministeren for Grønland bemyndiges til vedmeddelelse af tilladelser og koncessioner atindsætte vilkår til sikring af. at arbejdsgive-ren tilvejebringer forsvarlige forhold forsine i Grønland ansatte arbejdere og funk-tionærer med hensyn til bolig, sygepleje ogforsyning med proviant, klæder og andrelivsfornødenheder.

38

Bemærkninger til lovforslaget.

I henhold til kgl. anordning af 27. april1935 er principperne i den danske under-grundslov samtidig gældende for Grønland,jfr. nu lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efter-forskning og indvinding af råstoffer i konge-riget Danmarks undergrund.

De senere års stigende interesse såvel fraind- som udland for efterforskning og kom-merciel udnyttelse af grønlandske mineral-forekomster har imidlertid medført et vok-sende behov for en specielt med henblik pågrønlandske forhold udarbejdet minelovgiv-ning, idet den danske undergrundslov, der,som nævnt, i realiteten også gælder forGrønland, er udarbejdet med særligt hen-blik på forholdene her i landet, samtidigmed at de specielle grønlandske forhold gøren række særbestemmelser ønskelige.

Kommissionen har overvejet, hvilke prin-cipper der bør lægges til grund for udar-bejdelsen af en speciel minelovgivning forGrønland og har herunder tilvejebragt op-lysninger om den i andre lande, specielt Nor-ge, Sverige og Canada, herom gældende lov-givning.

Kommissionen har ment at måtte sondreimellem 3 forskellige faser, nemlig forunder-søgelsesperioden, efterforskningsperioden ogden egentlige indvindingsperiode, som ud-tryk for en stigende skala af de krav, sommå stilles til bevillings- eller koncessionsha-veren.

Det foreliggende forslag til lov om forun-dersøgelse, efterforskning og udnyttelse afmineralske råstoffer i Grønland er udarbej-det i overensstemmelse med disse synspunk-ter, idet systematikken er den, at begyndel-seskapitlet og kapitel V indeholder alminde-lige bestemmelser, der er fælles for alle trefaser, medens kapitel II, III og IV indehol-der de specielle regler om henholdsvis for-undersøgelse, efterforskning og udnyttelse.

Mellem kapitlerne II, III og IV er der

den principielle forskel, at kapitel II, omforundersøgelse og kapitel III om efterforsk-ning i videre udstrækning bestemmer bevil-lingshaverens rettigheder og forpligtelser ogoverlader forholdsvis lidt til selve tilladelsen,medens kapitel III om udnyttelse i højeregrad indeholder rammebestemmelser, der an-giver en række spørgsmål, der skal tages stil-ling til i koncessionen, og overlader de nær-mere enkeltheder til koncessionsvilkårene.Baggrunden for denne principielle forskeler den, at efterforskningsbevillinger efterkommissionens opfattelse bør kunne givesrelativt let og være forholdsvis kortfattede,medens udnyttelseskoncessioner ifølge deresnatur må være mindre hyppige, men samti-dig mere detaillerede.

Hovedsynspunktet ved udarbejdelsen aflovforslaget har i øvrigt været, at efterforsk-ning og udnyttelse af mineralske råstoffer iGrønland bør gøres så tillokkende som mu-ligt, samtidig med at statens interesser vare-tages på rimelig måde. Det er af den størstebetydning, at det grønlandske erhvervsliv sti-muleres på så mange områder som muligt,og udnyttelse af eventuelle råstoffer vil kun-ne blive af stor økonomisk betydning fordet grønlandske samfund. Det må dog erin-dres, at eventuelle mineralforekomster iGrønland på grund af landets beliggenhedog naturforhold er vanskelige at udnytte, ogat forekomsterne derfor normalt må være ri-gere end andre steder i verden. Samtidig børder gives bevillingshaveren en rimelig dæk-ning for de risici, han løber.

Spørgsmålene om bevillingers og konces-sioners udstrækning i areal og tid, samt hvil-ke råstoffer der bør kunne efterforskes og ud-vindes har givet anledning til særlige over-vejelser. Der henvises herom til bemærknin-gerne til de enkelte §§. Hovedprincippethar været, at medens der i de indledendefaser, efterforskning og forundersøgelse, vil

39

kunne gives bevilling til store arealer, menkun i relativ kort tid, bør forholdene væreomvendt i den afsluttende fase: udnyttelsen.Med hensyn til arten og omfanget af råstof-fer, der skal kunne efterforskes og indvin-des, har man ikke på forhånd ment at burdefastsætte særlige begrænsninger.

Tilladelse til forundersøgelse og konces-sion til efterforskning skal ifølge forslagetgives uden afgift til staten, og da kommis-sionen i øvrigt lægger afgørende vægt på, atafgiftsbestemmelser ikke bør kunne hindre enmineraludnyttelse, har man heller ikke fore-slået, at koncession til udnyttelse af råstof-fer gøres betinget af en fast eller variabel af-gift til staten. Såfremt imidlertid udnyttel-sesvirksomheden har kunnet afskrive og for-rente den investerede kapital, findes det ri-meligt, at statens interesser som ejer af rå-stofferne må tilgodeses. Kommissionen harderfor foreslået, at statens interesser normaltbør sikres således, at staten deltager i ud-byttefordelingen, når den investerede kapi-tal gennem minevirksomhedens drift er ind-tjent med tillæg af en passende forrentning.Kommissionen har dog ikke villet udelukke,at statens interesser også kan sikres på an-den måde, f. eks. ved fastsættelse af en kon-cessionsafgift.

Til de enkelte paragrafferTil § 1

I indledningparagraffen lovfæstes den alle-rede gældende retstilstand, hvorefter alle mi-neralske råstoffer i Grønland tilhører staten.

Det er fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligtat fastslå, at den grønlandske; befolknings ad-gang til at forsyne sig med kul, tørv, veg-sten, grus, sten og lignende til eget forbrug(og til videresalg, i det omtang dette hidtilhar været praktiseret), består uændret.

Til §2Det bestemmes her, at staten midlertidigtkan give afkald på sin eneret til at efterfor-ske og udnytte mineralske råstoffer, og atbeføjelsen til at meddele de i loven omhand-lede tilladelser og bevillinger henlægges tilministeren for Grønland. Som anført i dealmindelige bemærkninger er1 det ikke fundetrimeligt at undtage visse råstoffer eller grup-per af råstoffer, herunder uran, thorium ogandre radioaktive råstoffer, men det er tan-

ken i koncessionsvilkårene at tage sådanneforbehold, som fremgår af gældende inter-nationale aftaler, eller som man måtte findepassende.

Til § 3Tilladelser og bevillinger skal efter dennebestemmelse med respekt af bestående brugs-rettigheder kunne meddeles overalt i Grøn-land. Det vil ved den nærmere fastsættelseaf koncessionens vilkår være naturligt atgøre undtagelse med hensyn til en række om-råder, f. eks.a. Områder, der af staten er forbeholdt til

særlige formål.b. Videnskabelige eller andre offentlige an-

læg.c. Kirkegårde og begravelsespladser.d. Fredede arealer.e. Vej- og havneanlæg.f. Områder, der i forvejen er omfattet af en

enere tsbevilling til efterforskning ellerudnyttelse af råstoffer.

Til §§4 og 5Ansøgning om tilladelse til gennemførelse afgeologiske forundersøgelser kan søges af en-hver, såvel danske som udlændinge og så-vel private personer som aktieselskaber, in-teressent- eller andelsselskaber eller lignendeøkonomiske sammenslutninger.

Ved bedømmelsen af om tilladelsen børmeddeles, vil det være rimeligt at tage etvist hensyn til ansøgerens økonomiske soli-ditet og tekniske sagkundskab, men kravenehertil bør ikke være for strenge. Tilladelsenmeddeles uden afgift og ikke for noget be-stemt område. Tilladelsen er ikke forbundetmed nogen form for eneret, og ministeren ersåledes frit stillet med hensyn til at meddeleeventuelle andre ansøgere en lignende til-ladelse. Tilladelsen tænkes givet for en be-stemt tidsperiode, normalt indtil 5 år adgangen med adgang til forlængelse. Med-delelse af tilladelsen indebærer ikke tilsagnom på et senere tidspunkt at have ret til enefterforsknings- eller udnyttelseskoncession.

Til § 6Denne bestemmelse indeholder de nærmereregler for bevillingshavers adgang til atforetage visse mere omfattende efterforsk-ningsarbejder samt de sikkerhedsforanstalt-

40

ninger, der skal foretages for at forhindre,at der forårsages skader på anden mandsperson eller ejendom.

Til § 7Det er fundet rimeligt at indsætte en bestem-melse om, at ministeren kan forlange, at be-villingshaveren skal deponere et beløb, så-fremt han vil foretage efterforskning i f. eks.øde eller vanskeligt tilgængelige områder,hvor han løber en særlig risiko. Statens even-tuelle udgifter til undsættelsesforanstaltnin-ger o. lign. kan i givet fald komme til at an-drage betydelige beløb.

Til S Q111 J O

Bestemmelsen indeholder hjemmel for efterudløbet af forundersøgelsesperioden - menikke tidligere — at afkræve bevillingshaverenen nærmere redegørelse for de foretagne un-dersøgelser og indhøstede resultater, ligesomhele det ved arbejdet tilvejebragte geologi-ske basismateriale skal kunne kræves stillettil rådighed for Grønlands geologiske Under-søgelse, og - såfremt omstændighederne måt-te tale derfor - efter ministerens skøn for deninstitution, som af ministeren for Grøn-land måtte blive udpeget til at modtage det.Denne sidste bestemmelse må ses i sammen-hæng med, at foretagelse af videnskabeligeindsamlinger af geologisk materiale i Grøn-land efter de gældende bestemmelser, jfr.bekendtgørelse af 22/3 1954 om rejser til ogi Grønland § 4, kræver særlig tilladelse fraministeren i hvert enkelt tilfælde.

Til §§ 9 og 10I kapitel III omhandles efterforskningsvirk-somhed, der kan defineres som mere dybt-gående detailundersøgelser i et formodet mi-neraliseret område, eventuelt på basis af deved en forundersøgelse tilvejebragte oplys-ninger. Som anført i bemærkningerne til §§4-5 medfører en bevilling i henhold til lo-vens kapitel II ikke automatisk ret til at fåmeddelt en efterforskningsbevilling, men detforudsættes ved administrationen af lovendog som det normale, at den, der har fundetet mineraliseret område, også bør have enfortrinsstilling ved meddelelse af efterforsk-ningskoncession, medmindre afgørende hen-syn måtte tale herimod.

Det skal i ansøgningen nærmere præcise-

res, hvilket eller hvilke råstoffer der tænkesefterforsket; dette er efter lovens opbygningnødvendigt, fordi meddelelse af en efter-forskningskoncession medfører eneret. Denneprivilegerede stilling skal dog kun være gæl-dende for de råstoffer eller grupper af rå-stoffer, som udtrykkeligt angives i konces-sionen, medens det må stå andre frit for atefterforske andre råstoffer inden for konces-sionsområdet.

De nærmere vilkår vil i øvrigt være atfastsætte i koncessionen, idet der herved målægges noget større vægt på ansøgerens øko-nomiske stilling og mulighed for at stille denfornødne tekniske sagkundskab til rådighedend ved meddelelse af tilladelse til forun-dersøgelse, ligesom de nærmere planer forgennemførelsen af efterforskningsarbejdetvil være at forelægge ministeren.

Til § 11Det fastsættes i bestemmelsen, at det er over-ladt til ministeren for Grønlands skøn, hvor-vidt den ansøgte koncession skal meddeles,herunder i hvilket omfang ansøgeren skalfremkomme med nødvendige oplysninger tilbedømmelse af ansøgningen.

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt i lovenat fastsætte en bestemt grænse for konces-sionens udstrækning i areal, men det ermed henyn til den stedlige begrænsning blotudtalt, at der bør tilstræbes en i geografiskog praktisk henseende naturlig afgrænsning.Man har herved tænkt på et område på nor-malt ikke over 5.000 km2, hvilket maksimaleområde kun under ganske særlige omstæn-digheder bør kunne overskrides. Koncessionpå større områder vil kunne tænkes i tilfæl-de, hvor det søgte område består af en ø.halvø eller andet tydeligt afgrænset område.Det skønnes, at det inden for et så stort mak-simumsområde må være muligt at opfyldeethvert rimeligt ønske om adgang til efter-forskning, hvorved bemærkes, at koncessio-nen forudsætter gennemførelse af et effektivtundersøgelsesarbejde. En nøjere fiksering afdenne pligt er ikke skønnet mulig i loven.

I bestemmelsens stk. 3 er det bestemt, at ef-terforskningskoncession i Vestgrønland højstkan gives for 8 år og i Nord- og Øtgrøn-land højst for 12 år. Når man har mentat burde fastsætte et længere tidsrum forNord- og Østgrønland end for Vestgrøn-

41

land, skyldes det, at kommunikationsforhol-dene m. v. er besværligere. Når forholdenetaler derfor, kan koncessionen forlænges.

Til § 12Det fastslås, at der også for efterforsknings-periodens vedkommende kan fastsættesnærmere regler til sikring mod skade på per-soner og ejendom.

Til § 13I bestemmelsen fastslås bevillingshaverenspligt til hvert år at afgive meddelelse om re-sultatet af de stedfundne undersøgelser, lige-som statens ret til at fortsætte geologiske un-dersøgelser af videnskabelig karakter indenfor koncessionsområdet fastslås. De nærmereregler om bevillingshaverens oplysningspligtvil være at indsætte i koncessionsvilkårene,idet geofysiske og geologiske rapporter overalle udførte undersøgelser og boringer skalkunne forlanges indsendt til Grønlands geo-logiske Undersøgelse og den institution, somministeren måtte udpege dertil. De omhand-lede rapporter bør i givet fald omfatte:a. Almindelige geologiske kort.b. Magnetiske kort med tilhørende kopi af

målejournaler, grafiske optegnelser ellerandet originalt målemateriale.

c. Tyngdekort med kopier af materiale somforan nævnt.

d. Seismiske rapporter med kopier af mate-riale som foran nævnt.

e. Kopier af Schlumberger-logs og andre lig-nende rapporter om fysisk-kemiske dia-grammatiske målinger i borehuller.

f. Rapporter over eventuelle andre geofy-sisk-geokemiske undersøgelser med tilhø-rende materiale.

g. Stratigrafisk-geologisk-mineralogiske rap-porter for de enkelte boringer.

Der foreslås i § 13, stk. 3 tilvejebragthjemmel for, at ministeren for Grønland somet vilkår for meddelelse af koncession på ef-terforskning (og udnyttelse) skal kunne fast-sætte, at bevillingshaveren til personer, somindenfor det omhandlede koncessionsområdefinder eller først gør opmærksom på fore-komsten af værdifulde råstoffer, efter mini-sterens bestemmelse udbetaler vedkommen-de en dusør. Tilsvarende bestemmelser fin-des i andre landes minelovgivning. Som an-ført i bemærkningerne til forslag til lov om

Grønlands geologiske Undersøgelse finderkommissionen det endvidere betydningsfuldt,om der kan skabes mulighed for, at Grøn-lands geologiske Undersøgelse kan udbetalefindeløn i tilfælde, hvor fund af videnska-belig eller økonomisk værdi indsendes direktetil denne institution, og hvor det ikke ermuligt eller skønnes rimeligt at pålægge eneventuel bevillingshaver at udbetale dusør.

Til § 14Bestemmelsen indeholder hjemmel for, atministeren kan udpege et tilsyn med efter-forskningsarbejdet, der skal være berettigettil at forlange sig meddelt alle nødvendigeoplysninger til sikring af, at arbejdet udførespå forsvarlig måde. De nærmere regler her-for vil være at fastsætte i koncessionen, her-under spørgsmålet om betaling for tilsynet.

Til § 15Bestemmelsen indeholder forbud mod, atkoncessionen overdrages til andre uden for-ud indhentet tilladelse fra ministeren forGrønland, samt om at koncessionen som så-dan er undtaget fra retsforfølgning.

Til § 16Bestemmelsen fastslår bevillingshaverens rettil inden for koncessionsområdet at udførede nødvendige anlæg m. m., men denne retmå dog ikke være til hinder for andres ad-gang til færdsel eller til at udøve jagt, fiske-ri eller lignende. De nærmere vilkår herforfastsættes i koncessionen.

I stk. 3 hjemles der adgang for ministerenfor Grønland til i givet fald at gennemførede af koncessionshaverens virksomhed nød-vendiggjorte fjernelser af andre tilhørendebebyggelser m. v. Vel er i princippet arealeri Grønland ikke underkastet privat ejen-domsbesiddelse, men der er dog i form afbrugsrettigheder, det være sig byggegrunde,græsningsarealer eller fangstpladser, opståetsådanne rettigheder, som kun kan fjernes vedekspropriation og naturligvis kun mod fulderstatning.

Denne erstatning skal i mangel af minde-lig overenskomst fastsættes af en kommis-sion på tre mand, hvoraf formanden skalvære en af præsidenten for Højesteret udpe-get dommer, hvilken kommission træffer af-gørelse ved stemmeflerhed. Det bemærkes

42

herved;, at man ikke i denne forbindelse harment at burde stille forslag om indførelse iGrønland af den her i landet gældende eks-propriationsordning på basis af 1845-forord-ningen.

Til § 17Bestemmelsen indeholder hjemmel for fast-sættelse af koncessionshaverens pligt til atgennemføre et effektivt efterforskningsarbej-de, og konsekvenserne af, at denne pligt ogandre vilkår ikke opfyldes. Man har dogment at burde indføre adgang for ministe-ren for Grønland til, når omstændighedernetaler derfor, at meddele dispensation.

Til § 18Det fastsættes heri, at en koncession, derindebærer eneret, kan meddeles til udnyttel-se af råstoffer, dels i fortsættelse af et forun-dersøgelses- og/eller; efterforskningsarbejde,dels umiddelbart. Denne sidste situation kantænkes at foreligge f. eks. ved genåbning afforladte miner. Med ordene »i fortsættelseaf« menes, at der normalt bør være en viskontinuitet i henseende til såvel tid som ar-bejdsindsats.

Udnyttelseskoncessionen skal kunne med-deles såvel danske som udenlandske statsbor-gere, men det vil normalt - medmindre gan-ske særlige omstændigheder skulle tale der-imod — blive fastsat som et vilkår, at der tilvaretagelse af udnyttelsesvirksomheden stif-tes et her i landet indregistreret aktiesel-skab.

Til §§ 19 og 20Det fastslås udtrykkeligt i disse bestemmel-ser, at indehaveren af en efterforskningskon-cession normalt bør have fortrinsstilling vedmeddelelse af en udnyttelseskoncession i di-rekte fortsættelse af og på grundlag af dettidligere efterforskningsarbejde. Da der imid-lertid må forudsættes at kunne foreligge til-fælde, hvor afgørende omstændigheder talerimod en sådan løsning, er der i § 19, stk. 2,indsat hjemmel for ministeren for Grønlandtil at meddele koncession til andre, eventueltsåledes at staten selv overtager den videreudnyttelse.

Såvel ud fra rimelighedssynspunkter somud fra det hensyn, at den ovenfor omhand-lede risiko for ikke at få en udnyttelseskon-cession skulle afholde interesserede fra at gåi gang med et efterforskningsarbejde, foreslås

det i § 20, at der ved meddelelse af udnyt-telseskoncession i denne skal kunne træffesbestemmelse om, at koncessionshaveren skalgodtgøre den tidligere indehaver af efter-forskningskoncessionen dennes udgifter vedefterforskningen. Såfremt parterne ikke kanenes herom, skal spørgsmålet henskydes tilafgørelse ved et særligt voldgiftsnævn. Deter ikke skønnet rimeligt at indføre en auto-matisk ret til godtgørelse for samtlige efter-forskningsudgifter, idet der må skønnes atkunne foreligge situationer, hvor det ikkeville være rimeligt at give dækning for deafholdte udgifter, hverken helt eller delvist,f. eks. i tilfælde hvor et større efterforsknings-arbejde stort set er endt negativt, men doger resulteret i fund af visse mindre forekom-ster, som indehaveren af efterforskningskon-cessionen enten ikke kan få eller ikke ønskerat få udnyttelseskoncession på.

Til § 21Denne bestemmelse tilsigter at sikre statensinteresser som ejer af råstofferne i Grønlandsundergrund. De nærmere regler herfor vilvære at fastsætte efter de konkrete omstæn-digheder, og man har ikke ment i loven atburde indsætte detaillerede bestemmelservedrørende udformningen af de økonomiskevilkår.

Man har herved normalt ikke anset detfor praktisk at foreslå indførelse af bestemteafgifter pr. produceret enhed, i forhold tilkoncessionsområdets størrelse eller på lignen-de måde, ligesom man normalt heller ikkehar ment at burde lægge virksomhedensbrutto- eller nettoudbytte ifølge de årligeregnskaber til grund.

Det er derimod foreslået, at statens inter-esser som hovedregel bør sikres ved, at statendeltager i udbyttefordelingen, når den inve-sterede kapital gennem minevirksomhedensdrift er indtjent med tillæg af en passendeforrentning. Som anført foran vil der nor-malt være at oprette et her i riget indregi-streret aktieselskab, der dermed automatiskomfattes af den gældende lovgivning medhensyn til bestyrelsens sammensætning, ind-holdet af vedtægter, udformning af regnska-ber, afskrivninger og skattemæssige forholdm. v.

Bestemmelsen udelukker ikke, at andreøkonomiske sammenslutninger end aktiesel-

13

skaber kan få meddelt en udnyttelseskonces-sion, f. eks. et interessent- eller andelsselskab,men der skal foreligge ga.nske afgørendehensyn, før det normale krav — der ikke kanbetragtes som særlig byrdefuldt - om opret-telse af et aktieselskab fraviges. Herfor talerogså hensynet til at undgå et stort admini-strativt apparat.

Statens deltagelse i udbyttefordelingen vilnormalt foregå på den måde, at indtil 50 %af den til enhver tid værende aktiekapital,herunder friaktier, skal tilfalde staten. Sta-ten bliver derved på lige fod medbestem-mende med de private interessenter, men børpå den anden side ikke have økonomisk ud-bytte af sin andel i aktieselskabet, førend deprivat investerede penge, herunder investe-ringer i eventuel forundersøgelses- og/ellerefterforskningsvirksomhed, er dækket gen-nem minevirksomhedens drift med tillæg afen passende forrentning.

Der vil i koncessionen være at fastsættenærmere bestemmelser om den økonomiskeordning, herunder hvorledes der skal forhol-des i en eventuel likvidationssituation.

Til § 22Der henvises herom til bemærkningerne ad§§ 9 og 10 vedrørende de i forbindelse medansøgningen nødvendige oplysninger.

Til § 23Der foreslås ikke i loven fastsat nogen mak-simumstørrelse for det område eller omfan-get af råstoffer, som koncessionen meddelesfor. Der foreslås derimod indført hjemmelfor at begrænse koncessionen på forskelligmåde med hensyn til arten og omfangetaf råstoffer, og med hensyn til arealstørrel-sen vil afgrænsningen være at foretage pågrundlag af en vurdering over, hvor stort etområde der skønnes påkrævet til virksomhe-dens drift. Der forudsættes, at dette områdealtid må være betydeligt mindre end detved en efterforskningskoncession meddelteområde.

Koncessionsperiodens længde fastsættes ide enkelte tilfælde, men kan ikke overstige50 år; der er adgang til ved fornyelse af kon-cessionen at forlænge denne periode medindtil 50 år ad gangen.

Til § 24Bestemmelsen indeholder de almindelige

principper for forsvarlig gennemførelse afminedriften. De nærmere vilkår vil være atfastsætte i koncessionen.

Til § 25Der henvises til bemærkningerne ad § 13.

Til § 26Da udnyttelsesvirksomheden i visse tilfældekan formodes at indebære større samledebebyggelser, anlæggelse af veje, havne m. v.,er det fundet rimeligt at indføre hjemmel forat pålægge koncessionshaveren at udarbejdeen bebyggelsesplan til ministerens godkendelse.

Ti l § 27Det vil i koncessionsvilkårene være at pålæg-ge arbejdsgiveren at beskæftige dansk, her-under grønlandsk arbejdskraft i videst mu-ligt omfang.

Til § 28Bestemmelsen svarer til § 15 vedrørende ef-terforskningskoncessioner.

Til § 29Bestemmelsen svarer til § 17 vedrørende ef-terforskningskoncessioner og i øvrigt til til-svarende bestemmelser i den danske under-grundslov, loven vedrørende Nordisk Mine-selskab og loven vedrørende Arktisk Mine-kompagni.

Til § 30Bestemmelsen indeholder hjemmel for i kon-cessionen at fastsætte, hvorledes der ved den-nes udløb, opgivelse og fortabelse vil være atforholde med de til indvindingen hørendeanlæg. Man har ikke i loven ment at burdefastslå en egentlig (vederlagsfri) hjemfalds-ret for staten.

Til § 31Spørgsmål, som efter lovens indhold beror påministerens skøn eller bestemmelse, og somafgøres endeligt af ministeren, omhandles i§§ 2, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 14, 15, 17. 18, 19,21, 22, 24, 28, 29, 34 og 35.

Spørgsmål, som er genstand for voldgifts-afgørelse, omhandles i §§ 16 og 20.

Ti l § 32Bestemmelsen svarer til § 12 i loven ved-rørende Nordisk Mineselskab og vedrørerkun bevillingshaverens aktiver i Grønland.

44

Til § 33Paragraffen indebærer, at der ved gennem-førelse af nærværende lovforslag ikke skerændring i omfang eller indhold af alleredemeddelte koncessioner til efterforskning ellerudvinding af råstoffer i Grønlands under-grund. Der er for tiden meddelt koncessiontil følgende:

1) Nordisk Mineselskab vedrørende bly-zinkforekomsterne ved Mesters Vig.

2) Arktisk Minekompagni vedrørende mo-lybdænforekomsterne ved MestersVig. (Disse to koncessioner er meddeltved særlig lov og de i henhold hertiludstedte bekendtgørelser).

3) Kryolitselskabet Øresund A/S vedrø-rende forekomsten ved Ivigtut.

Til§§ 34 og 35Der foreslås i disse bestemmelser tilveje-

bragt bemyndigelse for ministeren for Grøn-land til i de i kapitlerne II, III og IV om-handlede tilladelser og koncessioner at på-lægge arbejdsgiveren pligt til at foretageforsvarlig indretning af arbejdssted, produk-tionsmidler, arbejdsprocesser m. v. samt tili øvrigt at skaffe funktionærer og arbejdererimelige boligforhold og sanitære forholdm. v.

Man har herved overvejet, hvorvidt derfor arbejderbeskyttelsens vedkommende måt-te være anledning til at foreslå den heromi det egentlige Danmark gældende lovgiv-ning sat i kraft i Grønland. Man har ikke idenne forbindelse ment det rimeligt at tagedet generelle spørgsmål om arbejderbeskyttel-se i Grønland op til overvejelse, jfr. hervedat langt de fleste erhvervsvirksomheder iGrønland drives af staten eller for statensregning og således må forudsættes at opfyldede almindelige hensyn, der ligger bag dendanske lovgivning om arbejderbeskyttelse,men har fundet det rigtigt at give ministe-ren bemyndigelse til at indføre sådanne be-stemmelser, som minelovens administrationmåtte give rimelig anledning til. Det er her-efter tanken, at ministeren for Grønland vedadministrationen af den omhandlede bemyn-digelse skal forhandle med arbejdsministe-ren, således at det administrative og tekniskeapparat, som er til rådighed her i landet,herunder Direktoratet for Arbejdstilsynet, i

det anførte omfang kan finde tilsvarende an-vendelse i Grønland.

For ulykkesforsikringens vedkommende erder ved anordning nr. 42 af 2. februar 1962for Grønland om forsikring mod følger afulykkestilfælde indført almindelige regler pådette område, som finder anvendelse også in-den for det område, som nærværende for-slag til minelovgivning sigter på. En even-tuel tilpasning til eller supplering af de nu-gældende bestemmelser på minedriftens spe-cielle problemer må afvente de erfaringer,som indhøstes i de kommende år.

Man har endvidere fundet, at der ved ud-formningen af en almindeligt for Grønlandgældende minelov næppe kan eller bør ud-formes mere detaillerede bestemmelser in-den for det område, der her i landet karak-teriseres ved de sociale sikrings- og velfærds-ordninger, men at problemerne må søges løstefterhånden, som de måtte opstå.

Bestemmelserne i § 35 tilsigter i førsterække at give mulighed for at pålægge ar-bejdsgiveren (koncessionshaveren) at skaffesine i Grønland arbejdende funktionærer ogarbejdere sunde og forsvarlige husrum og atdrage omsorg for så betryggende sanitæreforhold, som med rimelighed kan tilvejebrin-ges, de særlige forhold i Grønland taget i be-tragtning. Endvidere, at arbejdsgiveren dra-ger omsorg for tilstrækkelig og betryggendesygepleje for det i Grønland ansatte perso-nale, ligesom arbejdsgiveren skal sørge for,at der til stadighed på stedet findes de for-nødne lægemidler og adgang til lægehjælp.Dernæst må arbejdsgiveren tilpligtes at drageomsorg for, at de fornødne forsyninger medproviant, klæder og andre livsfornødenhedertil de i Grønland arbejdende altid er til ste-de. Arbejdsgiveren kan pålægges pligt til atforsyne de af arbejdsgiveren i Grønland an-satte med deres livsfornødenheder, men ar-bejdsgiverens virksomhed i så henseende måikke give arbejdsgiveren nogen fortjeneste.Arbejdsgiveren har pligt til at overvåge, ateventuelle andre leverandører af livsfornø-denheder ikke på nogen måde udøver mis-brug ved salg af varer til det af selskabet iGrønland ansatte personale. Der bør endeligkunne pålægges arbejdsgiveren, når tjene-steforholdet afbrydes, at drage omsorg forhjemsendelse af de pågældende, så snart det-te kan ske på rimelige vilkår.

45

B. Forslag til lov om Grønlands geologiske Undersøgelse

Statens videnskabelige og praktiske undersø-gelse af de geologiske forhold i Grønlandvaretages af Grønlands geologiske Undersø-gelse.

Stk. 2. Grønlands geologiske Undersøgelseer rådgivende organ for Ministeriet for Grøn-land med hensyn til alle spørgsmål, der er afbetydning for de i stk. 1 nævnte forhold samtfor ministeriets bestræbelser til fremme af ogkontrol med minevirksomhed i Grønland, alti overensstemmelse med lovgivningens reglerherom.

Grønlands geologiske Undersøgelse ledes afen direktør.

Under direktøren ansættes det til opgavernesløsning fornødne videnskabelige, tekniske ogadministrative personale.

De til Grønlands geologiske Undersøgelsesvirksomhed nødvendige midler bevilges påde årlige finanslove.

Grønlands geologiske Undersøgelse aflæggerårligt beretning om sin virksomhed til mi-nisteren for Grønland. Ministeren orientererFolketingets Grønlandsudvalg om den afGrønlands geologiske Undersøgelse udøvedevirksomhed.

46

Bemærkninger til lovforslaget.

Ved lovforslaget foreslås, at statens videnska-belige og praktiske undersøgelse af de geolo-giske forhold i Grønland varetages af »Grøn-lands geologiske Undersøgelse« (G.G.U.).Forslaget må ses på baggrund af det samti-dig fremsatte forslag til minelov for Grøn-land, hvorefter der tillægges G.G.U. betyd-ningsfulde opgaver i forbindelse med konces-sionshaveres efterforskning og udnyttelse afmineralske råstoffer i Grønland.

Den hidtidige organisation G.G.U. blevoprettet i 1946, foreløbig for en 5-årig for-søgsperiode, idet de hertil nødvendige midlerblev stillet til rådighed på Grønlands Styrel-ses budget. Ledelsen blev varetaget af »Ud-valget for Grønlands geologiske Undersøgel-se«, bestående af direktøren for GrønlandsStyrelse, senere departementschefen i Mini-steriet for Grønland, professorerne i mine-ralogi og geologi ved henholdsvis Køben-havns Universitet og Danmarks tekniskeHøjskole samt af direktøren for Danmarksgeologiske Undersøgelse. Arbejdet har sidenstarten været gennemført i tilknytning tilKøbenhavns Universitets Mineralogiske Mu-seum, der har stillet lokaler og i vidt omfangogså personel og videnskabelig apparatur tilrådighed for G.G.U.

I 1951 blev institutionen i overensstem-melse med forslag fra Grønlandskommissio-nen af 1950 i flere henseender udbygget. I1956 blev ledelsen, herunder af G.G.U.'s år-lige ekspeditioner til Grønland, overdrageten yngre geolog, der først som fungerendestatsgeolog og senest som fg. direktør har va-retaget de videnskabelige og administrativeopgaver under udvalget for G.G.U.

I overensstemmelse med kommissionensforslag bør ved den geologiske udforskningaf Grønland hovedvægten lægges på densystematiske udforskning med henblik på til-vejebringelse af geologiske kort, der er en af-gørende forudsætning for efterforskning og

eventuel udnyttelse af mineralogiske fore-komster. G.G.U. foreslås samtidig organise-ret som et direktorat under Ministeriet forGrønland, idet udvalget for G.G.U. ophæves.

Til støtte for den geologiske undersøgelsekan G.G.U. udover det egentlige geologiskekortlægningsarbejde drage alle former foranvendt geokemi og geofysik ind i arbejdet,ligesom feltarbejdet nødvendigvis må sup-pleres med laboratorieundersøgelser.

Da det ikke i almindelighed kan være no-gen naturlig opgave for G.G.U. at varetagemuseale forpligtelser, forudsættes det, at altmateriale af udstillingsmæssig værdi afgivestil Københavns Universitets Mineralogisk-geologiske Museum.

Kommissionen vil finde det værdifuldt,om der skabes mulighed for, at Grønlandsgeologiske Undersøgelse kan udbetale finde-løn til personer, der indsender værdifuldefund til Grønlands geologiske Undersøgelse.

Til de enkelte bestemmelser bemærkes føl-gende :

Til § 1.Herom henvises til de indledende bemærk-

ninger.

Til § 2.Som nævnt under de indledende be-

mærkninger, foreslår kommissionen G.G.U.organiseret som et direktorat under Ministe-riet for Grønland, og at der som chef fordette direktorat ansættes en direktør.

Til § 3.Kommissionen har ikke i detailler taget

stilling til G.G.U.'s personalestab. Kommis-sionen ønsker dog stærkt at fremhæve, atder efter kommissionens opfattelse bør sø-ges gennemført en så kraftig intensiveringaf G.G.U.'s arbejde som muligt. Der henvisesherom nærmere til kommissionens betænk-ning side 32-33.

47

V. RESUME

Kommissionen stiller forslag om gennemfø-relse af 2 love:1. Lov om forundersøgelse, efterforskning og

udnyttelse af mineralske råstoffer i Grøn-land (i det følgende betegnet »minelo-ven« ).

2. Lov om Grønlands geologiske Undersø-gelse.Betænkningen omfatter foruden indled-

ningen to hovedafsnit, nemlig afsnit II ved-rørende eventuel gennemførelse af en særligminelovgivning for Grønland og afsnit IIIvedrørende statens geologiske organisation.

I første hovedafsnit redegøres indlednings-vis for den gældende retstilstand her i lan-det og i udlandet (Sverige, Norge og Cana-da), idet redegørelsen navnlig beskæftigersig med det svenske system, hvormed kom-missionens forslag til en minelov har en ræk-ke lighedspunkter.

Almindelige synspunkter: Kommissionenhar lagt vægt på en afvejning mellem påden ene side det ønskelige i, at minevirk-somhed af enhver art i Grønland søges gjortså attraktiv som muligt af hensyn til fremmeaf det grønlandske erhvervsliv, og på denanden side sikring på rimelig måde af sam-fundets interesser som ejer af den grønland-ske undergrund.

Kommissionen finder det hidtil praktise-rede koncessionssystem på basis af den dan-ske undergrundslov mindre formålstjenligtfor Grønland vedkommende;, blandt andetunder hensyn til, at der ikke i Grønland gæl-der en almindelig indkomst- og formueskat-telovgivning. Heri ligger ikke, at kommis-sionen tilråder at forlade koncessionssystemet,men der bør efter kommissionens opfattelsesondres imellem de forskellige faser i efter-forsknings- og udnyttelsesarbejdet. Kommis-sionen regner med følgende 3 faser, der kantages som udtryk for en stige:nde skala af dekrav, som man stiller til bevillingshaveren:

1) Forundersøgelsesperioden er den ind-ledende fase af en mineraleftersøgning, dereventuelt indebærer geologisk kortlægning afområdet. Såfremt der i denne fase konstate-res mineralindikationer, som gør en nærme-re undersøgelse rimelig, bør der 2) i en ef-terforsknings periode gives lejlighed til atgennemføre mere koncentrerede undersøgel-ser. 3) I den tredie fase — udnyttelses perio-den - tænkes den egentlige minedrift iværk-sat.

Kommissionens forslag går herefter i ho-vedsagen ud på følgende:

I forundersøgelsesperioden kan enhver ien kortere periode (5 år) efterforske råstof-fer overalt i Grønland, men uden eneret. Ef-terforskningsperioden foreslås sat til 8 år (12år i Nord- og Østgrønland), men kun på etmere begrænset areal (af størrelsesordenen5.000 km2); til gengæld forbundet med ene-ret. Selve minedriften må naturligvis væreforbundet med eneret og koncessionen med-deles for en lang periode (50 år), men tilgengæld begrænses arealet til selve det forminevirksomheden nødvendige areal.

Med hensyn til arten og omfanget af rå-stoffer, som skal kunne efterforskes og ud-nyttes, har kommissionen ikke på forhåndment at burde fastsætte særlige begræns-ninger, lige så lidt som man har ment atburde udelukke udlændinge fra at få kon-cession. Kommissionen finder, at koncessiontil udnyttelse af råstoffer ikke bør betingesaf en fast eller variabel afgift til staten.Såfremt imidlertid udnyttelsesvirksomhedenhar kunnet afskrive og forrente den investe-rede kapital, findes det rimeligt, at statensinteresser som ejer af råstofferne derefter til-godeses. Kommissionen har derfor foreslået,at statens interesser normalt bør sikres såle-des, at staten deltager i udbyttefordelingen,når den investerede kapital gennem mine-virksomhedens drift er indtjent med tillæg

48

af en passende forrentning, idet der, nåregentlig minedrift iværksættes, som hoved-regel forudsættes oprettet et dansk indregi-streret aktieselskab. Kommissionen har dogikke villet udelukke, at statens interesser og-så kan sikres på anden måde, f. eks. ved fast-sættelse af en koncessionsafgift.

Kommissionen har overvejet, hvorvidt enminelov bør indeholde udtrykkelige bestem-melser om bevillingshaverens pligt til indenbestemte frister at gå i gang med arbejdetinden for bevillingens rammer og til at opret-holde en bestemt arbejdsindsats i bevillings-perioden. Man har imidlertid ikke i lovud-kastet ment at burde gå længere end til attilvejebringe hjemmel for administrationenskrav om indsendelse af planer for arbejdetsamt et budget for de hermed forbundneudgifter. I forbindelse hermed må også sesbestemmelserne om oplysning om de økono-miske midler og den tekniske sagkundskab,som står til ansøgerens rådighed.

Af hensyn til de i Grønland eksisterendefaktiske brugsrettigheder (beboelser, græs-ningsarealer o. 1.) foreslår kommissionen ind-ført en expropriationsbestemmelse.

Kommissionen foreslår endvidere, at mi-nisteren for Grønland bemyndiges til i tilla-delser og koncessioner at pålægge bevillings-haveren visse pligter med hensyn til arbej-derbeskyttelse. For ulykkesforsikringens ved-kommende er der ved anordning nr. 42 af 2.februar 1962 for Grønland om forsikringmod følger af ulykkestilfælde indført almin-delige regler, der også omfatter det her om-handlede område.

I betænkningens 2. hovedafsnit behandlesspørgsmålene vedrørende statens geologiskeorganisation: Grønlands geologiske Under-søgelse (G.G.U.). Efter en henvisning til be-tænkningen fra Grønlandskommissionen af1950, der også beskæftigede sig med dettespørgsmål, redegøres der for Grønlands geo-logiske Undersøgelse's arbejde siden organi-sationens oprettelse i 1946, idet redegørel-sen er opdelt i perioderne 1946-56, 1957—61 og 1962-66.

Den hidtidige organisation, Grønlandsgeologiske Undersøgelse, blev oprettet i 1946foreløbig for en 5-årig forsøgsperiode, idetde hertil nødvendige midler blev stillet tilrådighed på Grønlands Styrelses budget.Ledelsen blev varetaget af »Udvalget for

Grønlands geologiske Undersøgelse«, bestå-ende af direktøren for Grønlands Styrelse,senere departementschefen i Ministeriet forGrønland, professorerne i mineralogi og geo-logi ved henholdsvis Københavns Universi-tet og Danmarks tekniske Højskole samt afdirektøren for Danmarks geologiske Under-søgelse.

Arbejdet har siden starten været gennem-ført i tilknytning til Københavns Universi-tets Mineralogiske Museum, der har stilletlokaler og i vidt omfang også personel ogvidenskabelig apparatur til rådighed forGrønlands geologiske Undersøgelse.

I 1951 blev institutionen i overensstem-melse med forslag fra Grønlandskommissio-nen af 1950 i flere henseender udbygget. I1956 blev ledelsen, herunder af Grønlandsgeologiske Undersøgelse's årlige ekspeditio-ner til Grønland, overdraget en yngre geo-log, der først som fungerende statsgeolog ogsenest som fungerende direktør har vareta-get de videnskabelige og administrative op-gaver under udvalget for Grønlands geolo-giske Undersøgelse.

I 1956 indledte Grønlands geologiske Un-dersøgelse et samarbejde med Atomenergi-kommissionen, der siden har ydet årlige til-skud til støtte for Grønlands geologiske Un-dersøgelse's varetagelse af kommissionenssærlige opgaver i Grønland.

I betænkningen omtales endvidere Dedanske Østgrønlandsekspeditioners mange-årige arbejde i Østgrønland under dr. Lau-ge Koch's ledelse.

Kommissionens overvejelser og forslag:Der har i kommissionen været enighed om,

at den geologiske organisations vigtigste op-gave må være den systematiske geologiskekortlægning i Grønland. Det herved tilveje-bragte materiale må publiceres så hurtigtsom muligt. Organisationens ledelse må havevidest mulig frihed til at bestemme, hvor iGrønland arbejdet skal sættes ind og i hvil-ket omfang, således at undersøgelserne navn-lig sætter ind i områder, hvor der skønnesstørst udsigt til at finde brydningsværdigemineraler.

Kommissionen har søgt tilvejebragt oplys-ninger om, i hvor lang en årrække den igang-værende systematiske geologiske kortlægningmå fortsætte, førend dens opgave kan be-

49

tragtes som fuldført. Man har herved væretopmærksom på, at spørgsmålet i realitetenikke kan besvares, idet den geologiske kort-lægning af et land af mange grunde ikkekan betragtes som afsluttet: på et bestemttidspunkt - og slet ikke af et så uhyre om-råde som Grønland. Den nuværende stillinger, at der i kraft af navnlig dr. Lauge Kochsmangeårige arbejde er tilvejebragt et geolo-gisk kortgrundlag over de dele af den grøn-landske østkyst, der antages at have størstmineralogisk interesse; 15 kortblade i1:250.000 er for tiden under trykning påGeodætisk Institut, men er endnu ikke publi-ceret. Der er for Vestgrønlands vedkommen-de ej heller publiceret egentlige geologiskekortblade i den målestok (1:100.000), somer det endelige mål for Grønlands geologi-ske Undersøgelse. I forbindelse med forar-bejderne til disse kortblade er der imidlertidfor begge områders vedkommende publice-ret mange geologiske kort som led i specielleafhandlinger.

Et samlet geologisk kort over hele Grøn-land i 1:100.000 er anslået at ville omfatteca. 600 kortblade. Heraf kan det formodes,at ca. 25 % eller 25.000 km2 af vestkystenhar særlig interesse i økonomisk henseende.Kortlægningen af et så stort område kanikke med de nuværende til rådighed værendehjælpemidler forventes fuldført inden for enoverskuelig årrække, selv ikke hvis Grønlandsgeologiske Undersøgelse's rammer udvidesganske betydeligt i forhold til de nuværende.Til belysning af arbejdets omfang skal detanføres, at Grønlands geologiske Undersøgel-se under sit hidtidige arbejde i Grønlandfra 1946 til nu har afsluttet feltarbejdet forså vidt angår 8 kortblade, der nu er underudtegning. Kommissionen finder, at den nu-værende aktivitet bør søges opretholdt frem-over.

Kommissionen har endvidere drøftetspørgsmålet om, hvorledes forholdet imellemGrønlands geologiske Undersøgelse's forskel-lige funktioner bør være, det vil sige mel-lem selve kortlægningsarbejdet, den viden-skabelige grundforskning og den mere prak-tisk sigtende forskning. Under sit hidtidigearbejde har Grønlands geologiske Undersø-gelse fulgt den politik at søge udarbejdetoversigtskort i stor målestok over arbejdsom-rådet; efter udskillelse af mindre interessan-

te områder er man derefter gået over til ud-arbejdelse af specialkort i mindre målestok,og hele det indsamlede materiale er i øvrigttilgængeligt i detaljer på vedkommende in-stitution, det vil sige selve undergrundskorte-ne, specialpublikationerne og undersøgelser-ne vedrørende de praktiske problemer, sommåske ikke er bundet til et enkelt kortblad.Ved siden af arbejdet med specialpublika-tionerne er arbejdet med kortbladene og detilhørende hovedbeskrivelser ført videre, ogen sådan vekselvirkning skønnes at måttevære retningslinien også fremover. Dette vildog ikke være til hinder for, at særlige op-gaver kunne gives fortrin for det videnska-belige arbejde, såfremt der måtte blive frem-sat ønske om løsning af afgrænsede praktiskeproblemer. Koordinationen imellem de for-skellige arbejdsopgaver må i øvrigt påhvileorganisationens chef.

I forbindelse hermed har kommissionen påforanledning af de i den repræsenterede er-hvervsinteresser drøftet spørgsmålet om i nærfremtid at kunne få tilvejebragt et geologiskoversigtskort over hele Grønland. De geolo-giske medlemmer har erklæret, at der pågrundlag af det allerede tilvejebragte mate-riale kan udarbejdes et sådant kort overVestgrønland, der dog forudsætter visse spe-cialundersøgelser. Hele arbejdet ved udarbej-delsen af et kort i målestokken 1:500.000er anslået at ville vare 5 år og omkostninger-ne til ca. 1 mill, kr., fordelt med ca. 200.000kr. pr. år.

Kommissionen finder det af vigtighed,blandt andet for den fremtidige erhvervs-mæssige udnyttelse af grønlandske mineral-forekomster, at en sådan samlet oversigt overde geologiske forhold i Grønland søges til-vejebragt, og at dette arbejde straks iværk-sættes som led i Grønlands geologiske Un-dersøgelse's arbejde med henblik på, at detendelige resultat kan foreligge i 1967.

Kommissionen har dernæst overvejet,hvorvidt man bør foreslå det nuværendeGrønlands geologiske Undersøgelse opret-holdt i princippet, herunder udvalget forGrønlands geologiske Undersøgelse, hoshvem den ansvarlige ledelse af hele Grøn-lands geologiske Undersøgelse's arbejde somtidligere nævnt ligger, medens den prakti-ske daglige ledelse varetages af en geolog.Der har været enighed om i kommissionen, at

50

et geologisk arbejde af en størrelsesorden,som her er tale om, nødvendigvis forudsæt-ter, at ledelsen af dette arbejde varetages afen geolog, der har denne opgave som livs-gerning.

Kommissionen har ud fra dette udgangs-punkt overvejet, hvorvidt Grønlands geolo-giske Undersøgelse bør opretholdes i sin nu-værende selvstændige form under Grøn-landsministeriet, eller om der burde etable-res én fælles dansk/grønlandsk geologisk in-stitution.

Resultatet af kommissionens overvejelserer blevet, at man under hensyn til den hi-storiske udvikling og de indhøstede erfarin-ger må drage den konklusion, at der bør op-retholdes to selvstændige geologiske institut-tioner for henholdsvis Danmark og Grøn-land. Kommissionen går derfor ind for atbevare den nuværende ordning.

Kommissionen går dernæst ind for ophæ-velse af udvalget for Grønlands geologiskeUndersøgelse i den nuværende form, menfinder samtidig, at der på anden måde børsøges sikret den fornødne kontakt mellem mi-nisteriet og den geologiske organisation.

De geologiske medlemmer af kommissio-nen har i denne forbindelse fremsat ønskeom, at Grønlands geologiske Undersøgelse's

eksistens og eventuelt også målsætning ogorganisation fastslås i lovform. Kommissio-nen har tilsluttet sig dette ønske og har der-for udarbejdet et udkast til forslag til lovom Grønlands geologiske Undersøgelse medtilhørende bemærkninger.

Kommissionens overvejelser vedrørendespørgsmålet om indførelse af en statsprospek-teringsvirksomhed i Grønland, eventuelt til-vejebragt ved en udbygning af Grønlandsgeologiske Undersøgelse, er resulteret i, atman ikke på indeværende tidspunkt menerat kunne tage stilling til, i hvilket omfangstaten bør gå ind i egentlig prospekterings-virksomhed. Hele dette problem må i øvrigtses i sammenhæng med kommissionens sam-tidig fremsatte forslag til minelov, der for-mentlig vil indebære væsentlige tilskyndel-ser for private interessenter. Kommissionensforslag går derfor ud på, at den geologiskeorganisation ikke bør udbygges med en sær-lig prospekteringsafdeling, men indtil videremå Grønlands geologiske Undersøgelse -som hidtil - som led i sit almindelige arbejdevære opmærksom på problemet og sørge for,at eventuelle interessante geologiske forekom-ster straks efter de årlige ekspeditionershjemkomst underkastes nærmere analyser, ogsåledes at Ministeriet for Grønland holdesløbende underrettet om resultatet.

51

Summary.

The Commission recommends the passingof two acts:1. Act on reconnaissance, systematic investi-

gation, and exploitation of crude min-eral substances in Greenland (hereinaftertermed »The Mining Act«).

2. Act on the Greenland Geological Survey.In addition to the Introduction, the Re-

port contains two main chapters, viz. Chap-ter II dealing with the possible establishmentof a special mining legislation for Greenland,and Chapter III, dealing with the govern-ment geological organisation.

In the first main chapter an account isgiven of the existing legislation in this re-spect in our country and abroad (Sweden,Norway, and Canada), special considerationbeing given to the Swedish system, withwhich the proposal for a mining act recom-mended by the Commission has a great manypoints of resemblance.

General points of view. The Commissionattaches special importance to balancing onthe one hand the desirability of renderingall kinds of mining activities in Greenlandas attractive as possible with a view to theadvancement of trade and industry in Green-land, and on the other hand a reasonablesafeguarding of the interests of the com-munity as owner of the Greenland mineralresources.

The Commission regards :he concessionarysystem hitherto practised on the basis of theDanish Bedrock Development Act, as less ex-pedient as far as Greenland is concerned,i. a. because no general legislation on in-come taxation exists in Greenland. This doesnot mean that the Commission recommendsto give up the concessionary system, howeverthe Commission holds the view that a dis-tinction should be made between the variousphases of the investigation and exploitationactivities. The Commission operates with

the following three phases, which may betaken as an expression of an increasing scaleof the demands made on the licensee:

1) The reconnaissance period is the initialphase of a search for minerals, during whichperiod a geological mapping of the area maybe undertaken. If during this phase, mineralindications are found rendering the start ofmore detailed investigations reasonable, 2)an opportunity should be offered to carry outmore concentrated investigations during asystematic investigation period. 3) The thirdphase — the exploitation period — is intendedto comprise the actual mining operations.

The main points recommended by theCommission are as follows:

During the reconnaissance period anyonemay for a shorter period (five years) searchfor crude mineral substances all over Green-land, but with no exclusive right. The system-atic investigation period is suggested to befixed at 8 years (12 years in North or EastGreenland), but only in a more limited area(of the order of magnitude of 5,000 sq. km.);on the other hand it should be combined withan exclusive privilege. The mining itself must,of course, be associated with an exclusiveprivilege, and the concession be granted fora fairly long period (50 years), while the areacomprised by the concession should be limitedto the particular area required for the miningactivity.

As regards the nature and extent of theraw materials to be investigated and ex-ploited, the Commission did not at the out-set consider it reasonable to fix special limi-tations, nor to exclude foreigners from ac-quiring a concession. The Commissionholds that a concession to exploit raw ma-terials should be free of charge, whetherfixed or variable, to the State. If, however,the holder of a concession has been able towrite off and to pay interest on the invested

52

capital, it is considered reasonable that theinterests of the State as owner of the rawmaterials should be taken into consideration.The Commission recommends, therefore,that the interests of the State should nor-mally be safeguarded by providing that theState shall participate in the distribution ofthe profits, after the invested capital hasbeen written off and an adequate paymentof interest thereon has been made. It may beassumed that when actual mining is to bestarted, a joint-stock company registered inDenmark will, as, a rule, be erected. TheCommission, however, would not excludethe possibility that the interests of the Statemight be safeguarded in other ways, also,e. g. by fixation of a royalty.

The Commission has been contemplatingwhether a mining act should expressly con-tain specified provisions stipulating the lia-bility of the licensee to start work withinthe scope of the license before a certain date,and to maintain a certain output of workwithin the licensed period. However, it wasnot considered reasonable in the draft for theact to go further than to ensure the right ofthe administration to request the submissionof a working program and a financial estim-ate of the expenses involved. In this con-nection reference should also be made tothe provisions for information about thefinancial resources and the technical com-petence at the disposal of the applicant.

With a view to the actual user's rightsexisting in Greenland (habitation, areas forgrazing, etc.), the Commission recommendsthe insertion of provisions for expropriationof land.

The Commission further recommends thatthe Minister for Greenland shall be entitled,in permits and concessions, to impose certainrequests on the licensee in regard to the pro-tection of labour. As regards the accidentinsurance, general rules, including the fieldhere dealt with, are provided by Order no.42, dated February 2nd, 1962, for Greenlandconcerning accident insurance.

The second main chapter of the Re-port of the Commission deals with the quest-ions concerning the state geological organi-sation, called the Greenland GeologicalSurvey (Grønlands geologiske undersøgel-se, G.G.U.). After referring to the recom-

mendation given by the Greenland Commis-sion of 1950, which likewise considered thisquestion, an account is given of the work ofthe G.G.U. since the establishment of theorganisation in 1946.

The Report of the Commission likewisementions the work of the Danish EastGreenland Expeditions during many yearsunder the leadership of Dr. Lauge Koch.

Considerations and suggestions of theCommission.

It was generally agreed by the Commis-sion that the principal object of the geologic-al organisation should be a systematic geo-logical mapping of Greenland. The resultingmaterial should be published as soon as pos-sible. The leaders of the organisation shouldhave the greatest possible degree of freedomto decide where in Greenland and to whatextent the work should be carried out, theinvestigations being especially concentratedin areas in which the prospects of findingminerals likely to be workable at a profitwere considered greatest.

The results of the reflections of the Com-missions are, that considering the historicdevelopment and the experience gained, theconclusion must be drawn that two separ-ate geological institutions, for Denmark andGreenland, respectively, should be main-tained. The Commission accordingly recom-mends the maintenance of the present ar-rangement.

The Commission further recommends therevocation of the Committee on the Greenr

land Geological Survey in its present form,though pointing out at the same time thatanother form of the necessary contact be-tween the Greenland Department and thegeological institution should be ensured.

In this connection the geological mem-bers of the Commission expressed the desirethat the existence of the G.G.U. and possiblyalso its aims and organisation should belaid down in a law. The Commission sharedin this view and accordingly drafted a billfor an act on the G.G.U. with the appurte-nant comments.

The result of the reflections of the Com-mission as to the question of the establish-ment of a government prospecting activity

53

in Greenland, possibly as an extension of the said draft by the Commission that the geo-G.G.U., is that at present the Commission logical organisation should not be enlargeddoes not consider itself competent to decide by a special prospecting division, but that theto what extent the Government should under- G.G.U. should for the present - as hithertotake real prospecting. However, this whole - give due attention to the problem asproblem should be viewed in connection with part of its general work, and take care thatthe draft for a mining act at the same time the possible interesting geological depositsrecommended by the Commission, which is should be carefully analysed immediatelyassumed to contain weighty inducements to after the return of the annual expeditions,private persons or firms interested in the and the Greenland Department be kept cur-matter. It is therefore recommended in the rently informed of the results.

54

VI. BILAG

BILAG NR. 1

Kgl. anordning nr. 153 af 27. april 1935 om udnyttelse afråstoffer i Grønlands jordbund.

Herved fastsættes følgende bestemmelser an-gående udnyttelse af råstoffer i Grønlandsjordbund.

Råstoffer i Grønlands jordbund tilhører dendanske stat. Efterforskning med større i så-dant øjemed indrettede tekniske hjælpemid-ler kan ikke finde sted uden statens tilladel-se, ligesom indvinding af råstofferne er for-beholdt staten.

Foranstående regler skal ikke gøre noget ind-greb i den hidtil bestående adgang for de i

Grønland sig opholdende personer til at for-syne sig med tørv, kul, vegsten og lignendetil eget forbrug, eller — i overensstemmelsemed de derom til enhver tid gældende be-stemmelser — til salg.

6 j

Regeringen kan meddele bevilling med ene-ret til efterforskning og indvinding af rå-stoffer i Grønlands jordbund. Sådanne bevil-linger må ikke stride imod grundsætningernei lov nr. 27 af 19. februar 1932 om efterforsk-ning og indvinding af råstoffer i kongerigetDanmarks undergrund.

57

BILAG NR. 2

LOV(NR. 181 — 8. maj 1950)

om

efterforskning og indvinding af råstoffer i kongerigetDanmarks undergrund

Råstoffer i kongeriget Danmarks under-grund, som ikke før den 23. februar 1932har været undergivet privatøkonomisk ud-nyttelse her i landet, tilhører den danskestat. Efterforskning og indvinding af sådan-ne råstoffer forbeholdes staten.

Stk. 1. Regeringen kan, efter at sagen harværet forelagt for et af rigsdagen valgt ud-valg, for tidsrum af indtil 50 år ad gangenmeddele bevilling med eneret til efterforsk-ning og indvinding af råstoffer af de i § 1nævnte arter. Retten kan stedligt begrænses.Det pågældende udvalg sammensættes såle-des, at hvert af de i folketingets finansud-valg repræsenterede partier vælger et med-lem.

Stk. 2. Eneretsbevilling må. ikke meddeles,forinden der for ministeren, for offentligearbejder foreligger fuldstændige planer forde tilsigtede foranstaltninger og det for mini-steren er godtgjort, at de efter ministerensskøn til efterforskningen fornødne pengemid-ler er sikret.

Stk. 3. Forinden indvinding eller dertilsigtende foranstaltninger iværksættes, skal dei så henseende fornødne anlæg være god-kendt af ministeren, for hvem det endvidereskal være godtgjort, at de efter ministerensskøn til indvindingsvirksomheden fornødnepengemidler er sikret.

§3Enhver, der i medfør af denne lov laderudføre en dybdeboring, skal til »Danmarks

geologiske Undersøgelse« indsende meddelel-se om boringens beliggenhed, om de gennem-borede jord- eller stenlags tykkelse og beskaf-fenhed og om de fundne råstoffer samt prø-ver af jord- og stenlagene og af råstofferne.Inden boringen påbegyndes, skal meddelelseherom indsendes, således at »Danmarks geo-logiske Undersøgelse« kan udøve kontrolmed boringen under dennes udførelse.

§ 4Stk. 1. Eneretsbevillingen er endvidere be-tinget af,

1) at bevillingshaveren til statskassen sva-rer en afgift, hvis størrelse fastsættesved bevillingens meddelelse,

2) at bevillingen ikke overdrages til an-dre, medmindre ministeren for offent-lige arbejder tillader overdragelsen oggodkender det betingede vederlag,

3) at bevillingshaveren betaler det af mi-nisteren fastsatte tilsyn, hvis påbud tilsikring af statens interesser skal efter-kommes ; tvist afgøres af ministeren.

4) at bevillingshaverens vedtægter — så-fremt bevillingen gives til et selskab -godkendes af ministeren,

5) at bevillingshaveren følger ministerensforskrifter om brug af indenlandsk ar-bejdskraft ved rettens udøvelse og om.hvilke af styrelsens og' driftsledelsensmedlemmer der skal have dansk ind-fødsret,

6) at bevillingshaverens virksomhed her ilandet ikke opgives,

58

7) at indvindingsvirksomheden er i ganginden udløbet af en ved bevillingenfastsat efterforskningsperiode på ikkeover 10 år,

8) at efterforskningen indenfor efterforsk-ningsperioden ikke lades ude af drift ito på hinanden følgende år,

9) at indvindingsvirksomheden ikke ladesude af drift i to på hinanden følgendeår.

Stk. 2. Ifald en meddelt eneretsbevillingomfatter efterforskning og indvinding afmere end eet råstof, Opretholdes bevillingenindenfor efterforskningsperioden, medmin-dre al efterforskning af noget af bevillingenomfattet råstof afbrydes i mere end to på hin-anden følgende år, medens bevillingen efterudløbet af efterforskningsperioden kun op-retholdes for de råstoffer, af hvilke indvind-ing er i gang inden den nævnte periodes ud-løb og derefter ikke lades ude af drift i topå hinanden følgende år.

Stk. 3. Ifald bevilling er meddelt med hen-syn til en gruppe råstoffer, der efter beskaf-fenhed eller sædvanlig forekomst kan ansesfor samhørende, kan der ved bevillingen ind-rømmes bevillingshaveren adgang til, såfremtindvinding af noget under gruppen hørenderåstof er i gang inden efterforskningsperio-dens udløb, at opnå forlængelse indenforden samlede bevillingstid af efterforsknings-perioden med indtil 5 år ad gangen for detil gruppen iøvrigt hørende råstoffer, dogkun sålænge bevillingshaveren har ret tilindvinding af noget til gruppen hørende rå-stof.

Stk. 4. Når bevilling er meddelt med hen-syn til en sådan gruppe råstoffer, kan derved bevillingen gives bevillingshaveren ad-gang til, såfremt indvinding af noget undergruppen hørende råstof er i gang inden ef-terforskningsperiodens udløb, at bevare ene-retten til indvinding af sådanne andre tilgruppen hørende råstoffer, som han undersit indvindingsarbejde af et til gruppen hø-rende råstof efter efterforskningsperiodensudløb måtte finde, men dog kun indenforved bevillingen fastsatte, stedligt begrænsedeområder.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr.9, kan der ved bevillingen indrømmes bevil-lingshaveren adgang til midlertidigt at

standse en igangsat indvinding i indtil 5 år,såfremt han overfor ministeren kan godtgøre,at det på vedkommende tidspunkt må ansesfor økonomisk uforsvarligt at fortsætte den-ne indvinding.

§ 5Bevillingen fortabes, hvis nogen af de i §§2—4 nævnte betingelser ikke opfyldes. Detsamme gælder, hvis noget af de i bevillingeneller dertil knyttede overenskomster fastsattesærlige vilkår ikke overholdes eller en af defastsatte tidsfrister overskrides. Foreligger»force majeure« i en vis tid, forlænges fri-sten tilsvarende.

Ved eneretsbevillingens meddelelse træffesbestemmelse om, hvorledes der ved dens ud-løb, opgivelse eller fortabelse vil være atforholde med de til indvindingen hørendeanlæg.

Ministeriet for offentlige arbejder kan tilla-de, at arealer m. v., som midlertidigt ellervarigt udkræves til foranstaltninger efterdenne lov, erhverves ved ekspropriation efterreglerne i forordning af 5. marts 1845, jfr.lov nr. 6 af 10. januar 1928. I tilfælde, hvorekspropriation af en del af en ejendom i væ-sentlig grad vil forringe brugsværdien af denøvrige del af ejendommen, kan bevillingsha-veren på ejerens derom nedlagte påstand til-pligtes at erhverve hele ejendommen.

§ QO

Ministeren for offentlige arbejder kan tilla-de, at de i loven omhandlede foranstaltningergennemføres, selvom de måtte medføre ska-de eller ulemper for ejendomme, virksomhe-der m. m., hvorfra arealafståelse ikke kræ-ves. Der bliver for sådan skade eller ulempeaf bevillingshaveren at yde fuld erstatningefter de i § 7 ommeldte regler.

Til at behandle de andragender, som måttefremkomme om tilladelse i medfør af §§7-8, og til i det hele som rådgivende at bi-stå ministeren for offentlige arbejder kan mi-nisteren nedsætte et udvalg, bestående af enformand, der skal have de kvalifikationer,

39

som udkræves for at være landsdommer, og eller nedsættes, såfremt det oplyses, at den4 sagkyndige medlemmer. skadelidte selv ved forsæt eller grov uagt-

somhed har hidført skaden.§ 10

Stk. 1. Ifald efterforsknings- eller indvin- § Hdingsarbejderne medfører skade på anden- Loven træder i kraft den 1. maj 1950. Lovenmands person eller ejendom, er bevillingsha- gælder for Færøerne med den begrænsning,veren pligtig at erstatte skaden. som følger af lov nr. 137 af 23. marts 1948

Stk. 2. Erstatningspligt kan dog bortfalde om Færøernes hjemmestyre.

60

BILAG NR. 3

Oversigt over minelovgivningen i Danmark, Sverige, Norge og Canada

1) DanmarkDer gælder her delvis forskellige regler for

a) Det egentlige Danmark,b) Færøerne,c) Grønland.

ad a) Det egentlige DanmarkFør undergrundsloven af 1932 fandtes ikkeegentlige lovregler. Der er nogen uenighedinden for den juridiske sagkundskab medhensyn til retstilstanden i ældre tid - herkommer også den ældste norske grubelovgiv-ning ind i billedet — men siden Ørsted havdedet i hvert fald været nogenlunde alminde-ligt antaget, at grundejeren havde en egent-lig ret til de forekomster af mineraler og an-dre værdifulde stoffer, som findes i hansgrund. Der gjaldt dog den modifikation igrundejerens ret, at staten, hvis grundejerenikke ville udnytte disse forekomster, kunnetræffe de fornødne foranstaltninger i så hen-seende og i givet fald nøde grundejeren tilmod behørig erstatning at afstå sin grund.

I en artikel fra 1940 har professor Illumgivet udtryk for den opfattelse, at grundeje-ren på Ørsteds tid ifølge sædvane i hvertfald kun havde ejendomsret til tørv, grus,ler og lignende stoffer, som findes i jordensoverflade, medens en sådan ret ikke varanerkendt med hensyn til stoffer, som måttefindes i undergrunden. Om ejendomsrettentil disse stoffer fandtes der i Danmark sågodt som ingen lovgivning, fordi spørgsmåletikke har været aktuelt. Skjulte stoffer i un-dergrunden har været herreløse uden dog athave været at anse som en »skat«, der til-kom staten. Udnyttelsen måtte derfor, ind-til særskilt lovhjemmel forelå, anses for for-beholdt grundejeren, i alt fald dersom manikke kunne komme til udnyttelsen uden be-nyttelsen af grunden. Der var dog ikke taleom en egentlig ejendomsret for grundejeren.

- Professor Illum antager videre, at rets-praksis i det sidste århundrede er blevet ud-viklet derhen, at ejendomsretten efterhåndenhar fået et videregående indhold; udnyttel-sen af råstoffer i undergrunden her i landethar i denne periode fået stigende betydning,ligesom nu udvindingen på forskellige stederforegår i en ikke ubetydelig dybde underoverfladen. Denne udnyttelse er utvivlsomtsket ud fra den opfattelse, at den hjemlesved grundejerens ejendomsret.

Ved loven af 19. februar 1932 om efter-forskning og indvinding af råstoffer i konge-riget Danmarks undergrund blev det fast-slået, at råstoffer, som ikke hidtil har væretundergivet privatretlig udnyttelse, tilhørerden danske stat. Efterforskning og indvindinger forbeholdt staten, der dog kan meddelebevilling herpå til private. Der er herved,men også kun til dels, gjort ende på dentvivl, der tidligere gjorde sig gældende medhensyn til spørgsmål om retten til råstoffer,som måtte findes i jorden. Det har kun væ-ret meningen at forbeholde staten de mine-ralfund, der findes i så dybtliggende og van-skeligt tilgængelige lag, at de forudsættesikke at have været tilgængelige for privat-retlig råden eller undersøgelse. Det må anta-ges, at det er tilstrækkeligt til at udelukkestatens ret, at tilsvarende stoffer har væretundergivet udnyttelse på et andet sted, hvorde findes under tilsvarende geologiske for-hold. Staten kan derfor ikke stille krav omudnyttelse f. eks. af brunkulslejer, der findespå et nyt sted.

Undergrundsloven løser således ikke denbestående tvivl med hensyn til mineraler,der findes i højere lag. Grundejerens udnyt-telse af disse mineraler har dog næppe no-gensinde været ulovlig, selv om en eneretkan have været betinget af anmeldelse tilmyndighederne eller bevilling; i nyere tid er

61

udnyttelsen sket i tillid til en almindelig op-fattelse, der anerkender grundejerens ret.Under disse omstændigheder synes det ret-test at antage, at undergrundsloven udtøm-mende fastsætter grænsen imellem grundeje-rens og statens ret.

I den nugældende undergrundslov af 8.maj 1950 er navnlig betingelserne for efter-forskning blevet skærpet noget.

Loven afgiver i øvrigt hjemmel for, at are-aler m. v., som midlertidigt eller varigt ud-kræves til foranstaltninger efter under-grundsloven kan erhverves ved ekspropria-tion; skade og ulemper for ejendomme, virk-somheder m. v., hvorfra areal afstås ellerkræves, skal erstattes fuldt ud, og det sam-me gælder for skade på trediemands personeller ejendom.

ad b) FærøerneDer har navnlig i forbindelse med kulbryd-ningen på Færøerne været betydelig tvivl om,hvor langt henholdsvis grundejerens og sta-tens ret går med hensyn til disse forekom-ster. I de koncessioner, der er givet på kul-forekomster m. m., har man ladet dettespørgsmål stå åbent. Undergrundsloven af1950 gælder i øvrigt også for Færøerne medden begrænsning, der følger af lovgivningenom Færøernes hjemmestyre.

ad c) GrønlandIfølge kongelig anordning af 27. april 1935skal principperne i undergrundsloven ogsåfinde anvendelse i Grønland. Om den tid-ligere retstilstand bemærkes, at der ifølgeRentekammerets reglement af 2. juli 1781meddeltes Den kongelige grønlandske, is-landske, finmarkske og færøske Handel pri-vilegium på at udnytte metaller i Grønland.

For Grønlands vedkommende gør der sigjo i øvrigt det særegne forhold gældende, atsåvel overflade- som undergrundsrettighedertilkommer staten, og private: grundejere så-ledes i princippet ikke forekommer. Man mådog herved være opmærksom på de faktiskeksisterende private ejendomsinteresser iGrønland (huse, redskabspladser, fåreholder-pladser, jagtområder etc.). Et særligt forGrønland gældende tinglysningsinstitut fin-des ikke.

Hvad specielt angår kryolitselskab et ogNordisk Mineselskab, er det vel oplagt, at

de to selskaber kun har brugsret til de områ-der, de beslaglægger henholdsvis til selve mi-nedriften og til videre efterforskning.

For mineselskabets vedkommende er deti loven af 1952 udtalt, at selskabet er beret-tiget til at tage de fornødne arealer i besid-delse til opførelse af bygninger, anlæg m. v.De nærmere regler herom er fastsat i konces-sionen. Uden for de områder, som i henholdtil det foregående tages i brug, skal konces-sionen ikke være til hinder for andres ad-gang til at udøve jagt, fiskeri m. v. og til atindrette bopladser i henhold til de for Øst-grønland fastsatte bestemmelser. I § 7 givesder hjemmel for ekspropriation af »andre til-hørende anlæg«. -- Når denne koncessionblev givet i henhold til særlig lov, og ikkeefter de almindelige bestemmelser i den dan-ske undergrundslov og den kongelige anord-ning af 1935, skyldes det navnlig bestem-melserne om skattebegunstigelser.

2. SverigeDen følgende redegørelse bygger på et af ju-stitieråd Hugo Digman udarbejdet kompen-dium: »Gruvrätt« (1957), samt de svenskehovedlove.

Før den nærmere gennemgang af hoved-punkterne i det svenske mineretlige systembemærkes af hensyn til overskueligheden:

En svensk statsborger, som ønsker ret tilat eftersøge og eventuelt udnytte råstoffer iundergrunden, må følge nedenstående reg-ler, alt efter hvilke mineraler eller andre rå-stoffer det drejer sig om:

I. For malm af jern og 24 andre mineraler(opregnet nedenfor) må han hos myndig-hederne søge tilladelse til at undersøge ogbearbejde forekomster på egen eller andenmands grund (den såkaldte »indmutning«).Opfylder ansøgeren lovens betingelser, gæl-der indmutningsretten for 3 år for et areal afmeget begrænset størrelse.

I 3-årsperioden betales ingen afgift til sta-ten, men grundejeren skal have en årlig af-gift, der fastsættes i hvert enkelt tilfælde(eventuelt ved voldgift).

