Underarbejdsgruppe Involvering og Ansættelse Rapport · Underarbejdsgruppens rapport indeholder i kapitel 2 og 3 en redegørelse for de aktuelle forhold inden for henholdsvis ansættelse

Underarbejdsgruppe Involvering og Ansættelse Rapport

1. KAPITEL – INDLEDNING ..................................................................................................... 3

1.1 Ansættelse versus involvering ........................................................................................ 3

1.2 Rapportens struktur ....................................................................................................... 4

1.3 Demografi og mobilitet ................................................................................................... 4

2. KAPITEL – REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANSÆTTELSES- OG

REKRUTTERINGSFORHOLD SAMT FASTHOLDELSE .......................................................... 6

2.1 Stillinger inden for Arktisk Kommandos ansvarsområde ................................................. 8

2.2 Ansættelser .................................................................................................................. 10

2.3 Rekrutteringsindsatsen ................................................................................................ 11

2.4 Centralt iværksat rekrutteringsindsats .......................................................................... 12

2.5 Værnepligt og Forsvarets Dag ..................................................................................... 13

2.6 Kompetencekrav til Forsvarets stillinger ....................................................................... 15

2.7 Kompetenceudbud i den grønlandske og færøske befolkning ...................................... 17

2.8 Ansættelsesvilkår og forvaltningspraksis ...................................................................... 21

2.9 Bedste Praksis – Grønlands Politi ................................................................................ 23

2.10 Rekrutteringspotentiale i den grønlandske og færøske befolkning ............................. 28

2.11 Rekrutteringsbarrierer ................................................................................................ 29

2.12 Studievejledning i Grønland ....................................................................................... 31

3. KAPITEL – REDEGØRELSE FOR INVOLVERING I KONTEKST AF

FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS ................................................... 32

3.1 Baggrund ..................................................................................................................... 32

3.2 Rigsfællesskabet - Kulturel og social dimension........................................................... 33

3.3 Arbejdet med involvering .............................................................................................. 34

3.4 Definitioner – fastansatte, rådighedsansatte, frivillige ................................................... 34

3.5 Empiri .......................................................................................................................... 34

3.6 Valg og fravalg ............................................................................................................. 35

3.7 Frivilligt arbejde på Færøerne ...................................................................................... 35

3.8 Frivilligt arbejde i Grønland .......................................................................................... 42

3.9 Undersøgelse om Beredskab i Grønland ..................................................................... 42

3.10 Inspiration fra andre nationers opgaveløsning i Arktis ................................................ 54

3.11 USA ........................................................................................................................... 56

3.12 Island ......................................................................................................................... 57

3.13 Sammenfatning .......................................................................................................... 58

4. KAPITEL – ANALYSE AF MULIGHEDER FOR ØGET MILITÆR ANSÆTTELSE AF

GRØNLANDSKE OG FÆRØSKE BORGERE I FORSVARET ............................................... 59

4.1 Udfordringer, muligheder og fravalg ............................................................................. 59

4.2 Særlige udfordringer i Grønland ................................................................................... 61

4.3 Overordnet identifikation af muligheder ........................................................................ 62

4.4 Analyse af mulighederne .............................................................................................. 65

4.5 Rekrutteringspotentialet i den grønlandske og færøske befolkning .............................. 75

4.6 Tillempet Forsvarets Dag i Grønland og på Færøerne ................................................. 76

4.7 Muligheder for kampagner ........................................................................................... 77

2

4.8 Skræddersyet uddannelse i Grønland .......................................................................... 86

4.9 Værnepligt(slignende) uddannelse i Grønland – Arktisk totalforsvarsuddannelse ........ 94

4.10 Grønlandsk engagement i slædepatruljen SIRIUS ................................................... 102

4.11 Militære ansættelser i Grønland – overenskomster, vilkår og muligheder................. 109

5. KAPITEL – ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR ØGET INVOLVERING AF DET

GRØNLANDSKE SAMFUND I FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I

ARKTIS ................................................................................................................................ 115

5.1 Opgave ...................................................................................................................... 116

5.2 Metode ....................................................................................................................... 116

5.3 Involveringspotentiale ................................................................................................ 116

5.4 Initiativer målrettet den grønlandske ungdom ............................................................. 118

5.5 Involvering af Grønlands erhvervsliv .......................................................................... 118

5.6 Opgaver med potentiale for involvering ...................................................................... 119

5.7 Dagligdags- og hændelsesbaserede opgaver ............................................................ 121

5.8 Ikke-konventionelle trusler og andre særlige hændelser ............................................ 121

5.9 Afledte opgaver .......................................................................................................... 125

5.10 Afledte opgaver under Forsvarsministeriets ressort ................................................. 126

5.11 Afledte opgaver under Grønlands Politis ressort ...................................................... 126

5.12 Afledte opgaver under øvrige myndigheders ressortområder ................................... 126

5.13 Afledte opgaver på tværs af sektorer og organisationer ........................................... 127

5.14 Forslag til involvering af organiserede frivillige ......................................................... 127

5.15 Etablering af ”Grønlands Frivillige Styrke”. ............................................................... 129

5.16 Strukturelle behov .................................................................................................... 131

5.17 Netværksdannelse ................................................................................................... 136

5.18 Sammenfatning ........................................................................................................ 137

6. KAPITEL - SAMMENFATTENDE ANALYSE .................................................................... 139

6.1 Analysens centrale fund og deres indbyrdes sammenhæng ...................................... 139

7. KAPITEL - KONKLUSION OG ANBEFALING .................................................................. 152

3

1. KAPITEL – INDLEDNING Underarbejdsgruppe Involvering og Ansættelse har behandlet mulighederne for at øge involveringen af Grønland og Færøerne i opgaveløsningen inden for Forsvarsministeriets ressort og inden for Arktisk Kommandos ansvarsområde.

1.1 Ansættelse versus involvering Som det fremgår af Center for Militære Studiers rapport, ”Samfundshåndhævelse i Grønland”,1 kan involvering i opgaveløsningen groft inddeles i tre hovedkategorier: For det første den individuelle involvering, hvor borgere spontant eller gennem deltagelse i varierende grader af formaliserede strukturer bidrager til at løse konkrete samfundsopgaver. For det andet erhvervslivets involvering, som for eksempel kan omfatte accept af, at medarbejdere må have særligt fleksible arbejdsvilkår for at kunne yde individuelle bidrag, eller som mere konkret kan bestå i, at erhvervslivet – eventuelt

mod betaling eller kompensation - stiller egne midler til rådighed for løsning af samfundsopgaver eller bidrager med observationer. Og for det tredje myndigheders involvering – for eksempel i opgaveløsning uden for eget sektoransvar eller ressort. Den mest formaliserede del af den individuelle involvering finder sted gennem formel ansættelse, som er karakteriseret ved, at den ansatte står til rådighed i et omfang, som nærmere defineres af en kontrakt. Inden for Forsvarsministeriets ressort har både Grønland og Færøerne hjemtaget alle beredskabsopgaver på nær Grønlands nukleare beredskab og havmiljøopgaven udenfor tre sømil fra den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Inden for Forsvarsministeriets ressort er det derfor kun Forsvaret, som rent faktisk har medarbejdere i Grønland og på Færøerne samt i permanent indsættelse inden for Arktisk Kommandos ansvarsområde. Underarbejdsgruppen har derfor valgt at redegøre for henholdsvis ansættelser inden for Forsvaret og involvering af borgere, erhvervsliv, organisationer og myndigheder i to særskilte kapitler. Underarbejdsgruppen redegør for Forsvarets ansættelser i Grønland og på Færøerne inden for Forsvarsministeriets ressort i analysens kapitel 2, og for involvering i opgaveløsningen i kapitel 3. I forbindelse med underarbejdsgruppens dataindhentning i perioden fra ultimo november 2013 til primo marts har det vist sig, at de to nordatlantiske rigsdele byder på væsensforskellige vilkår for opgaveløsningen inden for Forsvarsministeriets ressort. De enorme afstande og den store spredning af befolkningen, som præger Grønland, giver anledning til andre udfordringer end den mere koncentrerede befolkning og geografi, som præger Færøerne. Samtidig har de to rigsdele meget forskellige traditioner og syn på befolkningens involvering i rigsfællesskabets militære kerneopgaver og forskellige vilkår og muligheder for at gennemføre uddannelse både inden for egen rigsdel og i Danmark. Dette uddybes nærmere i redegørelseskapitlerne 2 og 3, men i medfør af disse forskelle

har underarbejdsgruppen valgt at lægge større tyngde i behandlingen af mulighederne for ansættelse inden for Forsvaret og involvering af borgere i opgaveløsningen i Grønland end på Færøerne.

1 Kristian Søby Kristensen, Rune Hoffmann og Jacob Pedersen, Center For Militære Studier, Københavns Universitet, december

2012.

4

1.2 Rapportens struktur Underarbejdsgruppens rapport indeholder i kapitel 2 og 3 en redegørelse for de aktuelle forhold inden for henholdsvis ansættelse og involvering i Grønland og på Færøerne. Herefter følger i kapitel 4 og 5 en analyse af de udvalgte fokusområder med henblik på at identificere behov og muligheder for at øge involvering og ansættelse i Grønland og på Færøerne. Analysen vil desuden inddrage mulighederne for øget involvering og ansættelse inden for fokusområder, som måtte blive identificeret i de øvrige underarbejdsgruppers delanalyser, og som for eksempel vil kunne fremkomme som produkt af analyserne af fremtidige behov som følge af klimaændringer og ændringer i erhvervsstrukturen i Arktis. I kapitel 6 gennemføres en kort sammenfattende analyse, og i kapitel 7 præsenteres delrapportens konklusion.

1.3 Demografi og mobilitet For at give et realistisk billede af mulighederne for øget involvering og ansættelse i Grønland er der gennemført en demografianalyse af den grønlandske befolkning. Analysen er gennemført af et civilt analysebureau med indsigt i grønlandske forhold og med erfaring fra samarbejde med Grønlands Selvstyre. Analysen påpeger, at Grønlands befolkningstal er stagneret og faldende, samt at det ser ud til at denne tendens vil fortsætte. Befolkningen udgjorde således 56.370 personer ved udgangen af 2013, hvilket er et fald på 306 personer siden 2003. Faldet i befolkningstallet skyldes dels en forholdsvis høj nettoudvandring, dels faldende fødselstal. Fødselsårgangene i Grønland er således faldet markant siden 1980’erne, hvor de udgjorde cirka 1.100, til 2012, hvor fødselsårgangen var under 800. Figur 1 viser Grønlands Statistiks prognose for udviklingen i befolkningstallet fordelt efter alder og køn.

Figur 1. Befolkningsprognose 2013 - 2040

Hele befolkningen Personer født i Grønland

2013 2020 2030 2040 2013 2020 2030 2040

I alt Grønland 56.370 56.105 55.208 53.856 50.101 49.744 48.672 46.688

0-17 år 14.598 14.301 13.928 13.113 13.914 13.098 12.199 11.088

18-30 år 11.456 10.697 9.704 9.377 10.526 9.954 8.595 7.994

31-64 år 26.163 26.184 24.624 23.531 22.009 22.261 20.711 19.460

65+ år 4.153 4.923 6.952 7.835 3.652 4.431 7.167 8.146

I alt Mænd 29.838 29.532 28.819 27.895 25.653 25.425 24.748 23.555

0-17 år 7.452 7.303 7.079 6.668 7.116 6.729 6.231 5.670

18-30 år 5.827 5.404 4.886 4.707 5.329 5.029 4.356 4.039

31-64 år 14.426 14.240 13.255 12.553 11.502 11.485 10.550 9.840

65+ år 2.133 2.585 3.599 3.967 1.706 2.182 3.611 4.006

I alt Kvinder 26.532 26.573 26.389 25.961 24.448 24.319 23.924 23.133

0-17 år 7.146 6.998 6.849 6.445 6.798 6.369 5.968 5.418

18-30 år 5.629 5.293 4.818 4.670 9.041 9.778 8.650 7.811

31-64 år 11.737 11.944 11.369 10.978 20.521 20.716 20.441 18.400

5

65+ år 2.020 2.338 3.353 3.868 2.159 2.473 4.065 6.265

Kilde: HS-analyse, på baggrund af Statistikbanken - BEDP2013 (bearbejdet)

Forsvarets rekruttering, som gennemfører rekrutteringskampagner og afprøvning af ansøgere til Forsvaret, opererer normalt - for de fleste af Forsvarets uddannelsers vedkommende - med et ansøgerfelt i aldersgruppen fra 18 til cirka 30 år. Som det fremgår af figur 1 tæller denne gruppe i Grønland i alt 11.456 personer, fordelt med 5.827 mænd og 5.629 kvinder i 2013. I forhold til mulighederne for individuel involvering i opgaveløsningen – for eksempel gennem deltagelse i en form for frivilligt samfundsberedskab organiseret i en hjemmeværnslignende organisation har underarbejdsgruppen defineret den potentielle deltagergruppe som de 18-64-årige. Ifølge Grønlands Statistik tæller denne gruppe i 2013 i alt 37.619 personer.

For anskuelighedens skyld kan man sætte disse tal i forhold til forholdene i Danmark, hvor Forsvaret samlet set (i runde tal) beskæftiger cirka 22.000 medarbejdere ud af en samlet befolkning på 5.500.000 – altså cirka én ansat i Forsvaret for hver 250 uden for Forsvaret. Skulle Grønland bidrage med medarbejdere til Forsvaret efter samme forholdstal, skulle Forsvaret beskæftige cirka 225 medarbejdere med grønlandsk baggrund.2 Fordelingen af Grønlands befolkning er gennem de seneste årtier blevet påvirket af en kraftig urbanisering. Bevægelsen mod de større byer kommer først og fremmest fra de unge, som søger bort fra bygder og mindre bosættelser for at tage en uddannelse. Denne udvikling fremgår tydeligt af dokumentation hentet fra Grønlands Statistik, som viser befolkningens fordeling i byer, bygder og mindre bosættelser inddelt efter køn (figur 2).

Figur 2: Grønlands befolkning opdelt på køn og by/bygd

1993 2003 2013

% 2013

I alt Grønland

heraf: 55.117 56.676 56.370 100,0

Mænd 29.474 30.249 29.838 52,9

Kvinder 25.643 26.427 26.532 47,1

I alt by heraf: 44.291 46.567 48.151 85,4

Mænd 23.488 24.679 25.296 44,9

Kvinder 20.803 21.888 22.855 40,5

I alt bygd heraf: 10.135 9.545 7.775 13,8

Mænd 5.445 5.162 4.226 7,5

Kvinder 4.690 4.383 3.549 6,3

2 Et tilsvarende forholdstal for frivillig involvering baseret på Hjemmeværnets frivillige ville være på cirka 470 medlemmer af et

grønlandsk Hjemmeværn. En sådan sammenligning må dog tages med forbehold, da den ikke tager højde for, at det grønlandske og danske samfunds robusthed og behov for lokalt indsatsberedskab er væsensforskellige.

6

I alt øvrige heraf: 691 564 444 0,8

Mænd 541 408 316 0,6

Kvinder 150 156 128 0,2

Kilde: HS-analyse, på baggrund af

Statistikbanken BEDST1 (bearbejdet) Denne udvikling vurderes af Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling at ville fortsætte, ligesom departementet vurderer, at de unges tilvalg af at rejse bort fra barndomshjemmet for at tage uddannelse generelt accepteres og nyder fremme blandt forældregenerationen.

3 I 2013 boede 48.151 af Grønlands befolkning i byerne, mens 8.219 boede i bygder, mindre bosættelser eller stationer. Denne udvikling, som vurderes at ville fortsætte, er på mange måder en udfordring for Grønland, som har oplevet en kraftig vækst i levealderen, samtidig med at de unge flytter fra land til by. Udviklingen har betydning for, hvordan Forsvaret mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægge sine eventuelle

kampagner i Grønland, og hvor der kan imødeses størst effekt af rekrutteringsindsatsen. Stagnationen i den grønlandske befolkning skyldes ikke mindst, at et stort antal grønlandske unge søger uddannelse uden for Grønland og efterfølgende slår sig ned uden for Grønland. Dette skyldes ikke mindst, at udannelsessøgende ofte stifter familie eller opnår beskæftigelse i nærheden af uddannelsesstedet i forbindelse med deres ophold uden for Grønland. Hovedparten af de grønlandske borgere, som flytter fra Grønland for at tage uddannelse, tager til Danmark. Der bor i øjeblikket cirka 14.000 personer i Danmark, som er født i Grønland. Heraf vurderes cirka 11.500 at være opvokset i Grønland. Blandt de grønlandske unge, som tager til Danmark, er mobiliteten indledningsvis ret høj, og cirka 40 % forlader Danmark igen.4 Dette skyldes dels, at de opnår beskæftigelse uden for Danmark, dels at dele af uddannelsen foregår andre steder end i Danmark og dels, at de oplever hjemve.5 Efter de første år falder mobiliteten markant, og over halvdelen af de grønlandske uddannelsessøgende forbliver permanent i Danmark.6

2. KAPITEL – REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANSÆTTELSES- OG

REKRUTTERINGSFORHOLD SAMT FASTHOLDELSE Dette kapitel skal danne grundlag for, at underarbejdsgruppen senere i delrapporten kan analysere mulighederne for at ansætte flere grønlandske og færøske borgere i opgaveløsningen inden for Forsvarsministeriets ressort i Arktisk Kommandos ansvarsområde.

3 Interview med Departementschef Michael Kristensen, Departementet for Undervisning, Kirke, Kultur og

Ligestilling, Nuuk, den 19. februar 2014. 4 SIA Greenland–HS-Analysis: Det danske forsvars rekruttering af unge grønlændere, Demografi, Mobilitet,

Uddannelse, pp. 17-19. 5 Grønlands Politis erfaringer er, at lange uddannelsesophold i Danmark giver sig udslag i hjemve for en

del studerende, som derfor vælger at opgive deres uddannelse og vende tilbage til Grønland. 6 SIA Greenland–HS-Analysis: Det danske forsvars rekruttering af unge grønlændere, Demografi, Mobilitet,

Uddannelse, p. 19.

7

Som udgangspunkt for analysearbejdet redegøres der først, i punkt 2.1, for, hvilke muligheder den nuværende organisation giver for ansættelser inden for Forsvarsministeriets ressort i Arktisk Kommandos ansvarsområde. Der fokuseres i dette afsnit på stillinger, som enten bestrides fra Grønland eller på Færøerne, eller hvor hovedindholdet i opgaveløsningen er rettet mod opgaver inden for Arktisk Kommandos ansvarsområde. Empirien til denne opgørelse er indhentet fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse7 samt Arktisk Kommando og Marinestaben.8 Herefter følger, i punkt 2.2, en kort redegørelse vedrørende ansættelser i disse stillinger med grønlandske/færøske medarbejdere. Punktet er fortrinsvis baseret på oplysninger fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, samt drøftelser med repræsentanter for Grønlands Selvstyre og Færøernes Landsstyre. I punkt 2.3 og 2.4 redegøres for Forsvarets rekrutteringsindsats i Grønland og på Færøerne, hvilket er forudsætningen for en senere analyse af mulighederne for en

fokuseret og intensiveret indsats samt identifikation af umiddelbare tiltag. Tyngden i denne redegørelse er baseret på information fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Arktisk Kommando og Arktisk Kommandos Forbindelseselement på Færøerne. I punkt 2.5 redegøres for regler og praksis vedrørende værnepligt for grønlandske unge. Empirien til dette punkt kommer fortrinsvis fra Forsvarsministeriet og Forsvarsministeriets Personalestyrelse. I punkt 2.6. og 2.7. redegøres henholdsvis for kompetencekravene til Forsvarets stillinger og kompetenceudbuddet i den færøske og grønlandske befolkning. Disse redegørelsespunkter skal gøre det muligt at analysere og vurdere mulighederne for at rekruttere grønlandske og færøske borgere til ansættelse i forskellige typer af stillinger i Forsvaret. Dette punkt er fortrinsvis baseret på information fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, herunder ikke mindst Forsvarsministeriets Personalestyrelses Rekrutteringsafdelings hjemmeside, samt en undersøgelse foretaget af SIA Greenland HS-analysis af demografi, mobilitet og uddannelse. I punkt 2.8. redegøres for ansættelsesvilkår og forvaltningspraksis for Forsvarets stillinger inden for Arktisk Kommandos ansvarsområde. Denne redegørelse skal gøre det muligt at identificere udfordringer i Forsvarets aktuelle ansættelsesvilkår og forvaltningspraksis, som står i vejen for ansættelse og fastholdelse af grønlandske og færøske borgere inden for Forsvaret. Dette punkt er fortrinsvis baseret på empiri fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse samt Forsvarskommandoens Personalestrategiske afdeling.9 I punkt 2.9. redegøres for bedste praksis fra politiets uddannelsestilbud i Grønland, som har interessante ansættelses- og involveringsperspektiver i forhold til den praksis, som Forsvaret følger i dag. Dette punkt bygger fortrinsvis på interview med repræsentanter for Grønlands Politi samt på internetkilder.

7 Forsvarets Personeltjeneste blev pr. 1. oktober 2014 organisatorisk underlagt Forsvarsministeriet og ændrede navn til

Forsvarsministeriets Personalestyrelse. 8 Søværnets Operative Kommando blev nedlagt den 1. oktober 2014, hvor Den Værnsfælles Forsvarskommando blev oprettet med

Marinestaben. 9 Forsvarskommandoen blev nedlagt 1. oktober 2014, og opgaverne blev delt mellem Den Værnsfælles Forsvarskommando og

Forsvarsministeriet.

8

I punkt 2.10. og 2.11 redegøres henholdsvis for rekrutteringspotentiale og rekrutteringsbarrierer i den grønlandske befolkning samt herunder afgangsårsagerne for grønlandske borgere, som har været ansat i Forsvaret. Begge redegørelsespunkter bygger på analyser udført af et analysebureau, som Grønlands Selvstyre ved flere lejligheder har benyttet til forskellige typer af undersøgelser, og som har vist sig i stand til at gennemføre valide undersøgelser på grønlandsk med efterfølgende afrapportering på dansk. Desuden har underarbejdsgruppen gennemført interviews og indhentet information fra blandt andet Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling i Nuuk, samt med Landsstyreområdet for Undervisning i Tórshavn. Endelig redegøres i punkt 2.12. for erhvervsvejledning og erhvervspraktik i Grønland og på Færøerne. Punktet er fortrinsvis baseret på interviews med Departementet i det færøske Landsstyreområdet for Undervisning og Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling i Grønland.

Dataindsamlingen til redegørelsen er afsluttet den 14. marts 2014, idet bærende data er konsolideret senere i forløbet i nødvendigt omfang.

2.1 Stillinger inden for Arktisk Kommandos ansvarsområde I Arktisk Kommandos ansvarsområde løses opgaverne med udgangspunkt i permanente stillinger i Arktisk Kommandos hovedkvarter i Nuuk (37 normer) samt Forbindelseselement Færøerne (4 fuldtids og 2 deltidsnormer). Forsvaret har desuden nogle få permanente og enkelte periodisk besatte stillinger i Grønland, nemlig på Thule Air Base (2 normer i et forbindelseselement), Luftgruppe Vest i Kangerlussuaq (2 normer), Forsvarets Vagt i Mestersvig (2 normer), Station Nord (5 normer) samt slædepatruljen SIRIUS med 19 normer (12 normer i Grønland og syv normer i Danmark). Forsvarets bemanding af enheder inden for Arktisk Kommandos ansvarsområde er snævert knyttet til opgaveløsningen og kan grundlæggende opdeles i to hovedkategorier: Stillinger, hvor medarbejderne gør tjeneste i Grønland eller på Færøerne, og stillinger, hvor de ansatte gør tjeneste på enheder, som i perioder overdrages i Arktisk Kommandos operative kontrol. For de stillingers vedkommende, som kræver en permanent tilstedeværelse i Grønland eller på Færøerne, oprettes stillingerne i selve Grønland eller på Færøerne. I Grønland besættes alle militære stillinger som midlertidig tjeneste, og det faste tjenested i Danmark bevares. I Grønland stiller Forsvaret en bolig til rådighed for de militært ansatte. Hovedparten af de militært ansatte bor samlet i et boligkompleks i Nuuk, som lejes af Forsvaret. De civilt ansatte har fast tjenestested i Grønland, ansættes efter grønlandsk overenskomst og bosætter sig ved egen foranstaltning. For de stillinger, som knyttes til opgaveløsningen på Forsvarets sejlende og flyvende enheder, fungerer tjenesten i Arktisk Kommandos ansvarsområde som en turnustjeneste, hvor de ansatte har fast tjenestested i Danmark og på skift indsættes i opgaveløsningen. For de ansatte i 1. Eskadre betyder det for eksempel, at de ansatte som udgangspunkt har fast tjenestested i Frederikshavn og møder på inspektionsskibene, hver gang et togt iværksættes. Der foregår regelmæssigt udskiftning af besætninger i operationsområdet,

9

ved at nye besætningsmedlemmer flyves op til påmønstring i relevante havne, mens andre besætningsmedlemmer flyves hjem. Slædepatruljen SIRIUS og Forsvarets stationer i Nordøstgrønland løser deres opgaver efter en modus, hvor patruljens og stationernes medarbejdere bevarer deres faste tjenestested i Danmark og udstationeres i Nationalparken i Nordøstgrønland. Udstationeringsperioden i slædepatruljen SIRIUS er 26 måneder, på Station Nord 24 måneder og på Forsvarets Vagt Mestersvig 12 måneder. Slædepatruljen SIRIUS og personel til stationerne opstilles af Arktisk Kommando og uddannes fortrinsvis i Danmark. Medarbejdere ved slædepatruljen SIRIUS og stationerne bliver skattepligtige i Grønland under udstationeringen i Grønland. Slædepatruljen SIRIUS består af i alt 12 medarbejdere, hvoraf mindst to til stadighed bemander stationen i Daneborg. Slædepatruljen og stationernes samlede normering tæller dog samlet set yderligere elleve normer, når aspiranter under uddannelse

medregnes. Arktisk Kommandos Uddannelses- og Driftssektion i Aalborg tæller syv normer, som forestår logistik i Nordøstgrønland samt uddannelse af patruljesoldater til slædepatruljen SIRIUS samt personel til Station Nord og Forsvarets Vagt Mestersvig. Luftgruppe Vest er en konstruktion, som består af fly, besætninger og teknikere som udstationeres, når Forsvaret opretter Luftgruppen. Dette sker gennemsnitligt i 10 dage hver måned. Luftgruppen råder over faciliteter i Kangerlussuaq. Luftgruppen støttes af Arktisk Kommandos element ved Station Kangerlussuaq, som er permanent bemandet med to medarbejdere, som har fast tjenestested i Danmark og midlertidigt tjenestested i Kangerlussuaq. Stationens hovedopgaver er at holde opsyn med Forsvarets bygninger og installationer i Kangerlussuaq og at servicere Luftgruppe Vest, når denne er etableret. Nedenfor beskrives de skibe og det personel, som Marinestaben under Den Værnsfælles Forsvarskommando periodevis afgiver i operativ kontrol til chefen for Arktisk Kommando: DIVISION 11 (inspektionsskibe af THETIS-klassen, fem besætninger):

2x52 uger (740 dage) igennem hele året. I udgangspunktet med ét skib ved Grønlands Vestkyst og ét skib ved Grønlands Østkyst/Færøerne

Togtlængder for besætningerne er af cirka ti ugers varighed

Udskiftning af skibene gennemføres, når de skal hjem på planlagt værftsophold/vedligeholdelse i Danmark

Udskiftning af en komplet besætning ad gangen

Besætningsstørrelsen er på 49 m/k. DIVISION 19 (inspektionsfartøjer af KNUD RASMUSSEN-klassen, fire besætninger + inspektionskutter af TULUGAQ-klassen, to besætninger):

126 ugers indsættelse (882 dage) igennem hele året

Ét inspektionsfartøj af KNUD RASMUSSEN-klassen forlægges normalt til Danmark hver vinter i perioden cirka fra ultimo oktober- primo april, hvor havisens udbredelse er størst i Grønland. Planlagt værftsophold/vedligeholdelse gennemføres normalt i forbindelse med enhedernes ophold i Danmark

Inspektionskutteren TULUGAQ oplægges normalt i Nuuk fra ultimo februar til medio maj, når den skal på planlagt værftsophold/vedligeholdelse i Nuuk

10

Togtlængder for besætningerne er af cirka otte ugers varighed

Dråbevis udskiftning (½ besætning af gangen)

Besætningsstørrelsen for KNUD RASMUSSEN-klassen er på 19 m/k

Besætningsstørrelsen på TULUGAQ er på 13 m/k. SØOPMÅLINGEN (BIRK + SKA12):

Sejlads i sommersæsonen, cirka april – september

Udskiftningen på søopmålingsenhederne er meget fleksibel

Udskiftningen foregår dråbevis som i DIV 19

Der er seks til otte besætningsmedlemmer på de små enheder, afhængig af skibstypen.

I nær fremtid skal konceptet tilpasses, idet SKA12 nedlægges. Erstatningen vil formentlig være i form af et andet dertil egnet civilt skib, f.eks. JENS SØRENSEN suppleret med

mindre opmålingsbåde. Forsvarets planer for den nye modus angiver ti mand fra Søopmålingen. I forbindelse med implementeringen af Forsvarsforliget 2010-2014, blev Færøernes Kommando nedlagt den 31. december 2012. Under Arktisk Kommando, som er en sammenlægning af henholdsvis Grønlands Kommando og Færøernes Kommando, er der oprettet et forbindelseselement på Færøerne. Elementets faste bemanding består af fire militære medarbejdere, hvoraf tre har fast tjenestested i Tórshavn, mens én har midlertidigt tjenestested i Tórshavn. Denne bemanding varetager Forsvarets tilbageværende opgaver på Færøerne. En medarbejder på socialt kapitel (fleksjob) blev i forbindelse med nedlægning af Færøernes Kommando overført til Arktisk Kommando. Medarbejderen er dags dato fortsat ansat som fleksjobber ved Arktisk Kommando og har bevaret sin lokale ansættelse og sit faste tjenestested i Tórshavn på Færøerne. Desuden er der 1. september 2013 ansat yderligere en medarbejder på socialt kapitel (fleksjob) - medarbejderen har været tjenestegørende på Færøerne siden 1978 med to korte perioder i Danmark. Endelig er der på Færøerne en orlogspræst på rådighedskontrakt med begrænset rådighedspligt. Det kan supplerende oplyses, at der ikke har været tale om ansættelser af lokalt, civilt personel til Færøernes Kommando gennem de seneste fem år, da der alene har været tale om afvikling af medarbejdere.

2.2 Ansættelser En opgørelse over grønlandske og færøske borgere, som aktuelt er ansat inden for Forsvarsministeriets ressort, begrænses juridisk af mulighederne for at samle og bearbejde data om grønlandske og færøske ansatte. Mulighederne udfordres både af et mere generelt definitionsspørgsmål, om hvem der betragtes som grønlandsk/færøsk borger i forhold til en given undersøgelse - og af specifik lovgivning, som regulerer adgang til registrering og behandling af personfølsomme oplysninger. Grønlændere og færinger er danske statsborgere, og det har ikke været muligt at gennemføre en individuel søgning på alle medarbejdere i Forsvaret for at afgøre, hvor i Kongeriget den enkelte medarbejder er født.

11

Betingelserne for arbejdsgivers behandling af følsomme oplysninger om medarbejdernes baggrund er indskrænket både af persondataloven og med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. I forhold til værnepligten og deltagelsen i Forsvarets Dag er det i værnepligtsloven anført, at hvis man er flyttet til Danmark fra Færøerne eller Grønland efter at have boet dér i mindst ti år, kan man fritages for værnepligt. Personer, som selv – af egen drift - har oplyst Forsvarets Rekruttering herom, bliver i givet fald registreret. Registreringen vedrører således kun ophold og er kun til brug i værnepligtsmæssig sammenhæng. Registreringen vedrører således alene, hvorvidt en person har haft ophold på Færøerne eller i Grønland.

2.3 Rekrutteringsindsatsen Frem til medio 2013 har rekruttering af medarbejdere til militære stillinger til henholdsvis

Grønlands Kommando og Færøernes Kommando og senere Arktisk Kommando været gennemført ved brug af Forsvarets beordrings- og udstikningssystem. Det vil sige, at de militæransatte medarbejdere, til forskel fra de civilt ansatte medarbejdere, ikke ansøgte om opslåede stillinger, men blev placeret i stillinger i henhold til individuelle personelplaner, som blev udarbejdet centralt ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse i tæt samarbejde med medarbejderen og relevante myndigheder. I forbindelse med implementeringen af Forsvarets nye HR-strategi fra 2013 besættes alle stillinger, militære som civile, i rammen af et nyt bemandingssystem, som består af et ansøgningssystem, beordring og lokale tjenesteplaner. Stillinger opslås til besættelse på anmodning fra myndighederne, som også har mulighed for, efter en konkret vurdering, at opslå stillinger som værende tidsbegrænsede, som det blandt andet er tilfældet ved Arktisk Kommando. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvordan Forsvarets nye praksis på rekrutteringsområdet (under anvendelse af ansøgningssystemet) vil påvirke mulighederne for at bemande stillinger inden for Arktisk Kommandos ansvarsområde. Forsvarsministeriets Personalestyrelse understreger dog, at det har givet udfordringer i forhold til bemanding af stillinger ved Arktisk Kommando i Nuuk. Tjenestevilkår i Arktis beskrives i bilag 6. Med hensyn til rekrutteringsindsatsen har der for så vidt angår Færøerne alene været tale om afvikling af medarbejdere grundet lukningen af Færøernes Kommando og nedlæggelsen af en række stillinger. I strukturen i den nyoprettede Arktisk Kommando med hovedsæde i Nuuk i Grønland blev der oprettet et antal civile stillinger: Fire civile navigatørstillinger (uddannede skibsførere), to kontorfunktionærer (assistenter), en kontorfunktionær (overassistent/sekretær) og en ejendomsservicetekniker. Udover annoncering på Forsvarets stillingsoversigt ’job-i-forsvaret’ annonceredes også i Grønland online på dagbladet Sermitsiaq. Stillingsopslagene var udfærdiget på både

12

grønlandsk og dansk. I sidste annonceringsrunde blev stillingsopslaget også publiceret online i ’job-2-sea’. Den samlede vurdering efter denne indsats var, at markedet var afsøgt for mulige uddannede skibsførere med interesse i stillingen på de givne vilkår. Forsvarsministeriets Personalestyrelse oplyser, at Forsvaret i forbindelse med besættelse af samtlige civile stillinger lokalt til Arktisk Kommando var udfordret på forskellig vis. Det viste sig vanskeligt at tiltrække velkvalificerede kandidater – først og fremmest fordi lønvilkårene i de gældende overenskomster var ringere, end hvad der tilbydes inden for private eller delvist private grønlandske virksomheder, sekundært fordi Forsvaret ikke kunne tilbyde personalegoder i form af frirejser til/fra Danmark samt fri bolig. Flere potentielle kandidater til de omtalte stillinger, for eksempel fra Royal Arctic Line i Nuuk, havde ingen interesse i stillingerne, netop under henvisning til de af Forsvaret oplyste forhold omkring løn, samt de manglende personalegoder. Undervejs i rekrutteringsprocesserne var der, i tæt dialog med Arktisk Kommando,

overvejelser omkring mulighederne for at gøre brug af andre annonceringskanaler, udover de anvendte – herunder eksempelvis spots/reklame i grønlandsk tv. Dette blev dog ikke gennemført. Udfordringerne med at finde velkvalificerede ansøgere til ovennævnte stillinger har bl.a. haft den konsekvens, at to af de civile navigatørstillinger sidenhen er blevet omklassificeret til militære stillinger.

2.4 Centralt iværksat rekrutteringsindsats Den generelle rekrutteringsindsats fra Forsvarets side har hidtil været ganske begrænset, idet konkrete tiltag er foregået på lokalt initiativ via 1. Eskadre og Arktisk Kommando (tidligere Grønlands Kommando). Forsvarsministeriets Personalestyrelses rekrutteringsafdeling har i den forbindelse bidraget med foldere og brochurer på dansk, som bliver brugt til rekrutteringsindsatser på diverse karriere- og uddannelsesmesser i Danmark. 2.4.1 Rekrutteringsindsats fra Arktisk Kommando Der er ikke målt nogen effekt af rekrutteringstiltag i Grønland og på Færøerne. Dette skyldes først og fremmest, at rekrutteringstiltagene har været lokalt forankret og drevet af personligt initiativ blandt medarbejdere i Arktisk Kommando (tidligere Færøernes Kommando og Grønlands Kommando). Dermed har der ikke været iværksat en systematisk evaluering, og tiltagene har ikke fra centralt hold været synkroniseret med øvrige rekrutteringskampagner eller Forsvarets afprøvninger. Dernæst har der i udstrakt grad været tale om lokale rekrutteringstiltag, der informerede om og markedsførte Forsvaret i bred forstand og opgaveløsningen i Arktis, snarere end kampagner målrettet ansættelse i specifikke stillinger. Endelig skal det anføres, at ved ansøgninger om optagelse på uddannelser i Forsvaret fra Grønland og Færøerne har Forsvaret ikke spurgt ind til, hvor ansøgerne fandt information om uddannelserne. Arktisk Kommando oplyser, at der ikke findes nogen registreret historik om rekrutteringsarrangementer for de seneste ti års rekrutteringsaktiviteter i Grønland, men mønstret er ifølge Arktisk Kommandos tovholdere på området ret ens fra år til år. Rekrutteringsaktiviteterne har blandt andet bestået i, at ét til to skibe har deltaget i

13

Selvstyrets uddannelsesarrangementer hvert efterår, hvor besætningerne har holdt åbent skib, samt opstillet en stand og hér præsenteret Forsvarets rekrutteringsmateriale. Skibene har også taget erhvervspraktikanter med ud at sejle, svarende til cirka fire praktikanter om året. Siden 2013 har Arktisk Kommando også brugt Kulturnatten i Nuuk som en platform til at informere om uddannelser i Forsvaret. I forhold til rekrutteringstiltag foretaget af Færøernes Kommando, nu som forbindelseselement til Arktisk Kommando, har man også taget 6-8 erhvervspraktikanter ud at sejle om året efter henvendelser fra skolerne. Forbindelseselementet i Tórshavn vurderer, at der er færre henvendelser om erhvervspraktik, efter at Færøernes Kommando er nedlagt. Nedlæggelsen betyder, at der er ændrede telefonnumre, samt at lejren Mørkedal er helt lukket. For færøske borgere har Mørkedal været synonymt med Forsvaret på Færøerne, og med lukningen og nedskæringerne på personelområdet er Forsvaret mindre synligt på Færøerne end hidtil.

Af andre tiltag af rekrutteringsmæssig karakter kan det nævnes, at Forbindelseselementet, to gange om året ved udnævnelse af navigatører og maskinmestre i Tórshavn, deltager i ceremonien med en søofficer, der repræsenterer Forsvaret på Færøerne. Ved disse lejligheder har der ofte været eksempler på, at de netop beståede elever har henvendt sig til repræsentanten med spørgsmål om mulighederne inden for Forsvaret. Det er Forbindelseselementets opfattelse, at disse henvendelser ikke har resulteret i ansættelser i Forsvaret, da mulighederne for ansættelse af navigatører og maskinmestre i Forsvaret de senere år har været begrænset.

2.5 Værnepligt og Forsvarets Dag Det fremgår af værnepligtsloven, at enhver dansk mand er undergivet værnepligt.10 Dette betyder, at alle danske statsborgere er omfattet af pligten og gælder således også grønlandske og færøske borgere. Ved bekendtgørelse om session og indkaldelse til værnepligtstjeneste med videre er det dog fastsat, at alene værnepligtige, der har bopæl eller ophold i landet, hvilket i loven er fastsat til ikke at omfatte Grønland og Færøerne, skal møde til session.11

Selve sessionsbehandlingen er en del af Forsvarets Dag. Værnepligtige udskrives og indkaldes kun til værnepligtstjeneste efter sessionsbehandling på Forsvarets Dag. Det betyder, at værnepligtige, der opholder sig eller har bopæl i Grønland eller på Færøerne, altså ikke er forpligtede til at møde til Forsvarets Dag. De kan derfor kun udskrives og indkaldes til værnepligtstjeneste, hvis de selv forudgående har valgt at møde til Forsvarets Dag. Det skal bemærkes, at værnepligtsloven eller andre danske love og regler ikke for nuværende indeholder mulighed for, at Forsvaret kan afholde udgiften til transport fra Grønland eller Færøerne til Forsvarets Dag i Danmark, hvis unge fra Grønland eller Færøerne ønsker at møde op. Danske mænd undergivet værnepligt, der opholder sig eller har bopæl i Danmark, kommer således automatisk i kontakt med Forsvaret gennem indkaldelse til og deltagelse på Forsvarets Dag og for nogens vedkommende gennem aftjening af

10

Lbk.nr. 225 af13. marts 2006. 11

Bkg.nr. 1243 af 12. december 2003.

14

værnepligt. For kvindernes vedkommende inviteres de til Forsvarets Dag, og de fremmødte får således også kontakt til Forsvaret. Med Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017 og etablering af den pligtige informationsdag i form af Forsvarets Dag vurderes der at være skabt mulighed for en positiv effekt på kendskab og interesse for Forsvarets uddannelser. Eftersom værnepligtige, der opholder sig eller har bopæl i Grønland eller på Færøerne, ikke indkaldes eller inviteres til Forsvarets Dag og ikke indkaldes til værnepligtstjeneste, er dette ikke på nuværende tidspunkt et element i rekrutteringen af grønlandske og færøske borgere. Værnepligtsloven ses ikke umiddelbart til hinder for, at der permanent kan afholdes Forsvarets Dag i Grønland og på Færøerne, men loven bør i så fald undergives en konsekvensgennemgang, og en ændring af værnepligtsbekendtgørelsen ville være nødvendig. Der ville herunder skulle tages stilling til, om fremmøde til Forsvarets Dag i Grønland og på Færøerne skulle være obligatorisk eller frivillig, og om værnepligtiges

fremmøde fortsat skulle medføre obligatorisk sessionsbehandling og eventuel udskrivning til værnepligtstjeneste, eller om dette skulle gøres frivilligt. En forsøgsordning med afholdelse af Forsvarets Dag i Grønland og på Færøerne ses således umiddelbart med den nuværende lovgivning at medføre, at de fremmødte værnepligtige mænd ikke selv ville kunne fravælge en eventuel værnepligtstjeneste. Såfremt man vælger at gennemføre forsøg med egentlig afholdelse af Forsvarets Dag på Grønland skal det derfor undersøges, om der er mulighed for, i forbindelse med forsøget, at fravige den pligtige trækning af lodnummer og dermed den potentielt ufrivillige udskrivning til værnepligtstjeneste. Det skal bemærkes, at i det omfang unge grønlandske mænd frivilligt underskriver en aftale om værnepligt, kan aftalen alene annulleres inden for den første måned, hvorefter den bliver bindende.12 Embedsmænd fra Grønlands Selvstyre har udtrykt klar opbakning til at oprette en form for totalforsvarsuddannelse i Grønland baseret på et værnepligtslignende forløb. Dette ønske er desuden kommet til udtryk i forbindelse med underarbejdsgruppens interviewrunde i Grønland med både politiet og Nuuk Beredskabsvæsen.13

2.5.1 Økonomisk støtte fra Grønlands Selvstyre til transport i forbindelse med Forsvarets dag samt afprøvninger i Danmark Selvstyrets forvaltningspraksis er, at ansøgninger om fri rejse med henblik på deltagelse i Forsvarets dag imødekommes, hvis de vurderes som relevante.14 Forvaltningspraksis er ikke nedfældet, og hjemlen findes ifølge Selvstyret som følge af en fortolkning af en af Selvstyrets bekendtgørelser.15

12

Der beskrives senere i rapporten et forsøg med Forsvarets Informationsdag, hvorunder der foretages screening og afprøvning i Grønland som led i rapportens undersøgelser af mulighederne for at involvere og ansætte grønlandske unge i Forsvaret. Forsøget gennemføres på en sådan måde, at de unge ikke bliver omfattet af pligttjeneste. 13

Drøftelser med specialkonsulent Jacob Isbosethsen, Nunanut allanut pisortaqarfik, samt Susanne Møller, Piareersarfik, juni 2014. 14

Kilde: Mailkorrespondence med leder af uddannelsesstøtteforvaltning i Departement for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Guluk Chemnitz. 15

Grønlands Selvstyres bekendtgørelse nr. 21 af 13. dec. 2012 om uddannelsesstøtte og Inatsisartutlov nr. 12 af 22. nov. 2011 om uddannelsesstøtte.

15

2.6 Kompetencekrav til Forsvarets stillinger Forsvarets ansættelser i Arktis omfatter både civile og militære stillinger. Civile stillinger besættes som udgangspunkt ved opslag på ’job-i-staten.dk’, som trækker indhold frawww2.forsvaret.dk/job. Kompetencekravene til Forsvarets civile stillinger fremgår af stillingsopslagene, og som udgangspunkt rekrutteres medarbejdere, som har taget uddannelsen forud for ansættelsen. Forsvarets militære stillinger kræver som udgangspunkt en militær grunduddannelse suppleret med uddannelse indenfor et speciale. Disse uddannelser gennemføres alle i Danmark. Nedenfor redegøres for de overordnede kompetencekrav i forhold til optagelse på Forsvarets uddannelser med henblik på at bestride Forsvarets forskellige hovedtyper af stillinger. Stillinger i Forsvaret inddeles i hovedfunktionsniveauer, alt efter hvilke ledelsesopgaver de indeholder. De fire hovedfunktionsniveauer er:

Stillinger på manuelt niveau, også benævnt konstabelgruppen/mandskabet, der som udgangspunkt er specialiststillinger uden ledelsesopgaver

Stillinger på mellemlederniveau, også benævnt sergentgruppen, der som udgangspunkt er Forsvarets linjeledere med den direkte ledelsesopgave overfor mandskabet

Stillinger på lederniveau, også benævnt officersgruppen, der enten varetager ledelsesopgaver overfor underlagt personel, eller udfører selvstændig problemløsning som stabs- og sagsbehandlingsopgaver

Stillinger på chefniveau, også benævnt chefgruppen, der som udgangspunkt varetager strategiske ledelsesopgaver samt det overordnede ansvar for, at en enhed eller et organisatorisk element besidder de nødvendige kompetencer, samt løser sine opgaver tilstrækkeligt.

Inddelingen i hovedfunktionsniveauer er central i forhold til at forstå, hvilke kompetencekrav der stilles til ansættelsen. Forsvaret uddanner som udgangspunkt selv sine militære medarbejdere, og adgangskravene til henholdsvis konstabeluddannelserne, mellemlederuddannelserne og lederuddannelserne tager udgangspunkt i, at ansøgerne har afsluttet et bestemt uddannelsesniveau med tilfredsstillende resultat. Det uddannelsesmæssige adgangskrav til Forsvarets specialistuddannelser (konstabeluddannelserne) er, at man har afsluttet Folkeskolens Afgangsprøve med tilfredsstillende resultat. Herudover skal man kunne gennemføre en militær basisuddannelse med et tilfredsstillende resultat. Der kan dog være en lang række supplerende krav, som retter sig mod den enkelte specialistretning. Det kan for eksempel være krav om gode formuleringsevner på dansk, gode engelskkundskaber eller gode matematikkundskaber. Herudover kan der også være stillet krav om formelle kvalifikationer, såsom en bestemt kørekortstype, svendebrev mm. For et antal

specialistfunktioner kræves det endvidere, at man består en optagelsesprøve, og kan honorere et bestemt fysisk niveau. Det uddannelsesmæssige adgangskrav for mellemlederuddannelserne (sergentuddannelserne) er, at man som minimum har afsluttet Folkeskolens Afgangsprøve, og man har forrettet tilfredsstillende tjeneste på sit nuværende

16

funktionsniveau, og man er blevet vurderet egnet ved en antagelsesprøve. Der kan også for mellemlederuddannelserne være en række supplerende krav, alt efter hvilken specifik funktion uddannelsen sigter mod. Videreuddannelse indenfor mellemlederområdet (som kan give adgang til stillinger som oversergent, seniorsergent og chefsergent) består af en kombination af uddannelser, som gennemføres i regi af Forsvaret, og en akademiuddannelse inden for ledelse eller pædagogik, som gennemføres i samarbejde med eksterne uddannelsesudbydere. Mellemledere kan blive optaget på officersuddannelsen efter at have gennemført en optagelsesprøve og efter at have gennemført akademiuddannelsen i ledelse eller pædagogik. For at opnå adgang til akademiuddannelsen skal man have mindst to års relevant erhvervserfaring (tjeneste som sergent i Forsvaret). Det uddannelsesmæssige adgangskrav for optagelse på officersuddannelsen (som giver adgang til stillinger på lederniveauet) er, at ansøgeren enten har afsluttet en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse eller har en forudgående karriere som mellemleder

suppleret med en akademiuddannelse. Alle ansøgere uanset uddannelsesbaggrund skal bestå en optagelsesprøve forud for ansættelse. Det betyder, at ansøgere som ikke har taget en civil professionsbacheloruddannelse eller bacheloruddannelse - eller har en mellemlederuddannelse og et flerårigt ansættelsesforløb i Forsvaret bag sig - er afskåret fra at blive optaget på officersuddannelserne. Officerer kan efter- og videreuddanne sig i Forsvaret, hvilket åbner for karrieremuligheder inden for officerskorpset. Militære ansættelser på chefniveauet i Forsvaret sker på baggrund af stillingsopslag på www2.forsvaret.dk/job. Kompetencekravene til ansættelser på chefniveauet baseres alle på forudgående militær tjeneste, herunder at ansøgerne har gennemført officersuddannelse samt videreuddannelsesforløb for officerer. Ud over uddannelseskrav er der en række generelle grundlæggende krav, herunder fysiske krav (ansøgerne skal være i en vis fysisk form, når uddannelsen påbegyndes), som skal være opfyldt for at kunne opnå ansættelse i Forsvaret. En militær ansættelse medfører, at medarbejderne skal kunne udsendes til internationale operationer. De skal derfor have et sådant fysisk niveau, når de indtræder i Forsvaret, at de kan klare den fysiske belastning, der er knyttet til jobbet og/eller uddannelsen. På denne måde minimeres risikoen for skader. Forud for en ansættelse skal ansøgere desuden have gennemført en helbredsundersøgelse ved en af Forsvarets læger. Denne helbredsundersøgelse er gyldig i to år. Forsvarets Sundhedstjeneste har udarbejdet en udførlig liste over sygdomme og lidelser, der er uforenelig med deltagelse i internationale operationer. Endelig afgørelse beror på en individuel konkret vurdering forud for ansættelsen. Inden for Forsvarets forskellige specialer kan der desuden være en række specifikke

krav, som skal være opfyldt for at opnå adgang til uddannelse og ansættelse i Forsvaret. Det kan for eksempel være krav til sanser (farvesyn, hørelse), højde eller vægt. Forsvarsministeriets Personalestyrelses Rekrutteringsafdeling gennemfører optagelsesprøverne til alle Forsvarets uddannelser. Ansøgningerne stiles til Forsvarsministeriets Personalestyrelses Rekrutteringsafdeling, som indledningsvis

17

gennemgår dem for at afgøre, om ansøgerne opfylder de uddannelsesmæssige adgangskrav eller skønnes at ville kunne bestå en optagelsesprøve. Rekrutteringsafdelingen indkalder herefter de ansøgere, som det vurderes som relevant at afprøve. Rekrutteringsafdelingen gennemfører herefter afprøvninger i forhold til de objektive adgangskrav – herunder ansøgernes fysiske formåen, helbredskrav og den enkeltes kundskaber. Rekrutteringsafdelingen afprøver desuden ansøgernes intelligens og personlige egenskaber, samt afklarer ansøgernes motivation for at søge den pågældende uddannelse. På baggrund af afprøvningerne og de behov for nye medarbejdere som Forsvaret definerer, udarbejder Rekrutteringsafdelingen en prioriteringsliste, og Forsvarets respektive skoler afgør på baggrund af denne liste, hvilke ansøgere der optages på Forsvarets uddannelser. Alle medarbejdere i Forsvaret skal desuden kunne sikkerhedsgodkendes, sådan at de kan opnå adgang til viden og materiel, som er nødvendig for at løse deres opgaver. Som

minimum skal alle militært ansatte i Forsvaret kunne sikkerhedsgodkendes til klassifikationsniveauet ”til tjenestebrug”, men mange specialer og funktioner kræver højere sikkerhedsgodkendelser. Sikkerhedsgodkendelser gennemføres af Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. I behandlingen indgår blandt andet en vurdering af ansøgernes straffeattest. Endvidere indgår ansøgernes økonomiske situation og vandel. I vurderingen af tidligere straffedes muligheder for at opnå sikkerhedsgodkendelser indgår det strafbare forholds karakter, strafudmålingen samt ansøgerens livsforløb siden det strafbare forhold.

2.7 Kompetenceudbud i den grønlandske og færøske befolkning 2.7.1 Kompetenceudbud i Grønland Grønland hjemtog uddannelsesområdet som et af de første politikområder - Fokus har i mange år været på at hæve befolkningens uddannelsesmæssige profil. Uddannelsesniveauet er dog fortsat lavere end i Danmark.16 Ved udgangen af 2013 havde ca. 35 % af befolkningen over 17 år en højere uddannelse end folkeskolen, hvilket er en stigning på 6 procentpoint i en 10-årig periode. For erhvervsgrunduddannelserne og gymnasieområdet er der store stigninger i påbegyndte og afsluttede uddannelsesforløb i perioden 2005-2012. Afsluttede uddannelsesforløb er vokset med 76 % på erhvervsgrunduddannelser og med 115 % på gymnasierne.17

16

Demografi, Mobilitet, Uddannelse – undersøgelse foretaget af HS undersøgelse i januar 2014, for Forsvarsministeriets

Personalestyrelse – Rekrutteringsafdelingen. p 22. 17

Ibid figur 7, s 31

18

Figur 3. Opgørelse af andele af befolkningen på universitære uddannelser i de nordiske lande samt

Grønland.18

Som det fremgår af figur 3, ligger andelen af grønlandske unge, som tager en universitetsuddannelse dog fortsat markant under den tilsvarende andel for danske unge. Dette påvirker først og fremmest grønlandske unges muligheder for at tage en officersuddannelse, hvor adgangskravet for eksterne ansøgere til uddannelsen er en bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse. Der findes en række særlige indsatsområder i det grønlandske uddannelsessystem: AEU, som står for Anerkendt Erhvervsuddannelses-introducerende Uddannelse, henvender sig til de, der har utilstrækkelig eller ingen afgangsprøve fra folkeskolen. Fagene er grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. Der er afsat 665 elevnormer, og en del ansøgere bliver afvist på grund af manglende undervisningslokaler, lærerkræfter og kollegiekapacitet. En stor del af eleverne er over 25 år, hvilket afspejler, at der er et stort efterslæb i forhold til folkeskoleuddannelse, der giver adgang til videre uddannelsesforløb. PKU, Projekt Kompetence Udvikling, hvor målgruppen er ufaglærte i og uden beskæftigelse. Det er normalt brancheskolerne (Bygge- og Anlæg, Jern- og Metal m.fl.) der udvikler og gennemfører kurserne. Opkvalificeringen består typisk af tre til fem moduler af en til to ugers varighed, og det er oftest arbejdsgiverne, der tilmelder kursisterne. I 2012 var der 644 kursister.

AMA, der finansieres af Arbejdsmarkedsafgiften og retter sig mod faglærte og ufaglærte - i og uden beskæftigelse. AMA-kurserne udbydes og foregår på brancheskolerne og varer minimum fire dage og typisk en til fire uger. Der foreligger ingen aktuel statistisk for AMA-kurser på grund af problemer med indberetningssystemet.

18

Nordic Statistical Yearbook 2013.

19

Grønlands Selvstyre har iværksat en lang række initiativer, som skal styrke uddannelsesindsatsen og -niveauet i den grønlandske befolkning. Initiativerne er beskrevet i Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2014, og de er udmøntet i Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II af april 2014. Uddannelsesstrategien og -planen gør dels status over udviklingen i de seneste år, og beskriver desuden visioner på uddannelsesområdet for unge, efter de har forladt folkeskolen: Andelen af unge, der starter direkte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, er steget fra 47 % i 2010 til 57 % i 2012. Det er målsætningen, at denne andel skal stige til 75 % i 2024.19 Naalakkersuisut iværksætter med Uddannelsesplan 2014 en række initiativer for at nå i mål, herunder styrkelse af vejledningscentre og uddannelse af vejledere. Ungdomsårgangene vil være faldende i de kommende år. Trods en ihærdig indsats for at få flere i gang med uddannelse direkte efter folkeskolen, vil rekrutteringspotentialet i ungemålgruppen (ved ungemålgruppen forstås den restgruppe, som ikke går i gang med

erhvervsuddannelse eller ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen) være betydeligt, og rekruttering fra denne gruppe vil støtte det grønlandske selvstyre i udmøntningen af Naalakkersuisut Uddannelsesplan II.20 Piareersarfik – vejledningen – i grønlandske folkeskoler forestår erhvervspraktik og vejleder i forhold til uddannelse og erhverv efter folkeskolen. Målet for Piareersarfik er målrettede udviklingsforløb rettet mod den enkelte unges ønske om uddannelse. Idet opkvalificering finder sted i Piareersarfik, kan Forsvaret gennem synlighed og samarbejde med vejlederne opnå at motivere unge for specifikke uddannelser i Forsvaret. Forsvaret kan herunder støtte oprettelsen af målrettede udviklingsforløb med henblik på optagelse på specifikke uddannelser i Forsvaret. Gennem udvikling af et samarbejde med vejledere på Piareersarfik kan Forsvaret opnå øget synlighed blandt unge grønlændere, herunder også de unge som er i gang med en ungdomsuddannelse, idet de unges kontakt til Piareersarfik begynder i 7. klasse og fortsætter til og med gennemførelsen af en kompetencegivende uddannelse, inklusive uddannelser i Danmark. En del grønlandske unge tager på efterskole og højskole i Danmark. Disse unge kan virksomheder og myndigheder – og herunder Forsvaret – kontakte med henblik på hvervning gennem Piareersarfik og via de grønlandske huse i Danmark. Som beskrevet under punktet ”demografi og mobilitet” tager en stor del af de grønlandske unge, som har færdiggjort en kompetencegivende uddannelse i Danmark, varigt ophold i Danmark efter afsluttet uddannelse. Grønland får dermed ikke gavn af en stor del af de bedst uddannede grønlandske borgere. Forsvaret kan bidrage til øget mobilitet retur til Grønland blandt de færdiguddannede grønlændere gennem en fokuseret rekrutteringsindsats rettet mod denne gruppe. Denne indsats kan finde sted via

studievejledningen på de kompetencegivende uddannelser og den særlige vejledning, som tilbydes i de grønlandske huse i Danmark.

19

Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II, 2014 s. 10 20

HS Analysis: Demografi, Mobilitet, Uddannelse s. 15.

