Den grønne omstilling -gassens rollePoul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

2

Parisaftalen sætter rammen for klimapolitikken

Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19

• Temperaturen er steget 1 0C det sidste århundrede

• Pt stiger temperaturen med 0,2 0C per årti

• Vi når 1,5 0C niveau'et 12-34 år fra nu 1,50C niveau'et

• 45% CO2 reduktion i 2030 sammenlignet med 2010

• Nul CO2-emissioner i 2050

20C niveau'et

• 20% CO2 reduktion i 2030 sammenlignet med 2010

• Nul CO2-emissioner i 2070

3

Emissions gabet

Gabet til 1,50C-niveau'et er steget markant ift 2017

opgørelsen

The Emissions Gap Report 2018om Paris-aftalen

• Der vil være et significant emissionsgab i 2030• Forpligtelserne dækker under 1/3 af de nødvendige

reduktioner for at opfylde 1,5 0C målet“Seventeen of the 18 warmest years on record have all been during this century"

- Petteri Taalas

Parisaftalens mål kræver handling her og nu

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100

'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion'

mia. ton CO2 Globale CO2-udledninger, der sikrer maksimalt 1,5 graders opvarmning

To væsentlige principper i Klimarådet

• Vi skal i gang nu!• Alle sektorer skal bidrage!

Tipping points: Nødvendigt med reduktion på den korte bane

Figur fra Steffen, Rockström, Richardson m.fl. (2018): Trajectories of the Earth System in the Anthropocene

I 2050 skal Danmark være klimaneutral

Hvad er Klimarådet?

Klimarådet er et uafhængigt ekspertråd, der er nedsat i Klimaloven

Klimarådet skal bidrage med uafhængig rådgivning om omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050, herunder:

• vurdere status for Danmarks opfyldelse af klimamål og –forpligtelser,

• analysere mulige veje mod et klimaneutralt samfund i 2050,

• udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken

Der er stadig lang vej til klimaneutralitet

0

20

40

60

80

100

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050

mio. ton CO2e

Historiske udledninger 1990-2016

Basisfremskrivning 2018

Energiaftale 2018

Regeringens klima- og luftudspil

Sti mod nettonuludledning

Danske drivhusgasudledninger

Hvor langt er vi kommet, og hvad mangler vi?

0

10

20

30

40

50

60

70

80

1990 2016

mio. ton CO2e

Skov og arealanvendelse

Andre emissioner

Landbrug

Husholdninger og erhverv

Industri

Transport

Energi- og konverteringssektor

Danske drivhusgasudledninger

Transport og Landbrug dominerer den danske ikke-kvote sektor

Kilde: Klimaraadet

Transport

Landbrug

Opvarmning

Produktions-erhverv

AffaldFordeling af udledning i ikke-kvotesektoren, 2021-2030 Reduktionsbehov

Hvilken rolle kan gas spille i klimaneutralt samfund?

Klimarådet har analyseret 20 såkaldte omstillingselementer

24. januar 2018

Meget billigtBilligtMediumDyrtMeget dyrt

Samfundsøkonomiske omkostninger

I nog

en g

rad

I rin

ge g

rad

I høj

gra

d

Lett

er o

mst

illin

g m

od 2

050

Energirenovering af bygninger

Biogas i naturgasnettetElbusser Elbiler

Energipil

Træpillefyr

Forsuring af gylleMindre malkekvægsbestand

Elektrificering af jernbane

Mindre vejtransport

Kollektiv transport

Græsarealer

Mere brændstoføkonomiske

biler

Flydende biobrændstoffer

Plantefedt til malkekvæg

Solvarme

Store varmepumper

Individuelle varmepumper

Energieffektivisering i produktionserhvervene

Gas i tung transport

Kilde: Klimaraadet

Biogasanlæg i Danmark

Hvordan får vi mere grøn gas

Danmark har en forpligtelse til at reducere udledningerne i ikke-kvotesektoren (landbrug, bygninger og transport)

I 2017 udgav Klimarådet en rapport om netop denne forpligtelse:

”Det bør sikres, at udbygningen med biogasanlæg ikke går i stå, som forudset i Basisfremskrivning 2017, når den nuværende støtteordning til biogas udløber med udgangen af 2023.”

Gas er blevet grønnere

0%

10%

20%

30%

40%

2005 2010 2015 2020 2025 2030

Andelen af biogas i naturgasforbruget

Der bliver brug for forskellige typer gas i 2050

18

Centrale problemstillinger

• Kan vi producere og bruge gas uden væsentlige drivhusgas-emissioner?

• Udslip af metan kan være en show-stopper!

• Hvordan skal vi bruge den vedvarende gas i energisystemet?

• Skal VE-gasser injiceres i gas-nettet eller skal vi bruge dem på anden måde?

• …og skal vi bruge gas-nettet som vi gør i dag?• Kan vi fuldt udnytte det eksisterende net….eller

skal vi afgrene og lave separate del-net?• Hvilke muligheder og begrænsninger giver/sætter

energisystemet for den fremtidige anvendelse af gas?

• Det vil vores energimodeller give svar på…..

19

Centrale problemstillinger• Kan vi producere og bruge gas uden væsentlige drivhusgas-

emissioner?• Udslip af metan kan være en show-stopper!

• Dual-fuel motorer er problematiske• Gaskedler har et lavt metan-udslip - gasmotorer kan vi

gøre noget ved.• Vi skal have fokus på metan-lækage

• Hvordan skal vi bruge den vedvarende gas i energisystemet?

• Skal VE-gasser injiceres i gas-nettet eller skal vi bruge dem på anden måde?

• Opgradering/metanisering et godt valg

• …og skal vi bruge gas-nettet som vi gør i dag?• Kan vi fuldt udnytte det eksisterende net….eller skal vi

afgrene og lave separate del-net?• Separate net kan være omkostningstunge

• Hvilke muligheder og begrænsninger giver/sætter energisystemet for den fremtidige anvendelse af gas?

• Det vil vores energimodeller give svar på…..

Tak for jeresopmærksomhed

Professor Poul Erik MorthorstSustainability

DTU Managemente-mail: pemo@dtu.dk