Dansk Pelsdyravl, juni 2010

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#5 juni 2010

aMerikanerne diskUTerer korTHÅrede / avlsdyrTÆlling 2010 / Tvivlen koMMer alTid skindeT Til gode / Tips og ideer Til farMen

hollanDske avlere kæmPerfor fremtiDen

2 TidsskrifT for dansk pelsdyravl

Bestyrelse

forMand:

Pelsdyravler Kaj KristensenKlintholmvej 43, 6731 TjæreborgTlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

nÆsTforMand:

Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen»Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 HobroTlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

leDenDe meDarBejDere

adM. direkT Ør:

Torben NielsenTlf.: 4326 1041

ØkonoMiCHef:

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

koMMUnikaTionsCHef:

Sander Jacobsen,Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

sekreTariaTsCHef:

Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

lanDsDelsforeninGer

nordjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]ær: Hans Henrik Møller, Landscentret | Pelsdyr

MidTjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler John Papsø

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 /

Mobil: 4018 3213

[email protected]

Sekretær Vilhelm Weiss, Landscentret | Pelsdyr

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Tage Pedersen

Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted

Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)

Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000

[email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller,

Landscentret | Pelsdyr

sjÆllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Knud J. Vest

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877

[email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller,

Landscentret | Pelsdyr

PelsDyrrÅDGivninG

landsCenTreT | pelsdyr

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N

Tlf.: 8740 5231

landsUdvalgeT for pelsdyrrÅdgivningen

Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222

Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414

Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451

Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226

John Papsø, Tlf.: 8688 3213

Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314

Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

Rådgivningschef Hans Henrik Møller

Tlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154

E-mail: [email protected]

Sekretær Mette Mellergaard

Tlf.: 8740 5231 / [email protected]

rÅdgivning Til pelsdyravlere

Landskonsulent Michael Sønderup

Tlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263.

[email protected]

Konsulent Henrik Bækgaard

Tlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702

[email protected]

Konsulent Vilhelm Weiss

Tlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941.

[email protected]

Konsulent Maria Blæsbjerg

Mobil 3092 1700

rÅdgivning Til foderCenTraler:

Landskonsulent Mikael Lassén

Tlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059.

[email protected]

Konsulent Mette-Line Christiansen

Tlf.: 87405233 / Mobil: 3092 1703

[email protected]

Konsulent Vilhelm Weiss

anDre

rÆveavlerforeningen

Formand: Georg Larsen

Birkevej 46, Hornum, 9600 Års

Tlf. 9866 1545

nordjyllands CHinCHillaforening

Formand: Henrik Larsen

Langoddevej 6, 9750 Østervrå

Tlf.: 9895 1033

MidTjyllands CHinCHillaforening

Formand: Karen D. Hansen

Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup

Tlf.: 9772 3722

dC2 syd

Formand: Johannes Edlefsen

Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder

Tlf. 7473 4480

sjÆllands CHinCHillaforening

Formand: Jørgen Poulsen

Københavnsvej 491, Skallerup, 4760 Vordingborg

Tlf.: 5632 6065

danske pelsdyravleres veTeranklUb

Formand: Bent Fogtmann

Jernkærvej 8, 6770 Ribe

Tlf.: 7542 0838

dansk pelsdyr laboraToriUM

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 1001

Rådgivningchef Jørgen Østergaard

Fax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

dTU veTerinÆrinsTiTUTTeT

Hangøvej 2, 8200 Århus N

Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901

(Indsendelse af materiale skal ske gennem

praktiserende dyrlæge)

deT poliTiske foderUdvalg

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S

Formand: Jørgen Pedersen

Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole,

8722 Hedensted

Tlf.: 7585 2222

dansk pelsdyr foder a/s

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers

Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466

Direktør: Mogens Mørch Søndergaard

Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

analyselaboraTorieT

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro

Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277

Laboratorieleder: Bent Munkøe

Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

pelsdyrerHverveTs forsØgs– og forskningsCenTer (pfC)

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714

E-mail: [email protected]

Forskningschef: Peter Sandbøl

Tlf. 9613 5701

Dyrlæge: Tove Clausen

Tlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten

Tlf.: 9613 5710

3nr. 5. jUni 2010

koPenhaGen fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

72. Årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

[email protected]

reDaktion

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (redaktør) Tlf. 4326 1061

Marie Grabow Westergaard Tlf. 4326 1419

(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

annoncerinG

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side

i bladet. Større faglige indlæg optages efter

forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om

året omkring den 20. i månederne januar,

februar, marts, april, juni, september, oktober og

november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsaBonnement PÅ Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

DesiGn, ProDuktion oG tryk

Datagraf A/S

forsiDefoto

Op til det hollandske parlamentsvalg i juni fik

Dyrenes Parti – Europas første regulære dyreret-

sparti – lavet en enorm reklame på en mark ikke

langt fra Schiphol-lufthavnen i Amsterdam.

Reklamen fylder 35.000 kvadratmeter.

Foto: Scanpix

ISSN 0011-6424

inDholDsforteGnelse

leder: orden i Tingene 5

avlsdyrbank skal gØre danske avlere bedre 6

nyHeder inden for rØrsorTering 8

dyrereTsfilosofi pÅ vej ind i Hollandsk lovgivning 10

Hollandske Minkavlere invesTerer krafTigT 13

forbUd skal forebygges Med invesTeringer 16

ikke plads Til rÅdne Æbler i Hollandsk pelsdyravl 18

farMCoCkpiT er ikke bloT gaMMel vin pÅ nye flasker 24

Ændringer Til HiTlisTen 2010 26

virkeligHeden Ændrer Holdninger 29

avlsdyrTÆlling 2010 32

selekTion for HØj vÆgT forbedrer

foderUdnyTTelsen 36

kopenHagen fUr Har en offiCiel rolle pÅ

danMarksdagen 40

bedre Hygiejne og leTTere arbejdsgang pÅ farMen 42

Tvivlen koMMer alTid skindeT Til gode 45

akTUelT 48

To Meninger oM danske korTHÅrede 52

HjeMMe pÅ farMen 54

lÆserbreve 56

navne 58

indkØb af vaCCiner 61


Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · [email protected] · www.pamutec.com

Silent-Pro Effektive og støjsvage ruller til SA 100 og BS-skrabemaskine

Hvorfor skal man købe kvalitetsprodukter?

PAMU SA 100Markedets bedste skrabemaskine

Vi har de seneste sæsoner udskiftet en del uoriginalt udstyr på BS-Skrabemaskiner hos minkfarmere pga tekniske problemer...

- derfor er det billigst at købe kvalitet hver gang!

Din garanti for seriøs videreudvikling!

Kontakt os nu og opnå rabat på udstyr ved bestilling inden sommerferien!

Originalt udstyr til BS-Skrabemaskine

Aftrækker

Driftsikker aftrækker til alle størrelser skind

Fedtafskraber

Renere skind med dobbelt sug

Kvikrenser

Vask af skrabestok for bedre renhed og kvalitet

nr. 5. jUni 2010 5

Det er en fornøjelse, når jungletrom-

merne fortæller, at der er et respektfuldt

og positivt forhold mellem Plantedi-

rektoratets kontrollanter og de danske

pelsdyravlere. Jeg forstår, at der kun

er en enkelt knast på tanebrættet, men

jeg forstår også, at der stadigvæk er for

mange kontrolrapporter med anmærk-

ninger, som avleren selv kunne have

undgået.

I øjeblikket får vi tilsyneladende an-

mærkninger ved mere end hvert tredje

kontrolbesøg – og det er alt for mange.

Der er overvejende tale om enkelte

tekniske fejl og mangler på farmene, og

det er bestemt bedre end rejseholdets

kontroller, som gav os samme anmærk-

ninger på 85 procent af farmene. Før

rejseholdets besøg kunne vi muligvis

tale os til rette med vores kontrollører,

når vi i fællesskab arbejdede med at

implementere de seneste udvidelser

af dyrevelfærdsreglerne, men det kan

vi altså ikke mere, og jeg vil bede alle

huske på, at kontrollanterne bare passer

deres arbejde. Sandheden er, at den

politiske virkelighed har forandret sig, og

det er vi derfor også nødt til at gøre.

I øjeblikket samler TV 2-programmet

Operation X materiale ind til en slags

årskalvakade med mere og mindre vel-

lykkede godbidder fra den forgangne

sæson som samfundets vagthund. Når

TV 2 ikke selv kan finde ud af at filme på

en pelsdyrfarm, kigger de i kontrolrap-

porterne, og vi burde have lært, at en

fjer har det med at blive til fem høns i

hænderne på TV 2. Når året er omme,

skal vi pelsdyravlere aflægge regnskab

for årets kontroller over for politikerne,

og vores forhandlingsposition afhænger

ganske enkelt af, om vi har grund til at

stirre ned i gulvet eller ej.

Min opfordring er derfor helt klar: Smøg

ærmerne op og sørg for, at der ikke er

noget at komme efter i vores fælles-

skab. Hverken nu eller i fremtiden. Det

kan blive en dyr lektie for os, og vi har

allerede betydelige skrammer i vores

image. Det er uretfærdigt i betragtning

af, at Fødevarestyrelsen i denne må-

ned har konkluderet at sygdomstryk og

dødelighed blandt danske mink er "på

et lavt niveau, som er væsentligt under

niveauet for anden husdyrproduktion" –

men sådan er virkeligheden.

Analyser viser, at vores seneste annon-

cer i landets dagblade bliver læst mar-

kant mere end gennemsnittet. Derfor er

det ekstra ærgerligt – om end ikke helt

uventet – at kun få danskere har ønsket

at danne deres egen mening om dansk

pelsdyravl ved at komme på besøg. I

det øjeblik skal vi erindre, at kampagnen

har virket positivt, men at sandheden

alligevel bliver håndplukket fra kontrol-

rapporterne.

Visse mennesker vil dog gerne ind på

vore farme. Sidste år i august startede

en bølge af politisk hærværk i Norden,

og dyreretsgrupper brød ind på svine-

og pelsdyrfarme i Danmark, Sverige,

Norge og Finland med henblik på at

skabe en falsk virkelighed, og desværre

sker den slags gang på gang i Europa og

Nordamerika. Den professionelle, inter-

nationale dyreretslobby benytter præcis

samme strategi i alle de lande, hvor de

opererer. Det er en logisk slutning for

dyreretslobbyisterne, at hvis de selv

leverer ’sandheden’ til ukritiske journa-

lister, så stiger chancen for, at de vinder

deres politiske kamp for at afskaffe men-

neskets ret til at bruge dyr.

Vores kollegaer i Holland, som du kan

læse om i dette nummer, kender meto-

derne og har lært lektien. I 15 år har et

erhverv, som samtidig er vokset ind i

verdenseliten, været truet af lukning på

grund af dyreretslobbyens ubegribelige

propaganda. I Holland er hver eneste

avler klar over, at det er endegyldigt slut

med det fælles erhverv, hvis nogen –

rimeligt eller ej – kan hævde, at der er

problemer på en tredjedel af de holland-

ske farme. Det bør vi danske avlere også

tænke over.

orDen i tinGene

leDer

af kaj [email protected]


Mere end 17.000 avlsdyr skiftede sidste

år ejer på Sjælland. Sælgerne af de man-

ge mink var avlere, som havde en god

produktion, og et gennemsnitligt værd-

ital på minimum 100 i kvalitet, størrelse

og prisindeks. Køberne var et udvalg af

sjællandske avlere, som, uanset hvad de

gjorde med deres produktion, ikke havde

helt så gode produktionsresultater som

avlere i resten af Danmark.

Denne indsats, der skal hjælpe med at

hæve indtjeningen og konkurrenceevnen

hos den enkelte avler, bliver efter som-

merferien gjort til en national Avlsdyr-

bank, styret og ledet af Avlerservice.

Martin Fogtmann fra Avlerservice, som

leder projektet, har en helt klar ide med

formålet:

– Avlsdyrbankens formål er at forbedre

den ringeste del af den danske produk-

tion. Der er nogle avlere, hvor det ikke er

lykkedes at komme helt op til gennem-

snittet, uaktet at der bruges stor energi

på livdyrsortering og foder. For dem

vil køb af avlsdyr, der lige er et par nive

auer over deres eget, give hele deres

produktion et kæmpe løft, siger Martin

Fogtmann.

Hans håb er derfor, at mange af de gode

af Marie grabow [email protected]

kvalitetsProjekt

Det såkaldte ’Sjællandsprojekt’ bliver nu gjort til et landsdækkende projekt. Formålet er at hæve bundniveauet i den danske minkproduktion.

avlsDyrBank skal Gøre Danske avlere BeDreEfter et testår på Sjælland bliver forsøget med at formidle kvalitetsavlsdyr til avlere med kvalitet under landsgennemsnittet nu gjort nationalt, så danske avlere kan forsætte med at være i den absolutte top indenfor pelsdyravl.

nr. 5. jUni 2010 7

• Produktionen skal ligge med et værdital

på minimum 100 i kvalitet, 100 i stør-

relse og 100 i prisindeks. Disse tal vil

blive kontrolleret af Avlerservice, før

man kan sælge i Avlsdyrbanken.

• Hannerne skal minimum veje 3.100

gram. Tæverne skal minimum veje

1.500 gram.

• Kuldstørrelsen skal minimum være 5.

sÅdan fÅr dU dyr i avlsdyrbanken

avlere vil hjælpe med projektet og sætte

gode kvalitetsdyr til salg, som de nor-

malt ellers ville have pelset.

hjælPer til faste Priser

Avlsdyrbanken, der skal gå i luften på

Kopenhagen Furs hjemmeside i sep-

tember, bliver ikke et helt frit sælgers

marked. Da formålet med Avlsdyrbanken

er, at gode gennemsnitsavlere hjælper

avlere med et svagere gennemsnit til at

blive bedre, vil der være klare regler for

priserne.

– Afregningsprisen vil som udgangs-

punkt være sæsonens gennemsnit for

danske skind i den enkelte type plus 40

kroner for tæver og plus 60 kroner for

hanner. På den måde taber sælgeren

ikke penge, men sælger måske bare

nogle dyr, der ellers skulle være pelset,

og det bliver derved muligt for købe-

ren at hæve sit niveau, forklarer Martin

Fogtmann

Salget af dyrene vil komme til at foregå

medio december, så de avlere, der skal

købe, kan avle med sine nye dyr allerede

i næste sæson.

– Hvis mange avlere er villige til at give

en håndsrækning til deres kollegaer

med ringere avlsmateriale, er jeg sikker

på, at vi om få år vil se en forbedring i

den samlede produktion. Det vil være til

gavn for alle de danske avlere og vores

ry som producenter af suverænt verdens

bedste skind, siger Martin Fogtmann.


Rørsortering af mink i forbindelse med

grov- og finsortering breder sig, og det

samme gør firmaernes udbud af sorte-

ringsvogne. Per Thyrrestrup er kom-

met med et kombineret sorterings- og

vejesystem. I forbindelse med sortering

er det muligt at fiksere minken ved

forbenene og derved aflaste armene.

Vejningen er nu blevet endnu hurtigere,

idet der i vejetragten sidder en pal, der

holder minken rolig. Flyttes røret ind

under sorteringslampen kan en person

tage blodprøver og mærke sten, samti-

dig med at armene aflastes.

Tved Maskinbygs vogn er blevet videre-

udviklet. Printningen af sorteringskarak-

terer og vægt er blevet endnu hurtigere.

En håndterminal opsamler data. An-

vendes avlskort, vil de være klar til den

kommende sæson med påtrykt kvalitet

og eventuel vægt. Vægten viser fortlø-

bende gennemsnitsvægten af de vejede

mink. Den trådløse printning af data

sparer den person, som normalt skriver i

forbindelse med en effektiv rørsortering.

Hos Tved Maskinbyg kan man nu også få

monteret en holder til minken i forbin-

delse med rørsortering.

Begge systemer er modulopbygget.

Man behøver således ikke købe hele

pakken.

nyheDer inDen for rørsorterinGPelsdyrkonsulent Michael Sønderup så på nyheder inden for rørsortering ved Kopenhagen Fur Skindudstilling 2010.

af pelsdyrkonsUlenT MiCHael sØ[email protected]

avlsarBejDe

Per Thyrrestrups nye sorteringsvogn med rør, fiksering og vejetragt, der indeholder en fikseringspal.

Fikseringsrøret kan også bruges til blodprøvetagning og mærkning af sten.

Tved Maskinbygs printer er blevet videreudviklet.

Gennemsnitsvægten af alle vejede mink vises

fortløbende og der kan nu monteres en fiksering

af minken.

nr. 5. jUni 2010 9

Hos HG vælger du selv, om du vil købe eller lease nye eller brugte maski-ner til pelstiden.

Vi kan også hjælpe dig med at sammensætte det maskin-mix, der giver mest valuta for pengene.

Vær i god tid med planlægningen: Tag fat i din sædvanlige HG kontakt og få et godt tilbud på nyt udstyr til efterårets arbejde.

– Og større effektivitet i pelseriet

Få mere ud af dine skind

Hedensted Gruppen – til professionelle pelsdyravlere

Erik Bach 20 12 32 12

Ole Andersen 20 12 32 13

Jens Villadsen 22 69 58 10

Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31

Heiko Andresen 20 29 32 44

Johannes Nielsen 30 80 12 00

Henrik Mortensen 20 20 56 11

Morten Ågren 22 69 58 16

Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted

Telefon (+45) 75 89 12 44

Telefax (+45) 75 89 11 80

www.hedensted-gruppen.dk

TidsskrifT for dansk pelsdyravl10

I 15 år har diskussionen om et forbud

mod den hollandske minkproduktion

hængt som en kedelig sky over hoveder-

ne på minkavlerne i Holland, og spørgs-

målet er, om det langt om længe skal

lykkes dyreretslobbyen, at få deres drøm

om et forbud mod minkavl opfyldt. Se-

nest var et lovforslag om forbud alvorlig

tæt på at blive gennemført i 2002.

Det nuværende forslag, som indtil videre

er vedtaget i det hollandske underhus,

men som i Holland også skal vedtages

i Overhuset for at blive gjort til lov, er

imidlertid afgørende anderledes fra de

tidligere forslag. Dyrevelfærd er nemlig

helt taget ud af argumentationen, som

i stedet er baseret på klassisk dyrerets-

teori. Det centrale er luksusargumentet

– at formålet ikke retfærdiggør brugen,

at produktet er ’unødvendigt’.

– Politikerne i Holland forholder sig ikke

til, om dyrene har haft et ordentligt

liv og en værdig død. Det burde være

udgangspunktet for enhver diskussion,

siger formanden for den europæiske

pelsdyravlerorganisation EFBA (Euro-

pean Fur Breeders' Association), Knud

Vest, som tror, at de hollandske politike-

re vil indse, at de har begået en fejl, hvis

loven bliver stemt hjem.

– De gør sig til dommere over andre

mennesker, men det er ikke politikernes

opgave at optræde som dommere. På

lang sigt vil de opdage, at det er en fejl,

siger Knud Vest, som mener, at det hol-

landske lovforslag med sine dyreetiske

argumenter principielt åbner havelågen

op for hele den veganske dagsorden, og

den holdning deler han med direktør i

den hollandske avlerforening, NFE, Wim

Verhagen:

– For dyreretsbevægelsen vil det være

en principiel vigtig beslutning, hvis der

kommer et forbud. I det øjeblik loven bli-

ver endeligt vedtaget, bliver det lettere

for dem at gå efter andre mål, siger Wim

Verhagen, som forudser, at dyreretsbe-

vægelsens næste hollandske kampagne

bliver rettet mod kaninavl. Desuden har

bevægelsen opmærksomheden rettet

mod konkurrenceflyvning med duer.

I begge tilfælde vil der være tale om,

at dyreretsbevægelsen kan isolere en

mindre gruppe mennesker, som gør

brug af dyr, og bombardere medier og

offentlighed med argumenter om ’dårlig

dyrevelfærd’ hos den enkelte gruppe.

– Folk har meget svært ved at forstå de

etiske argumenter. Dyreretsgrupperne

sælger lovforslaget til forbrugerne som

problemer med dyrevelfærden, siger

Wim Verhagen. Han peger på, at hvis

man læser og forstår dyreretsfilosofien,

så forstår man også, at det ikke er et

spørgsmål om mink eller kaniner – det

er et spørgsmål om alle dyr, men det er

en svær kamp, fordi politikerne hverken

forstår dybden af dyreretsfilosofien eller

har fordel af at forsvare marginaliserede

grupper, og det billede er pelsdyravler

Rob Martens grundlæggende enig i:

– Jeg står tidligt op og fodrer hver ene-

ste dag, fordi jeg føler ansvar for dyrene

og for virksomheden, men folk i Holland

aner ikke, hvad vi laver. De tror, at den

politiske situation i Holland handler om

dyrevelfærd, men lovforslaget har intet

med dyrevelfærd at gøre, det handler

100 procent om etik. Hvis dyrerets-folke-

ne vinder spillet, så taber dyrene, for så

flytter minkproduktionen til lande, hvor

de ikke har dyreværnslovgivning, siger

Rob Martens. Han har en naturviden-

skabelig kandidatgrad fra universitetet

og opponerer kraftigt mod argumenter

baseret på følelser. Derfor har han tit og

ofte besøg på farmen, så han kan vise

virkeligheden frem, men det er en meget

svær kamp, for de fleste hollændere får

deres informationer fra medierne, som

ikke har sørget for en fair dækning.

Dyreretsfilosofi PÅ vej inD i hollanDsk lovGivninGLovforslaget mod minkavl i Holland er baseret på klassisk dyreretsfilosofi. Politikerne aner ikke, hvilken dør de er ved at åbne, siger pelsdyrerhvervet. Forslaget er dog indtil videre parkeret.

af MiCk [email protected]

etisk forBuD

nr. 5. jUni 2010 1111

Derfor er situationen den besynder-

lige, at Holland er klar til at forkaste

et eksporterhverv, hvor de er blandt

verdens bedste. Argumenterne har rod i

dyreretsfilosofien, og det fremgår endda

klart af bemærkningerne til forslaget, at

dyrevelfærd ikke er grundlaget, men at

lovforslaget ”har basis i etiske og mo-

ralske betragtninger vedrørende denne

form for landbrug”. I bemærkningerne

står der også, at ”pelsproduktion er for-

skellig fra produktion af fødevarer, fordi

det ikke opfylder et vitalt menneskeligt

behov”.