20

Gruppen af grønlændere som har taget uddannelse og efterfølgende slået sig ned i Danmark udgør Ifølge SIA Greenland - HS Analysis: ”…14.000 personer i Danmark, som er født i Grønland. Heraf skønnes omkring 11.500 personer at være opvokset i Grønland. Piareersarfik vurderer, at en stor del af denne gruppe består af personer under uddannelse, hvorfra Arktisk Kommando vil kunne rekruttere nye ansatte, efterhånden som de afslutter deres uddannelse. En anden stor gruppe er personer, som af en eller anden årsag er ”strandet” i Danmark, men som gerne vil tilbage til Grønland, hvis de rigtige betingelser er til stede.”21

Endelig skal det bemærkes, at der fra den grønlandske studievejledning er tilkendegivelse af, at hele eller dele af de maritime uddannelser, som vil kunne kvalificere til ansættelse i Forsvaret (Søværnet), i forvejen eksisterer som strukturerede uddannelsesforløb i Grønland, hvorfor der allerede er kompetencer til stede i Grønland, som kan forestå sådanne uddannelsesforløb.22

2.7.2 Kompetenceudbud på Færøerne Uddannelsesområdet i Færøerne er hjemtaget. Færøernes skolesystem er opbygget som det danske. Færøerne har en rammeaftale med Danmark vedrørende uddannelse. Uddannelsesniveauet blandt færinger er sammenligneligt med uddannelsesniveauet i Danmark. Dette underbygges blandt andet af, at Danmark og Færøerne udveksler censorer i forbindelse med eksaminer på tilsvarende uddannelser. Sprogligt er det færøske niveau lidt over det danske, idet unge på Færøerne udover deres modersmål (færøsk) generelt mestrer dansk og engelsk på niveau med tilsvarende danske elever. Den færøske befolkning er bedre til at forstå norsk, svensk og islandsk end tilsvarende danske elever. Disse sprogkompetencer er ganske naturlige, set i lyset af de stærke bånd mange færøske familier har til Danmark og Norden. Dette uddannelsesniveau er veldokumenteret, og antagelsen om gode sprogkompetencer i den færøske befolkning er tillige en del af den færøske selvforståelse.23 Det er almindeligt blandt unge færøske borgere at tage uddannelse uden for Færøerne, især i Danmark. Færinger tager uddannelser på lige vilkår med danske elever. Allerede fra barneårene er færøske borgere således indstillede på, at såfremt de ønsker en given uddannelse (herunder uddannelser i Forsvaret), vil dette indebære at flytte til Danmark under uddannelsen.24 Af årsager, som uddybes nærmere i punkt 2.2. har det ikke været muligt at dokumentere antallet af færøske borgere ansat i Forsvaret, men det er underarbejdsgruppens indtryk – på baggrund af forespørgsler i Forsvaret og personlige bekendtskaber - at Forsvaret har færinger ansat bredt i organisationen. Færøerne har egen navigations- og maskinmesterskole i Tórshavn. Hvis Forsvaret ønsker at ansætte skibsførere eller maskinmestre med færøsk baggrund, er rekruttering fra disse skoler en mulighed.

21

SIA Greenland - HS Analysis: Demografi, Mobilitet, Uddannelse, s. 19. 22

VTC-møde med Susanne Møller, Piareersarfik, juni 2014. 23

F.eks. i PISA undersøgelserne. 24

Interview med Departementschef i Færøernes undervisningsministerium, Poul Geert Hansen, den 4. marts 2014, Tórshavn.

21

2.8 Ansættelsesvilkår og forvaltningspraksis 2.8.1 Færøerne For Færøernes vedkommende følges færøsk lovgivning ved ansættelse lokalt på Færøerne. Hvis arbejdet er overenskomstdækket, følges statslige overenskomster indgået mellem Finansministeriet og danske faglige organisationer. I praksis er der ikke væsentlige forskelle mellem færøsk og dansk arbejdsmarkedslovgivning, men der kan være særlige færøske vilkår, der skal tages hensyn til. En nærmere redegørelse for ansættelsesvilkår og forvaltningspraksis vedrørende færøske borgere ses der dog ikke behov for. 2.8.2 Grønland I Grønland har Selvstyret fuldt ud overtaget det arbejdsretlige område. Lovgivnings-kompetencen ligger således hos Landstinget, som er Grønlands lovgivende forsamling.

I forhold til ansættelse i Grønland må der skelnes mellem tjenestemandsansatte og ansatte på individuel kontrakt. I gruppen af tjenestemænd må der endvidere skelnes mellem tjenestemænd ansat i Danmark og udstationeret til Grønland og tjenestemænd ansat i Grønland. 2.8.2.1 Tjenestemænd For så vidt angår tjenestemænd ansat i Danmark og udstationeret til Grønland gælder tjenestemandsloven25, og tjenestemandspensionsloven.25 For militære tjenestemænd, der udstationeres til Grønland, gælder endvidere Grønlandsaftalen.26 Grønlandsaftalen fastlægger de særlige ydelser, som personellet modtager ud over den normale overenskomstfastsatte løn. Grønlandsaftalen omhandler desuden frit logi/fri bolig, feriefrirejser og merudgiftsgodtgørende ydelser, der reguleres efter, om der er medfølgende familie. Tjenesten bestrides som midlertidig tjeneste normalt i op til to år med mulighed for forlængelse i op til yderligere to år. Tjenestemænd ansat i Grønland er omfattet af lov om statens tjenestemænd i Grønland27

og lov om pension til statens tjenestemænd mv. i Grønland.28 Det fremgår af loven om tjenestemænd i Grønland, at løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i aftaler med de relevante centralorganisationer. Loven har hidtil primært været anvendt til ansættelse af politifolk og medarbejdere inden for retsvæsenet. Der er ikke indgået organisationsaftaler for Forsvarets personel. Det vil formentlig ikke blive relevant at ansætte efter den grønlandske tjenestemandslov, idet ansættelse som tjenestemand er under udfasning både med hensyn til militært og civilt ansatte. Dette område behandles derfor ikke yderligere.

25

Lbk.nr. 489 af 6. maj 2010 med senere ændringer. 26

Aftale af 31. juli 2001 indgået mellem Forsvarsministeriet og Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation og Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel. 27

Lbk.nr. 574 af 5. august 1991 som ændret ved lov nr. 1426 af 22. december 2004. 28

Lbk.nr. 661 af 12. august 1993 med senere ændringer.

22

2.8.2.2 Overenskomstansatte Overenskomstansatte i Danmark, der gør tjeneste i Grønland, er omfattet af den relevante danske overenskomst og relevant dansk og grønlandsk lovgivning. Militære overenskomstansatte, der gør tjeneste i Grønland, er endvidere omfattet af Grønlandsaftalen. Civile overenskomstansatte, der gør tjeneste i Grønland, er reguleret af Tjenesterejseaftalen, der omfatter såvel tjenesterejser som udstationeringer i aftalens forstand.29 Vedrørende overenskomstansatte ansat i Grønland er der indgået en række overenskomster mellem Finansministeriet og forskellige grønlandske forhandlingsberettigede organisationer. Overenskomsterne er baseret på gældende arbejdsforhold i Grønland (for eksempel arbejdstid). Dette er blandt andet tilfældet for kontorpersonel, faglært og ufaglært personel, skibsførere, sømænd samt jurister og økonomer. Ansættelser i Grønland er endvidere underlagt en række grønlandske love vedrørende for eksempel pension, ferie og fortrinsret til ansættelse af grønlandsk

arbejdskraft (fortrinsretten er yderligere behandlet nedenfor). Finansministeriet tilstræber, at grønlandske løn- og arbejdsforhold indgår i overenskomster for ansættelsesforhold i Grønland. Her kan for eksempel peges på, at den ugentlige arbejdstid er 40 timer, at lønnen ofte er lavere end ved danske forhold, og at der indbetales en lavere procentsats til pensionsbidrag. Beskatningen er også anderledes. Der gives et bundfradrag, og herefter er skattesatsen den samme uanset indkomst. Den samlede beskatning er dog sammenlignelig med danske forhold. Forsvaret skal ligesom andre statslige arbejdspladser benytte sig af de overenskomster, som Finansministeriet har indgået, og har en pligt hertil, når en ansættelse er omfattet af overenskomstens dækningsområde. Der er ikke herudover indgået særskilte grønlandske overenskomster om ansættelse på Forsvarets område. Hvis Forsvaret ønsker, at der indgås overenskomster for grupper, der ikke allerede findes overenskomst for, skal der ved Moderniseringsstyrelsens foranstaltning indledes forhandlinger om dette. 2.8.2.3 Individuel kontrakt Forsvaret kan, hvis der ikke eksisterer et overenskomstgrundlag, ansætte personale i Grønland på individuelle kontrakter. 2.8.2.4 Karrieremuligheder Såvel medarbejdere med et lokalt ansættelsesforhold ved Forsvaret som medarbejdere ansat i Danmark og udstationeret til Grønland eller Færøerne har de samme muligheder for og adgang til at søge ledige stillinger i Forsvaret som øvrige ansatte. 2.8.2.5 Videreuddannelse

Funktionsbestemt uddannelse/videreuddannelse af civile medarbejdere ansat på lokale vilkår foregår såvel lokalt, som ved uddannelsessteder i Danmark. Der foregår alene i stærkt begrænset omfang militære uddannelser, herunder videreuddannelser, i Grønland og på Færøerne.

29

Cirkulære nr. 12212 af 30. juni 2000.

23

2.8.2.6 Egenbetaling for rejser mellem dansk tjenestested og Grønland/Færøerne

I det omfang grønlandske eller færøske borgere med bopæl i henholdsvis Grønland eller på Færøerne ansættes i Forsvaret på danske vilkår og med et fast tjenestested i Danmark, betragtes transport mellem Danmark og Grønland/Færøerne som transport mellem hjem og arbejde. Denne transport betales derfor af medarbejderen selv. Forsvarets seneste praksis består i, at grønlandske medarbejdere meddeles fast tjenestested i Korsør, hvilket indebærer, at Forsvaret betaler for alle befalede rejser mellem Grønland og Danmark som ikke går til Korsør.30 Det gælder for eksempel rejser, som foretages for at opretholde blåt bevis eller deltage i kurser udenfor Korsør, som fremgår af stillingsbeskrivelsen.31 Private rejser – herunder rejser i forbindelse med uddannelse, som den pågældende selv ønsker, men som ikke er en forudsætning for at løse opgaven i stillingen, afholdes for medarbejderens egen regning.32 2.8.2.7 Egenbetaling for rejser med henblik på optagelsesprøver til Forsvaret

Afprøvning med henblik på eventuel ansættelse i Forsvaret foregår i sagens natur forud for, at der foreligger et ansættelsesforhold. Spørgsmålet om afholdelse af udgifter til transport til Danmark ved grønlandske eller færøske borgeres afprøvning forud for eventuel ansættelse er derfor ikke reguleret ved overenskomst. Spørgsmålet ses endvidere ikke reguleret ved lov. Der er ikke praksis for, at Forsvaret betaler for afprøvning. 2.8.2.8 Lokal lovgivnings eventuelle hindringer for Forsvarets oprettelse af stillinger i Grønland Grønlands Selvstyre har vurderet, at der ikke er nogen lovgivning eller øvrige regler, som negativt påvirker Forsvarets muligheder for at oprette stillinger i Grønland. 2.8.2.9 Fortrinsret for grønlandsk arbejdskraft til visse stillinger i Grønland Det fremgår af Grønlands lovgivning, at grønlandsk arbejdskraft har en fortrinsret ved besættelse af en række stillinger i Grønland.33 Der er blandt andet tale om stillinger, der ikke forudsætter faglig uddannelse samt stillinger, der forudsætter faglig uddannelse svarende til mesterlære og erhvervsfaglig grunduddannelse, og stillinger der kræver videregående søfartsuddannelse. Som grønlandsk arbejdskraft betragtes ifølge loven personer, der er født i Grønland og har haft bopæl i Grønland de første fem leveår.

2.9 Bedste Praksis – Grønlands Politi Den eneste rigsmyndighed, som har erfaring med at oprette skræddersyede uddannelser i Grønland, er politiet. Grønlands Politi har gennem mere end 20 år udviklet en grønlandsk politiuddannelse, som dels giver eleverne en kerne af generelle politikompetencer, dels giver eleverne en række særlige kompetencer målrettet grønlandske forhold.

30

Der er ikke udgivet bestemmelser, som giver eksplicit hjemmel til denne praksis. 1. Eskadres hjemmel hentes i en mail fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse (26. februar 2014 08:44 under overskriften: ”Hvervet grønlændere” (Kirsten Mai Jensen, AFDLD Overenskomster, HCM og Funktionel Virksomhed (OHF)”. 31

Se også punkt 4.11.3. 32

Oplyst af lederen af planlægningssektionen ved 1. Eskadre den 13. marts 2014, verificeret af forvaltningssektionen ved 1. Eskadre

den 22. april 2015. 33

Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland.

24

I forhold til ansvaret for politiuddannelsen i Grønland er den formelle organisering, at Politimesteren i Grønland refererer til Justitsministeriet. Politiskolen i Grønland er en enhed i Grønlands Politi, som Politimesteren har ansvaret for. Politiskolen i Grønland samarbejder tæt med Politiskolen i Danmark, der refererer til Rigspolitichefen. 2.9.1 Uddannelsens opståen Politiuddannelsen i Grønland blev iværksat i starten af 1990’erne på baggrund af en aftale mellem Grønlands Politimester og Rigspolitichefen. Udgangspunktet var et ønske om at harmonisere kvaliteten af politiets niveau i Grønland. Tidligere havde Rigspolitiet uddannet grønlandske politibetjente i Danmark. Rigspolitiet havde desuden løbende udsendt et større antal danske politibetjente til Grønland. Denne ordning betød, at mange danskuddannede politibetjente arbejdede i Grønland uden at kende sproget, mens grønlandske politibetjente, som blev uddannet i Danmark, fik en uddannelse, som var mere målrettet politiindsats i Danmark end i Grønland. Med

den grønlandske politiuddannelse ønskede man at opnå en bedre afspejling af befolkningens sammensætning for herigennem at opnå større legitimitet for politiets virksomhed. En sidegevinst var, at man kunne nyttiggøre grønlandske borgeres lokalkendskab og kulturforståelse ved at kombinere lokal rekruttering og formel politiuddannelse. 2.9.2 Uddannelsens opbygning og strategiske sigte Politiuddannelsen i Grønland er opbygget i moduler med en vekselvirkning mellem teori/skoleophold og praktik på samme måde som politiuddannelsen i Danmark. Der er dog enkelte forskelle i vægtningen af uddannelsens delelementer. Uddannelsen i Grønland afspejler således en lang række særlige grønlandske forhold, og indeholder for eksempel ikke ret meget undervisning i større civile uroligheder, men derimod for eksempel eftersøgning og redning. Endvidere anvendes grønlandsk lovgivning i undervisningen i de situationer, hvor der er forskel på dansk og grønlandsk lovgivning. Det er politiet i Grønlands målsætning, at den grønlandske politiuddannelse skal være på samme niveau – og fuldt kompatibel med – uddannelsen i Danmark. Derfor benyttes bl.a. danske censorer ved afprøvning inden for de centrale områder i uddannelsen, og der tages udgangspunkt i de samme læringsmål, som ved bedømmelsen af politielever på Politiskolen i Danmark. Uddannelsens censorer anfører overfor Grønlands Politimester, at karakterer givet ved danske og grønlandske afprøvninger er fuldt sammenlignelige. Politielever på den grønlandske politiskole afkræves dog ikke helt samme niveau i skriftligt dansk som for politielever på den danske politiskoles vedkommende - derimod modtager alle elever

grønlandskundervisning tilpasset niveauet for deres forudgående kundskaber i grønlandsk. Politifaglig videreuddannelse for politifolk i Grønland finder sted i Danmark og Grønland. Lederuddannelse gennemføres bl.a. under anvendelse af voksenuddannelsessystemet (akademiuddannelse, diplomuddannelse og masteruddannelse samt specifikke

25

politifaglige lederuddannelser, alt efter hvilket ledelsesniveau der sigtes efter) og kan finde sted både i Grønland og Danmark alt efter udbud og efterspørgsel. Politiskolen i Grønland har ikke selv kapacitet til at videreuddanne hverken politiassistenter, efterforskere eller ledere. Derfor foretages al efteruddannelse i samarbejde medPolitiskolen i Danmark eller andre læreranstalter (ex. CBS, Århus Ledelsesakademi, Ledelsesakademiet i Nuuk og Metropol). Grønlands Politi ogPolitiskolen i København har flyttet nogle af kurserne til Grønland, dels af økonomiske, dels af indholdsmæssige årsager for at give dem et grønlandsk islæt. Politiskolen er opmærksom på, at efteruddannelserne både skal tilgodese behovet for at indarbejde særlige grønlandske forhold og samtidig sikre, at elever fra Grønlands Politiskole gennemgår efteruddannelser, der anerkendes i Danmark på lige fod med den danske politiuddannelse. Efteruddannelsen i Grønland fastholder derfor en række specifikke danske

uddannelseselementer, sådan at de politifolk, der er uddannet på Grønlands Politiskole opnår anerkendelse i Danmark af den grønlandske efteruddannelse. Dette sikrer samtidig, at danskuddannede politifolk kan deltage i operativ tjeneste i Grønland og grønlandskuddannede i Danmark. Politiuddannelsen i Grønland er ikke akkrediteret (uddannelsen i Danmark er en akkrediteret professionsbacheloruddannelse). Grønlands politi har dog til hensigt at søge uddannelsen akkrediteret som i Danmark. Dette vil kræve en række ændringer – ikke mindst i sammensætning af lærerstaben og tilrettelæggelsen af uddannelsen, som blandt andet skal omfatte et afgangsprojekt. Flere grønlandskuddannede betjente har efter endt uddannelse (og ofte efter et par års tjeneste i Grønland) søgt og fået jobs i Danmark, og flere er efterfølgende vendt tilbage til Grønland. Der er også løbende danskuddannede betjente, som søger og får jobs i Grønland. Politiet i Grønland vurderer, at en løbende udveksling af medarbejdere styrker medarbejdergruppen og bringer nye perspektiver i spil til gavn for begge faglige miljøer. Grønlands Politi har erfaring med at sende grønlandskuddannede politielever på uddannelse i Danmark. Hvis uddannelsesforløbene i Danmark bliver for lange, er det erfaringen, at eleverne springer fra på grund af bl.a. hjemve. Betjente, som uddannes på den grønlandske politiuddannelse, har de samme karrieremuligheder som betjente uddannet på politiuddannelsen i Danmark. Politielever på Grønlands Politiskole uddannes med sigte på ansættelse i Grønland, og er garanteret ansættelse i Grønlands Politi efter afsluttet og bestået uddannelse. 2.9.3 Afprøvning, optagelse og holddannelse

Politiet i Grønland står selv for rekrutteringsindsatsen i Grønland samt for al afprøvning. Ansøgere skal være mindst 19 år gamle, når uddannelsen påbegyndes (dette er afstemt efter uddannelsens varighed, da man skal være 21 år gammel, før man må udøve politimyndighed).

26

Der optages som regel et mindre antal ”ældre” elever sidst i tyverne og i trediverne, og på næsten alle hold har der været tidligere reservepolitibetjente (betjente, der efter et kortere kursus udøver politivirksomhed på deltid). Det er politiets erfaring, at en blanding af unge og mere erfarne elever med større livserfaring giver en god tone, skaber ro på holdene og giver en god dynamik og synergieffekt. Ansøgningerne screenes, og de kandidater, som vurderes egnede, kaldes til samtaler. Desuden gennemføres der fysiske test og lægeundersøgelser. Der gennemføres i lighed med i Danmark ikke psykologtest. Ved samtalerne lægges der vægt på ansøgernes samarbejdsevner, modenhed og stabilitet. Desuden er det vigtigt, at ansøgere har gode formuleringsevner og et vist niveau i skriftligt og mundtligt dansk, idet al rapportering sker på dansk. De fleste ansøgere har en studentereksamen, men dette er ikke et krav for at blive optaget. Man skal også have en ren straffeattest (idet der dog til tider ses gennem fingre med mindre

engangsforseelser, hvis disse ikke anses som alvorlige og ligger meget langt tilbage i tiden). Erfaringen har vist, at det er muligt og hensigtsmæssigt at gennemføre uddannelse med hold på cirka 12 elever. Det er erfaringen, at det ikke kan betale sig at gå på kompromis med ansøgernes egnethed. Hvis der er behov for 12 kandidater, og der findes 10 egnede og to måske-egnede, optages kun de 10 egnede. 2.9.4 Uddannelsens vilkår Der betales løn under uddannelsen (i modsætning til den danske politiuddannelse, som er på SU). Grundlønnen andrager 21.452,94 om måneden før skat.34 Eleverne får adgang til bolig i Nuuk under uddannelsen – dette er vigtigt, da det er vanskeligt og dyrt at skaffe bolig i Grønland. Elever fra Nuuk anvises bolig fra politiets boligpulje i boligselskabet INI A/S og der betales almindelig husleje herfor. Elever, der kun opholder sig i Nuuk under selve uddannelsen, kan tildeles fri bolig på assistancevilkår. Der betales skat af den fri bolig efter gældende regler. Selve uddannelsen gennemføres i et parcelhus i Nuuk. En plan for at indrette nye lokaler på politistationen i Nuuk er godkendt, og byggeriet er iværksat. En sådan løsning forventes at give en god synergi, da eleverne fra starten på deres uddannelse bliver en del af politimiljøet i Nuuk. Undervejs i uddannelsen gennemføres praktikforløb på ca. 1½ år. Man tilstræber, at disse forløb gennemføres i de områder, hvor eleverne kan opleve hele bredden af politiopgaver.

Efter uddannelsen fordeles eleverne på de forskellige politistationer i Grønland. Førstegangstjeneste er som regel ved en større station. Der tages så vidt muligt hensyn til, at nogle elever ikke ønsker at komme hjem til egen by efter uddannelsen. Der er eksempler på elever, som ikke har ønsket at skulle konfrontere

34

Lønniveauet pr. marts 2014, oplyst fra Grønlands Politi den 13. marts 2014.

27

eksempelvis gamle skolekammerater og familie med lovens konsekvenser. Dette gælder særligt for elever, som kommer fra små samfund. 2.9.5 Overføringsværdi i forhold til Forsvarets muligheder i Grønland Grønlands Politi vurderer ud fra erfaringerne med politiuddannelsen i Grønland, at der vil være store – ikke mindst legitimitetsmæssige - gevinster ved at oprette en forsvarsuddannelse i Grønland. En uddannelse vil dels give en effekt for de, som uddannes, men vil tillige – alene i kraft af hvervningsindsatsen – have potentiale til at sætte Forsvarets opgaveløsning på dagsordenen i uddannelsesmiljøet i Grønland samt i familierne, hvor der er tradition for at drøfte de unges fremtidsmuligheder, og hvor der pludselig vil være en ny mulighed at tage stilling til. En uddannelse vil desuden sætte et fysisk aftryk i bybilledet i Nuuk, hvor Arktisk Kommando allerede er blevet vel modtaget og har givet Forsvaret et ansigt, som man ikke havde, da Grønlands Kommando var ”gemt af vejen” i

Kangillinnguit/Grønnedal. Forsvaret må herunder påregne, at adgang til betalt bolig under uddannelsen - eller som minimum mulighed for at leje bolig til en lav husleje - vil være en væsentlig faktor, særligt i forhold til at kunne rekruttere ansøgere til uddannelser, som måtte blive gennemført i Nuuk. Når Forsvaret satser på at rekruttere flere grønlændere til opgaveløsningen inden for Arktisk Kommandos ansvarsområde, er det desuden vigtigt, at mest muligt af uddannelsen gennemføres i selve Grønland. Det er Grønlands Politis erfaring, at længere ophold i Danmark vil betyde, at eleverne enten absorberes i det danske samfund, eller - mere sandsynligt - at de forlader uddannelsen på grund af hjemve. Grønlands Politi anbefaler, at elever på skolen i Grønland på ingen måde nyder særbehandling i forhold til elever på skolen i Danmark. Hvis der optræder nogen form for positiv særbehandling, vil de grønlandske elever aldrig blive fuldt anerkendt af den øvrige del af Forsvaret, og uddannelsen vil ikke komme til at nyde fuld respekt i det grønlandske samfund. Dog vurderer Grønlands Politi, at det kan være relevant og legitimt at arbejde med differentierede sprogkrav. F.eks. kan det give mening, at grønlandske elever ikke skal leve op til helt de samme skriftlige krav som danske elever i skriftlig dansk. Til gengæld taler de grønlandske elever grønlandsk, hvilket har sine klare fordele, for eksempel inden for fiskeriinspektion eller koordination af redningsindsats til havs. Grønlandske elever bør ikke som sådan have fortrinsret til stillinger i Grønland, men til gengæld vil visse stillinger kunne stille særlige krav til eksempelvis grønlandske sprogkundskaber eller et indgående kendskab til grønlandske samfundsforhold, hvor grønlandske elever vil have et kvalifikationsmæssigt fortrin. Grønlandske elever bør

endvidere have nøjagtig samme muligheder for karriere i resten af Forsvaret som danske elever. Grønlands Politi kan sagtens forestille sig, at man kan dele faciliteter med Forsvaret, men vurderer, at der vil være meget begrænsede muligheder for at samlæse pensum. Måske på nær inden for sproguddannelse og visse typer af øvelsesvirksomhed.

28

2.10 Rekrutteringspotentiale i den grønlandske og færøske befolkning I dette punkt redegøres der for rekrutteringspotentiale til Forsvarets nuværende uddannelsesudbud. Redegørelsen er baseret på en demografi og kendskabsanalyse udarbejdet i februar 2014 af det grønlandske analyseinstitut HS Analysis på arbejdsgruppens anmodning. Analyserne retter sig alene mod Grønland og den grønlandske befolkning.35 Kendskabsanalysen er baseret på interview med 40 respondenter i aldersgruppen 18-30 år. Denne aldersgruppe er sammenfaldende med Forsvarets Rekrutterings primære målgruppe for Forsvarets uddannelser i øvrigt. Der er ikke fortaget en undersøgelse og analyse vedrørende Færøerne. Det skyldes dels, at det ikke har været muligt at nå det inden for den tid, der har været stillet til rådighed i redegørelsesfasen. Dels har underarbejdsgruppen prioriteret en analyse af den

grønlandske befolkning, da færingernes uddannelsesniveau minder meget om det danske. 2.10.1 Rekrutteringspotentiale i tal Gruppen af 18-30 årige i Grønland udgjorde i 2013 11.456 personer. Prognosen frem mod 2040 er, at denne gruppe reduceres til 9.377 personer, hvilket svarer til en reduktion på knap 20%. Denne gruppe, som udgør segmentet for rekruttering til Forsvarets uddannelser, vil altså blive mindre i årene fremover, og der må forventes en øget konkurrence om de dygtigste unge med det største erhvervspotentiale. Der er en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesprofil. Cirka 35 % af befolkningen over 17 år har således i dag en højere uddannelse end folkeskolens afgangseksamen. Dog er det videregående uddannelsesniveau fortsat markant lavere end de øvrige nordiske lande. Hertil kommer Naalakkersuisuts lancering af ny uddannelsesstrategi frem mod år 2014 med ambitiøse målsætninger, der såfremt de realiseres, yderligere vil styrke befolkningens uddannelsesprofil positivt. Reelt set betyder det rekrutteringsmæssigt, at målgruppen (med tilstrækkeligt uddannelsesniveau) inden for segmentet forøges i årene fremover, om end målgruppen samlet set må betegnes som meget lille og det numeriske rekrutteringspotentiale lavt. 2.10.2 Rekrutteringsbarrierer og motivatorer 2.10.2.1 Kendskab til Forsvaret SIA Greenland - HS Analysis’ undersøgelse afdækker, at unge grønlændere er bevidste om, at forsvaret af Grønland varetages af den danske stat. Kendskabet til Forsvaret er generelt svagt, og de adspurgte er kun i et vist omfang bekendte med Forsvarets konkrete opgaveløsning i Grønland. Ligeledes synes der generelt set at være en opfattelse af, at Forsvaret er lig med Søværnet.36

35

SIA Greenland-HS-Analysis: Kendskab til og interesse for at arbejde inden for Forsvaret, februar 2014. 36

Ibid., pp. 2 og 3.

29

Det viser sig desuden, at grønlandske unge generelt ikke kender til arrangementet Forsvarets Dag eller afprøvning i forbindelse med søgning til Forsvarets uddannelser. Unge grønlændere har derfor vanskeligt ved at skelne mellem Forsvarets Dag og afprøvning til Forsvarets uddannelser.37

Forsvarets Dag er betegnelsen for indkaldelse til session, hvor de indkaldte gennemgår en helbredsundersøgelse og nogle kognitive tests. Derudover får de unge et oplæg om Forsvarets uddannelser og et tilbud om vejledning i forbindelse med valg af tjenestested og værn under værnepligtsuddannelsen. Afprøvning til Forsvarets Uddannelser foregår efter at den enkelte har sendt en ansøgning til en konkret uddannelse, hvor der er forskellige krav, der skal imødekommes, både fysisk og intellektuelt. 2.10.2.2 Forsvaret som arbejdsplads Omkring halvdelen af de adspurgte grønlandske unge havde en positiv forestilling om

Forsvaret som arbejdsplads. Denne gruppe fandt, at det måtte være spændende at arbejde i Forsvaret. En del betegnede dog Forsvaret som arbejdsplads, som noget eksotisk samt fjernt i forhold til grønlandske unges virkelighed.38 Analysen viste, at respondenter fra større byer og med gode danskkundskaber havde et markant bedre kendskab til uddannelses- og arbejdsmuligheder i Forsvaret end øvrige respondenter. Dette tilskrives blandt andet muligheden for at se danske TV kanaler, hvor Forsvarets Rekruttering reklamerer for uddannelsesmuligheder, samt gennemfører kendskabskampagner.39 2.10.2.3 Interesse for at arbejde i Forsvaret Blandt de adspurgte er der overvejende en stor og positiv interesse for Forsvaret, og halvdelen kan godt se sig selv i et job i Forsvaret. Af denne gruppe giver halvdelen udtryk for at være klar til at flytte til Danmark for at gennemføre uddannelse.40 De adspurgte unge grønlændere opfatter Forsvaret som en dansk institution, som kan bruges som springbræt til et ”rigtigt arbejde og karriere” i Grønland. De adspurgte finder det derfor væsentligt, at de kompetencer man kan få i Forsvaret, opleves som relevante i forhold til det grønlandske arbejdsmarked. Ligeledes har de adspurgte generelt givet udtryk for, at det ville have en selvforstærkende effekt i forhold til rekruttering, hvis der blev ansat flere grønlændere i Forsvaret.41

2.11 Rekrutteringsbarrierer Forhold, der kan være hindrende for unge grønlænderes interesse for at søge uddannelse og job i Forsvaret, er den anden side af, hvad er også opleves som positivt i de unges øjne. Nemlig at et job i Forsvaret kan være et springbræt til et ”rigtigt” arbejde og karriere. Opfattelsen af, at et job i Forsvaret er en mellemstation på en karrierevej, kan være en barriere for, at unge grønlændere målretter deres ambitioner mod Forsvaret som en relevant uddannelses- og karrieremulighed. 37

SIA Greenland - HS Analysis: Grønlænderes erfaringer ved arbejde i Forsvaret, samt SIA Greenland - HS Analysis: Kendskab til og interesse for at arbejde inden for Forsvaret 38

Ibid. 39

Ibid., p. 3. 40

SIA Greenland - HS Analysis, pp. 3 og 4. 41

Ibid.

30

2.11.1 Begrænset gennemførelse af rekrutterings- og kendskabskampagner i Grønland Forsvarets Rekruttering har som anført i pkt. 2.3. ikke gennemført kendskabs- eller rekrutteringskampagner rettet specifikt mod og tilpasset en grønlandsk målgruppe. Grønlandske ansøgere til Forsvarets uddannelser har været vilkårsmæssigt ligestillet med danske ansøgere, hvilket for eksempel betyder, at grønlandske og danske ansøgere selv betaler transportudgiften fra bopæl til Forsvarets Rekruttering i Jonstrup i forbindelse med optagelsesprøver. Dog er der praksis for, at ansøgerne kan få dækket transportudgifterne fra Selvstyret, ved at ansøge om dette, jævnfør punkt 2.5.1. 2.11.2 Afgangsårsager Analysefirmaet SIA Greenland - HS Analysis har for underarbejdsgruppen gennemført en undersøgelse af grønlænderes erfaringer ved at arbejde i Forsvaret.42 Formålet var at undersøge årsager til afgang fra Forsvaret blandt tidligere grønlandske ansatte i

Forsvaret. Rapporten bygger på interviews med 15 grønlandske borgere, der tidligere har været ansat i Forsvaret. Jævnfør punkt 2.2. er der ingen registreringer af grønlandske borgere ansat i Forsvaret, og underarbejdsgruppen har derfor heller ikke haft adgang til et register af tidligere ansatte. Underarbejdsgruppen valgte på den baggrund at søge efter interviewpersoner via underarbejdsgruppens grønlandske medlems private netværk. Rapporten skal læses med det forbehold, at de interviewede ikke nødvendigvis repræsenterer et gennemsnit af holdningerne blandt tidligere grønlandske ansatte i Forsvaret. Da respondenterne primært blev fundet via Facebook – ”hvem kender nogen der har været ansat i Forsvaret…”, antager underarbejdsgruppen derfor, at de 15 grønlandske borgere, der deltog i undersøgelsen, er personer, der forsat ønsker at tale med - og om Forsvaret. og som stadig har forbindelse til Forsvaret og/eller Forsvarets ansatte. Hvis der findes tidligere grønlandske ansatte i Forsvaret, som har haft en dårlig tid i Forsvaret, og som er kritiske overfor Forsvaret, antager underarbejdsgruppen, at disse enten ikke har set opslaget på Facebook, eller at de ikke har haft lyst til at tale med analysefirmaet om Forsvaret. For alle de interviewede gælder, at de var meget glade for deres tid i Forsvaret. De interviewede var både tilfredse med deres ledelse og med deres personlige udvikling i Forsvaret. Mødet med den danske kultur blev ikke oplevet som problematisk, og deres danske sprogkundskaber blev hurtigt meget bedre. Derudover gav mange af respondenterne udtryk for, at de var meget glade for den undervisningsform, de oplevede i Forsvaret. Forsvarets undervisningsform bærer især præg af en blanding af teori og praksis, og der gøres meget ud af klare instrukser.

Årsagen til, at respondenterne har forladt Forsvaret, er derfor ikke utilfredshed med arbejdspladsen. Det skyldes generelt, at de ikke anså arbejdet i Forsvaret som en karrierevej, men snarere som en spændende midlertidig oplevelse.

42

SIA Greenland - HS Analysis: Grønlænderes erfaringer ved at arbejde i Forsvaret.

31

Rapporten påpeger enkelte områder, hvor vilkårene i Forsvaret kunne blive bedre for grønlandske borgere, men peger ikke på tiltag, som i udpræget grad forventes at kunne holde på ansatte fra Grønland i længden. Der er dog et eksempel på, at en grønlandsk borger, som ønskede at forsætte i Forsvaret med en uddannelse i specialstyrkerne, opgav dette på grund af rejseomkostningerne. Rapporten synliggør, at selv blandt tidligere ansatte i Forsvaret, er der et manglende kendskab til forskellene mellem Forsvarets Dag og afprøvning til Forsvarets uddannelser. De adspurgte har peget på følgende tiltag, som de mener, vil kunne øge optagelsen af grønlandske borgere i Forsvaret: Rejseomkostninger: Udgifter i forbindelse med rejse til afprøvning og Forsvarets dag bør dækkes. Her gøres der opmærksom på, at de pågældende respondenter, ud fra deres svar, ikke virker bekendt med muligheden for at grønlændere, der søger om at

aftjene deres værnepligt, har mulighed for at søge Selvstyret om at få dækket rejseudgifterne i forbindelse med møde på Forsvarets Dag. Derudover nævner nogle respondenter, at hjemrejser fra tjenestestedet til Grønland bør dækkes i nogen grad, samt at en årlig hjemrejse eksempelvis også burde dækkes. Oplysning: Der er brug for større kendskab til Forsvaret og de muligheder, man har i Forsvaret i Grønland. Desuden kan Forsvaret orientere om, hvad en uddannelse i Forsvaret efterfølgende vil kunne bruges til i det grønlandske samfund/erhvervsliv. Forsvarets dag i Grønland: Rapporten citerer en tidligere ansat for det forslag, at hvis der blev oprettet et sessionskontor i Grønland i en til to måneder om året, ville man dér være i stand til at tage forskellige optagelsesprøver og f.eks. den lægelige prøve, som er nødvendig for at komme ind i Forsvaret. På den måde kunne man spare en masse rejseomkostninger og gøre Forsvarets uddannelser mere tilgængelige. Udsagnet er her udtryk for, at der blandt respondenterne er en uklar opfattelse af forskellen med vurdering af egnethed til værnepligten (lægelig og basal kognitiv) og afprøvning til Forsvarets uddannelser med konkrete fysiske og intellektuelle krav.

2.12 Studievejledning i Grønland Piareersarfik - vejledningen - i de grønlandske folkeskoler forestår erhvervspraktik og vejleder i forhold til uddannelser efter folkeskolen. Erhvervsvejledning er obligatorisk i 8., 9. og 10. klasse. 10. klasse svarer til 9. klasse i Danmark, idet skolegangen i Grønland starter i 1. klasse, hvor man i Danmark starter i 0. klasse. Udover vejledning gennemføres der erhvervspraktik én uge i 9. klasse og to uger i 10. klasse. Studievejledningen, Piareersarfik, påbegyndes i folkeskolens 7. klasse og fortsætter på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne. Endvidere vejledes og opkvalificeres de unge, som ikke er kommet i gang med en uddannelse og der udarbejdes individuelle handlingsplaner, og de unge motiveres gennem orienteringer af repræsentanter for forskellige fag og uddannelser.43

43

Kilde: www.sunngu.gl tilgået 12. marts 2014 og telefonsamtale med leder af Nuuk vejledningscenter, Susanne Møller 12. marts

2014

http://www.sunngu.gl/

32

En gang om året, i oktober eller november, holder Selvstyrets undervisningsdepartement et vejlederseminar, hvor vejlederne bliver informeret om nye tiltag og bliver klædt på til at give opdateret vejledning. Forsvaret har hidtil ikke deltaget eller bidraget på disse seminarer.44 Forsvarsministeriets Personalestyrelses rekrutteringsafdeling har i mange år samarbejdet med ungdomsuddannelsesvejledere i Danmark, men der er ikke lavet særlige tiltag uden for Danmark. Informations- og rekrutteringsmateriale som foldere og hjemmesider eksisterer kun på dansk. Studievejlederordningen i de grønlandske folkeskoler forestår erhvervspraktik og vejleder i forhold til uddannelser efter folkeskolen. Herefter varetages studievejledningen af vejledningscentrene, Piareersarfik. Piareersarfik vejleder elever på gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelser.

Endvidere vejledes de unge, som ikke er kommet i gang med en uddannelse. Til denne gruppe udarbejdes der individuelle handlingsplaner.45

3. KAPITEL – REDEGØRELSE FOR INVOLVERING I KONTEKST AF

FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS

3.1 Baggrund Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020 udtrykker en politisk målsætning om at styrke samarbejdet mellem rigsdelene med en hensigt om at styrke relationerne og den fælles identitetsfølelse i rigsfællesskabet generelt. Dette inkluderer en styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis, som blandt andet forventes at ske i rammen af inddragelse og involvering af arktiske borgere, hvor grønlandske borgere eksplicit er nævnt, og hvor Forsvaret vil og skal udnytte borgernes lokalkendskab.46 Kommissorium for Styrkelse af Forsvarsministeriets Opgaveløsning i Arktis af 4. december 2013 pålægger underarbejdsgruppen at gennemføre en analyse, som belyser, hvorledes arktiske borgere i øget omfang kan involveres i den fremadrettede opgaveløsning. Grønland, Færøerne og Danmark er ligeværdige medlemmer af rigsfællesskabet. Derfor behandler underarbejdsgruppen frivillig involvering af færøske og grønlandske borgere adskilt i respekt for og overensstemmelse med de respektive identiteter.

I kontekst af Kongerigetsstrategi for Arktis beskriver Forsvarsaftalen 2013-2017 samt det nuværende beredskabsforlig eksplicit styrkelsen af opgaveløsningen i Arktis. Herunder beskrives blandt andet nyttiggørelse af den grønlandske befolknings lokalkendskab til

overvågning, forureningsbekæmpelse, eftersøgning og redning.47

44

Kilde: Departementschef for Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Mikael Kristensen 19. februar 2014. 45

Kilde: www.sunngu.gl tilgået 12. marts 2014 46

Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020, s. 21. 47

Forsvarsministeriets Kommissorium: Styrkelse af Forsvarsministeriets Opgaveløsning i Arktis (DEC 2013), s. 3.

http://www.sunngu.gl/

33

Center for Militære Studiers rapport ”Samfundshåndhævelse i Arktis” påpeger, at en involvering af den grønlandske befolkning i en styrkelse af opgaveløsningen i Arktis inden for rigsfællesskabet ikke bør begrænses til rene forsvarsopgaver i form af suverænitetshævdelse og -håndhævelse, men bør tænkes ind i en styrkelse af den generelle sikkerhed og det samlede beredskab – defineret som samfundshåndhævelse.48

3.2 Rigsfællesskabet - Kulturel og social dimension Involvering og engagement af civilsamfundet baseret på frivillighed til støtte for Forsvarets opgaveopløsning er, som nævnt behandlet og beskrevet i Center for Militære Studiers rapport ”Samfundshåndhævelse i Grønland – Forandring, forsvar og frivillighed” i december 2012. Som titlen angiver, har fokus på frivillighed været på grønlandske forhold og borgere, hvilket umiddelbart synes at være generelt for den eksisterende empiri. Dette understreger betydningen af den interviewrejse, som underarbejdsgruppen også har gennemført for at undersøge Færøske forhold som grundlag for et faktuelt og dækkende grundlag for en samlet redegørelse.

For Grønlands vedkommende peger Center for Militære Studiers rapport på en række specifikke forslag, der kan inddrage det civile samfund i form af varierende grad af frivillighed i det samlede beredskab i Grønland. Dette har været anvendt som inspiration for de interviews og undersøgelser, som underarbejdsgruppen har gennemført selvstændigt og med støtte fra SIA Greenland – HS Analysis Aps. Center for Militære Studiers rapport understreger, at rapportens ideer og anbefaling alene giver mening, hvis de finder accept og forståelse hos den grønlandske befolkning. Derfor skal et videre arbejde forankres i et tæt samarbejde og en åben dialog mellem rigsfællesskabets myndigheder, Selvstyret og civilsamfundet i Grønland.49 Dette har været en styrende og gennemgående faktor for hele underarbejdsgruppens arbejde og virke i forbindelse med afdækning af det eksisterende og potentielle involveringspotentiale, hvor det er en grundpræmis for løsningen af opgaverne i Arktis at inddrage mange aktører.50

Grønlands Selvstyre har i forbindelse med sit høringssvar til Center for Militære Studiers Rapport specifikt anført følgende i relation til mulighederne for at organisere frivillige til støtte for en beredskabsindsats: ”Grønlands Selvstyre medgiver rapportens anbefalinger om en løsning på ”hvorledes den grønlandske befolkning i højere grad kan inddrages i varetagelsen af Kongerigets opgaver i Arktis… En uddannelsesfacilitet i Grønland, der samler beredskabsrelaterede uddannelser, må antages at være en forudsætning for både større forståelse og integration mellem den grønlandske befolkning og sektoransvarlige myndigheder med beredskabsopgaver. Det er selvstyrets ønske, at organisering af frivillighed i samfundet skal munde ud i en fælles opgaveløsning på områder, der varetages af den danske og den grønlandske regering… Som rapporten udleder, er det en forudsætning, at forholdene for de frivillige forankres i en organisation og en overvejelse om hvilke opgavetyper, der egner sig til at blive løst frivilligt, herunder gennemførelse af konstabeluddannelsen. Forhold omkring den frivilliges ansvar og

48

Kristian Søby Kristensen, Rune Hoffmann og Jacob Pedersen, Center for Militære Studier, Københavns Universitet, December 2012, p. 35. 49

Center for Militære Studier: Samfundshåndhævelse i Grønland – Forandring, forsvar og frivillighed (DEC 2012), s. VI 50

Center for Militære Studier: Samfundshåndhævelse i Grønland – Forandring, forsvar og frivillighed (DEC 2012), s. 5

34

kompetence, synes relevant og interessant opbygget efter de principper, der gælder for hjemmeværnet.51

3.3 Arbejdet med involvering Underarbejdsgruppens arbejde har taget udgangspunkt i Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis, og ikke mindst Center for Militære Studiers anbefalinger samt SIA Greenland – HS Analysis Aps undersøgelser. På dette grundlag har underarbejdsgruppen defineret øget integration og involvering af de grønlandske og færøske samfund med henblik på at afdække behov, ønsker og aktuel involvering på både myndigheds-, forenings-/organisations- og individniveau samt i erhvervslivet.

3.4 Definitioner – fastansatte, rådighedsansatte, frivillige Både på Færøerne og i Grønland har man inden for dele af det civile beredskab valgt at benytte sig af deltidsansatte, som til tider benævnes frivillige. Der er desuden en udbredt tradition for at kompensere private økonomisk, når de stiller sig selv eller deres private materiel (for eksempel både) til rådighed for en opgaveløsning, hvilket betyder at frivillighed som regel også indebærer omkostninger. Man kan med andre ord ikke sætte lighedstegn mellem ”frivillige” og ”gratis”. Underarbejdsgruppen har fundet det nødvendigt at differentiere mellem graden af frivillighed og ansættelse, samt at tydeliggøre hvordan der finder honorering/kompensation sted for en indsats. Det er vigtigt at bemærke, at der kan forekomme alle tænkelige kombinationer af involvering inden for samme område. Denne sondring har vist sig at være nødvendig for at kunne håndtere mulighederne for honorering/kompensation for frivilligt engagement og involvering. Underarbejdsgruppen har derfor valgt at benytte følgende definitioner: Fastansat – Hovedbeskæftigelse. Rådighedsansat – Anden hovedbeskæftigelse, med en kontraktlig forpligtigelse om rådighed for beredskab og fremmødetid. Aflønning sker i form af rådighedsløn samt aflønning for fremmøde til indsats, uddannelse, øvelser mv. Frivillig – Spontane frivillige eller organiserede frivillig-frivillige, hvor kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, kørselsgodtgørelse og kost/logi med videre ikke er udelukket, men heller ikke nødvendigvis en forudsætning. Frivillighed er som udgangspunkt ikke gratis.

3.5 Empiri Underarbejdsgruppens empiriske grundlag for denne del af redegørelsen for frivillig involvering af den grønlandske og færøske befolkning i opgaveløsningen under Forsvarsministeriets ressort er primært baseret på data, som er indhentet i forbindelse

med gennemførelse af interviews med relevante stedlige aktører samt SIA Greenland – HS Analysis’ repræsentative undersøgelser. Interviews, demografi- og involveringsundersøgelserne er suppleret med lovtekster, betænkninger, forslag til Forsvarsudvalget, aftale på forsvarsområdet, studier og rapporter udarbejdet ved Center

51

Mail fra sektionschef i Grønlands Selvstyres Natur- og Miljødepartement, Henriette Lynge Boller, til Arktisk Kommando den 12. februar kl. 14.35.

35

for Militære Studier og andre forskningsbaserede institutioner samt lokale initiativer til styrkelse af det generelle beredskab. Derudover har underarbejdsgruppen som referencepunkt anvendt ”Canadian Ranger Patrol”, som er fremhævet i flere uafhængige kilder som en model, der i større eller mindre grad potentielt kan applikeres til Grønland under hensyntagen til grønlandske forhold, herunder kultur og behov.52 I redegørelsen vedrørende Canadian Rangers har underarbejdsgruppen også anvendt oplysninger fra Maine Army National Guard og University of Maine’s Arctic Symposium, ”Leadership in the High North”, som fandt sted fra 20. – 21. maj 2014.

3.6 Valg og fravalg Frivillighed er ikke uden omkostninger, hvorfor der ikke opereres med en forståelse af frivillighed, som udelukker muligheden for kompensation for udgifter forbundet med den enkelte frivilliges opgaveløsning samt de organisatoriske omkostninger.53 Valg af interviewede er sket i samarbejde med selvstyret i Grønland og hjemmestyret på

Færøerne og i overensstemmelse med afsat tid til rejseaktivitet.

3.7 Frivilligt arbejde på Færøerne På Færøerne er der ikke som i Danmark, organisatorisk tilknyttet frivillige til løsning af opgaver i Forsvaret, politiet, beredskabet eller andre sektorers beredskab. Imidlertid er der gennem tiden opstået en række bjærgningsforeninger, der typisk efter en ulykke til vands eller i fjeldene har etableret sig lokalt. Bjærgningsforeningerne har i høj grad selv defineret deres virke og specialer, og er således forskellige i antal medlemmer og i opgavesættet, som varierer mellem opgaver til vands og i fjeldene eller begge opgavesæt. Der var ved indgangen til 2014 ti bjærgningsforeninger på Færøerne, alle med et lokalt islæt. Alle bjærgningsforeninger har navne, som refererer til lokale tilhørsforhold. Ni bjærgningsforeninger er organiseret i ”Landsfelagid fyri Bjargingarfeløgini” (Landssammenslutningen af Bjærgningsforeninger), mens bjærgningsforeningen i Klaksvig har valgt at stå uden for landsforeningen af historiske/politiske årsager. Alle medlemmer i bjærgningsorganisationerne arbejder ulønnet. I drøftelse af Færøernes ønsker om frivillighed blev det understreget på et møde med Udenrigsdepartementet, at der ikke fra Færøernes side er ønsker om en hjemmeværnsstruktur på Færøerne.54 3.7.1 Involvering af myndigheder, erhvervsliv, foreninger og individer Med afsæt i allerede tilgængelig empiri, herunder love, bekendtgørelser, analyser og undersøgelser gennemførte underarbejdsgruppen i perioden 3.-6. marts 2014 en interviewrejse til Tórshavn for yderligere at afdække og kvalificere et evt. frivillighedspotentiale på Færøerne.

52

Canada First – The Sentinel – July 2011, Canada Command 53

Center for Militære Studier: Samfundshåndhævelse i Grønland – Forandring, forsvar og frivillighed (DEC 2012), p. 3. 54

Referat af interview med Udenrigsdirektoratet, 5. marts 2014.

36

Besøget blev gennemført i samarbejde med Færøernes Hjemmestyre og indeholdt i forhold til involveringsdelen møder med følgende myndigheder, organisationer og foreninger:

Politimesteren på Færøerne

VØRN

Brandchefen i Tórshavn

Industriens Hus

Bjærgningsforeningen i Tórshavn

Udenrigsdepartementet. Efterfølgende gennemgås de væsentligste faktuelle forhold samt hovedbudskaber fra de enkelte møder i relation til involveringsdelen. 3.7.2 Færøernes Politi55 Færøernes Politi ligner meget en dansk politikreds, men med en mere organisatorisk selvstændig politimesterfunktion, idet Politimesteren på Færøerne ikke refererer til Rigspolitichefen, men er direkte underlagt Justitsministeriet. Ved større hændelser er Politimesteren på Færøerne suveræn i den koordinerende operative ledelse. Politimesteren på Færøerne refererer således ikke til National Operativ Stab. Færøernes Politi kan imidlertid anmode om oprettelse af National Operativ Stab med henblik på rådgivning. På grund af vejrforholdene og de særlige geografiske forhold har Færøernes Politi et naturligt fokus på beredskabsmæssige opgaver relateret til vejrforhold, herunder til vands. Politiet har derfor etableret tre særlige grupper/uddannelser: En seksmandsgruppe vedr. efterforskning inden for off-shore, en tolvmandsgruppe vedrørende taktisk indsats ved større begivenheder og yderligere en tolvmandsgruppe til maritime opgaver. I forbindelse med større ulykker eller katastrofer nedsættes Kriserådet. Dette har ingen operative opgaver. Politiet udøver således den koordinerende ledelse og samarbejder med redningsberedskabet og sundhedsberedskabet. Politiet anvender nogle steder bjærgningsforeninger til fjeldredning og søredning, ligesom for eksempel naturvejledere benyttes til støtte for politiets indsatser ved eftersøgning i naturen, af hensyn til deres lokalkendskab. Ved større arrangementer har man tradition for at benytte et stort antal frivillige hjælpere. Disse frivillige har ingen særlig uddannelse til målrettet indsats, men politiet udgiver formaliserede retningslinjer for opgaveløsningen. Ved politimæssige opgaver under større arrangementer rekvirerer færøsk politi støtte fra Nationalt Beredskabs Center under Rigspolitiet.

55

Referat af interview med politiet på Færøerne

37

Politiet har tidligere modtaget en høj grad af støtte fra Forsvaret i forbindelse med transport til søs. Dette er imidlertid blevet vanskeligere efter Forsvarets reduktioner på Færøerne. Behovet dækkes nu af Fiskeriinspektionen. Det vurderes af politiet, at bjærgningsforeningerne dækker behovet for anvendelse af frivillige i politiets regi. Færøernes Politi ser dog etablering af en frivillig dykkertjeneste som en udviklingsmulighed, ligesom der også fra politiets side ses at være potentiale i et frivilligt sneberedskab. 3.7.3 VØRN56 VØRN er oprettet i 2012 og underlagt fiskeriministeriet. VØRN har fire afdelinger, der samtidig skildrer VØRN’s samlede opgaveportefølje: Maritime Rescue Coordination Centre Tórshavn (Søredningscentralen), Fiskerikontrollen, Beredskabsafdelingen og Meteorologisk afdeling. Før 2012 udgjorde disse fire afdelinger selvstændige myndigheder under Fiskeriministeriet.

Beredskabsområdet blev hjemtaget i år 2000, og i perioden fra 2000 til 2012 var der i praksis ingen beredskabslovgivning. I forbindelse med vedtagelsen af Beredskabsloven i 2012, besluttede Landstinget, at koordination af beredskabsområdet til søs skulle styrkes, hvilket førte til oprettelsen af VØRN. Som konsekvens af oprettelsen af VØRN og det forøgede fokus på koordination af beredskabsindsatsen, har VØRN indledt en kortlægning af beredskabsindsatsen, herunder af de forskellige bidragydere indenfor det færøske sektoransvar. I den forbindelse har VØRN en ambition om at styrke koordinationen af anvendelsen af frivillige bjærgningsforeninger. Specifikt anfører VØRN, at den færøske finanslov indeholder en række mindre bevillinger, som tildeles frivillige bjærgningsforeninger, uden at VØRN har nogen form for kontrol med disse organisationers opgaver, uddannelse og udrykningsparathed. VØRN bekræftede, at der er behov for de frivillige organisationer (bjærgningsforeningerne), men angav samtidig det perspektiv, at hvis frivillige organisationer skal opnå statsstøtte til deres virksomhed, må de bidrage til sektoransvaret – hvilket indebærer, at den relevante myndighed, som udøver sektoransvar og trækker på de frivillige, må være ansvarlig for uddannelsen af disse frivillige, samt tage ansvar for at definere deres opgaver og udrykningsparathed. 3.7.4 Det kommunale redningsberedskab57 Det kommunale redningsberedskab er på baggrund af sine rødder i den danske lovgivning opbygget meget lig det danske kommunale redningsberedskab. Dog er der først ved færøsk beredskabslovgivningen i 2012 iværksat en risikodimensionering, som det kommunale beredskab er i færd med at udarbejde. På baggrund af interview med brandchefen i Tórshavn, er det kommunale

redningsberedskab nedenfor beskrevet med udgangspunkt i Brandvæsenet i Tórshavn.

56

Interview med VØRN, 4. marts 2014. 57

Interview med brandchefen i Tórshavn, Kartni Jacobsen den 4. marts 2014.

38

Brandvæsenet i Tórshavn har fortrinsvis brandrelaterede opgaver, herunder brandslukning og eftersyn af brandmateriel, men varetager foruden deres beredskabsmæssige opgaver også kommunens handicaptransport. Brandstationen har 14 fuldtidsansatte brandfolk, og råder desuden over cirka 50 deltidsbrandmænd, som indgår i beredskabsvagt hver anden uge. Ud over brandstationen i Tórshavn, er der i Tórshavn Kommune fem andre brandstationer. De mindste af disse brandstationer råder kun over et enkelt slukningstog. De mindre brandstationer har en enkelt fastansat leder og råder derudover kun over deltidsbrandmænd. Deltidsbrandmænd oppebærer en løn på 13 % af den overenskomstmæssige løn, hvilket p.t. beløber sig til 2.764 kr./måned.58 Desuden modtager deltidsbrandmænd timebetaling for deltagelse i øvelser og ved alarmeringer. Den grundlæggende branduddannelse gennemføres for brandmænd på Færøerne som et 14 dages langt grundkursus. Øvrige uddannelser gennemføres mod betaling i

Danmark under anvendelse af det danske uddannelsessystem. Brandstationen i Tórshavn fungerer som døgnbemandet vagtcentral for hele Tórshavn Kommune, og har desuden adgang til at alarmere – men ikke indsætte – den frivillige besætning på redningsbåd ”Lív”. Ved brand eller andre beredskabshændelser har det kommunale beredskab det tekniske ansvar på skadestedet med mulighed for at trække på mellemkommunal assistance, hvilket afregnes til kostpris eller er reguleret af samarbejdsaftaler. Hvis ikke opgaven kan løses med mellemkommunal støtte, er det et Landsstyreansvar at skaffe yderligere assistance. Der er dog ikke et Landsstyreberedskab at trække på. Brandvæsenet i Tórshavn kan rekvirere Bjærgningsforeningen, som i Tórshavn – ud over søredning - har kompetencer inden for højderedning. Brandchefen i Tórshavn gav udtryk for, at der hos myndighederne var forventning om, at brandvæsenet kunne løse en lang række opgaver, som brandvæsenet ikke formelt er tildelt – for eksempel dykkeropgaver og brande til vands. Brandvæsenet har derfor af egen drift iværksat efteruddannelse af en del af sit personel. I arbejdet med risikodimensionering vurderede brandchefen, at der vil være scenarier, hvor de ressourcer som er til rådighed i den aktuelle organisation ikke vil være til stede eller tilstrækkelige. Det drejer sig primært om større olieforurening, flystyrt med større fly og indsats som kræver kemikaliedykkere (for eksempel brand i et pakhus). Brandchefen vurderede, at der mangler et formaliseret operativt olieberedskab til håndtering af olieforurening på kysten. Der findes p.t. ikke planer, procedurer eller rådighed over det nødvendige mandskab til at håndtere en større hændelse. Brandchefen tilkendegav, at han har tilstrækkelig adgang til at trække på frivillige i den nuværende situation. Ved

flystyrt eller en kemikaliebrand kræves specialistudstyr og specialistkompetencer, som brandchefen ikke vurderede, at det ville være hensigtsmæssigt at placere i en frivillig organisation. Det øvrige civile samfund

58

Marts 2014.

39

I henhold til Færøernes beredskabslovgivning fra 2012 følger beredskabet sektoransvaret. Flere myndigheder, herunder politiet og VØRN vurderer, at olieforureningskatastrofer er en trussel, der kan være særdeles vanskelig at håndtere og bekæmpe. Landstinget har placeret opgaven med at bekæmpe olieforurening ved Landsverket (som blandt andet står for vejvæsenet). Det skyldes, at bekæmpelse af olieforurening, som rammer kysten, kræver en del entreprenørudstyr, som netop Landsverket råder over. For Landsverket er der således tale om en ny opgave, som er tilgået uden finansiering. Landsverket står dermed overfor et sektoransvar, som måske kan støttes med frivillige, men uden at have procedurer for at trække på frivillige eller adgang til at trække på organiserede frivillige med uddannelse inden for området. 3.7.5 Industriens Hus59 Industriens Hus repræsenterer arbejdsgiversiden for 90-95 % af det private arbejdsmarked på Færøerne, herunder brancheorganisationer. Industriens Hus arbejder

med overenskomster og besvarelse af høringer af lovforslag inden for arbejdsmarkedsområdet. Industriens Hus repræsenterer stort set alle virksomheder og brancher med undtagelse af fiskerne (organiseret i Færøernes Rederiforening). Industriens Hus repræsenterer ikke offentlige virksomheder. Meget små virksomheder er som regel ikke organiseret. Industriens Hus vurderer, at der ikke er virksomheder med potentiale for at udgøre en fare for natur, miljø og befolkning på Færøerne, og der er således ikke beredskab på virksomhederne. Dette kan dog blive aktuelt i forbindelse med den igangværende risikodimensionering. Ifølge færøsk beredskabslovgivning pålægges virksomheder således at etablere et virksomhedsberedskab, hvis virksomheden qua sit virke har potentiale til at forårsage skade på andre. Virksomhederne skal altså udarbejde planer og indrette beredskab, og beredskabet skal godkendes af de kommunale beredskabschefer (brandchefer). Planerne høres desuden i VØRN.60

Off-shore virksomhed er en undtagelse, som er reguleret af internationale påbud. Flere færøske rederier råder over forsyningsskibe, som kunne involveres i beredskabsopgaver. Atlantic Airways har mulighederne for at støtte beredskabet på Færøerne med fly og helikoptere, hvilket er formaliseret i en samarbejdsaftale og et fast årligt beløb. Disse fly og helikoptere kan således rekvireres af myndigheder. Industriens Hus vil være villige til at koordinere en eventuel virksomhedsinddragelse. Det er Industriens Hus´ vurdering, at virksomhederne støtter op om frivillige indsatser. Der er således ingen hindringer for at være frivillig i forhold til arbejdsgiverne. Dette er en del af kulturen på Færøerne, og der er stor fleksibilitet og ingen løntræk. Dog kan

timelønnede komme i problemer, idet de får løn for udført arbejde. Industriens Hus kender ikke til formaliserede aftaler og har ingen særlig interesse i sådanne, men heller ikke det modsatte. Dog sympatiserer Industriens Hus med frivilligtanken og ønsker ikke, at en større formalisering skal gå ud over de frivillige initiativer.

59

Interview med Industriens Hus, 4. marts 2014. 60

Interview med VØRN, 4. marts 2014.

40

3.7.6 Bjærgningsforeninger61 Det frivillige beredskab på Færøerne er baseret på ti lokale bjærgningsforeninger, der i høj grad selv har defineret deres virke og specialer. Foreningerne er næsten alle dannet med udgangspunkt i en specifik lokal hændelse eller en spontant opstået finansieringsmulighed, som har haft en mobiliserende kraft i forhold til lokalbefolkningen, eksempelvis et forlis eller en ulykke i fjeldet. Disse hændelser har også haft en effekt på de enkelte foreningers virke, og de specialer foreningerne har valgt at bygge deres virke på. Der er behov og tradition for, at myndighederne til særlige opgaver - specielt vedrørende eftersøgning og redning - har et formelt samarbejde med de lokale bjærgningsforeninger, idet disse er de eneste aktører på området ud over det formelle beredskab. Der er ligeledes tradition for, at befolkningen på individniveau af egen drift bidrager i forbindelse med håndtering af ulykker og katastrofer.

Den samlede pulje af bjærgningsforeninger på Færøerne tæller omkring 500 medlemmer, hvoraf omkring 200 vurderes som aktive. Til vands råder fire af bjærgningsforeningerne over et redningsfartøj. Fartøjerne er ”Lív” i Tórshavn, ”Sverri” i Vágar, ”Vón” i Eide og ”Ziska” i Klaksvig.”Lív”, ”Sverri” og ”Vón” er indkøbt af staten, mens ”Ziska” er indkøbt for sponsormidler. Driften af de fire enheder finansieres ved et samspil af forskellige donationer og aftaler. De andre bjærgningsforeninger indgår i et uformaliseret eftersøgnings- og søredningsberedskab, hvor medlemmer selv stiller fartøjer til rådighed. Redningsfartøjet ”Lív” er en af de formaliserede kapabiliteter, baseret på frivillighed, til vands. ”Liv” er sponsoreret af et forsikringsselskab, af Tórshavn Havn og af Tórshavn Kommune. Som modydelse står ”Lív” til rådighed for Tórshavn Havn efter behov. Når ”Lív” indsættes til bjærgning af skibe på havet, eksempelvis som følge af maskinskade, finansieres indsatsen med 3.500 kr. i timen af et forsikringsselskab, der til gengæld sparer penge hver gang et skib bjærges frem for at forlise eller gå på skær og klipper. Når andre organisationer og instanser benytter ”Lív” til for eksempel sygetransport, er betalingen ligeledes 3.500 kr. i timen. Når ”Lív” indsættes i eftersøgnings- og redningsopgaver, modtages der derimod ingen betaling (f.eks. ved mand-over-bord eftersøgning og bjærgning). ”Lív” drives af en samlet pulje på cirka 40-50 aktive medlemmer, som tilsammen danner fire faste besætninger i uge-turnus og står til rådighed døgnet rundt hele året. ”Lívs” besætninger har en lang række uddannelseskompetencer. Alle har grundlæggende og udvidet uddannelse inden for eftersøgning og redning, og afhængigt af hvilken besætning der er tale om, kan man mønstre brandfolk og sundhedspersonale. Udgangspunktet er

dog at ”Lív” - ud over eftersøgnings- og redningsfunktionen - kan fungere som en hurtigt sejlende transportplatform for myndighederne.

61

Interview med formanden for bjærgningsforeningen i Tórshavn og tidligere formand for ”Landsfelagid fyri Bjargingarfeløgini” (Landssammenslutningen af Bjærgningsforeninger), 4. marts 2014.

41

Til lands har enkelte af bjærgningsforeningerne etableret et mere eller mindre formaliseret fjeldredningsberedskab. Bjærgningsforeningen i Tórshavn har etableret en egentlig kapabilitet, som kan bjærge tilskadekomne i fjeldet. Disse frivillige har gennemgået en uddannelse som højderedningsinstruktører i Island. Denne uddannelse er gennemført på baggrund af en donation fra den islandske stat, og det er hensigten, at de uddannede skal vedligeholde deres kompetencer gennem uddannelse af andre redningsfolk forskellige steder på Færøerne. Der er dog tilsyneladende ikke planlagt for eller afsat midler til materiel mv. for at kunne udnytte kompetencerne uden for Tórshavn. Bjærgningsforeningen i Tórshavn har for fjeldreddernes del indgået et formelt samarbejde med politiet, som har udarbejdet et ”Action Card” for deres indsættelse. Alle bjærgningsforeningerne (også Klaksvig) er i fællesskab i gang med at opbygge et fælles radiokommunikationsnetværk baseret på UHF radioer, hovedstationer og repeatere. Når systemet er fuldt udbygget, vil det kunne dække hele Færøerne. UHF-netværket er baseret på en donation fra det hollandske politi, som har valgt at donere

deres udfasede UHF-radioer. Denne kommunikationsindsats vil give redningsberedskaberne bedre muligheder for at koordinere deres indsats, men anskaffelsen er ikke koordineret med VØRN, og det er ikke klart, om VØRN eller andre beredskabsaktører vil anvende dette netværk.62 Bjærgningsforeningerne er kendetegnet ved et fælles ønske om at kunne bidrage aktivt til beredskabet, samt en vision om at kunne samarbejde. Der er dog tilsyneladende ikke etableret et formaliseret samarbejde på tværs af foreningerne på Landsforeningens initiativ. Foreningernes fundament er deres græsrodstilgang. Repræsentanter for bjærgningsforeningerne anfører, at bestræbelser på at opnå en mere central styring vil virke imod hensigten og fratage foreningerne deres lokale forankring og medlemsgrundlag. Landsforeningen ser gerne et øget samarbejde med andre beredskabsaktører, herunder Forsvaret. Bjærgningsforeninger har med stor velvilje deltaget i beredskabsøvelser med Forsvaret, men har følt sig holdt uden for øvelsesplanlægningen. 3.7.7 Individer Færøerne er præget af stor vilje blandt befolkningen til at yde frivillig assistance ved ulykker og katastrofer. Denne hjælp søges oftest koordineret af bjærgningsforeningerne, men som regel vil der blandt individer ske en spontan og ukoordineret indsats. Eksempelvis fremhæves et færdselsuheld med en bil, der kørte ud over en skrænt og faldt i havet. I dette tilfælde blev der fra myndighederne side iværksat en eftersøgning af to savnede personer. Den ene person blev fundet, men efter to døgn standsede myndighederne eftersøgningen efter den anden person. Imidlertid fortsatte bjærgningsforeningerne og et stort antal individuelle frivillige eftersøgningen med 80 både og 400 personer, hvilket tvang myndighederne til at fortsætte eftersøgningen - til trods for, at det var vurderingen, at den savnede person ikke ville kunne findes.63

62 Der er siden iværksat en indledende undersøgelse af et fælles beredskabsradiosystem på Færøerne. Det er en undersøgelse, der

foregår under ledelse at Rigspolitiet og omfatter det samlede beredskab på Færøerne. Det er uvist om dette system vil erstatte det omtalte UHF system. 63

Interview med politiet på Færøerne, chefpolitiinspektør Peter Taysen, den 5. marts 2014.

42

3.8 Frivilligt arbejde i Grønland Grønland har en stærk tradition for frivilligt arbejde - og herunder, at borgerne deltager i landets foreningsliv med videre. Dette påvises blandt andet ved SIA Greenland - HS Analysis Aps’ undersøgelse vedrørende frivillighedspotentialet i Grønland.64 Der er blandt den grønlandske befolkning kutyme for, og en klar indforståelse af at yde hjælp i tilfælde af nødsituationer, hvilket også fremgår af underarbejdsgruppens møder med forskellige aktører under interviewrejsen til Nuuk i februar 201465, herunder interview med Politimesteren i Grønland.66 Der eksisterer eksempler på anvendelse af frivillig arbejdskraft i foreningslivet til støtte for eftersøgnings- og redningsberedskabet, blandt andet Qamutit Snescooterforening i Nuuk, der støtter Nuuk Beredskabsvæsen med løsning af beredskabsopgaver. Man skal være opmærksom på, at mulighederne for at mobilisere frivillige kan være sæsonafhængig. Om sommeren - og særligt i forbindelse med rensdyrjagtsæsonen - kan

det således være en udfordring at mobilisere frivillige. Dette skyldes ikke mindst, at mange potentielle hjælpere vil være på jagt i fjeldet og dermed indisponible eller uden for kommunikationsrækkevidde. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke kan trækkes på frivillige i jagtsæsonen, eksempelvis til overvågningsopgaver, som kan forenes med jagtformål. På denne baggrund bør der i forhold til Grønland anlægges en mere bred og pragmatisk tilgang til frivillighed for så vidt angår opgaveløsningen. Grønland råder ikke over frivillige, som formelt er organiseret i en egentlig beredskabs- eller hjemmeværnslignende organisation, der kan indgå i opgaveløsningen til støtte for de sektoransvarlige myndigheder, som det eksempelvis kendes i Danmark. Skønt der både er tradition for frivilligt arbejde, og en betydelig vilje blandt befolkningen til at deltage i en frivillig beredskabsorganisation eller lignende, udestår der imidlertid en egentlig formalisering, organisering samt identifikation af konkrete tiltag i relation til anvendelse af grønlandske frivillige, for at det allerede eksisterende frivillighedspotentiale kan nyttiggøres. En styrket involvering af den grønlandske befolkning kan - udover at styrke Forsvarets og civile myndigheders opgaveløsning i Arktis - bidrage til at styrke både rigsfællesskabet og den grønlandske identitetsfølelse, hvis involvering realiseres som et ligeværdigt projekt mellem Grønland og rigsmyndighederne.

3.9 Undersøgelse om Beredskab i Grønland Som et led i afdækningen af mulighederne for en øget involvering af den grønlandske befolkning har SIA Greenland - HS Analysis Aps på opdrag fra underarbejdsgruppen, gennemført en undersøgelse af frivillighedspotentialet i Grønland67. Undersøgelsen blev gennemført i februar 2014 i form af 517 telefoninterviews med grønlændere i hele landet, ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder i alderen 18 – 60 år. Blandt de 517 interviewede personer deltog også 79 respondenter i alderen 60 – 70 år i undersøgelsen.

64

SIA Greenland-HS Analysis rapport: Tabel 2 vedr. deltagelse i frivilligt arbejde, februar 2014 65

Program for Underarbejdsgruppe Involvering og Ansættelse besøg i Nuuk 17. – 21. februar 2014. 66

Interview med Politimesteren i Grønland den 24. februar 2014. 67

SIA Greenland-HS Analysis rapport, februar 2014, ”Det danske forsvars rekruttering af unge grønlændere – Beredskab i Grønland. En repræsentativ undersøgelse af den grønlandske befolkningsholdning til frivilligt arbejde og etablering af et beredskab i Grønland”.

43

Undersøgelsen er gennemført inden for baggrundsvariablerne køn, alder, bosted (by, bygd), erhverv, fødested (i eller uden for Grønland) samt kommune. På baggrund af den forholdsvis store andel af befolkningen som har deltaget i undersøgelsen, og dennes fordeling på baggrundsvariablerne, vurderer analysefirmaet, at det er rimeligt at antage, at undersøgelsens resultater kan generaliseres til at gælde hele befolkningen. I undersøgelsen har analysefirmaet stillet spørgsmål inden for 13 forskellige emner, fordelt på følgende baggrundsvariabler:

Deltager i frivilligt arbejde

Grund til at deltage i frivilligt arbejde

En god idé at etablere en frivillig beredskabsorganisation

Interesseret i selv at indgå i en beredskabsorganisation

Vigtigste grund til at indgå i en beredskabsorganisation

Villig til at deltage i frivillig uddannelse

Villig til at stille ressourcer til rådighed

Villig til kontraktlig forpligtigelse

Uniformer en fordel under frivilligt beredskabsarbejde

Villig til at løfte opgaver uden for lokalområdet

Villig til at være ”øjne og ører”

Vigtighed af forsvar af Grønlands territorium. Underarbejdsgruppen henviser til undersøgelsen, men ønsker at fremhæve nedenstående resultater. 34 % af respondenterne har inden for de sidste to år deltaget i frivilligt arbejde, herunder foreningsarbejde. 95 % er positive over for etablering af en frivillig beredskabsorganisation. Heraf tilkendegiver 58 %, at de ”helt sikkert” vil være interesserede at indgå i en sådan organisation, yderligere 18 % ”tror nok”, at de vil indgå. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at 100 % af respondenterne fra bygderne er positive over for etablering af en frivillig beredskabsorganisation, mens 94 % af respondenterne fra byerne er positive. 82 % af respondenterne fra bygderne ønsker ”helt sikkert” at indgå i en sådan organisation, mens 54 % fra byerne ”helt sikkert” ønsker dette.68 84 % er villige til at deltage i frivillig uddannelse. 88 % er positive over for, ud over deres tid, at stille egne ressourcer (båd, snescooter, hundeslæde mv.) til rådighed. 72 % finder uniformering en fordel, når de løser opgaver for en frivillig organisation.

83 % er positive over for opgaver uden for lokalområdet. Det er bemærkelsesværdigt, at 95 % af respondenterne fra bygderne stiller sig positivt hertil.

68

82 % over for 54 % må ses i sammenhæng med, at der i byerne må antages at være flere fritidstilbud til den enkelte end i bygderne. I forhold til danske forhold er 54 % af respondenterne, der ”helt sikkert” vil være medlem af en frivillig beredskabsorganisation, et imponerende tal.

44

76 % finder forsvaret af Grønlands territorium ”meget vigtigt”, mens yderligere 17 % finder det ”noget vigtigt”. 87 % er positive (og finder det naturligt) at være øjne og ører over for evt. unormale aktiviteter i lokalområdet. Sammenfattende dokumenterer undersøgelsen, at der allerede er en tradition for frivilligt arbejde i Grønland. Der eksisterer en betydelig interesse og et potentiale blandt befolkningen for involvering og frivillighed, f. eks. i ramme af en frivillig beredskabsorganisation eller lignende, ligesom der er betydelig interesse for at deltage i frivillig uddannelse samt vilje til, ud over egen tid, at stille egne ressourcer til rådighed. Endeligt påviser undersøgelsen, at betydelige dele af befolkningen finder forsvaret af Grønlands territorium vigtigt og stiller sig positivt til at være øjne og ører over for

eventuelle unormale aktiviteter i lokalområdet. Involvering af myndigheder, erhvervsliv, foreninger og individer Med afsæt i allerede tilgængelig empiri, herunder love, bekendtgørelser, analyser og undersøgelser, gennemførte underarbejdsgruppen i perioden 17. – 21. februar 2014 en interviewrejse til Nuuk for yderligere at afdække og kvalificere et evt. frivillighedspotentiale i Grønland. Besøget blev gennemført i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Besøgsprogrammet indeholdt i forhold til involveringsdelen møder med følgende myndigheder, organisationer og foreninger:

Grønlands Politi, besøg ved politiskolen i Nuuk den 20. februar 2014 (suppleret af interview med Politimester Bjørn Tegner Bay den 24. februar 2014 i København)

Departementet for Natur og Miljø, Beredskabskommissionen

KANUKOKA - De grønlandske kommuners landsforening

Grønlands Erhverv (KNSP)69

Fiskernes og Fangernes organisation (KNAPK)

Nuummi Qaterisartut/Nuuk Beredskabsvæsen

Qamutit-Nuuk snescooterforening

Den frivillige arbejdsgruppe for etablering af et hjemmeværn i Grønland. Efterfølgende gennemgås væsentligste faktuelle forhold samt hovedbudskaber fra de enkelte møder i relation til involveringsdelen. 3.9.1 Grønlands Politi70 Generelt oplyste politiet, at der er ca. 220 fuldtidsansatte medarbejdere fordelt på 18 politistationer i Grønland, Politimesterembedet, Politikutterne og Politiskolen. Ca. 130 af disse er politiuddannede, og 20 er politiskoleelever. Grønlands Politi har et årligt budget på ca. 175 mio. kr., hvoraf 15-20 mio. kr. anvendes på rejseaktiviteter. I budgettet er der

69

På interviewtidspunktet havde Grønlands Erhverv benævnelsen ”Grønlands Arbejdsgiverforening”. Navnet blev ændret på et delegeret møde den 21.-22. marts 2015. 70

Møde om Politiuddannelsen i Grønland, Grønlands Politi den 20. februar 2014 samt interview med politimester Bjørn Tegner Bay, Grønlands Politi den 24. februar 2014.

45

også afsat midler til drift og vedligeholdelse af fire politikuttere, som hver har en ansat besætning. Grønlands Politi ligner meget en dansk politikreds, men med en mere suveræn politimesterfunktion, idet Politimesteren på Grønland ikke refererer til Rigspolitichefen, men er direkte underlagt Justitsministeriet. Ved større hændelser i Grønland er politimesteren i Grønland suveræn i den koordinerende operative ledelse. Politimesteren har således ikke formel reference til National Operativ Stab. I praksis anmoder Grønlands Politi om at National Operativ Stab nedsættes i større hændelser, hvor staben også tilsvarende ville være blevet nedsat i Danmark Grønlands Politi er inddelt i fire regioner, som tilsammen har 18 politistationer. Grønlands Politi har endvidere en fast pulje på cirka 50 frivillige kommunefogeder, som er ”gode og respekterede borgere”, der er tildelt politibeføjelser, og udøver disse beføjelser i de små lokalsamfund, som ikke har repræsentation af politiuddannede medarbejdere. Grønlands

Politi råder også over cirka 50 reservebetjente, som ikke har selvstændige beføjelser, men som kan indsættes til støtte for politifolk og under deres ledelse og mandat. Grønlands Politi trækker til tider på forskellige mere eller mindre organiserede frivillige. Det drejer sig for eksempel om KNAPKs medlemmer. Man skal dog være opmærksom på, at disse frivillige ikke er organiseret i en frivillig organisation, og de forventer som minimum at blive holdt skadesløse i forhold til forbrug af motortimer/brændstof til deres både eller andre redskaber, som inddrages i opgaveløsningen. Mange forventer også kompensation for den indtjening, de ellers kunne have haft under indsættelsen. I tilfælde af en pludseligt opstået kritisk situation, som for eksempel et nødråb fra en borger i fjeldet eller på havet, ses der ofte en uorganiseret spontan indsats, som ikke forventes kompenseret. Men i samme øjeblik politiet påtager sig en koordinerende rolle, forventer deltagerne betaling. I forhold til at formalisere en frivillig indsats er politiet skeptiske overfor, om man vil kunne opnå tilstrækkeligt sikkerhed for, at et eventuelt nyt beredskab vil kunne fungere. Hvis der for eksempel er jagtsæson, vil det tage lang tid at komme i kontakt med – samt eventuelt omdirigere – deltagerne i beredskabet. Politiet vurderer dog, at en formalisering af frivillig indsats inden for sektoransvaret vil kunne give en positiv effekt. De vigtigste opgaver, hvor frivillige vil kunne støtte, vurderes at være: Eftersøgning i fjeldet samt eftersøgning til søs, indenskærs. Grønlands Politis erfaring er, at hvis man formaliserer det frivillige arbejde, er det vigtigt at indtænke forsikring i finansieringen, da uddannelse og indsættelse under en myndigheds ansvar vil medføre et ansvar for de personer, som indsættes i opgaveløsningen.

Hvis der oprettes en frivillig organisation, som også får til opgave at støtte politiet, stiller Grønlands Politi sig til rådighed for at medvirke til uddannelsen inden for de opgavesæt, der relaterer sig til politiet. Hvis man ønsker at etablere en officiel paraplyorganisation for forskellige former for frivillig indsats, vurderer Grønlands Politi, at Departementet for Natur og Miljø, som

46

overordnet ansvarlig for den del af beredskaber, der er hjemtaget, vil være det mest naturlige officielle forankringspunkt, med mindre der er tale om en egentlig militær organisation som Hjemmeværnet, der operativt indsættes af AKO. På lokalt plan kan brandvæsenerne være det naturlige forankringspunkt. Hvis man ønsker at opbygge en frivillig organisation med et mere militært sigte, vurderer Grønland Politi det som hensigtsmæssigt at lægge den op ad den eksisterende struktur. Under alle omstændigheder bør den have sit hovedkontor i Nuuk – både for at kunne være tæt på beslutningskompetencen i Grønland, for at have en passende rekrutteringsbase og af bevillingsmæssige årsager. Nuuk er også af opgavemæssige årsager det mest relevante sted at opbygge en frivillig organisation: Befolkningstallet i sig selv giver anledning til hyppigere politiindsatser end i resten af Grønland tilsammen. De næstvigtigste geografiske områder i forhold til en frivillig organisation vil i forhold til politiets behov være Sisimiut, Qaqortoq og Ilulissat.

Politiet i Grønland udfører i dag løbende målinger for radioaktivitet i relation til det nukleare beredskab, som ikke er hjemtaget. Politiet i Grønland skal således også kunne foretage målinger i en situation, hvor der er sket udslip i eller i nærheden af det grønlandske område. Denne opgave kunne udføres af frivillige med den fordel, at dette vil kunne ske flere steder i Grønland under forudsætning af, at der tildeles yderligere måleudstyr. 3.9.2 Departementet for Natur og Miljø, Beredskabskommissionen og KANUKOKA (De grønlandske kommuners landsforening)71 Hjemtagne opgaver i relation til beredskabsområdet varetages af Selvstyret under Departementet for Natur og Miljø, hvorunder formandskab for den grønlandske beredskabskommission også sorterer. På kommunalt niveau varetages det fagpolitiske arbejde vedrørende beredskabsopgaver af KANUKOKA. Departementet for Natur og Miljø vurderer, at Selvstyret vil se positivt på involvering af grønlandske borgere, der kan bidrage til at løse beredskabsopgaver, men det vil være afgørende for mulighederne for succes, at projektet kan sælges politisk og i den grønlandske offentlighed. Forudsætningerne for dette er at:

Projektet iværksættes og gennemføres som et ligeværdigt samarbejde mellem Selvstyret og rigsmyndighederne

Der tages udgangspunkt i et allerede eksisterende frivillighedspotentiale, for eksempel i form af foreninger, organisationer med videre

Projektet organiseres og formaliseres med en lokal forankring i Grønland, og med et grønlandsk navn.

En realisering af projektet bygger på en grønlandsk, dansk, nordisk kulturforståelse og ikke på amerikansk, canadisk (militær) kultur. Endelig, og meget væsentligt, bør projektet også have en social dimension. Hvis der samtidig kan gøres noget for involvering af den grønlandske ungdom (f. eks. gennem boot camp eller pligtig tjeneste, værneret eller lignende) vil dette særligt kunne få opbakning i Grønland.

71

Møde den 19. februar 2014 med Departementet for Natur og Miljø, Beredskabskommissionen og KANUKOKA (De grønlandske kommuners landsforening).

47

3.9.3 Det kommunale redningsberedskab - Beredskabsvæsenet72 Nuuk Beredskabsvæsen har et 661.000 km2 stort ansvarsområde (ca. 15 gange større end Danmark) med ca. 260 fastansatte eller deltidsansatte brandfolk i kommunen, heraf 36 i selve Nuuk (seks fuldtidsansatte og 30 deltidsansatte brandmænd). Der er etableret brandberedskab i alle byer og bygder, dog et mindre beredskab i bygderne – typisk 10 – 15 mand pr. bygd. Det grønlandske beredskabsvæsen, herunder Nuuk Beredskabsvæsen, råder ikke over frivillige brandfolk. Vejret har meget stor betydning for beredskabet i Grønland, ligesom det, i modsætning til Danmark, ikke er muligt at få assistance fra nabobyer eller andre kommuner på grund af fraværet af landinfrastruktur og store afstande. Bortset herfra minder Nuuk Beredskabsvæsen om et kommunalt beredskab i Danmark. Nuuk Beredskabsvæsen er involveret i alt inden for beredskabsopgaver (brand, redning og miljø), herunder opgaver i tilfælde af flyulykker, søredning, eftersøgning, dykkerassistance, drukneulykker med

videre. Nuuk Beredskabsvæsen er på et 5 minutters udrykningsberedskab, ligesom det gælder for beredskabet i Danmark. Udover udrykninger deltager Nuuk Beredskabsvæsen med beredskabsenheder i forbindelse med afholdelse af en række større arrangementer, herunder sportsarrangementer som Arctic Circle Race (langrends løb) med videre. Nuuk Beredskabsvæsen kan ved behov for støtte anmode om hjælp fra samarbejdspartnere i nærområdet herunder Arktisk Kommando, politi, snescooterforeningen samt entreprenører i byen; sidstnævnte for så vidt angår entreprenørmateriel. Frivillige i et brand- og redningskorps og/eller hjemmeværn kunne være nyttigt som en kapacitetsforstærker og supplement til det eksisterende beredskab af ansatte og deltidsansatte brandfolk i Nuuk. Særligt kunne en frivillig organisation være gavnlig til at løse de opgavetyper, som ikke kræver indsættelse af deciderede brandfolk, men som i dag alligevel må løses af brandfolk. Nuuk Beredskabsvæsen vil være villig til at hjælpe med at facilitere dette, herunder at bidrage til at kommunikere frivillighedsidéen ud til borgerne. Til andre forhold finder Nuuk Beredskabsvæsen det vigtigt at kunne trække på bådmateriel, der hurtigt kan sejle ud til 3-sømilegrænsen ved behov herfor, da Nuuk Beredskabsvæsen ikke råder over tilstrækkeligt bådmateriel til dette formål. Nuuk Beredskabsvæsen ser gerne, at Qamutit-Nuuk snescooterforening (se punkt 3.9.7) også kan anvendes uden for vintersæsonen, for eksempel ved at støtte Nuuk Beredskabsvæsen med bådmateriel samt med personer, der kan indgå i redningsberedskabet med bjergklatrekompetencer.

3.9.4 Grønlands Erhverv (Tidligere ”Grønlands Arbejdsgiverforening”)73 Grønlands Erhverv organiserer virksomheder i Grønland, der beskæftiger ca. 8.000 ansatte. Disse udgør tilsammen cirka 1/3 af alle arbejdsdygtige og cirka ¾ af alle ansatte,

72

Møde den 18. februar 2014 med Nuummi Qaterisartut/Nuuk Beredskabsvæsen (NB) og Qamutit-Snescooterforeningen i Nuuk (SFN). 73

Møde med det daværende ”Grønlands Arbejdsgiverforening” ( nu: ”Grønlands Erhverv”) den 18 FEB 2014.

48

svarende til 80-90 % af lønsummen i det private erhverv. Grønlands Erhverv er således absolut repræsentativ for det grønlandske private arbejdsmarked. Ydermere består Grønlands Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse af otte medlemsvalgte repræsentanter, som er valgt efter en fordelingsnøgle, som sikrer, at alle geografiske områder i Grønland er repræsenteret. Grønlands Erhverv driver erhvervspolitik, og søger aktivt at påvirke grønlandsk politik på en sådan måde, at det skaber de optimale rammer for erhvervslivet, hvor man generelt ser positivt på og muligheder for en øget integration og involvering af grønlandske borgere i opgaveløsningen under Forsvarsministeriets ressort. I den forbindelse fremlagde foreningen en række budskaber, der bliver gennemgået efterfølgende. Grønlands Erhverv ser positivt på mulighederne for at styrke involveringen af det grønlandske erhvervsliv. Dette bør dog aftales direkte mellem de konkrete virksomheder og Selvstyret og/eller Forsvaret. Særligt opfordrer Grønlands Erhverv til, at eventuelle

tiltag for at styrke Forsvarets opgaveløsning i Grønland sigter på en øget involvering og kompetenceudvikling af den grønlandske ungdom. Grønlands Erhverv vurderer, at øget involvering af erhvervslivet for eksempel kan behandles i regi af virksomhedsledermøder, hvor myndighederne kan præsentere deres ønsker/overvejelser omkring involvering, og hvor virksomhederne kan fremsætte deres ønsker om vilkårene for denne involvering. Grønlands Erhverv vil kunne støtte med iværksættelsen af sådanne møder. Grønlands Erhverv ser ikke noget til hinder for frivillighed på individuelt niveau og forventer, at arbejdsgiverne vil vise fleksibilitet overfor ansatte, der indgår i frivilligt og samfundsnyttigt arbejde, dog ikke med forpligtelse om at skulle yde lønkompensation for dette. I denne sammenhæng vil Grønlands Erhverv stille sig principielt positiv overfor en institutionel forpligtelse til, at deres medlemmer kan lade deres ansatte indgå som frivillige i løsning af beredskabsopgaver som ”first responders” i forbindelse med ulykker, katastrofer, redning med videre. Initiativer må dog konkretiseres og drøftes med de berørte virksomheder (eksempelvis Royal Arctic Line, Air Greenland). Grønlands Erhverv er positiv overfor initiativer vedrørende frivillighed på virksomhedsniveau, herunder netværksdannelse i relation til en samtænkningsmodel. Dog skal de enkelte virksomheder forespørges med hensyn til konkrete initiativer. Grønlands Erhverv oplyser, at der ikke eksisterer et formaliseret netværk mellem myndighederne og grønlandske virksomheder vedrørende beredskabsforhold i Grønland. Grønlands Arbejdsgiverforening tilkendegiver at ville stille sig positiv over for initiativer på dette område. Grønlands Erhverv vil gerne indledningsvis være kontaktpunkt til de grønlandske virksomheder og bidrage til at udvikle ideer på området.

Omkring uddannelse af Grønlands Erhverv medlemmer anvender Grønlands Erhverv en uddannelsesteam- tilgang hvor uddannelses- og kursusvirksomhed gennemføres på de steder, hvor medlemmerne er. Grønlands Erhverv anbefaler, at mani tilfælde af uddannelse af frivillige i en beredskabs/hjemmeværnssammenhæng, anlægger samme tilgang henset til Grønlands enorme geografiske udstrækning og ikke mindst økonomiske omkostningsbetragtninger.

49

Grønlands Erhvervs synspunkter bakkes generelt op af den undersøgelse, som SIA Greenland – HS Analysis Aps har foretaget. Det være sig bemærkninger om villighed over for ansatte, der indgår i et frivilligt beredskab, mulighed for kompensation og ikke mindst mulighed for generel kompetenceudvikling og aktivitets- og uddannelsestilbud til ikke mindst de unge. 3.9.5 Kalaallit Nunaanni Piniartulla Kattuffiat (KNAPK) – sammenslutningen af Fiskere og fangere i Grønland74 Underarbejdsgruppen gennemførte et interviewmøde med KNAPK, som organiserer fiskere og fangere, der er defineret på baggrund af, at mindst 50 % af deres årsindkomst stammer fra fiskeri og/eller fangst. Ud over KNAPK er der enkelte lokale fangerorganisationer, blandt andet i Diskobugten, som organiserer op til 100-110 fangere. Samlet set repræsenterer KNAPK dog cirka

2.400 fiskere/fangere, og er med 72 underafdelinger både landsdækkende og den dominerende aktør på området. Som organisation inddrages og medvirker KNAPK som generalister i forbindelse med Selvstyrets officielle høringer og internationale relationer. KNAPK har en særlig interesse i at sikre havmiljøet og den generelle sikkerhed i forbindelse med udførelse af erhvervet. KNAPK vurderer, at organisationens medlemmer vil være særdeles positive overfor en organiseret frivillig indsats med for eksempel miljøobservationer, hvor der i dag ikke er en formaliseret meldevej for observationer. Hvis man ønsker at involvere KNAPK medlemmer i opgaveløsningen i Arktis, er uddannelse inden for miljøovervågning et oplagt udgangspunkt. Særligt, hvis dette gennemføres ”uden for fangstsæson” og mod kompensation. KNAPK kunne godt se deres medlemmer støtte med nukleare målinger. KNAPK gennemfører løbende en uddannelsesindsats lokalt. Som regel foregår dette ved, at KNAPK instruktører samler medlemmerne i regionscentre (ofte i samarbejde med brancheskolerne, og dette er altid tilfældet ved AMA kurser). Herefter gennemføres uddannelse i eksempelvis førstehjælp eller anvendelse af Global Positioning System (GPS). Sådanne arrangementer tilrettelægges altid i de perioder, hvor fangst ikke er ”i sæson”. Årligt oplever man cirka fire dødsfald blandt fiskere/fangere, og dertil et stort antal arbejdsulykker. I forbindelse med redning, evakuering og underbringelse af forulykkede personer råder fangerne/fiskerne over en række privatejede hytter suppleret med adgang til en række kommunale hytter langs kysten. Kun et fåtal af disse hytter er kortlagt.

Hvis man ønsker at involvere frivillige fra KNAPK’s medlemskreds, anbefaler KNAPK en oplysningskampagne på grønlandsk. En sådan kampagne skal iværksættes af Selvstyret, sådan at det ikke bliver KNAPK, som skal stå på mål for eventuelle

74

Møde med KNAPK, 18. februar 2014

50

uhensigtsmæssigheder. KNAPK stiller sig gerne til rådighed for udvikling af en sådan kampagne. KNAPK vurderer, at involvering af medlemskredsen vil kræve en honorering for tabt arbejdsfortjeneste, blandt andet i forbindelse med uddannelsesaktiviteter, og eventuelt mod kompensation for ekstraomkostninger. Alle erhvervsfartøjer med belåning er lovpligtigt forsikret inklusive mod tab af fangst, men der er joller, som ikke nødvendigvis har en motorforsikring. Dette kan spille en rolle, hvis man ønsker at anvende erhvervsfiskerne til at løse opgaver i en formaliseret form. KNAPK vurderer, at Forsvarets øgede synlighed efter at AKO er etableret i Nuuk har haft en god effekt på Forsvarets omdømme. Dette skyldes ikke mindst den øgede interaktion med befolkningen.

KNAPK kan se en rolle for sig selv i det videre arbejde med øget involvering af den grønlandske befolkning. Der er ved årsskiftet 2013/2014 ingen formaliserede aftaler mellem KNAPK og politiet eller AKO om, hvordan man mobiliserer KNAPK medlemmer i forbindelse med eftersøgning, redning, miljøobservation eller andre beredskabsstøtteopgaver. Politiet anmoder til tider KNAPK medlemmer om at bidrage til at løse opgaver. I de tilfælde kompenseres KNAPK medlemmerne økonomisk. KNAPK anser det som muligt at etablere en ”Canadian Ranger Patrol”-model, tilpasset de særlige grønlandske forhold, hvor fangerne i høj grad anvender hundeslæde og i begrænset omfang for eksempel snescooter. En sådan organisation forudser KNAPK at ville have begrænset interesse i Nuuk, hvorfor man anbefalede at overveje en organisation med varierede muligheder for opgaver, antal og størrelse. I relation til en eventuel uniformering af fiskere og fangere, som bidrager til Forsvarsministeriets opgaveløsning, skal det tænkes ind, at en eventuel uniform ikke må blive en hindring for erhvervet. Uniformen skal være praktisk! KNAPK synspunkter og holdning underbygges i høj grad af SIA Greenland – HS Analysis Aps’ undersøgelser, der har identificeret en meget udtalt opbakning og vilje, blandt særligt fangerne og beboerne i bygderne til involvering i relation til etablering, herunder formalisering og organisering af en frivillig organisation, som kan styrke den generelle sikkerhed og beredskabet lokalt i bygderne, men også mellem bygderne uden for lokalområderne. 3.9.6 Hjemmeværnstiltag – den frivillige arbejdsgruppe for etablering af et

hjemmeværn i Grønland og andre tiltag75 ”Den frivillige arbejdsgruppe for etablering af et hjemmeværn i Grønland”, efterfølgende betegnet som ”den frivillige arbejdsgruppe”, har fremsendt en henvendelse til Selvstyret

75

Møde den 19. februar 2014 med Den frivillige arbejdsgruppe for etablering af et hjemmeværn i Grønland.

51

og efterfølgende til Folketingets Forsvarsudvalg om etablering af et hjemmeværn i Grønland. Den frivillige arbejdsgruppe blev nedsat i 2013 med sigte på at etablere en hjemmeværnslignede organisation i Grønland baseret på frivillige, der løser opgaver både til søs og til lands til støtte for Forsvaret, Grønlands Politi og det stedlige beredskab. Opgaver, organisering og lovhjemmel for en eventuel hjemmeværnslignende organisation i Grønland er inspireret fra Hjemmeværnet i Danmark. Som en del af arbejdet har den frivillige arbejdsgruppe identificeret et opgavekompleks som et grønlandsk hjemmeværn vurderes at kunne løse, uddannelsesbehov og kurser for de frivillige samt forslag til, hvad en evt. ændring af hjemmeværnsloven bør omfatte, såfremt denne skal finde anvendelse som lovhjemmel for et hjemmeværn i Grønland. Den frivillige arbejdsgruppe omfattede oprindeligt elleve navngivne personer primært i

Nuuk området, som siden er udvidet med flere personer. Initiativtagerne har blandt andet baggrund i slædepatruljen SIRIUS, Grønlands Politi, søfartsskolerne, de maritime erhverv med videre, og favner således ikke kun maritime interesser. Gruppen omfatter både danskere bosat i Grønland og grønlændere, og kan siges at repræsentere en bred kreds af grønlandske borgere. Hvis projektet nyder fremme, anser den frivillige arbejdsgruppe det for muligt indledningsvis at opstille en organisation på mellem 20 og 40 medlemmer, fordelt på alle aldre, med basis i Nuuk. Den frivillige arbejdsgruppe vurderer, at Godthåb Bådeforening - med et medlemstal på cirka 1.000 medlemmer - har et betydeligt rekrutteringspotentiale til den frivillige organisation. Den frivillige arbejdsgruppe finder, at opgavekomplekset for en eventuel hjemmeværnslignede organisation i Grønland ideelt set bør omfatte både militære og beredskabsmæssige opgaver. Hvis der fra Selvstyrets side ikke ønskes et militært opgavekompleks (herunder en eventuel bevæbning af de frivillige), kan den militære gren af opgaveporteføljen udelades/nedtones, sådan at organisationen for eksempel varetager rene observations- og overvågningsopgaver. ”Hjemmeværn” er som begreb ikke kendt blandt den brede befolkning i Grønland, hvorfor det mere er et spørgsmål om at løse opgaverne, end hvad organisationen hedder. Opgavekomplekset for en hjemmeværnslignende organisation kunne ifølge den frivillige arbejdsgruppe omfatte opgaver inden for to overordnede kategorier. A. En lokalt forankret og indsat organisation, som fast supplement til det eksisterende beredskab:

Søredning

Eftersøgning i fjeld

Havmiljøovervågning samt olie- og forureningsbekæmpelse

Transportopgaver

Evakuering af nødstedte

Assistance til og bjærgning af fartøjer

52

B. En varslet og sæsonbaseret afløsning/supplement til Forsvarets og andre myndigheders kapaciteter:

Inddækning når politikutter og søværnets enheder ikke er til stede i området

Udlægning af depoter

Andre opgaver til støtte for Forsvaret og samfundet. Vedrørende uddannelse anser den frivillige arbejdsgruppe det for oplagt at anvende eksisterede uddannelser fra Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen i Danmark tilpasset forholdene i Grønland. Herved kan der spares betydelige ressourcer til udvikling af uddannelser og træningskoncepter med videre. Af øvrige pointer fra mødet skal følgende fremhæves. Den frivillige arbejdsgruppe vurderer det ikke som afgørende, at en frivillig organisation bliver sammensat og organiseret som et hjemmeværn i traditionel forstand. Arbejdsgruppen har en pragmatisk tilgang hertil, alt efter hvad det er politisk og finansielt muligt at opnå. Opgaverne må være afgørende for organiseringen, ligesom opgaverne er afgørende for, om ideen i det hele taget kan sælges i den brede offentlighed og befolkning i Grønland. Forankring i Selvstyret og i befolkningen er afgørende for, om projektet vinder accept og dermed kan blive en succes. Den frivillige arbejdsgruppe påpeger, at der er en række kulturelle forskelle mellem Grønland og Danmark, hvilket kan medføre adfærdsforskelle. Disse kulturforskelle bør tænkes ind i et videre arbejde med frivillighed. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at frivillighed er til stede overalt i Grønland i forbindelse med nødsituationer. Den frivillige arbejdsgruppe har allerede etableret kontakter til det frivillige redningsberedskab på Island samt til beredskabet på Jan Mayen, Norge, der har ekspertise i bjærgning af nødstedte personer på gletsjere. Den frivillige arbejdsgruppe vurderer, at disse kontakter kan være nyttige i det videre arbejde. Den frivillige arbejdsgruppe vil gerne medvirke til at fremme ideen om en frivillig beredskabsorganisation eller et hjemmeværn i Grønland. Man finder det afgørende, at projektet sælges som en fælles grønlandsk–dansk ide og formidles på begge sprog. 3.9.7 Qamutit-Nuuk snescooterforening76 Underarbejdsgruppen gennemførte et møde med Qamutit-Nuuk snescooterforening (SFN), hvor følgende fremkom. Foreningen understøtter et sæsonbetonet sportsformål (vintersport) i perioden december- maj måned. Foreningen har cirka 100 medlemmer i Nuuk, ligesom der er tre officielle søsterforeninger i henholdsvis Sisimiut, Tasiilaq, og Kangerlussuaq samt to uofficielle i Ilulissat og Sisimiut.

76

Møde den 18. februar 2014 med Nuummi Qaterisartut/Nuuk Beredskabsvæsen (NB) og Qamutit-Snescooterforeningen i Nuuk (SFN).

53

Snescooterforeningen råder over eget snescootermateriel samt en jolle og en pram, som gør det muligt at transportere op til 14 snescootere til områder på den anden side af Nuuk fjorden.77 Foreningen råder ikke over radiomateriel til kommunikation. Foreningen deltager i frivilligt ulønnet arbejde, og yder herunder støtte til arrangementet Arctic Circle Race. Gennem de seneste to år har foreningen støttet Nuuk Beredskabsvæsen og politiet inden for eftersøgning og redning i henhold til særlig aftale. Af de cirka 100 medlemmer opstilles et indsatsberedskab på cirka 12 særligt udvalgte personer, der indsættes under indsatsledelse af Nuuk Beredskabsvæsen og politiet. For at kunne indgå i beredskabet skal Snescooterforeningen opfylde en række krav til forsikring, færdigheder samt uddannelse i arktisk førstehjælp. Snescooterforeningen vil gerne være et eksempel for andre snescooterforeninger med hensyn til at indgå i løsning af beredskabsopgaver. Underarbejdsgruppen er dog ikke bekendt med, at de øvrige fem snescooterforeninger i

Grønland har samme konkrete planer om at etablere en frivillig organisation til støtte for beredskabsvæsen eller politi. Snescooterforeningen har tilkendegivet, at man gerne deltager i overvågningsopgaver, herunder rapportering af unormal aktivitet med videre, ligesom Snescooterforeningen også kan bidrage til strålingsberedskabet gennem betjening af måleudstyr. Dette kunne være i form af deltagelse i en frivillig grønlandsk beredskabsorganisation. Foreningen vil hertil foretrække, at der etableres en formel sæsonbaseret beredskabsaftale. Foreningen udelukker ikke, at den vil kunne nyttiggøres uden for vintersæsonen, for eksempel ved at støtte Nuuk Beredskabsvæsen med et fjeldklatrerberedskab eller med bådmateriel. Foreningen tilkendegiver, at relevant uddannelse er vigtig for at fremme interessen for at deltage i beredskabsopgaver, ligesom der bør være en kompensationsordning i forhold til indsættelse/aktivitet (pr. aktion), herunder til kompensation for brændstof til snescootere. 3.9.8 Individer Ved underarbejdsgruppens drøftelser med Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling tilkendegav departementet, at der særligt i relation til den grønlandske ungdom er behov for kompetenceløft, herunder en særlig indsats for unge, der umiddelbart har forladt folkeskolen. Dette skal ses i sammenhæng med, at flere unge ikke kommer i gang med enten en erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse eller tilsvarende uddannelse direkte efter folkeskolen, men bliver hængende uden for uddannelsessystemet i længere tid. Dette skal også ses i relation til tilkendegivelser fra mødet med Departementet for Natur og Miljø, jf. pkt. 3.9.2. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at uddannelse og kompetenceløft kan være en væsentlig drivkraft for at motivere frivillige til at deltage i en beredskabsorganisation eller

lignende, herunder som en form for modydelse for udover egen tid evt. at stille eget materiel til rådighed for opgaveløsningen.

77

Snescootere har stor aktionsradius typisk op til 200 km, afhængigt af terrænet. Med 50 km/t kan en afstand på 100 km ofte dækkes på 2 timer. Snescootere er derfor et effektivt middel til at indgå i overvågnings- og rednings- samt eftersøgningsopgaver.

54

3.10 Inspiration fra andre nationers opgaveløsning i Arktis 3.10.1 Canada Som udgangspunkt lægger den canadiske sikkerhedspolitiske trusselsvurdering for Arktis sig på linje med den danske: Der ses for nærværende ingen konventionel trussel78. Dermed ser det canadiske forsvar sin rolle og opgaver i Arktis i rammen af støtteopgaver til det øvrige samfund, hvor den primære opgave i Arktis løses værnsfælles og tværsektorielt inden for rammerne af samfundshævdelse, som blandt andet omfatter: Eftersøgning og redning, suverænitetshævdelse, støtte og bidrage til den socioøkonomiske udvikling, præstere fysisk tilstedeværelse, overvåge og rekognoscere og ikke mindst yde støtte til øvrige myndigheder. Derudover ser det canadiske forsvar også en opgave i at opbygge og vedligeholde en kapacitet til at kunne gennemføre operationer i rammen af ”major combat”.79 Forsvarets rolle i Arktis er helt overordnet at bidrage til opbygning af situationsbilledet til

vands, til lands, i luften, under havoverfladen og i cyberspace. Dette indebærer etablering af sæsonbaserede/permanente faciliteter og logistiske knudepunkter, som kan understøtte et øget ambitionsniveau omkring øget tilstedeværelse (more boots on the ground) samt flere skibe på søen i bestræbelserne på at kunne beskytte og kontrollere det arktiske område.80 Det canadiske forsvar betragter en række udfordringer omkring opgaveløsningen i Arktis. Først og fremmest den manglende infrastruktur, som vanskeliggør alt logistik og kun i ringe omfang forbinder en befolkning, som består af små isolerede samfund. Det betyder generelt en begrænset tilstedeværelse og helt overordnet, at der er store områder med ”no ground access”.81 Netop fordi der er mange og omfangsrige udfordringer og relativt få ressourcer til at imødekomme efterspørgsel på øget tilstedeværelse, er der ikke ”råd” til ikke at involvere, anvende og integrere den lokale befolkning i forsvarets opgaveløsning. Alle ressourcer er efterspurgte og nødvendige.82

En af de løsninger, som det canadiske forsvar har initieret, netop med henblik på at styrke opbygning af situationsbilledet, hævdelse af suveræniteten og forstærkning af evnen til eftersøgning og redning helt ud i de mindste arktiske samfund, er oprettelsen af Canadian Ranger Patrol.83 3.10.2 Canadian Ranger Patrol Den canadiske hær er opdelt i ”Regular Force” samt ”Reserve Force”. Reserve Force har en understøttende rolle og danner grundlag for mobilisering. Reserven er sammensat af Primary Reserve, Supplementary Reserve, Cadet Instructors Cadre og Canadian Rangers. Canadian Rangers, som kapacitet, blev etableret i 1940 og har gennemgået en

78

Major-General Christopher J. Coates, Deputy Commander Continental Canadian Joint Operations Command: Arctic Symposium –

Leadership in the High North, May 20 -21, 2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine. 79

Major-General Christopher J. Coates, Deputy Commander Continental Canadian Joint Operations Command: Arctic Symposium – Leadership in the High North, May 20 -21, 2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine. 80

Ibid. 81

Ibid. 82

Ibid. 83

Ibid.

55

revitalisering i 1980’erne.84 Personellet, som er frivilligt og ulønnet, rekrutteres med udgangspunkt i de lokale samfund. Personellet, som i de færreste tilfælde har en baggrund fra forsvaret, gennemgår ikke en specialiseret militær uddannelse85

, og er heller ikke underlagt et årligt uddannelses- og funktionsrelateret krav86, men er først og fremmest Rangers på baggrund af deres kulturelle erfaring og tradition for at færdes i Arktis. Det canadiske forsvar anvender termen ”Subject Matter Experts” i arktiske forhold.87 Patruljeførere gennemgår ingen formaliseret lederuddannelse, men vælges internt i de enkelte patruljer. Canadian Rangers er som individer og organisation værdsat og efterspurgt i relation til at bevare og udbrede viden om den oprindelige traditionelle livsstil og kultur i fjerntliggende og isolerede samfund og bidrager til opdragelse af ansvarlige samfundsborgere. Dette forhold understreges af det faktum, at Canadian Rangers siden 1998 har støttet ungdomsprogrammet Junior Canadian Rangers.88

Når Rangers er aktiveret eller indsat i rammen af den operative kommandostruktur, ydes de en økonomisk kompensation for den tid, som indsættelsen varer. På den vis er Canadian Ranger Patrol blevet en efterspurgt og effektiv kapacitet, som forventes yderligere udvidet.89

De enkelte Canadian Ranger Patrols opererer selvstændigt med primært opgaveløsning inden for suverænitetsopgaver, eftersøgning og redning, og qua deres lokale forankring bidrager de til at opbygge situationsbilledet, samt yder støtte til øvrige lokale myndigheder og kapaciteter under det canadiske forsvar. Blandt andet øver Canadian Ranger Patrol støtte til Arctic Response Company Group, der bedst vil kunne sammenlignes med et landbidrag i rammen af Arktisk Beredskabsstyrke, når et sådan er indsat i patruljernes nærområder. 90 3.10.3 Junior Canadian Ranger Program Junior Canadian Ranger Program er et åbent tilbud til alle unge mellem 12-18 år, hvor de unge medlemmer undervises i ”traditional skills”, ”life skills” og ”Ranger skills”.91

Den bagvedliggende tanke bag ”traditional and life skills” er helt enkelt at oplære de unge medlemmer til at tage ansvar og forstå kulturelle normer, lokale sprog samt regionale og sociale behov.92 Junior Canadian Rangers modtager kun i meget begrænset omfang det, som kan defineres som basal militær træning. Derimod har uddannelsen en primær fokus på lokal involvering og engagement i støtte til det lokale samfund og myndigheder.93

84



www.army-armee.forces.gc.ca/canadian-rangers/organization-patrol.page? 87

Lieutenant-colonel Simon Bernard, Chief of Operations, 2nd

Canadian Division, Joint Task Force (East): Arctic Symposium – Leadership in the High North, May 20 -21, 2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine. 88



Canadian Division, Joint Task Force (East): Arctic Symposium – Leadership in the High North, May 20 -21, 2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine. 90

Major D.A. Grant, 37 Canadian Brigade Group Headquarters (G5): Arctic Symposium – Leadership in the High North, May 20 -21,

2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine. 91


www.jcr-rjc.ca/en/what-we-do.page? 93


Canadian Division, Joint Task Force (East): Arctic Symposium – Leadership in the High North, May 20 -21, 2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine

http://www.army-armee.forces.gc.ca/canadian-rangers/organization-patrol.page



http://www.jcr-rjc.ca/en/what-we-do.page

56

”Ranger skills” omfatter uddannelse i arktisk førstehjælp, frivillighed og det at være et forbillede blandt andre i lokalsamfundet. Derudover indeholder denne del af uddannelsen en træning i brugen af mindre både, snescootere samt All Terrain Vehicles (ATV) og sikker håndtering af skydevåben.94 ”Traditional skills” er en uddannelse, som blandt andet indeholder: Jagt og fiskeri, overlevelsesteknikker, lokalt kendskab til oprindelig religion, sprog, musik, kunst samt ikke mindst sædvane, skikke og traditioner igennem møder med ældre borgere.95 ”Life skills” er rettet mod den enkeltes personlige udvikling i en bestræbelse på at få en sundere livsstil, opnå respekt for sine medborgere, herunder beskytte miljø og omgivelser.96 Canadian Rangers har gode erfaringer med at rekruttere rangers, som har baggrund i

Junior Canadian Ranger programmet.97 Junior Canadian Ranger programmet har ikke umiddelbart en dansk pendant inden for Forsvarsministeriets ressort.98 Programmet kan dog delvist sammenlignes eksempelvis med det grønlandske initiativ, som Timi Asimi er/var et udtryk for.99 Generelt er Canada positivt indstillet over for at udvikle og styrke det arktiske samarbejde, herunder udveksle erfaringer og uddannelsestilbud.

3.11 USA I medfør af klimaforandringerne har Arktis fået en stadig større betydning i amerikansk sikkerhedspolitisk tænkning. Således er Arktis vigtig og et nyt strategisk fokusområde for USA. Arktis er blevet den nye ”core mission” for United States Northern Command (NORTHCOM), der har Arktis som ansvarsområde og ”Homeland Defense” af Nordamerika overfor en åben flanke mod nord. Arktis ses som den nye ”frontier” og som ”key terrain” for NORTHCOM.100 Udfordringerne for USA og NORTHCOM ses på kort til mellemlangt sigt at være de samme udfordringer, som andre arktiske nationer herunder Kongeriget Danmark og Canada har i relation til åbningen af hidtil utilgængelige områder i Arktis. Den øgede kommercielle og civile tilstedeværelse medfører risici for større ulykker, herunder for skibsforlis, flystyrt, olieforurening, samt risici for større naturkatastrofer, herunder for eksempel jordskælv og oversvømmelser fra afsmeltning af gletchere. I denne sammenhæng, påpegede det islandske rederi Eimskip under en konference i USA i maj 2014, at kommerciel udvikling til dels også afhænger af investorernes tillid til den

94

www.jcr-rjc.ca/en/what-we-do.page 95




Canadian Division, Joint Task Force (East): Arctic Symposium – Leadership in the High North, May 20 -21, 2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine 98

Dog findes der i enkelte danske kommuner eksempler, hvor det lokale redningsberedskab opstiller ungdomskorps 99

Timi Asimi programmet er designet til at give grønlandske unge en række værktøjer til en sund personlig og social udvikling.

Programmet omtales nærmere i punkt 5.4. Se også www.timiasimii.gl. 100

General Charles H. Jacoby, Jr.; Commander, North American Aerospace Defense Command and U.S. Northern Command: Arctic Symposium – Leadership in the High North, May 20 -21, 2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine




http://www.timiasimii.gl/

57

sikkerhed og stabilitet, som tilbydes.101 Selv om der ikke er en konkret konventionel trussel, kan Kinas og Ruslands tilstedeværelse i Arktis på mellemlangt sigt ikke negligeres. I denne sammenhæng er Command, Control, Communication, Computer and Information (C4I) afgørende for USA’s evne til at overvåge disse landes aktiviteter i området. Den amerikanske centraladministration tillægger Arktis stigende strategisk betydning.102

Den amerikanske nordkommando (NORTHCOM) har imidlertid begrænsede ressourcer, herunder kapaciteter og ekspertise til at udfylde den arktiske rolle. Eneste amerikanske kapaciteter, der i 2014 kan operere i det arktiske High North (extreme cold weather conditions) er:

Nukleare ubåde

to aldrende isbrydere

US 109 Sqn (C130 transportfly kapacitet med erfaring fra flyvninger til Antarktis med henblik

på forsyning af forskningsstationer) SAR enheder fra Alaska National Guard samt Alaska native scouts.103

Specialstyrker. USA råder ikke længere over regulære hærenheder med arktisk uddannelse, udrustning og expeditionary deployeringskapacitet, ligesom ingen af US Navy skibe er isforstærkede. I denne forbindelse har USA identificeret fire ”core gaps” (opbygning af situationsbillede i alle dimensioner, C4I, infrastruktur og tilstedeværelse), som skal adresseres, hvis den amerikanske centraladministrations arktiske strategi og NORTHCOM’s arktiske mission skal kunne indfries. C4I vurderes i denne sammenhæng at være en alt afgørende forudsætning for indsættelse af styrker i Arktis. USA må således genopfinde den nationale Arktis ekspertise og kapaciteter, som i større omfang er gået tabt siden afslutningen af den kolde krig. USA står således med tre fremadrettede valgmuligheder i relation til Arktis: ”To lead, to follow or to be brushed away”! Der er en erkendelse af, at USA ikke alene kan løfte de strategiske udfordringer, som åbningen af Arktis vil medføre. Derfor anses partnerskab med andre venligtsindede arktiske nationer som afgørende for fremadrettet at kunne håndtere de fælles udfordringer i Arktis. I relation til involvering af befolkningen er der erfaring fra Alaska omkring et etableret samarbejde mellem myndighederne og lokale fiskere i forhold til havmiljøberedskab. Dette inkluderer en aftale, hvor fiskefartøjer mod en kompensation er chartret til i tilfælde af forurening at gå til central havn, få monteret bekæmpelsesudstyr og derefter blive indsat til forureningsbekæmpelse.