Hvis indmuteren ønsker at iværksætteegentlig udvinding, må han inden periodensudløb søge myndighederne om »utmål«,d. v. s. få udstukket det egentlige arbejdsom-råde inden for indmutningsområdet. Utmå-let kan højst omfatte 16 ha.

62

For utmålet betales en årlig afgift (»för-svarsavgift«) af 10 kroner pr. ha; beløbetdeles mellem staten og grundejeren medhalvdelen til hver. Grundejeren har desudenkrav på dels »lösen«, d. v. s. erstatning forat afstå brugsretten til sin jord, dels en årligafgift (»avgäld«), beregnet efter 1 % afværdien af de udvundne mineraler, doghøjst 5.000 kroner.

/ / . Drejer det sig om forekomster af sten-kul, salt, olie, gas, alunskiffer og uranhol-dige mineraler, må ansøgeren henvende sigtil regeringen om at få meddelt koncession.Meddeles denne (maksimalt areal: 1600 ha),får koncessionshaveren eneret på at eftersøgeog udnytte eventuelle forekomster.

Koncessionshaveren må stille depositumfor eventuelle skader, men skal ikke betaleafgift til staten; derimod skal han, for atbevare sin ret, årligt præstere en nærmerefikseret arbejdsindsats på koncessionsområ-det.

Til grundejeren skal — foruden »lösen«(ekspropriationserstatning) — betales en års-afgift på 1/75 af værdien af de udvundnekul etc.

III. Alle øvrige mineraler tilkommergrundejeren, der uden særlig tilladelse elleranmeldelse har ret til at udnytte dem.

I det følgende gennemgås noget mere de-tailleret det svenske mineretlige system:

Retten til mineraler ifølge svensk ret re-guleres hovedsagelig igennem følgende love:

A. Mineloven (Gruvlag) af 3. juni 1938°g

B. Loven af 28. maj 1886 angående sten-kulsforekomster m. m.

Indmutningsrettens begrebVed indmutning opnås en ret til at under-søge og bearbejde mineralforekomster afen vis art, der forekommer på egen eller an-den mands grund. Vil en grundejer have enmod andre beskyttet ret til at undersøge ogbearbejde en mineralforekomst på sin egengrund, må han søge indmutning; ellers risi-kerer han, at en anden søger og får den ret,som følger dermed. Bearbejder man en fore-komst, der er genstand for indmutning, udenat have opnået denne ret, ifalder man an-svar. Også staten må søge indmutningsret.

De mineraler, som er genstand for indmut-

ning, tilkommer »indmuteren«, men statenhar mulighed for efter anmeldelse om »Kro-neandel« at erhverve ret til at deltagemed indtil halvdelen i mineforetagendet (så-vel omkostninger som indtægter). Hvad an-går minerettigheder, som er erhvervet førminelovens ikrafttræden den 1. januar 1940,gælder dog fremdeles ifølge den ældre rets-tilstand, at grundejeren har ret til grund-ejerandel, og staten har her ikke ret til kro-neandel. Gennem mineloven erstattedesgrundejerandelen således med en statsandel.

Koncessionsrettens begrebKoncessionsretten meddeles af den svenskeregering (Kungl. Maj:t). Såfremt flere sø-ger koncession på samme område, afgør re-geringen, uafhængig af rækkefølgen af an-søgningerne, hvilken af disse der* bør havekoncessionen, det være sig grundejeren, fin-deren eller andre. Den, som har opdagetforekomsten, er imidlertid berettiget til, så-fremt en anden opnår koncessionen, af den-ne at få en rimelig godtgørelse, hvis størrelsefastsættes i koncessionen. Koncessionssyste-met medfører en vis usikkerhed for den pri-vate, eftersom retten afhænger af den kon-cessionsbevilgende myndigheds skøn i det en-kelte tilfælde; på den anden side begrænseskoncessionsretten ikke som indmutningsret-ten af krone- eller grundejerandel.

A. Mineloven af 19381) Indmutningsr etten indebærer ret til atundersøge og bearbejde sådanne på egen el-ler anden mands grund beliggende mineral-forekomster, som indeholder:a) Malm af nogle af følgende metaller, nem-

lig guld, sølv, platin, kviksølv, kobber,bly, zink, jern, mangan, krom, kobolt,nikkel, titan, vanadium, molybdæn, wolf-ram, tin, vismut, antimon og arsenik (dogikke sø- og myremalm).

b) Svovlkis, magnetkis, grafit, apatit ellermagnesit.

Enhver svensk fysisk eller juridisk personkan erhverve indmutningsret. Udenlandskestatsborgere samt visse selskaber, stiftelser oglignende er som hovedregel afskåret fra aterhverve sådan ret.

Den, som vil opnå indmutningsret, måindgive skriftlig ansøgning derom hos bjerg-mesteren (landet er inddelt i 4 bjergmester-

«,:?

distrikter). Imødekommer denne ansøgnin-gen, udfærdiger han som bevis for den op-nåede ret en såkaldt »mutseddel«.

For at opnå indmutning behøver ansø-geren ikke at påvise, at mineraler, der ergenstand herfor, faktisk forefindes; det erundersøgelsesarbejdet, som skal belyse, hvor-dan det forholder sig hermed. Ansøgerenskal imidlertid opgive den formodede art afmineralforekomsten, og det må være en afde ovenfor nærmere angivne. Har ansøge-ren opgivet et bestemt mineral, kan han ikkedesto mindre eftersøge alle former for ind-mutningsbare mineraler.

Det bemærkes herved, at mineloven ikkeindeholder regler om prospekteringsvirksom-hed; det ville næppe være praktisk muligtat søge indmutning på alle områder, som ergenstand for moderne malmeftersøgning.

2) Det indmutede område skal være cir-kelformet med en radius på. 200 meter, derfastlægges ud fra det såkaldte »indmutnings-punkt« på den pågældende grund.

Visse områder kan ikke gøres til genstandfor indmutning, f. eks. statsminefelter, na-tionalparker, kirkegårde og tidligere indmu-tede eller »utmåls«-udstukne områder.

Indmutningsansøgningen skal indeholdenærmere præciserede oplysninger og vedlæg-ges kortskitser m. m. Afgiften er 10 kroner pr.indmutning (der synes ikke at være nogenbegrænsning i antallet af indmutninger, derkan foretages af samme person eller selskab).Ansøgningen behandles af bjergmesteren, ogdenne kan kun afslå ansøgningen såfremt:

a) Ansøgeren ikke har ret til at indmute,f. eks. som udlænding,

b) Mineralforekomsten ikke er en af deforan side 6 nævnte, eller

c) Indmutningspunktet ligger på et af deudelukkede områder, f. eks. på en kir-kegård.

3) Undersøgelsesarbejdet kan herefteriværksættes, men dette skal begrænses tilsådanne forekomster, som er nødvendige forat klarlægge den eventuelle mineralfore-komsts art, størrelse, beskaffenhed og bryde-værdighed. Uden tilladelse af grundejer (el-ler bruger) må indmuteren ikke opføre an-dre bygninger end sådanne, som er uomgæn-gelig nødvendige for undersøgelsesarbejdet.

Undersøgelsesarbejdet kan være af megetvarierende omfang og gennemføres på vidt

forskellige måder, f. eks. ved magnetiske el-ler elektriske målinger, diamantboringer,prøvegravninger, sprængninger eller nedsæt-ning af mineskakte. De indvundne materia-ler må ikke anvendes på anden måde elleri større omfang, end hvad er nødvendigtfor undersøgelse af deres beskaffenhed ogegnethed for teknisk bearbejdelse.

Indmuteren har eneret på at foretage ef-terforskningsarbejdet. Retten til »kronean-del« (jævnfør foran) medfører således ikkeret for staten til at udøve indmuterens ret,før »utmål« er foretaget.

Der gælder ingen tidsfrist for iværksættel-sen af undersøgelsesarbejdet; der er endvi-dere ingen mulighed for at bringe en bevil-get indmutningsret til ophør før undersøgel-sestidens udløb.

Indmuteren skal til grundejeren betalefuld erstatning for skader og ulemper ogskal endvidere betale en årlig afgift, der imangel af enighed mellem parterne fastsæt-tes ved voldgift eller dom.

Undersøgelsesperiodens længde er normalt3 år regnet fra udstedelse af »mutseddel«(jævnfør foran). Inden periodens udløb skalansøgning om »utmål« va>re indgivet tilbjergmesteren; forsømmes dette, mistes ind-mutningsretten.

Perioden kan under visse omstændighederforlænges.

4) Ansøgning om utmål indgives også tilbjergmesteren; den skal indeholde nærmereopregnede oplysninger og vedlægges kort ien bestemt målestok.

Utmålsforretningen foretages af bjergme-steren med bistand af sagkyndige.

Betingelserne for at opnå utmål er:a) at der inden for det indmutede område

findes forekomster, der indeholder et afde foran nævnte mineraler,

b) at forekomsten egner sig for teknisk be-arbejdelse samt

c) at den har en sådan mægtighed, at fo-rekomsten sandsynligvis kan gøres tilgenstand for minedrift.

I dette sidste krav ligger ikke, at mine-drift skal kunne gennemføres med økono-misk fordel; dette må naturligvis afhængeaf de rådende konjunkturer.

Utmålet kan højst omfatte et areal på 16ha, normalt i form af et kvadrat med side-længde på 400 meter.

64

Utmålet skal lægges efter forekomstenssandsynlige udstrækning og minedriftens be-hov. Det skal normalt begrænses af rettelinier og være firkantet med rette vinkler;længden må ikke overstige den dobbeltebredde.

Ved utmålet bliver ansøgerens ret fikseretsåledes, at indmutningsretten til de dele afindmutningscirklen, som falder uden for ut-målets grænser, ophører.

De ældre regler om utmålets form harstadig betydning på den måde, at retten iprincippet afhænger af den ved utmåletsfastlæggelse gældende lovgivning. Langt detstørste antal utmål er meddelt før minelovensikrafttræden, (jævnfør nærmere nedenfor).

Indmutningshindringer er også hindringfor utmål.

Utmålet skal forsynes med passende af-mærkninger og hegn.

Pågældende kan selv bestemme, hvor stortområde inden for utmålet han ønsker at tagei brug med henblik på arbejdet over jorden;dette areal skal selvstændigt udstikkes ogindlægges på minekortet. Den del af områ-det skal »lösas« (eksproprieres mod erstat-ning, den såkaldte »jordlösen«), men detteindebærer ikke, at indmuteren derved opnårejendomsretten til grunden.

Der er endvidere mulighed for at få an-vist yderligere arealer uden for utmålet moderstatning til grundejeren; formålet hermedkan være at opnå areal til lagerplads, byg-ninger og andre anlæg, veje og kraft- ogvandledninger.

I de tilfælde, hvor der skal betales »jord-lösen« og anden erstatning, skal denne ydesmed et beløb svarende til grundens fuldeværdi med tillæg af 50 %. Dette særlige til-læg på 50 % gælder ikke efter den ældreminelovgivning.

Klager over utmålsforretningen kan i vis-se tilfælde indbringes for regeringen (Kom-merskollegiet) og i andre tilfælde for de al-mindelige domstole.

Utmålets omfang kan i visse tilfælde se-nere ændres, såvel udvides som mindskes;reglerne herom tilsigter nærmest at få tilpas-set utmålet efter den form, forekomsten un-der arbejdets gang viser sig at have. Vedformindskelse af arealet tilfalder denne delaf utmålet grundejeren uden godtgørelse tilmineejeren.

Sammenlægning af utmål, som grænsertil hinanden, kan finde sted med henblik påfælles minedrift. Endvidere kan utmålet op-deles i to eller flere adskilte utmål.

5) Vedrørende kroneandel og grundejer-andel bemærkes:

a) Statens ret til andel (højst halvdelen)er indført i 1938-mineloven (i henhold tilden ældre retstilstand havde grundejeren entilsvarende ret). Eftersom de fleste eksiste-rende miner er igangsat før minelovensikrafttræden, er de miner, som stadig hargrundejerandel og ikke kroneandel, domine-rende.

Hvad retsforholdet mellem staten og ind-muteren angår i de tilfælde, hvor staten fin-der det fordelagtigt at udnytte retten til kro-neandel, bemærkes, at det herved etableredeinteressentfællesskab kan antage mange for-mer, f. eks. som et aktieselskab, hvori statenforbeholdes en vis del af aktierne. I andretilfælde kan det være rimeligt, at staten ud-lejer sin ret til andre, normalt til indmute-ren.

Staten kan, når som helst efter udfærdig-else af mutseddel, anmelde sit krav og delta-ger derefter i mineforetagendet med pligttil at betale sin del af omkostningerne vedminedriften. Staten kan imidlertid ikke ven-te ubegrænset; kravet skal fremsættes over-for bjergmesteren senest en måned efter, atregelmæssig brydning af mineraler, der ergenstand for indmutning, er iværksat og se-nest inden to år regnet fra udgangen af detår, i hvilket utmålsforretningen afsluttedes.Staten kan forud på området iværksætte prø-veboringer og andre mere begrænsede under-søgelser.

Ved sin indtræden i foretagendet skal sta-ten i forhold til sin andel erstatte indmute-ren visse af denne til undersøgelsesarbejdetafholdte omkostninger.

b) Grundejer andelen er en selvstændigret, som tilkommer grundejeren i denne hansegenskab, men intet hindrer, at han forbe-holder sig denne ret, selv om han afhændersin grund. Ordningen er som nævnt nu af-skaffet ved mineloven af 1938 til fordel foren statsandel.

6) Så snart utmålet er blevet fastlagt, harmineejeren ret til at bryde og tilgodegøresig alle former for indmutningsbare minera-ler inden for utmålet. Med mineejeren for-

65

stås den eller de, som har del i forekomsten.Med hensyn til ikke-indmutningsbare mi-

neraler er retsstillingen den, at mineejerenhar ret til at bryde sådanne forekomster iden udstrækning, det er nødvendigt for atgennemføre den egentlige minedrift. I et vistomfang har grundejeren ret til mod betalingaf de af mineejeren afholdte omkostningerinden 6 måneder at udnytte sådant brud-materiale, som kan adskilles fra og ikke di-rekte behøves ved den egentlige minedrift.Dette gælder dog ikke uran, hvortil altidkræves koncession.

Mineejeren skal til grundejeren betale enårlig afgift, beregnet efter 1 % af værdien afalle de indmutningsbare mineraler, som ud-vindes inden for utmålet. Afgiften kan dogikke overstige 5.000 kroner pr. år og utmål,og pligten til at betale ophører, når regel-mæssig brydning af indmutningsbare mine-raler har stået på inden for utmålet i sam-menlagt 20 år. Disse regler gælder ikke forældre utmål.

Beregningen af afgiftens størrelse skal skeefter det såkaldte bruttoafgiftssystem, dvs.værdien af de brudte mineprodukter, bereg-net på arbejdspladsen og uden fradrag afomkostningerne ved brydningen eller mine-driften i øvrigt. Hvor bearbejdelse forekom-mer ved minen, fradrages dog omkostninger-ne herved.

Mineejeren må ikke anvende utmålet overeller under jorden til andre formål end mine-arbejdet og dermed sammenhængende virk-somhed for produkternes nyttiggørelse. Detteindebærer, at utmålet f. eks. også kan anven-des til anlæggelse af smelteovn eller til bo-liger for minens personale. Utmålet skal ind-hegnes.

7) Mineretten kan i princippet kun for-tabes i to tilfælde, nemlig:

a) at utmål ikke søges i rette tid,b) at en særlig afgift (>>försvarsavgift«)

ikke betales.

Den nævnte afgift, som skal betales uaf-hængig af, om arbejde udføres eller ikke, harsåledes den betydning, at minerettens eksi-stens er knyttet til afgiftens behørige erlæg-gelse. Mineejeren skal fra og med året efterutmålsforretningens afslutning betale en år-lig afgift på 10 kroner pr. ha. Der betales så-ledes ikke afgift for undersøgelsestiden. For

et utmål af maksimal størrelse, 16 ha, udgørden årlige afgift herefter 160 kroner. Afgif-ten tilfalder staten og grundejeren med halv-delen til hver.

Retsvirkningerne af minerettens fortabel-se er, at mineejeren mister al ret til ikke-brudte mineraler, til de til minen hørendebygninger og til det areal inden eller udenfor utmålet, som har været anvendt til mi-nedriften. Mineejeren har ret til i indtil 2år afgiftsfrit at lade andre anlæg vedrørendeminedriften samt brudte mineraler ligge til-bage på arealet. Efter toårs-periodens udløbmister han retten hertil.

Minearealet tilfalder uden erstatninggrundejeren, dog således at de for minensopretholdelse iværksatte bygninger og anlægsamt hegn uden erstatning overgår til eneventuel ny mineejer.

8) To eller flere miner kan drives i sam-eje. Der findes herom enkelte bestemmlser imineloven, der dog sjældent vil få nogenbetydning, idet interessenterne normalt viltræffe nærmere aftale om deres indbyrdesrettigheder og pligter, oftest i form af etable-ring af aktieselskab.

Minelovens regler herom går blandt andetud på, at minens forvaltning; i disse tilfældeskal forestås af en såkaldt »mineforstander«.

9) Mineret (indmutning eller utmål) kanoverdrages til andre; det er en gyldighedsbe-tingelse, at der herom oprettes skriftlig aftalemed præcisering af samtlige vilkår. Den nyeejer skal under strafansvar inden 90 dagegive bjergmesteren anmeldelse herom.

10) Tilsyn med minedrift udøves af Kom-merskollegiet og bjergværkstjenestemænd,der skal påse, at minedriften ikke medførerfare for anden mands ejendom. Tilsynsmyn-dighederne skal endvidere varetage den of-fentlige interesse i, at minen ikke gøres tilgenstand for rovdrift.

Med hensyn til beskyttelse af arbejdstage-re gælder den almindelige arbejderbeskyttel-seslovgivning, der indeholder enkelte særbe-stemmelser vedrørende minedrift; herudoverfindes en række specielle beskyttelsesbestem-melser, blandt andet vedrørende anvendelseaf dampmaskiner, hejseapparater og lignen-de.

11) I tilfælde, hvor brugsretten til statentilhørende arealer er overdraget private pånærmere angivne vilkår, er brugeren beretti-

66

get til at nyde de rettigheder, som ifølgemineloven tilkommer grundejeren.

B. Stenkulsloven af 18861) Retten til at eftersøge og bearbejde sten-kulsforekomster er afhængig af særlig tilla-delse (koncession). Tilsvarende hovedregeler efterhånden tilpasset følgende andre mi-neraler m. v.:

Salt, olie- og garforekomster (1933), alun-skiffer (til olieudvinding, 1942) og uranhol-dige mineraler (1945).

En række af bestemmelserne i koncessions-loven er i hovedsagen udformet på sammemåde som i mineloven og skal derfor ikkenærmere gennemgås her, hvor alene speciel-le bestemmelser vedrørende koncessionerfremhæves.

Arealet for koncessionen kan ikke over-stige 1600 ha. Søger flere koncession på sam-me område, bestemmer regeringen, hvilkenaf disse koncession bør meddeles til. Finde-ren har dog i givet fald et vist krav på er-statning af koncessionshaveren.

Koncessionen kan ikke overdrages udensærlig tilladelse. Koncessionshaveren har ene-ret til inden for området at eftersøge og be-arbejde samt tilgodegøre sig de inden forområdet værende stenkulsforekomster ogeventuelt ildfast ler i forbindelse hermed.Andre i undergrunden forekommende mine-ralske stoffer er han ligeledes berettiget tilat bryde i det omfang, det er nødvendigt forminedriftens gennemførelse, og koncessions-haveren kan deraf anvende, hvad behøvesfor minedriftens formål. Hvad ikke anven-des, kan koncessionshaveren også beholde,såfremt ikke grundejeren mod betaling afomkostningerne inden 60 dage afhenter dettemateriale.

Koncessionshaveren skal (til dækning afeventuelle skader på anden mands ejendom)i depositum stille 2.000 kroner, inden arbej-det påbegyndes, og derudover, inden andetarbejde end forekomstens undersøgelse vedboringer iværksættes, 50 kroner pr. ha.

Koncessionshaveren kan skriftligt frasigesig koncessionen og kan ansøge om blot atafstå en del af denne.

2) Grundejeren har - uden at deltage iomkostningerne ved arbejdet - ret til en af-gift svarende til 1/75 af de stenkul m. v.,

som brydes (om grundejerandel er der -som nævnt foran - ikke tale).

3) Det skal i koncessionen nærmere be-stemmes, hvor stor koncessionshaverens år-lige arbejdspligt skal være; denne pligt kanfor stenkuls vedkommende ikke sættes lavereend 15 dages arbejde pr. ha. indtil 100, 10dage pr. ha. for 100-300 ha. og 5 dage forhver ha. herudover. For de 3 første år kanen vis nedsættelse finde sted. — Såfremt den-ne arbejdspligt forsømmes for noget arbejds-år, fortabes ved årets udgang koncessionenog den derpå grundede ret.

For olie- og gasforekomster kan den årligearbejdspligt ikke sættes lavere end 50 m bo-rehul, og der skal over området udarbejdesfuldstændige borehulskort i bestemt skala.

Med hensyn til forekomster af uranhol-dige mineraler er det fastsat, at retten til atudvinde uran, thorium og beryllium ellerforeninger af disse forudsætter koncession.Denne kan begrænses til kun at omfatteundersøgelse af sådanne forekomster. De nær-mere bestemmelser vedrørende bearbejdelseog eksport af uranholdige mineraler er nufastsat i atomenergiloven af 1956.

Efter denne gennemgang af hovedpunk-terne i den svenske mineret skal nedenforanføres nogle fra de svenske myndighederfor nylig modtagne oplysninger vedrørendepraksis m.v.:

Antallet af indmutnings ans øgninger pr. årer meget varierende, men kan i gennemsnitanslås til nogle tusinde. Kun en mindre delaf ansøgningerne resulterer dog i iværksæt-telse af brydning. Det er beregnet, at af 1.000ansøgninger om indmutning medfører 400udfærdigelse af mutseddel; af disse 400 ind-mutninger er der kun 10, som resulterer iutmål.

Det totale antal utmål var ved slutningenaf 1958 omkring 4.740, hvoraf dog kun 325er erhvervet i henhold til 1938-mineloven,medens resten, 4.415, er af ældre dato. Detteindebærer, som nævnt ovenfor, at grundeje-ren i langt de fleste tilfælde har ret til atindgå som deltager i minedriften med densåkaldte grundejerandel (altså med hensyntil jern, sølv og de øvrige indmutningsmine-raler, jævnfør foran).

Staten som sådan er indehaver af adskil-lige minerettigheder, blandt andet som inde-

67

haver af grundejerandel i asldre utmål ellerkroneandel i nye utmål. De rettigheder, somstaten har anset det nødvendigt at bevarei henseende til utmål, som Indehaves af pri-vate, er i stor udstrækning gennem særskilteaftaler »udlejet« til den private mineejer;for øjeblikket er omkring 25 sådanne aftaleri kraft.

Med hensyn til meddelelse af koncessionoplyses det, at koncession på eftersøgningefter svensk opfattelse bør være tidsbegræn-set; sådanne meddeles i reglen for 3 år. Ikoncessionen pålægges det endvidere konces-sionshaveren at meddele kommerskollegietoplysninger om undersøgelsesarbejdets om-fang, og endvidere gives der Sveriges geolo-giske Undersøgelser ret til gennem geologerat følge arbejdet og nyde godt af de viden-skabelige resultater af dette.

Koncession med henblik på bearbejdningaf uranforekomster er hidtil kun meddelt i etpar tilfælde, hvorfor man ikke kan tale omnogen praksis på dette område.

I efteråret 1958 fremlagdes lovforslag ved-rørende en ny uranlovgivning, der for tidener genstand for drøftelse. Et hovedspørgsmåli lovgivningsarbejdet har det været, hvorvidturan-, thorium- eller berylliumholdige mine-raler bør medtages blandt de i henhold tilmineloven indmutningsbare mineraler, hvor-ved minelovens regler ville blive anvendelige,eller om et koncessionssystem burde opret-holdes for de nævnte mineraler. Administra-tionens indstilling går i princippet ind for,at uran og thorium fremdeles bør være un-derkastet koncessionstvang, medens beryliumburde helt undtages fra regulering.

Endelig anføres som eksempel på konces-sioner nedenfor skrivelse cd 21. december1942 vedrørende koncession på efterforskningog bearbejdelse af olie-, gas- og saltforekom-ter:

»Kungl. Maj :ts resolution, given Stock-holm slott den 18 december 1942 å nedanomförmälda ansökning.

I en till Kungl. Maj:t ställd, till länssty-relsen i Malmöhus län ingiven skrift harRederiaktiebolaget Nordstjernan anhållit omkoncession att eftersöka och bearbeta såvälolje- och gasfyndigheter som saltfyndigheterinom ett omkring 1.500 hektar stort å fast-landet beläget område inom staden Skanör

med Falsterbo i enlighet med av distrikts-landmätaren R. Malmberg år 1941 i fyrablad upprättad karta i skala 1-4000 med till-hörande beskrivning. För arbetets bedrivan-de har bolaget forklaret sig behöva en ytviddi dagen av 60 hektar.

Ifrågavarande ansökning med tillhörandehandlinger har av länsstyrelsen i Malmöhuslän med utlåtande den 30. oktober 1941 un-derställts Kungl. Maj:ts prövning, varvidlänsstyrelsen tillika överlämnat ej mindre ettfrån bergmästaren i södra bergmästardistrik-tet införskaffat yttrande än även ett till läns-styrelsen efter ansökningens kungörande in-kommet utdrag av protokoll vid sammen-träde den 11. september samma år med drät-selkammaren i Skanör med Falsterbo.

I ärendet have indfordrade utlåtandendärefter avgivits den 1. april 1942 av kom-merskollegium, som bifogat ett från Sverigesgeologiska undersökning införskaffat yttran-de, samt den 19. augusti 1942 av försvars-staben.

Kungl. Maj :t beviljar RederiaktiebolagetNordstjernan särskilda koncessioner att, ienlighet med lagen den 28. maj 1886 an-gående stenkolsfyndigheter m. m. med därisenast genom lag den 30. juni 1942 vidtagnaändringar samt med förbehåll om andrasmöjligen ägande bättre rätt, å ovan om-förmälda område av omkring 1.500 hektarinom staden Skanör med Falsterbo dels förutvinnande av olja eller gas genom borrningeftersöka och bearbeta olje- eller gasfyndig-het, dels ock för tekniskt utvinnande av salteftersöka och bearbeta saltfyndighet, undervillkor att med avseende ä koncessionernasamt de rättigheter och förpliktelser, somdäraf föranledas, skola lända, till efterrättalse,förutom bestämmelserna i nämnda lag, föl-jande förskrifter, nämligen att koncessions-innahavaren, skall vare skyldig underkasta sigde förändrade bestämmelser, som genom nylagstiftning kunna blive fastställda, vilkenskyldighet dock icke skall inträda förrän tju-go år förflutit från koncessionernas beviljan-de, att koncessionsinnehavaren må inomkoncessionsområdet bedriva arbetet å en yt-vidd i dagen av högst sextio hektar, att detskall åligga koncessionsinnehavaren att, in-nan borrningar eller uppförande av anlägg-ningar igångsättas, träda i forbindelse medchefen för I militärområdet för att säker-

68

ställa att vidtagne åtgärder för områdets för-svar icke ogynnsamt påverkas av arbetena,att den årliga arbetsskyldighet, som konces-sionsinnehavaren minst skall fullgöra, skallför tiden, intill dess utvinningsbar fyndighetpåträffats, utgöra femhundra meter borrhålsamt för tiden därefter omfatta, såvitt angårkoncessionen att eftersöka och bearbeta olje-eller gasfyndighet, eethundra meter borrhåloch, beträffande koncessionen att eftersökaoch bearbeta saltfyndighet, arbete i värdemotsvarende tiotusen dagsverken samt attdet skall åligga koncessionsinnehavaren attinom tre månader från koncessionernas be-viljande till såväl kommerskollegium sombergmästaren i södra bergmästardistriktet in-giva kopior av ovennämnda kartblad i skala1:4000.

Slutligen föreskriver Kungl. Maj:t, attSveriges geologiska undersökning skall ägarätt att genom geolog följa undersöknings-arbetena och taga del av desammas veten-skapliga och praktiska resultat i såväl geolo-giskt som geofysiskt hänseende. Stockholmsslott den 18. december 1942.

Gustaf.«

3. NorgeDen norske lovgivning består dels af reglerfor det egentlige Norge, dels af særreglerfor Spitsbergen (Svalbard).

A. Det egentlige NorgeHovedlovene er

a) Lov om bjergværksdrift fra 1842 medtillæg.

b) Lov om erhvervelse af vandfald, bjerg-værk og anden fast ejendom af 1917(»Koncessionsloven«) med tillæg.

Desuden findes en særlov fra 1940 om ud-vinding af guld, samt særlove fra 1914 og1949, hvorefter der kræves koncession til er-hvervelse af kalkstens- og kvartsforekomster.

De følgende oplysninger bygger i det væ-sentlige på en i 1955 afgivet indstilling fra»Bergverkskomiteen af 1951« angåendespørgsmålet, om staten bør overtage bjerg-værk og malmforekomster i privat eje.

I. Den ældste minelovgivning hviler pågrundsætningen om bjergregalet, d. v. s. sta-tens eneret til alle metalog ertsforekom-ster. Dette hovedsynspunkt ligger til grund

for den stadig gældende bjergvcerkslov fra1842. Kun myremalm, sømalm og (til 1940)alluvialt guld (guld i sand) tilhører grund-ejeren.

Staten har imidlertid aldrig forbeholdt sigeneretten til at udnytte disse forekomster.Den har været interesseret i, at bjergværks-drift kom i gang og har fra gammel tid ind-rømmet den første finder ret til de metallerog malme, som han har opdaget. 1842-lovenbygger da også på det princip, at den så-kaldte »skjerpingsret« (d. v. s. efterforskningaf malme etc. på anden mands grund) skalvære fri for enhver, og at den første finderskal have eneretten (den såkaldte »bergfri-het«). I bestemmelserne om den fri skærp-ningsret ligger imidlertid ikke, at bjergrega-let er ophævet. Grundejeren har ikke nogenfortrinsret til forekomsterne, og ordningenindebærer blot, at staten overdrager sin rettil første finder uden vederlag. Ved lov kanstaten når som helst ændre dette forhold,hvilket også er sket i flere tilfælde; bjerg-friheden er således blevet indskrænket vedbestemmelserne i koncessionsloven fra 1917,ligesom den er sat ud af kraft for visse fore-komster af særlig samfundsvigtig betydningved lov af 1946.

Bjergvcerkslov en fra 1842 omfatter kunmetal- og ertsforekomster (i praksis definereserts som et mineral, der indeholder metalleraf højere vægtfylde end 5).

Bjergværksloven stiller alle på lige fod,så længe intet ertsfund er gjort, og det ertilladt for enhver at skærpe på anden mandsgrund og senere »mute« (d. v. s. anmelde tilbjergværksmyndighederne; svarer til detsvenske »indmutnings«-begreb, jævnfør for-an) ertsforekomsten. Skærpefriheden er al-mindelig og ubegrænset, uanset nationalitet,idet visse undtagelsesbestemmelser dog gæl-der med hensyn til Kongsberg distrikt,Grongfeltet i Nordtrøndelag samt med hen-syn til udvinding af guld og radioaktive mi-neraler.

Den fri skærpning er indskrænket til ste-der, som ikke regnes til indmarken (nærmest= det danske begreb »toften«), og skærperener ansvarlig for direkte skade, som han for-volder. Loven giver nærmere forskrifter omforholdet mellem grundejeren og den, somgår i gang med bjergværksdrift på hansgrund; grundejeren har som nævnt ikke no-

69

gen fortrinsret til erts og metaller, som måttefindes på hans ejendom, men har ret til atdeltage i bjergværket med 1/10. Denne sidstebestemmelse har kun liden praktisk betyd-ning på grund af de store udbygningsom-kostninger; som oftest ordnes forholdet påden måde, at grundejeren frafalder sit kravmod en mindre godtgørelse. Grundejeren måi øvrigt mod erstatning fincie sig i at afgivedet nødvendige areal til bjergværket.

»Mutingsbrev« (jævnfør svensk »mutsed-del«, foran) udstedes af bjergmesteren forvedkommende distrikt efter begæring af mu-teren og giver denne ret til bjergværksdrift.For retten må han som mineejer betale enårsafgift til staten på 25 kroner. Mutings-brevet alene giver imidlertid ikke eneret tildrift; eneretten får muteren først ved ud-målsf or retningen (jævnfør svensk »utmål«).Ved denne får han udmålt et areal, hvorkun han har ret til bjergværksdrift medhensyn til mutbare mineraler (d. v. s. metalog ertsforekomster).

Betaler mineejeren ikke åirsafgiften senest3 måneder efter forfaldstid, mister han sinret. Som loven nu lyder, har »muteren«(indehaveren af det anviste mineralområde)uden videre ret til at sidde: som indehaveraf bjergrettighederne på ubestemt tid, så-fremt han blot betaler årsafgiften til tiden,altså samme regel som i Sverige, jævnførforan.

Bjergværksloven giver generelle forskrifterfor minedrift, om tilsynet og om nedlæggelseaf miner og stoller. Loven indeholder tilligeen række bestemmelser af social karakter,men disse er senere afløst af love om ar-bejderbeskyttelse, skolevæsen, fattigvæsenetc.

Ved love af 1940 og 1952 er adgangentil at erhverve nødvendige arealer til bjerg-værk udvidet. Der er endvidere åbnet ad-gang til at kræve afstået sådanne områder ogrettigheder, som er nødvendige for metallur-gisk behandling og anden forædling af demalmforekomster, som udvindes, når hensy-net til en rationel drift gør det ønskeligt, atforædlingen foregår i tilknytning til udvin-dingen.

II. Den mest betydningsfulde begrænsningaf »bjergfriheden« er foretaget ved konces-sionsloven (oprindelig af 1903, nu af 1917),som gør retten til at drive bjergværk og er-

hverve eller overdrage bjergrettigheder af-hængig af visse betingelser. Således er denfri adgang til at erhverve bjergrettighederblevet forbeholdt norske borgere og norskeselskaber med helt norsk styre; udlændingemå først indhente kongens tilladelse. I 1909blev det endvidere bestemt, at alle andreend staten og kommunerne måtte have kon-gens tilladelse til at iværksætte regelmæssigdrift på ertsforekomster; norske borgere ogselskaber havde dog fremdeles fri adgang tilat erhverve »anvisninger« (d. v. s. få udmåltareal).

Bjergværksloven af 1842 er imidlertid ikkesat ud af kraft ved koncessionsloven. Kongenkan således ikke frit overdrage retten til atdrive bjergværksdrift til den, som antagesat have de bedste forudsætninger; efterbjergværksloven kan der kun blive tale omenten at give første finder eller hans retligeefterfølger tilladelse til bjergværksdrift ellerafslå, idet den 3. mulighed — at give konces-sionen til andre - ikke findes. Såfremt »mu-teren« nægtes koncession, er hans rettighederefter bjergværksloven ikke dermed bortfal-det; han kan, som nævnt, opretholde sinerettigheder ved at betale den meget beskedneårsafgift på 25 kroner (jævnfør foran) ogkan endvidere forlange at få udmål. Statenkan således ikke give nogen anden konces-sion på feltet, så længe muteren holder sinepapirer i orden.

Medens som nævnt kun staten og kom-munerne uden kongens tilladelse (konces-sion) kan iværksætte regelmæssig drift, kræ-ves der ikke koncession på undersøgelsesar-bejder og prøvedrift. Det er tilladt med hen-blik herpå at bryde indtil 1.000 m3 bjerg år-ligt, og denne ret kan udvides.

Koncessionsbetingelserne lastsættes af kon-gen under hensyn til de i loven opstilledegrundregler. Drift skal således foregå »påbjergværksmæssig måde« under tilsyn af of-fentlige myndigheder; norske statsborgereskal have fortrinsret til arbejdet; der skalbygges boliger, forsamlingslokaler og sygehu-se m. v., og koncessionstiden (fristen forhjemfaldsret) kan maksimalt sættes til 50 år.Der opstilles herudover en række andre be-tingelser, blandt andet om produktionsafgif-ter.

Regeringen kan meddele en koncessionsin-dehaver en såkaldt »skærpekoncession«; in-

70

den for dennes grænser har han, selv om haner udlænding, samme ret som norske borgeretil at erhverve anvisninger (udmål). På den-ne måde kan et bjergværk sikre sig malm-reserver.

Fra den første bjergværkskoncession blevgivet i 1903 og til udgangen af 1954, er deri alt ved kongelige resolutioner meddelt114 koncessioner og tilladelser til bjergværks-drift, erhvervelse af bjergrettigheder m. v.

