15-11-20161

Et syn på læring

› Det er måske således, at genuin læring altid har denne “mørke side”, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller læring fra træning, hvor hvert eneste trin kan udpindes og beskrives. Desuden er træning ofte igangsat af andre, men læring synes at udspringe fra en selv. (Giorgi 1975, p. 96, Tanggard’soversættelse)

Præsentation

15-11-20162

Læring og motivation

15-11-20163

Vi skal tale om:

› Hvordan lærer vi noget?

› Hvordan kan læring overføres til praksis

› Læringsteori – refleksioner og læring i praksis

› Motivation til at lære – en motivationsteori, SDT

15-11-20164

Samtalesalon

Tænk på og fortæl om!

en arbejds-, undervisnings- eller dagligdags situation, hvor du oplevede, at du/kursisterne virkelig lærte noget. Prøv at identificere, hvad det var, der gjorde, at du i denne situation oplevede at have lært noget?

1. Hvad var det, der var afgørende for, at du lærte noget?f.eks omgivelserne, en inspirerende underviser, en god mentor, andre deltagere/kollegaer, afprøvning i praksis, spændende oplæg

2. Hvornår oplever dine kursister/deltagere, at de lærer noget, de kan overføre til praksis.

Læring

Læring er et kompliceret og mangesidigt begreb…. og der er forskellige måder at anvende læringsbegrebet på

1. Læring kan ses som en psykologisk proces hos den enkelte

2. Læring kan ses som en samspilsproces mellem individet og dets materielle og sociale omgivelser

3. Læring kan ses som noget, der er mere eller mindre sammenfaldende med ordet undervisning.

"Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring." (Illeris 2006)

15-11-20165

Læringens typer (Illeris, 2006)

Kumulativ læring (gentagelsesorienteret): Der findes ingen mentale skemaer, de skal først etableres. Barnet, der lærer nyt uden at kunne noget i forvejen. Udenadslære.

Assimilativ læring (emnemæssig, skemarelateret): Der er mentale skemaer, som der fyldes på og som udbygges. Videns og færdighedslæring. Læringen opbygges, integreres og stabilises i den rene assimilative form.

Læringens typer (Illeris, 2006)

Akkomodativ læring (forståelse- fortolkning): Hvis læringen ikke kan kobles på tidligere lærte/mentale skemaer. Hel eller delvis delvisnedbrydning, omstrukturering og rekonstruktion af de mentale skemaer. Overskridende læring. Man "tumler" med noget.. Kan være en proces præget af uro, forbavselse og overraskelser.

Har stor relation til begreber som refleksion, kritisk tænkning og bevidstgørelse og kompetencebegrebet. Gennem akkommodation får læring generel anvendelighed…

Transformativ læring (personlighedsintegreret): Ændring i selvets organisering, i selvopfattelsen, krise ofte af eksistentiel karakter (livskriser) psykoterapi, personlig udvikling, omskoling etc.

Udvikling af kompetencer

15-11-20168

samspil

drivkraftIndhold

Læringens typer

Hvordan stemmer disse læringsbegreber overens med dit syn på læring?

Hvilke læringstyper kender du til selv – på egen krop?

Hvilke læringstyper stimulerer du, når du selv underviser/kører processer?

Læring ogrefleksioner

(Mezirow 1984)

(Schøn refl. i og over handlings, Agyris)

Spørgsmål, der gør en forskel (Karl Tomm 1988)

Spørgsmål eksempler

15-11-201612

Gode spørgsmål starter med HV…

› Eksempler på anerkendende spørgsmål:

• Hvad tænker, du er en god løsning?

• Hvad tænker du, udfordringen er?

• Hvem kan tænkes at kunne hjælpe med det?

• Hvad ville du sige til din kollega/leder, at han skulle ændre, hvis du synes, det skulle blive bedre?

• Hvilke løsningsmuligheder kunne du forestille dig ville virke?

• Hvad vil du/I fremadrettet selv gøre?

• Hvad kan andre lære af det?

