En Deskriptiv Verden Frederik A. D. Jensen

- Gruppe #5 -

Indholdsfortegnelse 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 2. Beskrivelse af Descriptive Camera . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 3. Analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 4. Descriptive Camera 2.0 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 5. Litteraturlise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Antal anslag: 14.487

Værk Descriptive Camera

http://mattrichardson.com/Descriptive-Camera/

Frederik A. D. Jensen 27-3-2016

Vores verden bliver mere og mere dataficeret for hver dag der går. Vi er bogstavelig talt omringet af den digitale verden mere end nogensinde tidligere, her både synligt og usynligt. Computere, smartphones, tablets og sågar smart watches dækker den synlige digitale verden, i forhold til håndterlige og fysiske artefakter. Den usynlige digitale verden fremstår via de data, der konstant bliver sendt og modtaget fra den synlige digitale verden, igennem forskellige slags trådløse signaler. Disse data indebærer bl.a. personlige data, nyhedsartikler, musik filer, forskellige apps og specielt også billeder.Som et kendt ordsprog lyder “Et billede siger mere end 1.000 ord”. Dette metaforiske udtryk kan videreføres til den digitale verden, og anskues på den måde billeder her bl.a. indeholder læssevis af metadata. Disse data kan eksempelvis være dato-stempel, billedets størrelse i pixels, eksponeringstid, gps lokation og meget andet. Når et digitalt billede tages på et kamera, gemmes alle disse metadata automatisk i selve billedfilen. Dog er disse data ikke essentielle for den almindelige bruger, og er derfor gemt væk så det kun er selve billedet der beskues. Men hvad hvis det nu var metadataene, der var det essentielle ved et digitalt billede?

I 2012 udviklede den kreative teknolog, Matt Richardson, et særdeles anderledes kamera. Han udviklede The Descriptive Camera, hvilket er et kamera der istedet for at fremstille almindelige visuelle billeder, som hvilket som helst andet kamera, fremstiller skriftlige beskrivelser på papir. Hvis eksempelvis en operatør af det deskriptive kamera tager et 1

billede af en solbeskinnet rapsmark, så vil kameraet fremstille et udskrift med en tekst, der nøje beskriver denne rapsmark.Richardson har udviklet dette kamera for at udforske, samt forestille sig en verden hvor kameraer kan tillegne sig data omkring selve motivet. (Richardson, 2012) Her tænkes der bl.a. på data omkring hvem der optræder på billedet, hvad de laver på billedet og sågar hvilket miljø de befinder sig i. Med sådanne data ville ens billedarkiver blive meget mere komplekse, og dermed gøre det meget nemmere bl.a. at få sine billeder organiseret. Computere ville desuden med alle disse data kunne automatiseres, sådan at de selv kunne organisere ens billedarkiver for en.

Udfra denne indledende introduktion vil denne opgave fokusere på The Descriptive Camera som et digital æstetisk værk, hvilket det kan karakteriseres som ifølge teorier fra akademikerne Søren Pold og Lev Manovich. Pold påtegner digital kunst som digitaliseringen af kunst og kultur, hvilket billeder og fotografier i dette tilfælde passer fint overens med. (Pold, 2005 - s. 1) Manovich påtegner digital kunst indenfor 5 2

grundprincipper: Numerical Representation, Modularity, Automation, Variability og Transcoding. (Manovich, 2001 - s. 27-48) Her indgår specielt modulering (modularity) og transkodning (transcoding) det deskriptive kameras funktion, hvilket derfor gør at dette kamera kan anses som et digitalt kunstværk/new media.

Opgaven vil på den vis gennemgå følgende problemstilling:- Redegørelse/beskrivelse af værket Descriptive Camera, hvor centrale karaktertræk

bliver fremhævet.- Analyse af Descriptive Camera anset som et digitalt værk, hvor karaktertrækkene

med henhold til en dataficeret teknomediering igennem digitale billeder analyseres. Her vil teori fra kurset Digital Æstetik F16 anvendes.

- Perspektiverende diskussion omkring det hypotetiske Descriptive Camera 2.0

Kilden til dette værk blev fundet på kunstsamlingen Rhizome.org 1

- WWW - http://rhizome.org/art/artbase/artwork/descriptive-camera/

Her referes der til Genrer i digital kunst2

Antal anslag: 14.487 �2

Frederik A. D. Jensen 27-3-2016

Beskrivelse af Descriptive Camera

Helt eksplicit forklaret, så udskriver det deskriptive kamera små lapper papir, ligesom et Polaroid kamera, med en nøgtern beskrivelse af hvilket motiv det har fotograferet. Et konkret eksempel på et udskrift fra det deskriptive kamera lyder eksempelvis:

“It’s a dark room with a window. The image is quite pixelated.” (Matt Richardson, 2012 )3

Denne beskrivelse er en klar, kort og meget objektiv repræsentation af hvordan selve billedet ville have set ud, hvis det var taget med et hvilket som helst andet kamera. Det deskriptive kamera kan sagtens også give en mere detaljerig og fyldestgørende beskrivelse, hvis det er et meget komplekst motiv der tages billede af:

“Corner of a wood floored room with a tool chest, bike, stack of books, box leaning against the wall, an open door with a bag hangning off the doorknob, and a pair of closed double doors with cables hangning on the handles.”

(Matt Richardson, 2012 )4

Figur 1 - Motiv Descriptive Camera har “fotograferet”

Dette kamera kan altså anses som en diametral modsætning for status quo af “normale” kameraer, da disse altid har fremstillet visuelle udskrifter (billeder). Hermed kan en nærmere eftertanke omkring selve kameraets funktionalitet stilles. Hvordan kan det helt nøjagtigt beskrive alverdens motiver så præcist? Det er der ingen kameraer der er udviklet til at kunne selv i år 2016. Forklaringen er faktisk ret enkel:

WWW - http://mattrichardson.com/Descriptive-Camera/3

Ibid.4

Antal anslag: 14.487 �3

Frederik A. D. Jensen 27-3-2016

Funktionaliteten bag Descriptive CameraDet deskriptive kamera er fremstillet af en sammensætning af forskellige teknologiske komponenter, som Matt Richardson har anskaffet fra diverse producenter rundt omkring. Det består helt eksplicit af et BeagleBone board, som har opensource-systemet Linux indkorporeret. Dette board er tilsluttet et USB webkamera, en termisk printer, 3 LED dioder samt en knap til at kunne tage billederne med. Denne sammensætning af komponenter bliver forsynet med en 5 volts ekstern strømforsyning, samt et Ethernet kabel for at kunne tilkoble internettet. Det deskriptive kamera er altså ikke fremstillet som et håndholdt kamera, selvom Richardson har udtrykt sig, at han godt kunne havde ønsket sig sit kamera sådan. (Richardson, 2012) Dette skyldes højst sandsynligt teknologiske begrænsinger, og kameraet skal derfor nok mere ses som en eksperimenterende prototype, end som et forbrugermæssigt produkt.

Selve den funktionelle del af det deskriptive kamera foregår stort set kun i den usynlige digitale verden, altså via eksterne arbejdskræfter gennem nettet, via det ethernet kameraet er tilsluttet. Når der tages et billede, bliver billedet sendt ud til et frivilligt individ igennem internethandlen Amazons Mechanical Turk API. (Ibid.) Disse modtager billedet taget med det deskriptive kamera, og har dermed til opgave at give en skriftlig beskrivelse af hvad de observerer. Dette stykke arbejde indgår terminologien Human Intelligence Tasks (HITs). (Ibid.) Et billede taget med det deskriptive kamera, tager derfor en hel del tid at blive fremstillet. En gul diode på kameraet påsat med beskrivelsen: Developing, angiver for brugeren af kameraet, at billedet er ved at blive “dekrypteret” af en person et fjernt sted i verden. Prisen for et stykke HIT-arbejde ligger omkring 1,25 dollars, hvorved et resultat er garanteret indenfor 3-6 minutter. (Ibid.) På den vis er dette kamera altså ikke så intelligent, som det først fremstår af at være. Det er et “usynligt” mellemled, der ligger til grunde for kameraets funktionalitet, bestående af en ekstern observator. Beskrivelsen den eksterne observator kreerer bliver sendt tilbage til kameraet, hvorved den printer beskrivelsen ud med dens indbyggede termiske printer på et lille lap papir, på samme vis som et polaroid kamera. (Ibid.)

Figur 2 - Konkrete udskrifter fra det deskriptive kamera

I det efterfølgende analyse afsnit vil der tages udgangspunkt i det deskriptive kamera, som det reelt set er kreeret.

Antal anslag: 14.487 �4

Frederik A. D. Jensen 27-3-2016

Det vil altså sige i forhold til at der en fjern beskuer af de billeder der bliver taget, og ikke i forhold til den tankegang af at kameraet fungerer helt selvstændigt. Denne perspektivering vil blive inddraget i den afsluttende diskussion.

