Depression og angst Symptomer og diagnoser

Årsager Behandling

Jes Gerlach

Mødet med klienten

• Psykisk sygdom er noget individuelt

• Kræver indlevelse – engagement– Husk værdierne: respekt, ansvar og faglighed

• Forebyggelse - tidlig indsats

• Viden – viden – erfaring - kompetence

• Krop-psyke-samspillet

Depression og angstKolossalt vigtige emner!

• Depression og angst er mere pinefuldt end de fleste tror

• Depression og angst nedsætter livskvalitet og social

funktionsevne mere end de fleste tror

• Depression og angst er hyppigere end de fleste tror

• Depression og angst kan være ødelæggende ikke bare under

depressionen, men for livet

• Depression og angst kan have alvorlige konsekvenser

(arbejdsevne, sygemeldinger, pension, øget risiko for død)

• Det gælder derfor om at forebygge og behandle – gennem

forståelse for psykologiske og biologiske princippers betydning

for udvikling og helbredelse af depression (psykoedukation!)

Livskvalitet – med og uden depression

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Rask befolkning Skizofreni

Depressed

Graden af social belastning ved kroniske sygdomme (WHO)

Kroniske sygdomme• Modermærke på kinden• Kronisk diarré• Kronisk gigt• Døvhed• Nedsat intelligens• Blindhed, ubehandlet

depression• Demens, skizofreni

Sociale funktioner• 1• 2• 3• 4• 5• 6• 7

Depression og angst kan være ødelæggende for et normalt livsforløb

• Starter tidligere end de fleste kroniske sygdom som gigt og hjertesygdomme

• Kommer sent til behandling, ofte med mere end 10 års forsinkelse– Man erkender det ikke som en sygdom– Man frygter stigmatisering– Man orker ikke at gøre noget ved det

• Bremser uddannelse, arbejde, samliv mm• Ofte langvarige forløb – evt kronisk

Nogle tal

• Knap 8000 fik i 2008 tilkendt fp p.gr.a. psykisk lidelse • Det er ca halvdelen af alle dem, der fik fp• 60% øgning på 7 år• 50% af de langtidssygemeldte har psykisk lidelse

• Depression, alt i alt 4% 200.000• Angsttilstande 5% 250.000• Misbrug

– Alkoholafhængige 5% 250.000– Narkomaner 10.000

• Skizofreni 1% 40.000• Demens >60 år 50.000• I alt 500.000• Plus ADHD, spise- og personlighedsforstyrrelser..

Depressionssymptomerne. Tre kernesymptomer

Klienten skal huske sine første symptomer!

1. Trist til mode, ked af det, alt håbløst, meningsløst, tomt”Alt er gråt i gråt. Jeg sidder som i en osteklokke, alt er håbløs og farveløst. Jeg kan ikke slippe ud”

2. Mangler lyst til og interesse for alt, arbejde og fritid”Jeg, der tidligere havde mange interesser, er gået helt i stå og har mistet al initiativ og lyst”

3. Mangler energi og kræfter. Træt-træt-træt”Jeg orker ingenting, jeg er træt, bare det at stå op, at børste tænder er uoverkommeligt”Forbliver ofte til stede efter bedring i tilstanden

Depressionssymptomerne. Syv ledsagesymptomer

4. Mindre selvtillid end vanlig”Jeg føler ikke, jeg slår til. Jeg tør ikke gå ud. Tænk hvis jeg skulle møde nogen. Jeg gemmer mig under dynen”

5. Selvbebrejdelser og skyldfølelse”Jeg er uværdig, til skade for omgivelserne. Jeg har snydt skattevæsenet for 500 kr og bør straffes. Alle folk taler om det”

6. Tanker om død eller selvmord”Jeg kan ikke holde det ud. Bedre at slippe fri, væk.Det bedste for alle parter ville være, at jeg ikke var her”

7. Problemer med hukommelse og koncentrationsevne. ”Jeg kan ikke fungere mere, ikke læse. Jeg er blevet dement”

Ses også efter at de andre symptomer er svundet

Depressionssymptomerne (her melankolske depres)

