Dansk Pelsdyravl, oktober 2009

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#7 OktOber 2009

Måling af velfærd / tillidsfulde Mink / adgang til farMefedtede skind / regler for skindudstillinger / finsortering

aura lægger ansigt til

kOPenhagen Fur

2 tidsskrift for dansk pelsdyravl

bestyrelse

FOrmanD: Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

næstFOrmanD: Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

kOPenhagen Fur

aDm. Direktør:Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041

salgsDirektør:Rikke Dalsgaard, Tlf.: 4326 1202

økOnOmicheF:Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410

kOmmunikatiOnscheF:Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063Mobil: 2268 0932

sekretariatscheF:Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907

lanDsDelsFOreninger

Nordjyllands PelsdyravlerforeningPelsdyravler Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]

Midtjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Vilhelm WeissTlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 [email protected]

Fyn og Sydjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759

Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening)Formand: Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]

Dansk lanDbrugsråDgivning lanDscentret / PelsDyrUdkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)

lanDsuDvalget FOr PelsDyrråDgivningen:Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

leDelse:Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]

Sekretær Mette MellergaardTlf.: 8740 5231 / [email protected]

råDgivning til PelsDyravlereLandskonsulent Michael SønderupTlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 [email protected]

Konsulent Henrik BækgaardTlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 [email protected]

Konsulent Vilhelm WeissTlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 [email protected]

Konsulent Maria BlæsbjergMobil 3092 1700

råDgivning til FODercentraler:Landskonsulent Mikael LassénTlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 [email protected]

Konsulent Mette-Line ChristiansenTlf.: 87405233 / Mobil: 3092 [email protected]

Konsulent Vilhelm Weiss

anDre

ræveavlerFOreningenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545

nOrDjyllanDs chinchillaFOreningFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033

miDtjyllanDs chinchillaFOreningFormand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906

Dc2 syDFormand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480

sjællanDs chinchillaFOreningFormand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290

Danske PelsDyravleres veteranklubFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

Dansk PelsDyr labOratOriumLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001

Plasmacytosetest: Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

Dtu veterinærinstituttetHangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

Det POlitiske FODeruDvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222

Dansk PelsDyr FODer a/sUdbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

analyselabOratOrietHerningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

PelsDyrerhvervets FOrsøgs– Og FOrskningscenter (PFc)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714E-mail: [email protected]

Forskningschef: Peter SandbølTlf. 9613 5701

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 9613 5710

nr. 7 oktober 2009 3

kOPenhagen Fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

71. årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

[email protected]

reDaktiOn

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061

Heidi Cecilie Lorvik Tlf. 4326 1419

(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

annOncering

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side

i bladet. Større faglige indlæg optages efter

forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om

året omkring den 20. i månederne januar,

februar, marts, april, juni, september, oktober og

november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsabOnnement På Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

Design, PrODuktiOn Og tryk

Datagraf A/S

FOrsiDeFOtO

Sangerinden Aura er valgt som frontfigur i

vinterens kampagne i de danske pelsbutikker.

ISSN 0011-6424

inDhOlDsFOrtegnelse

vagtHunden blæser på deMokratiet 5

næste generation af velfærd for pelsdyr er på vej 6

det er neMt at undgå frygtsoMMe avlsdyr 10

anderledes kaMpagne Med aura 16

nye ansigter på landscentret pelsdyr 21

retningslinjer skal forebygge sMitte 22

når forandring fryder 24

finsortering af avlsHannerne øger skindværdien 27

Hurtig og god sortering af levende dyr 29

flere skind Med fedtet Hårside 30

fedtede skind forringer skindværdien 31

HjeMMearbejdet skal gøres når der pelses ude 33

pelsningskontrol 2009 35

Hvad er kopenHagen fur kontrolleret pelseri 36

liste over kopenHagen fur kontrollerede pelserier 37

når avlsdyr stjæles 38

tyven gik forgæves 39

den gyldne pelsnål rykker ind i stuen 40

avlerservice 42

regler for skindudstillinger 44

avlsplan og staldtips til pelsningen 54

læserbrev 57

navnenyt 58


Dansk Mink Papir A/S | Borbjerg | 7500 Holstebro | Tlf. 9613 3131 | Fax 9613 3132 | [email protected] | www.minkpapir.dk

Henrik Palsgaard

Salgschef

Dir. 9613 3138Mob. 4028 9121E-mail [email protected]

Kim Hjelm

Eksportchef

Mob. 2923 9764E-mail [email protected]

Stinne Vinther

Salgskoordinator

Dir. 9613 3149Mob. 2923 9772E-mail [email protected]

Jesper Rønn Sørensen

Servicechef

Mob. 2923 9773E-mail [email protected]

Din MINKPAPIR kontakt

www.minkpapir.dk

Dansk Mink Papir ønsker god pelssæson


Man siger, at den frie presse skal

fungere som samfundets vagthund. En

institution uden for magtens tredeling

af lovgivende, dømmende og udøvende

magter, der skal bide demokratiets egne

institutioner i haserne og sikre et fair

demokrati.

Men hvad sker der, når den frie presse

tildeler sig selv retten som demokratisk

institution? I skrivende stund er de dan-

ske pelsdyravlere ofre for en kampagne,

der bliver rullet frem af Ekstra Bladet og

TV 2-programmet Operation X, i hvad

de formentlig selv mener, er en skøn

forening.

Det mener vi på ingen måde. Der er intet

skønt over mennesker, som tildeler sig

selv magt, som ikke er deres ret, og det

er præcis, hvad to af landets største me-

dier er i færd med i øjeblikket. I et brev

til 34 danske pelsdyravlere har TV 2/

Operation X slået fast, at de pågældende

avlere har overtrådt dyreværnsloven.

Dermed har landets store public service

tv-station ophøjet sig selv til dømmende

magt og ser stort på, at vi rent faktisk

har en offentlig myndighedskontrol, der

skal tage sig af det.

Det blæser de to selvbestaltede dom-

mere på. De blæser også på de pres-

seetiske regler, der omhandler journa-

listers ret til at skaffe sig materiale på

ulovlig vis. I presseetisk forstand er det

nemlig o.k. for journalister at anvende

kriminalitet for at skaffe dokumentation

i offentlighedens interesse, men det må

kun ske, hvis alle andre muligheder for

f.eks. at filme inden for på en pelsdyr-

farm er udtømte. Alle 34 pelsdyravlere

har en ringeklokke på døren, som enhver

journalist er velkommen til at bruge.

Men det blæser Operation X og Ekstra

Bladet på, for dette dommerpar dømmer

helst andre mennesker ved at komme

springende ud af det blå som en trold fra

en æske. Så bliver sensationen lige den

tand mere spændstig forstås.

De blæser oven i købet på deres egne

regler. Bastard Film, som producerer

Operation X for TV 2, har et etisk re-

gelsæt, hvoraf det fremgår, at ”Bastard

Film forholder sig kritisk til alle kilder”.

Dansk Pelsdyravlerforening blæser på

Bastard Films etiske regelsæt. Bastard

Film og Ekstra Bladet har nemlig deres

billedmateriale fra den rabiate dyrerets-

forening Anima, hvis stiftere er idømt

årelange fængselsstraffe for politisk mo-

tiveret vold, hærværk og brandstiftelse

på pelsdyrfarme.

Så de danske pelsdyravlere skal nu døm-

mes af to selvudnævnte dommere, som

samtidig også er de eneste referenter i

retssalen. Deres kronvidne er en dyre-

retsforening, som er grundlagt af dømte

politiske terrorister, og hvis erklærede

mål er at lukke pelsdyrerhvervet.

Er det fair? Er det demokrati? Er det sam-

fundets hæderkronede vagthund?

leDer

af erik ugilt [email protected]

vagthunDen blæser På DemOkratiet


næste generatiOn aF DyrevelFærD FOr PelsDyr er På vejEuropæisk pelsdyravl er på vej ind i EU’s store dyrevelfærdsprojekt Welfare Quality. Arbejdet skal ende med, at give nogle præcise værktøjer til at måle niveauet af dyrevelfærd på pelsdyrfarmen – og værktøjer til avlerne, så de eventuelt kan forbedre velfærden.

En dyrlæge vil sige, at en god indika-

tor på minkens velfærd er, om dyret er

sundt og rask. Avleren vil sige, at en

mink, der producerer godt, indikerer en

god velfærdstilstand, mens adfærdsfor-

skeren vil pege på, at dyrets mulighed

for at få opfyldt sine biologiske behov, er

en god indikator.

- Og så er der sådan en som mig, der vil

sige, at det handler om, at dyret bliver

passet ordentligt - altså management,

siger seniorforsker ved Aarhus Univer-

sitet, Forskningscenter Foulum, Steen

Møller.

Alle fire svar er gode, og de er samti-

dig udtryk for, at en samlet vurdering

af velfærden for landbrugsdyr er en

kompleks størrelse, hvor flere forskellige

fagområder skal tages i betragtning. Og

at bringe den mest kvalificerede dyrevel-

færdsekspertise om pelsdyr fra forskel-

lige fagområder sammen er netop, hvad

Steen Møller for nylig er gået i gang med

i en projektgruppe, som EFBA (European

Fur Breeders Association) har oprettet.

EFBA-projektet sigter på at blive en del

af EU’s store dyrevelfærdsprojekt for

landbrugsdyr ’Welfare Quality’, hvis

grundlæggende formål er at skabe

nogle fælles europæiske standarder for,

hvordan dyrevelfærden skal vurderes.

Målet for EFBA er således, at pelsdyr

skal indgå i Welfare Quality-projektet på

linje med alle andre husdyrarter, ligesom

metoderne til at måle minkenes velfærd

vil være ens.

Lykkedes det at få en blåstempling fra

EU, vil det politisk set være en stor

fordel for pelsdyravlerne, siger EFBA-

formand Knud Vest:

- Vores mål er at få EU’s officielle god-

kendelse af pelsdyrproduktionen på lige

fod med de andre husdyrproduktioner i

landbruget. Det vil give pelsdyravlerne

en sikkerhed for deres produktioner, så

de ikke bliver politiske kastebolde for alle

mulige populister, der bare leder efter

en undskyldning for at lukke erhvervet,

sådan som vi har set det rundt omkring i

Europa, siger han.

Som udgangspunkt mener Knud Vest

ikke, at der skal ske store og radikale æn-

dringer på de danske pelsdyrfarme. Det

igangværende arbejde er nemlig baseret

på den nuværende EU-rekommendation,

så det ligger eksempelvis ikke i kortene,

at der skal laves om på burstørrelserne,

hvilket heller ikke er med i forskernes

arbejde.

- Meningen er at skabe et troværdigt

system. Der skal ikke være forskel på

svaret, hvis man spørger en forsker, en

avler eller en staldtekniker om dyrevel-

færd, siger seniorforsker Steen Møller.

EFBA-projektgruppen består af en række

europæiske pelsdyrforskere, og ud over

Steen Møller, Aarhus Universitet, er Leif

Lau Jeppesen, Københavns Universitet,

med fra Danmark. Koblet på EFBA-pro-

jektgruppen er også flere dyrevelfærds-

eksperter, som har været med i noget

af det Welfare Quality-arbejde, som

allerede er udført for andre landbrugs-

dyr. Formålet med at have dem koblet

på EFBA-projektet er holde projektet på

”Welfare Quality-sporet”.

et værktøj til PelsDyravlerne

Til at begynde med peger arbejdet frem

til sommeren 2010, hvor første step i

Welfare Quality-projektets

forMål:

• At udvikle praktiske strategier og foran-

staltninger, der kan forbedre dyrevel-

færden.

• At udvikle en fælles europæisk standard

for velfærdsvurdering på bedriften.

• At udvikle en fælles europæisk standard

for information om dyrevelfærd.

• At integrere og skabe tværfaglig sam-

menhæng mellem de mest relevante

faglige ekspertiser inden for dyrevel-

færd i Europa.

Kilde: welfarequality.Net

af Mick [email protected]

DyrevelFærD


projektet efter planen skal ligge klar. I

første omgang skal pelsdyrforskerne

studere den eksisterende forskningslitte-

ratur om dyrevelfærd og derefter samle

det sammen. Arbejdet skal ende op med

en såkaldt velfærdsvurderings-protokol,

som beskriver, hvad der er god velfærd

for pelsdyr, og hvordan velfærden kan

måles objektivt. Protokollen skal herefter

danne grundlag for en velfærdsmanual,

som den enkelte pelsdyravler skal bruge

som et værktøj til at forbedre eller fast-

holde et højt niveau af dyrevelfærd ude

på den enkelte farm.

- Den klare vision for dyrevelfærd, som

EFBA har udviklet det sidste års tid, er,

at opstille den næste generation af dy-

revelfærdsparametre for pelsdyr. Vores

mål er at udvikle en velfærdsvurderings-

protokol for henholdsvis mink og ilder

samt ræv og finnraccon og bagefter

uddanne avlerne til opretholde de høje-

ste velfærdsstandarder, siger direktør i

EFBA Francois Hossay.

FOrskningsbaseret DyrevelFærD

Modellen for velfærdsvurderings-

protokollen ligger allerede nogenlunde

fast, for den er baseret på mange års

forskningsresultater. Velfærden for mink

rummer fire overskrifter, nemlig indhus-

ning, management, adfærd og sundhed,

og det er i samspillet mellem disse fire

områder, at vurderingen af minkens

velfærd skal finde sted.

Steen Møller udtrykker det på den måde,

at indhusning og management er de

muligheder, som avleren giver minken,

mens adfærd og sundhed er dyrets

svar på mulighederne. Ved at iagttage

minkens adfærd, for eksempel med

pindetesten, der indikerer om minken er

nysgerrig, frygtsom eller aggressiv, kan

man udlede en slags status på velfær-

den, som så for eksempel kan gøres

bedre ved hjælp af berigelse (indhus-

ning) eller avlsarbejde (management).

På samme måde kan man udlede mange

informationer om velfærd ved at kigge

på minkens sundhedstilstand, og der kan

velfærden måske højnes med manage-

ment via fodringen.

Mulighederne for at vurdere velfærden

er mange, og spørgsmålet er naturligvis,

hvilke velfærdsindikatorer som er de

mest hensigtsmæssige at bruge, og det

er ret præcist det arbejde, som EFBA-

projektgruppen nu skal i gang med.

- Opgaven er at finde ud af, hvor er det

nemmeste sted, at finde de vigtigste

informationer, siger Steen Møller.

Europas forbrugere er forvirrede over,

hvad forskellige mærkningsordninger

reelt siger om produkterne, og det er

en væsentlig del af årsagen til, at Wel-

fare Quality-konceptet er blevet født.

Det er meningen, at Welfare Quality

både skal være en fælles europæisk

dyrevelfærdsvurdering samt en påli-

delig produktinformation. Og en sikker

mærkningsordning, der garanterer

dyrevelfærden over for forbrugerne,

er en rigtig god ide for de europæiske

pelsdyravlere, mener EFBA-direktør

Francois Hossay:

- Der er kommet et stigende forbruger-

krav om mere information om produkt-

oprindelse og velfærdstilstanden på

vores pelsdyrfarme. Det er et område,

hvor forbrugernes bevidsthed står

svagt, fordi den almindelige offentlig-

hed ikke er ordentligt informeret. De-

res syn på pelsdyravl varierer meget,

men vi ved fra meningsmålinger, at når

offentligheden er ordentligt informe-

ret, så ændrer de deres holdning til

pelssektoren, siger hun.

EFBA regner med at tiltræde EU’s

kommende mærkningsordning i løbet

af 2010 eller 2011, men det kan ikke ske

før velfærdsvurderings-protokollen

ligger klar. Og så er det selvfølgelig en

forudsætning, at de europæiske pels-

dyravlere overholder de kommende

velfærdsstandarder.

- Introduktionen af denne plan betyder,

at vi kan garantere over for den almin-

delige offentlighed, at pelsskindene

stammer fra farme, som overholder

disse høje standarder for dyrevelfærd.

Det handler om vores omdømme,

siger Francois Hossay.

Velfærden for pelsdyr er i forvejen

høj. Nu skal den godkendes af

EU under det fælles europæiske

Welfare Quality-projekt.

inFOrmatiOn ænDrer FOrbrugernes syn På PelsDyravl


FOrskning FOr eu-kvalitetslabel er gODt i gangEU’s dyrevelfærdsprojekt Welfare Quality er nået langt i processen mod et kvalitetsstempel. Så langt at man på nogle landbrugsdyr kan begynde at udføre velfærdsvurderings-protokoller og kvalitetsbestemme forskellige produkter.

Selvom der endnu ikke er lavet nogen

Welfare Quality-målinger på minkhold i

Danmark, er redskaberne til at måle med

så gennemtestet, at man kan begynde at

bruge dem på andre landbrugsdyr.

- Der er nu gjort mange erfaringer, og

det ser ud til, at systemet bliver ope-

rativt, siger Jan Tind Sørensen, der er

forskningsleder på Institut for Husdyr-

biologi og sundhed ved Aarhus Univer-

sitet.

Han er en af de danske forskere, der er

med i mink-projektet, og Jan Tind Sø-

rensen har desuden været med i Welfare

Quality-arbejdet for nogle af de andre

husdyrarter. Derfor kan han fortælle,

at velfærdsvurderings-protokollerne er

blevet afprøvet med malkekvæg, høns,

slagtekyllinger og kalve rundt omkring i

Europa.

Der er blevet målt på kvaliteten af ind-

husning, fodring, adfærd og sundhed

- de fire kriterier der også forventes at

skulle indgå i målinger af minks velfærd.

Resultaterne fra de foreløbige studier

har været så gode, at det reelle arbejde

med at fordele kvalitetsmærker på disse

områder snart kan gå i gang.

Det vil betyde mere gennemskuelige

valg for forbrugere, når de i fremtiden vil

købe nogle af disse produkter.

Den nye kvalitetslabel har endnu ikke

fået nogen faste aftaler med super-

markedskæder og andre, der skal føre

mærket. Men hvis EU vælger at bakke op

om en kvalitetsmærkning, er der en god

sandsynlighed for, at de vælger Welfare

Quality, da projektet i forvejen er rejst

med økonomisk støtte fra EU.

- Vælger EU at støtte Welfare Quality

som kvalitetslabel, bliver det sikker let-

tere at få supermarkedskæder og andre

til at bruge mærket, forklarer Jan Tind

Sørensen.

lettere at måle På mink

Når man skal i gang med at kvalitetsbe-

stemme mink i fremtiden, forudser Jan

Tind Sørensen, at det måske bliver let-

tere, end det har været med flere af de

andre landbrugsdyr.

- Minkavl er jo meget sæsonpræget, og

det vil gøre det lettere at måle. Fordi alle

mink vil være på ca. det samme stadie

på det samme tidspunkt, siger han.

Til gengæld vil der måske blive behov

for flere målinger i løbet af perioden for

at få dækket alle produktionsperioder.

Det er så en udfordring for forskerne, at

give avlerne de delresultater, der eventu-

elt vil komme.

Desuden har analyser af andre velfærds-

vurderingsprotokoller vist, at det er

billigere at gennemføre en velfærdsvur-

dering på mink, end det er på svin, mal-

kekvæg og høns. Derfor er det oplagt for

europæisk minkavl at lave et tilsvarende

projekt, mener Jan Tind Sørensen, som

ikke mener, at det gør nogen forskel, om

det er fødevarer eller pelse, der bliver

mærket med det nye kvalitetslabel:

- Det mærket dokumenterer er dyre-

velfærden, og en sådan label kan lige

så godt sidde på en pels, som det kan

sidder på en flæskesteg. Det er måske

endda en større gevinst for en pels, at

den har sådan et mærke, siger Jan Lind

Sørensen.

af Marie graboW Westergaard

FOrsikring



Det er nemt at unDgå FrygtsOmme avlsDyr, Og Der er kun FOrDele veD Det!Der er flere fordele ved at undgå frygtsomme mink i avlsarbejdet, og der er effektive og gennemprøvede redskaber til at finde dem – og indsatsen kan tilpasses behovet.

