16
DEN DYNAMISKE BYMIDTE Det skal der ske 2016-19 MaJ 2015 Forsidefoto Kristian Brasen

DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

DEN DYNAMISKE BYMIDTEDet skal der ske 2016-19

MaJ 2015

Forsidefoto Kristian Brasen

Page 2: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

2

Forord Indhold Med overskriften Den Dynamiske Bymidte har Roskilde Byråd, sammen med byens centrale aktører, sat en langsigtet og ambitiøs dagsorden for udvikling af Roskildes historiske bymidte. Handleplan 2016-19 for Roskilde Bymidte beskriver de konkrete aktiviteter og anlægsinvesteringer, som byrådet vil sætte i gang i de kommende 4 år. Desuden præsenteres de private initiativer, der understøtterhandleplanens realisering. Handleplanen tager udgangspunkt i udviklingsprogram-met: ”Den dynamisk Bymidte. Vision, rammer og proces”.Formålet med handleplanen er at give et samlet overblik over de forskellige indsat-sområders status og sikre den nødvendige fremdrift.

Indhold 2Forord 2Visionen 3Status foråret 2015 4 - 5Nøgletal og potentialer 5De kommende års prioriteringer 6Smukkere bymidte 7Tilgængelig bymidte 8Fortætning af bymidten 9Liv, Kunst og Kultur i bymidten 10 - 11Partnerskab om bymidten 12Budgetforslag 14Økonomioversigt 15

Page 3: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

3

VisionenRoskilde Bymidte skal være hele kommunens dynamiske handels- og kulturcentrum. Med afsæt i byens egenart og historie skal bymidten videreudvikles med fokus på liv, mangfoldighed, sund-hed, bæredygtighed og til-gængelighed.

Nøgletal for bymidten:Ca. 2.000 boligerCa. 63.000 m2 butiksarealCa. 1.850 offentligt tilgængelige P-pladser

Potentialer:Ca. 530 boligerCa. 24.000 m2 butikkerCa. 66.000 m2 kontor og liberale erhverv - svarende til ca. 2.640 arbejdspladser

Liv og mangfoldighed

Roskilde skal være kendt for liv og aktivitet i bymidten det meste af døgnet.Vi vil sikre et stærkt handelsliv ved at til-trække nye oplevelser og nye butikstyper,

som kan understøtteog supplere de mange gode tilbud, der

allerede findes. Herved vil Roskilde Kommune stå stærkt i den regio-

nale konkurrence.

Plads til leg, bevægelse og

udfoldelse

Vi vil skabe et spændende byrum, der indbyder til oplevelse og ud-foldelse og giver mulighed for

møde mellem alle typer af mennesker.

Balance mellem nyt og

gammelt

Vi vil passe på købstadsmiljøet, men

gerne tilføje nye værdier.

Let adgang for alle

Vi vil gøre det nemt at komme til bymidten og nemt at bevæge sig rundt. Gang,

cykel og kollektiv trafik skal styrkes.

En grøn og bæredygtig

bymidte

Vi vil sætte fokus på bæredygtige løsninger, der

tager hensyn til klima og miljø.

Page 4: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

4

Status foråret 2015Roskilde Byråd vedtog i december 2011 et udviklingsprogram for Roskilde Bymidte efterfulgt af handleplaner i 2012, 2013 og 2014. Handleplanen danner grundlag for, og koor-dinerer, de forskellige projekter og mange aktiviteter i bymidten. Her er status opgjort over de projekter, der har været i gang i 2014, hvor der har været fokus på tre indsatsområder:

• Mere og bedre bymidte• Mere liv i bymidten• Bedre tilgængelighed

Page 5: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

5

Mere liv i bymidten

For at skabe mere liv i bymidten og udfordre vante forestillinger om, hvordan byrum kan bruges, er der igangsat en række nye aktiviteter. Gennem et tæt samarbejde mellem kultur- institutionerne, kommunen, Roskilde Handel og Stjernebutikkerne er der blevet sat fokus på en bymidte med både et handels- og kulturstrøg bl.a. i et tæt samarbjde omkring Byens Hus og ved at afholde en række events gennem året, kulminerende med den store lysfest, som nu er afholdt to gange med stor succes.De første skridt mod at ændre det gamle rådhus og Duebrødre Kloster til ”Byens Hus” er nu taget, og der er i løbet af 2014, gennem workshops og borgerinvolvering, udarbejdet konkrete planer for den fremtidige brug af borgernes ”nye” hus på Stændertorvet.

