DYKKERSYGEBEREDSKABET I DK, DYKKERSYGE OG BEHANDLING · dykkersygeberedskabet i dk, dykkersyge og behandling fnc/sd/fsu peter souza ric-hansen olg/leder af dykker- og navalmedicinsk

DYKKERSYGEBEREDSKABET I DK,

DYKKERSYGE OG BEHANDLING

FNC/SD/FSU

PETER SOUZA RIC-HANSEN

OLG/LEDER AF DYKKER- OG NAVALMEDICINSK SEKTION

30-09-2016

FSU-FNC02 03.11.2014 KLASSIFIKATION

Afklassificeret 2014-11-03

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC

PETER RIC-HANSEN • OLG • LEDER AF

DYKKER- & NAVALMEDICINSK SEKTION

GOD DAG!!

• Peter Ric-Hansen

• Speciallæge i almen medicin

• Ansat som overlæge og Chef for Naval- og dykkermedisinsk sektion siden oktober 2006

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



FORMÅL

AT I FÅR KENDSKAB TIL DET DYKKERMEDICINSKE BEREDSKAB, KRAV TIL UDDANNELSE AF DE LÆGER SOM INDGÅR I DYKKERLÆGEVAGTEN, DYKKERSYGE OG BEHANDLING.

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



INDHOLD

• LIDT HISTORIE

• DEFINITION AF EN DYKKERULYKKE

• HÅNDTERING AF DYKKERULYKKER

• AKTIVERING AF DET DYKKERMEDICINSKE BEREDSKAB

• DEN ”SÅREDES” VEJ

• KRAV TIL UDDANNNELSE AF DE LÆGER, SOM INDGÅR I DYKKERLÆGEVAGTEN

• DYKKERSYGE

• BEHANDLING

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Lidt historie

• Dykkermedicin i verden: Universitetsspeciale i visse lande.

• Dykkermedicin i Danmark: øhh …, men er nu blevet godkendt som et medicinsk fagområde

• Behandlingsansvar: Indtil 1997: Søværnet!!

• Behandlingsansvar: Efter 1997: Rigshospitalet

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



DEFINITION PÅ EN

DYKKERULYKKE Dykningsrelaterede skader/traumer:

Skader eller traumer opstået ved dykning, hvor der som eksempel kan nævnes drukning, hypo-/hyperthermi, fysiske skader herunder bid eller forgiftninger fra diverse marine dyr.

Dykkersyge:

Defineres som både trykfaldssyge (= dekompressionssyge) og arteriel gasemboli (AGE).

Dykkerskader eller lidelser:

Skader eller sygdom – ud over dykkersyge – forårsaget af luft under tryk.

Her kan nævnes barotraume, hypoxi, hyperoxi, CO-forgiftning etc .

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



HÅNDTERING AF DYKKERULYKKER

På ulykkesstedet kan håndteringen opdeles i 4 punkter:

• Redning og alarmering

• Klinisk vurdering

• Akut behandling

• Evakuering

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



AKTIVERING AF DET DYKKERMEDICINSKE

BEREDSKAB Dette bør ske i følgende tilfælde: • Alle dykkerulykker, hvor der er tvivl om diagnosen eller

hvor den kliniske tilstand er kompliceret af et traume. • Alle tilfælde, hvor der er mistanke om trykfaldssyge

(dekompressionssyge). • Usædvanlige dykkerhændelser, hvor der er mulighed for

udvikling af symptomer. • Hvis dykkeren udvikler usædvanlige symptomer op til 24

timer efter det sidste dyk. Der er dog beskrevet tilfælde, hvor symptomerne er debuteret senere end 24 timer efter sidste dyk (1%)

• Hvis patienten udvikler symptomer i forbindelse med flyvning eller ophold i højderne, selvom der er gået mere end 24 timer.

• I tvivls tilfælde

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



HVEM?: Vagthavende officer (VO) i Joint Rescue Coordination Center

(JRCC) : +45 72 85 00 00 +45 89 43 30 99

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Den såredes vej

Dykkerulykke

”Dykkersyge”

VO/JRCC: 72 85 00 00 89 43 30 99

Dykkerlæge

Rigshospitalet (RH) Kammerleder

Kammerbetjener Tender og HBO læge

”Dykkersyge” Dykkerskader eller lidelser

Dykningsrelaterede skader/traumer

ALARM: 112

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Den såredes vej

Alarmering via JRCC

Dykkerlæge kontaktes.

