7

DANSK LÆGEMIDDELINDUSTRIS FØRSTE FRUGTER – 2

De mindre og næsten glemtelægemiddelindustrivirksomheder

Jørgen V. Grevsen, Hanne Kirkegaard, Edith Kruse & Poul R. Kruse

Indledning

I Theriaca, hefte 37, indledtes en artikelserie, der i billeder og tekst beret-ter om dansk lægemiddelindustris tidligste præparater.

Den første artikel med titlen »Novo Nordisk« beskriver Nordisk Insu-linlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium og deres tidligste produkter. Ved fusionering af de to virksomheder under navnet Novo Nordisk A/S dannedes en af verdens største bioteknologiske virksomhe-der og førende insulinproducenter.

I 1935 udgav Danmarks Apotekerforening den første prisliste over samtlige markedsførte medicinske specialiteter i Danmark, »Specialitets-takst 1935«, og heri er optaget 39 danske lægemiddelindustrivirksomhe-der. Blandt disse omhandler nærværende artikel 16 mindre virksomheder og deres tidligste produkter. Disse virksomheder blev grundlagt i de sidste årtier af 1800-tallet og de første årtier af 1900-tallet. Ingen af disse virk-somheder eksisterer i dag som selvstændige firmaer. De er enten ophørt eller optaget i andre firmaer efter en kortere eller længere årrække.

Hovedparten af såvel de mindre som de større lægemiddelindustri-virksomheder blev oprettet af farmaceuter. En væsentlig årsag hertil er, at der i sidste halvdel af 1800-tallet og ind i 1900-tallet blev uddannet langt flere farmaceuter, end der var beskæftigelse til på landets apoteker, hvilket uddannelsen primært sigtede mod, og at farmaceuternes praktiske og teoretiske uddannelse i farmaci og kemi kvalificerede dem til beskæfti-gelse i blandt andet den fremvoksende biokemiske industri, herunder

først nærings- og nydelsesmiddelindustrien: bryggerier, mineralvandsfa-brikker, spritfabrikker, sukkervare- og chokoladefabrikker, krydderi-, senneps- og essensfabrikker samt sukkerfabrikker, og senere tillige den gryende lægemiddelindustri. I perioden 1867-1916 fik 52,2 % af farma-ceuterne således hovedbeskæftigelse på apotek, heraf 20,6 % som apote-kere og 31,6 % som apoteksfarmaceuter, medens 22,9 % fik hovedbeskæf-tigelse ved kemisk virksomhed, især den biokemiske industri, inklusive lægemiddelindustrien, og 24,9 % fik anden beskæftigelse.

Den industrielle lægemiddelproduktion begyndte i Tyskland i slutnin-gen af 1800-tallet. Hurtigt kom USA, Schweiz, England, Frankrig og an-dre lande med. Lægemiddelindustrivirksomhederne fremstillede læge-middelstoffer og tilvirkede dem til brugsfærdige lægemidler, de såkaldte medicinske specialiteter. Den udenlandske industrialisering af lægemid-delproduktionen gav også nye muligheder for dansk farmaci. Apoteker-nes stigende import og videresalg af udenlandske specialiteter inspirerede danske farmaceuter ikke kun til etablering af agentur- og importvirksom-heder, men også til indenlandsk produktion af tilsvarende præparater såvel i apoteksregi som udenfor.

To af de i dag eksisterende større danske lægemiddelindustrivirksom-heder er udsprunget af apoteker. Den ene virksomhed er Nycomed Dan-mark, der har rod i blandt andet Alfred Benzon, som oprinder af Svane Apoteket i København. Den anden virksomhed er LEO Pharma, tidligere Løvens kemiske Fabrik, der er udsprunget af Løve Apoteket i København. Andre større virksomheder som Ferrosan, Novo Nordisk, det tidligere Pharmacia og Gea blev grundlagt af farmaceuter, der valgte at tage læge-middelproduktion op i eget regi.

Disse velkendte farmaceutiske virksomheder har overlevet, blandt an-det på grund af deres innovation. Forskning i og udvikling af nye læge-midler har sikret deres fortsatte eksistens, om end de har fusioneret og/el-ler skiftet ejere og navne. De mindre og næsten glemte farmaceutiske virksomheder var ikke på samme måde innovative, men de spillede en tidlig rolle i fremstillingen af dansk kopimedicin og dermed en rolle i etableringen af dansk generisk lægemiddelindustri.

Medens de større lægemiddelindustrivirksomheders historie er velbe-lyst i litteraturen, foreligger der for mange af de mindre virksomheders vedkommende ingen eller kun få oplysninger om deres historie. Ønsket om at meddele basale oplysninger om de enkelte, mindre virksomheder i

8

9

den følgende omtale af disse har derfor ikke altid kunnet opfyldes. Så-fremt der blandt Theriacas læsere er personer, som har supplerende op-lysninger om de pågældende virksomheder og deres præparater, vil Dansk Farmacihistorisk Selskabs bestyrelse gerne have underretning herom.

Til gengæld er der omtalt flere produkter fra de enkelte virksomheder og medtaget flere illustrationer heraf end oprindelig planlagt af forfat-terne. Udgangspunktet var Dansk Farmacihistorisk Samlings eget sorti-ment af forbrugerpakninger af ældre, danske fabriksfremstillede læge-midler. Hertil kommer, at Dansk Farmacihistorisk Selskabs bestyrelse har fået kendskab og adgang til to hidtil upåagtede, righoldige samlinger af ældre, danske specialiteter, nemlig hos apoteksgrossisten A/S Max Jenne i Aabenraa og i »Apotekersamlingen – Jens Bangs Stenhus« i Aalborg.

En væsentlig kilde for oplysninger om indikationer for de omtalte me-dicinske specialiteter har været »Medicinal-Kartoteket«, der blev udgivet løbende fra 1928 af farmaceuterne Ove Emilius Heinrich von Blumenha-gen og Knud Salomonsen og fra 1933 og indtil 1940’erne af farmaceuten Frands Laurits Einar Frandsen Gønget. Medicinal-Kartoteket var et kar-totek over medicinske specialiteter med oplysninger for de enkelte specia-liteter om blandt andet firma, sammensætning, indikationer og dose-ring.

De 16 mindre lægemiddelindustrivirksomheder omtales i det følgende i kronologisk rækkefølge efter deres etableringstidspunkt.

C.R. Evers & Co.Firmaet C.R. Evers & Co. blev grundlagt i 1867. Dets navn som virksom-hed forsvandt i 1990’erne, men flere af dets produkter sælges fortsat un-der mærket »Evers«. Oprindelig fremstillede, solgte og eksporterede virk-somheden diætetiske maltpræparater, maltekstrakt og maltøl. Senere blev maltekstrakten beriget med lægemiddelstoffer, og en produktion af såvel paramedicinske som egentlige lægemidler blev etableret. Da produktio-nen af lægemidler ophørte, fortsatte virksomheden med at fremstille og markedsføre paramedicinske konfekturer i form af bolsjer, blandt andre maltbolsjer.

Christian Rudolph Evers (1821-1877) blev efter sin farmaceutiske kan-didateksamen i 1843 købmand i Vejle og derefter lysestøber og brygger i Ribe. Siden flyttede Evers til København, hvor han i 1866 fik tilladelse til

10

at virke som materialist og i 1867 åbnede sin forretning. I 1874 fik han et 5-årigt »Patent« af kongen på fremstilling af en af ham opfunden »Øl-extrakt«, som solgtes i blikdåser. Det hedder herom i patentansøgningen: »Med hver saadan Daase følger et passende Kvantum Gjær, tørt eller tilsat med Sukker. Anvendelsen skeer paa følgende Maade: Vand af 15º eller 20º tilsættes Extrakt og Gjær i en Mængde, som svarer til den ønskede Styrke. Efter Henstand en Dags Tid, haves en velsmagende og kraftig Øldrik.« Evers havde ikke kun hjemmemarkedet i tankerne. I 1874 år fik han også patent på ølekstrakten i Sverige, Belgien, Frankrig, Østrig og Ungarn. Blandt andet på grund af udgifterne til disse patenter søgte han partnere, og i 1874 ændrede firmaet navn til C.R. Evers & Co. På en udateret etiket for »Patent-Øl-Extract« markedsføres varen som »et udmærket Middel mod Skjørbug, Hoste, Bryst- og Kjertelsygdomme, samt et fortrinligt Er-næringsmiddel for svagelige Personer, saavel Voxne som Børn«.

I 1870’erne oprettede Evers flere maltkuranstalter i København, blandt andet på Vesterbrogade 26, hvor han også have et »Maltgjøreri«. I 1874 reklamerede Evers i Berlingske Tidende for en maltlikør, som ikke alene værende velsmagende, men også et fortrinligt middel mod hoste og bryst-sygdomme.

Malt var optaget som droge i Pharmacopoea Danica 1840 og blev be-tragtet som et lægemiddel. I M. Djørups »Haandbog i Pharmacologien« fra 1841 hedder det om malt: »Det anvendes saaledes i Form af et Infus eller Decoct …, hvoraf man drikker 1-2 Potter om Dagen i Skørbug, Kjer-telsyge, Steensygdomme, standset Menstrualflod, specifiske Sliimflod o. desl., især hvor Ernærings-Processen er svækket og der er en forøget Ømfindtlighed af Nerve- og Aaresystemet. – I den nyere Tid har man anvendt lunkne Maltbade … som et slappende, mildt nærende, opløsende og Afsondringerne forøgende Middel i hektiske Sygdomme, forskjellige Cacherier [Cachexier: svækkelsestilstande]… og i chroniske Hjertesyg-domme.«

Evers’ virksomhed havde til huse flere steder i byen, inden han i juni 1877 fik tilladelse til at indrette et bryggeri mv. i kælderen i Peder Skrams-gade 17. Evers havde forstået, at maltekstrakt bedst inddampes under va-kuum, og i de nye lokaler var der også plads til et dampanlæg til at drive et vakuumdestillationsanlæg. I ansøgningen herom anføres: »I Eiendom-men No. 17 i Peder Skramsgade ønskes opmuret en almindelig Vadskekje-del i Kjælderen ved A, samt en opretstaaende Dampkjedel ved B paa 3

11

Hestes Kraft og med et Kulforbrug af 2 Skp. pr. Dag, hvor til Bygningsvæ-senets Approbation udbedes. 3 Tegninger vedlægges«. Evers fik bevillin-gen 13. juli 1877, kun 11 dage før han døde.

Evers’ enke fortsatte med hjælp firmaet, som i sin annoncering frem-hævede, at dets maltekstrakt var den vakuuminddampede. Denne malt-ekstrakt samt de lyse øl- og maltekstraktpræparater blev eksistensgrund-laget for C.R. Evers & Co.’s fortsatte virksomhed.

I 1886 overtog fabrikant Helmuth Brix firmaet, som han drev frem til 1924. Brix flyttede i 1896 virksomheden til en nyopført fabrik på Østre Fasanvej 15, nuværende Nordre Fasanvej 101, på Frederiksberg. I den an-ledning bragte Farmaceutisk Tidende en rosende artikel om firmaet, skre-vet af bladets redaktion:

»Som det bedste Bevis paa Firmaets fortrinlige Præparater ligger nu en ny Fabrik paa Østre Fasanvej, Frederiksberg. Den oprindelige, noget pri-mitive Installation i Peder Skramsgade blev omsider for gammeldags, Pladsen for snever, Hygiejnens Fordringer kunde ikke imødekommes. Evers Maltpræparater vandt stadig Terræn her i Landet, og en ret betyde-lig Eksport til Sverig og Norge, til England, Vestindien og Amerika etc. stillede Krav om Alburum.«

Redaktionen fremhævede, at inddampning af maltekstrakten foregik under vakuum: »De fleste Farmaceuter vil have haft Lejlighed til at frem-stille Maltsaft og véd, at Inddampningen af Maltudtrækket i Vakuum be-

Maleri af C.R. Evers & Co.’s produktionslokale for maltekstrakt i Peder Skramsgade 17, Køben-havn. (C.R. Evers & Co.).

12

tinger den lyse Farve, som netop gør Evers Maltekstrakt saa efterspurgt, fri, som den er, for al anden Safts brankede Lugt og Smag. … Vi vil nær-mest kalde Maltekstrakt et farmaceutisk Præparat, og det interesserer os da, at en saadan enkelt Artikel kan skabe en hel Fabrikationsvirksomhed. … Al Stordrift byder baade Fabrikant og Konsument sine Fordele. C. R. Evers & Ko. har ofte reklameret med Steins Analyse, foretagen saavel af Firmaets Vakuumssaft som af den langt mørkere, i aabne Kar tilberedte; den mørkere Farve anses af Publikum i Almindelighed for et Tegn paa mere »Kraft«, medens det modsatte er Tilfældet. Den lyse Saft (Evers) indeholder efter Steins Analyse ca. 33 pCt. mere Kvælstof, ca. 30 pCt. mere Æggehvidestof og ca. 20 pCt. mere Maltose end den mørke; dertil findes i den lyse Saft intet »Sukker af anden Art«, alt Sukkerstof findes som Mal-tose, medens den mørke Saft indeholder i bedste Tilfælde ca. 12 pCt. an-det Sukker.

