FAGLIG LEDELSE OG STYRING - Socialstyrelsen · faglig ledelse og styring Modellen for faglig ledelse og styring beskriver centrale elementer og giver redskaber til at styrke den faglige

FAGLIG LEDELSE OG STYRINGOmrådet for børn og unge med særlige behov

INSPIRATIONSVÆRKTØJ

STYRINGSGRUNDLAG

TILRETTELÆGGELSE

AF ARBEJDET

ORGANISERING OG

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

OPFØLGNING

FAGLIG UDVIKLING

LEDELSESINFORMATION

2 Inspirationsværktøj

Hent inspiration til at arbejde med faglig ledelse og styring

Modellen for faglig ledelse og styring beskriver centrale elementer og giver redskaber til at styrke den faglige ledelse

og styring på området børn og unge med særlige behov. Modellens centrale elementer er: styringsgrundlag, organise-

ring og tværfagligt samarbejde, faglig udvikling, arbejdstilrettelæggelse, opfølgning og ledelsesinformation.

Socialstyrelsen har udarbejdet et værktøj til refleksion, der henvender sig til den faglige ledelse på alle niveauer. Det

vil sige direktionen, afdelingsledere og teamledere. Værktøjet kan bruges til, at:

ʆ Skabe et fælles billede i ledelsen om styrker og udfordringer i den lokale faglige ledelse og styring.

ʆ Få inspiration til hvilke elementer og redskaber, der er relevante for jer at hente og arbejde videre med i

Socialstyrelsens redskabskasse til faglig ledelse og styring.

Sådan bruger I inspirationsværktøjet

Vi anbefaler, at de relevante ledere hver for sig ser nærmere på den faglige ledelse og styring med afsæt i de spørgs-

mål, der er i redskabet, og at I herefter drøfter jeres vurderinger i fællesskab. Det kan give inspiration til, hvad der giver

mening for jer at arbejde med, hvis I vil styrke den faglige ledelse og styring i jeres kommune.

SOCIALSTYRELSEN – Viden til gavn

Styringsgrundlag: Kommunen sætter med styringsgrundlaget kursen for indsatsen på området børn og unge med

særlige behov. Styringsgrundlaget sætter også rammer og retning for, hvordan byråd og ledelse vil videreudvikle og følge

op på kvaliteten på området. Under Styringsgrundlag findes redskaber til ledelsens arbejde med mål og retning i den

sammenhængende børne- og ungepolitik, serviceniveauer og retningslinjer for sagsbehandlingen

1. Vores sammenhængende børne- og ungepolitik sætter klare mål og en helt tydelig retning

for, hvordan vi vil arbejde i forhold til børn og unge med særlige behov.

2. Vores serviceniveau er tydeligt defineret og hjælper os til at indfri de politiske målsætninger

og den konkrete faglige retning, vi har for børn og unge med særlige behov.

3. Vi har konkretiseret de politiske mål og rammer i faglige retningslinjer, som tydeliggør vores

fælles faglige grundlag for myndighedsarbejdet. Det er dermed tydeligt for os, hvordan vi

kommer i mål med den udvikling, vi ønsker på området.

4. Vi har formidlet den sammenhængende børne- og ungepolitik, serviceniveauet og de faglige

retningslinjer til ledere og medarbejdere.

5. Vi har en tydelig forståelse i ledelsen af, hvordan vi sikrer fokus og følger op på, om vi når

vores målsætninger og arbejder, som vi ønsker.

Samlet vurderingSæt kryds på skalaen ud fra en samlet vurdering af

din besvarelse ovenfor:

I hvilken udstrækning sætter styringsgrundlaget tydeligt

mål og retning for børne-ungeområdet?

Gå til redskabskasssen og få inspiration til:

ʆ Hvordan understøttes fagudvalget i at varetage sin politiske styringsrolle?

ʆ Hvordan tilrettelægges politikudviklingen?

ʆ Hvordan fastlægges serviceniveauet?

ʆ Hvordan udarbejdes retningslinjer for sagsbehandlingen?

ʆ Hvordan sikres implementering og forankring?

ʆ Hvordan følges der op på styringsgrundlaget?

STYRINGSGRUNDLAG

I mål

Go

dt

i gan

g

Ku

n li

ge

beg

ynd

t

Slet

ikke

I mål Godt i gang Kun ligebegyndt

Slet ikke

Klik her / kryds af

SOCIALSTYRELSEN – Viden til gavn




sammenhængende børne- og ungepolitik, serviceniveauer og retningslinjer for sagsbehandlingen



2. Vores serviceniveau er tydeligt defineret og hjælper os til at indfri de politiske målsætninger

og den konkrete faglige retning, vi har for børn og unge med særlige behov.


fælles faglige grundlag for myndighedsarbejdet. Det er dermed tydeligt for os, hvordan vi

kommer i mål med den udvikling, vi ønsker på området.









Gå til redskabskasssen og få inspiration til:







STYRINGSGRUNDLAG

I mål

Go

dt

i gan

g

Ku

n li

ge

beg

ynd

t

Slet

ikke


Slet ikke

Klik her / kryds af

Inden for hvert af modellens

seks elementer skal I i det

følgende tage stilling til

en række udsagn for hvert

enkelt element. Sæt et kryds

ud fra de enkelte udsagn,

som passer til din vurdering.

Sæt derefter et kryds på skalaen ud fra en samlet og over-

ordnet vurdering af besvarelsen for udsagnene. Den samle-

de vurdering skal give et overblik over, hvilke elementer der

er mest oplagt for jer at arbejde med.

Hvis I bliver inspirerede til at arbejde videre med et element, kan I hurtigt finde de relevante temaer i redskabskassen

i bunden af hver side. Brug eventuelt også den samlede oversigt over temaer og de konkrete redskaber, som I finder

bagerst efter side 11. Den samlede model og redskabskasse ligger på Socialstyrelsens hjemmeside:

http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/faglig-ledelse-og-styring/redskabskasse

God fornøjelse!

3SOCIALSTYRELSEN – Viden til gavn

STYRINGSGRUNDLAGStyringsgrundlag: Kommunen sætter med styringsgrundlaget kursen for indsatsen på området børn og unge med



sammenhængende børne- og ungepolitik, serviceniveauer og retningslinjer for sagsbehandlingen.




fælles faglige grundlag for myndighedsarbejdet. Det er dermed tydeligt for os, hvordan vi på

myndighedsområdet kommer i mål med den udvikling, vi ønsker.

3. Vores serviceniveau er tydeligt defineret og dækker alle områder. Serviceniveauet hjælper os

til at indfri de politiske målsætninger og tydeliggør de faglige ambitioner, vi har for børn og

unge med særlige behov.









Gå til redskabskasssen (se side 12) og få inspiration til:







Find den samlede model og redskabskasse på Socialstyrelsens hjemmeside:


I mål

Go

dt

i gan

g

Ku

n li

ge

beg

ynd

t

Slet

ikke


Slet ikke

Klik her / kryds af


ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDEOrganisering og tværfagligt samarbejde: Ledelsen skaber i organiseringen strukturer, processer og kultur for kommunens

praksis. Ledelsesopgaven handler om at skabe sammenhæng mellem styringsgrundlag, organisering og daglig praksis. Under

Organisering og tværfagligt samarbejde findes redskaber til at understøtte mål, retning og tværfagligt samarbejde på området

gennem det organisatoriske grundlag. Fokus er særligt på valget blandt forskellige organiseringsformer på kommune-,

fagområde- og teamniveau.

1. Vores organisering af området for børn og unge med særlige behov tager afsæt i de politiske

mål og rammer.