Transport af forulykkede og aktivering af det dykkermedicinske beredskab.

Ankomst af forulykkede til Traumecentret.

Neurologisk gennemgang af patienten.

Eventuel behandling iværksættes.

Efter behandling eventuel indlæggelse på neurologisk afdeling

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



ALARMERING VIA VO/JRCC

Efter at have fået en beskrivelse af ulykken har VO/ JRCC

2 handlemuligheder

VO/ JRCC vurderer, at situationen efter beskrivelsen er så akut, at patienten hurtigst muligt skal evakueres og behandles. Han rekvirerer derfor den nærmeste redningshelikopter og informerer vagthavende traumelæge på Rigshospitalet, som på sin side tilkalder mandskabet omkring trykkammeret. Først når dette er gjort, informeres vagthavende militære dykkerlæge .

Hvis situationen forekommer VO/ JRCC stabil og ikke akut livstruende, får han et telefonnummer til patienten, som han herefter ringer videre til vagthavende militære dykkerlæge. Dykkerlægen ringer patienten op og får en beskrivelse af dykket og symptomerne. Ud fra det tager dykkerlægen stilling til, hvad der videre skal ske

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



OBS dekompressionssyge Vurdering af symptomer og

udvikling af symptomer

• Progredierende Langsomt

Hurtigt

• Statisk (uden klar ændring)

• Med spontan bedring (før behandling)

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Den såredes vej

• Modtages via Traumecentret på RH: – ABCDE

– Venflon, NaCl

– Ilt 15 l/min på maske

– Stilling til Rtg af thorax

– Blodprøver

• Objektiv undersøgelse: – Neurologisk undersøgelse (Dykkerrelateret)

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



BLODPRØVER

• Ingen blodprøver er i øjeblikket specifikke for dykkersyge.

• Man bør tage hensyn til pt’s status og muligheden for differentialdiagnoser.

• Ex. Medicinske standardblodprøver / forgiftningsprøver / Troponin-T / D-dimér

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Spørgsmål til Den Såredes Vej

• ….. godt så …

• Videre til KRAV TIL UDDANNNELSE AF DE LÆGER, SOM INDGÅR I DYKKERLÆGEVAGTEN:

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



KRAV TIL UDDANNNELSE AF DE LÆGER, SOM INDGÅR I DYKKERÆGEVAGTEN

FORSVARETS DYKKERLÆGEUDDANNELSE: • DYKMED 1A på Søværnets skole, Center for Dykning

(DYC) (1 uge) • Diving Medical Basic Course i Canada (2 uger) • Diving Medical Advanced Course I Canada (5 uger) • Erhvervsdykkerkursus på DYC (6-12 uger) • Opfølgende kurser og mødevirksomhed

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Spørgsmål til UDDANNELSESKRAVENE

• ….. godt så …

• Videre til DYKKERSYGE:

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



DYKKERSYGE

DCI = DCS + CAGE

DCI (DECOMPRESSION ILLNESS)

DYKKERSYGE

DCS (DECOMPRESSION SICKNESS)

DEKOMPRESSIONSSYGE

AGE/CAGE (ARTERIEL GAS EMBOLI)

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Dykkerskader/ Skadesmekanismer

1) Dekompressionssyge / trykfaldssyge

2) Lungeekspansionsskade, som kan medføre arteriel gasemboli

BOBLER

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Effekt af boblerne

- Afbrydelse af vævsmikrocirkulation

• Vævshypoxi

- Ruptur af eller tryk på vævsarkitektur

- Biokemisk aktivitet på væv/boble overflade

• Inflammations- og koagulationskaskade aktivering

- Lipidperoxidering

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



CAGE

• Definition: Alle symptomer på dykkersyge, opstået inden for 10 minutter, er CAGE

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Lungesprængninger

Overtryk i Lungerne (Overinflation)

Alveole sprængning

Arteriel gasemboli(AGE)

Mediastinum emfysem

Subcutan emfysem

Pneumothorax (Lungehinde sprængning)

