Dansk Pelsdyravl, marts 2009

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#3 marts 2009

50 år i Holstebro / skindudstillinger / krydsningsavlnye redskaber til farMen / generalforsaMlinger i landsdelene

eFBa: euroPas avlere skal anerkenDes

2 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Bestyrelse

FormanD: Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

næstFormanD: Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

koPenhagen Fur

aDm. Direktør:Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041

salgsDirektør:Erik Neergaard, Tlf.: 4326 1201

økonomicheF:Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410

kommunikationscheF:Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063Mobil: 2268 0932

sekretariatscheF:Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907

lanDsDelsForeninger

Nordjyllands PelsdyravlerforeningPelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 0280

Midtjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813

Fyn og Sydjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) / Fax: 7589 5549 Kontor: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759

Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening)Formand: Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504

Dansk lanDBrugsråDgivning lanDscentret / PelsDyrUdkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)

lanDsuDvalget For PelsDyrråDgivningen:Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

leDelse:Rådgivningschef: Agronom Hans Henrik MøllerDir.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154 E-mail: [email protected]

Sekretær Mette Mellergaard Dir: 8740 5231 / E-mail: [email protected]

norDjyllanD:Agronom: Hans Jørgen Risager Dir.: 8740 5236 / Mobil: 4053 5599. E-mail: [email protected]

miDtjyllanD:Agronom: Vilhelm Weiss Dir.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941. E-mail: [email protected]

Fyn og syDjyllanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr

sjællanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr

avl / genetik og management:Agronom: Michael Sønderup Dir.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263. E-mail: [email protected]

Biolog Henrik BækgaardDir.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702E-mail: [email protected]

Biolog Peter Foged LarsenTlf. 87405239/Mobil 30921700E-mail: [email protected]

FoDer: Lic.agro Mikael Lassén Dir.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059. E-mail: [email protected]

Agronom Mette Line ChristiansenDir.: 87405233 / Mobil: 3092 1703E-mail: [email protected]

anDre

ræveavlerForeningenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545

norDjyllanDs chinchillaForeningFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033miDtjyllanDs chinchillaForening

Formand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906

Dc2 syDFormand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480

sjællanDs chinchillaForeningFormand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290

Danske PelsDyravleres veterankluBFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

Dansk PelsDyr laBoratoriumLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001

Plasmacytosetest: Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

Danmarks FøDevareForskningHangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 7234 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 7234 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

Det Politiske FoDeruDvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222

Dansk PelsDyr FoDer a/sUdbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

analyselaBoratorietHerningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

PelsDyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter (PFc)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714E-mail: [email protected]

Forskningschef: Peter SandbølTlf. 9613 5701

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 9613 5710

nr. 3 Marts 2009 3

koPenhagen Fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

Fax 4326 1126

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

71. årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

Fax 4326 1069

[email protected]

reDaktion

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind- og udland.

annoncering

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side

i bladet. Større faglige indlæg optages efter

forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om

året omkring den 20. i månederne januar,

februar, marts, april, juni, september, oktober og

november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsaBonnement På Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

Design, ProDuktion og tryk

Datagraf A/S

ForsiDe Foto

Kevin Grønkjær Andreassen blev minkavler ved

et tilfælde. I dag er han glad for tilværelsen som

selvstændig på Holstebro-egnen, hvor han er

blandt de yngre avlere, der skal føre den stolte

pelsstafet videre i den 50-årige pelsdyravler-

forening.

Foto: Jens Bach.

ISSN 0011-6424

inDholDsFortegnelse

leder: Hjælpepakker soM Modgift 5

Holstebro suMMede af pels 6

pels i Hele Holstebro 8

Minkavler ved et tilfælde 10

Minkavl i Møborg forpligter 12

jubilæuMssHow i pelsens tegn 14

vurdering af skindudstillingerne 2009 16

krydsningsavl i Minkproduktionen 18

forløbet af plasMacytose-bekæMpelsen i 2008/09 22

øvrige sMitsoMMe sygdoMMe i 2008 25

efba: europas avlere skal anerkendes 26

farMredskaber, der kan forbedre konkurrenceevnen 32

indbydelse til debatMøde oM plasMacytose 35

avlstæver i Hvert andet bur 36

kvalitetsvurdering, papirløs avler 37

kopenHagen fur skindudstilling 2009 39

avlerservice 40

indleveringsfrister for auktionerne i juni og septeMber 2009 41

generalforsaMling i nordjyllands pelsdyravlerforening 42

generalforsaMling i Midtjyllands pelsdyravlerforening 44

generalforsaMling i fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening 46

generalforsaMling i sjællands pelsdyravlerforening 48

delegerede til dansk pelsdyravlerforenings generalforsaMling 50

navnenyt 54


nr. 3 Marts 2009 5

I forrige måned offentliggjorde først

Socialdemokraterne og umiddelbart

efter Socialistisk Folkeparti partiernes

bud på såkaldte vækstpakker, det vil

sige forskellige forslag til at sparke liv i

dansk økonomi. Målet med vækstpak-

kerne er særdeles gode, nemlig at undgå

en uacceptabel stigning i ledigheden.

Regeringen har ligeledes fremsat og fået

vedtaget en Forårspakke, der også skal

være med til skabe fornyet vækst.

Jeg vil ikke kommentere indholdet af

pakkerne, men blot konstatere at der

tilsyneladende i hele Folketinget er et

ønske om en erkendelse af, at erhvervsli-

vet og dermed det samlede landbrugser-

hverv er den sektor i økonomien, der er

grundlaget for vores velstand, og at det

derfor er uhyre kritisk for den fremtidige

velstandsudvikling, hvis erhvervslivet

bløder urimeligt hårdt under krisen.

Det er da rart at vide, at Folketinget

trods alt har denne erkendelse. Imidler-

tid er det vel også rimeligt at påpege,

at hjælpepakkerne også kan betragtes

som en slags modgift til alle de indgreb

og byrder, som folketinget igennem de

senere år har pålagt erhvervslivet.

Beskæftigelsen i landbruget og i de land-

brugsrelaterede virksomheder falder

med foruroligende hast. Senest har

Danish Crown reduceret medarbejder-

staben med små 900. En katastrofe siger

politikerne, ja men det er en katastrofe,

som de samme politikere jo selv har en

betydelig andel i. Tilførslerne af svin

svigter blandt andet, fordi økonomien

i svineproduktionen er ualmindelig

ringe. Mange svineavlere har forsøgt at

modernisere og udvide bedrifterne for

at bringe omkostningerne pr. produceret

svin ned. I dag ligger der mere end 2.000

ansøgninger om udvidelser til miljøgod-

kendelse hos kommunerne. Der har de

ligget i årevis. Intet sker, altså bortset fra

at konsekvenserne af inkompetencen i

det politiske og administrative system er

medvirkende til at sende tusinder af folk

ud i arbejdsløshed.

Hvor mange pelsdyravlere har igennem

de seneste år ikke oplevet et offentligt

bureaukrati af østeuropæiske dimensio-

ner når en i øvrigt problemløs udvidelse

skal blåstemples hos kommunen. Det er

ikke nemt at få lov til at skabe værdier og

arbejdspladser i Danmark.

I årevis har heltene i det danske system

været alle de interesseorganisationer og

politikere, der helst så Danmark omdan-

net til et vegeterende naturområde. Nu

skal regningen betales i form af svigten-

de beskæftigelse og svigtende valuta-

indtjening, og det vil i sidste ende sige

faldende levefod for en meget stor del af

danskerne. Det kan få politikerne op af

stolen, men problemet er, at skaden er

sket og diverse hjælpepakker kan måske

lindre smerten, men ikke helbrede pa-

tienten. Det kræver, at politikerne holder

op med at lovgive uden viden og indsigt

med den virkelige verden. Grøn vækst,

endnu en ny vandmiljøplan, nye miljøaf-

gifter, en kæmperegning til erhvervslivet

i den nye skattereform, osv. osv. er fort-

sat på politikernes dagsorden samtidigt

med, at selvsamme politikere begræder

den stigende ledighed.

Statsministeren udtalte ved Folketingets

åbning i 2006, at ” ingen fugl, ingen frø,

ingen fisk har lidt skade af regeringens

økonomiske politik.” Det ville have været

rart, hvis han i samme tale kunne have

sagt, at intet slagtesvin, ingen malkeko,

ingen høne, ingen mink er presset ud

af Danmark som følge af regeringens

politik. Det sagde han ikke, og det gjorde

han ikke, fordi en statsminister ikke må

lyve - fra Folketingets talerstol.

leDer

erik ugilt [email protected]

hjælPePakker som moDgiFt til FortiDens ByrDer


Holstebroegnens Pelsdyravlerforening

forstod at markere sit 50-års jubilæum i

februar. Som en af de større foreninger

med 166 aktive medlemmer i området

valgte bestyrelsen at gøre noget ekstra

ud af de første 50 år på egnen. Fra den

11. februar og to uger frem kunne jubi-

læumsfejringen opleves i hele Holstebro

by. Forinden havde mere end 40.000

husstande modtaget en avis med artikler

om pelsdyrerhvervet og informatio-

ner om arrangementer i anledning af

jubilæet.

– Med jubilæumsfejringen satte vi

fokus på pelsdyravlen, der er udbredt i

området, og fortalte samtidig, at vi har

et fantastisk produkt i pelserhvervet,

fortæller formand for Holstebroegnens

Pelsdyravlerforening, Kent Troldtoft.

Som en del af jubilæumsfejringen viste

butikkerne i gågaderne pelsudstillinger,

og den 25. februar blev der som afslut-

ning afholdt et udsolgt pelsmodeshow

på Hotel Schaumburg. Forud for ar-

rangementerne var der foregået et stort

planlægningsarbejde for foreningen, der

heldigvis mødte stor åbenhed overfor

holsteBro summeDe aF PelsDa Holstebroegnens Pelsdyravlerforening fyldte 50 år gik det ikke stille for sig. Jubilæet blev markeret med pelsudstillinger over hele byen og et stort modeshow.

af bolette frydendal [email protected]: jens bacH

juBilæum

nr. 3 Marts 2009 7

idéen om den store jubilæumsfejring

hos samarbejdspartnerne.

– Vi mødte en utrolig velvilje overfor

projektet, der fik hele byen til at summe

af pels, siger Kent Troldtoft.

Formålet med det brede samarbejde

mellem foreningen, byens butikker

og andre sponsorer var at nå ud til et

bredere publikum end dem, der normalt

beskæftiger sig med pelsdyrerhvervet.

Og efterhånden som jubilæumsplanlæg-

ningen tog fart, var der ingen grænser

for de gode idéer:

– Når vi mødtes med vores samarbejds-

partnere under planlægningen blom-

strede initiativerne op, fortæller Kent

Troldtoft.

Selvom det har været et kæmpearbejde

at planlægge en jubilæumsfejring af

denne kaliber, er Kent Troldtoft og resten

af bestyrelsen glade for resultatet og hå-

ber målene med den store jubilæumsfej-

ring er nået. Nemlig at få fat i et bredere

publikum, skabe et endnu bedre image

og få skabt en positiv indgangsvinkel til

pelsdyrerhvervet hos lokalbefolkningen.

For foreningens medlemmer kulminerer

jubilæet med en stor fest den 18. april

på Hotel Ny Skovlund i Holstebro.


Pels i hele holsteBroI anledning af Holstebroegnens Pelsdyr-

avlerforenings 50 års jubilæum, udstil-

lede en lang række butikker i Holstebro

forskelligt pelsværk. I byens banker og

forsikringsselskaber kunne kunderne

gennem butiksvinduerne se udstillings-

kunst af IK-design med pels fra Kopenha-

gen Fur. Besøgende i Nørreport Centret

kunne opleve et arbejdsværksted med

pels.

I byens butikker var pelsværk fra design-

konkurrencen Den Gyldne Pelsnål udstil-

let, og kunderne kunne købe billetter til

det store modeshow.

I Mr. O. på Nørregade havde man en

herrekreation udstillet:

– Kunderne har lagt mærke til den, og vi

fik hurtigt solgt alle billetterne til showet,

fortæller Jakob Staunstrup fra butikken.

I undertøjsforretningen Miss ya lidt

længere nede ad gaden hang en dame-

kreation i sort mink med lyserødt foer i

vinduet:

–Det har været rigtig sjovt at have den

hængende. Det er en anderledes pels,

end man normalt ser, siger Tina Sønder-

gaard fra butikken i gågaden og fortæller

samtidig, at hun blev noget overrasket,

da hun hørte, at Den Gyldne Pelsnål

kreationen var forsikret for hele

50.000 kr.

Blikfang i Mr. O: En herremink. Jakob Staunstrup

fortæller, at pelsen har fået stor opmærksomhed.

Miss ya’s Tina Søndergaard fik hurtigt udsolgt til

pelsmodeshowet i Holsterbro.

Også brillekøberne fik set pels i Holsterbro.

nr. 3 Marts 2009 9


gamle og nye kræFter På holsteBro - egnenHolstebroegnens Pelsdyravlerfor-

ening blev stiftet i 1959. Dengang

havde hver minkavler i gennemsnit

100 avlstæver. I dag er tallet noget

højere, nemlig 1754 dyr. Siden er der

løbet meget vand i åen, og pels-

dyrerhvervet i Danmark har vokset

sig stort og stærkt, og pels er i dag

landets tredjestørste animalske

eksportvare.

Nogle avlere har været med i mange

år, men der kommer stadig unge og

nye kræfter til. En af pelsdyravlerfor-

eningens ældste aktive medlemmer

er Evald Jensen på 73 år fra Møborg,

der gik fra svine- og kvægproduk-

tion til minkavl i 1987. Den 45 år

yngre Kevin Grønkjær Andreassen

fra Idom er uddannet reservedels-

ekspedient, men slog sig ned som

minkavler for tre år siden.

”Nej”, svarer Kevin Grønkjær Andreassen

prompte på spørgsmålet, om han som

helt ung havde forestillet sig at blive

minkavler. Alligevel er han glad og til-

freds med tilværelsen som selvstændig

minkavler. I køkkenet i det nybyggede

stuehus lukker panoramavinduer natu-

ren ind og byder på en udsigt over det

flade landskab, så langt øjet rækker:

– Da vi fandt stedet her, var jeg ikke i tvivl

om, at jeg skulle slå mig ned som mink-

avler, fortæller Kevin Grønkjær Andreas-

sen om gården. Og det nye stuehus hjalp,

da han skulle overtale sin kæreste til, at

de skulle overtage stedet. Siden er de

blevet gift, og der er kommet to børn til.

Avleren fra Idom startede nærmest

ved et tilfælde i faget for snart ni år

siden. Med en uddannelse som reser-

vedelsekspedient arbejdede han hos en

entreprenørforhandler. Men da mange

af hans venner og familiemedlemmer

havde job på store farme, begyndte

Kevin Grønkjær Andreassen selv at tage

arbejde i de travle perioder omkring

minkavler veD et tilFælDeFor tre år siden købte den 28-årige vestjyde Kevin Grønkjær Andreassen en farm og slog sig ned som avler. Noget af en omvæltning, men i dag er han glad for tilværelsen som selvstændig


juBilæum

nr. 3 Marts 2009 11

pelsningstid. Langsomt blev han bidt

af erhvervet og fik lov til selv at have

50 tæver på den store farm, hvor han

arbejdede. Med tiden voksede antallet

af tæver til 400, og Kevin begyndte at se

sig omkring efter sit eget. Inden længe

blev det til en realitet:

– Det var noget af en omvæltning at blive

selvstændig. Pludselig stod jeg alene

med en virksomhed, der skulle op og

køre, fortæller han om tiden som helt ny

opstartet.

åBen For nyt

Kevin Grønkjær Andreassen har derfor

været glad for den ERFA-gruppe, han

er en del af. Her mødes han med andre

avlere og udveksler erfaringer om mink-

avl. Og aldersforskellen spiller for det

meste ikke den store rolle, når man taler

generel pelsdyravl:

– Vi arbejder jo alle på at opretholde en

fornuftig forretning med gode avlsdyr,

som vi kan leve af. Men det er måske os

unge, der er mest åbne overfor nytænk-

ning som individuel fodring og konsu-

lentbistand, fortæller han.

Kevin Grønkjær Andreassen har sin

hverdag mellem de røde rækker af haller,

hvor hundene Figo og Ozzy logrende

følger ham i tykt og tyndt. Hvad gælder

fremtiden ser han sig fortsat som avler,

han har nemlig ikke tænkt sig at stoppe

før han engang skal på pension. Det

personlige mål er at komme op på 2.500

avlsdyr, men farmen må aldrig blive så

stor, at han mister overblikket:

– Lige meget hvor mange dyr, jeg får, vil

jeg stadigvæk være med til at passe

dem. Det er blevet en livsstil for mig,

siger han.

Der bliver tid til en cigaret, mens Kevin

Grønkjær Andreassen henter den gule

fodermaskine i maskinhuset. I aften har

han øve-fri fra den lokale revy i Idom,

som han spiller med i. Så skal der hyg-

ges med familien. Men inden da skal

der fodres, og bagefter skal maskinen

vaskes. Sådan foretrækker han det. Der

skal være orden på tingene i Idom.


73-årige Evald Jensen fra Møborg er et

af de ældste aktive medlemmer i Holste-

broegnens Pelsdyravlerforening. Sam-

men med sønnen Kim driver han farmen

med 1.800 mink. Trods en moden pen-

sionsalder, har minkavleren ingen planer

om at trække sig tilbage.

I den renoverede murstensbygning, der

tidligere husede svin, har Evald Jensen

og hans 38-årige søn Kim, pelseri. På

denne tid af året er rækkerne med kroge

i ventilationsrummet tomme og wrapma-

skinen er ikke i brug. Kim illustrerer med

hurtige bevægelser, hvordan skindene

føres på tanerne og sættes på maskinen.

Evald Jensen ser til i baggrunden, mens

han fortæller:

– Det er vanskeligt at skabe gode avlsdyr.

Det tager tid. Der kan let gå ti år, inden

de er rigtig gode.

Det er vigtigt for Evald Jensen, at skin-

dene er af høj kvalitet. Og han er ikke

interesseret i en kæmpefarm, for han

mener, mængden af dyr kan gå ud over

kvaliteten. Sønnen Kim nikker. Hellere

lidt mindre og så topkvalitet. De to er

helt enige om, hvordan en god farm skal

fungere. De er fælles om det daglige

arbejde med minkene, men har hver

deres opdelt efter farver. Evald Jensen

mener, at hans måde at drive farm på,

sommetider adskiller sig fra de yngre

minkavleres:

– Nogle af dem vil gerne have det så stort

som muligt. Men det hele skal jo hænge

sammen og løbe rundt, siger han.

Sønnen Kim giver ham ret. De yngre

minkavlere kan måske få problemer med

minkavl i møBorg ForPligterEvald Jensen sætter pris på sin daglige dont på minkfarmen sammen med sønnen Kim


juBilæum

nr. 3 Marts 2009 13

økonomien, hvis de er for ivrige med at

udvide besætningen.

sælger avlsDyr

Det optager især Evald og Kim Jensen at

avle gode dyr. Og de sælger også en del

til andre farme, der mangler avlsdyr. I

næste uge starter parringen, og så får de

travlt. Det er særligt de hvide mink, de

igennem tiden har haft succes med. Men

der bliver også tid til eksperimenter med

andre typer som Safir og Silvercross,

selvom de er mere sarte at have med at

gøre. Det er blevet til en del ærespræ-

mier på skindudstillinger i årenes løb, og

det ses i pelseriet, hvor røde og grønne

rosetter hænger på rad og række.

På trods af sine 73 år har Evald Jensen

ikke tænkt sig at trække sig tilbage for at

gå på pension.

– Det har jeg skam ikke spekuleret over,

siger han, mens hans kone protesterer.

Hun synes, det er på tide, at de begyn-

der at slække lidt på ansvaret, for en

minkfarm forpligter. Men Evald Jensen

har altid været selvstændig, først med

kvæg, siden svin, og i 1987 omlagde

han hele produktionen til minkavl. Årene

1990-1993 husker han som de hårdeste

for minkavlerne i Danmark. Det vendte

heldigvis igen, og siden har han været

godt tilfreds.

Der er kun få ting, der har gennem tiden

har ændret sig på Evald Jensens farm

med de 11 røde haller. Til gengæld æn-

drer efterspørgslen og moden sig hele

tiden, og det er noget, han følger med i:

–Engang skulle dækhårene være lange.

Det skal de ikke længere, siger Evald

Jensen og hentyder til, at skindkvalitet i

dag ofte måles på en tyk, kraftig under-

uld med korte dækhår.

På væggen i kaffestuen hænger et par

indrammede billeder af glade ansigter

og skindlots. Flere gange har Evald og

Kim Jensen bidraget til toplottet på auk-

tionerne i Glostrup. Den sorte labrador

Bjørn ser til fra kanten af voksdugen.

Efter ti år på farmen ved Møborg ser den

næsten ud som om, den forstår al snak-

ken om minkavl.


I festsalen på hotellet i Holstebros midt-

by var rækker af stole sat op omkring

det lange podie, hvor mannequiner viste

nyeste mode fra byens butikker, samt

pelse fra buntmager Ole B. Christensen

og Kopenhagen Fur. Lokalet var fyldt til

bristepunktet af modeinteresserede gæ-

ster, der havde været hurtige og erhver-

vet sig en billet til showet, inden der var

meldt udsolgt. To af dem var veninderne

Camilla og Stine fra Holstebro:

– Vi er kommet i aften, fordi vi godt

kunne tænke os at se mode, og det er et

rigtig godt show, fortæller Stine, mens

Camilla synes pelsfrakkerne til herrer er

lige vilde nok.

I pausen kunne de fremmødte nyde et

glas vin og et let traktement fra hotellet,

mens den lokale showdanserforening

sørgede for underholdningen.

I et hjørne af hall’en stod Lita Pedersen,

der er frivillig i Holstebros aktivitetscen-

ter, og nød en lille tallerken med hotel-

lets lækkerier:

– Jeg er helt tosset med pels og er snart

færdig med at sy en minkfrakke til mig

selv, fortæller hun.

Hun hjælper andre med at forarbejde

materialet, og hun er glad for initiativet

med et lokalt pelsmodeshow:

– Normalt kan modeshows godt blive lidt

trivielle, men det er noget helt andet, når

der er pels med, siger hun.

Hele arrangementet var blevet til i et

samarbejde mellem Holstebroegnens

Pelsdyravlerforening og byens butiksdri-

vende. Aftenen sluttede af med fælles

jubilæumssang skrevet til anledningen

og viftende flag blandt mannequiner og

publikum, der ønskede pelsdyravlerfor-

eningen tillykke med jubilæet.

juBilæumsshow i Pelsens tegnHotel Schaumburg lukkede den 25. februar dørene op for et modeshow arrangeret af Holstebroegnens Pelsdyravlerforening i anledning af 50 års jubilæet.


juBilæum

nr. 3 Marts 2009 15

Er din forsikring

for dyr?

Kunde eller ej, så kom forbi til en god kop kaffe på stand M0041 på Landsudstillingen. Er du allerede kunde hos os (som sandsynligheden taler for), kan du samtidig afl evere årets reguleringsskema - og så er din forsikring faktisk klar til 2009.

Er du ikke kunde endnu, byder vi også på et realistisk prisoverslag – så kan du se, om du får nok for dine for-sikringspenge. Endelig har vi også et par gode råd om tyverisikring, vi gerne deler ud af.

På gensyn i Herning på stand M0041 fra 26. - 28. marts.

513

44

02

.09


Finanskrise, en december-auktion der

lidt groft sagt udviklede sig til en sam-

menkomst for folk med interesser i den

internationale pelshandel og et stigende

omkostningsniveau. Tre faktorer, der

gjorde fremtiden mindre sikker for den

danske pelsdyravler, og som måske

derfor også ville påvirke avlernes inte-

resse for at deltage i skindudstillingerne.

Det skete heldigvis ikke, og de fleste

af udstillingerne blev gennemført med

samme antal eller flere bundter i forhold

til sidste år. Når vi skriver heldigvis, er

det ikke fordi den direkte avlsmæssige

værdi af udstillingerne er særlig stor,

men udstillingerne giver en masse af-

ledte effekter. For det første tvinger det

de avlere, der udstiller, til at gennemgå

deres produktion. For det andet giver

det dommerne imellem mange gode

diskussioner og udveksling af erfaringer,

medens bedømmelserne står på. For det

tredje giver det de besøgende et billede

af, i hvilken retning produktionen skal

bevæge sig for at blive bedst muligt

betalt.

mink

Skal man inden for mink tale om bevæ-

gelse af produktionen sker dette inden-

for hårlængde. De senere års prisforhold

mellem korthårede og ”normalhårede”

skind har medført, at der på udstil-

lingerne stort set ikke ses nogle skind

af den gammeldags type, som sælges

under betegnelsen classic. Derimod

har muligheden for at udstille Velvet 2 i

alle hovedtyperne medført, at der bliver

udstillet flere og flere korthårede skind,

og at disse skind bliver mere og mere

korthårede, også nogle for korthårede.

Netop skillelinjen i hårlængde mellem

Velvet 1 og Velvet 2, og hvornår en Vel-

vet 2 er for kort, har været store diskus-

sionsemner såvel ved bedømmelserne

som ved udstillingerne. Skillelinjerne er

ikke – populært sagt – hårfine, hvilket

indebærer, at skind, der er helt ens i hår-

længde, i nogle tilfælde kan opnå endog

meget gode placeringer i både Velvet 1

og Velvet 2.

Velvet 2 er blevet populære hos nogle

avlere, men en del af de udstillede skind

er ikke Velvet 2 med hensyn til hår-

længde, men de ligner Velvet 2, fordi de

har så få dækhår, at ulden bliver meget

synlig. Et problem der skal arbejdes med,

fordi en Velvet 2 kun koster penge, hvis

den er ”rigtig”, det vil sige har en god fast

uld og en masse dækhår, der ikke er ret

meget længere end ulden.

Et andet problem, der bliver diskuteret

mere og mere i forbindelse med udstillin-

gerne, er skind med uens dækhårslæng-

de. Ikke nødvendigvis det gammelkendte

fænomen ”flyvehavre”, men skind der

umiddelbart ser ud til at have ens dæk-

hårslængde, men ved nærmere studie

har dækhårene forskellig længde. Selv

om garverierne i dag har teknikker, så de

kan lave lige nøjagtig de hårlængder, de

ønsker, er dette et fænomen, man skal

være meget opmærksom på i produktio-

nen, altså ved udvælgelsen af avlsdyr.

Landet over har en række skindudstillinger været holdt. Læs her pelsdyrkonsulenternes vurdering af skindene på udstillingerne

af konsulenterne, landscentret [email protected]: jesper clausen

skinDuDstillinger

vurDering aF skinDuDstillingerne 2009

nr. 3 Marts 2009 17

Thyrrestrup Mink ApS,Gunderstedvej 2,DK 9600 AarsTlf.: 22 42 30 50 Fax: 98 66 26 06 www.tmink.dk

De enkelte tyPer

I hovedtyperne, hvilket vil sige Black,

Brown, Glow og Mahogany, har udstil-

lingerne vist et højt niveau. De udstillede

skind bærer præg af, at de senere års

store fokus på underulden har båret

frugt. Selvfølgelig er der stadig skind,

hvor der kan ønskes en endnu bedre uld,

men der er stort set ikke udstillet skind

med en dårlig underuld. Det er samtidig

glædeligt at konstatere, at den øgede fo-

kus på ulden ikke har påvirket dækhårsk-

valiteten i negativ retning. En anden ting,

der falder i øjnene i hovedtyperne, er det

stigende antal hanskind i størrelserne 40

og 50, og den gode kvalitet disse skind

har. Det viser noget om potentialet i de

danske mink.

De senere års gode priser på de lyse

mutationer har bevirket, at der er arbej-

det intensivt med disse typer. På udstil-

lingerne har dette givet sig til kende ved,

at der har været en stadig fremgang i

såvel størrelse som kvalitet, og at der er

kommet flere og flere skind med det rig-

tige typepræg. I år var bedømmelsesreg-

lerne i Cross og Jaguar ændret, således

at det rigtige typepræg blev prioriteret

højere i forhold til kvalitet, end det var

tilfældet tidligere. På udstillingerne var

effekten af denne regelændring ganske

tydelig.

ræve

At der kun var ræveskind på to af ud-

stillingerne er meget kendetegnende

for udviklingen indenfor den danske

ræveproduktion. Af de udstillede ræve,

var der kun to bundter indenfor blåræve-

typerne, medens de resterende bundter

var af sølvrævetyperne eller krydsnings-

ræve. På trods af den stærkt faldende

produktion kan der konstateres en god

fremgang indenfor såvel størrelse som

kvalitet. Tidligere har det knebet med

fylden i de danske ræveskind på udstil-

lingerne, men det er ikke et problem

længere. Ligesom indenfor de lyse mink

havde de udstillede ræveskind et meget

flot typepræg.

aPPetit til skinDuDstilling

De afholdte udstillinger har endnu

engang præsenteret dansk pelsdyravl på

bedste vis. Afslutningen på udstillings-

sæsonen er som sædvanlig Kopenhagen

Fur Skindudstillingen, der i år er rykket

til slutningen af marts. Denne artikel har

forhåbentlig givet avlerne appetit på at

komme til Skindudstilling for dér at se

på det bedste, danske pelsdyravlere

kan præstere, og måske få inspiration

til hvordan de kan forbedre deres egen

produktion. At fremtidssikre sin bedrift

er ikke kun at have det flotteste isenkram

på farmen, men i højere grad at have de

rigtige dyr gående i burene.

Indsendte præmielister kan ses på Avlersiden

på Kopenhagen Furs hjemmeside.

faktaboks


Værdien af krydsningsavl i minkpro-

duktionen afhænger i høj grad af

udgangsniveauet i de rene linjer og

kan derfor være forskellig fra farm til

farm. Udgangsniveauet i de rene linjer

omfatter det genetiske niveau, graden

af indavl, den genetiske afstand mellem

farvetyperne/linierne og af krydsnings-

frodighedens størrelse for de vigtigste

egenskaber.

Artiklen viser resultater fra projektet

’Krydsningsavl for øget konkurrence-

evne i minkproduktionen’. De første

resultater viser krydsningsfrodighed for

kuldstørrelse og hvalpeoverlevelse på

forskningscenter Foulum og en konven-

tionel farm. Helheden – og dermed den

endelige værdi af krydsningsavl, kan

først vurderes når den økonomiske side

er inkluderet.

Grise gør det. Høns gør det. Malkekvæg

begynder at gøre det. Danske minkpro-

ducenter gør det en smule – men ikke

systematisk. Det er krydsningsavl, der

her er tale om. Selvom denne avlsme-

tode anvendes i høj udstrækning i svine-

og fjerkræproduktionen, fordi den fører

til forbedrede produktionsresultater, har

den begrænset systematisk anvendelse

hos danske minkavlere. Minkavlere

krydser godt nok for at opnå forskellige

farvetyper, men udnytter sjældent den

økonomiske gevinst, der kan være ved

at bruge krydsningstævehvalpene som

moderdyr det efterfølgende år.

I minkavl er krydsning mest blevet brugt

for at producere mørkebrune skind

Mahogany, Brown og Glow. I denne

sammenhæng hører vi ofte, at der

kommer mange hvalpe ved krydsninger

mellem forskellige typer. For at demon-

strere krydsningsfrodighed hos mink på

et mere videnskabeligt grundlag, blev en

undersøgelse om krydsningsavl igang-

sat i 2006 med titlen ’Krydsningsavl for

en bedre konkurrenceevne i minkpro-

duktionen’.

Resultaterne fra projektet præsenteres i

en artikelserie i Dansk Pelsdyravl. Denne

første artikel beskriver effekten af kryds-

ningsavl på kuldstørrelse, og hvorvidt

krydsningseffekten er hos moderen eller

hos hvalpen.

På forskningscenter Foulum indgik 1707

førsteårstæver i undersøgelsen i 2007

kryDsningsavl i minkProDuktionen – resultatet aFhænger aF uDgangslinjerne

Grise gør det. Høns gør det. Malkekvæg begynder at gøre det. Danske minkproducenter gør det en smule – men ikke systematisk

af bente krogH Hansen1), per Madsen1), Morten kargo1) & peter foged larsen2)

1)institut for genetik og bioteknologi, det jordbrugsvidenskabelige fakultet, aarHus universitet, 8830 tjele, tel: +45 8999 1337, fax: +45 8999 1300, [email protected]

2)landscentret | pelsdyr, dk-8200 årHus n.foto: jesper clausen/b.k. Hansen

Forskning

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Det

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aar-

hus Universitet, Pelsdyrerhvervets Forsøgs-

og Forskningscenter, Direktoratet for Føde-

vareerhverv under Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, Dansk Landbrugsrådgiv-

ning Landscentret|Pelsdyr og sidst, men ikke

mindst minkavler Bo Torben Larsen, som er

tilknyttet Bording Minkfodercentral. Forsøget

blev gennemført på Forskningscenter Foulum

og på en kommerciel farm, Gindeskovgaard,

hos Bo Torben Larsen.

faktaboks

nr. 3 Marts 2009 19

og 2008. I første generation blev brune

tæver krydset med sorte hanner. Tæve-

hvalpe, som blev født i disse krydsnings-

kuld (F1-krydsningstæver) blev året efter

krydset tilbage til en sort han (tilbage-

krydsning), eller krydset med en tredje

type han – palomino (trevejskrydsning).

Sideløbende er der kørt renavl, til sam-

menligning, i alle tre rene typer, dvs.

sort, brun og palomino.

Hos Bo Torben Larsen, Gindeskovgaard,

indgik information fra 3.400 tæver i un-

dersøgelsen, ligeledes indsamlet i 2007

(både førsteårs og ældre tæver) og 2008

(udelukkende førsteårstæver). Forsøget

blev udført ved krydsning af henholds-

vis hvide hanner med brune tæver og

brune hanner med hvide tæver (reciprok

krydsning).

Tævehvalpe, som blev født i krydsnings-

kuld i 2007 (F1-krydsningstæver – med

hvid tæve eller brun tæve som moder-

dyr), blev i 2008 krydset tilbage til en

brun han. Sideløbende er der også her

kørt renavl til sammenligning, i begge

rene typer, det vil sige hvid og brun.

Definition af krydsningsfrodighed

Krydsningsfrodighed defineres ved at

krydsninger mellem to linjer/farvetyper

præsterer bedre end gennemsnittet af

forældrelinjerne for en given egenskab.

Forskningscenter Foulum Farm hos Bo Torben Larsen

Kuldstørrelse ved 2-3

uger fra Forskningscenter

Foulum i rene linier og

krydsningskombinationerne:

brun tæve*sort han

(tovejskrydsning), brun

tæve/sort han*sort han

(tilbagekrydsning)- og brun

tæve/sort han*palomino

(trevejs-krydsning).

Bogstaverne a, b og c viser

den forventede kuldstørrelse

medens tallene angiver

krydsningsfrodigheden i den

aktuelle krydsning.

figur 3

kulDstørrelse veD 2-3 uger

4,0

4,5

5,0

5,5

6,0

6,5

7,0

7,5

Sort Brun Palomino bt*sh (bt*sh)*sh (bt*sh)*ph

+0,4a

+0,4c

+0,9

b


Men hvad forventer vi, når vi krydser

mink på tværs af typer? Hvalpen får jo

den ene halvdel af sit arvemateriale fra

tæven og den anden halvdel fra hannen.

Derfor forventer vi, som tommelfinger-

regel, at værdien af en egenskab, f.eks.

kuldstørrelsen, svarer til halvdelen af for-

ældrelinjernes gennemsnit. Den ’gevinst’,

der kommer ud over det forventede, kan

ses som krydsningsfrodighed.

Indenfor praktisk minkavl har det natur-

ligvis stor betydning, hvor stor denne

’gevinst’ er – idet vi i de fleste tilfælde

laver en brun mink ved krydsningsavl.

Krydsning er som et puslespil, man

skal finde de brikker dvs. linjer eller

farvetyper, der passer sammen. I denne

undersøgelse tages der udgangspunkt

i forældrelinjernes gennemsnitsværdier

for egenskaben kuldstørrelse.

resultater

Resultaterne fra Forskningscenter Fou-

lum dokumenterer, at der er krydsnings-

frodighed for hhv. kuldstørrelse ved 2-3

uger i forhold til det forventede (Figur 3).

Resultaterne viser også, at krydsnings-

kombinationerne i gennemsnit giver

0,6 hvalp mere i kuldet ved 2-3 uger

svarende til en bedre overlevelse på

11%, hvoraf de 6% kan tilskrives bedre

egenskaber hos tæven og 5% mere

”livskraft” hos hvalpene.

Men det er vigtigt at holde hovedet koldt

og vurdere, hvad udgangspunktet for

krydsningerne er.

Den sorte linje på Foulum havde dårlige

hvalperesultater, hvorimod de rene

brune og palomino linjer havde rigtig

gode hvalperesultater.

tovejskryDsning

Ved tovejskrydsning forventer vi en

kuldstørrelse svarende til gennemsnit-

tet af forældrelinjernes kuldstørrelse. På

Forskningscenter Foulum, hvor sort og

brun krydses og laver F1-hvalpe, forven-

tes: 0,5*sort-kuldstørrelse+0,5*brun-

kuldstørrelse, altså 5,6 hvalp pr kuld ved

2-3 uger (Figur 3, punkt a). Kuldgennem-

snittet for brune tæver parret med en sort

han var 6.0 hvalpe, dvs. højere end den

forventede rene genetiske effekt på 5,6

hvalp. Det betyder, at der i tovejskryds-

ning er en krydsningsfrodighed (6,0-5,6

hvalpe) svarende til 0,4 hvalp i gennem-

snit pr. kuld. Da tæven ikke er et kryds-

ningsdyr er det en effekt, der tilskrives

fuld krydsningsfrodighed hos hvalpene.

tilBagekryDsning

Ved tilbagekrydsning halveres

krydsningsfrodigheden tilknyttet

hvalpene, idet F1-tæverne krydses

tilbage til en af forældretyperne. Den

forventede effekt er her: (0,75*sort-

kuldstørrelse+0,25*brun-kuldstørrelse)

lig med 5,2 hvalp (Figur 3 b). F1-tæve-

hvalpe, der stammer fra kombinationen

sort-han/brun-tæve krydses tilbage til en

sort han. Hvalperesultatet ved tilba-

gekrydsning er 6,1, hvilket er 0,9 hvalp

mere end forventet (Figur 3).

trevejskryDsning

I trevejskrydsningen er F1-tævehvalpe

parret med en tredje type – ren palo-

minohan. Her kommer en ny type ind i

billedet og dermed også nye kombina-

tioner af gener. Set i forhold til tilba-

gekrydsning (Figur 3 c) er der ca. 0,4

hvalp mere i kuldene ved 2-3 uger ved

trevejskrydsningen.

Figur 4. Krydsningsstrategierne:

tovejskrydsning, tilbagekrydsning og

trevejskrydsning. Puslespilbrikkerne

markeret med blå kant viser

krydsningsfrodighed hos hvalpene; med

rød kant viser krydsningsfrodighed hos

tæven. Farverne inden i brikkerne viser fra

hvilken linje generne kommer.

figur 4

kryDsningsstrategierne

tovejs-kryDsning

sort x Brun

tilBage-kryDsning

sort x F1 (1-års)

trevejs-kryDsning

F1 (1-års) x Palomino

nr. 3 Marts 2009 21

kryDsningsFroDigheD hos

hvalP eller tæve

Figur 4 viser teorien bag kydsningsstra-

tegierne: tovejskrydsning, tilbagekryds-

ning og trevejskrydsning. Om kryds-

ningsfrodighed kan tilskrives egenskaber

hos hvalpen (puslespilbrikkerne er

markeret med blå kant) eller egenskaber

hos tæven (puslespilbrikkerne er mar-

keret med rød kant). Puslespilsbrikkerne

viser at krydsningsfrodigheden skyldes

forskellige kombinationer af arvemate-

riale fra de rene linjer.

