Den digitale

bog fra papir til pixels

bogvennen 2014-2015

forening for boghaandværk

Den digitale bog – fra papir til pixels

Bogvennen 2014-2015

Den digitale

bog fra papir til pixels

bogvennen 2014-2015

forening for boghaandværk

Indholdsfortegnelse

Forord

Erland Kolding Nielsen, Christian Kaaber & Pia Jønsson

Den digitale litteraturs udtryksformer

Pia Jønsson

Forestil dig … vejen til e-bogslæseren

Christian B. Knudsen

Citat

Andrew Piper

Citat

Toke Riis Ebbesen

Statistik – Hvor meget fylder e-bogen?

Christian Kaaber

Den interaktive Frankenstein

Elisabeth Walther Birk

Citat

Umberto Eco

Gamle tekster i nye medier – nogle filologiske og pædagogiske perspektiver

Karen Skovgaard-Petersen & Finn Gredal Jensen

Citat

Pia Jønsson

Citat

Umberto Eco

At være eller ikke være – det digitales store udfordring

Nete Banke

Citat

Kulturstyrelsen

Citat

Vidar Wangsmo

9

13

43

65

67

69

73

87

89

104

107

109

129

130

133

141

143

165

166

168

191

193

201

211

213

225

233

235

256

Dør den fysiske bog? Og dør folkebibliotekerne?

Jens Thorhauge

Citat

Arno Victor Nielsen

Den digitale vision – om folkebibliotekernes rolle i e-bøgernes udbredelse

Jeppe Bjerregaard Jessen

Citat

Kulturstyrelsen

Citater fra Facebook

Forskellige kilder

Ordbøger – fra bog til bits

Gyldendals ordbogsredaktion

Citat

N. Katherine Hayles

Det handler om at finde sprækker til læsning i en travl hverdag

Pia Jønsson

Stoflige streger i digitalt univers

Kamila Slocinska

Citat

Sarah Mygind

Fremtidens digitale undervisningsbøger er slet ikke bøger

Malte von Sehested

Digitale læremidler som forandringsmotor

Karin Eckersberg & Thomas Skytte

Citat

Lone Brinkmann

Mulighedsfeltet imellem den analoge og den digitale bog

Ayoe Quist Henkel

StoryJam skal sætte skub i udviklingen af digital litteratur

Pia Jønsson & Thomas Vigild

8

bo

gven

nen

20

14-2

015

Foro

rd

9

Forord

Fra begyndelsen i 1888 har Forening for Boghaandværk til sta-

dighed haft fokus på alt det nye, der til enhver tid er brudt frem

i bogens verden, både når det gælder formgivning og tekniske

landvindinger. Foreningens grundlægger, xylograf F. Hendrik-

sen, var så langt fra at være maskinstormer, som det omtrent er

muligt at være. Han havde ofte perspektivet rettet mod fortidige

skønhedsidealer, men altid med sigte på sin nutid – og på den

tekniske side lå han med sit eget fag, reproduktion (som regel

forkortet til repro), altid længere fremme end sine samtidige,

nysgerrig og omstillingsparat som han var. Derfor har det i tem-

melig mange år ligget lige for, at foreningens årbog måtte tema-

tisere den digitale bog.

Den digitale bog – fra papir til pixels handler om, hvad der

sker med bogen, når den skifter medie. Både den skønlitterære,

undervisningsbogen, ordbogen – og den, der er vanskelig at gen-

rebestemme. Hvad den digitale bog er rundet af, og hvordan den

ligner eller adskiller sig fra den trykte bog. Om hvordan digita-

liseringen ændrer den måde, vi oplever og læser bøger på, lærer

og lader os underholde på – og om den digitale bogs kvaliteter

og udfordringer. Om bibliotekernes nye rolle med e-bøgernes

udbredelse. Om nye måder at udvikle, distribuere og sælge

bøger på. Og om nye tiltag, der skal sætte skub i udviklingen af

digitale historier. Alt sammen formidlet i ord og billeder af for-

skere, kunstnere og fagfolk med fingeren på den digitale puls

anno 2015.

En hjertelig tak skal lyde til de mange bidragydere, der til-

sammen leverer et mangfoldigt billede af de muligheder, digita-

liseringen giver for alt fra ordbøger til poesi. Udgivelsen blev sat

i gang i 2009 med sigte på, at den skulle være Bogvennen 2010. En

redaktion, en gennemtænkt plan og en række udmærkede artik-

ler så dagens lys, men af forskellige grunde trak arbejdet ud.

Mange gange i de følgende år er der gjort behjertede og kompe-

tente forsøg på at komme videre, men det er først i år lykkedes

at få sammensat en ny redaktion, der glæder sig over, at flere af

de bidrag, der oprindelig blev udarbejdet tilbage i 2010, faktisk

er kommet med. Det har gjort det uomgængeligt for forfatterne

at skulle genlæse, opdatere og nyskrive. Redaktionen har i den

10

bo

gven

nen

20

14-2

015

Foro

rd

11

henseende mødt masser af velvilje og fornyet skrivelyst. Det

takker vi varmt for.

Den digitale bog – fra papir til pixels er det første bud på en

fremstilling, der samler så mange aspekter af e-publicering i

én bog. Redaktionen håber, at rigtig mange vil kunne hente ny

viden og øjenåbnende perspektiver blandt bogens bidrag. Bog-

vennen er ikke mindst en årbog til medlemmerne af Forening

for Boghaandværk, men det er redaktionens håb, at bogen vil nå

vidt omkring til interesserede læsere i bogbranchen og omegn

og også vil vinde indpas på en bred vifte af uddannelsesinstitu-

tioner, hvor de mange forskellige unge, der tilsammen danner

bogbranchens vækstlag, slår deres folder.

For første gang i Bogvennens 125 år lange historie – første

tilløb til rækken af årbøger kom i 1889 – udsendes bogen både på

papir og digitalt. Et stort skridt for Forening for Boghaandværk.

Redaktionen og Forening for Boghaandværk retter ligeledes

en hjertelig tak til Bergiafonden, der endnu en gang har gjort det

muligt at udgive Bogvennen, samt til uddannelsesleder Hen-

rik Birkvig og grafisk rådgiver Sune Skovsted for råd og dåd på

vejen mod bogens tilblivelse. En særlig tak skal rettes til For-

ening for Boghaandværks mangeårige kasserer og initiativrige

altmuligmand Bent Jørgensen, der i sin tid satte arbejdet med

bogen i gang og i flere år holdt blusset tændt under projektet.

Pia Jønsson & Christian KaaberRedaktion

Erland Kolding NielsenLandsformand, Forening for Boghaandværk

København, oktober, 2015

12

bo

gven

nen

20

14-2

015

Den

dig

ital

e li

tter

atur

s ud

tryk

sfor

mer

13

Den digitale litteraturs udtryksformer

Du sidder lige nu med en bog i hånden.

Måske er den lavet af pap og papir; måske består

den af pixels og er pakket ind i plast og metal.

Men det er vel en bog, uanset hvad?

Den trykte bog er et enestående litterært udtryksmedie for børn

og voksne, der inviterer til fordybelse, indlevelse og refleksion.

Den er et fysisk objekt, man kan mærke, løfte, bladre – bide –

eller rive i. Designet specielt til den enkelte udgivelse. Velkendt

og langtidsholdbar. Alt i alt en unik ramme for litteraturople-

velser.

Den digitale bog på sin side er immateriel, interaktiv og

tværæstetisk. Den fylder ingenting. Og den åbner for nye måder

at formidle litteratur på, nye måder at involvere læseren på, nye

anvendelser af kunstneriske virkemidler. Spørgsmålet er, om

den digitale bog kan videreføre den trykte bogs særlige boghed1,

dens særlige oplevelsesæstetiske og litterære karakteristika.

I dette kapitel præsenteres nogle af den digitale litterære

bogs formidlingsmæssige kvaliteter og udfordringer. Som

direkte kopi eller beriget udgave af papirbogen, som interaktivt

multimodalt værk, for børn og voksne.

Hvad var en bog?

›trykte eller beskrevne blade af papir indbundet eller på

anden måde sammenhæftet i rækkefølge så de danner en

helhed, ofte en sammenhængende tekst, beregnet på at blive

læst‹

Fra app’en Den Danske Ordbog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab,

opdateret marts 2015

1 Udtrykket ›boghed‹ er hentet fra leder af Center for børnelitteratUr, nina Christensen i artiklen ›i beVÆgelse – billedbøger og billedbogs-forskning‹, tidskrift för litteratUrVetenskap, 2, 2014, hVor det er oVersat fra den amerikanske litteratUr og bogforsker n. katherine hayles ›bookishness‹; det sÆregne Ved bogmediet.

Af

Pia

Jøn

sson

14

bo

gven

nen

20

14-2

015

Den

dig

ital

e li

tter

atur

s ud

tryk

sfor

mer

›En bog er typisk en samling af flere end 48 papirsi-

der påtrykt én eller flere tekster og/eller billeder eller

andet kognitivt stimulerende materiale. Siderne i bogen

er beskyttet af et omslag (for- og bagside), og som helhed

repræsenterer bogen en bestemt, traditionel måde at orga-

nisere indhold på…‹

Wikipedia, senest ændret september 2014

Indtil for ikke så mange år siden var det ingen sag at forklare,

hvad en bog var.

Den analoge, trykte, fysiske bog, papirbogen – nu også kaldet

p-bogen – har domineret som litterært udtryksmedie i århund-

reder med sine særegne æstetiske kvaliteter og enkle brugs-

egenskaber. Måske er det derfor, den har overlevet så længe.

Spørgsmålet er, om det er muligt at overføre denne særlige

boghed til den digitale litterære bog, hvor mediet er adskilt fra

indholdet, eller om vi mister en afgørende del af bogens DNA i

transformationen fra ét medie til et andet.

It’s a book

»What do you have there?«

»It’s a book.«

»How do you scroll down?«

»I don’t. I turn the page. It’s a book«

»Do you blog with it?«

»No, it’s a book.«

Lane Smith, 2010

Ovenstående ordveksling stammer fra billedbogen It’s a Book2

af den amerikanske børnebogsforfatter og illustrator Lane

Smith. De to hovedpersoner, æslet og aben (donkey og mon-

key), sidder overfor hinanden og hygger sig; æslet med sin

laptop, aben med en papirbog. Det teknofile æsel spørger inte-

resseret til abens bog. Spørgsmålene røber, at æslet aldrig har

2 smith, lane. It’s a Book, roaring brook press, 2010. lane smith har skabt den nÆsten samme historie målrettet helt små børn, It’s a Little Book, hVor Æslet og aben bÆrer ble, roaring brook press, 2011.

15

set en sådan før: »How do you scroll down?«, »Do you blog with

it?«, »Can it text?«, »Tweet?«. Da bogen intet kan af det, æslet

spørger til, svarer aben tålmodigt nej til det hele. Men da æslet

får abens bog mellem klovene, bliver det ikke desto mindre

fuldstændig opslugt og læser i timevis, selvom det til en start

bemærker, at der er ›Too many letters‹ og forsøger at omskrive:

›»Arrrrrrrrr,« nodded Long John Silver, »we’re in agreement

then?« He unsheated his broad cutlass laughing a maniacal

laugh, »Ha! Ha! Ha!«‹ til sms-sprog:

›LJS: rrr! K? lol!‹.

Illustration © 2010 Lane Smith. It’s a Book af Lane Smith

(Roaring Brook Press, 2010). Æslet og aben hygger sig med hver sit device.

16

bo

gven

nen

20

14-2

015

Den

dig

ital

e li

tter

atur

s ud

tryk

sfor

mer

It’s a Book demonstrerer på smukkeste vis den trykte bogs på

én gang helt enkle og unikke beskaffenhed. Abens bog kan ›kun‹

bruges til at læse i. Fortællingen er det essentielle, ikke hvor-

dan man interagerer med den, eller hvilke andre features den

har, og historien formidles lineært i ord og billeder uden brug

af animationer, lyd, spil, ordforklaringer eller ekstramateriale.

Alligevel bliver æslet suget ind i Skatteøens univers, glemmer

alt omkring sig og bruger ikke synderlig megen fysisk energi, ud

over den, der skal til for at vende siderne. Der er ingen fristel-

ser eller forstyrrelser fra bagvedliggende sociale medier, ingen

umiddelbart tillokkende svinkeærinder.

I den trykte fiktion, romanen, dramaet eller digtet, løber

teksten typisk hen over siderne i et lineært forløb, omhyggeligt

tilrettelagt af forfatteren, oftest beregnet på at blive læst i sin

helhed fra start til slut. Det er selve narrativet, der er i fokus. I

billedbogen kan tekst og illustrationer hver især stå alene, være

indbyrdes afhængige eller supplere og perspektivere hinanden,

men det dramatiske forløb og doseringen af virkemidler ligger

fast; trykt på bogens sider, indrammet af bogens indbinding.

Illustration © 2010 Lane Smith. It’s a Book af Lane Smith

(Roaring Brook Press, 2010). Æslet opslugt af bogen, mens tiden går.

17

Når æslet – eller vi andre – holder en bog op foran os i læse-

stilling, dannes et lukket rum, et oplevelsesrum, mellem os og

værket. Læsestillingen signalerer; ›Jeg er et andet sted og vil

ikke forstyrres‹. Når vi læser højt for et mindre barn, sker det

samme; barnet kryber uvilkårligt ind i det bekvemme rum

mellem den voksnes krop, arme og bogen. Det er her, det sker.

