Bæredygtigt byggeri og miljørigtig projektering

Bæredygtigt byggeri og Miljørigtig Projektering

- Med Stenurten som praktisk eksempel.

Speciale rapport 7. semester Københavns Erhvervsakademi

Af: Henriette Kristine Hastrup Nielsen

2

Titelblad: Titel: Bæredygtigt byggeri og miljørigtig projektering, - med Stenurten som praktisk eksempel. Rapport type: Specialerapport, F2005. Forfatter: Henriette Kristine Hastrup Nielsen 7.A. Uddannelsessted: Københavns Erhvervsakademi, Stevnsgade 17, 2200 København N. Fagkonsulent: Vibeke Grupe Larsen. Pædagogisk konsulent: Thorkild Thomsen Teksttype: Century Gothic Antal oplag: 3. Antal sider: 30 normalsider, af 2400 anslag. Antal bilag: 5 stk. Afleveret: den 18. 03. 2005.

3

Forord Denne specialerapport handler om bæredygtigt byggeri og miljørigtig projektering. Rapporten er ment som en kort introduktion til alle, såvel etablerede folk i byggebranchen som studerende på Københavns Erhvervsakademi, der ønsker at stifte bekendtskab med det bæredygtige byggeri. Jeg vil i denne forbindelse gerne takke nogle af de personer, der har gjort denne specialerapport mulig:

• Daginstitutionen Stenurten • Forældre og ansatte i Børnehuset Flora for deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen. • Misser Berg for beredvillig udlevering af materiale. • Københavns Kommunes familie- og arbejdsmarkedsforvaltning 9. Kontor for hjælp

med materiale og kontakt til børnehuset Flora. Henriette Kristine Hastrup Nielsen

4

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING................................................................................................................................................................... 5

2. PROBLEMFORMULERING................................................................................................................................................ 5

3. METODEBESKRIVELSE ..................................................................................................................................................... 5

4. BÆREDYGTIGT BYGGERI OG MILJØRIGTIG PROJEKTERING........................................................................................ 7

4.1. BÆREDYGTIGT BYGGERI ........................................................................................................................................................7 4.2. MILJØRIGTIG PROJEKTERING..................................................................................................................................................8

4.2.1. Faserne i miljørigtig projektering.........................................................................................................................8

5. STENURTEN SOM BÆREDYGTIGT BYGGERI.................................................................................................................. 12

5.1. DATA OM INSTITUTIONEN .....................................................................................................................................................12 5.2. PRIORITERINGEN I DET OPSTILLEDE MILJØPROGRAM ................................................................................................................12

1. Indeklima ....................................................................................................................................................................14 2. Miljøforståelse ............................................................................................................................................................15 3. Energiforbrug .............................................................................................................................................................16 4. Materialer ...................................................................................................................................................................17 5. Vandforbrug ..............................................................................................................................................................17

5.3. STENURTENS OPBYGNING OG VIRKEMIDLER ...........................................................................................................................18 1. Grundplan og struktur ..............................................................................................................................................18 2. Ventilation ..................................................................................................................................................................19 3. Temperaturforhold ....................................................................................................................................................20 4. Akustiske tiltag ...........................................................................................................................................................20 5. kategorisering af Virkemidler ..................................................................................................................................21

5.4. REDEGØRELSE FOR UDVALGTE PROBLEMATIKKER ....................................................................................................................21

6. EVALUERING AF STENURTENS INDEKLIMA................................................................................................................... 24

6.1. UNDERSØGELSEN ...............................................................................................................................................................24 6.2.1. Symptomer på dårligt indeklima .....................................................................................................................25 6.2.2. Ventilation ............................................................................................................................................................27 6.2.3. Temperaturforhold..............................................................................................................................................28 6.2.4. Luftkvalitet ............................................................................................................................................................29 6.2.5. Lydforhold ............................................................................................................................................................30 6.2.6. Lysforhold .............................................................................................................................................................31 6.2.7. Andre forhold ved indeklimaet ........................................................................................................................31

7. BÆREDYGTIGT KONTRA ALMINDELIGT PROJEKTERET BYGGERI................................................................................. 33

7.1 DATA OM INSTITUTIONEN ......................................................................................................................................................33 7.2. SPØRGESKEMAET FRA BØRNEHUSET FLORA............................................................................................................................33

7.2.1. Indeklima..............................................................................................................................................................34 7.2.2. Ventilation ............................................................................................................................................................34 7.2.3. Temperaturforhold..............................................................................................................................................35 7.2.4. Luftkvalitet ............................................................................................................................................................35 7.2.5. Lydforhold ............................................................................................................................................................36 7.2.6. Lysforhold .............................................................................................................................................................36 7.2.7. Andre forhold ved indeklimaet ........................................................................................................................37 7.2.8. Materialer .............................................................................................................................................................37

7.3. SAMMENFATNING OG KRITIK ................................................................................................................................................37

KONKLUSION.................................................................................................................................................................... 38

KILDE- OG LITTERATURFORTEGNELSE .............................................................................................................................. 40

BILAG................................................................................................................................................................................ 40

BILLEDHENVISNING.......................................................................................................................................................... 40

5

1. Indledning Jordens ressourcer svinder dag for dag, og det lokale såvel som det globale miljø er gennem en årrække blevet stadig mere presset. Samtidig viser ny forskning igen og igen, hvor vigtige vores omgivelser er for vores helbred. Denne situation fordrer en ny bevidsthed � også indenfor byggeriet. Begrebet bæredygtigt byggeri har i løbet af de senere år fundet vej til byggebranchen. Med det bæredygtige byggeri forsøger man at udvikle byggeriet på en ny måde, så der i alle faser tages hensyn til både det globale miljø og de brugere, der i sidste ende skal bruge bygningen. Herhjemme er der stadig kun få bæredygtige byggerier og der har da også kun været begrænset fokus på emnet. Ikke desto mindre er det bæredygtige byggeri under udvikling, og branchen lærer så småt at begå sig i det �nye� begreb. Med denne rapport ønsker jeg at præcisere og udbrede kendskabet til begrebet. Grundet opgavens omfang har jeg valgt at fokusere på den del af det bæredygtige byggeri, der handler om den miljørigtige projektering. Det er i denne fase, de langsigtede beslutninger tages, og derfor er det et af de vigtigste aspekter ved bæredygtigt byggeri. Som et konkret eksempel på den miljørigtige projektering, har jeg valgt at inddrage Københavns Kommunes første økologiske daginstitution, Stenurten. Målet er at afdække hvorledes miljørigtige målsætninger fungerer i praksis. 2. Problemformulering Formålet med denne opgave er altså at klarlægge principperne bag miljørigtig projektering både teoretisk og i praksis. I forlængelse heraf vil jeg undersøge, hvordan et konkret miljørigtigt projekteret byggeri i form af daginstitutionen Stenurten fungerer i praksis � både i forhold til de i forvejen angivne miljømål og i forhold til et tilsvarende, almindeligt projekteret byggeri. 3. Metodebeskrivelse Omdrejningspunktet i denne opgave er begrebet miljørigtig projektering. Dette er en del af begrebet bæredygtigt byggeri, og er som sådan snævert forbundet med dette. For at give læserne et ordentligt udgangspunkt for opgaven er en redegørelse for begge begreber derfor nødvendig. Denne redegørelse er baseret på �BPS Publikation 134� og findes i kapitel 4. Efterfølgende fremlægger jeg de konkrete, væsentlige elementer ved daginstitutionen Stenurtens byggeri samt Københavns Kommunes miljømål for byggeriet i kapitel 5. Afsnittet er baseret på �Miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune� (juni 2000), ”Økologisk børneinstitution, Hans Egedes gade, �Ventilationsprincipper�� (Københavns Kommunes Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen) af NIRAS, �Evaluering af den økologiske daginstitution Stenurten� (Københavns Kommune, december 2002) af Arkitekt m. a. a. Misser Berg og Cowi, rådgivende ingeniører.

6

Da Københavns Kommunes højest prioriterede miljømål i forbindelse med bæredygtigt institutionsbyggeri er indeklimaet, har jeg i analysen valgt at fokusere på dette ene aspekt. I kapitel 6 fremlægger jeg derfor først de problemer, der på et teoretisk plan kunne tænkes at opstå i forbindelse med det konkrete byggeri omkring Stenurten. Herefter fremlægger jeg resultaterne fra evalueringsrapporten �Evaluering af den økologiske daginstitution Stenurten� (Københavns Kommune, december 2002) af Arkitekt m. a. a. Misser Berg og Cowi, rådgivende ingeniører. Endelig sammenlignes disse resultater i kapitel 7 med en egen undersøgelse af en tilsvarende, men almindeligt projekteret institution Børnehuset Flora. Institutionerne har samme antal børn, er begge integrerede institutioner i København og minder i grundplan om hinanden. Undersøgelsen lægger sig så vidt muligt op ad førnævnte evalueringsrapports metode. Dog bør det nævnes at det ikke har været muligt at foretage de samme tekniske undersøgelser. Formålet med denne sammenligning er at finde ud af fordele og ulemper ved det bæredygtige byggeri.

7

4. Bæredygtigt byggeri og miljørigtig projektering I de følgende afsnit vil jeg kort redegøre for begrebet bæredygtigt byggeri og i forlængelse heraf for begrebet miljørigtig projektering. 4.1. Bæredygtigt byggeri Det opstår ofte forvekslinger imellem definitionerne af bæredygtigt, miljørigtigt og økologisk byggeri. Bæredygtigt byggeri kendetegnes ved alle aspekter af bæredygtighedsbegrebet � økonomi, teknologi og samfund1 - er tilgodeset i projekteringen af byggeriet.

økonomi

Samfund Teknologi

1. Model for bæredygtigt byggeri

Teknologi-aspektet rummer hvorvidt et byggeri er miljørigtigt eller økologisk. Det indebærer elementer som produktion, transport, klima og funktion samt forbrug af ressourcer - i hele bygningens livscyklus. Økonomi-aspektet rummer de økonomiske forudsætninger, eller med andre ord hvorvidt byggeriet er økonomisk forsvarligt i forhold til udførelse, drift og bortskaffelse. Det sidste aspekt, samfund, rummer æstetikken og formgivningen. Ved at projektere bæredygtigt byggeri, opnår man et byggeri, der belaster omgivelserne mindst muligt. Man undgår altså at opføre et byggeri, der af den ene eller anden grund skader vores lokale og globale miljø, mere end det gavner. Et eksempel kan være at, et byggeri tilføres nogle økologiske virkemidler2, der trods gode intentioner ikke er gavnlige i den pågældende sammenhæng. Det kan være løsninger, der resulterer i øget energiforbrug. På samme måde kan byggeriets funktion være tænkt bæredygtigt, mens der ikke er taget højde for bortskaffelsen af byggeriet. Et klassisk eksempel er opførelsen af et halmhus langt fra anden civilisation. Selv om disse ofte vil være tænkt bæredygtigt, er forudsætningerne alligevel ikke opfyldt. Den lange afstand til byer og andre mennesker vil nemlig medføre øget transport til og fra huset. Til det skal beboerne benytte enten privatbil eller offentlige transportmidler, men oftest fungerer de offentlige transportmidler ikke optimalt i de tyndt befolkede egne, og derfor falder valget ofte på privatbilen. Det medfører et stort forbrug af fossile brændstoffer til transport, som hverken er økonomisk, samfundsmæssigt eller miljømæssigt forsvarligt.

1 Se Model af princippet for bæredygtighed indenfor byggeriet.

2 Virkemiddel, betyder i denne sammenhæng, tiltag, der regulerer miljøpåvirkninger. Altså et tiltag, der er med til at mindske eller forhindre et

miljømæssigt problem.