Refleksive aktiviteter

Individuelt:

Tænkepauser, Handlepauser

Fortællinger, evaluering

Skriftligt: Hurtigskrivning, 2 minutter, hvor man skriver ned – alt hvad man tænker..

Fælles:

I grupper, plenum fortællinger, drøftelser, feedback to og to.

Flere? Hvordan kan I bruge refleksioner i jeres egen undervisning/egne processer?

Læring i praksis

› Læring er også en social handling, afhængig af omgivelserne i det sociale praksisfællesskab. (Wenger og Lave 2003)

› Gennem tale, lytte, observationer, efterligning mm. F.eks mesterlære, følordninger, erfaringsudveksling. Gennem praksisfællesskabet udvikles en faglig identitet

› "Novicerne og mesteren" – fra perifer deltagelse til fuld deltagelse.

› "Mesteren" skal sikre, at der skabes et inkluderende læringsrum, gennem involvering og facilitering

Hvad kan I bruge opmærksomheden på praksisfælleskabet til for jer som undervisere/procesfacillitatorer? Hvad kan jeres deltagere bruge det til?

“Vi lærer ved at gøre, fordi vores verden er en foranderlig, praktisk verden, som vi kun kan erkende gennem handling. Og vores refleksive erkendelse af verden nødvendiggøres af sammenbrud og problemer i vores aktiviteter. Hvis vi levede i en verden, hvor vores aktiviteter aldrig blev forstyrret, ville vækst og læring være umulige,”……(Dewey, i Brinkmann, 2007:202)

Om læring i praksis – "Learning by doing"

15-11-201615

Læring i praksis - transfer af viden

Et syn på motivation: Self-Determination Theory

› Behovsteorier tager afsæt i at mennesket er motiveret til at få tilfredsstillet et behov. (eller motiveres af et utilfredsstillet behov)

› Indre motivation: Drives af lyst, nysgerrighed eller interesse. Indre motiveret adfærd er så nydelsesfuld, at den bærer lønnen i sig selv. Der ikke er behov for belønning eller opmuntring.

› Ydre motivaton: Skabes uden for individet. Kan være negative eller positive styret pga. frygt (pisk) eller positive mål (gulerod).

Self-Determination Theory

15-11-201618

Individorienteret

› Individet har medfødte tendenser til at udvikle sig fysisk og mentalt.

› Individet stræber efter at håndtere udfordringer og opnå størst mulig indre well-being (velbehag).

Kontekst bestemt

› Størst mulig well-being kan ikke opnås uden samspil med omgivelserne.

› Den sociale kontekst kan enten fremme eller hæmme individets naturlige tendens til psykologisk vækst.

› Dvs. der er et sammenhæng mellem individ og kontekst, og hverken individet eller konteksten kan således ses i et vakuum.

Indre motivation og social kontekst:

› Selvbestemmelse

› Kompetence (tilpas udfordring, flow)

› Tilhørsforhold

der, når de tilfredsstilles, understøtter selv-motivation, psykisk sundhed og trivsel (indre motivation)

› Sociale kontekster der understøtter de psykologiske behov for autonomi, kompetence og tilknytning skaber grundlag for indre motiveret adfærd…

› Sociale kontekster karakteriseret ved overdrevet ydre kontrol og styring, upassende udfordringer og manglende tilknytning og tilhørsforhold skaber initiativløshed, ansvarsløshed og frustration…

Self determance theory

15-11-201619

15-11-201620

Motivation af kursisterne

15-11-201621

› Hvilke opmærksomhedspunkter giver SDT anledning til ifht. de kursister/deltagere, som I samarbejder med i jeres proces/undervisningsforløb?

› Hvilke opmærksomhedspunkter giver SDT anledning til ifht. jeres kursisters virkelighed, når de kommer hjem og skal arbejde i egen virksomhed?

Hurtigskrivning

15-11-201622

Opsamling på oplæg og drøftelserne undervejs.

100 ord (3 min.) om:

› Hvad har været det vigtigste i forhold til jeres roller som konsulent/underviser?

› Hvordan kan jeg bruge det videre i praksis?

I deler det med hinanden

Afrunding – og tak for nu

15-11-201623