Embed Size (px)
Citation preview
Læs mere på www.aastra.dk, og ring på tlf. 43 305 305.– den naturlige vej til mobilitet og Unified Communications
Aastra MX-ONE telefonsystem
MODERNE KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
3D ligger lige om hjørnet, og når vi får digitaliseret lugt og smag, får vi den totale kommunikation, siger direktør
Johan Peter Paludan, Instituttet for Fremtidsforskning.
DEN TOTALE KOMMUNIKATION
Digital signage Få budskaberne bedre ud med digital signage
E-business Tænk det ind i jeres forret-ningsstrategi
Den intelligente virksomhed Effektivisering af arbejdsgange og processer
Cloud teknologi Opnå større fleksibilitet i jeres datacenter med en it-infrastruktur
6TIPS
TIL EN VELFUNGERENDE
VIRKSOMHED
F O
TO
: JA
HN
TE
IGE
N/S
CA
NP
IXDENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
Nr.6/Marts ’10
2 · MARTS 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
UDFORDRINGER
Den totale kommunikation - digitalisering af lugt og smag
Der findes tre slags mennesker, når det drejer sig om moderne kommunikationsteknologi: De digitale indfød-te, De digitale immigranter og De digitale idioter.
Der findes tre slags mennesker, når det drejer sig om moder-ne kommunikations-teknologi:
De digitale indfød-te. Dem der aldrig har
prøvet andet. Hvis man prøver at for-tælle dem om en fortid uden compu-ter og mobiltelefon betyder det, at det må ligge tilbage i stenalderen. De kan da være forstående. Således har jeg la-det mig fortælle, at et ungt menneske, der fandt en skrivemaskine på loftet udbrød; Hvor smart – tastatur med indbygget printer.
Så er der de digitale immigranter. De, som nærværende skribent, fortviv-let prøver at hænge på og som hyppigt må opsøge de digitale indfødte for at få hjælp.
Endelig findes de digitale idioter. Ty-pisk ældre aldersgrupper og menne-sker i Vestjylland. De dør snart ud.
Undgå info overloadKommunikationsteknologi gør det muligt at kommunikere med hvem som helst, når som helst, om hvad som helst og i farver. Det kan jo godt blive for meget en gang imellem. For man-ge af os er vokset op en tid, hvor kom-
munikation var knap og derfor attrak-tiv. Vi har ikke lært at lukke af og ender derfor med info overload. På den an-den side: Hvad går man glip af ved at lukke af?
Jeg var nødt til at flytte til Jylland i 11 år som følge af det moderne fæno-men, at når konen får en ny stilling, følger manden med som ’det tynde øl’. Derfor var jeg i mange år avantgarden men hensyn til kommunikationstek-nonologi.
På Instituttet for Fremtidsforskning var jeg den første, der fik en fax og den første, der fik en mobiltelefon – noget af et monstrum iøvrigt. Der skulle ikke være nogen hindring for kommuni-kation, selvom man var flyttet til pro-vinsen.
Den totale kommunikation3D ligger lige om hjørnet, og når vi får digitaliseret lugt og smag, får vi den totale kommunikation. Det vil også præge fremtidens hatemail: Jeg sen-der ham sgu en stinker. Direktører får brug for ekstra potente spamfiltre til at tage den værste hørm fra utilfred-se medarbejdere. Det vil præge frem-tidens markedsføring: Fremtidens til-budsavis med lugt og smag?
Det er vel også kun et spørgsmål om
tid, før videoconferencing bliver så god og så billig, at det kan erstatte alle mø-der og fremme en bæredygtig udvik-ling. Vi behøver ikke engang forlade vores hjem. Vil vi det?
Undgå en sårbar situationKommunikationsteknologien øger vo-res sårbarhed. Når selv Google kan bli-ve taget på sengen af kinesiske hack-ere, kan vi almindelige jo risikere hvad som helst. Under krigen (1940-45 skal jeg pointere af hensyn til yngre læse-re) var der opfordringer om at passe på, hvad man sagde: ’Væggene har ører’. Det har nettet også.
Den største udfordring er måske, at alt bliver gemt og har en tilbøjelighed til at dukke op på de mest upraktiske situationer. Her tænkes ikke kun på Forsvarsministeriet aktuelle – skal vi sige – udfordringer, selv om det da er et god eksempel. En konservativ partile-ders ældgamle spiritusdom et andet. I det kommunikationssamfund vi lever i, kan alt findes. Fortiden fylder mere og mere og skygger måske for fremti-den. Måske skulle der gøres mere for, at den enkelte bruger selv i højere grad får herredømmet over, hvad der skal gemmes og hvor længe.
”It er den enkeltstå-ende største faktor for produktionsvækst, men det kan ikke stå alene. Det handler også om at omlægge processer og dermed spare tid og penge.”
John Sarborg PedersenChefkonsulent hos DI ITEK
VI ANBEFALER
SIDE 4
MODERNE KOMMUNIKATIONS-TEKNOLOGI 6. UDGAVE, MARTS 2010
Adm. direktør:Jimmi Femö Redaktionschef: Anja ChristensenProjektleder: John GlitfeldtTlf.: 33 18 81 40E-mail: [email protected] Forretningsudvikler: Jeff AksengorLayout & repro:Triin MetusaletTekster: Jens KiskerDistribueret med: Børsen, marts 2010Print: Trykcentralen
Mediaplanet kontaktinformation: Telefon: 33 18 68 40Fax: 33 18 81 29E-mail: [email protected]: www.mediaplanet.com
Vi skaber succes for vores læsere!
Mediaplanet arbejder for at skabe nye kun-der til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle.
”Kommunikati-onsteknologien øger vores sår-barhed. Når selv Google kan blive taget på sengen af kinesiske hack-ere, kan vi almin-delige jo risikere hvad som helst.”
Johan Peter PaludanDirektør, Instituttet for Fremtidsforskning
Kontakt salgschef Anne Mette Christensen for yderligere oplysninger. Excel Data er det danske konsulent- og softwarehus, der står bagudviklingen af InfoSuite – en unik løsningspalet, bestående af Business Intelligence, budgettering og CRM i én og samme løsningspakke.
Lynhurtigt i gang med Business Intelligence - med InfoSuite til Microsoft Dynamics AX
InfoSuite BI til Microsoft Dynamics AXindeholder prædefi nerede BI modeller og analyser på følgende områder:
Salg Salgsrapporter Budgetopfølgning Ordrebeholdning Debitoranalyse Indkøb Indkøbsrapporter Indkøbsordre Kreditoranalyse Lager Lagerbeholdning Lagernøgletal Økonomi Resultatopgørelse Budgetopfølgning Balance
En multianalyse funktioni InfoSuite gør det muligt atsammenstille grafer, landkort,nøgletal, tabeller m.v.i det samme skærmbillede.
De enkelte analyser hængernaturligt sammen via perioderog dimensioner.
Åbenlyse fordele- Hurtigt og sikkert i gang- Ressourcebesparende- Lavet på basis af mange års erfaring- Mulighed for udbygning med CRM, budget
og Performance Management
Ønsker virksomheder at udrulle UC i sin bredeste forstand, er de mange gode inten-tioner og dyre investeringer i den ny kommu-nikationsteknologi først fuldendte, når lyd-kvaliteten i de tilhørende headset er optimal Flere og flere virksomheder investerer i dag i øget mobilitet
og kommunikationsudstyr som en del af effektiviseringen og
procesoptimeringen.
Unified Communication er i vækst, og det gælder i høj grad
også ’voicedelen’. Flere og flere steder forsvinder de traditio-
nelle telefoner til fordel for computerbaserede telefonsyste-
mer, men hermed vinkes der også farvel til det gammeldags
telefonrør. Det er ikke uden ’omkostninger’.
”Når man fjerner telefonen fra skrivebordet og erstatter den
med et nyt interface, kræves der et headset af god kvalitet.
Er lydkvaliteten ikke i top, smitter det af på hele oplevelsen af
det nye system,” fortæller Søren Schønnemann, nordisk chef
hos GN Netcom A/S.
Samarbejde med Microsoft Det er en sandhed, de store udbydere af Unified Communi-
cation-systemer, som Microsoft, Avaya, Cisco og Siemens, har
erkendt, hvorfor blandt andet Microsoft tidligt indgik et sa-
marbejde med GN Netcom for at få specialudviklede headset,
der lever op til deres høje kvalitetskrav.
”Headsettet bliver garant for det samlede system. Når
telefonen fjernes, skal medarbejderne være helt trygge ved,
at headsettet er af samme lydmæssige kvalitet, ligesom
Microsoft skal stole på sidste led, når de sælger et system,”
siger Søren Schønnemann og tilføjer, at GN Netcoms headset
ikke er billige, men der er også mere end prisen til forskel
fra andre headset.
Høj kvalitet og lang holdbarhed Høj kvalitet og sikkerhed, den nyeste teknologi og markant
anderledes materialer er dyrere, og derfor bør man ikke
kun se på nutidsværdien, men også kigge på return of
investments, mener Søren Schønnemann:
”Vores Jabra headset har lang holdbarhed i kraft af, at vi
eksempelvis bruger kevlar i ledningen og kirurgisk stål i
konstruktionen. Det handler også om at investere ud i hele
værdikæden – helt ud til audio-tilbehøret.”
Allerede i designfasen bør man tænke headset ind og få
professionel rådgivning til at definere, hvilket behov man
har,” forklarer Søren Schønnemann og tilføjer:
”GN Netcoms headset har ud over en meget høj lydkvalitet
også funktioner, der gør det muligt at integrere forskellige
telefontyper på ét headset, således at man nemt kan skifte
fra for eksempel PC- til mobiltelefon med touch-betjening.”
Nyeste standarder GN Netcom er med til at definere standarderne indenfor
Bluetooth og trådløse headset.
I dag er det blandt andet vigtigt at kunne opdatere
pc-telefonerne, og i Jabra headset kan softwaren netop
opdateres fra centralt hold – it-afdelingen – uanset hvor i
verden den befinder sig, fortæller Søren Schønnemann:
Med et Jabra headset og en Unified Communication-
løsning får du det hele, hvilket både skaber øget medarbe-
jdertilfredshed og reducerer omkostningerne.”
Vidste du, at:
– 30 procent af telefonbrugerne i Danmark bruger
headset. I hele verden er det kun syv procent
– GN Netcom er dansk og lancerede som de første i
1996 verdens første trådløse headset
– GN Netcom var desuden først med et multiuse head-
set til brug på både pc og mobil/fastnettelefon
– Verdens første headset
med touch-skærm giver
nem opkaldskontrol
– Tredobbelt multian-
vendelse: bordtelefon,
softphone og mobiltele-
fon
– Overlegen lyd og
Noise Blackout™
Gode headset sikrer succesfuld Unified Communication implementering
Jabra PRO 9470
4 · MARTS 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
NYHEDER
DEN INTELLIGENTE VIRKSOMHED
IAPLLAAAAAANNNNNNNNEEEEEEETTTTTTT
DEDEDEDEDEDEDEDEDED NNNNNNNNN
1TIP
It skaber i dag en meget stor del af pro-duktiviteten i det danske erhvervsliv. Ved hjælp af e-business og it øges pro-duktiviteten og arbejdsgange, og proces-ser effektiviseres i kraft af den nye tek-nologi og optimal udnyttelse af den ek-sisterende.
”It er den enkeltstående største faktor for produktionsvækst, men det kan ikke stå alene. Det handler også om at omlæg-ge processer og dermed spare tid og pen-ge,” siger John Sarborg Pedersen, chef-konsulent hos DI ITEK.
Første del af it-udviklingen har, ifølge John Sarborg Pedersen, været ERP-sy-stemerne, der i dag er også er koblet til produktionsplanlægningen, HR-modu-ler og mange andre områder i virksom-hederne.
Stadig nye mulighederDen anden del af udviklingen er ændrin-gen af arbejdsgangene. Man opnår ikke gevinsterne ved it-investeringer uden at omlægge arbejdsgangene, mener John Sarborg Pedersen og påpeger, at det blandt andet vil sige, at man må have in-formationerne ud i virksomheden.
”It- og ERP-systemerne er i dag så ef-fektive, at man må lægge arbejdsgan-gene om. Men vi har ikke nået et mæt-ningspunkt endnu for, hvor meget vi kan få ud af it,” siger John Sarborg Pe-dersen.
Han fremhæver RFID-chips, der kan kommunikere. De kan eksempel-vis hæftes på paller og varer og give et overblik over hele virksomhedens produktion og varer i hele verden eller bruges på byggepladser til at få over-blik over materialer.
De mindre virksomheder skal medDe store virksomheder er nået langt med udnyttelsen af deres it- og ERP-systemer, men der er stadig en del små og mellemstore virksomheder, der ik-ke udnytter mulighederne.
