Die Asta 2020

Kompendium til kortfilmsproduktion

Vordingborg Kommunes Skolefilmfestival Et partnerskab mellem Filmfabrikken, Professionshøjskolen Absalon og Vordingborg Kommune.

1

INDHOLD

Hvorfor en skolefilmfestival? .............................................................................................................................. 2

Hvorfor navnet Die Asta? ................................................................................................................................... 3

Årets tema: Forvandling ..................................................................................................................................... 3

Tematisk fordybelsesområde ............................................................................................................................. 3

Regler og benspænd .......................................................................................................................................... 3

Praktiske oplysninger ......................................................................................................................................... 3

Festivalen ........................................................................................................................................................... 4

Arbejdsgruppe for Die Asta ................................................................................................................................ 4

Priser .................................................................................................................................................................. 4

Filmproduktion – sådan gør du ........................................................................................................................... 5

Præproduktion .................................................................................................................................................... 5

Idéudvikling .................................................................................................................................................... 6

Den naturlige historie ..................................................................................................................................... 6

Manuskriptet ................................................................................................................................................... 7

Arbejds- og rollefordeling ................................................................................................................................... 8

Produktion .........................................................................................................................................................11

Optagelsesprocedure ....................................................................................................................................11

Postproduktion ..................................................................................................................................................12

Klipning / Redigering .....................................................................................................................................12

Andre arbejdsopgaver ...................................................................................................................................13

Materialeliste .....................................................................................................................................................14

Nyttige links ...................................................................................................................................................15

Bilag - Samtykkeerklæring ................................................................................................................................16

2

HVORFOR EN SKOLEFILMFESTIVAL?

Fordi det er en sjov, social og kreativ proces at lave film, som kan ses og nydes af andre!

Fordi festivalen kombinerer en fest med et fagligt indhold.

Fordi festivalen åbner skolen for det omkringliggende kulturliv og skaber mulighed for, at festivalens

partnere kan være med til at vedligeholde og udbygge lærernes kompetencer inden for området

medier og film.

Fordi en filmproduktion sætter alle danskfagets kompetenceområder i spil med at opleve, forstå og

skabe historier i levende billeder.

Fordi film er alle multimediers moder og udvikler elevernes mediedannelse og digitale

kompetencer.

Fordi filmarbejde fremmer det 21. århundredes fire nødvendige kompetencer: Kreativitet,

Kollaboration, Kritisk tænkning og Kommunikation.

Fordi Die Asta kan blive en identitetsskabende tradition i Vordingborg Kommune, som positivt er

med til at sætte både skolevæsen og kulturliv på det danske filmlandkort.

Derfor Die Asta!

3

HVORFOR NAVNET DIE ASTA?

Asta Sofie Amalie Nielsen (1881 – 1972) er Danmarks største filmstjerne til alle tider og en af stumfilmhistoriens helt store ikoner. Hun debuterede i 1910 og revolutionerede filmsproget med sin mimik, sortmalede øjne og sensuelle kropsudtryk. Hun lavede kun fire film i Danmark og havde sin store, internationale karriere i Tyskland. Her blev hun kendt som Die Asta. Vordingborg Kommunes Skolefilmfestival hylder Asta Nielsen, som i sine sene år havde mange gode stunder på Møn. Divaen giver filmfestivalen rødder. Vingerne sørger de unge filmskabere selv for.

ÅRETS TEMA: FORVANDLING Temaet for Die Asta 2020 er FORVANDLING Eleverne skal altså producere film, der på den ene eller anden måde kan få publikum til at reflektere over en lille eller stor forvandling. En forvandling, der får betydning for et eller flere mennesker.

TEMATISK FORDYBELSESOMRÅDE Når man som lærerteam deltager i Die Asta, vil man blive præsenteret for en række tekster og film om temaet FORVANDLING, som tilsammen kan forme et fordybelsesområde til folkeskolens afsluttende prøve i mundtligt dansk. På den måde kan man som lærer slå flere fluer med ét smæk, når man med sin klasse deltager i filmfestivalen:

Analyse og produktion af kortfilm.

Tematisk fordybelsesområde om FORVANDLING.

Gode muligheder for at opgive fiktive og ikke-fiktive tekster multimodale og æstetiske tekster om

temaet.

REGLER OG BENSPÆND Filmproduktionerne har følgende rammer:

Tematisk omdrejningspunkt: FORVANDLING.

Fast rekvisit: VAND.

Spilletid: maks. 4 minutter inklusive eftertekster.

Trailer på 15 sek.

Musikken skal være selvkomponeret.

Optageudstyr: Valgfrit (iPad, tablet, telefon, filmudstyr).

PRAKTISKE OPLYSNINGER 8. klasserne planlægger selv deres filmproduktioner fra uge 8 til uge 14 Filmen skal uploades senest d. 3. april.

4

Hvad klassen skal producere til Die Asta 2020

En kortfilm på max 4 minutter. Uploades på Skoletube-kanalen, Die Asta 2020

Husk at navngive titlen på filmen

En trailer til kortfilmen på max 15 sekunder. Uploades på skoletubekanalen Die Asta 2020 med titlen

”Trailer (titel på film) ”

En plakat

En skriftlig, appetitvækkende omtale af kortfilmen på 40-50 ord sammen med et flot screenshot fra filmen

– til brug på bl.a. festivalens hjemmeside. Undgå spoilers!

En takketale, der holdes, hvis klassen vinder en af priserne

Husk samtykkeerklæring - Se Bilag

FESTIVALEN Die Asta afholdes Torsdag den 30. april 2020 fra klokken 09.00 – 15.00. Vordingborg Teater, Chr. Richardtsvej 43, 4760 Vordingborg. Det er en fest, så kom gerne i pænt tøj.

ARBEJDSGRUPPE FOR DIE ASTA

Judith & Ulrich Breuning (Filmfabrikken), Jeppe Jungersen (Filmfabrikken), Jens Madsen

(Professionshøjskolen Absalon), Gitte Rask (Professionshøjskolen Absalon), Merete Fænø Fohlmann

(Vordingborg Kommune), Kirsten Pugdahl Torp (Vordingborg Kommune).

PRISER Prisernes navn er Die Asta, og der uddeles Die Asta’er i følgende kategorier: Die Asta GRAND PRIX Denne pris er den fornemmeste, og vinderfilmen går videre til landsdækkende TheNextFilmFestival i Odense. Die Asta for FORTÆLLING Manuskript, rekvisit og emne. De Asta for DESIGN Location, scenografi og kostumer Die Asta for FANTASI Overraskende, anderledes og speciel Die Asta for ORIGINALMUSIK Underlægningsmusik, tema og lyd Die Astas JOKER Den havde vi ikke set komme

5

FILMPRODUKTION – SÅDAN GØR DU Her er en drejebog for en filmproduktion i 8. klasse. I kan selv variere fremgangsmåden, så den passer til klassen. Gode samlede links til filmproduktion findes her: http://filmlinjen.dk/vaerktoejer/vaerktoejer-til-kortfilm/ Sidst i kompendiet er der links til brugbare værktøjer samt andre undervisningsmaterialer om filmproduktion. I kan sakse i materialerne og bruge, hvad der passer til jeres forløb.

PRÆPRODUKTION Det er en god idé at opleve nogle kortfilm, så I kan undersøge, hvordan ’den gode kortfilm’ er bygget op. I kan tage udgangspunkt i filmforsker Richard Raskins 7 parametre for den gode kortfilm. De er beskrevet i hans bog ”Kortfilmen som fortælling”. Parametrene kan bruges både i analyse og filmproduktion.

1. De bedste kortfilm har kun én hovedkarakter, og det er hans eller hendes historie, der er det centrale i

filmen, og som instruktøren ønsker at fortælle.

2. De bedste dramatiske øjeblikke skabes af personer, som træffer meningsfyldte valg i samspil med

andre.

3. Vi skal inden for de første få minutter kende vores hovedkarakter, og den eller de konflikter, historien

er bygget på.

4. Filmens handling bør være lige så spændende for hørelsen som for synet.

5. I en del kortfilm spiller en ting en central rolle i historien.

6. Historien i en kortfilm bør være så enkel og uden for mange detaljer, at der bliver godt med plads til at

tilskueren kan fordybe sig, dvæle ved og være nysgerrig i forhold til historien.

7. I en vellykket kortfilm er alt overflødigt for handlingen klippet væk! Det skal kun være koncentratet af

historien, der er tilbage. Alt hvad der er uvæsentligt skal kasseres.

Sådan kan I gøre

I deler jer op i grupper.

Grupperne ser en valgt kortfilm og laver en analyse.

Grupperne fremlægger deres resultater for en anden gruppe.

Filmene diskuteres og resultaterne præsenteres i klassen.

Link til analysemodel: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/analysemodeller

6

Idéudvikling Måske har I allerede en historie, som I gerne vil fortælle i levende billeder. Så er det bare om at komme i gang. Hvis I ikke lige har en historie, som brænder på, kan I bruge hjælpemidler til at få inspiration. Historien skal være enkel. Gør det hele så enkelt som muligt. Enkelhed er et mantra i jeres filmproduktion. Kun ét problem eller én konflikt er nødvendig i en kort filmhistorie. Inspiration til idéudvikling. I kan se på fotos, malerier eller I kan læse digte og avisoverskrifter. Hvilke tanker sætter de i gang? I kan arbejde videre i grupper. I skiver sammen en lille historie ud fra det valgte inspirationsmateriale med en begyndelse, midte og slutning. Filmens tema og brugen af rekvisit skal være tydelig. Derefter pitcher I historierne for klassen. Alle kommer med gode input for at gøre historierne bedre. I skiver videre på historierne med de input, som I har fået af kammeraterne.

Den naturlige historie I kan bruge ’den naturlige historie’ som ramme. Den naturlige historie er, hvad der sker, når man for eksempel vågner om morgenen. Eller er på vej til skole. Eller mødes hjemme hos en ven. Tænk på hvad der naturligt kan ske på en location. Og tænk på, hvordan pludselig kan få en hel ny drejning. Der må gerne være en overraskende slutning i en film. Pitch jeres historie for klassen igen med tydeliggørelse af tre akter, tema og rekvisit. I vælger den historie, som I synes skal filmatiseres. I har nu en god historie der kan omsættes til en film.

Sådan kan I gøre

Hold historien enkel og simpel

Kun ét problem eller én konflikt.

Vælg en hovedkarakter.

Hvad vil hovedkarakteren opnå?

Hvem/hvad står i vejen for at hovedkarakteren kan opnå sit mål?

Hvem er hovedkarakterens modstander?

Hvad vil modstanderen opnå?

Modstanderen behøver ikke at være en person, men kan også være en modstand, en ting eller tilstand. Men der skal altid være modstand for at skabe god dramatik.

7

Manuskriptet Nu skal manuskriptet skrives. Det er vigtigt. Uden et godt manuskript næppe en god film. Et manuskript er som en omvendt pyramide. Det er spidsen, som det hele bygger på.

Sådan kan I gøre

Manuskriptet kan skrives af én eller to, men kan også være en lille skrivegruppe på tre eller fire. Vis det, fortæl det ikke – er et nyt mantra for jeres filmproduktion. Brug manuskriptskabelonen. Se Nyttige links, Filmlinjen. Selvfølgelig kan I bruge replikker. Men vis så vidt muligt historien i handlinger. Prøv altid først at skrive en scene uden ord. Derefter kan I skrive de absolut nødvendige replikker. Inddel manuskriptet i tre akter:

1. akt (starten) præsenterer stedet, hovedkarakteren og historiens konflikt.

2. akt (midten) udvikler konflikten sig mod klimaks.

3. akt (slutningen) viser et efterspil, konsekvenserne for hovedkarakteren og

peger måske frem mod en ny historie.

Mellem de tre akter er der to vendepunkter, hvor handlingen tager en afgørende drejning. I skal alle have en kopi af manuskriptet. Det er jeres arbejdsredskab. Manuskriptet er færdigt. I skal nu være et filmhold. Nedenstående funktioner skal besætter. Det gælder om at vælge, der som passer til én, og/eller det man har lyst til at udforske. Hvis der er flere om budene, må I dele det mellem jer. Her kan I se små optagelser af professionelle filmfolk, der fortæller om deres arbejde: http://filmlinjen.dk/for-elever/kortfilm-avanceret/manuskriptforfatter/

8

ARBEJDS- OG ROLLEFORDELING Producent Står for økonomien og har det overordnede ansvar for, at der kommer en film ud af anstrengelserne. Denne funktion kan typisk varetages af klassens lærer evt. i samarbejde med en elev. Læs mere om producentens rolle: http://filmlinjen.dk/for-elever/kortfilm-avanceret/produktionsleder/ Manuskriptforfatter Se ovenfor eller læs mere om manuskriptforfatterens rolle: http://filmlinjen.dk/for-elever/kortfilm-avanceret/manuskriptforfatter/ Indspilningsleder Indspilningsleder skal have det store overblik over optagelserne. Han/hun skal sætte optagelserne i gang og afslutte dem og holde styr på, hvilke optagelser der er gode og brugbare. Allerede at vælge de mest vellykkede optagelser under produktionen hjælper meget i klippearbejdet. Forberedelse: Indspilningslederen laver produktionsplan over dagene. Hvad skal optages hvornår. Læs mere om indspilningslederens rolle: http://filmlinjen.dk/for-elever/kortfilm-avanceret/indspilningsleder/ Instruktør Instruktøren har ansvaret for filmens kunstneriske indhold, instruktion af skuespillere og samarbejdet på filmholdet. Instruktøren skal have overblik, være god til at lytte til filmholdet, men er den, der i sidste instans tager ansvar og bestemmer. Skal også være god til at lede og holde energien oppe. Instruktøren går tidligt i seng før en filmoptagelsesdag! Forberedelse: Instruktøren skal arbejde med skuespillerne, gennemgå scener og få replikker til at lyde naturligt. Han/hun skal også sammen med fotograf og indspilningsleder planlægge optagelser. Læs mere om instruktørens rolle: http://filmlinjen.dk/for-elever/kortfilm-avanceret/instruktoer/ Scenograf Scenografen har ansvaret for filmens locations, kostumer, sminke og rekvisitter. En scenograf skal være god til at finde og indrette locations, der underbygger filmens stemninger og god til at vælge rekvisitter, kostumer, sminke og farver, der passer til stemningen i scenen og karakterernes følelser. Det er vigtigt at holde øje med, at alle rekvisitter er på deres samme plads som i sidste optagelse, og at skuespillerne har det samme tøj på. Forberedelse: Finde forslag til gode optagelsessteder og tage billeder af de valgte locations samt tegne forslag til skuespillernes påklædning og lave liste over rekvisitter, der skal bruges.

9

Scenografen kan derefter gå i gang med at opbygge og indrette de valgte locations. Er der ting, som skal ændres? Fjernes? Stilles op? Scenografen skal også tænke i de farver, som skal bruges for at skabe en passende stemning. Udfyld en rekvisit- og kostumeliste. Producer et moodboard, som er en collage over filmens farver, og stemning. Se nyttige links, Filmlinjen.

Hvad skal der bruges?

Hvornår skal det bruges?

Hvem skaffer rekvisitterne?

Hvem skaffer er kostumerne?

Hvis der er brug for sminke, hvem skaffer så det?

Læs mere om scenografens rolle: http://filmlinjen.dk/for-elever/kortfilm-avanceret/scenograf/ Fotograf Fotografen har ansvaret for filmens billedside og lyssætning. Han/hun skal i samarbejde med instruktøren tænke på beskæringer, perspektiver og kamerabevægelser. Fotografen kan også lave en storyboard over filmens forskellige optagelser. En gulvplan og skudliste er også en rigtig god idé. Se Nyttige links, Filmlinjen. Forberedelse: Fotografen kan lave prøver med kamera eller tablet og øve indstillinger med skuespillerne. Han/hun kan også undersøge, hvor kameraet skal placeres, og hvilke indstillinger og kameragange, der skal benyttes. Skal kameraet stå på stativ eller bevæges rundt? Læs mere fotografens rolle: http://filmlinjen.dk/for-elever/kortfilm-avanceret/fotograf/ Tonemester / Lyddesigner Tonemesteren har I ansvaret for filmens lydside. Det vil sige, at man skal sikre sig, at talen er tydelig og kan forstås, og at støj fra gade og omgivelser ikke forstyrrer. Tonemesteren finder også effektlyde som trin, døre, der knirker og så videre. Forberedelse: Lav en liste over alle de typer lyde, som skal være med i de enkelte scener. Tænk over, hvordan filmens lydside kan hjælpe med at starte handlingen og interessere jeres publikum. Tonemesteren laver lydprøver af dialogen og baggrundlydene, mens skuespillerne gennemspiller scenerne. Læs mere om tonemesterens rolle: http://filmlinjen.dk/for-elever/kortfilm-avanceret/tonemester/ Komponist Komponisten skriver underlægningsmusik til filmens scener. Musikken skal skabe stemninger og underbygge handlingen. Forberedelse: Tænk på et eventuelt hovedtema, og hvordan lydsiden kan bruges til at være medfortæller, skabe stemninger og følelser. Stilhed og pauser er også en slags lyd.

10

Skuespiller Skuespilleren har ansvaret for, at den karakter, han/hun spiller. Karakteren skal være troværdig, så det er vigtigt at kunne sætte sig ind i en anden persons situation og følelser. Det er også vigtigt at kunne udtrykke sig med kroppen og bruge mimik. Forberedelse: Skuespillerne skal gennemgå scener og øver replikker sammen med instruktøren. Ma ske skal replikker ændres og forkortes. Måske skal nogle replikker helt ud, fordi de kan erstattes af en handling. Replikkerne skal være naturlige for skuespillerne at sige, og virke troværdige for publikum. Læs mere om skuespillerens rolle: http://filmlinjen.dk/for-elever/kortfilm-avanceret/skuespiller/ Klipper Klipperen har ansvaret for filmens endelige sammensætning og komposition, tempo og rytme. Klipperen kan hente hjælp hos og eventuelt samarbejde med indspilningsleder og instruktør. Forberedelse: Klipperen kan studere, hvordan andre film klippes. Hold øje med tempo og klipperytme og vær også opmærksom på blikretninger. Det er også klogt at tænke på at klippe, når personer er i bevægelse og ikke, når de står bomstille. Læs mere om Klipperens rolle: http://filmlinjen.dk/for-elever/kortfilm-avanceret/klipper/ Arbejdet afsluttes med at hele filmholdet mødes. Indspilningslederen gennemgår planen for næste dag og opfordrer til godt samarbejde og sammenhold. Hver funktion præsenterer deres opgaver. Hvor langt de er nået og hvad der mangler? Måske er der noget, som skal forberedes, laves færdigt eller anskaffes inden produktionsstart.

11

PRODUKTION Man mødes på location til den aftalte tid, hvor indspilningslederen afholder briefing. Indspilningslederen gennemgår dagens produktionsplan. Tjekker at alt og alle er klar til optagerne. At alle rekvisitter og kostumer er klar. Locations er fundet og gjort klar til brug. Aller har manuskript og skudliste, og alle er klar til deres opgave. Skuespillerne skifter til kostumer og bliver eventuelt sminket. Fotograf og tonemester tjekker udstyr. Optagelsesproceduren gennemgås.

Optagelsesprocedure Optagelsesproduceren udfører I før hver optagelse. Den er med til, at alle bevarer koncentrationen. Indspilningslederen sikrer også, at teknikken er klar, scenografien er korrekt placeret, og skuespillerne er på plads. Når alle er klar, bliver der sagt følgende: Instruktøren siger højt og tydeligt: “Ro på settet”! Indspilningslederen annoncerer, hvilken scene og optagelse der skal i gang: “Scene 1, Take 1"! Indspilningslederen: “Klar til optagelse”. Alle bliver musestille. Indspilningslederen: “Kamera klar”? Fotografen trykker pa optageknappen, sikrer sig at kameraet optager og siger: “Kameraet kører”. Indspilningslederen: “Lyd klar? ” Tonemesteren sikrer sig, at lyden optager og siger: “Lyd kører”. Instruktøren venter et par sekunder og siger så: “Værsgo”! Fotografen og tonemester optager, og skuespillerne spiller scenen igennem og bliver ved med at spille, indtil instruktøren siger: “Tak”! Det er en god ide at lade optagelsen af scenen fortsætte et stykke tid, før der bliver sagt: ”Tak”. Det gør det lettere at klippe materialet sammen. Det er også en god idé, at hele scenen spilles igennem i total. Derefter kan I optage forskellige indstillinger med beskæringer og kameravinkler. Producenten skal huske At skabe tryghed og arbejdsglæde og stå til rådighed, hvis der opstår uforudsete problemer. At hjælpe og give gode råd, men principielt holde sig i baggrunden. Indspilningslederen skal huske At sætte de enkelte optagelser i gang og markere: ”Scene 2, Take 1”. At skrive de gode optagelser ned. At holde styr på produktionsplanen. At starte og slutte dagen med briefing af opgaver. Hvis alt er gået godt klapper man. Instruktøren skal huske At tage ansvar og være kunstnerisk leder. At give klare beskeder til skuespillere og hold. At bruge optagelsesproceduren. At rose dine skuespillere og hold, når de gør det godt. At det er normalt, at der er brug for at optage de enkelte indstillinger flere gange, før optagelsen sidder lige i skabet. At lytte til de andres idéer og forslag. Men det er instruktøren, der træffer den endelige beslutning.

12

Scenografen skal huske At have reserveret lokaler eller stedet, hvor I optager, så I ikke bliver forstyrret af larmende børn eller nysgerrige lærere. Det ødelægger både koncentration og dermed optagelsen. At lave et skilt, hvor der står: “Filmoptagelse – Ro tak”, hvis I er et sted, hvor der går mange forbi. At rekvisitterne står, som de skal i scenen, og at kostumerne sidder, som de skal. Fotografen skal huske At vende tablet’en vandret, hvis I optager pa tablet, og ikke dække for mikrofonen. At lade kameraet optage et par sekunder, før du siger “Kamera klar”. At optage hele handlinger og de indstillinger, som er planlagt. Bagefter kan I forsøge jer med andre spændende indstillinger, hvis I har tid. At holde øje med 180 graders reglen. Se Nyttige links, Filmlinjen. At gemme optagelserne. Tonemester skal huske At tjekke akustikken på jeres location, inden optagelserne går i gang. Hvis der er megen rumklang, kan I lægge tæpper ud, hvor de ikke kan ses. At optage alle reallyde på location. For eksempel en dør, som knirker. At lytte alle de optagede reallyde igennem i et stille lokale for at tjekke, at tale og lyd kan høres og forstås. Skuespilleren skal huske At vise handlinger med krop og mimik. At ændre pa en handling eller en replik sammen med instruktøren, hvis den virker unaturlig for dig. At skuespillet ikke behøver at være med store fagter og høj tale som pa teatret. Det er den normale stemmeføring, de små bevægelser og den lille mimik, der oftest virker mest troværdig på film. At give fotografen 2 – 3 sekunder efter, at instruktøren har sagt “Værsgo”, før du starter med at spille. At du aldrig ma kigge direkte i kameraet, hvis ikke det er aftalt med instruktøren. At blive ved med at spille indtil instruktøren siger “Tak”. Også selvom du måske kommer til at grine eller gøre noget forkert.

POSTPRODUKTION I postproduktionen skal filmen færdiggøres. I skal klippe/redigere jeres filmoptagelser I skal også redigere lydsiden med effektlyde, foleylyde og musikstykker. Se nyttige links, Filmlinjen. Og I skal designe tekster og sætte dem på filmen. Det vil også være fint at producere en filmplakat og lave pressemeddelelse.

Klipning / Redigering At klippe en film kræver overblik, da der kan være flere optagelser, som I skal forholde jer til. For ikke at miste overblikket er det en god ide : At starte med at klippe efter manus og skudliste. Får I fortalt en tydelig historie med start-midte-slutning? Får I præsenteret jeres hovedkarakter, konflikt og miljø ordentligt og naturligt? Har I valgt de rette beskæringer, perspektiv og tempo i de enkelte indstillinger? Hvordan bliver konflikten løst? Bliver den overhovedet løst?

13

Lyd og musik spiller en meget vigtig rolle for films samlede udtryk. Derfor er det en god idé at bruge lige så lang tid på arbejdet med lydsiden som med sammensætningen af billederne, da lyden er med til at skabe stemning og følelser. Musik og effektlyde kan være midler til at skabe en bestemt stemning. Men brug kun musikken, hvor det giver mening. I anslaget kan I for eksempel bruge et stykke musik til at anslå en stemning. Ved konfliktens klimaks kan man også tænke på et særligt musikstykke, og musik kan genbruges under efterteksterne. En hovedkarakter kan også ledsages af et musiktema. I komponerer selv et musikstykke eller finder nogle kammerater, som kan producere musik. Credits I skal passe på, at filmens tekster ikke fylder mere end selve filmen. Før filmen (eller efter et kort anslag) Titel I skal huske at nævne alle, som har været med til at lave filmen. Derfor er det vigtigt, at I laver eftertekster, som kan indeholde:

En film produceret af 8. (bogstav) klasse på (skolens navn)

Klassens navne i alfabetisk orden (det fylder meget, hvis I skal skrive alle funktioner, men det kan man

selvfølgelig vælge gøre)

Lærerens navn

Musik

Tak til …

Andre arbejdsopgaver Filmplakat I skal lave en filmplakat til jeres film, som kan hænge på skolen og præsenteres på Die Asta. http://www.smaap.dk/praesentation/film-paa-plakaten-uden-generator.aspx Pressemeddelelse I kan også lave pressemeddelelse, som fortæller om filmen, jeres arbejde og intentioner. Videodagbog Et lille produktionshold bestående af fotograf og tekstforfatter kan dagligt følge filmproduktionen med en videodagbog. Bag om filmen Det er også en sjov ide at producere en lille dokumentarfilm om, hvordan filmholdet har arbejdet. Holdet kan bestå af en fotograf, interviewer, tonemester, som kan følge og dokumentere filmprocessen, interviewe de medvirkende og eventuelt bruger nogle af de optagelser, der gik galt!

God fornøjelse.

14

MATERIALELISTE Forvandling kan ske på mange måder og i flere situationer. Det kan være store ting, og det kan være små ting. Men det er en forvandling, der får betydning for og ændre tilværelsen for nogle mennesker. ”Klassens arbejde med kortfilmproduktion kan efter lærerens vurdering indgå i et fordybelsesområde om kortfilm i forbindelse med folkeskolens afgangsprøve. Det er velkendt, at den der producerer film, bliver god til at analysere film. En anden mulighed er at lade dette års obligatoriske tema, ”forvandling”, være tematisk fordybelsesområde. Megen relevant litteratur kredser om forvandlingsmotivet: Ældre tekster som ”Kong Lindorm” og ”Den lille Havfrue” gør det på en meget konkret måde. Og man kan sige at den gode ungdomslitteratur netop udmærker sig ved at tematisere den almenmenneskelige erfaring, at man ”forvandler sig” fra barn til voksen og tilegner sig en ny identitet. Det gælder fx fortællinger om at springe ud som homoseksuel eller bryde sin sociale arv. Læreren kan også kombinere temaet forvandling med kortfilmgenren. Herunder ses en liste over kortfilm om forvandling:” 8 novellefilm fra Filmcentralen om forskellige former for Forvandling:

Abu Adnan

https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/abu-adnan

Pistol

https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/pistol

Næste stop

https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/naeste-stop#.XjKWGmhKi70

Skin

https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/skin-0

Skin

https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/skin-1

Dunk

https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/dunk

Havsnød

https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/i-havsnod

Fantasy

https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/fantsy

4 film fra Filmfabrikken om forskellige former for FORVANDLING Filmfabrikken-youtube

Det’ bare for sjov

Den blå fisk

God dreng

Regnbuetårer

15

Nyttige links Station Next har produceret Filmlinjen med en række gode hjælpeværktøjer til filmproduktion http://filmlinjen.dk/vaerktoejer/vaerktoejer-til-kortfilm/ Undersøg filmiske virkemidler på https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler Andre undervisningsmaterialer til brug for filmproduktion: https://filmportalfyn.dk/macrofilm-materiale/til-eleverne/ https://filmbyaarhus.dk/wp-content/uploads/2018/09/POV_Undervisningsmateriale_14_interaktiv-2.pdf

16

Bilag Samtykkeerklæring i forbindelse med filmfestivalen Die Asta Formålet: Vi ønsker jeres samtykke, fordi dit barn skal optræde foran kameraet i forbindelse med, at der i skolen skal produceres kortfilm. Vi vil gerne have samtykke til, at filmene som dit barn optræder i må vises for og deles med andre efterfølgende. Hvem skal bruge det? Samtykket skal bruges af dem, der forestår filmfestivalen Die Asta, det vil sige Filmfabrikken, Professionhøjskolen Absalon og Vordingborg Kommune. Hvornår og hvordan skal det bruges? Alle kortfilm oploades på en lukket skoletube-kanal. Adgang hertil har deltagende lærere og elever og derudover de parter, der afholder festivalen og bedømmer filmene. Alle kortfilmene vises på den lokale filmfestival Die Asta i Vordingborg Kommune torsdag d. 30. april 2020. Vinderfilmene sendes videre til den nationale filmfestival NextFilmFestival i Odense. Derudover vil Filmfabrikken, Vordingborg Kommune, og dit barns skole gerne kunne bruge billeder og film på Vordingborg Kommunes hjemmeside og Filmfabrikkens hjemmeside for at informere om og reklamere for filmfestivalen. Samtykke Jeg giver hermed samtykke til at billeder og film produceret til Die Asta, hvor mit barn medvirker, må vises på Filmfabrikkens, skolens og Vordingborg Kommunes forskellige hjemmesider og ligge på skoletube. Filmene må også sendes til relevante filmfestivaler.

Barnets navn

Barnets skole og klasse

Dato

Underskrift