Mere og bedre bymidte

Rosenhavestræde og Sct. Olai Plads, udfor Roskilde Museums kommende hovedindgang, er nu færdig som det første af en række projekter på Kulturstrøget. Det nye Rosenhave-stræde skaber en tydelig forbindelse mellem Algade og Kulturstrøget med et lille kildeløb, udspringende i Algade, i kunstneren Søren Schaarups forstenede træstub, og sluttende i et vandbassin med skulpturen “Ragnarok” af Bjørn Nørgaard i centrum af den nye plads foran mu-seet.I november blev Schmeltz have, en lille lomme-park med kunst i Allehelgensgade, indviet. Haven er dannet i tæt samarbejde med Roskilde Handel.I løbet af 2014 blev første etape af omdannelsen af Stændertorvet til et smukkere og mere an-vendeligt torv færdiggjort, således at den øst-lige del af torvet, inkl. opførsel af ny pavillon og bus- stoppested, nu er klar til brug. I slutningen af 2015 forventes hele det ny torv at stå færdigt. For at få belyst Kulturstrøgets muligheder blev der i efteråret 2014 udskrevet en idékonkurrence for en helhedsplan for Kulturstrøget. I februar 2015 blev der udpeget et vinderforslag. Både vinderforslaget og de to andre forslag er blevet udstillet på biblioteket.

Bedre tilgængelighed

For at skabe bedre tilgængelighed i bymidten er der i de sidste år arbejdet på at skabe så gode forhold at bilister, cyklister og gående oplever, at det er let at komme til og bevæge sig rundt i bymidten. Bilisternes forhold er forbedret med opsætning af henvisningsskilte, og der er reserv-eret udvalgte P-pladser til medarbejdere i virk-somhederne i bymidten. Derudover arbejdes der med planlægning af nyt P-hus på Sortebrødre PladsMed cyklistplanen er der arbejdet videre på at fremme cykling i hele kommunen. Hovedindsatsen i bymidten er rettet mod at forbedre cykelstinettet med ringruter og stjer-nestier, der ad direkte ruter forbinder Roskilde station og bymidten med de nærmeste bydele og mindre bysamfund.Der er indført nye A-buslinjer, som kører med kvarterdrift, hvilket betyder, at mange flere bruger busserne til og fra bymidten. Samti-dig arbejdes der løbende med at forbedre til-gængeligheden for gående, ved at tænke på vejvisning ved hjælp af skiltning, tilføje ledelin-jer for svagtseende og blinde og skabe niveaufri adgange ved nyanlæg.

Page 6: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

6

De kommende 4 års prioteringerDe kommende 4 år vil der blive arbejdet videre med de mange projekter som allerede er sat i gang for at skabe en bedre bymidte med fokus på både liv, aktiviteter og god tilgængelighed.

Smukkere bymidte

Kultur i bymidten

Tilgængelig bymidte

Fortætning af bymidten

Partnerskab om bymidten

Page 7: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

7

Smukkere bymidteStændertorvet 2. og sidste etape i omlægning og forskønnelse af Stændertorvet bliver færdig i slutningen af 2015. Til den tid vil Stændertorvet fremstå som et flot nyt torv bundet sammen af en granitbel-ægning fra facade til facade. Torvet bliver en multifunktionel plads med plads til både torvehandel, koncerter og mange andre arrangementer. På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet i 2016 vil fremstå som et blomstrende torv med flere nye cafeer og andre gode opholds-muligheder. Vinterbelysning Roskilde gemmer på en lang enestående historie, og har en skjult skønhed, der kan drages frem med lys om natten. Dette kan være permanent såvel som ved særligt festlige lejligheder, som den allerede faste tradition med lysfest hvert år i november og med julebelysning i december.Lys kan forføre, fortrylle og fascinere, og et effektfuldt og variationsrigt lys kan skabe større tryghed og fremme lysten til at bevæge sig ud i byrummene i årets mørke måneder, og dermed øge antallet af timer, hvor der er aktiviteter og socialt liv i byen.For at sikre en vellykket unik lyssætning, så Roskilde bymidte bliver et attraktivt samlingspunkt for borgere og turister, skal der skabes et samspil mellem den almindelige offentlige belysning, butiksbelysning og anden privat belysning samt tilføjes et kunstnerisk og iscenesat lys.Der findes i dag højteknologiske og energiøkonomiske lyskilder som giver mange og gode muligheder for at forbedre udelyset under hensyntagen til bæredygtighed og i respekt for miljøet.På den baggrund igangsættes indledende undersøgelser til udarbejdelse af en lysplan for bymid-ten, så forskellige belysningsideér kan blive en del af en gennemtænkt helhed, der kan lægge et ekstra lag til den unikke bymidte.

Lokalplan for BymidtenPlan og Teknikudvalget har besluttet, at der skal laves en ny bevarende lokalplan for bymidten. Den nye lokalplan skal sætte rammerne for bevaring af de fine, gamle bygninger i midten af Roskilde. Den skal også fastsætte regler for ny bebyggelse i bymidten.Lokalplanens bestemmelser udarbejdes i tæt samarbejde med byens borgere. Der vil blandt an-det blive arrangeret byvandringer, hvor bymidtens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger bliver præsenteret og diskuteret.

Udfordringen:

Roskilde er en af landets ældste byer og byens historie er nærværende og synlig. Ikke blot i form af kulturattraktio ner som Roskilde Dom-kirke, Roskilde Museum og Det Gule Palæ, men også i form af smukke byrum og haver. Men byen har et stort uudnyttet potentiale. Bymidten består også af mere ordinære gaderum, park-ering og uskønne bagsidearealer, som endda er det, mange først møder, når de ankommer til byen. Og selv om Roskilde er en store festival- og uddannelsesby, som tiltrækker unge fra hele verden, så er den energi, kreativitet og vildskab, som de unge og studernede kan tilføre bymidten, ikke fuldt udnyttet.

Løsningen:

Ved at forskønne bymidtens bagsider og syn-liggøre nogle af byens hemmelige rum og små gader, kan der i bymidten skabes en række interessante smukke pladser, stier og gader.Oplevelsen af byen kan udvides fra at være en enkelt handelsgade til en bymidte med en lang række muligheder for at opdage nye steder og forlænge sit ophold i byen. Og byens rum kan til-føres nyt liv ved at udfolde det potientale og den energi, som byens studernede og unge bidrager med til at indarbejde funktioner, der indbyder til leg, ophold, spotantitet og kreativitet.

Page 8: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

8

Tilgængelig bymidteHersegade som cykelgadeDen smalle Hersegade er den direkte adgang fra Roskilde Stations fodgængertunnel til Algade, hvor det er oplagt at en ny cykel- og gangforbindelse over baneterrænet kan tilsluttes. For at være klar til kommende og nuværende cykel- og gangtrafik er Hersegade dermed oplagt til at blive omdannet til en cykelgade, hvor brede fortov og få parkerede biler giver tiltrængt liv til gadens handelsliv.

Midlertidig P-plads i forbindelse med forundersøgelser på SortebrødrepladsUnder anlægsfasen for P-huset på Sorte Brødre Plads søges der anlagt et antal midlertidige P-pladser. Forvaltningen undersøger forskellige muligheder for P-pladser.

Adgang til Kildegården for bløde trafikanterI forbindelse med ombygningen af Kildegården til et fritids- og kulturcenter er det vigtigt at forbe-dre adgangsforholdene for de mange børn, unge og ældre, der skal benytte området fremover. Her er det oplagt at bruge Møllehusvej som biladgang og Helligkorsvej som adgang for lette trafikanter og busser.

Sortebrødre Plads P-husP-huset på Sorte Brødre Plads vil øge det samlede antal P-pladser i området med 200, så der kommer en nem og let adgang til handelslivet i Algade. Trafikalt betyder de ekstra P-pladser, at adgangsforholdene skal forbedres.

CykelparkeringsstrategiRoskilde Kommune har søgt om tilskud til at etablere i alt 450 nye P-pladser til cykler i bymid-ten. 400 pladser skal opsættes i bymidten, mens 50 højklasse pladser anlægges i det kommende P-hus.

Udfordringen:

Roskilde er præget af en tæt bykerne med korte afstande, og et stort opland hvor biltransport er meget udbredt. Mange ture i Roskilde by bliver ligeledes også klaret i bil, hvilket skaber yderlig-ere pres på vejnettet. I Roskilde er det et mål at fortætte byen med flere boliger, butikker og mere erhverv, således at der også fremover er masser af liv i bybilledet.

