Detnyeprekæreogdigitalearbejde-Enkritiskmarxistiskanalyseafdeleøkonomiskeplatforme

sommediefænomenmedfokuspåudnyttelse,udfordringerogsamfundsmæssigetiltag.

Speciale,vintereksamen2017/2018Dento-fagligekandidatuddannelseimedievidenskab

InstitutforKulturvidenskaber,IKV,SyddanskUniversitetAfEmilHamerBoisen

Eksamensnummer:422122Vejleder:InkaSalovaara-Moring

Omfang:191.613tegn(≈79,8normalsider)

AbstractThesharingeconomyisuponus.Arecentreportfromoneoftheworld’sbiggest

consultancycompaniespredictsthattheglobalsharingeconomymarketwillincreaseto

335billiondollarsby2025,withdigitalsharingplatformslikeAirbnb,Uber,eBay,Fiverr

andTaskRabbitbeingsomeofthelargeststakeholdersinthisdevelopment.These

platformsclaimtoutilizeunexploitedtimeandresources,whileempoweringtheusers,as

wellassocietyasawhole.However,aretheseplatformsasbeneficialastheyportray

themselvestobe?Thisthesisconteststhatclaim.

DrawingonMarxiantheoryandmethodologyfromwithinthefieldofcritical

politicaleconomy,thisthesisanalysesanddiscusses:1)howthedigitalsharingplatforms

exploittheirusers,2)whichchallengesthisexploitationcreatesforsocietyatlarge,and3)

whichsocietalinitiativesshouldbedeployedtoresistthisexploitationandthederived

challenges.

Theresultsofthethesisareasfollows.Theplatformsenrolltheirusersinanew

andoppressivebusinessmodelthatmanagestoexploittheirlabour-powerinnewand

potentiallydisturbingways.Furthermore,theplatformscommodifytheusers’bodiesand

privatepossessions,while,atthesametime,alienatingthemfromdifferentareasoftheir

life.Thisexploitationconfrontssocietywitharangeofdifferentchallenges,wherea

commonelementis,thatthenewsocialclass,"theprecariat",isespeciallyvulnerableand

exposedtotheconsequencesofsaidchallenges.Thechallengesconcern:Theerosionof

socialrights,theusers’psychologicalstateofhealth,thepresentlegislationsurrounding

theplatforms,representationoftheuser’sinterestsaswellasthegeneralunderstanding

andperceptionofworkinsociety.Inordertoresistthegeneralexploitationofusersand

thederivedchallenges,societiesshouldinformtheircitizensandlegislatorsaboutthe

underlyingstructuresofsharingplatforms,establishgrassrootsorganizationsandlabor

unions,whilepushingforthecreationofalternativesharingplatforms,whichwouldbe

ownedandcontrolledbytheusersthemselves.

Theresultsofthisthesisareimportant,astheyshedlightonarangeofalarming

aspectsofsharingplatforms,asamediaphenomenon.Criticallyanalyzinganddiscussing

theseplatformsisthefirststeptowardsavoidingthecreationandcementingofanew

kindofprecariousanddigitallabour.

1

Indhold1.0.0.Indledning.....................................................................................................................................31.1.0.Læsevejledning.......................................................................................................................61.2.0.Specialetsstrukturoganvendtelitteratur.................................................................6

2.0.0.Hvaderdeleøkonomiskeplatforme?.................................................................................92.1.0.Uklarterminologi..................................................................................................................92.2.0.Definitionafdeleøkonomiskplatforme.....................................................................112.3.0.Eksemplerpåplatforme...................................................................................................132.3.1.eBay-salgaffysisketing.............................................................................................142.3.2.Airbnb–lejeafovernatningsmuligheder............................................................142.3.3.Uber–bestillingogbetalingaftransportydelser.............................................152.3.4.FiverrogTaskRabbit–salgaftjenesteydelser..................................................15

3.0.0.Specialetsvidenskabsteoretiskeudgangspunktogmetode..................................163.1.0.Specialetskritiskeperspektiv........................................................................................163.2.0.Specialetsontologiskeudgangspunkt........................................................................183.3.0.Specialetsepistemologiskeudgangspunkt...............................................................193.4.0.Specialetsnormativedimension...................................................................................203.5.0.Specialetsmetode................................................................................................................213.6.0.Specialetsmetodiskeovervejelserogrefleksioner..............................................21

4.0.0.Udnyttelseafbrugerne..........................................................................................................254.1.0.Udgangspunktetforforståelsenafarbejde..............................................................264.1.1.Detdigitalearbejde........................................................................................................28

4.2.0.Kapitalakkumulationogskabelsenafmerværdi...................................................334.2.1.Ejerskabsfordelingen....................................................................................................364.2.2.Brugernesplaceringidetøkonomiskekredsløb..............................................39

4.3.0.Kommodificeringsbegrebet............................................................................................434.3.1.Kommodificeringenafbrugerne..............................................................................45

4.4.0.Fremmedgørelsesbegrebet.............................................................................................494.4.1.Fremmedgørelseafbrugerne....................................................................................52

4.5.0.Delkonklusioner...................................................................................................................575.0.0.Udfordringerforsamfundet................................................................................................595.1.0.Prekariatet..............................................................................................................................595.1.1.Prekariatetsrelationtildeleøkonomiskeplatforme.......................................615.1.2.Perspektiverpåklassesamfundet...........................................................................63

5.2.0.Præmisserforkapitletsdiskussioner.........................................................................645.3.0.Tabafrettigheder................................................................................................................655.4.0.Psykiskeomkostninger.....................................................................................................695.5.0.Denjuridiskeudfordring..................................................................................................715.6.0.Varetagelsenafbrugernesinteresser.........................................................................745.7.0.Platformsarbejdetsindflydelse.....................................................................................785.8.0.Diskussionerneshovedpointer......................................................................................82

6.0.0.Samfundsmæssigetiltag........................................................................................................846.1.0.Oplysningogpolitiskstillingtagen...............................................................................846.2.0Fagforenings-oggræsrodsorganisationer................................................................86

2

6.3.0.Alternativedeleøkonomiskeplatforme.....................................................................897.0.0.Konklusion..................................................................................................................................928.0.0.Litteratur......................................................................................................................................959.0.0.Bilag.............................................................................................................................................1009.1.0.Erhvervsministerietslisteoverdeleøkonomiskeplatforme.........................1009.2.0.Specialetskategoriseringafdeleøkonomiskeplatforme................................104

Tabellerogfigurer

Tabel1:Engelsketermeranvendtilitteraturen....................................................................10

Tabel2:Platformsøkonomienversusdetindustriellesamfund......................................37

Figur1:Systemetafproduktivekræfter....................................................................................27

Figur2:Arbejdepådeleøkonomiskeplatforme.....................................................................29

Figur3:Arbejdsprocessenpådeleøkonomiskeplatforme.................................................30

Figur4:Kapitalakkumulationpåsocialemedier....................................................................35

Figur5:Kapitalakkumulationpådeleøkonomiskeplatforme..........................................40

Figur6:Standingsklassemodel......................................................................................................63

3

1.0.0.IndledningForstildigfølgende.Ditvækkeurringer.Duslårøjneneopogkiggerrundtien

lejlighed,derikkeerdinegen.LejlighedentilhørerJenny82,someraliasetpåden

bruger,dukomikontaktmedgennemAirbnb,daduhavdebrugforet

overnatningsstediKøbenhavn.Lejlighedenvarforholdsvisbillig,ogdenlåcentralt

placeretibyen,sådulagdeenbookingforespørgselindpåplatformen,ogfiken

godkendelsefåminuttersenere.DumødteJenny82senerepådagen,dahunviste

digrundtilejligheden.Hunforklarede,athunoftelejerudpåAirbnbforattjene

lidtekstratilhuslejen.Hunvarmegetsødogimødekommende,hvilket

anmeldelsernepåhendesbrugerprofilogsåvidnedeom.

Dustårop,lavermorgenmadilejlighedenskøkken,ogetkvartersenere

bestillerduenUbertillejligheden.Fåminuttersenererullerenbilindpåadressen.

FyrenbagrattetgårunderbrugernavnetMark12,ogIsludrerlidtmensIkører

igennembyen.Mark12haregentligenkandidatgradikommunikation,menhan

harhaftsværtvedatfindearbejdeogsupplererderforsitdeltidsjobmedatkøre

forUber.Hanunderstreger,atdetersjovtatkøreforUber,menatdetforhans

vedkommendekunermidlertidigt.Køreturenerhurtigogbehagelig,ogMark12

sætterdigafveddenadresse,somduharindtastetiappen.Itagerafskedmed

hinanden,ogdugiverhamefterfølgende5stjernerogskriverenpositiv

anmeldelsepåhansbrugerprofil.

Dustårpåfortovetogserdigomkring.DuharenaftalemedeBay-brugeren

Karl2000,somsælgerenbrugt,bærbarcomputer.DufårøjepåKarl2000og

sammensætterIjerindpåencafe,hvorduprøvercomputeren.Indepåcafeen

sludrerIlidt.Karl2000ergrafiskdesignerogarbejdertildagligtfreelancepå

platformenFiverr,hvorhanudførergrafiskeopgaver.Dukøbercomputerenaf

hamoggiverhamenpositivanmeldelsemedpåvejen.

Dutagercomputerenunderarmenogtræderudpåfortovetigen.Din

venindebortætpå,ogIharaftaltatmødestilenkopkaffehjemmehoshende.Men

dadusenerebankerpåhosdinveninde,erdetikkehendederåbner,menderimod

enfremmedperson.Dinvenindedukkerdogstraksopbagdenfremmedeogfår

hurtigtforklaret,atvedkommendeerenTaskRabbit-bruger,somnetophargjort

rentilejligheden.Dinvenindebetalerbrugerenigennemappen,hvorefterIsiger

4

farveltilvedkommende.Overkaffenunderstregerdinveninde,athunhaderat

gørerentogatTaskRabbiterennemogbilligløsning.Dufortællerdinvenindeom

dindagmedUber,Airbnb,eBayogFiverr,ogifællesskabbliverIhurtigtenigeom,

atdeleøkonomiskeplatformeerengevinstforalle.

Somovenståendehistorieillustrererbesidderdeleøkonomiskeplatforme

enrækkepositiveogbesnærendeaspekterforbrugernesåvelsomsamfundet.

PlatformesomAirbnb,Uber,eBay,FiverrogTaskRabbitformåreksempelvisat

forbindekøbermedsælgerpåetsplitsekund,atladebrugernetjenelidtekstra

pengesamtidigmedatsamfundetsressourcerudnyttesmereoptimalt.Hertil

kommer,atdisseservicerikraftafdendigitaleteknologierhurtige,effektiveoglet

tilgængelige.Vedførsteøjekastvirkerdisseplatformederfortilforladelige,

harmløseogenddaønskværdige.Formåletmeddettespecialeerikkedesto

mindreatvisedetmodsatte.

Endelkritiskestemmerharalleredegjortoffentlighedenopmærksompå,at

manbørværesærdelesagtpågivendeoverfordedeleøkonomiskeplatforme.Det

ereksempelvisblevetpåpeget,atplatformeneerudtrykfornye

forretningsmodeller,derbesidderevnentilatindskrivebrugerneietøkonomisk

kredsløb,hvorderesarbejdskraftudnyttesunderprekæreforhold,samtidigmed

atenrækkeafsamfundetsetableredesystemerogrettighederundergravesaf

disseforretningsmodeller(seeksempelvisFaboetal.,2017;Kennedy,2016;

Kenney&Zysman,2016;Lee,2015;Leighton,2016;Malin&Chandler,2017;

Rahman,2016;Sundararajan,2016;Walker,2015).Hertilkommeratenrækkeaf

samfundetssociodemografiskebefolkningsgruppervilværesærligteksponerede

overfordesamfundsmæssigeudfordringer,somplatformenesforretningsmodeller

katalyserer.Detteforholdberorførstogfremmestpå,atdissegrupperførereni

forvejenprekærtilværelse,hvilketbevirker,atdevilhavesværtvedatundsigesig

detarbejde,somformidlespåplatformene(seeksempelvisRavanelle,2016;

Standing,2016;Webster,2016).Manbørderforikkeudenvidereopfattedisse

platformesomharmløseogønskværdige–degørsigderimodfortjenttilenkritisk

granskning.

Medudgangspunktiønsketomatkasteetkritiskblikpådette

mediefænomen,erpolitiskøkonomienrelevantforskningstraditionattage

5

udgangspunkti.Politiskøkonomianlæggeroverordnetsetetkritiskblikpå,

hvorledeskapitalogressourcererfordeltisamfundetogienmedievidenskabelig

konteksthartraditionensærligtfokuseretpåsammenhængenemellemmedierog

kommunikationogbredereaspektersommagt-ogulighedsstrukturer(Drotner,

2011,p.212;Golding,2013).Enafgrundlæggerneogdenstørste

inspirationskildertildenneforskningstraditionerudentvivlKarlMarx.Marx

regnesidagforatværeenaffædrenetilpolitiskøkonomisomkritisk

forskningsperspektiv,ogselvomhanskrevsinværkerformereend150årsiden,

harhansteoretiseringeroganalyserstadigrelevansidag.Pådetsenesteerden

marxistisketankegangeksempelvisblevetanvendttilatanalysereogfortolke

OccupyWallStreet-bevægelsenogdennesaversionmodsamfundetsabsolut

rigestetop(Fuchs,2014b).

Idesenereårermarxismenogkritiskpolitiskøkonomidaogsåblevet

revitaliseretindenformedievidenskaben.ForfatteresomChristianFuchshar

eksempelvistrukketpåMarx'ideertildelsatanalyseredeudnyttelses-og

dominansforhold,sommodernemedieteknologiereksponererinternetbrugerefor

ogdelsatpræsentereenrækkenormativeløsningsforslag,somkanmodsættesig

disseudnyttelses-ogdominansforhold(seeksempelvisFuchs,2014a;Fuchs,2016;

Fuchs&Dyer-Witheford,2012;Fuchs&Mosco,2012;Rigi,2013).Somfølgeheraf

trækkerspecialetpådenmarxistisketankegangtilatkasteetkritisk,analytiskblik

pådeleøkonomiskeplatformesommediefænomen.Dettelederspecialetfremtil

følgendeproblemformulering:

Medudgangspunktimarxistiskteorivilspecialetforetageenkritisk

analyseogdiskussionafdengruppeafonlinemedier,derkanbetegnes

somdeleøkonomiskeplatformemedfokuspåatundersøge:1)hvordan

dennegruppeafmedierudnytterbrugerne,2)hvilkeudfordringer

denneudnyttelseskaberforsamfundetsomhelhed,og3)hvilke

samfundsmæssigetiltagderbørinitieresforatmodsættesigdenne

udnyttelseogdensafledteudfordringer.

6

Førspecialetpåbegynderbesvarelsenafdenneproblemformulering,vildeto

næsteafsnithenholdsvispræsenterespecialetslæsevejledning(afsnit1.2.0)og

redegøreforspecialetsstrukturoganvendtelitteratur(afsnit1.3.0).

1.1.0.LæsevejledningAllekursiveringericitatererforfatternesegne.Tilføjelsericitaterermarkeret

med[].»«anvendesudelukkendetilcitater,mens""vilbliveanvendttilat

præcisereeksemplerellermarkereforbehold.Specialetanvenderdesuden

reference-standardenfraAmericanPsychologicalAssociation.Nårspecialet

eksempelvishenvisertil"afsnit5.3.4.",erdertaleomdetfjerdeunderafsnit,idet

tredjeafsnit,idetfemtekapitel.

1.2.0.SpecialetsstrukturoganvendtelitteraturIdetteafsnitpræsenteresspecialetsstruktursamtdenlitteratur,derudgørdet

teoretiskeudgangspunktforspecialetsanalyserogdiskussioner.Specialetbestår

af9kapitler.Detførstekapitelindeholderspecialetsindledning,læsevejledning

samtindeværendeafsnit.

Andetkapitelredegørfordenuklareterminologi,derknyttersigtil

mediefænomenet,udlederendefinitionogpræsentererenrækkeeksemplerpå

platforme,derfalderindenfordennedefinition.Idettekapiteltrækkerspecialet

særligtpåforfatteresomGuyStanding(2016),Faboetal.(2017)ogThomas

Puschmann&RainerAlt(2016),deralleharbeskæftigetsigmeddefineringenaf

deleøkonomiskeplatforme.

Tredjekapitelredegørforspecialetsvidenskabsteoretiskeudgangspunktog

metode.Herbeskrivesspecialetskritiskeperspektiv,detontologiskeog

epistemologiskeudgangspunkt,dennormativedimensionsamtspecialetsmetode

ogmetodiskerefleksionerogovervejelser.Idettekapiteltrækkerspecialetsærligt

pågrundbøgerogantologier,derredegørfordenmarxistisketankegangs

7

videnskabsteoriskeudgangspunktogmetodesamtChristianFuchs&Marisol

Sandovals(2014)redegørelserogudlægningerafdisseaspekter.

Detfjerdekapitelomhandlerudnyttelsenafbrugerne,ogknyttersigsåledestildet

førstepunktiproblemformuleringen.Dettekapitelersitueretpåmikroniveaueti

kraftaf,atkapitlettagerudgangspunktideudnyttelsesforhold,somdenenkelte

brugerindlejresi.Kapitletanalysererogdiskutereridenforbindelseudnyttelsen

afbrugernesarbejdskraft,platformenesakkumuleringafkapitalogskabelsenaf

merværdisamtkommodificeringenogfremmedgørelsenafbrugeren.Kapitlet

tagersitteoretiskeafsætiChristiansFuchs'forfatterskab.Fuchsharmed

udgangspunktikritiskpolitiskøkonomiogmarxistiskteoriundersøgtforskellige

formerformedie-oginformationsteknologier,ogharidenforbindelsefokuseret

særligtpåsocialemedier.Fuchs,ogdenkritiskeforskningidetheletaget,hardog

kunietsparsomtomfangbeskæftigetsigmeddeleøkonomiskeplatformesom

analyseobjekt.Fuchserikkedestomindredenmestoplagteteoretikerattrække

på,dahanerdenførendeskikkelseindenformarxistiskeanalyseraf

internetfænomener.Specialetsbidragtilforskningenersåledes,førstogfremmest,

attilvejebringeenanalyseafetnytmediefænomen,derpånuværendetidspunkt

erunderbelyst–bådegenereltset,ogikkemindstietmarxistiskperspektiv.Hertil

kommer,atspecialetløbendeforetagermodificeringerognuanceringerafFuchs'

begreberoganalytiskepointer,såledesafdisseogsåerdækkendefor

deleøkonomiskeplatforme.Specialetsbidragbestårsåledesogsåiatetablereet

kritiskteoretiskfundamentforforståelsenoganalysenafdeleøkonomiske

platformesommediefænomen.

Detfemtekapitelknyttersigtilandetpunktiproblemformuleringen,og

tagerderforudgangspunktideudfordringer,somudnyttelsenafbrugerneskaber

forsamfundetsomhelhed.Kapitletersitueretpåmakroniveauetikraftaf,at

specialetherdiskutererenrækkesamfundsmæssigeudfordringer,deromhandler

brugernesrettigheder,psykiskevelbefindende,juridiskestatus,kollektive

interessersamtplatformarbejdetsindflydelsepåforståelsenogopfattelsenaf

arbejdegenereltset.Tilatillustrerepointeridissediskussioner,inddrager

specialetløbendeenrækkeforfattereograpporter,dermedudgangspunkti

forskelligeforskningsområderog-traditioner,harbeskæftigetsigmed

8

deleøkonomiskeplatforme.Diskussionernevildoghovedsageligtbliveforetageti

lysetafGuyStandingsteoretiseringafprekariatet,kombineretmeddet

marxistiskeperspektiv.Kapitlettrækkerpådenneteoretisering,daprekariateter

densamfundsklasse,derharsværestvedatundsigesigplatformenesamtidigmed,

atdeterrelationenmellemplatformeneogprekariatet,dercementererdestørste

udfordringerpåsamfundsniveauet.SomfølgeafdissepointererStandingsteori

såledesvelvalgttilatstrukturereogstyrediskussionerneidettekapitel.Pådette

punktbidragerspecialetsåledestilforskningenveddelsatanskueliggørede

samfundsmæssigeudfordringer,somudspringerafplatformenesvirkeogdelsved

atsyntetisereetnytperspektiv,derkombinererStandingsprekariatsperspektiv

meddenmarxistisketankegang.

Ilysetafdeforegåendekapitlerpræsentererogvurderersjettekapiteltre

forskelligesamfundsmæssigetiltag,sombørinitieresforatmodsættesig

udnyttelsenogdensafledteudfordringer.Dettekapitelknyttersigsåledestil

tredjedelafproblemformuleringen.Kapitletfremstillieridenforbindelse3

overordnedetiltag,deromhandleroplysningsarbejde,fagforenings-og

græsrodsorganiseringsamtetableringenafalternativedeleøkonomiskeplatforme.

Specialetsbidragtilforskningenbestårsåledesogsåafpræsentationenog

vurderingenafdissenormativeløsningforslag.

Detsyvendekapitelindeholderspecialetskonklusion,hvor

problemformuleringenbesvares,mensdetottendeogniendekapitelhenholdsvis

indeholderspecialetslitteraturlisteogbilag.

9

2.0.0.Hvaderdeleøkonomiskeplatforme?Formåletmeddettekapiteleratdefinerehvilkeplatforme,der,idettespeciale,

falderindenforbegrebetdeleøkonomiskeplatforme.Dettevilblivegjortveddelsat

redegøreforbegrebetsterminologiskeophav(afsnit2.1.0.)samtatudledeen

definitionfordeleøkonomiskeplatforme(afsnit2.2.0.)ogdelsvedatskitsereen

rækkeeksemplerpådeplatforme,derfalderindenfordefinitionen(afsnit2.3.0.).

2.1.0.UklarterminologiPåtrodsafatforskningenindenfordeleøkonomiskeplatformeharværetkraftigt

voksende,eksistererderhverkenterminologiskellerdefinitoriskkonsensusi

relationtildettemediefænomen(Nadeem,2015,p.13.).Forskningenharanvendt

mangeforskelligartedetermer,såsom"on-demandlabourplatforms","gig

economy"og"crowdsourcingplatforms"tilatbetegnedennegruppeafplatforme.

Faboetal.haridenforbindelsepegetpå,atenmyriadeafforskelligetermer,deres

forskelligekonnotationerogdefinitionersamtforskningensskødesløseog

inkonsistentebrugafdisseharhindretenterminologiskkonsensus(Faboetal.,

2017,p.164).Iforlængelseherafkanmandesudenpegepå,atdennekonsensuser

blevetbesværliggjortaf,atdeeksisterendetermerentenhenvisertilplatformene

sometmediefænomenisigselvellertiletparadigme,derkonnotererenspecifik

udviklingstendens,somplatformeneskriversigindi.Itabel1harspecialetoplistet

etudsnitafdemestgængseplatforms-ogparadigmetermer.

10

Tabel1:EngelsketermeranvendtilitteraturenParadigmetermer Platformstermer Seeksempelvis

Platformeconomy Kenney&Zysman,2016.

Sharingeconomy Nadeem,2015.

Platformcapitalism Srnicek,2017.

On-demandlabourmarket On-demandlabourplatforms Faboetal.,2017

Gigeconomy Gigplatforms Schmid-Drüner,2016

Rentiercapitalism Rentierplatforms GuyStanding,2016

On-demandeconomy On-demandplatforms Masellietal.,2016

Crowdeconomy Crowdsourcingplatforms Webster,2016

Tabel1:Tabellenviseretudsnitafdeengelsketermer,deriforskningslitteraturenanvendestilatbeskrive

deleøkonomiskeplatforme.

Forikkeatfortabesigienperiferdiskussionafplatformenesterminologiske

betegnelseharspecialetvalgtatanvendetermen"deleøkonomiskeplatforme"som

dengennemgåendebetegnelse.Valgetafnetopdennetermberorpå,atdendels

konnotererenformfordelingellerdistributionmellemenellerflereparter(deraf

deleøkonomiskplatform)ogdelsunderstreger,atdererpengeogværdier

involveretidenneproces(derafdeleøkonomiskplatform).Endeliganvendesordet

"platform"tilatmarkere,atprocessenfinderstedpåeninternet-og/eller

mobilbaseretonlineservice.Deterganskevistblevetpåpeget,attermen

"deleøkonomiskplatform"minderuhensigtsmæssigtmegetombegrebet

"deleøkonomi",hvilketermisvisende,daenstordelafdisseplatforme,ikraftaf

dereskommercielleinteresser,ikkekvalificerersigsomværendearketypiske

deleøkonomier(Codagnone&Martens,2016,p.6).Ikkedestomindreharspecialet

valgtatanvendedennebetegnelse,delsfordideterforholdsvistmundretdansk

ordogdelsfordi,atopgavenidetfølgendedefinererhvilketyperafplatforme,der

refererestil,nårtermenanvendes.Nårspecialetderimodhenvisertildet

teknologiskeparadigmesomdedeleøkonomiskeplatformeskriversigindunder,

anvendestermen"platformsøkonomien".

11

2.2.0.DefinitionafdeleøkonomiskplatformePåtrodsafdetterminologiskekaosharflereforskereogfagfolkalleredeforsøgtat

udledeformelledefinitionerformediefænomenet.

Puschmann&Altharargumenteretfor,atdetderkendetegner

deleøkonomiskeplatformeer,atdetrækkerpåstrategier,hvorB2P-(businessto

peer)ogP2P-elementer(peertopeer)fusioneres,hvilketskabernyeformerfor

hybrideforretningsmodeller(Puschmann&Alt,2016,p.96).P2P-elementerneved

disseforretningsmodellerberorpå,atbrugerneanvenderendeleøkonomisk

platformtilatproducereogdistribueretjenesteydelsertilandrebrugerevia

platformen.B2P-elementerneberorderimodpå,atejerneafplatformenedels

kapitalisererpå,atbrugernebetalerforatplatformenformidlerP2P-relationerne

ogdelskapitalisererpåatsælgeforskelligeformerforekstra-ellerudvidede

servicer–eksempelvisforsikringerellerforbedredeannonceringsforhold(ibid.).

Derersåledestaleomenforretningsmodelhvor»Theprovidersproduceand

distributeservicesforconsumers,whointurnmayalsoproduceanddistribute

servicesforotherconsumers.«(ibid.).Puschmann&Altsteoretiseringbidrager

såledesmedatekspliciteredetforhold,atgrænserneimellemB2P-ogP2P-

elementerneersløretpådisseplatforme.

IkontrasttilPuschmann&AltsteoretiseringstillerStandingsdefinitioni

højeregradskarptpå,hvordanplatformeneskaberøkonomiskprofit.Standing

pegeroverordnetpå,atdeleøkonomiskeplatformefungerersom:

»onlinemarketplaces,matchingbuyersandsellers.Theymake

moneyfromtakingacutofeachtransaction,thoughsomeofferor

requireadditionalservicesthattheythemselvesprovide,forafee«

(Standing,2016,p.164).

Standingspointeeridenforbindelse,atdedeleøkonomiskeplatformefungerer

somrentierselskaber,dertjenerpengeikraftaf,atdeblotråderoverdet

teknologiskeapparatur.Hanbetragtersåledesplatformenesomarbejdsmæglere

der,modbetalingfrabrugerne,udbyderarbejde,hvilketogsåergrundentil,athan

betegnerdemsom"rentierplatforms"og"labourbrookers"(ibid.,p.166).Det

centralebidragfraStandingsteoretiseringersåledes,atdenbelyser,hvorledes

12

platformeneudvinderøkonomiskprofitvedatplaceresigsomenuomgængelig

instansiforholdtilatudbyde,distribuereogtilgåarbejde.

MensStandingsteoretiseringercentreretomkringkommercielle

virksomheder,harErhvervsministerietgjortbrugafendefinition,derogså

inddragerikke-kommerciellevirksomheder:

»virksomheder,derhardettilfælles,atdeerkommercielleogikke-

kommercielleforretningskoncepter,hvorforbrugereog/eller

virksomhederlåner,køberogsælger(brugte)varer,bytterellerlejer

produkterellersælger/købertjenesteydelseraf/tilhinanden

genneminternetbaseredeplatforme«(Erhvervsministeriet,2017).

Dennedefinitioneriudgangspunktetmegetbred,eftersomdenomfatterbåde

kommercielleogikke-kommercielleP2P-ogB2P-koncepter.Enstyrkeveddenne

definitionerdog,atdendelsunderstregerhvilkehandelssituationer(køb,salg,

leje,lånellerbytning)sombrugerneindgåriogdels,atderkanværetaleom

handelmedfysiskevarersåvelsomtjenesteydelser.

Medinspirationidisseteoretiseringerogdefinitioner,harspecialet

formuleretsinegendefinitionafdeleøkonomiskeplatforme,derlyder:

Endeleøkonomiskplatformerenonlinemarkedsplads,dererejetaf

enkommercielvirksomhed,ogsomerkendetegnetved,at

virksomhedenhovedsageligttjenerpengepå,atbrugerneanvender

platformensservicertilatkøbe,sælge,leje,udleje,låneellerbytte

varerellertjenesteydelser.

Dennedefinitionerformuleretaffølgendeårsager.Fordetførstefordiden,itråd

medPuschmann&Altsteoretisering,muliggørenforståelseafdeleøkonomiske

platformesometsted,derbesidderbådeB2P-ogP2P-relationer.Fordetandet

fordiden,pålinjemedStandingsteoretiseringfokusererpå,atvirksomhederne

kapitalisererpåbrugernesanvendelseafplatformene.Idenforbindelsebørman

bidemærkei,atdefinitionenikkeudelukker,atvirksomhederneogsåkan

kapitaliserepåsalgafekstra-ellerudvidedeservicer:eksempelvissalgaf

forsikringer.Fordettredjefordidefinitionen,påsammevissom

13

Erhvervsministerietsdefinition,specificererdeforskelligeformerfor

handelssituationer(køb/salg,leje/udleje,lånellerbytte),sombrugerneindgåriog

ligeledesunderstreger,atderpådisseplatformekanhandlesmedfysiske

genstandesåvelsomtjenesteydelser.Kardinalpunktetfordennedefinitionerdog

stadig,atplatformenekapitalisererpådenhandelssituation,sombrugerneindgår

medhinandeni.Definitionomfatterendviderekunplatforme,derharkarakteraf

atværekommerciellevirksomheder,hvilkettilvejebringerenvisensartethedide

platforme,derfalderindenfordefinitionenogsamtidigsikrer,atdeikke-

kommercielleplatformeudsættesfordenkritik,somspecialetrettermodde

kommercielleplatforme.Endeligbørmanbemærke,atnårovenståendedefinition

henvisertil“brugerne”,erderhovedsageligttaleomprivateindivider,derbenytter

sigafplatformene.Detteerdogikkeensbetydendemed,atkommercielle

virksomhederikkeogsåfigurerersombrugerepådeleøkonomiskeplatforme,da

de,påligefodmedprivatebrugere,ogsåkankøbevarerogtjenesteydelser

gennemplatformene.Idenforbindelsebørdetdogunderstregesatspecialet,i

kraftafproblemformuleringen,udelukkenderettersitanalytiskeblikmodde

udnyttelsesforhold,somplatformeneeksponererdeprivatebrugere/individerfor.

