for STUDIEORDNING Arbejiislivsstudier og · • Indsigt i teorier, metoder og resultater fra den internationale forskningsfront i arbejdslivsforskningen. ... og hvor involvering og

STUDIEORDN ING forArbejiislivsstudierogKommunikation

AN D.SOC.

ROSKILDE UNIVERSITET

Denne studieordning udstedes i henhotd ti bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- ogkandidatuddanneLser ved universiteterne (UddanneLsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og FæLLesregLer at 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddannelsen

1.1 FormåL

1.2 KompetenceprofiL1.3 HovedområdetiLknytning1.4 Normering

1.5 TiteL1.6 Stud ienævn1.7 CensorkorpstiLknytning

2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav2.2 Ment

2.3 Forhåncismerit3. Uddannelsens eLementer

3.1 Kurser

3.2 Projekter

3.3 Projektonienteret praktikforLøb3.4 SpeciaLe

4. Uddannelsens opbygning4.1 Skematisk oversigt4.2 AnbefaLet studieforløb

5. UddanneLsen5.1 1. semester5.2 2. semester5.3 3. semester

5.44. semester - speciaLet6. GenereLLe bestemmelser

6.1 TiLmeLding/frameLding og omprøve6.2 Særlige prevevitkår6.3 FagLige udvæLgetseskritenier6.4 Beståetseskrav6.5 Frist for afs[utn ing af uddannelse

7. Dispensation og ktageadgang7.1 Dispensation

7.2 Klageadgang8. lkrafttræde[ses- og overgangsbestemmeLser

8.1 Ikrafttræden8.2 OvergangsregLer

9. Adgangskrav9.1 Retskrav

9.2 Andre adgangsgivende bacheLoruddannetser fra RUC9.3 Adgangsgivende bacheLoruddannetser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbacheLoruddanneLser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheLoruddanneLser9.6 Ansøgere uden bacheLoruddanneLser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejcis[ivsstudier og Kommunikation er en tværfaglig uddannelse, som består afstudier af to selvstændige fag, hvoraf Arbejdslivsstudier udgør fag 1 og Kommunikation udgør fag 2.

1.1 Formål

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Kommunikation er at videreudvikleden studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for sociale, kulturelle, sundhedsmæssige problemstillingerknyttet til arbejdslivet. Uddannelsen giver de studerende en teoretisk og praktisk relateret forståelse af forholdetmellem arbejdets organisering, medarbejderinddragelse, samt betydningen af kommunikation for udvikling atarbejdslivets kvalitet. Med faget Kommunikation får den studerende supplerende teoretisk og praktisk viden omvilkårene for strategisk kommunikation i en faglig kontekst til forskellige målgrupper.Kombinationsuddannelsen ertilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for den del af konsulent- og erhvervsservice, derudbyder proceskompetencer i forbindelse med forandringer i virksomheder. De studerende opnår kompetence til atvaretage jobfunktioner i institutioner, der formidler privat- offentligt samarbejde feks. arbejdsmiljøapparatetsrådgivning at virksomheder, uddannelsesinstitutionernes kontakt med virksomheder, arbejdsmarkedsorganisationerneskontakt med virksomhederne. Kombinationen giver særlige forudsætninger for kommunikationsopgaver, der indebærerformidling at viden til relevante måtgrupper og vidensdeting mellem relevante aktører.Kombinationskandidatuddannetsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde ento rs ke rud dannelse.

Uddannelsen udbydes på dansk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofil.

Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Kommunikation giver den studerende følgendekompetencer:

Viden:• Forskningsbaseret indsigt i samfundsmæssige, organisatoriske, relationelle og individuelle aspekter at

arbejdet som en afgørende menneskelig aktivitet.• Forskningsbaseret viden om forskellige reguleringsformer og deres anvendelse i forhold til arbejdsliv,

arbejdsmiljø, læring og beskæftigelse.• Indsigt i og forskningsbaseret viden om forandringer og forandringsprocesser i arbejdslivet med særligt

henblik på deltagelse og medarbejderinvolverende metoder.• Indsigt i teorier, metoder og resultater fra den internationale forskningsfront i arbejdslivsforskningen.• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret viden om planlægning og

tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og kommunikations- og informationsprocesser til udvalgtemålgrupper og mellem forskellige aktører.

• Viden om fremstiltingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en fagligkontekst, herunder problemer som i særlig grad knytter sig tit den eller de forudsatte målgrupper.

• Viden om vilkår og kontekst for strategisk kommunikation i og fra institutioner, virksomheder ogorganisationer.

Færdigheder:Udvælge og anvende relevante teorier og metoder til analyse at arbejdstivsprobtemstiltinger.Undersøge, analysere og tøsningsudvikle på arbejdslivsproblemstillinger.Færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere forandringsprocesser i arbejdslivet.Foretage etisk begrundede valg at metoder og redskaber i omgangen med arbejdslivets aktører.Kritisk vurdere nye forskningsbaserede teorier, metoder og resultater på feltet.

• Kan kombinere arbejdslivs- og kommunikationsteoretiske perspektiver i praksis.

3

• Kan planlægge, udarbejde og vurdere strategisk kommunikation i en faglig kontekst, både som produkter ogsom processer.

• Kan vurdere relevansen at en given kommunikationsindsats i forhoLd til indsatsens mål.• Kan formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionelle problemstillinger med

både fagfæller og ikke-specialister.• Dokumenterer færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset

problemstilling inden for fagområdet.

Kompetencer:• Indgå i et praksisfællesskab af fagfæLler med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges

viden, færdigheder og kompetencer.• Indgå i dialog med berørte aktører i arbejdslivet.• Kan arbejde med arbejdslivsmæssige og kommunikative problemstillinger på et fagligt og kritisk reflekteret

grundlag.• Kan anvende sin viden til at indgå aktivt og selvstændigt i forandringsprocesser i arbejdslivet inkluderende et

kommunikationsfagligt perspektiv.

• Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser i de former, der arbejdes med iuddannelsen samt indgå i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter.

• Kan rådgive institutioners, virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige indsats påkommunikations- og informationsområdet.

• Kan håndtere og styre komplekse og uforudsigelige planlægningsstrategier, som forudsætter nyelesningsmodeller.

• Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for fagområderne, herunderdeltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde, f.eks. med henblik på at påbegynde en forskeruddannelse.

1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde, Uddannelseselementerne forKommunikation hører under det humanistiske hovedområde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Kommunikation er en 2-årig uddannelse normerettil 120 ECTS.

1.5 Titel

cand.soc. i Arbejdslivsstudier og KommunikationMaster of Science (MSc) in Social sciences in Working Life Studies and Communication Studies

1.6 Stud ienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv.

1.7 Censorkorpsti[knytn ing

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning.Uddannelseselementer for Kommunikation hører under censorkorpset for kommunikation, journalistik og performancedesign.

4

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se biLag

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkeLt tilfælde eLler ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgøreLsen, træder i stedet for uddannelsesetementer en andenuddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståedeuddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet foruddannetseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf.Kandidatadgangsbekendtgørelsen.

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannetseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Godkendelse af forhåndsmenit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til atfremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen afforhå ndsmeritten.

3. Uddannelsens etementer

3.1 Kurser

Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der errelevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops mm.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deLtagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

5

3.3 Projektorienteret praktikforløb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinæreuddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport,er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkende[se er imødekommet, tildeler studielederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikfortøb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesforløb.

3.4 Special.e

Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademiskundersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.

4. Uddannelsens opbygning

4.1 Skematisk oversigt

Spec4ale30 EC TS

FAG I FAG I FAG 25ECTS IOECTS j

I8ECTS

FAG 23OECTS i

FAG I30 EC TS

4.2 Anbefalet studieforløb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:

1. semester: Arbejdslivet i forandring• Kursus: Arbejdslivet (5 ECTS)

• Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS)• Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS)• Projekt: Antologi-klynge-projekt (15 ECTS)

2. semester: Kommunikation• Kursus: Obligatorisk kursus i Stategisk kommunikation (5 ECTS)

• Valgfrit kursus: (5 ECTS)• Valgfrit kursus: Eventuelt et værkstedskursus (5 ECIS)

6

• Projekt: Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS)

3. semester: Specialisering i Arbejdslivsstudier og KommunikationStudiekativitet på Arbejdslivsstudier:

• Kursus: Anvendelsesorienteret arbejdshvsforskning (10 ECTS)

• Valgkursus: Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS)Studieaktivitet på Kommunikation:

• Projekt: Strategisk kommunikation i en faghg kontekst 11(15 ECTS)

4. semester: Speciale• Speciale (30 ECTS)

5. Uddannelsen

5.1 1. semester

Formål

1. semester har til formål at give den studerende indsigt i arbejdets udvikling og dets betydning for medarbejdere,virksomhed og samfund. Dette omfatter studier i aktuelle samfundsmæssige, sociale, kulturelle og arbejdsmiljemæssigeproblemstillinger i arbejdslivet, og giver en forståelse af organisatoriske, ledelsesmæssige forhold, samt af betydningenat mening. faglighed og [æring i arbejdslivet. Semesteret har særlig fokus på den studerendes viden om teorier ogmetoder til forandring og udvikling af virksomheder, der forbedrer arbejdsforholdene, og hvor involvering ogdemokratisering er centrale pejlemærker. Formålet er at gøre de studerende i stand til at deltage i, udvikle og faciLitereforandringsprocesser på en refleksiv måde.

Uddannelseselementer i 1. semesterSemesteret omfatter:

• Kursus: Arbejdslivet (5 ECTS)• Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS)• Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS)• Projekt: Antologi-klynge-projekt (15 ECTS)

Titel Arbejdsllvet (Arbejdslivsstud jer)

Type Obligatorisk kursus

ECTS-normering 5 ECTS

Viden• Den studerende opnår viden om, hvilken rolle arbejdet spiller i

menneskers liv — afhængigt af tid, rum og samfundsmæssig placering.• Den studerende får indsigt i centrale organisationsteoretiske positioner,

og hvad de betyder i forhold til forståelsen at organisatoriske relationermellem mennesker med særligt fokus på magt og kontrol, samt

Læringsudbytte!mulighederne for at beskæftige sig forandringsorienteret med disse

bedømmelseskriterieraspekter af arbejdet.

• Den studerende opnår kendskab til nogle af de aktuelle, centraleinstitutionelle forudsætninger på arbejdsmarkedet og udviklingstræk iarbejdslivet, og indsigt i nogle at deres konsekvenser for individer,organisationer og samfund.

Færdigheder

7

Den studerende bliver stand til at udpege, analysere og vurdereorganisatoriske forhold, der har betydning for arbejdslivets udvikling,samt medarbejdere og lederes indbyrdes relationer.

• Den studerende opnår færdigheder i at anvende relevant viden, teorierog metoder til at beskrive og udvikle løsningsforslag i forhold titproblemstillinger knyttet til aktuelle udviklinger i arbejdslivet.

Kompetencer• Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at

forholde sig aktivt og kritisk til udviklingen i arbejdslivet.• Den studerende kan, på et reflekteret grundlag, indgå aktivt i

diskussioner vedrørende organisatoriske forholds betydning i praksis ogi den forbindelse forholde sig til institutionelle, retationelle ogindflydelsesmæssige aspekter heraf; og dette på en måde, der gør detmuligt, at forandre på forholdene på inkluderende vis.

Kurset introducerer til arbejdslivet som en central arena for mennesket, hvadarbejdet og arbejdsbegrebet har betydet historisk, og hvad det betyder i dag, oghvilke forskydninger, der sker i arbejdet med udviklingen fra industri- tilvidenssamfund.

Kurset har fokus på arbejdet som en praktisk og principielt altid social aktivitet,Overordnet indhold der oftest foregår i en organisatorisk sammenhæng. Med en

organisationsteoretisk tilgang lægges der vægt på arbejdets relationelle aspektermed særligt blik for betydningen af magt, kontrol, ledelse og indflydelse.

Aktuelle udviklingstræks betydning for arbejdet og de arbejdendes livsvitkårdiskuteres.

Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger,studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen.

Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af dekursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggeneevalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende.

Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelsedefineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftligeopgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse ioplæg, øvelser og fælles diskussioner.ellerEn essay-opgave, der omfatter hele kursustitteraturen på minimum 8 ogmaksimaLt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside,

Prøveformindholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholderdet minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Denstuderende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang.

Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse af opgaven.Dette er det andet eksamensforsøg.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve

Hjælpemidler til eksamen Alle

Bedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Intern

Tite[ Arbejde og forandringsmetoder (Arbejdslivsstud jer)


8


Viden• Den studerende kan, på et videnskabebgt grundlag, forstå og

identificere individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold tilforandringer.

• Den studerende opnår forskningsbaseret viden omforandringsprocessers betingelser, gennemførelse og konsekvenser fordeltagere, arbejdspladsen i sin helhed og samfundet generelt.

• Den studerende vil opnå viden om aktionsforskning som enforandringsorienteret akademisk praksis.

• Den studerende får kendskab til arbejdstivets centraleforandringsaktører og institutioner og dermed forskelle mellem,hvorvidt forandringerne initieres af virksomhederne selv eller eksterneaktører som konsulenter, arbejdsmarkedsorganisationer, myndighedereller som netværk med mange aktører.

Færdigheder

oplæg, øvelser og fælles diskussioner.ellerEn essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 ogmaksimalt 12 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside,

Læringsudbytte/bedømme Ises kriterier

Overordnet indhold

• Den studerende vil være i stand til at indgå i dialog med arbejdspladserom ønskede forandringer, og være i stand til at udarbejde forslag tilgennemførelse af konkrete forandringsprocesser.

