Erhvervsstrategi for kreative virksomheder i København

erhvervsstrategi for kreative industrier i københavn

Anne Dorthe Josiassen Jørgen Rosted

Februar 2014

indhold

Forord 3

Tre Temaer og Ti anbeFalinger 4

Vision 7

KreaTiVe miljøer 9

aTTraKTiVe byrum med enKlaVer med rimelige lejemål 10

eVenTs 12

FællessKaber i deT KreaTiVe VæKsTlag 15

KreaTiVe TalenTer 17

driVhus – eT hus For TalenTer og idéer 18

KreaTiVe øKosysTemer 20

KreaTiVe eKsperimenTer 21

risiKoVillig KapiTal Til KreaTiVe VirKsomheder 23

KlyngeorganisaTion 28

delTagerlisTe 29

3

forord

i 2012 bad Københavns Kommune ved integrations- og beskæftigelsesborgmester

anna mee allerslev dansk design Center om at koordinere et arbejde med at lave

en vision, strategi og anbefalinger, der kunne styrke de kreative industrier i København.

arbejdet startede med en stor konference i dansk design Center, hvor alle fra det kreative

miljø havde mulighed for at deltage. anna mee allerslev og Kulturborgmester pia allerslev

fremlagde deres tanker. grupper fra det kreative vækstlag præsenterede deres projekter

og idéer og en paneldebat med repræsentanter for de fleste kreative industrier drøftede

muligheder og barrierer med de mange deltagere.

efter konferencen udarbejdede dansk design Center et oplæg med tanker om vision,

strategi og indsatsområder. det var et arbejdende dokument, som er diskuteret i mange

grupperinger og har haft flere udgaver.

dansk design Center har også udarbejdet to rapporter om inkubatorer og om risikovillig

kapital til kreative virksomheder.

i denne præsentation fremlægges essensen af arbejdet. den seneste udgave af det

arbejdende dokument, og rapporterne om inkubatorer og risikovillig kapital til kreative

virksomheder, findes på www.ddc.dk

arbejdet har været ledet af design- og innovationschef i dansk design Center, anne

dorthe josiassen, og i teamet har været projektleder Christina melander, konsulent Tanja

bisgaard og rådgiver jørgen rosted.

København, Februar 2014

Nille Juul-Sørensen

4

det er naturligvis virksomhederne, der konkur-

rerer, men vinderne kommer fra metropoler

med de bedste vilkår og de bestemmes af lokale

forhold.

de nationale konkurrencevilkår skal være i orden,

men det er ikke nok. det er styrken af de lokale

beslutninger, der gør forskellen og skaber de

vilkår, der fostrer stærke virksomheder.

lokale politikere kan være med til at skabe

kreative miljøer, kreative talenter og kreative

økosystemer. de skal sætte et højt ambitions-

niveau og være fødselshjælpere og samarbejds-

partnere.

der er ikke simple snuptag, der kan give nemme

løsninger. det er mange mindre beslutninger i

den rigtige retning, der tæller. og det skal foregå

hele tiden og i mange år.

i arbejdet med at lave en strategi for de

kreative industrier i Købehavn er der kommet

10 anbefalinger, som er klar til eksekvering.

de kreative industrier er ikke én erhvervsklynge,

men en broget industri med flere klynger og

økosystemer, som har egne udfordringer og

kræver egne løsninger.

alligevel kan det give mening og retning

at have en fælles vision for de kreative industrier.

Fremtidens job, velstand og velfærd afhænger

af, hvordan de københavnske virksomheder

klarer sig i den globale konkurrence, fordi stærke

internationale virksomheder kan betale høje

lønninger, der smitter af på lønnen i alle andre

virksomheder.

det er særlig afgørende, hvordan de køben-

havnske virksomheder klarer sig på tre globale

vækstområder: miljøteknologi, velfærds-

teknologi og kreative industrier.

miljøteknologi og velfærdsteknologi er allerede

etablerede fokusområder i Københavns vækst-

planer, men det er de kreative industrier endnu

ikke. det bør der rådes bod på og det er målet

med denne erhvervsstrategi for de kreative

industrier i København. det globale marked for

kreative produkter, er det hurtigst voksende

marked i den globale handel, hvorfor kreative

industrier også er den største jobskaber.

nye kreative virksomheder inden for f.eks.

interaktivt design, software services og arttech

vil blive kilde til innovation i etablerede

virksomheder i alle brancher, hvis de forstår

at drage nytte af innovative samarbejder med

de nye kreative virksomheder.

alle de metropoler København konkurrerer med,

satser også på miljøteknologi, velfærdsteknologi

og kreative industrier.

tre teMaer og ti anbefalinger

5

Tre temaer er helt afgørende for kreative

virksomheder og det kreative vækstlag:

kreative Miljøer – KReAtive viRKsomheDeR tRives

i KReAtive milJøeR i byeR meD AttRAKtive byRum, et bRoget

og levenDe milJø sAmt oveRKommelige leJemål.