Koncessionsloven betyder som nævnt envæsentlig beskæring af de rettigheder, »mute-ren« har efter bjergværksloven. Efter bestem-melsen om hjemfaldsret tilfalder ertsfore-komsten med anlæg, grundstykker og opar-bejdede værdier vederlagsfrit staten senestefter 50 år. Koncessionsloven pålægger bjerg-værket byrder og forpligtelser, som den øvri-ge industri sædvanligvis ikke har, og som tildels nok kan virke tyngende.

Loven om forsorgsvæsenet af 1900 har endel særbestemmelser om bjergværk. Blandtandet bestemmer loven, at en mine, som iet år gennemsnitligt har beskæftiget 30 ar-bejdere eller mere, skal oparbejde et fondtil dækning af kommunens øgede fattigud-gifter i tilfælde af driftsstandsning. Spørgs-målet om revision af disse bestemmelser ertaget op.

B. SpitsbergenVed Norges overtagelse af Spitsbergen ud-færdigedes i 1925 en særlig minelov for detteområde, hvorefter retten til udvinding til-kommer den norske stat og de i Spitsberg-traktaten omhandlede personer og selskaber.Efterforskning kan foretages på såvel egensom anden mands grund samt på statensjord. Der udstedes en såkaldt »Sokeseddel«,der giver ret til inden for 2 år også at iværk-sætte prøvedrift.

Fund skal - for at give eneret - vidnefastpå varig måde afmærkes og skriftlig anmel-des inden 10 måneder til bjergmester ellerpolitimester. Retten bortfalder helt 5 år ef-ter afmærkningen, hvis fundet ikke udnyttes.Udnyttelse kan ske i kraft af det såkaldte»udmålsbrev«, der gives for en firkant på1.000 ha og indebærer ret til naturlige fore-komster af kul, olie og andre mineraler ogbjergarter, som udvindes gennem bjerg-værksdrift.

Hvad forholdet til grundejeren angår,kan denne deltage i driften med 1/4; hanskal mod erstatning afgive plads til anlægaf vej, spor, kajanlæg etc.

4. CanadaDer gør sig her det særlige forhold gælden-de, at Canada består af en række provinser.I lovgivningsmæssig henseende inddeles Ca-nada i

1) Dominion Lands (bestående af Nord-vest Territorierne, Yukon Territoriet,nationalparkerne og indianerreservater-ne),

2) Provincial Lands, nemlig de 10 enkelt-provinser, hvori resten af Canada ind-deles: New Foundland, Nova Scotia,New Brunswick, Quebec, Ontario, Ma-nitoba, Saskatchewan, Alberta og Bri-tish Columbia samt Prince Edward Is-land.

Minelovgivningen er — ligesom i U.S.A. -næsten udelukkende et enkeltstatsanliggende,og reglerne afviger fra stat til stat.

ad 1. Dominion LandsDet har altid været taget for givet, at rettentil jorden tilkommer Dominion, og i de love,der er udstedt for Dominion Lands, siges detudtrykkeligt, at retten til de mineraler, sommåtte blive fundet på eller under jorden,sammen med retten til udnyttelsen, tilkom-mer kronen. Som eksempel på lovgivningherom skal anføres følgende hovedpunkterfra Quarts Mining Regulations:

Enhver person over 18 år og ethvert sel-skab, der er berettiget til at gøre forretnin-ger i Canada, har ret til at få en minelicensmod betaling af de foreskrevne gebyrer. In-dehaveren heraf kan udstykke 6 felter i siteget navn og 6 felter til for ikke mere end 2andre licenshavere, altså i alt 18 felter i hvertmineområde. (Hver provins etc. er opdelt iindtil en halv snes »mining divisions«, derhver ledes af en mineinspektør). Felterne måikke overstige 1500 X 1500 fod hver. Græn-serne skal løbe syd-nord og øst-vest og af-mærkes på stedet med mindst 4 afmærk-ningspæle. Anmeldelsen skal ske inden 15dage.

Herudover kan der ydes en særlig tilladel-se til at efterforske jern og glimmer, dog

71

højst på 160 acres. Såfremt den pågældendeopdager andre værdifulde mineralforekom-ster, er hans ret til sådanne begrænset tildet område, som er foreskrevet for disse mi-neraler, og resten af »the location« tilhørerfor så vidt stadig kronen. Felterne kan for-pagtes for et år ad gangen under forudsæt-ning af, at der udføres arbejde til en værdiaf mindst 100 dollars om året på hvert felt,og at licensen holdes fornyet. Sådanne fel-ter må gerne drives under eet. Enhver licens-haver har ret til personligt at betræde, pro-spektere og drive minevirksomhed på ethvertledigt »territorial land«, idet dog retten tilguld- og sølvminedrift er reserveret kronen.

Ingen må betræde privat ejendom for atprospektere etc. uden ejerens tilladelse.

ad 2) Provincial LandsMedens retten til al offentlig jord (»CrownLand«, i modsætning til privat jord) i Do-minion Lands tilkommer den canadiske re-gering, har de enkelte provinsregeringer selvrådighed over deres respektive områder. Derer her visse forskelle inden for de enkelte pro-vinser, men hovedprincippet er, at retten tilmineraler etc. (med undtagelse af sand ogandre bygningsmaterialer) ikke tilkommergrundejeren, men den pågaddende provins-regering, der kan udstede forskellige tilladel-ser til efterforskning og udnyttelse.

Disse tilladelser er:

a) Ret til prospektering tilkommer enhverperson over 18 år, der mod betaling afgebyr på 5-10 dollars kan få tilladelsetil en efterforskning såvel på CrownLands som på privat ejendom.

b) Retten til at udnytte jund forudsætter

en særlig licens eller certifikat, der nor-malt udstedes for en periode af 21 årmod erlæggelse af en forpagtningsaf-gift, gennemgående 1 dollar pr. acreom året.

I visse provinser (således Quebec) kanman »købe« en slags minekoncession, mendet, som normalt her i landet forstås vedkoncessioner, udstedes ikke i Canada. FraOttawa foreligger dog eksempel på en så-kaldt »inddragelsesordre« fra 1950 for et1152 kvadratmil stort areal. Synspunktet varher, at visse områder, som på grund af de-res fjerne beliggenhed eller forekomstens van-skelige tilgængelighed (store; af lej rede top-lag) ikke kan antages at interessere prospek-tører i almindelighed, på visse betingelserkan »afhændes« for et vist åremål.

Hovedprincippet i canadisk minedrift eri øvrigt det såkaldte »stake and claim«,et levn fra pionertiden, hvorefter enhverprospektør har ret til, hvad enten han harfundet malm eller ej, at udstykke et be-stemt antal felter, der i størrelse varierer fra40-65 acres. Ved anmeldelse til statens myn-dighed (»Recorder«) inden for en vis fristog på visse betingelser, erhverver den på-gældende finder en tidsbegrænset ret overfelterne. De såkaldte »coal leases« omfatternormalt 2.560 acres og olieleases varierer fra640 til 1920 acres. »Placer Claims« (guldfø-rende felter) deles i »creek«- (kløft), flod- ogindlandsclaims og varierer i størrelse fra250-1000X1000 fod.

Et af de væsentligste krav, der stilles tilen sådan »holder of a claim« er, at han skaludføre udviklings- og udnyttelsesarbejder påfelterne til et bestemt årligt beløb, der varie-rer efter mineralernes art og de enkelte pro-vinser.

72

BILAG NR. 4

Retten til Grønlands jord.(Udarbejdet af Det grønlandske Lovudvalg i maj 1957)

I. Før kolonisationen var befolkningen ikkebofast. Erhvervet, sødyrfangsten, begunsti-gede en stadig omflakken, og grønlændernerejste ikke alene fra eet sted om vinteren tilet andet om sommeren, men befandt sig un-der stadig omflytning med bestandig nye op-holdssteder. Boligerne var af interimistisk ka-rakter, om sommeren telte, om vinteren huseopført af sten og græstørv.

Jorden havde således i det væsentlige kuninteresse som basis for udøvelse af jagt ogfangst. Adgangen til at slå sig ned hvorsom-helst på terrænet og til at drive jagt og fangstansås for fri, se f. eks. Lars Dalager, Grøn-lands relationer, Det grønlandske Selskabsårsskrift, II. 1915 p. 12; men der findes dogudtalelser fra tiden kort efter kolonisationensbegyndelse i 1721, der viser, at det kunnegive anledning til fortrydelighed blandt dentil en bestemt egn knyttede befolkning, nårtilrejsende søgte næring på deres fangstplad-ser, se f. eks. Egil Thorhallesen, beskrivelseover missionerne i Grønlands søndre distrikt1774-75, København 1916 p. 31.

Missionen opmuntrede til fastere bosæt-telse og til koncentration, og efterhånden an-tog bosættelsen den form, som kendes i dag.

/ / . Den grønlandske undergrund tilhørerstaten, an. 153 af 27. april 1935, og efter-forskning med større tekniske hjælpemidlerkan kun ske med statens tilladelse. Se nuogså for Østgrønlands vedkommende lov nr.431 af 1952 om »Nordisk Mineselskab A/S«.

Jorden i Grønland er som hovedregel ikkenogens udelukkende ret undergivet; den lig-ger hen som ødemark, hvor enhver kan fær-des og drive jagt. Ifølge lov nr. 277 af 27.maj 1950 er dog retten til at drive erhvervs-mæssig fangst, fiskeri og jagt på det grøn-landske land- og søterritorium med enkelteundtagelser forbeholdt danske statsborgere

med fast bopæl i Grønland. Hertil føjer siglov nr. 72 af 29. marts 1957 om jagt ogferskvandsfiskeri i Grønland. Der har i tidensløb fra grønlændernes egen side været søgtgennemført forskellige begrænsninger i den-ne frie adgang til jagt navnlig ved forslagom at forbeholde fangst på visse pladser forområdets beboere. Men hvad enten disse for-slag er fremkommet i landsrådet eller somvedtægtsforslag fra sysselrådene, er de stedseblevet standset ud fra grundsætningen om,at adgangen til at drive erhverv er fri foralle grønlændere. De begrænsninger, der ergennemført, er overvejende af fredningsmæs-sig karakter, men der findes dog også enkeltelokale vedtægter til beskyttelse af kajakfang-sten og regulering af visse fangstformer,f. eks. fangst af hvidfisk.

I denne principielt frie adgang til fiskeriog jagt, som ikke alene gælder havet, menogså landet, er der kun på ganske enkelteområder begrænsninger. Således er der gi-vet særlige regler med adgang til enerets-udnyttelse af garnsteder, for Nordgrønlandsvedkommende se Bekendtgørelser og Kund-gørelser 1919 p. 125 og for Sydgrønlandsvedkommende Bekendtgørelser og Kundgø-relser 1925 p. 277. Ligeledes hævdes, som detfremgår af den Juridiske Ekspeditions be-tænkning bind II p. 35, eneret til visse lakse-elve i Holsteinsborg og Sukkertoppen di-strikter, ligesom rævefangsten i Godthåb sys-sel var reguleret ved vedtægter, der blandtandet bestemte, at rævefælder, d. v. s. sten-fælder, ikke må rejses inden for en afstandaf 100 m fra anden mands rævefælde.

Adgangen til bærplukning og brændehent-ning er fri. Det samme gælder retten til tør-veskær; dog haves der fra enkelte steder eks-empler på, at der hævdes enerettigheder tilbestemte tørveskærsteder. Kulbrydning fore-

73

går sædvanligvis fra brud fælles for stedetsbeboere, som oftest åbnet for kommunekas-sens midler, og udnyttelsen af et sådant kul-brud er forbeholdt kommunens beboere. IQutdligssat var det dog i 1947-48 ikkeusædvanligt, at der skete privat udnyttelseaf kulbrud, der var anvist af kommunerådet.Det antoges, at de, der således med visse be-kostninger og en vis arbejdsindsats havdeåbnet et brud, havde eneret til stedet. Over-dragelse af kulbrud var ikke forekommet.

/ / / . I øvrigt udnyttes jorden bortset fra desydgrønlandske fåreholderdistrikter kun tilbeboelse. Også forud for de i bekendtgørelseom bebyggelse i vestgrønlandske byer af 21.marts 1953 fastsatte regler var det praksis,at den, der ønskede at bygge hus, forindenopførelsen påbegyndtes, fik den grund, hanhavde udset sig, godkendt af en offentligmyndighed, kommunerådet, i forbindelsemed handelsbestyreren. Denne »grundreser-vation« skete ifølge det af Juridisk Ekspedi-tion i 1947—48 tilvejebragte materiale i reglenførst umiddelbart forinden opførelsen af hu-set skulle begynde; kun i Sukkertoppen, hvorpladsforholdene er særlig vanskelige, er detforekommet, at den er sket flere år, forin-den bebyggelsen blev aktuel. Tildelingen fo-regik ganske formløst uden registrering ikommunerådsprotokollen, og i marken til-kendegaves besiddelsesforholdet blot ved, atder blev lagt nogle sten omkring grundstyk-ket eller anbragt byggemateriale derpå. Til-delingen af grunde skete uden vederlag.

Terrænet omkring huset betragtes som un-dergivet husejernes rådighed; men det ud-nyttes normalt kun til henkastning af affaldog til opstilling af stativer til redskaber ogforråd. Kun de færreste steder, fortrinsvis idet sydlige Grønland, gøres der brug af jor-den ved huset til have.

Medens overdragelse af anviste bygge-grunde mod betaling, såvidt det blev oplystfor den Juridiske Ekspedition, ikke vides athave fundet sted, er det ikke helt sjældentforekommet, at der er sket overdragelse afhustomter, d. v. s. fundamenter, der stårtilbage, når huset er flyttet, og som kan be-stå enten af sten eller cement. Tages en så-dan tomt senere i brug af en anden, er detalmindeligt, at den tidligere besidder forlan-ger betaling derfor, men hvis hustomten harhenligget i flere år uden planer om brug og

således må betragtes som opgivet, er det fo-rekommet, at et krav om betaling ikke harkunnet gennemføres. Ligeledes var det ikkeusædvanligt, at der skete overdragelse afhuse ved salg eller ved arveudlæg. Drejededet sig om huse, til hvis opførelse der var ud-givet lån af sysselkassen, antoges sådan over-dragelse kun at kunne ske med tilladelse frakreditor. Det samme gælder om huse, hvor-til der er ydet lån efter den midlertidigelandsrådsvedtægt af 18. januar 1952 om låntil bygning af mindre boliger m. m. Efter be-kendtgørelse af 29. juni 1953 om støtte tilboligbyggeri i Grønland kan afhændelse afhuse, hvortil der i medfør af bekendtgørel-sen er ydet lån, derimod kun ske til stateneller med boligstøtteudvalgets samtykke tilen kommune, medmindre den ydede støtte iforhold til husets samlede værdi er af for-holdsvis underordnet betydning.

Der er ikke på dette område nogen regler,der kan bidrage til forståelse af den nærmerekarakter af den ret til grunden, der er tillagtden enkelte. På sysselrådsmødet i Julianehåbvedtoges i 1936 et forslag til renovationsved-tægt for Sletten kommune, hvori det hed:»Enhver husejer har råderet over jorden om-kring sit eget hus, og det er hans pligt at hol-de rent . . . Hvor afstanden mellem to huseer under 30 m, råder hver husherre kun overhalvdelen af afstanden.« Denne udtalelseom rådigheden blev slettet af landsfogden idennes stadfæstelsesskrivelse med bemærk-ning om, at der ikke bør optages »egentligprincipielle materielle retsregler« i kommu-nale vedtægter. Af de oplysninger, der er gi-vet Juridisk Ekspedition om salg af hustom-ter, fremgår det, at vederlaget betragtedessom en betaling for det arbejde og de mate-rialer, der er nedlagt i tomten, ikke for grun-den som sådan. Efter det for udvalget oply-ste gælder det samme ved overdragelse af ha-ver, hvor der ved overdragelsen alene gøreskrav på betaling for den jord, der er tilførtgrunden, det arbejde, der er nedlagt i dyrk-ningen etc., ønsker erhververen af huset ikkeat overtage haven, kan den tidligere besid-der fjerne mulden, væksterne o. s. v. I over-ensstemmelse hermed taler det udkast til be-kendtgørelse om ekspropriation, som vedto-ges af det grønlandske landsråd i 1948, aleneom ekspropriation af »bygninger, anlæg ogandre rettigheder«, men ikke om grunden.

74

Der synes således ikke hidtil at have eksi-steret nogen opfattelse, hvorefter den, derhavde rådighed over en grund, kunne hævdeen ubetinget selvstændig ret til grunden.Dog må det antages, at den, der har fåetanvist et grundstykke til brug for bebyg-gelse, ikke vilkårligt har kunnet fratages den-ne ret, lige så lidt som grunden har kunnetfratages ham, hvis bebyggelsen er ophørt,f. eks. som følge af ildsvåde eller nedrivning,dersom han måtte antages at have vilje ogevne til at udnytte grunden inden for rime-lig tid.

IV. Om erhvervelse af jord i fåreholder-distrikterne gælder særlige regler, først ogfremmest regulativet af 20. marts 1929,Bekendtgørelser og Kundgørelser 1929, p.218. Disse regler angår imidlertid kun, hvadder betegnes som hjemmemark, jord, der eropdyrket eller egner sig til opdyrkning. Menhjemmemarken er kun delvis basis for fåre-avlserhvervet. En nok så væsentlig rolle spil-ler fjeldgræsningsarealerne, der er udyrkede,og hvor fårene søger deres føde størstedelenaf året. Tillige forekommer der i fåreavls-områderne høslætsarealer, spredt beliggendefelter, der er bevokset med græs, der kanbjærges som hø.

Erhvervelsen af hjemmemark sker i hen-hold til regulativet ved en tildeling på syssel-rådsmøde, efter at der forinden har fundetoffentligt opslag sted om den fremsatte til-delingsbegæring og efter foretagelse af en be-sigtigelses- og opmålingsforretning. Om tilde-ling sker der tilførsel til en såkaldt grundbog.I Julianehåb syssel fandt Juridisk Ekspedi-tion 32 matr.numre i grundbogen, i Nanor-talik een indførsel og i grundbogen for Godt-håb fire.

I regulativet er det foreskrevet, at det til-delte grundstykke skal tages i brug ved jord-forbedring, indhegning etc. i løbet af denpågældende sommer, og at jorden vedbliven-de skal være under drift som hjemmemark;opfyldes disse betingelser ikke, kan sysselrå-det (nu kommunalbestyrelsen eller bebyggel-sesudvalget) træffe bestemmelse om, at jor-den skal overdrages til en anden eller udlæg-ges til fælles brug.

Til grund for regulativet ligger et af Grøn-lands Styrelse udarbejdet udkast, der i denskikkelse, hvori det vedtoges af Sydgrøn-lands landsråd på mødet i 1926, indeholdt

en bestemmelse om, at tildelingen skete tilejendom, og i forskriften om føringen afgrundbogen fandtes en forudsætning om,at overførelse af ejendomsretten kunne skeved salg, mageskifte, arv eller på andenmåde. Disse regler ændredes på foranledningaf rigsdagsudvalget angående Grønland, deri en betænkning af 13. juli 1927 gav udtrykfor, at et flertal af udvalget var af den op-fattelse, at livs- eller arvefæste var den retteform for brugsgivelsen. Efter en fornyet fore-læggelse for Sydgrønlands landsråd i 1928 -hvorunder det fra formandens side blev ud-talt, at regulativet ikke skulle have gyldighedfor selve bopladsernes vedkommende, f. eks.med hensyn til at indtage et stykke jord vedsit hus til have eller andet brug — vedtogesregulativet med den af rigsdagsudvalget fore-slåede ændring, således at det nu fastsattes,at der kunne tildeles »et grundstykke til brug«(§ 1). Derimod blev et forslag fra udvalgetom, at der af besidderen skulle svares en af-gift af jorden, ikke fulgt. I udvalgets be-mærkninger om afgiftsspørgsmålet nævnesintet om, hvem denne afgift tænktes at skul-le tilfalde.

De arealer, der er tildelt i medfør af detteregulativ, er således alene tildelt til brug. Deter da også besiddernes opfattelse, at de alenehar en begrænset ret, og bestemmelsen omtilbagetagelse af jord, der ikke tages i brugeller går ud af drift, har fundet anvendelse iet ikke ubetydeligt antal tilfælde.

Men forinden regulativet trådte i kraft,var der allerede taget adskillige arealer ibrug. Juridisk Ekspedition fandt således in-gen grundbogstilførsler for hjemmemarkenpå udstedet Igaliko, kvægavlens oprindeligecentrum. Det er usikkert, hvorledes retten tildisse arealer, der er taget i brug før regula-tivet, opfattes. Opfattelsen med hensyn tilbetydningen af manglende udnyttelse skaldog, efter hvad der er meddelt udvalget,have været sammenfaldende med den, dergælder i andre eneretstilfælde, garnsteder,lakseelve m. m., hvor manglende udnyttelsefører til bortfald af eneretten.

Det må ved vurderingen af disse forholdtages i betragtning, at arealerne er af ganskeringe udstrækning, og at dyrkningen er me-get lidt intensiv; i reglen indskrænker densig udover lidt havebrug til gødskning oghøslæt. Tillige må det erindres, at opførel-

75

sen af bygningerne på disse arealer som oftestvil være finansieret af offentlige midler (tid-ligere fåreavlsstationen og landskassen medhver halvdelen, Bekendtgørelser og Kundgø-relser 1924, p. 145 og 1929, p. 20) med ad-gang til tilbagetagelse ikke blot ved mang-lende tilbagebetaling, men også ved misrøgt.Dyrkningsfællesskab vides ikke at finde sted,men der er et vist igennem foreninger for-midlet driftsfællesskab med hensyn til såvelfare- som kvægavlen, blandt andet ved be-nyttelse af fælles redskaber, både, centrifu-ger etc.

Fjeldgræsningsarealerne udnyttes i fælles-skab til græsning. Ingen del af disse områ-der tilhører nogen bestemt, men de får, dertilhører stedets fåreholdere, græsser imellemhinanden.

Høslætarealer, som ligger i større ellermindre afstand fra gårdene, og som produk-tionsmæssigt visse steder spiller en lige såstor eller større rolle end hjsmmemarken, erundertiden forsøgt tillagt en kommune el-ler en enkeltmand med eneret til udnyttel-sen. Sådanne forslag er dog i reglen ikkeblevet gennemført, men Juridisk Ekspedi-tions betænkning omtaler et par tilfælde,hvor høslætarealer er blevet tildelt i over-ensstemmelse med regulativets bestemmelserom tildeling af hjemmemark. Bortset fra så-danne arealer er adgangen til at bjærge høfri, men der hersker nogen usikkerhed medhensyn til, om den, der gøder et sådant are-al, dermed kan gøre krav på det følgendeårs høst. Der er en ret stor konkurrence omdisse høslætarealer, der har ført til, at høetundertiden er blevet høstet, før det var tjen-ligt dertil. Dette forhold blev fremdraget pålandsrådsmødet i 1948, hvor der fremsattesønske om faste regler med hensyn til høslæt-arealer.

I ældre dansk ret var stillingen med hen-syn til heder og andre uopdyrkede arealerden, at retten tilkom staten, jævnfør JydskeLov III, 61, og I, 53: »Hvor alminning er,der ejer kongen jorden og bønderne skoven«,d. v. s. har brugsret til skoven. Efter norskret antages højfjeldet i Norge at tilhøre sta-ten, medmindre private kan godtgøre en sær-lig ret dertil.

Ud fra lignende synspunkter må det anta-ges, at Grønlands jord tilhører det offentlige,

der således kan betinge ibrugtagen af etgrundstykke af en tilladelse fra en offentligmyndighed.

Hvad angår den ret, som enten ifølgeibrugtagen uden udtrykkelig tilladelse ellerifølge tilladelse tilkommer de private, synesopfattelsen af dennes karakter, og den beteg-nelse, der bør gives den, at være noget usik-ker, selv om dens indhold - arten og række-vidden af de beføjelser over grunden, somden private har — ikke synes at være genstandfor slet så stor tvivl.

På grundlag af ovenstående fremstilling,der i det væsentlige bygger på Juridisk Eks-peditions utrykte betænkning fra 1950, måder med hensyn til indholder, af den ret, dertilkommer den private med hensyn til denaf ham benyttede grund antages at gældefølgende:

Om grund, der er bebygget, må gældesamme sæt af regler, som det, der gælderfor bygningen.

Er huset lånefrit, således at der frit kandisponeres over det ved salg, udleje ellertestamente, har denne dispositionsret ogsåhidtil omfattet den til huset hørende grund.Omvendt gælder de begrænsninger, som ek-sisterer for huse, hvortil der er ydet lån ellerstøtte fra det offentlige, også for den grund,hvorpå huset står, i den forstand, at der ikkekan disponeres over grunden eller hævdesen ret til grunden, som kommer i strid meddisse begrænsninger. Indholdet af retten tiljord er i disse tilfælde en refleks af de regler,der gælder om bygningerne, der står på den,idet det må være en naturlig forudsætningbåde fra den privates side og fra det offent-liges side, når dette aktivt eller passivt hartilladt den første benyttelse, eller det yderbyggelån eller lignende, at hus og grund kanudnyttes på nøjagtig samme måde.

Dette viser intet sikkert om opfattelsen afretten til grund, der er ubebygget, entenfordi den endnu ikke er taget i brug til be-byggelse, eller fordi den bebyggelse, der harværet på den, er ophørt. Af den omstændig-hed, at Juridisk Ekspedition ikke har fun-det tilfælde, hvor salg af ubebyggede grundehar fundet sted - bortset fra salg af tomter,hvor betalingen svarede til det i fundamen-terne nedlagte materiale og arbejde — kander ikke drages nogen slutning med hensyntil retsopfattelsen, idet det er nærliggende at

76

antage, at den manglende forekomst af over-dragelser mod vederlag skyldes, at dissegrundstykker var uden økonomisk værdi. Detsamme er antagelig årsagen til, at det i frem-stillingen ovenfor nævnte udkast til ekspro-priationsbestemmelser kun taler om ekspro-priation af »bygninger, anlæg og andre ret-tigheder«.

Som følge af jords manglende økonomiskeværdi, har byggegrunde ikke været opfattetsom noget selvstændigt retsgode, men kunsom et underlag for bebyggelsen eller - vedhaveanlæg - for den muld, der er tilførtgrunden. Grunden betragtes alene som etappendix til huset, en opfattelse, der ogsåytrer sig i grønlandsk sprogbrug ifølge deoplysninger, som er meddelt udvalget.

For j åreholder distrikternes hjemmemarkerer det naturligt, når retstilstanden skal vur-deres, at tage sit udgangspunkt i regulativetaf 20. marts 1929. Dette udtaler som nævntudtrykkeligt, at hjemmemark alene er tildelttil brug og fastsætter væsentlige rådigheds-indskrænkninger, både med hensyn til retligråden og med hensyn til faktisk råden. No-gen sikker opfattelse af indholdet af rettentil den hjemmemark, der er taget i brug in-den regulativet, findes ikke. Det ligger efterdet oprindelige udkast til regulativet nær atantage, at retten må opfattes således, at denhjemler sin indehaver en ret ubegrænset rå-den, og der er næppe tvivl om, at de, derhar sådan hjemmemark i besiddelse, vil ansesig for berettiget til at disponere ved salg ogved testamente. Opfattelsen med hensyn tildenne jord må således antages at falde sam-men med, hvad der foran er sagt om jord,der er taget i brug til husbygning, og rådig-heden kan på tilsvarende måde være be-grænset som følge af lån eller tilskud fra detoffentlige til opførelse af bygninger.

Såfremt man af beskatningsmæssige hen-syn eller for at kunne inddrage fremtidiggrundværdistigning ikke ønsker at afventeen fri retsudvikling på dette område, vil eneventuel lovgivning ikke have nogen støtteaf betydning i eksisterende retsforestillinger,men den vil i det væsentlige kunne udfor-mes efter hensigtsmæssighedssynspunkter.

Skulle man på basis af det anførte karakte-risere arten af den ret, som tilkommer denrådighedsberettigede, kan det siges, at han

stort set har samme beføjelse som en ejer,men med to væsentlige begrænsninger: Ret-ten synes ret hurtigt at hjemfalde til det of-fentlige, hvis benyttelsen opgives, og der kannæppe, selv om det offentliges overtagelsemåtte kræve en egentlig ekspropriationsakt,kræves erstatning for selve grunden, der eruden selvstændig økonomisk værdi, men al-ene for bygninger m. m. samt eventuelt formuld. Om man under disse omstændighedervil karakterisere retten som en ejendomsreteller en brugsret på ubestemt tid er usikkertog nærmer sig til at være et terminologiskspørgsmål.

Ved overvejelserne heraf må det haves forøje, at begrebet ejendomsret intet siger i sigselv. Ejendomsret er et rent systematisk, ju-ridisk-teknisk samlebegreb for en række be-føjelser, der i større eller mindre udstrækningoptræder samlet, i hovedsagen knyttet til løs-øregenstande og faste ejendomme. Men des-uden må det erindres, at udtrykket »ejen-domsret« i nyere dansk lovgivning, navnligloven om opførelse af arbejderboliger på lan-det (lovbekg. 125/55) og statshusmandslo-ven (lovbekg. 11/56) er anvendt på rettighe-der, der kun i meget begrænset omfang rum-mer de beføjelser, der traditionelt anses for»ejendomsrettens indhold«. Efter den i den-ne lovgivning brugte terminologi ville der så-ledes end ikke være noget til hinder for atbetegne den ret, som tilkommer indehavereaf hjemmemark, tildelt efter regulativet af1929, som ejendomsret.

For beskatningsformål forekommer detlovudvalget at være uden væsentlig betyd-ning, om man anvender terminologien»ejendomsret« eller en anden, f. eks. livs- ellerarvefæste, der traditionelt opfattes som»brugsret«. For beskatningsformål synesproblemet i første række at være en metodetil konstatering af det rette skattesubjekt,altså den rådighedsberettigede, som det skat-teteknisk er mest hensigtsmæssigt at kunneholde sig til. For så vidt en eventuel be-skatning tænkes knyttet til en arealenhed,er det endvidere af betydning at konstatere,i hvilken udstrækning jorden må antages atvære undergivet den skattepligtiges rådig-hed. I begge disse henseender frembyder degrønlandske forhold særlige vanskeligheder.

Under den tidligere samfundstilstand vardet overordentlig almindeligt, at huse var i

77

fælleseje, og denne besiddelsesform har end-nu en betydelig udbredelse, og det er lovud-valgets opfattelse, at den også i fremtiden vilblive brugt, jævnfør arvelovsudkastets § 38.Medens der under den ældre retstilstand varet overhoved, der var ansvarligt for husfæl-lerne, en »husherre«, er dette retsinstitut nugået af brug, og nogen sikker opfattelse afhusfællernes pligter og rettigheder med hen-syn til huset eksisterer ikke. Efter lovudval-gets opfattelse kan problemet om subjektetfor skat på fast ejendom vanskeligt løses, førregistrering af rettigheder over fast ejendomer gennemført, jævnfør lovudvalgets forslagi skrivelse af 16. juli 1954, idet skattepligtenbør pålægges den, der i registeret står note-ret som adkomsthaver. Det er dog i denneforbindelse vigtigt at pege på faren for, atregistreringen bringes i miskredit, såfremt be-skatningsmæssige synspunkter drages fremsom begrundelse for registreringen. — Udval-get må i øvrigt indtrængende henstille, atdet også i andre henseender vigtige registre-ringsspørgsmål søges løst nu og ikke først iforbindelse med en eventuel kommende skat-telovgivning.

Hvad angår udstrækningen af det areal,der er undergivet den enkeltes rådighed, be-mærkes, at indhegning kun undtagelsesvisforekommer, og at grunden omkring huset -uden for fåreholderdistrikterne — som omtalt

i den indledende fremstilling i det væsent-lige kun udnyttes til henkastning af affald ogopstilling af stilladser til redskaber og hunde-foder og desuden i yderst begrænset omfangtil havebrug. Da det på forhånd synes urime-ligt, at den af brandhensyn og i øvrigt aftilfældige årsager bestemte afstand mellemhusene skal være afgørende for udstræknin-gen af det areal, der tilhører hver enkelt,synes en løsning", hvorefter der til hvert hushører den jord, der ligger inden for halvde-len af afstanden til nabohusene, uantage-lig. Snarere kunne man tænke sig den ord-ning, at der til hvert hus antages at høre etgrundareal, der svarer til husets nærmesteomgivelser og bestemmes i forhold til husetseget grundareal, således at der forbeholdesbesiddere en ret til, hvis de ønsker det, veddeklaration at gøre krav på et areal af størreudstrækning i det omfang, de kan anses forberettigede dertil.

Man henleder opmærksomheden på, atdet kunne være praktisk, hvis man skal lov-give om jordspørgsmål, samtidig at skabehjemmel til, at en myndighed - formentligden samme, der giver tilladelse til at tage nyjord i brug — i tilfælde af trætter om skel,færdselsrettigheder og lignende skal for-handle med parterne om skellet og om for-nødent træffe afgørelse deraf.

78

BILAG NR. 5

LOVNr. 431 af 17. december 1952

om

»Nordisk Mineselskab A/s«

Under de i denne lov angivne forudsætnin-ger kan der af staten ydes støtte som neden-for nærmere fastsat til stiftelse og drift af etdansk aktieselskab - »Nordisk MineselskabA/S« -, hvis formål skal være at efterforskeog udvinde de i § 2 nævnte råstoffer inden-for det i samme paragraf angivne geografi-ske område.

Ved kgl. resolution kan der meddeles selska-bet eneret til for et tidsrum af 50 år regnetfra koncessionens ikrafttræden at efterforskeog udvinde alle metaller, kul, olie og mine-ralforekomster iøvrigt i Østgrønland inden-for et område, der strækker sig fra 70° til74° 30' nordlig bredde og mod vest er be-grænset af den 30. længdegrad vestliglængde.

Fra koncessionen undtages udvinding afkryolit samt af mineraler, der indeholderuran, thorium og andre radioaktive stoffer.Såfremt Danmark skulle tiltræde en inter-national overenskomst om kontrol medatomenergi, forbeholder staten sig at træffealle foranstaltninger, som en sådan overens-komst måtte medføre.

Statsministeren bemyndiges til på statensvegne at tegne 27V2 pct. af selskabets stiftel-seskapital på 15 mill. kr. Ved senere udvi-delser af kapitalen bemyndiges statsministe-ren til med tilslutning fra rigsdagens finans-udvalg at yde kapitalindskud på statens veg-ne i forhold til statens oprindelige kapital-besiddelse, således at statens andel af kapi-talen så nær som muligt kommer til at an-

drage 27V2 pct. af den samlede stemmeberet-tigede kapital.

Ved selskabets stiftelse skal mindst 55 pct.af aktiekapitalen tegnes af den danske stat,danske kommuner, danske statsborgere ellerdanske selskaber, andelsselskaber, foreningerog lignende.

Aktier, der tegnes fra dansk side, må ikkeuden samtykke fra statsministeren overdra-ges eller pantsættes til eller ved retsforfølg-ning eller på anden måde overføres til frem-mede statsborgere eller til ikke her hjemme-hørende firmaer eller juridiske personer.

Selskabets vedtægter og ændringer i disseskal godkendes af statsministeren.

Forinden samtykke meddeles af statsmini-steren i henhold til stk. 3, eller godkendelseaf ændringer i selskabets vedtægter meddelesaf statsministeren i henhold til stk. 4, skaltilslutning hertil være indhentet fra rigsda-gens finansudvalg. Samtykke skal endvidereindhentes fra rigsdagens finansudvalg, forin-den statsministeren meddeler tilladelser afvæsentlig betydning i henhold til konces-

sionen.

§ 4Selskabet fritages for at svare skat til statog kommune af den i koncessionsperiodenindvundne indtægt.

Selskabet svarer af den i stk. 1 omhandle-de indtægt en i koncessionen nærmere fast-sat afgift til staten.

Såfremt denne statsafgift ikke indbetalesrettidigt, kan afgiften med renter inddrivesved udpantning. I tilfælde af selskabets kon-kurs eller likvidation haves der for afgiftenmed renter samme fortrinsret som for ind-komstskat til staten.

79

Såfremt selskabet straks ved koncessionensophør træder i likvidation og ikke påbegyn-der anden virksomhed, har de i denne para-graf indeholdte bestemmelser gyldighed forlikvidationsperioden.

§5Selskabet fritages for told og andre afgifteraf maskiner, instrumenter, andet driftsma-teriel og materialer, som indføres til Grøn-land til brug ved selskabets drift.

Selskabet er berettiget til at tage de fornødnearealer i besiddelse til opførelse af bygninger,anlæg m. v. De nærmere regler herom fast-sættes i koncessionen.

