Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med ... · Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning. 1. Indledning

Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning.

Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig

fokus på naturoplevelse og ridning.

Jydsk pædagogseminarium, Århus Udarbejdet af: Bachelorprojekt type 1 Jette Parnset 20. juni 2005 Hold: 02MÅ Vejleder: Christian Knudsen Gruppenr: BP06

Side 1 af 33


1. INDLEDNING................................................................................................................................... 3

1.1 PROBLEMFORMULERING ............................................................................................................... 3 1.2 EMNEAFGRÆNSNING ..................................................................................................................... 3 1.3 MÅLGRUPPEN................................................................................................................................ 4

2. METODE ........................................................................................................................................... 5

2.1 DEN HERMENEUTISKE FORTOLKNINGSMETODE............................................................................ 5 2.2 DEN KVALITATIVE METODE .......................................................................................................... 5 2.3 FORFORSTÅELSE............................................................................................................................ 6 DELKONKLUSION ................................................................................................................................ 7

3. STEDET ............................................................................................................................................. 7

3.1 ET RIDECENTER FOR HANDICAPPEDE ............................................................................................ 7 3.2 HVORDAN VIRKER RIDNING PÅ HANDICAPPEDE?.......................................................................... 9 3.3 HEST OG RYTTER......................................................................................................................... 11 DELKONKLUSION .............................................................................................................................. 14

4. LIVSKVALITET ............................................................................................................................ 14

4.1 TEORETISK DEFINITION AF LIVSKVALITETSBEGREBET ............................................................... 14 4.2 ANALYSE AF INTERVIEW MED ANETTE....................................................................................... 18 4.3 ANALYSE AF INTERVIEW MED POUL ........................................................................................... 18 4.4 ANALYSE AF INTERVIEW MED HANNE ........................................................................................ 19 4.5 SAMMENFATNING AF ANALYSER ................................................................................................ 19 4.6 MIN DEFINITION AF LIVSKVALITETSBEGREBET........................................................................... 19 DELKONKLUSION .............................................................................................................................. 20

5. PÆDAGOGISK INDSATS ............................................................................................................ 20

5.1 ANALYSE AF INTERVIEW MED PÆDAGOG.................................................................................... 21 5.2 PÆDAGOGENS ROLLE I ARBEJDET MED LIVSKVALITET ............................................................... 21 DELKONKLUSION .............................................................................................................................. 23

6. NATURENS SÆRLIGE KVALITETER ..................................................................................... 24

6.1 OPLEVELSER................................................................................................................................ 24 6.2 NATUROPLEVELSER .................................................................................................................... 24 6.3 NATURENS RESTITUERENDE VIRKNING....................................................................................... 25 6.4 FLOW ........................................................................................................................................... 26 DELKONKLUSION .............................................................................................................................. 27

7. NATUR............................................................................................................................................. 27

7.1 NATURSYN .................................................................................................................................. 27 7.2 MIT NATURSYN ........................................................................................................................... 28 7.3 NATURENS BETYDNING FOR SUNDHEDEN ................................................................................... 28 DELKONKLUSION .............................................................................................................................. 30

8. KONKLUSION ............................................................................................................................... 30

9. PERSPEKTIVERING .................................................................................................................... 31

LITTERATURLISTE......................................................................................................................... 33

Side 2 af 33


1. Indledning Mit udgangspunkt for denne opgave er en interesse for heste og oplevelserne ude i naturen.

Før i tiden var hesten et husdyr, og blev brugt som arbejdshest. I dag f.eks på marken har

maskiner overtaget hestekræfterne, og hesten hører til fritids- og sportslivet. Ridning er blevet

en mulighed for alle samfundslag. Mange pædagoger arbejder i dag aktivt med brugen af

heste i forskellige sammenhænge, hvor børn, voksne brugere eller klienter er involverede.

Hesten er beskrevet som et pædagogisk redskab, i f.eks Lena E. Sørensens bog, som jeg

nævner flere steder i min opgave, men jeg synes ordet ”redskab” indikerer en mekanisk

tænkning. Når man arbejder i det pædagogiske felt bliver hesten et pædagogisk virkemiddel,

et levende dyr og ikke et redskab. At inddrage en hest betyder, at inddrage noget levende og

derfor i bund og grund lige så uforudsigeligt som menneskelig væren og handling. Det

pædagogiske udbytte lader sig kun opnå i kraft af, at hesten er et levende væsen.

I min opgave er hesten tænkt som et middel til at nå et mål. Jeg har valgt at sætte hesten i

relation til handicappede og hvad det gør for de handicappedes livskvalitet. Ridning har

betydet meget for mig, og jeg har set mange mennesker finde glæde ved at ride. Jeg har set

mennesker, der er blevet i stand til at folde kroppen lidt bedre ud og rette sig lidt mere op ved

hjælp af ridningen. Derfor fik jeg ideen til at skrive om, hvad ridning specielt gør for den

handicappede, og hvordan naturen kan have indflydelse på den handicappedes livskvalitet. Ud

fra disse tanker stillede jeg følgende spørgsmål:

1.1 Problemformulering Hvilken betydning har ridning i naturen for den handicappedes livskvalitet?

1.2 Emneafgrænsning For at afgrænse begrebet handicappet i min opgave, vil jeg beskæftige mig med

handicappede, hvor der ofte er en ridefysioterapeut tilknyttet. Jeg vil dog ikke komme ind

omkring fysioterapeutens arbejdsfelt, da dette vil blive for omfattende. Brugerens handicap

kan være fysisk betinget enten pga. sygdom eller ulykke. Velvidende at der er en anden form

for ridning, rideterapi, vil jeg undlade at skrive om denne i min opgave. Rideterapi bruges ofte

til misbrugere, misbrugte, anoreksipatienter samt psykisk syge. Disse vil jeg ikke komme

Side 3 af 33


omkring i min opgave, men udelukkende beskæftige mig med scleroseramte, hvilke har været

sådanne handicappede jeg har interviewet. I min opgave har jeg løbende brugt fiktive navne.

For at opnå en forståelse af hvad naturen gør ved os mennesker, har jeg benyttet mig af bogen

”Børns udeleg” af Patrick Grahn m.fl, da der i bogen beskrives en del om naturens særlige

kvaliteter. Der er forskere som skriver om naturens restituerende virkning bla. forskerparret

Kaplan og Kaplan. Disse har jeg valgt at inddrage i min opgave. Derudover har jeg brugt

mine egne erfaringer fra et tidligere arbejde i en naturinstitution, samt erfaringer fra naturfag

på Jydsk Pædagog Seminarium.

For at finde frem til en definition af begrebet livskvalitet, vil jeg benytte mig af bogen ”Liv og

kvalitet i omsorg og pædagogik” af Per Holm m.fl, da denne bog giver nogle forskellige bud

på, hvordan man kan opfatte livskvalitet. Jeg vil diskutere om livskvalitet overhovedet kan

defineres.

På et center for handicapridning har jeg interviewet tre handicappede personer samt en ansat

pædagog. Dette har jeg gjort i form af samtaleprægede interviews, for at få deres mening om,

hvad livskvalitet er for dem. Jeg har brugt de tre handicappedes interviews som

sammenligningsgrundlag. Herefter har jeg undersøgt, om der er nogle ting, der går igen hos

dem alle tre, som er vigtige for, at de har en god livskvalitet. Jeg har analyseret de tre

interviews udfra en valgt teori og undersøgt, hvilken definition af livskvalitet, der er mest

hensigtsmæssig at benytte i arbejdet med handicappede. Jeg har valgt den kvalitative

interviewform, fordi den giver et dybere og mere personligt indblik i og forståelse for en

handicappet persons liv. I min opgave har jeg valgt at sætte billeder ind fra mine besøg. Dette

har jeg gjort, fordi jeg synes, at billeder fortæller mere end ord.

1.3 Målgruppen Målgruppen jeg har valgt at skrive om er voksne handicappede. Det er personer med fysiske

handicap som følge af ulykke, medfødte eller arvelige sygdomme som f.eks muskelsvind,

spastisk lammelse eller erhvervede sygdomme som f.eks polio og scleroseramte. Det er i

opgaven mest scleroseramte jeg har taget udgangspunkt i, men også handicappede med de

andre ovennævnte sygdomme ville kunne have stor gavn af ridning.

Side 4 af 33


2. Metode

2.1 Den hermeneutiske fortolkningsmetode Formålet med hermeneutisk fortolkning er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en

tekst betydning. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller forståelseslære. Den

hermeneutiske metode kan orientere mig om praksis, men på en sådan måde, at der åbnes for

nye spørgsmål. Forskningsinterviewet er en samtale om den menneskelige livsverden.