Ved tovejskrydsning skyldes krydsnings-

frodigheden udelukkende egenskaber

hos hvalpene. Tæven er jo ren brun, så

der er ikke noget krydsningsfrodighed

hos hende. Ved tilbagekrydsning, hvor

F1-tæver stammende fra tovejskrydsnin-

gen krydses tilbage til en han fra en af

udgangslinjerne, halveres krydsnings-

frodigenheden hos hvalpene. Dette vil

ske uanset om der krydses tilbage til

sort eller brun. Tæven derimod viser

fuld krydsningsfrodighed for reproduk-

tionsresultater og moderegenskaber. I

trevejskrydsningen, hvor F1-tæver stam-

mende fra tovejskrydsningen parres

med en ren palominohan, bibeholder

tæven høj krydsningsfrodighed og der

forventes også fuld krydsningsfrodighed

hos hvalpene. Krydsningsfrodigheden

hos hvalpene afhænger af samspillet

mellem arvematerialet fra sort, brun

og palomino-linjerne, her vist som 4

puslebrikker.

reciProk kryDsning

Krydsningseffekten blev også vist på Bo

Torben Larsens farm. Ud over kryds-

ningsfrodighed tyder disse resultater

på, at der kan være en effekt af hvilket

ophav tævelinien har. I en F1-tævelinje

med 600 kuld er der fundet en forskel på

de rå gennemsnit på 0,2 hvalp pr kuld

(Figur 5).

konklusion

Allerede på basis af disse resultater kan

konkluderes, at krydsningsfrodighed kan

dokumenteres også i minkavl. Hvor stor

effekten er, afhænger dog i høj grad af

det genetiske niveau for de rene linjer,

der tages udgangspunkt i. Det betyder,

at man skal vurdere med omtanke og

hver farm for sig, om der skal laves

krydsning og hvilke linjer, der kan passe

sammen.

Til slut er det vigtigt at huske, at selvom

vi nødvendigvis ikke ser krydsningsfro-

dighed på alle egenskaber, så summerer

de enkelte egenskaber med små positive

bidrag til den endelige produktion og

kan påvirke det økonomiske resultat i

positiv retning.

I takt med at der kommer flere data i pro-

jektet vil vi fortsætte vores artikelserie om

”Krydsningsavl”, bl.a. omhandlende hvordan

krydsningsavl påvirker kropsvægt, foderud-

nyttelse og skindegenskaber, samt hvorvidt

vi kan påvise en samlet økonomisk fordel ved

krydsningsavl.

faktaboks

Kuldstørrelse ved 2-3 uger

i rene linier og tilbagekryds

med begge de reciprokke

F1 tæver:

(hvid tæve/brun han) og

(brun tæve/hvid han) er

tilbagekrydset med en brun

han.

figur 5

resultater Fra Bo torBen larsens Farm

4,0

4,5

5,0

5,5

6,0

6,5

Hvid Brun (ht*bh)*bh (bt*hh)*bh

0,2 hvalp mere pga. tævens ophav

Forventet kuldgennemsnit


Den norDjyske BekæmPelseszone

I den forløbne sæson har den nordjyske

bekæmpelseszone omfattet i alt 269

aktive farme, blandt hvilke der i perioden

er påvist reagenter i 88, dvs. i en tred-

jedel. På tidspunktet for første fund af

reagenter havde 48 af farmene A-status.

Yderligere detaljer vedrørende forløbet i

zonen kan ses i tabellen.

Der blev påvist reagenter i 30 af 61 far-

me, som havde saneret ved afslutningen

af 2007-sæsonen, mens det tilsvarende

tal var 7 blandt de 14 reagentfarme, som

ikke sanerede. Blandt de 45 farme, som

var reagentfri i 2007, men nedpelsede

pga. naboskab til en eller flere smittede

farme, fandtes i 2008 reagenter i 15

(33 %), mens der blandt de 146 farme i

zonen, som havde holdt sig reagentfri i

2007 og som ikke nedpelsede ved sæso-

nens udgang, fandtes reagenter i 36 (25

%) i 2008.

Der blev konstateret lungeplasmacytose

i én nordjysk farm. Sygdommen duk-

kede op i slutningen af maj. Frem til pels-

ning døde 12 % af avlsdyrene og godt 16

% af hvalpene. Goldprocenten var ca. 12,

hvilket var en moderat stigning i forhold

til året forud. Dette kunne tyde på, at

smitten først fik rigtigt fat, efter at føds-

lerne var overstået. Bedømt på grundlag

af reagent-procenterne i goldtævetesten

og/eller i totaltesten af avlsdyr i august-

september har der uden tvivl også været

tilfælde af akut plasmacytose i et par

andre nordjyske farme.

Ved afslutningen af 2008-sæsonen

havde 70 reagentfarme i zonen sane-

ret. Af de 18 reagentfarme, som ikke

sanerede, havde 12 status som smittede.

I tre af disse var fundet 1-3 reagenter i

2008-sæsonen. I henhold til § 9 i den nye

bekendtgørelse om plasmacytose skal

ejeren eller den ansvarlige sikre adskillel-

se af hanner og tæver, således at parring

undgås. Det er nu op til myndighederne

at følge op på dette påbud. Fire reagent-

ForløBet aF Plasmacytose-BekæmPelsen i 2008-09

af claus M. willadsen, dansk pelsdyr [email protected]

sunDheD

nøgletal veDrørenDe Plasmacytose-situationen i Den norDjyske BekæmPelseszone. 2004 - 2008

sæson1

2004 2005 20062 2007 2008

aktive farMe i sæsonen 358 340 296 294 269

reagentFarme:

i alt 157 65 59 87 88

farMe Med over 3 reagenter 113 47 41 62 61

Første reagent(er):

Maj-juni (goldtævetest) 33 12 6 17 12

aug-okt. (totaltest af avlsdyr) 65 16 28 37 39

nov-dec. (test af ungdyr) 36 17 12 19 23

jan-feb. (totaltest af avlsdyr) 21 20 13 14 14

udbrud af ”lungeplasMacytose” 19 2 2 3 1

sanereDe Farme:

i alt 164 85 76 134 113

pga. reagenter 136 52 43 73 70

andre årsager 28 33 33 61 43

tilbagefald i farMe soM saneredeforud for sæsonen pga. reagenter

33 af 66(54 %)

41 af 121(34 %)

19 af 52(37 %)

19 af 43(44 %)

30 af 61(49 %)

1 En sæson løber fra 1. marts til 28. (29.) februar det følgende år. 2 Gjøl-områder (43 farme) blev udskilt fra bekæmpelseszonen i efteråret 2006.

nr. 3 Marts 2009 23

farme havde status som mistænkt, mens

de sidste to havde genvundet A-status

ved sæsonens udgang.

Desuden er 43 farme uden reagenter i

2008 blevet nedpelset. Heraf lå 20 i spe-

cielle ”indsatsområder”. Resten nedpel-

sede af andre årsager, heraf mindst fire

farme med ophør for øje. Yderligere 10

reagentfri farme beliggende i ”indsats-

områder” modtog tilbud om sanerings-

støtte fra foreningen, men ønskede ikke

at nedpelse.

Det øvrige Danmark

I sæsonens løb er fundet reagenter i 14

farme uden for den nordjyske bekæm-

pelseszone, heraf seks beliggende nord

for Limfjorden.

I en farm beliggende i en kontrolzone

ved Brovst påvistes midt i oktober 1

reagent ved testning af avlsdyrene. Ung-

dyrtesten midt i november var ren; men

ved en totaltest i februar 2009 påvistes

163 reagenter – ca. 5 % af avlsdyrene.

Farmen sanerede. Fire nabofarme fik

tilbud om saneringsstøtte, men ønskede

ikke at nedpelse.

De øvrige nordenfjords-reagenter blev

fundet i fem farme beliggende på Gjøl.

Dette område blev i 2007 udskilt fra be-

kæmpelseszonen; men på grund af den

høje koncentration af farme i området

er farmene hér underkastet et specielt

testprogram, som foruden goldtæve-

testen omfatter testning af alle avlsdyr,

som fortsætter i avl, samt testning af

alle ungdyr som agtes indsat til avl. Ved

avlsdyrtesten i efteråret fandtes reagen-

ter i to farme (2 hhv. 42 reagenter). Ved

ungdyrtesten i november-december

fandtes en enkelt reagent i én farm. I

december fandtes 14 reagenter ved

totaltest i en farm, som havde haft en

ren ungdyr halvanden måned tidligere.

Den sidste reagentfarm blev fundet ved

totaltesten i februar (2 reagenter). Sytten

nabofarme fik tilbud om saneringsstøtte,

men ønskede ikke at nedpelse.

Midt i januar 2009 blev ved testning

af hanner fundet reaktion i 2 af 732

blodprøver indsendt fra en farm ved

Harboøre. Testning af de øvrige dyr på

farmen bragte yderligere 171 reagenter

for dagen. I en anden farm i Harboøre-

området, som drives af samme ejer,

fandtes ved totaltest i slutningen af

januar 10 reagenter. Denne farm havde

haft en ren hantest (288 prøver) sidst i

januar. Fra den førstnævnte farm var i

starten januar flyttet ca. 800 dyr til en

farm beliggende syd for Lemvig. Dyrene

blev flyttet med gyldig flytteattest, men

testningen af dem var foretaget næsten

3 mdr. tidligere. En del af disse dyr blev

senere i januar flyttet tilbage til Harbo-

øre-farmen uden igen at være blevet

blodprøveundersøgt. Ved totaltestning

i farmen ved Lemvig påvistes 1 reagent.

De to farme ved Harboøre saneredes,

mens to reagentfri nabofarme afslog

tilbud om saneringsstøtte og valgte ikke

at nedpelse. Det samme gjorde ejeren af

Lemvig-farmen.

I yderligere fire farme – to i Jylland og

to på Sjælland – blev påvist en enkelt

reagent ved goldtævetestningen i maj-

juni. På ingen af farmene blev reagenter-

ne genfundet ved supplerende testning.

I efteråret testedes alle avlsdyr i de fire

farme uden fund af reagenter, og far-

mene har igen fået A-status.

Kuvøse til hvalpeJa – som det ses på billedet, er det oprindeligt en rugemaskine, men den er særdeles velegnet til KUVØSE, fordi:

• Varmen er termostatreguleret (elektronisk)• Fugtigheden kan tilføres efter ønske• Vindue i låget og lys inde i maskinen, så man kan kigge ned til hvalpene• Leveres med termometer og fugtighedsmåler

OG SÅ ER DEN BILLIG – KUN KR. 743,- + moms

”AMERICA” · 7799 Thisted - Tlf. 97 92 01 22 www.america-thisted.dk


Multipumpen -leverandør til pelsdyrbranchen..!

AF ANDRE PRODUKTER KAN NÆVNES:Porte • Foderslanger • Selvkørende halmvogn • Fikseringsklemmer • Multi-Cleaner • Benzin motorer

Gangbro / trapper • Rygningsplader • Rustfri fodernæb • Oliemotor • Aflivningsvogne samt meget andet..!

Vadehavsvej 3 • 6852 BillumTlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997

Bil. 2044 4881 • 2616 7525www.multipumpen.dk

Rekvirer brochurer og prislister hos producent og forhandler:

Multipumpen:Den slidstærke Multipumpe er konstrueret ud fra de særligeforudsætninger til ydelse og holdbarhed, som stilles af netoppelsdyravlere. Den er derfor alfa og omega for seriøse avlere.

Fordele:1. Lang levetid - Renovering er muligt.2. Samlet med rustfri stålbolte.3. Vanddosering direkte i pumpen4. Pumpen er støbt i rustfri materialer.5. Tandhjulene slider ikke på sidepladerne.6. Stor ydelse.

Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic -409 - Soffie - MC - Handy - Flex - Twinca - Staldkatsamt Compact 85 - 502 m.fl.

Udsætnings-modul til hvalpe.Bestående af 1 stk. modul med 16 rør.Modulet passer til alle typer trillebører.

Løse rør fås som tilbehør.

Modulvogn.Lille og handy vogn til transport af fælder og udsætningsmoduler m.m.

FodersiloSiloen er udført i de bedste materialer, som medfører lang levetid og som også giver et flot design.Ved at anvende de bedste materialer minimerer man rengøringen.

Siloen er forberedt til montering af sprinkler- anlægog Multi-Cleaner.

Fødeindsats /VinterlySkaber et godt miljø

i redekassen5,5 HP - Benzin, 170 bar 9 HP - Benzin, 200 bar

Højtryks-rensere

KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.

Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden

Silo skrabertil rund

eller4-kantet

siloLængde 220

cm eller

320 cm

Gasbox kan monteres med følgende moduler:

Gasbox med tip

Fældemodul tilgasbox.evt. ekstra hylde

Kasse til halm m.m.Med tip.

Hurtig skift til andet modul

Multipumpen_1side_marts 2009 02/03/09 17:17 Side 1

nr. 3 Marts 2009 25

virusenteritis

I årets løb er sygdommens tilstedevæ-

relse blevet laboratoriemæssigt bekræf-

tet i 10 farme. I alle berørte farme var

hvalpene uvaccinerede, da sygdommen

blev konstateret. Generelt var dødelig-

heden moderat – maksimalt 3 %. Korrekt

behandling, dvs. både vaccination og

fodermedicinering, vil i reglen normali-

sere situationen i løbet af få dage. En op-

gørelse af den rapporterede dødelighed

fra sygdomsramte besætninger gennem

de seneste år viser tydeligt, at jo senere

man kommer i gang med enten vaccina-

tion eller antibiotika-behandling – eller

evt. helt undlader den ene behandlings-

form – des større bliver tabene. I øvrigt

er sygdommen antagelig forekommet i

adskillige farme, uden at der har været

indsendt materiale til laboratoriemæssig

undersøgelse. Til slut skal nævnes, at

sygdommen fremover ikke er dækket af

nogen lovgivning, idet bekendtgørelse

nr. 802 af 25. september 1992 om viru-

senteritis hos mink er ophævet. Hermed

er sygdommen ikke længere ”anmelde-

pligtig”.

smitsom lungeBetænDelse

I 8 farme er sygdommen bekræftet ved

laboratoriemæssig undersøgelse, heraf

i 7 tilfælde i den specielle risiko-periode

fra sidste halvdel af september frem til

pelstid. I reglen gik sygdommen i ro få

dage efter start af den anbefalede 5-da-

ges fodermedicinering med et sulfa-præ-

parat. I flere besætninger er sygdommen

imidlertid dukket op 2-3 uger senere;

men normalt er dødeligheden også her

ophørt efter en ny 5-dages kur. I nogle

farme blev desuden vaccineret. I 6 be-

sætninger var den samlede dødelighed

ubetydelig – langt under 1 %. En enkelt

avler tøvede nok lidt for længe med at

tilkalde dyrlæge; her døde ca. 200 dyr,

svarende til ca. 8 % af besætningen. I én

farm, hvor sygdommen blev konstateret

i starten af pelsningsperioden, blev alle

dyr i den hal hvor sygdommen var loka-

liseret, straks pelset. Derefter sås ingen

nye tilfælde. Besætningen blev ikke

medicineret. Ligesom for virusenteritis

må det antages, at sygdommen har vist

sig i flere farme, uden at der har været

indsendt materiale til laboratoriemæssig

undersøgelse.

hvalPesyge

Endelig noget godt nyt: Sygdommen

blev ikke konstateret i 2008! Vi skal langt

tilbage for at finde et år, hvor det samme

var tilfældet. Vigtigst blandt årsagerne

til denne glædelige situation er nok en

hensigtsmæssig vaccinationspolitik – i

de seneste par år har vintervaccination

af avlsdyrene været mere udbredt end

tidligere – samt en større opmærk-

somhed hos avlerne med henblik på at

undgå indslæbning af virus på farmen,

f.eks. ved indkøb af avlsdyr.

Modsat er det gået i Holland, hvor

hvalpesygen i efteråret 2008 dukkede

op efter mindst 15 års fravær. Antage-

lig som en følge af sygdommen lange

fravær kneb det i begyndelsen med at

komme til klarhed over, hvad der egent-

lig var på færde. Indtil nu er sygdommen

konstateret i fire farme. Den rapporte-

rede dødelighed har varieret fra 10 % og

helt op til 70 %. På nuværende tidspunkt

er smittekilden ikke sikkert identificeret;

men i den nære omegn af den farm,

hvor det første udbrud fandt sted, blev i

samme periode konstateret to tilfælde af

hundesyge.

øvrige smitsomme sygDomme i 2008

af claus M. willadsen, dansk pelsdyr [email protected]

sunDheD


eFBa: euroPas avlere skal anerkenDesInden for 10 år har Europas pelsdyravlere vundet en bred anerkendelse og vil kunne eksistere uden at have det ene truende forbud efter det andet åndende i nakken. Det kræver et gennemsigtigt pelsdyrerhverv, der kan tåle et kritisk eftersyn, at medlemslandene står sammen, og at branchens organisationer tager flere initiativer.

nr. 3 Marts 2009 27

’Europa’ er et gennemgående tema for

messingskilte på adresserne i centrum af

Bruxelles. Europæiske Ølbryggere. Skat-

teydernes Europæiske Sammenslutning.

Europas Elevatorforening. Alle mulige

tænkelige foreninger synes repræsen-

teret under en fælles europæisk paraply,

og Bruxelles huser da også mere end

15.000 lobbyister, hvis klare formål er at

påvirke de politiske beslutninger i EU’s

institutioner mest muligt.

Pelsdyrerhvervets interesser varetages

af EFBA (European Fur Breeders’ As-

sociation), som siden september 2007

har haft belgiske Francoise Hossay som

direktør. Hun er dermed de europæiske

pelsdyravleres lobbyist i EU’s forskel-

lige institutioner, og selv om erhvervet i

øjeblikket kæmper kampe på adskillige

nationale fronter, er hendes besked til

pelsdyravlerne optimistisk:

– For at vinde slaget skal der over et antal

år kæmpes nogle kampe. Du taber nogle,

og du vinder nogle, men vi kommer til

at vinde den store krig. Det vil bare tage

noget tid, siger Francoise Hossay, der

heller ikke er bange for at give de lysere

tider en tidshorisont på 5-10 år. Til den

tid er EFBA en velkendt og respekteret

samarbejdspartner for lovgiverne i Bru-

af Mick [email protected]: erik luntang/eup-iMages

Portræt

- Hvis Europas pelsdyravlere står sammen, er

vi meget stærkere. Det er vigtigt at tale med én

stemme, siger EFBA-direktør Francois Hossay.


xelles, det samlede europæiske pelsdy-

rerhverv har en åben profil med fokus

på dyrenes forhold, og pelsdyrproduk-

tion vil være bredt anerkendt blandt

politikere og den brede del af Europas

befolkning.

Politiske vinDe

På en hvid tavle i EFBA’s kontorer har en

grøn tusch nedfældet en række europæi-

ske landenavne, mens en rød tusch har

beskrevet de særlige politiske modvinde,

der netop nu gør sig gældende for

pelsdyravlen i det enkelte land. Under

’Danmark’ har den røde tusch skrevet

om ræveforbuddet. Under Holland,

Tyskland og Norge er det andre politiske

dagsordner, som er i spil, men fælles

for dem alle er, at det er reelle trusler

mod pelsdyrerhvervet, som er opstået i

tomrummene mellem nationale skif-

tende regeringer eller i slipstrømmen på

forskellige politiske vinde, der har blæst

i EU-landene.

Med så mange fronter kan det umid-

delbart ligne en svær krig at vinde, men

Francoise Hossay tvivler ikke på udfal-

det, fordi pelsdyravlernes sag i sin kerne

er utrolig god. Pelsdyrenes velfærd, som

altid er omdrejningspunkt for stridighe-

derne, er nemlig både veldokumenteret

og implementeret i de europæiske

landes lovgivning. Problemet er, at de

europæiske avlere ikke har stået sam-

men om at formidle budskabet, samtidig

med at pels-modstanderne har lobbyet

på livet løs i årevis.

– Det er en dårlig strategi at gemme sig.

Det nytter ikke noget at stå med hovedet

i sandet, siger EFBA-direktøren, som vil

gøre op med alt for mange års lav profil

fra pelsbranchens side. Sammen med

en ny bestyrelse, der blev valgt på gene-

ralforsamlingen i april sidste år, har hun

formuleret den strategi, der inden for

10 år skal rette op på pelsdyrerhvervets

ufortjente rygte.

– Alle de brande vi står ansigt til ansigt

med i dag, skal vi have reduceret. Vi

skal være proaktive, proaktive, proak-

tive, siger Francoise Hossay og forklarer,

at strategien hviler på to søjler. Den

ene søjle er de politiske kampe om

pelsdyravlen, der foregår på nationalt

niveau i de enkelte lande. Disse kampe

skal stadig kæmpes – og så vidt muligt

vindes. Den anden søjle handler om selv

at tage initiativ og være på forkant med

begivenhederne i EU – altså at være

proaktiv. At blive set og hørt og forstået

af politikerne, at vise hvor gode forhol-

dene for pelsdyrenes reelt er, og at have

argumenterne til diverse lovforslag parat

på forhånd og ikke først langt henne i

lovgivningsprocessen.

viste Flaget

For eksempel viste Hossay flaget på de

europæiske pelsdyravleres vegne, da

lovgivningsforslaget om dyretransporter

var til høring. Ikke fordi dyretransporter

udgør noget særligt problem for pels-

dyrerhvervet, men fordi det er vigtigt

at være til stede, så alle ved, at pelsdyr-

avlerne er seriøse og vil høres, når en

lovgivning nærmer sig deres erhverv.

Et andet eksempel er den forordning

om aflivningsmetoder, der i øjeblikket

er undervejs i Europa-Kommissionen.

EFBA oprettede en projektgruppe med

folk fra de nationale pelsdyravlerforenin-

ger i Finland, Norge, Holland og Dan-

mark, der har leveret den faglige viden

etisk charter For PelsDyravl På vej

Næppe nogensinde før har dyre-

velfærd fyldt så meget på verdens

politiske dagsordener, som tilfældet

er i disse år. Antallet er græsrodsor-

ganisationer, der varetager dyrenes

interesser, er i eksplosiv vækst, og

særligt i Europa får dyrenes velfærd

stor opmærksomhed – også når

lovene skal stykkes sammen.

– Der vil komme mere politisk pres

på pelsdyrerhvervet. Politikerne lyt-

ter til forbrugerne, og forbrugerne

er blevet meget opmærksomme på

dyrevelfærd, siger EFBA’s direktør

Francoise Hossay. Hun mener, at der

netop nu er ved at ske et holdnings-

skifte i debatten om dyrevelfærd, der

betyder, at der i fremtiden vil blive

lagt mere vægt på de etiske aspekter

ved dyrehold.

I Danmark er lovforslaget om forbud

mod hold af ræve som bekendt

begrundet med etik, og uagtet at

flertallet i Folketinget kørte så hurtigt,

at forskning og faglighed blev glemt

undervejs, er det ikke desto mindre

et eksempel på den forandring, der

er på vej.

Derfor er det afgørende, at pelsdyrer-

hvervet er på forkant med udviklin-

gen. Hvis ikke erhvervet sidder med

ved bordet, når det skal defineres,

hvad der er etisk korrekt, kommer

dyre-lobbyen til at sætte dagsorde-

nen, og så kan avlerne godt begynde

at pille burene ned. EFBA overvejer

derfor i øjeblikket at oprette en uaf-

hængig etisk komité, der skal se på

aktiviteterne i den europæiske pels-

dyrbranche. Et produkt af komitéen

kunne være et såkaldt etisk charter,

hvor en række punkter skal fuldføre

sætningen ’At drive en pelsdyrfarm

på en etisk forsvarlig måde betyder,

at …’.

– Det er et meget stærkt signal at

sende, at vi kan kritisere os selv, siger

Francoise Hossay.

nr. 3 Marts 2009 29

om aflivningsmetoder, som medlems-

landene ligger inde med. Den slags er

med til at sikre, at der ikke lige pludselig

kommer et umuligt krav om, at dyrlæger

skal foretage aflivningerne, og projekt-

gruppen er et mønstereksempel på den

måde EFBA arbejder på: Francoise Hos-

say overvåger, hvad der rører sig i EU-

institutionerne, og når et lovforslag, der

berører europæisk pelsdyravl, bringes

i spil, opretter hun i god tid en projekt-

gruppe, der fra de nationale sekretariater

kan levere pelsdyravlernes faglige argu-

menter. Det sidste kræver, at de forskel-

lige pelsdyravlerforeninger kan finde ud

af at arbejde sammen, og på det område

går det fint, lyder det fra såvel Francoise

Hossay som EFBA’s danske bestyrelses-

formand Knud Vest:

– EFBA’s styrke er, at vi kan stå sammen,

og der er et utroligt stærkt samarbejde

i bestyrelsen. Danmark og Finland er

virkelig stærke sammen, siger han.

Forordningen om aflivningsmetoder

bliver stadig behandlet, men fordi

EFBA tog initiativ fra starten, tror Fran-

coise Hossay på et godt resultat i dette

tilfælde. Anderledes ser det ud med

lovgivningen på handelssiden, hvor

flere pelsprodukter har det svært. I 2008

trådte et forbud mod import af hunde-

og kattepels i kraft og i øjeblikket tyder

noget på, at sælskind får det samme

stempel.

eFterlyser åBenheD

I Bruxelles repræsenteres handelssiden

først og fremmest af IFTF (International

Fur Trade Federation), som EFBA har

samarbejdet med på en række områder.

De to organisationer optrådte blandt

andet i forening, da pelsdyravlen i Sve-

rige blev reddet på målstregen i årene

frem til 2006, men Francoise Hossay

efterlyser større samhørighed mellem

de to organisationers strategier. EFBA’s

strategi handler om åbenhed, gennem-

sigtighed og om at agere proaktivt, og

sådan en strategi ville IFTF med fordel

kunne benytte i EU-regi.

– De burde hurtigst muligt bevæge sig i

samme retning, siger Francoise Hossay.

Med sin fortid som lobbyist for tobaksin-

dustrien ved hun, hvad hun snakker om,

når hun understreger, at det er ekstra

vigtigt at være en åben organisation,

når man befinder sig i et erhverv, der af

mange bliver betragtet som kontrover-

sielt. Og i modsætning til tobak er, så er

pels jo oven i købet en god sag.

Francoise Hossay så også gerne, at det

faktum, at de europæiske pelsdyravlere

lever op til verdens skrappeste krav om

dyrevelfærd, blev kommunikeret bedre

ud på handelssiden fordi sagen er, at

for mange mennesker simpelthen ikke

ved, hvad der sandt og falsk i landbruget.

Knud Vest er enig:

– Den urbane befolkning, altså folk der

bor i byerne, har slet ikke føling med,

hvad der foregår ude på landet, siger

han. Til gengæld er det hans erfaring,

at når først folk giver sig tid til opleve

en pelsdyrfarm, så er de i stand til at

nuancere deres holdning og anerkende

pelsdyravlen, og derfor er det også en

del af EFBA’s proaktive strategi at få

europapolitikere på farmbesøg.

– Der er så mange gode ting at sige om

pelsdyravl. Det er derfor vi vinder slaget,

siger Francois Hossay.

- Fremme kendskab og viden om pelsdyravl

i Europa.

- Fastholde den europæiske pelsdyravler-

sektors position som verdens førende

(for eksempel inden for dyrevelfærd) ved

aktivt at deltage i videnskabelig forskning.

- Efterstræbe standardiserede europæiske

procedurer og lovgivning baseret på både

høje dyrevelfærdsstandarder og socio-

økonomisk bæredygtighed.

- Fremme et stolt og samtidig realistisk bil-

lede af pelsdyravl i den offentlige opinion

og blandt europæiske politikere.

- Se mere på EFBA’s nye hjemmeside:

www.efba-eu.com.

det er efba’s Målsætning at:


nr. 3 Marts 2009 31


Lige hjemvendt fra Polen står det klart

for mig, at Polen er et pelsproducerende

land med potentiale. En skindproduktion

på ca. fem millioner minkskind og store,

veldrevne farme. Dyr med en frugtbar-

hed og skindside på niveau med vores

samt produktionsomkostninger, der er

lavere, gør landet til en konkurrent, som

vi ikke bør undervurdere. Vi har set store

minkfarme med op til 55.000 avlstæver,

hvor dyrene er så ensartede i huld før

flushing, som kun de bedste farme kan

fremvise her i landet. Og vejning af dy-

rene året rundt er en selvfølgelig hjælp

i farmdriften. Professionalismen i Polen

gør indtryk.

Hvis der i fremtiden skal være en bety-

delig minkproduktion i Danmark, er det

bydende nødvendigt, at vi bliver endnu

bedre til at fokusere på såvel udgifts-

som indtægtssiden. Februar-auktionen

i Glostrup sluttede med en gennem-

snitspris på 218 kroner for de danske

skind, hvilket omtrent svarer til den pris,

der er opnået i gennemsnit de sidste

10 år. Men i samme 10-års periode er

produktionsprisen steget med mere

end en tredjedel. Tæveskindene kostede

usædvanlig meget i forhold til hannerne,

FarmreDskaBer Der kan ForBeDre konkurrenceevnenSe dem og andre nyheder på Kopenhagen Fur Skindudstilling.

af MicHael sønderup, landskonsulent indenfor avl, genetik og [email protected]

management

nr. 3 Marts 2009 33

hvilket normalt medfører, at der kom-

mer en korrektion på den efterfølgende

auktion i form af en øget eller reduceret

pris hos et af kønnene. Og kun tiden vil

vise, om finanskrisen kan have ændret

på dette.

Fra tid til anden kan det være en nyttig

proces at viske tavlen ren, starte forfra

og stille de rigtige spørgsmål. Hvordan

ville der for eksempel kunne passes

500 avlstæver mere pr. mand? Kan det

overhovedet svare sig at pelse selv?

Hvis der ikke er en økonomisk gevinst,

bør pelsning helt eller delvist fjernes fra

farmen, da det skaber tid til en bedre

farmdrift og en bedre udvælgelse af

avlsdyr. Er det overvejet, hvad det koster,

at der ikke finsorteres, og foretages der

en strategisk udvælgelse af avlsdyr, hvor

prioriteringen af egenskaber er tilpasset

den enkelte farvetype?

Mange avlere kunne godt have et bedre

overblik over de relative værdier hos de

forskellige farvetyper, og med lavere

skindpriser bliver det endnu mere vigtigt

at få alt med. En del avlere bruger al-

lerede konsulenttjenesten som sparrings-

partnere i forbindelse med udvælgelse af

avlsdyr samt forbedring af frugtbarheden

og forbedring af skindsiden. Dette ar-

bejde foregår hele året rundt. Ønsker du

at gøre brug af konsulenttjenesten, vil det

være hensigtsmæssigt at lave en aftale

allerede i forsommeren, da vi erfarings-

mæssigt er overbookede om efteråret.

Der er behov for ekstra hjælp i spids-

belastningsperioderne, hvis der skal

passes væsentligt flere dyr pr. mand.

Hvem tager bolden op og opretter en

vikarservice med for eksempel østeuro-

pæisk arbejdskraft, danske studerende

eller andre unge mennesker som gerne

vil give den en skalle i vores spidsbelast-

ninger? En anden mulighed er, at nogle

farme går sammen om at dele medarbej-

dere. Det ses allerede nogle steder.

lanDsskinDuDstilling meD

sPænDenDe nyskaBelser

Pelsdyrerhvervet er afhængigt af, at

der er firmaer eller enkeltpersoner, der

er risikovillige, og som tør satse på at

udvikle nye redskaber og hjælpemidler

til erhvervet. Dansk Minkpapir og Tved

Maskinbyg er eksempler på sådanne

firmaer, og flere andre kunne nævnes.

Med den nye struktur har vi i Landscen-

ter Pelsdyr kunnet bruges som eksterne

konsulenter hos disse firmaer. Det

vedrører udviklingen af vort erhverv, og

andre er velkomne til at kontakte os.

Hos Tved Maskinbyg har vi siden 2002

været involveret i udviklingen af indivi-

duel fodring – nu TM Fur Feeding – og

senest har konsulenttjenesten været

med til at udvikle det sorterings- og

udvælgelseskoncept, der vises her i

artiklen.

Flere firmaer har interessante nyska-

belser, som kan være med til at styrke

dansk pelsdyravl, så derfor skal der

herfra lyde en opfordring til at besøge

standene på messen i Herning om få

dage. Kopenhagen Fur vil i år køre med

temaer, der handler om emnet for denne

artikel: Hvordan skal vi klare os i den

skærpende konkurrence? En del andre

lande har rørsorteret i mange år, skal vi

også gøre det – og i givet fald hvordan?

Der er en klar tidsbesparelse, men hvad

med kvaliteten af arbejdet? Det er et af

de emner, der vil blive taget op

Prototype af smal, modulopbygget, justerbar

sorteringsvogn fra Tved Maskinbyg. Den er

anvendelig til fælde- og rørsortering. Vejning i

fælde eller i rør med trådløs kommunikation eller

med Hedensted-vægt. Systematisk uldvurdering

ved hjælp af kompressorluft.

Tved Maskinbygs nye håndterminal har en praktisk størrelse, god grafik og

trådløs kommunikation til vægten.

FarmDriFts-Programmer og reDskaBer

furfarM

tvedscale

(vægt)

tM fur feeding

(individuel fodring)

Morsø


Norcar DK A/SEllehammervej 10, Postboks 12

9900 Frederikshavntlf. 9621 9020

www.norcar.com

Ring og aftal en demomed en af vores Sælgere.Michael Rasmussen +45 6021 5150 Stig Nielsen Pilgaard +45 6021 5151

Service og Reservedels salg.Servicechef: Gert Andersen,direkte +45 6021 5155

Rotocleanskrabemaskine føres i 2 stoks- og 3 stoks modeller.

Minkomatic 570Landsdækkende salgLagerføres i 2 modeller.

Minkomatic lagerføres også i andre modeller, feks. 560-572-670-80-serien. Alle modeller kan leveres med individuel udfodringssystem.

Agromatic 755 er et effektivt hjælpemiddel indenfor næsten alle erhvervskategorier, men egner sig også til privat brug. Desuden er den en rigtig fryd for øjet.

Agromatic 755Agromatic 755

Oy Norcar-BSB AbPB 22, Fabriksgatan 9

66901 Nykarleby tfn (06) 781 2800, fax (06) 722 1441

www.norcar.com

Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · [email protected] · www.pamutec.com

VELKOMMEN PÅ SKINDUDSTILLING I HERNING 26.-28. MARTS 2009

n Vi fokuserer på kvalitet og renhed, så du får toppris for dine skind

n Kom og se markedets mest effektive skrabemaskine

n PAMU SA 100 er fremstillet på baggrund af erfaringer fra danske pelsdyravlere

Vi præsenterer 2 spændende nyheder, som skal opleves!

Vi ses i hal M

Pichon slamsugere– økonomiske, effektive og nemme af vedligeholde

4050 LTR. SLAMSUGER GALVANISERET

Vacuumpumpe: Mec 5.000lHjulmontering: 12,5/80 x 15,3Fuldoplukkelig endebundPris 75.000 kr- eskl. PTO

6050 LTR. SLAMSUGER GALVANISERET

Vacuumpumpe: Mec 8.000lHjulmontering: 15 x 22,5Fuldoplukkelig endebundPris 95.000 kr- eksl. PTO

Petersmindevej 6 DK-8800 Viborg Tel +45 86 61 07 77www.Goma.dk

nr. 3 Marts 2009 35

inDByDelse til DeBatmøDe om BekæmPelse aF Plasmacytose i norDjyllanD

Bestyrelsen i Nordjyllands Pelsdyravlerforening

er meget optaget af, at der forsat skal være

avlere og minkproduktion i hele det nordjyske

område. De seneste 10 år er der fra de nordjyske

avlere brugt mange personlige ressourcer og

kroner til bekæmpelse af plasmacytose, uden

det er lykkedes at få sygdommen udryddet.

Program:

Velkomst v./ Karsten Beltoft Jørgensen

Forskning i plasmacytose v./ Trine Hammer-Jensen &

Anne Sofie Hammer,

DTU Veterinærinstituttet

Hvad har Nordjylland gjort indtil nu? v./ Jørgen Westergaard

Oplæg til gruppedrøftelse v./ Hans Henrik Dietz, KU-Life

Gruppedrøftelse. Deltagerne opdeles efter geografisk tilhørsforhold.

Opsamling v./ Gruppeformændene

Opsummering og konklusion v./ Hans Henrik Dietz

Afslutning v./ Karsten Beltoft Jørgensen

Der serveres en lettere anretning i løbet af mødet.

Tilmelding til Landscentret Pelsdyr, Mette Mellergaard tlf. 8740 5231 mail [email protected] senest den 1. april 2009

Venlig hilsen

Bestyrelsen for Nordjyllands Pelsdyravlerforening

Nordjyllands

Pelsdyravlerforening

Mandag den 6. april 2009 kl. 16.30 – 21.00på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

Formålet med debatmødet er at få ideer fra de nordjyske avlere til en ny økonomisk bæredygtig strategi for bekæmpelse af plasmacytose


Pelsdyrbekendtgørelsen kræver, at avls-

tæverne skal indhuses i hvert andet bur

i perioden fra medio april til fravænning

af hvalpene.

Kravet om skånsom indhusning er

indført på baggrund af den faglige viden

fra forsøget ”Projekt velfærd i praksis”,

som blev iværksat i samarbejde mellem

Dansk Pelsdyravlerforening og Dyre-

nes Beskyttelse. Forsøget viste blandt

andet, at denne indhusningsform gavner

velfærden, fordi det giver mere ro på

farmen i diegivningsperioden

hvornår gælDer kravet?

Efter nogen drøftelse mellem Dansk

Pelsdyravlerforening og Justitsministe-

riet blev pelsdyrbekendtgørelsen rettet

i foråret 2007, så kravet om avlstæver i

hvert andet bur blev omfattet af be-

kendtgørelsens generelle overgangs-

ordning, hvor tidsfristen for tilpasning af

de eksisterende bursystemer er den 31.

december 2010.

Det bevirker, at man på farme, der er

taget i brug efter den 15. januar 2007,

umiddelbart skal opfylde kravet.

På farme, som derimod er taget i brug

før den 15. januar 2007 og hvor der

skal ske væsentlige fysiske ændringer/

tilpasninger i de eksisterende bursyste-

mer, for at avlstæverne kan indhuses i

hvert andet bur, gælder den generelle

overgangsfrist pr. 31. december 2010. Et

eksempel kunne være farme, hvor der

ikke er nok redekasser, som er egnede til

diegivningsperioden.

På farme, som er taget i brug før den

15. januar 2007, men hvor dette indhus-

ningskrav kan opfyldes uden sådanne

væsentlige anlægsændringer, skal

kravet opfyldes med det samme. Et

eksempel på dette kunne være en farm,

hvor besætningen er skåret kraftigt ned

sammenholdt med farmens normale ka-

pacitet, hvorfor der nu er et rigeligt antal

standardbure og egnede redekasser til

diegivningsperioden. I disse tilfælde

kan det være muligt at indhuse samtlige

avlstæver i hvert andet bur. I så fald

gælder der ingen overgangsfrist.

væsentlige ænDringer

i Buranlægget

Som nævnt ovenfor er overgangsord-

ningen ifølge Pelsdyrbekendtgørelsen

blandt andet betinget af, at en farm for

at kunne opfylde kravet forudsætter

”væsentlige ændringer i buranlæggenes

indretning og udstyr”. Og hvad er så

det?

Der foreligger ingen praksis på området,

så der kan endnu ikke gives et 100 pro-

cent sikkert svar. Det må dog antages, at

der skal være tale om fysiske ændringer.

Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt at

argumentere med, at de daglige rutiner

bliver mere besværlige for eksempel på

grund større afstande eller en uhen-

sigtsmæssig placering af dyrene, større

tidsforbrug med videre.

af lars [email protected]

erhvervsPolitik

avlstæver i hvert anDet Bur

nr. 3 Marts 2009 37

Da Kvalitetsgruppen var samlet i starten

af det nye år, faldt snakken også på pro-

jekt livdyrsortering, hvor avlere kan købe

en skindsorterer fra Kopenhagen Fur til

at hjælpe med udvælgelsen af avlsdyr.

Man var i kvalitetsgruppen alle enige om,

at man virkelig havde fat i noget, der kan

være med til at give dansk pelsdyravl et

kvalitetsløft. Man havde kun hørt posi-

tive tilbagemeldinger fra de avlere, der

har taget imod tilbuddet.

Kvalitetsgruppen undfangede ved

samme lejlighed en idé om at tilbyde et

kvalitetstjek af efterpelsede hanner. De

efterpelsede hanner kan nemlig give

en indikation på, om man har udtaget

de rigtige avlsdyr. Kopenhagen Fyr har

taget idéen op, og det er blevet besluttet,

at de avlere, som har købt sig til livdyr-

sorteringshjælp af sorterer fra Kopenha-

gen Fur, får mulighed for at sende deres

efterpelsede hanner ind til en speciel

vurdering. Den specielle vurdering

foretages af Kopenhagen Furs Kvalitets-

afdeling. Avlerne får efterfølgende en

skriftlig tilbagemelding på kvalitetsni-

veauet af deres efterpelsede hanner.

Alle danske avlere, som i indeværende

sæson har gjort brug af tilbuddet om

køb af en livdyrsorterer fra Kopenha-

gen Fur, vil derfor modtage et brev fra

Kopenhagen Fur i slutningen af marts

med dette tilbud. Der medfølger også

en instruktion i, hvordan skindene skal

sendes og afmærkes.