• Den studerende mestrer planlægning, facilitering, gennemførelse ogopfølgning i forhold til forandringsprocesser i arbejdslivet på grundlagat videnskabelige teorier og metoder.

• Den studerende kan reflektere over brugen at og give en etiskbegrundelse for metodevalg.

Kompetencer• Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at indgå

aktivt og selvstændigt i forandringsprocesser i organisationer ogvirksomheder.

• Den studerende bliver i stand til, på et videnskabeligt og retlekteretgrundlag, at løsningsudvikle på problemstillinger relateret tilarbejdslivet og arbejdets organisering.

• Den studerende kan reflektere kritisk over forandringers betydning formennesker og organisationer og indgå i dialog med andre aktører iforandringsprocesser.

Kurset har til formål at give den studerende et overblik over og kendskab tilgrundlag og dynamik i forskellige metoder med henblik på at indgå iforandringsprocesser i arbejdslivet. Kursets særlige profil er, at der arbejdes såvelmed teoriundervisning, som med praktiske øvelser i facilitering/forandringsledelse. Der lægges vægt på at den studerende teoretisk og praktiskopnår kendskab til forskellige aktionsforskningsmetoder, facilitering aforganisationsudvik[ing og forandringsledelses-teknikker.De studerende introduceres mere grundigt til 2-5 forskellige metoder, der i særliggrad lægger vægt på medarbejderinddragelse i forandringsprocessen (fxfremtidsværksteder og historieværksteder). Der vil ske en oplæring i anvendelse afdisse metoder.

På grund af kursets praktiske øvelsesaspekt gennemføres det som heldagskurser.De studerende indgår som aktive deltagere i praktiske øvelser i facilitering/foran dr i n gs ledelse.

Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelsedefineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftligeopgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i

Undervisnings- og arbejdsform

Prøveform

9

indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholderdet minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Denstuderende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang.

Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er detandet eksamensforseg.




Censur Intern

Titel. Arbejde og subjektivitet (Arbejdslivsstudier)



Viden• Den studerende opnår indsigt i forskellige (videnskabs)teoretiske

tilgange til forståelse og analyse at problemstiltinger relateret tilforholdet mellem arbejde og subjektivitet. Fokus rettes modsamtidsaktuelle diskussioner at mening i arbejdet og betydningen atfaglighed som kilde til og dentitets- og meningsdannelsesprocesser iarbejdslivet.

• Den studerende opnår indsigt i, hvordan forskellige tilgange adresserertiltag mod organisations- og medarbejderudvikling på forskellige måderi praksis.

Færdigheder• Den studerende bliver i stand til at arbejde med analyse og udvikling i

relation til faglighedens rolle i moderne organisationersudviklingsarbejde, herunder med fokus på kompetenceudvikling at

Læringsudbytte/ medarbejdere på forskellige niveauer i arbejdsilvet, samt i relation til debedommelseskriterier faglige organisationers tilgang til faglighedsunderstøttende

interessevaretagelse.• Den studerende kan på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, arbejde

handtingsrettet med problemstillinger knyttet til mål om fremme atfaglighed og læring i arbejdslivet.

• Den studerende kan formidle betydningen at nye udviklingstiltag ogdiskutere disse med teltets aktører på et reflekteret og videnskabeligtgrundlag.


forholde sig analytisk og kritisk til forskellige former forfaglighedsforståelser og kompetenceudviktingsstrategier i arbejdslivetog dermed på et operationelt plan indgå i samarbejde med andrefaglige aktører og bestutningstagere om udvikling af faglighed oglæringsmuligheder i arbejdslivet.

I dette kursus gives den studerende teoretisk og praktisk indsigt i spørgsmålvedrørende forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Der fokuseres iundervisningens tilrettelæggelse på udfoldelse af teoretiske tilgange til forståelseat faglighed, ‘mening i arbejdet’, samt forskellige aspekter at læring og

Overordnet indhold . . .

kompetenceudvikling i arbejdslivet. Der introduceres til forskellige teoretiskepositioner og betydningen af disse i relation til forståelse at det kompleksesamspil mellem organisationsstrukturer, faglighed og identitets- ogmeningsdannelsesprocesser i arbejdslivet. Kurset beskæftiger sig endvidere med

10

betydningen heraf i forhold til praksis, feks. via konkrete eksempler fraforsknings- og udviklingsarbejde på området.



Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelsedefineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftligeopgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse ioplæg, øvelser og fælles diskussioner.ellerEn essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 ogmaksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside,indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder

Prøveform . . .

det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Denstuderende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang.

Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er detandet eksamensforsøg.




Censur Intern

TiteL Anto[ogi-k[ynge-projekt (Arbejdslivsstudier)

Type Projekt


Viden• Den studerende kan forstå og identificere metodiske problemstiltinger

relateret til forandringer på konkrete arbejdspladser.• Den studerende kan, pà et videnskabeligt grundlag, reflektere over

individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold tilforan dr i ngs processer.

Færdigheder• Den studerende bliver i stand til at relatere specifikke problemstillinger

i virksomheder og organisationer til et bredere defineret tema,Læringsudbytte/ • Den studerende kan formidle forskningsbaseret viden om en konkretbedømmelseskriterier arbejdslivsproblemstilling i et større fagligt fællesskab.

• Den studerende bliver i stand til at styre komplekst samarbejde i storeprojektgrupper, som forudsætter komplekse samarbejdsprocesser oganvendelsen af forskellige samarbejdsværktøjer.

Kompetencer• Den studerende kan efter endt projektforløb mestre projektsamarbejde

om en kompleks teoretisk eller praktisk problemstilling med enreflekteret og kritisk tilgang.

• Den studerende kan tage ansvar for egen læring og identificere egetbidrag til det fælles projekt.

Overordnet indhold

11

Projektarbejdet er organiseret som et antotogi-klynge-arbejde, hvor klynger på I8-24 studerende udfærdiger en antologi inden for et bredt arbejdslivsrelaterettema. De studerende forventes at identificere problemstitlinger samt at inspireretil løsninger af disse (ved løsningsforslag, facititering af forandringsprocesser ellerlignen de).Det tilstræbes at klyngeprojektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, derer knyttet til kombinationsuddannelsen.

4—--—

Der arbejdes i klynger på 8-24 personer. De studerende kan vælge at dele sig op imindre arbejdsgrupper eller indgå i forskellige samarbejder på tværs af klyngen.Der fastlægges et ugentligt klyngemøde, hvor de studerende giver feedback på

Undervisnings- og arbejdsform hinandens arbejde. Møderne støttes af vejtederen for klyngen.Den studerende skal aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltage ved kursetsundervisning og det forventes at de studerende holder oplæg og indgår i øvelserog fælles diskussioner, i det omfang underviseren/-erne forventer og kræver det.

Den studerende bedømmes ved en individuel mundtlig prøve.Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den individuelle synopsis,antologien, og det individuelle oplæg. Den individuelle prøve foregår ved, at denstuderende først holder et oplæg af Ca. 5 minutters varighed, og sideneksamineres gennem en samtale mellem den studerende, eksaminator og censoraf 20 minutters varighed.

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige antologi, der erudarbejdet at klyngen i fællesskab.Antologien må maksimalt fylde 200 sider med 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr.side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist

Prøveformfra bedømmelse.Derudover skal den studerende udarbejde en individuel synopsis der maksimaltudgør 2 sider med 2400 anslag, inkl, mellemrum, pr. side, inklusiv forside,indholdsfortegnetse, litteraturliste. Synopsen skal også redegøre for hvilkeelementer af antologien, den studerende har bidraget til. Antologiensafleveringsdato er den samme som øvrige projekter.Den individuelle synopsis afleveres 7 dage efter aflevering af antologien.Antologier og synopsis der overstiger det maksimale antal sider vil blive afvist.

Ved omprøve kan den studerende blive bedt om at revidere synopsen, og gå til enfly mundtlig prøve på baggrund af synopsis samt antologi, eller gå til en nymundtlig prøve på baggrund af den eksisterende synopsis samt antolog,,j

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamen Ingen

Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Ekstern

5.2 2. semester

Formål

2. semester har tit formål, at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om de problemer, som knytter sigtil strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling af begreber, teorier ogmetoder, samt videreudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering afkommunikations- og informationsprocesser og produktion at informativt materiale, der sigter mod formidling af viden tilrelevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører.

12

Uddannetseselementer i 2. semesterSemesteret omfatter:

• Kursus: Obligatorisk kursus i strategisk kommunikation (5 ECTS)

• Valgfrit kursus: (5 ECTS)• Valgfrit kursus: Eventuelt et værkstedskursus (5 ECTS)• Projekt: Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS) eller Praktik: Projektorienteret praktikforløb

(15 ECTS)

Der kan ikke gennemføres praktik / Kommunikation på både 2. og 3. semester.

Titel Strategisk kommunikation (Kommunikation)

Seneste ændring 1september 2016

Undervisningssprog Dansk



Viden• Indsigt i og overblik over nye teoretiske og metodiske retninger, der kan

bidrage til at forstå betingelserne for strategisk kommunikation• Indblik i de komplekse problemer og udfordringer der knytter sig tit

planlægning, tilretteLæggelse, gennemførelse og vurdering af strategiskkommunikation, i et stadigt skriftende og globalt medielandskab

Færdigheder• Færdighed i at definere, analysere og evatuere effekten af strategisk

kommunikation.Læringsudbytte/ . . . .

• Færdighed at afdække kommunikationsproblemer, identificerebedommetseskriterier .

interessenter og beskrive problemernes art, intensitet, og omfang, samtfærdighed i at forklare årsagerne til disse problemer og kortlægge deresmulige konsekvenser.

• Færdighed i at udvælge og anvende relevante teoretiske og metodisketilgange til at analyse af organisationers brug af strategiskkommunikation.

Kompetencer• Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig

udvikling og specialisering inden for strategisk kommunikation

Studiet af strategisk kommunikation handler om, hvordan organisationer og andreaktører arbejder strategisk med deres interne og eksterne kommunikation. Det eren tværfaglig disciplin, der trækker på teorier inden for kommunikation, management, marketing, branding og kultur.

I løbet af kurset bliver de studerende introduceret tit de centrale teorier, modellerog begreber inden for strategisk kommunikation.

Overordnet indhold . .

Kurset vil ud over teori ogsa præsentere cases og eksempler fra forskellige typeraf organisationer.

Målet med kurset er at gøre de studerende i stand til at analysere organisationersog andre aktørers strategiske kommunikationog kommunikative udfordringer,kortlægge interessenters roller og engagement, udvikle strategier for intern ogekstern kommunikation, samt anbefale og planlægge strategiskekom mu ni kat i o nsti ltag.

Kurset kan bestå af en blanding af forelæsninger, diskussioner, peer feedback ogUndervisnings- og arbejdsform . . . .

øvelser (bLa.som hjemmearbejde i grupper). Det er organiseret omkring en række

13

temaer som fastlægges i kursusplanen for det konkrete kursus. Emaerne for detaktuelle kursusudbud vil fremgå ved kursets start

En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å 2.400 tryk-enheder (inkL mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.De nærmere krav til den skriftlige hjemmeopgave fastlægges i den konkrete

Prøveformkursusplan ved kursets start.

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslutningen.




Censur Ingen

Tidsmæssig placering Ved kursusafslutning

TiteLKursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder(Kommunikation)



Valgfrit kursusType

De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>.


Viden• Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation,

information og medier, herunder viden om aktuelle metoder som kananvendes til undersøgelse at emneområdet

• Kendskab til aktuelle og centrale teorier samt kommunikationsfagligebegreber og termer af relevans for emneområdet

FærdighederLæringsudbytte/ • Færdigheder i at analysere en konkret problemstilling ibedømmelseskriterier kommunikationsfaglige termer

• Færdigheder i anvendelse at relevant teori på en konkretkommunikationsfaglig problemstilling

• Færdigheder i anvendelse af relevante metoder til undersøgelse af denkommunikationsfaglige problemstilling

Kompetencer• Kompetence til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og

specialisering i arbejdet inden for emneområdet

Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af videnom et afgrænset emneområde af relevans for kommunikation og information i en

Overordnet indhold faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og undersøgelsesmetoder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder.

Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenterop[ægUndervisnings- og arbejdsform og forberedelse hjemme, bl.a. i form afhjemmeopgaver.

Der forventes aktiv deltagelse i undervisningen.

14

En individuel bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider à 2.400 tryk-enheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Prøveform

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oonline senest en uge efterkurs usa fs lu tn ing.




Censur Ingen

Titel. Værkstedskursus med skrift[ig prøve (Kommunikation)



Valgfrit kursus

Der vil være tale om kurser som f.eks. “Journalistisk formidling”, “AkademiskType ..,,,, . .

skrivning , Udforming og tilrettelæggelse af foldere, pjecer, plakater og lign.“Web-formidling” “Digital publicering” og lign. De kurser, som udbydes i detaktuelle semester, fremgår af <ku rsus.ruc.d k>.


Viden• Viden om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske

metoder, som anvendes forbindelse med det aktuelle medie• Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske

problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medieFærdigheder

• Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieproduktLæringsudbytte/ . .

til specifikke matgrupperbedømmelseskriterier . . . ,

• Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivtmed egen praksis.

• Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig tilkommunikation af viden til forskellige mMgrupper.

Kompetencer• Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og


Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder ogmedier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven

Overordnet indhold dige færdigheder. kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder og deres anvendelse i praksis.

Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplægog forberedelse hjemme, bla, i form af hjemmeopgaver.

