1

erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri

8. årgang nr 1 januar 2010

2 Den længste Dalbro i 1000 år

2 fokus på kommunal erhvervs-venligheD

2 flyttevognlift forebygger

Erhvervsteknik Byggeriets rammmevilkår

Cramo A/S udlejer byggemaskiner,

lifte, anlægsmaskiner, tårn- og

larvebåndskraner, ramme- og

vandbygningsudstyr og bygge-

pladsetablering.

Desuden er vi en af landets største

udlejere af alt inden for skurvogne,

letvogne, moduler og toiletfaci-

liteter. Som en af de eneste er

Cramo A/S kvalitets- og miljøcer-

tificeret i henhold til ISO 9001 og

ISO 14001. Vi er den fleksible,

lokale udlejningsvirksomhed, men

vi har samtidig stor international

styrke – derfor er det lejende let

hos Cramo A/S.

MATERIEL– OG MASKINUDLEJNINGWWW.CRAMO.DK ■ TLF. 70 110 210

3

ind

ho

ld

1

erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri

8. årgang nr 1 januar 2010

2 Den længste Dalbro i 1000 år

2 fokus på kommunal erhvervs-venligheD

2 flyttevognlift forebygger

Erhvervsteknik Byggeriets rammmevilkår

Redaktion Inger Petersen Thaulund (ansv.) Martin K.I. Christensen (Redaktør.)Henriette Døssing, Mogens Hjelm, Christian Juliussen og Christian Møller Nielsen design salomet-Lucky group. layout Ditte Brøndum og salomet-Lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.500 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, email redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 56 50 10 37, email jkh@danskbyggeri.dk oplag 13.000, 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. iSSn 0906-1037. Elektronisk iSSn 1901-8207. oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK).Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at for-korte i redaktionelt materiale og læserbreve.Forside: Snedækkede tage i København. Foto Martin K.I. Christensen

januar 2010

28

lEdER

5 TRE UdFoRdRingER Adm. direktør Lars Storr-Hansen

TEmA: ERhvERvSTEknik Byggeriet er et af de mest gennemregulerede erhverv, og Dansk Byg-

geri arbejder målrettet på at påvirke de love, regler og standarder, der udstikker rammerne for virksomhedernes daglige virke.

6 Et kig frem ad banen

8 lene Espersen: En ambitiøs indsats for energirigtigt byggeri

9 høje standarder for standarderne i dansk Standard

10 ny standard for indeklima på vej

11 Brand er vigtigt - også når det ikke brænder

12 vådrum - en vanskelig størrelse

12 kvaliteten skal sikres i noRmA

13 Fugebranchens vej til medlemsskab af dansk Byggeri

koRT og godT

14 nyt fra bygge- og anlægsbranchen

mEnnESkER mEd mEning

19 Erfaring og kvalitet sikrer overlevelse i stilladsbranchen Hjørring Stilladsudlejning er blandt andet specialiseret i opgaver i

højden. Og de går aldrig på kompromis med kvaliteten.

22 den længste dalbro i 1000 år Brobygningen over den fredede Funder Ådahl er en udfordring. Züblin-Dywiag har løsningen

24 dansk Byggeri sætter fokus på kommunernes erhvervsvenlighed

24 Stor forskel på hvor meget kommunerne opkræver i dækningsafgift

FAgligT

26 Arbejdstilsynet øger fokus mod bygge- og anlægsbranchen

26 Faglig stolthed og godt kammeratskab

27 nedslidning forebygges med flyttevognslift P. Winther Jespersen A/S har fået penge fra forebyggelsesfonden

28 lønservice guider gennem årsskiftet

SERviCESToF

31 Paragraffer

33 nye kurser i dansk Byggeri

35 Produktnyheder

37 kalender

indkøBSnyT

38 nyt fra indkøbspartnerne

22

6

24

Synkroniser din mail med stil

Enkel mobiltelefoni med Dansk Byggeri rabatVil du slippe for overraskelser på mobilregningen, kan vi tilbyde dig byens bedste deal. Med Mobildeal hos Telenor får du enkel mobiltelefoni, overblik over udgifterne, gode priser på mobiler og rigtig mange fordele. Jo større abonnementspakke du vælger – desto flere minutter får du med i prisen. Og som medlem af Dansk Byggeri får du op til 15 % medlems-rabat på hele regningen. Det er da en god deal!

* Telefontilbuddet gælder ved samtidig oprettelse af Mobildeal 399 med 12 mdr. kontrakt, i perioden 18. januar - 28. februar 2010. Oprettelsen koster 0 kr. indtil 1. marts 2010. Alle priser er oplyst i DKK og er ekskl. moms. Tilbuddene er gældende til virksomheder med CVR-nummer.

Kontakt Dansk Byggeri på 7216 0001 eller rabat@danskbyggeri.dk

Din mobildeal, med billig mobil

Vælg abonnementspakke – fra 120 minutter til fri tale

Ubegrænset tale til kolleger

Ingen opkaldsafgifter

Gratis oprettelse til udgangen af marts 2010

Medlemsrabat Spar op til 15 %

Nokia 6700 Classic

1,-*Stilfuld turbo 3G telefon i rustfrit stål. Har godt kamera og god lydkvalitet med udelukkelse af baggrundsstøj. Indbygget A-GPS modtager samt 30-dages naviga-tionslicens til navigation i bil og til fods.

5

LARS STORR-HANSEN, adm. direktørfoto RICKy JOHN MOLLOy

leder

"Det er fristende for bygherrerne at presse entreprenørerne og håndværkerne ud over, hvad der er rimeligt"- Lars Storr-Hansen

Tre udfordringer

. Byggeriet er i krise. En krise, der giver benhård konkurrence. Nu

er konkurrence sædvanligvis godt, men den knivskarpe konkur-

rence, som vi oplever i øjeblikket, indebærer en række risici.

Det er nemlig fristende for bygherrerne at presse entreprenørerne

og håndværkerne ud over hvad der er rimeligt, for at få billigere

byggerier, noget der vil kunne gå ud over kvaliteten, arbejdsmil-

jøet og skabe unfair konkurrencevilkår. Alt sammen ting, der kan

bidrage til at skade branchens omdømme og give os nye proble-

mer, når vi kommer ud på den anden side af krisen.

Benytter man lejligheden til at slække på kvaliteten, vil det skade

branchens omdømme.

Benytter man lejligheden til at se stort på arbejdsmiljøreglerne,

vil det gøre det sværere at rekruttere medarbejdere til branchen.

Benytter man lejligheden til at konkurrere på unfair vilkår, vil det

lægge gift ud for udvikling og innovation i branchen.

De enkelte virksomheder i vores branche har et ansvar for at sige

fra. Men det er naturligvis svært, hvis valget står mellem at give

efter for presset eller at lukke virksomheden. Derfor har bygher-

rerne et stort ansvar for at være med til at opretholde et godt kva-

litetsniveau, et godt arbejdsmiljø og fair vilkår.

Dansk Byggeri er i dialog med bygherrerne for at finde ud af,

hvordan vi sammen finder den bedste måde at tackle den nu-

værende situation, så vi opretholder den høje kvalitet, satser på

gode arbejdsvilkår og et fair samarbejde virksomhederne imel-

lem. 2

www.danskbyggeri.dk

6

Et kig frem ad banenaf EvA KARTHOLM, eka@danskbyggeri.dk, tegning MORTEN vOIGT

6

7

Erhvervsteknik

. Byggeriet er en af de mest gennemregulerede brancher, og i Dansk Byggeri bruges der dagligt mange kræfter på at sikre, at de regler og rammer, som sættes for erhvervet, også afspejler den virkelighed, som gælder ude i virksomhederne. Både på det juridiske, økonomiske og tekniske område samarbejder Dansk Byg-geris medarbejdere med institutter, ministerier og styrelser for at sikre de bedst mulige rammevilkår for medlemmerne

BR-2010

Der kommer et nyt bygningsreglement i 2010. Selvom reglementets endelige ud-formning endnu ikke er fastlagt, kan det med sikkerhed forventes, at der vil være et energimæssigt fokus.

Regeringen har vedtaget en ny energistrategi, og en del af den skal opfyldes ved hjælp af højere krav til energieffektivitet i nybyggeri og ved renoveringer.

I Erhvervsteknisk afdeling kommer arbejdet med det nye reglement til at ske i to omgange. Dels forventer vi, at vi – sammen med Dansk Byggeris sektioner - skal bruge en del krudt på at kommentere BR-2010, når forslaget kommer i hø-ring, og dels vil vi i samarbejde med Kursus og udvikling invitere medlemmerne til informationsmøder om ændringerne.

kvalitetssikringen kan gøres mere smidig

Afdelingen arbejder med Dansk Byggeris koncept for Forenklet Kvalitetssikring. Gennem 2009 har Dansk Byggeris medlemmer fået en generel introduktion til konceptet, og arbejdet med at tilpasse konceptet til de enkelte fag fortsætter nu i tæt samarbejde med Dansk Byggeris sektioner.

Målet er, at de enkelte fagområder, i prioriteret rækkefølge, får adgang til et fagspecifikt system, og at disse følges op med informationsmøder for sektions-medlemmerne i løbet af det kommende år.

Generelt anvendes der mange resurser til at informere og uddanne Dansk Byggeris medlemmer på det tekniske område.

Der er emner, som aldrig går af mode, og blandt disse er informationer om undertagsproblemer, vådrum og fugt i byggeriet. Disse emner har været på best-sellerlisten de seneste mange sæsoner, og vil sikkert trække fulde huse i mange sæsoner endnu. Årsagen er selvfølgelig, at der udvikles nye materialer og kon-struktive løsninger, og at der finder ny forskning sted. Heldigvis er Dansk Byggeris medlemmer interesserede i at komme, når der er ny viden på deres kerneområ-der.

Bæredygtigt byggeri

Det bæredygtige byggeri forventes at blive et 'hot' emne i 2010. Allerede nu del-tager Dansk Byggeri i en række drøftelser om muligheden for at certificere bære-dygtigt byggeri.

Generelt er Dansk Byggeri interesseret i muligheden, og det hænger tæt sam-men med, at mange udenlandske investorer stiller krav om certificering af byg-ninger i forbindelse med købs- eller lejeaftaler.

Danmark har ingen national certificeringsordning, hvorfor der certificeres efter udenlandske kriterier. I slutningen af 2009 tog forskellige interessenter initiativ til en dansk ordning, og Dansk Byggeris erhvervstekniske afdeling følger arbejdet tæt. 2

www.danskbyggeri.dk/erhvervsteknik

8

. 2009 har været et svært år for mange dan-ske virksomheder og brancher. Ikke mindst byggeriet blev hårdt ramt af finanskrisen.

For at komme byggeriet til hjælp afsatte regeringen i foråret en pulje på 1,5 mia. kr. til renovering af private boliger. Renoverings-puljen har skønsmæssigt øget beskæftigelsen med 4.000 - 6.000 personer i andet halvår af 2009. De borgere, der har fået tilskud, har især gennemført projekter, der mindskede energibehovet i boligen.

Derudover har regeringen gennemført en række initiativer, der skal fremme vækst og sætte gang i byggeriet. I kommuneaftalerne er der eksempelvis aftalt anlægsinvesteringer for 20 mia. kr. i 2010, og anlægsloftet blev fjernet. Og i finanslovsaftalen for 2010 er der afsat 360 mio. kr. til energirenovering af sta-tens ejendomme.

vi må nok indstille os på, at også 2010 vil blive et vanskeligt år for mange virksom-heder – også inden for byggeriet. Derfor er det vigtigt, at vi i fællesskab forsøger at styre igennem de svære tider, bl.a. ved at have fokus på fortsat udvikling i byggeriet. Det gælder ikke mindst at sikre energivenligt og sundt byggeri, der kan give Danmark en in-ternational styrkeposition.

Byggeriets centrale rolle for energireduktion

40% af det samlede energiforbrug anvendes i vores bygninger. I bestræbelserne på at be-kæmpe klimaforandringer og nedsætte vores CO2- udslip er byggeriet derfor helt centralt.

Regeringen har med energiaftalen fra 2008 lagt op til en meget ambitiøs indsats for nybyggeriet, som er udmøntet i strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger fra april i år. Ifølge strategien skal nye bygninger i 2020 anvende 75% mindre energi end i dag, og på længere sigt skal alle bygninger være plusenergibygninger.

Også når det gælder energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse, rummer regeringens strategi en række nye tiltag. Således er Folketinget ved at behandle et lovforslag, der skal gøre det obligatorisk at anvende energirigtige løsninger, når byg-ningsejere alligevel renoverer eller foretager udskiftninger – uanset størrelsen af det ar-bejde, der foretages.

Som en del af globaliseringsaftalen etablerer vi en fond, som skal understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden vil bl.a. kunne støtte udvikling af nye energirigtige helhedsløsninger og tek-

nologier til lav- og plusenergibyggeri til gavn for byggeriet og borgerne. Hvis vi skal nå de ambitiøse mål, skal der udvikles nye tekno-logier og samarbejdsmodeller.

kommende emner på den byggepolitiske agenda – sundt og sikkert byggeri

Foruden klimaindsatsen står sundt og sikkert byggeri højt på min dagsorden. vi danskere opholder os indendørs 90% af døgnet, og byggeriet spiller derfor en afgørende rolle for danskernes sundhed.

vi har allerede iværksat en række vigtige initiativer, der skal sikre sunde bygninger i fremtiden, herunder udvikling af en frivillig indeklimastandard. Desuden har vi nedsat et partnerskab, hvor myndigheder, byggeriets parter og videninstitutioner kan drøfte, hvor-

Ambitiøs indsats for energirigtigt byggeri af LENE ESPERSEN, økonomi- og erhvervsminister, foto HELLE MOOS

dan udfordringerne for indeklimaet kan løses. Sunde bygninger kan også ses i et bredere

perspektiv. Bæredygtigt byggeri, som både har sundt indeklima, lavt energiforbrug og an-vender gode og bæredygtige materialer, efter-spørges i stigende grad af forbrugere og byg-geriet. Derfor har vi nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan en dansk certificeringsordning af bæredygtigt byggeri kan konstrueres.

Jeg forventer mig meget af disse initia-tiver og glæder mig til en fortsat dialog med byggeriets parter, herunder Dansk Byggeri, om, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til at løse vores udfordringer med energieffektivt og sundt byggeri – og samtidig udnytte vores kompetencer til at bringe den danske byg-gebranche i spidsen internationalt.

www.oem.dk

lene Espersen peger på, at folketinget er ved at behandle et lovforslag, som skal gøre det obligatorisk at anvende energirigtige løsninger, når bygningsejere alligevel renoverer eller foretager udskiftninger – uanset størrelsen af det arbejde, der foretages

9

UdvAlg i dAnSk STAndARdDe overordnede politiske ret-

ningslinjer fastlægges i Stan-

dardiseringspolitisk Forum, hvor

Anette Berrig sidder. Hun Sidder

også på Dansk Byggeris særlige

plads i det koordinerende Euro-

code Forum. Herudover er der 13

fagtekniske udvalg.

. Det har stor betydning for virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, at normer og standarder er i orden og til at forstå.

"vi investerer meget energi i arbejdet i Dansk Standard for at være med til at sikre, at reglerne er gennemskuelige. Og en af mine kongstanker er, at formidlingen skal være i orden. Normerne skal være til at forstå – og der skal være sammenhæng med den udfø-rende side af byggeprocessen. Det skal helt enkelt kunne udføres i praksis," siger chef-konsulent Anette Berrig, Dansk Byggeri.

Et eksempel på, at Dansk Byggeris eksper-tise har været med til at ændre et udspil, er den planlagte revision af den europæiske pro-duktstandard for huldækelementer.

"I de første udkast var der lagt op til, at

Høje standarder

for standarderne i

Dansk Standarddansk Byggeri bruger mange resurser på at sikre, at standarder og normer, der regulerer de tekniske rammer for virksomhedernes drift, er gennemskuelige og brugbare i den virkelige verden. derfor er dansk Byggeris medarbejdere dybt involveret i samarbejdet med dansk Standard for at sikre de bedst mulige rammevilkår for medlemmerne af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto DITTE BRØNDUM

hvis dækket var mere end 1, 20 meter i bred-den, så skulle der tværarmering i undersiden af dækket. Det er bare ikke praktisk muligt – og heller ikke nødvendigt - og vi fik det stoppet."

