Peter Kaspersen

1

Pointe 1 

Skolen, også gymnasiet, i det såkaldte vidensamfundbestår ikke længere blot af elever og lærere + en smule ledelse. Den er et led i en stadig mere integreret påvirkning af og kompetenceudvikling hos børn og unge. I denne proces er der behov for eksperter udefra, fx forfattere og bibliotekarer.

2

Pointe 2

Biblioteket er ikke længere blot et sted hvor man låner bøger. Et bibliotek som Odense Centralbibliotek er snarere en ramme omkring en række projekter. Det er en projektorganisation hvis arbejde griber ind i det som ellers er skolens område.

3

Pointe 3

Bibliotekarer og lærere er dermed vidensmedarbejderemed forskellige kompetencer, men med den fælles opgave at arbejde på det samme projekt med at gøre børn og unge egnede til at leve i vidensamfundet.

4

Problemstillingen”Men hvorfor får de ikke en anden opfattelse i gymnasiet? Hænger det sammen med, at gymnasiet ikke har en tilstrækkelig tydelig – tvingende og sammenbindende –ambition om at gøre gymnasieelever informationskompetente? I oplægget bliver dette spørgsmål nærliggende, da der alene eksisterer en vejledende ambition om stadig større informationskompetence hen over de tre gymnasieår. Men hvorfor ikke have en ambition om at udvikle gymnasiet til at repræsentere moderne informationssøgningskultur, hvor elever først bliver informationskvalificerede, siden hen informationskompetente for til slut at blive informationskreative?” (s. 30).

5

Hvor stammer kompetencebegrebet fra?

Internationale organisationer, OECD, EU, UNESCOFinansministerietKompetencerådet → Undervisningsministeriet(Stefan Hermann: ”Fra styring til ledelse – om kompetencebegrebets udvikling” 2003)(Franz Weinert: “Concept of Competence: A Conceptual Clarification” 2001).

6

Udviklingsprogrammet 1999F = faglig viden, færdigheder, metoder, bevidsthed om egne læreprocesserA = tværfaglige, analytiske evner, arbejdsformer, kommunikation, evne til at overskue, strukturere, tage stilling, formidle et materiale på en relevant og forståelig mådeP = selvstændighed, selvtillid, initiativ, ansvarlighed, kreativitetS = deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser, samarbejdsevne, åbenhed, omgængelighed.

7

Hvorfor kompetencebegreb?

Gymnasier og universiteter er blevet masseuddannelsesinstitutionerDet er nødvendigt at eksplicitere tavs viden, så også de uindviede kan være med. Flere skal sættes i stand til at gennemføre en uddannelseViden skal gøres fleksibel

8

Elev/student 2002

Studiekompetence er ”evne, lyst og indsigt i forhold til at gennemføre en videregående uddannelse”. (Steen Beck og Birgitte Gottlieb Elev/student – en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence 1‐2. Gymnasiepædagogik 31 + 32. 2002)

9

Hvad er informationskompetence?At man kan identificere sine informationsbehovAt man kan lokalisere og evaluere kvaliteten af informationAt man kan lagre og genfinde informationAt man kan gøre effektiv og etisk forsvarlig brug afinformationAt man kan bruge information til at skabe og kommunikere viden.

(UNESCOs Information for all programme (IFAP). Strategicplan 2008‐2013).

10

Hvad er studiekompetence?

”Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.”(Bekendtgørelserne §1 stk. 3)

11

EMU: Studiekompetence‐mindmap

12

Undervisning og læring

”Den aktuelle debat om undervisning og læring bærer stadigvæk præg af, at man mener at kunne løse dilemmaet uden en begrebsmæssig distinktion, dvs. blot ved at foretage en moralsk valorisering [... ] Da computere og informationsteknologi blev lanceret, skabte man begrebet ”IT og læring”, selv om IT som kommunikationsmedie snarere er knyttet til undervisning end til læring” (Qvortrup 2001:128).

13

Hvor spiller studiekompetence en rolle?

De enkelte fag og fagligt samspilAlmen studieforberedelse + StudieområdetStudieretningsprojektet

14

Udfordringer i fagene

Materialer til ukendte emner: informationssøgningDigitale ressourcer: materialeproduktion, 48 mio. til folkeskolen i 2003Digitale ressourcer: informationssøgning + brug

15

EVAs undersøgelse 2009

En årsag til at lærerne i caseundersøgelsen i mindre grad arbejder systematisk med vurdering af undervisningsmidler, kan findes i skolens og de forskellige fags organisatoriske rammer for at vurdere undervisningsmidler, både individuelt og i samarbejde med kolleger. 

(Undervisningsmidler i folkeskolen, 2009)

16

Eva fortsatKapitel 3 og kapitel 7 viser at mange af de rammefaktorer (daglig sparring med kolleger og ressourcepersoner, fx skolebibliotekarer, mulighed for at låne et undervisningsmateriale fra PUC og CFU [pædagogiske udviklingscentre og centre for undervisningsmidler] hjem til gennemsyn, tilgængelige kritiske vurderinger af undervisningsmaterialer mv.) som kunne hjælpe lærerne med at vurdere det enkelte undervisningsmiddel, ikke er optimale på alle caseskoler” s. 54).(EVA: Undervisningsmidler i folkeskolen. 2009)

17

Coping with infinity

Cross Curricular Teaching inMathematics, Literature, and 

Religion

Bjørn FelsagerMidtsjællands GymnasieskolerRingsted Gymnasium, Denmark 18

TI‐Nspire CAS at Midtsjællands Gymnasieskoler2006‐07:  Version 1 released – used in the two Science study packages 

(exp. classes TI, software + handheld)2007‐08:  Used also in the two new Science study packages 

(software + handheld) 2008‐09:  Used in all new study packages 

(humanistic exp. classes TI only software)2009‐10: Used in all new study packages both at Haslev Gymnasium and 

the new Ringsted Gymnasium (only software).

Motivation: Students only need to learn one program with multiple applications built in – Teachers only need to learn one program with multiple applications.E.g. All study packages have a common introductory course to Natural Science in the first year with the same contents across the study packages. Previously we used a mix of programs: TI‐Nspire CAS for the Science study packages and Geometers SketchPad and Fathom for the Social and humanistic study packages. This was also messy for the teachers!

TI‐Nspire CAS is introduced in the first week:List & Spreadsheet used for linear regression; Graph & Geometry used for elementary geometry. 19

Almen studieforberedelse + Studieområdet

”Ud over det fagligt metodiske indhold i almen studieforberedelse skal der således arbejdes med at udvikle elevernes studiekompetence gennem bevidst og systematisk beskæftigelse med studiemetoder og arbejdsformer.”

20

Informationskompetencer i AT

Kan – med vejledning – søge information på nettet (1.g)Kan – med vejledning – søge information på biblioteket (1.g)Kan selvstændigt foretage materiale‐ og informationssøgning (2.g + 3.g)

21

Ressourcerummet

Et elektronisk rum hvori man kan finde inspirationsmateriale som fx: artikler, essays, længere tekster, billeder, lydfiler o.l., links og ”henvisning til litteratur, til leksika, portaler og andre steder, hvor der kan hentes overblik af biblioteksmæssig karakter.”

22

StudieretningsprojektetOpgaveformulering

KaosteoriDu skal redegøre for Feigenbaums tilgang til kaosteorieksemplificeret ved overgangen til kaos gennemperiodefordobling og et konkret eksempel på et fysiskfænomen, der udviser kaotisk opførsel.Med udgangspunkt i ovenstående fysik‐arbejde skaldu udarbejde en populært formidlende artikel på 3‐4sider. Artiklens målgruppe skal være en typisk læseraf Illustreret Videnskab.Opgaven skal endelig indeholde en meta‐opgavedelhvor du – primært ud fra en danskfaglig vinkel – redegørfor dine formidlingsmæssige overvejelser i forbindelsemed artiklens indhold og udformning.

23

LitteraturfortegnelseBøger:Bohr, Tomas: Bevægelsens uberegnelige skønhed ‐ Om kaos, Gyldendal Intro. 1. udg. Nordisk Forlag A/S Copenhagen, 1992.Christiansen, Claus m.fl.: Fysikkens spor. 1. udg. Nordisk Forlag A/S Copenhagen, 1990.Colding‐Jørgensen,Morten: Kaos og ikke‐elefanter ‐ et indblik i kaosforskningens hemmeligheder. 1. udg. Fremad A/S, 1998.Davies, Paul: Det kreative kaos ‐ nye opdagelser om naturens orden og uorden. 1. udg. Orion Productions/NordiskBogproduktion A.S., 1988.Felsager, Bjørn og Jonny Schulz: Figentræer og Mandelbrød ‐ et emnehæfte til datalogisk matematik, Matematiklærerforeningen 1990. Side 1‐34. 1. udg. Fr. Weiss Bogtrykkeri A/S, 1990.