Afskærmningen mod omverdenen hjælper os til at fordybe

os i narrativets univers, blive grebet og berørte, og til at holde

virkeligheden udenfor på afstand. Meget foregår i vores hove-

der med at omsætte tegn til mening og med at udfylde fortæl-

lingens huller ved hjælp af egen fantasi og forestillinger. Og i

samtalen, hvis bogen bliver læst højt. Eneste nødvendige bevæ-

gelser er øjnenes og den næsten ubevidste bladren. Som æslet

oplever det, da det bliver opslugt af bogen og læser i timevis.

e-bogen – den remedIerede bog

En e-bog er en elektronisk bog, beregnet på at blive læst på en

digital enhed, for eksempel en tablet computer eller en smart–

phone, der er nem og bekvem at have med sig, fordi den er let

og kan indeholde masser af bøger samtidig. Den mest enkle

e-bog er en pdf-fil, der blot er et direkte aftryk af den trykte bog

næsten uden nogen funktionalitet. Meget anvendt i dag er ePub-

formatet, der blandt andet giver mulighed for at ombryde tek-

sten i forhold til skærmens størrelse. App-formatet bliver også

brugt til formidlingen af digitale bøger, og her varierer udform-

ning og interaktionsmuligheder fra udgivelse til udgivelse.

E-bogen er væsensforskellig fra den trykte bog ved at bestå

af pixels og ikke af papir. En e-bog er således ikke et fysisk objekt

og er, i modsætning til den trykte bog, adskilt fra selve læseme-

diet. Det er den digitale enhed, der udgør den egentlige indbin-

ding, så værket har samme format, tykkelse og vægt, uanset det

drejer sig om Krig og Fred, Tarme med charme eller Hjortens

Flugt. Og det er den digitale enhed, vi mærker under læsningen,

ikke selve værket. Perceptionen, sansningen, af selve e-bogen,

adskiller sig derfor markant fra den, vi kan have af papirbogen:

Det litterære værk er urørligt, umærkeligt og vægtløst, men det

fylder selvfølgelig kilo- eller megabytes på læseenheden, hvis

man henter e-bogen til offline brug.

Ofte benyttes begrebet e-bøger i dag om værker, der er

næsten 1:1 gengivelser, re-medieringer, af tilsvarende trykte tit-

42

bo

gven

nen

20

14-2

015

Fore

stil

dig

… v

ejen

til

e-b

ogsl

æse

ren

Figur 1 Kindle 2 fra Amazon. På skærmen kan anes teksten

fra en legendarisk e-bog – Hitchhikers Guide to the Galaxy.

foto: Jon »shakataganai« daVis.

43

Forestil dig … vejen til e-bogslæseren

Den dukkede første gang op i en science fiction-film i 1966. Et halvt

århundrede senere er den på vej til at blive allemandseje, men

processen har været lang og besværlig.

Denne artikel omhandler e-bogen forstået som det ›device‹, den

elektroniske ›dims‹ værket læses på. En udbredt udformning

af e-bogslæseren er en flad plade, normalt lidt mindre end A5,

og mindre end 1 cm tyk. Apparatet er domineret af en skærm,

typisk 9×12 cm. Et varierende antal knapper, fra to til et fuldt

tastatur, fuldender billedet. Et udbredt eksempel er vist i figur 1.

Hvor det ikke er muligt at skille form og indhold ad, er det

heller ikke muligt at give en komplet oversigt over samtlige

e-bogslæsere, der har nået markedet gennem tiden. På det

såkaldte Consumer Electronic Show i Las Vegas i januar 2010

blev der præsenteret mere end 20 nye e-bogslæsere. Flere er

kommet til siden, men væksten er stagneret. Markedet var

på daværende tidspunkt reelt mættet med mange forskellige

modeller, og en ambition om at omtale alle er urealistisk. De

dominerende og skelsættende modeller omtales i det følgende,

ligesom et mindre antal, der måske ikke har nået forbrugerne,

men repræsenterer interessante koncepter, berøres.

Fra scIence FIctIon tIl vIrkelIgHed

Første gang et bredere publikum ser et apparat, der kan bruges til

at læse tekster på, er i science fiction-serien Star Trek, hvis første

afsnit, ›The Man Trap‹, blev sendt 8. september 1966 på ameri-

kansk tv. En fænrik tager noter på et apparat, der tilsyneladende

primært består af en skærm, på hvilken man kan skrive. Appara-

tet er større end de fleste nutidige e-bogslæsere, og dets skærm

bærer præg af, at budgettet til special effects ikke var stort. Bort-

set fra det, ligner den til forveksling moderne e-bogslæsere.

Ideen kom dog ikke fra Star Trek. Et par år tidligere havde RAND

Corporation beskrevet et lignende koncept. Den såkaldte RAND

tablet var ikke designet med henblik på læsning, men snarere

som værktøj til at kommunikere med computere og for at studere

menneskers interaktion med mere avancerede grænseflader.

Det fortælles ikke, hvad apparatet i Star Trek kaldes, og

egentlig er det ikke meget andet end et glorificeret clipboard,

Af

Chr

isti

an B

. Knu

dsen

44

bo

gven

nen

20

14-2

015

Fore

stil

dig

… v

ejen

til

e-b

ogsl

æse

ren

som bruges, når hovedpersonen skal kvittere for et eller andet.

I den officielle, trykte litteratur rettet mod fans, lærer vi, at

apparatet kaldes en PADD (Personal Access Display Device).

Efterfølgende serier, først og fremmest The Next Generation fra

1987-1994, viser i mange afsnit et lignende apparat, der tydelig-

vis bliver brugt til at fremskaffe information. I et enkelt afsnit

ses en ung mand arbejde med flere kilder på en gang, mens han

læser lektier. I en senere serie er der ingen tvivl om, at denne

PADD også bliver brugt til læsning af skønlitteratur. Voyagers

tredje sæson fra 1997 har en scene, hvor rumskibets chefinge-

niør bliver grebet i at læse, hvad der bedst kan beskrives som en

lægeroman, på en PADD.

Men hvor science fiction på tv givetvis har været med til at

popularisere konceptet om e-bogslæseren, er det de virkelige

devices, der er interessante. Efter RANDs bud på en tablet-pc

i 1964 kommer det næste seriøse bud på en e-bogslæser i 1977,

hvor Xerox Palo Alto Research Center udvikler konceptet om en

›Dynabook‹:

»Imagine having your own self-contained knowledge

manipulator in a portable package the size and shape of

an ordinary notebook. Suppose it had enough power to

outrace your senses of sight and hearing, enough capacity

to store for later retrieval thousands of page-equivalents

of reference materials, poems, letters, recipes, records,

drawings, animations, musical scores, waveforms, dyna-

mic simulations, and anything else you would like to

remember and change.«

Figur 2 En model af ›Dynabook‹.

45

revolutIonerende Flad notesbog

Det er basalt set en bærbar computer i en udformning svarende

til en notesbog – flad og uden kabler. Billedet viser da også en

mock-up, der til forveksling ligner den e-bogslæser, Amazon

lancerede under navnet Kindle i november 2007. Softwaren, der

gjorde det muligt at bruge denne bog, var på plads, og i bogen The

New Media Reader (MIT Press, 2003) beskriver forskerne Kay og

Goldberg, hvordan en 12-årig pige kunne opbygge sit eget tegne-

program. Resten af teknologien til at bygge Dynabooken eksi-

sterede ikke, i hvert fald ikke i den form, man ønskede det.

Fundamentalt set er en e-bogslæser blot en bærbar compu-

ter. Se i bakspejlet er det derfor oplagt at spørge: Hvorfor læser

man ikke bare sine e-bøger på computeren?

Det var netop et af salgsargumenterne i 1991, da Apple introdu-

cerede den såkaldte Powerbook. Apple forsøgte faktisk at positi-

onere denne nye computer som en elektronisk bog og planlagde

at tilbyde et mindre bibliotek af værker. Maskinen var på mange

måder revolutionerende; blandt andet flimrede skærmen ikke,

og kontrasten var meget høj – 95:1 – hvilket skal sammenlignes

med de 120:1, papir kan præstere. Både pris og vægt var mindre

end de daværende konkurrenters. Sammenlignet med de papir-

bøger, den skulle konkurrere med, var 2.300 dollars i anskaffelse

dog meget. En batterilevetid på mellem to og fire timer frem-

mede heller ikke sagen.

PersonlIge comPutere sætter skub I udvIklIngen

Gennem 1980’erne viste det sig fortsat umuligt at realisere

drømmen om Dynabook. LCD-skærme begyndte at gøre sig gæl-

dende, men ikke i en størrelse – og da slet ikke til en pris – der

Figur 3 Apple Powerbook fra 1991 foto: danamania/Wikipedia.

6

6

bogv

enn

en 2

014

-20

15Fo

rest

il d

ig …

vej

en t

il e

-bog

slæ

sere

n

6

7

»Bogen, som vi kender den i dens trykte form, er udviklet

til perfektion, men ud fra de teknologiske præmisser, der var

tilstede, da bogen blev opfundet i løbet af 1500- tallet. Men, på

samme måde som saksen og kniven, så har ny teknologi mu-

liggjort en række nye måder at klippe og skære på, som gør,

at der faktisk findes mange forskellige sakse og knive, og at

begge dele har udviklet sig radikalt i løbet af tiden.

Man kan tale om, at de nuværende sakse, knive og bøger

udgør stabile kulturelle former, som løser et problem i sam-

spil med den tilgængelige teknologi. Således har bogen, udfra

de muligheder, der var for trykning, materialetilgængelighed

og distribution, gjort det muligt at udbrede litteraturen til

masserne, og ikke kun til en lille skare af skriftkloge.

Men nogle gange bliver en teknologi afløst af en mere

overlegen teknologi, og så sker der før eller senere en udvik-

ling af den kulturelle form. Det skete for eksempel, da man

i bronzealderen fandt ud af at erstatte stendaggerter med

bronzeknive. Det muliggjorde for eksempel sværdet og lang-

spyddet (og dermed de græske krige og erobringer, fx), men

også bygningen af komplekse bygningsstrukturer, såsom

egentlige huse. Nye materialer, som jern, stål og diamanter

har medført tilsvarende kvantespring i måden, vi skærer på.

iPadden og ebogen udgør en tilsvarende teknologisk

overgangsteknologi, som vil forandre de måder, vi har for at

producere og bruge litteratur på.

Derfor skal vi naturligvis ikke holde os tilbage fra at eks-

perimentere med måder, hvorpå vi kan formidle skriftlighed

på ved hjælp af den nye teknologi..«

Toke Riis Ebbesen, lektor, SDU Design og direktør for forlaget Replikant Bloggen DIGITAL UDVIKLING – bogkultur og design i en digital verden, 26/6-2013

10

8

bogv

enn

en 2

014

-20

15A

t væ

re e

ller

ikke

at

være

10

9

At være eller ikke at være

I kraft af sin overflade og sin væren til stede i tid og rum har den

fysiske bog langt bedre forudsætninger for at etablere en relation

til sin køber og læser end den tilsvarende digitale. Relationen er

afgørende for, hvilken værdi bogen tillægges hos den enkelte.

Det er jo noget af en påstand i en digital tidsalder, hvor vi bruger

rigtig meget af vores tid på digitale platforme. Men ikke desto

mindre er der noget, som tyder på, at det er sandt.

noget om dIgItale bøgers udFordrInger

Påstanden udspringer dels af mine erfaringer gennem mit

arbejde med design og kommunikation, dels af en analyse, jeg

foretog om emnet i min masterafhandling i design på KADK.1

Det forekommer mig, at valget med at flytte kommunikation

og formidling fra trykte til digitale platforme ofte bliver gjort

uden forudgående analyse, tit blot ud fra ønsket om ’at være

med, hvor det sker’ på de digitale platforme - og nok så meget ud

fra ønsket om at spare penge.

Noget tyder imidlertid på, at der foregår et vist perceptions-

tab, når man gør det, og at produktet i sidste ende risikerer ikke

at nå sit mål, og dermed ikke at have en værdi, der står i forhold

til de ressourcer, der er investeret.

Måske er det en af grundene til, at der stadig trykkes bøger,

og til, at vi endnu ikke lever i det papirløse samfund. Hvis digi-

tale bøger skal finde deres niche og mediets potentiale udnyt-

tes optimalt, er det nødvendigt at se på, hvilke udfordringer der

skal håndteres, og hvilke fordele det konkurrerende produkt

– den analoge bog – har i sin fysiske form. Jeg har i det føl-

gende forsøgt at indkredse nogle områder, som er centrale for

problemstillingen.

kroP og erkendelse

Vi lever gennem vores krop i denne verden. Kroppen transpor-

terer stimuli og indtryk via sindrige systemer til vores hjerne.

Disse bliver her viderebearbejdet og udmønter sig til sidst i

1 let’s get physiCal – en Undersøgelse i 10 spor af trykte mediers formid-ling af indhold, betydning og VÆrdi, 2015.

Af

Net

e B

anke

11

0

bogv

enn

en 2

014

-20

15A

t væ

re e

ller

ikke

at

være

handling, forståelse, erindring, følelser, begær og alt det, vi for-

binder med at leve livet – og ikke mindst med at blive klogere.

Kroppen er altså vores direkte redskab til at forstå verden

– til erkendelse – og faktisk oprindeligt endda vores eneste red-

skab til overlevelse.

Den kropslige vej til erkendelse er udfordret, når vi taler om

digitale produkter – og ikke mindst digitale bøger. Det mang-

lende fysiske aspekt, som udelukkende begrænser sig til selve

den læseplatform, man benytter sig af, og som ikke forandrer

sig afhængigt af, hvad vi læser, og hvor tyk bogen er, begrænser

vores oplevelse af værket. Dette har en del uheldige konsekven-

ser, som jeg senere vil komme ind på.

Uden de kropslige sanseindtryk fra en fysisk bog er det sværere

at opnå den emotionelle kontakt, som er med til at gøre bogen

meningsfuld og værdifuld for læseren.

11

1 værdI og Følelse

For efterhånden mange år siden begyndte man at gøre sig tan-

ker om, at værdi ikke udelukkende kunne forklares med tilgået

arbejdstid og ressourcer. Der var mere på spil, og dette ›mere‹

var knapt så målbart, fordi det bundede i en individuel person-

lig oplevelse. En bog, som har stor værdi for ét individ, kan være

fuldstændig værdiløs for et andet. Forklaringen på dette ligger i

emotionelle og individuelle præferencer.