EU og standarderne

Et andet område, hvor Dansk Byggeri er me-get aktiv, er inden for CE-mærkning.

"Her er det vigtigt, at følge arbejdet så-ledes, at vi kan sikre, at medlemmerne er forberedt bedst muligt, når produkterne skal være CE-mærket inden for såvel betonom-rådet som fx døre og vinduer," siger Anette Berrig og peger i den forbindelse på EU's be-tydning for standardiseringsarbejdet:

"Hvor Danmark tidligere kunne bestemme sine egne standarder helt på egen hånd, så

foregår arbejdet i dag på europæisk plan. Derfor handler det om at have fingeren på pulsen og være på forkant med udviklingen. Når 27 lande skal blive enige, er der jo risiko for, at vi ender på mindste fællesnævner. Men Dansk Byggeri arbejder for at opretholde vores nuværende kvalitetsniveau på produktsiden."

Staldbyggeri og miljøvaredeklarationer

Også når det gælder de nye krav til land-brugsbyggeri, har Dansk Byggeri en finger med i spillet.

"Der er tale om standarder, som går på tværs af de øvrige materialeudvalg. I den kom-mende tid handler det i høj grad om at få op-dateret den eksisterende information på om-rådet, således at Bygningsreglementets særlige regler for landbrugsbyggeriet bliver indarbejdet i nationale annekser til de gældende Euro-codes for fx beton- og stålkonstruktioner."

Et andet område, hvor der sker rigtig me-get i øjeblikket er miljøvaredeklarationer. Her handler det for os om at sikre konkurrence på lige vilkår for de forskellige materialer.

mange aktive

Dansk Byggeri betaler medlemskab for de virk-somheder i Dansk Byggeri, der gerne vil være med til at påvirke normarbejdet.

"Det giver adgang til en stor mængde viden og mulighed for at påvirke processen. Og vi vil meget gerne opfordre så mange som muligt til at gå ind i arbejdet, da det har stor betydning med så meget faglig ekspertise som muligt," understreger Anette Berrig.

Arbejdet i Dansk Standard munder ud i en række standarder og normer, som det er lovpligtigt for bygge- og anlægsvirksomhe-derne at bruge – men til gengæld koster det penge at få adgang til standarderne.

"I Dansk Byggeri mener vi, at dansk lovgiv-ning bør være tilgængelig for alle, og et af vo-res mål er derfor også, at der findes finansie-ring til at gøre standarder gratis fra Erhvervs- og Byggestyrelsens side," slutter hun. 2

www.danskbyggeri.dk/ erhvervsteknikwww.ds.dkwww.eurocodes.dkwww.byggevareinfo.dkwww.byggecentrum.dk

UdvAlgFra Erhvervsteknisk Afdeling sidder føl-

gende medarbejdere:

2 Poul-Erik Hjorth

2 Niels Strange

2 Mikael Mortensen og

2 Carsten Pedersen

Herudover deltager en række repræsen-

tanter fra medlemsvirksomheder.

Erhvervsteknik Anette Berrig sidder i Stan-dardiseringspolitisk Forum, Eurocode Form samt udval-gene for Beton Eurocodes og Betonmaterialer samt i miljø-udvalget. herudover er hun kontaktperson til dansk Standard og til dansk Byggeris repræsentanter i de øvrige udvalg

Poul-Erik hjorth niels Strange mikael mortensen Carsten Pedersen

10

. Baggrunden er, at der på Christiansborg var et ønske om at få et samlet billede af in-deklimaet i boliger, institutioner og kontorer. Man ville have en standardklassifikation, der kunne bruges på både nyt og eksisterende byggeri under normale brugsbetingelser, og som samtidig skulle kunne bruges i en købs-/salgssituation.

Derfor nedsatte Erhvervs- og Byggesty-relsen i slutningen af 2008 en arbejdsgruppe bestående af fire personer med hver sine faglige kompetencer til at udarbejde forslag til en indeklimastandard.

Dansk Byggeri blev inviteret til at deltage i en referencegruppe, som arbejdsgruppen kunne forelægge sine forslag og idéer for, ef-terhånden som arbejdet skred frem.

Referencegruppens arbejde

Erhvervsteknisk afdeling deltog i referen-cegruppen, der mødtes to gange i løbet af foråret. På møderne blev der fremsat en lang række kommentarer til arbejdsgruppens

foreløbige arbejde. "Blandt de mest diskuterede emner var

hvilke parametre, der skulle indgå i klassifice-ringen, om både nye og ibrugtagne bygninger kunne klassificeres på samme måde, og om klassificeringen kunne formidles fyldestgø-rende med én samlet karakter," siger teknisk konsulent Jan Alstrøm, Dansk Byggeri.

Efter en foreløbig høringsrunde i referen-cegruppen blev et egentligt høringsforslag ud-sendt i midten af juni måned. Forslaget blev videresendt til alle sektioner i Dansk Byggeri, og kommentarer fra såvel sektioner og enkelt-medlemmer blev sammenfattet og indsendt ved høringsfristens udløb den 31. august.

Dansk Byggeri pegede især på tre forhold, der burde ændres:2 Princippet om at en bygnings indeklima

udtrykkes med én karakter gør klassifika-tionen uigennemskuelig og uegnet som kravspecifikation i forbindelse med en projektbeskrivelse.

2 Antallet af parametre, der indgår i stan-

Ny standard for indeklima på vejdet seneste år har dansk Byggeris Erhvervstekniske afdeling medvirket i processen vedrørende udvikling af en standard for klassificering af bygningers indeklima. Arbejdet fortsætter i 2010 af MARTIN K. I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto DITTE BRØNDUM

darden, bør kunne udbygges, og omfanget af parametre, der efterprøves ved klassifi-ceringen, bør kunne varieres efter den en-kelte bruger eller brugergruppes interesse og behov.

2 Forhåndsklassificering af nye bygninger uden efterprøvning skaber uklarhed om klassifikationens betydning."Da standarden er tænkt som en klassi-

fikation af bygninger, mangler høringsforsla-get desuden at skabe klarhed over, hvordan man adskiller det brugerbetingede øjebliks-indeklima fra det bygningsbetingede bag-grunds-indeklima," påpeger Jan Alstrøm.

Arbejdet fortsætter

Erhvervsteknisk afdeling fortsætter arbejdet i 2010, hvor der er indkaldt til næste møde i re-ferencegruppen i begyndelsen af februar. 2

www.ebst.dkwww.danskbyggeri.dk/ erhvervsteknik

Jan Alstrøm sidder i den referencegruppe, der kommer med faglige input til en ny standard for indeklimaet

11

Erhvervsteknik

. Brand i bygninger opstår heldigvis yderst sjældent, men når det sker, er det afgørende, at den brandmæssige indretning af bygnin-gen er gennemtænkt, så menneskene kan redde sig trygt og hurtigt ud, og at brand-folkene efterfølgende kan foretage en sikker slukning. Det er også vigtigt, at branden så vidt muligt ikke spredes til andre bygnings-afsnit eller bygninger i nærheden.

Erhvervsteknisk Afdeling samarbejder med Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Formålet er to ting: Dels at sikre, at regler og bestem-melser udformes praktisk og letforståeligt, og dels at medlemmerne af Dansk Byggeri får de oplysninger, som er vigtige for deres arbejde.

Og Dansk Byggeri er herigennem med til

Brand er vigtigt – også når det ikke brænderdansk Byggeri arbejder sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen samt dansk Brand- og sikringsteknisk institut om anvisninger og information på det brandtekniske område af MIKAEL MORTENSEN, mmo@danskbyggeri.dk, foto KØBENHAvNS BRANDvÆSEN, vIDEOGRUPPEN

at udarbejde håndbøger, eksempelsamlinger og anvisninger på brandtekniske løsninger, som branchen kan bruge som et godt grund-lag både ved nybyggeri og renoveringspro-jekter.

To vejledninger på vej

Med udgangspunkt i de skærpede brand-bestemmelser i BR08 udarbejdes der i øje-blikket to nye vejledninger om brandsikring af henholdsvis småhuse og af landbrugets bygninger.

De funktionsbestemte regler i bygnings-reglementet udgør de brandmæssige rammer for projektering af nybyggeri, hvor der stil-les en række konkrete krav til materialernes brandmæssige egenskaber, brandsektione-

ring af større bygninger, indretning af flugt-veje og redningsåbninger samt at de udven-dige arealer er tilstrækkelige til, at brandvæ-senets slukningskøretøjer kan komme frem til bygningen.

Når funktionen af eksisterende bygninger ændres – fx fra kontorlokaler til butikker – vil det ofte have konsekvenser i form af om-lægning af flugtveje og ændringer med hen-syn til konstruktioner og brandmæssige krav til overflader. Det er vigtigt, at de nyindret-tede lokaler også opfylder de brandmæssige funktionskrav. Der kan eksempelvist være behov for, at eksisterende døre udskiftes til branddøre, som forhindrer brandspredning. Eller at der etableres nye redningsåbninger, hvis døre eller vinduer blændes af. 2

12

Vådrum – en vanskelig størrelseGennem et tæt samarbejde med myndighederne er Dansk Byggeri på forkant med udviklingen for at kunne rådgive og undervise medlemmerne om reglerne på vådrumsområdet af MARTIN K. I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto DITTE BRØNDUM

. Dansk Byggeri etablerede sidste år sammen med ni andre bran-cheorganisationer foreningen NORMA. Formålet er at sikre en høj kvalitet af brand- og sikringsmæs-sige ydelser gennem udarbejdelse af kravspecifikationer til brug for brand- og sikringsvirksomheders akkrediterede certificering.

NORMAs kravspecifikationer vil efterhånden afløse de krav-specifikationer, der er udgivet af

Forsikring & Pension, og som har dannet grundlag for virksomhe-ders registrering hos Forsikring og Pension som er godkendt til at udføre klassificerede brand- og sikringsmæssige ydelser.

Erhvervsteknisk afdeling har repræsenteret Dansk Byggeri i NORMAs bestyrelse og har haft en meget aktiv rolle i forbindelse med afklaringen af retningslinjer for kravspecifikationernes kvalitet

og indhold.Foreløbigt har NORMA udgivet

kravspecifikationer for certificering af installatører af adgangskontrol-anlæg, og en række nye kravspeci-fikationer er under vejs. Det drejer sig blandt andet om regelmæssig brandinspektion, rådgivning om visse sikringsmæssige ydelser, brandteknisk vejledning m.v.

NORMA har nedsat et ko-ordinationsudvalg for hvert af

Kvaliteten skal sikres i NORMA dansk Byggeri har været meget aktiv i den nye forenings arbejde med at sikre en høj kvalitet af brand- og sikringsmæssige ydelser af JAN ALSTRØM, jal@danskbyggeri.dk

områderne sikring og brand. Fra Dansk Byggeri sidder medlemmer fra Låse- og Sikringsteknikerne og fra Træsektionen. Erhvervs-teknisk afdeling arbejder nært sammen med repræsentanterne om at informere om de forslag til kravspecifikationer, udvalgene arbejder med, og om at indhente høringssvar fra hele Dansk Byg-geris organisation. 2

www.normakrav.dk

. Badeværelset er blandt de dyreste rum i en bygning. Samtidigt er det også et af de hårdest belastede rum i huset.

Derfor stilles der store krav til udførelsen af konstruktionerne, så de kan modstå fugtpåvirkningerne og de mekaniske og kemiske påvirkninger, der forekommer i vådrum.

Tæt samarbejde

"I Erhvervsteknisk Afdeling har vi fokus på at give vores medlemmer en kvalificeret vejledning og undervisning. Derfor sørger vi for hele tiden for at være på forkant med udviklingen og holder os ajour med nye produktegenskaber og konstruktions-løsninger," siger konsulent Mikael Mortensen, Dansk Byggeri.

Dette sker i et tæt samarbejde med såvel Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Sta-tens Byggeforskningsinstitut, som senest i 2001 udgav vejledning nr. 200 om vådrum efter et tæt samarbejde med Dansk Byggeri.

Stiller store krav

I bygninger med naturlig ventilation, er det også gennem aftrækskanaler i badevæ-relserne og køkkenet, at man fjerner den brugte indeluft, mens udeluften tilføres i beboelsesrummene.

"I praksis stiller bestemmelser i bygningsreglementet store krav til, at håndvær-keren udfører vådrumsarbejdet korrekt med godkendte materialer og anerkendte løsninger," siger Mikael Mortensen.

ved renoveringsopgaver er det sjældent, at der foreligger projekt, tegninger og anvisninger på, hvordan renoveringen skal ske, så det er ofte håndværkeren, som både skal rådgive og udføre – og dermed også er ansvarlig for, at bestemmelserne overholdes.

"Derfor er det vigtigt, at den udførende har et indgående og opdateret kendskab til reglerne og ved, hvor eventuelle tvivlsspørgsmål kan blive afklaret," pointerer han.

vådrumskontrol

Medarbejdere i Erhvervsteknisk afdeling varetager desuden den fagtekniske del af sekretariatsfunktionen for Gulvbranchens vådrumskontrol. 2

Teknisk konsulent mikael mortensen, dansk Byggeri, arbejder blandt andet med de strenge krav på vådrumsområdet

12

13

. FSO's medlemmer har flere gange drøf-tet en sammenlægning med Dansk Byggeri, senest ved generalforsamlingen i 2008. Det var nemlig vurderingen i bestyrelsen, at det var nødvendigt at søge det faglige fælles-skab, som Dansk Byggeri kan tilbyde for at sikre foreningen en fremadrettet og stabil udvikling.

Bestyrelsen kontaktede derfor Dansk Byg-geri, og efter et indledende møde med di-rektør Michael H. Nielsen blev man enig om at arbejde videre med et forslag til en model.

Med hjælp af en af Dansk Byggeris med-arbejdere, der var med, da Gulvbranchen i sin tid blev meldt ind i Dansk Byggeri, blev der udarbejdet et forslag til, hvordan sekre-tariatet kunne se ud, og hvilken økonomisk konsekvens det ville have for FSO.

"Det var vigtigt for bestyrelsen, at vores medlemmer kunne se fordelene ved den nye model. Derfor arbejdede vi meget på at gøre opmærksom på, at de blandt andet får adgang til den fagtekniske og arbejdsgiver-

Fugebranchens vej til medlemskab af Dansk Byggeri1. januar 2010 blev Fugebranchens Samarbejds- og oplysningsråd, FSo, en del af dansk Byggeri under Træsektionen. der er gået et grundigt forarbejde forud for indmeldelsen af KARIN vIUF, kav@danskbyggeri.dk, foto NIELS HOLM CHRISTENSEN

mæssige viden, der findes i Dansk Byggeri", siger formand Bo Jensen.

medlemsmøder

Efter de indledende drøftelser skulle udkastet til aftalen præsenteres for medlemmerne.

Der blev holdt to informationsmøder - på Sjælland og i Jylland. Her fik FSO's entre-prenørmedlemmer information om fordele og ulemper ved en sammenlægning. Og de fik mulighed for at stille spørgsmål til, hvad sammenlægningen ville få af betydning for deres virksomhed.

En af overvejelserne var, at det kunne være et problem for flere af virksomhe-derne, at de skulle overenskomstdækkes, da de ikke havde pensionsordning, og den overenskomstmæssige pensionsforpligtelse ville være en betydelig merudgift. Men efter informationsmøderne viste det sig, at pro-blemet ikke var så stort som frygtet, og med-lemmerne var generelt positive over for en sammenlægning.

Bred tilslutningved en ekstraordinær generalforsamling den 16. december 2008 blev der stemt om en vedtægtsændring, der banede vej for samar-bejdet med Dansk Byggeri. Det blev vedtaget med kun to stemmer imod.

"Det var skønt at få slået fast, at vores med-lemmer var enige med bestyrelsen i, at en sam-menlægning var vejen frem", siger Bo Jensen.

"Desværre var der nogle få medlemmer, der valgte at opsige deres medlemsskab, men det skyldes nok også den finansielle krise".

godt forløb

Bo Jensen er glad for den velvilje Dansk Byg-geri har vist ved forhandlingerne.