2.3.0.EksemplerpåplatformeEtafdenaturligespørgsmålderrejsersigovenpåovenståendedefinition,erhvilke

konkrete,deleøkonomiskeplatforme,derfalderindenfordefinitionensrammer?I

denforbindelsekanmanindledningsvistpegepå,atdetvilværenogetnær

umuligtatopstilleenudtømmendelistemednavnenepåalledevirksomheder,der

falderindenforrammerneafdefinitionen.Detteskyldes,atder(formodentligt)

eksistererutalligesmåentreprenantevirksomheder,derløbendeetableresog

lukkes,samtidigmedatenrækkeafdissevirksomhederendnuikkehar

færdigudvikletderesplatformskonceptogderforendnuikkekankategoriseres

somentenkommercielleellerikke-kommercielle.

Erhvervsministerietharikkedestomindreudgivetenlistemedmereend

142forskelligeplatformesomdanskerneanvender.Listenervedlagtsombilagi

14

afsnit9.1.0.Manbørdogtagevisseforbeholdiforholdtildenneliste.Fordetførste

erministerietsdefinition,somanførtiforgåendeafsnit,relativtbred,hvilket

bevirkeratlistenogsåomfatterkonceptersomWikipedia.Fordettredjeeroptag

pålistenikkeforbundetmedenjuridiskvurderingafvirksomhedernes

forretningsmodeller.Endeligerkanlistenikkesigesatværeudtømmende

samtidigmedatdenopdateresløbende(Erhvervsministeriet,2017).

Medudgangspunktidennelisteharspecialetikkedestomindrefundet

fremtil,at46%afdeplatformederfigurererpålistenfalderindenforspecialets

definitionafdeleøkonomiskeplatforme.Denneopgørelseervedlagtsombilagi

afsnit9.2.0.Idetfølgendevilspecialetkortskitseredemestprominenteog

anerkendeafdisseplatformeindenforkategorierne:Salgaffysisketing,lejeaf

overnatningsmuligheder,bestillingogbetalingaftransportydelsersamtsalgog

købaftjenesteydelser.Formålethermeder,atgivelæserenenindføringi

omfangetogdiversitetenafdeservicerogforretningskoncepter,somdisse

deleøkonomiskeplatformebyggerpå.

2.3.1.eBay-salgaffysisketingSomnavnetantyderereBayenformforonlinehandelsbugt.Virksomhedenblev

lancereti1995ogtjeneridagpengepå,atbrugernesælgerogkøbernyeogbrugte

varer,entenvednormale-handelellervedonline-auktioner.Overordnetsetbestår

eBaysforretningsmodelaf,atvirksomhedentagerenprocentdelafsalgsprisen–

nogletilfældeheltoptil10%,nårenvareforhandlesgennemplatformen.Samtidig

tagerplatformensigogsåbetaltfor,atbrugernetilkøberekstraservicer,

eksempelvisforlængetlevetidpåannoncer,"herognu"-salgellerat

auktionsbudenestartervedetfastsatminimumsbeløb.eBayoperereridagimere

end30lande.

2.3.2.Airbnb–lejeafovernatningsmulighederNavnetAirbnbskallæsessom"airbed-and-breakfast"oghenvisertil,at

grundlæggerneafvirksomhedeni2008brugteenluftmadrastilatindlogerederes

førstegæst.IdagomfatterAirbnbmereend2millionerovernatningsmulighederi

15

192landeog33.000byer,hvilketgørvirksomhedentilenafdestørsteaktører

indenforudlejningogbookingafovernatningsmuligheder.Nårenbookingfortages

viaplatformentagerAirbnbentakstpå6-12%afdensamledeprisforgæsterneog

3-5%afværtensindtjening.DerudoversælgerAirbnbogsåtilkøbafforskellige

formerforforsikringer,derdækkereventuelleskaderpåinventar.

2.3.3.Uber–bestillingogbetalingaftransportydelserUbererenamerikanskit-virksomhed,derermestkendtforsinGPS-og

internetbaseredeplatformtilbestillingogbetalingafprivatetransportydelser.

Uberblevgrundlagtsom"UberCab"i2009,app'enblevudgivetsammeårog

alleredei2012udvidedevirksomhedensineaktivitetertildetinternationale

marked.Ubertjener,overordnetset,pengepåattageprocentdeleoggebyrernår

brugerneanvenderplatformensservicer.Dekonkreteelementeriforholdtil

fastsættelsenafprisen,bådeforselvetransportydelsenogUbersgebyrer,varierer

dogfralandtillandoginogletilfældeenddafrabytilby.Deterderforumuligtat

fastslåkonkretebeløbellerprocentsatserforUbersservice.

2.3.4.FiverrogTaskRabbit–salgaftjenesteydelserFiverrogTaskRabbitertovirksomheder,derhardettilfælles,atdetilbyderkøb

ogsalgafforskelligetjenesteydelser.Fiverrbeskæftigersigmedformidlingenaf

digitaletjenesteydelser,såsomgrafisk-ogvisueltarbejde.TaskRabbitbeskæftiger

sigderimodmedformidlingenaffysiskeopgaver,såsomhåndværkeropgaverog

manueltarbejdeafforskelligkarakter.Beggevirksomhederkapitalisererpåde

finansielletransaktionermellemkøberogsælger.Dissegebyrervarierfra10-30%

fordenenkelteopgave.Fiverrkanidagtilgåsfraheleverden,mensTaskRabbit

stadigkunkananvendesiUSA.Sidstnævnteharikkedestomindreplaneromat

udvidetildetglobalemarked.

16

3.0.0.SpecialetsvidenskabsteoretiskeudgangspunktogmetodeFormåletmeddettekapiteleratredegøreforspecialetsvidenskabsteoretiske

udgangspunktoganvendtemetodologi,der,somdetfremgårafspecialets

problemformulering,trækkerpåmarxistiskteori.Dettevilblivegjortved

indledningsvistatredegørefor,hvorfordennetilgangerrelevantirelationtil

deleøkonomiskeplatforme(afsnit3.1.0).Herefterfølgerfireafsnitderbeskriver

specialetsontologi,epistemologi,normativedimensionogmetode(afsnit3.2.0.-

3.5.0).Kapitletafsluttesmedetafsnitderbeskriverspecialetsmetodiske

overvejelserogrefleksioner(afsnit3.6.0.).

3.1.0.SpecialetskritiskeperspektivDerherskeringentvivlom,atMarxerenafhovedskikkelserneindenforden

kritiskeforskningstradition.Kapitalen:Kritikafdenpolitiskeøkonomi,eretaf

hovedværkerneindenfordenkritisketeori,hvorMarxviseratrealiseringenafde

klassiskeliberaleideerikkeførertildenønskedefrihedogemancipation,men

derimodtileturetfærdigtogundertrykkendesamfund,derkontrolleresafden

kapitalistiskeideologi(Fuchs&Dyer-Witheford,2012,p.785;Langergaard&

Koch,2015,p.252).Samtidigerdetengængsopfattelse,atMarxformulerededet

kategoriskeimperativfordenkritisketeorimedsætningen:»tooverthrowall

conditionsinwhichmanisadegraded,enslaved,neglected,contemptiblebeing«

(MarxsomgengivetiFuchs,2014b,p.14).

PåtrodsafatMarxindtagerencentralpositionindenfordenkritiske

forskning,erdetikkedestomindrerelevant,atsættespørgsmålstegnveddels,

hvaden150årgammelteoretiseringkanbidragemedidetenogtyvende

århundredeogdels,hvorledesdenneteoretiseringharrelevansforetsånytog

komplekstfænomensomdeleøkonomiskeplatforme.Derherskeridenforbindelse

ingentvivlom,atdererenormeforskellepådetkapitalistiskesamfundsomMarx

kritiserede,ogdesamfundviidagleveri.KapitalismenharsidenMarx'tid

udvikletsigimangeforskelligeretningerogantagerderforidagetvældafformer,

17

afskygningerogfunktioner,somselvikkeMarxvillehavekunnetforudse.

Deleøkonomiskeplatformeerenafdisseudviklingstendenser.

SelvomkapitalismenhargennemgåetenenormudviklingsidenMarx'tid,

kanmanikkedestomindreargumenterefor,athansteorierstadiggørsig

gældende.Uansetomderertaleom1800-talletsindustrifabrikkereller

deleøkonomiskeplatforme,såhvilerbeggedissefænomenerpåenrækkefælles

strukturer,mekanismerogdynamikker,somerfundamentaleforkapitalismen

somproduktionssystem.Samfundeterstadigmodsætningsfyldt.Kapitalistenståri

kontrasttilarbejderen,uansetomarbejderensiddervedsamlebåndetellerved

computeren;ejerenstårikontrasttilikke-ejeren,uansetomderertaleom

ejerskabetoverindustrimaskinerellermoderneinformationsteknologier;ogden

fattigestårikontrasttildenrige,uansetomdenrigeharkapitaliseretpå

opførelsenafdenførstejernbaneellerendigitalinformationsvirksomhed.

Samtidigstårdetklart,atdethovedformålsomdenmarxistisketankeganghviler

på–atafdækkeogkritiseredeundertrykkelsesforhold,dereksistererisamfundet

–stadigharsinrelevansidag,eftersomnutidenssamfundingenlundeerfrifor

undertrykkelseogdominans.Etforholdderogsågørsiggældendefornye

informationsteknologiersomdeleøkonomiskeplatforme.

Denmarxistisketankegangeretprismederofteanvendesindenforden

kritiske,politisk-økonomiskeforskningstradition.Kritiskpolitiskøkonomi

indenformedievidenskabenbeskæftigersigmeddetkapitalistiskesamfunds

fordelingafressourcerirelationtilinformationsteknologier,ogfokusererpå

områdersomejerskab,kontrol,magt,klasse,strukturelulighed,modsætningerog

modstand(Fuchs,2016,p.3).Detkarakteristiskeveddennediscipliner,atden:1)

ernormativiogmedatdenbeskæftigersigmedkritikkenaf

undertrykkelsesforhold,hvilketudmøntersigianalyser,derkanstøtte

kommunikationspolitiskagerenoghandlen;og2)erholistiskeftersomdens

forklaringervægterhelhedenfremforenkeltdelene;og3)oftearbejdertværfagligt

foratopnåforståelsefordepolitiske,socialeogkulturellekonsekvenseraf

mediernesøkonomiskestruktur(Golding,2017).

Denmarxistisketankegangkobletmedkritiskpolitiskøkonomiersåledes

etrelevantognaturligtperspektivatanlægge,nårman,itrådmedspecialets

18

problemformulering,ønskeratfortageenkritiskmedievidenskabeliganalyseaf

deleøkonomiskeplatforme.Indendetteperspektivkantagesibrug,erdetdog

nødvendigtatforstådetsontologiskeogepistemologiskeniveauer,somdette

perspektiverfunderetpå.

3.2.0.SpecialetsontologiskeudgangspunktMedudgangspunktiMarx'teorier,kantoontologiskedomæneridentificeres:

fremtrædelsesformerogbagvedliggendevæsensforhold.Marxpegerpåat:

»[f]remtrædelsesformernereproducerersigumiddelbartspontantsomgængse

tankeformer,væsensforholdenemåderimodførstafdækkesafvidenskaben«

(MarxsomgengivetiNielsen&Poulsen,2014,p.116).Videnskabensopgaveer

derforatogdykkenedunderdenumiddelbareoverflade(fremtrædelsesformerne)

fordervedatundersøgeogafdækkederelationerogstrukturer,derkommertil

udtryksomtendenserpåvirkelighedensdybeniveau(væsensforholdene),og

såledesidentificeredediskrepanserder(ofte)eksistererimellemdisseto

domæner(Nielsen,2012,p.156).

Denmarxistisketankegangernetopoptagetafatvise,hvordandet

kapitalistiskesamfundindeholderenrækkeforhold,dererskjultforbefolkningen,

ogsomdenderforikkeeristandtilatindse.Videnskabensopgaveerderforat

afdækkeogafsløredisseskjultesammenhænge.Dennepositionkanderfor

karakteriseressomrealisme,eftersomdenbetragtervirkelighedensom

eksisterendeuafhængigtafmenneskersdiskurserogvidenomden(Nielsen&

Poulsen,2014,p.117).

Specialetlæggersigiforlængelseafdetteontologiskeudgangspunkt,

eftersomønsketnetopertrængebagomdeaspekterveddeleøkonomiske

platforme,der,vedførsteøjekast,fremstårsimple,retfærdigeogvelbegrundede,

mensomvedennærmereanalyseafslørerkritisableforhold;delsforbrugerneder

anvenderplatformene,ogdelsforsamfundetsomhelhed.Tildetteformålerdenne

ontologisærligfavorabel,eftersomdentilføreranalyserneenanalytiskdybde,der

kommertiludtrykvedenrefleksivgranskningafvirkelighedens

19

fremtrædelsesformerogbagvedliggendevæsensforholdirelationtil

deleøkonomiskeplatforme.Samtidigbidragerdenneontologiogsåtilatafsløre

skjulterelationerogforholdpådeleøkonomiskeplatforme,der,itrådmed

specialetsproblemformulering,gørestilgenstandforkritik.

3.3.0.SpecialetsepistemologiskeudgangspunktPådetepistemologiskeplananvenderdenmarxistisketankegangdialektiksomet

værktøjforerkendelsesprocessen.Dialektikkan,overordnetset,forståssomden

opfattelse,atfænomenerogudviklingermåforståsudfraetsamspilmellem

modsætninger–etforholddersamtidigmedføreratsamfundetssocialerelationer

ikkebøropfattessomuforanderlige,menderimodsomnoget,derkanomskabes

gennempolitiskpraksis.Idenklassiskehegelianskedialektikerdertaleom,at

nogetværendeblivernegeretafnogetandetogsåophævetiettredje,hvilket,

forsimpletset,kanformuleressombevægelsentese-antitese-syntese.Med

inspirationidenhegelianskedialektikformuleredeMarxsinalternative

materialistiskedialektik,»hvordialektiskerelationererrodfæstetikonkrete

samfundsmæssigepraksisser«(Nilsen&Poulsen,2014,p.120).Marxanalyserede

såledesenrækkeforholdogelementeridetkapitalistiskesamfundmed

udgangspunktidetepistemologiskeaksiom,atmanikkekanforstådetene

elementudendetandet,ogatforholdetimellemdisseelementerer

modsætningsfyldt.Eksemplerherpåer:arbejder/kapitalist,ejer/ikke-ejerog

rig/fattig(ibid.;Fuchs,2014b,p.15).

Specialetlæggersigiforlængelseafdenneepistemologiskeposition,

eftersomdertrækkespådenopfattelse,atsamfundetsstrukturerogrelationermå

erkendes,delsmedudgangspunktidenopfattelse,atsamfundeterforanderligtog

kanomskabesigennempolitiskpraksisogdels,atvidenomsamfundetkan

erkendesgennemdendialektisketænkning,hvorbådedeoverfladiskeogdybere

niveauerundersøges.Fordelenveddennepositioner,atdendialektisketænkning

ereteffektivtværktøjtilatbelyseogforstådeforskelligeelementerogindbyrdes

modsætningsforhold,dererpåspiliforbindelsemeddeleøkonomiskeplatforme.

20

Samtidigbidragerdennepositionogsåmedantagelsenatingenafdeforhold,der

kendetegnerdeleøkonomiskeplatforme,erendegyldigtgivet,menderimodnoget,

der,ikraftafkritiskeerkendelseogpolitiskhandlen,kanændres.

3.4.0.SpecialetsnormativedimensionDenmarxistisketankegangindeholderenklarnormativdimensioneftersomden

sjældentnøjesmedblotatregistrere,hvordanvirkelighedener,menogså

forholdersigtilhvordandenbørvære,oghvordandennetilstandkanrealiseres.

Dererhertaleomenkritikafsamfundetsherskendeideologier.Begrebet

ideologierskalidenforbindelsesforståsved:

»Ideologiesarepraticesandmodesofthoughtthatpresentaspects

ofhumanexistencethatarehistoricalandchangeableaseternaland

unchangeable.«(Fuchs,2014b,p.17).

Ideologiernesevnetilatfremstillesigselvsomuendeligeoguforanderligeer

netopgrundentil,atdenkritisketeoriharsomformål,atgøremennesket

opmærksompådeudfordringersomideologierneavler,oplysedemomrodentil

disseudfordringer,ogangivehvordandisseudfordringerkantaklesogovervindes.

Specialetlæggersigiforlængelseafovenståendepointer,eftersom

specialetsanalyserikkekunregistrererogkritisererdeudfordringerog

problemer,somdedeleøkonomiskeplatformeafføder,menogsåforsøgeratvise,

hvordandisseproblemerkanoverkommes.Tildetformåleridéenom

ideologiernesmagtfuldeessenssærlignyttigiogmed,atdengiveranledningtilat

søgebagomdeideologier,derlegitimererplatformenesvirkeogsåledesbidrager

tilatskærpedensamledekritik.Dermåforlæserenderforikkeherskenogentvivl

om,atspecialetindeholderogtrækkerpåennormativdimension,somlæggersigi

forlængelseafmarxismenskategoriskeimperativogtankemåde.

21

3.5.0.SpecialetsmetodeIkraftafdetanlagtekritiske,marxistiskeperspektiv,detontologiskeog

epistemologiskeudgangspunktsamtdennormativedimension,kanspecialets

metodiskegrebbeskrivessommetodologiskholisme.Det,derkendetegnerden

metodologiskholismeer,atdentagersitafsætiforklaringerafsocialeforhold,

hvorhelhedenvægtesfremforenkeltdelene,oghvordentilvejebragteanalyse

fokusererpåsocialehelheder,størresocialesammenhængeogstrukturereller

kollektiver,fremforpåenkeltståendeindivider(Jacobsen,2015,p.544).Christian

Fuchs&MarisolSandovalabonnerereksempelvispådennemetodologiske

holisme.Deargumenterfor,atdenkritiskeforskningerbedsttjentmedatundgå

»particularisticanalysesthatfocusonlyonsingleelementsofsingleproduction

processes«ogistedetbørfortage»holisticanalysesthatfocusonthetotalityof

elementsandnetworksthatdetermineandshapedigitallabour«(Fuchs&

Sandoval,2014,p.515).IforlængelseherafhenviserFuchs&Sandovaltil,atet

holistiskstudieafdigitalefænomenermåtagesærligthøjdeforseksområder:

produktionsmidlerne,arbejdskraften,derelationersomarbejdskraftenindgåri,

selveproduktionsprocessen,detproduktderskabessamtdenlovgivningder

omkranserdisseområder(ibid.,p.504).

Samletsetbenytterspecialetsigsåledesafdenholistiskemetodologived

delsattrækkepåentankegang,hvorhelhedenvægtesfremforenkeltdelene,og

delsvedladespecialetsanalyserogdiskussionernecentreresigomkringdeseks

områder,somFuchs&Sandovaludpegersomcentrale.

3.6.0.SpecialetsmetodiskeovervejelserogrefleksionerMedudgangspunktispecialetsproblemformuleringstårdetklart,atformåletmed

dettespecialeer,atundersøgedeleøkonomiskeplatformeietholistiskperspektiv

deritalesætterengenerelkritik.Somfølgeherafharspecialetanlagter

perspektiv,derfokusererpåplatformenesometalmentmediefænomenfremfor

ennæranalytiskgranskningafenenkeltplatform.Specialetharsåledesfortageten

metodiskafvejningmellem"detgenerelle"versus"detspecifikke",hvorspecialets

ønskeomatkunneundersøgeenrækkeoverordnedeproblematikkerog

22

udfordringerharmedført,atanalyseobjektetidettespecialeerdeleøkonomiske

platformesometalmentmediefænomenisigselv,hvilketresultereri,atdemere

generelleperspektiverogtendenserbetonesfremfordespecifikke.Pådenanden

sidemåmandogholdesigforøje,atstyrkenvedeksempelvismedietekstanalysen

ellerreceptionsanalysensomforskningsmetodeer,atdeevneratgøreanalyserne

mere"grounded"ikraftaf,atde(ofte)orienterersigmodetenkeltogspecifikt

analyseobjekt(Charmaz,2006,p.2).Svaghedenveddissemetodisketilgangeer

dog,atdevilhavesværerevedattrængebagdeudnyttelsesforholdog

samfundsmæssigeproblematikkerpåetmeregenereltniveau,hvilketnetoper

omdrejningspunktetforspecialetsproblemformulering.Udfordringenvedat

anlæggeetmeregeneraliserendeogholistiskperspektiverdog,atanalyserneikke

"groundes"iempiriskeforhold.Foratimødegådenneudfordringhenviser

specialetløbendetilforskelligeempiriskeeksempler,derillustrererog

underbyggerspecialetsargumenteroganalytiskepointer.Detteerdogikke

ensbetydendemed,atspecialetikkeeropmærksompå,atdeleøkonomiske

platformeantagermangeforskelligartedeformerogfunktioner(jf.afsnit2.2.0.).

Detteforholderdogikkeproblematiskikraftaf,atspecialetsholistisketilgang

netopundersøgerogitalesætteenrækkegenerelleproblematikker,somgørsig

gældendepåtværsafplatformenesindbyrdesnuancer.

Detmarxistiskeperspektiveretandetområdehvorspecialethargjortsig

enrækkemetodiskeovervejelserogrefleksioner.Nårmarxismenanvendessom

prismetilatbeskueethvilketsomhelstfænomenstårdetklart,atanalysernevil

centreresigomatafdækkeforskelligeundertrykkelses-ogdominansforhold,da

dettenetoperessensenogformåletmedtankegangen(Knicheloe&McLaren,

2008,p.406).Enudfordringveddenmarxistisketankegangerderfor,atmankan

anklagedenforatbesiddeenvisemængdeforudindtagethed,eftersomatde

tilvejebragteanalyseroftestarterogsluttermedmarxismen.Udtryktpåenanden

mådevildetværeusandsynligt,atmanmedmarxismensomanalytiskprismevil

findeemancipationogmenneskeligselvudfoldelsefremfordominansog

undertrykkelse,nårmanundersøgeretfænomen(ibid.).Pådenandensideer

detteennaturligoguundgåeligbegrænsningvedmarxismen,ogderforogsåen

åbenlyspræmis,somdettespecialebørlæsesilysetaf.Selvomdennepræmiskan

23

opfattessomenbegrænsning,kandenpådenandensideogsåbetragtessomen

kreativnødvendighed»[that]supportsthediscoveryofthenotyetknown,going

beyondpreviouslyestablishedknowledgeandchallengingacceptedthinking«

(Whittemoreetal,2001,p.526).

Ovenståenderefleksionermedføreratspecialetkankritiserespåtofronter.

Fordetførstevilmankunnebestridedeontologiske,epistemologiskeog

normativeniveauersomspecialettrækkerpå.Ensådanformforkritikvilaltid

værereel.Detfalderdogudenforformåletogomfangetfordettespecialeat

imødegådenneformforkritik,dadetmarxistiskeudgangspunktnetopudgøren

overodnetpræmisogforudsætning.

Fordetandetvilspecialetogsåaltidkunneblivekritiseretogudfordretpå

deargumenter,analytiskepointerogkonklusionersompræsenteres.Dennepointe

bringerindeværendeafsnitvideretildeovervejelserogrefleksioner,derknytter

sigtilvaliditetenafspecialetskonklusionerogfund.Whittemoreetal.pegerher

på,atvaliditetsbegrebetindenfordenkvalitativeforskning:

»isbotharegulativeidealandarelativeideal,meaningthatithasto

beevaluatedinrelationshiptothepurposesandthecircumstances

oftheresearch«(ibid.,2011,p.528).

Mankansåledesindledningsvistpegepå,atvaliditetenafderesultatersom

specialettilvejebringerbørlæsesikontekstenafspecialetsformålogpræmisser.

HertilkommeratWhittemoreetal.argumentererfor,atalviden,uansetomfanget

afdensempiriskeog/ellerteoretiskefundering,erusikker(ibid.).Ikkedesto

mindrekanmanpegepå,atvaliditetenafkvalitativforskningkanvurderesi

forholdtilkriterierne:Troværdighedogautenticitetsamtkritikalitetogintegritet

(ibid.p.530).Specialetvilidenforbindelsesikretroværdighedenvedat

præsentereteorienogdeafledteargumenterpåenmåde,derergennemskueligog

sompåpålideligvisspejlersigplatformenesfaktiskvirke.Foratsikre

autenticitetengørspecialetløbendebrugafdiskussionerogrefleksioner,somhar

tilformålatnuancerespecialetsanalytiskepointer.Dissediskussionerog

refleksionerbidragersamtidigogsåtilatsikrerkritikalitet,eftersomalternative

forklaringerogperspektiversåledesbringespåbanen,selvomdenmarxitiske

24

tankegangerdendominerende.Hertilkommeratdeanvendteteoretiseringer

løbendeundergårmodificeringerognuanceringermeddetformålatafspejleog

undersøgemediefænomenetpåbedstmuligvis.Ovenståendeforholdbidrager

endvideretilatunderstøtteintegritetskriteriet,eftersomkritiskselvrefleksion,

brugafetableretoganerkendtforskningslitteratursamtgennemskuelighedide

præsenterederesultaterstøtteropomdensamledevaliditetafspecialets

konklusionerogresultater.

Ilysetafovenståenderefleksionerbørmandogholdesigforøje,at

fuldstændigtalmengyldigeogvalideresultateraldrigvilkunnepræsenteresiet

kvalitativtforskningsøjemed.Resultaternebørderimodinviterelæserentil

løbendeatforetagekritiskerefleksionerogvurderinger(Whittemoreetal.,2011,

p.535).

25

4.0.0.UdnyttelseafbrugerneIdettekapitelvilspecialetbesvareførstedelafproblemformuleringen:Hvordan

udnytterdeleøkonomiskeplatformebrugerne?Dettevilblivegjortvedløbendeat

indførerelevantteori,derdannerudgangspunktforspecialetsanalytiskepointer

ogbidragertilbesvarelsenafproblemformuleringen.Læserenbøriden

forbindelsebemærke,atdetanalytiskeniveauersitueretomkringbrugernesom

engruppeafindivider,derbenyttersigafdeleøkonomiskeplatforme.Kapitlet

beskæftigersigsåledesførstogfremmestmeddenformforudnyttelsesom

brugerneudsættefor,mensdetefterfølgendekapitelderimodbeskriverog

diskuterer,hvilkekonsekvenserogperspektiverdenneformforudnyttelseharfor

samfundetsomhelhed.

DetteoretiskeudgangspunktfordettekapitelerChristianFuchs

forfatterskab,deroverordnetsetbestårafkritiske,marxistiskeanalyserafmedie-

oginformationsteknologier.SelvomFuchskunimegetbegrænsetomfanghar

kommenteretpådeleøkonomiskeplatforme,erhansudlægningog

operationaliseringafMarx'værkerogbegreberikkedestomindreogså

anvendeligetilatbeskriveoganalyseredeleøkonomiskeplatforme.Detteforhold

berorpå,atbegrebernekasterlysoverenrækkedynamikkerogstrukturer,der

kansporespåtværsafforskelligeinternetbårnemediefænomener–såsomsociale

medier,onlinesøgemaskinerogikkemindstdeleøkonomiskeplatforme.Selvom

Fuchsteoretiseringerveludviklet,erdendoglangtfrafuldentiforholdtilat

analyseredeleøkonomiskeplatformesometmediefænomen.Specialettilføjer

derforløbendemodifikationertilognuanceringerafFuchsteorierogbegreber,

hvilketsikrer,atanalysenblivermerefinkornetogadækvatiforholdtil

deleøkonomiskeplatforme.

Kapitletvilindledningsvist,medudgangspunktiwork/labour-

distinktionen,analyserearbejdsformenpådeleøkonomiskeplatformesamtden

arbejdstager-arbejdsgiverrollesombrugerneplaceresi(afsnit4.1.0.).Herefter

følgerandetafsnit,dertagerudgangspunktisystemetafproduktivekræfter,tilat

analyseredenrolle,sombrugerneindtageridetøkonomiskekredsløb(afsnit

4.2.0.).Medudgangspunktikommodificeringsbegrebetanalysertredjeafsnitden

vareliggørelsesproces,sombrugerneundergårpådedeleøkonomiskeplatforme

26

(afsnit4.3.0.).Fremmedgørelses-begrebeteromdrejningspunktetfordetfjerde

afsnit,hvoranalysenfokusererpåhvordanbrugerenalieneresfrasigselvogde

ejendelesomanvendespådedeleøkonomiskeplatforme(afsnit4.4.0.).Kapitlet

bliverafsluttetafetsammenfattendeafsnit,derpræsentererspecialets

delkonklusioner(afsnit4.5.0.).Selvomkapitletsanalysererstruktureretiforhold

tilforskelligebestanddeleveddeleøkonomiskeplatforme,bryderdetteikkemed

specialetsmetodologiskeholisme,daanalyserneifællesskabviserhvordandisse

bestanddeleafudnyttelsenergensidigtforbundetoghvordandeifællesskab

konfigurererogformerdensamledeudnyttelseafbrugerne.

4.1.0.UdgangspunktetforforståelsenafarbejdeIdetteafsnitpræsentererspecialetsitteoretiskeudgangspunktforforståelsenaf

begrebetarbejde.

Foratkunneanalyseredenformforarbejde,somfinderstedpå

deleøkonomiskeplatforme,ermanindledningsvistnødttilatforståforskellenpå

workoglabour-begreberne.Marxerophavsmandentilenafdemest

indflydelsesrigeteoretiseringerafarbejdetsvæsenogfunktion,oghansteorier

derforetgodtudgangspunktfordenneforståelse.

Påengelskkanmanfortageensemantiskdistinktionimellembegreberne:

workoglabour.Fuchspegeridenforbindelsepåat:

»Labourisanecessarilyalienatedformofwork,inwhichhumansdo

notcontrolandownthemeansandresultsofproduction«(Fuchs,

2014a,p.34).

Detteforholdkendetegnersamtidigarbejdsdelingenietklassesamfund.

Workerderimodetmeregenereltkoncept.Détbetegnerdenproces,hvor

menneskervedhjælpafteknologiertransformerernaturenogsamfundetfor

derigennematfrembringeforskelligegoder,somtilfredsstillermenneskelige

behov(ibid.).

Forenkletsetkanmanaltsåbetragtelaboursometbetaltarbejde,mens

workerdenmestgenerellebetegnelseforatgørenoget,udenatdererpenge

27

involveret.Pådanskerdetdesværreikkemuligtatfortagedensammesemantiske

distinktion.Specialetvilderforidetfølgendeanvendetermen"arbejde"som

referencetillabourbegrebet,medmindreandeterangivet.

IfølgeMarxerarbejdeenformgivendeaktivitet,derigennem

produktionsprocessenskaberennyobjektivform–etnytprodukt.

Arbejdsprocessenkansåledeskogesnedtiltresimpleelementer:1)en

formålsbestemtaktivitet,2)detobjektsomarbejdetbliverudførtpåog3)ogde

instrumentersomanvendestilatfortagearbejdetmed.Marxanvenderiden

forbindelsedenheglianskedialektisketrekanttilatillustreredenneproces(figur

1).

Figur1:Systemetafproduktivekræfter

Subjektetanvendersinarbejdskraft(eng:labour-power),derskalforståssomde

mentaleogfysiskeevnermennesketeribesiddelseaf,tilatskabeetprodukt.

Arbejdskraftenanvendesidenforbindelsepåetobjekt–ogsåkaldtobjektetfor

arbejde(eng:objectoflabour).Etobjektkanførstsigesatværegjorttiletobjekt

forarbejde,nårenformforråmaterialeellernaturligressource,entenfysiskeller

immateriel,erblevettransformeretafarbejdskraften.Tildennetransformation

gørsubjektetbrugafinstrumentetforarbejde(eng:instrumentoflabour),somer

enellerflereteknologier,derstyrersubjektetsarbejdeogsåledesindskriver

Figur1.Systemetafproduktivekræfterindtegnetidenheglianskedialektisketrekant.FritgengivetefterFuchs,2014a,p.37.

28

arbejdetiobjektet.(Fuchs,2013,p.36).Resultatetafdennearbejdsproceser

produktet(eng:labourproduct).

Detkarakteristiskevedprodukteter,atdetbesidderenellerflereformer

fornytteværdier(eng:use-values).Nytteværdibegrebetbeskriverdenellerde

egenskaber,sometproduktindeholder,ogsomgørdetanvendeligtiforskellige

sammenhænge.Medandreord»Theusefulnessofathingmakesitause-value«

(MarxsomgengivetiFuchs,2014,p.36.).Dettemedførerendvidere,atdetikke

kunerfysiskeprodukter,derindeholdernytteværdier.Viden,tanker,ideerog

informationerkanogsåindgåiarbejdsprocessenogdervedgørestilgenstandfor

etimmaterieltproduktmedennytteværdi(ibid.).Heledennearbejdsproces

betegnerMarxendvideresomSystemetafproduktivekræfter(eng:Thesystemof

productiveforces),hvilketdannerudgangspunktforennærmereanalyseaf

produktionsforholdeneforbrugerne,derfølgeriafsnit4.2.0.

Selvomdenneteoretiseringafarbejdetsbeskaffenhedforekommer

forholdsvistabstrakt,såkandenikkedestomindrebidragetilatanalysere,hvilke

arbejdsmæssigeforudsætningerogkonfigurationerbrugerneerunderlagt,nårde

gørbrugafdeleøkonomiskeplatforme.

4.1.1.DetdigitalearbejdeMedudgangspunktiovenståendeteoretiseringvilspecialetidetfølgendefortage

enkritiskanalyseogdiskussionenafdetarbejdeogdearbejdsroller,sombrugerne

gørestilgenstandfor,nårdebenyttersigafdeleøkonomiskeplatforme.

HvadentenderertaleometUber-lift,udlejningafetAirbnb-værelseeller

salgafentjenesteydelsepåTaskRabbit,erderikkenogentvivlom,atdererpenge

involveretmellemdeparter,derindgårihandelsprocessen–bådeimellem

brugerneogplatformeneoginterntmellembrugerne.Mankanderfor

indledningsvistpegepå,atdisseplatformeformidlerdigitallabourfremfordigital

work.Idenforbindelsekanmanganskevistpåpege,atenAirbnb-udlejningeller

enTaskRabbit-rengøringsopgavefinderstedidenfysiskeverden,ogarbejdetkan

derforikkekarakteriseressomdigitalt.Meneftersomarbejdetformidles,

29

organiseresogstruktureresafonlineplatforme,dererbyggetpåetdigitalt

fundament,ogdaarbejdetaldrigvilleværetkommetistandudendendigitale

teknologi,kantermen"digitaltarbejde"medretteanvendestilatbeskrive

arbejdsformenpådisseplatforme.Digitaltarbejdeomfattersåledesbådearbejde,

derudførespåogikraftafetdigitaltmedie,eksempelvisencomputerogarbejde,

dererblevetformidletigennemetdigitaltmediemenudføresidenfysiskeverden.

Detteforholdharspecialetillustreretifigur2,derviserhvordandigtaltarbejdepå

deleøkonomiskeplatformebådekanopfattessomendelmængdeafarbejdetiden

fysiskeverden,ogsometisoleretalternativderudelukkendefinderstedien

digitalverden.

Figur2:Arbejdepådeleøkonomiskeplatforme

Foratkunneanalyseredendigitalearbejdsprocespådeleøkonomiskeplatforme

nøjere,måmandogindledningsvistforstå,hvilkeparterderindgåriselve

processen.Fuchsabonnereridenforbindelseoftepåetperspektivderbetoneren

statiskrelationmellembrugernepådenenesideogplatformsejernepådenanden

(seeksempelvisFuchs,2014a;Fuchs,2014b).Detteperspektiverdogforsimpelti

relationtildeleøkonomiskeplatforme,damanhermåtagehøjdeforatbrugerne

kanindtagemereendénposition.Specialetopfatterderforarbejdsprocessenpå

disseplatformesometsamspilmellemtreforskelligepositioner:arbejdsformidler,

Figur2.Figurenillustrerersfærenfordigitaltarbejdepådeleøkonomiskeplatforme.

30

arbejdstagerogarbejdsgiver.Specialetharudvikletenfigurderillustrererdenne

proces(figur3).Medudgangspunktifigur3kanmanpegepå,atderertaleomto

produktionsakser,somhverdannerudgangspunktetforskabelsenafetprodukt

medentilhørendenytteværdi.

Figur3:Arbejdsprocessenpådeleøkonomiskeplatforme

Pådetoverfladiskeniveauerdertaleometdialektiskforholdmellemen

arbejdstagerpådenenesideogenarbejdsgiverpådenandenside.Detsomdisse

toparterhartilfælleser,atdebeggefigurerersombrugerepåplatformen,ogatde

derforbeggeindgåribrugerproduktionsaksen.Denneakseerkendetegnetved,at

brugerneproducereretproduktsomsælgestilenandenbrugerviaen

deleøkonomiskplatform.HvadentenderertaleometUber-liftelleren

billedredigeringsopgavepåFiverr,kanmansåledespegepå,atbrugerenviaafsin

arbejdskraft,deanvendteråmaterialeroginstrumenterskaberetnytprodukt,en

transportydelseelleretmodificeretbillede,derbesidderennytteværdi.

Pådetdybereniveauerderdogtaleomenformforrelation,derafføderet

nytproduktmedenandennytteværdi–ennytteværdi,dertjenersomet

kerneelementiplatformenesforretningsmodel.Herkommer

platformsproduktionsaksenispil.Denneakseillustrerermodsætningsforholdet

imellembrugernepådenenesideogplatformsejernepådenanden.Idetmoment

enbrugeranvenderendeleøkonomiskplatformskaberhanetnytprodukt,som

bestårafdeinformationer,somvedkommendeforærertilplatforme.Platformene

Figur3.Arbejdsprocessenpådeleøkonomiskeplatformefordeltpåproduktionsakserne.

31

fårsåledesadgangtilensekundærnytteværdivedbrugernesarbejde,somberor

påvidenombrugerne,ogdennevidenskaberudgangspunktetforformidlingenaf

arbejdetogsikrersåledesøkonomiskindtjeningtilplatformen.

Mankansåledespegepå,atbrugernedannerudgangspunktetfortoformer

fornytteværdier,nårdebenyttersigafendeleøkonomiskplatform.Énnytteværdi

somknyttersigtildetproduktderproduceres,nårbrugernearbejder(jf.

brugerproduktionsaksen).Ogénnytteværdisomknyttersigtildeinformationer,

sombrugernegivertilplatformen,ogsommuliggørformidlingenafarbejdet,

hvilketskaberudgangspunktetfordenøkonomiskeprofit,dertilfalder

platformene(jf.platformsproduktionsaksen).

Ovenståendeforholdstillerbrugerneienudnyttelsessituationafflere

årsager.Fordetførsteerbrugerne,uansetomdeagerersomarbejdsgivereller

arbejdstager,underlagtdetforhold,atplatformenaltidplacerersigselvsomden

mestmagtfuldeoguomgængeligeinstansiarbejdsprocessen.Derersåledestale

omensituation,hvorbrugernealtidmågiveafkaldpåendelafderesarbejdskraft

ellerøkonomiskemidlertilplatformen,daplatformenbeskatterdetarbejdeder

finderstedpåbrugerproduktionsaksen.Hvisbrugerneikkeacceptererdenne

betingelse,vildetdigitalearbejdealdrigbliveorganiseret,formidletogudført.For

detandetharbrugerneingenkontroloverdeinformationer,somdemåafgivetil

platformeneforatbliveoprettetsombrugerellerdedata,somdeløbende

producerervedatanvendeplatformenesservicer.Densekundærenytteværdier

enegenskabveddetproduktderskabes,nårbrugerneindgåridigitaltarbejdepå

endeleøkonomiskplatform,ogdennenytteværditilfalderaleneplatformsejerne

påtrodsaf,atdeterbrugerne,dererophavsmanden.Mankansåledespegepå,at

platformenekapitalisererpåatbesiddedenaggregeredevidenombrugerne,som

brugerneleverergratis,nårdebenyttersigafplatformene.Idenforbindelsekan

mannaturligvispegepå,atbrugernenetoplevererdisseinformationerforatfå

adgangtildeservicer,somplatformenetilbyder.Udendisseinformationerville

platformenikkekunnefungereeffektivt.Ikkedestomindrebørmanholdesigfor

øje,atprocesseringenafdisseinformationerisidsteendekommerplatformentil

gode,daplatformenkapitalisereridetøjeblikarbejdetformidlesogudføres.Dette

forholderenafgrundsteneneiplatformenesforretningsmodellerogkommer

32

eksempelvistiludtryk,nårUberogAirbnb,modbetaling,anvenderbrugernes

informationertilhenholdsvisatforbindechaufførermedpassagererogudlejere

medlejere.

Iforlængelseafdetoforgåendepointerkanmansåledespegepå,at

brugernetvingestilgratisatforæreenvisdelafderesarbejdskrafttilplatformene

–enformfordigtalworkellerdigitallabourudenbetaling.Dettesker,som

beskrevetovenfor,nårplatformentagerenprocentdelafbrugernesbetalingerog

dervedkapitalisererpåbrugernespersonligearbejdskraft.Menogsånårbrugerne

forærerpersonligeinformationer,eksempelvisvedatopdaterederesprofilerog

løbendeproducereindhold,somikkelæggersigidirekteforlængelseafformidlede

arbejdsopgaver.

Brugernespersonligeinformationerdannerdesudenudgangspunktetfor

endnuetudnyttelsespotentiale.Fuchsharpegetpå,atdettepotentialerealiseres

tilfuldepåsocialemedier,hvorbrugernekonstantarbejdergratis,eftersomde

tilvejebringerinformationerogproducererindhold,derefterfølgendesælges

videretilannoncører(Fuchs,2015).Enlignendekritikkanapplikerespå

deleøkonomiskeplatforme.Pådenenesidekanmanpegepå,atdeinformationer,

sombrugerneudfylderderesbrugerprofilermed,ogdedata,somdeløbende

genererer,erenformforarbejdeudenbetalingikraftaf,atplatformeneuhindret

kanudnytteogvideresælgedisseoplysninger.Platformenekansåledes

kapitaliserepåbrugerneogpåbrugerenesdata,delsvedatvideresælgede

informationersomproduceresgratis,ogdelsvedateksponerebrugernefor

målrettedereklamer.DetteaspektkalderFuchsfordendobbeltekommodificering

afbrugerne,eftersomdemedderesbrugafmedietundergårendobbelt

vareliggørelse,dersikrerøkonomiskprofittilvirksomheden(Fuchs,2013,p.33).

Medanalytiskudgangspunktidedeleøkonomiskeplatformekanmansåledes

enddataleomentredobbeltkommodificeringafbrugerne,eftersomdisse

platformeogsåtjenerpengepåatformidleogbeskattebrugernesarbejdskraft(jf.

ovenfor).Detteforholdvilbliveanalyseretogdiskuteretyderligereiafsnit4.2.0.

og4.3.0.Iforholdtildennepointebørmandognoteresig,atdetstadigteretfåtal

afdedeleøkonomiskeplatforme,dersynesatbenyttesigafdennestrategi.

Størstedelenafplatformenebasererderimodhovedsageligtderes

33

forretningsmodelpåblotatformidlearbejdetmellembrugerne.Ikkedestomindre

erdetteforholdstadigenpotentieltrussel,derunderstregerbrugernesudsatte

statusogsituation.

Somovenståendeanalyseogdiskussionharillustreret,såerdetdigitale

arbejde,sombrugerneudførerpådeleøkonomiskeplatformeorganiseretsåledes,

atbrugerneunderordnesogundertrykkesafplatformene.Dearbejdergratisfor

platformene:1)vedatplatformenetagersigbetaltforformidlingenafarbejdet,2)

nårbrugernegratisskænkerplatformenedeinformationersommuliggør

formidlingenafarbejdetog3)nårbrugernesinformationerogopmærksomhed

(potentielt)videresælgestilenannoncør.Nårbrugerneanvenderdeleøkonomiske

platformeindskrivesdesåledesienundertrykkendearbejdsform–uagtetdeer

bevidsteomdenneurimeligesituationellerej.Foratforstådennesituationmå

mandogogsåkasteetkritiskblikpå,hvorledesplatformeneplacererbrugerneiet

økonomiskkredsløb,der,pådeneneside,sikrerkapitalakkumulationogskabelsen

afmerværditilplatformene,mensomsamtidig,pådenandenside,cementerer

udnyttelsenafbrugerne.

4.2.0.KapitalakkumulationogskabelsenafmerværdiIdetteafsnitpræsentererspecialetsitteoretiskeudgangspunktforforståelsenaf

kapitalakkumulationogskabelsenafmerværdi.

RådførermansigmedFuchs,erderikkeskyggenaftvivlom,atinternetteti

daghovedsageligterstyretafkapitalistiskekræfter.Storevirksomhedersidder

tungtpåinternettet,ogdeerstyretafdetkapitalistiskeimperativ,derberorpå

ønsketomatakkumulerekapital(Fuchs,2013,p.28).IKapitalen:Kritikafden

politiskeøkonomianalysererMarxhvorledesdenneakkumulationfindersted.Han

pegerpå,atkapitalistenkøbersigtilarbejderensarbejdskraftogtil

produktionsmidlerne(eng:meansofproduktion),sombestårafobjektetfor

arbejdetoginstrumenterneforarbejdet(jf.afsnit4.1.0).Kapitalistenbliversåledes

istandtilatproducereetnytprodukt,derbliversolgtpåmarkedet,hvilket

medfører,atkapitalistenefterfølgendekaninvestereendelafindtjeningeni

34

produktionenafflereognyeprodukterogsåledessikrersinfortsatte

akkumuleringafkapital.Denneprocesersamtidigsomfølgeafdenprivate

ejendomsretkarakteriseretved,atarbejderenhverkenejerproduktionsmidlerne,

produktetsomproduceresellerdetoverskud,somgenereres.Dissetilfalderi

stedetegenhændigtkapitalisten.IforlængelseherafpegerMarxpå,at

slutproduktetkommertilatbesiddeenværdi,derafspejlerdemidler,derergået

tilatproducerevarenplusdet,somhankalderformerværdien(eng:surplus-

value).Merværdienbliverskabtveddetubetaltearbejde,deropstårikraftaf,at

arbejderenendelafdagenarbejdergratisforkapitalisten(Fuchs,2013,p.29).I

forlængelseafMarxpegerFuchsderforpåat:

»Capitalistsdonotpayfortheproductionofsurplus,thereforethe

productionofsurplusvaluecanbeconsideredasaprocessof

exploitation«(ibid.).

Etafgørendeaspektveddenneskabelseafmerværdiberorsåledespå,atden

økonomiskegevinstudspringerafarbejderensarbejde,mendennegevinst

tilfalderdog,påuretfærdigvis,udelukkendekapitalisten.Denneskabelseaf

merværdiersamtidigudgangspunktetforkapitalistensakkumulationafkapital,da

endelafmerværdienreinvesteresinykapital(ibid.)

MedudgangspunktiovenståendeteoretiseringharFuchspegetpå,at

kapitalakkumulationenforsocialemedierforegårpåenrækkelignende

præmisser.Dissemediertrækkerpåenlukrativforretningsmodel,hvorudgifterne

kanholdespåetlavtniveau,oghvorindtægterneberorpåendobbelt

kommodificeringafbrugerne.Detteskerved:1)atbrugerneikkebliverbetaltfor

detindholdogdedatadeproducerersamt,2)atplatformenkanvideresælge

brugernesoplysningerogeksponeredemformålrettetmarketingmensde

benyttersigafmediet.Fuchsopstillerdetteforholdienmodelogillustrerer

såledeshvordanenvirksomhedkøbersigtilfastkapital(K),derbeståraf

teknologier(T)oglønudgiftertilfastansatteudviklere(L1),hvilkettilsammen

dannerudgangspunktetforskabelsenafdetsocialemedie(P1).Dettemediebaner

vejenforennytprodukt(P2),derbestårafdetubetaltearbejde(L2),som

brugerneleverergratis,nårdeproducererindholdogdatatilmediet.Disseto

35

produkterdannerudgangspunktetforslutproduktet(SP),derbestårafbrugerdata

ogetvirtueltannonceringsrum,somdetsocialemediekanomsættetilpenge(M').

Detsocialemediereinvestererherefterendelafdenskabtemerværdiog

tilvejebringersåledeskapitalakkumulation(M-K)(Fuchs,2013,p.34).

Figur4:Kapitalakkumulationpåsocialemedier

Fuchsbetragterovenståendeforretningsmodelforillegitim,dadenbyggerpåen

formforkapitalakkumulation,dereksploitererbrugernesarbejdskraft.Fuchs

illustrererdettemedenformelforsocialemedierskapitalakkumulation,hvorper

profitraten,sermerværdien,Kerdenkonstantekapital,mensL1ogL2

henholdsviserlønningertildefastansatteudviklereogbrugerne(ibid.,p.35).

! = !! + !1+ !2

Fordelenveddenneforretningsmodeler,atL2ermegettætpå,hvisikkeligmed,

nul.L2substituerersåledesudgifternetilL1ogøgerdensamledeprofitrate.Fuchs

pegerderforpå,atdenneforretningsmodelkantolkessom»theoutsourcingof

productivelabourtousers,whoworkcompletelyforfreeandhelpmaximizingthe

Figur4.Kapitalakkumulationpåsocialemedier.FritgengivetefterFuchs,2013,p.34.MogM’:PengeK:Fastkapitalbeståendeaf: T:Teknologier(serverplads,computereetc.) L1:FastansatteslønP1:PlatformenP2:Brugerneproducererindholdogdatagratis L2:Brugernesløn(L2->0)SP:Slutproduktet.Dobbeltkommodificeringafbrugeren:1)producererindhold/data2)eksponeresforreklamer

36

rateofexploitation«hvilketmedfører,at»thissituationisoneofinfinite

exploitationoftheusers.«(Fuchs,2013,p.35).

Hvordandenneudnyttelseafbrugernesarbejdskrafttilatudvinde

økonomiskprofitpådeleøkonomiskeplatformefremforpåsocialemedier,er

omdrejningspunktetforanalysenidetfølgendeafsnit.

4.2.1.EjerskabsfordelingenIdefølgendetoafsnitvilspecialetfortageenkritiskanalyseogdiskussionafden

metode,hvorpådeleøkonomiskeplatformetilegnersigøkonomiskprofitmed

henblikpåatvise,hvordanbrugerneundertrykkes.Analysenogdiskussionenvil

indledningsvistfokuserepådenkritisablekonfigurationafejerskabsfordelingen

(afsnit4.2.1.),mensdetefterfølgendeafsnitbeskæftigersigmedskabelsenaf

merværdiogtilvejebringelsenafkapitalakkumulationen(afsnit4.2.2.).

Dedeleøkonomiskeplatformefacilitererpåmangemåderenrække

servicerogarbejdsopgaver,derermegetligdem,sommenneskerkenderfra

traditionellevirksomheder.Enbil,hvadentendeterentaxaelleretUber-lift,

bringerpersonerfraAtilB;enseng,hvadentendenstårpåethotelværelseelleri

enAirbnb-lejlighed,gørdetmuligtatsoveiden;ogenhåndværkertjeneste,hvad

entendenerbestilthosdenlokaletømrerellerpåTaskRabbit,hartilformålat

reparereenfejlpåenejendom.Selvomlighederneermange,erderikkedesto

mindrefundamentalforskelpå,hvorledesdetotyperafforretningsmodeller

skaberøkonomiskprofitmedudgangspunktidemennesker,derudførerarbejdet.

Etafdemestkritisableforholdpådedeleøkonomiskeplatformevedrører

ejerskabsfordeling.SomMarxviste,rådedekapitalistenidetindustriellesamfund

egenhændigtoverproduktionsmidlerne.Daarbejderenhverkenhavdeadgangtil

objektetellerinstrumenterneforarbejdet,varvedkommendesåledesnødttilat

sælgesinarbejdskraftforatoverleve.Menmedplatformsøkonomienopstårenny

fordelingafejerskabetoverproduktionsmidlerne,derkanopfattessomendnu

mereundertrykkendeoguretfærdigenddenejerskabsfordeling,derkendetegnede

detindustriellesamfund.Dedeleøkonomiskeplatformeermedderes

37

forretningsmodelistandtilatudliciterehovedpartenafdeelementer,derer

forbundetmedudgiftertilbrugerne,ogsamtidigplaceresigselvsomen

uomgængeligogmagtfuldinstansiarbejdsprocessen.Detteskerpåtoområder,

hvilketspecialetharillustreretitabel2.

Tabel2:Platformsøkonomienversusdetindustriellesamfund Detindustriellesamfund Platformsøkonomien

Kapitalisten Arbejderen Kapitalisten Brugeren

Produktionsmidlerne Objektetfor

arbejdeAllenaturligeressourcerogråmaterialer

÷ Aggregeretviden

Allenaturligeressourcerogråmaterialer,undtagendenaggregeredeviden

Instrumenterneforarbejde

Alleanvendteteknologier

÷ Platformen Alleanvendteteknologier,undtagenplatformen

Tabel2.Tabellenviserdeoverordnedeforskellepåejerskabskonfigurationenmellemplatformsøkonomienog

detindustriellesamfund.

Detførsteområdeomhandlerobjektetforarbejde,hvorbrugernefårtildelt

ejerskabetoveralledenaturligeressourcerogråmaterialer,somindgåri

arbejdsprocessen.Platformenebesidderderimodblotdenaggregeredevidenom

brugerne,somtagesibrugnårarbejdeformidlesviaplatformene.Detersåledes

brugernedereksempelvismåafholdeudgifternetilbenzinentilUber-liftet,tiden

ogrummettiludlejningafAirbnb-værelsetellertømmerettilTaskRabbit-

håndværkertjeneste,mensplatformenblotindsamlerdenfornødnedata.

Detandetområdeomhandlerinstrumenterneforarbejde,hvorenlignende

procesfindersted.Brugernebesidderherejerskabetoverdeteknologiersom

anvendestilatudførearbejdet,eksempelvisUber-bilen,Airbnb-lejlighedenog

densinventarsamtdeværtøjer,deranvendesiforbindelsemedTaskrabbit-

håndværkertjansen.Dendeleøkonomiskeplatformbesidderderimodkunejerskab

overdetstykkedigitalteknologi,somudgørplatformen.Itillæghertilkanman

pegepå,atvedligeholdelsesomkostningerneafproduktionsmidlerne,somidet

industriellesamfundtilfaldtkapitalisten,iplatformsøkonomienudliciterestil

brugerne.NårUber-bilenpunkterer,nårdynernepåAirbnb-værelsetskalvaskes

38

ellerudskiftesognårdetanvendteværktøjtilTaskRabbit-håndværkertjansengåri

stykker,erdetaltsåbrugerne,dermåafholdeudgifterne.

Samletsetbliverdedeleøkonomiskeplatformesåledesistandtilatkapitaliserepå

detforhold,atdemedderesdigitaleteknologikanudliciterehovedpartenafde

elementer,dererforbundetmedudgifter,samtidigmedatdegratiskanindsamle

datafraderesbrugere.Dennedigitaleteknologiersåledesistandtilatomsætte

detdialektiskeforhold,dereksisterermellemvedligeholdelsesomkostningertil

produktionsmidlerne,pådenenside,ogdetkapitalistiskemarkedsimperativom

skabelsenafmerværdiogressourceoptimering,pådenandenside,tilenlukrativ

forretningsmodel.Meddisseanalytiskepointerinmentekanmansåledespegepå,

atdenteknologiogforetningsmodelsomdeleøkonomiskeplatformebyggerpå,

facilitererennyejerskabskonfiguration,someretubeskrevetbladiFuchs'

teoretiseringsåvelsomhosMarx.

Itillægtilovenståendekanmanendviderepegepå,atplatformene,grundet

deresdigitalenatur,besidderevnentilatautomatiserederesfunktionerog

servicer.Dettemedfører,atsåsnartdendigitaleteknologibagenplatformer

færdigudvikletoglanceret,overgårplatformentilatværeenselvkørendeog

selvstændigmaskine,derikkekræverenhøjgradafvedligeholdelse.Denne

maskinesbrændstoferbrugerdata.Det,derkendetegnerdennedataerdels,at

brugernelevererdengratisogdels,atdensprocesseringikkeerforbundetmed

storeudgiftereftersomplatformenesdigitalenaturberorpåanvendelsenaf

algoritmer,derautomatisererformidlingenafarbejdet.PlatformesomeBay,er

såledesmedøjeblikkeligvirkningistandtilatforbindekøbermedensælger,samt

ateksponerekøberenforlignendeelleralternativeprodukter.Hertilkommerdet

forhold,atdennetypeafbrugerdataerlangtidsholdbaroguforgængelig.Dette

medfører,atnårplatformeneharformidletenservice,kandensammedata,der

dannedeudgangspunktforservicen,genanvendestiletandetformålvedensenere

lejlighed.DetteformålvilleeksempelviskunneværemålrettetmarketingpåeBay,

elleretautomatiskgenereretforslagtiletstykkearbejdepåFiverr,derminderom

enopgave,somenbrugertidligereharkøbtsigtilpåplatformen.Disseforhold

bidragerganskevisttil,atplatformenefungererhurtigtogeffektivt,menmedfører

ikkedestomindreatbrugerneudnyttes,eftersomplatformenetagerejerskabet

39

overdenaggregerededata,somertilvejebragtvedbrugernesarbejdskraft,ogsom

tilmedefterfølgendeanvendestilatfremelskeenbestemthandlingfradem.

Eksempelvisatdepåtagersigmerearbejdegennemplatformen.

Mankansåledespegepå,atplatformsøkonomiensejerskabskonfiguration

villehaveværetetdrømmescenarieforindustrisamfundetskapitalister,da

udgifternetilproduktionsapparatetherudliciteresogholdespåetminimalt

niveau.Billedligttaltkanmansåledestaleom,atarbejderneunder

platformsøkonomienejerallefabrikkensmaskineroginventar,forståetsomderes

personligeejendeleogoplysninger,menskapitalistenblotejerstartnøglentildisse

maskiner,forståetsomdendeleøkonomiskeplatform.Sammenfattendekandenne

ejerskabsfordelingderforkarakteriseressomenudnyttelseafbrugerne,daderes

personligeejendeleogarbejdskraftbliveromdrejningspunktetforenskabelseaf

merværdi,dertilfalderplatformenesamtidigmed,atplatformeneopnårdenne

profitvedkunatbesiddeenminimal,menikkedestomindrevital,delaf

produktionsmidlerne.

4.2.2.BrugernesplaceringidetøkonomiskekredsløbPåbaggrundafovenståendeanalysevilmankunneindvende,atde

deleøkonomiskeplatformeblotretmæssigttagersigbetaltfordeservicer,somde

leverertilbrugerne,nårdetagerenprocentdelaftransaktionerne.Formåletmed

detteafsniteratdissekeredennepåstand.Dettevilblivegjortvedkritiskat

analysereogdiskuteredeledidetøkonomiskekredsløb,somcementerer

platformenesudnyttelseafbrugernesarbejde,irelationtilkapitalakkumulationog

skabelsenafmerværdi.

Somhenvisttiliafsnit4.2.0.harFuchsudvikletenmodel,derillustrererdet

økonomiskekredsløbogakkumuleringenafkapitalpåsocialemedier.Modificeres

dennemodeltilatomfattededeleøkonomiskeplatformekanmanpegepå,atder

herertaleomettredjeprodukt(P3),somdannerudgangspunktforendnuen

indtægtskildetilplatformene(jf.figur5).Dettredjeproduktknyttersigtildet

arbejdesombrugerneudfører,ogdennyeindtægtskilde(TA)erdenandelsom

40

brugernemåafgivetilplatformen,nårenarbejdsopgaveformidlesogudføres(jf.

figur5).Mankannaturligvisdiskutere,omP2børindgåimodellenforde

deleøkonomiskeplatformedadet,sompåpegetiafsnit4.1.1.,stadigeretfåtalaf

platforme,dervideresælgerdenbrugergenererededatatilannoncører.P2erikke

destomindrebibeholdtimodellen,dadetherveddelsunderstregesat

platformene,potentieltset,harmulighedenforatanvendedennestrategiogdels,

atbrugerneunderalleomstændighederarbejdergratisforplatformen,ved

løbendeatgenererebrugerdataogproducereindhold.