Udenfor de områder, som i henhold til detforegående tages i brug, skal koncessionenikke være til hinder for andres adgang tilat udøve jagt, fiskeri m. v. og til at indrettebopladser i henhold til de for Østgrønlandfastsatte bestemmelser.

o j

Såfremt selskabets virksomhed indenfor kon-cessionsområdet nødvendiggør fjernelse afandre tilhørende bebyggelser eller anlæg, erstatsministeren bemyndiget til at eksproprie-re sådanne bebyggelser eller anlæg.

Ekspropriationen sker mod fuld erstatning,der i mangel af mindelig overenskomst fast-sættes af en kommission på. 3 mand, hvor-af formanden skal være en af præsidentenfor Højesteret udpeget dommer, medens deto andre udnævnes af statsministeren.

o

Ministeren for offentlige arbejder bemyn-diges til at anlægge og drive en flyveplads ikoncessionsområdet.

Når selskabet har påbegyndt erhvervsmæs-sig minedrift, er det for benyttelsen af flyve-pladsen pligtigt at betale afgifter, der fast-sættes af ministeren for offentlige arbejder.

De afgifter, der erlægges i de enkelte år.skal stå i rimeligt forhold til udgifterne tilvedligeholdelse og drift af flyvepladsen, heridog ikke medregnet udgifterne til luftfarts-myndighedernes personel. Desuden skal sel-skabet efter nærmere af ministeren for offent-lige arbejder efter forhandling med selskabet

fastsatte regler betale et årligt beløb til enpassende forrentning og afskrivning af den iflyvepladsen investerede kapital.

Såfremt flyvepladsen benyttes af andreeller tjener også andre formål, nedsættes detbeløb, som selskabet i henhold til ovenståen-de skal tilsvare, dels med de faktisk indgåedeafgifter fra andre, dels med et under hensyn-tagen til flyvepladsens øvrige anvendelses-muligheder fastsat rimeligt beløb.

§ 9Selskabet har ret til at oprette egen radio-station, for hvis indretning og drift de tilenhver tid gældende bestemmelser skal over-holdes.

§ 10Det påhviler selskabet at holde samtlige ivirksomheden beskæftigede personer forsikretmod følger af ulykkestilfælde efter sammeregler, som gælder i henhold til. ulykkesfor-sikringsloven for virksomheder beliggende iDanmark.

§ 11Medfører efterforsknings- eller indvindings-arbejderne skade på andenmands person el-ler ejendom, er selskabet pligtigt at erstatteskaden.

Erstatningspligten kan dog bortfalde ellernedsættes, såfremt det oplyses, at den skade-lidte selv ved forsæt eller grov uagtsomhedhar hidført skaden.

§ 12Tinglysning vedrørende selskabets aktiver iGrønland sker ved Københavns Byret.

§ 13Selskabet skal ved udfærdigelsen af de tildets stiftelse og til eventuel udvidelse af ak-tiekapitalen fornødne dokumenter (stiftelses-overenskomst, aktiebreve og lignende) værefritaget for brug af stempel, ligesom selska-bet skal være fritaget for gebyrer i forbin-delse med anmeldelser til aktieselskabsregi-stret.

§ 14Denne lov træder i kraft straks.

80

BILAG NR. 6

Bekendtgørelse om eneretsbevilling til efterforskning og udvindingaf råstoffer i en del af Østgrønland

På derom af statsministeren nedlagt forestil-ling har det under 19. december 1952 beha-get Hans Majestæt Kongen i overensstemmel-se med lov nr. 431 af 17. december 1952 omNordisk Mineselskab A/S at meddele »Nor-disk Mineselskab A/S (The Northern Min-ing Company Ltd.)« (herefter kaldet sel-skabet) eneret til for et tidsrum af 50 år atregne fra koncessionens ikrafttræden at ef-terforske og udvinde de nedenfor i § 1 om-handlede råstoffer indenfor det i samme pa-ragraf omhandlede område, uden dog atnærværende koncession begrænser statens rettil at foretage geologiske undersøgelser in-denfor området.

Uden statsministerens tilladelse må selska-bet ikke drive anden virksomhed end den,der følger af eller står i forbindelse med deni nærværende koncession nævnte.

Bevillingen meddeles på de i loven inde-holdte betingelsr samt iøvrigt på de neden-for angivne særlige vilkår:

Bevillingen giver eneret til efterforskning ogudvinding af alle metaller, kul, olie og mi-neralforekomster iøvrigt i Østgrønland in-denfor et område, der strækker sig fra 70°til 74° 30' nordlig bredde og mod vest er be-grænset af den 30. længdegrad vestlig læng-de.

Fra koncessionen er undtaget udvindingaf kryolit samt af mineraler, der indeholderuran, thorium og andre radioaktive stoffer.

Såfremt Danmark skulle tiltræde en inter-national overenskomst om kontrol med atom-energi, forbeholder staten sig at træffe alleforanstaltninger, som en sådan overenskomstmåtte medføre.

Den selskabet således meddelte eneret tilefterforskning af de i forrige paragraf nævn-te råstoffer og udvinding af disse forekom-ster vil være at gennemføre under iagttagel-se af følgende bestemmelser:a) Snarest muligt efter nærværende konces-

sions ikrafttræden er selskabet forpligtettil — ved boringer, anlæg af minegangeog lignende foranstaltninger - at iværk-sætte fortsatte og udvidede undersøgelseraf de forekomster af bly m. v., der vedstatens foranstaltninger er konstateret ved»Blyklippen« ved Mesters Vig. Konsta-teres der ved denne videregående under-søgelse råstoffer af en sådan mængde oglødighed, at udvinding efter selskabetsskøn kan påregnes at blive økonomiskrentabel, er selskabet pligtigt til snarestat iværksætte de fornødne foranstaltnin-ger til erhvervsmæssig udvinding. Hvisudvinding af disse eller andre indenforkoncessionsområdet fundne råstoffer ikkeer iværksat senest 10 år efter koncessio-nens ikrafttræden, kan ministeriet med 6måneders varsel annullere koncessionenuden erstatning.

b) Når erhvervsmæssig udvinding er iværk-sat, skal selskabet påbegynde og i rimeligtomfang videreføre yderligere efterforsk-ningsarbejde i andre dele af koncessions-området, hvor selskabet nærer begrundetformodning om at kunne finde værdiful-de forekomster, og sådan efterforskningskal fortsætte under koncessionsperio-den, indtil hele området skønnes under-søgt.

Gøres der ved sådan yderligere efter-forskning fund, som lader formode tilste-

81

deværeisen i sådan mængde og lødighedaf de omhandlede råstoffer, at udvindingpå økonomisk rentabel måde efter sel-skabets skøn kan påregnes, er selskabetforpligtet til ved boringer, anlæg af mine-gange eller lignende foranstaltninger atforetage videregående undersøgelser ef-ter et program, der af selskabet udarbej-des under hensyntagen til de i Grønlandherskende klimatiske og andre forhold ogde foreliggende økonomiske muligheder.Dette program skal forelægges ministeriettil godkendelse.

Dersom selskabet uden rimelig grundundlader at påbegynde eller indstiller ef-terforskningsarbejdet eller de omhandle-de videregående undersøgelser, skal mini-steriet være beføjet til at fastsætte en ri-melig tidsfrist, indenfor hvilken det på-hviler selskabet at fremme det omhand-lede arbejde, og ministeriet skal i tilfæl-de af selskabets undladelse heraf kunnemeddele andre koncession på udnyttelsenaf sådanne fund eller selv kunne videre-føre efterforskninger og undersøgelser ogenten overdrage udnyttelsesretten til an-dre eller selv overtage denne. Der tilkom-mer i disse tilfælde selskabet krav pågodtgørelse for de til efterforskning ogundersøgelsesarbejde i det fra koncessio-nen således unddragne område medgåe-de omkostninger.

c) Såfremt selskabet ikke ønsker at udnytteen ved de videregående undersøgelserkonstateret forekomst eller ikke genopta-ger en indstillet udvinding af et råstof in-denfor et af ministeriet fastsat rimeligttidsrum, skal ministeriet være beføjettil at meddele andre koncession på udvin-dingen eller selv overtage udnyttelsen,idet der dog tilkommer selskabet krav pågodtgørelse for de af dette afholdte om-kostninger ved efterforskning og forun-dersøgelse i det omfang, disse ikke er ind-dækket ved den af selskabet allerede fo-retagne udvinding af forekomsterne samtrimelig erstatning for tekniske anlæg afenhver art, som henhører til den pågæl-dende udvinding, og som kan udnyttesaf staten eller den nye koncessionshaver.Såfremt ministeriet meddeler nogen an-den koncession på udvindingen, må vil-kårene herfor dog ikke være gunstigere

end de, som tilkom selskabet i henholdtil nærværende koncession, eller andrevilkår, som forgæves har været tilbudtselskabet.

d) Enhver udvinding skal foretages påbjergværksmæssig forsvarlig og hensigts-mæssig måde og skal opretholdes, sålæn-ge den kan finde sted på økonomisk for-svarligt grundlag. Selskabet skal være be-rettiget til, når det overfor ministerietgodtgør, at det midlertidigt må ansesfor økonomisk uforsvarligt at udnytte etaf bevillingen omfattet råstof, at indstilleudvindingen helt eller delvis indenfor etaf ministeriet fastsat rimeligt tidsrum.

I tilfælde af tvist om. noget forhold,som omhandles under stk. a, b, c og d,herunder om nødvendigheden af den øn-skede standsning af efterforskning, for-undersøgelser eller udvinding eller omlængden af det tidsrum, i hvilket efter-forskning, forundersøgelser eller udvin-ding indstilles, afgøres spiørgsmålet ende-ligt af et voldgiftsnævn på 3 medlemmer,af hvilke ministeriet vælger 1 og selskabet1. De to således valgte voldgiftsmændvælger i forening en opmand, og i mangelaf enighed herom vælges opmanden afpræsidenten for Højesteret. Voldgiftsnæv-net fastsætter selv reglerne for behand-lingen af det rejste spørgsmål og bestem-mer, hvem der skal afholde udgifterneved voldgiften. Een eller flere af vold-giftsmændene kan være udlændinge.Nævnet træffer om fornødent sin afgørel-se ved stemmeflerhed.

Selskabet er berettiget til at tage de fornød-ne arealer i besiddelse til opførelse af byg-ninger, arbejdspladser, beboelser, maskinan-læg, havneanlæg, veje, lokalbaner m. v.samt til at foretage de terrænmæssige foran-dringer, som i det hele nødvendiggøres afselskabets driftsvirksomhed. Selskabet er be-rettiget til at foretage fornøden afspærringaf de arealer, det således har taget i besid-delse. Selskabets havne og vejanlæg skal dogstå åbne for benyttelse for enhver i over-ensstemmelse med de bestemmelser, som sel-skabet ved reglement måtte fastsætte og modbetaling af de af selskabet herfor fastsatteafgifter. Reglementer og afgifter for benyt-

82

telse af selskabets havne og vejanlæg skalgodkendes af ministeriet. Afgifterne skal givedækning for en rimelig andel af selskabetsudgifter til disse anlæg, herunder forrentningog afskrivning.

Udenfor områder, som i henhold til detforegående tages i brug, skal nærværendekoncession ikke være til hinder for andresadgang til at udøve jagt, fiskeri m. v. og tilat indrette bopladser i henhold til lovgiv-ningen om Østgrønland.

§ 4Ved indførsel af varer fra udlandet er sel-skabet i princippet undergivet de i Danmarktil enhver tid gældende indførselsbestemmel-ser.

Selskabet vil kunne forvente alle nødven-dige indførselsbevillinger stillet til rådighedfor varer, der skal anvendes til produk-tionsanlæggenes etablering og drift, men vedvalg af indkøbslandene vil der være at tagerimeligt hensyn til Danmarks valutamæssigeforhold til enhver tid.

Indførselsbevillinger for andre nødvendi-ge varer til anvendelse i koncessionsområdet,såsom nærings- og nydelsesmidler, tekstilva-rer m. v., vil såvidt muligt og med hensynta-gen til de særlige forhold i Østgrønlandblive stillet til rådighed for selskabet.

§ 5Under iagttagelse af den til enhver tid gæl-dende valutalovgivning træffes aftale mel-lem selskabet og myndighederne angåendealle spørgsmål om tilvejebringelse af den forselskabets drift nødvendige udenlandske va-luta og om anvendelse af den af selskabetindtjente udenlandske valuta.

Selskabet skal, såvel ved sin start som vedsenere udvidelse af selskabets aktie- eller an-den ansvarlig kapital, være berettiget til,medmindre hensynet til Danmarks valuta-mæssige forhold efter de danske myndighe-ders skøn lægger afgørende hindringer i vej-en herfor, at foretage emissioner i udlandetog at overføre fornødne beløb i fremmed va-luta til dækning af udbytter til udenland-ske indehavere af aktier eller anden ansvar-lig kapital. Med samme forbehold skal sel-skabet i tilfælde af likvidation eller nedsæt-telse af aktiekapitalen eller tilbagebetalingaf anden ansvarlig kapital være berettiget til

at overføre fornødne beløb i fremmed valutatil udenlandske indehavere af aktier eller an-den ansvarlig kapital, uden særlig aftale medde danske valutamyndigheder dog kun i denvaluta, i hvilken indbetalingerne på de på-gældende aktier eller indskudsbeviser i sintid er sket.

Forinden udvinding eller dertil sigtende for-anstaltninger iværksættes, skal planer og be-skrivelser til de i så henseende fornødne an-læg være forelagt ministeriet, for hvem detendvidere skal være godtgjort, at de til ud-vindingsvirksomhedens gennemførelse for-nødne pengemidler er sikret.

Selskabet er pligtigt at fremsende redegørel-se til ministeriet om sådanne geofysiske ellergeologiske undersøgelser, som det iværksæt-ter i koncessionsområdet. En redegørelse forsådant arbejde incl. kort, planer etc. samtmeddelelse om fund og om arbejdets frem-adskriden iøvrigt indsendes til ministeriet forhvert driftsår inden 9 måneder efter åretsudløb. Om statens adgang til at få prøveraf jord og stenlag og fundne råstoffer tilbrug for videnskabelige og undervisnings-mæssige formål træffes nærmere aftale mel-lem ministeriet og selskabet.

Såfremt staten fortsætter sine påbegyndtegeologiske undersøgelser indenfor konces-sionsområdet, kan selskabet efter anmodningog uden særskilt vederlag få afskrifter af be-retninger og kort m. v. i 2 eksemplarer.

§ QO

Senest 6 måneder efter udgangen af hvertregnskabsår skal selskabet til ministeriet ind-sende et eksemplar af det reviderede års-regnskab.

Selskabet er pligtigt at afgive alle oplys-ninger, som ministeriet til kontrol af selska-bets virksomhed eller regnskab måtte findepåkrævet.

§ 9Selskabet er berettiget til i det omfang, detaf hensyn til virksomheden skønnes fornø-dent, at antage fagligt og teknisk uddannetpersonale fra udlandet, når tilsvarende kva-lificeret arbejdskraft ikke findes eller er dis-

83

ponibel her i landet. løvrigt skal selskabeti videst muligt omfang benytte dansk ar-bejdskraft.

Det påhviler selskabet at holde dets iGrønland beskæftigede personale forsikretmod følger af ulykkestilfælde efter sammeregler, som gælder i henhold til ulykkesfor-sikringsloven for virksomheder beliggende iDanmark.

Det påhviler selskabet at skaffe dets iGrønland arbejdende funktionærer og arbej-dere sunde og forsvarlige husrum og drageomsorg for så betryggende sanitære forhold,som med rimelighed kan tilvejebringes, desærlige forhold i Grønland taget i betragt-ning.

Ligeledes påhviler det selskabet at drageomsorg for tilstrækkelig og betryggende syge-pleje for dets i Grønland ansatte personale,ligesom selskabet skal sørge for, at der tilstadighed på stedet findes de fornødne læge-midler og adgang til lægehja;lp.

Selskabet drager omsorg for, at de fornød-ne forsyninger med proviant, klæder og an-dre livsfornødenheder til de i Grønland ar-bejdende altid er til stede.

Selskabet skal have pligt til at forsyne deaf selskabet i Grønland ansatte med dereslivsfornødenheder, men selskabets virksom-hed i så henseende må ikke give selskabetnogen fortjeneste. Selskabet har pligt til atovervåge, at eventuelle andre leverandøreraf livsfornødenheder ikke på nogen mådeudøver misbrug ved salg af varer til det afselskabet i Grønland ansatte personale.

De nærmere regler for indførelse og for-brug af alkoholiske drikke fastsættes af mi-nisteriet efter forhandling med selskabet.

Når tjenesteforhold til selskabet afbrydes,er selskabet pligtigt at drage omsorg forhjemsendelse af de pågældende, såsnart det-te kan ske på rimelige vilkår.

§ 10Selskabet er fri for told og andre afgifter afmaskiner, instrumenter, andet driftsmaterielog materialer, som indføres til Grønland tilbrug ved selskabets drift.

§ 11Ved udførsel af varer til udlandet er sel-

skabet i princippet undergivet de i Danmark

til enhver tid gældende udførselsbestemmel-ser.

Ansøgninger om tilladelse til udførsel afde ved minedriften udvundne produkter vilblive behandlet med så stor velvilje, somDanmarks forhold til enhver tid tillader det.

En begrænsning af selskabets totaludfør-sel af de nævnte produkter vil kun ske medhenblik på en tilstrækkelig forsyning af detdanske hjemmemarked med disse produkter.Myndighederne vil ved afgørelsen tage rime-ligt hensyn til, om selskabet ved salg på detdanske marked vil kunne opnå priser sva-rende til de noteringer for de pågældendeprodukter, som til enhver tid betragtes somværende udtryk for verdensmarkedets priser.

Der meddeles selskabet fritagelse for eks-portafgifter af det eksporterede.

§ 12Selskabet har ret til at benytte den flyve-plads, som staten har anlagt i koncessionsom-rådet. For benyttelsen af flyvepladsen betalerselskabet, sålænge erhvervmæssig minedriftforegår, afgifter, der fastsasttes af ministe-ren for offentlige arbejder. De afgifter, dererlægges i de enkelte år, skal stå i rimeligtforhold til udgifterne til vedligeholdelse ogdrift af flyvepladsen, heri dog ikke medreg-net udgifterne til luftfartsmyndighedernespersonel. Desuden skal selskabet efter nær-mere af ministeren for offentlige arbejderefter forhandling med selskabet fastsatte reg-ler betale et årligt beløb til en passende for-rentning og afskrivning af den i flyveplad-sen investerede kapital.

Såfremt flyvepladsen benyttes af andre el-ler tjener også andre formål, nedsættes detbeløb, som selskabet i henhold til ovenståen-de skal tilsvare dels med de faktisk indgåedeafgifter fra andre, dels med et under hen-syntagen til flyvepladsens øvrige anvendel-sesmuligheder fastsat rimeligt beløb.

§ 13Selskabet har ret til at oprette egen radio-station, for hvis indretning og drift de tilenhver tid gældende bestemmelser skal over-holdes.

§ 14Til på ministeriets vegne at påse, at de vedkoncessionen fastsatte bestemmelser overhol-

84

des, ansætter ministeriet en tilsynsførende,som i alle henseender skal have ret til atfølge den stedlige virksomhed og til at for-lange oplysninger om alt, hvad der dennevedrørende foregår indenfor koncessionsom-rådet.

løvrigt vil den tilsynsførende have at va-retage statens funktioner i koncessionsområ-det, således at han skal være beføjet til atudøve politimyndighed og til iøvrigt at ud-føre de øvrigheden i almindelighed påhvi-lende hverv samt i overordentlige tilfældeat træffe sådanne foranstaltninger, som måt-te skønnes nødvendige, alt indenfor de ram-mer, der måtte blive fastsat af ministeriet.

§ 15Selskabet er fritaget for at svare skat til statog kommune af den i koncessionsperiodenindvundne indtægt.

Selskabet svarer af den i nævnte periodeindvundne indtægt en årlig afgift til sta-ten, der fastsættes efter nedenstående regler:

Det afgiftspligtige overskud opgøres i detomfang, hvori der ikke i det følgende er gjortafvigelse derfra, efter reglerne for opgørelseaf skattepligtig indkomst.

Udgifter til efterforskning og videregåendeundersøgelser gøres til genstand for afskriv-ning eller belastes driften direkte, alt eftersom vedkommende forekomst af bestyrelsenvurderes som havende blivende produktions-værdi eller ikke.

Erlagt statsafgift kan ikke fradrages vedopgørelsen af det afgiftspligtige overskud.

Såfremt driftsresultatet i et regnskabsår,opgjort efter foranstående regler, udviser etunderskud, kan dette fradrages i det (de)nærmest følgende år, hvori selskabet haroverskud. Fradraget kan, forsåvidt det kanrummes i det for et regnskabsår opgjorte af-giftspligtige overskud, ikke overføres til etsenere regnskabsår.

Forinden afgiften beregnes, reduceres detafgiftspligtige overskud med 5 pct. af den afaktionærerne indbetalte aktiekapital. Er deri løbet af et regnskabsår sket ændringer ikapitalen, beregnes fradraget af dens gen-nemsnitlige beløb i regnskabsåret.

Af det således reducerede årlige overskud(»det reducerede overskud«) beregnes stats-afgiften med 15 pct. forsåvidt angår over-skudene i tiden, indtil summen af de årlige

afgiftspligtige overskud med fradrag af er-lagt statsafgift er nået op på et beløb, der erlig med den af aktionærerne indbetalte ak-tiekapital og de af selskabet optagne fastelån ved udløbet af det regnskabsår, i hvilketregelmæssig minedrift igangsættes, dog ialthøjst 120 pct. af den nævnte aktiekapital pådette tidspunkt. Derefter beregnes afgiftenfremtidig med 45 pct. Forsåvidt angår over-skudet i det regnskabsår, hvori det nævntebeløb nås, beregnes 15 pct. af den del afdet reducerede overskud, der forholdsmæs-sigt svarer til den andel af det afgiftsplig-tige overskud efter fradrag af den i dette årerlagte statsafgift, som medgår til at nå oppå det anførte beløb; af resten af det redu-cerede overskud beregnes 45 pct.

Selskabet skal senest inden 6 måneder fraregnskabets afslutning til finansministerietindsende en opgørelse over driftsresultatet,opgjort efter foranstående regler, samt en be-regning af den pligtige statsafgift, vedlagtde til kontrol af nævnte opgørelse og bereg-ning fornødne oplysninger. Selskabet er plig-tigt at meddele sådanne specifikationer ogdokumentationer, som finansministeriet måanse påkrævede af hensyn til nævnte kontrol.

Den beregnede statsafgift vil være at ind-betale inden udløbet af ovennævnte frist. Be-betales afgiften ikke rettidigt, erlægges fra ud-løbet af fristen for indbetalingen at regne enrente, der er 1 pct. p. a. højere end denved fristens udløb gældende nationalbankdis-konto.

Finansministeriet kan, når forholdene gørdet påkrævet, give selskabet henstand medindbetalingen af statsafgiften mod forrent-ning som anført fra udløbet af ovennævntefrist at regne.

Såfremt statsafgiften ikke indbetales retti-digt, kan afgiften med renter inddrives vedudpantning. I tilfælde af konkurs og likvida-tion haves der for statsafgiften med rentersamme fortrinsret som for indkomstskat tilstaten.

Tvistigheder vedrørende foranstående be-stemmelser afgøres endeligt af et i overens-stemmelse med reglerne i § 2 nedsat vold-giftsnævn.

Såfremt selskabet straks ved koncessionensophør træder i likvidation og ikke påbegyn-der anden virksomhed, har de foranståenderegler fortsat gyldighed for likvidationsperio-

85

den. I modsat fald er selskabet undergivetden til den tid gældende skattelovgivningmed hensyn til den efter koncessionens udløbfremkomne skattepligtige indkomst.

§ 1 6

Selskabet påtager sig forpligtelse til at re-fundere ministeriet de af dette i 1951-52 af-holdte udgifter til undersøgelse af mineral-forekomsterne i Mesters Vig-området indenfor et beløb af 1,5 mill. kr. og overtager iforbindelse hermed de bygninger, materielog beholdninger, som ved koncessionens ud-færdigelse befinder sig i nævnte område. Sel-skabets forpligtelse til at udrede det nævntebeløb indtræder dog først, når der af selska-bet udbetales udbytte til aktionærerne, ogder svares i de år, hvori der udbetales ud-bytte, et afdrag svarende til 10 pct. af dettil udbytte anvendte beløb, indtil det oven-nævnte beløb på 1,5 mill. kr. er fuldt indbe-talt til ministeriet.

§ 17Misligholder selskabet noget af de ved kon-cessionen fastsatte vilkår eller en af mini-steriet i henhold til koncessionen fastsat for-skrift, vil ministeriet give selskabet skriftligmeddelelse om den efter ministeriets opfat-telse foreliggende misligholdelse, og forhol-det skal da bringes i orden indenfor en afministeriet fastsat rimelig frist. Sker detteikke, kan ministeriet med 1 års varsel annul-lere koncessionen uden erstatning, såfremtmisligholdelsen må betegnes som væsentlig.

Hvis selskabet vil bestride, at der foreliggeren misligholdelse, skal sagen inden 3 måne-der efter ministeriets meddelelse indbringesfor domstol eller et i overensstemmelse med§ 2 nedsat voldgiftsnævn.

Er det påklagede forhold ikke bragt i or-den under retssagen, eller er det ved dom-stols eller voldgiftsnævns afgørelse slået fast,at der foreligger en overtrædelse af et i hen-hold til stk. 1 fastsat vilkår" eller en fastsatforskrift, og sagen herefter ikke bringes i or-den indenfor en af ministeriet fastsat rime-lig frist, kan ministeriet med 1 års varsel an-nullere koncessionen uden erstatning, såfremtmisligholdelsen er væsentlig.

Når koncessionen ophører, hvad enten det-te skyldes opsigelse eller ophør efter gyldig-hedstiden af 50 år, skal ministeriet være be-

rettiget til at overtage samtlige de selskabettilhørende anlæg m. v., som forefindes iGrønland, til en rimelig pris, som i tilfældeaf, at enighed om denne ikke kan opnås vedforhandling, afgøres af et i overensstemmelsemed § 2 nedsat voldgiftsnævn.

Såfremt ministeriet ikke ønsker at gørebrug af denne sin ret til at overtage de sel-skabet tilhørende anlæg og maskiner, skalselskabet være berettiget til at fjerne anlægm. v. i det omfang, dette kan ske.

Fjernes sådanne anlæg ikke inden 3 år, til-hører de staten.

§ 18Selskabet skal være berettiget til at overføresine rettigheder og forpligtelser i henhold tilnærværende koncession til trediemand, så-fremt ministeriet meddeler sit samtykke her-til og på nærmere af ministeriet godkendtebetingelser.

Selskabet kan med godkendelse af mini-steriet bortforpagte udnyttelsen af konstate-rede forekomster i koncessionsområdet. Vedaffattelsen af forpagtningskontrakten vil detsærligt være at påse, at statens rettighederderved sikres, således at staten erholder enafgift, som ikke er mindre end den afgift,som selskabet selv ville have at tilsvare, så-fremt det selv havde udført udvindingen foregen regning.

De foranstående regler skal dog ikke væretil hinder for, at selskabet ved gennemfø-relsen af sin virksomhed anvender andre fir-maer, der udfører det dem overladte arbejdepå selskabets ansvar og for dettes regning.

§ 19Selskabets vedtægter skal godkendes af mi-nisteriet.

Ministeriet er i sin egenskab af konces-sionsgiver beføjet til at udpege eet medlemaf bestyrelsen.

Flertallet af bestyrelsens medlemmer skalvære danske statsborgere. Bestyrelsens for-mand og næstformand skal, hvis intet an-det aftales mellem ministeriet og bestyrelsen,vælges blandt bestyrelsens danske medlem-mer. Udenlandske bestyrelsesmedlemmersvalg skal godkendes af ministeriet.

Ministeriet er berettiget til at vælge enrevisor udover de to af generalforsamlingen

86

valgte, og selskabet skal udrede denne revi-sors vederlag, der fastsættes af ministeriet.

Aktier, der tegnes fra dansk side, må ikkeuden samtykke fra ministeriet overdrages el-ler pantsættes til eller ved retsforfølgning el-ler på anden måde overføres til fremmedestatsborgere eller til ikke her hjemmehøren-de firmaer eller juridiske personer.

Såfremt selskabet udvider sin aktiekapi-tal udover det ved koncessionsmeddelelsenfastsatte beløb, skal de gamle aktionærer havefortrinsret til tegning af nye aktier i forholdtil deres aktiebesiddelse. Vilkårene for aktie-udvidelsen skal godkendes af ministeriet.

Nærmere regler om de i denne paragrafindeholdte bestemmelser vil være at optage iselskabets vedtægter.

§ 20Foreligger der, medens en efter koncessionenfastsat tidsfrist løber, en tilstand, som detikke står i selskabets magt at afværge udenurimelig opofrelse, forlænges fristen med ettil denne tilstands varighed svarende tids-rum. Dog kan koncessionens samlede gyl-dighedstid af 50 år ikke herved forlænges.

Foreligger der tvist om, hvorvidt en til-stand som foran nævnt er indtrådt, afgøresspørgsmålet endeligt af et i overensstemmelsemed § 2 nedsat voldgiftsnævn.

§ 21Selskabet kan med 6 måneders varsel til etregnskabsårs udløb opsige koncessionen.

§ 22I tilfælde af uoverensstemmelse mellem mi-nisteriet og selskabet om forståelsen af no-gen forskrift, betingelse eller vilkår, som erfastlagt i nærværende koncession, kan sagenherom indbringes til afgørelse for de danskedomstole, dog undtaget herfra de spørgsmål,som er henlagt til endelig afgørelse for et ioverensstemmelse med § 2 nedsat voldgifts-nævn.

§ 23Senest 10 år inden nærværende koncessionsudløb vil der være at optage forhandlingermellem ministeriet og selskabet om fornyel-sen af koncessionen og betingelserne herfor,og ministeriet skal senest 8 år før koncessio-nens udløb tilkendegive, om ministeriet øn-sker helt eller delvis at gøre brug af den i §17 omhandlede ret til at overtage de selska-bet tilhørende anlæg m. v. ved koncessions-periodens udløb.

§ 24Selskabet skal ved udfærdigelsen af de tildets stiftelse og til eventuel udvidelse af ak-tiekapitalen fornødne dokumenter (stiftelses-overenskomst, aktiebreve o. lign.) være frita-get for brug af stempel, ligesom selskabetskal være fritaget for gebyrer i forbindelsemed anmeldelser til aktieselskabsregistret.

Statsministeriet, den 31. december 1952.

87

BILAG NR. 7

Forslag til lov om Grønlands geologiske Undersøgelse af maj 1958, ud-arbejdet af de videnskabelige medlemmer af udvalget for G.G.U.

Ved et under 3. december 1945 af pro-fessor mineralogiæ ved Københavns Univer-sitet Arne Noe-Nygaard, professor ved Dan-marks tekniske Højskole Alfred Rosenkrantzog direktør for Danmarks geologiske Under-søgelse H. Ødum afgivet memorandum ud-trykte underskriverne den opfattelse, at detidligere før krigen påbegyndte geologiskeundersøgelsesarbejder i Grønland burde ta-ges op på ny. I forbindelse med det nævntememorandum blev fremlagt skitseforslag tilden geologiske undersøgelse, til administra-tionen og arbejdets udførelse samt et budgetfor de første 5 år. Det geologiske undersøgel-sesarbejde blev foreslået midlertidigt ledet afet udvalg bestående af underskriverne. Vedudvalgets etablering indtrådte af praktiskegrunde direktøren for Grønlands Styrelsesom medlem af udvalget. I 1951 beskikkedestatsministeren departementschef Eske Brunsom formand for udvalget.

I grønlandskommissionens; betænkning 2:»Politiske og administrative forhold, retsplej-en« (pp. 74-79) blev der givet et »Detail-leret forslag vedrørende Grønlands geologiskeUndersøgelse«. Herunder behandledes: (A)Udvalgets funktion, (B) Et kontor for geo-logisk og mineralogisk arbejde i Grønland,(C) Oprettelse af et antal stillinger underden videnskabelige institution og (D) Andreforanstaltninger.

Efter forslag fra udvalget ansattes i 1956af ministeren for Grønland for en 3-årigperiode en statsgeolog som leder af de vi-denskabelige og administrative opgaver un-der Udvalget for Grønlands geologiske Un-dersøgelse. Endvidere ansattes to afdelings-geologer med ovennævnte statsgeolog somforesat. Senere har ministeriet på 2-årigekontrakter ansat 7 yngre geologer med afløn-

88

ning som videnskabelige assistenter. Endeliger der indgået aftale med 12 udenlandskeog danske geologer for deltagelse i feltar-bejdet om sommeren i Grønland. Der er an-sat 7 ikke-videnskabelige medarbejdere, og etvarierende antal timelønnede medhjælpereer knyttet til undersøgelsen. Der er i de se-neste år sendt op til ca. 65 mand til Grøn-land på geologisk undersøgelsesarbejde hversommer.

Da medlemmerne af Udvalget for Grøn-lands geologiske Undersøgelse ved udløbetaf omtalte 3-års periode i 1959 dels ønskerat blive fritaget for de arbejdsbyrder, derpåhviler dem ved udvalgsarbejdet, og delsfinder det påkrævet, at de stadigt voksendearbejdsopgaver ved undersøgelsesarbejdetlægges i fastere rammer, må det anses for på-krævet, at de i Grønlandskommissionens be-tænkning før nævnte opstillede retningslinierfor Grønlands geologiske Undersøgelse'sfremtidig virksomhed afløses af en ny og per-manent ordning stadfæstet ved lov med gyl-dighed fra 1. april 1959.

Forslag til lov om Grønlandsgeologiske Undersøgelse

Grønlands geologiske Undersøgelse's formåler at foretage videnskabelig og praktisk un-dersøgelse af de geologiske forhold i heleGrønland, herunder alle naturlige råstofres-sourcer.

Undersøgelsens resultater offentliggøres iform af geologiske kort og beskrivelser.

Universitetets mineralogiske og geologiskeInstitut i København og Grønlands geologi-ske Undersøgelse arkiverer for den danskestat alle bjergartsprøver, mineraler og for-

steninger tilvejebragt ved undersøgelsens egetarbejde.

Grønlands geologiske Undersøgelse arkive-rer på den danske stats vegne samtlige rap-porter vedrørende geologiske arbejder udførti Grønland af: andre statsvirksomheder, kon-cessionerede mineselskaber og prospekterings-selskaber, geologiske ekspeditioner og privatgeologisk virksomhed.

Det i § 2, stk. 1, nævnte tilvejebragtemateriale af bjergartsprøver, mineraler ogforsteninger opbevares som nævnt i § 1,stk. 3.

O

Grønlands geologiske Undersøgelse fungerersom den danske stats geologiske kontrolor-gan over for alle i § 2, stk. 1, nævnte virk-somheder.

§ 4Grønlands geologiske Undersøgelse ledes afen direktør, der bærer ansvaret for alle ad-ministrative og faglige afgørelser.

Undersøgelsens direktør aflægger en årligberetning til ministeren for Grønland.

De til Undersøgelsens arbejde nødvendigemidler bevilges på de årlige finanslove.

Bemærkninger til »Forslag til lov omGrønlands geologiske Undersøgelse«

ad % 1. Som det fremgår af GGU's formåls-paragraf, skal den vigtigste funktion være atudarbejde og publicere geologiske kort ogbeskrivelser. For at sikre absolut kontinuitetog ensartethed i dette systematiske grundlæg-gende arbejde, er det af afgørende betyd-ning, at den geologiske undersøgelse har ene-ret på udgivelse af geologiske kortblade,hvorved menes, at ingen anden enkeltpersoneller institution kan udgive geologiske kortfor offentlige midler (hvortil bør regneslegater og fonds). For benyttelse i reproduk-tions- og publikationsøjemed må gælde sam-me bestemmelse som for Geodætisk Institutskort. De geologiske kortblade vil på dennemåde kunne gives en høj faglig standard ogensartethed for hele Grønland, og de vil her-

ved blive et meget værdifuldt led i det re-gistreringsarbejde, der skal danne grundlagfor de specialundersøgelser, der skal give op-lysninger om eventuelle mineralforekomstersstørrelse og værdi o. s. v.

Ud over det egentlige geologiske kortlæg-ningsarbejde kan undersøgelsen drage alleformer for anvendt geokemi og geofysik indi arbejdet til støtte for den geologiske under-søgelse.

Det påhviler endvidere GGU at søge felt-arbejdet suppleret med så mange laboratorie-undersøgelser som muligt, således at mine-raler og grundstoffer, der kun findes i gan-ske små koncentrationer, ikke undgår op-mærksomheden. Der tænkes her i særdeles-hed på undersøgelser i form af kemiske ana-lyser, spektralanalyser samt mikroskopiskeundersøgelser af de hjembragte bjergartsprø-ver.