3.12 Island Icelandic Search and Rescue (ICE-SAR)

101

Mr. Larus Isfeld, General Manager US, Eimskip Icelandic Steamship Company: Arctic Symposium – Leadership in the High North, May 20 -21, 2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine 102

Mr. Eric Cooper, Director, Maritime Security & Director, Arctic Region Policy (National Security Council), The White House: Arctic Symposium – Leadership in the High North, May 20 -21, 2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine 103

Major-General Thomas H. Katkus, Adjutant General U.S. National Guard, Alaska: Arctic Symposium – Leadership in the High North, May 20 -21, 2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine

58

Der er erfaring for frivillig indsats i Island, hvor man blandt andet har oprettet redningskorpset ICE-SAR, der er et korps af redningsuddannede frivillige. ICE-SAR kan bidrage ved eftersøgnings- og redningsoperationer til søs og i fjeldet, og kan herunder anvende redningsudstyr, yde førstehjælp og klargøre tilskadekomne til helikoptertransport. Organisationen har flere tusinde medlemmer, herunder en ungdomsorganisation, der ud over konkret at forberede unge frivillige til at deltage i selve det ICE-SAR frivillige arbejde også appellerer til unge medlemmers ansvarsfølelse og deltagelse i samfundshåndhævelsen.104

Denne opgave er rettet mod, hvad der inden for Kongeriget ville blive løst som en politiopgave, og som principielt kunne løses med støtte fra Forsvaret eller andre myndigheder og organisationer. På denne baggrund vurderes opgavekomplekset for ICE-SAR at kunne tjene som inspiration for støtte til opgaveløsning i Grønland baseret på organisering i og uddannelse af frivillige, i det omfang dette måtte blive relevant.

3.13 Sammenfatning Det empiriske grundlag er baseret på en kombination af egne interviews og repræsentative undersøgelser i overensstemmelse med anbefalinger i eksisterende studier og rapporter om medinddragelse af så mange relevante aktører som muligt - specifikt i forhold til et beredskabsmæssigt udviklingspotentiale. Således bliver redegørelsen repræsentativ for behov, ønsker, vilje og ikke mindst forventninger hos de øvrige rigsdele til integration og involvering under Forsvarsministeriets ressort i Arktis. Underarbejdsgruppen har konstateret forskelle mellem rigsdelene, hvilket er helt naturligt baseret på kultur, historie, traditioner og ikke mindst demografiske forhold. I den forbindelse konstaterer underarbejdsgruppen, at Færøerne ikke ønsker øget involvering i Forsvarets opgaveløsning i Arktis i samme grad som Grønland. Der ses mulighed for at udvide det eksisterende samarbejde gennem samarbejdsaftalerne mellem de danske og færøske beredskabsmyndigheder med henblik på rådgivning om olieforureningsbekæmpelse kystnært og på land samt rådgivning om, hvorledes myndigheder kan stille opgaver til frivillige. Redegørelsen har identificeret og underbygger tidligere rapporters ideer og anbefalinger omkring grønlandsk involvering i Forsvarets opgaveløsning, herunder mulighederne for formalisering og organisering af et frivillighedsbaseret beredskab. Den åbne dialog og integrering af aktører på individ, organisations-/forenings- og myndighedsniveau samt ikke mindst i erhvervslivet har understreget, at samfundshåndhævelse er et behov, som rækker udover rene traditionelle forsvarsopgaver og peger på styrkelse af generel sikkerhed og beredskab. Redegørelsen har understreget, at alle tiltag omkring øget integration og involvering af grønlændere i Forsvarets opgaveløsning kun forankres og accepteres i samfundet, når det sker i respekt for lokal kultur og traditioner, herunder kan formidles på grønlandsk og igennem grønlandske interessenter og aktører. Det frivillige involveringspotentiale i Grønland dækker over erkendt behov for og ønsker om en styrkelse af generel sikkerhed og beredskab, herunder:

104

www-icesar.com, 13. marts 2014.

http://www.icesar.com/

59

Overvågning

Søredning og assistance til og bjærgning af fartøjer

Havmiljøovervågning samt olie- og forureningsbekæmpelse

Eftersøgning i fjeld

Evakuering af nødstedte

Samtænkning, herunder udveksling af netværk, erfaringer og styrkelse af beredskabskulturen blandt samfundsvigtige virksomheder

De erkendte behov og ønsker underbygges af en markant grønlandsk vilje til og forventning om at blive involveret i en formalisering og organisering af frivillighed, som støtte til og styrkelse af Forsvarets opgaveløsning i Arktis.

Såfremt der etableres et samarbejde om involvering af den grønlandske befolkning på tværs af grønlandske myndigheder, organisationer, foreninger og rigsmyndigheder er der potentiale for et projekt, der både kan styrke den grønlandske identitetsfølelse, men også sammenhængskraften i rigsfællesskabet, ligesom der fra grønlandsk side er et ønske om

at opstille projekter til gavn for ungdommen.

4. KAPITEL – ANALYSE AF MULIGHEDER FOR ØGET MILITÆR ANSÆTTELSE AF

GRØNLANDSKE OG FÆRØSKE BORGERE I FORSVARET I dette kapitel gennemføres i punkt 4.1 og 4.2 en generel analyse af muligheder og udfordringer i forhold til at skabe grundlag for øget ansættelse af grønlandske borgere i Forsvaret samt i forhold til mulighederne for at gennemføre skræddersyede uddannelser. På baggrund af denne analyse identificeres i punkt 4.3 en række muligheder for at styrke andelen af ansatte i Forsvaret med grønlandsk og færøsk baggrund. Disse muligheder analyseres nærmere i punkt 4.4., mens der i punkt 4.5 analyseres på rekrutteringspotentialet i Grønland og på Færøerne. I de efterfølgende punkter i kapitel 4 analyseres de identificerede muligheder for at styrke andelen af ansatte i Forsvaret med grønlandsk og færøsk baggrund i en større detaljeringsgrad, og der udvikles overordnede koncepter for deres gennemførelse.

4.1 Udfordringer, muligheder og fravalg Selv om Forsvaret af juridiske og praktiske årsager ikke er i stand til at opgøre antallet af ansatte med grønlandsk og færøsk baggrund, fordi oprindelse og tilhørsforhold ikke bliver registreret, anfører Forsvarsministeriets Personalestyrelse, at der er et klart billede af, at der kun er få grønlændere ansat i Forsvaret, mens antallet af færinger vurderes som repræsentativt. Både for Grønlands og for Færøernes vedkommende gælder det, at Forsvarets rekrutteringsindsats målrettet disse to rigsdele har været endog særdeles begrænset. Der må derfor antages at ligge et potentiale i at gennemføre målrettede rekrutteringskampagner i forhold til grønlandske og færøske borgere. For Færøernes vedkommende viser erfaringen, at færøske unge gerne rejser til Danmark for at lade sig afprøve eller for at tage uddannelse i Forsvaret. Dertil kommer, at

60

embedsmænd fra Færøernes Landsstyre overfor underarbejdsgruppen har tilkendegivet, at Forsvarets eksisterende uddannelsestilbud i Danmark udgør et udmærket og tilstrækkeligt grundlag for færøske unge. Det vurderes derfor ikke som relevant at analysere videre på mulighederne for at gennemføre uddannelser til Forsvaret på Færøerne, mens det i højere grad vurderes relevant at introducere rekrutteringskampagner målrettet færøske unge. På dette grundlag fravælges en analyse af mulighederne for at etablere skræddersyede uddannelser eller særlig afprøvning på Færøerne. Anderledes stiller dette sig i Grønland, hvor rejseomkostninger, transporttid og langvarigt fravær fra familie og venner som følger af uddannelser i Danmark vurderes at udgøre rekrutteringsbarrierer, som grønlandske unge kan have vanskeligt ved at overstige. Dertil kommer, at studier af grønlandske unges uddannelses- og mobilitetsmønstre viser, at mange unge grønlændere, som uddannes i Danmark, er tilbøjelige til at forlade Grønland for bestandig, hvilket bidrager til en hjerneflugt blandt de i forvejen vigende

ungdomsårgange. Analysen vil derfor fokusere på Forsvarets muligheder for at rekruttere, uddanne og ansætte medarbejdere i Grønland. Underarbejdsgruppens drøftelser med blandt andet embedsmænd i Grønlands Selvstyre peger – som det fremgår af redegørelsen - enstemmigt på, at det er centralt for det omdømme, som opbygges omkring en uddannelse eller profession i Grønland, at grønlandske unge som optages og ansættes, oplever ligeværd og ligebehandling, for eksempel i forhold til kompetence, løn og arbejdsvilkår. Dette understreges af erfaringerne med opbygning af Grønlands politiuddannelse. Her spiller eksempelvis det forhold ind, at uddannelsen anerkendes på lige fod med politiuddannelsen i Danmark, samt at den herunder kvalificerer til ansættelse i Danmark. Ifølge Grønlands Politi, spiller dette en vigtig rolle for uddannelsens omdømme i Grønland. Det peger på, at Forsvaret bør tilstræbe at etablere uddannelse og ansættelse af grønlandske borgere i Grønland, hvor grønlandske og danske medarbejdere så vidt muligt deler vilkår og muligheder. Det er et paradoks, at en ordning som reserverer arbejdspladser i Grønland til grønlandske borgere umiddelbart kan forekomme at være i strid med Forsvarets HR-strategi, som i udgangspunktet indebærer, at stillinger besættes ved stillingsopslag og efter ansøgning, men dog også med den – på lang sigt – bedste medarbejder. Forsvarets HR-strategi giver dog mulighed for at prioritere særlige forhold af rekrutteringsmæssige hensyn, både i forhold til konkrete stillinger og i et større perspektiv. Foreksempel vil et stillingsopslag med angivelse af kendskab til grønlandsk sprog være muligt. Det kan naturligvis diskuteres, om det i et rent økonomisk perspektiv giver mening for Forsvaret at etablere uddannelse og ansættelse i Grønland. Der vil være en del omkostninger ved at etablere uddannelsesstruktur i Grønland, idet dette både vil kræve, at Forsvaret etablerer faciliteter og indsætter arbejdskraft i Grønland, som ikke er til

rådighed i dag. Hvis der ses snævert på mulighederne for at styrke Forsvarets nuværende opgavekompleks, kan der imidlertid på den korte bane være konkrete fordele ved at øge antallet af medarbejdere, som taler grønlandsk. Dette vil kunne gavne opgaveløsningen i form af bedre koordinationsmuligheder og kommunikation med grønlandske borgere ved for eksempel eftersøgnings- og redningsoperationer i farvandene omkring Grønland.

61

I et større og længere perspektiv bør det indgå i overvejelserne, at det vil have en samlende og legitimerende karakter, at alle dele af rigsfællesskabet indgår repræsentativt i Forsvarets bemanding. Dermed har ansættelser af den grønlandske befolkning i Forsvaret og de dertil hørende ændringer i ansættelsesvilkårene potentiale til at skabe en identifikation mellem den grønlandske befolkning og Forsvarets – og dermed også rigsfællesskabets opgaveløsning. Medarbejdere, som har deres ansættelse i Forsvaret, er jo også ægtefæller, forældre, kunder og foreningsmedlemmer. Så en forsvarsmedarbejder bosat i Grønland vil både være en synlig repræsentant for Forsvaret overfor skolebestyrelsen, badmintonklubben, ægtefællens omgangskreds og ekspedienten i Brugsen. Dermed vil Forsvaret være synligt for såvel unge, som står foran erhvervsvalg, som for øvrige borgere omkring den ansatte. Ansættelser i Grønland har dermed potentiale til at skabe almindeligt kendskab til Forsvaret såvel som at synliggøre uddannelses- og ansættelsesmuligheder. Overvejelserne kendes også fra Danmark, hvor disse argumenter har været fremført – for eksempel i forbindelse med kasernelukninger.

Ligeledes bør det indgå i overvejelserne om et længere perspektiv, at meget tyder på, at Forsvarsministeriets opgavekompleks i Arktis ikke vil blive mindre, men derimod større og af mere kompleks karakter. Medarbejdere, som skal operere i Arktis, og bidrage til opgaveløsningen under Forsvarsministeriets ressort, har behov for specialiseret uddannelse, hvilket også påpeges af øvrige arktiske nationer. Etablering af en begyndende uddannelsesstruktur i Grønland under Forsvarsministeriets ressort, kan dermed både danne forudsætning for fremtidens uddannelser og dermed for Forsvarsministeriets opgaveløsning og tilvejebringe erfaringer, som vil kunne gavne andre områder inden for Rigsfællesskabet.

4.2 Særlige udfordringer i Grønland Der er en række udfordringer i forhold til at gennemføre forsvarsuddannelser i Grønland. Forsvarets HR-strategi indebærer, at Forsvaret i størst muligt omfang benytter sig af det civile uddannelsessystem. Udgangspunktet er således, at Forsvaret kun gennemfører uddannelse indenfor militære kernefag, som ikke udbydes civilt. Forsvarets ”viden” og uddannelsesstruktur er således placeret i Danmark, hvilket betyder, at kritiske ressourcer som lærerkræfter og uddannelsesmateriel såvel som nødvendige faciliteter er placeret langt væk fra Grønland. Dermed vil de fleste af de kernemilitære uddannelsesopgaver kræve, at man som minimum flytter medarbejdere til Grønland for at gennemføre uddannelse (en del uddannelsesmateriel kan efter en investering oplægges i Grønland, men materiellet skal stadig opbevares og vedligeholdes). Dertil kommer, at mange af Forsvarets uddannelser kræver faciliteter i form af indkvartering, våbenkammer og så videre, som typisk indrettes på en kaserne. Forsvaret råder ikke over kaserner i Grønland. (Selv hvis der var en kaserne i for eksempel Nuuk, ville transport fra udkantsområderne i Grønland til en sådan kaserne være en tung økonomisk belastning). En anden udfordring ligger i, at den elevvolumen, som Grønland - med ungdomsårgange på knap 800 personer - må forventes at kunne generere, er så begrænset, at det kun vurderes lønsomt at gennemføre uddannelse i Grønland i ganske særlige tilfælde.

62

Det betyder, at der blandt mange andre forhold skal tages stilling til, hvordan våben og ammunition opbevares, hvordan lærere og elever indkvarteres og bespises, samt i hvilke faciliteter uddannelsen kan finde sted. Analysen behandler dette nærmere i punkt 4.8. Desuden skal der tages stilling til vilkårene under uddannelsen, hvilke overenskomster der gælder eller skal etableres, såfremt eleverne/de studerende er ansatte under uddannelsen, samt hvordan og i hvilket omfang der efterfølgende kan tilbydes en ansættelse i Grønland. Sammenhængen mellem ansættelse og personlig involvering Ansættelser er udtryk for en formaliseret involvering, hvor ansættelsesforholdet og opgaveløsningen bidrager til at skabe identitet for den enkelte. Som ansat identificeres man altså med sit ansættelsesforhold, og i mange tilfælde er ansættelsesforholdet også en vigtig del af den personlige identitet. Man kan sige, at man ”er” sit job – eller i hvert

fald at man ”opleves” som sit job. I Forsvaret er der endda tradition for, at man gennem sin uniformering sender meget klare signaler om sit tilhørsforhold. Personlig involvering kan naturligvis også have et mindre formaliseret udtryk. Man kan være medlem af interesseorganisationer eller stille sin arbejdskraft og engagement til rådighed gennem frivillig involvering. Det ligger imidlertid fast, at en frivillig involvering, som skal kunne fungere som et redskab for samfundet – for eksempel i form af en frivillig beredskabsorganisation – kræver en sådan organisationsgrad, at det vil være nødvendigt at ansætte en professionel kadre som organisationens rygrad. Den professionelle kadre vil for eksempel skulle håndtere den økonomiske afrapportering (bevillingskontrol), i det omfang en frivillig organisation modtager offentlig støtte. Kadren vil desuden skulle opretholde de nødvendige oversigter over personellet samt stå til ansvar for at alarmeringsprocedurer (i tilfælde af at der opstilles et egentligt beredskab), registrering af uddannelseskompetencer og planlægning af aktiviteter gennemføres og kommunikeres effektivt til medlemmer af organisationen. En sådan kadre kendes for eksempel fra Hjemmeværnet i Danmark og fra Beredskabsstyrelsens frivillige. I arktisk sammenhæng kendes denne organisationsform fra Canadian Rangers. Der vil derfor være automatisk involvering i enhver ansættelse i Grønland, ligesom involvering af frivillige i de fleste tilfælde vi indebære ansættelse. Selv om ansættelse og involvering af befolkningen i Grønland analyseres i to særskilte kapitler, vil der altså være afsmittende effekt mellem områderne.

4.3 Overordnet identifikation af muligheder

4.3.1 Kampagner Den af SIA Greenland – HS Analysis gennemførte kendskabsanalyse viser, at grønlandske unges kendskab til Forsvaret er begrænset. Desuden viser underarbejdsgruppens dataindsamling, at Forsvaret ikke har gennemført målrettede

63

kampagner rettet mod rekruttering af grønlandske unge. Der antages derfor at være et rekrutteringspotentiale alene i at gennemføre kampagner målrettet den grønlandske ungdom. Kampagner kan indebære brug af en lang række medier samt samarbejde med interessenter i Grønland og afholdelse af deciderede hverveaktiviteter. Muligheden for at gennemføre sådanne kampagner analyseres nærmere i punkt 4.7. I forbindelse med analysearbejdet er det besluttet at gennemføre to forsøg i Grønland i perioden 2015-2017. Forsøgene går dels ud på at gennemføre et arrangement som benytter de afprøvnings- og informationselementer, som kendes fra Forsvarets Dag i Danmark og dels et forsøg som giver unge i Grønland mulighed for screening til Forsvarets uddannelser i Danmark. Forsøgene gennemføres i udvalgte grønlandske uddannelsesbyer, som har en stor population af unge. Som led i forsøgene iværksættes desuden en omfattende informations- og rekrutteringskampagne i Grønland, således at de unge grønlændere får viden, indsigt og interesse for forsøgene.

4.3.2 Forsvarets Informationsdag Erfaringer fra Danmark viser, at informationsarrangementet og sessionsbehandlingen på ”Forsvarets Dag” er en god lejlighed til at komme i dialog med unge fra en hel ungdomsårgang og orientere om uddannelses- og jobmuligheder i Forsvaret. Under arrangementet gennemføres en række tests, som kan give en indikation af de unges potentiale. På det grundlag gennemføres konkret vejledning om mulighederne i Forsvaret. Indkaldelsen til Forsvarets Dag giver desuden en konkret anledning til dialog mellem unge og deres forældre, hvor ansættelse generelt kan være på dagsordenen, og hvor Forsvarets rolle og opgaver samt mulighederne for ansættelse i Forsvaret specifikt vil være et relevant emne at drøfte. De juridiske perspektiver ved at afholde et sådant arrangement behandles i 2.5, mens de praktiske muligheder for at gennemføre et arrangement i Grønland med relevante elementer fra Forsvarets Dag behandles nærmere i punkt 4.4.3. I punkt 4.9. opstilles en model for gennemførelse af et sådant arrangement indeholdende de elementer, som på baggrund af en vurdering af muligheder og udfordringer vurderes relevante for Grønland. 4.3.3 Screening af ansøgere Som det fremgår af redegørelsen, er der i Grønland stærke indikationer på, at en del grønlandske unge fravælger at rejse til Danmark for at gennemføre afprøvning med henblik på ansættelse i Forsvaret. Dette vurderes at hænge sammen med, at rejsen er både lang og dyr, og at de unge mangler tillid til, at det vil kunne lykkes dem at opnå ansættelse. Det vil være muligt at opnå en ret sikker indikation af de unges muligheder for at klare optagelseskravene til uddannelse og ansættelse i Forsvaret ved at gennemføre screeninger af de potentielle ansøgere i Grønland. Forsvaret har ikke tidligere gennemført sådanne screeninger, men det vil være nærliggende at gennemføre dem i sammenhæng med et arrangement opbygget over de centrale elementer af Forsvarets Dag. I forbindelse med Forsvarets Dag gennemføres allerede en række tests

af deltagerne. Disse tests giver en indikation af deltagernes egnethed til at gennemføre uddannelse eller bestride funktioner i Forsvaret. Ved et sådant arrangement vil Forsvaret således have etableret en del af de nødvendige forudsætninger for en screening i form af tilvejebringelse af ressourcepersoner og faciliteter samt oplysnings- og opmærksomhedskampagner. Screeninger vil også kunne gennemføres som særskilte arrangementer uden sammenhæng med et informationsarrangement målrettet en hel

64

ungdomsårgang (som Forsvarets Dag). Mulighederne for at gennemføre sådanne screeninger behandles i punkt 4.7.11. 4.3.4 Skræddersyede uddannelser, herunder en værnepligtslignende uddannelse i Grønland Arbejdsgruppens kommissorium kræver specifikt en analyse af mulighederne for at oprette skræddersyede uddannelser i Grønland. Kommissoriet kræver ikke en tilsvarende analyse i forhold til Færøerne, og Færøernes Landsstyre har i forhold til underarbejdsgruppens sonderinger givet udtryk for, at Forsvarets eksisterende uddannelsesstruktur giver tilstrækkelig mulighed for, at færøske unge kan tage uddannelse indenfor Forsvaret, uden at Forsvaret opretter særlige uddannelsestilbud på Færøerne. Hertil kommer, at de forhold, som Forsvaret opererer i omkring Færøerne, på mange områder er identiske med de forhold, som hersker i Danmark. Der er således ikke klimatiske eller geografiske argumenter for at gennemføre skræddersyede uddannelser på Færøerne.

Mulighederne for at oprette skræddersyede uddannelser i Grønland analyseres overordnet i punkt 4.8, og der opstilles herunder modeller for sådanne uddannelser. Da en meget stor del af de medarbejdere, som Forsvaret ansætter i Danmark, indleder deres løbebane i Forsvaret med at aftjene værnepligt, og da et militært grundforløb under alle omstændigheder er en forudsætning for militær ansættelse i Forsvaret, har underarbejdsgruppen desuden valgt at se nærmere på mulighederne for at gennemføre værnepligt eller en værnepligtslignende uddannelse i Grønland. Det juridiske grundlag for dette behandles i punkt 4.4.3.7. En værnepligtslignende uddannelse vil kunne danne grundlag for rekruttering til en lang række stillinger i Forsvaret, og vil – for de deltagere som ikke efterfølgende ansættes i Forsvaret – give en øget indsigt i Forsvaret og dets opgaveløsning samt styrkede kompetencer på en række konkrete områder, som vil kunne komme det grønlandske samfund til gavn. Hvis der på et senere tidspunkt etableres et frivilligt beredskab i Grønland, vil en sådan værnepligtslignende uddannelse formentlig kunne indgå som et fundament for deltagelsen. Mulighederne for at opbygge en sådan værnepligtslignende uddannelse i Grønland behandles i punkt 4.9. 4.3.5 Grønlandsk ejerskab til Slædepatruljen Sirius Blandt de mere overraskende elementer, som underarbejdsgruppen mødte i forbindelse med arbejdet med redegørelsen, var, at der stort set ikke er grønlandsk deltagelse – endsige kendskab blandt unge grønlændere – i forhold til slædepatruljen SIRIUS. Denne enhed, som i høj grad benytter sig af traditionelle grønlandske færdigheder og kundskaber, vurderes at have et særligt potentiale til at bidrage til en fortælling om Forsvarets opgaveløsning i Grønland, og grønlandsk deltagelse – eller ejerskab – vurderes som en væsentlig mulighed for at styrke fortællingen om grønlandsk involvering i Forsvaret. Det indebærer dog, at kendskabet til enheden øges væsentligt – herunder

gennem en øget profilering i den grønlandske befolkning, båret af en højere grad af grønlandsk deltagelse i opgaveløsningen. Mulighederne for at styrke grønlandsk ejerskab og deltagelse i slædepatruljen SIRIUS analyseres nærmere i punkt 4.4.2, og der opstilles modeller for et styrket grønlandsk ejerskab i punkt 4.10.

65

4.3.6 Mulighed for militær ansættelse i Grønland Af praktiske og ikke mindst økonomiske årsager er der meget få grønlandske ansatte, som bevarer deres bopæl i Grønland, når de ansættes i Forsvaret. Det vurderes imidlertid som centralt for at opnå større grønlandsk involvering i Forsvarets opgaveløsning i Arktis, at grønlandske medarbejdere i Forsvaret er synlige i det grønlandske samfund i hverdagen. Et væsentligt skridt i denne retning kan bestå i at gøre det muligt og attraktivt for grønlandske ansatte at bevare deres bopæl i Grønland, samtidig med at de løser deres opgaver i Forsvaret. Dette kræver en række beslutninger og indgåelse af aftaler med videre, som ud fra et ansættelsesretligt perspektiv behandles nærmere i punkt 4.8. De praktiske muligheder og krav, som skal opfyldes for at opnå en sådan ansættelsesmulighed behandles nærmere i punkt 4.11.

4.4 Analyse af mulighederne 4.4.1 Skræddersyede uddannelser – til hvad? Og hvorfor?

Som led i AGFOA analyse af mulighederne for at oprette skræddersyede uddannelser i Grønland har Underarbejdsgruppe Involvering og Ansættelse identificeret et potentiale for at rekruttere flere grønlandske borgere til Forsvaret gennem opbygning af skræddersyet uddannelse i Grønland, med henblik på efterfølgende ansættelse i Forsvaret. Af økonomiske og praktiske årsager vil det dog kun være muligt at gennemføre sådanne skræddersyede uddannelser målrettet en begrænset vifte af funktioner i Forsvaret. For officersuddannelsernes vedkommende gælder, at disse er ændret, sådan at uddannelserne målrettes militære kernekompetencer. Uddannelserne er akkrediteret på diplomniveau. Det er målet, at mindst 1/3 af indtaget på officersuddannelsen skal ske med baggrund i en forudgående uddannelse på bachelorniveau eller tilsvarende. De resterende op til 2/3 af indtaget skal ske via internt rekrutterede på baggrund af et sergentuddannelsesforløb, der samlet skal være på mindst akademiniveau (niveau 5 i henhold til Kvalifikationsrammen For Livslang Læring). For at opnå dette samt andre formål, er de tre værns officersskoler med virkning fra 2014 organisatorisk samlet under Forsvarsakademiet med henblik på en mulig senere fysisk samling. Uddannelserne kræver et solidt og omfattende fagligt miljø, som søges tilvejebragt gennem samlingen af officersskolerne. Der er på det grundlag ikke basis for at oprette og gennemføre officersuddannelser i Grønland. Relevante bacheloruddannelser gennemført i Grønland giver dog adgang til at søge optagelse på officersuddannelserne på lige fod med øvrige bacheloruddannede. Forsvarets mellemlederuddannelser finder i dag sted ved de tre værns sergentskoler. Indholdet i de grundlæggende sergentuddannelser er specialiserede og værnspecifikke, og de sigter mod kompetenceprofilerne for en mellemleder i det respektive værn. Samtidig er produktionen pr. år relativt lille og kræver uddannelses- og øvelsesfaciliteter, der samlet set vil kræve investeringer, der ikke skønnes at være omkostningseffektive for det meget begrænsede antal, der i givet fald ville kunne rekrutteres og uddannes i Grønland. Antallet af sergentelever er for eksempel kun 20 pr. år til Søværnet. Videreuddannelserne trin I og II for mellemledere i de tre værn (målrettet henholdsvis oversergentniveauet og seniorsergentniveauet) gennemføres ligeledes værnspecifikt,

66

men indeholder samtidig elementer af civile akademifag, der primært gennemføres af civile lærere. Deltagerne kan ligeledes vælge at gennemføre de respektive akademifag civilt og få disse fag godskrevet i forbindelse med deltagelse på værnenes respektive videreuddannelser. Efter afslutning af videreuddannelse trin II kan den enkelte deltager vælge at udarbejde et afgangsprojekt ved University College Syddanmark, for at opnå en akademigrad indenfor ledelse. For så vidt angår civile akademifag, der indgår i videreuddannelserne for mellemledere i Forsvaret, udbydes og gennemføres disse civilt i Grønland. For grønlandske mellemledere vil et sådant akademifag kunne godskrives og tælle med i den samlede videreuddannelse på lige fod med akademifag gennemført civilt i øvrigt. Med den lille produktion af sergentelever og de krævede uddannelses- og øvelsesfaciliteter til gennemførelsen, skønnes det ikke at være omkostningseffektivt at oprette sergentuddannelser hhv. videreuddannelserne trin I og II for mellemledere i

Grønland. Desuden vil rekrutteringspotentialet i det grønlandske samfund være begrænset, da der kun uddannes få grønlændere til akademiniveauet og derover, og da disse er så eftertragtede i det grønlandske samfund, at det vil være vanskeligt for Forsvaret at rekruttere dem. Da langt de fleste af Forsvarets stillinger i Grønland i praksis bemandes af Søværnet, fokuseres analysen på muligheden for at gennemføre skræddersyede uddannelser målrettet ansættelse i Søværnet. Med baggrund i de ovenstående argumenter vedrørende officers- og mellemlederuddannelserne, fokuseres analysen alene på ansættelser på manuelt niveau i Søværnet. Den grundlæggede uddannelse for det manuelle niveau i Forsvaret gennemføres i langt overvejende grad i form af værnenes basisuddannelser og kun i mindre grad af deciderede konstabelelevuddannelser. Forsvarets basisuddannelser er et resultat af aftale om Forsvarets ordning 2005-2009, hvor værnepligten blev omlagt til en fire måneders basisuddannelse. Søværnet skal i henhold til det seneste forsvarsforlig (Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017) producere i alt 100 basisuddannede til Søværnet. Basisuddannelsen tjener udover det overordnede mål, at uddanne og opstille personel til totalforsvarsregistret, også et rekrutteringsformål. Ved særordningen indkaldes desuden - en gang årligt i januar - 39 værnepligtige til kongeskibet DANNEBROG til aftjening af ni måneders værnepligt. Søværnets Basisuddannelse udgør et fælles fundament, som al øvrig personeluddannelse i Søværnet efterfølgende bygger videre på. Konstabelelever til sejlende tjeneste har således for de flestes vedkommende gennemført Søværnets Basisuddannelse på lige vilkår med de værnepligtige, da det hidtil ikke har været

omkostningseffektivt at oprette særlige uddannelsesforløb for konstabelelever i Søværnet. Det har hidtil kun været nødvendigt at rekruttere til og gennemføre konstabelelevuddannelser i et meget begrænset antal. Søværnets nuværende basisuddannelse er opdelt i et grundmodul af cirka fire ugers varighed, et totalforsvarsmodul af cirka seks ugers varighed samt et sejladsmodul af cirka

67

seks ugers varighed. Grundmodulet indeholder udover egentlige militære færdigheder også fag, som er nødvendige for, at den værnepligtige sikkerhedsmæssigt forsvarligt kan sejle med Søværnets enheder. På totalforsvarsmodulet indgår en række fag, som giver de værnepligtige kompetencer til at indgå i totalforsvarsregistret, men også fag, der sætter deltagerne i stand til af få større udbytte af sejladsmodulet, for eksempel brand- og havariuddannelsen. På sejladsmodulet fortsætter den værnepligtiges sømandskabsuddannelse, herunder indsigt i arbejdet og livet om bord på Søværnets skibe. Søværnets Basisuddannelse er således målrettet uddannelsen af værnepligtige til totalforsvarsregistret, men har samtidigt kunnet tjene som ”Militær Grunduddannelse” for al personel, der har ønsket ansættelse i Søværnet.

Gennemgangen af Søværnets Basisuddannelse finder sted på Center for Sergent og Maritim uddannelse i Frederikshavn. Brand- og havariuddannelsen finder sted på Center for Sikkerhed. Sejladsmodulet gennemføres fortrinsvis på inspektionsskibe i Nordatlanten. Værnepligten fortsætter uændret i det seneste forlig på baggrund af det nuværende lovgrundlag, hvorfor det reelt kun er antallet af indkaldte, der ændres. På det grundlag fortsætter gennemførelsen af Basisuddannelserne i uændret form ved respektive værn, og indbyggere i Grønland har uændret mulighed for at aftjene værnepligt i Danmark som hidtil. Med baggrund i det meget begrænsede antal værnepligtige til Søværnet, vil det fremover være nødvendigt at rekruttere konstabelelever og oprette dedikerede uddannelsesforløb for at dække Søværnets ansættelsesbehov for personel til sejlende tjeneste. På det grundlag vil det ligeledes være oplagt at etablere skræddersyede konstabelelevsuddannelser i Grønland, der bygger på eksisterende uddannelser gennemført i Grønland. Et sådant uddannelsesforløb vil på kort sigt kunne producere medarbejdere til manuelt niveau i Søværnet. På længere sigt vil disse medarbejdere kunne lade sig videreuddanne til mellemlederniveau og lederniveau i Forsvaret, men dette vil kræve, at de pågældende lader sig uddanne under længere uddannelsesforløb i Danmark. Der er dermed tale om et langsigtet perspektiv for at opnå, at grønlandske borgere opnår ansættelse på lederniveau eller chefniveau i Forsvaret. Den skitserede model vil på kort sigt kunne øge antallet af grønlandske medarbejdere i Forsvaret. Det er indlagt som en forudsætning for det videre arbejde med analysen, at uddannelsen

skal kvalificere grønlandske uddannelsessøgende på lige fod med øvrige medarbejdere i Forsvaret. Uddannelsen skal således give adgang til videre- og efteruddannelse i Forsvaret samt til ansættelser i øvrige dele af Forsvaret på lige fod med øvrige medarbejdere.

68

4.4.2 Ansættelsesmuligheder i slædepatruljen SIRIUS Redegørelsen vedrørende ansættelsesforhold, rekrutteringsforhold og fastholdelse viste, at kendskabet til Forsvaret generelt set er svagt blandt grønlandske unge. Særligt overraskende har det vist sig, at sSlædepatruljen SIRIUS, som alene uddannes og trænes med henblik på indsættelse i Nordøstgrønland, ikke var alment kendt i den grønlandske befolkning. Kun en ud af fire unge grønlændere kender til slædepatruljen SIRIUS.105 Dette billede svarer godt til Forsvarets erfaring med, at kun meget få grønlændere søger om optagelse i - og har gjort tjeneste i slædepatruljen. I 2014 har Forsvaret således modtaget 60 ansøgninger, heraf to ansøgere med grønlandsk baggrund, hvilket betegnes som meget positivt, men ualmindeligt, idet normalbilledet svarer til maksimalt én ansøger med grønlandsk baggrund hvert 2. år.106 Slædepatruljen SIRIUS’ primære opgave er overvågning, suverænitetshævdelse og at

virke som politimyndighed i det ubeboede Nordøstgrønland. Patruljens modus operandi trækker i nogen grad på oprindelige grønlandske metoder til transport, navigation og overlevelse i det arktiske område, og kan således siges at medvirke til at vedligeholde disse metoder. Paradoksalt nok forankres vedligeholdelsen af disse traditioner ikke i det grønlandske samfund, da det primært er unge danskere, der bemander slædepatruljen. Underarbejdsgruppen har derfor fundet det relevant at analysere muligheden for at styrke kendskab til, rekruttering og involvering af det grønlandske samfund og grønlændere i denne ”grønlandske kapacitet”. En medvirkende årsag til det manglende kendskab til slædepatruljen SIRIUS kan findes i det forhold, at slædepatruljen kun indsættes i Nordøstgrønland, der er ubeboet. Ligeledes foregår uddannelsen til patruljefører rundt omkring i Danmark og i meget tyndt befolkede dele af Grønland. Der er således ingen afsmittende kendskabseffekt, som det kendes fra garnisonsbyerne i Danmark, for eksempel Garderhusarregimentet i Slagelse og Flådestationen Frederikshavn, hvor soldater i uniform, militære køretøjer og almindelig militær aktivitet er en del af gadebilledet. Derfor er slædepatruljen praktisk talt usynlig for indbyggere i Grønland. Dette dokumenteres af analysebureauet SIA Greenland - HS Analysis’ kendskabsundersøgelse (omtalt i et tidligere afsnit) som viser, at grønlandske unge ikke kender til slædepatruljen SIRIUS og dens opgaveløsning. Dertil kommer, at Forsvarets Rekruttering ikke har gennemført kendskabs- eller rekrutteringskampagner rettet specifikt mod og tilpasset en grønlandsk målgruppe. Slædepatruljen SIRIUS markedsføres i dag i brochuremateriale og på www.2.forsvaret.dk sammen med dansk forsvars to øvrige specialkorps (Jæger- og Frømandskorpset), og der anvendes ikke grønlandske rollemodeller i markedsføringen.107 Denne kendsgerning skyldes ikke mindst, at der i nyere tid kun har været en enkelt grønlandsk patruljefører. Øget rekruttering af grønlandske borgere til slædepatruljen må dermed antages at give

den en større synlighed i det grønlandske samfund og herigennem skabe øget interesse for jobmuligheder både i selve slædepatruljen og inden for Forsvaret som helhed.

105

SIA Greenland - HS Analysis: Kendskab til og interesse for at arbejde inden for Forsvaret, februar 2014, p. 2. 106

Oversergent Stefan Nørgaard, Forsvarets Rekruttering, 3. juni 2014. 107

Kilde: Specialstyrker

http://www.2.forsvaret.dk/

http://www2.forsvaret.dk/uddannelsessite/uddannelser/Specialstyrker/Pages/specialstyrker.aspx

69

Den aktuelle markedsføringsindsats synes - i et involveringsperspektiv, at være forfejlet – idet konsekvensen af den manglende markedsføring er, at grønlandske unge ikke ser slædepatruljen SIRIUS som en reel jobmulighed. Dels er der generelt ukendskab til slædepatruljen, og dels opfattes den som en udelukkende dansk enhed og ikke mindst en specialstyrke, hvortil der kræves ”noget helt særligt” for at komme i betragtning.108 Dette peger på, at det er afgørende i forhold til at øge kendskabet til slædepatruljen SIRIUS og styrke rekrutteringsmulighederne, at markedsføringen gentænkes i et grønlandsk perspektiv med brug af grønlandske rollemodeller. Ligeledes vurderes det gavnligt for rekrutteringen at arbejde for, at slædepatruljen i kendskabs- og rekrutteringsøjemed får en selvstændig profil. Dette taler for at adskille uddannelsens markedsføring fra Jæger- og Frømandskorpset, som begge er kampenheder, og som i deres opgaveløsning er væsensforskellige fra slædepatruljen SIRIUS. En flytning af hele eller dele af uddannelsen til patruljefører til mere befolkede egne af

Grønland, forekommer også at ville være gavnligt for kendskabet og rekrutteringen til SIRIUS, såvel som dette rummer perspektiver for at styrke involveringen af det grønlandske samfund i uddannelsen af slædepatruljen SIRIUS og mulighed for større grønlandsk ejerskab for slædepatruljen. Analysen dækker dette perspektiv i punkt 4.10. 4.4.3 Forsvarets (informations)dag i Grønland og på Færøerne 4.4.3.1 Mulighederne for at gennemføre Forsvarets Dag inden for værnepligtslovens rammer De følgende to kapitler behandler dels de juridiske rammer og dels de praktiske muligheder og krav i forhold til at afholde Forsvarets Dag eller lignende informationsarrangementer i Grønland, samt Forsvarets hjemmel og muligheder i forhold til at gennemføre en værnepligtslignende uddannelse i Grønland. Det beskrives nedenfor i punkt 4.4.3.2., hvordan grønlandske unge stilles, hvis Forsvaret gennemfører en variant af Forsvarets Dag i Grønland eller værnepligtslignende uddannelse. Kapitlet analyserer desuden, hvordan Forsvaret vil kunne indrette disse arrangementer, så grønlandske unge ikke forpligtes i længere forløb, men stadig opnår mulighed for afprøvning og erfaring med uddannelse og ansættelse i Forsvaret. 4.4.3.2 Mulighed for at afholde Forsvarets Dag eller lignende arrangement i Grønland Udgangspunktet for dansk lovgivning er, at love gælder for hele Kongeriget, og derfor også for Grønland. For at fravige dette udgangspunkt, skal den pågældende lov indeholde en bestemmelse herom. Værnepligtsloven indeholder ingen undtagelsesbestemmelse for Grønland og gælder derfor også i Grønland.

Det fremgår af værnepligtsloven, at Forsvarsministeren eller den myndighed ministeren bemyndiger til det, forestår afholdelse af Forsvarets Dag, herunder session. Loven angiver ikke begrænsninger for, hvor Forsvarets Dag kan afholdes, men bemyndiger Forsvarsministeren til at fastsætte nærmere regler om afholdelse af Forsvarets Dag.

108

VTC møde med Leder af Nuuk vejledningscenter, Piareesafik (den grønlandske studievejledning) Susanne Møller, 21. maj 2014.

70

Det fremgår af lovbemærkningerne til forslag til lov om ændring af værnepligtsloven og lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse vil varetage stort set al værnepligtsadministration, herunder forestå gennemførslen af Forsvarets Dag samt den efterfølgende fordeling og administration af de værnepligtige. 109 Det fremgår yderligere, at Forsvarets Dag planlægges gennemført på fem lokaliteter i Danmark. Muligheden for afholdelse af Forsvarets Dag i Grønland er ikke nævnt i loven. Da det således fremgår af lovbemærkningerne, at der alene har været hensigt om at afholde Forsvarets Dag i Danmark, kan det overvejes, at etablere et alternativt arrangement i Grønland med information og afprøvning af såvel kvinder som mænd med interesse for værnepligtslignende tjeneste. En afholdelse af Forsvarets Dag (svarende til de nuværende afholdt i Danmark) ville indebære, at man gennemførte en pligtig sessionsbehandling for de værnepligtige (mænd) og frivillig test af kvinder.

Det fremgår af værnepligtsloven, at enhver dansk mand er undergivet værnepligt og dermed er værnepligtig. Dette omfatter således også mandlige grønlandske borgere. Det fremgår dog endvidere, at alene værnepligtige, der har bopæl eller ophold i Danmark er forpligtede til at møde til Forsvarets Dag. Værnepligtige bosiddende i Grønland kan således ikke efter den nuværende lovgivning pålægges at møde til Forsvarets Dag og den hertil hørende sessionsbehandling, uanset om denne afholdes i Danmark eller i Grønland. Indførelse af en sådan pligt vil kræve lovændring. De værnepligtige med bopæl eller ophold i Grønland kan således med det nuværende lovgrundlag alene inviteres til deltagelse i Forsvarets Dag. Såfremt Forsvarets Dag afholdes i Grønland, og værnepligtige (mænd) frivilligt møder op, er de dog på normal vis omfattet af lovgivningens regler og dermed pligter vedrørende værnepligtige. De kan dermed undergives session og udskrives til værnepligtstjeneste, uanset om de ønsker dette eller ej. Hvis der gennemføres Forsvarets Dag i Grønland, vil de grønlandske mænd, som møder op til arrangementet, med andre ord være omfattet af de almindelige regler for session, og vil derfor skulle deltage i trækningen af lodnumre om værnepligt, mens kvinder - ligesom i Danmark - vil have mulighed for at benytte sig af deres tjeneste på værnepligtslignende vilkår – dog uden at være bundet til at deltage i den nationale lodtrækning om værnepligt. Såfremt mænd med bopæl eller ophold i Grønland alene skulle have værneret – på samme måde som kvinder har – ville dette kræve en ændring af værnepligtsloven til klart at definere, hvilke mænd der var undtaget fra værnepligten. Dette ville skulle gøres, uden at det bragte loven i strid med grundlovens bestemmelse om, at ”enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere

bestemmelser, som loven foreskriver.” Det kan i forlængelse heraf overvejes, hvorvidt det findes hensigtsmæssigt at afholde egentlig Forsvarets Dag i Grønland. Kvinder med bopæl i Grønland er - ligesom kvinder med bopæl i Danmark - ikke værnepligtige, men en ordning svarende til den for kvinder bosiddende i Danmark, hvor

109

Lovforslag nr. 9 fremsat den 6. oktober 2005.

71

de kan indgå en aftale med Forsvaret om at gennemføre værnepligtslignende tjeneste, kunne overvejes. Det vurderes som hensigtsmæssigt, at der i Grønland - som led i et forsøg og med henblik på en permanent ordning - afholdes informations- og afprøvningsarrangementer uden egentlig session, blot arrangementet ikke gennemføres under benævnelsen ”Forsvarets Dag” for dermed at undgå at være omfattet af værnepligtslovens regler. En sådan løsning vil overflødiggøre lovændring og vil medføre, at de værnepligtige med bopæl eller ophold i Grønland ikke ved fremmøde vil blive underlagt værnepligtslovens forpligtelser, for eksempel til at underkaste sig session og dermed potentielt udskrivning til værnepligtstjeneste. 4.4.3.3 Mulighed for at afholde transportudgifter. Værnepligtsloven giver deltagerne i Forsvarets Dag fribefordring mellem deres hjem og mødestedet. Det fremgår af lovens bemærkninger, at fribefordringen blev indført for at

afbøde eventuelle ulemper for den enkelte, da antallet af sessionssteder blev nedsat, fordi det medførte, at mange værnepligtige skulle rejse længere. Loven giver dog alene hjemmel til at afholde transportudgifter mellem et hjemsted i Danmark, mødestedet hvor Forsvarets dag afholdes og retur. Loven indeholder således ikke hjemmel til at afholde udgifter til transport mellem et hjemsted i Grønland og stedet, hvor Forsvarets Dag afholdes. Det gælder også, hvis der i stedet afholdes et informations- og afprøvningsmøde i Grønland. De transportmæssige hensyn, som gør sig gældende i Danmark, vil også gøre sig gældende i Grønland. Her vil både afstande og transportomkostninger i mange tilfælde være langt større end i Danmark. En lignende hjemmel til afholdelse af transportudgifter ville i forbindelse med værnepligt kunne etableres ved lovændring. Hjemmel ville endvidere kunne etableres ved en tekstanmærkning til finansloven eller eventuelt ved aktstykke. En sådan tekstanmærkning ville kunne vedrøre både transport til og fra Forsvarets Dag i forbindelse med værnepligt og transport til et informations- og afprøvningsarrangement. Hvis der alene påtænkes en midlertidig forsøgsordning med afholdelse af Forsvarets Dag eller et informations- og afprøvningsarrangement, findes det umiddelbart mest hensigtsmæssigt at tilvejebringe hjemlen ved hjælp af en tekstanmærkning til Finansloven begrænset til forsøgsordningen. Alternativt bør der træffes aftale mellem Grønlands Selvstyre og Danmark om, hvordan omkostningerne til transport kan dækkes. 4.4.3.4 Indkvartering, Forsvarets Dag og screening til Forsvarets uddannelser

Hverken forsvarsloven, personelloven eller værnepligtsloven indeholder en pligt for Forsvaret eller andre myndigheder til at stille indkvartering til rådighed for værnepligtige eller andre, der deltager i Forsvarets Dag eller rekrutteringsarrangementer. Dette hænger formentlig sammen med, at Forsvarets Dag alene er tænkt som et endagsarrangement og tænkt afholdt fem forskellige steder i Danmark, hvorfor deltagerne vil kunne tage hjem samme dag. I Grønland er afstandene store, og transport ikke altid regelmæssig. De

72

hensyn, der ligger bag indførelsen af fribefordring mellem hjemsted i Danmark og mødested for Forsvarets Dag, ville således formentlig også gøre sig gældende vedrørende indkvartering for en stor del af unge bosiddende i Grønland, såfremt der indføres en Forsvarets Dag eller et informations- og afprøvningsarrangement i Grønland. Afholdelse af disse udgifter kan ske ved etablering af en hjemmel i lov eller ved tekstanmærkning til finansloven, eventuelt aktstykke. En tekstanmærkning til finansloven vurderes at være den mindst komplicerede løsning, hvorfor dette anbefales. 4.4.3.5 Indkvartering under værnepligt Lovgivningen fastsætter ikke regler om indkvartering af værnepligtige under værnepligtstjeneste, men cirkulære nr. 9709 af 11. november 2005 angiver, at der ydes vederlagsfrit logi på tjenestestedet. Det fremgår af finansloven, at ”løn mv.” til værnepligtige indgår i Forsvarsministeriets Personalestyrelses bevilling. Dette er uddybet til, at de værnepligtige udover løn,

skattefrie kostpenge og feriegodtgørelse ydes ”visse naturalydelser, herunder fri befordring i et nærmere bestemt omfang.” Udgifter til indkvartering er ikke nævnt eksplicit. Da forhold vedrørende ydelse af vederlagsfrit logi til værnepligtige ikke ses at have hjemmel i lovgivning eller er nævnt eksplicit i finansloven, må det antages, at hjemlen betragtes som implicit i værnepligtens natur. Dette vil formentlig tilsvarende kunne overføres på en værnepligt i Grønland. For kvinder, der har indgået aftale om tjeneste på værnepligtslignende vilkår, er der forhandlet en aftale med de berettigede organisationer, hvorefter kvindernes ansættes på lige vilkår med mændene, bortset fra ansættelsesforholdet. En tilsvarende aftale ville i givet fald skulle forhandles for kvindelige grønlandske borgere. 4.4.3.6 Indkvartering under uddannelse Der ses ikke lovgivning eller afledt regulering vedrørende indkvartering af personel under uddannelse ansat i Forsvaret. Personel under uddannelse i Forsvaret har tegnet en kontrakt med henblik på uddannelsen. Ansættelsesvilkårene for ansatte i Forsvaret er forhandlet på plads med de relevante organisationer. Ved overvejelse om indgåelse af kontrakt med Forsvaret om uddannelse må det antages, at potentielle ansatte overvejer, om vilkårene forekommer attraktive, herunder økonomisk. Det må således formodes at have en betydning for rekrutteringen, om der kan findes bolig til en realistisk udgift, eller om logi eventuelt stilles til rådighed. 4.4.3.7 Særlig værnepligt/værneret målrettet Grønland Værnepligtens formål og overordnede indhold er blevet fastlagt i de to seneste forligsaftaler for Forsvaret. I Forsvarsforliget for 2005-2009 blev værnepligten således, udover særtjenesterne til støtte for Kongehuset, målrettet totalforsvaret og blev fastsat til

fire måneders basisuddannelse, der sætter de værnepligtige i stand til at løse samfundsrelaterede opgaver. I forbindelse med Forliget for 2010-2014 blev der foretaget en række justeringer for at styrke værnepligten i retning af de værnepligtiges efterfølgende opgaver, uanset om dette var i rammen af en reaktionsstyrkekontrakt med Forsvaret, eller der var tale om opgaver relateret til krise- og katastrofeberedskab. En

73

eventuel særlig værnepligt (samt værneret) målrettet Grønland ville således skulle etableres inden for rammerne af det til den tid gældende forlig. 4.4.3.8 Frivillig tjeneste i Forsvaret eller redningsberedskabet i stedet for værnepligtstjeneste. Det fremgår af værnepligtsloven, at Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at frivillig tjeneste i Forsvaret eller redningsberedskabet kan træde i stedet for værnepligtstjeneste. Bekendtgørelse nr. 1243 af 12. december 2003 er fastsat blandt andet i medfør af denne bestemmelse i værnepligtsloven. §§ 21-23 i bekendtgørelsen vedrører sådan frivillig tjeneste. Bestemmelserne angår det tilfælde, hvor en person endnu ikke har gjort værnepligtstjeneste, men har gjort frivillig tjeneste i Forsvaret. Den frivillige tjeneste kan så føre til nedsættelse af værnepligtstiden eller helt erstatte den. Bestemmelserne om frivillig tjeneste vedrører de tilfælde, hvor en værnepligtig er blevet udskrevet til værnepligtstjeneste. Hvis den udskrevne værnepligtige herefter vælger at tegne kontrakt med Forsvaret om ansættelse med henblik på at gennemgå uddannelse

(konstabel-, sergent- eller officersuddannelse), træder denne tjeneste i stedet for værnepligten. Ophæves kontrakten igen, ”genindtræder” værnepligten, idet der dog kan ske fradrag i eller bortfald af værnepligten, hvis den pågældende allerede har udført tilstrækkelig lang tjeneste under kontrakten. Bestemmelsen i værnepligtsloven vedrører således ikke oprettelse af særlige tjenesteforhold eller uddannelser som alternativ til værnepligten. I det omfang der fortsat ikke indkaldes unge med bopæl i Grønland til Forsvarets Dag og værnepligtstjeneste, ses bestemmelsen således ikke at være relevant for analysen. 4.4.3.9 Værnepligtslignende uddannelse i Grønland Henset til at mænd med bopæl eller ophold i Grønland er værnepligtige, vil en indgåelse af frivillig aftale om aftjening af værnepligt indebære de samme konsekvenser, som når en mand med bopæl eller ophold i Danmark indgår en lignende aftale. Dette medfører, at en sådan aftale ikke kan opsiges efter forløbet af den første måned, idet man har accepteret at undergive sig en reel værnepligt.110 Anderledes forholder det sig for kvinders vedkommende, idet kvinder bosat i Grønland eller med ophold der ligesom dansk bosatte kvinder ikke er værnepligtige. De kan derfor opsige en eventuel frivillig aftale om værnepligtslignende tjeneste. Embedsmænd fra Grønlands Selvstyre har overfor underarbejdsgruppen givet udtryk for, at man ikke ønsker en ordning med pligtig tjeneste (værnepligt), mens en ordning baseret på frivillighed og lighed for kvinder og mænd vurderes som attraktiv. Hvis det derfor vurderes som hensigtsmæssigt at undgå en egentlig pligtig tjeneste for mænd bosat i Grønland, som indgår frivillig kontrakt, kan der i stedet søges etableret en uddannelse i Grønland, der indeholder elementer svarende til uddannelsen af

værnepligtige, men som ikke er egentlig værnepligtsuddannelse. En ordning som indeholder elementer som minder om værnepligtsforløb, men som ikke omfattes af værnepligtsloven eller et ansættelsesforhold i Forsvaret må i så fald skulle oprettes i en eller anden form under Selvstyret.

110

Den enkelte kan dog overføres til militærnægtertjeneste.

74

En sådan uddannelse vil ikke være reguleret af værnepligtsloven eller andre bestemmelser vedrørende værnepligt, herunder i forhold til eventuel aflønning. I det omfang uddannelsen gennemføres i ramme af en ansættelse ved Forsvaret, skal de organisationer, der har forhandlingsretten, inddrages med henblik på en aftale om kontraktgrundlag, herunder lønforhold med videre, ligesom det i dag er tilfældet for andre ansættelsesforhold indgået med henblik på at gennemføre uddannelse i Forsvaret. Det vurderes, at Forsvarets gældende overenskomster på det militære område ikke dækker Grønland. Uddannelsen ville kunne sammenlignes med en konstabelelev- eller marineelevuddannelse. Ligesom Forsvarets øvrige uddannelser ville en sådan uddannelse skulle understøtte løsningen af Forsvarets opgaver som angivet i forsvarsloven.111. En uddannelse målrettet den eksisterende opgaveløsning i og omkring Grønland vurderes at opfylde dette kriterium.

De, der i dag uddanner sig i Forsvaret (bortset fra værnepligtige), tegner en ansættelseskontrakt med Forsvaret med henblik på at gennemgå den pågældende uddannelse. Aftalegrundlaget for kontrakterne er fastsat efter forhandling med de relevante berettigede organisationer. Efter som at det er vurderingen, at Forsvarets gældende overenskomster på det militære område ikke dækker ansættelse i Grønland, vil der være behov for at inddrage Finansministeriet ved Moderniseringsstyrelsen for at identificere og gennemføre forhandling med de relevante forhandlingsberettigede organisationer for at tilvejebringe et aftalegrundlag for ansættelseskontrakter vedrørende ansættelse og uddannelse af personer bosat i Grønland. En uddannelse målrettet grønlandske borgeres deltagelse i Forsvarets opgaveløsning i Grønland ville kunne kombineres med afholdelse af informations- og afprøvningsarrangementer. Der ville ved en sådan konstruktion hverken være tale om afholdelse af Forsvarets Dag eller om værnepligt, men alene rekrutteringstiltag og uddannelse af grønlandske borgere målrettet Forsvarets opgaveløsning i Grønland. 4.4.3.10 Lov om forsvarets personel, militær disciplinær- og straffelovgivning Forsvarsloven gælder for hele Kongeriget og dermed også Grønland. Det grønlandske selvstyre regulerer det grønlandske arbejdsmarked, hvilket rejser spørgsmålet om personellovens status. 112 Det fremgår dog af pkt. 4.5.4. i bemærkningerne til Grønlands Selvstyrelov, at forsvarspolitikområdet bevares hos de danske rigsmyndigheder, og at området omfatter både de eksterne dele og de organisatoriske forhold i Forsvaret, herunder forholdene for soldaterne. Det fremgår endvidere af bemærkningernes pkt. 4.6.3., at spørgsmål om pligter og ansvar for ansatte ved rigsmyndighederne i Grønland fortsat vil være underlagt rigsmyndighedernes kompetence. I den forbindelse er særligt

ansatte i det danske forsvar nævnt. Dette taler for, at personelloven er gældende for alt Forsvarets personel, også i Grønland, uanset om disse gør tjeneste i Danmark eller i Grønland og uanset om disse har fast bopæl i Danmark eller i Grønland

111

Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., lov nr. 122 af 27. februar 2001. 112

Lov om forsvarets personel, lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006.

75

I 2005 vedtog Folketinget en militær disciplinærlov, en ny militær straffelov samt en ny militær retsplejelov. Lovene blev ikke sat i kraft for Færøerne og Grønland. Dette indebærer, at den militære straffelov og den militære retsplejelov fra 1973 ikke er ophævet på Færøerne og i Grønland. Lovene fra 1973 er derfor stadig gældende i disse to landsdele. I tilfælde af en militærstraffesag som følge af en strafbar handling begået i Grønland, vil sagen normalt kunne afgøres arbitrært, jf. lovene fra 1973. Såfremt dette ikke er muligt, må auditøren anlægge sag ved en dansk domstol, hvorefter de almindelige værnetingsregler finder anvendelse. Det fremgår af lovene fra 2005, at de kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Dette ses dog at være kompliceret, idet militær straffelov og militær retsplejelov baserer sig på den danske straffelov og retsplejelov, der ikke gælder i Grønland, og den grønlandske straffelov (kriminallov) og retsplejelov afviger på en række punkter fra de danske.

Hidtil har en ikrafttræden af de tre love således ikke været gennemført, og det vurderes ikke, at en ikrafttræden umiddelbart vil kunne gennemføres.

4.5 Rekrutteringspotentialet i den grønlandske og færøske befolkning Forsvaret har ingen erfaring med centralt styret og målrettet rekruttering af unge grønlændere og færinger, men har derimod erfaring med en lang række lokale initiativer, som kun i mindre omfang har været bakket op af rekrutteringsmaterialer og/eller rekrutteringsmedarbejdere fra Forsvarets Rekruttering. SIA Greenland - HS Analysis har udarbejdet en undersøgelse af demografi og mobilitet på Grønland, som sammenfatter, at befolkningstallet i Grønland ligger på ca. 56.000. Dertil bor der i Danmark ca. 15.000 grønlændere, som er født i Grønland. Der har været i fald i ungdomsårgangene, hvilket betyder at en ungdomsårgang i 2014 ligger i omegnen af 800 grønlændere, med en lille overvægt af mænd. Befolkningsprognosen indtil 2040 tyder på et beskedent fald i indbyggertallet fra ca. 56.000 til 54.000. Der har gennem mange år været en større udvandring end indvandring til Grønland, og befolkningstallet har alene kunnet holde niveauet i kraft af et relativt stort fødselsoverskud. Mobiliteten er relativ stor i Grønland, hele 40 % svarede, at de ønskede at flytte inden for de næste 5 år, og hele 22 % forventede at flytte til Nuuk inden for de næste 5 år. Den største gruppe, som ønskede at flytte, bestod af borgere mellem 15-29 år. Der nævnes to væsentlige årsager til, at folk rejser fra deres hjemegn. Den ene er ønsket om at tage en uddannelse, som man ikke kan få lokalt, og her er kvinder særligt godt repræsenteret. Den anden årsag er, at man selv eller ens partner får tilbudt et bedre arbejde et andet sted. Også den store gruppe af grønlændere, som er bosiddende i Danmark, er interessant. En stor del af denne gruppe er under uddannelse i Danmark, og mange vender hjem til Grønland, når deres uddannelse er afsluttet.