Det samme argument har været fremført

i Danmark, men er blevet afvist af Dyre-

etisk Råd med henvisning til, at kød jo

heller ikke opfylder et nødvendigt behov

hos mennesker. Men bemærkningerne

til lovforslaget i Holland argumenterer

faktisk for, at andre animalske produktio-

ner også vil blive lukket. Det oplyses, at

beskyttelse af dyr historisk set er fore-

kommet i etaper, og ”det er derfor ikke

inkonsistent at indføre et forbud mod

kommerciel minkavl og udelade andre

animalske produktioner indtil videre”.

Etik er tidligere blev brugt til at indføre

forbud mod pelsdyravl, blandt andet i

England, hvor ”hensynet til den offent-

lige moral” lå til grund for et forbud i

2003. Der er dog en afgørende forskel på

det engelske forbud og så hollændernes

nuværende situation.

– I England var alle klar over, at avlerne

var ved at stoppe alligevel. Der var få

avlere, ingen stor produktion og ingen

motivation, siger Wim Verhagen. En

klækkelig kompensation til de 13 avlere

i England var afgørende for, at englæn-

derne hurtigt opgav at kæmpe for deres

ret til at producere pelsdyr. Hollænderne

får ifølge det fremsatte lovforslag ingen

kompensation. Hvis de gjorde ville

udskrivningen skulle tælles i mange

Dyreretsbevægelsen er dygtige til at få pressens opmærksomhed. Her er det organisationen People for the Ethical

Treatment of Animals ved et pr-fremstød på Rodeo Drive i Hollywood. Foto: Polfoto

Produktion af ræve- og chinchillaskind

har været forbudt i Holland siden 2008, og

allerede dengang var der opbakning til et

forslag om at forbyde handel med samme

skindtyper. Forslaget kom dog aldrig til

afstemning, men i forbindelse med en

omfattende reform af Hollands lovgivning

vedrørende dyrs sundhed og velfærd er

forslaget kommet på banen igen.

Ifølge EFBA, European Fur Breeders’ As-

sociation, er forslaget dog i strid med EU’s

principper om varers frie bevægelighed

inden for EU. Både EFBA og IFTF (Interna-

tional Fur Trade Federation) opponerer i

øjeblikket kraftigt mod, at forslaget bliver

en del af den hollandske sundheds- og

velfærdsreform for dyr. Det vurderes, at

behandlingen af reformen vil tage 2-3 år.

HandelsforbUd Mod

CHinCHilla- og rÆvepels i spil


milliarder af kroner, for i modsætning til

England har Holland en pelsdyrproduk-

tion med et moderne produktionsappa-

rat og økonomisk tyngde. Derfor kan et

forbud i Holland få en hel anden betyd-

ning end det engelske forbud.

– Det betyder, at alt kan lade sig gøre. Det

vil få indflydelse på den kamp, andre skal

kæmpe. Det er situationen, hvis det kom-

mer så vidt, siger EFBA-formand Knud

Vest, hvilket Wim Verhagen er enig i:

– Det kan få afgørende betydning for

den europæiske pelsdyravl. Dem, som

bekæmper pels i Europa, vil kopiere

modellen. Dyreretsbevægelsen vil pege

på Holland og sige, at det var en demo-

kratisk beslutning, og mange steder

vil det også være en politisk populær

beslutning. For mig er det indlysende, at

det er den linje, der vil blive lagt, siger

Verhagen, som dog understreger, at han

rent faktisk ikke tror, at forbuddet bliver

vedtaget i Overhuset.

Lige nu er Overhusets behandling af

lovforslaget udskudt. Det faktum, at

lovforslaget ikke indebærer en kompen-

sation til minkavlerne, udgør et alvorligt

juridisk og handelspolitisk problem for

Holland, og derfor er sagen parkeret

indtil videre. Og når tiden går, sker det,

at parlamentariske flertal vinder eller

forsvinder, så kampen om overlevelse er

langt fra slut endnu.

– Min far lærte mig, at man aldrig skal

give op. Jeg vil aldrig give op, siger

minkavleren Rob Martens, mens Wim

Verhagen og NFE er klar til at bringe

sagen for enhver tænkelig domstol.

– Ingen tvivl om det, siger Wim Ver-

hagen, som opfordrer det europæiske

pelsdyrerhverv til at støtte hollænderne

hele vejen for erhvervets egen skyld.

første DyreretsParti i euroPaHolland er det første land i Europa, som har kunnet præsentere et regulært dyreretsparti. Partij voor de Dieren –

Dyrenes Parti – blev valgt ind i Underhuset i 2006 med 2 mandater ud af 150. Partiet har også et enkelt medlem

siddende i Overhuset.

Dyrenes Parti ønsker, at dyr skal betragtes som levende væsener med et sjæleliv og arbejder officielt for et

forbud mod animalsk landbrug, forsøgsdyr, jagt, zoologiske haver og cirkus. De hollandske pelsdyravlere får

naturligvis ikke politisk støtte herfra, men Dyrenes Parti kan alligevel være med til at give avlerne en hjælpende

hånd.

– Det er både positivt og negativt. Dyrenes Parti hjælper os til en vis grad, fordi de sætter al brug af dyr på den

politiske dagsorden, og det får flere og flere mennesker til at åbne øjnene op for, hvad dyreret indebærer, siger

Wim Verhagen.

Dyrenes Parti hjælPer os til en vis GraD, forDi De sætter al BruG af Dyr PÅ Den Politiske DaGsorDen, oG Det fÅr flere oG flere mennesker til at ÅBne øjnene oP for, hvaD Dyreret inDeBærer.

Wim verhaGen, Direktør nfe

sÅDan er situationen i hollanDUanset hvordan det nye hollandske

parlament bliver sammensat

efter valget 9. juni vil det nye

parlamentariske grundlag i første

omgang ikke få betydning for

minkavlens fremtid. Forslaget om et

forbud mod minkavl skal diskuteres

16. juni, som er sidste arbejdsdag

for ’det gamle’ parlament, og

umiddelbart vil forslaget her

opnå flertal. Efterfølgende skal

parlamentets beslutning dog

behandles i Overhuset, hvilket

formentlig sker senere i år. Det

nuværende forslag indeholder ikke

en kompensation til erhvervet,

og det kan få betydning for den

endelige afgørelse.

Forslagets behandling i parlamentet

16. juni er efter Dansk Pelsdyravls

deadline. Vi følger løbende udvik-

lingen i Holland på kopenhagenfur.

com.

nr. 5. jUni 2010 13

Der er fart på investeringerne i Holland.

Ifølge det centrale hollandske statistik-

kontor havde de 192 registrerede hol-

landske avlere i 2000 i gennemsnit 3.071

avlstæver. Seneste statistik fra 2009

viser, at antallet af minkavlere er faldet til

164. Til gengæld råder hver især over en

minkproduktion, som i gennemsnit er på

5.388 tæver, hvilket er en stigning på 75

procent pr. avler på små 10 år. I Danmark

er det tilsvarende tal omkring 2.000

tæver pr. avler.

– Det er en bemærkelsesværdig udvik-

ling. Jeg er imponeret over vores avlere,

jeg synes, de har stort mod, siger di-

rektør i den hollandske pelsdyravlerfor-

ening, NFE, Wim Verhagen med henvis-

ning til det forbud mod minkproduktion,

som har været en trussel i 15 år, og som

de hollandske avlere altså vælger ikke at

lade sig kue af, når det gælder lysten til

at investere.

– Når man er forretningsmand, så laver

man regnestykket og ser på, om inve-

steringen kan betale sig. Vores avlere er

rationelle omkring deres investeringer

og spørger, hvad muligheden er for, at

de tjener pengene hjem igen, siger Wim

Verhagen.

De viGtiGe entrePrenører

Det gælder for eksempel for Rob Mar-

tens, som driver tre farme i det centrale

Holland med 13.000-14.000 avlstæver.

Han har dog for nylig opnået tilladelse til

17.000 tæver, så han udvider produktio-

nen i næste sæson.

– Det er svært, at få de nødvendige tilla-

delser, så jeg skal producere, det jeg må.

Lige nu tror jeg, det er muligt at tjene

pengene hjem igen, siger Rob Martens,

som med sin store produktion hører

med til de avlere, som Wim Verhagen

kalder ’entreprenørerne’. Verhagen vur-

derer, at to tredjedele af de hollandske

avlere driver mere traditionelle familie-

farme med færre dyr, mens den sidste

hollanDske minkavlere investerer kraftiGtPå trods af den evindelige trussel om at forbyde minkproduktion er lysten til at investere voldsomt stor blandt hollandske minkavlere.


investerinG

Generelt er minkavlere i Holland mere aktive og har større lyst til at investere, end deres kollegaer i resten af Europa, siger Wim Verhagen. Foto: NFE


tredjedel, entreprenørerne, er en meget

aktiv gruppe, som opkøber ældre farme

og moderniserer dem eller investerer i

farme i udlandet. Ved siden af den hol-

landske minkproduktion, der er på cirka

fem millioner skind om året, vurderer Ver-

hagen, at hollandske avlere producerer

yderligere 2-3 millioner skind i en række

andre lande, herunder især Polen.

– Disse avlere har fundet en succesfuld

model for, hvordan man organiserer

og driver en minkproduktion, og de

kan drive 8, 9 eller 10 farme, siger Wim

Verhagen, som mener, at entreprenø-

rerne er vigtige, fordi de inspirerer andre

avlere til også at investere:

– De er vigtige, fordi de tegner linjerne

for fremtiden. De bliver set på som

frontløbere, og når andre ser, at de er

succesfulde, vil de følge efter, siger

Wim Verhagen, som også peger på,

at når hollandske avlere står over for

valget mellem at betale mere i skat eller

investere pengene i produktionen, så vil

valget ofte falde ud til fordel for investe-

ringen.

investerinGer i takt meD øGeDe krav

Endelig hænger hollændernes lyst til at

investere uløseligt sammen med, at der

er kommet flere krav til dyrevelfærd og

miljø. Det omgivende samfund stiller

flere og flere krav, og det har i høj grad

tvunget hollandsk landbrug til at opfinde

nye løsninger.

– Holland er et lille land med mange

mennesker, og det betyder, at vi altid er

nødt til at finde kompromisser mellem

dyr, mennesker og natur. Du er nødt til

at være fleksibel, hvis du vil beholde din

forretning, siger Wim Verhagen og peger

på den såkaldte ’Green Label’, som

tildeles hollandske husdyrproduktioner,

der er i stand til at reducere ammoniak-

udslippet med mindst 50 procent. Så

stor en reduktion kan blandt andet ske

ved at muge ud to gange om dagen og

opbevare gødningen i lukkede tanke,

og den hollandske forening har en klar

filosofi om, at den rigtige vej at gå er, at

indrette sig efter omverdenens krav. 95

procent af de hollandske minkfarme har

da også fået ’Green Label’-stemplet, og

med det følger også ofte muligheden for

at udvide produktionen, fordi den lov-

pligtige afstand til nærmeste nabo kan

reduceres – et vigtigt element i Holland,

hvor arealet er sparsomt.

Det hører med til historien, at de hol-

landske myndigheder også aktivt støtter

op om de grønne løsninger ved at betale

25 procent af ekstraomkostningerne

tilbage til Green Label-husdyrproducen-

terne i form af støtte.

Produktion blev også tænkt ind i loven,

da de hollandske minkavlere fik nye,

strammere regler for dyrevelfærd i 2004.

Kravene til berigelse, burstørrelse, halm

og redekasser ligner meget de danske

krav og skal implementeres over en 10-

årig periode. Men i Holland blev grup-

peindhusning tænkt ind i lovgivningen

som et dyrevelfærdskrav, så i dag er

etagebure veletableret på de hollandske

farme.

– Produktionsstigningen er i høj grad

drevet af det faktum, at dyrevelfærds-

lovgivningen skal opfyldes, siger Wim

Verhagen.

• er 52 år gammel.

• er af en landmandsfamilie.

• har studeret på det hollandske mod-

stykke til Landbohøjskolen.

• blev ansat i NFE i 1982.

• blev øverste ansvarlige i den hollandske

forening i 1985.

• Formand for European Fur Breeders'

Association 1997-2008

wiM verHagen

nr. 5. jUni 2010 15

www.farmpartner.dk www.farmpartner.dk

Vi ses pånettet…

„Kan man virkelig vinde en fodermaskine?“

„Ja“Vi trækker lod om en „Mink Master 700“ fodermaskine blandt alle kunder, som bestiller varer i internetbutikken i juni måned 2010.

Værdi kr.

148.500,–– din netpartner

Værdi kr.

148.500,–

RotorklipperHalmudlægger

KalksprederGårdrive

Højtryksrenser Gravearm

Sakserive

Container

Over 100 forskelligeredskaber på lager.

Den lille hjælper med mange arbejdsområder f.eks.:

• Fodring• Halmudlægning• Kalkspredning• Læsning•• Gravning• Fejning

Kom til Sorring og se alle modellerne og det store redskabsprogram. Vi har det hele på lager. Du får selvfølgelig din kørsel godtgjort når du køber en maskine.

NYHED!!!Dobbelt Halmrive

Årlig besparelse på flere hundrede arbejdstimer!!

Ny model

90 % større

brydkraft

- den bedste investering på farmen..

SORRING MASKINHANDEL A/S - JYLLAND/FYN: Tlf.: 86 95 75 22 - SJÆLLAND/ØERNE Tlf.: 59 65 60 37

www.sorring-maskinhandel.dk [email protected]

Se også vores store udvalgaf brugte maskiner på.www.sorring-maskinhandel.dk

staldkatog


– Der er ingen frem tid uden investerin-

ger, siger Dick van den Hul, hollandsk

minkavler gennem hele sit 43-årige liv.

Han driver syv minkfarme plus to med

en partner, hvoraf den ene ligger i Irland.

I betragtning af at det lykkedes nogen at

få gjort Irlands sølle seks farme til en del

af landets seneste parlamentsvalgkamp

er det ironisk, at van den Hul og hans

partner købte den irske farm i 1999 for at

have et alternativ, hvis den daværende

forbudsdebat i Holland skulle tippe i den

forkerte retning.

Godt 10 år senere diskuterer Holland sta-

digvæk, om minkavl skal kriminaliseres.

Selv om et forbud var så tæt på i 1999,

at erhvervets lukning blev bragt som en

nyhed i landsdækkende radio, havde et

politisk flertal i sidste time dog ære nok

til at erkende, at dårlig dyrevelfærd på

de hollandske farme ikke var et problem

– og derfor ikke kunne lægges til grund

for et forbud. Den stærke hollandske

dyreretslobby opgav ikke ævred, så i

dag står der i stedet i lovforslaget, at

minkproduktion i Holland skal forbydes

fra 2024, fordi pels er et unødvendigt

luksusprodukt.

minkavl er moDerne

Dick van den Hul er for længst holdt op

med at lade sig ryste. Hvis de nødven-

dige byggetilladelser lander så tidligt

som til december, siger han, at han

inden maj næste år har bygget en helt

ny farm. Umiddelbart efter det har han

planlagt at erstatte sit pelseri med et helt

nyt, som kan pelse en million mink om

året – en fordobling af hans nuværende

kapacitet. Van den Hul har set pelsnings-

behovet hos de hollandske kollegaer,

og han har de tekniske tegninger klar.

Forbud skal forebygges – med investe-

ringer:

– Hvis jeg ikke investerer, er det helt

sikkert slut om 14 år. Folk skal se, at

minkavl er et moderne foretagende med

ordentlige bygninger. Farmene i 80’erne

var ikke pæne, men folk skal se på det

her med friske øjne, og folk skal gide at

arbejde her, siger Dick van den Hul. Hans

farmkontor er praktisk og ryddeligt med

klassiske ringbind i kedelige farver. Fra

det dirigerer han virksomheden Minkcon

B.V., der udover 50.000 avlstæver på

moderne farme også rummer et af Hol-

lands største pelserier, der altså bliver

dobbelt så stort inden for et år, hvis de

lokale myndigheder opper sig med til-

ladelserne.

mere for PenGene

På toppen af året beskæftiger Dick

van den Hul cirka 70 medarbejdere,

men gennemsnittet er nærmere 45-50

ansatte, hvilket vel er ganske godt gået

af en minkavler med en klassisk historie.

I 1987 startede Dick van den Hul med

25 tæver i lånte omgivelser, året efter

var det 100, året efter 200. I 1990 gik

forBuD skal foreByGGes meD investerinGerDick van den Hul har kæmpet mod dyreretsbevægelsen, siden han var teenager. Den driftige hollænder mener, at kampen skal vindes med investeringer i moderne produktionsapparater.


hollanD

nr. 5. jUni 2010 1717

han sammen med en ven, og sammen

lejede de en farm, hvor de hver havde

500 tæver den sæson. Så slog de dårlige

tider igennem, og Dick van den Huls for-

retning begyndte for alvor at vokse.

– I slutningen af 1980’erne var minkfarme

meget dyre, men der var noget at lege

med i de tidlige 1990’ere. I dårlige tider

er der mange muligheder. Nogle ønsker

at stoppe, andre går fallit. Pengene bliver

det dobbelte værd i dårlige tider, siger

Dick van den Hul. Han har masser af pro-

jekter og planer for fremtiden, men ingen

af dem er en plan B, som skal bruges,

hvis minkavl bliver forbudt i Holland. Han

overvejer det end ikke mere.

– Jeg er vant til det. Danske minkavlere

har aldrig haft de problemer, som vi

har haft her i Holland, men jeg har altid

vidst, at jeg skulle kæmpe mod antipels-

bevægelsen. Selv mine forældre adva-

rede mig mod minkavl, men hvad kan

jeg gøre? Jeg kender kun til mink, siger

van den Hul.

holDt vaGt som teenaGer

Da han var 13-14 år gammel holdt han

hver aften frem til midnat vagt på foræl-

drenes farm op til og under pelsningstid.

Med et gevær under armen. På det tids-

punkt var det en populær strategi blandt

den militante del af dyreretsbevægel-

sen at bryde ind på hollandske farme

og spraymale dyrene for at ødelægge

skindenes værdi. I dag har han ikke den

slags problemer. Som alle andre farme

i Holland er også van den Huls farme

grundigt sikrede med elektriske hegn,

laser-hegn og videoovervågning. Farm-

sikring er en helt naturlig investering i

hollandsk pelsdyravl.

Kameraerne kan dog ikke beskytte van

den Hul mod et politisk forbud, men det

bekymrer ham ikke synderligt meget.

Han tror på, at hollandsk minkavl vil

bestå, og når det nye pelseri er bygget,

bliver næste projekt om et par år for-

mentlig en modernisering af den eneste

farm han har, som endnu ikke er tip-top

moderne.

– Jeg tror stadig, vi har mink i Holland

om 15 år, men jeg tror, det kommer til at

foregå i store moderne haller, hvor man

kan kontrollere luften og lugten, siger

Dick van den Hul.

Hvornår var din seneste investering?

I morges. Jeg købte en ny fodermaskine,

siger Dick van den Hul.

• Holland producerer i øjeblikket cirka 5

mio. minkskind om året.

• I 2004 var produktionen på cirka 3,2

mio. skind.

• Hollandske avlere sælger i 2010 cirka 2

mio. skind via auktionshuset i Glostrup.

• Hollandske avlere producerer også

mink i blandt andet Tyskland, Canada,

Belgien, USA, Kina og Polen.

• NFE vurderer, at hollændere producerer

2-3 mio. skind uden for Holland, og at

tallet er stigende.

• Den hollandske pelsdyravlerforening,

NFE, blev dannet i 1928. Foreningen er

to år ældre end Dansk Pelsdyravlerfor-

ening.

MinkprodUkTion i Holland

Lige på pladsen, hvor der står bure til 3.600 mink, har Dick van den Hul planlagt at opføre et nyt pelseri. Ved siden af sig har han sønnen Rutger.

Foto: Mick Madsen


ikke PlaDs til rÅDne æBler i hollanDsk PelsDyravlOverholdelse af samtlige regler er avlernes licens til fortsat at kunne producere mink i Holland, siger direktør for den hollandske pelsdyravlerforening, Wim Verhagen.


hollanD

Der er ikke rigtig plads til undskyldnin-

ger i den hollandske minkproduktion,

og der er ikke nogen minkavlere, som

skal regne med, at deres forening NFE

(Nederlandse Federatie van Edelpelsdi-

erenhouders) stryger dem med hårene,

hvis de træder forbi og dumper i en af

de obligatoriske kontroller.

– Hvis du har orden i dine ting, så har du

ikke noget problem. Jeg plejer at sige til

avlerne, at kontrollerne er deres licens til

at producere, siger direktøren for NFE,

Wim Verhagen. Den politiske usikkerhed

omkring erhvervets fremtid i Holland

betyder, at regeloverholdelse er ekstra

vigtig i Holland:

– Bare ét råddent æble gør vores ar-

bejdsrelation til de hollandske politikere

umuligt. Det er et spørgsmål om vores

troværdighed, siger Wim Verhagen.

masser af kontrol

De hollandske minkavlere har cirka tre

obligatoriske kontrolbesøg om året. Det

ene besøg er et statsautoriseret besøg,

som kontrollerer dyrevelfærden på de

hollandske farme. Kontrollen omfatter

samtlige farme, men myndighederne

foretager desuden helt uanmeldte

kontrolbesøg på ekstra 20 procent af de

hollandske farme. Desuden modtager

hollænderne et årligt obligatorisk dyr-

lægebesøg, hvor der også bliver tjekket

ting som opbevaring af foder, pelseri

og om logbøgerne er korrekt udfyldt.