kreative økosysteMer – nye viRKsomheDeR må FøDes

i stæRKe KReAtive øKosystemeR.

kreative talenter – DeR må væRe en linD tilgAng AF

nye KReAtive tAlenteR meD uniKKe KompetenceR og

uniKKe KombinAtioneR AF KompetenceR.

a

b

C

tema

tema

tema

6

attraktive byruM

Med enklaver Målrettet

kreative virksoMheder

Forslag

1retningslinjer

for

nye events

Forslag

2udvalg for

koordinering

af events

Forslag

3idékonkurrenCe

for nye Miljøer i

det kreative vækstlag

Forslag

4etablering af hus

for udvikling af

nye kreative talenter

Forslag

5

7

eksperiMenter

for nytænkning

i forvaltningerne

Forslag

6opstartskapital

til kreative

virksoMheder

Forslag

7Crowdfunding

til


Forslag

8opfølgningskapital

til


Forslag

9iMpaCt investMent

til


Forslag

10

8

vision

Københavns Kommune har anbefalet, at de

kreative industrier formulerer en fælles vision,

der kan være ledetråd for arbejdet med at

skabe stærke, kreative virksomheder.

arbejdet har resulteret i følgende vision:

”de kreative industrier skal

spille en Central rolle i

udvikling og genneMførelse

af nye saMfundsløsninger

baseret på kreativitet,

teknologi og videnskab og

være Med til at realisere

københavns Mål oM at skabe

bæredygtig, sMart og

kreativ vækst.”

9

Visionen hviler på tre præmisser, som skal opfyldes, for at visionen kan realiseres.

SamSpil mellem kreative virkSomheder.

hvis virksomheder i de kreative industrier finder sammen på tværs af forskellige

klynger og brancher, kan de inspirere og befrugte hinanden ved at udnytte den

synergi, der ligger i et tættere samarbejde om projekter og forretningsmuligheder.

innovativt Samarbejde med virkSomheder i andre induStrier.

sandsynligheden for at skabe succesfulde løsninger på globale udfordringer stiger,

hvis der tages udgangspunkt i menneskers reelle behov; hensyn til deres usikkerhed

over for nye løsninger, og der udformes løsninger som mennesker tager til sig.

det kræver en blanding af teknologiske, humanvidenskabelige og kreative kompetencer.

det vil ske, hvis virksomheder fra de kreative industrier samarbejder med virksomheder

fra andre erhverv om nye innovative løsninger og forretningsmuligheder.

Globalt unikke

hvis de kreative industrier skal blive en afgørende værdiskaber, der også kan være

med til at skabe løsninger, der er globalt unikke, skal de adskille sig fra kreative industrier

i andre metropoler. som andre virksomheder, der vil være globalt førende, skal

de udvikle deres egen kant eller niche ved at tage udgangspunkt i den historiske

og kulturelle tradition, de er rundet af, og som giver dem nogle muligheder, der

er vanskelige at kopiere.

10 Illutron Collaborative Interactive Art Studio. Foto: Illutron.

11

under temaet kreative miljøer er der fremkommet

fire anbefalinger under overskrifterne:

• Attraktivebyrummedenklavermedrimelige

lejemål

• Events

• Fællesskaberidetkreativevækstlag

kreative Miljøer

Videnarbejdere, innovative iværksættere og

kreative talenter er mobile. de tager derhen,

hvor mulighederne er størst, og hvor der er

mest spændende at være.

metropoler, der ønsker at blive kreative hub,

må tilbyde attraktive byrum med rimelige

lejemål, mange inspirerende valgmuligheder

og unikke begivenheder. men også fælles-

skaber, der giver læring og lægger op til

både spontant og forpligtende samarbejde.

København har meget at byde på, men der

er hele tiden en risiko for at tabe terræn. det

kreative vækstlag er et meget dynamisk miljø,

hvor der hele tiden kan ske overraskende nyt.

løsninger kan ikke kreeres bag planlæggeres

skriveborde, men må udspringe fra miljøet

selv. lokale beslutningstagere kan engagere

sig og være fødselshjælpere for nye initiativer,

men de konkrete idéer må komme fra

aktørerne selv og de må tage ejerskab til dem.

kreative Miljøer – kreative virkSomheder triveS

i kreative miljøer i byer med attraktive byrum, et

broGet oG levende miljø Samt overkommeliGe lejemål.atema

12 Dumbo, Brooklyn, New York. Foto: Wikipedia.

13

København har mange byrum med den særlige

atmosfære, der er attraktiv for kreative virksom-

heder, og hvor der endnu er overkommelige

lejemål, men det er mindre enklaver i yder-

områderne af Københavns Kommune.