76

På baggrund af ovenstående, tyder det på, at den grønlandske befolkning er meget mobil, og specielt de unge grønlændere er interesserede i at flytte langt uden? for Grønland, hvis de skal have sig en uddannelse. Undersøgelsen viser også, at der er potentiale i at henvende sig til unge grønlændere under uddannelse, som er bosiddende i Danmark. En stor del af disse vil vende tilbage til Grønland, og i kraft af de uddannelser, som er relevante for Forsvaret, er der potentiale i at eksponere Forsvarets opgaver i det arktiske område for dem. Det ovenstående peger i retning af, at Forsvaret skal arbejde for at øge kendskabet til Forsvarets opgaver for den grønlandske befolkning, både i selve Grønland, men også til de unge grønlændere, som er under uddannelse i Danmark. Denne information kan starte tidligt, allerede i Folkeskolen, og tage til i omfang, når de unge grønlændere fylder 18 år. Udover de unge grønlændere giver det også god mening, at kampagnen rettes mod forældre, studievejledere og andre influenter. Også Piareersarfik (Studievejledningen i Grønland), er interessante at nævne. Piareersarfik findes i de fleste

byer i Grønland og hjælper de unge grønlændere med at finde en uddannelse eller et job. Også deltagelse i uddannelsesmesser, uddannelseskaravaner, og informationsarrangementer på Søværnets skibe kan hjælpe med til at øge kendskabet til Forsvaret og uddannelsesmulighederne i Forsvaret. I Danmark kan man anvende de grønlandske huse, som findes i København, Århus, Odense og Ålborg – og dér komme i dialog med de unge grønlændere.

4.6 Tillempet Forsvarets Dag i Grønland og på Færøerne Forsvarets Dag i Danmark er i dag en fuldt integreret proces hos de 18-årige, hvor Forsvaret indkalder unge mænd og inviterer unge kvinder til sessionsbehandling. Arrangementet finder sted på fem rekrutteringscentre fordelt rundt i Danmark. Der møder typisk 25-50 unge mandag-torsdag året rundt på hvert af de fem centre, hvor de gennemgår en sessionsbehandling. I henhold til værnepligtslovgivningen er det en pligt for de unge mænd at møde op, mens det for kvinderne er helt frivilligt. Rent praktisk sker der dog en lægelig frasortering inden Forsvarets Dag for de unge, som har en fysisk eller psykisk lidelse, som betyder, at de ikke kan gennemføre et værnepligtsforløb i Forsvaret eller i Beredskabsstyrelsen. Forsvaret har gode erfaringer fra Danmark med denne model fra ti års forløb, og det skal derfor anbefales, at der i Grønland anvendes en lignende model for information om Forsvarets opgaver og rekruttering af unge til Forsvarets uddannelser. Fordelen ved at have en centralistisk model er, at udvælgelsen af de unge bliver mere ensartet, og man sikrer ensartede arbejdsmæssige procedurer. I Danmark anvendes en mobil løsning på Bornholm to gange om året, og principperne for denne kunne anvendes, hvis der skal opstilles en tillempet Forsvarets Dag eller et lignende arrangement i Grønland. En tillempet Forsvarets Dag i Grønland vil skabe synlighed for Forsvarets opgaver i det arktiske område. Dermed vil den enkelte unge komme til at tage aktivt stilling til sin egen involvering omkring 18 årsalderen. Forinden dette skal der ske en omfattende eksponering af Forsvarets opgaver i det arktiske miljø og af de uddannelsesmuligheder, som Forsvaret kan tilbyde de unge. Kontakten til de unge kan ske via direct mail, som det ses i Danmark, men også via massemedier, radio, TV, internet og via studievejledere i skolen og Piareersarfik (Studievejledningen).

77

Forsvarets Dag i Danmark er omfattet af værnepligtslovgivningen. De aktører i Grønland, som underarbejdsgruppen har haft kontakt med, herunder embedsmænd fra fire forskellige Departementer i Selvstyret, ønsker udelukkende en ordning, som er baseret på interesse, lyst og frivillighed og med lige vilkår for mænd og kvinder, hvilket vil sige, at alle på en ungdomsårgang skal kunne melde sig frivilligt. Et arrangement i Grønland indeholdende de centrale oplysnings- og afprøvningselementer fra Forsvarets Dag skal derfor forstås som en tillempet ordning, der adskiller sig fra den danske derhen, at den ikke er baseret på værnepligtslovgivningen. Unge grønlandske mænd vil dog fortsat have mulighed for at påtage sig værnepligt som et aktivt valg ved at indgå en værnepligtsaftale. I den videre behandling af muligheden for en tillempet Forsvarets Dag i Grønland, benævnes ordningen derfor ”Forsvarets Informationsdag”. En tillempet Forsvarets Dag på Færøerne vurderes ikke på samme måde relevant for de unge færinger. Her er der et større ønske og en udbredt praksis for at tage til Danmark

for at tage en uddannelse, også inden for Forsvaret. Desuden er transporttiden og transportomkostningen markant lavere, hvilket er med til at fremme ønsket hos de unge færinger om at tage til Danmark. Historikken viser også, at der er en større andel af unge færinger, som gennemfører en uddannelse i Forsvaret i Danmark, end tilfældet er med unge grønlændere. Hvis man vælger at afholde Forsvarets Informationsdag i Grønland, kan det have potentiale til at skabe en interesse på Færøerne.

4.7 Muligheder for kampagner Rækkefølgen af kommunikationsmæssige aktiviteter til støtte for markedsføringen af Forsvaret, Forsvarets uddannelser og Forsvarets Informationsdag i Grønland, samt de dertil relaterede udgifter er illustreret i skemaet herunder. I dette eksempel er Grønland anvendt, men det vurderes, at prisen for at gennemføre kampagner på Færøerne i høj grad kan sidestilles med prisen for at gennemføre kampagner i Grønland, da befolkningens størrelse i målgrupperne i Grønland og på Færøerne er nogenlunde ens. Desuden er medieplatformene til kampagnerne også en nogenlunde afspejling i omfang og størrelse mellem Grønland og Færøerne. Omkostningerne til sådanne kampagner kan først opgøres, efter at der har været gennemført konkrete forhandlinger om pris, indhold og eksponering, men et skøn baseret på erfaringer fra Danmark og drøftelser med et mediebureau i Nuuk giver grundlag for at skønne de samlede omkostninger til 1,5 mio. kr.113

Nr. Formål

Kommunikationsmæssige aktiviteter Priser (årligt) tentativt

11 Uddannelse i forsvaret

Start på uddannelse, enten i Grønland eller i Danmark

Ikke relevant i denne sammenhæng

10 Afprøvning i Danmark

Ved ansøgning om en af forsvarets uddannelser i Danmark, afprøvning i Danmark

Udgiften afholdes af selvstyret

9 Forsvarets Informationsdag

Forsvarets Informationsdag og evt. præscreening til Forsvarets

Flybilletter, hotel, t/d (5 x 60.000): 300.000 kr.

113

Dette skøn er baseret på en målsætning på 200 ansøgere

78

/afprøvning til forsvarets uddannelser

uddannelser Indkvartering 20 unge, forplejning 200 unge: 100.000 kr.

8 Forsvarets Informationsdag

Invitation (frivillighed) til ungdomsårgang på 800 unge (e-boks og/eller brev) og efterfølgende indkaldelse med transport frem og tilbage (fx flybillet) (uvished om Selvstyret evt. betaler dette)

IT platform og invitation: 200.000 kr. Transport 200 unge x 1.000 kr.: 200.000 kr.

7 Rekruttering

Rekrutteringskampagne til Forsvarets Informationdsdag, målgruppe 17-19 år, sekundært studievejledere og forældre

Estimeret til: 150.000 kr.

6 Rekruttering

Rekrutteringskampagne til Forsvarets uddannelser, målgruppe 16-26 år, sekundært studievejledere og forældre


5 Rekruttering

Rekrutteringskampagne om Forsvarets Informationsdag og Forsvarets uddannelser, målgruppe studievejledere med videre.


4 Information Oplysningsvirksomhed via Søværnets skibe


3 Information Oplysningsvirksomhed i Folkeskolens 9. – 10. klasse


2 Information Invitation til folkeskolelærere om oplysningsvirksomhed for 9. – 10. klasse


1 Information Kendskabskampagne om Forsvaret, målgruppe alle unge og voksne


Grundlæggende giver det god mening at indlede med at udbrede kendskabet til Forsvaret ved hjælp af en generel kendskabskampagne til den grønlandske befolkning om Forsvarets rolle i det arktiske miljø. SIA Greenland - HS Analysis har udarbejdet en undersøgelse om unge grønlænderes kendskab til og interesse for at arbejde inden for Forsvaret. Denne undersøgelse konkluderer, at der udover en generel oplysningskampagne, som skal placere Forsvaret i en samfundsmæssig sammenhæng, er behov for at reklamere med de konkrete muligheder, der er for uddannelse i Forsvaret. Undersøgelsen peger også på, at såfremt der kommer flere unge grønlændere i Forsvaret, ville det have en selvforstærkende effekt derved, at det ville blive mere trygt for andre grønlandske borgere, at søge ind. Ifølge SIA Greennland - HS Analysis er interessen for at arbejde i Forsvaret ganske givet til stede, men der mangler initiativer, der skal få interessen til at udmønte sig i konkrete ansøgninger. Det er Forsvarets Rekrutterings erfaring fra Danmark, at både erhvervspraktikken og Forsvarets oplysningsvirksomhed i Folkeskolen giver et godt fundament af viden hos 9. – og 10. klasserne om Forsvarets formål og opgaver. Overført til grønlandske forhold kunne eksempelvis Arktisk Kommando og Søværnets 1. Eskadre tænkes ind som Forsvarets informatører i 9. – 10. klasse, for eksempel ved foredrag eller skolebesøg på

79

skibe. Desuden kan denne oplysningsvirksomhed kombineres med Søværnets skibes sejlads til de mindre byer og bygder i Grønland, hvor ”åbent skib-arrangementer” i forvejen inviterer interesserede indenfor til en dialog om Forsvarets rolle i det arktiske miljø. Desuden kan et tættere samarbejde med Piareersarfik (Studievejledningen) i de 18 kystbyer på Grønland give ekstra bonus og skabe opmærksomhed hos de grønlandske unge, når Søværnets skibe besøger byerne. Generelt bør Forsvarets uddannelsesmuligheder i det arktiske miljø være en naturlig del af den vejledning, som unge grønlændere får hos Piareersarfik (Studievejledningen). Forsvaret kunne også deltage i uddannelsesvejlederkonferencer og derigennem få sine budskaber frem. 4.7.1 Rekrutteringen til Forsvarets Informationsdag og Forsvarets uddannelser Selve rekrutteringen til Forsvarets Informationsdag og til Forsvarets uddannelser bør indledes med at informere studievejlederne om de uddannelsesmuligheder, som

Forsvaret tilbyder. Dermed får studievejlederne en indsigt i uddannelsesmulighederne i Forsvaret, og de kan derfor bedre rådgive de unge grønlændere. Det bør overvejes at gennemføre egentlige kontaktbesøg, hvor studievejledere inviteres til et informationsmøde omkring uddannelsesmulighederne i Forsvaret, så Forsvaret ad den vej kan give dem værktøjer (for eksempel brochurer og plakater) og en forståelse for de forskellige uddannelser, som Forsvaret tilbyder. Dette vil sætte studievejlederne i stand til at rådgive de unge grønlændere, og der kan iværksættes egentlige rekrutteringskampagner rettet mod Forsvarets uddannelser og Forsvarets Informationsdag. Endelig skal der målrettes en invitation direkte til den årgang af unge grønlændere (cirka 800 på en ungdomsårgang), som skal inviteres til at deltage i Forsvarets Informationsdag. Denne invitation skal, efter anbefaling fra Piareersarfik (Studievejledningen), sendes som almindeligt brev til de unge grønlændere, idet mange ikke har adgang til internettet. Invitationen bør understøttes af en omfattende eksponering i lokale medier og på Grønlandsk TV. Eksemplet ovenfor er baseret på, at cirka 200 unge ud af 800 på en ungdomsårgang frivilligt vil deltage på Forsvarets Informationsdag. Denne antagelse er behæftet med stor unøjagtighed, da der ikke tidligere har været invitation af unge grønlændere til Forsvarets Informationsdag. Det statistiske belæg for denne antagelse findes på Bornholm, hvor 50-100 kvinder deltager ud af 400 inviterede. 4.7.2 Kampagnemateriale og kulturperspektiv Der skal tages hensyn til flere faktorer, når der skal informeres om Forsvaret og rekrutteres til Forsvarets uddannelser: Først og fremmest er der tale om en helt ny kampagne, som adskiller sig fra de typiske kendskabs- og uddannelseskampagner, som tidligere har været anvendt i Danmark. I en ny kampagne i Grønland skal Forsvaret indtænke andre virkemidler for at vinde interesse

og nysgerrighed hos unge grønlændere og influenter. Den af SIA Greenland - HS Analysis gennemførte kendskabsanalyse viste med stor tydelighed, at grønlandske unge har et meget begrænset kendskab til Forsvaret og Forsvarets rolle og opgaver i Arktis. Desuden pegede analysen på, at effekten af kampagner vil være størst, hvis de henvender sig til befolkningen i Grønland i en grønlandsk kontekst. Dette bør indarbejdes i Forsvarets arbejde med at udforme kampagner i Grønland.

80

Herunder redegøres for nogle væsentlige parametre, som skal rettes mod et mere grønlandsk perspektiv: Sprogbrug. Grønlandsk sprog skal have en central rolle i kampagnematerialet, og de Internetbaserede informations- og rekrutteringsplatforme skal have et grønlandsk sprog og indhold. Piareersarfik (Studievejledningen) har anbefalet, at brochurer og udstillingsplancher skrives på både grønlandsk og dansk. Forklaringskraft (fortælling i grønlandsk perspektiv). Både tekstmæssigt og på billedsiden skal det grønlandske miljø og den grønlandske kultur indarbejdes. Grafisk design: Det grafiske design skal følge Forsvarets designmanual, men med et grønlandsk islæt, særligt i det visuelle udtryk. Hele billedsiden skal afspejle unge grønlændere, primært i uniform.

4.7.3 Uniform med dansk og grønlandsk symbol Kendskabsundersøgelsen viste også, at grønlandske unge opfatter Forsvaret som noget eksotisk og fjernt, som ikke har et grønlandsk ejerskab. For at styrke identifikation og nærhed i forhold til Forsvaret bør der derfor træffes foranstaltninger, som kan tydeliggøre ejerskab og nærhed i forhold til det grønlandske samfund. Når de unge grønlændere møder og skal iklædes uniformen, bør det derfor overvejes nøje, om uniformen kan have påsyet både dansk flag og grønlandsk symbol. Dette ville kunne skabe ejerskab og synlighed overfor den grønlandske involvering og give de unge en synlig profil overfor deres jævnaldrende i Grønland. Hvis en ny uddannelse til Forsvaret starter i Grønland, vil soldaterne blive synlige i gadebilledet i Nuuk og andre større byer i Grønland. Her vil en kombineret dansk/grønlandsk afmærkning på uniformerne have potentiale til at skabe en større accept og troværdighed i lokalbefolkningen for projektet, når de ser både danske og grønlandske symboler på uniformen. Det er vurderingen, at dette vil give hele projektet et større ejerskab i den grønlandske befolkning. En sådan afmærkning vil muligvis betyde, at andre unge grønlændere vil betragte de grønlandske soldater som rollemodeller og eksponenter for den styrkede grønlandske involvering i Forsvarets opgaveløsning i Arktis. Det vurderes, at dette har potentiale til at skabe en større søgning af unge grønlændere til Forsvarets uddannelser i Grønland og dermed skabe yderligere konsolidering af projektet i Grønland. Mulighederne for en sådan afmærkning bør undersøges nærmere. 4.7.4 Uddannelser i Danmark I Danmark afgøres det under Forsvarets Dag, hvorvidt unge kan blive optaget på Forsvarets uddannelser. Hvis unge ansøgere i Grønland er interesseret i en af Forsvarets uddannelser i Danmark, kan der laves en præscreening i direkte forlængelse

af Forsvarets Informationsdag. Resultatet af denne præscreening kan åbne for muligheden for en egentlig afprøvning i Danmark til en af Forsvarets uddannelser i Danmark.

81

4.7.5 Samarbejdspartnere i Grønland til Forsvarets Informationsdag Ved at gennemføre Forsvarets Informationsdag vil Forsvarets indsats og opgaver blive synliggjort overfor en lang række myndigheder. Dette vil naturligvis ikke mindst ske gennem den direkte kontakt til de unge, men herudover vil en lang række myndigheder og virksomheder blive involveret. Dermed vil dele af det grønlandske samfund, som ikke hidtil har haft formaliseret samarbejde med Forsvaret, blive involveret i opgaven og markedsføringen. Dette vil i sig selv have en effekt i forhold til at synliggøre projektet og Forsvarets opgaveløsning. Det gælder blandt andet de nedenfor nævnte aktører:

Selvstyret, hvor de administrative og juridiske forhold skal afklares

Arktisk Kommando, som skal indover hele projektet, gerne i en koordinerende rolle.

Piareersarfik (Studievejledningen), som kan håndtere de administrative opgaver og støtte med bygningsmasse uden for Nuuk

Grønlands Maritime Center i Nuuk, hvor Forsvarets Informationsdag i Nuuk kan gennemføres – og i øvrigt også Forsvarets uddannelser i Grønland

Mediebureau i Grønland eller …..? med solid erfaring i grønlandske forhold, til informations- og kampagnedelen

Studievejledere/Ungdomsuddannelsesvejledere i folkeskolen i Grønland skal inddrages.

Grønlands Politi, der har erfaringer med rekruttering af unge grønlændere. 4.7.6 Dimensionering og selektering Med henblik på at fastlægge dimensioneringen af Forsvarets Informationsdag lægges Forsvarets Rekrutterings erfaring fra gennemførelsen af Forsvarets Dag på Bornholm til grund herfor. Bornholms ungdomsårgange svarer størrelsesmæssigt til grønlandske ungdomsårgange. Halvdelen af en bornholmsk årgang er mænd, som har pligt til at møde, medens den anden halvdel er kvinder, for hvem det altså er frivilligt at møde. Af de frivillige på Bornholm vælger op til en fjerdedel at møde til Forsvarets Dag. Det skønnes at også op til en fjerdedel af grønlandske unge vil vælge at møde til Forsvarets Informationsdag, hvis de blev inviteret. Det antages således, at Forsvarets Informationsdag for hver ungdomsårgang vil have potentiale til at få besøg af 200 unge. Hvis der inviteres flere ungdomsårgange i Grønland første gang, kan antallet af ansøgere tilsvarende blive forøget med 200 unge for hver ungdomsårgang der inviteres. Tilsvarende vil kravet til og dimensioneringen af uddannelsesfaciliteten blive forøget med faktor én for hver ungdomsårgang, der inviteres. Som udgangspunkt vælges en ungdomsårgang, for eksempel 18-årige, der alle skal have tilbuddet om at deltage i Forsvarets Informationsdag. Det kan overvejes, om der skal inviteres flere ungdomsårgange, for eksempel dem på henholdsvis 19, 20 og 21 år, når ordningen kører første gang. Dette kunne øge antallet af unge grønlændere, der gives muligheden for en uddannelse i Forsvaret. Samtidig har det høj signalværdi for projektet, at der bliver åbnet for flere unge grønlændere, altså at der ikke er nogen, som

kan føle sig forbigået på grund af alder. I Danmark opereres med en laveste alder på 18 år til uddannelserne og en højeste alder på 26 år ved starten på uddannelserne. Dette kunne være et relevant udgangspunkt, når projektet skal arrangeres første gang i Grønland.

82

Der har ikke tidligere været afholdt Forsvarets Informationsdag i Grønland. Derfor må det forventes, at der skal opbygges et kendskab til ordningen. I Grønland vil der kun være tale om frivillige, hvilket betyder, at man bedst vil kunne sammenligne med andelen af kvinder, som møder til Forsvarets Dag i Danmark. Hér møder cirka 4.000 ud af en ungdomsårgang på omkring 28.000 kvinder. Skal man oversætte disse tal til grønlandske forhold, vil 1/7 af en ungdomsårgang (cirka 120) personer møde op. Forsvarets rekrutteringskampagner retter sig normalt fortrinsvis mod unge op til 26 år. Afgrænsningen ved 26 år skyldes blandt andet et ønske om at kapitalisere på uddannelsesomkostningerne ved at have de pågældende til aktiv tjeneste længst muligt i de funktioner de uddannes til. Som ovenfor anført vil det indledningsvis være muligt at invitere én eller flere ungdomsårgange til Forsvarets Informationsdag. Af hensyn til de omfattende forberedelser, der kræves for at afholde Forsvarets informationsdag, og af hensyn til

logistik og antal medarbejdere fra Forsvarets Rekruttering stillet overfor at vurderingen af antallet af deltagere er højst usikker, anbefales det indledningsvis at gennemføre en kampagne målrettet to ungdomsårgange (18-19-årige). 4.7.7 Pilotprojekt – Forsvarets Informationsdag i Grønland Der gennemføres et forsøg (pilotprojekt) i Grønland i 2015-2017 med et forløb af samme karakter som Forsvarets Dag i Danmark, primært baseret på frivillighed. For 2015 er det besluttet at gennemføre pilotprojektet i syv byer. Det er desuden besluttet at invitere ungdomsårgangene 1995 og 1996, svarende til ca. 1.660 unge grønlandske mænd og kvinder. Første del af pilotprojektet gennemføres i maj-juni 2015. Som led i pilotprojektet er der åbnet for, at unge grønlandske mænd, som underskriver værnepligtsaftalen, påtager sig pligten til at gøre værnepligtstjeneste. Den første måned efter underskrivelsen af værnepligtsaftalen, har den unge mulighed for at annullere aftalen. Unge grønlandske kvinder har samme vilkår som øvrige unge danske kvinder, og gør således værnepligtslignende tjeneste som led i et ansættelsesforhold, der kan opsiges umiddelbart. Erfaringerne fra det første forsøg (pilotprojekt) i 2015 kan danne grundlag for beslutning om, hvor vidt der skal åbnes for flere ungdomsårgange fremadrettet. 4.7.8 Placering På grund af de store afstande i Grønland, vil det være hensigtsmæssigt at afholde Forsvarets Informationsdag flere steder i Grønland og steder med høj koncentration af unge. Ved at afholde Forsvarets Dag i syv byer, minimeres transportudgifterne i forhold til en central løsning. Det må dog forventes, at det stadig vil nødvendigt, at flyve enkelte unge ind fra Nord- og Østgrønland.

For at give flest mulige unge mulighed for at deltage i Forsvarets Informationsdag, og for at minimere transportomkostningerne, anbefales det derfor at gennemføre

arrangementet i de største uddannelsesbyer i Grønland. De byer, som er nævnt nedenfor, har alle en stor population af grønlandske unge. Byerne har, udover flere folkeskoler, også uddannelsesinstitutioner, som for eksempel gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler og i Nuuk både universitet og sygeplejeskole. Piareersarfik (Studievejledningen) vurderer på det grundlag, at effekten vil være størst for Forsvaret, hvis valget falder på disse byer. Skulle der være enkelte unge grønlændere fra byerne i

83

Nord- og Østgrønland, som ønsker at blive afprøvet, kan disse flyves ind til for eksempel Nuuk og deltage dér. Det er Piareersarfiks (Studievejledningens) vurdering, at det ikke vil være omkostningseffektivt at gennemføre arrangementer i stil med Forsvarets Informationsdag i de mindre byer i Nord- og Østgrønland. 114 Med udgangspunkt i, at én ungdomsårgang, svarende til anslået 200 unge inviteres til at deltage, kan Forsvarets Informationsdag gennemføres således:

Ilulissat (Jakobshavn), én gang Forsvarets Informationsdag

Aasiaat (Egedesminde), én gang Forsvarets Informationsdag

Sisimiut (Holsteinsborg), én gang Forsvarets Informationsdag

Nuuk (Godthåb), to gange Forsvarets Informationsdag

Qaqortoq (Julianehåb), én gang Forsvarets Informationsdag

Upernavik, én gang Forsvarets Informationsdag

Tasiilaq, én gang Forsvarets Informationsdag.115

I eksemplet fordeles de 200 unge på otte hold som ovenfor skitseret, med hvert hold bestående af højst 25 deltagere. Der vil blive anvendt en mobil løsning, som det ses, når der afvikles Forsvarets Dag på Bornholm to gange om året. Ved gennemførelsen af Forsvarets Dag på Bornholm medtages IT- kapacitet, undersøgelsesmateriel og blanketter, så holdet nemt og hurtigt kan indrette en facilitet til Forsvarets Dag. Følgende forhold skal derfor tænkes ind i projektet: Facilitet: Der skal findes en passende facilitet i hver by, for eksempel en skole, et gymnasium, en gymnastiksal eller lignende, hvor der både kan indrettes undersøgelseslokaler til læger, høre- og synsprøver, Intelligenstestning via IT- platformen, briefinglokale, ventelokale og rådgiverlokaler. I de fire mindre byer kan Piareersarfik (Studievejledningen) være behjælpelig med at finde en egnet lokalitet. I Nuuk anbefales det at overveje en løsning, hvor Forsvarets Informationsdag afholdes på Grønlands Maritime Center. Samtidig er det oplagt at gennemføre de anbefalede uddannelser til Forsvaret samme sted i Nuuk, for her findes lærerkræfterne og den tætte forbindelse til Arktisk Kommando. Otte til ti sammenhængende lokaler vil være tilfredsstillende, når der skal afvikles Forsvarets Informationsdag. Økonomisk støtte til transport: Der er praksis for, at Selvstyret kan dække udgiften til flybilletter, når unge grønlændere møder ved Forsvarets Informationsdag, og der er hjemmel hertil i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 41 af 13. december 2012. 116 Der planlægges på en gennemsnitspris på 1.000 kr. pr. deltager i transportudgifter, idet vurderingen er, at omkring hver tiende skal flyves ind fra Nord- og Østgrønland.117

114

Møde med Piareersarfik (Studievejledningen) i Nuuk den 28. maj 2014. 115

Der var oprindelig planlagt besøg ved de fem førstnævnte byer. Ved et møde med Grønlands Selvstyre den 7. oktober 2014 i Nuuk, blev det imidlertid besluttet at udvide antallet af besøgsbyer til syv byer, dvs. at Tasiilaq og Upernavik blev tilføjet. På den måde blev Østgrønland og Nordgrønland tilgodeset. Desuden blev antallet af dage i Nuuk nedjusteret fra fire til to dage. 116

Grønlands Selvstyres Bekendtgørelse nr. 21 af 13. december 2012 om uddannelsesstøtte § 41 afsnit 4, som fastslår, at: ”Efter indstilling fra en vejleder yder Departementet for Uddannelsesstøtte efter ansøgning herom den uddannelsessøgende fuld dækning af nødvendige rejseudgifter og tilskud til nødvendige opholdsudgifter, jf. stk. 2-5 i forbindelse med: 1) udarbejdelse af obligatoriske specialer og hovedopgaver ved videregående uddannelser, som er angivet i studieordningen, eller når specialet eller hovedopgaven giver merit i forhold til det pågældende studium, 2) studierelevante praktikophold af mere end 1 måneds varighed, 3) studierelevante ophold ved en anden uddannelsesinstitution, når opholdet er obligatorisk i forhold til studiet og er angivet i studieordningen, eller når opholdet giver merit i forhold til det pågældende studium og 4) obligatoriske optagelsesprøver.” 117

Dette er dog mindre aktuelt, efter at der er indlagt nye besøg i Tasiilaq på østkysten og Upernavik på nordvestkysten.

84

Indkvartering: Der skal findes indkvartering, både før og efter, da en lille andel af de unge ikke vil kunne komme hjem igen på afprøvningsdagen (primært de unge fra Nord- og Østgrønland - en forsigtig vurdering er 20 ud af 200). Forplejning: Der skal være forplejning (for eksempel frokost) til de unge, enkelte både fra aftenen før, og under hele dagen, hvor der afholdes Forsvarets Informationsdag, og til og med næste morgen. Dette svarer til de vilkår, der tilbydes ved gennemførelsen af Forsvarets Dag i Danmark, hvor Forsvaret tilbyder frokost, vand, kaffe og te i løbet af dagen. Tidspunkt for Forsvarets Dag: Hensynet til grønlandske og danske forhold og muligheder skal tænkes ind. Der skal findes en årlig periode, for afvikling af Forsvarets Dag, for eksempel en tre ugers periode i maj/juni måned, hvor de vejrmæssige forhold er forholdsvis gunstige i Grønland. Dette skal koordineres nærmere mellem interessenterne.

Placeringen af Forsvarets Dag i maj/juni måned vil også være hensigtsmæssigt afpasset i relation til en forventet uddannelsesstart, for eksempel i august på Forsvarets uddannelser i Grønland. Hvis der skal være tilstrækkelig tid til rekruttering og gennemførelse af de nødvendige administrative rutiner, herunder at indkalde således, at det passer med uddannelsesstart i august måned, bør Forsvarets Dag i al fald næppe afholdes senere end maj/juni måned.118 4.7.9 Administration En række administrative og IT-mæssige faktorer skal undersøges, herunder: IT- platform: Afprøvningsrum og faciliteter indrettes med et par bærbare computere, og der anvendes i vid udstrækning samme løsning som på Bornholm, hvor man for eksempel afholder IQ- og dansk prøven. Det skal tilstræbes at gøre Forsvarets Informationsdag i Grønland så lidt afhængig af IT som muligt, for at gøre det mere mobilt og mindske risikoen for IT-nedbrud og dermed aflysning af et hold.119 Det juridiske grundlag skal yderligere afklares mellem de grønlandske myndigheder og Forsvarsministeriet. Adgang til CPR-, adresse- og helbredsoplysninger på unge grønlændere, kan foregå via Departementet for Uddannelse og gennemføres af Piareersarfik (Studievejledningen).120 Ressourcer fra Danmark, for eksempel fra Rekrutteringsafdelingen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse: Personel, materiel, logistik, økonomi med videre skal afklares nærmere. Umiddelbart kan der ikke lukkes et rekrutteringscenter ned, så i

stedet for bør der dannes et hold bredt sammensat i Rekrutteringsafdelingen (og særligt fra Rekrutteringscentrene), som varetager opgaven over de tre uger. Fremadrettet kan det overvejes, om opgaven kan varetages af Arktisk Kommando og de grønlandske myndigheder. Omkostningerne vurderes at ville omfatte fem personer á 60.000 kr.

118

Til første del af pilotprojektet er perioden 26. maj – 10. juni i 2015 valgt. 119

For 2015 er der valgt at lave test i dansk og engelsk, samt en fysisk test. 120

De grønlandske borgere optræder i CPR registret i Danmark. Der er udtrukket informationer på to ungdomsårgange, nemlig 1995 og 1996 for 2015.

85

(flybilletter fra Danmark og internt i Grønland mellem de fem byer, hotel i tre uger og diæter) = 300.000 kr. 4.7.10 Indhold For at opnå både afprøvning og give mulighed for vejledning, anbefales det, at konceptet opbygges som Forsvarets Dag i Danmark, startende med en informationsdel, derefter en afprøvningsdel med en helbredsundersøgelse, personlig vejledning samt til sidst en frivillig præscreening, herunder vejledning om fysiske krav og eventuelle tests til Forsvarets uddannelser. Der vil kunne gennemføres en reduceret model, hvor værnepligtsinformationen nedtones, og informationen om uddannelserne i Grønland fremhæves. Som et minimumskriterium bør IQ-testning, danskprøve og helbredsundersøgelse foretages, så de ikke-egnede kandidater kan frasorteres.121 Det er et krav, at de unge grønlændere kan tale, læse og skrive dansk for at komme ind i Forsvaret. Man kan overveje at screene de unge grønlændere i danskkundskaber

forinden mødet på Forsvarets Dag på et af de 18 centre for Piareersarfik (Studievejledningen) i Grønland. Piareersarfik kan eventuelt tilbyde undervisning i dansk (blev foreslået af Piareersarfik under mødet), altså et kompetenceløft til potentielle kommende ansøgere, så de kan ansøge igen, når de har erhvervet sig de nødvendige danskkompetencer.122 Helbredsundersøgelse til almindelig basisuddannelse kan foretages af sessionslægen. Men skal den unge grønlænder til sejlende tjeneste på Søværnets skibe efter basisuddannelsen, skal der udstedes ”blåt bevis” af Forsvarets læger. Dette gælder altså kun de få, som ønsker den maritime uddannelse i Grønland, og tilpasset Søværnets behov og muligheder for at ansætte medarbejdere i disse funktioner, hvilket vurderes at være op til ti unge hvert år. 4.7.11 Screening af potentielle ansøgere Hvis det besluttes at gennemføre Forsvarets Dag i Grønland, kunne der ved dagens afslutning finde en præscreening til Forsvarets uddannelser sted. Denne præscreening kunne indeholde elementer som testning af robusthed, lederpotentiale og fysisk testning. Hvis kandidaten består disse præscreeninger og den fysiske test, er kandidaten klar til at komme til yderligere screening i Danmark ved blandt andet psykologer, læger og afprøvningsmedarbejdere. 4.7.12 Muligheder og begrænsninger Hvis Forsvarets Dag ikke gennemføres i Grønland, kan Forsvarets Rekruttering teste unge grønlændere, som søger en uddannelse i Forsvaret, i Jonstruplejren som hidtil. Erfaringerne fra det pilotprojekt som gennemføres i 2015-2017 forventes at give ny viden om interessen i Grønland for uddannelser i Forsvaret. Erfaringer fra pilotprojektet vil

efterfølgende kunne bruges som grundlag for at beslutte, om screeninger i Grønland bør fortsætte i den gennemførte form, eller om der er basis for at udvikle konceptet, herunder

121

Jf. FMN beslutning primo oktober 2014, kan der ikke gennemføres en egentlig sessionsbehandling i Grønland. Derfor er

helbredsundersøgelsen og trækningen af lodnummeret ikke længere en del af opgaven for Forsvarets Rekruttering i Grønland. Der gennemføres derfor udelukkende en information om Forsvarets opgaver i Arktis, en information om Forsvarets uddannelser, en information om værnepligt og Forsvarets Dag i Danmark – samt en testning i dansk- og engelskkundskaber og en fysisk testning. 122

Foreslået af Piareersarfiq (Studievejledningen) under møde i Nuuk den 28. maj 2014.

86

for eksempel i form af en egentlig afprøvning i Grønland, gennemført af afprøvningsmedarbejdere, herunder læger, sundhedsfagligt personale og psykologer fra Forsvarets Rekruttering. En sådan afprøvning til Forsvarets uddannelser varer typisk en til tre dage, afhængig af uddannelsesform og indhold. Kravene til afprøvningsfaciliteter er beskrevet under Forsvarets Dag i Grønland. Den egentlige forskel i forhold til Forsvarets Dag i Danmark og afprøvningen (screeningen) til Forsvarets uddannelser i Danmark, er således længden og de kvalitative undersøgelsers dybde. Eksempelvis er der flere psykologsamtaler, og helbredsundersøgelsen er betydeligt mere omfattende, end det ses ved Forsvarets Dag. Dette taler for en mere central løsning for eksempel i Nuuk, hvis dette skulle finde sted i Grønland.

4.8 Skræddersyet uddannelse i Grønland Med baggrund i det meget begrænsede antal værnepligtige til Søværnet, vil det fremover være nødvendigt at rekruttere konstabelelever og oprette dedikerede uddannelsesforløb for at dække Søværnets rekrutteringsbehov for personel til sejlende tjeneste. I

forlængelse heraf vurderes det oplagt at undersøge muligheden for at etablere skræddersyede konstabelelevuddannelser i Grønland, der bygger på eksisterende uddannelser gennemført i Grønland. 4.8.1 Diskussion af vilkår Erfaringerne fra Grønlands Politi viser, at det er vigtigt, at skræddersyede uddannelser i Grønland reelt også gennemføres med tyngden af uddannelsen i Grønland. Politiets erfaringer er, at lange ophold i Danmark dels kan føre til hjemve, som kan få eleverne til at springe fra uddannelsen, eller alternativt føre til, at eleverne absorberes i det danske samfund. Samtidig skal uddannelserne dog også kvalificere eleverne på et så højt niveau, at der ikke hersker tvivl om, at deres kompetencer matcher tilsvarende kompetenceniveau for elever som tager uddannelsen i Danmark, ellers vil uddannelsen blive betragtet som en ”2. sorteringsuddannelse”. Dertil skal lægges, at Forsvarets opgaveløsning omkring Grønland, som omfatter en lang række opgaver hvor liv og død afgøres af de ansattes kompetencer, og hvor gruppedynamikker om bord på Søværnets skibe vil blive alvorligt påvirket, hvis der kan opstå en berettiget fortælling om et A-hold og et B-hold. På dette grundlag må uddannelserne sikres høj kvalitet gennem for eksempel udveksling af censorer på uddannelserne, og uddannelserne må tilrettelægges sådan, at længere uddannelsesforløb i Danmark kun finder sted efter ansøgning. Både Grønlands Politis erfaringer og SIA Greenland - HS Analysis undersøgelser for underarbejdsgruppen viser også, at mulighederne for at finde en bolig har stor indflydelse på grønlandske unges uddannelsesvalg. Det taler for, at det vil være en forudsætning for mulighederne for at tiltrække unge til uddannelserne, at der findes en løsning som tilgodeser, at de unge kan bo anstændigt tæt på uddannelsesstedet. Den kendskabsundersøgelse, som SIA Greenland - HS Analysis gennemførte for underarbejdsgruppen viser, at grønlandske unge opfatter uddannelse og ansættelse i Forsvaret som et potentielt springbræt til en ”rigtig” karriere. Undersøgelsen peger desuden på, at de unge lægger stor vægt på formelle og dokumenterede kompetencer. Dette taler i et rekrutteringsperspektiv for, at de uddannelser som Forsvaret udbyder, skal give civil kompetence, og det taler videre for, at uddannelser og tjeneste skal dokumenteres på en sådan måde, at det vil være muligt for de ansatte at tage deres

87

kompetenceportefølje med sig videre i livet, efter at de eventuelt afslutter deres ansættelse i Forsvaret. 4.8.2 Uddannelsens indhold og opbygning Det nedenfor beskrevne forslag til et skræddersyet uddannelsesforløb som marineelev, kvalificerer til ansættelse på manuelt niveau i Søværnets sejlende enheder. Med undtagelse af de specifikke funktionsrelaterede kurser kan uddannelsen gennemføres i Grønland. Det nedenfor beskrevne uddannelsesforløb kvalificerer de uddannelsessøgende på lige fod med medarbejdere, som har gennemført uddannelsesforløbet i Danmark. Uddannelsen giver således adgang til videre- og efteruddannelser samt ansættelse i øvrige dele af Forsvaret på helt lige fod med øvrige medarbejdere på tilsvarende funktionsniveau. I Søværnet benævnes konstabelelever; marineelever. Marineeleverne har, som tidligere nævnt, hidtil hovedsageligt været rekrutteret blandt personel med Søværnets

Basisuddannelse (værnepligtsuddannelse) eller direkte fra gaden målrettet en specifik uddannelse. Marineeleverne har således fulgt et helt basisuddannelsesforløb inden gennemgang af den tjenestegrensspecifikke funktionsuddannelse. Det skal bemærkes, at de marineelever, hvis ansættelse ikke primært er rettet mod sejlende tjeneste, for eksempel elever til Frømandskorpset, Militærpolitiet og Tamburkorpset, alene har gennemført grundmodulet af Søværnets Basisuddannelse (værnepligtsuddannelse) som deres militære grunduddannelse inden påbegyndelsen af respektive tjenestegrensspecifikke funktionsuddannelser. Marineelever til sejlende tjeneste kan med fordel bibringes en del af de kompetencer, som tilbydes gennem det civile maritime grundkursus, herunder sømandskabs- og skibssikkerhedsmæssige emner. En ny Grundlæggende Marineelevsuddannelse, der sigter mod sejlende tjeneste i Søværnet kunne således baseres på et civilt gennemført maritimt grundkursus og eksempelvis have følgende indhold:

Maritim grunduddannelse gennemført civilt i Grønland.123

Militær grunduddannelse gennemført i Grønland under ansvar af Center for Sergent- og Maritim Uddannelse.

Funktionsuddannelse for respektive tjenestegrene, gennemført ved respektive skoler i Danmark.

Uddannelsen kan illustreres ved nedenstående figur 5, som beskriver minimumskrav til adgang. For ansøgere med svendebrev, se afsnittet om funktionsuddannelse.

123

En sådan maritim grunduddannelse kunne foregå ved en hvilken som helst skole, som lever op til Søfartsstyrelsens krav til disse uddannelsesforløb. (Skibsassistent, Grundkursus)

88

Figur 5: Opbygning af skræddersyet uddannelsesforløb i Grønland, målrettet ansættelse i

Søværnet, egen tilvirkning.

4.8.3 Maritim grunduddannelse Skibsassistenter (civile søfolk på manuelt niveau) skal have gennemført og bestået et Maritimt Grundkursus forud for påmønstring. Dette grundkursus har en samlet varighed af fem måneder, og kurset gennemføres ligeledes i Grønland med kursusstart to gange årligt i januar og august. Grundkurset kan hensigtsmæssigt udgøre et fælles rekrutteringsgrundlag for alle ansøgere til manuelt niveau i Søværnet uanset tjenestegren i forlængelse af Forsvarets HR-strategi. Det Maritime grundkursus bør gennemføres i sin helhed, således at deltagerne får hele den formelle uddannelse, og kan vælge at anvende uddannelsen civilt eller som platform for ansøgning om uddannelse i Søværnet. Grundkurset består af fagemner som:

Vagttjeneste, søvejsregler og skibsteknik

Social og arbejdsretslig lovgivning

Praktisk sømandskab og vedligeholdelse

Maritimt engelsk

Arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø

Søsikkerhed

89

Maskinlære og el-lære. Som elementer i uddannelsen indgår desuden en række kurser, som er fastsat af Søfartsstyrelsen i forlængelse af internationalt fastsatte krav (International Maritime Organization – Standards of Training, Certification and Watchkeeping):

Brandbekæmpelse i skibe (tre dage) Dette kursus skal være forudsætningsskabende for den senere gennemførelse af havaripatruljekurset under Funktionsuddannelsen, og ventes således at erstatte det brand- og redningskursus, som i øjeblikket gennemføres under totalforsvarsmodulet af Søværnets Basisuddannelse

Førstehjælpskursus (tre dage)

Hygiejnekursus for søfarende (tre dage)

Grundlæggende tankskibskursus (tre dage). Det vil således være oplagt, at marineelever til Søværnet, der rekrutteres i Grønland, med henblik på at gennemføre en skræddersyet uddannelse, rekrutteres blandt unge med det Maritime Grundkursus. Det Maritime Grundkursus kan enten gennemføres ved et af de to årlige hold ved Grønlands Maritime Skole, eller der kan - efter Grønlands Maritime skoles vurdering - oprettes et dedikeret maritimt grundkursus, som er decideret målrettet rekruttering til efterfølgende uddannelse og ansættelse i Søværnet. 4.8.4 Militær grunduddannelse Som første led i uddannelsen til marinekonstabel skal deltagerne gennemføre en militær grunduddannelse. Uddannelsen består i hovedsagen af grundmodulet fra Søværnets Basisuddannelse (værnepligtsuddannelse), der indeholder de basale militære kernekompetencer, nødvendige for tjeneste i Søværnet. Grundmodulet udgør ligeledes den nuværende militære grunduddannelse for personel til Søværnet uden sejlende tjeneste. Grunduddannelsen kan også fungere som fundament for en arktisk totalforsvarsuddannelse, som behandles nærmere i punkt 4.9. Den militære grunduddannelse bør indeholde følgende fag- og emneområder:

Militær optræden (14 timer)

Tjenestekendskab (10 timer)

Skoling i Forsvarets redningsmidler (31 timer - 8 timer uden for normal arbejdstid - øvelse)

Karabin M/96 (58 timer)

Bevogtning (60 timer - 15 timer uden for normal arbejdstid – øvelse)

Udvidet førstehjælp (10 timer) – Forsvarets Mærkeprøve

Taktisksanitet (24 timer)

Idræt (14 timer).

Samlet omfatter uddannelsen cirka 200 timers undervisning inden for normale arbejdsdage, samt yderligere cirka 20 timer, som foregår uden for normal arbejdstid. Dette svarer til cirka seks ugers uddannelse, der kan gennemføres som skræddersyet uddannelse for marineelever i Grønland. Uddannelsen vil kunne gennemføres af instruktører fra Søværnets Skole en gang årligt. Til gennemførelse kræves fire til seks faglærere/instruktører afhængig af specialer og valg af model. Dette medfører behovet

90

for i et vist omfang, at justere strukturen ved relevante dele af Søværnets Skole, som i forvejen alene er dimensioneret til sin nuværende opgaveportefølje og produktion. Det vil være nødvendigt dels at forholde sig nærmere til, hvad det reelt er muligt for grønlandske uddannelsesinstitutioner at samarbejde om, dels til Forsvarets muligheder for at tilbyde instruktørkræfter til uddannelsen, Desuden må det afgøres, hvad der i øvrigt er hensigtsmæssigt i rekrutteringsøjemed, samt i forhold til vejrlig og årstid for uddannelsens gennemførelse. I et rekrutteringsøjemed vurderes det mest hensigtsmæssigt at modtage ansøgere, som netop har afsluttet en skole- eller erhvervsuddannelse, fordi disse erfaringsmæssigt i forvejen er vant med faste rammer i uddannelsessystemet. Det kan forventes, at grønlandske uddannelsessteder ser tilsvarende på dette, og det er derfor vurderingen, at alle uddannelsessteder foretrækker at indlede deres forløb umiddelbart efter sommerferieperioden. En afgørelse af samarbejdet, herunder uddannelsens fysiske og

tidsmæssige placering, vil kræve en nærmere og konkret drøftelse med grønlandske uddannelsessteder. Den militære grunduddannelse bør gennemføres i Nuuk. Dels af hensyn til det rekrutteringsmæssige aspekt, dels af hensyn til mulighederne for at støtte gennemførelse af uddannelsen fra blandt andet Arktisk Kommando, herunder:

Etablering af våbenkammer

Skydebanefaciliteter

Iklædning af deltagere

Transport af instruktører fra Danmark

Opbevaring af undervisningsmateriel med videre

Indkvartering af elever og instruktører

Lokal transport i Nuuk. Desuden vil der muligvis være mulighed for samarbejde med politiuddannelsen i Grønland, herunder ikke mindst anvendelse af faciliteter. Overfor den givne præmis, at gennemføre flest mulige elementer af uddannelsen i Grønland, er det hensigtsmæssigt at tage den årlige midlertidige karakter af visse uddannelseselementer i betragtning. For eksempel spiller vejrliget og årstiden en væsentlig rolle, både i forhold til at uddannelsessøgende må forventes at skulle rejse til Nuuk for at gennemføre uddannelsen, og fordi store dele af den militære grunduddannelse og den arktiske totalforsvarsuddannelse, vil skulle foregå under åben himmel. Det betyder, at det set i Forsvarets perspektiv er langt mest hensigtsmæssigt at indlede den militære grunduddannelse i begyndelsen af august måned. Under den forudsætning, at det faktisk er muligt at rekruttere et rimeligt antal ansøgere i

Grønland med maritimt grundkursus og under den præmis, at størst mulige dele af den samlede uddannelse skal finde sted i Grønland, er det vurderingen, at den mest hensigtsmæssige løsning er at sende det nødvendige antal instruktører til Grønland for at gennemføre den efterfølgende militære grunduddannelse dér. Alternativet vil være at sende de grønlandske elever til Danmark, men omkostningerne - og det forhold, at uddannelsen så ikke vil foregå i Grønland - taler imod dette.

91

I forhold til det nuværende aktivitetsniveau betyder den foreslåede løsning, at udgifterne inden for Søværnets uddannelsesområde vil øges alene på baggrund af et ønske om at styrke Forsvarets profil i Grønland. Af hensyn til blandt andet vejrliget, hensynet til at Søværnet også skal udbyde en lang række andre uddannelser og muligheden for at anvende Søværnets lærerkræfter på den ressourcemæssigt mest hensigtsmæssige måde, skal det derfor overvejes nøje, på hvilket tidspunkt af året man vælger at gennemføre uddannelsen. Af hensyn til rekrutteringsmulighederne, mulighederne for at etablere sammenhængende uddannelsesforløb, nyttiggørelse af vejrliget og mulighederne for at tilvejebringe instruktørkræfter fra Danmark, vil det derfor være mest hensigtsmæssigt at indlede den militære grunduddannelse i Nuuk i begyndelsen af august måned. 4.8.5 Funktionsuddannelse

For at kunne fungere i en specifik stilling om bord i skibene, må enhver gennemføre den funktionsspecifikke uddannelse, der sætter vedkommende i stand til at løse sine opgaver i den pågældende funktion. Fordi bemandingen af skibene er netop tilstrækkelige, (der eksisterer ikke uddannelsesstillinger om bord i skibene), er det nødvendigt at gennemføre funktionsuddannelsen i sin helhed forud for møde om bord. Funktionsuddannelserne opdeles i 11 forskellige uddannelser. Disse er opdelt i to grupper, hvor der skelnes mellem personel med en teknisk erhvervsfaglig uddannelse og personel uden en erhvervsfaglig uddannelse. Uddannelserne adskiller sig i deres natur væsentligt fra hinanden. Varigheden af disse funktionsspecifikke uddannelser er mellem seks og 17 uger. Søværnets funktionsuddannede personel bibringes under uddannelsen og den efterfølgende erfaringsindhentning en meget stor grad af faglig ekspertise/specialisering inden for deres respektive tjenestegrene. Funktionsuddannelsen gennemføres under ansvar af Søværnets Skole ved relevante Centre. Søværnets Skoles årlige produktion til funktionsspecifikke stillinger er en mange- og forskelligartet opgave, som gør, at faginstruktørerne er deciderede specialister inden for respektive områder. Søværnets Skole er dimensioneret til årligt at uddanne cirka 100 værnepligtige og ca. 50 marineelever i Frederikshavn. Varierende deltagerantal, begrænsede og højt specialiserede lærerkræfter, krav til uddannelsesfaciliteter med mere, gør det ubetinget nødvendigt, at funktionsuddannelserne fortsat gennemføres i Danmark. Alternativet - at oprette tilsvarende uddannelsesfaciliteter med en tilhørende struktur i Grønland - vurderes at være økonomisk urealistisk. Visse tjenestegrene kræver en erhvervsfaglig uddannelse inden ansættelse. Det gælder eksempelvis det maskintekniske område, omfattende smede, maskinarbejdere,

mekanikere og elektrikere. Dertil har Søværnet et behov for at rekruttere medarbejdere med erhvervsfaglig baggrund som elektronikfagteknikere og automatikfagteknikere. Desuden rekrutteres personel med relevante faglige erhvervsuddannelser til forplejningsområdet, eksempelvis kokke, bagere og slagtere. Endelig rekrutteres et mindre antal personel til dæks- og våbenområdet med en relevant erhvervsfaglig

92

uddannelse som tømrer eller snedker. Disse funktioner kan også rekrutteres i Grønland, og vil skulle gennemgå samme uddannelsesforløb som skitseret ovenfor. I Søværnet er der for personel i den sejlende struktur følgende tjenestegrene med tilhørende funktionsuddannelser, varighed samt antal uddannelser pr. år.:

Tjenestegren uden faglig erhvervsuddannelse

Funktionsuddannelse Varighed i uger

Antal pr. år

Forudsætning/ Adgangskrav

Våben- & dæk Våben (VB) 6 2 9. klasse (a)

Forplejning Våben (VB) 6 2 9. klasse (a)

Kampinformation Kampinformation (KI) 16 1 9. klasse (b)

Kommunikation Kommunikation (KU) 17 1 9. klasse (b)

Sanitet Medic (SAN) Kun intern rekruttering

Tjenestegrene med erhvervsfaglig uddannelse

Funktionsuddannelse Varighed i uger

Antal pr. år

Forudsætning/ Adgangskrav

Maskinteknik Maskin (MS) 15 1 Elektrikere, smede, maskinarbejdere, mekanikere med flere.

Automatiktekniker Våbentekniker (VT) 15 1 Automatiktekniker

Elektroniktekniker Elektronik (EK) 15 1 Elektrotekniker, elektronikfagtekniker med flere

(a) Der rekrutteres enkelte med en erhvervsfaglig uddannelse til tjenestegrenen jævnfør det ovenstående. (b) Gymnasial eller tilsvarende baggrund er ønskelig. Der eksisterer, som anført ovenfor, ikke elevstillinger om bord på Søværnets enheder. De operative enheder er således kun netop tilstrækkelig bemandet, hvilket helt specifikt indebærer, at der ikke er uddannelsesstillinger til rådighed; alt personel indgår således i den operative opgaveløsning – også de medarbejdere, som er under oplæring/uddannelse. Det er derfor et ufravigeligt krav, at personel er funktionsuddannet før de møder til tjeneste om bord således, at alle er fagligt og sikkerhedsmæssigt kvalificerede til at indgå i respektive funktioner. Af hensyn til uddannelsesfaciliteter, afhængigheden og antallet af fagspecialister til instruktørvirke ved relevante uddannelsescentre med mere, er det nødvendigt at funktionsuddannelserne alene gennemføres i Danmark.

Stillinger. I inspektionsskibene (i alt fem besætninger) er det normerede antal militære stillinger på manuelt niveau i den godkendte struktur følgende pr. besætning:

Speciale Pr. enhed I alt for Behov for Bemærkninger

93

tjenestegrenen friskning pr. år ca.

Våben og dæk 7 pers. 35 VB 5 – 7 124 1 i hver besætning faglært tømrer

Forplejning 5 pers. 25 FP 10-15 1 i hver besætning faglært bager

Kampinformation 3 pers. 15 KI 4-5

Kommunikation 2 pers. 10 KU 2-3

Maskinteknik 8 pers. 40 MS 5-7 1 af de 8 maskingaster fungerer som elektriker og rekrutteres med svendebrev som sådan

Automatiktekniker 1 pers. 5 AT 0,5 Våbenteknikker

Elektronikteknik 2 pers. 10 EK 1-2

Erfaringsmæssigt er der behov for at udskifte i alt fem til syv våben- og dæksgaster set over alle fem besætninger pr. år. Våbengasterne ansættes i de fleste tilfælde ved en allerede ansat forplejningsgast. Tilsvarende er der erfaringsmæssigt behov for at udskifte 10-15 forplejningsgaster. Forplejningsgasterne ansættes typisk fra værnepligten og gives funktionsuddannelse Våben, således de kan anvendes til deres specifikke funktioner om bord, herunder de funktioner, som ligger ud over den pågældendes primære funktion. (Eksempelvis fungerer forplejningsgasterne som hjælpere for skibslægen i forbindelse med havari, skadestilfælde, etc.) Det er endvidere et ubetinget krav i forhold til skibets egen sikkerhed, at alle om bord er uddannet røgdykkere. Samlet er der behov for at udskifte cirka 10-15 gaster med funktionsuddannelse Våben årligt i inspektionsskibsbesætningerne. Dertil er der behov for et mindre antal personel med svendebrev inden for relevante områder. Hidtil har dette behov været dækket af rekruttering fra værnepligten. På sigt – og såfremt man vælger at gennemføre uddannelser i Grønland som ovenfor skitseret – må en del af rekrutteringen forudses at foregå derfra. Dette vil naturligvis have en indflydelse på, hvor mange, der fortsat er behov for at rekruttere i Danmark. Der kan ikke umiddelbart opstilles en analyse, som nærmere kan beskrive hvilken fremtidig balance man må forvente; det vil være nødvendigt at forlade sig på indhentet erfaring. Det vurderes mest hensigtsmæssigt at målrette en rekruttering i Grønland til våben- og dæksgaster samt forplejningsgaster, fordi disse udgør den største gruppe med den største personelomsætning og det største rekrutteringspotentiale. Fælles for disse funktioner er, at de begge modtager funktionsuddannelsen Våben på i alt seks uger. Desuden kan der hensigtsmæssigt rekrutteres blandt grønlændere med relevant

erhvervsfaglig baggrund som ovenfor nævnt.

124

Disse normer rekrutteres alle fra gruppen af forplejningsgaster. Den almindelige progression er således, at man ansættes som forplejningsgast og fungerer i stillingen i cirka et år. Herefter søger gasterne enten videre i de specialiserede funktioner eller forlader stillingen som forplejningsgast.

94

Som led i analysearbejdet er Underarbejdsgruppe Involvering og Ansættelse pålagt at undersøge muligheden for at rekruttere flere grønlandske borgere til Forsvaret. Et element til at indfri et eventuelt potentiale består i at gennemføre skræddersyede uddannelser i Grønland, med henblik på efterfølgende ansættelse i Forsvaret primært Søværnets 1. Eskadre enheder samt Arktisk Kommando. Den skitserede uddannelse kvalificerer de uddannelsessøgende på lige fod med øvrige medarbejdere i Forsvaret. Uddannelsen giver således adgang til videre- og efteruddannelse i Forsvaret samt til ansættelser i øvrige dele af Forsvaret på lige fod med øvrige medarbejdere. Den skitserede uddannelse har efter arbejdsgruppens vurdering, potentiale til at afføde visse gevinster for det grønlandske samfund, i form af øget uddannelsesaktivitet med deraf følgende behov for arbejdskraft, infrastruktur og generelt øget aktivitet, samt lokal involvering i Forsvarets samfundsmæssige rolle i det grønlandske samfund. For Søværnets vedkommende medfører den skitserede model en række øgede udgifter

samt behov for justering af den eksisterende uddannelsesstruktur. En nærmere belysning af disse konsekvenser er beskrevet i særskilt notat med henblik på en ressourcefastsættelse. Baggrundsnotatet beskriver desuden de praktiske forhold, herunder nødvendig justering af den hjemlige struktur, der i øvrigt forudses at omgærde modellens iværksættelse. Det skal i øvrigt bemærkes, at modellen skal være levedygtig i det miljø, som Forsvarets HR-strategi lægger op til, og som blandt andet omfatter, at ansættelser som udgangspunkt finder sted efter ansøgning, samt at det er op til chefen at sætte holdet for sin egen organisation.

Det skal endvidere bemærkes, at det må forventes, at der skal fastlægges et

ansættelsesmæssigt grundlag for konstabelelevuddannelsen i Grønland.