8. Psykomotorisk hæmning, fåmælt, ingen mimik”Jeg er lammet psykisk og fysisk, end ikke græde trods dyb depression”

9. Søvnforstyrrelse ”Jeg kan ikke falde i søvn, jeg vågner tit, og klokken 4 om morgenen starter døgnets værste timer. Jeg plages af vanvittige tanker og kan ikke se nogen vej frem”

10.Ingen appetit”Det første symptom, jeg opdagede, var at jeg havde tabt 5 kg” (Jytte Hilden)

To særlige depressionstyper

Melankoliform• Psykomotorisk hæmning• Sover kun lidt og afbrudt• Værst om morgenen• Lammelse af følelser/tanker

manglende reaktivitet• Nedsat appetit og vægt

Atypisk (især kvinder)• Ikke psykomotorisk hæmmet• Sover meget• Værst om aftenen• Meget reaktiv • Øget appetit (sødt) og vægt• Træt, evt tyngdefornemmelse

Fire ekstra depressionssymptomer

11. AngstSes hos halvdelen, forbundet med stress. Social angst før depression, panikangst i depressionens løb. Depression og angst = livsfarlig blanding

12. Irritabilitet og aggressiv adfærd ”Den mandlige depression”, den aggressive, udadvendte depr. Negativ og kritisk til alt, en psykopati-lignende tilstand

13. Smerter og andre kropslige symptomerHalvdelen. Hoved, bryst, nakke, mave (”vi tænker med tarmen”). Forstærker symptomer , fx ”stress-kortisol-symptomer”: BT, hjerte-kar, immunforsvarFunktionelle lidelser er belægtet med depression og angst

14. Tab af sexlyst

DepressiondiagnosenForskellige forløbsformer

Bipolar affektiv sygdomManio-depressiv lidelse – forskellige forløbsformer

Samsygelighed – komorbiditetForværrer prognosen

• Depression sammen med anden sygdom– Angst (60%)– Misbrug (40%)– ADHD– Kropslige sygdomme

• Enten to adskilte sygdomme eller fælles biologisk baggrund (fx hjertesygdom og depression)

• Symptomerne forstærker hinanden• Behandlingen er vanskeligere• Større selvmordsrisiko

ADHD - for lidt dopamin

Hovedsymptomer:1. Opmærksomhedsproblemer2. Overaktivitet – uro - hyperaktivitet3. Impulsivitet

Fører til manglende social kompetence, manglende evne til samarbejde og samvær med andre, ser kun egne behov, svær at rumme for omgivelserne

Reagerer ikke normalt på opdragelse

ADHD/ADD

• Voksen-psykiatrien er endnu ikke fortrolig med ADHD

• Man er man betænkelig ved ADHD-medicin, som kendes bedst fra misbrugsmiljøet (”speed”)

• ADHD-patienter kommer mest til psykiatrien, når de har fået en komorbid diagnose (85%), – og bliver kun behandlet for denne komorbide diagnose

• ADHD er meget udbredt– 3-5% for børn– 2-3% for voksne (hyperaktiviteten aftager)

ADHDGiver problemer med:

• At holde styr på tiden• At organisere og planlægge• At holde orden• At få ting og sager gjort• At vælge og vælge fra• At gøre flere ting på samme tid• At huske• At klare forandringer• At orientere sig• At opfatte instrukser og anvisninger• At stoppe op og tænke, før man handler• At forstå de sociale koder• At forklare egne behov

ADHD/ADDAlvorlige sociale konsekvenser

• Uddannelsesmæssigt / arbejdsmæssigt• Ægteskabeligt – mange partnere• Kriminalitet• Trafikulykker• Spiritus- og stofmisbrug

Over 85% af patienterne har mindst én tillægsdiagnose, og ca. 60% af patienterne har mindst to tillægsdiagnoserDet er ofte tillægsdiagnosen, der fører patienten til læge!