Artiklen er interessant, fordi den viser, at allerede i 1890’erne produce-rede den farmaceutiske industri i Danmark ikke kun til hjemmemarke-det, men også til eksport, og fordi de apoteksansattes fagforening, Farma-ceutisk Medhjælperforening, som ellers kæmpede ihærdigt for at bevare al lægemiddelfremstilling på apotekerne, i dette tilfælde udtrykker en så utvetydig begejstring for et dansk industrielt fremstillet farmaceutisk præparat og virksomheden bag det. Redaktionen giver selv en forklaring på denne begejstring:

»… Firmaets ny Anlæg … vil bidrage til i videst muligt Omfang at lukke de ofte kritiserede [tyske] Hoff ’ske Maltpræparater ude fra det dan-ske Marked. Paa saadanne Omraader, som det her nævnte, bør vi hævde vor »Monroe-Doktrin« og sige Danmark for Danskerne. Hoff har ført Hundreder af Tusind Kroner ud af Danmark.«

En yderligere forklaring på Farmaceutisk Medhjælperforenings begej-string kan være, at Evers også konkurrerede med maltekstrakt fra Alfred Benzons kemiske Fabrik, hvis indehaver, apoteker Alfred Benzon, tillige var formand for Danmarks Apotekerforening, og at Medhjælperforenin-gen – af gode grunde – ikke kunne lide hverken arbejdsgiverformanden eller hans fabrik, som blandt andet fremstillede en maltekstrakt, det »Æld-ste danske Fabrikat«. Denne var vel at mærke en mørk ekstrakt.

Man kan undre sig over, at der overhovedet var et marked for den mørke ekstrakt; men det var der mindst tre grunde til. For det første kunne den mørke farve give indtryk af et stærkere, mere koncentreret og

13

dermed bedre produkt end det lyse. For det andet kan smag diskuteres. I udgaven af Meyers Vareleksikon fra 1924 skrives om maltekstrakt blandt andet: »Ved at anvende Inddampning i luftfortyndet Rum opnaar man, at Temperaturen ikke behøver at stige saa højt, at Diastasen ødelægges, me-dens man ved Kogning under almindelige Forhold dels faar Diastasen ødelagt, dels faar et mørktfarvet Produkt med en noget branket, iøvrigt ret behagelig Smag.« For det tredje var de mørke også de oprindelige.

I 1907 markerede Illustreret Tidende 40-års jubilæet for C.R. Evers & Co. med en rosende artikel. »C.R. Evers & Co. skiller sig i væsentlig Grad fra de fleste andre Maltfabriker, idet den udelukkende har kastet sig over Maltpræparaterne i Sundhedens Tjeneste«, skrev bladet. Redaktionen havde aflagt virksomheden et besøg:

»En Vandring gennem Fabrikens Lokaler giver den Besøgende et beha-geligt Indtryk af Renlighed og Orden i alle Detailler. Og det er ikke uden Interesse at se de forskellige Afdelinger, hvor de mange Præparater bliver til, thi Maltsaften og Maltekstraktøllet er ikke de eneste. Der findes inden-for Fabriken en hel Sukkerfabrik for Tilvirkning af Maltbolscher med dis-ses forskellige Tilsætninger af Menthol, Ingefær, Eucalyptol, Tjære, Citron og flere andre Præparater. Et andet Sted fabrikeres Sodapastiller, og des-uden er Fabriken begyndt med en ny Ølsort »Eksport Malt-Ekstrakt«.«

Artiklen var illustreret af et fotografi af fabrikken på Østre Fasanvej, og sluttede: »C.R. Evers & Co. er en Virksomhed, der staar højt i den danske Industri, og dens helt igennem noble Drift og udmærkede Frembringelser har vundet al ønskelig Paaskønnelse fra saavel Publikums som Lægeauto-riteters Side.«

Senere samme år anvendte Evers billedet af fabrikken i en annonce, hvor fabrikken omkranses af et udvalg af firmaets mange maltpræparater. Foruden Maltextraktøl, Maltsaft og Export Malt-Extrakt fremhæves de Ægte Maltextrakt-Bolscher, som fremstilles enten uden eller med »Tilsæt-ning af Menthol, Ingefær, Frugt, Cacao, Citron«. Desuden nævnes Bryst-karameller, Altheabolscher, Kongen af Danmarks Bolscher, Sodapastiller og Pebermyntekager.

Flaskeform og etiketdesign for Evers Maltextraktøl var meget nær de samme, som blandt andre Alfred Benzons kemiske Fabrik brugte til sit maltpræparat.

Jubilæumsartiklen i Illustreret Tidende nævner ikke andre farmaceuti-ske præparater end maltpræparater, men grænsen mellem diætetiske

14

præparater og lægemidler var, dengang som nu, flydende, og efterhånden udvidede Evers sortimentet dels ved at berige maltekstrakten med for-skellige lægemiddelstoffer, dels ved at fremstille deciderede lægemidler.

I en helsidesannonce i Fortegnelse over Farmacevter og Apoteker i Danmark, udgivet i 1910, annoncerer Evers fortsat kun med maltpræpa-rationer i form af øl, saft og bolsjer samt med sodapastiller. Der nævnes ikke lægemidler. En helsidesannonce i Supplement til Den farmacevtiske Stat 1915, udgivet i 1922, fokuserer fortsat på firmaets appetitvækkende, styrkende, velsmagende, nærende og fedende maltpræparater samt dets bolsjer og karameller, men desuden angives det, at der fremstilles »Medi-cinske Præparater« i den »kemiske Fabrik«, blandt andre Syrup. Dul-camara. Comp. Evers, Ferromaltin. Evers og Tablettae Citroformii Evers. Her er ikke tale om originale produkter, suffikset »Evers« angiver, at der var tale om netop denne virksomheds udgave af et gængs lægemiddel.

Desuden nævnes Evers Urinditabletter og Tablettae Lithicae Comp. Evers. Her er også tale om kopier af kendte lægemidler. I de første årtier af 1900-tallet var brugen af salinske kombinationspræparater mod urin-

Annonce for C.R. Evers & Co. og et udvalg af firmaets præparater i Illustreret Tidende 1907.(Det Kongelige Bibliotek).

15

Annonce for C.R. Evers & Co.’s præparater i Supplement til Den farmacevtiske Stat 1915,udgivet i 1922.

16

sur gigt og andre reumatiske sygdomme meget udbredt. De mange dan-ske kopiprodukter var inspireret af det tyske arcanum Uricedin, der var kommet på det danske marked i 1894. Præparaterne var oftest pulvere eller tabletter og indeholdt varierende mængder af letopløselige litium- og natriumsalte. Evers var blandt de første af de etablerede danske farma-ceutiske industrivirksomheder, som markedsførte et kopiprodukt, idet Tablettae Lithicae Comp. Evers blev lanceret i 1914 som en »behagelig og billig Erstatning for Mixt. Gentian. Litic. og Uricedin«. Tablettae Lithicae Comp. Evers var på markedet frem til ca. 1936. Evers Urinditabletter, der blev registreret som varemærke i 1922 og var i handelen indtil omkring 1930, var et lignende præparat; på pakningen er anført: »… opløser og udskiller urinsure Salte«. Man hæfter sig ligeledes ved, at Evers allerede i 1914 producerede tabletter, som dengang var en relativ ny og kompliceret lægemiddelform.

I årene 1921-1923 havde fabrikant Helmuth Brix en kompagnon, cand.pharm. Aksel Wrisberg Hey, der tillige var indehaver af Fabriken Ferraton (jævnfør senere). Dette kompagniskab resulterede i et samarbejde mel-lem C.R. Evers & Co. og Fabriken Ferraton.

Som det fremgår af Evers’ ovennævnte annonce fra 1922, lod Hey nogle af Fabriken Ferratons specialiteter fremstille af Evers, blandt andre Fer-raton, Ferraton Fortior og Ferraton Sina samt Tablettae Ferratoni. Hey tilførte endvidere Evers en række nye produkter, heriblandt Paramaltol og

Urinditabletter. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

17

antagelig også Jecomaltol. Paramaltol og Jecomaltol var maltekstrakt til-sat henholdsvis paraffinolie og torskelevertran. Et præparat svarende til Jecomaltol blev optaget i Formler udgivne af Københavns Apotekerfor-ening i 1922 med det danske navn Maltextrakt med Levertran. Både dette præparat og et svarende til Paramaltol blev optaget i 1. udgave af DAK-Præparater i juni 1924 under særnavnene Jecomalt og Paramalt, der lå betænkeligt op ad Evers’ navne. Allerede i december 1924 blev disse navne af DAK ændret til Maltjecorin og Maltparaffin. Sandsynligvis havde Evers klaget.

C.R. Evers & Co. ophørte som lægemiddelindustrivirksomhed om-kring 1950, men ikke med sin øvrige virksomhed. Med udgangspunkt i den oprindelige maltekstrakt fortsatte firmaet sin produktion af konfek-tureprodukter. Firmaet eksisterer ikke længere under eget navn; men visse produkter markedsføres af Leaf Danmark ApS, så man kan stadigvæk købe Evers Host Ikke, der forhandles som »Klassiske, fyldte halsdrops med blød lakridssmag«, Evers Kongen af Danmark, der sælges som »Klas-siske og velkendte halsdrops med den gode smag af anis«, og Evers Lys Menthol, der markedsføres som »Lækre halsdrops med frisk menthol-smag«.

Jensen & Langebek-Petersens chemisk-techniske FabrikJensen & Langebek-Petersens chemisk-techniske Fabrik blev grundlagt mellem 1881 og 1886 af hr. Jensen, der ikke har kunnet identificeres, og Frederik Vilhelm Langebek-Petersen (1859-1931), som var farmaceutisk kandidat fra 1881. Fabrikken var oprindelig beliggende i Mariegade 15, nuværende Thomas Laubs Gade 15, på Østerbro i København og blev kendt for sine pepsinpræparater.

På samme adresse grundlagdes A/S Orthana i 1934 som producent af animalske ekstrakter, heriblandt pepsin. Mellem 1941 og 1945 flyttede både Jensen & Langebek-Petersen og Orthana til Englandsvej 350-356 i Kastrup, hvor Jensen & Langebek-Petersen fik adresse hos Orthana.

Ifølge Specialitetstakst 1935 forhandlede Jensen & Langebek-Petersen to præparater, nemlig Linctus Pepsini conc. og Pepsin Saft med det latini-serede navn Liqvor Pepsini Langebek. Det vides ikke, om begge præpara-ter er kommet samtidig. Pepsin Saft var på markedet helt frem til 1977, medens Linctus Pepsini conc. udgik af handelen mellem 1937 og 1939.

18

Pepsin Saft, ældre pakning. (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

Pepsin Saft, nyere pakning. (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

19

Pepsin Saft er afbildet i form af dels en ældre pakning, en karakteristisk flad flaske, dels en nyere, den gængse medicinflaske med bakelitskruelåg. Etiketdesignet er stort set identisk på de to pakninger med medaljer og ordlyden »1. Klasse Medaille 1888 – Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling Kjøbenhavn i Aaret 1888« samt »Guldmedaille Paris, Sølvmedailler Kjøbenhavn, Neapel og Malmø, Guldmedaille Stockholm 1897«. På den ældre paknings etiket er tillige anført: »Anbefales af adskil-lige Autoriteter i Lægevidenskaben som det bedste diætetiske Middel mod Mavecatarrh, Halsbrynde, svækket og mangelfuld Fordøjelse, Mavesyre, Appetitløshed m. m.«.

Pepsin Saltsyre Tabletter ses første gang i Specialitetstakst 1937. I 1981 overgik tabletpræparatet til firmaet Apodan og i 1990 til Mecobenzon, senere Nomeco. Tabletterne udgik af handelen i 1991. Tabletterne inde-holder pepsin og betain. Indikationerne er aklorhydri og hypoklorhydri, det vil sige manglende og nedsat saltsyreudskillelse i mavesækken.

Pepsin Saltsyre Tabletter. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

20

Leerbeck & Holms kemiske FabrikerAdolph Rasmus Leerbeck (1857-1923) og Johan Frederik Holm (1860-1927) blev farmaceutiske kandidater i henholdsvis 1880 og 1881. Ligesom flere andre farmaceuter på denne tid blev de begge »Fabrikanter«.

I begyndelsen af 1880’erne arbejdede Leerbeck med diætetiske næ-ringsmidler til diabetikere, og ved et lægemøde i 1885 præsenterede han et nyt præparat Albumin-Maltose samt nogle brødsurrogater. Albumin-Maltose blev beskrevet som et meget nærende præparat indeholdende »ikke mindre end 44 pCt. Maltose, 30 pCt. Dextrin og Stivelse, 5 pCt. Dextrose, 12 pCt. Æggehvidestoffer o.s.v.«, og erfaringerne havde vist, at det »kunne taales i en Mængde katarrhalske Tilstande i Fordøjelsesorga-nerne, hvor andre Næringsmidler, selv de letfordøjeligste, ikke have kun-net taales«.

I den danske lægeverdenen blev disse præparater modtaget »med me-gen Velvillie«, og i en artikel med titlen »Orienterende Oversigt over de vigtigste Fremskridt paa den kliniske Medicins Omraade i Aaret 1885« i Ugeskrift for Læger fik Albumin-Maltose en særdeles rosende omtale på baggrund af forfatterens anvendelse af præparatet i sin praksis.

Resultatet af Leerbecks promovering af præparaterne blev, at efter-spørgselen såvel i Danmark som i udlandet oversteg produktionskapaci-teten, så i 1886 indledte han et samarbejde med Johan Frederik Holm. De etablerede en fabrik i Bredgade 36 i København under navnet Kjøben-havns Albumin-Maltose- & Gluten-Fabrik, som i reklamebrochurer blev præsenteret med undertitlen Damp-Laboratorium for chemisk-pharma-ceutiske Præparater.