"vi har været meget taknemmelige for den hjælp, vi fik fra Dansk Byggeris konsu-lent" siger Bo Jensen, og fortsætter,

"vi glæder os til det fremtidige samar-bejde med Dansk Byggeri, og de muligheder det giver vores medlemmer". 2

www.fugebranchen.dk

FSoFugebranchens Samar-

bejds- og Oplysnings-

råd, FSO blev 1. januar

den nyeste interessegruppe under

Dansk Byggeri. FSO er et viden-

center, etableret i 1980 af en

kreds af professionelle fugeentre-

prenører og leverandører.

dAnSk ByggERiS FAgligE oPBygning2 interessgrupper

Har til formål at vare tage

de enkelte fagområders

specialin teresser og at

være et fagligt miljø,

hvor medlemmerne kan

udveksle erfaringer.

2 Sektioner

De 24 sektioner har egne vedtæg-

ter, bestyrelser og økonomi. Sek-

tionerne varetager virksomheder-

nes faglige og branchemæssige

interesser, og deres aktiviteter

understøtter Dansk Byggeris over-

ordnede mål.

2 Branchefællesskaber

Branchefællesskaberne er et frivilligt

overbyggende samarbejde mellem sek-

tioner og interessegrupper. På denne

måde kan der opnås større erhvervs-

politisk gennemslagskraft og synlighed.

www.danskbyggeri.dk/ omdanskbyggeri

"vores medlemmer får blandt an-det adgang til den fagtekniske og arbejdsgivermæssige viden, der findes i dansk Byggeri", siger Bo Jensen, formand for Fugebranchens Samarbejds- og oplysningsråd (FSo)

Erhvervsteknik

14

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbuggeri.dk

. Dansk Bygningsarv har i samarbej-de med Grundejernes Investerings-fond udgivet m.fl. 'Kend dit Etage-hus', som indeholder 13 stilblade,

Guide til vedliGeholdelse af danske etaGehuse

Fokus på historiske kvaliteter som beskriver de 13 mest udbredte etagehustyper bygget fra 1850'erne til i dag. For hver hustype gives go-de råd om, hvad der gør den enkel-te bygning til noget særligt, så man kan træffe kvalificerede valg i for-bindelse med et renoveringsprojekt.

Næsten alle etageejendom-me, der er bygget fra 1850'erne til i dag er variationer over 13 forskel-lige stilarter.

Stilbladene i bogen kan af fag-folk, rådgivere, kommuner og plan-læggere bruges i sagsbehandlingen - fx når bevaringsværdierne skal fastlægges. Men bogen kan også

bruges som håndbog og opslags-værk for den enkelte ejer, lejer eller andelshaver i boligforeninger, som skal vedligeholde eller istandsætte sin ejendom – fx når det skal be-sluttes, hvilken farve hoveddøren skal have, eller når der skal tages stilling til, om man kan bygge alta-ner eller tagterrasse uden at skæm-me, og ikke mindst når det handler om, hvorvidt vinduerne bør beva-res eller udskiftes. 2

www.danskbyggeskik.dkwww.gi.dk.www.bygnet.dk.www.bygningskultur.dk

ko

rt

og

go

dt Fødselsdag

Murermester Henning Pe-

tersen, Greve fylder 65 år

den 14. februar.

Energivejlederuddan-nelse er en succesOver 100 installatører,

håndværkere og entrepre-

nører er allerede klar til

at hjælpe danskerne med

at spare penge på el- og

varmeregningen, og flere

er på vej. De har alle været

igennem den nye energi-

vejlederuddannelse, som

Tekniq og Dansk Byggeri

har udviklet i fællesskab.

www.danskbyggeri.dk/energivejleder

Rekord mange bygge-konkurser i 2009I december måtte 95

bygge- og anlægsvirksom-

heder dreje nøglen om,

hvilket bragte det samlede

antal konkurser i bran-

chen op på 1.057 i 2009.

Der er tale om en stigning

på 45% i forhold til 2008.

Selvom antallet af konkur-

ser ikke falder markant i

øjeblikket, forventer Dansk

Byggeri dog alligevel, at

kurven vil falde i 2010.

ww.danskbyggeri.dk/analyse

Snevinter afgør vinter-byggeordningenDenne vinter med sne og

frost kan afgøre om en ny

forsøgsordning, der skal

fremme vinterbyggeri,

bliver permanent. Efter

ordningen, der udløber 31.

marts i år, kan bygherrerne

bede entreprenører og

bygmestre om at give til-

bud på byggerier inklusive

omkostningerne ved de

vinterforanstaltninger, som

entreprenøren skønner

nødvendige. "Vi ønsker ik-

ke nødvendigvis nye regler,

for det er svært at forud se

vinterudgifter, men nu må

vi se, hvordan forsøgsord-

ningen bliver evalueret af

deltagerne," siger Bran-

chedirektør Niels Nielsen,

Danske Anlægsentreprenø-

rer i Dansk Byggeri.

www.danskbyggeri.dk

af INGER PETERSEN THALUND, ipt@danskbyggeri.dk

. På årets store Lokalforenings-konference opfordrede formand Halldor Ragnarsson til at stå sam-men og samles om at opbygge en stærk byggebranche.

"vi skal møde hinanden med åbenhed og respekt og samle os om at skabe en stærk byggebran-che. vi kan sagtens diskutere og være uenige indadtil, men udad-til skal vi stå sammen".

Sådan lød hans opfordringen til de godt 100 repræsentanter fra de mange lokalforeninger, der var mødt op på Hotel H.C. Andersen i Odense den 14. januar.

"Temperaturen i byggebranchen synes koldere end frosten udenfor, og der er ikke umiddelbart tegn på bedring," slog formanden fast og

lokalforeninGskonferencen

nemt at splitte – svært at samlegav stafetten videre til Lars Storr-Hansen.

Politisk status

Den adm. direktør beret-tede om, hvordan Dansk Byggeri gennem massiv politisk påvirkning for-søger at stimulere byg-geriet. Dels ved at kigge kommunerne grundigt over skulderen, så det sikres, at de får reno-veret de kommunale bygninger og samtidig får investeret i de nye anlægsopgaver, som re-geringen har givet dem mulighed for. Men og-så ved at stille forslag til regeringen om støtte

til privat renovering med fokus på klimaforbedringer.

"vi gør alt, hvad vi kan for at få regeringen til at tænke i konkre-te muligheder for at hjælpe byg-geerhvervet gennem krisen," for-sikrede Lars Storr-Hansen og til-føjede, at krisen afføder benhård konkurrence.

"Det kan risikere at resultere i en forringet kvalitet, et forringet ar-bejdsmiljø og ikke mindst en un-fair konkurrence".

"vi gør derfor en stor indsats for at appellere til især rådgive-re og bygherrer om ikke at foku-sere på prisen alene. For det kan mange af vores virksomheder ikke holde til, og det går ofte ud over arbejdsmiljøet id en sidste ende,"

forklarede han.

vandremikrofonen åben

Herefter var vandremikrofonen åben, og det benyttede flere af de fremmødte til at stille spørgsmål til formandskabet om salget af Bygteq it. Hvorfor er det solgt, og hvorfor kan vi ikke få oplyst prisen, var de primære spørgsmål.

"Bestyrelsen har besluttet at sæl-ge Bygteq it for at sikre både virk-somheden og medarbejderne den rette udvikling. Og prisen kan vi ikke oplyse, at vi har indgået en aftale med ejeren om ikke at oplyse pri-sen. Og den aftale, kan jeg ikke stå her og bryde," sagde formanden.

gruppearbejde

Herefter var der gruppearbejde, der gik ud på at komme med gode idé-er til, hvordan både lokalforenin-gerne og Dansk Byggeri kan hver-ve nye medlemmer. Det kom der mange konstruktive input til, som Kontaktudvalget for Lokalforenin-gerne nu vil arbejde videre med.

Overvismand og professor i øko-nomi ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jørgensen slut-tede dagen af med at give et lynrids af den aktuelle økonomiske situati-on og en anbefaling af at vente lidt med yderligere statslige krisepakker til vi har set, om de nye skattelet-telser vil få en afsmittende effekt på forbruget og den samlede øko-nomiske situation. 2

www.danskbyggeri.dk/ lokalforeninger

15

ByGGarantitilBud.dk

En ny sikker tilbudsportalaf NINA CHRISTIANSEN, nch@danskbyggeri.dk

. Der findes mange udbydere af tilbudsportaler på internettet og langt de fleste kan ikke leve op til det, de lover.

Dansk Byggeri har derfor indgået et samarbejde med Henttilbud.dk om portalen byggarantitilbud.dk, som er forbeholdt medlemmer af Dansk Byggeri.

Byggarantitilbud.dk

Byggaratitilbud.dk giver forbru-geren mulighed for at beskrive en opgave kort, hvorefter de modta-ger tre tilbud inden for 48 timer.

Indgår man en aftale med byg-garantitilbud.dk, får man adgang til de opgaver, som fagligt og ge-ografisk passer til virksomheden. Der er også adgang til bygopgave-børsen, som viser ikke-reservere-de opgaver.

Byggarantitilbud.dk erstattede den tidligere krakbyggetilbud.dk

ved årsskiftet. Pris og forretnings-betingelser er de samme, men ud-byderen er skiftet fra Krak til 2Eiis og henttilbud.dk, som er eksper-ter inden for onlineformidling af opgaver. Kontakten til Dansk Byg-geris medlemmer vil blive vareta-get af Henrik Sneholt, som var med til at udvikle krakbyggetilbud.dk.

onlineshopping breder sig

Ligesom forbrugerne i større og stør-re grad benytter sig af internettet til køb af tøj, julegaver og flybil-letter, forventes det også at antal-let af byggeopgaver bestilt via net-tet vil stige. I en ofte travl hverdag benytter mange sig af, at internet-tet altid har åbent.

Resultaterne af annoncerin-gen i en tilbudsportal som denne er lettere at måle på end de tradi-tionelle annonceringsmedier som fx De Gule Sider. Men ligesom i netop de traditionelle medier findes der

'brodne kar' på markedet. Dansk Byggeri vil derfor kraftigt

anbefale, at medlemmerne bruger byggarantigilbud.dk, hvis man øn-sker at benytte en tilbudsportal som annonceringskanal.

Byggarantitilbud.dk kan kon-taktes på 88 82 06 00 eller hs@byggarantitilbud.dk 2

www.byggarantitilbud.dk

Hvert fjerde job i byg-gebranchen forsvun-det på to årI bygge- og anlægsbran-

chen var der i november

2009 35.900 færre beskæf-

tigede end på samme tid

året før. Det er et fald på

19,4% I Dansk Byggeri er

det især nybyggeriet, som

vækker bekymring med et

dramatisk fald i beskæfti-

gelsen på 22.300 personer

fra november 2007 til

november 2009. Det sva-

rer til 44%, mens andre

områder som anlægsvirk-

somhed har oplevet fald i

beskæftigelsen på 21% og

bygningsreparation har

haft fald i beskæftigelsen

på 14%. Seniorkonsulent

i Dansk Byggeri, Finn Bo

Frandsen, fremhæver, at

der er udsigt til en positiv

økonomisk vækst i 2010,

men tror ikke på, at væk-

sten vil være tilstrækkelig

stærk til, at tilbagegangen

i den samlede bygge- og

anlægsaktivitet vil blive

afløst af en fornyet frem-

gang i 2010.

www.danskbyggeri.dk/analyse

Kunderne glemmer byggeregningerDet offentlige er fortsat

dårlige betalere, men nu

kniber det også med de

private kunder. Det viser

en ny analyse fra Dansk

Byggeri. Analysen viser

også, at det er meget få

private kunder, som ud-

trykker ønske om at for-

længe betalingsfristen; de

betaler blot senere. Men

byggevirksomhederne er

heller ikke altid lige gode

til at udstede rykkere.

"Det betyder, at vores

medlemmer forventer at

få pengene til tiden, når

de ikke har givet samtykke

til længere betalingsfrist.

Sammenholdt med de

manglende betalinger

fra de offentlige kunder

betyder det, at likvidite-

ten forværres yderligere

i virksomhederne," siger

projektchef Jørn Jensen,

Dansk Byggeri.

af MAJ-BRIT DAM JENSEN, mdj@danskbyggeri.dk

. Michael Lund og Henrik Staun startede deres tømrer-/snedker-/murerfirma i 1997. Siden er firmaet vokset fra de to kompagnoner til ca. 45 medarbejdere, der beskæftiger sig med byggeopgaver for private og erhvervsdrivende.

"Firmaet var vokset meget, og jeg følte ikke, at jeg havde de rette redskaber længere. Jeg havde kun min folkeskole og tømreruddannel-sen, så jeg manglede nogle værktø-jer inden for ledelsesdelen, hvis vi

ejerlederuddannelsen

Styrk din virksomhedskulle drive firmaet sikkert frem," forklarer Michael Lund.

Derfor valgte han at deltage i Ejerlederuddannelsen, som Dansk Byggeri, TEKNIQ og Danske Malerme-stre tilbyder ejere og ledere af min-dre og mellemstore virksomheder.

'Jeg blev en hel-leder'

Ejerlederuddannelsen er bygget op omkring syv moduler med fo-kus på ledelse, økonomi, strategi, organisering, kommunikation og medarbejdere.

"Jeg har lært en masse om per-sonforståelse, og hvordan man får mennesker til at arbejde sammen i teams, og det er ret vigtigt for vo-res firma," fortæller Michael Lund.

For Michael betød den synlige strategi en stor forskel, fordi det blev klart for medarbejderne, hvad virk-somheden arbejdede mod:

"vi har en personalehåndbog, så medarbejderne ved, hvordan en Lund og Staun'er er. Denne sendes også ud til kunderne, så de ved, hvad de kan forvente af os, når vi udfører en opgave."

Fremadrettet netværk

For Michael Lund har Ejerlederud-

dannelsen betydet, at han har få-et et givende netværk på tværs af brancherne:

"vi var både tømrer-, murer- og transportvirksomheder på holdet, og vi står faktisk over for mange af de samme problemstillinger. Så er det godt, at vi kan mødes og spar-re," fastslår Michael Lund.

Jørn Jensen, der er projektchef i Dansk Byggeri og kursusleder for Ejerlederuddannelsen, siger:

"Formålet med Ejerlederud-dannelsen er netop at styrke ejer-lederne til at håndtere de ledel-sesmæssige udfordringer, der er for en virksomhed samt målrette udviklingen af virksomheden. Det strategiske plan er især vigtigt for at komme godt gennem den nu-værende økonomiske situation.

Ejerlederuddannelsen

Ejerlederuddannelsen er bygget op om syv moduler, som hver va-rer to dage og har sit særlige fokus på bl.a. ledelse, branding, organi-sering, økonomi og strategi. Næ-ste hold af uddannelsen starter i marts 2010, og der er stadig nogle få pladser tilbage. 2

www.danskbyggeri.dk/ ejerlederuddannelsen

På Ejerlederuddannelsen har michael lund skabt en synlig strategi og fået ledelsesværktøjer, der har øget samarbejdet og motivationen i virk-somheden

16

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk

. "Det første lederjob er altid en udfordring, men der findes flere genveje til udbygning af byggelede-rens kompetencer. En af dem er selvfølgelig at væ-re i besiddelse af de rigtige værktøjer, så man nøjes med at være i tvivl om en beslutning, når der vir-kelig er god grund til at vende den en ekstra gang. Større træfsikkerhed ved 'småting' giver bedre tid til at tænke over de store udfordringer," siger chefkon-sulent Flemming Grangaard, Dansk Byggeri Kursus og Udvikling om den 6 måneder lange uddannelse, som han havde udviklet sammen med Træsektio-nen i Dansk Byggeri.

Deltagerne fik igennem uddannelsen et godt fagligt netværk, netop fordi de har et fælles afsæt. Det vigtige har ikke været det fælles fag, men den fælles situati-on, som er almindelig for en nyudnævnt byggeleder. Uddannelsen giver kursisterne mulighed for at afprøve

egne idéer og søge råd og vejledning hos ligestillede.En af deltagerne på det første hold var Claus Poul-

sen fra HJB Byggeforretning ApS i Rønne."Kurset har lært mig meget om, hvordan jeg vil

være bedst som leder. Det første modul lærte mig meget om, hvordan jeg vil lede. Og jeg fandt ud af, hvilke sider af mig selv, jeg skal arbejde med for at blive en endnu bedre leder," siger Claus Poulsen.

