Fængselsfunktionæren 9 Dansk Fængselsforbund...Tlf. 3250 2037 - Mobil 4074 1487 E-mail: [email protected] Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger

Fængselsfunktionæren 9September 2006Dansk Fængselsforbund

2 Fængselsfunktionæren · 9.2006

Nr. 9-2006 Fængselsfunktionæren

Udgivet af Dansk FængselsforbundVestre Kirkegårds Allé 3,2450 København SVTlf. 3325 9801 - Fax 3325 9601www.danskfaengselsforbund.dk

Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.)

Redaktør: John RasmussenTalosvej 7, 2770 KastrupTlf. 3250 2037 - Mobil 4074 1487E-mail: [email protected]

Layout, produktion og tryk:Imprint Grafiske LøsningerThurøvej 8 · 4700 NæstvedTlf. 5572 6692 - Fax 5572 [email protected]

ISSN: 0902-8897

Indlæg til Fængselsfunktionæren:Artikler modtages på CD-rom, gernemed udskrift eller pr. e-mail. Husk atangive navn, stilling og tjenestested itilfælde af spørgsmål fra redaktionen.Indlæg til »Debat« må max. være på750 ord eller 4500 tegn incl. mellem-rum. Foto modtages gerne. Hvis deønskes retur, bedes det anført.

Indlæg senest den 14. i måneden føroptagelse.Artikler og læserindlæg er ikke nød-vendigvis et udtryk for redaktionensholdning eller forbundets mening.

13 Leder

14 Påbud: Arbejdsmiljøet skal forbedres

16 Idéer fra Camp 06 søsættes

18 Et koldt gys i 30 graders varme

10 Ledere: Skal vi afvikles

11 Ingen genvej for indvandrere

12 Fængselsfunktionær på kursus iikke-voldelig kommunikation

14 Debat

14 Navne

18 10 års jubilæumsstævne Dart

20 Administrative medarbejdere påforbundskontoret

�

Forsidebillede:

Arbejdstilsynet har nu udstedt de første udkast til påbud om forbedringaf det psykiske arbejdsmiljø og brug af autoriseret rådgiver til løsning afproblemerne.

�

�

�

Fængselsfunktionæren · 9.2006 3

Vigtige påbud til ledelsen

LEDER

Af Kim Østerbye,formand for Dansk Fængselsforbund

Der er grund til at glæde sig.Det er naturligvis stærkt bekymrende,

at det skulle være nødvendigt. Men deter glædeligt, at Arbejdstilsynet nu er nå-et frem til den konklusion, at der skaldeciderede påbud til for at få ændretarbejdsforholdene i landets fængsler ogarresthuse.

Kort før sommerferien dumpede derto påbud ind ad brevsprækken i Strand-gade 100 hos Direktoratet for Kriminal-forsorgen. Budskabet på de i alt 23 sidervar klart: I kan åbenbart ikke selv finde ud af det. Nu beslutter vi, at I harbrug for hjælp udefra til at løse jeres problemer med det psykiske arbejds-miljø.

Konkret drejer det sig om Anstaltenved Herstedvester og Statsfængslet iVridsløselille. Ingen af stederne – menerArbejdstilsynet – bliver der gjort nok for

at løse de arbejdsmiljømæssige proble-mer, så nu er et påbud på sin plads.

Endelig, fristes man til at sige.Mange vil sikkert huske, at Arbejds-

tilsynet i 2003 som følge af et skærpettilsyn var på rundtur i landets fængslerog arresthuse.

Lige siden har mange kolleger landetover undret sig. Arbejdstilsynet påtaltedengang en lang række forhold, som påurimelig vis slider mennesker op, derbare gør deres arbejde. Og til trods for,at forholdene var åbenlyst urimelige –og at Arbejdstilsynet havde konstateretdet – skete der intet. Absolut intet. Jo,der blev flyttet lidt papirer, der blev skre-vet lidt, sendt breve og svaret – men detgjorde jo ikke nedslidningen i Kriminal-forsorgen mindre.

Men nu er det tilsyneladende slutmed at skubbe flere papirer. Ledelsenkan ikke skrive sig ud af mere. Derforpåbuddene.

Vi håber, at der er tale om de første ien lang række. Ikke fordi vi nyder, at deter nødvendigt, men fordi vi ved, at derstort set ikke er én fængselsfunktionær,der har fået bedre arbejdsforhold, siden

Arbejdstilsynet kiggede Kriminalforsor-gen efter i sømmene.

Vi har også et andet håb. Nemlig atpåbuddene fører til mere end, at inspek-tørerne på de enkelte institutioner laverlige netop de lappeløsninger, som stillerArbejdstilsynet tilfreds.

Kriminalforsorgen har brug for nogetmere. Vi har brug for en samlet plan for,hvordan vi forbedrer arbejdsmiljøet –især det psykiske arbejdsmiljø.

Der er tiltag på vej, som kan væreskridt i den rigtige retning. Camp 06 –hvor vi i fællesskab forsøger at definere,hvad der gør et arbejde fornuftigt,givende og indholdsfyldt. Et andet budpå, hvad der kunne rykke, er kollegialsupervision. Vi skal have skabt et mereformaliseret samarbejde mellem kolle-gerne – et forum, hvor det er legalt atlufte sine arbejdsmæssige problemer,uden at det får karakter af lilla ble, føle-føle-samtaler og theselskab.

Vi har brug for, at ledelsen opfatterArbejdstilsynets påbud som et vink meden Storebæltspylon om, at problemerneskal tages meget mere alvorligt, endman hidtil har gjort. ■


For første gang i

Kriminalforsorgens historie

skrider Arbejdstilsynet ind

med påbud om, at det

psykiske arbejdsmiljø skal

forbedres i to af Kriminal-

forsorgens institutioner.

Det er ikke bare et par løse trappetrineller dårlige kontorstole, der er proble-met i Statsfængslet i Vridsløselille ellerAnstalten ved Herstedvester. Det er detpsykiske arbejdsmiljø, som er så ringe, atArbejdstilsynet nu må ty til drastiskemidler.

Allerede for tre år siden pegedeArbejdstilsynet på, at det psykiske ar-bejdsmiljø var for dårligt i Kriminalfor-sorgens institutioner. Nu konstaterer til-synet, at der stort set intet er sket påområdet i Statsfængslet i Vridsløselille ogAnstalten ved Herstedvester. Arbejds-tilsynet har derfor udstedt påbud oggivet Direktoratet for Kriminalforsorgenet års frist til at forbedre det psykiskearbejdsmiljø i de to institutioner. Ellersmå Arbejdstilsynet om et år gå i gangmed at skrive tiltaleindstilling mod Krimi-nalforsorgen.

Tilsynsførende i Arbejdstilsynet, ar-bejdspsykolog Steen Christensen: ”Eftervores besøg i år har vi vurderet, at Stats-fængslet i Vridsløselille og Anstalten vedHerstedvester stadig ikke lever op til deforbedringer af arbejdsmiljøet, der blevlagt op til efter vores besøg i 2003. Vihar derfor udstedt påbud om, at fæng-slerne skal rette op på forholdene indenjuli 2007 og anvende en ekstern arbejds-miljørådgiver til at gennemføre ændring-erne.”

Det er de lokale formænd for DanskFængselsforbund tilfredse med. MichaelKaj Jensen, formand i Statsfængslet i

Vridsløselille: ”Det er godt, at påbudde-ne kommer. Nu bliver ledelsen nødt til atsætte skub i tingene og forbedre ar-bejdsmiljøet.”

John Rasmussen, formand i Anstaltenved Herstedvester er enig: ”Det er trist,at påbud er nødvendige, men nu har videt sort på hvidt. Direktoratet kan ikkefeje Arbejdstilsynets krav ind under gulv-tæppet.”

Intet sket siden første besøg

Arbejdstilsynet bygger påbuddene på enlang række forhold, der forringer detpsykiske arbejdsmiljø. Forhold, som alle-rede blev påpeget ved tilsynets besøg i2003. Det gælder blandt andet: Storefølelsesmæssige krav i arbejdet, ringeindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen,uklare krav til fængselsfunktionærerne,ingen supervision og ingen mulighederfor at få bearbejdet psykiske belastnin-ger.

”Vi har besøgt fængslerne og spurgtind til, om der var blevet rettet op på deforhold, som vi påpegede i 2003. I An-stalten ved Herstedvester er det i prin-cippet kun ét punkt, som er rettet, nem-lig medarbejdernes indflydelse på ar-bejdstilrettelæggelsen. På de øvrigepunkter mener vi ikke, at der er sket til-strækkelige forbedringer. Billedet er detsamme i Statsfængslet i Vridsløselille.Her er omkring 90 procent af de punk-ter, vi påpegede i 2003, ikke rettet i år,”siger Steen Christensen.

Med andre ord er der stort set ikkesket forbedringer af det psykiske ar-bejdsmiljø siden 2003. Direktoratet forKriminalforsorgen lovede ellers i en til-bagemelding til Arbejdstilsynet i 2005 atgøre en indsats for at forbedre det psy-kiske arbejdsmiljø, mindske tidspressetpå de ansatte og forbedre samarbejdetmellem ledelse og medarbejdere.

