Fælles Mål

Styrket faglighed

v. Nina Nielsen - Undervisningsministeriet Marts 2004

Ny lov

Disposition:

1. Fælles Mål - implementering.

2. Ny lov - teksthierarkiet.

3. Hvad består Fælles Mål af?

4. Hvad kan Fælles Mål anvendes til?

5. Projektplan.

6. Udviklingsområder.

Ny lov

Lov nr. 300 om ændring af folkeskoleloven af 30. april 2003

Folkeskoleforliget indebærer fire overordnede målsætninger for folkeskolens videre udvikling:

1) Bedre forberedelse af børnene til deres skolegang og bedre indskoling.

2) Større rummelighed.

3) Styrket faglighed i skolens undervisning og tilrettelæggelse af arbejdet.

4) Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne.

Ny lov

1.

Implementering af Fælles Mål.

Hvordan kan skolens parter yde en aktiv indsats i implementeringen?

• Kommunerne.

• Skolebestyrelserne.

• Skoleledelserne.

• Lærerne.

• Eleverne.

Implementering af Fælles Mål Vejledning med inspirationsmateriale på baggrund af

Grundskolerådets anbefalinger til ministeren

Hvordan kan kommunerne tilrettelægge processer, der klargør, hvorledes alle skolens parter kan yde en aktiv indsats?

Hensigten med Fælles Mål er at sikre det faglige niveau i folkeskolen. Fælles Mål bør ikke få den utilsigtede effekt, at flere børn henvises til specialundervisning, og at de dygtigste elever kommer til at mangle udfordringer.

Fælles Mål kan, rigtigt anvendt, danne grundlag for dialog mellem lærer, elev og forældre om undervisningens forløb og elevens udbytte heraf. Det er vigtigt, at Fælles Mål bliver opfattet som en samlet tankegang og ikke som en facitliste.

Implementering af Fælles Mål

Kommunerne

inddrager Fælles Mål i den samlede skoleudvikling i kommunen

arbejder for, at alle ansatte får medejerskab til implementeringen

inspirerer og understøtter skolernes arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling

udformer beskrivelser af undervisningen med henblik på progressionen og samspillet mellem fagene, det tværfaglige og elevernes alsidige personlige udvikling.

Implementering af Fælles Mål

Skolebestyrelserne

inddrager Fælles Mål i det løbende arbejde med skolens udvikling, principper og tilsyn

inddrager Fælles Mål i skole-hjem-samarbejdet, herunder oplyser forældrene om hensigten med Fælles Mål i forhold til dialogen om elevernes læring.

Implementering af Fælles Mål

Skoleledelsen

følger op på og sikrer, at lærerne inddrager Fælles Mål i deres arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen

sikrer, at Fælles Mål anvendes i den løbende evaluering af undervisningen

bruger Fælles Mål i ledelsen af det daglige arbejde og planlægning af efteruddannelse.

Implementering af Fælles Mål

Lærerne

anvender Fælles Mål i både deres fælles og individuelle planlægning, undervisning og evaluering

lægger Fælles Mål til grund for den faglige dialog med ledelsen og kollegaerne

bruger Fælles Mål i dialogen med forældrene, herunder i skole-hjem-samtalerne

evaluerer elevernes læreprocesser og resultater i forhold hertil.

Implementering af Fælles Mål

Eleverne

orienteres om formålet og arbejdet med Fælles Mål inddrager Fælles Mål i deres målsætning og

evaluering af undervisningen og læring.

Ansvarsfordeling

Fælles Mål

Fælles indholds-angivelser

Folketing Minister

Skolebestyrelsen

Forældre

Skoleleder

Elever

Lærere

Kommunal-bestyrelse

§ 1, 2

§ 2, 40

§ 44 § 2, 14, 18, 45

§ 2, 13, 18

§ 2, 13, 14, 18§ 10, 13, 14, 16

Ny lov

2.

Ny lov - teksthierarkiet.

Folkeskolens formål.

Elevernes alsidige personlige udvikling.

Fagenes systematik.

