Markant fald i antibiotikaforbrug til søer og pattegrise efter anvendelse af NSAID

Nosokomielle infektioner, også kaldet hospitalserhvervede infektioner, er infek-tioner, der smitter patienten under hospi-talisering, og udgøres hovedsageligt af multiresistente bakterier. En nosokomiel infektion udgør en risiko for smitte mel-lem patienter, der behandles på en klinik, men der er også en mulig risiko for zoono-tisk transmission mellem patienter og per-sonale. Disse infektioner har været et kendt problem på humane hospitaler i lang tid, og grundet udviklingen indenfor veterinærmedicin med anvendelsen af flere kirurgiske indgreb, antibiotikabe-handlinger og immunosuppressive behandlinger, er de blevet en stigende bekymring også på dyrehospitaler.

Inden for humanmedicin har infektions-kontrolprogrammer vist sig at være effek-tive og kan mindske prævalensen af noso-komielle infektioner. Det er derfor vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: Hvor godt integreret er infektionskontrolprogram-mer og de anbefalinger, vedrørende hygi-ejne, der findes på danske dyrehospitaler?

Der findes flere publikationer med anbefalinger til, hvordan et infektions-kontrolprogram på et dyrehospital bør udformes, og hvilke elementer der skal indgå (se anbefalet læsning). Men hvor godt følges disse anbefalinger egentlig på danske dyrehospitaler? Dette spørgsmål blev i 2011 undersøgt i et veterinærmedi-cinsk bachelorprojekt (se anbefalet læs-ning). Der blev sendt et spørgeskema ud til danske smådyrsdyrlæger indeholdende spørgsmål vedrørende blandt andet hygi-ejnerutiner. Resultatet kom ikke som en overraskelse, men var alligevel skuffende.

Håndhygiejne vigtigtDet har i lang tid været kendt, at håndhy-giejne er en af de vigtigste dele af infekti-onskontrol. Undersøgelsen i bachelorpro-jektet viste, at danske dyrlæger relativt sjældent bruger handsker, når de under-

LINN ALEXANDRA HELMFRID

STUD.MED.VET.

LUCA GUARDABASSI

DYRLÆGE, PH.D., ECVPH DIPLOMAT OG

FREELANCEJOURNALIST

Det vigtigste er at bryde smittekædenEn spørgeskemaundersøgelse, hvor danske smådyrsdyrlæ-ger bl.a. blev spurgt om deres hygiejnerutiner viser, at de generelt er for dårlige til at følge de anbefalinger, der findes om infektionskontrol

FOTO LARS BAHL

INFEKTIONSKONTROL

DVT 12 2012 9

>

søger patienter, se figur a. Mest alarme-rende var, at 13 % af dyrlægerne brugte handsker i mindre end hver 10. patientun-dersøgelse.

Måske endnu vigtigere end brugen af handsker, er at rengøre hænderne imellem hver patient. Da der er risiko for kontami-nering af handskerne ved påsætningen, og en risiko for kontaminering af hæn-derne ved fjernelse af handskerne, bør personalet rengøre deres hænder før og efter brug af handsker. Undersøgelsen i bachelorprojektet viste, at de fleste dyr-læger rengør deres hænder efter undersø-gelser, hvor de ikke har brugt handsker, men at mange ikke gør det, efter under-søgelser hvor de har brugt handsker, se figur b.

Hvilken type af rengøringsmiddel der bru-ges til hænderne, har også en betydning. Det anbefales at bruge håndsprit, eventu-elt sammen med sæbe, da det er mest effektivt til at fjerne de fleste patogener. Det var dog tydeligt at se, at der i Danmark primært bruges sæbe alene. Hele 64 % af de adspurgte dyrlæger brugte kun sæbe og vand, mens de resterende 36 % brugte sæbe i kombination med håndsprit. Det skal bemærkes, at rengøring af hænderne med sæbe er effektivt såfremt hele håndfladen gnubbes kraftigt i mindst 15 se k under med en tilstrækkelig mængde sæbe, og at hæn-derne efterfølgende skylles omhyggeligt og tørres med et rent håndklæde eller engangs papirhåndklæde. Således er det ikke kun et spørgsmål om, hvor ofte dyrlæger rengør

deres hænder, eller hvilket rengøringsmid-del de bruger, men også hvor lang tid de bruger på at vaske hænderne når de bru-ger sæbe.

I kampen mod antibiotikaresistensAntibiotikaforbrug inden for veterinær-medicin er et varmt emne i debatten om det stigende problem med antibiotikaresi-stens. Man mener, at brugen af den for-kerte type og for store mængder af antibi-otika indebærer en risiko for resistensudvikling. For at forhindre dette, anbefales det, at hver dyreklinik har en skriftlig antibiotikapolitik, der kan guide dyrlægerne i deres valg af antibiotika. I undersøgelsen fra bachelorprojektet havde kun 31 % af de adspurgte dyrlæger en skriftlig antibiotikapolitik på deres klinik.

En anden grundpæl i et infektionskon-trolprogram er, at registrere de tilfælde af nosokomielle infektioner, som forekommer på klinikken. Det peger dog ikke på, at det sker så hyppigt på danske smådyrshospita-ler, da kun 28 % af de tilspurgte dyrlæger svarede at deres klinik gjorde dette.

Ikke kun et problem i DanmarkHvis man kigger på de ovenstående resul-tater fra denne undersøgelse, kan det ikke benægtes, at danske dyrlæger generelt er for dårlige til at følge de anbefalinger, der findes vedrørende infektionskontrol.

Situationen er den samme i flere lande. I februar i år blev en artikel publiceret ved-rørende håndhygiejnerutiner på dyreho-spitaler i USA (se anbefalet læsning). Resultat var lig det i den danske undersø-gelse. Også her blev det påvist, at perso-nalet på klinikkerne ikke altid rengjorde hænderne imellem hver patient, og at det mest brugte rengøringsmiddel var sæbe. Kun 41,7 % af personalet rengjorde hænderne imellem hver patient, og årsa-gen til dette var primært, fordi de ikke havde tid til det.

Svenskt dyrehospital tager kampen opEt hospital, der har indset vigtigheden af et infektionskontrol og der har indført et program herfor, er Regiondjursjukhuset i Helsingborg i Sverige.

-­‐  Man  kan  blive  lidt  overvældet,  når  man  kigger  på  alle  de  anbefalinger,  som  findes.  Men  det  er  vigtigt  at  indse,  at  man  ikke  behøver  følge  hver  eneste  anbefaling  til  punkt  og  prikke  lige  fra  begyndelsen  -­‐  man  kan  godt  begynde  med  en  lille  forandring,  fortrinsvis  med  nye  rutiner  vedrørende  håndhygiejne.  Det  vigtigste  er  at  bryde  smittekæden.    

Indførelsen  af  et  infektionsprogram  kan  dog  også  have  en  positiv  indflydelse  på  klinikkens  økonomi.  Der  tales  fx  om  man  i  Danmark  vil  indføre  en  graduering  lig  Smileyordningen,  hvor  klienterne  kan  vælge  den  klinik  med  bedste  hygiejnekarakter.    

Ikke  kun  dyrlæger  Det  er  vigtigt  at  pointere,  at  det  ikke  kun  er  dyrlæger,  som  skal  følge  de  hygiejneanbefalinger,  der  findes  -­‐  veterinærsygeplejersker  er  også  en  vigtig  del  af  arbejdet.  Det  er  ikke  ualmindeligt,  at  det  er  en  veterinærsygeplejerske,  der  er  ansvarlig  for  plejehygiejne  på  dyrehospitaler.    

Alexandra  har  til  sidst  en  anbefaling  til  klinikker,  der  gerne  vil  blive  bedre  til  infektionskontrol.    

-­‐  Federation  of  European  Companion  Animal  Veterinary  Associations,  FECAVA,  har  udarbejdet  en  plakat  der  dækker  over  de  vigtigste  dele  af  et  infektionskontrolprogram.  En  god  start  kan  være  at  sætte  denne  plakat  op  i  klinikken  og  sørge  for,  at  personalet  følger  den.    

#  

FOTO  LARS  BAHL  

Figurer:  

 

Figur  a)  Frekvensen  af  hvor  ofte  danske  smådyrsdyrlæger  bruger  handsker,  når  de  undersøger  en  patient.  Kilde:  L.A.  Helmfrid,  bachelorprojekt.  

0%  

10%  

20%  

30%  

40%  

50%  

60%  

Aldrig   Sjældent  (10-­‐30  %)   Indimellem  (30-­‐70  %)  

Oiest  (70-­‐90%)   Alkd  

Hvor  @t  bruger  du  handsker,  når  du  undersøger  en  pa@ent?  

Figur a) Frekvensen af hvor ofte danske smådyrsdyrlæger bruger handsker, når de undersøger en patient. Kilde: L.A. Helmfrid, bachelorprojekt.

0%  

10%  

20%  

30%  

40%  

50%  

60%  

70%  

80%  

90%  

100%  

Ja   Indimellem   Nej   Jeg  undersøger  aldrig  en  pakent  med,  hhv.  uden,  

handsker  

Rengører  du  hænderne  eEer  at  du  har  undersøgt  en  pa@ent?  

Eier  undersøgelse  med  brug  af  handsker  

Eier  undersøgelse  uden  brug  af  handsker  

 

Figur  b)  Sammenligning  af  hvor  ofte  danske  dyrlæger  rengøre  deres  hænder  efter  undersøgelser  –  hhv.  med  og  uden  handsker.  Kilde:  L.A.  Helmfrid,  bachelorprojekt.  

 

BOKS  

Anbefalet  læsning  

• The  endorsement  of  infection  control  guidelines  for  small  animal  hospitals  by  the  Canadian  Veterinary  Medical  Association  and  University  of  Guelph  Centre  for  Public  health  and  Zoonoses.  Available  online  at  www………..    

• Best  practice  for  the  control  of  MRSA  infections  in  veterinary  hospitals  by  the  Veterinary  Association.  Available  online  at  www………..    

• Guardabassi,  L.  (2012):  Veterinary  hospital-­‐acquired  infections:  The  challenge  of  MRSA  and  other  multi-­‐drug-­‐resistant  bacterial  infections  in  veterinary  medicine.  The  Veterinary  Journal  (in  press).    

• Guardabassi,  L.  (2011):  Nye  strategier  til  bekæmpelse  af  infektioner  hos  dyr.  Dansk  veterinærtidsskrift,  udgave  15,  side  16-­‐17.    

 • Helmfrid,  L.A.  (2011):  Nosocomial  infections  in  small  animal  hospital.  Bachelorprojekt.  Det  Biovidenskabielige  Fakultet,  

København  Universtitet.  

• R.  K.  Nakamura,  E.  Tompkins,  E.  L.  Braasch,  J.  G.  Martinez  Jr.,  D.  Bianco  (2012):  Hand  hygiene  practices  of  veterinary  

support  staff  in  small  animal  private  practice.  Journal  of  Small  Animal  Practice,  vol.  53  (3),  side  155-­‐160.        

Figur b) Sammenligning af hvor ofte danske dyrlæger rengøre deres hænder efter undersøgelser – hhv. med og uden handsker. Kilde: L.A. Helmfrid, bachelorprojekt.

INFEKTIONSKONTROL

10 DVT 12 2012

DVT 12 2012 11

ANBEFALET LÆSNING

Infection Prevention and Control Best Practices For Small Animal Veterinary Clinics udgivet af Canadian Veterinary Medical Association.Kan hentes på www.ddd.dk Small Animal Hospital guidelines for managing Methicillin Resistant Sta-phylococcus aureus (MRSA) udgivet af British Small Animal Veterinary Association.www.docstoc.com/docs/26301141/

Guardabassi, L. (2012): Veterinary hospital-acquired infections: The chal-lenge of MRSA and other multi-drug-resistant bacterial infections in veteri-nary medicine. The Veterinary Journal (in press).

Guardabassi, L. (2011): Nye strategier til bekæmpelse af infektioner hos dyr. Dansk veterinærtidsskrift, udgave 15, side 16-17.

Helmfrid, L.A. (2011): Nosocomial infections in small animal hospital. Bachelorprojekt. Det Biovidenskabie-lige Fakultet, København Universtitet.R. K. Nakamura, E. Tompkins, E. L. Braasch, J. G. Martinez Jr., D. Bianco (2012): Hand hygiene practices of veterinary support staff in small animal private practice. Journal of Small Ani-mal Practice, vol. 53 (3), side 155-160.

- Jeg fik øjnene op for infektionskontrol i 2008, da vi fik vores første tilfælde af methicillinresistent Staphylococcus pseu-dintermedius, MRSP, på hospitalet, siger Alexandra Vilén, dyrlæge og ansvarlig for plejehygiejne på Regiondjursjukhuset i Helsingborg.

- Efter det første tilfælde havde vi yder-ligere 6-7 tæt på hinanden følgende til-fælde af bakterien, og indså at der blev nødt til at ske en forandring i håndterin-gen af vores pateinter med henblik på hygiejne. Efter indførelsen af et infekti-onskontrolprogram, havde vi ikke flere til-fælde af MRSP i 1½ år, selvom vi aktivt søgte efter bakterien.

Efterfølgende har Regionsdjursjukhuset i Helsingborg kun set sporadiske tilfælde af MRSP og aldrig en klynge af tilfælde som i 2008.

Håndhygiejne har været et springende punkt i det indførte infektionskontrolpro-gram.

- Vi følger den svenske socialstyrelses anbefalinger; at rengøre hænderne imel-lem hver patient, og også imellem at have undersøgt en patient, og inden vi rører ved rene overflader. Vi bruger sæbe, hvis hænderne er tydeligt snavsede, ellers bru-ger vi kun håndsprit. Man må heller ikke bære smykker, neglelak eller løsnegle, siger Alexandra Vilén .

Antibiotikapolitik på vej i DanmarkRegiondjursjukhuset i Helsingborg har sin egen kortfattede skriftlige antibiotikapo-litik, men følger ellers det svenske veteri-nærforbunds skriftlige anbefalinger.

- Det vigtigste punkt i vores politik er, at vi skal være restriktive med vores anti-biotikaforbrug og at foretage en dyrk-ning, når det er indikeret. Vi er også i gang med at skrive anbefalinger om, hvordan man skal ræsonnere omkring forskellige dyrkningssvar, fortæller Alexandra Vilén.

Også i Danmark er en national antibioti-kapolitik på vej, og skal offentliggøres inden Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyrs årsmøde i november i år.

På Regiondjursjukhuset i Helsingborg lagres alle tilfælde af MRSP-patienter i deres egen mappe.

- De patienter, der er blevet diagnosti-ceret med resistente bakterier, får også en

særlig mærkning i deres journal, så man nemt kan se det, når man åbner journalen. De dyrkningsprøver, vi tager, hvor vi har mistanke om en resistent bakterie, sendes også af sted med en særlig bemærkning, så vi ved, hvad vi håndterer, fortæller Ale-xandra.

Alexandra Vilén efterlyser flere uddan-nelsesmuligheder indenfor infektionskon-trol.

- Vi har mest haft interne uddannelser, hvor der kommer folk ud til hospitalet og forelæser om blandt andet håndhygiejne

og antibiotikaresistens. Det ville være rigtigt godt med flere eksterne uddannelsesmuligheder, siger hun.

Positivt for klinikkerneNoget, der kan virke afskrækkende for kli-nikejere, når det kommer til infektions-kontrol, er, at de er bange for, at det vil medføre en stor ekstraomkostning for kli-nikken. Alexandra kan godt forstå tanken.

- Det medfører selvfølgelig en lille eks-traomkostning, for vi har fx fået et højere forbrug af handsker og håndsprit.

Men hun synes ikke, at klinikejerne skal lade sig afskrække.

- Man kan blive lidt overvældet, når man kigger på alle de anbefalinger, som findes. Men det er vigtigt at indse, at man ikke behøver følge hver eneste anbefaling til punkt og prikke lige fra begyndelsen - man kan godt begynde med en lille foran-dring fortrinsvis med nye rutiner vedrø-rende håndhygiejne. Det vigtigste er at bryde smittekæden.

Indførelsen af et infektionsprogram kan dog også have en positiv indflydelse på klinikkens økonomi. Der tales fx om man i Danmark vil indføre en graduering lig Smi-leyordningen, hvor klienterne kan vælge den klinik med bedste hygiejnekarakter.

Ikke kun dyrlægerDet er vigtigt at pointere, at det ikke kun er dyrlæger, som skal følge de hygiejnean-befalinger, der findes - veterinærsygeple-jersker er også en vigtig del af arbejdet. Det er ikke ualmindeligt, at det er en vete-rinærsygeplejerske, der er ansvarlig for plejehygiejne på dyrehospitaler.

Alexandra har til sidst en anbefaling til klinikker, der gerne vil blive bedre til infektionskontrol.

- Federation of European Companion Animal Veterinary Associations, FECAVA, har udarbejdet en plakat der dækker over de vigtigste dele af et infektionskontrol-program. En god start kan være at sætte denne plakat op i klinikken og sørge for, at personalet følger den.

Plakaten kan downloades påwww.ddd.dk›organisatorisk›Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr