Danmark tog skraldet - Kim Tøttrupkim-toettrup.com/wp-content/uploads/2014/02/Opgaven-i-Issues... · Til at analysere disse udtalelser vil vi anvende en hermeneutisk induktiv videnskabsteori,

Afhandling i Corporate communication og Eksterne Stakeholdere Kim Tøttrup

Anne Saugstrup Andersen

Side 1

Danmark tog skraldet

– En analyse af sagen om Kommunekemi og det farlige affald fra Australien i

et Issues Management perspektiv.

Skrevet af Kim Tøttrup og Anne Saugstrup Andersen

Antal anslag i opgaven: 109.258

Kims anslag: 47.067 Annes anslag: 47.043



Side 2

Indholdsfortegnelse

Danmark tog skraldet ........................................................................................................................................ 1

– En analyse af sagen om Kommunekemi og det farlige affald fra Australien i et Issues Management

perspektiv. ......................................................................................................................................................... 1

1. Indledning .................................................................................................................................................. 4

1.1. Problemformulering .......................................................................................................................... 5

1.2. Metode (Kim) ..................................................................................................................................... 5

1.2.1. Videnskabsteori (Kim) ................................................................................................................ 8

1.2.2. Afgrænsning ............................................................................................................................. 10

2. Teori (Anne) ............................................................................................................................................. 10

2.1. Strategic Issues management-modellen (Kim) ..................................................................................... 12

2.2. Risikosamfund (Anne) ...................................................................................................................... 18

3. Casebeskrivelse ....................................................................................................................................... 20

3.1. beskrivelse af selve sagen (Kim) ...................................................................................................... 21

3.2. Kommunekemi (Anne) ..................................................................................................................... 24

3.3. ’Nej til Toksiner i Nyborg’ (Kim) ....................................................................................................... 28

3.4. Delkonklusion .................................................................................................................................. 31

4. Strategisk Issues Management model ..................................................................................................... 31

4.1. Issues scanning (Kim) ....................................................................................................................... 32

4.2. Issues identification ......................................................................................................................... 34

4.2.1. Identifikation af issuet (Anne) ................................................................................................. 34

4.2.2. Renfros livscyklusmodel (Kim) ................................................................................................. 35

4.2.3. Bernsteins Cobweb (Anne) ...................................................................................................... 37

4.2.4. Delkonklusion .......................................................................................................................... 40

4.3. Issues Analysis ................................................................................................................................. 40

4.3.1. Nytteetik (Kim)......................................................................................................................... 41

4.3.2. Pligtetik (Anne) ........................................................................................................................ 44

4.3.3. Troværdighed gennem agenda setting (Anne) ........................................................................ 48

4.3.4. delkonklusion ........................................................................................................................... 53

4.4. Issues priority setting (Kim) ............................................................................................................. 54

4.5. Strategic business planning ............................................................................................................. 55

4.5.1. Kommunekemis strategier og politikker frem over (Anne) ..................................................... 56



Side 3

4.5.2. Kommunikationskriseplan (Kim) .............................................................................................. 60

4.5.3. Delkonklusion .......................................................................................................................... 62

5. Vurdering og perspektivering .................................................................................................................. 63

6. Konklusion ............................................................................................................................................... 68

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 70



Side 4

1. Indledning

Danmark er netop blevet kåret som et af verdens mest transparente lande, endnu en gang1. Vi er

altså det land hvor mindst korruption finder sted og vi ser at åbenhed og ærlighed er en dyd. Det

åbner op for muligheder for at troværdighed, ansvarlighed og omsorg rigtig kan udfolde sig. Dan-

skerne må være et ubekymret folkefærd. Men helt så simpelt er det ikke. Den høje grad af åben-

hed og ærlighed gør, at vi lever i et informationssamfund hvor den enkelte dansker skal forholde

sig til modsætninger, som rigtigt og forkert samt godt og ondt i alle livets henseender Det er et

kontrastfyldt samfund, hvor vi konstant udsættes for issues som direkte eller indirekte kan påvirke

vores tilværelse. Et eksempel er folkesundheden i Danmark. Vi udsættes for flere kemikalier så

som e -mærker, stråforkorter og parabener end nogensinde, samtidig med at sundhedsstyrelsen

igangsætter rygeforbud og ’stop før fem’ alkohol kampagner. Vi oplever dermed både en forøgelse

af risici samt et øget fokus på forbedring når det kommer til folkesundheden, i en kontekst, hvor

debatten er præget af et fokus på miljø, sundhed og sikkerhed. Hvor virksomheder har et socialt

ansvar og hvor lederne, af selv samme virksomheder i medierne, bliver kåret som hverdagens hel-

te – eller skurke!

Et nyhedsindslag på tv om en sending miljøfarligt affald fra Australien fangede vores opmærksom-

hed. Danmark tog skraldet. Der blev informeret om, at virksomheden Kommunekemi i Nyborg har

taget en handel som betyder, at mange tusind tons affald skal transporteres halvvejs rundt om

kloden, for derefter at ligge oplagret i lille Danmark i flere år, inden det kan bringes til destruktion i

Kommunekemis forbrændingsanlæg. Det nyhedsindslag lå i flere uger i baghovedet og ulmede og

vi har bestemt os for at undersøge nærmere hvilke issues skibene fra Australien bringer med sig i

kølvandet.

1 Korruption i Danmark



Side 5

1.1. Problemformulering

I denne afhandling ønsker vi at skabe en forståelse på baggrund af vores egne fortolkninger af udtalelser fra

virksomheden Kommunekemi, borgergruppen ’Nej til Toksiner i Nyborg’ og agenda setting i sagen. Denne

forståelse skal lede os til en udvidet forforståelse af issues, der påvirker Kommunekemis forretningsgang og

målsætninger, samt give os mulighed for at revurdere Kommunekemis strategier og politikker og komme

med et forslag til ændring af kommunikation. På baggrund af disse betragtninger har vi udformet følgende

problemformulering:

Ud fra en Corporate Communication tilgang vil vi analysere kontekst og tekst i issuet om det miljøfarlige

affald via virksomheden Kommunekemis samt borgergruppen ’Nej til Toksiner i Nyborg’s udtalelser. På

baggrund af analysen spørger vi os selv: Er det etisk ansvarligt af Kommunekemi at tage handlen?

Hvordan kan vi, om muligt, ved bevidst at arbejde med begrebet issues management, udvikle en strate-

gi som ruster Kommunekemi til fremadrettet at kommunikere bedre om dette issue?

1.2. Metode (Kim)

På baggrund af fremsatte problemformulering vil vi nu fremstille vores metodiske tilgang til dette

projekt. Vi vil anskue problemstillingen om miljøfarligt affald, som transporteres fra Australien til

Kommunekemi i Danmark. I denne proces vil vi hovedsageligt afdække to modstillede parter, som

har vist modstridende interesser i sagen gennem mediedækning samt et interview med hver af

parterne. Vi bruger kun vores interviews fra ’Issues analysis’ og frem, alt inden da er baseret på

hjemmesider og artikler. Den ene part er virksomheden ’Kommunekemi’, som forbrænder og ud-

vinder affaldet, mens den anden part er en borgergruppe imod importeringen af affaldet, nemlig

’Nej til Toksiner i Nyborg (NTN)’. Til at analysere disse udtalelser vil vi anvende en hermeneutisk

induktiv videnskabsteori, med hvilken vi kan forholde os åbne for det interessante, som vil frem-

komme, idet vi gennemgår empirien. Vi vil derfor gennem delkonklusioner i afhandlingen samle op

på, hvordan vi er blevet klogere, reflektere over dette samt koble denne fornyede forståelse til det

efterfølgende afsnit.

Vi vil analysere med udgangspunkt i ’Strategic Issues Management’ modellen af Heath og Pa-

lenchar, hvilken har reference til begrebet eksterne stakeholdere. Undervejs i denne analyse vil vi

inddrage teorier, som underbygger analysens indhold. Disse er blandt andet inddraget fra læren



Side 6

om Corporate Communication og krisekommunikation, hvor vi inddrager Bernsteins Cobweb mo-

del, stakeholdermapping, og overvejelser omkring krisekommunikationsplaner. Tilmed vil der blive

inddraget øvrige teorier fra læren om eksterne stakeholdere, nemlig Renfros livscyklus model. Vi

gennemgår således de processer, som er knyttet til ’Strategic Issues Management’ modellen. Vi vil

dog først gennemgå punktet ’Trend monitoring’ i den afsluttende del inden konklusionen. Dette er

i kraft af, at monitoreringsfasen vurderer udviklingen af issues, hvilket vi mener at vi er bedre i

stand til i projektet sidste del, fordi vi gennemgår en dybere forståelse af issues gennem analysen.

Dette har tilmed sammenhæng med den hermeneutiske cirkel, hvor vi løbende skaber større viden

for helhedsforståelsen. Blandt andet kan vi, i projektets afslutning, bedre vurdere hvorledes issuet

generelt udvikler sig.

Efter at have analyseret issues i denne afhandling vil vi udfærdige den tidligere nævnte afsluttende

del, der naturligvis konkluderer på analysens interessante områder. Analysen vil endvidere give os

grundlag for at revurdere Kommunekemis strategier og politikker. Som afrunding på projektet vil

vi se denne case i sammenhæng med den bredere kontekst samt hvilken indvirkning denne pro-

blemstilling kan have i et større perspektiv. I processen med at analysere issuet og i særdeleshed

indsamle empiriske data hertil, har vi benyttet os af begreberne validitet2 samt reliabilitet3, til at

sikre brugbare antagelser på baggrund af empirien. Validitet er arbejdet med at indhente informa-

tioner omkring det ønskede område, således at der bliver svaret på det intenderede spørgsmål,

Det handler om at undgå fejl og eventuelle misfortolkninger, samt at vurdere kildens pålidelighed

og indsigt i emnet. Validitet gør sig i særdeleshed gældende i de to kvalitative interviews vi har

foretaget med direktør Carsten Fich (fremover benævnt Fich) samt talsmand for NTN, Jens Elle-

gaard (Ellegaard). Reliabilitet refererer til stabiliteten og målbarheden af de resultater vi frembrin-

ger i vores empiriske argumenter. Reliabiliteten er derfor mest relevant i forhold til den kvantita-

tive vurdering, vi har bedt førnævnte to informanter foretage. For at læse mere, om hvordan vi

helt specifikt i praksis har arbejdet med begreberne validitet og reliabilitet, se bilag 2 og for ud-

formningen af vores spørgsmål til informanterne se bilag 6.

Inden interviewet underskrev vi en fortrolighedserklæring vi havde medbragt, da vi vurderede at

dette på grund af sagens aktualitet ville højne validiteten i svarene. Vi interviewer direktøren i

2 Research methods in Business methods p. 78 3 Op.Cit p. 79



Side 7

kraft af den naturlige legitimitet og selve troværdigheden i disse udtalelser. Først og fremmest

giver det større troværdighed, idet den interviewede har en toplederstilling i organisationen, hvil-

ket dermed giver grundlag for fagligrelateret viden. Tilmed er det den administrerende direktørs

rolle at have et overblik over de væsentligste problemstillingers indhold og omfang i sagen om det

farlige affald og en dyb indsigt i de strategiske overvejelser for håndteringen af problemstillinger-

ne. Dette skal ses i sammenhæng med den administrerende direktørs arbejdsopgaver med at plan-

lægge og beslutte på et strategisk niveau for virksomheden. Det er således denne person, der i

sidste instans træffer beslutninger om politikker for håndteringen af det miljøfarlige affald og

kommunikationen herom. På baggrund af disse antagelser om hans ansvar og arbejdsområder,

finder vi det optimalt at interviewe direktør Carsten Fich.

Fra borgergruppen NTN kontaktede vi Jens Ellegaard som er ét af fire medlemmer af initiativgrup-

pen til at starte NTN. Jens Ellegaard bor i Nyborg ikke langt fra Kommunekemi. Han har tidligere

siddet som lokalt medlem af Danmarks naturfredningsforening, og er i dag et af de mennesker

som er mest kritisk overfor importen af det Australske affald samt talsmand for NTN. Dette inter-

view var i højere grad holdningsbetonet hvor interviewet med kommunekemi var præget af mere

faktuelle forklaringer. Vi forholder os kritisk til de informationer vi har fået fra begge parter, da vi

er klar over at både interview situationen, den interviewedes baggrund samt interesse i sagen vil

præge de udtalelser de hver især kommer med.

Det er relevant at pointere ulemperne ved et af interviews frem for spørgeskema eller fokusgrup-

pe, nemlig at én person skal tale på vegne af hele hans side af interessekonflikten. Altså får vi kun

Jens Ellegaards udlægning til at forstå NTNs bevæggrunde og Carsten Fichs udtalelser at basere

Kommunekemis ageren på. En mand kan umuligt dække diversiteten af meninger der eksisterer,

men vi kan til en hvis grad gå ud fra at netop de to personer vi har valgt er blevet konfronteret

med mange af de bekymringer og issues som sagen indebærer. I forhold til vores interviews er det

relevant at bemærke at disse fandt sted midt under begivenhedernes gang, og sagen har taget

mange drejninger siden da.



Side 8

1.2.1. Videnskabsteori (Kim)

Vi vælger en Hermeneutisk-induktiv optik på afhandlingen, fordi vi ønsker at opnå en dybere for-

ståelse af problemfeltet om det miljøfarlige affald, hvilket uddybes i casebeskrivelsen. Vi vil søge

mening i udtalelser via interviews fra Kommunekemi og NTN. Vi mener i denne forbindelse at

’hermeneutikken’, som videnskabsteori, er anvendelig til at belyse meningsdannelsen og danne

vores egen forståelse af de førnævnte udtalelser. Vi vælger tilmed den induktive tilgang, frem for

den deduktive, idet vi således åbner op for fremkomsten af nye interessante issues forbundet med

sagen, hvorefter vi, ifølge ’den hermeneutiske cirkel’, finder det interessante senere i vores pro-

cesgang.

Issuet om det Australske affald er udlagt meget kritisk i pressen. Vi ønsker dog i dette projekt at

stille os nysgerrige over for begge parters udtalelser. Vi ønsker ikke at analysere og vurdere ud fra

en kritisk tilgang, men derimod at blive klogere på issuet og udtalelserne i sagen samt være mel-

lemleddet i sagen og lade aktørerne selv fremlægge de pågældende interessante issues. Herefter

revurderer vi vores forståelse og finder, ud fra vores fortolkning, de relevante dele i udtalelserne.

Vi lægger os derfor op ad hermeneutikeren Wilhelm Dilthey4 der siger, at det ikke kun er traditio-

nelle tekster, men tilmed sociale handlinger og historiske begivenheder, der kan anses som tekst.

Det vil sige at alle menneskelige fænomener ses som tekster. Disse fænomener kan ikke objektivt

måles, men skal forstås for at forstå dets betydning. Vi er derfor bevidst om vores egen subjektive

forforståelse som Ifølge den hermeneutiske optik er med til at præge resultaterne.

Hermeneutik (Kim)

Der er to centrale begreber inden for hermeneutikken, nemlig ’mening’ og ’fortolkning’. Vi søger

forståelse for fænomener, der udspringer af noget, som mennesker gør ud fra deres meninger og

vilje5, som både kan komme til udtryk igennem ord og handlinger. Blandt andet udtaler Kommu-

nekemi sig på baggrund af viljen til at udvinde og genbruge affald, mens NTN har en mening i for-

hold til virksomhedens etiske ansvarlighed. Tilmed er NTNs demonstrationer klare indikationer på

handlinger. Vi vil gennem empirien, og projektet som helhed, stræbe efter at finde mening.

4 Humanistisk videnskabsteori p. 144 5 Op.Cit p. 140



Side 9

’Fortolkning’, som det andet centrale begreb i hermeneutikken, består i begribelse af mening. Man

tillægger derved teksten en symbolsk betydning, hvilket har reference til den allegoriske tilgang

inden for bibelsk hermeneutik. Det er dels den mening, der er knyttet til den aktuelle situation, og

dels den mening, der er knyttet til dens kontekst6. På denne måde relaterer dette projektemne sig

både til den konkrete case om miljøaffald, men tilmed i en større kontekst for issuet miljø.

Inden for hermeneutikken arbejder man med et centralt begreb, kaldet den hermeneutiske cirkel.

Denne beskrives yderligere gennem nedenstående citat:

”Grundbegreb i hermeneutikken, som betegner den dynamiske relation mellem del og

helhed i en forståelse. Man møder en tekst med helhedsforståelse, som påvirkes og

justeres via forståelse af aspekter eller dele af en tekst. Denne justerede helhedsfor-

ståelse bliver nyt udgangspunkt for forståelsen af andre aspekter af teksten osv.”7

Som det antydes, af ovenstående citat, udvider vi altså vores helhedsforståelse, hver gang vi for-

tolker en tekst. På denne måde fremkommer ny viden og justerer derved vores helhedsforståelse.

Læringsprocessen skal anses som værende en cirkulær proces, hvor vi løbende opnår større og

større viden. Mere konkret bliver vi således klogere på problemstillingen, for hver gang vi blandt

andet gennemgår empirien.

Vi har inden projektets begyndelse et ønske om at søge mere viden om problemfeltet samt finde

mening i udtalelser for og imod det miljøfarlige affald fra Australien, hvilket vi vil uddybe i vores

casebeskrivelse. Det er disse udtalelser vi ønsker at få belyst i forhold til empirien. Vi vil kunne

udvide vores videnshorisont og denne nyerhvervede viden og erfaring vil blive taget op til revision

som led i den hermeneutiske fremgangsmåde.

6 Humanistisk videnskabsteori p.143-144 7 Op.Cit p. 374



Side 10

1.2.2. Afgrænsning

På baggrund af, at mediedækningen af denne sag, som har været vores afsæt i researchen og in-

spirationskilde til denne afhandling, har fremstillet Kommunekemi og den lokale borgergruppe

NTN som hovedaktører i sagen, har vi valgt at fokusere på disse to. Det betyder, at vi afgrænser os

fra at gå i dybden med både det globale perspektiv samt det danske samfund.

Vi afgrænser os fra at gå i dybden med politiske perspektiver og fra at tage højde for de mange

forskellige politikere, som byder ind i debatten samt lovgivningsmæssige aspekter. Vi vil dog alli-

gevel i mindre grad inddrage Miljøministeriet samt toppolitikere, da sagens udvikling under ud-

færdigelsen af denne afhandling har gjort det forkert helt at udelukke dem.

Vi fokuserer ud fra et strategisk ledelses perspektiv på Kommunekemis fjernmiljø og afgrænser os

dermed fra et fokus på deres nærmiljø.

Vi afgrænser os fra at gå i dybden med teorier om image og identitet, men inddrager overvejelser

omkring dette, da vi er mere interesseret i at anskue issuet og dets umiddelbare og håndgribelige

følger. Desuden afgrænser vi os fra at gå i dybden med CSR strategier for Kommunekemi. Disse to

afgrænsninger skyldes afhandlingens omfang, hvor de hver især kunne udgøre en hel afhandling i

sig selv.