Minkens temperament er vigtigt, fordi

rolige og nysgerrige mink er bedre

tilpassede, lettere at håndtere, skriger

mindre, og de producerer formodent-

lig bedre end frygtsomme mink. Der

er således flere fordele ved at følge

bestemmelsen i ’Bekendtgørelse om

beskyttelse af pelsdyr’ om, at stærkt

frygtsomme dyr ikke må anvendes til avl,

og at avlsprogrammer skal tage særligt

hensyn til selektion for tillidsfulde dyr.

Selvom det kan diskuteres, hvordan

den ikke særligt klare formulering skal

tolkes i praksis, er der ingen tvivl om,

at pelsdyravlere fremover skal finde og

udelukke ’Stærkt frygtsomme dyr’ fra

avl og tage et særligt hensyn til at finde

og anvende tillidsfulde dyr i avlsarbej-

det. I praksis har de fleste minkavlere

altid udelukket de mest frygtsomme og

aggressive dyr fra avl ved at udelukke

de mink, der skriger eller bider mest, når

de håndteres. Ved hele tiden at fjerne

de mest uønskede mink, er der gen-

nemført en indirekte selektion mod mere

tillidsfulde dyr, og de mink, der går på

farmene i dag forekommer langt mindre

frygtsomme og aggressive og tilsvaren-

de mere tillidsfulde end tidligere.

I dette indlæg beskriver vi en hurtig

og effektiv metode til bestemmelse af

minks temperament, hvordan man kan

bruge dette i valg af avlsdyr, og hvilke

effekter man kan forvente.

testmetODer:

FOrskellige metODer til

FOrskellige behOv

Uanset hvor tillidsfulde mink man i

forvejen har, skal bekendtgørelsen tages

alvorligt, men indsatsen og metoderne

kan med fordel tilpasses behovet på den

enkelte farm. Som minkavler har man

derfor i første omgang brug for at kende

status for minkenes temperament på

farmen. Denne status kan beskrives ved

hjælp af en hurtig og effektiv test af et

udsnit af farmens dyr. Derefter kan man

vurdere, om man har behov for at flytte

dyrenes generelle temperament ved at

avle for tillidsfulde og imod frygtsomme

mink, eller om man kan nøjes med

vedligeholde en god status ved at finde

og pelse de frygtsomme mink, der altid

vil dukke op, selvom man generelt har

meget nysgerrige og tillidsfulde mink.

For at opfylde bekendtgørelsen kan man

derfor med fordel gå frem efter følgende

skabelon:

1. Beskrive farmens status for minkenes

temperament. Derudfra vurderes om

man skal:

a. Forbedre status ved avl for tillids-

fulde mink

b. Fastholde en god status ved at

udelukke frygtsomme dyr fra avl

Til beskrivelse af farmens status og til

avl for nysgerrige mink, har man behov

for en hurtig og effektiv metode til at

beskrive temperamentet hos sine mink.

Til dette formål er pindetesten velegnet.

Til at vedligeholde status og undgå at

sætte frygtsomme mink i avl, kan man

nøjes med simplere metoder.

PinDetesten

Pindetesten er yderst velegnet til at

beskrive minkenes temperament. Testen

er nem at lære, hurtig at gennemføre og

meget pålidelig. Det temperament, den

afslører, har høj arvbarhed og ingen eller

positive effekter på produktionen. Selv

om man skulle have mange frygtsomme

mink, er der er således gode muligheder

af steen H. Møller & steffen W. Hansen, institut for Husdyrbiologi og sundHed, det jordbrugsvidenskabelige fakultet, aarHus universitet, 8830 tjele [email protected]

DyrevelFærD


for at leve op til bekendtgørelsen og

indpasse avl efter mink med ønskeligt

temperament i den normale farmprak-

sis. Der har gennem mange år været

arbejdet videnskabeligt med minkens

temperament, og allerede i 1980’erne

blev der udviklet en simpel ”pindetest”

til karakterisering af minks temperament.

Testen udføres ved, at man stikker en

tungespatel, der er en stor ’ispind’ af

træ, ind i buret og observerer minkens

reaktion på ”pinden”. Minken vil reagere

på en af følgende måder:

• Tillidsfuld: Snuser og undersøger

pinden (Billede 1)

• Frygtsom: Trækker sig væk fra pinden

eller gemmer sig i redekassen (Billede

2)

• Aggressiv: Angriber og bider i pinden

(Billede 3)

• Ubestemt: Ingen eller flere af disse

reaktioner

En tungespatel er yderst velegnet til

testen. Dels er den billig og kan kasseres

ofte, hvorved en eventuel smittespred-

ning begrænses, dels går den i stykker,

hvis en aggressiv mink bider hårdt i den,

så minkens tænder skånes.

Tillidsfuld mink,

der snuser til og

undersøger pinden.

Frygtsom mink, der

trækker sig væk fra

pinden.

Aggressiv mink, der

angriber og bider i

pinden.

1

1

2

3

2

3


Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · [email protected] · www.pamutec.com

n Kvikrensern Fedtafskrabern Skindaftrækker- eller køb en ny SA 100 skrabemaskine

SERVICE - bestil nu og kom først i køen

Følg med tiden - opgrader din gamle skrabemaskine med

Originalt Ekstra Udstyr

Ring og få en seriøs snak

Hvis minkene ’vækkes’ inden testen, er

det ikke nødvendigt at skodde dem ude

fra redekassen, idet det kun er frygtsom-

me mink, der gemmer sig i redekassen.

Testen påvirkes ikke af fodringen, hvis

man blot ikke tester fra 30 minutter før til

30 minutter efter fodring. Testen er så-

ledes ganske simpel at gennemføre, og

tolkningen af minkens reaktion er også

hurtigt lært. Det har vist sig, at mink-

avlere med en smule øvelse vil komme

til samme tolkning af minkens reaktion

som en erfaren tester i mellem 75 %

og 100 % af tilfældene. Pindetesten har

også en høj gentagelighed, hvilket be-

tyder, at ca. 90 % af minkene vil reagere

på samme måde, hvis de testes igen.

Endelig er testen hurtig at gennemføre,

idet det kun tager ca. 9 sekunder at teste

et avlsdyr, der går alene i et bur, mens to

hvalpe i samme bur kan testes på ca. 15

sekunder i alt – inkl. den tid det tager at

registrere resultatet. Figur 1. Fordeling af temperament målt ved pindetest af 1.128 sorte tæver fra 22 farme i

1987 og 1.768 brune tæver fra 6 farme i 1999

figur 1FOrDeling aF temPerament hOs avlstæver

0

20

40

60

80

100

PROCENT

Tillidsfuld

1987 1999

Frygtsom Aggressiv Ubestemt


hvaD viser PinDetesten

Gennem et mangeårigt selektionsforsøg

på grundlag af minkenes temperament

bestemt ved pindetesten, har vi op-

nået en grundlæggende forståelse af

minkens temperament. Det er bl.a. vist,

at arvbarheden af tillidsfuld adfærd

ligger mellem 20 og 40 %, hvilket giver

et godt grundlag for en hurtig ændring

af minkenes temperament på en farm.

Det temperament, der registreres ved

’pindetesten’, er generelt forstået på den

måde, at minkene udviser den samme

reaktion, når de blev testet overfor noget

ukendt, for eksempel i form af en mink,

et menneske, et nyt foder, et andet miljø

eller et ukendt objekt. Det er desuden

vist, at frygtsomme mink bliver mere

stressede ved håndtering og reagerer på

behandling med angstdæmpende me-

dicin. Tillidsfulde mink er således mere

robuste og mindre følsomme overfor

belastning end frygtsomme mink.

anDre metODer

Hvis man kun har behov for at kunne

udelukke frygtsomme tæver fra avl,

er der andre metoder, der kan tages i

anvendelse, selvom disse er mindre vel-

dokumenterede. Frygtsomme mink vil

ofte skrige, når de bliver håndteret, for

eksempel i forbindelse med livdyrsorte-

ring. Det er derfor oplagt, at bortselekte-

re mink, der skriger og derved reducere

antallet af frygtsomme mink på farmen.

status Og variatiOn i minks

temPerament

uDvikling i minkens temPerament

Over tiD

Ud fra historiske beskrivelser af min-

kens temperament mange år tilbage,

er det oplagt, at de mink, der går på

farmene i dag, er langt mere tillidsfulde

og tilsvarende mindre frygtsomme og

aggressive end tidligere. Det, at minken

bliver mindre frygtsom og mere tillids-

fuld, har vi også testet i praksis (Figur 1),

selv om det skal bemærkes, at det ikke

er de samme farme og farvetyper, der er

målt på. En del af forskellen kan således

skyldes, at brune mink generelt er mere

tillidsfulde end sorte mink.

variatiOn i minkens temPerament

mellem avlere Og årstiDer

Minkhvalpe bliver mindre frygtsomme

og mere tillidsfulde med alderen, og

først når de nærmer sig 7 måneders

alderen, kan man regne med, at deres

temperament er fuldt etableret. Deref-

ter kan temperamentet variere noget

med årstiden, produktionscyklus og

fodringsrutiner. Som anskueliggjort i

tabel 1 og 2 er der ganske stor variation

tabel 2

temPeramenthanner

farMe sorteret efter unge Hanners frygt og tillid i %

f a e b d c gns.

tillidsfuld 60 52 62 45 31 29 49

frygtsoM 5 5 14 18 22 24 14

aggressiv 27 43 21 31 31 41 29

ubesteMt 8 0 3 7 16 6 7

temPeramenttæver

farMe sorteret efter unge tævers frygt og tillid i %

f e b a d c gns.

tillidsfuld 73 75 57 32 49 42 55

frygtsoM 8 12 11 16 30 44 22

aggressiv 11 5 15 25 11 7 12

ubesteMt 8 8 17 27 10 7 12

Tabel 2. Temperament af unge avlsdyr i februar 2000 på seks farme, sorteret efter flest tillidsfulde og

færrest frygtsomme.

tabel 1

temPerament gamle tæver

farMe sorteret efter gaMle tævers frygt og tillid i %

e f a b d c gns.

tillidsfuld 74 65 66 62 59 40 62

frygtsoM 16 15 22 22 27 42 23

aggressiv 3 3 2 3 5 2 4

ubesteMt 7 17 10 13 9 16 11

temPerament hanhvalPe

farMe sorteret efter HanHvalpes frygt og tillid i %

d a e b f c gns.

tillidsfuld 73 63 57 55 49 42 55

frygtsoM 19 30 36 36 46 54 38

aggressiv 1 3 0 2 0 0 1

ubesteMt 7 5 7 7 5 5 6

temPerament tævehvalPe

farMe sorteret efter unge tæveHvalpes frygt og tillid i %

d a e b f c gns.

tillidsfuld 53 44 44 32 34 31 38

frygtsoM 39 48 50 54 60 62 53

aggressiv 0 1 0 0 0 0 0

ubesteMt 9 7 6 13 6 7 8

Tabel 1. Procentvis fordeling af temperament ved pindetest af gamle avlstæver og hvalpepar i

september/oktober 1999 på seks farme, sorteret efter flest tillidsfulde og færrest frygtsomme.


i fordelingen af minkenes temperament

mellem forskellige farme, aldersgrupper

og perioder.

Det forholdsvis høje gennemsnitlige

antal frygtsomme hvalpe afspejler

hvalpenes alder, og vil falde efterhån-

den som hvalpene bliver ældre. Det er

karakteristisk, at tævehvalpe er mere

frygtsomme end hanhvalpe, hvilket

tilskrives en effekt af køn, størrelse og

dominansforhold. Forskellen mellem

de 6 farme illustrerer, hvor langt man

kan nå, og på mange farme kan andelen

af frygtsomme dyr - ved en beskeden

indsats - reduceres til gavn for dyrenes

velfærd.

I februar kan restriktiv fodring påvirke

temperamentet i retning af mere aggres-

sive reaktioner end ellers (Tabel 1 og 2).

Hanner er normalt mere tillidsfulde end

tæver. At dette ikke var tilfældet i februar

skyldtes netop, at en stor del af han-

nerne reagerede aggressivt.

FOrventet uDbytte

OPFylDelse aF bekenDtgørelsen

Udover det indlysende vigtige i at leve

op til pelsdyrbekendtgørelsens krav,

kan man som avler også forvente nogle

mere robuste mink. Tillidsfulde mink

vil være lettere at håndtere og reagerer

mindre på at blive fanget, flyttet, vejet

eller sorteret. De vil sjældent skrige, og

der vil generelt være mere ro på farmen.

temPerament Og kulDstørrelse

Ved selektion for temperament er det

vigtigt at kende eventuelle effekter på

andre produktionsegenskaber, hvoraf

reproduktion umiddelbart er den egen-

skab, det ville være mest nærliggende,

at der kunne være en effekt på. Der er

ikke gennemført en systematisk indsam-

ling af data fra tilstrækkelig mange tæver

og farme til endelig afklaring af effekten

på kuldstørrelse. De indsamlede data

tyder på, at tillidsfulde mink samlet set

fravænner flest hvalpe (Tabel 3), mens

frygtsomme mink fravænner færrest,

hvilket er i overensstemmelse med

resultaterne af de første 5 års selektion

efter henholdsvis tillidsfulde og frygt-

somme linjer, men en endelig afklaring

må afvente et større datamateriale fra

praksis.

såDan kan bekenDtgørelsen

OPFylDes i Praksis

Farmens status for minkenes tempera-

ment kan findes ved at pindeteste for

eksempel 100 hvalpepar af hver af de

mest udbredte farvetyper. Det tager ca.

en halv time pr. type, når først man er i

gang. Hvalpene skal være fuldt udvikle-

de og fodret nogenlunde efter ædelyst,

hvorfor det bedste tidspunkt vil være i

oktober/november. Hvis andelen af til-

lidsfulde hvalpe er under gennemsnittet

(ca. 55 for hanner og ca. 40 for tæver),

kan der være behov for en intensiv

selektion for mere tillidsfulde dyr. Dette

kan gøres ved at teste alle hvalpe og

kun vælge avlsdyr blandt de tillidsfulde.

I løbet af få generationer vil dette øge

andelen af tillidsfulde mink væsentligt

og andelen af frygtsomme og aggres-

sive mink vil tilsvarende falde.

Hvis andelen af tillidsfulde dyr ligger

over gennemsnittet, kan man holde

niveauet ved for eksempel at holde

frygtsomme hvalpe ude af avlen. Dette

kan være tilfældet allerede ved første

test af farmens status, eller efter nogle

generationers selektion. Dette kan for

eksempel ske ved, at alle hvalpe, der

skriger ved sorteringen, pelses uanset

deres eventuelle andre kvaliteter.

kOnklusiOn

• Pindetesten for måling af tempera-

ment hos mink giver en hurtig, robust,

generel og troværdig beskrivelse af

minkenes temperament.

• Pindetest af 100 hvalpepar i oktober/

november af hver af de mest udbredte

farvetyper viser farmens status.

• Hvis mindre end 55 % af hanhval-

pene og 40 % af tævehvalpene er

tillidsfulde, er der grundlag for at

hæve farmens generelle niveau.

Det kan gøres ved at teste alle

hvalpene og kun sætte tillidsfulde

hvalpe i avl.

• Hvis flere end 55 % af hanhvalpene

og 40 % af tævehvalpene er tillids-

fulde, kan man evt. nøjes med at

sikre status ved at pelse alle mink,

der skriger ved livdyrsorteringen.

• Med flere tillidsfulde mink kan man

forvente bedre tilpassede, lettere

håndterbare mink med uændret eller

bedre kuldstørrelse.

tabel 3

temPerament parrede % golde Hvalpe pr. parret

Hvalpe pr. kuld

kontrol 101 21 3,84 4,85

tillidsfuld 85 2 5,07 5,19

frygtsoM 73 14 3,84 4,44

aggressiv 204 12 4,83 5,48

ubesteMt 17 12 4,24 4,80

Tabel 3. Reproduktionsresultater hos brune minktæver fordelt på temperament målt med pindetest i

februar 2001, samt i en ikke testet kontrolgruppe.




anDerleDes kamPagne meD aura


Kopenhagen Fur har valgt at gribe dette

års kampagne i pelsbutikkerne an på en

ny og anderledes måde. Der er fokus på,

at pels er et materiale med uendelige

muligheder, og at pels er for alle. Det er

her, den unge sangerinde Aura kommer

ind i billedet.

Dansk Arkitektur Center på Christi-

anshavn var forvandlet til et mekka af

kampagnebilleder af Aura iført pels i

innovative afskygninger, giner med pels

og pelsinteresserede folk. Sangerinden

Aura optrådte iført glitrende kjole, store

smykker og højt opsat hår og var ikke var

til at overse, mens hendes store stemme

fyldte husets rustikke lokaler til glæde

for alle de fremmødte retailere, stylister

og branchefolk.

Anledningen til mekkaet var afsløringen

af Kopenhagen Furs retail-kampagne; en

anderledes kampagne, der i år har Aura

som ansigt og stemme.

stilikOn Og luksusgøgler

- Vi valgte at arbejde sammen med Aura,

fordi hun var interesseret i materialets

muligheder og hendes interesse for

projektet strakte lang ud over blot at stå

model, siger Retail Marketing Manager

hos Kopenhagen Fur, Natia Linneman.

Aura er både blevet kaldt et stilikon,

en diva og en luksusgøgler og er spået

en stor sangkarriere. Hendes kreative

talent afspejler sig tydeligt i de to pels-

styles, hun har været med til at designe

i samarbejde med Kopenhagen Fur og

blandt andre den anerkendte skodesig-

ner Cecilie Toklum. Det var for eksempel

Auras idé at tilføje farvede pletter på en

frakke af jaguarmink.

stOlt aF Dansk Pels

- Det har været rigtig sjovt og oplevel-

sesrigt, og jeg er blevet meget klogere

på, hvad det vil sige at arbejde med

pels. Jeg var nok en smule forudindta-

get, men nu har jeg været ude på nogle

Omkring 100

mennesker var

mødt op for at

se sløret blive

løftet for den nye

kampagne.

Aura gav en lille

koncert bl.a.

med numre

fra hendes

seneste album

’Columbine’.

Imens kunne

gæsterne

tage for sig af

buffeten.

af Heidi cecilie [email protected]

PelskamPagne


minkfarme, og set hvordan det går til,

og jeg synes, at dansk og skandinavisk

pels er noget, vi kan være stolte af, siger

Aura.

Aura er blevet introduceret bredt til

pelsens verden, lige fra minkfarme til

styles med pels. Kopenhagen Fur søgte

en frontfigur, der kunne være en rolle-

model i stedet for blot et kønt ansigt. En,

som kunne slå fast, at pels har uendelige

muligheder og er for alle.

- Vi har opfordret Aura til at lære bran-

chen at kende og forholde sig til den

ud fra konkret viden for derigennem at

skabe en pels-ambassadør i stedet for

blot at købe os til en model, siger Natia

Linneman.

glaDe retailere

Pelschef for Birger Christensen, Karsten

Bach, var en af de mange fra detailbran-

chen, der var mødt op på Dansk Arkitek-

tur Center for at se sløret blive løftet for

kampagnen, og han tror også på Aura

som pels-ambassadør:

- Hun er den bedst tænkelige repræ-

sentant. Hun kan vise, at pels også er

ungdommeligt, og så har hun sin helt

egen stil, som kan inspirere mange

mennesker. Jeg synes, hun er et stilikon,

siger Karsten Bach.

Susanne Rosenmeier, der sælger pels i

Stampe i Odense er enig:

- Aura er et kanon valg. Vi har mange

unge, der køber pels hos os, og der kom-

mer flere og flere, så hun passer rigtig

godt til at være frontfigur. Det var også

dejligt anderledes, at der denne gang var

designet tasker og sko med pels, siger

hun.

en breDere kamPagne

En anden anderledes fremgangsmåde

ved dette års kampagne er, at billederne

vil blive brugt bredere end tidligere.

For eksempel bliver de sendt til Kina,

hvor de førhen kun blev brugt i danske

butikker. Med dette initiativ håber Natia

Linneman på en længere virkning af

kampagnen og større synergi i markeds-

føringen på det danske marked.


Bliver dine skind behandlet bedst muligt? Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApSAggersundvej 16 · DK-9600 Aars

Tlf. +45 98 65 89 00

www.danpels.dk

Skrabning, taning og pakning 10 kr

Gældende for

større mængder skind.

Vi har installeret en ekstra tanemaskine på vores Mono-rail

anlæg - her tanes alle grænseskind om


nye ansigter På lanDscentret PelsDyr

Landscentret Pelsdyr har fra den 1.

oktober 2009 ansat Maria Blæsbjerg (26)

som ny konsulent. Maria er uddannet

agronom, med speciale inden for pels-

dyr og har senest arbejdet på PFC med

digitalisering af NJF rapporter. Hendes

arbejde område bliver direkte rådgiv-

ning til pelsdyravlerne omkring miljø og

management. Privat bor Maria i Holste-

bro sammen med sin kæreste Jakob, der

var at finde på forsiden af Pelsdyrbladet

i juni.

På Landscentret får vi fortsat mange

henvendelser fra avlerne om rådgivning

indenfor avl, management, miljø og øko-

nomi. På miljøområdet er afdelingens

konsulent Henrik Bækgaard i gang med

en masteruddannelse indenfor miljøret,

hvilket i høj grad kommer afdelingen og

avlerne til gode, i de efterhånden mange

spørgsmål der er fra avlere, når de gerne

vil ændre eller udvide produktionen.

Henriks uddannelse kombineret med

konkrete ansøgninger for avlerne, er

med til at udvikle rådgivningen på dette

vigtige område. Er der spørgsmål ved-

rørende miljø, kontakt da enten Henrik

Bækgaard eller Hans Henrik Møller.

Arbejdstilsynet er på vej rundt til landets

pelsdyravlere og pelserier. Ved be-

søgene ses på, om der foreligger en

såkaldt APV, hvis der er ansatte. APV

står for Arbejds Plads Vurdering og er en

beskrivelse af de rutiner, der skal sikre

ansatte og ejer mod uheld på farmen

og i pelseriet. Landscentret har tidligere

lavet en række skemaer og instruktioner

til APV, der tilbydes avlerne som en APV

mappe. Udover dette har Dansk Land-

brugsrådgivning dannet DLBR Agrisa-

fety, hvor en række lokale konsulenter

er godkendt til at rådgive om arbejdssik-

kerhed og APV. Hvis du vil vide mere om

APV, er du velkommen til at kontakte en

af konsulenterne.

Rådgivning om avl, management og pro-

duktion er et andet vigtigt rådgivnings-

område med landskonsulent Michael

Sønderup i spidsen og Henrik Bækgaard,

Vilhelm Weiss og Maria Blæsbjerg som

konsulenter. Vi har netop sendt 220

farmmapper ud. Mapperne indeholder

redskaber til planlægningen af 2010

produktionen. Konsulenterne har travlt

i september og oktober med tiltag, der

også er rettet mod 2010 f.eks. erfamø-

der, farmbesøg og lokalforeningsmøder

Rådgivningen til fodercentralerne og

deres leverandører er fortsat med

landskonsulent Mikael Lassen i spidsen

og Mette-Line Christiansen samt Vilhelm

Weiss som konsulenter.

Pelsningssæsonen nærmer sig med

hastige skridt og igen i 2009 tilbydes

pelsningskontrol fra Landscentrets kon-

sulenter. Med flere og større pelserier er

der ofte ønsker om flere besøg i løbet af

sæsonen, hvilket også kan lade sig gøre.

Tilmelding til pelsningskontrol kan ske

ved henvendelse direkte til konsulenter-

ne eller til landscentrets sekretær Mette

Mellergaard på 8740 5231.

Telefonnumre og mailadresser på

Landscentrets konsulenter findes på

side 2.

af rådgivningscHef Hans Henrik Møller, landscentret [email protected]

råDgivning


Omhu, nye rutiner og sund fornuft ligger

til grund for Dansk Pelsdyravlerfor-

enings nye retningslinjer for besøgende

på pelsdyrfarme. Retningslinjerne, der

er kommet i stand som følge af Dansk

Pelsdyravlerforenings nye initiativ

”Plasmacytose - nej tak!”, skal ikke alene

hjælpe med at gøre farmene plasmacy-

tosefri, de skal også sørge for at smitten

ikke kommer igen, når den først er væk.

Og det er ikke kun plasmacytose, man

holder ude med effektiv smittebeskyt-

telse – andre smitsomme sygdomme,

der rammer minkbesætninger, bliver

også holdt fra døren.

- Det drejer sig om at gøre miljøer, der

måske har været for åbne, mere luk-

kede, og dermed begrænse den tilgang

af smitte, der kan være på en farm, siger

rådgivningschef Jørgen Østergaard,

Dansk Pelsdyr Laboratorium.

De miljøer, Jørgen Østergaard håber at

gøre mere lukkede med retningslinjerne,

er hallerne, hvor dyrene er. Her skal

avlerne til at fokusere mere på, hvem

de lukker ind, og i særdeleshed hvor

gæsterne på farmen har været før.

Derfor skærpes opmærksomheden på

føring af logbogen med de nye retnings-

linjer, hvor besøgende skal skrive sig ind

med information om hvilke andre farme,

de har været i kontakt med, inden for det

seneste døgn.

Med den dokumentation får både avlere

og besøgende en ekstra mulighed for at

overveje, om det er klogt, at den besø-

gende kommer indenfor på farmen.

- Det begrænser risikoen for, at besø-

gende bærer smitten fra en farm til en

anden, siger Jørgen Østergaard.

Ud over logbogen sætter retningslin-

jerne fokus på de spredningsfarer, der er

ved, at en farm ikke har et adgangsom-

råde, hvor avleren skifter tøj og fodtøj,

og eventuelle gæster skifter til engangs-

dragt og vasker hænder. Ved at indføre

et adgangsområde med klar skelnen

mellem ren og uren zone, bremser man

endnu en kilde til spredning af virus.

retningslinjerne vil hjælPe

Selvom de nye retningslinjer vil skabe

forandringer nogle steder, mener Jørgen

Østergaard ikke, at det bliver noget pro-

blem for avlerne at få dem indført.

- I nogle sammenhænge vil det ændre

lidt på arbejdsgangen, men man skal

huske, at det her hjælper med til at

begrænse og forbygge smitte. Samti-

dig kan retningslinjerne sammenlignes

med regler fra andre landbrug, og der

overholder landmændene reglerne

uden problemer, så hvorfor skulle vi ikke

også kunne gøre det?, spørger Jørgen

Østergaard, der mener, retningslinjerne

vil betyde en forskel i kampen mod

plasmacytose.

- Jeg er overbevist om, at retningslin-

jerne vil hjælpe, fordi de gør den enkelte

avler mere opmærksom på indslæb af

smitte. Det drejer sig om en koordineret

indsats, hvor man både bekæmper, men

også forebygger, og det gør vi virkelig

nu, siger han.

Han understreger dog, at retningslin-

jerne alene ikke mirakuløst vil fjerne

sygdommen fra de sidste 6 pct. af farme,

der er smittet med plasmacytose. Men

med retningslinjerne har man tilføjet

forebyggelse til den strategi, der i årevis

primært har bestået af sanering, og det

vil give virussen kamp til stregen.

Samtidig mener Jørgen Østergaard

også, at avlerne selv skal bruge deres

sunde fornuft, og efterse om de gør alt,

hvad de kan for at forebygge indslæb af

plasmacytose og andre sygdomme.

Det kan man blandt andet gøre ved at

efterse sine containere til pelsede mink,

så man er helt sikker på, at de ikke er

utætte, og at de lukker ordentligt. Man

skal også sikre, at man håndterer brugt

savsmuld, så det ikke kan være med til

at sprede sygdomme. Det skal altså op-

bevares fornuftigt og sendes til destruk-

tion efter gældende regler. Det brugte

savsmuld er fuld af fedt og blod-rester

og udgør en meget, meget stor risiko for

smittespredning.

- Vi håber, at alle vil se de nye retnings-

linjer som en mulighed for at forebygge

plasmacytose, og at vi sammen kan få

reduceret spredningen af sygdommen,

siger Jørgen Østergaard.

Han og styregruppen bag ”Plasmacy-

tose – Nej Tak!” vil fortsat arbejde for

at iværksætte flere initiativer, så alle

danske pelsdyravlere i fremtiden kan

sige ”Plasmacytose - Nej tak! ”.

retningslinjer skal FOrebygge smittePå svinefarme har der i årevis været regler for besøgende. De har været med til at beskytte svinebesætningerne mod sygdomme. Nu har Dansk Pelsdyravlerforening udformet en række retningslinjer for adgang til pelsdyrfarme for at forbedre smittebeskyttelsen på farmene

af Marie graboW [email protected]

smittebeskyttelse


Ved besøg på pelsdyrfarm skal følgende procedure

følges:

• Undgå besøget, hvis det ikke er nødvendigt.

• Ved besøg af farme skal besøgsrækkefølgen altid være

højeste sygdomsstatus først.

• Avler skal være adviseret om besøget før ankomst.

– Der spørges altid til farmens sygdomsstatus ved

aftale om besøg.

• Avler skal have engangskittel og overtræksfodtøj (evt.

støvler) klar ved ankomst, i fald intet andet er aftalt.

• Før adgang til farmen skal den besøgende indskrive sig

i logbogens besøgsliste.

• Skift af tøj skal ske i adgangsrum til den rene zone

(farmen)

– Ved skift efterlades tøj i uren zone før rist passeres i

strømpefødder.

– Hænder og arme vaskes før.

– På den anden side af risten iføres engangskedel-

dragt og støvler.

• Når farmen forlades skal engangsdragt og overtræks-

støvler efterlades i ren zone og der foretages vask af

hænder før tøj i uren zone iklædes.

• Den besøgende skal altid respektere de anvisninger

som avleren giver.

Reglerne for adgang til farmen er gældende for alle som

skal ind i området som omfatter den rene zone; dette vil i

de fleste tilfælde også gælde pelsningsfaciliteter.

regler ved besøg på pelsdyrfarMe

hvOrFOr er Det så vigtigt, at

gæster skrives inD i lOgbOgen,

man kan Da gODt huske, hvem Der

har været På besøg?

Det kan man ikke, når der er gået en

kort periode. Når gæster skriver sig

ind i logbogen, så vil personen blive

opmærksom på, hvornår han sidst

har været inde i et andet pelsdyrhold,

som måske har en anden sygdoms-

status, og så vil gæsten forhåbentlig

tænke: ”Hov her skal jeg ikke ind,

eller her skal jeg komme på et andet

tidspunkt eller agere på en anden

måde”. Skulle uheldet være ude,

vil det endvidere være muligt at se

tilbage på hvem der har været på far-

men og hvornår. Derfor er logbogen

vigtig.

kan avlerne genbruge

engangsDragterne?

Nej og ja. Man kan godt genbruge

dragterne på den samme farm, sådan

at dyrlægen for eksempel får den

samme dragt på hver gang. Men man

kan ikke tage en dragt med fra en

farm og bruge den på en anden farm.

skal PelsDyravleren selv have

engangsDragt På, hver gang

PersOnen skal inD Og uD aF Den

rene zOne?

Det behøver ikke være en engangs-

dragt, men man skal som avler have

noget arbejdstøj, som er det, man

tager på, når man går rundt i sin

besætning. Det kan være en kedel-

dragt eller noget andet. Det vigtige

er, at man har et sæt arbejdstøj som

anvendes i egen farm og kun dér.

må avleren ikke længere

invitere Familie Og venner inD at

se sine Dyr?

Det må avleren da gerne. Han/hun

skal bare igen være opmærksom på,

at gæsterne skriver sig ind i logbo-

gen. Man skal være opmærksom på,

hvor gæsterne kommer fra, og hvor

de har været henne. Og så skal avle-

ren sørge for, at gæsterne overholder

reglerne, altså tager engangsdragter

på og i øvrigt efterlever avlerens

anvisninger.

4 skarPe til jørgen østergaarD

Styregruppen for bekæmpelse af plasmacytose har netop udarbejdet retningslinjer for besøgende på pelsdyrfarme. Dansk Pelsdyravl har i den forbindelse stillet fire spørgsmål til rådgivningschef Jørgen Østergaard, Dansk Pelsdyr Laboratorium.


Der er sket meget i løbet af de seneste

to år på Lars Møller Sørensens farm i

Sæby. Ikke bare med hans mink, der på

2. år ikke viser tegn på at være syge,

men også med farmens udseende. Hvor

man før kunne køre ind ad to veje, er der

nu kun én indgangsvej til farmen. Foder-

siloen er nu bygget ind i farmen, så fo-

dertransporten og Lars Møller Sørensen

ikke kommer i kontakt med hinanden,

og før man kommer ind i hallerne, skal

man igennem et rum med omklædning

til en-gangsdragter. Alt det er gjort for

at farmens sygdomsstatus skal bevares,

som den er nu, nemlig ren.

- Før jeg gik i gang med at lave om, var

jeg opgivende. Jeg havde saneret to

gange, men sygdommen var vendt til-

bage begge gange. Så jeg følte, at alt det

arbejde, jeg havde gjort, var spildt, siger

Lars Møller Sørensen.

Men så begyndte han at se på de mulige

årsager til, at smitten vendte tilbage,

og indså at selvom han havde gjort alt,

hvad han skulle efter hver sanering, var

der stadig plads til forbedringer. Farmen,

som Lars Møller Sørensen købte i 1988,

havde nogle klare mangler, i forhold

til farmmiljøet og mulige smitterisici.

Derfor besluttede han at få planeret

mel-lem hallerne, så der ikke længere

var vandpytter. Samtidig fik han bygget

fodersiloen ind i farmen, lavet hegn og

begynd-te nu at desinficere sit udstyr

og tage kedeldragt, når han skulle på

minkfarmen.

- Den gang vi etablerede farmen, brugte

vi hverken tid, kræfter eller tanker på

farmmiljøet, men jeg tror, at man kan

sa-nere alt det, man vil, uden at det

hjælper, hvis man har et smitsomt miljø,

siger han.

Det Føles FOrkert ikke at skiFte tøj

Selvom der naturligvis har været nogle

omkostninger ved ombygningen af fo-

dersiloen, hegnet og de andre forbedrin-

ger, mener Lars Møller Sørensen, at det

har været det hele værd. Det har heller

ikke været et problem for ham at vænne

sig til at skulle skifte tøj og vaske hænder

flere gange om dagen.

- I starten syntes jeg måske, at det var

lidt besværligt, men efter 14 dage så

føltes det helt naturligt. Hvis jeg i dag

lige skal hente noget, eller overvejer at

gå ind uden at klæde om, så føles det

helt forkert, griner han.

Han forklarer, at omklædningsrummet

desuden har virket som en stopklods

for gæster til farmen. Noget han er godt

tilfreds med, fordi gæster indebærer en

smitterisiko.

- Før kunne jeg sætte skilte op med ”ad-

gang forbudt”, men folk tænkte: ”Lars

kender os jo, vi går ind”. Nu stopper de

op, når de kommer ind til omklædnin-

gen, for så kan de se, at man ikke bare

kan vade lige ind. Så ringer de i stedet,

og siger de er der, forklare han.

Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning

er Lars Møller Sørensen begyndt at

bruge nogle af sine gamle haller, som

ikke er i brug til daglig, som en slags

karantænestald. Hvis en af hans mink

slipper løs, sørger han for at fange den

hurtigst muligt, og så kommer den over

i den gamle hal. På den måde sikrer han,

at hvis en mink skulle blive smittet ved at

når FOranDring FryDerEfter at have saneret to gange, fordi hans dyr havde plasmacytose, var minkavler Lars Møller Sørensen ved at miste modet. Men i stedet for at give op besluttede han sig for at tage kampen op og udrydde smittekilderne.

af Marie graboW [email protected]: rené scHütze

smittebeskyttelse

Fodersiloen er flyttet og indrettet så der ikke krydses spor med foderchaufføren.


være ude, så smitter den ikke resten af

besætningen.

Selvom Lars Møller Sørensen godt

selv kan grine af, at han i dag hellere

desinficerer en gang for meget end en

gang for lidt, er han sikker på, at hans

forebyggelse har hjulpet. Derfor støtter

han også op om de nye retningslinjer

for farmad-gang, som styregruppen for

bekæmpelse af plasmacytose har lavet.

- Jeg er overbevist om, at tiltagende

har været med til at gøre min far ren og

holde den ren. I bund og grund handler

det jo om at tænke sig om og passe på

sin farm, sit udstyr og sine dyr, siger

Lars Møller Sørensen.

Han har haft en sygdomsfri besætning i

snart to år, og han vil arbejde for, at den

udvikling fortsætter de næste mange år.

Der er ingen adgang til Lars

Møller Sørensens farm med

mindre man klæder om.

Lars Møller Sørensen har opbygget et

omklædningsrum ved indgangen til farmen, som

man skal igennem for at komme. Det har fået

gæster til farmen til ikke bare at vade ind med

risiko for at de slæber smitte ind.


TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARMEHALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING MED FARMCAT M.M.

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro • Tlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk


FinsOrtering aF avlshannerne øger skinDværDienKuldstørrelsen ser ud til at stige og goldprocenten falde

af MicHael sønderup, landscentret [email protected]

råDgivning

Hvornår har vi senest fået så meget for

store, højkvalitets-skind af begge køn?

Jeg kan ikke erindre det. Og i tillæg er

der en pæn merpris for de korthårede,

Velvet 1 skind. Se figur 1. Nu er det der-

for endnu mere lønsomt at få finsorteret

hannerne og benytte den bedste halvdel

to gange dagligt under omparringen.

Parres tæver med de bedst mulige

hanner er det muligt at få en hurtigere

fremgang i såvel den generelle kvalitet

som i andelen af korthårede skind. Dette

betinger naturligvis, at farmen har de

rette dyr i den bedste halvdel.

Finsorteringen af hanner må derfor ab-

solut tilrådes. Har du ikke prøvet det, så

gør mig den tjeneste at sortere en 30 til

50 stykker og forestil dig, at de dårligste

havde fået lov til at blive fædre til 30

hvalpe i gennemsnit. Jeg mener ikke, at

vi har råd til at lade det ske, og da slet

ikke med de nuværende skindpriser.

Finsorteringen kan i øvrigt foregå mel-

lem november og marts, når det passer

ind i farmdriften.

minken bør inDehOlDe FølgenDe

egenskaber Og PriOriteres i Den

nævnte rækkeFølge:

Frugtbarhed, størrelse, kvalitet (uld),

hårlængde (korthårede) samt farve og

renhed (nogle typer)

Figur 1. Bemærk den markante merværdi hos store, højkvalitets, korthårede mink i alle farvetyper og

hos begge køn. Hvornår har vi sidst set det? Kilde: Kopenhagen Furs hæfte ”Sorteringskursus 2009”.

figur 1regulære tæve skinD, D. kr. juni 2009, kPh Fur

0

50

100

150

200

250

300

350

D. kr.

D. kr.

Str 30 Platinum kh1

Black Mahogany Brown Glow Pearl Hvide

0

50

100

150

200

250

300

Str 30 Burgundy classic Str 20 alle, incl chip

Str 1 Platinum kh1 Str 1 Burgundy classic Str 2 alle, incl chip

Black Mahogany Brown Glow Pearl Hvide


hvis Denne rækkeFølge ikke

Følges, er Der Fare FOr, at Farmens

økOnOmi FOrringes.

Er farvetypen svag i to af egenskaberne

størrelse, kvalitet (uld) og hårlængde

(korthårede), anbefales det at indkøbe

både hanner og tæver. Vi foreslår, at der

anskaffes mindst 25 % af hannerne og

10 % af tæverne, hvis økonomien tillader

det.

Er du i tvivl om, hvor du er stærk og

svag, og hvor der skal købes avlsdyr, så

kan det anbefales at kigge i FurStat, hvor

farmens eget produktionsniveau let kan

ses, fordi trafiklyset viser niveauet i for-

hold til andre. En vejledning hertil samt

til Hitlisten 2009 kan ses i Dansk Pelsdyr-

avls september -nummer. Landscenter |

Pelsdyr står naturligvis også til rådighed.

køb mink nu – De er billige

Gode avlsdyr har i mange år kostet

dobbelt skindpris plus lidt for niveauet.

Lad os antage, at en avlshan koster 500

til 600 kr. eller ca. 300 kr. mere end det

skind, der sælges. Det svarer til kun 7,5

kr./skind, hvis hannen parrer 8 tæver, der

leverer 5 skind i gennemsnit (300 kr/40

skind).

Købes et større antal produktionsmink,

hanner og tæver, hvor for eksempel en

tredjedel er egentlige avlsdyr, og resten

kun til pelsning, kan hannerne måske

købes til 120 kr. over skindprisen, hvilket

vil svare til 120 kr./40 skind eller 3 kr./

skind. Er der noget at betænke sig over?

Jf. figur 1.

avlsresultatet ser uD til at stige

Der er blevet gjort meget for at få avlsre-

sultatet til at stige efter en årrække med

stagnerende til faldende avlsresultat. Nu

ser det ud til, at det er lykkedes. Se figur

2. Tillykke med det.

Regnes der på indrapporteringerne, ses

at kuldstørrelsen stiger, og goldprocen-

ten falder i alle farvetyper. Den positive

udvikling skulle gerne fortsætte, se der-

Figur 2. Det ser ud til, at de senere års satsning på øget frugtbarhed nu bærer frugt i form af

et forbedret avlsresultat i alle farvetyper. Kilde: Dansk Pelsdyravl, september 2009.

figur 2avlsresultat Pr. Parret tæve

for også artiklen ”Mod et højt avlsresul-

tat 2010” i Dansk Pelsdyravls juni-num-

mer. Fokuseres der ikke tilstrækkeligt

på frugtbarheden, vil kuld fra små kuld

blive foretrukket, fordi de vejer mest. Der

skal med andre ord en bevidst priorite-

ring til for at opnå et godt avlsresultat.

Avlsdyr fra de størst mulige kuld bør for

eksempel findes i det, der opfattes som

den bedste halvdel, for det er herfra, at

avlsdyr til 2011 skal findes.

4,4

4,6

4,8

5,0

5,2

5,4

5,6

5,8

6,0

KULDSTØRRELSE

KULDSTØRRELSE

Silverblue Pearl beige Hvide Safir

Brown/-glow Mahogany Black

2005 2006 2007 2008 2009

4,4

4,6

4,8

5,0

5,2

5,4

5,6

5,8

6,0

2005 2006 2007 2008 2009


rør eller FælDesOrtering

Nu nærmer sorteringstiden sig. Om man er til rør eller

fældesortering er en smagssag. Det vigtigste er, at flest

mulige mink bliver sorteret bedst muligt. Fælder giver

en god sortering, det ved vi, men det er en tung og

langsommere udvælgelsesform. Og tid er ikke det, der

er mest af. Airfix har dog et bud på en hurtig fældesor-

tering. Se foto.

Rørsortering er hurtig, giver et godt overblik over dyret

og tiltaler derfor mange. Sorteringsmåden har bredt

sig forbavsende hurtigt. Det ses også hos Kopenhagen

Fur, hvor livdyrsorteringen foretaget af skindsortererne

nu for ca. 75 procents vedkommende er rørsortering.

For to år siden var det omvendt. Det kan også nævnes,

at ca. en fjerdedel af de bestilte sorteringsdage er til

finsortering i december.

En sorteringsvogn til rørsortering, rørvejning med

mere kan nu købes. Se foto. Man kan også tage en halv

meter gyllerør og sætte det fast på sorteringsvognen,

f.eks. ved hjælp af plastikstrings.

Den øgede værdi på korthårede kvalitetsskind har

medført flere spørgsmål om såvel rør- som fældesor-

tering, hvordan man gør og så videre. Kopenhagen Fur

og Landscenter | Pelsdyr har derfor lagt billeder og

tekst på Kopenhagen Furs hjemmeside. De kan nås via

www.kopenhagenfur.com – gå til avlersiden – farm –

livdyrsortering – Kom godt i gang eller Tips og ideer,

hvor der klikkes på teksten f.eks. ”Rørsortering med det

hele – de luxe”. Se også Dansk Pelsdyravl, januar 2009.

Leverandører og enkeltpersoner, der har udstyr til at

understøtte rør- eller fældesortering, opfordres til at

kontakte Landscenter | Pelsdyr, da vi gerne vil vide-

rebringe billeder og oplysninger, der kan medvirke til

endnu mere konkurrencedygtig dansk minkproduktion.

hurtig Og gOD sOrtering aF levenDe Dyr

Foretrækkes fældesortering er Air Fix sorteringsvogn et bud på en

væsentlig hurtigere vejning og sortering end ved oppinding. Minkene

fikseres, når to paler skubbes op i bunden af fælden.

Her ses den lange sorteringsvogn, der findes også en kortere version.

Foretrækkes rørsortering er Tved Maskinbygs sorteringsvogn

et bud. Her ses rørvejning, trådløs dataopsamling og print

af oplysninger – også til dem, der ikke anvender edb. 2010

avlskortet med karakterer og vægt printes straks.


Flere skinD meD FeDtet hårsiDeLangsom fedtudsivning giver værditab på minkskind

I sæsonen 2008/2009 oplevede vi en

væsentlig stigning i antallet af fedtede

skind i sorteringen (fedtet hårside). Der

er tale om skind, der umiddelbart ser

fejlfrie ud efter pelsning. Udsivningen

sker langsomt og viser sig først tydeligt

efter 3 til 4 måneder.

Langt de fleste skind forbliver regulære,

men mister kvalitet. Ved forsøg med eks-

tra tromling af hårsiden af disse skind,

var der en gevinst på 6 til 10 kr. pr. skind.

Efter juni-auktionen har Kopenhagen

Fur oplevet en stigning i reklamationer

på skind med fedtudtræk. Det var især

fedtudtræk omkring forpoterne, der

krævede ekstra behandling eller som

havde mistet hårene i de områder, hvor

de havde fedtudtræk.

Fedtudtrækket viser sig ikke kun på

skind, der er dårligt skrabet, men også

på skind tørret på plast-taner. Vi anser

ikke plast-tanen som problemet, men

det er nødvendigt at optimere behand-

lingen af skindet både før, under og efter

tørring.

Til den kommende sæson vil sorteringen

have større opmærksomhed på skind

med fedtudtræk.

Fordi der er risiko for et anseligt værdi-

tab i form af tabt kvalitet, vil vi opfordre

alle pelserier til at skærpe kvalitets-

kontrollen på skrabningen og tromle

skindene bedre på lædersiden. Det er

vigtigt, at vi reagerer hurtigt og også

får løst problemet således, at det ikke

går ud over Kopenhagen Furs gode

renommé.

For få så god en pelsning som muligt er

det en god idé at læse ”Vejledning til

godt pelsningsarbejde” på Kopenhagen

Furs hjemmeside: www.kopenhagenfur.

dk/avler/farm/pelsning/vejledning

af bjarne rasMussen, [email protected]

Pelsning


FeDteDe skinD FOrringer skinDværDienNyudvikling forbedrer pelsningen og sparer tid

Det viser sig, at der sidder mere fedt

tilbage på skindet efter skrabning, end

man umiddelbart kan se med det blotte

øje. Tørrede skind kan se godt ud på

stykket mellem bagbenene, hvor læder-

siden kan kontrolleres og alligevel inde-

holde for meget fedt på den øverste del

nær forbenene. Skæres et skind op som

føles lidt for tykt ved forbenene, vil man

blive overrasket over, hvor meget løst

fedt der kan sidde tilbage. Fedtet bliver

gult med tiden og trækker efterhånden

ud omkring forpoterne. Hos Kopenha-

gen Fur har det givet sig udslag i, at man

efter juni-auktionen har haft en stigning i

antallet af reklamationer.

Skraberullerne er blevet bedre og mere

støjsvage og flere leverandører har

forbedret skrabemaskinerne med udstyr,

der medfører bedre skrabning. Desuden

fjernes mere af det overskydende fedt

og dermed renses skindene bedre- Der

opnås samtidig en tidsbesparelse.

Fedtskraberne/-sugerne fjerner mange

kilo fedt fra tilsyneladende velskrabte

skind.

Tanemaskinerne Wrap og Fix2 er så

stærke, at det ikke ser ud til at medføre

kortere skind, at der om nødvendig

tromles op til 10 minutter på lædersiden.

Tanes på trætaner tromles normalt kun 1

til 2 minutter på læderet.

Nye skraberuller eller vel opskårne

brugte skraberuller kan få skader, der

bevirker, at de er uduelige efter få

skinds skrabning. Der bør derfor altid

være en effektiv og fortløbende kontrol

af de skrabte skind umiddelbart efter

skrabningen, inden de bringes videre i

pelsningsprocessen.

Er skindene alligevel blevet for fedtede,

anbefales det at tromle skindene omhyg-

geligt, inden de sendes til auktionen,

for at undgå et værditab hos skindet og

indfedtning af andres skind.

af MicHael sønderup, landscentret [email protected]

Pelsning

Jasopels har videreudviklet fedtskraberen

siden sidste sæsonPamutec har videreudviklet skrabeprocessen og fedtskraberen


Vadehavsvej 3 • 6852 BillumTlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997

Bil. 2044 4881 • 2616 7525www.multipumpen.dk

Se mere INFO på www.multipumpen.dk samt rekvirer brochurer og prislister hos producent & forhandler:

TransportbåndTransportbånd tilaflivningsvogn eller andet.Båndlængde 2400 mm eller 3000 mm

AflivningsvognAflivningsvogn med

hydrostat gearkasse.

Selvkørendemed bak.

Med tip foraflæsning

af dyr.Kapacitet: ca. 125 dyr.

Multipumpen_halv-side_Sep_2009 25/08/09 11:00 Side 1


hjemmearbejDet skal gøres, når Der Pelses uDe

Stadig flere avlere vælger af forskellige

årsager at få pelset deres mink i frem-

med pelseri. Dette er en arbejdslettelse

og giver mulighed for at gøre arbejdet

på farmen mere optimalt, men det

fritager ikke de pågældende avlere fra at

gøre deres ”hjemmearbejde” ordentligt.

At gøre ”hjemmearbejdet” ordentligt vil

sige at aflevere kroppene i sådan stand,

at pelseriet kan lave fornuftige skind ud

af dem.

aFkøling

En af de meget vigtige faktorer er

afkøling af de aflivede dyr. Vi har de

senere år fået mange meldinger om, at

der til pelserierne er afleveret dyr, der

har været lune, selv om det er mere end

et døgn siden, at de er aflivet. Konse-

kvenserne af en manglende afkøling er

i de mildeste tilfælde, at skindene bliver

grønne på bugsiden. Dette har ikke

nogen umiddelbar effekt på skindkvali-

teten, men hvordan garverierne længere

henne i processen opfatter det, ved vi

ikke. I middelstadiet vil skindene stadig

være grønne på bugsiden, og der vil

samtidig brede sig en speciel lugt i

pelseriet, men stadig vil der ikke være

af vilHelM [email protected]

Pelsning


nogle umiddelbare skader at se på de

færdige skind - vi mangler dog meldin-

ger fra garverierne. I værste fald vil skin-

dene få kraftige hårtab på de områder,

hvor afkølingen har taget længst tid.

Så snart et dyr dør, begynder forskellige

nedbrydningsprocesser. Dette er helt

naturligt og sikrer, at døde kroppe ikke

hober sig op, hvis der ikke kommer nog-

le og fjerner dem. Da nedbrydningspro-

cesserne er enzymprocesser, forløber

de hurtigere desto højere temperaturen.

Det er blandt andet derfor, at vi opbeva-

rer vore madvarer i køleskab. En hurtig

nedkøling vil derfor nedsætte hastighe-

den af disse processer. Samtidig sker

der også processer i det maveindhold,

der måtte være tilbage i dyret. Her er der

typisk tale om bakteriologiske processer,

men også disse går hurtigere, desto hø-

jere temperaturen er. Derfor vil det være

en god idé, at sikre sig, at de dyr, der

skal aflives, er fodertomme – det samme

princip som anvendes ved slagtekyllin-

ger – det vil sige uden foder i de sidste

ca. 5 timer før aflivning.

Udover at begge de nævnte processer

forløber hurtigere, desto højere tempe-

raturen er, er de i nogle tilfælde varme-

udviklende, når de forløber. Kommer

processerne derfor først i gang, er der

tale om en ond cirkel.

De senere år er dyrene blevet væsentligt

tungere, og samtidig har vi haft ret høje

temperaturer i november. Kombinatio-

nen af de 2 faktorer gør, at det bliver sta-

dig mere besværligt at lave en effektiv

afkøling af kroppene, men det gør ikke

afkølingen mindre nødvendig.

For at sikre en effektiv afkøling, er det

vigtigt, at kroppene ikke rører ved hin-

anden, der er derfor behov for megen

hyldeplads, når kroppene skal afkøles.

Der er samtidig behov for en god luftcir-

kulation i rummet, hvor dyrene afkøles.

Vær dog opmærksom på ikke at blæse

luft direkte ind på kroppene, da dette

kan påvirke dækhårskvaliteten.

Fortsætter vi med at have høje tempera-

turer i november, vil det på nogle farme

være nødvendigt med én eller anden

form for køling i det rum, hvor kroppene

ligger fra aflivning til levering. Det er

problematisk, når kroppe på hyldevogne

er lune ved ankomsten til pelseriet, men

det er endnu mere problematisk, hvis

de kroppe, der lægges i plastcontainere,

ikke er afkølet tilstrækkeligt, og skal ligge

der i længere tid.

anDre OPgaver

Udover at sikre, at kroppene afkøles

tilstrækkeligt, er der også andre arbejds-

opgaver, der skal varetages på afsender-

farmen. Er der kroppe, der skal vaskes

på grund af klatter, urindryp m.m. skal

dette også gøres inden afsendelse,

ligesom tromling af kroppe skal gøres på

farmen. Den tromling, der sker i pelseri-

et, er typisk kun for at blødgøre kroppen

ikke for at rense skindet.

Der er også dyr, hvor der drypper lidt

blod ud af næsen efter aflivning. Sørg

for, at dette blod ikke sviner andre

kroppe. Lægges dyr på hyldevogne vil

det typisk kun være hovedet på de ne-

denfor liggende kroppe, der blive berørt,

men afleveres i containere kan det være

på alle områder af kroppen.

Ligeledes skal det aftales med pelseriet,

hvordan dyr med eventuelle skader og

gamle tæver skal mærkes, så pelse-

riet kan behandle disse skind uden at

forværre skaden. Sluttelig skal man også

være opmærksom på, at forpoterne ikke

må klippes/snittes så langt oppe på be-

net, at der bliver et hul ved forbenet som

skrabemaskinen kan få fat i og dermed

ødelægge skindet.

For at sikre den bedst mulige behandling

af sine skind, er det også vigtigt, at man

så vidt muligt leverer én type ad gangen,

således at man er sikker på, at skindene

skrabes med det rigtige tryk.

kOnklusiOn

Laver man sit hjemmearbejde ordentligt,

har pelseriet alle muligheder for at lave

et pænt arbejde.

NB! Det samme hjemmearbejde er også

nødvendigt for dem, der pelser hjemme.

De negative effekter er de samme uan-

set hvor dyrene bliver pelset.


Ellehammervej 10, Postboks 12 • 9900 Frederikshavn www.norcar.com • tlf. 9621 9020

Norcar DK A/S

PRODUKTER• Rotorklipper• Slagleklipper• Plantagefræser

-surg ,tlaS •gødningsspreder

• Stennedlægger go -sngeH •

hækklipper• Multisprøjte• Powersprøjte

Hegn-Hæk-Rabat Klippere Vaza Sprøjter Slagleklippere

www.vaza.dk

Brugt Markedet

Brugt Markedet.Jasop 4000 Pris. 65.000Jasop 4000 pris. 59.000Jasop 4000 Dobb. Pris 75.000Ring for nærmere info.

Norcar DK lancerer den “nye” a60.Ring for nærmere info.


Norcar DK A/S






www.vaza.dk


Norcar DK A/S






www.vaza.dk

PelsningskOntrOl 2009Landscentret Pelsdyr tilbyder igen i 2009 kontrol af pelserier

tilmelDing til aFDelingens sekretær mette mellergaarD På

tlF. 8740 5231 eller [email protected]

Pelsningskontrollen omfatter som standard en kontrol af de færdige skind og en gennemgang af

de enkelte processer i pelsningen. Temperatur og luftfugtighed måles i både tørre- og opbeva-

ringsrum. Til slut afleveres en pelsningsrapport fra besøget.

Er der ønsker om flere besøg i løbet af pelsningssæsonen kan dette også lade sig gøre. Oplys

ønskerne ved tilmeldingen og du bliver kontaktet af en af konsulenterne for nærmere aftale.


hvaD er kOPenhagen Fur kOntrOlleret Pelseri

Kopenhagen Fur tilbyder pelsningsser-

vice i form af skindkontrol og certifice-

ring af pelserier. Pelserierne må anvende

betegnelsen “Kopenhagen Fur kontrol-

leret pelseri”. Medlemskab af “Kopen-

hagen Fur kontrolleret pelseri” koster et

årligt gebyr pt. på 3.000 kr. De tilmeldte

pelserier vil blive besøgt mindst 3 gange

af medarbejdere fra Avlerservice i de

første uger af pelsningssæsonen. Pelses

der efter jul er det nødvendigt med flere

besøg. Hvert ekstra besøg koster pt. 500

kr.

Der vil ved hvert besøg i pelseriet blive

foretaget en kvalitetskontrol på et for-

udbestemt antal færdigtørrede skind.

Efterfølgende vil der blive udarbejdet en

rapport, hvori alle pelsningsfejl registre-

res. Den ansvarlige i pelseriet skal hver

dag gennemgå et forudaftalt antal skind

og udfylde samme kontrolskema. Dette

vil blive sammenholdt med det kontrol-

skema, som medarbejderen fra Kopen-

hagen Fur har udfyldt.

Pelseriet skal til enhver tid ved hjælp

af ”kontrolskema for pelsning” kunne

dokumentere, at der gennemføres daglig

kontrol af skind efter tørring. Aftale om

udførelse af pelsningsarbejde samt

prisaftale, leveringsterminer, trans-

port, forsikring med videre sker direkte

mellem den enkelte pelsdyravler og

pelseriet. Betaling for udført pelsnings-

arbejde kan ske via udlæg over avlers

konto hos Kopenhagen Fur. Pelserier,

som ønsker at komme med i ordningen,

skal kontrolleres i løbet af en pelsnings-

sæson som aspirant. De kan så komme

med i ordningen året efter. Det kræver

selvfølgelig, at de lever op til en bestemt

kvalitetsstandard, og at de opfylder

nedenstående krav:

• Pelseriet skal pelse for minimum 4

kunder ud over egne skind.

• Pelseriet skal pelse minimum 15.000

skind ud over egne skind.

Der vil endvidere blive foretaget stik-

prøvekontrol af såvel pelseriets som

kunders indleveringer gennem sæso-

nen. Resultatet af kontrollen vil danne

grundlag og være afgørende for, om

pelseriet kan blive godkendt til at være

med i ordningen. Dette kræver selvføl-

gelig, at vi får udleveret en kundeliste

med kontonumre.