Opstår ved for hurtig opstigning eller manglende udånding under opstigning Trykforskel på 70-90 mmHg = 1 m vand er nok

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Lungesprængning

Alveolesprængning uden

bristning af lungehinden

Luftbobler vandrer langs

luftrøret til mediastinum og

evt. videre til området

omkring halsen

· Smerter bag brystbenet

· Hoste

· Kvælningsfornemmelse

· Anders And-stemme

· Hævet hals

· Knitrende fornemmelse

Behandling: Sikre luftveje,

O2 på maske, transport til

trykkammer for observation

indtil mistanke om arteriel

gasemboli er afkræftet

Mediastium emfysem

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



MEDIASTINUM EMFYSEM

Symptomer:

• Irritations hoste

• Trykken for brystet

• Åndenød

• Tynd høj stemme (Anders And stemme)

• Pergamentagtig, knitrende hævelse under hud på hals og bryst.

Førstehjælp: 100% ilt efter neurologisk undersøgelse.

Kontakt dykkerlæge via VO/JRCC

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Lungesprængning Pneumothorax

Alveolesprængning med

bristning af lungehindens

inderste (viscerale) blad

Luft trænger ud i brysthulen

og kan presse den raske

lunge sammen (Boyle,

trykpneumothorax)

· Åndenød

· Asymmetrisk respiration

· Smerter

Behandling:

O2 på maske, pleuradræn

samt transport til trykkammer

for observation, indtil

mistanke om arteriel

gasemboli er afkræftet

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



PNEUMOTHORAX

Er sjælden, men kan ses især efter ukontrolleret opstigning

( Blow up)

Symptomer:

• Åndenød

• Smerter og trykken i brystet

• Blodig skum fra munden

• Bevidstløshed med svag puls

Førstehjælp: 100% Ilt, kontakt VO/JRCC

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC


DYKKER- & NAVALMEDICINSK SEKTION SDS Michael Friis Tvede 2002

Lungesprængning Arteriel gasemboli (AGE)

Alveolesprængning hvor en

arterie løber langs

alveolevæggen

Luftboblerne transporteres

med blodet rundt i legemet til

smalleste sted – ofte hjernen

· Adfærdsændringer

· Balancebesvær

· Koordinationsbesvær

· Lammelser

· Andre neurologiske

udfald af enhver art

Behandling:

O2 på maske, trykkammer

snarest muligt

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Arteriel gasemboli

• Boyles lov: P x V = konstant

• Pulmonal hyperinflation Lungesprængning

Trykforskel på 90 mmHg nok ( 1 meter vandsøjle )

– Træning i svømmehal

– Panik

– Tør for luft

– Free ascent/escape training (ubådspersonel )

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Arteriel gasemboli

Symptomer

– Nedsat muskelkraft

– Føleforstyrrelser

– Brystsmerter

– Balance/ koordination

– Svimmelhed / uklarhed

– Bevidstløshed, hjerte-/respirationsstop

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



ARTERIEL GASEMBOLI (AGE)

• Opblæsning med symptomer

• Symptomer mindre end 10 min efter dyk.

• Symptomer: Ofte diffuse Hjernen: Ændringer af bevidstheden, omtåget, balance,

koncentration, syn, tale, føleforstyrrelse, kraftnedsættelse /lammelser. I svære tilfælde bevidstløshed

Hurtig korrekt førstehjælp og trykkammerbehandling er afgørende

Førstehjælp: 100% ilt i liggende stilling. Kontakt VO/JRCC

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Spørgsmål til CAGE

• …. godt så …

• Videre til DEKOMPRESSIONSSYGE

• = Decompression Sickness (DCS)

• = Trykfaldssyge

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



DEKOMPRESSIONSSYGE

• Definition: Alle symptomer på dykkersyge, som opstår 10 minutter eller senere efter et dyk, er dekompressionssyge!

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Dekompressionssyge HENRY´S LOV

• En luftart i berøring med en væske optages i denne i mængder, som er proportional med luftartens partialtryk (forudsat at der ikke sker en kemisk reaktion).