2. Organiseringen af myndighedsarbejdet og det tværfaglige samarbejde med eksempelvis

dagtilbud, skoler, PPR, sundhedsplejerske og leverandører understøtter den retning, vi

ønsker at arbejde hen i mod.

3. Vi har klare samarbejdsaftaler og en fælles forståelse for det tværfaglige samarbejde med

eksempelvis dagtilbud, skoler, PPR, sundhedsplejerske og leverandører.

4. Vi har procedurer og værktøjer til tværfaglige samarbejdskanaler. Vi arbejder derfor ud

fra beskrevne formål og arbejdsmetoder, ligesom vi indleder samarbejdet med at drøfte

forventede resultater, og aftaler hvordan vi vil følge op.

5. Vores teamstruktur på myndighedsområdet understøtter sammenhængende sagsgange og

arbejdet ud fra det fælles faglige grundlag.

6. Vi evaluerer løbende, hvordan vores organisering og tværfaglige samarbejde for

myndighedsarbejdet fungerer. Vi har derfor en føling med, om organiseringen lever op til de

mål og krav, som vi vil opnå med den valgte organisering.



Giver organiseringen samlet set gode rammer for

at arbejde i den retning, som vi skal?


ʆ Hvordan spiller organisering og styringsgrundlag sammen?

ʆ Hvordan vælges mellem forskellige organiseringsformer?

ʆ Hvordan understøttes organisering af tværfagligt samarbejde?

ʆ Hvordan implementerer og evaluerer man de valgte organiseringsformer?



I mål

Go

dt

i gan

g

Ku

n li

ge

beg

ynd

t

Slet

ikke


Slet ikke

Klik her / kryds af


Faglig udvikling: Ledelsen fastholder og udvikler den faglige praksis via et fælles faglige grundlag, det faglige læringsmiljø og

strategisk kompetenceudvikling. Under Faglig udvikling findes redskaber til at forankre det faglige grundlag i praksis, skabe

læring i det daglige arbejde og implementere ny viden og lovgivning. Der er fokus både på det strategiske arbejde med at

forankre mål og retning i god faglig praksis og de konkrete processer, som skaber faglig udvikling.

1. Vi understøtter de politiske mål og rammer gennem tydelige faglige retningslinjer, som

kommer til udtryk i de metoder og kompetencer, vi anvender i myndighedsarbejdet.

2. Vores faglige udvikling er i fokus i den faglige ledelse. Vi skaber derfor læring gennem det

daglige arbejde i vores teams og i det faglige læringsmiljø på myndighedsområdet.

3. Vi har klare rammer for at indarbejde ny viden og lovgivning på området.

4. Vi arbejder strategisk med at udvikle og fastholde vores kompetencer på

myndighedsområdet.

5. Vi sikrer, at nye medarbejdere arbejder efter det fælles faglige grundlag. Vi har derfor en

strategi for, hvordan vi over tid fastholder og videreudvikler det fælles faglige grundlag for

medarbejderne.



Skaber vi samlet set en sammenhængende og fælles

forståelse af kvalitet i myndighedsarbejdet?


ʆ Hvordan bliver kommunens mål og strategier pejlemærker for den faglige udvikling?

ʆ Hvordan skabes der læring gennem det daglige arbejde?

ʆ Hvordan omsættes ny viden og ny lovgivning i den faglige praksis?

ʆ Hvordan introduceres nye medarbejdere?



FAGLIG UDVIKLING

I mål

Go

dt

i gan

g

Ku

n li

ge

beg

ynd

t

Slet

ikke


Slet ikke

Klik her / kryds af


Arbejdstilrettelæggelse: Ledelsen omsætter organisering og fagligt grundlag til en fælles sammenhængende praksis

gennem tilrettelæggelsen af myndighedsarbejdet. Under Arbejdstilrettelæggelse findes redskaber, der støtter ledelsen i

at sikre gode processer i sagsbehandlingen, fordele, overdrage og it-understøtte sagerne samt støtte brugen af de valgte

sagsbehandlingsmetoder.

1. Vores arbejdsgange understøtter de politiske mål og rammer, og vores

sagsbehandlingsproces er tilrettelagt, så den lever op til de faglige retningslinjer og

lovgivningen på området.

2. Der er faste kriterier for fordeling af sager, som understøtter de arbejdsgange, den

organisering og de mål der er på området.

3. Den faglige ledelse har løbende fokus på fordeling og antallet af sager ud fra de krav og

forventninger, der er til myndighedsarbejdet.

4. Vi sikrer en god overlevering af sager mellem sagsbehandlere og til andre organisatoriske

enheder.

5. Vi bruger IT-systemet til at understøtte sagsbehandlingen, og både superbrugere og den

faglige ledelse er med til at sikre dette.



Understøtter vores arbejdsgange samlet set sammenhæng

og kvaliteten i myndighedsarbejdet?


ʆ Hvordan kan retningslinjerne for sagsbehandling omsættes til faglig praksis?

ʆ Hvordan sikres en god fordeling af sager?

ʆ Hvordan overdrages sager?

ʆ Hvordan understøtter IT-systemet god sagsbehandling?



TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET

I mål

Go

dt

i gan

g

Ku

n li

ge

beg

ynd

t

Slet

ikke


Slet ikke

Klik her / kryds af


Opfølgning: Ledelsen sætter gennem meningsfuld opfølgning fokus på løbende justering, udvikling og læring på området som

en integreret del af den daglige drift. Opfølgning kan derved understøtte omsætning af styringsgrundlaget, faglig kvalitet i

sagsbehandlingen, resultater for børn og unge med mere. Under Opfølgning findes redskaber til ledelsestilsyn og opfølgning på

mål, ressourcer, indsatser og resultater.

1. Vi bygger bro mellem politik og hverdag ved at tilrettelægge opfølgninger, fx i et

sammenhængende årshjul, så vi løbende har overblik over området, hvad vi følger op på

hvornår og med hvilket datagrundlag.

2. Vi sikrer, om fagudvalget har den fornødne viden på området til at træffe de bedste

beslutninger. Vi følger derfor også op på, hvordan andre forvaltninger og fagområders

aktiviteter, indsatser og strategier kan påvirke og tænkes sammen med udviklingen på vores

område.

3. Vi bruger ledelsestilsynet til at sætte løbende fokus på vores mål og faglige grundlag, så vi

kan justere, udvikle og skabe læring på området som en integreret del af den daglige drift.

4. Vi følger op på lovmedholdelighed, indsatser, økonomi og resultater. Og vi tager aktivt

stilling til, hvordan resultaterne af opfølgningerne skal bruges.

5. Vi følger op på de politiske mål, og om vi arbejder i den rigtige faglige retning. Vi vurderer,

om vores faglige udvikling, arbejdsgange og organisering understøtter den måde vi gerne vil

arbejde på.



Har vi samlet set vedholdende fokus på, om og

hvordan vi opnår det, vi vil?


ʆ Hvordan kan opfølgning overordnet tilrettelægges?

ʆ Ledelsestilsyn – hvordan er sammenhængen mellem retningslinjer og praksis i sagsbehandlingen?

ʆ Opfølgning på lovmedholdelighed – gør vi, hvad vi skal?

ʆ Opfølgning på indsatser – hvilke indsatser anvendes og til hvad?

ʆ Opfølgning på økonomi – anvendes ressourcerne som ønsket?

ʆ Opfølgning på resultater – hvad kommer der ud af indsatserne?

ʆ Opfølgning på de politiske mål – arbejder vi i den rigtige retning?