Interviewerne er medskabende af de tekster, de fortolker, og de kan forhandle deres

fortolkninger med deres interviewpersoner. Interviewet er bundet til en bestemt

mellemmenneskelig situation, det udvikler sig mere eller mindre spontant.1

2.2 Den kvalitative metode Den strategi jeg benytter mig af i mit projekt, er den kvalitative metode. Denne metode er

hovedsagelig baseret på observationer, samtaleprægede interviews og fortolkning. Grunden til

at valget for mit vedkommende faldt på denne metode, frem for den kvantitative er, at den

problemstilling jeg beskæftiger mig med i det pædagogiske felt, egner sig bedst til den

kvalitative metode. Det kvalitative interview er en metode til at få indblik i de interviewedes

oplevelser af deres hverdagsverden.2 Den viden jeg erhverver, er en viden jeg derefter vil

tolke for at komme til en øget forståelse af min problemstilling.

Helt konkret stillede jeg de handicappede spørgsmål under mine besøg, disse var dog ikke

strukturerede på forhånd, men blev formuleret undervejs, altså som samtaleprægede

interviews. Jeg lavede observationer, som jeg noterede i en logbog. Dette gjorde jeg for at

have et fyldigt materiale at tolke ud fra, når jeg skulle i gang med opgaveskrivningen.

Da jeg startede min opgave, var jeg ikke i tvivl om hvilken metode jeg ville vælge. For mig

ville samtaleprægede interviews være det optimale. Det viste sig dog undervejs, at det skulle

være lidt sværere end jeg havde forventet. Da jeg sad overfor nogle personer, jeg ikke kendte,

var det svært at komme i gang. Efter at have præsenteret mig og fortalt om min opgave, vidste

jeg pludselig ikke hvordan jeg skulle komme videre. Heldigvis var det nogle utrolig åbne og

positive mennesker jeg talte med. De var gode til at spørge ind til min opgave, så på den måde

1 Steinar Kvale, 2001, s. 56-57 2 Ibid, s. 78

Side 5 af 33


kom jeg ligeså stille i gang. Da jeg besøgte ridecenteret havde det sneet over en længere

periode, hvilket betød at de handicappede ikke kunne komme ud og ride i naturen, men måtte

ride i ridehallen. Det gjorde mit kvalitative interview mere uddybende, da de alle nu kunne

fortælle om det skønne ved at ride i naturen, da det tydeligt viste sig, at det var det de

savnede.

2.3 Forforståelse Når pædagogen ude i praksis vil prøve at forstå sin målgruppe, kan det ikke undgås, at hun

har en forforståelse af andre mennesker. Pædagogen må være åben og lade sine fordomme

træde i baggrunden. Pædagogen har en forforståelse af andre mennesker, som hun automatisk

vil tage udgangspunkt i. Pædagogen må i dialog, samt indsamle data, som hun må forsøge at

tolke. Dette resulterer i en ny forforståelse, som indeholder nye elementer i forhold til den

tidligere forforståelse.

Da jeg første gang skulle møde min målgruppe, var jeg præget af egne private forforståelser.

Jeg var noget i tvivl om, hvordan jeg blev modtaget, og om målgruppen var interesseret. Jeg

forventede, at nogle ville være mere deltagende end andre, hvilket dog ikke var tilfældet. Alle

var søde og ville meget gerne fortælle om deres oplevelser.

Et eksempel på forforståelse i praksis: Jeg havde en forestilling om, at handicappede ikke

kunne ride særlig godt. På baggrund af mine fordomme, der var blevet til forforståelse, troede

jeg herefter, at dette ville være sådan, hvilket slet ikke var tilfældet. Det viste sig, når nogle af

de handicappede kom til hest, kunne de ride uden hjælp og støtte. Deres synlige handicap

forsvandt fuldstændig på ryggen af hesten.

Et andet eksempel på min forforståelse var, at jeg syntes det er kedeligt at ride i en ridehal.

Derfor valgte jeg netop dette ridecenter, da de her prioriterer at ride ude i naturen. Derfor var

jeg også af den opfattelse, at de som kom der, helst ville ride ude i naturen.

Da det havde sneet i flere dage, kunne hestene ikke stå fast udenfor, derfor skulle der rides i

ridehallen. Jeg var som sagt sikker på, at de fleste ville finde det kedeligt. Det var ikke helt

forkert, men en enkelt havde fået en masse ud af at ride i ridehallen. Hun syntes det var godt

Side 6 af 33


at blive rettet lidt på. Noget som kan være svært når der rides ude. Ud fra ovenstående mener

jeg, at de handicappedes livskvalitet blev forbedret, hvilket jeg vil uddybe og argumentere for

i afsnittet om livskvalitet.

Delkonklusion Når pædagogen skal udarbejde en interview metode, er det vigtigt, at hun er afklaret med

hvilken metode der er bedst for hende. Herunder hvilken metode der giver hende konkrete

svar på de stillede spørgsmål. Hun må arbejde med sine fordomme og være åben og lydhør.

3. Stedet

3.1 Et ridecenter for handicappede Centeret med handicapridning består af 82 tønder land med bakker, lyng og skov i

Gudenådalens smukke natur. Centret beskæftiger sig udelukkende med handicapridning for

både fysisk og psykisk handicappede. Rytterne er henvist af lægen, og sygesikringen yder

tilskud til ridningen, der er anerkendt som behandling i forbindelse med forskellige

sygdomme som f.eks spastiske lammelser, sclerose, muskelsvind, autisme, mongolisme og

gigt. Også blinde og svagtseende får en enestående oplevelse på

hesteryg. Der er mulighed for at ride i timevis uden at være nødt

til at ride langs trafikerede veje. Der rides på stier i skov, bakker,

eng og ad gamle kirkestier og hulveje. Kuperet terræn giver et

væld af muligheder. På stedet rider de fortrinsvis i naturen, men

gør vejret det svært at være ude, er der ridehal. Der er også

ridebane til rideundervisning, selvom stedet tror på, at det meste kan læres i terrænet. De

lægger stor vægt på sikkerhed, samt at ridning også skal give gode naturoplevelser, samt

styrke sanserne og balancen. Dette vil jeg uddybe i afsnittet om naturens særlige kvaliteter.

De har ansat specialuddannede ridelærerer og fysioterapeuter, som

leder ridetimerne ud fra enkeltes handicap. Før og efter ridning er

der mulighed for hyggeligt samvær i rytterstuen, hvor der er ild i

brændeovnen og kaffe på kanden. Herved bliver også de

mellemmenneskelige relationer styrket3, da dette er godt for den

handicappedes livskvalitet. Dette kommer jeg nærmere ind på i

3 Holm, Per m.fl., 2002, s. 28

Side 7 af 33


afsnittet om livskvalitet. Som før nævnt er sikkerheden i højsædet, og derfor bruger de

udelukkende heste med et godt temperament; rolige at omgås og sikre

i naturen. Alle deres heste går i flok på store folde med skov og

bakker, og har således et naturligt hesteliv tæt på naturen, hvilket gør

dem rolige og godt tilpas og sikre at ride på i naturen. De bruger

fortrinsvis islandske heste, nordbagger, østrigske haflingerheste, og

har således heste med forskellig størrelse, bredde

og rygsving. De finder en passende hest der

passer til den enkelte, og der er knyttet en fast

hestekyndig hjælper til hver gang. De har

specialrideudstyr, såsom specialsadler,

bagsiddergjord og ægte lammeskind. Ved

ridning på ægte lammeskind kommer rytteren

helt tæt på hesten og udnytter dens bevægelser

og varme. Herudover er der toilet og stald i et plan, hvilket gør det let at færdes frit for både

kørestolsbrugere og gangbesværede.

Hvis jeg skal forholde mig kritisk til dette ridecenter, manglede der efter min mening, mere

kontakt med hesten i stalden. Jeg synes der skulle være mulighed for at hjælpe med at strigle,

sadle op samt passe og pleje hesten. Hos de fleste skaber dette en stor glæde, giver en positiv

udfordring samt stimulerer deres sanser. Når den handicappede mærker hesten giver det

selvtillid, da de kan mærke, at de magter at håndtere et levende dyr.

Et eksempel på hvad der sker, hvis hjælpen ikke tilpasses den handicappede. ”På ridecenteret

hørte jeg en kort historie om en tidligere rytter, Hun fik diagnosen som 45 årig, og det gik i en

periode stærkt ned ad bakke. Da begyndte hun at ride. Store heste i en ridehal. Hun var glad

for ridningen, men efterhånden som hendes balance forringedes, og hun kun kunne gå støttet

af stokke, følte hun ikke at hjælpen og støtten på ridestedet var tilstrækkelig god. Hun kunne

ikke klare sig uden tillid til, at de passede på hende, og hjælpen var ikke stabil. Så skiftede

hun til et andet ridested. Et sted med islandske heste, som hun var mere tryg ved, fordi disse

heste er mindre. Et sted hvor hun red ude, og hvor der var 2 hjælpere og en trækker, der lige

præcis vidste, hvad de skulle gøre. Det gjorde hende tryg. Hun sad i en formbar saddel, der

Side 8 af 33


støttede godt op om hende. Hun mistede efterhånden følelserne i først den ene så den anden

hånd, og blev mere bange. Samtidig steg hendes vægt, så den lille hest ikke længere var

velegnet for hende, og så sluttede ridningen for hende.”

