Digital kunst

• Definition på kunst• Ars Electronica i Linz• Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten,

1926• Mimesis• Narcissisme > Oceanisk evne• Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie • Temaer i digital kunst

Definition på kunst:

• Originalitetskrav

• Autonomi

• Kulturel kapital

• Ontologi

• Det kulturelle felt

Definition på kunst:

• Originalitetskrav:

Værket skal være enestående og må ikke kopiere tidligere værker uden der er tale om en reformulering. (Værkets varenatur.)

• Autonomi:

Værket skal ikke være anvendeligt. Således adskiller det sig fra:

Design – brugervenlighed f.eks.

Vareæstetik – en vares overflade og konnotationer

Det naturskønne og ubearbejdede Erkendelse af videnskabelig natur

Definition på kunst:

• Kulturel kapital:

Værket skal kunne give producenten eller konsumenten en mængde kulturel kapital. Opfyldelsen af dette krav er afhængig af den herskende klasses æstetiske domæne. Værket er altså altid indskrevet i en klassemæssig sammenhæng, der beror på et socialt magtforhold.

• Ontologi:

Værket skal give indsigt og erkendelse om livet på et ontologisk plan. (Modsat underholdning. Og her har vi måske forskellen på oplevelsesøkonomi og erfaringsøkonomi?)

Definition på kunst:

• Det kulturelle felt:

Museet som værkets sted. Værket skal have tilkæmpet sig en placering i det kulturelle felt. Anerkendelse eller blot diskuterbart. Gatekeepers skal have givet værket adgang til det kulturelle felt.

De udstillede genstande skal nødvendigvis berøres.

Mimesis: Værkernes teknologi muliggør og kræver i mange tilfælde en øjeblikkelig og umiddelbart afbildning – af museet selv (metafiktion) og af betragteren og gæsten (narcissisme).

Usability: ikke ikke-intenderet usikkerhed.

Teknologisk imperativ. Computeren som medium i forskellige former. Lys og lyd.

Multimodalitet i værkerne plus brugerinddragelse.

Smag: Gæsterne var unge og børn primært.

Intenderet sociabilitet, som når afbillede gæster, sammen indgår i en virtuel verden.

Metafiktion: • Værkproduktion kommer i forgrunden, når det er brugeren, der skal producere værket.• De værkproducerende redskaber kommer i forgrunden via den ikke nødvendigvis simple betjening af dem.

Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten, 1926

• Modernismens autonomi fra funktion og fra mimesis betød det menneskeliges fordrivelse fra kunsten.

• Den postmoderne digitale kunst har inddraget mennesket igen i kunsten. Både som kunstner, betragter og motiv.

Mimesis, modalitet og konvergens

Mimesis:

• Aristoteles: en stiliseret gengivelse af virkeligheden (Poetik)

• Platon: kunst er en gengivelse af en gengivelse (Republikken) – den fænomenologiske verden kontra den perfekte

Mimesis, modalitet og konvergens

Troværdighedsmarkører:• Farver:

MætningForskelle

• Kontekstualisering:Artikulerede baggrundeFokusOvereksponeringEllipse - eller fravær af rekvisitter

• Abstraktionsgrad:Detaljemængde

• Dybde• Komposition

Mimesis, modalitet og konvergens

Troværdighedsmarkører:

• Troværdighedsmarkører er en slags advarsel om afbildningens svagheder. De er mere Platoniske end Aristoteliske.

• En kontrakt med aflæseren

• parallelitet med betragterens rolle i aflæsning af digital kunst,

Mimesis, modalitet og konvergens

• Samme binære sproglige dybdestruktur

• kodetab

• det virtuelle - Platoniske

• Pygmalion-paradokset

• betragteren tekstualiseres

Narcissisme > Oceanisk evne

Narcissisme > Oceanisk evne

• Den oceaniske evne er forudsætningen for interaktive medier

• Immersion

• Ophævelsen af skellet mellem subjekt og tekst

Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie

To typer:1. Digitale redskaber er anvendt til produktionen af

kunstværket; men kunstværkets endelige form er analogt. Dvs. distributionen af det er analogt. Eksempel: en skulptur, en spillefilm. Værktøj.

2. Værket produceres og distribueres digitalt. Dvs. dets endelige fysiske form er digital. F.eks. en screensaver? Værktøj og medium.

Overordnet: teknologisk kunst med en digital basis. Dvs. den sproglige dybdestruktur er binær: 0 og 1. (Konvergens)

Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie

• Kunstinstitutionen og digital kunst:

• Dada

• Futurismens fascination af maskiner, fart og modernitet.

• Fluxus

• Konceptkunst

• Installationer

Temaer i digital kunst

• Kunstigt liv• Kunstig intelligens• Intelligente agenter• Telenærvær• Telerobotter• Krop og identitet• Databaser, - visualiseringer og –mapping• Subversiv aktivisme• Hybride former

Kunstigt liv

• Life Spacies II • http://

beallcenter.uci.edu/shift/games/lifespacies.html

Kunstig intelligens

• Robotskulpturer• http://

accad.osu.edu/~rinaldo/ -

• Ken Rinaldo

Intelligente agenter

• Ken Feingold • (silicone, pigments,

fiberglass, steel, software, electronics, etc; 24"x28"x24h")

Intelligente agenter

• Ken Feingold • (silicone, pigments,

fiberglass, steel, software, electronics, etc; 24"x28"x24h")

Telenærvær – Telepresence eller telematics

• Ken Goldbergs Telegarden fra 1995- http://www.ieor.berkeley.edu/~goldberg/garden/Ars/

Krop og identitet

• Lea Cheangs BRANDON, Guggenheim Museum, N.Y. 1998

• http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/

Krop og identitet

• Lea Cheangs BRANDON, Guggenheim Museum, N.Y. 1998

• http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/

Databaser, - visualiseringer og –mapping

• Alex Galloway, Carnivore, 2001

• http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/

Databaser, - visualiseringer og –mapping

• Nancy Paterson, Stock Market Skirt, 1998

• http://www.vacuumwoman.com/MediaWorks/Stock/stock.html

• og også med webcam: http://www.vacuumwoman.com/MediaWorks/Stock/stockwebcam.html

Subversiv aktivisme

• iSee-projektet - institute of applied autonomy

• http://www.appliedautonomy.com/isee.html

Subversiv aktivisme

• iSee-projektet - institute of applied autonomy

• http://www.appliedautonomy.com/isee.html

Hybride former

• Epidemic af Nikolaj Bendix • http://www.about-time.dk/html/larsen.html