2

SARA EJERSBO FREDERIKSEN

Wildcard

FORum

1

SJÆLENS BÅND

2

Af samme forfatter:

I samme serieHavets Tåre (1)Hjertets Kald (2)Sjælens Bånd (3)

Veninder for altid 1. JiVeninder for altid 2. JoseVeninder for altid 3. AneVeninder for altid 4. TammyVeninder for altid 5. Drenge-kaosVeninder for altid 6. Hunde-balladeVeninder for altid 7. Tøse-sjovVeninder for altid 1-4. Samleudgave

Søstre på De Syv Have 1. Den Sorte VingeSøstre på De Syv Have 2. Den Magiske StormSøstre på De Syv Have 3. Den Røde SlangeSøstre på De Syv Have 4. Den Kolde NøgleSøstre på De Syv Have 5. Det Lilla MonsterSøstre på De Syv Have 6. Den Iskolde Heks

Så fandens forelsketEt blodigt spil

Hjerte i venteAsk Konge TaberSom en tikken under huden

Romance

Camilla Wandahl

Forum

3

Af samme forfatter:

I samme serieHavets Tåre (1)Hjertets Kald (2)Sjælens Bånd (3)

Veninder for altid 1. JiVeninder for altid 2. JoseVeninder for altid 3. AneVeninder for altid 4. TammyVeninder for altid 5. Drenge-kaosVeninder for altid 6. Hunde-balladeVeninder for altid 7. Tøse-sjovVeninder for altid 1-4. Samleudgave

Søstre på De Syv Have 1. Den Sorte VingeSøstre på De Syv Have 2. Den Magiske StormSøstre på De Syv Have 3. Den Røde SlangeSøstre på De Syv Have 4. Den Kolde NøgleSøstre på De Syv Have 5. Det Lilla MonsterSøstre på De Syv Have 6. Den Iskolde Heks

Så fandens forelsketEt blodigt spil

Hjerte i venteAsk Konge TaberSom en tikken under huden

Romance

Camilla Wandahl

Forum

4

Kapitler i bogen

Jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå 7Hvis jeg bare kunne se dem igen 14Se på mig, far 22Seth 30Du ligner et lig 36Naturens orden 42Midt i en fiske-stime 52Seth 57Dækket af frost 61Uanset om du har ben eller hale 72Seth 76Livet er livsfarligt 79Skum i havet 86Iskold sirene 92Seth 102Jeg ... elsker dig 108Et bånd mellem sjæle 112For altid 121

Sjælens Bånd© Camilla Wandahl og Høst & Søn/rosinante ¤ co, København 20151. udgave, 1. oplag, 2015Omslagsillustration og -design: Mette Breth Klausen/brethdesign.dkOmslagsgrafik: Alette Bertelsen/aletteb.dkSat med Palatino hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, RigaISBN 978-87-638-3926-6Printed in Latvia 2015

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Lix 21 (ml 10 + lo 11)

Forfatteren ønsker at takke Dir. J. P. Lund og Hustru Vilhelmine Bugges legat

www.camillawandahl.dk

Høst & Søn er et forlag i rosinante ¤ coKøbmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København Krosinante-co.dk

Kapitler i bogen

Jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå 7Hvis jeg bare kunne se dem igen 14Se på mig, far 22Seth 30Du ligner et lig 36Naturens orden 42Midt i en fiske-stime 52Seth 57Dækket af frost 61Uanset om du har ben eller hale 72Seth 76Livet er livsfarligt 79Skum i havet 86Iskold sirene 92Seth 102Jeg ... elsker dig 108Et bånd mellem sjæle 112For altid 121

Sjælens Bånd© Camilla Wandahl og Høst & Søn/rosinante ¤ co, København 20151. udgave, 1. oplag, 2015Omslagsillustration og -design: Mette Breth Klausen/brethdesign.dkOmslagsgrafik: Alette Bertelsen/aletteb.dkSat med Palatino hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, RigaISBN 978-87-638-3926-6Printed in Latvia 2015