Figur5:Kapitalakkumulationpådeleøkonomiskeplatforme

Somfølgeafovenståendepegerspecialetderforpå,atdeleøkonomiskeplatformes

kapitalakkumuleringberorpåentredobbeltkommodificeringafbrugerne.Dette

skerved:1)brugerneproducererindholdogdata,2)brugerneeksponeres

(potentielt)forreklamerog3)brugernesarbejdsopgaverbeskattes.Dette

kommodificeringsperspektivkandognuanceresyderligere,hvilketer

omdrejningspunktetforafsnit4.3.0.

Figur5.Kapitalakkumulationpådeleøkonomiskeplatforme.FigurenerenvidereudviklingogmodificeringafFuchs,2013,p.34.MogM’:PengeK:Fastkapitalbeståendeaf: T:Teknologier(serverplads,computereetc.) L1:FastansatteslønP1:PlatformenP2:Brugerneproducererindholdogdatagratis L2:Brugernesløn(L2->0)P3:Brugerneudførerformidletarbejde TA:IndkomstfraP2P-transaktioner IK:BrugernebidragermedindirektekapitalSP:Slutproduktet.Tredobbeltkommodificeringafbrugeren:1)producererindhold/data2)eksponeres(potentielt)forreklamerog3)udførerformidletarbejde.

41

Udnyttelsesperspektivernepåplatformeneskapitalakkumulationenstopperdog

ikkeher.Platformenebesidderendvidereevnentilindirekteatakkumulerekapital

–etaspektsomhverkenMarx'ellerFuchs'teorioganalyserharblikfor.Denne

indirekteakkumuleringafkapitalberorpådetforhold,sombeskrevetiafsnit

4.2.1.,atplatformenesforretningsmodeludlicitererobjekterneoginstrumenterne

forarbejdettilbrugerne.Nårflereogflerebrugeretagerendeleøkonomisk

platformianvendelse,kanmansåledespegepå,atdetilførermereognykapitaltil

densamledemængdeafproduktionsmidler.Detteaspekterillustreretvedat

tilføjeIKifigur5.Denneformforkapitalakkumulationerganskevistindirekte,da

platformenesomsagtikkeharejerskabetellerdenfuldekontroloverbrugernes

ejendele.Denneindirektekapitalakkumulationerikkedestomindreeteffektivt

værktøjtilatøgegrundlagetforplatformenesarbejdsformidlingogudlicitere

vedligeholdelsesomkostninger,hvilketsamletsetstyrkerplatformenesfundament

foratkapitaliserepåbrugernesarbejde.Enfareforbundetmeddenneformfor

indirektekapitalakkumulationerendvidere,atderkanopstånaturligemonopoler

elleroligopoler,ikraftafatbrugerneogderesejendelehovedsageligtstrømmertil

noglefåplatforme(Kenney&Zysman,2016,p.68).

Iforlængelseafovenståendeanalyserkanmansåledespegepå,atstyrken

veddenneforretningsmodelberorpådetekstraindtjeningselement,TA,somde

deleøkonomiskplatformeindførerideresøkonomiskekredsløb.Fuchs'formelfor

profitratenpåsocialemedierkansåledesudbyggestilogsåatgøressiggældende

fordeleøkonomiskeplatforme.DetteskervedattilføjeTA:

! = ! + !"! + !1+ !2

MankannaturligvisdiskutereromTAbørindgåiellererstattemerværdien(s),da

TAindirekteforplatformeneogsåerenskabelseafmerværdi,ogdamerværdien,i

Fuchs'oprindeligeformel,ogsåomfatterdenværdi,derskabesvedvideresalgaf

brugernesoplysninger.Ikkedestomindreanvendesdenudvidedeformel,daden

illustrererdetekstralukrativeelement,somdedeleøkonomiskeplatforme,på

bekostningafbrugernesarbejdskraft,eristandtilatimplementereideres

forretningsmodel.

42

Menerplatformeneikke,somanførtiafsnittetsindledningen,ideresfulderettil

attakserebrugernepådennemåde?Hermåmaniførsteomgangtagestillingtil,

omdegebyrer,somplatformenepålæggerbrugerne,matcherdeservicersom

stillestilrådighedforbrugerne.Erdeteksempelvisenretfærdigfordeling,atUber

inogletilfældetagerheltoptil30%aftransaktionenvedformidlingenafetlift?

ElleratTaskrabbittager30%(15%vedgentagnebookinger)nåren

rengøringsopgaveformidlesgennemplatformen?ElleratAirbnbpålægger

henholdsvislejerogudlejeretgebyrpådenfinansielletransaktion?(Schmid-

Drüner,2016,p.14).Idenforbindelsebørmandognoteresig,atplatformenes

beskatningkanvariereiforholdtilflereparametre,eksempelvis:brugernes

aktivitetpåplatformen,arbejdetsgeografiskeplacering,densamledeprispå

arbejdetsamtvarigheden.Mankanikkedestomindrestadigargumenterefor,at

prisniveauetliggerpåeturimeligthøjtniveau.Dennepåstandberorpåfølgende

forhold:1),atejeskabsfordelingenerkonstrueretpåensådanmådeatplatformen

ikkeejernogleafaktiverne,hvilketmindskerplatformenesudgiftertil

vedligeholdelseafdenfastekapital,2)atbrugernearbejdergratisforplatformen,

bådenårdeudførerudbudtearbejdsopgaver,ognårdeproducererindholdog

data,og3)atplatformene,ikraftafderesdigitalenatur,harautomatiserethele

arbejdsformidlingsprocessen,hvilketmedfører,atdekanleverederesservicer

øjeblikkeligtogudennævneværdigeomkostninger.

Itillægtilovenståendepointerbørdetdogindvendes,atenrækkeaf

platformeneoftetilbyderekstraservicer,eksempelvisbrugerforsikringer,der

entenerinkluderetsometobligatoriskelementidensamledepris,ellersomen

ekstraservicederkantilkøbes.PlatformesomGoMore,derformidlerprivate

transportydelserogfacilitererudlejningafprivatebiler,hareksempelvisen

obligatoriskkaskoforsikringinkluderetialleudlejninger,mensAirbnb-udlejninger

ogsåomfatterenobligatoriskværtsgaranti-forsikring.Sådanneforholdkantageen

smuleafbroddenafovenståendekritik,mendetsamledebilledeafenundertrykt

skareafbrugere,derbliverudbyttettilfordelforplatformensøkonomiskegenvist,

forbliverdoguændret.Itillæghertilkanmanpegepåatidetilfælde,hvor

platformeneformidlerforsikringersometekstratilkøb,derrækkerudoverden

primæreformidlingafarbejdet,erdertaleomenlogik,derligefremøger

43

udnyttelsen,eftersombrugernesåledesendnuengangudsættesforplatformenes

stræbenefterskabelsenafmerværdiogkapitalakkumulation.

Samletsetgørdedeleøkonomiskeplatformesigsåledesskyldigeiat

anvendeenforretningsmodel,derihøjeregradendandreinternetbårne

medieplatforme,formåratudnyttebrugerentilfordelforskabelseafmerværdiog

sikrersigenfortsatakkumuleringafkapital–direktesåvelsomindirekte.

Brugerneindtagersåledesenheltcentralplaceringidetøkonomiskekredsløb,

menundertrykkesafplatformen,dadeikketildelesmulighedenforathøsteen

rimeligandelafdenværdi,somderesarbejdskraftgenererer.Derersåledestale

ometikkeproportioneltforholdmellembrugernesanstrengelserogprekære

arbejdssituation,pådeneneside,ogplatformenesudgifterogtakseringertil

arbejdsformidlingen,pådenandenside.Brugernestårsåledesietdialektisk

modsætningsforholdtilplatformene.

Denneformforudnyttelseberorpåenforståelseafbrugernesomenform

forvarer–enegenskabderafMarxblevbetegnetsomenformfor

kommodificerings-ellervareliggørelsesproces.Specialetvilderforidetfølgende

afsnitvendesitfokusmoddenneproces.

4.3.0.KommodificeringsbegrebetIdetteafsnitpræsentererspecialetsitteoretiskeudgangspunktforforståelsenaf

kommodificeringsbegrebet.

IfølgeMarxervaren(eng:thecommodity)etfundamentaltelementi

kapitalismen.Envareerkendetegnetvedatværeetgode,derigennemet

kvantitativtforholdkanombyttestilpenge:xmængdeafvareA=yenhederaf

penge1.IfølgeFuchs&Dyer-Withefordkankommodificering(eng:

commodification)såledesforståssom»thetransformationofasocialrelationship

intoanexchangerelationshipbetweenbuyerandseller«(Fuchs&Dyer-Witheford,

2012,p.787).DenneformforvekslinggiverifølgeVincentMoscoudslagi,at

komodificeringsprocessenerkendetegnetved:»transformingthingsvaluedfor

1Varenkansidestillesmeddetprodukt,somskabesvedarbejdsprocessen,jf.afsnit4.1.0.

44

theiruseintomarketableproductsthatarevaluedforwhattheycanbringin

exchange«(MoscosomgengivetiFuchs,2016,p.4).

IMarx'værkererderoftetaleom,atvarererfysiskegenstande,menhaner

dogikkeblindfor,atimmateriellefænomenerogsåkangørestilgenstandfor

kommodificering(ibid.,p.19).Mankanderforargumenterefor,atinformationer

ogsåerenvare,derkankommodificeres.Detteforholdberorpådengængse

opfattelseaf,atinformationererting,somkananvendestilforskelligeformål–de

harenellerflerenytteværdier.Indenformedievidenskabenerinformationer

derforofteblevetsidestilletmedfysiskevarereftersomder,idennehenseende,

ikkeernogenkvalitativforskelpåatproducereogsælgefysiskevarereller

informationer(Fuchs,2015,p.75).

DeterengennemgåendepointehosFuchsogandresamfundsforskere,at

internettetogsamfundetidetheletageterunderlagtenkommodficeringstendens,

hvormarkedetforsøgesatindskrivesialting.Fuchspegeridenforbindelsepå,at

neoliberalismenharudvidetgrænsernefor,hvadderkanbetragtessomenvare.

Somfølgeheraferderblevetsatprismærkerpågenstandeogrelationer,som

tidligereikkevargenstandformarkedet(Fuchs,2014a,p.115).Neoliberalismen

skaliFuchs'perspektivforståssomenudviklingstendens:

»thataimsathelpingcapitaltoreducethepriceoflabourpoweras

muchaspossible,ifpossibleevenbelowtheminimumvaluethatis

neededforhumanexistence«(ibid.,p.122).

Detteskereksempelvisvedat:privatiserestoredeleafsamfundet;skabeprekære

arbejdsrelationerderermidlertidige,usikreogunderbetalte;udliciterearbejdetil

underbetaltellergratisarbejdskraftsamttvingearbejdskraftentilatpåtagesigen

størremængdegratisarbejdeetc.(ibid.).

HverkenforFuchsellerMarxherskerdernogentvivlom,atdenne

kommodificeringstendensmåannulleresogtilbagerulles,hvismanviletablereet

humantogretfærdigtsamfund.Hvisdetteikkeskererkonsekvensen,atsamfundet

udviklersigienrepressivretning,hvormennesketdomineresogkontrolleresaf

dekapitalistiskemekanismer,derharvareliggjortmennesketogheledets

livsverden(Fuchs,2011,p.87).

45

4.3.1.KommodificeringenafbrugerneIdefølgendetoafsnitvilspecialetfortageenkritiskanalyseogdiskussionaf,

hvordanbrugernekommodificerespådeleøkonomiskeplatforme.

Derkanidentificerestreoverordnedekommodificeringsprocesserpåde

deleøkonomiskeplatforme:1)kommodficeringenafbrugernesinformationer,2)

kommodificeringenafP2P-handelsamt3)kommodificeringenafdetprivate

ejerskabsforhold.

Sombeskrevetiafsnit4.1.1.besidderdedeleøkonomiskeplatformeevnen

tilatindsamle,organisereogvideresælgebrugernesdata,ogderfor(potentielt)

eksponerebrugerneforreklamer.Derersåledestaleomen

kommodificeringsproces,eftersombrugernesoplysningergørestilgenstandfor

økonomiskindtjening,hvis/nårdissedataogannonceringspladssælgestil

annoncører.Denneformforkommodificeringeretvelkendtogvelbeskrevetblad

indenformedievidenskaben,ogdenslogikogkonsekvenserharoftedannet

udgangspunktforenkritikafdenmåde,somvirksomhederhåndtereroganvender

personligoplysningerpå.Dereridenforbindelsetaleomendeviseder

understreger,atsåfremtbrugerneikkebetalerforetprodukt,såerbrugerne

produktet.(Standing,2016,p.169).

Denandenogtredjeafdissekommodificeringsprocessererdogstadiget

forholdsvistnytogubeskrevetbladindenforforskningen.Specialetvilderforidet

følgendefokuserepånetopdissetokommodificeringsprocessermeddetformålat

vise,hvordanbrugernesrelationertilhinandenogtilderesprivateejendele

udnyttesafplatformene.

DenførsteafdissetoprocesserbeskriverkommodificeringenafP2P-

handlen.Mankanherpegepå,atdenteknologi,somdedeleøkonomiskeplatforme

erbyggetpå,harmuliggjortenkommodificeringafdenhandelsform,somer

karakteristiskfordenikke-kommercielle-deleøkonomi.Detforholdatprivate

individerhandlermedhinanden,ermedandreordblevetenvare,somde

deleøkonomiskeplatformeformidlerogtjenerpengepå.Marxpegedepå,atidet

øjeblikhvorenarbejderudbydersinarbejdskraft,gøresdentilenvareogbliver

dermedkommodificeret(Fuchs,2014a,p.38).Mankanderfortaleom,atde

deleøkonomiskeplatformeformåratfortageenkommodificeringafdeniforvejen

46

kommodificeredearbejdskraft,hvilketgørdettilenformformeta-

kommodificeringsproces.Nårenbrugereksempelvistilbydersinarbejdskraftpå

UberellerFiverrerdertaleomdenførstekommodificeringafarbejdskraften,

eftersomdentilbydesogsælgespåetmarked.Herefteropstårdensekundære

formforkommodificering–kommodificeringafdenkommodificerede

arbejdskraft–daplatformenenetoptjenerpengepåatformidlearbejdetmellem

brugerne.

Dennemeta-kommodificeringsprocesudspringersåledesafetdialektisk

forholdimellemP2P-handeler,dererkarakteristiskfordenikke-kommercielle

deleøkonomiogdetkommerciellemarked.Syntesenmellemdisseto

modsatrettedepositionerkommertiludtrykidedeleøkonomiskeplatformes

forretningsmodeller,somformåratindskrivemarkedetiP2P-handlerne,og

dermedcementerermeta-kommodificeringsprocessen.HavdeplatformesomUber

ogFiverrikkelukreretpåbrugernesarbejdskraft,menderimodformidletarbejdet

gratis,villedennemeta-kommodificeringprocesudeblive.

Densidsteafdissekommodificeringsprocesseromhandler

kommodificeringenafdetprivateejerskabsforhold.Sombeskrevetiafsnit4.2.1.

berorendelafdedeleøkonomiskeplatformesforretningsmodelpåatudlicitere

produktionsmidlernetilbrugerne.Mankansåledespegepå,atplatformeneformår

atvareliggøreenrækkeobjekter,somtidligeretjenteetformåliprivatsfærenog

derforikkevarendelafmarkedet.UberogAirbnbhareksempelvissuccesmedat

indskrivemarkedetivoresbileroglejlighedervedatladedemudlejepå

platformene,mensTaskRabbit,FiverrogeBayvareliggørvoresprivateejendele–

entenvedatvideresælgedempåeBay,ellervedatanvendedemsom

instrumenterneforarbejdeviaTaskRabbitogFiverr.

Mankanderforpegepå,atdereksistereretdialektiskforholdmellemdet

privateejerskabsforholdogmarkedet.Syntesenmellemdissetomodsatrettede

positionergiversåledesendnuengangudslagidedeleøkonomiskeplatformes

forretningsmodeller,hvormarkedetindskrivesideobjekter,sombrugerne

besidderejerskabetover.Derersåledesogsåidennesammenhængtaleom,at

brugerneundergårenkommodificeringsproces,iogmedatderesprivateejendom

vareliggøresigennemdeservices,somplatformenetilbyder.

47

Detreovenståendekommodificeringsprocesserharalledettilfælles,atdevidner

ommådenhvorpåmarkedettrængersigpåoginfiltrernyeområderafbrugernes

liv.WendyBrownharmedsitbegrebdetneoliberalerationale(eng:theneoliberal

rationality)beskrevetdenneudviklingsom»extendinganddisseminatingmarket

valuestoallinstitutionsandsocialaction«(Brown,2005,p.40).Kommodificering

afbrugerenpådeleøkonomiskeplatformekansåledeslæsessometudtrykfor

detterationale.Menhvorforerdenneudviklingoverhovedetkritisabel?

Sombeskrevetidetforgåendeteoriafsnit,pegerFuchs(ogMarx)på,at

kommodificeringstendensenudtrykkerenbevægelsevækfradethumaneog

retfærdigesamfundtilfordelforetrepressivt.Udgangspunktetforetnormativt

argumentimoddenneudviklingkansåledesindledningsvistberopåen

stillingstagentil,omdererforskelligeområderafbrugerneslivogbrugernes

socialerelationer,somikkebørgørestilgenstandforkommodificering.Selvom

manikkedelerdetoteoretikeresanalyseaf,hvilkesamfunddenøgede

kommodificeringbærerosiretningenaf,erdetikkedestomindrerelevantat

sættespørgsmålstegnved,omderergrænserforhvilkerelationeroggenstande

derbørmarkedsliggøres.Dennediskussionerofteblevetrejst,særligtindenfor

medievidenskaben,hvordererblevetsatspørgsmålstegnved,omeksempelvis

data,informationer,videnoguddannelsekanbehandlessomvarer,elleromdisse

derimodbørundsigeskommodificeringforatimødegådenegativekonsekvenser

veddennevareliggørelse(Rigi,2013,p.400).Dennediskussiongørsigogså

gældendeikontekstenafdeleøkonomiskeplatforme.Dedeleøkonomiske

platformekanidenforbindelsekritiseresforattransformerebrugerneomtil

instrumenterogvarer,hvisformåldeterattilvejebringeøkonomiskprofit.

Deleøkonomiskeplatformeerganskevistlangtfradenenestetypeaf

virksomheder,derkanudsættesfordenneformforkritik;mendetspringende

punkterdog,atdisseplatformeudgørennyarketypeafdigitale

medievirksomheder,hvisforretningsmodeleristandtilattrængeendnulængere

indibrugernesprivatsfære.Områdetforhvadderkanogblivervareliggjort

udvidessåledesbetydeligt.Genstande,sommenneskeriudgangspunktethar

erhvervetsigforattilfredsstilleetpersonligtbehov,eksempelvisenbiltil

transport,enlejlighedtilathusefamilienellerencomputertilunderholdning,

48

bliversåledesmeddigitaleplatformesomUber,AirbnbogFiverrtransformerettil

genstande,derikombinationmedbrugerensarbejdskraftdannerudgangspunkt

forøkonomiskindtjeningtilplatformene.

Idenforbindelseerdetdogessentieltatholdesigforøje,athvisdisse

platformeikkevarskabtudfraønsketomatskabeøkonomiskprofittil

platformsejerne,menderimodvarfriforkommercielleinteresser,villedervære

taleometmereretfærdigtforhold,dervilleelimineredeleafovenstående

kommodificeringsprocesser.Ietsådanttilfældevillebrugerneganskeviststadig

sælgederesarbejdskrafttilhinanden,mendevilleværefrigjortafde

kommodificeringprocesser,derudspringerfraplatformenesagerensom

kommerciellevirksomheder.

Itillægtilovenståendekanmantilføjedetforhold,atdedeleøkonomiske

platforme–ogdetmodernesamfundgenereltset–kanbesiddeentendenstilat

fremstilledenneteknologiskeudviklingsomretfærdigoguundgåelig.Marx'kritik

afdeherskendeideologiersmagtisamfundetdemonstrererdennepointe(jf.afsnit

3.4.0.).PlatformesomUberogAirbnbharofteargumenteretforatderesservicer

erennaturligdelafdenteknologiskudviklingogatdetderforvilvære

kontraproduktivtatbegrænseellerhæmmedenneudvikling.Deterdogessentielt

dels,atkunneseudoverdestrukturer,somdedeleøkonomiskeplatforme

præsentererforderesbrugere,ogdelsatanalyserehvordandissestrukturer

påvirkerbrugerne,nårdeindgåriarbejdsprocessernepåplatformene.Den

marxistiskeanalyseafideologiernesmagtogkommodificeringstankegangenhar

herganskevistenpointe,nårdenkanidentificereundertrykkendeelementeriden

udvikling,somdeleøkonomiskeplatformeerfortalerefor.

Ovenståendepointefordrerdogenmerefinkornetnuancering.Pådenene

sidestårdetklart,aton-demandfunktionerne,dendigitaleadgangtilenoverflod

afbrugeresamtressourceoptimeringen,somdedeleøkonomiskeplatforme

promoverersigpå,erkommetforatblive.Teknologienerher,ogmediehistorien

fortælleros,atentilbagerulningerurealistisk(Standing,2012,p.220).Påden

andensidestårdetdogklat,atmanogsåmåforholdesigtilsamfundets

anvendelseafdenneteknologi,oghvordandenherskendeideologiretfærdiggør

teknologiensfunktionogpositionisamfundet.Deteridenforbindelsehelt

49

legitimtatpræsentereenalternativanvendelseafdenneteknologi,derbevarer

platformenesnyttigeaspekter,mensamtidiggøropmeddeundertrykkende

aspekter,somellersretfærdiggøresafdenherskendeideologi.Denoverordnede

pointeersåledes,atmedieteknologienikkeisigselverafenundertrykkende

karakter,menatdetderimodersamfundetsanvendelseogretfærdiggørelseaf

disseteknologier,somskaberdeuønskedekomodificeringsprocesserog

udnyttelsesforhold.Foratkunnefremførealternativermåmanderfordels

forholdesigtil,hvordanteknologienidaganvendesikommercieltøjemedog

dervedudnytterogkomodificererbrugernesarbejdskraft,menogsådelsforholde

sigtil,hvordandenneteknologipotentieltsetyderindflydelsepåbrugernesliv,

selvforståelseogrelationertilandre.TilsidstnævnteformålerMarx'

fremmedgørelses-begreb(eng:alienation)etanvendeligtværktøj,somdannerdet

teoretiskeudgangspunktfordetnæsteafsnit(afsnit4.4.0.).

Sammenfattendekanmanpegepå,atdedeleøkonomiskeplatformegørsig

skyldigeiatvareliggørebrugernevedtredistinktekommodificeringsprocesser.

Detkritisableveddisseprocesserer,atdedelsudvidersfærenforhvadder

kan/bliverkommodficieret,ogdelsreducererbrugernetilhandelsvarer,derkun

tjenerdetformålatskabeprofittilplatformene.Meddisseplatformeindskrives

brugernesåledesidetdialektiskemodsætningsforholdmellemmarkedet,påden

eneside,ogpersonligeinformationer,P2P-handelsprocessenogdetprivate

ejerskabsforholdpådenandenside,hvilketkommertiludtrykiplatformenes

undertrykkendeforretningsmodeller,derlukrererpådissemodsatrettede

positioner.

4.4.0.FremmedgørelsesbegrebetIdetteafsnitpræsentererspecialetsitteoretiskeudgangspunktirelationtil

fremmedgørelsesbegrebet.

Somskildretindledningsvistidettekapital,beskriverFuchsarbejdesom»a

necessarilyalienatedformofwork«(Fuchs2014a,p.34).Fremmedgørelsenaf

arbejderenerencentraltankehosFuchssåvelsomhosMarx,ogberorpådet

50

forhold,atarbejdernehverkenbesidderejerskabetoverproduktionsforholdene,

resultatetafderesarbejdeellerdenfrembragtemerværdiogderforertvungettil

atsælgeogforærederesarbejdskraftforatoverleve(Fuchs2014a,p.41;Fuchs,

2011,p.69).

Marxpegerpå,atfremmedgørelsenunderkapitalismenerfirefoldig:1)

arbejdernefremmedgøresfradetprodukt,derskabesunderarbejdsprocessen,2)

arbejdernefremmedgøresfraobjektetforarbejdet,3)arbejdernefremmedgøres

frainstrumenterneforarbejdetog4)arbejderenfremmedgøresfrasigselv.Samlet

seterdersåledestaleomenproces,hvorarbejderenfremmedgøresfrahele

systemetafproduktivkræfter(jf.figur1).

IfølgeMarxerfremmedgørelsenetuønsketaspekt,dadenkantolkessom

enbevægelsevækfra:

»[the]reintegrationorreturnofmantohimself,thetranscendence

ofhumanself-estrangement…[and]therealappropriationofthe

humanessencebyandforman«(MarxsomgengivetiFuchs,2011,p.

22).

Mankansåledespegepåatdetforkasteligeveddennefremmedgørelseer,at

arbejderen,vedatdeltageiarbejdsprocessen,tabersigselvsompersonogbliver

tiletinstrumentellerentingfremforetheltmenneske.Fremmedgørelseermed

andreordetbegreb,derpegerpåatmennesketikkeerikontrolover

fundamentaleaspektervedlivet(Fuchs,2014a,p.308).

Marxpegerdesudensarkastiskpå,atdennefremmedgørelsemedfører,at

arbejderneer"dobbeltfrie"(eng:doublefree).Deerfrietilatsælgederes

arbejdskrafttilkapitalisten,dadereskroppeogsindhverkenindgårsomendelaf

produktionsmidlerneellererejetafkapitalisten,samtidigmedaterdefrigjortfra

ejerskabetoverproduktionsmidlerne.Dettebetyderdogikke,atarbejdernerent

faktiskerfrie.Deerderimodtvungetaf»[the]silentcompulsionofeconomic

relations«(MarxsomgengivetiFuchs,2016,p.308)tilatarbejde,såledesatde

kantjenedefornødnepenge,sommuliggørkøbafvarerogdermedsikrerderes

overlevelse.Fremmedgørelsenkansåledesforståssomenformforufrihed,so

arbejderenudsættesfor(Fuchs,2016,p.308).

51

ItillægtilovenståendeharMarxendviderepegetpådetforhold,at

arbejderneogsåfremmedgøresfraandrearbejdere.Detteskervedat

kapitalisterne,ikraftafderesejerskaboverproduktionsmidlerne,eristandtilat

spillearbejderneudmodhinanden.Derersåledestaleomenproces,hvor

arbejdernetilegnersigenfalskbevidsthed,derskyggerforarbejderklassensfælles

økonomiskeinteresser,hvilketmedfører,atdenenkeltearbejderalineresfrade

andre(Fuchs,2016,p.99;Fuchs,2014a,p.39).

IkontrasttildisseformerforfremmedgørelsepegerMarxpå,atetpost-

kapitalistisksamfundfunderetpådekommunistiskeprincippervilkunne

eliminerefremmedgørelsefrasamfundet.IdenforbindelsehenviserFuchstil,at

modernemedieteknologipådenenesidebesidderevnentilatrealiseredette,men

samtidigogsåindeholderegenskabernetilatintensiverefremmedgørelsen.

Mediernesdialektiskekarakterindeholdersåledesbådepotentialettilatafskaffe

slidsomtarbejdeogskabepladstilmenneskeligselvudfoldelseogkreativitet,samt

potentialettilatskabeetsamfundhvormenneskererundertrykteog

fremmedgørelsenertotal(Fuchs,2015,p.41).IlysetherafidentificererFuchs

måletforsocialemedierirelationtilfremmedgørelsensåledes:

»Theoverallgoalisthesublationofonlinealienation,thatis,the

self-determinationofdigitallabour-powerandthecommoncontrol

ofonlineplatforms,onlineexperiencesandonlineinteractions«

(Fuchs,2014a,p.269).

IFuchsoptikeksistererdersåledesfleremulighederogløsningerforat

overkommedenegativeforhold,somfremmedgørelsenpåsocialemedier

afstedkommer.Foratkunneudformeenlignendemålsætningforde

deleøkonomiskeplatforme,erdetdogindledningsvistnødvendigtatanalysere,

hvordanfremmedgørelsenudartersigforbrugernepådedeleøkonomiske

platforme.

52

4.4.1.FremmedgørelseafbrugerneIdetfølgendeafsnitvilspecialetforetageenkritiskanalyseogdiskussionaf,

hvordanbrugernefremmedgørespådeleøkonomiskeplatforme.Fuchsharadflere

omgangeanalyseret,hvordanbrugernefremmedgøres,nårdebenyttersigaf

socialemediersomFacebook.Formåletmeddetteafsniterikkedestomindre,at

analysereogdiskutere,hvordanfremmedgørelsenafbrugerne,imindstligesåhøj

gradsompåsocialemedier,gørsiggældendepådeleøkonomiskeplatforme.

Indledningsvistkanmanpegepå,atbrugernefremmedgøresiforholdtil

instrumenterneforarbejdet.Dennefremmedgørelseertofoldig.Pådeneneside

stårdetklart,atbrugerneikkeejerellerkontrollererplatformenesteknologiske

fundament.Pådenandensidekanmanpegepå,atdeinstrumenter,sombrugerne

anvendernårdeudførerarbejdepåplatformene,ikkenødvendigviserblevet

erhvervetfortjeneetarbejdsformål.Derersåledestaleom,atbrugernerisikerer

atblivefremmedgjortfraderesegeneprivategenstande,eftersomplatformene

formåratindskrivemarkedetidisseinstrumentervedatgøredemtilgenstandfor

økonomiskindtjening.Genstande,dertidligerevarforbeholdtbrugiprivatsfæren

kommodificerespådedeleøkonomiskeplatforme(jf.afsnit4.3.1.),hvilket

medføreratbrugernefremmedgøresfraderesprivateejendele,eftersomdisse

genstandeantagerenandenformogfunktionendden,brugerneoprindeligthavde

tiltænktdem.

Påsammefaconkanmanpegepå,atbrugernefremmedgøresfra

objekterneforarbejdet.Hererderligeledestaleomentofoldigproces.Pådenene

sidefremmedgøresbrugernefradendata,somdeforærergratistilplatformene.

Brugernehverkenejerellerkontrollererdenindsamlededata,ogdealineres

såledesidetøjeblik,atplatformeneanvenderdenaggregerededatasomledi

deresforretningsmodel.Pådenandensideerdertaleom,atbrugerneogså

fremmedgøresfradeanvendteråstofferogressourcer,dadissemåerhvervesfor

atudføredetarbejde,somplatformeneformidler.BenzinentiletUber-liftelleren

TaskRabbit-plæneklipper,måsåledesindkøbesforatarbejdetoverhovedetkan

udføres,hvilketdelssikrer,atkøberenmodtagerdetønskedeproduktogdels,at

platformeneprofitererpåformidlingenafarbejdet.Brugernefremmedgøres

såledesfraobjekterneforarbejdet,eftersomdeselvhæfterforudgifternetil

53

ressourcerne,ogeftersomdeikkehareneretpådenværdisomobjekternefor

arbejdetermedtilatgenerere.

Endeligkanmanpegepå,atbrugerneogsåfremmedgøresfradet

produceredeprodukt.Pådeneneside,sompåpegettidligere,fremmedgøres

brugerenfradetprodukt,somplatformeneskabermedudgangspunktiden

brugergenererededata–selveformidlingenafarbejdet–dabrugerneikkehar

kontroloverindsamlingen,organiseringenoganvendelsenafdissedata.Påden

andensidefremmedgøresbrugernesamtidigfradetproduktdeproducerer,nårde

udførerdetarbejde,somformidlespåplatformene.Detteforholdudspringeraf,at

brugernedelsertvungettilatbenyttesigafplatformenforatkunnetilgå

arbejdsopgaverneogdels,atplatformenebeskatterdenværdi,sombrugerne

skabermedderesarbejdskraft.Derersåledestaleometasymmetriskmagtforhold

imellembrugerneogplatformsejerne,derkommertiludtrykved,atbrugerneikke

harfuldstændigkontroloverdeværdiersomskabespåogikraftafplatformene.

Brugernealineressåledesogsåfradeprodukter,deproducerer.

Medudgangspunktiovenståendeanalytiskepointerkanmansåledes

argumenterefor,atderertaleomenfremmedgørelsesproces,dererlangtmere

omfattendeogundertrykkende,enddensomMarxbeskriverirelationtildet

industriellesamfund,ellersomFuchsbeskriverirelationtilsocialemedier.Derer

såledestaleometnytniveauifremmedgørelses-perspektivet,somikketidligereer

blevetitalesat.Dedeleøkonomiskeplatformedannerudgangspunktforenøget

fremmedgørelseafbrugerne,eftersomplatformenesforretningsmodel

transcendereslængereindibrugernesprivatsfæreogsamtidig–iendnuhøjere

gradendtidligere–formåratkommodificerebrugernesarbejdskraft,ressourcer

ogejendele.

Fremmedgørelsesperspektivernevedbrugernesanvendelseaf

deleøkonomiskplatformestopperdogikkeher,damanogsåkanargumenterefor,

atbrugernealineresfrasigselv.Detteudsagnberorpådetforhold,atplatformene

harkarakterafatværeallestedsnærværende.Brugernelevermedenkonstant

bevidsthedom,atdekanpåtagesigarbejdeigennemplatformene,elleratenny

arbejdsopgavenårsomhelstkantikkeindideresindbakke.Pådeleøkonomiske

platformestemplerbrugerneikkeindogud,sommangørpåentraditionel

54

arbejdsplads.Brugerneunderlæggessåledesplatformenesønskeomøjeblikkelig,

vedvarendeogkontinuerligaktivitet,sompådenenesidesikrerøkonomiskprofit

tilplatformene,menpådenandensideindskriverbrugerneienmarkeds-og

konkurrencelogik,derfungererundertrykkendeogmindskerderesmulighedfor

atbevarekontrollen.Brugernefremmedgøressåledesfrasigselv,eftersomdeved

atståtilrådighedforeksempelvisUber,AirbnbogFiverrkonstantfårdereskrop

ogarbejdskraftvareliggjortsamtidigmed,atdeikkehøsterdenfuldefortjenesteaf

deresvæsensvareliggørelse.Detteaspektudfordrersamtidigbrugernespsyke,

hvilketdiskuteresyderligereiafsnit5.4.0.Platformenesallestedsnærværende

karakterersåledesetnytelement,dernuancererfremmedgørelsesperspektiveti

kontekstenafdeleøkonomiskeplatforme.Detteelementillustrerer,hvordan

brugerneikkekunfremmedgøresfrasigselvogderesarbejdskraft,iden

afgrænsedetidsperiode,hvorvedkommendesælgersinarbejdskraft,menderimod

konstantudsættesfordennefremmedgørelseikraftaf,atvedkommendes

arbejdskraftpåethvilketsomhelsttidspunktkandanneudgangspunktfor

arbejde.

Ennaturligindvendingmodovenståendeargumenter,atdetaltidstår

brugernefritforikkeatbenyttesigafdeservices,somplatformenetilbyderog

dermedtilbagevisedeundertrykkendeogfremmedgørendeforhold.Fuchshari

relationtilsocialemedierafvistdennepåstandmedargumentetom,atudmeldelse

ikkeerrealistisk,hvisman,påligefodmedandremennesker,ønskerat

vedligeholdesocialerelationertilvennerogfamilie(Fuchs,2014a,p.238).Et

lignendeargumentkankonstrueresirelationtildeleøkonomiskeplatformeunder

denforudsætning,atbrugerneikkeeristandtilatundsigesigdetarbejde,der

formidlespåplatformene.Brugerneerganskevistobjektivtfrietilatpåtagesigdet

digitalearbejde,mendetsynesikkeatværeenurimeligantagelse,atbrugerne,

potentieltset,kanblivesåafhængigeafplatformene,atdereeltsetikkeerfrietil

atundsigesigdem.Specialetvendertilbagetildetteaspektinæstekapitel.

Medovenståendeforudsætninginmentekanmanpegepå,atbrugerneaf

deleøkonomiskeplatformestillesienudsatsituation,dererpånoglepunkterer

ligdensituation,derkendetegnedearbejdernesidetindustriellesamfund.Den

enesideafMarx'dobbelt-frie-beskrivelsestemmersåledesoverensmed

55

brugernessituationunderplatformsøkonomien,mensdenandensideikkegør.

Dettetagerdogikkebroddenafkritikken,snareretværtimod.Brugernebesidder

ganskevistdenobjektivefrihedtilatudbydederesarbejdskraftpåplatformene

(førstehalvdelafbeskrivelsen),mendeerderimodikkelængerefrigjortfra

ejerskabetoverproduktionsmidlerne(andenhalvdelafbeskrivelsen).Dennenye

ejerskabsfordelingerikkeerønskværdigforbrugerne,daplatformenemeddenne

konfigurationkapitalisererogudnytterbrugernesejendeleogarbejdskraftog

dermedcementererogforstærkerfremmedgørelsenpåalleovennævntefronter.I

dennesammenhæng,kanmansåledespegepå,atnuanceringenafdobbelt-frie-

beskrivelsenfaktiskillustrerer,hvordanbrugerneindtagerensærdelesprekær

position.Hvordentraditionellemarxistisketankegangserdetsomen

uhensigtsmæssigejerskabskonstruktion,atarbejderneerfrigjortefraejerskabet

overproduktionsmidlerne,erderunderplatformsøkonomienderimodtaleomden

omvendtesituationiogmed,atbrugernesejerskaboverproduktionsmidler,rent

faktiskerenformforudnyttelse,dersikrerøkonomiskprofittilplatformene,og

fremmedgørdemfragenstandeneideresprivatsfære.

Endeligkanmanargumenterefor,atbrugerneogsårisikereratblive

fremmedgjortfraandrebrugere.Detteaspektudspringerafdenkonkurrencelogik

dergennemsyrerplatformene.Debrugere,derkanleveredenbedsteservice,de

bedsteresultater,løseopgavernehurtigtogtilbydefavorablepriser,viloftevære

bedrestilletendandrebrugere.TagFiverrsomeksempel.Hvisenbrugerønskerat

ståstærktikonkurrencemedandrebrugereerdetessentielt,atvedkommende

svarerhurtigtpåarbejdsforespørgslerogharfåetgodeanmeldelser,eftersom

platformen–blandtandet–sammenlignerbrugernepådisseparametre.

Konkurrencenersåledesekstremtsynligogallestedsnærværendeiogmed,atalle

brugerekanblivesammenlignetogfrasorteretihenholdtilforskelligeparametre.

Dennekonkurrencelogikkansåledestolkessometelementderbidragertil,at

brugernespillesudmodhinanden,hvilketcementererderesgensidige

fremmedgørelse.Medmarxismensomanalytiskprisme,kanmansåledestaleom,

atdetdialektiskeforholdmellemkøbereogsælgeretræderiforgrundenpå

bekostningafdetdialektiskeforholdmellembrugerneogplatformsejerne,der

omvendttrædertilbageogskjulesibaggrunden(jf.afsnit4.1.2).Detteer

56

uhensigtsmæssigt,dabrugernesåledesvilhavetendenstilatfokuserepåden

internebrugerkonkurrence,fremfordetundertrykkelsesforhold,dereksisterer

mellemdemselvogplatformsejerne.Nårenbrugereksempelvisbenyttersigaf

eBayellerenandendeleøkonomiskplatform,erderrisikofor,atvedkommende

ikkeer/gørsigbevidstomplatformensdominerendekarakter,menderimodblot

fokusererpåhvordanP2P-relationenudartersig,ogomvedkommendepåden

baggrundfårsineindividuelleinteresservaretaget.

Denneformforfremmedgørelseindeholderdesudenennynuance,somer

særegenirelationtildeleøkonomiskeplatforme,ogsomeretubeskrevetbladi

Fuchs'teoretisering.Dennenuanceomhandler,athvisbrugerne,somfølgeaf

fremmedgørelsen,ikkeidentificeresigmedhinanden,menderimodkonstant

betragterhinandensomkonkurrenter,vilderpotentieltsetopståtoumiddelbare

konsekvenser:1)atplatformenopleverøgetproduktivitet,idetbrugerneaktivt

indgårikampenomdetarbejdederudbydes,og2)atbrugernesomfølgeafdenne

kampalineresendnumerefrahinanden.Iværstefaldvildennebevægelsevære

selvforstærkende.Detteforholdersåledesendnuengangetudtrykfor,hvorledes

platformenesforretningsmodelkapitalisererpåbekostningafbrugerne.

Iforlængelseafovenståendekanmantilmedpegepå,atplatformene

besidderpotentialettilatudstyrederesbrugeremedenfalskbevidsthed,der

slørerbrugenessandeinteresser,tilfordelforplatformenes.Brugerneslipper

såledesderesfællesinteresserafsynetilfordelforenageren,derstøtter

platformenesinteresse,ogsombrugerneikkeselveristandtilatindse.George

Ritzerharpårammendevisbeskrevetdetteforholdved:

»Thesituationfacing[users][…]ismorefraughtbecauseofthefact

thatitisnotclear—atleasttothem—thattheyareexploitedand

thattheyarealienatedfromthis[…]exploitativesystem.Iftheydo

notfeelalienatedfrom,andmoreextremelyiftheyfeelgoodabout,

thenewsysteminwhichtheyareincreasinglyimmersed,itisalmost

impossibletoexpectthemtounderstanditsunderlyingstructure

andcharacter,letalonetoquestion,orrebelagainst,it.«(Ritzer,

2015,p.439).

57

IovenståendecitathenviserRitzerganskevisttiltheprosumer–enbrugerder

agerersombådeforbrugerogproducent–mendengennemgåendetanke,at

brugerneikkeeristandtilatindse,hvordanplatformenebådeforårsagerog

skjulerdenudnyttelse,derkatalysererfremmedgørelsen,gørsigogsågældende

forbrugernepådeleøkonomiskeplatforme.Citatetunderstregersamtidigogsåden

uhensigtsmæssigesituationderopstår,nårbrugerneassociererplatformeneog

deresdigitalearbejdsprocesmedpositivefølelser.Dettescenarieillustrerer

såledesfarenveddenfalskebevidsthed,sombrugenerisikereratbliveudstyret

medikraftafdenmagtposition,somplatformeneindtager.

Sammenfattendekanmanpegepå,atfremmedgørelsenafbrugernepå

deleøkonomiskeplatformeantagermangeognyeformer.Brugernefremmedgøres

frainstrumenterne,objekterne,produkterne,sigselvogfraandrebrugere.

Samtidigerplatformeneistandtilatskjuledennefremmedgørelsevedat

indskriveenfalskbevidsthedibrugerne.Denneslørerderesfællesinteresserog

øgerincitamentettilatudførearbejdetilfordelforplatformens

udnyttelsessystem,dersikrerskabelsenaføkonomiskprofit.

4.5.0.DelkonklusionerFormåletmeddettekapitelvaratbesvarespørgsmålet:Hvordanudnytter

deleøkonomiskeplatformebrugerne?Medudgangspunktidenmarxistiske

tankegangkanspecialetpræsenterefølgendedelkonklusioner.

Brugernepådedeleøkonomiskeplatformedeltagerienproces,derkan

beskrivessomdigitaltarbejde.Dettedigitalearbejdeerafenundertrykkende

karakter,eftersombrugernegratismåskænkeenvæsentligdelafderes

arbejdskrafttilplatformene.Detteskerved,atplatformenetagersigbetaltfor

formidlingenafarbejdet,atbrugerneforærerderesinformationerogatdisse

informationersamtbrugernesopmærksomhed(potentielt)videresælges.Når

brugernedeltageridennedigitalearbejdsprocesudsættesdesamtidigforen

urimeligejerskabskonfiguration.Detteforholdberorpå,atplatformenekunejer

denaggregeredebrugerdataogdendigitaleteknologi,somplatformeneerbygget

58

på,mensalledegenstande,dererforbundetmednævneværdigeudgifter

udliciterestilbrugerne.Brugernesarbejdskraftogpersonligeejendeleindtager

såledesencentral,mensamtidigudsat,placeringiplatformenesøkonomiske

kredsløb,mengevinsterneveddenneplaceringtilfalderikkeienrimeliggrad

brugerne.Platformenesforretningsmodelgørsighernetopskyldigiatudnytte

brugerentilfordelforskabelsenafmerværdiogsikrersigenfortsatakkumulering

afkapital.Detteelementberorpå,atplatformenevedatplaceresigsomen

uomgængeligogmagtfuldinstansder,ikraftafforretningsmodellens

udnyttelsesmekanismer,eristandtilatunderordnebrugerneogtakserederes

arbejdskraftogejendele.Denneprocesafføderenforståelseafbrugernesomen

formforvarer.Nårbrugerneanvenderdeleøkonomiskeplatformeindskrives

markedetidem,ideresrelationerogiderespersonligeejendele.De

kommodificeressåledespåflereforskelligefronter,hvilketmedfører,atsfærenfor

hvadderkan/bliverkommodficieretudvides,ogatbrugernereducerestilen

handelsvarer,derkuntjenerdetformålatskabeprofittilplatformene.

Vareliggørelsenafbrugernemedførerendvidere,atdefremmedgøres.Denne

fremmedgørelsesprocesbevirker,atbrugernealineresfraderespersonlige

ejendele,sigselvogfraandrebrugere,hvilketskaberenfalskbevidsthed,som

slørergruppenssandeinteresser,tilfordelforplatformenes.

Sammenfattendeerbrugernesåledesudfordretaf,atdepådeleøkonomiske

platformeindtræderienprekærdigitalarbejdssituation,hvorplatformene,under

enrækkeurimeligearbejds-ogejerskabskonfigurationer,eristandtilatindskrive

markedetibrugeneogderespersonligeejendele,hvilketcementererenuretfærdig

dominans,derfremmedgørbrugerne,ogsommuliggøratplatformeneeristandtil

atudvindeøkonomiskprofitfradenneproces.

59

5.0.0.UdfordringerforsamfundetIdettekapiteltagerspecialetafsætiandendelafproblemformuleringen:hvilke

udfordringerskabesderforsamfundetsomhelhed?Kapitleterstruktureretsom

endiskussionaf,hvordanudnyttelsenafbrugerneudkrystalliseresienrække

udfordringerpåsamfundsniveauet,somtenderertilsærligtatomhandleog

rammedensamfundsklasse,derbetegnesprekariatet.Kapitletvilderfor

indledningsvistredegøreforGuyStandingsteoretiseringafprekariatetogdets

relationtildeleøkonomiskeplatforme(afsnit5.1.0.),sammenholdedenne

teoretiseringmedmarxismenstankegodsvedrørendeklassesamfundet(afsnit

5.1.3.)samtredegørefordepræmisser,dergørsiggældendeforkapitlets

diskussioner(afsnit5.2.0).Ilysetafdisseteoretiseringerogpræmisserfølger

herefterfemafsnit,derhartilformålatanskueliggøreogdiskuterede

udfordringer,somdedeleøkonomiskeplatformekonfronterersamfundetmed.

Hvertafdisseafsnittagerudgangspunktietspecifiktaspektellerudviklingstræk

vedplatformenesundertrykkelseafbrugerne.Detførsteafsnitdiskutererdettab

afrettighedersomopstår,nårbrugernebenytterdeleøkonomiskeplatforme

(afsnit5.3.0),mensandetafsnittagerudgangspunktidenpsykiskebelastning,som

erforbundetmedplatformsarbejde(afsnit5.4.0.).Dettredjeafsnitcentrerersig

omdesamfundsmæssigeudfordringer,derknyttersigtilbrugernesjuridiske

status(afsnit5.5.0.),mensdetfjerdeafsnitomhandlerfraværetafbrugernes

interessevaretagelse(afsnit5.6.0.).Detfemteafsnitdiskutererde

samfundsmæssigeudfordringer,deropståriforlængelseafplatformenes

indflydelsepåsamfundetsforståelseogopfattelseafarbejde(afsnit5.7.0).Kapitlet

afsluttesafetsammenfattendeafsnit,derpræsentererdiskussionernes

hovedpointer(afsnit5.8.0.).

5.1.0.PrekariatetGuyStandinghardedikeretenstordelafsitakademiskearbejdetilatudvikleen

teoriirelationtildenhurtigtvoksendesamfundsklasse,somhanbetegner

prekariatet.

60

Standingsteoretiseringerførstogfremmestenpolitologiskanalyseaf,hvordan

globaliseringenmedførerenrestruktureringafsamfundetsklasser.Iden

forbindelseerhanikkeblindfor,atdenteknologiskeudvikling,ogsærligtde

deleøkonomiskeplatforme,spillerencentralrolle(Standing,2012;Standing,

2016).IfølgeStandingerprekariatetkendetegnetved,atdetsindivider:

»livethroughaseriesofcasual,short-term,ortemporaryjobs,have

noneoftheformsoflaborsecuritythattheworkingclassandthe

salariatacquiredinthewelfare-stateera,andhaverelativelylow

andinsecureearnings.Their“socialincome”–totalincomefromall

sources–isstructuredinawaythatimpartsconsiderableincome

insecurity«(Standing,2012,p.590).

Itillægtilklassensusikrereindkomstogustabilearbejdsmarkedstilknytning,

pegerStadingpå,atklassenogsåerudsatpåyderligeretreområder.Fordetførste

harklassensindividerikkenogen"socialhukommelse",eftersomdeikkebesidder

ettilknytningsforholdtilenprofessionellerethåndværkerlav.Dettebevirker,at

individerneikkeharnogetforankretudgangspunkt,somdekanbindederes

identitetoppå.Fordetandetharklassensindividerikke"fremtidensskygge"

hængendeoversigikraftaf,atderesarbejdsrelationererflygtige,sporadiskeog

forgængelige.Enrelationkanfindesteddenenedagmenforsvindedennæste,

hvilketblotgørdentilénudafmangeienserieafforbigåenderelationer.Dette

forholdforanledigeretmoralkodeks,deropfordrertilopportunisme,hvilketifølge

Standingeramoralsk.Endeligerdertaleom,atklassensindivider»aremostly

denizens,notcitizens«(ibid.).Derersåledestaleomatklassensindividerindtager

enpositionsomandenrangsborgereiogmed,atdeharfærrerettighederogen

svagereberettigelsetildisserettighederenddengængsestatsborger(ibid.).

Standingopsummererdetteved:

»thoseintheprecariathaveprecariousjobs,withoutasenseof

occupationalidentityorcareerinfrontofthem,theyhavenosocial

memoryonwhichtodraw,noshadowofthefuturehangingover

theirrelationships,andhavealimitedandprecariousrangeof

61

rights.Thiscombinationconjuresupanimageofalonelycrowd«

(Standing,2012,p.591).

Derersåledestaleomenklasse,derpåtrodsafsinstørrelse,liderunderenform

forindbyrdesensomhed.

IforlængelseafovenståendeforklarerStandingendvidere,atprekariatet

skalforståssomensammensatklasse,eftersomindividerfraalle

sociodemografiskegrupper,dogiforskelligegrader,risikereratglideindiden.

Nårindividerneførsterhavnetiden,hardesamtidigsværtatslippederfra.

Klassenbeståroverordnetsetafunge,kvinder,ældre,handicappede,

velfærdsansøgere,kriminelleogmigranter(ibid.,p.595).

Ovenståendebeskrivelseafprekariatetskarakteristikaspillerencentral

rolleforforståelsenoganalysenafdeleøkonomiskeplatformeaftoårsager.Fordet

førstemedførerdissekarakteristika,potentieltset,atprekariatetudgørencentral

kildetildenarbejdskraftderpåtagersigplatformsarbejde,ogfordetandet

risikererdissekarakteristikaatblivecementeretogkatalyseretyderligenår

klassensindividerindgåridennearbejdsproces.Forholdetmellemprekariatetog

dedeleøkonomiskeplatformekandognuanceresyderligere–hvilketerformålet

meddetnæsteafsnit.

5.1.1.PrekariatetsrelationtildeleøkonomiskeplatformeStandingerafdenopfattelse,atprekariatetsfremkomstberorpåenstrukturel

egenskabveddenglobalekapitalisme.GlobaliseringeneriStandingsforstand

byggetpåneoliberalismen,derdiktererenmarkedsmodel,sommaksimerer

konkurrencedygtigheden,komodificeringenafsåmegetsommuligtsamten

tilbagetrukkenstat,hvislovgivningspraksisikkeblokererforforøgelsenaf

konkurrencedygtighedenogkomodificeringsprocesserne(Standing,2012,p.591;

Boisen,2017,p.5).

IlysetafdenneudviklingpegerStandingpå,atengruppeafrentierer(eng:

rentiers)harhaftgunstigeforholdforatvoksefremogerobreenbetydelig

mængdeindflydelseogmagt.Enrentiererkendetegnetved:

62

»someonewhogainsincomefrompossessionofassets,ratherthan

fromlabour.Arentiercorporationisafirmthatgainsmuchofits

revenuefromrentalincomeratherthanfromproductionofgoods

andservices,notablyfromfinancialassetsorintellectualproperty«

(Standing,2016,p.13).

Standingtrækkeridenforbindelseenligelinjeimellemrentier-kapitalismenog

deleøkonomiskeplatformesomUber,AirbnbogTaskRabbit.IStandingsoptik

fungererdisseplatformesomarbejdsmæglere,derkapitalisererpåatejedet

teknologiskeapparat,somsikrerarbejdsformidlingen(jf.afsnit2.2.0.).Iden

forbindelsepegerStandingpå,atprekariateterdensamfundsklasse,derermest

eksponeretfordenneudvikling,eftersomdereslivs-ogarbejdssituationiforvejen

ersåudsat,atde,ideresforsøgpåatopretholdeenvislevestandard,ikkekan

undsigesigdetarbejde,somtilbydespåplatformene(ibid.,p.174).Detbørdog

understreges,atStandingikkeerafdenopfattelse,atdisseplatformekausaltset

harskabtprekariatet,menplatformeneer,trodsalt,medtilatkonsolidere

prekariatetsiforvejenudsatteposition,katalysereklassensfortsattevækstog

fikseredetsindivideridenneklasserelation(ibid.,p.153).

Forholdetimellemprekariatetogdedeleøkonomiskeplatformeskallæsesi

lysetaf,atStandingsteoretiseringersitueretpåetgenereltniveau,deritalesætter

udviklingerogsamfundstendenserietoverordnetogglobaltperspektiv.Manbør

derforgøresigdetklart,atprekariatetsrelationtildeleøkonomiskeplatformekan

ogvilvarierepåtværsafnationerikraftafderesforskelligeudgangspunkter.Den

overordnedediagnosticeringafatprekariatetsomenstadigtvoksende

samfundsklasse,derersærligteksponeretoverfordissenyeplatformes

forretningsmodeller,erikkedestomindreetperspektivsomernærliggendeog

relevantattrækkepå,nårmanønskeratdiskuteredesamfundsmæssige

udfordringer,somdennenyemedieteknologiforårsager.

Ovenståendebringerspecialetvideretildiskussionenaf,hvordan

prekariatetiStandingsteoretiseringerpositioneretiforholdtildeandreklasser,

oghvordandenneteoretiseringkanknyttesantilspecialetsmarxistiskeanalyseaf

ogperspektivpådeleøkonomiskeplatforme.

63

5.1.2.PerspektiverpåklassesamfundetStandingsklassestrukturbeståraf7overordnedegrupper(jf.figur6).Detre

øverstegrupperer:eliten,dereruvirkeligtrig;funktionærerne(eng:salariat)der

harsikreogvelbetaltejobsistatenellerstoreselskaberogsomnydergodtafen

rækkegodersamtløst-ansatteogselvstændige(eng:proficians),derogsåharen

højindkomst,menikkeharadgangtilsammeomfangafprivategoder.Denstørste

ændringiklassespektrummetfinderdogstednedenfordissetregrupper.

Arbejderklassen(eng:coreworkingclass)bestårafindividermedforholdsvist

stabilefuldtidsjobs,somsamtidigharadgangtilenrækkeoffentligegoder.Denne

klasseerdoghurtigtsvindende,eftersomendelafklassensindividermåsesig

selvdrivenedidennyeprekraiatsklasse.Standingunderstregerderfor,at

prekariatetbeståraf»millionsofpeoplescatteredaroundtheworld,livingand

workingininsecurejobsandconditionsoflife«(Standing,2012,p.589).Under

prekariatetfindermanhenholdsvisdearbejdsløse(eng:unemployed)ogetafrevet

lumpenprekariat(eng:lumpenprecariat),derbestårafsamfundetssociale

outsidereogudstødte.

Figur6:Standingsklassemodel

Standingsklasseperspektiversåledesmerelagdeltendmarxismensdualistiske

perspektiv,hvordertraditioneltsetblotskelnesimellemkapitalisten,med

Figur6.FigurenillustrererStandingsklassemodel.FritgengivetefterStanding,2011,p.7.

64

ejerskaboverproduktionsmidlerne,ogproletariatet,derkuneribesiddelseaf

arbejdskraft.Abstraherermandogfradenfaktiskelagdelingidisseto

perspektiver,kanmansyntetisereetnytperspektiv,derkanbidragetilat

diskutere,hvilkeudfordringersamfundetkonfronteresmed.Detmarxistiske

perspektivbidrageridenforbindelsemeddialektiskedistinktionermellem:

havendeogikkehavende;ejerogikke-ejer;arbejdsgiver/arbejdsformidlerog

arbejdstager;samtudnytterogudnyttede.Detteperspektivharværet

omdrejningspunktetforanalyserneidetforegåendekapitelogharillustreret,

hvordanudnyttelsenafbrugernefinderstedpådedeleøkonomiskeplatforme.

Prekariatsperspektivetbidragerderimodmedenbeskrivelseafennyogvoksende

klassesarbejds-oglivssituation.Denneklassesindividererudsatteog

eksponeredepåenrækkeområder,ogderestilværelsekanderforkarakteriseres

somprekær.Disseprekæreforholderganskevistvoksetfremunder

globaliseringen,mendedeleøkonomiskeplatformekanbetragtessomet

mediefænomen,derermedtilatcementereklassensprekæreforhold,ogsamtidig

bidragetilatkatalyseredensfortsatteudviklingogvækst.Ifællesskabbelyserde

toperspektiversåledes,hvordangevinsterneveddenteknologisomdisse

platformebyggerpå,høstesafenmagtfuldogbesiddendetopisamfundet,mens

individernenedenfordennetopfårdereslivs-ogarbejdsforholdprekariseret.Et

forholddersamtidigkommersamfundstoppentilgavn,dadetteklasseforhold

bidragertilatfremmedereskommercielleagenda.Deterilysetafdettenye

syntetiseredeperspektiv,atspecialetidetfølgendevildiskuterede

samfundsmæssigeudfordringer,somplatformeneeksponerersamfundetfor.

5.2.0.PræmisserforkapitletsdiskussionerIdetteafsnitvilspecialetkortredegørefordepræmisser,dergørsiggældendei

diskussionsafsnitteneidettekapitel.

Denførstepræmisomhandler,atdiskussionerneikketagerudgangspunkti

enspecifiknationellerstat.Diskussionenskalderforlæsessomengenerel

diagnosticeringogdiskussionafdeudfordringer,somdeleøkonomiskeplatforme

65

kanforårsageforetsamfund.Derernaturligvisstorforskelpå,omderertaleom

etsamfund,derkansidestillesmedenskandinaviskvelfærdstatelleretsamfund

somUSA,hvormarkedeteretdominerendeelement.Specialetspointeerikke

destomindre,atdeudfordringerderskitseresogdiskutereserafensådangenerel

karakter,atdeunderliggendeudviklingstrækogproblematikkervilkunne

genfindespåtværsafforskelligesamfund,omenddisseudfordringerantager

særprægedeformeroghåndterespåforskelligvisidetenkeltesamfund.

Detersamtidigenpræmisfordiskussionerneidettekapitel,atbrugerneaf

dedeleøkonomiskeplatformeantageshovedsageligtattilhøreprekraiatet.Denne

antagelseberorpåtoforhold:1)atdenneklassesindividerharsværestvedat

undsigesigdetarbejde,somformidlespåplatformene;samt2)atdeterrelationen

mellemplatformeneogprekariatet,derdannerudgangspunktetfordestørsteog

mestuhensigtsmæssigeudfordringerforsamfundet.Detteernaturligvisikke

ensbetydendemed,atandresamfundsklasserikkeogsåbenyttersigafdisse

platforme.Kapitletsfokuserdogcentreretomkringprekariatetsrelationtilde

deleøkonomiskeplatformedadet,pålinjepåmedStandingsteorikanantages,at

denneklassevilhavesværestvedatundsigesigarbejdetpåplatformenesamtat

konsekvenserneafdesamfundsmæssigeudfordringervilrammedenneklasse

hårdest.