"vores meget forskellige baggrunde gjorde, at vi fik et rigtigt godt kammeratskab på de kun ni dage, vi var på kursus. Jeg synes, vi havde meget kvalifi-cerede undervisere, som virkelig gjorde det spæn-dende at lære noget nyt".

Kurset udbydes igen fra 15. marts men under en ny titel. Interessen og tilslutningen fra lidt ældre lede-re har nemlig været så stor, at kurset fremover kom-mer til at hedde 'Uddannelse for nye byggeledere'. 2

kursus.danskbyggeri.dk

efteruddannelse

Første hold unge byggeledere i Træ-sektionens medlemsvirksomheder

af INGER PETERSEN THALUND, ipt@danskbyggeri.dk

. Siden Dansk Byggeri og TEKNIQ etablerede firmaet har det udvik-let sig til en virksomhed med en omsætning på ca. 100 mio. kr. og godt 100 medarbejdere, og Dansk Byggeri har vurderet, at en så stor virksomheds fortsatte udvikling og professionelle drift bedst varetages af en større it-virksomhed.

Derfor har Dansk Byggeri og TEKNIQ pr. 31. december 2009 solgt Bygteq it a/s til EG A/S (tidligere EDB Gruppen A/S). Med salgsaftalen sik-res kunderne i Bygteq it a/s adgang til flere spidskompetencer inden for it-området samtidig med, at de hid-

it

dansk Byggeri har solgt Bygteq ittidige produktlinjer inden for admi-nistration, kalkulation, dokument-håndtering, lønadministration samt lønservice fortsat udbydes. Aftalen sikrer tillige samme servicevilkår, som hvis ejerkredsen havde været uændret, hvilket blandt andet bety-der, at priserne på serviceydelser og de produkter, som er Bygteqs egne, i de næste 3 år ikke må stige mere end løn- og prisindekset.

Det er af strategisk betydning for både Dansk Byggeri, TEKNIQ og EG A/S at sikre den fortsatte udvikling af it-løsninger til bygge-, anlægs- og in-stallationsbranchen. Det er aftalt, at der som led i salget af Bygteq it a/s etableres et Advisory Board med re-

præsentation fra Dansk Byggeri, der skal komme med input til den frem-tidige udvikling af it-løsninger, der kan understøtte virksomhedernes behov og dermed branchens kon-kurrencedygtighed.

Bygteq it a/s bliver med salget en del af ét af Danmarks største it-selskaber med næsten 1.000 med-arbejdere, og vil efter sammen-lægningen fortsætte som en selv-stændig forretningsenhed i EG A/S. Enheden vil blive yderligere for-stærket med de kompetencer, EG A/S allerede har inden for bygge- og installationsområdet. 2

www.bygteq.dkwww.eg.dk

ko

rt

og

go

dt

Flemming grangaard yderst til venstre og Claus Poulsen nummer to fra venstre sammen med resten af holdet

Millionregning for hullede veje Overalt i landet er der op-

stået slaghuller i vejene

på grund af frostskader

i de nedslidte asfaltlag.

Regningen kommer til at

lyde på et anseeligt mil-

lionbeløb. Hverken staten

eller kommunerne kan på

nuværende tidspunkt sige,

hvor stor regningen bliver

for at reparere de vejstræk-

ninger over hele landet,

der er ramt af slaghuller

som følge af frostskader.

www.danskbyggeri.dk

Dansk Byggeri vil skaf-fe flere praktikpladser Drastisk fald i antallet af

praktikpladser får Dansk

Byggeri til at lancere en

kampagne, der skal få

virksomhederne til at tage

flere lærlinge. Som et led

i kampagnen har Dansk

Byggeri skrevet til samtlige

medlemmer og opfordret

dem til at oprette praktik-

pladser. Desuden tilbydes

gå-hjem-møder for med-

lemmerne, hvor der orien-

teres om de muligheder,

der er for at indgå korte

uddannelsesaftaler. Dansk

Byggeri arbejder også tæt

sammen med erhvervs-

skolerne om at sætte em-

net på dagsordenen, og

endelig er der på hjem-

mesiden emu.dk en række

gode råd og værktøjer til,

hvordan der skabes kon-

takt til virksomhederne.

www.danskbyggeri.dk/ uddannelse

Energiafgift forringer konkurrenceevneDansk Byggeri bekræfter

at de nye energiafgifter

som fra årsskiftet pålægges

virksomhederne kan koste

arbejdspladser. "Det er

trist, at medlemsvirksom-

hederne pålægges ekstra

udgifter som følge af skat-

tereformen. Det vil givetvis

koste job, selvom det er

svært at spå om antallet,

siger konsulent i Dansk

Byggeri," Mads P. Gede.

www.danskbyggeri.dk/energi

17

AF MARIE Ravnholt, redaktionen@danskbyggeri.dk

. Bygviden.dk er en søgemaskine og et emneindeks over byggetek-nisk viden, hvor man kan finde alt fra lovstof og anvisninger, til bran-chebeskrivelser, byggevarer og byg-geerfaringer.

Portalen er udviklet af Dansk Byggeri og i foråret 2009 blev ansva-ret for den daglige drift lagt over til Teknologisk Institut. De mange ak-tuelle og relevante temaer, der lø-bende diskuteres på portalen, redi-geres af eksperter fra Dansk Byggeri og Teknologisk Institut i tæt samar-bejde med de mange vidensleve-randører og kan give dig inspiration og sparring til dit daglige arbejde.

Som noget nyt har vi tilknyttet buildIN til vidensportalen, så det er blevet mere enkelt at søge ef-ter professionelle byggemateria-ler. BuildIN er en søgemaskine, der

ByGviden.dk

lettere, hurtigere og mere overskueligt

er udviklet af 3dbyggeri danmark i samråd med Teknologisk Institut, for at gøre det lettere at finde re-levante digitale materialer om de forskellige byggevarer.

På Bygviden.dk vil man få ad-gang til digitale produktbeskrivelser så som montagevejledninger, kva-litetssikring, tolerancer, vedlige-hold og billeder. Der vil også være mulighed for at downloade 2D og 3D CAD-materiale og BIM-objek-

ter. BuildIN-løsningen er med til at facilitere udbredelsen af digita-le byggevareinformationer til gavn for alle byggeriets parter.

Bygviden.dk er gratis at bruge, og Dansk Byggeri kan medlemmer downloade flere gratis publikati-oner fra siden, blandt andet Byg-Erfa-bladene. 2

www.getbuildin.dkwww.bygviden.dk

Tinglysning tæt på sammenbrud65.000 tinglysningssager

cirkler rundt i tinglys-

ningssystemet uden at

der sker noget. Det er

ikke alene til stor frustra-

tion for de, der skal have

ting- lyst, men er også en

meget bekostelig affære,

fordi man skal mellemfi-

nansiere fx en hushandel,

indtil tinglysningen er på

plads. Og det koster dyre

rentepenge.

www.tinglysning.dk

Elektronisk tilmelding til AMU-kurserFra 1. januar 2010 blev

det obligatorisk for virk-

somheder at tilmelde

medarbejdere, der skal på

AMU-kurser, elektronisk.

Tilmeldingen kommer

til at foregå fra EfterUd-

dannelse.dk. På EfterUd-

dannelse.dk kan man få

overblik over alle udbudte

AMU-kurser og tilmelde

sig kurserne online. På sigt

er det meningen, at den

samlede administration af

voksen- og efteruddan-

nelse skal digitaliseres,

så det sidst i 2011 vil være

muligt at søge om VEU-

godtgørelse i forbindelse

med tilmeldingen.

www.EfterUddannelse.dk

2010 skal bruges på energirenoveringerDansk Byggeris adm. di-

rektør, Lars Storr-Hansen,

opfordrer til massive sats-

ninger på energirenove-

ringer. "Tidspunktet til at

sætte gang i energireno-

veringer har aldrig været

bedre. Der er masser af le-

dige hænder, og renten er

lav. I forhold til de kom-

mende generationer har vi

ikke råd til at lade være,"

siger Lars Storr-Hansen,

der gør opmærksom på,

at danske producenter af

byggematerialer endelig

kan levere de energirigtige

produkter, som energi-

venlige danske byggerier

tidligere har måttet til

udlandet efter.

www.danskbyggeri.dk

af CHRISTIAN MØLLER NIELSEN, cmn@danskbyggeri.dk

. Entreprenørskolen har gennem 40 år har været synonymt med ef-

kursuscenter oG hotel

Entreprenørskolen skifter navn til 'Toppen af Ebeltoft'teruddannelse for Dansk Byggeris medlemmer – med moderne ar-kitektur, rekreative omgivelser og et udsøgt køkken i tilgift.

Samtidig skifter Entreprenørsko-len navn og hedder fremover 'Top-pen af Ebeltoft'.

"Navnet skal fortælle, at vi rent faktisk befinder os oven over Ebeltoft

by med storslået udsigt og fysiske rammer udover det sædvanlige. Og så selvfølgelig, at vi tilstræber den højeste kvalitet for alle vores ser-viceydelser," siger direktør Carsten B. Jakobsen, Toppen af Ebeltoft.

Navnet 'Entreprenørskolen' vil blive bevaret som binavn. 2

www.eskole.dk

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto RICKy JOHN MOLLOy

. Magasinet Byggeriet har hidtil været sendt ud af dels PostDanmark og dels City Mail. Det er sket for at holde portoudgifterne nede.

Men City Mail lukkede ved årsskiftet, så vi går over til at bruge en kombination af Bladkompagniet og Post-Danmark. Der vil stadig være store besparelser at hen-te sammenlignet med, hvis vi havde valgt at gå over til kun at bruge PostDanmark.

Bladkompagniet har hidtil været specialiseret i at distribuere aviser. Derfor går der nogle måneder, før de kan sætte navn og adresse på bladene, og derfor vil en del af Byggeriets abonnenter i den periode op-leve, at de får et adresseløst blad.

Abonnenter, der oplever problemer med modta-gelsen af Byggeriet, kan skrive til: Redaktør Martin K.I.

Christensen, mic@danskbyggeri.dk 2

www.danskbyggeri.dk/byggeriet

udsendelse

Byggeriet bliver adresseløs nogle måneder – for nogen modtagere

Medlemsrabat hos Statoil - nye forhøjede rabatsatserStatoil leverer i dag en bred vifte af energi- løsninger til danske virksomheder og vi leverer faktisk i dag mere end 20% af Danmarks olieforbrug. Vi erkender vores ansvar og derfor arbejder vi også målrettet for at beskytte miljøet, øge sikkerheden og samtidig være den bedste leverandør af energi produkter til din virksomhed.

Som medlem af Dansk Byggeri får du rabat hos Statoil - ikke kun på benzin og diesel på servicestationerne, men også på fyrings-olie, smøreolie, kemiprodukter, elektricitet samt på vores mange serviceydelser.

Se de nye forhøjede rabatsatser på www.danskbyggeri.dk/rabat eller ring på 72 16 00 01 for at udnytte dine medlems-fordele - det betaler sig!

www.statoil.dk

12142 Ann Dansk Byggeri 230x297_rev3.indd 1 13/01/10 11.51

Se de nye forhøjede rabatsatser på www.danskbyggeri.dk/rabat

19

Erfaring og kvalitet sikrer overlevelse i stilladsbranchenHjørring Stilladsudlejning A/S har eksisteret i 40 år. Det seneste årti har de to brødre Jens og Peter Pedersen stået i spidsen for firmaet, der aldrig går på kompromis med kvaliteten

af JAKOB SCHULTZ jakob@schultzsamsoe.dk foto ULRIK SAMSØE FIGEN

. Kirkespiret i Ulstrup rækker mod himlen og rundt om tårnet er endnu et stillads sat op, så håndværkerne kan komme i højderne og renovere kirken. Hjørring Stilladsudlejning A/S har gennem årene skabt sig et godt ry blandt menighedsrådene i det nordjyske. Det er blevet til opsætning af stilladser på kirker, der skal renoveres. På de gamle kirker, skal man være ekstra varsom for ikke at skade bygningen, når man sætter stilladserne op.

"Der er en del kirker, hvor man har valgt

os. vi har lang erfaring med kirker og har nok fået et ry om, at vi behandler tingene ordentligt. vi tager os tid og er forsigtige, så vi ikke skader kirken. Jeg tror, det er vigtigt, at man viser, at man har respekt for bygnin-gen," siger Jens Pedersen, der er den ældste af de to brødre i firmaet.

Familieforetagende

De to brødre arbejdede også i stilladsfirmaet, dengang deres far endnu stod i spidsen for

virksomheden, som han grundlage for 40 år siden. Det var derfor ikke erfaringen, som de manglede, da faderen døde pludseligt for ti år siden, og der skulle tages en hurtig beslutning for at sikre virksomhedens videre eksistens.

Fortsætter på næste side

det er ikke noget problem for firmaet at klare stilladsopgaver i de store højder. mange opgaver er i forbindelse med kirker i nordjylland

20

"Det var ikke noget, som vi på det tids-punkt havde overvejet, men det lå naturligt for os, at vi gik ind i firmaet og overtog le-delsen," siger Jens Pedersen, der har et fint samarbejde med sin bror.

"Det er nok lidt anderledes, fordi vi er brødre. Men det er naturligt for os. Der er da mange, der spørger os, hvordan vi kan køre virksomhed sammen, men der aldrig nogen problemer mellem os. vi har også delt virksom-heden over, så jeg står for stilladserne, og han

styrer udlejningen af lifte," siger Jens Pedersen.

krisen mærkes

Ligesom andre steder i byggebranchen, så kan man hos Hjørring Stilladsudlejning tyde-ligt mærke finanskrisen. 2009 var det hidtil dårligste år for virksomheden, og man har afskediget fire mand, så der nu er ti ansatte. Jens Pedersen ser da heller ikke 2010 som et vendepunkt for økonomien.

"Konkurrencen mellem de andre stillads-

firmaer i Nordjylland er blevet endnu hårdere på grund af krisen. Jeg tror ikke, det bliver bedre i år. Antallet af opgaver er faldet i takt med, at resten af byggeriet er gået lidt i stå. vi lever mest af at leje ud til andre firmaer, der lever af private. Men der bliver ikke skif-tet så mange tage, når krisen er i gang, så vi er glade for, at kirkerne stadig skal renoveres og vedligeholdes. På det område får vi sta-dig en del opgaver," siger Jens Pedersen og fortæller, at han også mærker krisen fra kun-

virksomheden hjørring Stilladsudlejning A/S har i 40 år arbejdet for en lang, lang række af virksomheder, institutioner, håndværksmestre og private i hele nordjylland. Firmaet er dog andet end stilladser. i 1978 fik firmaet deres første lift, og i dag har de 80 personlifte og teleskoplæssere, der klarer arbejdshøjder fra fem til 43 meter

21

dernes side, der vil spare, hvor de kan."Kan man spare 1.000 kroner på at bruge

en stige i stedet for en trappe, så gør man det. Det er vi ikke meget for. vi vil gerne le-vere kvalitet og komfort. Det er godt med en trappe, når man skal op og ned flere gange fra et stillads i løbet af en dag. vi forsøger, at levere det bedste, men det er tydeligt, at kunderne vil spare på selv de mindste ting", siger han. 2

www.98986066.dk det gælder om at være skånsom og forsigtig, når man sætter stilladser op på gamle bygninger som kirken i Ulstrup

% Jens og Peter Pedersen overtog driften af firmaet for ti år siden, da deres far pludselig døde. de ser kun fordele i at de er brødre og driver virksom-heden sammen

22

. viceprojektleder for Züblin, Christian Kra-rup Smith, har taget vinterjakken på for at vise Byggeriet rundt på byggepladsen i den råkolde østenvind, der blæser gennem åda-len ti kilometer vest for Silkeborg. I to timer hverken tøver han eller siger øh, for han har taget turen mange gange.

Interessen er helt utrolig stor. Og det er ikke så mærkeligt. Byggeriet bliver gennem-ført på en unik måde, helt uden afspærringer af hverken vejen eller jernbanen, og uden at forstyrre flora og fauna langs Funder Å.

Skubbes ud

Støttepillerne er opført nede i dalen i for-vejen. Brofagene bliver formstøbt bag det vestlige endevederlag og skubbet ud efter hinanden, over dalen, indtil det forreste broelement når over til endevederlaget på dalens modsatte side. Undervejs hviler broen

på 18 søjler, hvoraf de 10 er midlertidige. Metoden svarer til at skubbe en lang

træstamme ud over et vandløb for at krydse tørskoet, og på tæt hold af motorvejsbroen ser det næsten lige så enkelt ud.

Når et element er støbt, skubbes det frem via hydraulisk tryk, og øverst på hver bropille står der folk klar til at lægge olierede teflon-plader ind, som broen glider frem på.

Det sidste skub skal flytte 730 meter bro på i alt 20.000 ton. Men friktionen er så lav, at det blot kræver et puf på 470 ton. Når den ene vejbane er nået over, flyttes støbeformen og de midlertidige søjler blot 15 meter side-læns og er klar til den anden vejbane.

"Metoden er egentlig ret enkel. Området giver nogle udfordringer, men vi har rigtig dygtige folk med, som har gjort det her mas-ser af gange, så tidsplanen holder stadig," vurderer Christian Krarup Smith.

kreative løsninger

For det er ikke alle og enhver med brobyg-ningsdrømme, der bare kan støbe og begyn-de at skubbe. De indbyggede særheder skal regnes med i byggemetoden.

Broens kurve er ikke ensartet og flugter derfor ikke præcist med støttepillerne, før den er skubbet helt på plads. Undervejs hvi-ler den skævt på søjlerne. Christian Krarup Smith og hans folk har løst det med patentet 'MatchCast' – et glideleje, der kan skydes ud fra søjlen og 'fange' broen, så den hviler sikkert i sin midlertidige position, inden den fortsætter.

Et ultimativt krav i entreprisen var at undgå kørsel i et 80 meter bredt, fredet areal ved Funder Å. Byggemetoden er i forvejen nænsom, men det frit hængende brohoved skal understøttes hver 40. meter. Det ville kræve en søjle midt i det fredede område.

den østlige ende af broen er krum, så ved fremskubningen passer elementerne ikke. derfor har Züblin udviklet og patenteret 'macthCast'

Den længste dalbro i 1000 årUdbuddet af Herning-Århus-motorvejens bro over den fredede Funder Ådal blev vundet af Züblin-Dywidag. Metoden er et bevis på, den enkle løsning ofte er den bedste, hvis den udføres professionelt af CHRISTIAN MØLLER NIELSEN, cnm@danskbyggeri.dk, foto CHRISTIAN MØLLER NIELSEN og ZüBLIN illustrationer

23

Sådan forestiller entreprenøren sig, at broen Funder Ådal ser ud, når strækningen tages i brug i efteråret 2012

om BRoEn2 Hver vejsektion er 28 meter

2 Truget støbes først og dernæst brodækket

2 Hver del hærder i 2 døgn

2 28 meter bro tager 6 timer at skubbe frem

2 Arbejdet afleveres i sensommeren 2011

www.vejdirektoratet.dk

om EnTREPREnøREn2 Dywidag og Züblin Scandinavia A/S i totalentreprise (90/10 fordeling)

2 Dywidag grundlagt i 1856

2 Züblin grundlagt i 1898 – Züblin Scandinavia grundlagt i 2002 og hjemmehørende i Trige

2 Begge firmaer ejet af Strabag – et verdensomspændende firma.

2 Züblin Scandinavia A/S har 46 ansatte

www3.zueblin.dewww.strabag.com

Ingeniørerne har løst opgaven med to 50 meter høje stålrør, som bliver monteret ved foden af søjlerne på hver side af åen og sænket, til de hviler mod hinanden over fredningsarealet. Som to spillekort i et kort-hus giver de midlertidig støtte til broen og afmonteres, når broen ligger på sin endelige plads.

kongelig rekord

Der er stilhed på byggepladsen, kun afbrudt af en lokal betonblander i færd med at levere lidt af de i alt 8000 kubikmeter beton. Oppe fra brodækket i 30 meters højde spejder Christian Krarup Smith ud over moræneland-skabet. En udsigt, bilisterne kan dele med ham, når hele strækningen åbner i 2012. Han

er ovenud tilfreds med broprojektet. På nær én ting.

"vi troede, det var den længste danske dalbro nogensinde. Men vi fik at vide, at Ha-rald Blåtand byggede en bro af egestammer, der var lidt længere. Men jeg tør godt garan-tere, at den her bliver stående." 2

www.zueblin.dk

% Broen set fra vest. Søjlerne til højre bliver gjort færdige, mens venstre vejbane skubbes frem

24

. Dansk Byggeri har oprettet hjemmesiden kommunalperformance.dk, hvor vi løbende analyserer kommunernes erhvervsvenlighed, og hvor man kan sammenligne kommunerne på kryds og tværs.

"Kommunernes serviceniveau, erhvervs-venlighed og økonomi er under pres. I Dansk Byggeri har vi interesse i at finde løsninger på, hvordan vi fremadrettet får kommunerne til at levere en både effektiv, fair og kvalitetsstikker service. Det er kommunalperformance med til at sætte fokus på," siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri.

Hjemmesiden giver overblik over, hvor-

Kilde: DE KOMMUNALE NØGLETAL OG DANSK ByGGERI

dansk Byggeris seneste undersø-gelse viser, at 46 af kommunerne har valgt at opkræve dæknings-afgift, og halvdelen af disse op-kræver den maksimale sats

af CHRISTIAN JULIUSEN, CJU@DANSKByGGERI.DK og MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, il-lustration ANDREAS FERNSTRØM

. I en ny analyse sætter Dansk Byg-geri fokus på dækningsafgiften - den særlige skat, som kommunerne op-kræver hos erhvervslivet. Dæknings-afgiften kan generelt betragtes som skatten på forretningsejendomme og udgør mellem en og 10 promille af den del af forskellen mellem grund-værdi og ejendomsværdi, der oversti-ger 50.000 kroner. Det er kommuner-ne selv, der vælger, om de vil opkræve afgiften, der opkræves ved siden af den egentlige ejendomsbeskatning. På den måde bliver dækningsafgiften en god målestok for, hvor erhvervs-venlige de enkelte kommuner er.

Analysen viser, at 46 kommuner har valgt at opkræve dækningsafgiften, og de skal først og fremmest findes i Tre-kantsområdet og i Hovedstadsområdet. Det er samtidig kommunerne omkring København, der har valgt at opkræve den maksimale sats for afgiften.

"Det er bemærkelsesværdigt, at hovedstadskommunerne i den grad udnytter deres position til at få ekstra penge i kommunekassen. Der er hel-digvis mange andre kommuner, som har valgt at friholde erhvervslivet fra den ekstra skat i håb om at skabe et er-hvervsvenligt klima og dermed tiltræk-ke arbejdspladser til kommunen, siger Kathrine Stampe Andersen," erhvervs-politisk konsulent i Dansk Byggeri.

Hun peger på, at de kommuner, som opkræver dækningsafgiften, ikke alene ekstrabeskatter virksomheder, der i forvejen er med til at skabe vær-di for kommunerne, men også bruger dækningsafgiften som et gebyrhånd-tag, der kan drejes på, alt efter kom-munernes forgodtbefindende.

"Når man korrigerer for de ekstra indtægter, der stammer fra udviklin-gen i den offentlige ejendomsvurde-ring, så var kommunernes indtægt fra dækningsafgiften stabil i perioden 2000-2007. Men fra og med 2007 kan vi se, at der er kommuner, der bruger afgiften som 'gebyrskrue', og dermed øger provenuet på trods af, at vi i Danmark har vedtaget et skattestop, der også gælder for kommunerne," siger Kathrine Stampe Andersen. 2

Stor forskel på hvor meget kommunerne opkræver i dækningsafgift

dækningSAFgiFT FoR FoRRETningSEJEndommE i 2010

Dansk Byggeri sætter fokus på kommunernes erhvervsvenlighedDansk Byggeri sætter med hjemmesiden kommunalperformance.dk fokus på kommunerne. Hjemmesiden indeholder analyser og notater, der gør det lettere for borgere, erhvervsliv og politikere at se, hvordan kommunerne klarer sig på en række forskellige områder af HENRIETTE DØSSING, hed@danskbyggeri.dk

dan kommunerne klarer sig på en række områder, som har betydning for erhvervslivet – og dermed også for Dansk Byggeris med-lemmer.

Blandt de emner, der allerede er taget fat på er dækningsafgift, byggesagsgebyrer og -behandlingstider, udlicitering og de unges uddannelsesniveau, og i det kommende år vil der blive set nærmere på endnu flere emner.

"Når nogle kommuner leverer en service af høj kvalitet hurtigere og billigere end andre kommuner, vil vi gerne vise de øvrige kommuner, hvordan de kan gøre det lige så godt. I sidste instans er det en fordel for bå-

de kommunerne og de erhvervsdrivende, at kommunerne er attraktive for iværksættere og formår at tiltrække arbejdskraft," siger Torben Liborius.

Hjemmesiden og analyserne blev flittigt benyttet i efteråret, hvor Dansk Byggeris om-rådeformænd var med til at præge valgkam-pen i kommunerne – men også journalister og byrådskandidater brugte siden til at hente viden og inspiration om de emner, der har betydning for borgere og erhvervsliv. Se Dansk Byggeris benchmark af kommu-nerne på kommunalperformance.dk 2

www.kommunalperformance.dk

25

Besøg

VIDEN · FAGLIGHED · PROFESSIONALISME

TUN BYG 2010Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer

Læs mere på www.tunbyg.dk

Arrangør: Trælasthandlerunionen-TUN, tlf. 45 80 78 77, tunbyg@tun.dk

Viden, faglighed og professionalisme er i højsædet på TUN BYG 2010. Det er her, du kan møde 300 førende leverandører og orientere dig om de bedste, de helt nye og de mest effek-tive byggematerialer og løsninger.

På TUN BYG 2010 kan du også se og høre mere om mange nye energieffektive løsninger og produkter til dine kommende renoverings- opgaver.

16. - 19. marts 2010Fredericia MessecenterVestre Ringvej 101 - 7000 Fredericia

Fri adgang for fagfolk · Tirsdag - fredag kl. 10 - 17

Udskriv dit adgangskort

på www.tunbyg.dk og

vind en racertur..!

TUNBYG_Byggeriet_25.01.2010.indd1 1 07/01/2010 13:13:15

Eniro Danmark A/S . Sydmarken 44A . 2860 SøborgTlf. 88 38 38 00 . Fax 88 38 38 10 . www.eniro.dk

Eniro Danmark– et mediehus som fører købere og sælgere sammen

Hos Eniro Danmark får du som medlem af Dansk Byggeri annoncering i vores medier til en favorabel pris. Ved at vælge Eniro Danmark som din totalleverandør får du:

• SynlighediDanmarksførendebrands

• Optimaleogeffektiveløsninger

• Gennemskuelighedidinmarkedsføring

• 100%dækning,derhvordinekundersøger efter dig

• Kompetentrådgivningomkringmarkedsføring

• Professionelkundebehandling

Des

ign

og

teks

t /

Eni

ro M

arke

ting

26

Faglig stolthed og godt kammeratskabaf KARIN PARBST, kpa@danskbyggeri.dk, foto SØREN JENSEN og TUNCEL POLAT

. Byggeriet har brug for lærlinge, og unge har brug for lærerplad-ser. Det gælder både danskere og indvandrere.

Mange arbejdsgivere og svende syntes måske, at det er lidt af en udfordring at have med de unge mennesker at gøre. Men det kan lige så ofte ende med en succes.

Billedserien er taget af mu-rersvend Søren Jensen og murer-lærling Tuncel Polat. De kan lide hinandens selskab og er stolte af deres fag.

Praktikpladsnetværket

På Københavns Tekniske Skole gennemfører ca. 500 elever grundforløbet hvert år. Cirka 110 af dem er unge med anden et-nisk baggrund end dansk. Disse Søren Jensen og Tuncel Polat har fotograferet hinanden med mobiltelefonen

. "Det er ingen tvivl om, at politikerne på Christiansborg har deres øjne rettet mod vo-res branche. De kan simpelthen ikke forstå, at der ikke sker forbedringer i branchen. Og de vil ikke acceptere det," siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri.

Hun peger på, at der skete fremskridt sidste år, men mener samtidig ikke, at det er godt nok.

"Branchen bliver nødt til at tage alvorligt fat på at forbedre arbejdsmiljøet hurtigst muligt. El-lers er der ingen tvivl om, at Arbejdstilsynets ham-mer kommer at falde langt hårdere end tidligere."

Selvom der var fremskridt at spore i 2009, så er det gives der stadig påbud til næsten halv-delen af de byggevirksomheder, der får besøg af Arbejdstilsynet, når de holder byggepladsraz-ziaer. Og halvdelen af de virksomheder, der får påbud, er medlemmer af Dansk Byggeri. Det skal blive bedre, understreger Mette Møller Nielsen.

Ansvaret før udførelsesfasen

1. januar trådte en ny lov i kraft, der giver byg-

Arbejdstilsynet øger fokus mod bygge- og anlægsbranchen

I 2010 kommer der flere besøg fra Arbejdstilsynet på byggepladserne, og der vil komme flere påbud og mindre rådgivning. Det skyldes et krav fra politisk side af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri,dk, foto RICKy JOHN MOLLOy

der er ingen tvivl om at Arbejdstilsynets nye fokus vil betyde, at det kommer til at fungere mere som en tilsynsmyndighed og mindre som vejledende

unge har valgt at uddanne sig i Bygge- og Anlægsbranchen, og branchen har i fremtiden hårdt brug for dem. Alligevel strander manges drøm om en uddannelse som bygningshåndværker på, at de ikke får en praktikplads.

Det arbejder praktikplads-netværket på at gøre noget ved. Netværket blev oprettet i 2006. Udgangspunktet er skolens Bygge og Anlægs afdeling. Projektet er et partnerskabsprojekt støttet af Integrationsministeriet. Gennem årene har 209 lærlinge været igen-nem projektet. I alt er 80 lærlinge kommet i praktik. Ud af disse 80 har 12 valgt at forlade branchen igen, efter at de har været i prak-tik. En del søgte stadig praktik-plads ved udgangen af 2009. 2

www.praktikpladsnetvaerk.dk

herrer, rådgivere og projekterende større an-svar for arbejdsmiljøet.

"Reglerne betyder, at kravene til bygherre og projekterende om at indtænke arbejdsmiljø allerede i projekteringsfasen, er blevet skær-pet. Hvis det sker, så bliver arbejdsmiljøet me-get bedre, og der vil givet færre påbud. Men vi ved, at praksis ikke helt hænger sammen med reglerne endnu," siger Mette Møller Nielsen.

"Der ligger et stort ansvar hos de udføren-de virksomheder, men det er en fordel, der er tænkt over, hvordan man bygger et hus uden at håndværkerne kommer til skade, allerede når det tegnes eller projekteres."

Hun opfordrer derfor virksomhederne til at sikre sig, at der er taget højde for arbejdsmiljøet i projektet inden de afgiver bud på et projekt.

"I den ideelle verden burde det være så-dan, at medlemmer af Dansk Byggeri fravalgte at arbejde sammen med bygherrer og projekte-rende, der ikke har styr på arbejdsmiljøet." 2

www.danskbyggeri.dk/arbejdsmiljø

27

. Tømrer- og snedkerfirmaet P. Winther Jespersen A/S har via et forebyggelsesprojekt valgt at sætte fokus på at mindske nedslidning blandt firmaets tømrer og snedkere. Projektet, som har givet gode resultater, er gennemført ved at fokusere på den viden, der i forvejen eksisterer blandt firmaets ansatte og bruge den allerede i planlægningen af en byggesag:

"vi skal dele hinandens erfaringer, for der er så meget viden internt i firmaet, som virker, og vi vil have den frem og registrere den, så alle i firmaet kan bruge den. vi har derfor forsøgt at skabe en dialog mellem de forskellige led og funktioner i firmaet for på den måde at skabe nye idéer og dele viden, erfaringer og 'cowboy-tricks' på tværs af funktioner," siger Abelone Lind Andersen, der er arbejdsmiljøkoordinator i PWJ.

