Når du testamenterer penge til SOS Børnebyerne, er du med til at give tusindvis af verdens forladte og sårbare børn en tryg opvækst i en familie, en uddannelse og støtte til at tage de første skridt ind i voksenlivet.

DIT EFTERMÆLE KAN BYGGE EN FREMTID FOR FORÆLDRELØSE OG SÅRBARE BØRN

Bestil vores brochure med gode råd om arv og testamente på info@sos-borneby.dk eller ring til os tlf: 33 73 02 33. Du kan også læse mere på www.sosborneby.dk.

GRATIS BROCHURE

MENS VI LEVER

FO

TO

: M

AR

IAN

NE

LE

TH

FO

TO

MA

M:

NR

IAN

LN

E L

ET

H

Lone Hertz (71): Livet er fuld af overraskelser, uanset hvilken alder vi har.

DET GODE LIV: UDVIKL DIG OG OMSÆT

ORD TIL HANDLINGDin gave til fremtiden Begunstig en god sag med en testa-mentarisk gave

Ud af ensomheden Ældre behøver ikke være ensomme, der er masser af muligheder

5TIPS

DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

Nr.5/Juni ‘10

2 · JUNI 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

UDFORDRINGER

Yes we can!

Danske FAMILIEadvokater

Vi lever i et samfund og en kultur, hvor ungdom er gud. Godt maskeret er der en flovhed over at ældes. Som om, det er noget at skamme sig over. Vi har en kronologisk alder, som løber derudad, uafvendeligt - som et tog på vej udover sletten.

Det kan vi ikke gø-re noget ved. Det, vi kan gøre noget ved, er vores psykologi-ske alder: Hvordan vi tænker om os selv og verden – og hvor-

dan vi takler livet. Da vi var unge, var der mange af

os, som gik op i en sag, ”der var større end os selv”. Det var herligt. Det var med til at give os identitet, en kerne. Det kan godt være, at den ligger og slumrer inden i os, men noget tyder på, at den er lige til at vække til live igen, når vi møder alderdommens udfordringer og de håbløse alderse-tiketter, som vi går rundt og slår hin-anden i hovedet med.

Nye ældre – plusgenerationerne - vil ikke leve bag en lukket dør i stille desperation over al det overskud og lyst, de rummer, men ofte resigne-ret må beholde for sig selv. De læg-ger nye strategier for deres seniorliv. Dette kan ofte betyde:

flere skilsmisserflere nye ægteskaberflere par med base i hver sit

hjemfleksibel pensionsalder

nej til at blive en sofakartoffel – i hvert fald kun engang imellem

mange frivillige – knap 11.000 aktive bare i Ældre Sagen – flest som besøgsvenner

Nye ældre ved godt, at de ikke kan være unge hele vejen igennem lige til det sidste suk. Men de tager det med oprejst pande og en slags trod-sig optimisme. Mændene går til den med fitness, løb og cykling, ligesom kvinderne. Begge køn har fået bedre helbred og mænd over 65 år går til læ-gen: John Wayne er død.

Nye ældre siger nej til fjendebil-leder og polarisering mellem gene-rationerne. De vil bruges. Være bed-stefædre og bedstemødre med slag i. Arbejde så længe, de har kræfter til det.

Vi er mange: godt 96.000 nye ba-byer i 1946. I 2009 kun 63.000. Man-ge unge tænker på os som en øko-nomisk byrde og solidariteten mel-lem generationerne er skrøbelig for tiden.

Nogle er sure over, at folkepen-sion og efterløn er fredet i regerin-gens genopretningsplan. De glem-mer bl.a., at efterløn i altovervejende grad er noget, folk kun vælger, hvis

de ikke ser andre muligheder på ar-bejdsmarkedet. Selv om Danmark allerede har én af de højeste pensi-onsaldre i verden, vedtog et flertal i Folketinget med velfærdsreformen fra 2007 en gradvis forhøjelse af ef-terløns- og folkepensionsalderen fra 2019 og 2024.

Vi får brug for et generationssam-arbejde og for at blande børn, unge og ældre, så godt det lader sig gøre. Und-gå at skabe for mange nisseghettoer, fordi vi bliver så mange ældre. Vi kan blande aldersgrupperne fx i en klyn-ge af seniorhuse og klynger af huse for yngre og for børnefamilier, som de har gjort i bofællesskabet Munk-søgård ved Roskilde.

Ældre kan være en støtte for børn med travle forældre og give børnene den tid og fortrolighed, som de sjæl-dent kan få nok af. Der er en stor so-cial energireserve i ældre menne-sker. Børn og unge giver samtidig ny inspiration, fordi de ser forfriskende anderledes på mange ting. De træk-ker en ned på jorden, hvis man bliver lidt for selvhøjtidelig og styrende. De har forventninger, som er med til at holde kroppen og hjernen i gang. De giver energi og kreativt bøvl. Livs-glæde simpelthen.

Margrethe KählerÆldrepolitisk konsulent i Ældre Sagen.

Visualisering:’Fotografer’ hver dag i din hjerne:

Et godt øjeblikEt arbejde der lykkesEt menneske, du er glad for

Mestring:Vær hjemme i flere roller, slippe nogle

og indgå i nyeSe dig selv som en del af verdenVær mere sammen med børn og ungeInvester i livet her og nu – lær nye tingVær modigUndgå at dømme andre eller at hæv-

de dig

MINE BEDSTE TIPS

”Intensiv hjerteforsk-ning i bedre behand-lingsmuligheder er dyr og udelukkende mulig, fordi private fonde støtter forsk-ningen.”

Finn GustafssonOverlæge på Rigs-hospitalets hjer-tecenter.

VI ANBEFALER

SIDE 14

MENS VI LEVER 5. UDGAVE, JUNI 2010

Direktør:Jimmi Femö Redaktionschef: Anja ChristensenProjektleder: Jacob LeiseTlf.: 33 18 68 44E-mail: jacob.leise@mediaplanet.com Forretningsudvikler: Helle IdlandLayout & repro:Lii TreimannTekster: Hans Henrik Rasmussen & Camilla LaustenDistribueret med: Politiken

Mediaplanet kontaktinformation: Telefon: 33 18 68 40Fax: 33 18 81 29E-mail: info.dk@mediaplanet.comWeb: www.mediaplanet.com

Vi skaber succes for vores læsere!

Mediaplanet arbejder for at skabe nye kun-der til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle.

videreGiv livet

Alle børn har ret til at leve - og mere end det. Børn har også ret til omsorg, leg, ud-dannelse og til at kunne sove trygt om natten. Når du støtter Red Barnet, sikrer du børns ret til at være børn - i Danmark og resten af verden.

I Red Barnet oplever vi, at flere og flere spørger, om de kan testamentere til fordel for vores arbejde med udsatte børn. Red Barnet er fritaget for at betale boafgift, så hvis du vælger at betænke os i dit testamente, vil hele din gave komme børnene til gode. Du kan bestille vores folder ”Giv livet videre” på 35 36 55 55.

Overvejer du at efterlade Red Barnet en del af din arv, kan du også gratis og uforplig-tende få rådgivning hos advokatfirmaet Bech-Bruun, der kan oprette et testamente tilpasset netop dine behov. Du kan kontakte advokat Sys Rovsing på tlf.: 72 27 00 00.

Livet er en gave, du kan give videre

4 · JUNI 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

PROFIL

Lone Hertz

Alder: 71 år Position:

Skuespiller og tidl. teaterdirek-tør. Er i dag fore-dragsholder og ambassadør for Hjerteforeningen.

Civilt: Lone Hertz er ugift og mor til børnene Steen Stig Lom-mer, Micaëla og Tomas Strøbye og Maria Lind-hardt.

