Den grønne omstilling -gassens rollePoul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
2
Parisaftalen sætter rammen for klimapolitikken
Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19
• Temperaturen er steget 1 0C det sidste århundrede
• Pt stiger temperaturen med 0,2 0C per årti
• Vi når 1,5 0C niveau'et 12-34 år fra nu 1,50C niveau'et
• 45% CO2 reduktion i 2030 sammenlignet med 2010
• Nul CO2-emissioner i 2050
20C niveau'et
• 20% CO2 reduktion i 2030 sammenlignet med 2010
• Nul CO2-emissioner i 2070
3
Emissions gabet
Gabet til 1,50C-niveau'et er steget markant ift 2017
opgørelsen
The Emissions Gap Report 2018om Paris-aftalen
• Der vil være et significant emissionsgab i 2030• Forpligtelserne dækker under 1/3 af de nødvendige
reduktioner for at opfylde 1,5 0C målet“Seventeen of the 18 warmest years on record have all been during this century"
- Petteri Taalas
Parisaftalens mål kræver handling her og nu
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100
'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion'
mia. ton CO2 Globale CO2-udledninger, der sikrer maksimalt 1,5 graders opvarmning
To væsentlige principper i Klimarådet
• Vi skal i gang nu!• Alle sektorer skal bidrage!
Tipping points: Nødvendigt med reduktion på den korte bane
Figur fra Steffen, Rockström, Richardson m.fl. (2018): Trajectories of the Earth System in the Anthropocene
I 2050 skal Danmark være klimaneutral
Hvad er Klimarådet?
Klimarådet er et uafhængigt ekspertråd, der er nedsat i Klimaloven
Klimarådet skal bidrage med uafhængig rådgivning om omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050, herunder:
• vurdere status for Danmarks opfyldelse af klimamål og –forpligtelser,
• analysere mulige veje mod et klimaneutralt samfund i 2050,
• udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken
Der er stadig lang vej til klimaneutralitet
0
20
40
60
80
100
1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050
mio. ton CO2e
Historiske udledninger 1990-2016
Basisfremskrivning 2018
Energiaftale 2018
Regeringens klima- og luftudspil
Sti mod nettonuludledning
Danske drivhusgasudledninger
Hvor langt er vi kommet, og hvad mangler vi?
0
10
20
30
40
50
60
70
80
1990 2016
mio. ton CO2e
Skov og arealanvendelse
Andre emissioner
Landbrug
Husholdninger og erhverv
Industri
Transport
Energi- og konverteringssektor
Danske drivhusgasudledninger
Transport og Landbrug dominerer den danske ikke-kvote sektor
Kilde: Klimaraadet
Transport
Landbrug
Opvarmning
Produktions-erhverv
AffaldFordeling af udledning i ikke-kvotesektoren, 2021-2030 Reduktionsbehov
Hvilken rolle kan gas spille i klimaneutralt samfund?
Klimarådet har analyseret 20 såkaldte omstillingselementer
24. januar 2018
Meget billigtBilligtMediumDyrtMeget dyrt
Samfundsøkonomiske omkostninger
I nog
en g
rad
I rin
ge g
rad
I høj
gra
d
Lett
er o
mst
illin
g m
od 2
050
Energirenovering af bygninger
Biogas i naturgasnettetElbusser Elbiler
Energipil
Træpillefyr
Forsuring af gylleMindre malkekvægsbestand
Elektrificering af jernbane
Mindre vejtransport
Kollektiv transport
Græsarealer
Mere brændstoføkonomiske
biler
Flydende biobrændstoffer
Plantefedt til malkekvæg
Solvarme
Store varmepumper
Individuelle varmepumper
Energieffektivisering i produktionserhvervene
Gas i tung transport
Kilde: Klimaraadet
Biogasanlæg i Danmark
Hvordan får vi mere grøn gas
Danmark har en forpligtelse til at reducere udledningerne i ikke-kvotesektoren (landbrug, bygninger og transport)
I 2017 udgav Klimarådet en rapport om netop denne forpligtelse:
”Det bør sikres, at udbygningen med biogasanlæg ikke går i stå, som forudset i Basisfremskrivning 2017, når den nuværende støtteordning til biogas udløber med udgangen af 2023.”
Gas er blevet grønnere
0%
10%
20%
30%
40%
2005 2010 2015 2020 2025 2030
Andelen af biogas i naturgasforbruget
Der bliver brug for forskellige typer gas i 2050
18
Centrale problemstillinger
• Kan vi producere og bruge gas uden væsentlige drivhusgas-emissioner?
• Udslip af metan kan være en show-stopper!
• Hvordan skal vi bruge den vedvarende gas i energisystemet?
• Skal VE-gasser injiceres i gas-nettet eller skal vi bruge dem på anden måde?
• …og skal vi bruge gas-nettet som vi gør i dag?• Kan vi fuldt udnytte det eksisterende net….eller
skal vi afgrene og lave separate del-net?• Hvilke muligheder og begrænsninger giver/sætter
energisystemet for den fremtidige anvendelse af gas?
• Det vil vores energimodeller give svar på…..
19
Centrale problemstillinger• Kan vi producere og bruge gas uden væsentlige drivhusgas-
emissioner?• Udslip af metan kan være en show-stopper!
• Dual-fuel motorer er problematiske• Gaskedler har et lavt metan-udslip - gasmotorer kan vi
gøre noget ved.• Vi skal have fokus på metan-lækage
• Hvordan skal vi bruge den vedvarende gas i energisystemet?
• Skal VE-gasser injiceres i gas-nettet eller skal vi bruge dem på anden måde?
• Opgradering/metanisering et godt valg
• …og skal vi bruge gas-nettet som vi gør i dag?• Kan vi fuldt udnytte det eksisterende net….eller skal vi
afgrene og lave separate del-net?• Separate net kan være omkostningstunge
• Hvilke muligheder og begrænsninger giver/sætter energisystemet for den fremtidige anvendelse af gas?
• Det vil vores energimodeller give svar på…..
Tak for jeresopmærksomhed
Professor Poul Erik MorthorstSustainability
DTU Managemente-mail: [email protected]