Evaluering af Energi på Havet

Evaluering af Energi på Havet

Udarbejdet af LB Analyse For Offshore Center Danmark

FEBRUAR 2013

3 Evaluering af Energi på Havet


Udarbejdet af LB Analyse For Offshore Center Danmark

FEBRUAR 2013



Analyse udarbejdet for Offshore Center Danmark af Ib Analyse, Februar 2013

www.offshorecenter.dk

UdgiverOffshore Center DanmarkDokvej 36700 EsbjergTelefon 36 97 36 70www.offshorecenter.dk


Indhold1. Indledning ...........................................................7

2. Samlet vurdering ..............................................11

3. Offshore supply ................................................13

4. Offshore vindsektoren - forskning ...................17

5. Rekruttering og profilering ...............................23

6. Koordinering af uddannelser ...........................26

7. Substitution af materialer offshore ..................27

8. Overordnet projektledelse ...............................33

9. Samlet effektvurdering .....................................34



Energi på havet er et stort projekt, hvor der over tre år,

er igangsat en lang række initiativer, der skal bidrage til

udvikling og langsigtet vækst inden for offshore bran-

chen. Projektet består af fem forskellige udviklingspro-

jekter med et samlet budget på 36 mio. kr.

Udgangspunktet for projektet har været, at Danmark i

mange år har været blandt de førende inden for off-

shore branchen. Denne styrkeposition bliver ikke desto

mindre konstant sat under pres fra øget international

konkurrence. Der er derfor behov for hele tiden at sikre

udvikling, forbedring og innovation, der kan bidrage til at

fastholde styrkepositionen på området. Samtidigt er der

imidlertid også brug for, at offshore som styrkeposition

udnyttes optimalt i forhold til det øvrige erhvervsliv, så

flere virksomheder får mulighed for at koble sig på offs-

hore branchen, der derved kan få øget betydning som

lokomotiv for regionen.

”Energi på havet” består af seks elementer; fem delpro-

jekter med hver deres projektledelse samt den over-

ordnede ledelse af projektet, der varetages af Offshore

Center Danmark. De fem delprojekter tager fat på fem

forskellige udfordringer og muligheder i tilknytning til

offshore branchen i bred forstand og er udviklet af de

respektive tovholdere for delprojekterne i en decentral

proces. De fem delprojekter er: 1) Offshore vindsekto-

ren – forskning, 2) Offshore Supply, 3) Substitution af

materialer, 4) Koordinering og udvikling af offshore ud-

dannelser samt 5) Rekruttering og profilering.

Formålet med projektet er som nævnt at bidrage til at

videreudvikle offshore branchen og til at koble flere virk-

somheder på denne udvikling, for derved at skabe for-

nyet vækst i beskæftigelsen. Inden projektstart beskæf-

tigede branchen ca. 13.000 i Danmark. Det langsigtede

mål er at sikre, at der i 2020 er 20.000 beskæftiget med

offshore industrien i Danmark. Energi på havet er et vig-

tigt element i at understøtte denne langsigtede udvikling.

Projektet ”Offshore supply” handler om at klæde po-

tentielle underleverandører til offshore industrien på til

at kunne overkomme de høje indtrængningsbarrierer

i form af krav til kvalitetssikring m.v., der gælder for

denne branche, så de kan udnytte mulighederne for

vækst inden for offshore.

”Offshore vindsektoren – forskning” tager udgangspunkt

i, at vindbranchen er relativt ny inden for offshore sam-

menlignet med eksempelvis olie & gas, hvorfor det er

fokus på at tilføre denne ny viden og overføre viden og

erfaring fra olie & gas til vind samt hjælpe virksomheder,

der gerne vil rette sig mod de nye muligheder inden for

offshore vind, med at gøre dette.

”Rekruttering og profilering” handler om at sikre, at der

også i fremtiden vil være tilstrækkelig med kvalificeret

arbejdskraft til at udnytte vækstmulighederne offshore.

Projektets formål er derfor at synliggøre offshore indu-

strien og tiltrække fremtidens medarbejdere og stude-

rende. Delprojektets opgave er at arbejde for at gøre

1. Indledning

Offshore Supply

Offshore vindsektoren -

forskning

Rekruttering og profilering

Koordinering af uddannelser

Substitution af materialer

offshore

Energi på havet

Figur 1: Overblik over de seks delprojekter


Med relevans forstår vi, hvorvidt de gennemførte akti-

viteter har været velegnede til at løse de opgaver, som

delprojektet skulle løse? Og om de relevante aktører var

inddraget?

Med kvalitet forstår vi delprojekterne har været godt

ledet. Har der været styr på den praktiske gennemførsel

af aktiviteterne og har de været gennemført tilstrækkelig

kvalitet til at de kan få den ønskede effekt?

Med forankring forstår vi om delprojekterne afleveres på

en måde, så der kan bygges videre på dem, og om det

er klart, hvem der tager de næste skridt, samt hvad næ-

ste skridt evt. skal være.

Denne del af evalueringen har været baseret på inter-

views med projektlederne for de enkelte delprojekter

samt med 3-5 udvalgte interessenter/aktører i tilknyt-

ning til hvert af delprojekterne samt med projektlederen

for det samlede projekt. Det er projektlederne for de

enkelte projekter, der har peget på, hvilke deltagere vi

har kunnet interviewe.

Og endelig som et tredje skridt er der foretaget en

samlet vurdering af de enkelte delprojekter. I det omfang

det er relevant og muligt, er der på baggrund af de

indsamlede informationer m.v. givet forslag til mulige

næste skridt.

Fremgangsmåden for evalueringen er illustreret i figur 2

herunder:

det mere interessant for unge at uddanne sig inden for

offshore sektoren og tiltrække velkvalificeret arbejds-

kraft.

”Koordinering og udvikling af offshore uddannelser”

har haft til formål at skabe et nationalt og internationalt

kraftcenter vedr. viden, uddannelse og forskning relate-

ret til energifrembringelse offshore, der vil styrke regio-

nen økonomisk og udviklingsmæssigt, og som også vil

udgøre et væsentligt aktiv for dansk eksport af service,

knowhow og udstyr til den internationale offshore ener-

gisektor.

Og endelig handler projektet ”Substitution af materialer

offshore” om at undersøge mulighederne for at plast

kan erstatte stål offshore. Tanken er, at dette kan føre

til omkostningsreduktioner, dels som følge af stigende

stålpriser, men især fordi omkostninger til vedligehol-

delse som følge af korrosion kan reduceres.

Selvom alle delprojekter således handler om at skabe

fornyede forudsætninger for vækst i offshore branchen,

så er det samtidigt tydeligt, at de har meget forskelligt

fokus, hvorved det samlede projekt ”Energi på havet”

også får et meget bredt fokus.

Evalueringen er derfor i virkeligheden også en evalu-

ering af 5 selvstændige projekter samt den overordnede

ledelse af Energi på havet. Evalueringen af hvert af de

fem delprojekter foregår i tre skridt.

Som et første skridt skabes der overblik over hvilke

aktiviteter, der faktisk er gennemført, om der er afvigel-

ser fra det oprindeligt planlagte, samt hvilke konkrete

resultater der er opnået. Denne del af evalueringen er

baseret på skriftligt materiale fra projektlederne samt

interviews med projektlederne for de enkelte delprojek-

ter samt for det samlede projekt.

Som et andet skridt, er der skabt et kritisk indblik i de

enkelte delprojekter baseret på tre centrale kriterier:

• Relevans

• Kvalitet

• ForankringFigur 2: Fremgangsmåde for evalueringen

Overblik Kritiskindblik

Samlet vurdering


Evalueringen er blevet fulgt af en følgegruppe bestå-

ende af den hidtidige bestyrelsesformand for Offshore

Center Danmark, Niels Åge Giversen, Poul Viggo Fi-

scher, Markedschef ved AMU-Vest, Elsebeth Fogh, ad-

ministrerende direktør for virksomheden Global Partner,

der har deltaget i delprojektet ”Offshore Supply” samt

Marianne Tølbøll, der har været overordnet projektleder

af Energi på havet.

Rapporten er struktureret således, at vi først præsente-

rer vores samlede vurdering af projektet. Herefter gen-

nemgår vi de enkelte projekter ét efter ét efter følgende

skabelon:

• Oversigtovergennemførteaktiviteter

• Overblikoveropnåederesultater

• Relevans

• Kvalitet

• Forankring

• Samletvurdering

• Evt.næsteskridt

Afslutningsvis holdes de opnåede resultater op imod de

mål, der var stillet op for projektet.



I forhold til målopfyldelse, så kan det konstateres, at de

enkelte delprojekters egne mål med få afvigelser alle er

blevet indfriet. Der er på enkelte punkter endda opnået

mere end forventet. Projektet har gennemført det de

skulle, og det har virket som det skulle. De mål som

projektet skulle leve op til over for Erhvervsstyrelsen

vurderes også at være opfyldt. De mål som projektet

skulle leve op til over for Region Syddanmark vurderes

til gengæld ikke at være opfyldt. De ikke indfriede mål

skyldes dog ikke dårlig projektgennemførsel, men at de

opstillede mål ikke var relevante for projektet og dets

aktiviteter. Der var således ingen sammenhæng mellem

de planlagte aktiviteter, og de mål som Region Syd-

danmark vil have det målt på, hvorfor det må have stået

klart fra starten, at disse ikke ville blive indfriet. Denne

vurdering uddybes i afsnit 9.

Energi på havet er som projekt betragtet meget frag-

mentarisk. Der er tale om fem indbyrdes uafhængige

projekter, der er blevet samlet under én hat og med

fælles projektledelse. Det er der fordele og ulemper ved.

Først og fremmest giver det rigtig gode muligheder for

at skabe synlighed og opmærksomhed om projektet

og dets aktiviteter, hvilket både kan bidrage til delta-

gelsen i de enkelte projekter og til den videre udvikling

af relationer i offshore klyngen som sådan, når mange

virksomheder og aktører samles til arrangementer i regi

af projektet. Synligheden gør det lettere at få adgang

til eksterne samarbejdsparter og åbner flere kanaler

for videnspredning. Der er i projektet gjort meget ud af

skabe opmærksomhed og synlighed gennem presse,

konferencer m.v. Endelig kan det bidrage til at reducere

konsekvenserne af projektlederskifte i delprojekterne,

når der er en organisation bag, der kan hjælpe en ny

projektleder på plads.

Rent administrativt opnår Erhvervsstyrelsen og Region

Syddanmark nogle fordele, når 5 projekter samles til ét

samlet, fordi Offshore Center Danmark kommer til at

Energi på havet er først og fremmest et meget velbe-

skrevet, velforberedt og velgennemført projekt. Alle

delprojekter har oplevet udfordringer undervejs, men de

er alle blevet håndteret, så alle planlagte aktiviteter har

kunnet gennemføres.

Energi på havet er en del af en langsigtet strategi for ud-

vikling af offshore industrien, så den i 2020 beskæftiger

20.000 ansatte mod 13.500, der var beskæftiget forud

for Energi på havet. I mellemtiden er der imidlertid sket

en hurtig udvikling, således at der allerede i dag anslås

at være i alt ca. 19.000 ansatte i offshore industrien

fordelt med 15.000 inden for olie & gas og ca. 4.000

inden for offshore vind. Det ændrer imidlertid ikke ved,

at Energi på havet fortsat indgår i en langsigtet sats-

ning, der skal bidrage til at sikre at de virksomheder der

allerede er inden for offshore industrien kan udvikle sig

bedst muligt samtidigt som flere virksomheder kan blive

koblet på udviklingen.

Det er en stor udfordring at måle effekten af tidlige sta-

dier af langsigtede satsninger, da der helt overvejende

er tale om forberedende skridt. Der er i forbindelse med

evalueringen indhentet information fra evalueringer af

klyngesatsningerne i Norge og Sverige, der er kende-

tegnet ved netop langsigtede satsninger. Med inspira-

tion herfra er der i evalueringen af Energi på havet lagt

vægt på tre centrale kriterier til vurdering af den gen-

nemførte indsats: Relevans, kvalitet og forankring.

Det kan med udgangspunkt heri konstateres, at alle de

gennemførte aktiviteter har været relevante i forhold til

de opstillede projektmål. Det kan ligeledes konstateres,

at alle delprojekter såvel som det overordnede projekt er

gennemført med høj kvalitet. Det gælder projektledelsen

såvel som de respektive gennemførte aktiviteter. Og

endelig kan det konstateres, at de enkelte delprojekter

helt overvejende er blevet forankret på en måde, så de

nødvendige næste skridt kan tages.

2. Samlet vurdering


overtage en række administrative funktioner. Men eva-

lueringen giver ikke belæg for at sige, at projekternes

kvalitet øges eller at der opstår positive faglige synergier

mellem delprojekterne, fordi de samles i ét stort projekt.

Til gengæld opstår der i et vist omfang konkurrence om

at få virksomheder og øvrige aktører til at deltage i de

enkelte projekter, når flere af dem på samme tid skal

gennemføre aktiviteter, der fordrer deltagelse af virk-

somheder eller andre aktører. Det enkelte projekts mu-

ligheder for at ændre i projektplanen begrænses også,

fordi en udsættelse af ét af projekterne vil indebære, at

det samlede projekt ikke kan afsluttes med administra-

tive omkostninger til følge.


3.1 Gennemførte aktiviteter

Projektet er bygget op i fire faser. Først kom en ana-

lysefase, hvor kravene til sektoren skulle analyseres.