Spørgsmål: Hvad er opskriften på et langt og godt liv?Svar: Bliv ved med at udvikle dig, og omsæt dine ord til handlinger.For vi kan altid blive klogere, og livet er fuld af overraskelser, uanset hvilken alder vi har.

De fleste kender Lone Hertz som den søde blonde pige i danske filmperler som Som-mer i Tyrol og Frøken Nitouche. I dag er hun 71 år og har mere travlt end nogensinde før. Hun er mor til fire, har tre børnebørn, og rejser land og rige rundt med sine foredrag.

”Jeg tror på, at det er lige så vigtigt, at vi træner vores mentale muskler, som det er at træne vores krop fysisk. Det gør jeg blandt andet ved stadig at forsøge at ud-vikle mig,” siger Lone Hertz, der bruger si-ne erfaringer fra skuespillerfaget, når hun holder foredrag.

For tiden er hun aktuel med foredraget ”Gråt guld er godt, men hvidguld er bedre”, der blandt andet handler om, at ældre har masser af værdier de kan bidrage til sam-fundet med.

Vigtigt at blive klogere på livetLone Hertz holder sig i form ved at styrke-træne en gang om ugen, og samtidig spi-ser hun sundt ved at holde sig til fisk, lam og masser af grøntsager. Hun ryger ikke, og drikker kun med måde, men når samtalen falder på de søde sager, går hun til beken-delse:

”Jeg er en slikmund, og dér er jeg kon-stant på afvænning. Men lidt sødt kan jeg ikke undvære,” siger hun med et smil.

For Lone Hertz er det vigtig, at fysik-ken går hånd i hånd med åndelig udfol-delse.

”Jeg vinterbader, fordi det simpelt-hen føles som balsam for både krop og sjæl. Og så renser jeg kroppen med zo-neterapi og sindet med meditation,” si-ger hun og fortsætter:

”Det er vigtigt for mig at blive klogere på livet og samtidig forsøger jeg at om-sætte mine holdninger til handlinger i stedet for ord,” siger Lone Hertz, der siden 2007 har været ambassadør for Hjerteforeningen.

Der har hun blandt andet deltaget i kampagnen ”Elsk hjertet”, der satte fo-kus på, at der er brug for mere forskning i hjertekarsygdomme blandt kvinder.

Nægter at gå på pensionMens andre måske ser frem til et stille og roligt otium, så nægter Lone Hertz at gå på pension.”Jeg mener bestemt, at vi skal bevare retten til efterløn for dem, der er ned-

slidte, men vi ved alle sammen, at der bliver mangel på arbejdskraft om gan-ske få år. Der skal samfundet tage og bruge os, der er i det, jeg kalder den voks-ne alder. Vi har masser af ressourcer og kan tilbyde en arbejdskraft, der kan af-laste vores børn,” siger Lone Hertz, hvis eget liv har båret præg af, at hendes søn Tomas Strøbye blev hjerneskadet i sit første leveår.

Det skete som følge af en kighoste-vaccination, og Lone Hertz har i man-ge år været med i arbejdet for at bedre vilkårene for mennesker med handicap og deres familier. Testamente har hun ikke skrevet endnu, men tankerne om, hvem der skal overtage ansvaret for To-mas fylder meget.

”Som skuespiller er jeg ikke rig. Nej, den arv, jeg håber på at efterlade mine tre normalt fungerende børn, er, at jeg har nået at få deres bror Tomas så selv-hjulpen, at han ikke bliver en direkte byrde for dem,” siger Lone Hertz.

Et værdigt liv er en menneskeret”Min livsfilosofi er, at vi skal behandle hinanden med kærlighed og respekt, og

at alle mennesker skal have mulighed for at udvikle sig – uanset hvem vi er. Derfor skal vi give hinanden udfordrin-ger og overvurdere hinanden frem for at undervurdere,” siger Lone Hertz.

Efter mere end 30 års søgen efter et godt bosted med udviklingsmuligheder for sin søn, er det endelig lykkedes hen-de at få Tomas ud af institutionsmiljø-et. Han bor i dag i Jylland på Egmont Højskolen i Hou. Et sted Lone Hertz be-tegner som:

”Et vidunderligt udviklingssted – bå-de for folk med handicap og for hans elevkammerater, der hjælper ham i hverdagen.”

Når livet byder på hårde tider, lyder rådet fra Lone Hertz: ”Alle mennesker slås med noget i livet, men hvis vi lærer at vende det negative til noget positivt, så kan vi løfte os selv op med glæden. Glæde skaber generøse mennesker, og når man er glad, er man også i stand til at tilgive.”

Frk. Nitouche har stadig stor appetit på livet

CAMILLA LAUSTEN

red@mediaplanet.com

ET GODT LIV

INSPIRATION

JUNI 2010 · 5DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

OMSÆT HOLDNING TIL HANDLING”Det er vigtigt for mig at blive klogere på livet, og samtidig forsøger jeg at omsætte mine holdninger til handlin-ger i stedet for ord,” siger Lone Hertz, der siden 2007 har været ambassadør for Hjerteforeningen. FOTO: LISE RANDRUP

VÆRE VILJEN TIL LIV

LAD DIN SIDSTE VILJE

| Foto: Jacob Holdt |

Betænker du CARE i din arv, er du med til at hjælpe verdens fattigste. Her gør selv et beskedent beløb en kæmpe forskel. CARE yder hjælp til selvhjælp med fokus på kvinder og klimaforandringer.

Målet er at styrke verdens mest udsatte – før katastrofen rammer. Du kan begunstige CARE i dit testamente uden dine pårørende arver min-dre. Ring til CARE Danmark på 35 200 100 for at høre mere eller læs på www.care.dk.

CARE Danmark er en del af CARE International, der er en af verdens største humanitære organi-sationer med mere end 60 års erfaring i at bekæmpe global fattigdom og forebygge katastrofer. CARE gennemfører projekter i mere end 72 lande og når flere end 59 millioner mennesker.

Kost

1Spis frugt og grønt – 6 om da-gen. Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen. Spis

kartofler, ris eller pasta og fuldkorns-brød – hver dag. Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager. Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød. Sluk tørsten i vand.

Motion

2Fysisk aktivitet forlænger dit liv og nedsætter risikoen for livsstilssygdomme. Vær fy-

sisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen.

Alkohol

3Store mængder alkohol er skadeligt for kroppen. Drik derfor max. 14 genstande om

ugen, hvis du er kvinde og max. 21 genstande om ugen, hvis du er mand.

Kvit tobakken

4Rygere mister otte til ti år af deres liv og er i risikozonen for at få hjerte-karsygdom-

me, kræft og kroniske lungesygdom-me. Rygning medfører hvert år 150.000 hospitalsindlæggelser alene i Danmark. 25% af de danske dødsfald skyldes rygning.

Undgå stress

5Langvarig stress er en til-stand af anspændthed og ulyst gennem længere tid,

som kan føre til alvorlige psykiske sygdomme. 20% af den danske be-folkning har i løbet af et år sympto-mer, der kendes fra psykiske sygdom-me. Hvis du føler dig stresset, bør du søge rådgivning om stress-forebyg-gelse hos din læge.KILDE: SUNDHEDSSTYRELSENS HJEMMESIDE WWW.SST.DK

FEM RÅD TIL ET SUNDERE LIV

5

Vil du være min voksenven?Vi har også brug for seniorer i vores arbejde for at gøre små smil større.

www.voksenven.dk Tlf. 35 36 01 26

HVEM SKAL BESTEMME

OVER DIN ARV?