Steen Christensen tør ikke give et bud

på, hvorfor der ikke er sket noget: ”Derkan være flere årsager til, at forholdeneikke er forbedret. Arbejdstilsynet må blotkonstatere, at Direktoratet for Kriminal-forsorgen ikke har været så effektive,som vi havde forestillet os, da vi gen-nemlæste deres forslag til forbedringer.”

Michael Kaj Jensen mener, at demanglende tiltag kan skyldes, at Direk-toratet for Kriminalforsorgen fik talt sigud af Arbejdstilsynets kritik i 2003.

”Arbejdstilsynets besøg i 2003 gavingen resultater. Jeg havde en kedeligfornemmelse af, at tilsynets kritik den-gang blev forhandlet væk i et chefkontoret sted. Derfor er jeg tilfreds med, atpåbuddene kommer nu. De kan ikke sålet ignoreres,” siger Michael Kaj Jensen.

Vridsløselille tæt på totalt sammenbrud

I påbuddet til Statsfængslet i Vridsløse-lille bliver en lang række negative for-hold påpeget, blandt andet uklarhed omansvar og kompetence.

Det overrasker ikke Michael Kaj Jensen: ”Arbejdstilsynet var rystet overnogle af de ting, vores medarbejderekunne fortælle. For eksempel at den en-kelte medarbejder selv står med ansva-ret, da der ikke findes retningslinier for,hvad man gør i forskellige situationer,”siger Michael Kaj Jensen.

Arbejdstilsynet nævner også i direktevendinger det dårlige samarbejde mel-lem ledelse og fængselsfunktionærer påbaggrund af interview med fængsels-funktionærer. Arbejdstilsynet skriver, atVridsløselille har været på grænsen aftotalsammenbrud, fordi ledelse og admi-nistration ikke har fungeret.

Dette billede nikker Michael Kaj Jen-sen genkendende til: ”Ledelsesstruktu-ren flød. Økonomien var katastrofal.Samarbejdet fungerede ikke. Det helelignede et skib, hvor broen var forladt,

Påbud: Arbejdsmiljøet skal forbedres


og alle rendte rundt nede i maskinrum-met. Jeg håber, at den nye inspektør kanændre på tingene,” siger Michael KajJensen.

Supervision

Arbejdstilsynet påbyder Direktoratet forKriminalforsorgen at træffe foranstalt-ninger til at imødegå det psykisk bela-stende arbejdsmiljø. Blandt de konkreteforslag er systematisk supervision for atgive medarbejderne bedre mulighed forat støtte hinanden.

”Det er meget nødvendigt i et arbej-de som vores, at kollegaerne får talt omrutiner og regler samt hvilken linie, derbliver ført. Hvis tingene kører forskelligt,alt efter om det er betjent A eller B, bli-ver det rent anarki. Jeg er enig i, atsupervision er et af de tiltag, som kunneforbedre forholdene,” siger Michael KajJensen.

Ingen kommentarer fra Direktoratet

Direktoratet for Kriminalforsorgen haringen kommentarer til påbuddene end-nu. Kontorchef Liselotte Bering Liisberghenviser til, at direktoratet har mulighedfor at komme med indsigelser, før på-buddene er endelige. Hun mener derfor,at det er for tidligt at komme med budpå, hvordan arbejdsforholdene skal for-bedres i de to institutioner, og hvorfor sålidt er sket efter Arbejdstilsynets besøg i2003.

”Vi vil ikke kommentere påbuddene,så længe vi har mulighed for at kommemed indsigelser,” siger Liselotte BeringLiisberg. ■

Af Søren Gregersen

FAKTA

Påbud til Anstalten ved Herstedvester og Statsfængslet i Vridsløselille

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at de gennemførte foranstaltninger ikke harhaft den nødvendige effekt, og at der derfor fortsat er risiko for, at arbejdet medde indsatte kan påføre personalet psykiske mén og medføre psykiske arbejds-skader i form af forøget risiko for psykisk træthed, stress og udbrændthed.

Første påbud: Direktoratet for Kriminalforsorgen skal træffe effektive foran-staltninger til at imødegå de psykiske arbejdsmiljøbelastninger, således at arbej-det for fængselsfunktionærerne kan planlægges, tilrettelægges og udføres sik-kerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt på kort som lang sigt. Påbuddet skalefterkommes senest 1. juli 2007.

Andet påbud: Det påbydes arbejdsgiveren at bruge en autoriseret rådgiver tilløsning af arbejdsmiljøproblemet.

Arbejdstilsynets begrundelse for påbud til Anstalten ved Herstedvester

Der er særligt lagt vægt på fire forhold:1) Mange og store følelsesmæssige krav i arbejdet.2) Uklare krav til fængselsfunktionærerne.3) Manglende retningslinier i forbindelse med volds- og

magtanvendelsessituationer.4) Manglende mulighed for at få bearbejdet de psykiske

belastninger, som arbejdet omfatter.

Arbejdstilsynets begrundelse for påbud til Statsfængslet i Vridsløselille

Der er særligt lagt vægt på fem forhold:1) Arbejdssituationen er karakteriseret ved store følelsesmæssige, men uklare

konkrete krav.2) Mulighederne for indflydelse på eget arbejde findes, men kan på flere områ-

der ikke anvendes på grund af begrænsede forhold.3) Mulighederne for støtte fra kollegaer og ledelser varierer, men er begrænset

og utilstrækkelig i forhold til de krav, arbejdet som fængselsfunktionær stil-ler.

4) Mulighederne for at få hjælp til at bearbejde psykiske eftervirkninger af trus-ler, vold eller andre traumatiske oplevelser anvendes ikke i fornødentomfang.

5) De fysiske rammer begrænser i væsentligt omfang fængselsfunktionærernesmuligheder for at gennemføre nødvendige aktiviteter med de indsatte.


Direktoratet for

Kriminalforsorgen iværk-

sætter nu de tre første

forslag fra sommerens

camp ”Godt Arbejde! 06”,

hvor 48 deltagere var samlet

i Middelfart for at sætte

fokus på bedre arbejdsmiljø

i Kriminalforsorgen.

Da røgen havde lagt sig efter den ener-giladte arbejdscamp ”Godt Arbejde!06” på Hotel Comwell i Middelfart ijuni, stod deltagerne tilbage med etpapir med 14 ideer til at forbedre ar-bejdsmiljøet i Kriminalforsorgens insti-tutioner.

Målet med campen var, at deltager-ne i løbet af 48 timer skulle sætte fokuspå arbejdspres og arbejdsmiljø i Krimi-nalforsorgen og komme med konkreteforslag til initiativer, som kan forbedrearbejdsmiljøet.

Direktoratet for Kriminalforsorgenforsøger nu at omsætte de optimistiskeidéer til praktiske forbedringer. LarsThuesen, kontorchef for controllerenhe-den: ”Ud af de 14 ideer er det alleredebesluttet at iværksætte tre. For det før-ste vil vi skabe et nyt værdigrundlag forKriminalforsorgen, som lederne skal

Idéer fra Camp 06 søsættes

”Direktøren og Kim Østerbye er fyr ogflamme efter sommerens fremtids-camp,” siger kontorchef Lars Thuesenfra Direktoratet for Kriminalforsorgen.


måles på. For det andet vil vi klædemedarbejderne bedre på med et forenk-let klientsystem. Og endelig vil vi igang-sætte et pilotprojekt med supervision –altså sparring mellem medarbejderne –på det nye statsfængsel i Østjylland.”

Det er tanken, at der skal tages stil-ling til campens øvrige forslag efter detnæste møde i Formandsudvalget. LarsThuesen er på forhånd optimistiskomkring den proces, der er gået i gangefter arbejdscampen juni.

”Direktøren og Kim Østerbye er fyrog flamme. Der er energi omkring heleprojektet. Campen var en stor succes.Jeg kan godt lide tanken om at spærrefolk inde, indtil der er fundet nogle løs-ninger. Det minder lidt om Vatikanet,når de skal vælge ny pave. Alle bliversiddende, indtil den rette løsning er fun-det og der kan sendes hvid røg ud tilomverdenen,” siger Lars Thuesen.

Lederne skal måles

Det første forslag, som sættes i søen, ercampens forslag om at skabe fælles vær-dier i Kriminalforsorgen. Lars Thuesenafviser, at dette er et teoretisk luftkastel,som bliver vanskeligt at overføre tilhverdagen.

”Jeg mener ikke, at fælles værdier eren flyvsk idé. Det handler for eksempelom at blive klare på, hvad god ledelse er.At skabe et værdisæt, som lederne skalmåles på – på godt og ondt. Man kunnetage udgangspunkt i temperaturmålin-ger af den nuværende ledelse i institu-tionerne: ’Hvad er der af bøvl på ledel-sessiden?’ og opstille 10 bud på godledelse.”

”Men fælles værdier handler ikkeudelukkende om ledernes adfærd. Detskal være et værdisæt, som gælder gen-sidigt for både ledere og medarbejdere.For eksempel ved at skabe klare linier formedarbejdernes medindflydelse og

skabe en kultur, hvor der er mere åben-hed omkring fejl,” siger Lars Thuesen.

