Dansk Pelsdyravl

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#1 januar 2011

nye pelsMarkeder skyder op / Medier UdnyTTes Til veganske kaMpagner finsorTering i kvaliTeTsproJekTeT / nedTUr i sTaTisTikkerne for velfÆrd

Den GylDne PelsnÅl

Den GylDne PelsnÅl

royalt besøG i

koPenhaGen stuDio

2 TidsskrifT for dansk pelsdyravl

bestyrelse

forMand:

Pelsdyravler Kaj KristensenKlintholmvej 43, 6731 TjæreborgTlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

nÆsTforMand:

Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen»Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 HobroTlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

leDenDe MeDarbejDere

adM. direkT Ør:

Torben NielsenTlf.: 4326 1041

ØkonoMidirekTØr:

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

koMMUnikaTionsCHef:

Sander Jacobsen,Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

sekreTariaTsCHef:

Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

lanDsDelsForeninGer

nordJyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]ær: Hans Henrik Møller, Landscentret | Pelsdyr

MidTJyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler John Papsø

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 /

Mobil: 4018 3213

[email protected]

Sekretær Vilhelm Weiss, Landscentret | Pelsdyr

fyn og sydJyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Tage Pedersen

Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted

Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)

Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000

[email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller,

Landscentret | Pelsdyr

sJÆllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Knud J. Vest

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877

[email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller,

Landscentret | Pelsdyr

PelsDyrrÅDGivninG

videnCenTreT for landbrUg | pelsdyr

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N

Tlf.: 8740 5231

landsUdvalgeT for pelsdyrrÅdgivningen

Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222

Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414

Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451

Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226

John Papsø, Tlf.: 8688 3213

Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

Hans Jørgen Stenbek, Tlf.: 5638 0155

Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838

Rådgivningschef Hans Henrik Møller

Tlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154

E-mail: [email protected]

Sekretær Mette Mellergaard

Tlf.: 8740 5231 / [email protected]

rÅdgivning Til pelsdyravlere

Landskonsulent Michael Sønderup

Tlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263.

[email protected]

Konsulent Henrik Bækgaard

Tlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702

[email protected]

Konsulent Vilhelm Weiss

Tlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941.

[email protected]

Agronom Bente Krogh Hansen

Tlf: 8740 5239 / Mobil: 3092 1772

[email protected]

Agronom Maria Sylvest Blæsbjerg

Tlf: 8740 5230 / Mobil: 3092 1700

[email protected]

rÅdgivning Til foderCenTraler:

Landskonsulent Mikael Lassén

Tlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059.

[email protected]

Konsulent Mette-Line Christiansen

Tlf.: 87405233 / Mobil: 3092 1703

[email protected]

anDre

rÆveavlerforeningen

Formand: Georg Larsen

Birkevej 46, Hornum, 9600 Års

Tlf. 9866 1545

nordJyllands CHinCHillaforening

Formand: Henrik Larsen

Langoddevej 6, 9750 Østervrå

Tlf.: 9895 1033

MidTJyllands CHinCHillaforening

Formand: Karen D. Hansen

Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup

Tlf.: 9772 3722

dC2 syd

Formand: Johannes Edlefsen

Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder

Tlf. 7473 4480

sJÆllands CHinCHillaforening

Formand: Jørgen Poulsen

Københavnsvej 491, Skallerup, 4760 Vordingborg

Tlf.: 5632 6065

danske pelsdyravleres veTeranklUb

Formand: Bent Fogtmann

Jernkærvej 8, 6770 Ribe

Tlf.: 7542 0838

dansk pelsdyr laboraToriUM

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 1001

Rådgivningchef Jørgen Østergaard

Fax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

dTU veTerinÆrinsTiTUTTeT

Hangøvej 2, 8200 Århus N

Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901

(Indsendelse af materiale skal ske gennem

praktiserende dyrlæge)

deT poliTiske foderUdvalg

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S

Formand: Jørgen Pedersen

Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole,

8722 Hedensted

Tlf.: 7585 2222

dansk pelsdyr foder a.m.b.a.

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers

Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466

Direktør: Mogens Mørch Søndergaard

Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

analyselaboraTorieT

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro

Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277

Laboratorieleder: Bent Munkøe

Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

pelsdyrerHverveTs forsØgs– og forskningsCenTer (pfC)

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714

E-mail: [email protected]

Dyrlæge: Tove Clausen

Tlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten

Tlf.: 9613 5710

nr. 1. JanUar 2011 3

koPenhaGen Fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

72. Årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

[email protected]

reDaktion

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (redaktør) Tlf. 4326 1061

Hans Løgstrup Poulsen Tlf. 4326 1419

(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

annoncerinG

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 17. december 2010.

Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større

faglige indlæg optages efter forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om

året omkring den 20. i månederne januar,

februar, marts, april, juni, september, oktober og

november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsabonneMent PÅ Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

DesiGn, ProDuktion oG tryk

Datagraf

ForsiDeFoto

Den 24. november 2010 besøgte H.M. Dronning

Margrethe Kopenhagen Studio på Langelinie i

København. Foto: Jesper Clausen

ISSN 0011-6424

inDholDsForteGnelse

leder: TÆnk freMad nU 5

dyrereTsakTivisTer brUger pUbliC serviCe-Medier i pr-kaMpagner 6

velfÆrdskonTroller: ”deT kan Jo ikke passe” 14

fra dUks Til dUkkerT 18

TyrkieT Tager pels pÅ 20

easy sTrØ eller HalM soM bUndMaTeriale? 28

royalT besØg i kopenHagen sTUdio 32

kvaliTeTsproJekT: finsorTering giver bedre Uld 36

kvaliTeTsklUMMe 38

sMiTsoMMe sygdoMMe 2010 40

sÅdan gik deT i kaMpen Mod plasMaCyTose 43

pesldyravlererHverveT skal pÅ landkorTeT 46

MinkUndervisning skal opTiMeres 48

pÅ MinkfarMen passer Heidi ogsÅ dyr 50

Hanne Tog Minkene Med i skole 52

HJeMMe pÅ farMen 54

generalforsaMling 2011 56

lÆserbrev: oM plasMaCyTosebekÆMpelsen 58

navnenyT 60

pelsbranCHen Cykler for krÆfTraMTe bØrn 61

akTUelT 62

Sund fornuft!

Effektivitet

ØkonomiHelhed

BalanceViden

Faglighed

DyrevelfærdLøsningerForståelse

MeningInnovation

Sikkerhed

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Minkdyrlægerne

Peder Elbek PedersenMinkdyrlæge · Teamleder

Aldumvej 2, 8722 Hedensted

M: +45 2171 5301E: [email protected]

www.lvk.dkFynsvej 8, DK-9500 HobroT: 9852 0044


Minkdyrlægerne

Brønden 89 9352 Dybvad

M: +45 2171 5281F: +45 3920 3908E: [email protected]

Kristian DedenrothKroghMinkdyrlæge


Jan KjeldsenMinkdyrlæge

Bryndumdamvej 206715 Esbjerg N


Minkdyrlægerne


Minkdyrlægerne

Kenneth M. Krogh

Chefdyrlæge · Minkdyrlæge

Sallvej 145, 8450 HammelDanmark

M: +45 2023 0885F: +45 8696 3886E: [email protected]


Minkdyrlægerne

Magnus HøjrisMinkdyrlæge

Gundestrupbakken 25, 8990 Fårup M: +45 2271 7796T: +45 8645 2949F: +45 8644 2949E: [email protected]


Minkdyrlægerne

Peder Elbek PedersenMinkdyrlæge · Teamleder

Aldumvej 2, 8722 Hedensted



Minkdyrlægerne

Marianne RomMinkdyrlæge

Sundbyvej 13, Biersted9440 Åbybro

M: +45 2163 0512T: +45 9826 8005F: +45 9826 8106E: [email protected]

LVK visitkort.indd 47 13-12-2010 09:58:28

I begyndelsen af 2011 forventes de nye sundhedsrådgivningsaftal-

er at træde i kraft og alle Pelsdyravlere skal have en sundhedsråd-

givningsaftale med en dyrlæge.

LVK-minkdyrlægerne har fulgt lovgivningsarbejdet tæt under tilbliv-

elsen og har sideløbende opbygget et professionelt team af minkdyr-

læger som er klar til at hjælpe dig med de nye udfordringer og krav.

Ved at bruge LVK-minkdyrlægerne får du:

• En faglig sparringspartner til løsning af de sundhedsmæssige

udfordringer på farmen

• Hurtig og akut dyrlægebistand, hvis det er nødvendigt

• En minkdyrlæge der har et godt samarbejde med pelsdyr-

branchen og andre pelsdyrrådgivere

• En minkdyrlæge der er en del af et professionelt team af mink-

dyrlæger

• Styr på medicinanvendelsen på farmen

• Tryghed omkring dyrevelfærd og lovgivning

• Et godt administrativt setup med styr på alle veterinære dokumenter

• Smittebeskyttelsesplaner

• Laboratoriefaciliteter til hurtig opklaring af bakteriefund og

resistens.

• Nyhedsbreve

Vi kommer gerne på et uforpligtigende besøg og får en snak og vi

deltager også gerne med faglige indlæg i erfagrupper og lignende.

Har du set vores nye prospekt om LVK Minkdyrlægerne som er

sendt til alle minkavlere. Heri kan du læse meget mere om LVK og

vores program for minkavlere.

Har du ikke modtaget prospektet kan det gratis rekvireres hos LVK,

eller ses online på www.lvk.dk

”Vi er klar til de nye Sundhedsrådgivningsaftaler

– er du ?”

LVK_ann_helside_DanskPelsdyaravl_dec_2010.indd 1 17-12-2010 12:04:20


Det siges, at det er i gode tider, at den

kloge forbereder sig på de dårlige. Og

hvis vi skal beskrive den foregående

sæson, og det billede der allerede nu

tegner sig af denne auktionssæson, må

det i sandhed siges at være gode tider.

Med decemberauktionens pæne resultat

og den kolde vinter der allerede raser –

ikke kun her i Danmark – men derude,

hvor vores kunder bor, er det virkelig tid

til, at den kloge avler tænker fremad.

Ingen ved om eller hvornår de gode

tider vender, men som avler er det nu,

man skal gøre sig nogle overvejelser om

fremtiden, mens man har råd. For nogle

ting er sikre. Vi ved, at foderpriserne

vil stige, og det skal tænkes ind i ens

budget. Samtidig er det også en god

ide, at overveje hvor og hvordan man

kan rationaliserere, for det koster som

regel penge at få lavet forbedringer, der

senere kan give besparelser. Vil du for

eksempel bruge penge til at opdatere

og købe nyt pelsningsudstyr, eller skal

du overveje at pelse på pelseri? Disse

overvejelser fører igen til nye spørgsmål,

for hvis du sender dine mink på pelseri,

passer dine mandtimer så til de dyr, du

har, eller skal du tænke på at udvide?

En generel gennemgang af ens arbejds-

rutiner vil også give et overblik over,

hvordan det reelt står til på farmen.

Noget, der måske ikke betyder så meget,

når der er penge nok, men som kan blive

kritisk, hvis fremgangen vender. For pas-

ser vi det antal tæver, vi skal, pr. mand?

Laver jeg selv nok i forhold til, hvad jeg

forlanger af mine medarbejdere? Hvor

er mit nulpunkt i driften inklusive for-

retning og afskrivning – og hvad kan jeg

i givet fald sætte til side nu til mindre

gunstige tider?

Ingen svar er mere rigtige end andre på

disse spørgsmål, for den enkelte avler

bestemmer selv sin fremtid. Men man

finder ingen svar, hvis ikke man stiller

spørgsmålene.

Med til at tænke på fremtiden hører også

tanken om næste generation. I dette

nummer af Dansk Pelsdyravl kan du

læse om de initiativer Kopenhagen Fur

er i gang med, der skal gøre et genera-

tionsskifte lettere for branchen. Et ge-

nerationsskifte der er nødvendigt, hvis

branchen ikke langsomt skal uddø.

Det er gode tider i pelsbranchen lige nu,

og derfor også tid til at stille de svære

spørgsmål, både ude på den enkelte

farm og i branchen som helhed. Ved at

stille de svære spørgsmål, er det meget

lettere at få styr på budget, mål og vi-

sioner. Og så kan vi gå foråret fløjtende i

møde – for så har vi gjort som den kloge

og forberedt sig.

tænk FreMaD nuleDer

af kaJ [email protected]


Dyreretsaktivister i Norden har fundet

en sikker model for, hvordan de via

troværdige public service tv-stationer

får placeret deres budskab om, at der

foregår omfattende mishandling af dyr

i landbruget. Siden 2008 er nationale

dyreretsgrupper, hvis politiske kamp

handler om at få forbudt enhver brug

af animalske produkter, brudt ind på

mindst 380 svine- og pelsdyrbedrifter i

Sverige, Norge, Danmark og Finland for

at filme dyrene. De mange tilfælde af

ulovlig indtrængen er begået over otte

omgange, og hver gang er det lykkedes

dyreretsaktivistene at få billeder og bud-

skab ’solgt’ til landsdækkende tv, trykte

medier og netmedier. Blandt andre NRK

i Norge, Sveriges statskanal SVT og TV 2

i Danmark har været først med ’nyheden’

om, at dyrene vanrøgtes i landbruget.

Dagen efter at TV 2 i Danmark sendte

Operation X-programmet ’Pels på

vrangen’, som var baseret dyreretgrup-

pen Animas billedmateriale, offentlig-

gjorde Anima en fiks og færdig hjem-

meside, forbydminkavl.dk, som blev

udgangspunkt for en omfattende politisk

kampagne. Under kampagnen der blev

indsamlet elektroniske underskrifter til

udvalgte politikere, holdt demonstratio-

ner, uddelt flyers og lignende. Strategien

var helt i overensstemmelse med det

øvrige Norden, hvor tilsvarende politiske

kampagner har udgangspunkt i hjemme-

sider som etttlivsomgris.se og forby-

pels.no. Alle kampagnerne har til formål

at afskaffe dyreholdene og erstatte

forbruget med veganske alternativer.

TV 2’s dokumentarredaktør Lasse

Bjerre vidste ikke, at Anima startede en

pr-kampagne i forlængelse af Pels på

vrangen-udsendelsen, men det kom hel-

ler ikke bag på ham.

af MiCk [email protected]: p. JØrgensen

Politisk aktivisMe

Siden 2008 er dyreretsaktivister brudt ind i mindst 380 svine- og pelsdyrbedrifter i Danmark, Norge, Sverige og Finland for at filme dyrene. Efter hver indbrudsbølge er billeder af skadede dyr blevet vist i landsdækkende medier.

Norge, 10. november. Norsk TV 2 viser doku-

mentaren ’Et skinn av velferd’, som er baseret på

billeder fra dyreretsorganisationen Nettverk for

dyrs frihet. Gruppen er brudt ind på 108 norske

mink- og rævefarme for at optage billederne.

Norge, 19. december. Den norske kontrolmyn-

dighed for dyrevelfærd Mattilsynet skriver i en

presemeddelelse, at ”Mattilsynet har i efteråret

ført tilsyn med et stort antal peldyrfarme. Resul-

taterne stemmer kun i lille grad overens med det

indtryk, som blev skabt af dokumentarprogram-

met ’Et skinn av velferd.’”

Norge, marts/april. Mattilsynet gennemfører en

ekstraordinær national tilsynskampagne på 244

norske pelsdyrfarme svarende til 74 procent af

alle farme.

Norge, 12. juni. Konklusionen fra Mattilsynets

tilsynskampagne kommer. Det hedder, at ”forhol-

dene i norske pelsdyrhold er generelt i overen-

stemmelse med reglerne.”

2008 2009

dyrereTsakTivisTer brUger pUbliC serviCe-Medier i pr-kaMpagner


Norge, 23. august. NRK viser billeder fra 45

norske pelsdyrfarme, som igen er optaget af

Nettverk for dyrs frihet. Aktivistgruppen hævder,

at der var skadede dyr på samtlige farme og mel-

der dem alle til politiet for brud på den norske

dyreværnslov.

Norge, august/september. Mattilsynet laver

kontroller på 44 norske farme. I konklusionen

hedder det, at ”selv om Mattilsynet har afdækket

afvigelser under de sidste ugers tilsyn, har vi ikke

afdækket forhold i det omfang og i så alvorligt

et omfang, som det indleverede materiale fra

Nettverket viser.” Derimod er der givet anmærk-

ninger for forhold, der er knyttet til manglende

driftsrutiner, manglende udbedring/opgradering

af bure og indretning, for dårlig rengøring og

mangel på aktivitetsobjekter i burene.

Danmark, 27. oktober. Operation X-programmet

’Pelsdyr på vrangen’ bliver sendt på dansk TV 2.

Billederne til programmet er leveret af dyrerets-

foreningen Anima, som i løbet af sommeren

er brudt ind på 34 farme for at filme dyrene.

Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold starter

arbejdet med ekstraordinær kontrol af 140 pels-

dyrbesætninger.

Anima og Dyrenes Alliance demonstrerer foran Sveriges ambassade i København i solidaritet med Djurrättsalliansens antipels-kampagne i Sverige. Aktivisten

Thorbjørn Schiønning deler materiale ud fra den danske antipels-kampagne, som aktivisterne startede i forbindelse med TV 2-programmet ’Pels på vrangen’.


– Vi var naturligvis klar over, at aktivisterne

havde en særinteresse i at udføre det

arbejde, som de gjorde – på samme måde

som pelsdyravlerne har en særinteresse i

at gøre opmærksom på deres holdning. Vi

forholdt os til det materiale, redaktionen

var kommet i besiddelse af og udførte den

nødvendige kildekritik. Det var optagelser-

ne og det, de viste, der var det centrale for

os. For mig handler denne sag om dyrenes

velfærd, siger Lasse Bjerre. Men det er

kommunikationschef i Dansk Pelsdyrav-

lerforening Sander Jacobsen bestemt ikke

enig i.

– Jeg mener, det er udtryk for forbav-

sende mangel på udsyn, når journalister

i hele Skandinavien ikke kan se, at de

bliver brugt til at blåstemple yderligtgå-

ende politiske holdninger som sandhe-

den i en nøje koordineret international

kampagne, siger han.

Gratis Pr til aktivisterne

Pr-ekspert i den svenske konsulent-

virksomhed Westander, der rådgiver i

politisk kommunikation, Johanna Look

er heller ikke i tvivl om, at dyreretsakti-

visterne bruger medierne til kickstarte

deres egne pr-kampagner – og at de

gør det godt. Svenske Djurrättsallian-

sens seneste kampagne, som startede

i august 2010, handlede som i Danmark

og Norge de foregående år om pelsdyr,

og billederne blev vist første gang i

Sveriges største nyhedsprogram SVT

Rapport kort før det svenske riksdags-

valg.

– De fik billederne ud tre uger før valget,

og det var ikke noget tilfælde. I Sverige

har næsten alle medier rapporteret hi-

storien, det er jo en bedrift i sig selv. De

(dyreretsaktivisterne, red.) får det igen-

nem i medierne, og det giver billederne

stor troværdighed, siger Johanne Look,

der mener, at billederne kommer i medi-

erne, fordi det er stærkt nyhedsstof. Det

giver dyreretsaktivisterne en pr-værdi,

der ikke kan købes for penge gennem for

eksempel annoncekampagner.

Sverige, 24. november. En nyhed om massiv van-

røgt i svenske svindebedrifter lanceres i Sveriges

Radio og samtidig offentliggøres kampagnen ’Ett

liv som gris’. Efterfølgende er pressedækningen

massiv i Sverige. Der er billeder fra 100 svine-

farme, som gruppen Djurrättsalliansen ulovligt er

trængt ind i. Djurrättsalliansen hævder, at dyrene

vanrøgtes i næsten alle besætninger og anmelder

90 af de 100 svinebedrifter til politiet.

Finland, 9. december. Dyreretsgruppen Oikeutta

Eläimille (Dyrenes Ret, red.) frigiver billeder,

som gruppen har optaget under indtrængen

på 32 svinebesætninger, og billederne vises i

flere landsdækkende medier. Strategien er ikke

ny – allerede i 2007 brød aktivister fra Oikeutta

Eläimille ind på 60 svinegårde for at filme.

Sverige, 9. december. ”Vores akutte opgave er

gennemført, og vi har ikke påvist nogen tilfælde

af vanrøgt,” hedder det i en pressemeddelelse

fra kontrolmyndigheden for svinebesætninger,

Svenska Djurhälsovården, som besøger de

svinebedrifter, Djurrättsalliansen har meldt til

politiet. 78 af de 90 besætninger får ingen an-

mærkninger. Blandt de resterende er anmærk-

ningen oftest, at der mangler strøelse.

2009



Finland, 18. december. Livsmiddelssäkerhetsver-

ket Evira udsender en pressemeddelelse efter at

have kontrolleret 32 svinegårde, hvor Oikeutta

Eläimille hævder, at dyrene vanrøgtes. Der

konstateres forsømmelser i halvdelen af besæt-

ningerne. ”De konstaterede forsømmelser var

beskidte bokse, fugt og beskadigede strukturer,

mangel på stimulerende materialer, utilstrække-

lig ventilation og utilstrækkelig pleje af syge dyr.