Tanken har altså hele tiden været at opfordre svendene og byggelederne til at bidrage og samtidig støtte dem i at føre denne dialog og tænke over løsninger på eventuelle problemer for så at indarbejde dem i planlægningen af en byggesag.

inspiration fra andre brancher

Et at emnerne for dialogen har været tekniske hjælpemidler, og her har firmaet været nødsaget til at tænke i alternative baner.

PWJ har nemlig specialiseret sig i renoveringer af den ældre bygningsmasse i København, og her er der ikke lige så stor udvikling, når det gælder hjælpemidler, som der er i andre dele af byggebranchen.

Et helt konkret problem har været, at de ansatte ofte udfører arbejde i toppen af hovedsta-dens bygninger. Det gør, at en stor mængde byggeaffald, skal bæres ned fra fx femte sal. Det er et hårdt slid og tager lang tid.

PWJ søgte derfor inspiration fra andre brancher for at finde et teknisk hjælpemiddel, som kunne afhjælpe problemet, og her fik man øje på flyttebranchen. Løsningen blev en flytte-vognslift, og den er ifølge virksomheden nærmest ideel:

"En flyttevognslift er for det første ikke så pladskrævende, hvilket betyder, at vi nemt kan komme til, selv på steder, hvor der ikke er meget plads. For det andet er det en billig løsning at leje en flyttevognslift. Og endelig sparer den os for en masse tid og slid," fortæller bygnings-snedker i PWJ Per Lund.

Tænk nyt

Alternativ tænkning har altså vist sig særdeles nyttig for PWJ, og ifølge arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen, er det et vigtigt element i forhold til at forebygge nedslidning vigtig:

"At forebygge nedslidning kræver nytænkning hos både virksomheder og ansatte. Det handler dels om udvikling af nye tekniske hjælpemidler, dels om nye tanker og normer hos alle led i byggeriet. Her giver firmaet PWJ et godt eksempel på, hvordan det kan gøres, og hvad det kan betyde," konstaterer hun og fortsætter:

"Med deres eksempel er det også tydeligt at se fornuften i at tænke nedslidning allerede i planlægningsfasen men også i hverdagen, hvor de små ting har stor betydning. Og det er præ-cis på denne måde, at et godt arbejdsmiljø bliver til et positivt konkurrenceparameter." 2

www.pwj.dkwww.danskbyggeri.dk/arbejdsmiljø

nedslidning forebygges med flyttevognsliftGennem et forebyggelsesprojekt, der skal mindske nedslidning, har tømrer- og snedker-firmaet P. Winther Jespersen A/S søgt inspiration i andre brancher for at finde tekniske hjælpemidler, og det har vist sig at være nyttigt af LOUISE FALBORG og MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto PWJ

ved at bruge en flyttevognslift til transportering af byggeaffald har PWJ mindsket nedslidning og sparet en masse tid og penge

FoREByggElSESFondEnI 2010 gives der endnu en gang støtte fra Forebyggelsesfonden til arbejde, der

ændrer belastende rutiner og arbejdsgange. Første ansøgningsrunde starter den

27. januar med frist den 1.marts 2010. Nedslidningstruede brancher er fx virksom-

heder, der arbejder inden for bygge og anlæg samt træ og møbel. Hvis man som

virksomhed er interesseret i at søge, er det en god idé at læse fondens fire vejled-

ninger på fondens hjemmeside. Kontakt eventuelt Dansk Byggeri, Arbejdsmiljø, på

72 16 00 00.

www.forebyggelsesfonden.dk

FOREBYGGELSESFONDEN

28

nye koder for arbejdsfunktioner fra danmarks Statistik var en af mange små ændringer, der skulle være på plads til første lønkørsel efter års-skiftet. hos håndværkerne A/S i Tandslet mærkede man det ikke, for også dette havde lønservice fra Bygteq it, der er blevet overtaget af Eg A/S, taget sig af

. At lave korrekt løn er afgørende for den gode stemning i en virksomhed, men der er man-ge detaljer at holde styr på: Lærlinge stiger i sats, tillæg varierer, der er flere sygedagpen-gesatser, ATP og DA-Barsel og alle andre mu-lige og umulige ting ændres løbende og skal afregnes til rette modtager.

Men ved årsskiftet er der særligt mange ind-beretninger og særligt mange ændringer, som skal være på plads. Multimedieskatten har fået meget omtale i dagspressen, mens andre –så som Danmarks Statistisk nye koder for arbejds-funktioner - er ukendt for de fleste.

Det var dog ikke noget, der kunne give bogholder Beth Klinksgaard fra Håndværkerne i Tandslet på Sydals sved på panden, selvom hun laver løn for omkring et halvt hundrede medarbejdere.

"Hverken sidste løn før årsafslutningen el-ler første løn efter årsafslutningen kræver noget særligt, jeg passer nærmest mit arbejde som

bygteq it a|s

af OLE FARBØL, ole@reporters.dk, foto ANDERS BACH

Lønservice guider gennem årsskiftet

normalt. Siden vi skiftede over til Lønservice er årsafslutninger blevet meget enkle," siger hun.

vejledninger og tjeklister fra lønservice

Forklaringen er, at Lønservice som sædvanlig enten har lavet hele arbejdet, som med sta-tistikkoderne: Danmarks Statistiks automati-ske konvertering omfatter ganske vist de fle-ste medarbejdere, men cirka 2.000 medarbej-dere hos Lønservices kunder passede ikke ind i 'skabelonen' og er blevet omkodet manuelt af Lønservice.

Omkring multimedieskatten har Lønservice kun kunnet lave forarbejdet: Alle medarbejdere med fri telefon er omlagt til multimedieskat. Men da der kan være andre årsager til, at en medarbejder skal betale multimedieskat eller har frasagt sig privat brug af mobiltelefon og derfor ikke skal betale multimedieskat – som hos Håndværkerne – er oplysninger, som Løn-service ikke havde.

Imidlertid er multimedieskat og statistik-koder kun to punkter ud af mange, og derfor udsendte Lønservice et årsbrev med oriente-ring, vejledninger og tjeklister i forbindelse med sidste og første lønkørsel.

Orienteringen omfattede blandt andet nye satser og nye regler, som trådte i kraft. vej-ledningerne omfattede eksempelvis en guide til afstemning af årstal, hvordan man til skat markerer medarbejdere, som ikke arbejder på virksomhedens adresse, hvordan S/H-penge el-

ler frit-valgsordninger kan indsættes på pen-sionen, og hvordan man skal tilmelde med-arbejdere, hvis Lønservice skal håndtere LO og DA's uddannelsesfond. Endelig er tjeklister-ne en nem vej til at sikre sig, at man har fået det hele med.

"Årsbrevet er en uvurderlig hjælp. Når man sidder alene med lønnen, så får man kun spar-ring fra Lønservice, men de guider mig til gen-gæld gennem årsafslutningen, og med tjek-listerne er jeg sikker på at få husket det he-le. Derfor kan jeg i dag lave årsafslutning som en helt normal del af mit daglige arbejde, jeg skal ikke afsætte hele dage til det," fortsætter Beth Klinksgaard.

Sådan har det ikke altid været. Førhen fik Håndværkerne kørt lønnen hos en stor aner-kendt udbyder af løn ved manuelt at aflevere lister nede i banken – og det var ikke i sten-alderen, men for bare ni år siden.

"Det var så tungt at lave løn, det var tæt på umuligt at få rettet en fejl, og årsafslutning var så indviklet, at jeg måtte have revisoren til at hjælpe. vores skift til Lønservice har været et klogt træk."

Håndværkerne i Tandslet på Sydals beskæf-tiger for tiden omkring 50 mand og leverer jord/anlæg-, kloak-, beton-, murer – og tømrer/snedkerarbejder. 2

www.bygteq.dkwww.haandvaerkerne.dk

"med lønservice behøver jeg ikke sætte tid af til årsafslut-ninger, det er bare et led i det normale daglige arbejde, fordi det er meget enkelt," siger bog-holder Beth klinksgaard, hånd-værkerne A/S.

direktør gert hansen fra hånd-værkerne vil fremover have mo-bil indberetning af ugesedler fra medarbejderne, men bogholder Beth klinksgaard når måske ikke at opleve dette rationaliserings-tiltag, da efterlønnen lokker

29

I Byggeriets forsikringsservice laver vi ikke andet end at forsikre håndværkere og andre virksomheder med tilknytning til bygge-branchen.Vi er 100% ejet af Dansk Byggeri og kan tilbyde dig forsikringer med skræddersyede fordele, som du ikke får andre steder.

Ring 70 26 16 60 og hør mere eller besøg os på www.bygfs.dk

Mon du kan få en bedre dækning uden at betale mere?

Nørre Voldgade 106 · 1358 København KPostadresse: Postboks 2238 · 1019 København KTlf.: 70 26 16 60 · fax: 70 26 16 65 · www.bygfs.dk

Fordi vi kender din hverdag

13055_Bedre_daekning_230x297.indd 1 30/10/09 13:31:54

30

Ny lov om aktie- og aNpartsselskaber

af Poul Brincker, pbr@danskbyggeri.dk

selskabs- loven

Den nye selskabslov betyde at de al-lerfleste anparts- og aktieselskaber vil skulle ændre deres vedtægter

. loven, der samler de nye regler om aktie- og anpartsselskaber i en lov – populært kaldet sel-skabsloven – blev vedtaget den 12 juni sidste år og træder gradvist i kraft, således at første por-tion, der vedrører regler om stiftelse, general-forsamling, ledelse og til- og afgang af kapital med mere træder i kraft den 18. januar 2010.

De fleste anparts- og aktieselskaber vil have formuleringer i deres vedtægter, som ikke er i overensstemmelse med den nye lov og vil derfor skulle ændre og tilpasse vedtægterne til loven.

Sådanne ændringer skal senest gennemfø-res på den førstkommende ordinære general-forsamling efter lovens ikrafttræden.

Ændringer forhold til eksisterende lov

i meget summarisk form kan der peges på de felter, hvor selskabsloven ændrer den hidti-dige retstilstand:2 Anmeldelser og registrering

Der indføres en generel anmeldelsesfrist på to uger. registrering hos erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil som udgangspunkt ske digitalt.

2 StiftelseProceduren forenkles. Der skal ikke holdes stiftende generalforsamling, men blot un-derskrives stiftelsesdokument.

2 Minimumskrav til selskabskapitalFor anpartsselskaber 80.000 kr. For aktie-selskaber fortsat 500.000 kr.

2 Generalforsamlingi aktieselskaber indføres en udtrykkelig frist for, hvornår en aktionær har ret til at få et punkt på dagsordenen for den ordi-nære generalforsamling.

2 FuldmagterDer indføres mulighed for at give tidsube-

grænsede fuldmagter til andre end sel-skabets ledelse. For sidstnævnte viderefø-res begrænsningen på 12 måneder.

2 EjeraftalerAktionæroverenskomster betegnes nu som ejeraftaler, og det slås fast, at disse afta-ler ikke er bindende for selskabet som så-dant og for de beslutninger, der træffe af generalforsamlingen.

2 Selskabets ledelseet anpartsselskab kan vælge kun at ha-ve en direktion. Selskabet kan ikke væl-ge alene at have en bestyrelse. ellers kan aktie- og anpartsselskaber vælge at have en direktion og som selskabets øverste le-delsesorgan have en bestyrelse eller et til-synsråd. Sidstnævnte er nydannelse, og tilsynsrådets opgave er alene at udøve en tilsyns- og kontrolfunktion, idet tilsyns-rådet i modsætning til bestyrelsen ikke har nogen ledelsesfunktion. De gældende regler om medarbejderrepræsentation vi-dereføres, men der er åbnet større mulig-hed for at fravige ordningen.

2 KapitalforhøjelserDet bliver muligt at fravælge en række do-kumenter i forhold til den hidtidige rets-tilstand.

2 Kapitaltabledelsen skal orientere generalforsamlin-gen inden for 6 måneder, hvis selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, hvilket svarer til den gældende regel. i anpartsselskaber indtræder pligten, hvis egenkapitalen ud-gør mindre end 62.500 kr. en række af mere specifikke bestemmelser i selskabsloven vil først træde i kraft på et senere tidspunkt. Der henvises til kapitel 2 i ikrafttrædelsesbekendtgørelsen, som kan ses på erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside.

Tilpasninger til den nye lov

Alle alle eksisterende aktie- og anpartsselska-ber skal foretage de nødvendige vedtægtsmæs-sige tilpasninger. Disse vil typisk være: 2 Fristen for aktionærer for, hvornår de senest

kan anmelde deres deltagelse i generalfor-samlingen må ikke være mere end tre dage.

2 normalt hedder det i vedtægterne, at akti-onærer, der repræsenterer mindst 10 % af aktiekapitalen kan kræve, at der afholdes ekstraordinær generalforsamling. nu kan blot 5 % kræve det. De 10 % skal rettes til 5 %.

2 nu kan aktionærer, der ønsker et emne sat på dagsorden, fordre dette, når begæring herom er fremsat senest seks uger før generalforsam-ling. Vedtægter, der har en længere frist, må ændres til de nævnte seks uger eller mindre.

2 indkaldelsesvarsel til generalforsamling er nu mindst to uger. Vedtægter, der i dag nde-holder en frist på fx otte dage, må ændres.

2 På samme måde skal dokumenter, der skal fremlægges på selskabets kontor forud for ge-neralforsamlingen efter selskabsloven, frem-lægges med mindst to ugers frist. eksisteren-de vedtægter med kortere frist må ændres.

2 Anpartsselskaber har hidtil i henhold til anpartsselskabsloven kunnet nøjes med en bestyrelse, som eneste ledelsesorgan. Dette er ikke længere muligt. Bestemmelsen må ændres, således at der enten haves en di-rektion alene eller en direktion og en be-styrelse eller en direktion og et tilsynsråd.

2 Det er muligt at indsætte bestemmelse i vedtægterne om, at der ikke skal afholdes generalforsamling ved fysisk fremmøde. Der vil kunne tænkes andre former for afvikling af generalforsamling, fx elektronisk, ved telefonmøde eller på anden måde. Ønskes hjemmel hertil må vedtægterne ændres. 2

www.danskbyggeri.dk/jura

FlErE inForMATionErLæs mere på Dansk Byg-

geris hjemmeside under

medlemsrådgivning ->

jura -> APS/AS-ny lov.

Dansk Byggeris hjem-

meside vil blive opdateret

med eventuelle yderligere

oplysninger angående

vedtægtsændringer.

www.danskbyggeri.dk

På Erhvervs- og Selskabs-

styrelsens hjemmeside

eogs.dk under vejled-

ninger findes der blandt

andet eksempler på

standardvedtægte. Der er

også adgang til at stille

spørgsmål til Styrelsen.

www.eogs.dk

Der kan altid ret-

tes henvendelse

til Poul Brincker,

advokat i Dansk

Byggeri, på telefon

72 16 02 10 eller

e-mail pbr@

danskbyggeri.dk.

31

pA

rA

Gr

AF

FE

r CirKulÆrT

siden sidst, pr. nr:

517 Pligtmæssig syge-

samtale senest i 4.

sygeuge fra 4. januar

2010

516 Procesrenten ved

forsinket betaling -

1. halvår 2010

515 Nye regler på stil-

ladsområdet den 1.

april 2010

514 Generelle satser for

2010

513 Betalingsfrister for

A-skat og AM-bidrag

forlænges fortsat i

2010

512 Byggeomkostnings-

indeks for enfami-

liehuse 2009 3.kvar-

tal

511 Byggeomkostnings-

indeks for etageboli-

ger 2009 3.kvartal

510 Byggeomkostnings-

indeks for boliger

2009 3.kvartal

www.danskbyggeri.dk/cirkulært

VEjlEDninG i ArbEjDS-Miljø på byGGEplAD-SEnDen nye og reviderede

udgave af faktabladet

'Arbejdsmiljø på bygge-

pladsen' er baseret på de

nyeste bekendtgørelser.

Det nye faktablad fra

Branchearbejdsmiljørådet

giver et godt overblik over

de forhold på byggeplad-

sen som virksomhederne

skal have styr på og som

Arbejdstilsynet blandt an-

det kontrollerer.