Forenklede klientsystemer

Den anden idé, som Direktoratet forKriminalforsorgen er gået i gang med atforvandle til praktiske resultater, er for-slaget om bedre IT-systemer.

”Vi vil forsøge at klæde medarbejder-ne bedre på til de nye IT-systemer. Detgælder blandt andet vores klientsystem.Det skal forenkles med en mere bruger-venlig grænseflade, så systemet blivermindre arbejdsbelastende. Vi vil ogsåskabe et webbaseret dialogforum, hvormedarbejderne kan hente råd og vejled-ning om vores IT-systemer,” siger LarsThuesen.

Supervision

Et af de mest konkrete forslag fra cam-pen var forslaget om indførelse af super-vision. Det prøves nu af i det nyeStatsfængsel Østjylland.

”Vi er meget positivt stemt over formetoden, men det vil koste mangepenge at indføre den overalt i Krimi-nalforsorgen. I første omgang indfører videt som et pilotprojekt i StatsfængselØstjylland. Her får vi mulighed for at

prøve flere metoder af, som vi så efter-følgende kan udbrede til hele Kriminal-forsorgen, hvis politikerne finder midlertil det. Supervision kan være mangeting. Det kan foregå enkeltvis eller igrupper og med eller uden eksterne råd-givere. Under alle omstændigheder me-ner jeg, at det er en god idé at skabe etforum, hvor dagligdagen i fængslernetages op, og hvor man kan få diskuteretmange forskellige hændelser fra hverda-gen som for eksempel voldstilfælde,”siger Lars Thuesen.

Task force

Mens Direktoratet for Kriminalforsorgengår i gang med at iværksætte de tre før-ste forslag, vil en task force sammensataf repræsentanter fra campen følge medi, om arbejdet med campens øvrige idéerskrider frem.

”Den særligt nedsatte task forcekører frem til januar 2007. Vi kalder detet pitstopforløb – nu hvor vi alligevel eri gang med slynge om os med engelskebetegnelser. I bund og grund handlerdet om, at gruppen mødes hver månedog holder øje med, om der sker frem-skridt i forløbet,” siger Lars Thuesen. ■

Af Søren Gregersen

”Godt arbejde! Camp 06” I juni var 48 repræsentanter for medarbejdergrupper og

lederniveauer samlet i Middelfart for at finde løsninger

til at forbedre arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen.

Resultatet blev 14

konkrete initiativer.


Det kræver stærke nerver

og god fysik at være

fængselsfunktionær i vore

moderne tider. Den megen

omtale af velfærdsreformer

og den udtrykte omsorg for

vort velbefindende på

arbejdspladsen slider

hårdt på os både fysisk og

psykisk – Men heldigvis

mener de ikke noget

alvorligt med al den

omsorg.

Sommerferien er slut for denne gang. Det varen tur, som gav udbytte på mange måder. Manfik brugt sig selv fysisk og mentalt på en heltanden måde end i dagligdagen. Den bød pånye erfaringer og nye lærerige oplevelser.Tænk – En hel uge uden fjernsyn (nåe ja – detkender vi jo fra jobbet), Ingen aviser, ingenradio, ingen telefoner og intet ur. Så får tidenog livet sin egen dimension. Alle de sædvanli-ge fortrædeligheder er væk, og man lever bare.

Når man så er kommet hjem og har fåetpakket ud, opdager man pludseligt, at virke-ligheden har skiftet karakter. Tingene er ikkehelt, som de var før. Ens verden var heltanderledes koncentreret om nære ting. Nutændes der for radioen, og en stemme fortæl-ler om heftige bombardementer i Libanon.Det fortælles på en måde, som om det ernoget alle ved. Jeg ved intet. Vi ser lidt på hin-anden. Hvad er nu det? Det er lige før vi spør-ger hinanden: Hvor er Libanon og hvem erdisse israelere? Det er jo ikke noget, vi harmærket, så det må være meget langt væk.

Er der ellers nogen, der har lavet ulykker,mens vi var væk? – Ja mon ikke!

Det kolde gys melder sig

Foruden alt muligt ligegyldigt papir har pos-ten afleveret dobbeltnummeret af ”Fængsels-funktionæren”, og selv om jeg helt har glemtat tænke på arbejde i lang tid, så ser jeg frem

Et koldt gys i 30 graders varme

til at læse om, hvad rører sig inden for faget.Udenfor i stolen med et køligt glas på bordet.Det er først på eftermiddagen og næsten 30graders varme, men man mærker pludseligten iskold rislen ned ad ryggen. Det begynderellers godt med lederen og artiklen om FutureCamp Godt Arbejde. Hvor er der altså mangegode ideer.

”God ledelse er en menneskeret,” bliverder sagt. Der er mad, klæder, husly og per-sonlig frihed også, men alligevel er der stadigmasser af mennesker, der må undvære det,og nu hed campen jo også future, altså frem-tid, så det bliver nok ikke i min tid. Men lados nu se, hvad der ellers står i bladet. Jeg harjo trods alt være uden for den moderne civili-sation et stykke tid.

Ole Ingstrup vil gerne have produceretresultater. Han deler de ansatte i fire grupper:Eliten, der var med på campen, De, der ikkeproducerer og ikke lever efter værdierne. De,der ikke producerer, men som lever efter vær-dierne. Og til sidst dem, som præsterer resul-tater, men ikke holder værdierne. Nu kanenhver jo så selv finde sin gruppe. Jeg harfundet min. Jeg har ikke produceret noget,siden jeg var ferieafløser på Haustrups Fa-brikker for 35 år siden, men jeg har levet efterværdierne. Jeg møder (almindeligvis) til tidenog gør, stort set, hvad jeg får besked på, såhvad kan jeg så vente mig? Jo, Ole Ingstrupmener ikke, at jeg skal fyres, men derimodhave opstillet nogle resultatmål. Resultaterneer noget med at nedbringe kriminaliteten.Det glæder jeg mig til at høre mere om.Ulempen ved at være gammel, men endnuikke totalt senil er, at man husker ret langt til-bage. Jeg kan huske en meget dygtig og for-nuftig mand, Mogens Frohn, som var skipperpå det gode skib Fulton. Hans projekt var atforsøge at rette op på vildfarne ungersvende.Han blev spurgt, hvorfor det ikke altid lykke-des. Han svarede, at han ikke kunne rette oppå seks måneder, hvad forældre og skole harforsømt i 16 år.

Jeg gad vide, om der kommer en, der erklogere. Hvem ved, måske en gang ”in thefuture?”

Kulden breder sig

Og det gør sygefraværet også. Nu er det tregange så højt som på resten af arbejdsmarke-det. Justitsministeren siger også, at det er forhøjt, men hun siger samtidig, at Kriminalfor-

sorgen arbejder målrettet på at nedbringesygefraværet, og at der er taget initiativer tilat forbedre arbejdsmiljøet. Nu ved jeg jogodt, at vi ikke kan offentliggøre alt, hvad vibeskæftiger os med i Kriminalforsorgen, mendet arbejde behøver da vel ikke at være såhemmeligt, at vi som medarbejdere ikkeopdager noget?

Det er trods alt flere justitsministre siden,at vi sad i troskyldige arbejdsgrupper ogudfærdigede personalepolitiske håndbøgerog sygepolitik. Der blev talt om personale-pleje og omsorg for medarbejdere med enpatos, så vi måtte ud flere gange og tørreøjne. Nå, det blev jo hverdag igen. Lang tidsenere fortalte en kollega mig, at han var ble-vet ringet op af sin daglige leder, der sagde; ”Ja, nu har du jo været syg i fire dage, og såskal jeg jo ringe og høre, hvordan det går.”Med sådan en melding er man jo tilbage i detrygge gammelkendte rammer igen. Den ernæsten lige så god som historien fra forrige årmed den kvindelige kollega, der fik en advar-sel for at nægte at efterkomme en ordre til atmøde på tjeneste selv om hun havde et sygtbarn. Direktoratet måtte trække den igen. Di-rektoratet gjorde senere opmærksom på, atman ikke havde været opmærksom på foræl-dreorlovsdirektivet. Samtidig skrev direktora-tet, at der nu var gået så lang tid, at man ikkeså sig i stand til at finde ud af, om den pågæl-dende nu også havde forsøgt alle mulighederfor at få barnet passet.

Det er jo fabelagtigt! Med alle de jurister isystemet i forhold til en privat virksomhed, erdet da utroligt, at man ikke interesserer sig fornoget så banalt som regler omkring børnssygdom. Direktoratet bruger alle de rigtigebegreber i deres sygefraværshåndbog og iberetningen om nedbringelse af sygefravær.De nævner sammenhængen mellem arbejdeog fritid og familie og nærvær og samhørig-hed og omsorg for medarbejderen og så vide-re, men det er en hul lyd. Hvor er lige interes-sen for medarbejderen, der gør at man ken-der bare en lille smule til vedkommendes pri-vatliv? Hvor er støtten til medarbejderen, derhar et konkret problem? Den lokale leder harløst sit eget problem ved at stange en ordreud og direktoratet følger op med sanktionerfor så senere at bortforklare sin fejltagelse.Oven i købet antyder man en beklagelseover, at man ikke kan få undersøgt, om kolle-gaen nu havde haft en mulighed for at klaresituationen.