Danmark, 30. december. Fødevarestyrelsen kon-

kluderer efter den ekstraordinære kontrol i 140

pelsdyrbesætninger, at der er givet indskærpel-

ser for mindre alvorlige forhold på hovedparten

af farmene, men det understreges, at ”Fødeva-

restyrelsen ikke har kunnet genfinde det billede,

der blev afdækket i forbindelse med Operation

X-udsendelsen om mink i efteråret.”

Finland, 17. februar. Billeder fra 30 finske pels-

dyrfarme frigives af Oikeutta Eläimille. Billederne

bliver bl.a. vist på landsdækkende tv i aktuali-

tetsprogrammet A-Studio.

Finland, 5. marts. Dyrlæger har undersøgt

samtlige farme under anklage. Der konstateres

manglende hylder og burberigelse i nogle af be-

sætningerne, men ”under inspektionerne fandtes

20102009

Den udlægning er direktør i Lead

Agency, der rådgiver i strategisk kom-

munikation, Kresten Schultz Jørgensen

enig i. Pr-værdien af selv et kort nyheds-

indslag er millioner af kroner værd, og

det forbedrer kun pr-effekten, hvis der

er tale om en public service-station. Kre-

sten Schultz Jørgensen peger desuden

på, at hvis en pr-kampagne er baseret

på følelsesargumenter, giver tv-mediet

det bedste afsæt, mens printmedier er

bedre til argumenter, fordi printmedier

giver mulighed for abstraktion.

– Det har sin egen logik at komme på tv,

fordi det aldrig er argumentet, der vinder

i tv. Det er altid følelserne. Dyreretsakti-

vister vil altid være vindere på tv, siger

Kresten Schultz Jørgensen.

I forbindelse med offentliggørelsen på

SVT og lanceringen af pr-kampagnen

sveketmotminkene.se (svigtet mod

minkene, red.) i august sidste år sagde

Djurrättsalliansens talsperson Malin

Gustavsson til den svenske avis Dagens

Media, at Djurrättsalliansen bevidst gik

efter et troværdigt medie til at formidle

billederne.

Dokumentarredaktøren på TV 2 afviser

alligevel blankt, at tv-stationen har andel

i Animas kampagne for at forbyde pels.

– Jeg mener, kritikken er forfejlet. Vi løber

hverken aktivisternes eller pelsdyravlernes

ærinde. Vi fremlægger dokumentation,

som vi har undersøgt og verificeret, og så

kan seerne selv tage stilling. Og jeg forstår

ikke, hvorfor pelsdyravlerne ikke ville

kommentere materialet og totalt afviste at

medvirke i programmet. Efter min mening

var det pelsdyravlerne selv, der fik sagen

til at vokse sig så stor, siger Lasse Bjerre.

billeDet Passer ikke

Men uagtet at TV 2 Danmark afviser at

have deltaget i en antipels-kampagne,

så står det stadigvæk tilbage, at land-

mænd i animalske landbrugsbedrifter i

Danmark, Norge, Sverige og Finland er

blevet mål for aktivistgruppers forbuds-

kampagner umiddelbart efter offentlig-

gørelsen på public service-tv.

Landbrugsorganisationer i de fire lande

kritiserer medierne for at give seerne det

indtryk af omfattende vanrøgt i dyrehol-

dene, som dyreretsgrupperne ønsker.

Men de respektive myndighedernes

egne kontroller – som der efterhånden

har været en hel del af – bekræfter ikke

aktivistgruppernes påstande om omfat-

tende dyremishandling.

I Danmark, hvor myndighederne i 2010

kontrollerede alle pelsdyrfarme uanmeldt,

viser opgørelserne eksempelvis, at der

kun er udpeget kritisable forhold på 245

ud af 12 millioner dyr – eller at 1 ud af hver

49.000 dyr har haft en skade, der bety-

der, at dyret skule have været håndteret

anderledes, eksempelvis aflivet eller være

placeret i farmens sygeafdeling.

Til gengæld viser kontrollerne i alle fire

lande også, at pelsdyravlerne har store

problemer med at efterleve regelsæt-

tene, som er stort set ens i alle fire

lande. Alle steder er der lovovertrædel-

ser på mere end 50 procent af farmene,

og det er især manglende journalisering

og burberigelse, som er genstand for

myndighedernes kritik. Det sidste har et

klart dyrevelfærdsmæssigt aspekt, som

dog ikke har noget at gøre med skader

på dyrene.

Hvis problemet er manglende halm og

burberigelse, hvorfor er det så i orden at

illustrere det med billeder af skadede dyr?

– Operation X siger ikke, at alle dyr

lider på alle pelsdyrfarme i Danmark.

Vi har påpeget, at der er visse kritiske

forhold – og lad mig i den forbindelse

understrege, at Pressenævnet netop

har afgjort, at der ikke er grundlag for

at udtale kritik af Operation X, siger

Lasse Bjerre, mens Sander Jacobsen

nr. 1. JanUar 2011 11

ingen syge eller skadede dyr, som burde aflives”.

Sverige, 9. august 2010. Billeder med skadede

dyr fra 17 svenske pelsdyrfarme offentliggøres

på SVT. Billederne er optaget af Djurrätsallian-

sen, som hævder, at der foregår omfattende

vanrøgt i svensk pelsdyravl, og at billederne

giver et ”rigtigt billede af de forhold, som mink

lever under i den svenske pelsindustri.”

Sverige, 10.-13. august. Jordbruksverket – der

kontrollerer dyrevelfærden i svenske pelsdyrbe-

sætninger – undersøger uanmeldt 40 procent af

de svenske minkfarme. I konklusionen hedder

det, at ”Jordbruksverkets bedømmelse er, at

billederne af udbredt vanrøgt ikke har kunnet

bekræftes, og at der ikke har kunnet konstateres

generel dårlig dyrevelfærd ved de kontroller, som

er gennemført”. Kontrollerne viser omvendt, at

mange svenske farme har problemer med jour-

nalføring og manglende burberigelse.

Norge 31. oktober. NRK viser billeder optaget

på 39 norske pelsdyrfarme af Nettverk for dyrs

frihet – denne gang i samarbejde med Dyrebe-

skyttelsen Norge.

aktivister besteMte tiDsPunktet

De veganske aktivister i svenske Djur-

rättsalliansen ville have fuld kontrol

over udgivelsestidspunktet, da gruppen

i 2009 stod foran at skulle lancere deres

kampagne mod kødbranchen og de

svenske svinebønder. I første omgang

blev billedmaterialet tilbudt til SVT-

programmet Uppdrag, et program der

beskæftiger sig med undersøgende

journalistik og har stor gennemslags-

kraft i Sverige. Ansvarshavende på

Uppdrag Lars-Göran Svensson takkede

dog nej til billederne.

– For det første savnede vi kontrol over

materialet. Djurrättsalliansen krævede,

at publiseringen skulle samordnes med

grisebøndernes årsmøde i Jönköping.

Der fandtes også stor usikkerhed i

materialet. Vi lod fire dyreværnsinspek-

tører granske materialet, og kun ud fra

billederne kunne de ikke med sikkerhed

sige, at misforholdene var så stærke,

siger Lars-Göran Svensson til det

netbaserede mediemagasin Resume.se

tilbage i november 2009.

Djurrättsalliansen gik i stedet til Sveri-

ges Radio og programmet Ekot, som

offentliggjorde nyheden samme dag

som svindebøndernes holdt årsmøde

i Jönköping. Samme dag gennem-

førte Djurrättsalliansen en række

planlagte demonstrationer – starten

på kampagnen ’Ett liv som gris’.

fastholder, at billedfladen ikke harmo-

nerede med virkeligheden:

– Det er indlysende, at der er avlere,

som har snorksovet, men det er helt

ude af proportioner at illustrere den

slags fejl med billeder af mink, som

mangler det ene øre. Det er ikke oplys-

ning, det er vildledning, siger han og

understreger desuden, at Pressenæv-

net ikke har taget stilling til ’Pels på

vrangen’-programmet, men udeluk-

kende den opfølgende udsendelse i

august 2010.

Det starteDe MeD ’baby’-sælerne

Det undrer ikke medieprofessor på

Roskilde Universitet Jørgen Poulsen,

at medierne bruger løs af materiale,

der er indsamlet af kilder, som har

en klar interesse i at definere jour-

nalisternes historie. Jørgen Poulsen

peger på et par forskellige forklarin-

ger, og den ene er, at mængden af

nyheder er eksploderet.

Mange historier, der ender som ny-

heder på især mediernes hjemmesi-

der, ville ikke være blevet til nyheder

for 20 år siden – efterspørgslen på

nyheder har simpelthen betydet, at

kravene til kvalitet i journalistik er

faldet.

Den anden forklaring på aktivisternes

tilsyneladende meget lette adgang til

public service-medierne er, at historier

om dyrevelfærd nærmest pr. automatik

bliver betragtet som ’en god historie’

blandt journalister – og sådan har det

været siden Brigitte Bardot gik til kamp

mod sælfangst tilbage i tresserne.

– Dyrevelfærd er sådan noget, der

akkumulerer blandt journalister. Det er

et paradoks, man også kan se omkring

pandemier. SARS og fugleinfluenza

blev slået stort op, og derfor blev svi-

neinfluenzaen også slået stort op. Når

det ligner noget, vi har set før, så kører

historien, siger Jørgen Poulsen.

Det har siG eGen loGik at koMMe PÅ tv, ForDi Det alDriG er arGuMentet, Der vinDer i tv. Det er altiD Følelserne. Dyreretsaktivister vil altiD være vinDere PÅ tv.

kresten schultz jørGensen, Direktør i leaD aGency

12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

AF MICK [email protected]

BILLEDMATERIALE

Aktivister inden for den internationale dyreretsbevægelse vil fortsætte med at bryde ind til dyrehold og bagefter levere ‘nyheder’ om dyremishandling til medierne.

AKTIVIST-BILLEDER KOMMER IGEN

De finske pelsdyravlere holder på vejret.

Med et parlamentsvalg på plakaten

17. april og en national dyreretsgruppe

– Oikeutta eläimille – med en effektiv

pr-strategi venter finnerne bare på,

at billeder af ”grusomhederne” i finsk

pelsdyravl dukker op i medierne igen –

præcis som de gjorde i februar 2010.

– Vi regner helt klart med at tage en ny

runde, og det bliver sikkert på ét-års-

dagen i februar. Det er to måneder før

valget, siger formanden for den finske

pelsdyravlerforening, Ulf Enroth.

Både i og uden for Norden har dyrerets-

grupper demonstreret, at de evner at

time deres pr-kampagner efter politisk

aktualitet, så Ulf Enroth har allerede

advaret sine medlemmer om, at en ny

mediestorm med stor sandsynlighed

venter.

Også i Spanien, Tyskland, Holland,

Storbritannien, Ungarn og USA er dy-

reretsaktivister trængt ind til forskellige

dyrehold for at filme til veganske pr-

kampagner, og det får Kopenhagen Furs

kommunikationschef Sander Jacobsen

til at advare de danske pelsdyravlere:

– Jeg tror, at aktivisternes succes med at

få de her billeder gengivet som sensa-

tioner i medierne, vil anspore dem til at

gøre det igen, siger Sander Jacobsen og

peger på, at det selvsagt ikke er noget

problem at finde syge dyr i så store

populationer, som der er tale om i dansk

minkavl. Selv om Plantedirektoratets

uanmeldte kontroller blandt 12 mio. dyr

har fundet færre end 250 skadede dyr,

skelner hverken aktivister eller journali-

ster mellem dyr, der er i behandling og

dyr, og som er håndteret forkert – over

et år er der et antal skadede dyr på stort

set alle farme, så det er bare at stå tidligt

op og gå ud og filme dem.

JOURNALISTER ’GLEMMER’

STATISTIKKEN

– Det eneste, vi kan gøre ved det, er, at

efterleve reglerne til punkt og prikke, så

vi ikke igen skal se billeder af mink med

hul i hovedet i TV-Avisen, samtidig med

at dyrevelfærdsreporteren Kristian Sloth

fortæller befolkningen, at der er proble-

mer på 60 pct. af farmene, siger Sander

Jacobsen.

Heller ikke dyreretseksperten Steve Sol-

ley, som er tidligere politimand i Storbri-

tanniens specialstyrke for dyreretskri-

minalitet og nu rådgiver kommercielle

virksomheder i den animalske industri

tvivler på, at billederne kommer igen.

Han kigger ud i hele verden og konstate-

rer, at dyreretsgruppernes strategi med

at bryde ind til dyreholdene og filme

dyrene er meget lig hinanden alle steder.

– Taktikken er den samme af den simple

årsag, at den virker. Det skaber en politisk

diskussion, og det er det, dyreretstilhæn-

gerne ønsker. Tag Norge, hvor de be-

gyndte at filme i 2008 og stadig filmer. Se

på Finland, der skal have parlamentsvalg

i foråret. Der er ingen tvivl om, at når som

helst mellem nu og valget, vil der dukke

en bunke film op, siger Steve Solley.

Og det er det, pelsdyravlerne venter på

i Finland. To partier har allerede meldt

ud, at de vil arbejde for et forbud mod

pelsdyravl, så det er en oplagt mulighed

for aktivisterne at gøre pelsdyravl til et

valgkamp-tema – præcis som det skete i

Sverige i efteråret 2010.

– Aktivisterne vil skabe en polarisering,

hvor man enten er for eller imod. De

går efter at få et enkelt tema på dags-

ordenen, som aktiverer folk, og det er

let at lave en sms-afstemning, hvor folk

fordømmer pelsdyravl, når man fører

kampagne i samarbejde med medierne,

siger Ulf Enroth.

DANSKE

MINK

AVLERE PINER

PLAGER

OG MISHANDLE

R

DYR

MATERIALET avslöjar en CHOcKERaNDE

V A N v å r d

nr. 1. JanUar 2011 13

Djurrättsalliansen, Sverige

DANSKE

MINK

AVLERE PINER

PLAGER

OG MISHANDLE

R D

YR

Anima, Danmark

Pelsdyroppdrett er

dyremishandling

Nettverk for dyrs frihet, Norge

MATERIALET avslöjar en CHOcKERaNDE

V A N v å r d


Det har været nogle meget uskønne tal,

der er kommet frem efter myndigheder-

nes uanmeldte kontrolbesøg på danske

pelsdyrfarme det seneste års tid.

Efter en årrække, hvor kontroltallene

for danske pelsdyrfarme var endda

særdeles pæne, røg de i 2009 geval-

digt i vejret. En ekstraordinær kontrol

i efteråret 2009 i forbindelse med den

meget omtalte Operation X-udsendelse

’Pels på vrangen’ viste, at forholdene var

kritisable på 86 procent af pelsdyrfar-

mene. Tidligere år havde tallet ligget på

15-16 procent.

Det pludselige hop undrer formanden

for Dansk Pelsdyravlerforening, Kaj

Kristensen.

– Det kan jo ikke passe, at branchen lige

pludselig gør det så meget ringere. Nu

skal man jo passe på, hvad man drager

af konklusioner, men jeg fornemmer, at

der er lagt en ny strategi hos myndig-

hederne, hvor man går meget i detaljer,

siger Kaj Kristensen.

Formanden er ikke den eneste, som

har undret sig over den pludselige og

markante forringelse af resultatet for

pelsdyrfarmene, men den ansvarlige for

myndighedernes kontrolvirksomhed,

veterinærdirektør Jan Mousing, afviser,

at der skulle være nogen som helst for-

bindelse mellem tv-udsendelsen og den

af sTig [email protected]

velFærDskontrol

” Det kan jo ikke Passe”Sådan siger pelsavlerbranchens formand Kaj Kristensen om de dårlige kontroltal for pelsdyrbranchen. Men den er god nok, siger veterinærdirektør Jan Mousing, som afviser, at myndighederne har ligget under for en folkestemning efter ’Operation X’-udsendelsen.

Det kan jo ikke Passe, at branchen liGe PluDseliG Gør Det sÅ MeGet rinGere. nu skal Man jo Passe PÅ, hvaD Man DraGer aF konklusioner, Men jeG ForneMMer, at Der er laGt en ny strateGi hos MynDiGheDerne, hvor Man GÅr MeGet i Detaljer

kaj kristensen, ForManD Dansk PelsDyravlerForeninG

nr. 1. JanUar 2011 15

markante stigning af pelsdyrfarme, som

ikke har orden i tingene.

hveM sætter norMerne?

Er det myndighederne eller er det Opera-

tion X, der sætter normerne for, hvornår

tingene er i orden?

– De kontrolresultater, som er kommet

frem, har intet med Operation X at gøre.

Der var faktisk også en stigning i kon-

troltallene for pelsdyrbranchen i 2008

og i 2009 før Operation X. Og en del af

forklaringen på den kraftige stigning

er formentlig det veterinærforlig, som

Regeringen sammen med Dansk Fol-

keparti og Det Radikale Venstre vedtog

i 2008. Justitsministeriets regelsæt er

simpelt hen blevet mere komplekst og

dermed også mere udfordrende for

pelsdyravlere og andre. Vi så da også

netop i 2008 en stigning i antallet af

pelsdyrfarme, hvor tingene ikke var i or-

den. Reglerne er blevet mere komplek-

se, og der er i dag større sandsynlighed

for at komme på kant med reglerne.

Samtidig betød veterinærforliget, at vi

etablerede det såkaldte ’veterinærrejse-

Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Jan Mousing (i midten) besøger Knud Vests minkfarm i 2010.

hold’, som vi satte ind i 2009, siger Jan

Mousing.

Er veterinærrejseholdet mere pernitne

end myndighedernes kontrolfolk har

været tidligere?

– Det kan man ikke sige. Men folkene på

rejseholdet har haft en gennemgang af al

lovgivning på området med henblik på at

lave en grundigere og mere retvisende

kontrol. Det er dygtige og kompetente

mennesker, og det er min vurdering, at

det niveau, vi fandt i 2009, også blandt

pelsdyrfarmerne, var et retvisende

billede af, hvordan de så ud i 2009. På

samme måde som jeg mener at tallet

for 2010, hvor pelsdyrbranchen er nede

på 53 procent, er retvisende – også for

at erhvervet reelt har forbedret sig i det

seneste års tid, siger Jan Mousing.

Formanden for pelsdyravlerne, Kaj

Kristensen, erkender, at der er nogle ting

pelsdyravlerne skal få styr på. Sådan

noget som halm, tilstedeværelsen af rør,

journalisering af medicin og den slags

skal være i orden.

– Men jeg synes, det virker som om kon-

trolmyndighederne gør for meget ud af

nogle ting. For eksempel hvis kontrollen

foretages, mens en pelsdyrfarmer går

og strør halm, ja så bliver han klandret

for den del, der mangler, selv om han er

i fuld gang. Jeg synes også, det er mær-

keligt, at hvis der skal være 4.000 rør, og

der mangler et enkelt legerør et sted, så

laves der også et notat på det, siger Kaj

Kristensen og fortsætter:

– For mig handler det også om, at vi ikke

skal have en kontrolstat, men en kontrol-

myndighed, der hjælper os med at få det

til at køre i den rigtige retning.

Pernitne kontrollører

Samtidig konstaterer han, at de dårlige

kontroltal for pelsbranchen kommer på

et tidspunkt, hvor branchen selv gør en

kæmpe indsats for at indskærpe, at tin-

gene skal være i orden på minkfarmene.

– Vi bruger jo utrolig meget tid på at

sende bl.a. konsulenter ud blandt med-

lemmerne for at få tingene til at


fungere, og jeg skal da ikke lægge skjul

på, at jeg er fly forbandet over de avlere,

som ikke kan finde ud at få styr på halm

og rør og de andre ting, som skal være i

orden. Til gengæld synes jeg, kontrollan-

terne mangler noget professionalisme,

når det giver påtaler for, at der mangler

noget halmstrøelse, mens minkavleren

rent faktisk går og strør halm, siger Kaj

Kristensen, som undrer sig over de dår-

lige kontrolrapporttal.

Hans holdning er den, at hvis det pludse-

lig er kommet til at stå så galt til, må der

være nogle kontrollanter, som tidligere

har været mindre pernitne. Hans ønske

er derfor, at der kan komme en dialog

med myndighederne om kontrolbesø-

gene og måden, de skal rapporteres på.

Den pludselige og markante stigning i

antallet af pelsdyrfarme, der ikke har or-

den i tingene, rejser således spørgsmå-

let, om myndighederne tidligere simpelt

hen ikke har været grundige nok?

– Det har jeg ikke belæg for at sige,

fastslår veterinærdirektør Jan Mousing.

– Men det er en anden organisation,

der er bygget op omkring kontrolvirk-

somheden. I 2008 og tidligere var det ti

forskellige afdelinger, der udførte ca. 90

kontroller årligt på minkområdet. Derfor

har der måske ikke været den helt store

kompetence i de enkelte afdelinger.

Så det kan da tænkes, at det, at vi har

samlet tingene, og hvor det er de samme

mennesker, der besøger et stort antal

brug hurtigt efter hinanden, har betydet,

at der er opbygget en større kompetence

på minkområdet. Det kan jeg ikke afvise.

Omvendt tror jeg også, at man med de

nye regler i 2008 måske første gang

har klaret det med at indskærpe de nye

regler på området. Men når kontrollen så

er foretaget året efter, har forventningen

altså været, at de nye regler blev fulgt.

Så du vil afvise, at myndighederne har

ladet sig påvirke af en stemning omkring

Operation X-udsendelserne?

– Ja, det vil jeg. Jeg kender de folk, der

har foretaget kontrollerne på pelsdyrfar-

mene, og de løber ikke efter en folke-

stemning, siger Jan Mousing.

Omvendt må man vel sige, at netop Ope-

ration X har skærpet pelsdyravlernes egne

bestræbelser på at overholde reglerne?

– Ja, og jeg tror, at hvis du spørger i

pelsdyravlerforeningen, så er der en

forskel på, hvad toppen i foreningen

synes er fornuftigt, og hvad den kan

få alle medlemmerne ud i sidste geled

med på. Der har været meget debat om,

hvorvidt vi har været for pernitne, men

når vi kan finde de niveauer, vi finder ved

vore kontroller, så er det udtryk for en

virkelighed. Den virkelighed er ikke god

nok. Det er min opfattelse, at Pelsdyrav-

lerforeningen er enig heri, og at de selv

er irriterede over, at de ikke får de sidste

med, siger Jan Mousing.

••••

For MiG hanDler Det oGsÅ oM, at vi ikke skal have en kontrolstat, Men en kontrolMynDiGheD, Der hjælPer os MeD at FÅ Det til at køre i Den riGtiGe retninG.

kaj kristensen, ForManD Dansk PelsDyravlerForeninG

Med dumpekarakterer til op til 86 pro-

cent af de kontrollerede pelsdyrfarme

har det ikke været flatterende stempler,

kontrolmyndighederne har sat på pels-

dyrbranchen på det seneste.

Alligevel tager veterinærdirektør Jan

Mousing afstand fra det billede, som

den meget omtalte Operation X-tv-

udsendelse har givet af pelsdyravlerne.

– Tv-udsendelsen beskæftigede sig med

tilskadekomne dyr. Dyr der var bidt eller

havde store sår, hvilket altså vil sige

alvorlige problemer med dyrevelfærden.

Det er ikke det billede, vi har fundet, når

vi har lavet vores kontrol, fastslår Jan

Mousing.

– Jeg kender de mennesker, der

uanmeldt har stået for kontrollerne på

minkfarmene. De er professionelle folk,

og jeg ved, at vi har holdt øje med, om

der var syge og tilskadekomne dyr. Og

det grelle billede vi så i Operation X, var

ikke det, vi kunne genkende. Vores bil-

lede og billedet fra Operation X er ikke

sammenlignelige.

Men når Jeres kontroltal, hovedsagelig

for ting der ikke er efter reglerne, og

det billede, Operation X” efterlod af

manglende dyrevelfærd, kædes sam-

men, så står pelsdyrbranchen tilbage

med et lidt skidt image?

– Ja, sådan fungerer det jo. Jeg er tit

blevet spurgt om, hvorvidt det, at 53

procent af farmene i årets kontroller

ikke overholder reglerne, er godt nok.

Og nej, selvfølgelig er det ikke det.

Men sådan som medierne fungerer,

kommer den mere nuancerede frem-

stilling jo ikke altid igennem, fastslår

Jan Mousing.

veterinær Direktør GenkenDer ikke oPeration X-billeDet

••••


Danske pelsdyravlere er som andre

husdyrbrugere i landet vant til, at myn-

dighederne jævnligt foretager kontrol

af deres bedrifter. Formålet er at sikre,

at dyrevelfærden er i orden, at miljøbe-

stemmelserne overholdes, at medicin-

forbrug registreres og at reglerne i det

hele taget respekteres.

For pelsdyravlerne har disse kontrol-

besøg, foretaget af Fødevarestyrelsen

under Fødevareministeriet, i en årrække

været med til at blåstemple danske

pelsdyrfarme. Selv om der har været

svipsere og ting, som ikke har været i

orden, så har kontrollerne i en årrække

placeret pelsdyrfarmene i den bedste

del af husdyrbrugene herhjemme.

Sådan var det lige indtil 2009. Det år,

hvor det meget omtalte og debatterede

TV 2-program ’Pels på vrangen’ om

forholdene på de danske minkfarme blev

udsendt.

I samme periode som Operation X blev

produceret, skete der en intensivering

af myndighedernes kontrolarbejde over

for husdyrbrugerne. Og den 13. okto-

ber 2009 blev det såkaldte veterinær-

rejsehold af daværende minister for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Eva Kjer

Hansen, anmodet om at ”gennemføre

150 velfærdsbesøg på pelsdyrfarme

hurtigst muligt”.

Resultatet var, at der i 2009 blev foreta-

get velfærdskontrol på i alt 209 pelsdyr-

farme. Og at disse kontroller resulterede

i 132 indskærpelser og 4 politianmel-

delser, hvilket svarer til, at 65 procent

af minkfarmene ikke var i orden efter

kontrolmyndighedernes vurdering.

Alene den ekstraordinære kontrolrunde,

som fødevareministeren satte i værk i

oktober det år, resulterede i 149 uan-

meldte kontrolbesøg. Kun i 21 af de

kontrollerede besætninger blev der ikke

konstateret overtrædelse af reglerne.

Det svarede til, at kontrolmyndighederne

fandt, at næsten 86 procent af minkfar-

mene ikke havde orden i tingene.

Året efter, i 2010, viser en opgørelse

over gennemførte velfærdskontrolbesøg

frem til 1. september, at der er foretaget

741 kontrolbesøg i perioden. Kontrolbe-

søg, som har ført til indskærpelser eller

påbud overfor 393 besætninger. Det

svarer til, at myndighedernes vurdering

har været, at forholdene ikke har været

100 procent i orden på 53 procent af

farmene.

Minkavlerne var i løbet af godt et år

blevet ’den tunge ende’ blandt husdyr-

brugerne i Danmark.

Fra Duks til DukkertI en årrække havde pelsdyravlerne pæne kontroltal. Men i 2009 eksploderede antallet af pelsdyravlere, som ikke havde orden i tingene.

af sTig [email protected]

velFærDskontrol

100 %

2006 2007 2008 2009 2010 År

75 %

50 %

25 %

0 %

Den ekstraordinære kontrol i

relation til Operation X-udsen-

delsen ’Pels på vrangen’.

PelsDyrFarMe soM iFølGe MynDiGheDerne ikke har 100 Pct. orDen i tinGene.

Udviklingen i kontrolmyndighedernes vurdering af de danske pelsdyrfarme illustreret grafisk.

Det fremgår tydeligt, at 2009 blev et særdeles uheldigt år for pelsdyrbranchen.

kildelisTe

• Kontrol af Dyrevelfærd 2006

og 2007. Udsendt af Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

• Kontrol af Dyrevelfærd 2008

og 2009. Udsendt af Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

• Fødevarestyrelsens notat (13.

januar 2010): Afrapportering af

Veterinærrejseholdets mink-

kampagne 2009.

• Notat udarbejdet af Plante-

direktoratet ’Status over

velfærdskontrollen på minkbe-

sætninger’.

nr. 1. JanUar 2011 19

En udvikling, der skal ses på baggrund

af, at der i 2006 blev foretaget velfærds-

kontrol på i alt 85 pelsdyrbesætninger.

Resultatet var, at 13 minkfarme fik

indskærpet betingelserne og 1 farm

blev politianmeldt. Det svarer til, at godt

16 procent af minkfarmene ikke havde

orden i tingene

Året efter, i 2007, blev der ligeledes fore-

taget velfærdskontrol på i alt 85 pelsdyr-

farme. Det resulterede i indskærpelser

for 13 forhold i 13 besætninger, hvilket

svarer til, at godt 15 procent af pelsdyr-

farmene ikke havde orden i tingene.

Og i året før Operation X, 2008, blev

der ved i alt 85 kontrolbesøg uddelt 25

indskærpelser og 2 politianmeldelser,

svarende til, at knap 32 procent af mink-

farmene ikke havde orden i tingene.

Manglende hylder eller rør

*For små eller ingen redekasse

For små bure

Overbelægning i burene

*Tæve i hvert andet bur

Defekte bure

Rengøring af bure/redekasser/dyr

Adgang til halm

Manglende tilsyn fra dyrlæge

Forkert håndtering af skadet/sygt dyr

Medicinlogbog

Vindue i aflivningskasse

Korrekt opbevaring af døde dyr

Dødsfaldslogbog

Andet

0 % 5 % 10 % 15 % 20 %

Det bliver Der Givet inDskærPelser oG PÅbuD For (Pct.)

*På området ’For små redekasser’ er kontrollørernes myndighedsudøvelse

underkendt af Justitsministeriet. Derfor vil antallet af indskærpelser og påbud

blive justeret ned. På området ’Tæver i hvert andet bur’ forventes ligeledes en

korrektion på grund af forkert regeltolkning ved tilsynsbesøgene.

eksklusioner kan blive nøDvenDiGt

Dansk Pelsdyravlerforening er indstillet på at ekskludere

medlemmer, der ikke har orden i tingene.

– Vi har sagt til vores avlere, at hvor der bliver ved med

at være de samme problemer, så er vi altså nødt til

at ekskludere dem fra pelsdyravlerforeningen, siger

formand Kaj Kristensen. – Vi kan ikke holde til, at vi ikke

får nogle tilfredsstillende resultater for kontrolbesøgene.

Men vi vil selvfølgelig også gerne sikre os, at der er rime-

lighed i kontrolarbejdet. For selvfølgelig kan vi ikke som

i mit eget tilfælde drive en minkfarm med 3.300 tæver

og 16.000 hvalpe uden at der kan findes et eller andet

problem, selv hvis jeg har fået rene tilsynsrapporter.

– Vi må ikke køre 61 kilometer i timen, når der er 60 kilo-

meters begrænsning, fortsætter Kaj Kristensen. – Men

hvis tingene generelt er fine og i orden, er det jo ikke

rimeligt, at vi skal hænges ud som vanvidsbilister, hvis

forseelsen er en blinklyspære, der er gået ud. Jeg kan

huske min bankmand engang sagde til mig, at han ikke

behøvede at komme inden for hos folk for at låne dem

nogle penge. ”Hvis jeg vender i gårdpladsen og tingene

ser godt ud, så er resten normalt også o.k”, sagde han.

– På samme måde med de kontrollanter, der kommer

på minkfarmene. Man hænger jo ikke en mand ud, hvis

tingene er i orden, selv om der mangler to rækker halm,

fordi minkfarmeren er i fuld gang med at strø halm. Den

slags vil vi gerne have lidt forståelse for. Formålet med

tilsynene må være at ramme dem, der hverken har viljen

eller evnen, fastslår pelsdyravlernes formand.

Hos veterinærdirektør Jan Mousing er der god forståelse

for, at pelsdyrbranchen nu er parate til at smide bran-

chens ’sorte får’ ud.

– Ja, brodne kar i denne sammenhæng ville også irritere

mig. Pelsdyravlerbranchen er et seriøst erhverv, der jo

igen i år har fantastisk gode resultater. Og der er et ene-

stående flow fra farm til pels, hvor de godt ved, at det ikke

må være på bekostning af dyrene. Noget, den seriøse del

af branchen efter min opfattelse er helt med på.

Så du forstår branchens villighed til at ekskludere om

nødvendigt?

– Ja, i pelsbranchens situation forstår jeg godt, at de

tænker på den måde. Der skal ikke mange til for at øde-

lægge det for helheden. Og det er jo en branche, som

ikke producerer mad, men som producerer en luksus-

vare. Det gør dem sårbare i den offentlige debat, siger

veterinærdirektør Jan Mousing.

TidsskrifT for dansk pelsdyravl

Foto

: Sh

utt

erst

ock

20

nr. 1. JanUar 2011

tyrkiet taGer

Pels PÅDen tyrkiske pelsindustri oplever konstant vækst.

Industriens behov for pels af højeste kvalitet

kommer Kopenhagen Fur og danske minkavlere til gode.

Udfordringen bliver at få viden om pels formidlet helt ud til

potentielle kunder.

21


af Hans lØgsTrUp [email protected]

MarkeDer

MiDDelklassen runDt oMkrinG i tyrkiet har PÅ ForskelliG vis alle MuliGheDer For at FÅ større økonoMisk rÅDevruM, heriblanDt til luksusvarer soM Pels.ahMet DeMir, Direktør For Pels oG læDer i Punto-koncernen

Den tyrkiske pelsproducent Punto oplever hvert år stigende omsætning i deres tyrkiske

butikker. Samtidig producerer firmaet pelsvarer for store mærker som Burberry, Hugo Boss,

Versace og Lacoste. Foto: Hans Poulsen

Med en fantastisk udsigt ud over Bospo-

russtrædet ligger de tyrkiske pels- og

skindbutikker side om side i samme

kvarter i den europæiske del af metropo-

len Istanbul, der har rundet 12 millioner

indbyggere. Ellers er det kun i midtbyens

shoppinggader man finder skind- og

pelsbutikker.

– Det er myndighederne, der har beslut-

tet, at alle butikker inden for en branche

ligger i samme kvarter. Det gør det

lettere for kunderne, så det fungerer

egentlig fint, forklarer Ahmet Demir.

Han er direktør for skind og pels-delen i

Punto-koncernen, der også gør sig inden

for turist- og hotelbranchen. Skind og

22

nr. 1. JanUar 2011

pels udgør 50 procent af virksomhe-

dens omsætning. I produktionshallerne

arbejdes der intensivt på at skabe skind

om til færdige design. I fremtiden vil der

muligvis blive endnu mere travlt.

– Vi håber på at kunne øge vores indkøb

af skind, blandt andet hos Kopenhagen

Fur, med 20 procent om året. Kvinder

i Tyrkiet vil gerne have pels, og 50

procent af græsk pelsproduktion bliver

solgt i Tyrkiet. Vi sælger også halvdelen

af vores produktion her i Tyrkiet, siger

Ahmet Demir.

Udover en stor eksport og salg i indlan-

det til velhavende turkere og turister, der

shopper i Istanbul og på feriedestina-

tionerne i det sydlige Tyrkiet, forventer

Ahmet Demir sig også meget af den

almindelige tyrkiske forbruger. Velbe-

grundede forventninger, da Puntos tre

butikker i Istanbul og de to butikker i

turistbyerne Kemer og Antalya år efter

år oplever øget omsætning.

– De næste ti år vil Tyrkiet gå fra 82 til

100 millioner indbyggere. Regeringen

satser stort på, at der skal følge en

velstandsstigning med. En bedre infra-

struktur er godt på vej, og middelklassen

rundt omkring i Tyrkiet har på forskellig

vis alle muligheder for at få større øko-

nomisk råderum, heriblandt til luksusva-

rer som pels, forklarer han.

Dansk Mink soM MarkeDsFørinG

Pels- og skindkvarterets butikker og

værksteder rummer mestendels både

pels og læder. Virksomheden Tasari

Kürkmod er blandt de få, der udelukken-

de gør sig i pels. Atalay Kölük er tredje

generation i familievirksomheden, der

videresælger forarbejdede skind. Des-

uden har virksomheden via deres

ikke bare soMMer og sol

• Selv om danskerne mest ser

Tyrkiet som en destination for

badeferier, tegner det ikke et dæk-

kende billede af klimaet i Tyrkiet.

• I dele af landet oplever man vin-

tertemperaturer som i Danmark,

og i det centrale og østlige Tyr-

kiet, hvor der er fastlandsklima,

kan somrene have temperaturer

på op til 40 grader Celsius, mens

vintertemperaturerne kan gå ned

til minus 45 grader.

• Især i den østlige del af landet fal-

der der store snemængder, som

i de højest beliggende områder

kan blive liggende i 4-5 måneder.

Der er således god basis for at

sælge minkpelse til frysende

tyrkere.

Kilde: Gyldendals Store Danske Encyklopædi

Istanbuls mange skind- og pelsbutikker ligger side om side i samme kvarter, og der er gang i salget. Også

i det sydlige Tyrkiet, hvor turismen boomer, meldes der om stigende omsætning. Foto: Hans Poulsen

23


brand Gata Fur, som specialiserer sig i

pels af højeste kvalitet, et mindre salg

af færdigvarer. Den viden forsøger de at

give videre til kunden, så de bliver klædt

godt på i mere end en forstand.

– Vores købere får mere end blot pels.

De får en grundig viden om det produkt,

de køber. Hver gang en kunde gæster

vores showroom, formidler vi budskabet

om kvalitet, forklarer Atalay Kölük.

På væggene i Tasari Kürkmods lokaler

hænger masser af plakater med bille-

der af modeller i pels. En af dem er fra

modemagasinet Vogue, og oversat lyder

teksten til billedet ”Ikke din bedstemors

pels”. Det statement passer til Tasari

Kürkmod, der også har forstået nødven-

digheden af at gå nye veje i brugen af

pels. På væggene hænger også adskil-

lige beviser på virksomhedens fokus på

kvalitet. Diplom efter diplom vidner om

køb af toplot på pelsauktioner verden

over. Det var også tilfældet på Kopenha-

gen Furs december-auktion, hvor Atalay

Kölüks far, Coskun, købte auktionens

toplot til 800 kroner pr. skind.

– Vi har for nylig åbnet et kontor i Hong

Kong for at komme ind på det asiatiske

marked. Et toplot fra Kopenhagen Fur

gør, at vores ord om kvalitet vejer tun-

gere i netop den del af verden, forklarer

Coskun Kölük.

viDen er vejen FreM

Både Coskun og Atalay Kölük har

primært hentet deres viden om pels

gennem oplæring i familiefirmaet, og den

lettere gammeldags model med mester-

lære har hidtil kendetegnet videndelingen

i den tyrkiske pelsbranche. Atalay Kölük

vedstår også gerne, at de mennesker, der

arbejder i pelsbranchen i Tyrkiet, kunne

bruge endnu mere viden udefra.

– Uddannelsen af nye medarbejdere

sker først, når de kommer i lære i pels-

branchen. Den begrænsede viden om

kvalitet er endnu mere udpræget, når vi

når ud til butikspersonalet, der står for at

sælge til forbrugerne, forklarer han.

For at markedet for alvor kan vokse, er

der brug for, at både nuværende og nye

forhandlere får mere viden om pels. Op-

gaven lyder mange steder på at opdyrke

markedet fra bunden.

– Det er en udfordring, der skal tages

op, men jeg er overbevist om, at der er

stort potentiale for vækst i pelssalget til

den brede tyrkiske middelklasse, hvis

økonomien her i landet som ventet får et

løft, siger Atalay Kölük.

Coskun Kölük (th) fra Tasari Kürkmod købte december-auktionens toplot i København. Kölüks nærmeste

medarbejder Salih Ipekoglu står til venstre med Kopenhagen Furs salgsdirektør Kenneth Loberg i midten.

Foto: Jesper Clausen

24

nr. 1. JanUar 2011 25

Gylleskraber

Højtryksrenser

Dobbelt halmrive Sakserive

Sandspreder

Halmudlægger med dobbelt så stor kapacitet

Kalkspreder

GravearmRendeskraber

Rotorklipper

Over 100 forskellige redskaber på lager

MultipumpenDen slidstærke Multi-

pumpe er konstrueret udfra de særlige forudsæt-ninger til ydelse og hold-

barhed, som stilles afnetop pelsdyravlere. Dener derfor alfa og omegafor alle seriøse avlere.

Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic 409

Soffie - MC - Handy - FlexTwinca - Vaudi, Maach Matic,

H.G. Feeder samt Staldkat m.fl.

KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden

Vadehavsvej 3 • 6852 Billum • Tlf. 7525 9998 • www.multipumpen.dk

FødeindsatsVinterly

Skaber et godt miljø i redekassen

Reparationspladertil rede-kasser

FangstrørBruges ved flytning og

ved aflivning af dyr.

FodersiloSiloen er udført i de bedste materialer, som medfører lang levetid samt minimerer man rengøringen.

Siloen er forberedt til montering af sprinkleranlæg.

Silo skraberLængde 220 cm

eller 320 cm

Gas UnitNem og enkelt måde at aflive syge og skadede dyr på farmen.Kapacitet ca. 125 aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske, kan genfyldes.

Jordfælde med nyt lukkesystemStort volumen giver plads til store dyr.

Fremstillet i aluminium, så den let.Virker også i regn og slud.Nem og handy at betjene.

Multipumpen_1-2 side-12_2010 23/12/10 9:14 Side 1


Man skal ikke lægge alle sine æg i en

kurv. Administrerende direktør for

Kopenhagen Fur Torben Nielsen bruger

ikke selv ordsproget, men det opsum-

merer på glimrende vis hans forklaring

på, hvorfor det er så vigtigt at opsøge

nye markeder, selv om salget går stry-

gende i Kina.

Derfor er Kopenhagen Fur konstant på

udkig efter nye lande, hvor der er poten-

tiale for at sælge pels, og i øjeblikket er

der en interessant udvikling i gang ude

i verden. I ly af finanskrisen, der især

har ramt Vesten, skyder nye lande frem

med høj økonomisk vækst. Det giver nye

afsætningsmuligheder, når de rigtige

markeder er lokaliseret.