- ex med fag med 3 - 6 - 9 forløb

Folkeskoleloven

Beskrivelser

Læseplan

Undervisningsvejledning

Elevens alsidige personlige udvikling

Indholdsbeskrivelser Trinmål Slutmål Prøvebekendtgørelse

Fagformål

Struktur for Fælles Mål

8 9 104 5 6 70 1 2 3-1

Folkeskolens formål

fag fag fag fag fag fag Fagets formål

CKF / Slutmål

Trinmål

Beskrivelser

Læseplan

Vejledning

Folkeskolens formål -

Skolens fag

Folkeskolens formål - Skolens fag - Elevernes alsidige personlige udvikling

Folkeskolens formål

fag fag fag fag fag fag fag fag fag fag

Mange måder at lære på

Lyst til at læreAt lære

sammen med andre

Bilag 1 til aftale om fornyelse af folkeskoleloven: Timefordelingsplan

Timefordelingsplan Klassetrin: minimums- Vejledende

Årsnormer - klokketimer Bh.kl. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. timetal timetal

1. - 9. Kl. 1. - 9. Kl.

Humanistiske Minimumstimetal 1000 955 1320fag Dansk 300 270 240 180 180 180 180 180 180 1890

Engelsk 60 60 90 90 90 90 90 570Vejledende timetal Tysk 90 120 120 330årlige klokketimer Historie 30 30 30 60 60 60 30 300

Kristendomsk. 60 30 30 30 30 60 30 30 300Samfundsfag 60 60 120

Naturfag Minimumstimetal 560 515 790Matematik 150 150 150 120 120 120 120 120 120 1170Natur/teknik 30 30 60 60 60 60 300

Vejledende timetal Geografi 60 60 120årlige klokketimer Biologi 60 60 30 150

Fysik/kemi 60 60 90 210

Praktisk/musiske Minimumstimetal 430 690 325fag Idræt 30 60 60 90 90 90 60 60 60 600

Musik 30 60 60 60 30 30 270Billedkunst 30 60 60 60 30 240

Vejledende timetal Håndarbejde 0årlige klokketimer Sløjd 60 120 120 90 390

Hjemkundskab 0Valgfag 60 60 120

Klassens tid Minimumstimetal 70 70 85Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22,5 30 30 30 30 240

Samlet minimumstimetal 2060 2230 2520 6810

Grundminimum pr. år 600 600 660 660 660 660 660 660 660

Børnehaveklasse - ikke fagdelt 600Vejledende timetal i alt 7320

Minimumtimetal dansk (1. - 3. kl.) 810Minimumtimetal matematik (1. - 3. kl.) 450

Ny lov

3.

Hvad består Fælles Mål af?

Bindende og vejledende tekster?

Hvad er karakteristisk for hver teksttype?

1993-loven Klare Mål Fælles Mål

Formål

CKF

(Prøvebestemm.)

Formål

CKF (Slutmål)

(Prøvebestemm.)

Formål

Slutmål - CKF

Trinmål

(Prøvebestemm.)

Centrale bestemmelser

Læseplaner Delmål

Læseplaner

Elevens alsidige

Beskrivelser

Læseplaner

Elevens alsidige

Lokale bestemmelser

Vejledning Vejledning Undervisnings-vejledning

Vejledende tekster

Fagenes teksthierarki – bindende / vejledende

Nye faghæfter - synopsis

• Om Fælles Mål• Signalement (tidl. indledning til CKF)

• Fagformål bindende• Slutmål / CKF bindende• Trinmål bindende• Beskrivelser vejledende /

bindende• Læseplan vejledende / bindende• Synoptiske oversigter x 2• Undervisningsvejledning

LÆRE-plan

Signalement Fagets formål Slutmål / CKF Trinmål Beskrivelser Læseplan

Styrket

faglig-

hed

Ny lov

Læreplanen er bindende for undervisningen og anvendes, når man

• planlægger undervisningen – progression og kontinuitet

• vælger undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder

• fastlægger læringsmål for (grupper af) elever

• foretager løbende evaluering, testning og vurdering - herunder afsluttende prøver

• samarbejder med elever og forældre.