Henvendelser om ordningen skal rettes til

Avlerservice Stig Andersen

på tlf. 4326 1206 eller 4326 1255


liste Over kOPenhagen Fur kOntrOllereDe Pelserier 2009/2010

carl edvard akselsen 9800 Hjørring 98925509 – 40535479

brandborg Mink / Martin sinkjær 6990 ulfborg 97496393 – 21296393

Morten clausen 4520 svinninge 59463640 – 40823640

karin v. kristensen 7490 auluM 97476250 – 40966250

preben jakobsen 8990 fårup 86451904 – 22620705

benny berge 9240 nibe 98669239 – 25851061

a.j. pelsdyr / anders jensen 9293 kongerslev 98316390 – 40543319

danpels / franz strunze 9600 års 98658900 – 29450088

niels & poul riis i/s 7970 redsted 97762486 – 20319787

allan tronsen 9900 frederiksHavn 98485310 – 51885352

secHer & vintHer i/s 9240 nibe 98669933 – 20346308

HerMan kristen jensen 9530 støvring 96867651 – 24451986

MinkfarM dyr aps / erik ugilt Hansen 9500 Hobro 98557144 – 40737144

priMdaHl Mink / birger priMdaHl 7560 HjerM 97461142 – 21402142

Midtjysk vildtfarM / joHn papsø 8620 kjellerup 86883213 – 40183213

nyHolM Mink i/s / brian jensen 7500 Holstebro 97428626 – 40282021

gindeskovgård Mink aps / bo larsen 7540 Haderup 97454462 – 21914462

kent troldtoft pedersen 6973 ørnHøj 97386451 – 40466689

pelscenter vestjylland a.M.b.a 7620 leMvig 97887705

jørgen scHou 5500 Middelfart 64401819 – 24251394

tradsborg MinkfarM aps / kaj kristensen 6731 tjæreborg 75170183 – 40730183

Henning sandager sørensen 6950 ringkøbing 97330260 – 24619224

p.n. Mink / per nielsen 9300 sæby 98429930 – 23953099

tHoMas østergaard pedersen 8700 Horsens 75683605 – 23720857

stigsHøj MinkfarM i/s / jens erik tHoMsen 4572 nr. asMindrup 20822225


når avlsDyr stjælesTyversikring af skind virker – nu går tyvene efter levende dyr

I det seneste år er de fleste af de avlere,

der er forsikret i Dansk Avlerforsikring,

blevet forskånet for tyveri af skind i

pelsningssæsonen. Dette skyldes blandt

andet, at avlernes tyverisikring er i

orden. Men der været flere tilfælde, hvor

der er stjålet levende dyr - dels avlsdyr,

dels dyr der var klar til pelsning.

hvOrDan kan Farmen sikres?

De traditionelle farme er åbne og svære

at sikre, desuden ligger de ikke altid

sammen med beboelsen. Det er dog

ikke umuligt at nedsætte risikoen. Man

skal have i tankerne, at tyven skal ind på

farmen, og at han skal have transporte-

ret dyrene væk. Man kan altså sørge for,

at adgang til farmen i bil er besværlig for

uvedkommende. En kraftig låge med lås

er en god forholdsregel, som bør være

en selvfølge.

Ikke alle tager fordøren, så jo bedre og

højere hegn, der er om farmen, des

bedre. Hvis man kan sikre, at man kun

kan komme til forsiden af farmen med

et motorkøretøj, så er det en fordel.

En pelsdyravler, jeg besøgte sidste år,

havde en markvej ned langs siden ad

farmen, men for at undgå luskeri – som

han formulerede det – havde han lagt en

kæmpesten på markvejen. Stenen skub-

bede avlere bare væk med bobcatten, de

få gange han skulle ned ad vejen. Nogle

solide stolper med en kraftig kæde imel-

lem – låst med en hængelås – er også en

mulighed.

Man skal også gøre, hvad man kan, for at

eventuelt ubudne gæster bliver set så let

som muligt – eller tror, de bliver set. Må-

ske er der et træ, som skal fældes eller

en hæk, der skal klippes ned i lav højde.

Dækkes simPelt tyveri?

Ved simpelt tyveri forstås tyveri, uden at

der er indbrud. Den slags skal anmeldes

til politiet, så de har mulighed for, at

efterforske og eventuelt opklare sagen.

Som pelsdyravleren skal man desuden

være opmærksom på, at man skal kunne

dokumentere tyveriet. Det er altså ikke

nok, at der mangler et antal dyr, som så

sikkert er stjålet. Tyveriet skal anmeldes

så snart det er sket, og pelsdyravleren

skal kunne dokumentere hvor mange og

hvilke dyr, der er stjålet.

DøDe Dyr Og skinD

Døde dyr og skind er kun dækket ved

indbrudstyveri og kun hvis kravene til

tyverisikring er overholdt. Dansk Avler-

forsikring har gennem en årrække øget

kravene til tyverisikring, og opgørelsen

efter sæsonen 2008-09 viser da også,

at det har virket. Konkret kan vi se, at

tyvene i flere tilfælde har undersøgt sik-

ringsforholdene og forsøgt at gennem-

føre tyveriet uden at aktivere alarmen.

De har dog ikke haft held med det: I et

tilfælde blev tyvene skræmt væk med

et meget lille udbytte. I et andet tilfælde

måtte tyvene opgive uden udbytte.

af agronoM svend-anker WorM, topdanMark forsikring a/s

FOrsikring


tyvene gik FOrgævesTyvene tog flugten uden udbytte, da de forsøgte at stjæle skind hos Lisbeth Damgaard i Midtjylland. Alarmen havde skræmt dem væk

Det var en mørk nat i november sidste

år - midt i pelsningstiden. En temme-

lig blæsende nat, som en gruppe tyve

havde valgt til at begå indbrud i minkfar-

men hos Lisbeth Damgaard i Vonge.

Hun har alarm på farmen, men på grund

af den kraftige blæst, hørte de ikke alar-

men i soveværelset.

Fordi familien tilfældigvis var ved at skif-

te teleudbyder, virkede fastnettelefonen

ikke, og mobiltelefonen havde Lisbeth

Damgaard ikke fået med i soveværelset.

Så hun hørte heller ikke opkaldene fra

vagtselskabet, og vågnede først, da vag-

ten fra sikring.dk ringede på døren.

- Tyvene havde pillet en plade af og var

ad den vej kommet ind i pelseriet, hvor

vi ekspederer vores kroppe ud. Men der

sidder en sensor i rummet, så alarmen

gik i gang, og det har åbenbart skræmt

tyvene med det samme, fortæller Lis-

beth Damgaard.

besværligt FOr tyvene

Næste dag fandt politiet frem til, at tyve-

ne havde parkeret i skoven bag hendes

farm, og derfor havde de heller ikke fra

soveværelset hørt en bil på gårdsplad-

sen. Lisbeth Damsgaard er i dag meget

glad for, at hun havde en alarm.

- Vi havde haft alarm i et par år, og vi er

utroligt glade for, at tyvene bare rendte

igen uden at få noget med sig. Nu har

vi også fået en trådløs sender op i

soveværelset, så vi er sikre på at kunne

høre alarmen deroppe. Samtidig har vi

anskaffet os en vagthund med hunde-

gård foran pelseriet, fortæller Lisbeth

Damgaard.

Undersøgelser har vist, at sikring betaler

sig. Nogle tyve bliver overraskede over

alarmen. Andre har troet, at de kunne

snyde den.

På farmen i Vonge sørgede Lisbeth

Damgaard for alarm og anden sikring,

da hendes forsikringsselskab Dansk Av-

lerforsikring i samarbejde med Topdan-

mark bad hende om det. Hun har sikret

sig med de rigtige låse mellem farmens

enkelte rum og sørget for, at der kun er

det passende antal skind i hvert rum. På

den måde er det besværligt for eventu-

elle tyve at få fat i ret meget. Og de skal

jo altså forbi både hunden og alarmen

først.

Lisbeth Damgaards alarm stoppede

uønskede gæster i pelseriet.


Den gylDne Pelsnål rykker inD i stuenNår Den Gyldne Pelsnål holdes for 11. gang i november, kommer vi ikke kun til at se beklædning i pels. I år vil der også være pelsprydede ting som stole og tapet med i konkurrencen. For første gang dyster tekstildesignere og industrielle designere nemlig også om Den Gyldne Pelsnål 2.0

Catwalken er byttet ud med en plads på

to kvadratmeter og to stigereoler. På de

to kvadratmeter skal designerne udstille

deres kreationer, og stigereolerne skal

være med til at fremstille kreationerne

og må bruges på enhver tænkelig måde.

– I år havde vi lyst til at vende det hele

på hovedet. Pels kan jo så meget

mere andet end beklædning, siger Eva

Helmbæk, der er koordinator på Den

Gyldne Pelsnål, som i år hedder Den

Gyldne Pelsnål 2.0 for at understrege,

at konkurrencen adskiller sig fra de

tidligere år.

Teamet bag den prestigefulde pris

besluttede sig for ikke kun at invitere

beklædningsdesignere, men for første

gang også tekstildesignere og industri-

elle designere. Med en bredere vifte

af designere ville de få mulighed for at

se, hvad pels kan i alle mulige andre

sammenhænge end tøj. Således er der

for eksempel en af deltagerne, der laver

et USB-stik og mobil med pels, og en

anden der laver flettet stof af pels.

Pels til sanserne

Kamilla Louise Jørgensen, der studerer

industrielt design på designskolen TEKO,

er en af de i alt 13 heldige deltagere, der

er udvalgt til at dyste om Den Gyldne

Pelsnål. Sammen med sin makker, Heidi

Bernhardt Hansen, vil hun fremstille

pelstapet. Ifølge Kamilla Louise Jør-

gensen inddrager pels sanserne, og

hvis man ikke er typen, der kan have en

kronhjort hængende på væggen, er pels

muligheden for alligevel at få det dyriske

ind i stuen:

– Pels bløder op i hjemmene, hvor man i

dag har utroligt meget beton og glas. Pels

som interiør er et fedt koncept, siger hun.

Kamilla Louise Jørgensen har aldrig før

beskæftiget sig med pels, så det var

Heidi, der har arbejdet en hel del med

materialet, som overtalte hende til at

være med i konkurrencen. Det fortryder

hun ikke ét sekund. I workshoppen på

Langelinie var det en ny verden, der

Kreationerne bliver bedømt efter kriterierne:

Materialevalg, sammensætning og sammen-

hæng og kreativitet og nytænkning med pels. I

år består de tre dommerpaneler af:

Beklædning:

• Lotte Freddie, journalist på Børsen

• Sarah Skarum, journalist på Berlingske

Tidende

• Bjørn Bruun, ejer af Bruuns Bazar

• Patrizia Venturelli Christensen, marketing

director hos Kopenhagen Fur.

industrielt:

• Erik Rimmer, chefredaktør på Bo Bedre

• Poul Madsen, medejer af Normann Copenha-

gen

• Mette Barfoed, chefredaktør på RUM



tekstil:

• Anne Axholm, kommunikationschef for Dansk

Mode & Tekstil

• Pia Finne, journalist på Dansk Tekstil Union

redaktionen

• Jørgen K. Jacobsen, CEO hos Gabriel A/S



af Heidi cecilie [email protected]: jesper clausen

Design


åbnede sig, og introdagen derude blev

en øjenåbner for hende:

– Jeg anede ikke, at pels er så alsidig.

Man kan virkelig lave meget med det.

Der er uendeligt mange farver, længder

og kombinationsmuligheder, og jeg har

fået et unikt indblik og en viden, som jeg

ikke kan få andre steder, siger Kamilla

Louise Jørgensen.

besøg en minkFarm!

På introdagen besøgte designerne

Rørrende Gård minkfarm efter introduk-

tionen i workshoppen. Kamilla Louise

Jørgensen var spændt på at se, hvordan

minkhold foregår, og der var mange af

hendes medstuderende, som også var

nysgerrige efter at høre om det. Hendes

opfordring efter at have besøgt farmen

var:

– Alle, der har en tvivl om, hvorvidt

dyrene har det godt, burde bare tage ud

og besøge en minkfarm. Det var en rig-

tig god oplevelse, siger Kamilla Louise

Jørgensen.

mangFOlDig Pels

Hun ser frem til mange flere gode

oplevelser og er meget begejstret for, at

man i år har valgt at udvide konkurren-

cen. Mange konkurrencer rundt omkring

i verden har fokus på beklædningsde-

signere, men for tekstil- og industrielle

designere har mulighederne ikke været

lige så mange:

– Vi har været lidt usynlige, så jeg føler,

det er en kæmpe gave til os, at vi er

blevet inviteret, siger Kamilla Louise

Jørgensen.

Hun er ikke i tvivl om, at hun kommer

til at bruge den mangfoldige pels i sine

designs fremover. Hendes store drøm

er at arbejde for en af de højtprofile-

rede virksomheder som for eksempel

B&O, hvor hun førhen har arbejdet. Hun

mener, at der i denne branche er en

oplagt mulighed for at tænke pels mere

ind i produkterne. Netop det, at tænke

pels ind i flere sammenhænge, er noget,

koordinator Eva Helmbæk lægger stor

vægt på:

– Næste år finder vi måske på noget nyt

igen for at udvikle og se, hvad pels kan,

siger hun.

Der er ni kreationer med i konkurrencen i

alt - tre i hver kategori. Indenfor hver kategori

bliver der udvalgt en vinder/et vinderpar.

Deltagere er:

Beklædning:

• Alexander Sehested, Designskolen Kolding

• Louise Fenger Hvilsted, Designskolen

Kolding

• Christel Thue, Designskolen Kolding

• Anne Sofie Madsen, Danmarks Designskole

• Katrine Hedegaard, Designskolen Kolding.

tekstil:

• Gitta Foldberg, Designskolen Kolding

• Jakob Boesen, TEKO

• Stine Mørkholt Hasling, Designskolen

Kolding

• Helene Holm Sparwath, Designskolen

Kolding.

industrielt:

• Jeanette Bøgelund, TEKO

• Magnhild Disington, Designskolen Kolding

• Heidi Bernhardt Hansen, TEKO

• Kamilla Louise Jørgensen, TEKO.

Blandt årets deltagere finder man både beklædningsdesignere, tekstildesignere og industrielle designere. Kamilla Louise Jørgensen, industriel designer,

deltager sammen med studiekammeraten fra TEKO, Heidi Bernhardt Hansen, med tapet af pels.


avlerservice

FOrsikring aF skinD På Pelserier

Og skrabelaug

Mange avlere indgår direkte aftale om

pelsning på anden adresse end egen

farm, det være sig pelseri, skrabelaug

eller hos en nabo. Det er vigtigt i

den forbindelse, at du gør dig klart,

hvorledes forsikringen dækker døde

dyr og skind.

•avlers/ejersforsikring Dækker alle døde dyr/skind på egen

adresse samt på pelseri, skrabelaug

etc. Det er altså altid ejerens egen

forsikring, der skal dække evt. tab,

når skindene befinder sig på anden

adresse. Samme regel gælder for

dyr og skind, der befinder sig på

Kopenhagen Fur Kontrollerede

Pelserier.

•Pelserietsforsikring Ejeren af pelseriet vil i sin forsikring

typisk kun have dækning for egne

skind, men ikke på fremmede skind.

Det er derfor meget vigtigt, at du

gør dig klart, om de fremmede

skind, der er modtaget til pelsning,

er forsikrede af ejeren eller ej.

Pelseriet bør altid udstede kvitte-

ring for modtagne døde dyr/skind

til pelsning og på denne kvittering

tydeligt anføre, at pelseriet ikke har

tegnet forsikring for dækning af

andres døde dyr/skind.

•tyverisikringafpelseri Det er avlers/ejers pligt at sikre

sig, at pelseriet overholder de krav

om tyverisikring, der stilles i egen

forsikring. Er kravene ikke opfyldt

i tilfælde af tyveri, vil forsikringen

sandsynligvis IKKE dække tabet.

Fra og med 2009 dækker Dansk

Avlerforsikring (Topdanmark) ikke

tyveri, hvis sikringen ikke er i orden.

Der har tidligere været en ekstra

selvrisiko hvis sikringen ikke var i

orden, men denne er bortfaldet fra

1. januar .

• kvitteringsformularfrakopenha-genFur

Avlerservice har udarbejdet en

standardkvittering, som pelserier

kan rekvirere ved henvendelse på

tlf. 43 26 12 55 eller på e-mail far-

[email protected]

• kontrollerdinforsikringogsikringindenpelsning

For at være sikker på at du ikke

løber en unødig risiko, så kontroller

din forsikringspolice samt din sik-

ring af bygningerne, inden pelsnin-

gen starter. Er du i tvivl, bedes du

kontakte dit forsikringsselskab.

af ole b. [email protected]

af søren gerslø[email protected]

kOPenhagen Fur

ænDringer veD bestilling aF

skinDFOrskuD

Fra denne sæson kan du ikke længere

bestille skindforskud ved afkrydsning

på indleveringssedlen. Du kan i stedet

for bestille skindforskud ved Login

til din konto og vælge menupunktet

”Beløbsbestemt forskud”. Her kan du

se hvor meget skindforskud, der er

disponibelt samt bestille forskud.

Du kan også vælge menupunktet

”Stående forskud”, hvor du kan vælge

at modtage maksimalt skindforskud.

Hvis du vælger Stående forskud vil

du modtage maksimalt forskud hver

gang, der er mulighed for yderligere

forskud på din konto. Det er både ved

indlevering samt efter hver auktion.

De aktuelle forskudssatser og ren-

tesatser kan du finde på Avlersiden

under punktet Økonomi.

Avlere, som ikke har mulighed for at

benytte internettet, er altid velkomne

til at kontakte Avlerservice på tlf. 43

26 12 55. Hos Avlerservice kan du få

oplyst, hvor meget du kan få i skind-

forskud samt afgive dine bestillinger.


kalenDer 23. OktOber til 27. nOvember 2009

dag dato tekst

Mandag 28/10 – onsdag 30/10 kopenHagen fur afHolder sæsonorienteringsMøder

Mandag 9/11 første udbetalingsdag for skindforskud i sæsonen 2009/2010. Herefter Mandag og onsdag i Hver uge.

fredag 27/11 noveMber-nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer

inDleveringstiDen nærmer sig

I de kommende uger vil indleverings-

centralerne levere dine taloner, kasser

og indleveringssedler.

Hvis du ikke har modtaget materia-

lerne den 6. november, beder vi dig

omgående kontakte din indleverings-

central.

Kontroller dine tilsendte materialer:

• Er kontonummeret korrekt?

• Har du fået det antal taloner, du skal

bruge til sæsonen?

• Har du fået de rigtige indleverings-

sedler?

• Har du fået de rigtige klammer?

kvOtakOrtet

Kvotakortet finder du i dit e-Arkiv, og

du bedes kontrollere, om dine forven-

tede leveringer stemmer overens med

det antal, der er anført på kvotakortet.

Avlere, der har bedt om post, har des-

uden fået tilsendt kvotakortet pr. brev.

bemærk venligst:

1. At kvotakortet altid kan ændres

inden sæsonstart.

2. At der er op til 8 dages leveringstid

på et nyt kvotakort – så ring i god tid.

OPsamling På Farmen

I forbindelse med opsamling på farme

skal du sikre dig, at du modtager en

kollikvittering på stedet. Dette er dit

bevis for, at ansvaret er overdraget til

chaufføren. Gem denne kvittering til

du modtager den endelige kvittering

fra centralen.

bemærk! hav altiD skinDene

FærDigPakket Og klar, når bilen

kOmmer FOr aFhentning.

Af sikkerhedshensyn må chaufføren

ikke lade bilen ude af syne.

Læs i øvrigt din Sæsonorientering

inden du går i gang.

inDleveringsFrister FOr auktiOnen i December 2009

December 2009

opsaMling sidste frist frist nr.

fredag 20/11 1 fredag 20/11 broWn/gloW t 1

pearl beige H + t

WHite H + t

torsdag 26/11 2 torsdag 26/11 broWn/gloW t 2

broWn/gloW H kvota 1

sappHire H + t

silverblue H + t


regler FOr skinDuDstillinger

af bjarne [email protected]: jesper clausen

skinDuDstillinger

Formålet med skindudstillinger er at vej-

lede i udvælgelsen af avlsdyr. Reglerne

for bedømmelse af skind skal derfor

sigte mod, at udstillingsskind skal op-

fylde rimelige krav til avlsdyr for at opnå

præmie. Reglerne skal tage hensyn til de

pelsegenskaber der over en årrække har

haft væsentlig betydning på prisen for

færdige skind.

Vi vil stærkt anbefale, at avlerne fortsat

møder flittigt op til udstillingerne, for det

er her, man har mulighed for at sammen-

ligne sine skind med andre kollegaers

skind, og sammenligne dommernes

resultater til gavn for det videre avlsar-

bejde på farmen. Gå i gang med udvæl-

gelsen af udstillingsskind i så god tid, at

du kan udvælge dine allerbedste skind.

Alle skind fra Kopenhagen Fur Skind-

udstillingen, både store bundter samt 5

skinds bundter, vil først blive udbudt på

auktionen i juni eller september.

Vi vil igen i år lave en særlig kollektion af

udstillingsskindene. Vi samler alle udstil-

lingsskind og foretager en opsortering

i M og F Velvet Platinum samt F Velvet

Purple - skind som ikke kan indplaceres

i disse bundter vil indgå i den normale

sortering. Avlere, som har fået 50 skinds

storbundter godkendt som avlerlot, kan

stadig vælge at sælge bundterne som

avlerlot. Hvis man ønsker

dette skal man kontakte Michael Egevang

senest onsdag den 7. april 2010 på tlf.

4326 1320 ellers vil skindene indgå i den

særlige kollektion af udstillingsskind.

Husk at alle skind til Landsudstillingen

(både store og små bundter) skal være

trukket på snor, og der skal sættes iden-

tifikationsmærke på bundet (husk,atallefelterskaludfyldes). Alle skind skal

have påhæftet talon som vist på fotoet.

Kontonummer og løbenummer skal

afklippes, og hæfteklammen skal sidde

på tværs af stregkoden.


uDstillingsreglerne

§ 1.

Enhver pelsdyravler eller ejer af mink el-

ler ræve i pension, der er medlem af en

landsdelsforening, har ret til at udstille

egne skind som nedenfor anført.

Skind fra farme, som er under offentligt

tilsyn for en smitsom sygdom, kan ikke

udstilles.

Skindene udstilles for ejerens egen

risiko, og arrangørerne påtager sig intet

ansvar for disse.

§ 2.

Udstillinger af minkskind kan afholdes

som:

a. Lokaludstillinger inden for de enkelte

landsdelsforeningers område. Udstil-

lingen skal være godkendt af lands-

delsforeningen. Intet medlem kan

deltage i mere end en lokaludstilling

om året. Landsdelsforeningernes be-

styrelse kan dog dispensere herfra.

b. Landsdelsudstillinger. Såfremt der i

en landsdelsforening er afholdt lokal-

udstillinger som under a anført, kan

adgangen til at deltage i landsdelsud-

stillingen begrænses.

c. Landsudstilling afholdes og arrange-

res af Kopenhagen Fur.

Udstilleren kan på landsudstillingen

kun deltage med ét bundt i hver far-

vetype. Skindene i de enkelte bund-

ter behøver ikke at være de samme

som var med til lokal/landsdelsudstil-

lingerne.

d. Farmræve kan udstilles på såvel

lokal-, landsdels- og landsudstillinger.

På landsudstillingen kan hver avler

maksimalt udstille 1 bundt af blåræve,

1 bundt shadow/hvide ræve, 1 bundt

sølvræve og 1 bundt af hver mutati-

onstype og artskrydsninger. Lands-

delsforeningerne afgør selv, om man

vil tillade udstilling af enkeltskind på

lokal- og landsdelsudstillinger.

§ 3.

Retningslinierne for tilmelding og ind-

sendelse af skind til en udstilling samt

indmeldelsesgebyr fastlægges af ar-

rangørerne og meddeles medlemmerne

i god tid før udstillingerne afholdes.

Skind, der indsendes til en lokal- eller

landsdelsudstilling, skal være påsat

talon.

Udstillingsskind til landsudstillingen skal

indsendes på speciel indleveringssed-

del, og der skal på kasserne påsættes

selvklæbende mærkater påtrykt ”Udstil-

lingsskind”.

§ 4.

Skindene skal være tanet efter gælden-

de regler samt være tørre, rene og fri for

støv og savsmuld.

Skind der ikke overholder de vedtagne

mål diskvalificeres, og placeres sidst i

typen.

§ 5.

Minkskind og ilderskind kan på lokalud-

stillinger udstilles enkeltvis eller i bund-

ter på 3 eller 5 skind. På landsdelsudstil-

linger i bundter på 3 eller 5 skind.

På landsudstillingen skal alle rævetyper

udstilles i 3 stk. bundter, og alle minkty-

per og ilder skal udstilles i 5 stk. bundter.

Ved lokal- eller landsdelsudstillinger

afgør landsdelsforeningens bestyrelse

eller udstillingsudvalg, hvor mange

bundter den enkelte avler må udstille

inden for hver type. Angående landsud-

stillingen, se § 2, punkt c.

§ 6.

Skindene tildeles point efter kvalitet,

størrelse, farve, renhedsgrad og eventu-

elt markering.

Bedømmelsen foretages af dommere.

Pointgivningsreglerne skal være ens ved

alle udstillinger.

Ændringer besluttes af surprime skind-

udvalget. Udvalget består af 2 personer

fra hver landsdel og 2 personer fra

Kopenhagen Fur.

§ 7.

Dommerne ved lokal- og landsdelsud-

stillingerne vælges af vedkommende

landsdelsforening.

Til landsudstillingen vælges dommerne

af landsdelsforeningerne og Kopenha-

gen Fur. De ansvarlige dommere skal

være valgt så tidligt, at de kan deltage i

et dommerkursus inden udstillingssæso-

nens begyndelse.

Kurset arrangeres og afholdes af Kopen-

hagen Fur.

På landsudstillingen må de valgte dom-

mere ikke udstille i den type, hvori de

selv bedømmer.

kopenHagen fur skindududstil-

lingen i 2010 vil blive Holdt den 25.,

26. og 27. Marts i Herning.

Sidste indleveringsfrist for både store og

små udstillingsbundter på indleveringscen-

tralerne er onsdag den 17. februar 2010.

Skindene skal være hos Kopenhagen Fur

i Glostrup senest den 18. februar 2020 kl.

08.00

Der kan i år udstilles 50 stk. (GR.1) og 25

stk. (GR2) storbundter i males og females i

alle typer.

Der kan ikke udstilles samme type skind i

gruppe 1 og 2.

Tid og sted for landsdels- og lokaludstillin-

ger offentliggøres i videst muligt omfang i

november-udgaven af Dansk Pelsdyravl.

udstillingsregler 2010 vedrørende

plasMacytose:

1. På lokal- og landsdelsudstillingerne

2010 må der kun udstilles skind fra

farme, som pr. 1. november 2009 har

opnået status som A-farm, eller farme,

som har foretaget sanering af besætnin-

gen, og hvor der ved test efter sanering

ikke er påvist reagenter.

2. Skulle der mod forventning påvises

reagenter i ovennævnte farme efter 1.

november, kan der fra disse farme ikke

udstilles på lokal- og landsdelsudstillin-

gerne 2010.

3. Skindene må ikke være behandlet i

pelserier, som har pelset mink fra farme

med ringere status end A-farm eller

saneret farm.

4. Alle avlere er, uanset plasmacytosesta-

tus, velkomne til at udstille deres skind

på Landsudstillingen i Herning.

5. Ovenstående regler gælder for alle

farmens skindtyper.


RotorklipperHalmudlægger

KalksprederGårdrive

Højtryksrenser Gravearm

Sakserive

Container

Over 100 forskelligeredskaber på lager.

Den lille hjælper med mange arbejdsområder f.eks.:

• Fodring• Halmudlægning• Kalkspredning• Læsning•• Gravning• Fejning

Kom til Sorring og se alle modellerne og det store redskabsprogram. Vi har det hele på lager. Du får selvfølgelig din kørsel godtgjort når du køber en maskine.

NYHED!!!Dobbelt Halmrive

Årlig besparelse på flere hundrede arbejdstimer!!

Ny model

90 % større

brydkraft

- den bedste investering på farmen..

SORRING MASKINHANDEL A/S - JYLLAND/FYN: Tlf.: 86 95 75 22 - SJÆLLAND/ØERNE Tlf.: 59 65 60 37

www.sorring-maskinhandel.dk [email protected]

Se også vores store udvalgaf brugte maskiner på.www.sorring-maskinhandel.dk

staldkatog


§ 8.

De enkelte bundter tildeles point, og

der kan efter dommernes skøn uddeles

ærespræmier til de bundter, der måtte

findes værdige dertil. Ved alle udstillin-

ger tilstræbes samme pointmængde for

samme præmiering. Dette gælder dog

ikke ærespræmier.

§ 9.

Arrangørerne har ret til at udstille de

præmierede skind for publikum efter

bedømmelsen, skindene må ikke fjernes

fra udstillingen før det af arrangørerne

fastsatte tidspunkt.

§ 10.

Der må ikke medbringes skind til udstil-

lingen udover de skind, der deltager i

bedømmelsen.

§ 11.

Resultatet fra landsudstillingen offentlig-

gøres i Dansk Pelsdyravl.

beDømmelseregler FOr mink

1. Typeensartethed

Udstillingsbundterne skal være ensartede

med hensyn til type, og kan diskvalifice-

res, hvis dette ikke er tilfældet (f. eks. Pe-

arl beige og triple pearl i samme bundt).

2. Farveensartethed

Udstillingsbundterne skal være ensar-

tede med hensyn til farve. Bundter med

flere end tre sammenhængende farver

skal tildeles minuspoint.

3. Point for størrelse

str. 50 over 101 cM 15 point





4. Point for kvalitet

purple 21-25 point

platinuM 14-20 point

burgundy 8-13 point

5. Point for farve og renhed i Black

farve renHedsgrad

1 2 3

black 18

2x dark 17 16 15

x dark 13 12 11

6. Point for farve og renhed i

Mahogany blå/rød samt

Brown/Glow blå/rød

På alle udstillinger vil det være muligt at

udstille i alle 4 grupper. Udstilleren skal

hjemmefra afgøre i hvilken gruppe bund-

terne skal udstilles, og dette skal klart

fremgå ved indlevering af bundterne.

Blå Mahogany

farve renHedsgrad

1 2 3

3x dk 13 12 9

2x dk 18 17 13

x dk 18 17 13

dk 18 17 13

MediuM 18 17 13

pale 13 12 9

Rød Mahogany

farve renHedsgrad

1 2 3

3x dk 9 12 13

2x dk 13 17 18

x dk 13 17 18

dk 13 17 18

MediuM 13 17 18

pale 9 12 13

Blå Brown

farve renHedsgrad

1 2 3 4

3x dk 13 12 9 9

2x dk 18 17 15 9

x dk 18 17 15 9

dk 18 17 15 9

MediuM 18 17 15 9

pale 18 17 15 9

x pale 18 17 15 9

2x pale 18 17 15 9

3x pale 13 12 9 9

Rød Glow

farve renHedsgrad

1 2 3 4

3x dk 9 9 12 13

2x dk 9 13 15 18

x dk 9 13 15 18

dk 9 13 15 18

MediuM 9 13 15 18

pale 9 13 15 18

x pale 9 13 15 18

2x pale 9 13 15 18

3x pale 8 9 12 13

7. Point for farve og renhed i Pearl

farve renHedsgrad

1 2 3

dk 15 14 10

MediuM 16 15 11

pale 18 17 13

x pale 18 17 13

2x pale 18 17 13

3x pale 18 17 13

4x pale 15 14 10

8. Point for farve og renhed i Golden

Pearl

farve renHedsgrad

1 2 3

dk 10 12 15

MediuM 13 15 18

pale 13 15 18

x pale 13 15 18

2x pale 10 12 15

9. Point for renhed i Hvide

farve renHedsgrad

1 2 3

Hvid 18 17 13

10. Point for farve og renhed i Palomino

farve renHedsgrad

1 2 3

3x dk 15 14 12

2x dk 18 17 15

x dk 18 17 15

dk 18 17

MediuM 18 17 15

pale 18 17 15

x pale 18 17 15

2x pale 18 17 15

3x pale 15 14 12



11. Point for farve og renhed i

Safir & Silverblue

farve renHedsgrad

1 2 3

2x dk 13 14 12

x dk 18 17 15

dk 18 17 15

MediuM 18 17 15

pale 18 17 15

x pale 18 17 15

2x pale 15 14 12

12. Point for farve og renhed i Violet

farve renHedsgrad

1 2 3

x dark 13 12 9

dark 18 17 15

MediuM 18 17 15

pale 18 17 15

x pale 18 17 15

2x pale 15 14 10

13. Point for farve og renhed i Pastel

farve renHedsgrad

1 2 3

3x dark 15 14 12

2x dark 18 17 15

x dark 18 17 15

dark 18 17 15

MediuM 18 17 15

pale 15 14 12

14. Point for farve og renhed i Blue Iris

farve renHedsgrad

1 2 3

3x dark 13 12 9

2x dark 18 17 13

x dark 18 17 13

dark 18 17 13

MediuM 18 17 13

pale 13 12 9

15. Point for farve og renhed i Cross,

Jaguar og Stardust

farve renHedsgrad

1 2 3

god farve 8 7 5

for Mørke/lyse 4 3 1

PointformarkeringiCross

god Markering 10-9

enkelte flæk eller

brudt Markering 7-5-3

uønsket type 1

PointformarkeringiJaguar

flot afgrænsede og ensfarvede pletter 10-9

udflydende pletter/pletter Med Hvide stikkelHår 7-5-3

uønsket type 1

Point for markering i Stardust

god Markering 10-9

Markerede Hofter eller ujævn pigMentering

7-5-3

uønskede typer 1

17. Point for farve, renhedsgrad m.m. i

øvrige typer

Der gives fra 9-18 point, idet der tages

hensyn til farve, renhedsgrad, og evt.

markering.

Der henstilles til udstillere af sjældne

mutationstyper, at bundtet er mærket

med typebetegnelse ved indlevering

18. Minuspoint for fejl

undersorterogskindfejl tildeles fra 1-4

minuspoint

Får et skind 4 minuspoint, regnes det

som undersort og diskvalificeres.

Skind, der ifølge fastlagte mål er for

smallediskvalificeres.

Skind, der viser tydelige spor af kemiskbehandling diskvalificeres.

Metallic tildeles fra 1-4 minuspoint

Flækker tildeles fra 1-4 minuspoint

Hvide aftegninger mellem ørerne og

penis der ikke kan dækkes af svovlet på

en almindelig tændstik, straffes med 1-2

minuspoint.

urindryp fra 1- 4 minuspoint

De første 5 cm nedenfor penis må ikke

være opskåret. Skind med mere end 2

cm. mellemrum mellem bagben skal tildeles fra 1-4 minuspoint

Skind med langeafvigendedækhår skal

tildeles fra 1-4 minuspoint

kontrast (gråuld/lysuld) kan tildeles 1-2

minuspoint

Hvide skind med regalaftegning straf-

fes med 1-2 minuspoint

Skind med haresølvogsortspidsede

dækhår straffes med 1-2 minuspoint

Skind, der ikkeerpelseteftergældenderegler tildeles fra 1-4 minuspoint

Pelsgnav,klatter, m.m. som ikke kan

dækkes af svovlet på en almindelig

tændstik (der må kun være en fejl på

skindet) straffes med 1-4 minuspoint.

Store fejl diskvalificeres.

klipsehuller må maksimalt være 4 mm

lange og 2 mm brede og skal sidde på

de nederste 1,5 cm af skindet, Ellers skal

der tildeles minuspoint.

Flapper: Under pelsningen, kan der i

forbindelse med opskæring opstå nogle

”flapper” ved halepartiet, disse flapper

må efterfølgende tilrettes således at

skindet fremstår med lige kanter. Det er

dog en betingelse, at underuld og/eller

dækhår ikke tager skade, skulle det ske

skal skindet tildeles fra 1-4 minuspoint.

Bundter der har fået 2 eller flere mi-

nuspoint kan ikke opnå ærespræmie.

Skindene må ikke være mærket, og må

kun udstilles en sæson, gamle skind

diskvalificeres.

beDømmelsesregler FOr ræve

1. Point for størrelse:






1a. Ræve:

Størrelse 0 kan ikke udstilles i typerne:

Blå, Shadow, Hvide, Blue Frost og Sølv-

ræve.

2. Point for kvalitet i blårævetyper

Der kan tildeles fra 1-22 point for kvalitet.

Alle skind skal tildeles point for fylde

efter skalaen 0-2-4-6-8.

Skind med normal fylde skal tildeles 2

point for fylde. Flade skind skal tildeles 0

point for fylde.


Skind, der kun opnår 2 point for fylde,

kan maksimalt tildeles 18 point i kvalitet.

Flade skind kan maksimalt tildeles 15

point i kvalitet.

3. Point for kvalitet i sølvræve

og mutationsræve

Der kan tildeles fra 1-22 point for

kvalitet.

Alle skind tildeles fra 0 til 5 point for

fylde. Skind, der har normal fylde, tilde-

les 2 point.


kan maksimalt tildeles 18 point i

kvalitet.


kan maksimalt tildeles 15 point i

kvalitet.

4. Point for renhedsgrader i

alle rævetyper

Der tildeles point for renhedsgrad efter

skalaen 2-4-6-8.

Alle skind skal tildeles 0-5 point for ty-

pepræg, dog undtaget shadow og hvide

ræve.

Skind, der tildeles 2 point for typepræg

betragtes som ”normale”

5. Minuspoint for skindfejl

Uldet rygparti 1-3 minusp.

Klatter, gnav og beskadiget 1-4 minusp.

Der kan gives fra 1-3 minuspoint for svag

kvalitet på bugen.

Skind, der er pelset forkert, fra 1-4 mi-

nuspoint.

Bundter med mere end 3 sammenhæn-

gende hovedfarver tildeles 1 minuspoint

Får et skind mere end 4 minuspoint er

det en undersort, og bundtet udgår af

konkurrencen.

I sølvræve skal der gives 2 minuspoint

for mørk aftegning på bug/sider, såfremt

det kan ses fra rygsiden.



internatiOnal skinDuDstilling Og

stOre bunDter mink Og ræv

1. Enhver aktiv pelsdyravler kan deltage

i udstillingen.

2. Alle farmede mink- og rævetyper kan

udstilles.

3. Hver avler kan udstille 1 bundt i hver

type mink og farmræve.

4. Skindene skal være rå og have hår-

siden udad. Desuden må skindene

ikke være behandlet med kemiske

præparater.

5. Bundterne bedømmes som hele

salgsbundter, og der gives ikke point

til det enkelte skind.

6. I bedømmelsen af bundterne indgår:

størrelse, kvalitet, typepræg, farve/

renhed og ensartethed.

7. Mindstestørrelsen er for:

Mink hanskind str. 0 over 77. cm.

Mink tæveskind str. 3 over 59 cm.

Farmræve str. 0 over 97 cm. Dog ikke

i typerne: Blå - Shadow - Hvide - Sølv

og Blue Frost. Her er mindste stør-

relse 00 over 106 cm.

8. Alle skind måles fra næsespidsen til

det korteste sted på rygsiden.

9. Skindene skal være pelset efter gæl-

dende regler.

10. Hvert bundt må kun indeholde skind

fra én avler/farm.

11. Regler i forbindelse med KOPENHA-

GEN FURS VANDREPOKAL.

• Alle avlere, som udstiller mindst 2

minkbundter á 5 skind, deltager i

konkurrencen.

• For de avlere, som udstiller mere

end 5 bundter, er reglerne således

at det kun er de 5 bedste bundter

som tæller med i konkurrencen.

• Ved pointlighed findes vinderen

efter følgende retningslinjer:

1. Laveste gennemsnit af mi-

nuspoint.

2. Største størrelsesgennemsnit.

3. Flest udstillede skind i konkurren-

cen.

4. Bedste gennemsnitsplacering.

regler FOr stOre bunDter

Alle bundter bedømmes som hele salgs-

bundter.

Dommere fra Kopenhagen Fur vil fore-

tage bedømmelsen.

Der uDstilles i FølgenDe gruPPer:

gruppe1 - International udstilling

Bundtstørrelsen for farmræve er 8 stk

I alle typer mink er bundtstørrelsen 50

stk.

På de bundter dommerne har godkendt

til salg som ”avlerbundter”, er der skre-

vet ”avlerlot”.

Hvis ejeren ønsker bundtet solgt som

avlerlot skal Michael Egevang fra kvali-

tetsafdelingen på Kopenhagen Fur have

besked senest den 7. april. 2010 på tlf.

3426 1320.

Den enkelte avler kan ikke udstille

samme type skind i gruppe 1 og 2.

gruppe2 - Store bundter

Der kan udstilles 25 stk. bundter i alle

typer mink.

Skindene fra disse bundter samsorteres

med de øvrige udstillingsskind eller går i

finsorteringen.

Skindene skal være trukket på snor

bundtvis, og alle skind have påsat talon

samt identifikationsmærke

Bedømmelse store bundter

De udstillede bundter bliver bedømt

som salgsbundter, hvor størrelse,

kvalitet, ensartethed, farve/renhed og

typepræg indgår som en helhed med

følgende maksimumpoint. Pointene ud-

deles i alle kategorier i intervaller af 5.

eksempelvis 125, 120, 115 osv.

Maksimumpointfor:

størrelse 125 point

kvalitet 125 point

typepræg 75 point

farve/renHed 75 point

ensartetHed 75 point

størrelsepoint:Udregnes som procent af det maksimalt

opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var

i største størrelse (str. 40 for minkhan-

ner, str. 50 for ræve og str. 1 for minktæ-

ver), vil bundtet opnå 125 point.

Pointskala

størr. 50 40 30 00 0 1 2 3

ræve 10 9 8 6 5

Mink H 10 9 8 6

Mink t 10 9 8 6


kvalitet:

platinuM 125 point - 100 point

burgundy 95 point og Mindre

typepræg:Hvis bundtet er meget ensartet i kvalitet

(silket/grov, lang/kort, fyldig/flad), opnår

det 75 point, jo mere mikset og blandet

type des færre point.

Farve/renhed:Her er det vigtigt at bundtet repræsente-

rer typen helt rigtig, der kan tildeles op

til 75 point.

ensartethed:Hvis bundtet er meget ensartet i farve/

renhed, kan det opnå 75 point, jo mere

uens des færre point.

Fejl:Bundter med fejl fratrækkes point efter

skalaen 2-4-6-8 osv.

Der tildeles ærespræmier til det/de

bedste bundter i de typer der repræsen-

terer typen på bedste måde og er af høj

standard.

Bundter med mere end 6 minus point

kan hverken opnå ærespræmie eller ud-

bydes som selvstændige salgsbundter.

beDømmelsesregler FOr ilDere


str. 0 11 point

str. 1 10 point

str. 2 9 point

2. Point for kvalitet

selected 11-16 point

kvalitet i 5-10 point

kvalitet ii 1- 4 point

Der kan yderligere tildeles 1-4 point for

silkethed.

3. Point for renhed

renHed 1 13-16 point

renHed 2 9-12 point

renHed 3 5- 8 point

renHed 4 1- 4 point

4. Minuspoint for skindfejl

klat, pelsgnav og lignende 1-4 point

dårlig bug 1-3 point

Får et skind 4 minuspoint, regnes det

som undersort, og bundtet udgår af

konkurrencen.



beDømmelse aF øvrige tyPer

FarmeDe skinD

Øvrige typer farmede skind, der udstil-

les, vil blive bedømt efter skøn, således

at de til enhver tid bedst betalte typer

placeres bedst.

Der henstilles til udstillere af sjældne

mutationstyper, at bundtet er mærket

med typebetegnelse ved indlevering.


beDømmelsesregler FOr chinchilla

små bunDter

Både til landsdelsudstillingerne og

Landsudstillingen i Herning må hver

avler indsende 3 rå skind. Såfremt der

sker skade på enkelte af skindene i garv-

ningen, vil disse skind blive behandlet

individuelt alt efter skadens omfang.

1. Farveensartethed:

Udstillingsbundterne ønskes ensartede

med hensyn til farve. Bundter med mere

end tre sammenhængende hovedfarver

tildeles minuspoint.



str. 00 over 36 cM 18-19 point




Bemærk at str. 3 diskvalificeres.

3. Point for kvalitet:

purple 18-20 point

platinuM 16-17 point

ringere kvaliteter 8-14 point

Skind af Purple og Platinum kvalitet med

silket overflade tildeles 1 point.

Skind af Purple og Platinum kvalitet med

markant hvid bug tildeles 1 point.

4. Point for farve:

xxxdk 19-20 point

xxdk 17-18 point

xdk 15-16 point

dk 12-13 point

Med 8 point

Bemærk at eventuelle skind i farven Pale

diskvalificeres.

5. Point for renhedsgrad:

renHedsgrad 1 19-20 point




6. Minuspoint for fejl:

Undersorter og skindfejl tildeles fra

1-4 minuspoint.

Til ærespræmie kan ikke henregnes

bundter, som samlet har fået minus 2

point eller mere

Point for type, farve, renhedsgrad m.m. i

shadowtyper og andre mutationer:

Der gives fra 1-20 point, idet der tages

hensyn til farve, renhedsgrad, type og

evt. pigmentering.

Indleveringsfrister til landsdelsudstillin-

gerne er d. 4. december 2009.

Indleveringsfristen til landsudstillingen i

Herning er 5. januar 2010.

Obs. I tilfælde af pointlighed vægtes

faktorerne i denne rækkefølge: Kvalitet –

Renhed – Farve – Størrelse.

stOre bunDter

Alle bundter bedømmes som hele salgs-

bundter. Dommere fra Kopenhagen Fur

vil foretage bedømmelsen.

internationaludstillingI typen Standard Chinchilla er bundt-

størrelsen 25 skind. I alle andre typer

Chinchilla inkl. Black Velvet er bundtstør-

relsen 15 skind.

Ovenstående bundter kan efter ejerens

ønske udbydes på Kopenhagen Fur’s

auktioner, såfremt de overholder kriteri-

erne for salgsbundter.

Det er dommerne fra Kopenhagen fur

der vurderer om et bundt er godt og

ensartet nok til at blive et avlerlot.

• Skindene skal være A-kvalitet.

• I størrelse skal skindene være str. 0

eller over.

• Bundtet må maksimum have 6 fejl.

BedømmelsestorebundterDe udstillede bundter er bedømt som

salgsbundter, hvor størrelse, kvalitet,

ensartethed, farve, renhed og typepræg

indgår som en helhed med følgende

maksimumpoint:

størrelse 125 point

kvalitet 125 point

farve/renHed 125 point

typepræg 75 point

ensartetHed 75 point

kvalitet:

purple 125 point

platinuM 120, 115 og 110 point (og Mindre)

Farve/renhed:Hvis bundtet repræsentere typen helt

rigtigt, kan der opnås 125 point efter

følgende skala: 125, 120, 115, 110, 105,

100, 95, 90, 85 ………… 15.

størrelsepoint:Udregnes som procent af det maximalt

opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var

i største størrelse (str. 000), vil bundtet

opnå 125 point.

Pointskala

størrelse 30 00 0 1 2

cHincHilla 10 9 8 7 5

typepræg:Hvis bundtet er ensartet i kvalitet (silket,

fyldig/flad), opnår det 75 point, jo mere

mikset og blandet type des færre point

efter følgende skala: 75, 70, 65, 60, 55,

50, 45 …………….. 15.

ensartethed:Hvis bundtet er ensartet i farve/renhed,

kan det opnå 75 point, jo mere uens des

færre point efter følgende skala: 75, 70,

65, 60, 55, 50, 45 ……………….. 15.

Fejl:Skind med fejl fratrækkes point efter

skalaen 2-4-6 osv.

Der tildeles ærespræmier til de bedste

bundter i alle typer, såfremt de repræ-

senterer typen på bedste måde og er af

høj standard.


gerne er d. 5. december 2008.

Indleveringsfristen til landsudstillingen i

Herning er 4. januar 2009.

Obs. I tilfælde af pointlighed vægtes

faktorerne i denne rækkefølge: Kvalitet –

Renhed – Farve – Størrelse


beDømmelsesregler FOr castOr reX

For at opnå en ensartet sortering ind-

sendes skind til landsdelsudstillingerne

samt Landsudstillingen til Kopenhagen

Fur for bedømmelse.

Der udstilles bundter à 3 skind som er

bedømt efter følgende regler.

størrelse:





Farve:

xxxdk 20 point

xxdk 19-18 point

xdk 17-16 point

dk 15-14 point

Med 13- 1 point

kvalitet:

sel 22-18 point

i 17-14 point

ii 13- 1 point

renhed:

grad 1 13-10 point

grad 2 14 point

grad 3 16-15 point

grad 4 17 point

Minuspoint:

Haresølv: Minus 1-4 point

dårlig bug: Minus 1-4 point

undersorter: Minus 1-4 point

Misfarvede: Minus 1-4 point

uensartet bundt Minus 1-4 point

kontrast: plus 0-3 point.

Normal er plus 1.

chinchilla, black Og

blue reX kaniner

Farve:

xxdk 20-19 point

xdk 18-17 point

dk 16-15 point

Med 14- 1 point

renhed:

grad 1 20-18 point

grad 2 17-15 point

grad 3 14-12 point

grad 4 11- 1 point

Størrelse og kvalitet samme point som

Castor Rex samt minuspoint.


gerne følger senere.

Indleveringsfristen til Kopenhagen Fur

Skindudstillingen i Herning følger mink

og ræv.


avlsPlan Og stalDtiPs til Pelsningen

Så løb sæsonens sidste auktion af

stablen, og vi kender nu vores gen-

nemsnitspriser for året. 203 kr. for

gennemsnitsavleren er ikke for meget,

men set i bakspejlet og med finanskrisen

in mente synes jeg, vi kan være godt

tilfredse med resultatet. Nogle havde

frygtet det, der var værre. Især enkelte

banker var lige ved at ryste af skræk

efter december-auktionen, og trak på

grundlag af denne ene auktion tæppet

væk under flere pelsdyravlere, som jeg

ved har været trofaste mod deres bank.

Selv Hvide Sande Fiskefoder blev smidt

på porten efter mange års engagement

med banken.

Jeg synes, at den behandling, pelsdyrav-

lerne har fået af visse banker, er grotesk,

når man tænker på, at pelsdyravl er den

gren af dansk landbrug, der har klaret sig

bedst i de seneste år. Sagen er vel den,

at de svageste banker sparer likviditet på

pelsdyravlerne, der har meget svin-

gende likviditetsbehov, for så at finan-

siere underskud andre steder. F.eks. i

det øvrige landbrug, hvor man prøver at

undgå at realisere kæmpetab på de højt

opskruede jordpriser. Det må siges at

være kold business og bør give ”røde

ører” i bankerne.

avlsPlan

Her efter september-auktionen har jeg

brugt en del tid på at studere skindstati-

stikker og lave en avlsplan for 2010. Med

avlsplan mener jeg typefordeling. Nu er

jeg i den situation, at jeg har de fleste

basistyper på farmen og derfor hurtigt

kan flytte produktionen til de typer, der

betales bedst. Og type fordelingen er

vigtig. På vores farm er der en forskel

på 140 kr. mellem højeste og laveste

betalte type, når jeg regner gennemsnit

han/tæve i regulære skind (Pearl 225 kr.,

Stardust 365 kr.). Så min strategi er helt

klart at lægge tæver til i de typer, der

koster mest, altså stardust/sort og safir/

safircross. Hvid og mahogany fortsættes

som i år. Pearl reduceres til 100 tæver

i renavl, og de øvrige Pearl tæver, der

er i orden, parres med en safircross

han for på den måde at lave silver og

silvercross, som jeg også får godt betalt.

Wildminkene bliver så den type, jeg

reducerer i antal for at give plads til flere

dust og safir/cross. Dette giver mig sam-

tidig chancen for at optimere produktio-

nen i denne type. Især vil jeg stramme

kravene til størrelse og samtidig forsøge

at fjerne dyr med classic hårlængde fra

avlen.

starDust

Jeg er flere gange blevet adspurgt om

avl med stardust og vil derfor give en

kort beskrivelse. Avl med stardust er i

princippet lige som at avle med cross-

mink. Parrer man en dust med sort bliver

ca. halvdelen af hvalpene dust og den

anden halvdel sort. Parrer man dust med

dust bliver 25 % sort, 50 % dust og 25

% bliver meget lyse dust/homocygoter.

Fordelen ved denne kombination er, at

dusthvalpene bliver lysere og dermed

noget mindre.

De bedst betalte stardust er blackdust

(+ 100 kr.), altså stardust produceret på

sort mink. De sorte mink, der bruges,

må gerne være lidt lyse i ulden og være

uden jetblack genet. Jetblack genet gør

dusthvalpene for mørke. Så min opfor-

dring til alle, der har stardust, er at parre

dem med sort mink. Dette vil øge ud-

buddet i blackdust og gøre typen endnu

mere attraktiv for kunderne.

På Farmen

Oktober på farmen går med at køre halm

ud, supplere halmen på kasserne og

holde bure rene. Maskinerne trænger

vist også til et eftersyn og olieskift. Med

hensyn til minkene begynder Thomas og

jeg nu at se alle hvalpe med kort igen-

nem og sorterer de mindste fra blot ved

at vurdere størrelsen visuelt. 20 til 30%

af kortene kan nemt fjernes på denne

måde. Samtidig undgår vi at stresse

minkene unødigt ved en ekstra vejning.

Med hensyn til størrelse mener jeg,

at det er utrolig vigtigt, at minkene er

lange, samtidig med at de er tunge, og

jeg vil gerne minde om, at Jørgen Lund,

der laver Danmarks største mink, aldrig

har vejet mink i forbindelse med udtagel-

se til avl. Hvide aftegn på hals og bryst

sorterer jeg fra, når jeg fodrer.

Sorteringen af minkene påbegynder vi

den 3. november startende med pearl,

palomino, safir, hvid og afslutter med

wildminkene, inden vi påbegynder pels-

ningen. Mahogany og de sorte må vente,

til de er modne sidst i november og først

i december. Selve kvalitetssorteringen

foregår i han-sorteringsfælder. Også for

tævernes vedkommende. Jeg sorterer

hanner og tæver i samme arbejdsgang,

da det er meget lettere at fange begge

dyr i et rum, når man fanger. Under grov-

sorteringen har jeg kun et dyr på bordet

af Mie og Hans ø[email protected]

hjemme På Farmen


ad gangen og anvender sorteringsbøjlen

fra Specialbutikken. Det er nemt og en-

kelt og sparer en del fingerkræfter.

stalDtiPs

Da pelsningen er godt i gang, når næste

nummer af Pelsbladet udkommer, vil

jeg lige komme med et par staldtips

angående dette. Sidste år begyndte vi

her på farmen at bruge de såkaldte flyt-

terør (klare plastrør) til at fange minkene

i, når begge dyr i et rum skal aflives.

Det er en stor lettelse, fordi det er nemt

både at få minkene ind i røret og ud igen,

når de skal i aflivningskassen. Jeg har

blot monteret et håndtag på røret og

kortet det lidt op, så det er nemmere at

håndtere.

Det andet, jeg vil fortælle om, er vores

opskæring. Vi har i mange år skåret op

på BS T-2 opskæreren, men har ikke

været tilfreds med opskæringen med

hulboret. For tre år siden afmonterede

jeg så hulboret og begyndte at skære

hale til pote-snittene med skalpel, og

jeg må sige, at håndværk slår al mekanik

på dette punkt. For der er mulighed for

at afrunde snittet modsat det, hulboret

laver. Tidsmæssigt tager opskæringen

på denne måde kun marginalt længere

tid, men gevinsten kan mærkes hele ve-

jen gennem pelseriet. Både skrabningen

og taningen bliver bedre, og skindets

størrelse bliver optimalt. Det er samtidig

meget vigtigt, at bugsnittet er lagt rigtig

lige under pungen, så der ikke er for

meget bugskind, når der tanes. Rigtig

god pelssæson.

Bemærk højttalermagneten, der er placeret oven på styreboksen til at holde skalpellen.

Flytterørene bruges til at fange minkene i, når begge dyr i et rum skal aflives. Det er en stor lettelse, fordi

det er nemt både at få minkene ind i røret og ud igen, når de skal i aflivningskassen.


kun FOr kvinDer

Erfa-pigernes studietur til sorterings-

kurset kun for kvinder er denne gang

skrevet af Marlene Papsø, da jeg (Mie)

var forhindret i at deltage på netop dette

kursus. I stedet tog jeg med Bording og

Ringkøbingegnens lokalforening. Det

var et blandet hold for både mænd og

kvinder. Hans og vores nyansatte med-

hjælper deltog også i dette kursus. Det

var mit først sorteringskursus, og jeg må

sige, at det var et meget lærerigt kursus,

så nu får Hans og drengene kamp til

stregen!

Ved siden af det rent faglige var det

ligeledes en rigtig god tur socialt. Vi

kørte i samlet trop med tog fra Herning,

og hyggede os alle med god mad og

faglig snak, men til næste år håber jeg

at kunne deltage sammen med min pige-

erfagruppe.

sOrteringskursus i glOstruP

Tirsdag den 29. oktober drog vi 7 fra

erfagruppen af sted mod Glostrup for at

deltage i ”Sorteringskursus for kvinder”.

Vi mødtes kl. 15.30 i Pårup og kørte mod

København i Ruths 10-personers bus,

hvor vi snildt kunne være alle sammen.

Vi havde medbragt kaffe, kage og frugt

til en lille pause på Fyn. Vi ankom til

hotellet og kørte straks efter indkvar-

teringen til Hereford Beefstouw for at

spise. Næste dags morgen startede

kurset med en velkomst af Lone Lyhne

og Hanne Kirkegård.

Derefter gik vi ned i hallerne, hvor

vi straks blev sat i gang af de meget

veloplagte instruktører med de første

opgaver. Vi fik øvelser, hvor vi skulle

lære at oprangere i henholdsvis kvalitet,

farve og renhed. Vi fik snakket skind og

minkavl på kryds og tværs med de andre

deltagere. Det var meget koncentreret

og meget hårdt, men super lærerigt.

Om aftenen tog vi ind på en dejlig itali-

ensk restaurant, hvor vi fik noget godt

at spise. Det er en af de meget gode

ting ved pelsdyravlen i Danmark, at man

kan hygge sig og dele erfaringer med

sine kollegaer. Vi fik også en rigtig god

snak om det at arbejde helt eller delvis

hjemme på minkfarmen. Det er samme

problemstilling, vi går med og gode råd

fyger gennem luften. Meget trætte efter

en lang dag vendte vi tilbage til hotellet.

Næste dags kursus stod på oprangerin-

ger det meste af dagen. Delvis i grupper

og delvis alene, hvor vi bagefter skulle

forsvare vores beslutninger overfor de

andre. De to dage med masser af udfor-

dringer fløj af sted, og inden længe var

vi i gang med evaluering og afsked med

Kopenhagen Fur. Det er super godt med

et kursus kun for kvinder, fordi kvinder

af en eller anden grund ofte trækker

sig, når der er selvsikre mænd tilstede.

Det gjorde de absolut ikke her. På dette

kursus gik snakken og diskussionerne

livligt.

Vi kan kun opfordre andre kvinder til at

deltage på kurset, hvor der er plads på

alle niveauer. Vi vil gerne takke persona-

let for en rigtig god behandling og super

god forplejning. Da vi kørte hjem i bus-

sen, var vi alle enige om, at det havde

været en rigtig god og lærerig tur, og vi

er alle klar igen til næste år. Vi ankom

meget trætte til Pårup med masser af ny

inspiration i bagagen.

Sorteringskursus Marlene 012 Kvinderne på sorteringskurset snakkede livligt om skind og sorteringer.


Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33

10 års garanti10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/S

AGRI·TANK

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858

LÆSERBREV

angåenDe Pelsning På stOre Pelserier

Undertegnede har gennem mere end 25

år fået pelset mine mink ”ude” og kender

derfor de fleste problemer, som kan

opstå både før, under og efter pelsnings-

arbejdet er blevet udført.

Forkert eller for langsom afkøling

af kroppe, dårlig frysning eller ikke

opdagede bidskader, kan let resultere i

løshårede eller iturevne skind.

Sidste år fik jeg pelset ca. 16.000 efter-

årsdyr og ca. 1000 forårshanner samt

diverse fra fryser hos Frants Struntze,

nu Danpels, jeg kan kun sige godt om

denne pelsning, under 100 var itu og

heraf kunne ca. 50 stadig sælges hos

Kopenhagen Fur med andre ord var kva-

liteten, omhyggeligheden, fleksibiliteten

samt kundebetjeningen helt i top og

Danpels skal igen i år pelse ca. 20.000 af

mine dyr.

Med venlig hilsen

Pelsdyravler Henning Schøtt

Holstebro


Andrej Rumjancev fylder 50 år den

31. oktober 2009. Andrej er født

i Sovjetunionen og er uddannet i

Leningrad inden for administration

og drift af skibe.

Efter at være kommet til Danmark

i løbet af 90’erne, hvor han lærte

dansk, blev han ansat hos Kopen-

hagen Fur i 1998 som marketing-

konsulent. Hans arbejdsområde var

specielt kommunikation med og

håndtering af den russisk talende

del af vor forretning. Det gjaldt såvel

avlere i Østeuropa som kontakten

til kunder og udstillinger i specielt

Rusland.

Personligt er han lidt genert, men

det kan man absolut ikke høre på

ham, når han kommunikerer med

mange russisktalende personer. Det

lyder nærmest på tonefaldet, som

om de får et ”møgfald”.

Det gør de ikke, men ”når man taler

forretning i Rusland, skal det ske

med stor fasthed i stemmen” siger

Andrej!

At metoden er rigtig, vidner Andrejs

succes om. Det er lykkedes ham at

tiltrække en betydelig mængde skind

fra området. Han har et godt ry som

både flittig og pålidelig hos avlerne,

og han har ydermere i de første år

været en af nøglepersonerne, når

der skulle etableres og udbygges

kontakter til både kunder og messer

i Rusland.

Andrej har gjort det godt hos os, og

vi ønsker Andrej tillykke med fød-

selsdagen og ønsker held og lykke i

fremtiden.

Ole B. Larsen

Avlerservice

navnenyt

anDrej rumjancev50 år

Formand for Aalborg og Omegns

Pelsdyravlerforening Preben Tonni-

sen fyldte 50 år den 8. oktober 2009.

Preben driver en farm ved Øster

Hornum med 1.200 tæver. Han er

oprindelig uddannet tømmer og har

selv bygget farmen op. Han passer

farmen med lidt hjælp fra sin bror,

og der er orden i tingene, på såvel

farmen som i pelseriet. Han pel-

ser mink for nogle af kollegaerne i

området. Han har gennem en del år

været dommer og overdommer og

er i øjeblikket formand for Aalborg

og Omegns Pelsdyravlerforening.

Ringer man til Preben, har han altid

tid til at snakke. Han er et stille og

roligt gemyt og nyder at tage på tur

op til sommerhuset, som han selv

har bygget. Han har deltaget i flere

af turene arrangeret af Kopenhagen

Fur. Han deltog således i en af turene

til Sydarika og har også været med

i Kina.

Preben ønskes et stort tillykke med

den runde dag.

På vegne af Aalborg og Omegns

Pelsdyravlerforening

Klaus Skov

Preben tOnnisen50 år


Den 4. oktober 2009 fyldte Stig An-

dersen 50 år. I mere end halvdelen

af perioden har han været ansat på

Kopenhagen Fur.

Stig har som adskillige andre hos

Kopenhagen Fur mere end en

uddannelse. Oprindeligt blev han

uddannet som automekaniker, men

da han i 1981 kom til os, begyndte

han uddannelsen som minksorterer.

I forlængelse af dette gennemgik

Stig også uddannelsen som ræve-

sorterer.

Interesse og stor viden om mink-

skind medførte først i 90’erne, at Stig

blev sorteringsformand i Scanbrown

F. Efterfølgende blev han på bag-

grund af sit brede skindkendskab

kaldt til Kvalitetsafdelingen, hvor

man vogter over kvaliteten i sor-

teringen hos Kopenhagen Fur. Det

passede Stig fint, netop fordi han

stiller krav til sig selv og andre om, at

”arbejdet skal gøres ordentligt”.

Efter nogle år i Kvalitetsafdelingen

overgik Stig til Avlerservice. Her har

han i højere grad end tidligere fået

ekstern kontakt med folk i branchen

– både avlere, indleveringscentra-

ler, pelserier og andre. Inden for

de seneste to år har Stig med stor

energi arbejdet med at opbygge hele

administrationen og kontrolsystemet

omkring sikring af kvaliteten på de

Kontrollerede Pelserier. Arbejdet

er godt i vej og udvikler sig stadigt

i hurtigt tempo. Stig, er jeg sikker

på, vil med stor sikkerhed og indsigt

følge processen til dørs til glæde for

både avlere og pelserier.

Af kolleger i Avlerservice og den

øvrige del af Kopenhagen Fur ønskes

du tillykke med fødselsdagen og det

bedste for fremtiden.

Ole B. Larsen

Avlerservice

stig anDersen50 år

navnenytOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyr-avl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.


HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.

Medanaa/stlf.75650211

redekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medanaa/stlf.75650211

gylleanlæg– der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.tlf.21256264

BilligreparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medanaa/stlf.:75650211

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

Medanaa/stlf.75650211

kØB-salg–Vurderingaf alt til mink.sØnderlundFarMserViCeTlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

kidaMinktrÅdDANMARKS BEDSTE PRISER

Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr, rede-kasser, aflivningsvogne, hylder, handsker og minktråd.

tlf.20478822–40989373

købogsalgafbrugtudstyrBetonhegntilfarmogindustritagpladerB5grå125x112cm.Prisfra75,-JMFarmsalg–75781922www.jm-farmsalg.dk

avlsDyr

HvideminkSælges til avl eller som saneringsdyr. Sorteringsgrundlag ca. 9000 hvide mink. Se venligst hitliste – hvide han-ner nr. 87.dyndekildePelsdyrfarm–tlf.21400885

avlsdyr/saneringsdyrStore dyr af god kvalitet og højt hval-pegennemsnit. Store mængder kan afhentes til rimelig priser. Evt. flerårig aftale.tlf.20954440

avlsdyrsælgesVi kan levere veludvalgte, lange samt vaccinerede 1. klasses avlsdyr i typerne: Black, Mahogany, Brown/Glow, Pearl og Palomino. Se i øvrigt Hitlisten. Ida og Ole Christensen, Bording.tlf.40559290/40612459

avlsdyr/saneringsdyrSælges efter endt sortering.Landlyst MinkfarmArne PuggaardMobilnr.:28466362

storeoggodeavlsdyrsælgesBlack, Mahogany, Wildmink, Silver-blue, Safir, Safir Cross, Violet, Violet Cross, Pearl, Pearl Cross, Hvide.rønnePedersentlf.98678004Mobil20667004

avlsdyr-saneringsdyrMed høj kvalitet og velvet% sælges i Wild, Maho., Pearl, Black. Se hitliste.svendPedersentlf.41961135

storegodeavls-/saneringsdyrsælgesType Kva str %velvet Mahogany 112 111 65 Wild 115 108 73 Med højt avls-resultat Mahogany 6,5 Wild 6,8. NB: Store mængder kan leveres.allanogHenningChristensentlf.75117838/22677838

godeavlsdyrsælgesBlack kv.110 st.109 vel% 75, Pearl kv.106 st.109 vel% 58Jesper FredbergTlf. 2830 1612

saneringsdyrsælgesBrown tæver 500 stk. evt. med tilhø-rende hanner. +70 kr. 9500 Hobro.tlf.20244854

avlsdyrsælges i alle typer. Alle placeret fra 1 - 26 på Hitlisten med velvet % på ca. 90. Canadaminktommyvemmelundtlf.20922564

salgafdyrPå grund af farmophør sælges mange gode avlsdyr i black, mahogany, wildmink og pearl og et mindre antal i hvide og safir (se hitlisten). Også salg af gamle avlstæver i black og mahogany.Henvendelse til: Niels Pagter Ludvigsen, Nøragertlf.98551585/40405869

sælgesStore saneringsdyr. Volbæk mink. tlf.98658900/29450088

avlsdyr/saneringsdyrsælgeskva., str., velvet %: Brown/glow 111 108 83, Mahogany 112 107 84. Se hitliste. Steffen Therkelsentlf.21648324

topavlsdyrsælgesEfter endt sortering kan jeg tilbyde avlsdyr i følgende typer. Black, Brown, Safir, Silverblue, Hvide, Violet, Pearl. Alle dyr indgår i min finsortering og får påskrevet kva. og str. karakter. Alle typer ligger top 6 på hitlisten.

MVH.lundMinkaPskontaktperson.Jørgenslund.tlf.20993903

VelvetkvalitetsminkAvlsdyr sælges. Type, kvalitet, stør-relse, velvet%. Black 107 106 90, Ma-hogany 108 103 84, Glow/Brown 109 105 90, Silverblue 99 105 78, Palomino 106 103 57.nielsPeterknudetlf.97472882/40592883

køb Og salg

efterophørsælges4 minkhaller a 25 fag. 1 kropstromle. B12 Hegnsplader. Tørreri til 1100 studse tlf.86494610/23321332

sælgesCa. 100 stk. nye etagebure, 1 stk. Kølercontainer 40 fod.Post nr. 8960 Randers sø. tlf.86431085/25891070

købesRustfrie UNIQ læsluser købes. Ca. 1000 stk. Egen transport. ring+358505265425,e-mail:[email protected]

ØnskesBrugte bure i rustfri eller opbukkede bunde i rustfri med rustfri fodertråd.Henv. til Jonas Mikkelsen, Thytlf.40834551

Hvidløgspulver

15,- pr. kgMinimum køb 250 Kg

Pakker a’ 2 x 12,5 kgvakuumpakket poser

Henvendelsetil Klaus på40 27 85 55

typerigtigeavlsdyrSælges i typerne Black, Mahogany, Wild, Hvid, Pearl samt Safir. Alle typerne med i toppen af Hitlisten samt skindudstillingerne. Begrænsning i antallet af solgte dyr, så det høje niveau afspejler sig i de levende dyr.

Henryd.nielsena/seskilddamnielsen40184125

stÅltraPeZPladerTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

& Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som

eternit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.P.stÅltagaps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

35,-

godeavlsdyrsælges

i typerne: Pearl, Hvide, Safir, Brown, Mahogany, Black, samt ren avlet amerikanske Black Velvet.

sø[email protected]


søgesFix 1 og så vil jeg sælge skrabemaski-ne Samson Dubbel med store stokke. JonasMikkelsen,thytlf.40834551

sælgesHG Cumbi Cut opskæremaskine per-fekt stand kun pelset 15.000 stk. Ring for info på 40815094, pris 99.500 kr.

sælges:3 stk. fedtpumper, Gjøl talonmaskine, 4 stk. BS flåbænke, BS rygkrog, Rote-rende skrabemaskine, HG gennem-løbstromle 120 cm, BS fedttransportør danpels.dktlf.98658900/29450088

FodermaskinesælgesHG Feeder 500 diesel i super stand. Kørt 1.130 timer.HolgerJensentlf.:48210410

købes:BS talonmaskine, FIX 2 tanemaskine, BS skrabeautomat, HG combi-cut, Frysecontainer/frysehusdanpels.dktlf.98658900/29450088

sælgesBillig stoker brændsel.danpels.dktlf.98658900/29450088

Mink-oVenlYsPladerKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

Minkkortm.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHMtrykHøgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11

MinkfodersiloerBeholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings– og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter.400 produceret siden 1985.BentlauritsenMaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

servicepåfodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR – Flex – 502 – SuperMatic – Handy. Ring og få tilbudalmtoftsmedeogMaskinfabrika/steglgårdsvej1,8620kjellerup86881120–40448829

MCFodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie.BentlauritsenMaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 22,-Minkklodser pr. stk. kr. 29,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,30.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.aulumgårda/saulum–96412100

Diverse

skrabe-valser2009Opskæring (maskinelafretning), af 160mm skraberuller til granly,Bsog esbjerg, samt 60 og 80mm og 100mm (6 skær) koniske skraberuller.

sParover2/3afnypris / evt. ring for nærmere oplysning. 20årserfaring.

lassesen ssnolderenoveringH. Thorningsvej 15, 6000 KoldingTlf. 7550 9077 / Mob 2176 6164Email: [email protected]

rengøringafa-farme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.arndalrengøringapsv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664

CallJusttofixitReparation af tørreanlæg.tlf.40727042

Pelsning

kvalitetspelsningtilbydespå topmoderne Kopenhagen Fur kon-trolleret pelseri ved Års. Helpelsning før jul kr. 20. Mange års erfaring.BennyBergetlf.25851061

ValstedPelseriValsted Pelseri tilbyder helpelsning til 18 kr. Kvalitet en selvfølge. Kontrol-leret pelseri. Secher & Vinther, Nymøl-levej 9, 9240 Nibe. kontaktMichaelsecher,tlf.20346308.

PelsningafminkVi tilbyder pelsning af mink på moderne pelseri. Vi anvender Fix 2 systemet. Mange års erfaring haves. Kontakt Jan B. Madsen, Innima Mink Aps, Volstruphedevej 35, 9300 Sæby.tlf.40166151eller98466151

kvalitetspelsningafminkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring.udhedeminkfarmV/ Vagn og Søren VandborgParadisvej 3, 6990 UlfborgTlf. 4093 2579

seriøskvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel– eller delvis.Mange års erfaring .dalsgaardPelsv/andersJensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev40543319

PelsningafminkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.solhjemPelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals20827235

Hel–el.delvispelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henriksimonsen61759211–59462710

PelsDyrFarme

MinkFarMiVestJYl-landtilsalgA-farm samt ca. 15 ha jord. Godkendt til 1.320 tæver. Særdeles velholdt, sælges med eller uden avlsdyr. Kon-takt: Lars Larsen, tlf.24484525evt.24831915mail:[email protected]

køb/salgogvurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.ikasteJendoMsCenterStatsautoriseret ejendomsmæglergunnarJensen97155344–Fax.97252144

HvidesandetagrenserogsåVestjyskMinkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

PalleJensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

Tvis Mink ApS 9743 5659

Vi tilbyder at flå, skrabe, tane, tørre eller helpelse dine mink.

Ring og få et godt tilbud

Tvis Mink I Pelseri

Professionelt håndværk siden 1980


kOPenhagen Fur skinDuDstilling 2010

tilalleudstillere• Udstillingen finder sted den 25.-27.

marts 2010 i MCH Herning.

• Alle udstillere, der deltog i år, har fået

tilsendt brev med slutseddel.

• Hvis nye firmaer er interesseret i at

udstille, bedes de henvende sig til Av-

lerservice inden den 30. oktober 2009.

Dansk PelsDyravl

næste nuMMer af bladet udkoMMer FreDag Den 27. nOvember 2009


Vadehavsvej 3 • 6852 BillumTlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997

Bil. 2044 4881 • 2616 7525www.multipumpen.dk

Se mere INFO på www.multipumpen.dk samt rekvirer brochurer og prislister hos producent & forhandler:

MultipumpenDen slidstærke Multi-pumpe er konstrueretud fra de særlige for-

udsætninger til ydelseog holdbarhed, som

stilles af netoppelsdyravlere. Den erderfor alfa og omega

for alle seriøse avlere.

Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic -409 - Soffie - MC - Handy -

Flex - Twinca - Vaudi, MaachMatic, H.G. Feeder samt

Staldkat m.fl.

HyldevognKapacitet 150 - 200 skind

KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden

Silo skraber tilrund / firkantet siloLængde 220 cm

eller 320 cm

Gødningsspade i rustfri stål.Gødningsspade til udmugning i buret.

MP motor5,5 hk benzinTil aflivning af mink.

Fangstfælde i aluminium med nytlukkesystem.

Fordele:1: Stort volumen som giver

plads til store dyr.2: Fremstillet i aluminium,

som gør den let.3: Nem og handy at betjene.4: Virker også i regn og slud.

Postkasse tilaflivning af mink

Med postkassen vilman hurtigt og effektivt

kunne aflive mink.

Krybbe tilpakning af råskind iplastposer.Krybben kan vendesså skindene automatisk bliver pakket udstrakt i plastposer.En nem og effektivt måde til pakning af fryseskind.

Røgrenser til aflivningsvognRustfri røgrenser med røgrør til rensningaf udstødningsgas.• Røgrenseren placeres udenpå aflivnings-

kassen og røret føres ind i aflivningskassen.• Filtret er nemt af udskifte.• Passer til alle aflivningskasser.Let og handy fældevogn

XL SorteringsfældeHanLængde 620 x bredde 145 mmExcl. fikseringsklemmer

Pigvogntil afkøling af skind underflåning.

TanerondelTil påsætning af skind til taning

samt taneholder før taning.

Kapacitet 45 stk. taner

BøjlevognSkindbøjler

Løftevogn tilskindbakkerLøftehøjde 920 mm.Kap. 3-6 bakker.

Multipumpen_1side_Sep_2009 25/08/09 10:51 Side 1


Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, midt- & vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Mogens KristensenMobil [email protected]

Rune SkovgaardMobil [email protected]

Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn

–professionel til skindet

OKTOBER/NOVEMBER TILBUD 2009

Vi leverer reservedelspakker til de fleste af vores større maskiner. Spar 15 % på alle reservedelspakker.

Perfekt skrabearbejde med de nye 7 og 8 tands skraberuller. Skraberulle spids/buet 155 mm 7 tands.Før pris DKK. 988,00 – NU pris DKK. 850,00

Skraberulle spids 155 mm 8 tands.Før pris DKK. 988,00 – NU pris DKK. 850,00

Perfekt afslutning af pelsningsarbejdet.

Skindrenser T3 – Renser skindet for urenheder, blødgør og fjerner løst snavs på skindet.Før pris DKK. 9.900,00 – NU pris DKK. 8.415,00

Quick Softer 4M automatic – Blødgør skindet på lædersiden efter tørreprocessen.Før pris DKK. 12.900,00 – NU pris DKK. 10.965,00

Potesnitter, Paw cut 4M.Før pris DKK. 19.900,00 – NU pris DKK. 14.925,00 Tilbuddene er gældende i oktober & november 2009, samt så længe lager have.

Vær på forkant og minimer maskinstop!Undgå større ventetid ved maskinstop, når sæsonen er på sit højeste. Bestil Jasopels’ reservedelspakker og vær godt rustet til pelssæsonen. Med den rigtige reservedel fra pakken kan du få telefonisk rådgivning og ofte klare udbedring / reparation her og nu.

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Documents

Dansk Pelsdyravl, oktober 2009