Bl.a. skulle der være fokus på reglerne for certificering,

der ofte er uigennemskuelige for mindre virksomheder.

Herefter fulgte en udviklingsfase, hvor konkrete værktø-

jer og templates blev udviklet. Dette skulle eksempelvis

føre til let forståelige skabeloner til ansøgningsskemaer

og manualer. I den tredje fase skulle de udviklede værk-

tøjer afprøves, hvilket foregik i en række pilotvirksomhe-

der. I den fjerde fase, skulle fokus være på formidling til

organisationer, virksomheder og erhvervsfremmeorgani-

sationer samt forankring af projektet og dets udviklede

redskaber og værktøjer. Og endelig i den femte og sid-

ste fase skulle fokus være på internationalisering, hvor

metoder og værktøjer skulle tilpasses udvalgte marke-

der med det formål at gøre det lettere for ekportparate

virksomheder at afprøve og udnytte deres eksportpo-

tentiale internationalt.

Deltagervirksomhederne skulle i projektperioden mod-

tage rådgivning om de udfordringer, de måtte stå over

for. Endvidere tilbydes virksomhederne de til projektet

udviklede værktøjer, der skal klæde virksomhederne

bedre på til at komme ind på offshore markedet.

Offshore Supply som delprojekt har fokus på især små

og mellemstore virksomheder. Delprojektet tager fat

på den udfordring, det er, at offshore sektoren stiller

store, formelle krav til virksomheder om f.eks. kvalitet,

sikkerhed og miljø. Det kan således pga. store opstarts-

omkostninger være vanskeligt for nye virksomheder

at komme ind på markedet. For små og mellemstore

virksomheder kan de store og uigennemskuelige krav

betyde, at de helt opgiver at komme ind i branchen.

Dette delprojekt er et udviklingsprojekt, der er målret-

tet virksomheder, der ønsker at komme ind på offshore

markedet i såvel Danmark som i udlandet. Formålet er

todelt. For det første skal 20-30 virksomheder i projekt-

perioden rådgives i en sådan grad, at de ved projektets

afslutning har opnået de nødvendige værktøjer og

certificeringer til at kunne afgive deres første levering til

offshore sektoren. For det andet skal eksisterende leve-

randører i løbet af projektet klædes bedre på, således at

de ved projektets afslutning er klar til at rykke ind på nye

eksportmarkeder.

Delprojektet er oprindeligt udviklet af Offshore Center

Danmark. Projektledelsen lå i første omgang hos Ud-

viklings Centret for Erhverv & Turisme i Vejen, men som

følge af projektlederens jobskifte undervejs, har projek-

tet undervejs været ledet fra Offshore Center Danmark

og siden af Business Kolding, hvor den oprindelige

projektleder genindtrådte. Der har været knyttet en

styregruppe med repræsentanter fra virksomheder samt

Force Technology og Bureau Veritas, der begge har

været aktive i projektets gennemførsel.

3. Offshore supply

Figur 3: Faser i offshore supply

Analysefase Udviklingsfase Afprøvningsfase Formidlings- ogforankringsfase

Internatio-nalisering


Helt konkret var det planlagt at følgende aktiviteter

skulle gennemføres:

Planlagte aktiviteter:- Klarlæggelse af standard service- og leverings-

krav i branchen

• Klarlæggelseafcertificeringskravibranchen

brudt ned på delbrancher

• Klarlæggelseafjuridiskeogaftalemæssigepro-

blemstillinger i branchen

• Udviklingafværktøjer,skabelonerogvejledninger

til certificeringsprocessen

• Udgivelseafcertificerings-hjælpeværktøjer

• Udviklingafværktøjertildokumentation,styring

og håndtering af den løbende certificering samt

vejledninger til opretholdelse af certificering

• Pilotprojektmed10relativtuerfarnevirksomheder

med fokus på offshore

• Evalueringogfeedbackpåværktøjerne

• Pilotprojektmed10relativterfarnevirksomheder,

der har fokus på det internationale offshore olie &

gas marked

• Evalueringafpilotprojekter,udviklingafværktøjer

og best case

Evalueringen har vist at alle aktiviteter er blevet gennem-

ført. Projektet har undervejs været udfordret, dels fordi

der har været nogle ændringer omkring projektledelsen,

og dels fordi det har krævet betydeligt flere ressourcer

at rekruttere relevante virksomheder til deltagelsen end

forudsat. Alle redskaber, vejledninger, håndbøger m.v.

er i dag udviklede og tilgængelige og der er gennem-

ført udviklingsforløb med 2 hold virksomheder. Forlø-

bene med virksomhederne har været gennemført som

en kombination af individuel rådgivning og kollektive

forløb, hvilket har ført til etableringen af netværk mel-

lem virksomhederne. Først inden for hvert af de to hold

virksomheder, og siden august 2012 som et samlet

netværk for virksomhederne på begge hold.

Udover de planlagte aktiviteter har der også været

gennemført et såkaldt ”Springbræt til offshore”, hvor 7

af pilotvirksomhederne fik mulighed for at præsentere

deres værdiprodukt for et panel af erfarne branchefolk.

3.2 Opnåede resultaterProjektet har genereret en lang række konkrete resulta-

ter i form af

opnåede resultater:• Afdækningafkravtilservice,leveringogcertifi-

cering i branchen

• Værktøjertilkompetenceafdækningivirksomhe-

der

• Certificeringshjælpeværktøjer,vejledningerm.v.

• Vejledningiudarbejdelseafcertificeringsproces-

ser

• Værktøjertilopretholdelseafcertificering

• Afdækningafservice-ogleveringskravpåud-

valgte eksportmarkeder

• Opkvalificeringafialt20underleverandørvirk-

somheder

• Ca.halvdelenafvirksomhederneharentenop-

nået certificering eller er på vej mod at opnå det

• Netværkmellemvirksomhederneskaletableres


Samlet set har projektet opnået de ønskede resultater.

Ikke mindst på værktøjssiden ligger der nu et omfat-

tende materiale, som Offshore Center Danmark frem-

over vil kunne anvende over for andre underleverandør

virksomheder.

Men det må samtidigt konstateres, at det har været

vanskeligt at rekruttere virksomhederne til projektet og

at en del enten har fravalgt at lade sig certificere eller

at de endnu ikke har opnået certificering. Det er ople-

velsen, at en del af virksomhederne ikke har flyttet sig

så meget som ønsket i retning af at blive klar til at blive

underleverandør til offshore industrien enten i Danmark

eller på eksportmarkedet.

Blandt de virksomheder, der har gennemgået certifice-

ring, er der flere der konstaterer, at de synes at have

lang vej til at blive underleverandører til offshore indu-

strien. Certificering kan siges at være en nødvendig

forudsætning for at blive underleverandør, men det er

tydeligt, at det ikke er en tilstrækkelig forudsætning. Der

er ikke i evalueringen fundet eksempler på virksomhe-

der, der har vundet opgaver som følge af deres delta-

gelse i projektet og den deraf følgende certificering.

Men virksomhederne udtrykker alligevel stor tilfredshed

med deres deltagelse i projektet. Det har haft stor værdi

for dem at få bedre styr på deres kvalitetssikringssy-

stemer og indgå i forløb om forretningsudvikling. Ikke

mindst netværkselementet fremhæves af flere, som

meget givende og vigtigt.

Love, normer, standarder

Værditilbud/produkt

Ledelse

Personlige relationer

Kernekompetence

Kritiske relationer

Leverandørrolle

Markedsføring

Renomme

Profil i databaser

Tilstedeværelse

Trackrecord

IT-platform

Kundeplatform

Økonomisk robusthed

Leverandører

OrganisationNetværkssamarbejde

Performancemåling

Markedsanalyse

Mission

Forretningsplan

Bestyrelse

Generelle lovkrav

Produktlovgivning

Kundekrav

Forsikring

Kvalitetsledelsessystem

MiljøledelsessystemArbejdsmiljøsystem

Ressource-platform

Synlighed

Kompetencehjul - fem hovedområder

Offshore Supply,Erhvervsinitiativet Offshore Supply, der er delprojekt i Energi på havet, hjælper din virksomhed med at tage de første skridt ud på nye markeder.

Firma:_____________________________________________


3.3 Relevans af aktiviteterne

Med hensyn til relevansen af de gennemførte akti-

viteter, så er det tydeligt, at de har været relevante

for opnåelsen af projektets mål. Udviklingen af de

forskellige værktøjer m.v. har været relevant ift.

virksomhedernes behov, og virksomhedsforløbene

har modnet de deltagende virksomheder til at blive

underleverandører til offshore industrien.

Vanskelighederne med at rekruttere virksomheder til

projektet viser dog også, at gruppen af virksomhe-

derne, der finder projektet relevant for dem, er

mindre end man på forhånd havde antaget. I den

forbindelse skal man naturligvis huske på betydnin-

gen af krisen, der kan have påvirket virksomheder-

nes motivation for at gå ind i denne type udviklings-

forløb, hvor gevinstmulighederne først kan forventes

at opstå på længere sigt.

Samtidigt er det på nuværende tidspunkt uklart,

hvor mange af virksomhederne, der faktisk ender

med at blive certificeret, og ikke mindst hvor mange

af dem, der opnår opgaver inden for offshore indu-

strien. Flere af dem forholder sig fortsat skeptisk til

dette, idet de oplever offshore industrien som meget

konservativ og uden den store parathed til at lukke

nye underleverandører ind på markedet, uagtet om

disse er certificeret.

Det er derfor endnu uklart, om projektets aktiviteter

i det lange løb vil vise sig relevante ift. at skabe øget

udvikling i virksomheder, der enten gerne vil opnå

at blive underleverandører til den danske eller den

udenlandske offshore industri. Det er virksomheder-

nes vurdering, at de uden kvalitetssikring og certi-

ficering ikke ville kunne gribe evt. muligheder for at

blive underleverandører, der måtte opstå, men det er

samtidigt en klar erkendelse, at opgaverne på ingen

måde er sikret som følge af certificeringen.

3.4 Kvalitet i projektgennemførslen

Det er evaluators vurdering at projektet har haft en

kvalificeret projektledelse, der har været suppleret

med kvalificerede leverandører af de konkrete ydelser i

form af såvel værktøjer m.v. som de individuelle og kollek-

tive virksomhedsrettede forløb.

De udviklede værktøjer m.v. har ifølge deltagerne været af

høj kvalitet, og de opfatter at have fået stort udbytte i form

af kendskab til dem.

Det er således ikke som følge af manglende kvalitet i

projektgennemførslen, at virksomhederne på nuværende

tidspunkt har opnået en mindre grad af indtrængning på

offshore markedet, end håbet.

3.5 Forankring af projektet

Alle de udviklede værktøjer, vejledninger, manualer m.v. er

overgået til Offshore Center Danmark, der herefter vil kunne

anvende dem i evt. senere forløb rettet mod underleveran-

dører til offshore industrien. Det etablerede fælles netværk

er ligeledes overført til Offshore Center Danmark, der vil

undersøge mulighederne for at videreføre det på kom-

merciel basis, hvor virksomhederne skal betale for deres

deltagelse.

Hvilken anvendelse de udviklede værktøjer m.v. vil få, er

ikke på nuværende tidspunkt klarlagt.

3.6 Samlet vurdering

Det er evaluators samlede vurdering, at projektet offshore

supply har været velgennemført og har ført til udvikling af

en række relevante og nyttige værktøjer m.v., og at de gen-

nemførte virksomhedsudviklingsforløb har haft stor værdi

for virksomhederne.

Men det er samtidigt evaluators vurdering, at det det ikke

er sikkert, at projektet ender med at få den ønskede effekt

i form af vækst i de deltagende virksomheder som følge af

opgavetilgang inden for henholdsvis den danske eller den

udenlandske offshore industri.


4. Offshore vindsektoren - forskning

Danmark har i en årrække været en af verdens føre-

nde nationer inden for vindenergi på havet. De senere

år er der imidlertid kommet stigende konkurrence på

området internationalt. Dette delprojekt har derfor som

formål at sikre en fortsat styrkelse af den danske offs-

hore industri inden for såvel udvikling som udnyttelse

af havvindmøller. Formålet er endvidere at opnå viden

om, hvordan offshore klyngen og virksomhederne i den

bedst kan skabe vækst fremadrettet og søge at hjælpe

virksomheder i gang med dette.

I løbet af projektet skal der foretages en undersøgelse

af, hvordan hele industrien kan få andel i et voksende

internationalt marked. Endvidere skal offshore bran-

chen beskrives, således at der gives et godt indblik i

og overblik over branchen. Dette skal samlet give en

større forståelse for, hvordan eventuelle nye klynger kan

udvikles til gavn for branchens udvikling.


Delprojektet er opdelt i fire overordnede aktiviteter. For

det første skal der foretages en analyse af, hvilke ma-

kroøkonomiske forhold, der har afgørende indvirkning

på branchens udvikling. Dernæst skal der laves en be-

skrivelse af den struktur, der kendetegner branchen. For

det tredje skal der udarbejdes en analyse af logistiske

og samarbejdsmæssige processer for således at kunne

pege på branchens udviklingsmuligheder. Slutteligt skal

der gøres en indsats for at udvikle såvel eksisterende

som nye virksomheder i offshore branchen. På bag-

grund af disse fire hovedaktiviteter skal der endvidere i

samarbejde med konkrete virksomheder arbejdes på at

udvikle disses forretningsmodeller.