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Lix 21 (ml 10 + lo 11)

Forfatteren ønsker at takke Dir. J. P. Lund og Hustru Vilhelmine Bugges legat

www.camillawandahl.dk

Høst & Søn er et forlag i rosinante ¤ coKøbmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København Krosinante-co.dk

6

7

Jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå

Det er underligt at se den, man elsker, sove. Det er svært at forklare hvorfor, men jeg tror, det hænger sammen med følelsen af, at selvom man er sammen, er man ikke rigtigt sammen. For den anden er ikke til stede. Du kan fortælle ham, at du elsker ham. Eller at du hader ham, og han vil ikke opdage det. For han sover. Og er måske dybt inde i en drøm.

Når jeg ser Seth sove, bliver jeg fyldt af en utro-lig taknemmelighed over, at jeg er sammen med ham. Hans gæller, der roligt filtrerer ilten fra van-det. Øjnene, der er lukkede, ansigtet, der er roligt. Det går op for mig, at jeg som regel aldrig ser Seths ansigt være roligt. Vores forhold har været præget af ... drama. Først Anias jalousi på skibet. Så kampen med Lorex. Og til sidst flugten fra sirenen Silja, der ville stjæle min stemme.

Men nu har vi fundet denne her undersøiske hule, hvor vi kan være sammen. Kun Seth og mig. Som havfolk.

8

Jeg lægger en hånd på hans brystkasse. Seth åbner øjnene i det samme. Jeg ser direkte ind i hans ravgyldne blik. Det er så varmt, at jeg smi-ler. Seth rækker ud efter mig og trækker mig ind i et kram. Hans stærke arme presser mig ind til ham. Hvis han ville, kunne han holde mig fast her for evigt. Men der går ikke ret lang tid, så løsner han grebet en smule.

Hans stemme er stadig morgentræt, da han siger: »Det er fantastisk at vågne op sammen med dig.«

Jeg nikker og putter mit hoved ind til hans hals. Vi har været i grotten i tre dage. Det er som at være frivilligt fanget i en af Seths magiske drømme, med undtagelse af at det her er virke-lighed. Jeg har virkelig fundet Seth. Han elsker mig virkelig. Og vi er virkelig begge havfolk.

En hosten går gennem min krop, og jeg træk-ker mig væk fra Seth. Det er underligt at hoste som havfrue. Min krop er vant til at bukke sam-men og hoste ud af munden, så det gør jeg. Men det er egentlig boblerne ud af gællerne på halsen, som kroppen har brug for at ... komme af med. Hvis man kan sige det sådan.

»Har du det godt?« Seth rækker ud og tager min hånd.

9

Jeg nikker og smiler til ham. Han slipper mig et øjeblik for at samle sit viltre, grønne hår med en snor. Men jeg tager den fra ham. »Lad mig,« siger jeg.

Jeg svømmer op, så hans hoved er i højde med mit bryst. Glider mine hænder gennem hans våde hår. Under vandet er det så levende, nær-mest silkeagtigt.

Jeg fanger alt hans løbske hår og binder snoren omkring. Han vender sig om og kysser mit krave-ben og min hals. Hele min krop sitrer.

»Vi skal have morgenmad,« griner jeg og skub-ber ham væk.

»Er du sikker?« Der spiller et lys i hans øjne, som jeg ikke har set før.

Jeg tror, det er glæde. Måske blandet med kær-lighed. Og også lidt noget, som gør mig varm i hele kroppen.

Vi har ikke talt om dét endnu. Jeg aner ikke, hvordan det foregår, når man er havfrue. Jeg har selvfølgelig set en masse film om mennesker, der ... er sammen. Hvis jeg havde fået en men-neske-kæreste (og stadig selv var menneske) ville jeg sådan nogenlunde vide, hvordan jeg skulle gribe hele akten an (okay, måske ville det stadig være akavet. Men der ville ikke være en

10

hale i vejen). Men som havfrue. Altså, jeg mener, jeg ved ikke engang, om jeg er parat til at være sammen med en fyr som menneske.