også i København er der en risiko for, at

stigende huspriser trænger kreative virksom-

heder længere og længere ud i periferien.

det vil være et tab for både Kommunen,

de kreative virksomheder og på længere sigt

også ejerne af ejendommene, hvis de kreative

virksomheder forsvinder og byrum i stedet

domineres af virksomheder, der skaber

begrænset liv i dagtimerne og er næsten

helt døde i aftentimerne.

det burde derfor være en fælles interesse

for Kommunen, ejendomsbesidderne og

byfornyelsesselskaberne at finde løsninger,

der kan bevare og udvikle kreative miljøer

i Københavns Kommune.

attraktive byrum med enklaver med rimeliGe lejemål

i alle kreative metropoler klynger de kreative

virksomheder sig i byrum med en særlig

atmosfære, hvor der er muligheder for over-

raskende oplevelser og uformelle kontakter,

men der skal også være huslejer, der er over-

kommelige for det kreative vækstlag og så

skal der være gode muligheder for individuel

indretning og rum til fælles aktiviteter.

bliver en bydel for dyr, forsvinder de kreative

virksomheder og med dem den særegne

atmosfære. det er sket i mange metropoler.

det er mange år siden det kreative miljø i

greenwich Village på manhattan flyttede

til soho og senere til meetpacking district.

i dag er der opstået nye kreative miljøer i

bydelene Williamsburg og dumbo i brooklyn,

hvor cafeer, gallerier og et mylder af kreative

virksomheder sætter scenen.

i london har hovedparten af de kreative

virksomheder for længst forladt soho. Til

gengæld er der opstået et helt nyt kreativt

kvarter i østlondon omkring old street station

kaldet silicon roundabout, hvor der skønnes

at være over 10.000 kreative arbejdspladser.

14 Google Campus, London. Foto: DDC.

15

københavns kommune kan tage initiativ til et samarbejde mellem

kommunen, ejendomsbesiddere, byfornyelsesselskaber, entreprenører,

byplanlæggere, arkitekter, ejendomsmæglere og private fonde med

interesse for byudvikling.

hensigten skal være at udvikle forslag til, hvordan der i københavns

attraktive byrum kan skabes enklaver med rimelige lejemål til

iværksættere og små dynamiske virksomheder.

københavns kommune kan afsætte midler til at sekretariatsbetjene

samarbejdet, undersøge erfaringerne i andre metropoler og vurdere

de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af alternative

muligheder.

attraktive byruM

Med enklaver Målrettet


Forslag

1

målet er, at der i København skabes vilkår så

kreative virksomheder, iværksættere og små

dynamiske virksomheder trives og er med til

at gøre både byrum og livet i byrummene

attraktivt.

16 Illutron Collaborative Interactive Art Studio. Foto: Illutron.

17

eventS

store festivaler og events er en integreret del

af en kreativ metropol. København er allerede

brandet som en af de store kreative metropoler

og her er de mange festivaler og events en

vigtig ingrediens. det er der god grund til

at fortsætte og udvikle.

events er også med til at tiltrække talenter

og skabe mødesteder for kreative personer

fra hele verden. det trækker danskere med

i uundværlige globale netværk, der giver

inspiration, og er med til at skabe nye idéer

og nye virksomheder.

For at fastholde og udbygge Københavns

stærke position blandt de kreative metropoler

kræver det, at der hele tiden udvikles og

afprøves nye idéer, men det kan være svært at

få nye events til at slå igennem og det kræver

som regel offentlig bevågenhed og støtte.

18 Distortion, Refshaleøen, juni 2013. Foto: Thorbjørn Fessel.

19

københavns kommune kan bede repræsentanter fra det kreative miljø

om at udarbejde retningslinjer for, hvilke events, der kan opnå støtte.

retningslinjerne kan f.eks. indeholde krav om indhold, sammenhæng

med andre events, samarbejde med andre internationale partnere

eller byer samt udvikling af modeller for, hvordan events kan blive

selvfinansierende. på den baggrund kan københavns kommune stille

en mindre pulje til rådighed til afprøvning af nye idéer til, og koncepter

for events.

retningslinjer

for

nye events

Forslag

2

det kan medvirke til at bevare og udbygge

den stærke internationale position som et hub

for kreative events at få en bedre koordinering

af de enkelte events. Ved koordinering af

indhold og tidspunkt kan de enkelte events

bedre befrugte hinanden og sammen tiltrække

internationale nøglepersoner og talenter.