4.9 Værnepligt(slignende) uddannelse i Grønland – Arktisk

totalforsvarsuddannelse 4.9.1 Formål og mål Hvis der – som det behandles i punkt 4.8 - etableres en skræddersyet uddannelse i Grønland, som med udgangspunkt i eksisterende maritime uddannelser i Grønland kombineret med en militær grunduddannelse målrettes ansættelse af medarbejdere i Søværnet, vil den militære del af denne uddannelse kunne fungere som platform for en militær grunduddannelse i Grønland på tilnærmelsesvis samme uddannelsesvilkår som den basisuddannelse, der gennemføres i Danmark. Fundamentet for uddannelsen vil være den samme militære grunduddannelse som indgår i den skræddersyede uddannelse. Men i stedet for at kombinere den militære grunduddannelse med en maritim grunduddannelse med henblik på ansættelse i Forsvaret, kombineres den militære grunduddannelse i stedet med en totalforsvarsuddannelse. Formålet med dette analysepunkt er derfor at belyse, hvilke andre uddannelseselementer, ud over dem der er beskrevet i punkt 4.8 om den skræddersyede uddannelse, som det vil være relevant for grønlandske borgere at gennemføre, til gavn for det grønlandske samfund i totalforsvarsregi, samt til mulig støtte for Forsvarets

95

opgaveløsning. Uddannelsen er tiltænkt grønlandske unge, der efter endt militær grunduddannelse ikke ønsker fastansættelse i Forsvaret, men ønsker at benytte sig af deres særlige værneret, og endvidere samtidig opnå et personligt kompetenceløft. Uddannelsen vil således kunne tilbydes til unge, som har gennemført det samlede forløb i den skræddersyede uddannelse, og som efterfølgende ikke ønsker ansættelse i Forsvaret, eller unge som ganske enkelt ønsker at tage en totalforsvarsuddannelse i stil med danske værnepligtiges basisuddannelse. Analysepunktet vil behandle, hvilket indhold der ses relevant for et uddannelsesforløb, som skal opbygge kompetencer, der vil kunne styrke totalforsvaret i Grønland, og dermed målrettet støtte til civilt relaterede opgaver i det grønlandske samfund, samt virke som rekrutteringsplatform for slædepatruljen SIRIUS. Yderligere kan uddannelsesforløbet give adgang til en lang række af Forsvarets øvrige uddannelser. Det er vigtigt at påpege, at uddannelsesforløbet vil give den enkelte mulighed for at øge sit generelle kendskab til Forsvaret samt øge interessen for netop de muligheder, der er for efterfølgende

fastansættelse og videreuddannelse i Forsvaret. Udover muligheden for anvendelse af et øget grønlandsk engagement i slædepatruljen SIRIUS, ses der også en mulighed for et øget grønlandsk engagement i løsningen af de opgaver, som Forsvaret har på de permanente installationer i Mestersvig og Station Nord. Uddannelsesforløbet gennemføres i direkte forlængelse af den militære grunduddannelse og indeholder fag/uddannelseselementer, som ikke gennemføres, eller som kun delvis gennemføres under den maritime grunduddannelse samt den militære grunduddannelse. Delanalysen vil endvidere belyse de overordnede behov for undervisningsressourcer herunder instruktører, materiel, faciliteter med videre, samt logistiske forhold så som transport og forplejning. I det efterfølgende benævnes den værnepligtslignende uddannelse ”arktisk totalforsvarsuddannelse”. Sammenhæng til den ”skræddersyede marineelevuddannelse” I forhold til sammenhængen til den ”skræddersyede marineelevuddannelse”, der er målrettet ansøgere, som ønsker fast ansættelse i Forsvaret og dermed en grundlæggende ”skræddersyet” maritim uddannelse, bygger den arktiske totalforsvarsuddannelse videre på dele af de fagområder, der er gennemført på den militære grunduddannelse, med fokus på det arktiske miljø, herunder Grønlands klima og terræn.

Hvis man sammenholder basisuddannelsen i henholdsvis Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, er fagområderne inden for totalforsvarsuddannelsesdelen generelt identiske med det formål, at bibringe eleven viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes indenfor totalforsvaret, herunder blandt andet grundlæggende brand- og redningsuddannelse samt beskyttelse ved uheld med farlige stoffer.

96

Disse uddannelseselementer er udvalgt for at give eleverne kompetencer til at indgå i en totalforsvarsstyrke. Det er derfor naturligt, at indholdet i den arktiske totalforsvarsuddannelse opbygges på baggrund af de fagområder, der netop indgår i totalforsvarsuddannelsen under Forsvarets basisuddannelse – dog tilpasset grønlandske forhold. Den arktiske totalforsvarsuddannelse tager derfor udgangspunkt i fagområderne redningstjeneste, miljøuddannelse, brandbekæmpelse og førstehjælp. Ligeledes ses uddannelse i almindelig hjælp til politiet som en relevant del af dette uddannelsesforløb. En nærmere afklaring af de enkelte fagområder skal dog drøftes med Selvstyret, inden videre tilrettelæggelse af hele uddannelsesforløbet kan iværksættes. Uddannelsen vil desuden kunne fungere som indgang til Slædepatruljen SIRIUS. 4.9.2 Timing For at give uddannelsen størst mulig legitimitet blandt de grønlandske unge og for at

sikre dens anvendelighed i forhold til ansættelse og videreuddannelse i Forsvaret, bør den i størst muligt omfang indeholde de samme elementer som et ordinært basisuddannelsesforløb i Forsvaret, hvor dannelse af holdånd og motivation ses som en vigtig faktor. Det vil desuden være hensigtsmæssigt, hvis eleverne kan gennemføre den arktiske totalforsvarsuddannelse og den maritime grunduddannelse som et tidsmæssigt sammenhængende forløb. Den arktiske totalforsvarsuddannelse bør derfor lægges i umiddelbar forlængelse af den militære grunduddannelse, således at hele uddannelsen fremstår som ét langt uddannelsesforløb, med en varighed på omkring 12 uger i alt. Også i forhold til administrative og logistiske tiltag, som for eksempel udlevering af uddannelsesmateriel, uniform med videre, vil dette være mest hensigtsmæssigt. Ligeledes vil der kunne skabes relevante uddannelsesmæssige overlap fra den militære grunduddannelse til den arktiske totalforsvarsuddannelse. Samlet set vil uddannelsesforløbet fra starten af den militære grunduddannelse til slutningen af den arktiske totalforsvarsuddannelse skabe gode forudsætninger for, at såvel unge grønlændere, der ønsker at benytte værneretten, som unge grønlændere, der ikke ønsker at benytte værneretten, kan bidrage til det grønlandske samfund i totalforsvarsregi. Denne støtte kunne antage mange former, og nogle eksempler kunne være i form af støtte til udlægning af flydespærringer eller lignende ved oliekatastrofer, eller støtte i form af førstehjælp ved større katastrofer med mange tilskadekomne. Dermed honoreres en række af de ønsker til uddannelse målrettet styrkelse af Grønlands beredskab, som er fremsat af embedsmænd i Grønlands Selvstyre, og som fremgår af redegørelsens kapitel 2.

4.9.3 Uddannelsens indhold Som beskrevet ses uddannelsesforløbet at bestå af fagområderne redningstjeneste, miljøuddannelse, brandbekæmpelse, førstehjælp samt almindelig hjælp til politiet. Ligeledes kan der som tillæg til redningsuddannelsen uddannes i overlevelse under arktiske forhold. Denne uddannelse er ikke en del af den totalforsvarsuddannelse, der

97

gennemføres i Forsvaret, men vurderes som yderst relevant set i sammenhæng med det grønlandske klima. Redningstjeneste Formålet med at uddanne i redningstjeneste er at sætte den enkelte i stand til at støtte med udførelse af forskellige typer af redningsopgaver. Det kan for eksempel være redningsopgaver i fjeldet, hvor turister eller andre er kommet til skade og har behov for at blive evakueret eller redningsopgaver i forbindelse med sikring af bygninger efter brand. Uddannelsen vil styrke den enkeltes kompetencer og muligheder for at kunne anvendes til redningsopgaver i relation til det daglige beredskab i Grønland. På Flyvevåbnets basisuddannelse gennemføres faget redningstjeneste. Hvorvidt det skal være en tro kopi af denne uddannelse bør analyseres nærmere, men umiddelbart vurderes dette uddannelseselement at udgøre et godt grundlag for et uddannelsesforløb, hvis det samtidig tilpasses det grønlandske klima og terræn.

Uddannelsen har en varighed af ca. 25 timer. Det skal anføres, at der i forbindelse med den militære grunduddannelse gennemføres undervisning i faget redningsmidler. Faget er målrettet anvendelsen af Søværnets specifikke redningsmidler, hvorfor det ikke er relevant for unge på den arktiske totalforsvarsuddannelse. Primitiv overlevelse under arktiske forhold Som tillæg til uddannelsen inden for redningstjeneste og i forhold til at kunne yde støtte til beredskabet, blandt andet i forbindelse med fjeldredning, er uddannelse i generel overlevelse under arktiske forhold relevant. Flyvevåbnet gennemfører i den forbindelse en uddannelse i Kangerlussuaq, der giver eleven viden, færdigheder og kompetencer til at sætte sig selv i stand til at overleve under ophold i arktiske områder. Uddannelsen er primært beregnet på flypersonel. Uddannelsen og dens form kan tjene som inspiration til et generelt forløb målrettet primitiv overlevelse under arktiske forhold. Uddannelsen er koncentreret om emner inden for overlevelse og beskyttelsesforanstaltninger under ekstrem kulde, og har en varighed af seks dage. Uddannelsen gennemføres af instruktører fra Flyvevåbnet. Miljøuddannelse Hærens og Flyvevåbnets basisuddannelser indeholder en miljøuddannelse, der gør den enkelte i stand til at kunne medvirke til at reducere skadens omfang på personer og ejendom. Eleverne opnår, udover at kunne indgå i mindre krævende miljøopgaver under kommando, kompetencer til at vejlede den berørte befolkning, så skadens omfang reduceres mest muligt

En lignende uddannelse gennemføres på Søværnets basisuddannelse med det formål, at eleverne opnår en sådan viden, færdigheder og kompetencer, at de bliver i stand til at assistere i indsatsen mod forureningskatastrofer. Uddannelsen har særligt fokus på olieforurening på kysterne og i kystnære farvande. Eleverne lærer blandt andet at udlægge flydespærringer og anvende andre former for forureningsbekæmpelsesmetoder.

98

Det anbefales på det ovenstående grundlag, at miljøuddannelsen i forbindelse med den arktiske totalforsvarsuddannelse opbygges med fagelementer, der gør den enkelte i stand til at bidrage ved uheld med farlige stoffer, herunder renseprocedurer, afspærring af fareområder med videre samt at bidrage ved bekæmpelse af olieforurening i form af udlægning af flydespærringer. Nuuk Beredskabsvæsen/Grønlands Brandmandsskole ses umiddelbart at være mulige aktører i forhold til gennemførelse af uddannelsen. Uddannelsen vil derfor kunne gennemføres i Nuuk. Uddannelsen vil kunne gennemføres på cirka fem arbejdsdage. Brandbekæmpelse På Forsvarets uddannelser gennemfører man branduddannelse med det overordnede

formål at give den enkelte en sådan viden, færdigheder og holdning, at man er i stand til at foretage elementær brandbekæmpelse, således at brandens omfang begrænses og eventuelt truede personer kan reddes. Uddannelsen indeholder emner som brandforebyggelse, forholdsregler over for trykflasker på brandstedet, forbrændings- og slukningsteori mv. Ligeledes indeholder den uddannelse i forhold til det kommunale brandberedskabs arbejde på brandstedet. Uddannelsen i brandbekæmpelse vurderes som et særdeles relevant uddannelsesområde i Grønland, hvor det at stå uden tag over hovedet eller blive fanget i en naturbrand kan få fatale konsekvenser i medfør af kombinationen af begrænset infrastruktur, begrænsede samfundsressourcer og ekstremt vejr. Grønland har sit eget brandberedskab, men i forhold til almen brandbekæmpelse, (første indsats) både derhjemme, men også generelt andre steder, er det vigtigt, at man som enkelt person har en forståelse for brandes natur, samt hvordan man undgår brand og ikke mindst slukker den. Som anført i punkt 3.7.4 er redningsberedskabets ansvarsområder enorme og responstiderne tilsvarende længere end det kendes fra Danmark. Forebyggende indsats og Hjælp-til-selvhjælp har derfor om muligt en endnu større rolle i Grønland end i Danmark. I forhold til branduddannelse gennemfører Grønlands Brandmandsskole både grundlæggende og videregående branduddannelser. Det vil derfor være oplagt, at lade brandmandsskolen varetage den branduddannelse, der måtte blive indbygget i en totalforsvarsuddannelse. I henhold til Grønlands Brandmandsskoles uddannelsesudbud, giver gennemførelse af skolens grunduddannelse eleverne de nødvendige grundlæggende færdigheder til at

fungere som hjælper på udrykninger ved det kommunale redningsberedskab. Uddannelsen har en varighed af 37 timer, og brandmandskolen har selv den fornødne instruktørkapacitet til rådighed.

99

Med denne grunduddannelse som fundament, ses der muligheder i, at man senere vil kunne fortsætte et brandmandsuddannelsesforløb, med henblik på fast ansættelse som brandmand. Førstehjælp Førstehjælpsuddannelsen indgår som en central komponent i uddannelsen til den danske totalforsvarsstyrke, og erfaringer og tilbagemeldinger både fra Forsvarets værnepligtige og fra samfundsinstitutioner er gode. Derfor anbefales det, at førstehjælp også indarbejdes i den arktiske totalforsvarsuddannelse. De grønlændere, der starter uddannelsesforløbet på den militære grunduddannelse, gennemfører førstehjælpsuddannelsen i henhold til Dansk Førstehjælpsråds vejledninger. Førstehjælpsuddannelsen i forbindelse med den arktiske totalforsvarsuddannelse, bør gennemføres som en viderebygning, der sætter eleverne i stand til at yde førstehjælp under ekstreme kuldepåvirkninger, for eksempel i forbindelse med støtte til eftersøgning og/eller redning af personer i fjeldet, eller for eksempel vådeskudsulykker under jagt, eller

kæntring i koldt vand. Det samlede uddannelsesforløb for hele førstehjælpsuddannelsen ser ud på følgende måde: Militær grunduddannelse:

Udvidet førstehjælp jævnfør Dansk Førstehjælpsråd

Taktisk sanitet. Arktisk totalforsvarsuddannelse:

Arktisk førstehjælpsuddannelse. Kalaallit Røde Korsiat i Grønland udbyder en lang række førstehjælpsuddannelser, herunder et kursus med en varighed på 24 timer omhandlende førstehjælp under arktiske forhold. Formålet med uddannelsen er at give deltagerne teoretisk kendskab og praktisk viden og kunnen i førstehjælp. Uddannelsen vurderes at kunne udbydes som førstehjælpsuddannelsesforløbet i forbindelse med totalforsvarsuddannelsen. Yderligere uddannelse vil efterfølgende kunne erhverves, hvis man ønsker en styrkelse af sine førstehjælpskompetencer. Almindelig hjælp til politiet Det forhold at Grønlands Politi har jurisdiktion over et enormt område, samt at bemandingen i visse områder er sparsom vurderes at betyde, at almen hjælp til politiet og politiets rolle i samfundet, ses at være områder, hvor det er relevant at gennemføre uddannelse i Grønland. Det vurderes ikke som relevant at uddanne inden for forhold til lov og orden, men en solid forståelse af politiets konkrete opgaver, håndtering af ulykker og procedurer ved for eksempel eftersøgninger og redningsaktioner vil kunne sætte eleverne i stand til at forholde sig hensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor politiet måtte have brug for dette. Uddannelsen ses derfor som et forløb, der skal give eleven det nødvendige kendskab til politiets opgaver og placering i det grønlandske samfund samt politiets rolle i beredskabet. Ligeledes skal uddannelsen give eleven de nødvendige færdigheder i

100

udførelse af almindelig hjælp til politiet, herunder eventuelt at kunne deltage i en politiledet eftersøgning eller afsøgning. Et område der ses relevant i forbindelse med uddannelse i redningstjeneste, hvor blandt andet fjeldredning er en del af denne uddannelse. Uddannelsen har en varighed på ca. 20 timer. Uddannelsen kunne tænkes forestået af Grønlands Politi, eventuelt med støtte fra Forsvaret i forbindelse med den praktiske undervisning. Uddannelsen ses ikke nødvendigvis at kunne gennemføres i forbindelse med den i forvejen eksisterende politiuddannelse i Grønland, men som et særskilt uddannelsesforløb. En nærmere drøftelse med politiet vil være nødvendig, før yderligere planlægning og tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. 4.9.4 Samlet uddannelsesforløb

Den samlede varighed af uddannelsesforløbet ser som udgangspunkt ud som følger:

Førstehjælp 24 timer

Redningstjeneste 25 timer

Overlevelse under arktiske forhold 6 dage

Miljøuddannelse 5 dage

Brandbekæmpelse 37 timer

Almindelig hjælp til politiet 20 timer. I alt vurderes forløbet at vare cirka fem til seks uger. Varigheden er baseret på de i forvejen eksisterende uddannelser, som analysen tager udgangspunkt i, og vil muligvis ændres ved en dybere detaljeret tilrettelæggelse og planlægning af de enkelte uddannelser. Men umiddelbart vurderes det samlede uddannelsesforløb ikke at overstige fem til seks arbejdsuger. 4.9.5 Forskellen i forhold til den militære grunduddannelse Der er en del sammenfald mellem nogle af de uddannelseselementer, der gennemføres under henholdsvis den maritime uddannelse og den militære grunduddannelse, men indholdet i den arktiske totalforsvarsuddannelse er målrettet støtte til den grønlandske befolkning/samfund/beredskab, baseret på grønlændere, som gerne vil være med til at gøre en forskel. Uddannelsen sigter mod at opbygge kundskaber, der har værdi i et arktisk miljø. Arktisk totalforsvarsuddannelse er dermed målrettet støtte til civilt relaterede opgaver, for eksempel i forbindelse med katastrofehjælp, eftersøgning eller miljøulykker, men kan også, som tidligere beskrevet, anvendes som rekrutteringsplatform til Forsvarets øvrige uddannelser. Potentielle bidragsydere/samarbejdspartnere:

Nuuk Beredskabsvæsen herunder brandmandsskolen

Kalaallit Røde Korsiat

Grønlands Politi

Grønlands Beredskabsvæsen

Forsvaret (Arktisk Kommando).

101

Nuuk Beredskabsvæsen er involveret i alt inden for beredskabsopgaver (brand, redning og miljø), herunder flyulykker, søredning, eftersøgning, dykkerassistance, drukneulykker med videre. Det vil derfor være oplagt at lade Nuuk Beredskabsvæsen forestå så meget af uddannelsen som muligt. Herved kan der spares betydelige ressourcer til udvikling af uddannelser og træningskoncepter. Som nævnt udbyder Kalaallit Røde Korsiat i forvejen en række førstehjælpsuddannelser, så det vil være oplagt at anvende denne ressource i forbindelse med førstehjælpsuddannelserne. Det skal dog nævnes, at brandmandsskolen ligeledes gennemfører førstehjælpsuddannelse, så en mulig uddannelsesmæssig sparring mellem disse to kan indtænkes. Uddannelsen ses derfor som et forløb der både gennemføres lokalt (af lokale bidragsydere/samarbejdspartnere) i Grønland, støttet af instruktører fra Forsvaret (blandt

andet uddannelsen i arktisk overlevelse). Volumen og konsekvenser i forhold til variationen i antallet af personer der skal gennemgå uddannelsen. Som beskrevet, er den arktiske totalforsvarsuddannelse en uddannelse for ansøgere, som ønsker at opbygge bredt anvendelige og samfundsnyttige kompetencer uden efterfølgende at forpligte sig til fast ansættelse i Forsvaret. Uddannelsen vil være en mulig vej til blandt andet Grønlands Frivillige Styrke, der påtænkes at skulle støtte det i forvejen eksisterende beredskab. Det vil sige, at der som udgangspunkt bør opbygges ét samlet hold, der følges ad i hele forløbet. De fleste af uddannelseselementerne er tilpasset lige netop denne type uddannelse, og vil derfor også blive gennemført alene i relation til totalforsvarsuddannelsen. Enkelte af uddannelseselementerne ses dog at kunne gennemføres, på i forvejen eksisterende uddannelser. I dette tilfælde, førstehjælpsuddannelsen ved Kalaallit Røde Korsiat samt Flyvevåbnets arktiske overlevelsesuddannelse i Kangerlussuaq. På disse uddannelser, kan der indgå andre elever, som ikke tager del i totalforsvarsuddannelsen, hvorfor holdstørrelsen i begge tilfælde vil være af afgørende betydning. For de tilpassede uddannelser, kan meget små hold betyde, at uddannelsen ikke kan gennemføres, hvorfor det rekrutteringsmæssigt er vigtigt, at det nærmere definerede minimumsantal opnås. Timingen i forhold til placering af hele uddannelsesforløbet, skal tilpasses både de ”eksterne” uddannelsessteder, men også de uddannelsessteder, hvor uddannelsen kun er i relation til totalforsvarsuddannelsen. Der skal derfor i planlægningsøjemed laves

aftaler mellem Kalaallit Røde Korsiat, Nuuk beredskabsvæsen og Forsvaret om den specifikke uddannelsescyklus. Ligeledes skal timingen tilpasses den maritime grunduddannelse.

102

4.9.6 Praktikalia Da uddannelsen skal gennemføres i direkte forlængelse af den militære grunduddannelse, bør forhold som indkvartering, transport, forplejning, aflønning og uniform være uændret, sådan at deltagerne oplever at uddannelsen gennemføres som et sammenhængende og velstruktureret forløb. Uddannelsens første del – den militære grunduddannelse – gennemføres på et fælles hold sammen med de elever som ønsker fastansættelse i Forsvaret, hvorefter holdet opdeles i to – hvoraf en mindre del fortsætter deres uddannelse målrettet ansættelse i Forsvaret, mens den anden del overgår til arktisk totalforsvarsuddannelse. Transport af elever er en vigtig faktor i forbindelse med uddannelsen. Da det ikke kan forventes at hverken Nuuk Beredskabsvæsen eller Kalaallit Røde Korsiat har køretøjer til rådighed til transport af elever, er dette et område, der skal analyseres nærmere. Det kan være en mulighed, at Arktisk Kommando bliver tildelt tilstrækkeligt med køretøjer

til brug for hele det samlede uddannelsesforløb (militær grunduddannelse samt totalforsvarsuddannelsen), for derved at kunne transportere eleverne. Som beskrevet gennemføres al uddannelse i Grønland på i forvejen eksisterende uddannelser/skoler, hvorfor faciliteter og uddannelsesmateriel bør være til rådighed. Det kan dog efter nærmere tilrettelæggelse af de enkelte fagelementer, være nødvendigt at anskaffe yderligere eller nyere materiel. Der er ikke gennemført analyse af behovet for en militær skydebane i Nuuk.

4.10 Grønlandsk engagement i slædepatruljen SIRIUS I dette afsnit ses der nærmere på mulighederne for at opnå en større grønlandsk repræsentation i slædepatruljen SIRIUS, såvel som på at øge det grønlandske samfunds engagement og ejerskab for slædepatruljens uddannelse og opgaveløsning i Grønland. 4.10.1 Adgangskrav og optagelsesprøve Forsvarets Rekruttering modtager i gennemsnit cirka 60 ansøgninger på årsbasis til patruljefører ved slædepatruljen SIRIUS. Ud af denne gruppe udvælges de 12 mest egnede til psykologisk vurdering. Ud af de 12 udvalgte, og på baggrund af den samlede vurdering, vælges op til syv egnede til at påbegynde uddannelsen til patruljefører ved Slædepatruljen SIRIUS. Dette tal indeholder et dekrement på en til to personer, idet det endelige produktionsmål er fem til seks patruljeførere til Slædepatruljen pr. år. Der frasorteres således yderligere en til to personer, såfremt disse ikke forlods er afgået, for eksempel som følge af skader. Med baggrund i antallet af danske ansøgere (cirka 60 om året), og det potentielle danske ansøgerfelts meget store størrelse (en ungdomsårgang alene er 56.000 personer), anses det for urealistisk, at slædepatruljen SIRIUS alene kan bestå af grønlændere, hvor en ungdomsårgang til sammenligning er på cirka 800 personer. Optagelsesprøven til patruljefører ved slædepatruljen SIRIUS afspejler i discipliner og niveau, at det er afprøvning til en specialstyrkeenhed. Det anses af stor betydning for operationssikkerheden samt personellets sikkerhed, at optagelsesprøven fortsat

103

afspejler, at uddannelsen til patruljefører og den operative indsættelse i Nordøstgrønland kræver noget helt særligt. Optagelsesprøverne indeholder:

Fysiske tests, løb og styrke

Helbredsundersøgelse

Vandøvelser og orienteringsløb

Samarbejdsøvelser

Skriftlige tests

Interviews, med blandt andet psykolog (kun de 12 udvalgte). Der er ingen evidens for, at indholdet i optagelsesprøverne eller de anvendte selekteringskriterier skulle udgøre nogen hindring, idet der gennem årene har været så få ansøgere, at der ikke kan konkluderes noget signifikant for grønlandske ansøgere. For at komme i betragtning til uddannelsen og blive inviteret til optagelsesprøven, skal ansøgeren opfylde en række adgangskrav:

Aftjent værnepligt i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen med tilfredsstillende resultat

God fysik og godt helbred, herunder syn og tandstatus

Afklarede familieforhold

Skal kunne sikkerhedsgodkendes

Skulle kunne bestå optagelsesprøven. I relation til disse ses alene at kravet om, at man skal have aftjent værnepligt (gennemført basisuddannelsen) i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, som værende en hæmsko, idet få grønlandske unge benytter sig af denne mulighed, hvorfor det potentielle grønlandske ansøgerfelt til slædepatruljen SIRIUS, må betegnes som meget smalt. Det ses ikke relevant at fjerne kravet om at have gennemført Forsvarets eller Beredskabsstyrelsens basisuddannelser. Det skyldes, at basisuddannelsen er forudsætningsdannende for den efterfølgende uddannelse til patruljefører, samt at uddannelsens længde og indhold er dimensioneret herefter. For eksempel forudsætter uddannelsen til patruljefører, at man allerede har opnået viden, færdigheder og kompetencer i blandt andet førstehjælp og skydning som grundlag for at sikre et tilstrækkeligt højt fagligt niveau og kvalitet i patruljeføreruddannelsen og opgaveløsningen. Det anslås, at det vil styrke det potentielle ansøgningsfelt til sSlædepatruljen SIRIUS, hvis det kan lykkes at styrke tilgangen af grønlandske unge til basisuddannelserne, blandt andet ved at gennemføre arktisk totalforsvarsuddannelse lokalt i Grønland, som beskrevet i punkt 4.4.3.9 og 4.9. Det kunne være nærliggende at benytte sig af positiv særbehandling for at få flest mulige grønlændere (hurtigt) ind i sSlædepatruljen. Dette vurderes dog at kunne udløse

uheldige samarbejdsdynamikker for de enkelte slædepatruljehold. Det er af operations- og sikkerhedsmæssig stor betydning, at den enkelte patruljemand ikke er i tvivl om, at Forsvaret har sikret ham den mest kvalificerede og nøje udvalgte patruljemakker, og at alle medarbejdere er udvalgt ud fra samme krav og kriterier. Dette understøttes også af politiets erfaring med den skræddersyede politiuddannelse i Grønland, herunder Grønlands Politis anbefaling om, at grønlandske ansøgere og elever på uddannelse ikke

104

skal have positiv særbehandling, af hensyn til det grønlandske personels anerkendelse i Forsvaret.125 Samlet set er der således ikke noget, der peger på et behov for at justere i antagelseskrav eller optagelsesprøverne på nuværende tidspunkt og grundlag, eller på anden vis etablere særlige forhold for grønlandske ansøgere til slædepatruljen SIRIUS. Det vurderes, at den største effekt i forhold til at styrke antallet af egnede grønlandske ansøgere til uddannelsen skal skabes gennem muligheden for, at grønlandske unge kan erhverve sig de kvalificerende basisuddannelseskompetencer lokalt i Grønland ved at etablere den arktiske totalforsvarsuddannelse som alternativ til at gennemføre Hærens, Søværnets eller Flyvevåbnets basisuddannelser.

4.10.2 Uddannelse og tjeneste Uddannelsen til patruljefører har en varighed af syv måneder (ca. 26 uddannelsesuger).

Herefter skal der forrettes tjeneste uafbrudt i 26 måneder på Grønland, hvoraf ½ år er patruljetjeneste. Afpatruljeringen i Nordøstgrønland gennemføres som to-mands-patruljer med hundeslæde. Varigheden af den enkelte patrulje er på 1½ - 4½ måneder.126 Uddannelsen til patruljefører er ganske varieret og spænder meget bredt. F.eks. rummer uddannelsen såvel våben og sprængningskurser som sy- og madlavningskurser.127 Uddannelsen gennemføres en lang række steder i Danmark og i Nordøstgrønland (Mestersvig). Uddannelsen gennemføres af Forsvaret (i Danmark eller i Grønland) eller ved andre myndigheder i Danmark, for eksempel på institutter under det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Højskolen Suhrs Madakademi. Uddannelsen har en samlet varighed på ca. 26 uddannelsesuger.128 Uddannelsen til patruljefører gennemføres for nuværende med cirka fem ugers arktisk træning i Grønland, svarende til cirka 19 % af uddannelsens længde. Disse fem uger gennemføres alle i isolerede og/eller ubeboede områder ved Station Mestersvig, hvilket indebærer, at slædepatruljen ikke er synlig for det grønlandske samfund. I det nedenstående ses uddannelsens hovedelementer:

Uddannelseselement Varighed Uddannelsesenhed Uddannelsessted

Våbenlære og jagttegn 14 dage Hærens Kampskole Oksbøl

Arktisk grunduddannelse 30 dage Logistikcenter Aalborg Mestersvig

Sy- og håndarbejdslære 2 dage Logistikcenter Aalborg Aalborg

Brandbekæmpelse og røgdykning

3 dage Søværnets Skoler Frederikshavn

Førstehjælp (sanitet og dental)

9 dage Forsvarets Sundhedstjeneste

Karup, København

125 Interview med administrationschef Claus Riisbjerg, Grønlands Politi den 20. februar 2014 (under besøg ved poltiuddannelsens udrykning i Qoornooq) samt interview med politimester Bjørn Tegner Bay, Grønlands Politi den 24. februar 2014 i Den Værnsfælles Forsvarskommando, København. 126

Kilde: SIRIUS patruljefører 127

Kilde: Direktiv for Uddannelse af SIRIUS forskole. Grønlands kommando 2010-12-20. Direktivet er overgået til Arktisk Kommando. 128

Ibid.

http://www2.forsvaret.dk/uddannelsessite/uddannelser/Pages/Elite_Siriuspatruljen_i_soevaernet.aspx

105

Førstehjælp (veterinær) 4 dage Københavns Universitet København

Ernæring og træning 5 dage Center for Idræt København

Husholdning- og hygiejnekursus

5 dage Højskolen Suhrs Madakademi

København

Speedbådsførerkursus 5 dage Søværnets Skoler Frederikshavn

Truck og rendegraverkursus 10 dage Ingeniørregimentet Skive

Tankoperatørkursus 2 dage Air Force Training Center Karup

Maskinteknisk- og svejsekursus


Logistik- og farligt godskursus 8 dage Logistikcenter Grønland Aalborg

Sprængningsuddannelse 5 dage Ingeniørregimentet Skive

Grønlandske forhold 4 dage Logistikcenter Grønland Aalborg

Kommunikationsmiddel kursus


Meteorologi kursus 2 dage Danmarks Metrologiske

Institut

København

Malerkursus 2 dage Søværnets Skoler Frederikshavn

Kilde: Direktiv for uddannelse på Siriusforskole Grønlands Kommando, 2010-12-20 og Sirius forskole

uddannelsesplan 2014, Logistikcenter Grønland.

Med baggrund i relevansen af at styrke involveringen af det grønlandske samfund i uddannelse af slædepatruljen SIRIUS og ad den vej øge grundlaget for et større grønlandsk ejerskab, er der set nærmere på at identificere muligheden for at flytte hele eller dele af uddannelsen til Grønland. Det vil være oplagt at pege på Sisimiut som uddannelsesby (garnisonsby), idet Sisimiut har et stort udbud af relevante uddannelsesinstitutioner og kursusudbydere, såvel som byen er placeret tilstrækkeligt nordligt, hvilket betyder at vejrliget (snesikkerhed med videre) er sammenligneligt med de forhold som slædepatruljen skal operere under. Ligeledes er Sisimiut placeret nord for polarcirkelen, hvilket har betydning for, at man i henhold til Grønlandsk lovgivning må anvende og arbejde med slædehunde. I supplement hertil kan der peges på Nuuk, idet der også her er en række relevante uddannelsesinstitutioner og kursusudbydere tillige med Arktisk Kommando. Da Sisimiut og Nuuk er store uddannelsesbyer, kan en mere synlig tilstedeværelse hér tillige understøtte kendskabs- og rekrutteringsperspektivet, jævnfør punkt 2.10.2. Underarbejdsgruppen har identificeret muligheder for - henover en årrække - at flytte dele af uddannelseselementerne til Grønland, hvilket ikke alene vil styrke det grønlandske samfunds involvering i og ejerskab for uddannelsen, men også ses at kunne styrke uddannelsens kvalitet på en række områder. Det er dog vigtigt, at en flytning af uddannelseselementerne foretages successivt og i et sådant afpasset tempo, at uddannelsens samlede operative og sikkerhedsmæssige kvalitet kan opretholdes. Det ses relevant at pakke uddannelsen i ”nye moduler”, således at transportomkostninger og usikkerheden ved flydriften, som følge af vejrlig minimeres.

106

Det vurderes som en realistisk målsætning, at ca. 50 % af uddannelseselementerne (svarende til ca. 13 uddannelsesuger) i patruljeføreruddannelsen inden 2020 kan gennemføres i Grønland med involvering af grønlandske uddannelsesudbydere. Der er indledningsvis peget på, at der allerede fra uddannelsen for hold 2016 (med uddannelsesstart i efteråret 2016), kan gennemføres yderligere 14 dage af uddannelsen på Grønland. Dette kan man opnå ved at gennemføre et modul i Nuuk (første halvår 2017), der indeholder flg. uddannelseselementer:

Introduktion til Arktisk Kommando, herunder slædepatruljen SIRIUS opgaver og operative indsættelse

Uddannelse ved Naturinstituttet og Nationalmuseet

Introduktion til Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt Departementet for Miljø og Natur

Uddannelse i myndighedsudøvelse og relevante love og vedtægter ved anklagemyndigheden ved Grønlands Politi

Svejse og truckkursus. Det vil betyde, at yderligere cirka 8 % af uddannelsen i 2017 vil blive gennemført i Grønland, hvilket øger andelen af uddannelsen som gennemføres i Grønland til i alt 27 % af den samlede uddannelse. En beslutning herom udestår dog stadig, men vurderes at være en oplagt mulighed for at skabe synlighed om uddannelsen i Grønland. Som en del af uddannelseselementet ernæring og træning har deltagerne hidtil gennemført Copenhagen Marathon. Det vurderes imidlertid at deltagelse i Arctic Circle Race på længere sigt bedre vil understøtte kendskabet til slædepatruljen SIRIUS i Grønland, ligesom deltagelsen rekrutterings- og markedsføringsmæssigt vurderes, at kunne adressere den grønlandske målgruppe. I takt med at tyngden i uddannelsen gradvis forskydes mod Grønland vurderes det derfor som relevant at udskifte deltagelsen i Copenhagen Marathon med deltagelse i Arctic Circle Race. Hvor vidt dette kan gennemføres allerede fra 2017 bør analyseres nærmere. For hold 2017 (med uddannelsesstart i efteråret 2017) er der således identificeret mulighed for at gennemføre yderligere en uddannelsesperiode af op til 14 dages varighed i Grønland, ved at gennemføre et modul i Sisimiut (i foråret 2018), bestående af:

Deltagelse i Arctic Circle Race

Introduktion til Grønlandske jagtforhold

Introduktion til snescooter

Rendegraver- og sprængningskursus. Med implementering af dette yderligere modul vil uddannelsen yderligere komme op på

cirka 30-35 % gennemførelse i Grønland, alt efter om deltagelse i Arctic Circle Race indarbejdes i uddannelsen. Derudover er der yderligere identificeret mulighed for på sigt at flytte cirka to ugers uddannelse til Grønland – enten til Sisimiut eller Nuuk – med henblik på gennemførelse af følgende uddannelseselementer:

107

Epoxykursus (malerkursus)

Speedbådsførerkursus

Påhængsmotorlære. Med dette tiltag vil den samlede uddannelse i Grønland udgøre ca. 40 % af uddannelsen til patruljefører ved slædepatruljen SIRIUS. Med en videre udvikling af uddannelsen herfra på baggrund af erfaringer fra de skitserede tiltag og nye identificerede samarbejdspartnere, vurderes det realistisk at nå en målsætning på 50 % inden 2020. Det skal dog bemærkes, at implementeringsperspektivet for sådanne ændringer er ret langt, hvilket for eksempel betyder, at beslutninger som træffes sent i 2015 vil have opsættende virkning på implementeringstidspunktet. På dette grundlag vurderes det hensigtsmæssigt at benytte Nuuk og Sisimiut som ”garnisonsbyer”, idet disse byer har et tilfredsstillende og relevant udbud af uddannelsesinstitutioner og kursusudbydere. Dette vil minimere udgifterne til transport og uddannelsens påvirkelighed i forhold til vejrlig. Der foreslås indledningsvis udviklet to nye undervisningsmoduler til patruljeføreruddannelsen, der gennemføres i Grønland, henholdsvis i Nuuk og Sisimiut. Det første modul foreslås implementeret på hold 2016 (gennemføres i foråret 2017) i Nuuk, herefter implementeres andet modul på hold 2017 (gennemføres i foråret 2018) i Sisimiut. Der er yderligere perspektiver for at gennemføre yderligere uddannelsesmoduler på Grønland og det vurderes at 50 % af uddannelsen i 2020 kan gennemføres i Grønland. Der udestår en undersøgelse af garnisonsforhold herunder muligheder for at gennemføre skydeuddannelse. 4.10.3 Uafbrudt tjeneste Uddannelsen til patruljefører i slædepatruljen SIRIUS og den efterfølgende tjeneste er et meget krævende tjenesteforløb. Det skyldes ikke mindst, at den uddannelses- og tjenestepraksis, der har udviklet sig, fordrer et meget komprimeret uddannelsesforløb, der dels bunder i at sikre kortest mulig binding til Forsvaret, samt at udnyttelse af ressourcerne op det grønlandske vejrlig skal gå op i en højere enhed. Det betyder blandt andet meget få muligheder for ferie i forbindelse med den egentlige tjeneste. Fra juni (år x) til august (år x+1) – i alt 14 sammenhængende måneder - er det ikke, som uddannelsen og tjenesten er tilrettelagt samt med de ressourcer der er til rådighed, muligt for patruljepersonellet at tage orlov eller ferie. Til sammenligning har udsendte kampsoldater på en udsendelsesperiode af seks måneders varighed normalt to orlovsperioder af en samlet varighed på 21 dage, eksklusive rejsetid. Dette må antages at udgøre en udfordring i forhold til rekrutteringen af patruljepersonel, idet det stiller særligt høje krav til psykisk robusthed i forhold til

108

isolation, afsavn og håndtering af hjemve.129 Disse forhold ses ikke alene at gøre sig gældende for unge grønlændere, men vurderes også at være en barriere i forhold til det mulige ansøgerfelt af unge danskere. Det skal dog pointeres, at Forsvaret får tilstrækkeligt med ansøgninger og kan udvælge tilstrækkeligt mange kvalificerede kandidater til at gennemføre patruljeføreruddannelsen.130 Med henblik på fremadrettet at sikre det størst mulige felt af kvalificerede ansøgere, vurderes det derfor relevant at se på muligheder for flere orlovsperioder uden at gå på kompromis med professionalismen i opgaveløsningen. 4.10.4 Rådighedstjeneste og rådighedsenhed Efter endt tjeneste ved slædepatruljen SIRIUS hjemsendes personellet og aftrædes til civil, med mindre medarbejderne søger videreuddannelse eller antages til andre stillinger i Forsvaret. Personellets opnåede erfaringer og kompetencer bringes således - som udgangspunkt - ikke yderligere i anvendelse efter tjenestens ophør, og der er ingen

efterfølgende rådighedstjeneste. Med henblik på at skabe bedre orlovsmuligheder for tjenestegørende Siriuspersonel, ses det muligt at opstille en rådighedsenhed ved Arktisk Kommando bestående af tidligere patruljeførere, der blandt andet vil kunne aktiveres for at understøtte dette formål. Denne rådighedsenhed ville have de rigtige kompetencer, således at der ikke gås på kompromis med fagligheden i opgaveløsningen. Rådighedsenheden kunne også have til opgave at forstærke stationerne på Østkysten under eventuelle perioder med spidsbelastning (for eksempel ved behov for støtte til større forskerhold) eller som støtte til Forsvarets Rekruttering i forbindelse med Forsvarets Dag i Grønland og øvrige informations- og kommunikationsmæssige tiltag i relation til slædepatruljen SIRIUS. Dansk Metrologisk Instituts personel har en lignende rotationsordning ved Danmarkshavn. En række tidligere tjenestegørende medarbejdere ved slædepatruljen SIRIUS er allerede frivilligt en del af Nordøstgrønlands Kompagni Nanok.131 Der ses et perspektiv i at etablere et samarbejde mellem Nordøstgrønlands Kompagni Nanok og en rådighedsenhed af tidligere tjenestegørende Siriusfolk, med henblik på at anvende og vedligeholde kompetencer, både på rådigheds- og frivillighedsbasis. På den måde kan der skabes mulighed for, at tidligere Siriuspersonel bidrager til vedligeholdelse af oprindelige grønlandske traditioner for transport, navigation og overlevelse i det arktiske område. Dette vil på sigt - ved et større grønlandsk islæt i slædepatruljen SIRIUS – give mulighed for at forankre ejerskabet til slædepatruljen bredere i den grønlandske befolkning. Det skal bemærkes, slædepatruljen SIRIUS for indeværende bemandes af udstationeret personale, der er ansat i Danmark. Den

129

VTC møde med Leder af Nuuk vejledningscenter, Piareesafik (den grønlandske studievejledning) Susanne Møller, 21. maj 2014. 130

Oversergent Stefan Nørgaard, Forsvarets Rekruttering, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, 3. juni 2014. 131

Kilde: Nanok Sirius. ”Nanok er en privat non-profit organisation stiftet i 1992 på baggrund af det tidligere Østgrønlandsk Fangstkompagni Nanok a/s, fra 1929, og har til formål bl.a. at bidrage til udbredelse af kendskabet til Nordøstgrønland og dets kulturhistorie samt at bidrage til sikring af områdets kulturminder og bygninger. En række grønlandske funderede virksomheder er involveret i samarbejdet med Nanok. Det er bla. Royal Arctic Line (RAL), Norlandair, Air Greenland, Grønlands Selvstyre samt Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, Grønlands Naturinstitut”

http://www.ral.gl/

http://www.norlandair.is/

http://www.airgreenland.dk/

http://dk.nanoq.gl/

http://www.natmus.gl/

http://www.natur.gl/

109

skitserede ordning kræver derfor indgåelse af en særskilt ansættelsesaftale. Dette kunne indgå i en aftale omhandlende alle ansættelser i Grønland.

Det vurderes som hensigtsmæssigt og praktisk muligt at etablere en kadre af reservepersonel af tidligere tjenestegørende ved slædepatruljen SIRIUS, med henblik på at skabe mulighed for orlov i større grad end hvad uddannelses- og tjenesteforløbet for nuværende giver mulighed for. Dermed vurderes det muligt at øge ansøgerfeltet, herunder med flere ansøgere med grønlandsk baggrund. Der er også yderligere perspektiver for at bringe kadren af tidligere tjenestegørende ved slædepatruljen SIRIUS i anvendelse, for eksempel ved at nyttiggøre dem i rekrutteringsøjemed eller som supplement eller erstatning for stationspersonellet på Station Nord og Mestersvig.132 For at øge kendskabet til og øge andelen af grønlændere i slædepatruljen SIRIUS samt styrke ejerskabet og grønlandsk involvering uden at risikere at kompromittere uddannelsens faglige niveau, vil det derfor være hensigtsmæssigt at gennemføre følgende:

Forsvaret bør fastholde optagelsesprøver og antagelseskrav til slædepatruljen SIRIUS på uændret niveau

Forsvaret bør indføre arktisk totalforsvarsuddannelse som alternativ til værnepligt, og som grundlag for at styrke det grønlandske ansøgerfelt

Sisimiut og Nuuk bør fungere som garnisonsbyer for slædepatruljen SIRIUS

Der bør fastsættes en målsætning om, at 50 % af uddannelsen til patruljefører ved slædepatruljen SIRIUS gennemføres i Grønland inden 2020

Der bør desuden fastsættes en målsætning om, at der fra hold 2016 gennemføres yderligere to uger i Grønland samt fra hold 2017 yderligere to uger. I alt 9 ud af 26 uger

Der bør analyseres videre på at identificere konkrete uddannelseselementer, som kan gennemføres i Grønland fra hold 2018.

4.11 Militære ansættelser i Grønland – overenskomster, vilkår og muligheder 4.11.1 Baggrund Undervejs i arbejdet med denne delrapport er det blevet tydeligt, at der ligger et uindfriet potentiale i, at rekruttere grønlændere bosat i Grønland, gennemføre deres uddannelse i Grønland og efterfølgende ansætte dem i militære stillinger i Forsvaret under vilkår, hvor de bevarer deres bopæl i Grønland. En sådan model har potentiale til at øge rekrutteringen, samtidig med at Forsvaret vil blive mere synligt i det grønlandske samfund, fordi de ansatte bevarer deres bopæl i Grønland og dermed vil kunne fungere som en slags ambassadører for Forsvaret. Endvidere ville løsningen af visse opgaver formentlig faciliteres af at råde over personel, som i kraft af at have boet i Grønland i længere tid har særlige efterspurgte kvalifikationer og forudsætninger, for eksempel kendskab til grønlandsk sprog, kultur og natur. For at kunne realisere en sådan model er det underarbejdsgruppens vurdering, at det vil være nødvendigt at gentænke vilkårene

132

Kandidater til disse stillinger skal helst have en håndværksmæssig baggrund

110

for grønlandske medarbejderes ansættelse i Forsvaret. En ny model skal dog kunne håndtere en række udfordringer som behandles i de to næstfølgende punkter. 4.11.2 Udfordringer vedrørende ansættelsesvilkår Vedrørende ansættelsesvilkår har underarbejdsgruppen identificeret tre typer af udfordringer som kan udgøre barrierer for en øget ansættelse i Forsvaret af borgere med bopæl og baggrund i Grønland. Det drejer sig dels om betaling af rejser mellem Grønland og Danmark, der foretages for at den pågældende kan møde på arbejde, dels om mulighederne for at arbejdsgiver dækker meromkostninger ved længerevarende ophold i Danmark, og endelig om, at grønlandske borgere har tendens til hjemve og bekymring ved længere tids fravær fra Grønland. Med de nuværende ansættelsesvilkår har medarbejdere med bopæl i Grønland eller Danmark grundlæggende ens vilkår, når de indsættes i sejlende tjeneste eller deltager i øvelser eller operationer. Dette behandles derfor ikke videre.

Betaling for transport mellem bopæl og tjenestested Det vurderes at udgøre en barriere i forhold til at tiltrække og fastholde grønlandske borgere til Forsvaret, at medarbejdere med bopæl i Grønland og fast tjenestested i Danmark selv skal afholde rejseomkostningerne i forbindelse med transport mellem tjenestestedet og bopælen. Forsvarets praksis for at ansatte ved 1. Eskadre med bopæl i Grønland meddeles fast tjenestested i Korsør betyder, at Forsvaret betaler for befalede rejser mellem den grønlandske adresse og det sted, hvor uddannelsen foregår, når rejsen er begrundet i beordret uddannelse (blot det ikke foregår i Korsør) eller dokumentation for helbredsstatus (”blåt bevis”). Årsagen til at Forsvaret har valgt at meddele Korsør som fast tjenestested skønt 1. Eskadre er garnisoneret på Flådestation Frederikshavn er, at de fleste tjenstlige aktiviteter finder sted i hovedstadsområdet eller på Flådestation Frederikshavn. Imidlertid skal for eksempel sejlende medarbejdere med bopæl i Grønland selv betale for flyrejsen hjem til Grønland, hvis de efter et togt afmønstrer skibet i Danmark. Ligeledes skal de selv betale rejsen i forbindelse med en senere påmønstring i Danmark. Dette sker typisk to gange årligt. Problemstillingen er, at prisen på rejser mellem Grønland og Danmark samt internt i Grønland (som skal afholdes af medarbejderen selv) er så høje, at det ikke er realistisk, at medarbejdere vil afholde transportomkostningerne ved rejser mellem bopælen i Grønland og tjenestestedet i Danmark. Kompensation for merudgifter under ophold i Danmark

En anden udfordring i forhold til øget ansættelse af grønlandske borgere med bopæl i Grønland handler om muligheden for kompensation for meromkostninger ved tjeneste i Danmark. Ansættelsen til fast tjeneste i Korsør betyder, at grønlandske ansatte ikke kan modtage merudgiftsgodtgørende ydelser, hvis uddannelsen, mødet mv. finder sted på Flådestation

111

Korsør. Dette er imidlertid et mindre problem, da kun få aktiviteter for denne medarbejdergruppe finder sted i Korsør. Derimod er det ikke attraktivt for medarbejdere med grønlandsk baggrund at søge stillinger i Danmark, da der ikke findes en ordning for grønlandske medarbejdere som flytter til Danmark på samme måde som den ordning der gælder danske medarbejdere der flytter til Arktisk Kommando i Nuuk i længere perioder. Her har Forsvaret indgået en særlig aftale, som kompenserer medarbejdere for deres afsavn fra familien og diverse ekstraomkostninger (herunder rejser). Denne aftale betyder, at en udstationeret medarbejder i Grønland modtager en årlig frirejse tur/retur til Danmark (med familie, hvis man har tilladelse til at medtage denne til Grønland), samt merudgiftsgodtgørelse til kost og små fornødenheder.133 Tilsvarende vilkår gælder altså ikke for ansatte med bopæl i Grønland, der har fast

tjenestested i Danmark og gør tjeneste ved en myndighed/enhed i Danmark. Dette forhold betyder, at mens medarbejdere med dansk baggrund og bopæl som i en længere periode arbejder og opholder sig i Grønland modtager ydelser efter ”Grønlandsaftalen”, så er der ikke en tilsvarende ordning for medarbejdere med grønlandsk baggrund der i en længere periode arbejder og opholder sig i Danmark. Dette vurderes at udgøre en hindring i forhold til at motivere grønlandske medarbejdere til at uddanne sig eller erhverve erfaring fra stillinger i Danmark. (Hvilket vil være nødvendigt for at gøre karriere i Forsvaret). Hjemve og bekymring Det fremgår af analysen ”Grønlænderes erfaringer ved arbejde i Forsvaret”, som er udarbejdet af SIA Greenland - HA Analysis, at der blandt grønlandske borgere som forlader Grønland i længere tid kan være en tendens til hjemve, og at der – især i familierne – er en tendens til bekymring ved risikoen for udsendelse i internationale operationer. Dette bekræftes af erfaringerne fra Grønlands politiuddannelse, og vurderes at kunne have negativ indvirkning på rekrutteringen. Det vurderes derfor som centralt for mulighederne for at rekruttere flere grønlandske borgere, at der arbejdes for at gøre det muligt – og attraktivt – for medarbejdere som rekrutteres i Grønland, at disse kan bevare deres bopæl i Grønland. 4.11.3 Muligheder for at oprette en grønlandsk profession For at øge antallet af grønlandske borgere, som ansættes i Forsvaret, er det derfor relevant at overveje mulighederne for at oprette en grønlandsk profession, baseret på at grønlændere rekrutteres, uddannes og ansættes med udgangspunkt i deres bopælskommune, sådan at rejser til/fra Danmark for egen regning undgås/minimeres.

Modellen skal sikre, at de grønlandske ansattes løn- og ansættelsesforhold i videst muligt omfang sidestilles med øvrige medarbejderes (altså danske medarbejdere, som

133

Forsvarets Personeltjeneste Bestemmelse 564-15 af 2007-06, Bestemmelser om godtgørelse af merudgifter under udstationering

til, i og fra Grønland.

112

ansættes efter den gældende praksis). Modellen skal med andre ord sikre, at de to ansættelsesformer afspejler ligeværd, herunder med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår. Modellen skal desuden kunne håndtere, at en stor del af Forsvarets uddannelser finder sted i Danmark. Militære enheder, der opererer i og omkring Grønland, som hovedregel skulle gennemføre omfattende og specialiserede enhedsuddannelser. I Søværnet er disse primært etableret i Frederikshavnsområdet, og det ville medføre betydelige omkostninger at etablere dem i Grønland – for et forholdsvist lille antal medarbejdere. Der må derfor være et vilkår, at de grønlandske medarbejdere rejser til Danmark for at deltage i uddannelserne. Rejseaktivitet i forbindelse med uddannelse vil således ikke kunne undgås, men det kan derimod indarbejdes, at Forsvaret dækker udgifterne til rejser. Desuden er alle Forsvarets militære medarbejdere forpligtet til at kunne udsendes som led i Forsvarets deltagelse i internationale operationer. Et særligt ansættelsesforhold for

Forsvarets medarbejdere ansat i Grønland ville således skulle kunne håndtere muligheden for at pålægge medarbejderne at uddanne sig eller arbejde uden for Grønland samt at kunne udsendes som led i internationale operationer. En grønlandsk profession ville indebære, at udgangspunktet for professionen var tjeneste i Grønland. For at sikre, at grønlandske medarbejdere kunne deltage i uddannelse, internationale operationer eller andre aktiviteter som led i ansættelsesforholdet, ville det være nødvendigt at etablere en undtagelse fra udgangspunktet om tjeneste i Grønland, for så vidt angår uddannelsesaktivitet, eventuelt med en tidsbegrænsning. En sådan særlig ordning for personel ansat i Grønland ville også indebære, at grønlandske medarbejdere fik fortrinsret til ansættelser i 1. Eskadre. Dette kan umiddelbart synes i modstrid med principperne i Forsvarets HR-strategi, som fastslår, at stillinger som hovedregel besættes efter jobopslag og på baggrund af ansøgning.134 Det fremgår dog tillige af HR-strategien, at chefen sætter sit eget hold ud fra de aktuelle behov, samt at der kan prioriteres særlige hensyn i forbindelse med rekruttering, hvilket også kan indebære, at der for eksempel ud fra et ønske om styrkede kommunikationsmuligheder i Grønland kan lægges vægt på grønlandske sprogkompetencer.135 Professionen bør også tage højde for at grønlandske medarbejdere vil have behov for at uddanne sig i Danmark for at gøre karriere i Forsvaret. Dette kan for eksempel gøres ved at opbygge en kompensationsordning ud fra ”Grønlandsaftalen”. Endelig har det grønlandske landsting etableret en lov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. Det fremgår af loven, at personer, der er født i Grønland, og som har haft fast bopæl i landet de første fem leveår, betragtes som

grønlandsk arbejdskraft. Denne gruppe har ifølge loven fortrinsret til stillinger, der ikke

134

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet finder ikke anvendelse på Grønland, jf. lovens § 11. Hvis stillingerne oprettes i Grønland, og der rekrutteres/ansættes i Grønland i henhold til grønlandsk ret kan fortrinsret for grønlandsk arbejdskraft således ikke være i strid med denne. Men – i så fald ville grønlandsk ret skulle overholdes, og således også den nævnte grønlandske lov om regulering af arbejdskrafttilgangen. I henhold til denne vil man i visse tilfælde ligefrem være forpligtet til at give grønlandsk arbejdskraft fortrinsret. 135

Hvis der er behov for, at medarbejderen i den pågældende stilling har grønlandske sprogkundskaber, er der intet til hinder for at vægte dette ved udvælgelsen blandt ansøgere til en stilling. Her er det kompetencen, der lægges vægt på – ikke oprindelsen.

113

forudsætter faglig uddannelse, stillinger der forudsætter faglig uddannelse svarende til mesterlære og erhvervsfaglig grunduddannelse, samt stillinger hvis varetagelse kræver videregående søfartsuddannelse.136 Oprettes der stillinger i Grønland, som er omfattet af de nævnte kriterier, skal grønlandsk arbejdskraft ansættes forud for eventuel anden arbejdskraft. Endelig skal det bemærkes, at Grønlands Selvstyre har oplyst, at man ikke vurderer, at der er nogen lovgivning eller øvrige regler, som negativt vil påvirke Forsvarets muligheder for at oprette stillinger i Grønland. 4.11.4 Ansættelsesformer Hvis der laves særlige ansættelsesforhold for personer rekrutteret og bosiddende i Grønland, vil det i lighed de almindelige ansættelser i Forsvaret være staten, der er arbejdsgiver. Ansættelse af personel kan derfor enten ske som

tjenestemandsansættelse, ved en individuel kontrakt eller i henhold til en overenskomst, som er gældende for området. Tjenestemænd ansat i statens tjeneste i Grønland, er omfattet af lov om statens tjenestemænd i Grønland. Denne lov har hidtil primært været anvendt til ansættelse af danske politifolk og medarbejdere inden for retsvæsenet. Tjenestemænd, der er ansat i Danmark, er omfattet af tjenestemandsloven. Denne suppleres i Forsvaret af Grønlandsaftalen indgået mellem Forsvarsministeriet og centralorganisationerne. Den vedrører personel, der er ansat i henhold til den danske tjenestemandslov med tjeneste i Danmark (hvilket er tilfældet for det militære personel), og som udstationeres i Grønland. Tjenestemænd ansat af de grønlandske myndigheder er omfattet af de grønlandske regler. Fremadrettet vil reglerne for ansættelse af tjenestemænd i Grønland dog næppe have stor betydning, idet det er besluttet at ophøre med at nyansætte militære medarbejdere på tjenestemandsvilkår pr. 31. august 2014. Forsvaret har allerede i dag mulighed for i mindre omfang at rekruttere medarbejdere i Grønland på individuelle kontrakter i henhold til grønlandske retsregler. Det har dog undtagelsens karakter. Med en ambition om at ansætte flere grønlandske medarbejdere, vil det derfor være de normale arbejdsretlige forhold, der gælder; det vil sige ansættelse i henhold til indgåede aftaler og overenskomster. Kompetencen til at indgå aftaler og overenskomster ligger i Finansministeriet, som i givet fald involverer Moderniseringsstyrelsen. De nugældende overenskomster på det militære område dækker ikke ansættelse i Grønland, men kun midlertidig tjeneste dér. Det væsentlige er derfor, om der på det grønlandske arbejdsmarked er eller skal indgås en eller flere overenskomster mellem den danske stat ved Moderniseringsstyrelsen og forhandlingsberettigede organisationer.

136

Landstingsloven gælder dog ikke de områder, der i henhold til traktat af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland (Forsvarsaftalen) er forsvarsområder, jf. § 13, stk. 1. I art. 1, nr. 1, i bekendtgørelse af aftale af 6. august 2004 med Amerikas Forenede Stater om ændring og supplering af forsvarsaftalen fastslås det, at Thule-basen er det eneste forsvarsområde i Grønland. Forsvarsaftalens art 2 finder anvendelse ved oprettelse af nye forsvarsområder. I bemærkningerne til § 13 i Landstinglov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland fremgår det imidlertid, at Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) var forsvarsområde til 31. december 1991. Det må udledes heraf, at Det Grønlandske Selvstyre anerkender, at også andre områder end Thule-basen kan være forsvarsområder. Endvidere bemærkes det, at Arktisk Kommando er placeret efter aftale med daværende landsstyreformand Kuupik Kleist. En fortolkningsmulighed kan derfor være, at Arktisk Kommando, Nuuk er et forsvarsområde i lovens forstand, og at Arktisk Kommando er undtaget fra landstingslov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland.