Slutmål og trinmål

Slutmål og trinmål

Fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder – ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

Styrket

faglig-

hed

Undervisningsmål

SlutmålStyrket

faglig-

hed - de langsigtede mål - pejlemærker for undervisningen i hele forløbet.

Trinmål- de kortsigtede mål - planlægning og evaluering, dialogredskab.

Fra delmål til trinmål?Styrket

faglig-

hed• Principielt uændrede. • Eksempler (”, fx …”) fjernet eller helt eller

delvis ændret til: ”så som”, ”bl.a.”,

”herunder” o.l.• Ændringer i fags udstrækning: engelsk -

samfundsfag - historie - biologi - geografi?• Dansk (læsning).

Styrket

faglig-

hed

Beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål

Kriterier for valg af indhold. Hvad skal prioriteres? Hvad bør ikke undlades?

Planlægningsværktøj for lærere. Redskab i lærersamarbejdet om fag og tværfaglige forløb.

Hvordan skal undervisningen tilrettelægges for at fremme målopfyldelsen? Fagets progression, didaktik og arbejdsformer.

Tilrettelæggelse af undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling og behov – undervisningsdifferentiering.

Styrket

faglig-

hed

Læseplaner

Angiver indholdet i undervisningen.

• Eleverne arbejder med at …

aktiviteter / færdigheder

• Undervisningen omfatter især …

stof / kundskaber

Styrket

faglig-

hed

Læseplaner

Redigering:

• Overensstemmelse mellem hovedområderne

i mål, beskrivelser og læseplan.

• Alle fag har forløb / progression.

• Systematik.

Styrket

faglig-

hed

Undervisningsvejledning

• Særlig indholdsfortegnelse.

• Eksisterende tekster bevares / justeres, redigeres.

• Evt. ændringer i faget – udstrækning etc.

• Fagets hovedområder og progression.

• Undervisningsdifferentiering.

• Evaluering.

• Specialundervisning.

• Kernefaglighed (nogle fag). Kompetencer (andre).

• Sikkerhed, tilsyn (fysik/kemi, sløjd, idræt).

Ny lov

4.

Hvad kan Fælles Mål anvendes til?

Undervisning og dialog.

Planlægning og samarbejde.

Gennemførelse af undervisningsforløb.

Differentiering.

Evaluering.

Fælles Mål anvendes tilStyrket

faglig-

hed Planlægning Samarbejde Dokumentation Differentiering Evaluering Dialog Gennemsigtighed og åbenhed.

Fælles Mål – som redskab

Fælles nationale mål

og

Fælleskommunale indholds-angivelser Gennemsigtighed

og åbenhed

Undervisnings-differentiering

Information

Dokumentation

Evaluering

Dialog

§ 13 og 18

§ 18, stk. 1 og 2:

Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, under-visningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leveop til folkeskolens formål og varieres, så den svarertil den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren ogklassens øvrige lærere planlægger og tilrettelæggerundervisningen, så den rummer udfordringer foralle elever.

Undervisningens tilrettelæggelse

§ 18, stk. 3 og 4:

I de fag, hvor eleverne kan indstille sig til afgangs-prøver, skal undervisningens indhold fastlæggessåledes, at kravene i de enkelte fag ved prøvernekan opfyldes.

På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærerog elev løbende om fastlæggelse af de mål, dersøges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejds-former, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne ogeleverne.

Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrette-læggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller en gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder.

En undervisning, der bygger på undervisningsdifferen-tiering, tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs interesser, forudsætninger og behov, og så den indeholder fælles oplevelser og erfarings-givende situationer, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver.

Undervisningsdifferentiering

Fra udviklingsarbejde om undervisningsdifferentiering i 1992-93 og Fælles Mål vejledninger

Undervisningsmål - læringsmål

• Mål for undervisningen - i klassen, på holdet.

• Hvad man kan forvente, elever almindeligvis kan og ved.