• Jo dybere og længere dyk, desto mere nitrogen ophobes i vævet . Ved opstigning afgives nitrogen fra vævene

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Klassifikation(er)

• Traditionelle:

– Type I (milde)

– Type II (svære)

• Nye beskrivende:

– 5 punkter

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Traditionelle klassifikation

• Type I: – Smerter i led & lemmer (”bends”) – Kløe/udslet (hud) – Lokal hævelse (lymfevæv) – Generel træthed

• Type II: – CNS – Indre øre – Lunger (”chokes”) – Hjerte / shock

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Beskrivende klassifikation

1. Udvikling (Spontan bedring / statisk / tilbagefald / forværring)

2. Berørte organer

3. Tid fra dykkets afslutning til symptomdebut

4. Residual gasbelastning

5. Symptomer på barotraume

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Dekompressionssyge Udvikling

• 50% af tilfældene har vist sig inden 30 min.

efter dykkets afslutning

• 85 % af tilfældene har vist sig inden 1 time

• 95 % af tilfældene har vist sig inden 3 timer

• 99 % af tilfældene har vist sig inden 6 timer

• Dvs. symptomer opstået efter 24 timer er sandsynligvis ikke dekompressionssyge

OBS undtagen hvis det er opstået efter flyvning

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Dekompressionssyge Udvikling

• Progredierende Langsomt

Hurtigt

• Statisk (uden klar ændring)

• Med spontan bedring (før behandling)

• Med tilbagefald (efter tydelig initial bedring) Før behandling

Under behandling

Efter behandling

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Dekompressionssyge Klassifikation efter symptomer eller hvilke/hvilket organ som er påvirket

– Smerter i muskler og led

– Lymfatiske symptomer

– Hudsymptomer

– Neurologiske symptomer (centrale, spinale )

– Audio-vestibulære symptomer

– Chokes ( pulmonal gasemboli )

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Opdeling af symptomer på dekompressionssyge og procentvis fordeling af antal rapporterede tilfælde fra DAN-studier

(fra Håndbog i Rekreativ og Teknisk Dykning)

• Symptom % •

Neurologisk 40,4 • Følelsesløshed, prikken 23,0 • Svaghed i muskler, lammelse 8,1 • Gangbesvær 2,3 • Forringelse af mentale processer 1,9 • Synsforstyrrelser 1,6 • Ændret mental kapacitet 1,4 • Talebesvær 0,7 • Besvær med vandladning 0,5 • Tarm- og maveproblemer 0,3 • Reduktion af reflekser 0,3 • Kramper 0,1 • Koordineringsbesvær 0,1 • Smerter i lemmer og led • (Bends) 22,2 • Generel sygdomsfornemmelse 14,7 • Hovedpine 6,9 • Træthed 6,8 • Svaghedsfornemmelse 0,2 • Let/tungt hoved 0,2 • Kuldegysninger 0,1

• Symptom %

• Ører (audiovestibulær) 12,6 • Svimmelhed, vertigo 7,2 • Kvalme, opkast 4,7 • Tinnitus 0,5 • Nedsat hørelse 0,2 • Nystagmus 0,1 • Hud 3,5 • Kløe, udslet (pruritus) 3,5 • Marmorering >0,1 • Lunger/kredsløb 2,0 • Åndedrætsbesvær 1,6 • Hæmoptyse 0,2 • Hjerteflimmer 0,1 • Dyspnø 0,1 • Takypnø >0,1 • Lymfesystem 0,3 • Andre 0,3

• TOTAL 100

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



DISPONERENDE FAKTORER FOR DEKOMPRESSIONSSYGE Risikoen for DCS øges, når en eller flere af følgende faktorer er

involveret:

• Skader (de skadede områder vil have øget risiko for DCS)

• Fedme

• Alder (risikoen øges med øget alder, særlig over 40)

• Hård fysisk anstrengelse (før, under eller efter dyk)

• Dehydrering af enhver slags (inkl. tømmermænd)

• Dårlig fysisk form

• Nedkøling (især under dekompression)

• Mental stress (uvant med dykning, angst)

• Træthed

• Infektion

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Spørgsmål??

• …. godt så …

• Vi springer videre til BEHANDLING AF DYKKERSYGE

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Trykkammerbehandling

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Hyperbaric oxygen treatment (HBOT)

• Hyperbar iltbehandling

– Hyperbar: kompression

– Iltbehandling: 100% under tryk

Herved øges iltpartialtrykket og dermed ilt-tilbuddet

til vævene

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Kammeret

Multiplace- flerpersoners

– 8 sæder – eller 2 intensiv behandlings senge

Tryksætning:

– Computerstyret – manuelt

Måling af indåndingsgassen for hver enkelt patient Indåndingsgasser:

– Oxygen – NitrOx – HeliOx

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Personale

Alle er eksperter inden for deres fag.

Alle har fået en uges introduktionskursus i dykkermedicin ved DYC (DYKMED1A)

Alle er trænet i anvendelsen af RH’s kammer

Alle er eksaminerede og certificerede

Alle er re-eksaminerede en gang om året

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Effect of HBO Hypoksiske områder gøres normoksiske.

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Rekompression

• Reduktion af boble størrelse:

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1 3 5 7 9 11

Relativvolumen

Relativ radius

Tryk ATA

%:

Tryk versus 100% ilt

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Diagnoser

Dykkersyge:

Behandles i henhold til bestemmelser fra forsvarets ansvarlige dykkerlæge.

Behandlingsindikationer:

Dekompressionssyge og gasembolier

I overensstemmelse med vejledninger fra DYC og Søfartsstyrelsen (SFS)

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Behandlinger

Behandlingsplan:

NOST TABEL 6 SOM DEN PRIMÆRE,

evt. efterfulgt af behandlinger a 90 min på 2,4 ATA (RH 14) med 100 % oxygen som åndingsgas

Paraklinisk vurdering: Computeriseret Rombergs Test,

blodprøver.

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



VALG AF BEHANDLINGSTABEL

ALLE MED ”OBJEKTIVE” TEGN PÅ DEKOMPRESSIONSSYGE ELLER AGE BEHANDLES MED REKOMPRESSION TIL 18 M.

BEGYNDER AT ÅNDE 100 % O2 FRA STARTEN AF ELLER PÅ DYBDEN. TABEL 6 ANVENDES (NORSKE RETNINGSLINIER)

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Bivirkninger

• Ondt i ørerne eller bihuler ved tryksætning

• Epileptiske kramper , 1:1000 behandlinger

• Nærsynethed efter 15 – 30 behandlinger - forsvinder igen

• Kontraindikation: udræneret pneumothorax

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



OXYGENFORGIFTNING VED SYMPTOMER PÅ AKUT OXYGENFORGIFTNING

• STOP OXYGENURET

• FJERN MASKEN

• NÅR SYMPTOMERNE ER SVUNDET, VENT 15 MIN

• GENOPTAG O2 ÅNDING PÅ DET STED I TABELLEN, HVOR SYMPTOMERNE OPSTOD.

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



På sengeafsnit efter behandling

• 15 l ilt på Hudson med reservoir

• IV-væsker (NaCl)

• I journalen specificerede blodprøver

• Timediureser

• Observationer af smerter samt nedsat funktion af afficerede områder.

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



OPFØLGENDE BEHANDLING

• OFTE NØDVENDIG VED DEKOMPRESSIONSSYGE

• NORMALT 1 BEHANDLING DAGLIG

• SJÆLDENT NØDVENDIGT MED MERE END 5-6 BEHANDLINGER

• I NORGE BRUGES NORMALT HBO 14/90, VI BRUGER RH 14/90.

• STOP VED MINUS EFFEKT EFTER 2 BEHANDLINGER

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Dykkeforbud efter behandling

• Type 1 : 1 uge

• Type 2 : 1 behandling: 4 uger

Flere behandlinger: 3 mdr

• Restsymptomer: livsvarigt

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC



Flyveforbud efter behandling

• Type 1: 3 dage (72 timer)

• Type 2: 7 dage

KLASSIFIKATION


FSU/SD/FNC


DYKKER- & NAVALMEDICINSK SEKTION 63

Spørgsmål?

Documents

DYKKERSYGEBEREDSKABET I DK, DYKKERSYGE OG BEHANDLING · dykkersygeberedskabet i dk, dykkersyge og behandling fnc/sd/fsu peter souza ric-hansen olg/leder af dykker- og navalmedicinsk