114

Finansministeriet har allerede indgået overenskomst med den grønlandske organisation Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut (SIK) for kontorpersonel137, faglærte og ikke-faglærte arbejdere138 samt timelønnede sømænd139 og med den grønlandske organisation Atorfillit Kattuffiat (AK) for skibsførere og styrmænd140. Herudover har Finansministeriet indgået overenskomst med Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) om ansættelse af blandt andet jurister og økonomer i Grønland.141 Såfremt Forsvarsministeriet ønsker at ansætte andre faggrupper, varetages indgåelse af overenskomster for disse i første omfang af Moderniseringsstyrelsen – både vedrørende identifikation af forhandlingsberettigede organisationer og vedrørende det materielle indhold i forhandlingerne. 4.11.5 Indhold i eventuel ny overenskomst Hvis der forhandles en eller flere nye overenskomster for medarbejdere ansat i Grønland til tjeneste i Forsvaret, skal de på baggrund af ovenstående indeholde punkter om geografiske begrænsninger på udførelsen af tjenesten. Der tænkes i den forbindelse på

for eksempel en angivelse af, at tjenesten som altovervejende hovedregel udføres i Grønland, dog således at der er mulighed for kortere tjenesteperioder i Danmark med henblik på for eksempel uddannelse eller retsforfølgning knyttet til tjenesten. Der skal ligeledes indeholdes punkter om løn- og andre ansættelsesvilkår. Ønsket om lige løn- og ansættelsesvilkår som udtryk for ligeværd for dansk og grønlandsk bosatte medarbejdere med samme arbejdsopgaver og i samme funktion kan vise sig problematisk. Dette skyldes, at Finansministeriets hidtil førte politik lægger til grund, at der er forskel på den overenskomstfastsatte aflønning af personel alt efter, om de er ansat i Danmark eller i Grønland. Det gælder generelt, at lønnen er lavere for personel ansat i henhold til de grønlandske overenskomster end i henhold til de tilsvarende danske. Endvidere skal det bemærkes, at den ugentlige arbejdstid i Grønland er på 40 timer. Dette er afspejlet i de tilfælde, hvor der allerede i dag findes såvel danske som grønlandske overenskomster for samme personelgrupper. Hensynet til, at medarbejdere, som arbejder i samme funktion, skal opleve lige behandling, må imidlertid veje tungt. Det vurderes ikke som en farbar vej i forhold til involvering og ansættelse af flere grønlandske borgere i Forsvaret, at der som udgangspunkt opleves forskellige vilkår for løn og ydelser. Fortællingen om ansættelse i Forsvaret i det grønlandske samfund kan let blive præget af sådanne uligheder, hvilket vurderes at kunne have negative bivirkninger i form af bortfald af rekrutteringsmuligheder eller decideret modvilje mod Forsvaret. For at sidestille grønlandske militære medarbejdere med de danske, der udfører tilsvarende arbejde ombord på skibene, vurderes det derfor som muligt og hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i de gældende danske overenskomster og aftaler ved forhandlinger om grønlandske overenskomster og aftaler, således at de samme

vilkår kommer til at gælde på Grønland så langt, det måtte være muligt og i øvrigt i overensstemmelse med grønlandsk ret.

137

Cirkulære af 21. januar 2014, Modst.nr. 002-14. 138

Aftale af 21. marts 2013. 139

Cirkulære af 21. januar 2014, Modst.nr. 003-14. 140

Cirkulære af 1. oktober 2012, Modst.nr. 031-12. 141

Cirkulære af 21. maj 2014, Modst.nr. 030-14.

115

Vedrørende civile medarbejdere ansat i Grønland hos Forsvaret forekommer det mere naturligt at sammenligne dem med civile ansatte ved andre arbejdsgivere i Grønland og derfor tage udgangspunkt i eksisterende grønlandske aftaler. På baggrund af ovenstående vurderes det som relevant at etablere en særlig grønlandsk profession, hvor medarbejdere kan rekrutteres, grunduddannes og fastansættes med udgangspunkt i, at de bevarer deres bopæl i Grønland. Sådanne medarbejdere vil gennem deres netværk i Grønland og deres egen samt deres familiers daglige færden i samfundet bidrage til at skabe og vedligeholde en fortælling om Forsvaret, som en arbejdsplads, som også grønlændere tager del i, samtidig med at Forsvaret vil kunne drage nytte af medarbejdernes viden om grønlandske forhold samt sprogfærdigheder. Desuden vil grønlandske medarbejdere med bopæl i Grønland øge Forsvarets – og herunder rigsfællesskabets - generelle synlighed i det grønlandske

samfund, samt skabe øge kendskab til Forsvaret. Dette kræver dog, at de grønlandske medarbejdere oplever at blive behandlet på lige fod med øvrige ansatte. Derfor vil det være nødvendigt at indgå grønlandske overenskomster med udgangspunkt i de gældende danske overenskomster for militært personel. Desuden kræver det, at et antal af Forsvarets stillinger reserveres til grønlandske medarbejdere.

5. KAPITEL – ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR ØGET INVOLVERING AF DET

GRØNLANDSKE SAMFUND I FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I

ARKTIS Klimaforandringerne og konsekvenserne heraf vil forventeligt medføre en øget tilgængelighed og kommerciel aktivitet i områder af Arktis, som hidtil har været utilgængelige. I takt med den øgede aktivitet vil der opstå nye og øgede krav til overvågning, bredere samfundssikkerhed og øget beredskab. I et tyndt befolket område som Grønland vil håndtering af disse udfordringer kræve en øget involvering på alle niveauer af elementer i de arktiske samfund, herunder af befolkning, myndigheder, foreninger og erhvervsliv. Grønlands enorme geografiske udstrækning, en lille og delvis spredt befolkning samt fravær af infrastruktur taler for, at lokalbefolkningen involveres til støtte for opgaveløsningen i overvågnings- og beredskabsopgaver mv. Forsvarsministeriets ressort må således forvente at blive inddraget som en central aktør i den fremtidige udvikling i Arktis, og i fællesskab med andre aktører inden for rigsfællesskabet bidrage til at sikre rigsfællesskabets beståen gennem involvering af den grønlandske befolkning.

Færøerne har under redegørelsesarbejdet tilkendegivet, at der ikke ønskes en hjemmeværnslignende ordning på Færøerne for eksempel med inspiration fra det danske Hjemmeværn. Øvrige identificerede involveringsmuligheder på Færøerne, der fremgår af redegørelsen, vurderes at kunne håndteres inden for de eksisterende aftaler mellem Beredskabsstyrelsen og de færøske beredskabsmyndigheder. Idet der ikke fra Færøerne

116

eller de øvrige underarbejdsgruppers side er identificeret områder, der gennem involvering af det færøske samfund kan styrke opgaveløsningen, behandles Færøerne ikke yderligere i denne analyse.

5.1 Opgave Med afsæt i underarbejdsgruppens redegørelse behandler analysen muligheder, behov og vilkår for frivillig involvering af det grønlandske samfund til støtte for Forsvarsministeriet, Grønlands Politi og Grønlands Beredskabsvæsen under inddragelse af grønlandsk kultur og tradition kombineret med erfaringer fra Canadian Rangers. Analysen omhandler punkterne:

Opstilling af en frivillig organisation til støtte for Forsvaret, Politiet og Grønlands beredskab

Organisering af frivillige i mindre enheder i byer og bygder, baseret på frivillige og deres lokalkendskab

Mulighed for, at frivillige kan foretage nukleare målinger i Grønland for

Beredskabsstyrelsen

Udvikling af netværk mellem myndigheder, erhvervsliv, foreningsliv, uddannelsesinstitutioner og private med henblik på udvikling af en hensigtsmæssig beredskabskultur.

Derudover er underarbejdsgruppen af andre underarbejdsgrupper anmodet om at undersøge eventuelt involveringspotentiale i forhold til følgende mulige opgaver:

Varsling om undersøiske skær mv. til Søfartsstyrelsen (Underarbejdsgruppe Sejladssikkerhed)

Anvendelse af fiskefartøjer som supplement til det stedlige olieforureningsbekæmpelsesberedskab (Alaska ordningen, se punkt 3.11) (Underarbejdsgruppe Havmiljø)

Anvendelse af fiskere og fangere til overvågning og varsling om evt. olieforurening f. eks. med inspiration fra den danske havmiljøvogterordning

Eftersøgning og redning til søs.

5.2 Metode Med afsæt i redegørelsen vil analysen omfatte:

Identifikation og drøftelse af involveringspotentialet

Udledte opgaver under Forsvarsministeriets ressort, herunder også støtte til myndigheder uden for ministeriets ressort

Andre nationers opgaver og løsning af disse

Opgaver, muligheder og vilkår for involvering, herunder kapaciteter og kompetencer. Analysen afsluttes med opstilling af løsningsmuligheder.

5.3 Involveringspotentiale Underarbejdsgruppens redegørelse har dokumenteret, at der er et involveringspotentiale i den grønlandske befolkning i forhold til at styrke opgaveløsningen under Forsvarsministeriets ressort. Dette understøttes af tilkendegivelser fra Grønlands Selvstyre og Forsvarsministeriets besvarelse af Forsvarsudvalgsspørgsmål 85. Grønlands Selvstyre har desuden – i forbindelse med høring over Center for Militære

117

Studiers rapport ”Samfundshåndhævelse i Grønland (December 2012) udtrykt sin opbakning til en organisering af grønlandske frivillige til støtte for grønlands beredskab, organiseret på baggrund af Hjemmeværnet. Desuden peger SIA Greenland - HS Analysis undersøgelse af involveringspotentialet i den grønlandske befolkning på, at der på individniveau er et markant involveringspotentiale i Grønland.142 Af SIA Greenland - HS Analysis undersøgelse fremgår det entydigt, at en meget stor del af Grønlands befolkning er positivt indstillet overfor, at der oprettes en frivillig organisation, som kan løse opgaver til gavn for Selvstyret såvel som understøtte rigsfællesskabets opgaveløsning. Opbakningen kommer både fra Grønlands bymiljøer og bygder, idet opbakningen synes at stige jo længere væk respondenterne kommer fra bymiljøerne. Uden at kunne validere årsagssammenhængen, kunne dette skyldes, at man i små og afsides miljøer er mere tilbøjelige til at opfatte hjælp-til-selvhjælp som en nødvendig dyd. Ser man på den demografiske udvikling i Grønland, vil de små samfund, som viser den stærkeste opbakning til frivillige ordninger, blive både færre, mindre og

ældre (de unge flytter til byerne). Dermed må det antages at blive vanskeligere at få samfundene til at fungere i takt med fraflytningerne, hvilket taler for, at de tilbageblivende i størst muligt omfang organiseres og bibringes kompetencer til at håndtere beredskabsudfordringer. Befolkningen i byerne er dog også særdeles positive overfor at etablere frivillige ordninger. Her må samfundene antages at blive styrket i takt med, at særligt de unge tilflyttere etablerer sig. Dette vil dog samtidig betyde, at befolkningskoncentrationen stiger, hvilket øger rekrutteringsgrundlaget til frivillige ordninger. SIA Greenland - HS Analysis undersøgelse dokumenterer desuden, at der allerede er tradition for frivilligt arbejde i Grønland. Der eksisterer en betydelig interesse og potentiale blandt befolkningen for involvering og frivillighed, for eksempel i ramme af en frivillig beredskabsorganisation eller lignende, ligesom der er betydelig interesse for at deltage i frivillig uddannelse samt vilje til, ud over egen tid, at stille egne ressourcer til rådighed (bådmateriel eller andet). Endeligt dokumenterer undersøgelsen, at betydelige dele af befolkningen finder forsvaret af Grønlands territorium vigtigt og stiller sig positivt til at være øjne og ører over for evt. unormale aktiviteter i lokalområdet. På individniveauet er der således stor vilje og potentiale for involvering og frivillighed i Grønland. Involvering af lokalbefolkningen f. eks. i militære, politi- og beredskabsmæssige opgaver kan understøttes af dele af det etablerede organisations- og foreningsliv i Grønland, jf. Underarbejdsgruppens rejse til Nuuk og besøg ved udvalgte organisationer og foreninger i februar 2014. Således har en række organisationer, herunder Grønlands Erhverv (GEA) og Kalaallit Nunaanni Aalisartus Piniartulla Kattuffiat (KNAPK) – Sammenslutningen af

Fiskere og Fangere i Grønland positivt tilkendegivet at ville medvirke til en øget involvering af medlemmerne til støtte for opgaveløsningen, ligesom Qamutit-Nuuk

142

SIA Greenland - HS Analysis rapport: ”Det danske forsvars rekruttering af unge grønlændere – Beredskab i Grønland. En

repræsentativ undersøgelse af den grønlandske befolkningsholdning til frivilligt arbejde og etablering af et beredskab i Grønland, februar 2014”.

118

snescooterforening og den frivillige arbejdsgruppe for etablering af en hjemmeværnslignende organisation i Grønland har tilkendegivet ønske om involvering. Samlet set ses der både fra Selvstyrets side, fra erhvervsliv og foreninger og fra individuelt niveau at være stor opbakning til at oprette en frivillig organisation. Der ses desuden at være et veldokumenteret potentiale for, at den grønlandske befolkning ønsker at indgå aktivt i en sådan organisation.

5.4 Initiativer målrettet den grønlandske ungdom I forbindelse med udarbejdelsen af underarbejdsgruppens redegørelse, er det flere gange nævnt fra grønlandsk side, at der er et behov, ønske og måske håb om, at der ville kunne etableres et formaliseret og organiseret tilbud til unge, med fokus på at udvikle personlige og sociale kompetencer.143

Dette synes til dels at være sammenligneligt med det arbejde, som udføres i Canada i rammen af Junior Canadian Ranger Program. Der er og har været forskellige tiltag i Grønland, hvor initiativtagere har

forsøgt og fortsat forsøger at tilbyde unge en chance for at udvikle sig fysisk, mentalt og ikke mindst socialt med udgangspunkt i mere traditionelle rødder og færdigheder. Et af disse initiativer er Timi Asimi. 144 Grundlæggende forsøger Timi Asimi at give unge en række værktøjer til en sund personlig og social udvikling. Timi Asimi programmet indeholder følgende kurser:145

24 timers førstehjælp (Bevis)

Livredderkursus – Bassinprøven (Bevis)

Grundlæggende svømmekursus (Bevis)

Fysiologi, coaching, træningslære

Teambuilding

300+ km vandring

Rappelling

TIPI lejr og hytteophold

Kost og madlavning

Terræn- og fjeldløb

Fitness, Cross Fit, fysiske tests

Bodybike, spinning

Samfundstjeneste i bygd og by

Uddannelsesvejledning. Efter samme koncept kunne Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen etablere en egentlig ungdomsorganisation som grundlag for udvikling af kompetencer og interesser, der kunne nyttiggøres i en frivillig beredskabsorganisation (på samme vis som enkelte danske regioner gør i form af såkaldte brandmandskandidater). De nærmere ressourcemæssige implikationer skal afklares, ligesom også hjemmelsgrundlaget skal etableres i lyset af hjemmeværnslovens afgrænsning til medlemmer fra det fyldte 18. år.

5.5 Involvering af Grønlands erhvervsliv I forbindelse med underarbejdsgruppens arbejde har Grønlands Erhverv (GEA), som organiserer langt størstedelen af de havgående fiskefartøjer, tilkendegivet, at involvering

143

Interview med Departement for Uddannelse og Departement for Natur og Miljø, februar 2014. 144

www.timiasimi.gl 145

www.timiasimi.gl

http://www.timiasimi.gl/

http://www.timiasimi.gl/

119

i stil med den ordning, som er etableret i USA (Alaska, se punkt 3.11), og som består i, at fiskefartøjer - mod kompensation - går til central havn, får monteret bekæmpelsesudstyr og derefter bliver indsat til forureningsbekæmpelse vil være mulig. En sådan ordning i Grønland vil kræve, at der træffes konkrete aftaler med den enkelte virksomhed (fartøj), og at der specifikt tages højde for, at der kan monteres bekæmpelsesudstyr på det enkelte skib. Grønlands Erhverv og KNAPK har givet udtryk for at der findes fora, som kan tjene som platforme for udvikling af erhvervslivets involvering i samfundsopgaver. Det vil derfor være både hensigtsmæssigt og naturligt at undersøge udviklingsmulighederne nærmere gennem inddragelse af disse to organisationer. Såfremt initiativet skal nyde fremme, bør der tilvejebringes en standardaftale for sådanne arrangementer, herunder for anvendelse af den frivilliges fartøj med videre. Ordningen undersøges nærmere i regi af Underarbejdsgruppe Havmiljø.

5.6 Opgaver med potentiale for involvering Med baggrund i SIA Greenland - HS Analysis spørgeundersøgelse kan der noteres et

stort involveringspotentiale blandt den grønlandske befolkning, herunder i forhold til deltagelse i en frivillig beredskabsorganisation med en opgavefordeling, som i Danmark kendes fra såvel Forsvaret, Politiet, Beredskabet og Hjemmeværnet. Ligeledes har der ved møder med såvel det grønlandske erhvervsliv som grønlandske myndigheder været en bred opbakning til at arbejde videre med involvering. Underarbejdsgruppen vurderer det væsentligt, at involvering sker i en struktureret form, hvis den skal bidrage til at løse opgaver, der kan henføres under Forsvarsministeriets ressort. Endvidere vurderer underarbejdsgruppen det som væsentligt, at de involverede ser en nytteeffekt af at stå til rådighed, samt at de opnår forståelse af, at de udgør et aktivt operationelt potentiale i forbindelse med dagligdagsopgaver og ved særlige hændelser. Involveringen bør derfor fokusere på opgaver, der realistisk kan forekomme, uden at dette snævert finder sted inden for en ressortopdeling. Underarbejdsgruppen har med input fra de øvrige arbejdsgrupper opstillet en række mulige dagligdags og hændelsesbaserede opgaver, som i dag ikke løses, som kun løses i begrænset omfang eller som med fordel vil kunne løses med involvering af den grønlandske befolkning bredt set, frivillige organisationer, erhvervsliv eller myndigheder. Opgaverne fremgår af nedenstående skema.

120

Figur 6. Dagligdags- og hændelsesbaserede opgaver, egen tilvirkning

Skemaet skal forstås sådan, at de ansvarlige sektorer på en skala fra 1-5 lokalafhængigt kan vurdere sandsynligheden for opgavens aktualitet og menneskelige og materielle konsekvenser, såfremt situationen opstår. Ligeledes er der på en skala fra 1-5 mulighed

121

for at vurdere, hvilket behov der er for at styrke den pågældende opgave, vigtigheden af, at der til opgaven foreligger planer for udførelsen af opgaven, vigtigheden/behovet for uddannelse/øvelser samt den samlede forventede effekt af opstilling af en sådan indsatskapacitet. I skemaet er der angivet, hvilken myndighed, der er ansvarlig for opgaven. I visse tilfælde er der anført flere myndigheder/sektorer, hvilket oftest skyldes ansvarsfordelingen set i forhold til 3 sømilegrænsen. Det skal understreges, at de nævnte opgaver udgør et katalog over opgaver, der kan være relevante for en frivillig organisation og som afhænger af de lokale behov samt de frivilliges muligheder for at honorere disse.

5.7 Dagligdags- og hændelsesbaserede opgaver Figur 6 illustrerer, at ansvaret for mange af de nævnte opgaver kan ligge inden for forskellige ressortområder, alt efter hvor hændelserne finder sted. Ligeledes kan ansvaret for en opgave principielt flytte sig fra et ressort til et andet, afhængigt af vind og vejr. For eksempel kan en eftersøgnings- og redningsoperation principielt flytte sig fra at

være politiets til at være Forsvarets ansvar, alt efter hvordan en kæntringstruet båd flyttes rundt af vind og strøm. I det daglige håndteres dette pragmatisk mellem de involverede myndigheder, men eksemplet illustrerer meget godt, hvorfor det ikke giver mening at oprette en frivillig organisation rettet specifikt mod at støtte Forsvarsministeriets eller Justitsministeriets opgaveløsning. For at opnå den bedst mulige nyttiggørelse af det frivillige engagement i Grønland, vurderes det derfor som nødvendigt og hensigtsmæssigt at se bort fra de ressortafgrænsninger, som kendes fra organiseringen i Danmark. I stedet for at målrette sine aktiviteter mod et specifikt ressort, som det for eksempel kendes fra Beredskabsstyrelsens Frivillige i Danmark, bør en frivillig organisation i Grønland kunne indsættes på tværs af sektorgrænser. Ved at oprette en formaliseret tværsektoriel organisation i Grønland vurderes det muligt at mobilisere støtte fra befolkningen til at understøtte en lang række myndighedsopgaver.

5.8 Ikke-konventionelle trusler og andre særlige hændelser Analysens strategiske redegørelse peger på en væsentlig udvikling i det arktiske område inden for eksempelvis klima, turisme og råstofudvinding. Dette vil medføre afledte, ændrede og øgede trusler, ikke mindst som følge af den øgede aktivitet, kompliceret infrastruktur og naturrelaterede trusler.146 Disse trusler forekommer allerede, og vil øges på kortere eller længere sigt som funktion af forandringerne. I det nedenstående skema er der med input fra myndigheder og organisationer i Grønland opstillet en række mulige trusler/scenarier. Underarbejdsgruppen har som ved skemaet med dagligdags- og hændelsesbaserede opgaver identificeret opgaver, som i dag ikke løses, som kun løses i begrænset omfang eller som med fordel gennem involvering af den grønlandske befolkning, frivillige organisationer, erhvervsliv eller myndigheder kunne støtte løsningen af. Opgaverne, der udspringer af trusler/scenarier. skal opfattes som eksempler, idet det må forventes, at de ansvarlige myndigheder kan identificere flere opgaver eller modsat ikke finder det hensigtsmæssigt eller ressourcemæssigt forsvarligt, at opgaveløsningen sker ved anvendelse af andre end fastansatte i den ansvarlige myndighed. Ligeledes er det

146

Hovedrapport - Redegørelsesafsnit om strategi.

122

også oplyst for underarbejdsgruppen, at der pågår et arbejde med udarbejdelse af såvel landsdækkende som kommunal risikoanalyse i Grønland. Selv om en sådan risikovurdering formentlig vil blive udformet anderledes end det nedenfor indsatte skema, må det forventes, at analysen vil pege på en række af de nedenfor anførte trusler/scenarier. Skemaet følger samme principper for vurdering af sandsynlighed, konsekvenser, behov, planer, uddannelse/øvelser samt indsatskapacitet som skemaet med dagligdags- og hændelsesbaserede opgaver, ligesom det også er angivet, hvilken myndighed/sektor, der er ansvarlig for opgaven. I visse tilfælde er der igen anført flere myndigheder/sektorer, oftest set i forhold til ansvarsfordelingen i forhold til 3 sømilegrænsen.

123

124

Figur 7. Ikke-konventionelle trusler - ulykker og katastrofer og andre særlige hændelser, egen tilvirkning.

Et eksempel på en trussel eller et scenarie kan være et olietankskib, der sejler på et skær uden for 3-milegrænsen. For at løse en sådan opgave kræves et bredt spektrum af ressourcer. Hvor godt man ønsker at kunne løse en sådan opgave kræver en vurdering af sandsynligheden og konsekvenser. Det siger sig selv, at trusler og scenarier, der både er meget sandsynlige og har store afledte konsekvenser, vil kræve ressourcer til løsning af de afledte konsekvenser, mens der ved meget lidt sandsynlige trusler og scenarier med små konsekvenser må ske en afvejning af, hvor mange ressourcer man vil opstille for at kunne imødegå konsekvenserne. Balancen ligger således i sandsynlighed holdt op mod konsekvenser.

125

I ovennævnte eksempel er der tale om et skibsforlis, hvor en afledt opgave vil være assistance til bjærgning. Den sektoransvarlige myndighed vil være Forsvarsministeriet, der må vurdere, hvorvidt ministeriet selv råder over ressourcer eller om der er større eller mindre behov for involvering af f.eks. erhvervsliv, der har ressourcer til bjærgning. Det bør endvidere vurderes, hvor og i hvilket omfang, der er behov for planer, uddannelse/øvelser og størrelsen af indsatskapaciteten. På samme måde bør der i det konkrete eksempel ske en vurdering af sandsynlighed/konsekvenser af olieudslip. Bekæmpelse af et olieudslip vil involvere flere sektorer. Eksempelvis vil Beredskabsvæsenet have opgaver i relation til kystrekognoscering, olieforureningsbekæmpelse på kyststrækninger og olieinddæmning i kystnære områder. Opgaver af så omfattende karakter vil - særligt i mindre befolkede områder - kræve ressourcer, der ikke er fast til stede i form af en stående organisation af professionelle, men vil kunne støttes af eksempelvis en frivillig organisation.

5.9 Afledte opgaver Underarbejdsgruppen er meget opmærksom på, at der vil være forskellig opfattelse af sandsynligheden for de forskellige trusler/scenarier og afledte opgaver, alt efter hvorfra i Grønland man ser truslerne/scenarierne. Nogle trusler/scenarier vil således forekomme urealistiske i Nordøstgrønland, mens de kan være særdeles relevante i området omkring Nuuk. Behov og afledte opgaver set i relation til involvering vil derfor skulle belyses såvel centralt som lokalt af de ansvarlige sektoransvarlige myndigheder. Som det fremgår af skemaerne, kan en del af opgaverne henføres til veldefinerede ressortområder (for eksempel Forsvarsministeriet, Grønlands Politi eller Beredskabsvæsenet). Der er imidlertid flere opgaver, der vil gå på tværs af ressortområderne, eller som i en beredskabssituation vil være til støtte for flere myndigheder. Underarbejdsgruppen har fundet det nødvendigt og hensigtsmæssigt at samle de afledte opgaver i forhold til ressort, hvilket fremgår af nedenstående inddeling med fokus på involvering af en frivillig organisation. I denne sammenhæng er det væsentligt at understrege, at en frivillig organisation bør kunne løse opgaver til støtte for flere sektorer, men at den ikke vil kunne have et selvstændigt sektoransvar. En frivillig organisation kan således alene være støttende for de forskellige sektorer. Det skal også påpeges, at en del af de nedenfor skitserede afledte opgaver med fordel kan løses med involvering af det grønlandske erhvervsliv. På baggrund af underarbejdsgruppens drøftelser med Grønlands Erhverv ses der grobund for, at de ansvarlige myndigheder fortsætter den eksisterende praksis med at træffe bilaterale aftaler med grønlandske virksomheder om de nedenstående opgaver. De største grønlandske virksomheder med potentiale til indgåelse i sådanne opgaver omfatter eksempelvis Polar Seafood Greenland A/S, Royal Greenland A/S, Air Greenland A/S, KNI A/S, Permagreen Grønland A/S, Piciffik A/S, Royal Arctic Line A/S, Tele Greenland, Kalaallit Nunaanni Brugseni og Polar Raajat A/S.147

147

Kilde: Grønlands Arbejdsgiverforening

126

5.10 Afledte opgaver under Forsvarsministeriets ressort Ud fra de foregående skemaer er der identificeret følgende opgaver under Forsvarsministeriets ressort:

Daglig overvågning i områder, hvor Forsvaret ikke er til stede, (Overvågning)

Tilstedeværelse, hvor Forsvaret ikke er til stede, (Suverænitetshævdelse)

Havmiljøvogtere, (Havmiljø)

Rekognoscering for olie, (Havmiljø)

Redningstjeneste, (Eftersøgning og redning)

Udlægning af driftsbøjer, (Eftersøgning og redning)

Supplerende målinger ved radioaktivt udslip, (Beredskabsstyrelsen, idet opgaven pt. løses af Grønlands Politi).

Analysen af den tekniske løsning af disse opgaver er til en vis grad beskrevet i hovedrapporten af de forskellige underarbejdsgrupper, eller bør defineres nærmere i en eventuel senere implementering.

5.11 Afledte opgaver under Grønlands Politis ressort Ud fra de foregående skemaer er der identificeret følgende støtteopgaver i forhold til Grønlands Politi:

Almindelig hjælp til politiet, herunder logistisk støtte, evakuering og afspærring ved større ulykker og katastrofer.

Det er væsentligt at understrege, at politiet har tilstedeværelse i Grønland med polititjenestemænd og reservepolitibetjente 18 steder og med kommunefogeder fordelt i de fleste bygder. Politiet er således permanent til stede i stort set alle beboede dele af Grønland.

5.12 Afledte opgaver under øvrige myndigheders ressortområder Ud fra de foregående skemaer er der identificeret følgende opgaver under Beredskabsvæsenets, Søfartsstyrelsens, Sundhedsmyndighedernes m.fl. ressortområder:

Redning af tilskadekomne og indespærrede

Støtte til oliebekæmpelse på kyststrækning

Reserveenhed Brand

Opsætning af lys

Efterslukning

Supplere med vandforsyning

Snerydning

Indkvartering

Transport vedr. livsvigtige forhold

Tilvejebringelse og transport af drikkevand

Søopmåling og kortlægning, (Sejladssikkerhed)

Afmærkning, (Sejladssikkerhed)

Sejladssikkerhedsportal, (Sejladssikkerhed)

Meldinger om sten og skær, (Sejladssikkerhed).

127

5.13 Afledte opgaver på tværs af sektorer og organisationer Ud fra de foregående skemaer er der identificeret følgende opgaver på tværs af sektorer og organisationer:

Stabsstøtte ved katastrofer

Modtagelse og vejvisning af turister, tilskuere, etc. i forbindelse med større begivenheder

Assistance til bjærgning af fartøjer

Støtte til oliebekæmpelse til vands

Støtte ved inddæmning af olie

Brand og redning til søs

Generel støtte ifm. følgevirkninger ved IT-svigt og strømafbrydelser, orkan og oversvømmelser

Støtte til HOST-nation support samt støtte til udstationerede ressourcepersoner. Ud over ovennævnte opgaver, der er beskrevet overfor, er der af andre underarbejdsgrupper peget på følgende mulige involveringsprojekter/-potentialer: 5.13.1 Støtte til Beredskabsvæsenet m.fl. Underarbejdsgruppen vedrørende støtte til det civile samfund peger på mulighederne for, at Forsvaret kan yde støtte til Beredskabsvæsenet samt bidrage med øvelser og uddannelse inden for nærmere aftalte områder med de grønlandske myndigheder. 5.13.2 Anvendelse af grønlandske lærere/instruktører Underarbejdsgruppen vedrørende Eftersøgning og Redning peger på, at der i den grønlandske befolkning forefindes en række kompetencer særligt vedrørende grønlandske forhold, hvorfor et emne som f.eks. uddannelse i arktisk overlevelsesteknik for SAR-kapaciteter ville være såvel en forbedring af det faglige niveau i uddannelsen som en relevant måde at skabe involvering. 5.13.3 Involvering af personel til døgnafløsning ved Arktisk Kommando Underarbejdsgruppen vedrørende Kommando og Kontrol peger på, at der i særlige situationer kan være et behov for en højere døgnbemanding ved Arktisk Kommando. En ordning, hvor der involveres reservepersonel vil fordre uddannelse og øvelser. Underarbejdsgruppen peger specifikt på reserveofficerer uddannet i Forsvaret, idet det dog vurderes, at involveringspotentialet vil være særdeles begrænset.

5.14 Forslag til involvering af organiserede frivillige For at kunne løse en så bred vifte af opgaver ses det nødvendigt, at der sker en formel organisering af frivillige i en fælles organisatorisk kontekst. Der peges derfor på, at der kan etableres en overordnet organisation inden for Forsvarsministeriets ressort, der har som hovedformål at understøtte lokale operative frivillige enheder, såfremt der er et grønlandsk ønske herom. En overordnede organisation bør forankres, finansieres under staten og være til stede lokalt for at skabe en lokal identitetsfølelse.148

Underarbejdsgruppen har ikke modtaget forslag fra Grønlands Selvstyre til et navn, hvorfor der indtil videre anvendes ”Grønlands Frivillige Styrke” som arbejdstitel for et grønlandsk korps af frivillige. Hvis der oprettes en sådan organisation, vurderer

148

Input fra Departementschefen for Natur, Miljø, Departementschef Søren Stark på møde i februar 2014 i Nuuk.

128

arbejdsgruppen, at dette vil kræve dansk involvering fra Forsvarsministeriets side, herunder såvel Hjemmeværnet som Beredskabsstyrelsen. Den overordnede organisation skal primært være regulerende for de lokale frivillige beredskabskorps og blandt andet udstede retningslinjer for involvering i forhold til risikovurdering, dimensionering, vilkår for de frivillige, rekruttering, uddannelse og indsættelse. Det er væsentligt at understrege, at hverken den overordnede organisation eller de lokale enheder har sektoransvar, men alene er en supplerende enhed til de forskellige ressortansvarlige sektorer. Der er med andre ord ikke tale om en organisation, som vil konkurrere mod de etablerede strukturer, eller som selvstændigt kan overtage ansvar for nogen form for beredskab i Grønland. De lokale beredskabsenheder vil således ud fra en risikovurdering, en behovsanalyse og

en dimensionering kunne sættes i stand til at løse et bredt opgavekompleks, hvilket giver muligheden for, at der kan ske en vis aktivitet i de lokale enheder set i forhold til, hvis der kun skulle løses opgaver for en myndighed. Det er imidlertid også vigtigt at sikre, at der er en forståelse for, at et så bredt opgavesæt visse steder kan blive så omfattende, at det vil være uhensigtsmæssigt, at alle skal kunne alt – ikke mindst af uddannelsesmæssige og interessemæssige hensyn. Da der både vil være en række fælles kompetencebehov som alle deltagere bør kunne honorere og en række kompetencebehov, som vil være specifikke alt efter deltagernes speciale og geografiske placering, bør kompetencekravene til de forskellige funktioner defineres i et samspil mellem den overordnede organisation og den lokale afdeling. De enkelte specialer kan variere meget alt efter de lokale behov, som defineres af den lokale risikovurdering, og der vil enkelte steder givet være grobund for specialer, som ikke er dækket af denne analyse. I nedenstående skitse er der peget på op til seks specialer, der vil være mere eller mindre relevante alt efter geografi, risikovurdering og allerede tilstedeværende ressourcer:

129

Skitse over inddeling efter specialisering og opgavetyper for Grønlands Frivillige Styrke,

Figur: egen tilvirkning.

5.15 Etablering af ”Grønlands Frivillige Styrke”. Med afsæt i de identificerede ønsker og muligheder for involvering af den grønlandske befolkning og civilsamfund, herunder resultaterne af SIA Greenland - HS Analysis undersøgelse af involveringspotentialet i den grønlandske befolkning149 vurderes det ovenfor anførte opgavespektrum i varierende grad at kunne understøttes af et frivilligt beredskabskorps i Grønland, som i det videre benævnes ”Grønlands Frivillige Styrke”. Skønt der både er tradition for frivilligt arbejde i Grønland og en dokumenteret betydelig vilje blandt befolkningen til at deltage i et frivillige beredskabskorps, er der på nuværende tidspunkt ikke en sådan formaliseret organisation i Grønland. Der er derimod en lang række foreninger, som i mere eller mindre formaliseret og koordineret form yder støtte til myndighederne. En realisering af Grønlands Frivillige Styrke bør således ske under nyttiggørelse af og i samarbejde med allerede etablerede organisationer og foreningsliv. Med en relativ lille og i varierende grad spredt befolkning over et meget stort geografisk område er det underarbejdsgruppens vurdering, at Grønlands Frivillige Styrke bør 149

SIA Greenland - HS Analysis rapport: ”Det danske forsvars rekruttering af unge grønlændere – Beredskab i Grønland. En

repræsentativ undersøgelse af den grønlandske befolkningsholdning til frivilligt arbejde og etablering af et beredskab i Grønland, februar 2014”.

130

opstilles med henblik på at løse tværsektorielle opgaver bestemt af de særlige lokale forhold og muligheder. Organisationen skal ikke tillægges et selvstændigt sektoransvar, men opstilles med henblik på indsættelse i opgaver til støtte for de stedlige sektoransvarlige myndigheder (først og fremmest Forsvarsministeriet, Grønlands Politi og Beredskabsvæsenet). Dette kunne for eksempel ske med inspiration fra Hjemmeværnet i Danmark, der uden at have et selvstændigt sektoransvar opstiller enheder og efter anmodning indsætter dem til støtte for de sektoransvarlige myndigheder, eksempelvis i almindelig hjælp til politiet, støtte til det stedlige beredskabs- og brandvæsen eller andet. I denne forbindelse kan involvering af lokalbefolkningen i rammen af eksempelvis Grønlands Frivillige Styrke give mening som støtte for de sektoransvarlige myndigheders opgaveløsning i forbindelse med mindre dagligdags hændelser eller til støtte for disse myndigheder ved større hændelser eller katastrofer.

Herudover kan lokalbefolkningen gennem sin permanente tilstedeværelse og kendskab til lokalområdet involveres til støtte for Forsvar og politi ved indsættelse i overvågnings- og suverænitetshævdelsesopgaver med henblik på etablering og opretholdelse af det lokale normalbillede (situational awareness), herunder ved at konstatere og rapportere afvigelser herfra. Ligeledes kan frivillige organisationer foretage nukleare målinger. 5.15.1 Regelgrundlag for etablering af Grønlands Frivillige Styrke Danmark, Færøerne og Grønland udgør som rigsfællesskab en enhed i en forfatningsretslig forstand, hvorfor varetagelse af rene forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, ifølge grundloven er et rigsanliggende, som ikke kan overdrages til Grønland og/eller Færøerne inden for rigsfællesskabets nuværende rammer. I den gældende hjemmeværnslov er der intet til hinder for, at Hjemmeværnet vil kunne gennemføre hjemmeværnsaktiviteter, herunder etablere et hjemmeværn/ hjemmeværnslignende strukturer på Færøerne og i Grønland.150 Derimod giver den gældende danske Beredskabslov ikke hjemmel til at etablere et grønlandsk frivilligt beredskabskorps, der løser militære opgaver, ligesom beredskabsområdet allerede er hjemtaget af Selvstyret. Hvis det besluttes at etablere Grønlands Frivillige Styrke, vil dette kræve udarbejdelse af et forudsætningsskabende lov- og regelgrundlag for organisationens virke, herunder beskrivelse af formål, mål, opgaver samt rekruttering, uddannelse, krav til og vilkår for de frivillige. Et sådan lovgrundlag bør tilpasses grønlandske forhold og udarbejdes i et samarbejde mellem Selvstyret, herunder Departementet for Natur og Miljø og øvrige relevante rigsmyndigheder.

5.15.2 Organisering og forankring af Grønlands Frivillige Styrke Det bredt funderede ønske om grønlandsk involvering i en frivillig organisation til støtte for samfundshævdelse, som blandt andet underbygges af konkrete grønlandske initiativer, underarbejdsgruppens interviews med relevante aktører i det grønlandske embedsværk, foreninger, organisationer og myndigheder, peger samlet set i retning af, at

150

AGFOA redegørelse vedrørende juridisk grundlag for etablering af et Hjemmeværn i Grønland af februar 2014.

131

det vil være muligt og hensigtsmæssigt at oprette en frivillig grønlandsk beredskabsorganisation. En sådan involvering bør tilpasses grønlandske behov, kultur og traditioner. Grønlandske embedsmænd, forenings-, organisations- og myndighedsrepræsentanter har givet udtryk for, at de opfatter befolkningens aktive medejerskab til projektet som en forudsætning for at det kan blive en succes. Dette understreges af de canadiske erfaringer med Canadian Rangers projektet, hvor udgangspunktet er, at de arktiske opgavers omfang fordrer anvendelse af alle til rådighed værende ressourcer, og at der ikke er råd til ikke at involvere lokalbefolkningen, særligt når dette er et udtalt ønske.151 Grønlands Frivillige Styrke bør rent fysisk organiseres og forankres i Grønland, henset til, at det nødvendige kendskab og forståelse for vilkårene for organisationens virke bedst sikres gennem en lokal forankring. Grønlandsk organisering og forankring af det frivillige beredskabskorps vurderes desuden som afgørende for befolkningens interesse og

mulighederne for at rekruttere frivillige. Der ses inden for det eksisterende juridiske grundlag således mulighed for oprettelse af et frivilligt korps i Grønland under en eller flere rigsmyndigheder. Alle de gennemførte interviews peger samstemmende på, at den organisatoriske forankring af en frivillig organisation bør placeres hos en myndighed, som er geografisk placeret i Grønland. Det vil af blandt andet bevillingskontrolmæssige årsager samt for at drage nytte af de erfaringer med at organisere frivillig indsats, som allerede foreligger inden for Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, være nødvendigt, at organisationen forankres i staten og bemandes som en myndighed, der kan håndtere økonomiske dispositioner og organisering af en frivillig organisation. På denne baggrund vurderes det mest hensigtsmæssigt, at en nyoprettet frivillig beredskabsorganisation organiseres og opstilles af Hjemmeværnet med støtte fra Beredskabsstyrelsen med en geografisk forankring af organisationen i Grønland. I denne forbindelse bør der tilknyttes et antal fastansatte personer til løsning af planlægningsmæssige, drifts- samt uddannelsesmæssige opgaver for de frivillige. Udformning heraf bør efterfølgende ske i dialog mellem Grønlands Selvstyre og de berørte rigsmyndigheder.

5.16 Strukturelle behov Da der ikke er noget fortilfælde for et formelt organiseret frivilligt beredskabskorps i Grønland, må en eventuel etablering ske inkrementelt og over en længere tidshorisont, særligt hvis ønsket er en landsdækkende organisation, ligesom der må afsættes tid og ressourcer til etablering af den forudsætningsskabende drifts- og uddannelsesstruktur, herunder til rekruttering og forvaltning af frivillige. I denne forbindelse vil det være nødvendigt at basere organisationen på en kadre af fastansatte. Disse vil indledningsvis primært være medarbejdere fra rigsmyndighederne, suppleret med lokalt ansatte, idet det er hensigten, at de fastansatte over tid primært rekrutteres blandt lokalbefolkningen.

151

Major-General Christopher J. Coates, Deputy Commander Continental Canadian Joint Operations Command: Arctic Symposium – Leadership in the High North, May 20 -21, 2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine

132

Følgende funktioner skal som minimum indgå i en organisation, herunder til håndtering af pilotprojekter, som indebærer samarbejde og koordination med en række lokale såvel som statslige myndigheder samt potentielt internationale partnere: Chefniveau Ansvarlig for policy, aftaler samt eventuelt en frivillig rådsstruktur. Sekretariat Indsigt i grønlandske forhold samt daglig drift, herunder økonomi samt forvaltning af frivillige. Planlægning Værnsfælles og tværsektoriel planlægning, herunder håndtering af lov- og bestemmelsesgrundlag samt direktiver, herunder juridisk indsigt i særlige grønlandske forhold. Indsigt i operative forhold, herunder samarbejdsaftaler, netværksdannelse,

samtænkning. Logistik Materiel- og Forsyningstjeneste. Drift Økonomi og forvaltning, herunder juridisk indsigt i særlige grønlandske forhold. Uddannelse Værnsfælles og tværsektoriel planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse. Rekruttering og presse Kommunikation, information og rekruttering, herunder indsigt i særlige grønlandske forhold. Funktioner kan omsættes i efterfølgende organisationsskema.

133

Skitseorganisation for pilotprojekter under ”Grønlands Frivillige Styrke”. Figur, egen tilvirkning.

5.16.1 Rekruttering og uddannelse af frivillige Et frivilligt beredskabskorps kan som yderpunkter have karakter af en bred folkebevægelse eller en mere elitær og semiprofessionel tilgang. Da der blandt befolkningen og foreningslivet er en positiv tilkendegivelse for bred involvering og frivillighed, er det underarbejdsgruppens vurdering, at et frivilligt beredskabskorps bør sigte mod en bred forankring i samfundet. Det bør overvejes i hvilket omfang, der kan tilbydes medlemskab af det frivillige beredskabskorps. Organisationen bør i udgangspunktet være åben for alle, men der kan knyttes kriterier for medlemskab, herunder eksempelvis vandelskriterier. I forbindelse med gennemførelse af et eventuelt pilotprojekt er det underarbejdsgruppens vurdering, at det indledningsvis bør overvejes at begrænse antallet af medlemmer til et håndterbart antal, eksempelvis til de bedst egnede, henset til relevante opgaver. Senere kan antallet af medlemmer udvides i takt med, at der indhentes erfaringer med organisationen og det eventuelt måtte blive besluttet at gøre pilotprojektet permanent. Baseret på de canadiske erfaringer omkring rekruttering, uddannelse og opstilling af Canadian Rangers bør der i forbindelse med udvælgelse af de ”bedst” egnede indtænkes en model, hvor udvælgelsen sker under hensynstagen til lokal grønlandsk forståelse for hvad dette indebærer. Særligt hvor den efterspurgte kompetence indeholder grønlandsk tradition og erfaring med færden og overlevelse i Arktis.

134

Uddannelse af de frivillige bør overordnet være så enkel og håndterbar som muligt set i lyset af de særlige geografiske og infrastrukturmæssige forhold, som gælder i Grønland. Uddannelse bør baseres på anvendelse af den særlige viden, færdigheder og erfaringer de grønlandske frivillige har f. eks. i at færdes og overleve i naturen mv. Herudover bør den frivillige tilbydes supplerende kurser eller uddannelse i viden og færdigheder, der er nødvendige for opgavens løsning, eksempelvis førstehjælp, anvendelse af observations- og meldeprocedurer, brug af kort, kompas, Global Position System (GPS), kommunikationsmidler, herunder radio. Dette bør indtænkes i et videre arbejde med lov og regelgrundlag for Grønlands Frivillige Styrke. Uddannelsesvirksomheden, forventes bedst og mest omkostningsbevidst planlagt og tilrettelagt centraliseret med en decentral gennemførelse. Dette peger umiddelbart på etablering af et centralt uddannelsescenter i Nuuk. Nuuk forventes i fremtiden at ville udgøre det langt største rekrutteringsgrundlag for et bredt folkeligt forankret beredskabskorps, hvorfor et uddannelsescenter ud over at håndtere planlægningen af

den decentrale uddannelsesindsats også forventes at skulle kunne gennemføre uddannelse af frivillige samt kursusvirksomhed i selve Nuuk. Det kan overvejes at indgå i et samarbejde med Forsvaret om uddannelsesvirksomheden i Nuuk, herunder anvendelse af fælles etablissement, faciliteter med videre. Henset til de enorme afstande og fravær af infrastruktur er en mulig model for decentral uddannelse at gennemføre denne sæsonbaseret, hvor et uddannelsesteam gennemfører uddannelsesvirksomheden for de frivillige på stedet i byer og bygderne, som det blandt andet også gennemføres af de faglige organisationer i forbindelse med efteruddannelse og kursusafvikling. Det kan overvejes at gennemføre en sæsonbaseret uddannelsesvirksomhed som et ”joint venture” projekt mellem Forsvaret og Grønlands Frivillige Styrke, hvor Forsvaret i en periode stiller transport til rådighed for opgaven. Dette ville understrege og tydeliggøre opgaveløsningen under Forsvarsministeriets ressort. Det bør så vidt muligt undgås at etablere et uddannelses- og kontrolbureaukrati i form af et omfattende kvalifikationssystem, som ikke vurderes at virke i Grønland. I denne forbindelse bør eksempelvis den frivillige leders vurdering af den enkelte frivillige indgå med vægt i bedømmelsen af, om den frivillige opfylder kravene til at bestride sin funktion. Det bør endvidere overvejes, at udvælgelse af ledere og patruljeførere ikke alene baseres på formel uddannelse, men foregår lokalt, hvor de frivillige vælger den bedst egnede til bestridelse af funktionen. Dette indebærer, at det formentlig vil være nødvendigt at fravige de lovkrav vedrørende uddannelse og tjenestetid der stilles til frivillige medlemmer i Hjemmeværnet i Danmark.152 Generelt vil etablering af kapaciteter, som løser opgaver, hvor de efterspurgte

kompetencer går ud over de traditions- og erfaringsbaserede kompetencer, stille krav om et afledt uddannelsesbehov. Disse uddannelsesbehov udfordres yderligere, hvor der ikke kan rekrutteres personel, der besidder disse kompetencer i forvejen. Da der ikke er et

152

Lbk nr. 80 af 12. februar 2004 med efterfølgende ændringer, Lov om hjemmeværnet, § 11 fastslår, at frivillige skal gennemføre en uddannelse på 250-300 timer inden for de første tre år, herunder en grunduddannelse for at få udleveret våben. Herefter skal aktive frivillige årligt forrette tjeneste i mindst 24 timer. Det skal kontrolleres årligt om medlemmerne lever op til uddannelses- og tjenestekravene.

135

eksisterende uddannelsestilbud under Forsvarsministeriets ressort i Grønland, vil etablering af uddannelsestunge kapaciteter enten skulle implementeres over tid, i takt med at uddannelsen etableres og udbydes - eller alternativt gennem tilkøb af enten uddannelse eller kompetencer. Dette gælder f.eks. hvis det besluttes at oprette maritime kapaciteter, som stiller krav om specifikke maritime uddannelser. Sammenfattende betyder det, at etablering af en frivillig styrke i sin indledende implementeringsfase, med kontrolleret og begrænset medlemsoptag, blandt andet skal fokusere på at inddrage medlemmernes lokalkendskab og allerede eksisterende kompetencer samt at opbygge en sådan struktur og udvikle sådanne kompetencer (for eksempel i forhold til kommunikation og rapportering), at de traditionelle eller af andre årsager forekommende kompetencer kan nyttiggøres gennem styrket systematisering. Med det ovenstående som udgangspunkt imødekommer en patruljekapacitet til lands og til søs flere af de identificerede opgaver, som ønskes styrket i Arktis, nemlig øget bidrag

til at opbygge situationsbilleder til lands, til vands og i luften, øget tilstedeværelse og en styrket kapacitet til eftersøgning og redning i øde og isolerede områder under involvering og integrering af lokalbefolkningen. 5.16.2 Kontraktforhold, ydelser, materiel og udrustning Der eksisterer en kultur for frivilligt arbejde i Grønland, som ikke er forskellig fra Danmark og Canada, hvor blandt andet økonomisk kompensation naturligt indgår i forbindelse med borgernes støtte til offentlige myndigheders opgaveløsning. I Grønland ses dette gennem Grønlands Politi og Grønlands Beredskabsvæsens kompensationsordninger for anvendelse af borgere i lokalområderne, for eksempel i forbindelse med støtte til eftersøgnings- og redningsopgaver. Der bør indgås en kontrakt med de frivillige, der regulerer ansvar og pligter for begge parter i kontraktforholdet, og som dokumenterer den frivilliges status som frivillig i en beredskabsorganisation. Kontrakten bør omhandle tjenestevilkår for den frivillige, herunder for eksempel forventninger til fremmøde, samt dække ansvars- og forsikringsforhold. Endvidere bør der defineres regler for kompensation i forbindelse med uvarslet indsættelse, herunder evt. anvendelse af eget materiel, som den frivillige måtte stille til rådighed i forbindelse med for eksempel indsættelse, træning og uddannelse. Det kan overvejes at anvende de danske regler for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og ydelser til frivillige, hvis der ikke på nuværende tidspunkt eksisterer et tilsvarende grønlandsk system. Det er underarbejdsgruppens vurdering, at der i mulig udstrækning, hvor dette giver

mening og i øvrigt under forudsætning af, at evt. særlige lovgivningskrav til materiellet er opfyldt, bør trækkes på de frivillige medlemmers eget materiel, eksempelvis båd- og snescootermateriel, idet der bør ydes kompensation for anvendelse af dette, eksempelvis støtte til betaling af forsikringspræmie, afgifter, brændstof mv. I denne forbindelse påhviler det den frivillige at dokumentere, at materiellet er behørigt forsikret, ligesom materiellet vedligeholdelsesmæssigt er i en betryggende tilstand. Dette fritager ikke det

136

frivillige beredskabskorps for anskaffelse af materielgenstande, der er forudsætningskabende for opgaveløsningen. Der bør tilbydes de frivillige relevant arktisk beklædning, herunder uniform og udrustning afhængig af enhedens opgaver. I denne forbindelse bør evt. uniforms- og udrustningsbehov koordineres med det igangværende arbejde om anskaffelse af udrustning til den arktiske beredskabsstyrke. Særligt må der forventes behov for kommunikationsmateriel til enheder, der indgår i patruljeopgaver, herunder i eftersøgning og redning samt overvågnings- og observationsopgaver. Radio og satellitkommunikationsudstyr skal indtænkes i enhedernes udstyrspakker, såfremt disse ønskes nyttiggjort uden for by og bygdeområder. 5.16.3 Involvering af erhvervsliv, herunder fiskere og fangere i opgaveløsningen

I forbindelse med Underarbejdsgruppens rejse til Nuuk i februar 2014 gennemførtes besøg ved Grønlands Erhverv (GEA) og Fiskernes og Fangernes Organisation (KNAPK). I denne forbindelse blev der udtrykt vilje og opbakning til at understøtte involveringstiltag til støtte for opgaveløsningen, idet konkrete tiltag bør aftales lokalt mellem de berørte virksomheder og myndighederne. Der er efterfølgende fra andre underarbejdsgruppers side fremsat ønsker om undersøgelse af mulighederne for at involvere eksempelvis fiskere og fangere i rapportering af konstaterede sejladshindringer for sejladsen (for eksempel undersøiske skær) med henblik på at styrke sejladssikkerheden samt involvering i havmiljøovervågning og eventuelt olieforureningsbekæmpelse. I denne sammenhæng kunne aftaler med fiskere eller andre om anvendelse af fartøjerne til transport af oplagt olieforureningsbekæmpelsesmateriel være en supplerende kapacitet, der kan understøtte et allerede erkendt behov (se punkt 3.11 vedr. Alaskaordningen). Det er underarbejdsgruppens vurdering, at der på området er et muligt involveringspotentiale, som bør undersøges nærmere ved de berørte myndigheders foranstaltning.

5.17 Netværksdannelse Endeligt er der i regi af Underarbejdsgruppe Anden støtte til det civile samfund identificeret ønske om, at der undersøges muligheder for udvikling af netværk mellem myndigheder, erhvervsliv, foreningsliv, uddannelsesinstitutioner og private med henblik på at udvikle en hensigtsmæssig beredskabskultur. Idet der henvises til tiltagsnotat fra Underarbejdsgruppe Anden støtte til det civile samfund, herunder Hjemmeværnets erfaringer i relation til samtænkning på beredskabsområdet, kan Underarbejdsgruppen konstatere, at der umiddelbart ses at være involveringsmuligheder på området.153 Dette understøttes af tilkendegivelser fra Grønlands Erhverv, der i forbindelse med underarbejdsgruppens besøg i Nuuk i februar 2014 gav udtryk for, at der ikke i dag er etableret sådanne netværk i Grønland. Grønlands Erhverv er i lighed med KNAPK positiv over for initiativer desangående, herunder bidrage til at bekendtgøre initiativer blandt

153

Se delopgaveanalysen vedr. støtte til det civile myndigheder

137

medlemmerne. Det skal anbefales, at relevante myndigheder, eksempelvis Hjemmeværnet qua sine erfaringer på området følger op med initiativer på området.

5.18 Sammenfatning Åbningen af Arktis i medfør af klimaforandringerne og en forventet øget økonomisk og kommerciel aktivitet i områder, som hidtil har været utilgængelige, vil medføre en række udfordringer for Grønland, rigsfællesskabet og andre arktiske nationer, herunder stille nye og øgede krav til myndighederne i relation til overvågning, bredere samfundssikkerhed og øget beredskab. Dette stiller i høj grad krav om værnsfælles og tværsektorielle løsninger. En række af disse udfordringer og behov vurderes at kunne håndteres og understøttes gennem en øget involvering af den grønlandske befolkning og samfund i myndighedernes opgaveløsning og derved bidrage til en styrket samfundshævdelse.

Der ses at være et betydeligt potentiale for involvering af lokalbefolkning, organisationer og foreningsliv i en række militære, politi- og beredskabsmæssige opgaver til støtte for de sektoransvarlige myndigheder, herunder eksempelvis nukleare målinger. Udmøntning af dette potentiale vil i sagens natur være forskellig fra sted til sted og afhænge af de lokale muligheder og begrænsninger, ligesom ambitionsniveau og omfang af de enkelte initiativer vil afhænge af den til rådighed værende økonomi. Involvering af den grønlandske befolkning vurderes i et bredere perspektiv at kunne understøtte behovet for tilstedeværelse og overvågning af den arktiske region. Etablering af Grønlands Frivillige Styrke kan imødekomme et bredt ønske om involvering af den grønlandske befolkning, organisations- og foreningsliv til støtte for de sektoransvarlige myndigheders opgaveløsning. En sådan organisation kan bidrage til løsning af et bredt spektrum af opgaver bestemt af de lokale muligheder og under inddragelse samt nyttiggørelse af eksisterende forenings- og organisationsliv. Grønlands Frivillige Styrke bør i muligt omfang baseres på bredde og eksisterende kompetencer og færdigheder og ikke på en udvalgt elite. Da der ikke er et fortilfælde for et frivilligt beredskabskorps i Grønland, må en eventuel etablering ske over en længere tidshorisont, særligt hvis ønsket er en landsdækkende organisation, ligesom der må afsættes tid og ressourcer til etablering af den forudsætningsskabende drifts- og uddannelsesstruktur. Beslutning om at etablere et frivilligt beredskabskorps i Grønland, kræver efterfølgende udarbejdelse af et forudsætningsskabende lov- og regelgrundlag for organisationens virke, herunder beskrivelse af formål, mål, opgaver samt rekruttering, uddannelse, krav til og vilkår for de frivillige med videre. Et sådan lovgrundlag bør tilpasses grønlandske forhold. Grønlands Frivillige Styrke bør organiseres og gives domicil i Grønland, henset til, at det nødvendige kendskab og forståelse for vilkårene for organisationens virke bedst sikres gennem en lokal forankring af denne i Grønland. Organisering og forankring af det frivillige beredskabskorps vurderes afgørende for befolkningens interesse og dermed

138

mulighederne for at rekruttere frivillige til korpset. Centralt for projektets succes er således, at befolkningen kan se sig selv i og tage aktivt medejerskab af projektet. Denne pointe er også erkendt og nyttiggjort fra canadisk side gennem Canadian Rangers projektet, hvor udgangspunktet er, at de arktiske opgavers omfang fordrer anvendelse af alle til rådighed værende ressourcer og, at der ikke er råd til ikke at involvere lokalbefolkningen, særligt når dette er et udtalt ønske. Sammenfattende beskrives Canadian Rangers bedst som en frivillig ulønnet kapacitet, som er lokalt rekrutteret, opstillet, uddannet samt indsat og dermed også lokalt meget synlig ud fra et nærhedsprincip, som også er kendt fra grundideen i det danske hjemmeværn. Canada har med rangermodellen således med enkle midler imødekommet væsentlige kapacitets- og kompetencemæssige mangler (core gaps).154 Der ses, inden for det eksisterende juridiske grundlag, således mulighed for oprettelse af et frivilligt korps i Grønland under en eller flere rigsmyndigheder, som kan bevæbnes

efter behov. På denne baggrund vurderes det mest hensigtsmæssigt, at en evt. frivillig beredskabsorganisation organiseres og opstilles af en eller flere rigsmyndigheder med en geografisk forankring af organisationen i Grønland. I denne forbindelse bør der tilknyttes et antal fastansatte personer til løsning af planlægningsmæssige, drifts- samt uddannelsesmæssige opgaver for de frivillige. Udformning heraf bør efterfølgende ske i dialog mellem Grønlands Selvstyre og de berørte rigsmyndigheder. I forbindelse med en eventuel implementering af en frivilligordning, bør uddannelsen af de frivillige overordnet være så enkel og håndterbar som muligt, set i lyset af Grønlands særlige geografiske og infrastrukturmæssige forhold. Uddannelsen bør nyttiggøre de grønlandske frivilliges særlige viden, færdigheder og erfaringer, f. eks. i at færdes og overleve i naturen. Disse færdigheder bør suppleres med den uddannelse, der er nødvendig for den specifikke opgaveløsning. Uddannelsesvirksomheden, forventes bedst og mest omkostningsbevidst planlagt og tilrettelagt centraliseret med en decentral gennemførelse, idet grønlandske erfaringer hermed bør inddrages i det videre arbejde. Der bør indgås en kontrakt med de frivillige, der regulerer ansvar og pligter for begge parter i kontraktforholdet, og som dokumenterer den frivilliges status som frivillig i en beredskabsorganisation. Kontrakten bør omhandle tjenestevilkår for den frivillige, herunder forventninger til fremmøde. Endvidere bør der defineres regler for kompensation i forbindelse med uvarslet indsættelse, herunder evt. anvendelse af eget materiel, som den frivillige måtte stille til rådighed i forbindelse med indsættelse, træning og uddannelse mv. Det bør overvejes at anvende Hjemmeværnets nuværende regler for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og andre ydelser til frivillige, tilpasset grønlandske forhold, hvis der ikke på nuværende tidspunkt eksisterer et tilsvarende grønlandsk system.