8

Vores globale beholdninger af fossile brændstoffer er begrænsede og vil formentlig være opbrugte inden år 2050. Udvindingen af fossile brændstoffer er samtidig dyr, og anvendelsen af dem er derfor ikke økonomisk forsvarlig. Når fossile stoffer afbrændes, frigives CO2. Det medvirker ikke alene til en øgning af drivhuseffekten, men medfører også temperaturændringer og derigennem en nedsmeltning af polarområder og forhøjet vandstand. Den øgede brug af fossile brændstoffer er altså skadelig for det lokale, såvel som det globale miljø. 4.2. Miljørigtig projektering Miljørigtig projektering er en del af aspektet �teknologi� i bæredygtighedsbegrebet, og anvendes til skitsering, projektering og udførelse af det bæredygtige byggeri. En miljørigtig projektering kræver, at bygherren allerede tidligt i forløbet er opmærksom på bæredygtigheden, således at den miljømæssige strategi - og dermed også byggeriet - får det bedste udfald. Konkret betyder det, at man tidligt i processen bør klarlægge de miljøpåvirkninger3, som det kommende byggeri udløser, og som der derfor skal tages hensyn til. Hermed kan planlægningen af de virkemidler, der skal indgå i byggeriet, starte tidligt i forløbet. Med den vinkling bliver det muligt at opføre et byggeri, der er miljørigtigt, og som er det i den store sammenhæng - både på lokalt og på globalt niveau. Sidstnævnte er i øvrigt nødvendigt, hvis vi som nation skal leve op til vores ansvar i forbindelse med den, i FN, underskrevne, Agenda 21, fra Rio 1992. Denne går i korte træk ud på, at der på lokalt plan skal ydes en miljøindsats, der sikrer en bæredygtig udvikling på globalt plan i det 21. århundrede.4 Dette gælder for hele vores samfund og dermed også for byggeriet. I Danmark er det landets kommuner der har fået ansvaret for at opfylde disse mål fra FN´s Agenda 21 og omsætte dem, til lokale miljøplaner. 4.2.1. Faserne i miljørigtig projektering I det følgende gives en kort gennemgang af processen for miljørigtig projektering. Konkret kan den opdeles i fem faser, der hver især varetager forskellige udviklingstrin i processen. De fem faser bliver gennemgået i det følgende. 1. Programfasen Opstillingen af et miljøprogram er en af grundstenene for den miljørigtige projektering, som forudsætning for konkurrence- og byggeprogrammet. Miljøprogrammeringen handler om at finde frem til og prioritere de miljøpåvirkninger og deraf følgende miljøeffekter5, der vil være i forbindelse med det aktuelle byggeri. På denne baggrund fastlægges hvilke krav og holdninger, der stilles fra bygherre og

3 Miljøpåvirkning, er i denne sammenhæng en påvirkning, fra bygningen, der har indflydelse bl.a. på det omgivende miljø og ressourcer.

4 Se �Indeklima, Trivsel og sikkerhed�, Side 7.

5 Miljøeffekt, betyder i denne sammenhæng, en effekt af en miljøpåvirkning, f.eks. drivhuseffekt, fra Co2 udslip, fra forbrænding.

9

myndigheder. Disse krav skal munde ud i konkrete krav med mulighed for konstruktive løsninger. Alle resultaterne kan opstilles i miljøprogrammet i et skema som nedenfor. Fremstilling Udførelse Drift Bortskaffelse Energiforbrug Materiale- og kemikalieforbrug Vandforbrug Forbrug af by & landskab Emissioner til luft Emissioner til vand Emissioner til jord Affald Støj, støv og vibrationer Indeklima Arbejdsmiljø Helhed Skemaet er opdelt i bygningens livscyklus for oven i vandret retning, mens de forskellige miljøpåvirkninger er listet lodret i højre side. Bygningens livscyklus består af �Fremstilling�, der både indeholder udvinding/fremstilling af materialerne i byggematerialerne og fremstillingen af selve byggematerialerne. �Udførelse� rummer opførelsen af selve bygningen og det dertilhørende forbrug. �Drift� er selve driften af byggeriet, det vil sige den periode, bygningen er i brug. Drift dækker derfor også vedligeholdelsen af bygningen. Endelig dækker �Bortskaffelse� nedrivningen af byggeriet og den efterfølgende bortskaffelse af de anvendte materialer. På denne måde sikres det, at byggeriet er økonomisk og miljømæssigt forsvarligt, både i drift og når det på længere sigt skal rives ned. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis byggeriet koster mere at bortskaffe end at opføre, eller hvis byggeriets driftsforbrug ikke er realistisk i forhold til det øvrige forbrug. I denne fase er det altså vigtigt at overveje byggeriets funktion og konsekvenserne heraf. Hvordan projektet fungerer i forhold til infrastrukturen og transportmuligheder? Hvordan vil byggeriet påvirke det lokale miljø? Kan byggeriet forårsage uhensigtsmæssig støj, vindgener eller lignende? Hvordan er bygningen placeret på grunden i forhold til vind, sol, dyreliv og fauna? Kan konstruktioner og bygningsoverflader minimeres? Hvilke materialekrav er der opstillet, og hvordan fungerer de i miljørigtigt øjemed? Ved at stille spørgsmål som disse, kan man allerede tidligt finde hensigtsmæssige løsninger og erstatte de uhensigtsmæssige med nogle bæredygtige alternativer. 2. Forslagsfasen Udgangspunktet for forslagsfasen er udarbejdelsen af en miljøplan for projekteringen. Når alle miljøpåvirkningerne er oplistet i skemaet og omsat i prioriterede mål i programfasen, skal de opstillede mål i denne fase omsættes til konkrete løsninger, der så indgår i miljøplanen.

10

I denne proces er det vigtigt at fastlægge, hvem der har ansvaret for realiseringen af de valgte løsninger. Det stiller store krav til de projekterende at omsætte miljømålene til konkrete løsninger i forslagsfasen. 3. Projektering Projekteringen skal videreføre de beslutninger omkring miljømålene, der er taget i de foregående faser, og omsætte dem til virkemidler i det konkrete projekteringsarbejde. Det er vigtigt, at der er opmærksomhed på de valg, der træffes i denne fase, idet de skal harmonere med den miljømæssige kurs, der allerede er lagt for projektet. De endelige beslutninger for de tidligere vedtagne løsninger skal træffes, og disse kan have betydning for de følgende faser i bygningens livscyklus. En grundig analyse af de vigtigste valg bør derfor foretages. Følgende er en liste over nogle af de ting der er værd at tage op til overvejelse, når der Projekteres6: • Opførelsesbudget versus driftsbudget. Det vil sige, at der ideelt bør tilstræbes en lang

levetid og et minimalt vedligehold. • Udskiftelige bygningskomponenter. Som med elementerne er det optimalt at

komponenter i byggeriet kan udskiftes. • Minimal bygningsudformning inkl. Planløsning, form, højde og overflader. Minimering af

overflader sparer materialer og energiressourcer. • Konstruktion minimering - Styrke gennem form. • Optimering af lysindfald. Ved optimering af dagslys øges kvaliteten af indeklimaet for

brugerne og der spares energi. • Blænding og overophedning. Kan der opstå problemer af nævnte art? • Brug af præfabrikerede elementer, der er fremstillet under miljømæssigt forsvarlige

forhold. Ved brug af elementer spares der tid på udførelsen. • Genbrugsmaterialer. • Genanvendelighed og nedbrydelighed. Kan de valgte materialer genanvendes eller

kan de nedbrydes på forsvarlig vis? • Transport af byggematerialer. Lang transport er li med øget resurseforbrug. • Arbejdsmiljøvurdering af fremstillling og implementering af komponenter. • Passiv solvarme inkl. zoning. Udnyttelse af solvarme sparer på varmeforbruget. • Solfanger, solvæg og solceller. • Klimaregulerende og absorberende materialer som puds, ubrændt tegl mm. Kan både

fungere som fugtregulerende materialer og som støj minimering. • Naturlig ventilation, forøget rumhøjde, solskorstene og dobbelte glasfacader. • Natkøling, jordkøling eller vandkøling. Kan spare på energiforbruget. • Materialer uden afgasning, uddunstninger mv. For bedre indeklima og derfor bedre

folkesundhed. • Bevaring af eksisterende beplantning og lign. Er optimalt for den lokale fauna og for

det globale CO2 minimering. • Påvirkninger af mikroklima. Hvilke påvirkninger pådrages det fra bygningen? • Genbrug af gråt spildevand. • Behovsstyret belysning ved hjælp af censorer og tidsstyring. • Vurdering af isoleringstykkelse med hensyn til tilbagebetalingstid.

6 for mere udførlig vejledning, kan der findes flere gode råd i �Inspirations guide til miljørigtig projektering, BPS Publikation 134�, side14.

11

På baggrund af de prioriterede indsatsområder, der fremgår af miljøprogrammet, findes de rette virkemidler. 4. Udførelse I forhold til de øvrige faser er selve udførelsen af et byggeri sjældent af stor betydning for miljøbelastningen. Alligevel bør man være opmærksom på de dele af fasen, der eventuelt kan være særlig miljøbelastende, som for eksempel et stort energiforbrug eller for voldsom forureningskilde. Følgende emner bør tages i betragtning, når der skal udføres bæredygtigt byggeri.7: • Støv og støjgener minimeres mod omgivelser. • Byggepladsplan med indbygget miljøhensyn. • Sortering af byggeaffald, eventuelt genbrug. • Materialeoverskud kan eventuelt returneres til producent. • Vurder og minimer indbyggede tunge løft, træk og vibrationer. • Miljøhandlingsplan fra entreprenør. • Miljøhandlingsplan fra materialeproducent bør indhentes. • Overholdelse af gældende krav for arbejdsmiljø. 5. Drift og vedligeholdelse Miljørigtige virkemidler i driften og vedligeholdelsen af byggeriet er afgørende for bygningens energiforbrug. De udgør 75-80 % af bygningens levetid, og er dermed den længste del i bygningens livscyklus. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på miljøbelastningerne så tidligt som muligt i projekteringen, og i forlængelse heraf udarbejde en god og udførlig vedligeholdelsesplan for byggeriet. Skal målene for den valgte projektering opfyldes, anbefales det, at hver enkel af de forudgående faser afsluttes med en miljøstatus, hvor resultaterne kontrolleres og sammenstilles med målene. Det anbefales at anvende dokumentation for de valg, der er taget. Hvilket blandt andet betyder, at de trufne valg begrundes og den konkrete løsning på målet beskrives � for eksempel i form af billeder eller beregninger. Miljørigtig projektering er et emne under stor udvikling, og der er sket meget de seneste år. Et godt sted at starte er BPS publikation 134, �Inspirations guide til miljørigtig projektering�. Den er en appetitvækker til den meget større og ældre �Håndbog i miljørigtig projektering�, som er udgået og i 2004 blev afløst af ABC Planner, der er et program på internettet, der gør det lettere tilgængeligt og sikkert at projektere miljørigtigt. Dette er forhåbentligt med til at gøre emnet lettere spiseligt for branchen, så det miljørigtige byggeri kan få den anerkendelse den fortjener. I de følgende afsnit vil jeg analysere institutionen Stenurten i forhold til principperne bag bæredygtigt byggeri.

7 En mere udførlig vejledning fremgår af �Inspirations guide til miljørigtig projektering, BPS Publikation 134�, Side 18.

12

5. Stenurten som bæredygtigt byggeri - Med hovedvægt på indeklimaet og energiforbrug Stenurten er projekteret ved hjælp af metoden miljørigtig projektering og er et godt eksempel herpå. 5.1. Data om institutionen Navn: Den økologiske daginstitution, Stenurten. Adresse: Ranzausgade 53, 2200 København N. Byggeår: 2002. Bygherre: Københavns kommune, Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen, 9. kontor, V/ Birte Jensen og Susanne Slot Hansen Adresse: Berenstorfsgade 21, 3. 1592 København V. Arkitekt: Arkitema V/ Thomas Carstens Adresse: Frederiksgade 32, 8000 Århus C. Rådgivende ingeniør: NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Adresse: Åboulevarden 80, 8000 Århus C. Hovedentreprenør: P. Winther Jespersen A/S Adresse: Hejrevej 5, 2400 København NV. 5.2. Prioriteringen i det opstillede miljøprogram I det følgende afsnit redegøres for de prioriteringer, der er foretaget i miljøprogrammet for �Økologiske daginstitutioner� i Københavns Kommune. Miljøprogrammet er, som tidligere nævnt, et redskab til strukturering og afklaring af miljøpåvirkninger i forbindelse med miljørigtig projektering. Dette miljøprogram er et klassisk eksempel, af slagsen. Miljøprogrammet er resultatet af et samarbejde mellem Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltnings 9. kontor og konsulenter fra følgende firmaer og institutioner: Trans Form, NIRAS, Cowi, Træ, Industri & Byg (TIB), RUC og De grønne Guider. I miljøprogrammet er der under afsnittet Miljøprioritering opstillet et Prioriteringsskema (Se efterfølgende skema). Det anskueliggør prioriteringen for forskellige miljøpåvirkninger, der er relevante for bygningen. Emnerne bliver bedømt i bygningens fire livscyklusfaser. De er prioriteret ud fra en skala fra 1 til 6, hvor 1 er højeste og 6 er laveste prioritet. Højeste prioritering i programmets prioriteringsskema er indeklimaet under driftsfasen, det vil sige, at indeklimaet i driftsperioden er det, Københavns Kommune ligger størst vægt på i forbindelse med miljørigtig projektering af daginstitutioner.

13

Prioriteringsskema:

Livscyklusfaser Miljøpåvirkninger Fremstilling Udførelse Drift Bortskaffelse

Energiforbrug 3. Materialer 4. Vandforbrug 5. Byrum og landskab (herunder æstetik) 6. Emissioner til luft 6. Emissioner til jord 6. Emissioner til vand 6. Affald 6. Støj og vibrationer (eksternt) 6. Indeklima 1. Arbejdsmiljø 6. Helheder/ Bløde miljøparametre: Miljøforståelse 2. Beskæftigelse 6. Livskvalitet Indgår i alle valg Etik Indgår i alle valg Økonomi Indgår generelt (Totaløkonomi) Dette er en gengivelse af skemaet på side 15 i Københavns Kommunes Miljøprogram 8 Under afsnit 4 9 er prioriteringerne af miljøpåvirkningerne listet i en top 5. Den ser ud som følger: • Indeklima (1. under drift) • Miljøforståelse (2. under hele livscyklussen) • Energiforbrug (3. under drift) • Materialer (4. under udførelse) • Vandforbrug (5. under drift) Andre prioriterede miljøpåvirkninger er: • Byrum og landskab, Emissioner til luft, Emissioner til vand, Emission til jord, Støj og

vibrationer og Arbejdsmiljø(6. under drift), • Affald (6. under Bortskaffelse).

8 Se �Miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune� , Afsnit 3, side 15.

9 Se �Miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune� , Side 16.

14

1. Indeklima Ifølge miljøprogrammets afsnit 3 om miljøvurdering for indeklimaet 10 opstilles de væsentligste indeklimapåvirkninger som: • Forurening af indeluft. For eksempel på grund af afgasninger fra byggematerialer,

teknisk udstyr. Støvpartikler pga. manglende rengøring, fibre fra forskellige materialer, mikroorganismer, radon (f.eks. Fra Beton), pollen, dyr, støvmide og svampe -allergier udefra.

• Varmepåvirkning fra solindfald, belysningsarmaturer eller for mange personer samlet i et lokale.

• Kuldepåvirkninger. Kuldenedfald opstået på grund af store partier af glas, for kraftig ventilation, uopvarmet ventilationsluft, kolde gulve og træk fra åbning af døre.

• Ekstern støj fra trafik eller lignende udefra. • Intern støj fra leg, tale, skrig, trinlyd, maskinel støj og almen færden. • Statisk elektricitet fra kunststofoverflader. • Følelse af indelukkethed ved manglende dagslys og mulighed for udkig. • Blændinger og refleksioner fra glasoverflader. • Spredning af infektioner på grund af luftbårne virus, bakterier. Af symptomer på dårligt indeklima nævnes i programmet følgende: • Øvre luftvejsinfektioner som forkølelse mellemørebetændelse m.m. • Indeklimasygdomme med symptomer som irriterede øjne, stoppet næse, svie i halsen,

hovedpine, træthed og følelse af utilpashed. I afsnit 4.1. i Miljøprogrammet har disse miljøpåvirkninger og symptomer resulteret i nogle specifikke miljømål: • Materialer, aptering, inventar og interiør skal være indeklimamærkede i størst muligt

omfang. I tilfælde hvor mærkningskrav ikke opfyldes, skal det begrundes. • Afgasning fra materialer skal minimeres. Formaldehydindhold i indeluften skal holdes

under 0,05mg/m3 (krav er fastsat ud fra SBI-Rapport 246, side 20, tabel 3 lav påvirkning). • Temperaturgradienten bør holdes under 1◦C pr. M.(vertikalt) (krav er fastsat ud fa SBI �

rapport 246, side 20, tabel 3 lav påvirkning). I forbindelse med zoneopdelte institutioner kan der aftales andre temperaturforhold gældende for de enkelte zoner.

• Indeluftens relative fugtighed (r.f.) Må ikke virke befordrende for vækst af skimmelsvampe.

• Der skal vælges rengøringsmidler og � procedurer, der tilgodeser indeklimaet og arbejdsmiljøet.

• Ventilationsanlæg skal udføres således at træk gener undgås. • Ventilationsanlæg indrettes således at generende støj undgås. • Ventilationsanlæg skal udføres således at indeluften er behagelig at opholde sig i,

herunder at luftens indhold af CO2 holdes på et passende lavt niveau for undgåelse af ubehagelige lugtgener.

• Luftens indhold af kulmonoxid må ikke overstige 0,5 mg/m3/0,5 ppm. (bør ikke forekomme). (krav er fastsat ud fra SBI-Rapport 246, side 21, tabel 4 lav påvirkning).

10 Se �Miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune� , Side 12.

15

• Udformning af rum og valg af materialer skal tilgodese gode lydmæssige forhold for børn og voksne.

• Ved store sydvendte glaspartier skal der træffes foranstaltninger til at undgå overophedning af bagvedliggende lokaler.

• Ovenlys og vinduers placering, størrelse og u-værdi skal vælges således at kuldenedfald undgås.

• Bygninger skal indrettes således at der fra gruppe- og fællesrum er udsyn til omgivelserne for børn og voksne.

• Risiko for dannelse af statisk elektricitet skal i videst muligt omfang forebygges. • I forbindelse med projekteringen skal de projekterende redegøre for temperaturforhold

i forskellige rumkategorier/zoner. 11 Dette er så de miljøkrav, der er gældende for indeklimaet, og dermed de højest prioriterede krav for udførelsen af økologiske daginstitutioner i Københavns kommune. 2. Miljøforståelse Miljøpåvirkningen �miljøforståelse� har fået den næsthøjeste prioritering og indgår under miljøpåvirkningen som helhed. Det er beskrevet meget godt i afsnittet for miljømål: ”Daginstitutioner skal indrettes således at sammenhængen imellem menneskers adfærd, deres sundhed og miljøet synliggøres, for dermed at bibringe børn, forældre og personale en større forståelse herfor.” 12 Det er efter min mening en ganske god formulering af netop den del af bæredygtighedsprincippet, der hører ind under begrebet samfund. Det handler om at gøre det forståeligt for brugerne af bygningen, hvordan deres adfærd og sundhed spiller sammen med miljøet. Dette konkretiseres i de opstillede specifikke, virkemiddelorienterede miljømål. De miljømæssige tiltag, der anvendes i bygningen, skal således ikke alene være velfungerende, men skal også kunne indgå i den pædagogiske ideologi. Det skal altså kunne bruges som pædagogiske virkemidler til at udvikle brugernes miljøforståelse. Det andet specifikke virkemiddelorienterede miljømål er, at man så vidt muligt inddrager institutionsleder og personalegruppen ved etablering af ny institution og ombygning af eksisterende. Det er en anbefalelsesværdig taktik, fordi pædagoger og leder er med i processen og både kan tilegne sig viden og har mulighed for at præge processen i pædagogisk henseende. Samtidig er det vigtigt, at bygningens brugere har den fulde forståelse, for hvordan bygningen fungerer. Det kan dog være lettere sagt end gjort. Det er nemlig en meget omfattende at inddrage brugerne i projekteringen og designe bygningens faciliteter, så de fremstår fremmende for miljøforståelsen. Jeg er blevet orienteret af en kilde fra Arkitema, at der er problemer med funktionen af de opstillede displays til anskueliggørelsen af institutionens forbrug af

11 Se oplistning i �Miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune� , Side 7.

12 Se citat i �Miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune� , Side 18. afsnit 4.2.

16

ressourcer og altså til fremme af miljøforståelsen. Men Stenurten er selvfølgelig også et pilotprojekt, og jeg håber, at det er ting, der vil blive strammet op på ved evt. lignende fremtidige projekter. 3. Energiforbrug Energiforbruget i driftsfasen er i miljøprogrammet prioriteret som den tredje vigtigste miljøpåvirkning. I programmets afsnit 2. under skema for sammenfattede miljøvurderinger, er der beskrevet effekter herfor. Energien udvindes af fossile stoffer som olie, naturgas og kul, der forventes, globalt, at slippe op inden år 2050. Som nævnt tidligere udvikles der store mængder CO2 i forbindelse med forbrændingen af disse stoffer. Det medvirker til drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning, der forårsager store ændringer i vores økosystem. Et af de generelle miljømål under programmets afsnit 4.3 Energiforbrug er derfor, at forbruget af fossile stoffer i forbindelse med råstofudvinding, udførelse, ændringer, drift og vedligehold minimeres. Det kræves at konstruktioner, installationer, materialer skal være fokuseret på at minimere det samlede energiforbrug. Det foretrækkes, at genbrugsmaterialer og lignende anvendes i det omfang at det er forsvarligt rent økonomisk, teknisk og æstetisk. Der skal anvendes energieffektive anlæg, og hårde hvidevarer skal være Energimærke A. I forbindelse med belysning skal alt belysningsteknik energieffektiviseres. Brugere af bygningen skal instrueres i brugen af installationer og eventuelt energisparende funktioner. Som jeg allerede var inde på under miljøforståelse, i forbindelse med den pædagogiske vinkling og forståelse for miljøet, så skal energiforbruget synliggøres for både børn og voksne. Det er derudover vigtigt at materialer og konstruktioner nøje overvejes og det sikres at de har en sammenhæng. Under de specifikke virkemiddelorienterede miljømål i samme skema, er der opsat krav om at daginstitutionen skal ligge under de 25 % mindst forbrugende daginstitutioner i kommunen med hensyn til varme- og elforbrug. Den beregnede energiramme skal ligge min. 30 % under minimumskravene i BR95 kap. 8.4.3. 13 Der skal benyttes vedvarende energi (passiv og aktiv -solenergi, biobrændsel), og forbruget af disse skal minimum udgøre 20 % af det samlede energiforbrug. Det kræves, at der løbende laves kontrolstyring på forbruget, så det kan optimeres. Dette er meget ambitiøst i forhold til at dette Miljøprogram er skrevet til at kunne anvendes til kommunens fremtidige økologiske daginstitutioner. Det kræver, at kommunen afsætter penge til opfølgning, hvilket kan være tvivlsomt. Ifølge en kilde i Arkitema er de tilsvarende målinger fra de øvrige institutioner, der skulle danne rammen for Stenurtens varme- og elforbrug, aldrig opstillet. Dette udsagn er bekræftet ved en forespørgsel hos Københavns Kommunes Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen. Der er således aldrig udarbejdet nogen konkrete tal for institutionernes varme- og el forbrug generelt. Det skal dog for en ordens skyld nævnes, at der i den tidligere omtalte evalueringsrapport er lavet

13 Se �Miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune� , Side 19, afsnit 4.3.

17

en analyse af energiforbruget ved sammenligning med Elo-ordningens (Energiledelsesordningen) nøgletal for børnehaver 14 . Da dette ligger udenfor denne rapports emne, har jeg dog valgt ikke at behandle undersøgelsen nærmere. 4. Materialer Materialerne under udførelsen er vægtet som den fjerde vigtigste miljøpåvirkning. Under den sammenfattede miljøvurdering i afsnit 2 gøres der opmærksom på, at det er problematisk at benytte visse former for metaller som byggematerialer, da de er knappe ressourcer, der forventes at slippe op indenfor første halvdel af det 21. århundrede. Det gøres også opmærksom på, at brugen af byggematerialer indeholdende sundhedsskadelige stoffer vil kunne påvirke arbejdsmiljø og indeklima. Det sidste er det, der er vægtet højest, da prioriteringen er lagt på driftsfasen. I denne forbindelse stilles følgende krav: • �materialer ikke må indeholde miljø eller sundhedsfarlige stoffer, der kan give

anledning til registrerbare gener i arbejdsmiljø og indeklima.� • �konstruktions og vedligeholdelsesprincipper skal vælges ud fra et minimum af miljø-

og sundhedsfarlige stoffer� • �materialer skal vælges ud fra et minimalt forbrug af og minimalt indhold af miljø- og

sundhedsfarlige stoffer.� • �Der må ikke anvendes byggematerialer m.m., der indeholder stoffer anført på

miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.� 15 Som førnævnt gøres der også opmærksom på brug af diverse materialer som for eksempel visse metaller, der kan bidrage til den globale, svindende materialebeholdning af disse stoffer. Derfor er disse materialer ikke ønskværdige i byggeriet. I samme skema redegøres også for energi og vandforbrug. Fælles for disse er, at de er svindende ressourcer, hvorfor brugen af disse ønskes minimeret. Der er i København lav grundvandstand og denne ønsker man ikke at forværre. Med hensyn til energiforbruget drejer det sig om de globale beholdninger af fossile råstoffer og deres forventede opslip inden år 2050. 5. Vandforbrug Forbruget af vand i Driftsfasen er vurderet til det femte vigtigste miljøvurderede emne. Under miljøvurderingen pointeres det, at vandressourcerne i København og nærliggende kommuner svinder. Derfor er det ikke ønskværdigt at sænke vandstanden på grundvandet yderligere. Vandforbruget i driftfasen udgør det største forbrug, og derfor skal dette især minskes mindskes. Under de opstillede miljømål for vandforbruget, står der blandt andet, at der skal anvendes vandbesparende teknikker, installationer og metoder i forbindelse med driften.

14 Se Bilag 3. �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, side 50.

15 Se Kilde 2.�Miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune� , Afsnit 4.4. , Miljømål, materialer.

18

�Vandforbruget skal som minimum ligge under det (til enhver tid) gennemsnitlige forbrug blandt de 25 % mindst forbrugende daginstitutioner i kommunen.� 16 Regnvand opsamles fra tag, så vidt det er muligt, og bør indgå i praksis i brug af institutionen, eventuelt som toiletskyl, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt, men det ønskes også anvendt som en del af den pædagogiske sammenhæng. Til sidst gøres der opmærksom på, at muligheden for nedsivning af regnvand til grundvand for at hjælpe på den føromtalte lave vandstand, skal overvejes. Under virkemidlerne for vandforbruget, er der opstillet følgende krav: • Toiletter skal være vandbesparende som lavtskyllende-, seperations- og

komposttoileter. • vandbesparende installationer, skal udføres som f.eks. automatisk behovsstyrede

vandhane. • Der skal anvendes termostatiske blandingsbatterier, for hurtigere temperering af

brugsvand. • Vaskemaskiner skal kunne recirkulere skyllevand, • Regnvandet foreslås til bl.a. tøjvask, for mindre brug af vaskemiddel, da vandet da vil

være uden kalk. • Ledningssystemer skal overvåges, for at komme unødigt spild i forkøbet. Det må antages, at det med anvendelsen af de nævnte virkemidler, er muligt at nedbringe vandforbruget i driftsfasen på et meget lavt niveau, men da der ikke er noget konkret niveau for forbruget, er det svært at bedømme succesen. 5.3. Stenurtens opbygning og Virkemidler I dette afsnit beskrives den aktuelle daginstitution Stenurten og de virkemidler, der er anvendt for at opfylde de miljøkrav, som kommunen har udarbejdet i deres miljøprogram for økologiske daginstitutioner. 1. Grundplan og struktur Stenurten er bygget på en smal og lang grund, der, som det ses i nedenstående model, har givet et langstrakt grundplan. Alle opholdsrum er orienterede imod klimazonen og dermed imod syd, denne facade er bygningens højeste, og fra den skråner et græsdækket tag bagud. På et stykke af facaden er der opsat solfangere til opsamling af solenergi for opvarmning af brugsvand.

16 Se Citat, �Miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune� , Side 21.

19

Model2. Grundplan af daginstitutionen Stenurten.

2. Ventilation Bygningen er orienteret imod syd med en høj glasfacade i hele bygningens længde. Glasfacaden er af lavenergiglas og har en hældning på cirka 75 grader, der fungerer som klimaskærm i klimazonen, og som løber i hele husets længde. Klimazonen er en del af det naturlige ventilationssystem. Der er opsat CO2 målere i alle tilstødende rum for måling af koncentrationen af CO2. Ved for høj koncentration åbnes de lavt siddende motorstyrede ventilationselementer i glasfacaden og der trækkes frisk luft ind i klimazonen. Her forvarmes luften ved hjælp af solvarme og strålevarme fra zonens teglgulv. Derefter føres den videre ind i de bagvedliggende stuer igennem riste forneden langs gulvet, hvor den eftervarmes via konvektorer. Luften ledes videre til garderobekernerne igennem huller øverst i garderobevæggen, her foregår afkastet igennem ventilationsskorstenene over garderobekernerne. Skorstenene er udført med hævet �låg�, der gør, at de er vindpåvirkelige 360° rundt. Udsugningen i skorstenen startes ved måling af CO2.17

Model 3. Princip skitse for det naturlige ventilationssystem, Stenurten.

17 For yderligere information om ventilationsystemet se bilag 5. �Ventilationsprincipper, for økologisk børneinstitution, Hans Egedes gade�.

20

3. Temperaturforhold Til opvarmning er der blandt andet bygget en masseovn i institutionens køkken/spiseafdeling. Hensigten er, at den skal fungere som supplerende varmekilde og aftrækskanal for luftskifte i fællesrummet. Hele huset er isoleret med tysk producerede hørbatts. Der er projekteret med ekstra tykkelse på isoleringen, så isoleringsevnen optimeres, og som sikkerhed for at isoleringsevnen i konstruktionerne er tilstrækkelig. Facaderne er lette træfacader. De indvendige vægge er af ubrændt tegl, der er i stand til at optage og afgive fugt og varme. 4. Akustiske tiltag For lydisolering er der anvendt ubrændte teglsten, der er indmuret som, med den store flade synlig i akustikfelter i væggene18 og på lofterne er der opsat kassetter af træbeton også som lyddæmpende tiltag. Gulvene er i det meste af institutionen lagt med genbrugsplanker som er linoliebehandlede og som også er lyddæmpende.

Model 4. Akustikfelt af ubrændte sten, med bagved liggende hørbatts.

18 Se Model 4, Afbildning af arkustikfelt og masseovn, i Stenurtens fællesrum.

21

5. kategorisering af Virkemidler Som det fremgår, er der brugt en række virkemidler i bygningen. Disse kan opdeles i teknologiske og passive virkemidler. Førstnævnte er teknologiske løsninger, der er udviklet af ingeniører. Sidstnævnte er løsninger, der hviler i sig selv. Det vil sige løsninger, der måske nok kan være teknologisk udviklet, men som ikke er tekniske i deres funktion. I det følgende er listet nogle de aktuelle virkemidler, der er anvendt i bygningen. Teknologiske virkemidler • CO2 målere, til styring af ventilation • Mekaniske ventilationsskorstene Passive virkemidler • Masseovn • Klimazone • Solfanger, for brugsvand • Øget isolering • Akustikfelter • Lavenergiruder • PVC- Fri kabler • Træbeton for lydisolering • Naturligt ventilationssystem • Bæredygtige materialer • Placering på grund Sydvendt

lysindtag • Passiv solvarme • Hørisolering • Ubrændte tegl • Høj lofthøjde • Naturligt kølerum De Passive virkemidler er forholdsvis simple og let tilgængelige, hvilket viser, at kraftfulde virkemidler i projekteringen af bæredygtigt byggeri ikke nødvendigvis er komplicerede. 5.4. Redegørelse for udvalgte problematikker I dette afsnit redegøres for nogle problematikker, de valgte virkemidler teoretisk kan indeholde i forbindelse med indeklimaet i daginstitutionerne Stenurten. Formålet er at afklare, hvorvidt der er konflikter mellem de valgte virkemidler. De emner, jeg vil behandle, er ventilation, temperaturforhold, lysforhold, energiforbrug, luftkvalitet og lydforhold. De nævnte emner bliver taget i betragtning i forhold til de i forrige afsnits oplistede virkemidler. 1. Ventilation Naturlig ventilation med CO2 målere i fællesrum, garderober og grupperum sikrer, at luften er frisk. Ulempen er, at det men kan medføre træk og uhensigtsmæssig udluftning, hvilket kan medføre et øget varmeforbrug og trækgener19.

19 Se Model 3, Principskitse af det naturlige ventilationssystem.

22

2. Temperaturforhold Højt til loftet for naturlig ventilation giver samtidig et øget energibehov til opvarmning. Temperaturforholdene i den øvrige bygning kan, som tidligere nævnt, være påvirket af ventilationssystemet ved for stort luftskifte, eller hvis brugen af naturligt ventilationssystem ikke varmer den friske luft udefra tilstrækkeligt. Klimazoner er meget populære indenfor bæredygtigt byggeri, men der kan opstå problemer, hvis den udføres forkert. Et hyppigt forekommende problem er overophedning af zonen, når der ikke er tilstrækkeligt aftræk til den øvrige del af huset, eller hvis der ikke er brugt varmeabsorberende materialer, der også er relevant for udnyttelsen af varmen i de kolde måneder af året. Anvendelsen af energiruder er desuden vigtig for at undgå overophedning. 3. Lysforhold Et forholdsvist langt hus med stor åben sydfacade på langs med bygningen kan medføre, at der bliver mørkt i de bagerste rum. I værste fald kan det derfor være nødvendigt at øge forbruget af kunstig belysning i de rum, der vender mod nord. I dette tilfælde er de opholdsrum, der benyttes mest, placeret mod syd, og derfor er det sandsynligvis ikke et reelt problem her. 4. Energiforbrug Brugen af CO2-styret ventilation kan medføre forøget varmeforbrug, fordi den ikke måler temperaturen i rummet men derimod koncentrationen af CO2. Dette kan medføre unødig ventilering og dermed et øget energiforbrug til opvarmning.

Model 5. Klima zonen i Stenurten.

23

5. Lydforhold Med mange børn i et rum kan der opstå et meget højt lydniveau, som kan være svært at begrænse. Ved høje lofter er der risiko for, at lyden akkumulerer, og børnene kan have svært ved at trænge igennem med det resultat, at de råber endnu højere for at trænge igennem. Den maksimale støjbelastning for arbejde uden høreværn er på 80dB 20. Alt i alt er konklusionen, at brugen af naturlig ventilation på grund af de høje lofter kan medføre forøget energiforbrug til opvarmning og at der kan opstå trækgener i forbindelse med klimazonen. Samtidig kan det være svært at begrænse støjniveauet i rum med højt til loftet. Til gengæld er der intet, der tyder på problemer med lysforholdene i Stenurten, da opholdsrummene er orienterede mod den åbne sydfacade. Efterfølgende belyses resultaterne fra evalueringsrapporten af Stenurten. I denne fremlægges brugernes opfattelse af bygningen, samt resultaterne af nogle konkrete målinger. Hermed gives der forhåbentlig et mere detaljeret billede af bygningens kvalitet på de behandlede områder.

20 For nærmere information, se �Indeklima, Trivsel og sikkerhed�,

24

6. Evaluering af Stenurtens indeklima I dette afsnit vil jeg belyse de resultater, der er opnået i evalueringsrapporten, Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten, af Arkitekt m. a. a., Misser Berg. Rapporten er blevet til på baggrund af nogle faktuelle målinger, der er taget af firmaet COWI og resultaterne fra en skemaundersøgelse, der er besvaret af institutionens ansatte samt forældrene til børnene i institutionen. Ligesom i denne specialerapport er hovedvægten lagt på indeklimaet, da rapportens formål er en evaluering af, hvorvidt bygningen har levet op til de i miljøprogrammets opstillede krav. Som bekendt var indeklimaet her den vigtigste prioritering. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet til på baggrund af et samarbejde imellem en del eksperter i netværket �Øget velfærd gennem større vækst�, der har udviklet et fælles evalueringsprogram med retningslinier for de indenfor netværket aktuelle projekter. De konkrete målinger er udført på temperatur, relativ luftfugtighed, CO2 koncentration og efterklang. 6.1. Undersøgelsen Spørgeskemaerne repræsenterer institutionens brugeres subjektive holdning til bygningen og dens funktion. Undersøgelsens spørgeskemadel består af to skemaer. Et generelt besvaret af både forældre og ansatte, et mere detaljeret, der udelukkende er blevet besvaret af institutionens ansatte. Målingen udføres, ved at de enkelte svar har fået en karakter i forhold til dets grad af enighed med spørgsmålet. Det vil sige: • �Helt enig� giver 5 point, • �Enig� giver 4 point, • �Hverken eller� giver 3 point, • �Uenig� giver 2 point, • �Meget uenig� giver 1 point. Resultaterne fra svarene divideres så til en gennemsnitlig karakter, der herefter repræsenterer emnet. Overordnet var den generelle holdning til indeklimaet dog positiv, 93 % at de deltagende i undersøgelsen, var enige i undersøgelsens udsagn om at ”Bygningens indeklima generelt føles behageligt”21, og det samlede resultat for spørgsmålet var 4 point.

21 Se bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, Side 27.

25

6.2.1. Symptomer på dårligt indeklima Undersøgelsen indeholdt også en symptomundersøgelse, der skal afklare om brugerne lider under indeklimarelaterede symptomer. Her nævnes kun de aktuelle symptomer, der altså er forekommende:

• Hovedpine: 5 % (2 personer) af de ansatte, der deltog i undersøgelsen viste tegn på hovedpine. Der er dog intet, der tyder på, at problemet er særligt omfattende, da det drejer sig om en, der kun oplevede problemet i indkøringsperioden, mens den anden ikke mener, at det skyldes indeklimaet.

• Tung i hovedet: Her er det kun 5 % af de adspurgte (Både forældre og ansatte) der havde oplevet symptomet, men der er ingen uddybende bemærkninger.

• Tør, irriteret, stoppet eller rindende næse: 20 % af de deltagende i undersøgelsen havde oplevet disse symptomer. Forældrenes generelle holdning til problemet er, at det skyldes almen forkølelse og ikke direkte indeklimaet. Der er dog en ansat, der udtaler følgende: ”Da jeg i Stenurten udsættes for træk, har jeg i perioder haft stoppet eller rindende næse.”22Det kunne tyde på, at der er kraftige problemer med træk, der som bekendt også er beskrevet under generel holdning til indeklimaet.

• Tør, irriteret hals: 3 % af de deltagende (en forældre) havde oplevet dette symptom, men der er ingen kommentarer.

• Hæshed eller ondt i halsen: 8 % af de adspurgte har erfaringer med symptomerne. De to af deltagerne tilkendegiver selv, at det ikke har været i forbindelse med indeklimaet, men skyldtes andre årsager. Den sidste udtale, at barnet har været hæs flere gange. Det er svært at fastslå, om sidstnævnte har forbindelse til indeklimaet, men da der kun er et tilfælde, må man nok antage, at det ikke er aktuelt.

• Tør eller rødmende ansigtshud: 15 % af alle de deltagende i undersøgelsen havde haft eller havde problemer med tør eller irriteret rødmende ansigtshud. Forældrenes kommentarer tyder på, at det er et problem, der snarere er knyttet til årstiden end til Stenurtens indeklima.

• Tør, kløende eller rødmende hud på hænderne: 1 forældre, eller 3 % af de adspurgte, har oplevet symptomet, men der var ingen kommentarer.

Der er i rapporten truffet følgende konklusion på symptomforespørgslerne: ”Det kan konkluderes, at symptomerne i institutionen gennemsnitligt ligger væsentligt under det forventede niveau. Dog fastholdes opmærksomheden i det følgende på de 2 symptomer, som forekommer hyppigt: Tør, irriteret, stoppet eller rindende næse(20 %), og tør eller rødmende ansigtshud(15 %).”23 Resultatet er fremkommet ved hjælp af SBI- rapport 246´s Forventede symptomforekomst for mænd og kvinder i Kontorbyggeri og boliger. Når denne er brugt skyldes det, at det ikke har været muligt for Evaluator at fremskaffe forventede symptomforekomster for Daginstitutioner. Kun symptomforekomsten ”Tør, irriteret, stoppet eller rindende næse� overstiger værdien for boliger.

22 Se Bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, side 29.

23 Bilag 3,�Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, Side 30. Konstruktioner vedr. symptomforekomst.

26

Allergiske sygdomme Undersøgelsen har også kortlagt forekomsten af diverse allergier som astma, høfeber og eksem hos børn og voksne. Der er et problem med svarene fra forældrene, da det i nogle tilfælde, ifølge evaluator, har været uvist om det var forældrene selv eller børnene der havde lidelserne.

• Astma: 5 % af forældrene svarede, at der var problemer med astma. I det ene tilfælde tyder noget dog på, at det drejer sig om forælderen selv og ikke barnet.

• Høfeber: 20 % af de adspurgte svarede, at enten dem selv eller deres barn havde problemer med høfeber. Ud af 8 var de seks med sikkerhed voksne.

• Eksem: 13 % havde problemer med eksem. Det ene af de tre tilfælde drejer sig om børneeksem. De to øvrige er madallergi, hvoraf den ene er anført som ikke arbejdsrelateret.

• Andre allergiske sygdomme: Kun 8 % har angivet denne type symptomer. Det drejer sig om et tilfælde af tør hud i ansigt og på ben, et tilfælde af Astmatisk bronkitis og et tilfælde af en mor med Psoriasis.

Konklusionen på de allergiske symptomer i rapporten er følgende: ”Forekomsten af allergiske sygdomme – især hos forældrene er relativ høj. Der kan være forhøjet følsomhed over for indeklimafremkaldte symptomer. Og der kan være meget gode grunde til at sørge for et så godt indeklima som muligt for at minimere allergifremkaldende risikofaktorer.”24. Det er mest hensigtsmæssigt at nedsætte de faktorer, der kan være allergifremkaldende for brugerne, ikke mindst grundet den høje tendens hos forældrene, der kan tyde på en øget risiko hos børnene. Derfor er det relevant at fokusere på anvendelsen af materialer, der ikke er skadelige for indeklimaet, i byggeriet. Sygdomsforekomst generelt Undersøgelsen har desuden undersøgt, om de ansatte og forældrene oplever mindre eller mere sygdom nu end i eventuelt tidligere institution. På spørgsmålet om der er mindre sygdom end tidligere, har 60 % af de adspurgte svaret. Af dem oplevede 38 % mindre sygdom end tidligere, 58 % har hverken oplevet det ene eller det andet, mens 9 % har oplevet mere sygdom end tidligere. Konklusionen på sygdomsforekomst: ”Der kan konkluderes en tendens til mindre sygdomsforekomst end i evt. Tidligere institution. Dette underbygges af oplysningen om, at institutionen i det første halve år har haft det laveste sygdomsfravær blandt bydelens institutioner” 25

24 Bilag 3,�Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, Konklusion vedr. forekomsten af allergiske sygdomme. side 31. 25 Bilag 3,�Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, side 32. Konklusion vedr. sygdomsforekomst generelt.

27

6.2.2. Ventilation I spørgeskemaundersøgelsen blev alle de deltagende givet følgende udsagn ”Ventilationen føles effektiv, luften er frisk- uden at der er træk gener.” Svaret på spørgsmålet er overvejende �enig/ helt enig�. Det er imidlertid forældrene, der trækker resultatet i positiv retning, mens de ansattes samlede svar overvejende er �uenig�. Det samlede resultat er på 4 point, hvor de ansatte alene ligger på 2 point. Til spørgsmålet er der knyttet følgende kommentarer: • ” Hvis man er i bevægelse, men hvis man sidder lige under ´sluserne´ giver det træk!

De burde måske kunne styres manuelt også?” (Forældre til dreng på 3) • ”I fællesrummet trækker det når ventilationen er slået ti.” (Forælder til pige på 3 år) • ”Første del af udsagnet er rigtigt, men der er træk gener.” (Ansat) 26 Det er bemærkelsesværdigt, at det er de ansatte, der ytrer den største negativitet overfor ventilationssystemet, da det er dem der opholder sig mest tid i institutionen. Derfor kan det konkluderes, at der på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen alene, er problemer med ventilationen. De ansattes holdning bliver uddybet i skema nr. 2. (For de ansatte). Den sammenfattede holdning er der, at ventilationen generelt er fin, der er dog nogle træk gener, luften føles ikke indelukket og dårlig lugt fjernes hurtigt, men det er dog ikke helt nemt, at regulere ventilationen. Her nævnes nogle af de udsagn som de ansatte er kommet med: • ” Når kanalerne åbner for udluftning, trænger der meget kold luft ind på stuerne

gennem trækkanalerne.” • ”Vi har problemer med træk og med at holde varmen” 27 De ansattes uddybende svar ender også med 4 point i gennemsnit, på trods af den noget negative holdning til træk generne. Der er som tidligere nævnt lavet fysiske målinger på kuldioxid(CO2) i indeluften. Koncentrationen af kuldioxid i luften, viser hvor stort det reelle luftskifte er, og om det er højt nok til det antal personer, der anvender rummet. Høj koncentration af kuldioxid, er lig med lavt luftskifte osv. Der er foretaget målinger i fællesrummet, da det er det rum, der er udsat for størst personbelastning. Resultatet af målingen viste, at niveauet ligger indenfor det af Arbejdstilsynet anbefalede. Der er kun en enkelt afvigelse fra resultaterne, og det menes, at skyldes en persons udånding for tæt på apparatet, der derfor har registreret et forhøjet indhold af kuldioxid ved netop denne måling.

26 Bilag 3,�Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, side 34.

27 Bilag 3,�Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, side 35.

28

Der er desuden bemærkninger om, at der er konstateret store træk gener fra luftindtag gennem de permanente åbninger nederst i glasvæggen i forbindelse med grupperummene ud til klimazonen. Det nævnes, at de ansatte er nødsaget til at sætte hynder op foran indtaget på de bænke, der er lavet for at børnene kan side på dem, og at den varmekilde, der er opsat bag bænkene, ikke er tilstrækkelig for at kunne opvarme den kolde luft fra klimazonen 28. Resultatet af de fysiske målinger viser, at luftskiftet ved hjælp af ventilationssystemet er tilfredsstillende. De ansatte er ifølge spørgeskemaundersøgelsen enige i at luftskiftet er tilstrækkeligt, da det får 4 point. Derimod vurderes systemets reguleringsvenlighed, som værende middel og dermed får den en karakter på 3 point. Der er ingen tvivl om at de ansatte også har konstateret træk generne, de er derfor beregnet til 2 point. Der blev efter, både målinger og spørgeskemaundersøgelsen, foretaget nogle justeringer af det naturlige ventilationssystem. Dette omfattede reducering af størrelsen på luftindtaget, hvilket resulterede i en mindre mængde af tilstrømmende udeluft. Fremløbstemperaturen i fjernvarmeanlægget blev desuden forhøjet. De forbedringer, der er lavet på ventilationen, er foretaget, i takt med at vejret blev lunere, og det er derfor ifølge evalueringsrapporten ikke muligt at fastslå, hvorvidt det har hjulpet på indeklimaet. Konklusionen i evalueringsrapporten er derfor, at der på længere sigt lige bør laves en opfølgning på systemet. Da registreringen til evalueringsrapporten er afsluttet december 2002, er der ikke yderligere registreringer på anlægget. Personligt, var min erfaring fra stedet, at der stadigvæk er trækgener om ikke så store som tidligere, men dog alligevel nok til at det kunne mærkes ved gennemgang af huset i december 2004. Om kommunen har fulgt yderligere op på problemet er ikke oplyst. 6.2.3. Temperaturforhold Med hensyn til temperaturforholdene er konklusionen igen opstået på baggrund af både reelle målinger med datalokker i udvalgte rum og resultaterne af spørgeundersøgelsen, hvilket altså er de ansattes og forældrenes holdning til forholdene. Temperaturmålinger er som de øvrige foretaget af COWI og kan aflæses i detaljer i deres indeklima og efterklangsundersøgelse 29 . Resultatet af COWIs undersøgelse af temperaturforholdene i institutionen er følgende: ” Indeluftens temperatur ligger generelt i det niveau som er anbefalet af arbejdstilsynet.” 30 Spørgeskema 1 viste bred enighed blandt de ansatte og forældre, om at temperaturforholdene er gode, og hverken er for koldt eller for varmt. Det samlede resultat ender derfor på 4 point.

28 Bilag 3,�Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, side 33. eller bilag 2. �Den økologiske daginstitution, stenurten, Indeklima og

efterklangsundersøgelse�.

29 Bilag 2. �Den økologiske daginstitution, stenurten, Indeklima og efterklangsundersøgelse�,

30 Bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, side 36. eller Bilag 2, �Den økologiske daginstitution, stenurten, Indeklima og

efterklangsundersøgelse�, side 5 stk. 4.2.

29

Der er dog følgende bemærkninger til undersøgelsen: • ”For varmt om sommeren.” • ”Her er koldt pga. træk.” • ”Meget varmt om sommeren. Koldt om efteråret.” • ”Lidt svært at indstillevarmen m.v.” 31 Bemærkningerne kommer hovedsageligt fra de ansatte, der jo bruger huset til dagligt. Det er altså ikke uforbeholdent positivt, men en del af problemet må antages at stamme fra den tidligere omtalte træk fra ventilationssystemet. Dette konkluderes på baggrund af besvarelserne i spørgeskema 2. Her er den overvejende holdning, at temperaturen i bygningen generelt føles behagelig. Der var også en overvejende positiv holdning til bygningens evne til at holde temperaturen både sommer og vinter. Holdningen til bygningens zoneopdeling var derimod noget mere tvetydig. Resultatet for spørgsmålet ender da også med en samlet vurdering på 3 point. Dette kan igen skyldes ventilationssystemet og dermed zoneinddelingsfunktionen, med at opvarme den udefrakommende luft, der derfor kan give fornemmelsen af, at den som virkemiddel ikke er tilstrækkelig. Dette konkluderer jeg ud fra de udsagn, der er knyttet til besvarelserne af skema 2. • ”Vi har problemer med træk og med at holde varmen (kommentar til udsagn 8)” • ”Dog ikke nederst i børnehaven og der er tit træk(kommentar til udsagn 3)” 32 Derfor ligger min konklusion tæt på den i evalueringsrapporten, som er overvejende positiv og giver temperaturforholdene en samlet karakter på over middel, altså 4 point 33. 6.2.4. Luftkvalitet Målingerne på luftfugtigheden kan som de øvrige målinger fra COWI læses i deres udarbejdede rapport. Målingerne for luftkvaliteten indebærer måling i udvalgte rum af luftfugtigheden. Målingerne udføres med datalogger. Som i de andre afsnit er de ansatte inddraget med deres holdning til emnet. Målingerne af luftfugtigheden er foretaget sammen med de øvrige målinger og er derfor taget i de samme rum. COWI skriver følgende i deres rapport: ”Den relative luftfugtighed (25-45 % RF) er normal for årstiden.” 34 Så ifølge målingerne er der ikke noget at udsætte på luftkvaliteten.

31 Bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, Side 37.

32 Se citater i Bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, side 37.

33 Bilag 3�Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, side 38.

34 Bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, side 39. eller Bilag 2, �Den økologiske daginstitution, stenurten, Indeklima og

efterklangsundersøgelse�, side 4 stk. 3.2.

30

Det er der heller ikke ifølge spørgeskema 1, hvor 20 ud af 38 er helt enige i udsagnet og 17 enige. Spørgsmålet lyder ”Luftkvaliteten føles rigtig. Luften føles hverken for tør eller for fugtig.” 35, og det samlede resultat ligger ganske positivt på 5 point. Den mere detaljerede undersøgelse, spørgeskema 2 viser, at luftkvaliteten generelt føles god, og at den hverken er for tør eller for fugtig. Der er heller ikke nogen tegn på symptomer af følgesygdomme som tørre slimhinder, hovedpine m.v. Det samlede resultat for skema 2 er 4 point. Resultaterne på spørgsmålet angående bygningens rengøringsvenlighed er derimod straks mere tvetydige, i og med resultaterne er ligeligt fordelt over helt enig, enig, hverken eller og uenig. Det kunne tyde på, at det enten er et udefinerbart spørgsmål, eller at der bare er meget delte meninger, om end stadigvæk overvejende positivt, omkring rengøringsvenligheden i bygningen. Holdningen til byggematerialernes indvirkning på luftkvaliteten er overvejende positiv. Kun to ud af 8 var uenige i udsagnet �luften er fri for ubehagelige dampe fra for eksempel byggematerialer�. Der er dog to mindre positive kommentarer om lindoliebehandlingen af trægulvene. De har dog tilsyneladende ikke haft nogen fysiske gener ved behandlingen. Evalueringsrapportens konkluderer, at anvendelsen af lindolie til træværk ikke kan anbefales i institutioner, hvor ventilationen er mindre effektiv. 6.2.5. Lydforhold Lydforholdene er vurderet i forhold til, hvordan bygningen formår at reducere udefrakommende støj, samt de akustiske forhold inde i bygningen. Der er foretaget målinger af efterklangstiden i 3 rum. Resultatet af målingerne, der er foretaget af COWI, er som følger: �Den målte efterklangstid er bedre end de krav, der stilles i Bygningsreglementet og følger i øvrigt de af akustikere anbefalede projekteringsværdier for at sikre bedre lydforhold i denne type lokaler end hvad Bygningsreglementet kræver. (…) Vi vil således karakterisere de akustiske forhold i rummene som værende særdeles gode.”36 Lydforholdene generelt, er også behandlet i spørgeskemaundersøgelsen. I skema 1 indgår der følgende spørgsmål � Lydforholdene er gode. Bygningen isolerer både for lyde udefra (fx trafikstøj), og der er en god akustik inde.” 37 Den samlede besvarelse på dette udsagn er �Helt enig� og får 5 point, altså topkarakter. I spørgeskema 2 er der flere uddybende spørgsmål til lydkvaliteten. Svarene er alle overvejende positive, hvilket betyder, at brugerne blandt andet er positive overfor bygningens evne til at isolere for udefrakommende vejstøj og lignende, begrænse støj rummene imellem, samt evnen til at begrænse trinstøj, skrig og råb. Det samlede pointantal for skema 2 er som for skema 1 5 Point.

35 Bilag 2, side 39.

36 Se citat i Bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten� side 41.

37 Bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten� side 41.

31

Den samlede vurdering for lydforholdene er derfor også 5 point. Det er et meget positivt billede af lydforholdene for daginstitutionen. Et enkelt negativt udsagn fra en ansat i skema 2 sniger sig dog ind: ”Man kan høre bilstøj fra Åboulevarden i klimazonen.” 38. Dette udsagn vægtes dog ifølge Evalueringsrapporten ikke højt nok til at trække ned i det positive resultat. Det er jeg fuldt ud enig i, det er et meget flot resultat på et område, der er særdeles vigtigt for at opnå et godt indeklima i en daginstitution. 6.2.6. Lysforhold Vurderingen af institutionens lysforhold er udelukkende baseret på brugernes svar på spørgeskemaerne og indbefatter både dagslys og kunstlys. Den samlede generelle holdning til emnet i spørgeskema 1 er meget positiv. Brugerne har ingen kommentarer, og lydforholdene har fået en topkarakter på 5 point.39 Skema 2 får ligeledes udelukkende positive besvarelser og ender derfor også med 5 point 40. Lysforholdene er altså generelt gode, både hvad angår dagslys og kunstlys. Der er ingen tegn på generende blændinger. Kun to kommentarer er negative. Den ene lyder på, at belysningen ikke føles god i kælderen, den anden redegør for problemer med gener fra direkte solindfald, hvor løsningen er, at brugerne benytter rullegardinerne. Dette er ikke nok til at trække ned i det gode resultat. Altså må det konkluderes, at lysforholdene er meget fine og særdeles tilfredsstillende. 6.2.7. Andre forhold ved indeklimaet Disse spørgsmål er tilføjet skema 2 for at afdække andre problemer, der kan opstå i forbindelse med indeklima. Et eksempel er generende statisk elektricitet, hvilket, de ansatte ikke mener, eksisterer i Stenurten, og spørgsmålet herom fik topkarakter på 5 point. Bygningens indretning synes mere problematisk og får følgende kommentar fra en af de ansatte: ” Det er umuligt at se fra puslerum til stuerne.” 41 Spørgsmålet fik fire svar i alt. Tre var �uenige� og en �hverken eller�. Det gør, at resultatet for dette spørgsmål er endt på 3 point.

38 Se Citat i Bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten� side 42.

39 Se Bilag 3. �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten� side 43.

40 Bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten� side 43. 41 Se Citat, Bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten� side 45.

32

Endelig er de ansatte blevet spurgt om deres holdning til de indrettede arbejdspladser i køkken, puslerum m.v. Dette spørgsmål har fået et enkelt negativt svar, nemlig �meget uenig�, og der er følgende kommentar ”Bortset fra elendige pusleborde…” 42, men det samlede resultat er alligevel på 4 point. Den samlede karakter for �andre forhold til indeklimaet� er landet på 4 point. Rapporten indeholder ingen yderligere kommentarer til emnet, men resultaterne taler da også for sig selv. Konklusionen er altså, at der er visse problemer med den naturlige ventilation, som dog er forsøgt rettet. Dette problem spiller videre ind på temperaturforholdene, der dog trods alt bliver bedømt positivt. Luftkvaliteten er derimod tilfredsstillende. Ligesom lydforholdene, trods af den åbne struktur i huset og de høje lofter, er særdeles god. Holdningerne til lysforholdene er ligeledes meget positive. Alt i alt kan det konkluderes, at den største problematik i forhold til de konflikter der er opstillet i afsnittet �Redegørelse for udvalgte problematikker� er trækgener fra den naturlige ventilation. I det følgende afsnit sammenlignes forholdene i Stenurten med en ikke-miljørigtig projekteret daginstitution.

42 Se Citat, Bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten� side 45.

33

7. Bæredygtigt kontra almindeligt projekteret byggeri I dette afsnit evalueres en den spørgeskemaundersøgelse, jeg har udarbejdet i den almindeligt projekterede institution Børnehuset Flora på Nørrebro. I forlængelse heraf sammenlignes resultaterne med de tilsvarende fra Stenurten. Formålet er at undersøge, hvorvidt der er forskel på brugernes opfattelse af de to institutioners indeklimaer og derigennem få en fornemmelse for, hvordan miljørigtigt projekteret byggeri placerer sig i forhold til almindeligt projekteret byggeri. Børnehuset Flora er opført i marts 2004, og rummer ligesom Stenurten både Vuggestue og børnehave. Også antallet af børn ligner Stenurtens og er på cirka 80. 7.1 Data om institutionen Navn: Børnehuset Flora. Adresse: Carl Nielsens Alle 27, 2100 København Ø. Byggeår: 2004. Bygherre: Københavns kommune, Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen, 9. kontor, V/ Jesper Jensen Adresse: Berenstorfsgade 21, 3. 1592 København V. Arkitekt: Hou & Partnere, Adelgade 15, 5. 1304 København k. V/ Henrik Terkelsen. Hovedentreprenør: Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro43 Bygningen er opført som elementbyggeri og er en af flere tilsvarende institutioner i kommunen, der er hurtige og billige at opføre. Institutionen har ligesom Stenurten et langstrakt grundplan, men materialerne i huset og dets arkitektoniske udtryk er noget helt andet. Væggene er opbygget af facadetegl, mineraluld, vindgips, krydsfiner og gips. Det akustiske tiltag er akustik lofter fra Rockfon. Belysning består blandt andet af lysstofrør. Ventilationen er mekanisk komfortventilation, der indebærer, at der både er indblæsning af forvarmet luft og mekanisk udsugning. Der er ikke lagt nogen speciel fokus på materialernes indvirken på indeklimaet, men det har været et mål at skabe et godt indeklima. 7.2. Spørgeskemaet fra Børnehuset Flora Spørgsmålene i skemaerne er identiske med dem, der er brugt til Stenurtens spørgeskemaer, på nær de spørgsmål fra spørgeskema 2 for de ansatte, hvor der spørges til gulvvarmen i bygningen. Disse er undladt, da det ikke er oplyst, hvorvidt der er etableret gulvvarme i Børnehuset Flora. Desuden er der ikke lavet nogle detaljerede spørgsmål 43 �Arbejdsbeskrivelse, Carl Nielsens Alle�

34

angående brugernes sundhedstilstand, da de ikke var tilstrækkeligt beskrevet i evalueringsrapporten. 7.2.1. Indeklima De adspurgte i Flora har svaret meget varieret på spørgsmålet, og derfor ender den samlede vurdering af indeklimaet på 3 Point. Følgende kommentarer blev knyttet til besvarelserne: • ” Virker indelukket.” (Forældre) • ”Svært at svare på da jeg ikke arbejder her dagligt(ingen besvarelse).” (forældre) • ”Fantastisk med stort gangareal. I udnytter hele huset rigtig godt.” (Forældre) • ” For tørt må lufte forholdsmæssigt meget ud og fylde op med grønne planter, har

vand stående fremme.” (Ansat) 44 Stenurtens resultat er på 4 Point, det vil sige over middel. De to resultater ligger altså tæt, og nogen stor forskel er der altså ikke. På baggrund af at Stenurten har problemer med trækgener fra deres naturlige ventilationssystem, og Flora har problemer med luftkvaliteten fra deres mekaniske komfort ventilation, falder resultatet ud til fordel for Stenurten, da de trods alt har fået et point mere end Flora. 7.2.2. Ventilation Den generelle holdning til ventilationen i Børnehuset Flora er på 3 Point, altså middel. Det er især de ansatte, der er forbeholdne. Følgende er udsagn, de adspurgte er kommet med: • ”De er ingen træk, men der virker indelukket og varmt.” (Forældre)

• ”Dog lugter der altid af afføring i badeværelset.” (Forældre)

• ”Luften er tør – Generer i øjne og næse.” (Ansat) 45

Hverken resultater eller udsagn er særligt positive. Da der også tidligere er kommet en udtalelse om tør luft, er der sandsynligvis noget om snakken. Dette er et tydeligt tegn på dårligt indeklima og bør derfor tages alvorligt. I Stenurten havde de, som bekendt, problemer med trækgener og deres samlede point for den generelle holdning ligger igen lidt højere, nemlig på 4 Point. De detaljerede svar fra de ansatte viser, at Børnehuset Flora igen ligger lige under Stenurten, idet Flora har 3 Point, mens Stenurten har 4. I Børnehuset Flora er der overvejende enighed om, at der er indelukket, og at luften ikke føles frisk. I Stenurten er holdningen, at luften generelt føles frisk, og at der ikke føles indelukket, men at der til gengæld er træk. Der er altså problemer med begge institutioners ventilationssystemer. Løsningen på Stenurtens er en justering af indtaget for frisk luft fra klimazonen. For Børnehuset Flora er 44 Se Citat Bilag 4, �Spørgeskemaundersøgelse for indeklima i Børnehuset Flora� skema 1. Indeklima generelt.