Skønner GGU under arbejdets forløb, atder som led i arbejdet bør tages særlige om-råder eller opgaver op til speciel videnskabe-lig undersøgelse, påhviler det GGU at søgeetableret de fornødne arbejdsgrupper, even-tuelt ved et samarbejde med andre institu-tioner.

Da det ikke i almindelighed kan være no-gen naturlig opgave for GGU at varetagemuseale forpligtelser, vil alt materiale af ud-stillingsmæssig værdi afgives til KøbenhavnsUniversitets Mineralogisk-Geologiske Muse-um.

ad § 2. Ligesom det må anses for påkræ-vet, at det i § 2 omtalte arkiv er i direkteforbindelse med den geologiske undersøgelse,således at rapportmaterialet kan nyde denfornødne faglige tolkning, må det anses formeget vigtigt, at enhver ansøgning til mini-steriet vedrørende tilladelse til at foretagegeologiske undersøgelsesarbejder, såvel i vi-denskabeligt som merkantilt øjemed, forelæg-ges GGU til udtalelse, således at der kanopnås den størst mulige koordination afsamtlige geologiske undersøgelsesarbejder.

ad § 3. Da GGU i sin helhed skal funge-re som samlingssted for alle geologiske datavedrørende Grønland, er det af største betyd-ning, at repræsentanter for GGU har adgangtil enhver form for minevirksomhed i Grøn-land. Der vil herigennem kunne komme GGUværdifulde oplysninger i hænde til gavn forundersøgelsesarbejdet, ligesom sådanne be-

89

søg vil betyde et vigtigt supplement til de i§ 2 nævnte rapporter. Det vil endviderevære af betydning for staten, at den fri aføkonomiske interesser kan udvælge prøvema-terialer og mineraler til undersøgelse og ana-lyse.

ad § 4. Der oprettes et antal normeredestillinger til bestridelse af undersøgelsens op-gaver, således:

(kan først udfyldes i efteråret 1958).Det må endvidere under hensyn til GGU's

særlige arbejdsvilkår anses for formålstjenligtat kunne knytte kontraktansatte geologer foren kortere årrække til undersøgelsen. Grøn-landsarbejdet kræver en god fysik, og erfa-ringerne viser, at det er yderst vanskeligt atfå geologer til grønlandsarbejdet over et læn-gere tidsrum. Dette må formodes at stå iforbindelse med det forholdsvis store afsavn,geologerne har under de primitive arbejds-forhold, og de relativt lave lønninger, for-holdene taget i betragtning. Yngre geologervil imidlertid i de fleste tilfælde opfylde kra-vene til en god fysik, og de sidstnævnte for-hold vil kun spille en mindre rolle. Det måud fra disse synspunkter fremdeles anses atvære yderst gunstigt at knytte geologer påkontraktbasis til undersøgelse Q efter retnings-linier og aflønningsforhold, som hidtil prak-tiseret, med såvel geologer på kontrakt fornogle somres feltarbejde, som geologer medfast tilknytning hele året, (eventuelt en ord-ning i lighed med civilingeniørernes). Af-lønningen af disse må være som videnskabe-lig assistent, afdelingsgeolog eller efter sær-lige kvalifikationer. Der må som hidtil prak-tiseret tildeles et ekstratillæg for udenland-ske geologer. En sådan ordning vil endviderebetyde en mere effektiv arbejdsform, da detvil være muligt med meget kort varsel atknytte yderligere personel til undersøgelsen,idet de kontraktansatte geologers løn tænkesafholdt af GGU's ordinære budget.

For de til undersøgelsen fastknyttede geo-loger gør andre og særlige forhold sig gæl-dende. Disse geologer må udgøre kontinui-teten i undersøgelsen. Det påhviler disse geo-loger at føre arbejdet videre fra år til år, uan-set hvilke yngre kontraktansatte geologer, dermåtte være ansat på et givet tidspunkt. Den-ne opgave medfører imidlertid mange oglange rejser igennem hele deres tjenestetid.Arbejdet foregår ydermere under primitive

forhold, da det altid foregår i Grønlandsfjelde. Dette personel udsættes for et ganskebetydeligt afsavn — dels må der gives afkaldpå de fordele, som det danske samfund by-der en videnskabsmand, (samlinger, bibliote-ker m. m.) og dels må familien forlades hversommer. En videnskabsmand, der ikke i fuldudstrækning kan have kontakt med sine fag-kolleger, laboratorier osv., vil imidlertid letkomme til at yde en mindre indsats, end hanville være kommet til, såfremt han havdekunnet dyrke sit fag under normale forhold.Det ville derfor være yderst rimeligt, om derydedes disse geologer et afsavnstillæg (ud-kommandotillæg) for den tid, de er i felten.Herigennem vil grønlandsgeologerne ogsålønmæssigt bringes i et rimeligt forhold tilde geologer, der med samme grundløn eransat ved Danmarks geologiske Undersøgel-se, men med tjenestested inden for Danmarksgrænser. Det må i denne forbindelse yder-mere betænkes, at det altid vil være vanske-ligt at finde geologer til denne specielle delaf grønlandsarbejdet. Såfremt der ikke tilsik-res et rimeligt afsavnstillæg, vil det næppevære muligt at skaffe kvalificeret personaletil løsning af de foreliggende opgaver. Detforeslås, at et fuldt afsavnstillæg udgøres af50 % af geologernes løn (totale løn).

Det må endvidere anses for meget værdi-fuldt, at en grønlandsgeolog med permanenttilknytning til GGU kan bringe sin kone ogbørn med til Gønland med visse mellem-rum, når ekspeditionsarbejdet tillader det.

Endelig må det anses for påkrævet, at detjenstgørende fastansatte geologer kan fri-tages for feltarbejdet med nogle års mellem-rum alt efter arbejdets gang. Det må navn-lig anses for meget vigtigt, at der med vissemellemrum gives geologerne lejlighed til atarbejde kontinuerligt i IV2 år med ud tegningaf kort og bearbejdning af hjembragt mate-riale, da man ellers let risikerer en for storophobning af materiale fra feltarbejdet, etmateriale som det næppe senere vil væremuligt for nogen anden geolog at bearbejdepå tilfredsstillende måde.

Som omtalt tidligere kræver det geologi-ske feltarbejde en god fysik. Dette krav vilsom oftest være opfyldt af en yngre geolog,men det må forventes, at en geolog, der erover 50 år, vil gå til fjelds med større besværend en ung. Imidlertid er det netop ved den-

90

ne alder, at en geolog sidder inde med sin feltstab ved en alder af 50 år. Efter dennemaksimale erfaring, og det vil derfor være alder og indtil pensionsalderen bør geologenpåkrævet at finde en tilfredsstillende ord- arbejde med det materiale, han igennem åre-ning, der giver geologen mulighed for at arne har samlet, vejlede og planlægge for debejde videre under de gunstigst mulige for- yngre geologer under deres feltarbejde, oghold. Den bedste vej frem her vil være at endvidere rejse til Grønland på feltarbejde,legalisere en geologs udtræden af den faste når han selv skønner det.

91

BILAG NR. 8

Redegørelse fra Grønlands geologiske Undersøgelse vedrørendekortlægningsarbejdet i Grønland.

Grønlands geologiske Undersøgelse begyndtesin virksomhed i sommeren 1946. Arbejds-programmet, som var godkendt af statsmini-steren og bevillingsmyndighederne, omfatte-de følgende punkter:

I. A. Rekognoscering.Udarbejdelse af geologiske kort i storetræk.

B. Kartering.Udarbejdelse af detaillerede geologiskekort.

C. Geologiske specialundersøgelser.Udførelse af videnskabeligt vigtige, geo-logiske undersøgelser - med eller udendirekte sammenhæng med den geolo-giske kortlægning.

II. Specialundersøgelser vedrørende stof-fer, der tænkes praktisk udnyttet.

Efter en indledende periode på 5 år over-gik G.G.U. i 1951 til at være en permanentinstitution, der i dag ledes af et udvalg.

Forinden den systematiske undersøgelsepåbegyndtes i 1946, havde udvalget planlagten fremgangsmåde, der med det forhånden-værende frivillige mandskab forholdsvishurtigt skulle kunne give et geologisk over-blik over Grønland (fortrinsvis Vestgrøn-land), dels ved en mere detailleret arbejds-form inden for visse dertil egnede områder,dels ved oversigtskartering i delvis ukendteegne.

G.G.U.'s første 10-års periodeVed arbejdets begyndelse i 1946 gik man igang med en detailleret kortlægning i Nug-ssuaq-området, fordi en begyndelse her vargjort allerede før krigen, og man til opga-verne i disse egne havde kvalificerede folkpå forhånd. Kortarbejdet her er nu færdigt

inden for det område, der svarer til kortbla-det Nugssuaq (1:250.000), men kan udgi-ves i 1:100.000. Herudover er rekognosce-ring foretaget på Svartenhuk og Syd Diskosamt dele af kortbladet Umanak (1:250.000)og de indre fjordforgreninger i Umanakfjor-den. Af råstoffer inden for dette område haropmærksomheden bl. a. været rettet mod fo-rekomster af kul, naturgas, marmor, sølvhol-dig bly- og zinkmalm og magnetkis.

Samtidig med arbejdet i Nordgrønland togman fat på oversigtskarteringen i grund-fjeldsområderne mellem Egedesminde ogGodthåb. Egne, der hvad besejling angår,var fortrinligt beliggende, og samtidig egneom hvilke man vidste overmåde lidt. Tildette havde man ikke på forhånd uddannetmandskab, men måtte uddanne folk jævnsi-des med kortlægningsarbejdets gennemførel-se. Kortlægningen måtte begynde der, hvorde topografiske kort var anvendelige (Hol-steinsborg) og så derfra efterhånden rykkesfrem til begge sider. I løbet af perioden over-sigtskarteredes kystlandet i området fra Ja-kobshavn Isblink til Buksefjorden, kortet ud-kom i 1960. Det var før fly blev inddraget itransportvæsenet. På samme tid blev førstehold danske grundfjeldsgeologer uddannetmed fortrinlig støtte gennem flere år af pro-fessor Hans Ramberg (Oslo/Chicago).

På hjemmefronten opbyggedes samtidigtrinvis laboratorier ved et samarbejde mel-lem universitetsinstituttet og G.G.U. (slibe-og skæreværksted, mineral-fysisk laborato-rium, spektrografi-laboratorium, silikatanaly-selaboratorium, laboratorier for røntgenun-dersøgelser, radiokemi etc.) og mandskab tilbetjening af disse blev ansat og trænet tilløsning af de grønlandske opgaver.

Da således oplæringen af et antal grund-fjeldsgeologer var gennemført, og en første-

92

håndsviden om et indtil da kun nødtørftigtkendt stykke af vestkysten var opnået, samten laboratoriemæssig inddækning af feltar-bejdet var etableret, var første etape tilbage-lagt for den geologiske undersøgelse.

G.G.U. efter 1956En ny generation af unge mennesker overtogi 1956 både det daglige arbejde og hoved-ansvaret for dets tilrettelæggelse. Den hidti-dige geologstab, der på ganske frivillig ba-sis tog del i arbejdet, var overvejende geolo-ger fra universitetets mineralogisk-geologiskeinstitut og museum, og enkelte fra D.G.U.,samt studenter, afløstes nu gradvis af fastengagerede geologer, dels yngre danske ma-gistre og cand. mag.'er, dels udlændinge,der nu var rede til at gå i gang.

Forøgelsen af kutterflåden og indsættelsenaf helikoptere satte i de næste år fart i ar-bejdet, der nu har fundet sin rytme.

Grundfjeldskarteringen flyttede nu efterønske fra Ministeriet for Grønland og kry-olitselskabet »Øresund« til Sydgrønland,hvor et mere detailleret arbejde end over-sigtskarteringen var nødvendigt til løsningenaf opgaverne. Da det topografiske underlagherfor var til stede eller løbende blev skaffettil veje, således at geologien også i indlandetkunne dækkes, gik man i gang med udar-bejdelsen af kortene med publikation af geo-logiske kort i skalaen 1:100.000 for øje.

Medens arbejdet i Ivigtuts omegn stod på,fremkom der en henvendelse til G.G.U. fraAtomenergikommissionen ansporet af ønsketom eftersøgningen af uran evt. thorium,og man tog derfor sideløbende med arbejdeti Arsukfjorden et nyt arbejde op i Skovfjor-den, der senere ledte frem til indkredsningenaf Kvanefjeldsforekomsten, med hvilkenRisø, G.G.U. og medarbejdere ved Minera-logisk Museum har beskæftiget sig de sidstefem år med godt resultat.

Det må her ikke glemmes, at geologiskforhåndsviden baseret på omhyggelig ældrekortlægning af Ilimaussaq dannede baggrun-den for denne sidste aktivitet og dens resul-tat.

Planen er nu1) at afslutte de i Sydgrønland påbegynd-

te 5 kortblade samtidig med at2) undersøgelserne i Umanakfjorden vi-

dereføres.

Når Umanakf jordens indre forgreningerer valgt, skyldes det dels ønsket om at skaffenærmere opklaring på den bly-zink minerali-sering, der er påvist her (i fjeldet over forMarmorilik), dels at skaffe sig en oversigtover bygningsmønstret i den omgivende delaf Grønland.

3) Når de 5 Sydgrønlandsblade er afslut-tede, vil vi med det indgående kend-skab, vi nu har erhvervet til bjergarterog bygningsstil her, fortsætte den i disseegne udførte kortlægning nordpå.

Fordelen ved denne fremgangsmåde erindlysende, kronologien i grundfjeldet i Syd-grønland er klarlagt, bjergartselementerne ervelkendte, og i vid udstrækning vil de sam-me geologer, der har udført arbejdet i Syd-grønland, kunne indsættes i arbejdets fort-sættelse mod nord, dette vil derfor kunnegå væsentlig hurtigere frem end før, såledesat hullet mellem oversigtskarteringen i nordog den detaillerede kartering i syd kan luk-kes. Dette arbejde skønnes at ville tage ca.15 år. Endvidere vil samtidig enkeltmineral-fund fra området bl. a. fra omegnen af Fiske-næsset forhåbentlig kunne tydes og vurderes,samt geologisk placeres.

Om korfskalaer

En kortlæggende geolog må efter en rekog-noscering bestemme sig til den nødvendigedetaille i arbejdet og vælge sin målestok der-efter, afhængende af hvor kompliceret om-rådets geologi har vist sig at være.

Oftest er det mest praktisk at foretage enmere detailleret kartering af et mindre nøg-leområde for at få flest mulige forhåndsop-lysninger og derigennem afgøre, om denplanlagte målestok er korrekt.

I de fleste tilfælde er man hermed nåetså vidt, at man har sikkerhed for, at kort-bladet kan rumme de geologiske vidnesbyrdi et sådant forhold, at man ved læsning afkortet får et korrekt billede af geologien iområdet. For fuldt ud at udnytte kortetsmuligheder, kan man herefter indføre signa-turer, der som symboler gengiver detailler,der ligger under kortets målestok, men op-træder med tilstrækkelig frekvens til at værealmengyldige for området.

For et grundfj eldsområde gælder det eks-empelvis, at kortet herover skal redegøre fortre forskellige ting:

<):>

1) Man må dels gå ud fra bjergarter-nes oprindelige beskaffenhed og karterelithologien,

2) dernæst må man kartere bjergarterneefter den omdannelsesgrad, de nu be-sidder, hvorved de medvirkende dyna-miske kræfters virksomhed tilgodeses,således at den geologiske udviklingskildres,

3) endelig må man fremstille de rentstrukturelle forhold, der er nødvendigefor at forstå de geologiske strukturer.

Et sådant udført kort skildrer kronologien iområdet, dets primære komponenters karak-ter og deres senere forandringer og angiverendvidere mulige lokaliseringssteder for øko-nomisk vigtige materialer. Et godt geologiskkort, der er udført i dag, må indfri dissekrav. Erfaringen fra de sidste fem år i Syd-grønland har vist os, at skalaen 1:100.000kan rumme, og det topografiske kortunder-lag stort set bære, de stillede krav. Sådannekort kan læses af geologer verden over, ogde vil rumme de oplysninger- for os selv ogkommende generationer, der sætter os i standtil hurtigt at udpege egnede områder, nårtalen en skønne dag falder på geologiske ma-terialer, der måske i dag ikke er aktuelle.

For sammenligningens skyld kan anføres,at hovedkarteringsskalaen i Skandinavien er1:100.000 (Skåne dog 1:50.000), Englandca. 1: 50.000, i Svejts 1: 25.000.

At der kan være egne i Grønland, hvisgeologi enten er enklere, eller hvis utilgæn-gelighed er sådan, at man kan eller måslække på nøjagtighedskravei: og udarbejdekort i mindre målestok end 1:100.000 er enselvfølge, ligesom det i mange tilfælde aføkonomiske eller videnskabelige grunde vilvære formålstjenligt at publicere kort i stør-re skala, således som allerede praktiseret.

Det blev fremholdt i begyndelsen: Geolo-gerne må efter opgavens art bestemme dennødvendige detaille i arbejdet og vælge deresmålestok derefter.

Skala 1:1/2 mill.Det blev på mødet den 26. maj 1962 disku-teret, om et geologisk kort i 1:500.000 overhele Grønland ville være af værdi, hvad detville koste, og hvor længe det ville vare atfremstille.

Elitsgaard-Rasmussen og hans nærmestemedarbejdere har lavet et overslag over om-kostningerne ved fremstilling af et kort, deri den givne målestok giver et korrekt billedeaf geologien. Det vil udover geologer kræveendnu en stor kutter og 2 helikoptere, an-slået omkostning ud fra priser og lønninger idag 600.000 kr. pr. år. Varigheden vil an-drage ca. 20 år alene for vestkysten regnetfra Upernavik til Kap Farvel.

Dernæst spørgsmålet om værdien af et så-dant kort. Set fra et geologisk synspunkt erder ikke noget rimeligt forhold mellem ind-satsen og det, man opnår.

Når, som det blev fremhævet af dr. Kochpå forrige møde, canadiere og russere grebtil oversigtskarteringer i 1:500.000 af detnordamerikanske arkipelag og Sibirien, skyl-des det i første række, at det drejede sig omterra incognita. Man var kommet bagefteri indsamling af den groveste primærviden ogville nu indhente det forsømte så hurtigtsom muligt i forbindelse med en topografiskkortlægning. Således ligger forholdene ikke iGrønland. Kniber det end med sammenhæn-gen mellem dele af det geologiske billedesmosaik, så har talrige ekspeditioner gennemflere menneskealdre samlet geologisk viden ilade, og der ligger overmåde megen infor-mation at hente i 150 bind af Meddelelserom Grønland. En fremgangsmåde som cana-diernes og russernes er derfor efter vor me-ning ikke den, vi skal vælge.

Ved hjælp af et par mand vil man kunnefremstille et geologisk oversigtskort i 1:1/2mill, fra Kap Farvel til Thule i løbet af ca.5 år ved systematisk fotoudtegning af ukend-te indlandsområder og ved rekognoscerings-arbejder i de hvide pletter, samt udnyttelseaf dels fra ældre tid, dels fra G.G.U.'s egentid tilvejebragt viden.

Dette arbejde skal alligevel udføres forudfor de egentlige geologiske karteringsarbej-ders påbegyndelse, og arbejdet med et sådantkort står i et rimeligt forhold til arbejdsind-satsen.

Til brug for Ministeriet for Grønland ogkoncessionssøgere kunne man i en ledsagen-de tekst endvidere give de oplysninger omfund af enkeltmineraler i de forskellige di-strikter, som indtil nu er kendt. Fordeleneved denne fremgangsmåde er klare:

94

1) I sig selv nyttigt arbejde, til viser hovedtrækkene i landets geo-r>N i T r i • logiske opbygning og2) udnyttelse af ældre kilder og rubnce- °

ring af viden, ^ billighed i forhold til 1:1/2 mill, kortet3) fremstilling af et kort, der også udad- over hele landet som specialopgave.

95

BILAG NR. 9

Oversigt over Grønlands geologiske Undersøgelses arbejde i perioden1957-61 og planerne for 1962-66.

IndledningMed udgangen af 1961 nåede Grønlandsgeologiske Undersøgelse (G.G.U.) igennemet fem-årigt arbejdsprogram, der blev udar-bejdet i 1956 og påbegyndt i 1957. Der hari nævnte periode været aktivitet flere stederi Grønland, såvel i Øst-, Vest- som Sydgrøn-land. Arbejdet har koncentreret sig stærkestom en detailleret kortlægning af Sydgrøn-land. Der er allerede blevet udfærdiget fleredelrapporter om arbejdet, ligesom alle for-hold vedrørende personalet, såvel under ar-bejdet i København som i Grønland, er ble-vet omtalt i årsrapporterne, der hvert år erindgået som en del af Mineralogisk Muse-ums årsberetning. Nærværende rapport skalderfor kun have til opgave at give en samletfremstilling af de opnåede resultater indenfor kortlægningen.

De i nævnte periode opnåede resultatermå ses som udkomme af et fælles ar-bejdsprogram for Atomenergikommissionen(AEK) og G.G.U. Som nævnt i tidligerefremstillinger aftalte de to institutioner i1956 retningslinier for et samarbejde, derforeløbigt skulle løbe i perioden 1957-1961.Under samarbejdet skulle G.G.U. varetageAEK's geologiske interesser i Grønland efterfølgende mønster: 1) den geologiske kort-lægning skulle intensiveres, 2) radioaktivemineralindikationer registreres, og 3) derskulle foretages direkte eftersøgning af radio-aktive U-holdige mineraliseringer ved for-skellige steder. 4) Endelig ville G.G.U. altidholde disponible kræfter til rådighed til un-dersøgelse af særlig interessante forekom-ster fra et urangeologisk synspunkt.

Dette arbejdsprogram var i vid udstræk-ning baseret på et af Geologisk Arbejdsud-valg for Radioaktive Råstoffer (GARR) ud-

arbejdet forslag, og det indebar, at der måt-te søges foretaget en udbygning af G.G.U. iflere henseender. Øgede bevillinger fra Mi-nisteriet for Grønland og et årligt tilskud fraAEK gjorde det muligt at entrere medudenlandske geologer, at udvide transport-gruppen, at forbedre lejrmaterialet etc. Mine-ralogisk Museum, der skulle danne den byg-ningsmæssige ramme om arbejdet, blev ogsåpå forskellig måde udbygget.

Det bør her anføres, at det før omtalteGeologisk Arbejdsudvalg for RadioaktiveStoffer (GARR) spillede en vigtig rolleved vurderingen af alle geologiske spørgsmåli forbindelse med radioaktive råstoffer, ind-til hele denne specielle problemkreds fandtet permanent hjemsted i G.G.U. i 1956.

Det blev i den nævnte aftale fastlagt, athovedaktiviteten skulle henlægges til Syd-grønland, nærmere betegnet egnene mellemFrederikshåb Isblink og Kap> Farvel (se kor-tet) . Dette område blev valgt, da G.G.U.netop i 1954 havde henlagt karteringen tildisse egne, i modsætning til tidligere, hvorder var blevet arbejdet nordligere. Man sattesig da det mål at få et førstehåndskendskabtil hele det nævnte område i skalaen1:250.000, mens visse områder skulle belyseslangt mere detailleret, således at kortblade i1:100.000 kunne udarbejdes og publiceressnarest efter feltarbejdets afslutning.

Det stod ved arbejdets begyndelse klart,at det kun ville være muligt at få et fåtaldanske geologer ind i arbejdet, og man måtteda søge kontakt med udlændinge. De ungeudenlandske medarbejdere, der beredvilligttrådte ind i arbejdet, har været af en højkvalitet, således at mange af kortlægnings-opgaverne er blevet løst på en fin måde, ja,det kan endog siges, at flere opgaver er ble-

96

vet løst bedre end ventet. Det er iøjnefalden-de,, at der i arbejdsperioden er blevet detail-kortlagt større områder i Grønland, end detnogen sinde tidligere har været muligt. Derekognosceringsmæssige opgaver må imidler-tid siges at lade noget tilbage, idet det ikkeer lykkedes helt at inddække de perifere are-aler inden for undersøgelsesområdet (egnenei nord mellem Sermiligarssuk og Isblinken,i syd de alpine Kap Farvel-egne), således sompåtænkt. Dette skyldes flere forskellige for-hold. For det første har det været betegnen-de, at de udenlandske geologiske medarbejde-re har udgjort mere end 80 % af de delta-gende faggeologer. Dette har haft til følge,at administrationen og ledelsen af det dag-lige ekspeditionsarbejde har hvilet på defå danske på en måde, der har gjort det me-get vanskeligt at afse tid til længere fraværfra hovedlejren for at udføre rekognosce-ringsrejser. Da de udenlandske geologer ibegyndelsen var helt uden erfaring inden forgeologien i Grønland, måtte rekognoscerin-gen netop påhvile de få danske geologer. Fordet andet må det erindres, at det transport-mæssigt har været vanskeligt at dække de toyderområder, der lå 100-200 km fra hoved-lejren, der siden 1959 var Dyrnæs, i modsæt-ning til 1957 og 1958, hvor Ivigtut og Nar-ssarssuaq flyveplads blev benyttet.

Litteratur

Da det vil føre for vidt at gengive de mangedetailler vedrørende arbejdsprogrammet ogforløbet af dette, skal der henvises til:

Arbejdsprogram for en intensiveret efter-søgning af radioaktive råstoffer i Sydvest-grønland i perioden 1957—61, udarbejdet afGeologisk Arbejdsudvalg for RadioaktiveRåstoffer.

Kort orientering om G.G.U.'s aktivitet1957 til 1958 givet ved AEK's forretnings-udvalgsmøde den 31/3 1959 af K. Ellits-gaard-Rasmussen.

Kort oversigt over G.G.U.'s arbejde fra1957 til 1959 med særligt henblik på arbej-der vedrørende radioaktive bjergarter.

Mineralogisk-Geologisk Institut, Mineralo-gisk Museums årsberetninger for årene 1957-1961, hvori også findes beretninger omG.G.U.'s virke i nævnte år.

Topografisk kortgrundlagKortgrundlaget for det geologiske arbejdehar været:1. Geodætisk Instituts kort, hvilke udgør

langt størstedelen af de anvendte kort.2. U.S. Army Maps.3. G.G.U.-specialfremstillede kort.

Geologisk kortlægning i SydgrønlandDer er blevet kortlagt ca. 8.000 km medudgivelse af kortblade i 1:100.000 for øje.Kortbladene vil blive publiceret så hurtigt,som det vil være muligt at sammenstille ogtrykke dem. De vil blive ledsaget af en be-skrivelse givet af den geolog, der er ansvar-lig for sammentegningen af pågældende kort-blad. Beskrivelsen vil dog ingenlunde bliveudtømmende, idet man har overladt de-tailstudier og specialinterpretationer til demange enkeltgeologer, der har bidraget tilde store kortblades fuldførelse. Specialbe-handlingerne med ledsagende detailkort vil inogle tilfælde lade vente på sig, mens mangeallerede er publiceret i Meddelelser om Grøn-land.

Følgende kortblade er blevet afsluttet,hvad feltarbejdet angår:

Ivigtut 1:100.000, under redaktion af prof.A. Berthelsen. Dette kortblad dækker områ-det mellem Sermiligarssuk Fjord og 61° n.br.

Nunarssuit 1:100.000, under redaktion afgeolog Christopher Pulvertaft. Bladet dæk-ker hele Kobberminebugt og området sydøstherfor indtil 47° v. br.

Juliane håb 1:100.000, under redaktion afgeolog Jan Allaart. Bladet da;kker egneneøst for 47° v. br. strækkende sig ind til Nar-ssarssuaq flyveplads i øst og mod syd til 60°,30' ri. br.

Ilimaussaq 1:50.000, kortlagt og beskrevetaf John Fergusson. Dette kortblad er et spe-cialkortblad.

Disse fire kortblade er som nævnt færdige,hvad feltarbejdet angår, og sammentegnin-gen og udgivelsen vil ske i den nævnte ræk-kefølge, idet dog Ilimaussaq forhåbentlig vilkunne rykkes noget frem.

En række specialforhandlinger er alleredepubliceret over forskellige emner inden forkortbladene, og flere er under udarbejdelse,hvilket også gælder specialkort over mindreområder. Blandt de sidste kan nævnes: Ivig-

97

tuthalvøen 1:20.000, Grønnedal 1:15.000,Nunarssuit (det egentlige) 1:100.000, Tug-tutoq 1:50.

Kortbladet: Sermerssoq er under udarbej-delse. Bladet vil dække området mellem Ju-lianehåb og Nanortalik. Feltgeologer har ar-bejdet her i 2 år allerede. Dr. J. Allaart vilogså forestå redaktionen af dette kortblad.

Vedrørende kortlægningen i det sydligehovedundersøgelsesområde skal det huskes,at en specialkortlægning er blevet påbegyndtover Igalikobatolitens syenitbjergarter, meddet formål at tilvejebringe et oversigtskort iskala 1:100.000.

Det vil således ses, at den gennemførtekortlægning af de centrale dele af det ud-valgte område helt korresponderer med de iplanen skitserede og i mange tilfælde enddahar givet resultater ud over det forventede.

Rekognosceringen fra Julianehåb og syd-østover blev gennemført efter planen i 1959og kortlægningen i 1:100.000 er som nævntnu her i fuld gang. En del områder langsisen og syd for en øst-vest-linie gennemQuingua-dalen har man imidlertid måttetlade henligge, da der ikke fandtes topogra-fiske kort af tilstrækkelig kvalitet over disseegne.

Rekognosceringen i den nordlige ende afområdet skulle have været gennemført i1958, men operationen var ikke vellykket pågrund af ugunstige vejrforhold i den periode,der var afsat til dette arbejde. På ganskelignende måde forløb en til de samme egne i1960 planlagt operation. Flere andre forhold,der har vanskeliggjort gennemførelsen af dis-se specielle rekognosceringsoperationer, dersøgtes gennemført med helikoptere, omtaltesi indledningen.

Kortlægning i NordvesfgrønlandDe tidligere med henblik på udfærdigelse afkartbladet Nugssuaq påbegyndte arbejderer blevet fortsat med nogle supplerende un-dersøgelser i 1957, 1958 og 1961. Arbej-det med Nugssuaq kortbladet forestås af pro-fessor A. Rosenkrantz.

Som led i kortlægningen af egnene i Vest-og Nordvestgrønland er de tidligere påbe-gyndte indsamlinger af sand prøver med hen-blik på en tungmineralanalyse blevet afslut-tet i 1959.

<)«

Kortlægning i ØstgrønlandDer har været udsendt mindre ekspeditions-hold til Østgrønland i 1958 og 1959, hvorspecialundersøgelse og indsamlinger er ble-bet foretaget for at belyse perm-triasaflej-ringer (Kap Stosch).

Studier over carbonaf lej ringerne i Mes-ters Vig-området har være: en del af Øst-grønlandsprogrammet.

Glacialgeologiske arbejderHovedopgaven har her været at foretage englacialgeologisk kortlægning som et natur-ligt led i de øvrige karteringsarbejder. Manhar her bestræbt sig for at få registreret såmange spor som muligt efter tidligere ned-isningsstadier. Israndens fluktuationer oggletschernes bevægelse er blevet kortlagt. Ialt er 84 gletschere blevet undersøgt. Date-ringen af de forskellige nedisningsstadier erforetaget ved hjælp af studier over marineniveauændringer. Absolutte dateringsarbej-der ved kulstof-14 metoden er blevet forbe-redt. Feltarbejde er blevet udført i distrik-terne: Julianehåb, Sukkertoppen, Holsteins-borg, Egedesminde, Diskobugt-området.

Lichenometri og historiske kilder er blevettaget i anvendelse ved fastlægningen af for-holdene inden for områderne: Julianehåb,Frederikshåb og Godthåb.

Som led i karteringen har det været nød-vendigt at studere isens mekanik og islober-nes overfladehastighed. Indlandsisens over-fladeforhold er blevet beregnet ud fra for-skellige flydelove. Disse arbejder har især be-rørt distrikterne: Julianehåb, Godthåb samtUmanak-Disko bugterne. Denne side afG.G.U.'s virke har været forestået af A. Wei-dick.

Særlige undersøgelser er blevet påbe-gyndt med henblik på permafrost og den is-dannelse i jordlagene, der er karakteristiskfor de arktiske egne. Igennem en årrække erder foretaget temperaturmålinger i blymineni Mesters Vig og i Godthåb. Sidst er en nystation blevet etableret i Frederikshåb. Flereaf disse opgaver er løst i samarbejde medGrønlands tekniske Organisation.

Endelig skal det nævnes, at mulighedernefor at etablere en mere omfattende perma-frostundersøgelse er blevet undersøgt, menman har indtil videre af flere forskellige

grunde set sig nødsaget til at udskyde sa-gen.

Urangeologiske specialundersøgelserDen geologiske kortlægning og uraneftersøg-ning har i den forløbne periode været kædetsammen, idet prospekteringen hele tiden erblevet set på baggrund af kortlægningens re-sultater. Man har foretaget målinger og re-gistreringer af radioaktive mineraliseringer,idet hvert geologhold har været udstyret medGeiger-Miiller-tællere. Herigennem er det ble-vet muligt at skabe et kort over de undersøg-te områder, visende fordelingen af radioak-tiviteten. To hovedområder er blevet ind-kredset, dels et i I vigtut-området og dels et iIlimaussaq-området. Alle de mellemliggendeområder må betragtes som uinteressante, idetder her ikke er tale om uran eller thorium-mineralisering, men kun om registrering afden stråling, som hovedbjergarten (som of-test granit og gnejs) giver.

Radioaktiviteten er endvidere blevet efter-prøvet i de bituminøse skifre på halvøenNugssuaq. Skifrene er af en lignende artsom de uranholdige svenske skifre, men detfandtes, at de grønlandske var uinteressantei sammenligning med de svenske.

Under undersøgelsesarbejdet i Østgrøn-land er der ligeledes blevet foretaget rutine-mæssige observationer.

I løbet af årene 1958-60 byggedes påRisøs elektronikafdeling et selvregistrerendeletvægtsscintillometer til anbringelse i en afG.G.U.'s helikoptere. Dette instrument brag-tes første gang i anvendelse i 1960. Man gen-nemførte en del prøveflyvninger og fandt, atvisse forbedringer burde indføres på instru-mentet. Det bragtes til Grønland igen i for-ædlet skikkelse i 1961. Alt var klart til ar-bejdets påbegyndelse, da den helikopter, dervar specielt indrettet til at bære instrumen-tet, havarerede. Scintillometerflyvningernemå derfor i den forløbne periode siges athave bragt mere skuffelse end glæde.

Atomenergikommissionen lod i årene1957-58 foretage detaillerede undersøgelserover urankoncentrationerne i Kvanefjeldetved Narssaq. Denne opgave løstes i samar-bejde med Kryolitselskabet Øresund A/S ogG.G.U. G.G.U.'s andel i undersøgelsen varpå naturlig måde begrænset til en trachyme-trisk opmåling af de undersøgte arealer,

samt kortlægning af disse i geologisk hen-seende. I tilknytning til dette arbejde stu-deredes mineralogi og petrografi af de bore-kerner, der fremkom ved boringerne. Radio-metriske målinger i borehullerne blev ligele-des udført af G.G.U. Alle resultater blev se-nere hjemme i København bearbejdet ogsammenstillet til brug ved den samlede vur-dering af uranforekomsten på Kvanefjeld.Som det vil huskes, fandtes forekomstenimidlertid at være af et sådant karat, atdet ikke på daværende tidspunkt skønnedesønskeligt at tage skridtet til forsøgsbrydningm. v. Imidlertid har G.G.U. arbejdet videremed de urangeologiske problemer i Ilimaus-saqområdet for at belyse forholdene bedstmuligt over et større område, hvilket ikke varmuligt i 1957-58 på grund af manglendegeologiske kort. Baseret på de sidste års ar-bejder har man turdet foreslå Atomenergi-kommissionen at lade udføre nye boringer,hvilket har haft kommissionens ubetingedeinteresse. Mag. scient Jan Bondam har fore-stået hele denne side af G.G.U.'s virke.

Geofysiske arbejderDer ses i dette afsnit bort fra de fysiske un-dersøgelser, der er omtalt under de urangeo-logiske undersøgelsesarbejder.

Elektriske »slingram«-målinger har i nog-le tilfælde været bragt i anvendelse til belys-ning af malmholdige bjergarter. Dette harværet tilfældet ved Tornarssuk-Kuanit ogJosva Kobbermine.

Magnetiske målinger har i de to sidste årværet praktiseret med nyanskaffet instru-mentel på jernholdige forekomster. Såvel vedKuanitfjord, Narssaq samt nord for bundenaf Arsukfjord er der blevet udført systema-tiske opmålinger.