Endelig udfører lokale myndigheder et

miljøtjek, hvor der ud over en kontrol

af de hollandske avleres omfattende

miljøregnskab også bliver kigget på ar-

bejdsmiljøforhold, kemikalieopbevaring,

vandforsyning og lignende. Miljøkontrol-

len udføres typisk hvert år, men i visse

områder kan der godt gå to år imellem

kontrollerne.

Under alle omstændigheder er NFE’s

holdning krystalklar – alle regler skal

overholdes, og NFE har meldt klart ud

til avlerne.

– Når man har været i frontlinjen

af diskussionen, som vi har været

i 15 år, lærer man, at man skal

være helt klar i mælet. Der er

ikke plads til misforståelser. Vi

har sagt til avlerne fra dag et, at

der ikke er nogen kompromiser,

siger Wim Verhagen.

store BøDer i hollanD

Et eksempel på foreningens kompro-

misløshed er, at NFE har været kraftigt

medvirkende til, at de hollandske myn-

digheder kan uddele ret voldsomme bø-

der, hvis der er for mange dyr i burene.

Tidligere udløste for mange dyr i burene

en fast bøde på 6.000 euro, cirka 45.000

kroner, men Wim Verhagen mener, at

6.000 euro i mange tilfælde simpelt-

hen er for lille en bøde. Derfor har han

decideret arbejdet for, at bøden skal

afregnes i overensstemmelse med et

princip om, at det ikke skal kunne betale

sig, at overtræde loven. Bøden bliver

derfor regnet ud som et beløb i euro

for hvert eneste dyr, som ikke får sin

dyrevelfærd opfyldt. Beløbet er bestemt

af den aktuelle markedspris, og det kan i

princippet blive til en bøde på flere hun-

drede tusinde euro til en minkavler, som

konsekvent har for mange dyr i burene.

Det sker dog ikke i praksis, for systemet

virker efter hensigten, og ifølge Wim

Verhagen er der 100 procent efterlevelse

af reglerne i Holland.

Det er ellers let at forestille sig, at den

hollandske bødemodel kan give anled-

ning til problemer, hvis for eksempel

hvalperesultatet er bedre end forventet,

og avleren pludselig ikke har pladser

nok, men det får ikke Wim Verhagen til

at ryste på hånden – reglerne skal stadig

overholdes:

– Avleren må bare finde en løsning inden

inspektionerne starter. Der er to måder,

at se på det på. Enten går du med, eller

også går du ud, siger Wim Verhagen.

nr. 5. jUni 2010 1919

AF ANDRE PRODUKTER KAN NÆVNES:Porte • Foderslanger • Selvkørende halmvogn • Fikseringsklemmer • Fangstrør • Benzin motorer

Gangbro / trapper • Rygningsplader • Rustfri fodernæb • Oliemotor • Aflivningsvogne samt meget andet..!

Vadehavsvej 3 • 6852 BillumTlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997

Bil. 2044 4881 • 2616 7525www.multipumpen.dk

Rekvirer brochurer og prislister hos producent og forhandler:

Multipumpen:Den slidstærke Multipumpe er konstrueret ud fra de særligeforudsætninger til ydelse og holdbarhed, som stilles af netoppelsdyravlere. Den er derfor alfa og omega for seriøse avlere.Fordele:1. Lang levetid - Renovering er muligt.2. Samlet med rustfri stålbolte.3. Vanddosering direkte i pumpen4. Pumpen er støbt i rustfri materialer.5. Tandhjulene slider ikke på sidepladerne.6. Stor ydelse.

Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic -409 - Soffie - MC - Handy - Flex - Twinca - Staldkatsamt Compact 85 - 502 m.fl.

FodersiloSiloen er udført i de bedste materialer, som medfører lang levetid og som også giver et flotdesign.Ved at anvende de bedste materialer minimerer man rengøringen.

Siloen er forberedt til montering af sprinkler- anlæg.

Foderhåndtag.Ergomisk foderhåndtag skåner arme og skuldre ved fodring.Passer til alle typer foderslanger.Fremstillet i rustfri stål.≠

Spandvogn

til op-samling ogfordeling af

foder

Gas UnitNem og enkelt måde at aflivesyge og skadede dyr på farmen.Kapacitet ca. 125 aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske, kan genfyldes.

Siloskraber

Længde 220 cm

eller 320 cm

Letog handy

fældevogn

Flyttefælder5 x 4” eller 5 x 5”

Køb direkte online på

www.multipumpen.dk

Fangstrør.Fangstrøret bruges ved

flytning og ved aflivning af dyr.

Jordfælde Fangstfælde i aluminium med nyt lukkesystem.

Halmvognmed stjert.Skub og trækvogn.

Multipumpen_1side_juni 2010 01/06/10 8:03 Side 1


Vi støtter Pelsgolf 2010

–professionel til skindet

I år finder årets Pelsgolf sted i Hjørring, som har en rigtig smuk og kuperet golfba-ne i afvekslende natur med 27 huller samt en par 3 pay and play-bane. Vi skal spille Pelsgolf på de to sløjfer Øst og Nord.

for nyBeGynDere oG GolfinteressereDeDa banen har ekstra kapacitet, vil vi i år ar-rangere en ekstra match for spillere med højt handicap over 40 hcp på Sydsløj-fen samt en golfdag på par 3-banen for interesserede, som vil prøve om golf er noget for dem. Vi vil afhængig af delta-gerantallet bestille træner til at give en god introduktion til golfspillet.

DeltaGelseAlle pelsdyravlere og ansatte inden for pelsdyrerhvervet kan deltage. For at være med i Pelsgolfmatchen skal du være medlem af en golfklub, og dit registrerede handicap må højst være 40. Spillere med handicap fra 41 til 54 kan tilmelde sig matchen på Sydsløjfen.

møDetiDsPunkt oG sPilleformAlle deltagere møder senest kl. 08.30 til fælles morgenbord, og der vil være ka-nonstart i umiddelbar forlængelse af mor-

genmaden. Pelsgolf vil blive spillet som Stableford i fire rækker fra A til D. Spillere med hcp over 40 vil spille Sydsløjfen og ledsagere og golfinteresserede spiller par 3-banen.

matchfeeMatchfee inkl. morgenbord, frokost og kaffe efter matchen er på i alt kr. 450,00. Prisen er den samme for spillere med højt hcp samt spil på par 3-banen.

har Du BruG for en overnatninG inDen matchen?Vi har forlods reserveret et antal værelser på Hotel Skaga i Hirtshals (få km fra golf-banen) fra torsdag 19. august til fredag 20. august. Opholdet koster kr. 825,- pr. dobbeltværelse og kr. 625,- pr. enkeltvæ-relse uden morgenmad, da vi starter med et godt morgenbord i golfklubben inden matchen. Hotellet har samtidig tilbudt os en fælles 3-retters menu inkl. kaffe torsdag aften ca. kl. 19.30 til kun kr. 210,- pr. person.

sPil om torsDaGen Den 19. auGustKlubben har tilbudt en særlig lav greenfee på kun kr. 150,- for dem, som vil prøve-spille banen om torsdagen.

Bemærk at klubben har herredag mellem kl. 12 og 16. Banen er ikke lukket under herredagen, så bestil tid i god tid enten på Golfbox eller ved at ringe til klubben forinden.

tilmelDinGSidste frist for tilmelding er tirsdag den 6. juli. Tilmelding kan ske på en af følgende måder: På Kopenhagen Furs hjemmeside: www.kopenhagenfur.com – (link på avlersiden) ellertil Søren Gersløv, Kopenhagen Fur, tlf. 43 26 10 22 – mobil 22 68 09 18.Ved tilmeldingen bedes du oplyse: navn, adresse, hjemmeklub, medlemsnummer og aktuelt handicap (hcp). Deltagere til par 3-banen oplyser blot navn og adresse.

Alle deltagere vil et par dage før matchen modtage et brev med startlisten samt kuvert til betaling af matchfee, som afle-veres ved ankomsten til golfklubben. Vi vil ligeledes sætte startlisten på Kopenhagen Furs hjemmeside, så snart den er klar.

Vi glæder os til at se rigtig mange glade pelsgolfspillere til en hyggelig dag på golfbanen.

koPenhaGen fur PelsGolf 2010

nr. 5. jUni 2010 2121

Til efteråret træder det skærpede har-

monikrav på 42 tæver pr. hektar i kraft,

og lidt længere ude ad tidslinjen venter

EU’s Vandrammedirektiv, som vil inde-

holde yderligere krav om at fordamp-

ningen af ammoniak skal sænkes. For

pelsdyravlerne betyder det, at der skal

rokkes ved en del af pelsdyravlen, som

mange avlere ser på med noget nær reli-

giøse øjne: proteinindholdet i foderet.

Bekymringerne handler om, hvorvidt et

lavere proteinindhold i foderet vil gå ud

over områder som skindkvalitet, repro-

duktion eller dyrenes trivsel. Forsknings-

forsøg, som er udført på Kopenhagen

Farm i Holstebro, viser, at det udmærket

kan lade sig gøre at sænke proteinind-

holdet uden at gå på kompromis med for

eksempel kvaliteten. For at få skudsikker

viden skal forsøgsfarmens resultater dog

efterprøves i større skala med mange

flere dyr, og det arbejdes der netop nu

hen i mod i den såkaldte ’Arbejdsgruppe

vedrørende reduktion af protein i mink-

foder’, hvor repræsentanter for forening,

avlere, fodercentraler, konsulenter og

forskere er samlet for at løse opgaven.

En reduktion i proteinindholdet vil have

effekt på ammoniakfordampningen og

på udskillelsen af kvælstof og fosfor.

minDre Protein kan saGtens

laDe siG Gøre

Direktør i Sole Gruppen og arbejdsgrup-

pens formand, Jørgen Pedersen, peger

på, at der i 2005 kom et lovbestemt

protein-maksimum på 32 procent, uden

at det er gået ud over kvaliteten:

– Der er nogen, der mener, at det bliver

umuligt at lave kvalitetskind på et lavere

proteinindhold, men jeg har med glæde

bemærket, at Kvalitetsgruppen har ud-

talt, at sidste sæsons produktion er den

bedste nogensinde, siger han.

Du har selv været modstander af at

sænke proteinindholdet. Hvorfor har du

ændret mening?

Jeg vil ikke sige, at jeg har været mod-

stander. Jeg har sagt, at vi skal have

forsøgsmæssig dækning før vi gør

noget, men jeg har jo set, at det kan lade

sig gøre inden for andre husdyrproduk-

tioner, så det kan ikke passe, at vi ikke

kan i minkproduktionen, siger Jørgen

Pedersen.

Arbejdsgruppen har en målsætning om,

at proteinindholdet skal sænkes med 15

procent over en periode på fem år, hvil-

ket ifølge forskningschef på Kopenhagen

Farm Peter Sandbøl er en realistisk mål-

sætning – uden at skindkvaliteten daler.

Et område, som der sikkerhed også vil

blive fokuseret på, er selektion for fode-

reffektivitet, som ifølge arbejdsgruppen

på lang sigt kan medføre en væsentlig

besparelse på foderet.

Arbejdsgruppens forestående opgave

er dog først og fremmest at klarlægge,

hvilken forskning og hvilke forsøg, som

er nødvendige for at opnå en proteinre-

duktion på hele 15 procent.

Der skal minDre Protein i foDeretSkærpede miljøkrav betyder, at proteinindholdet i minkfoderet skal sænkes. Målet er en sænkning på 15 procent over en fem-årig periode.


foDer


Den velkendte skrabekvalitet nu i digital indpakning!

I årtier har BS skrabeautomat verden over, været mink-avlernes foretrukne skrabemaskine – og det er der fak-tisk mange gode grunde til ...

• Stor kapacitet!• Lave driftsomkostninger!• Gedigent skrabearbejde!• Driftssikkerhed!• Kontinuerlig udvikling!

Vi er naturligvis meget opmærksomme på at det forpligter, at kvalificere sig til at blive den foretrukne leverandør - og derfor er vi meget stolte af - efter et massivt udvik-lingsarbejde, at kunne tilbyde den anerkendte teknik i helt ny og digitaliseret udførelse.

Du har nu flere muligheder end nogensinde før, for at sammensætte en skrabemaskine helt efter dit behov!

–professionel til skindet

nr. 5. jUni 2010 2323

Ring til din sædvanlige konsulent og få et godt tilbud på den nye

generation af skrabning!

Nyt display - er standard på maskinen.

Alle funktioner kontrolleres digitalt, lige fra skrabetryk til hastighed og indførings-længde!Få hurtigt og fuldstæn-digt overblik over dine skrabte skind, avlere, skindtyper mv.

Stok vaskerStokken højtryksspules med 60° varmt vand un-der returkørslen, og fjer-ner dermed behovet for aftørring med savsmuld. Resultatet er billigere

og mere effektiv skrabning.

Ny mekanisk skindaftrækker

Justerbar aftagning sikrer, at dine skind altid afleveres midt

i lædersidetromlen sammen med savsmuldet. Udover at

du sparer på savsmuldet, er du sikker på at det bliver afleveret

der hvor behovet er – nemlig sammen med skindet. Det forbed-

rer tromlingen markant!

Ekstra fedtafskrabSkraber det løse og flydende fedt af inden skindet tagesaf stokken. Sikrer en bedre og mere effektiv tromling af lædersiden!

Ekstra skraberullerSlip af med de besværlige fedt- og

kødrester under forbenene med Jasopels nye ekstra

skraberuller.Rullerne er monteret

direkte på de eksisterende side ruller. Nye kraftigere motorer sikrer sammen

med en stærk gearing, at du ikke mister tempo i

skrabningen.

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, Midt- & Vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Byggerier

Mogens KristensenMobil [email protected]

Hele landet

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & Vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]

Sydjylland/Fyn og Sjælland


Ved store kongelige mærkedage og det

årlige Nytårstaffel serverer H.M. Dron-

ning Margrethe den særlige Rosen-

borgvin. Det er en rhinskvin, hvoraf det

ældste stammer fra et fad indkøbt af

Christian den 4. i 1598. Vinen har siden

1729 ligget i kælderen under Rosenborg

Slot, hvilket har givet vinen dens nuvæ-

rende navn.

Grunden til at man stadigvæk kan

servere denne gamle vin er selvfølge-

lig, at den løbende er blevet passet,

plejet, suppleret og hældt på nye flasker.

Vores hjemmeside er godt nok ikke flere

hundrede år gammel, men hvis den skal

blive det, så skal den også passes, plejes

og suppleres med nye funktioner. Nu er

tiden kommet til, at de funktioner, der

ligger bag logon skal have den helt store

tur. De er blevet ’stukket om’ til nye tek-

nologiske flasker, suppleret her og der

og lidt bundfald er blevet siet fra.

Kopenhagen Fur har i over et år arbej-

det på at udvikle en ny og forbedret

internetportal til de danske minkavlere.

Denne nye portal, som indeholder alle

de kendte it-løsninger, som Kopenhagen

farmcockPit er ikke Blot Gammel vin PÅ nye flaskerEfter sommerferien åbnes der for Kopenhagen Fur’s FarmCockpit, som bygger oven på tidligere it-projekter og er et managementværktøj til den moderne danske minkavler.

af iT-CHef ClaUs andersen [email protected] projekTleder jesper [email protected]

farmcockPit

nr. 5. jUni 2010 2525

Fur gennem mange år har kunnet tilbyde

avlerne, har fået navnet FarmCockpit.

Ud over kendte funktioner som Økono-

mi, e-Arkiv, Hitlisten, FurFarm, Salgsrap-

porten, FurStat osv. er der tilføjet en

række nye funktioner, som forhåbentlig

kan lette avlerne i deres daglige admi-

nistrative arbejde på farmen. Navnet

FarmCockpit skal symbolisere, at porta-

len er et styringsværktøj, hvor avleren,

som i et fly-cockpit, administrativt kan

kontrollere og styre farmens drift og

resultater. Vi kunne også kalde Farm-

Cockpit et ma-nagementværktøj til den

moderne danske minkavler.

En vigtig intention med FarmCockpit

er, at den i modsætning til almindelige

portaler, skal forstås og virke som den

enkelte avlers egen individuelle portal

til netop hans farm, ba-seret på farmens

egne nøgletal og statistikker. Vi kalder

konceptet MIN FARM, så FarmCockpit

skal således ikke opfattes som én portal,

men snarere som hen mod 1.600 indivi-

duelle portaler. Én til hver dansk avler:

FarmCockpit er portalen til MIN FARM

med en ny opsætning og intuitiv navige-

ring som giver mulighed for at servicere

sig selv med en funktionalitet, som til-

føjer værdi, og en høj grad af sikkerhed

med tilfredsstillende svar og svartider.

FarmCockpittet vil blive sat i drift efter

sommerferien. I praksis vil du opdage

det ved, at du vil modtage et brev med

dit password og din adgangskode. Det

er desværre nødven-digt at tildele dig

et nyt password, fordi hele sikkerheden

omkring systemerne er stram-met op,

således at det kører på samme niveau

som din Homebank-løsning.

Tanken med FarmCockpittet er også, at

der skal ske en løbende udvikling. Når

systemet sættes i drift til august, så er

det ikke et fikst og færdigt system. Det

er et system, som kan løse de funktioner,

der i dag ligger bag logon plus nogle

nye funktioner. Det væsent-ligste er dog

næsten, at vi har det teknologiske skelet,

som vi kan bygge videre på.

FarmCockpittet er et tilbud til medlem-

merne af Dansk Pelsdyravlerforening.

Det er ikke noget man nødvendigvis

skal bruge. Tanken er derimod, at man

bruger de funktioner, der passer til dag-

ligdagen på ’min farm’.

• Ny forsideopbygning

• Ny intuitiv navigering

• Ny funktion: Årets gang på farmen

• Ny funktion: Furtjek

• Ny funktion: Farmens Nøgletal

• Nyt Hitliste design

farMCoCkpiT Med nye fUnkTioner

Kopenhagen Fur har indgået en sponsor-

aftale med Team Rynkeby, som samler

penge ind til Børnecancerfonden via

en cykeltur til Paris, hvor også mange

kendte danskere med tiden har deltaget.

Kopenhagen Furs logo pryder begge

skuldre på cykeltrøjerne, og Kopenha-

gen Furs kommunikationschef mener, at

konceptet giver god mening.

– Vi bidrager til en god sag, siger Sander

Jacobsen, som ved, at hans administre-

rende direktør plus to bestyrelsesmed-

lemmer hjertens gerne ville trille med på

landevejene netop nu.

– Men de var for sent ude i relation til

turen i 2010. Så nu kan de bare krydse

fingre for, at de kommer med næste

år. Men lige meget hvad ser vi bestemt

perspektiver i samarbejdet, siger Sander

Jacobsen og tilføjer, at Kopenhagen Fur

blandt andet også driver syv skoler i

Namibia.

koPenhaGen fur meD PÅ tur

Kopenhagen Fur har købt 50 Rynkeby-cykeltrøjer, som medarbejdere og forretningsforbindelser nu

cykler rundt med.


I gamle dage sluttede sorteringen inden

sommerferien, og vi havde herefter

sommerferien til at producere Hitlisten,

så den kunne trykkes i august og komme

ud med september-nummeret af Dansk

Pelsdyravl. Nu, hvor skindmængden

hastigt nærmer sig de 20 millioner skind,

er dette ikke længere muligt. Der vil i år

blive sorteret skind helt frem til septem-

ber-auktionen. Og i en ikke så fjern frem-

tid vil der måske endda blive sorteret

skind hele året?

Hvis vi i år skulle lave en Hitliste helt

efter de gamle regler, ville den komme

uacceptabelt sent ud. Den ville først

være tilgængelig hen mod 1. oktober,

hvilket ikke er særligt hensynsfuldt over

for alle dem, som skal handle avlsdyr.

Da det primært er breeders, lowgrades

og sommerskind, der skal sorteres efter

sommerferien, så gør ovenstående æn-

dring i reglerne det muligt, at vi allerede

i august kan lave en brugbar, foreløbig

Hitliste.

Efter september-auktionen, når vi har

fået de sidste skindoplysninger og

plasmacytosestatus, kan vi så løbende

opdatere Hitlisten. Der vil typisk være

nogle ganske få regulære skind blandt

de indleverede breedersskind, og blot

et enkelt skind kan jo være nok til, at to

avlere bytter plads på Hitlisten.

ny PDf-service

Som omtalt andetsteds her i bladet, så

arbejder vi lige nu på højtryk med at få

testet og kvalitetssikret det nye Farm-

Cockpit. Hitlisten vil fremover være at

finde inde i FarmCockpittet. FarmCock-

pittet er ud over nogle spændende

nyskabelser en teknisk og designmæssig

opdatering af de funktioner, som i dag

findes efter logon.

Grundlæggende besidder den nye

Hitliste de samme funktioner som den

gamle, men den skulle gerne være

mere overskuelig og noget nemmere at

finde rundt i. De forskellige funktioner i

Hitlisten findes nu via faneblade, således

at man lettere kan finde og udnytte alle

Hitlistens faciliteter.

De fleste steder i Hitlisten er der nu kom-

met en let anvendelig måde at printe op-

lysningerne ud på. Et klik på et pdf-ikon,

lægger det aktuelle indhold fra skærmen

i en pdf-fil. Pdf-filen kan man så vælge at

udskrive, gemme eller sende pr. e-mail.

Det kan være en god service mellem for

eksempel sælger og køber.

ænDrinGer til hitlisten 2010Hitlisten har fået ny ’indpakning’, og af praktiske årsager er vi nødt til at ændre kravet om, at der skal være indleveret 100 skind i en farvetype til, at der skal være indleveret 100 regulære skind i en farvetype.

• Avlerne skal erklære, at hele skindpro-

duktionen fra den pågældende farve-

type og fænotypisk beslægtede typer

er indleveret til salg hos Kopenhagen

Fur.

• Avlerne skal oplyse Kopenhagen Fur

om hvis der sker salg på flere konti fra

den samme avlspopulation, således at

vi kan foretage en sammenregning.

• Skindene skal være tanet på taner, der

opfylder Kopenhagen Fur’s krav til tane -

størrelser.

• Kun konti med farme, der har A- eller S-

status på Dansk Pelsdyr Laboratorium

kan optages på Hitlisten.

