4
6. - 24./27. september 2015 fra kr. 34.845,- Rejseleder: Cand. mag. Allan Have Larsen Moskva Irkutsk – Sibiriens hovedstad Bajkal-søen Ulan Bator - Mongoliets hovedstad Beijing, Den forbudte By Den kinesiske mur Forlængelse med 4 dage i Shanghai Den transsibiriske jernbane CULTOURS.DK

Den Transibiriske Jernbane

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Cultours rejse fra Moskva til Beijing med mulighed for forlængelse til Shanghai

Citation preview

Page 1: Den Transibiriske Jernbane

6. - 24./27. september 2015 fra kr. 34.845,- Rejseleder: Cand. mag. Allan Have Larsen

Moskva Irkutsk – Sibiriens hovedstadBajkal-søenUlan Bator - Mongoliets hovedstadBeijing, Den forbudte By Den kinesiske murForlængelse med 4 dage i Shanghai

Den transsibiriskejernbane

CULTOURS.DK

Page 2: Den Transibiriske Jernbane

Fra Ruslands hovedstad Moskva krydser vi den enorme sibiriske ødemark med Den transsibiriske Jernbane. Vi besøger den gamle forpost og handelsby Irkutsk med zartidens smukke gamle træhu-se. Vi sejler på verdens ældste, største og dybeste ferskvandssø, Bajkal og oplever den enestående sibiriske natur. Herefter fortsætter vi med jernbanen til Mongoliet - Djengis Khans og rytterfolkets land. Her op-lever vi græsgrønne stepper, dinosaurknogler og overnatninger i nomadernes traditionelle hvide telte. Rejsen slutter i Beijing, hvor vi ser de største seværdigheder - bl.a. Den Kinesiske Mur, Som-merpaladset og Den Forbudte By.Rejsen kan forlænges med 3 dage i Shanghai1. DAG: ANKOMST MOSKVA. BYRUNDTURAfrejse fra København til Moskva. På vej mod vores ho-tel introduceres vi til byen, som med sine 12 millioner indbyggere er Europas største. Igennem sin mere end 860-årige historie har Moskva gennemgået en forandring fra et lille fyrstedømme til centrum for en supermagt og atter til hovedstad i et Rusland, som stadigt vaklende er ved at finde sin plads i den post-sovjetiske verden.

2. DAG: BYRUNDTUR. KREML. DEN RØDE PLADSPå vores anden rejsedag fortsætter vi vores bytur og be-søger Kreml - magtens centrum og udgangspunktet for zarernes visioner om erobringen af Sibirien. Vi besøger nogle af de smukke kirker, som ligger inden for Kremls mure, ser de ældgamle ikoner og udsmykninger og hører om Kremls betydning igennem tiderne. Der bliver natur-ligvis også tid til en tur på Den Røde Plads med udsigt til Vasilij-katedralen, færdigbygget i 1561 for at markere sejren over tatarerne. Ifølge overleveringen skulle Ivan Den Grusomme være blevet så imponeret over katedra-lens skønhed, at han lod arkitektens øjne stikke ud, så han ikke kunne bygge noget prægtigere andetsteds!

3. DAG: AFGANG MOSKVAFormiddagen er fri til at udforske den russiske hovedstad yderligere. Efter frokost vil rejselederen berette om Den transsibiriske Jernbane og forberede os på de mange særprægede og spændende oplevelser, som venter i de kommende uger. Om aftenen går vi om bord i Den trans-sibiriske Jernbanes tog nr. 10 på Jaroslavl-banegården. Vi indretter os i de traditionelle 2. klasses firemandskupéer, som er reserveret til vores gruppe. Kupéerne er praktisk indrettede med plads til bagage. Toilet og håndvask fin-des i hver vogn, om end man skal være opmærksom på, at der ikke er bad i toget. Spisning foregår i togets restau-rantvogn. Hver vogn har tilknyttet en såkaldt provodnik eller provodnitsa, som sørger for te og kaffe, rengøring, sengetøj mm. Mens der tændes op i samovaren, ruller vi ud i aftenmørket på den første del af de 5191 km, som toget skal tilbagelægge igennem Sibiriens ødemarker for at nå frem til Irkutsk.

4.-6. DAG: DEN TRANSSIBIRISKE JERNBANE MOSKVA - IRKUTSKRejsens 4. - 6. dag tilbringer vi i toget, mens de enorme vidder med nåleskov, tundra, tyndtbefolkede landsbyer og enkelte sibiriske storbyer glider forbi. Vi falder ind i den helt særlige rytme, som en togrejse af denne længde giver. Af og til vil toget standse en kort tid ved de større stationer og byer (der er 200-600 km. imellem stationer-ne) for at fylde vand og brændsel på og tage passagerer ombord. Man vil kunne strække benene og/eller handle med de lokale, som tilbyder mange forskellige varer til de rejsende. Her mærker man tydeligt, at Den transsibi-riske Jernbane også er et af de vigtigste transportmidler for den almindelige russer, når han/hun skal krydse det enorme land. I disse dage vil vi primært spise i togets restaurantvogn, hvor man skal være opmærksom på, at menukortet oftest består af traditionelle russiske retter, hvor kvaliteten må forventes at være lavere, end man er vant til fra Danmark, men også dette er en oplevelse.Den Røde Plads, Kreml og Vasilij-katedralen i baggrunden.

Den transsibiriske ekspres på vej over steppen.

Page 3: Den Transibiriske Jernbane

7. DAG: ANKOMST IRKUTSK. BYRUNDTURPå rejsens 7. dag ankommer vi til Irkutsk - en af Sibiri-ens mest charmerende byer med mange gamle russiske træhuse fra 1800-tallet. Byen var endemålet for Mikael Strogoff i Jules Vernes ”Zarens kurer”, og byen spillede i mange år en vigtig rolle som forpost og handelsby under Ruslands erobring af Sibirien. Vi indkvarteres og går en byrundtur imellem de charmerende gamle huse, hvoref-ter resten af dagen er til egen disposition.

8. - 9. DAG: ANGARA FLODEN. BAJKALSØENVi kører fra Irkutsk langs Angara-floden til verdens æld-ste, største og dybeste ferskvandssø - Bajkalsøen. Søen er et af verdens smukkeste steder og hjemsted for mere end 500 planter og 1200 dyrearter, hvoraf 60% ikke findes andre steder i verden. Søens dybe (1637 m.) og klare vand rummer tilstrækkeligt ferskvand til at forsyne verdens befolkning med drikkevand i de næste 40 år! Vi sejler med båd ud på Bajkalsøen og lægger til ved den smukke vestlige bred, hvor vi vil blive indkvarteret privat og få mulighed for at nyde de naturskønne omgi-velser. Vi hører om det traditionelle liv i Sibirien og ser eksempler på Sibiriens unikke dyre- og folkeliv, således som det har formet livet igennem generationer. På den 9. rejsedag om aftenen vender vi tilbage til Irkutsk, og går om bord i toget mod Mongoliet.

10. DAG: AFGANG IRKUTSK. DEN TRANSSIBIRISKE JERNBANE GENNEM MONGOLIETVi forlader Rusland og kommer nu frem til rytterfol-kets land - Mongoliet. Landet er 35 gange større end Danmark, men har kun en befolkning på 2,5 millioner indbyggere. Infrastruktur er der ikke meget af, og det vigtigste transportmiddel for mange mongoler er stadig-væk kamelen og hesten - af hvilke de sidstnævnte tæller mere end 32 millioner. Det svarer til 13 pr. indbygger! Mongoliet har i mange år været et af de mest isolerede lande i verden, men er nu et land med en demokratisk styreform. Rejsende i Mongoliet mødes med stor gæstfri-hed, nysgerrighed og varme.

11. - 13. DAG: MONGOLIET. GER LEJR M.M.Vi ankommer til Mongoliets hovedstad Ulan Bator om morgenen. Efter morgenmaden kører vi i vor egen bus ud i det uendelige og utroligt smukke, græsgrønne land-skab, hvor Djengis Khan i år 1206 samlede de mongol-ske rytterhære og skabte fundamentet for det mongol-ske storrige, som endte med at gå fra Ungarn til Korea, og hvis lige verden ikke har set siden. Vi indkvarteres i de traditionelle, hvide, mongolske nomadetelte - de så-

kaldte ”ger” for 2 nætter. At bo i en ”ger” er forbavsende komfortabelt. I hver ”ger” bor normalt 4 personer i senge med madrasser og en lille ovn og elektrisk lys. Der er god plads, og toiletter og vand findes nær ved. Vi giver os tid til at nyde naturen og bruger vores lejr som ud-gangspunkt for mindre ture i området. Vi stifter bekendt-skab med Mongoliets skikke og traditioner, og der bliver også lejlighed til at smage lokale specialiteter som f.eks. airag - den traditionelle gærede hoppemælk. Den 13. dag vender vi tilbage til Ulan Bator, Hvor vi indkvarteres vi på et centralt beliggende hotel inde i byen.

13. - 15. DAG: ULAN BATOR, BYRUNDTUR, NATUR-HISTORISKE MUSEUM, DINOSAURER M.M.Uden for Ulan Bator, i Terelj, bor vi 2 nætter i Ger telte. Vi får lejlighed til at stifte bekendskab med den mongol-ske levevis, midt i det betagende landskab.Uden for Ulan Bator, i Terelj, bor vi 2 nætter i Ger telte. Vi får lejlighed til at stifte bekendskab med den mongol-ske levevis, midt i det betagende landskab.Vor lokale mongolske guide viser os hovedstaden, som på mange måder er en blanding af en egentlig by og en kæmpemæssig lejr. Vi besøger bl.a. det naturhistoriske museum, hvor verdens største samling af dinosauræg og en række komplette dinosaurskeletter opbevares.