Du kan kontakte

Hjerneskadeforeningen

og få tilsendt denne gratis

brochure eller læse den på

www.hjerneskadeforeningen.dk

Hjerneskadeforeningen

info@hjerneskadeforeningen.dk

www.hjerneskadeforeningen.dk

6 · JUNI 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

INSPIRATION

ENSOMHED

Ældre behøver ikke være ensomme

Direktør for EGV, Ensomme Gamles Værn, Christine Swane fortæller, at der ifølge EGV’s beregninger baseret på de nyeste tal fra Danmarks Stati-stik er cirka 40.000 ensomme ældre.

”Det svarer til det antal ældre, der i en repræsentativ undersøgel-se har svaret, at de ’ofte’ er uønsket alene, og regner man dem med, som svarer, at de er det ’af og til’, er tallet 112.000,” forklarer hun.

Der er altså tale om et væsentligt problem, der ifølge Christine Swane oftest opstår, når den ene ægtefæl-le dør, og den anden er alene tilbage. Der kan også være tale om, at fysiske skavanker begrænser mobiliteten så meget, at det går ud over kontak-ten til andre mennesker.

Bliv besøgsven”Alle kan nok forestille sig, hvordan det er at være ensom, men dyb en-somhed kan være direkte invalide-rende for personen,” siger Christine Swane.

Hun har dog gode råd både til den ældre selv og til de pårørende, som kan hjælpe den ældre med ikke at havne i en sådan situation – eller at komme ud af den.

”Det er for eksempel en godt be-

varet hemmelighed, at også besøgs-vennerne har rigtig godt af at være besøgsvenner. Det kan også være no-get, der kan holde en i gang og hjæl-pe en med at skabe nye kontakter og møde yngre mennesker – og det giver et andet liv og nogen at holde sig til, når de ældre falder bort. Og så mangler de frivillige organisationer

besøgsvenner,” tilføjer Christine Swane og opfordrer interesserede til at henvende sig til for eksempel Dansk Røde Kors, Samvirkende Me-nighedsplejer eller Ældre Sagen.

Kamp mod aldersnihilismeDe pårørende opfordrer hun til at komme med konkrete forslag som:

”Vil du ikke med til det her arran-gement?”, og så møde op og billed-ligt talt tage den ældre i hånden, så det ikke bliver ved snakken. Det kan hjælpe den ældre i gang med nye oplevelser. Det er jo selvfølgelig ik-ke alle ældre, der er ensomme, men der er til gengæld næppe heller ikke nogen, der er kede af et ekstra brev eller besøg.

Der er også ofte råd for det med den fysiske mobilitet, fortæller se-niorforsker ved Gerontologisk In-stitut Annette Johannesen:

”Det er den der fornemmelse af at ’nu er jeg gammel og dur ikke til noget. ’Aldersnihilisme’ er der no-gen, der kalder det. Det er en uhel-dig måde at tænke på. Det er jo ik-ke særlig rart ikke at kunne røre sig, og bliver man ekstra passiv, gi-ver det ekstra smerter, mens det at bruge kroppen og bevæge den rigtigt, smører den og giver færre smerter. Genoptræning nytter me-re, end man tror, selv om man er oppe i firserne.”

Christine Swane fra EGV fortæl-ler også, at de hvert år arrange-rer ferier for ældre, der ellers ikke kommer af sted.

”Vi fik for nogle år siden en arv fra en skofabrikant, som var øre-mærket til det,” siger hun.

Hun håber, at nye midler vil gø-re det muligt at fortsætte program-met, der indtil videre kun er dæk-ket til 2011.

”Dyb ensomhed kan være direkte invaliderende for personen. Det er især ældre, der op-lever ensomhed.”Christine SwaneDirektør for EGV.

HANS HENRIK RASMUSSEN

red@mediaplanet.com

Spørgsmål: Hvor mange af Danmarks ældre kan kaldes en-somme?

Svar: 40.000 ifølge de nyeste tal fra EGV, men der er løsninger på problemet.

FAKTA

Dyb ensomhed kan være di-rekte invaliderende for personen, og det er især ældre, der oplever ensomhed.

Ifølge de nyeste beregninger fra EGV baseret på tal fra Dan-marks Statistik er der cirka 40.000 ensomme ældre. Det svarer til det antal ældre, der i en repræsenta-tiv undersøgelse har svaret, at de ”ofte” er uønsket alene, og regner man dem med, som svarer, at de er det ”af og til”, er det 112.000.

Det kan ofte være en stor hjælp for en ældre person at mel-de sig som besøgsven og dermed

skabe nogle nye kontakter og væ-re noget for nogen – ud over at gø-re den person, man besøger, en stor tjeneste.

Det er vigtigt, at en ældre med fysiske skavanker, som hæmmer mobiliteten, ved, at genoptræning kan gøre rigtig meget godt – selv om man er oppe i firserne.

For pårørende er et godt råd, billedligt talt at tage den ældre i hånden og sørge for, at man sam-men kommer til et arrangement eller på besøg hos fælles familie eller lignende. Det kan være det ’skub’, der skal til.

MANGE ENSOMME ÆLDREIfølge EGV’s beregninger baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statistik er der cirka 40.000 ensomme æl-dre, det svarer til det antal ældre, der i en repræsenta-tiv undersøgelse har svaret, at de ”ofte” er uønsket ale-ne, og regner man dem med, som svarer, at de er det ”af og til”, er tallet 112.000.FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Frivilligt arbejde

1At blive frivillig i for ek-sempel en humanitær organisation eller i en lo-

kal forening betyder, at du kom-mer ud blandt andre mennesker og samtidig gør en indsats for at hjælpe andre. Du kan blive frivil-lig i alt lige fra Ældre Sagen til fri-villig patientstøtte hos Dansk Røde Kors til den lokale boldklub.

Gå ind på www.frivilligjob.dk for at se mange flere muligheder og aktuelle opslag.

Voksenven

2Der er en særlig form for frivilligt arbejde, som kan give et meget stort

udbytte for både den der modta-ger den, og den som giver. Det er at blive enten voksenven for et barn eller besøgsven hos en æl-dre person. Idéen med en voksen-ven er, at frivillige voksne giver tid til børn, der mangler voksen-kontakt. For det at have en vok-sen for sig selv – til at snakke med, lege med og være sammen med – er for mange børn en luk-sus, de ikke kender til.

Motion

3Regelmæssig brug af musklerne er afgørende for ældres vedligehold af

muskelstyrke. Undersøgelser med muskelstyrketræning viser, at muskelmasse og muskelstyrke kan øges også efter 85-års alde-ren. Og der er mange muligheder for at holde sig i gang; gåture, gymnastik, cykling, som også kan foregå indendørs, dans, svømning, bowling, golf og bold-spil, som også er velegnet til folk i kørestol. Ud over at styrke musk-lerne vil mange af aktiviteterne også føre til øget kontakt med an-dre.

Lav mad

4Daglige gøremål som ind-køb, madlavning, rengø-ring og små gåture kan li-

geledes hjælpe til, at man behol-der muskler og undgår, at krop-pen ophober så meget af det syg-domsforvoldende fedt. Det kunne også være en god idé at få et kæle-dyr, så man har en følgesvend bå-de i hjemmet og på gåturene.

HOLD DIG I GANG

4KOM UD AF

ENSOMHEDENKOKOKOOOOOMMMMMMMMMM UUUUUUUUUU UDDDDDDDDDDDDD AAAAAAAA AADDDDDDD FFFFF

1TIP

www.gigtforeningen.dk

700.000 danskere har gigt i en eller anden form. Gigt er den sygdom, der rammer fl est voksne danskere og koster fl est gode leveår. Den kan betyde et tidligt farvel til arbejdsmarkedet, ubeskrivelige daglige smerter og problemer med enkle gøremål såsom at tage sit tøj på, bære en pose eller dreje en nøgle. Gigtforeningen kæmper for en bedre hverdag for dem, der lever med gigt og for at færre skal få gigt i fremtiden. Det kræver forskning, forebyggelse og patientstøtte. Og det koster penge.