– Et godt udgangspunkt er selvfølge-

lig, at det enkelte land har kolde vintre.

Det giver et naturligt marked for pels.

Vi kigger også på, om indkomstforde-

lingen er fornuftig, hvilket vil sige, om

landets middelklasse også får del i den

økonomiske vækst, så det ikke kun er en

mindre overklasse, der skummer fløden.

Det er de rige, der udstikker drømmene

om luksus, men det er den langt større

middelklasse, der sørger for volumen i

salget, forklarer Torben Nielsen

Netop en økonomisk fremgang for middel-

klassen i en lang række lande giver løfter

om nye markeder. Mere positive udsigter

for det russiske marked ser eksempelvis

ud til at smitte af på resten af Østeuropa.

Lidt længere ude østpå, i Centralasien, er

der dog for alvor gang i økonomien. Det

drejer sig om de to tidligere sovjetlande

Kasakhstan og Usbekistan, der på grund

af store forekomster af olie og gas oplever

en massiv økonomisk vækst.

– Sammen med Tyrkiet ser Kasakhstan

og Usbekistan ud til at være interes-

sante markeder, der endnu står relativt

uberørte hen, når vi taler om massiv

fokus på afsætning af pels, siger Torben

Nielsen.

GanG i FerrarisalGet

Torben Nielsen står ikke alene med pla-

nerne for Tyrkiet, Kasakhstan og Usbe-

kistan. Udenrigsministeriets Eksportråd,

der er sat i verden for at hjælpe danske

virksomheder med at afsætte deres varer

rundt om i verden, ser også store per-

spektiver i landene. Den danske general-

konsul i Tyrkiets største by, Istanbul, Keld

Mosgaard Christensen er klar i mælet,

når talen falder på tyrkernes forbrug.

– Luksusprodukter går som varmt brød.

I Istanbul alene bliver der solgt flere

Ferrarier end i hele Italien. I Tyrkiet for-

venter man en gennemsnitlig vækstrate

på 6,7 procent om året fra 2011 til 2017,

MoD nye MarkeDerDen økonomiske udvikling ude i verden byder til stadighed på nye muligheder for at sælge pels. Kopenhagen Fur retter nu kikkerten mod Centralasien og Tyrkiet.

af Hans lØgsTrUp [email protected]

FreMtiDsPersPektiver

26

nr. 1. JanUar 2011

og det er markant over andre lande

som Brasilien og Rusland, der ellers får

meget opmærksomhed for deres vækst,

siger han. Keld Mosgaard Christensen

nævner samtidig, at der stadig er en

skævhed i befolkningens indkomst. Folk

på landet og i det østlige Tyrkiet mær-

ker ikke helt den økonomiske vækst på

samme måde som resten af landet, men

han understreger, at der er en hastigt

stigende middelklasse.

olie oG Gas skaber vækst

Jens Thomsen fra Handelsrådet på den

danske ambassade i Moskva er manden

med viden om den økonomiske udvik-

ling i Centralasien. Han har selv tidli-

gere boet i Kasakhstan og forklarer, at

Kasakhstan på nuværende tidspunkt er

det mest attraktive marked, da landet er

milevidt foran de øvrige centralasiatiske

lande – inklusive Usbekistan.

– Mellem- og overklassen i Kasakhstan

har oplevet en meget klar velstandsstig-

ning på 3-400 pct. over de sidste 10 år. I

europæisk målestok udgør denne del af

befolkningen cirka halvdelen. De større

byer har et udviklingsniveau på højde

med Vesteuropa, siger Jens Thomsen.

Han bakkes op af Niels Mygind, profes-

sor og centerleder for Institut for Interna-

tional Økonomi og Virksomhedsledelse

samt Center for East European Studies

på Copenhagen Business School.

– Begge lande er sluppet rimeligt gen-

nem finanskrisen, og efter en vis økono-

misk opbremsning især i Kazakstan er

der er udsigt til en fortsat høj vækst i de

to økonomier. De er dog begge meget

afhængige af udviklingen i olie- og gas-

priserne. Indkomstfordelingen er skæv,

men den voksende middelklasse har haft

gavn af væksten, siger Niels Mygind.

MarkeDer skal skabes oG PÅvirkes

Udfordringen for Kopenhagen Fur bliver

at opdyrke potentialet på de her nye

markeder. Målet er en udvikling som

den, der er sket og stadig sker i Kina.

– Det handler om at påvirke deres

præferencer, så de fokuserer på kvalitet,

hvilket er vores store styrke. Det opnår

man nemmest ved at være de første, der

for alvor går ind på markedet, forklarer

Torben Nielsen.

Metoden til at påvirke hedder generisk

markedsføring. Kopenhagen Furs marke-

tingsdirektør Patrizia Venturelli Christen-

sen forklarer, at det kræver en indsats,

der i første omgang rækker ud over egne

interesser.

tyrkisk Pels-hanDler: røre i kasakhstan

Der er tegn på stigende interesse

for pels i Kasakhstan. Det fortæl-

ler Atalay Kölük, som er tredje

generation i familievirksomheden

Tasari Kürkmod, der udelukkende

beskæftiger sig med pels. Den tyr-

kiske pelsbranche har som tyrkisk

industri generelt en stor afsætning

i de centralasiatiske lande, herun-

der Kasakhstan.

– Vi oplever et stigende antal kun-

der i landet, så det er helt sikkert et

spændende marked. De her lande

ligner meget Rusland, og her har

alle som bekendt pels, siger Atalay

Kölük. For tre år siden deltog

Tasari Kürkmod i en pelsmesse i

Kasakhstans største by, Almaty.

– Messen var ikke så stor, når man

sammenligner med andre inter-

nationale messer, men bare det

faktum, at der bliver arrangeret

messer, er et tegn på udvikling i

pelssalget, siger Atalay Kürkmod.

fakTa

TyRKIET

Indbyggertal: 72,5 millioner

KASAKHSTAN

Indbyggertal: 16 millioner

USBEKISTAN

Indbyggertal: 27, 5 millioner

Istanbul spreder sig på begge sider

af Bosporusstrædet og er en af

verdens største byer. Der er kun to

broer over Bosporusstrædet, hvilket

resulterer i sneglefart i myldretiden.

Broerne aflastes i 2011 af en tunnel

under strædet, og det er den slags

forbedringer i infrastrukturen, der

er klare tegn på økonomisk vækst.

Foto: Istock

– Først og fremmest handler det om at

skabe et marked ved at påvirke forbruge-

ren til at gå på med pels. Dernæst hand-

ler det om at få markedsført Kopenhagen

Furs høje kvalitet, så pelskreationer

skabt fra skind købt på vores auktioner

opnår status som det mest eksklusive.

Det sker alt sammen gennem samarbej-

de med designere, synlighed i modebil-

ledet og medierne og ikke mindst ved at

uddanne personalet i butikkerne i viden

om vores skindtyper, forklarer Patrizia

Venturelli Christensen.

27


Vi har oplevet avlere, der har udført en

udmærket huldstyring, og som alligevel

ikke har fået det forventede avlsresultat.

Derfor valgte vi sidste år at rette fokus

på redekassen og dens indretning. En

større praktisk undersøgelse viste, at

Easy Strø som bundmateriale i reden

gav flere hvalpe ved fødsel end høvlspå-

ner. Desuden pegede undersøgelsen på,

at en inderskærm i reden kunne med-

virke til et øget avlsresultat. Tæveantallet

var dog for lille til, at vi kunne sige det

med sikkerhed. Vi forsøgte desuden

– uden held – at foretage en subjektiv

vurdering af hvalpenes trivsel ved ca.

tre-ugers-alderen som et udtryk for re-

dens egnethed. Undersøgelsen er omtalt

i Dansk Pelsdyravl november 2009 og i

Faglig Årsberetning 2009.

I årets undersøgelse har vi forsøgt at

svare på, om en inderskærm i reden ville

resultere i flere overlevende hvalpe. Des-

uden har vi undersøgt, om der var for-

skel på at anvende snittet halm og Easy

Strø som bundmateriale i reden. Endelig

har vi vejet hvalpene kønsvis i kuldet

i håbet om, at det ville være en egnet

måde at beskrive reden og redekassens

egnethed på. Her på siderne ses de

vigtigste resultater. Årets Undersøgelser

omtales mere udførligt i Faglig Årsberet-

ning 2010, der udkommer om kort tid og

kan rekvireres gratis hos Pelsdyrerhver-

vets Forsøgs- og Forskningscenter.

Hvalpenes vægt, registreret ved kønsvis

vejning i kuldet, ser ud til at være en eg-

net måde at udtrykke reden og redema-

terialets egnethed på.

MeD eller uDen skærM?

Redekasser med og uden skærme ses

på billederne 1-3. For god orden skyld

bør vi nævne, at vi ikke har undersøgt,

om der var forskel på de to typer inder-

skærme, der indgår i undersøgelsen.

Skærmen gav ikke en bedre overlevelse

(tabel 1). Hverken 2-5 dage efter fødsel

hvaD er beDst soM reDebunD – easy strø eller halM?Videncentret for Landbrug, Pelsdyr har undersøgt, om der er forskel på snittet halm og Easy Strø som bundmateriale. Undersøgelsen ser også på, om en inderskærm i redekassen giver flere overlevende hvalpe. Her er resultatet:

af benTe krogH Hansen, vibeke HagelskÆr lUnd og MiCHael sØnderUp, videnCenTreT for landbrUg, [email protected]: benTe krogH Hansen

inDretninG

Billed 2. Rede med skærm.

nr. 1. JanUar 2011 29

Tabel 1kulDstørrelse veD 1. oG 2. tællinG i reDer MeD skærM oG uDen skærM. Der er inGen statistisk sikker Forskel.

levenDe1. tællinG

levenDe2. tællinG

levenDe veD 2. tælllinG

Med skÆrM 6,83 6,64 95,7%

Uden skÆrM 6,79 6,58 96,1%

forskel 0,04 0,06 0,4%

64

62

60

58

56

54

52

50

48

Tævehvalpe

Med skærm Uden skærm

Hanhvalpe Total gns

figUr 1MeD oG uDen skærM

Gennemsnitlig hvalpevægt (g) hos tæver, hanner samt total gennemsnit i hvert

kuld i anden leveuge født i redekasser med og uden skærm. Tævehvalpe født i

reder med skærm vejer med statistisk sikkerhed mere, og det slå igennem i det

totale gennemsnit. Vægtforøgelsen hos hanhvalpene ikke statistisk sikker.

(1. tælling) eller 3-4 uger (2. tælling) efter

fødsel. Dog var der på enkelte farme en

lokal effekt, hvor skærmen gav mindre

hvalpedødelighed, nemlig i haller der lå

meget vindblæste.

Hvalpenes trivsel målt i form af hvalpens

kropsvægt var højere hos hvalpe født

i reder med skærm i anden leveuge.

Hvalpenes gennemsnitlige kropsvægt

var 2 gram tungere hos tævehvalpe i

anden leveuge (figur 1). Samlet set var

der en positiv betydning af skærm på

den gennemsnitlige hvalpevægt i anden

leveuge, svarende til en gennemsnits-

vægt på ca. 58 gram hos hvalpe i reder

med skærm mod 57 gram i reder uden

skærm. I tredje leveuge var kropsvægten

stadig større hos hvalpene født i reder

med skærm, men forskellen var ikke

statistisk sikker.

En forskel på 2 gram lyder umiddel-

bart ikke af meget. Men ser vi f.eks. på

kuldstørrelse, ved vi, at jo større kuld

jo mindre vejer den enkelte hvalp, og

det er noget, der gælder fra fødsel til

pelsning. Når hvalpene er 14 dage, vil

kropsvægten falde med ca. 0,5 gram

for hannerne og 1 gram for tæverne for

hver hvalp, der er i kuldet. Det betyder,

at ved en kuldstørrelse på 8 hvalpe vejer

hvalpene 3-8 gram mindre i gennemsnit

ved 2-ugers alderen. Den forskel fort-

sætter gennem vækstperioden med det

resultat, at hvalpene i september vejer

ca. 80-150 gram mindre i gennemsnit, og

så begynder det jo at blive interessant.

Derfor fik vi to avlere, som anvendte

skærm i dieperioden, til at veje hvalpene

i september. Det viste sig, at den lille

positive effekt af inderskærm i maj ikke

blev øget hen over sommeren. Hvalpene

vejede det samme i september, skærm

eller ej i fødselsreden.

easy strø eller halM?

Reder med Easy strø eller halm som

bundmateriale, er vist på billederne 4

og 5. Farme, der udelukkende anvendte

halm, kom i samme gruppe uanset om

halmen var langt eller snittet og sam-

menlignet med farme, der brugte Easy

strø. Easy Strø er en bestemt blanding

af varmebehandlet, snittet raps-og hve-

dehalm.

veD en kulDstørrelse PÅ 8 hvalPe vejer hvalPene 3-8 GraM MinDre i GenneMsnit i 2-uGers alDeren. Den Forskel betyDer, at hvalPene i sePteMber vejer ca. 80-150 GraM MinDre i GenneMsnit, oG sÅ beGynDer Det jo at blive interessant.

graM


sÅDan GjorDe viNi farme med i alt 5.130 tæver og

34.303 hvalpe indgik i årets under-

søgelse om hvalpeoverlevelse.

Tæver med kuldstørrelser fra 5

til 9, i alt 1.966 kuld med 14.950

hvalpe, indgik i undersøgelsen om

hvalpenes trivsel.

Redekassens størrelse blev regule-

ret med en skærm og strømateria-

let var Easy Strø eller halm (langt/

snittet). Antal levende hvalpe ved

2-5 dages og 3-4 ugers-alderen

blev registreret. Desuden blev

hvalpene vejet kønsvis i hvert kuld i

2. eller 3. leveuge.

Begge års undersøgelser er udført i

samarbejde med Pelsdyrerhvervets

forsøgs- og Forskningscenter, PFC.

Tabel 2resultat Fra unDersøGelsen i 2009. reDebunD: easy strø MoD høvlsPÅner. Der ses 0,2 hvalP Mere hos easy strø veD 2. tællinG

reDebunD antal kulD i alt1. tællinG

levenDe 1. tælllinG

DøDe 1. tællinG

levenDe2. tællinG

tab1.-2. tællinG

easy sTrØ 4285 6,77 6,57 0,20 6,19 0,38

HØvlspÅner 4019 6,64 6,41 0,24 5,99 0,42

forskel 0,13 0,16 -0,04 0,20 -0,04

Billede 1. Rede uden skærm. Billede 3. Rede med skærm.

Denne del af undersøgelsen er som

før nævnt en opfølgning af sidste års

undersøgelse, hvor Easy strø blev

sammenlignet med høvlspåner som

bundmateriale. Resultatet var til fordel

for Easy strø (tabel 2). I år blev Easy strø

sammenlignet med en bund af halm,

enten langstrået eller snittet. Resultatet

ses i tabel 3.

Hvalpenes trivsel målt i form af hvalpe-

nes gennemsnitlige kropsvægt var ikke

påvirket af, om reden var strøet med

Easy Strø eller halm, og det gælder både

i anden (figur 2) og tredje leveuge.

konklusion oG Diskussion

Vi fandt at skærm og strøelsestype –

Easy strø eller halm som bundmateriale

– ikke umiddelbart påvirkede hvalpenes

overlevelse og hvalpenes trivsel. Over

bunden anvendtes langstrået eller snittet

halm. Med hensyn til hvalpenes overle-

velse og trivsel var der heller ikke forskel

på, om reden havde skærm eller ikke.

En del avlere oplever, at Easy Strø bliver

bedre i reden, hvilket resulterer i mindre

arbejde med at holde den livsvigtige,

lune rede efter fødsel. Hvalpene kan jo

først holde deres kropstemperatur, når

de er mere end tre uger gamle.

Vi har omtalt og vist de overordnede

resultater – men på den enkelte farm kan

situationen være en ganske anden. Læg

for eksempel mærke til, at vi i den totale

sammentælling ikke fandt flere levende

hvalpe i reder, hvor de var inderskærm.

Hos den vindblæste farm var der dog

lavere dødelighed, der hvor rederne

havde en inderskærm. Derfor skal råd

og anbefalinger til den enkelte avler i høj

grad tilpasses den aktuelle farm. Er der

meget træk på farmen, eller ligger den

koldt, kan en inderskærm derfor godt

have en gunstig effekt på antal levende

hvalpe. I denne undersøgelse blev

halmens kvalitet ikke undersøgt. Praktisk

erfaring viser, at god halm er et must for

nyfødte hvalpe.

nr. 1. JanUar 2011 31

tak til De MeDvirkenDeTak er kun et ord, men det dækker

over, at vi har fået værdifulde data

fra farme i praksis. Informatio-

ner, som er med til at gøre vores

rådgivning bedre og tilpasset den

aktuelle farm.

Så rigtig stor tak til de medvir-

kende farme: Jørgen Jensen, Helle

og Hans Jørgen Sørensen, Michael

Poulsen, Jens Wistoft, Tage Pe-

dersen, Herman K. Jensen, Bent

Østergaard, Ole Holmgaard og

Hans Østergaard. En ekstra tak til

Jens Wistoft og Herman Jensen for

vejning af hvalpene i september.

Også tak til Dansk Dyrestimuli A/S

for økonomisk støtte.

64

62

60

58

56

54

52

50

48

Tævehvalpe

easy strø Halm

Hanhvalpe Total gns

figUr 2easy strø eller halM

Gennemsnitsvægt hos tævehvalpe, hanhvalpe og samlet vægt 2. leveuge,

født i reder, med Easy Strø eller halm som bundmateriale. Forskellene er ikke

statistisk signifikante.

Tabel 3resultat Fra unDersøGelsen i 2010. reDebunD: easy strø MoD halM. kulDstørrelse veD 1. tællinG oG 2. tællinG. Der er inGen statistisk sikker Forskel.

levenDe1. tællinG

levenDe2. tællinG

levenDe veD 2. tælllinG

easy sTrØ 6,73 6,53 96,0%

HalM 6,75 6,54 95,8%

forskel -0,02 -0,01 0,2%

Billede 4. Rede med Easy Strø. Billede 5. Rede med halm.

er Der MeGet træk PÅ FarMen, eller liGGer Den kolDt, kan en inDerskærM GoDt have en GunstiG eFFekt PÅ antal levenDe hvalPe.

graM


Anledningen til Dronningens besøg

var, at hun i forbindelse med sin 70-års

fødselsdag i april modtog en pelsgave

fra Kopenhagen Fur.

Gaven gav Dronningen frie hænder til

at få designet en pels med materialer

fra Kopenhagen Fur, og til opgaven

har Majestæten valgt designeren Ole

yde. Sammen med ham fik Dronningen

en grundig gennemgang af de mange

designmuligheder og inspiration til hvor-

dan hendes egen gave skal se ud.

Dronningen havde afsat 45 minutter til

besøget, men endte med at være på

besøg hos Kopenhagen Studio i halvan-

den time.

konGeliGt besøG i koPenhaGen stuDio

Marketingchef Patrizia V. Christensen ser til fra midten, mens kreativ udvikler Lone Olsen viser prøver på

pelsteknikker. Foto: Jesper Clausen.

24. november sidste år var H.M. Dronning Margrethe på besøg i Kopenhagen Studio. Her så Dronningen på skind og forskellige pelsteknikker udviklet af buntmagerne hos Kopenhagen Studio.


nr. 1. JanUar 2011 33

H.M. Dronningen

studerede de mange

vareprøver i det

kreative værksted.

Det viste sig dog,

at Dronningen især

interesserer sig for

naturfarverne.

Dronning Margrethe havde lejlighed til at kigge

nærmere på modist Søren Bachs kreative hatte.

De mange forskellige typer af mink blev studeret

nøje af H.M. Dronningen.

Produktudviklingschef hos Kopenhagen Studio

Thomas Andersen fortalte Dronningen om

forskellige pelsteknikker

nr. 1. JanUar 2011 33

34 TidsskrifT for dansk pelsdyravl34 TidsskrifT for dansk pelsdyravl

nr. 1. JanUar 2011 35

Den danske regent viste

sig at have utrolig stor

viden om pelsskind.

Majestæten kunne bl.a.

sætte navn på farvetypen

Æleutian, der er så sjælden

en farvetype, at den end

ikke er med på farvekortet.

Foto: Jesper Clausen

Designeren Ole Yde (nummer to fra venstre) skal

assistere Dronningen.

H.M. Dronningen brugte mere tid end planlagt i

Kopenhagen Furs kreative afdeling.

Dronningen er kendt som et kreativt menneske,

så der blev diskuteret design og teknik i

Kopenhagen Studio.

nr. 1. JanUar 2011 35


Finsorteringen af hanner giver lige

avlsarbejdet det ekstra, som skal til, hvis

man vil være ambitiøs med sin produkti-

on. Selv om tidspunktet kan være træls,

for der er jo ligesom nok at lave i novem-

ber og december og for mange også

langt ind i januar, så er anbefalingen fra

Kvalitetsgruppen helt klar: Det kan rigtig

godt betale sig at bruge den nødvendige

tid til at finsortere hannerne med det

formål for øje, at de bedste avlshanner

bruges så meget som muligt.