Det er underarbejdsgruppens vurdering, at der i mulig udstrækning, hvor dette giver mening, bør trækkes på de frivillige medlemmers eget materiel, eksempelvis båd- og snescootermateriel mv., idet der bør ydes kompensation for anvendelse af dette. Kompensation omfatter eksempelvis støtte til betaling af forsikringspræmie, afgifter,

154

General Charles H. Jacoby, Jr.; Commander, North American Aerospace Defense Command and U.S. Northern Command: Arctic Symposium – Leadership in the High North, May 20 -21, 2014, Maine Army National Guard Regional Training Institute Bangor Maine

139

brændstof mv. Dette fritager ikke det frivillige beredskabskorps for anskaffelse af materielgenstande, der er forudsætningsskabende for opgaveløsningen. Der er identificeret en række behov for involvering af det grønlandske erhvervsliv, herunder fiskere og fangere mv. i opgaveløsningen. Dette kan eksempelvis være rapportering af sejladshindringer til styrkelse af sejladssikkerheden, havmiljøovervågning og støtte til olieforureningsbekæmpelse samt udvikling af netværk mellem myndigheder og erhvervsliv med henblik på udvikling af en hensigtsmæssig beredskabskultur. Idet der konstateres at være et involveringspotentiale anbefales det, at evt. tiltag aftales nærmere mellem de berørte myndigheder og virksomheder. Involvering af befolkning, forenings- og organisationsliv vurderes ikke alene at kunne styrke den grønlandske identitetsfølelse, men vil gennem interaktion mellem forskellige mennesker og rigsdele også bidrage til fælles identitetsskabelse. Dermed bidrager involvering til at opnå Kongeriget Danmarks strategiske mål om et styrket og ligeværdigt

rigsfællesskab. De nødvendige investeringer til indfrielse af involveringspotentialet ses derfor som en investering i rigsfællesskabets fremtid og en mulighed for, at Kongerigets position i Arktis kan styrkes.

6. KAPITEL - SAMMENFATTENDE ANALYSE

6.1 Analysens centrale fund og deres indbyrdes sammenhæng Analysen i kapitel 4. og kapitel 5. peger med stor sikkerhed på et uudnyttet potentiale for ansættelse og involvering af den grønlandske befolkning inden for Forsvarsministeriets opgaveløsning. Dette understøttes ikke mindst af de gennemførte undersøgelser, som peger på stor interesse og opbakning i befolkningen – men også et stort ukendskab til Forsvarsministeriets opgavekompleks og konkrete opgaveløsning. Uddannelses- og rekrutteringstiltag vil i udgangspunktet udvide Forsvarets rekrutteringsbase, og dermed forbedre mulighederne for fortsat at kunne rekruttere egnede kandidater til Forsvarets uddannelser, og dermed bedre kunne fastholde det kvalitative medarbejderniveau, når konjunkturerne på et tidspunkt medfører øget konkurrence om arbejdskraften. Derudover vil uddannelses- og rekrutteringstiltagene forbedre mulighederne for at tiltrække medarbejdere med særlige kvalifikationer inden for grønlandsk sprog, kulturforståelse og lokalkendskab, som vil kunne styrke den operative opgaveløsning i den grønlandske del af Arktis. Vedrørende frivillige i Grønland er der tale om tiltag, der enten formaliserer og organiserer eksisterende frivilligt engagement i Grønland eller opbygger kapaciteter, der er ikke-eksisterende på Grønland i dag, men som allerede er veletablerede i Danmark, og hvor anvendelsen af frivillige i Hjemmeværn og Beredskabskorps er af væsentlig betydning for den samlede opgaveløsning inden Forsvarsministeriets myndighedsområde.

140

På samme vis vil selv et mindre engagement fra den grønlandske befolkning i frivilligt beredskabsarbejde kunne tilføre operativ merværdi for de myndigheder som støttes af indsatsen. Kampagner Dette taler for, at en rekrutterings- og involveringsindsats bør understøttes af solide oplysningskampagner og opmærksomhedsarrangementer for at have potentiale for at slå igennem i den grønlandske befolkning, hvilket også påpeges i kapitel 4. Der skal med andre ord arbejdes målrettet på at skabe et højere informationsniveau om Forsvarsministeriets opgaveløsning. Et bedre kendskab til Forsvarsministeriets opgaveløsning vil give et bedre grundlag for borgerne i forhold til at beslutte sig for at søge uddannelse og ansættelse eller tilmelde sig en frivillig organisation. Forsvarets hidtidige oplysningsindsats har i stort omfang været drevet af lokale initiativer fra Arktisk Kommando (tidligere Færøernes Kommando og Grønlands Kommando). Dette giver mulighed for at trække på de erfaringer og nyttiggøre indsatsen ved at gennemføre

indsatsen i sammenhæng med andre informations- og rekrutteringsinitiativer (for eksempel uddannelsesmesser) i Grønland og på Færøerne. Det er imidlertid uheldigt, hvis sådanne gode initiativer ikke koordineres med den overordnede rekrutteringsindsats, som styres fra Forsvarets Rekruttering. Dette kan for eksempel resultere i, at unge, som fatter interesse for ansættelse i Forsvaret må vente i flere måneder på at blive afprøvet. Der bør derfor gennemføres en nøje koordination mellem de lokalt iværksatte tiltag fra Arktisk Kommandos side og de kampagner og afprøvninger, som initieres fra Forsvarets Rekruttering. Med hensyn til oplysnings- og rekrutteringskampagners indhold og karakter har disse hidtil ikke været entydigt rettet mod en målgruppe i Grønland. Dette bør genovervejes, og kampagnernes grafiske udtryk (layout og billeder) bør afstemmes efter målgruppen, ligesom tekster i brochurer og på internettet bør kunne findes på både dansk og grønlandsk. Det vurderes derimod ikke som nødvendigt at gennemføre en tilsvarende omlægning tilpasset færøske forhold, da færøske unge generelt orienterer sig mod uddannelsesmuligheder i Danmark i forvejen, og da sprogbarrieren synes at være mindre. Det vurderes således, at en styrket kampagneindsats på Færøerne kan gennemføres på dansk og med samme kampagnemodel som benyttes i Danmark. En generel og bred oplysningsvirksomhed om Forsvarsministeriets opgaveløsning vurderes hensigtsmæssigt at kunne koordineres med rekrutteringskampagner – både til Forsvarets uddannelser og til en eventuel frivillig beredskabsstyrke, som også vil kræve oplysnings- og rekrutteringsinitiativer. Dette taler for at styrke dialog og koordination mellem Forsvarets Rekruttering og Arktisk Kommando samt for en direkte koordination med Grønlands Selvstyre og Færøernes Landsstyre. Der er ikke identificeret juridiske barrierer i forhold til en styrket kommunikations- og

kampagneindsats i Grønland eller på Færøerne, og Forsvarets hidtidige meget begrænsede indsats vurderes frem for alt at skyldes højere marginalomkostninger ved at rekruttere grønlandske unge til Forsvaret frem for unge fra Danmark. Forsvarets Rekruttering har brugt deres kampagnemidler, hvor de kunne opnå størst effekt i forhold til at opfylde Forsvarets behov for kvalificerede ansøgere. I denne kalkule har for eksempel en afbalanceret bemanding i forhold til rigsfællesskabets sammensætning ikke

141

indgået. En ændret prioritering, som indebærer, at Forsvaret søger at opnå en balance inden for ansættelsesområdet, som bedre afspejler rigsfællesskabet, og som nyttiggør grønlandske kompetencer i opgaveløsningen, indebærer imidlertid også en ændret prioritering af rekrutteringsindsatsen, som i højere grad målrettes Grønland. Hvor meget oplysning der skal til, og hvordan denne oplysningsvirksomhed skal opbygges og koordineres, kan ikke doseres efter nogen formel. Her må der høstes erfaringer, og så må indsatsen justeres efterfølgende. Det ligger dog fast, at de forsøg med at afholde Forsvarets Informationsdag, som iværksættes i rammen af denne analyse, og som gennemføres fra forsommeren 2015, indeholder kampagner. Her vil resultaterne af disse kampagner i form af fremmøde til selve Forsvarets Informationsdag og tegning af kontrakter give værdifulde erfaringer, som der vil kunne bygges videre på. For så vidt angår tidshorisonten for en mere målrettet oplysnings- og kampagneindsats i Grønland og på Færøerne, vurderes det som realistisk, at det igangsatte forsøg med

informationsarrangementer i Grønland og screening af grønlandske unge i forhold til Forsvarets uddannelser vil kunne gennemføres med start i forsommeren 2015. Dette indgår allerede i forsøgsplanen og vil således blive indledt som led i forsøgene. En tilsvarende styrket indsats på Færøerne vil ikke kræve udarbejdelse af kampagnematerialer, med mindre det mod forventning viser sig nødvendigt at tilpasse kampagnerne færøske forhold, men vil kræve omlægning af kampagneindsatsen fra Forsvarets Rekrutterings side. Det vurderes fra Forsvarets Rekruttering, at kampagneindsats på Færøerne i store træk vil være en spejling af indsatsen, som den er planlagt i Grønland. Forsvarets Informationsdag Forsvarets Dag har i Danmark vist sig at være et udmærket middel til at skabe dialog og opmærksomhed overfor de unge i forhold til uddannelsestilbud og jobmuligheder i Forsvaret. I kapitel 4. opstilles en koncept for et tilsvarende arrangement i Grønland, som vurderes at have et tilsvarende potentiale overfor unge i Grønland. Underarbejdsgruppens undersøgelser viser, at konceptet omkring Forsvarets Dag med fordel kan tilpasses til at arrangement i form af ”Forsvaret Informationsdag”, der som udgangspunkt indeholder de samme elementer som Forsvaret Dag i Danmark, men som baseres på en invitation i stedet for en indkaldelse og vedrører Forsvarets uddannelser generelt. Der er en række centrale forudsætninger for, at Forsvarets Dag fungerer i Danmark – for det første, at arrangementet bygger på et traditionelt koncept for værnepligt og session. Det betyder, at de unge gennem indkaldelsen eller invitationen (for kvinders vedkommende) bliver del af en traditionel fortælling, som også deres forældres generation har været en del af. I Danmark åbner en indkaldelse eller invitation til

Forsvarets Dag således for forældregenerationens genfortælling af soldaterhistorier og italesættelse om værnepligtens dannelseseffekt overfor ungdommen. I Grønland vil dette imidlertid – som udgangspunkt - ikke gøre sig gældende i samme omfang, da kun meget få grønlandske borgere har aftjent værnepligt. Der må derfor antages at være et større behov for at iværksætte målrettet rekrutteringskampagner for arrangementet, ligesom der skal gennemføres en mere omfattende information om dets indhold og muligheder.

142

Forsvarets Informationsdag i Grønland trækker dermed på de samme overvejelser om kampagner og information som skitseret i afsnittet ovenfor. Ud over disse kampagner, som i stort omfang vil basere sig på kommunikation via massemedier kombineret med udvalgte opmærksomhedsarrangementer, vurderes det, at Forsvarets Informationsdag vil have et stort potentiale gennem den direct-mail (brev til de unge, som inviteres), der er del af konceptet i Danmark. Udsendelsen af et sådant brev kræver opbakning og støtte fra Grønlands Selvstyre. Data om de unge grønlandske mænd og kvinder er tilgængelige via CPR registret i Danmark. Erfaringsindhentning fra dette område indgår i forsøget med Forsvarets Informationsdag. Da gennemførelse af Forsvarets Informationsdag er et helt nyt fænomen, må det forventes, at der først efter en del gentagelser vil være etableret en bred forståelse af konceptet i Grønland. Man bør derfor forvente, at antallet af tegnede kontrakter vil kunne svinge ganske meget i starten af forsøgsrækken. Som tiden går, vil konceptet institutionaliseres, og det må forventes, at det vil tage en årrække før en permanent ordning slår rod i befolkningen i et sådant omfang, at der kan forventes et stabilt fremmøde. Dette bør indgå i overvejelserne om konceptets fremtid, uanset hvor

mange eller hvor få kontrakter der tegnes. En anden vigtig forudsætning for Forsvarets Dag i Danmark er, at konceptet faktisk fungerer som en afprøvnings- og vejledningsplatform for unges muligheder i Forsvaret. Dette indebærer, at afprøvningen er systematiseret, og at den understøttes af et velfungerende afprøvningssystem, som ikke uden videre kan flyttes til Grønland. Hvis konceptet med Forsvarets Informationsdag skal fungere effektivt i Grønland, vil det derfor være nødvendigt at kopiere langt hovedparten af elementerne fra det danske koncept. I Danmark fungerer Forsvarets Dag som en foreløbig screening af de unges muligheder for at bestå en af Forsvarets omfattende optagelsesprøver, hvilket betyder, at de unge får en forhåndsindikation af deres muligheder for at blive for eksempel officer. Dette giver de unge en vigtig indikation af deres potentiale samt områder, som de eventuelt skal arbejde på at styrke for at have en chance for at bestå en optagelsesprøve. I Grønland vil en tilsvarende afprøvning have endnu større værdi, fordi omkostningerne til at rejse til Danmark og gennemføre en afprøvning er så høje, og fordi der ikke i dansk lov er hjemmel til at kompensere rejseomkostningerne. Selv om grønlandsk lov giver sådanne kompensationsmuligheder, er der kun få grønlandske unge, der benytter sig af dem. Dette kan dels skyldes ukendskab til ordningen, dels usikkerhed overfor den bureaukratiske proces, og dels frygt for at tabe ansigt, hvis man ikke består optagelsesprøverne. Det iværksatte forsøg med Forsvarets Informationsdag vil give et grundlag for at vurdere, i hvilket omfang rejseomkostninger og bureaukrati i forbindelse med finansiering af disse påvirker de unges deltagelse i arrangementet. Hvis det viser sig, at dette er tilfældet, vil det være muligt at fjerne denne forhindring ved hjælp af en tekstanmærkning til Finansloven. Mulighederne for at gennemføre fuldstændig afprøvning i Grønland i forbindelse med

Forsvarets Informationsdag bør ligeledes overvejes nærmere, når resultaterne af det igangsatte forsøg med Forsvarets Informationsdag og screening af unge grønlændere, som indledes i 2015 foreligger. Forsvaret kompenserer deltagernes rejseomkostninger internt i Danmark i forbindelse med Forsvarets Dag. I Grønland vil dette som udgangspunkt ikke være gældende, og da

143

rejseomkostningerne i Grønland for nogle potentielle deltageres vedkommende kan blive endog meget høje, vurderes det som vitalt for at opnå en bred opbakning til arrangementet, at det bliver muligt for de unge at opnå refusion på rejseomkostninger. Det skal afklares, i hvilket omfang at det grønlandske selvstyre vil finansiere rejseomkostninger i Grønland. Det forsøg med Forsvarets Informationsdag, som gennemføres fra 2015, vurderes at kunne give værdifuld empiri med hensyn til fremmøde og rejseomkostninger. Når forsøget evalueres, må denne empiri indgå i overvejelserne om mulig tilpasning af konceptet. For at kunne drage størst mulig nytte af forsøget med Forsvarets Informationsdag, er det vigtigt, at de grønlandske unge som melder sig til frivillig tjeneste i Forsvaret, også rent faktisk får mulighed for at aftjene værnepligt, såfremt de ønsker det. Der er i øjeblikket så overvældende opbakning til værnepligten, at det i øjeblikket er vanskeligt for de unge at få plads på værnepligtsholdene. Der er imidlertid en ordning for særligt motiverede unge, og det vurderes som hensigtsmæssigt at reservere et antal pladser for grønlandske

unge, som måtte ønske at aftjene værnepligt i denne ordning.155 Endelig skal det nævnes, at analysens foreslåede tiltag om en militær grunduddannelse i Grønland vurderes at have et rekrutterings- såvel som et involveringspotentiale. Det vurderes, at forsøget med Forsvarets Informationsdag vil kunne gennemføres som planlagt med start i forsommeren 2015. Ved en eventuel beslutning om at gøre ordningen permanent, bør det vurderes, om det er muligt at træffe langsigtede aftaler om faciliteter i Grønland, ligesom det vil være nødvendigt at justere bemandingen ved Forsvarets Rekruttering for at kunne håndtere denne nye arbejdsopgave. Det vurderes, at dette vil kunne gennemføres indenfor det indeværende forsvarsforlig under forudsætning af, at der allokeres de nødvendige ressourcer internt i Forsvaret. I et længere perspektiv, og forudsat at initiativet om Grønlands Frivillige Styrke vinder fremme, vil Forsvarets Informationsdag desuden kunne udvikles til at understøtte informations- og rekrutteringsvirksomhed målrettet Grønlands Frivillige Styrke. Skræddersyede uddannelser For så vidt angår skræddersyede uddannelser i Grønland har analysen identificeret mulighed for at nyttiggøre det grønlandske uddannelsessystem i overensstemmelse med Forsvarets HR-strategi. Ved at tage udgangspunkt i de grundlæggende søfartsuddannelser i Grønland og gennemføre et militært grundforløb som supplement til disse, vil det være muligt at gennemføre hele uddannelsesforløbet til visse funktioner på manuelt niveau i Søværnet i Grønland. Dette kræver som minimum, at Forsvaret opretter et militært grundforløb af cirka seks ugers varighed i Grønland, men den afledte effekt – ud over at rekruttere medarbejdere med grønlandsk baggrund – vil være, at Forsvaret bliver synligt i Grønland i et helt nyt omfang. Det skyldes ikke mindst, at en sådan

uddannelse vil bryde med den praksis, at Forsvarets uddannelser gennemføres i Danmark. Dermed vil uniformerede kursister blive en del af gadebilledet – formentlig i Nuuk – ligesom en lang række grønlandske erhverv vil få en ny kontaktflade til Forsvaret.

155

Værnepligtssektionen i Forsvarets Rekruttering har til brug for pilotprojektet med Forsvarets Informationsdag reserveret værnepligtspladser på de store indkaldelseshold i februar og august 2016 til unge grønlandske mænd og kvinder jf. ordningen for særligt motiverede.

144

Denne nye kontaktflade vil kunne spænde fra kantinedrift og vedligeholdelse af faciliteter til instruktører og administrationspersonale. Den nøjagtige indretning af et sådant uddannelsestilbud vil kræve en lang række nærmere undersøgelser og beslutninger ud over de elementer, som er påpeget i kapitel 4., men der ses at være klare sammenhænge til kampagner og oplysningsvirksomhed samt Forsvarets Dag, idet indholdet og budskaber i kampagner, informationsvirksomhed og afprøvning vil skulle koordineres i detaljen med et sådant uddannelsestilbud. Et skræddersyet uddannelsestilbud målrettet ansættelse på manuelt niveau i Søværnet, som bygger på det grønlandske maritime uddannelsessystem, vil kunne generere ansøgere til andre dele af Forsvaret, hvis det opbygges på baggrund af den værnepligtsuddannelse, som gennemføres i Søværnet. Det kræver, at uddannelsen både indeholder Søværnets militære grunduddannelse og den totalforsvarsuddannelse, som Søværnets værnepligtige modtager. Dette vil sikre, at eleverne kan sidestilles med Søværnets værnepligtige i forhold til uddannelser og ansættelser andre steder i

Forsvaret, herunder slædepatruljen SIRIUS, samtidig med at det vil give dem generelle kompetencer, som vil kunne være til gavn i det grønlandske samfund. I analysen benævnes dette tiltag ”arktisk totalforsvarsuddannelse” snarere end ”Søværnets basisuddannelse”, fordi der vil være tale om et forløb, som adskiller sig fra værnepligten ved at deltagerkredsen består af rent frivillige. For så vidt angår opbygning af skræddersyede uddannelser i Grønland til andre funktioner i Forsvaret end de i kapitel 4. anførte, vurderes dette som hovedregel at være udfordret af, at der ikke vil være tilstrækkelig militær kernefaglighed til stede i Grønland til at gøre dette muligt. Videreuddannelse og omskoling til andre funktioner end de i kapitel 4. beskrevne vil derfor fortsat forudsætte, at de ansatte gennemfører uddannelsen i Danmark. Det vurderes dog som sandsynligt, at en del medarbejdere vil acceptere en model som indebærer uddannelse i Danmark i perioder, hvis det i længden – qua ændrede aftaler om tjenestevilkår - vil være muligt at bevare sin bopæl i Grønland. Et skræddersyet uddannelsesforløb i Grønland baseret på de samme uddannelseskomponenter, som indgår i Søværnets basisuddannelse (de elementer som i kapital 4. beskrives som henholdsvis den militære grunduddannelse og arktisk totalforsvarsuddannelse), suppleret med maritim grunduddannelse, vurderes at kræve indgåelse af en række aftaler om benyttelse af faciliteter, ligesom uddannelsens militære elementer vil kræve koordination med den uddannelsesindsats som gennemføres i Danmark, herunder frigørelse af instruktører til at gennemføre uddannelsen i Grønland. Endelig skal de elementer af uddannelsen som skal gennemføres i regi af Selvstyrets uddannelsestilbud koordineres rent tidsmæssigt, sådan at uddannelsen kan gennemføres som et tidsmæssigt sammenhængende forløb. For så vidt angår indkvartering, iklædning, adgang til opbevaring af våben og ammunition med videre vil disse elementer kræve en del praktisk planlægning og koordination. Desuden skal en

sådan uddannelsesindsats først annonceres, hvilket vil kræve udarbejdelse af informationsmaterialer og uddannelsesdokumentation samt indarbejdelse i Forsvarets Rekrutterings markedsføring. Samlet set vurderes det derfor tidligst at være muligt at gennemføre sådanne skræddersyede uddannelsesforløb i starten af den kommende forligsperiode. Det skal desuden bemærkes, at en sådan ny opgave vil kræve allokering af midler internt i Forsvaret.

145

Slædepatruljen SIRIUS For så vidt angår uddannelserne til slædepatruljen SIRIUS bør Forsvarets uddannelsesindsats gradvis forskydes mod nord, sådan at uddannelsen og slædepatruljen gøres synlig i Grønland, og sådan at den ekspertise, som er til stede i Grønland nyttiggøres i uddannelsen. Analysen peger på, at slædepatruljens indsættelse i den ubeboede Nationalpark kombineret med at uddannelsen overvejende finder sted i Danmark, er med til at holde den udenfor synsfeltet i Grønland. En stærkere profilering i Grønland gennem øget synlighed kombineret med en målrettet informationsindsats har potentiale til at skabe en fortælling i det grønlandske samfund om en særlig arktisk dimension i rigsfællesskabet, som det er naturligt at grønlandske unge bidrager til at opretholde. Selv om kravene til medarbejderne i slædepatruljen er så høje, at det ikke vurderes som sandsynligt, at hele bemandingen kan rekrutteres i Grønland, vil det kunne have en selvforstærkende effekt på rekrutteringen blandt grønlandske unge, hvis andelen af grønlandske borgere i slædepatruljen øges.

Men analysen peger også på, at et af de centrale elementer i at få flere grønlandske borgere i slædepatruljen SIRIUS – udover et øget kendskab – er at flere grønlandske unge erhverver sig de kvalificerende basisuddannelseskompetencer. Det synes derfor sandsynligt, at det vil være muligt at øge antallet af kvalificerede grønlandske ansøgere til slædepatruljen, såfremt grønlandske unge kan gennemføre ”basisuddannelsen” lokalt i Grønland, f.eks. ved at etablere den arktiske totalforsvarsuddannelse som alternativ til at gennemføre Hærens, Søværnets eller Flyvevåbnets basisuddannelser i Danmark. Det skal understreges, at uanset hvilken model der vælges for slædepatruljen – også hvis patruljens operative koncept omlægges radikalt – vil den grønlandske befolknings kendskab til slædepatruljen være en forudsætning for øget grønlandsk rekruttering til den. Det er derfor en generel pointe, som ikke er afhængig af patruljens operative koncept, at mest muligt af uddannelsen bør gennemføres i Grønland under anvendelse af det grønlandske uddannelsessystem. Tiltaget vedrørende forskydning af uddannelsesindsatsen til Slædepatruljen Sirius mod Nord vil tidligst kunne gennemføres med virkning fra Hold 2016, for ikke at forstyrre den meget detaljerede og komplicerede planlægning af den igangværende uddannelse. Det vurderes dog, at tiltaget vil kunne iværksættes som beskrevet i kapitel 4. indenfor det gældende Forsvarsforlig. For så vidt angår tjenesteperiodernes længde ved slædepatruljen SIRIUS, peger analysen på, at det vil være relevant at justere tjenestevilkårene i slædepatruljen: De 24 måneder lange indsættelsesperioder vurderes at udgøre en generel rekrutteringsbarriere, som vil kunne reduceres ved at opdele indsættelsesperioderne i mindre stykker ved at anvende en reserveenhed bestående af tidligere patruljefolk som ”indskiftning”.

En sådan ændring vil gribe forstyrrende ind i de aftalte vilkår for det indsatte personel, hvilket peger på, at det må analyseres nærmere, hvornår ændringen vil kunne træde i kraft, idet det vurderes som centralt, at man ikke ændrer på lovede vilkår for de hold som allerede er rekrutteret på de nuværende vilkår, under uddannelse eller indsat.

146

Ansættelsesvilkår Analysen påpeger, at den involveringsmæssige gevinst ved at gennemføre uddannelser i Grønland vil være markant større, hvis de ansatte bevarer deres bopæl i Grønland, når uddannelsen er afsluttet, og de pågældende indtræder i en fast ansættelse. Ud over at bevare deres bopæl i Grønland vil de pågældende opretholde deres engagement i lokalsamfundet og herigennem synliggøre rigsfællesskabets opgaveløsning i Grønland. Over tid vil en sådan ordning betyde, at den grønlandske befolknings viden om Forsvaret øges. Det vurderes, at en øget andel af medarbejdere rekrutteret, uddannet og bosat i Grønland vil kræve en omlægning af ansættelsesvilkårene for medarbejdere bosat i Grønland, herunder indgåelse af grønlandske overenskomster. Forhandling af ansættelsesvilkår i Grønland – herunder indgåelse af overenskomster – vil desuden blive aktuelt, hvis det besluttes at gennemføre det foreslåede pilotprojekt med opbygning af Grønlands Frivillige Styrke. Et sådant initiativ i regi af den danske stat

med en fast kadre af medarbejdere rekrutteret og ansat i Grønland vurderes indledningsvis at være et miks mellem danske militære og grønlandske civile kompetencer, som fælles for begge personelgrupper vil blive ansat i henhold til gældende overenskomster og aftaler. Hvis initiativet skal have levedygtighed i Grønland, vurderes det imidlertid som centralt, at der undervejs i forløbet – og parallelt med opbygningen - ansættes og uddannes en stab af flest mulige medarbejdere med grønlandsk baggrund. Det er vanskeligt at vurdere tidsperspektiverne for at tegne overenskomster og træffe aftaler, som kan gøre det muligt at ansætte medarbejdere, som rekrutteres i Grønland, på sådanne vilkår at de vil kunne bevare deres bopæl i Grønland. Som udgangspunkt vurderes denne proces dog ikke som mere kompliceret og tidskrævende end forhandling af overenskomster i Danmark. En særlig komplikation udgøres af, at militær straffelov ikke er sat i kraft for Grønland. Ansættelsesforholdet skal derfor tage højde for, at eventuelle forseelser skal kunne retsforfølges. Indgåelse af det nødvendige overenskomst- og aftalegrundlag vurderes at kunne gennemføres inden for det nuværende forsvarsforlig. ”Grønlands Frivillige Styrke” Det grønlandske samfund råder over et væsentligt potentiale, som for nærværende ikke udnyttes i det omfang, som de grønlandske samfund selv ønsker, og som opgaveløsningen under Forsvarsministeriets ressort i høj grad vil kunne drage nytte af til gavn for Grønland og Rigsfællesskabet som helhed. Udnyttelse af dette involveringspotentiale fordrer organisering og formalisering af frivillighed, som kan imødekommes gennem etablering af ”Grønlands Frivillige

Styrke” (arbejdstitel). Der er en bred opgaveportefølje, hvor der er potentiale for, at Grønlands Frivillige Styrke kan bidrage til at styrke opgaveløsningen tilpasset de lokale muligheder og begrænsninger. Den brede og omfangsrige opgaveportefølje fordrer opstilling af varierende kapaciteter, med rette kompetencer og tilpasset behov. Derfor ses Grønlands

147

Frivillige Styrke at have potentiale til at udvikle sig til en folkelig og mangfoldig organisation, men hvor der også er tale om en organisation, som skal udvikles over en længere årrække. Denne udvikling vil kræve et indgående samarbejde mellem Selvstyret og berørte rigsmyndigheder, som ikke nødvendigvis er begrænset til myndigheder under Forsvarsministeriets ressort. Det betyder, at ikke alle kapaciteter skal udvikles og opstilles fra dag ét, men tilvejebringes inkrementelt over tid. Grønlands Frivillige Styrke anbefales at antage form og struktur jævnfør den nedenstående model.

Skitse over inddeling efter specialisering og opgavetyper for Grønlands Frivillige Styrke, figur

egen tilvirkning

Organisationen vil have relevans i forhold til støtte på tværs af de sektoransvarlige myndigheder, hvor en mere detaljeret opgaveportefølje kunne være:

Afledte opgaver under Forsvarsministeriets ressort - Daglig overvågning i områder, hvor Forsvaret ikke er til stede (Overvågning, evt.

anvendelse af patruljer, tekniske sensorer herunder evt. anvendelse af mindre droner) - Tilstedeværelse, hvor Forsvaret ikke er til stede (Suverænitetshævdelse) - Havmiljøvogtere (Havmiljø) - Rekognoscering for olie (Havmiljø) - Kystredningstjeneste (Eftersøgning og redning)

148

- Udlægning af driftsbøjer (Eftersøgning og redning) - Supplerende målinger ved radioaktivt udslip (Beredskabsstyrelsen). Afledte opgaver under Grønlands Politis ressort - Almindelig hjælp til politiet, herunder logistisk støtte, evakuering og afspærring ved

større ulykker og katastrofer. Afledte opgaver under Beredskabsvæsenets, Søfartsstyrelsens, Sundhedsmyndighedernes m.fl. ressortområder - Redning af tilskadekomne og indespærrede - Støtte til oliebekæmpelse på kyststrækning - Reserveenhed Brand - Opsætning af lys - Efterslukning - Supplere med vandforsyning - Snerydning - Indkvartering - Transport vedr. livsvigtige forhold - Tilvejebringelse og transport af drikkevand - Afmærkning, (Sejladssikkerhed) - Sejlads-sikkerhedsportal, (Sejladssikkerhed) - Meldinger om sten og skær, (Sejladssikkerhed) - Søopmåling og kortlægning, (Sejladssikkerhed)

Afledte opgaver på tværs af sektorer og organisationer - Stabsstøtte ved katastrofer - Modtagelse og vejvisning af turister, tilskuere mv. ifm. større begivenheder - Assistance til bjærgning af fartøjer, udenfor/indenfor 3 sømil grænsen - Støtte til oliebekæmpelse til vands, udenfor/indenfor 3 sømil grænsen - Støtte ved inddæmning af olie, indenfor/udenfor 3 sømil grænsen - Brand og redning til søs, indenfor/udenfor 3 sømil grænsen - Generel støtte ifm. følgevirkninger ved IT-svigt og strømafbrydelser, orkan og

oversvømmelser - Støtte til HOST-nation support samt støtte til udstationerede ressourcepersoner.

Støtte til Beredskabsvæsenet m.fl. - Støtte til Beredskabsvæsenet - Bidrage med øvelser og uddannelse.

Ovennævnte opgaver bør anskues som et bredt spektrum af mulige opgaver, idet løsning af disse afhænger af de lokale behov og forhold, herunder de frivilliges muligheder for at

honorere disse samt den til rådighed værende økonomi.

Forventet effekt af tiltaget Involvering af befolkning, forenings- og organisationsliv vurderes ikke alene at kunne styrke opgaveløsningen under Forsvarsministeriets ressort, men også den grønlandske identitetsfølelse, gennem interaktion mellem forskellige mennesker og rigsdele. Dermed

149

bidrager involvering til at opnå Kongeriget Danmarks strategiske mål om et styrket og ligeværdigt rigsfællesskab opnås. De ressourcemæssige implikationer til indfrielse af involveringspotentialet ses derfor som en investering i at styrke Kongerigets position i Arktis. I denne sammenhæng styrkes: - Forsvarsministeriets ressorts synlighed i Grønland - Tilstedeværelse og suverænitetshævdelse - Opbygning af situationsbillede - 1. og 2. responskapacitet - Nyttiggørelse af lokale ressourcer - Mulighed for at frigøre ressourcer til anden opgaveløsning - Samfundets almindelige robusthed

Afledte konsekvenser Implementering af en frivillig beredskabsstyrke ses at skulle løbe over mindst to forligsperioder. Dette forudsætter tilstrækkelig ressourcetildeling og udpegning af ansvarlige og støttende myndigheder, førend Grønlands Frivillige Styrke kan overgå til egen indplacering som en statslig myndighed, der kan varetage følgende funktioner: - Økonomi - Personel - Kommunikation, information, informatik og rekrutteringsvirksomhed - Uddannelsesvirksomhed - Materielanskaffelse og -drift - Etablering og drift af etablissementer centralt i Nuuk samt lokalt ved enheder - Logistik- og depotstruktur - Administration og forvaltning - Studie og udvikling - Planlægning - Drift - Kontrol Der skal skabes det nødvendige operative, forvaltningsmæssige og juridiske regel- og lovgrundlag, som specifikt er tilpasset grønlandske forhold i forhold til en defineret opgaveportefølje. Implementering/tidsperspektiv Følgende netop tilstrækkelige organisation vurderes at tilgodese behov for implementering som del af et pilotprojektet:

150

Skitseorganisation for pilotprojekter under ”Grønlands Frivillige Styrke”. Figur, egen tilvirkning.

Analysen af den tekniske løsning af disse opgaver er til en vis grad beskrevet af de forskellige underarbejdsgrupper under hovedanalysen. Det vurderes muligt at etablere en fast kadre til Grønlands Frivillige Styrke, jf. figuren ovenfor, der opstilles og finansieres af Danmark med hjemmel i hjemmeværnsloven. Grønlands Frivillige Styrke skal løse opgaver til støtte for de sektoransvarlige myndigheder som supplement til myndighedernes eksisterende opgaveløsning. Opgavens omfang og kompleksitet vurderes umiddelbart at spænde videre end tilfældet er for Hjemmeværnet i Danmark, hvorfor åbningen af den faste kadre for deltagelse fra andre statslige myndigheder virker oplagt. I ramme heraf bør der iværksættes to konkrete og indbyrdes distinkte samt geografisk adskilte delprojekter med henblik på at indhente erfaringer med et frivilligt beredskabskorps i Grønland. Projekterne beskrives i det følgende som delprojekter i Pilotprojekt ”Grønlands Frivillige Styrke”, hvor de to tiltag skal ses som trinvise elementer i en samlet pakke. Pilotprojekt ”Grønlands Frivillige Styrke” Med afsæt i hjemmeværnsloven etableres og finansieres en fast bemandet kerne i form af stabsofficerer, fortrinsvis opstillet fra Hjemmeværnskommandoens

151

myndighedsområde, men med mulighed for at lade eksempelvis Beredskabsofficerer indgå også. Det bør overvejes at anvende Hjemmeværnets nuværende regelgrundlag for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og andre ydelser til frivillige, tilpasset grønlandske forhold, hvis der ikke på nuværende tidspunkt eksisterer et tilsvarende formaliseret grønlandsk system. Pilotprojektet gennemføres som et samarbejde mellem Det grønlandske Selvstyre Hjemmeværnskommandoen, Beredskabsstyrelsen og Grønlands Politi med støtte fra relevante funktionelle styrelser under Forsvarsministeriet, idet pilotprojektet finansieres af den danske stat Pilotprojektet vil som første trin etablere den faste stab i faciliteter i Nuuk, hvor de sektoransvarlige grønlandske myndigheder er placeret.

Et delprojekt vil derudover være hvervning og involvering af frivillige grønlandske borgere i Nuuk, som Grønlands Politi vurderer som det vigtigste geografiske område, til at indgå i Grønlands Frivillige Styrke. Pilotprojektet indeholder ligeledes et delprojekt, som vil kunne iværksættes parallelt eller successivt, indeholdende hvervning og involvering af personer til f.eks. patruljekapacitet i en by eller bygd, hvor Grønlands Politi peger på, at de næstvigtigste geografiske områder, som i forhold til en frivillig organisation og politiets behov, er Sisimiut, Qaqortoq og Ilulissat. Den grønlandske patruljekapacitet opstilles og forankres lokalt, hvor den forventes at kunne operere og indsættes samlet, men også i mindre enheder alt efter behov og opgave. Opgaverne vil kunne omfatte:

Levere lokal viden og færdigheder

Suverænitetshævdelse

Overvågning

Indsamle relevant og efterspurgt data, herunder at foretage nukleare målinger for Beredskabsstyrelsen

Bidrage til opbygning af situationsbillede

Eftersøgning og redning. Opgaver og organisation tilpasses i sidste ende de lokale forhold. I Nuuk kan fokus for eksempel være på maritime indsatser, for eksempel i relation til eftersøgning og redning samt havmiljø, mens fokus andre steder kan være på eftersøgning og redning. Pilotprojekt ”Junior Rangers” Etablering af et evt. ungdomskorps kan ske med hjemmel i Beredskabsloven, idet Hjemmeværnsloven ikke giver hjemmel til dette i regi af Hjemmeværnet. Der er således ikke taget stilling til, om et ungdomskorps juridisk kan opstilles i rammen af Grønlands Frivillige Styrke, eller om denne alene støtter opstillingen af ungdomskorpset i regi af Beredskabet. Initiativet er derfor i udgangspunktet ikke forankret i Grønlands frivillige Styrke.

152

Hjemmelsgrundlaget for etablering af et ungdomsprogram i ramme af Grønlands Frivillige Styrke skal tilvejebringes med henblik på sigt evt. at etablere et sådant ungdomsprogram i samarbejde med eksisterende grønlandske ungdomsinitiativer, idet rammerne for ungdomskorpset vil skulle fastlægges i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Ungdomskorpset kan fx optage unge mellem 12 og 18 år, og med tilbud om aktiviteter som terrænløb, vandre- og lejrture, førstehjælps-, svømme- og livredderkursus bibringe unge de mest grundlæggende beredskabsfærdigheder. I forbindelsen med konkretiseringen af et sådant projekt vil forankring og finansiering skulle aftales nærmere. Det skal bemærkes, at Pilotprojektet vedr. ”Grønlands Frivillige Styrker” ikke er dimensioneret til at etablere et ungdomskorps. Etablering af ordningen ”Grønlandsvogtere”

I lyset af den potentielle samlede opgave for grønlandske frivillige, hvor observationer af andet og mere end havmiljø kunne have en værdi, ligesom observationer fra enhver grønlandsk borger, uanset om de er medlemmer af et frivilligt beredskabskorps eller ej, kan have værdi, ville etablering af et ”Grønlandsvogter” koncept (arbejdstitel) efter samme model som den danske ’Havmiljøvogter” koncept være en oplagt ide, når Grønlands Frivillige Styrke er etableret og i drift. Ønskes en tidligere etablering af en Grønlandsvogterordning, bør dette ske som en parallelstruktur forankret under Arktisk Kommando og under hensyntagen til hvervning af personel til øvrige projekter. Baseret på erfaringer fra Danmark og opbygningen af ”Grønlands Frivillige Styrke” bør der derfor iværksættes indledende erfaringsopbygning med det formål at nyttiggøre havmiljøobservationer og systematisere rapporteringen og håndteringen af disse. Det vurderes som centralt for at opnå succes med ordningen, at rapporteringen modtages og håndteres ved en permanent bemandet myndighed, som både kan registrere observationer og iværksætte relevante aktioner. Opstilling og ”uddannelse” af en sådan ordning kan fx forankres i Arktisk Kommando eller på sigt i Grønlands Frivillige Styrke, når denne er etableret og i drift. Som operativ og sektoransvarlig myndighed, vil modtagelse af meldinger altid være et anliggende for Arktisk Kommando.

7. KAPITEL - KONKLUSION OG ANBEFALING Operativ effekt De følgende uddannelses- og rekrutteringstiltag vil i udgangspunktet udvide Forsvarets rekrutteringsbase og dermed forbedre mulighederne for fortsat at kunne rekruttere egnede kandidater til Forsvarets uddannelser, og dermed bedre kunne fastholde det kvalitative medarbejderniveau, når konjunkturerne på et tidspunkt medfører øget konkurrence om arbejdskraften. Derudover vil uddannelses- og rekrutteringstiltagene forbedre mulighederne for at tiltrække medarbejdere med særlige kvalifikationer inden for grønlandsk sprog,

153

kulturforståelse og lokalkendskab, som vil kunne styrke den operative opgaveløsning i den grønlandske del af Arktis. Med hensyn til frivillige i Grønland er der tale om tiltag, der opbygger kapaciteter, der er ikke-eksisterende i Grønland i dag, men som allerede er veletablerede i Danmark, og hvor anvendelsen af frivillige i Hjemmeværn og Beredskabskorps, mm. er af væsentlig betydning for den samlede opgaveløsning inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde. På samme vis vil et minimum af engagement af den grønlandske befolkning i frivilligt beredskabsarbejde give direkte operativ merværdi for Forsvaret og andre myndigheder. Uddannelse og rekruttering Oplysningskampagner

Rapporten peger på en række tiltag, som gennem forskellige former for oplysningskampagner vil kunne synliggøre Forsvarsministeriets opgaveløsning overfor den grønlandske og færøske befolkning. Dette vil dels føre til større kendskab til Forsvaret og Forsvarets rolle og opgaver, dels kunne øge søgningen til Forsvarets uddannelser fra de to rigsdele, og derigennem føre til en øget direkte involvering af den færøske og grønlandske befolkning i Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis. En sådan oplysningskampagne i både Grønland og på Færøerne kan iværksættes umiddelbart, men vil i praksis afvente erfaringsbearbejdning af et iværksat forsøg med oplysningskampagner, der vil løbe til og med 2017. ”Forsvarets Dag” samt screening til uddannelser Som led i det arktiske analysearbejde er der i 2014 iværksat to forsøg, som omfatter afholdelse af en tillempet udgave af Forsvarets Informationsdag samt screening í Grønland af ansøgere til Forsvarets uddannelser. Formålet med de to typer af arrangementer er at øge kendskabet til forsvarets uddannelsesudbud blandt grønlandske unge, samt at smidiggøre processen med ansøgning og afprøvning til Forsvarets uddannelser. Det langsigtede mål er at øge antallet af grønlandske unge, der søger uddannelse og ansættelse i Forsvaret. I begge forsøg indgår endvidere en målrettet oplysningsindsats forud for selve gennemførelsen af forsøgene. Oplysningsindsatserne starter i 2015, og selve forsøgene gennemføres i perioden 2015 - 2017. Hvert af forsøgene gennemføres et antal gange, og det vil derfor være muligt undervejs at justere i virkemidler, kampagneplatforme, indhold af arrangementer mv. Særligt vil udvikling af forsøgene til at indeholde den fulde pakke, som den fungerer på

Forsvarets Dag i Danmark - inklusive sessionsbehandling - blive overvejet i forbindelse med den løbende evaluering af forsøgene. Den endelige evaluering af den samlede forsøgsrække vil udgøre et godt udgangspunkt for en eventuel beslutning i 2017 om et pilotprojekt med enten en fuld eller tillempet

154

udgave af Forsvarets Informationsdag og screeninger af unge i Grønland med henblik på optagelse på Forsvarets uddannelser. Forsøgene i 2014-2017 er allerede finansieret som led i analysearbejdet, mens et eventuelt pilotprojekt fra 2018 med en fuld udgave af Forsvarets Informationsdag, inklusive screening til Forsvarets uddannelser samt tilknyttede oplysningskampagner, er vurderet til at medføre en årlig meromkostning på ca. 3 mio. kr., som Forsvarsministeriets Personalestyrelse skal tilføres for at løse disse nye opgaver. Skræddersyet uddannelsesforløb i Grønland Analysen peger på, at der er et potentiale for at nyttiggøre uddannelsessystemet i Grønland som led i etablering af et nyt uddannelsesforløb, der er målrettet en ansættelse i Søværnets 1. Eskadre. Det vil dreje sig om et grunduddannelsesforløb af 6 ugers varighed i Grønland, der indeholder både militære og maritime elementer, og hvor

sidstnævnte udnytter eksisterende uddannelser i Grønland. Efterfølgende funktions-, videre- og efteruddannelser forudses generelt gennemført i Danmark. Iværksættelse af denne nye uddannelse i Grønland kræver en række forberedelser, herunder planlægning af uddannelsesforløb og etablering af faciliteter. Endvidere skal der inden uddannelsesstart indgås nye aftaler om ansættelsesforholdene, sådan at ansatte kan bevare deres bopæl i Grønland og have deres tjeneste i Søværnets 1. Eskadre. Endelig beslutning om tiltaget og dermed iværksættelse af disse forberedelser bør afvente indledende evaluering af forsøgsrækken vedr. oplysning, information og screening med hensyn til antallet af interesserede og egnede grønlandske borgere pr. ungdomsårgang for derigennem at vurdere det potentielle årlige elevantal. Endelig beslutning skal videre koordineres tæt med overvejelserne om arktisk totalforsvarsuddannelse, idet der dels konkurreres om den samme rekrutteringsbase, dels forudsættes et minimum af synergi mellem de to uddannelsesforløb. Det er den indledende vurdering, at endelig beslutning tidligst kan tages i løbet af 2. halvår 2017 efter afsluttende evaluering af screeningsforsøg. Parallelt hermed kan uddannelseskoncept, -planer og -struktur dog konsolideres, hvorfor udestående forberedelser kan gennemføres gennem 2017 med henblik på en uddannelsesstart i 2018. Etablering af denne uddannelse gennem en faseopdelt tilgang vurderes indledningsvis at medføre en årlig meromkostning på ca. 3 mio. kr. Arktisk totalforsvarsuddannelse

Analysen peger på, at der er yderligere potentiale for at involvere den grønlandske befolkning gennem etableringen af en fire måneders arktisk totalforsvarsuddannelse, baseret på en videreudvikling af indholdet af den danske værnepligtsuddannelse. Udover at øge Grønlands involvering i Forsvarsministeriets opgaveløsning samt udbrede kendskabet til Forsvaret vil en sådan uddannelse udgøre en god rekrutteringsplatform

155

ikke mindst til slædepatruljen SIRIUS samt til tjeneste i øvrige af Forsvarets stillinger i Grønland. Den arktiske totalforsvarsuddannelse gennemføres i Grønland og indeholder bl.a. fag som grundlæggende brand- og redningsuddannelse, beskyttelse ved uheld med farlige stoffer, førstehjælp og miljøuddannelse, idet endeligt uddannelsesindhold skal fastsættes sammen med Selvstyret. Dele af totalforsvarsuddannelsen bør samtænkes med tiltaget vedr. skræddersyet uddannelsesforløb i Grønland, og iværksættelse vil derudover kræve en række forberedelser, herunder planlægning af uddannelsesforløb, etablering af faciliteter og fastlæggelse af tjenestevilkårene for eleverne. Endelig beslutning om tiltaget og dermed iværksættelse af disse forberedelser bør afvente indledende evaluering af forsøgsrækken vedr. oplysning, information og

screening med hensyn til antallet af interesserede og egnede grønlandske borgere pr. ungdomsårgang for derigennem at vurdere det potentielle årlige elevantal. Endelig beslutning skal videre koordineres tæt med overvejelserne om det skræddersyede uddannelsesforløb i Grønland, idet der dels konkurreres om den samme rekrutteringsbase, dels forudsættes et minimum af synergi mellem de to uddannelsesforløb. Det er den indledende vurdering, at endelig beslutning tidligst kan tages i løbet af 2. halvår 2017 efter afsluttende evaluering af screeningsforsøg. Parallelt hermed kan uddannelseskoncept, -planer og -struktur dog konsolideres, hvorfor udestående forberedelser kan gennemføres gennem 2017 med henblik på en uddannelsesstart i 2018. Etablering af denne uddannelse gennem en faseopdelt tilgang vurderes indledningsvis at medføre en årlig meromkostning på ca. 5 mio. kr. Slædepatruljen SIRIUS Det er konstateret, at den grønlandske befolkning har et meget meget begrænset kendskab til sSlædepatruljen SIRIUS, ligesom der er en meget begrænset rekruttering fra Grønland til SIRIUS. Dette vurderes at kunne afhjælpes gennem gradvist at flytte større dele af uddannelsen til Grønland og i denne forbindelse benytte det grønlandske uddannelsessystem i forbindelse med uddannelsen af soldater til SIRIUS. Tiltaget vil kunne implementeres i forsøgsvise trin, hvor der mellem hvert trin sker en evaluering som grundlag for beslutning om dels en fastholdelse af den forsøgsvise placering af et uddannelsesforløb på Grønland, dels en udvidelse med yderligere

uddannelsesforløb på Grønland. Derudover vil overvejelser om ændrede tjenestevilkår bl.a. i form af kortere tjenesteperioder kunne gøre uddannelsen attraktiv for en bredere ansøgningsskare både i Danmark og i Grønland. I denne forbindelse vurderes det hensigtsmæssigt at opbygge en reserve af tidligere SIRIUS-medarbejdere, som vil kunne indtræde i SIRIUS igen i

156

kortere eller længere perioder, og dermed muliggøre en større fleksibilitet med hensyn til tjenesteperioder mv. i SIRIUS generelt. Disse overvejelser indgår dels i delrapporten vedr. Tjenestevilkår, dels i hovedrapporten vedr. udvikling af nyt koncept for SIRIUS, hvor samtænkte tiltag vil fremgå. Det afgrænsede tiltag ovenfor belyses derfor ikke yderligere her. Frivillige i Grønland Analysen viser, at der i Grønland er et stort befolkningsmæssigt potentiale samt et behov for et frivilligt beredskabskorps. Et sådant beredskabskorps bør på sigt kunne løse en bred vifte af opgaver til gavn for opgaveløsningen i Grønland generelt. Løsning af disse opgaver afhænger af de lokale behov og forhold, de frivilliges muligheder for at honorere disse krav samt den til rådighed værende økonomi. Der er tale om en ny konstruktion, som der er begrænset erfaring med i Grønland,

hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt at overveje en række tiltag i en trinvis og skaleret proces, hvor en iværksættelse vil ske som pilotprojekter, der både forudsætter og bygger videre på positive erfaringer med forudgående trin. Pilotprojekt ”Grønlandsvogtere” Analysen peger på, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere en ordning hvor frivillige kan tilmelde sig som observatører i Grønland baseret på den danske ordning med ”Havmiljøvogtere”. Den danske ordning med havmiljøvogtere går ud på, at alle danske borgere frivilligt kan melde sig til ordningen og melde observationer om mulige havmiljøforureninger mv. til Søværnet. Som medlem af ordningen modtager man information om meldeprocedurer, en vimpel med ordningens logo til at sætte på en eventuel båd mv. Ordningen har eksisteret i Danmark siden 2006 og har i dag over 15.000 medlemmer. Det vurderes hensigtsmæssigt at udbrede denne velafprøvede og succesfulde ordning til Grønland, idet viften af hændelser, som man som borger i Grønland kan melde om, dog på sigt bør udvides, således at der ikke blot kan meldes om mulige havmiljøforureninger, men fx også kan meldes om observationer om beskadigede farvandsafmærkninger, ukendte personer, aktiviteter eller fly osv. Det vil være vitalt for opfattelsen af ordningen, at det er synligt for deltagerne, at meldinger rent faktisk bruges til noget. Indledningsvis bør ordningen fokuseres på havmiljø, således at den ikke fungerer som en konkurrent til Grønlands Frivillige Styrke. Ordningen kan indledningsvis forankres i Arktisk Kommando, der vil forestå administration af ordningen samt modtage og behandle meldinger mv. i samarbejde med relevante grønlandske myndigheder.

Tiltaget kan iværksættes umiddelbart, og vurderes at medføre en årlig meromkostning på ca. 1 mio. kr. til kampagnemateriale, mm. Pilotprojekt ”Grønlands Frivillige Styrke”

157

Analysen peger på muligheden for at etablere et frivilligt beredskabskorps i Grønland med arbejdstitlen ”Grønlands Frivillige Styrke” med inspiration fra det canadiske ”Canadian Rangers”. Det frivillige korps skal være en støtte til den opgaveløsning, der i forvejen påhviler andre myndigheder, herunder Forsvaret, politiet, de lokale beredskaber i Grønland med videre. Korpset kan etableres med hjemmel i den danske hjemmeværnslov og finansieres hermed af det danske hjemmeværn med inkludering af midler fra den arktiske pulje, og vil ikke medføre udgifter for Grønland. Pilotprojektet kan implementeres trinvis, hvor første trin vil være at etablere en fast stab i faciliteter i Nuuk, hvor de sektoransvarlige myndigheder er placeret. Staben etableres med en kerne af fast personel fra Hjemmeværnet og andre myndigheder, som eksempelvis den danske Beredskabsstyrelse. Pilotprojektet ledes og finansieres dels af Hjemmeværnskommandoen, dels af midler fra Forsvarsministeriets arktiske pulje. Projektet skal derudover planlægges og gennemføres

i et tæt samarbejde med Forsvarsministeriet, Grønlands Selvstyre, Grønlands Politi, Beredskabsstyrelsen, lokale beredskaber mv. Som led i pilotprojektets første trin etableres indledningsvis en enhed med frivillige i Nuuk. Opgaver og organisation tilpasses de lokale forhold, hvor fokus eksempelvis kunne være maritime indsatser bl.a. i relation til eftersøgning og redning samt havmiljø. Det vil være muligt parallelt at etablere en mindre enhed med frivillige i en anden by/bygd i Grønland mhp. at indhente erfaringer fra et område, der er distinkt forskellig fra Nuuk. Opgaverne vil omfatte eksempelvis overvågning og suverænitetshævdelse, eftersøgning og redning mm. alt efter de lokale forhold og baseret på erfaringerne fra Canadian Rangers. Alternativt vil det være muligt – hvis der besluttes en trinvis implementering af pilotprojektet - at afvente erfaringer fra første trin med hensyn til omfang, karakter og effekt af den grønlandske befolknings interesse og engagement i et frivilligt beredskabskorps, og først herefter iværksætte et trin to. Selv om projekterne kan iværksættes trinvist, er der tale om distinkte og forskellige former for opgaveløsning samt organisationsformer. Det vurderes derfor, at der kun i begrænset omfang vil være tale om, at der kan trækkes erfaringer fra det første projekt til det næste projekt. En trinvis forskudt iværksættelse, vil formentlig kræve, at det samlede projekt forlænges tilsvarende, under anvendelse af samme foreslåede projektorganisation, hvilket blot vil fordyre og forlænge det samlede projekt Det samlede pilotprojekt er stipuleret til fem år. Projektet vurderes at kunne iværksættes umiddelbart med en vurderet meromkostning på 11 mio. kr. til etablering af selve styrken

inkl. opbygning af en fuldtidsstab i Nuuk med en årlig driftsomkostning på ca. 22 mio. kr. Pilotprojekt ”Junior Rangers” Analysen peger i sammenhæng med et frivilligt grønlandsk beredskabskorps på, at der tillige etableres en ungdomsafdeling i form af et ungdomskorps med arbejdstitlen ”Junior

158

Rangers”. Rammerne for ungdomskorpset vil skulle fastlægges i samarbejde med Grønlands Selvstyre og i samarbejde med eksisterende grønlandske ungdomsinitiativer. Ungdomskorpset kan eksempelvis optage unge mellem 12 og 18 år, og med tilbud om aktiviteter som terrænløb, vandre- og lejrture, førstehjælps-, svømme- og livredderkursus bibringe unge de mest grundlæggende beredskabsfærdigheder. Iværksættelsen af tiltaget forudsætter positive erfaringer med første trin af tiltaget vedr. ”Grønlands Frivillige Styrke” med hensyn til omfang, karakter og effekt af den grønlandske befolknings interesse og engagement i et frivilligt beredskabskorps. I givet fald vil iværksættelsen af tiltaget kunne ske trinvis, således at det frivillige ungdomskorps lokalt etableres i takt med, at det lokale frivillige beredskabskorps er modnet tilstrækkeligt. Finansiering af et evt. ungdomskorps skal afklares, idet dette ikke er finansieret i ramme af pilotprojekt for Grønlands Frivillige Styrke.

Derudover vil iværksættelsen forudsætte afklaring af hjemmelsgrundlaget, idet hensigten vil være at etablere tiltaget efter samme model som ”Grønlands Frivillige Styrke” og således friholde Grønland for udgifter, hvor den danske hjemmeværnslov imidlertid ikke indeholder hjemmel til engagement af unge under 18 år. Det vil med andre ord kræve en ændring af hjemmeværnsloven, hvis det ønskes at organisere unge under 18 år i en militær organisation, som opstilles på baggrund af hjemmel i hjemmeværnsloven. Særligt skal man være opmærksom på, at FNs børnekonvention ikke muliggør medlemskab af en militær organisation for børn under 15 år. Pilotprojektet kan iværksættes umiddelbart, men bør som nævnt afvente indledende erfaringer med tiltaget vedr. ”Grønlands Frivillige Styrke”. Af samme årsag er der på nuværende tidspunkt knyttet for store usikkerheder til vurderingen af eventuelle meromkostninger, hvorfor tiltaget ikke foreløbig kan ressourcefastsættes.

Documents

Underarbejdsgruppe Involvering og Ansættelse Rapport · Underarbejdsgruppens rapport indeholder i kapitel 2 og 3 en redegørelse for de aktuelle forhold inden for henholdsvis ansættelse