45 Se Bilag 4. �Spørgeskemaundersøgelse for indeklima i Børnehuset Flora� skema 1, Ventilationen generelt.

35

løsningen en justering af komfortventilationsanlægget. Det er ikke let at tilpasse et naturligt ventilationsanlæg, men hvis det fungerer efter hensigten, er der energi at spare og større sandsynlighed for et godt indeklima. Rent økonomisk er det naturlige ventilationssystem også mere fordelagtigt, da udgifterne til aggregatet bortfalder, til gengæld skal der påregnes ekstra indkørings- og justeringstid ved ibrugtagning,46 Hvilket jo tydeligt ses i Stenurten. 7.2.3. Temperaturforhold Den generelle holdning til temperaturforholdene, i institutionen Flora er samlet set på 4 Point. Den eneste kommentar der er kommet er: ”For varmt v. solindfald.” (Ansat)47 Denne kommentar er svær at opfølge, da hovedparten af besvarelserne er positive. Som bekendt er Stenurtens temperaturforhold, ifølge undersøgelsen, præget af trækgenerne fra klimazonen, men på trods af det, har den en samlet vurdering på 4 Point. Den detaljerede vurdering af temperaturforholdene i blandt Floras ansatte viser, at den samlede vurdering ender på 3 Point48. På trods af at det overvejende flertal mener, at bygningen holder godt på både varme og kulde, og at der ikke er kuldenedfald fra vinduerne. Den eneste kommentar er: ”Her er ifølge mit temperament for varmt.” (Ansat)49. Altså kan det tyde på, at der måske er for varmt. Det er dog usikkert på grund af de få besvarelser. Stenurtens ansatte er generelt mere positive i holdningen til temperaturen i deres institution. De har et samlet resultat på 4 Point. Der er, som omtalt tidligere i rapporten, nogle bemærkninger om trækgenerne. Umiddelbart er resultaterne igen meget tætte og det er svært at lave en endelig konklusion. Men Stenurten har som bekendt fået et point mere end Børnehuset Flora, på trods af at de har problemer med træk. 7.2.4. Luftkvalitet Forskellene er til gengæld noget tydeligere i afsnittet om luftkvaliteten. Hos Flora er den generelle holdning hos de adspurgte i Flora således ikke nær så positiv som den i Stenurten. Børnehuset Flora har her fået 3 point, mens Stenurten har fået 5.

46 for yderligere information, se �Indeklima, Trivsel og sikkerhed�, side 24 og 25.

47 Citat, Se Bilag 4. �Spørgeskemaundersøgelse for indeklima i Børnehuset Flora�, Skema 1. Temperaturforholdene generelt.

48 Se bilag 4. �Spørgeskemaundersøgelse for indeklima i Børnehuset Flora�, skema 2, Temperaturforholdene detaljeret.

49 Citat bilag 4. �Spørgeskemaundersøgelse for indeklima i Børnehuset Flora�, Skema 2. temperaturforholdene detaljeret.

36

De relevante kommentarer om luftkvaliteten fra Flora er følgende: • ”Det kan virke lidt tørt, men i er gode til at lufte ud selv!” (Forældre) • ”Den virker tør.” (Forældre) • ”Tør.” (Ansat) • ”Luften er tør.” (Ansat)50 Disse udsagn behøver vist ingen yderligere kommentarer. Der er tydeligvis problemer med den mekaniske ventilation. Stenurten har, ifølge COWIs rapport,51 en tilfredsstillende luftkvalitet, men som bekendt har de haft problemer med afdunstning fra lindoliebehandlingen af gulvene, og derfor ender den samlede karakter for både skema 1 og 2 på 4 point.52 Flora lander på 3 point i den samlede vurdering. Altså er Stenurten igen vurderet som havende de bedste forhold. 7.2.5. Lydforhold De generelle lydforhold er i Flora sat til 4 point. Igen er den med 5 point højere for Stenurten. De detaljerede spørgsmål er besvaret således, at de hos Børnehuset Flora har 4 point og ingen kommentarer, mens Stenurten har 5 point. Den samlede karakter for Stenurten er 5 Point og Flora har lige knap 4 point. Altså kan man hvis man sætter tingene på spidsen konkludere, at Stenurtens akustiske tiltag fungerer om ikke bedre så i hvert fald lige så tilstrækkeligt som Børnehuset Floras Rockfon lofter. 7.2.6. Lysforhold Den generelle holdning i Børnehuset Flora er til 4 point, mens den i Stenurten er til 5 Point. Der er kun to kommentarer, og de er begge knyttet til Flora:

• ”Godt med dagslys!!! Jeg kan ikke lide lysstofrør. Det stresser og er fabriksagtigt. Jeg har hørt, at der er gode erfaringer med punktbelysning. I forhold til mindre stress. Ro, små oaser.” (Forældre)

• ”Lyset er baseret på rengøring og derfor for stærkt.” (Ansat)53 På trods af den pæne karakter er lysforholdene i Børnehuset Flora ikke helt tilfredsstillende. De detaljerede spørgsmål til de ansatte har samme pointfordeling. Floras ansatte er generelt tilfredse med både dagslys og kunstlys. Men Stenurten er igen en tak mere positiv med 5 point, det vil altså sige det bedst mulige resultat.

50 Citater, se bilag 4, �Spørgeskemaundersøgelse for indeklima i Børnehuset Flora�, skema 1. General holdning til luftkvaliteten.

51 Bilag 2, �Den økologiske daginstitution, stenurten, Indeklima og efterklangsundersøgelse�.

52 Bilag 3, �Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten�, side 40.

53 Citater se Bilag 4. �Spørgeskemaundersøgelse for indeklima i Børnehuset Flora� skema 1.lysforhold generelt.

37

7.2.7. Andre forhold ved indeklimaet I Børnehuset Flora kan der under de øvrige forhold i skema 2 konstateres, at der er forekomst af statisk elektricitet, og at der ligesom i Stenurten er nogen kritik i forbindelse med udsyn fra nogle rum i bygningen. Arbejdsforholdene er dog generelt tilfredsstillende. Stenurten havde her 4 Point, mens Flora kun får 3. Altså er Stenurten igen den daginstitution, der tilsyneladende har de bedste forhold. 7.2.8. Materialer Samlet set fik Børnehuset Flora 4 Point og Stenurten 5 Point. Det skal dog bemærkes, at der er en kommentar til facaderne fra Flora, mens der ingen kommentarer er fra Stenurten. I evalueringsrapporten fra Stenurten er der et detaljeret afsnit om materialerne i skema 2, men da spørgeskemaerne for børnehuset Flora blev sammensat var kendskabet til institutionen imidlertid ikke stor nok til at kunne stille lignende spørgsmål, hvorfor området ikke er med i denne evaluering. 7.3. Sammenfatning og kritik Jeg er fuldt ud bevidst om at spørgeskemaundersøgelsen alene, ikke er tilstrækkelig til at danne en sikker konklusion af forskellen på de to bygningers indeklima. En sikker konklusion ville således kræve tilsvarende fysiske målinger af det aktuelle indeklima, som dem COWI har foretaget i forbindelse med evalueringsrapporten på Stenurten. Alligevel mener jeg en spørgeskemaundersøgelse er et brugbart redskab, idet den giver et praj om brugernes opfattelse af indeklimaet. Og disse er jo netop i sidste ende årsagen til overhovedet at beskæftige sig med indeklima. Når dette er slået fast er det samlet set Stenurten, der har de højeste points, og det må derfor konkluderes, at selvom der kun er en lille forskel på de to institutioners resultater, så lever Stenurten i hvert fald fuldt ud op til standarten for den almindelige projekterede institution - uanset om det drejer sig om akustik, lys eller luftkvaliteten.

38

Konklusion Formålet med denne opgave var en redegørelse for begrebet miljørigtig projektering, der er en af grundstenene i det bæredygtige byggeri. Denne gennemgang viste, at det bæredygtige byggeri i korte træk består af tre aspekter, nemlig: • Samfund • Økonomi • Teknologi Ved opførelsen af bæredygtigt byggeri er alle tre aspekter dækkede. Herved sikres det, at byggeriet er økonomisk forsvarligt og samtidig til mindst mulig gene for brugere, samt det lokale såvel som det globale miljø. Den miljørigtige projektering er en metode til udførelse af det bæredygtige byggeri og hører ind under aspektet teknologi, da det drejer sig om de konkrete løsninger, der vælges. Den miljørigtige projektering består af følgende faser:

• Programfasen, hvor der opstilles et miljøprogram. • Forslagsfasen, hvor en miljøplan udarbejdes. • Projektering, hvor miljømål omsættes til virkemidler. • Udførelse, hvor der skal være opmærksomhed på f.eks. energiforbrug,

miljøhandlingsplaner og forurening. • Driftsfasen, hvor et forsvarligt forbrug af blandt andet energi og vand sikres. Det er

her vigtigt med en udførlig vedligeholdelsesplan. • Miljøstatus, hvor resultater og mål for afsluttet fase sammenstilles.

Opgavens andet formål var en undersøgelse af et konkret miljørigtigt projekteret byggeri, nærmere bestemt daginstitutionen Stenurten. Undersøgelsen viste, at der i Stenurten er benyttet en række virkemidler, der skal sikre bæredygtigheden i byggeriet - også på længere sigt. Konkret havde Københavns Kommune i sit miljøprogram for økologiske daginstitutioner på forhånd opstillet en prioritering af miljøpåvirkningerne, det vil sige, hvilke dele af miljøet der blev vægtet vigtigst. Den prioritering havde indeklimaet som nummer et, efterfulgt af miljøforståelse på andenpladsen og energiforbrug på tredjepladsen. Grundet denne prioritering kom analysen af funktionaliteten udelukkende til at dreje sig om indeklimaet, der jo var kommunens førsteprioritet. En teoretisk gennemgang af udvalgte virkemidler, der er benyttet i Stenurtens indeklima, , viste, at der var mulighed for trækgener i forbindelse med den naturlige ventilation. Det kunne skyldes problemer med opvarmningen af den indkommende luft via klimazonen, hvilket kan give træk og oven i købet et øget energiforbrug. Endvidere kunne de høje lofter give problemer med støjgener, og ligesom der kunne opstå problemer med dagslyset i huset, da de bagerste rum kunne mangle dagslys.

39

Gennemgangen af evalueringsrapporten for Stenurten viste, at der også i praksis er problemer med træk fra klimazonen, fordi konvektorerne ikke kan nå at eftervarme luften. Til gengæld tyder alt på, at sygdomsforekomsten for institutionens brugere er lavere end gennemsnittet. Det viste sig desuden, at der ikke er nogen problemer med lydforholdene i bygningen. Den etablerede lydisolering og de valgte materialer virker efter hensigten, og de ansatte er meget tilfredse med forholdene. Det samme gælder for lysforholdene, der ifølge brugerne er tilfredsstillende. Den efterfølgende sammenligning af Stenurtens indeklima med en ikke miljørigtig projekteret daginstitution, Børnehuset Flora, viste, at Stenurten på de behandlede punkter generelt lå højere i point end Børnehuset Flora. Konklusionen må derfor blive, at Stenurten som byggeri fuldt ud kan konkurrere med det almene projekterede byggeri, hvad funktionen og indeklimaet angår. En fyldestgørende gennemgang burde havde inddraget de økonomiske forhold, samt den maksimale energi og varme -ramme for Stenurten, til sammenligning af forbruget. Dette var dog ikke muligt, at fremskaffe, da man endnu ikke har foretaget de generelle beregninger af energi- og varmeforbrug, der henvises til i Miljøprogrammet. Dette er en nødvendighed, hvis succesen skal vurderes, og pilotprojektet føres videre til andre institutionsbyggerier.

40

Kilde- og litteraturfortegnelse ABC- Planner: www.ABCplanner.dk, Byg Net. ”Indeklima, Trivsel og sikkerhed”, (Krogs Forlag, 2004) af Per Baunsgaard, Asger Bay Christiansen, Niels Bang Hansen, Vibeke Grupe Larsen, Henrik Sørensen og Palle Voss. ”Inspirations guide til miljørigtig projektering, BPS Publikation 134”, (december 1999) af Vibeke Grube Larsen, Søren Nielsen og Søren Rasmussen. �Miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune� (Københavns kommunes Familie- og arbejdsmarkedsforvaltning juni 2000) af Københavns kommune. Bilag

1. ”Arbejdsbeskrivelse, Carl Nielsens Alle”,(den 9. November, 2003), af Flexator A/S. 2. ”Den økologiske daginstitution, stenurten, Indeklima og efterklangsundersøgelse”,

(Misser Berg, Københavns kommunes Familie- og arbejdsmarkedsforvaltning udgivet den 24. januar 2003.) af Susse Lausen, COWI.

3. ”Evaluering af den økologiske daginstitution stenurten”,(Københavns kommunes

Familie- og arbejdsmarkedsforvaltning dec. 2002.) af Arkitekt m. a. a., Misser Berg og Cowi, rådgivende ingeniører A/S.

4. ”Spørgeskemaundersøgelse for indeklima i Børnehuset Flora”, (Feb. 2005) af

Henriette K. Hastrup Nielsen.

5. ”Ventilationsprincipper, for økologisk børneinstitution, Hans Egedes gade”, (Københavns Kommune Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen), af NIRAS.

Billedhenvisning Model 1: Model af princippet for bæredygtighed indenfor byggeriet. Udarbejdet af Vibeke Grupe Larsen, med tilladelse til anvendelse i nærværende speciale rapport. Model 2: Grundplan over Daginstitutionen Stenurten, fra Arkitemas præsentation i power point, (2005-02) Model 3: Principskitse af det naturlige ventilationssystem, fra Arkitemas præsentation i power point, (2005-02) Model 4: Afbildning af arkustikfelt og masseovn, i Stenurtens fællesrum, fra Arkitemas præsentation i power point, (2005-02) Model 5: Klima zone i Stenurten, fra Arkitemas præsentation i power point, (2005-02).