 

• Mål med udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på.

• Elevernes forskellighed medfører individuelle læringsmål.

Undervisningsmål

Fælles mål

Læringsmål Individuelle mål

Holddannelse (1)

Holddannelse for 8.-10. klassetrin - uændret.

Holddannelse for 1.-7. klassetrin kan ske, når det er praktisk og pædagogisk begrundet. Inden for de rammer, der er fastsat af skolebestyrelsen, og under skolelederens ansvar, er det lærerne/lærerteamet, der som en del af den almindelige undervisningsplanlægning tilrettelægger indholdet i og omfanget af holddannelsen. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen – jf. § 13, stk. 2 – kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse.

Holddannelse (2)

Hvis den løbende evaluering indgår i grundlaget for holddannelse, kan den inden for det enkelte fag kun omfatte dele af et fags stofområder og kun ske for kortere kurser, fx til træning af specifikke færdigheder, eller med henblik på at give særlige udfordringer til en gruppe af elever.

En sådan holddannelse kan ikke ske forud for et skoleår. Klassen skal fortsat være den fælles ramme for elevernes undervisning. I mere end halvdelen af tiden.

§ 13.1:

Elever og forældre skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen.

§ 44.2:

Skolebestyrelsen fastsætter principper for underretningen af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.

Evaluering

§ 13.2:

Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte.

Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning.

Evaluering

I den daglige undervisning arbejdes med individuelle mål (læringsmål) på vejen mod de fælles mål (undervisningsmål)!

Den løbende interne evaluering

• Undervisningsmål og læringsmål.• Mål og evaluering hænger sammen.• Dokumentation, fx logbog og portfolio.• Skriftlighed.• Synlighed, dialog

(lærer/elev, lærer/lærer, ledelse/lærer, skole/hjem).

• Standpunktsmeddelelser og karakterer (kun 8.-10. kl. og prøvefag).

• KIF - ”Kvalitet – Inspiration – Faglighed” - tidligere: ”Kvalitetsudvikling I Folkeskolen”.

Ny lov

5.

Projektplan.

Udsendelsesplan.

Hjemmeside.

Nyhedsbreve.

Evalueringer.

Børnehaveklassen

3 obligat. emner + 2 tilbudsfag

14 obligatoriske + 2 tilbudsfag

14 små valgfag (kun på nettet)

Elevens alsidige personlige udvikling

Dansk og matematik

Offentliggørelse

Nettet / Faghæfte

Ikrafttrædelse

Maj / Sept. 2003 1. august 2003

Maj / Sept. 2003 1. august 2003

Maj / Sept. 2003 1. august 2003

Februar / April 2004

1. august 2004

1. august 2005

Feb. / April 2005 1. august 2005

Feb. 2005 1. august 2005

Nye faghæfter - 25

NB. Geografi

UVM’s information om ny lov

• Nyhedsbrev 1 – marts 2003• Nyhedsbrev 2 – maj 2003• Nyhedsbrev 3 – juni 2003 • Nyhedsbrev 4 – nov. 2003

• Undervisningsministeriet: www.uvm.dk• Folkeskolen: us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen

Ny hjemmesidemed

Fælles Mål

www.faellesmaal.uvm.dk

Dansk

Dansk

www.uvm.dk

Midtvejsevaluering 2004

Er de nye mål for undervisningen blevet en integreret del af folkeskolens dagligdag?

Skal der ske en løbende justering og præcisering af trinmålene for fagene i lyset af de indvundne erfaringer?

Slutevaluering 2007

Jf. aftaletekst ved folkeskoleforliget og regeringsgrundlag II

Hvordan er kommunens overordnede strategi for implementering af Fælles Mål?

• I hvilket omfang har kommunen valgt at ophøje de vejledende tekster til egne bindende tekster?

• Hvor er der evt. foretaget ændringer og hvorfor?

• Er der særlige lokale forhold eller problemer ift. de enkelte fag og de faglige tekster? Ikke mindst trinmålene?

• Undervisningsmaterialer? • Efteruddannelse?

