22
Sikkerhed på ski og på snowboard

Danmarks Skiforbund Sikkerhedsfolder

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Folder om sikkerhed på ski fra Danmarks Skiforbund

Citation preview

Sikkerhed

på ski og på snowboard

● God teknik mindsker risikoen for skiskader – Ta’ skilektioner

● Skiskoler kan have fortrinsret i visse lifte

● Voksede og nyslebne ski og snowboards gør skiløbet lettere og sjovere

● Anvend kun godkendte bindninger og test dem regelmæssigt

● Benyt kun godkendt hjelm

● Snyd tyven ved at blande ski, mærke eller låse ski og snowboards

● Vær altid varmt klædt på og varm op efter en lang kold lifttur

● Vind og fart øger risikoen for frostskader

● Alkohol hænger lige så lidt sammen med skiløb som i andre trafiksammenhænge

● Hvil i tide hvis du begynder at blive træt

● Træthed øger ulykkes- risikoen, derfor anbefaler vi at du konditionstræner og evt. styrker benmuskulatu- ren inden skisæsonen

● Vis specielt hensyn til børn, de fortager ofte hurtige og uventede bevægelser i sneen og i liften

HUSK AT

ANSVARLIG ADFÆRD

4

HENSYN TIL ANDREEn skiløber eller snowboarder skal respektere andre og ikke udsætte dem for fare.

KONTROL AF FART OG ADFÆRDEn skiløber eller snowboarder skal altid være i kontrol. Fart og adfærd skal tilpas-ses færdighedsniveau, terræn, vejrlig, sigtbarhed og tæthed af trafik på pisten.

1

2

FIS-reglerne beskriver den ideelle og ansvarlige adfærd for skiløbere og snowboardere. Reglernes formål er at undgå uheld på pisten. FIS-reglerne gælder for alle skiløbere og snowboardere.

En skiløber og snowboarder risikerer erstatningsansvar og kriminelt strafansvar, hvis han skader andre ved at bryde reglerne.

5

VALG AF SPOREn bagfra kommende skiløber eller snow-boarder skal vælge sit spor, så han ikke er til fare for de forankørende.

STARTInden løbet startes, genoptages efter standsning eller klatring op ad pisten, skal en skiløber eller snowboarder orientere sig opad og nedad for ikke at bringe sig selv eller andre i fare.

STANDSNING PÅ PISTENEn skiløber eller snowboarder må aldrig standse på pistens snævre eller uoverskue-lige partier, med mindre det er strengt nødvendigt. Ved fald på snævre og uover-skuelige partier skal løberen fjerne sig fra området hurtigst muligt.

OVERHALINGEn skiløber eller snowboarder kan overhale ovenom, nedenom, til højre og til venstre forudsat, at den langsomme får plads til alle sving og bevægelser, kontrollerede som ukontrollerede.

3

4

5

6

6

TIL FODS PÅ PISTENHvis det er nødvendigt for en skiløber eller snowboarder at gå eller klatre opad eller nedad på pisten, skal dette foregå i pistens kant.

HJÆLP VED ULYKKEREnhver skiløber eller snowboarder er for-pligtiget til at yde hjælp ved ulykker.

IDENTIFIKATIONVed uheld skal enhver skiløber eller snowboarder og ethvert vidne udveksle navne og adresser, også selvom de ikke er involverede i uheldet.

SKILTNINGEn skiløber eller snowboarder skal respektere skiltningen i terrænet, påbud og advarsler.

Illustrationerne leveret af: Suva

7

8

9

10

7

Moderne udstyr, personligt tilpasset, øger sikkerheden. Ski, bindinger og støvler skal passe til din fysik og alder, dit køn og sportslige niveau. Er du ukritisk og låner tilfældigt udstyr, mangedobles risikoen for skader.

Det er vanskeligt at vælge den ski, som passer til dit personlige skiløb, fordi udbuddet er overvældende stort. Søg derfor profes-sionel vejledning hos en seriøs skiforhandler. Tidligere gjaldt det om at have lange ski, fordi lange ski gav stabilitet. Moderne ski derimod er både korte og stabile. Korte ski gør skiløbet lettere og sjovere, og korte ski beskytter mod knæskader især den frygtede korsbåndsskade. De fleste skiløbere bør ikke køre med ski længere end 160-170 cm.

VALG AF UDSTYR

8

BindingenFor stramt indstillede bindinger er årsag til mange, unødvendige skader, især knæskader.

Den alpine binding skal binde skien til støvlen, så den sidder fast og sikrer maksimal manøvredygtighed – og den skal kunne slippe støvlen, inden skien bliver til fare for løberen. Den indstilling af bin-dingen, som tilgodeser begge funktioner bedst muligt, er vigtig at fastlægge.

Brug selvtestenDet tager kun et par minutter. Stil dig på et plant og vandret underlag med skiene på. Hvis bindingerne er indstillet korrekt, skal du lige netop kunne vride dig ud – både opad og til siden (se de 4 illustrationer). Hvis du ikke kan vride dig ud af bindingerne, er de indstillet for stramt, og du skal løsne dem.

SkibutikkerSkibutikker indstiller bindingerne ud fra oplysninger om køn, alder, vægt og skierfaring (gør dig ikke bedre, end du er), men du kan ikke være sikker på, at de gør det korrekt.

En tysk undersøgelse har da også vist, at på 70 procent af udlej-ningsskiene i Italien, Østrig, Schweiz og Tyskland var bindingerne indstillet forkert. Det er derfor vigtigt, at du selv kontrollerer, om bindingerne er indstillede korrekt.

VALG AF UDSTYR

9

Overrivning af korsbåndet i knæet er det største medicinske pro-blem i alpint skiløb, fordi skaden ofte er kronisk og invaliderende. Det er et ganske bestemt (forkert) bevægemønster, som trin for trin fører til ”katastrofen”: Skiløberen kommer i bagvægt med vægten på nederste bagski, som kanter og i et splitsekund skærer ind under løberen.

Bagskien virker som en vægtstang, en ”fantomfod”, der vrider knæet i dets bøjede stilling. Korsbåndet, som i denne position er sårbart, overrives, uden at en ellers korrekt indstillet binding udløser.

KNÆVENLIGT SKILØB

10

Knævenligt skiløb går ud på under skiløbet at genkende det for-kerte bevægemønster og lynhurtigt korrigere fejlene, inden skaden sker. Det er især tab af kontrol med stavene bag ved kroppen, vægten bagover og fald bagover, som er farlige.

Alle elementerne i det forkerte bevægemønster er udtryk for dårlig skiteknik – tag derfor skiundervisning.

Se mere på www.skiportal.dk/sikkerhed/knævenligtskiløb.

KNÆVENLIGT SKILØB

11

HjelmBrug af hjelm nedsætter risikoen for hovedskader. Hjelmen be-skytter, når hovedet bankes ned i en hård piste, og mod slag og stød fra stålkanter og andre løse genstande, og når der kludres med slæbeliften.

Den beskytter mod strejfende kollisioner ved alle hastigheder, men ikke ved direkte kollisioner med over 20 kilometer i timen. Hvis hovedet knalder direkte ind i træer, klipper, andre skiløbere eller liftstandere med høj hastighed, yder hjelmen ingen, eller mindre beskyttelse.

Danmarks Skiforbund anbefaler brug af godkendt hjelm i al-pint snesport – især ved risikofyldt snesport: Konkurrencer og træning til konkurrencer, i parken, i offpisten m.m. Børn bør altid bruge hjelm.

SIKKERHEDSUDSTYR

”12

RygskjoldRygskjold og andre former for ”body protection” yder beskyttelse mod slag og stød, men ikke ved voldsomme fald fra stor højde og med høj hastighed.

BrillerSolbriller, sportsbriller og googles beskytter øjet mod uv-stråling. De beskytter øjet og øjenomgivelserne mod sne og andre flyvende partikler/genstande, mod kulde og trækluft, så øjet ikke løber i vand under fart. Og briller kan, ved at fremhæve kontrasterne i landskabet, optimere mulighederne for at se, hvor du løber.Googles beskytter bedst og har det bedste udsyn. De er uund-værlige, når der er sne i luften enten som snevejr, i dybsne eller i sneskyen fra en forankørende løber.

Håndledsbeskytter Snowboard-begynderen (første uge på snowboard) er i klar risiko-gruppe for håndledsbrud. Brug håndledsbeskytter ligesom rulle-skøjteløberne.

SIKKERHEDSUDSTYR

13

Laviner er et dødeligt bekendtskab, og kender du ikke risikoen i off-pisten, vil du være i livsfare, hvis du fra sportsforretningernes in-spirerende film om freeride og backcountry-skiing tager direkte til alperne for at efterligne filmenes ski- og boardatleter. Men kender du risikoen, og er du i stand til at håndtere den ved systematisk planlægning, viden og erfaring, kan næsten alle lavi-neuheld undgås – og du kan se frem til et langt og lykkeligt pow-derliv.

OFFPISTE

14

Det tager tid at opbygge erfaring. Selv om teoretisk viden er en forudsætning, er det i mødet med de praktiske forhold, i sneen på bjerget, du får erfaringen. Du bliver derfor nødt til at bevæge dig ind miljøet. Find sammen med ligesindede offpiste-løbere, randonné-freaks, freeriders og backcountry-riders i Danmarks Skiforbund eller andre steder. Book en lokalkendte bjergguide til dine ture i offpisten.

I alperne findes talrige offpiste-kurser med undervisning i sikker-hed, rutevalg, lavinekundskab og redningsøvelser. Her hviler an-svaret på erfarne bjergguider, og du behøver ikke være ekspert.

Løb aldrig ud i offpisten uden lokalkendt bjergguide!

Har du spørgsmål om skisikkerhed så skriv til:

[email protected]

OFFPISTE

Foto

: F. J

akob

sen

15

Snowparken er designet til ekspert freestyle-skiers og free-style-snowboarders, til akrobatiske tricks, ofte i høj fart og i stor højde.

Det svært at vurdere skader i parken, fordi uheld i halfpipen, på kickers, rails, ramps, whoops og på skier- og boardercross-banen ofte statistisk slås sammen med andre skader i et snesportsområde; men alt tyder på, at skaderne i parken rammer de helt unge, er alvorligere og voldsommere og involverer andre legemsdele sam-menlignet med de skader, som opstår rundt omkring på pisterne.

Skaderne i parken rammer fortrinsvis hoved og ansigt, ryg og nakke, mens skaderne på pisterne hyppigst rammer arme og hænder/håndled. Endvidere er knoglebrud og hjernerystelse hyppigere i parken end på pisten, og parken leverer flere skader, som kræver transport til sygehus, end pisterne.

Det er fald fra stor højde, som er årsag til de alvorlige skader, mener nogle forskere, mens andre slår på, at de fleste alvorlige skader ikke sker på ”big air”, men på mindre kickers, hvor de unge ridere fejlagtigt tror sig mere sikre.

PARKEN

16

Sikkerhedsadfærd i parkenDe almindelige færdselsregler på pisten gælder også i snowparken. Dertil kommer særlige regler for adfærd, som ofte varierer fra sted til sted og fra land til land. Følgende er et typisk eksempel:

1. Snowpark er en skiområde udelukkende til brug af ekspert skiløbere og snowboardere. Den er udstyret med kickers (herunder big-air), ramper, obstacles (rails, bokse etc.) og halfpipe designet til at udføre tricks og manøvrer

2. Du skal være bekendt med alle terrænudfordringer i parken og dets obstacles før brug

3. Du bør kun anvende obstacles eller linjer i parken, hvor du har et passende teknisk og fysisk niveau i forhold til de udfordringer, du skal møde (ruterne er ofte farvekodede efter samme skala som på pisten)

4. Varm grundigt op før de første spring eller obstacles

5. Bekræft, at landingszoner er frie før start. Linjerne benyttes af én person ad gangen, med undtagelse af boarder/skier crossevents

6. Respekter rækkefølgen i parken

7. Tilpas hastigheden til den type obstacles, du møder i din linje, og forsøg ikke uovervejede manøvrer undervejs i en linje

8. Du må ikke stå eller vente i landingszoner. I tilfælde af et fald, skal du flytte dig væk fra linjen, og du må aldrig gå opad i en linje

9. Hjelme er obligatorisk selv for voksne. Du rådes til at bære andet beskyttelsesudstyr i tillæg til din skihjelm

10. I tilfælde af en ulykke, bloker tydeligt linjen eller obstacles, tilbyd førstehjælp og alarmer skipatrulje

11. Fotografer og tilskuere skal være placeret i sikker afstand fra linjerne og være opmærksom på løbere i parken

SIKKERHED I PARKEN

17

Hvis uheldet er udeUanset, hvor dygtig en skiløber, du er, og hvor godt du er forbe-redt, kan uheldet desværre også ramme dig på ferien. Der er ingen garanti mod sygdom og uheldige fald på bakken, men til gengæld er det godt at være forberedt på, hvordan du forholder dig, hvis situationen skulle opstå.

SOS er alarmcentral for den offentlige rejsesygesikring samt et stort antal forsikringsselskaber. 24 timer i døgnet, syv dage om ugen er vi klar til at hjælpe dig og din familie, hvis du får behov.

Forudsætningen for at få hjælp er, at du er dækket af dit gule Sund-hedskort (Den offentlige Rejsesygesikring), eller at du har tegnet en dækkende rejseforsikring. Hjemtransport dækkes aldrig af Den Of-fentlige Rejsesygesikring, og det er derfor altid vigtigt at have sikret den rette dækning på din rejseforsikring, inden du rejser ud. Delta-ger du på en idrætsrejse arrangeret af en skiklub, under Danmarks Skiforbund er du dog dækket af den kollektive idrætsrejseforsikring.

UHELD ELLER SYGDOM

18

Hvis du bliver syg eller kommer til skade under udlandsopholdet, er det klogt at søge læge. Hvis du bliver indlagt på et hospital, skal du altid hurtigst muligt kontakte SOS på det døgnbemandede telefonnummer +45 7010 7510.

Når du ringer til SOS, vil du blive bedt om at oplyse nedenstående basisoplysninger. Det er derfor en fordel, hvis du kender svarene forinden, så du hurtigere kan blive hjulpet videre. · Navn, cpr-nummer, adresse i hjemland· Navne på eventuelle medrejsende· Rejsemåde (bus, tog eller fly)· Rejsedata – hvornår er du/I rejst ud og hvornår skal du/I rejse hjem.· Adresse på destinationen· Navn og telefon nummer på behandlende læge på destinationen.· Forsikringsoplysninger – i hvilket forsikringsselskab har du tegnet din rejseforsikring?

I kontakten med SOS vil du modtage yderligere information om, hvordan du er dækket af Den offentlige Rejsesygesikring og din pri-vate forsikring, samt hvad der videre skal ske.

Svært tilskadekommende skiløbere flyves hjem med ambulancefly, som er flyvende intensivklinikker med læger og sygeplejersker om bord. SOS sikrer også, at du bliver hjulpet på destinationen i form af blandt andet transport til lufthavnen og hjælp med bagage. Du kan læse mere om Den offentlige Rejsesygesikring og SOS på www.sos.dk, men det vigtigste er, du ved, at du altid kan ringe til SOS, hvis du får brug for hjælp, når du er i udlandet.

Klip det lille kort ud af brochuren og tag det med dig – så har du altid telefonnummeret med dig lige ved hånden.

HVIS UHELDET ER UDE

19

Download Iphone og Android appDanmarks Skiforbund og SOS International har i fællesskab udviklet en mobilapplikation til iPhone og Android for alle skirejsende, som giver dig mulighed for at:

· Være opdateret omkring reglerne, som beskriver den ideelle og ansvarlige adfærd for skiløbere og snowboardere· Se det seneste skivejr på din destination· Få daglige råd på din skiferie· Have telefonnummer til SOS lige ved hånden ifm. Den Offentlige Rejsesygesikring eller Det Røde Kort· Mulighed for at give gode råd og tips til andre skirejsende på destinationen · Læse hvad andre skirejsende har at sige om destinationen

Applikationen kan downloades gratis i App Store og på Android Market.

● Navn, cpr-nummer, adresse i hjemland● Navne på eventuelle medrejsende● Rejsemåde (bus, tog eller fly)● Rejsedata – hvornår er du/I rejst ud og hvornår skal du/I rejse hjem.● Adresse på destinationen● Navn og telefon nummer på behandlende læge på destinationen.● Forsikringsoplysninger – i hvilket forsikringsselskab har du tegnet din rejseforsikring?

SOS International i Danmark kan kontaktes på +45 70 10 75 10 hele døgnetNår du ringer vil du blive spurgt om nedenstående oplysninger:

Du kan også kontakte SOS på fax +45 70 10 25 10eller på mail: [email protected]

Et medlemskab af en skiklub giver dig ud over hyggeligt samvær muligheder for undervisning i forskellige skidiscipliner, optimal forberedelse inden skituren (skigymnastik) og mange andre gode tilbud på klubture, hvor du kan udvikle dit skiløb. På www.skiportal.dk kan du under skiklubber finde den klub, der passer dig bedst.

Klik ind og meld dig ind i en klub allerede i dag!

Tag fordelene med på skiMeld dig ind i en skiklub

Bliv medlem af en skiklub-Det betaler sig i længden..

rg i

DANMARKS SKIFORBUND www.skiportal.dk

Som medlem af en skiklub i Danmark får du mulighed for at:

�� ����������� ���� ������������������� ������������������ ���������� �� �� ������� �������������������������� ������ �������������������������� � � �� ��� �������������� �������� � ���������������������������� ������� medlemsbladet

Klik ind påskiportal.dkog læs mere under skiklubber

DANMARKS SKIFORBUND www.skiportal.dk

Idrættens hus · Brøndby stadion 20 · 2605 Brøndby Telefon: + 45 43 26 23 30 · Fax: +45 43 26 23 33

e-mail: [email protected]

Følg os påfacebook

Tak til vores kampagne sponsore: