Arkiv NytPå opdagelse i

Esbjergs historieEsbjerg Byhistoriske Arkiv 1/2008

Arkiv NytPå opdagelse i

Esbjergs historie

Esbjerg Byhistoriske Arkiv 2/2008November

2-3

4-5

6-7

8

8

I skole med Søren Tønder

Denne gang handler uddraget fra Søren Tønders erindringerom hans skolegang på Danmarksgades Skole. Disciplinen varganske hård, og ud over skolen måtte mange børn tænke på,hvordan de med arbejdsindsats kunne bidrage til familiensøkonomi.

Musik og glade dage i 1968

1968 er et mytisk årstal, der igen er blevet dyrket i anledningaf, at 68rne er blevet 40 år ældre. Hvordan oplevede et ungtmenneske i Esbjerg dette fantastiske år? Bjarne Andersen for-tæller om at være 16 år i 1968

Da nonnerne kom til Esbjerg

For 100 år siden byggedes Spangsbjerg Sanatorium af en ka-tolsk nonneorden. I løbet af ganske få år lykkedes det den ka-tolske kirke at etablere sig i Esbjerg ved at bygge byens hospi-taler.

Henning Rasmussens og lokalpolitik

For 50 år siden havde byens senere borgmester Henning Ras-mussen sin debut som politiker ved byrådsvalget i Esbjerg for-året 1958. Han fik 120 personlige stemmer.

Aktuelt

Siden sidst er der udkommet en ny bog om Esbjergs historie.En ny bog samt Esbjerg-kalenderen 2009 er på vej. Et af bille-derne fra kalenderen kan ses herunder Og så er det blevetmuligt at betale med Dankort i forbindelse med køb af bøgerm.m.

Jeg gik som sagt på DanmarksgadesSkole, og det var en dejlig tid. Jeg læ-ste meget lidt på mine lektier, det var

bare om at komme ud at lege og tjene penge,det var mærkeligt, for vi afleverede altid depenge, vi tjente, til far og mor, så kunne dethænde, at vi fik en 2-øre til at købe bolcher for,men vi fik også lige så mange, som vi får i dagfor 2 kroner.

I skolen havde vi gymnastik en gang om ugen,vi havde ingen dragt, men vi fik udleveret gym-nastiksko, som blev opbevaret i et stort skab iomklædningsrummet, hvor der var flere hylder,hvor der var skrevet nummer på, og vi skulleefter brugen binde dem sammen i snørebåndet,skoene skulle vi have på, da gulvet var blankferniseret.

Til sløjd og gymnastik var vi to klasser, drengeog piger lagt sammen, pigerne havde håndger-ning, og om sommeren havde vi fodbold. Ba-nen lå mellem Frodesgade, Kirkegade og Rolfs-gade, imedens spillede pigerne langbold i denene ende af banen.

I sløjdtimerne havde vi skolehaver, de lå mel-lem Skjoldsgade og Rolfsgade. Frodesgade vardengang en markvej fra Kirkegade, vi drengeskulle lave gravearbejde, det var meget sjovt,når vi gik en 30 drenge efter hinanden og gra-vede. Når det var færdigt, blev der spændt ensnor ud, hvorefter vi skulle gå i gåsegang, påden måde lavede vi gange, så bedet blev lige

stort, så kom pigerne med, og vi blev stillet opi geled og fik udleveret frø.

En sommerdag og det var meget varmt, og vivar på vej ud til boldbanen, læreren gik inde påfortovet, og han hed Hansen, en meget flot læ-rer at se på, så vi drenge talte om, at det kun-ne være rart at komme ud og bade, jeg gik hentil Hansen og spurgte, han sagde straks holdt,en dreng blev sendt op på skolen med fodbol-den, og vi marcherede ud på Østrestranden,hvor vi sprang ud i vandet. Der var et par styk-ker, som var vandskrække, men de blev fri, dajeg lå og baskede i vandet, kom Hansen hen tilmig og spurgte, om jeg ikke kunne svømme,han lagde sin hånd ind under mig og sagdesvøm så, og så kunne jeg, men samme dagkunne det nær være gået galt for mig, jeg varjo stolt over, at jeg nu kunne svømme, og jegskulle vise mig for de andre drenge. Jeg gik nuom til østsiden af Østrehavn, hvor der gik enlæmole ud. Jeg kravlede ned ad stenene, menda jeg havde svømmet en fire–fem meter, blevjeg bange og råbte om hjælp, så var der enlang dreng, der løftede mig i land, nogen tidderefter var min storebroder ved at druknesamme sted, strømmen tog ham, og han drevover mod Englandskajen, hans kammeraterråbte om hjælp, det blev hørt af en orlogsbåd,der hed Absalon, de satte en redningsbåd ivandet og fik ham bjerget i land, hvorefter hanblev kørt på sygehuset for at blive frisket op,dengang havde vi en hestevogn til at køre syge i.