ADHD/ADDBehandling

• Psykoedukation til klient og pårørende• Struktur – struktur – struktur• Centralstimulerende medicin

Hvis angst og depression, skal det behandles først

Angst• Der findes mange forskellige typer angst• Angst kan påvirke hele livet

– Forbliver ofte underdiagnosticeret og underbehandlet

• Man kender ikke de præcise årsager til angst– både psyko-sociale og biologiske

• Man kan selv gøre meget for at udgå/behandle angst– Viden, åbenhed, god livsstil, kognitive principper, selvhjælpsgrupper– Angstskole, fobiskole, psykiatriskole, erhvervscenter– Arbejdsforhold

• Psykoterapi og medicin• Man kan leve et godt liv, selv om man efter

behandling må acceptere en del angstsymptomer

Angst kan være ødelæggende for et helt liv

• Kommer sent til behandling – Erkendes ikke som sygdom– Frygter stigmatisering – Bliver ofte ikke diagnosticeret, af den ramte og af lægen

• Forløb – ubehandlet kronisk forløb– en trediedel rask – en trediedel lette symptomer, men et aktivt liv – en trediedel svære symptomer

• Hæmmer uddannelse, arbejde, samliv

Angst består af : 1. Angstfølelsen

Knugende fornemmelse eller panikanfald, dødsangst, frygt for at miste kontrollen og blive sindssyg, psykisk spændthed, rastløs, uvirkelighedsfornemmelse, søvnbesvær, koncentrationsbesvær

2. De kropslige symptomerHjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, kvælningsfornemmelse, svimmelhed

3. KatastrofetankerneNu går det galt, jeg dør, faretruende

4. UndgåelsesadfærdenMan flygter fra stedet, hvor angsten opstår

Hvad kommer først- de kropslige eller de

psykiske symptomer?James-Lange-teori

Forskellige typer angst Præstationsangst (rysten, hjertebanken) Fobier

• Enkelfobi (højder, dyr, edderkopper)• Socialfobi (samvær) • Agorafobi (åbne pladser, gader)

Panikangst (uforklarlige angstanfald) Generaliseret angst (vedvarende angst)

Tvangstilstande, OCD (spiseforstyrrelser?) Belastningsangst: krise-angst, PTSD Somatisering – sygdomsangst (hypokondri)

Angst som følge af misbrug (stoffer eller alkohol) Angst som følge af anden sygdom

• Depression• Kropslig sygdom: stofskifte, højt blodtryk, lungelidelse

Social angst (generaliseret) • 2,5% lider af diagnosen socialangst • Det begynder i barndom-ungdom• Hyppigst hos kvinder • Situationen: at være sammen med andre mennesker, at skulle

sige noget, at spise sammen, at returnere varer, at lægge an på

• Symptomerne er – Bange for at blive iagttaget af andre eller for at opføre sig pinligt

• Rødmen, sveden, rysten på hænder• Frygt for at kaste op

– Man undgår visse situationer (man kan måle tilstandens sværhed i hvor meget man undgår i sit liv)

– Måske undgår man uddannelse, job, kærester, venner. Lav selvfølelse

• Alkohol dulmer her og nu, men fører til forværring og kan i det lange løb føre til misbrug

Panikangst • Pludselige, uventede panikanfald (mere end 4 pr

måned, 10-20 minutters varighed)• Ca 2% får panikangst • Kommer pludseligt, som et lyn fra en klar himmel,

uden ydre årsager, og varer 10-20 minutter • Symptomerne er bl.a.

– Hjertebanken, trykken for brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed

– Angst for at skulle dø eller blive sindssyg • Alkohol dulmer her og nu, men fører til forværring og i

det lange løb kan føre til misbrug• Mange udvikler frygt for nye anfald og for de steder,

hvor tidligere anfald har vist sig (agorafobi)

Generaliseret angst • Vedvarende (> 6 mdr) ængstelse og bekymringer• Ca 3%• Dobbelt så hyppigt hos kvinder• Symptomerne er bl.a.

– Bekymring for alt og alle, familien, regninger, helbred, hus og hjem, ulykker, verdenssituationen,

– Rastløshed, uro, anspændthed, søvnproblemer, muskelspændinger, træthed, spændingshovedpine, koncentrationsproblemer.

– Depression • Alkohol dulmer her og nu, men fører til forværring og i

det lange løb kan føre til misbrug

OCD: Obsessiv Compulsiv DisorderTvangsforstyrrelse. Tvangsneurose

Vedkommende taler ikke om det

1. Tvangstanker Gentagne tanker, tankebilleder, indskydelser

”Tvangstanker er som en indtrængende fjende, der besætter sindet og gør det vanskeligt at tænke på alt muligt andet”

2. Tvangshandlinger – oftest en følge af tvangstankerne

3. Angst p.gr.a. ubehagelige tvangstanker (fx tabe sit barn eller at skulle dø af farlig sygdom). Eller angst, hvis tvangshandlingerne ikke udføres (fx at forældre vil dø, hvis man kommer til at træde på striberne mellem fliserne)

PostTraumatisk Stress Disorder

• Krig, katastrofer, voldsomme trafikulykker, røveri. Seksuelle overgreb, voldtægt, hjælpeløshed, (livsfarlige situationer) – evt gentagne episoder

• Børn: omsorgssvigt, seksuel overgreb…• Jo mere livstruende, jo større risiko for PTSD• Udvikles inden for 6 måneder• 50% af os oplever voldsomme traumer, mest mænd• 5-10% udvikler PTSD, dobbelt så hyppigt hos kvinder• Voldtægt: 90% en uge efter, 40% efter 3 mdr, 20% efter

flere år.

PostTraumatisk Stress Disorder (PTSD)Symptomer

– Tilbagevendende genoplevelse af traumet (påtrængende minder, mareridt), stærk ubehag ved alt, der minder om oplevelsen

– Undgår stimuli, alt der minder om traumet, fx tv-programmer...– Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed og stærke

reaktioner på alt• Angst, depression• Søvnbesvær• Irritabilitet, vredesudbrud, støjoverfølsom, sammenfaren

– Koncentrations- og hukommelsesbesvær– Forandret følelsesliv – ændret personlighed: - evne til nærhed

og kærlighed, mistet engagement i alt, isolerer sig, fungerer dårligt socialt og familiært (ofte skilsmisse og dårlig arbejdsevne, evt arbejdsnarkomani)

PTSD-samsygelighed

– Depression– Selvmord (soldater dør ikke under krigen, men

efter)– Misbrug– Hallucinationer og vrangforestillinger (sjældent)

– Hvorfor får nogle PTSD, andre ikke?

– Mange er følsomme i forvejen, fx p.gr.a. psykisk lidelse eller dårlig opvækst

Det limbiske system med hippocampus (sæde for følelser og intelligens)

Pande Nakke

Amygdala Hippocampus

Angsten udspringer i mandelkernen (Amygdala), som holdes i ro af Hippocampus

Hippocampus har at gøre med - hukommelse og koncentrationsevne - evne til at modstå stress

Når Hippocampus er svækket, er man mere følsom og reagerer kraftigt på belastninger og stress

Årsager til depression og angstSårbarhed-stress-model

Sårbarhed• Arv, medfødt følsomhed• Flere gener, endnu ukendt • Omsorgssvigt = særlig

følsomhed

• Hormonændringer• Husk de psykologiske

faktorer– Perfektionisme– Afhængighed– Negative tanker, lavt selvværd

Udløsende stress-faktorer• Distress, negativ stress• Medicin• Kropslig sygdom (infektioner, gigt)

• Søvnforstyrrelser – Kronobiologi– Sovemedicin?

