Hygiejneugen- en evaluering

Hygiejneugen 2009 – i korte træk side 2Deltagere med aktiviteter og deltagere i Ren Hånd side 3Events og aktiviteter side 7

Hygiejneugen 2009 – procesevaluering side 11Kampagnen Ren Hånd side 14Mediepåvirkning side 15Konklusioner side 16

Hygiejneugen 2009 – i korte træk

Hygiejneugen 2009 blev afviklet fra 14.-19. september 2009, arrangeret af Rådet for Bedre Hygiejne.

Hensigten var at oplyse danskerne om korrekt håndhygiejne – især med fokus på områderne Daginstitutioner, Skoler, Arbejdspladser, Plejesektor og Hjemmet.

Virkemidlerne var 1. At skabe en forståelig ramme, inden for hvilken medlemmer og andre kunne afvikle events og lokale kampagner 2. At udarbejde et målrettet, let genkendeligt materiale, der kunne skabe sammenhæng på landsplan3. At udbrede kendskab til kampagnens budskaber ved at få forskellige medier til at omtale de mange events og aktiviteter.

AktiviteterI Hygiejneugen var 64 enheder (kommuner, private/offentlige virksomheder og institutioner) aktive med events, brug af kampagnemateriale og interventioner. Geografisk dækkede kampagnen hele landet. Det direkte antal eksponerede borgere via disse aktiviteter er ikke opgjort.

MedieomtaleI Hygiejneugen fik Rådet for Bedre Hygiejne over 30% af årets presseomtale – i alt 36 artikler i nationale, regionale og lokale aviser blev det til – med et samlet læsertal på ca. 2.550.000.

Hygiejneugen og Rådet blev tillige omtalt i en lang række interne medier (fx hos Forsvaret, DSB og ISS). Dertil kommer omtale digitale medier dvs. P4 Århus, Go’Morgen Danmark, TV2 Nyhederne, TV2 Lorry, TV Midt Vest (2 gange endda), DR Aftenshowet, TV2 Bornholm og TV2 Fyn, med et samlet seer-/lyttertal for de nævnte indslag er ca. 1.950.000.

Endelig kunne Rådet konstatere en stærk øget interesse for sin hjemmeside. I 2009 var det gennemsnitlige besøgstal før uge 38 nemlig 39 om dagen, mens der i uge 38 var knap 250 besøgende i gennemsnit, altså en 8-dobling. Interessen har siden uge 38 i øvrigt holdt sig på et højere niveau.

KonklusionRådet fik gennemført sin første, landsdækkende kampagne på trods af et yderst begrænset budget. Solid medieomtale af både budskaber og afsender viste en tydelig interesse for Rådets arbejdsfelt – kampagneugen gennemføres også i kommende år.

Deltagere med aktiviteter

ISSUddeling af oplysningsmateriale til samtlige daginstitutioner i Århus (ca. 50 institutioner) – inkl. en aktivitet m. håndsprits målrettet forældrene (mandag)

Rådhuspladsen KøbenhavnHåndhygiejneevent målrettet skolebørn (tirsdag) – ca. 250 deltagere - i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Høje Taastrup Kommune, Fredensborg Kommune og Statens Serum Institut.

Statens Serum InstitutLancering af dansk udgave af fælleseuropæisk online-baseret undervisningsmateriale omkring håndhygiejne målrettet skolebørn (tirsdag)

DSB SalgPilotprojekt med henblik på at nedbringe korttidsfraværet blandt salgsmedarbejdere ved at sætte fokus på god håndhygiejne (lanceres onsdag)

ForsvaretKampagne for bedre håndhygiejne – målrettet de 26.000 ansatte (hele ugen)

Odense Kommune & Odense UniversitetshospitalKampagne for ansatte i kommune og på hospitalet for bedre håndhygiejne (hele ugen – lanceres mandag)

Greve Kommune & Colgate-PalmoliveOpmærksomhedsskabende event med fokus på håndhygiejne i Hundige Storcenter (fredag)

Sosu-Skolen GreveÅbent hus med undervisning i håndhygiejne mandag og onsdag – også med fokus på fitnesscentre.