Under krigen havde vi en mængde lus og lop-per her i landet, vi havde fire–fem piger i klas-sen, der næsten altid var luset, så kunne dethænde, at en pige som sad bag ved kunne rå-be, der kravler en lus i Astrids hår, og hun villeikke sidde ved hende, så blev læreren så gal oggik hen og gav pigen en ordentlig dask i ryg-gen.

Jeg havde fået en seddel med i skole, hvorpåstod, at jeg ikke måtte bade, men det var derikke noget der hed, jeg blev selvfølgelig ogsåluset, vi havde fået besked på at hænge hverttøj op, men jeg havde smidt det på gulvet.

Om vinteren, når det havde sneet lidt, lavede vilange glidebaner i skolegården, og vi børn mo-rede os dejligt. De unge lærere kunne også ta-

Arkiv Nyt

2

Søren Tønder fortæller om indtryk fra sinskolegang på Danmarksgades Skole under1. Verdenskrig. Der blev ud over de almin-delige skolefærdigheder bl.a. undervist igymnastik og svømning samt praktiske fagsom sløjd, håndgerning og skolehavebrug.Disciplinen i skolen i dag er heldigvis ikkeså korporlig som dengang. Set i bakspejlethar Søren dog kun godt at sige om de læ-rere, han omtaler. Der var leg og besøg hos»slikmutter« akkurat som i dag. Skolebe-spisning af børnene er i denne tid et aktu-elt emne. Det var det også dengang.Her følger et nyt uddrag af Sørens erindrin-ger, der indeholder mange detaljer fra ensvunden tid.

Søren Tønders skolegangVed K. A. Gorritzen

ge dem en tur, men næste morgen vi kom, varder altid hældt tørveaske på.

Vi havde også bibliotek på skolen, det var lærerJørgensen som stod for det, og så havde hanen frøken Banke som medhjælper. Vi skulle be-tale to øre om dagen, hvis ikke vi afleveredebøgerne til tiden. Jeg havde glemt min i mangedage, og Jørgensen sagde: i morgen stiller dumed den hos mig, men jeg havde stadig glemtmin. Jørgensen kaldte mig ud af geleddet ogspurgte: har du bogen med? Det havde jeg ik-ke, så fik jeg en ordentlig én på kassen. Kan duså komme hjem og hente den. Han var ellersen dejlig lærer. Det kunne jo mange gange kni-be med at komme i skole til tiden, så blev denene dør ind til skolen lukket, når klokken havderinget. Så stod der en lærer med et spanskrør,og vi fik en ordentlig en i bagdelen. En tid blevporten helt lukket, når det havde ringet, såmåtte vi vente, til alle klasser var gået op, såfik vi en time efter skoletid, vi sad så i et klas-seværelse, vi skulle blot sidde og kigge lige ud iluften.

Det var lange timer.

Overfor skolen havde vi i kælderen en, vi kald-te slikmutter, der kunne vi købe hvide og brunefanøbolcher. Om sommeren solgte hun slik,æbler og alt muligt chokolade.

Henne i Danmarksgade boede en bager Ole Ni-elsen. Når vi kom fra skole, skulle vi altid nedfor at tjene et par stykker wienerbrød ved athjælpe ham med at læsse rugbrød ind i hansvogn.

Vi legede også meget med kugler i skolen. Pi-gerne lavede noget, vi kaldte en kukkasse, detvar en skokasse, hvor der derinde blev klæbetnogle fine glansbilleder og noget vat. Oven overblev lagt et stykke rødt papir, det kostede enkugle for at se ind i det hul, der var lavet i denene ende.

Vi var mange på Danmarksgades Skole, somgik på børnebespisning på Stormgades Skole,men det var tit, vi ikke kunne nå derned, føralle børn fra Stormgade var kommet på geledned ad trappen, det blev så sådan, at vi kunnefå fri ti minutter i 12 for at nå tilbage til et. Vikunne også tage en spand med og få nogetmed hjem, hvis der var noget til overs, alle vi

søskende gik hver dag på børnebespisning. Detvar god mad, vi fik mandag rulegrød, tirsdag ri-sengrød, onsdag lapskovs, torsdag kærne-mælksvælling, fredag vandgrød, lørdag grøn-kålssuppe eller gule ærter, om søndagen sød-suppe.

Søren Tønder var bydreng ved slagtermester Pa-charzina, mens han gik på Danmarksgades Sko-le. Her ses Søren yderst til venstre ved forret-ningen i Torvegade 35. De andre personer er:Max Parcharzina, Frantz Parcharzina (junior), Al-bert Kruse og Moses fra Svendborg. Foto: Es-bjerg Byhistoriske Arkiv, ca. 1916-1917

3

FAKTA

Søren Tønder 1907-1978

Søren Tønders erindringer dukkede op i forbindel-se med skoleerindringskampagnen, der bleviværksat i 1970rne. Erindringerne er både indtaltpå bånd og nedskrevet af ham selv. Materialet,som omfatter både billeder og tekst, foreligger ru-briceret og renskrevet på Byhistorisk Arkiv. Det ertale om en rigdom af iagttagelser fra en svundentid. Det er intentionen at bringe uddrag og bille-der i Arkiv Nyt i de kommende numre.Søren Tønder blev født i Sønderjylland i 1907,hvor området var en del af det tyske kejserrige.Familien flyttede fra Ballum til Esbjerg i 1916.Han fortæller selv, hvorfor familien flyttede: »I1916 flyttede min familie fra Ballum til Esbjerg,grunden hertil var, at min far var bange for at bli-ve indkaldt som tysk soldat, da han havde væretdansk soldat og gjort tjeneste i Fredericia. Min farvar født i Forum ved Esbjerg, hvor hans far døde,da han var 7 år. Far fik sine papirer i orden ogrejste så til Esbjerg for at søge at få arbejde ogen lejlighed til familien. Han var også heldig at fåen lejlighed, han skrev så til os, at vi kunne kom-me«.

Søren Tønder blev efter et langt arbejdsliv pensio-neret i 1969 og døde i 1978.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv 2/2008

Arkiv Nyt

Min første plade var ”I’m A Believer”med The Monkees – den udkom i 1966.Den blev nærmest slidt op på min

grammofon, en imponerende sag, der krævedeseks batterier.Min radio var en Rank Arena, hvor jeg mesthørte Radio Caroline, en af tidens piratsendere,sammen med Radio Luxembourg, som jeg selv-følgelig også hørte. De spillede alle de helt nyenumre med tidens varme navne. Jeg havde mitværelse på 3. sal, mine forældre boede på 1.sal. De havde etableret en slags samtaleanlæg,så vi kunne snakke sammen. Når min mor såkaldte mig op for at sige, at nu gik de i seng,lod jeg radioen spille, så de kunne høre, at jegvar der – og så uttede Bjarne ellers i byen! Det

samtaleanlæg gav mig en masse frihed.Jeg begyndte at gå i byen, da jeg var en 14-15år. Det var på byens sodavandsdiskoteker. Isærkom jeg meget i logen i Norgesgade, hvor dervar diskotek hver søndag eftermiddag, fra kl.14-18. Et andet meget populært sted var Klub44, der lå ude ved Stengårdsvej i et hus midtude på en bar mark. Det var også et soda-vandsdiskotek. Der kørte vi ud på knallert. Hvisman skulle score piger, skulle man have enknallert med twinsæde. Min var en 3-gearetPuch! Den havde to fodpedaler bagpå, som pi-gen kunne hvile fødderne på. Så selv om detogså dengang var forbudt at køre to på enknallert, havde mange af os både twinsæde ogekstra fodpedaler.Et andet, lidt ældre sted, var Mælkepop, der låi Skolegade lige over for Hotel Ansgar. Her spil-lede bl.a. The Who – dengang bare en engelskgruppe blandt mange andre, men senere blevde jo store.Der var også sodavandsdiskotek på Hotel Royali Havnegade. Bestyreren hed Vestergaard – hanvar vinduespudser til daglig.Det var almindeligt, at forskellige grupper, derendnu ikke var så kendte, spillede på soda-vandsdiskotekerne. F.eks. i logen i Norgesgadehar jeg oplevet lokale grupper som Swingsters(som Daimi sang med en overgang), JohanLind, Youngsters, en norsk gruppe, der kaldtesig Happie, men også Red Squares, Ole Neu-mann (Lille-Per fra Far-til-fire-filmene) and hisNewmen, Beefeaters, Peter Belli, Teenmakers,The Rocking Ghosts, The Defenders og ThePretty Things.Jeg tjente penge til mine knallerter og gå i by-en-ture ved at bringe mælk ud om morgenenfør skoletid for Nygårds Ismejeri på Jørgen Pe-dersens Vej og ved at arbejde som bydreng ef-ter skoletid i to timer hos købmand Hundebøllpå Gl. Vardevej. Da jeg gik ud af skolen, fik jegarbejde på Ceres-depotet.I 1968 fik jeg desuden mine første jobs somdisc-jockey. Det var på Aladdins Hule, som varen del af Den Gyldne Fasan ligesom Ønske-brønden, der lå nedenunder. Godt nok skulleman være fyldt 18 år for at komme ind, menman måtte altså godt have et job, selv om manvar yngre. Det gav nu ingen penge dengang.Jeg var ikke fastansat, men afløser. Det var en

Bjarne blev uddannetsom maskinsnedker ibegyndelsen af1970rne. I 1973 blevhan gift med Gitte.Foto: Esbjerg Byhi-storiske Arkiv, 1971

4

Bjarne blev født den 7. april 1952. Hanboede sammen med sine forældre i en lej-lighed på Gl. Vardevej indtil 1973. Bjarnesfar, Thomas Andersen, arbejdede i et halvtårhundrede som bademester på EsbjergKommunes Badeanstalt. Også moderen,Ketty Andersen, arbejdede i mange år påbadeanstalten.

Musik og glade dage i 1968Af Bjarne Andersen

Esbjerg Byhistoriske Arkiv 2/2008

anden af stedets DJ’s, der anbefalede mig. Hanhed Kaj og var havnearbejder – med tilnavnetMangebørn. Senere prøvede jeg også at væreDJ andre steder, f.eks. masser af gange på Tin-soldaten i Oksbøl. Den var ejet af den gamletjener på Palads Hotel, Hugo Kusk. Jeg var og-så DJ til private fester.De populære steder, når man rigtigt skulle »ibyen«, var ud over Den Gyldne Fasan også DeTre Musketerer og Rio Bravo. Der var Borggår-den, hvor der kom mange sømænd – det reg-

nedes ikke for et sted for pæne piger! Så varder Palmehaven og Bonbonnieren, hvor manskulle være pæn i tøjet. Savage Rose ville der-ind, efter de havde givet koncert ude i Stadion-hallen, men blev nægtet adgang, fordi Anisetteikke havde sko på!Nu er 1968 blevet et berømt år. Det, jeg huskerbedst, er nu festlighederne i forbindelse medEsbjerg Havns 100-års jubilæum. I den forbin-delse optrådte bl.a. The Hollies i Esbjerg på Af-ricano, den 7. april 1968, på min 16 års fød-selsdag. Palle Holgersen var konferencier. Detblev vist i TV som Top Pop lørdagen efter.Lidt oprør var der da. Jeg kan huske, jeg kompå min Puch for fulde gardiner op ad Havnega-de, da jeg mødte en politibil. Jeg vinkede til be-tjentene og smuttede ned af stierne gennemByparken. Da jeg kom ned på den gamle Da-rumvej, blev jeg modtaget af to betjente påmotorcykel….

5

Bjarne Andersens adgangskort til koncerten på Africano. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Bjarne blevsammen meden kammeratfotograferettil Vestkystensom en del afdet lokalerockermiljø.Foto: EsbjergByhistoriskeArkiv, 1970

Arkiv Nyt

I Esbjerg Byråd – hvor Brinch var blevetmedlem i 1902 – var der enighed ombehovet for at bygge et hospital, men

Brinch mente ikke, kommunen havde økonomitil at løse opgaven. Han kontaktede derfor Sct.Joseph-Søstrene, som han havde lagt mærke tilhavde bygget hospitaler i andre danske byer.Trods megen tumult i byrådet, hvor især social-demokraterne var imod planerne, lykkedes detat gennemføre byggeriet. Sct. Joseph Hospitalblev indviet i 1904. I sine erindringer omtalerBrinch sin tid i byrådet på denne måde: »Detre år, jeg sad i byrådet, var den hidsigste pe-riode, byen i kommunalpolitisk henseende harkendt. Alle institutioner skulde enten nyskabeseller omorganiseres. Skole-, vej-, sundheds-,fattig- og alderdomsvæsenet o. s. v.«.

Pengene til hospitalets byggegrund blev frem-skaffet via en privat indsamling, hvorefter manerhvervede en grund, afgrænset af Nørregade,Kirkegade, Nygårdsvej og Jyllandsgade – op tilen grund, som biskop von Euch på den katolskekirkes vegne havde købt nogle år i forvejen. Påbiskop von Euchs grund oprettedes i 1905 denkatolske skole, Skt. Nikolaj. Samtidig blev derindrettet en beskeden katolsk kirke i skolebyg-ningen. Den katolske kirke blev således væ-sentligt styrket i Esbjerg.

Th. Brinch var meget tilfreds med hospitalsbyg-geriet og ønskede snart efter, at søstrene ogsåskulle bygge et sanatorium til tuberkulosepati-enter. Han fortæller i sine erindringer, hvordanhan kom til at interessere sig for tuberkulose:»Min kone havde som ung pige haft tuberkulo-se; mens vi var forlovede, havde hun endog enret slem blodspytning. Jeg kom derved til sær-

ligt at beskæftige mine tanker med denne syg-dom, og da vi havde bestemt os til at bosætteos i Esbjerg, måtte jeg tænke over, hvordan detkunde tænkes at gå hende herovre ved Vestky-sten. Fra min barndom kendte jeg jo nok en deltil klimaet. … Det forekom mig da, at Vestky-sten måtte være velegnet til et sanatorium forlungetuberkulose«.

Bygningen af sanatoriet gav absolut lige så sto-re politiske konflikter som bygningen af hospi-talet. Hverken socialdemokrater eller Indre Mis-sion ønskede katolikker ind i hospitalsvæsenetog forsøgte på alle planer at spænde ben forprojektet. I 1908 var bygningen dog klar til attage i brug. I 1920 opgav Sct. Joseph-søstreneat drive sanatoriet, som blev solgt til staten.

I anledning af 100 års jubilæet udgav Sydvest-jysk Sygehus Aja Høy-Nielsens bog – Et hus i100 år. Spangsbjerg 1908-2008 – som beskri-ver skiftende tiders anvendelse af SpangsbjergSanatorium. Desuden åbnede Esbjerg Byhistor-iske Arkiv i august 2008 en udstilling på arkivetom tuberkulosetiden på Spangsbjerg Sanato-rium.

Ordenssøstrene på Sct. Joseph Hospital. Sø-strene tilhørte Chambery-ordenen. Foto: Es-bjerg Byhistoriske Arkiv, ca. 1920-1925

6

I begyndelsen af 1900-tallet fik en katolsknonneorden – Sct. Joseph-Søstrene – en be-tydelig rolle i Esbjergs sundhedsvæsen, tak-ket være den lokale læge Th. Brinch.

Da nonnerne kom til EsbjergVed Peter Bak

Thomas Brinch blev født i Sønderho på Fanø i1869. Stort set hele familien var søfolk ogskibsførere. Brinch åbnede lægepraksis i Es-bjerg i 1895. I 1908 blev han overlæge på detnybyggede Spangsbjerg Sanatorium. I 1932begik han selvmord efter længere tids kampag-ne imod ham i den lokale socialdemokratiskeavis.

Facadefoto af Sct. Josephs hospital, Det katol-ske sygehus. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv,ca. 1910

Esbjerg Byhistoriske Arkiv 2/2008

For 50 år siden blev den senere borgmester ogminister Henning Rasmussen indvalgt i EsbjergsByråd for første gang ved kommunalvalget den4. marts 1958.

Valgkampen var ikke særlig lang, og at dømmeud fra den meget sparsomme omtale i dagbla-det Vestjyden, som den lokale socialdemokrati-ske avis hed dengang, var det kun den sidden-de borgmester, L. Høyer-Nielsen, der overhove-det førte valgkamp, men med en så fremtræ-dende placering til Henning Rasmussen somnummer fire på den socialdemokratiske listevar det nu heller ikke særlig påkrævet at væreaktiv i valgkampen. Kandidaterne var opstilletpå partiliste, et system som giver partiet – ogmedlemmerne – enorm indflydelse på hvem afde opstillede kandidater, der vælges. En pladssom nummer fire på listen var derfor en sten-sikker placering, eftersom Socialdemokratietved byrådsvalget kunne håbe på at få valgt 12-13 medlemmer af det nye byråd.

Set med nutidens øjne var kandidaternes per-sonlige stemmetal ved valget ganske små. Selvborgmesteren fik kun 220 personlige stemmer.Henning Rasmussen fik en rigtig pæn debut –selv om han var placeret som nummer fire pålisten blev han nummer tre med hensyn til an-tallet af personlige stemmer. Han fik 120! Ven-stres spidskandidat, tidl. borgmester Hans Nis-sen, klarede sig noget bedre med 1.141 stem-mer.

For Henning Rasmussen blev den første runde ibyrådet ganske kort. Den 17. februar 1959, alt-så mindre end et år efter valget, kunne dagbla-det Vestjyden meddele, at Henning Rasmussenefter godt tre års forløb forlod Esbjerg for at til-træde en stilling i København som sekretær iArbejderbevægelsens Erhvervsråd med egnsud-

vikling som speciale. Erhvervsrådet var ogsådengang en tænketank for arbejderbevægelsen– en tænketank hvor mange fremtrædende so-cialdemokratiske politikere har haft deres gang.

Flytningen indebar, at Henning Rasmussen måt-te træde ud af byrådet. Hans afløser blev hus-moder Dagny Kaae. Allerede i 1960 vendteHenning Rasmussen tilbage til aktiv politik, nusom medlem af Folketinget, og i 1962 valgteshan desuden igen ind i Esbjerg Byråd. Det varfør, partiet fik regler om dobbeltmandater.

7

Byrådsvalget i Esbjerg 1958Ved Peter Bak

TV-optagelse af valgudsendelse fra Esbjerg i for-bindelse med kommunalvalget den 5. marts1974. Fra venstre ses borgmester Henning Ras-mussen (S), TV-journalist Preben Dich og BrunoKirketerp (CD). Foto: Knud Rasmussen, EsbjergByhistoriske Arkiv

Den unge Hen-ning Rasmussen var lærer på Esbjerg Højsko-le, da han stille-de op til valget i1958. Foto: Peter Nissen, EsbjergByhistoriske Arkiv, 1958

Henning Rasmussen (1926-1997), cand.oecon.,ansat på Esbjerg Højskole 1955, medlem af Es-bjerg Byråd 1958-1959 og igen fra 1962-1979,fra 1964 som borgmester. I 1979 forlod HenningRasmussen borgmesterposten for at blive inden-rigs- og justitsminister under Anker Jørgensen(frem til 1982). Henning Rasmussen sad i Folke-tinget fra 1960-1964, stillede igen op i 1981 (iVarde-kredsen) og var herefter medlem af Fol-ketinget frem til 1994, i tiden 1993-1994 somformand for Folketinget.

Ny bog fra Esbjerg Byhistoriske ArkivI september udgav Esbjerg Byhistoriske ArkivEllen Brun Strands bog, Hansen, Hedelund –Historien om en gård og landmænd med ideer.

Bogen handler om gården Hedelund, som komtil verden i 1902 som ét af konsul Ditlev Laurit-sens mange initiativer. I slutningen af 1920rnekom familien Hansen ind i billedet, og de for-måede at udvikle gården ud over det sædvanli-ge. Kartofler blev én af vejene, og takket væreden gode forbindelse til Ditlev Lauritsen blevdet muligt at eksportere Hedelundkartofler tiludlandet, dog ikke altid uden problemer.

I dag er Hedelund for de fleste esbjergensereet plejehjem eller måske et beboerhus, mendet er historien om dengang, Hedelund var etaktivt landbrug med omfattende kontakter lo-kalt og internationalt, Ellen Brun Strand fortæl-ler i sin bog. Den er på 120 s., rigt illustreretog i stift bind. Indtil den 1. april 2009 kosterden kun 98 kr. En udmærket julegaveidé.

Julekort og julegaveideerSalg af lokale julekort begynder den 15. no-vember. Der er som sædvanlig rimelige priserpå de lokale julekort, Esbjerg Byhistoriske Arkivhar fået genoptrykt. Desuden er der mange go-de bøger at vælge imellem som julegaveideer.Som noget nyt er det muligt at betale for købe-ne med Dankort.

Trådløst netværk på læsesalen

Esbjerg Byhistoriske Arkiv har fåettrådløst netværk installeret på

læsesalen. Det er gratis forbrugerne at få adgang, som

gives op til 24 timer adgangen.

UndervejsEsbjerg-Kalender 2009 er ved at være klar tilsalg. Som sædvanlig er prisen kun 49 kr. kr.den store, flotte kalender, der rummer gamlenyheder fra 1909, 1934, 1959 og 1984.

Ligeledes arbejdes der nu på at færdiggøre Jør-gen Brochs bog om familien Broch. Den handlerom én af de mange familier, der slog sig ned iEsbjerg i slutningen af 1890rne og etableredesig. Bogen fortæller også, hvordan håndværke-re på den tid tog på valsen, og eksemplerne vi-ser, at det ikke blot havde betydning for dehåndværksmæssige færdigheder. Bogen forven-tes at foreligge i begyndelsen af december. Dervil blive indbudt til reception i forbindelse medpræsentationen.

REDAKTIONPeter Bak K. A. Gorritzen

NYT FRA e s b j e r g b y h i s t o r i s k e a r k i v. d k

8

Aktueltwww.eba.esbjergkommune.dk

Arkiv Nyt udgives af Esbjerg ByhistoriskeArkiv og redigeres af Peter Bak og K. A.,Gorritzen. Bladet findes sammen med megetandet godt på arkivets hjemmeside.

Eventuelle indlæg i nyhedsbrevet mailes tilEsbjerg Byhistoriske Arkiv via byhistoriskarkiv@esbjergkommune.dk

Næste nummer af Arkiv Nyt udkommer den15. januar 2009. Bidrag til bladet bedes væ-re redaktionen i hænde senest den 15. de-cember 2008.10.31

Arkivnyt er tænkt og produceret som et di-gitalt tidsskrift. Første nummer kunne ogsåfås i papirudgave, som dog ikke har væretefterspurgt. Derfor tilbydes der ikke længereen trykt udgave.

ForårsprogrammetProgram for foråret 2009 forventes at foreliggei slutningen af december. Det sendes automa-tisk ud til alle medlemmer af Sydvestjysk Egns-og Slægtshistoriske Forening. Det kan også af-hentes på arkivets læsesal.

Kalender2008-sæsonen nærmer sig sin afslutning, men følgende åbne arrangementer står stadig tilbage:

11. december 2008 kl. 19.30Juleafslutning i Sydvestjysk Egns- og Slægtshistor-iske Forening. Der er gratis adgang for medlemmerog andre interesserede.

30. december 2008 kl. 14.00Der holdes ”nytårskur” for indbudte gæster.