Sådanne eksempler som de to nævnte fårmig til at ønske de gamle dage tilbage. Jeggruer ved tanken om, at nogle ting, som jegoplevede for mange år siden, var sket i dag.Min gamle tjenestelistefører sagde, at jegkunne ringe, når jeg var klar, og da jeg mødteinspektøren nede i Brugsen spurgte han del-tagende til, hvordan det gik. Ikke et ord om,hvornår jeg mødte igen. Se det var lederemed interesse for medarbejderen, men detvar jo også i gamle dage. Nu lever vi jo i enmoderne tid.

Det kolde gys tager til

Man ryster af kulde, når man læser om ”steg-hede pensionsforhandlinger”. Nu strammerdet til for alvor. Justitsministeren påstår, at hunkender problemerne og direktoratet arbejdermed sagen. Og så er der jo igen sammen-hæng i tingene. Alt er, som det plejer: Vi ermere syge end gennemsnittet. Man er yngre,når man førtidspensioneres. Man dør tidligere.Så politikerne løser problemet ved at hævevores pensionsalder og forringe pensionen fordem, der alligevel går før tid. Det vil man gøreved at hæve aldersgrænsen for fradrag i pen-sionen ved tidligere tilbagetrækning.

Det går nok, som jeg forudsagde i en tidli-gere artikel, at vi kommer til at stavre rundt ifængslet som halvfems-årige.

Hvordan kan man seriøst forvente, atKriminalforsorgens mere alvorlige og fysiskkrævende opgaver skal løses af personer påover 60 år, når fem gange så mange som påresten af arbejdsmarkedet bliver sygepensio-neret, inden de fylder 50?

Hvis man endelig vil spille moderne,kunne det jo være, at man skulle se alvorligtpå, hvilke faciliteter, man tilbyder personalet.Hvis jeg skal kunne magte opgaverne retmeget længere, så skal jeg altså til at havenogle træningsmuligheder i tjenestetiden, ogde mentale rammer skal forbedres væsentligt.Men så uheldig er jeg nok ikke. Jeg slippernok ud med et dårligt helbred og en dårligpension, og det er jo på sin vis positivt, forhvis helbredet er dårligt, har jeg ikke kræftertil at bruge penge, og dermed har jeg hellerikke brug for en god pension.

Det er godt nok koldt – mon det fortsætter

Det kan man jo ikke vide, men med de for-

hold, der tegner sig på det øvrige arbejdsmar-ked, er der vel et spinkelt håb om, at politiker-ne på et tidspunkt ganske enkelt bliver tvung-et til at indse, at det er en dårlig ide at pilleved afgangsalder og pension. Hvis tilgangenaf ansøgere falder markant, så man ikke kanfå tilstrækkeligt mange ansøgere, så må manvel ende med at se lyset.

Det kunne jo også være, at den der ”frem-tidslejr” ender med at få sat skub i udvikling-en på nogle vigtige områder. Et af dem er,som Kim Østerbye nævner i lederen, at få satfokus på ledelse. Jeg har jo ovenfor antydet,hvad en knap så heldig ledelse betyder for deansattes velbefindende, og hvor glad mankan blive, når man oplever gode ledere.

Det er en interessant iagttagelse, at manhar diskuteret ikke bare udvikling, men ogsåafvikling af ledere. Det er trods alt ikke en-hver beskåret at være en god leder. Har mannu en leder, der ikke helt passer til konceptet,så bør man da ikke forhindre vedkommende iat udfolde sine talenter i andre grene af er-hvervslivet.

Det er godt set, at de ”grundlæggendeforudsætninger for lederudvikling er evalue-ringer og dialog mellem ledere og medarbej-dere”.

I de senere år har man oplevet følelsen afat ens arbejdsplads er blevet gradvis mere ogmere topstyret.

Fællesmøder er afskaffet, angiveligt pågrund af for ringe tilslutning, men med detresultat, at man ikke har mulighed for endirekte dialog med sin øverste ledelse, hvisbehovet er der.

Man føler, at beslutninger af snart sagtenhver art træffes hen over hovedet på en.Procedurer synes at blive fastlagt uden atinvolvere personale med praktisk kendskab tilområdet.

Fysisk har lederne fjernet sig markant frapersonalet således, at man ikke, som tidligere,naturligt passerede kontorerne, hvilket oftegav anledning til en snak om et eller andet,som regel ganske uformelt. Hvis man samti-dig oftere så sine ledere ude i området, gaven snak her også mulighed for at lære hinan-den at kende. Det er især vigtigt i forhold tilden øverste ledelse, som man ellers ikke nød-vendigvis mødes med, men det er med til atopbygge en gensidig personlig respekt ogmåske endda tillid, at man har talt sammennogle gange, om end det måske bare harværet et neutralt hyggeemne. Det er jo

sådan, man husker sine første mange år iKriminalforsorgen. Der var ingen tvivl om hie-rarkiet, men det menneskelige og personligeaspekt var på en eller anden måde i højsædet.

Når der er en mere personlig kontaktmellem leder og medarbejder, er der ogsåmindre sandsynlighed for, at situationer, somnævnt med et sygt barn eller andet problem,nogen sinde bliver til et problem. Chefen ken-der sin medarbejder og omvendt, og så forsø-ger man naturligt at hjælpe i stedet for atsparke.

Det er måske også ledelsens ukendskab tilde enkelte personer, der gør, at mange ældreog erfarne kolleger føler, at der ikke bliver lyt-tet til dem i situationer, hvor deres erfaringkunne komme til sin ret.

Når lederen og hans mellemledere erenige om at skabe et hold på arbejdspladsenbestående af både ledelse og medarbejdere,og de så også går forrest og får markeret,hvad de mener med det, så er vi godt på vejtil en situation, hvor al snak om arbejdsmiljøog høje sygetal er af historisk interesse.

Men vi kunne selvfølgelig også overveje,om ikke Erik Bonnerup fra regeringens inte-grationstænketank har fat i noget, når hanantyder, at man skal gøre det lettere at blivefængselsfunktionær og lempe tjenestemands-begrebet. Vi havde en gang en forsorgsleder,der troede, at han kunne drille mig ved athenvise til den dengang løbende debat omtjenestemandsbegrebet og dets eventuelleafskaffelse. Han troede, at jeg var ked af atjeg måske skulle ende med at være overens-komstlønnet i stedet for tjenestemand. Jegsvarede, at jeg synes, at det var en fremra-gende ide. Så skulle jeg have meget mere iløn på grund af pensionsrettens bortfald. Minloyalitetsforpligtelse overfor stat og samfundvar væk. Overtidsbetaling og skifteholdstillægvar meget bedre i en SID overenskomst, eteffektivt strejkevåben, og sidst men ikkemindst meget kortere opsigelsesfrist, så manhurtigt kunne komme ud af døren.

Interessant tanke, men mon ikke borger-ne, staten, Kriminalforsorgen og lederne i detlange løb har bedre af de nuværende ansæt-telsesforhold? ■

Af Billy Larsen


Ledere: Skal vi afvikles?

Foreningen af øvrige ledere

undrer sig over, at de ikke

var repræsenteret på

Kriminalforsorgens fremtids-

konference ”Godt arbejde!

Camp 06” i juni. De stiller

sig skeptiske over for cam-

pens forslag om udvikling og

afvikling af ledere.

Øgede krav til ledere, trussel om afviklingog manglende opbakning. Formand forForeningen af Øvrige Lederstillinger, HansBasse, er ikke begejstret efter sommerenskonference, hvor repræsentanter for med-arbejdere og ledelse satte fokus på etbedre arbejdsmiljø i Kriminalforsorgen.

”Jeg glippede med øjnene – i lighedmed mange af mine medlemmer – da jegså Kim Østerbye tale om afvikling af lede-re efter Camp 06 i sidste nummer af Fæng-selsfunktionæren,” siger Hans Basse.

Han henviser til, at flere af forslagenefra Camp 06 retter sig mod udvikling afledere, og hvis det ikke kan lade sig gøre,så skal lederne i sidste instans afskediges.

”Vi er enige i, at det kræver udviklingog løbende efteruddannelse for at kunnehonorere de krav, der stilles til ledere iKriminalforsorgen, og at det skal have kon-sekvenser, hvis vi ikke kan leve op til dissekrav. Men vi er bekymrede for, hvordanman objektivt kan evaluere lederne. Hvemskal bedømme, hvornår en leder ikkelængere kan udvikles – og derfor skalafvikles? Og hvorledes skal han i øvrigtafvikles?” siger Hans Basse.

Rekruttering af nye ledere

Hans Basse mener, at øgede krav til lederemå gå hånd i hånd med opbakning tillederne i form af forbedrede løn ogarbejdsvilkår – særligt for den næste gen-eration af ledere.