Mediq DanmarkKontakt til 100.000 borgere med råd om håndhygiejne

Frederikssund Kommune

Events og aktiviteter raden rundt i hele kommunen overfor daginstitutioner, skoler, arbejdspladser, plejesektor og hjemmene (hele ugen)

Københavns KommuneIntern kampagne for bedre håndhygiejne overfor medarbejdere i hjemmepleje, plejehjem, træningscentre o.l.

De Forenede DampvaskerierKampagne overfor samtlige medarbejdere med kundekontakt – og også kundernes medarbejdere med samme udfordringer.

DIKonferencer i Horsens og København for alle virksomheder med indledende indlæg om værdien af håndhygiejne og forebyggelse ift. medarbejdere

Region Midtjylland, Hospitalsenheden VestKampagne med uddeling af informationsmateriale, håndsprit og vådservietter, konkurrence via mail til alle ansatte, event ved indgange – og fokus på hele kæden fra ansatte, patienter og pårørende.

Dansk StandardKonference om bedre hygiejne på operationsstuer

FOAKonference om uddannelse af personale med opgaver indenfor rengøring og hygiejne

Fredensborg Kommune Underviser skolernes 1. klasser i håndhygiejne via materialet ”Lær at vaske dine hænder rigtigt”.

Hedensted Kommune.Udsender kampagnemateriale (plakater og klistermærker) til private virksomheder med over 10 ansatte.Indlæg i den lokale presse med fokus på bedre hygiejne i hjemmene.PR for Hygiejneugen til dagpasning, skole og plejesektor.

Høje-TaastrupHåndvask-event rettet mod daginstitutioner og plejesektor.

Nyborg Kommune

Kampagne overfor medarbejdere, virksomheder og børn – inkl. events med fokus på korrekt håndvask

Ringsted KommuneHåndhygiejnekurser for sosu-medarbejdere og opmærksomhed på medarbejderes procedure for smykker på hænder og håndled.

Sorø KommuneOmdeling af plakater og klistermærker med oplysning om smitteforebyggelse og god håndhygiejne i den forgangne uge. Fokus via intranet på Hygiejneugen dag for dag.

SIMI a/sMålrettet kommunikation omkring bedre håndhygiejne til

kunder

Rentek ApsTemadage for samtlige medarbejdere ”Hvordan kan vi forebygge smitte hos vores kunder”

Vileda ProfessionalInformation til samtlige danske hospitalers hygiejne- og driftsorganisationer. Og dertil kommunikation til hospitalernes ledelser om bedre hygiejne og ergonomi.

Kampagnedeltagere i Ren Hånd

ALECTIA A/SArbejdsmarkedscenter SydArjoHuntleighBjerregrav BørnehaveBørneháven MælkebøttenCenter for Børn med HandicapDaginstitution StenhøjgårdDanmarks faste repræsentation i EUDantherm Filtration A/SDAPH HerningDe Forenede Dampvaskerier A/SDental-college AalborgFL Smidth R&D Center DaniaForsvaret

Frederikssund KommuneGerbrandskolenHaderslev KommuneHans Knudsens InstituttetHedensted KommuneHjemmeplejenHLT-værkstedetHotel- og RestaurantskolenHúsarhaldsskúli FøroyaInitial A/SKemex A/SKøbenhavns MadserviceLSE Sjællands OddeMamograficentret OUHMultiBrand Support A/SNiels Steensens GymnasiumNybrogårdPleje- og genoptræningscentretPlejecenter MøllehjemmetPost Danmark A/S, BtpPrivathospitalet HamletRegion MidtjyllandRingsted KommuneSkrillingeskolenSUSTranslucent ApsTÆNK, ForbrugerrådetUCR - SlagteriskolenVTK A/S

Events og aktiviteterI Hygiejneugen var medlemmerne uhyre aktive til at iværksætte små og store tiltag, der rundt omkring i landet satte fokus på håndhygiejne. En liste over disse er indsat, men overordnet var det en glæde, at det lykkedes at få gennemført aktiviteter over hele landet, i alle sektorer og på alle dagene i Hygiejneugen.