• Alkohol• Mangel på motion og aktivitet

• Manglende lys

Hvad kan man selv gøre?• Være åben• Skaffe sig viden om angst og depresssion• Livsstilsændringer

– Stress, herunder sikre gode arbejdsforhold– Undgå alkohol og stoffer (kaffe)– Motion– Søvn– Aktivitet og kontakt

• Kognitive selvhjælpsprincipper• Psykiatriskole – selvhjælpsgrupper

Stress

Hypotalamus(blåt område)

Hypofyse

Binyre-bark

Nyre

Binyre-marv

ACTH

Kortisol• Øger blodsukker• Mobilisere fedt og protein• Svækker immunsystemet

Adrenalin-noradrenalin• Øger vågenhed og aktiverer • Øger blodtryk og puls

Det limbiske system med hippocampus (sæde for følelser og intelligens)

Pande Nakke

Amygdala Hippocampus

Mulige psykiske konsekvenser af stress

Angst Panik PTSD

Psykose

Misbrug

Stress

Søvnløshed

DepressionDemens

Undgå stress - Tænk over dit liv og arbejde

Dig selv• Prioriter dine arbejdsmæssige

ambitioner og dine materielle værdier. Der er ikke tid nok.

• Giv dig tid til ro og fordybelse, tænk over din prioriteringer: Gør du det, du finder vigtigst i livet? Det, der giver mest mening for dig.

• Lav om på dine indbyggede præstationsvaner

• Mere glæde frem for flere ydelser• Brug din følelsesmæssig intelligens,

din humor• Det er det, du tænker om situationen,

der gør dig stresset, ikke selve situationen

• Afslapningsteknik, daglig ”meditation”, Husk motion og en god nattesøvn – og ikke for meget alkohol!

Familien

• Det samme

• Tal med din partner om eventuelle stresssymptomer, om jeres livsværdier, om dit følelsesmæssige liv – eller mangel på samme

• Giv jer tid sammen, vis ømhed

• Mmm

1. Indflydelse2. Mening – formål - værdier3. Forudsigelighed, tryghed4. Støtte, respekt, tolerance – fra ledelse og

kolleger (ikke konflikter, mobning….)5. Belønning: løn, udviklingsmuligheder,

anerkendelse6. Passende krav og arbejdsbyrde

Arbedspladsens ansvarDe seks guldkorn

Motion giver glæde, modvirker stress og angst, fremmer indlæring og hukommelse

Motion forebygger og behandler depression og angst

Motion stimulerer• de aktiverende signalstoffer• nervevækstfaktorer• væksthormon • interleukin-6 (IL-6)• blodtilstrømning til visse hjerneområder

Motion er kognitiv fitness!

Søvn og angst• Søvnmangel og dårlig søvnkvalitet (fx

søvnapnø) kan føre til angst og stress

• Det er vigtigt at opretholde en god søvnrytme, hvis man vil undgå eller reducere angst og stress

• Den gode nattesøvn er gratis og bivirkningsfri medicin

Dyb søvn

REM-søvn

Vågen

Overfladisksøvn

RASK PERSON

0 1 2 3 4 5 6 7

Dyb søvn

REM-søvn

Vågen

Overfladisksøvn

Sovetid (timer)

DEPRESSIV PERSON

Søvnhistogram ved depression

20 2024 7 20 2024 7

20 2024 7 20 2024 7

Melatonin Væksthormon

Kortisol Testosteron

Fysisk træning

Klokken Klokken

Hormonsvingninger i løbet af et døgn

Sov godt – de 10 gode råd

• Gør søvnen til en nydelse!

• Få din skønhedssøvn. Det handler om både din krop og din psyke

• Godt sovemiljø. Soveværelset – kun til søvn – og sex

• Slap af en time før sengetid. Undgå stimulerende drikke

• Gå ikke sulten eller overmæt i seng

• Respekter dit indre ur – faste sovetider

• Motioner mindst 30 minutter

• Sovemedicin bør undgås eller reserveres til specielle situationer (stress og krise, psykoser og andre psykiatriske tilstande)

• Med alderen kommer der mindre dyb søvn og flere opvågninger

• De vigtigste søvnforstyrrelser – Konsulter lægen og evt. et søvnlab.

MAO

4

1

2

5 3

Serotonin receptorer

Tryptofan 5-HTP Serotonin

Synapse

Nerveimpuls

cAMP

PKA

CREB

Genoptagelse af ser otonin blokeres af antidepressiva

MAO nedbryder serotonin

Dannelsen af serotonin øges ved blokering af denne receptor

Amfetamin øger fri -gørelsen af serotonin

Ældre antidepressiva blokererpostsynaptiske r eceptorer

6 Nedsat receptor tæthed stimulerer vækstfaktoren BDNF

BDNF

Antidepressiva1. Specifikke antidepressiva (nyere). Fremmer signalstofferne

serotonin og/eller noradrenalin og (dopamin) – uden at blokere receptorer

2. Uspecifikke antidepressiva (ældre) - tricykliske – Fremmer serotonin/noradrenalin, men blokerer desuden adskillige receptorer, hvilket giver flere bivirkninger

3. Atypiske antidepressiva – Remeron, Tolvon Fremmer serotonin/noradrenalin indirekte og

blokere enkelte receptorer (histamin, 5HT m.fl.)

4. Agomelatin (Valdoxan) 5. Nyere antipsykotika – Seroquel, Solian…. (5HT blok )6. Abilify stimulerer dopamin7. MAO-hæmmere: Hæmme signalstoffers nedbrydning8. Stemningsstabiliserende medicin Litium, Lamictal m.m9. Omega-3. Acetylsalisylsyre

Serotonin-specifikke antidepressiva (SSRIer)Anvendelsesområder

• Depression, terapeutisk og forebyggende. Især den melankolske depressionsform

• Panikangst, socialfobi og generaliseret angst• Tvangslidelser (OCD)• Funktionelle lidelser (undertiden)

• Impulsadfærd: Irritabilitet, aggression • Borderline personlighedsforstyrrelse• Følelsesmæssig uligevægt ved demens og slagtilfælde• Skizofreni med depression og inaktivitet samt evt.

impulsivitet

Medicin mod angst• Antidepressiva

– De nyere antidepressiva, SSRI, SNRI– Remeron, Tolvon– De gamle antidepressiva, fx Saroten

• Lyrica • Betablokkere

– fx propranolol • Benzodiazepiner?• Antipsykotika

– De nyere antipsykotika, fx Zyprexa– De gamle antipsykotika, fx Fluanxol, Truxal

• Antihistaminer– Atarax

Navn mg Tmax (t) T½ (t)Risolid 10 2 72Diazepam 5 1 72Rivotril 0,5 2½ 40Flunitrazepam 0,5 1 24Nitrazepam 5 1 24Lexotan 3 1½ 15Alprazolam 0,5 1½ 12Alopam 15 2 10Halcion 0,125 1 3Imovane 7,5 1 5Stilnoct 10 1 2Sonata 10 1 1

Benzodiazepinerne

1. Psykiske bivirkningertræthed, nedsat initiativ og koncentration, depressionparadox-reaktioner, opstemthed, svigtende selvkontrol, aggression

2. Søvnbivirkninger• Hang-over• Søvnapnø• Ændret søvnmønster• Søvnløshed ved ophør

3. Kropslige bivirkninger• Svimmelhed, muskelsvaghed, fald

4. Sociale bivirkninger5. Afhængighed

• toleransudvikling, • abstinenssymptomer

6. Misbrug

Benzodiazepinernes bivirkninger

Fysiske behandlingsformer (overblik)

Medicin• Nye depressionspiller

– Serotonin↑– Noradrenalin↑

• Efexor, Cymbalta• Remeron• Marplan• Litium og Lamictal

• ECT

Komplementær behandling– Lysbehandling– Vågebehandling– Akupunktur– Afslapning– Hypnose– Massage– Plantemedicin– Kosttilskud

Mødet med klienten

• Psykisk sygdom er noget individuelt• Kræver indlevelse – engagement

– Husk værdierne: respekt, ansvar og faglighed

• Forebyggelse - tidlig indsats• Viden – viden – viden• Krop-psyke-samspillet