Geokemisk eksplorationSom tidligere nævnt overtog G.G.U. i 1958den af AEK ved Narssaq etablerede Dyrnæs-lejr. Dette betød, at ledelsen af ekspeditions-arbejdet i højere grad kunne centraliseres,men det betød endvidere, at nye opgaverkunne tages op. Flere af bygningerne varyderst velegnede til laboratorier. Der blevindrettet et fotografisk laboratorium for atbl. a. flyfotografering kunne indgå som etumiddelbart led i arbejdet. Endvidere bleven anden af bygningerne anvendt som ke-

99

misk laboratorium. Bygningen havde væretanvendt til lignende opgaver før.

Opgaver af forskellig natur har været ta-get op inden for den geokemiske eksplora-tion. Under hele arbejdet har det dels væretaf interesse at foretage kemiske bestemmel-ser af et antal kemiske komponenter forbjergartsprøver, som de i felten arbejdendegeologer har indsamlet og dels igennem det-te arbejde at vinde erfaring på dette spe-cielle område, hvor vi her i landet har såringe tradition. Arbejdet har fundet sin sto-re berettigelse, da det kan holdes i gang foret ganske beskedent beløb set i forhold tilG.G.U.'s øvrige aktivitet og i forhold til deinteressante oplysninger, analyserne giver omelementfordelingen i Sydgrønland. Arbejdethar ikke været baseret på at skulle belysehele det kortlagte område. Til løsning af ensådan opgave skulle flere kræfter have væretsat i gang på et tidligere tidspunkt end sketer. Resultaterne vil heller ikke blive publice-ret som selvstændige videnskabelige under-søgelser, men en sammenstilling af analyser-ne vil blive forsøgt, således at resultaterneeventuelt gøres lettilgængelige for eventuellekommende mineralprospekteringsarbejder.

Der er foretaget bestemmelse af følgendeelementer i forskellige udvalgte bjergartsprø-ver: Kobber, Bly, Zink, Cobolt, Crom, Nik-kel, As, Bismuth.

Berøringsflader med private erhvervsmæssigeinteresserEn af årsagerne, til at kortlægningen blevhenlagt til Ivigtut-egnen i 1954 og følgendeår, var Ministeriet for Grønlands anmodningom at studere kryolitforekomstens omegn,for om muligt at give vejledning for Kryolit-selskabets prospekteringsarbejder. Resultatethar bl. a. været et geologisk kortblad, der haralmen værdi under et prospekteringsarbejde.Foruden kortbladet har man kunnet pege di-rekte på en meget gunstig kryolitindikation,som det er blevet anbefalei: KryolitselskabetØresund at søge belyst ved en dybdeboring.

Kryolitselskabet gennemførte i 1960-61 enrække rekognosceringsflyvninger over de syd-lige dele af Vestgrønland. Som grundlag fordette arbejde kunne G.G.U. stille samtligeældre observationer til rådighed i den ud-strækning, som selskabet ønskede.

LogisticEt stort antal ekspeditionsfolk har deltaget iarbejdet i perioden 1957-61. Følgende talmedtager ikke grønlandske medarbejdere:

1957 19.58 1959 1960 1961

Geologer 20 25 24 21 20Geologmedhjælp 19 29 29 24 29Teknisk personale(transport og materiel,fotografi, radio) . . . . 6 15 15 15 15I alt 45 69 68 60 64

Grundlæggende for arbejdet har det væ-ret, at ekspeditionerne har været baseret påselvforsyning i så udstrakt grad som muligt.Dette indebærer, at alle indkøb er foretagethjemme og sendt direkte til hovedlejren (lej-rene). Indkøbene har kunnet centraliseres ivid udstrækning og tidrøvende indkøbsrejsertil grønlandske byer er blevet reduceret mestmuligt under den korte sæson, hvor arbejdetmå intensiveres mest muligt.

En indengrønlandsk transport, der er heltuafhængig af andre opgaver, er af hensyn tileffektiviteten blevet tillagt den største be-tydning. Et samspil mellem motorkuttere ogluftfartøjer er blevet udviklet og tillempet ar-bejdet fra år til år. Som et effektivt led harman etableret en radiokommunikation mel-lem basislejren (e) og luftfartøjer og motor-kuttere. En fast radioaflytning fra en radio-station har altid været etableret under samt-lige flyvninger.

I 1957 og 1958 arbejdedes der fra to ho-vedlejre, henholdsvis I vigtut-Narssaq og Ivig-tut-Narssarssuaq flyveplads. I årene 1959-61 har Dyrnæslejren ved Narssaq været an-vendt. En centralisering af arbejdet har væ-ret resultatet. Fra hovedlejren tilrettelæggesog aftales alle feltgeologernes operationermed tilhørende beflyvnings- og besejlings-plan. Fra hovedlejren søges geologernes øn-sker med henblik på forsyninger af proviantog lejrmateriel at efterkommes, idet ekspe-ditionens materialmester disponerer over alleforsyninger i et centralt depot.

Inden afrejsen til Grønland er alle opga-ver blevet gennemgået, således at uforudsetefaktorer er blevet søgt reduceret til detmindst mulige.

Et nyt indslag i G.G.U.'s arbejde var heli-koptertransporten, der blev etableret i 1958

100

og har været i gang siden da hver sommerved løsning af transportopgaver, rekognosce-ring, flyfoto og instrumentflyvning. Det sam-lede antal flyvetimer fra de fire første somreer 1414 timer, fordelt med:

1414 timer

Det har ikke været muligt at foretage ennøjagtig optælling af samtlige landinger ogstarter, der er foretaget i hele perioden, mendisse andrager dog mindst 5000. Kun en afdisse landinger er endt med et lettere havari,mens faldvinde i bjergterræn har kostet etstørre havari. Udover disse uheld, der ude-lukkende har været forårsaget af uberegne-lige vinde, har helikopterne vist sig yderstdriftsikre og anvendelige. Maskinerne haraldrig været »grounded« af tekniske grunde;kun usigtbarhed og storm har forårsaget fly-stop.

Megen erfaring er blevet indhøstet medhenblik på sammensætning af hensigtsmæs-sige lejre og proviant med så ringe vægt sommuligt.

ØkonomiBekosteligheden af de geologiske undersøgel-ser i perioden 1957-61 fremgår af nedenstå-stående, der viser de anvendte beløb pr. år.

1957: kr. 751.883,- 1958: kr. 1.342.993,-1959: kr. 1.279.050,- 1960: kr. 1.482.094,-

1961: ca. kr. 1.500.000,-

Fremtidige arbejder for perioden 1962-66Den planlægning, der i 1956 blev foretagetfor årene 1957-61, viste sig at være yderstværdifuld som ledetråd ved arbejdets afvik-ling.

Man har allerede nu søgt at fastlægge op-gaverne for årene 1962—66. Arbejdet vil for-me sig efter de samme retningslinier som hid-til med løsning af opgaver inden for kate-gorierne :

I Geologisk kortlægningII Glacigene dannelsers geologi - glacial-

geologiIII Geofysiske undersøgelser

IV Specialundersøgelser i tilknytning tildet geologiske kortlægningsarbejde.

Det er planlagt at etablere arbejdsgrupperi:

a) Sydvestgrønlandb) Nordvestgrønlandc) Østgrønland (evt. Nordgrønland).

a) Sydvestgrønland

Man vil her koncentrere sig om at færdig-gøre kortlægningen i egnene mellem Juliane-håb og området nord for Narssarssuaq flyve-plads og Sermerssoq (kortbladene: Juliane-håb, Igaliko og Sermerssoq). Dette arbejdebør kunne afsluttes i løbet af et par år, såle-des at aktiviteten kan flyttes til Frederiks-håb-distriktet.

Opgaverne tænkes løst efter følgendegrundskema:

1962. Der sendes 20 tomandsgeologhold ifelten fordelt på følgende måde: Igalikobato-liten, 2 hold. Ilimaussaqbatoliten, fortsattespecialundersøgelser, 3 hold. Granit- og gnejs-områderne nord for Igaliko-sandstensområdetog Narssarssuaq flyveplads, 2 hold. Vatna-verfi, Sydprøven-området, Nanortalik-områ-det, 11 hold. Geofysiske undersøgelser (mag-netisme, radioaktivitet), 1 hold. Geokemiskeksploration for hele området, 1 hold.

1963. Igalikobatoliten, 1 hold. Områdernenord for Narssarssuaq flyveplads, 2 hold.Vatnaverfi, 2 hold. Unartokfjord — Nanor-talik — Tasermiut fjord, 8 hold. Geokemiskeksploration for hele området, 1 hold. Ne-riakkortbladet, 5 hold.

1964. En ny hovedlejr etableres i detteforår på et endnu ikke nærmere udpeget stedsyd for Frederikshåb Isblink som støtte foroperationerne, der skal fortsætte kortlægnin-gen nord for Sermiligarssuk (— påbegyndtesi 1963). I alt vil 16 hold blive sat ind idette arbejde.

1965. Det er planlagt, at Frederikshåbkort-bladet skal påbegyndes i 1965, medmindredet ikke kan nås allerede i 1964. Arbejdet påNeriakbladet fortsættes. I alt må det påreg-nes, at der vil være ca. 20 hold i felten i deto områder tilsammen.

1966. Arbejdet fra 1965 vil blive fortsat.Det vil her blive føleligt, at det topografi-ske kortmateriale over flere områder kun fo-refindes i 1:250.000.

101

Det vil ses, at arbejdet fortsættes i Igali-ko-Serrnerssoq-området i 1963 og 64 medfuld aktivitet, hvorefter der i disse egne vilblive en stærkt reduceret aktivitet med eteller et par hold, der af hensyn til sammen-stillingen af kortbladet vil få til opgave atgennemgå de tvivlsspørgsmål, som karterin-gen har efterladt, og som er af væsentligbetydning for redaktionen af kortbladet.Kortbladene Igaliko og Sermerssoq vil ikkekunne opnå samme høje standard som f. eks.kortbladene Nunarssuit og Ivigtut, da dettopografiske grundlag i de østlige dele indmod indlandsisen kun tillader udarbejdelseaf kort i 1:100.000 med store forbehold.

b. Nordvestgrønland (Umanakfjordkomplek-set).Dette område har tidligere på rekognosce-ringsmæssig basis været besøgt bl. a. af flereG.G.U.-ekspeditioner. Systematisk kortlæg-ning strækkende sig over en længere årræk-ke har dog ikke fundet sted. Der er nu plan-lagt en kontinuerlig aktivitet med begyndel-se i 1962.

1962. Gennemgang af flyfotos med udteg-ning af strukturer fra disse vil tage sin be-gyndelse tidligt i 1962 i København. Der vilblive udsendt to felthold i sommeren 1962.

1963. Arbejdet fra 1962 vil blive fortsatmed hovedvægt lagt på fotointerpretation.Kun to hold vil blive sendt i felten i dette årogså.

1964. 1965 og 1966. Disse års arbejde vilblive planlagt, når resultaterne fra 1962 og1963 foreligger.

c. ØstgrønlandG.G.U. har i nogen tid arbejdet med planerom at påbegynde kortlægning af Østgrøn-land. Da hjemmearbejdet her imidlertid, lige-som for Vestgrønlands vedkommende, måske i København, har planerne endnu ikkeværet realisable, bl. a. på grund af den al-vorlige pladsmangel, som præger institu-tionsarbejdet. Så snart der sker en forbedringpå dette område, vil sagen blive taget opigen. Det håbes, at arbejdet kan påbegyndesi indeværende arbejdsperiode.

MaterielAf større planlagte nyanskaffelser og anlæg

til feltarbejdet i den kommende periode skalnævnes:

1962-63. Bygning af en motorkutter »O.B. Bøggild« til afløsning af motorkutteren»I. P. Koch«, som Ministeriet for Grønlandhar ønsket at anvende til andet formål.

1963. Opførelse af en ny station i Hol-steinsborg til afløsning af det tidligere geo-dæthus, der af mange forskellige grunde ikkevil kunne anvendes i fremtiden. Den nye sta-tion, der for øvrigt vil blive placeret på Tøm-mermandsøens nordside ud mod fjorden, vilkomme til at omfatte: Beboelseshus for skip-per med familie, skipperanneks til beboelsefor de ikke i Grønland fastboende skippere,bådehus til joller med tilhørende værksted ogophalerbedding.

1964 (med delvis påbegyndelse i 1963).Opførelse af en ny baseby i Frederikshåbsomegn til afløsning af Dyrnass ved Narssaq.

Hvorvidt det ved periodens slutning vilblive påkrævet at anskaffe endnu et luftfar-tøj er uafklaret. Blandt andet må dette i højgrad afhænge af de erfaringer, der i de før-ste år vindes inden for de geofysiske under-søgelser, ligesom også G.G.U.'s planer om atetablere undersøgelsesarbejder i Østgrønlandvil få betydning ved en sådan disposition.

102

De udvidelser, der er påtænkt på »denrene hjemmefront«, fordeler sig på kemikere(1), tegnestue (1) og kontor (I1 /'2). Restenaf udvidelserne falder på geologerne, der ar-bejder såvel hjemme som i felten. Udvidel-serne er fastlagt på basis af de udvidelses-muligheder, der synes realisable ved, at Mi-neralogisk Museum overtager Universitetetskemiske laboratorium. Arbejdet i laboratori-erne er derfor fortsat helt baseret på, atG.G.U.'s laboratoriearbejder udføres i mu-seets laboratorier og i vid udstrækning afmuseets personale.

Bevillingsmæssige forholdArbejdets finansiering har hidtil været base-ret på bevillinger gennem Ministeriet forGrønland, støttet af et årligt tilskud fraAtomenergikommissionen. En lignende fi-nansieringsordning vil være ønskelig for dennæste periode, og det er allerede i sommeren1961 aftalt med Atomenergikommissionen,at arbejdet foreløbig for 1962 vil blive støttetpå den sædvanlige måde.

103

BILAG NR. 10

Rapport om Den geologiske Kortlægning af Østgrønland fra1926—1958 af dr. phil. Lauge Koch.

1: Topografisk og geologisk kortlægningIndledningDen topografiske kortlægning af et land be-gynder altid med en opdagelseshistorie, un-der hvilken der fremstilles en række mere el-ler mindre gode topografiske kort, der alleer individuelt prægede.

Denne første kortlægningsperiode afløstesfor Vestgrønlands vedkommende i slutnin-gen af 1920'rne af Geodætisk Instituts syste-matiske kortlægning i målestok 1:25O.OOO,og af hensyn til Haag-sagen forceredes kort-lægningen af Østgrønland ml. 72°-76° frem,således at der i 1936 forelå prøvetryk af det-te område omfattende ialt 15 kortblade. NårGeodætisk Institut om nogle år har fuld-endt kortlægningen af hele Grønland i1:250.000, vil den store oversigt være tilen-debragt, og man vil være nået til en milepæl(se bilag 7*).

Ganske på samme måde forholder det sigmed den geologiske kortlægning. Denne kanbegynde på et meget primitivt kortgrundlag,men kræver hurtigt forholdsvis nøjagtigetopografiske kort. Den geologiske kortlægninghar også sin individuelle periode, hvor spe-cialister fremstiller geologiske kort over sær-lige områder, ofte med hovedvægten på no-get specielt inden for geologien. Før man nårfrem til at kunne fremstille et atlas af ens-artede, geologiske kortblade med interna-tionale farver, må de allerede eksisterendegeologiske kort revideres og samordnes. Afet sådant geologisk atlas kræves der en såstor nøjagtighed, at man, f. eks. hvis vissemineraler pludselig stiger i værdi, straks kanindkredse bestemte områder, der så kommeri søgelyset med henblik på en mere indgåen-de undersøgelse. Med atlasbladene når man*) De i rapporten omhandlede bilag er ikke optrykt.

atter en milepæl, efter at hovedarbejdet ergjort, og hvorved fremtidige undersøgelserbliver detailarbejder (se bilag 7).

Allerede i 1955 påbegyndtes koordinerin-gen af de eksisterende geologiske kort. Dettearbejde blev overdraget dr. Haller, dog såle-des, at han til stadighed konfererede med deandre geologer. Arbejdet blev tilrettelagt påfølgende måde: Dr. Haller fløj med dette for-mål for øje i 1955 6.400 km, i 1956 22.400km med Norseman og 800 km med helikop-ter. I 1957 var Haller ikke i Grønland, mensamlede og udtegnede alle resultaterne, ogenkelte tvivlsomme punkter blev revideret i1958, hvor der blev fløjet 2.400 km, ialt32.000 km. Fra disse flyvninger foreligger dertalrige luftfotos til belysning af koordinerin-gen.

1 a: De danske Øst grønlands-ekspeditioner

De af mig ledede ekspeditioner inden fortidsrummet 1926-58 (12 før og 12 efter kri-gen) har alle været kaldt »De danske Øst-grønlands-ekspeditioner«, og praktisk taltalle publikationerne fra disse er fremkommeti »Meddelelser om Grønland« under dennesamletitel, således at alle resultaterne, uansetat de fleste geologiske arbejder er udført afudlændinge, fremtræder som resultater afdanske ekspeditioner.

Da arbejdet begyndte i 1926, havde storeområder af kysten aldrig været besøgt afdanske. Adskillige fjorde var ukendte, og næ-sten hele indlandet var ukendt. Inden forekspeditionens rammer falder Geodætisk In-stituts topografiske kortlægning af Central-Østgrønland 1931-33. Også betydelige bio-logiske og arkæologiske opgaver er løst.

104

Tyngdepunktet for ekspeditionen har dog al-tid været det geologiske arbejde.

Før krigen har deltaget 566, efter krigen691 personer, hvoraf ialt 126 har overvintret(se bilag 1). Ekspeditionerne begyndte medslæderejser, blev så skibsekspeditioner, sene-re kombineret med overvintringsstationer:Scoresbysund, Eskimonæs, Ella 0, Kulhuseog Gurreholm. Mindre stationer som KapBrown og Nordfjord har enkelte gange væretbenyttet under overvintringer.

Overvintringsstationerne var radiostatio-ner og havde til rådighed flere motorbåde ogassistance af grønlændere med hunde, såle-des at rejser fra stationerne kunne foregå enstor del af året. Skibene, der også varudrustet med motorbåde - i årene 1932, 33,34 og 38 desuden med fly - bragte et stortantal oversomrende videnskabsmænd med.

De fly, der brugtes før krigen, var åbneog ikke beregnet til last. De blev brugt til re-kognoscering, luftfotografering og isobserva-tioner. Kort efter krigen erstattedes skibenemed fly, først catalina-amfibiemaskiner, se-nere da flyvepladsen ved Mesters Vig blevanlagt af typen DC-4. Fra 1948 fik ekspedi-tionen egne fly, der hurtigt erstattede motor-både, slædehunde og heste, og overvintrin-gerne på Ella 0 ophørte i 1953.

1 b: Engagering af udenlandske geologerDa en stor del af de udenlandske geologerhar været svejtsere, vælger jeg at omtaledisse. Lignende betragtninger kunne gøresgældende for englændere og svenskere. Detbemærkes, at foruden geologer fra disse 3lande har enkelte geologer fra Frankrig,Tyskland, Holland, Grækenland og før kri-gen Estland deltaget i ekspeditionerne.

Svejts er både med hensyn til areal ogindbyggertal omtrent som Danmark, menmedens vi kun har geologiundervisning med3 professorer ved eet universitet, har Svejts7 universiteter, der alle har geologiundervis-ning, med 30 professorer og 10 docenter.Svejts har desuden 2 polytekniske læreanstal-ter, den berømte i Zürich, ETH, hvor under-visningen i geologi er fælles med universite-tet, og en noget mindre i Lausanne, hvorder også undervises i geologi. Der var tidlige-re her i Danmark en geologisk professor vedPolyteknisk Læreanstalt, men i de senere år

har der ikke været nogen professorstillingder.

Svejts er et land uden råstoffer og udenbjergværksdrift, men da man, om jeg så måsige, har geologien lige uden for sine vinduer,har der igennem flere generationer væretmeget stor interesse for geologi, og Svejts ud-danner hvert år et stort antal geologer tileksport. Igennem de sidste par generationerhar de større svejtseruniversiteter derfor haftmeget nær tilknytning til de store olieselska-ber, navnlig Shell, og undervisningen er der-for, særlig i Basel, Zürich og Bern, tildelsogså i Geneve, lagt an på, at Shell overtageren stor del af de svejtsiske geologer. Langtstørstedelen af de ca. 20 doktorander, derhar arbejdet for mig i Østgrønland, er nuansat dels hos Shell, dels hos andre oliesel-skaber, og enkelte er ansat i metalminer.

Svejtserne har igennem århundreder væreteftertragtet i udlandet på grund af dygtig-hed, pålidelighed og trofasthed. En svejtserer jo efterhånden blevet et begreb, og Pa-vens garde består udelukkende af svejtsere.

Ved den svejtsiske studentereksamen stillesder ret store fordringer til matematik og fy-sik, og en student tager normalt en eksamenefter ca. 4 års universitetsstudium. Han kal-des da diplom-geolog. Denne eksamen sva-rer nogenlunde til en dansk magisterkonfe-rens, dog kræves der en noget større viden-skabelig modenhedsprøve end ved den dan-ske magisterkonferens, og navnlig lærer ensvejtsisk student i sin studietid, hvad der eryderst sjældent i andre lande, geologisk kort-lægning samt geologisk profiltegning pågrundlag af gode, topografiske kort. Denvidenskab, der hedder tektonik (foldning ogforkastning af bjergkæder), er blevet til iSvejts. Dertil kommer, at svejtserstudenternormalt er fremragende bjergbestigere, samtat deres militæruddannelse om vinteren fo-regår i højalperne under forhold, der megetminder om grønlandsk overvintring. De fle-ste svejtserakademikere behersker normaltmindst 2 sprog, tysk og fransk. Nogle ogsåitaliensk, og den ungdom, der som geologervil søge stilling i udlandet, er ivrige efterogså at beherske engelsk.

En svejtsisk diplom-geolog har således bagsig en særdeles alsidig geologisk uddannelse,og han behersker fuldstændig den geologi-ske kortlægningsteknik. Han er desuden en

105

dygtig bjergbestiger og har gode sprogkund-skaber. Begyndelsesgagen hos Shell er 18.000Svfrcs. Efter en prøvetid på nogle månederopnås der en god pensionsordning, og mangeaf mine svejtsergeologer har i udlandet, navn-lig i Troperne, opnået meget store og selv-stændige stillinger. Imidlertid viste det sig al-lerede før krigen, at såfremt en svejtsergeo-log yderligere kunne forelssgge en doktor-disputats, opnåede han hurtigere en højerestilling ved olieselskaberne. Der lagdes storvægt på, at de folk, man antog, ofte til un-derudviklede lande i Troperne, såvel viden-skabeligt som menneskeligt var i besiddelseaf en betydelig modenhed.

Dette medførte, at jeg på meget billige be-tingelser kunne engagere diplom-geologer.De fik som regel i Grønland først en sommer,derefter en overvintring og en følgende som-mer, og på grundlag af deres; geologiske kort-lægning udarbejdede de så et kort samt skrevderes disputats, og når dette var gjort, fikde under yderligere en sommers ophold iGrønland, lejlighed til at revidere kortet ogafpudse afhandlingen, som jeg så lod tryk-ke med kortet udført i farver. Denne ord-ning frembød for mig betydelige fordele, idetjeg kun betalte dem en ringe løn for ophol-det i Grønland, og af økonomiske grundevar de interesseret i, at deres afhandling blevfærdig snarest muligt, således at de hurtigerekunne gå ud i gode stillinger i olieselskaber-ne. Adskillige af disse geologer har dog ar-bejdet igennem flere år hos mig og har leve-ret publikationer udover disputatsen, idet devar sikre på, at sådanne publikationer, nårde f. eks. giftede sig og søgte ud i olieselska-berne, gav dem gode chancer for hurtigt atopnå større stillinger der.

Det siges, at næst efter Vatikanet er Stan-dard Oil den bedste organisation i verden.Shell-organisationen er også fremragende, ogjeg har ikke sjældent fra Shells London-Kon-tor, når en af mine medarbejdere har søgtansættelse, modtaget et spørgeskema, der varsåledes formuleret, at man ved at svare entenja eller nej, giver 20-30 svar, på grundlagaf hvilke man har en fortrinlig oversigt overden pågældendes karakter, ikke mindst hansevne til team-working, omgang med indfød-te, hans fysiske egenskaber, ja, hele hans ka-rakter.

At engagere udlændinge til Grønlands-

ekspeditioner kræver mange forberedelser.Man må kende atmosfæren ved det univer-sitet, hvor man søger sine medarbejdere, ogofte må en eller flere professorer bringes tilat yde en vis garanti for, at man virkeligfår et gennemarbejdet kort og en god afhand-ling inden for en rimelig tid. Da næsten allesvejtsiske diplom-geologer, navnlig efter kri-gen, har haft let ved at opnå vellønnede stil-linger, må der også skabes garanti for, atden pågældende ikke gifter sig midt i arbej-det og søger andetsteds hen. Noget sådanthar derfor heller ikke fundet sted.

Ved et universitet kan der skabes en tra-dition, et flerårigt samarbejde. Dette sketesåledes i Basel, hvor professor Vonder-schmidt, der aldrig selv har været i Grøn-land, men som meget omhyggeligt har skabtet team-work særlig med drs. Eha, Fränkl,Sommer og tildels Katz, der alle ikke alenehar skrevet disputats hos mig', men også efterafslutningen af disse har arbejdet videre iGrønland. Som resultat af dette team-workforeligger der 13 afhandlinger (1.053 sider,25 kort og 11 tavler) fra årene 1953-1957,- afhandlinger, der næsten alle omhandlerprækambriske sedimenter.

Det helt ideelle opnår man naturligvis, nården pågældende professor selv arbejder iGrønland. Jeg kan her nævne professorWenk (7 somre i Grønland) fra hvis insti-tut i Basel, Haller, Stern (død 1959), Zwei-fel og Vogt er udgået. Wenk har i ialt 4 årarbejdet syd for 72° n. br., altså i Scoresby-sund området, og i snævert samarbejde medWenk og Haller var kortlægningen af det in-dre af Scoresbysund planlagt. Dette teamhar publiceret ialt 864 sider og 44 tavler iM. o. G.

Da doktoranderne Kempter, Aellen og Pu-tallaz gjorde vigtige, nye fund inden forPerm-Trias, dannedes i vinteren 1957-58 etnyt team med prof. Trümpy i Zürich somleder. I 1958 deltog han med Martin (død1959) som assistent og Grasmiick med Bol-ler som assistent. Vi havde regnet med, at de3 sidstnævnte ved kortlægningen i det nord-lige Jameson Land kunne have doktoreret,men da ekspeditionerne ophørte, standsedearbejdet.

En ekspedition består af et vekslende an-tal holdledere, undertiden 10, der alle erspecialister med hver sin særlige opgave.

106

Holdlederne engagerer selv deres assistenterog har det fulde ansvar for disses optrædenog ydeevne. Da interessen for bjergbestig-ning er stor i Svejts, har der undertiden del-taget læger og jurister, men de har altid væ-ret engageret som assistenter på lige fod medprofessionelle bjergbestigere eller bjergbøn-der. Assistenter skal helst ikke have for man-ge særinteresser, og helt unge studenter, selvsådanne med geologiske interesser, men udenmodenhed, betyder som regel tomgang. Daal transport i de senere år er foregået medfly, bliver et hold med få medlemmer særligbevægeligt. Det har været almindeligt athave holdledere med kun 1 assistent, pågletschere dog altid 3. Lidt større hold, derf. eks. i begyndelsen arbejder sammen, mensenere deler sig, har også været anvendt.

1 c: Arbejdet før ekspeditionenEkspeditionschefen udnævner hver holdle-der, og hvis holdlederen er ny, må han for-synes med ekspeditionens tidligere litteraturinden for hans speciale. Han må oplyses omrejseforhold og må med chefen gennemgå,hvad han mener at kunne præstere viden-skabeligt, ligesom man diskuterer, om hanskal flyttes i sommerens løb, og om et alter-nativt program eventuelt skal planlægges, så-fremt isforholdene forhindrer den oprinde-lige plan. Han må gøres bekendt med kortog luftfotos, og udrustningen må ligeledesnøje drøftes, idet intet må overlades til tilfæl-det.

Til gengæld stiller disse holdledere, der,hvadenten de er professorer og arbejder afvidenskabelig interesse, eller folk, der viden-skabeligt vil rehabilitere sig med henblik påen bedre stilling eller et hurtigere avance-ment i et olieselskab, meget store krav til ud-rustningen og den rejseteknik, vi kan tilbyde.Udrustningen har været meget forskellig,alt efter som arbejdet foregik i svært tilgæn-gelige bjergterræn, i gletscherfyldte områdereller i lettere tilgængelige egne. Man må be-tænke, at flere af disse holdledere med denudrustning, de og deres assistenter kan bærei deres rygsække, må bestige bjerge op til3.000 m's højde samt foretage lange vandrin-ger med eller uden ski på ofte spaltefyldtegletschere, og ofte arbejder de, med den ud-rustning de medfører, i indtil 3 uger udenforbindelse med ekspeditionen og uden chan-

ce for at få hjælp, hvis der sker et uheld. Davi efter krigen med ekspeditionens egne flyhar tilbagelagt ialt godt 450.000 km (mereend en flyvning jorden rundt ved Ækvatorhver sommer), har alle krav til transporter,rekognosceringer, luftfotografering etc. kun-net efterkommes.

1 d: Arbejdet under ekspeditionenStraks efter ankomsten til Ella 0 fordelesholdlederne med udrustning og proviant tilde forud planlagte steder, og arbejdet begyn-der. Hvad der derefter sker i sommerens løbafhænger af, om der er mange nye holdlede-re, eller om ekspeditionen hovedsagelig be-står af folk, der i forvejen er kendt med for-holdene. Visse holdledere skal flyttes en ellerflere gange. Er der udstationeret fly langtborte fra stationen (som f. eks. i 1952 og1953 i Gentrumsø 800 km nord for Ella 0 el-ler i 1955 i Langsø 400 km nord for Ella 0),kræver dette særlige forberedelser og flerebesøg f. eks. med Catalina. Hold, der begi-ver sig ind i høj alper, kan ikke følges fra luf-ten, men deres lejr må besøges til aftalt tid.

Vejr- og navnlig isforhold kan gribe me-get forstyrrende ind i ekspeditionsarbejdet.Undertiden må det alternative program be-nyttes, og det kan være nødvendigt at havenæsten daglig kontakt med lejrhold langsyderkysten, når drivis truer med at afskæreforbindelsen med dem.

Er det en god sommer med ikke særligsvære rejsetekniske opgaver, består ledelsenaf ekspeditionen af rutinemæssige flyvningerover lejrene, der ved placering af tøj strimleri et bestemt mønster kan tilkendegive, omalt står vel til, eller om der ønskes øjeblikke-lig hjælp. Selv et fly i stor højde vil kunneobservere disse signaler. Udbringning afpost og grøntsager, ønsker om rekognosce-rings- eller fotoflyvning (undertiden med ud-bringning af fotos næste dag) samt hjem-bringelse af samlinger giver dog selv i godesomre megen flyvning.

1 e: Efter ekspeditionenSommerens samlinger forsendes snarest tilholdlederne, der på de forskellige universite-ter straks udpakker dem og går i gang medbearbejdelsen af materialet. Ofte kræves dernye topografiske kort som grundlag, og luft-fotos fordeles.

107

Kort efter hjemkomsten besøger lederende forskellige universiteter, og der træffesaftale om analyser, tyndslib og fordeling afeventuelle forsteninger til specialister i an-dre lande. Efter en passende tid kan lederenbesøge disse specialister og skaffe sig et over-blik over de indvundne resultater samt øn-sker m. h. t. fremtidige indsamlinger, og henimod jul begynder sommerens resultater attage form, idet man ser, hvad der er nået, oghvad der endnu mangler, således at man ijanuar kan begynde at forhandle med degamle holdledere om fortsættelse af arbejdetog at se sig om efter eventuelle nye folk tilnye opgaver etc. Personlige samtaler af re-daktionel art kræver megen tid. Mange hold-ledere har ikke publiceret før, og de må der-for hjælpes med tilrettelæggelse af stoffet,tegning af kort, antal af analyser, klicheeraf forskellig art etc.

Et vist venskabeligt tryk på flere forfat-tere er nødvendigt, hvis ikke, risikerer man,at afstanden til stoffet bliver for stor, og daekspeditionen jo danner et hele, har også deandre holdledere krav på inden alt for længeat blive underrettet om ekspeditionens sam-lede videnskabelige status.

En energisk arbejdende organisation medf. eks. 10 hold i marken hvert år kræver le-derens fulde arbejdskraft hele året.

1 f: De senere års lønningerEfter at vi helt gik over til fly som trans-

portmiddel, har det været en vigtig opgaveat indskrænke antallet af ekspeditionsdelta-gere mest muligt. Intet er så demoraliserendesom at have en eller flere personer, der, må-ske på grund af uvidenhed, ikke arbejdereffektivt. Vi har derfor normalt helt und-gået at tage ganske unge studenter med oghar været meget forsigtige i valget af ældrestudenter, der inden for et eller to år skullepåtage sig en selvstændig opgave.

De lønninger, jeg har kunnet give, er i for-hold til de lønninger de pågældende straksopnår hos olieselskaberne, yderst beskedne.En assistent lønnes normalt med 600 svfrcs.for en sommer. Doktorander får 1.000 svfrcs.og en professor ca. 2.000 svfrcs. Doktorer,der har arbejdet kontinuerligt i kortere ellerlængere tid, kan undtagelsesvis være lønnetmed 1.000 svfcs. om måneden, men dettehar som sagt været undtagelser. Kun dr.

Butler (ialt 12 somre og 1 vinter i Grøn-land) har efter krigen været ansat fast inogle år, d. v. s. for en gage af 18.000 svfrcs.,indtil han gik af ved 65 års alderen. I øje-blikket er Dr. Haller ansat med samme lønhos mig. Da en svfrc. har samme købekraftsom 1 dansk kr., må lønningerne siges atvære beskedne. Englændere og svenskere hargennemgående været lønnet med lignendebeløb, dog henholdsvis i sh og sv. kr. Ingenekspeditionsdeltager har krav på pension.

Mange kemiske analyser, de fleste tynd-slib, fotografering etc. er betalt af forskelligeudenlandske institutioner. Nogle kemiskeanalyser og de fleste spektralanalyser er be-talt af ekspeditionen.

2: De forskellige stadier i den geologiskeundersøgelse

2 a: ForsteningerAllerede for godt 100 år siden opdeltes jor-dens historie i systemer, der hver har sinekarakteristiske forsteninger, og ved hvishjælp man i et hidtil ukendt område vedsammenligning med andre områder kan giveen kronologi. De fleste farver på et geologiskkort refererer sig til denne kronologi.

På bilag 4 er disse systemer angivet vednavn og alder i millioner år. Man ser tillige,hvor mange forsteninger der er fundet iNordvest-Grønland (alder 600-400 mill, år)og i Østgrønland (alder 600-30 mill, år,d. v. s. at alle systemer er repræsenteret her).Vestgrønland (alder 100-40 mill, år) mang-ler.

Ligesom man ved topografiske og geologi-ske kort på et vist tidspunkt når en milepæl,så gælder dette også m. h. t. forsteninger. Pået eller andet tidspunkt har man så mange,at kronologien er i orden. Dette tidspunkt ernæsten nået for Østgrønlands vedkommende.Kun i Scoresbysund og længst nordpå erder endnu palæontologiske opgaver. Jeg vedgodt, at palæontologer ligesom frimærkesam-lere aldrig får nok, men hvad der endnumangler i Østgrønland, er kun detailler. Nyekostbare indsamlinger kan bringe arternes an-tal endnu højere op, men det bliver dog kuntil mere og mere viden om mindre og mindre.Dermed være ikke sagt, at: vor nuværendekronologi vil være tilstrækkelig om f. eks. 50år.

108

Betragter man det samlede sideantal afpublikationerne fra mine ekspeditioner, ialt21.177 sider i M. o. G. (se bilag 2), viser detsig, at 6.540 sider og 983 tavler omfatter be-skrivelse af forsteninger, hvilket svarer til ca.31 % af det samlede sideantal. Yderligereviser det sig, at af de 6.540 sider er de 4.640sider trykt før og under krigen (70 % ) . Efterkrigen er kun trykt 1.899 sider (ca. 30 % ) ,og af disse sidste 30 % har mine ekspedi-tioner betalt 51 %. Til resten (49 %) er derskaffet penge på anden måde, navnlig gen-nem professor Spärck ved hjælp af en størredonation. Dette skyldes, at visse forstenin-ger kan have større betydning udover det al-dersmæssige, og vi har i Østgrønland navnligfør, men også i nogen grad efter krigen fore-taget store indsamlinger af hvirveldyr, navn-lig fisk. For ca. 30 år siden lykkedes det iØstgrønland at finde de ældste rester, deroverhovedet kendes af firføddede dyr, — idag stadig de ældste rester, der kendes. Detteskabte både herhjemme og i udlandet megetstor interesse for de 3 store hvirveldyrsam-linger fra Devon, Perm og Trias. Til ind-samling af disse var det før krigen ikkesvært at skaffe midler, og størstedelen af debearbejdede samlinger er udført i Stockholmunder prof. Stensiøs ledelse. Han har til dettearbejde med en større og et par mindre do-nationer samt med stadige tilskud fra Riks-museets budget ydet et økonomisk bidrag,der går op i flere hundrede tusinde kroner.