Interessen for og opbakningen til Hygiejneugen var massiv og glædelig – der var i ugen aktiviteter i 11 kommuner landet over, herunder København, Århus og Odense, og samtidig var nogle af landets største arbejdsgivere og organisationer aktive i løbet af ugen.

MandagDen største event denne dag var ISS’s uddeling af materiale ved 50 daginstitutioner, hvor der blev snakket om håndhygiejne og – til de voksne – også givet en smule håndsprit. Eventen kom på denne måde ud til et bredt udsnit af århusianske børn og forældre, som på denne måde blev mindet om, hvor stor en betydning god håndhygiejne har for deres børn. Også internt i ISS har man gjort meget for at sætte fornyet fokus på håndhygiejne, hvilket også blev afspejlet i den store entusiasme som kendetegnede eventen.

TirsdagVed en større event på Københavns Rådhusplads var det muligt at undervise knap 150 skolebørn i korrekt håndhygiejne. Eventen blev

afviklet i samarbejde med Københavns Kommune, hvor Sundhedsborgmester Mogens Lønborg bakkede varmt op om arrangementet. På dagen blev uddelt materiale, T-shirts og muleposer til børnene, der samtidig fik overrakt et diplom for deltagelse.

Fra starten havde det været intentionen at undervise yderligere ca. 120 flere børn, men desværre blev det ikke muligt at rette op på to afbud i ugen før eventen. Dette ville formentlig have været undgået, hvis forberedelsen havde haft udsendt invitationer med endelig tilmeldinger allerede i maj/juni. Det viste sig faktisk også overraskende svært at få klasser til at deltage i de sene timer af eventens afvikling, hvor man til en anden gang skal være mere opmærksom på at involvere SFO’er og fritidshjem.

Som afslutning på eventen fik Rådet omtale af Hygiejneugen og eventen i DR Aftenshowet, hvor Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen dystede i god håndhygiejne med et par skolebørn.

OnsdagBåde i Odense Kommune og Frederikssund Kommune, i Forsvaret og hos DSB Salg gjorde man meget ud af at markere håndhygiejnens betydning på arbejdspladsen.

I tilfældet med Odense Kommune var det første gang man beskæftigede sig med de kontoransattes håndhygiejne, hvor fokus tidligere har fx ligget på daginstitutionsbørn, forældre eller plejepersonalet. I Odense blev dette uhyre vel modtaget af medarbejderne, der bl.a. fik en del aha-oplevelser. Kommunen havde til lejligheden lavede særlige plakater, tegneserier, animerede historier på Youtube og opstillet testkits rundt om i kantinerne, hvor man også kunne lære den nye vaske-hænder-sang.

Torsdag

Mange af de deltagende kommuner lagde gennem Hygiejneugen ekstra fokus på plejepersonalets håndhygiejne og opfyldelsen af håndhygiejniske retningslinjer, fx ang. brug af smykker.

I Region Midtjylland havde Hospitalsenheden Vest dog gået et skridt videre til også at vise værdien af bedre håndhygiejne for pårørende og besøgende, som fik mulighed for at teste deres håndhygiejne. Denne event blev i løbet af ugen suppleret med konkurrencer om teaterbilletter, kampagner pr. mail, brev og intranet. Pårørende og besøgende tog vel imod tilbuddet om en test af håndhygiejnen, og var kun positive overfor, at der også blev tænkt i dette aspekt af sygehusets patientsikkerhedsindsats.

FredagOgså danskernes hjem var i fokus undervejs i Hygiejneugen. Fredagens mest synlige event var i Greve Kommune, hvor kommunen sammen med Colgate-Palmolive sørgede for, at borgerne fik lidt mere at tænke på undervejs på deres indkøbstur i Hundige Storcenter.

Til dagen var arrangeret mulighed for instruktion i håndvask og uddeling af materialer – Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, deltog på dagen og viste selv vejen til kø ved håndvasken.

Indtryk og oplevelserHer skal indsættes en række udtalelser fra deltagende virksomheder, organisationer og institutioner.

Hygiejneugen 2009 – procesevaluering

Udgangspunkt Rådet for Bedre Hygiejne besluttede i januar 2009 en række temaer for årets kommunikation omkring hygiejne i Danmark. Øverst på denne liste lå håndhygiejne, hvilket først og fremmest skyldtes de mange undersøgelser om effekt af øget opmærksomhed og bedre implementering. Nedsat sygelighed ved fokus på bedre hygiejne er blandt andet set i flere danske kommuners daginstitutioner.

På internationalt plan findes yderligere solid evidens for effekten af en øget indsats i børneinstitutioner. Der er betydeligt færre og dårligere data fra fx skoleområdet eller fra arbejdspladser, hvilket gjorde at Rådet gerne ville involvere også disse områder i aktiviteterne.

Initiativ til HygiejneugeDenne beslutning førte i første omgang til behovet for en mere konkret udformning af en kommunikations- og aktivitetsstrategi for at gøre beslutningen om at skabe fokus, viden og helst forandring til en realitet.

Rent kommunikationsmæssigt blev det dog hurtigt klart, at håndhygiejne som område nok er fælles for alle mennesker, men selve problemstillingerne er meget diverse i forhold til forskellige sektorer, hvorfor der var behov for et bredere tiltag end fx blot en enkelt eventdag eller direct mail kunne rumme. Håndhygiejne egner sig bedst til involverende tiltag og det var derfor vigtigt at det blev en større og mere bredt funderet kampagneform, der gav mulighed for, at forskellige vinkler og målgrupper kunne inddrages.

Med udgangspunkt i Rådets nuværende finansielle muligheder førte en afdækning af mulighederne til beslutningen om at afholde Hygiejneugen – en medierettet kampagne, der i omfang kunne dække de forskellige faktorer og pga. sit mediefokus kunne afholdes for et begrænset budget.

Behov for kampagne og effektmålingSamtidig stillede det sig så heldigt, at Komiteen for Sundhedsoplysning ved en tidligere lejlighed havde været involveret i en meget fremskreden proces omkring en landsdækkende hygiejnekampagne Ren Hånd, hvilket gav mulighed for at arbejde videre i processen med henblik på dér at kunne trække på et sammenhængende, gennemarbejdet koncept af grafiske materialer.

Især af faglige årsager ville Rådet gerne supplere med en kontrolleret undersøgelse af effekter, hvor man i samarbejde med Institut for Sundhedsvæsen blev enige om rammerne for et undersøgelseskoncept, der sammen med Hygiejneugen og Ren Hånd kunne udgøre et samlet hele af aktiviteter illustreret således:

Strategi for hygiejneugenFor at samle disse tråde besluttede Rådet at nedsætte en arbejdsgruppe med fire medlemmer (Janni Glæsel - Kost & Ernæringsforbundet, Marianne Koch Uhre – Tandlægeforeningen, Jeanette Staffeldt – FOA, samt Lars Münter – Rådets projektleder fra Compleks Kommunikation). Arbejdsgruppen besluttede som oplæg, at Hygiejneugens overordnede tema om Håndhygiejne med fordel kunne opdeles i fem hovedgrupper, der dag for dag i Hygiejneugen kunne sætte fokus på specifikke problemstillinger i konkrete sammenhænge.

Disse fem områder blev derefter valgt som Daginstitutioner (mandag), Skoler (tirsdag), Arbejdspladser (onsdag), Plejesektoren (torsdag) og Hjemmet (fredag).

UdviklingsfasenDenne model og opdeling blev siden diskuteret – ikke blot i Rådet, men også via en fremlæggelse for Landsforeningen med opdelte debatgrupper. 3F var vært på det åbne seminar i marts 2009 , et meget velbesøgt arrangement, hvor over 100 deltagere fra både Landsforeningen og andre (fx DSB og Forsvaret) engageret fik vendt konkrete muligheder og udfordringer for Hygiejneugen og for kommunikationen på de enkelte dage.

Det var den oprindelige tanke at danne fem individuelle arbejdsgrupper, der hver for sig holdt fokus på udviklingen af de enkelte dages arrangementer. Dette viste sig uhåndterbart, bl.a. fordi der samtidig var behovet for en afklaring på den økonomiske side (hvad angår fondsansøgninger), hvilket først endeligt viste sig i maj-juni 2009.

Politisk dialogUndervejs var Rådet i løbende dialog med Folketingets sundhedsordførere, hvor det lykkedes at skabe en god og bred interesse for Rådets arbejde og indsats. Det resulterede dog desværre ikke i en økonomisk opbakning i denne omgang.

På begge sider af salen er der dog en rigtig god dialog med de forskellige parter og en fornyet opmærksomhed på Rådets mærkesager. Den øgede interesse for hygiejne afspejles bl.a. i De Radikales finanslovsforslag, De Konservatives sundhedsudspil, Dansk Folkepartis ønsker om handling og specifikke tiltag og Socialdemokraternes og SFs opbakning til mere handling.

Selve Hygiejneugen som koncept og model bidrog til at tydeliggøre Rådets indsats og eksistensberettigelse (det var jo i stiftelsesåret) og var derfor medvirkende til at målrette dialogen med de politiske

parter – også fx i den konstruktive dialog med Københavns Sundhedsforvaltning.

Fondsmidler Både rent fagligt og kommunikativt var det intentionen at finde midlerne til at brede Hygiejneugen og Ren Hånd så langt ud som muligt. På baggrund af dette blev der udarbejdet en samlet projektbeskrivelse og –plan, der i foråret 2009 dannede basis for ansøgninger til Trygfonden, NordeaFonden, CodanFonden, Forebyggelsefonden, Sygekassernes Helsefond og Sundhedsministeriets Rådighedspulje til Sygdomsbekæmpende organisationer. Denne ansøgning baserede sig på afvikling af selve Hygiejneugens fem dage til et budget på 465.000 kr., udvikling og trykomkostninger til Ren Hånd på 3.539.600 kr., samt midler til gennemførsel af effektmåling på 455.600 kr. – og dertil generelle omkostninger til projektledelse af alle tre dele på 725.920 kr.

Endvidere opfordrede Rådet alle medlemmer og interessenter til at være opmærksomme på, hvordan man rent økonomisk kunne støtte op om processen.

I løbet af forår og forsommer 2009 viste det sig, at man ikke kunne få støtte fra disse kilder – Sundhedsministeriets Rådighedspulje tildelte dog 50.000 kr. til støtte til Hygiejneugens afvikling. Finanskrise og Rådets egen mangel på faste indtægter påvirkede sandsynligvis mulighederne for at opnå mere ekstern støtte, selvom netop kvalificeret evaluering, opgørelse af sygdomsfravær og cost-benefit analyser efterspørges stærkt på området.

Dette efterlod selvsagt en ganske stor forskel mellem det planlagte, ønskede aktivitetsniveau og det muliges rammer, hvorfor Rådet valgte at gennemføre færdigudviklingen af visse elementer til Ren Hånd, men kun således, at de enkelte deltagere selv kunne betale for deres ’indkøb’ af kampagnematerialer.

De økonomiske rammer betød også, at den kontrollerede undersøgelsesmodel og flere planlagte undersøgelser indenfor Hygiejneugens rammer blev fravalgt. I stedet måtte man bygge på engagement, medlemmernes egne aktiviteter og mindre, målrettede bidrag.

Kampagnen Ren HåndSom tidligere nævnt var det Rådets strategi og ønske, at der blev fundet midler til en uddeling af kampagnematerialer – især med henblik på den offentlige sektor. Dette lod sig desværre ikke gøre, hvorfor Rådet valgte at gennemføre kampagnen ved at lade de enkelte deltagere selv indkøbe kampagnematerialerne til kostpris.

På denne måde lykkedes det at få bragt godt 6.500 klistermærker (til toiletspejle) med instruktion i håndvask, 550 foldere med information, mere 500 forskellige plakater til almen oplysning, 1.200 kampagneklistermærker og 550 beholdere med desinficerende vådservietter ud i landet. Dette var yderst tilfredsstillende, især da man samtidig kunne konstatere, at rigtig mange interessenter havde følt sig så presset af uvisheden ang. influenza H1N1, at de allerede før kampagneperioden havde søgt og indkøbt løsninger på dele af deres behov.

Man kunne dog klart mærke på tilbagemeldingerne, at mange især i lyset af H1N1-situationen ikke helt forstod, at Rådet ganske enkelt ikke havde mulighed for at udsende materialerne gratis. Der er derfor slet ingen tvivl om, at den oprindelige kampagneplan ville have ført til en langt bredere implementering af kampagnens materialer og budskaber, fordi interessen var rent faktisk til stede.

Dette bekræftes også af, at der også efter Hygiejneugen fortsat bliver bestilt materiale til almen information og påmindelse om hygiejne.

MediepåvirkningTryktI perioden omkring Hygiejneugen fik Rådet en markant stigning i presseomtalen i trykte medier. I skrivende stund (udgangen af oktober 2009) har Rådet været omtalt i 97 artikler i danske medier – Hygiejneugen tegnede sig alene for de 36 af disse artikler, hvilket blot understreger betydningen af Hygiejneugen som kommunikationsværktøj.

Generelt har omtalen af Rådet været stor i løbet af 2009, hvor især influenza H1N1 har været med til at drive redaktionernes interesse. Den trykte omtale af ugens specifikke aktiviteter var fortrinsvis i regionale og lokale medier, hvilket kan pege på, at de landsdækkende avisers interesse for håndhygiejne har været mættet (efter ugers fokus på influenza H1N1), men betydningen af dette kan naturligvis ikke fastslås mere præcist. Det samlede læsertal for ugens trykte omtale er ca. 2.550.000.

TV/RadioI løbet af Hygiejneugen lykkedes det også at få omtale af Rådet eller Hygiejneugen i de æterbårne medier. Gennem ugen var der således indslag i P4 Århus, Go’Morgen Danmark, TV2 Nyhederne, TV2 Lorry, TV Midt Vest (2 gange endda), DR Aftenshowet, TV2 Bornholm og TV2 Fyn. Dette skabte en god og bred omtale af Rådet og medlemmernes aktiviteter på en meget dynamisk måde og det var her af stor betydning at aktiviteterne var fordelt ud over landet og nogle rummede visuelle elementer.

Rent koordinationsmæssigt er disse medier sværere at interagere med, da dagens konkrete begivenheder altid vil påvirke redaktionens valg. Umiddelbart kan man sige, at mængden af omtale var stærkt tilfredsstillende, hvorfor denne meget lokalaktive kampagneform må siges at have været effektiv.

Det samlede seer-/lyttertal for de nævnte indslag er ca. 1.950.000.

Rådets hjemmesideRådet råder kun over ét medie indtil videre, altså hjemmesiden på www.bedrehygiejne.dk. I Hygiejneugen kan man konstatere, at interessen for hjemmesidens informationer var markant øget både i antal besøgende og i omfanget af deres besøg. I 2009 var det gennemsnitlige besøgstal før uge 38 nemlig 39 om dagen, mens der i

uge 38 var knap 250 besøgende i gennemsnit om dagen, altså en 8-dobling.

Interessen har siden uge 38 iøvrigt holdt sig på et højere niveau, hvilket især er bemærkelsesværdigt, da Rådet bl.a. pga. sine begrænsede ressourcer endnu ikke har annonceret noget om de kommende arrangementer i 2010.

KonklusionerRådets målsætning for 2009 var bl.a. at sætte fokus på håndhygiejne både med hensyn til hvorfor, hvornår og hvordan, den skal udføres. Baggrunden for dette var naturligvis ønsket om at skabe en bedre sundhed blandt danskerne, men også rent organisatorisk var håndhygiejne et godt valg, da Rådet formodede, at det kunne skabe fokus på Rådets eksistens, hvilket – ikke mindst i et etableringsår – er nødvendigt.

Samtidig var ønsket, at man med et offentligt rettet kampagne-/kommunikationskoncept kunne vise, at Rådet gjorde en forskel i det samlede landkort over danske sundhedsfremmende organisationer, da dette jo er afgørende for en videre udvikling, både netværksmæssigt og økonomisk.

I forhold til alle disse mål viste Hygiejneugen sig ganske effektiv. Mængden af presseomtale var solid, organisationen viste sig i stand til at koordinere på tværs af sektorer og geografi og også i omgivelsernes øjne var det tydeligt, at Rådet fik styrket sin offentlige profil betragteligt. Hele udviklingen og afviklingen af Hygiejneugen gjorde dog også en række af Rådets arbejdsfelter mere tydelige – disse kan dels op i Økonomi, Kommunikation og Proces.

ØkonomiRådet har en kontinuert udfordring ift. at sikre sin egen drift og udvikling. Et vigtigt element i udviklingen af Hygiejneugens koncept var derfor også muligheden for, at ”projektgøre” Rådets arbejde, således, at det ville blive muligt at tiltrække fondsstøtte. Dette lykkedes desværre ikke, bl.a. formentlig, fordi den finansielle nedsmeltning i slutningen af 2008 og ind i 2009 gav et stærkt begrænsning i danske fondes disponible midler. Da denne situation ikke er stort forandret skal man derfor nok overveje for 2010 at sørge for, at kampagneformer og projekter har en opbygning med egenfinansiering, der gør det muligt at udvide, hvis der skulle komme fondsstøtte, men ikke på forhånd lade eksistensen afhænge af sådanne midler.

KommunikationRådets kommunikation fungerede på visse felter rigtig godt. Vores dialog med politiske aktører var udviklende og positiv, hvilket tegner Rådet stærkere og stærkere. Overfor de danske medier har vi også formået at skabe en solid platform ift. egne budskaber, hvilket også giver en del omtale ’gratis’, når andre sager eller anledninger giver plads til en hygiejnisk stemme.

Rådets kommunikationsmaterialer kan dog fremover trænge til en styrkelse for at matche denne udvikling. De begrænsede midler giver fx hjemmesiden et ikke helt modsvarende udtryk, mens Rådets mangel på trykte materialer fx til omdeling eller supplement giver en række begrænsninger for Rådets kommunikation. Sammenligningen med humlebien, der jo ikke ved at den ikke kan flyve, men gør det alligevel, er måske rammende, men man må antage, at tyngdekraften i længden alligevel vil virke – eller med andre ord: Rådet har her et udviklingspotentiale og –behov, der skal følges op på snarest muligt.

ProcesRådet er nyt – og på mange felter skal man også som organisation derfor lære undervejs. Procesmæssigt blev mange elementer af samme grund udviklet i en større hastighed end ønskeligt og der var i vores omverden ofte forventninger om at der stod et beredskab klar både mht. vejledning, udtalelser, gratis materiale. Det er derfor klart at foretrække, at man fremover starter udviklings- og planlægningsprocessen tidligere, så man kan udnytte en større del af Hygiejneugens potentiale – fx i form af antal aktiviteter, fordeling, fælles forståelse af afviklingsmetodikken osv.

Samlet set vil betragter vi den første, store kampagneindsats som en klar succes, da de kommunikative mål blev nået. Og samtidig fik man med stor succes skabt et proof-of-concept til fremtidig brug overfor ansøgninger, almen profilering for kommende medlemmer og interessenter samt en synliggørelse af organisationens betydning og værdier.

For 2010 bør arbejdet derfor allerede iværksættes i slutningen af 2009, de økonomiske muligheder afdækkes væsentlig hurtigere og den organisatoriske og politiske kommunikation skal udnyttes (endnu) mere. Men med det stærke og effektive koncept for en involverende og aktiverende kampagne, som Rådet fik lagt i 2009, er der muligheder for en større og bredere Hygiejneuge i 2010.