Undervisnings- og arbejdsform

Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen.Aktiv deltagelse indebærer feks, deltagelse i diskussioner og øvelser,

Forudsætninger for at kunne gå til udarbejdelse og fremlæg-gelse af opgaver, studenteroptæg og lign.

eksamen De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursetsindhold og mål, og fremgår af beskrivelsen af det konkrete kursus i

15

Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges eteksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med skriftligprøve det efterfølgende semester

Proveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår eteller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikler,foldere,pjecer, plakater, web-sider mv.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion overarbejdets mål og resultat på i alt 5 normalsider å 2.400 trykenheder (inkl.Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte

Prøveformprodukter medregnes ikke.

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i online senest en uge efterk u rsu sa fs lut ni ngen.

Gruppeprøve eller individuel prøve ndividuel


Censur Ingen

Titel Værkstedskursus med mundtlig prøve (Kommunikation)



Va[gfrit kursus

TDer vil være tale om kurser som f.eks. “mundtlig retorik”,” mundtlig præsentation

ypemed ‘powerpoint’-støtte”, “produktion og præsentation af en poster”, “videoproduktion”,”lydproduktion” eller anden audio-visuel produktion. De kurser, somudbydes i det aktuelle semester, fremgår at <kursus,ruc.dk>.


Viden• Viden om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske

metoder,, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie• Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske

problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medieFærdigheder

• Færdigheder i selvstændigt at planLægge og udarbejde et medieproduktLæringsudbytte/ . .

til specifikke malgrupper.bedømmelseskriterier . . . . .

• Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivtmed egen praksis

• Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig tilkommunikation at viden til forskellige målgrupper.

Kompetencer• Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og


Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion at praktiske metoder ogmedier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven

Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder og deres anvendelse i praksis.

Holdundervisning: en blanding at læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplægUndervisnings- og arbejdsform . .

og forberedelse hjemme, bla, i form af hjemmeopgaver.

Forudsætninger for at kunne gå til . . . . . .

Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen.eksamen

16

Aktiv deltagelse indebærer feks, deltagelse diskussioner og øvelser,udarbejdelse og fremlæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign.De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deLtagelse afhænger af kursetsindhold og mål, og fremgår af beskrivelsen af det konkrete kursus i

Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges eteksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus medmundtlig prøve det efterfølgende semester

Prøveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation somkan omfatte et produkt (poster, ‘powerpoint’-præsentation eller lign) med kritiskrefleksion og efterfølgende diskussion, eller fremlæggelse af en produktion medkritisk refleksion og efterfølgende diskussion.

Prøveform .

Prøveformen skal muliggøre en individuel bedømmelse at den enkeltestuderende.Prøven har en varighed af 30 min, inkl. votering



Censur Ingen

Tt ,

Projekt i strategisk kommunikation i en fagLig kontekst Ii e

(Kommunikation)

Type Projekt


Viden• Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske

pro-blemer og muligheder, der knytter sig tit strategisk kommunikationi en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, tiludvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper

• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligthenblik på planlægning og tilrettelæggelse atkommunikationsmateriale og/eller kommunikations- oginformationsprocesser

• Forskningsbaseret viden om og evne tiL at reflektere på et højt teoretiskniveau over kommunikation og information som samfundsmæssig ogkulturel aktivitet

• Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiskeLæringsudbytte/ problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst,bedømmelseskriterier herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller de

forudsatte målgrupperFærdigheder

• Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samtvidereudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning,tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- oginformationsprocesser og/eller produktion at kommunikationsmateriale

• Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter modkommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupper

• Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikationseller informationsproces, der sigter mod formidling at ellerkommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper

17

• Skat kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning medbrugere af et eller flere formidlingsprodukter, dele at produkter og/ellerkommunikations- og informationsaktiviteter

Kompetencer• Skat selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre

kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejdemed andre, herunder professionelle teknikere og producenter

• Skat kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om dennødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet

• Skat kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigeligekommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nyeløs nin gs mode lIe

• Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling ogspecialisering inden for kommunikationsområdet

Projekt om et selvvalgt problem i relation tit strategisk kommunikation i en fagligkontekst. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelsemed kravene tit læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaersom studienævnet har fastsat.

Overordnet indholdProjektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksemplerpå planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, ellerselvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering at en kommunikationsproces.

Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt ellereksamineres alene.

Projektet afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig projektrapport.

Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60sider. En normalside er 2.400 trykenheder (inkl. melterum). Forside, indhotdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke.

Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation at enproces, er det anbefalede omfang af den skriftlige rapport 30 normalsider ogmaksimalt 45 sider.

Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skalUndervisnings- og arbejdsform . . .

rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelserforbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering at produktet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet.

Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse at en funktioneltypografi og layout. Valget at illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

I produktioner, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, atden sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, herunder målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav medhensyn til grammatik og retskrivning henholdsvis udtale.

Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventueltPrøveform supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation).

18

Under prøven afsættes op tit 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedtpræsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudoversom en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse ateksaminator.

Under eksaminationen skat det sikres, at alle eksaminander på tige vilkår fårmulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at visederes faglige niveau i relation tit det forventede læringsudbytte.

Der foretages en individuet bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at den fættes projektrapport mv. og denmundtlige præstation.

Prøvens tængde, inkt. votering og tilbagemelding fastsættes som føtger:• 1 eksaminand: 30 minutter• 2 eksaminander: 60 minutter• 3 eksaminander: 75 minutter• 4 eksaminander: 90 minutter• 5 eksaminander: 105 minutter• 6 eksaminander: 120 minutter

Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles.Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve

Hjælpemidler tit eksamen Præsentationsudstyr


Censur Ekstern

TiteL Projektorienteret prakti kfortøb (Kommunikation)

Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan

kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges til atbeskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis

• Skal kunne reflektere over, hvordan valg af forskellige analyse- og/ellerkommunikationsstrategier kan få betydning for opgaveløsningen

• Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellemkommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdetspraksis

• Skal kunne identificere kommunikationsfaglige problemstillinger iLæringsudbytte/ konkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan denbedømmetseskriterier organisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning for

opgave løsningenFærdigheder

• Skal kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til atproducere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egenrolle i frembringelse at analysemateriale

• Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkretepraktiske problemstillinger ved hjælp at kommunikationsfagets teorier,begreber og metoder

• Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag tit konkret praksis påbaggrund af teoretisk og analytisk baseret viden

19

• Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation ogdiskutere professionell.e kommunikationsproblemstillinger på etvidenskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer

• Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfagligekompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkretepra ksiso pgaver/-p ro blemsti Ilinger

• Skal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forholdtil læringsmålene for modulet, herunder hvordan egne handlinger ipraktikforløbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedetfik betydning for faglig og social involvering

• Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden,færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendesarbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger

Gennemførelse af praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik påførstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmereerfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold iuddannelsen.Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) ellerandet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets valgkursus på det

Overordnet indhold .

praktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus medmundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrivepraktikrapporten og vejledning heri.Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager ikursusgangene, selvom de ikke kan tå ECTS point for det, fordi det understøtterp rojekta rbej det.

Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten.

I forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation etpraktikunderstøttende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at denstuderende har mulighed for at følge dette kursus.

I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerendebeskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger, vedkommendehar arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser ifeltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellempraksis og forskning på området.

Hvis der er flere studerende i samme praktiktorløb, kan de udarbejde en fællespraktikrapport.

Undervisnings- og arbejdsform .

Praktikrapporten skal være mellem 25-35 normatsider. En normalside er 2,400trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og!eller processer. Dette kan have karakter at en portfolio med produkter og/ellerbeskrivelser at processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienteredepraktikforløb.

Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse at en funktioneltypografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets Lndhold og form.

20

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supplerende materiale (produkt etter procesdokumention).

Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation medafsæt i praktikforlabet og praktikrapporten. Prøven fortøber derudover som ensamtate mettem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse afeksaminator.

Under eksaminationen skat det sikres eksaminanden får mutighed for at demonstrere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i retation tit

Prøveform det forventede tæringsudbytte

Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkt. votering og tilbagemelding.

Hvis der dettager ftere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og derafsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 15 minutter forhver ydertigere studerende.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkette studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten mv. og den mundttige præstation.

Gruppeprøve etter individuel prøve Individuel prøve

Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr


Censur Ekstern

5.3 3. semester

Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Arbejdstivsstudier og Kommunikation.

Formål3. semester har til formål at give de studerende indsigt i reguleringsmæssige aspekter at arbejdslivet, både påsamfundsmæssigt, institutionelt og organisatorisk niveau. På baggrund at international forskning på området gives destuderende et overblik over forskellige reguteringstormer og deres anvendelse nationalt, blandt andet i forhold tiL detdanske arbejdsmarked og regulering at arbejdsmiljøfeltet. Desuden sigter semesteret på at give de studerende viden omog praktiske erfaringer med forskningsmæssige perspektiver på aktuelle arbejdslivsproblematikker, samt at udviklederes forståelse af brug at forskningsmetoder, -resultater og —formidling. Den studerende skat endvidere være i stand tilat arbejde videnskabeligt reflekteret og metodisk avanceret med en arbejdstivsproblemstilling.Uddannetsesetementer på Kommunikation har til formål at udbygge den studerendes viden om de problemer, somknytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling afbegreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning,tilrettelæggelse og vurdering at kommunikations- og informationsprocesser og produktion af informativt materiale, dersigter mod formidling at viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører.

Uddannelsesetementer i 3. semesterSemesteret omfatter:

Studiekativitet på Arbejdstivsstudier:• Kursus: Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS)• Valgkursus:• Kursus: Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS)

eller• Kursus: Studieaktivitet på RUC eller anden uddannelsesinstitution (5 ECTS)

Studieaktivitet på Kommunikation:

21

• Projekt: Strategisk kommunikation i en faglig kontekst 11(15 ECTS)eller

• Praktik: Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS)

Titel. Anvendel.sesorienteret arbejdslivsforskning (Arbejds[ivsstudier)



VidenForløbet viL give den studerende dybtgående indsigt i en afgrænsetproblemstilling i arbejdslivet, og i udvalgte metoder, anvendt ia rbej dslivsfo rs kn ing.

FærdighederDen studerende vil udvikle sine færdigheder i at vurdere den

Læringsudbytte/ . . . .

videnskabelige værdi af arbejdslivsforskning, og forløbet vil give denbedømmelseskriterier .

studerende færdigheder i vurdering af forskningsresultater.Kompetence

Den studerende vil blive i stand til at indgå i et samspil med forskning,hvilket vil styrke den studerendes evne til at indgå i analytiske opgaver ipraksis. Ligeledes vil forløbet styrke de studerendes forudsætninger forat indgå i en egentlig forskerkarriere.

Formålet med forløbet er at give den studerende dybdegående eksemplariskOverordnet indhold indsigt i arbejdslivsforskningens problemstillinger, metoder og formidling.

Herunder forskningens samspil med praksis.

Dette studieforløb gennemføres i relation til 3-5 væsentlige forskningstematiskeprojekter og områder, som involverer videnskabeligt personale knyttet titArbejdslivsstudier. Studienævnet tager løbende stilling til, hvilke områder ogprojekter, der skal indgå i forløbet, ud fra den aktuelle forskning ved center forarbejdslivsforskning. For hvert af disse forskningstematiske projekter og områdertilrettelægges et forløb, som de studerende kan vælge imellem. En forsker tætknyttet tit forskningstemaet fungerer som vejleder til hvert af disse forløb. De

Undervisnings- og arbejdsform studerende introduceres til forskningsteamets problemstillinger og foreliggendeviden på området, og de studerende skat sætte sig ind i den forskningslitteratur,der kendetegner området. De studerende skat igennem forløbet foretage envidenskabelig kritisk vurdering af de forskningsresultater, der er produceret vedcenter for arbejdslivsforskning, herunder med undersøgelser af, hvordanvæsentlige publikationer på området bidrager med ny viden, samt med vurderingaf, hvorledes projektets resultater kan spille sammen med erfaringer og viden ipraksis.

Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelsedefineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftligeopgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse ioplæg, øvelser og fælles diskussioner samt individuel skriftlig hjemmeopgave iform af et essay, der maksimalt må fylde 5 til 7 normalsider af 2400 anslag (inkl.mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste ogeventuelle bilag. Den studerende har 7 dage til at besvare opgaven. Essay deroverstiger 7 sider med 2400 anslag inklusiv mellemrum vil blive afvist fra

Prøveformbedømmelse.ellerEn essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 ogmaksimalt 14 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside,indhotdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholderdet minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Denstuderende har 14 dage, efter sidste kursusgang, til at besvare opgaven.

22

Ved omprøveprøve kan den studerende aflevere et nyt essay. Den studerendehar 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse afopgaven. Dette er det andet eksamensforsøg.



Censur Intern

Titel Arbejde og reguLeri ngsformer (Arbejdslivsstudier)

Type VaLgkursus


Viden• Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og

identificere, hvordan forskellige sider af arbejdslivet reguleres gennembåde samfunds- og arbejdsmarkedsmæssige institutioner,arbejdspladsernes organiserng, og former for governance, der i højeregrad baserer sig på selvregulering.

• Den studerende får forståelse for betydningen af generelle samfunds- ogarbejdsmarkedsmæssige udviklingstræk og aktuellereguleringstendensers betydning for medarbejdere og organisationer.

Færdigheder• Den studerende bliver i stand til at mestre analyse af

Læringsudbytte/ reguleringstendenser i arbejdslivet og deres betydning for virksomheder,bedømmelseskriterier ansatte og samfund.

• Den studerende kan formidle betydningen af nye reguleringsformer ogdiskutere disse med berørte aktører på et reflekteret og videnskabeligtgrundlag.


forholde sig aktivt og kritisk til forskellige former for regulering iarbejdslivet og dermed indgå i samarbejde med andre faglige aktører ogbeslutningstagere.