”Min største bekymring går på rekrut-tering af nye ledere. Her er der et forslag

fra fremtidscampen om åremålsansættelseog lederevalueringer inden fastansæt-telsen. Jeg kan kun være enig i, at det ervigtigt at få ansat de rigtige personer somledere, men løn og arbejdsvilkår må ståmål med de krav, der stilles. En nyansatovervagtmester bliver i Horsens ansat på etløntrin, som svarer til slutlønnen for enfængselsfunktionær. Hvis denne fængsels-funktionær går på en rockerafdeling ellerer praktikvejleder, så vil der være tale omen direkte lønnedgang, hvis han bliverovervagtmester. Det hænger ikke sammen.Der må kunne skaffes midler til at rette oppå denne åbenlyse skævhed. Rekrutteringaf nye og fastholdelse af nuværende godeledere er en forudsætning for, at resten afforslagene giver mening,” siger HansBasse.

Positiv indstillet

Trods forbehold er Hans Basse positivomkring den proces, der er sat i gang for atforbedre arbejdsmiljøet i Kriminalforsor-gen.

”Flere af forslagene fra campen serspændende ud. Det er generelt positivt, atder nu kommer fokus på lederne og voresvilkår, så vi kan blive bedre rustet til atvære i front. Jeg er ked af, at vi ikke var

repræsenteret på campen, men vi er para-te til at medvirke til at gennemføre forsla-gene,” siger Hans Basse. ■

Af Søren Gregersen

Øgede krav til ledere må gå hånd i håndmed opbakning til lederne, mener HansBasse, formand for Foreningen af Øvri-ge Lederstillinger

Kommentar fra Kim Østerbye:

”Det er altid kedeligt, når nogenlæser tingene bagfra. Det vigtigstesignal i Camp 06 omkring ledelse erlangtfra afvikling, men absolut nogetlangt mere positivt – nemlig udvik-ling.

Det må og skal være et mål forledelsen i Kriminalforsorgen, atledernes kompetencer udvikles. Kri-minalforsorgen har svigtet leder-gruppen – især gennem de senesteseks år, hvor den nuværende strukturhar fungeret. Alle trivselsundersø-gelser under den nye struktur – ogsenest effektiviseringsrapporten –viser tydeligt, at dårlig eller mang-lende ledelse påvirker arbejdsmiljøetog dagligdagen mest.

Det skal understreges, at lederaf-vikling ikke betyder afsked, menmuligheden for, at man ikke nød-vendigvis skal være leder på højesteniveau, hvis man ikke længereønsker eller magter dette.

Når det er sagt, så er forbundetopmærksom på, at løn og arbejdsvil-kår skal følges ad i forhold til de krav,der stilles til lederne. Det gælder foralle ansatte i Kriminalforsorgen, og vier udmærket klar over, at især sous-chef-gruppen er i klemme lønmæs-sigt.

Det er min opfattelse, at lederom-rådet i Kriminalforsorgen går en lyse-re tid i møde, og at lederne i DanskFængselsforbund med et konstruk-tivt samarbejde vil kunne medvirketil at skabe mere optimale beting-elser for deres lederjob i fremtiden.”


Ja, der skal flere indvandrere

ind i Kriminalforsorgen, men

de faglige forudsætninger

skal være i orden. Ordene

kommer fra Tamim Arabi fra

Libanon, der har 10 års erfa-

ring som fængselsfunktionær

i Vestre Fængsel.

Flere fængselsfunktionærer med uden-landsk baggrund er en god idé, men denmørke hudfarve er ikke nok.

Hvis det står til 39-årige TamimArabi, skal en fængselsfunktionær taledansk, have indsigt i danske samfunds-forhold og have en pletfri straffeattest.Derfor mener han, at forslaget fra rege-ringens integrationstænketank om atansætte fængselsfunktionærer udendansk pas er en dårlig idé. Dansk stats-borgerskab skal fortsat være et krav forat blive ansat som tjenestemand iKriminalforsorgen.

”Kravet om dansk pas er ok. Detdanske statsborgerskab er et udtryk for,at man har gennemført nogle ting, atman taler dansk, at man forstår samfun-det og har kendskab til love og regler.Jeg ville miste respekt blandt de indsat-te, hvis jeg for eksempel ikke talteordentlig dansk. Man skal være op-mærksom på, at de indsatte altid lederefter fejl hos fængselsfunktionærerne,”siger Tamim Arabi.

Tamim Arabi kom til Danmark i 1986,tog en studentereksamen og uddannedesig til ingeniør, men ingen ville ansætteham. I stedet reagerede han på enannonce i avisen om at blive fængsels-funktionær. Det har han ikke fortrudt.

”Jeg er glad for arbejdet. Man kanudfordre sig selv, tackle forskellige typeraf mennesker – både kollegaer og ind-

Ingen genveje for indvandrere

satte. Og så er det smaddergodt medfleksible regler, hvor man selv kan tilret-telægge sin arbejdsplan,” siger den 39-årige palæstinenser fra Libanon.

Brobygger

Tamim Arabi mener, at der er brug forflere indvandrere blandt fængselsfunk-tionærerne i Kriminalforsorgen. Hanoplever ofte, at hans arabiske baggrunder en fordel i dagligdagen i fængslet.

”Jeg bruges som brobygger i mangesituationer. Bliver tilkaldt af socialrådgi-vere, læger, sygeplejersker og skolelærer.Jeg kan sproget og kender den arabiskekultur og de æresbegreber, som gælder.Og så er det svært at kalde mig racist,”siger Tamim Arabi.

Han nævner som eksempel på et godtforhold mellem ham og de indsatte, athan har mødt stor forståelse og bekym-ring i Vestre Fængsel for, hvad der sketemed hans familie i Beirut underkrigen i Libanon i august.

Men TamimArabi

understreger, atindvandrerbaggrunden

ikke kan stå alene. Kvalifikationer-ne skal være i orden.

”Det er ikke nok at kunne arabisk.Man skal kunne håndtere mange for-skellige mennesker. Inden for få meterkan der bo både en 17-årig dansker ogen 63-årig pakistaner. Fremmedsprogeter alene en sidegevinst, som gør det let-tere i nogle situationer, men det er altsåikke alle indsatte med udenlandsk bag-grund, der taler arabisk. Det gør tyrkereog pakistanere for eksempel ikke,” sigerTamim Arabi.

Derfor skal der stilles de samme krav

til indvandrere, som vil ansættes i Krimi-nalforsorgen, som til danskere.

”Det er udmærket med Forskolen forat tiltrække flere indvandrere, men ind-vandrere må ikke få en særbehandlingfor at blive ansat. Det er vi ikke interes-serede i,” siger Tamim Arabi.

Underviser de indsatte

Tamim Arabi har videreuddannet sig iløbet af de 10 år, han har været iKriminalforsorgen, og er i dag instruktøri kognitive færdigheder og anger mana-gement. Det betyder, at han for eksem-pel underviser de indsatte – både dan-skere og indvandrere – i at håndterevrede i stresssituationer. ■

Af Søren Gregersen

Fængselsfunktionær Tamim Arabimener, at der skal stilles samme krav tilindvandrere som til danskere iKriminalforsorgen.

”Det er svært at

kalde mig racist!”

Forslag om flere indvandrere iKriminalforsorgen

Regeringens integrationstænketankanbefalede i juni at ansætte fængsels-funktionærer uden dansk statsborger-skab for at tiltrække flere indvandreretil Kriminalforsorgen.


Med økonomisk støtte fra

Direktoratet for

Kriminalforsorgen, gennem-

går fængselsfunktionær

Mona Dahl, fra Arresthuset i

Helsingør, et 1-årigt træ-

ningsforløb i ikke-voldelig

kommunikation.

Under en hyggelig samtale med sinbordherre til et bryllup, blev Mona Dahlintroduceret for ikke-voldelig kommuni-kation også kaldet ”girafsprog”. Da hunlænge havde følt, at kommunikationen iKriminalforsorgen haltede, og hun sam-tidigt havde ledt efter nogle værktøjersom kunne forbedre dette, lyttede huninteresseret efter. Hun besluttede sig forat undersøge mulighederne for at læremere om ikke-voldelig kommunikation.Efter at have fundet frem til et passendekursus, ansøgte hun om økonomiskhjælp hos Direktoratet for Kriminalfor-sorgen. Forbløffelsen var stor, da DfKogså mente at det var en god idé oggerne ville støtte op om projektet øko-nomisk.

Mona Dahl er nu midt i et 1-årigttræningsforløb i ikke-voldelig kommuni-kation, som for hendes vedkommendestartede i januar 2006.

Det foregår på Fyn

Kursusstedet hedder Rosenlund og erplaceret i den nordvestlige hjørne af Fyn.Det er beliggende i et meget naturskøntområde, som egner sig fortrinligt til for-dybelse. Indkvarteringsmulighederne erlidt specielle, blandt andet overnatterman i et nedlagt hønsehus, men detgiver samtidigt også stedet et megetidyllisk skær. I vinterhalvåret benyttesden nærliggende Brenderup Højskole.

Mona Dahls undervisere er KarstenSchacht-Petersen og Kirsten Kristensen,de er begge certificerede trænere i ikke-voldelig kommunikation.