Analyse afmakroøkonomiskeforhold

Beskrivelse af branchens struktur

Analyse af logiske og samarbejdsmæssige processer

Udvikling afoffshore branchensvirksomheder

Figur4: Hovedaktiviteter i Offshore vindsektoren forskning


Delprojektet har været ledet og gennemført af Syddansk

Universitet. Helt konkret skulle følgende aktiviteter gen-

nemføres.

Planlagte aktiviteter:• Analyseafcentralemakroøkonomiskeforholdaf

betydning for branchens udvikling

• Analyseafprocesserhvorigennemnyeklynger

opstår i tilknytning til eksisterende klynger

• Analyseafmulighederogbarriererforoverfør-

sel af viden fra den modne offshore olie & gas

klynge til den spirende vindenergi klynge

• Værdikædeanalyseafvindenergiklyngen

• Udviklingafretningslinjerforstrategiskudvikling

af virksomheder, der kan gøre dem attraktive

som underleverandører til offshore vindener-

giklyngen

• Demonstrationsprojektmedvirksomheder,hvori

der udvikles strategiplaner for fremtidig udvikling

• Udviklingsforløbforvirksomheder,hvorrelevante

kompetencer erhverves

Evalueringen har vist, at aktiviteterne alle er blevet gen-

nemført, men at den overordnede logik og tidsplan for

projektet ikke har været fulgt. Det var i projektets set-up

forudsat at indsigter fra de enkelte faser skulle viderefø-

res i de efterfølgende faser, for til sidst at kunne udpege

de mest relevante udviklingsbehov for virksomheder, der

har et ønske om at blive underleverandører til offshore

vindenergi industrien og igangsætte udviklingsforløb,

der netop skulle adressere disse. Dette har som følge af

en forsinkelse allerede i den første fase af projektet ikke

kunnet gennemføres.

De planlagte faser er i stedet blevet gennemført som

parallelle spor, hvor makroanalyse, klyngeanalyse og

virksomhedsanalyse og –udvikling er foregået mere eller

mindre samtidigt. Det er vores vurdering, at denne æn-

dring ikke har haft negative konsekvenser for kvaliteten

af de virksomhedsrettede tiltag, der ifølge planen skulle

have haft glæde af allerede afsluttede aktiviteter. De

forskere, der skulle gennemføre makro- og klyngeana-

lyse er i stedet blevet inddraget direkte i forløbene med

virksomhederne, så deres viden er sat direkte i spil på

denne måde. De deltagende virksomheder oplever at

have fået stort udbytte af dette.

4.2 Opnåede resultater

Et forskningsprojekt som dette skal først og fremmest

give ny indsigt og erkendelse som resultat. De konkrete

resultater opstår først langt senere, når den nye viden

og erkendelse er formidlet til en relevant målgruppe,

denne gruppe har taget indsigterne og erkendelserne til

sig, omsat dem til handlinger, der fører til forbedringer,

der i sidste ende kan føre til bedre økonomiske resulta-

ter eller andre håndgribelige mål.

Offshore vindsektoren – forskning må derfor betragtes

som et første skridt i en lang kæde, der først på læn-

gere sigt føre til konkrete resultater. Vejen er i projektet

forsøgt forkortet ved at gennemføre et udviklingsforløb

med et antal virksomheder. Nogle af disse virksomheder

har fået meget ud af det i form af et klarere strategisk

fokus, men selv for disse er der endnu lang vej til hånd-

gribelig effekt, hvilket vi skal vende tilbage til i afsnit 9

om effektvurdering. Andre virksomheder har ikke fået så

meget ud af det, eller er i hvert fald endnu ikke i stand til

at vurdere, hvad de måtte have fået ud af det.

Samlet kan resultaterne opgøres som herunder:

Opnåede resultater:• Øgetforskningsmæssigtfokuspåoffshorevind-

energi

• Etableringafnyeforskningsmæssigerelationer

• Nyvidenogindsigtioffshorevindenergi

• Rapporter,artikler,papersm.v.,derformidlerden

opnåede viden og erkendelse

• 15virksomhederhargennemførtudviklingsforløb

• Etableringafrelationermellemdeltagendevirk-

somheder

• Erhvervsph.d.opslåetpånytprojektderudløber

af dette projekt


Derudover har projektet været involveret i udviklingen

af Rømø havn, der i øjeblikket gennemgår en betydelig

udvikling drevet frem af services i forhold til etablering

af en tysk havvindmøllepark. Projektet har bidraget til

udviklingsplanen med en analyse af en mulig klynge-

dannelse omkring havnen, der vil kunne understøtte

udviklingen.

4.3 Relevans af aktiviteterne

Som nævnt har den oprindelige projektplan, ifølge

hvilken de forskellige forskningsmæssige fokusom-

råder skulle føde ind til hinanden, ikke kunnet følges.

Dermed er relevansen af de tidlige faser med makro-

analyse og klyngeanalyse umiddelbart blevet reduce-

ret, idet indsigter og erkendelser herfra ikke har kunnet

integreres i de efterfølgende aktiviteter.

Man kan spørge sig selv, om virksomhedsforløbene

kunne have været gennemført uden den forudgående

forskning. Det er vores vurdering, at det ikke er tilfæl-

det. Ved en gennemgang af programmerne for de 8

gennemførte netværksdage er det tydeligt, at resul-

taterne af forskningsaktiviteterne på makroniveau og

klyngeanalyse er blevet inddraget, hvor det har været

relevant.

Et andet aspekt af relevans er, om de virksomheder,

der har indgået i projektet, har været de rigtige ift. at

skabe den ønskede effekt. 80 virksomheder deltog i

et orienteringsmøde. 25 af dem var interesserede i at

indgå i projektet, og 15 af dem blev efter en screening

fundet egnede.

Der blev ved screeningen lagt vægt på, at de delta-

gende virksomheder alle skulle have noget at bidrage

med, der kunne være interessant for de øvrige delta-

gere. De skulle enten allerede være inden for offshore

vindenergi , eller de skulle have et klart ønske om at

komme det. Og der skulle være en blanding af pro-

duktionsvirksomheder og servicevirksomheder, så de

kunne lære af hinanden. Der har således været et klart

fokus på at sammensætte en virksomhedsgruppe, der

i sig selv gjorde det interessant og relevant at deltage

i projektet. Evalueringen har bekræftet, at kontakten

med de øvrige virksomheder har været et stort plus

ved deres deltagelse. Netværksaspektet vurderes at

have haft stor betydning og der er etableret en række

relationer mellem virksomhederne. Tankerne bag

rekrutteringen og sammensætningen af gruppen synes

således at have været meget relevant.

Samtidigt kan det imidlertid også konstateres, at det – i

hvert fald på nuværende tidspunkt – er meget varieren-

de i hvor meget virksomhederne har fået ud af deres

deltagelse. Det rejser et generelt spørgsmål, om hvor-

vidt man i den slags forløb skal screene endnu hårdere

for at få fat i virksomheder, der næsten med sikkerhed

vil kunne omsætte de input de modtager til handling,

så det fører til den ønskede effekt, eller om denne

gruppe kan siges at kunne klare sig selv uden offentligt

støttede projekter. Eller om man snarere skal gå efter

virksomheder, der ikke i udgangspunktet kan betegnes

som meget udviklingsorienterede, og for hvem strate-

gisk orientering m.v. er lidt svært at håndtere, men hvor

muligheden for at tilføre dem nye indsigter og skabe

forandring i virksomhederne er tilsvarende større.

Det er fristende at koncentrere sig om de udviklings-

orienterede, fordi det giver større sandsynlighed for

succes. Men indsatsen vil måske kunne få større effekt,

hvis det lykkes at flytte nogle virksomheder, der ikke i

udgangspunktet er så udviklingsorienterede. Men her

er risikoen for manglende effekt tilsvarende større.

Vi kan som evaluatorer ikke afgøre, om gruppen af

deltagende virksomheder har haft den optimale sam-

mensætning – endsige hvordan den optimale sammen-

sætning skulle have set ud – men vi vil opfordre til at

det indgår som en overvejelse ift. fremtidige indsatser

med udviklingsforløb, så disse kan blive så relevante

som muligt ift. det mål, man ønsker at opnå.


Offshore vindsektoren forskning har, som de øv-

rige projekter, oplevet udfordringer ift. den opstillede

projektplan. Det skyldtes dels styringsmæssige udfor-


dringer, dels uheldige personrelaterede forhold omkring

projektledelsen, som man ikke kunne have taget højde

for. Det har betydet en forsinkelse i projektet med deraf

følgende underforbrug, der i en fase af projektet skabte

usikkerhed om dets gennemførsel.

Det kan imidlertid konstateres, at alle planlagte aktivite-

ter er gennemført, og at der oven i købet i den senere

del af projektet har været et højere aktivitetsniveau på

nogle punkter end planlagt. Det er meget positivt, at

udfordringerne er blevet håndteret, og aktiviteterne

gennemført på trods af udfordringerne. Det ser vi som

udtryk for kvalitet i projektgennemførslen.

Om de forskningsmæssige aktiviteter er gennemført

med tilstrækkelig kvalitet har vi ikke mulighed for at vur-

dere. Det kræver en faglig indsigt, som vi ikke besidder.

Men evalueringen har vist, at de gennemførte virksom-

hedsforløb har haft høj kvalitet. Underviserne på de

enkelte moduler beskrives af deltagerne som meget en-

gagerede og dygtige, og projektledelsen har lagt vægt

på at finde de bedst mulige undervisere. Alle virksom-

heder skulle formulere deres eget projekt, hvilket skulle

motivere virksomhederne til at anvende de redskaber

m.v., de fik på undervisningsmodulerne.

De deltagende virksomheder er alle blevet kortlagt med

udgangspunkt i den model, der har været struktureren-

de for undervisningsforløbene, og der foreligger grundi-

ge notater om hver enkelt virksomhed. Virksomhederne

betoner den positive effekt af denne tætte kontakt med

projektledelsen. Med udgangspunkt i dette materiale, vil

et stort set idéelt effektstudie kunne gennemføres på et

senere tidspunkt, da de udarbejdede virksomhedsno-

tater på centrale udviklingsparametre så at sige udgør

en 0-punktsmåling, så man ved hvor de stod, inden

udviklingsforløbet blev påbegyndt. Dette ser vi som et

andet udtryk for kvalitet i opgavegennemførslen, hvor

det skinner tydeligt igennem, at projektet er gennemført

af forskerede med stor metodisk bevidsthed.

4.5 Forankring af projektet

Projektet som sådan er slut og skal ikke i sig selv for-

ankres eller videreføres for at kunne få effekt på længere

sigt. Men der er allerede taget en række initiativer, der

skal sikre videreførelsen af de igangsatte aktiviteter.

Det øgede forskningsmæssige fokus forventes forank-

ret i en helt ny satsning på tværs af det tekniske og

samfundsfaglige fakultet omkring anvendelsesorienteret


forskning i relation til vedvarende energi (”Applied re-

search in renewable energy”). Dette forventes at kunne

fastholde og yderligere udbygge det forskningsmæssige

fokus også på offshore vind.

Derudover er et nyt projekt under udvikling, der imid-

lertid vil adskille sig fra den netop gennemførte ved at

være mere åbent i den tidlige fase og så have beslut-

ninger om projektets videre retning lagt ud i en styre-

gruppe med deltagelse af involverede virksomheder.

Kontakten med virksomhederne i den forbindelse har

ifølge styregruppen vist, at det er blevet betydeligt let-

tere at få virksomhederne engageret efter det netop

gennemførte projekt, hvilket vi også ser som udtryk for

en forankring af projektet på virksomhedsniveau. Det

nye projekt synes med dets set-up i øvrigt at bryde med

den nuværende projekttradition, hvor man på forhånd

skal fastlægge alle aktiviteter ret detaljeret inden pro-

jektstart med deraf følgende udfordringer, når planlagte

elementer ikke lader sig gennemføre som forudsat eller

nye elementer og muligheder undervejs opstår som

relevante.


Det er langt fra forskning til effekt – også selvom der

er tale om forholdsvis anvendelsesorienteret forskning.

Men det er meget positivt for offshore industrien at det

forskningsmæssige fokus generelt er blevet øget som

følge af projektet. Det vil på lang sigt skabe en række

nye muligheder inden for offshore.

Det er tydeligt at offshore klyngen som sådan nu har

fået langt bedre adgang til forskningsmæssig ekspertise

og kompetence, således at man generelt har fået et

slags forskningsmæssigt beredskab.

Projektet har været udfordret undervejs, men er blevet

reddet i land af en dedikeret projektledelse. De gennem-

førte virksomhedsudviklingsforløb har været af høj kva-

litet og de deltagende virksomheder har været meget

tilfredse med deres deltagelse. Det er imidlertid svært

på nuværende tidspunkt at afgøre, i hvilket omfang de

vil være i stand til at omsætte de mange nye input til

ændringer i virksomhederne, de på sigt vil skabe nye

muligheder for dem og forbedre deres økonomiske

performance.



5. Rekruttering og profilering

Delprojektets formål er at synliggøre offshore industrien

og tiltrække fremtidens medarbejdere og studerende.

Delprojektets opgave er at arbejde for at gøre det mere

interessant for unge at uddanne sig inden for offshore

sektoren og tiltrække velkvalificeret arbejdskraft. Kon-

kret skal det ske ved at tage temperaturen på virksom-

hedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og ved at

synliggøre over for de unge de muligheder, der er for at

søge uddannelse inden for området herunder pege på

de gode jobmuligheder, der fortsat kan forventes inden

for sektoren.