I det følgende afsnit vil jeg belyse hvad ridning gør for den handicappede.

3.2 Hvordan virker ridning på handicappede? At kunne styre en hest giver selvtillid og mulighed for at se verden i et nyt perspektiv for

mange handicappede. Omgangen med hesten giver en øget ansvarlighed og hesten møder

aldrig op med en masse fordomme, den møder den enkelte, hvor hun er. Det er vigtigt, at have

for øje, at det ikke blot er ridning, det er også ridefysioterapi. Det er ikke blot en træktur eller

en ridetime. Det er utrolig vigtigt, at den handicappede får den rette hjælp og støtte, da

sygdommen blandt f.eks scleroseramte ofte forringes med årene. Her skal hjælpen og støtten

hele tiden tilpasses den scleroseramtes behov.

Handicapridning giver livskvalitet, hvilket jeg uddyber senere i

opgaven. Det var hvad jeg hørte blandt de personer jeg interviewede.

Ridning og samvær med heste giver ikke kun fysisk velvære,

kontakten med de store dyr giver også selvtillid, når den

handicappede får den rette støtte og hjælp. Når de handicappede

rider er de nødt til at følge hestens bevægelser. Næsten alle muskelgrupper røres igennem. Det

styrker bla. motorik, balance, koncentration, kropsbevidsthed, det er tonusregulerende

(afslappende for spasticitet), bækkenbundstrænende, det øger blodcirkulationen og

vejrtrækningen, er sansestimulerende og giver en bedre fordøjelse m.m. 4 For kørestolsbrugere

er ridningen en fantastisk mulighed for at få brugt kroppen og derved styrke muskulaturen,

kredsløbet og tarmsystemet. Det giver bedre velvære og gør dem i stand til selv at medvirke

til forflytninger, her tænker jeg på f.eks til/fra toilet eller seng. Ved ridning får man den

samme bevægelse i bækkenet, som hvis man går. Samtidig styrkes muskulaturen både for og

bag på kroppen, fordi der hele tiden arbejdes for at holde balancen og ikke falde af, når hesten

går op og ned ad bakker. Hestens kropstemperatur er højere end menneskets, og når man

sidder på hesten (specielt på lammeskind), får man en dejlig varme fra hesten.

4 www.handicap-ridning.dk

Side 9 af 33

http://www.handicap-ridning.dk/


I min opgave nævner jeg flere steder, at ridning stimulerer den handicappedes sanser, og øger

herved livskvaliteten. Jeg vil kort nævne de forskellige sanser:

• Den vestibulære sans (balancen) trænes og styrkes ved, at man sidder på hesten og

mærker dens bevægelser.

• Den proprioceptive sans (kroppens/lemmernes stilling og muskelspænding via små

følere i muskler og led). Denne sans har betydning for balance og kropsbevidstheder.

Hvis den er i uorden, bliver bevægelserne klodsede og upræcise.

• Den taktile sans (berørings- og følesansen) er, sammen med de to ovenfor beskrevne,

en primitiv sans. At berøre og blive berørt er vigtigt, da kropsbevidstheden udvikles.

Den taktile sans stimuleres, når rytteren sidder/ligger på hesten, aer og klapper den,

håndterer og styrer den.

• Den visuelle sans (synet). Er vigtig for opretholdelse af balancen, for

koordinationsevnen samt afstandsbedømmelse.

• Lugtesansen og den auditive sans (hørelsen). Lugten af hest, hestegødning og stald,

lyden af hesten på asfalt eller grus, dens prusten/vrinsken – er alt sammen

medvirkende til at danne et helhedsbillede af omgangen med hesten.5

I omgangen med hesten, kan det nærmest beskrives som, at de

handicappede sansemæssig oplever både med hænder, øjne, ører og

følelser, mens de er aktive på hesten. Alle sanser bliver stimuleret

under ridningen, specielt i naturen, og under omgangen med hesten.

Det er ro og harmoni for krop og sjæl.

I bogen ”Hesten som pædagogisk redskab” skriver Lena E. Sørensen, at det er værd at

bemærke at:

5 Lena E. Sørensen, 1999, s. 22-23

Side 10 af 33


• Relationen mellem hest og rytter er fordomsfri. Her kan den handicappede opleve sig

accepteret og respekteret for den hun er.

• Selvværdsfølelsen bliver styrket. På hesten kan den handicappede overskue verden.

• Den handicappede får øget sin selvtillid. På hesten får den handicappede en følelse af

at mestre og have kontrol.

• På hesten er alle jævnbyrdige.

• Den handicappede bliver en del af et fællesskab med hesten, trækkeren, bagrytteren og

de andre handicappede.

• Det giver spænding og udfordring, da hesten er fysisk stor og stærk at magte.6

Jeg er enig med Lena E. Sørensen, da dette er hvad jeg selv har erfaret og oplevet. Det er ikke

uden betydning hvilken hest den handicappede rider på, det vil jeg komme nærmere ind på i

næste afsnit.

3.3 Hest og rytter Alle heste på stedet er forskellige, både i temperament og i bygning. Det er

sikkerhedsmæssigt vigtigt, at hesten er stabil, både i sind og i gang. Alle heste kan blive

forskrækket for uforudsigelige situationer, men de skal være meget tolerante over for store og

voldsomme påvirkninger. Der er smalle og brede heste, der tager lange eller korte skridt. Det

optimale er at finde netop den hest der opfylder den

enkelte rytters behov.

Når pædagogen, i samarbejde med ridefysioterapeut og

handicappede, skal vælge hest, skal hun altid se på de

individuelle behov og hensyn. Det er vigtigt, at få talt med

den handicappede om hvilke særlige hensyn der skal tages.

Fysiske hensyn ved f.eks lammelser, balance problemer, syns problemer eller andet. Stedet 6 Lena E. Sørensen, 1999, s. 23-24

Side 11 af 33


skal også vurdere den handicappedes størrelse, for at se hvor stærk hesten bør være. Hvis

f.eks den handicappede har en dårlig balance, skal det ifølge pædagogen fra ridecenteret, helst

være en bred hest med lille rygsving, for at give en god og tryg siddeflade.

Ifølge pædagogen er det også vigtigt, at starte sikkert og roligt op, hvis det er en ny rytter, for

at give en god oplevelse og skabe små succeser i hverdagen. Efter min mening må det være

godt med succesoplevelser, da dette styrker den handicappedes selvtillid. Efterhånden som

den handicappede bliver mere erfaren med ridningen, kan hestevalget revurderes, for evt. at

vælge en hest med større bevægelser eller større udfordringer.

For at illustrere vigtigheden af at tage hensyn til den handicappedes individuelle behov, samt

skabe udfordringer, er her et eksempel fra ridecenteret. Det drejer sig om en mand på 60 år,

som aldrig har redet før, men er blevet anbefalet det af en bekendt. A er en stolt mand, der

sætter store krav til sig selv. Han har sclerose. Hans ønske er at ride ”selv” i natur og

terræn, på skind og uden bøjler – ”back to nature”. A er en garvet golfspiller og hævder

kraftigt, at han ikke har problemer med sin balance. Dog har han fået en lille el-bil til at køre

rundt på banen med. A har problemer med udholdenhed, er dårlig stående og gående samt

stivhed omkring hofter og lænd. Derfor vælges en god, stabil og let ridelig islænder hest med

et lille rygsving, og starter op med skind på hesten. A har store problemer med balancen og

”klamrer” sig fast med hænderne til gjordstroppen, manen og skindet.

Selv har A haft en vidunderlig ridetur. Centeret vurderer til næste ridetime, at A skal prøve en

bjergsadel, men stadig samme hest. Denne sadel er bred i sædet – cowboyagtig – med høj

bagsvidsel der ”løfter” rytteren lidt frem og dermed hjælper til en bedre opstilling i lænden,

ryggen og benene, hvilket giver en bedre balance. Stigbøjlerne er gode at støtte sig til i bakket

terræn, men A rider gerne uden stigbøjler på flade strækninger. A rider på et hold hvor de

rider i naturen. A er meget glad for at ride og det går godt. Målet er ikke nået endnu (at ride

på skind uden bøjler), men det er godt at have noget ”at ride efter”.

Fra pædagogen på stedet kræves der professionel og kvalitetsmæssig korrekt indsats. Her skal

pædagogen i samarbejde med den handicappede, opstille nogle mål med ridningen. Disse mål

kunne omfatte bla. bedre balance, sansestimulation, afspændthed samt opnå en god

kropsholdning. At gå til handicapridning kræver en stor indsats fra den handicappede. Der

Side 12 af 33


skal ”arbejdes” hårdt, det kan give sved på panden, alt det den handicappede selv kan – skal

hun selv. Til gengæld får den handicappede en stor fysisk, psykisk og social gevinst, samt en

god selvtillid som før nævnt.