2. Teori (Anne)

Denne afhandling tager afsæt i teorierne om ’corporate communication’ og ’eksterne stakeholde-

re’. Corporate communication er et moderne begreb, der anskuer kommunikation som en integre-

ret del af virksomheden. Med andre ord skal Kommunikation udtænkes på et strategisk plan og

indgå som en del af virksomhedens strategier og politikker. Kommunikation skal ikke blot være et

redskab, der bruges til at formidle noget negativt på en mere fordelagtig måde, der skal være

overensstemmelse mellem hvad virksomheden er og hvad der kommunikeres8. Iboende corporate

communication begrebet er et fokus på den stigende kompleksitet i samfundet, der omgiver virk-

somheden. Der stilles større krav til virksomheder om at deltage aktivt i samfundet og begrebet

’Corporate Social Responsibily’ (CSR) opstår. Virksomheder er det moderne samfunds skurke og

8 Corporate communication: p.21



Side 11

helte, og det er derfor vigtigt at være sit ansvar bevidst! –Ikke blot nationalt, men også lokalt samt

globalt. Ydermere tages der ikke længere kun højde for kunder, leverandører og medarbejdere,

men på alt og alle, som har en interesse i virksomhedens aktiviteter. Det omfatter mennesker, dyr,

planter, sten, kommende og forgangne generationer9. Denne holistiske interesse for modtagerne

af et budskab eller handling betyder at vores stakeholderdefinition lyder som følgende:

”Any naturally occurring entity which affects or is affected by organizational perfor-

mance”

(Starik 1994)10

Der er fra virksomhedernes side et stigende ønske om, at forstå stakeholderne og tilpasse ledelse

og strategier herefter. Begreberne er opstået som effekten af en ændret verdensopfattelse og

forskydelse af magt, der sætter forbrugerne og samfundet i centrum. Ligesom man ifølge før-

nævnte begreber, ’corporate communication’ og ’eksterne stakeholdere’, skal antage et holistisk

og altomfavnende syn på virksomheden og dens stakeholdere, kan disse to begreber ikke skilles

fuldstændigt ad.

Vi vælger at dykke ned i undersøgelsen af de eksterne stakeholdere, nærmere bestemt begrebet

’Issues Management’. Begrebet startede som et behov for en ledelsesdisciplin med stærkt fokus

på public policy og udviklede sig under 60’ernes hippiebevægelse til også at have fokus på mod-

standsgrupper11. I dag ses Issues Management i høj grad som ledelsesredskab skabt af den stigen-

de globalisering. Issues Management er et værktøj på samme niveau som risikovurdering og

Stakeholder Management samt kriseledelse og i forhold til sidstnævnte værktøj befinder Issues

Management sig i før-krisefasen12. Issues Management kan defineres på flere forskellige måder,

men vi har valgt at forstå det således:

”Issues management is the capacity to understand, mobilize, coordinate, and direct all

strategic and policy planning functions, and all public affairs/public relations skills,

9 Stakeholders theory and practice p. 9 10Ibid 11 Slides fra undervisningen i eksterne stakeholdere lektion 3 p.3 12 Krisekommunikation p. 146



Side 12

toward achievement of one objective: meaningful participation in creation of public

policy that effects personal and institutional destiny”13

(Chase 1984)

Den Issues Management teori, vi vil bruge som primær teori i vores analyse, er Heath og Pa-

lenchars ’Strategic Issues Management’. Vi har valgt denne teori frem for den Jones og Chases

’Issues Management process model’ til trods for at denne har et interessant fokus på forandrings-

strategi14. Årsagen til at vi valgte Heath og Palenchar er at det er en nyere og bredere teori, som i

højere grad inddrager overvejelser omkring en virksomheds strategier samt tager højde for et cor-

porate communication perspektiv15. En anden faktor der er udslagsgivende i vores valg af primær

teori er det faktum, at Heath og Palenchar ikke blot leverer, i modsætning til Jones og Chase, en

observerende model, men en integreret model baseret på akademisk forskning, der åbner op for

muligheden for, efter gennemarbejdelse, at give et bud på strategisk planlægning16.

2.1. Strategic Issues management-modellen (Kim)

Vi vil, som nævnt, tage udgangspunkt i ’Strategic Issues Manegement’-modellen. Modellen er en

analysemodel til håndtering af issues og dermed grundlag i ’Strategic Issues Management’ (SIM).

Den bygger på fire typer aktiviteter. 1) Strategisk planlægning, 2) Strategisk monitorering af issue,

3) Strategisk tilpasning af CSR og 4) Strategisk planlægning og udførelse af kommunikation17. I

denne afhandling dykker vi ned i punkt to, strategisk monitorering af issues. Modellen, som er ud-

arbejdet af Robert L. Heath og Michael J. Palenchar, skal ikke ses som en trinvis proces, men der-

imod en cirkulær fremgang til løbende at vurdere virksomhedens foretagender. Vi vil efterfølgen-

de beskrive strategisk monitorering af issues’ enkelte dele, hvilke består af skanning, identifikati-

on, analyse, prioritering, forretningsplan samt monitorering, som vist nedenfor.18

13 Strategic Issues Management p. 14 14 Håndbog i strategisk Public Relations p. 290 15 Op.Cit p. 297 16 Op.Cit p. 290 17 Strategic Issues Management p. 28 18 Op.Cit p. 98



Side 13

(Figur 1 - SIM-modellen)

Issues scanning (Kim)

Skanning er den første del af ovennævnte model. Skanning bliver beskrevet i sammenhæng med billed-

sproget ’radar’. Princippet med skanning er netop det samme som radaren, idet der bliver søgt efter issues,

som kan have relation til virksomheden. Der bliver i denne del ikke skelnet mellem positiv eller negativ på-

virkning på virksomheden, men undersøger udelukkende i bred forstand issues, som er på spil. Denne del

kan sammenlignes med almindeligt researcharbejde, idet der bliver søgt issues i offentlige kilder, eksem-

pelvis sociale medier, generelle nationale nyheder, portaler, fora og øvrige relevante offentlige informati-

onskilder. Der kan således også vurderes hvilke medier en virksomhed bør søge informationer i.19

19 Strategic Issues management p. 99-100



Side 14

Issues identification(Anne)

Identifikation er det stadie i ’Issues Management’ processen, hvor issuet identificeres til enten

positivt eller negativt at kunne påvirke organisationens strategiske plan. Et issue kan for eksempel

opstå som effekt af en ændret opfattelse af social ansvarlighed, eller af en virksomhed, som fore-

tager en handling, der er i strid med en central befolkningsgruppes interesse. Et issue er sværere

at identificere, når turbulensgraden samt kompleksiteten er høj og når issuet endnu ikke er velde-

fineret. Aktivistgrupper, der er klar over dette, kan bruge den viden taktisk og sørge for hele tiden

at være uforudsigelige og omskiftelige, så virksomheden ikke kan komme dem i forkøbet.20

Renfro (Kim)

Til at identificere issues er det nærliggende at skitsere disse via en livscyklusmodel, der beskriver

issuets udvikling. Netop dette princip har William L. Renfro udviklet via sin livscyklusmodel. Denne

model beskriver udviklingsstadierne i issuets livscyklus, hvor blandt andet medierne er et vigtigt

led. Renfros teori omfatter følgende 6 trin: fødsel, definition, navn, forkæmper, gruppe og aner-

kendelse i medierne21.

Første trin i udviklingsstadiet er fødsel, hvilket er grundlæggende for et hvert issue. Dette er i kraft

af, at et issue udspringer fra en given sammenhæng i samfundet. Der kan i denne sammenhæng

blandt andet være reference til helt overordnede issues, som opstår i offentligheden.

Efter at issuet er opstået kan det defineres i den konkrete sammenhæng, hvilket bliver gjort i det

andet trin ’definition’. Det er i dette trin at rammerne for issuet bliver sat. Issuet tiltrækker yderli-

gere, i dette udviklingsstadie, opmærksomhed i samfundet.

Tredje trin er ’navn’, hvorved issuet bliver navnkaldt. Issuet har nu nået et stadie, hvor det bliver

alment kendt i offentligheden og issuet bliver derfor kendt under samme betegnelse. I dette fjerde

trin går forkæmpere aktivt ind i debatten ifølge issuet. Disse forkæmpere er selve nøgleaktørerne,

og vil typisk være talsmænd for de forskellige interessenter i forbindelse til issuet.

20 Strategic Issues management p.101 21 Håndbog i strategisk Public Relations p. 286



Side 15

’Gruppe’ er femte trin i livscyklusmodellen. I denne del tager en formel eller uformel gruppe del i

issue-håndteringen. Denne gruppe vil typisk være en interessegruppe eller demografisk gruppe,

som føler sig nær issuets omfang eller indhold. Eksempelvis kan lokale borgere være aktive grup-

per. Yderligere kan borgere have en personlig interesse, der er nært beslægtet med issuet.

I det sidste trin i Renfros model vinder sagen anerkendelse i medierne. Redaktører og journalister

ser dermed nyhedsværdi og ønsker at udlægge historien i deres respektive nyhedsformidling. Is-

suet får således omtale og kommer på mediernes agenda.22

Som led i issuets udvikling, er det relevant at medtage et sidste punkt, nemlig den politiske diskus-

sion om issuet, hvor Erwing redegør for en eventuel videreførelse til egentlige ændringer i politik-

ker23.

Renfros livscyklus kan give et godt overblik over issuets udvikling. Dog følger alle issues ikke slavisk

denne udviklingsmodel, da issues udvikler sig forskelligt. Tilmed er kritikken, at rækkefølgen lige-

ledes kan være forskellig ifølge en given issue udvikling.

Bernsteins Cobweb (Kim)

Cobweb er et ledelsesværktøj og en metode til at prioritere forskellige issues’ grad af vigtighed.

Metoden gør det klart hvor de største legitimitetskløfter opstår. På baggrund af forskellig opfattel-

se af virksomhedens præstation tydeliggøres hvilke issues virksomheden udsættes for24. En styrke

og svaghed metoden har, er at ledelsen selv vælger otte issues, som vurderes. Det er en fordel, da

man kan undersøge præcis de ønskede emner, og en svaghed i forhold til at man potentielt ude-

lukker nogle interessante emner, der kunne foreslås af stakeholderne. Vi vælger dog selv at finde

disse otte punkter og lade både kommunekemi og NTN svare for dem selv. Dermed kan der direk-

te sammenlignes mellem de to prioriteringer heraf og vi undgår at det bliver rent gætværk fra le-

delsens side. Vi undgår ikke at vores egen forforståelse af sagen præger de punkter, vi har udvalgt.

22 Håndbog I Strategisk Public Relations, side 286-287 23 Strategic Issues Management p.112 24 Corporate Communication p. 81



Side 16

Denne teori er kvantitativ og dermed ikke i umiddelbar overensstemmelse med vores hermeneuti-

ske optik, da den ikke åbner op for al mulig viden og nye vinkler. Til gengæld lever den op til at

forholde os neutralt, jævnfør Dilthey, i midten af de to parter i sagen, således at vi kan erhverve så

meget viden som muligt fra både virksomheden og stakeholderne samt forstå forskellen på de to

parters syn på issuet.

Issues Analysis (Kim)

I analysen ser man videre på de issues, der beskrives under identifikation. Der bliver analyseret

dybere for issues og det er i denne fase at facts, præmisser og konklusioner bliver udlagt. Disse

præmisser vil lede hen til at finde de centrale argumenter for issuet og vil yderligere bygge på at

fremsætte og analysere forskellige holdninger til dette issue.25

Vi vil diskutere issuet ud fra begreberne ’nytteetik’ og ’pligtetik’ samt vurdere troværdigheden i

udtalelser ud fra klassisk retoriske virkemidler. Nytteetik har fokus på målet og mener at ingen

handling i sig selv er enten god eller dårlig, kun resultaterne af denne. Ifølge nytteetik skal en etisk

korrekt handling altså have en positiv konsekvens – en nytte. Pligtetik derimod har fokus på mid-

let, og mener at motivationen er den afgørende faktor når man snakker etik. Der lægges altså

vægt på de gode hensigter. Pligtetikken erkender dog, at har handlingen negative konsekvenser,

er den ikke etisk korrekt.26

Issues Priority setting (Anne)

Efter en dybere analyse af forskellige holdninger kan man således prioritere disse issues på bag-

grund af netop tidligere analyse. I denne prioritering giver man en vurdering af muligheder og

trusler i forhold til issuet. 27

25 Strategic Issues Management p. 110 26 The public relations handbook p. 133 27 Strategic Issues management p. 113



Side 17

Strategic business planning (Kim)

Ud fra foregående analyser og prioritering kan en given virksomhed udforme ændringer, der har til

hensigt at forbedre væsentlige dele ifølge issuet samt hindre issuets udvikling. Blandt andet kan

der føres tiltag til forbedret kommunikationsplan, ændring af politikker inden for issuets område

samt CSR tilgang fremadrettet. Til dette formål udarbejdes der en egentlig forretningsplan, der

indeholder de førnævnte tiltag.

Under forretningsplan vil vi bruge to præskriptive ledelsesværktøjer, ’turbulensgrad’ og ’PESTEL’

analyse samt ’Sustainability’-modellen, til at afdække ændringer i strategier og politikker.

Turbulensgrad måler graden af hvor hurtigt markedet, som den pågældende virksomhed befinder

sig på, udvikler sig samt hvor let det er at forudse ændringer.28

PESTEL analysen er et eksternt fjernmiljø tjekliste. PESTEL analysen afdækker de politiske strøm-

ninger i samfundet, som kan have en indvirkning på virksomheden, nationaløkonomi, trends

blandt forbrugerne, teknologisk udvikling, miljømæssige forhold samt juridiske retningslinjer.29

Sustainability modellen, som ses herunder, består af tre grundelementer der i modellen er visuali-

seret som cirkler, og lyder som følgende: 1) respekt for naturen, 2) universale menneskerettighe-

der og 3) økonomisk vækst og retfærdighed30. Hver af disse tre cirkler oplapper hinanden i nogle

felter, som alle har fokus på virksomhedens overlevelsesdygtighed og bæredygtighed. Der skal

være ligevægt imellem de tre felter i en virksomheds strategi, for at opnå evnen til at opretholde

en virksomhed i balance, samt langsigtede målsætninger efter nutidens samfundsmæssige stan-

darder. Modellen har fokus på, at møde nutidens behov uden at kompromittere muligheden for

kommende generationer i at imødekomme deres behov, hvilket stemmer godt overens med vores

stakeholderdefinition, der inkluderer miljøet som stakeholder.

28 Strategic Issues management p. 80 29 Strategic management p. 82 30 Sustainable Graphic Design p.28



Side 18

(Figur 2 –sustainability modellen)

Trend monitoring (Kim)

Når der tales om issues, er det ydermere relevant at undersøge udviklingen af disse, hvilket bliver

gjort under ’Trend monitoring’. Herigennem vurderer man generelt udviklingen i issuet og tenden-

ser for fremtiden. Blandt andet vurderer man om issuet stiger, stagnerer eller falder i intensitet,

hvilket fører til spørgsmålet om at der bliver større eller mindre debat i offentligheden. Som tredje

del kan det eventuelt føre til konventioner og regler, øget fokus eller diskussion i fremtiden. Man

vurderer heraf om der vil der komme flere fortalere, aktivister eller øvrige aktører.31

2.2. Risikosamfund (Anne)

Foruden de ovenfor belyste teorier til brug af analyse i den praktiske del af afhandlingen bruger vi

også Ulrich Becks teori om risikosamfundet som metateori32. I denne afhandling anskuer vi virk-

somheden, stakeholdere og samfundet generelt, ud fra Becks forståelse af samtiden. Der er ikke

tale om en Postmodernistisk tilgang, da Beck mener, at vi blot er gået fra en simpel til en refleksiv

31 Strategic Issues Management p. 102 32 Klassisk og moderne samfundsteori p. 459



Side 19

modernitet. Den refleksive modernitet, som vi ifølge Beck befinder os i, er kendetegnet ved øde-

læggelser af miljøet, der er opstået i kølvandet på industrialisering. Industrialismen har med sig

bragt en masse industrielle affaldsstoffer, som utilsigtet forårsager skovdød, forurening af have,

huller i ozonlaget og global opvarmning. Vi er altså gået fra den simple modernitet, af andre kaldet

modernismen, som producerer og fordeler rigdom, til den refleksive modernitet, der producerer

og fordeler risici. Ifølge Beck rammer risici alle mennesker lige meget fordi forurening af luft, drik-

kevand og madvarer ikke gør forskel på folk. Fordelingen af risici er med et andet ord demokratisk.

Risici er ikke synlige og derfor også abstrakte og svære at forholde sig til og argumentere imod. For

at påvise en risikos tilstedeværelse er man afhængig af forskningens definitioner. Der opstår ofte

definitionskampe mellem de forurenende virksomheder, offentlige myndigheder og berørte bor-

gere om fastlæggelsen af grænseværdier33. Fortolkningen af disse grænseværdier samt risici fore-

tages inden for en samfundsmæssig kontekst.

Som en del af risikosamfundet tvinges befolkningen til at forholde sig til abstrakte sammenhænge,

som man ikke helt kan forstå, eller direkte erfare. Borgerne kan derfor kun gætte på hvilke af de-

res vaner, så som at tale i mobiltelefon og konsumption af fødevarer der kan være genmodificere-

de eller indeholde forskellige E-mærker, der viser sig at være eksempelvist kræftfremkaldende.

Det bliver derfor en del af hverdagen at vurdere og håndtere risici og lade virksomheder få kærlig-

heden at føle, hvis de ikke handler miljørigtigt og etisk ansvarligt. Der opstår en subpolitik og be-

folkningen udøver direkte demokrati fra neden34, gennem eksempelvis aktivistdemonstrationer.

Også politikerne påvirkes af at leve i et risikosamfund, da politik i stigende grad kommer til at

handle om risikoforvaltning, og de politiske spilleregler bliver mere refleksive og foranderlige. De

politiske tendenser og en stigende grad af individualisering giver en stigende tendens til at folk

finder sammen på tværs af de klassiske politiske skel og klasseskel, og finder sammen i hvad Beck

kalder et ’farefællesskab’. Disse farefællesskaber har til formål at afværge givne trusler.

Ifølge Beck stiger mængden og graden af risici i takt med den øgede globalisering. De risici, som

skabes af udviklingens restaffald, vejer tungere end moderniseringens fordele. Disse overvejelser

bør medtages i virksomheders fremadrettede investeringsbeslutninger og valg af nye teknologier.

33 Klassisk og moderne samfundsteori p. 462 34 Op.Cit p. 468



Side 20

Ved tilvalg af Becks teori om risikosamfundet har vi fravalgt andre store samfundsteorier og teore-

tikere. Vi afviser blandt andet den populære opfattelse af samtiden som postmodernistisk. Vi af-

skriver Patrick Lagadecs teori om risikocivilisationen, der på flere måder minder om risikosamfun-

det og vi afviser store teoretikere, som Anthony Giddens samt Jürgen Habermas. Den afgørende

forskel på Becks teori og de andre nævnt ovenfor er at de andre fokuserer på viden og bevidsthed,

hvor Beck lægger tryk på at der er tale om utilsigtede konsekvenser og et samfund, hvor borgerne

på nogle områder er ubevidste om deres egen refleksion over de risici de omgiver sig med.35 Beck

kritiseres for, at have et for negativt syn på samtiden, når han siger at tilværelsen er blevet mere

risikofyldt på trods af beviser på det modsatte, som stigende gennemsnitlevealder. Teorien om

risikosamfundet kritiseres for at mangle empirisk dokumentation. Desuden kritiseres Beck for ob-

jektivisme, altså at han glemmer den subjektive perception af risici og anser produktet af denne

som en reel riskoforøgelse36. På baggrund af vores hermeneutiske tilgang vil være opmærksomme

på og inddrage sådanne overvejelser hvor vi finder det nødvendigt. Grunden til vi har valgt Beck

frem for en af de andre teoretikere, er den ret interessante vinkel i forhold til de farefællesskaber

som samfundet avler, hvilket må siges at være relevant i forhold til sagen om det australske affald

og mobilisering af borgerne i lokalsamfundet.