Hvordan udnyttes Fælles Mål i skolens hverdag?

• Har skolen en overordnet strategi for arbejdet med Fælles Mål?

• Hvilken rolle spiller skoleledelsen?• Har skolebestyrelsen været inddraget i

processen?• Fælles Mål i den enkelte lærers planlægning,

tilrettelæggelse og evaluering?• Fagteam og klasseteam?• Lærer og elever, løbende evaluering, § 13?• Skole-hjemsamarbejdet?• Undervisningsmaterialer? Efteruddannelse?• Fagenes trinmål?

Ny lov

6.

Udviklingsområder.

”En skole i bevægelse”.

PISA.

Kernefaglighed.

EVA.

http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/enskoleibevaegelse

En skole i bevægelse2003 – 2007

25 mio. kr.

Ny hjemmeside:

Udviklingsprogrammet

”En skole i bevægelse”

1. Udvikling af naturfag2. Prøve- og arbejdsformer3. En mere sund livsstil4. Tryghed for alle5. Fritid med fællesskab og udfordringer6. Flere aktive forældre7. Lokale løsninger

PISAProgramme for International Student Assessment

Læsning - 2000. Matematik - 2003. Naturfag - 2006. Personlige og sociale kompetencer (CCC).

32 deltagende lande - DPU + SFI + AKF

Kernefaglighed

• Kompetencer og matematiklæring, 2002.• Fremtidens danskfag, 2003.• Fremtidens sprogfag, 2003.• Fremtidens naturfaglige uddannelser, 2003.

• Fremtidens uddannelser – den ny faglighed og dens forudsætninger, 2004.

http://nyfaglighed.emu.dk

Evaluering i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

• Selvevaluering - to kommuner.• De afsluttende prøver. • Den internationale dimension.• Engelsk – om indhold, organisering og vilkår.• Engelsk – mål og resultater (international

undersøgelse).• Idræt.• Undervisningsdifferentiering.

www.emu.dk

K I FKvalitet – Inspiration - Faglighed

R E S E R V E R

Historik (1)

1975-lovenUdviklings-

arbejder4 x 100 mio.

1993-loven

KIF

Klare Mål

Internationale undersøgelser

Læsning, TIMSS

Folkeskolen år 2000

F3

CKF oglæseplaner

Konsulenter

Historik (2)

KernefaglighedMatematik, dansk,

sprog, naturfag

Lov om gennemsigtighed og

åbenhed

PISALæsning, matematik,

naturfag, CCC

Fælles MålUdviklingsprogram

En skole i bevægelse

25 mio.

2003-loven

EVA

Regerings-grundlaget

Lov omundervisnings-

miljø

ITMF mv.

Udviklingsområder (1)

• Evaluering - test, diagnostiske prøver mv.• Afsluttende prøver (karakterkommission, målrelaterede prøver).

• 10. klasse.• Vejledningsområdet (brobygning).

• Læreruddannelsen (FT-redegørelse foråret 04).

• Internationalisering (FT-redegørelse foråret 04).

• Fremmedsprog. • Naturfag: geografi? - prøver?• Sundhed, kost, bevægelse.

Udviklingsområder (2)

• Skole-hjem samarbejde.• Specialundervisning.• Rummelighed, mobning, negativ social arv.• KVIS.• Tosprogede, integration.• IT i folkeskolen – en investering i viden og velfærd

(aug. 03).• ITMF, Programstøtteordningen.• Dansk sprogpolitik (FT-redegørelse jan. 04).

Regeringsgrundlaget

Vækst, velfærd – fornyelse II (27/8-03)

Bedre uddannelser:• Institutionernes mål for uddannelserne og deres

resultater.• Modernisering af prøver, eksaminer og karakterer.• Midtvejsevaluering 2004-05 af gennemførelsen af de

nye mål for undervisningen i folkeskolen.• Nye læreplaner for gymnasiet.• Mere it i folkeskolen.• Målretning af 10. klasse.• Styrket internationalisering af uddannelserne.