5.3.0.TabafrettighederIdetteafsnitdiskutererspecialetdesamfundsmæssigeudfordringer,derknytter

sigtildettabafrettighedersomopstår,nårbrugernebenyttersigaf

deleøkonomiskeplatforme.

Etafgørendeforholdveddeleøkonomiskeplatformesvirkeer,atnåren

borgerbenyttersigafdisseplatforme,ervedkommendeikkeomfattetafdesociale

rettigheder,dernormaltgørsiggældendeforarbejdeisamfundet.Brugerneaf

deleøkonomiskeplatformeeksponeressåledesforenrækkesamfundsmæssige

risiciiogmed,atdemisteradgangentildegodersomarbejder-og

borgerbevægelserharoparbejdetiløbetafdettyvendeårhundrede.Mængdenog

66

omfangetafdissegodervarierernaturligvisfralandtilland,menmankanikke

destomindrenævnepension,forsikring,lønundersygdom,barsel,

arbejdsløshedsdagpenge,feriepengeogvidereuddannelsesomeksemplerpånogle

afdissegoder.Mankanderforpegepå,atdedeleøkonomiskeplatforme

katalyserereneroderingafbrugernessocialerettigheder.Sommodvægttildette

argumentkanmanpådenandensidedogpegepå,atnogleplatformetilbyder

forskelligeformerforforsikringer,dernetophartilformålatskærmebrugerne

modnogle,menlangtfraalle,afdisserisici.eBaytilbydereksempelvis

forsendelsesforsikringer,ogAirbnbindeholderenobligatoriskværtsforsikring.

Detteændrerdogikkeved,athåndteringenafdisserisicistadigtilfalderbrugerne,

eftersomdeselvmåafholdeudgifterneiforbindelsemedekstra-tilkøbaf

platformenesforsikringerogservicer.Udgangspunktetfordenne

rettighedserosionbyggerpå,atplatformeneikkebetragterderesbrugeresom

ansatte,menderimoditalesætterdemsom"freelancere"eller

"mikroentreprenører",derfrivilligtbenytterplatformene–etforhold,der

diskuteresyderligereiafsnit5.5.0.Dennesprogbrugkansåledesopfattessomet

aspektvedplatformenesforretningsmodel,deraktivtbidragertilateroderede

rettigheder,somnormalterforbundetmedarbejde,hvilketudgørenklar

udfordringforsamfundet.

Itillægtilovenståendekanmanendviderediskutere,ihvilketomfang

brugerneafdisseplatformemister"retten"tilenforudsigeligogfastindkomst.

Denne"ret"skaldogikkeforståssomenlovfæstetret,menderimodsometgode,

dererknyttettilfastansættelserpådettraditionellearbejdsmarked.Standing

påpegerdaogsånetopat»incomesecutrityhasavalueinitself«(Standing,2016,

p.3).Pådedeleøkonomiskeplatformebortfalderdenneindkomstsikkerheddog,

dabrugerneikkeentydigtkanforudsigedels,omoghvormegetarbejdedervil

væretildemifremtidenogdels,hvormegetdettearbejdevilindbringe.Enborger,

dereksempelvissupplererlønnenfrasitdeltidsjobvedatudføreTaskRabbit-

opgaver,vilsåledesikkealtidkunneforudsigestørrelsenafdettesupplement,

eftersomarbejdsudbuddetogprisenpåopgavernekanvariere.Fraværetaf

indkomstsikkerhedsåvelsomdetgenerelletabafsocialerettighederkan

67

endviderebidragetil,atbrugernespsykeudfordres–etforhold,derdiskuteres

yderligereinæsteafsnit.

Pådenandensideerdetdogetfaktum,atfreelance-statussenikkeeretnyt

fænomen.Mangemenneskerdriveridagvirksomheder,hvordepålignendevis

afskriversigenrækkeafdeføromtaltesocialerettighedersamt

indkomstsikkerheden.Idenforbindelseerdetdogetafgørendeforhold,atde

deleøkonomiskeplatformeeristandtilatformidle,organisereogstyrearbejdeti

ethidtilusetomfangogmedenbetydeligsamfundsmæssiggennemslagskraft.

Samfundetbørderforværeagtpågivendedelsiforholdtil,hvilkenoghvorstoren

delafbefolkningenderifremtidenudførerplatformsarbejdeogdelsforsøgeat

sikre,atdisseprekærearbejdsforholdikkenormaliseres.Platformenesevnetilat

cementere,fortsætteogforstærkedennerettighedserosion,dersærligtrisikererat

rammeprekariatet,ersåledesetaspekt,derudgørenklarudfordringfor

samfundet.

Ilysetafdenovenståendediskussionvilmandogkunneindvende,at

samfundetsborgerealdrigertvungnetilatbenyttesigafdeleøkonomiske

platforme.Borgernevilsåledeskunneskånesigselvforrettighedserosionen,alene

vedikkeatbenytteplatformene.Dennepåstandundermineresdogidetøjeblik,at

borgereneikkelængereeristandtilatundsigesigplatformsarbejdet.Herer

prekariatsperspektivetsærdelespåtrængende.Individerneiprekariatetkanmeget

vel–pågrundafderesiforvejenudsatteposition–blivesåafhængigeaf

platformene,atdeikkeeristandtilatundsigesigdem.Uber-liftsogTaskrabbit-

opgaverkan,medandreordudgøreenvitalindtægtskildefordenenkelteborger,

somvedkommendeharbrugfortilatopretholdeenvislevestandard.Med

udgangspunktidetteperspektivvilmansåledeskunnepegepå,at

platformsarbejdeikkenødvendigvisindeholderdengradaffrivilligdeltagelse,som

platformeneellerspromoverersigpåoganvendertilatforsvare

arbejdsforholdene.

Iforlængelseafovenståendeviletnaturligt,konsekutivtspørgsmålvære,

hvorforsamfundetoverhovedetbørkeresigomdenneudvikling.Herkanman

indledningsvistpegepå,atsamfundetrisikereratskulleabsorberedenegative

konsekvenser,somudspringerafrettighedserosionen.Detteforholdvilkunne

68

udgøreennyøkonomiskbyrdeforsamfundet(Codagnoneetal.,2016,p.29;

Standing,2016,p.174).Idenforbindelsekansamfundeteksempelvisblivepålagt,

atunderstøttedeborgere,derikkeitilstrækkeliggradkanforsørgesigselv

igennemplatformsarbejdet.

Ikontrasttilovenstående,vildogmankunnepegepå,atdetteikke

nødvendigvisvilværetilfældet.Detskyldes,atrettighedseroderingsamtidigkan

tolkessomenindividualiseringafrisici,hvorsamfundsmæssigefareriforbindelse

medarbejdeindskrivesioggørestilgenstandfordetenkelteindivid.Disse

individualiserederisicikanomhandlealtfravedligeholdelseafdenbil,somen

borgeranvenderviaUber,tildenindtægtsomenFiverr-brugermister,når

vedkommendebliverforsygtilatarbejde.Deudsatheder,derknyttersigtil

platformsarbejderisikerersåledesatblivedetenkelteindividsansvar,fremforat

bliveopfattetsometstruktureltsamfundsmæssigtproblem.Idetteperspektiv

bliverprekariatetsudsattepositionogrelationtilplatformenesåledes

retfærdiggjortmedargumenter,derunderstregerindividernespersonligeansvar

ogfrivilligedeltagelsefremforargumenter,derfokusererpådestrukturerogden

kontekstdergørsiggældendeforplatformsarbejdet.

Iforlængelseafovenståendeogmedetnormativtudgangspunkt,kanman

såledespegepå,atsamfundetkonfronteresmedenrækkeudfordringer.Fordet

førstetvingesendelafsamfundetsborgerepotentieltsetindienarbejdsrelation,

hvorderesarbejdskraftudnyttessamtidigmed,atdefraskrivesenrækkesociale

rettighederoggoder.Idenforbindelseforekommerdetsomenklar

uretfærdighed,atdeindividerderharsværestvedatundsigesigplatformene,

ogsåerdemderrammeshårdestafdem.Fordetandetkandetterettighedstab

opfattessometaspekt,derbidragertilatdevaluerebrugernetilenformfor

andenrangsborgere,hvilketøgerulighedenisamfundet.Endeligkanmanpegepå,

atdetenkelteindividstillestilansvarforsamfundsmæssigerisiciogstrukturelle

problemer.

Samletsetkanmansåledesargumenterefor,atplatformenes

individualiseringafrisiciudfordrersamfundetpåtofronter.Fordetførstemå

samfundettagestillingtil,hvordandenrettighedserodering,somplatformene

katalyserer,håndteres.Fordetandetmåsamfundettagestillingtilihvilket

69

omfangdetenkelteindividholdestilansvarfordeprekærearbejdsforhold,som

platformenecementerer.Irelationtilbeggedissefrontermåsamfundetsærligt

tageprekariatetibetragtning,dadetnetoperdennesamfundsklasse,derermest

eksponeretfordenegativekonsekvenserafdisseudfordringer.

5.4.0.Psykiskeomkostninger Idetteafsnitdiskutererspecialetdesamfundsmæssigeudfordringer,deropståri

forlængelseafplatformenesevnetilattærepåognedbrydebrugernespsyke.

Depsykiskebelastningersombrugernerisikereratbliveudsatfor,

udspringeroverordnetsetaftofundamentaleelementervedplatforme:on-

demandfilosofienoganmeldelsessystemerne.

Platformeneson-demandfilosofieretelement,derpotentieltudsætter

brugerneforenøgetpsykiskbelastningikraftaf,atbrugerneikkepåforhåndved

hvaddeskalfortagesigdennæstetime,omderoverhovedetvilværearbejdeat

udføre,hvormangeandrebrugeredeerikonkurrencemedomarbejdet,hvad

arbejdetpræcistvilbeståisamthvormegetdevilfåudbetalt.Hertilkommerat

platformeneson-demandfilosofifordrer,atbrugernepåtagersigarbejdetmed

megetkortvarselsamtidigmed,atdeansporestilkonstantatindgåi

selvpromoverendeogselvmonitorerendepraksisserforatståbedrei

konkurrencenmedandrebrugere.EteksempelerAirbnb,derkræveratværter

svarerpåhenvendelserindenfor24timer.EllerUber,derinogletilfældelader

dereschaufførerkonkurrereomdetenkelteliftvedladearbejdettilfaldeden

chauffør,dernårfremtilopsamlingsstedetførst.Iforlængelseherafkanmanpege

på,atbrugernesåledessamtidigplaceresienkonstantstandby-situation,hvorde

risikereratsammenblandearbejdsrelateredeaktivitetermedderesikke-

arbejdsrelateredeaktiviteter/fritidikraftaf,atdekonstantmåværetilgængelige

forplatformene.Derersåledestaleom,aton-demandfilosofienafstedkommeren

substantielmængdeafansættelses-,standby-ogindkomstusikkerheder,som

brugernemåaffindesigmed.Konsekvenserherafer»thatthesystemtransfers

thestressandpressuretothefreelanceworkersontheothersideofthescreen«,

70

hvilketpotentieltgiversigudslagi,atbrugernespsykeudfordres(Masellietal.,

2016,p.5).Idenforbindelsemåmandognaturligvisanerkende,aton-demand

filosofieneretafdebærendeaspekter,derbidragertilatgøreplatformene

attraktive.Gjordeplatformeneikkebrugafdennestrategi,villederesservicerikke

nødvendigviskunnefungeremeddenhastighedogeffektivitet,somdegørpå

nuværendetidspunkt.Pådenandensideændrerdetteforholddogikkepå,at

platformsarbejdepotentieltsetkanafstedkommeenubalanceibrugernesliv,som

kanhaveuønskedepsykologiskekonsekvenser.

Detandetelementknyttersigtilplatformenesanmeldelsessystemer,som

pålignedeviskananklagesforatplacerebrugerneiensituation,dergørdem

psykisksårbare.PlatformesomUbererkendtforatdeaktiverebrugeremed

ratingslavereend4,7samtidigmed,atplatformenbegunstigerdemest

velanmeldtechaufførervedatladedemtilgådemestindbringende

arbejdsopgaver(Masellietal.,2016,p.5).Dererhersåledestaleomen

mekanisme,derharkarakterafatværeetpermanentogkontinuerligt

overvågningssystem,derudmøntesietkonstantprespådenenkeltebrugerforat

fremståvenlig,effektivogserviceminded.DetteereksempelvistilfældetforUber-

chauffører,dererafhængigeafatmodtagetop-anmeldelser,dadetlangtfraer

underordnetforchaufførerne,omdemodtager4eller5stjernerforderesarbejde.

Mankanganskevistindvende,atplatformeneerdesignettilatbeskytte

brugernemodsjuskogsvindelfraandrebrugere.Detteernaturligvisenreel

pointe,derdogikkeændrerveddetforhold,atbrugernevedkonstantatindgåi

disseselvpromoverendeogselvmonitorerendepraksisser,risikererat

platformenetærerpåognedbryderderespsyke.

Iforlængelseafovenståendekanmanendviderepegepå,atdettepsykiske

pressombrugerneudsættesforligeledeseretaspekt,derkanskrivesindunder

platformenesevnetilatindividualisereforskelligeformerforsamfundsmæssige

risici.Detteaspektersåledesmedtilatudvidepalettenfordeudsatheder,som

brugernekonfronteresmed,eftersomplatformeneikkeblotudfordrerdesociale

rettigheder,somdiskuteretidetforegåendeafsnit,menogsåudfordrerbrugernes

psyke.

71

Samfundetudfordresdermedpåflereområder.Indledningsvistrisikerer

samfundetatskulleabsorberedenegativekonsekvenser,somopstårnår

brugernespsykenedslides.Dettekaneksempelvisværeatunderstøttedeborgere,

derikkekanhåndteredetpsykiskepres,somplatformeneskaber.Dettekan,som

tidligerepointeret,udgøreenøkonomiskebyrdeforsamfundet.Pådenandenside

kanmandogogsåpegepå,atborgernerisikererselvatskulleforholdesigtilderes

psykiskeudsathedersmedfølgendemén,daderogsåpådetteområdeertaleom

enindividualiseringafrisici.Fraetnormativtstandpunktmåsamfundetendvidere

forholdesigtil,omdetsynesrimeligtatplatformeneudsætterbrugernefordisse

psykiskebelastninger,dadeisidsteinstanstjenertilatoptimereplatformenes

forretningsmodel.Mankanidenforbindelsepegepå,atderbørværelovmæssige

rammerfor,hvorledeson-demandfilosofienoganmeldelsessystemerne

konfigureresogudfoldespåplatformene,ogsåledesstillebrugerneienmindre

prekærsituation.Hertilkommer,atdettepsykiskepresrisikereratrammeet

specifikt,ogiforvejenudsat,lagisamfundet.Prekariatetersåledessærligt

eksponeretfordettepres,eftersomdevilhavesværtvedatundsigesig

platformsarbejdet.Samfundetmåderforforholdesigtil,omdetsynesrimeligtat

enspecifiksamfundsklassebliverudsatforetmarkantpsykiskpres,somfordet

førsteikkeerforbundetmedarbejdeidehøjeresamfundslag,ogsomfordetandet

bidragertilateffektivisereenkommercielforretningsmodel.

5.5.0.DenjuridiskeudfordringIdetteafsnitdiskutererspecialetdesamfundsmæssigeudfordringer,som

udspringerafdenlovgivning,dervedrørerbrugernesjuridiskestatuspå

deleøkonomiskeplatforme.

IrelationtilplatformsøkonomienharFaboetal.understreget,atderpå

lovgivningsområdetgenereltsetertaleomforhold,derminderomdet19.

århundredeslaissez-fairepolitikker(Faboetal.,2017,p.165).Brugernesjuridiske

statusharidenforbindelseværetetcentraltomdrejningspunkt,derillustrereren

samfundsmæssigeudfordring.Platformenefastholderderesbeskrivelseaf

72

brugernesomfreelancereellermicro-entreprenører,mensandrepositionerhar

påpeget,atbrugernesforholdtilplatformene,kopiererettraditionelt

arbejdsgiver-arbejdstagerforhold.Derherskeridenforbindelseingentvivlom,at

platformeneharenklarinteresseiatfremstilleplatformsarbejdetsom"noget

andet"endtraditioneltarbejde,fordervedatretfærdiggøreitalesættelsenaf

brugerensrollesomfreelancerellermicro-entreprenør.DanielCockaynehar

eksempelvisvist,hvordanansattehosUber,AirbnbogTaskRabbitundgårat

definerebrugernesjobpositionentydigt,menistedetretfærdiggørognormalisere

detfleksibleogprekærearbejdeigennementvetydigassocieringmellem

kapitalistiskhandelogaltruistiskeværdiersom"deling","fælleskab","inklusion"

og"deltagelse"(Cockayne,2016,p.73).Hvisplatformenederimoditalesattederes

brugeresomansatte,villefundamentetforderesforretningsmodelblive

undermineretiogmed,atplatformenevilleskulleindordnesigdetraditionelle

arbejdsmarkedslovgivninger.Devillesåledesblivenødttilatskærpederes

omgangmedbrugernesamtidigmed,atderesansvarsområdevillebliveudvidet

betydeligt.Ubervilleeksempelviskunneblivepålagtathåndteredereschauffører

somtraditionelleansatte,samtidigmedatplatformenvilleståtilansvarfor

køretøjernesforfatningogchaufførernesuddannelse.Afdennegrunderdet

forventeligt,atplatformeneinsistererpåderesegnebeskrivelserafbrugernes

roller.Pådenandensidemedførerdetteforholddogsamtidigden

uhensigtsmæssigeeffekt,atplatformeneertilbageholdendemedatassistereeller

hjælpebrugerneyderligere,dadettevilkunnegivenæringtildeargumenter,der

betragterbrugernesomansatte(Sundararajan,2016,p.182).

Tilsidesættesplatformenesinteresserforetøjeblik,kanmanpådenanden

sideargumenterefor,atderertaleomenrelation,somimitereretnormalt

ansættelsesforhold.AlexandreaRavenellepåpegereksempelvis:

»evenascompaniestellworkersthattheyareindependent

contractorsandentrepreneurs,theiractionsoftenspeaklouderthan

theirwords.Servicepivotsandratechanges,[…]oftenleaveworkers

feelinglesslikeindependentworkersandmoreasthoughtheyare

employeesormembersoftheprecariat«(Ravenelle,2017,p.293).

73

Platformeneermedandreordistandtilatudøveenhøjgradafkontrolmedog

overderesbrugere,hvilketsnarerevidnerometarbejdsgiver-arbejdstagerforhold

endetpartnerskabimellemtokommercielleellerentreprenantesubjekter(Fabo

etal.,2017,p.170).Dennetankeganglæggersigiforlængelseafdetforegående

kapitelsanalyser,hvordetnetopblevunderstreget,atplatformeneeristandtilat

udnyttebrugernesarbejdskraft,ogatbrugernederforkanbetragtessomansatte,

derudførerarbejde(jf.afsnit4.1.1.).

Uoverensstemmelsenimellemdissetoudlægningerafbrugerensjuridiske

statuskonfronterersamfundetmedenrækkeforskelligartedeudfordringer.Så

længeplatformeneharsuccesmedatinsisterepåderesegenkategorisering,får

brugernealdrigadgangtildesocialerettighederoggoder,somknyttersigtildet

traditionellearbejdsmarked.Detteforholdkansåledesopfattessometelement,

dergårforudforogkatalysererdesamfundsmæssigeudfordringer,somerblevet

beskrevetidetoforegående.

Enambivalentlovgivning,derikkeformåratdefinerebrugernesjuridiske

positionentydigt,risikerersåledesatfastholdeprekariatetienprekær

livssituation.Fraetnormativtudgangspunktfremstårdetteuhensigtsmæssigt,da

detarbejde,derformidlespåplatformenetenderertilatførebrugernetilenstatus

somandenrangsborgere,påtrodsafatderesarbejdeogansættelsesforhold

imitererdeforhold,derkendetegnerdettraditionellearbejdsmarked.Forenklet

setmedførerenambivalentlovgivningderfor,atplatformenekanskabeog

cementereprekærtarbejdetilprekæremennesker.

Ilysetafovenståendekanmandiskutere,omdeterfrugtbartfortsatat

trækkepådentraditionelledistinktionmellemansattelønmodtagereog

selvstændigeerhvervsdrivende/freelancere.ArunSundararajanhariden

forbindelseeksempelvispegetpå,at»newlabordefinitionsareneededforaworld

ofcrowd-basedcapitalism«,ogStandingerligeledesfortalerfor,atsamfundet

opfinderennykategori,derbefindersigmellemdissetopoler(Sundararajan,

2016,p.160;Standing,2016,p.221).Formålethermedvilleværeat

sammentænkeetudsnitafdetraditionellearbejdsmarkedsrettighedermeddenne

nyekategori.Dennetankegangerganskevistdragende,mendenløserikkeallede

føromtalteproblemstillinger.Detvileksempelvisstadigværeproblematiskdelsat

74

afgøre,hvornårenbrugerkvalificerersigtildennekategoriogdelsatbestemme,

hvilkeafdeomtalterettigheder,somdennekategorivilleskulleindeholde.Påden

andensidefungererdennetankegangdogstadigsomenalternativ

fremgangsmåde,såfremtmanikketilfuldedeleropfattelsen,at

platformsarbejdernesvilkårogarbejdeimitererentraditionelansættelse.Med

dennealternativekategoriseringvillemansåledeskunneafhjælpeendelafde

udfordringerogdenudnyttelse,somplatformsbrugerneogprekariatetstilles

overfor.Hertilkommer,atennykategorivilkunnegiveanledningtilatstyrke

forhandlingsmulighederneogvaretagelsenafbrugernesinteresseriforholdtil

platformenes–etforhold,derdiskuteresyderligereinæsteafsnit.

Ilysetafovenståendediskussionkanmansamletsetpegepå,aten

ambivalentlovgivningdannerudgangspunktetforensamfundsmæssigudfordring.

Samfundetmåidenforbindelseindledningsvisttagestillingtil,ombrugernebør

betragtessomselvstændigeerhvervsdrivende,somansatte,ellersomnogethelt

tredje.Denneudfordringkompliceresendvidereaf,atsamfundetisamme

ombæringmåforholdesigtil,hvilkesocialerettigheder,derknyttestil

platformsarbejdesomkategori,hvordandennekategoriseringpåvirker

platformenesforretningsmodel,samthvilkenindflydelsedennekategoriseringfår

påprekariatetssituationogrelationtilplatformene.Herbørdetunderstreges,at

dennuværendesituationskaberfundamentetfor,atplatformenefortsatkanskabe

ogudbydeprekærtarbejdetilprekæreborgere.

5.6.0.VaretagelsenafbrugernesinteresserIdetteafsnitdiskutererspecialetdesamfundsmæssigeudfordringer,dervedrører

varetagelsenafbrugernesinteresserogudgangspunktetforderes

forhandlingsmuligheder.

Forskningenharoftepåpeget,atplatformarbejdernesinteresserer

underrepræsenterede(Rahman,2016,p.660;Ravanelle,2016,p.293;Standing,

2016,p.221;Webster,2016,p.62).Dettefraværafinteressevaretagelseknytter

sigtiltreaspekterveddedeleøkonomiskeplatformesvirke.Detførsteaspekt

75

omhandlerdetforhold,atplatformenesserviceroftemedfører,atbrugerne

afgrænsesfrahinandenpådetspatialeniveau.Dettebevirker,atbrugernekun

interagerermedhinanden,nårdeindgårienhandelsproces.Pådenenesideer

detteennaturligforcevedplatformenesvirke,dadeformåratforbindeindivider

påtværsaftidogrum.Pådenandensidekandenneevneogsåopfattessomet

element,derpåengangbådedistancererbrugernefrahinandenogsvækkerderes

følelseafatindgåietsamletinteressefællesskab.Hergørprekariatsperspektivet

sigendnuengangsærdelespåtrængende,eftersomdenneklasseejhellerbesidder

nogenstærkellerforankretfællesskabsfølelse.Mankansåledespegepå,at

platformenesevnetilatdistancerebrugernefrahinandenkombineretmed

brugernestilknytningtilprekariatetertoelementer,sombidragertilatbrugernes

interesserforventeligterunderrepræsenterede.

Detandetaspektomhandler,atbrugernesamtidigindgårienkonstant

konkurrencemedhinanden.Dettekanopfattessomenmekanisme,derafføderen

tilbageholdenhediforholdtilatsamarbejdeomgruppensfællesinteresser.Iden

forbindelsekanmanpådenenesideargumenterefor,atdetnaturligvisstår

brugernefritforatformedisseinteressefællesskaber.Pådenandensidekanman

pegepå,atkonkurrencelogikkenersådominerende,atdenbidragertilat

fremmedgørebrugernefrahinandenogsåledesunderminerefundamentetfor

etableringenafbrugernesinteressefællesskaber(jf.afsnit4.4.1.).

Detsidsteaspektvedrørerdetasymmetriskemagtforhold,dereksisterer

imellembrugerneogplatformene.Sompåpegettidligerebesidderplatformeneen

enormmagtiforholdtilatformidleogprissættearbejdet.Idenforbindelsegør

platformene(ofte)brugafuigennemskueligefordelings-,anmeldelses-og

prisalgoritmer,dergiverplatformeneensignifikantindflydelseogkontrolover

brugerne.IfølgeGinaNeffkandissealgoritmerfremelske»ahighlyindividualized

senseofresponsibilityforone’sownjobstability«(Neff,2012,p.28).Brugerne

kanderforværetilbageholdendemedatpåberåbesigkollektiverettighederdels

fordideabonnererpådenneindividualiseredeansvarsfølelseogdels,dadekan

frygteatbliveudsatforrepressalierfraplatformenesside.Disserepressalierkan

eksempelvisomfatte,atplatformenekonfigurerestilatforfordeledem,elleratde

heltudelukkesfraengivenplatform(Schumid-Drüner,2016,p.18).Mankaniden

76

forbindelseargumenterefor,atdetganskeviststårbrugernefritforihvilket

omfang,deønskerderesinteresservaretagetellerej.Pådenandensidemåman

dogholdesigforøje,atdetteasymmetriskemagtforhold,sombrugerneharenklar

interesseigøresmeresymmetrisk,eretforholddersamtidighæmmerderes

udgangspunktforatetableresigiinteressefællesskaber.

Ovenståendeforholdbliverendvidereforstærketaf,atderendnuikke

eksisterernogenklarjuridiskdefinitionafbrugernesjobposition(jf.afsnit5.5.0.).

Enjuridiskdefinitionvilleellerskunnebidragetilatsamlebrugerneiet

interessefællesskab–entenindenfordenenkeltenationalstatellerpåtværsaf

grænser.Idenforbindelsekanmandognoteresig,atforskellige

græsrodsorganisationersåsomPeers.org,Coworker.org,FairCrowdWorkog

Dynamoharsetdagenslys,ogerbegyndtatsættefokuspåplatformsøkonomiens

udfordringerogudnyttelseafbrugerne.Styrkenveddisseorganisationerer,atde

giverbrugernemulighedforpåfrivilligbasisatdeltageividensdelingogbistå

hinandenpåforskelligvis.Pådenandensidemåmantagemedibetragtningen,at

disseorganisationerstadigoperererudenfordetetableredelovgivningssystemog

derforikkebesidderrettentilatforhandlepåbrugernesvegne(Rahman,2016,p.

660).

K.SabeelRahman(2016)hariforlængelseafovenståendepegetpå,atdet

ikkeerutænkeligt,atplatformsarbejdernevilkunnefåderesinteresservaretaget

igennemfagorganisationer.Dettevildogkræve,atsamfundetervilligtilatfortage

markanteændringerogmodifikationerideeksisterende

arbejdsmarkedslovgivninger(ibid.).Mankanderforpegepå,atenafdestørste

udfordringerberorpå,omsamfundetformårogervilligtilatetablereet

institutionaliseretudgangspunktforvaretagelsenafbrugernesinteresser,således

atdekanfåmedindflydelseilovgivningsprocessen.Detteeretafgørendeforhold,

somvilkunnebidragetil,atbrugernefårenreelmulighedforatmodvirkeden

ubalanceimagtfordelingen,sompånuværendetidspunktbegunstiger

platformene.Brugernevillesåledeseksempelviskunneudfordreanvendelsenaf

deuigennemskueligealgoritmerpåplatformesomUberogTaskRabbit,eller

forhandlestørrelsenafAirbnb'stakseringafbrugenestransaktioner.Erdetteikke

tilfældet,forsømmesenstorgruppeafborgere,derikraftafbådeattilhøre

77

prekariatetogudføreplatformsarbejde,tvingesindienarbejdsrelationsom

fastholderdemietprekærtudgangspunkt.Fraetnormativtudgangspunktkan

detteansesforatværeforkasteligt,dabrugernesåledesudsættesforenformfor

ufrihed,hvordehverkenharmulighedforatpåvirkedennuværendemagtbalance

ellerfåindflydelsepårammerneforfremtidensplatformsarbejde.Forhåbningen

erderimod,atsamfundetformåratgivebrugernemulighedenforatfrigøresigfra

dedominerendeaspektervedplatformene.Denadministrerendedirektørfor

platformenCrowdFlowerharpårammendevis,ogtilsyneladendeudenforsæt,

indirekteitalesat,hvorfordererbrugforatstyrkebrugernes

forhandlingsmuligheder:

»BeforetheInternet,itwouldbereallydifficulttofindsomeone,sit

themdownfortenminutesandgetthemtoworkforyou,andthen

firethemafterthosetenminutes.Butwithtechnology,youcan

actuallyfindthem,paythemthetinyamountofmoney,andthenget

ridofthemwhenyoudon’tneedthemanymore.«(Marvit,2014).

Somcitatetunderstreger,erderikkenogentvivlom,atdenneformfor

arbejdsformidlingerenenormfordelforarbejdsudbyderne.Ogdetstårligeså

klart,atdenneserviceleverespåbekostningafbrugerne,derikkeharmegetat

skullehavesagtiprocessen.