I faktabladet er der såle-

des en kort beskrivelse af:

2 Plan for sikkerhed og

sundhed

2 Indretning af bygge-

pladsen

2 Sikkerhedsorganisation

www.bar-ba.dk

Få tilskud til medarbejdernes efteruddannelse

ArbEjDSMiljøloVEn, 11. uDG. Bogen giver en grundig gennemgang

af lovens paragraffer inklusiv de

seneste ændringer fra 2008 og 2009

- og er et nyttigt redskab for alle,

der i det daglige beskæftiger sig med

arbejdsmiljø. De seneste ændringer

af arbejdsmiljøloven behandles ind-

gående. Det drejer sig om:

2 De ændringer, som implemente-

ringen af anerkendelsesdirekti-

vet gav anledning til på arbejds-

miljøområdet og som trådte i

kraft den 1. juli 2008.

2 De mange ændringer, der blev

gennemført med virkning fra

1. januar 2009, hvor især for-

doblingen af bøder ved over-

trædelser med alvorlig person-

skade eller dødsfald til følge og

stramningerne af reglerne om

bygherrens ansvar har fået me-

dieomtale.

2 Ændringerne vedrørende

Arbejdsmiljø-klagenævnets for-

mand og nævnets mødetilret-

telæggelse, der trådte i kraft den

1. august 2009.

www.da-forlang.dk

opFølGninGSSAMTAlE MED MEDArbEjDErEn EFTEr FirE uGErS SyGEMElDinG

. Der venter 11,4 mio. kr. på virk-somhederne og deres medarbej-dere i Bygge- og Anlægsbranchens udviklingsfond.

Virksomheder, der indbetaler til Bygge- og Anlægsbranchens udvik-lingsfond, kan søge om at få refun-deret udgifter til medarbejdernes efter- og videreuddannelse. lige nu er der frie midler for 11,4 mio. kr. inden for Bygge- og Anlægsbran-chens udviklingsfond.

Siden fonden åbnede den 1. november 2008 og frem til i dag, er der blevet udbetalt 17,3 mio. kr. fordelt på 470 virksomheder.

Ansøg på uddannelsesfonde.dkBygge- og Anlægsbranchens udvik-lingsfond udbetaler støtte til efter-uddannelse via hjemmesiden ud-dannelsesfonde.dk. Ansøgningen er fuldt elektronisk og klares direk-te via hjemmesiden. Her kan man også læse mere om, hvilke kurser der gives tilskud til.

kompetenceudviklingsfonden, der blev etableret i forlængelse af overenskomstforhandlingerne i 2007, har til formål at sikre midler til at styrke medarbejdernes kompeten-ceudvikling og efteruddannelse. 2

www.uddannelsesfonde.dk

. Medarbejdernes pensionsord-ning i PensionDanmark består af to dele: pensionsopsparing og-forsikringer. nu får medarbejder-ne flere muligheder for at tilpasse deres forsikringer ved førtidspen-sion, kritisk sygdom og død.

Som noget nyt kan medarbejderne tilpasse beløbet på deres forsikrin-ger, hvis de skulle få en kritisk syg-dom eller kommer på førtidspension:

Ved visse kritiske sygdomme: Medarbejderne får udbetalt et skat-tefrit engangsbeløb på 100.000 kr., hvis de bliver ramt af en af de syg-domme, der i pensionsordningen

Forbedret pensionsordning med flere valgmulighederbliver kaldt kritiske sygdomme. De kan nu vælge at sænke engangs-beløbet til 50.000 kr. eller hæve det til 150.000 kr.

Ved førtidspension: Medar-bejderne får hver måned udbetalt en supplerende førtidspension fra PensionDanmark, hvis de bliver til-kendt offentlig førtidspension. Der er nu mulighed for at sænke eller hæve beløbet med 50 %.

De efterladte bedre sikret død

Medarbejdernes forsikring ved død er forbedret. Medarbejderens nær-meste får fortsat udbetalt hele op-

sparingen, hvis medarbejderen dør inden pensionering – dog minimum et engangsbeløb, som er forhøjet fra 400.000 kr. til 500.000 kr.

Medarbejderne kan vælge at sænke engangsbeløbet til 0 kr. el-ler 250.000 kr. eller hæve det til 750.000 kr. eller 1 mio. kr.

Sådan gør medarbejderne

Medarbejderne kan foretage alle deres valg på pension.dk/medlem-mer. De kan også ringe til Pensi-onDanmark alle hverdage mellem kl. 8 og 21 på 70 12 13 30. 2

www.pension.dk/medlemmer

Ved årsskiftet trådte en ny lov i kraft som betyder, at ar-

bejdsgivere skal indkalde sygemeldte medarbejdere til en

opfølgningssamtale - senest fire uger efter medarbejde-

rens første sygedag. Samtalen kan indkaldes enten tele-

fonisk, pr. brev, email eller den måde, der normalt kom-

munikeres med medarbejderen på. Som udgangspunkt

skal samtalen ske ansigt til ansigt, men hvis sygdommen

ikke tillader fremmøde, kan samtalen i stedes holdes te-

lefonisk.Meningen med samtalen er, at arbejdsgiveren og

medarbejderen i fællesskab skal klarlægge:

2 hvordan kan den sygemeldte medarbejder vende

tilbage til arbejdet?

2 hvornår kan den sy-

gemeldte medarbej-

der vende tilbage til

arbejdet?

2 Møder medarbejderen

ikke op, eller afleverer

han eller hun ikke

erklæringen, så mister

vedkommende retten

til sygedagpenge.

Se mere i Cirkulært Nr 517.

www.danskbyggeri.dk/cirkulært

For kun kr 2.200,- får du et komplet flådestyringsværktøj.Dette er en brøkdel af hvad du må betale andre steder!

Bestillinger skal ske inden 31.12.2009

Tilbuddet gælder kun nye kunder hos Guard Systems og kan ikke kombineres med andre rabatter.

50 %rabat

Guard Systems ASHolmegården

Lyngbyvej 403, 2820 GentoftePhone: 39 62 00 45 - e.mail: info@guardsystems.dk

www.guardsystems.dk

Funktioner

Priser

Normal pris kr. 4.700,-

Pris frem til 31.12.2009Kr. 2 200,- inkl. et års abonnement

Fra år 2 og videre er prisenkr. 1 500,-

Over

Nøjagtig oversigt over objekterne ”live”. Enhederne vises med prikker på et detaljeret kort

Kørerapporter giver nøjagtig information om daglig, månedlig eller årlig kørsel

Giver en varsling, hvis et objekt bevæger sig ind eller ud af en defineret zone

Varsler når objekter bevæger sig ud/ind af en etableret zone. Der kan sættes flere zoner indenfor et givent område/kørerute.

Gruppér dine objekter og få en bedre oversigt over din flåde

Dit abonnement dækker alleomkostninger, såsom simkort, trafik etc.Alle priser er excl. moms.

FleetGuard er et flådestyringsværktøj baseret på GPS/GPRS/GSM teknologi. Systemet giver dig mulighed for at opnå fuld kontrol over virksomhedens køretøjer og maskiner 24 timer i døgnet via en webbaseret løsning.

GrupperGeo Zone

WaypointRapporter

Positionering

Tlf: 39 62 00 45 • mail: info@guardsystems.dk • www.guardsystems.dk

Vejen til effektivitet og lavere omkostningerFleetGuard er et flådestyringsværktøj baseret på satellit samt GPRS/GSM teknologi. Systemet giver dig mulighed for at opnå fuld kontrol over virksomhedens køretøjer og maskiner 24 timer i døgnet via en webbaseret løsning.FleetGuard er godkendt som dokumentation af SKAT.

Dansk Byggeris indkøbsaftale med Guard Systems giver rabat til medlemmerne.

Velfærdspakken fra Pension For Selvstændige er både pension og tryghed - hver dag

Få mere at vide -

send mail til pfs@pfs.dk

eller tlf. 33 93 86 00

Pension er et spørgsmål om tillid :

Møder, kurser, overnatning, fester, receptioner Kursusdøgn 1.595 kr. Dagmøde 450 kr.

Lad os sætte rammen om dit arrangement

Dansk Byggeris kursus- og konferencecenterEgedalsvej 5, 8400 Ebeltoft, tlf.: 86 34 18 11, fax: 86 34 36 99, eskole@danskbyggeri.dk, www.eskole.dk

Hotel & Kursuscenter

Troværdighed • Respekt • Omhu • Harmoni • Engagement

33

nye KurSEr i Dansk byggeri

Søg flere informationer om kurserne på kursus.danskbyggeri.dk eller ring på 72 16 00 07

byggeriets industrilederuddannelse – Dansk byggeri7. april.- 6.december, Fionia Park, Odense + Inwido Academy, Farsø.

byggeriets industrilederuddannelse – lederens perspektiv

byggeriets industrilederuddannelse – kursistens perspektiv

Byggeriets industrilederuddan-

nelse består af syv moduler, og

uddannelsesforløbet strækker sig

over syv måneder. Hensigten med

uddannelsen er at give deltagerne

en styrket forståelse for, hvordan

de agerer som ledere, viden om

hvordan effektiv kommunikation

har indvirkning på et godt sam-

arbejde, personlige værktøjer til

at videreudvikle sig som leder og

indsigt i værktøjer til optimering af

den daglige produktion. Herudover

er der selvfølgelig mulighed for at

danne netværk.

Uddannelsen er praksisnær og til-

rettelagt sådan, at deltagerne kan

afprøve det lærte i virksomheden

allerede fra første dag. Deltagerne

dygtiggør sig inden for personligt

lederskab, kommunikation og

konflikthåndtering, teamledelse og

samarbejde, produktion og logi-

stik, forhandling og motivation.

SØren MArScHAll, konSulent, DAnSk Byggeri

"På uddannelsen har vi tilegnet

os viden om ledelse, samarbejde,

forhandling og produktivitet med

en hovedvægt på ledelse, samar-

bejde og konfliktløsning. I uddan-

nelsen har vi gennemgået mange

forskellige discipliner, som vedrører

alle faggrupper. Vi har lært meget

om mennesketyper og adfærd og

om vores egne adfærdsmønstre.

Desuden var studiet om ledelsesstil

meget givtigt for vores dagligdag i

produktionen."

"Den menneskelige faktor spil-

ler en større rolle i dagligdagen,

end vi havde regnet med, før vi

startede uddannelsen. Dialogen og

sparringen med de andre kursister

har givet os en større indsigt i de

forskellige sider af en leders rolle.

Vi var ikke i tvivl om, at det var det

rigtige at påbegynde uddannelsen,

da vi fik tilbuddet fra vores chef. Vi

syntes, at vi manglede værktøjer i

forhold til den daglige ledelse, og

de værktøjer, der blev tilbudt på

byggeriets industrilederuddannel-

se, var lige dem, vi manglede. Vi

er i dag mere bevidste om, hvilken

lederstil der kan benyttes på den

enkelte, og vi takler dagligdagens

opgaver mere effektivt."

Arne nielSen og BjArne jenSen, VærkFØrere, krone VinDuer A/S

"Industrilederuddannelsen har

givet mine ledere bedre mødele-

delse, gode kommunikationsevner

og bedre lederstil. Det har i dag-

ligdagen bevirket, at vi har været

i stand til at ekspandere med over

100 % i produktionen over nogle

måneder, hvor der var brug for

det – vi gik fra 32 til 68 ansatte.

Virksomheden høster i denne tid

mange frugter på den viden, vores

ledere og ansatte har tilegnet sig

igennem de sidste år via uddan-

nelse. Ledelsesmæssigt har vi ryk-

ket os meget langt på 3 år! Vi vil i

fremtiden uddanne vores ledere

igennem samme system, som de

nuværende har deltaget i." cArSten lAnzky jenSen, ingeniØr Hr og leAn nAVigAtØr, krone VinDuer A/S

Få din Annonce i Byggeriet

Kontakt Jan Hesselberg

på telefon 72 16 01 39,

eller på e-mail jkh@danskbyggeri.dk

0g få en pris

Der er mange penge at spare, men

sørg for at vælge en håndværker,

der er medlem af Dansk Byggeri -

så er du i gode hænder.

NYog forbedretkøreplan

NYog forbedretxxxxxx NYOG FORBEDRET

NYkøreplan

xxxxxx

et

NYog forbedretkøreplanet

NYog forbedretkøreplanetet

NYog forbedretkøreplanetet

25.000

SPAR25.0000

men er du sikrethvis nogetgår galt?

Du kan spare PAS PÅ!

NYog forbedretkøreplan

Spar op til

70% SPAR

XX% SPAR

XX%

Bliv ikke Sorteper,når du bygger om eller renoverer

spar

Tjek www.byggaranti.dk

TRAPPER I TRÆ

BESTIL:brochure - prislister - konsulentbesøg

på: 86 47 66 66 eller www.WOOD-STEP.dk

TRAPPER I TRÆ - Månedens trappe fra WOOD STEP A/S

Ekspertbistand: • Rådgivning om de nye energikrav• Tæthedsprøvning (Blower Door test )• Bygningstermografering• Energirammeberegning

ISOLINK Ingeniørfirma v. Lars Due Korsør Landevej 500 4242 Boeslunde Tlf. 58141416 Mobil 20886663www.blowerdoor.dk

Byggeriet

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

HEWIT E L T H A L L E RS T Å L H A L L E RS T I L L A D S E RL I F T U D L E J N I N G

AS

Udlejningsmateriel til byggeriTotaloverdækningerTelthaller/ArbejdstelteFacade-/murer-/rullestilladserPersonlifteKonkurrencedygtige priserStor kapacitet

- her og nu!

5

VEST 7568 8033 - ØST 4585 3611

www.hfas.dk

35

vinkelsliberen GWS 7 professional

fra bosch' professionelle 'blå serie' har den mindste

diameter i sin klasse med et taljemål på 17,6 cm, og den

vejer 1,9 kilo. Taljen og vægten giver et ergonomisk greb

og samtidig er maskinens balance justeret, så man ikke

skal yde ret meget modvægt. Gearhovedet er slankt,

så man kan arbejde med vinkelslibere på steder, hvor

pladsen er trang eller svært tilgængelig. GWS 7 Profes-

sional har fået spændt sikkerhedsskærmen fast med

en ny teknik, så skærmen ikke kan rykke sig ved en

eventuel ulykke. Desuden sikrer den specielle kontakt,

at vinkelsliberen ikke starter ved et uheld. Motoren er

også godt beskyttet mod overophedning ved hjælp af

et særligt luftindtag,

der samtidig giver

maskinen en læn-

gere levetid. Den nye

vinkelsliber GWS 7

Professional fås hos

førende forhand-

lere af professionelt

værktøj landet over.

www.bosch.dk

pudslagsmørtel Ardex A 38 MiX er opbygget af råvarer, som sammen med flere forskellige cementer

giver et minimalt svind under hærdning og udtør-

ring. Pudslagsmørtlen er stort set selvkomprime-

rende og formstabilt under hærdningen, og der kan

lægges fliser på betonen efter fire timers hærdning.

