Delleverance 2 KONCEPTER - Odense · 2018-11-13 · 3 Indledning 4 Processen: Fra indsigter til koncept 5 Hvad indeholder et koncept for et stærkt ungedemokrati? 6 To forslag til

- Forslag til overordnede koncepterfor et stærkt ungedemokrati

KONCEPTERDelleverance 2

3 Indledning

4 Processen: Fra indsigter til koncept

5 Hvad indeholder et koncept for et stærkt ungedemokrati?

6 To forslag til koncepter

7 Koncept A: Et ungedemokrati, som møder de unge, hvor de er

8 Koncept B: Et ungedemokrati, som på en spændende måde

giver de unge direkte indflydelse

9 9 kerneidéer som byggesten

10 1: Ungeråd: Unge repræsenterer andre unge

11 2: Unge-ambassadører: De unge repræsenterer andre unge

12 3: Unge demokratiformidlere: Demokratisk dannelse fra ung til ung

13 4: ”Demokratid” ind i undervisningen: Den sikre deltagelse

14 5: Demokratifestival for unge: Demokrati i spændende indpakning

15 6: Små demokratievents: Politik helt tæt på

16 7: Demokrati-app: Digital deltagelse for unge

17 8: Det digitale engagement: SOME og officielle kanaler

18 9: En seriøs hjemmeside som får de unge stemme til at tælle

INDHOLD

Børn- og Ungeudvalget har på vegne af Byrådet i Odense Kommune fået til opgave at ud-vikle forslag til koncepter for, hvordan et stærkt ungedemokrati i fremtiden kan udfoldes i Odense. Det politiske afsæt har blandt andet været at udfolde potentialerne i, at unge får en stærkere stemme i den politiske debat til gavn for Odense, som en by alle er fælles om.Det har været centralt for Børn- og Ungeudvalget at gå i dialog med byens unge og invol-vere de unge i udviklingen af koncepterne, da udformningen af ungedemokratiet i Odense også skal ske på de unges præmisser. Det er en politisk ambition, at ungedemokratiet skal favne både de unge, som allerede er aktive i formelle og uformelle fora, og unge som ikke sædvanligvis er engageret i den politiske debat.

Derfor arbejder Børn- og Ungeudvalget med et tydeligt budskab til de unge: ”Ung i Odense. Din mening tæller”.

Koncepterne for et stærkt ungedemokrati skal sikre, at:• Unge inddrages i at kvalificere de politiske beslutninger• Unge inddrages i høj grad på deres egne præmisser• Unge udvikler og motiverer deres demokratiske dannelse

Børn- og Ungeudvalgets arbejde med et stærkt ungedemokrati løber over fire faser fra august til december 2018.

1: Indsigt i de unges liv

3: Kvalificering af koncepter

2: Idégenerering med de unge

4: Godkendelseaf koncepter

Delleverance 1 Delleverance 2

Aug. - sept. Okt. - nov.Sept. - okt. Dec.

INDLEDNINGKoncepter for et stærkt ungedemokratiDette er delleverance 2, hvori der præsenteres to forslag til overordnede koncepter. Koncept-erne består af nogle forskellige kerneidéer og metoder, som samlet set kan medvirke til at styrke ungedemokratiet i Odense:

• Koncept A: Et ungedemokrati, som møder de unge, hvor de erBestår af elementerne: Unge-ambassadører, små events, ”Demokratid” og en demokrati-app.

• Koncept B: Et ungedemokrati, som på en spændende måde giver de unge direkte indflydelse

Består af elementerne: Demokratifestival, ungeråd, demokratiformidlere og ”SOME og officielle kanaler”

Koncepterne er blevet til på baggrund af delleverance 1, ”Indsigter – Om unges deltagelse, medbestemmelse og motivation”, som indeholder indsamlet viden fra forskning og fra dialog med forskellige unge i Odense om deres erfaringer og oplevelser med fællesskaber, del-tagelse og medbestemmelse i dag. Koncepterne bygger derudover på de mange idéer, som forskellige involverede unge i Odense har udviklet og som, de ser, er de gode løsninger til at styrke ungedemokratiet. I alt har ca. 300 unge i Odense været involveret i processen, der har ledt frem mod de to konceptforslag, som præsenteres i dette katalog.

I det følgende gives en kort beskrivelse af processen for idégenereringen med de unge og kvalificeringen af kerneidéerne. Derefter gives en introduktion til koncept-tilgangen, herunder de grundlæggende principper, som koncepterne samlet set bygger på. Herefter udgør præsentationen en første del, hvor de to overordnede konceptforslag A og B introduceres. I den anden del af præsentationen beskrives de 9 kerneidéer, som koncept-erne er sammensat af.

3

Omdrejningspunktet for hele processen fra indsamling af indsigter til at skabe koncepter for et stærkt ungedemokrati i Odense er de unges livsverden. Det har været centralt at skabe koncepter, som vil gøre det meningsfuldt og interessant for den enkelte unge at give sin mening til kende. Med udgangspunkt i indsigterne fra delleverance 1 har ca. 145 unge i Odense udviklet konkrete idéer, som de to koncepter er bygget op omkring.

De unge har udviklet elementerneDe unge, som har deltaget i idégenereringen, repræsenterer forskellige grupper og spænder vidt i alder og skoleforløb. Idégenereringen har taget afsæt i en proces med åben dialog og konkrete spørgsmål, hvorigennem de unge har udviklet og kvalificeret idéer ud fra forskellige cases inden for emner som fx transport, unge med særlige behov, frit-idsliv, skole mv. De unge har forholdt sig til, hvordan de helst vil inddrages og involveres, så det er meningsfuldt at deltage i et ungedemokrati. På baggrund af de konkrete idéer er der sammensat i alt 9 kerneidéer, som forskere, eksperter og fagpersoner i Odense Kom-mune efterfølgende har kvalificeret, ligesom erfaringer fra andre kommuner er anvendt.

Processen har været:

• Dialogisk idéudvikling i mindre fokusgrupperDer er gennemført dialogisk idéudvikling i mindre fokusgrupper med i alt ca. 20 unge fra særlige læringstilbud i UngOdense, Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU), Produktionshøjskole og Ungerådgivningen.

• IdéworkshopsPå to større workshops medvirkede i alt ca. 125 unge, som bidrog med deres idéer til involvering og deltagelse. De unge kom fra 8. kl. i folkeskolen, gymnasiet, HTX, foreningslivet, ungdomspolitiske partier og uformelle ungegrupper.

• Kvalificering med eksperter og fagpersonerDe 9 kerneidéer er kvalificeret af forskere ved SDU, eksperter fra Dansk Ungdoms Fællesråd, Ungdomsskoleforeningen og 15 fagpersoner fra Odense Kommune, der ligeledes har givet input til sammensætning af elementerne til de to koncepter. Erfaringer fra andre kommuner er desuden anvendt i kvalificeringen.

Næste skridt i konceptudviklingen er kvalificering af de sammensatte koncepter med unge i mindre fokusgrupper.

PROCESSEN: FRA INDSIGTER TIL KONCEPTER

4

Formålet er at udvikle overordnede koncepter, som indeholder flere kerneidéer, der som sup-plement til hinanden vil skabe et styrket ungedemokrati, der lever op til de tre hovedformål: unges kvalificering af politiske beslutninger, inddragelse på egne præmisser samt udvikling og motivation af demokratisk dannelse.

For at sikre at konceptet lever op til de overordnede formål og med baggrund i blandt andet de indsamlede indsigter fra forskning og de unge, bygger begge koncepter på følgende prin-cipper:

Henvender sig til flere unge-målgrupperDet er en politisk ambition, at unge, som sædvanligvis ikke har en stærk stemme i den politiske proces, får muligheden for det gennem koncepterne. Unge engagerer sig forskelligt. Derfor er begge koncepterne udarbejdet, så de indeholder flere forskellige måder at inddrage unge på, for at sikre meningsfuld inddragelse af flest mulige unge i Odense. I koncepterne vil der være elementer, som både styrker det repræsentative og det direkte demokrati hos unge.

Bygger på et socialt elementDet sociale fællesskab med andre unge er helt centralt i de unges liv. Når unge engagerer sig, er det ofte, når de blevet taget med af andre. Fællesskabet gælder ikke kun det fysiske møde, idet de digitale medier også er med til at vedligeholde og udvikle fællesskaber. Det skal også være trygt at deltage sammen med andre, og det behøver ikke være alvorligt hele tiden – det må også gerne være sjovt og hyggeligt at deltage sammen.Derfor skal både det fysiske og digitale element være tilstede i koncepterne.

Er interessebasseretUnge engagerer sig i det, som optager dem og giver mening for dem. De unge har mange idéer og meninger, men det er oftest omkring det helt nære og om emner, som de har tæt inde på livet i deres hverdag - og hvor de er i deres liv. Konceptet skal derfor give unge mulighed for at involvere sig interessebaseret og vælge til og fra. Det er samtidig vigtigt for de unge, at det, som de skal forholde sig til, er konkret.

Sikrer feedback mellem unge og politikere Det har stor betydning for de unges motivation og engagement, at de oplever, at de er med til at gøre en reel forskel og, at resultaterne bliver synlige for dem inden for en overskuelig tidshorisont. Derfor er det vigtigt, at der i konceptet er en tydelig feedback fra politikerne til de unge. Det er samtidig vigtigt, at de unge oplever, at politikerne både skriftligt og mundtligt taler til de unge i øjenhøjde og lytter, så de unge oplever at blive respekteret og taget seriøst. Det er forskelligt, hvordan de unge vil give deres feedback til politikerne, men generelt skal det være nemt og simpelt.

Muliggør flere niveauer af demokratisk inddragelseKoncepterne skal kunne inddrage de unge på flere niveauer:

• Gennem relevant information til de unge om Odenses udvikling • Gennem kvalificering og input fra de unge til politikere og beslutningstagere om unges oplevelser, erfaringer og idéer• Gennem indflydelse og beslutningskompetence til de unge

Det betyder ikke, at alle tre niveauer af inddragelse hele tiden skal anvendes, men at kon-cepterne muliggør anvendelse af alle tre niveauer. Uanset niveau vil de unge gerne have sat en tydelig ramme for deres indflydelse.

Inddrager lokale beslutningstagereDe lokale beslutningstagere, fx i skole- og uddannelsesregi, foreningslivet mv., tænkes også med i konceptet, da det særligt er de nære emner i hverdagen, som optager de unge. Det er også lokalt, at den demokratiske dannelse kan få plads til at udvikle sig.

HVAD INDEHOLDER ET KONCEPT FOR ET STÆRKT UNGEDEMOKRATI?

5

TO FORSLAG TIL KONCEPTERI DET FØLGENDE PRÆSENTERES TO FORSLAG TIL OVERORDNEDE KONCEPTER - KONCEPT A OG B - SOM TILSAMMEN BYGGER PÅ 9 FORSKELLIGE KERNEIDÉER, DER ER UDVIKLET PÅ BAGGRUND AF DE UNGES FORSKELLIGE IDÉER. KONCEPTERNE PRÆSENTERES MED ET VISUELT UDTRYK KOMBINERET MED KORTE BESKRIVELSER AF DERES INDHOLD. EN MERE DETALJERET BESKRIVELSE KAN FINDES I DEN SIDSTE DEL AF KATALOGET, HVOR DE 9 KERNEIDÉER PRÆSENTERES.Det helt unikke ved de udviklede koncepter er kombinationen af de enkelte element-er og kerneidéer, som tilsammen understøtter et fremtidigt stærkt ungedemokrati i Odense, hvor idéer og meninger blandt et bredt udsnit af byens unge skal fylde mere. Effekten af tiltagene kommer af de samlede indsatser, hvorfor den enkelte kerneidé ikke kan stå alene. Kombinationsmulighederne for de 9 kerneidéer er flere, ligesom antallet af kerneidéer, som indgår i et koncept, kan variere. Det betyder, at de enkelte elementer og kerneidéer inden for de to koncepter, som præsenteres, kan skiftes ud eller suppleres mv. De to koncepter skal udelukkende betragtes som kvalificerede model-forslag, der i deres kombination af kerneidéer tager højde for de tidligere oplistede principper.

Kataloget præsenterer overordnede koncepter. Det betyder, at der forestår et udviklings-arbejde omkring det politisk valgte koncept i den videre proces, eksempelvis:

• De lovgivningsmæssige rammer for konceptet og dets enkelte elementer skal afklares nærmere.

• De økonomiske omkostninger forbundet med konceptet skal estimeres.

• Det skal afklares, hvordan konceptet og dets enkelte elementer bedst forankres i organisationen. Det anbefales, at det videre arbejde forankres eller sker i tæt samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen, herunder skole- og ungdomsskole-området som arbejder med de unge til dagligt. Afhængigt af det valgte koncept vil der derudover være andre samarbejdspartnere, som fx ungdomsuddannel-serne, særligt tilrettelagte uddannelser, fri- og privatskoler, foreningsliv, politiske ungdomsorganisationer og ungdomspolitiske partier m.fl. som kan indtænkes i arbejdet.

• Der skal opbygges en struktur omkring konceptet og de enkelte elementer, så det sikres, at der er den nødvendige understøttelse både centralt fra forvaltningen og decentralt i det pædagogiske arbejde med de unge.

• Der foregår allerede meget arbejde omkring særligt demokratisk dannelse i skolen og i ungdomsskolen. Det skal undersøges, hvordan eksisterende tiltag på området eventuelt kan spille sammen med koncepterne, herunder fx arbej-det i Odense Fælles Elevråd, Børn- og Ungeforvaltningens udmøntning af dan-nelsesstrategien og de fire karaktertræk: vedholdenhed, nysgerrighed, mod og medmenneskelighed mv.

6

UNGE-AMBASSADØRER SMÅ EVENTS DEMOKRATID APP

+ + +UNGE-AMBASSADØRER MAD OG MENINGER

?

!!!MANDAG

Matematik8.00 - 9.30

10.00 - 11.30

12.00 - 14.00

14.00 - 15.30

MatematikDansk

Dansk

Dansk

Dansk

Dansk

Kemi

HistorieEngelsk Tysk

IdrætGeogra� Idræt

Fysik

KunstMusik

DEMOKRATID

Matematik

Matematik

TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG

SKOLESKEMADEMOKRATIDDEMOKRATID

DEMOKRATI-APP

?

!!!

DEMOKRATI

KONCEPT A

ET UNGEDEMOKRATI, SOM MØDER DE UNGE, HVOR DE ER

Forestil jer et ungedemokrati, hvor de unge inddrages løbende i den demokratiske dialog lige der, hvor de er. I skolen, foreningen, caféen, sammen med vennerne eller hjemme i sengen. Både fysisk og digitalt, når det passer dem, og hvor både store og små spørgsmål kan komme på tale. Nogle unge foretrækker, at andre unge taler på deres vegne. Nogle unge foretrækker at mødes trygt i mindre grupper. Andre unge foretrækker at mødes digitalt. De unge kan selv vælge,

hvordan de vil engagere sig og dermed kan flest mulige unge være en del af ungedemokratiet på deres præmisser. På den måde kommer den demokratiske dialog til at leve i hverdagen, dér hvor de unge er, så dialogen ikke bliver et appendix og noget ekstra, som foregår et andet sted. Det gøres ved at kombinere elementerne og kerneidéerne: unge-ambassadører, ”Demokratid”, små events og en digital demokrati-app.

Der etableres og uddannes et korps af 10-15 professionelle unge-ambassadører, som har til opgave at repræsentere andre unge i byen. Gennem aktiv dialog med udvalgte formelle og uformelle ”baggrundgrupper” med unge i alderen 15-22 år, får unge-ambassadørerne indblik i unges liv og holdninger. Unge-ambassadørernes indsamlede indsigter bringes videre til beslutningstagerne med henblik på at kvalificere lokale og politiske beslutninger. Se uddybende kerneidé nr. 2.

Flere gange om året afholdes mindre demokratievents ”Mad og Meninger” for unge i alderen 15-22 år i lokalområderne, hvor de færdes i forvejen og føler sig trygge. Politikerne har mulighed for at deltage og indgå i en direkte og uformel dialog om eventets tema med de fremmødte unge. Se kerneidé nr. 6. Unge-ambassadørerne er ansvarlige for at arrangere de mindre events i samarbejde med ”baggrundsgrupperne” og fx skoler, uddannelsesinstitutioner, foreninger/organisationer og uformelle ungegrupper.

Som en del af den eksisterende undervisning, afsættes der fra fx 8. kl. i folkeskolen, på særlige læringstilbud og på ungdomsuddannelserne kontinuerligt tid af til, at unge kan forholde sig til lokale og politiske spørgsmål og dilemmaer. Se kerneidé nr. 4. Her kan demokrati-app’en være et centralt arbejdsredskab i kommunikationen mellem politikere og de unge.

Demokrati-app’en er en digital løsning, hvor unge i alderen 15-22 år kan komme med deres meninger, idéer og stemmeafgivelse omkring konkrete politiske spørgsmål på en hurtig og direkte måde. Det er samtidig en platform for at formidle aktuelle nyheder målrettet unge, som de unge kan reagere på og ”like”. App’en giver fleksibilitet i forhold til unges til- og fravalg af bestemte emner og emnerelaterede nyheder. Se kerneidé nr. 7. For at app’en reelt skal blive anvendt succesfuldt, er det vigtigt, at den kobles til de eksisterende unge-arenaer, fx unge-ambassadørernes baglandsgrupper, Demokratid mm. Alternativt kan app’en erstattes af en hjemmeside (se kerneidé nr. 9), som kan være mindre udgiftstung, men som givet vis ikke har de samme muligheder for feedback til de unge, som app’en har.

7

DEMOKRATIFESTIVAL UNGERÅD DEMOKRATIFORMIDLINGSOME OG OFFICIELLE

KANALER

+ + +DEMOKRATIFESTIVAL FOR UNGE

TEMAUDVALG

TEMAUDVALG

TEMAUDVALG

TEMAUDVALG

DEMOKRATIFORMIDLERE

KONCEPT B

ET UNGEDEMOKRATI, SOM PÅ EN SPÆNDENDE MÅDE GIVER DE UNGE DIREKTE INDFLYDELSE

Se et ungedemokrati for jer, hvor aktiviteterne er så spændende, at de unge ikke kan lade være med at tage del i dem. Aktiviteter, som på forskellig måde taler til forskellige unge, og som positivt lokker de unge til at indgå i den demokratiske dialog. Det handler om store events med underholdning og forplejning, om et ungeråd med indflydelse og om spændende møder med unge demokratiformidlere på folkeskolerne, hvor de unge leger sig til indflydelse.

Det handler også om spændende opslag på sociale medier. Alt sammen metoder som bringer mange unges stemme ind i den politiske verden.

Et stort folkemøde i Odense, hvor mange af byens unge i alderen 15-22 år er samlet til en spændende dag med politiske og samfundsmæssige emner og dilemmaer. Demokrati-festivalen folder sig ud i en centerplads med underholdning med politisk præg og i mindre arenaer/telte, hvor politikere, ungerådets medlemmer og unge i øvrigt kan møde hinanden i en åben og uformel dialog. Unge fra skoler, Odense Fælles Elevråd, ungdomsuddannelser, foreninger/organisationer, ungdomspolitiske partier m.fl. kan have deres egne telte og arenaer på pladsen. Der kan eventuelt være afstemninger på fysiske stemmesedler omkring konkrete politiske emner. Se kerneidé nr. 5. Ungerådet kan spille en særlig rolle på Demokrati-festivalen, hvor ungerådsmedlemmerne blandt andet kan præsentere deres arbejde på den store scene, kan formulere spørgsmål til drøftelse blandt de unge mv.

Ungerådet består af 27 valgte medlemmer i alderen 15-17 år, der repræsenterer unge i samme alder for et år ad gangen. Der vælges 9 ungerådsmedlemmer i hvert geografisk område, som børn- og ungerådet i Odense i forvejen er inddelt i (nord, syd og vest). Ungerådet fastsætter fælles mål og nedsætter temaudvalg efter ungerådsmedlemmernes interesse. Ungerådet kan årlig lave to indstillinger til Byrådet og kan kvalificere politiske beslutninger i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger og ad hoc. Ungerådet har løbende kontakt til – og mødes løbende med - unge i baglandet. Se kerneidé nr. 1.

En gruppe af unge uddannes til demokratiformidlere, som har til opgave at facilitere samtaler om demokrati hos fx alle 8. klasser i folkeskolen, herunder med tilbud til fri- og privatskoler. Demokratiformidlingen tager afsæt i et spil med blandt andet aktuelle og konkrete lokale og politiske spørgsmål og dilemmaer, som de unge forholder sig til som input, der formidles videre til politisk niveau. Se kerneidé nr. 3. Ungerådet kan også formulere spørgsmål, som de ønsker drøftet i klasserne, ligesom de kan vælge at arbejde videre med de input, der kommer fra demokratiformidlernes arbejde.

Odense Kommune og politikerne gør mere struktureret brug af sociale medier og digitale kanaler i kommunikationen med de unge om samfundsmæssige og politiske emner, som vedrører de unge i alderen 15-22 år. De sociale medier kan særligt bruges til at informere de unge gennem fx videoopslag, til konkurrencer, til demokrati-spil mv., mens kanaler som fx e-Boks eller et fysisk brev kan bruges til den seriøse og direkte dialog fra politikerne til de unge. Se kerneidé nr. 8. Kanalerne kan fx også bruges til at informere om demokratifestivalen og ungerådets arbejde.

8

I DET FØLGENDE PRÆSENTERES 9 KERNEIDÉER, SOM ER BYGGESTEN TIL DE TO KONCEPTMODELLER. HER FREMGÅR EN MERE DETALJERET BESKRIVELSE AF, HVAD ELEMENTERNE BESTÅR AF, HERUNDER HVORDAN DE UNGES STEMME BRINGES IND TIL POLITISK NIVEAU OG HVAD BEHOVET ER I FORHOLD TIL ORGANISERING OG RESSOURCER MV.

9 KERNEIDÉER SOM BYGGESTEN

1: UNGERÅD: UNGE REPRÆSENTERER ANDRE UNGE

2: UNGE-AMBASSADØRER: DE UNGE REPRÆSENTERER ANDRE UNGE

3: UNGE DEMOKRATIFORMIDLERE: DEMOKRATISK DANNELSE FRA UNG TIL UNG

4: ”DEMOKRATID” IND I UNDERVISNINGEN: DEN SIKRE DELTAGELSE

5: DEMOKRATIFESTIVAL FOR UNGE: DEMOKRATI I SPÆNDENDE INDPAKNING

6: SMÅ DEMOKRATIEVENTS: POLITIK HELT TÆT PÅ

7: DEMOKRATI-APP: DIGITAL DELTAGELSE FOR UNGE

8: DET DIGITALE ENGAGEMENT: SOME OG OFFICIELLE KANALER

9: EN SERIØS HJEMMESIDE SOM FÅR DE UNGES STEMME TIL AT TÆLLE

9

TEMAUDVALG

TEMAUDVALG

TEMAUDVALG

TEMAUDVALG

UNGERÅD (27 i alt)

LOKALT BAGLAND

POLITIKERE/BYRÅDET

Region Nord

Region Vest

Region Syd

Unge under stemmeretsalderen, i alderen 15-17 år, kan stille op og vælges som repræsentant til ungerådet. Fylder den unge 18 år i valgperioden, kan den unge blive siddende i ungerådet perioden ud. Unge i det lokale bagland kan evt. være en bredere aldersgruppe.

Målgruppe

Ungerådet har mulighed for at formulere to indstillinger til byrådet samt at være kvalificerende i forbindelse med budgetforhandlingerne ved et årligt møde med byrådet. Ungerådet står til rådighed for kvalificering og sparring ad hoc.

Unges stemme ind i det politiske

Sekretariatsbetjening og tovholder for ungerådet. Administrativ understøttelse i forhold til formidling og oversættelse mellem unge og politisk niveau. Koordinatorer på hvert forvaltningsområde er tilknyttet. Tovholdere i baglandet/baggrundsgrupperne. Indledende vil der være behov for udvikling af struktur for organisering, forankring, procedurer og vedtægter mm. Der skal afses ressourcer til valghandling.

Organisering og ressourcer

1: UNGERÅD:

UNGE REPRÆSENTERER ANDRE UNGE

Forestil jer et ungeråd, hvor unge er i direkte dialog med politikerne og repræsenterer andre unge. Medlemmerne af ungerådet er valgt for et år ad gangen og der er særligt fokus på bestemte og konkrete temaer i ungerådets arbejde.

Ungerådet arbejder i temaudvalg Ungerådet består af i alt 27 unge. Ungerådet nedsætter en række temaudvalg, hvor ungerådets medlemmer arbejder med konkrete emner og problemstillinger, som har deres særlige interesse.

Lokale valg følger eksisterende geografisk organiseringNår unge skal stemme til ungerådsvalget foregår det lokalt. På børn- og ungeområdet er Odense inddelt i 3 geografiske regioner (Nord, Syd og Vest), som kan udgøre 3 geografiske valgområder. Ungerådets medlemmer fordeler sig på 9 pladser for hvert af de 3 geografiske valgområder, så det sikres, at ungerådet er dækket af unge på tværs af byen.

Afstemningen kan foregå digitalt via en app, hjemmeside eller ved et event i hvert lokalområde, hvor unge mødes og stemmer.

Ungerådet er de unges stemmeNår et nyt ungeråd er valgt, mødes ungerådet til en samlet opstartsdag, hvor medlemmerne sammen formulerer mål for, hvad de gerne vil arbejde henimod det næste år. Både for ungerådet som helhed og især for hvert temaudvalg, hvor de unge arbejder med de emner, som interesserer dem.

Temaudvalgene mødes herefter 7-10 gange årligt og snakker om relevante temaer, idéer og dilemmaer. Temaerne, idéerne og dilemmaerne kan enten komme fra politikerne eller fra andre unge, som temaudvalgsmedlemmerne har snakket med siden sidste møde.

Andre unge/baglandet kan løbende kvalificere ungerådets arbejde, fx via faste baggrundsgrupper, ad hoc grupper eller digitalt. Det sikrer aktivering og demokratisk dannelse af en bredere gruppe af unge. Det er her centralt at have et fokus på at opbygge og engagere det geografisk opdelte bagland, som skal fungere som sparringspartnere for ungerådets lokale medlemmer.

Ungerådet tydeliggør deres stemme ind i byrådets arbejde på følgende måder:

1. To gange om året mødes hele ungerådet for at følge op på de mål, som de satte ved opstarten. Her mødes de for at formulere to klare indstillinger, som præsenteres for byrådet gennem rådkvinden for Børn- og Ungeforvaltningen.

2. I forbindelse med de årlige budgetforhandlinger mødes ungerådet med byrådet for at give kvalificeret og repræsentativt feedback i forhold til det kommende års budget.

3. Ungerådet kan desuden indkaldes ad hoc ved behov. Kan kollektivt eller individuelt kvalificere, rådgive og give input til politikere og byrådet.

10

UNGE-AMBASSADØRER

FORENINGER UNGE I BYRUMMETUNGE M. SÆRLIGE BEHOVSKOLER/UDDANNELSE

POLITIKERE/BYRÅDET

SKOLE

Unge i alderen 15 – 22 år, der repræsenterer udvalgte ungegrupper, fx unge fra sports- og idrætsforeninger, særligt tilrettelagt skole- og uddannelsestilbud, folkeskolen, uformelle ungeorganiseringer mm.

Målgruppe

Gennem 3 møder med rådkvinden for Børn- og Ungeudvalget samt kvalificering i forbindelse med budgetforhandlinger ved årligt møde med byrådet. Unge-ambassadørerne står til rådighed for kvalificering og sparring ad hoc.


Tovholder for ambassadør-korpset og administrativ understøttelse i forhold til afholdelse af de årlige møder mellem unge-ambassadører og politikere. Koordinatorer på hvert forvaltningsområde er tilknyttet. Indledende vil der være behov for udvikling af et demokrati-kursus og opbygning af et unge-ambassadørkorps.


2: UNGE-AMBASSADØRER:

DE UNGES REPRÆSENTANTER I BYEN

Forestil jer et korps af professionelle unge, som har ansvaret for at snakke med andre unge og give de unges meninger, holdninger og oplevelser videre til byrådspolitikere. Unge, som er udsendt fra de unges verden til den politiske verden – og omvendt. Unge-ambassadører som har lært at begå sig begge steder uden at miste det særlige ungeperspektiv.

Unge-ambassadørerne klædes på til opgavenUnge-ambassadørerne er et korps af 10-15 unge, som i deres fritid er ansat som unge-ambassadører. Som det allerførste introduceres de til opgaven på et demokrati-kursus, hvor de lærer om de politiske og forvaltningsmæssige processer. De lærer at snakke med andre unge, at interessere sig for deres holdninger og oplevelser samt, hvordan de skaber et repræsentativt overblik over de holdninger, de møder.

Det daglige arbejde som unge-ambassadørHver unge-ambassadør har fået ansvaret for at snakke med unge fra udvalgte ”baggrundsgrupper” blandt byens unge. Deres opgave er løbende at snakke med nok unge i disse baggrundsgrupper til, at de kan få et repræsentativt indblik i de unges liv og holdninger. Unge-ambassadørerne repræsenterer ikke andre unge gennem valg, men ved at være en professionel ung, som snakker med andre unge. Derfor kan andre unge også kalde på et besøg af en unge-ambassadør, hvis de har et brændende ønske eller en erfaring, som de gerne vil have båret ind til politikerne eller vil dagsordensætte overfor andre beslutningstagere, fx i skoleregi, foreningsliv mv.

Unge-ambassadørerne er de unges stemmeUnge-ambassadørerne tydeliggør de unges stemme ind i byrådets arbejde på følgende måder:

1. De mødes fx tre gange om året med rådkvinden for Børn- og Ungeforvaltningen sammen med en eller flere embedsfolk. Her er den uformelle drøftelse det primære værktøj, hvor unge-ambassadørerne kan få spørgsmål, som politikerne gerne vil have drøftet ude i områderne, og rådkvinden kan omvendt få viden om vigtige temaer og idéer fra de unge, som hun kan vælge at rejse politisk.

2. I forbindelse med de årlige budgetforhandlinger mødes unge-ambassadørerne med byrådet for at give kvalificeret og repræsentativt feedback i forhold til det kommende års budget.

3. Unge-ambassadørerne kan desuden indkaldes ad hoc ved behov. Kan kollektivt eller individuelt kvalificere, rådgive og give input til politikere og byrådet.

11

ALLE 8. KLASSER

INPUT TIL POLITIKERE

DEMOKRATIFORMIDLERE

demokrati

Unge i eksempelvis 8. klasse på alle folkeskoler, på særlige læringstilbud og med tilbud til fri- og privatskoler.

Målgruppe

De unges input formidles til det politiske niveau, fx via app, hjemmeside, fysisk møde eller skriftligt dokument.


Tovholder/koordinator for demokratiformidlerne og administrativ understøttelse i forhold til formidling og ”oversættelse” mellem unge og politisk niveau. Indledende vil der være behov for udvikling af et demokrati-spil og introducerende kursus for demokratiformidlerne.


3: UNGE DEMOKRATIFORMIDLERE:

DEMOKRATISK DANNELSE FRA UNG TIL UNG

Forestil jer en gruppe af unge, som er uddannet i at kunne facilitere samtaler om demokrati med andre unge. Unge, som har erfaringer med aktiv deltagelse i samfundet, og som ved, hvordan indflydelse føles. Unge som gerne vil inspirere andre unge til også at blive engageret demokratisk.

Ungedemokrati i folkeskolenDemokratisk dannelse skal gribe de unge så tidligt som muligt, men ikke før de er klar til det. Derfor skal eksempelvis alle 8. klasser i Odense igennem en seance med en ung demokratiformidler, hvor de gennem et spil bliver introduceret til, hvordan demokrati virker, og hvordan man som ung kan få indflydelse. Spillet tager udgangspunkt i et spørgsmål/tema/dilemma fra politikerne eller lokale beslutningstagere, fx i skolen, og guider de unge i klassen til at komme med konkrete input. Samtidig sørger spillet også for at indsamle mere åbne input fra de unge. Alle disse input samles af demokratiformidleren og sendes videre til fælles opsamling i forvaltningen, fx via app, hjemmeside, fysisk møde eller skriftligt dokument. Herefter videregives de unge input til politikerne eller til eksempelvis skolen omkring eventuelle konkrete skolerelaterede spørgsmål.

Demokratiformidlingen kan tænkes ind, så det bliver en del af samfundsfag eller den understøttende undervisning på de aktuelle klassetrin.

Oplevelsen af indflydelseDen unge demokratiformidler fortæller egne historier om oplevelsen af at have indflydelse, som kan inspirere de unge til selv at blive deltagende. Herudover giver den unge demokratiformidler i en given rum tid efter seancen med spillet en tilbagemelding til klassen om, hvordan politikerne har arbejdet videre med inputtene, som klassen kom med.

12

MANDAG

Matematik8.00 - 9.30

10.00 - 11.30

12.00 - 14.00

14.00 - 15.30

MatematikDansk

Dansk

Dansk

Dansk

Dansk

Kemi

HistorieEngelsk Tysk

IdrætGeogra� Idræt

Fysik

KunstMusik

DEMOKRATID

Matematik

Matematik

TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG

SKOLESKEMADEMOKRATIDDEMOKRATID


Fra 7. kl. til og med ungdomsuddannelsen (ca. 13 – 20 år), herunder i særlige læringstilbud.

Målgruppe

De unges input formidles til det politiske niveau, fx via app, hjemmeside eller skriftligt dokument.


Arbejdet er forankret ude på skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor der er tilknyttet en tovholder. Administrativ understøttelse i forhold til formidling og oversættelse mellem unge og politisk niveau samt tovholder for netværk af koordinatorer på hvert forvaltningsområde. Der udarbejdes konkret inspirationsmateriale til brug for lærere og undervisere.


4: DEMOKRATID IND I UNDERVISNINGEN:

DEN SIKRE DELTAGELSE

Forestil jer, at der på alle folkeskoler og ungdomsuddannelser i Odense kontinuerligt var sat tid af til at forholde sig til samfundsmæssige og politiske spørgsmål og dilemmaer for unge. Spørgsmål og dilemmaer enten fra politikerne i Odense, fra de unge selv eller fra lokale beslutningstagere, fx i skoleregi eller i foreningslivet mv. En masse forskellige arenaer og platforme med obligatorisk deltagelse for de unge, som tilsammen udgør et stort samlet forum til kvalificering af politiske beslutninger i Odense.

”Demokratid” på skoleskemaetDeltagelse tager tid, og i en presset unge-hverdag er der for nogen ikke altid tid eller overskud til deltagelse. Det vil ”demokratid” skabe nye muligheder for. ”Demokratid” er målrettet alle unge i folkeskolen og ungdomsuddannelserne uanset type, interesser og motivation. Det vil skabe et trygt rum for de unge, hvor de kan øve sig i demokratisk deltagelse, demokratisk dannelse og hvor de vil kunne se, hvordan deres input – sammen med inputtene fra alle andre unge – gør en forskel for det politiske arbejde i Odense. Nogle spørgsmål eller dilemmaer kan handle om lokale ting, f.eks. på skolen, andre kan være bydækkende. Men i begge tilfælde vil de unge blive guidet til at undersøge forskellige positioner og tage stilling både sammen og hver for sig.

Det kreative og aktive demokratiske fællesskabAt ”demokratid” tager udgangspunkt i aktuelle lokale eller bydækkende temaer er vigtigt, så det ikke bliver en abstrakt diskussion. Det skal være konkret og åbne for kreative svar og engagerede elever. Mødepligten er ligeså vigtig, for deltagelse skal ikke altid være valgfrit. Nogle gange skal man tvinges til at øve sig for at blive god. ”Demokratid” kan fx tænkes ind som en del af samfundsfag, den understøttende undervisning eller andre anledninger afhængigt af mulighederne i skolerne/ungdomsuddannelserne.

Betegnelsen ”Demokratid” er inspireret af vinderne af DM i Skoleudvikling 2017.

13

DEMOKRATIFESTIVAL FOR UNGE


Unge i alderen 15 – 22 år i hele Odense.

Målgruppe

De unges input formidles til det politiske niveau, fx via app, hjemmeside eller skriftligt dokument.


Arbejdsgruppe med deltagelse fra alle forvaltninger, der står for at planlægge festivalen i samarbejde med formelle og uformelle ungegrupper og foreninger/organisationer m.fl. Administrativ understøttelse i forhold til formidling og ”oversættelse” mellem unge og politisk niveau.


5: DEMOKRATIFESTIVAL FOR UNGE: DEMOKRATI I SPÆNDENDE INDPAKNING

Forestil jer et stort event, som samler mange unge fra Odense. Rigtig mange unge. Et slags folkemøde for unge i Odense, hvor de kan besøge forskellige temaer samtidig med, at de spiser lækkert mad og får underholdning med politisk præg. En spændende dag, hvor de unge kan blive involveret i politik og samfund - og samtidig have det sjovt sammen med andre unge. Kort sagt: Demokratifestival for unge. Måske er det dagen, der tegner de unges visioner for Odense.

De spændende rammer skaber stor deltagelseI midten af pladsen er der en stor underholdningsscene. På den kan der være koncerter, teater, e-sport, stand-up eller noget helt andet, som mange unge gerne vil komme til. Der er lysshow og underholdning, som man sjældent vil glemme. Der er ikke underholdning hele tiden – underholdningen brydes af runder, hvor det er tid til involvering. Det sker rundt om centerpladsen, hvor der er en masse mindre arenaer med forskellige temaer. Alle temaer handler om politiske og samfundsmæssige dilemmaer, der kan påvirke de unges hverdag.

Den tætte dialog giver reel indflydelseUde i de små arenaer er politikere til stede for at indgå i åben og nær dialog med de unge. Her får politikerne en stærk føling med, hvad der optager de unge, og hvordan de unge forholder sig til de rejste dilemmaer. Samtidig får de unge et indblik i, hvad politikerne går op i, og sammen mødes de i dialog, som kan inspirere politikerne i deres daglige arbejde for Odense. Som en del af denne dialog er der en åben arena, hvor de unge selv kan italesætte deres egne oplevede dilemmaer, ønsker, drømme og input – ligesom der er arenaer, hvor unge med erfaringer for deltagelse inspirerer andre unge til at deltage ved at fortælle om de unikke erfaringer og oplevelser, som deltagelse har givet dem. Eksempelvis kan elever fra skoler, Odense Fælles Elevråd, ungdomsuddannelser, foreninger/organisationer, ungdomspolitiske partier m.fl. have deres egne telte og arenaer på pladsen.

De unge kan fx også deltage i afstemninger omkring politiske spørgsmål og dilemmaer via stemmesedler eller digitalt via app eller hjemmeside.

Tanker og beslutninger tilbage til de ungeEfter ”Demokratifestivalen” samles der op på de unges input, så de unge hurtigt kan få et indtryk af, hvad politikerne har hørt. Det formidles ud til de unge og på samme måde formidles konkrete politiske beslutninger ud, som dialogen med de unge har inspireret til. Formidlingen kan fx ske via app, hjemmeside eller skriftligt dokument.

14

MAD OG MENINGER

?

!!!


Målgruppe

De unge har en direkte og uformel kontakt til politikerne.


Afhænger af koblingen til andre kerneidéer. Der er mange muligheder for at aktivere forskellige arenaer og involvere skoler, uddannelsesinstitutioner, foreninger/organisationer og uformelle ungegrupper i at arrangere og afholde events. Der vil være behov for en tovholder.


6: SMÅ DEMOKRATIEVENTS:

POLITIK HELT TÆT PÅ

Forestil jer, at der flere gange om året afholdes små lokale demokratievents for unge ude i lokalområderne. På skolen, uddannelsen, i ungdomscentrene, på den lokale café eller et andet sted, hvor de unge er i forvejen, og hvor de er trygge.

Mad skaber den gode politiske dialogTil de små demokratievents har politikerne mulighed for at deltage i en tæt dialog med de unge, som er mødt frem. Der er et tema for dagens møde, men det bærende element er fællesspisningen. Maden skaber en hyggelig atmosfære, hvor deltagerne kan snakke uformelt med hinanden i mindre grupper. Grupperne skifter undervejs, det samme gør spørgsmålene i grupperne, så dialogen udvikler sig og bliver mere og mere konkret. På den måde møder unge og politikere hinanden i øjenhøjde.

Den trygge demokratiske dialogFordi det lille demokratievent foregår et sted, hvor de unge allerede er vant til at komme, kan alle typer af unge føle sig trygge ved at deltage. Samtidig er maden med til at gøre det nemt at være med, selvom man måske ikke har så meget at sige til at starte med – og de unge kan være der sammen med sine venner. På den måde er det nemmere at sige sin mening og alle kan fortælle, hvad de har på hjertet.

15

DEMOKRATI-APP

?

!!!

DEMOKRATI



Målgruppe

Idéer, forslag, input, afstemninger mm. videreformidles til politisk niveau.


Administrator af app’en og tovholder for et netværk af koordinatorer fra hvert forvaltningsområde om indhold. Administrativ understøttelse af formidling og ”oversættelse” mellem unge og politisk niveau. Indledende er der behov for udvikling og promovering af app’en.


7: DEMOKRATI-APP:

DIGITAL DELTAGELSE FOR UNGE

Forestil jer en app, hvor unge kan komme med deres meninger, oplevelser, input og idéer, og hvor de kan stemme om konkrete spørgsmål. Én app, som samler alle typer unge i Odense, og hvor politikerne kan få idéer og beslutninger kvalificeret af de unge på en hurtig og direkte måde. Politikerne kan samtidig formidle til de unge, hvordan der arbejdes videre med deres idéer. Nem at bruge, seriøs i udseende og altid lige ved hånden.

Den seriøse og lettilgængelige deltagelseApp’en kan fx have følgende løsninger:

1. I app’en kan de unge som det første markere deres særlige interesser. Det betyder, at de unge primært vil få spørgsmål inden for de kategorier, de har krydset af, så de ikke hele tiden skal forholde sig til ting, som ikke har deres interesse.

2. I app’en kan de unge stemme om konkrete spørgsmål fra politikerne, på andre unge, som stiller op til valg, eller de kan stemme om noget helt andet.

3. De unge kan få beskeder om, hvad der sker på ungeområdet og kan ”like” nyheder, så politikerne og unge på tværs kan se, hvad andre synes er særligt vigtigt.

4. De unge kan skrive konkrete idéer og forslag, som alle kan se.

Inde på app’en er brugerne anonyme overfor hinanden, men fordi de unge er logget ind via NemID ved de unge, at det er seriøst og, at man ikke bare kan skrive hvad som helst. Det er vigtigt, at app’en er en platform for ærlige, seriøse og velovervejede input.

Rammen for indflydelse er klarNår de unge bliver spurgt om deres input er det altid tydeligt i app’en, hvor meget de unge kan beslutte. Altså om der er brug for de unges oplevelser af noget, idéer til forbedringer eller om de unges stemme faktisk er med til direkte at beslutte noget. Der går heller ikke lang tid, fra et opslag er lukket, til der kommer information til de unge om, hvordan deres input faktisk er blevet brugt – og hvilken indflydelse de endte med at have.

Digital deltagelse engagerer ungeDe unge er i dag allerede i en eller anden grad erfarne brugere af apps. Næsten alle bruger apps hver eneste dag. Apps er gode, fordi de er målrettede. På den måde bliver de vigtige spørgsmål ikke væk i den store strøm af information, som sociale medier ofte kan flyde over med.

16

SERIØS DIALOG

HURTIG OG SJOV

DIALOG

“SOME” OG OFFICIELLE KANALER



Målgruppe



Administrator af sociale medier og tovholder for et netværk af koordinatorer fra hvert forvaltningsområde om indhold. Administrativ understøttelse af formidling og ”oversættelse” mellem unge og politisk niveau. Indledende er der behov for udvikling og promovering af løsninger på de sociale medier og fx hjemmeside.


8: DET DIGITALE ENGAGEMENT AF UNGE I HVERDAGEN:

SOME OG OFFICIELLE KANALER

Forestil jer, at Odense Kommune mere struktureret bruger sociale medier og digitale kanaler til at kommunikere og være i dialog med de unge i hverdagen om politiske og samfundsmæssige emner, der vedrører dem.

Den hurtige og sjove information: SOMEDe unge bevæger sig som fisk i vandet på sociale medier. Men, det er et stort hav, når de unge skal falde for noget. Det er derfor vigtigt, at det faktisk vækker deres interesse. Det kan det gøre gennem YouTube-videoer, facebookopslag, snapchatbeskeder og online reklamer. Ikke poppet og hipt, men spændende. Gerne lavet af andre unge, men om vigtige emner og om, hvordan de unges stemme har haft en indflydelse på politikken i Odense.

Den seriøse dialogSociale medier er dog ikke stedet at tage den seriøse dialog for de unge. De oversvømmes med opslag, som er spændende og interessante, men de er også hurtigt videre. Hvis det er vigtigt, skal mediet også være et seriøst medie, og der skal kommunikeres direkte til hver enkelt ung. Fx som spørgeskema på en dedikeret hjemmeside, i en dedikeret app, som en opfordring i e-Boks eller via et fysisk brev. Ved at sende en kort, konkret og målrettet besked i e-Boks: Så ved de unge, at det er seriøst og ikke bare endnu en konkurrence eller et hurtigt feedback.

17

?

!!!



Målgruppe



Administrator af hjemmeside og tovholder for et netværk af koordinatorer fra hvert forvaltningsområde om indhold. Administrativ understøttelse af formidling og ”oversættelse” mellem unge og politisk niveau. Indledende vil der være behov for udvikling og promovering af hjemmesiden.


9: EN SERIØS HJEMMESIDE SOM FÅR DE UNGES STEMME TIL AT TÆLLE

Forstil jer en hjemmeside, som er dedikeret til ungedemokratiet i Odense. En seriøs hjemmeside, som kort, klart og interessant fortæller, hvordan unge har indflydelse i Odense. Hvor de unge kan komme med input, idéer og oplevelser. Hvor de unge kan læse ungerelaterede nyheder omkring det politiske arbejde og stemme om forskellige spørgsmål.

Et samlet overblik med fokus på de unges interesserHjemmesiden kan være ét samlende punkt for al ungedemokrati i Odense. Den kan være indrettet med udgangspunkt i temaer, som de unge interesserer sig for, så de målrettet kan komme med deres input til netop dét, som de synes er spændende. Derudover kan de opbygge et digitalt fællesskab, hvor unge bygger videre på hinandens idéer. Endvidere kunne der være demokratispil til undervisningen i skolen, opslag om lokale demokrati-events, konkurrencer samt tilbagemeldinger fra politikerne på beslutninger, hvor de unge har været involveret med mere.

18

19

Arbejdet med udviklingen af koncepterne er sket i samarbejde mellem UngOdense, Skole, Politik og Strategi i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og Public Intelligence.

U n g d o m s s k o l e n i O d e n s e

Documents

Delleverance 2 KONCEPTER - Odense · 2018-11-13 · 3 Indledning 4 Processen: Fra indsigter til koncept 5 Hvad indeholder et koncept for et stærkt ungedemokrati? 6 To forslag til