Setilysetafdenovenståendediskussionkanmansammenfattendepegepå,

atfraværetafinteressevaretagelsenpådeleøkonomiskeplatformeudgøren

signifikantudfordring,somsamfundetmåforholdesigtil.Derermedandreord

taleometsamfundsmæssigtproblem,hvisenspecifikgrupperingikkebesidder

nogetfællesinstitutionaliseretudgangspunkt,somkanbidragetilatitalesætte

deresfællesinteresserogkrav.Hertilkommer,atetsådantudgangspunkter

særligtnødvendigtfornetopdennesamfundsklasse,dadedeleøkonomiske

platformetrækkerpåforskelligeaspekter,somaktivtmodvirkeretableringenaf

interessefællesskaber.Formårsamfundetikkeathåndteredenneudfordring,

indtagerbrugerneenpositionisamfundet,hvorderesmulighedforegenhændigt

atmodvirkemagtbalancenogforhandleplatformenesindflydelseifremtiden

fremstårsvækket.

78

5.7.0.PlatformsarbejdetsindflydelseIdetteafsnitdiskutererspecialetdesamfundsmæssigeudfordringer,deropståri

forlængelseafplatformenesindflydelsepåsamfundetsforståelseogopfattelseaf

arbejde.

EnrapportafCodagnoneetal.(2016)henvisertil,atentusiasteraf

platforms-ogdeleøkonomienofteitalesætterudviklingafdisseplatformesom

ønskværdig,ikraftafatdeskabermulighedenfor,atmillionerafborgerekan

udnyttesderestidogressourcermereoptimaltogsåledesselvstændiggøredem

yderligere.Dettegørsigsærligtgældendefordeborgere,derinstitutioneltseter

afkobletfraarbejdsmarkedet(eksempelvishjemmegåendeforældre,pensionerede

borgereellerstuderende),fordelavtuddannedeog/ellerarbejdsløsesamtde

borgere,derbesidderhøjtkvalificeredeevnerellerfærdigheder.Idetteperspektiv

portrætteresplatformenesomenservice,derhjælperborgernemedattjenelidt

ekstrapenge,undgåkedsomhed,givedemmulighedenforattilrettelæggederes

livs-ogarbejdssituationpåfleksibelvissamtmulighedforatindgåienkreativog

autonomarbejdsproces(Codagnoneetal.,2016,p.12).

Selvomdetteentusiast-perspektivfremstårtiltalende,erderikkedesto

mindretaleomentankegang,somdettespecialeløbendeharudfordretog

kritiseret.Etafdemestecentraleforhold,sombørtilvejebringeenvis

agtpågivenhedogkritiskstillingstagen,erdenmådehvorpådisseplatforme

besidder»theabilitytomoveorchangethedivisionoflabourandjobstructures«,

hvilket»givescapitalvastlymorepoweroverworkers«(Standing,2016,p.14).

DennepointedelerAlexRosenblat&LukeStark,derligeledesunderstreger,atder

eksistererenvæsentliginformations-ogmagtasymmetriimellemplatformeneog

brugerne,ogatdettekommerplatformenetilgode(Rosenblat&Stark,2016,p.

3758).Idenforbindelsebørmansamtidighæftesigved,atentusiast-perspektivet

netopudpegerenrækkebefolkningsgrupper,hvorafenovervejendedeltilhører

prekariatet.Derersåledesikketvivlom,hvemdisseplatformesærligthenvender

sigtil,mendeoverordnedepåstandesomentusiast-perspektivetfremfører,ståri

79

skarpkontrasttildekonklusionerogsamfundsmæssigeudfordringer,som

specialetløbendeharpegetpå.

Pådenandensidemåmandogogsåholdesigforøje,atdenteknologiske

udvikling,meddenson-demandfunktionerogadgangtiltusindvisafbrugere,er

kommetforatblive(Standing,2016,p.153).Ilysetafdennetendenskanman

pegepåtreaspektervedplatformsarbejdet,somøverindflydelsepåsamfundets

forståelseogopfattelseafarbejde.

Detførsteaspektomhandlerplatformenesevnetilatorganisereog

formidlearbejdeiethidtilusetomfang.Dererhertaleometnybrud,hvorborgere

viaderessmartphonesogcomputererelativtnemtoghurtigtkantilgåmange

forskelligeformerforarbejdsopgaver.Vedførsteøjekastfremstårdetteaspekt

sometpositivtelement,derliggeriforlængelseafentusiast-perspektivet.Påden

andensidemåmandogforholdesigtil,atplatformenemedudgangspunktideres

servicer,kanbidragetilatsløregrænsernemellemhenholdsvisarbejdstagereog

selvstændigeerhvervsdrivendesamtmellembetaltogubetaltarbejde,ogsamtidig

medførereneroderingafdearbejdsrelaterederettigheder,sombefolkningerne

hartilkæmpetsigiløbetafdettyvendeårhundrede(jf.afsnit.4.1.1.5.3.0.)Itillæg

hertilpegerStandingpå,atdetteaspektsamtidigkanbidragetilatsænkeantallet

affastansættelserisamfundet,eftersomendelafarbejdsopgaverneudbydestil

platformsbrugere,derhverkeneransatteellerselvstændigeerhvervsdrivende.

Mankansåledesargumenterefor,atdetmeddisseplatformeerblevetnemtog

hurtigtattilgåarbejde,mendepræmissersomarbejdetformidlesogudføresi

henholdtil,erkritisable.Mankanderforfrygte,atprekærtarbejdeikkevilvære

enmangelvareifremtidenssamfund–détdervilværeenmangelvareerderimod

detraditionellearbejdsmarkedsrettigheder,fastansættelsersamtenpsykisk

robustarbejdsstyrke.

Detandetaspektlæggersigiforlængelseafdetførste.Medde

deleøkonomiskeplatformesfremmarchharsamfundetoplevet,atdereropstået

heltnyeformerforarbejde.Arbejdsopgaverdertidligereerblevetfortagetprivat,

ellersletikkeerblevetfortaget,harfundetvejindpådedeleøkonomiske

platforme.EthurtigtkigpåTaskRabbitogFiverrbekræfterdette,damanher

eksempelviskanfindearbejdsopgaver,dergårudpåatluftehunde,slågræs,

80

ligge/ståikø,imiterekendtepersonersstemmer,danserundtiført

udklædningskostumer,ellergennemførecomputerspil.Pådenenesidekandette

aspektogsålæsessometpositivtelement,eftersombrugernevilhaveadgangtil

mangeforskelligeformerforarbejdsopgaver.Pådenandensidemåmandogogså

forholdesigtil,1)atdissejobsofteerlavpraktiskeogikkekrævernogenspecifik

uddannelseellerfærdigheder,hvilketkanbidragetilatretfærdiggøredeprekære

arbejdsforhold;2)atdenneudviklingvidereførerogforstærker

kommodificeringstendensen,hvoralleaspekterafmennesketstilværelseforsøges

vareliggjort;og3)atbrugerneidennearbejdsprocessamtidiglevererenmængde

ubetaltarbejdeogudnyttes(jf.forgåendekapitel),eksempelvisnårdeselv

finansiererogvedligeholderderesarbejdsredskaber.

Isammeombæringkanmanenddahævde,atsamfundetstopienvis

udstrækningogsåhareninteressei,atborgernebenyttersigafde

deleøkonomiskeplatforme–såfremtborgernemedderesplatformsarbejdeeri

standtilfrigøresigselvfraoffentligforsørgelse.Politiskeelitervilkunnebruge

denneomstruktureringafarbejdstyrkentilpåoverfladenatafstive

ledighedsstatistikkerne,udendogegentligatforholdesigtildeprekære

arbejdsforholdsomdannerudgangspunktet.

Dettredjeaspektomhandlerdenkonkurrencelogik,somihøjeregrad

indskrivesisamfundetsopfattelseafarbejde.Dennekonkurrencelogikoperererpå

toniveauer.Fordetførsteernogleafplatformeneistandtilatignorere

nationalstaternesgrænservedatformidlearbejde,derudbydespådenenesideaf

jordklodenogudførespådenanden.DetteereksempelvistilfældetpåFiverr,hvor

enamerikanerkanbestillevideoredigeringsopgaverafenbrugeriBangladesh,

ellertekstforfatningafenbrugeriEngland.Fordetandeterplatformene,som

tidligereomtalt,oftekonstrueretsomåbnemarkedspladser,hvor

konkurrencelogikkenhersker.HererUberogTaskRabbitgodeeksempler,iog

medatdeorkestrererkonkurrencenindenforlokalområderne.Pådeneneside

kanmanargumenterefor,atkonkurrenceaspektetbloterenmekanisme,der

sikreratforbrugernefårdetbedsteprodukttildenlavestepris.Pådenandenside

kanmanargumenterefor,atdennekonkurrencelogik,hvadentendenersitueret

pådetinternationaleellerlokaleniveau,potentieltsetmedføreretræsmod

81

bunden,hvorbrugernesrettighederoglønningerudfordres.Platformenelukrerer

dogstadigpådetteræsmodbunden,mensbrugerneerdestoretabere.

Samletseterdersåledestaleomentendens,hvortraditionellejobs

disintegrerestilmindrearbejdsopgaver,derhurtigtogeffektivtkanudbydes

online,samtatderopstårheltnyeformerforarbejdsopgaver.Hertilkommerat

disseopgaverundergårogindskrivesienøgetkonkurrencelogik.RobertKuttner

(2013)harleveretendystopisksamfundsdiagnoseafdenneudvikling,sompå

rammendevisindfangerenfremtidigforståelseogopfattelseafarbejde:

»adystopiawhereregularcareersarevanishing,everyworkerisa

freelancer,everylabortransactionisaone-nightstand,andwe

colludewithoneanothertocutourwages.«(Kuttner,2013).

Denneforståelseogopfattelseafarbejdesomfænomendannersåledes

fundamentetfordeudfordringersomsamfundetkonfronteresmedikraftafde

deleøkonomiskeplatformesvirke.

MedudgangspunktiKuttnersdystopiogdeforudgåendediskussioner,kan

manletforanledigestilatdannesigdetindtryk,atdisseplatformeudelukkendeer

sativerdenforatsprededårligdom.Hererderdogbrugforennuancering.Påden

enesidestårdetklart,atdemarxistisketeorier,dereranvendtidettespeciale,så

velsomdeleafStandingsteoretisering,harcelerermoddenkapitalistiske

handelsformogderfortiltidertenderertilatportrætteredisseplatformesom

dæmoniseredefænomener.Pådenandenside,måmandoggøresigklart,atdisse

platformesvirkeblotudspringerafdestrukturerogdynamikker,derer

definerendefordetkapitalistiskesamfund.Deterderforikkespecialetsopfattelse,

atdisseplatformeerskabtiet"ondt"billede,menderesstræbenefter

profitmaksimerendeaktiviteter,someretindlejretincitamentidetkapitalistiske

samfund,harnegativekonsekvenserforbrugernesåvelsomforsamfundet.

Detteerdogikkeensbetydendemed,atderikkeeksistereralternativer.

Wikipediabyggereksempelvispåenmodel,hvorfrivilligedonationererden

enesteindtægtskilde,styresystemetLinuxeropståetsometfælles,åbentoggratis

projekt,mensenplatformsomCouchsurfingienårrækkevaretnon-profitprojekt.

Sådanneikke-kommerciellekonceptervilogsåkunnegøresiggældendesomen

82

modelfordeleøkonomiskeplatforme,hvilketvilkunnebidragetilatmodvirkede

samfundsmæssigeudfordringer,somdekommercielleplatformeafstedkommer.

Dettebringerspecialetvideretildenormativeløsningsforslag,somkanimødegå

udnyttelsenafbrugerneogdeudfordringer,somsamfundetkonfronteresmed.

5.8.0.DiskussionerneshovedpointerIdetteafsnitvilhovedpointernefrakapitletsdiskussionerblivepræsenteret.

Indledningsvistdiskuteredekapitlet,hvorledesmankanbetragte

platformenesvirkesomenindividualiseringafrisici.Platformenesvirkemedfører

dels,atbrugernemisterenrækkesocialerettigheder,somundertraditionelle

omstændighederknyttersigtilarbejdeisamfundetogdels,atdefratages

mulighedenforenstabilogforudsigeligindkomst.Hertilkommerat

platformsarbejde,ikraftafon-demandfilosofienoganmeldelsessystemerne,kan

forårsagepsykiskeomkostningerforbrugerne.Disseforholdkanisigselvtolkes

somsamfundsmæssigeudfordringer,dertegneromridsetafethensynsløstog

uretfærdigtsamfund,hvordetenkelteindividstillestilansvarforstrukturelle

problemer.Itillæghertilrisikerersamfundetendvidereatskulleabsorberenogle

afdissenegativeimplikationer,eksempelvisvedatunderstøttedeborgere,der

ikkeitilstrækkeliggradkanforsørgesigselvgennemplatformsarbejde.Dette

fordrerdog,atudsathederneansesforatværeetstruktureltsamfundsproblem,

fremforetindividualiseretfænomen.

Kapitletdiskuterededernæstdelovgivningsmæssigeudfordringer,der

knyttersigtildeleøkonomiskeplatforme.Herblevdetdiskuteret,hvorledes

platformenesdiskursivefremstillingafbrugernesamtdenuværendejuridiske

definitionerskaberenrækkesamfundsmæssigeudfordringer.Detblevligeledes

diskuteret,hvordanplatformenesvirkebidragertilatsvækkevaretagelsenaf

brugernesinteressersamtmindskederesforhandlingsmuligheder.Ersamfundet

ikkeistandtilatimødekommeogløsedisseproblematikker,kankonsekvenserne

potentieltsetvære,atbrugernefastholdesienprekærarbejds-oglivssituation,

hvordesamtidigikkeharmulighedforatmodvirkedenubalancei

83

magtfordelingen,derbegunstigerplatformenepåbekostningafbrugernes

arbejdskraft.Detteerisigselvensamfundsmæssigudfordring,somendnuengang

tegneromridsetafetbrutaltoghensynsløstsamfund,dernegligererbrugernes

juridiskestatusogvaretagelsenafderesinteresser.

Kapitletssidsteafsnitdiskuteredeplatformarbejdetsindflydelsepå

samfundetsforståelseogopfattelseafarbejde.Herblevdetdiskuteret,hvordan

platformeneformåratorganisereogformidlearbejdeiethidtilusetomfang,

hvordantraditionellejobdisintegreres,hvordannyeformerforarbejdeeropstået

samthvordankonkurrencelogikkeneretdominerendeelementidenneproces.De

samfundsmæssigeudfordringerveddenneudviklingerblandtandet,atgrænserne

imellemubetaltogbetaltarbejdesamtmellemansatteogfreelanceresløres,

borgernesrettighedereroderes,derskabesnyeogmereprekærearbejdsformer

ogjobtyper,kommodificerings-ogkonkurrencetendensenfortsættes,brugerne

indgårietræsmodbundensamtatderesarbejdskraftudnyttes.

Sideløbendemeddissediskussionerharspecialetillustreret,hvordandisse

samfundsmæssigeudfordringerbidragertilatkonsolidereprekariatetsiforvejen

udsattepositionogfiksererdetsindivideridenneklasserelation.Forenkletsetkan

mansåledespegepå,atdedisseplatformeskaberprekærtarbejdetilprekære

mennesker.

Detforholdersigdogikkesådan,atderikkeeksisterernoglealternativertil

denneudvikling.Inæstekapitelvilspecialetderforpræsentereenrække

normativeløsningsforslag,derkanimødegådissesamfundsmæssigeudfordringer.

84

6.0.0.SamfundsmæssigetiltagIdettekapitelvilspecialetbesvaredentredjeogsidstedelaf

problemformuleringen:hvilkesamfundsmæssigetiltagbørinitieresforat

modsættesigudnyttelsenogdeafledteudfordringer?Kapitletbeståraftreafsnit,

derbidragermedanvisningeriogvurderingeraf,hvordanmankandæmmeopfor

udnyttelsenafbrugernesåvelsomdeafledtesamfundsmæssigeudfordringer.Det

førsteafsnitomhandleroplysningsarbejdetogansporingentilpolitisk

stillingtagen,somerennødvendighedforatsamfundetsborgereoglovgivere

bliverbevidsteomplatformenesudnyttelsesformer(afsnit6.1.0.).Andetafsnit

omhandlerbehovetforetableringenaffagforenings-oggræsrodsorganisationer

(afsnit6.2.0.).Dettredjeogsidsteafsnittagerudgangspunktidetpotentialesom

alternative,ikke-kommercielledeleøkonomiskeplatformebesidder,iforholdtilat

undvigeudnyttelsenafbrugernesamtimødegådesamfundsmæssigeudfordringer

(afsnit6.3.0.).

Dettekapitelskallæsesilysetaftopræmisser.Fordetførstetagerdette

kapitelikkeudgangspunktienspecifikstatellernation.Detteskyldes,atde

samfundsmæssigetiltagsomafsnittenepræsenterer,erafensådangenerel

karakter,atdevilkunnegøresiggældendepåtværsafstaterognationer.Fordet

andettrækkerspecialetsærligtidettekapitelpådennormativedimensionikraft

af,atdeanførtesamfundsmæssigetiltagfinderudgangspunktidentankegang,der

liggertilgrundformarxismenskategoriskeimperativ(jf.afsnit3.4.0.).

6.1.0.OplysningogpolitiskstillingtagenIdetteafsnitanførerogvurdererspecialethvorledesoplysningsarbejdeog

ansporingentilpolitiskstillingtagenerennødvendighedfor,atsamfundets

borgereoglovgiverebliveristandtilatmodsættesigdedeleøkonomiske

platformesvirke.

Somanalyseretogdiskuteretikapitel1erderingentvivlom,atde

deleøkonomiskeplatformebesidderenrækkeudnyttelsesaspekter.Vedatbenytte

sigafendeleøkonomiskplatformindlejresbrugerenienuretfærdig

85

forretningsmodel,dersikrerkapitalakkumulationogskabelsenafmerværdipå

bekostningafbrugerensarbejdskraft,samtidigmedatbrugerenundergåren

rækkeurimeligekommodificeringsprocesser,derdesudenfremmedgør

vedkommendepåflerefronter.Foratmodsættesigdenneudnyttelseerder

indledningsvistbehovforatoplysesamfundetsborgereomdisseaspekter.Dette

erennødvendighedaftoårsager.Fordetførsteerdermeddedeleøkonomiske

platformetaleomenheltnyformformedie,somsamfundetikketidligerehar

stiftetbekendtskabmed.Borgernesuvidenhediforholdtildeunderliggende

mekanismerogstrukturer,derkendetegnerplatformenesforretningsmodel,

kobletmedenplatformslovgivningderpånuværendetidspunktbedstkan

beskrivessomlaissez-faire,cementerersåledesetkollektivt

informationsunderskud,dermåtageshåndom.Dettetiltagersærligtessentielti

kraftaf,atbrugernesamtidigrisikereratblivefremmedgjorteogudstyretmeden

falskbevidsthed,derkanbidragetilatretfærdiggøre,cementereogvidereudvikle

deprekærearbejdsforhold,udenatbrugerneerbevidsteherom(jf.afsnit4.4.1.).

Iforlængelseafovenståendekanmandogpegepå,atdetforekommer

urealistiskatforvente,atborgernevilværeistandtilatbegribesamtligeafde

underliggendemekanismerogstrukturervedplatformenesforretningsmodeller.

Delsfordibrugernenetopudstyresmedenfalskbevidsthed,derharmonerermed

denherskendekapitalistiskeideologiogdelsfordiderertaleometnyt,komplekst

ogkompliceretmediefænomen.Pådenandensidemåmandogforvente,at

borgernekanklædespåtilatforstådemeredirektekonsekvenserafplatformenes

virke–eksempelvistabetafsocialerettighederellerdetforhold,atdeselvstårfor

allevedligeholdelsesomkostningeriforbindelsemedarbejdet.Oplysningsarbejdet

børidenforbindelseogsåitalesættedepsykiskeudfordringer,somplatformenes

forretningsmodellereksponererbrugernefor,dadetteaspektikkenødvendigvis

erbrugernebekendt.Oplysningsarbejdevedrørendedisseaspekterogborgenes

forståelseheraf,udgørsåledesetcentraltelement,derkanbidragetilatmodvirke

platformenesudnyttelseafbrugerne.

Ilysetafovenståendeersamfundetsåledesnødttilatoplyseomdisse

forholdforatgiveborgernetilstrækkeligforudsætningforatkunnetagepolitisk

stillingtilplatformenesvirkesamtatkunnekanaliseredereskravvideretil

86

samfundetslovgivere.Oplysningsarbejdeteridetteperspektivennødvendighed,

dertilvejebringerborgernespolitiskestillingtagen,hvilketmuliggøretopgørmed

platformenesmagtfuldeposition.Samfundetsborgeremåsåledesklædespåtil

eksempelvisatkunneforholdesigtil,ihvilketomfangplatformenemåbeskatte

brugernesarbejde,hvilkerettighederbrugernebørtilskrivesogundvære,hvordan

platformenemåbehandlebrugernespersonligeoplysningersamthvilkenjuridisk

definition,derbørgøresiggældendeforplatformsbrugerne.Dettegældersærligt

forprekariatetder,somunderstregetiforrigekapitel,ersærligtudsatpåsine

materiellerettighedersåvelsomsitpsykiskevelbefindende.Idenforbindelseer

detspecialetsopfattelseogvurdering,atderskalmarkanteindrømmelsertilfra

platformenesside,foratkunneretfærdiggørederesvirkeogikkemindstomstøde

magtbalancenoginformationsasymmetriernemellembrugerneogplatformene.

Dissekravvilførstkunnebliveomsattilvirkelighed,nårborgerneeristandtilat

forstå,italesætteogmodarbejdedisseuretfærdighederpåetpolitiskniveau.

Derforeroplysningsarbejdetogansporingentilpolitiskstillingtagenetcentralt,

samfundsmæssigttiltag.

Detkonsekutivespørgsmålderrejsersiger,hvilkesamfundsmæssige

instanserderkandanneudgangspunktfordenneoplysningafbefolkningen.Dette

bringerkapitletvideretildetandetsamfundsmæssigetiltag,somomhandlerden

fagforenings-oggræsrodsorganisering,derligeledesernødvendigforatmodsætte

sigplatformenesudnyttelse.

6.2.0Fagforenings-oggræsrodsorganisationerIdetteafsnitanførerogvurdererspecialethvorledesfagforenings-og

græsrodsorganisationerkanbidragetilatmodsættesigudnyttelsenafbrugerne

samtdeafledtesamfundsmæssigeudfordringer.

Somanalyseretogdiskuteretidetforegåendekapitelerbrugernes

interessertydeligtunderrepræsenterede.Denneunderrepræsentationudspringer

delsafdenmåde,hvorpåplatformeneformåratafgrænsebrugernefrahinanden

ogladedemindgåienkonstantkonkurrencesamtatplatformenebesidder

87

betydeligtmeremagtoverbrugerneendomvendt.Hertilkommeratderstadig

ikkeeksisterernogenjuridiskdefinitionellerlovgivningsmæssigklarhedfor

platformarbejdetspositionogfunktion,hvilketerenhæmskoforatforene

platformsarbejderneiinteressefællesskaber.Disseproblematikkerbliver

endvidereforværretaf,atprekariatetiforvejenindtagerenudsatpositioni

samfundet.Foratmodvirkedisseproblematikkerbørtresamfundsmæssigetiltag

initieres.

Fordetførstemådetraditionellefagforeningerihøjeregradbidragetilat

udviklearbejdsmarkederneilysetafdedeleøkonomiskeplatforme.De

deleøkonomiskeplatformeer,somtidligerepåpeget,kommetforatbliveogde

traditionellefagforeningermåsomfølgeheraftilpassederesfunktionsåledes,at

depåengangbådevaretagerdetraditionellefaglærtemedlemmersinteresser

såvelsomplatformarbejdernesinteresser.Idenforbindelseherskerderdogingen

tvivlom,atdetteerensværudfordring,eftersomderkanværemodsatrettede

interesserpåspilmellemdissetogrupper.Someksempelkanmanhernævne

konfliktenimellemtraditionelletaxachauffører,derfølersigpressetogudfordret

afufaglærteUber-chauffører.Fagforeningernebørindtageenmereproaktivrolle

ogforsøgeatkommeplatformøkonomiensudfordringeriforkøbetsamtidigmed,

atplatformarbejdernesinteresserikkenegligeres.

Fordetandeterderbrugforetableringafinternationale

græsrodsorganisationer,dertalerplatformarbejdernessag.Somunderstregeti

afsnit5.6.0.,erdenneudviklingalleredeigangsatikraftaf,atorganisationersom

Peers.org,Coworker.org,FairCrowdWorkogDynamoopstårogvinderfrem.Der

eksistererdogetbehovforatstyrkeogkonsolideresådannetiltagyderligere.

Detteskyldes,atdenneorganisationstypeerbedrerustettilatvaretagebrugernes

interesserpåtværsafgrænser,hvilketeretcentraltelement,eftersomde

deleøkonomiskeplatformeofteignorererogtranscendererlandegrænser.Disse

organisationervilsåledeskunnebidragetilatmodarbejdeudnyttelsenogde

samfundsmæssigeudfordringerpåetinternationaltniveau,veddelsatpåvirke

platformenedirekte,ogdelspåvirkenationalstatersamtovernationale

institutionersåsomEU.

88

Endeligerdersamtidigbrugforsåkaldtevagthundsorganisationer,derkritisk

monitorererdedeleøkonomiskeplatformeogoplyserbefolkningerneomforhold,

derstårikontrasttilsamfundetsogbrugernesinteresser.Denne

organisationstypeernødvendigforatsikre,atdedeleøkonomiskeplatformeikke

udnytterdenmagtposition,somdealleredeeribesiddelseaftilatmanipulereden

gældendelovgivningellerudnyttebrugernepåureglementeretvis.

Ovenståendeorganisationerervigtigeognødvendigeaftoårsager.Fordet

førstevildekunnebidragetilatfacilitereogkatalyseredetføromtalte

oplysningsarbejde.Fordetandetvildisseorganisationerifællesskabkunne

bidragetilatstyrkevaretagelsenafbrugernesinteresserogtilvejebringeet

udgangspunktforatdeltageiforhandlinger.Deterderforspecialetsopfattelseog

vurdering,atsådanneorganisationerbørbetragtessomennødvendighed,hvisden

skævvrednemagtbalanceskalgenoprettes.

Forattilvejebringeetableringenogkonsolideringenafdisseorganisationer

kansamfundeteksempelvissubsidieredem,ladedemblivehørtien

lovgivningsmæssigsammenhængogindbydedemtilatdeltageiforhandlinger

vedrørendearbejdsmarkedetogplatformøkonomien.Iforlængelseherafvilleman

samtidigkunneforeslå,atplatformeneforpligtestilatafgiveenmindreprocentdel

afderesbrugerbeskatninger,somvilskullegåtilfagforenings-og

græsrodsorganisationer.Dennekonstruktionvilsåledeskunnetjenesomenform

forobligatoriskfagforenings-ellermedlemskontingent,derbidragertil

varetagelsenafbrugerneskollektiveinteresser.

Fagforenings-oggræsrodsorganisationernesinteressevaretagelsevildog

ikkekunnehåndteresamtligedeudnyttelsesformerogudfordringer,som

platformeneskommercielleforretningsmodellerforanlediger.Foratkommedisse

problematikkertillivserderbrugforalternativedeleøkonomiskeplatforme,der

fungererogoperererpåetheltandetsætafpræmisser.

89

6.3.0.AlternativedeleøkonomiskeplatformeIdetteafsnitanførerogvurdererspecialet,hvorledesalternativedeleøkonomiske

platformeerennødvendighedforatmodsættesigdeudnyttelsesformerog

samfundsmæssigeudfordringer,somdegængsedeleøkonomiskeplatforme

afstedkommer.

Ikraftafdeanalyserogdiskussionersomspecialetharfortaget,stårdet

klart,atdeleøkonomiskeplatformeindeholderenrækkekritisableaspekter.Dette

erdogikkeensbetydendemed,atplatformeneikkeogsåbesiddervæsentlige

progressiveelementer,derkankommehelesamfundogdetsindbyggeretilgode.

Dekritisableaspekterudspringerhovedsageligtaf,atplatformeneførstog

fremmesterkommerciellevirksomheder,deragerermedudgangspunktiønsket

omatakkumulerekapitalogmaksimereøkonomiskprofit.Idenforbindelsekan

mandogsagtensforstilleforskelligealternativertildekommercielle

deleøkonomiskeplatforme.InternetplatformesomWikipediaharillustreret

dennepointe.Wikipediaerblottetforkommercielleinteresser,eftersom

platformenerfunderetpåbrugernesfrivilligearbejde,derikkeudnyttestilat

generereøkonomiskprofit.Påsammevisvarplatformencouchsurfing.comien

årrækkeblottetforkommercielleinteresser,eftersomingenafdeinvolverede

parter,hverkenbrugerneellerskaberneafplatformen,havdeinteresseiat

profiterepåplatformensservicer.Sådanneikke-kommercielle,non-profit

konstruktionervilleogsåkunnegøresiggældendefordeleøkonomskeplatforme.

Hermåmandogtageinmente,atdedeleøkonomiskeplatformeadskillersigfrade

ovennævnteeksemplervedatplatformene–trodsalt–netopfungerersomåbne

handelspladser,hvorbrugerneansporestilatindgåiøkonomiskerelationermed

hinanden.Pådenandensidestårdetdogklart,atalternativedeleøkonomiske

platforme,derkontrolleresafbrugerneogerskabtietikke-kommercielt,non-

profitøjemed,indeholderpotentialettilatkunneimødegåenrækkeafde

udnyttelsesformerogsamfundsmæssigeudfordringer,somdekommercielle

platformeafstedkommer.

Enafdestørstefordelevedikke-kommercielle,non-profitdeleøkonomiske

platformeer,atbrugerneikkeindlejresietøkonomiskkredsløb,hvorplatformene

eristandtilatudnyttederesarbejdskraft.Hertilkommeratsådannealternative

90

platformevilkunnemindskeomfangetafkommodificerings-og

fremmedgørelsesprocesserneiogmed,atbrugernesagerenikkevilværegenstand

forenvareliggørelse,derkommerplatformenetilgode.Itillæghertilvilbrugerne

ikkeisammeomfangblivefremmedgjortefrasystemetafproduktivekræfteri

kraftaf,atplatformeneikkekapitalisererpåbrugernespersonligegenstandeog

oplysninger.Idenforbindelsemanmådogikkeforanledigestilattro,at

alternativedeleøkonomiskeplatformevilkunneafviklealle

undertrykkelsespotentialer.Brugernevil,trodsalt,stadigindgåiøkonomiske

relationer,hvorderesarbejdskraftogpersonligeejendelekommodificeresog

sælgestilandrebrugere.Alternativedeleøkonomiskeplatformeerdogat

foretrækkefremforgængsedeleøkonomiskeplatforme,dadeeristandtilat

imødegådeudnyttelsesaspekterogsamfundsmæssigeudfordringer,som

udspringerafdekommercielleforretningsmodeller.