Af de forsteninger fra Nordvest- og Øst-grønland, der hidtil er bearbejdet og/ellerrevideret, er ca. 80 °/o bearbejdet af uden-landske specialister. På museer og institu-tioner i Stockholm, London, Gambridge, Bri-stol, Sorbonne og ved Yale i U.S.A., for blotat nævne de vigtigste, har de bedste specia-lister, jeg kunne finde, opbevaret, udpræpa-reret, slebet, fotograferet og beskrevet et uhy-re materiale af forsteninger uden anden ud-gift for den danske stat end selve trykningenaf resultaterne samt det beskedne forfatterho-norar, som »Meddelelser om Grønland« yder.

Vi har endnu afhandlinger om forstenin-ger, der skal trykkes i løbet af de første parår, afhandlinger der er nødvendige for kro-nologien. Derimod vil bearbejdelsen og pub-liceringen af de store fiskesamlinger tagelang tid endnu. De ældste og mest interes-sante af disse bearbejdes af prof. Jarvik i

Stockholm (8 somre i Grønland), der i snart20 år har arbejdet med disse dyregrupper.Han er nu 50 år, og jeg regner med, at han,samtidig med at han er professor og insti-tutforstander, i de kommende 20 år kanfortsætte og fuldende dette arbejde.

Kronologisk vigtige samlinger bør, da alleen ekspeditions medarbejdere udgør et team,behandles hurtigt. Samlinger, der ligger forlænge, bliver hurtigt devaluerede og vil, nårde overtages af nye folk, ofte kræve nye, storeindsamlinger.

2b : JordskorpebevægelserAdskillige steder, således inden for vidtstrak-te områder i Nordgrønland, ligger forskel-lige lag f. eks. sandsten, kalksten og skifer,aldeles uforstyrrede siden deres aflejring, li-gesom lagene i en lagkage, og den geologiskehistorie bliver derved meget simpel. LangsGrønlands Nordkyst og langs Østkysten franordostrundingen til syd for Scoresbysundtræffer man imidlertid de såkaldte geosynkli-naler, hvor jordskorpen, for Østgrønlandsvedkommende sikkert i mindst 1.000 mill.år, har været i stadig bevægelse.

En geosynklinal begynder som regel medmægtige bækkenaflejringer, derefter følgerfoldninger, hvorved mægtige lagserier ofte,særlig i randen, skydes op over hinanden, oghvorunder der i centrum af bjergkæden skermeget stærk varmeudvikling, der først gørlagene plastiske, derefter smelter dem. Navn-lig de talrige øst-vestgående fjorde i Ella-Ø-distriktet med op til 2.000 m næsten lod-rette gletscherslebne fjeldvægge frembydergunstige betingelser for nærmere studium affoldningerne. De af dr. Haller påviste svam-peformede granitlegemer citeres og afbil-des ofte i den udenlandske litteratur.

Af foldninger findes der i Østgrønland ialt4 af vidt forskellig, men kronologisk bestemtalder. Dette vil ved mødet blive demonstre-ret på et kort.

Forkastninger. I Østgrønland optrædertalrige meget store forkastninger, der kanfølges over 100 km. De optræder ofte i nærtilknytning til foldningerne. I Østgrønlandhar man navnlig 2 udprægede forkastnings-perioder, den ene går fra Øvre-Devon igen-nem Karbon og Nedre-Perm. Den anden fin-des inden for den nedre del af tertiærsyste-met. Et endeligt kort over forkastningsperio-

109

derne med specielle farver angivende for-kastningens alder er under udarbejdelse.Ofte besværliggøres aldersbestemmelsen af,at gamle forkastninger reaktiveres. Såledeshar adskillige Karbon-forka.stninger atter be-væget sig i tertiær.

Vulkanvirksomhed. Både sure og basiskemagmamasser er ofte knytiet til forkastnin-gerne eller findes i deres nærhed. Navnlig iMellemste-Devon finder man ret udbredteplutoner opbygget af sure eruptiver, ligesomder findes basiske lavaer flere steder i Devo-net. Den stærkeste magmafremtrængen re-præsenteres af sure plutoner, og basiske la-vaer finder man inden for tertiæret.

ResuméDen geologiske undersøgelse begynder somregel med, at man ved fossHindsamlinger ogderes bearbejdelse skaffer sig en kronologi.Sideordnet hermed begynder undersøgelsenaf foldningerne, bestemmelsen af deres al-der, undersøgelsen af deres meget indvikledeog afvekslende udvikling fra simple bøjnin-ger af lagene til store overskydninger af æl-dre lag ind over yngre samt, i centrumaf foldningen, opvarmningen, smeltningen,fremtrængen af større granitlegemer og oftesom afslutning på foldningen en periode medforkastninger, fremtrængen af magmabjerg-arter, ofte fra meget stor dybde, lavaer ogpåvisning af gamle vulkaner.

En geologisk undersøgelse bliver derforsom indøvelsen af en opera, - stadig nye in-strumenter tages i brug, og flere og flere stem-mer skaber større og større harmonier, navn-lig hen imod slutningen ai den geologiskekortlægning af en geosynklinal føjes der flereog flere detailler ind, således at slutresultatetbliver et helhedsbillede som resultatet af tal-rige detailundersøgelser udført af specialisterinden for de forskellige geologiske videnska-ber.

2 c: Isotop-aldersbestemmelserIndtil for få år siden var forsteninger deteneste materiale, der kunne bruges til rela-tive aldersbestemmelser. Skønt man i de sid-ste 30 år har arbejdet intensivt med radio-aktive aldersbestemmelser (absolutte), er detførst i de allersidste år, at metoderne er ble-vet så sikre, at resultaterne virkelig kan bru-ges med fordel.

Et halvt år før mine ekspeditioner blevstandset, henvendte en af de ledende forske-re på dette område, prof. Kulp ved Colum-bia University (Lamont Laboratoriet) sig tilmig og foreslog et samarbejde, idet han hæv-dede, at den østgrønlandske geosynklinalrummede så mange og store problemer, athan gerne ville bidrage til løsningen af disseog sende sin bedste assistent til Østgrønlandi sommeren 1959. Det var så aftalen, at vi ide 4 år, jeg havde tilbage, skulle skabe etteam-work bestående af geofysikere og debedste af mine geologer. Værdien af sam-arbejdet ville ligge i, at vi stadig kunne ind-samle nye prøver på de samme lokaliteter,såfremt de først indsamlede ikke var til-fredsstillende.

Jeg skal her nævne nogle af de spørgsmål,vi regnede med at kunne undersøge:

1) Geologisk aldersbestemmelse af den æl-dre prækambriske lagserie med en foldningmed granitter (Thule group).

2) Geologisk aldersbestemmelse af denyngre prækambriske serie begyndende og af-sluttende med en istid, hvoraf den yngsteformodes at have en alder af ca. 650 mill,år.

3) Aldersbestemmelse af den første og denanden kaledoniske foldningsfase, fra hvilkeder findes talrige granitter, der kan alders-bestemmes.

Betingelserne for dette samarbejde varsærdeles gunstige. Prof. Kulp kunne skaffegratis rejse frem og tilbage mellem U.S.A.og Reykjavik, og jeg skulle så overtage hansfolk der. Honoraret for sommeren var om-trent af samme størrelse som det beskednehonorar, jeg giver andre udenlandske viden-skabsmænd. Selve laboratoriearbejdet villeuniversitetet i New York udføre gratis.

Da en isotop-aldersbestemmelse normaltkoster ca. 400 $, ville ca. 500 aldersbestem-melser som planlagt indtil 1961 gratis udførtrepræsentere over en trediedel af de penge,der blev søgt om til fuldendelsen af kortlæg-ningen.

Efter at ekspeditionerne var blevet stand-set, udtog prof. Kulp sidste sommer i Basel30 prøver fra de hjembragte samlinger. Detvil meget snart vise sig, om disse prøver kanbruges til aldersbestemmelse.

Isotop-aldersbestemmelser udføres i stadigstigende antal og vil utvivlsomt i løbet af få

110

år komme til at spille en enorm rolle indenfor geologien. Jeg kan ikke se, at man over-hovedet kan foretage geologisk kortlægning,navnlig i Sydøst- og Vestgrønland, hvor deringen forsteninger er, uden talrige isotop-al-dersbestemmelser. Da det må formodes, atRisø råder over i hvert fald nogle af de for-holdsvis dyre instrumenter, der bruges til så-danne aldersbestemmelser, ville det være ensmuk opgave, såfremt atomenergikommis-sionen eventuelt tog denne opgave op.

Såfremt sådanne isotop-aldersbestemmelseri Østgrønland skal udføres om nogle år mednye geologer, vil det formentlig kræve flereårs forarbejde, inden disse geologer er indar-bejdet i de problemer, der må tages hensyntil ved indsamlingen af prøver til isotop-al-dersbestemmelser. Selv om der foreligger enmeget stor geologisk litteratur fra Østgrøn-land, vil der være mange spørgsmål, der nuer aktuelle, og mange formodninger og er-faringer, der ikke er og ikke kan nedfældes ilitteraturen. Mange problemer må derfor på-ny tages op med nyt mandskab.

3: Om værdifulde mineraler i ØstgrønlandI Grønland betales der ikke, som i visse lan-de, dusør for fund af værdifulde mineraler,men alligevel er enhver geolog interesseret iat finde sådanne, da det automatisk medfø-rer, at det område, han arbejder i, bliverbedre undersøgt end oprindelig planlagt.

Efter at vi nu i så mange år har arbejdetmed den ca. 1500 km lange østgrønlandskegeosynklinal, der med sine 4 foldningsperio-der har en meget lang og indviklet historie,så må vi desværre konstatere, at Østgrøn-land ikke er noget Katanga. Adskillige andresteder på jorden er der geosynklinaler meden ligeså lang geologisk historie, der indehol-der mange værdifulde mineraler. Den øst-grønlandske geosynklinal må derfor betegnessom værende fattig m. h. t. værdifulde mi-neraler. Ganske vist må vi m. h. t. Nordøst-grønland fra Kap Morris Jesup til Besselsfjord udtale os med et vist forbehold. Der ar-bejdes for tiden på udarbejdelsen af et geo-logisk kort i 1:1.000.000, hvorpå vi regnermed at kunne give dette områdes geologiskehistorie i store træk, men under vore talrigeflyvninger er der intet sted fundet mindstetegn på mineralisering, og de geologer, der

har arbejdet i marken, har været specieltinstrueret om særlig at undersøge flodlejer ogsedimenter samt at tage mange prøver af ba-salt og granitter. Mange spektralanalyser harimidlertid intet sted vist tegn på større me-talrigdom.

For Central-Østgrønland mellem Besselsfjord og Mesters Vig kan vi naturligvis ud-tale os med betydelig større sikkerhed, da un-dersøgelsen her har været langt mere dybt-gående. I årevis har forskellige geologgrupperimod vest arbejdet med bjergkædens granit-ter og mere eller mindre omdannede sedi-menter. Der er her, men meget spredt, fundetganske små lokaliteter indeholdende jern,nikkel, uran o. 1., men erfaringen viser, at ien sådan bjergkæde, der i sin opbygning me-get minder om alperne, findes der normaltikke værdifulde mineraler.

Vi havde håbet, at Devon-plutonerne hav-de været mere metalførende, end de vistesig at være. I sedimenterne, selv så tidligtsom i de prækambriske sedimenter, er derfundet små mængder af bly. Også uran (un-der 300 ppm) findes undertiden her. Kobberhar stor udbredelse tildels i de prækambriskesedimenter og er herfra ved erosion af lej reti de devoniske sandsten, således at man kansige, at kobber har meget stor udbredelse idisse 2 lagserier, men intet sted har vi fundetkoncentrationer af kobber, der kunne tyde påblot antydningen af et værdifuldt kobbermi-neral.

Mærkeligt nok synes Grønland at værepraktisk talt blottet for guld. Den højestekoncentration, vi har fundet, er 11 ppm sam-men med små kobberkoncentrationer påTraill øen. I en porphyr nær Mesters Vig eret enkelt sted fundet 6 ppm guld. Da Leth-bridge-gruppen begyndte sin prospekteringi 1954, nærede man store forhåbninger omat finde rig mineralisering langs de me-get store forkastninger, der kan følges overhundreder af km. Langs lignende forkast-ninger er i Afrika ofte megen mineralise-ring. Det samme håb havde vi næret alleredei 1930, men i det store og hele er der ingenstørre mineralisering langs disse forkastnin-ger i Østgrønland.

En undtagelse danner dog en del af detertiære forkastninger med tilhørende pluto-ner fra Mesters Vig og sydpå. Bly-, zink- ogmolybdæn-forekomsterne omkring Mesters

111

Vig er bundet til store tertiære forkastnin-ger.

I 1957 opdagede vi i det indre af Scoresby-sund langs Føhn fjorden et par lokaliteter,der ganske lignede molybdæn-lokaliteten iWerner plutonet. Se bilag 10. I 1958 havdeet af mine geologhold lejlighed til flygtigt atundersøge den ene af disse lokaliteter. Herblev straks fundet molybdængange, og desenere analyser viste stort indhold af molyb-dæn, bly og andre metaller. Samme sommeropdagedes fra flymaskine et antal af sådan-ne lokaliteter, der ligger ved kysten på enstrækning af 70 km. Alle ligner de slåendemolybdæn-lokaliteten i Werner plutonet.Havde jeg vidst, at ekspeditionen i sommeren1958 skulle blive min sidste, havde jeg natur-ligvis disponeret anderledes det år.

Under undersøgelserne i Østgrønland harjeg 4 gange været stillet overfor mulighedenaf økonomisk vigtige fund. Først var derfund af guld på Clavering 0. Efter indgå-ende diskussioner besluttedes det i 1932 un-der ledelse af dr. Malmquist (nu i Boliden)at forsøge en elektrisk prospektering. Denneprospektering, der naturligvis kostede en delpenge, lykkedes virkelig, idet man kunne føl-ge mineralførende gange ved hjælp af in-strumenter. Det næste stadium var bygnin-gen af en skakt og bygningen af et labora-torium på Clavering øen. Også dette kostedeen del penge. Efter ekspeditionen i 1934 blevhele materialet samlet i en rapport til mini-steriet, og det viste sig, at guldet forekom iså ringe mængder, at vi måtte tilråde mini-steriet ikke at gå videre med sagen.

Det næste fund var blyforekomsterne i1948. Under ekspeditionerne i 1936-39 måt-te vi godt udføre geologisk kortlægning, menefter ordre fra statsminister Stauning vardet os forbudt at finde værdifulde minera-ler, idet man skønnede, at de politiske for-hold på det tidspunkt var for usikre til, atnoget sådant måtte ske. Allerede før krigenhavde vi gjort adskillige blyfund og enkeltemolybdænfund. Under krigen var bly stegetmeget stærkt i værdi, og da vi gjorde blyfun-det i 1948, kunne jeg være gået 2 veje. Jegkunne have søgt regeringen om nogle tusindekr. til at fortsætte undersøgelserne for, menefter indgående diskussioner med mine geo-loger valgte jeg at lægge sagen op i et størreplan.

Da vi i 1953 havde fundet molybdæn sydfor blyminen, fremlagde jeg i maj 1954 i etforedrag vore resultater. Hvert ord i detteforedrag var blevet vendt og drejet undermange og lange diskussioner med mine geo-loger. Vi har gjort os til regel, når vi stårover for muligheden af økonomisk værdiful-de fund, da på grundlag af et skema udar-bejdet af prof. H. Cloos og prof. A. Ritt-mann i 1939 (se bilag 9) at afholde et sym-posium, hvorunder alle muligheder for vide-re udbredelse af eventuelle værdifulde me-taller indgående diskuteres. Prof. H. Clooshar til sin død været rådgiver for mine eks-peditioner, og prof. A. Rittmann, der varmed i Grønland i 1937, har foretaget for-skellige undersøgelser for os. Jeg skal ikkeher forklare skemaet nærmere, men kun an-tyde, at den venstre del af skemaet er debjergarter, man i almindelighed finder i fol-debjerge, der altså såvel i den vestlige del afØstgrønland som f. eks. i alperne normaltikke indeholder værdifulde råstoffer. Til denmidterste del af skemaet havde vi provisoriskhenført Devon-plutonerne, men vi blev herskuffede. Længst til højre i skemaet har vide tertiære plutoner, der, som man af ske-maet ser, kommer fra stor dybde i jordskor-pen. På grundlag af dette skema har vi oftetilrettelagt en stor del af vore undersøgelser,navnlig når det gjaldt fund af økonomiskværdi.

Før afslutningen af mine ekspeditioner lyk-kedes det altså i Føhn fjord at påvise enrække lokaliteter, på hvilke vi regnede medat finde molybdæn og andre metaller, menkun en af disse lokaliteter er provisorisk un-dersøgt. Forøvrigt kan jeg her henvise til enrapport til ministeriet, som blev indsendtstraks efter at analyse-resultaterne fra den-ne lokalitet forelå. Jeg tilføjer, at senere stu-dium af luftbilleder fra Gaase Land, også frasydkysten, viser at der muligvis her findesendnu flere plutoner.

3 a: Uran og thoriumUnder oprejsen til Island i 1947 lykkedes detat interessere den senere statsminister HansHedtoft for uranundersøgelsen i Østgrøn-land. Uanset størrelsen blev dengang af pres-sen hvert nyt uranfund slået op som en sen-sation, og motiveringen for undersøgelsenvar netop at forebygge sensationelle medde-

112

leiser. Hos prof. Siegbahn i Stockholm blevder bygget en speciel geigertæller, der blevmonteret på M/S Gustav Holm, og et holdpå 5 md. under ledelse af dr. Eklund under-søgte i 1948 flere hundrede prøver underekspeditionen.

Et par hundrede af disse var positive, menradioaktiviteten var ringe, max. ca. 200 ppm.Efterhånden blev flere hold forsynet med ro-buste engelske geigertællere, der blev brugtflittigt i lejrene, ligesom alle samlinger, nårde afleveredes i kasser på Ella 0, blev prøvetog senere efterprøvet i laboratorier.

Resultatet blev, at radioaktivitet er yderstalmindelig i Østgrønland, men at den over-alt er meget ringe (under 250 ppm). Særliglangs de store forkastninger er der ofte radio-aktivitet at spore. Fra plutonet i WernerBjerge blev der udtaget 49 prøver til special-analyser i Stockholm. 63 % af disse viste po-sitivt uran-thorium, men alle i ringe mængde(under 200 ppm). På Suess Ld. forekomder sparsomt små krystaller af et uranmine-ral (Elsworthit?). Disse påvirkede geigertæl-1erne stærkt, men de var altid meget småog isolerede.

I 1954 foretog docent i isotopvidenskabved Bristol universitetet, dr. Ford, en un-dersøgelse i det indre af Kempes fjord ogkonstaterede her flere steder urankoncentrat,der gav store udslag på geigertælleren. Alledisse koncentrater var dog meget små, — un-der knytnævestørrelse. På Lyells Land er deren enkelt gang fundet et koncentrat med destærkt farvede rustzoner, men en nærmereundersøgelse viste, at selve uranmængdenogså her var ringe.

Fra engelsk side forelå der i 1955 et tilbudom mandskab og instrumenter (Scintillome-ter), hvis vi ville flyve. Forudsætningen forsamarbejdet var dog, at de pågældende, hvisder blev fundet noget, skulle have en præ-ferencestilling. Derefter blev der ikke foreta-get videre i sagen, og kort efter ophørte mannæsten overalt eftersøgning i egne, hvor ra-dioaktiviteten er ringe.

Skønt vi har undersøgt masser af prøver iårenes løb, kan det måske bebrejdes os, atvi ikke mere systematisk har ført protokollerover alle disse undersøgelser. Dette ville doghave været meget dyrt. Vi har nøjedes medstadig at være på vagt over for forekom-sten af uran-thorium i større mængde, men i

intet tilfælde har der været antydning af no-get sådant.

4: Scoresbysund områdetDa der i efteråret 1953 blev søgt om en5-årig bevilling til fortsættelse af det geolo-giske arbejde i Central-Østgrønland, kunnejeg kun love inden for denne periode at fær-diggøre de 15 kortblade ml. 72° og 76°, hvor-til der allerede i 1936 forelå prøvetryk aftopografien. Ganske vist var der for de 6kortblade ml. 70° og 72°, der omfatter Sco-resbysund området (et af disse, 70 0 1,forelå også i prøvetryk i 1936) foretaget luft-fotografering med catalinaer i 1950 og 52,og i 1953 og 54 blev de nødvendige punkt-bestemmelser på jorden udført ved hjælpaf helikoptere, således at man i vinteren1954-55 måtte regne med, at der kun skulleudføres laboratoriearbejde, for at de 5 topo-grafiske kortblade fra Scoresbysund områ-det kunne foreligge.

Medens prøvetryk for de 15 kortblade(72°-76°) forelå allerede 2 år efter markar-bejdets afslutning, er forholdet i dag, 6 år ef-ter afslutningen af markarbejdet, at kun enbrøkdel af de 5 kortblade er udtegnet, ogGeodætisk Institut, der i fjor koncentreredesig om luftfotografering i NV-Grønland ogi år om Peary Land, har nu meddelt, at dernavnlig i den nordlige del af Scoresbysundområdet er huller, der må udfyldes ved enny fotografering, før man kan påbegyndeudtegningen, huller, der altså tidligst kanudfyldes næste sommer, og de topografiskekort fra det indre af Scoresbysund kan der-for tidligst komme til at foreligge i 1962.

4 a: Den geologiske kortlægning afområdet ml. 70°-72° n. br.

Det geologiske arbejde ml. 70° og 72° n. br.begyndte meget tidligt. Jeg kan således næv-ne, at min første østkyst-ekspedition i 1926byggede et hus og overvintrede i Scoresby-sund, samt at 2 geologhold arbejdede her-fra både i 1926 og 27. Huset benyttedes igenaf ekspeditionen i vinteren 1937-38, og i for-året 1938 opsendtes et geologhold med slædetil den østlige del af Garlsberg fjord.

I 1931 byggedes en mindre station i Fle-ming fjord syd for Kap Brown, og et geolog-hold arbejdede herfra dels i efteråret 1931,dels i foråret 1932. I 1933 kom ekspedi-

113

tionens 2 skibe med flyvemaskine ind til Sco-resbysund Set. Hans nat og måtte på grundaf isforholdene opholde sig her i 2 uger. Detlykkedes under dette ophold at foretagepunktbestemmelser og luftfotografering, så-ledes at kortbladet 70 0 1 kunne publiceressamtidig med kortbladene ml. 72°-76° n.br. Et geologhold (Backlund og Kranck) pub-licerede efter denne sommer et geologisk kortover den sydlige halvdel af Liverpool Land oget andet geologhold et kort over den sydligedel af Jameson Land.

I samme sommer (1933) opholdt skibetS/S Godthaab sig det meste af sommeren iScoresbysund for at foretage zoologiske un-dersøgelser, og et geologhold opholdt sig påMilne Land støttet af skibet.

I 1934 arbejdede 2 geologhold sidst påsommeren hver med sin motorbåd i områdetml. Fleming fj. og Carlsberg fj., og i sensom-meren 1936 arbejdede 2 geologhold med mo-torbåd væsentligst på Canning Land nordfor Carlsberg fj. I 1937 byggedes syd formundingen af Schuchert elv stationen Gurre-holm. Her overvintrede 2 geologhold, der iefteråret 1937 og foråret 1938 med overvin-trende heste foretog udstrakte rejser i Ja-meson Land. Som et bevis på, at mine eks-peditioner før krigen har arbejdet intensivti Scoresbysund området, kan nævnes, at derved krigens afslutning forelå en geologisk lit-teratur herfra, ialt 2.615 sider med 279 tav-ler. Efter krigen er der yderligere fra områdetsyd for 72° n. br. trykt 172 sider med 66tavler.

Da vi før 1954 til vor rådighed havde allecatalina-fotografierne fra Scoresbysund om-rådet, lod vi amerikanerkortene i 1:1.000.000forstørre op og påbegyndte den geologiskekortlægning af Scoresbysund området.

Denne kortlægning måtte naturligvis foren stor del foregå direkte på luftbillederne,men iagttagelserne herfra kan forholdsvis letindtegnes på det topografiske grundlag, ef-terhånden som det indtræffer. Forskelligeområder, der allerede nu foreligger udtegnetaf Geodætisk Institut, er brugt som grundlagfor geologiske kort, hvoraf 1 (Kempter) (Se-dimenterne vest for Schuchert elv) forelig-ger trykt. Andre er i trykken. Det kan næv-nes, at al basalt er indtegnet på luftbillederklar til at overføres på kortene, når de fore-ligger.

Alle geologiske kort trykt før og underkrigen må imidlertid revideres. Forskelligegeologiske kort, hvortil der foreligger topo-grafiske grundlag (den nordlige del af Ja-meson Land, Kap Leslie området og den vest-lige del af Gaase Land med tilhørende Nu-natakker) er nu i arbejde og vil i løbet afkortere tid blive publicerei:. Imidlertid vildet ses (bilag 6), at der efter krigen er gjortet betydeligt arbejde m. h. t. geologisk kort-lægning af de 2 blade 70 0 3 og 71 0 3,d. v. s. det indre af Scoresbysund området.Der er ikke alene her arbejdet meget fra jor-den, men vi har også ved hjælp af vore fly-vemaskiner gennemfotograferet området. Fraden midterste del af Scoresbysund (70 0 2og 71 0 2) er større områder endnu ikkebearbejdet. Det samme gælder den vestligedel af 70 0 1 og 71 0 1, navnlig LiverpoolLand, hvoraf den nordlige del af os er gen-nemfotograferet, men endnu ikke bearbej-det. Den sydlige del må gennemgå en indgå-ende revision.

I 1957 havde en geolog, der tidligere hav-de arbejdet i Grønland, forberedt sig på i lø-bet af 2 somre og en overvintring i Scoresby-sund at løse denne opgave, men isforholde-ne var således, at han ikke kunne påbegyndearbejdet, og han blev derfor sat ind på enanden opgave.

Man vil altså se (bilag 6), at der allere-de fra før krigen foreligger talrige geologiskeafhandlinger, ikke mindst talrige fossilbeskri-velser omfattende de mere let tilgængeligeegne. Man vil endvidere se, at der i årene1954-58 incl. har været arbejdet intensivtnavnlig umiddelbart syd for 72° n. br. for,at undersøgelsen af den inderste del af Sco-resbysund området kunne blive ført så langtfrem som muligt. Endvidere fandtes der, davi blev standset, et veltrænet personale, derinden for de 4 år, vi havde regnet med athave tilbage, kunne have gennemført denfuldstændige geologiske kortlægning af de 6kortblade. Da der navnlig for bladene 70 0 3og 71 0 3 foreligger et ston: iagttagelsesma-teriale, vil det være af den største værdi, ati hvert fald disse 2 kortblade bliver udgivet.Naturligvis vil der på disse 2 blade være hvi-de pletter og usikre områder, men da detindre af Scoresbysund området er svært til-gængeligt, og da den geologiske opbygninger meget indviklet, vil det va^re meget at be-

114

klage, om en stor del af de indvundne re-sultater skulle gå tabt. Desværre kan man tid-ligst få det topografiske grundlag, navnligfra blad 71 0 3, i foråret 1962.

ResuméSom resultat af 24 ekspeditioner (se bilag7) foreligger følgende:

1) Et geologisk kort i 1:1.000.000 fraGrønlands nordspids til Bessels fjord.

2) 15 kortblade i 1:250.000 (72°-76° n.br.) der blev indleveret klar til trykning i

januar 1958. Havde der været penge til tryk-ningen på dette tidspunkt, kunne disse kort-blade have været udgivet før geologkongres-sen i København 1960.

3) Fra Scoresbysund området er der pub-liceret før krigen 2.615 sider geologi (+279tavler) og efter krigen 172 sider geologi ( + 6tavler) i M. o. G.

Efter krigen har talrige hold arbejdet idette område, men da arbejdet ikke er gjortfærdigt, kan resultatet ikke samles i de 6 at-lasblade.

115

BILAG NR. 11

»Nogle tanker om geologiens nuværende stade som videnskab og denssituation i øjeblikket i relation til Grønland«.

Af professor Arne Noe-Nygaard.

De fleste af de beskrivende naturvidenska-ber har gennemløbet en udvikling, der om-trent kan skildres således:

1. En pionerperiode, i hvilken man ob-serverede og samlede data,

2. En efterfølgende periode, hvori mananalyserede og formulerede teorier,

3. En tredie, i hvilken man tolker og even-tuelt forudsiger.

Således også med geologien.

Ad 1Den geologiske forskning var op til ca. 1900i første række sysselsat med opdagelsen ogindsamlingen af nye kendsgerninger og udvi-delsen af det preliminære kendskab tilukendte og jomfruelige egne.

Der samledes nye forsteninger, fandtes nyemineraler, opstilledes nye formationer ellernye zoner, og der opdagedes hidtil ukendtebjergkæde-foldestrøg og vulkanområder etc.

Ad 2Da først dette var gjort, meldte behovet sigfor at se nærmere på, hvad det var, manhavde samlet til huse, og hvorledes det kun-ne tydes, så den geologiske baggrund - detunderlejrende princip — kunne fattes. Sum-marisk sagt steg interessen for at få fat iprincipper og lovmæssigheder på bekostningaf observationer i marken.

Ad 3Der er ikke tvivl om, at udviklingen indenfor en række laboratorieområder er ved atnå prognosestadiet; visse af de praktisk ar-bejdende malm- og oliegeologgruppers resul-

tater viser det, og visse af den teoretiske pe-trografis forudsigelser ligeledes.

Alment sagt befinder geologien sig medsine halv-kvantitative metoder på overgan-gen mellem periode 2 og 3; laboratorie- ogexperimentalgrupperne er de fleste steder iovertal over feltgeologgrupperne. I de aller-sidste år kan der imidlertid spores en tendenstil »at vende tilbage til naturen«, fordi pio-nerperiodens forudsætninger for kortlægningog tydning var en anden og i dag for spinkeltil at sikre experimentalperiodens resultater etforsvarligt ståsted. Tendensen gælder overalti dag i de lande, vi plejer at sammenligneos med, og også her i landet.

Derfor vil vi til Grønlands geologiske Un-dersøgelse sikkert kunne regne med at fåfolk, der er interesserede i at arbejde i mar-ken, men de må selv have fornemmelsen af,at de dér præsterer et kvalificeret arbejde,der tåler sammenligning med tilsvarende ar-bejde ethvert andet sted; de må have en fag-lig frihed til at præstere det bedste med ensolid laboratorieviden i ryggen. Giver mandem denne frihed, vil arbejdsglæden væreden halve betaling, og resultatet påvirket igunstig retning af den lyst, der har drevetværket. Facit vil blive, at inspiration og kon-tinuitet vil være sikret, og der vil blive ud-ført godt arbejde også af værdi på lang sigt.

Forlanger man imidlertid i dag et geolo-gisk arbejde udført, der svarer til pionerge-nerationens i forrige århundrede, så gen-nemtvinger man en anakronisme; et arbejdeaf den art rummer kun ringe glæde for ud-øveren og må derfor udføres af helt andremennesker og for en ganske anden betaling:Bestilt geologisk rutinearbejde udført af folk

116

med sommerhus ved Sortehavet og skihyttei Svejts. Facit vil blive ad hoc rapporter,der, når øjeblikkets interesse er ophørt, fal-mer i en reol.

Geologi er yngre som selvstændigt fag heri Danmark end f. eks. zoologi og botanik, oghermed hænger det muligvis, som en ejen-dommelig og tragisk kendsgerning, sammen,at geologisk tænkemåde virker overordentligfremmedartet og måske derfor til tider næ-sten afskrækkende på adskillige mennesker idette sletteland.

Naturligvis må vi selv først og fremmestlastes for svigtende evne til at gøre os for-ståede, men desuden mener jeg ofte at kun-ne føle en manglende tiltro fra omgivelser-nes side til, at vi geologer selv magter atløse de opgaver, netop vort fag rummer.

Når geologernes verden møder juristernesog økonomernes verden — man kunne i for-hold til vor kalde den »de fjernere omgivel-ser« — kan vi på grund af manglende for-ståelse os imellem risikere at komme i en til-nærmet konfliktsituaton, og det til trods for,at de fjernere omgivelser ofte netop gernevil støtte os. Men også overfor vore »nær-mere naboer« som de empirisk arbejdendeingeniører og de laboratorietrænede fysikere,der selv bestemmer deres forsøgsbetingelser,kommer vi med vore tredimensionale, tids-afhængige, multivariable og kun semi-kvan-titative tilnærmelser til de af naturen selvstillede problemer, for det meste til kort.

Eftersom man ikke forstår vor tankegang,er man tilbøjelig til at betvivle, at den i dethele er relevant, og derfor kan det ske, at

man ikke indskrænker sig til at fremsætte øn-sker eller til at stille opgaver; man vil ogsåanvise os, på hvilken måde vi skal gribe sa-gerne an. Det er på dette vigtige punkt, enmanglende tillid til geologiens udøvere stær-kest føles. Vi ønsker frihed til at angribe deopgaver, vort fag rummer, på den måde vianser for at være den rigtige i den givne si-tuation.

Bliver jeg indlagt med appendicitis, vilman måle mit blodtryk, tage min temperatur,tage blod- og urinprøver samt måske et elek-trocardiogram, altsammen ting, der overfla-disk set ikke vedrører min syge blindtarm;dernæst afgør lægen, om han vil behandlemig medicinsk eller kirurgisk. Alt dette blan-der jeg mig ikke i, for det er lægens ansvar.

Udførelsen af et forsvarligt geologisk ar-bejde indenfor en given bevillings ramme måpå lignende måde være geologens ansvar.Han må finde frem tid de bedste metoder,vælge de bedst egnede folk og den rette nøj-agtighed i arbejdet, og han må støtte sig tilrelevante nabodiscipliner. Men om hans ar-bejde er godt eller dårligt, om hans frem-gangsmåde er rigtig eller forkert, om hanhar bestilt noget eller drevet den af, må hantil enhver tid være rede til at stå til regnskabfor, og han må være indstillet på, at ministe-ren kan kalde en kompetent geolog, f. eks.chefen for Canadas geologiske Undersøgelse,for nu at blive i nærheden af Grønland, forat bedømme hans arbejde.

However, »Barkis is willin'«.

Arne Noe-Nygaard.

117

Fortegnelse over bilag*

1. Kgl. anordning nr. 153 af 27/4-1935 om udnyttelse af råstoffer i Grønlandsjordbund 57

2. Lov nr. 181 af 8/5-1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i konge-riget Danmarks undergrund 58

3. Oversigt over minelovgivningen i Danmark, Sverige, Norge og Canada . . . . 61

4. »Retten til Grønlands jord«, udarbejdet af Det grønlandske Lovudvalg . . . . 73

5. Lov nr. 431 af 17/12-1952 om »Nordisk Mineselskab A/S« 79

6. Bekendtgørelse af 3 t/12-1952 om eneretsbevilling til efterforskning og udvin-ding af råstoffer i en del af Østgrønland 81

7. Forslag til lov om Grønlands geologiske Undersøgelse af maj 1958, udarbejdetaf de videnskabelige medlemmer af Grønlands geologiske Undersøgelse . . . . 88

8. Redegørelse fra Grenlands geologiske Undersøgelse vedrørende kortlægnings-arbejdet i Grønland 92

9. Oversigt over Grønlands geologiske Undersøgelse's arbejde i perioden 1957-61og planerne for 1962-66 96

10. Dr. Lauge Koch's redegørelse for den geologiske kortlægning af Østgrønlandfra 1926-1958 104

11. Prof. A. Noe-Nygaard: »Nogle tanker om geologiens nuværende stade somvidenskab og dens situation i øjeblikket i relation til Grønland« 116

*) Det bemærkes, at kortmateriale m. v., hvortil der henvises i visse af bilagene, af tekniske grunde ikkeer medtaget.

Documents

7. januar 1960 nedsatte MINELOVSKOMMISSION FOR …BETÆNKNING AFGIVET AF den af Ministeriet for Grønland under 7. januar 1960 nedsatte MINELOVSKOMMISSION FOR GRØNLAND BETÆNKNING