20 Københavns elektroniske musikfestival STRØM, Enghaveparken. Foto: Adam Garff.

21

københavns kommune bør sikre koordinering af nuværende og nye events

gennem oprettelse af et udvalg bestående af medlemmer fra de kreative

miljøer, samt Wonderful Copenhagen. udvalget bør i samarbejde med

eventarrangører sikre udnyttelse af synergier i de enkelte events samt

planlægning og markedsføring.

udvalg for

koordinering

af events

Forslag

3

målet er at fastholde og udbygge Københavns

position som internationalt hub for kreative

industrier og udbygge Københavns brand

som kreativ metropol.

det vil være med til at tiltrække og fastholde

danske og udenlandske talenter, samt bidrage

til at skabe ny viden og inspiration. og det vil

være med til at skabe opmærksomhed om de

innovative og kreative miljøer i København,

som kan være attraktive for store virksomheder

med etablerede udviklingsafdelinger, der i

stigende omfang ønsker at være tæt på

kreative miljøer.

22 Republikken Kbh V, tværfagligt arbejdsfællesskab, med over 70 virksomheder tilknyttet. Privat ejet, etableret i 2005. Foto: Republikken.

23

Vinderforslaget vil være det første initiativ af sin

art inden for det kreative vækstlag i København,

og med otte kvalificerede ansøgninger til

udbuddet, er der gode muligheder for at

etablere flere fællesskaber af samme karakter

i fremtiden.

de eksisterende miljøer i det kreative vækstlag

er små, og selvom de har mange aktiviteter,

sker de fleste inden for deres egne cirkler med

lidt kontakt til andre kreative miljøer.

i alle miljøerne er der imidlertid ønsker om at

styrke miljøet ved at få flere med, skabe nye

virksomheder og have flere fælles aktiviteter,

men der er også ønsker om at få nye impulser

ved at blande sig med andre kreative miljøer

og få nye partnere om bord eller gå med i

fælles projekter.

Københavns Kommune kan bidrage til denne

proces ved at stimulere til mere samarbejde

og flere aktiviteter både inden for miljøerne og

mellem miljøerne. stimulansen kunne bygge

på erfaringer fra arttech udbuddet.

inden for de kreative industrier er der en

lang tradition for, at virksomheder, der ligner

hinanden, slår sig ned de samme steder.

det gør de, fordi stedet er ideelt for den slags

virksomheder, men også fordi de kan blive

bedre ved at være tæt på hinanden. enten fordi

de rivaliserer mere, eller fordi de samarbejder

og hjælper hinanden.

at virksomheder slår sig ned det samme sted

og både konkurrerer og samarbejder, er

særlig udtalt i det kreative vækstlag, hvor

små virksomheder, freelancere og projekt-

orienterede grupper eller netværk finder

sammen i forskellige kreative miljøer.

i København er der flere af den slags kreative

fællesskaber. nogle gange er det opstået

tilfældigt. andre gange har en mindre gruppe

skaffet et større sted og inviteret andre inden

for, hvis de vil være med til at dele udgifterne.

som gode eksempler på sådanne kreative

miljøer kan nævnes game house i pilestræde,

hvor en række videogames virksomheder har

til huse; de kreative miljøer på refshaleøen

som skabelonloftet; republikken, Københavns

projekthus, illutron, labitat, etc.

i 2013 lavede Københavns Kommune et udbud,

der skulle styrke et spirende arttech miljø i

København. udbuddet skulle bruges til at

udvikle konceptet for en inkubator for arttech

virksomheder, samt etablere selve inkubatoren.

FælleSSkaber i det kreative vækStlaG

24 Trailerpark Festival 2012. Foto: Mathias Bojesen.

25

københavns kommune kunne lave en idékonkurrence om, hvordan

eksisterende eller nye spirende miljøer inden for det kreative vækstlag

vil styrke miljøet og skabe mere kontakt og samarbejde med andre

miljøer i det kreative vækstlag. der kunne afsættes 3 mio. kr.,

som blev fordelt til de to tre bedste forslag.

idékonkurrenCe

for nye Miljøer i

det kreative vækstlag

Forslag

4

målet er at skabe et stort, innovativt og dynamisk

vækstlag af kreative opstartsvirksomheder,

freelancere og projektmagere, der kan udfordre

de mere etablerede virksomheder i den

kreative industri; være rugekasse for talenter og

indgå i innovative samarbejder med etablerede

virksomheder, der søger nye impulser.