41

Spørgeskema 1 Bilag nr. 4. - Udfyldes af Ansatte og forældre

Skemaet udfyldes af både ansatte og forældre til børn, i institutionen.

Jeg er Ansat: 12

Jeg er Forældre: 13

Forældre: 13 besvarelser Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

2. Jeg synes godt om bygningen (udformning, indpasning i omgivelserne, adgangsforhold, rumfordeling m.v.).

5 6 1 1 4

Ansatte: 12 Besvarelser Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point


2 6 1 3 4

Evt. kommentarer: 14)”Opbygningen af huset forhindrer en i at overskue hele huset.”

21)”Bygningen udefra synes jeg ikke er køn.”

23)”Lidt for små rum til 22 børnehavebørn.”

Forældre og ansatte samlet: 25 Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point


7 12 2 3 4

1. 48 % Enig, 28 % Helt enig.

Samlet points for Bygningen generelt: 4

42

Generel holdning til udearealerne Forældre: 13 besvarelser Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

3. Jeg synes godt om udearealerne (udformning, overskuelighed, adgangsforhold, legearealer, sol/skygge m.v.).

2 6 2 2 1 3

Evt. kommentarer: 3)”Generelt ikke en legeplads, der udfordrer børnenes fantasi og motoriske udvikling”

6)”Dog for lidt skygge om sommeren, Dårlig sandkasse, da det ikke er muligt at få låg på pga. designet.”

9)”Jeg glæder mig til at se den færdige legeplads! Det vil være dejligt med en masse gemmesteder.”


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point


1 4 2 5 3

Evt. kommentarer: 23)”Ja selvom der mangler lidt udfordring for de største og vi har, måtte undvære et stort stykke legeplads.”


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point


3 10 4 7 1 3

1. 40 % Enig, 28 % Uenig

Samlet points for generel holdning til Udearealer: 3 Generel holdning til indeklima Forældre: 12 Besvarelser Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

4. Bygningens indeklima føles generelt behageligt. 2 6 2 2 4

Evt. kommentarer: 4)” Virker indelukket.”

6)”Svært at svare på da jeg ikke arbejder her dagligt(ingen besvarelse).”

9)”Fantastisk med stort gangareal. I udnytter hele huset rigtig godt.”


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

43

4. Bygningens indeklima føles generelt behageligt. 3 4 4 1 3

Evt. kommentarer: 23)” For tørt må lufte forholdsmæssigt meget ud og fylde op med grønne planter, har vand stående fremme.”


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

4. Bygningens indeklima føles generelt behageligt. 2 9 6 6 1 3

4. 37 % Enig, 25 % Hverken eller, 25 % Uenig.

Samlet points for indeklima generelt: 3

Ventilationen generelt Forældre: 13 Besvarelser Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

5. Ventilationen føles effektiv, luften er frisk – uden at der er trækgener. 1 5 4 2 1 3

Evt. kommentarer: 4)”De er ingen træk, men der virker indelukket og varmt.”

6)”Dog lugter der altid af afføring i badeværelset.”


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

5. Ventilationen føles effektiv, luften er frisk – uden at der er trækgener. 2 5 5 3

Evt. kommentarer: 19)”Luften er tør –Generer i øjne og næse.”


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

5. Ventilationen føles effektiv, luften er frisk – uden at der er trækgener. 1 7 9 7 1 3

5. 36 % Hverken eller, 28 % Enig, 28 % Uenig.

Samlet points for Ventilation generelt: 3

44

Temperaturforholdene generelt Forældre: 13 Besvarelser Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

6. Temperaturforholdene er gode. Der er hverken for varmt eller for koldt. 4 6 2 1 4


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

6. Temperaturforholdene er gode. Der er hverken for varmt eller for koldt. 1 7 1 3 3

Evt. kommentarer: 20)”For varmt v. solindfald.”


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

6. Temperaturforholdene er gode. Der er hverken for varmt eller for koldt. 5 13 3 3 1 4


Samlet points for Temperaturforhold generelt: 4 Holdning til luftkvalitet Forældre: 11 Besvarelser Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

7. Luftkvaliteten føles rigtig. Luften føles hverken for tør eller for fugtig. 7 1 3 3

Evt. kommentarer: 4)”?” Ingen besvarelse.

6)”Svært at sige noget om, da jeg kun kommer og henter & bringer.” Ingen besvarelse.

9)”Det kan virke lidt tørt, men i er gode til at lufte ud selv!”

13)”Den virker tør.”

45


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

7. Luftkvaliteten føles rigtig. Luften føles hverken for tør eller for fugtig. 2 1 6 3 2

Evt. kommentarer: 20)”Tør.”

22)”Luften er tør.”


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

7. Luftkvaliteten føles rigtig. Luften føles hverken for tør eller for fugtig. 9 2 9 3 3

7. 39 % Enig, 39 % Uenig.

Samlet points for luftforhold generelt: 3

Lydforholdene generelt Forældre: 11Besvareler Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

8. Lydforholdene er gode. Bygningen isolerer både for lyde udefra ( fx trafikstøj), og der er en god akustik inde.

4 3 2 1 1 4

Evt. kommentarer: 4)”?” Ingen besvarelse.

6)”Ingen kommentarer da jeg ikke arbejder her dagligt!” Ingen besvarelse.

9)”Om det er akustik, isolation eller måden i strukturer hverdagen på kan jeg ikke vide med sikkerhed. Jeg

synes at de er gode og jeg tror at i er gode til at forhindre støj via den struktur i har valgt.(åbne døre,

funktionsrum).”


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point


9 1 2 4

46


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point


4 12 3 3 1 4


Samlet points for lydforhold generelt: 4

Lysforholdene generelt Forældre: 13 Besvarelser Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

9. Lysforholdene er gode. Der er et godt lys (både dagslys og kunstlys) i bygningen. 2 10 1 4

Evt. kommentarer: 9)”Godt med dagslys!!! Jeg kan ikke lide lysstofrør. Det stresser og er fabriksagtigt. Jeg har hørt at der er

gode erfaringer m. punktbelysning. Ift. Mindre stress. Ro, små oaser.”


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

9. Lysforholdene er gode. Der er et godt lys (både dagslys og kunstlys) i bygningen. 4 6 1 1 4

Evt. kommentarer: 19)”Lyset er baseret på rengøring og derfor for stærkt.”

Forældre og ansatte: 25 Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

9. Lysforholdene er gode. Der er et godt lys (både dagslys og kunstlys) i bygningen. 6 16 2 1 4


Samlet points for lysforhold generelt: 4 Holdning til materialer Forældre: 12 besvarelser Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

11 Bygningens materialer er generelt tiltalende. 2 7 3 4

Evt. kommentarer: 6)”Svært at svare på da jeg ikke kunne svare på nr. 4,7,8.”

47

9)”Altså det er jo en typisk institutionsbygning. Det er dejligt at der er lyst, åbent, store vinduer til dagslys.

Jeg er jo mest til gamle hyggelige bygninger der i sig selv har personlighed. Det er svært med nybyggeri,

men i e godt på vej til at skabe jeres egen personlighed.”

Ansatte: 12 besvarelser Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

11 Bygningens materialer er generelt tiltalende. 6 5 1 3

Evt. kommentarer: 21)”Ydre materialer.”


Helt enig(5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

11 Bygningens materialer er generelt tiltalende. 2 13 8 1 4

11. 54 % Enig, 33 % Hverken eller.

Samlet points for materialer generelt: 4

Spørgeskema 2 - for ansatte Ventilationen detaljeret. Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig (5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

1. Ventilationen er generelt fin. Luften føles frisk. 1 1 10 2

2. Der er ingen træk. 7 3 2 3 3. Luften føles ikke indelukket. 5 1 6 3 4. Dårlig lugt bliver hurtigt fjernet. 5 3 3 1 3 5. Det er nemt at regulere ventilationen

tilfredsstillende. 2 8 2 2

Evt. kommentarer: 12)”Luften er meget tør.”

1. 83.3 % Uenig

2. 58,3 % Enig

3. 50 % Uenig, 41,6 % Enig.

4. 41,6 % Enig, 25 % Hverken eller, 25 % Uenig.

5. 66,6 % Uenig.

Samlede points for ventilation detaljeret: 3

48

Temperaturforholdene detaljeret. Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig (5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

1. Temperaturen i bygningen føles generelt behagelig. 7 1 4 3

2. Bygningen holder temperaturen fint på varme, solrige sommerdage. 7 3 1 3

3. Bygningen holder temperaturen fint på kolde vinterdage. 1 8 1 2 3

4. Bygningen er fri for generende fodkulde. 5 2 4 3

7. Der er ingen kuldenedfald fra vinduerne. 6 4 2 3

Evt. kommentarer: Der er under Spr. 2 og 4 en blankt besvarelse.

12)”Her er ifølge mit temperament for varmt.”

1. 58 % Enig, 33 % Uenig.

2. 58 % Enig, 25 % Uenig.

3. 66 % Enig,

4. 41 % Enig, 33 % Uenig.


Samlede points for Temperaturforholdene detaljeret: 3

49

Luftkvaliteten detaljeret. Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig (5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

1. Luftkvaliteten føles generelt god. Luften føles behagelig. 3 9 2

2. Luften føles ikke for tør. 2 6 4 2 3. Luften føles ikke for fugtig. 7 5 5 4. Jeg har ingen symptomer pga. dårlig

Luft. (tørre slimhinder, hovedpine m.v.) 3 1 4 4 2 5. Bygningens rengøringsvenlighed er

god, luften er fri for støv. 8 4 4 6. Luften er fri for ubehagelige dampe

fx. afgasning fra byggematerialerne. 2 7 2 1 4

1. 75 % uenig.

2. 50 % uenig, 33 % Meget uenig.

3. 58 % Helt enig, 41 % Enig.

4. 33 % Uenig, 33 % Meget uenig, 25 % enig.


6. 58 % Enig, 16 % Helt enig, 16 % Hverken eller.

Samlede points for Luftkvaliteten detaljeret: 3

Lydforholdene detaljeret. Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig (5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

1. Lydforholdene føles generelt gode. 7 1 4 3 2. Bygningen isolerer godt mod

generende støj udefra. (vejstøj m.m.) 3 7 2 4 3. Lydisoleringen mellem de enkelte

rum er god. 2 10 4 4. Akustikken i rummene er god. (god

dæmpning af råb, skrig, trinstøj etc.) 5 2 3 2 3 5. Der er ikke generende støj fra

maskiner. (ventilationsanlæg el.lign.) 1 7 3 1 4 6. Legepladsen er tilstrækkeligt

beskyttet mod udefra kommende støj 1 6 4 1 4

1. 58 % Enig, 33 % Uenig.


3. 83 % Enig, 16 % Helt enig

4. 42 % Enig, 25 % Uenig.



Samlede points for Lydforhold detaljeret: 4

50

Lysforholdene detaljeret. Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig (5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

1. Lysforholdene føles generelt gode. 3 7 1 1 4 2. Dagslysforholdene er gode. (opholds-

rummene er velbelyste med dagslys) 4 7 1 4 3. Kunstlysforholdene er gode. (lamper-

ne er velplacerede og lyser godt ) 2 7 1 2 4 4. Der er ikke generende blændinger

eller refleksioner. 1 10 1 4 5. Der er ikke gener fra direkte solindfald.

2 8 1 1 4




4. 83 % Enig, 8 % Helt enig, 8 % Hverken eller.


Samlede points for Lyskvaliteten detaljeret: 4

Øvrige forhold Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig (5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

1. Bygningen er fri for generende statisk elektricitet. 4 1 5 2 3

2. De rengøringsmidler, der skal bruges, er ugiftige og ikke allergifremkaldende

3 3 4 1 3

3. Bygningen er indrettet sådan, at der fra grupperummene er godt udsyn for både børn og voksne.

6 2 3 1 3

4. Arbejdspladser i køkken, puslerum m.v. er indrettet, så uhensigtsmæssige arbejdsstillinger undgås.

1 7 4 4

Evt. kommentarer: Der er under Spr. 2 en blankt besvarelse.

4) ”Til spr. 3 udsyn fra Grupperummene til legeplads er fremragende derimod er det ikke så godt til resten af

huset.”

1. 41 % Uenig, 33 % Enig.

2. 33 % Hverken eller, 25 % Helt enig, 25 % Enig,

3. 50 % Enig, 25 % Uenig,


Samlede points for Lyskvaliteten detaljeret: 3.

51

Hvad synes du om følgende udsagn? Sæt kryds i det felt, der passer bedst

Helt enig (5)

Enig (4)

Hverken Eller (3)

Uenig (2)

Meget uenig (1)

Point

1. Bygningens materialer virker generelt tiltalende. 7 4 1 4

Evt. kommentarer: 4)”Kunne godt ønske mig noget mere træ el. - mere ”varme” i bygningen.” 1. 58 % Enig, 33 % Hverken eller.

Samlede points for Materialer: 4.

Documents

Bæredygtigt byggeri og miljørigtig projektering