• Avleren skal minimum have indleveret

100 regulære skind pr. type, der ønskes

optaget på Hitlisten.

• Der skal være indberettet avlsresultat

for de typer, der ønskes optaget på Hit-

listen.

nye krav for opTagelse pÅ HiTlisTen

af kvaliTeTsCHef bjarne rasMUssen [email protected] og projekTleder jesper [email protected]

hitliste 2010

nr. 5. jUni 2010 27


FlyBillund-Keflavikt/rinkl.lufthavnsskatterogafgifter

AltransportiIslandiprivatbus

EnturiDenBlåLagune

4overnatningeridobbeltværelsemedmorgenmad påtrestjernedehoteller

FrokostpåCafeGullfoss

Hummerfestpårestaurant„ViðFjöruborðið/AttheSeashore“

VikingefestpåRestaurantFjörukráin

Invest in Iceland Agency og Islands Minkavlerforening inviterer på en studietur til Island den 16.–20. august. Formålet med turen er naturligvis at give danske minkavlere lejlighed til på egen hånd at se på mulighederne for at oprette eller deltage i en minkfarm i Island. Vi vil besøge minkfarme, foderstationer, kommunalbestyrelser og kreditinstitutioner, men vi skal også kigge på de mest berømte turistattraktioner i Island og nyde alt det bedste Island har at tilbyde.

Det islandsk/danske rejsebureau IceTravel vil sørge for forberedelsen af turen og alle praktiske arrangementer. Interesserede bedes venligst kontakte Björn Eydal, [email protected] tlf.:33329995 mobil:23988200 hvor man også kan bede om at få tilsendt en detaljeret rejseplan.Budgetteret pris er d.kr. 7.860,– pr. person, baseret på en gruppe på mindst 30 deltagere. Prisen inkluderer:

nr. 5. jUni 2010 29

Kom på besøg på farmen og dan din

egen mening. Det var budskabet i en

række annoncer i danske dagblade, som

Dansk Pelsdyravlerforening indrykkede i

perioden 20. maj til 3. juni. Annoncekam-

pagnen er ikke gået ubemærket hen. En

undersøgelse foretaget af Børsen viser,

at over 50 pct. af læserne har bemærket

annoncen, mens hele 49 pct. har læst

annoncen, og det er langt over gennem-

snittet for Børsens læsere, hvor annon-

cer af denne type normalt kun læses af

16 pct. af læserne. Men på trods af at

annoncen således ser ud til at ramme

danskerne, er avlerne ikke blevet kimet

ned af besøgende gæster.

Nina Thiele studerer medievidenskab

og skriver speciale om Kopenhagen Fur.

Hun fik annoncen fra en veninde, som

havde set den i avisen.

– Annoncen var kæk og fræk, men da

jeg så gik ind på hjemmesiden, var den

afdæmpet, og det syntes jeg var rigtig

godt, siger Nina Thiele.

Hun kunne personligt godt forestille

sig at besøge en farm, men hun tror, at

den virtuelle rundtur på hjemmesiden

danskeminkfarme.dk for mange vil være

mere end rigeligt.

– Helt ærligt får de fleste nok deres nys-

gerrighed stillet ved at se på hjemmesi-

den, siger Nina Thiele og fortsætter:

virkeliGheDen ænDrer holDninGerMed en stor annoncekampagne har de danske minkavlere budt danskerne inden for på deres farme, men selv om annoncen er blevet læst, er besøgstallet som ventet ikke højt.

af Marie grabow wesTergaardfoTo: peTer [email protected]

ÅBen farm-kamPaGne


– Det at hjemmesiden bare viser alt, den

åbenhed det signalerer, det virker bare

rigtig godt. Specielt fordi de fleste dan-

skere ikke ved en pind om minkavl, men

her kan de så uden at skulle engagere

sig for meget, komme på virtuel tur på

en farm, siger hun.

virkeliGheDen kan ænDre

holDninGer

Henny Nørgaard er en af de avlere, man

kan finde på danskeminkfarme.dk. Hun

har været kontaktavler i mange år, og

derfor var det helt naturligt for hende

også at melde sig som kontaktperson til

denne kampagne.

– Jeg vil altid gerne vise min farm frem

og fortælle om mit erhverv. Jeg er sikker

på, at gensidig forståelse mellem men-

Der er noget at se for både store og små på en minkfarm.

Hele 375 børnehavebørn besøgte minkavler Peter Hindbo i juni. Det giver børnene en vigtig forståelse af

landbruget, mener han.

nr. 5. jUni 2010 31

nesker bedst skabes ved at informere,

siger Henny Nørgaard.

Hun har kun haft én gæst i forbindelse

med annoncen, og det var en journalist

fra P4. Men hun håber på at få flere gæ-

ster, og derved mulighed for at oplyse

flere om minkavl.

Minkavler Peter Hindbo har derimod haft

masser af besøgende, små besøgende.

Hele 375 børnehavebørn besøgte Peter

Hindbos farm den første uge i juni. De

kom ikke direkte, fordi de havde set an-

noncen, men fordi Landboforeningen i

Kolding inviterer børnehavebørnene ud

på landbrugsbesøg. Men Peter Hindbo

har helt den samme holdning til besø-

gene som Henny Nørgaard.

– Jeg inviterer børnene inden for fordi,

de ikke har nogen forståelse af, hvad jeg

laver. Ved at vise dem rundt og for-

klare kan man give dem en forståelse af

landbruget, og det er vigtigt, siger Peter

Hindbo.

En som tog imod tilbuddet om et besøg

er landmanden Christian Larsen. Han

havde ikke på forhånd en negativ hold-

ning til minkavl, da han tog sin kone og

to medarbejdere fra Rumænien med på

besøg på Hanne Kristensens minkfarm.

Hans kone, derimod, var noget skeptisk

inden besøget, som kom i stand, fordi

Christian Larsens ansatte gerne ville

vide mere om mink. En nabo havde set

annoncen og fortalte dem, hvordan de

kunne besøge en farm.

– Min kone havde en rimelig skeptisk

holdning over for minkavl, før vi tog på

besøg. Jeg har selv haft mink engang,

længe før jeg mødte hende, men hun har

kun set det på tv. Derfor var det nok godt

for hende at se det for sig selv, siger

Christian Larsen.

Selvom han ikke selv lærte noget nyt,

syntes Christian Larsen, at det er godt,

at muligheden for at komme på besøg

er der.

– I vores erhverv, landbruget, er det så

vigtigt at vise folk, hvordan man gør. Det

er den eneste måde, man kan hamle op

med fordommene, siger Christian Larsen.

Ved selv at gå på opdagelse, får mange et andet indtryk af minkavl.


I figur 1 kan man se, hvorledes tenden-

sen fra de seneste år fortsætter. Der

bliver færre og færre minkfarme, og

selvom den gennemsnitlige farmstør-

relse vokser, så er resultatet et lille fald

i avlsdyrbestanden. Faldet i avlsdyr-

bestanden er dog kun på knapt 19.000

tæver.

I tabel 1 kan man se, hvorledes det

stadigvæk primært er de små farme på

under 600 avlstæver, der lukker. I grup-

pen fra 600-1.499 er der også et markant

fald, hvorimod gruppen fra 1.500- 2.499

næsten er uændret. Endelig så er der

en lille stigning i antallet af store farme.

Resultatet af disse forskydninger kan ses

i figur 2, hvor det fremgår, at den gen-

nemsnitlige farmstørrelse nu er kommet

op på 1.896 avlstæver.

af jesper [email protected]

ProDuktion

sÅDan er uDviklinGen:

avlsDyrtællinG 2010

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

0

1.000.000

500.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Minkfarme Avlstæver mink

3.67

7

4.23

6

4.46

5

4.95

7

5.13

2

4.40

7

4.02

3

3.51

5

2.81

4

2.78

3

2.66

5

2.51

9

2.54

3

2.51

9

2.21

2

2.19

7

2.09

5

2.03

5

1.99

8

1.87

5

1.78

6

1.72

7

1.70

4

1.56

4

1.46

0

1.40

1

figUr 1antal avlstæver oG minkfarme

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

0

500

1.000

1.500

2.000

0

500

1000

1500

2000

505

506

527

570

588

506

520

643

542

651

688

755

862

924

926

1.00

1

1.10

6

1.17

2

1.22

1

1.29

8

1.40

5

1.54

5

1.63

1

1.75

4

1.83

2

1.89

6

figUr 2minkfarmenes GennemsnitliGe størrelse mÅlt i avlstæver

Som det har været tilfældet lige siden 1990, falder antallet af minkfarme i forhold til året før. I år er faldet på 4 procent. Det har dog kun resulteret i et fald i avlsdyrbestanden på 0,7 procent, fordi den gennemsnitlige farmstørrelse samtidigt er steget. Således har dansk pelsdyravl nu knapt 2,7 mio. avlstæver fordelt på 1.401 farme, hvilket giver en gennemsnitlig farmstørrelse på 1.896 avlstæver.

koMMenTar fra erHvervspoliTisk afdeling:

pas pÅ dine reTTigHeder

soM prodUCenT

Antallet af avlstæver er sænket med knapt 19.000

dyr i år, og i den forbindelse skal pelsdyravlere

huske, at hvis produktionen neddrosles i en læn-

gerevarende periode, kan det betyde, at avleren

mister retten til det fulde produktionsniveau.

Inden for miljøreguleringen af husdyrbrug gælder

nemlig det såkaldte kontinuitetsprincip, som kort

fortalt betyder, at man ikke uden videre kan skrue

op og ned for sit produktionsniveau – i hvert fald

ikke mere end tre år ad gangen. Hvis man nedsætter

antallet af avlsdyr i mere end tre år, kan det føre til

en tilsvarende nedgang i den tilladte produktion på

farmen.

På de fleste farme er kommunens registrering af

besætningsstørrelsen opgjort som det antal årstæ-

ver, der blev anmeldt til kommunen ved etablering

og evt. senere ændring af farmen. Ved de løbende

miljøtilsyn indføres den aktuelle besætningsstørrelse

normalt også i kommunens kontrolrapport, og denne

registrering udtrykker den gældende produktionsret.

Nedsættes produktionen i mere end tre år, risikerer

man, at retten til det oprindelige, fulde produktions-

niveau fortabes, fordi naboer og omgivelserne i

øvrigt har disponeret i tillid til eller indstillet sig på,

at produktionen og evt. afledte gener nu ligger på et

lavere niveau (kontinuitetsprincippet).

Hvis man har en konkret miljøgodkendelse enten

fra det gamle VVM-system eller husdyrloven, er

der heri fastsat særlige tidsfrister for at udnytte

godkendelsen; typisk to år for tilladelser og tre år

for godkendelser.

Dansk Pelsdyravlerforenings Erhvervspolitisk

Sekretariat.

nr. 5. jUni 2010 33

Brown/Glow47%

Mahogany16%

Black12%

Øvrige1%

Diverse Cross2%

Jaguar0%

Blue Iris0%

Violet0%

White8%

Sapphire2%

Silverblue5%

Pearl Beige6%

Pastel1%

figUr 3tyPeforDelinG i 2010

forDelinG af farme antal farme akkumuleret PÅ

størrelsesGruPPer

antal avlstæver Pr. farm 2010 2009 2008 2010 2009 2008

Mindre end 600 146 175 237 146 175 237

600 - 1499 512 543 560 658 718 797

1500 - 2499 399 407 434 1057 1125 1231

2500 - 4999 289 282 283 1346 1407 1514

Mere end 5000 50 48 47 1396 1455 1561

Tabel 1

Tabel 2uDviklinG i farvetyPesammensætninG 2007 - 2010

2010 % forskel 2009 % forskel 2008 % forskel

blaCk 306.639 -8,2 334.082 -7,9 362.626 11,5

MaHogany 417.902 2,9 406.077 2,3 397.086 5,1

brown/glow 1.255.670 1,3 1.239.788 1,2 1.224.929 8,1

pasTel 20.313 -14,8 23.854 -21,3 30.292 -2,2

pearl beige 163.555 -6,2 174.442 -15,5 206.361 -15,6

silverblUe 140.691 -1,9 143.417 14,6 125.154 17,9

sappHire 52.457 -10,6 58.662 -20,2 73.471 -17,6

wHiTe 206.000 6,2 194.052 -8,4 211.889 -23,9

violeT 3.569 -21,1 4.524 -19,9 5.647 -28,9

blUe iris 6.016 2,4 5.874 -17,7 7.141 -17,3

jagUar 605 -47,3 1.148 -59,9 2.864 -8,8

diverse Cross 46.315 -9,4 51.143 -20,4 64.278 -43,7

Øvrige 36.934 -3,7 38.339 18,9 32.234 -45,3

ToTal Mink 2.656.666 -0,7 2.675.402 -2,5 2.743.972 -1,2

Af figur 3 fremgår det, hvorledes avls-

dyrbestanden fordeler sig på de forskel-

lige farvetyper. I forhold til sidste år, så

er det meget små forskydninger, der er

tale om. Populært sagt kniber det med

at lave Black mørke nok, så der er en

procent, der er røget ned i Mahogany. I

den lyse ende af skalaen er der flyttet en

procent fra Pearl Beige til White. Jaguar

er den type, hvor der er sket den største

procentvise ændring, men da vi er under

tusinde avlstæver, så er det ikke noget,

der kan påvirke det store billede. I tabel 2 kan de præcise tal og procentvise

ændringer de seneste tre år studeres

nærmere.


Tabel 4

antal minkfarme antal avlstæver (1.000 stk.)

GennemsnitliG farmstørrelse

2010 2009 2008 2010 2009 2008 2010 2009 2008

sp 87 91 99 140 137 148 1.609 1.505 1.498

np 479 506 547 770 777 818 1.608 1.536 1.496

Mp 464 480 514 965 975 993 2.080 2.031 1.933

fsp 371 383 404 783 785 784 2.111 2.050 1.940

Hele landeT 1.401 1.460 1.564 2.657 2.674 2.743 1.897 1.832 1.754

Tabel 5Procentvis forDelinG af farvetyPe Pr. lanDsDel

sP nP mP fsP i alt

antal skinD

Procent forDelinG

antal skinD

Procent forDelinG

antal skinD

Procent forDelinG

antal skinD

Procent forDelinG

antal skinD

Procent forDelinG

blaCk 17.509 12,5 54.741 7,1 165.947 17,2 68.442 8,7 306.639 11,5

MaHogany 14.964 10,7 69.974 9,1 167.573 17,4 165.391 21,1 417.902 15,7

brown/glow 58.451 41,8 452.404 58,8 331.115 34,3 413.700 52,9 1.255.670 47,3

pasTel 1.322 0,9 7.092 0,9 9.073 0,9 2.826 0,4 20.313 0,8

pearl beige 9.400 6,7 53.743 7,0 62.823 6,5 37.589 4,8 163.555 6,2

silverblUe 8.965 6,4 41.337 5,4 68.532 7,1 21.857 2,8 140.691 5,3

sappHire 4.227 3,0 15.979 2,1 24.196 2,5 8.055 1,0 52.457 2,0

wHiTe 18.332 13,1 53.613 7,0 94.815 9,8 39.240 5,0 206.000 7,8

violeT 578 0,4 1.595 0,2 1.015 0,1 381 0,0 3.569 0,1

blUe iris 1.844 1,3 1.233 0,2 2.282 0,2 657 0,1 6.016 0,2

jagUar 73 0,1 76 0,0 344 0,0 112 0,0 605 0,0

diverse Cross 3.086 2,2 9.412 1,2 20.080 2,1 13.737 1,8 46.315 1,7

Øvrige 1.207 0,9 8.484 1,1 16.728 1,7 10.515 1,3 36.934 1,4

139.958 769.683 964.523 782.502 2.656.666

Tabel 3antal minkavlstæver 1.000 stk. i lanDsDelsforeninGerne

sP nP mP fsP hele lanDet

2001 142 683 817 636 2.318

2002 151 718 852 664 2.385

2003 153 746 876 664 2.440

2004 147 720 873 694 2.434

2005 142 745 905 718 2.510

2006 150 806 959 749 2.663

2007 156 835 999 789 2.779

2008 148 818 993 784 2.744

2009 137 777 975 785 2.675

2010 140 770 965 783 2.657

%-vis udvikling 2,2 -0,9 -1,0 -0,3 -0,7

I tabel 3 kan man se, hvordan avlsdyrbe-

standen er fordelt på de fire landsdele.

Her er det glædeligt at konstatere, at

Sjællands Pelsdyravlerforening har fået

vendt udviklingen og kan vise en frem-

gang på 2,1 procent i avlsdyrbestanden.

I Nordjylland og Midtjylland kunne det

også tyde på, at tilbagegangen i avlsdyr-

bestanden næsten er stoppet med fald

på kun 0,9 og 1 procent sammenlignet

med 5,3 procent og 1,8 procent sidste år.

Fyn og Sydjylland holder derimod stort

set status quo over de sidste tre år. På

landsplan giver disse små forskydninger

et samlet fald i avlsdyrbestanden på 0,7

procent.

I tabel 4 kan man se, hvorledes alle fire

landsdele følger den samme udvikling

gennem de senere år. Der bliver i alle fire

landsdele færre, men større farme. Det

er forsat FSP, der har de største farme,

men MP er tæt på. Den mindste gen-

nemsnitlige farmstørrelse findes i år hos

NP tæt fulgt af SP med gennemsnitlige

farmstørrelser på henholdsvis 1.608 og

1.609.

nr. 5. jUni 2010 3535

Tabel 6Procentvis forDelinG af avlstæver PÅ foDercentraler oG farvetyPe

foDercentral Black maho-Gany

BroWn /GloW

Pastel Pearl BeiGe

silver-Blue

saP-Phire

White Diverse cross

jaGuar violet Blue iris

øvriGe mink

sole Minkfoder a/s 8,97 22,28 48,97 0,48 4,83 3,73 1,40 5,98 1,76 0,03 0,08 0,23 1,25

sydvesTjysk pelsdyrfoder 9,22 18,72 54,01 0,30 5,06 2,62 1,23 5,18 1,91 0,00 0,06 0,06 1,65

foderCenTralen "liMfjorden" 5,87 10,08 59,46 0,57 6,21 6,07 1,79 7,72 1,28 0,01 0,04 0,06 0,83

HolsTebro foderCenTral 18,43 19,37 32,45 1,23 5,91 6,86 2,02 9,30 2,37 0,04 0,13 0,24 1,66

foderCenTralen vendsyssel a.M.b.a 2,91 5,25 72,75 0,38 7,34 2,05 0,49 5,50 0,66 0,01 0,10 0,00 2,55

sjÆllands pelsdyrfoder a.M.b.a. 12,82 9,61 43,37 0,99 7,66 5,77 3,10 11,19 2,50 0,06 0,49 1,58 0,86

bording MinkfoderCenTral 17,06 15,76 31,26 0,26 8,63 10,47 2,58 9,15 1,34 0,00 0,07 0,04 3,36

MinkfoderCenTralen "vildsUnd" 20,92 14,60 29,15 1,59 8,53 6,93 5,49 9,02 1,59 0,00 0,86 0,66 0,65

MinkfoderCenTralen leMvig 23,05 16,81 34,72 0,94 4,19 3,41 3,32 11,39 1,70 0,05 0,00 0,03 0,39

MinkfoderCenTralen TvÆrMose 15,28 22,16 30,45 1,43 7,03 8,63 2,70 9,24 2,20 0,03 0,00 0,33 0,53

HvalpsUnd MinkfoderCenTral 12,93 14,27 37,56 1,61 9,82 11,05 2,24 5,65 3,29 0,02 0,00 0,25 1,31

Hvide sande MinkfoderCenTral 9,75 7,89 51,39 0,44 7,21 6,41 1,49 11,56 1,59 0,14 0,16 0,21 1,76

nordjysk Minkfoder a/s 1,12 5,24 77,54 1,42 5,66 0,74 1,14 6,24 0,25 0,01 0,16 0,00 0,48

prodUCerer selv foder 33,86 10,45 5,14 2,20 0,00 18,64 8,14 20,00 0,52 0,00 0,00 0,00 1,05

bornHolMs Minkfoderfabrik 8,34 14,92 35,97 0,56 0,58 5,97 2,24 30,03 0,99 0,00 0,01 0,00 0,41

Tabel 7antal avlstæver

ræve castor rex chinchilla

2001 9.150 772 14.329

2002 8.287 801 15.378

2003 7.519 388 14.929

2004 7.366 306 12.800

2005 4.517 110 12.281

2006 3.206 106 11.829

2007 3.984 94 12.271

2008 2.956 762 12.224

2009 2.449 48 13.980

2010 1.647 81 13.964

proCenTvis forskel fra 2009 til 2010 -33 69 0

Tabel 8

antal chinchillafarme antal chinchillaavls-tæver

GennemsnitliG farmstør-relse chinchilla

2010 2009 2008 2010 2009 2008 2010 2009 2008

sp 7 6 6 992 981 982 142 164 164

np 33 38 34 8.163 8.266 7.042 247 218 207

Mp 11 11 10 3.842 3.791 3.251 349 345 325

fsp 8 8 8 967 942 949 121 118 119

Hele landeT 59 63 58 13.964 13.980 12.224 237 222 211

I tabel 5 kan man se nærmere på,

hvorledes farvetype sammensætningen

varierer mellem de forskellige landsdels-

foreninger, både i procent og absolutte

tal. Tilsvarende kan man i tabel 6 se

farvetype-sammensætningen fordelt på

fodercentral.

ræve, castor rex oG chinchilla

I tabel 7 kan man se, hvordan avlsdyrbe-

standen i ræve, Castor rex-kaniner samt

chinchilla har udviklet sig de seneste

10 år. Der er tale om store procentvise

forandringer i både ræve- og kaninbe-

standen, men da der sidste år kun var 48

kaniner, så skal der ikke mange dyr til,

før det giver store procentvise foran-

dringer. Det væsentligste i denne tabel

er, at rævebestanden er faldet med en

tredjedel.