3. Casebeskrivelse

På baggrund af nyhedsartikler primært fra webaviserne ’Ingeniøren’, den lokale ’Fyens stiftstiden-

de’, ’Tv2fyn’ og sidenhen Jyllands Posten samt Berlinske Tidende, har vi undersøgt hvilke elemen-

ter sagen om det Australske affald indeholder. Ud fra de artikler vælger vi at fokusere primært på

virksomheden Kommunekemi og borgergruppen NTN, og benytter derfor informationer fra re-

spektive hjemmesider samt en kort telefonsamtale med Kommunekemis marketingschef, Jesper

Hansen37. Dette gør vi for at undersøge hvilke konflikter skibene fra Australien bogstaveligt talt

bringer med sig i kølvandet.

35 Klassisk og moderne samfundsteori p.473 36 Ibid 37 Bilag 1 Note 1



Side 21

3.1. beskrivelse af selve sagen (Kim)

I dette afsnit vil vi anvende en multivokal tilgang, hvor vi hører alle relevante stemmer i sagen om

det Australske affald, for at danne overblik over sagens omfang. For overskuelighedens skyld har vi

lavet to tidslinjer over de vigtigste offentlige begivenheder og beslutninger, der har fundet sted i

sagen om det Australske affald. Den første tidslinje er hovedsageligt baseret på miljø – og plan-

lægningsudvalgets tidstabel38 og er en grovskitse over årene frem til at Miljøministeriet i somme-

ren 2010 giver godkendelse til at Kommunekemi kan modtage, opbevare og forbrænde det Au-

stralske affald.

(Figur 4 -tidslinje)

Herefter tager sagen fart. Borgergruppen ’Nej til Toksiner i Nyborg’ opstår i protest mod handlen

og sætter debatten på mediernes dagsorden. Mange melder sig på banen. De største begivenhe-

der i sagen siden miljøgodkendelsen er skildret herunder, for referencer se bilag 5:

38 Tidtabel for udviklingen i sagen om det Australske affald



Side 22

(Figur 5 –tidslinje)

Vi starter vores diskussion med Miljøminister, Karen Ellemann, som har givet tilladelse til, at hand-

len af det farlige affald fra Australien kan sættes i gang og modtages i Nyborg til december 201039.

Hun argumenterer:

"Den som har evnen har pligten"40,

Hun mener at når Kommunekemi kan destruere det farlige stof, skal de gøre det, når Australien

ikke selv kan41. Miljøministeriet udviser først ingen tegn på at give efter for de nervøse naboer og

oppositions politikere42. Karen Ellemann gav først efter, da presset bliver massivt på hende, og

Nyborgs borgmester samt egne partifæller beder hende tilbagekalde miljøgodkendelsen43. Presset

blev mobiliseret på baggrund af frygten for konsekvenserne af den farligere røggas, som opstår

ved forbrænding af det kræftfremkaldende og hormonforstyrrende Hexaklorbenzen (HCB) affald44,

39 Kommunekemi markerer sig internationalt 40 Ibid 41 Gifttransport til Nyborg? 42 Ellemanns giftige affære 43 Minister stopper giftskab 44 Giftskibene fra Australien er oplagte terrormål



Side 23

som oplagres i fedtvæv og dermed i vores fødekæde45. Borgerne og de andre politikere er ikke

trygge ved Kommunekemis beredskabsplan til trods for, at Kommunekemi har garanteret en øget

overvågning ved bearbejdelse af affaldet.

Den administrerende direktør for Kommunekemi mener ikke at der er grund til bekymring. Han er

stolt over afhandlingen og udtaler:

”For os er det affald business as usual, Det er en type affald, vi i forvejen behand-

ler,”.46

siger direktør Carsten Fich. Frygten for HCB affaldet samt dokumenter fremlagt på NTN’s hjemme-

side, der beviser, at Kommunekemi ikke har meget erfaring med fordampeligt HCB affald47, be-

kymrer Danmarks Naturfredningsforening. De blander sig i debatten. Danmarks naturfrednings-

forenings frygt er, at Danmark frem over bliver det land hvor alt verdens farlige affald dumpes. De

kommenterer på sagen:

”Tyskland vil ikke have det, hvorfor skal vi så tage det?.”48

Tyske affaldsforbrændingsvirksomheder har blandt andre også fået tilbud om dele af ordren.

Foruden alle ovennævnte instanser er der også sider på nettet, hvor privatpersoner har haft mu-

lighed for at deltage i debatten49. Bloggere ytrer bekymring omkring så farlige stoffers beskaffen-

hed på dansk jord, eller i danske farvande. De provokeres af tanken om Danmark som verdens

losseplads eller frygter, at fordi Danmark gennem de senere år har gjort sig bemærket på et glo-

balt plan med for eksempel Mohammed krisen nu har gjort sig selv til mål for terrorisme. De siger

at hvis al-Qaeda ville ramme Danmark og EU, vil en sabotage af et giftskib i dansk farvand være en

oplagt mulighed for dem.

45 Ikke på min halvkugle 46 Kommunekemi glad for farligt Australsk affald 47Åbent brev til miljøministeren 48Naturfredningsforening raser over 6100 ton giftige pesticider på vej til Fyn

49 Sådan skal kommunekemi fyre 10000 tons HCB af



Side 24

Ud fra ovenstående beskrivelse af sagen, vil vi nu dykke ned i undersøgelsen af Kommunekemi og

borgergruppen NTN, som repræsenterer de to yderligheder af interesse i denne sag, og har tacklet

medierne og aganda-settingen meget forskelligt.

3.2. Kommunekemi (Anne)

Kommunekemi A/S er en snart 40 år gammel virksomhed, som behandler farligt affald50. Affaldet

forbrændes i deres forbrændingsanlæg ved meget høje temperaturer, og dermed omdannes det

til stoffer, som kan neutraliseres. Kommunekemis primære kompetence er at skåne miljøet fra

farligt restaffald, som andre industrielle virksomheder efterlader sig, og er dermed et produkt af

Becks refleksive modernitet, der giver et bud på en løsning af vores samfundsproblemer. Men

Kommunekemi fokuserer på at kunne mere end destruktion af farligt affald. De arbejder meget

med innovation af muligheder, for at udnytte restprodukter efter afbrænding, og virksomheden

anvender overskudsvarmen fra forbrændingen til at forsyne store dele af Nyborg med billig fjern-

varme og elektricitet51 og viser dermed interesse for lokalbefolkningen. Desuden sponsorerer de

flere lokale foreninger. Kommunekemis motto er:

”fra destruktion til produktion” 52

I praksis betyder dette at de genanvender råstoffer, så disse kan bruges til industri og landbrug.

Dette er en måde, hvorpå Kommunekemi udviser stor interesse for miljøet53. Desuden er der stor

fokus på sikkerhed54. Her er det dog relevant at tilføje at Kommunekemi erkender, at de er en risi-

kovirksomhed, og derfor arbejder med at identificere og vurdere risici55. Kommunekemis udled-

ning af røggasser vurderes efter grænseværdier, som Beck beskriver som værende en problema-

tisk størrelse i forhold til de risici samfundet udsættes for.

50 Næsten 40 års erfaring 51Affaldsbehandling 52Mere end destruktion af farligt affald 53Med respekt for miljøet 54Kommunekemi er en sikker risikovirksomhed 55Ibid



Side 25

Kommunekemi har nogle politikker indenfor miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed, som dækker meget

bredt, se Bilag 3. I disse politikker tages der hensyn til omverden og befolkningen, hvor der bliver

nævnt; samarbejde med ’øvrige interessenter’, positivt miljø og sikkerhedsmæssigt hensyn i alle

sammenhænge de har indflydelse på, samt aktivt at øge offentlighedens forståelse for miljøeffek-

ten af Kommunekemis arbejde. Kommunekemis mission er skildret effektivt, via deres egen mo-

del, som ses herunder56:

(Figur 6 –mission)

Visionen, som er at finde på Kommunekemis hjemmeside, lyder som følgende:

”Kommunekemi er blandt verdens sikreste og mest miljøeffektive behandlingsanlæg

til farligt affald.”57

56 Mere end destruktion af farligt affald 57Ibid



Side 26

Kommunekemi er ejet af den nordiske kapitalfond, EQT Infrastructure, som er grundlagt i Stock-

holm58. Den svenske kapitalfonds primære fokus med de virksomheder de opkøber er forbedring

og vækst. I forhold til Kommunekemi skriver de:

”EQT lægger vægt på, at Kommunekemi er:

Teknologiførende

Har en stærk markedsposition hos både offentlige og private kunder i Dan-

mark og internationalt

Spiller en væsentlig rolle i en velfungerende miljømæssig værdikæde i et mar-

ked med langsigtet vækstpotentiale”59

Som vi kan forstå ud fra ovenstående beskrivelse, er kommunekemi deres ansvar bevidst. Kom-

munekemi har miljø – og sikkerhedsgodkendelser fra danske myndigheder, arbejder efter EU ord-

ninger60 og er certificeret efter internationale standarder61. Det er derfor paradoksalt at de havner

i denne sag, hvor issues netop umiddelbart handler om, hvorvidt det er sikkert og miljømæssigt

ansvarligt af Kommunekemi at tage ordren fra Australien.

Kommunekemi har ingen Issues Management plan eller generel krisekommunikationsplan62. Til

gengæld forudså de at denne sag ville komme63, når nu det havde været et problem i Tyskland, og

har derfor udviklet en krisekommunikationsplan specifikt til denne sag. Ellers arbejder kommune-

kemi med risiko og konsekvensberegning og har en beredskabsplan til de nødstilfælde der opstår.

Kommunekemi har, som virksomhed, en lang række stakeholdere, med en interesse i hvad de fo-

retager sig og har en indflydelse på deres forretningsgang. Disse stakeholdere er skitseret herun-

der i som stakeholder-mapping. Vi har valgt at dele stakeholderne op i primære og sekundære

efter Kommunekemis umiddelbare prioritering.

58 Ejerskab 59 Ibid 60 Vores ansvar 61 Fokus på samfundet 62 Bilag 1 note 1 63 Bilag 1 note 14



Side 27

Primære stakeholdere efter kommunekemis

prioritering i sagen om det Australske affald

Sekundære stakeholdere efter Kommuneke-

mis prioritering i sagen.

Kunder

Leverandører

Medarbejdere

Miljøministeriet

Lokale medier

Kommunernes Landsforening

EQT

Lokale politikere

Lokal befolkning i Nyborg

NTN

Den danske befolkning

Greenpeace

Danmarks naturfredningsforening

Politikere på Christiansborg

Miljøet

Nationalomspændende medier

Australiens befolkning

Havnearbejdere

Fragtfirmaet

(figur 7 –stakeholdermap)

De primære stakeholdere er dem, hvis interesse kommunekemi har været opmærksomme på og

forsøgt på at varetage, og dermed også hovedsageligt dem, som står på Kommunekemis side i

sagen. De sekundære stakeholdere er de, som Kommunekemi enten ikke har tydeligt prioriteret i

denne sag og selv er trådt frem efter interesse, eller er reelt set først nu blevet knyttet til Kommu-

nekemi.

Det der er interessant at overveje er at næsten alle Kommunekemis primære stakeholdere har en

økonomisk interesse i sagen. Foruden kunder, leverandører og ejer, som har mere oplagte øko-

nomiske interesser i sagen, er det interessant at nævne at de lokale politikere kan have interesse i

at kommunekemi får handlen, da de gerne ser handlen blomstre i Nyborg og Kommunekemi på

mange måder også er en økonomiske gevinst for Nyborg. De lokale politikere har dog efter issuets

udvikling valgt også at tage afstand fra handlen og ønsker den stoppet64. Også medierne har en

gevinst ud af at dække sagen, da den giver gode oplagstal, men de bliver dog ikke prioriteret af

Kommunekemi. Blandt de sekundære stakeholdere er der derimod en overvægt at politisk og mo-

ralsk interesse for sagen. Politikerne har interesse i sagen, fordi den har fået meget medieomtale

64Nyborgs borgmester siger nej til HCB-affald



Side 28

og derfor har de valgt at forholde sig til, hvorvidt de mener at handlen og transporten skal finde

sted eller ej, og gjort det til deres mærkesag. Grundet vores stakeholderdefinition samt issuets art

finder vi det her relevant at inddrage miljøet som en stakeholder der bliver, om ikke overset af

Kommunekemi, så i hvert tilfælde i bliver fremstillet af NTN som kompromitteret i sagen. Aktuelt

for dette issue kan der laves en kobling til den øgede bevidsthed der for eksempel har medført at

man har indført målinger af forskellige giftstoffer i det arktiske miljøs dyreliv, for at teste hvor vidt

de skadelige stoffer kommer omkring og hvad konsekvenserne er65. Som nævnt i indledningen er

virksomhederne samfundets helte og skurke. Heltene er, præcis som på film, dem der forsvarer

andre som ikke kan forsvare sig selv. Miljøet kan ikke svare for sig selv i dette issue. Greenpeace,

Danmarks Naturfredningsforening og delvist NTN stiller sig frem, som fortalere for miljøet. NTN

taler, ud over miljøet, også for lokalbefolkningens bekymring for at noget går galt under forbræn-

dingen og hvilke skader det betyder for borgerne i Nyborg. Dette leder os videre til afsnittet om

NTN, deres bevæggrunde samt deres stakeholdere.

3.3. ’Nej til Toksiner i Nyborg’ (Kim)

NTN er en borgergruppe, som blev oprettet i protest mod den handel og transport, som finder

sted mellem den danske virksomhed, Kommunekemi, og det Australske firma, Orica66. NTN er

hvad Beck kalder et farefællesskab og hvad Heath og Palenchar kalder en aktivistgruppe. Deres

mål er at stoppe handlen af det farlige kræftfremkaldende stof, HCB. NTNs slogan er ’Stop gift-

transporten’. Ellegaard, Talsperson for NTN, gør det klart at protesten ikke går på Kommunekemi

som virksomhed, ordren denne har modtaget, samt på Miljøministeriets godkendelse. NTN mener,

at Danmark ikke kan undvære Kommunekemi og det stykke arbejde de leverer for samfundet og

miljøet, men at det er et problem at det ikke længere er kommunalt ejet og derfor opererer med

en anden dagsorden, som i højere grad vægter profit67.

65 Mest gift i isbjørne på grønland 66 Initiativgruppen 67 Giftskib uvelkommen i Nyborg



Side 29

Ifølge Heath og Palenchar skabes aktivistgrupper med det formål at skabe reguleringer og love,

som hæver den moralske standard i samfundet68. Dette har tydeligt vist sig i denne sag, hvor NTN

har politianmeldt Kommunekemi for at tvinge politikerne, i særdeleshed Miljøministeriet, til at

forholde sig til borgergruppens kritik69. Heath og Palenchar mener desuden at en succesfuld akti-

vistgruppe skal besidde og kontrollere økonomiske, politiske og sociale ressourcer70, som giver

dem magt over virksomheden, de protesterer imod. I forhold til ressourcerne kan disse være be-

væggrunden for at bede Greenpeace og Danmarks naturfredningsforening om hjælp, da begge

disse organisationer har velstruktureret netværk og økonomi i deres kamp for miljøet.

NTN har længe forsøgt at appellere til både de danske myndigheder, Kommunekemi og Orica om

ikke at gennemføre handlen. På deres hjemmeside skriver NTN:

”Desuden har firmaet Orica, der ønsker giften destrueret på Kommune Kemi, i medi-

erne tilkendegivet, at “where there is opposition we will not go” (Environmental Ma-

nager, No 547, 11. July 2006).

Vi vil vise dem, at der er opposition, også i Danmark!”71

På samme hjemmeside er der også offentliggjort et brev, som NTN har sendt til miljøministeren,

der giver udtryk for, at godkendelsen af det farlige HCB affald er vildledende udarbejdet72, hvilket

førte til politianmeldelsen, som tvinger miljøministeren til at forholde sig til rapportens upræcise

dokumentation.

NTN har, ligesom Kommunekemi, en række stakeholdere i sagen om det Australske affald. Vi har

her valgt at dele stakeholderne op efter, om de har ens eller modsatrettede interesser med NTN.

68 Strategic Issues Management p. 165 69 Nyborg er lettet over stop af giftskib 70 Strategic Issues Management p. 167 71 Initiativgruppen 72 Åbent brev til miljøministeren



Side 30

Stakeholdere, som har den modsatte interesse

end NTN.

Stakeholdere på NTNs side

Kommunekemi

EQT

Orica

Lokalsamfund i Australien

Miljøministeriet

Andre nyheder

Danmarks naturfredningsforening

Greenpeace

Oppositionen i dansk politik

Medierne

Danmarks befolkning

Miljøet

Lokalbefolkningen i Nyborg

(figur 8 –stakeholdermap)

Det giver sig selv hvorfor Kommunekemi, EQT, og Orica står nævnt, som stakeholdere med mod-

satrettet interesse. Miljøministeren har også primært vist sig som fortaler for handlen og har der-

med også modstridende interesser med NTN. Lokalsamfundet i Australien ønsker, såvel som bor-

gerne i Nyborg, ikke at opbevaringen, forbrændingen samt deponeringen, finder sted i deres bag-

have73, og Nyborg er deres mulighed for at slippe af med skraldet.

Under stakeholdere, med samme ønske som NTN, står de foreninger, der går ind for at beskytte

miljøet, og som mener at transporten er problematisk. Desuden er der den danske befolkning og

herunder særligt lokalbefolkningen i Nyborg, som ikke gerne ser at Danmark og Kommunekemi

bliver hele verdens losseplads for miljøfarligt affald. De er, som Beck, bekymret for hvilke risici det

giver os, at det farlige affald skal destrueres her i landet74. Der er på det seneste endog tale fra

oppositionens side om at indføre en skærpet lovgivning om import af farligt affald75. ’Andre nyhe-

der’ er skrevet under de stakeholdere, som NTN ikke deler interesse med. Det skyldes at de indgår

i kampen om spaltepladsen i de danske medier, hvor NTN forsøger at få sagen om det Australske

affald gjort så tydelig som muligt.

73 ”A deadly legacy” 74 Naturfredningsforening raser over 6100 ton giftige pesticider på vej til Fyn 75 Presset øges på Ellemann i giftsag



Side 31

3.4. Delkonklusion

Ud fra ovenstående betragtninger kan vi se at der er mange stemmer, der deltager i debatten. I

debatten om det Australske affald mener NTN, at ingen andre vil have affaldet, så hvorfor skal

Danskerne tage det? Borgergruppen mener ikke, at det er Danmarks ansvar at skaffe det af vejen.

Fra fortalerne for at gennemføre handlen, Kommunekemi med Miljøministeriet i medhold, er ho-

vedargumentet, at når Kommunekemi har evnerne, har denne ligeledes pligten og desuden også

interessen. NTN kommer således i klemme i forhold til Kommunekemis forretningsgang, fordi de

føler sig udsat for unødige risici, og som Heath og Palenchar skriver:

”the perception of risk is certain to lead to issue discussion and even to crisis”76

Det har i hvert tilfælde vist sig at være sandheden i denne sag om det Australske affald, og med-

førte polititilholdet, som resulterede i en midlertidig standsning af handlen. Det er naturligvis

uheldigt for Kommunekemi at de først er kommet på mediernes agenda nu med sådan en negativ

sag, da de dermed ikke har meget ’good will’, overfor pressen og læserne, at bygge deres udtalel-

ser på.

Siden påbegyndelsen af denne afhandling har sagen udviklet sig og i dag nogle områder ligner me-

re en krisekommunikationsafhandling end en Issues management afhandling. Men sådan er det

når man giver sig i kast med en så aktuel case. Vores interesse ligger stadig i at anskue sagen som

et issue, og tager nu fat på dette ud fra følgende definition:

”Issues do not simply exist or occur: Issues are created when publics and organiza-

tions attach significance to them” 77

(Crable & Vibbert 1986: 64)

4. Strategisk Issues Management model

I denne, hoveddel af afhandlingen, vil vi både tage i betragtning hvordan Kommunekemi har tack-

let issuet uden bevidst at arbejde med Issues Management, hvordan vi vil råde dem til at bruge

dette værktøj i denne sag og hvordan de fremadrettet kan arbejde med SIM i andre sager også.