5.1 Oversigt over gennemførte aktiviteter

Konkret er der i projektperioden gennemført en lang

række aktiviteter inden for delprojektet. Det overord-

nede billede er, at der er gennemført aktiviteter inden for

alle de temaer, der var anført i den oprindelige ansøg-

ning. Nedenfor præsenteres de væsentligste gennem-

førte aktiviteter.

5.1.1 Etablering af en virksomheds task-force

Der blev hurtigt i projektperioden etableret en virksom-

hedsgruppe med det formål at skabe en ramme for at

kunne identificere de behov, som virksomhederne har i

forhold til at sikre kvalificeret arbejdskraft inden for offs-

hore energi branchen. Konkret blev der gennemført en

række workshops for at afklare strategi og indhold for

den ønskede indsats over for morgendagens arbejds-

kraft.

Task-forcen vedtog ret hurtigt, at strategien og indsat-

sen skulle rettes mod, som projektlederen formulerede

det under interviewet, at ”formidle den gode historie

på den rigtige måde til målgruppen og dem som de er

i berøring med”. Det betød at de virkemidler, der blev

bragt i anvendelse var direkte og involverende kommu-

nikation til de unge. Det vedtoges også, at det var helt

afgørende for at kunne lykkes med indsatsen, at virk-

somhederne involverede sig direkte i gennemførelsen af

konkrete initiativer.

Nedenfor er anført de konkrete aktiviteter, der er gen-

nemført med virksomhedsdeltagelse i hovedparten:

Gennemførte aktiviteter

• ÅbentHuspåÅlborgUniversitet,2011,2012og

2013 under planlægning

• Karrierevalg,2011og2012

• Forskningensdøgn,2011og2012

• DanskNaturvidenskabsfestivaliEsbjerg,2011og

2012 og Tønder, 2012

• OvertagelseafundervisningenRibeKatedralskole,

november 2011 og Teknisk gymnasium Esbjerg

november 2012

• ArrangementpåVardeKaserne

• Videntræfoktober2012

• Gennemførelseafcampsindenforbl.a.bølge-

energi

• Deltagelsepåjoboguddannelsesmesser

• Besøgafklasserpåenergiuddannelserne

5.1.2 Etablering af samarbejdsmodel mellem

kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksom-

heder

Fokus i denne indsats har været at sikre en optimering af

uddannelsesinstitutionernes og virksomhedernes res-

sourceforbrug i forbindelse med rekrutteringsindsatsen.

Målet har været at sikre en klar arbejds- og opgaveforde-

ling mellem de deltagende parter for at alle parter trak i

den samme retning.

I praksis kan de fællesaktiviteter, der er gennemført hen-

føres til dette tema: bølgenergicamp, bienergicamp og

videntræf.


Det er evaluators vurdering, at delprojektet ikke har

medført etablering af en ny formel samarbejdsmodel,

men projektet har styrket netværket og samarbejdet

mellem parterne, således at der er etableret en god

platform for det videre samarbejde.

5.1.3 Opgradering af viden hos undervisere i hen-

holdsvis folkeskole og gymnasier om uddannel-

sesmuligheder med henblik på offshore branchen

Ifølge projektbeskrivelsen var det en hovedopgave, at

delprojektet skulle bidrage til at opgradere viden hos

undervisere i ungdomsuddannelserne med henblik på at

de blev bedre klædt på til at øge skoleelevernes viden

og interesse for offshore branchen.

Konkret er der igangsat aktiviteter som en uddan-

nelseskonference, hvor undervisere fra grundskolen,

gymnasier og lærerstuderende er blevet introduceret til

offshore branchen. Ligeledes er der blev overført viden

til underviserne via deres deltagelse i åbent hus arran-

gementer, afholdte camps, videntræf, besøgsarrange-

menter på gymnasierne mv.

Lidt forenklet kan man sige, at delprojektet har an-

vendt, udover et informationsmøde for underviserne,

en aktionsbaseret tilgang, hvor videndeling primært er

sket ved at underviserne har deltaget i arrangementer,

hvor den primære målgruppe har været de studerende.

På disse arrangementer er underviserne indirekte blevet

introduceret til branchens vilkår samt fået kendskab til

den projektbaserede undervisningsform på Ålborg Uni-

versitet samt adgang til det nyeste udstyr og faciliteter,

som anvendes på Universitet i undervisningen inden for

området.

5.1.4 Virtuel læring: udvikling af spil, der kan

indgå i undervisningen.

Der er etableret et computerspil om livet på en bore-

platform. Formålet er at styrke de naturvidenskabelige

fag i folkeskolen og gymnasium og gøre de studerende

nysgerrige på arbejdet i offshorebranchen. Projektet

er udarbejdet i et samarbejde mellem virksomheder,

ungdomsuddannelser og Aalborg Universitet. Aktuelt er

man i gang med at videreudvikle spillet, så spillet bliver

konkurrencedygtig i forhold øvrige spil, som de stu-

derende traditionelt bruger. Når det nye spil er færdig-

udviklet er der en stor opgave med hensyn til at få det

udbredt i ungdomsuddannelserne.

Samlet er det evaluators vurdering, at der er gennemført

aktiviteter inden for alle de områder, som det var plan-

lagt i den oprindelige projektbeskrivelse. Det er vurde-

ringen, at delprojektet har været kendetegnende ved et

højt aktivitetsniveau, som har involveret mange forskel-

lige interessenter og parter inden for offshore branchen.

Indsatsen har i overensstemmelse med projektets

formål helt overvejende været rettet mod at nå ud til de

studerende, således at det fremadrettet bliver muligt

at sikre adgang til velkvalificeret arbejdskraft inden for

branchen.


5.2 Overblik over opnåede resultater

Helt overordnet har de mange igangsatte aktiviteter

medvirket til at projektet umiddelbart har ført til en bred

vifte af resultater:

Opnåede resultater• FlerestuderendepåÅlborgUniversitetsomfølge

af aktiviteterne

• Fortsættelseafnyerekrutteringsaktiviteterover

for de studerende af Ålborg Universitet

• Etableringafsamarbejdemedderespektive

gymnasier i de deltagende kommuner

• Intensiveretsamarbejdemedgymnasiesektoreni

Grindsted

• Intensiveretsamarbejdemedvirksomhederog

kommunernes erhvervsafdelinger

• Intensiveretsamarbejdemedgrundskolen

• Øgetkendskabtilingeniøruddannelserneog

branchens vilkår

• Gennemførelsenafcampsogbesøgsarrange-

menter, som velegnede virkemidler til at nå de

studerende

• Forankringenafrekrutteringsindsatsensomet

selvstændigt indsatsområde i Esbjerg Kommunes

videnstrategi.

Deltagernes samlede vurdering er, at man har nået de

resultater, som de havde forventet og håbet. Dog er der

også deltagere, som ikke havde nogen forventninger til

projektet, da deres deltagelse i udgangspunktet mere

var udtryk for en samfundsmæssig forpligtelse end en

strategisk beslutning om at søge indflydelse på uddan-

nelsesområdet.

Den kritiske faktor for en fremadrettet indsats bliver ev-

nen til at kunne inddrage virksomhederne i det fortsatte

arbejde med at styrke den samlede uddannelsesind-

sats.

Interessenter i delprojektet• OffshoreCenterDanmark.

• COWI.

• FORCETechnology.

• ISCRådgivendeIngeniører.

• MaskinmestrenesForening.

• MærskOlieogGas.

• RambøllOlie&Gas.

• SemcoMaritime.

• McArtney

• HHConsultA/S

• AtkinsDanmarkA/S

• VattenfallA/S

• WaveStarA/S

• A2SEA

• Q-StarEnergyA/S

• VikingLife-SavingEquipmentA/S

• PovlonisInnovation

• EsbjergErhvervsudvikling

• U-Rope

• Belmann

• HalliburtonDanmark

• YITA/S

• HydroAluminium

• NordicOffshore

• UdvalgtefolkeskoleroggymnasierfraBillund,Ve-

jen, Tønder, Varde, Fanø og Esbjerg kommuner.

• ErhvervsakademiSydVestogErhvervsakademi

Lillebælt

• FredericiaMaskinmesterskole

• EUCVest

• Esbjerg,TønderogVejenKommune

Kilde: Hjemmeside for Energi på Havet

5.3 Relevans

Forudsætningen for at lykkes med projektet var, at

det var muligt at inddrage de relevante parter i gen-

nemførelsen af projektet. Delprojektet er struktureret

efter en overordnet tanke om netværk mellem områdets

mange interessenter. Nedenfor er de anført de interes-

senter, som det er vurderet som særligt vigtigt at skabe

netværk imellem.


Når de gennemførte aktiviteter vurderes i forhold til del-

tagelse af interessenter står det hurtigt klart, at det har

været muligt i stort omfang at inddrage relevante parter i

gennemførelsen af delprojektet. Konkret har fx en række

virksomheder deltaget meget aktivt i gennemførelsen af

de forskellige camps med oplæg, opgaver til de stude-

rende og faglig sparring af de studerende. Delprojektet

har ifølge deltagerne fra uddannelsesinstitutionerne

muliggjort etablering af et åbent vindue over for rele-

vante lokale virksomheder. Det fremhæves fra flere af

projektdeltagerne, at delprojektet har medvirket til at

styrke netværk og samarbejde mellem virksomheder og

forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som giver en

god platform for et fortsat fremtidigt samarbejde mellem

parterne. På den anden side bør det også fremhæves

at virksomhederne har engageret sig i varierende om-

fang og særligt har det været vanskeligt at engagere de

største virksomheder i gennemførelsen af fx de mange

camps.

Deltagernes samlede vurdering er, at de gennemførte

aktiviteter alle har været yderst relevante i forhold til, at

nå de ønskede mål med indsatsen.

5.4 Kvalitet

Delprojektet har været organiseret med en projektleder

som også har været ansvarlig for tre af de gennemførte

aktiviteter, en underviser/forsker med ansvar for de

resterende aktiviteter, mens styringen af regnskab og

opfølgning herpå har været forankret i Ålborg Universi-

tets administration. Derudover har der været etableret

en styregruppe til at rådgive undervejs i delprojektet.

Delprojektet blev igangsat ved et kick-off arrangement,

hvor delprojektets partnere (undervisere, virksomheder,

skoler og gymnasier) var inviteret.

Det overordnede ansvar for delprojektets overordnede

fremdrift og styring har været lagt i hænderne på en

projektleder forankret på Aalborg Universitet.

Den overordnede opfyldelse af den opstillede aktivi-

tetsplan bekræftes af deltagernes positive tilbagemel-

ding om projektlederens faglige og driftssikre styring

af delprojektets gennemførelse. Den helt overordnede

tilbagemelding fra deltagerne i projektet er således, at

styringen og håndteringen af projektet er foregået med

”en sikker hånd” på et fagligt oplyst grundlag.

Der er stor ros fra alle parter til kvaliteten i delprojektet

herunder særligt til det høje faglige niveau i gennemfø-

relsen af delprojektets mange aktiviteter.

5.5 Forankring

Det er ifølge projektlederen hensigten, at videreføre en

række af de gennemførte initiativer og nye ideer, der

ikke kunne nås eller, hvor der fortsat er behov for videre-

udvikling, til et nyt projekt: Energi Campus Esbjerg.

Det er vurderingen, at Aalborg Universitet vil fortsætte

aktiviteterne omhandlende camps for ungdomsuddan-

nelserne, besøgsarrangementer i form af overtagelse af

undervisningen på en gymnasial institution, deltagelse

i job - og uddannelsesmesser samt fortsættelse af de

forskellige arbejdsgrupper, der er nedsat i forbindelse

med projektgennemførelsen.

Umiddelbart bliver den store udfordring fremadrettet,

at der ikke bliver en projektleder fremadrettet, der er

udstyret med kompetence og ansvar til at ”blande sig

på tværs” af de mange delaktiviteter herunder sikre den

fornødne fremdrift i aktiviteterne samt sikre koordination

og samspil mellem de mange aktiviteter.


Helt overordnet har delprojektet gennemført de aktivite-

ter, som der var planlagt ifølge den godkendte ansøg-

ning. Delprojektet har samlet opnået en lang række

resultater, jf. ovenfor og deltagernes vurdering er, at del-

projektet har været yderst relevant, og at aktiviteterne

er gennemført med høj faglig kvalitet. Delprojektet har

været styret med sikker hånd, således at der har været

en god faglig progression i de gennemførte aktiviteter.

Der er således stor deltagertilfredshed med delprojektet

og de gennemførte aktiviteter.


Projektet er nået i mål med de fleste af de gennemførte

aktiviteter. Det eneste område, hvor der stadig er et

hængeparti er, at der ikke er etableret en ny formel sam-

arbejdsmodel mellem uddannelsesinstitutioner, virksom-

heder og kommuner. Delprojektet har i sig selv styrket

netværket og samarbejdet mellem parterne, således at

der er etableret en god platform for det videre samar-

bejde. Men konsekvensen af den manglende formelle

samarbejdsmodel kan blive, at fremtidige initiativer i

forhold til rekruttering af studerende i høj grad kommer

til at afhænge af at der fortsat er ildsjæle rundt om på

de forskellige uddannelsesinstitutioner, som er parat til

at medvirke i lignende initiativer.

Det er evaluators samlede vurdering, at delprojektet

har været et meget vellykket initiativ i forhold til at få sat

beskæftigelsesmuligheder inden for offshore bran-

chen på dagsorden i forhold til de studerende. Det er

åbenbart, at de mange aktiviteter har medvirket til at

øge de studerendes kendskab til offshore branchen og

vilkårene for at arbejde inden for branchen. Det er også

evaluators vurdering, at det er vigtigt med en fortsat

vedholdende rekrutteringsindsats overfor målgruppen,

da branchen af mange unge, ifølge de interviewede,

opleves som en branche med specielle og udfordrende

arbejdsvilkår.



Delprojektets formål er at skabe et nationalt og interna-

tionalt kraftcenter vedr. viden, uddannelse og forskning

relateret til energifrembringelse offshore, der vil styrke

regionen økonomisk og udviklingsmæssigt, og som

også vil udgøre et væsentligt aktiv for dansk eksport

af service, knowhow og udstyr til den internationale

offshore energisektor.

6.1 Oversigt over gennemførte aktiviteter

Overordnet havde projektet et længere tilløb i opstarts-

fasen pga. udskiftning af projektlederen. På trods af

delprojektets opstartsvanskeligheder er der i projekt-

perioden gennemført en lang række aktiviteter inden

for delprojektet. Det overordnede billede er, at der er

gennemført aktiviteter inden for alle de temaer, der var

anført i den oprindelige ansøgning. Nedenfor præsente-

res de væsentligste gennemførte aktiviteter.

6.1.1 Etablering af tænketank / dialogforum for

uddannelse

Der er etableret et Advisory Board, der skal fungere

såvel som styregruppe for projektet, som det beskrevne

uddannelsesråd. Advisory Board er sammensat af

repræsentanter fra relevante offshore virksomheder, og

uddannelsesinstitutioner, såvel private som offentlige.

Advisory Board har gennemført i alt syv møder og har

taget initiativ til gennemførelse af en lang række aktivi-

teter.

Der er igangsat og gennemført følgende konkrete akti-

viteter:

6. Koordinering af uddannelser

Gennemførte aktiviteter:• Kortlægningafeksisterendeuddannelsesudbud

for de videregående uddannelser. Der er udar-

bejdet en værdikædeanalyse, der omhandler

udbud af videregående uddannelser og olie/gas

industriens behov for uddannelse.

• Deterundersøgthvilkemulighederdererfor

fjernundervisning. Mulighederne for fjernunder-

visning og Computer Based Training er under-

søgt og beskrevet i forhold til undervisningsin-

stitutionerne.

• Kortlægningafuddannelsestilbudforoffshore

energi uddannelser i Tyskland, England, Norge

og Danmark samt vurdering af mulighederne for

at kunne blive et ”hub” for uddannelser inden

for offshore energi uddannelser.

• Dererudarbejdetenrapportommulighederne

for samspil mellem forskning og uddannelse.

• Dererudarbejdetenrapportomforslagtilmo-

dulisering og meritnøgler herunder godkendelse

af meritnøgle til Teknisk Manager Offshore PBA

uddannelsen ved Erhvervsakademi Sydvest

i Esbjerg, der nu kan blive optaget på cand.

scient. techn. i produktion ved Aalborg Uni-

versitet i Aalborg (AAU). Dette er et resultat af

samarbejde mellem projektleder og Studienæv-

net for Industri og Global Forretningsudvikling

ved AAU.

• Udviklingafnyeuddannelserherunderetable-

ring af en miljøuddannelse.

• Udviklingafnyestandardkurserherunderen

række sikkerhedskurser.


Samlet er det evaluators vurdering at der er gennemført

aktiviteter inden for alle de områder, som det var plan-

lagt i den oprindelige projektbeskrivelse. Det er vurde-

ringen, at delprojektet har været kendetegnende ved et

højt aktivitetsniveau, som har involveret mange forskel-

lige interessenter og parter inden for offshore branchen.

Indsatsen har i overensstemmelse med projektets

formål helt overvejende været rettet mod at få skabt et

uddannelsessystem, som er i overensstemmelse med

virksomhedernes behov for veluddannet arbejdskraft.

6.2 Overblik over opnåede resultater

Helt overordnet har de mange igangsatte aktiviteter

medvirket til, at projektet umiddelbart har ført til en bred

vifte af resultater:

Opnåede resultater:• Forbedrederekrutteringsmulighederforvirksom-

hederne

• Øgetnetværkmellemdedeltagendeparter–op-

bygning af tillid mellem parterne

• Kortlægningafuddannelsesudbuddetiheleføde-

kæden

• Begrænsetdeltagelseafvirksomhederiindsatsen

• Udviklingafnyeuddannelsestilbudfxmiljøuddan-

nelse

• Storfokuspåefteruddannelsesaktiviteterogetab-

lering af nye kurser mv.

• Markedsundersøgelseafuddannelserpåkonkur-

rentmarkeder

• Etableringafbeslutningsgrundlagforetableringaf

Danish Offshore Academy

Derudover er der opnået følgende ekstra resultater,

som ligger udover det forventede, jf. ansøgningen:

• Øgetkontaktogsamarbejdemedjobcentrei

Region Syddanmark

• Øgetsamarbejdemedfagforeningerherunderde

som repræsenterer ledige folk fra Lindø og LM

Windpower.

Deltagernes samlede vurdering er, at man har nået de

resultater, som de havde forventet og håbet. Dog er

der også deltagere, som ikke havde nogen forventnin-

ger til projektet, da deres deltagelse i udgangspunktet

mere var udtryk for en samfundsmæssig forpligtelse

end en strategisk beslutning om at søge indflydelse på

uddannelsesområdet.

Den kritiske faktor for en fremadrettet indsats bliver ev-

nen til at kunne inddrage virksomhederne i det fortsatte

arbejde med at styrke den samlede uddannelsesind-

sats.

6.3 Relevans

Forudsætningen for at lykkes med projektet var, at det

var muligt at inddrage de relevante parter i gennemfø-

relsen af projektet. Delprojektet er struktureret efter en

overordnet tanke om netværk mellem områdets mange

interessenter.

Helt overordnet har Advisory Board været anvendt til at

inddrage alle relevante aktører og interessenter. Der har

igennem projektperioden været et stigende deltageran-

tal til møderne i Advisory Board. Det er dog et gennem-

gående træk, at de offentlige uddannelsesinstitutioner

har været lettest at inddrage, mens det har været van-

skeligere at engagere virksomhederne i delprojektet.

Det er karakteristik at de deltagende virksomheders

motivation for deltagelse primært har været en for-

pligtelse til at vise ”flaget” og subsidiært et ønske om

at styrke rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft til

virksomheden.

Det er gennemgående for de deltagende aktører, at de

vurderer, at de gennemførte aktiviteter har været meget

relevante og nødvendige for ønsket om at styrke koor-

dineringen af uddannelserne. Det vurderes også fra et

deltagerperspektiv, at der har været den nødvendige

kompetence til stede til at kunne løfte de skitserede

opgaver.


virksomheder, at møderne bliver mere fokuseret og

beslutningsorienteret.

6.5 Forankring

Det er tydeligt, at forankringen af den samlede indsats

under delprojektet forventes at blive i regi af ”Danish

Offshore Academy”. Der er således taget initiativ til at

igangsætte et tiltag om udvikling af ”Danish Offshore

Academy” (DOA), der kan agere som formidlingsenhed

af uddannelser, til individer og virksomheder i offshore

energi.

Hensigten er, at DOA skal være et strategisk samar-

bejde mellem virksomheder, uddannelsesorganisationer

og interesseorganisationer, hvor følgende områder har

primær fokus:

1. DOA skal formidle uddannelser til individer og virk-

somheder i ind og udland, der består af:

• Efteruddannelse

- kurser og certifikater til ufaglærte og faglærte

- opkvalificeringskurser til videreuddannede

• Erhvervsuddannelser

• Videregåendeuddannelser

• Phdstipendium

2. Videns - og forskningscenter

3. Markedsføring af danske offshore energi uddannelser

og kompetenceudvikling

• NationaltogInternationalt

Målet er, at der på sigt bliver tale om et videnbaseret

og effektivt akademi, som får til opgave at være så tæt

på både uddannelsesmarkedet og de private virksom-

heder, at der bliver mulighed for at kunne agere hurtigt,

effektivt og fleksibelt i forhold til parternes forskellige

interesser med hensyn til uddannelser, efteruddannelse

og viden mv. Det betyder i praksis, at DOA får til opgave

at arbejde videre med en række af de aktiviteter, der er

gennemført i regi af delprojektet.

Delprojektets største udfordring er, at det har været van-

skeligt at engagere virksomhederne i delprojektet. Igen-

nem projektperioden er der dog kommet flere virksom-

heder med i delprojektet, men fra de deltagende parters

side fremhæves at særligt fraværet af de store virksom-

heder inden for branchen muligvis påvirker gyldigheden

af de opnåede resultater. Såfremt de store virksomheder

havde deltaget i delprojektet, kunne hele diagnosedelen

om virksomhederne krav til uddannelserne og kravene

til morgendagens arbejdskraft være mere dækkende for

branchens samlede holdning.

6.4 Kvalitet

Forudsætningen for at et delprojekt med så mange akti-

viteter, kan lykkes, er bl.a., at der er en solid organisering

og styring af projektet. Styringen af delprojektet har været

kendetegnende ved en vanskelig opstart pga. udskiftnin-

gen af projektleder og manglende projektsstyringsred-

skab. Ansættelsen af ny projektleder og anvendelsen af

work package som grundlag for styringen og implemen-

teringen af de enkelte aktiviteter medførte efterfølgende

en god fremdrift i delprojektet. Advisory Board har reelt

fungeret som følge- og styregruppe for projektet, og an-

svaret for gennemførelsen af de enkelte delprojekter har

været delt ud på en række af de deltagende parter.

Samlet er det vurderingen at delprojektet er nået i mål

med de ønskede aktiviteter trods en langsom opstart,

hvilket ikke mindst er begrundet i den nye projektleders

virke og det faktum, at fremdriften af delprojektet har

været forankret hos mange forskellige parter, hvilket har

styrket ejerskabet særligt blandt de offentlige parter til

delprojektet. Det er også vurderingen, at den megen

fokus på drift og styring af delprojektet muligvis har haft

den konsekvens, at møderne i Advisory Board har haft en

”driftsmæssig” karakter frem for et mere ”udviklingsori-

enteret” karakter. Blandt de interviewede er det således

peget på, at man fremadrettet bør overveje, hvordan et

Advisory Board mere får karakter af et egentligt besty-

relsesarbejde, hvor der foreligger beslutningsoplæg til

møderne, som er forankret i en overordnet strategi for

den samlede indsats. Dette vil muligvis også kunne øge

mulighederne for at tiltrække repræsentanter fra de store


Det er evaluators vurdering, at såfremt Danish Offshore

Academy bliver etableret er det et oplagt sted at for-

ankre de aktiviteter, der er gennemført under delprojek-

tet, såfremt at der er en bred opbakning og deltagelse

til initiativet fra relevante virksomheder og uddannelses-

institutioner.


Delprojektet har været kendetegnende ved en vanske-

lig opstart, men har alligevel formået at nå i mål med

gennemførelse af de aktiviteter, det var forudsat i den

godkendte ansøgning. Gennemførelsen af delprojektet

har været forankret hos en projektleder og en række

tovholdere for gennemførelsen af de mange aktiviteter.

Der har været god fokus på den driftsmæssige fremdrift

i projektet, mens det har været vanskeligere at skabe

rum til drøftelser af den strategiske retning for indsats-

området.

Som nævnt ovenfor er der opnået en lang række re-

sultater i delprojektet herunder, at alle de interviewede

peger på, at delprojektet særligt har medvirket til at

styrke netværket blandt de deltagende parter herunder

opbygning af social kapital i form af øget tillid mellem

parterne.

Der er således hermed skabt et godt grundlag for den

nye satsning med etablering af ”Danish Offshore Aca-

demy”, da den væsentligste kritiske faktor for gennem-

førelsen af initiativet er at der er et ligeværdigt tillidsska-

bende samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne

og virksomhederne.

Det er evaluators samlede vurdering, at delprojektet har

været et godt første skridt til at skabe et sammenhæn-

gende og velkoordineret uddannelsessystem, som kan

agere professionelt og fleksibelt i forhold til virksomhe-

dernes behov og ønsker til uddannelse og efteruddan-

nelse. Det er også evaluators vurdering, at der stadig er

et stykke vej til etablering af et nationalt og internationalt

kraftcenter vedr. viden, uddannelse og forskning relate-

ret til energifrembringelse offshore, men at meget tyder

på, at en evt. etablering af ”Danish Offshore Academy”

er et væsentligt initiativ til at realisere den opstillede

vision for delprojektet.


Analyse Fokusområder Prototype Test og installation

7. Substitution af materialer offshore

Baggrunden for dette delprojekt er, at der i offshore

industrien bruges store mængder stål, hvilket imidlertid

indebærer flere ulemper. Dels er der stigende stålpriser

og dels fører kombinationen af stål og vand til pro-

blemer med korrosion på produktionsplatformene på

havet. På baggrund heraf overvejes alternative, innova-

tive materialer, herunder plast. Ved at erstatte stål med

andre materialer så som plast er det tanken, at offshore

branchen kan spare penge og ikke mindst besvær ved

eksempelvis mindre vedligeholdelse samt ikke mindst

nedbringelse af energiforbrug.

Projektets formål er på den baggrund at afdække og

analysere de anvendelsesområder indenfor offshore,

hvor plast med fordel kan substituere eller komplemen-

tere de hidtidige anvendte materialer.


Projektet bygger videre på et tidligere projekt gennemført

af Plast Center Danmark, som også er projektleder på

dette delprojekt. Det tidligere projekt synliggjorde en række

fordele ved anvendelsen af plast som supplement til bl.a.

stål. Dette delprojekt skulle således bygge videre på disse

resultater og prøve konkrete anvendelsesmuligheder af.

Projektet indeholder en række aktiviteter. Først og frem-

mest skulle der udføres en analyse af, hvilke hindringer

og muligheder der er for at anvende plastmaterialer i

offshore industrien. Resultaterne fra denne analyse sam-

les i en rapport. På baggrund af denne rapport udpeges

en række områder, hvor det især vil være meningsfuldt

at arbejde med plastmaterialer som erstatning for eller

som supplement til traditionelle materialer. For det andet

inviteres udvalgte virksomheder og organisationer fra

plastindustrien til at deltage i den videre udvikling af

plastmaterialer til branchen. Der arbejdes med udvikling,

som efterfølges af designfaser, prototyper samt test- og

installationsfaser. Herunder foretages der eksempelvis

tests, hvor plastmaterialer sammenlignes med traditio-

nelle materialer for at sikre, at de innovative plastmateria-

ler lever op til de eksisterende krav. Enkelte forskere med

speciale i plast involveres endvidere i forløbet.

Som en del af projektet afholdes temamøder, work-

shops samt et afsluttende seminar. Strukturen i projek-

tet kan illustreres som i figuren herunder.

Projektet har imidlertid på flere områder vist sig vanske-

ligt at gennemføre som skitseret – i hvert fald inden for

projektperioden.

Figur 5: Faser i ”Substitution af materialer offshore”

Verifikation


Gennemførte aktiviteter:• Analyseafanvendelsesmulighederforplast

• IdégenereringsdagpåAalborgUniversitetmed

50 virksomheder fra offshore og plastindustrien

• Afklaringafhvilkekravderstillestilmaterialer

offshore

• Rapportomvalgaffokusområder

• Etableringafarbejdsgrupperindenfordetre

valgte fokusområder

• Udviklingogtestsafmaterialerm.v.

• Udviklingafprototypeafarmtilbølgeenergi

Projektet er ikke blevet gennemført som forudsat. Der

opstod allerede på et tidligt tidspunkt forsinkelser ift.

analysen, der skulle afklare projektets fokusområder,

idet det viste sig meget svært at få adgang til de

nødvendige oplysninger fra de involverede partnere

i projektet. Valget af fokusområder blev derfor truffet

af partnerne i projektet. Herefter er der igen anvendt

mere tid end forventet på at indhente de nødvendige

oplysninger om, hvilke krav der stilles til materialerne

offshore, samt hvad der egentlig er brug for. Det

virker fortsat meget vanskeligt for projektledelsen at få

partnerne i projektet til at tage ejerskab til projektet og

sikre dets stadige fremdrift. Alt i alt er projektet derfor

kun nået til et sted mellem fase 2 og 3 i ovenstående

figur, hvor der arbejdes intensivt for at nå frem til pro-

totyper, der vil kunne installeres og testes.

7.2 Opnåede resultater

Som det fremgår ovenfor, er projektet slet ikke nået så

langt som ønsket. Der er udvalgt tre fokusområder:

•Armihøjstyrkebetonmedenkerneafskumplasttil

WaveStarsbølgeenergianlæg

•Trappetilanvendelsepåoffshoreinstallationer

•Multipurposeskabtilbeskyttelseafudstyrpåoffs-

hore installationer

Disse fokusområder blev præsenteret på halvårskon-

ferencen i efteråret 2011. Siden da har det egentlige

udviklingsarbejde været i fokus, således at projektet

kunne nå frem til prototyper, hvilket svarer til fase 3 i

ovenstående figur.

På trods af udfordringer og forsinkelser er der alligevel

opnået betydelige resultater inden for især ét af fokus-

områderne, hvor der skal udvikles en arm i højstyrkebe-

ton med en kerne af skumplast til brug i et bølgeenergi

anlæg.

Virksomhedenbagbølgeenergianlægget,Wavestar,

vurderer at der med den unikke kombination af materia-

lekendskab og kompetence, der blev samlet i arbejds-

gruppen, er gennemført en udvikling, det ellers ville have

taget op imod 20 år at gennemføre. Det er vurderingen,

atWavestarnuersålangtfremme,atenegentligpro-

totype efter nogle afsluttende tests vil kunne være klar

inden for ca. 6 mdr. og at der allerede om to år vil kunne

genereres indtægter fra bølgeenergianlæg, hvor den

nye arm indgår. Armen vil dog kun indgå som én ud af

en række arme, mens målinger, verifikation m.v. pågår.

Den udviklede arm er helt unik og har vakt interesse

i andre sammenhænge end bølgeenergianlæg, hvor

kombinationen af højstyrkebeton og plast evt. vil kunne

anvendes.

Med hensyn til de to andre fokusområder er resultaterne

mindre klare. Trappen er tæt på at foreligge som færdig

prototype. Trinnene er færdigudviklede. En skridsikker

overflade er netop færdigtestet og godkendt. Produk-

tion af vanger forventes igangsat snarest (januar 2013),

men det kan blive nødvendigt at anvende vanger af et i

forvejen kendt og godkendt materiale i prototypen, hvis

det skal nås inden projektafslutningen. Endelig er der

endnu nogle udestående afklaringer omkring gelæn-

der. Alt i alt bliver det med hiv og sving at en prototype

på trappen når at blive færdig. Det er aftalt, hvor den

efterfølgende skal opstilles og afprøves i et realistisk

miljø, men der er stadig lang vej til en produktionsklar

trappe og det er uklart, hvordan det vil gå efter projek-

tets udløb.

Med hensyn til skabet, der skal beskytte udstyr, der

sidder udsat på offshore installationerne, så er der også

her udfordringer med at få udviklet prototypen. Projektet


er hele tiden afhængigt af at de forskellige partnere i

projektet, der har den nødvendige tekniske ekspertise

og det rette produktionsudstyr når de fastlagte opgaver,

da tiden ellers skrider, hvilket den har gjort flere gange.

Der er interesse for skabet fra flere sider, men heller ikke

her er det endnu klart, hvad der vil ske efter projektets

udløb.

7.3 Relevans

Her ved projektets afslutning kan det konstateres, at

projektet ikke har kunnet gennemføres som forudsat. I

det lys er det naturligvis fristende at konstatere at nogle

af aktiviteterne ikke har været velegnede til at nå de op-

stillede mål, og at de dermed ikke har været relevante.

I virkeligheden er sagen lidt mere kompleks. Men der

synes i hvert at være grundlag for læring.

Projektet var baseret på den præmis, at man ville kunne

analysere sig frem til, hvilke indsatsområder, der skulle

arbejdes med. Den præmis holdt ikke. Offshore indu-

strien havde en ikke en færdig ønskeseddel til plast

industrien, som de kunne gå frem efter, og det viste sig

meget svært at få skabt overblik over, hvor plast kunne

være et muligt alternativ. Her var projektledelsen helt

afhængig af partneres indsats, som den ikke kan styre

eller kontrollere. Dermed havde projektledelsen ikke

kontrol over en afgørende fase i projektet, og kunne

dermed heller ikke selv sikre, at fremdriften blev fast-

holdt som planlagt.

Set udefra er situationen den, at plast industrien – re-

præsenteret ved PlastCenter Danmark som projektle-

der – står med en viden om materialer, som de har en

klar formodning om kunne være relevant for offshore

industrien, idet den vil kunne føre til store omkostnings-

reduktioner offshore. Projektet handler derfor om, at få

denne viden omsat og prøvet af i virkeligheden.

Men offshore industrien har deres primære opmærk-

somhed andre steder, er meget forsigtige med at

afprøve nye ting og er på andre måder ikke lige klar til

at absorbere denne viden. Og her går projektet i første

omgang i stå – eller bliver i hvert fald betydeligt forsin-

ket, således at det ved dets afslutning ikke har nået de

opstillede mål.


Projektledelsens egen refleksion er, at man en anden

gang skal starte meget tættere på offshore industrien

og tage udgangspunkt i et område, hvor den selv har

identificeret et behov. Spørgsmålet skal vendes fra,

”hvad plast vil kunne bruges til offshore?” til ”er der

materialer, der kan være bedre end de nuværende

materialer i en given sammenhæng?”. Og så kan plast

være en blandt flere mulige løsninger, evt. i samspil

med andre materialer, som i tilfældet med armen til

bølgeenergi anlægget.

Fra indsatsområderne på anden måde var fastlagt, har

processen igen kørt som oprindeligt planlagt. Der er

sammensat udviklingsgrupper med relevante parter,

indhentet kravspecifikationer, gennemført tests m.v.,

der knytter sig til anvendelse af nye materialer.

Den store udfordring har altså været at finde den

rigtige måde at vælge projektets indsatsområder, og

ikke i så høj grad at drive processen frem inden for de

valgte indsatsområder, om end dette også har kræ-

vet oplysninger fra offshore industrien, som har været

svære at indsamle.


I lyset af ovenstående er det oplagt at spørge, om

man kunne have regnet ovenstående ud på forhånd

og have tilrettelagt projektet anderledes, eller om man

kunne have erkendt problemerne tidligere og have

sadlet om på et tidligere tidspunkt end tilfældet blev?

Det er ikke umiddelbart vores vurdering, at den viden,

som projektledelsen nu besidder om offshore indu-

strien og forhold af betydning for materialevalg, var

tilgængelig ved projektets udvikling og opstart. Vi

betragter det derfor som en uundgåelig omkostning

ved at bedrive et projekt, der har så klart et udviklings-

perspektiv, at elementer i projektet kan gå anderledes

end forventet.

Udviklingsprojekter er i sagens natur karakteriseret

ved, at man ikke på forhånd kender alle faktorer. Der

er ofte en forholdsvis stor risiko forbundet med dem,

men også ofte tilsvarende store perspektiver i dem.

I PlastCenter har man stort kendskab til plast som

materiale og til plastvirksomheder. Den viden har man

et naturligt ønske om at omsætte, så den kan komme

f.eks. offshore industrien til gavn.

Da først projektet var fremme i en fase, hvor denne

viden var den bærende for projektet, så trådte faglig-

heden ind og skabte fremdrift i projektet. Ikke mindst

ift. bølgeenergi-armen har fagligheden haft afgørende

betydning for, at der på dette område er skabt en me-

get radikal udvikling. Men indtil indsatsområderne var

valgt var projektledelsen afhængig af andre parter og

andre typer af faglighed. Her burde projektet have været

understøttet af andre typer af faglighed og indsigt. Om

denne faglighed og indsigt er tilgængelig for Offshore

Center Danmark eller andre, og kunne have været tilført

projektet, kan vi ikke afgøre.

7.5 Forankring

Status for projektet er som ovenfor nævnt, at der på tre

forskellige indsatsområder er ved at være prototyper

klar. PlastCenter Danmark er i dialog om finansiering

af yderligere en kort periode, der kan bringe indsats-

områderne frem til prototyper, der vil kunne testes i et

realistisk miljø. Det er meget positivt, at denne ekstra

finansiering evt. kan tilvejebringes, så arbejdet så at sige

ikke strander i det nuværende udviklingsstadie. Men en

fornyet kortvarig finansiering vil fortsat kræve partnernes

aktive stillingtagen og deltagelse og denne foreligger

endnu mens denne evaluering skrives (medio januar

2013).

Det er de involverede parter selv, der må efter projektets

afslutning må gå videre med udviklingen, så det kan

ikke afgøres på nuværende tidspunkt, hvad projektet vil

munde ud i. Umiddelbart er parterne indstillede på at gå

videre, men det er klart, at der skal være en ejer til den

videre udvikling for at det kan lykkes.


Projektet repræsenterer et klart dilemma: Man har i

PlastCenter Danmark kendskab til et materiale, der efter


alt at dømme vil kunne føre til radikal innovation og/eller

betydelige omkostningsreduktioner i offshore industrien,

men som ikke efterspørges, fordi industrien ikke kender

dem. Hvad gør man så?

Man prøver at bringe sin viden i spil, få demonstreret

mulighederne, skabe opmærksomhed om mulighe-

derne og på den måde stimulere nysgerrigheden i

offshore industrien efter mulighederne i plast. Det fører

til et projekt med stort potentiale – men også med stor

usikkerhed.

Bølgeenergi er som teknologi betragtet stadig ufærdig

og derfor præget af stor parathed til at afprøve nye

muligheder, materialer m.v. Her har projektet derfor haft

stor effekt og kan forventes at føre til stor effekt – om

end der er andre udfordringer med at få denne tekno-

logi til at slå igennem på markedet.

Men i den etableres offshore olie & gas industri er

paratheden til eksperimenter, udvikling m.v. af en række

grunde betydeligt mindre. Det har derfor vist sig svært

så at sige at påtvinge industrien udvikling udefra.

Det er en helt klar læring af projektet, at den form for

udviklingsprojekt fordrer deltagelse af udviklingsparate

partnere, der ved at der er usikkerhed forbundet med

projektet, og at det kræver deres aktive medvirken.

Først når en sådan konkret situation er fundet, kan et

projekt formuleres.

Derudover er det en overvejelse værd om strukturfonds-

midler er velegnede til produktudvikling. Den overvejelse

skal vi ikke afklare her. Men det er blevet tydeligt, at pro-

duktudvikling er en så langsigtet proces med så mange

risikofaktorer, at det ikke i praksis er muligt på forhånd

at sige, hvor man vil ende med at stå – og dermed hel-

ler ikke hvilke effekter indsatsen vil føre til, endsige hvilke

midler man skal bruge i hvilke faser af projektet. Og det

kan være en udfordring ift. til de krav til tidsplaner m.v.,

der stilles i forbindelse med strukturfondsmidler.

Samlet set er det vores vurdering at dette projekt ikke

har passet godt ind i den samlede projektportefølje i

Energi på havet, da det f.eks. ikke har været muligt at

forlænge projektet uden at det havde negative konse-

kvenser for det samlede projekt.



8. Overordnet projektledelse

Energi på havet er, som omtalt i indledningen, struk-

tureret som 5 uafhængige delprojekter, der er udviklet

hver for sig i en åben bottom-up proces og har hver

sin uafhængige projektledelse. De fem delprojekter er

bundet sammen i Offshore Center Danmark, der står

som tilsagnsmodtager og har haft det overordnede

projektansvar.

Offshore Center Danmark har i forbindelse med den

overordnede projektledelse skulle forestå følgende akti-

viteter:

Offshore Center Danmark har haft et internt team, der

har varetaget opgaver med at assistere projekterne,

bogholderi, finansiel og indholdsmæssig afrapportering

samt overordnet kvalitetskontrol. Derudover har Offshore

Center Danmark varetaget presseomtale, afholdelse af

konferencer m.v., der har kunnet skabe opmærksom-

hed og kendskab til projektet, samt formidle resultater af

projektet. Til det overordnede projekt har været tilknyttet

en styregruppe bestående af delprojektlederne samt to

medlemmer fra Offshore Center Danmark.

Det fremgår tydeligt af såvel de løbende indrapporteringer

til Erhvervsstyrelsen som de gennemførte interviews med

projektlederen for såvel det overordnede projekt som de 5

delprojektledere, at der er brugt meget energi på at sikre

den overordnede styring af projektet. I den indledende

fase af projektet er der gennemført en række seminarer

for delprojektlederne og for de administrative medarbej-

dere, udviklet interne manualer m.v.

Det er tydeligt, at der er brugt rigtig mange ressourcer i

det overordnede projekt på at følge op på de fem delpro-

jekter ift. gennemførsel af de planlagte aktiviteter såvel

som de løbende budgetter. Det nævnes af den overord-

nede projektleder som en udfordring at finde balancen

mellem de enkelte projekter, der har hver deres planer at

forfølge og det overordnede projekt. Det har været svært

at skabe en fælleskabsfølelse, hvor de enkelte delpro-

jekter har følt sig mere som en del af en større indsats,

end som ansvarlige for at gennemføre deres eget projekt.

Der har ikke været nogen gensidig afhængighed mellem

projekterne, der har kunnet fremme den interne sammen-

hæng. Styregruppemøderne i det overordnede projekt

er ikke i væsentligt omfang blevet brugt til faglige diskus-

sioner, koordinering af aktiviteter el.lign. Nogle delpro-

jektledere udtrykker, at deres ressourcer ikke i væsentligt

omfang er blevet søgt bragt i spil i den overordnede styre-

gruppe, og at der ikke i særlig stort omfang har været delt

erfaringer m.v. mellem delprojekterne.

Planlagte aktiviteter:• Gennemførselafværdikædeanalyse(afeksternt

konsulentfirma)

• Udarbejdelseafstatusrapporterpåtværsaf

projektet

• Etableringafstyregruppeogafholdelseaffire

årlige styregruppemøder

• Ansættelseafadministrativleder

• Udarbejdelseafpartnerkontrakter

• Opsætningafadministrativtregelsæt

• Opsætningafkvalitetsstyringssystem

• Overordnetadministrationafprojektet

• OverordnetkoordineringafPRaktiviteter

• Kick-offmødemeddeltagelseafallenøgleaktø-

rer

• Etableringaffælleswebportal,hvorderløbende

informeres om projektforløbet

• Opsamlingaferfaringerogløbendeevalueringaf

delprojekterne

• Afholdelseafmidtvejskonferencedersætter

fokus på innovation og nye trends

• Afholdelseafafsluttendekonference,derpræ-

senterer resultatet af projektet


Offshore Center Danmark har undervejs måttet træde

ind som projektleder på to af delprojekterne, der fik

udfordringer i forhold til deres projektledelse under-

vejs. Den overordnede projektleder har også deltaget

i styregrupperne for de 5 delprojekter for derigennem

at kunne følge med i deres udvikling og kvaliteten af de

gennemførte aktiviteter.

Der har således samlet set været en meget stærk sty-

ringsstruktur lagt ned over hele projektet, der er blevet

fulgt op af en meget stram styring af de enkelte projek-

ter.

Der har været gennemført en meget stor indsats for at

formidle information om projektet og de opnåede resul-

tater. Der har været tilknyttet en journalist til projektet,

der løbende har udarbejdet artikler m.v. Der udsendes

nyhedsbreve til ca. 500 modtagere, der har været

afholdt konferencer midtvejs, mod slutningen og som

afslutning på projektet. Deltagerantallet på de to første

konferencer har været tilfredsstillende og navnlig på den

2. konference var der mange deltagere fra virksomhe-

der.

Det er blevet betonet af flere af delprojektlederne at

der i pressedækningen har været et stærkt fokus på at

fortælle om, hvad man vil med projektet m.v. – og ikke

kun at berette om, hvad man har opnået, når det er

overstået.

Endelig skal det nævnes at den planlagte værdikæde-

analyse blev gennemført som planlagt.

Samlet set har den overordnede projektledelse således

udført sine opgaver som planlagt. Det er vurderingen at

det bestemt ikke har været uden sværdslag at gen-

nemføre et projekt med den aktuelle konstruktion med

en central projektledelse og fem delprojektledere. Men

det kan konstateres at projektet ved dets afslutning har

gennemført stort set alle planlagte aktiviteter og således

i meget høj grad kan siges at være vel gennemført.


9. Samlet effektvurdering

Energi på havet er et utrolig spændende projekt, fordi

de indgår i en overordnet langsigtet satsning på at

skabe vækst og øget beskæftigelse i offshore branchen

med et overordnet mål om at have opnået 20.000 an-

satte i 2020 mod 13.500 ved seneste opgørelse forud

for projektets etablering. I mellemtiden er der imidlertid

sket en hurtig udvikling, således at der allerede i dag

anslås at være i alt ca. 19.000 ansatte i offshore indu-

strien fordelt med 15.000 inden for olie & gas og ca.

4.000 inden for offshore vind. Denne udvikling ændrer

imidlertid ikke ved, at Energi på havet er et langsigtet

projekt, hvilket åbner for at arbejde med muligheder

og problemstillinger, der har en mere grundlæggende

karakter og dermed bidrage til at skabe udvikling der

række langt ud over projektets periode. Men lige præcis

det forhold, at projektet først og fremmest skaber udvik-

ling på lang sigt, gør det svært at opgøre effekterne her

ved projektets afslutning.

I dette afsluttende afsnit skal vi først præsentere vores

analyse af, hvordan projektaktiviteterne i Energi på havet vil

kunne skabe effekt, dernæst hvordan det konkret er gået

med at opfylde de opstillede mål og afslutningsvis på den

baggrund en samlet vurdering af projektet.

9.1 Hvordan kan projekterne i Energi på havet skabe vækst?

Først og fremmest må man i forbindelse med effektvurde-

ring gøre klart, hvordan et givet projekt ville kunne bidrage

til at skabe vækst. I figuren herunder er angivet en generel

såkaldt effektkæde, der illustrerer hvilke skridt der som

minimum skal tages, før der kan skabes nye arbejdsplad-

ser i offshore virksomheder, sådan som den langsigtede

målsætning lyder.


Figuren viser, at vejen til effekt går igennem en række

led, der alle skal virke for at effekten kan opstå. Først og

fremmest skal projektet naturligvis etableres og mål-

gruppen for projektet skal beslutte sig for at deltage. I

praksis er rekruttering af deltagere ofte noget, der skal

ske fortløbende igennem et projekt, og typisk en akti-

vitet der kræver langt flere ressourcer end forudsat ved

projektets planlægning, hvor idéen og behovet forekom-

mer oplagt.

Når deltagerne er fundet kan projektets aktiviteter

komme i gang. For at de kan få effekt skal de være

både relevante og kvalificerede. Det er to af de forhold,

som vi i denne evaluering har fokuseret på. Aktiviteterne

kan føre til at deltagerne opnår nye indsigter, erhverver

sig nye kompetencer eller etablerer nye relationer, der

åbner nye muligheder for dem. Nye muligheder er, hvad

erhvervsudviklingsprojekter kan skabe. Men om de

udnyttes, det kan projekterne typisk ikke styre.

For at de nye indsigter, kompetencer eller relationer

skal føre til effekt, skal de nemlig omsættes til ændret

adfærd. Hvilken ændret adfærd et projekt skal føre til

varierer helt med projektets mål og metoder. Det kan

være en virksomhed som i offshore supply skal få bedre

styr på sin kvalitetssikring og ændre arbejdsgange, det

kan være en virksomhed der skal rette sig mod et nyt

marked eller nye typer af kunder som i offshore vindsek-

toren, eller det kan være personer på uddannelsesinsti-

tutioner der skal tænke deres uddannelsesaktiviteter ind

i en større sammenhæng som i projektet koordinering

og udvikling af uddannelser.

Det er ofte et helt afgørende punkt på vejen til effekt,

om deltagerne faktisk har evnen og viljen til at omsætte

erhvervede indsigter m.v. til ændret adfærd. Lederne

i små virksomheder har ofte masser af udfordringer

at forholde sig til, og kan have svært at absorbere de

nye indsigter og overskue at gennemføre forandringer.

I lidt større virksomheder er det ofte mellemledere, der

deltager i udviklingsaktiviteter, hvorefter de har en udfor-

dring med at få direktøren og resten af organisationen

med på de nye idéer. Ofte mangler opbakningen og der

opstår ikke den ønskede forandring i virksomheder – og

så fører projektet ikke til den ønskede effekt. Kæden

springer så at sige af. I forbindelse med evalueringen

har vi mødt begge de ovenstående situationer.

Figur 6: Vejen til effekt for erhvervsudviklingsprojekter

Generel effektkædeInput Proces

Output

Outcome

Etablering af initiativ

Erkendelse af behovhos potentielle

deltagere og investering i deltagelse(Deltagere)

Gennemførelse af projektet = anvendelse

af værktøjer, redskaber m.v.

(Aktiviteter)

Nye indsigter, relationer og kompetencer

(Muligheder)

Konkrete resultater fx ændring i markedsposition/nye produkter eller ydelser etc. Forbedret forretnings-

grundlag.(Forbedring)

Nye måder at agere på.Ændring af strategi, nye prioriteringer,

nye måder at udvikle m.v.(Forandring)

Ændring i de deltagendevirksomheders økonomiske

performance(Effekt)

”Ringe i vandet” - effekter i virksomheder relateret til deltagere i projektet

(Afledt effekt)


Men i de tilfælde, hvor deltagerne i et projekt faktisk

ændrer adfærd, så skal det føre til en forbedring for at

der senere kan opstå en effekt. Man kan jo sagtens

gennemføre en ændring, der viser sig ikke at føre til en

forbedring. Det er jo ikke sikkert, at en virksomhed får

adgang til opgaver inden for offshore industrien selvom

den retter sit fokus herimod og indfører kvalitetssikrings-

systemer. Et forbedret forretningsgrundlag kan være en

vigtig forudsætning for vækst, men det er ikke tilstræk-

keligt til at opnå vækst. Det giver blot en adgangsbillet

til konkurrencen.

Først når forbedringen omsættes til nye opgaver, vil

den føre til den ønskede ændring i deltagernes økono-

miske performance i form af øget omsætning, eksport,

beskæftigelse el.lign. Ofte ses det imidlertid, at øget

aktivitet og omsætning ikke fører til øget beskæftigelse

i de deltagende virksomheder, idet de vælger at lægge

opgaverne ud til underleverandører. Dermed er der

risiko for at effekten så at sige undslipper effektvurderin-

gen, hvis den alene fokuserer på de deltagende virk-

somheder. Den sidste kasse i kæden handler derfor om,

at der også meget gerne må ses på afledte effekter, når

et projekt skal gøres op.

Ovenstående model er meget generel og har kun

direkte relevans for direkte virksomhedsrettede aktivite-

ter. En del af aktiviteterne i Energi på havet passer ikke

rigtigt ind i modellen. Det skyldes, at de så at sige er

forberedende i den forstand at de fokuserer på grund-

læggende forhold, der om nogle år kan berede vejen for

nye effektkæder for offshore virksomheder.

Når man opstiller en effektkæde for en konkret aktivitet i

et givet projekt, skal den således følges af en vurdering

af, hvornår effekten kan forventes at vise sig i de enkelte

kasser, så man ikke kigger efter effekten i en kasse på

et tidspunkt, hvor den endnu ikke er opstået. Og hvis

man vil forsøge at måle om effekten så at sige er un-

dervejs, så må man til de enkelte kasser finde relevante

indikatorer, hvortil der kan indsamles data til at belyse

dem. Først da kan man lave en egentlig effektvurdering.

Når man ser på et projekt som Energi på havet, er det

derfor nødvendigt at gøre sig klart, hvilken karakter

aktiviteterne har i forhold til deres måde at skabe vækst.

Vi skelner i den forbindelse mellem fire forskellige typer

af indsats, der fremgår af figuren herunder.

Figur 7: Forskellige måder at skabe vækst

3-10 år

2-7 år

1-3 år

0-1 år

• Udvikling af nye uddannelser

• Eferudd. af undervisere

• Klyngeudvikling

• Ansættelse af højtuddannede

• Innovationsindsats

• Virksomhedsvejledning

• Virksomhedsrådning

• Efterudd. af ledere og medarbejdere

• Personrettede forløb

• Markedsføring

• Tiltrækning af begivenheder

Type 4

Forbedring af rammevilkår

Type 3

Indirekte virksomhedsudv.

Type 2

Direkte virksomhedsudvik.

Type 1

Efterspørgselsstimulering

Forskellige måder at skabe vækst

Rekrutering

Koordinering

(Substitution)

Vindsektoren

Offshore

Supply


Efterspørgselsstimulering: Denne type indsats

anvendes primært inden for turisme m.v., hvor man

gennem markedsføring forsøger at stimulere markedet,

så efterspørgslen efter de varer og ydelser, som danske

virksomheder udbyder, øges, hvorved der skabes øget

beskæftigelse og vækst.

Denne type indsats er karakteriseret ved typisk at virke

på kort tid, men til gengæld gå relativt hurtigt i stå, når

projektet standses. Der er begrænset afledt effekt af

projektet. Der er ikke umiddelbart tale om deltagere i

projekterne, hvorfor man ikke kan vide præcist, hvor

effekten opstår og hvor stor den er.

Direkte virksomhedsudvikling: Denne type indsats

anvendes typisk i det etablerede erhvervsudviklingssy-

stem rettet imod iværksættere og vækstvirksomheder

på de lokale erhvervskontorer og i de regionale vækst-

huse, hvor man vejleder virksomhederne om, hvilke

indsatsfelter de kunne have gavn af at arbejde med,

giver dem tilskud til køb af rådgivningsydelser m.v. Men

der kan også være tale om efteruddannelse af medar-

bejdere, så de efterfølgende kan varetage nye jobfunk-

tioner eller varetage de eksisterende jobfunktioner på

en mere effektiv måde.

Denne type projekter er karakteriseret ved at virke

forholdsvis hurtigt (½-3 års sigt), men vil ikke nødven-

digvis føre til varige ændringer hos deltagerne, der vil

blive ved med at generere effekt på længere sigt. Der er

også kun begrænset afledt effekter på andre virksom-

heder af denne type indsats.

Den del af offshore supply, der har fokuseret på indfør-

sel af kvalitetssikringssystemer har denne karakter.

Indirekte virksomhedsudvikling: Denne projekttype

er karakteristisk for meget af innovationsindsatsen,

hvor det er virksomhedernes måde at udvikle og in-

novere på, man forsøger at påvirke med det formål at

gøre virksomhederne bedre i stand til på egen hånd at

udvikle med større vidensindhold, med større innova-

tionshøjde osv. Klyngeudvikling vil også falde i denne

kategori, fordi man gennem klyngedannelsen primært

søger at åbne for nye relationer, der åbner nye mulig-

heder for virksomhederne, som de imidlertid selv må

gribe og udnytte for at opnå effekt. Disse projekter vil

typisk også indeholde aktiviteter med direkte effekt (type

2), men den primære effekt består i at virksomhederne

efterfølgende vil agere på en anden måde, der vil gøre

dem mere konkurrencedygtige. Den direkte effekt bliver

så at sige en katalysator for den forventede større af-

ledte effekt. En anden måde at operationalisere forskel-

len på direkte og indirekte virksomhedsudvikling er, at

direkte virksomhedsudvikling ofte vil foregå som indivi-

duelle forløb, hvorimod indirekte virksomhedsudvikling

oftere foregår som kollektive forløb.

De forretningsudviklingsforløb der er gennemført i pro-

jekterne offshore supply og i offshore vindsektoren har

denne karakter, hvor virksomhederne gennem forløbene

får en ny forståelse af deres forretnings, hvor den skal

rette sig hen rent strategisk m.v.

Forbedring af rammevilkår: Rammebetingelser

handler typisk om lovgivning, skatteregler, uddannelses-

systemet, infrastruktur m.v., men har også et overlap

med erhvervspolitik. Inden for erhvervspolitikken kunne

det f.eks. handle om udvikling af nye uddannelser eller

for eksempelvis efteruddannelse af undervisere på alle

niveauer, så de kan blive bedre til at integrere innova-

tion og entreprenørskab i undervisningen, hvorved de

studerende gives bedre forudsætninger for at fungere

innovativt i eksisterende virksomheder, eller at kunne

etablere egne virksomheder.

Mange af aktiviteterne i Energi på havet har denne ka-

rakter. Det gælder både de to uddannelsesprojekter og

det gælder forskningen inden for offshore vindsektoren

projektet.

Projektet Substitution af materialer er svært at passe ind

i figuren, fordi det har en lidt anden karakter. Men der

er ingen tvivl om, at det også har en langsigtet karakter,

hvorfor vi har placeret det under type 4. Inddelingen

fanger ikke alle detaljer i indsatsen. Efteruddannelsesakti-

viteter virker naturligvis langt hurtigere end opmærksom-

hedsskabende aktiviteter i folkeskoler eller på gymnasier.

Men inddelingen tydeliggør, at meget af det gennemførte

i Energi på havet har en meget langsigtet karakter.


Det passer fint med den langsigtede målsætning om

øget beskæftigelse i 2020. Men det passer rigtig dårligt

til nogle af de effektmål, der er stillet op for projektet.

9.2 Vurdering af projektets målopfyldelse

Der er opstillet to sæt af mål for projektet. Det ene sæt

følger af Erhvervsstyrelsens krav til Socialfondsprojekter

og det andet sæt følger af Regions Syddanmarks ef-

fektkrav. I begge tilfælde gælder det, at projektansøgere

selv skal anslå deres forventede effekt, men inden for

nogle på forhånd definerede indikatorer. For Energi på

havet er der opstillet følgende mål:

Opstillede mål for Energi på havet

Erhvervsstyrelsen1. 80 samarbejder internt i virk./inst./org.

2. 200 samarbejder mellem virk./inst./org.

3. 50 virk./inst./org. forventes at udvikle/imple-

mentere nye produkter og/eller processer.

4. 60 virk./inst./org. forventes at styrke deres in-

novationskompetencer.

5. 50-60 personer får beskæftigelse ved Rømø

havn

Region Syddanmark6. Vækst i antal ansatte i den private sektor med

en lang videregående uddannelse (Substitution

af materialer)

7. Vækst i nye virksomheders eksport som andel

af deres samlede omsætning (offshore supply +

vindsektoren forskning)

8. Stigning i andelen af arbejdsstyrken der har ud-

viklet eller været med til at udvikle nye produk-

ter, serviceydelser og arbejdsmetoder (Rekrut-

tering + koordinering)

Ser man på målene 1-4, så er der tydeligt tale om

”undervejs-mål”, der i effektkæden i figur 6 ville kunne

placeres i henholdsvis ”forandringskassen” og i ”forbed-

ringskassen”. At etablere samarbejder internt eller eks-

tern er et betragte som en forandring, mens udvikling af

nye produkter/processer og styrkede innovationskom-

petencer udgør en forbedring.

Ser man på aktiviteterne i projektet, så er vi ikke i tvivl

om, at målene alle er opfyldt. I alt 106 virksomheder og

424 personer har været involveret i projektet på den ene

eller anden måde og alle de interviewede virksomheds-

repræsentanter betoner betydningen af de opståede

netværk m.v. I projekterne offshore supply og offshore

vindsektoren er der etableret netværk med ca. 15 del-

tagere. Hvis alle i sådan et netværk samarbejdede med

alle, ville det i sig selv give 225 samarbejder. Det gør de

naturligvis ikke. Men hvis blot nogle af dem begynder at

samarbejde, hvilket evalueringen har vist at de gør, så vil

disse mål bestemt kunne opfyldes. Udover ovenstående

er der jo også klare samarbejdselementer i de to uddan-

nelsesprojekter samt i substitution af materialer.

Målet om at 50-60 personer skulle få beskæftigelse på

Rømø havn er ikke opfyldt. Der er en positiv udvikling i

gang og der er skabt nye arbejdspladser, men ikke i det

anslåede omfang. Beskæftigelsesfremgangen synes at

ligge omkring 15 personer, men dette kan vanskeligt

forbindes med projektets aktiviteter.

Der man på opfyldelse af de mål, der udspringer af Re-

gion Syddanmark, så ser det imidlertid mindre positivt

ud. I grove træk er der ikke ét af målene, som Energi på

havet er bare i nærheden af at opfylde.

Det skyldes imidlertid efter vores vurdering ikke, at

Energi på havet er et dårligt projekt, men at de opstil-

lede mål er uden relevans for projektet. Går man tilbage

til effektkæden i figur 6, så er der mange forudsætnin-

ger, der skal opfyldes for at udvikling af prototyper med

brug af plast kan føre til vækst i antallet af ansatte i den

private sektor med en lang videregående uddannelse,

og det vil tage endnu nogle år, før denne effekt evt.

skulle kunne vise sig.

Der er ingen som helst aktiviteter i offshore supply eller


offshore vindsektoren, der har rettet sig mod nye virk-

somheder, hvorfor der ingen effekt er på dette mål.

Og endelig har de to uddannelsesprojekter endnu ikke

haft mulighed for at påvirke det tredje mål om at øge

andelen af arbejdsstyrken, der har udviklet eller væ-

ret med til at udvikle nye produkter, serviceydelser og

arbejdsmetoder.

Den manglende målopfyldelse ift. Region Syddanmarks

mål bør således ikke lægges projektet til last. Projek-

terne har stort set uden undtagelse opnået de konkrete

mål, som de selv har opstillet. Disse mål er at betragte

som ”undervejs-mål”, der først på længere sigt vil kunne

føre til den ønskede vækst. Hvor meget længere sigt,

der er tale om, varierer mellem projekterne.


Energi på havet har, som det er fremgået, med meget

få undtagelser gennemført de aktiviteter, der har været

planlagt. Projektaktiviteterne har været relevante og

gennemført på en kvalificeret måde.

I forhold til projektets målopfyldelse, så kan det som

ovenfor gennemgået konstateres, at de enkelte delpro-

jekters egne mål med få afvigelser alle er blevet indfriet.

Der er på enkelte punkter endda opnået mere end

forventet. Projektet har således været gennemført som

det skulle, og det har virket som det skulle.

De mål som projektet skulle leve op til over for Er-

hvervsstyrelsen vurderes også at være opfyldt, når man

ser bort fra beskæftigelsesmålet på Rømø havn. De mål

som projektet skulle leve op til over for Region Syd-

danmark vurderes til gengæld ikke at være opfyldt. De

ikke indfriede mål skyldes dog ikke dårlig projektgen-

nemførsel, men at de opstillede mål ikke var relevante

for projektet og dets aktiviteter. Der var således ingen

sammenhæng mellem de planlagte aktiviteter, og de

mål som Region Syddanmark vil have det målt på, hvor-

for det må have stået klart fra starten, at disse ikke ville

blive indfriet.

Energi på havet er som projekt betragtet meget frag-

mentarisk. Der er tale om fem indbyrdes uafhængige

projekter, der er blevet samlet under én hat og med

fælles projektledelse. Det er der fordele og ulemper ved.

Først og fremmest giver det rigtig gode muligheder for

at skabe synlighed og opmærksomhed om projektet

og dets aktiviteter, hvilket både kan bidrage til delta-

gelsen i de enkelte projekter og til den videre udvikling

af relationer i offshore klyngen som sådan, når mange

virksomheder og aktører samles til arrangementer i regi

af projektet. Synligheden gør det lettere at få adgang

til eksterne samarbejdsparter og åbner flere kanaler

for videnspredning. Der er i projektet gjort meget ud af

skabe opmærksomhed og synlighed gennem presse,

konferencer m.v. Endelig kan det bidrage til at reducere

konsekvenserne af projektlederskifte i delprojekterne,

når der er en organisation bag, der kan hjælpe en ny

projektleder på plads.

Rent administrativt opnår Erhvervsstyrelsen og Region

Syddanmark nogle fordele, når 5 projekter samles til ét

samlet, fordi Offshore Center Danmark kommer til at

overtage en række administrative funktioner. Men eva-

lueringen giver ikke belæg for at sige, at projekternes

kvalitet øges eller at der opstår positive faglige synergier

mellem delprojekterne, fordi de samles i ét stort projekt.

Til gengæld opstår der i et vist omfang konkurrence om

at få virksomheder og øvrige aktører til at deltage i de

enkelte projekter, når flere af dem på samme tid skal

gennemføre aktiviteter, der fordrer deltagelse af virk-

somheder eller andre aktører. Det enkelte projekts mu-

ligheder for at ændre i projektplanen begrænses også,

fordi en udsættelse af ét af projekterne vil indebære, at

det samlede projekt ikke kan afsluttes med administra-

tive omkostninger til følge.

Dokvej3•6700Esbjerg•Tlf.(+45)36973670•E-mail:[email protected]•www.offshorecenter.dk

Offshore Center Danmark er en medlemsbaseret organisation, der nationalt og internationalt arbejder for at styrke den danske offshoresektor. Fokusområder er olie og gas, offshore vind og det maritime offshoreområde. Hovedaktiviteterne omfatter: Netværksaktiviteter, koordinering af tekniske udviklingsprojekter, vidensdeling og pro-movering af den danske offshorebranche. Centret virker gennem initiativer og aktiviteter, der udvikler viden og fremmer samarbejdet mellem alle aktørerne i den danske offshorebranche: Industrier, rådgivere, uddannelsesinstitutioner og myndigheder.

Documents

Evaluering af Energi på Havet