I tabel 8 kan man se, hvorledes chinchil-

laerne følger tendensen fra mink. Der

bliver færre farme, men den gennem-

snitlige farmstørrelse er steget, her fra

222 til 237. Resultatet er herefter, at

avlsdyrbestanden er status quo på lige

knapt 14.000 avlstæver.


I et tværfagligt projekt ved Det Jord-

brugsvidenskabelige Fakultet ved

Aarhus Universitet blev det undersøgt,

hvordan selektion for høj vægt ved

livdyrvurderingen under fodring efter

ædelyst henholdsvis restriktiv fodring

påvirker vægt, foderforbrug og foder-

konvertering (kg foder/kg tilvækst). I

Figur 1 er det vist, hvad der forventes.

Selektion for høj vægt vil føre til større

mink med begge fodringsstrategier. Men

det forventes, at selektion under de to

forskellige fodringsforhold vil resultere i

mink, der er genetisk forskellige. Det er

illustreret ved forskellige farver på min-

kene. Ved selektion under fodring efter

ædelyst forventer vi, at der udvælges

mink med stor appetit. Ved selektion

under restriktiv fodring forventer vi, at

der udvælges mink, der er bedre til at

udnytte foderet.

I undersøgelsen indgik der tre linjer.

FF-linjen var en farmfodret kontrollinje,

hvor der ikke blev gennemført selektion.

AL-linjen blev fodret efter ædelyst, mens

RF-linjen blev fodret restriktivt med en

mængde svarende til ca. 80 procent

af fodertildelingen til AL-linjen. Det er

afgørende, at restriktionen medfører en

reduktion i tilvæksten. Den restriktive

fodring resulterede i, at tilvæksten blev

reduceret til 78-88 procent i hanner og

84-91 procent i tæver. Tæverne påvir-

kedes således mindre end hannerne.

Når en han og en tæve går sammen, får

tæven således i højere grad end han-

nen dækket sit behov for foder under

restriktiv fodring. Både AL- og RF-linjen

blev selekteret for høj vægt ved livdyr-

vurderingen.

Vægten ved livdyrvurderingen blev som

forventet større i begge selektionslinjer.

Den samledes fremgang i november-

vægt i generation 4 var 642 g og 514 g i

AL-linjen og 670 g og 495 g i RF-linjen for

henholdsvis hanner og tæver. Den store

fremgang er i god overensstemmelse

med høje arvbarheder for vægt ved liv-

dyrvurderingen under både fodring efter

ædelyst og restriktiv fodring. Foderfor-

bruget i AL-linjen steg 6,7 kg. I RF-linjen

var det 5,3 kg. Foderkonverteringen

reduceredes med 3,4 kg/kg tilvækst i

AL-linjen og med 6,2 kg/kg tilvækst i

RF-linjen.

I generation 4 blev AL- og RF-linjen

testet under både fodring efter ædelyst

og restriktiv fodring. En sammenligning

af novembervægt i hannerne viser, at

der opnås genetisk forskellige mink ved

selektion under fodring efter ædelyst og

restriktiv fodring. De to linjer reagerede

således forskelligt på ændringer i fod-

ringsforholdene (Figur 2). Resultaterne

for foderforbruget viser, at appetitten

blev øget ved selektion i AL-linjen.

Foderforbruget i AL-linjen under fodring

efter ædelyst var således større end

foderforbruget i RF-linjen (Figur 3). I

RF-linjen blev udnyttelsen af foderet

af vivi HUnniCke nielsen, sTeen Henrik MØller, benTe krogH Hansen og peer berg, deT jordbrUgsvidenskabelige fakUlTeT, aarHUs UniversiTeT [email protected]

store mink

selektion for høj væGt forBeDrer foDeruDnyttelsenStørre foderforbrug, en bedre foderudnyttelse og lav kuldstørrelse bliver resultatet, hvis der avles for høj vægt ved livdyrvurderingen under fodring efter ædelyst. Ved selektion for høj vægt under restriktiv fodring forbedres foderudnyttelsen, og der opnås en større robusthed over for ændringer i fodringsforholdene.

nr. 5. jUni 2010 37

Figur 1. Ved selektion for høj vægt ved livdyrvurderingen i generation

1, 2 og 3 under fodring efter ædelyst forventes det, at der udvælges

dyr med stor appetit. Ved selektion under restriktiv fordring, forventes

det, at der udvælges mink, der er bedre til at udnytte foderet. Minkene

er genetisk forskellige. Det er illustreret ved forskellige farver.

Figur 2. Novembervægt for hanner i FF-, AL- og RF-linjen i generation 4. FF-linjen er testet under farmfodring.

AL- og RF-linjen er testet under fodring efter ædelyst og restriktiv fodring

14

15

16

17

18

19

20

21 Fo

der

konv

erte

ring

(k

g fo

der

/kg

tilv

æks

t)

Testfoder

Foderkonvertering

AL RF

FF x

FF RF

40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

Fod

erfo

rbru

g (k

g)

Testfoder

Foderforbrug (12-27 uger)

AL RF

FF x

FF RF AL

AL

2500

2700

2900

3100

3300

3500

3700

3900

Væ

gt (g

)

Testfoder

Novembervægt

AL Hanner RF Hanner

FF x Hanner

FF RF AL


NOGLE KONKLUSIONER

De fundne resultater opfylder forventningerne til undersø-

gelsen og peger i samme retning som tilsvarende forsøg

med andre arter. Resultaterne viser således:

• Novembervægt under fodring efter ædelyst og restrik-

tiv fodring er genetisk set forskellige egenskaber.

• Selektion under fodring efter ædelyst og restriktiv

fodring forbedrer foderkonverteringen.

• Selektion under fodring efter ædelyst resulterer i en

større appetit.

• Selektion under restriktiv fodring forbedrer udnyttel-

sen af foder.

• Selektion under fodring efter ædelyst giver den bedste

gennemsnitlige novembervægt under fodring efter

ædelyst og restriktiv fodring.

• Selektion under restriktiv fodring resulterer i mindre

følsomhed over for ændringer i fodringen.

• Selektion under restriktiv fodring giver den bedste

frugtbarhed.

• Selektion under restriktiv fodring resulterer i mere

robuste mink.

14

15

16

17

18

19

20

21

Fod

erko

nver

terin

g

(kg

fod

er/k

g ti

lvæ

kst)

Testfoder

Foderkonvertering

AL RF

FF x

FF RF

40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

Fod

erfo

rbru

g (k

g)

Testfoder


AL RF

FF x

FF RF AL

AL

2500

2700

2900

3100

3300

3500

3700

3900

Væ

gt (g

)

Testfoder

Novembervægt

AL Hanner RF Hanner

FF x Hanner

FF RF AL

Figur 3. Foderforbrug for FF-, AL- og RF-linjen i generation 4. FF-linjen er testet under farmfodring. AL- og RF-linjen er

testet under fodring efter ædelyst og restriktiv fodring.

Figur 4. Foderkonvertering for FF-, AL- og RF-linjen i generation 4. FF-linjen er testet under farmfodring. AL- og RF-linjen

er testet under fodring efter ædelyst og restriktiv fodring.

14

15

16

17

18

19

20

21

Fod

erko

nver

terin

g

(kg

fod

er/k

g ti

lvæ

kst)

Testfoder

Foderkonvertering

AL RF

FF x

FF RF

40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

Fod

erfo

rbru

g (k

g)

Testfoder


AL RF

FF x

FF RF AL

AL

2500

2700

2900

3100

3300

3500

3700

3900

Væ

gt (g

)

Testfoder

Novembervægt

AL Hanner RF Hanner

FF x Hanner

FF RF AL

nr. 5. jUni 2010 39

forbedret. Det fremgår af resultater i

generation 3, hvor der blev observeret en

større vægt, et mindre foderforbrug og

en bedre foderudnyttelse i RF-linjen end

i FF-linjen. Det ens foderforbrug i AL- og

RF-linjen under restriktiv fodring i genera-

tion 4 peger på, at udnyttelsen af foderet

også blev forbedret i AL-linjen. Foderkon-

verteringen var den samme i AL- og RF-

linjen under begge fodringsforhold (Figur

4), men resultaterne viser, at fremgangen

blev opnået på forskellig vis.

Varierer produktionsbetingelserne for

en linje f.eks. ved salg af dyr eller som

følge af variationer i fodring, fodersam-

mensætning eller andet mellem år, er

det relevant at overveje, dels hvilken

linje der gennemsnitlig klarer sig bedst,

og dels hvilken linje der er mest robust

over for de variationer, der forekommer

i praksis. Den gennemsnitlige novem-

bervægt under de to fodringsbetingelser

var 3.503 g for hanner i AL-linjen og

3.427 g for hanner i RF-linjen. Forskel-

len i novembervægt under fodring efter

ædelyst og restriktiv fodring var 513

g i AL-linjen og 319 g i RF-linjen. Den

højeste gennemsnitlige vægt observe-

redes således i AL-linjen, mens RF-linjen

var mere robust over for ændringer i

fodringsbetingelserne.

Selektionen for høj novembervægt

påvirkede både antallet af drægtige

tæver og kuldstørrelsen i generation 4.

Procentdelen af drægtige tæver var 94

procent, 71 procent og 81 procent i FF-,

AL- og RF-linjen. Kuldstørrelsen i linjerne

var 6,6, 4,1 og 5,6. Antallet af levende

fødte hvalpe var 6,0, 3,8 og 5,2. Selek-

tion under fodring efter ædelyst havde

således i særlig grad en negativ effekt

på frugtbarheden.

Vaccination af mink...- professionelt og med mange års brancheerfaring

Hvis du har minkene og vaccinen, sørger vi for resten.Til priser fra kr. 0,75 pr. stk.

THOMAS NIELSENtlf. 2423 3329

Alt indenfor minkavl – pelsning, parring, udsætning af hvalpe og blodprøvetest.Ring og få et godt tilbud!


Kronprinsen kommer til danmarksdagen

på verdensudstillingen EXPO 2010 i

Shanghai. Det samme gør erhvervsmi-

nister Brian Mikkelsen og en lang række

andre repræsentanter for det officielle

Danmark. De kommer for at promovere

Danmark og danske interesser for alle

verdensudstillingens besøgende og del-

tagere. Programmet for dagen er en lang

række kunstneriske indslag fra Danmark

med alt fra drengekor til fløjtespil af

Michala Petri, og så er Kopenhagen Fur –

som den eneste af de nationale sponso-

rer – blevet bedt om at lave et indslag på

dagen, hvilket sker i form af et pels-

modeshow. Sammen med formand Kaj

Kristensen vil administrerende direktør

Torben Nielsen være til stede i Shanghai

på danmarksdagen.

– Vi er naturligvis meget glade for, at vi

er blevet inddraget i det officielle pro-

gram på denne festdag, og at vi er blevet

en del af Danmarks ansigt udadtil. Det er

et gevaldigt skulderklap fra det officielle

Danmark, siger Torben Nielsen.

Modeshowet bliver en blanding af både

dansk og kinesisk pelsdesign, og temaet

er spundet over tre H.C. Andersen-even-

tyr.

nyheDer

Den danske Expo-pavillon har vist sig at

være umådelig populær. I gennemsnit

har pavillonen 24.000 gæster om dagen

og gæst nummer en million har for

længst været forbi. Kun den kinesiske

pavillon er mere besøgt end den danske.

koPenhaGen fur har en officiel rolle PÅ DanmarksDaGen29. juni er danmarksdag på EXPO 2010, og som den eneste af de nationale sponsorer, får Kopenhagen Fur en rolle i det officielle program.

af Marie grabow wesTergaardfoTo: MiCHael [email protected]

exPo 2010

41nr. 5. jUni 2010

Anker Bjerre A/S, Holstebro 97421010Bredebro Maskinhandel ApS 74711671Brønderslev Maskincenter 98822300Farsø Maskinhandel 98633222Glamsbjerg Maskincenter 64721460Granhøj Landbrugsmaskiner, Østermarie 56470020

Se mere på: www.schaeffer.dkHans Holm Maskinforretning A/S, Tinglev 74644094Helms TMT-Centret A/S, Herning 99282930Helms TMT-Centret A/S, Århus 86109108 Helsinge Maskinforretning A/S 48795122Hjallerup Maskinforretning ApS 98281411Hjørring Maskincenter 98921833

Holmsland Maskinforretning 97337211Kolding/Gravens Maskinforretning 75520466Kædeby Maskinforretning A/S, Humble 62571255Lemvig Maskinforretning 97820344Midtdjurs Traktorlager, Nimtofte 86398488Midtjydsk Maskincenter A/S, Viborg 86627322

Morsø Motorkompagni A/S, Nykøbing M. 97720866 Møller Andersen ApS, Rønnede 56712422 Møller Andersen ApS, Sakskøbing 54705111 O. Søndergaard & Sønner, Otterup 64851102Roskilde Traktorlager A/S 46367202Vejrup Maskincenter, Bramming 75190122Vemas A/S, Vejle 75824611

Prøv en Schäffer hos din lokale forhandler:

Ny mini fra

ww

w.h

elmstmt.com

TMT CEN

TRET

A/

S

Model 2020

124.900.- Leasing fra 1595.- pr. måned+ moms

Model 2024

139.900.- Leasing fra 1838.- pr. måned+ moms

Se mere på:

www.schaeffer.dkFOPS [falling object protective structure]

ISO godkendtsikkerhedstag er nu inklusiv i prisen på Schäffer. med 20% i førstegangsydelse og 10% i restværdi over 6 år.Leasing

Model HK Løftehøje Løfteevne Bredde Højde

2020 20 hk 247 cm 1200 kg 79-115 cm 210 cm

2024 26 hk 280 cm 1400 kg 89-124 cm 210 cmStor

t ud

valg

af m

inkr

edsk

aber


af pelsdyrkonsUlenT benTe krogH [email protected]

tiPs oG iDeer Det er ofte i hverdagen de gode ideer opstår. Her er to ideer, en miljøplade og en gyllerendevasker, som begge fokuserer på hygiejne og lettelse af arbejdet på farmen.

Miljøpladen er en plade, der ligger på toppen af buret og forbinder to bursektioner.

Med miljøpladen undgår man foderrester mellem burene og kan skrabe foder af i én

lang arbejdsgang. Miljøpladen er patentbeskyttet

BeDre hyGiejne oG lettere arBejDsGanG PÅ farmen

Miljøplade ligger på toppen af buret og forbinder bursektionerne.

Foderrester mellem bursektioner er et naturligt værested for bl.a.

flæskeklannere.

Voksen flæskeklanne – en specialist i

at udnytte foderrester.

Også laverne af flæskeklannere

nyder godt af foderresterne, de kan

i modsætning til spyfluelarver også

leve af de tørre dele.Afskrabning af foder er let. Det foregår i én lang arbejdsgang, da miljøpladen

forbinder bursektionerne, og man behøver derfor ikke at støde mod

burkanter, hvis man ikke får løftet hånden i tide.

Samme princip i en anden udformning. Billedet viser fodermængden, der

kunne hobe sig op mellem bursektionerne, men som let skrabes af dagen efter.

nr. 5. jUni 2010 43

Gyllerendevaskeren er en ombygget højtryksrenser. Med gyllerendevaskeren kan man let vaske kanter

og sider af gyllerenden uden at genere minken i buret. Gyllerendevaskeren er designbeskyttet

Foto af Hans Østergaard, Bente Krogh Hansen samt Skadedyrlaboratoriet, Dansk Jordbrugsforskning.

Se mere om miljøpladen og gyllerendevaskeren på http://www.youtube.com/user/MJTPRODUKTER

BeDre hyGiejne oG lettere arBejDsGanG PÅ farmen

Gyllerender før og efter afvaskning.

Gyllerendevasker i brug. Bemærk at det overskydende vand rammer jorden,

mens møget bliver i renden. Det vil sige, at det er muligt at gøre gyllerenden

ren uden at oversprøjte resten af inventaret og dyrene. Det betyder, at

perioden for rengøring udvides, og at det er lettere at holde renden ren, så

skraberen kan fjerne møget.

Gyllerendevaskeren

er en ombygget

højtryksrenser –

seneste udgave.

Sådan ser gyllerenden ud efter to gange vask. Først tager man den runde kant

foroven, derefter vaskes siderne inde i selve renden.

Bente Krogh Hansen er pr. 1. april ansat som rådgiver på Videncen-

tret for Landbrug, Pelsdyr i Skejby.

Bente dækker området avl, genetik og management. Hvis nogle

genkender navnet, er det måske fordi hun gennem en årrække har

arbejdet som forsker på Forskningscenter Foulum ved Det Jord-

brugsvidenskabelig Fakultet, Århus Universitet.

Bente har altid arbejdet med anvendt forskning og er i den forbin-

delse vant til at komme ud på minkfarme.

På Foulum var hendes arbejdsområde avl og genetik hos mink og

hun har der været med til at beskrive genetikken bag forskellige

egenskaber. Der er også blevet set på positive og negative konse-

kvenser af udvælgelse efter bestemte egenskaber. Bente har arbej-

det med minkens moderegenskaber, -foderudnyttelse og -pelsegen-

skaber, samt konsekvenser ved fortsat udvælgelse efter tunge mink.

Hun har også været med i udvikling af modellerne for avlsværdier i

avlsprogrammet Fur Farm, og har været med i hele udviklingen fra

DanMink over CFC Avl til nu FurFarm.

Som rådgiver vil hun indgå i teamet, der har med direkte rådgivning

til avlere og leverandører at gøre. Bente træffes på 8740 5239 og

mobil 3092 1772.

ny rÅdgiver pÅ videnCenTreT for landbrUg


THOMAS NIELSENtlf. 2423 3329

Alt indenfor minkavl – pelsning, parring, udsætning af hvalpe og blodprøvetest.Ring og få et godt tilbud!

Pelsning af mink...- professionelt og med mange års brancheerfaring

Flåning fra kr. 4,50 pr. stk.Flåning, incl. Daka fra kr. 5,00 pr. stk.

Flåning og skrabning, incl. Daka fra kr. 8,50 pr. stk.Total pelsning fra kr. 18,00 pr. stk.

nr. 5. jUni 2010 45

På trods af en fejlmargen på under to

procent i længdemålingerne i sorterin-

gen i Glostrup har der været lidt snak i

avlerkredse om sorteringen hos Kopen-

hagen Fur. Specielt efter at en avler har

været så uheldig at få fejlopmålt et parti

skind to gange på samme sæson. En

situation, som kvalitetchef Bjarne Ras-

mussen godt kan forstå, kan frustrere

avlerne, samtidig minder han dog om, at

avlerne jo er medejere af Kopenhagen

Fur.

– Vores mål hos Kopenhagen Fur er at

sikre avlerne den højst mulige pris for

deres skind. Det er derfor, vi er sat i ver-

den, og derfor har vi ikke nogen interes-

ser i at måle ned.siger Bjarne Rasmus-

sen og fortsætter:

– Der arbejder 200 mennesker i produk-

tionsafdelingen og nogle af dem endda

på treholdsskift. Muligheden for, at der

ryger en etiket af en vogn, eller at en

sorterer lægger nogle skind i en forkert

kasse, er selvfølgelig til stede. Det kan

ikke undgås, men vi bestræber os på at

gøre det så godt, som vi overhovedet

kan, og jeg mener, at vi klarer det rigtig

godt, siger Bjarne Rasmussen. Han

forklarer, at hvis et skind er på vippen

mellem to kvaliteter, bliver det altid sor-

teret opad. Tvivlen kommer altid skindet

til gode.

Han er også overbevist om, at kunderne

mener, at sorteringen er rigtig god.

Der sker fejl i sorteringen, når man sorterer mere end 19.7 millioner skind årligt. Men kvalitetschef Bjarne Rasmussen er ikke i tvivl: Fejlmargenen hos Kopenhagen Fur er så lille, som det er menneskeligt muligt og økonomisk forsvarligt at have den.

af Marie grabow [email protected]

kvalitetskontrol

tvivlen kommer altiD skinDet til GoDe

Det koster cirka fire kroner at sortere et skind, og de penge dækker alt fra farve- og længdekontrol til den håndsorterede kvalitetssortering.


– En kunde fortalte mig til april-auktio-

nen, at han var så glad for at købe skind

hos Kopenhagen Fur, fordi et bundt i

Burgundy-kvaliteten købt i december og

et tilsvarende bundt købt i april var ens.

Det oplevede han ikke andre steder i

verden, siger Bjarne Rasmussen.

inGen klaGer over for GoDe skinD

Men man må forholde sig til, at fejl kan

ske, og er uheldet ude, er det placerin-

gen på hitlisten, nogle avlere er bekym-

ret for. Andre er bekymrede for at få den

forkerte pris for deres skind. Bjarne Ras-

mussen forstår både frygten for at få en

for lav pris, og ærgrelsen hos de avlere

der ikke bliver flyttet på hitlisten. Men

han mener, at avlerne i begge tilfælde

bør overveje, hvorfor systemet fungerer,

som det gør.

– Først og fremmest kan vi ikke ændre

i hitlisten, efter at skindene er solgt. Så

den mulighed eksisterer slet ikke. Men

man skal også huske på, at fejlsorterin-

ger kan ske begge veje. Ikke kun sådan

at skind bliver sorteret som dårligere,

end de er, de kan også blive sorteret

bedre. Derfor kan man også risikere at

få en højere pris, hvis der er fejlsorteret,

siger Bjarne Rasmussen og fortsætter:

– Der er aldrig nogen, der ringer og

brokker sig over, at deres skind er blevet

sorteret som bedre, end de var. Der er

heller ingen kunder der klager, hvis de

har fået for gode skind med hjem.

I forhold til at rette i hitlisterne på basis

af klager over dårlige skind, mener

Bjarne Rasmussen, at det vil fører til en

De flotte dyr...

Deres minkfarm bliver et tryggere sted...

• 8 års erfaring med alarmer.. • Kvalitetsprodukter overalt…• Alle bevægelser logges….• Leveres monteret og testet• Ring for en demo...• Billigere end du tror….