26 Labitat, København. Foto: Søren Gerluf Sørensen.

27

Talenterne, der trives i de kreative vækstlag, er

en broget skare med vidt forskellig baggrund

og ofte en meget forskellig læringsvej.

der findes højtuddannede fra næsten alle

mulige fag og mange med flere uddannelser,

også endnu ikke afsluttede uddannelser, og

der er selvlærte, der har tilegnet sig kompe-

tencer, som det etablerede uddannelses-

system ikke tilbyder.

universiteterne har fokus på behovene i

de kreative industrier og tager mange nye

initiativer, men universiteterne er også store

institutioner med en lang tradition, der giver

en vis træghed.

overalt i verden, også i København, dukker

der nye initiativer op, hvor ildsjæle skaber viden

og læring, som adskiller sig fra universiteternes

måde at gribe det an på. det er kun godt og

når det er succesfuldt, vil det over tid inspirere

de etablerede forsknings- og uddannelses-

institutioner.

det er vurderingen i det kreative miljø, at

København er ved at halte bagefter i udklæk-

ningen af talenter til de mest ekspanderende

dele af de kreative industrier. det er også

vurderingen, at København halter bagefter

i skabelse af eksperimenterende laboratorier

med det nyeste og kraftigste udstyr.

det er kostbart udstyr, hvorfor store globale

virksomheder går ind og finansierer udstyret

mod at få adgang til de kreative og innovative

resultater, der kommer ud af eksperimenterne.

det vil give det kreative vækstlag i København

et gevaldigt skub, hvis der kan skabes et forløb

nede fra og op, der fører til et sted, der skaber

ny viden, nye kompetencer og bliver et

samlingspunkt for oplevelser og vidensdeling

mellem alle interesserede parter. det kunne

kaldes et drivhus for talenter og idéer.

kreative talenter

kreative talenter – der må være en lind tilGanG aF

nye kreative talenter med unikke kompetenCer oG

unikke kombinationer aF kompetenCer.btema

28 Google Campus, London. Foto: DDC.

29

der er udenlandske eksempler på, at tvær-

faglige uddannelsesprogrammer, der mikser

viden og kreativitet og ikke passer ind i

eksisterende universitetsmiljøer, finder sted på

neutral grund. og der er også eksempler på

at alternative miljøer uden for universiteter og

forskningsinstitutioner kan få del i offentlige

forskningsprogrammer.

der er også udenlandske eksempler på

aktiviteter, der blander viden og kreativitet,

og har adgang til laboratorier med det mest

avancerede udstyr inden for flere teknologier.

ofte er det dyre udstyr finansieret af store

globale firmaer, der til gengæld får en særlig

adgang til resultaterne.

der kan tænkes mange forskellige aktiviteter

og former for samarbejde, men det må være

helt afgørende, at huset er åbent og at alle

har mulighed for at komme og møde nyt,

der kan være spiren til spændende innovative

processer på tværs af gamle skel og traditioner.

Københavns Kommune kan yde et vigtigt

bidrag til at afdække ideerne og viljen til at

skabe et epicenter for viden og kreativitet.

blandingen af viden og kreativitet vil være en

af nøglerne til at udforske de voksende globale

udfordringer; lave samfundseksperimenter og

finde nye bæredygtige løsninger. det gamle

samfunds siloer må nedbrydes, og mennesker

må mødes i nye rum, hvor de lægger gamle

vaner af sig og tænker utraditionelt.

man kan næppe forestille sig at eksisterende

institutioner går foran i den udvikling. der er

brug for et nyt sted, hvor det ypperste inden for

viden og kreativitet kan udfolde sig og udforske

teknologiens muligheder, udvikle talenter med

multidisciplinære kompetencer og skabe

kreative eksperimenter, der kan bane vejen for

radikalt nye løsninger.

det skal være et åbent og transparent hus, hvor

der både satses på det ypperste, men hvor alle

kan komme og være med; lære nyt og bidrage

til spændende eksperimenter.

de bærende kræfter i huset må komme fra det

kreative miljø. det er deres idéer og engage-

ment, der skal få det op at stå.

det kan være inspirerende at bygge på

lignende udenlandske aktiviteter og lære af

deres erfaringer.

drivhuS – et huS For talenter oG idéer

30 Skabelonloftet, København. Foto: Skabelonloftet.

31

etablering af hus

for udvikling af

nye kreative talenter

Forslag

5Fase 1.

idékonkurrence med prækvalifikation.

beløb til at medfinansiere idégenerering.

Fase 2.

idéerne udstilles og debatteres.

Fase 3.

der udpeges en gruppe aktører fra det kreative miljø, teknologimiljøet,

hjerneforskere mv., som på baggrund af de indhøstede idéer laver

et konkret forslag til aktiviteter, forretningsmodel og finansiering.

Fase 4.

københavns kommune stiller et hus til rådighed til fair husleje, hvor

forslaget kan realiseres, når der er fundet den rigtige forretningsmodel

og finansiering.

målet er, at et hus for viden og aktivitet med

vidt forskellige aktiviteter kan udvikle de

talenter vi har brug for, skabe helt ny viden,

men også blive et fyrtårn for samarbejds-

projekter mellem etablerede virksomheder og

det kreative miljø, samt være så spændende

at serieiværksætterne vil blive her og endda

tiltrække nye virksomheder.