Analyse

The Descriptive Camera er med til at give mange interessante indblik i, hvordan verden kan beskues udfra en anderledes dataficeret teknomediering. “Almindelige” kameraer fremstiller selv helt objektivt igennem teknologiske processer, et fotografi udfra det spectrum (motiv), som operatøren har udvalgt og taget billede af. De fotografier det deskriptive kamera fremstiller derimod er ikke nøjagtige 1 til 1 gengivelser af den verden det beskuer, men et nedskreven udskrift af en fjern persons opfattelse af selve “billedet”. På den vis kan subjektivitet, mistolkninger, kontekstuelle misforståelser og uvidenhed fra den fjerne beskuers perceptionsevner, skabe transformerede gengivelser af den reelle virkelighed. (Verbeek, 2000 - s. 131) Eksempelvis hvis der hypotetisk set tages et billede af en blomsterpark. Hvis den pågældende beskuer og “oversætter” af billedet ikke kender til de forskellige blomsterarter der optræder på “billedet”, vil operatøren/fotografen derfor modtage et ukonkret udskrift af motivet. Her ville et reelt visuelt billede, give en meget mere konkret gengivelse af motivet.

I forhold til Roland Barthes teori omkring tredelingen af den fotografiske praksis, så sætter det deskriptive kamera denne teoretiske model på lidt af en omvæltning. (Barthes, 1981 - s. 9) Operatøren er selve fotografen, hvilket i dette tilfælde er den person der benytter det deskriptive kamera. Spectrum er selve motivet, hvilket ligesom ved anvendelse af et almindeligt kamera, kan være hvilket som helst motiv i verden. Spectator er den der beskuer selve billedet, medieret igennem kameraet. Her i det deskriptive kameras tilfælde er det den person, der får til opgave at udvikle en beskrivelse af det fotograferede billede, der er spectatoren. Denne person udvikler på den vis et fjerde punkt i tredelingen, nemlig et udskrift, hvilket er en kulmination af operatør, spectrum og spectator’s handling. På den vis kan de udskrifter som det deskriptive kamera producerer, anses som en form for forfalskning af det reelle billede “spectrum”, operatøren fotograferer. Eksempelvis kan et udskrift med ens mors navn på aldrig nogensinde gengive de samme følelser i en, som et fotografi ville. Som Barthes har udtrykt, så er billeder tilfældige (contingent) og gengiver forskellige følelser i hvert enkelt menneske. (Barthes, 1981 - s. 34-35) Her vil objektive beskrivelser på skrift ikke kunne udtrykke eksempelvis glæden, melankolien, svigten, forelskelsen osv. i menneskers udtryk. Dette er op til det enkelte menneske at kunne bedømme, ligesom det eksempelvis også er med kunstværker. Hvis Mona Lisa hypotetisk set blev fotograferet af det deskriptive kamera, så ville udskriftet fra kameraet højst sandsynligt lyde:

Portræt: Mona Lisa, 1503-07 Skaber: Leonardo Da Vinci

Udstillet på Louvre, Paris 5

Den Store Danske - Mona Lisa (Gyldendal) WWW - http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/5

Hovedværker_-_europæisk_billedkunst/Mona_Lisa Sidst besøgt 25-3-2016Antal anslag: 14.487 �5

Frederik A. D. Jensen 27-3-2016

Figur 3 - Descriptive Camera i forhold til Barthes’ tredeling af den fotografiske praksis 6

Denne beskrivelse stemmer bestemt ikke overens med selve motivet (spectrum), for den er for objektiv og for dataficeret til at kunne udtrykke de karaktertræk, som portrættet af Mona Lisa reelt set udstråler. Beskrivelsen er derfor kun belejlig som metadata i en database.

I forhold til portrætter, og sågar selvportrætter, så har Jill Walker Rettberg forsket omkring selvrepræsentation i den digitale verden. (Rettberg, 2014) Rettberg er af den mening, at der er tre klare måder, hvorpå et individ kan repræsentere sig selv på de digitale medier. Dette er igennem en skreven (written), visuel (visual) eller kvantitativ (quantitative) repræsentation. (Rettberg, 2014 - kap. 1). Det deskriptive kamera benytter i dette tilfælde den skrevne repræsentationsform, hvilket ifølge Rettberg foregår igennem bl.a. blogs og statusopdateringer på de digitale medier. (Ibid.) Disse bruges ofte til at udtrykke ens forståelse og følelser for bestemte emner i verden. Hvis denne forståelse videreføres til det deskriptive kamera, så understøtter dette blot antagelsen af, at udskrifterne udviklet af det deskriptive kamera ikke gengiver det reelle motiv (spectrum), men istedet gengiver den fjerne oversætters opfattelse af motivet.I forhold til den visuelle repræsentationsform indenfor den digitale selvrepræsentation, så anvendes der her eksempelvis selfies. (Ibid.) Hvis det deskriptive kamera hypotetisk set skulle tage et selfie, så ville der højst sandsynligt blot dukke et udskrift med et navn op, eventuelt også datostempel:

Frederik Aakerberg Degn Jensen 7(24-03-2016)

Dette udskrift er en klar diametral modsætning for hvad en selfie egentlig er. Men hvis nu det deskriptive kamera udviklede subjektive udskrifter, så ville dette udskrift istedet være beklædt med en masse en beskrivende adjektiver. Disse ville være adjektiver, som den fjerne beskuer personligt selv pålægger selfiet, hvilket manipulerer det reelle motiv.

Kreeret af undertegnede6

Undertegnedes navn7

Antal anslag: 14.487 �6

Frederik A. D. Jensen 27-3-2016

Derfor udvikles sådanne beskrivelser ikke af det deskriptive kamera, da sådanne beskrivelser ikke er reelle data. Det ville være det samme som hvis computere vedhæftede kommentarer i form af adjektiver, på de billeder folk dagligt importerer.

Hermed kan det deskriptive kamera altså, som Matt Richardson udviklede det i 2012, udforske hvad en ekstrem dataficering af billeder kan gøre for denne tids opfattelse og forståelse af digitale billeder. Matt Richardson havde højst sandsynligt ikke samme kritiske synspunkt på hans egen kreation, som denne opgave har haft. Richardsonudtrykker selv at hans projekt var udtænkt som et smart kamera, der blot skulle opsnappe mange flere detaljerede metadata, end de gængse kameraer der er tilgængelige idag. Men hvad hvis han nu havde udviklet sit kamera sådan?

Descriptive Camera 2.0

Hvis det deskriptive kamera perspektiveres til en hypotetisk fremtid, hvor funktionaliteten af kameraet ikke foregår gennem fjernkommunikation med en ekstern oversætter, men istedet fungerer selvstændigt, så ændres de kritiske synspunkter på det deskriptive kamera sig markant. Dette hypotetiske kamera kan for nemhedens skyld i denne afsluttende diskussion kaldes for det deskriptive kamera 2.0.Dette kamera fungerer funktionelt og teknologisk set helt selvstændigt, sådan at det kan anvendes helt trådløst. Det fremstiller også fotografier, som hvilket som helst andet kamera. Metadataene den pålægger fotografierne er dog til gengæld virkelige komplekse. På den vis er det deskriptive kamera 2.0 slet ikke så interessant som dets lillebror, i forhold til et kritisk æstetisk synspunkt. Nu er der nemlig intet fjernt “mellemled”, som skal overvåge og oversætte længere, hvor forskellige faktorer herved kunne manipulere det reelle motiv. Dog giver disse anderledes kameraer konkluderende et kritisk indblik på, at data ikke kan remediere digitale billeder, sådan at de helt kan erstattes af data. Istedet bør disse beskrivende data istedet anvendes som ekstra metadata, der kan gøre det nemmere at automatisere organiseringen af alle billederne på ens computer.

Et billede siger mere end 1.000 ord. Selv den dag idag. Og dette kan et teknologisk deskriptivt kamera ikke ændre noget ved.

Antal anslag: 14.487 �7

Frederik A. D. Jensen 27-3-2016

Litteraturliste 1. Barthes, Roland - Camera Lucida - Reflections on Photography (1981) Farrar,

Straus and Giroux

2. Manovich, Lev - The Language of New Media (Massachusetts, 2001) MIT Press

3. Pold, Søren - Genrer i digital kunst (Aarhus, 2005) Center for Digital Æstetik-forskning, Nr. 15

4. Pold, Søren - The Critical Interface (New York, 2005) Proceedings of the 4th decennial conference on Critical computing, pp. 109-122

5. Rettberg, Jill Walker - Seeing Ourselves Trough Technology: How We Use Selfies, Blogs and Wearable Devices to See and Shape Ourselves (UK, 2014) Palgrave Macmillan

6. Richardson, Matt - Descriptive Camera (2012) WWW - http://mattrichardson.com/Descriptive-Camera/

7. Verbeek, Peter-Paul - A Material Hermeneutic In What Things Do, pp. 121-145 (Pennsylvania, 2000) The Pennsylvania State University Press

Antal anslag: 14.487 �8