• Den studerende kan, på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, policyog løsningsudvikle på problemstillinger i relation til generelleudviktingstræk og aktuelle reguleringsformer knyttet til arbejdslivet.

I dette kursus gives den studerende indsigt i den komplekse regulering afforskellige sider af arbejdet: fra arbejdsmarked og arbejdsmiljø tilarbejdsorientering og arbejdsidentitet. Kurset giver et overblik over nyere teorierom regulering og styring samt indsigt i aktuelle udvikUnger af institutionelle,

Overordnet indhold . .

sociale, kulturelle og sundhedsmæssige aspekter af arbejdslivet. Kurset behandlerbla, temaer som globalisering, inklusion og eksklusion på arbejdsmarkedet,arbejdsmarkedets organisationer og civile bevægelser, stress regulering ogselvregulering og employability.



Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelsedefineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige

Prøveform opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse ioplæg, øvelser og fælles diskussioner.eller

23

En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 ogmaksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside,indholdsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholderdet minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Denstuderende har 14 dage tit at besvare opgaven efter sidste kursusgang.

Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er detandet eksamensforsøg.




Censur Intern

Titel.Projekt i strategisk kommunikation I en fag[ig kontekst, II

(Kommunikation)


Type Projekt


Viden• Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske

problemer og muligheder, der knytter sig tiL strategisk kommunikation ien faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, tiludvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper

• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligthenblik på planlægning og tiLrettelæggelse afkommunikationsmateriale og/eiler kommunikations- oginformationsprocesser

• Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretiskniveau over kommunikation og information som samfundsmæssig ogkulturel aktivitet

• Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiskeproblemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst,herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller de

Læringsudbytte/ forudsatte målgrupperbedø mmelses kriterier Færdigheder

• Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samtvidereudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning,tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- oginformationsprocesser og/ eller produktion af kommunikationsmateriale

• Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt der sigter modkommunikation af viden tit en eller flere nærmere afgrænsedemå Igru pper

• Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikationseller informationsproces der sigter mod formidling af ellerkommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper

• Skal kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning medbrugere af et eller flere formidlingsprodukter, dele af produkter og/ellerkommunikations- og informationsaktiviteter

Kompetencer

24

--- —-—-

Skat setvstændigt kunne igangsætte og gennemførekommunikationsindsatser samt indgå produktionshold i samarbejdemed andre, herunder professionelte teknikere og producenter

• Skat kunne rådgive virksomheders og foreningers ledetser om dennødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet

• Skat kunne håndtere og styre komptekse og uforudsigetigekommunikationsptantægningsstrategier som forudsætter nyetosningsmodetter

• Skat seLvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikLing ogspeciatisering inden for kommunikationsområdet

Projekt om et selvvalgt probtem i relation tit strategisk kommunikation i en fagligkontekst. Emnet for projektarbejdet vætges af de studerende i overensstemmelsemed kravene til tæringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaersom studienævnet har fastsat. Projektet skat med hensyn til emne og probtemstitting adskille sig væsenttigt fra projektet i 2. Semester, og der tægges vægt på at

Overordnet indhotd kravene tit emnevatg, problemstitting og teoretisk/metodisk titgang svarer titptaceringen i stud iefortøbet.Projektet kan være overvejende teoretisk eller indehotde et etter ftere eksemplerpå ptantægning, gennemføreLse og vurdering af en setvstændig produktion, eUersetvstændig tilrettelæggelse, gennemføretse og vurdering af en kommunikationsproces.

Projektet udføres normatt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, menstudietederen kan i særlige titfælde tittade at en studerende udarbejder et projektalene og/etter eksamineres atene.

Projektet afstuttes med udarbejdetsen af en skriftlig projektrapport.Projektrapporten har et anbefaLet omfang på 45 normatsider, dog maksimaLt 60sider. En normalside er 2.400 trykenheder (inkL metlerum). Forside, indholdsfortegneLse, referencetiste og eventuette bilag medregnes ikke.

Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation af enproces, er det anbefalede omfang af den skriftlige rapport 30 normalsider ogmaksimalt 45 sider.

Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skatUndervisnings- og arbejdsform rapporten indeholde en redegøretse for de teoretiske og praktiske overvejelser i

forbindetse med planlægning, tilrettelæggelse og eventueL vurdering af produktet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet.

Projektrapporten skat være skrevet på et i det væsenttige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstittingen skat være ktar og overskueLig, titteraturhenvisninger og andre noter skat være fytdestgørende og i overensstemmetsemed god praksis. De(n) studerende skat demonstrere behersketse af en funktioneltypografi og tayout. Vatget af ittustrationsmateriate skat være hensigtsmæssigt iforhotd tit projektets indhotd og form.

I produktioner der indeholder skrifttig etter mundttig tekst, tægges der vægt på atden sprogtige fremstitting svarer tit kommunikationens indhold og formål, herunder måtgruppens forudsætninger, og at den overhotder normate formkrav medhensyn til grammatik og retskrivning henhotdsvis udtate.

Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventueltsupplerende materiale (produkt eller procesdokumentation).Under prøven afsættes op tit 5 min, per studerende tit en selvvatgt, forberedt

Prøveform . . .

præsentatton med afsæt i det fættes projektarbejde. Prøven forløber derudoversom en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af

jksaminator.

25

Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår fårmulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at visederes faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte.

Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den fælles projektrapporten mv. ogden mundtlige præstation.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at det faglige niveau afspejler kravene tilprogression i uddannelsen.

Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger:• 1 eksaminand: 30 minutter• 2 eksaminander: 60 minutter• 3 eksaminander: 75 minutter• 4 eksaminander: 90 minutter• 5 eksaminander: 105 minutter• 6 eksaminander: 120 minutter

Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles.Hvi5 de eksamineres samlet, tillægges 15 min. for hver yderligere studerende.


Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr.


Censur Ekstern

Titel Projektorienteret praktikfortøb (Kommunikation)

Type Projektorienteret praktiktorløb


Viden• Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan

kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges til atbeskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis

• Skal kunne reflektere over, hvordan valg at forskellige analyse- og/ellerkommunikationsstrategier kan få betydning for opgaveløsningen

• Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellemkommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdetspraksis

• Skal kunne identificere kommunikationsfaglige problemstillinger iLæringsudbytte/ konkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan denbedømmelseskriterier organisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning for

opgaveløsn ingenFærdigheder

• Skal kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til atproducere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egenrolle i frembringelse at analysemateriale

• Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkretepraktiske problemstillinger ved hjælp at kommunikationsfagets teorier,begreber og metoder

• Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis påbaggrund at teoretisk og analytisk baseret viden

26

• Skat kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation ogdiskutere professionelle kommunikationsproblemstillinger på etvidenskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer• Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfaglige

kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkretepraksisopgaver/-problemstillinger

• Skal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forholdtil læringsmålene for modulet, herunder hvordan egne handlinger ipraktikforløbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedetfik betydning for faglig og social involvering

• Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden,færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes iarbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger

Gennemførelse af praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik påfarstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmereerfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold iuddanne IsenDet anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) ellerandet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets valgkursus på det

Overordnet indhold ,,

praktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus medmundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrivepraktikrapporten og vejledning heri.Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager ikursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtterproje kta rbejdet.

Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten.

I forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation etpraktikunderstøttende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at denstuderende har mulighed for at følge dette kursus.

I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerendebeskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger, vedkommendehar arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser ifeltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellempraksis og forskning på området.

Hvis der er flere studerende i samme praktikforløb, kan de udarbejde en fællespraktikrapport.

Undervisnings- og arbejdsformPraktikrapporten skal være mellem 25-35 normalsider. En normalside er 2.400trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og!eller processer. Dette kan have karakter at en portfolio med produkter og/ellerbeskrivelser af processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienteredepraktikforløb.

Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skat demonstrere beherskelse at en funktioneltypografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold tit projektets indhold og form.

27

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumention).

Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation medafsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som ensamtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse afeksaminator.

Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demonstrere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til

Prøveform det forventede læringsudbytte

Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding.

Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og derafsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 15 minutter forhver yderligere studerende.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten mv. og den mundtlige præstation.


Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr


Censur Ekstern

5.4 4. semester - specia let

Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Arbejdslivsstudier og kan være tværfagligt.Specialet skrives på Arbejdslivsstudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkendeopgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. ‘tilmeldingsreglerne’.Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortsetfra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutteruddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et ellerflere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået.

Viden• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen

speciateundersøgelses placering i det faglige felt.• Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

diskursfællesskab.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

målgruppe.

Kompetencer

28

• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademiskundersøgelses- og skriveproces.

• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

En specialegruppe kan maksimalt bestå af 6 studerende.Specialets maksimale omfang:1 studerende: 60 sider2 studerende: 90 sider3 studerende: 105 sider4 studerende: 120 sider5 studerende: 135 sider6 studerende: 150 sider

Èn normalside er 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdstortegnelse, litteraturliste ogeventuelle bilag. Sidetalsnormerne er alt inklusive, undtaget bilag. Projekter, der overstiger sidetalsnormen, vil bliveafvist. Ved ikke bestået kan den studerende blive bedt om at revidere specialet eller gå til en ny mundtlig prøve påbaggrund af den eksisterende rapport.

BedømmelseVed bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmelsestormen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet erudarbejdet at en gruppe eller at en enkelt person.Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret tor de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet ogden mundtlige prøve (punkt 2).Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og tormuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere hertra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik tunktionsnedsættelse - medmindre stave- ogtormuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål.

Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

6. Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. http://www.ruc.dk!om-universitetet/organisation!regelsa mli n g/u d dannelse!

6.1 Tilmelding/framelding og omprøve

Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldingsog eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

29

6.2 Særlige prøvevit.kår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning at prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælgelseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser, benyttes følgendeudvælge Is es kriterier:Ikke relevant. Kommunikation vil normalt prøve at undersøge, om kurset kan dubleres. Hvis det ikke er muligt, eller ikkeløser problemet, anvendes lodtrækning.

6.4 Beståelseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler.

6.5 Frist for afslutning af uddanneLse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår at universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og kI.ageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat at studienævnet.

7.2 Klageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog InternationaUsering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse at klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected])Rektors afgørelse at retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

30

8. Ikrafttræd&.ses- og overgangsbestemmelser

8.1 Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gæWer for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsregl.er

Godkendt i Studienævn for Psykoogi, Pædagogik og Arbejdsliv d. 12. marts 2015

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en bacheLoruddannese på RUC i Arbejdslivsstudier og Kommunikation, har du retskrav på at bliveoptaget på kandidatuddannetsen i ArbejdsLivsstudier og Kommunikation (cand.soc. i Arbejdslivsstudier ogKommunikation).For at udnytte dit retskrav ti at blive optaget på en kandidatuddannetse i Arbejdslivsstudier og Kommunikation , skat dusøge ind på kandidatuddannesen i direkte forænge[se af din bacheoruddannese. Det vi sige, du skar søge optag iøbet af dit sidste semester på din bachetoruddannese. Ansøgningsfristen er den 1. apri for studiestart i september ogden 1. november for studiestart i februar.

Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er tedige p’adser på uddannetsen.

9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC

Humanistiske bachel.oruddannelser

Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

Humanistisk-teknotogiske bachetoruddanneLser

Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

Naturvidenskabetige bache[oruddannetser

31

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Samfundsvdenskabetige bacheloruddannelser


9.3 Adgangsgivende bacheloruddannetser fra andre universiteter

Copenhagen Busine5s School (CBS)

BA-uddannelsen HA(kom) — Erhvervsøkonomi og Virksomhedskommunikation

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)


IT-Universitetet (ITU)

Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

Københavns Universitet (KU)

BA-uddannelse i Samfundsfag + BA-tilvalg i et af følgende fag: Sprog og kommunikationsrådgivning (45 ECTS. Udbydesaf faget Dansk). ‘Retorik (45 ECTS) eller ‘Sprogpsykologi’ (45 ECTS. Skal omfatte sprogpsykologiskkommunikationsanalyse).

Syddansk Universitet (SDU)BA-uddannelsen i Erhvervsøkonomi HA — Strategisk kommunikationHA Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign

Aarhus Universitet (AU)

BA-uddannelse i Samfundsfag + BA-tilvalg i Retorik (45 ECTS) eller Journalistisk Formidling (45 ECTS) BA-uddannelse iAntropologi + BA-tilvalg som ovenfor.

BA-uddannelsen i Erhvervsøkonomi HA med Communication Management (primært kurser på dansk) BA-uddannelse iMedievidenskab + BA-tilvalg i Erhvervsøkonomi (45 ECTS)

Informationsvidenskab, IT og interaktionsdesign

Aalborg Universitet (AAU)

BA-uddannelse i Samfundsfag + Tilvalg / Sidefag i Humanistisk Informatik (Kommunikation).BA-uddannelse i Anvendt Filosofi + samme tilvalg som ovenforKommunikation og digitale medier (tidligere humanistisk informatik)

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og KonserveringIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Arkitektskolen Århus

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Designskolen KoldingIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Danmarks designskole

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Feroya)

32


9.4 Adgangsgivende professiorisbachetoruddannelser

For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kanstarte pà selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser:Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser

Har du en anden bacheloruddannetse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse påkandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, dersvarer til en af de adgangsgivende uddannelserNår du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, atdin bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen.Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skalgennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen.

9.6 Ansøgere uden bacheloruddanneLser

Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kandog søge hvis du opfylder følgende kriterier:

• Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau.• Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse.• Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen.

Det er universitetet, der Laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer.

33

Documents

for STUDIEORDNING Arbejiislivsstudier og · • Indsigt i teorier, metoder og resultater fra den internationale forskningsfront i arbejdslivsforskningen. ... og hvor involvering og