32 Société des Arts Technologiques, Montreal. Foto: Sébastien Dallaire.

33

kreative økosysteMer

økosystemer er lokalt forankrede og

specialiseret i meget specifikke industrier med

samme behov for kompetencer og samme

forretningsmodeller. de kreative industrier huser

adskillige selvstændige økosystemer.

aktørerne i økosystemet er universiteter, der

producerer viden og talenter, etablerede virk-

somheder, der også skaber viden og udvikler

talenter, rådgivere af mange slags samt kompe-

tent kapital. stærke økosystemer har mange

kompetente aktører og stærke netværk, der

binder aktørerne samme og generer mange

innovative samarbejder.

To forhold synes at være særlig afgørende for

stærke økosystemer. det er åbne, innovative og

gerne globalt førende virksomheder, der søger

samarbejde med andre og har en virksomheds-

kultur, der stimulerer medarbejderne til at tage

job i spændende nye virksomheder. og det

er succesfulde serieiværksættere, der bliver

i økosystemet og bruger deres erfaringer og

ressourcer på at hjælpe andre.

der er solid dokumentation for, at nye virksom-

heder, der fødes i stærke økosystemer, klarer sig

bedst. der er derfor en stigende interesse for,

hvordan stærke økosystemer opstår.

skabes de af markedet ved tilfældige

hændelser, der pludselig forstærker hinanden?

eller kan beslutningstagere, herunder offentlige

beslutningstagere, tage initiativer, der fremmer

stærke økosystemer? det er antagelsen, at det

sidste i en vis udstrækning gør sig gældende.

danmark har enkelte stærke økosystemer,

selv i international sammenhæng. det er måske

også tilfældet for nogle af de etablerede dele

af de kreative industrier, men næppe for de

nye med det største globale potentiale.

det er vurderingen, at det vil styrke økosystemet

med flere innovative samarbejder mellem kreative

virksomheder og etablerede virksomheder

fra andre industrier, og at der er brug for mere

kompetent og risikovillig kapital til nye kreative

virksomheder.

under temaet kreative økosystemer er der

fremkommet 5 anbefalinger under overskrifterne:

• Kreativeeksperimenter.

• Risikovilligkapitaltilkreativevirksomheder.

kreative økosysteMer – nye virkSomheder

må FødeS i Stærke kreative økoSyStemer. Ctema

34 Makers of Barcelona, Spanien. Foto: DDC.

35

de samfundsmæssige udfordringer kalder på

nye løsninger af radikal karakter. der er brug for

store forandringer, som ikke kan skabes med de

metoder, vi plejer at bruge. det gælder truslen

fra klimaforandringerne og presset på

velfærdsydelserne.

nytænkning kræver samarbejder på tværs af

offentlige og private aktører og vilje til en mere

eksperimenterende tilgang til problemløsning.

de kreative industrier og det kreative vækstlag

kan yde væsentlige bidrag til nye eksperimen-

terende løsninger af både klimaudfordringerne

og presset på velfærdsydelserne.

intelligent og innovativ offentlig efterspørgsel

og klog regulering vil få voksende betydning,

men for at få holdbare løsninger, der udspringer

af reelle menneskelige behov og som mennesker

tager til sig, er det vigtigt at få kreative virksom-

heder mobiliseret og inkluderet i samfunds-

mæssige eksperimenter.

kreative ekSperimenter

det er ingen selvfølge, at de kreative erhverv får

en central placering i fremtidens arbejde med

innovativ offentlig efterspørgsel. Tværtimod

er der risiko for, at udbuddene rettes mod

de mere traditionelle dele af erhvervslivet,

som hidtil har domineret leverancerne til det

offentlige. at få inddraget kreative virksomheder

vil kræve en særlig indsats af Københavns

Kommune, når innovativ offentlig efterspørgsel

efter nye løsninger tilrettelægges.

36 Makers of Barcelona, Spanien. Foto: DDC.

37

københavns kommune kan give de enkelte forvaltninger incitamenter

til at eksperimentere med nye samarbejdsformer inden for områder, hvor

der er særligt behov for nytænkning. det kan f.eks. være bedre vilkår for

ældre i eget hjem og på plejehjem, bedre forhold for cyklister og el-biler,

eller omdannelse af affald til ressourcer og bedre styr på ekstrem regn.

kommunen kan afsætte midler i budgettet, der udløses til forvaltninger,

som vil bruge kommunens køb fra det private til at skabe nye løsninger

og søge samarbejdspartnere gennem offentlige udbud, der også

inddrager de kreative erhverv og det kreative vækstlag.

der er plads til mange former for intelligent

offentlig efterspørgsel og brug for mange

eksperimenter med nye måder at gøre tingene

på. går Københavns Kommune foran, og

skaber en kultur for nye samarbejdsformer og

vilje til forandring, vil etablerede virksomheder

fra industrier, der har de teknologiske

kompetencer og ressourcer til at skabe nye

løsninger møde de kreative virksomheder

i innovative samarbejder til gavn for begge

parter. et samarbejde, der er helt afgørende

for at skabe et velfungerende økosystem.

eksperiMenter

for nytænkning

i forvaltningerne

Forslag

6

et eksempel på inddragelse af kreative virksom-

heder i løsning af samfundsmæssige udfordrin-

ger er dansk design Centers ChangeWorks,

hvor kreative virksomheder blandes med andre

virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige

myndigheder i udforskningen af nye løsninger.