Når du skriver et testamente, bestemmer du først og fremmest selv, hvem dine penge skal gå til. Og hvis du tænker på Gigtforeningen i den sammenhæng, kan

du faktisk også gøre det, uden det behøver at koste dine øvrige arvinger noget.

Det lyder indviklet, men det giver mening, når du læser Gigtforeningens brochure ”Arv og testamente”, som du kan

bestille på telefon 39 77 80 00. Tak for din opmærksomhed.

mere arv mindre av

FOR MANGE GIGTPATIENTER ER SMERTE DET FØRSTE, DE MØDER OM MORGENEN OG DET SIDSTE, DE MÆRKER OM AFTENEN.

DERFOR ER ALLE MIDLER TIL AT BEKÆMPE SYGDOMMEN VELKOMNE.

8 · JUNI 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

NYHEDER

TESTAMENTA- RISKE GAVER

IAPLANETT

TESSSSSSTTTTTTTTTAMAMAMAMAMMAMAMAMAMAMA EEENENENENENENENENENENTTTTTTTTT TTTTTTTAAA-TTTT

2TIP

En undersøgelse fra indsamlings-organisationernes brancheorga-nisation Isobro viser, at der i 2008 blev testamenteret 20% flere pen-ge til gode formål end i 2004. Sam-tidig har Skat oplevet et støt sti-gende antal henvendelser fra dan-skere, som ønsker at testamentere deres arv til velgørende organisa-tioner, ligesom for eksempel Fol-kekirkens Nødhjælp har oplevet en markant stigning i arveindtæg-terne fra normalt 19-20 mio. kr. til 27 mio. kr.

Generalsekretær i Isobro, Robert Hinnerskov, fortæller, at der også er flere, der øremærker arven til specifikke formål, og han ser det som et tegn på, at vi gerne vil efter-lade os et monument.

”Det er den grundlæggende drift til at blive husket, der kommer til udslag her, og det passer med det moderne menneskes selvforståel-se. Ønsket om at leve videre.”

Godgørenhed frem for slægtenDet fremgår også af undersøgelsen, at danskerne i stigende grad priorite-rer testamentariske gaver til godgø-rende organisationer højere end fjer-ne slægtninge.

”Det viser, at slægtskabsfølelsen måske ikke er så stærk, som den har været. Privat har jeg selv været i den situation, at jeg har arvet 230 kr. fra en fjern slægtning sammen med 124 an-dre. Arven blev jo delt ud i brøker, og jeg fik den mindste brøk. Der kunne man lige så godt have lavet testamen-te til fordel for en frivillig organisa-tion. Desuden ser jeg det som udtryk for, at der er flere, der forfølger et hø-jere mål.”

Arv med betingelserArveafgiften er den afgift, du skal be-tale til staten af din arv. Ægtefæller, re-gistrerede partnere og godkendte or-ganisationer med et alment velgøren-de formål er fritaget for arveafgift, og derfor kan det særligt for enlige være

attraktivt at testamentere til fordel for en godgørende organisation.

For at efterlade sin arv til en god-kendt organisation, skal man opret-te et testamente, hvor man desuden kan specificere, hvordan den pågæl-dende organisation skal anvende ar-ven, og her er vi inde på endnu en vig-tig tendens i Isobros nye undersøgel-se, fortæller Robert Hinnerskov.

Sund kontrol”I testamenter, hvor arven er betinget, arver organisationerne i gennemsnit omkring 3/4 af boet, mens de i alle an-dre tilfælde arver lidt under halvde-len. Så det har stor betydning, og jeg mener også, det er sundt, at organisa-tionerne således tilskyndes til at sør-ge for at oplyse om, hvordan eventu-elle gaver vil blive anvendt. Det vil si-ge specificere, hvor det er, de gør godt,” siger han og tilføjer:

”I forlængelse af det ser vi, at flere går ind og ændrer navnet på den til-tænkte organisation undervejs. Det er et udtryk for, at folk siger: ’For nogle år siden testamenterede jeg til jer, men jeg holder altså øje med jer’, og hvis de ændrer holdning til organisationen, ændrer de testamentet. Det synes jeg er en sund kontrol.”

Robert HinnerskovGeneralsekretær i Isobro.

FOTO: ISOBRO

ARVEN FORFØLGER ET HØJERE MÅL

HANS HENRIK RASMUSSEN

red@mediaplanet.com

Spørgsmål: Er det andre end ægtefæller og registrerede partnere, der er fritaget for arve-afgift?

Svar: Ja. Godkendte orga-nisationer med et alment vel-gørende formål, og de har i de seneste år oplevet en markant stigning i arveindtægterne.

Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejer-sker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Når vi modtager en testa-mentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde.

Pengene går bl.a. til:

■ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre

■ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids

■ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at

udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE, telefon 33 12 95 12, der på denne måde støtter Læger uden Grænser.

Foto

© M

ikke

l Dal

um /

MSF

å bl til

Foto

©Fo

to ©

Mik

ke M

ikke

l Dal

ul D

alum

/MSF

m /

MSF

Bevica Fondens formål er at medvirke til at give mennesker med bevægelseshandicap størst mulig selvstændighed og uafhængighed bl.a. gennem økonomisk støtte til forskning og bevægelsesfrem-mende aktiviteter.

Arv er med til at give Bevica Fonden endnu større mulighed for at støtte mennesker med bevægelseshandicap. Bevica Fonden er fritaget for bo-/arveafgift.

Det betyder, at hvis du testamenterer til fordel for Bevica Fonden, så går arven ubeskåret til at hjælpe mennesker med bevægelseshandicap.

Kontakt os for yderligere oplysninger om Fondens arbejde, og hvordan du forholder dig, hvis du ønsker at testamentere til Bevica Fonden.

Strandboulevarden 47B2100 København Ø

Tlf.: 39 54 02 00

Telefontid: kl. 9.00 – 13.00 info@bevica.dk www.bevica.dk

En barndom skal ikke huskes for mobning, en somhed og lavt selvværd.

På de fire danske Julemærke-hjem hjælper vi hvert år ca. 700 børn i alderen 6-14 år til en bedre tilværelse. Betænk børn i Danmark, som har det svært, og hjælp os med at gøre en mærkbar forskel.

Læs mere om vores arbejde på www.julemaerket.dk eller kontakt os på tlf. 33 13 37 45.

Julemærkefonden Brolæggerstræde 14 1211 København K

Tlf. 33 13 37 45 www.julemaerket.dk

Betænk børnene på de danske Julemærkehjem

JUNI 2010 · 9DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

Hvem skal føre din arv videre, når du går bort?

Hvis du overvejer at betænke KFUKs Sociale Arbejde i dit testamente, så vil vi gerne være behjælpelige med det praktiske. Ring til os, for en uforpligtende snak på

3526 3033

KFUKs Sociale Arbejde skal arve mig

KFUKs Sociale Arbejde er opstået, fordi der er mennesker i Danmark, der har brug for vores hjælp - og nu mere end nogensinde. Jeg håber, at det, at jeg og andre betænker KFUKs Sociale Arbejde testamentarisk, kommer til gavn for vores mest udsatte medmennesker.

ig

k

Birthe Willumsen, tidligere generalsekretær i KFUKs Sociale Arbejde

www.voksenven.dk

Tlf. 35 36 01 26

Børn er det bedste aktiv, man kan investere i Mange børn bor i en lille familie med en enlig forsøger og et meget spinkelt, socialt netværk.

Børns Voksenvenner etablerer venskaber mellem ressourcestærke, frivillige voksne og et barn

med behov for den omsorg, opmærksomhed og anerkendelse, som en voksen, fortrolig ven

kan give. For mange af børnene fører det til stigende selvværd, bedre indlæringsmuligheder

og på sigt bedre muligheder for at klare sig socialt.

En testamentarisk gave kan ændre tilværelsen for et barn. Og vi er taknemmelige for hvert

eneste bidrag, stort eller lille.

Besøg os på www.voksenven.dk eller ring på tlf. 35 36 01 26 og få mere at vide.

SPØRGSMÅL & SVAR

Hvorfor er det en god ide at la-ve testamente?Advokat Lone Brandenborg fra Ad-vokaterne Købmagergade 3 (LB): ”Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor folk ikke har testamenter. Arveloven har nogle retningslinjer for fordelingen, hvis der ikke er et testamente, men en undersøgelse viste, at 1,8 mio. dan-skere skal lave testamente, hvis deres arv skal fordeles, som de ønsker.”Advokat Nina Welding fra Advokat-firmaet Weldings (NW): ”Arvelovgivningen er jo bygget over en ’normalfamilie’; en familie med far, mor og børn, hvor far og mor er gift med hinanden og har formue-fællesskab, og hvor børnene er fæl-lesbørn. Men der er mange, der ikke passer i den kategori.”

Er der nogen, der er særligt udsatte for at møde problemer?LB: ”Et særligt problem er de ugifte. Folk har en ide om, at hvis de har boet sammen i nogle år, så arver de hinan-den, men det sker ikke. Arven går til børnene eller op til forældrene.”

NW: ”Hos de fleste ægtepar, hvor der er børn af tidligere forhold (sær-børn) og måske også fælles børn, er der behov for ud over testamentet at lave en kombinationsaftale om både formueordning og gensidig begun-stigelse ved død, for at kunne styre fordelingen af arven.”

Kan det også være en fordel, selv om man er nærmere ’nor-malkategorien’?LB: ”Ja. Hvis man er gift, arver æg-tefællen halvdelen af, hvad afdødes bodel er, og børnene halvdelen, men hvis man har almindeligt formue-fællesskab kan man beslutte, at æg-tefællen får op til 15/16 af hele formu-en. Man kan også lave særeje til bør-nene, så de ikke skal dele med en æg-tefælle i tilfælde af skilsmisse. I 90-95% af de testamenter, jeg opretter, ønsker forældrene det. Desuden kan man ordne fordelingen af indbo, som ofte er noget af det, der giver proble-mer blandt arvingerne.”

NW: ”Ja. Også for ’normalfamilien’ er arvesituationerne komplekse og følelsesladede, og det er ikke muligt at lovgive for alle situationer med enkle regler. Det er derfor et godt råd at få sin situation afklaret gennem advokatrådgivning.”

Nina WeldingAdvokat Advokatfirmaet Weldings.

Lone Brandenborg AdvokatAdvokaterne Købmagergade 3.

Tænk dig om i tide – lav testamente

HANS HENRIK RASMUSSEN

red@mediaplanet.com

DIN GAVE TIL FREMTIDENTestamentariske gaver til ideel-le organisationer og formål bliver stadig mere aktuelle, som vi bliver mere velstående og lever længere end tidligere generationer. Stadig flere vælger at skrive et testamen-te, som begunstiger en god sag.FOTO: PANTHERMEDIA, ISTOCKPHOTO.COM

Hvem arver efter Uffe?For at vise, hvor vigtigt, det kan være, at du har lavet te-

stamente, følger her et lille ek-sempel. Eksemplet er tænkt, men det er et faktum, at der er utrolig mange danskere, der står i nøjag-tig samme eller en meget lignen-de situation.

Ulla og UffeUlla og Uffe har været kære-ster i 9 år. De er begge 34 år

og barnløse, har villa, sommer-hus og bil, der står i begges navne og friværdien udgør i alt 3,6 mio. kr. Både Ulla og Uffes forældre le-ver. Uffe dør.

Uden testamenteUffe ejer halvdelen af for-muen, men da de ikke har

lavet testamente arver Ulla som samlevende ikke Uffe. For at be-holde villa, sommerhus og bil skal Ulla derimod udrede 1,8 mio. kr., som ifølge arvelovgivningen er arv til Uffes forældre.

Med testamenteMen havde Uffe og Ulla som samlevende uden børn op-

rettet testamente med ønske om at arve hinanden mest muligt, ville de arve alt efter hinanden og betale en boafgift på 15 %. Hvis samlivet havde varet under to år havde boafgiften været 36¼ %. Hvis Uffe og Ulla havde haft fæl-lesbørn og havde lavet et udvidet samlevertestamente suppleret med en maksimal begunstigelse af samleveren, ville Ulla arve i alt 7/8 af boet efter Uffe. Dette er blot et par eksempler på, hvor stor forskel et testamente kan gøre.

HVEM ARVER EFTER UFFE?

Spørgsmål: Hvor mange dan-skere skulle lave testamente, for at arven efter dem fordeles, som de ønsker?

Svar: 1,8 mio. Og det er der-for, det er en god ide at lave tes- tamente.

10 · JUNI 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

Hvad sker der med jeres pensioner, hvis I bliver skilt? Hvis I er gift, hvor-dan er jeres børn fra tidligere forhold så stillet økonomisk ved jeres død? Har I overvejet begunstigelser i jeres pensi-onsaftaler?

Hvis du ikke har svaret på ovenstå-ende spørgsmål lige på tungen, er det nok tegn på, at du ligesom de fleste har behov for rådgivning i forbindelse med dine private juridiske forhold.

”Det handler om at forberede sig på, hvad der sker, hvis livet går sine egne veje – hvis der sker noget uforudset,” siger Anja Cordes, der er formand for Danske Familieadvokater.

”Der har den danske befolkning alt-så brug for et wake-up call. Man skal vi-de, hvad man er oppe imod. Og det er der ikke mange, der gør.”

Ingen læser om ægteskabetAnja Cordes understreger, at det er vigtigt, at vi sætter os ind i den lov-givning og de bestemmelser, der er afgørende for vores økonomi og den jura, der omhandler os.

”For eksempel at det betyder noget, hvem der ejer hvad, at det betyder no-get, hvem der betaler til anskaffelser i fællesskabets navn, at man ikke hæf-ter for hinandens gæld og så videre. Min kæphest er, at vi bruger tusind-vis af kroner på brylluppet og utallige

timer på at overveje om servietterne skal være blå eller ej, men vi bruger ingenting på ægteskabet eller på de pensioner, som skal sikre vores frem-tid. Når du køber en Iphone, er der en 40 siders manual, men der er ingen, der læser noget om ægteskabet.”

Mit hus eller dit husSom eksempler på hvilke problemer, der kan opstå, hvis man ikke har gjort sig disse ting klart, nævner Anja Cordes blandt andet folk, der efter en skilsmis-se pludselig står og ikke kan få den bil, de troede var deres, eller blive boende i

det hus, de troede, de ejede. Eller folk der ikke får så mange penge ud af det, som de regnede med, fordi partneren viste sig at have en gammel skattegæld.

”Mange tror, at når de gifter sig, så bliver min bil til vores bil og mit hus til dit hus, men det sker ikke. Jeg bevarer råderetten – og hvis vi skal skilles, skal jeg give dig halvdelen af værdien.”

Det er rystendeAnja Cordes giver en særlig opsang til kvinderne. For det er ofte dem, der mø-der de største problemer.

”Det er jo ofte dem, der går hjemme og passer børnene, og de må altså sikre sig. Hver eneste dag oplever jeg, at vel-uddannede, begavede kvinder er stå-et helt af mht. pension og generel vi-den om, hvordan familiens økonomi er skruet sammen: Hvad der er af pension og lignende. Det er rystende. Det må jeg sige. Man kan gå på internettet, biblio-teket eller til en advokat, men man bør gøre noget for at prøve at forstå det.”

Meget naivtAnja Cordes ved godt, at spørgsmål om skilsmisse og død ikke er hyggelige sam-taleemner, og at det holder nogen tilba-ge. Men dertil har hun et klart svar:

”Det er meget, meget naivt. Vi dør al-le sammen, og 1/3 af alle, der bliver gift, bliver skilt igen, og vi kender alle no-gen, der er død eller blevet skilt uven-tet. Alle bliver skilt, selv de kongelige. Det er blevet en del af vores moderne samfund, og derfor må man altså sætte sig ordentlig ind i, hvad det betyder at opløse et ægteskab.”

’Det hele ryger ofte på brylluppet’

FORMAND FOR DANSKE FAMILIEADVOKATER ANJA CORDES: Det handler om at for-berede sig på, hvad der sker, hvis livet går sine egne veje – hvis der sker noget uforud-set. FOTO: DANSKE FAMILIEADVOKATER

NYHEDER

HANS HENRIK RASMUSSEN

red@mediaplanet.com

Spørgsmål: Skal servietterne til dit bryllup være blå eller ej, og skal de foldes i vifte eller bølge?

Svar: Det er nok ikke så vigtigt – det er i hvert fald vigtigere at sætte dig ind i de økonomiske og juridiske forhold, der følger med ægteskabet.

FÅ STYR PÅ JURA OG ØKONOMI

FÅ SSSTYTYTYTYTYYYTYYT RRRRRRRRRRRR ÅÅÅÅÅPÅPÅPÅPÅPÅPÅPÅÅPÅPÅPÅPÅÅJJJJJJJJ JJUUURURURUU A

3TIP

-

www.kofoedsskole.dk

Hjælp til selvhjælp til socialt udsatte

Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S ks@kofoedsskole.dk,| www.kofoedsskole.dk

‘Din støtte går direkte til udsatte og fattige børn’Alle børn har ret til et godt børneliv, de skal have sund mad, og der skal være råd til fritidsaktiviteter.

Børnesagens Fællesråd støtter udsatte og fattige børn, og der er flere fattige børn end statistikken viser.

Fattigdom er en daglig kamp for overlevelse, og den rammer især mange familier med kun én forsørger.

Læs mere på www.boernesagen.dk

Børnesagens Fællesråd, tlf. 33 22 17 33 – bf@boernesagen.dkReg.nr. 2102, konto 8420 041 773

Sæt dig ind i tingene

Et godt eksempel på, at testamentariske gaver kan gøre godt, er området for gigtforskning som hvert år arver ca. 20 mio. kr. fra dan-skere.

En stor del af de penge er med til at finansiere dansk gigtforskning og er derfor helt afgørende for at øge mængden af viden om en af de helt store folkesygdomme. Forsk-ningsmidlerne går især til tre ho-vedområder:

Forskning i slidgigt - den mest almindelig ledsygdom, som vi ved forbavsende lidt om årsager-ne til og mekanismerne bag. Vi får alle slidgigt med alderen, men nogle får det tidligere og i højere grad end andre, og for dem kan nye forskningsresultater gøre en kæmpe forskel.

Forskning i kronisk leddegigt - en sygdom som kan give store smerter og misdannede led. I dag er det heldigvis meget få danske-re, der får alvorlige misdannelser som følge af leddegigt. Men det er fortsat en meget alvorlig sygdom, som kræver konsekvent og hurtig behandling.

Forskning i muskelfunktion og fysisk aktivitet – fysisk træ-ning er vigtig for at bevare sun-de led og muskler, men vi har be-hov for mere viden om, hvordan og hvorfor træning virker så godt. Det kan være til gavn for rigtig mange.

På samme måde vil du i man-ge tilfælde kunne se, hvordan en eventuel arv vil blive brugt hos den organisation eller forening, som du måske kunne tænke dig at støtte.

HANS HENRIK RASMUSSEN

red@mediaplanet.com

FÅ ET FAMILIETJEK

Få et bedre overblik over din og

din families juridiske og øko-

nomiske situation. Det kan væ-

re en rigtig god idé, hvis du er i

tvivl om spørgsmål som:

Hvad sker der med jeres pensi-oner, hvis I bliver skilt?

Hvem arver dig, hvis du ikke er gift med din samlever?

Arver din ægtefælle, hvis I har børn fra tidligere forhold?

Har I overvejet begunstigelser i jeres pensionsaftaler og forsikrin-ger – og kan det overhovedet lade sig gøre?

Hvilke fordele og ulemper vil der være forbundet med at få særeje?

Hæfter ægtefæller for hinan-dens gæld?

Bør du og din samlever have en aftale om jeres bolig?

Har du ret til at sidde i uskiftet bo, hvis du lever længst?

Hvilken betydning har det, at en af jer har udenlandsk tilknyt-ning?

Hvem får forældremyndighe-den over dine børn, hvis du dør, før børnene er fyldt 18 år?

Fakta om foreningen:

Støtter og hjælper cancer-

ramte børn i Danmark

Hvert år over 55 arrange-

menter spredt i hele landet

Alle penge fra donationer

går ubeskåret til børnene

og deres familier

Foreningen er godkendt

efter Ligningslovens § 8A:

Donationer og bidrag er

fradragsberettiget

Foreningen svarer ikke

afgift af arv og gaver – alt

går ubeskåret til børnene

Bestyrelsen og hjælpere

arbejder helt ulønnet, og

alle har haft et cancerramt

barn eller har mistet et

barn

Når et barn får konstateret cancer, æn-

dres dagligdagen radikalt for hele famil-

ien. Med langvarige indlæggelser, kemo-

og strålebehandling, indsprøjtninger

og forbud mod at komme i børnehave,

skole – selv i supermarkedet. Isolationen

fra andre børn er et stort problem oveni

den hårde behandling.

Foreningens lukkede arrangementer

som eksempelvis kanosejlads, familie-

weekender, teater, biograf mv. giver can-

cerramte børn og forældre adspredelse

og sammenhold i hverdagen og tilfører

energi under det svære forløb.

Få mere at vide på www.cancerbarn.dk

Email: fcb@mail.dk

Bankkonto: 2344 2551 586 610 CVR nr. 25 70 86 95

Adresse: Karlslunde Strandvej 56, 2690 Karlslunde Tlf. 20 30 09 05

Gør en forskel i Kaspers dagligdag – hjælp os at hjælpe

Mit navn er Inge Sørensen. Måske har du hørt

om mig? Hele mit voksne liv har jeg arbejdet for

de mange hjemløse katte i Danmark, og den 18.

april 2010 holder jeg 40 års jubilæum.

40 år er lang tid. Jeg husker, hvordan jeg blev

bevæget ved synet af de forhutlede, vildtleven-

de katte i Storkøbenhavn, som klagede deres

nød så højlydt, at jeg havde svært ved at sove

om natten. I begyndelsen husede jeg selv disse

katte, gjorde dem tillidsfulde over for menne-

sker, gav dem god kost og betalte dyrlægereg-

ningerne ud af min egen lomme, mens jeg ledte

efter kærlige hjem. Men pladsen blev hurtigt for

trang, og siden 1970 har jeg beboet en ejendom

i Glostrup, der er kendt af mange som ”Inges

Kattehjem”. Efterfølgende er lokalafdelingerne

i Næstved, Odense, Hillerød og Horsens kom-

met til, og mine frivillige og jeg skaffer hvert år

nye hjem til mere end 3500 hjemløse katte.

Inges Kattehjem får ingen offentlig støtte og er derfor afhængig af private donationer. Inges Kattehjem er

godkendt efter Ligningslovens § 8a. Dvs. at arv og gaver er fritaget for afgift, så kattene får glæde af ALLE pengene.

Dyreværnsfonden Inges Kattehjem, Ejbydalsvej 260, 2600 Glostrup, Tlf. 44 85 35 55, www.inges-kattehjem.dk

Kære Katteven

Med venlig hilsen

Det er utroligt at tænke tilbage på den udvikling,

der er sket på 40 år for både katte og mennesker.

I dag er katten det mest populære familiedyr, og

gennem et massivt oplysningsarbejde er det lykke-

des at gøre mange danskere til bedre katteejere.

Denne tanke glæder mig inderligt, men jeg er sam-

tidig bevidst om, at vi har lang vej endnu: Killinger

sættes stadig ud i kulden, fordi man ikke fik deres

mor steriliseret i tide, og mange katte efterlades

hvert år i øde sommerhusområder til en grufuld

død. Der er med andre ord stadig brug for Inges

Kattehjem – i mindst 40 år endnu. Men hvad sker

der, når jeg ikke er her længere?

Det er svært at erkende, at livet en dag er slut. Især

når der er så meget, man stadig gerne vil nå. Der-

for har jeg sørget for, at Inges Kattehjem drives vi-

dere i min ånd og på baggrund af de principper, jeg

har arbejdet for. Dette har jeg gjort for at sikre, at

Danmarks hjemløse katte aldrig skal gå forgæves.

ET DYRETESTAMENTE KAN SIKRE KATTENES FREMTID

12 · JUNI 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

Robotstøvsugere, elcykler og babysæler

HJÆLPEMIDLER1. Den japanske babysæl-robot, bruges i behandlingen af demen-te og giver dem mere tryghed. Den reagerer på varme og lyde.2. Exo-skeletter er en slags dragt, man tager på, som så hjæl-per en med at bevæge sig.3. Robotstøvsuger.

”Det første skridt er jo, at man konsta-terer, at der er noget som man ikke er vant til. Man kan måske ikke længe-re følge med cykelgruppen. Hvad gør man så? Ja, så køber man en elcykel, og så kører man forrest, men husker, at de andre ikke har en elcykel. Vi siger det kan forlænge ens cykelliv fem år.”

Så kontant udlægger Gitte E. Olsen det. Hun er sekretariatschef i Ældre-mobiliseringen og fortsætter med at nævne ting som automatisk lys, så man ikke falder, hvis man skal op om natten og en pc til at holde kontakt med de venner og familiemedlem-mer, der bor langt væk.

For som hun siger, findes der rigtig mange muligheder til at løse den type problemer, hvis man vil det.

”Jeg tror, der er mange, der tænker om de teknologiske hjælpemidler, at

’Jeg er ikke handicappet, så jeg skal ik-ke have det’. Men mange af de hjælpe-midler, der måske er opfundet til han-dicappede, er jo også supersmarte for os andre.”

Robotterne kommer På samme vis siger Gitte E. Olsen, at hvis det er at nå gulvet, der er et pro-blem, ja, så må man have en robot-støvsuger, og her er vi ovre i et felt, som Troels Vilms Pedersen, projekt-leder på Center for Robotteknologi,

ved noget om. Han arbejder blandt andet med Butler-type robotter, der kan hjælpe i hverdagen ved at sam-le ting op eller tage mælken fra køle-skabet.

”Det er på langt sigt, men noget, der ikke er så langt væk, er robotter til at sætte på en kørestol. Og noget, der er endnu tættere på, er robotstøvsuge-re og hjælp til at gå på toilettet. Der arbejder vi for eksempel med toilet-ter, der selv skyller og tørrer,” fortæl-ler han.

Den japanske babysælTroels Vilms Pedersen fortæller, at der på lang sigt også er projekter om blandt andet Exo-skelletter, der er en form for dragt, man tager på, som kan hjælpe en til at gå rundt – også op ad trapper, hvor kørestolen ikke dur.

”Men der er også sådan noget som Skype webcam installeret på robot-ter, hvor teknologien allerede findes. Der er masser af muligheder mht. so-ciale relationer. Vi tænker også, at det vil kunne bruges i en hjemmepleje-kontekst, for eksempel sparer hjem-meplejen 20 minutters kørsel frem og tilbage, hvis det bare handler om at vise, hvordan man tænder kaffe-maskinen,” siger han og slutter med et eksempel, som allerede er i funk-tion:

”Der er den japanske babysæl-ro-bot, der reagerer på varme og lyde, så man interagerer med den. Den er der nogle stykker af i Danmark, som bli-ver brugt i demens-miljøer til at give mere tryghed og interaktion.”

NYHEDER

HANS HENRIK RASMUSSEN

red@mediaplanet.com

Spørgsmål: Hvad gør man som ældre, hvis man for eksem-pel får problemer med at følge med sin cykelgruppe?

Svar: Man får fat i en elcykel og ligger så forrest, siger sekre-tariatschef i Ældremobiliseringen, Gitte E. Olsen.

TEKNOLOGISKE HJÆLPEMIDLER

APLANEETTT

TEKNNKNKNNNNOLOLOLOLOLLLOLOLOLOLOOLOOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGGOGIIIIIIIISSSSSSSKKKE

4TIP

FAKTA

Der findes en lang række hjæl-

pemidler, som kan gøre det nem-

mere at klare hverdagen f.eks.:

GPS-teknologi til at sikre mod, at demente forsvinder.

Dørtelefoner med video, så æl-dre kan se, hvem de åbner for.

Elcykler så man pludselig igen kan følge med cykelklubben.

Den japanske babysæl-robot, der bruges i behandlingen af de-mente. Robotten har til formål at give den demente mere tryghed.

Robotstøvsugere.

I fremtiden vil der desuden

komme endnu mere avancere-

de hjælpemidler som f.eks.:

Butler-robotter der kan hjælpe den ældre med forskellige ting i hjemmet.

Exo-skeletter der er en dragt, man tager på, som hjælper en med at bevæge sig.

Robotter med webcam instal-leret, som hjælper den ældre med at vedligeholde sociale re-lationer.

2 3

1

“De ældre skal ikke ende som tek-nologiske analfabeter,” sagde Æl-dremobiliseringens tidligere for-mand, Ivar Nørgaard, da organisa-tionen i 1998 begyndte at arrange-re undervisning for ældre i brug af computere.

”De ældre har lyst til at lære at bruge den ny teknologi. De vil ger-ne have indflydelse i vores sam-fund, og det får man bedst ved at holde sig ajour med udviklingen,” siger Gitte E. Olsen, der er sekreta-riatschef i Ældremobiliseringen.

Hun fortæller, at de har over 150 datastuer på landsplan, så der skulle være noget for de fleste – og i nærheden af de fleste.

”Computeren kan være en åb-ning mod omverdenen, hvis man dyrker en særlig hobby. Det kan være svært at finde andre, som in-teresserer sig for orkidéer, græske mønter, eller som elsker at disku-tere moderne litteratur. Især hvis man ikke mere er så mobil og kun kommer på dagcenteret,” siger Git-te E. Olsen.

Hun understreger også, at det er en rigtig god måde at overskride generationskløften på:

”Det udjævner kløften, når mor-mor pludselig kan tale med om computerspil og internet.”

Også for de 95-årigeHos Ældremobiliseringen har man erfaret, at ældre mennesker har en stor interesse i at bruge compu-tere og internet – og så snart inte-ressen er vakt, er de fleste hurtigt godt med. Ældremobiliseringen har derfor med stor succes over en årrække oprettet datastuer, hvor de ældre får undervisning af andre ældre og har adgang til computere og internet.

”De fleste ældre er faktisk ikke bange for at tage den nye teknolo-gi til sig, og alderen sætter ingen grænser. Vi har netop fået en til-melding fra en 95-årig kvinde til et computerkursus, men der skal selvfølgelig også tages hensyn til dem, der ikke ønsker at være med på it- vognen,” slutter Gitte E. Ol-sen.

Ældre kan få stor gavn af internettet Flere og flere ældre kom-mer på internettet. Her kan de holde kontakt med fami-lie og venner, finde ånds-fæller, reservere biblioteks-bøger, betale regninger og bestille rejser med rabat.

HANS HENRIK RASMUSSEN

red@mediaplanet.com

FOTO: TEKNOLOGISK INSTITUTS CENTER FOR ROBOTTEKNOLOGI

FOTO: TEKNOLOGISK INSTITUTS CENTER FOR ROBOTTEKNOLOGI

FOTO: ODENSE KOMMUNE

FOTO: PANTHERMEDIA

Tandlægerne

Tove Thrane og Peter Gade

Begge med 25 års erfaring

Bestil tid nuRing 38 344222

mail@forumtand.dk

H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.

1879 Frederiksberg C

www.forumtand.dk

Vores funklende nye klinik ligger på hjørnet af H.C.Ørstedsvej og Rosenørns Alle. Vi har gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation samt bus 2A og 3A lige til døren. Klinikken er indrettet med det mest moderne og avancerede tandlægeudstyr der findes.

Løse proteser og manglende tænder hører fortiden til.

Tandimplantater er løsningen til øget livskvalitet.

Vi afholder løbende gratis informationsmøder med uddeling af gavekort

til en implantatundersøgelse og digital røntgenoptagelse.

14 · JUNI 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

PERSONLIGT INDBLIK

Hjælp til slidte hjerter

Intensiv hjerteforskning i bedre behandlingsmuligheder er dyr og udelukkende mulig, fordi private fonde støtter forskningen. Det kan kun lade sig gøre, fordi ge-nerøse danskere betænker foreninger med arv.

Mindst 320.000 danskere lever med en hjerte-karsygdom, og med den stigen-de levealder øges antallet af hjer-

tekarsyge danskere og behovet for at holde slidte hjerter i gang. De seneste 20 år er hjerteforskningen intensi-veret, og danske hjertelæger har sat kraftige fingeraftryk på den interna-tionale hjerteforskning. Store dan-ske undersøgelser har vist vej for den bedste behandling af patienter med blodprop i hjertet, og nye studier er undervejs med viden om den bedste metode til at udskifte slidte hjerte-klapper.

Større behov for reparation af slidte hjerterHjertekarsygdom er ikke længe-re den hyppigste dødsårsag i Dan-mark. De senere år er dødeligheden på grund af hjertekarsygdom faldet med 11 procent. Det store fald skyl-des i vid udstræk-ning bedre be-handling af hjerte-svigt, effektiv bypass- og ballonbe-h a n d l i n g og effektiv medicinsk be-

handling efter blodprop.”Danskerne lever længere, og der-

med er behovet for at reparere slid-te hjerter stigende. Et af alderdom-stegnene er slidte hjerteklapper, og det er en sygdomstype, der er i hastig vækst. De store danske hjertecen-tre er nu i gang med en omfattende hjerteklapundersøgelse, som skal vi-se, om det er bedst at udskifte hjerte-klapper med eller uden åben kirurgi, fortæller Finn Gustafsson, overlæge på Rigshospitalets hjertecenter.

80 procent flere klapoperationerDen hyppigste hjerteklaplidelse er stivhed i aortaklappen – aortaklap-stenose. Traditionelt er stive aortak-lapper blevet udskiftet ved kirurgiske indgreb, og over en fireårig periode er antallet af klapoperationer steget med 80 procent. Men cirka en tredje-del af de ældre patienter er ikke egnet til operation på grund af andre syg-

domme som fx hjertesvigt eller lunge- og nyresygdom.

De har hidtil været henvist til

medi-

cinsk behandling, men nu kan en del af disse patienter få udskiftet deres aortaklap ved et indgreb uden åben kirurgi.

Ny metode uden åben kirurgiDer er tale om en ny metode, hvor klappen indsættes enten nede-fra lysken via en åre eller oppefra via hjertet. Dermed undgår patien-ten at få skåret sin brystkasse op, få sat hjertet i stå og blive tilkoblet en hjertelungemaskine, forklarer Finn Gustafsson.

Indtil videre er der kun foretaget et par tusinde indgreb af denne type på verdensplan, heraf et par hundrede i Danmark. Resultaterne er gode, men selv om indgrebet forekommer mere skånsomt end åben kirurgi, er ind-læggelsestiden forholdsvist lang – i gennemsnit 17 dage. Hidtil er meto-den udelukkende brugt på patienter, der er for syge til åben kirurgi.

Nu skal det nye nationale projekt vise, om de to behandlingsmetoder er lige gode, eller om den ene metode skal foretrækkes frem for den anden.

Generøse danskere gør in-tensiv hjerteforskning muligIntensiv hjerteforskning i bedre be-handlingsmuligheder er dyr og ude-lukkende mulig, fordi private fonde støtter forskningen. Det kan kun la-de sig gøre, fordi generøse danskere betænker foreninger med arv.

”Hjerteforsk-ning er dyr og udelukkende mulig, fordi private fonde støtter forsk-ningen.”

Finn GustafssonOverlæge på Rigshospitalets hjertecenter.

FORSKNING

1Er man barnløs og uden ægtefælle/samlever og uden nær familie, er det

både praktisk og vigtigt at have et testamente, idet ens formue ellers tilfalder staten.

2To ægtefæller med sær-børn og ingen fællesbørn kan have glæde af et

testamente, som sikrer længst- levende så stor en del af formuen som muligt, og som tager stilling til fordelingen ved længstleven-des død.

3To ægtefæller med sær-børn hos den ene ægte-fælle, et fællesbarn og en

væsentlig forskellig formue hos hver af ægtefællerne kan have behov for et testamente som sik-rer den fordeling, parterne øn-sker og tager højde for og hensyn til forskellige behov, alt efter hvem der dør først.

4For ægtefæller med flere børn og et betydeligt ak-tiv, som ægtefællerne øn-

sker forbliver samlet, f.eks. en virksomhed eller et gods, kan et testamente være vigtigt for at sikre et fornuftigt generations-skifte.

5For samlevende er det vigtigt med et testamen-te for at sikre den længst-

levende. Der er åbnet mulighed for oprettelse af samlevertesta-menter, hvorved samlevende kan sikre hinanden og regulere deres forhold næsten som ægtefæller.KILDE: ADVOKATERNE VESTAGERVEJ

LIVSSITUATIONER, HVOR DET ER VIGTIGT AT HAVE TESTAMENTE

5STØT HJERTE-

FORSKNING

IAPLANETT

STØTØTØTØTØTTTØT HJHJHJHJHJHJHJHJHJHJHJEEERERERERERERERERERERTTTTTETE-

5TIP

De danske adoptions-

organisationer arbejder for

børns ret til at vokse op i en

familie, samt med hjælpe-

arbejde for de børn der ikke

egner sig til adoption. Begge

organisationer er autoriserede

af Justitsministeriet og arbej-

der uden økonomisk vinding

for øje. Vi arbejder i mere end

25 lande. Alle bidrag videre-

formidles til gavn for børnene.

ALLE BØRN HAR RETTIL EN FAMILIE

DanAdopt

Elkjærvej 31, 8230 Åbyhøj

www.a-c.dk

Danish Society for

International Child Care

Hovedgaden 24, 3460

Birkerød

www.danadopt.dk

hørecenter