I begyndelsen var fabrikkens to hovedprodukter Albumin-Maltose og Albumin-Maltose med Jærn. Sidstnævnte præparat indeholdt 0,35 % jern i opløselig form. Fabrikken fik eneret på fremstillingsmetoden i både Danmark og flere andre lande, og begge produkter blev, som det var ku-tyme, promoveret i blandt andet Illustreret Tidende. I en helsides annonce fra 1889 blev det fremhævet, at varerne var patenterede og havde erhver-vet »Hæders-Diplom«. Albumin-Maltose blev af navngivne læger »særlig anbefalet for Mave-, Bryst- og Nervesvage, Blodfattige, Rekonvalescenter, diegivende Kvinder og svage Børn« for dets betydelige »Næringsværdi, Letfordøjelighed og Velsmag«. Ud over de to hovedprodukter omtalte an-noncen også Maltose-Kakao, næringsmidler til diabetikere som Gluten-

21

Forside af en brochure fra Kjøbenhavns Albumin-Maltose- & Gluten-Fabrik før 1899.

22

Bagside af samme brochure fra Kjøbenhavns Albumin-Maltose- & Gluten-Fabrik før 1899 (se side 21).

23

Cakes, Gluten-Mel og Saccharin-Kakao samt en modermælkserstatning, Farine-Lactée (Leerbeck & Holm), hvilken var en kopi af Nestlées Børne-mel.

Ved at berige Albumin-Maltose med forskellige lægemiddelstoffer ud-viklede fabrikken et bredt sortiment af diætetiske præparater. Maltose-Vin, der kunne anvendes »som Syge-Vin, i Tilfælde hvor vin er indiceret«, China-Maltose, som indeholdt ekstrakt af kinabark og derfor ikke kun skulle betragtes som »et Næringsmiddel, men ogsaa som et roborerende Middel, der i flere Tilfælde har vist sig at have særdeles gavnlig Indflydelse paa Fordøjelsesorganerne«. Malkvino var en medicinsk vin, som bestod af ovennævnte Maltose-Vin tilsat »Extrakt af China- og Angosturabark samt andre medicinske Vegetabilier«. Vinen skulle anvendes som »Robe-rans og Stomachicum«.

I promoveringen over for publikum anvendte man det mundrette fir-manavn Leerbeck & Holm, blandt andet i Illustreret Tidendes annoncer. Om Albumin-Maltose med Jærn oplyste firmaet i 1898, at præparatet havde vundet »Medaille af 1ste Klasse Chicago, Sølvmedaille Lübeck, Guldmedaille Amsterdam«, og at det kunne fås »med Brugsanvisning paa ethvert Apothek«.

I Leerbeck & Holms præparatsortiment indgik også blodprodukter. Leerbeck & Holms Haematogen, der indeholdt hæmoglobin, skulle kon-kurrere med tilsvarende præparater fra blandt andre Alfred Benzons ke-miske Fabrik og Gustav Lotzes chemiske Fabriker. Derfor blev det i firma-ets annoncer pointeret: »NB. Der maa udtrykkelig forlanges Leerbeck & Holms Haematogen«. Et andet blodprodukt var Puræmin, en koncentre-ret, flydende ekstrakt af oksehæmoglobin.

I 1899 flyttede fabrikken på grund af pladsmangel fra Bredgade til Store Kongensgade 63. Endvidere købte firmaet i 1906 den tilstødende ejen-dom i Borgergade, som blev forsynet med en port, hvorved der skabtes forbindelse mellem Borgergade og Store Kongensgade. Omkring 1913 ændrede firmaet navn til Leerbeck & Holms kemiske Fabriker.

I begyndelsen af 1900-tallet engagerede Leerbeck & Holm sig – som så mange andre af de danske farmaceutiske virksomheder – i fremstilling og salg af jernpræparater. Fabrikken fik i 1900 registreret varemærket Fer-gan. Fergan indeholdt 0,35 % jern i organisk forbindelse som albuminat. Firmaet skrev i 1911:

»Naar Fergan har vundet saa stor en Udbredelse baade her og i Udlan-

24

det og indtager en anerkendt Særstilling mellem de mange forskellige Jernpræparater, som for Tiden findes, saa ligger dette i, at Præparatets særegne Fremstillingsmetode garanterer en assimilerbar, velsmagende og holdbar virkelig kemisk Forbindelse af Jern- og Æggehvidestof med et tilpas Indhold af Fe.«

Fabrikken reklamerede for Fergan i Illustreret Tidende, blandt andet i 1907, hvor Fergan blev fremhævet som en »overordentlig styrkende og hurtigtvirkende Jernmikstur«, der indeholdt jernet i form af albuminat, »hvilket er af største Betydning for Præparatets gavnlige Virkning paa Or-ganismen«. Fergan blev anbefalet i tilfælde af »Blodmangel, Blegsot, og Svækkelsestilstande, saavel hos Voksne som Børn«, og det oplystes, at Fer-gan var »overordentlig velsmagende og appetitvækkende«.

Firmaet udvidede Fergan-sortimentet med blandt andet Beta-Fergan og Fergan tabletter; men anbefalede også Fergan som vehikel til apoteks-fremstillede lægemidler. I fabrikkens 25-års jubilæumsskrift fra 1911 op-remses et dusin af »de mest anvendte Receptformler«, hvorefter apoteket kunne blande 200, 250 eller 300 gram Fergan med diverse lægemiddel-stoffer eller lægemidler, de fleste fra farmakopeen fra 1907, blandt andre

Tegning af Kjøbenhavns Albumin-Maltose- & Gluten-Fabrik, Store Kongensgade 63, Kø-benhavn, fra firmaets 25-års jubilæumsskrift fra 1911.

25

Baldrian-Fluidextrakt, Ensian-Fluidextrakt, Ensianmixtur, Kaliumjodid, Natriumbromid og Rævekagedraaber. Fergan fik en lang levetid på det danske marked. Det udgik i 1976.

Den viste pakning er fra slutningen af Fergan-æraen. På flaskens bag-side findes en etiket med indholdsdeklaration, hvoraf det fremgår, at miksturen nu indeholder »Ferrum (som saccharat) 1,0 %«.

I 1914 fik Leerbeck & Holm registreret endnu et varemærke, nemlig Ferpon for et »medicinsk Præparat«. En ualmindelig smuk, men desværre udateret annonce for firmaets jernpræparater viser, hvorledes også sorti-mentet af Ferpon blev udvidet. Her ses Arsen-Ferpon, Brom-Ferpon, Chinin-Ferpon, Diabetiker-Ferpon og Ferpon Alkoholfri. Blandt disse præparater fik Brom-Ferpon en længere levetid. Det blev markedsført i 1924 og udgik i 1956.

Fergan (mikstur). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

26

Annonce for Leerbeck & Holms kemiske Fabrikers jernpræparater, udateret.

27

På Brom-Ferpon-flaskens etiket er anført: »Alkoholfri – Opløsning af Jern og Natriumbromid. 100 ml indeholder 2 g Fe, hvoraf 125 ctg som Ferri oxyd. sacch. og 75 ctg som Ferrum peptonatum. Desuden 20 g Natrii bromidum«. Som indikationer angiver Medicinal-Kartoteket: »Anæmi-ske og nervøse Tilstande«.

Ud over firmaets kerneprodukter, Albumin-Maltose og jernpræpara-ter, fremstillede og markedsførte Leerbeck & Holm en række lægemidler inden for andre terapeutiske områder.

Neurokin var et sovemiddel i tabletform indeholdende apronal, og Neurokin comp. indeholdt både apronal og baldrianekstrakt. Neurokin blev registreret som varemærke i 1915 og udgik af handelen i 1970’erne.

Brom-Ferpon (mikstur). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

28

Colatyl i tabletform, et smerte- og feberstillende middel, indeholdt en kombination af kolaekstrakt og acetylsalicylsyre og var i handelen indtil 1957.

Neurokin (tabletter). (Nordjyllands Hi-storiske Museum)

Neurokin comp. (tabletter). (Nordjyllands Historiske Museum).

Colatyl (tabletter). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

29

Novofer (granulat). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

Låg til Novofer (gra-nulat) med Leerbeck & Holms logo. (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

30

Novofer som granulat indeholdt 2 % jern i form af ferrokarbonat med kakao som smagskorrigens. Indikationerne var ifølge Medicinal-Kartote-ket: anæmi og klorose (en kronisk form for anæmi hos unge kvinder). Præparatet blev markedsført i 1935 eller før og udgik i 1957. Præparatet fandtes ligeledes som tabletter hver indeholdende ferrokarbonat svarende til 5 cg jern.

Tablettae Pectosani comp., et slimløsnende og ekspektorationsfrem-mende middel, er ikke optaget i de foreliggende ældre håndkøbstakster og ses heller ikke i specialitetstaksterne; det kan have været markedsført i en kortere periode før 1935.

Pectosan Saft i forskellige varianter fik derimod en lang levetid. Vi ken-der ikke markedsføringstidspunktet, men safterne er at finde i Speciali-tetstakst 1935 og efterfølgende, indtil de alle udgår af handelen i 1990.

Efter Adolph Rasmus Leerbecks død i 1923 blev hans søn, cand.pharm. Poul Alfred Leerbeck (1890-1955) medindehaver af Leerbeck & Holms kemiske Fabriker, men i 1940 grundlagde han sit eget firma, Cand.pharm. P.A. Leerbeck’s kemiske Fabrik, Gothersgade 48, København, som levede videre efter hans død. Dette firma markedsførte i 1943 Betrasol, et B-vi-taminholdigt tonikum, som var i handelen indtil 1975. Desuden var et tilsvarende C-vitaminholdigt tonikum med navnet Cetrasol på markedet i samme periode.

Et andet familiemedlem til en af grundlæggerne af Leerbeck & Holms kemiske Fabriker indtrådte senere i firmaet. Henning Ahlmann-Ohlsen

Tablettae Pectosani comp. (Nordjyllands Historiske Museum).

31

(født 1918), der var barnebarn af Johan Frederik Holm, blev farmaceutisk kandidat i 1944 og arbejdede derefter hos blandt andet A/S Dr. A. Wander, Ovomaltinefabrik og Biscuitbageri, Brønshøj, inden han i 1954 blev di-rektør for Leerbeck & Holm.

Leerbeck & Holms farmaceutiske virksomhed tog udgangspunkt i diæ-tetiske præparater baseret på albumin, maltose og gluten. Disse præpara-ter dannede basis for firmaets mangeårige eksistens og for udvikling af dets sortiment med blandt andet blod- og jernpræparater samt andre håndkøbslægemidler mod lettere sygdomme. Der var ikke tale om forsk-ning i og udvikling af nye lægemiddelsubstanser; men alligevel lykkedes det for firmaet at eksistere i mere end 100 år. Leerbeck & Holm gled ud af lægemiddelmarkedet i 1990, og i dag findes hverken firmaets navn eller nogle af dets produkter.

Betrasol (mikstur). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

32

A/S Skelskør FrugtplantageBrødrene Henrik Ernst Johannes Mau Heilmann (1862-1963) og Carl Arent Heilmann (1864-1962) var farmaceutiske kandidater fra henholds-vis 1885 og 1888 og indehavere af Skælskør Apotek i årene 1894-1907. De grundlagde Skelskør Frugtplantage, Frugtsaft- og Geléfabrik i 1897 og tog et større areal landbrugsjord i brug hertil. I 1918 blev firmaet omdannet til et aktieselskab under navnet A/S Skelskør Frugtplantage med H.E.J.M. Heimann som formand for selskabets bestyrelse og C.A. Heilmann som selskabets administrerende direktør.

I Specialitetstakst 1935 har Skelskør Frugtplantage tre præparater: Bio-san, Spinatin og Spinatin C, som alle er vitaminpræparater baseret på plantedele. I specialitetstaksten anføres således om Biosan: »Tabletter fremstillede af de mest vitaminrige Køkkenurter, behandlede og tørrede saaledes at de friske Urters Vitaminer og Metalsalte bevares.« Tilsvarende oplyses, at Spinatin i tabletform er fremstillet af tørret spinat og hyben og indeholder diverse vitaminer og en række mineralsalte. Spinatin C beskri-ves som et »Kraftigt C-Vitaminpræparat, fremstillet af Hyben«, der an-vendes ved »Avitaminoser, Anæmi og Pellagra«.

Spinatin (tabletter). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

33

Spinatin C blev i 1937 afløst af Hybrin, som i specialitetstaksten er deklareret: »Kraftigt C-Vitaminpræparat fremstillet af Hyben.« På etiket-ten er anført: »Hver Tablet indeholder Fructus Cynosbati 0,33 g med et Indhold af 10 mg Ascorbinsyre (C-Vitamin)«. Medicinal-Kartoteket op-lyser om indikationer: »Scorbutiske Tilstande, Foraarstræthed, Gingivit, Paradentose, infektiøse Tilstande, i Graviditet- og Laktationsperioden.«

Vi kender ikke markedsføringstidspunktet for Spinatin, men det har været 1935 eller før, og præparatet var i handelen indtil 1965.

Det vides ikke, hvor længe Hybrin var på markedet. Præparatet blev som nævnt optaget i Specialitetstakst 1937, og det blev overført fra den daværende specialitetstakst til Håndkøbstakst 1961 efter dennes ikraft-træden.

Hybrin (tabletter). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

34

Fabriken FerrinDe to indehavere af Løve Apoteket i København fra 1905 Claus Albert Clausen (1866-1911) og Gustav Rink (1876-1948), der var farmaceutiske kandidater fra henholdsvis 1887 og 1902, anmeldte i 1905 Firmaet Løve-apoteket til Københavns Handelsregister som en fabriks- og handelsvirk-somhed. Samme år fik de registreret varemærket Ferrin for blodstyrkende midler til anvendelse »som en særlig opfunden Benævnelse for denne Vareart«. Ferrin var et jernpræparat, hvis forskrift var udarbejdet af C.A. Clausens broder, cand.pharm. Erik Vilhelm Clausen (1871-1954), der var farmaceutisk kandidat fra 1896 og ansat som laborant på Løve Apo-teket.

Straks efter markedsføringen begyndte salget af Ferrin at tage fart. Præ-paratets succes var bestemt af fire faktorer: ideation, realisation, finansie-ring og forretningssans.

Det af E.V. Clausen formulerede jernpræparat var baseret på en ny idé, således som det fremhæves i Løve Apotekets præsentationsskrift fra 1908:

»Man har alt længe i Lægevidenskaben benyttet den i den danske Far-makope officinelle organiske Jærnforbindelse »Liqvor ferri albuminati«, det vil sige opløst Jærnalbuminat, men en væsentlig Ulempe klæbede der ved Brugen deraf, idet der ved Fordøjelsesprocessen udfældedes en stor Del af Jærnet som uopløseligt Jærntveiltehydrat. Dette Forhold bragte [E.V.] Clausen til, paa Grundlag af de nyeste kemiske og fysiologiske Un-dersøgelser, …, der viste Caseinets store Fortrin fremfor det egentlige Al-buminstof som betydelig lettere absorberbart af Organismen, at frem-stille den caseinsure Jærnforbindelse, der i sig maa siges at rumme Højden af Fuldkommenhed. Det fremstilles af steriliseret Mælk ved Omsætning med en Jærnforbindelse, der ikke indeholder uorganisk Syre. Fremstil-lingsmaaden betinger dets sjældne Holdbarhed, og som Smagstilsætning er anvendt et Udtræk af friske Oranger. Ved brugen af Jærnpræparater er der to Ting, som det stedse har været vanskelig at komme uden om. For det første Tændernes mere eller mindre Ødelæggelse og dernæst Jærnets Udskilning i Mave og Tarm som uopløseligt Jerntveiltehydrat. Ved Ferrin (Liqvor ferri caseinat.) undgaar man begge Dele. En lang Række Eksem-pler konstaterer Ferrinets absolutte Indifferents overfor Tændernes Gla-sur, og de omfattende Fordøjelsesforsøg, der underbyggede Ferrinets

35

Sammensætning, udviser, at dette let og saa godt som fuldstændig fordø-jedes eller opløstes af Mave- og Tarmsaft.«

Af de to indehavere af firmaet Løveapoteket var det C.A. Clausen, der stod for realiseringen af broderens idé, som fandt sted i Løve Apotekets laboratorium. C.A. Clausen var efter sin farmaceutiske kandidateksamen studerende ved Den Polytekniske Læreanstalt, derefter assistent ved Steins Laboratorium og efterfølgende forsøgsleder og direktionsmedlem i Dansk Elektrolyt. Alkali Komp., indtil han blev medindehaver af Løve Apoteket og firmaet Løveapoteket. C.A. Clausen var således velkvalificeret til at or-ganisere og lede en kemisk baseret lægemiddelproduktion på forretnings-mæssig vis.

Det økonomiske grundlag for realiseringen af E.V. Clausens idé blev leveret af begge indehavere af firmaet, C.A. Clausen og G. Rink.

I 1908 blev Løve Apoteket overtaget af Anton Marius Mathias Chri-stian Antons (1859-1920) og August Julius Helmuth Kongsted (1870-1939), og i forbindelse hermed blev Firmaet Løveapoteket ophævet og et nyt firma, Kjøbenhavns Løveapoteks chemiske Fabrik, dannet af de to nye apoteksindehavere blandt andet til videreførelse af produktionen af Ferrin.

Allerede året efter, i 1909, fik præparatet Ferrin atter nye ejere, idet Antons og Kongsted solgte Ferrin til Chresten Andreas Eduard Andersen (1854-1910), der var cand.polyt. (ingeniørfaget), og brødrene Thorvald Løvengreen (1876-1956), som var cand.polyt. (bygningsingeniør), og Jo-han Anton Løvengreen (1872-1943), der var proprietær og indehaver af Skt. Jørgensgaard ved Ringsted. Til brug for produktionen af Ferrin grundlagde de nye ejere samme år Fabriken Ferrin. Antons og Kongsteds firma, Kjøbenhavns Løveapoteks chemiske Fabrik, ændrede navn til Lø-vens kemiske Fabrik i 1910.

Af de tre indehavere af Fabriken Ferrin blev C.A.E. Andersen leder af fabrikken. Han var velkvalificeret til denne stilling, idet han ud over sine faglige kvalifikationer havde forretningserfaring. Han var således tillige ejer af maskinforretningen F. Creutzberg og medinteressent i C. Schous Fabriker, der fremstillede sæber, toiletartikler, kosmetiske artikler og par-fumer. De to andre indehavere af Fabriken Ferrin, T. Løvengreen og J.A. Løvengreen, var investorer i firmaet. Imidlertid døde C.A.E. Andersen i 1910 og herefter blev T. Løvengreen leder af fabrikken.

Fabriken Ferrin var oprindelig beliggende i Nørregade 7, København,

36

derefter i Peder Hvitfeldts Stræde 1, København, senere på Svanemøllevej 124, Hellerup, og fra 1940’erne i Skolegade 2 B, Valby.

I Specialitetstakst 1935 har Ferrin optaget fire præparater, der alle har navnefællesskab med firmanavnet, og som alle indeholder jernkaseinat: Ferrin, Ferrin B, Ferrin med Lecithin og Glycerofosfat samt Fosfoferrin.

Den afbildede pakning med Ferrintabletter med Lecithin og Glycero-fosfater har været indpakket i et stykke papir, hvorpå der er påtrykt føl-gende beskrivelse af præparatet:

»Ferrintabletter med Lecithin og Glycerofosfater eller – som de ofte for Nemheds Skyld kaldes – »Ferrintabletter i røde Æsker« er fremstillede for at imødekomme et almindeligt og ret naturligt Ønske om et Styrknings-middel, der ikke alene virker bloddannende, men tillige i særlig Grad af-stiver et angrebet Nervesystem.

Fra mange Sider er i de senere Aar Lecithin og Glycerofosfater anbefalet paa det varmeste som Hjerte, Rygmarv og Nervers naturlige Ophjælp-ningsmiddel.

Da Jern til alle Tider har været anset som uundværlig Bestanddel af et virkeligt styrkende Præparat og Ferrin har hævdet sig som Tidens bedste og lettest fordøjelige Jernforbindelse, er Combinationen Ferrin med Leci-thin og Glycerofosfater den bedste Løsning af Opgaven: Et samtidig blod-dannende og i særlig Grad nervestyrkende Præparat.«

Ferrintabletter med Le-cithin og Glycerofosfater. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Ebbe Forup).

37

Chr. F. PetriFirmaet Chr. F. Petri, Apollovej 33, Vanløse, blev grundlagt som kemisk fabrik i 1906 af Christian Frederik Petri (1872-1955) og Severin Søren Marcussen (1873-1923). Petri var farmaceutisk kandidat fra 1895 og ma-gister i kemi. Han var forud for etableringen af firmaet Chr. F. Petri ansat som forstander for Orlogsværftets kemiske Laboratorium i København og havde derigennem haft lejlighed til at besøge mange kemiske fabrikker i udlandet.

Marcussen var ligeledes farmaceutisk kandidat fra 1895. Han var her-efter ansat som laborant på Gustav Lotzes chemiske Fabriker i Odense. Både Petri og Marcussen var kapaciteter på det kemiske område, og til-sammen havde de indsigt og erfaring i organisation og ledelse af en ke-misk produktion. De var således velkvalificerede til at starte en kemisk fabrik. Firmaet Chr. F. Petri var ejet af Petri og Marcussen i fællesskab indtil 1909, da Marcussen fratrådte, og Petri blev eneejer.

I 1910 bragte Farmacevtisk Tidende en artikel om Chr. F. Petris kemi-ske fabrik som »et smukt Eksempel paa en af de Virksomheder, vi kunde anbefale de … af vore Kolleger, der skal forlade Faget under de nuværende Forhold, at slaa ind paa«, thi »noget af det, der skulde synes at ligge nær-mest for en Farmacevt, var da det, at lave en stor eller lille Fabrik, der kunde fabrikere nogle af de Stoffer, der bruges paa Apotekerne. Hvorfor skal vi altid være afhængig af Tyskerne og lade os diktere Priserne af dem? Der er mange Apotekervarer, der bruges saa meget af her i Landet, at det sagtens kan betale sig at lave det her hjemme, og selv om de tyske Varer gennemgaaende er helt upaaklagelige, ligger der dog en stor Tilfredsstil-lelse deri, at kunne faa Varerne fra en dansk Fabrik, som ledes af en dansk Farmacevt, oplært paa et dansk Apotek.«

Herefter følger en rosende beskrivelse af Chr. F. Petris kemiske fabrik. I indledningen udtrykker redaktionen sin betagelse af virksomheden:

»Fabrikken ligger i en Udkant af den opblomstrende By Vanløse med vid Udsigt over den aabne Mark; Fabrikkens høje Dampskorsten gør den kendelig paa lang Afstand. Gennem Kontor og Indpakningsrum kommer vi ud i den egentlige Fabrik, hvor der er fuldt af Røg og Damp; vi kom netop i den travleste Formiddagstime, da Arbejdsvognene holdt for-spændte i Gaarden for at læsses fulde af Sække med Glaubersalt og Dunke med Kreolin, som skulde afsendes; mange Folk var i Arbejde, og det hele

38

gjorde Indtryk af at være en stor Virksomhed med livlig Omsætning og lovende Fremtidsmuligheder.«

I 1922 annoncerede fabrikken blandt andet for følgende produkter: Aether, Aether purissimum pro narcosi, Chloroform, Chloroformium purissimum pro narcosi, Solutio Ammoniaci, Superoxydum hydrogeni-cum, Oxydol 3 % – 6 % – 10 %, Creolin »Petri«, Lysol »Petri«, Carbonas na tri cus, Sulfas natricus, Sulfas magnesicus og Sal Carlsbadense artificiale cryst.

Virksomhedens narkosemidler Aether purissimum pro narcosi og Chloroformium purissimum pro narcosi blev markedsført før 1909 og optræder i specialitetstaksterne fra 1. udgave i 1935.

Den afbildede pakning af Aether purissimum pro narcosi kan tidsfæ-

Aether purissimum pro narcosi. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

Chloroformium purissimum ad narcosin Ph.Dan. 48. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

39

stes til før 1953, idet præparatet fra og med Specialitetstakst 1953 hed Aether ad narcosin. Præparatet udgik af handelen i 1985.

Chloroformium-præparatet er her vist i form af Chloroformium pu-rissimum ad narcosin i den kvalitet, som er beskrevet i Pharmacopoea Danica 1948. Præparatet var i handelen indtil 1974.

I 1909 fik fabrikken registreret Oxydol som varemærke for »Desinfek-tionsstoffer og Toilettemidler« af »en syrefri Brintoverilteopløsning«. Oxydol i tre styrker, 3 %, 6 % og 10 %, er alle optaget i specialitetstaksten fra 1935 til og med 1956, hvorefter de blev overført til håndkøbstaksten i 1958. Fra 1981 optræder Oxydol atter i specialitetstaksten, dog kun i styr-ken 3 %. Oxydol udgik af handelen i 1989. Den afbildede pakning af Oxydol 3 % 250 g er forsynet med en brugsanvisning af følgende ind-hold:

»Indeholder 3 Vægt-p. Ct. kemisk rent Brintoverilte, der er tilstede i en saadan Tilstand, at den størst mulige Virkning opnaas.

Oxydol 3 % i flasker a 50 g og 250 g, hvoraf den sidste er forsynet med brugsanvisning. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Lol-drup).

40

Oxydol er fuldstændig frit for ætsende Mineralsyrer; det bør beskyttes imod Forureninger og bør ikke henstilles i direkte Sollys; det er da hold-bart, men dog yderst følsomt, saaledes at det ved Berøring med Bakterier, Materie, Slim, Sved og lignende øjeblikkelig spaltes i Vand og fri Ilt, hvil-ket sidste i Spaltningsøjeblikket virker dræbende og desodorerende paa disse skadelige Stoffer.

Til den daglige Mundhygiejne fortyndes Oxydol let med ca. 10 Dele Vand.«

Erslevs kemiske LaboratoriumSvend Erslev (1882-1956) blev farmaceutisk kandidat i 1907 og grund-lagde Svend Erslevs Laboratorium i 1912. Omkring 1920 ændrede firmaet navn til Erslevs kemiske Laboratorium. Firmaet havde til huse i Ny Vester-gade 9 i København indtil ca. 1936, da det flyttede til Kongovej 22 på Amager. Erslevs kemiske Laboratorium ophørte mellem 1945 og 1949, og dets præparater blev overtaget af Fabriken Ferraton (jævnfør senere).

Erslev markedsførte i 1912 Maritim-Tabletter, som blev optaget i hånd-købstaksterne i 1924 og 1927. Præparatet forekommer ikke i senere hånd-købstakster, specialitetstakster og medicinfortegnelser, så det må være udgået af markedet umiddelbart efter 1927. Som det fremgår af det viste billede af Maritim-Tabletter, er præparatet ikke deklareret, men præpara-tets navn og billedet af et skib på pakningen tyder på, at der er tale om et søsygemiddel, hvilket bekræftes af en annonce i Farmacevtisk Tidende fra 1914.

Maritim-Tabletter. (Nordjyllands Histori-ske Museum).

41

Erslev fik Tablettae Nervalini registreret som varemærke i 1919. Den afbildede pakning er forsynet med en deklaration, der viser, at 1 tablet svarede til 1 spiseskefuld af det i Formulae Nosocomii Civitatis Havnien-sis 1913 optagne præparat Infusum Valerianae bromatum, der bestod af natriumbromid og baldrianinfus. Tablettae Nervalini var således et bal-drianholdigt sedativum. Præparatet blev overtaget af Ferraton mellem 1945 og 1949 og udgik af handelen i 1957.

Tablettae Ferrinovali var ligeledes et af Erslevs tidlige produkter. Præ-paratet er optaget i Haandkøbstakst 1924 samt i Specialitetstakst 1935 tillige med Tablettae Ferro-Arson. Både Tablettae Ferrinovali og Tablettae Ferro-Arson var jern-arsenik-præparater af kategorien roborantia, det vil sige styrkende lægemidler. Tablettae Ferro-Arson udgik af markedet i 1943, medens Tablettae Ferrinovali som flere andre af Erslevs præparater blev overtaget af Ferraton mellem 1945 og 1949. Ferraton lod præparatet udgå af handelen inden for tidsrummet 1949-1953.

Tablettae Nervalini. (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

Tablettae Ferrinovali. (Nordjyllands Hi-storiske Museum).

Tablettae Ferro-Arson. (Nordjyllands Hi-storiske Museum).

42

Et Erslev-præparat, der fik en meget lang levetid, er Demulcin, der var et middel i tabletform mod »Bronchitis og alle andre Hosteformer«, og som indeholdt lakridsekstrakt, kodeinfosfat, benzoesyre, kamfer, ammo-niumklorid og mentol. Delmulcin ses første gang i Specialitetstakst 1935. Analogt med andre Erslev-præparater overgik det til Ferraton mellem 1945 og 1949, hvorefter det fortsatte sin eksistens frem til 2005. På det ene af de viste billeder af Demulcin ses til venstre en pakning fra Erslev og til højre en tilsvarende pakning fra Ferraton. Det andet billede viser låget på Erslev-pakningen med firmaets logo med Svend Erslevs initialer.

I Specialitetstakst 1935 tegnede Erslevs kemiske Laboratorium sig for 25 præparater, heriblandt også Gelacida i form af suppositorier, der ses første gang i Haandkøbstakst 1927. Gelacida blev overtaget af Ferraton mellem 1941 og 1943 og vil blive omtalt under dette firma.

Demulcin (tabletter) fra Erslevs kemiske Labora-torium (til venstre) og fra Fabrikken Ferraton (til højre). (Dansk Far-macihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

Låg til Demulcin (tablet-ter) med Erslevs kemiske Laboratoriums logo. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

43

A/S Edward JacobsenEdward Jacobsen (1881-1961), der var farmaceutisk kandidat fra 1903, grundlagde firmaet Edward Jacobsen i København i 1913. I 1919 overgik firmaet til et aktieselskab under navnet A/S Edward Jacobsen med firma-ets grundlægger som selskabets administrerende direktør.

Firmaet Edward Jacobsen blev grundlagt som et agentur for udenland-ske medicinske specialiteter, men snart efter dets etablering blev firmaets virksomhedsområde udvidet til også at omfatte engroshandel for droger, kemikalier og farmakopélægemidler, således som det fremgår af en artikel i Farmaceutisk Julehæfte fra 1916 om firmaets start og første år:

»Dette Firma har siden Starten befundet sig i en stadig og blomstrende Fremgang, saa at der nu kunde være Grund til at opridse nogle Data i denne Udvikling. Januar 1913 paabegyndtes Forretningen som et Agen-tur væsentlig for I.D. Riedel i Berlin. Kort Tid efter optoges der Lager af enkelte meget brugte Kemikalier, dog ikke mere end at et almindeligt Pi-geværelse kunde rumme det hele. I 1914 flyttedes Kontor og Lager til Gammel Mønt, hvor der var rummeligere Plads, og hvor der som Følge deraf kunde tages større Partier hjem og omfattes flere forskellige Varer, dog omtrent udelukkende Kemikalier. Endelig flyttedes 1916 Kontor og Lager til St. Kongensgade 25 (Hofapotekets Ejendom), hvor det formo-dentlig faar blivende Plads en Del Aar, da der er Plads til Udvidelser.

Lageret er efterhaanden udvidet til at omfatte flere og flere Varer, saavel Droger som Kemikalier, og Firmaet lægger hovedsagelig Vægt paa For-retning med Apotekere. Som en naturlig Følge af at Handelen med Dro-ger optoges, og for at kunne præstere hvad der rekvireredes fra Apote-kerne, viste det sig nødvendigt at indrette Laboratorium. Til dette er allerede anskaffet moderne Maskiner til Tabletfabrikation – Granule-ringskværn og Tabletmaskiner – moderne Salverivemaskiner og andet, ligesom der, saasnart Forholdene tillader, vil blive installeret moderne Skære- og Knusemaskiner og Vakuumapparater. De vanskelige Import-forhold gør det imidlertid umuligt for Øjeblikket at fremskaffe disse Ma-skiner.

… Samtidig installeredes et komplet analytisk Laboratorium, saaledes at enhver Prøve efter Farmakopéen kan foretages, og foretages før Varen forlader Lageret.«

Ovennævnte problem med at fremskaffe de ønskede maskiner og ap-

44

parater på grund af de vanskelige importforhold under Første Verdens-krig blev løst ved, at Edward Jacobsen i 1917 blev lejer af Vaisenhus Apo-teks damplaboratorium med vakuumdestillationsapparat og tilhørende pulveriseringsanstalt i Kronprinsensgade 1.

Som følge af firmaets fortsatte vækst blev dets fysiske rammer atter udvidet. I 1916 åbnede firmaet en filial i Mejlgade 8 i Århus. Derved fik Jylland sin første farmaceutiske engrosvirksomhed. Og mellem 1916 og 1922 blev firmaets kontor og lager flyttet fra Store Kongensgade 25 til Brønshøjvej 9, nuværende Brønshøjvej 17-19, i Brønshøj, medens firma-ets laboratorium forblev i Kronprinsensgade 1.

I 1916 anmeldte Edward Jacobsen et varemærke, »Jacobs«, for »medi-cinske og pharmaceutiske Præparater«. Firmaet udvidede herefter atter sit virksomhedsområde til nu også at omfatte fremstilling og salg af kopi-medicin under mærket »Jacobs«, heriblandt jernpræparatet Tablettae Ferri reducti comp., som ændrede navn til Tablettae Ferri reducti før 1935 og var i handelen indtil 1958. På det viste billede ses den meget smukt bemalede metaldåse med 100 tabletter. Man bemærker firmaets logo med Edward Jacobsens initialer øverst på dåsen.

Tablettae Ferri reducti comp. »Jacobs«, A/S Edward Jacobsen. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

45

I 1924 blev A/S Edward Jacobsen overtaget af A/S Det danske Medici-nal- & Kemikalie-Kompagni, også kaldet A/S Medicinalco. Medicinalco var blevet grundlagt i 1919 som en økonomisk sammenslutning af seks virksomheder: O.F. Asp Lysfabrik, O.F. Asps Udsalg, L.P. Holmblads Lys-fabrik, O.F. Asp Sæbefabrik samt apoteksgrossisterne Gustav Lotze og Th. Lose & Co. Medicinalco havde til huse i et fabrikskompleks på Sundby-øster Boulevard, nuværende Prags Boulevard 37, på Amager. A/S Edward Jacobsen blev drevet som en selvstændig afdeling under Medicinalco og havde optaget 9 præparater i Specialitetstakst 1935.

I 1959 blev Medicinalco, inklusive A/S Edward Jacobsen, købt af ØK, Østasiatisk Kompagni, som lod Medicinalco under navnet Meco-Dumex indgå i det i 1946 af ØK oprettede A/S Dumex, Danish United Medical Export.

A/S Edward Jacobsen fik Vegalin Tabletter »Jacobs« registreret som va-remærke i 1920. Vegalin Tabletter »Jacobs« var et afføringsmiddel, der indeholdt ekstrakter af rabarberrod, purshianabark og aloe, og som var i handelen indtil 1983. De to viste Vegalin-pakninger hidrører dels fra A/S Medicinalco, Afdeling Edward Jacobsen, dels fra A/S Dumex.

Vegalin Tabletter »Jacobs« fra A/S Medici-nalco, Afdeling Edward Jacobsen (til venstre), og fra A/S Dumex (til højre). (Dansk Farma-cihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

46

I 1922, to år før salget af A/S Edward Jacobsen til Medicinalco, havde virksomhedens grundlægger og administrerende direktør Edward Jacob-sen taget initiativ til etablering af firmaet Pharmacia A/S. Han var med-indehaver af og direktør for Pharmacia indtil 1934, da han fratrådte for atter at grundlægge en ny lægemiddelindustrivirksomhed, A/S Ejco (jævnfør senere).

Efter salget af A/S Edward Jacobsen til Medicinalco blev virksomhe-dens ejendom på Brønshøjvej i Brønshøj købt af Løvens kemiske Fabrik og fra 1926 anvendt som domicil for denne.

Th. Fallesen-SchmidtThue Johannes Jørgen Fallesen-Schmidt (1880-1956) var farmaceutisk kandidat fra 1904 og grundlagde firmaet Th. Fallesen-Schmidt ca. 1913 som et agentur for udenlandske sygeplejeartikler og medicinske speciali-teter. Firmaet havde adresse i Silkeborg indtil det i 1916 blev flyttet til Gothersgade 163 i København. Virksomhedsområdet blev udvidet til også at omfatte engroshandel for farmaceutiske utensilier og fra 1921 til-lige fremstilling og salg af kopimedicin. I 1929 fik firmaet adresse på Sankt Knuds Vej 12 på Frederiksberg alene med agentur for udenlandske medi-cinske specialiteter og fremstilling og salg af kopimedicin som aktiviteter, idet firmaet i 1927 havde overdraget forhandlingen af sygeplejeartikler og farmaceutiske utensilier til apoteksgrossisten Georg Moldow.

I Specialitetstakst 1935 tegnede firmaet Th. Fallesen-Schmidt sig for to egne præparater, og hertil føjedes to andre præparater, Asthma Cigaretter og Parmonil Tabletter, i den følgende udgave af specialitetstaksten fra 1937.

Asthma Cigaretter. (Nordjyllands Histori-ske Museum).

47

Asthma Cigaretter var, som navnet siger, et middel mod astma. Ciga-retterne indeholdt stramoniumblad, digitalisblad, belladonnablad og bulmeurtblad. Ifølge Medicinal-Kartoteket var doseringen: »Til Røgning indtil 10 Stk. daglig.« Asthma Cigaretter udgik af handelen i 1949 og blev erstattet af Stramonium comp. cigaretter med næsten identisk sammen-sætning. Dette præparat overgik til apoteksgrossisten K.V. Tjellesen i 1970 og udgik af markedet i 1977.

Parmonil Tabletter bestod af to slags tabletter: mørke tabletter og grønne tabletter. De mørke tabletter indeholdt karbamid og natriumbo-rat, og de grønne tabletter indeholdt salicylsyre og litiumkarbonat. I hen-hold til Medicinal-Kartoteket var indikationen: »Rheumatiske og gigtiske Lidelser« og doseringen: »1 Tablet 3 Gange daglig af hver Slags«. Parmonil er her afbildet i form af en pakning med 2 × 42 tabletter i en 2-rums kar-

Ydre karton til Parmonil Tabletter. (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

48

ton, svarende til en kur af 14 dages varighed. Etiketten på bagsiden af kartonen oplyser: »Ifølge Pasteurs Analyse opløser Parmonil Urinsyre og holder denne i Opløsning under en Observationstid af 17 Timer, men sikkert betydeligt længere.« Parmonil Tabletter udgik af handelen i 1964.

Firmaet Th. Fallesen-Schmidt ophørte i 1970.

Fabriken FerratonFabriken Ferraton blev grundlagt i 1914 og havde sit udspring i apoteker-væsenet, idet virksomheden blev etableret af Aksel Wrisberg Hey (1876-1965) og Poul Helweg Mikkelsen (1876-1940), der var farmaceutiske kan-didater fra 1898 og henholdsvis bestyrer af Ringe Apotek og indehaver af Odense Svane Apotek. I 1920 fratrådte Mikkelsen, og herefter blev fabrik-ken drevet af Hey som eneejer også efter, at han i 1926 blev apoteker på Skibby Apotek. Desuden var han som tidligere nævnt medindehaver af C.R. Evers & Co. i årene 1921-1923.

Parmonil Tabletter. Ydre karton set fra bagsiden og glas med to slags tabletter. (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

49

Fabriken Ferraton havde hjemsted i København, fra 1924 eller før i Stengade 10, nuværende Stengade 36, fra ca. 1935 på Vesterbrogade 80 og fra begyndelsen af 1940’erne i Skolegade 2 B i Valby.

Forretningsgrundlaget for Fabriken Ferraton var, som navnet antyder, jernterapi. Hovedproduktet, et jernalbuminat-præparat i form af miks-tur, kaldtes da også Ferraton. Det blev registreret som varemærke i 1914. Virksomheden ville konkurrere med de mange andre jernpræparater, der var på markedet, dels på kvaliteten, dels på prisen. I en brochure til læger fra 1915 anføres således: »Fabriken Ferratons Formaal har … været i før-ste Række at fremstille et Medikament, der ikke giver Fordøjelsesforstyr-

Ferraton (mikstur). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

50

relser.« Og videre hedder det: »Ferraton er saaledes, naar Hensyn tages til den lille Dosis, et af de billigste, danske jernpræparater.« Der er her tale om et tidligt eksempel på typisk promovering af dansk produceret kopi-medicin: det er godt, det er billigt, og det er dansk. Ferraton udgik af handelen i 1990. Den viste pakning er af nyere dato – i brun flaske med bakelitskruelåg – og er på etiketten karakteriseret som »aromatisk jernal-buminat-opløsning«.

Fabriken Ferraton markedsførte i sine første år – ud over Ferraton – en lang række andre præparater med jernforbindelser som væsentligste virk-somme indholdsstof. Som tidligere omtalt lod Hey som medindehaver af

Cupriferraton (mikstur). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

51

C.R. Evers & Co. i årene 1921-1923 nogle af Fabriken Ferratons jernpræ-parater fremstille af Evers, blandt andre Ferraton, Ferraton Fortior og Ferraton Sina samt Tablettae Ferratoni.

Flere af jernpræparaterne fandtes også i varianter beriget med eksem-pelvis kobber, levertran eller laksantia. Navnet Ferraton indgik i øvrigt som del af adskillige af præparaternes navne. Varianten Cupriferraton vises i form af en ældre pakning fra den periode, da virksomheden havde adresse i Stengade. Cupriferraton fandtes både som mikstur og som tab-letter og ses første gang i specialitetstaksten fra 1935. Præparatet udgik af handelen mellem 1939 og 1941.

Apotekerne og visse læger var ikke begejstret for de små danske frem-stillere af farmakopélægemidler under særnavne. Det er derfor ikke over-raskende, at Fabriken Ferraton i en annonce fra 1929 rettet mod farma-ceuter om sine Ferratonpræparater – Ferraton, Ferraton Lax, Ferraton Fortior og Ferraton Fortior Lax – bedyrede: »Præparaterne opreklameres ikke for Publikum og konkurrerer saaledes ikke mod Apotekerne og Læ-gerne.«

Som flere andre af datidens producenter af kopimedicin havde Fabri-ken Ferraton blik for anvendelsen af litiumsalte i kombination med andre stoffer. Fabrikken formulerede et tabletpræparat, Lithacyl, indeholdende acetylsalicylsyre, litiumkarbonat, natriumbenzoat, natriumbikarbonat og natriumcitrat, til brug som antireumatikum og analgetikum. Lithacyl ses første gang i Specialitetstakst 1935. Præparatet var i handelen indtil 1971.

Lithacyl (tabletter). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

52

Som tidligere nævnt overtog Fabriken Ferraton de af Erslevs kemiske Laboratorium markedsførte præparater forud for og i forbindelse med denne virksomheds ophør mellem 1945 og 1949.

Erslev-præparatet Gelacida, der ses første gang i Haandkøbstakst 1927, blev overtaget af Ferraton mellem 1941 og 1943. Gelacida var et middel mod børneorm i pakninger med 5 suppositorier. På den viste Gelacida-pakning fra Ferraton er indholdet deklareret som 50 mg citronsyre og 150 mg mælkesyre pr. suppositorie. På pakningens bagside findes en brugsan-visning med følgende ordlyd: »1 Stikpille indsmøres i lidt Vaselin og føres ind i Tarmen hver anden Aften, naar Patienten er i Seng. Til hver Kur benyttes 5 Stikpiller.«

Demulcin, et andet Erslev-præparat, der overgik til Ferraton mellem 1945 og 1949, er omtalt og afbildet under Erslevs kemiske Laborato-rium.

Fabriken Ferraton fik en lang levetid, over 80 år. I 1995 blev virksom-heden købt af Scanpharm A/S.

Fabriken KemisanFabriken Kemisan er en virksomhed, om hvilken der hverken foreligger oplysninger om dens grundlægger(e) eller grundlæggelsesår, men fabrik-ken ses i funktion i 1923 under navnet Kemika på adressen Thorvaldsens-vej 9 på Frederiksberg. Navneændring til Fabriken Kemisan skete før 1935.

Gelacida (suppositorier). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Carsten An-dersen).

53

Fabriken Kemisan havde kun optaget ét præparat i Specialitetstakst 1935, nemlig Vaginol, som blev markedsført i 1923 under navnet La Sirène. Præparatet ændrede navn til Vaginol i 1925.

Vaginol var et pulverformigt præparat indeholdende kaliumalumini-umsulfat, citronsyre, natriumperborat, zinkperoxyd, tannin og mentol. Som navnet antyder, var der tale om et middel til vaginal udskylning. Præparatet forhandledes i metaldåser, hvor der på etiketten fandtes en udførlig brugsanvisning med følgende ordlyd: »Det varme Vand kommes i Udskylningsapparatet eller i den Skaal, der skal anvendes, hvorpaa efter Behag 2 eller 3 Teskefulde »Vaginol« drysses heri. Omrøring maa ikke finde Sted og Udskylningen skal tages straks efter at Pulveret er tilsat. Anvend en tør Ske til at tage Pulveret med. Luk Daasen straks og omhyg-gelig efter Brug«. Vaginols virkning beroede på dannelsen af brintoverilte i det øjeblik, pulveret kom i forbindelse med vand.

Vaginol var med i specialitetstaksten til og med 1953 og udgik herefter af markedet. Fabriken Kemisan ophørte mellem 1956 og 1958.

Vaginol (pulver). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

Brugsanvisning for Vaginol (pulver). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

54

ChemiaChemia, Kemisk Fabrik og Laboratorium, hører til den kreds af virksom-heder, for hvilke der hverken foreligger oplysninger om deres grundlæg-gere eller grundlæggelsesår, men virksomheden er formentlig etableret før 1924.

Chemia fremstillede primært dentalpræparater og var i 1930’erne og 1940’erne tillige repræsentant i Østdanmark for den kemiske syntesefa-brik A/S Syntetic i Grindsted, grundlagt i 1924. Chemia havde adresse på Bentzonsvej 6 på Frederiksberg indtil 1942, da virksomheden flyttede til Dronning Olgas Vej 28 på Frederiksberg. Mellem 1949 og 1953 blev Che-mia og dets præparater overtaget af O. Vilsoët Thyssen, Kemisk Fabrik og Laboratorium.

Chemia havde optaget to præparater i Specialitetstakst 1935: Chloro-formium pro narcosi og Kloræthyl. Her er afbildet to ældre pakninger af sidstnævnte præparat, der er signeret »Klorætyl, Aethyli chloridum Ph.D. 33«, og som derfor stammer fra tiden før Pharmacopoea Danica 1948. Præparatnavnet Klorætyl (uden h) optræder i specialitetstaksten fra 1939, og de viste pakninger kan således tidsfæstes til mellem 1939 og 1948.

Klorætyl er en letflygtig væske, der anvendes til overfladeanalgesi. Det opbevares under tryk i en rundbundet glasbeholder (model A) eller en fladbundet glasbeholder (model B) med sprayanordning, hvorfra det for-

Klorætyl, model A og B. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

55

støves på huden og ved sin hurtige fordampning afkøler denne og derved medfører følelsesløshed.

Klorætyl »Chemia« blev videreført af O. Vilsoët Thyssen, Kemisk Fa-brik og Laboratorium, indtil 1977 og derefter af Apodan indtil 1979, da præparatet udgik af handelen.

Central-LaboratorietCentral-Laboratoriet blev etableret i 1929 eller muligvis før, men hvem, der grundlagde firmaet, foreligger der ikke oplysninger om. Firmaet havde i mange år adresse på Frederiksberg, først på Niels Ebbesens Vej 17, fra begyndelsen af 1940’erne på Kastanievej 13 og fra slutningen af 1940’erne på Godthåbsvej 209. Fra 1976 til firmaets ophør omkring 1993 var det beliggende på Kirkevejen 20 i Teestrup ved Haslev.

Central-Laboratoriet havde optaget 4 præparater i Specialitetstakst 1935, heriblandt Ceroletter, Mirin-Tabletter og Prevenal Tabletter. Disse præparater er på et ikke anført tidspunkt indføjet i Haandkøbstakst 1924 og må således være bragt i handelen mellem 1924 og 1935.

Ceroletter også betegnet Tablettae cerii oxalatis colloid. var ifølge den viste 20 stk.-pakning »små flade tabletter, der ved en særlig fabrikations-måde er fremstillet så letsmeltelige, at de opløses et øjeblik efter at være kommet i munden«. Ceroletter var et middel »Mod Kvalme paa Sørejser

Ceroletter (tabletter) i pakninger a 100 og 20 stk. (Dansk Farma-cihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

56

og lign.«, som det oplyses på den ligeledes afbildede 100 stk.-pakning, hvor også følgende brugsanvisning er anført: »Efter Behov tages 1-2 Tabl. 3-6 Gange dagl. Ved Rejser tages de første 2 Tabl. ½ Time før Afrejsen.« Ceroletter udgik af handelen mellem 1962 og 1964.

Mirin-Tabletter var et afføringsmiddel oprindelig indeholdende blandt andet aloeekstrakt, frangulaekstrakt, fenolftalein, natriumsulfat og mag-nesiumsulfat. Medicinal-Kartoteket anfører afmagring som indikation, og doseringen lyder: »De første 2 Dage tages 1 Tablet Morgen og Aften,

Mirin-Tabletter. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Lol-drup).

Prevenal Tabletter. (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

57

derefter stiger man 1 Tablet hveranden Dag, saalænge disse ikke giver Diarrhé.« Mirin var ét blandt exceptionelt mange laksantia – det var på markedet indtil 1993, altså i mere end 60 år.

Prevenal var et antikonceptionelt middel og fandtes i form af hen-holdsvis salve, indeholdende kloramin og borsyre, og tabletter, indehol-dende kloramin, vinsyre og natriumbikarbonat. Det afbildede glas med 12 tabletter var omviklet med en »indlægsseddel« med følgende ordlyd: »3 minutter før samlejet føres en tablet så højt op i skeden som muligt. Er skeden meget tør kan tabletten før indførelsen fugtes med en dråbe vand.« Prevenal Salve udgik af markedet omkring 1960, Prevenal Tabletter få år senere.

F.F. Gønget & Co.Firmaet F.F. Gønget & Co. blev grundlagt i 1932 af Frands Laurits Einar Frandsen Gønget (1899-1969), der var farmaceutisk kandidat fra 1921. Firmaet havde adresse i Vindegade 79 i Odense indtil ca. 1938, da virk-somheden flyttede til Evanstonevej 12-14 i Hellerup.

Blandt de tidligste præparater fra F.F. Gønget & Co. møder vi en række salver med navnet Dispersanum efterfulgt af betegnelsen for det virk-somme indholdsstof, fx Dispersanum pini og Dispersanum zinci oxydi. I Specialitetstakst 1935 er optaget 14 præparater fra F.F. Gønget & Co., og 8 af disse er Dispersanum-salver. Dispersanum-salvernes indhold af virk-somme stoffer er deklareret som værende kolloidopløste eller i sol-form, det vil sige, at der er tale om meget fine partikler (dispers = findelt). De her omtalte og afbildede præparater er Dispersanum acidi silicici samt Dispersanum sulfuris og Dispersanum sulfuris pro capillo, der alle er be-skrevet i Medicinal-Kartoteket i foråret 1934.

Dispersanum acidi si-licici (salve). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

58

Dispersanum acidi silicici indeholdt 2 % kiselsyre i et salvegrundlag bestående af kolesterin-fedtstof og anvendtes ved kløende hudaffektioner. Præparatet var i handelen indtil 1949.

Dispersanum sulfuris havde et svovlindhold på 10 %, og salvegrundla-get var også her kolesterin-fedtstof. Indikationerne var ifølge Medicinal-

Dispersanum sulfuris pro capillo (salve) og Disper-sanum sulfuris (salve). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

Leveton (tabletter). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

59

Kartoteket: »Akne, Furunculose, Ekzemer, Tricophyti, Dyshidrose, Impe-tigo«, altså også forskellige infektiøse hudsygdomme. Dispersanum sulfuris udgik i 1949.

Dispersanum sulfuris pro capillo var ifølge navnet et præparat til be-handling af hårbunden, og indikationerne var favus (svampesygdom i hårbunden) og seboré (sygelig forøget hudfedtudskillelse). Salvegrundla-get er beskrevet som »let afvaskeligt«, og behandlingen skete ved indgnid-ning i hårbunden 1-2 gange ugentlig. Dette præparat var i handelen ind-til 1957.

Også præparatet Leveton er at finde i Specialitetstakst 1935, nemlig i form af en emulsion indeholdende 50 % torskelevertran, som imidlertid kun var på markedet indtil 1939. Leveton tabletter, som er afbildet her, kom først i 1942. De indeholdt D2-vitamin ~ 50 internationale enheder pr. tablet. Indikationen var D-vitaminmangel, og den anbefalede dose-ring 5-8 tabletter daglig. Leveton tabletter udgik i 1957.

I 1937 markedsførte F.F. Gønget & Co. præparatet Bevitex – »en kon-centreret gær-vitamin-ekstrakt med indhold af B-vitaminkompleks«, som det fremgår af etiketten på pakningen. Her oplyses endvidere: »Vel-smagende – styrkende. Indeholder vitamin B1, vitamin B2, vitamin B6 samt gærens øvrige aktive stoffer: nikotinsyreamid, biotin, pantotensyre, folinsyre, aminosyrer og mineralsalte. – Anvendes i den daglige kost, når

Bevitex (ekstrakt). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

60

forøget tilskud af B-vitamin ønskes. ½-1 teskefuld i en kop kogende vand giver en velsmagende bouillon. Bevitex anvendes også som almindelig tilsætning til supper, sky og sovs«. Bevitex var fortsat i handelen i 1960’erne. Sideløbende forhandlede F.F. Gønget og Co. et tilsvarende C-vitaminpræ-parat ved navn Cevitex.

Vagizon var et middel til vaginal udskylning indeholdende kaliumalu-miniumsulfat, citronsyre, natriumperborat, zinkperoxyd, borsyre og mentol. Det forhandledes i metaldåser med en udførlig vejledning på eti-ketten: »Vagizon har en kraftig desodoriserende Virkning og er det ideelle Middel til Udskylning af Vagina. Det irriterer ikke Slimhinderne, tilsmud-ser ikke Linnedet og er absolut uskadeligt. Brugsanvisning: 1-2 Teskefulde Vagizon neddrysses i ca. 1 Liter varmt Vand, som forud er anbragt i Ud-skylningsapparatet eller en til Formaalet egnet Beholder. Opløsningen maa ikke omrøres og Udskylningen skal foretages straks efter Tilsætnin-gen af Vagizon, som udvikler Brintoverilte i Opløsningsøjeblikket. Der maa kun anvendes en tør Ske til at tage Pulveret med, og Daasen maa straks efter Brugen lukkes omhyggeligt«. Vagizon kom på markedet i 1939 og udgik mellem 1945 og 1949.

F.F. Gønget & Co. ophørte som lægemiddelproducent omkring 1957 og ses herefter kun som agentur for udenlandske medicinske specialiteter.

Vagizon (pulver). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

61

A/S EjcoSom tidligere omtalt grundlagde farmaceuten Edward Jacobsen i 1913 firmaet Edward Jacobsen, der blev overtaget af A/S Det danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni, også kaldet A/S Medicinalco, i 1924. Det er lige-ledes nævnt, at Edward Jacobsen to år forinden, i 1922, havde taget initia-tiv til etablering af firmaet Pharmacia A/S, som han var medindehaver af og direktør for indtil 1934, da han fratrådte og atter grundlagde en ny lægemiddelindustrivirksomhed, A/S Ejco. Den nye virksomhed fik til huse i Knippelsbrogade 8 i København, to ejendomme fra Pharmacias domicil, Knippelsbrogade 4. I midten af 1950’erne ændrede Ejco adresse

Ejco-Tonicum (mikstur). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

62

til Høkerboderne 8-10 i København ved siden af firmaet Alfred Benzon, Halmtorvet 29. Ejco ophørte i 1961.

Blandt Ejcos tidligste præparater var Ejco-Tonicum og Lanasol optaget i Specialitetstakst 1935.

Ejco-Tonicum var et velsmagende tonikum bestående af A-, B- og C-vitaminholdige planteudtræk, natriumglycerolfosfat, mangan-, kinin- og strykninforbindelser samt citronsyrup. Som indikationer anfører Medici-nal-Kartoteket: »Alle Svækkelsestilstande, Rekonvalescens, Appetitløs-hed«. Ejco-Tonicum var i handelen indtil 1969 – fra 1961 blev markeds-føringen varetaget af firmaet Alfred Benzon. Den afbildede pakning, Ejco-Tonicum 300 ml, er udleveret fra et apotek i 1958.

Lanasol fandtes som dråber, suppositorier og tabletter allerede fra 1934 og var et digitalispræparat indeholdende glykosider isoleret fra Folium digitalis lanata. Ifølge Medicinal-Kartoteket var indikationen digitalis-terapi (hjerteinsufficiens). Suppositorierne var kun på markedet i nogle få år, medens dråberne og tabletterne udgik mellem 1945 og 1949.

Tre af firmaets tabletpræparater er afbildet sammen. Det drejer sig om Tablettae Ejcopheni, Tablettae Ejcopyrini og Tablettae Jodglidine, som forhandledes i cylindriske, hvide papdåser med etiketter i ensartet design: sort tekst i grøn ramme med firmanavn og logo.

Tablettae Ejcopheni indeholdt acetbromisoval og fenylsemikarbazid og

Lanasol (dråber). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

63

var et analgetikum, antipyretikum og sedativum. Præparatet var på mar-kedet fra ca. 1935 til 1956.

For så vidt angår Ejcopyrin-pakningen er forseglingen brudt, og det kunne derfor konstateres, at der er tale om hvide tabletter med delekærv, og at »EJCO« henholdsvis »PYRIN« er præget på hver sin tablethalvdel. Ejcopyrin indeholdt isopropylantipyrin og var et antipyretikum og anal-getikum. Ejcopyrin tabletter var i handelen 1943-1956.

Pakningen med Tablettae Jodglidine bærer på etiketten teksten »Dr. Klopfer« under præparatnavnet. Dr. Klopfer udvandt af hvedemel et leci-tinholdigt æggehvidepræparat, som fik navnet glidin. Glidin anbefaledes til især nyrepatienter og diabetikere, og en forbindelse af jod og glidin indeholdende 10 % jod kaldtes jodglidin. Denne jodforbindelse var skån-som mod maven og gav jodforgiftning i mindre grad end andre jodfor-bindelser. På billedet ses, at pakningen med Tablettae Jodglidine er mørk-farvet af jodforbindelsen. På etiketten er anført følgende deklaration og brugsanvisning: »Hver Tablet indeholder: 50 mg J. som joderet Planteæg-gehvide. Tabletten tygges og tages med lidt Vand«. Ifølge Medicinal-Kar-toteket er indikationerne mangfoldige: »Arteriosklerose, Angina pectoris, Astma, Bronchitis, Muskelrheumatisme, Apopleksi, sekundær og tertiær Lues, Tabes dorsalis«. Tablettae Jodglidine var på markedet fra ca. 1937 til 1956.

Tablettae Ejcopheni, Tablettae Jodglidine og Tablettae Ejcopyrini. (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

64

M. Schultz chemiske FabrikM. Schultz chemiske Fabrik blev formentlig grundlagt af M. Schultz, der ikke har kunnet identificeres. Fabrikken ses i funktion i 1935 på adressen Ahlmanns Allé 24 i Hellerup. Herefter havde fabrikken skiftende adresser, blandt andre: Nørregade 86 i Odense, Rønnebærvej 46 i Holte og Carls-mindevej 16 ligeledes i Holte. Omkring 1956 ændrede M. Schultz chemi-ske Fabrik navn og adresse til Firma Besch, v/ J.M. Schultz, Søvej 25, Holte, som i 1965 ændredes til Medicinalfirmaet Besch A/S, v/ J.M. Schultz, Ålsgårde Station.

M. Schultz chemiske Fabrik havde i hele sin levetid kun optaget ét præ-parat i én pakningsstørrelse i specialitetstaksten, nemlig Besch 25 stk. Besch var et tabletpræparat indeholdende 33 cg acetylsalicylsyre pr. tablet og var således et smertestillende og febernedsættende middel. Besch ud-gik af markedet i 1970.

Det er bemærkelsesværdigt, at et »medicinalfirma« kunne eksistere i mere end 30 år ved at sælge en enkelt medicinsk specialitet, som ikke var et nicheprodukt; men som konkurrerede med kendte og opreklamerede varemærker som Albyl, Aspirin, Idotyl og Magnyl med flere.

AfslutningSom nævnt indledningsvis var en af de væsentlige årsager til, at hovedpar-ten af de tidlige lægemiddelindustrivirksomheder blev oprettet af farma-ceuter, at farmaceuternes praktiske og teoretiske uddannelse i farmaci og kemi kvalificerede dem til beskæftigelse i blandt andet den fremvoksende biokemiske industri, herunder den gryende lægemiddelindustri. For et af de i det foregående omtalte firmaer, nemlig Fabriken Ferrin foreligger der

Besch (tabletter). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

65

oplysninger om grundlæggerkredsen og deres respektive roller, som viser de specifikke forudsætninger for etablering og drift af en lægemiddelin-dustrivirksomhed dengang.

Som det er fremgået skulle grundlæggeren(ne) ud over den faglige bag-grund besidde: 1) evne til at formulere nye ideer inden for udvikling af lægemidler, 2) kvalifikationer til at organisere og lede en lægemiddelpro-duktion, 3) evne til at fremskaffe startkapital og 4) sans for at drive for-retning.

Disse forudsætninger er givetvis almengyldige for etablering og drift af en lægemiddelindustrivirksomhed.

Research Centre on Biotech Business ved Copenhagen Business School har i en rapport, »The imprint of founders on biotech firms«, fra 2007 undersøgt, hvilken betydning grundlæggerne af de enkelte biotekfirmaer har for firmaets succes. Det er en af rapportens hovedkonklusioner, at ud over grundlæggernes ideer og faglige kompetencer bunder et biotekfir-mas succes i høj grad i, at firmaet startes af personer med en virksom-hedsbaggrund. Sådanne personer har forretningsøjnene med. De er bedre til at styre og administrere deres projekter, til at sammensætte et forret-ningssystem og til at fremskaffe venturekapital end grundlæggere uden virksomhedsbaggrund.

SummaryJørgen V. Grevsen, Hanne Kirkegaard, Edith Kruse & Poul R. Kruse:Early achievements of the Danish pharmaceutical industry – 2The minor and almost forgotten pharmaceutical companies

The article series provides an account in words and pictures of the Danish pharmaceutical industry’s products from the earliest times until about 1950. Part 2 deals with products from 16 minor pharmaceutical compa-nies, founded in the last decades of the 19th century and the first decades of the 20th century. Mentioned in chronological order, according to year of foundation, the companies are:

C.R. Evers & Co., Jensen & Langebek-Petersens chemisk-techniske Fabrik, Leerbeck & Holms kemiske Fabriker, A/S Skelskør Frugtplantage, Fabriken Ferrin, Chr. F. Petri, Erslevs kemiske Laboratorium, A/S Edward Jacobsen, Th. Fallesen-Schmidt, Fabriken Ferraton, Chemia, Fabriken

66

Kemisan, Central-Laboratoriet, F.F. Gønget & Co., A/S Ejco, and M. Schultz chemiske Fabrik.

None of these minor pharmaceutical companies exist today as inde-pendent firms. All of them are either closed down or merged into other firms after a number of years. The bigger pharmaceutical companies en-sured their continued existence by research and development of new products. The minor companies were not innovative to the same extent, but they played a role at an early stage in the production of Danish copy medicine and in that way a role in the establishment of a Danish generic pharmaceutical industry.

The earliest products included dietetic preparations as malt products and albumin maltose products, and iron preparations, often with an ad-mixture of medicine substances. Real medicines such as sleeping, analge-sic and antipyretic medicines as well as anesthetics followed later.

ReferencerIndledningDanmarks Apotekerforening. Specialitetstakst 1935. 1. udg. København: Danmarks

Apotekerforening, 1935.Kruse PR. Forudsætninger for og opstart af en dansk lægemiddelindustri. I: Nielsen

AK, ed. Dansk bioteknologi i det 20. århundrede. Historisk-kemiske skrifter; vol 18. København: Dansk Selskab for Historisk Kemi, 2008: 17-37.

Medicinal-Kartoteket. Farmacevtisk Tidende 1932; 42: 341.Medicinal-Kartoteket. Farmacevtisk Tidende 1933; 42: 661.

C.R. Evers & Co.Annonce i: Dansk Farmacevtforening. Fortegnelse over Farmacevter og Apoteker i

Danmark. 3. udg. København: Dansk Farmacevtforening, 1910.Annonce i: Hansen A, Walther J. Farmaceutisk Haandbog. Aarhus: A. Hansen & J.

Walther, 1925.Annonce i: Illustreret Tidende 1907; nr. 11, 15. december: 180b.Annonce i: Schæffer A. Supplement til Den farmacevtiske Stat i Danmark 1915. Kø-

benhavn: Dansk Farmacevtforening, 1922.Brev fra C.R. Evers & Co., datereret 14. september 1976.Bøving F, Wøhlk A, Ziebe A. Formler udgivne af Københavns Apotekerforening. 2.

udg. København: Københavns Apotekerforening, 1922: 32.Collegium Sanitatis Regium. Pharmacopoea Danica. Editio 3. Hafniæ: C. A. Reitzel,

1840: 44.C.R. Evers fra A til Z. Manuskript tilhørende Aage Fjeldborg, uden år.

67

C.R. Evers & Ko. Farmaceutisk Tidende 1896; 6: 27-8.Danmarks Apotekerforenings Kompositionsudvalg. DAK-Præparater. 1. udg. Kø-

benhavn: Danmarks Apotekerforening, 1924: 14, 16.Danmarks Apotekerforenings Kompositionsudvalg. DAK-Præparater 1927. 2. udg.

København: Danmarks Apotekerforening, 1927: 31.Djørup M. Haandbog i Pharmacologien. Vol 2. 3. udg. Kjøbenhavn: C.A. Reitzel,

1841: 511.En dansk Fabrik. Illustreret Tidende 1907; nr. 20, 17. februar: 270.Grevsen JV. Arcana: en historisk-socialfarmaceutisk undersøgelse af forbrugeres, me-

dicinalpersoners og myndigheders holdninger til ikke-autoriserede lægemidler. (Ph.D.-afhandling). København: Danmarks Farmaceutiske Højskole, 1982.

Indregistrerede Varemærker. Farmacevtisk Tidende 1922; 32: 40.Leaf Danmark ApS. www.leaf.dk/ 21. marts 2009.Meyer K. Almindeligt, illustreret Vareleksikon omfattende alle vigtige Handelsvarer,

deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o.s.v. 4. udg. Kjøbenhavn: H. Aschehoug & Co., 1924: 551.

Simonsen SA. Dansk farmaceutisk Stat 1973. 7. udg. København: Dansk Farma-ceutforening, 1973: 492.

Jensen & Langebek-Petersens chemisk-techniske FabrikAnnonce i: Hansen A, Overbye L. Farmacevtisk Lommehaandbog 1909. Randers: A.

Hansen & L. Overbye, 1909: 129.Jordening CA. Supplement til Farmaceutisk Stat 1770-1879. Kjøbenhavn: C.A. Jor-

dening, 1886: 21.A/S Orthana Kemisk Fabrik. www.biofac.dk/ 5. januar 2009.Simonsen SA. Dansk farmaceutisk Stat 1973. 7. udg. København: Dansk Farmaceut-

forening, 1973: 542.

Leerbeck & Holms kemiske FabrikerAner til Henning Ahlmann-Ohlsen. www.poul-herdis.dk/poulhenriksen/i218.htm/

30. marts 2009.Annoncer i: Fløystrup A, Møller NL. Formulae Nosocomii Civitatis Havniensis. 9.

udg. København: V. Priors Forlag, 1913.Annonce i: Illustreret Tidende 1889; nr. 32, 12. maj: 392.Annonce i: Illustreret Tidende 1898; nr. 31, 1. maj: 505.Annonce i: Illustreret Tidende 1899; nr. 31, 30. april: 515.Annonce i: Illustreret Tidende 1907; nr. 3, 20. oktober: 46.Indregistrerede Varemærker. Archiv for Pharmaci og Chemi 1915; 22: 103, 389.Københavns Albumin-Maltose- & Gluten-Fabrik. Leerbeck & Holm. København:

Københavns Albumin-Maltose- & Gluten-Fabrik, 1911.Meddelelse fra Firmaet Leerbeck & Holm. Farmacevtisk Tidende 1923; 33: 405.Simonsen SA. Dansk farmaceutisk Stat 1973. 7. udg. København: Dansk Farmaceut-

forening, 1973: 539, 541, 645, 815.

68

A/S Skelskør FrugtplantageDam E, Schæffer A. De Danske Apotekers Historie. Vol 2. København: Levin & Munks-

gaards Forlag, 1928: 518-9.Simonsen SA. Dansk farmaceutisk Stat 1973. 7. udg. København: Dansk Farmaceut-

forening, 1973: 553, 560.

Fabriken FerrinDam E, Schæffer A. De Danske Apotekers Historie. Vol 1. København: Levin & Munks-

gaards Forlag, 1925: 264-8.Dansk Ingeniørforening. Dansk Civilingeniørstat 1955. 5. udg. København: Dansk

Ingeniørforening, 1956: 68.Firma-Anmeldelse. Archiv for Pharmaci og Chemi 1908; 15: 296.Firma-Anmeldelse. Farmacevtisk Tidende 1910; 20: 16.Forskelligt. Archiv for Pharmaci og Chemi 1905; 12: 79-80.Fuldmagt af 9. december 1909 fra cand.polyt. Thorvald Løvengreen vedrørende køb

af jernpræparatet Ferrin. LEO Historical Archives and Museum. Indregistrerede Varemærker. Archiv for Pharmaci og Chemi 1910; 17: 116.Jespersen R. Biografiske Oplysninger angaaende Den polytekniske Læreanstalts Kan-

didater 1829-1929. 3. udg. København: Dansk Ingeniørforening, 1930: 79.Johan Anton IV Løvengreen. www.geni.com/people/Johan-Anton-IV-Løvengreen/

6000000000883405214/ 25. januar 2009.Jørgensen R. Løve Apotheket i Kjøbenhavn. 1620-1908. Kjøbenhavn: Kjøbenhavn

Løve Apothek, 1908: 18-9.Laboratoriekarl Martin Hansens erindringer fra København Løve Apotek 1906-1907.

LEO Historical Archives and Museum.Overenskomst af 25. februar 1926 mellem Løvens kemiske Fabrik og Ferrin. LEO

Historical Archives and Museum.Schrøder P, Kirkegaard H, Holmstad D. LEO Pharma 1908-2008. Ballerup: LEO

Pharma, 2008: 14, 21.Simonsen SA. Dansk farmaceutisk Stat 1973. 7. udg. København: Dansk Farmaceut-

forening, 1973: 571, 583, 601.Varemærke. Farmacevtisk Tidende 1905; 15: 141.

Chr. F. PetriAnnonce i: Hansen A, Overbye L. Farmacevtisk Lommehaandbog 1909. Randers: A.

Hansen & L. Overbye, 1909: 127.Annonce i: Schæffer A. Supplement til Den farmacevtiske Stat i Danmark 1915. Kø-

benhavn: Dansk Farmacevtforening, 1922.Chr. F. Petris kemiske Fabrik. Farmacevtisk Tidende 1910; 20: 115-7.Farmacevtisk Medhjælperforening. Fortegnelse over Farmacevter og Apoteker i Dan-

mark. 2. udg. København: Farmacevtisk Medhjælperforening, 1903: 27.Fortegnelse over de i Danmark indregistrerede Varemærker, der har Interesse for

Apotekerne. Archiv for Pharmaci og Chemi 1909; 16: 376-85.

69

Nekrolog: Hospitalsapoteker Marcussen. Farmacevtisk Tidende 1923; 33: 114-6.Schæffer A. De Danske Apotekers Historie. Vol 5. København: Nyt Nordisk Forlag,

Arnold Busck, 1966: 806-8.Simonsen SA. Dansk farmaceutisk Stat 1973. 7. udg. København: Dansk Farmaceut-

forening, 1973: 580.

Erslevs kemiske LaboratoriumAnnonce i: Farmacevtisk Tidende 1914; 24.Dødsfald. Farmacevtisk Tidende 1922; 32: 687.Firmaanmeldelse. Farmacevtisk Tidende 1912; 22: 628.Fløystrup A, Møller NL. Formulae Nosocomii Civitatis Havniensis. 9. udg. Køben-

havn: V. Priors Forlag, 1913: 15.Indregistrerede Varemærker. Farmacevtisk Tidende 1919; 29: 744.Simonsen SA. Dansk farmaceutisk Stat 1973. 7. udg. København: Dansk Farma-

ceutforening, 1973: 620.

A/S Edward JacobsenAnnonce i: Farmacevtisk Tidende 1922; nr. 33.Annonce i: Hansen A, Møller P, Schæffer A. Den farmacevtiske Stat i Danmark 1915.

4. udg. Kjøbenhavn: Dansk Farmacevtforening, 1916.Annonce i: Hansen A, Møller P, Schæffer A. Tillæg med Tilføjelser og Rettelser til

Den farmacevtiske Stat i Danmark 1915. København: Dansk Farmacevtforening, 1917.

Annonce i: Schæffer A. Dansk farmacevtisk Stat 1929. 5. udg. Kjøbenhavn: Dansk Farmacevtforening, 1929.

Annoncer i: Schæffer A. Supplement til Den farmacevtiske Stat i Danmark 1915. København: Dansk Farmacevtforening, 1922.

Brüel G. Pharmacia AS – 50 år. Medicinsk Forum 1972; 25: 193-200.Dam E, Schæffer A. De Danske Apotekers Historie. Vol 2. København: Levin &

Munksgaards Forlag, 1928: 210-2.Det Danske Medicinal- og Kemikalie-Kompagni A/S. Medicinalco. For 25 Aar siden.

København: Det Danske Medicinal- og Kemikalie-Kompagni, 1944.Det danske Medicinal- og Kemikalie-Kompagni. Farmacevtisk Tidende 1924; 34: 432.Edward Jacobsen. Cand.pharm. Farmaceutisk Julehæfte. Kjøbenhavn: Dansk Farma-

ceutforening, 1916: 83-4.Firmaet Edward Jacobsen. Farmacevtisk Tidende 1916; 26: 31.Indregistrerede Varemærker 1916 og 1917. Archiv for Pharmaci og Chemi 1917; 24:

19.Indregistrerede Varemærker 1921 og 1922. Archiv for Pharmaci og Chemi 1922; 29:

231.Nyt Aktieselskab. Farmacevtisk Tidende 1919; 29: 331.Overø K. Lauritz Toft og DUMEX. Manden, idéen og vejen til dens realisation. The-

riaca; vol 38. København: Dansk Farmacihistorisk Selskab, 2009: 115-30.

70

Schrøder P, Kirkegaard H, Holmstad D. LEO Pharma 1908-2008. Ballerup: LEO Pharma, 2008: 35.

Schæffer A. Dansk farmacevtisk Stat 1929. 5. udg. Kjøbenhavn: Dansk Farmacevtfor-ening, 1929: 183.

Simonsen SA. Dansk farmaceutisk Stat 1973. 7. udg. København: Dansk Farmaceu-tforening, 1973: 604.

Th. Fallesen-SchmidtAnnonce i: Farmaceutisk Julehæfte. Kjøbenhavn: Dansk Farmaceutforening, 1916:

89.Annonce i: Schæffer A. Dansk farmacevtisk Aarbog 1932. Kjøbenhavn: Dansk Far-

macevtforening, 1932: 48 b.Annonce i: Schæffer A. Supplement til Den farmacevtiske Stat i Danmark 1915. Kø-

benhavn: Dansk Farmacevtforening, 1922.Cand.pharm. Fallesen Schmidt. Farmacevtisk Tidende 1915; 25: 855.Forretningsudvidelse. Farmacevtisk Tidende 1927; 37: 313.Fra Forretningsverdenen. Farmacevtisk Tidende 1929; 39: 348.Hansen A, Møller P, Schæffer A. Den farmacevtiske Stat i Danmark 1915. 4. udg.

Kjøbenhavn: Dansk Farmacevtforening, 1916: 181.Indregistrerede Varemærker 1920 og 1921. Archiv for Pharmaci og Chemi 1921; 28:

303.Simonsen SA. Dansk farmaceutisk Stat 1973. 7. udg. København: Dansk Farma-

ceutforening, 1973: 608.Vor Kollega. Farmacevtisk Tidende 1916; 26: 308.

Fabriken FerratonAnnonce i: Farmacevtisk Tidende 1924; 34: 18.Annonce i: Schæffer A. Dansk farmacevtisk Stat 1929. 5. udg. Kjøbenhavn: Dansk

Farmacevtforening, 1929.Annonce i: Schæffer A. Supplement til Den farmacevtiske Stat i Danmark 1915. Kø-

benhavn: Dansk Farmacevtforening, 1922.Dam E, Schæffer A. De Danske Apotekers Historie. Vol 3. København: Levin &

Munksgaards Forlag, 1933: 342-4.Ferraton. Brochure. 1915.Grevsen JV. DAK. Baggrund, opståen og udvikling frem til 1935, herunder reaktioner

i lægestand og medicinindustri. (Hovedopgave i farmaci). København: Danmarks Farmaceutiske Højskole, Institut for Farmaci, 1976.

Indregistrerede Varemærker. Archiv for Pharmaci og Chemi 1914; 21: 245.Scanpharm. http://www.scanpharm.dk/ 25. januar 2009.Simonsen SA. Dansk farmaceutisk Stat 1973. 7. udg. København: Dansk Farmaceut-

forening, 1973: 589-90.

71

Fabriken KemisanAnnonce i: Farmacevtisk Tidende 1924; 34: 18.Annonce i: Farmacevtisk Tidende 1925; nr.6.»La Sirène«. Farmacevtisk Tidende 1923; 33: 540.

ChemiaAf Sundhedsstyrelsens Aarsberetning for 1924. Farmacevtisk Tidende 1926; 36: 514-5.Als G, Kruse H. Grindsted Products 1924-1988. 2. udg. Brabrand: Grindsted Pro-

ducts, 1994: 32.Fra Forretningsverdenen. Farmacevtisk Tidende 1942; 52: 840.

Central-LaboratorietDansk Varemærketidende 2000; 121: 3276.

F.F. Gønget & Co.Drescher H, Mørch E, Paulsen JR. Dansk farmacevtisk Aarbog 1936. København:

Dansk Farmacevtforening, 1936: 213.Simonsen SA. Dansk farmaceutisk Stat 1973. 7. udg. København: Dansk Farma-

ceutforening, 1973: 673.

A/S EjcoBrüel G. Pharmacia AS – 50 år. Medicinsk Forum 1972; 25: 193-200.Moeller J, Thoms H, eds. Real-Enzyklopädie der gesamten Pharmazie, Vol. 5. Berlin

& Wien: Urban & Schwarzenberg, 1905: 681.Moeller J, Thoms H, eds. Real-Enzyklopädie der gesamten Pharmazie, Vol. 14. Berlin

& Wien: Urban & Schwarzenberg, 1914: 172, 175.

AfslutningThorsted CK. Ny viden om genetikken i biotekvirksomhederne. Pharma 2007; juni:

4-9.Valentin F, Jensen RL. The imprint of founders on biotech firms. Biotech Business

Working Paper No. 02-2007. Copenhagen: Research Centre on Biotech Business, Copenhagen Business School, 2007.

Ud over ovennævnte firmaspecifikke referencer er der benyttet følgende håndbøger:Specialitetstakst, alle udgaver 1935-1996.Haandkøbstakst 1894, 1909, 1924, 1927 og 1938.Håndkøbstakst II 1961.Lægeforeningens Aarbog 1926, 1932, 1957, 1959, 1960 og 1962.Lægeforeningens Medicinfortegnelse 1935, 1966, 1983, 1986, 1988, 1990, 1992, 1994,

1997, 1998, 1999 og 2002/2003.Lægemiddelkataloget 1995 og 2005-2006.Medicinal-Kartoteket 1933-1944.