OPFØLGNING

I mål

Go

dt

i gan

g

Ku

n li

ge

beg

ynd

t

Slet

ikke


Slet ikke

Klik her / kryds af


Ledelsesinformation: Ledelsen tilvejebringer og formidler ledelsesinformation til medarbejdere, ledere og politikere,

og understøtter derved deres forskellige roller i forhold til at planlægge, udvikle, prioritere og styre området. Under

Ledelsesinformation findes redskaber til afklaring af, hvem der har brug for hvilken ledelsesinformation, operationaliseringen

af hvilke data, der imødekommer behovet, hvordan data indsamles og formidlingen af ledelsesinformationen.

1. Vi har afdækket vores behov for ledelsesinformation, og ved hvilke forhold der skal belyses.

2. Vi har overblik over, hvem der har brug for hvilken ledelsesinformation om eksempelvis

lovmedholdelighed, indsatser, målgrupper, resultater og økonomi.

3. Vi ved hvilke data, der imødekommer behovet for ledelsesinformation hos centrale

interessenter på tværs af organisationen, og hvordan vi indsamler data.

4. Vi ved, hvordan vores ledelsesinformation indgår i vores udviklingsarbejde på tværs af

organisationen.

5. Vi tilvejebringer og formidler ledelsesinformation til medarbejdere, ledere og politikere, så

de kan bruge den aktivt. På den måde understøtter vi deres forskellige roller i forhold til at

planlægge, udvikle, prioritere og styre området.



Har vi samlet set målrettet brugen af ledelsesinformation,

så der er rød tråd fra politik til, at den omsættes i hverdagen?


ʆ Hvad kan ledelsesinformation bruges til - behov og anvendelse?

ʆ Hvem bruger ledelsesinformation - modtagere?

ʆ Hvad har modtagerne brug for - indhold?

ʆ Hvordan indsamles ledelsesinformation?

ʆ Hvordan formidles ledelsesinformation?



LEDELSESINFORMATION

I mål

Go

dt

i gan

g

Ku

n li

ge

beg

ynd

t

Slet

ikke


Slet ikke

Klik her / kryds af


Her kan du skrive dine umiddelbare bemærkninger

og refleksioner til besvarelsen



FAGLIG LEDELSE OG STYRINGOmrådet for børn og unge med særlige behov

TEMAER OG REDSKABER

STYRINGSGRUNDLAG

TILRETTELÆGGELSE

AF ARBEJDET

ORGANISERING OG

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

OPFØLGNING

FAGLIG UDVIKLING

LEDELSESINFORMATION

12 Redskabskasse – Januar 2016




sammenhængende børne- og ungepolitik, serviceniveauer og retningslinjer for sagsbehandlingen.

Tema 1: Hvordan understøttes fagudvalget i at varetage sin politiske styringsrolle?

ʆ Procesbeskrivelse til at understøtte fagudvalgets styringsrolle

Tema 2: Hvordan tilrettelægges politikudviklingen?

ʆ Skabelon til proces for udvikling eller revision af børne- og ungepolitikken

ʆ Vejledning til interessentanalyse og involveringsplan

ʆ Vejledning til udarbejdelse af indhold i børne- og ungepolitikken

ʆ Vejledning til design og formidling af børne- og ungepolitikken

ʆ Eksempler på børne- og ungepolitikker

ʈ Eksempel 1

ʈ Eksempel 2

ʈ Eksempel 3+3A

Tema 3: Hvordan fastlægges serviceniveauet?

ʆ Vejledning til udarbejdelse af serviceniveau

ʆ Skabelon til etablering af datagrundlag for serviceniveau

ʆ Skabelon til afdækning af eksisterende rammer for serviceniveau

ʆ Vejledning til rolle- og ansvarsfordeling i arbejdet med serviceniveau

ʆ Skabelon til udarbejdelse af serviceniveau

ʆ Vejledning til implementering af serviceniveau

Tema 4: Hvordan udarbejdes retningslinjer for sagsbehandlingen?

ʆ Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen

ʆ Skabelon til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen

Tema 5: Hvordan sikres implementering og forankring?

ʆ Proces for implementering af styringsgrundlaget

ʆ Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

ʆ Eksempel på formidling af sammenhængen mellem styringsgrundlag og daglig praksis

ʆ Tjekliste til rolle- og ansvarsfordeling for implementering og forankring

Tema 6: Hvordan følges der op på styringsgrundlaget?

ʆ Skabelon til tilrettelæggelse af opfølgning

STYRINGSGRUNDLAG


Organisering og tværfagligt samarbejde: Ledelsen skaber i organiseringen strukturer, processer og kultur for kommunens

praksis. Ledelsesopgaven handler om at skabe sammenhæng mellem styringsgrundlag, organisering og daglig praksis. Under

Organisering og tværfagligt samarbejde findes redskaber til at understøtte mål, retning og tværfagligt samarbejde på området

gennem det organisatoriske grundlag. Fokus er særligt på valget blandt forskellige organiseringsformer på kommune-,

fagområde- og teamniveau.

Tema 1: Hvordan spiller organisering og styringsgrundlag sammen?

ʆ Skabelon til overvejelser om behov for ændringer af organiseringen

ʆ Eksempel på strategi til at omsætte politiske visioner og mål

Tema 2: Hvordan vælges mellem forskellige organiseringsformer?

ʆ Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer

ʆ Vejledning til ansvars- og rollefordeling for linjeledelsen

ʆ Tjekliste til fordele og ulemper ved forskellig teamorganisering

ʆ Eksempel på beslutningskompetenceplan

ʆ Eksempler på organisering

ʈ Eksempel 1 på organisering

ʈ Eksempel 2 på organisering

ʆ Vejledning til at skabe et fælles afsæt for god faglig praksis

Tema 3: Hvordan understøttes organisering af tværfagligt samarbejde?

ʆ Eksempel på samarbejdsaftale med det almene børne- og ungeområde

ʈ Eksempel på procesregulerende aftale

ʈ Eksempel på tværfaglig model

ʆ Vejledning til dannelse og anvendelse af netværk

ʆ Procesbeskrivelse til netværksbaseret handleplansmøde for et barn eller ung med særlige beho

ʆ Skabelon til opfølgningsaftaler

ʈ Skabelon til opfølgningsaftaler på tværfagligt samarbejde

ʈ Skabelon til opfølgningsaftaler

ʆ Skabelon til overblik over tværfaglige indsatser for et barn eller ung med særlige behov

ʆ Tjekliste til leverandøraftaler

ʆ Vejledning til udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde

ʆ Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Tema 4: Hvordan implementerer og evaluerer man de valgte organiseringsformer?

ʆ Tjekliste til evaluering af organisationsændringer

ʆ Procesbeskrivelse af ti trin til evaluering af organisationsændringer

ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE


Faglig udvikling: Ledelsen fastholder og udvikler den faglige praksis via et fælles faglige grundlag, det faglige læringsmiljø og

strategisk kompetenceudvikling. Under Faglig udvikling findes redskaber til at forankre det faglige grundlag i praksis, skabe

læring i det daglige arbejde og implementere ny viden og lovgivning. Der er fokus både på det strategiske arbejde med at

forankre mål og retning i god faglig praksis og de konkrete processer, som skaber faglig udvikling.

Tema 1: Hvordan bliver kommunens mål og strategier pejlemærker for den faglige udvikling

ʆ Proces til at skabe sammenhæng mellem politiske mål og rammer og faglig praksis

ʆ Eksempel på handleguide

ʆ Vejledning til at skabe rammerne for faglig sparring

ʆ Eksempel fra kommune til understøttelse af faglige retningslinjer

Tema 2: Hvordan skabes der læring gennem det daglige arbejde?

ʆ Proces for teamunderstøttelse af den faglige udvikling

ʈ Proces for teamunderstøttelse af den faglige udvikling

ʈ Procesbeskrivelse for fælles læring på baggrund af teamsparring om enkeltsager

ʆ Proces for skabelse af et fagligt læringsmiljø som grundlag for faglig udvikling

ʈ Læring på møde

ʈ Kollegial sparring og feedback

ʈ Andres perspektiv på opgaveløsningen

ʆ Proces for hvordan ledelsestilsyn anvendes til faglig udvikling

ʆ Vejledning til udarbejdelse af strategi for den faglige udvikling

Tema 3: Hvordan omsættes ny viden og ny lovgivning i den faglige praksis?

ʆ Tjekliste til identifikation og vurdering af ny lovgivning og ny viden

ʈ Tjekliste til vurdering af hvordan ny lovgivning påvirker vores praksis

ʈ Tjekliste til vurdering af hvordan ny faglig viden påvirker vores praksis

ʆ Styringsskema til implementering af ny praksis

ʆ Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov

ʆ Tjekliste ved overvejelser om dannelse af tværkommunalt samarbejde

Tema 4: Hvordan introduceres nye medarbejdere?

ʆ Proces for introduktion til nye sagsbehandlere

ʆ Vurdering af kompetencer i forbindelse med introduktionsforløb for nye medarbejdere

ʆ Proces for god overlevering af sager mellem sagsbehandlere

FAGLIG UDVIKLING


Arbejdstilrettelæggelse: Ledelsen omsætter organisering og fagligt grundlag til en fælles sammenhængende praksis

gennem tilrettelæggelsen af myndighedsarbejdet. Under Arbejdstilrettelæggelse findes redskaber, der støtter ledelsen i

at sikre gode processer i sagsbehandlingen, fordele, overdrage og it-understøtte sagerne samt støtte brugen af de valgte

sagsbehandlingsmetoder.

Tema 1: Hvordan kan retningslinjerne for sagsbehandling omsættes til faglig praksis?

ʆ Vejledning til udarbejdelse af arbejdsgange

ʆ Eksempel på dialogorienteret udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse

ʆ Tjekliste for adgang til redskaber og viden

Tema 2: Hvordan sikres en god fordeling af sager?

ʆ Vejledning til overvejelser ved fordeling af sager

ʈ Vejledning til vurdering af metodevalg ved sagsfordeling

ʈ Eksempel på overvejelser ved fastlæggelse af antallet af sager pr. sagsbehandler

ʆ Eksempel på en kategoriseringsmodel af sager for børn med funktionsnedsættelse

Tema 3: Hvordan overdrages sager?

ʆ Eksempel på proces for vurdering af specialisering versus skift af sagsbehandler

ʆ Sådan sikres overlevering af sager mellem sagsbehandlere

ʈ Skabelon til overblik over sagsstamme

ʈ Eksempel på sagsliste

ʆ Overlevering af sager mellem organisatoriske enheder

ʈ Eksempel på procedure for sagsoverdragelse

ʈ Eksempel på samarbejdsaftale

Tema 4: Hvordan understøtter IT-systemet god sagsbehandling?

ʆ Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse af sagsbehandlingen

ʈ Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse af sagsbehandlingen

ʈ Skabelon for proces til realisering af fordele ved IT-understøttelse af sagsbehandlingen

ʆ Proces for fælles anvendelse af IT-system

ʆ Eksempel på opgaver og kompetencer hos IT-superbrugere

ʆ Eksempel på anvendelse af data fra IT-systemer

TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET


Opfølgning: Ledelsen sætter gennem meningsfuld opfølgning fokus på løbende justering, udvikling og læring på området som

en integreret del af den daglige drift. Opfølgning kan derved understøtte omsætning af styringsgrundlaget, faglig kvalitet i

sagsbehandlingen, resultater for børn og unge med mere. Under Opfølgning findes redskaber til ledelsestilsyn og opfølgning på

mål, ressourcer, indsatser og resultater.

Tema 1: Hvordan kan opfølgning overordnet tilrettelægges?

Tema 2: Ledelsestilsyn – hvordan er sammenhængen mellem retningslinjer og praksis i sagsbehandlingen?

ʆ Vejledning til ledelsestilsyn

ʆ Skabelon til ledelsestilsyn

ʆ Skabelon til dokumentation af ledelsestilsyn

ʈ Skabelon A til dokumentation af ledelsestilsyn – Låst

ʈ Skabelon B til dokumentation af ledelsestilsyn – Åben

ʆ Vejledning til tematiseret ledelsestilsyn

Tema 3: Opfølgning på lovmedholdelighed – gør vi, hvad vi skal?

ʆ Eksempel på præsentation af opfølgning på lovmedholdelighed

Tema 4: Opfølgning på indsatser – hvilke indsatser anvendes og til hvad?

ʆ Vejledning til målgruppeklassifikation

Tema 5: Opfølgning på økonomi – anvendes ressourcerne som ønsket?

ʆ Skabelon til opfølgning på økonomi

ʆ Skabelon til opfølgning på forbrug på individniveau

Tema 6: Opfølgning på resultater – hvad kommer der ud af indsatserne?

ʆ Vejledning til resultatdokumentation

ʆ Eksempler på formidling af resultatdokumentation

ʆ Eksempler på resultatmålinger på det sociale område

Tema 7: Opfølgning på de politiske mål – arbejder vi i den rigtige retning?

OPFØLGNING


Ledelsesinformation: Ledelsen tilvejebringer og formidler ledelsesinformation til medarbejdere, ledere og politikere,

og understøtter derved deres forskellige roller i forhold til at planlægge, udvikle, prioritere og styre området. Under

Ledelsesinformation findes redskaber til afklaring af, hvem der har brug for hvilken ledelsesinformation, operationaliseringen

af hvilke data, der imødekommer behovet, hvordan data indsamles og formidlingen af ledelsesinformationen.

Tema 1: Hvad kan ledelsesinformation bruges til – behov og anvendelse?

Tema 2: Hvem bruger ledelsesinformation - modtagere?

ʆ Vejledning til overvejelser om modtagere af ledelsesinformation

ʆ Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

ʈ Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Tema 3: Hvad har modtagerne brug for - indhold?

ʆ Eksempler på sammenligning

ʆ Eksempler på sammenhængende ledelsesinformation

ʈ Eksempel 1 på elementer og indhold i ledelsesinformation

ʈ Eksempel 2 på årlig ledelsesinformation til fagudvalget

ʈ Eksempel 3 på ledelsesinformation til fagudvalget om politiske fokusområder

ʈ Eksempel 4 på månedlig økonomisk ledelsesinformation til mellemledelsen

ʈ Eksempel 5 på ledelsesinformation, der sammenligner på tværs af kommuner (FLIS)

ʈ Eksempel 6 på dagligt overblik til sagsbehandleren over egne sager

ʆ Skabelon til overblik over nøgletal og modtagergrupper

Tema 4: Hvordan indsamles ledelsesinformation?

ʆ Vejledning til indsamling af ledelsesinformation

ʆ Eksempel på årsplan til indsamling af ledelsesinformation

Tema 5: Hvordan formidles ledelsesinformation?

ʆ Vejledning til formidling af ledelsesinformation

LEDELSESINFORMATION

18

Mere at vide

Model og redskaber findes på Socialstyrelsens hjemmeside:


Model og redskaber er udviklet og afprøvet i ti kommuner med bistand fra Deloitte og

KL’s konsulentvirksomhed (KLK).


SocialstyrelsenEdisonsvej 18, 1.5000 Odense CTlf.: 72 42 37 00www.socialstyrelsen.dk

4PLU

S4

http://www.socialstyrelsen.dk

Documents

FAGLIG LEDELSE OG STYRING - Socialstyrelsen · faglig ledelse og styring Modellen for faglig ledelse og styring beskriver centrale elementer og giver redskaber til at styrke den faglige