Det er et område, man beskæftiger sig med på IBIZ-Centeret på Teknolo-gisk Institut, hvor Centerleder Ebbe B. Petersen fortæller, at der stadig er en del mindre virksomheder ude i det danske landskab, som har en god for-retning, men som betragter it som et
nødvendigt onde – en del af bogførin-gen.
”Nogle steder er det konen, der er regnskabsdame, eller også har man en enkelt mand ansat til det, da man ger-ne vil bruge tiden på det, man er god til – ikke på it,” siger Ebbe B. Petersen.
Nemmere at bruge itUdviklingen går dog, ifølge Ebbe B. Pe-tersen, tydeligt i retning mod mere brug af it, også i de mindre virksomhe-der. For dels er der sket et generations-skifte i mange af disse virksomheder, dels er man begyndt at indse fordelene, ligesom der er krav til det i nogle sam-menhænge:”Det er ikke længere muligt at få gra-tis hjælp af et indlæsingsbureau, når man skal sende elektroniske fakturaer til det offentlige, men det er både gratis og nemt at gøre det via NemHandel og ’open source’-standarder, der kan hen-tes på nettet og implementeres i virk-somhedens økonomisystem, så det understøtter det offentlige system.I takt med at vi i det hele taget støder på flere og flere elektroniske tjenester i alle sammenhænge, bliver det også mere naturligt og tilgængeligt for folk i de virksomheder, der endnu ikke ud-nytter mulighederne fuldt ud.”
Ebbe B. PetersenCenterleder Teknologisk Institut
GØR JERES VIRKSOMHED INTELLIGENT
JENS KISKER
Spørgsmål: Hvordan gøres virksomheden mere intelligent?
Svar: Ved at udnytte alle de muligheder, der ligger i it til at un-derstøtte alle virksomhedens processer.
MARTS 2010 · 5DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
Unified Communication er et af de’buzzwords’, der jævnligt dukker op i medier og blandt erhvervsfolk, og der er ingen tvivl om, at den nye teknologi giver helt nye muligheder for kommu-nikation i høj kvalitet på tværs af jord-kloden.
Begrebet dækker stadig primært over videomøder, telefon-, mail- og kommunikationssystemer til virk-somheder og organisationer.
”Men der er stor forskel på syste-merne, der kan variere fra små bærba-re systemer til udstyr til flere millioner kroner, og der er sket en stor udvikling. Før havde man faste pladser i video-mødelokalerne, mens man i dag blot kan koble sig på hjemmefra. Men man må dog ikke glemme det menneskeli-ge aspekt,” siger Ilja-Otis Godau, afde-lingsdirektør hos Atea.
Ifølge Ilja-Otis Godau skal man nem-lig acceptere den måde at mødes på, der ligger i Unified Communication. Derfor er det vigtigt med ambassadø-rer i virksomheden, der kan vise vejen frem.
Godt for forretning, familie og miljøSystemerne handler dog også meget om tilgængelighed i det hele taget. Det vil sige effektive måder, hvorpå man kan se, om folk er tilgængelige og på hvilken måde, de er det – mail, telefon eller på kontoret.
”Forstår man at udnytte det, er det effektivt,” siger Ilja-Otis Godau, der da også nævner økonomien, som en af fordelene ved Unified Communicati-on:
”Tilbagebetalingstiderne er kom-met langt ned, i forhold de besparelser man opnår på mindre rejseaktivitet. Men for medarbejderne betyder det også, at de i mange tilfælde kan slippe for lange rejsedag, også bare inden for landets grænser - og dermed komme hurtigere hjem til familien, ligesom vejret ikke længere er en hindring for at mødes. Og desuden er det godt for CO2-regnskabet.”
Krav til nye samarbejdsformerPå IT-Universitetet sidder lektor Per-nille Bjørn og forsker i blandt andet synkrone møder, og hvad det har af konsekvenser for vores måde at kom-munikere, mødes og arbejde på. Hun anerkender de fordele, der kan være med de nye tekniske muligheder for at samarbejde over store afstande, men understreger, at teknikken i sig selv ikke fører til samarbejde. Det stiller
derimod krav til, at vi finder nye må-der at samarbejde på med nye møde-strukturer.
”Ved et normalt fysisk møde foregår der sociale styringsprocesser, som ikke fungerer under et videomøde. Det kræ-ver, at man oparbejder nogle nye sam-arbejdspraksisser, for det er ikke ligeså nemt at få folk til at samarbejde over lang afstand,” siger Pernille Bjørn.
Der er et element af tillid i samar-bejde, som bedst bygges op ved et per-sonligt møde. Men når tilliden først er etableret, kan den nye teknik give nye muligheder for forretning og projek-ter. Det har Pernille Bjørn selv oplevet:
”Jeg skal i gang med et forsknings-projekt sammen med indiske forske-re, og først skal vi mødes og etablere en vis tillid, ligesom vi skal have klar-lagt, hvad vi vil samarbejde om. Men derefter er det smart med muligheden for at holde videomøder. Jeg ville ikke have kunne deltage i sådan et projekt uden den mulighed.”
Unified Communication giver jer mange nyekommunikationsmuligheder
JENS KISKER
IT MÅ IKKE STÅ ALENE It er den enkeltstående, største faktor for produk-tionsvækst, men kan ik-ke stå alene. Det handler også om at omlægge pro-cesser, forklarer John Sar-borg Pedersen, chefkon-sulent hos DI ITEK.
Med den nyeste teknik er vi-deomøder og oplysninger om tilgængelighed blevet effek-tive, og virksomhederne kan spare både tid og penge på teknikken
Ilja-Otis GodauAfdelingsdirektør hos Atea
Pernille BjørnLektor på IT-Universitetet
6 · MARTS 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
Få større fleksibilitet med en bedre it-infrastruktur
Presset kan være stort på virksomhedens datacenter, og ofte er det ikke helt til at forudsige, hvornår behovet er der. Derfor må man mange steder dimensionere ef-ter et ’worst case’-scenarie, der betyder, at man har en kapacitet, der er stor nok til at kunne håndtere enhver belastning, som forretningsapplikationerne kan give.
Det medfører et stort antal servere i datacentret og en overkapacitet, der be-laster økonomien i mange datacentrene, siger Preben Jacobsen, forretningsudvik-ler hos HP.
Dynamik og fleksibilitetDet er her, at ’Cloud’ kommer ind i bille-det. En meget omtalt teknologi, der dæk-ker over nogle af de muligheder, der er for at give større fleksibilitet hos den enkel-te virksomhed og dermed undgå at skul-le køre med overkapacitet.
”De grundlæggende principper i ’Cloud’ er elasticitet og fleksibilitet, såle-des at man kan udvide kapaciteten, når behovet er der.
’Cloud’ dækker mange løsninger – ek-sempelvis delt it-infrastruktur og leve-ring af service og software via internet-tet.
De fleste vil gerne have dynamik og flek-
sibilitet i deres it-infrastruktur, og det giver ’Cloud’ mulighed for, uden at virksomhe-den behøver at have så store dataressour-cer,” forklarer Preben Jacobsen.
Stadig fysiske serverePreben Jacobsen mener, at man bør tænke mere i fleksible platforme og sørge for, at komponenterne i datacen-
trene hænger fornuftigt sammen. Det skal være muligt at udvide kapaciteten hurtigt, når behovet er der i forbindelse med kampagner eller lignende.
”Selvom der er meget tale om den virtuelle verden, så bliver hele verden ikke virtuel. De fysiske servere vil der altid være behov for, og derfor skal man kunne flytte servicen fra den virtuelle til den fysiske server,” mener Preben Jacobsen og påpeger fordelen ved ’bla-de-servere’ i forhold til muligheden for at skaffe mere plads og kunne pakke flere servere på mindre plads:
”Det er en teknologi flere og flere ta-ger til sig, når de skal skifte servere og kigger på ny teknologi. ’Blade-servere udmærker sig ved at have tre fordele i forhold til traditionelle ’arch’- basere-de servere:De er mere fleksible, lettere at imple-mentere og er mere grønne – fordi de blandt andet bruger mindre strøm.”
Danmark er i dag et af de ledende lande i forhold til at implementere Bla-de.
Nye initiativer fremoverHele ’Unified Communication-områ-det’ er i dag så omfattende med blandt andet mail- og telefonsystemer, så man også her skal være i stand til at flytte og allokere ressourcer til, hvor behovet er, understreger Preben Jacobsen og til-føjer, at det ligeledes betyder, at man vil se nye initiativer på dette område fremover.
”De grundlæg-gende principper i ’Cloud’ er elasticitet og fleksibilitet, så-ledes at man kan udvide kapaciteten, når behovet er der.”
Preben JacobsenForretningsudvikler hos HP
NYHEDER
JENS KISKER
Spørgsmål: Hvordan undgår man overkapacitet i sit datacen-ter?
Svar: Med ’cloud- teknologi-en’ skal virksomheden ikke selv ligge inde med alle ressourcerne, men kan udvide kapaciteten ef-ter det aktuelle behov
CLOUD-TEKNOLOGI
APLAAANNNNNNEEEEEEEETTTTTTT
CLCLCLLLCLLCLCLCLOUOUOUOUOUOUOUOUOUOUOUOUDDDDDDDDDDDD--
2TIP
FLERE LØSNINGER ’Cloud’ dækker mange løs-ninger – eksempelvis delt it-infrastruktur og levering af service og software via internettet. De grundlæg-gende principper er ela-sticitet og fleksibilitet, så-ledes at man kan udvide kapaciteten, når behovet er der.FOTO: ISTOCKPHOTO
CASE
FAKTA
Cloud computing: Et begreb som dækker levering af software, service og tjenesteydelser via in-ternettet, en fællesbetegnelse for anvendelse af eksempelvis Sa-aS (Software as a Service), EaaS (Everything as a Service), PaaS (Platform as a Service) og IaaS (In-frastructure as a Service).
Public Cloud: Delt infrastruktur og software. Eksterne services, der udbydes af ’service-providers’ som for eksempel Google, Ama-zon, HP og IBM.Private/Enterprise Cloud: Tek-nologi indenfor fire virksomhedens eller kundens fire vægge. Kan bå-
de befinde sig fysisk hos virksom-heden eller hos et hostingfirma.Adgangen er begrænset til ud-valgte brugere.
Bladeserver: Et serverchas-sis som indeholder flere bladeser-vere i samme chassis. Hver en-kelt bladeserver er en selvstændig server, som han køre med sit eget operativsystem, og ofte bruges som en dedikeret server. Fordelen ved bladeservere frem for traditio-nelle servere er mindre plads- og strømforbrug, oppetiden og lette-re administration.
Kilder: Preben Jacobsen, For-retningsudvikler hos HP
Få vished med Business Intelligence
BI er en del af mange erhvervsfolks tankesæt. BI handler om at kende sin virksomhed og vide fremfor at tro.
Det giver de bedste forudsæt-ninger for beslutninger og ikke mindst opfølgning på disse, siger Jesper Schleimann, sales director inden for BI hos SAP.
Og selvom BI er udbredt, er mu-lighederne langt fra udtømte.
”Der er to sider i at drive virk-somhed. Dels handler det om at optimere processerne, dels om at vide i hvilken retning, man går og hvorfor - selve strategien. Den sidste del leverer BI svaret på i kraft af det overblik over mønstre i virksomhedens forretningsda-ta,” fortæller Jesper Schleimann og understreger, at det både i ned-gangs- og opgangstider er vigtigt henholdsvis at fokusere sine res-sourcer rigtigt og identificere nye markedspotentialer, samtidigt med at man tager eventuelle risici i betragtning.”
BI-systemerne er i dag høj kurs og indgår i virksomhedernes kun-deanalyse, risikoanalyse og er stærkt integreret i økonomisyste-merne. Når man træffer beslut-ninger, bør det blandt andet være på baggrund af en kombination af viden om markedet og mulighe-den for at følge op. Det er noget af det, Bi kan, men udviklingen går hurtigt, og fremtiden vil byde på nye løsninger, der eksempelvis vil påvirke brugerfladen, mener Jes-per Schleimann.
Lettere tilgang til dataNæste skridt i udviklingen bliver, ifølge Jesper Schleimann, en let-tere adgang til data og oplysnin-ger, således at alle kan bruge den viden, der er til rådighed, ligeså let som man søger på internettet via en søgemaskine:
”I dag er BI forbeholdt talknu-sere og særligt uddannede, men fremover vil der blive lige så høje krav til præsentationen og måden at gå til informationen på. Tin-gene skal være nemmere og me-re intuitive, så man blot kan søge på specifikke oplysninger og få dem vist som på en hjemmeside.”
JENS KISKER
©2009 Hewlett-Packard Development Company, L.P. All rights reserved. Intel, the Intel logo, Xeon, and Xeon Inside are trademarks or registered trademarks of Intel Corporation in the U.S. and other countries. *Comparisons are to standard 1U rack servers. The BladeSystem c7000 holds 16 server blades in 10U of rack space – an additional 6U of rack space would be required for 16 traditional 1U rack servers. **Comparisons are to standard 1U rack servers. Assumes fully redundant connections to LAN and SAN, management network and power plugs for one HP BladeSystem c7000 enclosure versus 16 1U servers.
Besøg hp.dk/trilogy og læs mere om vores gode tilbud
A LT ERN AT I V E TA N K ER O M I N FR AS T RU K T U R
HP Trilogy:Som skabt for hinandenNogle ting fungerer bare bedst, når de er sammen: Stemplerne i en motor, tandhjulene i et ur, Blade og EVA. Alt samarbejder og giver optimal effektivitet, pålidelighed og lønsomhed. Det er disse tanker, som har inspireret HP Trilogy: Servere og storage, der arbejder sammen i perfekt balance. Sammen sikrer de, at dine forretningssystemer altid er tilgængelige.
Når resultaterne tæller.
HP ProLiant-servere med Intel® Xeon® Processor i 5500-serien tilpasser sig de krav, dine applikationer stiller, skalerer energiforbruget i forhold til ydelsen på intelligent vis og tilbyder klassens bedste virtualisering.
HP Care Pack Services Effektiv implementering Større tilgængelighed
HP BladeSystem c7000
Intel® Xeon® processorer
Sparer op til 37.5%* plads
Mindsker kabelbehovet med 94%**
Nem at bruge takket være integreret overvågning
HP StorageWorks EVA 4400
Nem at bruge
Fleksibel platform, som kan opgraderes
Indbygget virtualiserings- kapacitet
Intel, Intel logoet, Xeon og Xeon Inside er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Intel Corporation eller Intels datterselskaber i USA og andre lande.
©2009 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Oplysningerne i dette dokument kan ændres uden varsel.
8 · MARTS 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
Danskerne handler på internettet, og det bugner af websites med alle slags pro-dukter til både privat forbrug og erhverv. Alt for mange oplever dog hjemmesider, der ikke lever op til, hvad man forventer af kvalitet og service - og som man aldrig ville finde sig i, hvis det var en fysisk for-retning. Og det er en helt forkert måde at drive forretning på internettet på, mener Søren Starup Jensen, salgsdirektør hos Web&Co:
”Man må se på forretningen i et hel-hedsperspektiv, og service er en integre-ret del af hele forretningen – også på net-tet. En undersøgelse fra DI viser, at kun omkring 20 procent har en struktureret strategi på e-business-området.”
For mange leverandørerEn web-forretning skal drives med sam-me passion og købmandskab som en for-retning, der ligger på et hovedstrøg, siger Søren Starup Jensen og fortæller, at en del af problemet med dårligt drevne webs-hops blandt andet hænger sammen med, at virksomhederne ofte har op til tre for-skellige leverandører til at tage sig af drif-ten.
”Der er én, der tager sig af web-delen, en anden af ’connectoren’ og en tredje leve-rer af ERP-systemet, og det giver unødigt besvær for virksomheden og eventuelt ekstra omkostninger, hvis der for eksem-pel skal ændres i indholdet af den ene del af systemet,” forklarer Søren Starup Jen-
sen og tilføjer, at det så er op til kunden at informere den anden leverandør, som så skal foretage de relevante tilpasninger - mod betaling.
Præsentationen er vigtigEn anden væsentlig faktor for succesfuld e-business er vedligeholdelsen af hjem-mesiden, som kræver, at der tænkes stra-tegisk og løbende udvikles og følges op.
Søren Starup Jensen sammenligner si-tuationen på en hjemmeside med en fy-
sisk butik, hvor der ligeledes er en stor signalværdi i måden, den er indrettet, og måden produkter og udstillinger opdate-res på.
Hårdere end en almindelig butikHos tøjfirmaet FashionForMe.dk er marketingsansvarlig, Bruno Jakobsen, helt enig. Ja, han mener ligefrem, at det er hårdere at drive e-business end en fy-sisk butik:
”I en webshop forventer kunderne svar
og høj service med det samme, og det kræ-ver et meget stort løbende arbejde. Vi ar-bejder med ord som oplevelse, personlig-hed, synlighed, service og funktionalitet i vores webshop.”
Service er afgørendeInden FashionForMe.dk åbnede i marts 2009, satte de fire mennesker bag sig ned og talte om service, og det er det helt af-gørende for succesen, fortæller Bruno Ja-kobsen:
”I vores del af branchen er det ikke kun prisen, der er afgørende for kunden, men i ligeså høj grad servicen, så det skal vi også være i stand til at levere i form af eksem-pelvis personlige underskrifter og hilsner til vores kunder, når de køber varer, og en hjemmeside der hele tiden er opdateret med nye kollektioner og nyeste funktio-ner, som gør det endnu lettere og bedre at shoppe.”
Ingen standardløsningDet har også betydet, at FashionForMe.dk ikke har kunnet nøjes med en stan-dardhjemmeside, som mange vælger, men i stedet har brugt kræfter på en løs-ning, der lever op til kravene fra kun-derne.
”Det er ikke kun en engangsinveste-ring, men et system der kan tilpasses, så webshoppen hele tiden er optimal for kunderne. Systemet er også fuldt inte-greret med vores Navision-system, hvil-ket vi nok var lidt skeptiske over for i be-gyndelsen, men nu helt klart kan se for-delen ved,” forklarer Bruno Jakobsen og tilføjer, at den tid der spares ad den vej kan bruges på kundeservice.
Tænk e-business ind i forretningsstrategien
NYHEDER
JENS KISKER
Spørgsmål: Hvorfor er det vig-tigt at tænke strategisk om e-busi-ness?
Svar: Alt for mange betragter e-business som en sideforretning eller som noget, der nærmest pas-ser sig selv. Det gør det ikke!
INDTÆNK E-BUSINESS ISTRATEGIEN
APLAAAANNNNNNEEEEEEEETTTTTTT
IIIINDNDNDDDDNDNDNDNDTÆTÆTÆTÆTÆTÆTÆTÆTÆTÆTÆTÆNNNNKNKNKNKNKNKNKNKNK
3TIP
FAKTA
1E-business er handel, der foregår elektronisk via internettet, og hvor
bestillingerne foregår på en hjemmeside eller per mail. Begrebet dækker hele virk-somhedens eller organisationens anven-delse af it til understøttelse af forretnings-aktiviteterne.
2Der er tale om e-business, når: Der er fuld integration mellem alle interne
organisatoriske processer og elementer af værdi- netværket. Virksomheden har E-business strategi inkorporeret som den
centrale del af forretningsstrategien. Alle nye tiltag tager udgangspunkt i Web´en
3I takt med, at der bliver stadig flere muligheder for at handle på nettet,
skærpes konkurrencen også her. Udover priskonkurrence er der også tale om kon-kurrence på service, brugervenlighed og præsentable websites.
4I dag kan man tage en toårig uddan-nelse i e-business på IT-Universite-
tet.KILDE: WEB&CO
IP-telefoni giver fleksible arbejdspladserI dag er IP-telefoni en del af hverdagen i Jyske Bank, hvor man udnytter de mange mu-ligheder for fleksibilitet og på sigt venter sig endnu flere fordele af teknologien.
De seneste tre-fire år er IP-telefoni ble-vet en helt naturlig del af hverdagen for medarbejderne i Jyske Bank.
Motivationen for at skifte til IP-telefo-ni var til dels de økonomiske besparelser og de krav om større fleksibilitet i forhold til arbejdsindretningen, der fulgte med den større fysiske renovering af bankens afdelinger.
”IP-telefonien var en vigtig del af den-ne renovering, da den frigør medarbej-deren fra selve arbejdspladsen – skrive-bordet – og giver mulighed for via it-sy-stemet at logge på telefonen alle steder,” fortæller Jens Nielsen, områdedirektør, Teknologi og Projekter, Jyske Bank og til-føjer, at IP-telefonien i det hele taget un-derstøtter hele Unified Communication-området.
Mere Unified CommunicationI dag er computeren indgangen til tele-fonen og de muligheder, der er for blandt andet at se tilgængeligheden af de perso-ner, man skal have fat i – hvor er de og kan de træffes på telefon eller mail?
Jyske Bank bruger teknologien mere og mere som et dagligt arbejdsredskab, som også omfatter brugen af video, der kobles på samtale.
”Det betyder for eksempel, at det er lettere at dække over sygdom i en afde-ling og afhjælpe lav bemanding, ligesom man på sigt kan forestille sig, at kunde-samtaler også kan foregå via video,” for-udser Jens Nielsen, der ligeledes regner med, at de fysiske telefonapparater for-svinder til fordel for software.
JENS KISKER
”MAN MÅ SE PÅ forretningen i et helhedsperspektiv, og service er en integreret del af hele forretningen – også på nettet.”
Søren Starup JensenSalgsdirektør hos Web&Co
- eneste autoriserede uddannelsespartner på både Microsoft, VMware og Cisco i Danmark.
Få maksimalt udbytte af jeres tid oguddannelsesinvesteringer ved at samle det hele hos Global Knowledge!
www.globalknowledge.dk - Telefon 4488 1800 - [email protected]
MARTS 2010 · 9DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
Online salg- Skal/skal ikke?
Vi guider dig sikkert gennem alle faser
Din idé Din succes
4
JYLLAND
Slotsgade 33
9330 Dronninglund
Tlf. 96 47 40 40
webogco.dk
SJÆLLAND
Lejrvej 25
3500 Værløse [email protected]
1
Din shop
3
Din Partner
2
PERSONLIGT INDBLIK
Fiber til folket – nu!
Hvis Danmark for alvor skal med på den informationsteknologiske motorvej kræver det stabil og meget stor båndbredde direkte ind til det enkelte hjem. Det kan kun fiberteknologi tilbyde.
Det er ikke kun elsel-skaberne, der med deres massive inve-steringer i nedlæg-ning af fiberkabler i jorden, håber på at åbne danskernes øj-
ne for de store muligheder, der lig-ger i at få adgang til at udveksle me-get store datamængder mellem hjem og internettets myriade af indholds-udbydere.
”Fra et politisk og socioøkonomisk synspunkt, er der ingen tvivl om, at et land der som Danmark i fremti-den ønsker at gøre sig gældende som et meget højteknologisk vidensam-fund på et højt plan er nødt til at rå-de over en bæredygtig infrastruktur. Fiberinfrastruktur danner grundlag for socioøkonomisk vækst,” fortæl-ler Paul Martin Schwartz fra Packet-Front Systems Danmark.
EU anbefaler bredbåndOg det synspunkt står han ikke ale-ne med, for fra EU’s side er der aktu-elt stor fokus på at fiber-til-hjemmet er alle medlemslandenes ønskemål. Eksempelvis har EU-Kommissio-nens formand, José Manuel Barro-so, på World Business Summit of Cli-mate Change i København opfordret verdens regeringer og erhvervsliv til at investere massivt i bredbånd. I Danmark er det kun 10% af alle bred-båndsforbindelser, som kører over en fiberforbindelse, og dermed for alvor lever op til betegnelsen ”bredbånd”.
Naturligvis må erhvervslivets be-
hov ikke glemmes, og det var da og-så baggrunden for at samme Barroso i en tale til EU- Kommissionen den 9. september 2009 fremhævede er-hvervslivets behov for bredbåndsfor-bindelser som et af værktøjerne til at skabe nye forretningsmuligheder og dermed skabe nye jobs.
Fiber giver nye mulighederTeknologisk er vi ved at nå dertil, hvor datatransmission via kobberka-bler og koaksialforbindelser har nå-et sine kapacitetsmæssige grænser. Endnu gøres der store krumspring for at presse disse teknologier til de-res yderste, men realiteterne er at denne grænse er nået.
Med fiberkabler direkte til hjem-met får vi en række nye muligheder på områder som telefoni, tv, sikker-hed, spil og video-on-demand som man med de meget langsommere, traditionelle kabelforbindelser kun kan drømme om.
”Af IT- og Telestyrelsens årlige op-gørelse fra 2009 fremgår det at mulig-heden for at få fiber til private og er-hverv er vokset fra 18 % til 28 %, samti-digt med at DSL er svagt faldende. På trods af at internetopkoblinger rask væk markedsføres med kapaciteter på to-cifrede megabit-hastigheder er realiteten, at 90 % af DSL-kunder-ne maksimalt kan presse 4 megabit igennem et kobberkabel. Og det er alt for lidt til de kommende bredbånds-applikationer,” påpeger Paul Martin Schwartz.
Ubegrænset kapacitet med fiberteknologiMed fiberkabler i jorden er der stort set ubegrænset kapacitet til rådighed – nu og i (næsten) al fremtid. For selve fibe-ren kan overføre umådeligt store data-mængder, den aktuelle begrænsning ligger i det elektroniske udstyr, der står i hver ende af fiberforbindelsen.
”I dag tilbyder en fiberforbindelse 40 gange den kapacitet, man kan få fra den hurtigste kobberbaserede forbin-delse. Det indebærer, at man kan tilfø-je nye tjenester til et fibernet uden at påvirke omkostningsstrukturen, da driftsomkostningerne ikke afhænger af antallet af tjenester, og mange pro-cesser er automatiseret,” forklarer for-retningschef Mark Fabricius Bennett fra seas-nve.
Hvor mange familier i dag har flere pc’er, som uden problemer deles om én internetforbindelse, vil denne for-bindelse blive flaskehalsen i et hjem, hvor man eksempelvis ønsker at se forskellige HD-tv-udsendelser eller -film samtidigt over internetforbin-delsen. Og et sådant setup er ingenlun-de fremtidsmusik – det er en realistisk mulighed i dag.
”Målet er at skabe rammerne for en blivende velfærd. En velfærd, der kun kan understøttes, hvis vores sam-fund er konkurrencedygtigt, og hvis alle danskere er veluddannede og for-bundne til omverdenen. Selv de yder-ligste landdistrikter skal have de bed-ste vilkår – i modsat fald afskærer vi nogle borgere fra de digitale mulighe-der,” slutter han.
”Fra et politisk og socioøkonomisk synspunkt, er der ingen tvivl om, at et land der som Danmark i frem-tiden ønsker at gøre sig gælden-de som et meget højteknologisk vidensamfund på et højt plan er nødt til at råde over en bæredyg-tig infrastruktur. Fiberinfrastruktur danner grundlag for socioøkono-misk vækst.”
Paul Martin Schwartz,PacketFront Systems Danmark
FIBERTEKNOLOGI
Uddannelse er vejen frem i it-branchenIt-branchen har i mange år været præget af folk uden en formel uddannelse. De findes stadig, men i dag er det en god idé at få en ud-dannelse, hvilket virksom-hederne også i højere grad efterspørger.
”For år tilbage var der mange auto-didakte i it-branchen – det var en ny verden og formelle uddannel-ser var der ikke så mange af, men i dag ser vi i stigende grad, at it-virksomhederne efterspørger medarbejdere med de formelle kompetencer i orden,” fortæller Mette Lundberg, chefkonsulent, IT-Branchen, og tilføjer, at det især er medarbejdere med en mellem-lang eller lang it-uddannelse, der efterspørges – og hvis de kan kom-binere de tekniske kompetencer med noget forretningsforståelse, så er det helt i top.
For virksomheden er det essen-tielt at have de rette kompetencer til eksempelvis at udnytte forde-lene ved it-udstyr optimalt.
”Får man nyt it-system, ligger det implicit, at man dermed får mulighed for at gøre nogle ting let-tere, smartere eller hurtigere. It er en stor nøgle til effektivisering og konkurrencedygtighed. Men for at indfri det potentiale er det nød-vendigt, at man formår at udnytte systemerne, som de er tænkt. Der-for er det vigtigt at have de fornød-ne kompetencer i virksomheden,” siger Mette Lundberg, der ikke er i tvivl om, at der også fremover bli-ver rift om folk med it-kompeten-cerne i orden.
JENS KISKER
10 · MARTS 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
INSPIRATION
DIGITAL SIGNAGE
Få budskaberne ud med digital signage
Vi kender dem godt. Skærme med re-klamer eller informationer der er over-alt, fra busser og supermarkeder til virk-somheder og organisationer.
Omfanget er et udtryk for, at udvik-lingen har gjort det oplagt at benytte denne teknik til at helt aktuel informa-tion ud, der hvor kunder, borgere eller medarbejdere er. Der kommer hele ti-den nye muligheder for brug af skær-mene, fortæller Sussi Murphy, partner hos VisioSign A/S:
”I dag er halvdelen af vores kunder offentlige institutioner som rådhuse, biblioteker, jobcentre og skoler, der alle bruger skærmene til at informere bor-gerne på hvert deres område. Typisk kan der være en grundskabelon med generel information fra en kommune, men derudover er der ellers specifik in-formation fra det sted, hvor den enkelte skærm står.”
Lettere kommunikation og informa-tion lokalt og globalt
En af fordelene er, at man kan bruge
en almindelig pc til at ændre i skærm-indholdet, hvilket gør det muligt at sty-re skærmene via internettet og dermed fra centralt hold kunne opdatere skær-
me i hele landet eller for den sags skyld hele verden,” fortæller Bruno Nordens-gaard, salgschef hos MediaConnect ApS.
Det betyder, at virksomheder meget effektivt kan kommunikere informati-on ud til medarbejdere i hele verden på flere forskellige sprog.
”Når skærmene er opstillet rundt omkring i virksomheden – på konto-rer og i produktionen - kan de ligeledes bruges som et effektivt LEAN-Værktøj i virksomheden,” tilføjer Sussi Murphy.
Flere interaktive skærmeHvor de fleste nok har set skærmene i bybilledet og ved kontakt med offentli-ge service, så er der måske ikke så man-ge, der har set dem brugt til informati-on i forbindelse med mødelokaler på ar-
bejdspladsen. Men det er en del af frem-tiden.
”I dag kan man bruge skærme til at hænge foran et mødelokale med infor-mationer om, hvem der holder møde og om hvad og hvornår. Desuden kan man med en touchskærm for eksempel og-så bestille kaffe og te til et møde,” siger Sussi Murphy.
Disse interaktive muligheder på skærmene bliver i det hele taget mere og mere almindelige, hvilket, ifølge Sus-si Murphy, ikke mindst skyldes, at de er kommet ned i pris:
”Touchskærmene er blevet billigere, så flere og flere kan være med, og det er i vækst. For eksempel bruger man det li-geledes i sundhedsvæsenet til både in-tern information og patientinformati-on.”
Men det er ifølge Bruno Nordensga-ard og Sussi Murphy næsten kun fan-tasien, der sætter grænser for brugen af digital signage.
”Mange samler informationer fra for-skellige dele af virksomheden og bruger en eller flere skærme til at bringe infor-mationerne videre til de relevante men-nesker i virksomheden. Der kan både hænge en skærm i receptionen, i kanti-nen, i produktionen og foran mødeloka-lerne,” slutter Bruno Nordensgaard.
Bruno NordensgaardSalgschef hos MediaConnect ApS
JENS KISKER
red @mediaplanet.com
Spørgsmål: Hvorfor bruges digital signage i stadig større grad?
Svar: Den nyeste udvikling gør det muligt at få budskaber og in-formationer effektivt ud, ligesom touchskærme ogå er på vej frem
FAKTA
Digital skiltning (fra engelsk ’di-gital signage’) dækker over de digitale skilte, informationstavler, plakater og lignende, som kører på store skær-me eller via projektorer. Fænomenet er blevet mere og mere udbredt i takt med, at store digitale displays er fal-det i pris.
Metoden bliver både anvendt i forbindelse med markedsføring i for-retninger og indkøbscentre - såkaldte ”point of sale”-løsninger - eller i for-
bindelse med mere faktuelle informa-tionsløsninger, for eksempel til nøgle-tal og aktuelle meddelelser i virksom-heder og offentlige institutioner.
Der er efterhånden udviklet fle-re forskellige specialdesignede soft-waresystemer, som gør det muligt at håndtere og kombinere informationer på systemer af infoskærme, hvilket har sat yderligere skub i udviklingen inden for digital signage.
KILDE: WWW.WIKIPEDIA.ORG
OPLAGT TEKNIKSkærme med reklamer el-ler informationer er over-alt, fra busser til organisa-tioner. Omfanget er et ud-tryk for, at udviklingen har gjort det oplagt at benytte denne teknik til at helt ak-tuel information ud, der hvor kunder, borgere eller medarbejdere er.FOTO: ISTOCKPHOTO.COM
MULIGHEDER MED DIGITAL
SIGNAGE
DIAPLLLAAAAAANNNNNNEEEEEETTTTTT
MULLLLIGIGIGGIGIGHEEHEHEHEHEDDDDDDDEEER
4TIP
Uddannelse og viden er værdi-fuldt i de fleste brancher, men i enkelte brancher og virksomhe-der er hele værdien og konkurren-ceparameteret viden. Sådan er det eksempelvis hos NetDesign, som blandt andet designer og service-rer netværksløsninger.
NetDesign har ikke et unikt pro-dukt, og derfor er det vigtigt at dif-ferentiere sig på den viden, der er i virksomheden. Det er både et krav fra producenterne og kunderne, og det er et mål at have de højest kvalificerede medarbejdere, for-tæller Ulrich Lund, HR-direktør hos NetDesign:
”Det er dels for at kunne tiltræk-ke kunder, dels for at gøre sig at-traktiv over for leverandører.
Vi vil være de skarpeste inden for teknologien, og vi opkvalifice-rer blandt andet gennem certifi-ceringerne og uddannelse.”
Konkurrence om de bedste medarbejdereDe rette certificeringer og et højt uddannelsesniveau har også ind-flydelse på hele virksomhedens arbejdsmiljø – og dermed mulig-heden for at tiltrække de bedste folk i branchen, hvilket er helt af-gørende.
”Det giver medarbejderne mu-lighed for at dygtiggøre sig, og det er med til at gøre det til et attrak-tivt miljø. I dag er der er konkur-rence om de bedste medarbejde-re, og et af de afgørende parametre er for eksempel muligheden for at arbejde med de bedste løsninger – den nyeste teknologi,” forklarer Ulrich Lund.
Nogle af certificeringerne fore-går lokalt, men NetDesign sender også folk ud i verden for at blive certificeret hos de enkelte leve-randører af specifikke teknologi-er og løsninger. Det har både virk-somheden og den enkelte medar-bejder, ifølge Ulrich Lund, glæde af, i det virksomheden bliver mere konkurrencedygtig på de enkelte områder, og medarbejderen får ny viden og udfordringer inden for den nyeste teknologi.
Uddannelse og certificering giver værdifuld videnViden er i dag et væsentligt konkurrenceparameter, og der satses stærkt på certi-ficeringer og uddannelse.
JENS KISKER
red @mediaplanet.com
Ikke alle er glade for videokonferencer
Seks hurtige om fordelene ved videokonferencer:
- Medarbejdere sparer tid på transport- Virksomheden sparer penge på transport- Investeringen er hurtigt tjent hjem- Bedre work-life-balance- Effektiv brug af tiden- Mindre forbrug af CO2 er godt for miljøpolitiken
Med videokonference sparer virksomheder mange penge på transport.
Og medarbejderne spilder ikke deres tid.
Klik ind på ateatv.dk og se cases på, hvordan Atea sammen med bl.a. DONG Energy har skabt resultater med videokonference. Du kan også kontakte Atea på 70 25 25 50 og høre mere om, hvordan vi kan skabe en løsning, der passer til din virksomhed.
Atea er Danmarks førende leverandør af it-infrastruktur. Med de mest kompetente og højest certificerede medarbejdere bistår vi vores kunder med specialistkompetencer, produkter, services og løsninger. I Danmark beskæftiger Atea mere end 1300 medarbejdere, og har en stærk lokal tilstedeværelse med 6 afdelinger fordelt over hele landet. Som en del af Atea koncernen er vi repræsenteret i hele Norden og Baltikum. Atea koncernen er noteret på Oslo Børs.
Rådgivning
Sikkerhed
Wireless
Unified Communications
Neeam
Prøv selv. Det er faktisk ikke særlig svært. Hvor høje er de årlige mødeomkost-
ninger? Hvad vil det koste at etablere og vedligeholde et videokonferencesystem?
En investering i ny mødeteknologi er logisk, hvis facit peger på, at din virksomhed
kan spare tusindvis af kroner hvert år.
Som verdens førende leverandør af telepresence og videokonferencer giver
TANDBERG dig alle plusserne ved fysisk kommunikation, men trækker rejseud-
gifter og spildt arbejdstid fra det samlede regnestykke. Det betyder møder af høj
kvalitet til lave omkostninger.
Så glem alt om dårlig opløsning og udfald på skærmen. TANDBERG’s
telepresence er som at være der selv.
Ring på 44 88 29 00, så hjælper vi dig med at regne færdigt.
netteam.dktandberg.dk
Netteam A/S . Vassingerød Bygade 3 . 3540 Lynge . 44 88 29 00Nordager 22, 1. sal . 6000 Kolding . 79 21 29 00
netteam.dk
Ka’ du regne den ud?