24

Gleick, James: Kaos ‐ en ny videnskabs tilbliven, Nysyn. 1. udg. Special Trykkeriet Viborg a‐s, 1989.Jacobsen, Kurt m.fl.: Kompendium i Fysik, Fysik i overblik. Side 15‐24. 1. udg. 2007. Fysikforlaget (BudolfiTryk Aps), 2007.Jacobsen, Kurt: Fra Lineær vækst til Kaos. 1. udg. Lademann Læremidler, 1989.Voetmann Christiansen, Peder: Grafisk fremstilling af Fraktaler og Kaos ‐ et emnehæfte til datalogisk matematik, Matematiklærerforeningen 1990. Side 68‐73. 1. udg. Fr. Weiss Bogtrykkeri A/S, 1990.

25

Internet (lån af billeder)Fraktale. Udgivet af www.hro.shuttle.de. Internetadresse:http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.hro.shuttle.de/hro/ebg/sproj ekte/MasterOfChi/Chaos/Bilder/Feigenbaurn.gif&imgrefurl=http://www.hro.shuttle.de/hro/ebg/sprojekte/MasterOfChi/Chaos/fraktale.htm&usg= tddj3N3P1QpzWHoZAZwT ‐ Besøgt d. 14.12.2008Logistic Map. Udgivet af www.wikimedia.org. Internetadresse:http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/7d/LogisticMap_BifurcationDiagram.png ‐ Besøgt d. 14.12.2008Feigenbaum. Udgivet af www.gottesdienst‐werkstatt.de. Internetadresse: http://www.gottesdienst‐werkstatt.de/feigenbaum.gif ‐ Besøgt d. 14.12.2008

26

Eksempel: Computerens magtVi er tre piger som går i 9. klasse i Værløse, vi er i gang med en projektopgave hvor det overordnede emne er magt. Vi har valgt at have om computerens magt over os og hvordan computeren påvirker os. Det har vi ret svært ved at finde information om og derfor vil vi høre om dette emne er noget du har kendskab til, eller om du kender nogen der ved noget om det? Så vil vi gerne have disse spørgsmål besvaret.

27

Pigernes spørgsmålHvad sker der i hjernen når vi bliver påvirket?Hvorfor bliver vi påvirket?Hvordan påvirker chatforummet os – såsom Facebook eller Twitter?Bliver børn og unge nemmere påvirket end voksne?Er der en forskel i hjernen som gør nogen bliver påvirket lettere end andre?Hvilke konsekvenser har det at vi bruger computeren så meget?Hvad sker der med kroppen når vi spiller computer, bliver vi afslappet eller stresset?Tror du at computeren vil have større magt over os i fremtiden? Hvordan? Hvorfor?Er der noget mere du ved om emnet som vi kan bruge i vores fremlæggelse?

28

Er eleverne blevet mere studiekompetente efter reformen?

Almen studiekompetence kan defineres som evnen til at være en professionel elev. Ved professionalisme forstås:”evnen til at styre eget arbejde, til selvstændigt at overskue, prioritere, planlægge, gennemføre og evaluere sit arbejde, samarbejde om at løse komplekse problemstillinger etc.”(Boje, Hjort, Larsen & Raae 2006)

29

Undersøgelsens resultaterEleverne oplever ikke at de er blevet bedre til at planlægge De føler sig mere travle Det er vanskeligt for dem at overskue deres arbejde De føler sig bedre til at prioritere De laver i højere grad tingene i sidste øjeblik De er blevet bedre til at bluffe De er mere tilfredse med deres arbejdsindsatsDer er lidt flere der hellere vil arbejde alene. 

30

Undersøgelsens konklusioner1. Reformen har ikke bidraget til en bedre 

studiekompetence, på visse punkter har den endda svækket den

2. Reformen har bidraget til en ny kompetence: at gøre tingene godt nok, at prioritere uden at involvere sig for meget. Studiekompetence opfattes her som godt‐nokhed. En form for kompetence som er fuldkommen utilsigtet, men udgør en nødvendig overlevelsesstrategi.