15. - 16. DAG: DEN TRANSSIBIRISKE JERNBANE ULAN BATOR - BEIJINGOm morgenen stiger vi ombord i tog nr. 24 og sætter nu kursen imod verdens folkerigeste land - Kina, af kine-serne kaldet ”Riget i Midten”. Under den ca. 700 km. lange rejse fra Ulan Bator mod den kinesiske grænse får vi et indblik i de utrolige ingeniørmæssige vanskelighe-der, som konstruktion og drift af en jernbane i dette om-råde medfører, og vi passerer igennem en del af verdens næststørste ørken - Gobiørkenen. I denne ørken lever der stadig nomader og vilde kameler, og det var her, den amerikanske videnskabsmand Roy Andrews i begyndel-sen af 1920’erne udgravede enestående dinosaurfund. Ved den kinesiske grænse skifter vi til hjul, som er til-passet de smallere kinesiske spor, og påbegynder rejsens sidste 850 km. På vej mod den kinesiske hovedstad får vi blandt andet de første glimt af den mere end 6000 km. lange Kinesiske Mur. Vi ankommer om eftermiddagen til Beijing - 7.865 km og 5 tidszoner fra vores udgangs-punkt i Moskva. Efter ankomst er der transfer til vort ho-tel, der er centralt beliggende i Beijing ikke langt fra Den Himmelske Freds Plads. Efter et bad er vi klar til at gå ud og nyde en god kinesisk middag.

Mongol foran det traditionelle ger-telt, som dem vi overnatter i.

Bajkalsøen.

Page 4: Den Transibiriske Jernbane

17. DAG: BYRUNDTUR BEIJING. DEN FORBUDTE BY. SOMMERPALADSETVi tager på byrundtur i Beijing, hvor vi bl.a. ser Den For-budte By og Sommerpaladset. Vi hører om Kinas utrolige historie og om kejserrigets rigdomme, om det kommu-nistiske Kinas voldsomme historie og om de store foran-dringer, som har fundet sted indenfor de sidste par år, og vi hører om det moderne Kina, som vi møder i dag. Vi besøger også silkemarkedet, hvor det mere er vestlige mærkevarer (falske og ægte), der er til salg, end det er silke. Om aftenen spiser vi igen på en god kinesisk re-staurant.

18. DAG: DEN KINESISKE MURVi tager på en tur, der bringer os til Den kinesiske Mur. Det er altid en oplevelse at besøge ”Muren”, dette fan-tastiske bygningsværk, der skulle beskytte kejserrigets grænse, og som kostede i 100.000-vis af arbejdere livet. Flot ser den ud, som den slanger sig over bjergene. Vi returnerer til Beijing, hvor eftermidagen er til fri disposi-tion indtil aftenens afslutningsmiddag.

19. DAG: AFGANG BEIJING. ANKOMST KØBENHAVNVi kører til lufthavnen om formiddagen med afgang over middag og ankomst til København om eftermiddagen.

FORLÆNGELSE AF REJSEN MED 3 NÆTTER I SHANGHAI 24.-27. SEPTEMBER.Hvis du ønsker at opleve det kinesiske højhastighedstog og Kinas mest dynamiske by, Shanghai kan du forlænge turen med 3 dage sammen med rejselederen.Under opholdet vil rejselederen introducere til Shang-hai, gå tur langs med The Bund, Derefter besøge Ori-ental Pearl Tower med den fantastiske udsigt og senere byens historiske museum. Der er besøg i Yuyuan-haven, på et gademarked og meget, meget mere.

FIND MERE INFORMATION OG BESTIL REJSEN PÅ WWW.CULTOURS.DKCultours, Dr. Margrethesvej 11, 8200 Aarhus N. Tlf.: 86 10 86 05 Fax: 86 10 86 48

E-mail: [email protected] CVR nr. 12448643Medlem af rejsegarantifonden nr. 553 Medlem af Pakkerejse-Ankenævnet

Pris pr. person i dobbeltværelse: kr. 34.845,-Tillæg for enkeltværelse kr. 3.900,-Visum til alle 3 lande (Rusland, Mongoliet og Kina) kr. 1.900,-

I prisen er inkluderet:• Fly København - Moskva og Beijing - København.

• Alle transfers

• Alleudflugter,entréerogarrangementer

• Togbillet til den Transsibiriske Jernbane på 2. klasse.

• Alle overnatninger i Moskva, Irkutsk, Ulan Bator og Beijing på gode hoteller. En privat indkvartering ved Bajkal og to overnatninger i Ger-telt i Mongo-liet.

• Helpension (fra aftensmad 1. dag).

• Dansk russisktalende ekspertrejseleder og lokale engelsktalende guider.

• Alle skatter og afgifter

Forlængelse med Shanghai: kr. 3.985,-Tillæg for enkeltværelse kr. 1.000,-

I prisen er inkluderet:• Togrejse Beijing-Shanghai med højhastighedstoget.

• 3 overnatninger på 4-stjernet hotel i Shanghai.

• Alleudflugterogentréer,helpension.

• Transfers fra banegård og til lufthavn.

Shanghai skyline.