Pudslagsbetonen blandes i en almindelig tvangs-

blander og kan inden for de 60 minutter udlæg-

ges og glittes i én arbejdsgang -uanset om man

arbejder i fast kontakt eller svømmende fra fem cm

tykkelse, uanset om man arbejder udendørs eller

indendørs. Betonen er gangbar tre timer og opnår

en trykstyrke på ca. 35 N/mm2 på én dag.

www.ardex.dk

pr

oD

uK

Tn

yH

ED

Er

red

iger

et a

f cH

riSt

iAn

ju

liu

SSen

, cj

u@

dan

skbyg

geri

.dk

Det nye rotoZip X-Core Starter Kit er

en mulig løsning til at tørskære eksempelvis alle hårde fliser til

gulv og væg. Startsættet indeholder den kraftige spiralsav RotoZip

RZ5 og fire diamantforstærkede X-Core hulsave. RotoZip RZ5 er

et kraftigt præcisionsværktøj til svære håndholdte tørudskærin-

ger. Hemmeligheden bag kraften i maskinerne er en roterende

bevægelse, som gør det muligt at udføre hurtige snit i selv

meget hårde materialer – og tilmed spare tid og kræfter, da en

RotoZip-spiralsav har en lav vægt på bare 1,6 kg. Spiralsaven har

softgrip-håndtag og et softband-håndtag. Skæreværktøjet har en

ubelastet hastighed på 30.000 omdrejninger i minuttet og drives

af en motor på 600 watt. Maskinen har også en støvtæt afbryder,

som fungerer selv ved meget støvet arbejde. Takket være en ny

teknologi kan en enkelt X-Core-bit tørskære helt op til 100 huller i porcelæn, før den skal udskiftes. Det skyldes en

særlig hærdningsproces i et vakuumkammer med en temperatur på over 1.000 grader, der får diamantpartiklerne

til at sidde helt tæt og præcist sammen uden højdeforskelle eller overlapninger. X-Core-startsættet kan købes hos

professionelle forhandlere landet over. Startsættet leveres med spiralsaven RotoZip RZ5, fire X-Core hulsave i dia-

metrene 8 mm, 12 mm, 21 mm og 30 mm, en vakuumforsats til tilslutning af støvsuger og en bæretaske.

www.rotozipeurope.com

Hiltis gipsskruemaskine SD 5000-A22 er et

batteridrevet

værktøj, der

virker som et led-

ningsbaseret værktøj.

Skruemaskinen bruger et nyt 22

volt Li-ion-batteri som giver en øget batterikapaci-

tet. Med fuldt opladet batteri kan maskinen montere

op til 1.100 skruer per opladning. Hiltis Li-ion-tek-

nologi medfører, at batterierne bliver opladet hurtigt

– en fuld opladning opnås på 24 minutter. Man kan

kombinere SD 5000-A22 med magasinet SMD 57, der

kan håndtere skruer med en længde op til 57 mm. Og

sammen kan denne løsning klare løse og båndede

skruer til montage på både træ og stål.

www.hilti.dk

krak.dk og dansk byggeri har indgået en samarbejdsaftale til din fordel

Som medlem af Dansk Byggeri får du nu tilbudet om gratis annonce-

produkter på Krak.dk. Annonceprodukterne er 5 søgeord og 1

profiltekst som normalt koster kr. 4.320,-. Men i kraft af samarbejds-

aftalen får du annonceringen gratis, og derudover får du 20% på

yderligere køb af annoncering på Eniro.dk og Krak.dk.

Krak.dk er en af mest benyttede sites i Danmark med ca. 1,7 mio. brugere, som søger ca. 500.000 gange om

måneden efter håndværkere. Dansk Byggeri anbefaler dig at annoncere på Krak.dk og Eniro.dk! Og opfordrer dig

til at bruge dine gratis søgeord og profiltekst.

Vi kommer ud og rådgiver dig i, hvordan netop din virksomhed får mest ud af aftalen. Du kan også besøge

www.adm.krak.dk og selv indtaste din profiltekst og de søgeord, dit firma skal findes under.

Eniro Danmark A/S . Sydmarken 44A . 2860 Søborg . Tlf. 88 38 38 00 . Fax 88 38 38 10 . www.eniro.dk

Des

ign

og t

ekst

/ E

niro

Mar

ketin

g

MATERIEL– OG MASKINUDLEJNINGWWW.CRAMO.DK ■ TLF. 70 110 210

– alt inden for materiel-

og maskinudlejning

KA

lE

nD

Er

fot

o M

Arti

n k

.i.

cHri

Sten

Sen

BrotherJANUAR 2010

KONTORARTIKLER • INDRETNING OG DESIGN • KONTORMASKINER • IT-LØSNINGER • EMBALLAGE • SKOLEARTIKLER • TRYKSAGER • BUTIK

Brother pt-1090 PT-1090erlabelmaskinen,derhurtigtudskriverdinelabelspåTZ-tape. TZ-tape findes i mange farver, også som ekstra stærkt klæbende, ekstra fleksibel eller som stoftape, så der er god mu-lighed for at skabe personlige labels, der kan opfylde dit behov.

HvisduvælgerdECOMOdE,nårduskaludskrivedinlabel,har du flere formater at vælge mellem.

• TZ-tapei3.5,6,9og12mmbredde

•Optil2linjerstekstpåtapen

•Max.printhøjde9mm

•7forskelligerammer

•Manuelkniv

• Bruger6stk.AAAbatterierelleradaptermodelAd-24 (ikke inkluderet)

•Leveresmed4meter12mmsort/hvidstarttape(TZ-231)

varenr. 174629

PR. Stk.

149,-

Brother MfC-9840CdWProfessionelfarvelaseralt-i-enmedfaxogduplex-køreklartiltrådløst netværk. Du får lynhurtig farvelaserprint, -kopi, -scan og -faxienenhed,ogdusparersamtidigpladspåskrivebordet.

Denne funktionsrige alt-i-en model har indbygget trådløst netkort ogpraktiskzoomfunktionfra25-400%.dukanprintedirektefraPictBridge-klartdigitalkamerasamtUSBmemorystick-udenbrugafPC.

LeveresmedfuldeTN-130tonere.

•250arksarkføder&50arkMulti-Purposebakke

•Printhastighed:Optil20ppmibådefuldfarveogsort/hvid

•kopihastighed:Optil16ppm

•SuperG333.6kbpsfaxmodem

•Mulighedforekstra500arksarkføder

•Førstesideindenfor17sek.(farve)

•4separatetonere

•Automatiskduplexscan

•‘Scan’tasttile-mail,billede,OCRogfil (Windows&MacOSX)

Varenr. 65426057k*

*BestillingsvarefoRBRUgSStoffeRmfC-9840CDWVarenr. 214900 Sort(5.000sider)

Varenr. 214901Cyan(4.000sider)

Varenr. 214902Magenta(4.000sider)

Varenr. 214903yellow(4.000sider

PR. Stk.

4.999,-Spar

1.599,-

inkl. grAtiS Skuffe og 3 årS on-Site gArAnti

Medlemstilbud fra Scanoffice

Husk

indkøbsaftale

med Scanoffice på

øvrige varer

37

KA

lE

nD

Er

fot

o M

Arti

n k

.i.

cHri

Sten

Sen

03.03.2010 Snedkersektionens Generalforsamling København

04.03.2010 Generalforsamling Kloaksektionen Hotel Frederik II, Slagelse

05.03.2010 DTVK's årsmøde Toppen af Ebeltoft/Entreprenørskolen, Ebeltoft

05.03.2010 TV-inspektionsgruppens Generalforsamling Toppen af Ebeltoft/Entreprenørskolen, Ebeltoft

05.03.2010 Danske Kloakmestres Generalforsamling

Hotel Frederik d. II, Slagelse

09.03.2010 Eksportsektionens Generalforsamling og medlemsmøde09.03.2010 Dansk projekteksportnetværks Generalforsamling

E. Pihl & Søn, Lyngby

10.03.2010 Alufacadesektionens Generalforsamling

10.03.2010 Start på Ejerlederuddannelsen

Hotel Søfryd, Jyllinge

12.03.2010 Træsektionens Generalforsamling

Hotel Vejle Fjord

17.03.2010 industrisektionens Generalforsamling

Byggecentrum, Middelfart

18.03.2010 Dansk Asbestforenings Generalforsamling Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, København

19.03.2010 Malersektionens Generalforsamling Hotel Munkebjerg, Vejle23.03.2010 Dansk byggeri Tagmalerforeningens Generalforsamling Hotel Sixtus, Middelfart

25.03.2010 Miljøsektionens Generalforsamling Dansk Byggeri, Nr. Voldgade 106, København K

26.03.2010 Mobilkransektionens Generalforsamling Toppen af Ebeltoft/Entreprenørskolen, Ebeltoft

09.04.2010 Murersektionens Generalforsamling Hotel Munkebjerg, Vejle

16.04.2010 nyhussektionens Generalforsamling Jylland

22.04.2010 Kabel og ledningssektionens Generalforsamling Toppen af Ebeltoft/Entreprenørskolen, Ebeltoft

23.04.2010 Stilladssektionens Generalforsamling Hotel Signatur, Nyborg

23.04.2010 Generalforsamling Dansk Træ Toppen af Ebeltoft/Entreprenørskolen, Ebeltoft

23.04.2010 Dansk beton og produktgruppers Generalforsamling Hotel Opus, Horsen

06.05.2010 Dansk byggeris repræsentantskabsmøde 2010

Hotel Scandinavia, København

27.-29.05.2010 EDA forårskonference Warszawa

02.09.2010 Formandskonference Hotel Legoland, Billund

13.01.2011 lokalforeningskonference12.05.2011 Dansk byggeris repræsentantskab

Messekalender

Tun-byG-2010 (Førhen BYGGERI ) Fredericia den 16-19.03 2010.

Byggematerialer, værktøj, miljø/energi

www.tun.dk

norDbyGG Stockholm den 23.-26.03 2010. Byggematerialer, værktøj,

miljø/energi

www.nordbygg.se

light + building 2010 i Frankfurt am Main den 11.-16.04 2010.

Entreprenørmaskiner og materiel

www.light-building.messefrankfurt.com

bAuMA München 19. – 25.04 2010. Entreprenørmaskiner og mate-

riel.

lyntur til messen:

fly ud og hjem samme dag og hele dagen på messen: Ca. 2500 kr.

pr. person.

Interesserede bedes maile til Jan Hesselberg på:

jkh@danskbygeri.dk

www.bauma.de

Gulvmessen i Herning den 24.-26. august.

Fagmesse for gulvbranchen

www.gulvmessen.dk

Concrete Canada i Toronto den 2.-4.12 2010. Beton og konstruktio-

ner i beton.

www.concretecanadaexpo.com

Snedkersektionen under Dansk Byggeri holder sin

generalforsamling i år onsdag den 3. marts i København. Der vil en

måned før blive udsendt dagsorden med mere til samtlige sektionens

medlemmer.

www.snedkersektionen.dk

38

inD

Kø

bS

ny

Tre

dig

eret

af jA

n H

eSSe

lBer

g,

jkh

@d

ansk

byg

geri

.dk,

Dansk byggeris indkøbsaftaler

giver dels kontante rabatter

til det enkelte medlem, dels

et markedsføringsbidrag til

Dansk Byggeri, som informerer

medlemmerne om ordningerne.

www.danskbyggeri.dk/rabat

www.bygfs.dk

Steens_Striber.indd 2 23/12/09 14:20:30

. tun Byg 2010, har indstiftet tre klimapriser: Byggeriets klimapris, Byggeriets energipris og Byggeriets Miljøpris. Prisoverrækkelsen skal være med til at anerkende bygge-riets klimafrontløbere og gives til udstillere, der kan dokumentere energieffektivitet og co2-redukti-on i fremstillingen eller anvendel-sen af deres byggematerialer. Pri-serne uddeles på messen tun Byg 2010, der afholdes 16.-19. marts i Fredericia Messecenter.

21 nominerede til tre priser

Der er fundet 21 nominerede, som nu skal kæmpe om de tre priser. Vinderne vælges af en 11 mand stor nomineringskomite, der med sin brede sammensætning afspejler hele byggeriets opbakning til de nyindstiftede klimapriser.

"rigtig mange firmaer har søgt om at blive indstillet til priserne, og kvaliteten er høj, hvilket tegner godt for byggeriets energiløsninger. Det er et vigtigt markedsområde for

. Aftalen mellem Statoil og Dansk Byggeri forhandles løbende halvår-ligt og med virkning fra 1. januar 2010 sket ændringer i rabatsatserne. Al-le medlemmer, der benytter aftalen vil automatisk få de nye rabatsatser.

Medlemmer, der ønsker at bruge aftalen kan enten hente skema til aftalen på danskbyggeri.dk/rabat (klik under 'energi'), eller maile til rabat@danskbyggeri.dk, eller rin-ge til 72 16 00 01.

Dansk Byggeri har lagt vægt på

Tun BYG 2010

De nominerede til byggeriets tre nye klimapriser er fundet

byggeriet fremover, og hos Dansk Byggeri har vi længe haft det som fokusområde. Vi tilbyder bl.a. nogle meget efterspurgte energivejleder-kurser, hvor håndværkere og en-treprenører uddannes til at klima-vejlede deres kunder bedre," siger lars Storr-Hansen, komitémedlem og adm. direktør for Dansk Byggeri.

Både myndigheder og kunder efterspørger mere energi- og mil-jørigtigt byggeri. Det stiller sto-re krav til alle byggeriets parter, fx rådgivere, materialeleverandører og entreprenører.

om Tun byG 2010

Dansk Byggeri deltager som van-ligt på messen, stand A1502 som de foregående mange messer. tun Byg 2010 holdes 16. til 19. marts 2010 i Fredericia Messecenter og er åben alle dage kl. 10-17. Fagfolk har fri adgang mod registrering.

liste over de 21 nominerede virksomheder kan ses på dansk-byggeri.dk 2

Statoil – nye forhøjede rabatsatser

at få en aftale, hvor rabatten på die-sel er markedets bedste. jo flere der bruger aftalen jo bedre rabatter kan Dansk Byggeri opnå til medlems-kredsen, så hermed en opfordring til medlemmer, der endnu ikke be-nytter aftalen til at overveje dette.Køb på Statoil kontokort:

Benzin 30 øre Diesel 105 øreBilvask 30% kør-Videre produkter 15% ovennævnte satser er inkl. moms.

levering i hjemmetank: (pr. 1000 liter)

Fyringsolie 615 kr.Diesel 640 kr.Benzin 300 kr.

Andre rabatter

Smøre olie 23% kemi 10% ovennævnte satser er ekskl. moms. 2

www.danskbyggeri.dk/rabat

Nomineret til:

Byggeriets Klimapris

Byggeriets KlimaprisByggeriets EnergiprisByggeriets Miljøpris (kan også være arbejdsmiljø)

Nomineret til:

Byggeriets Energipris

Nomineret til:

Byggeriets Miljøpris

Nomineret til:

Byggeriets Klimapris

Byggeriets KlimaprisByggeriets EnergiprisByggeriets Miljøpris (kan også være arbejdsmiljø)

Nomineret til:

Byggeriets Energipris

Nomineret til:

Byggeriets Miljøpris

Nomineret til:

Byggeriets Klimapris

Byggeriets KlimaprisByggeriets EnergiprisByggeriets Miljøpris (kan også være arbejdsmiljø)

Nomineret til:

Byggeriets Energipris

Nomineret til:

Byggeriets Miljøpris

www.tunbyg.dkwww.danskbyggeri.dk/ TunbyG2010

Brødrene A & O JOhAnsen A/s rørvAng 3 2620 AlBertslund telefOn 7028 0000 AO.dk

Se flere gode tilbud på AO.dk

vintertilbudvArMluFtKAnOn GrYP 28sIAl

Vare-nr. 88.1490.801Normalpris: 6.717,-

iSOlerinGSMÅtte10mm IsO-fOAm - 1,55 x 50 mtr.

Vare-nr. 88.1492.960Normalpris: 1.246,-

vinterMÅtte1,35 x 3 mtr.

Vare-nr. 88.1492.950Pris ved køb af 10 stk.Normalpris: 284,-

elKerAMiSK vArMersIAl

Vare-nr. 88.1490.051Normalpris: 1.776,-

TILBUD

998,-778,-

TILBUD

3.895,-2.822,-

TILBUD

949,-297,-

TILBUD

179,-105,-

S-01715_195x272_byggeriet.indd 1 07/01/10 15.41

40

lej din løsning70 15 22 22 • www.ramirent.dk

Materieludlejning Landsdækkende og lokalt

Ramirent udlejer bygge- og anlægsmaskiner, lifte, skurvogne, pavilloner, el og energi, kraner og hejs samt udfører relaterede montageopgaver i hele Danmark. Med et landsdækkende net af afdelinger, kan vi hurtigt skaffe det ønskede materiel til enhver opgave.Det brede sortiment betyder, at vores kunder består af både store og små entreprenørvirksomheder, industri, stat, amt og kommuner, samt mindre selvstændige håndværksmestre.Ramirent har tradition for at tilbyde totalløsninger til byggepladser, hvor også projektering, planlæg-ning, rådgivning, drift og vedligehold på byggepladsen indgår.Kunderne mødes af dygtige fagfolk, såvel i udlejningen og rådgivningen, som i vores bagland.