31

Læringsteorier

Systemisk læringsteori

Kognitiv læringsteori Psykodynamisk læringsteori 

Sociokulturel læringsteori

32

Hvad kan man evt. bruge?Systemisk: overblik over systemiske forskelle og ligheder, videns‐ og læringstaksonomi 

Sociokulturel: zonen for den nærmeste udvikling, mesterlære, ekspertisehierarkiet

Kognitiv: sansning, tænkning, hukommelse, emotioner, den sociale hjerne

Psykodynamisk: hvilke forestillinger gør lærere og elever sig om hinanden?

33

Didaktisk refleksionSystemisk: erkende at undervisning og læring er asymmetriske

Sociokulturel: stilladsering, lærerrollerKognitiv: procesorientering: at tage udgangspunkt i det kendte, projicere og blende; variere undervisningen

Psykodynamisk: opbygge et underviserselv

34

Bibliotekernes rolle?OverblikFremskaffelseKritisk vurdering Lånemuligheder Direkte kontakt med lærerneKursusvirksomhed Samarbejde med andre institutioner om didaktisk refleksion

35

Forudsætninger for samarbejdeBibliotekarerne yder noget som lærerne ikke kan i forvejenBibliotekarerne har en uddannelse der er akademisk på højde med lærernesDet er særligt på det digitale område der kræves udvikling. Google‐generationens behov skal tilgodeses: oprettelse af intuitive databaserDer kan arbejdes institutionelt på at differentiere mellem de to typer vidensmedarbejdere: gensidige kurserBibliotekarerne aktiverer eleverne, de servicerer dem ikke blot

36

PartnerskaberIfølge Niels Åkerstrøm Andersen er et partnerskab en 2. ordens organisation som forholder sig refleksivt til primærorganisationerne. Det kræver at disse organisationers målsætning fastholdes, samtidig med at der skabes en delvis selvstændig langsigtet strategi.

(Niels Åkerstrøm Andersen: Partnerskabelse.  Hans Reitzel 2006).(Nanna Kann Christensen: Institutionel teori. Rationalitet, isomorfi og løse koblinger i biblioteksvæsenet. 2008).

37

LitteraturAndersen, Niels Åkerstrøm (2006). Partnerskabelse. København: Hans Reitzel.Beck, Steen & Gottlieb, Birgitte (2002). Elev/student – en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence 1‐2. Gymnasiepædagogik 31 + 32. Odense: IFPR.Boje, Jakob Ditlev; Hjort, Katrin; Larsen, Lene & Raae, Peter Henrik (2006). Studiekompetence – professionelle elever? Gymnasieskolen 5. 2006.Brinkmann, Svend (2007). Dannelse, selvdannelse og den praktiske fornuft. Green, G. (red.). Dewey: en håndsrækning til læreruddannelsen. København: Unge Pædagoger. Christensen, Nanna Kann (2008). Institutionel teori. Rationalitet, isomorfi og løse koblinger i biblioteksvæsenet. Andersen, Jack; Jochumsen, Henrik & Rasmussen, Casper Hvenegaard (2008). At forstå biblioteket. En introduktion tilteoretiske perspektiver. København: Danmarks Biblioteksforening.Gee, James Paul (2008). Logging into the playground: How digital media are shaping our children’s learning. www.youtube.com/watch?v=jwouueYlwGoHermann, Stefan (2003). Fra styring til ledelse – om kompetencebegrebets udvikling”. Uddannelse 1/2003,Olsen, Peter Rubeck & Kofod‐Jensen, Lars (2010). Fælles biblioteksløsning for ungdoms‐, vuc‐ og SOSU‐uddannelserne. DEFF januar 2010.Pors, Niels Ole (2007). Gymnasieelever og biblioteker. En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer. København: Biblioteksstyrelsen.Qvortrup, Lars (2001). Det lærende samfund. Hyperkompleksitet og viden. København: Gyldendal.Udviklingsprogrammet for ungdomsuddannelserne (1999). København: Undervisningsministeriet.Weinert, Franz (2001). Concept of Competence: A Conceptual Clarification. Rychen, D.S. & Salganik, L.H. (red.) (2001). Defining and Selecting Key Competencies, s. 45‐65. Seattle, Toronto, Bern, Göttingen: Hogrefe & HuberPublishers.Se i øvrigt generelt på EMU

38