”Bare man dog en gang imellem kunne holde fri fra den her krop”, sådan udtalte en

scleroseramt kvinde fra ridecenteret. Hun drømte om at komme ud i det kuperede terræn,

nyde naturen tæt på. Det er her hesten bliver et pædagogisk virkemiddel. Ingen af dem jeg har

talt med vil undvære det. ”Det er godt for mig både fysisk og psykisk. Jeg har fået flere

kræfter i benene og har fået en bedre balance. Og dårligt humør forsvinder efter en ridetur i

naturen”, udtaler hun.

Det er gavnligt for både heste og handicappede, hvis ridningen ikke foregår på en alt for

ensartet og uinspirerende måde. Det absolutte højdepunkt for både handicappede og heste er

ture i det fri over marker, gennem skove og evt. soppeture i strandkanten. Da jeg besøgte

centeret havde der været sne i flere uger. Efter fire uger med snevejr, og ridning inde i

ridehallen, var både de handicappede og hestene efterhånden godt trætte af det. De længtes

efter at komme ud igen. Når de handicappede rider i naturen, får de det optimale udbytte af

ridningen, samværet med hesten og andre ligesindede. Alle sanser påvirkes, når man bevæger

sig i landskabet. Det giver bedre resultater at ride i naturen, og hestens trivsel forbedres.7

Der er begrænset forskning, men gennem besøg på

ridecenteret, erfarede jeg, at ridning forbedrer balance,

gang og taleevne, styrker og løsner muskler og virker

beroligende og afslappende. Formentlig kunne anden

træning give samme resultater. Men ridning udmærker

sig ved, at krop og sjæl bliver hensat for så mange

sansepåvirkninger på en gang – fra hest og natur. Flere

af de personer jeg talte med kunne mærke, at deres gang og balance blev forbedret. Jeg

fornemmede, at de handicappede har gavn og glæde af at gå til ridning. Hesteryggens træning

af muskler og balance, samværet med det store dyr, naturen set fra en anden vinkel, varme fra

hesten og socialt samvær med ligesindede. Det var en effektiv behandling. Jeg fornemmede,

7 Lena E. Sørensen, 1999, s. 24

Side 13 af 33


at det var en klar forbedring af den handicappedes livskvalitet. Dette vil jeg komme nærmere

ind på i afsnittet omkring livskvalitet.

Delkonklusion Ridning giver livskvalitet, udtaler flere handicappede. Når den handicappede skal vælge et

ridecenter, skal hun se på hvad stedet prioriterer. Er det ridning i naturen eller ridning i en

ridehal. Samtidig skal sikkerheden være i højsædet på stedet. Det er også af stor vigtighed, at

den handicappede har fået oplyst, hvad ridning gør for den enkelte. Det er valg af hest,

individuelle behov og hensyn der skal tages stilling til, i samarbejde med pædagogen på

stedet.

4. Livskvalitet Jeg vil ganske kort inddrage Maslows behovspyramide samt koncentrere mig om Siri Næs’s

teorier om livskvalitet, da jeg mener, at begges teorier kan være et godt bud på, hvordan

pædagogen kan forbedre livskvaliteten hos den handicappede. Jeg vil derefter analysere mine

interviews med de handicappede udfra de valgte teorier og den definition af livskvalitet, jeg

kommer frem til. Til sidst vil jeg give mit eget bud på den definition af livskvalitetsbegrebet,

jeg mener, vil være mest hensigtsmæssig at benytte i det pædagogiske arbejde med de

handicappede.

Jeg tror, det er svært at sige med sikkerhed, hvad man kan gøre for en gruppe mennesker, som

har forskellige handicap, da alle mennesker er forskellige og dermed også har forskellige

opfattelser af livskvalitet. Derfor skal denne opgave heller ikke ses som en facitliste på

forbedring og bevarelse af livskvalitet for handicappede, men som et bud på hvordan den

handicappedes livskvalitet kan forbedres ved ridning.

4.1 Teoretisk definition af livskvalitetsbegrebet Livskvalitet er subjektivt, og det vil være forkert at lave en livskvalitets undersøgelse uden at

spørge disse mennesker om, hvad de oplever som vigtigt i deres liv. Men set i lyset af, at vi

alle bliver præget af de kulturelle og sociale forhold vi opvokser under, mener en række

forskere, at den subjektive side også må have en objektiv vurdering. Det indebærer f.eks at

Side 14 af 33


pædagoger er nødt til at arbejde med nogle hypoteser om, hvad der kan fremme livskvaliteten

hos den enkelte.8 Livskvalitet er mere end tilfredshed. Man kan godt føle sig tilfreds med sit

liv, som det er, men tilfredsheden kan vi som mennesker opnå under næsten alle forhold. At

være tilfreds kan også forstås som en tilpasning af forhold i den kultur, vi befinder os i. At

være tilfreds er selvfølgelig også en del af menneskets livskvalitet, men det er i virkeligheden

mere dybdegående værdier, som ligger til grund for, at mennesket oplever livskvalitet.

Den finske sociolog Erik Allardt mener, at livskvalitetens objektive side kan studeres gennem

observationer, og at den subjektive side må fortælles af den enkelte, om egen oplevelse af

livet. Han mener, at mennesker, for at opleve en høj livskvalitet, må have tilfredsstillet deres

behov. Især behov som at elske og at være er nødvendige for at kunne skabe relationer til

andre og dermed opleve livskvalitet.9

Abraham Maslow (1908-1970) var amerikansk læge og psykolog. Han har lavet den

”maslowske behovspyramide.” Hans påstand er, at behovene opfyldes nedefra i pyramiden.

Maslows teori siger at alle mennesker har en række behov, og at disse melder sig i en bestemt

rækkefølge. Det enkelte behov melder sig, når et behov på et lavere niveau er dækket, det

skaber et hierarki af behov som må tilfredsstilles før man kan nå frem til selvrealisering.

Mennesket må have dækket behovet for mad, vand, varme osv., før man kan gå i gang med at

dække behovet for fysisk og social sikkerhed.

10

8 Holm, Per m.fl, 2002, s. 25 9 Ibid, s. 26 10 http://da.wikipedia.org/wiki/Behov

Side 15 af 33

http://da.wikipedia.org/wiki/Behov


Selvrealiseringsbehov: behov for oplevelser, for at dyrke interesser og for at udfolde evner og

fantasi. Ifølge Maslow har mennesker som befinder sig her en sund og frisk personlighed og

handler ud fra sin egen vilje.

Påskønnelse: behov for at indgå i meningsfyldte fællesskaber, få selvrespekt og udføre

opgaver sammen med andre. Behovet for påskønnelse fokuserer på behovet for selvrespekt og

respekt fra andre.

Sociale behov: behov for fællesskab, kærlighed, venskab, tilhørsforhold til familie og venner.

Sikkerhed: behov for struktur og rytme i dagligdagen, sikkerhed, tryghed, orden. Mennesker

har et behov for at føle sig trygge for at kunne trives og udvikles.

Fysiske behov: behov for føde, søvn, hvile, motion/bevægelse, hygiejne, seksualitet og

sansning. Kroppens primærbehov må dækkes, man trænger til vand, mad, luft og en normal

temperatur for at kunne fungere. Disse behov mener jeg er afgørende, da mangel på en eller

flere af disse ting i længere tid vil føre til døden.

Jeg mener, at pyramiden er delt op i primærbehov og sekundærbehov. Under de primære

behov er de fysiologiske behov, behov for tryghed og sikkerhed samt behovet for kærlighed

og social tilknytning. De sekundære behov er behov for anerkendelse og positiv

selvopfattelse, samt selvrealisering.

Den norske psykolog Siri Næss mener, at livskvalitet skal bygges på menneskers behov,

ønsker og forventninger, og at de er i forandring og i udvikling gennem hele livet. De

afhænger af vores sociale og kulturelle forhold, vores alder og vores temperament. Mennesker

med høje forventninger til livet, har altså en større risiko for at opleve manglende

behovstilfredsstillelse end mennesker, der lever et stille og nøjsomt liv. Hun mener, at det er

et subjektivt og psykologisk fænomen, om mennesker oplever livskvalitet. Alligevel har hun

med sine undersøgelser og filosofiske tanker fundet nogle objektive parametre, der har

betydning for, om mennesker oplever livskvalitet.11

11 Holm, Per m.fl., 2002, s. 28

Side 16 af 33


Siri Næss mener, at et menneskes livskvalitet er afhængigt af følgende fire hypoteser:

1. er aktiv – hvilket betyder, at mennesket har muligheder for ved egen kraft og

engagement, at involvere sig i forhold uden for sig selv, at det har energi og kraft nok

til ved egen indsats at gennemføre sine planer, at det har mulighederne for at anvende

sine evner, kapaciteter og færdigheder, og at det har frihed til og mulighed for at

vælge, for hermed selv at være med til at forme eget livsforløb.