Effektiv sikring af Deres minkfarm - med LASER HEGN

ESS-SecurityTlf. 7573 [email protected]

TO

TAL

LØS

NIN

GE

R T

IL P

ELS

DY

RFA

RM

E

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

nr. 5. jUni 2010 47

Skal du have bygget til din farm, for at overholde burstørrelsen pr. 31. dec. 2010, er det nu der skal søges om tilladelse til at udvide haller og/eller dyreholdet på ejendommen.

Vi tilbyder miljørådgivning i hele landet, fra et professionelt rådgiverteam, til udarbejdelse af din miljøtilladelse.

Vi er klar - og vil kunne påbegynde en ansøgning inden for 14 dage.

Kontakt natur- og miljørådgiver Rikke Ilsøe Mogensen på tlf. 96 81 42 23.

Læs mere på www.vjl.dk

Pladsmangel?

RÅ

DGIVNING

PROFESSIONE

L

100%

• Kvalitetskontrollen i sorteringen kalibrerer over to procent af alle skind - cirka 500.000 skind

på en sæson.

• Kvalitetskontrollen starter allerede ved udpakningen af de indsendte skind. Her bliver skin-

dene talt og resultatet bliver sammenlignet med avlerens egen optælling.

• Dernæst bliver skindene opmålt. Her foretages ekstra kontroller - såkaldte kalibreringer – på

cirka 400.000 skind på en sæson.

• Hver eneste dag bruges der referencebundter i sorteringen. Det sker for at sikre, at kvalitets-

grænserne holdes.

• Der er udgangskontroller på alle vogne med skind før nedpakningen. På en sæson bliver det

til omkring 45.000 udgangskontroller.

• I løbet af en sæson bliver der foretaget en fuldstændig kvalitetskontrol på cirka 500 tilfældigt

udvalgte sorteringer. Det skal være med til at give et billede af, hvordan vores færdige kol-

lektion ser ud.

• Ud over kontrollen i sorteringen kigger vurderingsudvalget alle showlot igennem inden en

auktion som en ekstra kontrol for avlerne.

KILDE: KVALITETSAFDELINGEN

kvaliTeTskonTrol pÅ kopenHagen fUr

skævvridning, og hitlisten vil miste sin

værdi. Så selv om det kan føles irriteren-

de, er det helt nødvendigt for hitlistens

troværdighed, at der ikke bliver rettet i

den.

Bjarne Rasmussen mener dog, at proble-

met med fejlsorterede skind er så lille,

at det ikke er noget, man skal tænke for

meget over som avler.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre vores

kvalitetskontrol så god som mulig. Vi

fornyer os og lærer af vores egne fejl.

Så alt i alt føler jeg mig ret stolt over,

de resultater vi opnår, og det mener jeg

også, at avlerne kan gøre, siger Bjarne

Rasmussen.


aktuelt

af ole b. [email protected]

af sØren gerslØ[email protected]

avlerservice kalenDer 28. juni til 24. sePtemBer

DaG / Dato

Mandag 28. jUni kopenHagen fUr Holder soMMerferie (se skeMaeT Med soMMerlUkning og TelefonvagT Her pÅ siderne)

fredag 2. jUli kopenHagen fUr Holder lUkkeT

Tirsdag 6. jUli sidsTe frisT for TilMelding Til pelsgolf 2010 i HjØrring


Tirsdag 13. jUli proMpT dag – bankoverfØrsel af aUkTionsprovenU – jUni-aUkTionen


Mandag 19. jUli sidsTe besTillingsdag af HvalpeforskUd, skindforskUd saMT fra deponeringskonTi inden soMMerlUkning

Tirsdag 20. jUli sidsTe frisT for indTasTning af spØrgeskeMaer Med avlsresUlTaT, forvenTeT levering Til sÆsonen 2010/2011 saMT HiTlisTe

Mandag 26. jUli Til sØndag 8. aUgUsT kopenHagen fUr Holder soMMerlUkkeT i alle afdelinger

lØrdag 7. aUgUsT esbjerg HØsTMarked

Tirsdag 10. aUgUsT indlevering af soMMerskind (alle MinkTyper) og kaniner

fredag 13. aUgUsT kopenHagen fUr Holder lUkkeT

fredag 20. aUgUsT kopenHagen fUr Holder lUkkeT kopenHagen fUr pelsgolf i HjØrring golfklUb

fredag 27. aUgUsT farMerdag og pelsTeMadag i MCH MesseCenTer Herning kopenHagen fUr Holder lUkkeT

sØndag 5. sepTeMber Til fredag 10. sepTeMber efTersyn pÅ kopenHagen fUr

Mandag 6. sepTeMber sidsTe frisT for TilMelding Til avlerbesØg Under sepTeMber-aUkTionen

lØrdag 11. sepTeMber Til Torsdag 16. sepTeMber aUkTion pÅ kopenHagen fUr

fredag 24. sepTeMber sepTeMber-nUMMereT af dansk pelsdyravl UdkoMMer

ejerskift eller ænDret selskaBsform PÅ farmen

Hvis du har ændret ejerforholdet

på din farm (fået nyt SE-nr. hos

Skat), skal du samtidig have æn-

dret dit aftaleforhold med Kopen-

hagen Fur. Du skal i den anledning

have oprettet en ny konto hos

Kopenhagen Fur, og dit medlem-

skab af foreningen skal overflyttes

fra det "gamle" kontonr.

Bemærk, at såfremt du har ændret

selskabsform, skal du ikke besvare

skemaet med forventet indleve-

ring, men kontakte Avlerservice,

så vi undgår at producere taloner,

som du ikke får brug for. Du vil, så

snart der er oprettet en ny konto,

modtage et nyt spørgeskema,

så der kan produceres taloner

med dette kontonr. til sæsonen

2010/2011.

nr. 5. jUni 2010 49

Hvis du er ophørt med pelsdyravl i

2009/2010 og ønsker at blive udmeldt

af foreningen, skal du indsende din

udmeldelse til Dansk Pelsdyravlerfor-

ening senest den 31. juli 2010.

Vi får ofte stillet spørgsmål om reg-

lerne for medlemskab og udmeldelse

i forbindelse med ophør, og derfor har

du nedenfor mulighed for at se svar

på de oftest stillede spørgsmål:

• Når du udmelder dig, gælder dette

både medlemskabet i Landsdelsfor-

eningen (SP, NP, MP eller FSP) og

Dansk Pelsdyravlerforening (DP).

• Du er altid medlem et helt regn-

skabsår ad gangen, og derfor vil

en udmeldelse på nuværende

tidspunkt først træde i kraft den 1.

november 2010.

• Hvis du også er medlem af en lokal-

forening, skal du selv rette henven-

delse direkte til lokalforeningen for

at blive meldt ud der.

• Du behøver ikke at stå som med-

lem, blot fordi du har usolgte skind

tilbage på Kopenhagen Fur. De

skind, du indleverer til salg, mens

du er aktivt medlem, vil altid blive

solgt som "medlemsskind".

• Hvis du i forbindelse med udmeldel-

sen ønsker at fortsætte som passivt

medlem, kan du skrive dette på din

udmeldelse. Kontingentet for at

være passivt medlem oplyses hos

landsdelsforeningerne. Som pas-

sivt medlem vil du fortsat modtage

bladet Dansk Pelsdyravl.

• Hvis du fortsat ønsker at modtage

Dansk Pelsdyravl efter din udmel-

delse, kan du vælge et løsabonne-

ment, som p.t. koster kr. 537,50 inkl.

moms og porto for et år.

• Har du spørgsmål i forbindelse med

dit medlemskab eller udmeldelse af

foreningen, er du velkommen til at

kontakte Avlerservice.

uDmelDelse af foreninGen

Siden maj måned har du kunnet

indtaste

• Forventet levering til sæsonen 2010/2011. Bemærk at du her sam-

tidig kan bestille hæfteklammer til

påsætning af taloner.

• Avlsresultat, og Tilmelding til Hitlisten 2010

• Materialebestilling Bestilling af farvede nylonstrenge,

mærkepistoler, hæftemaskiner m.v.

sker via den almindelige avlerside

før Login, og der vil være et link

direkte til Materialebestilling.

Hvis du ikke har mulighed for at

indtaste oplysningerne på internettet,

kan du ringe til AVLERSERVICE

tlf. 43 26 12 55 eller LABORATORIET

tlf. 43 26 10 01, som vil indtaste op-

lysningerne.

Ønsker du optagelse på Hitlisten, skal

du oplyse avlsresultaterne for alle

skindtyper på farmen. Hvis du ikke

ønsker at komme på Hitlisten, kan du

nøjes med at indtaste det samlede

avlsresultat i et tal for mink og et tal

for ræve.

Fristen for indtastning af spørgeskemaerne er tirsdag den 20. juli.

I øvrigt henviser vi til brevet med

vejledning som er lagt i e-Arkiv sidst i

maj måned. Avlere, der har ønsket at

modtage post, har fået brevet tilsendt

i maj måned.

sommerens sPørGeskemaer skal nu uDfylDes

uDBetalinGer fra koPenhaGen fur i sommerPerioDen

Bemærk venligst, at Kopenhagen

Fur ikke foretager udbetalinger af

hvalpeforskud, skindforskud samt

fra deponeringskonti i perioden

fra 22. juli til og med 15. august.

Hvis du ønsker udbetalinger inden

sommerlukningen, SKAL vi have

din besked SENEST mandag den 19. juli.


Bekræftelse PÅ tilmelDinG til BesøG

Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil

inden auktionen modtage et brev med

bekræftelse på auktionsbesøget samt

en vejledning om parkering, indgang

etc. Der fremsendes et brev pr. kontonr.

Dette brev skal medbringes til Kopenhagen Fur, hvor det afleveres ved ankomsten.

inDleverinG af sommerskinD

Indleveringsfrist for sommerskind

(alle minktyper) er tirsdag den

10. august.

Bemærk, at skindene skal indleve-

res direkte til Kopenhagen Fur, da

indleveringscentralerne har lukket.

Besøg er forbeholdt de aktive medlemmer af foreningen, som altid er velkomne til at besøge Kopenhagen Fur på salgsdagene.

Under september-auktionen vil der blive indrettet Avlerre-

staurant i Østkantinen. Rundvisninger vil blive arrangeret

efter behov og annonceres på informationstavlen i Avler-

restauranten.

Du skal være tilmeldt i forvejen for at kunne besøge auktionshuset. Som medlem er du velkommen til at tage op til 3 gæster med, dvs. at du som maksimum kan tilmelde 4 personer i alt.

Kontakt os derfor senest mandag den 7. september, hvis

du kommer på besøg.

Tilmelding kan ske via internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55.

Du skal ved tilmelding oplyse:

• Dit kontonummer• Hvilket tidspunkt du kommer• Hvor mange personer der kommer• Ønske om avlerkatalog• Du kan nu også bestille hotelovernatning i forbindelse

med dit besøg. Dette er dog med det forbehold, at der er ledige værel-

ser, når du bestiller. Giv os derfor besked i god tid inden

auktionen.

avlerBesøG unDer sePtemBer-auktionen 2010

Pressen i sommerferien

Ved pressehenvendelser i sommer-

ferien kan kommunikationsafdelingen

kontaktes.

Uge 27 og 28: Lars Skjoldegaard

på 22 68 09 07

Uge 29: Pernille Munk Christensen

på 22 68 09 17

Uge 30: Sander Jacobsen

på 22 68 09 32

Uge 31: Mick Madsen på 22 68 09 10

nr. 5. jUni 2010 51

I Grøn Vækst-aftalen er det nu muligt at søge 40 pct. tilskud

til etablering af automatisk tømning af gødningsrenderne

på minkfarme. Formålet med tilskuddet er tiltag, der redu-

cerer ammoniakfordampningen fra minkfarme. Nedenfor er

beskrevet de nærmere betingelser for at søge tilskuddet.

Konsulenterne på Videncentret for Landbrug, Pelsdyr tilby-

der at lave ansøgningen. For yderligere information kontakt

enten Henrik Bækgaard eller Hans Henrik Møller.

Ny teknologiDer kan søges om tilskud til både Farmcat-løsningen og

wiretræk-løsningen. I DJF-oversigten til vejledningen er

som standard beskrevet anlæg med

• Farmcat fra GVA A/S

• Wiretræk fra Columbus Agua Vakuum

Krav til ansøger/bedriften• Ansøger skal enten eje eller forpagte jordbrugsbedriften.

• Omkostningerne for den nye teknologi skal beløbe sig til

mindst 300.000 kr.

• Tilskuddet gives til én CVR registreret jordbrugsbedrift.

Hvis flere bedrifter ønsker at gå sammen, skal disse sam-

les under en virksomhed med ét CVR nr.

• Det årlige arbejdskraftbehov på bedriften skal være på

mindst 830 timer, som er opgjort efter normtimesatser.

For minkavlere skal bedriften være på mindst 415 avlstæ-

ver.

• Hvis ansøger har modtaget andre offentlige tilsagn om

tilskud eller vækstkaution til det ansøgte projekt, vil

tilskuddet blive reduceret, så det samlede offentlige

tilskud maksimalt udgør 40 pct. af de tilskudsberettigede

udgifter.

• Der skal indhentes to tilbud fra leverandører, konsulenter

mv. indeholdende alle udgiftsposter over 50.000 kr.

• Der er nogle administrative betingelser til bl.a. revision,

skiltning og ansøgningsfrister.

Som udgangspunkt ydes der IKKE tilskud til• Teknologier der efter lovgivningen er et krav på bedriften.

• Køb af brugt udstyr og materiel.

• Leje og leasing af udstyr og materiel.

• Udskiftning af udstyr og materiel medmindre det nyind-

købte giver en væsentlig bedre miljøeffekt.

• Driftsudgifter, moms, finansierings- og pengeinstitutom-

kostninger.

Tilskuddet• Tilskuddet kan maksimalt udgøre 40 pct. af de tilskuds-

berettigede udgifter.

• Investeringsudgifterne må ikke overstige 5 mio. kr.

Ansøgningsfrist• For 2010 er ansøgningsfristen den 15. juli 2010 kl. 16.00.

Kontakt• For yderligere information kontakt enten Henrik Bæk-

gaard 3092 1702 eller Hans Henrik Møller 2532 0154.

tilskuD til etaBlerinG af automatisk tømninG af GøDninGsrenDer

Uge 26 Mandag 28. juni

– Fredag 02. juli

Uge 27 Mandag 5. juli

– Fredag 09. juli


– Fredag 16. juli


– Fredag 23. juli


- Fredag 30. juli

Uge 31 Mandag 2. august

- Fredag 6. august

Uge 32 Mandag 09. august

– Fredag 13. august

Mail:

Mail:

Telefonvagt

mandag – torsdag fra kl. 8 - 14

fredag lukket

Telefonvagt


fredag lukket

Telefonvagt


fredag lukket

Lukket

Hotline

Mail:

Telefonvagt mandag – torsdag

fra kl. 8 - 14 fredag lukket

Hotline lukket Hotline lukket Hotline lukket

Lukket

Hotline åben

Telefonvagt


fredag lukket

LaboratorietTlf. 43 26 10 01Mail: [email protected]

AvlerserviceTlf. 43 26 12 55Mail: [email protected]

HotlineTlf. 43 26 12 00Mail: [email protected]

Afdelinger

Kopenhagen Fur ønsker at samle medarbejdernes ferie så

meget som muligt i den egentlige sommerperiode. Imidler-

tid vil der alligevel i det meste af ferieperioden være vagt

ved telefonen både på Laboratoriet, Hotline og Avlerser-

vice.

I skemaet nedenfor kan du se telefonnumre og de tidspunk-

ter, hvor der vil være vagt ved telefonen.

Kopenhagen Fur holder desuden lukket om fredagene den 20. og 27. august.

koPenhaGen furs ÅBninGstiDer i sommerPerioDen


Da danske pelsdyravlere i firserne juble-

de over de gode skindpriser, var der ikke

den samme stemning blandt de ame-

rikanske avlere, for de fik ikke samme

udbytte af den meget høje dollarkurs,

som de danske avlere fik. I dag er det

anderledes, fordi skindprisen er historisk

høj i dollar, hvorfor også de amerikanske

avlere har grund til at smile.

Det er dog ikke solskin altsammen.

Også i amerikansk pelsdyravl har de

udfordringer, og som nævnt i aprilud-

gaven af Dansk Pelsdyravl bliver nogle

af disse udfordringer diskuteret på små

seminarer i forbindelse med udstillingen

i Milwaukee. De danske Velvet-skind,

plasmacytose og miljø var de tre emner,

som set med mine øjne var mest interes-

sante.

Danmark vs. norDamerika

Hvor amerikanerne tidligere har haft

stort set monopol på markedet for

korthårede skind, er dette monopol nu

truet af de mange korthårede skind, som

produceres i Danmark, og derfor var

Der er mange emner til debat, når de nordamerikanske pelsdyravlere endelig mødes på deres skindudstilling. Plasmacytose, miljø og hvorvidt verdens bedste korthårede mink avles i Nordamerika eller Danmark var de mest interessante i år. Vilhelm Weiss-rapport nummer to fra Milwaukee.

af pelsdyrkonsUlenT vilHelM [email protected]

milWaukee 2010

Delte meninGer om Danske korthÅreDe

nr. 5. jUni 2010 53

udviklingen i den danske minkproduk-

tion et emne.

Der er meget delte meninger om, hvor-

vidt de korthårede danske skind er en

trussel mod de amerikanske skind eller

ej. De amerikanere, som stort set hvert

år besøger den danske landsskindud-

stilling, mener, at de danske skind i alle

andre typer end sort mink, er på højde

med de amerikanske. Samtidig er de af

den opfattelse, at så længe de korthå-

rede skind indbringer en merpris, vil

produktionen af disse skind i Danmark

forøges, og kvaliteten forbedres. Disse

avlere pegede på, at der i Danmark er et

stærkt samlet system, som omfatter alt

lige fra forskning og rådgivning til salg.

Et system der ikke findes i Nordamerika.

Den anden fløj mener, at kunder, som

ønsker korthårede skind, altid vil komme

til de amerikanske auktionshuse, fordi

de ved, at det er der, de kan få ”verdens

bedste mink”. Diskussionen var meget

interessant at følge med danske ører,

fordi den viste, at der er to meningsfløje

i denne sag.

Som et ekstra emne i diskussionen blev

udviklingen i den amerikanske produk-

tion berørt. Det blev fremført, at den ud-

bredte anvendelse af melatonin ikke var

fremmende for kvaliteten i produktet, og

at den øgede dyretæthed i burene – flere

og flere amerikanske hvalpe går parvis

helt til pelstid – godt nok giver større

skind, men også lidt flere skader på skin-

dene. Tidligere blev burene typisk delt i

to fra september.

oGsÅ Delte meninGer om

Plasmacytose-BekæmPelse

Det altoverskyggende diskussionsemne

var dog ikke truslen fra Danmark – det

mest diskuterede var plasmacytose.

Sygdommen berører stort set alle de

amerikanske avlere, men også i Nord-

amerika er der stor forskel på, hvor hårdt

de enkelte farme er ramt. Frustrationen

over den manglende succes i bekæm-

pelsen er dog udtalt, og det diskuteres

livligt, om det er den rigtige strategi, der

er valgt.

Testprogrammet er stort set lig det

danske, hvilket vil sige, at der testes for

antistoffer. Ved mange reagenter bliver

der saneret, og ved få reagenter bliver

de positive mink pelset. Ikke alle er

overbeviste om, at det i alle tilfælde er

bedst at teste for antistoffer. De mener,

at det i nogle tilfælde er bedre at teste

for forekomst af virus. Et firma i USA

har udviklet et testprogram, som også

omfatter test for virus. Ifølge firmaets

materiale havde programmet virket på

en farm, men der var delte meninger om

programmets effektivitet med hensyn til

bekæmpelsen af plasmacytose.

To andre emner omkring plasmacytose

var rengøring/desinfektion og smittebe-

skyttelse. Med hensyn til rengøring og

desinfektion har amerikanerne taget ud-

gangspunkt i den vejledning som Dansk

Pelsdyr Laboratorium har udviklet, og

det er en generel opfattelse, at der på

disse to områder kan ske forbedringer

på mange farme. Smittebeskyttelse

bliver også taget meget alvorligt. Der

er flere og flere farme, som får effektive

hegn rundt om deres farm, og det bliver

vanskeligere at få lov til at besøge mink-

farme – avlerne er simpelt bange for, at

besøgende kan ”komme slæbende med

noget”.

miljø: Byen rykker tættere

PÅ lanDet

Endelig fandt jeg miljødebatten interes-

sant. For første gang oplevede jeg, at

der ved en samling for pelsdyravlere i

Nordamerika blev fremlagt materiale

omkring gødningshåndtering. Miljø

bliver i større og større omfang en del af

hverdagen for den amerikanske pelsdyr-

avler, og den første pelsdyrfarm i USA

er lukket på grund af formodning om,

at den har været årsag til forurening af

drikkevandet på en naboejendom. Andre

farme har brugt mange penge på gød-

ningsopsamling og på andre initiativer

omkring miljø.

Der er endnu ikke tale om restriktioner

på dansk niveau, men de er ved at gå

samme vej. Dette sammenholdt med at

en del af de amerikanske farme er ved

at blive opslugt af byer betyder, at der

på miljøfronten vil komme nogle store

udfordringer for den nordamerikanske

pelsdyravler fremover.

Den amerikanske skindudstilling bød på

mange andre emner – i denne artikel har

jeg blot berettet om de tre diskussioner,

som jeg mener, var de mest interes-

sante. Det er tydeligt, at de amerikanske

pelsdyravlere har meget at snakke om,

når de en sjælden gang har mulighed for

at mødes.

De nordamerikanske avlere har i mange

tilfælde langt til naboen og er derfor ofte

kun i kontakt med kolleger, når der er ud-

stilling, eller når de sælger deres skind

på auktion. Når man har besøgt Nord-

amerika nogle gange, begynder det at gå

op for én, hvor privilegeret den danske

pelsdyravler er med hensyn til kontakt til

kolleger og information fra organisation,

rådgivning og forskning.