Change Works løber over 2-3 dage og har til

hensigt at få en dybere forståelse af udfordrin-

gen for bedre at kunne tilrettelægge offentlige

udbud eller lignende, der kan generere nye

idéer og løsninger. der har været afholdt

ChangeWorks inden for områderne mobilitet

i storbyen, fremtidens fødevarer og udsatte

borgere.

38

39

riSikovilliG kapital til kreative virkSomheder

et broget vækstlag af kreative iværksættere

kræver talenter og idéer, men uden sans for

forretning og adgang til kapital, der passer

til kreative virksomheder, går det ikke.

mange kreative virksomheder har et stort

vækstpotentiale, men få får det realiseret.

det private marked må levere den risikovillige

kapital, men det kræver stort kendskab og

en del erfaring at investere med succes, og

i danmark er der få, der både har kendskabet,

erfaringen og den nødvendige kapital til

at investere i kreative iværksættere.

i alle lande har det offentlige medvirket til at

skabe et privat venture marked ved at levere

blød kapital, det vil sige kapital med et

lavere afkast krav, og dermed tage en del af

den store risiko der er, når der skal skabes

et kapitalmarked, der investerer i opstart og

den første spæde vækst. det gælder også

i danmark.

det store vækstpotentiale i de kreative

industrier er et stærkt argument for, at en større

del af den bløde kapital, der er til rådighed i

danmark, rettes mod de kreative industrier.

og skal det lykkes, må der udvikles nye former

for risikovillig kapital, da krav om ejerskab, som

det f.eks. kendes fra biotek, sjældent er hensigts-

mæssigt i kreative virksomheder.

Københavns Kommune kan medvirke til at rette

en større del af opstartskapitalen i danmark

mod de kreative virksomheder ved at med-

finansiere opbygningen af de nødvendige

kompetencer og forretningsmodeller.

40 Tradeshift.com

41

københavns kommune kan lave et udbud, hvor danske innovationsmiljøer,

business angels og andre kan byde på at skabe et fysisk miljø, hvor kreative

iværksættere kan være sammen, modtage opstartskapital og få rådgivning,

som det f.eks. kendes fra acceleratorprogrammer. københavns kommune

kan medfinansiere opbygningen af miljøet, men den risikovillige kapital

må komme fra eksisterende aktører.

inden for de kreative industrier kan der være brug for tre til fire miljøer,

der både kan levere opstartskapital og skabe gunstige rammer for

succesfuld opstart.

Læs mere i rapporten ‘Risikovillig kapital til kreative industrier’,

Dansk Design Center, december 2013.

mikrolån eller finansiel støtte til opstarts-

virksomheder og mindre virksomheder, der

satser på social innovation, har fundet en ny

form gennem crowdfunding via internettet.

Fænomenet er også kommet til danmark,

og kan hjælpes yderligere på vej ved en

beskeden offentlig investering.

opstartskapital

til kreative

virksoMheder

Forslag

7

42 Ideas by You, september 2013, DDC. Foto: Henning Hjorth.

43

københavns kommune kan lave et udbud, hvor aktører, der er interesseret

i at lave en hjemmeside for crowdfunding til kreative industrier, kan

konkurrere om at lave den mest attraktive hjemmeside med tilhørende

forretningsmodel til bestemte grupper af kreative virksomheder.

københavns kommune medfinansierer opbygningen af hjemmesiden

og udvikling af forretningsmodel.



Crowdfunding

til


Forslag

8

efter etableringen af en ny virksomhed, hvor

forretningsmodel og prototyper udvikles og

testes, er den næste store hurdle at få fodfæste

på markedet. det lykkes for de færreste, mens

de fleste falder i ‘dødens dal’. at bringe de

mest lovende iværksættere over dødens dal,

er en opgave for det private marked, men det

er risikable investeringer, hvorfor det offentlige

også leverer blød opfølgningskapital, der kan

tage en del af risikoen ved at komme over

‘dødens dal’.