2. har gode mellemmenneskelige relationer – hvilket betyder, at mennesket har mindst

et nært, varigt og gensidigt forhold til et andet menneske, og at mennesket har

samhørighedsfølelse og gruppetilhørsforhold til f.eks venner, familie,

arbejdskammerater osv.

3. har positiv selverkendelse – hvilket vil sige, at mennesket opfatter sig selv som

dueligt, nyttigt og værdifuldt, og at mennesket oplever sig selv at kunne klare

hverdagslivets opgaver samt føler sig tilfreds med egen indsats.

4. har en grundstemning af glæde – hvilket vil sige, at mennesket har intensive

oplevelser af skønhed og samhørighed med naturen, at mennesket er præget af tryghed

og præget af glæden ved, at livet er rigt og givende.

Ifølge Siri Næss kan disse fire hypoteser bruges til at undersøge menneskers livskvalitet. Det

drejer sig om via f.eks interview at få indtryk af følgende variabler: engagement, indsats ved

egen kraft, nære relationer, venskab og samhørighed, selvsikkerhed, selvaccept, oplevelse,

tryghed og glæde. 12 Den teori jeg lige har redegjort for, vil jeg benytte mig af i min analyse.

”Jeg glæder mig til hver torsdag, hvor jeg har ridetime – det er en fantastisk oplevelse –

hesten står klar, og vi rider i naturen. Det er herligt at mærke

hestens rytme – hestens styrke og ro under sig – samt søde

ridekammerater. Ridningen har øget min balanceevne, og jeg har

fået mange stjernestunder; Her er et dejligt miljø, og man føler

sig hensat til norsk idyl – kun få kilometer fra storbyen” udtalelse

12 Holm, Per m.fl., 2002, s. 29, linje 2, 11, 16 og 20

Side 17 af 33


fra en rytter.

4.2 Analyse af interview med Anette Familien er meget vigtig for Anette. Hun har to børn og en mand, som giver hende god støtte.

Hun har derudover mange venner og bekendte. Anette føler sig værdsat, når familien er glade

og taknemmelige, hvis hun har gjort noget ekstra for dem. For Anette er det vigtigt, at hun

selv tager beslutninger for, hvad der er bedst for hende. I Anettes liv har hun tryghed og

glæde i form af sin familie. Når hun er til ridning, hvor hun gerne rider i naturen, får hun en

masse oplevelser. ”At komme ud hvor jeg normalt ikke kan komme pga. mine ben, er det

bedste der er sket, efter jeg startede til ridning. Pludselig at komme så tæt på dyrelivet i

skoven” udtaler hun. Det giver Anette en følelse af grundstemning af glæde i sit liv, som Siri

Næss mener, er vigtigt for at opnå livskvalitet. For Anette er livskvalitet at have det godt ved

at være i godt humør og have energi til at være aktiv. Ifølge Siri Næss er aktivitet en vigtig del

af oplevelsen af livskvalitet og mellemmenneskelige relationer en vigtig del for at opnå

livskvalitet.

4.3 Analyse af interview med Poul At være fysisk aktiv er for Poul meget vigtigt, og da det er umuligt for ham at passe et

arbejde, og pga. hans handicap, er idrætsaktiviteter alfa omega for Poul. Det er vigtigt for

Poul at komme ud blandt andre, og han mener, at ridecenteret er en god måde. Her møder han

andre ligesindede. Det at have et godt forhold til familien og gode venner, mener Poul er

meget vigtigt. Han har hele tiden haft støtte fra familien gennem hans sygdom. Han har

desuden et par gode kammerater fra en tidligere arbejdsplads, og han mener, det betyder

meget, at en ven holder ved, efter at han er blevet syg og handicappet. Det at være sammen

med ligesindede har stor betydning, når Poul har det skidt, og det er vigtigt for at få det bedre.

Ridning i naturen får Poul til at glemme sin sygdom. ”Man glemmer sig selv på ryggen af

hesten” siger Poul. ”Det at komme så tæt på dyrene i skoven, opleve årstidernes skift, er

noget man ikke oplever inde i byen”. Relationer har også ifølge Siri Næss betydning for en

god livskvalitet. Ridecenteret er et godt sted at møde nye mennesker. At have sin egen bolig

er med til at give Poul tryghed, og ifølge Siri Næss er tryghed vigtigt for at have en god

livskvalitet.

Side 18 af 33


4.4 Analyse af interview med Hanne Familien betyder meget for Hanne, og så har hun tre trofaste veninder, to fra før hun blev syg

og en fra ridecenteret. Hun har også et meget godt og tillidsfuldt forhold til sin søster, og det

betyder meget for hende. Det betyder også meget for hende, at hun kan komme i ridecenteret

og være sammen med ligestillede, hvor de kan snakke og hygge sig sammen. For Hanne er

det at være fysisk aktiv vigtigt. Hun gik mange gåture før i tiden. Nu er det hesten som fragter

hende rundt i naturen, og hun siger selv, at det virker som en form for terapi for hende. Hvis

hun f.eks er ked af det eller sur, er det bedste at ride en tur ud i naturen, og når hun så kommer

hjem, er hun mere afslappet. For Hanne er det bedste i ugen at komme ud og ride i naturen.

Hanne mener, at livskvalitet er at kunne se en eller anden mening med det man gør, at man

kan se, der er en mening med livet, og at det ikke er surt og gråt det hele. Det behøver ikke at

være et eller andet stort, det kan også bare være at hygge sig over en kop kaffe. Siri Næss

påpeger vigtigheden af at have nære relationer og venskaber som noget vigtigt i forhold til at

have en god livskvalitet.

4.5 Sammenfatning af analyser For at finde frem til, hvad der bliver lagt mest vægt på for at have en god livskvalitet i de tre

interviews, har jeg valgt at lave en sammenfatning af analyserne. Anette, Poul og Hanne

havde flere fælles holdninger til, hvad livskvalitet er for dem. De føler alle tryghed ved at

have familie og venner, bo i egen bolig, samt komme i ridecenteret hvor de kan mødes med

ligestillede. Livskvalitet for dem er også, at de selv bestemmer hvad de vil lave. For dem alle

er det at være fysisk aktiv på forskellige måder meget vigtigt, da de bliver afslappede og

fysisk trætte bagefter. I forbindelse med ridningen er det også et meget godt sted at møde

andre. Familien er det vigtigste, og de har alle en god kontakt til den. Deres venner betyder

også meget for dem. De har det alle godt, når de er i samvær med familie og venner. Det er

også en god livskvalitet for dem, at de kan udrette noget som har betydning, og de føler sig

værdsat.

4.6 Min definition af livskvalitetsbegrebet Til at begynde med vil jeg fastslå, som Siri Næss også siger, at livskvalitet er noget subjektivt

og dermed individuelt fra person til person. Jeg mener dog, at der er nogle ting, som må være

ønskelige for alle for at have et godt liv, i lighed med Siri Næs’s objektive parametre. Med

udgangspunkt i Siri Næss og mine interviews, har jeg fundet frem til de elementer, som jeg

Side 19 af 33


mener, er vigtige for at have en god livskvalitet. Selvbestemmelse, selvstændighed og frihed

til at leve sit eget liv. For aktivt at kunne skabe sig livskvalitet må det være selv at have

indflydelse på egen tilværelse, selv være med til at vælge og forme de relationer, man indgår

i. En betingelse for livskvalitet må være at have indflydelse på egen tilværelse, hvilket Anette

fortalte, er vigtigt for hende. For Anette er det vigtigt at stå op om morgenen, gøre det meste

selv, have familie og venner, gøre det hun kan og har lyst til samt få en masse gode

oplevelser. Det fremhæves både af Siri Næss og de tre interviewede, at livskvalitet også er,

når de udretter noget der har betydning for dem selv og for andre, da de så føler sig værdsat.

Det er ligeledes vigtigt, at de kan se en sammenhæng og en mening med livet.

Maslow mener, at for at mennesket opnår livskvalitet, forudsætter det, at alle behovene

dækkes. Dette er jeg enig med ham i, men jeg stiller spørgsmålstegn ved prioriteringen af,

hvordan behovene dækkes. Maslow mener, at de fundamentale behov skal dækkes, inden

andre behov kan blive dækket. I et velfærdsland som Danmark har alle mulighed for at få de

fundamentale behov dækket, men det mener jeg ikke er nok for at skabe livskvalitet. Jeg

synes, at det ville være en god ide at sidestille behovene, så der også i det pædagogiske

arbejde kommer mere fokus på selvrealiserende oplevelser. Det vil jeg komme nærmere ind

omkring i afsnittet om naturens særlige kvaliteter.

Delkonklusion Ud fra den viden jeg har tilegnet mig igennem teorien, fik jeg en forståelse for, hvordan jeg

kan være med til at fremme livskvaliteten hos handicappede. For at finde frem til, hvad der

blev lagt mest vægt på for at have en god livskvalitet i mine interviews, valgte jeg at lave en

sammenfatning af analyserne. Der var flere fælles holdninger til, hvad livskvalitet var for de

tre interviewede.

5. Pædagogisk indsats Jeg vil analysere mit interview med pædagogen fra ridecenteret. I analysen vil jeg tage

udgangspunkt i Siri Næss, som taler om livskvalitet. Til sidst vil jeg udfra ovenstående

komme med mit bud på, hvad pædagogens rolle kan være i forhold til arbejdet med

handicappede.

Side 20 af 33


5.1 Analyse af interview med pædagog Pædagogen, jeg interviewede, mener det er utrolig vigtigt, at man møder den handicappede

som et menneske, ikke som en handicappet. Man skal tage udgangspunkt i personens

interesser og møde dem, hvor de er. Det er vigtigt, at man tager

udgangspunkt i den enkelte person og ikke generaliserer denne

gruppe af mennesker. Dermed bliver støtten til den enkelte også

meget individuel, da alle har individuelle behov og ønsker. Dette

stemmer overens med Siri Næss’ definition af, at livskvalitet er

noget subjektivt og forskelligt fra person til person, og derfor skal

livskvalitet bygges på hver enkelt menneskes behov og ønsker. Den

aktivitet den handicappede har sammen med pædagogen, ridning i

naturen, er ifølge Siri Næss en vigtig del af livskvalitet, at man er aktiv og engageret.

Pædagogen mener også, at det er utrolig vigtigt, med en god indføling, og kan sætte sig ind i

den handicappedes situation. Hun siger, det er vigtigt, at man tør bruge sig selv i sit arbejde –

at man tør vise sine egne følelser, og dermed vise overfor de handicappede, at det er i orden at

vise følelser og være åben omkring det. På denne måde kan man opnå et tillidsforhold til

hinanden. Hun mener endvidere, at det er en vigtig del af arbejdet med handicappede, at sætte

sig ind i deres sygdom og sørge for at videreuddanne sig igennem kurser og temadage.

Pædagogen sagde, at det allervigtigste er, at have et tværfagligt samarbejde med andre

faggrupper. På ridecenteret er der ansat både pædagoger, hjælpere og fysioterapeuter, og de

bruger hinanden meget som sparringspartnere, da alle har forskellige indfaldsvinkler i kraft af

deres uddannelse.

5.2 Pædagogens rolle i arbejdet med livskvalitet Det er vigtigt, at pædagogen har et humanistisk menneskesyn, hvor hun

ser den handicappede som værende aktiv og handlende for at opnå en god

livskvalitet. Pædagogen må arbejde med at forbedre den handicappedes

livskvalitet, samt arbejde med den subjektive side af den. Det kræver, at

pædagogen skaber dialog og skaber tillid, så den handicappede åbner sig.

Hun må skabe tillid, så de åbner sig op overfor hende. Derigennem fås en

større forståelse af, hvad livskvalitet er for den handicappede.

Side 21 af 33


Jeg mener, pædagogen skal arbejde for, at de handicappede er aktive for at fremme deres

livskvalitet, noget som Siri Næss fremhæver som vigtigt. Det er også vigtigt, at de

handicappede har nogle mellemmenneskelige relationer, og derfor skal pædagogen yde en

indsats for, at der bliver skabt disse relationer. Alle mine interviewpersoner var enige om, at

familie og venner er en meget vigtig del af deres liv. En indsats for at hjælpe de handicappede

med at skabe relationer til andre kan gøres ved, at pædagogen laver nogle aktiviteter i

fællesskab med de handicappede, som tager udgangspunkt i ”det fælles tredje”.

Samspilstrekanten, på næste side, handicappet-hest-pædagog illustrer hvordan hesten kan

være et middel til at nå et fælles mål, ”det fælles tredje”. Aktiviteter sammen med andre

handicappede eller aktiviteter med familien og venner kan også arrangeres. Her tænker jeg på

f.eks fællesarrangementer, hvor familie eller venner kan få en ridetur, og herigennem opleve

hvad den handicappede oplever. Det at familie og venner kommer og ser ridecenteret kan

være en idé, da de på denne måde har en bedre forståelse for hvad den handicappede fortæller

om. De får et indblik i hvad den handicappede oplever på sine rideture. Det er vigtigt, at de

handicappede oplever sig selv som duelige, nyttige og værdifulde, og derfor skal pædagogen

arbejde for, at de får mulighed for at yde en indsats, hvor dette bliver indfriet. Der skal helst

være mange succesoplevelser. Dette kan gøres ved, at pædagogen tager udgangspunkt i den

handicappedes ressourcer og hjælper dem til at kunne yde en indsats, som de kan klare.

Det er vigtigt, at de handicappede har tryghed i samværet med hesten, derfor skal pædagogen

arbejde for at skabe trygge rammer. Det kan gøres ved at vise, at pædagogen altid er der til at

hjælpe, når de handicappede har behov for det, og ved at hjælpe dem ud af eventuelle

angstsituationer, som de møder. Et eksempel på dette kunne være hvis en handicappet ikke er

tryg ved hesten hun rider på, så må de i fællesskab finde den rette hest. Det er også

pædagogens opgave at være med i et tværfagligt samarbejde, da man ved hjælp af andre

faggrupper kan få en anden viden om og indsigt i handicappede, og på denne måde kan

pædagoger og andre faggrupper udnytte hinandens styrker og ressourcer.

Side 22 af 33


Personlighed med specifikke behov og særlig adfærd, aktivitet, kammerat.

13

HEST Rum for Almendannelse er med- ”Det fælles tredje” virkende til at udvikle og almendannelse. selvværd, identitet,

betydning og samhørighed.

De fælles oplevelser med og omkring

heste udvikler en række alment

menneskelige kom- petencer:

Indlevelse, ansvar, fællesskab, praktisk

håndelag, motorisk udvikling.

PÆDAGOGHANDICAPPET

Personlighed med behov for viden, erfaringer, oplevelser og fællesskab. Hestekyndig, kulturformidler

almenviden, normer og værdier.

De gensidige påvirkninger/informationer, de tre parter giver hinanden, bla. gennem aflæsning af humør og kropssprog.

Pædagogen bør være opmærksom på hvad der kan forbedre den handicappedes livskvalitet.

Udover samværet med hesten og fællesskabet med de andre handicappede, er der

naturoplevelsen. Jeg mener, at oplevelser i naturen er medvirkende til at højne livskvaliteten

hos den enkelte. I næste afsnit vil jeg redegøre for betydningen af naturoplevelsen og dennes

særlige kvaliteter.

Delkonklusion Gennem interview med en pædagog fik jeg en fornemmelse af hvad de handicappedes ønsker

var for livskvalitet. Pædagogen bør også være afklaret omkring sin rolle i arbejdet med

livskvalitet. Aktiviteter, f.eks det fælles tredje, kan være med til at give gode oplevelser og

13 Lena E. Sørensen, 1999, s. 21

Side 23 af 33


styrker de mellemmenneskelige relationer. Det tværfaglige samarbejde er herudover en vigtig

opgave.

6. Naturens særlige kvaliteter

6.1 Oplevelser Jeg vil starte med at beskrive hvad der er specielt ved oplevelser. Schouborg m.fl udgår fra

følgende definition: ”Oplevelser er subjektive bevidsthedsfænomener, der har deres udspring

i omgivelserne eller i indre sindstilstande”.14 Derfor behøver to mennesker i den samme

situation nødvendigvis ikke have den samme oplevelse. De kan se de samme ting og være det

samme sted, men deres følelser kan være helt forskellige.

Schouborg m.fl mener, at oplevelser giver muligheder for at

forstå ting på en anden måde end f.eks videnskabelig

tænkning. Der kan f.eks nævnes kunstens udtryksformer,

naturens mangfoldighed og det sociale samvær med

mennesker. Oplevelser berører noget, der ikke kan

analyseres, nemlig menneskers følelser og fantasi. Der kan nævnes f.eks glæde, sorg,

fællesskab, ensomhed, kærlighed og had. Oplevelser tolkes ifølge Schouborg m.fl ud fra vores

sanser og tidligere erfaringer. Vi perciperer oplevelsen, dvs. vi opfatter noget via sanserne.15

6.2 Naturoplevelser Ud fra ovenstående mener jeg, at naturoplevelser er et sanseligt møde med omverdenen, hvor

den handicappedes følelser og nysgerrighed aktiveres på en stimulerende måde. Oplevelser

kan for dem være alt hvad der sker omkring dem, men oplevelser er samtidig det der går ud

over det sædvanlige. Det der pirrer deres nysgerrighed og skærper deres opmærksomhed.

Disse oplevelser er ofte noget de kan tale/fortælle om med andre. Det kan også være en

oplevelse de har lyst til at undersøge nærmere, eller fordybe sig i med henblik på refleksion.

Det må gerne være noget som gør dem godt tilpas. Det kan evt. have en restituerende

virkning, som forskerparret Kaplan og Kaplan skriver om. Det vil jeg komme nærmere ind

omkring i næste afsnit.

14 Schouborg m.fl, 1982, s. 29 15 Ibid, s. 29

Side 24 af 33


6.3 Naturens restituerende virkning Forskerparret Kaplan og Kaplan har forsket i naturens restituerende virkning på mennesker.

De mener, at naturen giver fascinerende oplevelser samtidig med at den tillader tankerne at

vandre frit. Ikke kun vandrer frit, men også at vandre væk fra normale tanker hen til mere

behagelige. Det var netop disse udtalelser de handicappede omtalte, fra deres rideture i

naturen. Her følte de, at de var i en anden verden, langt fra hverdagens bekymringer og krav.

Her kunne de glemme deres sygdom for en kort stund.

Ifølge forskerparrets teori findes der en balance mellem mennesker og natur. De skriver om

den målrettede koncentration og den spontane opmærksomhed. Den målrettede koncentration

er den vi bruger i hverdagen, på arbejdet eller når vi færdes ude i trafikken. Her modtager vi

unødige informationer, som f.eks reklamer, støj, ukendte ansigter m.m., som kræver vores

opmærksomhed. Dette gør at vi bruger en masse energi, hvilket kan resultere i psykisk

udmattelse. Den spontane opmærksomhed vækkes af fascinationer i vores omgivelser. Det

kræver ikke udmattelse på samme måde, men virker

ifølge parret Kaplan og Kaplan restituerende. Naturen

tilbyder mange forskellige oplevelser, herunder den

æstetiske oplevelse, som Kaplan og Kaplan taler om, og

hvordan denne oplevelse er medvirkende til, at mennesket

ser og forstår sin verden eller en sag, i et andet lys. Parret

mener, at man på den måde gør naturen forståelig gennem

kulturen.16 Forstået på den måde, at når den handicappede

rider i naturen, virker alt stort og overvældende, og den

handicappede bliver et med naturen. Ridekulturen som den

handicappede er blevet en del af gør nu, at naturen ses i et

andet lys.

Naturens rum byder på et utal af forskellige muligheder. Der er mulighed for fysisk aktivitet i

naturen. Der er også mulighed for at lære om naturen. Naturen er også et sted for forskellige

oplevelser. Naturen bliver brugt til rekreation og afstresning, og ifølge forskeren Stephen

Kaplan har naturmiljøer, som før nævnt, en restituerende virkning på mennesket. Naturen

16 Grahn, Patrick m.fl, 2000, s. 16-17

Side 25 af 33


mener han, giver mulighed for mange fascinerende oplevelser samtidig med, at den restituerer

fra mental træthed. Resultatet bliver en følelse af opladning. Samtidig giver naturen

mennesket mulighed for, at opleve en verden der er væk fra hverdagens bekymringer og

krav.17

Jeg mener, at ridning i naturen er godt for de handicappede. Ved at mærke varmen fra hesten,

fornemme vejret og få mulighed for at se og forstå den

del af verden, naturen, som ellers ikke er tilgængelig for

dem i hverdagen. De handicappede havde alle sanserne i

brug på ryggen af hesten. Jeg fornemmede tydeligt, efter

deres rideture, at de var følelsesmæssigt berørte af det

de havde oplevet og det der foregik. Det blev til en

oplevelse af fællesskab og flow, hvilket jeg vil uddybe i

næste afsnit.

6.4 Flow En tilstand af flow opstår, når de krav der bliver stillet svarer til vores forudsætninger eller

ønsker. Det er en meget motiverende tilstand, i hvilken de handicappede er tæt på at glemme

sig selv, tid og rum.18 Jeg oplevede, at flere af de handicappede udtalte, at det var kedeligt at

ride i en ridehal, de havde brug for at komme ud i naturen. Ud fra dette tolker jeg, at for dem

var der ingen udfordringer i ”kun” at ride i en ridehal. Ridning i naturen er aldrig det samme.

Der er forskellige ruter, og der opstår hele tiden nye situationer. På rideturene i naturen blev

de handicappede optaget af årstidens forandringer, fornemmelsen af varmen fra hesten,

hestens bevægelser, følelsen af at være totalt afslappet og den skønne ro. De bemærkede ikke

at tiden fløj af sted, og før end de vidste af det, var rideturen forbi. Tiden var pludselig gået.

Csikszentmihalyi (1990) har kaldt denne tilstand for flow.19

Fællesskabet opstår mellem f.eks to handicappede der mødes en gang om ugen og rider på

samme hold. De mødes hver onsdag, rider de samme ture, får de samme oplevelser, men

oplever dem på hver sin måde. Ofte rider de uden at tale sammen. Blot det at komme ud på

hesten er en oplevelse i sig selv. Det er først når de er tilbage efter rideturen, hvor de mødes i

17 Grahn, Patrick m.fl, 2000, s. 17 18 Ibid, s. 13-14 19 Ibid, s. 14

Side 26 af 33


rytterstuen, at de taler om rideturen og deres fælles oplevelser. Oplevelsen af flow oplever de

måske ikke begge. De kan dog godt opnå følelsen af flow, men omkring forskellige

oplevelser. Det er ikke sikkert de oplever forskellige episoder på samme måde.

Ved at være aktiv på hesten, samt være i fællesskab med

ligesindede, tror jeg, at de handicappede opnåede denne

tilstand af flow ind imellem. Tiden var lige pludselig gået, og

de glemte sig selv. Jeg tolker det ud fra de handicappedes

udsagn. ”Vi red en tur i dag, en vej vi ikke har redet på længe. Der var sket så meget efter

stormen. Så mange træer der var væltet. Det var slet ikke til at kende. Utroligt hvad en storm

kan forårsage af ødelæggelser. Vi talte slet ikke sammen på turen. Vi var så opslugte af det

hele, at vi slet ikke kunne sætte ord på. Ja, vi kunne have redet hele eftermiddagen. Utroligt at

komme så tæt på. Alting virker meget større end når vi har set det i fjernsynet”. Udfordringen

består i at de ikke rider den samme tur hver gang. Der sker hele tiden noget nyt i naturen. Der

er aldrig chance for at kede sig, og det bliver aldrig rutine at ride i naturen. Jeg vil

efterfølgende komme mere ind omkring dette i afsnittet om natur.

Delkonklusion Jeg mener, at de handicappede får oplevelser via sanserne ude i naturen, og opnår måske en

tilstand af flow. Det gør de bla. gennem den restituerende virkning naturen har på mennesket.

Det mener jeg på baggrund af ovennævnte teorier. De får mulighed for at komme væk fra

dagligdagens bekymringer. De handicappede fortalte hvordan de glemte sig selv, tid og rum,

de nærmede sig en tilstand af flow.

7. Natur Det at være bevidst om sit eget natursyn betyder ikke nødvendigvis, at man skal tilstræbe en

bestemt holdning til naturen i pædagogisk praksis. Det er pædagogens opgave, at overveje

hvordan holdninger til naturen kan præsenteres på forsvarlig vis.

7.1 Natursyn Vi har alle nogle værdier der påvirker os, og vores måde at praktisere pædagogik på. Disse

værdier påvirker vores menneske og natursyn, og er derfor vigtige at få sat ord på. Vores

natursyn er bestemt af egne livshistorier, forforståelse og af egne personlige erfaringer og

oplevelser. Pædagogen kan medvirke til at gøre de handicappede begejstrede og interesserede,

Side 27 af 33


ved at vise hendes egen begejstring og entusiasme for naturen. Der skal naturligvis være en

fælles interesse, da det ellers kan være svært at gøre en anden person begejstret. Selvom et

menneske er entusiastisk, betyder det dog ikke at andre lader sig ”rive med” på samme måde.

Det vigtige er, at den handicappede afslutter rideturen med en følelse af, at det gik godt og

turen blev endnu en succes.

7.2 Mit natursyn Mit menneske og natursyn er alt det der findes udenfor døren og i

naturen. Vinden, solen, mælkebøtten mellem fliserne, luften på

en forårsdag, solsikker i en motorvejsrabat, kort sagt alt det der er

under åben himmel. For mig rummer naturen og dens livscyklus

æstetik. De skiftende årstider, naturens skabelse og forfald. I

naturen kan jeg få sansemæssig og æstetiske oplevelser, af både det smukke og det grimme.

Som en del af naturen har vi dyrene.

Dyreoplevelser kan efter min mening give mennesket æstetiske

oplevelser. Som en handicappet udtalte efter en tur i skoven: ”Jeg

så syv dyr i dag – det er da livskvalitet!”. Synet af rådyrene i

skovbrynet, roligt græssende en lun dag, eller kragerne som grådigt

fortærer ådslet af en hare. Begge oplevelser rummer sansemæssig og

følelsesmæssige oplevelser. Ridning forbinder jeg også med en form

for betydning for sundheden. Det vil jeg komme ind på i næste afsnit.

7.3 Naturens betydning for sundheden For handicappede kan ridning være en god måde at motionere på. Skal motion forbedre et

menneskes sundhed, må aktiviteten være tilstrækkelig lystbetonet. Sundhed og livskvalitet

skabes ikke blot i en periode af at indtage ”motion som medicin.” 20 Jeg er af den opfattelse, at

frisk luft, skovture på hesteryg og naturoplevelser for mange kan være indbegrebet af sundhed

og velvære. Jeg fornemmede, at de handicappede følte sig sundere og bedre tilpas, og fik det

bedre med dem selv. Jeg så at de blev bedre tilpas og i bedre humør efter rideturen end da de

ankom til stedet. Det var tydeligt for mig at se på hele deres kropsholdning og mimik. Da de

kom, var de forholdsvis stille, men efter rideturen gik snakken lystigt.

20 Edlev, Lasse Thomas, 2004, s. 108 - 109

Side 28 af 33


Forskerparret Kaplan og Kaplan mener, at mennesker, ved at omgive sig med bla. natur og

grønne områder, opnår øget sundhed21. Naturen kan være et væsentligt element i en

behandling af handicappede. Sanseintegration og sansestimuli, kombineret med motion og

frisk luft viser sig ofte at være velegnet til at forbedre både den fysiske og den psykiske

livskvalitet for de, der kommer på ridecenteret. Den fysiske sundhed er for de handicappede

hestens bevægelser der stimulerer og udvikler deres bevægelser, smidighed og balance.

Gennem ridning får de styrket ryg og kropsbevidsthed og en bedre holdning. De

handicappede bliver mere smidige af at ride og får generelt en bedre balance. 22 Jeg mener, at

ridning giver et bedre velvære, og en bedre fysik og

psyke. Hestens varme, dens bevægelser og dens

åndedræt, påvirker dem i en positiv retning. Den

store og afvekslende natur, mener jeg, giver de

handicappede en mental vitaminindsprøjtning. Med

mental vitaminindsprøjtning mener jeg, hvordan

naturen påvirker hele vores sanseapparat. Alt det der

ses, høres, lugtes, føles og smages, og som er med til

at påvirke den psykiske sundhed.

Det var tydeligt for mig at se, at de handicappede nød turene på hesten. Velvære lyste ud af

dem, når de var på hesten, og humøret var helt i top, når turen gik ”ud over stepperne”. De var

ligesom helt opløftede efter rideturen. Jeg fornemmede, at de havde

fundet en form for ro i deres krop. De virkede tilfredse. Jeg kunne

tydeligt se på dem, at rideturen havde gjort dem godt. Samtidig var der

det sociale miljø og sammenholdet på centret. For de handicappede var

vejret aldrig en hindring, kun en udfordring. ”Det gør ikke noget at det

regner eller blæser, vi må jo bare klæde os på efter det. Det skal ikke

afholde os fra at komme ud og ride”. Selv de dage i marts, hvor sneen

væltede ned, trodsede mange kulden og kom alligevel. Naturen er for mange en oplevelse året

rundt.

21 Edlev, Lasse Thomas, 2004, s. 114 22 http://www.skoliose.dk/html/traenng_rideterapi.html

Side 29 af 33

http://www.skoliose.dk/html/traenng_rideterapi.html


Det fællesskab og den ”klubånd” der er på centret gør, at ridningen ikke er den eneste

aktivitet. Ridningen giver et ”pift” i hverdagen, det var alle enige om. Om det er motionen,

naturen, omgangen med dyrene eller det sociale samvær, eller det at de glemmer al

elendighed, når de beskæftiger sig med noget, de godt kan lide, er svært at sige. En enkelt

sagde: ”Jeg glemmer helt mig selv når jeg rider. Jeg tænker slet ikke på dem derhjemme eller

på hvor træt og øm jeg er bagefter. Jeg skal bare afsted. Det er jo også hyggeligt at komme

herud og snakke”.

Delkonklusion Naturen har stor betydning for mange mennesker, og på både vores psykiske og fysiske

trivsel. Naturen har mange kvaliteter. Naturen kan være et væsentligt element i en behandling

af handicappede. Jeg mener, at mit natursyn har stor betydning for, hvordan jeg møder

naturen og bruger den i min pædagogiske praksis. Når pædagogen er entusiastisk, betyder det

ikke at andre lader sig ”rive med” på samme måde. Pædagogen kan dog selv vise sin

begejstring ved at være deltagende og interesseret.

8. Konklusion Jeg har igennem arbejdet med denne opgave fundet frem til nogle mulige svar på, hvordan

pædagogen kan være med til at fremme livskvalitet hos handicappede igennem mit

pædagogiske arbejde. Jeg stillede følgende spørgsmål: Hvilken betydning har ridning i

naturen for den handicappedes livskvalitet? Gennem opgaven har jeg forsøgt at skitsere,

hvad ridning i naturen gør for den handicappedes livskvalitet. Omgangen med heste giver et

varieret udbud af handlemuligheder. Det er velkendt, at dyr generelt påvirker mennesker og

appellerer til vores følelser. Dyr reagerer på, hvad vi gør ved dem, men de er ikke i stand til at

dømme, straffe, udnytte, bære nag eller nære fordomme. De viser derimod glæde og

tilfredshed ved god behandling. Dyr kan ikke erstatte mennesker, men de kan udgøre et

supplement. I dette tilfælde er hesten et virkemiddel til at nå et mål. Målet er at komme ud i

naturen, samt øge livskvaliteten og tilfredsstille de basale behov.

Jeg konkluderer, at ridning er et godt virkemiddel i arbejdet med handicappede. Det gør jeg

på baggrund af mine interviews og den teori jeg i denne opgave har inddraget. Ridning og

naturoplevelser er godt for de handicappede. Det forbedrer deres livskvalitet at ride, og

Side 30 af 33


samtidig fungerer hesten som den handicappedes ben. Hesten bærer dem ud i naturen, og det

giver dem en masse oplevelser.

Derudover konkluderer jeg, at pædagogen bør være afklaret omkring sin rolle i arbejdet med

handicappede og hvad der for dem er livskvalitet. Naturen har stor betydning for os

mennesker, både vores indre og ydre liv og vores psykiske og fysiske trivsel. Den har mange

kvaliteter både som ramme for fysiske aktiviteter og naturoplevelser. Jeg konkluderer, at

naturen rummer et utal af muligheder. Samtidig har mit natursyn betydning for, hvordan jeg

møder naturen og bruger den i min pædagogiske praksis.

9. Perspektivering Jeg har i denne opgave beskæftiget mig med en gruppe fysiske handicappede. Jeg kunne

forestille mig emnet natur og ridning, med målgruppen

omsorgssvigtede børn og unge. Der kunne jeg komme

meget mere ind på tilknytning og relationsdannelse i

forhold til oplevelser til hest, da ridning har stor

indflydelse på den fysiske og sansemotoriske effekt. I

forhold til denne målgruppe kan jeg se en stor pædagogisk

udfordring. Pædagogen kan få en større rolle som

identifikationsmodel, end hos de ellers ”velfungerende”

voksne fysiske handicappede. Det ville betyde en større pædagogisk udfordring.

Side 31 af 33


Livskvalitet er at gøre de ting,

der giver dit liv mening og tilfredsstillelse i hverdagen.

Det er at gøre det, du føler for

– i et ansvarligt samspil med din sunde fornuft.

Hvis du ikke har livskvalitet, så mærker du det tydeligt –

hvis du har det, så opdager du det slet ikke.

Desværre er det ikke os alle,

der lever med den livskvalitet i hverdagen,

som vi kunne ønske os.

Der er et eller andet, der står i vejen.23

23 Magasinet Best nr. 1/2005, s. 58

Side 32 af 33


Litteraturliste

Edlev, Lasse Thomas ”Natur og miljø i pædagogisk arbejde”

1. udgave, 1. oplag, Forlaget Munksgaard

København, 2004

Grahn, Patrick m.fl ”Børns udeleg. Betingelser og betydninger”

1. udgave, 1. oplag, Forlaget Børn & Unge

København, 2000

Holm, Per m.fl ”Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik”

1. udgave, 7. oplag, Forlaget Systime

Århus 2002

Steinar, Kvale ”Interview – en introduktion til det kvalitative

forsknings-interview”,

6. oplag, København, 2001

Sørensen, Lena E. ”Hesten som pædagogisk redskab”

1. oplag, Faaborg 1999

Schouborg, Else Marie m.fl ”Oplevelse og pædagogik”

Gjellerup Forlagsaktieselskab, København, 1982

www.handicap-ridning.dk



Magasinet Best nr. 1/2005

Side 33 af 33

http://www.handicap-ridning.dk/



Documents

Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med ... · Det pædagogiske arbejde med handicappedes livskvalitet med særlig fokus på naturoplevelse og ridning. 1. Indledning