Nu er jeg, Gert Richelsen, driftsleder for

forsøgsfarmen her på Det Jordbrugs-

videnskabelige Fakultet, tilbage fra min

lille ferie og klar til at fortælle om, hvad

vi går og laver. Jeg kan starte med at

sige, at vi har travlt!

Én af de opgaver, vi skal i gang med her

midt i hvalpningstiden, er at tørre og

veje foderprøver fra det forsøg, der går

ud på at undersøge, om mink selv kan

regulere deres behov for næringsstoffer.

Foderprøverne består af det foder, som

minkene i forsøget levnede. Da vi ved,

hvor meget tørstof minkene blev fodret

med, og snart ved, hvor meget de har

levnet, kan vi regne ud præcist, hvor

meget tørstof minkene rent faktisk har

optaget. Der ligger 3.860 foderprøver og

venter på at blive tørret. Det svarer til 1,5

månedsværk for en tekniker.

Her i hvalpesæsonen har vi aftenvagter i

tre uger fra omkring 26. april til 16. maj.

Normalt tager jeg mig af aftenvagten

i løbet af ugen, mens medarbejderne

ordner den på skift i weekenderne.

Aftenvagterne går mest ud på at hjælpe

dyr, der har problemer. Det kan være en

hvalp, der har forvildet sig ud i buret og

er blevet afkølet, en tæve med fødsels-

besvær, en redekasse, der mangler

halm, eller en tæve, der mangler foder.

hvalPene tælles altiD to GanGe

Da vi talte hvalpe 2. maj var der stadig-

væk 16 procent af tæverne, der endnu

ikke havde født. Det er på nogenlunde

samme niveau som sidste år. Når vi

snakker hanner, har vi lige nu tre sterile

hanner, som tæller i negativ retning. I år

er der en meget mere varierende kuld-

Fødslerne er ikke det eneste, der optager medarbejderne i Foulum. Forsøgsopgaver, uddannelse og åbent hus er også en del af hverdagen.

af Medarbejderne pÅ deT jordbrUgsvidenskabelige fakUlTeT, aarHUs UniversiTeT

hjemme PÅ farmen

travlheD PÅ forsøGsfarmen

Kandidatstuderende i Agrobiologi på DJF, Nina Andersen, øver sig i at udføre forsøg med minkhvalpe.

nr. 5. jUni 2010 55

størrelse, og det er på tværs af alle far-

vetyper. Hvor vi sidste år havde mange

kuld på 8-9 hvalpe, er der i år mange

flere små og mere varierende store kuld.

Hvalpene har dog en tilpas størrelse og

er pænt livlige.

Da vi er en forsøgsfarm, er vi nødt til

at have ret præcise tal for, hvor mange

hvalpe er levendefødte og dødfødte og

for, hvor mange hvalpe overlever. Optæl-

lingen skal være ens fra år til år, så det er

muligt at sammenligne år. Det er meget

vigtigt, da nogle af forsøgene kan løbe

over flere år.

Vi tæller antal fødte hvalpe senest tre

dage efter fødselsdagen, sommetider

før, hvis det kræves i forsøget. Hvis en

hvalp dør inden for et døgn efter føds-

len, noterer vi den som dødfødt. Anden

optælling laver vi på 21.-24.-dagen.

Samtidig benytter vi lejligheden til at

kønssortere.

familiePleje til overskyDenDe

hvalPe

Hvis et kuld har mere end ni hvalpe ved

første tælling, flytter vi de mest trivelige

af de overskydende hvalpe til et andet

kuld. Kuldene, hvalpene flyttes til, er

på nogenlunde samme alder men med

en anden farvetype og består af 5-8

trivelige hvalpe. Da vi har mange kuld

på over ni hvalpe, kræver det noget af

en indsats at finde nye, gode hjem til de

overskydende hvalpe. Kuld med kun en

til to hvalpe flytter vi også til plejemødre.

Vi regner med at skulle flytte omkring

150 hvalpe.

Vi har gode erfaringer med at flytte hval-

pe. I langt de fleste tilfælde tager den

nye moder gerne imod plejehvalpen,

og tilflytteren trives og har det godt. På

den måde minimerer vi også risikoen for

diegivningssyge, da presset bliver taget

fra tæver med store kuld.

Der har kun været fire tæver med

fødselsproblemer. I hele drægtigheds-

perioden har vi fodret tæverne, så de

har haft to til fire timers tomgangstid.

Omkring fødselstidspunktet og en til to

uger efter fødsel har de op til fire timers

tomgang. Det har vi gode erfaringer med

både med hensyn til at tæverne føder

nemmere og til, at der ikke er så mange

hvalpe med diarré. Sidste år var der kun

20-40 kuld med diarré ud af cirka 1.900

kuld i alt.

Gæster PÅ farmen

Forleden deltog vi i det landsdækkende

’Forskningens Døgn’ med åbent hus på

minkfarmen. Vi fik besøg af en skole-

klasse, som fik lov til at lave pindetest på

udvalgte mink. Derved fik de et indblik i,

hvordan man kan måle minks adfærd.

Lige for tiden har vi tre kandidatstude-

rende til at gå på farmen. En af dem er

Nina Andersen, som studerer Agrobio-

logi på Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet. Hun er ved at lave hvalp i nød-

test. En hvalp placeres ude i buret og

så skal Nina registrere, hvor lang tid der

går, inden tæven reagerer på hvalpens

nødkald. Formålet for Nina og de to an-

dre studerende er at lære, hvordan man

opstiller og udfører forsøg.

I forbindelse med Forskningens Døgn havde vi åbent hus, hvor skolebørn fik mulighed for at lave

pindetest med udvalgte mink.

• Driftsleder på minkfarmen ved Forsk-

ningscenter Foulum siden 1988.

• Var inden da driftsleder på en minkfarm

med 10.000 tæver.

• Uddannet trætekniker og driftsleder.

oM gerT riCHelsen


læserBrevLæserindlæg sendes pr. e-post til adressen [email protected] eller med post-

væsnet til kommunikationsafdelingen på foreningens adresse. Indlæg skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for indrykning.

Plasmacytose iGen-iGenaf bjarne pedersen, sindal

Efter at have læst den ellers udmær-

kede artikel af Claus Willadsen (DP,

april 2010, red.) synes jeg, der mang-

ler den vigtigste statistik. Når man

har set statistikken over tilbagefald i

sanerede farme, er det jo ikke under-

ligt, at der er avlere, som undlader at

sanere, når der er 50 procents chance

for, at det er en ’ommer’. Avlere syd

for Limfjorden kan jo få opfattelsen

af, at der ikke bliver gjort ordentligt

rent, da der er så mange farme med

tilbagefald. Eller om den store vask

egentlig har nogen effekt!

Jeg har før spurgt Claus Willadsen om

en statistik over farme med reagenter

i februar, og hvordan det er gået efter-

følgende henholdsvis med 1 reagent,

2-3 reagenter og 4 og flere reagenter?

Hvordan går det i de efterfølgende

goldtævetest, avlsdyrstest og hvalpe-

test? Hvordan har det indflydelse på

de pågældende avleres skindpriser

det efterfølgende år? Hvordan går

det i områder, hvor alle reagentfarme

samt nabofarme uden reagenter

sanerer? Samt hvordan går det, hvis

der i et område saneres, men hvor et

par farme med en eller få reagenter

i yderkanten af området fortsætter

uden at sanere?

Claus Willadsen efterlyser et nyt

tiltag, der kan gøre en forskel, som da

totaltesten i februar blev indført. Som

jeg ser det, er der kun en ting, som vil

virke, og det er, at samtlige farme med

reagenter bliver saneret. En enkelt

reagent kan måske accepteres, hvis

det ikke er i et område med andre

tilbagefald.

Når en farm med få reagenter på

kanten af et saneret område fortsæt-

ter, så smitter den jo i mange tilfælde

de farme i det sanerede område, som

er nærmest. Derfor er der 50 procent

tilbagefald.

Kampagnen "Plasmacytose NEJ TAK"

er et rigtig godt tiltag. Men den har

kun virkning mod den smitte, der

føres rundt af mennesker og dyr. Det

er måske 10 procent af smittespred-

ningen. Den har ingen effekt mod

den vindbårne virus, som udgør langt

den største del af smittespredningen

i Vendsyssel. Derfor er det en god

kampagne for at undgå, at smitten

flyttes sydpå. Samt at virussen ikke

opformeres, i den enkelte farm. Men

den hjælper ikke endegyldigt mod

bekæmpelsen i Vendsyssel.

Virussen bliver også bedre til at gem-

me sig i længere tid og til at flyve læn-

gere for hvert år. Der bliver jo hvert år

avlet videre med den mest sejlivede

virus, og vi vil snart se, at der dukker

flere udbrud op i hvalpningsperioden

og ikke kun i Vendsyssel. Så derfor:

Den bedste smittebeskyttelse er, at

der ikke bliver produceret plasmacy-

tosevirus.

Når en avler finder reagenter i efter-

året eller om vinteren, skal rammerne

være sådan, at han ikke er i tvivl om

• at farmen skal saneres

• at saneringsdyrene er klar

• at der er rådgivning klar fra dag ét

Vi må som forening hjælpe os selv

og de avlere, som sanerer, til at se

bekæmpelsen som en investering og

ikke en driftsudgift.

nr. 5. jUni 2010 57

skal BekæmPelses-arBejDet suPPleres?jØrgen sTrÆde joHansen og georg HilleMann, aalbÆk

Bekæmpelse af plasmacytose hos

mink har i omkring 40 år været gen-

nemført ved hjælp af testmetoder, der

kan identificere mink, der er smittet

med plasmacytosevirus.

Fra midt i 1960’erne og nogle år frem

blev smittede dyr således identificeret

ved hjælp af en jod agglutinationstest,

den såkaldte Mallens-test. Testen var

ikke specifik, men påviste blot dyr

med et stærkt forøget gammaglobu-

linniveau i blodserum. Den var et godt

redskab til at øge dyrenes sundheds-

tilstand udtrykt ved lavere dødelighed

og et bedre avlsresultat.

I midten af 70’erne blev Mallens-test

afløst af Agar-testen, en testmetode

der har været anvendt siden. Den har

været stærkt medvirkende til de gode

produktionsegenskaber, som kende-

tegner danske mink.

Men hvis man ser på resultaterne af

bekæmpelsesarbejdet i Vendsyssel,

er de knapt så éntydige. Der har været

ganske mange farme med reagenter

gennem tiden, og de efterfølgende

saneringer har ikke givet de forven-

tede resultater. Adskillige farmere har

måttet sanere flere gange. En del har

saneret mellem 5 og 10 gange. Den

driftsmæssige usikkerhed og den

økonomiske byrde, som disse tilbage-

fald betyder for de ramte farmere, er

uacceptabel.

Det har så været fremført, at disse

farmere har været mindre omhygge-

lige med rengøring, desinfektion og

anden relevant adfærd i forbindelse

med saneringen. Men hvorfor skulle

minkfarmere i Vendsyssel generelt

være mindre interesserede i at skabe

produktionssikkerhed for sig selv og

deres familie end farmere i resten af

landet?

Historisk har Vendsyssel haft den stør-

ste farmtæthed i hele landet, og det

har formentlig betydet, at smittetryk-

ket har været tilsvarende stort. Som

i resten af landet har bekæmpelsen

da også taget sigte på at reducere,

ja helst fjerne dette smittetryk. Da

det antages, at smittefarligt virus

kan ligge i jorden i mange år, vil der

formentligt stadig være et smittetryk i

Vendsyssel, der kan have betydning.

På grund af de etablerede zoneopde-

linger kommer de fleste saneringsdyr

fra Midt – og Sydjyske farme, som

har været fri for plasmacytose i en

årrække. Det er sandsynligt, at disse

dyr har en mindre modstandskraft

end dyr, som hele tiden har været i

Vendsyssel.

Derfor er ordningen med at aflive

alle dyr i en farm med få reagenter

problematisk. Det må være rimeligt at

antage, at dyr, der ikke er faldet for te-

sten, enten ikke har været udsat for så

stort et smittetryk, som dem der faldt,

eller også har de en større genetisk

betinget modstandskraft mod at blive

smittet.

Overvejelser af den art har imidler-

tid aldrig fået praktisk betydning, da

tanker om dyrenes genetisk betingede

modstandskraft mod plasmacytose,

aldrig har vundet gehør i Dansk

Pelsdyravlerforenings ledelse. Derfor

har den hidtidige bekæmpelse alene

været baseret på Stamping Out Prin-

cippet.

Imidlertid har forskningen i at kort-

lægge de arvelige egenskaber hos

vore husdyr gennem en årrække,

gjort store fremskridt. Disse frem-

skridt er nu ved at blive inddraget i

avlsarbejdet andre steder, både inden

for andre grene af husdyrbruget og

inden for planteavlen. Den meget

store viden om husdyrenes genetik,

som skabes i disse år, kunne med stor

sandsynlighed også blive til nytte for

pelsdyrerhvervet. At undlade at tage

dette emne seriøst op, er udtryk for

manglende rettidig omhu.

En minkpopulation i Danmark, der er

robust i forhold til plasmacytosen, vil

udgøre et fantastisk potentiale når det

gælder salg af certificerede avlsdyr,

både i Danmark og til eksport.


navnenyt

Den 21. juni fyldte Niels Halgård 70 år. Han lagde grunden til en lang og enga-geret periode indenfor pelsdyrerhver-vet med 55 avlstæver i 1963. Perioden er dog ikke er afsluttet endnu, da Niels stadig deltager aktivt i driften der-hjemme, selv om det daglige arbejde er overtaget af næste generation.

Niels har altid været resultatorienteret. Alenlange diskussioner eller tykke rapporter har aldrig været populært hos Niels. Kunne det ikke siges kort og præcist, og kunne det ikke skrives på få sider, var det nok fordi, der var noget, der skulle skjules – og så skulle man være på vagt. Med den indstilling kan det virke underligt, at Niels kom så meget med i det organisatoriske arbejde, som tilfældet er, men ønsket om at være med til at skabe en god fremtid for erhvervet, var ganske enkelt for stor.

Man efterlader sig mange spor, når man er så engageret, som Niels har været. Det er håbløst at nævne dem alle, men her kommer et lille udpluk: Som mangeårigt medlem af bestyrel-sen for Midtjyllands Pelsdyravlerfor-ening var Niels en af personerne bag opførslen af Pelsdyrcenter Vest, et sted der har haft uvurderlig betydning for udviklingen af erhvervet ikke blot det midtjyske område. Gennem en lang periode som medlem af bestyrel-sen i Holstebro Fodercentral har Niels en stor del af æren for, at Holstebro Minkfodercentral i dag fremstår som en stor og moderne fodercentral. Gennem de mange år som medlem af vurderingsudvalget – en del af årene som formand – har Niels været med til at vurdere skind for milliarder af kroner, og han har dermed været med til at holde det faglige niveau højt i auktionshuset i Glostrup.

Også på hjemmefronten vidste Niels noget om at forberede sig på frem-

tiden. Da byen fik vokseværk og nærmede sig den oprindelige farm, købte han jord langt væk fra byen, og farmen blev flyttet. En manøvre der var med til at sikre, at næste genera-tion kunne føre driften videre.

Udover at være engageret og fagligt dygtig er Niels et meget socialt og festligt menneske, og det er aldrig ke-deligt at være sammen med Niels. De, som har arbejdet tæt sammen med Niels, værdsætter disse egenskaber. 70 år er ingen alder, når man stadig er aktiv, og det ser ikke ud til, at det er spekulationer om førtidspension, efterløn eller lignende, der fylder mest i hverdagen hos Niels. Erfaring er en god ting, og der er mange pelsdyr-avlere, som stadig har gavn af den erfaring, som Niels har samlet. Der skal lyde et stort tillykke med de 70 år, og et ønske om alt godt fremover for hele familien.

Midtjyllands Pelsdyravlerforening

Ulla Christiansen fejrede 1. juni 2010 sit 25-års jubilæum hos Kopenhagen Fur. I alle årene har Ulla haft sit virke på Dansk Pelsdyr Laboratorium. Fra

september 1984 til juni 1985 var Ulla ansat på en tidsbegrænset kontrakt, hvorefter hun blev fastansat, da der for alvor kom gang i bekæmpelsen af plasmacytosen.

Ulla er udannet industrilaborant og har med årene fået tildelt helt nye arbejdsopgaver såsom virologiske, bakteriologiske og ikke mindst histo-logiske undersøgelser, som har ligget ud over hendes oprindelige uddan-nelse. Ulla har til tider også hjulpet til på vores Antigen-laboratorium, hvor vi producerer antigen, som bruges til at analysere blodprøver, så Ullas kompetencer har efterhånden udviklet sig til at omfatte samtlige funktioner i laboratoriet.

Ulla er perfektionist, har akkuratesse og besidder en fantastisk fingersnilde,

som er nødvendig for at arbejde på Dansk Pelsdyr Laboratorium. Er der travlt med blodprøver i testlaborato-riet og Ulla kan se sig tid til at hjælpe der, finder hun hurtigt et ’hul’ og bidrager med sin hjælp.

Et stort tillykke med dagen og tak for godt samarbejde.

Leif Bruun, laboratoriechef

niels halGÅrD70 År

ulla christiansen25-Års juBilæum

nr. 5. jUni 2010 59

Seniorforsker ved Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Steen H. Møller fejrede 11. juni – nogle måneder forsinket

– sit 25-års jubilæum som forsker med pelsdyr som speciale. Pelsdyrinte-ressen opstod allerede på det, som dengang hed Landbohøjskolen, hvor Steen skrev hovedopgave i 1985.

Steen har især haft fokus på fodring og management i minkproduktionen, og blandt mange forskellige opgaver begyndte Steen at udvikle handlings-planer til de forskellige produktionspe-rioder. Dette arbejde førte i 1999 til en ph.d.-grad. Handlingsplanerne var ikke bare fremragende formidlet, de blev også frit tilgængelige på nettet, hvilket er helt i tråd med et mundheld, som

vi alle ofte hører fra Steen: ”Viden er den eneste ting, der bliver mere af, når man deler den”.

Det har været centralt for Steens forskning, at de værktøjer, han har udviklet også har kunnet implemente-res ude på farmene. Der er med andre ord ikke langt fra forskning til farm, når det handler om Steen, og meget af Steens forskning er da også foregået på private farme, som giver mulighed en særlig mulighed for at inddrage samspillet mellem teori og praksis.

Internationalt bliver Steen mere og mere ’velkonsolideret’. I 2008 blev han præsident i IFASA, som er en inter-national sammenslutning af pelsdyr-forskere, der arbejder for at fremme forskning og udvikling af viden inden for pelsdyravl. Desuden medvirker Steen betydeligt i det store Quality Welfare-projekt. Det er blandt andet i

arbejdet med at få samlet den megen pelsdyrforskning, at Steen har været en drivende kraft i EU-projektet.

Steen er en højt respekteret og værd-sat kollega, som det altid er givende at indlede en faglig diskussion med.. Han interesserer sig for mange faglige ind-gange til et område, og det er en stor fordel for både forskningskollegaer og farmere. Management-delen af dansk pelsdyravl bliver næppe mindre rele-vant i de kommende år, så vi forudser at Steens værdi som forsker, formidler og kollega kun vil stige yderligere i de mange år, han forhåbentlig har tilbage i pelsdyravlen.

Kollegaerne fra Foulum

steen h. møller25-Års juBilæum

navnenyt Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.


navnenyt

Grundlaget for Michaels karriere som pelsdyravler-konsulent blev lagt på forældrenes minkfarm i Ribe. Ef-ter gymnasietiden og under studiet

på Landbohøjskolen tjente han til stu-dierne ved at passe mink på statens gård Trollesminde ved Hillerød og var desuden ’minksvinger’ under auktio-nerne på Danske Pels Auktioner.

I 1984 blev et konsulentjob i FSP ledigt, og Michael blev ansat halvan-det år før uddannelsen som agronom var slut. Jobbet indebar arbejde med både mink og ræve, hvorfor det blev til nogle måneders studietur til Norge for at få praktisk erfaring i arbejdet med ræve. 1. september 1985 – for 25 år siden – startede Michael som konsulent i FSP, og han var således ikke ubekendt med erhvervet. Som ung konsulent var Michael formand for Konsulenternes Ræveudvalg og senere blev det til formandskab for Konsulenternes Avlsudvalg frem til det blev nedlagt i forbindelse med re-organiseringen af konsulenttjenesten. I 2002 fulgte Michael med over i den landsdækkende konsulentrådgivning med udgangspunkt i Skejby, og i 2003 blev han udnævnt til landskonsulent indenfor avl, genetik og management.

Siden slutfirserne har Michael taget initiativ til og deltaget i udviklingen af redskaber til brug i praksis og til at øge overblikket og professionalisere minkproduktionen. Han giver udtryk

for vigtigheden af, at erhvervet til stadighed udvikler nutidige redska-ber, så det fortsat vil være interes-sant for unge mennesker at søge ind i pelsdyrerhvervet. Michael har øje for formidlingens store betydning for udviklingen af en konkurrencedygtig dansk minkproduktion. Han har derfor gennem årene ofte skrevet til Dansk Pelsdyravl, nyhedsbreve og nettet, og han opfordrer og bidrager hele tiden til praktisk rettede avlermøder. Han går selv forrest, når det gælder om at konsulenter også skal bidrage med indlæg på pelsdyrseminarer og -kongresser verden over. Michael har hele tiden flyttet sig efter erhvervets behov for nyudvikling og har altid haft øje for værdien af skandinavisk og nordeuropæisk samarbejde inden for pelsdyrproduktionen, og han er derfor også blevet et kendt ansigt i udlandet.

I den nye rådgivningsstruktur har Mi-chael med succes gået målrettet efter at oprette en gruppe af konsulenter, som laver direkte rådgivning til pels-dyravlere i både Danmark og udlan-det. Michael er ikke kommet sovende til resultaterne, og i perioder er han en af dem, som godt kunne have brug for et lidt længere døgn. Der er altid fokus på, at det skal gavne minkavleren, og han ser muligheder mere end trus-ler og er bevidst om, at tingene skal kunne lade sig gøre i praksis – og at ting tager tid. Vanetænkning bremser ikke Michael i forsøget på at opnå en forbedring i minkproduktionen, og han forsøger, med varierende held, at bide utålmodigheden i sig, når udviklingen går langsommere, end han synes, den

behøver. Michael sætter sig mål, er vedholdende og har evnen at begej-stre og udvikle.

Rådgivningen skal være synlig og nærværende, siger Michael. Med råd-givning og udvikling i ind– og udland, ser vi ham ikke så ofte på kontoret, selv om han giver udtryk for, at han gerne vil. Fremtiden må vise om det lykkes for dig at komme lidt mere på kontoret.

Sport, lige nu kajak, natur, dyr, rejser og fjeldvandringer har altid betydet meget for dig. Ligesom du giver ud-tryk for, at du nyder bylivets mulighe-der som kontrast til landet, hvor du arbejder til hverdag. Nu, hvor børnene stort set er fløjet hjemmefra og alle igen har det godt, er vi sikre på, at du får mere tid til at dyrke dine interesser.

Hans Henrik Møller

michael sønDeruP 25-Års juBilæum

Der holdes reception i anledning

af Michael Sønderups 25-års

jubilæum som pelsdyrkonsulent

fredag den 27. august kl. 15.30 i

forbindelse med Tema- og Far-

merdagen i Messecenter Herning.

nr. 5. jUni 2010 61

inDkøB af vaccinerVacciner, som anvendes i Danmark, skal

være indkøbt her i landet, dvs. enten på

apotek eller Dianova (tidligere Veteri-

nærinstituttet). Vacciner skal bestilles

gennem den praktiserende dyrlæge.

Normalt vil det være billigst at få vac-

cinen leveret direkte fra apotek eller

Dianova og selv afregne med leverandø-

ren. De amerikanske vacciner (fra United

Vaccines), dvs. Biovac (virusenteritis),

Endivac (virusenteritis og hvalpesyge),

og Distemink (hvalpesyge) er igen på det

danske marked. Pelsdyravlerforeningen

har indgået en aftale med United, som

skal sikre, at vaccinepriserne kommer til

at ligge på samme niveau som i Hol-

land, hvor priserne hidtil har ligget noget

under de danske.

Priser* oG vaccinationstiDsPunkt.

vaccine moD: PakninG (Doser) uniteD vaccines norDvacc Pris hvalPenes alDer (uGer) veD vaccination

tæverne ikke vaccineret i 2009

tæverne vaccineret i 2009 før 1. auGust

tæver vaccine ret efter 1. auGust 2009

Hvalpesyge 1 x 250 disTeMink veT febrivaC Hv veT 512,48 7 10 12

virUsenTeriTis 1 x 250 biovaC veT febrivaC enT veT 435,76 7 8 10

virUsenTerTis/

boTUlisMe/

pseUdoMonas 1 x 250 febrivaC pbe veT 744,89 7 8 10

Hvalpesyge/ virUsenTeriTis 1 x 250 endivaC veT febrivaC de veT 733,43 7 10 12

* vær oPmærksom PÅ at Priserne kan ænDre siG henover sæsonen, oG at Der kan forekomme afviGelser GrunDet lokale raBatorDninGer.

Vi kan igen i år konstatere, at der ikke

har været problemer med indeklimaet

i Kopenhagen Furs sorteringsområde.

Alle grænseværdier for støv, bakterier,

skimmel og svamp er blevet overholdt.

Der er ingen tvivl om, at der i de kom-

mende år vil være meget fokus på

indeklimaet både på Kopenhagen Fur og

på pelserierne. Arbejdstilsynet vil til den

kommende sæson foretage nogle besøg

på de større pelserier med fokus på

savsmuld og i særdeleshed på støvpro-

centerne. Derfor er det glædeligt, at vi i

mange år har haft så godt et samarbejde

med savsmuldsfabrikanterne, at vi sam-

men har kunnet fastsætte grænseværdi-

erne så stramme, som de er i dag.

I løbet af efteråret 2009 er der taget

55 stikprøver, og prøverne er sendt til

Analyselaboratoriet i Holstebro, som har

analyseret prøverne for bakterier, gær,

skimmel, støv og vandprocent. Kun et

enkelt produkt havde problemer med

kimtal, og dette er blevet påtalt.

En ny fabrikant vil markedsføre sav-

smuld, nemlig firmaet Vallø, som også

for nogle år siden var fabrikant af sav-

smuld. De vil til den kommende sæson

være en del af kontrolforeningen og få

deres savsmuld analyseret på lige fod

med de andre fabrikanter.

De enkelte analyseresultater kan ses på

Kopenhagen Furs hjemmeside under

’Farm/Pelsning/Savsmuld’.

FIRMAER TILMELDT KONTROL I DEN KOMMENDE SÆSON• Dansk Træmel

• Jasopels

• R2 Farm Partner A/S

• Bo Jensen Filtech A/S

• Vallø

PelsBranchens inDeklima er sunDtAnalyser fra stikprøver foretaget i efteråret 2009 viser, at branchen ikke har problemer med indeklimaet.

af sTig reinHold, [email protected]

arBejDsmiljø


avlsDyr

Udsættertæver sælges Store Wildmink med høj Velvetpro-cent, Steen Steiner Petersen, tlf: 2243 3701 el. 75251031

Udsættertæver Sælges billigt i typerne Wild og Maho-gany. Høj velvetprocent – se hitlisten. Peter Hindbo, 2330 8222

Udsættertæver sælges Rimelige priser. Black, Mahogany, Wild. Erling Skytte, 2142 7192

HVALPE SÆLGES 2.000 Mahogany-hvalpe sælges. Høj kvalitet Alle hvalpe er fra tæver, der vejer over 1.700 gram. Erling Skytte 2142 7192

Minkhvalpe sælges Til avl i følgende: Cross og cygot-typer: Safir, Pearl, Palomimo, Silver og Black. Hvalpene ud-tages blandt 5.000 Safir/silver, 3.000 Pearl/Palo-mimo samt 12.000 Blackcross/cygoter. Schøtt 4068 0110

Super fravænningstæver Sælges i typerne Hvid, Pearl, Silver, Mahogany, Black, Stardust, Cross samt Wildmink. Høj Velvetpro-cent. Kom og se dyrene inden køb. Naabjerg mink v. Flemming Madsen, tlf: 51273733, [email protected]

HVALPE KØBES9833 3220 el. 2859 3220, Anders Larsen

HVALPE SÆLGES3.000 hvalpe sælges i type Wild el. Maho. Lindknud Mink, Jan Hygum Olsen 40283 885

køB oG salG

MinkOVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

PELSROBOT SÆLGESÅrg 2006, fuldt opdateret, pelset under 40.000 mink, 2092 2564

SÆLGESBrugt Monorail. Nyrenoveret. 1 stk. Water Brush. 1 stk. Fix 2 Mover. Med Fix train og diver-se tilbehør, inkl. opsætning og indkøring. Pris 119.000, www.minkpapir.dk

SÆLGESFIX 2. Nyrenoveret kørt 172.900 skind. Pris 69.000,- www.minkpapir

SÆLGESUdsætter-rør 50 stk. 9833 3220 el. 2859 3220, Anders Larsen

Diverse

Rengøring af Afarme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664

Vaccination og blodprøver Blodprøver og vaccination af mink.Nedtagning og opstilling af minkhal-ler samt alt forefaldende arbejde med mink.Pia’s VikarerGudumsvej 1, 7600 StruerTlf.: 9748 4874 – 2331 0381

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042

BogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, budgetter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside: www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 75 11 69 88.Søren Gade Reg. revisor · Guldager

SERVICEPå fodermaskiner og pelsudstyr. Salg af nye og brugte maskiner Reparation af alle mærker. Almtoft TT-pumpe til AR-Flex Feeder Super Vaudi Mokma-tik R2 MC med flere. Vi er altid klar med et godt tilbud. Nyt! Fældesluse-stenske-skrabespade. Ring og hør. Almtoft Smede og Maskinfabrik A/S, Teglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup, 8688 1120, Mobil Ivan 4044 8829, Mobil Hans 2285 5563

PASNING TILBYDESPga. afbestilling har jeg ledige bure til 2.400 hvalpe. Torben Julshede, Farsø, Vesthimmer-land, mobil: 4016 4854, Mail: [email protected]

PENSION TILBYDES Minkhvalpe tages i pension fra 1/7 2010. Farmen er på adressen Tob-jergvej 28, Uglerup, 4300 Holbæk. Henvendelse Jens Ole Dilling Hansen, tlf: 4678 7057 / 2217 7075

10 års erfaring i minkbranchen tilbydes. Har tidligere været bestyrer og medhjælper. Sjællands-området foretrækkes. Tlf: 6130 8855

VACCINATION OG VASKNINGAf hvalpenet. Ring og få et uhørt bil-ligt tilbud. Søren: 4056 0282

PelsninG

Pelsning af minkHel eller delvis pelsning af i moderne og kontrolleret pelseri. Ring og hør nærmere. Herman K Jensen 24 45 19 86

Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579

PELSNING TILBYDESPelscenter Vestjylland, Moeskærvej 2, Lemvig har p.t. ledige andele til salg. Ring 2330 0825 for yderligere information.

PELSNING TILBYDESHel eller delvis pelsning tilbydes i moderne kontrolleret Pelseri. Henvendelse Jens Ole Dilling Hansen, tlf. 4678 7057 / 2217 7075

PELSNING AF MINKSeriøst pelsarbejde udføres, hvor kvalitet er i højsædet. Halv eller delvis pelsning. Topmoder-ne pelseri, alle skind bliver vandstrøgne på mono-railanlæg. 19 års erfaring med eget pelseri. Scherlund mink v/Steven Scherlund, 6760 Ribe 2343 8262

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring.Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 KongerslevTlf. 4054 3319

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 HirtshalsTlf. 2082 7235

Pelsning af minkHel eller delvis pelsning af mink udfø-res i moderne og kontrolleret pelseri. Ring for et godt tilbud. Herman Jen-sen, Støvring. Tlf: 2445 1986

PelsDyrfarme

MINKFARMMinkfarm sælges eller udlejes fra nyt-året 2011. For sommeren 2010 udlejes 1.500 burrum. Tilladelse til 870 tæver. 9.000 m2 grund. Pris ved budgivning, ja eller nej. Henvendelse til Finn Hanstholm, 2014 1072

avlsDyr

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar JensenTlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144

PlaDs tilByDes

MAND/KVINDE SØGESPr. 1. september eller 1. oktober. Farmen er på 4.600 tæver med eget pelseri. Alt i moderne maskiner. Minkene er delt på 2 farme med ca. 1 km. Afstand imellem. Der søges en medar-bejder, der har erfaring fra mink og kender årets gang i en minkfarm. Ejer har lidt arbejde ved siden af farmen, så medarbejderen skal selvstændigt kunne tage ansvaret for farmen ved ejers fravær. Der er fra 1. marts til 1. juli ansat yderligere 1 mand. For nærmere oplysninger kontakt Asdal Pelsfarm, Lasse Jensen, Allingdamvej 141, 9850 Hirtshals, tlf: 9624 9190/2445 4545.

SÆLGESBS flåmaskine 125.000 kr. Pamu sto-kvasker 50.000 kr. Pamu fedtsug skind afrykker 50.000 kr. Skindtromle 10.000 kr. ALT virker perfekt, er passet med service. Uurmink/Ib 4041 800

SÆLGESFix 1 med fix off selvtømmende krops-tromle, BS Arndal Mink, 4018 2664

SÆLGES8.000 l. slamsuger m. omrører (bundfælder ikke) 25.000 kr. Guvex tørreanlæg m. 1.000 kr. Studse 5.000 kr. Gøl 80 cm. tromle net/smuld m. sik-kerhedsbøjle minutur 1.000 kr. 1-ton silo 1.000 kr. 4053 0026, [email protected]

EFTER OPHØR SÆLGES: 4 minkhaller á 25 fag1 kropstromle B12 hegnsplader Tørreri til 1.100 studseHenv. Tlf: 8649 4610/2332 1332

SÆLGESHG hylder som 7 tal, 10 tommer brede, ca. 1.700 stk. Hylde til aflivede mink, plads til ca. 250 stk. KØBES: Rive til gårdsplads til minilæsser Nordcap. Jonas Mikkelsen, Thy, 4083 4551

FRA NEDLAGT AFARM, MIDTJYLLANDMC fodermaskine med portioneringGrøn luft magasin tangNye Forelco drikkeventiler blå 250 stk. komplet.Egholm PelsgrejSorteringsfælder rustfrieBS strygerulle, tørrekasser, blæser m.m.Tlf: 4087 5466.

MINKHALLER SÆLGES1 stk. 6-række a 31 fag, 1 stk. 4-rækket a 30 fag, 1 stk. 4-rækket a 19 fag og en pelseribygning på 120 m2. Tlf: 2082 0263

Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHM Tryk Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 14 28 11

Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader,med eller uden sprinkleranlæg. Storaftapningsåbning. Størrelse fra2.500-14.000 liter. Trapper oggangbroer efter ønske.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100. Fax 96102106.Se mere på www.BentLauritsen.dk

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner.Reparation & service af alle mærker.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100 Fax 96102106Se mere på www.BentLauritsen.dk

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 22,-Minkklodser pr. stk. kr. 29,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,30.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100

nr. 5. jUni 2010 63

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medana A/S Tlf.: 7565 0211

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jmfarmsalg.dk

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.

Medana A/S tlf. 7565 0211

RedekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medana A/S tlf. 7565 0211

Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

Medana A/S tlf. 7565 0211

STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

& Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som

eternit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.P. STÅLTAG aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

35,

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62

[email protected]

TVIS MINKFARMSERVICE

PELSERI SERVICE l Helpelsning l Flå / Skrabe

VIKAR SERVICE l Farm hjælp l Ferieafløsning l Sæson hjælp

FARM SERVICE l Alt forefaldende farmarbejde l Blodprøver l Vaccination l Sten tjek l Aut. transport af mink

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.

Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink for info.

Professionel farmservice - når du behøver det

TVIS MINK | FARMSERVICE

Vil du reducere dine problemer hos dine mink til noget positive episoder, så kan du bruge:

• Naturens Første medicin = Hvidløg • Har du problemer mod lopper?• Er afføring ikke optimal?• Har du andre problemer med dine mink?• Trives dine minke ikke?• Har du for stor en dødelighed?• Har du ikke optimal flotte skind, når du pelser?

Ring og hør om vores effekt mod dette og meget mere.Mobil 5019 2424 efter kl. 16.30.

KØBSALGVURDERINGaf alt til mink.Opstilling og flytning af minkhallerSØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

Bliver dine skind behandlet bedst muligt?

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 · www.danpels.dk

A S A d j

Husk pelsning af goldtæver


sommerkryDsMed denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl

alle medlemmer en rigtig god sommer. Du deltager

i konkurrencen ved at finde kodeordet i felterne

markeret med gult. Krydsogtværsen kan også løses

på www.kopenhagenfur.com.

Du kan vinde:1. præmie: Pearl pelsbamse i Kopenhagen

Platinum mink

2. præmie: Skuldertaske i White Kopenhagen

Platinum mink

3: præmie: Kæde med gul minkkugle

Send løsningen til Dansk Pelsdyravl,

Langagervej 60, 2600 Glostrup. Mærk kuverten

"Sommerkonkurrence". Løsningen skal være Dansk

Pelsdyravl i hænde senest den 1. september 2009.

Vinderne bliver offentligt i september-nummeret.

Kodeord:

Navn:

Kontonr.:

Adresse:

By:

nr. 5. jUni 2010 65

farmerDaG & temaDaG om PelsninGfreDaG Den 27. auGust 2010

kl. 9.30–16.00hal e, messecenter herninG

Arrangementet 27. august samler igen farmerdagen og temadag om pelsning i ét arrangement.

Kopenhagen Fur er vært ved en frokostbuffet kl. 12.00–13.30.

Pelsningsfirmaerne vil dagen igennem løbende demonstrere pelsningsudstyr.

De udstillede maskiner har alle brugsvejledning/manual.

Der er parkering ved Vardevej.

UDSTILLERE:

Airfix

Almtoft Smede

Brogaard Mink

Columbus Aqua A/S

Dansikring Direct

Dansk Minkpapir A/S

Gjøl Vakuum Anlæg

Hedenstedgruppen

Henri Hansen

Jasopels

JN Jorenku

Kopenhagen Fur

Morsø Minkindustri

Multipumpen

Multione Danmark ApS

Maach Technic A/S

Norcar

Pamutec A/S

R2 Farmpartner

Sorring Maskinhandel

Specialbutikken

Thyrrestrup/Began

Tved Maskinbyg

Twinca

Videncentret for Landbrug

Pelsdyr

FIX-Clima 1500 FIX-Flex Drum FIX-2 On FIX-2 Away FIX-T200FIX-2 Tail Touch FIX-Conveyor


Dansk PelsDyravlnæste uDGave af Dansk PelsDyravl uDkommer freDaG Den 24. sePtemBer 2010

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Clausholm GodsClausholm Gods

KarrierestillingKarrierestillingDriftsleder søges til Clausholm Minkfarm

– længerevarende ansættelse

Du tilbydes en attraktiv og yderst selvstændig stilling med tjenestebolig på i 180 m2 på avls-gården og kan bo og arbejde i et af Danmarks smukkeste naturområder.

Tillige kan du blive kollega med god sets 10 ansatte og ad-hoc-medarbejdere, der varetager opgaverne ved planteavl, juletræsproduktion og skovbrug samt bygningsvedligehold.

Clausholm Gods har gennem lang tid haft fokus på dyrevelfærd og gode arbejds-betingelser med bla. lukkede haller.

Stillingen som driftsleder indebærer funktioner som:• Arbejdstilrettelæggelse• Ledelse af 1-2 medarbejdere • Daglig pasning og overvågning • Foder- og varebestilling samt registrering• Briefing til godsejeren• Sparring med konsulenter

Har stillingen vagt din interesse, bedes du sende en ansøgning og et fyldestgørende CV til [email protected]. I emnet noteres ”Job 106 Clausholm”.

JobAdvice Management sikrer ansøgere diskretion og kan kontaktes for yderligere

oplysninger og spørgsmål. Henvendelse kan ske til Anni Kohl, T: 2016 0034Læs mere på www.j-mm.com

Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33

10 års garanti10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/S

AGRI·TANK

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858

nr. 5. jUni 2010 67

Din genvej til 17,5 %lavere telefonregning

Enkel mobiltelefoni med medlemsrabatVil du slippe for overraskelser på mobilregningen, kan vi tilbyde dig byens bedste deal. Med Mobildeal hos Telenor får du enkel mobiltelefoni, overblik over udgifterne, gode priser på mobiler og rigtig mange fordele. Jo større abonnementspakke du vælger – desto flere minutter får du med i prisen. Og som medlem af Dansk Pelsdyravlerforening får du 12,5 % rabat ved 24 mdrs. binding og 17.5 % rabat ved 36 mdrs. binding på hele regningen. Det er da en god deal!* Telefontilbuddet gælder ved samtidig oprettelse af Mobildeal 499 med 12 mdr. kontrakt, i perioden 20. juni - 25. juli 2010.

Oprettelsen koster 0 kr. indtil 1. september 2010. Alle priser er oplyst i DKK og er ekskl. moms. Tilbuddene er gældende til virksomheder med CVR-nummer. Forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer.

Bestil eller hør mere på 7212 7500

Din mobildeal, med billig mobil

Ubegrænset tale til kolleger Vælg abonnementspakke – fra 120 minutter til fri tale

Ingen opkaldsafgifter Gratis oprettelse til udgangen af august 2010

Apple iPhone 3GS 16GB

1,-*iPhone 3G samler tre produkter i et: en revolutionerende telefon, en iPod med bred skærm og en banebrydende internetenhed. Til sammen giver de en fantastisk mobil oplevelse.

Medlemsrabat Spar op til 17,5 %


Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk –professionel til skindet

Før pris DKK. 129.500,00

Spar DKK. 14.600,00

Nu pris DKK. 114.900,00

Soffie 600DSpecifikationer-23hk.Kubotadieselmotor-Hydrauliskfremdrift,nyvariabelspeedXLfoderpumpe-Servostyring-Rustfrifoderbeholdermed60l.vandtank-Vanddosering

Ekstra udstyr- Portionering- Individuelfodring-Oliekøler-Luftaffjedretsæde-Arbejdslys-Armstøttemedslangeholder

Soffie 1500DPå lager til direkte levering

Specifikationer•Knækstyretmedservostyring,venderadiuspåkun195cm.•4WD,medtruckmønsterpåalle4hjul.•Servicevenlig,sidevipbarfodertankmedlynkoblingpå

foderslangemellemforogbagvogn.•Fodertankmedindbyggetomrørerogsikkerhedssystem.•4vejsjusterbarluftaffjedretsæde.•Nykubota1505støjsvagmotormedlavtemissiontal.•Oliekøler.•Vanddosering.

Tekniske dataerMotor: Kubota150535,5HK/26,5KW.Transmission:Fuldhydraulisk,55ltr.oliebeholdermedoliekøler.Styring: Servo.Dieseltank: 55ltr.Foderpumpe:TrinløsjusterbarXLtandhjulspumpe.Fodertank: 1320ltr.rustfrifodertankmedomrører.Vandtank: 50ltr.Mål: 1320ltr.:L:375cm.B:90cm.H:155cm–1520ltr.:L:375cm.B:90cm.H:169cm

Knækstyret med blander.

1320 & 1520 ltr.

Pris fra DKK.

199.900,00

Bliv godt kørende med Soffie fodermaskine til en fordelagtig pris!

Leasing Soffie 1500:60 md. fra kr. 3618,0072 md. fra kr. 3119,00

Leasing Soffie 600:60 md fra kr. 2096,0072 md fra kr. 1807,00

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, Midt- & Vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Byggerier

Mogens KristensenMobil [email protected]

Hele landet

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & Vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]

Sydjylland/Fyn og Sjælland

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Documents

Dansk Pelsdyravl, juni 2010