Inden for de sidste cirka 15 år er der inden for forskel-

lige videnskabelige grene – som sociologi, antropologi, filosofi

og neurovidenskab – opstået stor interesse for vores følelsers

rolle i forbindelse med forståelse og erkendelse, men også i for-

bindelse med, hvordan vi værdisætter ting og oplevelser.2 Den

videnskabelige interesse flyttes fra tingen i sig selv, til hvordan

produktet/objektet opleves og virker på brugeren/subjektet. Det

er i denne oplevelse, at følelser – eller emotioner – bliver vakt,

og i relationen mellem subjekt og objekt, at individuel værdi

skabes.

Der er altså tæt sammenhæng mellem den følelsesmæssige

relation, vi har til et produkt, og den værdi, vi tillægger det.

om de 10 sPor

For at illustrere ovenstående påstande, teser og pointer vil jeg

nu følge 10 spor udviklet i arbejdet med min afhandling og ved

hjælp af disse forsøge at indkredse, hvilke kræfter der er på spil,

når vi bevæger os fra trykte til digitale platforme, og hvorfor det

er så svært direkte at erstatte trykte udgivelser med digitale –

ikke mindst når det foregår i en én-til-én transformation.

sPor 1 | om læseFunktIonalItet

Der findes en del undersøgelser – fænomenologiske, neurolo-

giske og psykologiske – som omhandler læsekvalitet: Hvordan

man læser, navigerer i og husker læst tekst – analogt og digitalt.

Disse undersøgelser viser, at det er langt nemmere – for både

2 dette nye Videnskabelige fokUs bliVer også popUlÆrt kaldt ›the emotional tUrn‹.

11

2 bo

gven

nen

20

14-2

015

At

være

ell

er ik

ke a

t væ

reunge og ældre – at komme ned i den dybe koncentrerede læs-

ning, når man læser på papir. Man husker det læste bedre og har

lettere ved at finde rundt i og leve sig ind i teksten.

Noget af forklaringen på dette er, at det digitale univers er

opbygget til viderebringelse af hurtige og fragmentariske over-

bliksinformationer, og det er derfor med netop den mentale til-

gang, at vi går til læsningen digitalt. Læsningens kvalitet bliver

mere fragmenteret og intuitiv og forhindrer os i at kortlægge

vejen i vores hjerne på den måde, som det ellers sker natur-

ligt, når vi læser analogt. Denne viden skal der tages højde for i

udformningen af digitale udgivelser.

En væsentlig brik til forståelse af, hvorfor det er sådan, bun-

der i papirets materialitet. Den menneskelige hjerne oplever en

given tekst som en slags helhed mellem ordene og bogens fysi-

ske udformning – et landskab, hvor betydningen er forankret i

tekstens fysiske struktur. Vi skaber et mentalt kort over terræ-

net: Som om vi var på vandretur, skaber vi bjerge, stier og spor,

som gør det muligt for os at genkende stederne og finde frem og

tilbage i teksten.3

»Forskningen viser,« siger forskningsleder Anne Mangen

fra Stavanger Universitet, »at den haptiske (berøringsmæssige

(red.)) og taktile feedback, som en e-reader tilbyder, ikke bibrin-

ger den samme støtte til at danne den mentale rekonstruktion

af en historie som analog læsning gør.«4

Denne viden udfordrer naturligvis den digitale bog, som rent

formelt bliver et dårligere produkt, idet dens primære funktion

– at viderebringe en fortælling til læseren – er blevet forringet.

Undervisningsministeriets hjemmeside har et meget inte-

ressant og tankevækkende opslag, som beskriver for den stu-

derende, hvordan man skal læse digitalt for at få noget ud af

læsningen .›Du får ikke hjælp til at orientere dig i teksten fra

dine sanser‹ – hjernen foretrækker papir.

3 Jabr, ferris. (11. april 2013) The Reading Brain in the Digital Age. the sCienCe of paper VersUs sCreens. sCientifiC ameriCan.

4 http://WWW.thegUardian.Com/books/2014/aUg/19/readers-absorb-less-kindles-paper-stUdy-plot-ereader-digitisation. (tilgået 20. maJ 2015)

sPor 2 | om taktIlItet og det HaPtIske

Der er noget væsentligt på spil ved vores umiddelbare sansning

af verden omkring os, som har indflydelse på, hvordan vi indta-

ger og bearbejder den information, vi bliver præsenteret for.

At have materiel tilstedeværelse – at have vægt, fylde, over-

flade og dimensioner – er et aspekt, som helt grundlæggende er

med til at definere mange af de forskelle, man kan identificere

mellem trykte og digitale bøger.

Ernst A. Rasmussen, tidligere håndbogbinder ved Det Kon-

gelige Bibliotek, beskriver forskellen på den fysiske og digitale

bog således: »Indbindingen er bogens korpus eller torso … Alt

løber igennem – fra hoved til fødder. Hjerte, lunger, lever, ryg-

rad. Det digitale har det problem, at det er ukonkret. E-bogen

er nok det mest demokratiske vi har – men den er glædesløs. Vi

glædes over smukke ting. Som at se kunst, en smuk kvinde eller

smukt tøj. Vi er biologiske væsner, som har brug for punkter.

E-bogen mangler disse punkter. Den mangler det kulturelle lag.

Mundvandet, der løber, får os til at spise maden, og mundvandet

må gerne løbe … Man fodrer sit intellekt via følesansen … man

opfatter gennem berøringssansen.«

11

3

11

4 bo

gven

nen

20

14-2

015

At

være

ell

er ik

ke a

t væ

reDen fysiske bog har en krop parallelt med den menneskelige

krop. Bogen er et levende objekt, som vi kan have en relation til.

sPor 3 | om kroP og Hjerne

De seneste 25 års hjerneforskning peger på, at hjerneprocesser

ikke nødvendigvis er under bevidsthedens kontrol, og at følelser

spiller en central rolle, når vi vælger. Disse valg er kun sjældent

100 % rationelt funderet, da de tager afsæt i sanseindtryk og

efterfølgende integreres af emotioner på baggrund af bevidste

og ikke bevidste processer …5

Emotioner inddeles inden for hjernevidenskab i to kompo-

nenter: Dels de følelsesmæssige ubevidste tilstande, som kan

måles som fysiologiske ændringer i f.eks. blodtryk og hjerteslag.

Dels de bevidste, der er en del af den individuelle oplevelse. Det

er disse bevidste følelser, vi snakker om, når vi taler om glæde,

frygt, skam, skyld osv. Disse følelser er tæt forbundet med det at

være menneske og er centrale at få aktiverede hos læseren, når

vi skal fortælle vores historie – enten som forfattere, som desig-

nere eller som forlag.

5 kringelbaCh, morten l. Fra sans til samling – Følelsernes rationalitet. kritik 174, 2005

Den fysiske bog har

rygrad og korpus.

(Håndindbunden fagbog

fra H. Ahrenkiel Bogbinderi.

foto: sVend erik andersen.

Udlånt af forening for

boghaandVÆrk)

11

5 Digitale bøger er ens, uafhængigt af bogen vi læser – nemlig

i form af den digitale læseplatform, vi benytter os af. På grund

af manglen på fysisk variation har digitale bøger sværere ved at

få historien fortalt, sværere ved at få læserens følelser aktive-

rede og dermed også sværere ved at give læseren en dyb og varig

relation til bogen.

sPor 4 | om FornuFt og Følelse

Vejen fra ubevidst stimuli til sansning; og senere bevidst registrering i hjernen

samt efterfølgende følelsesmæssig reaktion. Den reaktion, som er essensen og

målet for det meste kommunikation. Figuren viser, hvordan kroppen er et middel

til at opnå dette.

22

4 bo

gven

nen

20

14-2

015

Dig

ital

e læ

rem

idle

r som

for

andr

ings

mot

or

Praxis har udviklet en digital webBog med interaktive elementer

og funktioner, der understøtter faglig læsning, og hvor læreren har

mulighed for at lave tilføjelser i form af kommentarer og opgaver.

WebBogen er et af tre læremiddelkoncepter i læringsuniverset

praxisOnline, som retter sig mod grundfag på eud og eux.

22

5 Digitale læremidler som forandringsmotorUdviklingen af læremidler tager traditionelt udgangspunkt i en

eksisterende skolepraksis, men med vores nye digitale lærings-

univers, praxisOnline, var det anderledes. Her valgte vi i stedet

at lade de didaktiske visioner i erhvervsskolereformen være

udgangspunktet, og konceptet blev dermed et middel til at føre

reformens ideer ud i virkeligheden.

Når fag eller uddannelser reformeres, får lærere, ledere, vejle-

dere, meningsdannere og ikke mindst forlagene travlt med at

fortolke de formelle udspil. I praksis indgår læremidlet natur-

ligt som et tredje ben i taburetten mellem bekendtgørelsen og

lærerteamets forståelse af den. Ofte er læremidlet det arte-

fakt, som lærerteamet bygger deres fælles forståelse hen over.

Læremidlet har derved konstituerende indvirkning på fagsyn,

metode og pædagogiske virkemidler. Sådan har det traditionelt

været med lærebogen i papirudgave som omdrejningspunktet.

Og sådan, mener vi, at det også vil være fremover blot i endnu

større udstrækning, når vi får alvor tager fat på at udnytte de

digitale potentialer i læringsrummet.

Flere veje tIl lærIng

Digitale læremidler kan noget andet end trykte læremidler. Med

digitalisering forøges læremidlets virkemidler voldsomt. Lige

fra automatisk og øjeblikkelig feedback til udnyttelse af flere

veje til læring med film, simulering, 3D-figurer, lyd m.m. Alt det

har vi alle sammen arbejdet meget med de senere år. Det multi-

modale tilfører afgjort rigtig meget til elevens læring, men vi

mener ikke, at det har været den revolution for læremidler, som

vi havde håbet på. Efter vores opfattelse skal der et lag mere på.

Vi mener, at læremidlerne skal støtte struktur, organisering og

Af

Kar

in E

cker

sber

g og

Tho

mas

Sky

tte

DIGITALE LÆREMIDLER ›Læremidler er medier og teknologier, der bliver anvendt som midler med læring som mål.‹ (Læremiddel.dk’s definition). I praxisOnline er læremidlerne udelukkende digitale og består af webBøger, interaktive læringsforløb og mobilapp.

22

6

bogv

enn

en 2

014

-20

15D

igit

ale

lære

mid

ler s

om f

oran

drin

gsm

otor

stilladsering af læring og undervisning – altså både det, der sker

i klasseværelset, og det, der sker på lærerværelset i forberedel-

sesfasen. Efter vores opfattelse skal et moderne, digitalt lære-

middel være et rum for læring og undervisning, der ikke bare

støtter de faglige mål, men også de overordnede didaktiske mål

i nye reformer. Læremidlerne skal også være en forandrings-

motor for skolerne og give mulighed for, at lærerne kan udvikle

undervisningen. Og derfor har vi denne gang arbejdet målrettet

og lige meget med alle vinkler i den didaktiske trekant: indhold,

læring og undervisning.

praxisOnline – et digitalt læringsunivers med tre ben

I webBogen findes fagets kernestof. Det er en digital grundbog med interaktive elementer og funktioner, der understøtter faglig læsning. Læreren har mulighed for at lave tilføjelser i form af kommentarer og opgaver, som kan differentiere det enkelte værk over for den enkelte elev.

iPraxis er interaktive undervisningsforløb med tematiserede aktiviteter og opgaver. Her er der fuld redigeringsmulighed for læreren, dvs. at læreren kan tilføje stof eller tage noget ud. En statusbar viser elevens fremdrift, og alle digitale spor, fx opgaver, der er afleveret og quizzer, der er besvaret, vil være dokumenteret for lærer og elev.

mobilMission er en mobilapp. Her får eleverne små opgaver, der inviterer til eksperimenter, læring og bevægelse. Eleverne spiller mod hinanden i faglige missioner. App’en er udviklet med afsæt i gamification for ad dén vej at motivere eleven til det faglige stof.

I Praxis’ nye læremiddelkoncept, praxisOnline, indgår tre delkoncepter, der naturligt

binder læringen sammen: webBøger med kernestof, iPraxisforløb med fleksible og

interaktive læringsforløb samt mobilMission, der kombinerer bevægelse og læring

på en sjov og motiverende måde.

22

7 InsPIratIon Fra socIale medIer

Digitaliseringen har som bekendt gjort kommunikation og

deling nemt. Sommetider er det bare så enkelt, at vi ikke kan lade

være med at benytte os af det. Vi holder op med at sende post-

kort, fordi det er meget lettere at dele sine oplevelser på Face-

book. Vi bruger YouTube i stedet for de traditionelle kogebøger

og så videre. Digitaliseringen ændrer vores vaner. Når nye tjene-

ster giver os åbenlyse fordele, så slipper vi gerne de gamle. Vi må

bare konstatere, at med de sociale medier er der tale om nogle

dynamikker, der åbenlyst fremmer kommunikation og deling.

Det har mildest talt været svært at få rigtig gang i vidende-

ling på mange skoler, trods flere års ambitioner og gode hen-

sigter. På det teoretiske plan synes alle, at videndeling er en god

idé, men balancen mellem indsats og gevinst har ikke været

rigtig. Pointen er, at digitaliseringen gør det muligt, men hvis

det i praksis skal ske, så kræver det, at lærerne får værktøjer,

der åbenlyst og intuitivt understøtter effektiv videndeling og

samarbejde.

praxisOnline giver en platform for ligeværdigt samarbejde

og også for produktion. Det sidste mener vi tilsvarende vil ændre

læring og undervisning afgørende. I fremtiden bliver det i langt

højere grad eleverne, der skaber noget, mens læreren er guide,

en didaktisk tilrettelægger, der stilladserer læreprocessen. Når

altså læremidlerne understøtter det.

lærerens rolle

Vi ved jo, at den største enkeltfaktor, der influerer på undervis-

ningen, er læreren. Det er læreren, der iscenesætter lærings-

aktiviteterne og sætter rammerne for læringsmiljøet. Det er

I praxisOnline går eleven ind på sin digitale boghylde og finder de webBøger og

interaktive undervisningsforløb i iPraxisforløb, som eleven har licens-adgang til.

23

4 bo

gven

nen

20

14-2

015

Mul

ighe

dsfe

ltet

imel

lem

den

ana

loge

og

den

digi

tale

bog

23

5 Mulighedsfeltet imellem den analoge og den digitale bog Den grafiske roman Tavs er udkommet som både papirbog og

som børnelitterær app. Den er dermed et eksempel på, hvordan

en fortælling kan realiseres i to forskellige medier, hvilket er

omdrejningspunktet for nærværende artikel. Desuden tegnes

nogle perspektiver for, hvad den digitale bog kan og vil.

I 2012 udkom den grafiske roman Tavs af Camilla Hübbe og

Rasmus Meisler, og året efter udkom den som en digital bog i

app-format nu også med en musiker, Stefan Pasborg, på kunst-

nerlisten (Høst & Søn 2013). Den er med andre ord et konkret

eksempel på en remediering og på det mulighedsfelt, der opstår

i spændingsfeltet imellem den analoge og den digitale bog.

Fortællingen om Tavs handler om en dreng på tretten år,

hvis liv tager en drastisk drejning, da hans tvillingebror, Teo,

dør, og familien vælger at flytte til Tokyo. Historien handler om

Tavs’ ensomhed og afsavn, frygten for ikke at slå til og falde til.

Men Tavs er ikke helt alene, Teo følger ham som en skygge over

alt på rejsen ind i en fantastisk og farefuld verden og søger at

lokke ham over på dødens side. Tavs er naturligvis ikke hans

rigtige navn, men på et tidligt tidspunkt i fortællingen skriver

han en seddel til sine ikke særligt empatiske forældre: »FRA NU

AF ER JEG TAVS«. Navnløsheden og tavsheden bidrager til at

understrege det eksistentielle vakuum, han befinder sig i. Hvor-

dan fortællingen om Tavs bliver realiseret og hermed reme-

dieret i henholdsvis den analoge og den digitale bog vil være

omdrejningspunktet her.

remedIerIng – udvekslIng aF

genrer, Former og IndHold mellem medIer

Begrebet remediering er for alvor blevet indkredset og eksem-

plificeret af medieteoretikerne Jay David Bolter og Richard

Grusin i deres klassiske bog Remediation. Understanding

New Media fra 2000. Heri beskriver de, hvordan remediering

er et komplekst forhold af rivalisering og samarbejde mel-

lem medieformer og genrer, at nye og gamle medier låner fra

og udvikler hinanden, og at remedieringer i princippet aldrig

ender. Remediering, forstået som repræsentation af et medium

Af

Ayo

e Q

uist

Hen

kel

23

6

bogv

enn

en 2

014

-20

15M

ulig

heds

felt

et im

elle

m d

en a

nalo

ge o

g de

n di

gita

le b

ogi et andet, er et definerende karakteristika i nye digitale medier,

ifølge de to forfattere (Bolter og Grusin 2000:45). I en nyere arti-

kel skriver Bolter: »Remediation describes all various relati-

onships of cooperation and competition, rivalry and homage,

and can involve form as well as content« (Bolter 2014:427). I Tavs

foregår remedieringen overordnet imellem de to genrer den

grafiske roman og den børnelitterære app, som begge i forvejen

er ganske åbne formater, der netop allerede repræsenterer flere

genrer og medier i sig. For den grafiske romans vedkommende

remedierer den romaner, film, billedkunst og ikke mindst teg-

neserien. Heroverfor er det (børne)litterære app-format så

nyt og ustabilt, at egne genre- og mediespecifikke egenskaber

endnu ikke fremtræder som klare kategorier. Den (børne)litte-

rære app afprøver og eksperimenterer med forskellige kunst-

former som fx litteratur, billedkunst, musik og film og disses

forskellige sanseappeller og med interaktion og spilæstetiske

elementer i en montagelignende struktur.

23

7 et nedslag I remedIerIngen aF tavs

Et eksempel på, hvordan de to forskellige romaner om Tavs

indgår i remedieringens gensidige udveksling, udgør dobbelt-

opslaget s. 48-49 i den analoge bog gengivet her nedenfor sam-

menlignet med den samme sekvens i den digitale version. På

dette tidspunkt i fortællingen er Tavs blevet fanget i et fugle-

bur af den monstrøse kæmpe, Tengu, der drømmer om at spise

ham på et stykke sushi. På opslaget bliver nogle af den grafiske

romans potentialer tydelige. Denne form for billedfortællinger

har mulighed for en avanceret kombination af synsvinkler i både

tekst og billeder: I Tavs er der i verbalteksten en eksplicit for-

tæller i første person, der fortæller fra sit subjektive udgangs-

punkt, mens illustrationerne overvejende viser hovedpersonen

i tredje person, set udefra. På opslaget nedenfor iscenesætter

billederne imidlertid en mere avanceret synsvinkel, eftersom

den første ramme har en subjektiv synsvinkel, hvor læseren

låner Tavs’ øjne og dermed har hans point of view – i fugle-

Side 48-49 i Tavs som analog roman.

23

8

bogv

enn

en 2

014

-20

15M

ulig

heds

felt

et im

elle

m d

en a

nalo

ge o

g de

n di

gita

le b

ogperspektiv – hvor hans blik går fra fugleburet og ned ›i dybet‹,

hvor skyggen af fugleburets rammer er synlige. På det næste

billede ser læseren derimod Tavs i et nærbillede i tredjeperson

og set udefra. Hvor læseren i det første billede dermed sammen

med Tavs og igennem hans blik oplever hans angst og tilfange-

tagenhed, bliver vedkommende i det næste konfronteret med

hans ansigtsudtryk og aflæser dermed hans følelser og reaktion.

Synsvinkelhåndteringen er på denne måde ganske kompleks

og understøtter læserens indlevelse i protagonisten og måske

også hans oplevelse af, at den fiktive virkelighed er absurd.

Dette understøttes desuden af, at én af de genrer, ud over bl.a.

manga og gyser, som Tavs interagerer med, er den fantastiske

fortælling, som kan have den karakteristiske todorovske tøven1

i forhold til virkelighedsoplevelsen, hvilket medfører fortolk-

ningsmæssig flertydighed.

Noget andet, der er særligt for den grafiske roman, er den

leg med og betydningsbærende funktion, som rammerne har. I

eksemplet ovenfor er der på det første opslag ikke markerede

rammer, hvilket der derimod er på det næste. Det interessante

ved de delvise rammer her er, at de første tre vertikale »stol-

per« ikke blot er rammer, men tillige gengivelser af fuglebu-

rets tremmer, som er blevet foregrebet med skyggen i den første

ramme. Denne komposition fortsætter derefter og skaber to nye

høje vertikale billeder. I de billeder følges bevægelsen af Tavs’

tårer, og dermed skabes sekventialitet og tidslighed, ligesom

de giver mulighed for at zoome ind på tøjkatten, der på meta-

fiktiv vis blinker ud til læseren. Selve blinket foregår imel-

lem rammerne, dvs. i closure (Christiansen 2001: 54, McCloud

1993:60-93)2. Kattens blik og blink ud på læseren medfører en

aktiv læserposition. Kattens blik står desuden i en interessant

relation til verbaltekstens cliffhanger i den sidste linje: »Så sker

der noget mærkeligt«. Er det det faktum, at tøjkatten pludselig

1 tzVetan todoroV beskriVer i Den fantastiske litteratur: en indføring, hVordan tøVen er karakteristisk for den fantastiske fortÆlling som genre. han skriVer: »det fantastiske, det er den tøVen, som et menneske, der kUn kender natUrloVene, fornemmer, stillet oVer for en tilsyneladende oVernatUrlig hÆndelse« (todoroV 2007:27). denne tøVen kan opstå både hos hoVedpersonen og hos lÆseren og medfører åbenhed i fortolkningen.

2 ClosUre er tegneserietegner og teoretikeren sCott mCCloUds begreb om, hVordan lÆseren på et abstrakt perCeptionsniVeaU skaber sammenhÆng imellem de enkelte rammer. han skriVer, at ClosUre er »the phenomenon of obserVing the parts bUt perCeiVing the Whole« (mCCloUd 1993: 63).

23

9

får menneskelige egenskaber og græder, eller er det det faktum,

at den på det næste opslag har taget tøjkattedragten af (!) og er

blevet en ægte kat, der er det »mærkelige«, står hen i det uvisse.

Under alle omstændigheder bidrager denne mærkelighed også

til den todorovske tøven i fortællingen.

På dette enkelte opslag bliver det tydeligt, at billeders kom-

position og at billedsidens komposition, mise-en-page, med

udnyttelse af rammer og sidestilling af billeder har stor betyd-

ning i læsningen af denne grafiske roman. I overgangene mel-

lem billederne – med eller uden markering af rammer – opstår

der closure, hvor læseren selv må forsøge at skabe kausal eller

temporal forbindelse mellem billederne, dvs. skabe sine egne

›mellembilleder‹. Billederne inviterer til nænsom læsning, fx

er to af romanens ledemotiver i form af katten og dødningeho-

veder gengivet på det første billede, og i det hele taget skaber

billederne rumlighed og tidslighed, og de bevæger sig i et spæn-

dingsforhold mellem fordybelse og narrativt flow.

Den samme sekvens realiseres anderledes i den digitale bog,

som er gengivet med nogle screen-dumps nedenfor, selvom de

selvsagt ikke gengiver lyduniverset og animationerne.

Denne sekvens begynder med billedet af den grædende Tavs (se

illustration) og dermed ikke fuglebursbilledet. Tavs’ tårer er ani-

merede, og særlig bemærkelsesværdigt er lydsiden, som er præ-

get af et klokkespil, en basmelodistump og nogle trommelyde,

der fortsætter over i den næste sekvens og dermed skaber kon-

tinuitet mellem de forskellige sekvenser. Den største forandring

qua remedieringen forekommer imidlertid i den efterfølgende

Screen-dump fra Tavs som digital roman.

27

2 bo

gven

nen

20

14-2

015

Red

akti

on

27

3 redaktIonen bag bogvennen 2014-2015

PIa jønsson (F. 1958)

Cand. mag. i Film- & medievidenskab og Litteraturvidenskab.

Driver kommunikationsbureauet METAFOR. Arbejder i kryds-

feltet visuel æstetik, tekst og oplevelse og med bogen som

udtryksform. Både den fysiske man kan bladre i, lave dedika-

tioner, æselører og spilde kaffe i, låne og låne ud eller gemme i

reolen, og den man henter som en fil, læser eller lytter til, inter-

agerer og påvirker fortællestrukturen i, og som indføjer sig i

den digitale enhed. Pia har skrevet Rum til at arbejde (2009) og

Nordic Bookbinding (2013), og hun er medforfatter og redaktør på

Børnebilledbogen – indblik og udsyn (2009). Medlem af Komitéen

for Årets Bedste Bogarbejde. Se www. metafor.dk.

cHrIstIan kaaber (F. 1960)

Mag.art. i Litteraturhistorie. Ledende medarbejder hos Vangs-

gaards (antikvariat, boghandel og forlag). Formand for Komitéen

for Årets Bedste Bogarbejde og medlem af bestyrelsen for bl.a.

Den Danske Antikvarboghandlerforening og Dansk Bibliofil-

Klub. Medforfatter og -redaktør på Børnebilledbogen – indblik

og udsyn (2009) og Danske bogsamlere i det 20. århundrede (2012)

samt bidragyder til Dansk bogkunst. Højdepunkter gennem seks

århundreder (2013).

graFIsk tIlrettelæggelse

trIne rask (F. 1974)

Skrift- og grafisk designer. Master i typedesign fra Type&Media,

KABK, Haag. Driver egen tegnestue med fokus på bogstaver. Ord,

alfabeter, fonte og typografisk arbejde. Udgiver sine skrifter bl.a.

via Village, New york. Alle skrifter i denne udgave af Bogvennen

er en del af skriftfamilien Rum. Har udgivet et par bøger om

skriftdesign på forlaget Grafisk Litteratur og underviser i faget

på Mediehøjskolen, København. Laver workshops, holder fore-

drag og fungerer som konsulent. Underviser i håndskrivning på

Rådmandsgade Skole, København. Se www.trinerask.dk

27

4 bo

gven

nen

20

14-2

015

Kol

ofon

27

5 bogvennen 2014-2015

RedaktionPia Jønsson

Christian Kaaber

Grafisk tilrettelæggelseTrine Rask

Udgivet med støtte fraBergiafonden

TrykNofoprint, Helsingør

BogbinderCentrum Grafisk Færdiggørelse

SkriftRum Sans & Rum Serif tegnet af Trine Rask

Papir indhold: 130 g Artic Mat

omslag: 300 g Munken Polar

© Forening for Boghaandværk 2015www.boghaandvaerk.dk

Sekretariatet

/Det Kongelige Bibliotek

Diamantinformationen

att.: Mads Brunsgaard

Søren Kierkegaards Plads 1

1219 København K

Redaktionen har bestræbt sig på at

kontakte alle retmæssige indehavere

af copyright. Såfremt redaktionen har

krænket ophavsretten, er det sket

utilsigtet og uden forsæt.

isbn 978-87-7442-054-5

issn 0006-5749

Forening for Boghaandværk takker

Bergiafonden for støtten til udgivelse

af Bogvennen 2014-2015

Bogvennen 2014-2015 er også udgivet

som e-bog. Scan QR-koden og besøg

www.boghaandvaerk.dk