Kvalitetsgruppens medlemmer sætter

deres avlsdyr op i et bestemt mønster.

Der kan være små forskelle i forhold til,

hvad den enkelte gør, men det overord-

nede princip er det samme: nemlig at

gøre det nemt og overskueligt at få dyre-

ne parret rigtigt på den mest strukturere-

de måde. Kvalitetsgruppen anbefaler, at

man sætter dyrene op, så man har 6 fag,

hvor 5 fag er forbeholdt tæver og et fag

er forbeholdt hanner. Fagene er placeret

over for hinanden – altså 3 fag over for

3 fag med hanner placeret i midten i én

af rækkerne. Ved finsorteringen tildeles

TeksT og foTo sØren [email protected]

kvalitet

FinsorterinG Giver beDre ulDMange bække små, gør en stor å. Det er måske en floskel, men også en sandhed i kvalitetsarbejdet på minkfarme. De små værktøjer giver samlet de store ryk.

Allan Gadeberg Jensen (th.) har slækket på kravene til vægten under finsorteringen. Til gengæld får han mere kvalitet.

nr. 1. JanUar 2011 37

hannerne point. I hver gruppe placeres

4 gode og 2 mindre gode hanner. Ved

1. parring bruges hannerne frit, men

ved omparringen sættes de fire bedste

på overarbejde. Det er anden parring,

som har størst betydning for antallet af

hvalpe, mens første gang er en form for

opvarmning, der sætter gang i minktæ-

vens produktion af æg.

Mange farme kører med en avlsgruppe

og en produktionsgruppe. Ved ompar-

ringen bruges de dårligste hanner fra

avlsgruppen i produktionsgruppen. De

dårligste hanner fra produktionsgruppen

bruges således kun til 1. parring. Dette

giver optimal brug af de bedste avls-

hanner, mens de dårligste hanner nok

kommer på arbejde, men begrænset, så

deres gener kommer til at fylde mindst

muligt.

Finsortering, opsætning af dyr og mest

mulig brug af bedste avlshanner er 3

værktøjer, som mange ikke udnytter.

Men jo flere værktøjer, man tager i

brug, jo bedre resultater får man. Der

er derfor en klar anbefaling fra Kvali-

tetsgruppens side, at man tager sig den

allan gadeberg Jensen

400 hanner blev finsorteret hos Allan Ga-

deberg Jensen i slutningen af december.

Finsorteringen blev udført af en sorterer

fra Kopenhagen Fur i tæt samarbejde med

Allan Gadeberg Jensen og hans mentor fra

Kvalitetsgruppen, Jens Arne Kristiansen.

Allan Gadeberg Jensen har tidligere selv

finsorteret, men uden at være sikker på at

han fik de rigtige taget fra.

– Jeg har sat dem op ved siden af hinanden

og taget de bedste fra. Men jeg er ikke god

til at sortere, så jeg ved ikke, om jeg har

finsorteret rigtigt, siger han.

Ved finsorteringen blev pointene fra første

sortering revurderet. Ud af de 400 hanner

blev 20 pillet fra, og det blev konstate-

ret, at de indkøbte hanner fra Flemming

Junge skilte sig positivt ud. De bedste af

Allan Gadebergs egne hanner matchede

de indkøbte. Det blev besluttet at gå på

kompromis med vægten, så de mindste

hanner vejer 3.200 gram. Det var tydeligt,

at kvaliteten var væsentligt bedre hos de

lidt mindre hanner, end de store hanner.

Finsorteringen blev foretaget på fælder.

HerMan k. Jensen

Lige omkring 550 hanner blev finsorteret

hos Herman K. Jensen. De fordelte sig

på ca. 400 Brown og 150 Silver. Ligesom

hos Allan Gadebjerg Jensen fik Herman

K. Jensen hjælp til sorteringen af en

livdyrsorterer fra Kopenhagen Fur og hans

mentor fra Kvalitetsgruppen, Poul Bent

Kristensen. Det, der især blev lagt vægt på

i sorteringen, var god uld, Velvet-kvaliteten

og gode dækhår.

– Jeg blev meget positivt overrasket af

denne finsortering. Mange af de indkøbte

var rigtig gode og havde masser af uld, så

det var godt, siger Herman K. Jensen. De

550 hanner fik point fra 1 til 5, og Herman

K. Jensen endte med kun at beholde

hanner, der scorede 4 point eller 5 point.

20 Hanner blev pillet fra og skal pelses.

Finsorteringen blev fortaget på fælder.

ib lUndgÅrd

Hos Ib Lundgård er finsorteringen blevet

omgået med et lille trick. Ib Lundgård har

nemlig netop købt 35 Wildmink hanner

hos Jan Rasmussen, og det er dem, han vil

bruge til parring i år. Derfor er både han og

hans mentor fra Kvalitetsgruppen Eskild

Dam Nielsen enige om at udsætte finsorte-

ringen til næste år.

– Vi har naturligvis sorteret tæver og har

fundet ca. 250 tæver, som vi vil parre de 35

indkøbte hanner med, men reel finsorte-

ring af hanner, det gør vi ikke i år, siger Ib

Lundgård.

fornødne tid til finsorteringen, og at

man tænker bedst mulig brug af gode

hanner ind i opsætningen af dyr, når

pelsningen er forbi.

Der foregår i disse år en debat om

sortering på rør eller sortering i fælde

er bedst. De fleste af Kvalitetsgruppens

medlemmer hælder til sortering i fælde,

men er ikke afvisende overfor rørsor-

tering. Ved finsorteringen er der dog i

Kvalitetsgruppen bred enighed om, at

fælder er at foretrække. Det skyldes det

forhold, at det er nemmere at se kvali-

teten af ulden. Netop uld er fortsat et

indsatsområde. Som Jens-Arne Kristian-

sen konstaterede på det seneste møde i

Kvalitetsgruppen:

– Jeg har aldrig set en produktion

mispræget af for meget uld.

En holdning, som vækker genklang hele

raden rundt blandt medlemmerne.

Den første sortering af avlsdyrene sker

lige, når pelsen er modnet. Dækhårene

er på det tidspunkt helt færdigudviklede,

men ulden fortsætter med at udvikle sig.

Det betyder, at man ved finsorteringen

kan finde de hanner, som har mest uld.

De hanner giver lidt bedre uld videre til

deres afkom, og dermed opnår man en

kvalitetsforbedring. Netop fordi ulden

er så vigtig i finsorteringen, vil Kvalitets-

gruppen anbefale, at man bruger fælder.

De tre farme, som Kvalitetsgruppen

har udvalgt til at være med i det nye

kvalitetsprojekt, har alle haft en sorterer

fra Kopenhagen Fur til at hjælpe med

livdyrsorteringen og finsorteringen.


Det var med store forventninger, at jeg

gik ind til jobbet som kvalitetschef for

ca. tre år siden. På det tidspunkt havde

jeg i en årrække arbejdet med kvalitet

og kvalitetssikring i produktionsafde-

lingen, så det var ikke helt fremmed

for mig.

Jeg overtog en stilling, hvor mål-

sætningerne var klart defineret: Jeg

skulle sikre, at dansk pelsdyravl hele

tiden ligger i førerposition, når vi taler

kvalitet, og at vi samtidig får opsorte-

ret produktionen af minkskind på en

måde, så den enkelte pelsdyravler får

den højst mulige pris for sine skind på

auktionen.

Det med selve opsorteringen af

minkskindene lå lige til, fordi jeg havde

arbejdet med den del i mange år. Det

med at sikre, at dansk pelsdyravl hele

tiden ligger i førerposition, var en

anden snak, men jeg opdagede hurtigt

den gode dialog imellem huset i Glo-

strup og de danske avlere. Via denne

dialog og via avlerkurser, dommerkur-

ser og besøg ude i lokalforeningerne

synes jeg, at vi har en rød tråd gen-

nem det, vi går og arbejder med. En

medvirkende årsag til denne røde tråd

er helt sikkert også de forskellige kva-

litetsprojekter, som er blevet søsat i de

senere år, Vi kan bare se på livdyrpro-

jektet, hvor vi i år har været ude hos de

danske avlere i over 450 arbejdsdage.

Det er blevet en sådan succes, at vi til

næste sæson udvider antallet af livdyr-

sortererer med seks personer.

Så har vi Kvalitetsgruppen, der mødes

nogle gange om året og diskuterer

forskellige emner, der kan fremme kva-

liteten. Efterfølgende bliver det altid

formidlet som artikler i Dansk Pelsdyr-

avl. Det seneste projekt venter jeg mig

rigtigt meget af. Projektet har fokus på

tre forskellige farme i Danmark, som

skal arbejde med at forbedre kvaliteten

med hjælp fra Kvalitetsgruppen, og

resultaterne vil løbende kunne læses i

Dansk Pelsdyravl.

Med sådanne tiltag er jeg sikker på,

at dansk pelsdyravl står godt rustet

til fremtiden. Der er dog et men. For

med den fart udviklingen har på, så er

der risiko for, at nogle avlere kom-

mer til at halte bagefter. Det vil være

sådan, at de avlere, som bare prøver

at holde stilstand i avlsarbejdet, faktisk

går tilbage. Til dem har jeg et rigtigt

godt råd: Benyt jer af nogle af de

tilbud, som ligger foran jer. Det er bl.a.

avlerkurserne i Glostrup, hvor I bliver

opdateret på den seneste udvikling

inden for branchen. Det er sådan, at vi

har ca. 700 avlere gennem vores av-

lerkurser hver sæson, og det er faktisk

et meget tilfredsstillende antal. Der er

bare den hage ved det, at det stort set

er de samme avlere, som kommer år

efter år – hvor er I resterende 700 -800

avlere?

Jeg ved godt, at ikke alle avlere har tid

til at være kvalitetsfreak, men mindre

kan også gøre det. Hvis man ikke har

tid, er det jo muligt at købe hjælp via

livdyrsorteringen. Der er også altid

mulighed for at købe avlsdyr og på den

måde få nogle nye gener, og så er Hitli-

sten jo desuden et rigtigt godt værktøj.

Lige nu er vi jo midt i udstillingssæso-

nen, så et rigtigt godt råd er at besøge

den nærmeste lokaludstilling for at se

hvordan skindene/dyrene skal se ud nu

og i den kommende sæson.

Det er selvfølgelig ikke kun avlerne,

som skal have øget fokus på kvali-

teten. Det er meget vigtigt, at vi her

i huset hele tiden er ajourført med,

hvad kunder og forbrugere efterspør-

ger, således at vi hele tiden sikrer, at

vi korrigerer for disse ønsker både i

avlsarbejdet og i udsorteringerne til de

enkelte auktioner.

De sidste mange års målrettede avlsar-

bejde omkring kvalitet, hårlængde og

størrelse har i hvert fald båret frugt.

Vi har haft pæn fremgang på alle

områder.

Med de miljøregler som vi har i Dan-

mark, bliver det i de kommende år

svært at udvide produktionen af mink-

skind. Derfor er det utroligt vigtigt, at

vi hele tiden forbedrer vores kvalitet,

hårlængde, antallet af dækhår samt

størrelse, så vi hele tiden er markeds-

ledende på kvaliteten. Og husk, at det

er når man har vind i sejlene, at man

har råd til at investere i fremtiden.

DialoG er Den røDe trÅD

kvalitetskluMMe

af kvaliTeTCHef bJarne [email protected]

kvalitet

nr. 1. JanUar 2011 39


nr. 1. JanUar 2011 41

I årets løb er virusenteritis blevet labora-

toriemæssigt bekræftet i 24 farme (19 i

2009), alle beliggende i Jylland. Seksten

udbrud blev konstateret i juli-august,

dvs. i den periode hvor forekomsten af

sygdommen normalt er størst. Mens

september i reglen er en stille måned

ses ofte en stigning i forekomsten i

oktober. Denne stigning har antage-

lig forbindelse med pelsskiftet, fordi

dyrenes generelle resistens falder noget

i denne periode. I november plejer syg-

dommen at være sjælden; men i år blev

diagnosen stillet på materiale indsendt

til Århus-laboratoriet fra fire farme. I

tilslutning til tarmforandringerne sås

ofte en veludviklet fedtlever hos dyrene,

hvilket ikke er et almindeligt fund ved

’ukompliceret’ virusenteritis.

I 19 farme var hvalpene uvaccinerede, da

sygdommen blev konstateret. I tre farme

var der vaccineret 1-2 uger forud, dvs.

inden fuld beskyttelse kan forventes.

I de sidste to farme var der vaccineret

i god tid før sygdommens fremkomst.

Ejeren af den ene farm mente imidlertid,

at der havde været noget galt med selve

vaccineringen, som ikke var udført af

farmens faste folk.

I de fleste farme var dødeligheden

moderat. I 8 farme var den ubetydelig,

i andre 8 farme ca. 1 pct., i 5 farme 2-3

pct. og i 3 farme over 4 pct. Korrekt

behandling, dvs. BÅDE vaccination OG

fodermedicinering, vil i reglen bringe et

udbrud til ophør i løbet af en uges tid. En

opgørelse af den rapporterede døde-

lighed fra sygdomsramte besætninger

gennem de seneste år viser tydeligt, at

jo senere man kommer i gang med enten

vaccination eller antibiotika-behandling –

eller evt. helt undlader den ene behand-

lingsform – des større bliver tabene.

Antallet af laboratoriemæssigt bekræfte-

de udbrud er næppe er et særlig præcist

udtryk for sygdommens reelle fore-

komst, fordi en del avlere ikke indsender

materiale til laboratoriet i Århus. At

der har været flere laboratoriemæssigt

bekræftede udbrud i 2010 end i 2009,

behøver derfor ikke være ensbetydende

med, at sygdommen har været hyppige-

re i år end sidste år. I øvrigt har forbruget

af vaccine mod virusenteritis været en

smule større i 2010 end året før. I 2009

svarede forbruget til vaccination af om-

kring 61 pct. af årets hvalpe, i 2010 til ca.

70 pct., dvs. en stigning på knap 15 pct.

sMitsoM lunGebetænDelse

I 8 farme er sygdommen bekræftet

ved laboratoriemæssig undersøgelse

(16 i 2009). Ligesom for virusenteritis

må det antages, at sygdommen har

været på besøg i andre farme, uden

at der har været indsendt materiale til

laboratoriemæssig undersøgelse. I to

farme fandt udbruddet sted i august,

mens de øvrige forekom i den specielle

risiko-periode for sygdommen, dvs. fra

sidste halvdel af september og frem

til pelstid. I stort set alle farmene faldt

sygdommen til ro få dage efter start

af den anbefalede 5-dages foderme-

dicinering med et sulfa-præparat. I én

farm havde man imidlertid fået galt fat

i doseringen af medicinen. Her ophørte

dødsfaldene dog hurtigt efter, at do-

seringen var blevet ændret. I et par af

farmene dukkede sygdommen op igen

nogle uger efter det første udbrud.

Også i disse kom sygdommen hurtigt

under kontrol efter fornyet sulfa-

behandling. I en enkelt farm blev der

’zone-vaccineret’ samtidig med foder-

medicineringen. På alle berørte farme

har dødeligheden været minimal.

Bedømt på grundlag af pelsdyrlabora-

toriets erfaringer er det af afgørende

betydning at få startet det anbefalede

medicineringsprogram hurtigst muligt,

når der i risikoperioden findes døde dyr

med blod eller blodigt skum ud af snude

og mund. Betydningen af vaccination

som supplement til fodermedicinering,

når sygdommen først har vist sig, er

uafklaret. Ofte starter et udbrud blandt

dyrene i en enkelt hal. Nogle avlere

vælger straks at gå i gang med at

af ClaUs [email protected]

sunDheD

overblik over sMitsoMMe syGDoMMe i 2010Dyrlæge Claus Willadsen gør status over smitsomme sygdomme i 2010.


’zonevaccinere’, dvs. at vaccinere dyrene

i den berørte hal, eventuelt også dyrene

i nabohallerne. Andre vaccinerer hele

besætningen, enten straks, eller på et

senere tidspunkt, når det er blevet klart,

at fodermedicineringen ikke har virket

helt som forventet.

Sygdommen forårsages af bakterien

Pseudomonas aeruginosa. Denne bakte-

rie findes konstant i alle farme. I indsen-

delserne fra 7 af de berørte farme blev

der lavet undersøgelse for antibiotika-

resistens på de isolerede bakterier. I alle

tilfælde var bakterierne resistente mod

sulfa-stoffer. Umiddelbart ser det derfor

besynderligt ud, at sulfa-præparater er

de eneste af de stoffer, vi har til rådig-

hed, som virker mod sygdommen. Resi-

stens er imidlertid noget relativt, forstået

på den måde, at når en bakterie beteg-

nes som resistent mod et bestemt stof,

betyder det, at bakterien ikke uskadelig-

gøres, når koncentrationen af stoffet i

dens omgivelser overstiger en bestemt

værdi. Denne værdi er i reglen fastsat på

grundlag af den koncentration af stoffer

i blodet, som kan opnås ved indgift af

stoffet i den anbefalede dosering. Men

øges doseringen, vil koncentrationen af

stoffet i blodet også stige og kan evt. nå

op et niveau, som uskadeliggør bakte-

rien. En anden mulig forklaring af det

gode resultat af sulfa-behandling er, at

den værdi, som under laboratorieforhold

anvendes til at sætte grænsen mellem

følsomhed og resistens, er sat for lavt

for minkens vedkommende, f.eks. fordi

der opsuges mere sulfa-stof fra minkens

tarmkanal end for andre dyrearter.

Imidlertid er der ingen tvivl om, at der

i praksis er tale om en delikat balance.

Længerevarende brug af antibiotika vil

næsten altid medføre øget resistens hos

bakterierne, og specielt når der anven-

des en dosering under den anbefalede.

Hastigheden, hvormed det sker, varierer

med bakteriearten; men for Pseudo-

monas går det forholdsvis hurtigt. Ved

brug af sulfa-præparater er det derfor

vigtigt nøje at overholde den anbefalede

dosering og behandlingstid. Desuden

bør sulfa-præparater i perioden fra 1.

august til efter pelstid altid reserveres til

brug ved et eventuelt udbrud af smitsom

lungebetændelse. Mod denne sygdom

er det for nærværende kun sulfa-præ-

paraterne, som virker, mens der til brug

mod de øvrige infektioner findes andre,

velegnede stoffer.

Korrekt udført vaccination, dvs. vaccina-

tion af ALLE dyr på farmen i god tid før

risikoperioden, er en meget effektiv måde

til at forhindre sygdommens fremkomst.

Men ved sygdomsudbrud bør den medi-

cinske behandling have første prioritet,

bl.a. fordi effekten af vaccination først

sætter ind efter en uges tid, og inden da

kan mange dyr være gået til. Desuden

foreligger også den mulighed, at vacci-

nation af dyr, som er i sygdommens ind-

ledende, symptomløse fase, vil stresse

dem, så de lettere bliver ’rigtigt’ syge.

øvriGe sMitsoMMe syGDoMMe

Der er i årets løb konstateret influenza i

et par farme. Efter det oplyste at dømme

har sygdommen haft et forholdsvis mildt

forløb.

Heller ikke i 2010 er der konstateret

hvalpesyge. Det seneste udbrud fandt

sted i september 2007, og en sådan

situation skal vi langt tilbage i tiden for at

finde. Vigtigste årsag til denne glædelige

situation er nok en hensigtsmæssig vac-

cinationspolitik – i de seneste par år har

vintervaccination af avlsdyrene været

mere udbredt end tidligere – samt en

større opmærksomhed hos avlerne med

henblik på at undgå indslæbning af virus

på farmen, f.eks. ved indkøb af avlsdyr.

Der er heller ikke konstateret udbrud af

plasmacytose-lungebetændelse. Men

dette er beklageligvis ikke ensbetydende

med, at situationen mht. plasmacyto-

sen i Nordjylland er blevet væsentligt

forbedret i årets løb. Mere herom i den

efterfølgende artikel.

nr. 1. JanUar 2011 43

Den efterfølgende tekst beskriver kun

forløbet fra 1. marts 2010 frem til nytår

2010. Det endelige forløb kendes først,

når resultaterne af den obligatoriske

test af alle avlsdyr i zonen i februar 2011

foreligger.

I den forløbne sæson har zonen omfat-

tet i alt 310 aktive farme, blandt hvilke

der frem til nytår er påvist reagenter

i 61, dvs. i 20 pct., mod 22 pct. i den

tilsvarende periode i 2009. Anvendes

den gennemsnitlige andel af farme,

hvor der i årene 2004-2009 fandtes

reagenter i februar, kan der forventes

yderligere 16 reagentfarme i forbin-

delse med totaltesten i februar 2011,

dvs. at det samlede antal reagentfarme

for 2010-sæsonen vil nå 77 (25 pct.).

I sæsonen forud var andelen 27 pct.

Holder prognosen, vil der således være

tale om en fremgang – omend den er

yderst beskeden.

Der blev påvist reagenter i 20 af 49

farme (41 pct.), som havde saneret pga.

reagenter ved afslutningen af 2009-sæ-

sonen. Det tilsvarende tal var 17 blandt

de 22 reagentfarme (77 pct.), som ikke

sanerede. Blandt de 17 farme, som

var reagentfri i 2009, men nedpelsede

pga. naboskab til en eller flere smittede

farme, fandtes i 2009 reagenter i 3 (18

pct.), mens der blandt de 194 farme i

zonen, som havde holdt sig reagentfri i

2009, og som ikke nedpelsede ved sæ-

sonens udgang, fandtes reagenter i 10 (5

pct.) i 2010.

Der blev ikke diagnosticeret lungeplas-

macytose i zonen i 2010. Bedømt på

grundlag af reagent-procenterne har

smitten i enkelte farme bredt sig så

hurtigt og haft et så hastigt forløb, at

sygdommen har haft karakter af akut

plasmacytose.

Frem til nytår havde 43 reagentfarme

i zonen saneret. Blandt de 18 reagent-

farme, som ikke havde saneret, var der i

fem fundet mere end 3 reagenter i 2010.

Desuden er 21 farme uden reagenter i

2010 blevet nedpelset.

Det øvrige DaNmarkI sæsonens løb er der frem til nytår

fundet reagenter i 11 farme beliggende

uden for nordjyske bekæmpelseszone,

heraf to ved Hadsund, fem i området

mellem Års og Løgstør, to syd for

Thisted og én vest for Lemvig.

af ClaUs [email protected]

PlasMacytose

sÅDan Gik Det i kaMPen MoD PlasMacytoseI løbet af sæsonen blev der fundet reagenter på flere farme uden for den nordjyske bekæmpelseszone. Status på plasmacytosebekæmpelsen.


Desuden blev der fundet reaktion i en

blodprøve fra det ene af tre dyr indsendt

i november til Århus-laboratoriet fra en

farm på det sydlige Mors. yderligere

testning i denne farm har ikke bragt nye

reagenter for dagen. Fundet af reagenter

uden for bekæmpelseszonen har bevir-

ket udvidet testning i godt 130 farme i de

berørte områder. Typebestemmelse af

virus fra flere af reagentfarmene viser, at

smitten med stor sikkerhed er kommet

nordfra.

8 af reagentfarmene er blevet nedpelset.

I den ene af de ikke-sanerede reagent-

farme, hvor der i marts var blevet fundet

4 reagenter i forbindelse med undersø-

gelse af salgsprøver, er efterfølgende

foretaget totaltest af avlsdyr tre gange

fundet reagenter. I den anden blev der i

december fundet tre reagenter i han-

testen. I skrivende stund er farmens

øvrige avlsdyr endnu ikke blevet testet.

Den sidste ikke-nedpelsede farm er

identisk med den ovenfor nævnte farm,

fra hvilken der var indsendt materiale til

Århus-laboratoriet.

nøGletal veDr. PlasMacytose i Den norDjyske bekæMPelseszone. 2004 – 2010.

sæson1

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

akTive farMe i sÆsonen 358 340 296 294 269 327 310

ReagentfaRme:i alTfarMe Med over 3 reagenTer

155113

6547

5941

8762

8861

7559

61

føRste Reagent(eR):MaJ-JUni (goldTÆveTesT)aUg-okT. (ToTalTesT af avlsdyr)nov-deC. (TesT af Ungdyr)Jan-feb. (ToTalTesT af avlsdyr)

33653621

12161720

6281213

17371914

12392314

12301518

1430

[17]

UdbrUd af ”lUngeplasMaCyTose” 19 2 2 3 1 0 0

nedpelsede faRme:i alTpga. reagenTerandre Årsager

16413628

855233

764333

1347361

113 70 43

865333

634320

Tilbagefald i farMe soM sanerede forUd for sÆsonen pga. reagenTer

33 af 66(54 pCT.)

41 af 121(34 pCT.)

16 af 49(33 pCT.)

18 af 42(43 pCT.)

30 af 62(48 pCT.)

24 af 62(39 pCT.)

20 af 49(41 pCT.)

1 En sæson løber fra 1. marts til 28. (29.) februar det følgende år. 2 Gjøl-områder (43 farme) blev udskilt fra bekæmpelseszonen i efteråret 2006. 3 Frem til

31. dec. 2009 omfattede bekæmpelseszonen 246 farme. I forbindelse med ændringen af bekendtgørelsen vedr. plasmacytose den 1. jan. 2010 blev Gjøl og

området omkr. Brovst/Fjerritslev (81 farme) indlemmet i bekæmpelseszonen. 5 Tallene dækker kun perioden frem til nytår 2010-11.

nr. 1. JanUar 2011 45


Medlemsstatistikken taler sit tydelige

sprog. Hvert år de sidste otte år er

over 100 medlemmer og deres farme

forsvundet fra landkortet. Pelsdyr-

avlerne bliver færre i Danmark, og

selv om nogle farme bliver større,

er medlemsnedgangen en sag, der

skal tages alvorligt, så erhvervet ikke

langsomt udsletter sig selv, mener

Kopenhagen Fur. Derfor starter der i år

en lang række initiativer, der skal vise

både helt unge mennesker, og folk der

i forvejen interesserer sig for landbrug,

hvor attraktivt pelsdyrerhvervet kan

være for dem. Lederen af Fur Academy

hos Kopenhagen Fur, Hanne Kirkega-

ard, står i spidsen for projektet, og hun

mener, at der er meget at gøre:

– Vi har i mange år nok hvilet lidt på

laurbærrene og ikke rigtig fået gjort

opmærksom på os selv. Det nytter ikke

noget. En stor del af nedgangen skyl-

des, at folk slet ikke ved, hvad man kan

blive inden for pelsdyrerhvervet. Det

skal vi have fortalt dem og vist dem

alle mulighederne, siger hun. En del

af planerne er stadig på tegnebrættet,

men Hanne Kirkegaard er allerede klar

med et område, hvor minkavlerne skal

sætte mere ind: – Vi skal have flere

avlere til at tage danske landbrugsele-

ver ind. Ved at få flere kommende

landmænd ud og se og afprøve vores

erhverv, kan vi blive flere minkavlere.

Der er et område, hvor vi virkelig skal

til at gøre en indsats, siger Hanne

Kirkegaard.

Det er ikke avlerne alene, der skal

sørge for at få flere landbrugselever.

Kopenhagen Fur vil hjælpe med kon-

takt til landbrugsskolerne, materialer

om minkavl og generelt være mere

opsøgende over for skoler og elever.

– Vores mål er, at pelsdyravl kommer

til at være et lige så vigtigt område

PelsDyravler-erhvervet skal PÅ lanDkortetKopenhagen Fur starter i år flere rekrutteringsprojekter op, så de danske unge kan få øjnene op for pelsdyrerhvervet – og medlemsnedgang kan til blive til medlemsfremgang.

vores MÅl er, at PelsDyravl koMMer til at være et liGe sÅ viGtiGt oMrÅDe For lanDbruGsskolerne soM svineavl, kvæGavl oG aGerbruG.

hanne kirkeGaarD, leDer aF Fur acaDeMy

af Marie graboW [email protected]: Hans lØgsTrUp poUlsen

GenerationsskiFte

nr. 1. JanUar 2011 47

for landbrugsskolerne som svineavl,

kvægavl og agerbrug – også selvom

det kommer til at tage lidt tid, siger

Hanne Kirkegaard.

vi skal tænke PÅ FreMtiDen

Formanden for Dansk Pelsdyravler-

forening Kaj Kristensen er enig med

Hanne Kirkegaard i, at pelsdyravlerne

ikke har været nok fremme i skoene

med hensyn til at tænke på fremtiden.

– Hvis udviklingen i medlemsnedgan-

gen fortsætter som den har gjort, så

er vi lige pludselig ikke ret mange. Det

er vigtigt, at vi beholder de godken-

delser af farme vi har. For hvis en farm

først er lukket, er det ikke sikkert, vi

får lov til at åbne en ny farm der igen,

siger Kaj Kristensen, som håber, at alle

avlere vil tænke over, hvad et mang-

lende generationsskifte i branchen vil

betyde.

– Det er klart, at hvis vi skal have flere

landmænd til at blive avlere, så skal vi

tænke over det. Hvis vi for eksempel

ikke bakker op om den minklinje, der er

på Asmildkloster Landbrugsskole, så

dør den ud. Hvis vi ikke giver elevplad-

ser til flere, så kommer der ikke flere

avlere, siger han.

Ud over at få flere landbrugselever er

der også planer om at tilbyde sko-

lepraktik på en minkfarm, så unge i

9-10 klasse kan få en smagsprøve på,

hvordan en minkavlers tilværelse er.

De planer er dog ikke færdigudviklede

endnu. Men allerede på Kopenhagen

Furs Landsudstilling til marts vil Hanne

Kirkegaard have en bod, hvor avlere

der er interesseret i at få en landbrugs-

elev, kan skrive sig op, og hvor man

kan få mere information om rekrutte-

ringsprojektet.

– Vi skal i gang med det her, så vi kan

blive flere, og så vi kan få gang i det

generationsskifte, som pelsdyravler-

branchen har brug for. Det er altafgø-

rende, hvis erhvervet kan fortsætte

med at have den succes, det har i dag,

siger Hanne Kirkegaard.

Ved at vise unge de muligheder der er som minkavler, håber Kopenhagen Fur at kunne vende medlemsnedgangen.


Da et hold næsten færdigudklækkede

landbrugselever fra Agro College Aal-

borg i december besøgte Lis og Finn

Plenges minkfarm ved Hals og derefter

et pelseri, var det første gang i løbet

af deres uddannelse, at de stiftede

be kendtskab med mink. Den smule, ele-

verne havde hørt om minkavl forinden,

kom fra Lis og Finns søn Søren, der også

går på holdet.

Der er dog ikke tale om et totalt fravær af

minkavl på Agro College Aalborg, forsik-

rer holdets underviser Anders Jakobsen.

Som på andre landbrugsskoler er der

som regel en til to elever med interesse

for mink på hver årgang, og der er stadig

oftere tale om repræsentanter fra det

smukke køn.

– Vi gør, hvad vi kan for at give dem en

kvalificeret undervisning, men vi lider

blandt andet under forældet under-

visningsmateriale, forklarer Anders

Jakobsen.

FaGboG Fra 1984

Materialet, som Anders Jakobsen

hentyder til, er en fagbog fra 1984, der

– udover en lettere opdateret udgave,

der kom et par år senere – er den nyeste

tilgængelige publikation om minkavl.

En af bogens grafer for vægtudvikling

viser en maksimal vægt på 2.400 gram

for hanner, og det stemmer ikke overens

med billedet på minkfarmene i dag.

En anden faktor er, at det i sagens natur

er en udfordring at undervise få elever

i noget så specifikt som mink. Foruden

det rette materiale kræver det også

andre ressourcer til undervisningen,

ikke mindst undervisere med viden om

minkavl og de muligheder, der er inden

for branchen.

– En gæstelærer fra branchen ville være

helt fantastisk. De ville givetvis være de

bedste til at promovere minkavl bedst

over for eleverne. Et kursus for os lærere

kunne også være en mulighed, foreslår

Anders Jakobsen.

Branchen og Asmildkloster landbrugs-

skole har dog et udmærket samarbejde

allerede. Det er bl.a. beskrevet i Dansk

Pelsdyravl juni 2009.

Besøget på både familien Plenges farm

og pelseriet ved Sæby imponerede

Anders Jakobsens elever fra Agri Col-

lege Aalborg. De gjorde store øjne, da

de så det topmoderne udstyr, som er en

del af et moderne pelseri. De store øjne

kom på banen igen, da de hørte om den

fortjeneste, der i øjeblikket er i minkavl.

For Anders Jakobsen var det også en

øjenåbner at se, hvordan branchen har

udviklet sig.

– Jeg må nok erkende, at der er sket me-

get med udstyret, siden jeg sidst var på

farm og pelseri. Det er tydeligt at se, at

det er den del af landbruget, der tjener

penge og har råd til at udvikle sig. Derfor

bør vi introducere minkavl for vores

elever, siger Anders Jakobsen.

klar til at hjælPe

Anders Jakobsens opråb om ressourcer

til at undervise i minkavl på landbrugs-

skolerne bliver hørt hos Kopenhagen

Fur i Glostrup. Lederen af Fur Academy

hos Kopenhagen Fur, Hanne Kirkegaard,

står i spidsen et projekt, der skal øge

tilgangen af nye unge avlere. Hun tager

gerne imod input fra landbrugssko-

lerne, da en god dialog er altafgørende

for at få skabt basis for en øget tilgang

til erhvervet.

– Vi bør komme potentielle minkavlere

på landets landbrugsskoler i møde. Når

vi vil have landbrugsskolerne til at lægge

mere vægt på mink, lytter vi naturligvis

til, hvad de har af ønsker, siger Hanne

Kirkegaard.

Et konkret eksempel er en temauge i uge

9, som Anders Jakobsen og en kollega

er ved at arrangere for 40 studerende på

Agri College Aalborg. Temaet skal være

minkavl, og besøg på farm og lignende

er allerede på plads. Anders Jakobsen

har anmodet om et besøg fra Kopen-

hagen Fur for at fortælle om skindenes

videre færd, når de forlader farmen. En

invitation, som Hanne Kirkegaard hurtigt

vendte om.

– Jeg vil invitere dem til Glostrup, så

de kan se huset. Det her er en oplagt

chance for at fortælle hele historien

om den verdenssucces, som danske

minkavlere er en del af, siger Hanne

Kirkegaard.

MinkUndervisning skal opTiMeresLandbrugsskolerne vil gerne uddanne minkavlere, men de efterlyser opdateret undervisningsmateriale og videndeling med branchen.

TeksT og foTo: Hans lØgsTrUp [email protected]

saMarbejDe

nr. 1. JanUar 2011 49

Halvdelen af det gæstende hold landbrugselever var kvinder, og ifølge underviser

Anders Jakobsen er det også tilfældet blandt de elever på Agro College Aalborg, der

interesserer sig for mink.

I bidende kulde så landbrugseleverne Lis og Finn Plenges

minkfarm, hvor deres medstuderende Søren Plenge i vante

rammer viste, hvordan aflivningen foregår på forældrenes farm.

Besøget på pelseriet bød også på et minikursus ud i, hvordan et kvalitetsskind skal se ud.

Flere af landbrugselever gav udtryk for, at de nok havde haft forudindtagede holdninger om minkavl. Det moderne udstyr gjorde derfor stort indtryk.


Der er dækket op til det store kolde

frokostbord en fredag først i oktober hos

Michal og Gitte Mouritsen. Det er officielt

dagen, hvor deres dyrepasserelev Heidi

Sørensen har sidste praktikdag på mink-

farmen, inden skolen atter kalder. Ifølge

arbejdsplanen er det samtidig Heidis

friweekend, sådan som det har været

tilfældet hver anden weekend inklusive

fredag de seneste ni måneder. Alligevel

møder Heidi gerne op for at fortælle om

sin tid på minkfarmen, ligesom det dagen

efter er planen, at hun skal aftenfodre, da

Gitte og Michal er inviteret i byen.

– Den opgave har vi længe kunnet over-

lade trygt til hende. Hun har nok nær-

mest mere styr på det end visse andre,

siger Michal Mourtisen og kigger med et

smil på sin far, Verner, der også hjælper

til på farmen.

PÅ MinkFarMen Passer heiDi oGsÅ DyrDyrepasserelev Heidi Sørensen har brugt sin første praktikperiode på Michal og Gitte Mouritsens minkfarm. Selv om ingen af parterne havde set praktikopholdet komme, har udbyttet været stort for alle.


MuliGheDer

Selvom Heidi Sørensen foretrækker at fange minkene i fælder, er hun også blevet ret ferm til at håndtere dem uden.

nr. 1. JanUar 2011 51

Straks går drillerierne hen over frokost-

bordet. Årsagen er den nye foderma-

skine, der er blevet købt i løbet af den

tid, hvor Heidi har været elev. Den nye

fodermaskine fik hurtigt ridser i front-

partiets maling, der har ’smittet af’ flere

steder i enderne i rækkerne af bure.

Svaret på hvem, der egentlig har stået

for den usikre kørsel med fodermaskinen

og dermed også dekoreret både den og

farmen med striber, fortaber sig i den

muntre stemning. Det er tydeligt, at ke-

mien er god mellem familien Mouritsen,

Heidi samt hendes kæreste Nikolaj, der i

løbet af de ni måneder er blevet en flittig

gæst i hjemmet. Han er ligesom Heidi

blevet taget imod med åbne arme, og

begge er blevet populære hos familiens

tre børn. Netop evnen til at kunne træde

ind i en familiær rolle i en børnefamilie

var en utrolig vigtig egenskab, da Gitte

og Michael skulle finde den rette elev.

– Her på farmen går vi så tæt op ad

hinanden, at vi ikke kan undgå at komme

hinanden ved. Derfor var det meget vig-

tigt, at kemien med eleven var god, og

der ramte vi helt rigtigt med Heidi, siger

Gitte Mouritsen.

Den gode kemi har ifølge Michal Mou-

ritsen også gjort det meget nemmere at

håndtere de daglige problemstillinger,

som dukker op, når en elev skal lære nye

arbejdsvaner og -opgaver.

– Vi foretrækker nok at sige tingene

meget ligeud af posen, og her spiller et

godt og tæt forhold til eleven en vigtig

rolle for os. Heidi har hele tiden vidst, at

alt er konstruktivt ment, siger han.

viDste intet oM Mink

De lå ellers ikke lige for, at Heidi Søren-

sen overhovedet skulle ende som elev

på en minkfarm. Praktikpladserne for

dyrepasserelever hænger imidlertid ikke

på træerne, som det også er tilfældet for

mange andre uddannelser. Det betød, at

Heidi og flere af hendes medstuderende

måtte tænke i alternativer til zoologiske

haver og andre topprioriteter. Gennem

en vejleder blev Heidi sat i kontakt med

minkavlere, som hun sendte praktikan-

søgninger til.

– Jeg vidste intet om mink, inden jeg

kom hertil, men jeg besluttede mig for

at være åben over for at prøve noget

nyt. Det har endt med at være en rigtig

spændende praktiktid, siger Heidi Sø-

rensen.

Hver eneste arbejdsdag har hun taget

turen fra hjemmet i Holstebro til familien

Mouritsen og minkfarmen mellem Sunds

og Herning. Et par af Heidis holdkam-

merater på dyrepasseruddannelsen på

erhvervsskolen Hansenberg ved Kolding

har også tilbragt deres første praktik-

periode på minkfarme. Det er imidlertid

ikke et udtryk for et væld af praktikplad-

ser for dyrepasserelever på minkfarme.

På hjemmesiden www.praktikpladsen.

dk, der skaber kontakt mellem elever og

virksomheder, giver en søgning på mink-

avlere, der har oprettet en praktikplads,

kun 12 resultater. Familien Mouritsen var

heller ikke godkendt, da Heidi henvendte

sig, men den hindring var hurtigt ryddet

af vejen.

– Det var slet ikke noget problem.

Manden, der kom ud på farmen for at

godkende os, så primært på, om der var

udfordringer nok til en elev. Det var der,

og det fik vi snakket os stille og roligt

frem til over en kop kaffe og en tur rundt

på farmen, husker Michal Mouritsen.

Forpligtelserne som praktiksted er der

ikke blevet taget let på. Det har været

målet at lade Heidi stifte bekendtskab

med alle facetter af arbejdet på en mink-

farm. Alle nye arbejdsgange er startet

under kyndig vejledning, og derefter er

hun blevet mere og mere selvkørende,

når hun havde fået grebet om opgaven.

– Selv om Heidi har været utrolig lære-

nem, har vi været bevidste om, at hun

ikke bare var billig arbejdskraft. Hun har

været her for at skulle lære om dyrehold

generelt såvel som minkavl, og den op-

gave har vi taget alvorligt, forklarer Gitte

Mouritsen. Både hun og Michal er enige

om, at det er den rette vej, hvis man

skal vække interessen hos eleverne på

minkfarme. Det har i hvert fald ikke af-

skrækket Heidi fra at komme på familien

Mouritsens minkfarm i fremtiden.

– Selv om jeg ikke kan tilbringe min

anden praktiktid hos Michael og Gitte,

så kommer jeg helt sikkert til at besøge

dem igen. Jeg har været så glad for at

være her, at det kan jeg slet ikke lade

være med, siger Heidi Sørensen.

fÅ op Til 70.000 i elevsTØTTe

• Via Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)

under ATP har man mulighed for at søge

om præmie og bonus for op til 70.000

kroner pr. uddannelsesaftale alt efter

hvor lang tid, elevperioden varer.

• Ordningen gælder for arbejdsgi-

vere, som indgår uddannelsesaftaler

med elever på erhvervsuddannelser.

• Dyrepasserelever kan kun tilbringe

deres første praktiktid på minkfarme og

andre produktionsvirksomheder. For

landbrugselever er det muligt at lave en

praktikaftale for hele uddannelsen og

dermed modtage op til 70.000 kroner.

jeG viDste intet oM Mink, inDen jeG koM hertil, Men jeG beslutteDe MiG For at være Åben over For at Prøve noGet nyt.

heiDi sørensen


Hvilke farver kan mink have? Hvad koster

et skind? Hvor meget tjener du om året?

Er du blevet bidt? Hvor tamme er de?

Hvor mange ansatte er der på farmen?

Hvorfor ligger der lort oven på burene?

Spørgsmålene var mange, da minkavler

Hanne Kristensen fra Hjallerup i novem-

ber besøgte Gug Skole i det sydlige Aal-

borg. Værterne for besøget var eleverne

fra klasserne 8. C og 8. D samt deres

biologilærer Lars Nørkjær.

I løbet af den halvanden time, som besø-

get varede, fik eleverne svar på, hvorfor

foderet ligger oven på buret, og hvorfor

konsistens og farve kan lede tankerne

hen på fordøjelsessystemets restpro-

dukt. Elevernes andre spørgsmål blev

også besvaret, og spørgelysten var stor.

Forud for besøget havde eleverne nem-

lig haft biologitema om mink, hvor både

minkavl og vilde mink blev gennemgået.

hanne toG Minkene MeD i skoleMinkavler Hanne Kristensen tog tid ud af pelsningen for at fortælle to skoleklasser om livet på en minkfarm. Hun blev mødt af spørgelystne teenagere.


oPlysninG Efter besøget arbejdede eleverne videre

med genetik, hvor minkavl blev brugt

som udgangspunktet.

– Det var en god oplevelse, hvor elever-

nes spørgelyst overraskede mig positivt.

Det var tydeligt, at de vidste en del på

forhånd og var nysgerrige, siger hun.

Hanne Kristensen valgte en kombination

af foredrag, spørgsmål fra eleverne, vi-

deo samt muligheden for at se nærmere

på en pelsbamse, billeder af hvalpe,

hendes egen minkfrakke og to mink, der

var aflivet aftenen før.

Mink i steDet For køer oG Grise

De døde dyr afskrækkede på ingen måde

eleverne, og flere var henne for at pille

og løfte på dem, selv om der var enighed

om, at de ikke lugtede alt for godt.

– Det fungerede godt, synes jeg. Jeg

tror, at det er en god idé at gøre sig

tanker om, hvad det er for en gruppe

af mennesker, man har med at gøre.

Hvordan man bedst kan formidle på en

måde, der fanger netop den gruppes

interesse, siger hun. Besøget på Gug

Skole kom i stand, da biologilærer Lars

Nørkjærs aftale med en anden landmand

gik i vasken. Gennem Hanne Kristensens

niece, der går i den ene af klasserne,

kom mink i stedet i spil som et emne i

undervisningen.

– Der er desværre ikke så mange res-

sourcer til at tage ud og besøge land-

brug, så derfor er det helt forrygende,

når landbruget kan komme til os. Det har

været spændende at arbejde med mink,

både for mig og tydeligvis også for

eleverne. Det kunne jeg godt overveje at

gøre igen, når nu jeg har forbindelsen til

Hanne, siger Lars Nørkjær.

Hanne Kristensen tog gerne en formid-

dag ud af kalenderen midt i pelsningen

for at fortælle om årets gang på en

minkfarm og om Kopenhagen Fur. Hun

mener, at det kan få mink på landkortet

og dermed skabe en større bevidsthed

om erhvervet.

– Det her har jo gjort, at de unge har

kig get nærmere på mink i stedet for køer

eller grise. Det er med til at få mink ind i

folks billede af landbrug. Og hvem ved,

måske kan man vække en interesse for at

blive minkavler hos et par af de unge.

Selv om de ikke var meget for lugten,

skulle de fleste elever lige kigge

nærmere på de døde mink, som

Hanne Kristensen havde taget med.

nr. 1. JanUar 2011 53

VET-TEAM-MINK

Har du fundet din fremtidige sparringspartner på sundhedsområdet?

Vet-Team-Mink er et godt valg!

I Vet-Team-Mink er vi fem dyrlæger, der alle brænder for mink og som i flere år har rådgivet minkavlere om sundhed og management på farmen. Vet-Team er en nyoprettet sammenslutning af 6 vestjyske dyrlægepraksis bestående af 10 dyrlæger, som udeluk-kende beskæftiger sig med rådgivning på minkfarme og i svinebesætninger.

Kontakt os på ovenstående mobiltelefoner, eller klik ind på

www.vet-team.dk

Dyrlæge Mette Gade Mobil nr. 22 80 91 19

Dyrlæge Lise Lotte Koldsø Mobil nr. 21 61 73 54

Dyrlæge Thomas Hansen Mobil nr. 20 85 18 87

Dyrlæge Bjarne Petersen Mobil nr. 21 61 73 53

Dyrlæge Anne Ovesen Mobil nr. 25 56 12 34

T

OTA

L LØ

SN

ING

ER

TIL

PE

LSD

YR

FAR

ME

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

NYHED.....

nu 4 rækker stålhal

videreGiv livetAlle børn har ret til at leve – og mere end det. Børn har også ret til omsorg, leg, uddannelse og til at kunne sove trygt om natten. Når du støtter Red Barnet, sikrer du børns ret til at være børn – i Danmark og resten af verden.

Overvejer du at efterlade Red Barnet en del af din arv, kan du gratis og uforpligtende få rådgivning hos advokatfirmaet Bech-Bruun, der også kan oprette et testamente tilpasset netop dine behov. Du kan kontakte advokat Sys Rovsing på tlf.: 72 27 00 00.

Livet er en gave, du kan give videre

Red Barnet • Rosenørns Allé 12 • 1634 København V. • Tlf.: 35 36 55 55 • www.redbarnet.dk

Foto:Jeff Holt


af gerT riCHelsen, deT JordbrUgsvidenskabelige fakUlTeT, aarHUs [email protected]

hjeMMe PÅ FarMen

høsten aF ForsøGsData er FærDiG i Denne oMGanGBortset fra nogle forsøgsdyr, der skal pelses efter nytår, er pelsningssæsonen overstået. Det giver forskerne masser af datamateriale at rive i de kommende måneder.

Her står jeg og vurderer bugsiden af en af minkene. Vi har pelset omkring 10.000 dyr i år.

Som på alle andre minkfarme i Danmark

har vi lige været igennem en meget travl

periode med sortering og pelsning. Efter

pelsningen af 10.000 dyr har stormen

lagt sig, og vi kan tage den en smule

mere med ro og se frem til juleferien.

Mens julefreden sænker sig over farmen,

tager forskerne hul på en travl tid. Pels-

ningen af dyrene fra forsøgene har givet

dem en masse spændende materiale

og data at arbejde med. Der er dyrenes

karakterer, kropsvægte og bemærknin-

ger, vurderinger af skindene, data om

dyrenes adfærd, resultater fra organ- og

blodprøver og alt muligt andet, der skal

bearbejdes, inden forskerne kan drage

konklusioner af deres forsøg.

nr. 1. JanUar 2011 55

Men først skulle dyrene jo sorteres og

pelses.

Alle dyr har en type, linje og gruppe i

FurFarm. For alle de sorterede dyr noterer

vi en karakter for kvalitet, en vægt og

eventuelle fejl. Hvis forskerne har brug for

flere sorteringsoplysninger, kan de købe

sig til ekstra ydelser. Forskerne kan selv

bestemme, hvordan vægtningen af egen-

skaberne skal være i deres forsøgshold.

Når dyrene er aflivet, tromler vi kroppene

og lægger dem til afkøling på hyldevog-

ne. Næste dag pakker vi de kolde kroppe

på paller og gør dem klar til transport til

pelseriet. Hidtil har vi selv kørt dem dertil,

men i år har vi fået kroppene hentet. Det

er både billigere og mere sikkert i for-

bindelse med smitte. De første dyr blev

afleveret til pelsning 15. november og de

sidste 14. december.

PÅ jaGt eFter GoDe Gener

De sidste dyr, vi aflivede, var fra et avls-

projekt ledet af souschef Vivi Hunnicke

Nielsen. Hun har krydset store, grove,

langhårede wildmink med små, ultra-

fine, topkvalitets sorte shortnap-mink..

Denne fremgangsmåde giver mulighed

for at finde ud af, på hvilke områder på

kromosomerne generne for forskellige

egenskaber sidder. I dette tilfælde er det

generne for pelskvalitet, som Vivi Hun-

nicke Nielsen ønsker at kortlægge.

Når dyrene i hendes forsøgshold er

aflivet, bliver dyrenes milt taget ud og

undersøgt. Milten giver rigtig meget

dna. Det er dna’et, der analyseres for

at finde generne. I sidste ende skulle

resultaterne fra dette forsøg munde ud

i, at man kan analysere blodprøver af

potentielle avlsdyr for at se, om de har

de ønskede gener for pelskvalitet. Det vil

alt andet lige give en mere sikker vurde-

ring af dyrenes avlsværdi og dermed en

hurtigere avlsfremgang.

Seniorforskerne Peer Berg og Steen

Henrik Møller trak i deres kedeldragter

for at følge minkene gennem pelsningen

i forbindelse med et andet genetikfor-

søg. Efter individuel aflivning og mærk-

ning af minkene, der har gået sammen

fire og fire eller to og to, blev kroppene

vurderet for pelsbid og andre skader. Da-

gen efter tog forskerne ud på pelseriet,

der ligger cirka 20 minutters kørsel fra

Forskningscenter Foulum, for at vurdere

skader og bidmærker på lædersiden af

skindene. Formålet med forsøget er at

undersøge arveligheden af bid ved grup-

peindhusning for at fremavle mindre

territoriehævdende mink med en lav

frekvens af bidmærker til gavn for både

dyrenes velfærd og skindenes kvalitet.

alt i Fineste orDen

Vi fik uanmeldt kontrolbesøg fra Plante-

direktoratet 8. december kl. 9. Det var

midt i den travle tid, hvor vi sorterer,

pelser og flytter dyr. Er der nu halm

nok på alle redekasserne?, tænkte jeg.

Kontrollanten og jeg gik samtlige dyr

igennem. Indrømmet, der var et par kas-

ser med for lidt halm, men generelt var

alt tilfredsstillende på dét punkt.

Et par af de fælder, som vi har til at stå

ved hegnet, var blevet dækket med

snedriver, men kontrollanten kunne godt

forstå, at alt ikke kan være 100 procent

med den ekstreme vinter vi har haft.

Vores logbog var helt i orden, og vi har

desuden en generelt god sundhedstil-

stand, så kontrollanten skrev slet ingen

bemærkninger.

Vi har også lige testet for plasmacytose

og fået resultaterne. Da jeg fik at vide, at

vi ingen reagenter har, faldt en mursten

fra mit bryst. Både Øst- og Vesthim-

merland har problemer på den front, og

vi ligger kun 20-25 km fra himmerlands-

grænsen.

Ellers går tiden nu med at sætte dyrene

på plads til parring og med at rydde op

og gøre rent. Med al den frost, vi har

haft, har det været svært at finde dage

til at vaske burene, men det lykkes nok i

sidste ende.

Har du en mening om det jeg skriver? Den

vil jeg gerne høre! Send eventuelle kom-

mentarer til [email protected]

Seniorforsker Steen Henrik Møller ser nærmere

på bidmærker på lædersiden af minkskind fra

dyr, der gik i et forsøg med gruppeindhusning.

I forbindelse med et forsøg til kortlægning

af gener for skindkvalitet bliver milten taget ud

til analyse.

alle Dyr har en tyPe, linje oG GruPPe i FurFarM. For alle De sortereDe Dyr noterer vi en karakter For kvalitet, en væGt oG eventuelle Fejl.


Med henvisning til foreningens vedtæg-

ter indkalder Dansk Pelsdyravlerforening

herved til ordinær generalforsamling, der

afholdes fredag den 25. marts 2011 i Mes-

secenter Herning, hal G.

Forslag, der af medlemmerne ønskes be-

handlet på generalforsamlingen, skal være

formanden i hænde senest 1. marts 2011.

arranGeMent oG DaGsorDen

Til generalforsamlingen vælges der i alt

160 delegerede. Fortegnelsen over de

delegerede bringes i marts-nummeret af

Dansk Pelsdyravl.

Til de valgte delegerede vil der medio

februar blive udsendt dagsorden, bilag

og tilmeldingsblanket.

Ifølge lovene har ethvert medlem af

Dansk Pelsdyravlerforening adgang til at

overvære generalforsamlingen, og alle

aktive medlemmer kan deltage i for-

handlingerne; kun delegerede og Dansk

Pelsdyravlerforenings bestyrelse har

stemmeret.

Adgang til generalforsamlingen efter til-

melding og mod forevisning af adgangs-

kort.

GeneralForsaMlinG 2011GENERALFORSAMLING I MESSECENTER HERNING, KAJ ZARTOWS VEJ, INDGANG SYD, HAL G.

FreDag DeN 25. martS kL. 09.30

IKKe-delegeRet

Navn: _______________________________________________________________________________________________________________________

Adresse: __________________________________________________________________________________________________________________

Kontonr. hos Kopenhagen Fur: _____________________________________________________________________________

Telefon nr. ________________________________________________________________________________________________________________

forelØbig dagsorden

Til generalforsaMlingen

25. MarTs 2011

• Velkomst ved formanden

• Valg af ordstyrer og 4 stemmetællere

• Årsberetning ved formanden, Kaj

Kristensen

• Virksomhedsberetning ved adm.

direktør Torben Nielsen

• Regnskab for 2009/2010

• Fastsættelse af kontingent for aktive

medlemmer

• Fastsættelse af godtgørelser for

rejse- og opholdsudgifter

• Fastsættelse af honorar og møde-

godtgørelse

• Valg af bestyrelsesmedlem

• Kaj Kristensen afgår efter tur

• Valg af suppleant til bestyrelsen

• Henning Christensen afgår efter tur

• Valg af statsautoriseret revisor samt

2 kritiske revisorer

• Indkomne forslag

• Eventuelt

Kl. 13.00: Generalforsamlingen slutter

med frokost

kUn for ikke-delegerede

Hvis du ønsker at deltage i generalforsamlingen som ikke-delegeret, bedes du udfylde

denne kupon og indsende den til Kopenhagen Fur, att. Eva Andersen, eller via avlersiden på

www.kopenhagenfur.com, senest den 15. februar. Herefter vil du få tilsendt en tilmeldings-

blanket til de forskellige arrangementer i forbindelse med mødet.

nr. 1. JanUar 2011 57

Forslag der af medlemmerne ønskes

behandlet på den ordinære generalfor-

samling, skal være formanden i hænde

senest den 1. marts 2011.

Landsdelsforeningerne afholder deres

generalforsamlinger i løbet af februar,

hvorfor navneliste med de delegerede

først kan blive offentliggjort i marts-

nummeret af Dansk Pelsdyravl.

De delegerede, som vælges på lands-

delsforeningernes generalforsamlinger,

indkaldes hermed som delegeret til

Dansk Pelsdyravlerforenings generalfor-

samling fredag den 25. marts 2011

kl. 9.30, Messecenter Herning, hal G.

I henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings

vedtægter § 10 udgør antal delege-

rede 250, dog højst 10 pct. af de aktive

medlemmer. Delegerede fordeles mel-

lem landsdelsforeningerne i henhold til

deres medlemstal pr. 1. november. Ved

generalforsamlingen den 25. marts 2011

vil der således være i alt 160 delegerede.

Medlemstal samt fordeling af delege-

rede er anført nedenfor.

De valgte delegeredes funktionsperiode

løber fra 15. februar 2011 til 14. februar

2012.

De delegerede vil tillige blive indkaldt

skriftligt af Dansk Pelsdyravlerforening,

når landsdelenes delegerede er valgt

og navnene kendes. Iflg. landsdelsfor-

eningernes love skal valg af delegerede

til foreningens generalforsamling finde

sted inden 15. februar.

Mødediæter og rejsegodtgørelse bliver

refunderet ved indsendelse af rejseaf-

regning.

DeleGereDe til Dansk PelsDyravlerForeninGs GeneralForsaMlinGFredag den 25. marts 2011, Messecenter Herning, Kaj Zartows Vej, indgang syd, hal G.

MeDleMMer DeleGereDe

sJÆllands pelsdyravlerforening 115 MedleMMer 12 delegerede

nordJyllands pelsdyravlerforening 564 MedleMMer 56 delegerede

MidTJyllands pelsdyravlerforening 506 MedleMMer 51 delegerede

fyn og sydJyllands pelsdyravlerforening 414 MedleMMer 41 delegerede

ialT 1599 MedleMMer 160 delegerede

MeDleMstal saMt ForDelinG aF DeleGereDe er anFørt neDenFor.


læserbrev

Der er opnået gode resultater i be-

kæmpelsesarbejdet på landsplan, men

der er stadig problemer med tilba-

gefald i den nordlige del af Jylland,

specielt i Vendsyssel. Mange farmere

har måttet sanere adskillige gange –

nogle har saneret 10 gange. Hvad det

betyder af arbejde, utryghed og øko-

nomisk usikkerhed for de farmere, det

er gået ud over, behøver ikke nærmere

uddybning. Men det er naturligvis ikke

tilfredsstillende for nogen.

For at komme videre er det nødven-

digt at få mere konkret viden på flere

områder:

1. De Mest sanDsynliGe sMitteveje.

2. FarMrutinernes betyDninG For

intern sMitte.

3. tilbaGeFalD i sanerinGsDyr Fra

ForskelliGe leveranDører,

herunDer sPorbarheD.

4. ForskninG i Minkenes Genetiske

MoDstanDskraFt MoD

PlasMacytose

aD 1:

Vi ved, at der i november 2008 blev

igangsat et fireårigt forskningsprojekt

i Århus med et budget på ca. 3,5 mio.

kroner. Der arbejdes med en række

vanskelige problemstillinger, herun-

der påvisning af plasmacytosevirus i

dyrene og i forskellige dele af miljøet.

Det er imidlertid svært at forestille sig,

at de ganske få personer, der er tilknyt-

tet projektet og som i øvrigt arbejder

på deltid, kan overkomme en så stor

opgave. I betragtning af problemets

alvor, er arbejdet igangsat for sent,

og der er afsat for få personer til at

løse opgaverne. Derfor bør der sættes

mere ind.

aD 2:

I foråret 2009 blev der iværksat en

stor spørgeskemaundersøgelse, hvor

dyrlægerne besøgte farmene.

I efteråret 2009 blev det oplyst, at data

var indsamlet og ”man” var begyndt at

se på dem. Hvad er der sket? Hvad er

konklusionerne? Hvorfor er det store

og formentlig temmelige dyre arbejde

ikke blevet fulgt op?

aD 3.

Der er tilsyneladende forskel på

tilbagefald blandt dyrene fra forskel-

lige leverandører. Via salgsattesterne

kunne det belyses, om den opfattelse

er rigtig og i givet fald, hvilke dyr fra

hvilke leverandører. Er der problemer

med at fremstille et sådant register til

gavn for købere af saneringsdyr? Det

endelige mål må være en certificering

af farmere, der sælger saneringsdyr.

aD 4.

Inden for andre husdyrbrugsgrene er

der intensiv forskning i dyrenes gene-

tiske modstandskraft mod infektions-

sygdomme. Hvorfor er minkene ikke

med her? Initiativgruppen har kontakt/

samarbejde med professor Christian

Bendixen, Foulum, der er i gang med

indledende undersøgelser af minkens

genom med henblik på kortlægning af

gener, der har betydning for minkens

resistens mod plasmacytose/infekti-

onssygdomme. Der er udtaget mate-

riale til brug for det videre arbejde. Vi

er bekendt med, at der er et forsk-

ningsarbejde i gang om de genetiske

forhold vedrørende minkenes farve

og kvalitet, men vi finder det vigtigere

at arbejde med at finde dyr, der har

øget modstandskraft mod plasmacy-

tose. Derfor bør professor Bendixens

arbejde fremmes gennem støtte fra

danske pelsdyravleres organisationer.

Det er vort håb, at Dansk Pelsdyrav-

lerforening vil følge op på vor positive

kritik og støtte igangsætningen af

projekter, der kan øge tempoet på

forskning og statistiske undersøgelser

på de ovennævnte områder.

oM PlasMacytose-bekæMPelsen

iniTiaTivgrUppen i nordJyllandJoHn elling, JØrgen JoHansen, ole JØrgensen, niels pagTer lUdvigsen, Jan Madsen, siMon nielsen, georg HilleMann

læserbrev

Læserindlæg sendes pr.e-post til adressen [email protected] eller

med postvæsnet til kommunikationsafdelingen på foreningens adresse.

Indlæg skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for indrykning.

nr. 1. JanUar 2011 59

d

www.eprint.dk

Det gælder om at have de rigtige kort på hånden...- også når det gælder avlskortFarvevalgVælg mellem mere end 20 forskellige farver… Eks. en farve pr. type, linie eller gruppe. Eller hvad med en farve pr. årgang?

A

‘11

H

P S

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

AvlProd.

Salg

‘11

T

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

AvlProd.

Salg

T

‘11

*) Mandag - torsdag bedst efter kl. 16:00 - ellers åben alle dage (også om aftenen og i week-enden)

Kontakt ePrint I/S ved:

Jesper L. Kristensen *)Østerbyvej 236731 TjæreborgTelefon 75 17 61 50Telefax 75 17 61 51Mobil 20 26 61 [email protected]

Kaj KristensenKlintholmvej 436731 TjæreborgTelefon 75 17 01 83Telefax 75 17 02 83Mobil 40 73 01 83

VelfærdsJournalSom noget nyt har du mulighed for at få printet en ”VelfærdsJournal” på bagsiden af avlskortet til registrering og dokumenta-tion af egenkontrol.

Flere muligheder…

Avlskort• ”Dobbelt” med talon

- bruges primært til individuel fodring, men ikke nødvendigvis…

• Liggende - ligner dem, som man selv kunne udskrive…

• Stående - samme design som ”liggende”, blot drejet 90 grader

Produktionskort• Med fortløbende numre• Mulighed for flere

oplysninger

Stregkode(bur)numre• Hal- og burnummer efter

eget ønske

Skal du have bygget til din farm, for at overholde burstørrelsen pr. 31. dec. 2010, er det nu der skal søges om tilladelse til at udvide haller og/eller dyreholdet på ejendommen.

Vi tilbyder miljørådgivning i hele landet, fra et professionelt rådgiverteam, til udarbejdelse af din miljøtilladelse.

Vi er klar - og vil kunne påbegynde en ansøgning inden for 14 dage.

Kontakt natur- og miljørådgiver Rikke Ilsøe Mogensen på tlf. 96 81 42 23.

Læs mere på www.vjl.dk

Pladsmangel?

RÅ

DGIVNING

PROFESSIONEL

100%

BundtrådBundtrådBundtrådBundtråd AluAluAluAlu----ZinkZinkZinkZink 2,45 mm2,45 mm2,45 mm2,45 mm

HvalpenetHvalpenetHvalpenetHvalpenet

SPAR 20%SPAR 20%SPAR 20%SPAR 20%

11½x36 m/ramme kr. 27,60 11½x35½ u/ramme kr. 15,- 11½x36 u/ramme kr. 15,40

Frit valg Frit valg Frit valg Frit valg kr. 75,kr. 75,kr. 75,kr. 75,----

36x82 cm eller 33x77 cm combi

BureBureBureBure

6 rums bur aluzink med 2,45 mm rustfri bund

Kr. 695,Kr. 695,Kr. 695,Kr. 695,----

Normal pris kr. 751,00

KasserKasserKasserKasser

6 rums kasse i fyrretræ med metalhvirvel. 9” dyb

Kr. 375,Kr. 375,Kr. 375,Kr. 375,----

Normalpris kr. 419,50

Priserne er excl. moms. Tilbuddene gælder så længe lager haves.

Bestil på nettet eller ring til Lars på telefon 20311456

Thaler Minilæsser KL226/A Thaler Minilæsser KL226/A Thaler Minilæsser KL226/A Thaler Minilæsser KL226/A

Demo- model. Har kørt 72 timer. Sælges incl. skovl og pallegafler. Kontakt os for pris og yderligere oplysninger.


birGit Friis25-Års jubilæuM

Hydratkalk sørger forpH regulering

Ved tilsætning af hydratkalk i gylle sker der en hurtig og kortvarig hævning af pH-værdien, hvilket betyder, at uønskede bakterier i gyllen dør. I forbindelse med sanering eller en mere generel hygiejnisering kan hydratkalk med fordel bruges.

Kontakt din lokale grovvareleverandør for yderligere oplysninger.

navnenytOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.

Birgit Friis kan fejre sit 25-års jubi-

læum på Kopenhagen Fur den 1.

februar 2011.

Birgit kom fra Gasa Aarhus i 1986,

hvor hun blev ansat på Danske Pels

Auktioner som korrespondent i

’skrivestuen’ under daværende un-

derdirektør Lewinsky. Her blev alle

breve til avlere og kunder skrevet,

så Birgit gjorde brug af sine gode

sprogkundskaber. Under auktio-

nerne var Birgit med til at servicere

kunderne.

Siden kom Birgit til Økonomiaf-

delingen. I forbindelse med den

store omstrukturering i 2001 kom

Birgit til Kundeafdelingen. Her

fik hun i endnu højere grad brug

for sit sprogtalent og sine meget

veludviklede evner for god kunde-

service. Det er ikke altid køberne

er lige ’polerede’, når de vil opnå

at komme til at sidde netop, hvor

de vil i auktionssalen. Her blom-

strer Birgits diplomatiske evner i

fuldt flor, og det er meget svært at

være ’oppe at køre’ i lang tid, når

man over for sig har en behagelig,

imødekommende og kompetent

person. Og det er Birgit!

Birgit skåner ikke sig selv på arbej-

det. Hun er altid forrest, når der

skal gøres en ekstra indsats, altid i

godt humør og villig til at tage fra –

uanset tid og sted.

Privat spilder Birgit heller ikke

tiden. Hun elsker opera, at rejse og

er begyndt at spille golf, og samti-

dig bliver hus og have flot passet.

Vi ønsker Birgit til lykke med jubi-

læet og glæder os til et fortsat godt

samarbejde i årene fremover.

Brian Tufvesson

nr. 1. JanUar 2011 61

For andet år i træk vil Kopenhagen

Fur være sponsor for Team Rynkeby.

Cykelholdet, der sidste år samlede 4,7

millioner kroner ind til kræftramte børn,

vil igen i år have Kopenhagen Furs logo

på trøjerne. Men i år vil holdet, der i for-

vejen tæller skatteminister Troels Lund

Poulsen og stand up-komiker Amin

Jensen, også have deltagere fra Kopen-

hagen Fur. Administrerende direktør

Torben Nielsen, kommunikationschef

Sander Jacobsen og bestyrelsesmed-

lemmerne John Papsø, Lars Eilertsen

og Tage Pedersen vil fra den 16. til den

22. juli være at finde på hver deres cykel

på vej til Paris.

– Først og fremmest er vi glade for at

kunne støtte det gode formål. Ved selv

at deltage håber vi naturligvis hver især

at kunne lokke vores venner og for-

retningsforbindelser til at bakke op og

støtte Team Rynkeby. Og så glæder vi

os til turen, siger Sander Jacobsen.

Allerede nu har den første forretnings-

forbindelse meldt sin støtte til den

agtværdige sag.

Jasopels har som de første i pelsbran-

chen doneret 10.000 kr. til Team Ryn-

keby og Børnecancerfonden. Adm. di-

rektør Poul Andkjær Bach er rigtig glad

for at kunne sende cykelholdet godt på

vej mod Paris med deres donation.

– Børnecancerfonden er en rigtig vær-

dig sag at støtte, og hos Jasopels ser vi

det her som den oplagte mulighed for

at støtte syge børn og samtidig give et

moralsk skub til rytterne fra Kopenha-

gen Fur, forklarer Poul Andkjær Bach.

Sander Jacobsen er meget glad for

Jasopels' donation og håber, at hele

pelsbranchen vil samles om Team Ryn-

kebys gode formål:

– Det ville være fantastisk, hvis vi

kunne få hele den danske pelsbranche

til at bakke op om Team Rynkeby og

Børnecancerfonden og gøre det til en

fælles sag. Donationer kan jo komme

i alle størrelser, så alle kan få råd til at

støtte, siger Sander Jacobsen, der også

ser donationerne som et moralsk skub i

ryggen til cykelturen.

– Det skal nok give ekstra kræfter i be-

nene at vide, at mange har bakket sagen

op, selvom det nok stadigvæk bliver en

hård tur til Paris, siger Sander Jacobsen

og tilføjer: – Men hvis Amin Jensen kan

klare det, kan vi nok også.

pelsbranCHen Cykler for krÆfTraMTe bØrn

22. juli 2011 cykler pelsbranchen ind på Champs-Elysées, der strækker sig fra Place de la Concorde til Place Charles de Gaulle, hvor Triumfbuen står.

For andet år i træk støtter Kopenhagen Fur kræftramte børn gennem Team Rynkeby. Foto: Team Rynkeby/Knud Korsgaard.


aktuelt

af ole b. [email protected]

af sØren gerslØ[email protected]

avlerservice

vejleDenDe FreMstillinGsPriser For 2010

Ligningsrådet har i december fastsat vejledende fremstillingspriser for pelsdyr

for indkomståret 2010.

Pelsdyravlere, der anvender kalenderåret som regnskabsår, skal benytte de

fremstillingspriser, der er fastsat ved kalenderårets udgang. Anvendes et andet

indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de fremstillingspriser,

der sidst er offentliggjort forud for regnskabsafslutningen, benyttes.

For pelsdyravlere gælder følgende vejledende fremstillingspriser for 2010:

Dyr Pris

Mink, HerUnder avlsdyr, dyr Til pelsning saMT skind 136 kr.

CHinCHilla 92 kr.

blÅ- og sØlvrÆve, HerUnder avlsdyr, dyr Til pelsning saMT skind 270 kr.

Unger Under 3 MÅneder 0 kr.

De vejledende fremstillingspriser er uændrede i forhold til 2009.

nr. 1. JanUar 2011 63

kalenDer 21. januar til 25. Februar 2011

DaG / Dato

Mandag 31. JanUar generalforsaMling, fyn og sydJyllands pelsdyravlerforening

onsdag 2. febrUar generalforsaMling, sJÆllands pelsdyravlerforening

fredag 4. febrUar sidsTe TilMelding for besØg pÅ kopenHagen fUr Under febrUar-aUkTionen

Mandag 7. febrUar generalforsaMling, nordJyllands pelsdyravlerforening

Mandag Til Torsdag 7. febrUar - 10. febrUar efTersyn pÅ kopenHagen fUr

Torsdag 10. febrUar skindUdsTilling, MidTJyllands pelsdyravlerforening

fredag 11. febrUar skindUdsTilling, nordJyllands pelsdyravlerforening

fredag 11. febrUar skindUdsTilling, fyn og sydJyllands pelsdyravlerforening

fredag Til Mandag 11. febrUar - 14. febrUar aUkTion pÅ kopenHagen fUr

Mandag 21. febrUar generalforsaMling, MidTJyllands pelsdyravlerforening

fredag 25. febrUar febrUarnUMMereT af dansk pelsdyravl UdkoMMer

MeDleMs-besøG unDer Februar-auktionen

Kopenhagen Fur er klar til at få be-

søg af mange medlemmer under

februar-auktionen. Hvis du ønsker

at besøge auktionen, skal du altid

være tilmeldt i forvejen.

Vi åbnede for tilmelding allerede

den 7. januar, og med en maks. ka-

pacitet på 750 besøgende pr. dag

har det været efter først til mølle-

princippet. Du kan tilmelde dig

via hjemmesiden og der se, hvilke

dage vi fortsat har pladser, eller

du kan tilmelde dig ved at ringe til

Avlerservice på tlf. 43 26 12 55.

En række af lokalforeningerne har

arrangeret tur til auktionen. Hvis

du deltager i en sådan tur, skal

tilmeldingen ske direkte til lokal-

foreningen og ikke til Kopenhagen

Fur.

Sidste frist for tilmelding er fredag

den 4. februar

Der vil i år ikke blive arrangeret

besøg på Kopenhagen Studio, da

Studio i februar har en permanent

stand i Hal 1 tæt ved Avlerrestau-

ranten.

inDleverinGsFrister til aPril 2011opsamling sidste frist Frist nr.

Tirsdag 25/01 15 onsdag 26/01 brown/glowMahoganyblacksilverbluesapphire

THHH + TH + T

kvotakvotakvota

1

Tirsdag 01/02 16 onsdag 02/02 brown/glowMahoganyblackpastelJaguarstardust

T T T TH + TH + T

kvotakvotakvota

2

Tirsdag 15/02 17 onsdag 16/02 blårævekaninerUdstillingsskind ogstore bundter

beMærk venliGstvinterskind i typerne pastel, Jaguar og stardust kan kUn indleveres til april.


avlsDyr

SælgesSafir-hanner, super kvalitet og høj velvet-pct.. 900 kr. pr. styk. Jonas mik-kelsen, thy. 4083 4551

avlsdyr sælgesI typerne Brown og Silverblue. tlf. 2460 0889

køb oG salG

mink-OveNLYSPLaDerKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHm tryk Høgevej 5, 6705 esbjerg ø. tlf. 75 14 28 11

minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader,med eller uden sprinkleranlæg. Storaftapningsåbning. Størrelse fra2.500-14.000 liter. Trapper oggangbroer efter ønske.Bent Lauritsen maskinfabrikHolstebro 97402100. Fax 96102106.Se mere på www.BentLauritsen.dk

mC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner.Reparation & service af alle mærker.Bent Lauritsen maskinfabrikHolstebro 97402100 Fax 96102106Se mere på www.BentLauritsen.dk

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,-Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.aulumgård a/S aulum – 9641 2100

Pelsning tilbydesHel eller delvis pelsning tilbydes i moderne kontrolleret pelseri. Henven-delse: Jens Ole Dilling Hansen 4678 7057 / 2217 7075

PelsDyrFarMe

medarbejder søgesTil større minkfarm. Farmen drives som et A/S, hvor vi lægger vægt på at være blandt de 10 pct. bedste i Danmark både i prisindeks, avlsarbejde og som en velfungerende arbejdsplads. Derfor skal du have god erfaring, have lyst til at tage del i ansvar og ledelse og deltage i kursus/ møder. Du skal kunne fungere socialt med dansk og uden-landsk arbejdskraft. For den rette per-son er der mulighed for medejerskab. Løgager Minkfarm A/S. Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj. tlf. 2424 1424

efterlysningChinchilla-foderautomater i keramik. e. andersen, tlf. 4818 1230

SælgesCa. 350 fag brugte 6-rumsbure og redekasser samt vand sælges. Er ned-taget og nemt at flytte. Har altid været A-farm. Jens Bukholt, tlf. 2342 2666

tilbud lysarmaturerTil montering efter parring1x36W kr. 270,00+m2x36W kr. 335,00+mm. blåstik + 11 m. kabel, superkvali-tetsglas.Ved 48 stk fragtfri levering, e-mail: [email protected], tlf. 4072 7042

Diverse

rengøring af a-farme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.arndal rengøring apSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664

vaccination og blodprøver Blodprøver og vaccination af mink.Nedtagning og opstilling af minkhal-ler samt alt forefaldende arbejde med mink.Pia’s vikarergudumsvej 1, 7600 Struertlf.: 9748 4874 – 2331 0381

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.tlf. 4072 7042

køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.ikaSt eJeNDOmSCeNter Statsautoriseret ejendomsmæglergunnar Jensentlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144

BogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, budgetter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 7511 6988. Søren Gade, reg. Revisor, Guldager.

PelsninG

kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg tlf. 4093 2579

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring.Dalsgaard Pels v /anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 kongerslevtlf. 4054 3319

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink. Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, tlf. 2082 7235

Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33

10 års garanti10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/S

AGRI·TANK

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858

efter utallige opfordringer har vi genoptaget produktionen af minkrender

ring og få et godt tilbud på

MINKRENDER – OP TIL 400 MM

Vi har også rør til minklegetøj

miDtJYSk aQUa apSTlf. 70231218 – fax 76595020

www.midtjysk-aqau.dk – [email protected]

nr. 1. JanUar 2011 65

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-Jm Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

Hvide Sande tagrenser også vestjysk minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

redekasserAvlskasser med og uden ruser. Delvis samlet eller helt samlet.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.tlf. 21 25 62 64

minkbureVendbare bure. Bure med rf. Bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

www.medana-as.dk tlf. 7565 0211

StÅLtraPeZPLaDerTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

& Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NyHED!!!Stålplade med udseende som

eternit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.P. StÅLtag aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

35,-

køB-SaLg-vUrDeriNgaf alt til mink.Opstilling og flytning af mink-hallerSøNDerLUND FarmServiCeTlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Beholdermonteret skruekompressormed indbygget køletørrerTR

YKLUFT

TRYKLUFT

Komplet trykluftcentral klar til drift.Sikrer kontinueret kvalitetsluft til den krævende produktion.

Atlas Copco GX 5 FF7,5 HK - 10,0 bar - 600 ltr. luft pr. minut. - 200 ltr. tank.

Skive Trykluft CenterTlf. 9752 6220 · www.skive-trykluft.dk

GRUNDLAGT 1975

Specialpris

29.995,-+moms

OBS!kun få stk. til denne pris!

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62

[email protected]

Professionel håndværk siden 1980

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.

TVIS MINK | FARMSERVICE

Bliver dine skind behandlet bedst muligt?

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk

A S A d j


Et stærkt alternativ når du skal have lavet miljøansøgning til dit næste udvidelsesprojekt.Gråkjær Miljøcenter er klar til at gå i aktion for dig.

Gråkjær Miljøcenter Ring til Hanne Bang på tlf. 51 18 28 55 og få en snak om dit udvidelsesprojekt.

T R OVÆ R D I G E K S P E R T I S E – I TOTA L E N T R E PR I S E !W W W.G R A A K JA E R . D K

DanskPelsDyravlnÆsTe nUMMer af bladeT UdkoMMer FreDaG Den 25. Februar 2011

GeneralForsaMlinGer 2011

Sjællands PelsdyravlerforeningOnsdag den 2. februar kl. 19 på Osted Kro. Spisning kl. 18.

Fyn og Sydjyllands PelsdyravlerforeningMandag den 31. januar kl. 14 på Markedsrestaurationen i

Brørup.

Nordjyllands PelsdyravlerforeningMandag den 7. februar kl. 19 på Hotel Søparken i Åbybro.

Spisning kl. 18.

midtjyllands PelsdyravlerforeningMandag den 21. februar kl. 14 på Pelsdyrcenter Vest.

vinDerne aF Dansk PelsDyravls jule-kryDsoGtværs

Vinderne af Dansk Pelsdyravls jule-krydsogtværs er fundet

ved lodtrækning. Der blev sendt flere hundrede løsninger

ind. Løsenet var ”Julen varer lige til påske”.

1. præmie: gummistøvler med pelskant fra Ilse Jacobsen.

Bente og kristian kristiansen, aabenraa

2. præmie: pelsklædt kreditkortholder i kalveskind.

eskild kjærgaard, thyholm

3. præmie: det røde pelshjerte.

Per ørnbøl, Hjørring

Rabat -10%på alle varer..!Udvalgtevarer-40%

www.volstruppels.dkRosbjergvej 9 . 9500 Hobro Tlf. 98 55 21 44 . [email protected] pels

Stort Udvalg i mink, ræv, sæl og lækre skindjakker.tilbehør og gaveartikler

EKStra varME tIlBUdi januar og februar mdr.

ÅBnIngStIdEr:Man.-fre.: 13-16, Lørdag: 10-14Eller efter aftale

FÅ InSpIratIon!Grupper/foreninger, vi hjælper gerne med at arrangere en hyggelig dag/aften, hvor vi fremviser og fortæller om vores store udvalg og er vært ved en kop kaffe

nr. 1. JanUar 2011 67

Dansk PelsDyravl

annoncePriser GælDenDe Fra 1. januar 2011. alle Priser er ekskl. MoMs

tekniske Data

Antal spalter 4

Papirkvalitet 90g Multiart Silk

Spaltehøjde i mm 253

trykteknik oFFset

Spaltebredde i mm 42,5

Spaltemellemrum i mm 4

Raster 80 linier

Til kant i mm: h 297 x b 210 mm

plus 3 mm til beskæring

annonceMateriale

Leveres elektronisk i pdf-format i

CMyK-farver og med højopløselige

billedfiler.

Deadline for tekstsideannoncer er

den 25. i måneder før udgivelse.

Annoncemateriale sendes til

Kathrine Engberg på mail:

[email protected]

annoncesalG

Kathrine Engberg

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1112

[email protected]

tekstsiDeannoncer: Priser PÅ Faste ForMater

størrelse højDe X breDDe Pris

1/1 side 253x182 MM 13.300

1/1 side Til kanT 297x210 MMplUs 3MM Til beskÆring

14.300

1/2 side 124,5x182 MM 7.000

1/4 side

1/4 side

124,5x89 MM

60,25x182 MM

5.600

5.600

1/8side 60,25x89MM 3.200

dobbelTside Til kanT

253x400 MM plUs 3MM Til beskÆring

25.500

bagside speCielT forMaT

14.300

ovennÆvnTe priser er for TrykklarT MaTeriale

FarvetillæG

Alle priser er inkl. farver

GentaGelsesrabat

4 indrykninger: 5 pct.



Gentagelsesrabat forudsætter samlet

bestilling og at annoncerne indrykkes

inden for en periode på 12 måneder

fra bestillingstidspunktet. Ved samlet

betaling af hele ordren efter første

indrykning opnås yderligere rabat på

5 pct.

rubrikannoncer

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat

på rubrikannoncer).

Indrykkes på www.kopenhagenfur.

com på avlersiden.

Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk

–professionel til skindet

Jasopels fortsætter med de gode tilbud i 2011

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, Midt- & Vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Byggerier

Mogens KristensenMobil [email protected]

Hele landet

Palle HansenMobil [email protected]

Fyn/Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & Vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]

Sydjylland/Fyn og Sjælland

Nyhed Ny forbedret type flyttefælde

5” x 5” nu på lager med nyt lukkesystem.

Vi har stadigvæk et leverings- & prismæssigt meget stærkt stan-dardprogram i redekasser og bure. Ring og hør nærmere.

Redekasse kan også leveres i lys birkefinér.

MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Documents

Dansk Pelsdyravl