76 Strategic Issues Management p. 174 77 Public relations as communication management p. 64



Side 32

4.1. Issues scanning (Kim)

I denne første analysedel vil vi scanne Kommunekemis omverden for potentielle issues. I den for-

bindelse vil vi se på konteksten og generelle tendenser for issues, som relaterer sig til casens ind-

hold. Dette bunder overordnet i samfundsdebatter om miljøbevidsthed, sikkerhed og sundhed.

Det er uundgåeligt at nævne global opvarmning, idet vi ser på debatten om miljø. Globalt har der

været internationale møder om hensyn til verdens klima i fremtiden, hvorved der er afholdt cop

15 og senere cop 16 møder78. Blandt andet har Danmark afholdt det seneste verdensmøde om

disse standarder for verdens lande79. Dette har haft en afsmittende effekt på Danmarks fokus på

miljø, hvor der i den senere tid har været politisk, såvel som erhvervsorienteret fokus på miljøet.

Dog er det her værd at bemærke hvor meget højere finansministeriet er prioriteret end Miljømini-

steriet i det danske samfund, hvilket godt kan give et indtryk af at profit kommer før miljøet. Poli-

tisk fokus på grund af interesse for vedvarende energi og i erhvervssammenhæng inkorporerer

virksomheder i nogen grad miljømæssigt hensyn. Der er således også en sammenhæng mellem

erhvervslivet og miljøet ifølge et CSR perspektiv, hvor virksomheder har et medvirkende ansvar for

at nedbringe brugen af ressourcer til produktionen. Denne miljøbevidsthed ifølge miljødebatten

gør issuet til en meget relevant problemstilling i den nuværende samfundsdebat.

Den stigende miljøbevidsthed har dog modstridende interesse i forhold til virksomheders produk-

tivitet. Det er et konfliktområde at have stigende fokus på miljø, men samtidig have fremgang i

produktiviteten. Set i forhold til kommunekemi anvendes ressourcer til at forbrænde det miljøfar-

lige affald og deres produktion er netop en proces der skåner miljøet. Men det forbrug af energi

de har, medfører trods alt en co2 belastning, som i høj grad ligger i røggasser fra produktionen.

Virksomheden tager dog del i miljøbevidstheden, idet udvindingen af affaldet bliver omsat til

energi, der servicerer dele af Nyborg med elektricitet. Ligeledes har der, generelt i samfundet, væ-

ret debat om at nedbringe anvendelser af energiressourcer til produktionen. Debatten om miljøet

er udbredt og rammer private, såvel som erhvervsvirksomheder, hvilket skal ses i sammenhæng

med et fælles ansvar om at tage hensyn til miljøet.

78 What is COP 16/CMP6 79 COP 15 og København



Side 33

Endnu et issue er spørgsmålet om sikkerhed. Love, regler og krav om håndteringen af affaldet er af

afgørende betydning for Kommunekemi. Blandt andet er der krav om overvågningen af det miljø-

farlige affald, da affaldet kan ætse den emballage, som omgiver affaldet80 samt udledningens

grænseværdier. Miljøministeriet har til transporten et krav om at transportskibet skal have et

dobbeltskrog til at inddæmme giftgasserne samt være adskilt fra andet materiale81. Tilmed er der

krav om medarbejdernes arbejdsmiljø på fabrikken i Nyborg82. Dette sikkerhedsmoment leder

over i teorien om risikosamfund ifølge Ulrich Beck. Vi danskere kan føle os utrygge ved de miljø-

mæssige risici, som konstant lurer i Kommunekemis ansvarlighed til omverdenen.

Et tredje issue, i samfundet, er debatten om folkesundhed, hvilket ses i sammenhæng med ned-

bringelse af sygdomme. Issuet er relevant, da en potentiel lækage eller røgudvikling vil sprede HCB

via henholdsvis luftveje og vandet. Denne gift indeholder kræftfremkaldende kemikalier, der kan

have stor sundhedsskade for borgere i og omkring et større geografisk område. I et sådant tilfælde

vil der være potentielt risiko for kræftsygdomme83, hvilket giver Kommunekemi et større etisk an-

svar.

I Kommunekemis situation ser vi det som fordelagtigt at scanne omgivelser især i lokalsamfundet.

Til dette vil et lokalt medie være interessant. Eksempelvis vil ’Fyns Stiftstidende’ være aktuelt, da

dette medie er lokalt orienteret og giver dermed indblik i lokalsamfundets holdninger omkring

givne historier. I denne forbindelse kan Kommunekemi spotte holdninger fra borgere, kritikere og

eksperter til at inspirere til fokusområder at arbejde videre med. Foruden dette lokale avismedie

kan vi anbefale bladet ’ingeniøren’, da dette blad blandt andet omfatter fokusområder for energi

og miljø84.

80 Giftig HCB-sag presser Kommunekemi til øget overvågning af dioxiner 81 Miljøstyrelsen lover bjergning af HCB-gift -men aner ikke hvordan 82 Bilag 3 83 Giftskibene fra Australien er oplagte terror mål 84 Miljø



Side 34

4.2. Issues identification

I dette afsnit vil vi identificere issuet ved at diskutere sagen i forhold til de punkter Heath og Pa-

lenchar opsætter. Hertil inddrager vi Renfros teori om identifikation af issues hvilken Heath og

Palenchar også selv refererer til85 samt Bernsteins cobweb metode til at identificere hvor de stør-

ste legitimitetskløfter opstår mellem Kommunekemi og NTN.

4.2.1. Identifikation af issuet (Anne)

Issuet om det Australske affald kan helt sikkert potentielt få langvarig indflydelse på Kommune-

kemis strategiske plan. Som med de fleste issues har man tendens til at frygte en negativ indvirk-

ning på virksomhedens strategiske målsætninger, og det er også velbegrundet. Grundet sagens

udvikling lader det til, at Kommunekemis økonomisk strategiske målsætninger lider skade og deres

mission misvedligeholdes, hvor der under sikkerhed, står der som vist i figur 6:

”På kommunekemi er et godt og sikkert arbejdsmiljø og en bæredygtig påvirkning af

mennesker, dyr og miljøet omkring os.”

Denne del af missionen bliver påvirket af sagen, da det ud fra NTNs udtalelser tydeligt ses, at NTN

ikke opfatter påvirkningen af miljøet, som bæredygtigt i forhold til handlen.

Dette issue er opstået som en effekt af Kommunekemi, der handler imod en central del af den

danske befolkning, nemlig lokalbefolkningens interesse. Desuden ligger der en debat om social

ansvarlighed til grund for issuet. At tage handlen kan nemlig både ses som ansvarligt og uansvar-

ligt, afhængigt af, hvilket perspektiv man ligger på debatten. Globalt set løfter Kommunekemi et

stort ansvar og hjælper Australien af med et problem, de har båret på længe. Lokalt set er det

uansvarligt af Kommunekemi at tage handlen, fordi virksomheden dermed udsætter lokalbefolk-

ningen for fare.

I forhold til turbulensgraden må Kommunekemi være opmærksom på at både deres nær –og

fjernmiljø kan ændre sig på kort tid og nye deltagere i debatten, der stadig bliver mere kompleks,

kan komme frem. Som skrevet i tidslinjen er der siden Kommunekemi tog handelen, udviklet en

85 Strategic Issues Management p.101



Side 35

modstandsgruppe, borgergruppen NTN og blandt andre Danmarks naturfredningsforening og

Greenpeace har sidenhen sluttet sig til debatten. Sagen om det Australske affald er blevet en

mærkesag for politikerne i den offentlige debat op til næste folketingsvalg86 og kommunekemi kan

derfor kun forvente at issuet stadig stiger i intensitet. Borgergruppen NTN vil formentlig forsøge at

være uforudsigelige i deres taktik samt lede efter nye indgangsvinkler, hvorpå de kan fange Kom-

munekemi i nogle udtalelser, som kan skade Kommunekemi i den offentlige debat, på samme må-

de som en journalist der interviewer ud fra begrebet revolverjournalistik87. Issuet var under påbe-

gyndelsen af denne afhandling endnu heller ikke fuldt ud defineret men vil blive diskuteret yderli-

gere i Renfros model herunder.

4.2.2. Renfros livscyklusmodel (Kim)

Som led i at identificere issuet om det miljøfarlige affald, i denne analyse, vil vi nu inddrage Willi-

am L. Renfros livscyklusmodel, der kan skitsere udviklingen af issuet. Første trin i livscyklusmodel-

len er ’fødsel’, hvilken bunder i samfundets debat om issuet. Der har løbende været debat og ge-

nerelt fokus på miljøet, som nævnt i afsnittet om skanning. Af denne årsag har issuet fået en eks-

tra bevågenhed og interesse i offentligheden.

I Renfros anden trin bliver issuet ’defineret’ i den konkrete sammenhæng. Det fik stor opmærk-

somhed fra samfundet, da Kommunekemi sagde ja til ordren fra Australien. Som nævnt i casebe-

skrivelsen, godkendte Miljøministeriet at transportere det miljøfarlige affald til Danmark, hvoref-

ter det skal udvindes. Det vakte stor røre og ikke mindst for borgere i Nyborg88.

I tredje trin fik issuet et ’navn’, men der har været flere benævnelser af issuet. Blandt andet har

der været stor debat via artikler på nettet, hvor issuet har været omtalt som ’det Australske affald’

og ’det miljøfarlige affald’. Førstnævnte benævnelse har et mere neutralt udtryk end det andet,

som indeholder det værdiladede ord ’miljøfarlig’. Af borgergruppen, aktivistgruppe mod issuet,

86 Australsk affald til Nyborg i strid med EU regler 87”Journalist, der vinkler sine spørgsmål på forskellige måder, så han kan fange den interviewede i sine egne udtalelser

eller modsigelser med dokumentationer.”

88 Borgere bekymret over Australsk gift



Side 36

har navnet yderligere været ’gifttransporten’89. Der har således ikke kun været ét navn, der navn-

gjort issuet. Vi, som forskere, mener dog at flertydigheden af benævnelsen kan have sammen-

hæng med udviklingsstadiet, som issuet befinder sig i. Det er, som nævnt, et meget aktuelt emne,

som netop er offentliggjort. Derfor er issuet blevet navnkaldt i mange forskellige medier og kon-

tekster og endnu ikke fået en konkret og entydig benævnelse.

Efter at issuet er kommet til debat i offentligheden, har der været modstridende parter. Vi forhol-

der os til Kommunekemi og borgergruppen NTN som ’forkæmpere’ for issuets to sider, da disse er

de to mest centrale i sagen. Foruden de to nævnte organisationer har Miljøministeriet haft en af-

gørende rolle i begyndelsen af issuets udvikling, da det netop var miljøministeriet, der godkendte

transporten af det miljøfarlige affald. Mere konkret står organisationernes talsmænd for at videre-

kommunikere budskaberne og derfor er disse talsmænd for de pågældende organisationer, Kom-

munekemi og borgergruppen, nøgleaktørerne, hvor de interessestridende udtalelser foregår.

Organisationernes talsmænd videregiver de pågældende syn på sagen. Efter disse reaktioner fra

nøgleaktørerne bliver de mest centrale ’grupper’ involveret i sagen90. Disse grupper er stakeholde-

re, der har nær relation til issuets omfang og indhold. Blandt andet er de centrale stakeholdere

borgere i Nyborg, som er meget bekymrede for at den lokale virksomhed, Kommunekemi, vælger

at modtage ordren fra Australien. Generelt opstår der bekymringer i samfundet, da en potentiel

krise ikke kun påvirker virksomheden Kommunekemi, men har ligeledes meget stor risiko for dan-

ske borgere.

Issuet har nu udviklet sig til en stor debat i samfundet. Derfor vinder den ’anerkendelse i medier-

ne’. Dette er i kraft af at emnet har en stor nyhedsværdi og er meget aktuel, hvilket har sammen-

hæng med debatten om det generelle miljøhensyn.

Foruden Renfro vil vi som nævnt under teoriafsnittet også komme ind på det sidste punkt i Er-

wings tilsvarende model. Han siger her at et issue er modnet når politikere formulerer politikker

omkring dette issue. Inden denne handel med Australien kom på dagsordenen var der formuleret

to nævnte konventioner på området, Stockholm konventionen som siger at medlemslande skal

89 Initiativgruppen 90 Håndbog i strategisk Public Relations p. 287



Side 37

hjælpe hinanden af med miljøfarligt affald91 og Basel konventionen, som siger at affaldet skal de-

strueres så tæt på kilden som muligt92. Handlen mellem Kommunekemi og Orica har derefter

skabt en del debat blandt politikere, og oppositionen bruger det som en mærkesag, at, med dem i

en regering vil sådanne handler ikke finde sted93. Senest har miljøminister Karen Ellemann så valgt

at udskyde, men ikke stoppe, transporten af affaldet94.

4.2.3. Bernsteins Cobweb (Anne)

I denne del vil vi identificere de centrale områder, som Kommunekemi skal rette fokus på, gennem

en komparativ analyse. Vi modstiller Kommunekemis egen og NTN’s vurdering af Kommunekemi

for at finde ind til sagens kerne af den største uenighed om issues i sagen om det Australske affald.

Issues opstår ved afgørende forskel mellem organisationens ageren og forventninger om denne

hos stakeholdere, såkaldte legitimitetskløfter.

Vi har af vores egen forforståelse gennem mediernes omtale af sagen, samt de respektive hjem-

mesider for de to modparter, skabt en forståelse for de issues der er bragt i spil i sagen. Ud fra

denne viden, samt områder vi kunne forestille os kunne være medvirkende til konflikten, har vi

opsat 8 punkter, vi finder vigtige for issuet.

1)Kommunikation har vi medtaget, da manglende, ukorrekt, utilstrækkelig, eller delvist usand in-

formation ofte er en medvirkende faktor, når et issue skaber konflikter mellem to parter, og det

ønsker vi at undersøge om er tilfældet i denne sag. 2)Etik finder vi relevant i forhold til at få infor-

manternes konkrete bud på, hvorvidt det er etisk korrekt af Kommunekemi at tage en sådan han-

del, jævnfør problemformulering. Da de to parter ikke har samme perspektiv i sagen, forventer vi

at de ikke er enige i Kommunekemis præstation på dette område. NTN har, som tidligere nævnt,

et lokalt fokus, og Kommunekemi et mere globalt fokus. Dette leder os videre til at bede om en

bedømmelse af Kommunekemis 3)lokale fokus, da det ifølge Kommunekemi er en vigtig del af de-

91 Naturfredningsforening raser over 6100 ton giftige pesticider på vej til Fyn 92Baselkonventionen 93 Presset øges på Ellemann i giftsag 94 Minister stopper giftskib



Side 38

res ’licence to operate’95. Under lokalt fokus interesserer vi os også for, i hvor høj grad Kommune-

kemi har inddraget den lokale befolkning. 4)Sikkerhed har vi inddraget for at undersøge om par-

terne mener at Kommunekemis sikkerhed er i top, i forhold til håndteringen af det farlige affald,

herunder medarbejder sikkerhed og teknisk sikkerhed og forhold til maskinerne. Fra sikkerhed

bliver vi automatisk ledt videre til punktet 5)kvalitet af behandling af affald, som går mere på ud-

ledning, deponi, restprodukter og røggasser, altså alle de usynlige og uhåndgribelige ting, som

ifølge Beck er en reel risikoforøgelse for borgerne i samfundet. Næste punkt vi har valgt er

6)miljøbevidsthed, hvilket lægger sig op ad punktet kvalitet, men bliver i et lidt bredere perspektiv.

7)Samarbejde med stakeholderne har vi valgt at medtaget for hovedsageligt at undersøge, hvem

Kommunekemi prioriterer og hvor godt de mener at have klaret det. 8)Troværdighed har vi valgt

at medtage for at se om Kommunekemi selv mener, at de har tacklet sagen så godt, at deres tro-

værdighed ikke har lidt skade og om NTN er enig.

Ud fra de to svar vi har fået af vores informanter, har vi lavet en visualisering af deres respektive

vurdering som ses herunder. Originalerne er vedlagt som bilag 7.

95 Bilag 1 note 4



Side 39

(figur 9 –cobweb)

Ud fra ovenstående visualisering er vi først og fremmest blevet overbevist om eksistensen af flere

legitimitetskløfter, som er medvirkende til at skabe et issue af sagen om det Australske affald. Der

næst er vi blevet klogere på hvilke områder vi kan udelukke, samt hvor Kommunekemi bør overve-

je at sætte fokus på frem over. For eksempel er det tydeligt i figur 9, at Etikken i at tage denne

handel forstås meget forskelligt og at dette formentligt har været medvirkende til, at der er

uoverensstemmelse mellem opfattelserne af Kommunekemis troværdighed og miljøbevidsthed i

sagen. De andre emner vil vi ud fra visualiseringen ikke direkte tage fat i, men kun i bekræftelse af

deres indvirkning på andre emner. I forhold til samarbejde er der ikke nogen stor legitimitetskløft,

men dette skyldes at begge parter ikke sætter Kommunekemis samarbejde højt på skalaen, hvor-

for der stadig er plads til en del forbedring på dette område.



Side 40

4.2.4. Delkonklusion

Ifølge Heath og Palenchar munder Identifikation ud i bevidstheden om, at et nyt issue er ved at

opstå, at et eksisterende issue har taget en ny retning, eller at en bekymring udvikler sig til et is-

sue. Ofte sker der det, at et issue finder organisationen i stedet for at organisationen finder issuet,

hvilket det ud fra mediedækningen godt kunne være tilfældet i denne sag.

Issuet om det Australske affald kan påvirke Kommunekemi på sigt fordi borgergruppen NTN føler

at de bliver påvirket af Kommunekemis mission og dermed sætter sig for at modarbejde denne.

Issuet defineres ud fra Renfros model og forkæmperne NTN navngiver dette ’gifttransporten’, men

issuet har ikke fået et enkelt alment kendt navn. Vi undersøger ud i issuet ud fra ’cobweb’en for at

finde frem til hvilke legitimitetskløfter der er mest præsente. Her finder vi at Kommunekemi bør

rette deres fokus i issues-debatten mod troværdighed og etik. Som det naturlige næste skridt på

vejen efter ’cobweb’en vil vi fortsætte med en analyse af de interessante områder.

4.3. Issues Analysis

I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i de legitimitetskløfter, vi har beskrevet under forrige afsnit,

samt nye vigtige emner, vi har opdaget under afkodningen af vores empiriske data. Vi har i afsnit-

tet ’Issues scanning’ beskrevet konteksten, og nu vil vi dykke mere ned i selve teksten for ud fra

dens bestanddele, at forstå helheden. Vi vurderer hovedsageligt, at de emner som er blevet disku-

teret af de to parter, og som har været medvirkende til disse issues opståen, bunder i en etisk dis-

kussion. Denne diskussion indeholder mange aspekter og vi inddrager aspekter omkring miljø, pro-

fit, lokalt kontra globalt fokus i forhold til etik, samt troværdighed, som et resultat af deres brug af

de klassiske retoriske virkemidler, appelformer.

Etik og moral befinder sig uden for lovgivningens rammer. Det er forventet at man overholder lo-

ven som et minimum, men derudover er det også forventet at man, som ansvarlig borger, udviser

en sans for etik og moral. Det samme gør sig gældende for virksomheder. Som nævnt allerede i

indledningen anses virksomhedsledere som samfundets helte eller skurke, og hvilken af disse to

labels de får påsat afgøres af deres etiske ansvarlighed.



Side 41

Vi stiller således os selv spørgsmålet:

”er det etisk korrekt af Kommunekemi at tage handlen med det Australske affald?”

Etik er et af de punkter vi har bedt de to informanter om at vurdere Kommunekemi ud fra i

’cobweb’en, og det er her den største kløft er at finde. Fich fortæller os i den sammenhæng at der

er forskel på, om vi mener at det er fair at diskutere etik i forbindelse med denne sag, eller om det

omhandler, hvorvidt Kommunekemi har opført sig etisk korrekt, og udtaler:

”Om vi har opført os korrekt eller om det er en etisk uhåndgribelig problemstilling det her(…)

Jeg synes sagtens man kan stille spørgsmålstegn ved det principielle i at transportere, det sy-

nes jeg er en rimelig diskussion”96

Samtidig siger Fich, at han mener, at Kommunekemi har opført sig fuldt ud etisk ansvarligt i sagen

om det Australske affald. Her er Ellegaard meget uenig i at Kommunekemi har handlet etisk kor-

rekt, og måske endda også uenig i, hvorvidt etikken i at fragte affaldet den lange vej mellem Au-

stralien og Danmark overhovedet burde sættes til diskussion. Vi vælger derfor at opsætte dette

afsnit ud fra en diskussion af vores to informanters udtalelser. Vi sætter diskussionen op i ram-

merne af nytteetik og pligtetik, som er beskrevet i teoriafsnittet.

4.3.1. Nytteetik (Kim)

Den primære nytteetik i denne sag er ingen uenige om. Målet er at skåne miljøet. Men uenighe-

den opstår i, hvorvidt der forefindes utilsigtede konsekvenser, som kompromitterer målet og der-

med strider med tilsigtede nytteværdi. Her går diskussionen på om sikkerheden og kvaliteten er i

top. Issuet bliver italesat gennem agenda setting med miljøet som omdrejningspunkt, men begge

parter har andre interesser at forsvare.

I forhold til spørgsmålet om sikkerhed og kvalitet af forbrændingen af affald vurderer Fich risiko og

konsekvensberegningen af denne sag i samme omfang, som tidligere gennemførte handler97. Han

siger dermed i forhold til nytteetikken, at det ikke er nødvendigt i højere grad at forholde sig til

96 Bilag 1 note 2 97 Bilag 1 note 7



Side 42

utilsigtede konsekvenser. Fich fortæller, at processen grundlæggende er den samme uanset hand-

lens omfang. Konkret sammenholder han det Australske affald med kendte forarbejdningsproces-

ser og beskriver handlen som ’business as usual’98. Fich tilføjer, at Kommunekemi har erfaring med

stoffer, som ligner HCB meget og virksomheden forbrænder mange forskellige kemiske stoffer.

Blandt andet har virksomheden forbrændt søsterstoffet PCB, hvilket indikerer et erfaringsgrund-

lag99, der kan være en fordel i forbrændingen af det Australske affald.

Som tidligere nævnt, deler Ellegaard ikke denne betragtning, da han fortæller om HCBs skadelige

virkning både ved spredning gennem vand, via spild under transporten og luft via spredning gen-

nem røggasser. Denne holdning fra NTN danner en parallel til Beck´s teori om risikosamfund, idet

Kommunekemi indgår risici i forarbejdningen af affaldet. Ellegaard nævner dog at sikkerheden

uden tvivl er i orden, da der er krav om sikkerheden fra politiske beslutningstagere100. Han ønsker i

denne forbindelse at kravene bliver større for at opnå større sikkerhed:

”Men miljøstyrelsen burde jo for lang lang tid siden have stillet ubetingede krav til

dem om at de skulle foretage det der hedder kontinuerlige målinger på deres røggas-

ser.’ 101

Jens Ellegaard ønsker således især større sikkerhed via målinger og fortæller om behovet for kon-

tinuerlige målinger. Her kan man ifølge Beck argumentere for problemet i behovet for at udføre

sådanne målinger og spekulationer i grænseværdier, da blot en lille dosis udledt HCB tilsyneladen-

de også medfører øgede risici for miljøet. Ellegaard udtaler ligeledes, at Kommunekemi frivilligt og

proaktivt har øget sit fokus på målinger og har selv indsamlet prøver løbende i processen102, men

overordnet ønsker Ellegaard endnu mere måling og kontrol. Vi tolker dette som en naturlig reakti-

on, da Ellegaard er borger i Nyborg og ønsker højere sikkerhed for at skabe større tryghed i lokal-

samfundet.

Fich forholder sig generelt meget praktisk til issuet, og forholder sig derfor også i høj grad til nyt-

teetikken frem for pligtetikken. Nytteetikken er den mest håndgribelige og Carsten Fichs ønske er,

98 Bilag 1 note 7 99 Ibid 100Bilag 1 note 30 101Bilag 1 note 30 102Ibid



Side 43

at issuet ikke bliver gjort større og mere uoverskueligt i stakeholdernes oplevelse103. Direktøren

fremsætter kernen i den etiske diskussion som følgende:

”er det miljømæssigt rimeligt og er det realistisk at forestille sig at Australien gør det selv?”104

Han argumenterer i denne forbindelse for, at det er mest etisk og miljømæssigt korrekt at få affal-

det forbrændt så hurtigt som det er muligt105 i stedet for at vente på, at Australien selv bygger et

forbrændingsanlæg, hvilket først vil stå klar om cirka ti år106. I mellemtiden vil affaldet blot hobe

sig op grundet den omemballering, der skal finde sted med jævne mellemrum107. Yderligere at alle

er enige om at dette affald ikke kan opbevares og føjes til deponi, da det skal destrueres inden for

rimelig tid på grund af affaldets karakter108. Fich fortæller om selve ’nytten’ i at Kommunekemi

tager handlen, og opsætter tre Karthago sætninger; 1)skidtet skal destrueres, 2) Australien kan

ikke selv og 3) Kommunekemi kan gøre det miljømæssigt sikkert109. Dermed holder han fokus på

den praktiske nytteværdi, som Kommunekemi leverer i denne sag og dermed forholder sig til nyt-

teetikken.

Ellegaard taler i forbindelse med nytteetikken om de utilsigtede konsekvenser, som fragten til

Danmark og forbrændingen på Kommunekemi kan få. Ellegaard fortæller om besværligheden ved

at forarbejde HCB:

”Det er faktisk unedbrydeligt”110

Og forklarer:

”(…) men det der så sker, er, at det faktisk opkoncentreres igen bagefter.” 111

Foruden skadelige virkninger fra røggassen er Ellegaard ligeledes bekymret for lækager, da ethvert

udslip gennem direkte udledning såvel som gennem røggasser vil få konsekvenser for fremtiden.

103Bilag 1 note 16 104 Bilag 1 note 3 105 Ibid 106Bilag 1 note 18 107Naturfredningsforening raser over 6100 ton giftige pesticider på vej til Fyn 108 Bilag 1 note 5 109 Bilag 1 note 5 110 Bilag 1 note 25 111 Bilag 1 note 34



Side 44

Ellegaard fortæller om HCB affaldets evne til at samle sig fra mikroorganismer igen efter forbræn-

dingen112. Disse HCB partikler kan derefter spredes over have, marker og byer. Herefter fremsæt-

ter Ellegaard konsekvenser for fødekæden i havet hvor fiskene forgiftes og hvorledes HCB kan ha-

ve indvirkning på de fødevarer der indeholder animalsk fedt:

”(…) fordi det har tendens til at ophobe sig i fedtvæv (…)” 113

Han fortæller om perspektivet af en røggasudledning, som kan forårsage direkte spredning af HCB

ud over byen samt vandet og derved gøre stor skade på miljøet i mange år:

”og det vil selvfølgelig indvirke på nærområdet, men nok så væsentligt så vil det jo

glide ud over havet og lande der” 114

Vi tolker, ud fra dette, at talsmanden for NTN ser stor fare for at HCB-giften vil udledes og forårsa-

ge skade efter forbrændingsprocessen.

4.3.2. Pligtetik (Anne)

I pligtetikken er der generel uenighed mellem de to parter. De er meget uenige om hvorvidt det

danske samfund er forpligtet til at tage imod det Australske affald. Som tidligere fremlagt mener

Miljøministeriet og Kommunekemi, at de der har evnerne har ansvaret. NTN mener derimod, at vi

har lige så meget ret til at takke nej, som andre Europæiske lande har gjort det, og lade Australien

selv klare det. Igen er alle enige om at miljøet skal redes fra dette affald, men i diskussion om

hvorvidt det ifølge pligtetik er korrekt at Kommunekemi forbrænder affaldet, bliver de to parter

skilt mellem et globalt og lokalt fokus.

Globalt set handler Kommunekemi etisk korrekt i et pligtetisk perspektiv. Kommunekemi tilbyder

Australien at hjælpe dem af med en kæmpe byrde; en miljøforurenende kilde, som de gennem

mange år ikke har formået selv at komme af med. Igen kan det diskuteres om fragten til Danmark

er ønskværdig, men i pligtetikken fokuseres der mere på de gode intentioner, som er til stede i

ønsket om at hjælpe Australien og hele verdens miljø.

112Bilag 1 note 34 113Ibid 114Bilag 1 note 35



Side 45

Lokalt set er det en anden sag. Der kommer ordsproget ’enhver er sig selv nærmest’ til sin ret-

tighed. Der sættes spørgsmålstegn ved hvorfor Danmark og i særdeleshed Nyborg skal udsættes

for øgede risici, fordi nogle mennesker på den anden side af jorden har skabt noget giftigt affald.

Ellegaard fortæller om hvordan det har været at bo i nærheden af Kommunekemi gennem 30 år

samt de konsekvenser forbrænding af andet affald har haft på deres hverdag. Han fortæller om to

ulykker, der har været tidligere og utrygheden de har skabt115. De to foregående ulykker gør at

frygten for, at noget går helt galt er latent i Nyborgs befolknings bevidsthed. Han mener desuden

at Kommunekemi ligger for tæt på boligbebyggelse og siger:

”(…)det har været ubehageligt, meget ubehageligt, men men men vi har levet med

det ansvar, som det danske samfund også har påtaget sig” 116

Ovenfor fortæller talsmanden om ubehageligheden, men erkender at det jo skal gøres. Kommune-

kemi har en anden opfattelse af forholdet mellem Kommunekemi og den lokale befolkning. Fich

udtaler:

”Vi lever rigtig godt med vores naboer, Folk i Nyborg er stolte af kommunekemi og

synes vi gør det godt. Men det her er jo støj på det billede”117

Det er muligt at dette citat er et udtryk for den generelle holdning blandt Nyborgs befolkning, men

det er ikke en entydig sandhed. Jens Ellegaard fortæller os at han mener at det lokale fokus har

været bedre end det er nu118 og giver dermed udtryk for at denne handel har påvirket forholdet til

Kommunekemi for nogle borgere. Yderligere uddyber Ellegaard:

”Som Karen Ellemann siger: not in my backyard! Sådan sådan er det jo lidt, når man

har sådan en øh sådan en kemisk mastodont liggende i sin baghave”119

Trods sin forståelse for at affaldet skal destrueres, er talsmanden bekymret for at have det så tæt

på sit hjem og refererer til ordsproget ’ikke i min baghave’. Vi tolker dette som værende en natur-

115Bilag 1 note 31 116Bilag 1 note 36 117Bilag 1 note 16 118Bilag 1 note 24 119Bilag 1 note 32



Side 46

lig reaktion fra en borger i nabolaget samt et udtryk for utryghed for fremtiden. Og det er efter

vores mening også et af hovedpunkterne i den etiske debat. Den, ifølge Beck, øgede risiko der føl-

ger med restaffald fra store virksomheder og dertilhørende utilsigtede konsekvenser er ingen inte-

resseret i at udsættes for, og når nu Australien selv har skabt dette restaffald, bør de så ikke selv

tage ansvaret og destruere det. Det store spørgsmål bliver således hvem der skal destruere affal-

det og hvor. NTN mener ikke at det skal foregå i Danmark, hvor Kommunekemi pointerer, at de er

de rette til jobbet.

Under pligtetikken sættes der fokus på at motivationen bag handlingerne skal være etisk korrekte.

NTN sår tvivl om motivationens etiske ansvarlighed bag Kommunekemis handlinger. I følgende

diskussion er det afgørende om man mener at økonomi er et legitimt fokus inden for den etiske

debat. Mener man ikke det og fokuserer udelukkende på bløde værdier vil man ikke acceptere

Kommunekemis meget praktisk økonomiske forklaring på motivationen bag at tage handlen.

Ellegaard kritiserer kommunekemi for at være blevet for profitorienterede efter de er blevet op-

købt af den Svenske kapitalfond EQT120. Ellegaard mener, at Kommunekemi kompromitterer deres

fornemmeste opgave, som er at beskytte miljøet, samt deres forhold til lokalbefolkningen, for at

skabe omsætning. Om netop miljøet og lokalbefolkningen udtaler Fich følgende:

”det er et eller andet sted også vores License to operate. Altså at vi bidrager med no-

get fornuftigt”121

Ellegaard finder det beklageligt at Kommunekemi ikke længere er kommunalt ejet, og frygter for

hvad de frem over kommer til at bibringe ud over deres positive bidrag til samfundet.

”De har tabt deres gode image ved ubetinget efter at de er blevet solgt til kapitalfon-

den. Dermed har vi jo mistet hele den opfattelse af dem som virksomhed’122

Frygten er at kapitalfonde ikke interesserer sig for andet end profit, og dermed ikke interesserer

sig for blødere værdier som miljø, etik og et langvarigt positivt forhold til lokalbefolkning. EQTs

målsætninger for Kommunekemi som er opsat i afsnittet ’casebeskrivelse’ har fokus på langsigtet

120Bilag 1 note 40 121Bilag 1 note 4 122Bilag 1 note 40



Side 47

vækstpotentiale og en miljømæssig værdikæde, og Fich fortæller at Kommunekemi ikke relativt

har øget fokus på profit123. Trods dette har de alligevel et værdihjul, figur 10, med økonomi og

udvikling i centrum, og med blandt andet nytte og pålidelighed i periferien124.

(Figur 10 -værdihjulet)

Fich forklarer at man, som virksomhed, kun kan finde plads og rum til at skabe nytte for samfun-

det, kunde pålidelighed samt medarbejder glæde, hvis man har det økonomiske overskud til dette.

Det samme er gældende for pligtetikken i at tage handlen med Det Australske affald. Kommune-

kemi mener, at det er etisk korrekt at hjælpe et andet land, så de ikke er nødsaget til at opføre et

forbrændingsanlæg125. Det er langt fra rentabelt og har ingen langtidsvirkende positiv effekt på

samfundet, da det blot vil skulle rives ned igen efter at have forbrændt HCB affaldet126. Vi tolker

dermed, at Kommunekemi mener, at Danmark har pligt til at hjælpe Australien fra unødigt øko-

nomisk og ressourcemæssigt spild. I denne forbindelse taler Fich om, i relation til Kommunekemis

fremtidsudsigter med handlen, at det vil gavne Kommunekemis CV127, således at de har bedre mu-

lighed for at modtage andre ’clean up projekts’. Direktøren udtaler følgende:

123Bilag 1 note 21 124Bilag 1 note 17 125 Bilag 1 note 3 126Bilag 1 note 18 127Bilag 1 note 15



Side 48

”Så bliver der et behov for at rydde op, og dem der kan bevise at de har kunnet hånd-

tere, hvad skal vi sige, hele værdikæden i sådan et projekt de har selvfølgelig større

chance for at få opgaven”.128

Netop dette scenarie, som for Kommunekemi er positivt, har vi i afsnittet casebeskrivelse nævnt

som en frygt blandt modstanderne af handlen; at Danmark bliver hele verdens losseplads for far-

ligt affald.

4.3.3. Troværdighed gennem agenda setting (Anne)

Kommunekemis troværdighed har ifølge ’cobweb’en lidt et knæk. Vi vil derfor undersøge de to

parters troværdighed i udtalelser til medierne gennem begreberne agenda setting og appelformer.

Agenda setting handler om hvordan og hvor meget et emne forsøges sat til debat i medierne, med

teorien om, at man ikke kan influere hvad modtagerne af budskabet skal tænke, men derimod kan

påvirke hvad de tænker på129. Her sker det gennem en risiko og konsekvens diskussion.

I forhold til hvor meget, kan der siges at det generelt for denne debat gør det sig gældende at de

som er imod at handlen finder sted, gør sig langt mere bemærket i medierne, end de der ikke ser

nogle problemer i handlen. Sidstnævnte ønsker ikke at issuet og bekymringen spredes og dermed

ikke at sagen får mere mediedækning end højest nødvendigt. De har derfor ingen interesse i at

sætte det på dagsordenen. Det har til gengæld de der ønsker handlen aflyst og retorisk har NTN

italesat issuet i så høj grad som muligt.

I henhold til hvordan de to parter sætter debatten på dagsordenen, har de heller ikke samme

fremgangmåde. NTN fremstiller de konsekvensscenarier, hvor der kan skabes nogle tydelige bille-

der af en sag der ellers, som Beck også siger, er svær at forholde sig til, da røggasser, dioxiner og

grænseværdier er uhåndgribelige og ikke sanselige for os. I sagen om det Australske affald er det, i

medierne, let at tegne et tydeligt billede på læsernes nethinde af nogle frygtelige konsekvenser,

hvis noget går galt for eksempel under fragten:

128Bilag 1 note 15 129 Corporate Communication p. 180



Side 49

”Bare en teskefuld hexaclorbenzen, kaldet HCB, i havet ved Nyborg vil kunne ødelæg-

ge al dyreliv i år fremover”130

Desuden bliver NTN hjulpet godt på vej, i det vokabularium, der knytter sig til issuet. Ord som gift,

ætsende, affald, kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, ødelæggende og mange andre ord med

samme negative ladning131. Det hjælper også NTNs argument at HCB hører under de af George

Kennedy udnævnte ’dirty dusin’132. Det er faktorer NTN har taget i brug i deres agenda setting.

Kommunekemi vurderer risiciene under behandling af det Australske affald som meget små og

holder fokus på dette i debatten. Fich fortæller, at de ønsker at adskille ting i sagen og præciserer

at Kommunekemi ikke bærer ansvaret for selve transporten133, og har gjort meget ud af at gøre

dette klart for den danske befolkning. Til trods for Kommunekemis fokus på, i agenda setting, at

skille tingene ad og kommunekemis egen opfattelse af, at de har formået dette, er det stadig dem

der havner i mediernes kritik og ikke fragtfirmaet. Dette til trods for borgergruppens motto er

’stop gifttransporten’, og dermed går mere på transporten end Kommunekemi. Fich tilføjer desu-

den at han har bedt NTN om ikke at skabe bekymringer blandt borgerne134. Trods dette ønsker

Fich at være åben over for offentligheden, og siger at de ikke har noget at skjule. Der er blandt

inviteret til borgermøde, åbent hus og generelt bliver spørgsmål fra kritikere besvaret med det

samme. Hertil siger direktøren:

”Der er ikke nogen oplysninger folk ikke må få adgang til”135

Og:

”Hvad der kan forklares kan forsvares”136

I disse udtalelser ligger Fich op til en meget rationel og praktisk tilgang til, og at han gerne stiller

op til forklaring og redegørelse af sagens omfang. Vi tolker, at Kommunekemi reelt set ønsker at

være åben for offentligheden, men tilmed har et grundlag i at signalere åbenhed som følge af stør-

re mulighed for troværdighed i samfundet. Netop troværdigheden af offentlige oplysninger får

130 S: Vi stopper giftskibet 131 Bilag 1 note 13 132 Kommunekemi bør dokumentere erfaring med forbrænding af HCB affald 133Bilag 1 note 16 134Bilag 1 note 23 135Bilag 1 note 11 136Bilag 1 note 19



Side 50

Ellegaard til at kritisere Kommunekemis ansøgning til Miljøstyrelsen om godkendelse af affaldet til

forbrænding og opbevaring i Nyborg137. Talsmanden refererer præcist til ansøgningens første 13

sider og mangelfuldheden af at benævne HCB heraf:

”(…)der står ikke ét eneste sted HCB. Der står det omtalt som PVC eller det står om-

talt PVC affald, eller affald fra PVC produktion. Ingen af delene er rigtige” 138

Talsmanden mener herigennem at der bliver sat forkerte benævnelser på affaldets indhold. Han

fortæller videre at HCB senere nævnes i ansøgningen, men denne beskrives kun få steder med

udtryk som ’blandt andet’, hvilket Jens Ellegaard mener at der er forkert:

”det er en gængs omgåelse af sandheden og sige at det blandt andet er Hexaklorben-

zen(…) det er hovedsageligt hexaklorbenzen” 139

Ellegaard fortæller videre at HCB kun nævnes 2 eller 3 steder i rapporten hvilket han finder be-

mærkelsesværdigt. Han relaterer ligeledes til hovedoverskriften for ansøgningen, som ikke tager

højde for stoffet HCB, men kun PVC140. I sammenhæng med dette siger Ellegaard at hans rolle jo

bare er at videregive hans budskab i sagen, som han siger, er han jo bare ’postbud’141. Dog fastslår

Ellegaard at han rådfører sig med pålidelige kilder, blandt andet en kemiprofessor. Under spørgs-

målet om troværdighed nævner talsmanden for NTN kun denne ansøgning, men siger til sidst her-

til:

”…deres troværdighed falder for mig helt ned på et meget lavt niveau, når de ikke på

samme måde øh i deres ansøgning forklarer hvad det er”.142

Vi tolker heraf, at Ellegaard mener, at Kommunekemi har, om ikke omgås sandheden, så pyntet på

den, hvilket kompromitterer troværdigheden i Kommunekemis åbenhed. NTN nævner ikke andre

områder, hvor troværdigheden er forringet, hvilket vi tolker som at troværdigheden står og falder

ved ansøgningen til miljøministeriet.

For den danske befolkning, i den udlægning de får i medierne, kan troværdigheden af de to parters

udtalelser desuden vurderes ud fra appelformerne143, som hører under den klassiske retorik; Lo-

137Miljøgodkendelsen 138Bilag 1 note 27 139Bilag 1 note 29 140 Miljøgodkendelsen 141Bilag 1 note 27 142Bilag 1 note 28



Side 51

gos, Ethos og Patos. Logos handler om, at appellere til modtageren af budskabets logik og rational-

litet, Ethos om skabe troværdighed ved at appellere til modtagerens autoritetsfølelse og Patos om

at appellere til følelser og stemninger.

Som nævnt flere gange i afhandlingen har Fich haft en meget rationel tilgang til issuet, og forholdt

sig til fakta. Han bruger derfor appelformen Logos. Han appellerer til den danske befolkning om at

forstå detaljerne i sagen, og om at forstå at Kommunekemi ikke har noget med transporten at gø-

re og ikke har skylden for at Australien ikke selv har gjort noget ved deres affald. Denne priorite-

ring, tolker vi, er ganske fornuftig, da han som direktør for Kommunekemi med en stor økonomisk

interesse i handlen ikke ville kunne bruge appelformen Ethos. Både fordi folk ville være opmærk-

somme på hans bias, og fordi han ikke er et offentligt kendt ansigt som befolkningen kender som

troværdig. Patos er den appelform som Kommunekemi har forsøgt at distancere issuet så vidt mu-

ligt fra, da følelser knytter sig til bekymringer for mulige konsekvenser. Denne appelform har NTN

valgt at benytte sig af i fremføringen af deres argumenter, i form at udtalelser fra blandt andet

forskere. Men NTNs primære appelform har været Pathos. Ved at opsætte skrækscenarier med

miljøet, som stakeholder i form af forsvarsløse dyr og uskyldige børn og de fremtidige generatio-

ner i fokus i debatten, har de formået at appellere til læsernes følelser og gjort dem bange og

utrygge ved situationen. Det er udlægninger i medierne, som dette, der vækker følelserne i læser-

ne:

”i det usandsynlige tilfælde af brand’ er risiko for, at der vil kunne forekomme dioxin-

koncentrationer på niveauer der kan skade børn op til 700 meter fra branden. I Ny-

borg ligger den nærmeste børnehave ifølge borgergruppen 200-300 meter fra Kom-

munekemi.”144

I denne sammenhæng kan vi se, at Patos har vist sig at være den mest effektive appelform. Når

der er følelser involveret glemmer mange at tænke logisk, og i denne sammenhæng har følelserne

også fået overmagten og resulteret i en midlertidig tilbagetrækning af miljøgodkendelsen. I agen-

da settingen kommer NTN i nogen udstrækning til at fremstå som helten, der passer på miljøet og

de danske borgere, og Kommunekemi som skurken, der kun plejer egne interesser. Fich er ked af

143 Sprog i bevægelse p. 108 144 Giftig HCB-sag presser Kommunekemi til øget overvågning af dioxiner



Side 52

at Kommunekemi bliver opfattet som en virksomhed, der skaber miljøproblemer i stedet for at

blive set som en, der løser miljømæssige problemer145.

Vi mener, at Kommunekemi har haft en rigtig retorisk prioritering og derfor fremstået så trovær-

digt i medierne, som det er muligt med en aktivistgruppe, som forsøger at sætte virksomhedens

troværdighed på kanten. Kommunekemi bør blot fortsætte den etiske debat og slå lidt mere på

hvordan de handler etisk korrekt i agenda setting fremover. Problemet, som har resulteret i tilba-

gekaldelsen af miljøgodkendelsen, skal altså findes et andet sted i Kommunekemis strategier og

politikker, frem for selve den retoriske fremtoning.

Stakeholder prioritering i agenda setting (Kim)

Der er således for og imod betragtninger om etikken i sagen om det Australske affald og Kommu-

nekemis troværdighed i denne forbindelse. Vi mener at det er vigtigt, for kommunekemi, at være

opmærksomme på disse bekymringer fra omverden, herunder NTN, som repræsenterer miljøet.

På baggrund af denne betragtning er det bemærkelsesværdigt at Kommunekemi har valgt at prio-

ritere beslutningshavende politikere, idet Fich udtaler:

”Så det vi meget har gået efter i første omgang det har været beslutningstagerne i

den her tid”146

I sammenhæng med ovenstående citat fortæller Fich om vigtigheden af Miljøstyrelsen, som har

været en afgørende rolle i handlens tilblivelse. Han fortæller hertil at det var vigtigt at sikre de

politiske parters opbakning om handlen med Australien. Dog nævner Fich, idet han perspektive-

rende ser tilbage:

”Der hvor jeg tror vi skulle være noget tidligere ude det er øh omkring de grønne or-

ganisationer”147

145 Bilag 1 note 4 146Bilag 1 note 9 147Ibid



Side 53

Disse har efter vores mening, som sagt, heller ikke været højt nok prioriteret, og vi bliver bakket

op af sagens udvikling i og med at den er blevet midlertidigt afblæst, som et resultat af NTN, der

har taget deres ressourcer i brug. Dette sker til trods for nogle lidt uklare motiver fra aktivistgrup-

pen NTNs side, da vi mener at NTNs talsmand ikke gav en præcis forklaring på, hvorfor han var

gået ind i dette projekt og startede en aktivistgruppe. Vores fortolkning på dette er, at det skyldes

en generel bekymring for udslip, som hele tiden ligger latent i Nyborgs befolkning for at forbræn-

dingen går galt og at de bliver syge af røggasserne. Denne bekymring øges når affaldet bliver farli-

gere og når andre nationer har takket nej til handlen, forstærkes denne følelse blot yderligere. Selv

om NTN i deres agenda setting har fokuseret meget på transporten og de miljøskader denne kan

medføre, tolker vi at den egentlige grund til at gå ind i protestgruppen har været at de ikke ønsker

forbrændingen i deres egen baghave. Denne forklaring lever bare ikke på samme måde op til for-

ventningerne til en aktivistgruppe om kæmpe for en større sag, og det er heller ikke så let at itale-

sætte og få på mediernes dagsorden. Der må være en grund til, at NTN er en lokal gruppe, ellers

kunne den lige så vel være national eller global.

4.3.4. delkonklusion

I dette afsnit er vi dykket vi ned i tekstniveauet hvoraf vi fortolker gennem rammerne troværdig-

hed og etik. Ifølge hermeneutikken er blevet klogere på issuet som helhed. Under etikken er de to

parter meget uenige, ikke om hvorvidt affaldet skal destrueres, men hovedsageligt om hvor det

skal destrueres samt om økonomisk ansvarlighed er et valid argument i en etisk debat. NTN mener

ikke at det er etisk korrekt at transportere affaldet til Danmark og lade de danske statsborgere lide

under Australiernes fejl og argumenterer derfor for etisk ukorrekthed på et lokalt niveau, hvor

Kommunekemi tager et mere globalt perspektiv på den etiske debat. Desuden mener Kommune-

kemi at økonomi er fuldt ud accepteret i en etisk diskussion, da de selv bruger dette argument

gentagne gange, hvor NTN fokuserer mere på de helt bløde værdier. Kommunekemi har ikke selv

en opfattelse af at de har mistet troværdighed, hvor NTN mener, at Kommunekemi har nået et

lavpunkt i denne sag. Faldet i troværdigheden kan skyldes Kommunekemis meget rationelle og

profitorienterede tilgang til sagen dermed også deres brug af appelformen logos. NTN har i mod-

sætning til Kommunekemi taget appelformen patos i brug, hvor de opsætter følelsesladede



Side 54

skrækscenarier hvilket vi tolker er et udtryk for deres egen utryghed i forbindelse med de risici de

udsættes for.

4.4. Issues priority setting (Kim)

I dette afsnit vil vi vurdere kommunekemis muligheder og trusler i forbindelse med issuet. Det er

klart at da de to parter, vi anskuer i sagen, har modsatrettede ønsker, vil den ene part se issues

som muligheder, hvorimod det vil være en trussel for den anden part.

Som nævnt i analysen, fremsætter Fich tre grunde til at tage handlen, nemlig affaldet skal for-

brændes, Australien har ikke den tekniske formåen, samt Kommunekemi har teknologien. Direktø-

ren ser det som en mulighed for at positionere sig på markedet som en stærk spiller på verdens-

plan ved, at bevise at de er kvalificeret til at tackle situationer som denne148, og dermed få flere

spændende ordrer, samt flere af de tidligere nævnte clean up projekts’. Vi, som forskere i afhand-

lingen, spurgte talsmanden for NTN om hvad han så af muligheder efter at Kommunekemi har

taget handlen. Hertil forklarer Jens Ellegaard, at han ikke ser nogle egentlige muligheder heraf149

og fortæller videre om trusler han ser i de politiske forhold i Europa. Han forklarer, at det er svært

at gøre indflydelse på lovgivninger inden for EU og henviser til en undtagelsesparagraf, der be-

sværliggør sagen yderligere.

”man kan ikke juridisk komme efter det. Det kan man ikke fordi at der findes jo en

undtagelsesparagraf i baselkonventionen.”150

Herefter nævner Ellegaard at undtagelsesparagraffen tilgodeser lande, som ikke kan påtage sig

selv givne opgaver. Hvilket Australien benytter sig af, da de ikke har den teknologiske kapacitet til

at forbrænde affaldet. Dermed er der den trussel, ifølge Ellegaard, at Baselkonventionen bliver sat

på prøve når opgaver påtages af andre lande. Kommunekemi har modtaget en meget stor or-

dre151. Fich frygter i modsætning til Ellegaard at de konkrete trusler i henhold til issues, af denne

148Bilag 1 note 15 149Bilag 1 note 41 150Bilag 1 note 37 151Bilag 1 note 15



Side 55

sag, går på en tilbagekaldelse af miljøgodkendelsen samt Kommunekemis omdømme152. Om sidst-

nævnte udtaler han:

”og lige nu kan man jo frygte, (…) at vi får et billede af Kommunekemi hvor Kommu-

nekemi skaber miljøproblemer, frem for det billede (…) at vi er nogle der løser miljø-

problemer.”153

Fich fortæller her om positioneringen af Kommunekemi, der let kan blive anset som skurken i

denne sag. Dette kan ledes tilbage til Fichs fokus på at adskille transporten fra selve produktions-

processerne på Kommunekemi i Nyborg.

Ellegaard fortæller herefter at politiske aktører skal være varsomme med at nævne en trussel af

terror, men ser det som en stor trussel ifølge handlen.

”Jeg ser også en stor fare for terroraktioner.”154

Talsmanden nævner tilmed truslen for gidseltagning i forbindelse med pirater til søs og relaterer

herigennem til tidligere sager af gidseltagninger.

Alle nævnte scenarier anser vi for at være mulige, og udelukker derfor ikke noget. Vi vil blot selv

tilføje to trusler for kommunekemi. Den første går på at hele denne krise om issuet med det Au-

stralske affald kan bevirke yderligere skærpelser i den danske lovgivning omkring import af farligt

affald, især hvis vi får et regeringsskifte i år 2011, da oppositionen som nævnt har vist sig særdeles

negativ overfor importen af HCB affaldet. Den anden trussel er, at Orica bukker under for presset

fra Danmark og vælger at tilbagekalde tilbuddet om ordren, for som vi har skrevet under ’casebe-

skrivelsen’ ønsker Orica ikke at sende affaldet til et sted hvor de møder modstand.

4.5. Strategic business planning

Vi mener, at de pointer vi er kommet frem til i afhandlingen driver frem til, at Kommunekemi har

undervurderet og nedprioriteret NTN. Havde dette issue været tacklet anderledes, kunne det have

152Bilag 1 note 4 153Bilag 1 note 4 154Bilag 1 note 38



Side 56

styrket Kommunekemis omdømme og relation til lokalbefolkningen, ved en højere grad af inddra-

gelse. Derfor mener vi, at Kommunekemi, på samme vis som vi har gjort gennem denne afhand-

ling, bør arbejde bevidst med Issues Management. Derudover fremlægger vi i dette afsnit en mere

konkret forretningsplan for ændring i strategier og politikker samt en krisekommunikationsplan de

kan arbejde ud fra i sagen om det Australske affald og bruge til kommende issues. Issues mana-

gement er jo et førkriseredskab, og det er en almen opfattelse at en kriseplan i første omgang er

til for at afværge kriser. Hvis Kommunekemi havde arbejdet mere bevidst med IM havde de måske

undgået at undervurdere og nedprioritere NTN og så var de ikke havnet i nuværende situation.

4.5.1. Kommunekemis strategier og politikker frem over (Anne)

Når vi foreslår Kommunekemi at arbejde mere bevidst med nogle af de foreslåede teoretiske red-

skaber, er det med forbehold. Ud fra turbulensgraden af miljøet, som vi også omtaler under afsnit-

tet ’Issues identification’, kan vi se at aktivistgrupper hurtigt kan dannes og mobiliseres, og at det

er svært at forudse hvilke sager der udvikler sig til issues. Derfor kan vores ændringsforslag bruges

som afsæt, men er i sig selv ikke nok. Kommunekemi skal fortsætte med at have en relativ emer-

gent155 tilgang til deres strategier, men benytte sig af disse, som et grundlag at arbejde ud fra.

Når Kommunekemi under arbejdet med SIM scanner omverden for issues kunne det være relevant

for dem at bruge det eksterne analyseredskab PESTEL til at afdække konteksten. PESTEL analysen

er et godt redskab som ikke dikterer hvordan man skal forholde sig til issues, men nærmere er en

tjekliste, for hvilke forhold der gør sig gældende for virksomhedens stakeholdere i fjernmiljøet der

kan have indvirkning på forretningsgangen. Ved at gennemgå PESTEL analysen ville Kommuneke-

mi, som os, finde ud af at dette issue er aktuelt på alle områder. Som nævnt tidligere i afhandlin-

gen har politikerne taget del i issuet og brugt det som mærkesager i opløbet til deres valgkamp.

Finanskrisen har ifølge Carsten Fich156 haft sin effekt på Kommunekemis omsætning, såvel som

størstedelen af den vestlige verdens virksomheder, hvilket vi vurderer, har medført at Kommune-

kemi har øget deres fokus på profit. Det sociale aspekt kommer ind i vores fortolkning gennem

Becks risikosamfund, som betyder at den danske befolkning har meget fokus på deres egen sund-

155 Strategic management p. 42 156Bilag 1 note 22



Side 57

hed og sikkerhed og alle de kemiske stoffer vi udsættes for i dagligdagen, som udgør en trussel for

sundheden. Teknologisk vil der være nogle aspekter omkring nyere forbrændingsanlæg med større

sikkerhed, kvalitet og effektivitet, der ifølge Ellegaard findes157. Omverden kommer til udtryk i for-

hold til at miljøet lider under øgede mængder af HCB i fødekæden og bekymringer omkring trans-

portens potentielle forøgelse af denne mængde. Slutteligt er der gennem de senere år skabt en

række lovgivninger og reguleringer, som påvirker Kommunekemi, blandt andre beskatning af im-

port på giftigt affald, som det fremgår af figur 4, lovgivning om sikkerhed som følge af fyrværkeri-

ulykke158 samt de to konventioner der er vedtaget på området, og nye er måske på vej.

Kommunekemi har som virksomhed nævnte politikker, se bilag 3, og strategier hvor vi har fremvist

missionen under afsnittet ’casebeskrivelse’ samt værdihjulet som præsenteres under afsnittet

’Issues analysis’.

Kommunekemis politikker har grundlag for at omfatte den danske befolkning og herunder også

borgergruppen NTN, men deres indflydelse bliver ikke ekspliciteret nogen steder. Ud fra Kommu-

nekemis handlinger, lader det ikke til at den lokale befolkning og NTN i praksis prioriteres som en

relevant del af ’øvrige interessenter’, ’sammenhænge hvor vi har indflydelse’ samt ’offentlighe-

den’. Vi mener derfor, at Kommunekemi med fordel kunne eksplicitere interessen for stakehol-

dergrupper som for eksempel NTN, for at sikre sig i praksis at tage højde for sådanne grupper.

Kommunekemi har jo i denne sag erfaret NTNs indflydelse og magt. For eksempel kunne de tilføje

lokalbefolkningen, som en samarbejdspartner i punkt syv under politikkerne i bilag 3, således den-

ne kommer til at lyde som følgende:

”Udvikle miljømæssigt optimale produkter og ydelser i samarbejde med vores partne-

re (kunder, leverandører, myndigheder, lokalbefolkning og øvrige interessenter)”

Samt ændre punkt et fra det ret uspecifikke ’alle sammenhænge hvor vi har indflydelse’ så det i

stedet kommer til at lyde således:

”Aktivt at fremme et positivt miljø-, arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssigt helhedssyn

lokalt, nationalt og globalt”

157 Bilag 1 note 33 158 30 raketter startede kæmpe eksplosion



Side 58

På denne måde ekspliciteres Kommunekemis ansvar overfor både lokalbefolkningen, danskerne

og hele verden. Desuden mener vi, at Kommunekemi burde tilføje et elvte punkt under deres poli-

tikker som omhandler etik. Det kunne lyde som følgende:

”Aktivt at øge standarden for etisk ansvarlighed i branchen”

Alternativt kunne de udvikle en mere omfattende CSR politik, som også indbefatter etiske ret-

ningslinjer. CSR er et område som Kommunekemi ikke har arbejdet meget med, hvilket vi vil fore-

slå dem at undersøge muligheder og trusler ved at inkorporere i virksomheden. Kommunekemis

mission, figur 6, mener vi er ganske godt udfærdiget. Dog vil vi argumentere for, at Kommunekemi

ikke udelukkende har en bæredygtig påvirkning af menneskene omkring sig, da de påfører lokal-

samfundet flere bekymringer og flere risici ved at tage handlen, om ikke i overensstemmelse med

Becks teori om risikosamfundet en egentlig forøgelse af risici, så i forhold til den subjektive opfat-

telse af hvilke risici befolkningen udsættes for. Bekymringen udspringer af en frygt for fysisk nega-

tiv påvirkning af både menneskene, dyrene og miljøet omkring dem. Derfor vil vi ikke tilføje nogle

ændringer til deres mission, blot opfordre Kommunekemi til at følge denne, så de på bedste cor-

porate communication vis er overensstemmelse mellem kommunikation og identitet. Dermed skal

de være opmærksomme på den mentale indvirkning deres forretning kan have på befolkningen og

samfundet.

I det moderne samfund vi lever i i dag, ser vi desuden et problem i at anskue virksomheden som

Kommunekemi gør ifølge deres værdihjul, figur 10, med primært fokus på økonomien. Vi mener

nemlig, at det omvendte fokus, med afsæt i ansvarlighed, vil kunne være en vigtig medvirkende

faktor til at skaffe omsætning. Vi mener derfor at Kommunekemi med fordel kunne tage udgangs-

punkt i bæredygtighedsmodellen som i figur 11 er skildret i et virksomhedsperspektiv. En virksom-

hed som er i så tæt kontakt med miljøet, bør i særdeleshed også have større fokus på miljøet som

stakeholder.



Side 59

(Figur 11 – udvidet Sustainability model)159

Kommunekemi har som nævnt i afsnittet ’casebeskrivelse’ samt ’Issues analysis’ meget fokus på

innovation, risikostyring og økonomisk vækst, som hører under den blå cirkel. Under den grønne

cirkel har kommunekemi planer for nedsættelsen af Co2 emissioner160 og virksomhedens kerne-

kompetance er at forbrænde farligt affald for at beskytte miljøet, og under det turkise felt udnyt-

ter de deres ressourcer effektivt ved at bruge restprodukter og overskudsvarme nyttigt. Issuet

omhandler officielt den grønne cirkel; miljøet, hvor man frygter at transporten kompromitterer

miljøsikkerheden, men mindre officielt handler issuet også om den røde cirkel, det sociale aspekt,

og det er kombinationen af de to issues fokus der i det gule felt har forårsaget krisen. Lokalbefolk-

ningen føler at deres sikkerhed og helbred sættes på spil, og forsøger derfor at få indført nogle

159 Economy 160 Kommunekemis carbon footprint



Side 60

miljø reguleringer. Desuden sætter NTN i det lilla felt spørgsmålstegn ved Kommunekemi som en

etisk virksomhed, på grund af ejerskabet i en kapitalfond. Vi mener derfor, at Kommunekemi har

fokuseret for lidt på den røde cirkel, hvorunder ’communites’161 samt politiske relationer hører til.

Kommunekemi kunne med fordel arbejde mere bevidst med lokale communites, som NTN også

kan betegnes som, som et mål i stedet for et middel til at opnå omsætning. Ydermere har Fich selv

nævnt mere målrettet arbejde med ’public affairs’162 som en ændring de ville foretage på bag-

grund af issuets udvikling i sagen om det Australske affald163. Manglende inddragelse af centrale

stakeholdere truer virksomhedens bæredygtighed164. Vi vil derfor foreslå mere lobbyarbejde samt

offentlig kommunikation med både politiske kræfter og lokale grupper, således der kommer mere

ligevægt imellem de tre cirkler og Kommunekemi opnår at blive en bæredygtig virksomhed. Slutte-

ligt vil vi foreslå Kommunekemi at forme deres værdihjul mere som sustainability modellen.

Ved at inkorporere disse ændringer i deres strategier og politikker og praktisere dem gennem de-

res arbejde, mener vi at lokalbefolkningens bekymringer får mere indflydelse på arbejdsgangen.

Dermed kan relationen styrkes og lignende kriser, med den Kommunekemi oplever nu, forhåbent-

ligt foregribes. Et mere konkret forslag til hvad Kommunekemi bør gøre, når nu situationen har

udviklet sig som den har, vil vi komme med et forslag til i følgende krisekommunikationsplan.

4.5.2. Kommunikationskriseplan (Kim)

Kommunekemi har som nævnt tidligere i afhandlingen ikke nogen generel krisekommunikations-

plan, men en specifik plan for kommunikation i forbindelse med denne sag. Vi har ikke fået lov til

at se denne plan, men har talt om den med Fich165 hvortil han kommenterer:

”man kan aldrig nogen sinde forudse hundrede procent hvad der sker”166

Trods vores enighed i dette citat samt tidligere konstatering af, at Kommunekemi bør have en rela-

tiv emergent tilgang til deres strategier, mener vi at de med fordel kan have en krisekommunikati- 161”Medlemmer af en gruppe der danner fællesskab omkring en virksomhed og finder en interesse i denne.” 162 ”Virksomheder og organisationers håndtering af relationer til den offentlige verden” 163 Bilag 1 note 11 164 Stakeholders Theory and Practice p. 163 165 Bilag 1 note 20 166 Bilag 1 note 19



Side 61

onsplan at tage afsæt i under givne kriser. Vi mener i hvert tilfælde at de har behov for at ændre

nogle forhold omkring deres måde at arbejde med issues som førkriser, og egentlige kriser på. På

nuværende tidspunkt er Fich ene ansvarlig på dette område, og som han siger:

”Jeg er krisestaben”167

Dette mener vi ikke er hensigtsmæssigt og foruden Carsten Fich som bruger sin direktion og mar-

ketingschef som støtte, inddrager vi i krisestaben en tillidsrepræsentant som skal sikre at medar-

bejderne og deres forslag høres. Carsten Fich skal stadig være hovedansvarlig, men han skal forde-

le en del af ansvaret på sine kollegaer, og for eksempel mener vi at det ville styrke arbejdet i krise-

staben, hvis marketingschefen fungerede som kommunikationsansvarlig i flere henseender. Som

nævnt, mener vi, at Kommunekemi har nedprioriteret borgergruppen NTN i deres eksterne kom-

munikation. Under afsnittet ’Issues analysis’ har vi vurderet, at Kommunekemis kontakt til rele-

vante stakeholdere er mangelfuld og opstiller derfor et forslag til den eksterne kommunikation,

hvor vi vil udarbejde en egentlig krisekommunikationsplan der inddrager NTN mere i deres kom-

munikation, hvilket vi ser som fordelagtigt168. For eksempel kan Kommunekemi inddrage NTN i

deres arbejdsgang ved at nedsætte et samarbejdsudvalg som har en vis indflydelse. Kommuneke-

mi skal nærme sig begrebet ’Managing for stakeholders’ i højere grad for at opnå bedre relationer

med deres stakeholdere.

Først og fremmest har vi oplevet kommunikationen mellem Kommunekemi og NTN som værende

meget asymmetrisk, da Kommunekemi ikke har lyttet til NTN samt inddraget dennes betragtninger

i beslutningsprocessen. Vi mener dog, at Kommunekemi kan drage fordel af en mere symmetrisk

tilgang, hvor virksomheden kan være lydhør over for borgergruppens feedback samt inddrage dem

i beslutningsprocessen. Vi har i krisekommunikationsplanen opstillet ’mixed motive’169 modellen

samt ’A ladder of stakeholder management and engagement’170 som et forslag til hvordan Kom-

167Bilag 1 note 12 168 Strategic Issues Management p. 167 169 Corporate Communication p. 56 170 Stakeholders Theory and Practice p.162



Side 62

munekemi kan arbejde mere bevidst med deres tovejskommunikation, samt overveje at tilnærme

deres arbejde med stakeholdere til begrebet ’Managing for stakeholder’171.

Derfor vil vores forslag til en krisekommunikationsplan selvfølgelig bære præg af en større inddra-

gelse af stakeholdere, samt vores ændringer og tilføjelser til strategier og politikker. Desuden ud-

vider vi krisestaben til ikke kun at omfatte Fich således, at for eksempel marketingschefen også

kommer til at spille en vigtig rolle som kommunikationsansvarlig under kriser. I bilag 4 vil vi gen-

nemgå vores forslag om en kommunikationskriseplan ud fra ’elementer i kriseplanen’ af Timothy

Coombs172.

4.5.3. Delkonklusion

På baggrund af analysen har vi udarbejdet to forskellige produkter, som dog har sammenhæng, da

krisekommunikationsplanen er udarbejdet på baggrund af vores forslag til ændringer af politikker

og strategier. Vi har således bevæget os ind på Heath og Palenchars fjerde aktivitet; strategisk

planlægning og udførelse af kommunikation. Disse to produkter skal dog ses med forbehold, da

disse ikke er udarbejdet på et repræsentativt grundlag, men udelukkende er en undersøgelse af

mindre omfang, en pilotundersøgelse, ud fra udtalelser af NTN som én enkelt stakeholder. Om-

vendt set giver vores dybere analysearbejde et vist grundlag for at udarbejde disse forslag. De to

produkter, forslag til ændringer i strategier samt politikker og krisekommunikationsplanen, priori-

terer begge Kommunekemis fjernmiljø-stakeholdere, herunder NTN, i højere grad end det er til-

fældet nu. Desuden foreslår den reviderede strategi en ligeværdig prioritering mellem økonomi og

stakeholdere, herunder også miljøet som stakeholder.

Foruden de to produktforslag mener vi, i relation til agenda setting, at Kommunekemi bør holde

gang i den etiske debat i medierne og gennem deres argumenter give Karen Ellemann en hjemmel

for at give dem tilladelsen tilbage. Hvis Kommunekemi ikke fortsætter den etiske debat står be-

folkningen samt Karen Ellemann tilbage med påstanden om at Kommunekemi ikke havde tilstræk-

keligt styr på blandt andet deres beredskabsplan. Denne betragtning leder os videre til monitore-

ringen som hører under næste afsnit. 171The Blackwell handbook of strategic management p.3 172 Krisekommunikation p. 161



Side 63

5. Vurdering og perspektivering

Sagen om det Australske affald har været yderst interessant at undersøge, da den kun er tiltaget i

aktualitet siden vi startede på udfærdigelsen af afhandlingen. Dermed har vi tilpasset os og løben-

de været nødsaget til at afgrænse os fra flere perspektiver i sagen, som ellers også kunne have

været interessante at undersøge.

Vurdering og perspektivering af brugte teorier (Anne)

Vi har naturligvis opsat en struktur for afhandlingen i starten af forløbet samt udvalgt nogle teori-

er, som tidligere i forløbet var de mest præcise at bruge, vi har naturligvis forsøgt, som vi også har

foreslået kommunekemi, at arbejde emergent med sagens udvikling, men på baggrund af nogle

valgte teorier. Som sagen har udviklet sig havde det, i lige så høj grad, været interessant at gå i

dybden med krisekommunikationsteorier, så som ’Den Retoriske Arena’ af Johansen og Frand-

sen173 der lægger sig op af den multivokale tilgang vi beskriver i afsnittet ’casebeskrivelse’. I ar-

bejdet med Issues Management mener vi, at vores teorier har fungeret optimalt. Dog kunne det

have været interessant at undersøge Kommunekemis image, omdømme og identitet nærmere ved

at bruge teorier der hører under dette felt, som for eksempel ’Balmer og Greysers AC3ID’174 . Her

kunne vi således vurdere om Fichs frygt, for at kommunekemi på længere sigt bliver kendt som

nogle der skaber miljøproblemer frem for at løse dem, er begrundet. I dette henseende kunne

PESTEL analysen substitueres med en ’Four links’ analyse over Kommunekemis nærmiljø, men det

er en hel afhandling i sig selv. Her har vi i stedet valgt gennem cobweb’en at fokusere på de umid-

delbare konsekvenser. Valget af Beck som metateori har bevirket at vi ikke har taget meget højde

for mediedækningens påvirkning af den frygt der har spredt sig blandt den danske befolkning og

politikere, og mest forholdt os til den reelle forøgelse af risiko det Australske affald havde med-

bragt. Mediernes dækning har helt sikkert haft en indvirkning på spredningen af issuet og dermed

også dets omfang. Siden denne sag kom i mediernes søgelys, har der været meget fokus på lig-

nende emner. I en enkelt nyhedsudsendelse på DR1 torsdag den 9. december klokken 1830 var

der indslag om både PCB i fygemasser på danske skoler samt folks hjem, og om atomaffald der

173 Krisekommunikation p. 275 174The Corporate Brand p. 250



Side 64

fragtes med skib, som lagde til i Skagen for at tanke175. I forhold til Beck er der også en relevant

perspektivering til resten af verdenen. Ifølge Beck er risici grænseløse, og i takt med den stigende

globalisering spredes til hele verdenen, og risikosamfundet bliver globalt176. Der opstår ifølge Beck

nye uligheder i verdenen på denne baggrund, når de rige lande eksporterer farlige industrier til

fattige lande. Som Beck beskriver de fattige landes forhold under den refleksive modernitet:

”Sultens djævel bekæmpes med risikoforøgelsens belzebub”177

Idet Kommunekemi tager handlen med det Australske affald, prøver de grænser af med Baselkon-

ventionens værdi. Baselkonventionen er skabt for at sikre at de rige lande ikke udnytter de fattige

lande til at dumpe deres miljøfarlige affald og de problemer de medfører et sted, hvor folket ikke

har råd til at sige imod. Vi kunne således godt forvente at de lande, som Baselkonventionen har til

formål at beskytte, vil melde sig som nye aktører i debatten, da de også kan blive involveret i sa-

gen. Ved at bryde med intentionerne bag Baselkonventionens retningslinjer bryder Kommunekemi

også nogle etiske retningslinjer. Det er dermed ikke entydigt en god global gerning Kommunekemi

intenderer, og sagen får relevans i et globalt perspektiv.

Desuden kunne det være interessant, ud fra Norman Faircloughs model178, at undersøge diskur-

serne bag informanternes udtalelser, samt hvorledes den diskursive praksis er formet af teksten

og den sociale praksis og samtidig med til at skabe disse. Faircloughs tredimensionelle model føl-

ger også vores SIM modellen, da de gennemgår de samme processer og analyseniveauer. Ud fra

betragtningerne af at den diskursive praksis, er Kommunekemi der som virksomhed ser mulighe-

derne og går til sagen med et økonomisk perspektiv, og NTN derimod lever med frygten for kemisk

udslip fra en fabrik der ligger i deres baghave, giver det god mening at de fungerer som modsæt-

ninger i sagen. Det kunne desuden have været interessant ud fra et socialkonstruktivistisk per-

spektiv at undersøge de sociale konstruktioner de to parter indgår i og hvilken indflydelse det har

på deres holdninger.

175 Atomskib ryster Skagen 176 Klassisk og moderne samfundsteori p. 471 177 Klassisk og moderne samfundsteori p. 471 178 Diskursanalyse som teori og metode p. 80 -81



Side 65

Perspektivering til omverden(Anne)

De samme etiske problemstillinger står Australien også med i denne sag. De har på den ene side

Baselkonventionen og den globale befolkning, hvor ingen ønsker at være nabo til opbevaring og

forbrænding af deres affald, og på den anden side deres egne borgere, som ønsker at affaldet for-

svinder hurtigst muligt, så de ikke længere skal blive syge af HCB udslip i deres grundvand. Endnu

engang træder ordsproget ’enhver er sig selv nærmest’ frem, idet Australien vælger at forsøge at

opfylde dets befolknings ønsker. Australien har altså også et etisk forklaringsproblem, som kun

opbakkes af det faktum at de har haft affaldet liggende i 50 år179 uden i mellemtiden at have for-

søgt at destruere det. Her bliver det relevant at overveje hvilken retning samfundet går. Det har

længe været kutyme at virksomheder skal have styr på sine leverandører, og sikre at der i virk-

somheden selv og leddene inden handles ansvarligt. Det forventes af befolkningen at der ikke fo-

rekommer uligheder som børnearbejde, fysisk kontakt med farlige kemikalier eller miljøforurening

i særlig grad. Nu mener vi at den nye tendens bliver at virksomheder ikke blot skal holde styr på

sine leverandører, men på hele værdisystemet, og dermed også sine kunder. Man kan for eksem-

pel læse en artikel, der forholder sig kritisk til hele Danmarks yndlingsvirksomhed Grundfos, fordi

Grundfos vælger ikke at forholde sig til at nogle af deres kunder beskyldes for at være korrupte,

mordere og miljøsvin180. Deres Koncernkommunikationsdirektør udtaler i artiklen:

”Vi kan da ikke sidde her i Bjerringbro og gøre os til dommere over, hvordan andre

virksomheder et eller andet sted i verden opfører sig”181

Denne udtalelse viser ikke meget omtanke for social ansvarlighed hvilket Grundfos ellers er kendt

for at praktisere fuldt ud. Det sociale ansvar bør også omfatte kunderne, mener Mads Øvlisen, der

er bestyrelsesmedlem for FN's Global Compact182. Dette viser os at fremtiden bliver at virksomhe-

der også skal vurdere deres kunders sociale ansvarlighed, inden der indgås handler, da opfattelsen

af virksomhedens kunder kan smitte af på virksomheden selv. I forhold til sagen om det Australske

affald skal Kommunekemi altså også være påpasselig med at handle med en Virksomhed som Ori-

ca, som har et forklaringsproblem i forhold til ikke at have løftet deres sociale ansvar overfor mil-

179 A deadly legacy 180 FLSmidth og Grundfos: Kundernes miljøsvineri og korruption ikke vores ansvar 181 Ibid 182 Ibid



Side 66

jøet og Australien befolkning. Fich forsøger i interviewet vi afholder med ham, at forsvare Orica

med udsagnet: utidig diskussion

”Her har vi faktisk at gøre med en virksomhed, Orica, som har sagt: vi vil ikke accep-

tere en løsning som ikke er 100 procent sikker ”183

Men vi vurderer at Oricas uansvarlighed helt sikkert har påvirket issuet, og dermed også indirekte

påvirket Kommunekemi. Hvis vi har ret i denne antagelse, kan Kommunekemi godt forvente at der

fremadrettet bliver en del arbejde med at kommunikere åbent og gennemsigtigt omkring deres

forretning. Dette issue har rettet mediernes søgelys mod dem, og den stigende tendens til at skul-

le vurdere sine kunder, såvel som leverandører, komplicerer Kommunekemis arbejde, da flere af

deres opgaver er såkaldte oprydningsprojekter, efter virksomheder der ikke selv har løftet deres

ansvar i tide.

Trend Monitoring (Kim)

Sagen om det Australske affald er et højaktuelt issue i offentligheden. Det er således interessant at

følge sagens forløb og hvordan issuet udvikler sig. Karen Ellemann, har for nyligt meddelt at god-

kendelsen for transporten af det miljøfarlige affald er tilbagekaldet184. Vi, som forskere, vil nu give

vores egen vurdering af fremtiden for sagen herefter, hvilket tager udgangspunkt i to forskellige

scenarier.

Først og fremmest ser vi muligheden i at tilbagekaldelsen af godkendelsen udelukkende er midler-

tidig, da Kommunekemi senere ville kunne få godkendelsen tilbage igen. Dette vil dog kræve at

sikkerheden skærpes og især beredskabsplanen er revurderet, så denne godkendes af Miljømini-

steren. Vi mener i denne sammenhæng at debatten i sagen kan blive set i forhold til spørgsmålet:

hvis Kommunekemi ikke får lov til at behandle affaldet, hvem får så? Yderligere hvem kan ellers få

godkendelse til en sådan forbrænding. Ud fra dette scenarie ser vi det nærliggende at Kommune-

183 Bilag 1 note 6 184 Minister stopper giftskib



Side 67

kemi får godkendelsen på baggrund af virksomhedens ekspertise, erfaring samt tekniske kapacitet.

Dette perspektiv på fremtiden ligger inden for samme syn, som Carsten Fich udtaler:

”Så kommer der et fornyet bal, når øhh når næste ansøgning kommer.”185

Her omtaler han fragten, som kommer til Nyborg ad flere omgange og som kræver flere miljøgod-

kendelser.

Vi ser dog ligeledes et andet spændende scenarie i sagens udvikling, hvilket er, at tilbagekaldelsen

af godkendelsen til transporten fra Australien er endegyldig. I så fald vil Kommunekemi ikke få

godkendelsen og dermed vil det lede hen til øvrige muligheder. Vi mener, at tilbagekaldelsen kan

blive endegyldig i henhold til at bekymringerne for affaldet blandt den danske befolkning er blevet

for store. Yderligere kan betragtningen om miljøhensyn og konsekvenserne af fragten blive tungen

på vægtskålen. På grund af miljøhensyn ser vi det muligt at et forbrændingsanlæg bliver bygget i

Australien. Dette syn på miljøet kan således opveje et ellers økonomisk og tidsmæssigt tungtvejen

argument, hvor en etablering af forbrændingsanlæg er dyrt og strækker sig over en længere tids-

horisont. Dette scenarie deler Ellegaard fra NTN:

”så vil det blive et, så vil det blive diskussionsemne i flere år fremover.”186

Ellegaard udtrykker her dels troen på at affaldet ikke bliver fragtet til Nyborg og dels at issuet vil

forsætte på den offentlige agenda i flere år frem.

Vi kan ikke endeligt sætte os fast på hvilket af disse to scenarier, der er det mest sandsynlige, så vi

opstiller begge muligheder for sagens forløb.

Uanset hvilket scenarie, som udspiller sig i udviklingen af issuet om det Australske affald, vil det

præge den offentlige agenda fremadrettet. Spørgsmålet er således bare i hvor lang tid og i hvor

stort et omfang. Vi mener, at sagen vil præge en række øvrige aspekter i det danske samfund. Vi

mener at issuet vil skabe større fokus på krav og reguleringer inden for lovgivning, idet der stilles

større krav om sikkerhed og kriseplaner. I Danmark vil dette issue muligvis også ramme lignende

185Bilag 1 note 21 186Bilag 1 note 42



Side 68

virksomheder, som eksempelvis Cheminova, der ligeledes har giftige kemikalier i produktionen. På

denne måde bliver mange andre virksomheder og lokalområder sat under luppen og underlagt

dette større fokus på sikkerhed.

6. Konklusion

Vi har i projektet analyseret issues i sagen om det Australske affald og har således udvidet vores

forståelse, ifølge den hermeneutiske cirkel, for sagens indhold og udtalelser heraf. Undervejs har

vi afdækket konteksten i form af omverdenens debat om issuet under analysen af ’Issues scan-

ning’. Vi lever i et samfund der har stort fokus på blandt andet miljøbevidsthed, økonomi, sikker-

hed og sundhed, men hvor vi også konstant skal vurdere risici vi udsættes for i hverdagen og deres

betydning for os. Borgerne i Nyborg frygter at Kommunekemi kompromitterer deres sikkerhed og

sundhed ved at udsætte dem for unødig risici. Vi har undersøgt tekstniveauet i form af medie-

dækning samt Kommunekemi og NTNs udtalelser i sagen, og afdækket at problematikken udsprin-

ger af en etisk diskussion og forskellig opfattelse af Kommunekemis troværdighed. De to parter

repræsenterer hvert deres område i diskussionen. Kommunekemi repræsenterer den rationelle

profitorienterede tilgang med afsæt i appelformen logos, og NTN repræsenterer de blødere vær-

dier og tager i agenda setting afsæt i appelformen patos. I denne sag har de emotionelle bekym-

ringer har virket stærkere på beslutningshavende stakeholdere og befolkningen generelt i sagen

om det Australske affald. NTN har i forhold til Kommunekemi fået større udbytte af deres arbejde

med agenda settingen. Ud fra denne analyseproces har vi identificeret områder, som kan viderefø-

res til egentlige forslag til Kommunekemi. Vores grundlæggende antagelse ligger i at Kommune-

kemi har nedprioriteret borgergruppen NTN som stakeholder. Forslagene bunder derfor i en

kommunikationskriseplan samt forslag til ændringer i strategier og politikker inden for issuets om-

råde.

Etik er et bredt begreb og dette issue kan ikke sættes op efter godt og ondt, vi kan derfor ikke

komme med et entydigt svar på hvorvidt Kommunekemi har handlet etisk korrekt i denne sag. Der

er forskellige udlægninger af hvad der er etisk korrekt. Kommunekemi ser handlen som en udfor-

dring, NTN ser det som en trussel for befolkningens velbefindende.



Side 69

Kommunekemi vil være bedre rustet til frem over at kommunikere i issuet om det australske affald

hvis de arbejder mere målrettet med SIM. Derigennem er vi kommet frem til, at en revurdering af

strategier og politikker, en krisekommunikationsplan samt en fortsættelse af den etiske debat om

sagen i det danske samfund vil sikre, at der i Kommunekemi er overensstemmelse mellem deres

identitet og deres kommunikation. Dette er en vital pointe i teorien om corporate communication,

da virksomheden ellers i det lange løb mister deres troværdighed. Rent praktisk mener vi at disse

revurderinger og tilføjelser til strategier, politikker og kommunikationsplanlægning bør effektuere

en højere grad af inddragelse af stakeholdere, herunder særligt i dette issue borgergruppen

__________________________ & _____________________________

Kim Tøttrup Anne S. Andersen



Side 70

Litteraturliste

Andersen, Hanne Leth (2005) Sprog i bevægelse: Almen sprogforståelse på tværs

Andersen, Heine, Kaspersen, Lars Bo (2007) Klassisk og moderne samfundsteori, kapitel 25, Ulrich Beck af Klaus Rasborg

Andersen, Ulrik (2010) Sådan skal Kommunekemi fyre 10.000 tons HCB af

http://ing.dk/artikel/109901-saadan-skal-kommunekemi-fyre-10000-tons-hcb-af#0

tilgået 17.10.10

Andersen, Ulrik (2010) Giftig HCB-sag presser Kommunekemi til øget overvågning af dioxiner

http://ing.dk/artikel/113063-giftig-hcb-sag-presser-kommunekemi-til-oeget-overvaagning-af-dioxiner

tilgået 19.11.10

Andersen, Ulrik (2010) Miljøstyrelsen lover bjergning af HCB-gift – men aner ikke hvordan

http://ing.dk/artikel/113040-miljoestyrelsen-lover-bjaergning-af-hcb-gift-men-aner-ikke-hvordan, tilgået 19.11.10

Andreasen, Niels (2010) Kommunekemi glad for farligt Australsk affald

http://www.fyens.dk/article/1623636:Nyborg--Kommunekemi-glad-for-farligt-australsk-affald

tilgået 10.11.10

Andreasen, Niels (2010) Australsk affald til Nyborg i strid med EU-regler

http://www.fyens.dk/article/1624480:Nyborg--Australsk-affald-til-Nyborg-i-strid-med-EU-regler tilgået 20.11.10

Balmer, John M. T. & Greyser, Steven A. (2003) The Corporate Brand

http://ing.dk/artikel/109901-saadan-skal-kommunekemi-fyre-10000-tons-hcb-af#0

http://ing.dk/artikel/113063-giftig-hcb-sag-presser-kommunekemi-til-oeget-overvaagning-af-dioxiner

http://ing.dk/artikel/113040-miljoestyrelsen-lover-bjaergning-af-hcb-gift-men-aner-ikke-hvordan

http://www.fyens.dk/article/1623636:Nyborg--Kommunekemi-glad-for-farligt-australsk-affald

http://www.fyens.dk/article/1624480:Nyborg--Australsk-affald-til-Nyborg-i-strid-med-EU-regler



Side 71

Baselkonventionen, Baselkonventionen

http://www.basel.int/convention/about.html

tilgået 01.12.10

Boddum, Dorte Ipsen, Kott, Sarah (2010) Minister stopper giftskib

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2264887.ece

tilgået 13.12.10

Bro, Finn – Nej til Toksiner i Nyborg (2010) Åbent brev til miljøministeren

http://www.stopgifttransporten.dk/pressemeddelelser/abent-brev-til-milj%C3%B8ministeren-fra-finn-bro

tilgået 13.12.10

Busk, Per (2010) Giftskibene fra Australien er oplagte terrormål

http://www.arbejderen.dk/artikel/2010-11-18/giftskibene-fra-australien-er-oplagte-terror-m-l Tilgået 30.11.10

Christensen, Jesper Højberg, Merkelsen, Henrik, Christensen, Lars Thøger, Morsing, Mette, Freeman, R. Edward, Rubin, James, Moriarty, Brian, Schultz, Majken, Finnemann, Niels Ole, Sepstrup, Preben, Lodberg, Ralf, Nielsen, Christian, Bukh, Per Nikolaj, Bro, Peter, Nielsen, Mie Femø, Frankel, Christian, Højbjerg, Erik, Frandsen, Finn, Johansen, Winni, Just, Sine Nørholm, Goll, Peter (2010) Håndbog I Strategisk Public Relati-ons, Samfundslitteratur

Collin, Finn, Køppe, Simo (2007), Humanistisk videnskabsteori, DR Multimedie

Cornelissen, Joep (2008), Corporate Communication: A guide to theory and practice, SAGE Publications

Crable, Richard E., Vibbert, Steven L. (1986) Public relations as communication management

DR (2010) Farligt transport: atomskib ryster Skagen

http://www.basel.int/convention/about.html


http://www.stopgifttransporten.dk/pressemeddelelser/abent-brev-til-milj%C3%B8ministeren-fra-finn-bro

http://www.arbejderen.dk/artikel/2010-11-18/giftskibene-fra-australien-er-oplagte-terror-m-l



Side 72

http://www.dr.dk/forms/published/UPlayer.aspx?webPath=rtmp://vod.dr.dk/cms/mp4:CMS/Resources/dr.dk/NETTV/Update/2010/12/3fef4345-7428-4590-b87d-7fee2c2320ed/Atomskib-ryster-Skagen_d899506578184b1a916004bca41ee41c.mp4?ID=836732&AutoPlay=true&x=640&y=480&h=30

tilgået 09.12.10

DR, Gifttransport til Nyborg?

http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2010/11/12144901.htm

tilgået 12.12.10

Ellegaard, Jens (2010) Giftskib uvelkommen i Nyborg

http://www.arbejderen.dk/artikel/2010-08-20/giftskib-uvelkommen-i-nyborg

27.11.10

Freeman, Edward (2007) The Blackwell handbook of strategic management, Blackwell

Friedman, Andrew L., Miles, Samantha (2006), Stakeholders theory and practice, Oxford

Ghauri, Pervez, Grønhaug, Kjell (2010), Research Methods in Business Methods, Prentice Hall

GreenCityBlueLake (2008) Economy

http://www.gcbl.org/economy

tilgået 03.12.10

Heath, Robert L., Palenchar, Michael J. (2009), Strategic Issues Management: Organizations and Public Poli-cy Challenges, SAGE Publication

Holt, Julie Ring-Hansen, Bjerregaard, Trine Reitz – Ingeniøren (2010) FLSmidth og Grundfos: Kundernes mil-jøsvineri og korruption ikke vores ansvar

http://ing.dk/artikel/110013-flsmidth-og-grundfos-kundernes-miljoesvineri-og-korruption-ikke-vores-ansvar




http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2010/11/12144901.htm

http://www.arbejderen.dk/artikel/2010-08-20/giftskib-uvelkommen-i-nyborg

http://www.gcbl.org/economy





Side 73

tilgået 09.12.10

Ingeniøren, Miljø

http://ing.dk/miljo

tilgået 20.11.10

Ingeniøren (2005) 30 raketter startede kæmpeeksplosion

http://ing.dk/artikel/66762-30-raketter-startede-kaempeeksplosion

Tilgået 28.11.10

Jacobsen, Johan Martin Hjorth (2010), slides fra undervisning i eksterne stakeholdere, lektion 3

Jedlicka, Wendy (2010) Sustainable Graphic Design: Tools, system and strategies for innovative print design John Wiley & sons

Johansen, Winni, Frandsen, Finn (2010), Krisekommunikation, Samfundslitteratur

Jørgensen, Anders Lind, Andersen, Bettine Romme – avisen.dk (2010), Nyborgs borgmester siger nej til HCB-affald

http://avisen.dk/nyborgs-borgmester-siger-nej-til-hcb-affald_137892.aspx

tilgået 02.12.10

Jørgensen, Dan (2010) Ellemanns giftige affære

http://danj.dk/i-medierne/ellemanns-giftige-aff%C3%A6re

tilgået 01.12.10

Jørgensen, Marianne Winther, Phillips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode, Roskilde Univer-sitet

http://ing.dk/miljo

http://ing.dk/artikel/66762-30-raketter-startede-kaempeeksplosion

http://avisen.dk/nyborgs-borgmester-siger-nej-til-hcb-affald_137892.aspx

http://danj.dk/i-medierne/ellemanns-giftige-aff%C3%A6re



Side 74

Kommunekemi, Næsten 40 års erfaring

http://www.kommunekemi.dk/Om-os.aspx

tilgået 20.11.10

Kommunekemi, Affaldsbehandling

http://www.kommunekemi.dk/Affaldsbehandling.aspx

tilgået 20.11.10

Kommunekemi, Mere end destruktion af farligt affald

http://www.kommunekemi.dk/Om-os/Mission-og-vision.aspx

tilgået 20.11.10

Kommunekemi, Med respekt for miljøet

http://www.kommunekemi.dk/Vores-ansvar/Eksternt-milj%C3%B8.aspx

tilgået 22.11.10

Kommunekemi, Kommunekemi er en sikker risikovirksomhed

http://www.kommunekemi.dk/Vores-ansvar/Samfund/Sikker-risikovirksomhed.aspx

13.11.10

Kommunekemi, Kommunekemis carbon footprint

http://www.kommunekemi.dk/Vores-ansvar/Eksternt-milj%C3%B8/Carbon-Footprint.aspx

tilgået 05.12.10

Kommunekemi, Ejerskab

http://www.kommunekemi.dk/Om-os/Ejere.aspx

tilgået 13.11.10

http://www.kommunekemi.dk/Om-os.aspx

http://www.kommunekemi.dk/Affaldsbehandling.aspx

http://www.kommunekemi.dk/Om-os/Mission-og-vision.aspx

http://www.kommunekemi.dk/Vores-ansvar/Eksternt-milj%C3%B8.aspx

http://www.kommunekemi.dk/Vores-ansvar/Samfund/Sikker-risikovirksomhed.aspx

http://www.kommunekemi.dk/Vores-ansvar/Eksternt-milj%C3%B8/Carbon-Footprint.aspx

http://www.kommunekemi.dk/Om-os/Ejere.aspx



Side 75

Kommunekemi, Vores ansvar

http://www.kommunekemi.dk/Vores-ansvar.aspx

tilgået 13.11.10

Kommunekemi, Fokus på samfundet

http://www.kommunekemi.dk/Vores-ansvar/Samfund.aspx

tilgået 17.11.10

Kommunekemi (2010) Kommunekemi markerer sig internationalt

http://www.kommunekemi.dk/Skjulte-sider/Presse/Nyhedsarkiv/Nyhedsvisning.aspx?PID=448&M=NewsV2&Action=1&NewsId=27

Tilgået 14.12.10

Lynch, Richard (2009) Strategic management, Prentice Hall

Miljø- og planlægningsudviklingsudvalget, Tidtabel for udviklingen i sagen om det Australske affald

http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/mpu/bilag/26/899441.pdf

tilgået 15.12.10

Nej til toksiner i Nyborg (2010) Initiativgruppen

http://www.stopgifttransporten.dk/initiativgruppen

tilgået 02.12.10

Nej til Toksiner i Nyborg, Kommunekemi bør dokumentere erfaring med forbrænding af HCB-affald

http://www.stopgifttransporten.dk/artikler/kommunekemi-bor-dokumentere-erfaring-med-forbr%C3%A6nding-af-hcb-affald

tilgået 10.12.10

http://www.kommunekemi.dk/Vores-ansvar.aspx

http://www.kommunekemi.dk/Vores-ansvar/Samfund.aspx



http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/mpu/bilag/26/899441.pdf

http://www.stopgifttransporten.dk/initiativgruppen





Side 76

Nej til Toksiner i Nyborg (2010) Miljøgodkendelsen

http://www.stopgifttransporten.dk/baggrundsstof/miljgodkendelsen

tilgået 14.12.10

Nej til toksiner i Nyborg, ”A deadly legacy”

Stopgifttransporten.dk/news/baggrundsstof

tilgået 26.11.10

Norden.org (2006) Mest gift i isbjørne på Grønland

http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/mest-gift-i-isbjoern-paa-groenland

tilgået 14.12.10

Rank, Jette – Roskilde Universitet (2010) Ikke på min halvkugle

http://rucforsk.ruc.dk/site/en/clippings/ikke-paa-min-halvkugle%284e7d9231-d075-4741-8712-78a08d3a9a6d%29.html

tilgået 01.12.10

Rasmussen, Mogens, Borgerne bekymrede over Australsk gift

http://www.fyens.dk/article/1687450:Nyborg--Borgerne-bekymret-over-australsk-gift, besøgt tilgået 20.11.10

Ritzau – jp.dk (2010) Presset øges på Ellemann I giftsag


tilgået 03.12.10

Ritzau – jp.dk (2010) Nyborg er lettet over stop af giftskib


tilgået 13.12.10

http://www.stopgifttransporten.dk/baggrundsstof/miljgodkendelsen

http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/mest-gift-i-isbjoern-paa-groenland



http://www.fyens.dk/article/1687450:Nyborg--Borgerne-bekymret-over-australsk-gift





Side 77

Stage, Mie – ingeniøren (2010) Naturfredningsforening raser over 6.100 ton giftige pesticider på vej til Fyn

http://ing.dk/artikel/109852-naturfredningsforening-raser-over-6100-ton-giftige-pesticider-paa-vej-til-fyn

tilgået 15.12.10

Tang, Uffe (2010) S: Vi stopper giftskibet

http://www.berlingske.dk/politik/s-vi-stopper-giftskibet

tilgået 02.12.10

Theaker, Alison (2004) The public relations handbook Routledge

Transparency International Denmark, Korruption i Danmark,

www.transparency.dk/om_korruption/korruption_i_danmark.php

tilgået 13.12.10

United Nations Climate Change Conference (2010) What is COP16/CMP6

http://www.cc2010.mx/en/about/what-is-cop16cmp6/

tilgået 20.11.10

Wonderful Copenhagen (2009) COP15 og København

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/content/dk/presse/nyheder/cop15_og_kobenhavn, besøgt tilgået 20.11.10

Bilagsliste

Bilag 1 – Transkribering

Bilag 2 – Validitet og Reliabilitet

Bilag 3 – Kommunekemis politikker

Bilag 4 – Krisekommunikationsplan

http://ing.dk/artikel/109852-naturfredningsforening-raser-over-6100-ton-giftige-pesticider-paa-vej-til-fyn

http://www.berlingske.dk/politik/s-vi-stopper-giftskibet

http://www.transparency.dk/om_korruption/korruption_i_danmark.php

http://www.cc2010.mx/en/about/what-is-cop16cmp6/

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/content/dk/presse/nyheder/cop15_og_kobenhavn



Side 78

Bilag 5 – Tidslinje referencer

Bilag 6 – Spørgsmål til informanter

Bilag 7 – Cobweb vurderinger

Documents

Danmark tog skraldet - Kim Tøttrupkim-toettrup.com/wp-content/uploads/2014/02/Opgaven-i-Issues... · Til at analysere disse udtalelser vil vi anvende en hermeneutisk induktiv videnskabsteori,