»Hvad tænker du på?«Heden slår ud i mit ansigt med det samme.

Jeg er sikkert blussende rød i kinderne.»Morgenmad,« siger jeg hurtigt. »Tang.«Der er meget langt fra sex til tang. Men selvom

Seth sender mig et lidt underligt blik, så god-tager han min forklaring. Tager min hånd som det mest normale i verden og svømmer mod hulens udgang.

Vi plukker to slags tang. Da vi har spist, svøm-mer vi tilbage i hulen. Jeg føler mig allerede me-get tryg her, selvom det egentlig er dumt. For hvis Lorex og hans soldater finder os, kan de nemt slå os ihjel. Lorex med alle hans evner plus soldater mod Seth og mig – selv med min evne har vi jo ikke en chance.

Måske tænker Seth det samme, for han siger: »Vi burde træne vores evner.«

»Træne?« Jeg svømmer hen og lægger en hånd på hans skulder. Varmen fra hans hud siver ind i mine fingre.

Han griber fat om min hånd, men denne gang

11

er det ikke kærligt og lidenskabeligt. Mere nu-skal-vi-være-alvorlige-agtigt. Jeg sukker.

Jeg tænkte jo også lige selv på Lorex. Det er bare uretfærdigt. Vi har endelig tid sammen, men alligevel kan vi ikke bare nyde det.

»Måske er det virkelig rigtigt, at du skal være havfolkets leder. Det Grønne Glimt gav jo perlen til dig.« Ordene slipper over mine læber, inden jeg får tænkt mig om. Jeg hoster for at skjule den usikkerhed, som straks fylder min krop. Men mine falske host griber fat i noget i min hals og udvikler sig til rigtige, tunge og kradse host.

Seth gnider min ryg: »Det er mærkeligt, at du stadig hoster. Efter forvandlingen.«

Men jeg vil ikke lade ham skifte emne. For egentlig er det jo rigtigt, det jeg sagde før. Hvis Seth kunne få magten over havfolket, ville vi ikke behøve at flygte fra Lorex.

»Du ville være en bedre leder end Lorex.«»Jeg skal ikke være leder.« Seth slår hårdt til

en sten med sin hale. Den flyver gennem vandet og lander på havbunden et stykke uden for hu-len. Hans hænder er knyttede, så knoerne er hvide.

»Men hvis Det Grønne Glimt gav dig per-len ...«

12

han uddyber i hvert fald ikke nogen af emnerne. Jeg prøver at komme i tanke om et emne, der ikke handler om Ania, perlen eller Lorex. Men jeg kan ikke. Og som om Seth kan læse mine tanker, tager han min hånd. Han fletter sine stærke, varme fingre ind i mine og trækker mig tættere på. Ganske roligt snor han sin hale om-kring min. Hans skæl kradser blidt mod mine. Jeg lægger mit hoved på hans skulder og trækker vejret dybt.

»Vi finder en måde at overleve på,« siger han. »Lige meget hvad der sker, så vil jeg kæmpe for dig. Jeg har endelig fundet dig, og jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå.« Der er noget trist i hans stemme, men jeg bliver allige-vel glad af hans ord.

»I lige måde,« siger jeg. »Jeg elsker også dig.«

Seth slipper min hånd. Hans øjne er smalle sprækker. »Du lyder som Ania nu.«

Ordene er ligesom et slag i maven. Jeg vil spørge, hvad han mener. Men tanken om ham og Ania ... de har været rigtige kærester. Måske har de elsket hinanden lige så højt, som jeg elsker Seth nu.

Tanken borer sig ind i min mave. Og fuldstæn-dig uden varsel kommer den anden tanke til-bage. Den om sex.

»Har du været i seng med Ania?« Ordene fly-ver ud, inden jeg når at tænke mig om.

Seth smiler skævt. »I seng?«»Du ved godt, hvad jeg mener.« Jeg knuger

begge hænder så hårdt, at neglene borer sig ind i huden på mine håndflader. Hvis havfruer kan ... så har han og Ania helt sikkert.

Og det gider jeg vel egentlig ikke at høre om. Nej, faktisk har jeg på ingen måde lyst til at høre om Seth og Anias intime kærlighedsliv. På ingen måde.

Jeg ser op. Det er umuligt at tyde Seths blik. »Det er lige meget,« siger jeg så. »Jeg vil ikke vide det. Jeg vil slet ikke vide noget om ... det.«

Jeg ved ikke, om han forstår det som hans og Anias forhold eller sex-på-havfolke-manér. Men

13

han uddyber i hvert fald ikke nogen af emnerne. Jeg prøver at komme i tanke om et emne, der ikke handler om Ania, perlen eller Lorex. Men jeg kan ikke. Og som om Seth kan læse mine tanker, tager han min hånd. Han fletter sine stærke, varme fingre ind i mine og trækker mig tættere på. Ganske roligt snor han sin hale om-kring min. Hans skæl kradser blidt mod mine. Jeg lægger mit hoved på hans skulder og trækker vejret dybt.

»Vi finder en måde at overleve på,« siger han. »Lige meget hvad der sker, så vil jeg kæmpe for dig. Jeg har endelig fundet dig, og jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå.« Der er noget trist i hans stemme, men jeg bliver allige-vel glad af hans ord.

»I lige måde,« siger jeg. »Jeg elsker også dig.«

14

Hvis jeg bare kunne se dem igen

»Prøv at fokusere din energi på det samme sted. På den måde kan du måske kontrollere dine kræfter.« Seth peger på mig, mens han taler.

Jeg nikker og bider tænderne sammen. Vi er nede ved havbunden foran hulen. Omkring os er havet tæt og mørkeblåt. Vi har trænet i en time.

Man skulle måske ikke tro det, men det er fak-tisk hårdt arbejde at træne mit urskrig. Især fordi jeg ikke føler, jeg kommer nogen vegne. Og selvom Seth har mange gode råd, så ved han jo heller ikke, hvordan min evne fungerer. Jeg kunne godt bruge en google-søgning ... tanken får mig til at grine.

»Hvad?« Seths øjne spiller.»Ikke noget, du kan forstå.« Jeg ryster på ho-

vedet. Men siger så: »Eller ... du kan vel egentlig godt huske, hvordan det var at være menneske? Er det ikke kun to år siden, du blev forvandlet?«

»Jo.« Seth svømmer ned og samler en sten op fra havbunden. Han gør en bevægelse, som vil

15

han kaste den imod mig, men lader så være. Al-ligevel dukker jeg mig pr. refleks.

»Prøv, om du kan splitte den i to. Når den kommer mod dig.«

Jeg ser tvivlende på ham. Selvfølgelig har jeg set en masse fantasyfilm, hvor de med spekta-kulære magiske evner kan splintre sten i to eller tusind stykker. Men jeg er ikke en fantasyhelt. Jeg er en havfrue-pige med et skrig, der kan skabe jordskælv. Mere farligt end brugbart, hvis du spørger mig.

»Parat?« Han tæller til tre og kaster så stenen mod mig af alle kræfter. Men i stedet for at skrige dukker jeg mig.

»Undskyld ...«Seth siger ikke noget. Han samler bare en an-

den sten op fra havbunden. Vejer den i hånden. Kaster den så igen uden varsel.

Jeg giver et tøset pigeskrig fra mig, da stenen er lige ud for mig. Det sjove er, at den faktisk ryk-ker sig en lille smule. Altså kastebanen bliver lidt skæv. Men jeg er stadig nødt til at dukke mig for ikke at blive ramt, da stenen flyver hen over mig.

»Vi prøver én gang til.« Seth samler en ny sten op.

Jeg har lyst til at sukke højt, men jeg lader

16

være. I stedet sætter jeg mine arme i en karate-agtig position. Selvom jeg ikke rigtig kan se, hvad det skal hjælpe.

»Koncentrer dig nu,« siger Seth.Jeg nikker sammenbidt. Jeg vil gerne kunne

bruge min evne til noget nyttigt.Jeg fokuserer på hans ansigt. Musklerne arbej-

der under hans kæbe. Mit hjerte dunker hårdt og langsomt. Så flytter jeg blikket til stenen. Den er grå. Havet flimrer rundt om den. Det er sen ef-termiddag, måske på vej til aften. Her dybt under havet har dagens tid ikke så stor betydning.

Seth rækker armen tilbage. Så kaster han. Ste-nen flyver gennem vandet mod mig. Jeg lukker øjnene et kort sekund. Så åbner jeg dem og fo-kuserer direkte på stenen. Et skrig gennemryster min krop. Det starter dybt i maven og forplanter sig gennem mine vener ud i hele min krop. Til sidst skriger jeg mine lunger ud.

Jeg tænker ikke. Jeg træner ikke. Jeg er på en måde slet ikke til stede. Det eneste, jeg sanser, er min krop, der skriger, og stenen foran mig.

Den stopper. Snurrer hurtigt rundt om sig selv. Pisker havet til skum. Mit skrig stiger en oktav, og stenen splintrer i tusind stykker. De flyver omkring os. Et stykke snitter min kind. Den bli-

17

ver varm, og der flyder lidt blod ud i havet. En anden rammer Seth på armen. Men han gnider bare lidt på såret, mens han ser på mig.

Lugten af blodet fra riften i mit ansigt trækker ind i min næse. Havet lugter jernagtigt.

Seth kommer hen til mig. Kører en forsigtig finger under min næse. »Du bløder,« siger han.

»Det er bare stenen. Den snittede mig.«»Det er næseblod.«Blodet blander sig med vandet omkring os.

Jeg plasker til det, så det bliver opløst.»Det er ikke noget.« Jeg prøver at proppe en

masse smil ind i min stemme: »Jeg kunne. Så du det?«

Seth nikker. »Du klarede det godt,« siger han og trækker mig ind til sig i et kram.

Men jeg kan mærke, at han ikke rigtig er til stede. Han tænker på noget andet.

Det gør jeg også. Det er jo ikke første gang, jeg får næseblod. Det skete også i hulerne, da Hera var der. Og dybt indeni er jeg godt klar over, at det er perlens straf for, at jeg tog magten over den. Men hvis ikke jeg havde gjort det, var jeg blevet forvandlet til menneske midt ude i havet. Og så var jeg død. Det var Seth selv, der foreslog, at jeg skulle prøve at gøre det.

18

»Hvis jeg bare ...« Seths stemme dør ud.Jeg ved, at han giver sig selv skylden for, at

jeg er havfrue. Men det vil jeg ikke lade ham. Jeg lægger en finger på hans læber og siger: »Hvis det ikke var for dig, var jeg død mange gange nu.«

Han tager fat om mit håndled og fjerner mine fingre. »I lige måde,« siger han.

Men jeg kan stadig høre, at han er et andet sted i sine tanker. Og jeg kan ikke holde ud, hvis han skal være bekymret for mig. Så jeg må aflede hans tanker.

»Hvordan var det så for dig ... da du var blevet forvandlet?«

Jeg har igen bevæget mig ind på Ania-territo-riet. Men jeg kan bare ikke rigtig forstå, at han ikke har fortalt mig mere om sit liv, før han blev havmand. Faktisk er det jo størstedelen af hans liv, når man tænker over det. Faktisk har vi begge levet seksten år som mennesker, og selvom jeg på ingen måde ville bytte min tid med Seth for noget, så vil jeg dog alligevel mene, at jeg har oplevet noget som menneske. For eksempel mine veninder. Jeg ville da ikke aldrig have kendt dem ... selvom de fleste af venskaberne gled rimelig meget ud, efter jeg druknede. Men

19

alligevel. Det var sjovt at være barn. Vi løb ind til naboen og legede med kaninungerne for ek-sempel. Og når jeg kom hjem, drak jeg kakao sammen med mor og far.

Tanken om mor og far sender en kold iling gennem mig. Det er savn og et forsøg på ikke at savne. For hvis jeg først giver efter for tanken. Virkelig tænker over, at jeg måske aldrig hører min fars stemme eller mærker min mors arme omkring mig igen, så er jeg bange for, at jeg går i stå. Bryder sammen.

Hvis bare der var en måde, hvor jeg kunne være sammen med Seth og mine forældre.

Og hvis mine forældre ikke var så pisse-irri-terende. Jeg bider tænderne sammen ved tanken om sidste gang, jeg så dem. I en teenager-tæt omfavnelse, så klamt. Hvis de så bare kunne finde ud af at være ordentligt skilt. Men de skal selvfølgelig fucke det hele op, når jeg endelig er ved at vænne mig til, at de ikke er sammen.

Det går pludselig op for mig, at Seth ser på mig med et undersøgende blik. »Hører du over-hovedet, hvad jeg siger?« spørger han.

Jeg ryster på hovedet. »Undskyld. Jeg kom til at tænke på mine forældre ...«

Seth kommer hen og lægger armene om mig.

20

af min krop, da jeg siger det. Min gane bliver tyk. Hvorfor var jeg altid så sur på min mor? Hun gjorde jo sit bedste. Og min far også. Mine øjne bliver varme, men jeg ryster irriteret på ho-vedet.

»Lad os komme videre,« siger jeg. »Kast en sten mere.«

Seth samler en op. Men i stedet for at kaste den mod mig, betragter han mig grundigt. »Må-ske er der en mulighed.«

Hans stemme er rolig. Ordene bliver sagt lang-somt. Men mit hjerte hamrer hårdt og hurtigt.

»Hvad mener du?«»Lad os prøve at træne min evne.« Der er en

ny sikkerhed i Seths stemme, da han siger det. Han lyder faktisk som en leder.

Jeg putter mig tæt ind til ham. Varmen fra hans krop gør mig tryg. Jager tankerne om mine for-ældre væk. Verden er, som den er. Jeg er havfrue. Seth er havmand. Vi passer sammen nu.

»Men hvordan var det så?« spørger jeg, da jeg kommer i tanke om mit spørgsmål fra før. »Da du blev forvandlet?«

»Det gjorde ondt. Som om mine ben blev smel-tet sammen med varm voks.«

»Men hvad med din familie ... tænkte du ikke på dem?«

»Jeg druknede jo.« Han trækker på skuldrene. »Jeg er død. Ania og Det grønne Glimt bragte mig tilbage som havmand. Det har vi talt om.«

»Du er ikke død. Du er her lige foran mig. Ånder ilt ind gennem dine gæller. Kysser mig.«

Han ser på mig på en måde, der får mig til at tro, at han ikke helt forstår mig.

»Jeg savner mine forældre.« Der er mere smerte i min stemme, end det var meningen.

Seth ser bekymret på mig. »Hvis der var noget, jeg kunne gøre ...«

Jeg ryster på hovedet: »Jeg elsker at være sammen med dig. Jeg ville bare ønske ... hvis jeg bare kunne se dem igen. Bare én gang.«

Jeg kan mærke savnet og smerten i hver fiber

21

af min krop, da jeg siger det. Min gane bliver tyk. Hvorfor var jeg altid så sur på min mor? Hun gjorde jo sit bedste. Og min far også. Mine øjne bliver varme, men jeg ryster irriteret på ho-vedet.

»Lad os komme videre,« siger jeg. »Kast en sten mere.«

Seth samler en op. Men i stedet for at kaste den mod mig, betragter han mig grundigt. »Må-ske er der en mulighed.«

Hans stemme er rolig. Ordene bliver sagt lang-somt. Men mit hjerte hamrer hårdt og hurtigt.

»Hvad mener du?«»Lad os prøve at træne min evne.« Der er en

ny sikkerhed i Seths stemme, da han siger det. Han lyder faktisk som en leder.