44 MINC, Malmö. Foto: DDC.

45

mange, og formentlig et stigende antal, kreative

virksomheder har fokus på social innovation,

hvor den samfundsmæssige effekt er en integreret

del af forretningsmodellen. på det seneste har

private fonde, både almene og erhvervsfonde,

opfølgningskapital

til


Forslag

9københavns kommune kan lave et samarbejde med vækstfonden om

at levere risikovillige lån til kreative virksomheder. lånene skal matche

opfølgningskapital fra ventureselskaber i forholdet 1:1. det samlede

støttebeløb skal overholde eu’s de minimis regler. københavns kommune

giver en tabsgaranti til vækstfonden, som administrerer lånene på samme

måde som de eksisterende syndikeringslån.

københavns kommune kan også lave et samarbejde med vækstfonden

og dansk vækstkapital om en eller flere fonde, der kan levere opfølgnings-

kapital til kreative virksomheder. kapitaltilførsel fra en sådan fond,

forudsætter, at et ventureselskab leverer en tilsvarende kapital.

Fonden administreres af de opstartsmiljøer, der udspringer af forslag

7. københavns kommune giver en tabsgaranti.



rettet fokus på de samfundsmæssige effekter,

som private virksomheder kan have, hvorfor

det kan være en god idé, at finde veje til at

matche private fonde, der er gået ind i impact

investment med kreative virksomheder.

46 INDEX: Design to Improve Life® Investorsday. Foto: INDEX: Design to Improve Life®.

47

københavns kommune kan indlede et samarbejde med private fonde,

der er gået ind i impact investment. Fondene kan tilbydes gode muligheder

for at deltage i levering af kapital til kreative virksomheder, der er

involveret i innovative forretningsmodeller og projekter, der har en målbar

effekt på miljø, sociale forhold m.v.



iMpaCt investMent

til


Forslag

10

det er målet at udvikle et marked for risikovillig

kapital til kreative virksomheder, der kan

matche markederne for risikovillig kapital til

high-tech virksomheder inden for biotek og iT.

48

49

klyngeorganisation

at sikre gode vilkår for kreative virksomheder

og det kreative vækstlag klares ikke med nogle

få rigtige beslutninger. det er en vedvarende

opgave, der kræver at nogen kan være binde-

led mellem det kreative miljø og de lokale

beslutningstagere.

Københavns Kommune har i 2012 og 2013

anmodet dansk design Center om at løse den

opgave og har finansieret en række vigtige

aktiviteter, hvilket har været helt afgørende

for, at der er skabt en vision, en strategi og en

række anbefalinger, som har bred opbakning

i det kreative miljø.

skal der hvert år generes nye anbefalinger, så

det kreative miljø udvikler sig yderligere, må

der findes udveje for at videreføre arbejdet.

i 2012 og 2013 har der været afholdt en stor

konference og ikke mindre end 17 større eller

mindre møder.

organisationer og personer, der har deltaget

i arbejdet, er listet på de følgende sider.

at være med på listen betyder ikke, at alle

anbefalinger støttes. dansk design Center

tager ansvaret for, at anbefalingerne har bred

støtte i det kreative miljø.

50 Eventen ‘Ny Vision for København’, DDC, april 2013. Foto: DDC.

51

deltagerliste

oplæg til vision, strategi og indsatsområder har løbende været vendt og diskuteret med følgende aktører:

anne Katrine heje larsen Københavns projekthusCarla Cammilla hjorth artrebelsChristian muff spiludvikler og dramaturg emil steglich-petersen republikken apseva Kruse danish Fashion institutegerda hempel dansk musiker Forbund/artlabgitte just danish design associationgunnar Wille den danske Filmskolejan neiiendam ComputerspilzoneKim Christofte Company Care incubator apsKristian riis Volcano apsmartin malthe borch labitatmorten pankoke pankoke Consultmorten sylvest republikken apsnicolaj Vibe michelsen per Fly Filminstruktørper nielsen Filmforfatter, udvikler, konsulent og musiker med stor nordisk erfaringpeter mørk Volcano apspeter poulsen dansk musiker Forbund/artlabrasmus Wiinstedt Tscherning Center for Kultur- og oplevelsesøkonomisarita Christensen Ceo Copenhagen bombayThomas madsen-mygdal social squareTine Kjølsen Kunstakademiets designskoleTobias lau social actionTroels seidenfaden danske designereVanessa Carpenter delTa

grupper:illutronscience FrictionKanako.dkbiologigaragenlabitatpb43. pragsboulevard 43

52

eRhveRvsstRAtegi FoR KReAtive inDustRieR i KøbenhAvn

udgivet af:Dansk Design centerh.c.Andersens boulevard 271553 København vtel. +45 3369 3369

www.ddc.dkwww.designsociety.dk

isbn:87-90904-68-0

projektansvarlig:Anne Dorthe Josiassen,Design- og innovationschef, DDc

ekstern rådgiver:Jørgen Rosted, Rosted Rådgivning

projektteam:christina melander, projektleder, DDctanja bisgaard,rådgiver, DDc

grafisk design:susanne schenstrøm, arkitekt, DDc

Documents

Erhvervsstrategi for kreative virksomheder i København