Løsningen:

Hvis vi vil opfylde ønsket om en tættere og livlig-ere by og samtidig afvikle den nuværende og kommende trafik, kan en øget andel af cyklister, fodgængere og buspassagerer skabe den ekstra kapacitet i vejnettet, som skal bruges fremover. Ved at give gode vilkår for bilparkering langs Ring 1 og forbedre forholdene for bløde trafikan-ter mindskes trafikbelastningen af bymidten til fordel for alle.

Page 9: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

9

Fortætning af bymidtenGråbrødre skole - omdannelse til boligerRoskildes aftenskoler rømmer Gråbrødre Skole og flytter til Kildegården, hvor de bliver en del af et kraftcen-ter for kultur, idræt og fritid.Gråbrødre Skole er velegnet til at blive indrettet til boliger, og Roskilde Kommune vil i 2016 se nærmere på, hvordan dette konkret kan ske.Boliger i Gråbrødre Skole forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan. I den sammenhæng vil et lokalplan-forslag blive fremlagt offentligt, så alle har mulighed for at sætte deres præg på, hvordan Gråbrødre Skole bliver til en ny attraktiv boligbebyggelse i midten af Roskilde.

KildegårdenKildegården skal være et kraftcenter for kultur, idræt og fritid. Udviklingen af området ses som en udvidelse af den dynamiske bymidte og dens tilbud.På området findes i dag allerede flere foreninger. Med kommunens overtagelse af de tidligere retsbygninger er der blevet plads og mulighed for at flytte aftenskolerne til området. Samtidig skal der opføres et springgymnastik- og bordtenniscenter. I området tænkes også plads til DGI Midt- og Vestsjælland. Endelig skal der ske en byfortætning ved etalering af nye boliger. Der skal laves en helhedsplan, der skal sætte rammerne for udvikling af hele området. Her skal blandt andet også beskrives, hvordan udearealerne gøres attraktive for ophold og aktivitet, hvordan biltrafikken kan reg-uleres, og hvordan forbindelser mod den resterede bymidte opgraderes, så området opleves i sammenhæng hermed. Der skal også laves en ny lokalplan for området.

Tinghuset (Jernbanegade 21 A – op til Skoleslagteriet)

Udfordringen:

Roskilde er en attraktiv by at bo i. Den ligger tæt på hovedstaden og kan alligevel tilbyde grønne omgivelser, en fjordnær beliggenhed og en smuk his-torisk bykerne, som giver byen sig egen identitet, og derfor modtager Roskilde hver eneste måned nye tilflyttere. Men hvis disse kvaliteten skal bevares, skal udbygningen ske i den eksisterende by.

Løsningen:

Ved at fortætte Roskilde bymidte og skabe flere boliger i bykernen kan byen tilbyde såvel nye som gamle borgere en boliger midt i byen. En bykerne med et godt og varieret udbud af boliger bliver en levende by også efter butikkernes lukketid.

Roskilde Kommune er pt. (foråret 2015) ved at erhverve Jernbanegade 21a. Byrådet har d. 26. november 2014 godkendt at udvikle Jernbanegade 21a med henblik på at etablere et fælles omdrejningspunkt for frivillige foreninger herunder Frivilligcenteret.Det betyder, at Jernbanegade 21a skal udvikles som en velfungerende ramme for og facilitet til de frivillige foreninger i Roskilde. Der skal derfor udarbejdes en plan for benyttelsen af Jernbanegade 21a på baggrund af en dialog med frivilligcenteret og andre relevante foreninger. Skoleslagterriet er flyttet fra området, hvilket åbner for udvikling af en række ny bolig og erhvervslokaler midt i Roskilde. Der vil blive udarbejdet en plan for udvikling og fortætning af det samlede område.

Page 10: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

10

Liv, kunst og kultur i bymidtenKulturstrøgetI løbet af foråret 2015 færdiggøres en ny helhedsplan for Kulturstrøget. Forslaget aflæser og byg-ger videre på de eksisterende kvaliteter på Kulturstrøget; belægninger, beplantning, porte, gavle og belysning.Forslaget lader sig dele i etaper, som kan udvikles over en årrække. Fra 2016 vil der løbende blive lavet fysiske tiltag, som arbejder gennemgående i hele kultur-strøget, så der bliver skabt forbindelse og sammenhæng gennem strøget. Derudover vil der blive sat fokus på nogle af de pladser og små haver, som kulturstrøget løber igennem. I første omgang haven ved Sankt Pederstæde og haven i Algade 3, samt pladsen i Sankt Olsgade, der som et knudepunkt kan forbinde kulturstrøg og Algade.

LysfestKulturstrøgets årlige lysfest på Allehelgensaften, er en festlig folkefest for borgere og gæster fra hele Sjælland. Et af målene med lysfesten er at styrke netværket mellem kulturinstitutionerne, foreninger i byen, Performance Design på RUC, Roskilde Handel, VisitRoskilde og Roskilde Kom-mune. Der er store udviklingsmuligheder i Lysfesten, når Roskilde Kommune indgår samarbejde i interregprojektet Lighting Metropolis.

Midlertidigt projekt Algade 31Placemaking finder sted i 8 forskellige byer. I Roskilde er det i haven ved Algade 31 (et sted på Kulturstrøget). Ønsket er, med kunsten som redskab, at skabe en udviklingsproces både sam-men med og for borgeren. Placemaking er ikke en udstilling, men snarere en eksperimenterende udviklingsproces, der afprøver, hvad der sker, når den midlertidige kunst går hånd i hånd med borgerens personlige engagement som drivkraft for kulturel byudvikling. En kunstner skal fra april til september 2015 lave en række arrangementer i haven sammen med borgerne. Arrange-menterne tager udgangspunkt i, at haven er et sted, hvor man kan lege.

Udfordringen:

Udviklingen, især den digitale, fordrer helt nye måder at tænke handel og byer på. Fremtids-forskerne varsler butiksdød. Kun de stærkeste og mest interessante byer kan tiltrække mange besøgende og kunder og dermed overlever. Derfor er det nødvendigt at udvikle på byernes indhold.

Løsningen:

Kunst, kultur og oplevelser bliver de nye para-metre, som får folk til at flytte til(bage) til køb-stæderne. Oplevelser, fra den gode spiseoplev-else til den store event, er centrale i bymidte strategien. Kunsten kan bruges som social motor for at skabe nye samtaler, fællesskaber og liv i bymidten. Byrådet tror på, at et kreativt medborgerskab, i et samspil mellem kreative erhverv, uddannelse og kulturinstitutionerne, kan vende denne udvikling. Det er borgernes kreativitet, hittepåsomhed og virkelyst, der bliver en vigtig drivkraft og forandringskraft for byerne.

Page 11: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

11

Algade 31 - udearealer og ny anvendelse af bygningenNår Roskildes aftenskole flytter til Kildegården, så flytter skolernes ad-ministration med. Administrationen har i dag til huse på Algade 31. Det åbner mulighed for at tænke på nye måder at bruge bygningen og den lille have på.Algade 31 ligger på det sted, hvor Roskildes travle handelsgade hænger tættest sammen med Kulturstrøget – byens kulturhistoriske og grønne forbindelse fra Roskilde Bibliotek til domkirken. Dette skaber nogle særlige muligheder for at knytte de to forbindelser sammen, så det bliver lettere at krydse mellem indkøbene på Algade og en pause på Kultur-strøget. I idékonkurrencen for Kulturstrøget peger vinderforslaget på, at parken ved Algade 31 kan bruges af byens børn som plads til leg. På baggrund af konkurrenceforslaget og idéer fra placemakingprojektet bliver der i 2017 anlagt en ny lege og aktivitetshave. Algade 31 er i sig selv en fin gammel bygning med mange muligheder. Stueetagen kan bruges til udanvendte funktioner f.eks. en herlig restaurant med udeservering, mens første sal kan indrettes med funktioner, der bidrager indirekte til byens liv som f.eks. ”artists in residence” – gæsteboliger for kunstnere, som gæster Roskilde.

Haven i Sankt Ols strædeSom en perle på kulturstrøget ligger den lille (noget skjulte) have i Sankt Ols stræde. Ved at åbne have mod gaden skabes en smuk grøn pas-sage på strøget og en fin have til ophold for både forbipasserende på Kulturstrøget, beboere i de omkringliggende bygninger og ved at åbne haven mod Munkebro, ligeledes for børn og unge fra skolen på Dronning Magrethes Vej.

Sankt Peder PladsSom et knudepunkt mellem Algade og Kulturstrøget anlægges i 2019 en plads, som kan forbinde den østlige og vestlige del af Kulturstrøget i et punkt, hvor forbindelsen i dag er svær at se. Ved at anlægge en plads på dette sted skabes der ikke blot en forbindelse på Kulturstrøget, der bliver

også dannet en god opholdsplads og skabt forbindelse mellem Algade, haven i Sankt Ols stræde og videre til skolen på Dronning Magrethes Vej.

KunststrategiDer skal i samarbejde med Museet for Samtidskunst laves en kunststrate-gi for kunst i det offentlige rum i Roskilde

FormidlingscentretRoskilde Domkirke er verdenskulturarv. Derfor er der al mulig grund til at formidle Roskilde Domkirkes historie og betydning for byen.Menighedsrådet har nedsat en fondsbestyrelse, som skal arbejde for, at der bygges et underjordisk formidlingscenter syd for Domkirken. Roskilde Kommune har afholdt en indledende offentlig høring om formidlingscenteret. I 2015 konkretiserer fondsbestyrelsen, hvordan Dom-kirken skal formidles i det nye center.

Julemarked Stændertorvet dannede i julen 2014 ramme om et lille julemarked. Med erfaringer fra dette marked i bagagen foldes et større julemarked ud i 2015. Julemarkedet, som ligger på det renoverede Stændertorv og midt i en unik middelalderkulisse, skal synliggøre og understøtte Roskildes DNA. Julemarkedet har fokus på originalitet og kvalitet. Roskildes museer og kulturaktører står for aktiviteterne, som især er rettet mod børnefam-ilier. Boderne er en blanding af kunsthåndværk og design, samt mad og fødevarer fra Roskilde og omegn. Det er VisitRoskilde, Roskilde Handel og Roskilde Kommune, som er gået sammen for at skabe det nye marked.

Page 12: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

12

Partnerskab om bymidtenUdvikling af Latinerhaven – musikLatinerhaven bruges af mange unge - særligt efter, at elever fra Roskilde Gymnasium og Roskil-de Tekniske Skole sammen med Roskilde Kommune udviklede siddemøbler til stedet i 2013. For at give Latinerhaven yderligere liv og tiltrække flere målgrupper skal stedet udbygges med højttalere, en bluetooth-modtager og en mixerforstærker, der giver mulighed for at spille musik via en mobiltelefon. Musikfaciliteterne skal enten indbygges i de eksisterende siddemøbler eller i en ny træboks. Latinerhaven kan dermed bruges som rum for spontane musikaktiviteter, teaterforestillinger og andre events på de unges egne præmisser. Udbygningen af Latinerhavens faciliteter skal ske i samarbejde med de unge for at sikre, at de tager ejerskab samt bruger og passer på stedet. Første skridt til dette samarbejde finder sted i april i forbindelse med den årlige Ungedag, hvor en gruppe unge skal udvikle løsningsforslag til projektet. Løsningsforslagene be-handles efterfølgende af Ungeudvalget, hvorefter den endelige realisering kan begynde.

Byens HusByens Hus skal være et hus for alle borgere, et kulturelt samlingssted, en forpost for kommunens attraktioner, og det skal understøtte livet på Stændertorvet. Det skal være et mod-erne tingsted med plads til politiske drøftelser og summe af liv fra studerende, foreninger og borgere. I 2015 og 2016 etableres en cafe/restaurant i stueetagen i det gamle rådhus, der skabes nye undervisningslokaler til RUC og til foreningsbrug. Der laves et nyt indgangsparti og ny belægning, der skal samle bygningerne og åbne op mellem Latinerhaven og Stændertorvet. Den gamle byrådssal skal fortsat bruges til en væld af spændende borgerrettede arrangementer, og Byens Hus vil også huse turistinformationen, en ny sekretariatsfunktion for Byens Hus og en ”markedsplads”/forpost for kommunens attraktioner i det tidl. borgerservice.

Udfordringen:

Der skal skabes mere liv i bymidten gennem spændende byrum, nye oplevelser og aktiviteter i bymidten. Det skal tiltrække flere borgere og turister til Roskilde bymidte.

Løsningen:

Mere liv og oplevelser skal udvikles og koordi-neres gennem et tæt samarbejde og partnerskab med de centrale aktører i bymidten indenfor erhvervslivet, turismen og kulturen. Roskildes stærke handelsliv gennem Roskilde Handel, VisitRoskilde, Erhvervsforum og kulturinstitu-tionerne skal sammen med sekretariatet i Byens Hus og Roskilde Kommune sikre en mere lev-ende by.

Page 13: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

13

Page 14: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

14

Budgetforslag I skemaet på næste side ses et bud på økonomien i handleplan 2016-2019 for indsatser i Roskilde Bymidte.

Skemaet er delt op i indsatsområderne, smukkere bymidte, tilgængelig bymidte, kunst og kultur i bymidten og partnerskab om bymidten.

Vinterbelysning Der er i 2016 afsat 2 mio. kr. til ny vinterbelysning i bymidten

Tilgængelig bymidteI 2019 og 2020 forventes det at arbejderne omkring Sortebrødre plads skal realiseres. Omdannelsen af Sortebrødreplads og den nye P-hus har stor betydning for udviklingen af bymidten. Der er i 2015 afsat midler til P-huset, og i 2019 og 2020 er afsat midler i Strate-gisk Anlægsplan 2016 til færdiggørelse af pladsen.

Kunst og kultur i bymidtenFor at sætte gang i helhedsplanen for Kulturstrøget er der afsat 1,6 mio årligt de kom-mende år. Derudover er der afsat 3 mio i 2016 til haven i Sankt Ols Stræde, 3 mio i 2017 til realisering af arealerne omkring Algade 31 og 3 mio i 2019 til Pladsen i Sankt Peder Stræde. Til midlertidige projekter og inventar afsættes der 0,6 mio årligt.

Partnerskab om bymidtenI 2019 og 2020 afsættes henholdsvis 7 mio og 15 mio til videreudvikling af Byens Hus som et kulturelt samlingssted og en forpost for kommunens attraktioner.

Page 15: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

15

Økonomioversigt 2016 2017 2018 2019 2020 efter 2020 I alt

C.1 Vinterlys -2.000 -2.000 drift -100 -100 -100 -100 -300 -700

I alt -2.000 -2.000 I alt drift -100 -100 -100 -100 -300 -700

* Sortebrødre Plads -1.000 -5.800 -6.800 drift -50 -450 -500

I alt -6.800 I alt drift -50 -450 -500

C.2 Kulturstrøget -1.600 -1.600 -1.600 -1.600 -1.600 -4.800 -12.800 drift -100 -100 -100 -100 -300 -700

C.3 Inventar og midlertidighed i bymidten -600 -600 -600 -600 -600 -3.000

C.4 Haven mellem Klosteret og Algade 31 -3.000 -3.000 drift -100 -100 -100 -300 -600

C.5 Plads og have i Sankt Ols Stræde -3.000 -3.000 drift -200 -200 -200 -200 -600 -1.400

C.6 Sankt Peder Plads -3.000 -3.000 drift -100 -300 -400

I alt -5.200 -5.200 -2.200 -5.200 -2.200 -4.800 -24.800 I alt drift 0 -300 -400 -400 -500 -1.500 -15.100

C.7 Byens Hus -7.000 -15.000 -22.000 drift -400 -400 -1.200 -2.000

I alt -7.000 -15.000 -22.000 I alt drift -400 -400 -1.200 -2.000

I alt - anlægsudgifter -7.200 -5.200 -2.200 -12.200 -17.200 -4.800 -48.800I alt - driftsudgifter 0 -400 -500 -900 -1.000 -3.000 -17.800

* Sortebrødre plads er medtaget i Strategisk Anlægsplan 2016-19 med blok nummer 5015 og ikke i summeringen for Handleplanen

ANLÆGSUDGIFTER

Par

tner

skab

om

bym

idte

Kun

st o

g K

ultu

r i b

ymid

ten

Sm

ukke

re

bym

idte

Tilg

æng

elig

by

mid

te

Page 16: DEN DYNAMISKE BYMIDTE...På det nye torv plantes der i slutningen af 2015 nye træer, der kommer grønt tag på de to nye pavilloner og det store blomsterbed genetableres, så torvet

Plan og UdviklingPostboks 100Rådhusbuen 14000 Roskilde4631 [email protected]

Herringløse

Gundsømagle

Jyllinge

Ågerup/Store Valby

Veddelev

RoskildeSvogerslev

Vor Frue

Vindinge

Viby/Dåstrup

Gadstrup Snoldelev

RoskildeBymidte