Enandenklarfordelvedalternativeplatformeer,atdevilkunnebringe

kontrollentilbagetilbrugerne.Brugernevilsåledeshavevæsentligtmere

indflydelse,someksempelvisvilkunneanvendestil:atarbejdetfordelesunder

andrevilkårendkonkurrencelogikken;atsikregennemskuelighedideanvendte

algoritmersamthvadbrugernesoplysningeranvendestil;atsikreenformfor

minimumsløn;retfærdigeprissætningersamtbidragetilenvisgradaf

indkomstsikkerhed;atsikrerammerneforarbejdsopgavernesudførelse;ogsikre

atdepsykiskebelastningerholdespåetminimaltniveau.Idenforbindelsevilder

naturligvisaltidværetaleomenbalancegangmellemdelsattilgodesebrugerneog

delsatetableredeaspekter,somgørdeleøkonomiskeplatformeattraktive–

eksempelvison-demandfunktionenogressourceoptimering.Samtidigmåman

hellerikkeforanledigestilattro,atalternativedeleøkonomiskeplatformevilløse

alledeberørteproblemstillingerogudfordringer.Disintegreringenafgængsejobs

samtdetgenerelletabafrettigheder,ereksempelvisendelafudviklingen,som

dennetypeafplatformeharmindreindflydelsepå.

Ilysetafovenståendeerdetikkedestomindrespecialetopfattelseog

vurdering,atalternativedeleøkonomiskeplatformeeratforetrække.Detteskyldes

atdisseplatformevilværeistandtilatgivebrugernevæsentligtmereindflydelse

overarbejdsprocessen,begrænseudnyttelsenafderesarbejdskraftogihøjregrad

91

imødekommeenrækkeafdesamfundsmæssigeudfordringer,som

platformøkonomienafstedkommer.Hertilkommeratdennekonstruktionsærligt

vilværeengevinstforprekariatet,dadisseplatformestillerklassenienmindre

prekærsituation,endtilfældeterpåkommercielleplatforme.

92

7.0.0.KonklusionSpecialetskonklusionskal,somunderstregetimetodekapitlet,læsesilysetaf

problemformuleringensoverordnedeformålsamtdepræmisser,dergørsig

gældendeirelationtilspecialetsmarxistiskeperspektiv.Fuldstændigt

almengyldigeogvalideresultatervilaldrigkunnepræsenteresmedudgangspunkt

ispecialetsmetodiskedesign,mendenmarxistisketankegangharikkedesto

mindreitalesatenrækkeudnyttelsesforhold,samfundsmæssigeudfordringerog

normativetiltag,sompåingenmådesynesatværegrebetudafdenblåluft,men

somderimodfremstårsåvalide,atdefremforaltindbyderspecialetslæseretilat

forholdesigtilogreflektereoverdeanalytiskepointerogkonklusioner,som

specialetløbende–ogidetfølgende–præsenterer.

Specialetsførsteanalytiskekapitel(afsnit3.0.0.)konkluderede,at

udnyttelsenafbrugernepådeleøkonomiskeplatformeopnårhidtiluseteog

foruroligendehøjder.Brugernemåskænkeensubstantielmængdeafderes

arbejdskraftgratistilplatformeneikraftaf,atplatformeneformåratplaceresig

somenmagtfuldoguomgængeliginstans.Platformenetrækkerpåennyog

undertrykkendeforretningsmodel,derudnytterbrugerneøkonomiskogudsætter

demfornyeurimeligarbejds-ogejerskabskonfiguration,dersikrerskabelsenaf

merværdiogkapitalakkumulationtilplatformenepåbekostningafbrugernes

arbejdskraft.Nårbrugerneindskrivesidenneforretningsmodelundergårderes

væsen,arbejdskraftsamtpersonligeejendeleogrelationerenvareliggørelse.

Sfærenfor,hvadderkankommodificeresogbliverkommodificeretudvides

såledespådedeleøkonomiskeplatforme,hvilketisigselverkritisabelt,da

brugerneveddenneprocesreducerestilenvare.Dennevareliggørelseafbrugerne

medførerendvidere,atdefremmedgøres.Brugernealineresfraderespersonlige

ejendele,frasigselvogfraandrebrugere,hvilketskaberenfalskbevidsthed,som

slørergruppenssandeinteresser.Sammenfattendefordettekapitelkanman

såledespegepå,atdedeleøkonomiskeplatformekapitalisererpåen

forretningsmodel,der,sammenlignetmedandreinternetfænomener,formårat

udnytte,dominere,komomodificereogalinerebrugerneiethidtilusetomfang

93

Specialetsandetanalytiskekapitel(afsnit4.0.0.)diskuteredeilysetaf

prekariatstankegangendesamfundsmæssigeudfordringer,somde

deleøkonomiskeplatformekonfronterersamfundetmed.Herblevdet

indledningsvistpåpeget,atplatformenesvirkekatalysererenindividualiseringaf

risici,hvorvedbrugernemisterenrækkesocialerettighedersamtidigmed,at

derespsykerisikereratlideoverlast.Desamfundsmæssigeudfordringerbestår

herblandtandeti,atdenenkeltebrugerstillestilansvarforstrukturelle

problemersamtatsamfundetrisikereratskulleabsorberedenegative

implikationer.Kapitletpegedeefterfølgendepå,atdengældendelovgivningpå

platformsområdetligeledescementererenrækkesamfundsmæssigeudfordringer.

Denambivalentelovgivningkobletmedplatformenessprogbrugsamtfraværetaf

interessevaretagelseudgørensamfundsmæssigeudfordring,derbidragertil,at

brugernefastholdesienprekærarbejds-oglivssituation,hvordeikkehar

mulighedforatmodvirkeubalancenimagtfordelingen.Afslutningsvisdiskuterede

kapitletplatformarbejdetsindflydelsepåsamfundetsforståelseogopfattelseaf

arbejde.Desamfundsmæssigeudfordringerbestårherblandtandeti,at

grænsernemellemansatte/freelancereogubetalt/betaltarbejdesløres,nyeog

mereprekærearbejdsformernormaliseresogderopståretræsmodbunden.I

lysetafdissesamfundsmæssigeudfordringererprekariatetsærligtudsat,da

platformenekansigesatformidleprekærtarbejdetilprekæremennesker.

Detefterfølgendekapitel(afsnit5.0.0)præsenteredeogvurderedeen

rækkesamfundsmæssigetiltag,derbørinitieresforatmodsættesigudnyttelsen

ogdeafledtesamfundsmæssigeudfordringer.Specialetkonkluderedeiden

forbindelsepå,atdererbrugforatoplysebefolkningenoglovgiverneomde

underliggendemekanismerogstrukturer,derkendetegnerplatformenes

forretningsmodeller,forderigennematansporetilpolitiskstillingstagenog

modstand.Specialetvurdererisammeombæring,atderligeledeserbehovfor,at

styrkevaretagelsenafbrugernesinteressergennemfagforenings-og

græsrodsorganisationer,daetableringenogstyrkelsenafdisseorganisationerer

enforudsætningforatgenoprettedenskævrednemagtbalance.Endeligvurderede

specialet,atdererbrugforalternativedeleøkonomiskeplatforme,derer

kendetegnetveddelsatværekontrolleretafbrugerneogdelsatopererepåen

94

rækkepræmisser,dermindskerdensamledeudnyttelseogimødegårdeafledte

samfundsmæssigeudfordringer.Sådannealternativeplatformevilværeenklar

gevinstforprekariatet.

Derherskerikketvivlomatdenteknologiogdelogikker,derhar

tilvejebragtdeleøkonomiskeplatforme,erkommetforatblive.Deterdogoptil

samfundetogdetsborgereatkritisereogtæmmedettemediefænomen,såledesat

platformeneikkenormalisererennyformforprekærtogdigitaltarbejde,men

derimodbliverenteknologiskgevinstformennesket.

95

8.0.0.LitteraturBoisen,E.H.(2017)."Deleøkonomiskeplatformeietmediesystemiskperspektiv".

EksamenssynopsisikursetMedieinstitutionerogmediesystemerved

medievidenskab,SDU.Vintereksamen2016/2017.

Brown,W.(2009).Edgework:CriticalEssaysonKnowledgeandPolitics.Princeton:

PrincetonUniversityPress.

Charmaz,K.(2006).ConstructingGroundedTheory:APracticalGuidethrough

QualitativeAnalysis.Lodon:SAGEPublicationsLtd.

Cockayne,D.G.(2016).Sharingandneoliberaldiscourse:Theeconomicfunctionof

sharinginthedigitalon-demandeconomy.Geoforum,77,73–82.

Codagnone,C.&Martens,B.(2016).ScopingtheSharingEconomy:Origins,

Definitions,ImpactandRegulatoryIssues.ScientificandTechnicalResearch

Reports,PublicationsOfficeoftheEuropeanUnion.[Onlinearticle,accessed30th

december2017]Availableat:

https://ec.europa.eu/jrc/sites/jrcsh/files/JRC100369.pdf

Codagnone,C.,Abadie,F.&Biagi,F.(2016).TheFutureofWorkinthe‘Sharing

Economy’.MarketEfficiencyandEquitableOpportunitiesorUnfair

Precarisation?ScientificandTechnicalResearchReports,PublicationsOfficeofthe

EuropeanUnion.[Onlinearticle,accessed30thdecember2017]Availableat:

http://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/111111111/41357

Drotner,K.(2011).Mediehistorie.Frederiksberg:Samfundslitteratur

Erhversministeriet(2017)."Listeoverdeleøkonomiskeplatforme".[Onlinearticle,

accessed30thdecember2017]Availableat:http://em.dk/nyheder/2017/01-

10-platformsokonomi

Fabo,B.,Karanovic,J.&Dukova,K.(2017).InsearchofanadequateEuropean

policyresponsetotheplatformeconomy.Transfer:EuropeanReviewofLabour

andResearch,23(2),163–175.

Fuchs,C.(2016).ReadingMarxintheInformationAge.London:Routledge.

96

Fuchs,C.(2015).CultureandeconomyintheageofsocialmediaChristianFuchs.

London:Routledge.

Fuchs,C.(2014a).DigitalLabourandKarlMarx.London:Routledge.

Fuchs,C.(2014b).SocialMedia.London:Routledge.

Fuchs,C.(2013)."SocialMediaandCapitalism"inT.Olsson(ed.)Producingthe

Internet–CriticalPerspectivesofSocialMedia(pp.25-44).Göteborg:Nordicom.

Fuchs,C.(2011).FoundationsofCriticalMediaandInformationsStudies.London:

Routledge.

Fuchs,C.&Dyer-Witheford,N.(2012).KarlMarx@InternetStudies.NewMedia&

Society15(5),782–796.

Fuchs,C.&Mosco,V.(2012).MarxisBack–TheImportanceofMarxistTheory

andResearchforCriticalCommunicationStudiesToday.TripleC:

Communication,Capitalism&Critique,10(2),127-140.

Fuchs,C.&Sandoval,M.(2014).DigitalWorkersoftheWorldUnite!AFramework

forCriticallyTheorisingandAnalysingDigitalLabour.TripleC:Communication,

Capitalism&Critique,12(2),486–563.

Golding,P.(2017)."Politiskøkonomiogkommunikation"inS.Kolstrup,G.Agger,

P.JauertogK.Schrøder(eds.)Medie-ogkommunikationsleksikon.[Onlinearticle,

accessed30thdecember2017]Availableat:

http://medieogkommunikationsleksikon.dk/politisk-okonomi-og-

kommunikation/

Greenstein,S.M(2015).HowtheInternetbecamecommercial:innovation,

privatization,andthebirthofanewnetwork.NewJersey:PrincetonUniversity

Press.

Jacobsen,M.H.(2015)."Metodologiskeperspektiver"inM.H.Jacobsen,K.Lippert-

Rasmussen&P.Nedergaard(eds.)Videnskabsteoriistatskundskab,sociologiog

forvaltning(pp.251-287).København:HansReitzelsForlag

Kennedy,J.V.(2016).ThreePathstoUpdateLaborLawfortheGigEconomy.

InformationTechnology&InnovationFoundation.[Onlinearticle,accessed30th

97

december2017]Availableathttp://www2.itif.org/2016-labor-law-gig-

economy.pdf

Kenney,M.&Zysman,J.(2016).TheRiseofthePlatformEconomy.IssuesinScience

andTechnology,32(3),61–70.

Kincheleo,J.L.&McLaren,P.(2008)."RethinkingCriticalTheoryandQualitative

Research"inN.K.Denzin&YvonnaS.L.(eds.)TheLandscapeofQualitative

Research(pp.403-457).London:SagePublications.

Kuttner,R.(2013).TheTaskRabbitEconomy.[Onlinearticle,accessed30th

december2017]Availableat:http://prospect.org/article/task-rabbit-economy

Langergaard,L.L.&Koch,L.(2015)."Kritiskteori"inM.H.Jacobsen,K.Lippert-

Rasmussen&P.Nedergaard(eds.)Videnskabsteoriistatskundskab,sociologiog

forvaltning(pp.251-287).København:HansReitzelsForlag.

Lee,C.W.(2015).Thesharers’gently-usedclothes.Contexts,14(1),17–18.

Leighton,P.(2016).Professionalself-employment,newpowerandthesharing

economy:SomecautionarytalesfromUber.JournalofManagement&

Organization,22(6),859–874.

Malin,B.J.&Chandler,C.(2017).FreetoWorkAnxiously:SplinteringPrecarity

AmongDriversforUberandLyft.Communication,Culture&Critique,10,382–

400.

Marvit,M.Z.(2014).HowCrowdworkersBecametheGhostsintheDigital

Machine.[Onlinearticle,accessed30thdecember2017]Availableat:

https://www.thenation.com/article/how-crowdworkers-became-ghosts-digital-

machine/

MaselliI.,Lenaerts,K.&Beblavy,M.(2016).FiveThingsWeNeedtoKnowAbout

theOn-DemandEconomy.CEPSEssay,21.[Onlinearticle,accessed30th

december2017]Availableat:https://ssrn.com/abstract=2715450

Nadeem,S.(ed.)(2015)ViewpointsontheSharingEconomy.Contexts,14(1),12-

19.

98

Neff,G.(2012).Venturelabor:Workandtheburdenofriskininnovativeindustries.

Cambridge:MITPress.

Nilsen,P.(2012)."Marxisme"inS.Juul&K.B.Pedersen(eds.)

Samfundsvidenskabernesvidenskabsteori(pp.149-187).København:Hans

ReitzelsForlag.

Nilsen,P.&Poulsen,L.(2014)."Marxistiskvidenskabsteoriogforskelligeslags

marxismer"inL.Fuglsang,P.B.Olsen&K.Rasborg(eds.)Videnskabsteorii

samfundsvidenskaberne(pp.113-137).Frederiksberg:Samfundslitteratur.

Puschmann,T.&Alt,R.(2016).SharingEconomy.Business&InformationSystems

Engineering,58(1),93-99.

Rigi,J.(2013).PeerproductionandMarxiancommunism:Contoursofanew

emergingmodeofproduction.Capital&Class,37(3),397-416.

Rahman,K.S.(2016).TheShapeofThingstoCome-TheOn-DemandEconomy

andtheNormativeStakesofRegulating21st-CenturyCapitalism.European

JournalofRiskRegulation,7(4),652-663.

Ravenelle, A., J. (2016). Sharing economy workers: selling, not sharing. Cambridge

Journal of Regions, Economy and Society, 10, 281–295.

Ritzer, G. (2015) Prosumer Capitalism. The Sociological Quarterly, 56, 413–445.

Rosenblat, A. & Stark, L. (2016). Algorithmic Labor and Information Asymmetries: A

Case Study of Uber’s Drivers. International Journal of Communication, 10(2016),

3758–3784.

Ryan,J.(2010).AhistoryoftheInternetandthedigitalfuture.London:Reaktion

Books.

Schmid-Drüner,M.(2016).TheSituationofWorkersintheCollaborativeEconomy.

EuropeanParliament.[Onlinearticle,accessed30thdecember2017]Available

at:

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2016/587316/IPOL_ID

A(2016)587316_EN.pdf

Srnicek,N.(2017).PlatformCapitalism.Cambridge:PolityPress.

99

Sundararajan,A.(2016).TheSharingEconomy–TheEndofEmploymentandthe

RiseofCrowd-BasedCapitalism.Cambridge:TheMITPress.

Standing,G.(2016).TheCorruptionofCapitalism:WhyRentiersThriveandWork

DoesNotPay.London:BitebackPublishing.

Standing,G.(2012):ThePrecariat:FromDenizenstoCitizens?Polity,44(4),588-

608.

Standing,G(2011).ThePrecariat–TheNewDangerousClass.London:Bloomsbury

Academic.

Webster,J.(2016).MicroworkersoftheGigEconomy:SeparateandPrecarious.

NewLaborForum,25(3),56–64.

Walker,E.T.(2015).Beyondtherhetoricofthe“sharingeconomy”.Contexts,14(1),

15–17.

Whittemore,R.,Chase,S.K.&Mandle,C.L.(2001).ValidityinQualitativeResearch.

QualitativeHealthResearch,11(4),522–537.

100

9.0.0.Bilag

9.1.0.Erhvervsministerietslisteoverdeleøkonomiskeplatforme

Om Listen Denne liste viser digitale virksomheder, der har det tilfælles, at de er kommercielle og ikke-kommercielle forretningskoncepter, hvor forbrugere og/eller virksomheder låner, køber og sælger (brugte) varer, bytter eller lejer produkter eller sælger/køber tjenesteydelser af/til hinanden gennem internetbaserede platforme. Listen blev påbegyndt i 2015 af Innovation Lab i et åbent samspil med videnspersoner fra iværksættermiljøet, investorer, offentlige instanser, eksisterende digitale tjenester og lignende, som har meldt virksomheder ind. Listen opdateres løbende af Erhvervsstyrelsen, når nye virksomheder melder sig til listen eller nuværende virksomheder lukker. Listen er således et øjebliksbillede, som ikke nødvendigvis dækker samtlige virksomheder, der kan falde inden for ovenstående definitionen, ligesom optag på listen ikke er baseret på en juridisk vurdering af virksomhedernes forretningsmodeller. Der opfordres derfor til, at man retter henvendelse til postkassen platformsoekonomien@erst.dk, hvis man som virksomhed vil være en del af listen, har forslag til ændringer i listen fx sektorplacering eller den beskrivende tekst om platformen.

Opdateret 20. januar 2017 Platform Tjeneste

Fysi

ske

ting

Jepti.dk Leje og udleje af ting

By-del.dk Lån og udlån af ting

mineisyours.dk Lån og udlån af ting og plads

Lejdet.dk Leje og udleje af ting

Nabo-skab.dk Lån og udlån af ting

Pingushare.dk Udlån, bytte, salg og donationer af ting

Shareyourcloset.dk Tøjdeling - lån og udlån af tøj

Yooowe.com Leje og udleje af ski-, snowboard- og surfudstyr Closay.dk Tøjdeling - leje og udleje af tøj myrentatrend.dk Tøjdeling - leje og udleje af tøj peerby.com Lån og udlån af ting vigga.us Leje af børnetøj ourhub.dk Leje af ting i offentlige rum tinyrebels.dk Leje af børnetøj

Farmbackup.dk Leje og udleje af landbrugsmaskiner

3dhubs.com Adgang til 3dprinter-services

Studiotime.io Lej og udleje af musikstudio

Scienceexchange.com Adgang til research-services

floragora.dk Bytte af planter

Afhent.dk Portal for at bortgive og bytte ting

yourlocal.org Markedsplads for madvarer

tadet.dk Portal for at bortgive ting

Swapamok.dk Bytteportal for tøj og accessories

101

sharepeeps.org Bytteportal for ting, tøj og andet. Tradono.dk Køb og salg af brugte ting Reshopper.dk Salg af børneudstyr Trendsales.dk Køb, salg og bytte af brugte designervarer secondo.dk Køb og salg af brugte ting DBA.dk Køb og salg af brugte ting Guloggratis.dk Køb og salg af brugte ting Resecond.com Deling af kontorplads og kjoler Etsy.com Salg af håndlavede/ hjemmelavede ting Artsicle.com Kunstsalg Ebay.co.uk Køb og salg via auktion Bilbasen.dk Markedsplads for biler Foopla.dk Overskudsmad TooGoodToGo.dk Overskudsmad Tøjstory.dk Videresalg af brugt tøj Shobr.com Salg af dagligvarer link-network.com Deling af indkøb

Tran

spor

t

Trunkbird.com / drophub.de Udbringning af ting usemover.dk Transport af ting Sociotransit.com Transport af ting Nimber.com Transport af ting Gomore.dk Samkørsel, privat biludlejning, leasing Uber.com Persontransport Haxi.no Persontransport Snappcar.dk Delebiler greenmobility.com Delebiler Letsgo.dk Delebiler Rentecarlo.com Delebiler Boatflex.com Deling af både Getmyboat.com Deling af både Tadaacar.dk Delebiler Freetrailer.dk Deling af trailere DonkeyRepublic.dk Deling af cykler Spinlister.com Udleje af cykler, snowboards og surfboards camptravel.dk Udleje af campingvogne

Serv

ices

Denlilletjeneste.dk Diverse private services/ hverdagsopgaver Ahandyhand.dk Diverse private services/ hverdagsopgaver Badabring.dk Udbringning af madvarer Care.com Babysitting, pet sitting, senior caregiving, housekeeping Dogley.com Hundepasning Helpfully.dk Diverse private services/ hverdagsopgaver

102

Vigo.dk Udbringning af indkøb Cleady.dk Diverse private services/ hverdagsopgaver Fiverr.com Private og professionelle services Hoodsapp.dk Viden, Lokalmiljø happyhelper.dk Private og professionelle services Rentafriend.com Lokalkendskab, vejledning, hobby, interesser, restaurantbesøg Vayable.com Salg af insider/lokale oplevelser Gigrove.com Rejsende får et sted at bo imod at de laver et stykke arbejde Everplaces.com Deling af rejselokationer Tattoodo.com Design af tatovering CookWithaLocal.net Salg af insider/lokale oplevelser Meploy.me Diverse private services/ hverdagsopgaver jobbi.dk Diverse private services/ hverdagsopgaver byhoest.dk Viden, Lokalmiljø fishtrip.dk Salg af insider/lokale oplevelser Keybutler.dk Nøgle, rengøring og administrations service renren.dk Nøgle, rengøring og administrations service Wello.com Fitness træning Skillshare.com Online undervisning Upwork.com Tjenester og evner Hourlynerd.com MBA freelance arbejde Sparehire.com Freelance arbejde Guru.com Freelance arbejde Freelancer.com Freelance arbejde Blogmutt.com Blogger / skribent service Crowdio.com Freelance chat support Tripadvisor.com Rejse service anmeldelser keykeeper.dk Nøgleservice Deemly.com Fælles rating service colego.dk Håndværkerservice

Plad

s

Bytbolig.com Overnatning Homeaway.com Overnatning urbanwinebox.com Opbevaring af vin mv. Partly.dk Festlokaler Flipkey.com Overnatning Findroommate.dk Værelsesudlejning Boligportal.dk Co-housing, udlejning og salg danrent.com Overnatning Wimdu.com Overnatning Airbnb.com Overnatning Couchsurfing.com Overnatning

103

Gamping.com Deling af grund/plads til campering Deljorden.dk Jord, kompost mv. Gaest.dk Mødelokaler Mellemhaver.dk Deling, bytte, køb og salg af haveting og planter Justpark.com Parkering Spaceflex.dk Opbevaringsplads Sharedesk.net Office space kitchencollective.dk Køkkener og evnetsteder Instantoffices.com Lokaler Spacebase.com Lokaler

Peng

e

Lendino.dk Penge udlån/indlån Kiva.com Penge udlån/indlån Prosper.com Penge udlån/indlån Flexfunding.com Penge udlån/indlån. betterrates.dk Crowdlending / Crowdfunding Wefunder.me Crowdlending / Crowdfunding dk.betternow.org Crowdfunding Crowdswhocare.com Crowdfunding/Crowdsourcing Kickstarter.com Crowdfunding Indiegogo.com Crowdfunding Booomerang.dk Crowdfunding Appsfunder.com Crowfunding af apps

Vide

n

Khanacademy.org Platform for undervisning og kurser Futurelearn.com Platform for undervisning og kurser Coursera.org Platform for undervisning og kurser chegg.com/tutors Platform for undervisning og kurser Udacity.com Platform for undervisning og kurser Meet2talk.com Sprogtræning Crowdnews.dk Publicering Issuu.com Publicering Wikipedia.com Publisering

Dat

a

Patientslikeme.com Sundhed deling af viden Odaa.dk Deling af data for Aarhus kommune resiport.com Rådgivnings platform for software outsourcing ydelser data.kk.dk Deling af data for Københavns kommune

Fors

ynin

g Corp.fon.com Deling af wifi kamstrup.com Deling af energi (OMNIA Suite)

104

9.2.0.SpecialetskategoriseringafdeleøkonomiskeplatformePlatform Falderplatformenindenfor

specialetsdefinition?Yepti.dk Ja

by-del.dk Nej/Kanikkeidentificeres

mineisyours.dk Nej/Kanikkeidentificeres

lejdet.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Nabo-skab.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Pingushare.dk Nej/KanikkeidentificeresShareyourcloset.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Yooowe.com Nej/Kanikkeidentificeres

Closay.dk Ja

myrentatrend.dk Ja

Peerby.com Nej/Kanikkeidentificeres

vigga.us Nej/Kanikkeidentificeres

ourhub.dk Nej/Kanikkeidentificeres

tinyrebels.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Farmbackup.dk Nej/Kanikkeidentificeres

3dhubs.com Ja

Studiotime.io JaScienceexchange.com Ja

floragora.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Afhent.dk Nej/Kanikkeidentificeres

yourlocal.org Ja

tadet.dk Nej/Kanikkeidentificeres

swapamok.dk Nej/Kanikkeidentificeres

sharepeeps.org Nej/Kanikkeidentificeres

Tradono.dk Ja

Reshopper.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Trendsales.dk Ja

secondo.dk Ja

DBA.dk Nej/Kanikkeidentificeres

GulogGratis Nej/Kanikkeidentificeres

Resecond.com Nej/Kanikkeidentificeres

Etsy.com Ja

Artsicle.com Nej/Kanikkeidentificeres

Ebay.co.uk Ja

bilbasen.dj Ja

Foopla.dk Nej/Kanikkeidentificeres

TooGoodToGo.dk Ja

Tøjstory.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Shobr.com Nej/Kanikkeidentificeres

link-network.com Nej/Kanikkeidentificeres

Trunkbird.com/drophub.de Nej/Kanikkeidentificeres

usemover.dk Ja

Sociotransit.com Ja

Nimber.com Ja

Gomore.dk Ja

Uber.dk Ja

Haxi.no Nej/Kanikkeidentificeres

Snappcar.dk Jagreenmobility.com Nej/Kanikkeidentificeres

Letsgo.dk Ja

Rentecarlo.com Nej/Kanikkeidentificeres

Boatflex.com Ja

Getmyboat.com Ja

Tadaacar.dk Ja

freetrailer.dk Nej/KanikkeidentificeresDonkeyRepublic.dk Ja

Spinlister.com Ja

camptravel.dk Nej/KanikkeidentificeresDenlilletjeneste.dk Ja

Ahandyhand.dk Ja

Badabring.dk Nej/Kanikkeidentificeres

care.com Ja

Dogley.com Ja

Helpfully.dk Ja

Vigo.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Cleady.dk Ja

Fiverr.com Ja

Hoodsapp.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Happyhelper.dk Ja

Rentafriend.com Nej/Kanikkeidentificeres

Vayable.com Ja

Gigrove.com Nej/Kanikkeidentificeres

Everplaces.com Nej/Kanikkeidentificeres

Tattoodo.com JaCookWithaLocal.net Nej/Kanikkeidentificeres

Meploy.me Ja

Jobbi.dk Ja

byhoest.dk Nej/Kanikkeidentificeres

fishtrip.dk Ja

Keybutler.dk Ja

105

Renren.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Wello.com Nej/Kanikkeidentificeres

Skillshare.com Nej/Kanikkeidentificeres

Upwork.com Ja

Hourlynerd.com Ja

Sparehire.com Ja

Guru.com Ja

Freelancer.com Ja

Blogmutt.com Nej/Kanikkeidentificeres

Crowdio.com Nej/Kanikkeidentificeres

Tripadvisor.com Nej/Kanikkeidentificeres

keykeeper.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Deemly.com Nej/Kanikkeidentificeres

colego.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Bytbolig.com Nej/Kanikkeidentificeres

Homeaway.com Jaurbanwinebox.com Ja

Partly.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Flipkey.com Ja

Findroommate.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Boligportal.dk Nej/Kanikkeidentificeres

danrent.com Ja

Wimdu.com Ja

Airbnb.com Ja

Couchsurfing.com Nej/Kanikkeidentificeres

Gamping.com Ja

Deljorden.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Gaest.dk Ja

Mellemhaver.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Justpark.com Ja

Spaceflex.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Sharedesk.net Ja

kitchencollective.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Instantoffices.com Ja

Spacebase.com Ja

Lendino.dk Ja

Kiva.com Nej/Kanikkeidentificeres

Prosper.com Nej/Kanikkeidentificeres

Flexfunding.com Nej/Kanikkeidentificeres

betterrates.dk Ja

Wefunder.me Ja

dk.betternow.org Nej/KanikkeidentificeresCrowdswhocare.com Nej/Kanikkeidentificeres

Kickstarter.com Ja

Indiegogo.com Ja

Booomerang.dk Ja

Appsfunder.com Nej/Kanikkeidentificeres

Khanacademy.org Nej/Kanikkeidentificeres

Futurelearn.com Nej/Kanikkeidentificeres

Coursera.org Nej/Kanikkeidentificeres

chegg.com/tutors Ja

Udacity.com Nej/Kanikkeidentificeres

Meet2talk.com Nej/Kanikkeidentificeres

Crowdnews.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Issuu.com Ja

Wikipedia.com Nej/KanikkeidentificeresPatientslikeme.com Nej/Kanikkeidentificeres

Odaa.dk Nej/Kanikkeidentificeres

resiport.com Nej/Kanikkeidentificeres

data.kk.dk Nej/Kanikkeidentificeres

Corp.fon.com Nej/Kanikkeidentificeres

kamstrup.com Nej/Kanikkeidentificeres