Visionen om den papirløse avler er nu en

realitet. Efter februar-auktionen er der for

sidste gang udsendt en auktionsrapport.

Fremover finder man bilag fra Kopenha-

gen Fur i e-Arkivet, som man finder ved

Login på Kopenhagen Furs hjemmeside.

– Vi har modtaget rigtig mange positive

henvendelser fra avlere, som er glade

for at slippe for at få alle disse papirer

tilsendt. Der er tilmed den fordel, at man

altid kan finde sine rapporter og statistik-

ker i e-Arkivet, siger Ole B. Larsen.

Enkelte avlere har valgt fortsat at mod-

tage bilag med postvæsenet. Det kræver,

at man aktivt tilvælger denne service

ved at henvende sig til Avlerservice.

Tilmeldingen til papirudsendelser er

gældende for én sæson ad gangen.

Udviklingen mod den papirløse avler

har været undervejs i nogle år med

udbygningen af tjenester på hjemmesi-

den. For avlerne betyder afskaffelsen af

papirbjergene hurtigere informationer,

idet pakning af breve og forsendelse

springes over. Samtidig bliver der færre

papirer at holde styr på i hjemmekon-

toret, fordi papirerne ligger elektronisk

på Kopenhagen Furs hjemmeside. Her

bliver dokumenterne endda gemt til

fremtidigt brug, og der bliver automatisk

holdt styr på dem, så de altid er til at

finde igen. Det er altså slut med ringbind,

der fylder unødigt op. Man kan tilmed

vælge at give revisoren mulighed for at

modtage økonomiske bilag.

Foruden de rent praktiske fordele opnås

også en økonomisk fordel:

– Når operation ”Den papirløse avler”

er fuldt gennemført, opnår Kopenhagen

Fur en årlig besparelse på driften på op

imod 1 million kr. Og det er selvfølgelig

en besparelse, der i sidste ende kommer

vores andelshavere til gode, siger Ole B.

Larsen.

Disse ForsenDelser er omFattet aF

Den PaPirløse FremtiD

- Økonomiske bilag (eksempelvis kasse-

kladde, kontoudtog, salgsfaktura m.m.)

- Salgsrapporter og auktionsrapporter

- Salgsstatistikker

- Spørgeskemaer om avlsdyr, avlsresul-

tat, hitlistetilmelding, forventet levering,

bestilling af materialer

- Tilbud om og rekvisition af hvalpe-

forskud

kvalitetsvurDering aF eFterPelseDe hanner

PaPirløs avler er nu en realitet

af søren [email protected]

PaPirløs

af bjarne rasMussen, [email protected]

kvalitet


TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARMEHALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING MED FARMCAT M.M.

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro • Tlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

Vitral® Natur E– flydende 100% naturligt E-vitamin til mink

• Vitral® Natur E indeholder udelukkende d-alfa-tokoferolpå alkohol-form

• Det naturlige E-vitamin er dokumenteret overlegen

• D-alfa-tokoferol sikrer hvalpens E-vitaminforsyning

ImmunE® Natur– indkapslet 100% naturligt E-vitamin til mink

• ImmunE® Natur indeholder udelukkende d-alfa-tokoferolpå alkohol-form

• Forbedrer E-vitamin status i de første leveuger

• Indkapslingen sikrer minkens forsyning af naturligt E-vitamin uden tab

Vitral® B Mink Super Vitral® BCE Mink Vitral® E m/selen– flydende vitamintilskud til mink

• Agro Korns Vitral®-serie er egen-producerede flydende vitaminer

• Nemme at håndtere og dosere• Til opretholdelse af god sundhed

og god ydeevne

The right choice

BESØG OS PÅ SKIND-UDSTILLINGEN I HERNING STAND 0003

Skjernvej 42 | DK-6920 VidebækTlf. +45 97173300 | [email protected]

Ring og hør nærmere eller klik ind

på www.agrokorn.dk

for mere information samt et

fuldstændigt produktprogram

nr. 3 Marts 2009 39

Kopenhagen Fur Skindudstilling 2009 bliver holdt i MCH Messecenter Herning 26. til 28. marts 2009.

åBningstiDerne er:

Torsdag den 26. marts: kl. 12.00-18.00 Fredag den 27. marts: kl. 9.30-17.00 Lørdag den 28. marts: kl. 9.30-16.00

Bemærk, at Skinduddstillingen fra 2009 er placeret i Hal M.

Igen i år er der ikke kun tale om en

landsudstilling men om en interna-

tional udstilling, med udstillings-

skind fra både danske og uden-

landske avlere.

Præmieoverrækkelse

lørDag kl. 13.30

Årets pelsmodeshow vises:Torsdag kl. 15.30Fredag kl. 11 og 14Lørdag 11 og 14.15 (efter præmie-overrækkelse)

Bemærk, at Kopenhagen Fur Skind-

udstilling finder sted i Hal M

NB: Parkering foran Hal M

uDstillerliste:

Agin Maskinfabrik•

A-Consult A/S•

Agro Korn A/S•

Allovita•

Almtoft Smede- •

& Maskinfabrik A/S

Oy Petsmo Products Ab•

Began Tråd/Thyrrestrup Mink•

Belos Danmark•

Anker Bjerre A/S•

Buntmager Ole B. Christensen•

Maach Technic A/S•

Dan Fugt A/S•

Danfond A/S•

Dansk Mink Papir A/S•

A. Flensborg/Herning •

Maskinfabrik A/S

Gjøl Vakuum-Anlæg A/S•

Hedensted Gruppen A/S•

Helms TMT-Centret•

H. Wedell Hansen•

Formatic Fodermaskiner•

IH Maskiner•

Jasopels•

Jasop Fodercentral •

Service A/S

J.N. Jorenku•

Kopenhagen Fur•

Columbus Aqua A/S•

Morsø Minkindustri ApS•

Multipumpen A/S•

Norcar-BSB Ab•

Pamutec A/S•

Lasse Pedersen•

PP Agenturer•

R2 Farm Partner A/S•

Axel Ravn Tømrerfirma•

Sonofon•

Sorring Maskinhandel A/S•

Specialbutikken•

Stemas Maskinsalg A/S•

Topdanmark Forsikring A/S•

Tved Maskinbyg•

Twinca A/S•

Vogelsang/Dansk Minkgylle •

v/Henning Kruse

Nilfisk - ALTO•

Lem Energy A/S•

Jeep Veenhouwer•

Nature Consult•

Bent Lauritsen Maskinfabrik•

Mogens Alex Petersen•

Good Looks•

Tobico A/S•

J. Rettenmaier & Söhne GmbH•

Henrik A. Fog A/S•

Økonomirådgivning •

Scanimal Health ApS•

koPenhagen Fur skinDuDstilling 2009

SAS Arena

C G M

B

A1

A2

D

H

E F L

KJ1 J2 J3

QLager

SAS Arena

8 Port 8Port 13

31

Port 3Port 1

13

VEJLEÅRHUSVIBORG

HOLSTEBROSKIVE

MES

SEVEJ

VARDEVEJ

KAJ Z

ART

OW

S VE

J

P - Vest

P - Syd

P - Øst


avlsDyrtælling i marts

via internettet

Som tidligere omtalt skal avlsdyr-

tællingen i år først indberettes efter

parringen i marts og med sidste frist

lørdag den 28. marts. Der vil blive

åbnet for indtastningen af avlsdyr

i starten af marts måned, og du

vil blive vejledt via hjemmesiden.

Avlsdyrtællingen udsendes derfor

ikke længere med et spørgeskema,

som skal udfyldes og returneres.

Avlere, som ikke har adgang til

internettet, er velkomne til at ringe til

Avlerservice på tlf. 43 26 12 55 eller

Dansk Pelsdyr Laboratorium på tlf.

43 26 10 01. Ved opringningen skal

du opgive antal tæver indsat i avl,

både det samlede antal og antal pr.

farvetype. Du kan også få hjælp til at

indtaste dine tal, mens du besøger

os på Kopenhagen Fur-standen på

Skindudstillingen i MCH Messecenter

Herning fra 26.-28. marts.

avlerservice

af ole b. [email protected]

af søren gerslø[email protected]

koPenhagen FuravlerBesøg unDer aPril-

auktionen 2009

Besøg er forbeholdt de aktive med-

lemmer af foreningen, som altid er

velkomne til at besøge Kopenhagen

Fur på salgsdagene.

Du skal være tilmeldt i forvejen for at

kunne besøge auktionshuset, og som

medlem er du velkommen til at tage

op til tre gæster med. Det vil sige, at

du som maksimum kan tilmelde fire

personer i alt.

Hvis du ønsker at besøge os under

april-auktionen, skal vi have din tilmel-

ding senest mandag den 30. marts.

Tilmelding kan ske via Internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55.Du skal ved tilmelding oplyse:

• Dit kontonummer

• Hvilket tidspunkt du kommer

• Hvor mange personer der kommer

• Ønske om avlerkatalog

Du vil inden dit besøg modtage en

bekræftelse fra Kopenhagen Fur, som

du skal aflevere, når du ankommer til

Kopenhagen Fur.

kalenDer 20. marts til 24. aPril 2009

dag dato

torsdag til lørdag

26/3 - 28/3 kopenHagen fur skindudstilling i McH, Messecenter Herning

fredag 27/3 generalforsaMling i dansk pelsdyravlerforening/kopenHagen fur, Herning kongrescenter

lørdag 28/3 eftersyn starter på kopenHagen fur

Mandag 30/3 sidste frist for tilMelding til besøg under april-auktionen

torsdag til Mandag

2/4 – 6/4 auktion på kopenHagen fur

fredag 24/4 april-nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer

nr. 3 Marts 2009 41

inDleveringsFrister For auktionerne i juni og sePtemBer 2009

juni 2009

opsaMling sidste frist

tirsdag 24/03 onsdag 25/03 brown/glow H + t

Bemærk venligstdu Har MuligHed for at få opsorteret MaHogany, black og brown/glow velvet 2 separat. aftal Med din central, at skindene sendes i obs kasser Mærket Med typen.

skind der indleveres til juni vil blive fordelt både til juni og septeMber.

sePtemBer 2009

opsaMling sidste frist

tirsdag 24/03 onsdag 25/03 brown/glowMaHoganyblack

tirsdag 14/04 onsdag 15/04 efterpelsede farMskindfarMilderrøde rævestenMår/skovMårvildtskind

Bemærk venligstsidste frist for vinterskindvinterskind (Mink), der indleveres saMMen Med de efterpelsede skind, kan ikke forventes saMsorteret Med Hovedkollektionen til juni og septeMber, Men vil blive søgt indpasset i de bundter, Hvor de passer bedst.

det er kun Muligt at indlevere Hovedtyperne, black, MaHogany og brown/glow til septeMber-auktionen. kopenHagen fur vil forbeHolde sig retten til at saMsortere yderstørrelser og yderfarver Med skindene til juni-auktionen.

alle skind, der indleveres direkte til septeMber, skal være regulære vinterpelsede skind. desuden gør vi opMærksoM på, at kun følgende størrelser kan indleveres til septeMber:Mink Hanner: 30, 00, 0, 1, 2, 3Mink tæver: 1, 2, 3, 4, 5

skind, der ikke overHolder kravene, vil blive Medtaget i juni-sorteringen. sorteringer, Hvor skindMængden ikke er stor nok, kan ligeledes blive overført til juni-sorteringen.


”Udsigterne til december-auktionen

i 2007 var ikke gode. På grund af en

meget mild vinter var detailsalget ikke

gået som forventet, og samtidig var den

kinesiske produktion blevet udvidet gan-

ske betragteligt. På grund af de dystre

udsigter og det store udbud af skind,

solgte kinesiske producenter skind til

cirka 100 kroner – langt under deres

produktionspris. Som følge af de dårlige

skindpriser reducerede de kinesiske

producenter deres avlsdyrbestand med

cirka 30 procent. December-auktionen

endte med et prisfald på 18 procent.

På februar-auktionen kom der en pris-

stigning på hele 30 procent, og verdens-

markedsprisen var igen fundet. Vinteren

var kommet til Kina og Rusland, og det

kunne straks afspejles i prisniveauet, at

detailsalget var kommet op på fuld styrke,

og at der igen var efterspørgsel på skind

til nye kollektioner. Endnu et bevis på at

pelsværk sælger bedst, når der er koldt.

På april- og juni- auktionerne fortsatte

det stærke marked med stabile priser,

og septemberauktionen afsluttede

sæsonen med et fantastisk salg, hvor

priserne steg med hele 23 procent, og

hjemtagelsen af skind fra aktionen var

rekord hurtig.

Det samlede salg af mink i 2007/2008

endte på 18 millioner skind, en stigning

på 11 procent. Gennemsnitsprisen for

danske minkskind endte på 258 kroner,

og det er en stigning på 8 procent.

Vi har et auktionshus, der stadig kan

tiltrække flere kunder fra hele verden.

På juni- og september-auktionen deltog

cirka 300 kinesere ud af en kundegruppe

på 500, og det skyldes blandt andet det

gode udbud af minkskind. Vi kan lige-

ledes være stolte af at have de bedste

skindkvaliteter, og vi får derfor også de

højeste priser på vores skind. Som følge

af de gode priser på minkskind kommer

Kopenhagen Fur ud med et overskud på

132 millioner kroner.

I store dele af verden var der koldt i

vintermånederne, men vi havde en tem-

peratur, der gjorde det nemt og mindre

arbejdskrævende at fodre minkene. Det

er blevet mere almindeligt at huldstyre

minkene i januar og februar i bestræ-

belserne på at optimere sin produktion.

Enten med individuel fodring eller med

forskellige farver på tøjklemmer som

indikerer hvor meget foder, hver enkel

mink skal tildeles. Det er vigtigt, at vi al-

tid har fokus på, hvordan vi kan forbedre

vores hvalperesultat og skindproduktion,

og der har i lokalforeningerne været

afholdt en del medlemsmøder med

foredragsholdere, der over årene har

kunnet holde et godt hvalperesultat på

deres minkfarme. I vores pelsdyrblad

har der ligeledes været nogle særdeles

gode og lærerige artikelserier inden for

begge emner, og på Kopenhagen Furs

hjemmeside findes mange oplysninger

om kvaliteten af ens egen produktion

i sammenligning med andre avlere.

Her tænkes der specielt på hitlisten og

trafiklyset i FurStat. Initiativet med at

sende skindsortere ud fra huset ser ud

til at blive en succes, der har for andet

år i træk været stor interesse for denne

ydelse. Det er meget vigtigt, at vi får de

rigtige avlsdyr til at gå på farmen, og

dialogen mellem avler og skindsortere er

ligeledes vigtig for begge parter.

Avlsresultatet for mink i Nordjyllands

Pelsdyravlerforening blev på 5,33. Det

er 0,09 hvalp under landsgennemsnittet.

Der har de senere år ikke været nogen

tilbagegang for goldprocenten og ej hel-

ler fremgang i hvalperesultatet, så der er

fortsat noget, der skal arbejdes med og

forskes videre i, så vi kan forbedre vores

konkurrenceevne.

erhvervsPolitik

Der er fortsat mange problemer med

miljøgodkendelser i forbindelse med

velfærd eller farmudvidelser. Specielt

efter kommunesammenlægningerne er

sagsbehandlingerne langt bagud, og i

nogle kommuner er sagerne nærmest

gået i stå.

Dette har medført, at der er sat et stop

for mange udvidelser. Vi har desværre

også oplevet, at der er kommuner, der

forsøger at lave deres egne hjemmestrik-

kede og skrappere regler, blandt andet

for at imødegå indsigelser fra Økologisk

Råd – en behandling, som vi synes, er

helt uacceptabel.

Der er fra regeringens og miljøminister

Troels Lund Poulsens side kommet

generalForsamling i norDjyllanDs PelsDyravlerForening

Nordjyllands Pelsdyravlerforening holdt generalforsamling den 10. februar 2009. Formand Karsten Beltoft Jørgensen sagde i sin beretning om det forgangne år:

nr. 3 Marts 2009 43

udmeldinger om, at kommunerne skal

følge reglerne uden selv at opfinde nye

samt gøre en ekstra indsats for at komme

igennem ansøgningerne. Det langsomme

tempo i sagsbehandlingerne gør, at det

samlede landbrug – og især pelsdyravlen

– holdes som gidsel. Det er samtidig util-

fredsstillende, at en interesseorganisa-

tion som Økologisk Råd kan sende et helt

erhverv til hjørnespark med argumenter

og indsigelser, der går langt videre end

det, som lovgivningen giver mulighed for.

Der tabes jo arbejdspladser i det samlede

landbrug samt følgeerhvervene, og de

arbejdspladser kommer samfundet til at

mangle i den lavkonjunktur, som tilsyne-

ladende står for døren. Det seneste tiltag

fra regeringens side er ”grøn vækst”. Vi

kan frygte, at der kun er plads til ”grøn”,

og at væksten udebliver. Eller i værste

tilfælde ændres til misvækst. Hver gang

vi er tæt på at nå målet i Vandmiljøplanen,

Vandrammedirektivet med videre, så flyt-

tes målet bare længere væk, og man må

spørge sig selv, hvornår er nok, nok?

sunDheD

I sæsonen 2007/2008 er der fremsendt

saneringsaftaler til 158 farme. I dette an-

tal inkluderes 11 farme, som ikke valgte

at udskifte besætningen. Fire af disse

farme fik i henhold til bekendtgørelsen

forbud mod at sammenføre hanner og

tæver.

I sæsonen 2008/2009 er der indtil dato

fremsendt saneringsaftaler til 135 farme

i Nordjylland og 1 farm i Midtjylland.

Sammenlagt er der fremsendt aftaler på

250.000 avlsdyr, indtil dato er der ind-

gået aftaler på ca. halvdelen af farmene.

Der er dog 94 farme, der har nedpelset

ca. 174.000 avlstæver, dog har ikke alle

valgt at indgå i saneringsaftalen.

Blandt de 135 farme, som har modtaget

saneringskontrakt, er der 14, der indtil

dato ikke vil nedpelse, heraf er der 6

farme med mere end 3 reagenter.

Der er i mange år blevet gjort en stor

indsats både fra foreningen og avlere for

at komme plasmacytosen til livs, men

det er i større grad blevet et nordjysk

problem. På cirka syv procent af landets

farme er der påvist plasmacytose, næ-

sten alle er beliggende i Nordjylland.

Såfremt en avler får konstateret plas-

macytose på sin farm, har det som noget

nyt i Himmerland, Gjøl og Brovst været

forsøgt med en ordning om at levere

parrede tæver til hinanden til kostpriser.

De avlere, der er tilmeldt ordningen, har

forpligtiget sig til at levere 5-10 procent

af sin avlsdyrbestand til en kollega som

vælger at sanere på grund af plasm-

acytose. Med sådanne ordninger kan

avleren hurtigt træffe beslutning om

at nedpelse sin farm uden at tænke på,

om der er dyr til rådighed – og til den

”rigtige” pris.

Der er igangsat et forskningsprojekt af

Veterinærinstituttet i Århus og Dan-

marks Miljøundersøgelser. Projektet

bliver finansieret af midler fra Pelsdyr-

afgiftsfonden og er et flerårigt projekt.

Formålet med projektet er blandt andet

at finde smitteveje for plasmacytose-

virus, og vi kan kun håbe, at forskerne

finder løsningen, så vi kan komme denne

virus til livs.

FremtiDen

At spå om fremtiden er let. At ramme

rigtigt er svært. At ramme rigtigt i en tid,

hvor verden er ved at gå i stå på grund

af finanskrisen, er meget svært. Vi må

håbe, at den andelsstruktur og det sam-

menhold, vi har i vores erhverv, vil gøre,

at det er os, der kommer igennem krisen

med færrest sår. Om nødvendigt må vi

tilpasse vores produktion, så den svarer

til efterspørgslen. Vi kan kun håbe, at det

er de andre lande, der må tilpasse mere

end os.

Vi må desværre konstatere, at det stadig

er meget op ad bakke med hensyn til

bekæmpelsen af plasmacytose i Nordjyl-

land. Der er igennem en årrække udført

utallige saneringer af farme, både med

og uden plasmacytose, uden at vi er

kommet ret meget videre, og det seneste

år har været meget frustrerende, da

plasmacytosen igen har spredt sig til det

meste af Nordjylland. Der er ofret mange

millioner på dette projekt af både for-

ening og avlere, og med den nuværende

finanskrise in mente ser det meget svært

ud for de avlere, der igennem en årrække

har brugt deres økonomiske reserve på

gentagende saneringer. I den forbindelse

stilles der mange spørgsmål. Er det den

rigtige metode, vi anvender? Kan der

findes andre modeller til saneringer, som

ikke er så økonomisk belastende? Vi har

derfor i NP’s bestyrelse besluttet, at tiden

er inde til at indkalde til et medlemsmøde,

hvor vi i fællesskab kan diskutere, hvor-

dan vi i Nordjylland kommer videre med

plasmacytosebekæmpelsen, så de farme,

der bliver ramt, fortsat kan blive i vores

erhverv.”

På valg var Karsten Beltoft Jørgensen, Jørgen

Westergaard og Kjeld V. Larsen, der alle blev

genvalgt uden afstemning. Niels Andersen og

Finn Sund blev valgt som suppleanter, mens

Frank Andersen ikke ønskede genvalg som

revisor. Han blev erstattet af Claus Snebang,

og så var der genvalg til Simon S. Nielsen.

valg til bestyrelsen

Karsten Beltoft Jørgensen


”Da vi begyndte beretningsåret, havde vi

en farm med reagenter i Ikast-området,

som valgte at sanere. Siden har det

heldigvis vist sig, at der ikke er fundet

reagenter på farmen. Da vi sluttede

beretningsåret var MP’s område fri for

plasmacytose. Jeg er bange for, at vi

også i fremtiden vil se enkelte farme

med nogle få reagenter i vores område,

hvis vi ikke passer meget på med vores

gøren og laden. Derfor skal vi minde hin-

anden om hele tiden at passe på. Både

hvis der er en drift mellem to farme, eller

hvis man henter brugt materiel og dyr

fra andre farme. Med en ordentlig gang

sund fornuft og nogle rutiner, hvor man

tænker på smittefare og hygiejne, så kan

meget lade sig gøre.

uDstilling og FarmerDag

Der var en lille fremgang af de udstillede

bundter i 2008 i lokalforeningerne, hvor

var udstillet 2.350 bundter mod 2.300 i

2007. I MP havde vi en lille tilbagegang i

minkskind til i alt 371 udstillede bundter

og 18 bundter ræve. Vi havde en god

udstilling i Festhuset, men efterfølgende

klarede vi os knap så godt på Landsud-

stillingen, end vi sommetider har gjort.

Vores farmerdag blev afholdt lidt ander-

ledes sidste år. Alle fire landsdele var

gået sammen om en farmerdag i Skave.

Det var rigtig godt vejr, og efter flere

dage med regn betød det, at der var

mange, der skulle hjem om eftermidda-

gen for at høste eller køre halm. Alligevel

var ca. 500 til spisning, især midtjyder.

Og derfor arbejder vi også med en ny

løsning til Farmerdagen i år, hvor vi vil

lægger den sammen med temadagen.

Det bliver sidst i august eller først i sep-

tember. Vi vil gerne bevare det folkelige

koncept, vi har på farmerdagen. Og når

vi nu slår farmerdagen og temadagen

sammen, håber vi på, at flere fra de

andre landsdele også vil bruge en dag

på at se, hvad der rører sig inden for den

del af branchen.

hvalPe i snit

Hvalpegennemsnittet blev i år for alle

typerne i Midtjylland 5,25 mod 5,23 i

2007. Landsgennemsnittet blev på 5,42

hvalp mod 5,34 i 2007. Vi har i flere år

haltet efter sydjyderne med hensyn til

hvalperesultat, og jeg havde ellers håbet,

at vi skulle til at indhente dem, men

der går vist et par år endnu. Og hvorfor

skulle det ikke kunne lade sig gøre? Jeg

tror ikke, det er fodret, for alle kender

hinandens foderblandinger, og hvad de

indeholder, og de midtjyske fodercentra-

ler gør alt for at lave et godt foder, som

giver basis for, at vi kan få mange hvalpe.

På hver af de midtjyske fodercentraler er

der enkelte avler, der godt kan få mange

hvalpe. Jeg tror heller ikke på, at vi er

dårligere til at tælle end sydjyderne. Men

jeg er bange for, at mange midtjyder har

prioriteret anderledes i forhold til kvalitet

og størrelse og andre ting. Adskillige

udregninger fra Skejby viser, at en halv

hvalp mindre koster 10 kr. i lavere dæk-

ningsbidrag. Så der er virkelig en god

grund til for alvor at prøve at forbedre

hvalperesultatet.

råDgivningen 2008

Rådgivningen i Skejby har i 2008 været

i en stabil udvikling. Der er gennemført

en række tiltag for at sikre en fortsat

udvikling af rådgivningen til pelsdyrav-

lerne. En del avlere har svaret på den

kundeanalyse, vi udsendte i efteråret

via Landscentrets mailservice. Svarene

herfra viser, at avlerne er godt tilfredse

med den rådgivning, de modtager.

Bedst ligger Farmrådgivningen, medens

rådgivning om miljøforhold er mere på

det jævne. En bedømmelse der sikkert

også afspejler den utilfredshed, der

generelt er med den nye lovgivning på

området. Rundt i lokalforeningerne har

konsulenterne også i 2008 haft en lang

række indlæg om aktuelle emner.

kvalitet

Der er i de senere år iværksat flere ini-

tiativer med henblik på at øge kvaliteten

af den danske minkproduktion for at

fastholde vores gunstige udgangspunkt i

den internationale konkurrence. Således

har vi to år i træk aktiveret skindsorterer-

ne fra Kopenhagen Fur i forbindelse med

livdyrsorteringen, for at vi som avlere

kan drage nytte af den viden, skindsor-

tererne ligger inde med. Samtidig er der

ingen tvivl om, at skindsortererne også

tager viden med hjem til Glostrup. I al

sin enkelthed handler projektet om, at vi

generalForsamling i miDtjyllanDs PelsDyravlerForening

Midtjyllands Pelsdyravlerforening holdt generalforsamling den 26. februar. I sin beretning sagde formanden, John Papsø, blandt andet følgende:

nr. 3 Marts 2009 45

får de rigtige avlsdyr til at gå på farmene.

Det kræver, at vi styrker vores faglige

bevidsthed og kunnen. Og en af styr-

kerne ved livdyrsorteringsprojektet er

netop, at det danner grundlag for dialog

mellem avler og skindsorterer hen over

dyrene. En anden del af arbejdet med

kvalitet foregår i Kvalitetsgruppen, der

består af avlere fra de fire landsdele. De

mødes med jævne mellemrum for at

diskutere kvalitet og komme med gode

råd og ideer til hvordan kvaliteten øges.

Det har givet anledning til, at kvalitet

og faglighed er blevet diskuteret rundt

omkring i erfagrupper, lokalforenings-

møder med videre. Det er meget positivt

at opleve denne faglige diskussion tage

form blandt avlere. Der er altid grundlag

for at man kan blive dygtigere.

FremtiDen

Finanskrise, ja det er der ingen tvivl om,

at den har sat ind. Hvor hårdt den ram-

mer vores branche, har vi ikke et billede

af endnu, men det ser indtil videre ud til,

at vi kan afsætte vores skind. Vi har en

vare, der er eftertragtet, især fordi vi har

verdens bedste kvalitet. Men finanskri-

sen kan ramme os på flere punkter. Vil

priserne blive lave i år og en periode

frem, kan nogle få brug for mere likvidi-

tet, end de plejer. Normalt burde det ikke

være et problem, men når nogle banker

så samtidig ikke selv har for meget

likviditet at gøre godt med, så kan vi lige

pludselig komme i klemme.

Hvordan undgår vi så, at det ikke er os,

der lukker før end vores kollegaer i ud-

landet. For der er en lang række udgifter,

der er større i Danmark, end de er i ud-

landet. Nogle af dem kan vi ikke gøre så

meget ved. Men det der kan gøres, skal

gøres, bare det ikke gå ud over størrelse,

kvalitet og hvalperesultat. Få et grundigt

eftersyn på udgifterne evt. sammen

med Landscentret Pelsdyr. For det kan

ikke passe, at det skal koste 233 kr. at

producere et minkskind som mange af

de regnskaber, vi fik ind sidste år, viste.

Den største styrke i dansk pelsdyravl

er engagerede avlere med en høj grad

af faglig viden og professionel stolthed.

Vores organisering med de fælles virk-

somheder, rådgivning og forskning giver

en styrke i forhold til vidensdeling og ud-

vikling af produktionen i en konkurren-

cedygtig retning. Og det er med til, at vi

fortsat kan bryste os af, at vi er verdens

største producent af kvalitetsminkskind.

Vi har en kvalitet som selv amerikanerne

har fået respekt for. Og den kvalitet skal

vi blive ved med at forbedre. I MP har vi

en høj velvet-procent, som selvfølgelig

også er med til at give os en merpris,

men det gør det ikke alene. Vi skal også

lave dem store. For størrelse betales der

godt for, og det vil den blive med.

Jeg bruger sommetider at sammenligne

os med sydjyderne for at fremhæve

deres gode hvalperesultat. Men også på

skindsiden er de godt med. Faktisk fik

de sidste år 9 kr. mere for deres brune

mink, end vi fik for vores, og det er på

grund af størrelsen. I de brune havde de

51 procent i str. 30 og op. Hvor vi kun

havde 41 procent.

Så det er ikke nok, at vi har fokus på

hvalperesultat, vi skal også forbedre os

på størrelsen. Typesammensætningen

er heller ikke hel optimal lige nu. Men

det er godt nok svært at spå om, hvad

der vil være godt betalt om 2 til 3 år.

Vi har fået 259 kr. for alle midtjyske skind

i gennemsnit. Sydjyderne har fået 266 kr.

- altså 7 kr. mere.

Så vi har nogle ting der kan gøres bedre.

Et bedre hvalperesultat og nogle større

skind, vil være de primære opgaver

fremover, uden at sætte vores kvalitet til.

Det er godt med lidt konkurrence lands-

dele imellem. Fordi det viser os, at der

er mulighed for forbedringer, og fordi

det optimerer vores lyst til hele tiden at

blive bedre, og flytte vores resultat. Det

er jo i sidste ende det, der er vores stær-

keste konkurrenceparameter i forhold til

at bibeholde vores position over for de

andre pelsproducerende lande.

stå sammen

Det er utrolig vigtigt, at vi står sammen

i hele vort erhverv. Vi skal bakke op om

Kopenhagen Fur, for at vi kan vedholde

alle de foreningsopgaver, vi har i dag. Vi

skal blive ved med at bruge hinanden til

kritiske og kreative diskussioner alle de

steder vi mødes, det vil sige i erfagrup-

per, lokalforeninger osv. Det er også vig-

tigt, at vi bakker op om de arrangemen-

ter, der laves af lokalforeningerne. De

laver et kæmpe stykke frivilligt arbejde

til gavn for vores fælles erhverv. Har

man ikke lige set naboen til det sidste

møde, så tag fat i ham for at få ham til at

komme til nogle af de møder, der holdes.

Det er nogle af grundene til at vi har et

forspring til andre lande, og at vi kan

blive ved med at skabe den fremgang,

der skal til, for at udvikle dansk pelsdyr-

avl også i fremtiden.”

På valg var John Papsø, Anders Kvist Jensen

og Jørgen Østergaard Jensen. De blev gen-

valgt uden afstemning.


John Papsø


”Beretningsåret kan bedst karakteriseres

som et gennemsnitsår, hvor det lykkedes

at afsætte alle producerede skind til en

fornuftig pris på 258 kr. for alle danske

minkskind mod 232 kr. året før. Da det

samtidigt var et år uden de store syg-

domsproblemer i vores område, må vi

sige, at det har været et ganske tilfreds-

stillende år. Lidt bemærkelsesværdigt,

at vi har klaret os trods en begyndende

finanskrise i hele verden.

Optakten til salgssæsonen 2007/08 var

meget nervøs af mange årsager:

- stærkt stigende produktion

- store lagre af færdigvarer

- uro på verdens aktiemarkeder

- frygt for recession i USA

- mindre økonomisk fremgang i hele

verden.

December-auktionen 2007 startede også

svagt med en pris på 197 kr., men en

global nedkøling specielt i Kina og USA i

hele januar, resulterede i et meget stærkt

detailsalg, hvor de store lagre blev udsolgt

på rekord tid, hvilket bevirkede, at prisen

steg næsten 30 % på februar auktionen.

Herefter oplevede vi en stabil pris i april

og juni. På sæsonens sidste auktion i sep-

tember, oplevede vi igen en stor stigning

på næsten 30 %. Gennemsnitsprisen på

258 kr. for året var tilfredsstillende og langt

bedre end frygtet ved sæsonstart.

meDlemsForholD

Ved beretningsårets start havde vi 475

medlemmer. Ved årets slutning er det

skrumpet til 450 – et fald på godt 5 %.

Der er betalt kontingent for 787.000 tæ-

ver mod 794.000 sidste år. Det er første

gang i 9 år, at der er en tilbagegang i an-

tal tæver. Derimod fortsætter de sidste

mange års tendens med et fald på ca. 25

medlemmer pr. år.

FsP aktiviteter

På skindudstillingen på Hovborg kro i

2008 oplevede vi desværre en tilbage-

gang i antallet af skind på 10 %, men hel-

digvis kom der rigtig mange mennesker

for at se skindene. Men selvom der var

en nedgang i skindantallet, var udstillin-

gen en stor succes. Vore lokale dommere

samt dommere fra de øvrige landsdele

udtalte i samlet flok, at de skind, der

blev udstillet var noget af det bedste,

de havde set. Dette kunne også ses på

Landsudstillingen, da vi igen i år var den

landsdel, der klarede sig klart bedst.

Farmerdagen blev i år afholdt i Sunds i

Midtjylland som en fælles farmerdag for

hele landet. Dog med begrænset succes,

da der stort set kun kom avlere fra Midt-

jylland. Derfor bliver der igen i år lavet

om på konceptet, således at farmerdagen

bliver afholdt sammen med temadagen

for pelsning i messecenter Herning.

ProDuktionsresultat

Avlsresultatet i Danmark var i år stigende

efter flere års tilbagegang. Dette var

også tilfældet i FSP, hvor vi sidste år fik

et hvalperesultat på 5,75 pr. parret tæve

mod 5,64 året før, en fremgang på 0,11

mod landets fremgang på 0,08. Også på

skindsiden har vi i FSP klaret os virkeligt

godt. Vi har fået 266 kr. for alle solgte

skind i sidste sæson, MP 259 kr., NP 253

kr. og SP 247 kr. Så vores konkurrence-

evne i forhold til resten af landet og resten

af verden ser heldigvis god ud. 0,4 hvalp

ekstra = 8 kr. + 10 kr. i merpris pr. skind i

alt ca. 18 kr. mere end de øvrige. Desuden

har vi i FSP fodret væsentligt billigere end

i resten af landet, ca. 8-10 kr. Når det hele

lægges sammen, har vi et forspring på

26-28 kr. Dette er meget væsentligt spe-

cielt i en krisetid, som vi er midt i lige nu.

Så jeg vil meget kraftigt opfordre alle

avlere til at gøre en ekstra indsats for at

sikre et godt hvalperesultat. Har man

brug for hjælp, så søg bistand hos vore

avlskonsulenter i Skejby. Vedrørende

skindsiden er det lige så vigtigt at yde det

yderste for at forbedre prisen ved selek-

tion på farmen eller indkøb af dyr. Der har

de sidste par år været meget stor fokus

på kvalitetens betydning for prisen, det

er stadig vigtigt, men her vil jeg gerne

komme med en lille løftet pegefinger:

FSP’s høje skindpris er ikke opnået, fordi

vore skind er væsentlig bedre i kvalitet,

men fordi de er større, så pas på, at I ikke

i kvalitetens hellige navn forringer stør-

relsen, for så kan det gå ud over økono-

mien. Kopenhagen Furs initiativ med at

sende skindsorterere ud for at sortere

avlsdyr i november, har igen i år været en

stor succes. Antal solgte dage er næsten

generalForsamling i Fyn og syDjyllanDs PelsDyravlerForening

Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening holdt generalforsamling mandag den 2. februar 2009. Formand Tage Pedersen aflagde beretning:

nr. 3 Marts 2009 47

fordoblet, og vi hører kun positive ting

om dette projekt.

sygDomssituationen

Vores område er heldigvis helt fri for

plasmacytose, og de øvrige kendte syg-

domme som hvalpesyge, virusenteritis

og smitsom lungebetændelse, har vi kun

set i meget få tilfælde. Antallet af fed-

tede hvalpe har nok hverken været mere

eller mindre udbredt end tidligere, men

det er selvfølgelig et problem, det kunne

være rart at slippe for. Der arbejdes sta-

digt intenst med at løse dette problem,

men det er desværre endnu ikke lykke-

des. Desværre har vi haft et nyt problem

på nogle få farme i det vestjyske område,

på disse farme har der været øget døds-

fald på især hanhvalpe, og der er endnu

ikke stillet nogen sikker diagnose.

koPenhagen Fur

Kopenhagen Fur kommer i år ud af

regnskabsåret med et meget flot resultat,

nemlig et overskud på 132,5 millioner

kr. Dette er 33 millioner mere end sidste

år. Overskuddet giver mulighed for en

udlodning på 6 millioner kr. til ophørte

avlere og 106,3 millioner kr. til øvrige

medlemmer svarende til 17,2 % af

kapital indestående eller ca. 7 kr. pr solgt

skind. Der er selvfølgelig flere årsager

til det flotte resultat blandt andet en høj

skindpris, men vi er også begyndt at hø-

ste gevinsterne af de store investeringer

i teknologi, som er foregået de senere år

og som fortsætter i de kommende år. Og

ikke mindst har der været udvist rettidig

omhu, således at omkostningerne er

blevet holdt på et fornuftigt niveau. Og

I kan være forvisset, at der i det kom-

mende svære år vil blive udvist endnu

mere rettidig omhu for om muligt at få

omkostninger pr. behandlet skind endnu

længere ned.

lovgivning

Jeg plejer at behandle et punkt omkring

ny lovgivning i beretningen hvert år.

Ofte et punkt, som vi i erhvervet er lidt

utilfredse med og i år er ingen undtagel-

se. I har alle sammen hørt om rævesa-

gen, altså sagen, hvor Folketingets fler-

tal enten vil forbyde ræveavl eller lave

restriktioner, der gør det umuligt at drive

rentabelt ræveproduktion i Danmark. Ef-

ter flere års tovtrækkeri i Folketinget ved

vi endnu ikke hvilken løsning de vælger.

Men et er sikkert, det bliver umuligt at

fortsætte ræveavl i Danmark. Det bliver

ikke stoppet på grund af dyrevelfærd, for

forskerne siger at der ingen problemer

er. Men man vil stoppe det af etiske

grunde. Tænk, at 179 folketingsmedlem-

mer kan forbyde et gammelt og velre-

guleret erhverv af etiske grunde – hvad

bliver mon det næste der er etisk forkert

og skal forbydes?

For virkeligt at træde på erhvervet bliver

ræveavl tilladt, hvis rævene skal bruges

til at træne jagthunde. Det er altså ikke

etisk forkert at holde ræve i bur, hvis de

skal bruges som værktøj for at en jæger

kan træne sine hunde. Tænk, at vi har en

borgerlig regering i Danmark, som også

praler af at være liberal.

FremtiDen

Fremtiden har altid været svær at spå

om – og det bliver ikke nemmere med

den meget usikre økonomiske situation,

verden er havnet i. At gætte på, hvad

minkpriserne er i morgen er svært, og

det er helt umuligt at forudsige, hvad de

vil være om et halvt år.

Men vi ved med sikkerhed, at vi står over

for en vanskelig sæson – måske flere. Vi

ved også, at der med den verdensøko-

nomi vi kender lige nu, er der for mange

minkskind, så prisen vil komme ned og

ikke alle pelsdyravlere i Danmark og i

de øvrige pelsproducerende lande vil

overleve denne krise. I Danmark håber vi

selvfølgelig på, at vi kan fortsætte og at

det er de andre, der må stoppe. Hvis den-

ne målsætning skal lykkes, skal vi være

både effektive og dygtige og allervigtigst

skal vi stå sammen om foderproduktion

og salg af minkskind. Det er på disse

punkter, vi har en klar fordel frem for

vore konkurrenter i udlandet. Vi skal gøre

alt hvad vi kan for at værne om de fælles

selskaber, som vi har i erhvervet, og ikke

gøre som de store producenter gør i det

øvrige landbrug, nemlig melde sig ud af

fællesskabet for at få en lille økonomisk

gevinst på den korte bane. Det kan blive

katastrofalt på langt sigt, hvis nogle

begynder at sælge udenom auktionshu-

sene, for så er de ikke med til at betale til

markedsføring, forskning, forsøg og er-

hvervspolitik. Desuden er der fare for, at

man ødelægger prisdannelsen i auktions-

systemet. Hvis jeg skal se i krystalkuglen,

tror jeg, at danske pelsdyravlere vil klare

sig bedre end vore kollegaer i udlandet,

og at dansk pelsdyravl vil komme styrket

ud af den nuværende krise.”

Der var tre forslag til bestyrelsesmedlemmer:

Tage Pedersen, Hans Gejl og Jens Wistoft.

Efter skriftlig afstemning blev Tage Pedersen

genvalgt med 68 stemmer og Hans Gejl valgt

som nyt bestyrelsesmedlem med 40 stem-

mer. Jens Wistoft fik 21 stemmer.

Jens Wistoft blev valgt som suppleant uden

afstemning. Revisorerne Herman Sørensen

og Jens Jørgen Madsen blev genvalgt uden

afstemning.


Tage Pedersen


”Salgssæsonen 2007/08 begyndte nerve-

pirrende, men priserne rettede sig op, og

vi kom ud af sæsonen med en pæn gen-

nemsnitspris. Op til december-auktionen

i 2007 var meldingerne fra detailmarke-

derne mildt sagt ikke for gode. Der var

mange skind på markedet fra sæsonen

før på grund af en meget mild vinter, og

samtidig var den kinesiske produktion

udvidet ganske betragteligt. De dystre

udsigter fik de kinesiske producenter til

at dumpe prisen på deres skind. Vores

december-auktion endte da også med et

prisfald på 18 procent.

Kort efter skiftede vejret i Rusland og i

Kina, hvor vinteren pludselig indfandt sig

med fuld styrke. Det fik sat gang i pels-

salget, og allerede på februar-auktionen

fik minkskindene et flot comeback med

en prisstigning på 30 procent. Det viser

meget tydeligt, at vores salg fortsat er

vejrafhængigt. Vi kan forsøge at udvide

anvendelsen af minkskind til besæt-

ning, tasker og lignende, som er mindre

afhængige af vejret, men der er altså et

stykke vej endnu, før det for alvor batter.

På de følgende auktioner i april og juni vi-

ste markedet fortsat styrke med gennem-

snitspriser på henholdsvis 262 kroner

og 254 kroner. Gennemsnitsprisen for

sæsonen for samtlige minkskind endte

på 250 kroner mod 232 kroner forrige år.

Det samlede salg af mink i 2007/08 endte

på 18 millioner skind. Det er et helt suve-

rænt minkudbud, vi kan præstere, og det

er med til at trække kunder til huset. Vi

kan samtidig glæde os over, at udviklin-

gen i retning af en merpris på de gode

minkkvaliteter forsætter, og det kommer

især os danske avlere til gode.

Chinchilla har haft en forrygende sæson

med en gennemsnitspris på 402 kroner

mod 357 kroner året før.

Samlet omsatte Kopenhagen Fur for 4,6

milliarder kroner i beretningsåret, heraf

var 1,1 milliard kroner - eller 24 procent af

omsætningen - udenlandske skind. Disse

skind er med til at styrke vores auktions-

hus på verdensmarkedet.

kvalitet

En del af arbejdet med kvalitet foregår i

Kvalitetsgruppen, der består af avlere fra

de fire landsdele. Denne gruppe mødes

med jævne mellemrum for at diskutere

kvalitet og komme med gode råd og

ideer til, hvordan kvaliteten øges. Det har

givet anledning til, at kvalitet og faglighed

er blevet diskuteret rundt omkring. Det

er meget positivt at opleve denne faglige

diskussion tage form blandt avlere. For

os sjællandske avlere er det nødvendigt,

at vi giver den en skalle. Vi er i den situa-

tion, at vi er bagefter de andre landsdele

på skindpris.

FPS = 266 kroner

MP = 259 kroner

NP = 253 kroner

SP = 247 kroner

Det vil sige, at vi er 19 kroner efter Fyn

og Sydjyllands Pelsdyravlerforening.

SP’s bestyrelse er ikke i tvivl om, at

foderet ikke har skylden, men at vi som

avlere må arbejde mod større mink med

en god korthåret kvalitet. Der er en del

avlere, som er med i den bedste del af

den danske produktion. Avlsdyr fra dem

kunne nok gøre mere gavn, end de gør

i dag. Med en lidt højere foderpris og

lavere skindpris, er det nemt 25 kroner til

forskel fra FSP. Det skal der rettes op for

at sikre vores fremtid. Her er rådgivning

en god sparringspartner, som alle bør

gøre brug af.

sunDheD

93 procent af de danske minkfarme har

ikke haft reagenter i det seneste år. Det

er for så vidt en succes, men de sidste

genstridige reagenter har vist sig svære

at komme af med.

Dansk Pelsdyravlerforening og Dansk

Pelsdyr Laboratorium udarbejdede en

revideret plasmacytosebekæmpelses-

strategi i 2008. Gennem et halv års

blev oplægget drøftet på flere møder

med landsdelsbestyrelserne, nordjyske

fodercentralformænd og lokalforenings-

formænd, på møder i Nordjylland samt

på møder med eksperter fra Københavns

Universitet og Veterinærinstituttet. Det

var foreningens ønske og mål, at den nye

strategi kunne sættes i værk fra og med

den forestående pelsnings/saneringssæ-

son 2008. Desværre viste det sig i okto-

ber i forbindelse med Pelsdyrlaboratori-

ets omfattende informationsarbejde i de

plasmacytoseramte områder, at der ikke i

et eneste område kunne opnås tilslutning

til implementering af den nye strategi.

sjællanDs PelsDyravlerForenings generalForsamlingOsted Kro var rammen, da Sjællands Pelsdyravlerforening hold generalforsamling den 3. februar. I sin beretning sagde formand Knud Vest blandt andet:

nr. 3 Marts 2009 49

Derfor besluttede bestyrelsen at opgive

den nye strategi og fastholde sanerings-

programmet for 2008/09 med samme

indhold som året før, dog således at sa-

neringshjælpen i overensstemmelse med

tidligere beslutning er fastsat til 50 kron-

ber pr. tæve. Desuden er der kun indgået

et-årige saneringsaftaler, og kravet om

det såkaldte plus-år er også udgået. For

2009/2010 er saneringshjælpen fastsat

til 30 kroner pr tæve. I beretningsåret har

Dansk Pelsdyravlerforening udbetalt 15,2

millioner kroner til hjælp med plasmacy-

tose-sanering. Desværre er det som en

dans på stedet.

erhvervsPolitik

Folketinget behandler i øjeblikket et

forbud mod ræveavl. Det er et skandaløst

forslag, som er helt ude af trit med den

faglige viden om, hvordan ræveavl kan

foregå under dyrevelfærdsmæssigt gode

og fornuftige forhold. Begrundelsen for

forslaget er da også noget vidtløftig fra

Justitsministeriets side, der som noget

helt nyt er begyndt at blande etik ind i

begrundelserne for lovgivningsgrund-

laget. Samtidig påstår man fra Justits-

ministeriets side, at det ikke er muligt at

opfylde ræves velfærdsbehov. Dette er

i modstrid med høringssvar fra Dyrlæ-

geforeningen og universiteterne i Århus

og København. EU-Kommissionen er nu

også kommet på banen. Kommissionen

har netop stillet spørgsmålstegn ved lov-

forslagets kerneindhold, nemlig påstan-

den om, at det ikke er muligt at indhuse

ræve velfærdsmæssigt forsvarligt, og

at et forbud derfor er eneste mulige

løsning. Kommissionen har derfor bedt

den danske regering om at dokumentere

dette. Det bliver spændende at se denne

dokumentation.

Vi fortsætter med at kæmpe imod et

ræveforbud, fordi det vil få negative kon-

sekvenser for hele pelsbranchen. Det er

uacceptabelt, at man fra politisk side vil

dømme specielle animalske produktioner

ude – blot fordi produktionen af nogle

opfattes som politisk ukorrekt.

eFBa

På Generalforsamlingen i april i Vilnius

foreslog de skandinaviske lande nye ved-

tægter for EFBA (European Fur Breeders’

Association) med ønsket om en effekti-

visering af det politiske arbejde i Europa.

På en ekstraordinær generalforsamling

i juni 2008, blev de nye vedtægter god-

kendt.

Målet var en styrkelse af samarbejdet

mellem kontoret i Bruxelles og medlems-

landenes politiske sekretariater. Opgaven

ser ud til at lykkes, og de vigtige emner

som aflivningsmetode, dyrevelfærd,

ræveproduktion og andre EU-politiske

spørgsmål samarbejdes der professio-

nelt om til gavn for erhvervet. Bestyrel-

sen er blevet udvidet med to pelsdyrav-

lere, en fra Danmark og en fra Finland.

Formandskabet skal være fra Danmark

og Finland de kommende år. I øjeblik-

ket er undertegnede formand og Tuula

Dahlman fra Finland næstformand. Vi har

fået et virkeligt godt samarbejde i gang

mellem Finland og Danmark om vores

fælles fremtid i Europa.Finanskrisen og roskilDe Bank

I forsommeren 2008 blev skyerne

mere og mere mørke på den finansielle

himmel. USA som har haft et enormt

handelsunderskud på betalingsbalancen

de senere år, begyndte at få problemer

med belåningen af privat ejendom, og

verdenskendte banker kørte direkte ud i

afgrunden og lukkede. Olieprisen, som

var oppe i 145 dollar pr. tønde, begyndte

hen over efteråret at falde og er nu på

cirka 40 dollar pr. tønde. Det tog vejret af

Rusland, som troede, at de kunne regere

verden med gas og olie.

Herhjemme startede rygterne om Roskil-

de Banks situation i forsommeren. Da var

Bank Trelleborg reddet af Sydbank. Pro-

blemet med Roskilde Bank var bare, at

der skulle meget mere til for at forhindre

et totalt kollaps. Nationalbanken satte sig

i førersædet, og derved lykkedes det at

få styr på stumperne, som nu udviser en

underbalance på cirka ni milliarder kroner.

Roskilde Bank har været meget villig til at

deltage i pelsdyravlsfinansiering. Dette

har en del avlere nydt godt af, og ingen

har haft fantasi til at forestille sig, at man

havde en bank i Danmark, som gik fallit.

Vores erhverv går naturligvis ikke forbi en

verdensomspændende finanskrise uden

at blive berørt. Markedsprisen på skind

afspejler den opbremsning i forbruget,

som er sket på de forskellige markeder.

Derfor vil der i en periode være brug

for en finansiering, udover hvad der har

været nødvendigt de sidste år.

Desværre er der ingen færdig konklusion

på finanskrisen og dens følger. Dansk

Pelsdyravlerforenings bestyrelse og

direktion råder til at være overordentligt

forsigtig på udgiftssiden. Samtidig er

vurderingen, at vores erhverv i Danmark

vil komme styrket ud af krisen med en

højere verdensmarkedsandel til følge og

formodentlig også med en sund økonomi,

når stormen har lagt sig.

Forsamlingen foreslog genvalg til Knud Vest,

Erik Christensen og Morten Hansen samt

nyvalg af Klaus Juel Hansen. De tre første

blev valgt efter skriftlig afstemning. Henrik

Nordgaard blev foreslået og genvalgt som

suppleant til bestyrelsen. Genvalg var der

også til revisorerne Søren Møller Olsen og

Jens Erik Thomsen.


Knud J. Vest


norDjyllanDs PelsDyravlerForening

1 ole jørgensen Hestvangvej 14 9900 frederiksHavn

2 jørgen westergaard nørredigevej 79 9440 åbybro

3 kaj b. cHristensen nørredigevej 188 9440 åbybro

4 bjarne pedersen HirtsHalsvej 40 9800 Hjørring

5 joHn trier rasMussen serritslevvej 214 9700 brønderslev

6 kjeld v. larsen dybdalvej 13 9280 storvorde

7 georg larsen birkevej 46 9600 års

8 karsten bæk jensen trynbakkevej 8 9881 bindslev

9 jan tHoMsen guldagervej 524 9800 Hjørring

10 jens cHr. tHoMsen kirkevej 11 9881 bindslev

11 cort røMer jonstrupvej 50 9800 Hjørring

12 niels andersen vanggårdsvej 13 9700 brønderslev

13 jens peter larsen langHolMvej 1 9800 Hjørring

14 peter sørensen ravndrupvej 1 9850 HirtsHals

15 bjarne toft præstevangsvej 1 9850 HirtsHals

16 søren peter Høyer søndenåvej 7 9881 bindslev

17 siMon scHMidt nielsen børgluM klostervej 192 9480 løkken

18 kent strøM østerbyvej 9 9940 læsø

19 lars Holten Hansen vaarstvej 91 9260 gistrup

20 preben tonnisen nibevej 210 9530 støvring

21 anders jensen dalsgaardsvej 27 9293 kongerslev

22 frank gerHard andersen skallerne 25 9460 brovst

23 klaus skov liMfjordsgade 134 9440 åbybro

24 claus snebang jensen Hestvangvej 6 9300 sæby

25 kurt jensen gingHolMsvej 6 9330 dronninglund

26 per nielsen sadelMagervej 15 9300 sæby

27 Hanne Møller kristensen aalborgvej 774 9320 Hjallerup

28 rené jensen ganevej 6 9750 østervrå

29 rasMus bøgsted ålborgvej 707 9320 Hjallerup

Dansk Pelsdyravlerforenings bestyrelseErik Ugilt Hansen, Rosbjergvej 2, 9500 HobroKaj Kristensen, Klintholmvej 43, 6731 TjæreborgKarsten Beltoft Jørgensen, Mosbækvej 48, 9240 Nibe

John Papsø, Duelundvej 7, 8620 KjellerupTage Pedersen, Troldhøjvej 6, 8722 HedenstedKnud J. Vest, Frederiksborgvej 541, 4040 JyllingeLars Eilertsen, Petersmindevej 130, 8520 Lystrup

DelegereDe til Dansk PelsDyravlerForenings generalForsamlingDelegerede til dansk pelsdyravlerforenings generalforsamling i Herning Kongrescenter fredag den 27. marts 2009De valgte delegeredes funktionsperiode løber fra 15. februar 2009 til 14. februar 2010

nr. 3 Marts 2009 51

30 Henrik jeppesen vorupørvej 41 7700 tHisted

31 toMMy Hangaard tHistedvej 10 7730 HanstHolM

32 peder l. kristiansen balleruMvej 265 7700 tHisted

33 jan larsen asselsvej 146 7990 øster-assels

34 per gregersen sårupvej 44 7730 HanstHolM

35 klaus nørgaard Mogensen ørndrupvej 116 7960 karby

36 Hanne bovbjerg grydHøjvej 17 7950 erslev

37 frits-Henrik kortegaard sundbyvej 7 7752 snedsted

38 leif frederiksen jennetvej 35 9982 ålbæk

39 joHn elling nørgaardsvej 75 9970 strandby

40 peter tscHerning nielsen knivHoltMarkvej 13 9900 frederiksHavn

41 egon andersen Middelbanke 30 9990 skagen

42 ernst Madsen norsvej 5 9982 ålbæk

43 casper poulsen vasenvej 40 9900 frederiksHavn

44 kiM drejer cHristensen plantagevej 12 9982 ålbæk

45 Henrik larsen langoddevej 6 9750 østervrå

46 Henrik cHristensen stavadvej 53 9700 brønderslev

47 poul Hansen skaggårdsvej 45 9430 vaduM

48 claus Hosbond jørgensen oustrupvej 41 9600 aars

49 dion poulsen strandvejen 57 9460 brovst

50 Henning jørgensen trustrupvej 99 9690 fjerritslev

51 carsten jensen Martin a. Hansensvej 12 9460 brovst

52 dion Hjørringgaard skunsHavevej 8 9460 brovst

53 Hans cHristensen bogfinkevænget 2 9460 brovst

54 finn nørMølle tranuMvej 17 9460 brovst

55 jesper sørensen sønder skoveng 9 9460 brovst

56 jakob k. andersen skjoldHøjvej 34 9610 nørager

57 finn jensen gl. skolevej 25 9240 nibe

58 carl vilHelM daHl Hedegårdvej 2 9240 nibe

59 olav vintHer kristensen vielsHøjen 6 9500 Hobro

60 ole Haarbo Mallevej 37 9681 ranuM

61 jørgen jacobsen oustrupvej 51 9600 aars

62 jens årup iversen landevejen 8 8970 Havndal

63 karl-ole daHl andersen sønderHedevej 7 9240 nibe

miDtjyllanDs PelsDyravlerForening

64 jørgen østergaard jensen svendsHøjvej 3 7830 vinderup

65 Mads Houe taMboHusvej 17 7790 tHyHolM

66 anders kvist jensen karen brandsvej 77 6960 Hvide sande

67 kent troldtoft pedersen skjernvej 221 6973 ørnHøj

68 knud erik Mortensen sangildvej 25 8620 kjellerup

69 niels torben strøM kristensen vinkelvej 46 7840 Højslev

70 erik ladefoged ajstrupvej 2 7840 Højslev

71 erika s. faarkrog grættrupvej 2 7870 roslev

72 klaus bruun dåsbjergvej 29 7800 skive

73 M. k. cHristensen lundvej 8 7830 vinderup

74 sten pape funder kirkevej 10 a 8600 silkeborg

75 MicHal Mouritsen HollingHoltvej 39 7451 sunds

76 jørgen sandø lund linåvænget 7 7451 sunds

77 kiM vennevold plantagevej 8 6920 videbæk

78 kurt nielsen feldborgvej 6 7490 auluM

79 jan stensbjerg klode Møllevej 7 7442 engesvang

80 ejner rask blæsbjergvej 2 7500 Holstebro


81 niels viggo bjerre gl. landevej 14 7790 tHyHolM

82 niels peter knude troelstrupvej 6 7490 avluM

83 rene Madsen Helgolandsgade 48 7500 Holstebro

84 knud erik grotH nørreHolMvej 5 7490 auluM

85 jesper uldal jepsen birk 1 7500 Holstebro

86 jens erik rigtrup langbovej 3 7490 auluM

87 bo kloster nørrevej 17 6990 ulfborg

88 jens kristen M. jensen sørvadvej 19 7500 Holstebro

89 bjarne tHoMsen bakken 4 7500 Holstebro

90 joHn cHristensen gedMosevej 1 a 7500 Holstebro

91 ove jensen lergravvej 26 7490 auluM

92 lars nielsen daMHusvej 67 7660 bækMarksbro

93 ivan nordestgård graversen Holstebrovej 11 6990 ulfborg

94 MicHael n jakobsen skavevej 3 7490 auluM

95 jan albertsen bakgårdsvej 2 7500 Holstebro

96 lars Hansen geflevej 108 6960 Hvide sande

97 søren kjeldstrup ølstrupvej 21 6950 ringkøbing

98 tHorkild pedersen no bygade 16 6950 ringkøbing

99 klavs nissen anker eskildsensvej 7 6960 Hvide sande

100 Hans jørgen sieM kirkeHøjvej 12 6893 HeMMet

101 per pedersen oksfeldvej 14 6950 ringkøbing

102 erling cHristensen HolMsland klitvej 30 6960 Hvide sande

103 bjarne Hansen vennervej 19 6950 ringkøbing

104 Henning sandager sørensen rinduMvej 48 6950 ringkøbing

105 ole susgård Hvingelvej 6 a 6950 ringkøbing

106 børge M. olsen Højsletvej 59 8900 randers

107 MicHael Møller rasMussen Møllevangen 32 8585 glesborg

108 jan svenningsen skovgårdevej 24b 8961 allingåbro

109 jens Mogensen begtrupvej 40 8472 sporup

110 jens friis sønderMarken 80 8560 kolind

111 ivan riis engelundvej 38 7620 leMvig

112 karsten riMMer Hovedvejen 43 7790 tHyHolM

113 kiM jensen Møborgkirkevej 27 7660 bækMarksbro

114 nicolaj Mølgaard nielsen guduMlundvej 10 7620 leMvig

115 jakob jeppesen overbyvej 8 7620 leMvig

116 anders volsMann cHristensen skovagervej 122 8830 tjele

117 joHanne e. voetMann langMosvej 8 9560 Hadsund

Fyn og syDjyllanDs PelsDyravlerForening

118 jørgen olesen Hovedvejen 157 9620 ålestrup

119 jørgen jensen stenHavevej 18 5853 ørbæk

120 Henning cHristensen ølufgårdsvej 51 6715 esbjerg n

121 Hans gejl pedersen kærvej 4 6600 vejen

122 alex joHansen lille jullerupvej 26 5471 søndersø

123 jens arne kristiansen allestedsgårdsvej 41 5672 broby

124 Helge aagaard Hansen skelbanke 9 5600 fåborg

125 tHoMas beck nederbyvej 22 5800 nyborg

126 joHannes edlefsen vestervang 6 6270 tønder

127 jens wistoft åbenråvej 22 a st. 6340 kruså

128 tHoMas blenstrup jensen svejrupløkke 2 6200 aabenraa

129 finn MortHorst klovtoftvej 8 6230 rødekro

nr. 3 Marts 2009 53

130 arne troelsen nedvadvej 6 7323 give

131 steffen tHerkelsen kærvejen 32 7171 ulduM

132 fleMMing junge søvangvej 21 7200 grindsted

133 peder jakobsen vandMøllevej 57 8723 løsning

134 joHn junge Mosegårdsvej 4 7200 grindsted

135 lars tHorning skovsbovej 3 7323 give

136 torkild H. andersen ulkærvej 37 7100 vejle

137 carsten rønHof blåHøjvej 63 6933 vibæk

138 jørgen pedersen kærvej 45 8722 Hedensted

139 kiM kristensen bøvlvej 124 7260 sønder-oMMe

140 peter Hedegaard gl. landevej 40 6800 varde

141 verner bundesen buskeMarksvej 7 6760 ribe

142 jan Mortensen bækvej 21 6760 ribe

143 HerMann sørensen nr. Høevej 6 6740 braMMing

144 carsten scHMidt sneppevej 13 6851 janderup

145 carsten aas sørensen Hjerting landevej 106 6710 esbjerg v

146 steen steiner petersen debelvej 170 6855 outrup

147 kennetH nielsen HinnuMvej 16 7200 grindsted

148 gert tHoMsen ringkøbingvej 188 6800 varde

149 Hans kargo jensen vælding bjergvej 18 6650 brørup

150 niels cHr. sørensen HovMestervænget 1 6710 esbjerg v

151 otto pedersen grisbækvej 1 6740 braMMing

152 kiM søndergård annexvej 2 a 7190 billund

153 egon pedersen foruM Hovedvej 88 6715 esbjerg n

154 erik cHr. bang jensen langHedevej 84 6800 varde

155 poul terkildsen guldagervej 50 6710 esbjerg v

156 søren tHoMsen egelykkevej 6 6800 varde

157 Hans MeduM nielsen nørHedevej 32 6880 tarM

158 Henrik gerMansen ølgårdvej 20 6040 egtved

159 kurt nielsen tirslundvej 43 6650 brørup

160 peter Hindbo lejrskovvej 75 6064 jordrup

161 søren finneMann Hundebølvej 1 6630 rødding

162 jesper cHristoffersen vonsildvej 112 6000 kolding

163 karl erik jepsen ladelundvej 86 6650 brørup

164 jens cHr. lauritsen nagbøl kirkevej 9 6640 lunderskov

sjællanDs PelsDyravlerForening

165 Morten Hansen st. valbyvej 208 a 4000 roskilde

166 erik risager cHristensen vollerupvej 29 4200 slagelse

167 annelise vest bygaden 12 3600 frederikssund

168 finn nielsen klarupvej 24 4370 store Merløse

169 evald Hansen slagelsevej 29 4460 snertinge

170 jens ole dilling Hansen gundsølillevej 73 4000 roskilde

171 kiM feldborg oustropvej 19 4295 stenlille

172 Henrik nordgaard Hansen stationsvej 11 4700 næstved

173 erik HaaHr pedersen ravnsgårdsvej 3 3720 aakirkeby

174 jens-erik larsen raMsøvejen 29 4621 gadstrup

175 ruHne kirkeby tranebæksvej 1 4200 slagelse

176 Hans jørgen stenbek ølleMosevej 3 4690 Haslev

177 Henrik siMonsen tobjergvej 28 4300 Holbæk


navnenyt

Chefen for Avlerservice Ole B.

Larsen fylder 60 år den 13. april. Ole

er Cand. Polit. og startede sin er-

hvervskarriere i Privatbanken - først

i bankens fondsafdeling og senere i

privatbankens leasingafdeling. Efter

et kort intermezzo hos en af ban-

kens kuldsejlede kunder, kom Ole til

Kopenhagen Fur med arbejdssted

i Økonomiafdelingen. I 2001 blev

Kundeafdelingen udskilt af Økonomi-

afdelingen, og valget til daglig leder

faldt naturligt på Ole.

Det lykkedes Ole på relativt kort tid

at gøre afdelingen til branchens bed-

ste, og han nyder fortsat betydelig

respekt hos vore kunder for de resul-

tater, han opnåede. Ole er en sand

bureaukrat, og så hader han risiko.

Regler er til for at blive overholdt, og

pengesager spøger man ikke med.

Han kunne jo umiddelbart lyde som

noget af en tørvetriller, som det er

mere end ubehageligt at komme

i kløerne på, men Ole er også en

usædvanlig glad, venlig og imøde-

kommende mand. Derfor opdager

kunderne ikke, at de sidder overfor

en barsk bureaukrat. De oplever

derimod, at tingene er i orden, og at

de bliver behandlet med stor respekt

og venlighed. Hvis der var flere af

Oles slags i bankverdenen, var vi slet

ikke havnet i den kreditkrise, landet

pt. er plaget af.

Det var derfor noget af en beslutning

at flytte Ole til Avlerservice. Men det

var en rigtig beslutning. Hvalpefor-

skud og skindforskud administreres

af Avlerservice, og tilsammen er der

tale om ganske store udlån. Det er

vigtigt, at avlerne får deres forskud

til tiden, men det er så sandelig også

vigtigt, at virksomheden får lånene

tilbage. Oles evne til kreditstyring

herunder risikostyring er på dette

område helt vital. Men Oles helt

usædvanlige gode evner til at skabe

kontakt og til at skabe gode stem-

ninger omkring sig er tilsvarende

vigtig. Avlerservice er ansvarlig

for skindindsamlingen herunder

indsamlingen af udenlandske skind.

Tilgangen af skind fra udlandet er

steget kraftigt under Oles ledelse, og

der er ingen tvivl om, at Ole har sin

del af æren for denne udvikling.

Ole er en meget respekteret kollega.

Han er dygtig, flittig, entusiastisk,

loyal, og han er i det hele taget den

gode kollega og chef, der ikke kun

er nærværende, når tingene glider i

olie, men så sandelig også stiller op,

når der er problemer både fagligt og

på det personlige plan.

Ole er et udpræget familiemenne-

ske. Han elsker børn, og de elsker

ham. Som medlem af Tjæreby

Menighedsråd kommer Ole også i

kontakt med sognets ældre beboere,

og der er bestemt ikke nogen tvivl

om, at Ole kan få hjertet til at slå

lidt hurtigere på sognets kvindelige

plejehjemsbeboere.

Ole er en rigtig fin fyr, som man ikke

kan lade være at holde af.

Torben Nielsen

Erik Neergaard

ole B. larsen60 år

nr. 3 Marts 2009 55

Børge Junge er død efter kort tids

svær sygdom. Børge nåede akkurat

at fejre sin 70 års fødselsdag 7. ok-

tober 2008. Børge og Lissy startede

med 10 parrede minktæver i 1969,

farmen har siden udviklet sig til en

mønsterfarm på 2.300 tæver med

sønnen Erik som medejer.

Selvom Børge drev en mønsterfarm,

tog han sig også tid til at deltage

meget aktivt i det organisatoriske

arbejde i pelsdyrerhvervet. Børge

sad i bestyrelsen for Pelsdyravler-

foreningen Lillebælt i 24 år, heraf

10 som formand. Han sad ligeledes

i bestyrelsen for Fyn og Sydjyl-

lands Pelsdyravlerforening i 16

år som næstformand, og han var

også medlem af Landsudvalget for

Pelsdyr i landscentret i Skejby. Børge

lavede et meget stort stykke arbejde

omkring alle arrangementer i FSP og

”Lillebælt”, hvor Børge fungerede

som arrangementschef.

Børges store organisatoriske evner

blev ikke kun brugt i vores erhverv,

men også indenfor charolais-forenin-

gen, hvor han sad i hovedbestyrel-

sen i mange år. Han var aktiv som

dommer ved dyrskuer til det sidste.

På trods af, at Børge ofte var af sted

til møder, blev farmen derhjemme

aldrig forsømt, for når Børge ikke

var hjemme, tog Lissy og resten af

familien over. Så farmen og hele

ejendommen fremstår som et møn-

sterbrug, der er værd at vise frem for

offentligheden.

Børge var vellidt overalt, hvor han

kom, han smittede alle med sit gode

humør og var altid klar med en frisk

bemærkning eller en sjov historie.

Børge fyldte meget på den gode

måde, så der er en stor tom plads i

vores forening, hos Børges venner

og selvfølgelig i hele hans store

familie.

Bestyrelserne Lillebælt og FSP

Tage Pedersen

DøDsFalDBørge junge

Mange års indsats mod plasmacy-

tose i Nordjylland blev belønnet på

Nordjyllands Pelsdyravlerforenings

generalforsamling, hvor Jørgen

Østergaard, Dansk Pelsdyr Laborato-

rium, modtog foreningens initiativ-

pris. Prisen er på 10.000 kroner. Det

er Jørgen Østergaards mangeårige

indsats mod plasmacytose i det

nordjyske, der er årsag til hæderen.

”Jørgen har brugt mange timer og

gjort et fantastisk stykke arbejde i

Nordjylland. Man kan sige, at han

har sparet op til prisen i mange år.

Han er utrolig velset de fleste steder

i Nordjylland – på trods af at han

også sommetider bringer dårlige

nyheder om plasmacytose-udbrud

på farmene med sig”, lyder begrun-

delsen for prisen fra de nordjyske

pelsdyravleres formand Karsten

Beltoft Jørgensen.

Nordjyllands Pelsdyravlerforenings

Initiativpris uddeles til personer, der

har taget initiativ til at fremme pels-

dyrproduktionen i Nordjylland.

initiativPris til jørgen østergaarD


avlsDyr

HannerHanner efter endt parring sælges billigt. Black, brown, Pearl, Silver, Palmino. 500 tæver inkl. hanner evt. parret.Ruhne kirkebyTlf. 2960 0860

TæverParrede tæver sælges.Vagn StengaardTlf. 9734 3324

Parrede tæver1000 parrede tæver. Mah., wild og hvide. Høj KH% og kval. IndexAnders SkovrupTlf. 6174 2770

AvlsdyrForårshanner /udsætningstæver med høj velvetprocent, op til 86. I typerne: Black, Brown/Glow, Mahogany, Silver-blue, Safir, Hvide, Palomino.Kurt NielsenTlf. 9747 2849 - 4025 2849

Parrede tæverSælges i Black, Wildmink og Pearl med høj velvet% og god kvalitet.Jonas mikkelsen, ThyTlf. 4083 4551

ParringshannerSælges i typerne Black, Mahogany, Wild, Pastel, Pearl, Safir og Blue Iris.Erling SkytteTlf. 9741 2158

Parrede Mahogany tæver400 parrede Mahogany tæver af høj kvalitet sælges. Erling Skytte.Tlf. 9741 2158

køB og salg

MINK-OVENLYSPLADERKortbrædder - rygningsbrædder - spærtræ - høvlet minklægter - eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

MINKKORT m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHM TrykHøgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11

MinkfodersiloerBeholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings- og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter.400 produceret siden 1985.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Service på fodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR - Flex - 502 - SuperMatic - Handy. Ring og få tilbudAlmtoft Smede og Maskinfabrik A/STeglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup86 88 11 20 - 40 44 88 29

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 23,25Minkklodser pr. stk. kr. 28,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,50.Træ til minkhaller - til fantasipris.Levering/afhentning - efter aftale.Aulumgård A/SAulum - 9641 2100

Sælges pga. af ophørFodermaskine AR Flex disel 1320 ti-mer, service ok, ny brændstofpumpe, fodercomputer, nye dæk, kører godt. Halmudlægger til staldkat Uniq sluser og RF fælder Morgens GadeTlf. 9733 0117 - 2219 1269

Almtoft 650År 06, stor pumpe, oliekøler, luftsæde, Tved portionering, 1600 timer, 85.000 kr. Tlf. 4041 8002

Læplader købesRustfrie Lykkegaard Læplader købesLars Holten HansenTlf. 98314670 – 20894670

SælgesFødeklodser samt legerør til absolut billige priser.Tømrermester J. SkafsgaardTlf. 2020 6858

HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.

Medana A/S tlf.: 7565 0211

RedekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medana A/S 7565 0211

Gylleanlæg - der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.21 25 62 64

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medana A/S Tlf.: 7565 0211

Parrede tæver / avlshanner sælgesVi sælger store tæver med en god korthårskvalitet fra

nogle livsstærke stammer i typerne: Hvide, Pearl, Pastel,

Blue Iris, Safir, Black, Mahogany og Brown. Desuden sælger

vi ægte amerikanske Black Velvet, der er velegnet til at

krydse med.

Sidste bestillinger på hanner

senest den 22. marts.

Søren Sodemann – Tlf. 3091 2331

Opslibningaf Skraberullertil BS og Grandly skrabeautomater.Samt Gøl Flowskraber. Skraberuller 160 mm.

NYT NYT NYTVi forhandler nu de nye blå ottetands skraberuller.

Erik Westergaard ApSGrebjerg 15, Gjøl, 9440 ÅbybroTlf.: 9827 7458 - 4085 7458

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

- Rengøring af minkhaller- Rengøring af hvalpenet- Desinfektion af minkhaller- Salg af desinfektionsvæske- Uforbindende tilbud gives- Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 - 4029 4456

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

Medana A/S tlf. : 7565 0211

KØB -SALG - VURDERINGaf alt til mink.SØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 - 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

KIDA MINKTRÅDDANMARKS BEDSTE PRISER

Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr.Se mere på www.kidatraad.dk

Tlf. 2047 8822 - 4098 9373

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg - 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

nr. 3 Marts 2009 57

Fodermaskine.Mikromatic 570, årg. 2004, kørt 1950 timer. Ny foderpumpe i 2008. Pris 43.000 kr.Tlf. 9863 6146

Flyttekasser/mink 100 stk. 6-rums flyttekasser. Kun brugt en gang. Sælges for 50 kr. pr. stk.Tlf. 6472 1395 – 2097 1395

Hegnsplader200 stk. Ligger på paller kr. 100,00 pr. stk.Ole HolmgaardTlf. 8686 1134 - 5095 1134

KøbesPS Skrabeautomat, T3 opskærer-maskine, rykkrog, Flåtårn Egeholm, Fix II-anlæg helt el. delvist.Tlf. 2423 3329

Diverse

Rengøring af A-farme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 - 4018 2664

Vaccination og blodprøverBlodprøver og vaccination af mink.Nedtagning og opstilling af minkhal-ler samt alt forefaldende arbejde med mink.Pia’s Vikarer9748 4874 - 2331 0381Gudumsvej 1 . 7600 Struer

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042

Diverse blodprøver og vaccination Blodprøver og vaccination af mink. Nedtagning og opstilling af minkhaller udskiftning af lysplader og støbning af gange samt alt andet arbejde inden for mink. Tilbud gives gerne. Vi kommer over hele landet rmv service tlf. 3064 2682

Pelsning

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring .Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev4054 3319

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals2082 7235

Kvalitetspelsning af minkVi tilbyder pelsning af høj kvaliteti moderne pelseri. Det er 3. sæsonpå FIX 2 anlæg, så børnesygdommene er overstået.Stighøj Minkfarm www.minkfarmen.dk Jens Erik Thomsen . 2082 2225

Hel- el. delvis pelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henrik Simonsen6175 9211 - 5946 2710

PelsningAfrykning og skrabning af forårshan-ner tilbydes. Naabjerg Mink V. Flemming E MadsenTlf. 5127 3733

Afrykning samt skrabning af forårshanner tilbydes. Naabjerg mink v/ Flemming E Madsen. E-mail: [email protected] Tlf. 5127 3733

Pelsning af minkPelsning af mink på kontrolleret pelseri tilbydes til konkurrencedygtige priser.Herman K Jensen, Nibevej 206, Ø.Hornum, 9530 StøvringTlf. 2445 1986

PelsDyrFarme

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar Jensen9715 5344 - Fax. 9725 2144

På grund af ophør sælges: Nyere 6 rk/22 fag Hedensted hal med rustfri stålbure og termorør, ældre 22 rk/22 fag hal med delvis rustfri bure. 1.500 kg fodersilo, skindtromle m.m.FaxeTlf. 5672 5698

PlaDs tilByDes

FRISK ELEV SØGES

Til minkfarm ved Næstved med 2.300 tæver søges en elev snarest dog se-nest 1. juni. Primære arbejdsopgaver er på minkfarmen i tæt samarbejde med ejerne. Der er opført nyt pelseri i 2008. Der drives tillige markbrug på 175 ha. med hovedvægt på frøavl. Der tilbydes ny elevbolig med køkken og bad. Nærmere oplysninger til Nord-gaard Mink. Tlf. 6165 3825 – 4026 3949

TWINCA A•S

Telefoner

Hoved nr. 97 44 85 55Fax 97 44 84 55Salg 40 27 85 55Salg og service 40 33 85 52

E-mail: [email protected]: www.twinca.dk

ServiceHimmerland og Nordjylland

Jess Pedersen

Tlf. 98 27 70 99Mobil 22 13 98 65

Service SjællandJimmy Nielsen

Tlf. 58 85 02 52Mobil 40 83 20 13

Hvidløgspulver

15,- pr. kgMinimum køb 250 Kg

Pakker a’ 2 x 12,5 kgvakuumpakket poser

Henvendelsetil Klaus på40 27 85 55

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

- i alle størrelser - med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333


Dansk PelsDyravl

næste nuMMer af bladet udkoMMer FreDag Den 24. aPril 2009

Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33

10 års garanti10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/S

AGRI·TANK

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858

Staldren®

J.N. JorenkuFax +45 57 82 11 92

Telefon +45 56 21 40 70E-mail [email protected]

Et

stæ

rkt

prod

ukt

Gør din hverdag lettere...Lad dine mink

mærke forskellen…

• PHneutral • Ingenætsning • Ingenfosfat • Ingenklumper • Skånsomformiljøet • Praktiskplastiksæk

Det effektive hygiejnemiddelfra J. N. Jorenku

Dokumenteret effekt overfor bakterier og svampesporer

Sikrer tørt miljø

i redekasserne

Ring og få et tilbud, og/eller henvisning til nærmeste forhandler

Kontaktperson:Jens Rasmussen 27 64 37 26

Vi ses til

Skindmessen2009

iHerning

Drikkevandssystemer - UdmugningssystemerSalg og service samt renovering af alle typer pumper..!

nr. 3 Marts 2009 59


Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, midt- & vestjylland

Ole Holm-PedersenMobil [email protected]

Nordjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Mogens KristensenMobil [email protected]

Rune SkovgaardMobil [email protected]

Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn

–professionel til skindet

• Den mest brugervenlige der er produceret til dato• Ny servo motor med spindel, 100 % stabilitet• Forøget hastighed• Tanetryk målt i kilo

WRAP-T4 Tanemaskine med spindel

• Med plads til 200 MAXI Taner eller Fix-2 Taner

• Forberedt for automatisk skindaftagning

• Kan leveres med indbygget blæser eller kan tilkobles eksisterende tørreri

MAXI Vogn

NYHED- med spindel

Vi ses i Herning den 26 – 28 marts 2009 til mange gode tilbud

MAXI KONCEPTET er en videreudvikling af vores eksisterende Wrap Tane system. Et helt unikt koncept som giver uanede valg- og kombinationsmuligheder. Den nyudviklede MAXI Tane, i en gitterkonstruktion, gi-ver mindst mulig friktion ved taning, og mulighed for flere måder at tørre skindene på. Gitterkonstruktionen sikrer opti mal luftgennemstrømning, hvorved tørretiden reduceres, både ved brug af tørrekasser og den nyudviklede MAXI Vogn.

Jasopels A/S Frederikshavn og Gjøl er flyttet til adressen:Hjallerup Erhvervspark 4B, 9320 Hjallerup

MAXI Koncept årets største nyhed

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Documents

Dansk Pelsdyravl, marts 2009