Både Karsten Schacht-Petersen ogKirsten Kristensen er meget imponeretover den arbejdsiver Mona Dahl liggerfor dagen. Ifølge hendes trænere er hunkommet meget langt på forholdsvis korttid.

De kan tydeligt mærke en forskel påMona Dahl, fra hun startede på kursus-forløbet og frem til hvor hun er nu.Selvfølgelig først og fremmest i hendeskommunikation, men også rent fysiskkan de se en forandring. De mener, atder er kommet en større ro over hende.Samtidigt betegner de Mona Dahl somen meget dygtig kursist, som hurtigt til-egner sig viden omkring de forskelligeteknikker, der benyttes i ikke-voldeligkommunikation,

Egentlig undervisning, i traditionelforstand, er der meget lidt af. Selv-følgelig skal kursisterne introduceres i deforskellige teknikker, men derefter fore-går kurset ved hjælp af rollespil. Modsatde fleste andre mere traditionelle kurser,så er det selve processen i forløbet, somer i højsædet.

Ulve og giraffer

Hvis man har en forestilling om at ikke-voldelig kommunikation skulle være enform for religion, moderne hjernevaskeller et smart pædagogisk påfund, såtager man alvorlig fejl.

Det er den amerikanske psykologMarshall Rosenberg som har beskrevetretningslinierne i ikke-voldelig kommu-nikation.

Formålet med ikke voldelig kommu-nikation er at få skabt en fornuftig kon-

Fængselsfunktionær på kursusi ikke-voldelig kommunikation

Fængselsfunktionær Mona Dahl gennemgår et 1-årigt træningsforløb i ikke-voldeligkommunikation.


takt mellem mennesker, som sikrer atkonflikter løses ikke-voldeligt og på enmåde som opfylder alle parters behov.Med andre ord, så handler det megetom, hvad vi siger til hinanden og hvor-dan vi siger det. Rosenbergs udgangs-punkt er, at når vi snakker konfliktløs-ning har vi grundlæggende to budska-ber, som vi gerne vil fortælle hinanden,og være sikre på at vi er blevet hørt,nemlig ”Hvordan jeg har det” og ”Hvadjeg ønsker af forandring”.

For bedre at kunne synliggøre god ogdårlig kommunikation, benytter han sigaf henholdsvis giraffen og ulven somsymbol på det gode og onde.

Giraffen er valgt fordi den har etmeget stort hjerte og dens lange halssymboliserer udsyn og overblik. Modsatulven, som er valgt som symbol for denvoldelige kommunikation

Det er på baggrund af disse to sym-boler, at man i ikke-voldelig kommuni-kation taler om ”girafsprog” og ”ulve-sprog”.

Det videre forløb

For Mona Dahl var mødet med ikke-vol-delig kommunikation også mødet meden anden måde at kommunikere på.Kommunikationsformen kræver en storforståelse for modpartens behov ogfølelser, så det bliver lettere at finde indtil det konkrete i samtalen. Ikke forståetpå den måde, at hun nu begynder atstyre samtalen, men hun er blevet bedretil at analysere kommunikationen.

Hun er meget begejstret for den posi-tive respons hun har modtaget fra per-sonalet og specielt ledelsen i Arresthuseti Helsingør. I et konkret tilfælde har hen-des nyvundne viden også forhindret enfysisk konfliktløsning i at finde sted iArresthuset i Helsingør. Nu venter hunmed spænding på, om det økonomisketilskud fra direktoratet, også følges op af

Fængselsfunktionær Mona Dahls kursusforløb i ikke-voldelig kommunikation ser således ud:

Januar 2006: 6 dages grundkursus i ikke-voldelig kommunikation.April 2006: 5 dages fordybelseskursus.Maj 2006: 3 dage i maj, med opstart af den 1-årige uddannelse.Juli 2006: 7 dages uddannelse i ikke-voldelig kommunikation.Oktober 2006: 7 dages uddannelse.Marts 2007: 7 dages uddannelse.Det er hele kursusdage, hvor man begynder tidligt og slutter omkring kl. 21.00.

Ophavsmanden til ikke-voldelig kommunikation er psykologen Marshall B.Rosenberg. Han er stifter af Center for Nonviolent Communication (CNVC), som eren nonprofit organisation der i dag har et internationalt netværk i mere end 35lande.

Hvis man vil vide mere om Monas erfaringer med ikke-voldelig kommunikationog hvordan man eventuelt kan komme på et kursus i det, så er man velkommen tilat kontakte Mona Dahl på hendes e-mail. [email protected]

Forskel på girafsprog og ulvesprog:

Livsfremmed kommunikation"Ulvesprog".

Ikke-voldelig kommunikation"Girafsprog”.

Giver den anden ansvaret for sine følelser

Tager selv ansvar for sine følelser.

Bruger du-sprog Bruger jeg-sprogFokus på fejl og mangler.

Rigtigt og forkert.Fokus på følelser og behov.

Får andre til at handle ved at givedem skyld, skam eller angst.

Får andre til at handle, ved at fremsætte anmodninger.

Vrede opfattes som retfærdig og giver ret til at straffe.

Vrede omformuleres til umødte behov og den tilhørende følelse.

Sammenblander person og sag. Adskiller person og sag.

andre forpligtelser i form af viderefor-midling eller introduktion af ikke-volde-lig kommunikation for Kriminalforsor-gens medarbejdere. Men inden detkommer så vidt, så skal hun en tur tilNorge. Det er nemlig sådan, at der påkursusholdet er fire andre deltagere. Deto af dem kommer fra Norge, dette skyl-

des at man ikke kan tage denne uddan-nelse i Norge. For at nedbringe nord-mændenes rejseomkostninger, dragerMona Dahl og hendes to andre danskekursusdeltagere til Norge i september2006. ■

Af Christian Pilt

Fængselsfunktionær Mona Dahl (i midten), omgivet af sine trænere

Kirsten Kristensen og Karsten Schacht-Petersen.


NAVNE

40 års jubilæumHans Jørgen Hansen,

Statsfængslet i Horsens

Tirsdag den 8. august 2006 kunneovervagtmester Hans Jørgen Han-sen, som den første i Statsfængsleti Horsens siden 1981, stolt glædesig over at have 40 års jubilæum.

Begivenheden blev på behørigvis fejret ved en reception iStatsfængslet i Horsens fredagden 11. august 2006. Fængsletskantine var fyldt op til bristepunk-tet med kolleger, der var mødt opfor at fejre Hans Jørgen Hansen,som stolt kunne modtage HendesKongelige Højhed Dronning Mar-grethes fortjenstmedalje i sølv for40 års tro tjeneste.

Hans Jørgen Hansen kan se til-bage på et langt og spændendearbejdsliv i Kriminalforsorgens tje-neste, som begyndte i sensomme-ren 1966.

Hans Jørgen Hansen er en tro-fast medarbejder, som udelukken-de har været arbejdsplaceret iStatsfængslet i Horsens, hvor han imange år har arbejdet i Arresthu-set i Horsens – både mens arrestenvar placeret i Rådhusgade, ogefter at den flyttede op i fængslet.

Hans Jørgen Hansen har be-sluttet, at han går på pension, nårStatsfængslet i Horsens pensione-res til marts 2007 efter de sidsteudflytninger til Statsfængslet Øst-jylland.

Hans Jørgen Hansen er utroligvellidt blandt personalet og vil bli-ve savnet.

Hans Jørgen Hansen har væretgodt tilfreds med sin arbejdspladsog mener, at en god psyke og enpositiv indstilling er en nødvendig-hed for at kunne klare sig i Kri-minalforsorgen.

Hans Jørgen Hansen ser megetfrem til at bruge sin fritid på fami-lien, hus og have. ■

På vegne af DanskFængselsforbundBrian Sørensen

DEBATIndlæg til næste nummer af bladet skal være

redaktionen i hænde senest den 14. september 2006

Hvad vilKriminalforsorgen medsine medarbejdere?

Af Louis Munk, Arresthuset i Rønne (fængselsfunktionær og ildsjæl for alt andet end elektronik).

Vi befinder os i øjeblikket i år 2006,hvor vi kan flyve til månen og næstentil Mars, men hvad vil Kriminalfor-sorgen have at deres medarbejdereskal kunne udføre? Flere og flere bliverudbrændte og må sygepensioneres iutide, og hvad skyldes så dette? Jo detskyldes at vi har en ledelse der kuntænker på deres egen taburet, ved atfølge forskellige vanvittige ideer fravores politikere om at Danmark skalvære verdens førende land indenfor IT,med det til følge, at Direktoratet heletiden bebyrder deres personale mednye tiltag i denne retning. Først com-putere og nye programmer hele tiden,så journalisering, ændring af diverseregler og programmer, samt endnumere sagsbehandling, til gavn for, iføl-ge de høje spidser, både økonomienog de indsatte. MEN de tager helt fejl,for personalet har slet ikke længere tidtil at tale med de indsatte. Al tid gårmed edb, IT og sagsbehandling, entenskal man udfylde det ene ligegyldigepapir efter det andet, for at statistiken-heden i Direktoratet skal have noget atlave, eller også har de igen lavet om påprøveløsladelsesmodulet så man måringe til helpdesk, hvor en telefonsva-rer siger, at de desværre er gået hjemfor i dag, og næste dag kommer der såen automatisk mail med et sagsnum-mer, oven i de i forvejen alt for mangemails m.m., som man skal læse og ikkebare må slette ulæst, som er det mestfornuftige.

Oven i alt dette skal man samtidigholde sig ajour om nye regler via intra-nettet, samt sætte sig ind i de nye IPtelefoner, som absolut ikke er særlignemme at finde rundt i, og det medden tanke i baghovedet at vi snart skaltil at lære noget nyt isenkram atkende, som igen skal optage vores tid,således at kontakten til de indsatte bli-ver endnu mindre.

Dette resulterer så i at man begra-vet i de mange manualer pludseligopdager at tre fanger har smadretderes celler i forsøget på at få fat i per-sonalet, hvorefter der skal skrivesendnu flere papirer til Direktoratet,hvorefter de ikke kan forstå at vi ikkekunne forudse det skete, og klare ting-ene ved ”den gode samtale,” da vi johar edb mm. til at hjælpe os med sags-behandlingen, så vi har så megen eks-tra tid til at tale med de indsatte, såle-des at de kan blive bedre samfunds-borgere.

Hvis det kun drejer sig om at sparepenge, så ansæt nogle kontorfolk, dade skal have mindre i løn end os.

Lad os derfor få en debat i gang om hvilke opgaver Kriminalforsorgensmedarbejdere skal udføre i fremti-den. ■

Det var en glad og rørt Kim

Østerbye, der sidst på efter-

middagen den 21. august

2006 takkede for de mange

gaver og taler ved den meget

velbesøgte reception i DGI-

byen.

Forbundsformanden var glad for atkunne kigge tilbage på 25 år med spæn-dende udfordringer og rigtig mangegode kollegaer. ”Det er ikke mange dagei løbet af de år, hvor jeg ikke har glædetmig til at gå på arbejde,” sagde han.

Jubilaren blev både rost og venligtdrillet i de mange taler. Ikke mindst af enmeget veloplagt direktør Rentzmann,der i forbundsformandens personale-chartek havde fundet et ”ungdomsbille-de” hvor forbundsformanden grangive-ligt lignede morgen tv’s Ole Stephensen.Men, som direktøren påpegede, ”OleStephensen har forandret sig meget.”

Direktøren glædede sig over det godesamarbejde mellem forbundet og direk-toratet og fremførte samtidigt hilsenerfra justitsminister Lene Espersen. Rentz-mann komplimenterede Kim for hansresultater for forbundets medlemmer ogroste ham for hans evne til at kunne sebåde detaljer og helheden samt hanspolitiske tæft, som der bestemt også stårrespekt om blandt politikerne påChristiansborg.

Direktøren bad dog Kim prøve atnedtone sig lidt – særligt ved tidligemøder i direktoratet. Det er nemlig enkendt sag at forbundsformanden erudpræget A-menneske og kan værenæsten anstrengende frisk på tidspunk-ter, hvor de fleste mennesker er mestfokuseret på den første kop kaffe.

Rentzmann sammenholdt direktora-tets og forbundets roller med strengein-

strumentet lutten – hver streng har sinopgave, der skal løses for at der kommermelodi ud af det, men ingen af strenge-ne kan undværes.

Forbundsnæstformand Peder Jørgen-sen lykønskede på vegne af DanskFængselsforbund og takkede for et rig-tigt godt samarbejde, som han så fremtil at fortsætte i forhåbentlig rigtigmange år. ■

Af John Rasmussen

Forbundsformandens 25 års jubilæum

Kriminalforsorgens direktør WilliamRentzmann holder tale for for-bundsformanden.

Forbundsformand Kim Østerbye skålermed gæsterne.

Der var fuldt hus ved receptionen iDGI-byen.


40 års jubilæum – værkmester Richard Unterschlag,

Anstalten ved Herstedvester

Lørdag den 1. juli 2006

havde formand for værkmes-

terforeningen, Richard Unter-

schlag, 40 års jubilæum i

Statens tjeneste. Det blev fej-

ret dagen før, ved en recep-

tion i personalehuset på An-

stalten ved Herstedvester,

hvor kendte ansigter fra nær

og fjern var mødt op for at

lykønske jubilaren.

Ikke alene har Richard Unterschlag væretansat 40 år i Staten, men samtlige fyrreog-tyve år har han været på den sammearbejdsplads, endda på ét og samme værk-sted, Anstalten ved Herstedvesters bog-binderi. De seneste 28 år har det væretsom leder af værkstedet. En del af den pro-duktion Unterschlag til daglig er ansvarligfor, er fabrikation af medaljeæsker tilOrdenskapitlet. Derfra modtog han underreceptionen, fra Hendes Majestæt Dron-ningen, Fortjenstmedaljen i sølv, som sam-men med diplom og telegram blev over-rakt af fængselsinspektør Lene Møller-Nielsen.

I anledning af jubilæet har Fængsels-funktionæren bedt Richard Unterschlagfortælle lidt om de mange år:

”Jeg blev i 1966 ansat som ”aspirant tilen stilling som Værkmester i 7. lønklasse,under Fængselsvæsenet, indtil videre medtjeneste ved Bogbinderiet ved Anstalten iHerstedvester.

Ja! Sådan lyder teksten i mit ansættel-sesbrev.

Jeg var en af de få der på det tidspunktvar dus med de gamle særfængselsfangerog psykopater. Det passede ikke rigtigt degamle ”fangevogtere” - det at være dus.

På trods af formuleringen ”indtil vide-re,” er jeg stadig her på bogbinderiet.

I 1978 blev jeg udnævnt som leder afbogbinderiet i lønramme13 og er nu i løn-ramme 26. På et tidspunkt blev jeg bedtom at overtage ledelsen af endnu et værk-

sted (anstaltens kuvertværksted). Jeg kræ-vede da lidt mere i lønningsposen, hvilket iførste omgang blev afvist. Efter nogenbetænkningstid/forhandlinger, kunne le-delsen godt se, at det ”da var et rimeligtkrav” og jeg fik så tillagt 2 lønrammer.

En overgang havde jeg en del sportsak-tiviteter med de indsatte. Blandt andet fod-bold og bordtennis. I bordtennis tilmeldtejeg et hold i SBTU´s almindelige turnering(Vi spillede kun på hjemmebane).

Tillidsmandsarbejde startede jeg medomkring 1976. Først som bestyrelsesmed-lem i vores lokale Værkmesterforening,hvor vi dengang var sammen med Vrids-løselille. Siden 1996 har jeg været formandfor lokalafdelingen og sidste år overtog jegså formandssædet i Værkmesterforeningenved Kriminalforsorgen. Arbejdet som til-lidsmand syntes jeg har været spændendeog personligt udfordrende. Man får indbliki mange interessante ting samt mangegode og spændende timer med andrerepræsentanter fra hele landet. Jeg harværet så heldig at komme rundt og se defleste andre fængsler i Danmark. Man skalafsætte den fornødne tid det tager; og dettager tid, også af ens fritid.

Jeg har altid haft det med at ”blandemig” i mangt og meget.

I det private var jeg blandt andet for-mand for skolenævnet i 6 år (i dag skole-bestyrelsen), på den lokale skole i Svoger-slev. Jeg har været mange år i bestyrelsenfor vores lokale fodboldklub, hvor jeg ogsåhar været både formand for ungdomsafde-lingen og formand for old-boys afdelingen.Jeg er stadig selv aktiv fodboldspiller i klub-ben.

Skulle jeg give nogle gode råd til nyeværkmestre, ville det være noget med: Værnaturlig og vær dig selv.

Og prøv at fastholde en Værkmester-forening i fremtiden. Selv om vi, naturlig-vis, har sammenfattede interesser med deøvrige grupper på tjenestestedet, er derogså problemstillinger, som er direkte rela-terede og derfor bedst kan løses af værk-mestre.” ■

Af John Rasmussen

TAK!

Jeg vil gerne her benytte lejlighedentil at takke familie, venner og kolle-ger, der mødte op til min receptionog var med til at gøre dagen tilnoget helt specielt og meget minde-rig for mig. En særlig tak til mine tonærmeste kolleger, Jørgen Frank ogJohn Christensen, fordi de havde”sat alting på skinner” denne dag.

Med venlig hilsenRichard Unterschlag.

Fortjenstmedaljen i sølv overrækkes af fængselsinspektør Lene Møller-Nielsen.

Et af de mere betydningsfulde minder fradagen var denne kreation, som en afUnterschlags nærmeste kollegaer havdelavet.

Der var mange gæster og der blev klappettaktfast af jubilaren.


25 Års jubilæumKim Carlsen, Arresthuset i Rønne

Kim Carlsen havde 25 års jubilæum den 1. august 2006, og dagen blev fejret på bedstevis. Kim afholdt reception ved en af Bornholms bedste udsigter, og sikken en festlig dag.Der manglede intet, og folk kom fra nær og fjern for at ønske Kim tillykke. Tak for en goddag Kim, den bliver meget sent glemt.

Kim havde sin første tjenestedag på KF, og derefter 7 gode år dér. I følge egne udsagnog de historier han tit fortæller, var det dengang mænd var af jern….og ikke af træ, og endel andet som ikke tåler dagens lys i et sådan et seriøst blad som Fængselsfunktionæren.Efter de 7 år på KF returnerede Kim til fødeøen, Østersøens perle, hvor han hurtigt fik byg-get et dejligt hus ude i Hasle, og var klar til at fortsætte sin tjeneste ved Bornholms bed-ste arresthus. Kim blev hurtig en del af arresten, med hans store arbejdsiver blev han end-videre en populær kollega alle ville gå sammen med, og man skal være mere end hurtighvis man skal nå at tage telefonen. Man skulle tro at han er i familie med selveste LuckyLuke for de er begge to hurtigere end deres egen skygge. Bare for at nævne én ting.

Kim har sine egne meninger, og tør stå fast på dem. Derfor blev han også valgt somvores tillidsmand for ca. 4 år siden. Et job han går meget op i, ikke mindst når han dragerden lange vej til AO-Sjællands møder hvor han ikke alene kæmper for arresthuset, menogså for de Bornholmske fødevarer. Efter hvad vi erfarer, slæber han dusinvis af forskelli-ge sildearter, så som saltstegte – røgede og marinerede samt bornholmske øl fra Svaneke(ja man kunne blive ved), med til de hungrende kollegaer fra det meste af Sjælland - deter utroligt at ryggen stadigvæk holder. ■

Du ønskes tillykke med de første 25 år i Kriminalforsorgens tjeneste, og vi ønsker digheld og lykke fremover.

På vegne af dine kollegaer i Arresthuset i RønneNiels Erik Dahl

25 års jubilæumJan Nielsen, Statsfængslet Søbysøgård

Den 1. september 2006 kunne Jan Nielsen fejre 25 års jubilæum.Jan startede den 1.september 1981 på Statsfængslet på Kragskovshede, men efter ca.

1 års tid, trak Søby og her har han virket siden, på sin stille og rolige måde.Jan har i en periode også passet køerne samt luget roer ved landbruget på Søby - det

var dengang det hed Enhedsfunktionær, tilbage i skjorten hvor han blev forfremmet den1. april 1989 til overbetjent (ja det hed det også engang, for rigtig mange år siden)

Senest er Jan blevet valgt som formand for DF’s lokalafdeling, hvor han yder en storindsats for at få tingene til at glide. Jan er jo en stille mand, men han har sandelig sinegen mening og holdning til tingene, og man er slet ikke i tvivl når han træder i ” karak-ter” der var vist noget med lyset; Så sluk for F… det lys!!

Jans store interesse, selvfølgelig ud over arbejdet, er familien og så er han vist blevetset på en racercykel. ■

Hjertelig tillykke med jubilæet med ønsket om en god dag, og mange gode år endnu.

På personalets vegne Jesper Ruby Hald

NAVNE

25 års jubilæum Benny Kiel Madsen,

Arresthuset i Herning

Benny Kiel Madsen kunne den 1. sep-tember 2006 fejre 25 års jubilæum iKriminalforsorgen. Benny arbejdedeellers som tømrer de første år af hansvoksne liv. Men af en eller anden uran-sagelig grund besluttede han sig for atlade hammer og høvl ligge og startesom fængselsbetjent i Statsfængsletved Sdr. Omme den 1. september1981.

Der forblev han indtil den 1. sep-tember 1984 hvor han fik ansættelse iArresthuset i Herning.

Benny fandt hurtigt ud af at arrest-husarbejdet passede lige til ham, så hanhar ikke set nogen grund til at skiftearbejdsplads siden.

Benny har siden 1. januar 2002beklædt en halvtids flexstilling i arres-ten, hvor han om formiddagen, som enanden blæksprutte, tager sig af besøgs-bestilling, madbestilling, indberetningertil kommune og folkeregistre og tjekkerop i kriminalregistret.

Opgaverne er mangeartede og hannyder uden tvivl arbejdet. Fritiden bli-ver brugt til løb og ja det må siges -Benny er golftosse. Interessen startedefor et par år siden og efter en spædstart er det da gået helt galt. Han oghustruen Inger findes, hvad enten deter ferier eller almindelig fritid, som regelpå en golfbane. ■

Kære Benny, hjertelig tillykke med jubilæet

fra dine kolleger her i arresten.

På arresthusets vegneFrank Rasmussen


10 års jubilæumsstævne Dart

Sporten i Kriminalforsorgen

når langt ud over de danske

grænser. I den sidste uge i

april måned afviklede

England og Danmark deres

10 års jubilæumsstævne og

landskamp i badebyen

Blackpool.

Nordens Las Vegas var valgt som ram-men for årets landskamp – den 10. irækken. Blackpool er et af de steder fler-tallet af englænderne tager hen omsommeren. Her bruger de ferien til aspise Fish and Chips, putte penge i spil-

leautomater, og nogen nyder måskeogså solen, hvis ikke de spadserer rundtog bruger de sidste penge på souvenirsog plasticting og sager, som findes ienorme mængder.

Når man ferierer bor man på et af demange hundrede familiedrevne småhoteller, der er bygget mur mod mur iden ene gade efter den anden.

Det var et af de lidt større af dem derhusede mange af spillerne fra beggelande, og baren var et perfekt samlings-sted for socialt samvær og afvikling af deforskellige turneringer.

Arrangementet forløber over en heluge. Allerede mandag samles de første.Dagene frem til det første officielle slaggår med træning, sightseeing i byen, ogbesøg i den lokale Sociale Club, hvor

poolbordene er forbeholdt mænd over18 år. Kvinder må dog se på, hvis de erledsaget af en mand. Se, der er derendnu ordnede forhold.

Torsdag aften åbnedes stævnet medpigernes turnering, og fredag var detherrernes tur.

Her skal det lige nævnes, at kvinder-nes turnering blev vundet suverænt afHanne Hoffmann, FIOV.

Lørdag var så den store dag medselve landskampen. Alle var tændte.Pilene var spidset og de ens skjorter strø-get. Englænderne i hvidt og Danmark irødt – sådan skal det være!

Alle der er rejst med på turen pålæg-ges at spille en kamp, uanset spillemæs-sigt niveau.

31 kampe skulle afvikles inden dagen

Det danske hold

kunne rundes af med gallamiddag ogfest.

Dart er et spil der gerne afvikles i enbar med en øl i hånden og en masselarm. Men sådan afvikles en landskampikke. En kamp spilles ad gangen, og allefølger med i god ro og orden.

Der blev afviklet mange fantastiskspændende kampe, og også nogen hvorovermagten var for stor og uden reelspænding. Alle var dog søde og rareoverfor den, der blev fejet ud i løbet afkort tid.

Der blev givet mange trøstende knus,og sagt nogle søde ord.

Desværre var det englænderne dertrak det længste strå og hev sejren hjem-samlet var vi ikke engang tæt på dem,selvom vi bestemt også har spillere derkan matche de bedste fra den store ø.

Indrømmet - artiklens forfatter trakikke gennemsnittet op på det danskehold.

Som repræsentant for fi var det utro-ligt spændende at opleve det samarbej-de og venskab der er oparbejdet gen-nem de 10 år.

Når mere end 50 kolleger fra de 2lande år efter år bruger en uges feriehver og mange tusinde kroner af egenlomme på at møde vennerne på denanden side af Nordsøen, er det et godtarrangement – ellers ville man ikkekomme igen.

Jeg har stor respekt for det storearbejde der gøres af lederne fra hvertland, for at stable det på benene. Der errigtig mange detaljer der skal være iorden for at det klapper

Desværre har fi hidtil ikke kunnetstøtte økonomisk, men der er fuldopbakning til arrangementet.

I ønskes held og lykke med samarbej-det i de næste 10 år også. ■

Af Steen Væver


Aftenstemning i baren

Hanne Hoffmann vinder af womens single

Lagkage til festaftenen

www.danskfaengselsforbund.dk

Dansk FængselsforbundVestre Kirkegårds Allé 3

2450 København SV

MAGASINPOST

B

Administrative medarbejderepå forbundskontoretDansk Fængselsforbund har inden for det sidste års tid ansat Lone Østerhegn (1. juni 2005)

og Birthe Larsen (1. juni 2006) som administrative medarbejdere på hovedkontoret. Deres

sagsområder på kontoret er blandt andet: Telefonbetjening, post- og journalstyring, arkivsty-

ring, opdatering af medlemskartotek, administration af låneansøgninger og administration af

ferieboliger. ■

Lone Østerhegn er uddannet som kontorassistent all-round oghar tidligere været ansat i Post Danmark INC som speditør ogsom bogholder i Danske Arkitekters Landsforbund.

Birthe Larsen er uddannet som kontorassistent all-round ogefterfølgende som fængselsfunktionær. Hun har, indtil hun til-trådte på forbundskontoret, været ansat som kontorfuldmæg-tig på Københavns Fængsler.

Documents

Fængselsfunktionæren 9 Dansk Fængselsforbund...Tlf. 3250 2037 - Mobil 4074 1487 E-mail: [email protected] Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger