Når tætte bånd brydes BØRN OG SORG - paedagogen.dk · Jeg vil inddrage både teori og empiri i mit projekt, og underbygge disse med nogle eksem- ... John Bowlby har forsket i

Når tætte bånd brydes - BØRN OG SORG

Gitte Bertz Bachelorprojekt 2007 Vejleder:

Når tætte bånd brydes

_____________________________________________________________________________________

1

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse ..................................................................................................0 2 Indledning.................................................................................................................2 3 Emnevalg..................................................................................................................2 4 Problemformulering .................................................................................................3 5 Emneafgrænsning .....................................................................................................4 6 Metode - teorivalg ....................................................................................................4 7 Begrebsdefinition .....................................................................................................6 8 Samfundsudvikling...................................................................................................7 8.1 Historisk tilbageblik .........................................................................................7 8.2 Samfundssyn.....................................................................................................9 8.3 Menneskesyn ..................................................................................................11 9 Børns sorgreaktioner ..............................................................................................12 9.1.1 Tilknytning .............................................................................................13 9.1.2 Adskillelse ..............................................................................................14 9.1.3 De almindeligste umiddelbare reaktioner...............................................15 9.1.4 De almindeligste sorgreaktioner hos børn ..............................................16 9.1.5 Andre mulige sorgreaktioner ..................................................................18 9.2 Delkonklusion.................................................................................................19 10 Sorgfaser.................................................................................................................21 10.1 Sorgens fire opgaver. Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick.................21 10.2 Sorgens fire faser. John Bowlby.....................................................................22 10.3 Delkonklusion.................................................................................................24 11 Børns sorgproces ....................................................................................................25 11.1 Børns forståelse af døden på forskellige alderstrin ........................................26 11.2 Delkonklusion.................................................................................................27 12 Omsorgs-handleplan...............................................................................................28 13 Undersøgelse - Egmont Fonden .............................................................................29 14 Handleforslag .........................................................................................................30 14.1 Pædagogens rolle............................................................................................30 14.2 Pædagogens dobbelte rolle .............................................................................33 15 Konklusion .............................................................................................................34 16 Perspektivering .......................................................................................................37 17 Litteraturliste ..........................................................................................................39


_____________________________________________________________________________________

2

2 Indledning

Når børn mister en forælder, står de ofte meget alene med deres sorg og smerte. Deres fa-

milie kan være i krise, hvilket kan gøre det svært for de efterladte også at tage vare på bar-

nets sorg. Ofte hersker der stor usikkerhed om, hvordan man skal tale med barnet, hvilke

ord der er de rigtige, og om der er risiko for at sige noget forkert.

Efter at have hørt Jes Dige fra Kræftens Bekæmpelse til et foredrag i Haderslev fik jeg

interesse for at undersøge samt læse litteratur om, hvad man bør være opmærksom på, når

et barn er i sorg.

Det var derfor et nærtliggende valg mht. bachelorprojekt at arbejde med børn og sorg, om

hvordan disse børn kan hjælpes bedst muligt.

Omgivelsernes reaktion på mit valg af studieområde for bachelorprojekt har ofte været:

Hvorfor dog skrive om sådan et sørgelig emne, hvortil jeg siger: ”Det er mere sørgeligt,

hvis folk ikke gør noget”

Myten om den sorgløse barndom brister hvert år for mange børn.

I året 2003 mistede 2.621 børn under 18 år en eller begge deres forældre.

Pr. 1. januar 2004 havde 39.396 børn / unge under 24 år mistet en eller begge for-

ældre1.

Hvert år får ca. 250 børn / unge konstateret kræft

Hvert år dør ca. 700 børn

I Danmark lever der ca. 1,1 million børn, hvoraf 375.000 lever adskilt fra en af de-

res forældre. Typisk pga. skilsmisse2

3 Emnevalg

Valget af emnet børn og sorg er betinget af et ønske om at beskæftige mig med et arbejds-

område, som jeg vil kunne få gavn af som pædagog i fremtiden. Jeg har derfor valgt emnet

1 http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/Emneopdelt.aspx?si=18&msi=5 2 Jes Dige mfl. Sorgens ansigt s. 6

http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/Emneopdelt.aspx?si=18&msi=5


_____________________________________________________________________________________

3

børn og sorg, da man som pædagog uundgåeligt vil møde mennesker, som enten kommer

ud for en krise eller bærer på en sorg. Dette kan være forårsaget af, tab af et kæledyr eller

død i familien, skilsmisse eller seksuelt misbrug.

I dag opholder børn sig utroligt mange timer i institutionerne, pga. det postmoderne sam-

fund3 vi lever i. Dvs. i barnets vågne timer opholder det sig flere timer i institutionerne end

i hjemmet. Derfor er det vigtigt, at vi pædagoger er bevidste om vores ansvar i forhold til

det sørgende barn, for jo bedre vi er til at håndtere børns sorg, jo bedre mulighed har barnet

for at gennemgå en sund sorgproces.

Som pædagoger kan vi ikke beskytte børnene mod den store smerte, det er at miste noget

så betydningsfuldt som en mor eller far. Men vi kan være en støtte for dem, acceptere dem

i den foreliggende situation, give dem tryghed, så de tør udtrykke deres tanker og følelser.

4 Problemformulering

Et gammel ordsprog siger ”Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men

du kan hindre dem i at bygge rede i dit hår”4. Hvordan kan vi pædagoger være med til, at

sorgens fugle ikke bygger rede i børnenes hår?

I Jyllands Posten d. 6. april 2005 står der bl.a. ” Gruppen af børn, der tilbringer mere end

syv timer om dagen i institution, bliver større, vurderer flere eksperter” Endvidere oplyses

at ” næsten hvert fjerde danske børnehavebarn er ifølge Socialforskningsinstituttet i insti-

tution mere end 39 timer om ugen”

Ud fra ovennævnte tekst vil min problemformulering derfor være:

Børn i 2005 opholder sig flere vågne timer i dagsinstitutioner end i hjemmet. Har det

nogen betydning for, hvordan børn bearbejder deres sorgproces?

3 postmoderne samfund: Ekstrem samfundsmæssige opsplitning, som betyder, at der ikke længere eksisterer nogle fælles og forpligtende målestokke for sandt og falsk. Videre udvikles til noget andet. 4 Kræftens Bekæmpelse video ”en mur af tavshed”


_____________________________________________________________________________________

4

Følgende punkter undersøges:

Hvilken betydning har samfundsudviklingen for børn og sorg?

Hvilke signaler skal pædagoger være opmærksomme på, hvis et barn mister

en forælder?

Hvorfor udfærdiger børnehaveinstitutioner omsorgs-handleplaner, og hvem

har gavn af disse?

Stilles der øgede krav til pædagogen, hvis et barn mister en forælder?

5 Emneafgrænsning

I dette bachelorprojekt vil jeg koncentrere mig om sørgende børn i alderen 3 -7 år inden for

normalområdet.

Dermed har jeg afgrænset mit studieområde mht. børn i andre aldersgrupper og børn med

fysisk eller psykisk handicap, da projektet ellers vil blive alt for omfattende.

Jeg vil ikke fokusere på, om det er en mor eller en far barnet mister.

Jeg har valgt udelukkende at tage udgangspunkt i barnets sorg i forbindelse med tabet af en

forælder, velvidende at der findes mange former for tab, kriser og sorg som f.eks. ved en

skilsmisse eller hvis forældrene kommer i fængsel eller på hospitalet.

6 Metode - teorivalg

Jeg har valgt at inddele bachelorprojektet i forskellige afsnit for at opnå et bedre overblik.

Jeg vil inddrage både teori og empiri i mit projekt, og underbygge disse med nogle eksem-

pler for bedre at kunne belyse sammenhængen mellem teori og praksis.

Der findes uhyre megen litteratur om børn og sorg, og jeg har derfor sorteret i kildemateri-

alet. Har primært taget udgangspunkt i nyere materiale efter 2000. Endvidere er jeg op-

mærksom på, hvilke teorier jeg har brugt. Om det er pålideligt materiale. De bøger jeg

henviser til nedenfor, er alle skrevet af forfatteren selv.

For at kunne belyse hvilken betydning omsorgspersoner har for barnet, og klarlægge hvor-

dan barnet reagerer på tabet af en forælder, vil jeg gøre brug af John Bowlbys tilknytnings-


_____________________________________________________________________________________

5

og adskillelsesteori, samt for den sorgproces, han har udarbejdet. John Bowlby anser til-

knytning til andre mennesker for lige så vigtigt for trivsel som mad og drikke.

John Bowlby har forsket i dette emne gennem mange år, og har bl.a. lavet undersøgelser af

sammenhængen mellem børns antisociale adfærd, og deres adskillelse fra moderen i den

tidlige barndom.

Desuden vil jeg benytte Atle Dyregrovs teorier vedrørende børns sorgreaktion, da disse er

med til at belyse, de store forskelle på børns sorgreaktioner. Atle Dyregrov har i en årræk-

ke beskæftiget sig med krisehjælp til børn og deres familie i forbindelser med katastrofer.

Endvidere vil jeg gøre brug af Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick i beskrivelsen af

sorg- og krisefaser. De har skrevet bogen ”Den nødvendige smerte”, hvori sorgarbejdet

bliver delt op i fire opgaver.

I afsnittet om børns sorgproces vil jeg benytte Gertraud Fingers bog ”Børns sorg”, hvori

hun beskriver hvordan børn reagerer, afhængigt af deres alder.

Jes Dige og Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse står bag udmærket materiale, som jeg vil

anvende i mit projekt. Ligeledes vil jeg benytte Kræftens Bekæmpelse og Egmont Fondens

hjemmesider, da disse indeholder mange relevante informationer. Bl.a. henviser Kræftens

Bekæmpelse til undervisningsmateriale. Egmont Fonden har etableret et forsøgs- og udvik-

lingsprojekt vedr. børn og sorg, materialet herom vil gøre brug af i mit bachelorprojekt.

Endvidere har jeg ladet mig inspirere ved et kursus i Åbenrå Selvhjælpscenter, hvor Hans

Henrik Roholm var foredragsholder. Han har bl.a. en sorggruppe gennem Kræftens Be-

kæmpelse. Dette kursus fandt jeg gennem min søgen på Internettet vedr. sorggrupper.

Endvidere har jeg haft kontakt til Kåre Michelsen, som er fagchef for dagpleje og daginsti-

tution i Haderslev Kommune, samt haft kontakt til en dagsinstitution i Haderslev Kommu-

ne.


_____________________________________________________________________________________

6

7 Begrebsdefinition

Jeg mener, det er vigtigt at begrebsdefinere. Sorg og krise er ord, der betegner de følelses-

mæssige processer, som opstår hos mennesker, der rammes af traumatiske begivenheder.

Tab: Defineres iflg. ”Politikens store ordbogs cd – rom”

”Betydning: noget man har mistet

Eksempel: tab af prestige -

det var et stort tab for ham, da hans kone døde 5

Tabet af en mor eller far, kan udløse en krise og derved kan åbne for en sorg6. Man kan

også sørge over tabet af et kæledyr, den bedste bamse bliver væk, eller hvis man flytter fra

sine venner.

Man siger, at tiden læger alle sår, men det er langt fra tilfældet. Man vil altid huske eller

mindes det mistede ved f.eks. en bestemt lugt, lyd eller ved en bestemt episode fra den-

gang.

Sorg: Defineres iflg. ”Politikens store ordbogs cd – rom”

”Betydning: en følelse af meget stærk nedtrykthed el. savn

Eksempel: føle dyb sorg over nogens død - volde nogen stor sorg -

et liv fuld af sorger og bekymringer -

hun har haft den sorg at miste to sønner –

han har bragt sorg over sin familie -

med sorg i hjertet måtte hun forlade sit land”7

Sorg er en naturlig reaktion på tab, ingen vil gå igennem livet uden at have lidt større eller

mindre tab, så sorg er en del af livet lige fra den tidlige barndom. Sorg karakteriseres ofte

som en lang og smertefuld proces, hvor personen kan føle sig ensom, usikker og sårbar.

Sorg er ikke et tidsmæssigt begrænset forløb, for nogle kan den vare fra 1 til 2 år. Selv ef-

ter denne tidshorisont, kan der forekomme et ”stik af smerte” f. eks ved højtider, fødsels-

dag eller andre mærkedage8. 5 ”Politikens store ordbog Cd – rom” 6 Mogens Brørup mfl.” Psykologi bogen” s. 274 7 ”Politikens store ordbog Cd – rom”


_____________________________________________________________________________________

7

Krise: Defineres iflg. ”Politikens store ordbogs cd – rom”

”Betydning: en vanskelig situation som betyder et vendepunkt,

og som kræver en afgørende beslutning el. handling.

Eksempel: hun gennemlevede en alvorlig personlig krise -

økonomisk krise - en ægteskabelig krise -

regeringen oplever sin værste krise siden valget”9

Ordet krise bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, f.eks. økonomisk krise, krise

på arbejdet, krise i livet osv. Traumatisk krise er en reaktion på en dramatisk begivenhed

eller situation, og er altid forårsaget af en ydre begivenhed. I sammenligning med sorg er

en krise en kortvarig tilstand, den kan vare fra få timer og op til højst 6-8 uger10.

8 Samfundsudvikling

I dette afsnit vil jeg beskrive ritualerne i forbindelse med død. Døden førhen og nu, da der

er sket en markant ændring gennem tiden.

Dette kan være med til at give en forståelse af, hvorfor nogle pædagoger kan have svært

ved at tale om død og sorg.

Nogle pædagoger har måske selv en ubearbejdet sorg, som de ikke har fået talt om. Andre

har måske ikke haft døden tæt inde på livet.

I denne sammenhæng mener jeg, at det er relevant at se på, hvordan familieformen har

ændret sig i takt med samfundsudviklingen, samt at gøre nogle overvejelser om hvorvidt

samfundets udvikling har haft indvirkning på, hvordan vi håndterer døden.

8.1 Historisk tilbageblik

Går vi ca. 100-150 år tilbage i tiden til dengang Danmark i overvejende grad var et lands-

bysamfund, havde folk en ganske anden holdning til døden. Dengang var noget af det før-

8 Lis Hillgaard mfl. ”Sorg og Krise” s. 30 9 ”Politikens store ordbog Cd – rom” 10Lis Hillgaard mfl. ”Sorg og Krise” s. 30


_____________________________________________________________________________________

8

ste, et ungt par anskaffede sig, en ”Jordetøje”, det var syet af det fineste linned, med både

håndlavede kniplinger og broderet navn på brystlommen.

Når døden indtrådte, var det vigtigt, at den sidste rejse var godt forberedt, for man sagde, at

det gav ro i sjælen, hvis man vidste, hvordan begravelsen skulle foregå. Alt dette blev ned-

skrevet i en aftægtskontrakt. Højtiden strakte sig over flere dage.

Man startede med at lægge den døde på stuebordet, der var dækket med strå. Landsbyens

koner kom, og hjalp med at gøre liget i stand, dvs. iføre ligklæderne. Derefter startede

mændene på "kistelægningsgildet", som strakte sig over et døgn. Familie og venner sad på

skift fast vagt ved den dødes leje som var omgivet af levende lys. Børnene legede rundt om

kisten.

Inden den kirkelige højtidelighed, havde man en stor begravelsesfrokost. Efter frokosten

kyssede alle gæsterne, den døde på panden med et: "Tak for mad og farvel". Efter jordfæ-

stelsen tog gæsterne med hjem til gravøl, mad, spil og snak.

Sådan en begravelse sparede man op til, da der ikke skulle spares på noget. Begravelsen

skulle helst ende lystigt til ære for den døde, for ellers troede man på, at den døde "gik

igen" af sorg over, at de efterladte havde det svært11.

Langt op i 40’erne gik den sørgende med sørgearmbind i et helt år, for at gøre omgivelser-

ne opmærksomme på, at der skulle tages særlige hensyn til denne person: man skulle være

støttende12.

I 60’erne opleves døden som et tabu. Man kunne ikke længere se nogen ydre tegn på, at

folk var i sorg.

I dag opfattes dødsfald som en diskret sag, hvor familien og de nærmeste deltager. Den

eneste offentlige tilkendegivelse for sorgen er dødsannoncen 13.

11 http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=802 12 Lis Hillgaard mfl. ”Sorg og krise”. s. 15 13 Brugsforeningsbladet FDB. ”Samvirke” s. 78

http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=802


_____________________________________________________________________________________

9

Samfundsudviklingen har medført, at der er sket nogle ændringer i familieformen. Børn i

dag opholder sig mange timer uden for hjemmet.

Skete der et dødsfald i familien førhen, kom landsbykonerne og hjalp til, der var stor op-

bakning fra naboer og familier. Børn dengang deltog i hele processen, de så den døde -

oplevede at den døde blev sunget ud.

Men der blev ikke snakket med de børn, som havde mistet én som stod dem nær. Dette kan

have været traumatiske oplevelser for mange af disse børn, og kan være grunden til at der i

dag er mange fra dengang, som ikke har fået bearbejdet deres sorg.

Jeg mener ikke, at børn dengang var bedre stillet, fordi de var med i processen, for der blev

jo ikke talt med disse børn, om hvad der skete. I dag opleves det, at der er delte meninger

om det at tage børn med til begravelse. Mange undlader at involvere deres børn for at skå-

ne dem. Andre voksne har det selv så svært med døden, at de ikke ved hvad der er bedst

for deres barn.

8.2 Samfundssyn

Det er relevant at se på, hvordan samfundet og familiemønsteret har ændret sig, da dette

kan have betydning for vores rolle som pædagoger.

Samfundet er hele tiden i forandring. I 1960’erne skete der en ændring af de sociale net-

værk. Industrien udvikledes, skolegangen blev forlænget og kvinder valgte i tiltagende

grad at tage uddannelse og erhvervsarbejde. Dette medførte en grundlæggende ændring af

de almindelige livsbetingelser i dagligdagen14.

Dengang var faderen forsørger, moderen passede hjemmet og stod for opdragelsen. Førhen

levede familien i en permanent familie, børn hjalp til derhjemme. Var faderen bager over-

tog sønnen senere bageriet.

I dagens postmoderne samfund vokser børn op med to udarbejdende forældre, hvilket gør,

at børn i dag opholder sig mange timer i dagsinstitutioner. Lars Dencik bruger ordet ”dob-

14 Lars Dencik mfl.” Børn og familie i det postmoderne samfund” s. 9


_____________________________________________________________________________________

10

belt socialisering” hvilket vil siger ”At de fleste børn socialiseres i to fundamentalt for-

skellige sociale sammenhænge” (sociologi og modernitet 2002:106).

Børn i dag skal kunne forholde sig til mange mennesker, hvilket jeg ved hjælp af denne

figur vil illustrere.

Barnet står som forbindelsesled mellem familien og dagsinstitution.

I familien indgår forældrene og eventuelt søskende, mens der i dagsinstitutionen er både

andre voksne og børn. Disse udgør to forskellige kontekster for barnet. I familien færdes

barnet i det private og det sociale familieliv, barnet er unikt og uerstatteligt. Hvorimod bar-

net i dagsinstitutionen er ét barn af mange børn15.

De to kontekster eller arenaer barnet færdes i, skal barnet kunne håndtere eller mestre, på

engelsk hedder det ”cope with” 16. Dvs. barnet skal kunne klare at forbinde disse arenaer,

samt holde dem afskilt.

Børn i dag lever i to miljøer - to rum: hjemmet og daginstitutionen. Man siger, at børn bli-

ver dobbeltsocialiseret.

Ser man på samfundet i dag, mener jeg, at den model Lars Dencik har konstrueret af dob-

belt socialisering burde ændres. Der skulle sættes nogle flere vinger på den model, jeg har

illustreret, så frem for dobbeltsocialisering burde det hedde, at børn bliver multisocialise-

ret. Da man ud fra statistikken kan se, at der i Danmark lever ca. 1,1 million børn, hvoraf

375.000 lever adskilt fra én af deres forældre, typisk pga. skilsmisse,17 er konsekvensen at

15 Benny Jacobsen mfl. ”Sociologi og modernitet” s.106-107 16 Lars Dencik mfl. ”Børn og familie i det postmoderne samfund” s.246 17 Jes Dige mfl. ”Sorgens ansigt” s. 6


_____________________________________________________________________________________

11

børn ofte får en ekstra familie via en stedmor eller en stedfar. Børn i dag lever ofte med

forældre som siger dine, mine og vores børn.

En undersøgelse der er foretaget af Else Christensen i 2004 ved Socialforskningsinstituttet

på 4.956 børn i 7 års alderen, giver et billede af, hvor mange timer børn opholder sig i en

børnehaveklasse og skolefritidsordning.

60 % tilbringer 35 timer pr. uge

31 % tilbringer 40 timer pr. uge

9 % tilbringer 41 timer pr. uge18

Børn i dag deltager i mange organiserede fritidsaktiviteter f.eks. gymnastik, spejder, musik.

Børn har i gennemsnit to fritidsaktiviteter,19 hvilket gør, at det enkelte barn har mindre tid

sammen med familien.

Familiestrukturen har ændret sig fra at være stor og bredtfavnende, hvor flere generationer

levede under samme tag, til at være to generationsfamilie hvor hver især har rigeligt i sig

selv.

Hertil kommer at de mange skilsmisser giver ændret familiestruktur, der betyder at mange

børn, ikke har daglig kontakt med begge forældre.

Den ændrede familiestruktur gør, at ansvaret for barnets socialisering i højere grad er flyt-

tet fra hjemmet til det offentlige, altså uden for familien, og dermed også barnets sorg og

kriser og bearbejdning af disse. Dette har den betydning, at ansvaret for barnets sorg er

rykket fra familien ud i det offentlige rum, til dagsinstitutionen og sorggrupper.

8.3 Menneskesyn

Menneskesynet har en central betydning for pædagogens etiske stillingtagen. Jeg mener, at

det som pædagog er vigtigt, at være sig sit menneskesyn bevidst, da dette spiller en afgø-

rende rolle i det pædagogiske arbejde. Menneskesyn handler dels om, hvordan vi betragter

os selv, og hvilke værdier vi har, samt vores forestillinger om vore medmennesker.

18 Socialforskningsinstituttet - pjece ”Det 3-årige barn". s.88 19 Socialforskningsinstituttet - pjece ”Det 3-årige barn”. s.79


_____________________________________________________________________________________

12

Menneskesynet, som ligger bag udarbejdelsen af denne opgave, tager udgangspunkt i det

humanistiske menneskesyn, hvor mennesket er et subjekt, og har indflydelse på sit eget liv.

Grundsynet er, at mennesket aldrig er et middel, men altid et mål i sig selv. Mennesket er

ikke et passivt element, men skal kunne tage ansvar, være fornuftigt, have frihed og mulig-

hed for kreativitet. Endvidere er mennesket et socialt væsen, der indgår i mellemmenneske-

lig relationer og kommunikation20.

Sagt med andre ord er individet et unikt væsen, der fødes med iboende værdighed, som det

hedder i Menneskerettighedserklæringen21.

Jeg opfatter individet som værdifuldt i kraft af det, det er, frem for det det kan.

I det næste afsnit vil jeg se på børns sorgreaktioner, da jeg mener, de er nødvendige at ken-

de til for at kunne arbejde med børn i sorg.

9 Børns sorgreaktioner Ud fra problemformuleringen er det af stor vigtighed, at vi som pædagoger er opmærk-

somme på signaler vi modtager fra et barn, der har mistet en forælder.

Til det vil jeg gøre brug af John Bowlby og Atle Dyregrov.

John Bowlby (1907-90) var engelsk læge og psykoanalytiker. Han arbejdede som børne-

og familiepsykiater ved Tavistock- klinikken i London. Han udviklede på grundlag af sit

arbejde for WHO (World Health Organization) teorier om børns tilknytning til og konse-

kvenserne af adskillelse fra moderen.

Hans arbejde bestod bl.a. i at ud forske og sammenligne børn og dyreungers adfærd med

henblik på tilknytning til og adskillelse fra deres mødre.

Hans teori, En sikker base er formuleret på baggrund af bl.a. en undersøgelse af mødre og

børn i Uganda i 1950’erne.

20 Bjarne L. Henriksen. ”Livskvalitet” s. 108-112 21 http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/verdenerklaring/

http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/verdenerklaring/


_____________________________________________________________________________________

13

John Bowlby tager udgangspunkt i barnets følelser. Dette mener jeg er afgørende vigtigt,

da viden om barnets følelser og adfærd er udgangspunkt for, hvordan pædagogen kan ind-

leve sig i barnet og dermed bedre at kunne opfylde dets behov.

Derudover vil jeg beskrive de forskellige former for reaktioner et barn i sorg kan få, ud fra

Atle Dyregrovs teori.

Atle Dyregrov (f. 1951) er klinisk psykolog og leder af Senter for Krisepsykologi i Bergen.

Han har gennem en årrække beskæftiget sig med krisehjælp til børn og familie i forbindel-

ses med katastrofe eller ulykke.

9.1.1 Tilknytning

John Bowlby beskriver, hvorledes barnet i de første år af dets liv, knytter sig til den primæ-

re omsorgsgiver.

Et grundelement i menneskets natur er at skabe tætte emotionelle bånd til nærtstående

mennesker, som for barnet er dets forældre. Disse nære emotionelle bånd varer ved hele

livet. Det centrale i Bowlbys teori om tilknytning er barnets udforskning fra en sikker base.

Det betyder, at for at barnet trygt kan udforske verden, må det vide, at mor og far vil være

der, når det kommer tilbage. Barnet har medfødte evner til at udvikle tilknytning til om-

sorgsgiver – oftest moderen, hun bliver barnets sikre base. Dvs. at barnet vil få en tryg ba-

sis, for at blive beskyttet og få omsorg22.

Når en person uanset alder føler sig i sikkerhed, vil personen være tilbøjelig til at udforske

langt fra omsorgsgiver. Føler personen sig derimod foruroliget, bange eller dårligt tilpas,

vil vedkommende have trang til nærhed23 til omsorgsgiver eller andre.

Bowlby mener, at barnet gennemgår fire faser i den sociale udvikling.

Faser i tilknytningens udvikling:

0 – 2 mdr. Før – tilknytning. Barnet er endnu ikke tilknyttet en bestemt person.

22 Birgit Bruun mfl. ”Moderne psykologi”. s.37-38 23 John Bowlby. ”En sikker base”. s.135


_____________________________________________________________________________________

14

2 – 7 mdr. Begyndende tilknytning. Barnet foretrækker forældrene frem for andre

voksne.

7 – 24 mdr. Entydig tilknytning. Forældrene er ikke længere udskiftelige. Barnet

bliver ked af det, hvis forældrene går. Udviser separationsangst.

24 mdr. – etablering af at gensidigt partnerskab. Barnet kan bedre acceptere og

forstå, hvis forældrene kommer og går.24

9.1.2 Adskillelse

John Bowlby beskriver på baggrund af sine undersøgelser at små børn i alderen femten til

tredive måneder, hvilke reaktioner disse børn giver udtryk for.

Trefaset forløb ved separationsreaktion:

Protestfase: Denne fase kan vare i adskillige dage. Barnet søger efter den tabte om-

sorgsperson. Tanker, følelser og adfærd er koncentreret om den mistede. Barnet re-

agerer med gråd og aggressiv adfærd, som er rettet imod at få den tabte omsorgs-

person tilbage.

Fortvivlelsesfase: Efter nogle dage går barnet over i fortvivlelsesfasen. Barnet er

fortsat ulykkeligt, reagerer med tilbagetrukkethed og ringe interesse for omgivel-

serne. Håbet om, at omsorgspersonen kommer tilbage er i denne fase mindsket,

selvom der stadig vil være en udpræget længsel efter omsorgspersonen.

Frakoblingsfase: Efter yderligere nogle dage / uger begynder barnet at interessere

sig for nye relationer. Barnet mister alt håb om, at den tabte omsorgsperson kom-

mer tilbage. Denne fase kaldes ofte for fornægtelsesfase, barnet beskytter sig selv,

ved at lægge afstand til det tabte. 25

24 Ole S. Larsen.” Fem aldre”. s. 27 25 John Bowlby. ”At knytte og bryde nære bånd”. s. 56


_____________________________________________________________________________________

15

Ingen mennesker reagerer ens, når de mister en, de er tæt knyttet til. Der er stor forskel på,

hvordan barnet kan reagere ved informationen om, at mor eller far er død.

Alt efter om det er et forventet dødsfald efter langt tid sygdom, eller et pludselig dødsfald

som f.eks. ved en trafikulykke. Men uanset om man mentalt har forberedt sig, vil et døds-

fald medføre reaktioner. Jeg mener, det er vigtigt at vide, hvordan et barn kan reagere, for

derigennem bedre at kunne hjælpe barnet.

Atle Dyregrov inddeler sin teori i tre sorgreaktioner hos børn.

9.1.3 De almindeligste umiddelbare reaktioner

Chok og vantro – Barnet siger ”Det er ikke rigtigt”, og leger videre. Voksne er ofte

bekymrede for barnet, der ikke græder eller på anden måde viser, de er kede af at

høre nyheden, men dette er en normal chokreaktion. Det er en beskyttelsesmeka-

nisme, som gør barnet i stand til at tåle stærke påvirkninger.

Forfærdelse og protest – Barnet kan være helt utrøsteligt og hengiver sig straks til

gråd. Protesterer mod det skete, men ved dog inderst inde, det ikke kan ændres. Ek-

sempel; jf. bogen ”Børn om mors og fars død”

”Johan… mor er død” sagde far.

Jeg fik kvalme og blev helt slap indeni.

”Nej, det passer ikke” tænkte jeg. ”Det er bare noget, han siger”. På det tidspunkt

var jeg allerede begyndt at græde, men jeg kunne alligevel ikke tro på det26.

Apati og lammelse – Barnet fortsætter som intet er sket, efter at have fået nyheden

at vide. Kan senere på dagen spørge ” Hvor er mor henne”?

Forsættelse af sædvanlig aktivitet - Barnet fortrænger det, der er sket, fordi det ikke

kan forholde sig til, at mor eller far er død. 27

26 Signe Rølmer mfl. ”Børn om mors og fars død”. s. 175 (Johan H. Jakobsen mistede sin 41-årige mor som 8-årig)


_____________________________________________________________________________________

16

9.1.4 De almindeligste sorgreaktioner hos børn

Angst - Den almindeligste reaktion hos barnet er, angst for yderligere at miste. Ek-

sempel; jf.: videoen ” En mur af tavshed”

”Jeg er så bekymret for, at der skal ske min familie noget. Far har altid så travlt,

når han skal køre på arbejde. Jeg er bange for at lille søster skal falde ned fra gyn-

gen”. 28 Barnet kan have frygt for at sove, være bange for at være alene.

Stærke minder – Minder lagres på en måde, som er forskellig fra den sædvanlige.

Det er som om, der indtræder et andet bevidsthedsniveau, sanseindtryk såsom høre-

, lugt-, og berøringsindtryk kan fæstne sig og blive til generende genoplevelser se-

nere i livet. Minderne kan også forekomme i form af drømme eller mareridt.

Søvnforstyrrelser – Barnet kan have svært ved at falde i søvn og vågner hyppigt

barnet kan have mareridt, være bange for at falde i søvn igen. Denne reaktion kan

hænge sammen med øget bekymring for yderligere at miste. Om natten er der mere

frit spil til tanker om den døde, end der kan være om dagen, hvor barnet er optaget

af andre ting, såsom leg. Dette kan give anledning til, at barnet ikke får bearbejdet

traumet om dagen og det kan derfor give sig udtryk i mareridt og onde drømme om

natten.

Tristhed, længsel og savn – Barnet kan udtrykke disse følelser på forskellige måder,

ved f.eks. at græde, være utrøsteligt, blive indesluttet og isoleret. Børn kan skjule

deres tristhed for at undgå at gøre forældrene kede af det og vil måske give andre

ting skylden for, at de græder, eksempelvis påstår de at de har slået sig, fordi de er

blevet skubbet.

27 Atle Dyregrov. ”Sorg hos børn”. s.18-19 28 Kræftens Bekæmpelse video ”En mur af tavshed”. (Marie Elvira Biegel. Mistede som 12-årig sin 37-årige mor)


_____________________________________________________________________________________

17

Barnets savn omfatter alt den daglige hygge og tryghed, f.eks. aflevering i børne-

have, bade barnet, osv. Barnet har behov for at snakke om det menneske, det har

mistet.

Savnet kan også vise sig ved, at barnet søger efter den døde. Mindre børn kan gå fra

værelse til værelse og lede efter den døde, der hvor de plejede at være sammen.

Nogle børn har brug for at søge nærhed ved at sove i den dødes seng, indsnuse lug-

ten af tøj, overtage den stol som afdøde altid sad på.

Andre børn identificerer sig med den døde, ved at være ligesom den døde, f.eks. gå

på samme måde som den afdøde.

Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd – Barnet kan vise vrede direkte og

åben. De kan slå og sparke og komme med udråb som: ”Dumme far, hvorfor kørte

du så hurtigt i bilen”. De kan både være vrede på sig selv, gud, de efterladte, og

mod dem som anses for at være ansvarlige for dødsfaldet.

Skyld, selvbebrejdelser og skam – Barnet kan føle sig skyldigt i nogens død, da de

måske har tænkt aggressive tanker om personen, eller har været vred på vedkom-

mende og ikke fået sagt undskyld, eller ikke fået fortalt hvor meget man elskede

personen. Eksempel jf. bogen ”Børn om mors og fars død”

”Jeg var meget sur på mig selv over, at jeg ikke havde fundet min far noget før, at

jeg ikke var vågnet…”29

Skolevanskeligheder - Sorgen kan medføre skoleproblemer, der kan vise sig ved

koncentrationsbesvær. Eksempel; jf. videoen ”En mur af tavshed”, hvor Jes Dige

fortæller, at mange børn ofte skifter skole, fordi de ikke kan komme videre i deres

sorg og har problemer med kammeraterne. Jes Dige tog bl.a. med ud på barnets

skole for at hjælpe hende med at fortælle om barnets sorg og generelt om det at mi-

ste.

29 Signe Rølmer mfl. ”Børn om mors og fars død”. s. 43. (Christian Ravn mistede sin 46-årige mor som 8-årig og sin 52-årige far som 11-årig)


_____________________________________________________________________________________

18

Ofte viser det sig, at lærerne ikke er rustede til at tackle de problemer, der måtte op-

stå, hvis et barn mister. Det indrømmer barnets lærer efter Jes Diges oplæg.

Fysiske gener – Barnet kan få hovedpine, mavepine og ømme muskler. Disse

symptomer kan medføre stor opmærksomhed fra voksne.30

9.1.5 Andre mulige sorgreaktioner

Atle Dyregrov mener, ovenstående reaktioner er dem man oftest ser, mens de nedenstående

optræder mindre hyppigt.

Regressiv adfærd – Dvs. tilbageskridende adfærd, f.eks. begynde at tisse i sengen.

Social tilbagetrækning - Nogle børn trækker sig tilbage, fordi de ikke ved, hvordan

de skal håndtere den nye situation over for andre børn og voksne.

Fantasier - Barnet kan have fantasier om, hvordan den døde ser ud, eller oplevelser

af at den døde er nærværende.

Personlighedsforandringer – Barnet kan blive mere stille og tilbagetrukkent, eller

anspændt og bange.

Fremtidspessimisme - Barnet kan opleve stress, miste troen på egen fremtid. Ek-

sempel jf. bogen ” Børn om mors og fars død”

”Når jeg tænker på fremtiden, synes jeg, tankerne er mange og kaotiske. Vil jeg

nogensinde blive lige så nært knyttet til en anden person, som jeg var til min far? -

sikkert ikke… - som om jeg ikke vil have vennerne for tæt, og heller ikke selv være

for knyttet til dem. Det er måske, fordi jeg nu ved, hvor ondt det kan gøre at mi-

ste.”31

Spekulationer over årsag og mening – Barnet tænker, hvorfor lige min far?

30 Atle Dyregrov. ”Sorg hos børn”. s.20-33 31 Signe Rølmer mfl. ”Børn om mors og fars død”. s.155. (Mie S. Michelsen mistede sin 52-årige far som 14-årig)


_____________________________________________________________________________________

19

Vækst og modning – Barnet kan få forøget deres evne til at vise medfølelse og om-

tanke for andre.32

9.2 Delkonklusion

Tilknytning og adskillelse ses som yderst betydningsfulde for det barn, som mister. Måden,

hvorpå barnet bliver informeret, kan have stor betydning for barnet senere i livet, hvilket

nedenstående referat giver udtryk for.

Fra bogen ”Min mor døde. Min far døde” Vil jeg i korte træk, fortælle Helle Baslunds hi-

storie. Som 1-årig mistede hun sin 29-årige mor i 1956.

”Jeg har ingen bevidst erindring om hende.

Hvordan den sorg kom til udtryk, om det var i vrede, i gråd, afmagt, raseri, ved jeg ikke.

Muligvis blev den fortiet, ligesom min mor blev det. Måske var det misforstået hensyn til

børnene, at hun aldrig blev nævnt.

Troede man, at noget forsvandt, bare fordi det ikke blev sagt højt? Jeg husker hvordan jeg

spidsede ører … hvis jeg fornemmede, at samtalen kunne dreje sig retning af min mor og

hendes død. Men noget egentligt fik jeg aldrig at vide.

Det mest direkte personlige var om foråret, når det var mors fødselsdag, og vi plukkede

nogle bestemte hvide blomster, der lugtede lidt af peberrod. Da var der en form for kon-

takt, et blødt sted i maven, der blev berørt.

Da jeg ventede mit tredje barn, vågnede jeg en nat ved, at jeg sad op i sengen og råbte

”MOR” ud i natten. Det var virkelig et urråb, skræmmende, uigenkaldelig ensomt, en ren

erkendelse af, at jeg var efterladt, alene, og at det i forhold til hende aldrig, aldrig ville

blive anderledes”33.

På baggrund af John Bowlby og Atle Dyregrovs teorier giver ovenstående fortælling et

klart billede af, hvordan det opleves, når den trygge base forsvinder. Hvis barnet ingen

informationer får, når familien tier frem for at fortælle, hvad der er sket med mor. Ingen

32Atle Dyregrov. ”Sorg hos børn”. s.34-37 33 Peter Olesen. ”Min mor døde. Min far døde”. s.76-83


_____________________________________________________________________________________

20

spørger til en, man føler sig ensom og forladt. En søgen efter at få informationer, hvad er

der sket? Hvorfor døde mor?

I forbindelse med mit pædagogiske arbejde har jeg personligt oplevet, at pædagogen opfat-

tes som den sikre base for barnet, hvilket følgende eksempel vil illustrere.

En 3-årig pige starter i daginstitutionen. Hun er meget usikker og utryg, da moderen forla-

der barnet. Pigen følger pædagogen overalt i institutionen, lidt efter lidt bevæger hun sig

dog længere og længere væk fra pædagogen, for til sidst at indgå i en leg sammen med

nogle andre børn.

I følge Atle Dyregrov reagerer børn forskelligt på et dødsfald, selvom om barnet mentalt er

forberedt på, at én af forælderen vil død af sygdom, vil det alligevel komme som et chok

for barnet. Barnet vil have nemmere ved at bearbejde sorgen i forbindelse med et forventet

dødsfald, da barnet her haft mulighed for at tage afsked, hvilket ikke er muligt ved pludse-

ligt dødsfald.

Børns umiddelbare sorgreaktioner kan være svære at forudsige, da børn reagerer forskel-

ligt. Den almindelige sorgreaktion opstår først senere i forløbet, når informationen er ble-

vet bearbejdet.

Atle Dyregrov giver udtryk for, at det kan være svært at skille de almindeligste umiddelba-

re reaktioner fra de almindeligste sorgreaktioner fra hinanden, da de overlapper hinanden.

Endvidere mener Atle Dyregrov, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at inddelingen er

tilfældig, da denne er præget af hans kliniske indtryk fra samtaler med forældre og børn34.

Modsat Atle Dyregrov skelner John Bowlby ikke mellem hvilke reaktioner der er mest

almindelige, og de mulige sorgreaktioner.35

Efter disse sorgreaktioner begynder barnet, alt efter hvordan sorgforløbet har været, at

bygge sin verden op igen og har forstået, at det mistede ikke kommer igen, dette kalder

John Bowlby for frakobling, som er den sidste fase i barnets sorgforløb. Jævnfør denne

opgave afsnit 9.1.2.

34 Atle Dyregrov. ”Sorg hos børn” s. 34 35 Anni S. Hansen. ”Jeg savner dig”. s.33


_____________________________________________________________________________________

21

10 Sorgfaser Ifølge John Bowlby dannes tilknytningen mellem barnet og omsorgspersonen i løbet af

barnets første leveår, hvilket er beskrevet i afsnittet 9.1.1.

Brydes disse bånd, vil barnet ifølge John Bowlby opleve en adskillelse fra sin omsorgsper-

son. John Bowlby definerer og inddeler sorgens proces i fire faser.

I dette afsnit vil jeg endvidere gøre brug af bogen ”Den nødvendige smerte – om tab, sorg

og adskillelsesangst”. Som Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leicks har skrevet.

Marianne Davidsen-Nielsen er socialrådgiver og psykoterapeut MPF.36

Nina Leick er Cand.psych. og uddannet i psykoterapi. Hun arbejder med supervision af

psykoterapi og underviser i krise – og sorgbehandling.37

Grunden til at jeg har valgt den nedenstående teori er, at jeg mener, den giver en forståelse

af, hvad en person skal igennem i et sorgforløb. Selvom teorien er baseret på voksne, me-

ner jeg godt, den kan bruges til børn, da Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick peger

på, at børn gennemgår de samme følelser i sorgen som voksne.

10.1 Sorgens fire opgaver. Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick.

Normalt har sorgforløbet et nogenlunde regelmæssigt forløb, da menneskers måde at forlø-

se sorgen på i store træk er ens38.

Endvidere beskriver Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick, at den sørgende skal frigø-

re sig fra fortiden, ved at erkende tabets betydning. Samt genetablere sig i nutiden med de

ændringer, som er nødvendige. Det er en nødvendig arbejdsproces, for at de sår man har

fået ved tabet, kan læges39.

36 Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som supervisor og konsulent samt med undervisning og uddannelse. I årene 1993-2000 sad hun i Psykoterapeut Foreningens optagelsesudvalg. Siden 2004 har hun været medlem af foreningens etikudvalg. 37 Nini Leick var fra 1995 – 1999 underviste hun en gruppe psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker i Grønland, samtidig med at hun superviserede sorggrupper i Nuuk. 38 Mogens Brørup. ”Psykologi bogen” s.275 39 Mogens Brørup. ”Psykologi bogen” s.276


_____________________________________________________________________________________

22

Et gammelt ordsprog siger; at tiden lægger alle sår. Det holder således ikke stik. Der er

mennesker, for hvem det aldrig lykkes at sige farvel til den der er borte. Dermed får de

heller ikke sagt goddag til et nyt liv med nye muligheder.

Sorgarbejde ud fra de fire opgaver:

1. At kunne erkende hvad der er sket, og hvad man har mistet. - Mister barnet den ene

forælder, er tabene mange. Barnet mister også denne person til at trøste, lægge bar-

net i seng, til at lege med, hente i børnehaven osv.

2. At kunne mærke og gennemleve sorgens grundfølelser som er, ked – af – det – hed

og vrede. – Efter chokket kan man ofte få en angstreaktion med hjertebanken og

svedeture. Chokket og angsten forsvinder når man begynder at græde. Choktilstan-

den kan endvidere udløse krisetilstand, der er et tegn på, at man ikke kan rumme de

mange følelser. Vrede er en almindelig og sund følelse.

3. At kunne forandre sig ved at lære nødvendige nye færdigheder. – Vove noget nyt.

4. At kunne adskille sig og dermed forandre sit bånd til det der var, og kunne reinve-

stere sin følelsesmæssige energi i nyt liv40. – At frigør sin binding, og bruge sig selv

i nye forhold og på nye måder.

Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick giver udtryk for, at hvis den sørgende får pro-

blemer med de fire opgaver, således personen bliver fastlåst i sorgarbejdet og ikke kommer

videre med sorgen, kan dette udvikle sig til en patologisk sorg41.

10.2 Sorgens fire faser. John Bowlby

Også John Bowlby har forsket i, hvordan voksne reagerer på et større tab.

John Bowlby beskriver i bogen ”At knytte og bryde nære bånd”, at der er grundlæggende

ligheder mellem barnets og den voksen reaktion på et tab. Bowlby mener, at barnet fra sit

40 Marianne Davidsen-Nielsen, & Nini Leick. ”Den nødvendige smerte”. s.74-141 41 Marianne Davidsen-Nielsen, & Nini Leick. ”Den nødvendige smerte”. s.78


_____________________________________________________________________________________

23

sjette år sørger som en voksen, og at barnet fra denne alder er i stand til at forstå, at et tab

ved dødsfald er uigenkaldeligt.

John Bowlby understreger at både voksne og børn brug for støtte fra en anden betroet per-

son for at komme sig over tabet42.

Sorgteori defineres og inddeles i fire faser:

1. Lammelses-fase. - Kan vare fra få timer til en uge. Følelserne vil ikke acceptere ny-

heden.

2. Fase med længsel og søgen efter den mistede. - Efter et par dage eller uger, gennem-

leves sorgens følelser. Denne fase kan vare i måneder, ofte år. Den efterladte kan

føle sig rastløs og har mange tanker om den døde og fornemmer dens tilstedeværel-

se. Sørgefasen gribes af trang til at søge efter den person man har mistet.

Eksempel jf. bogen ”Min mor døde. Min far døde”.

..min far blev kørt til kapellet i en ”Chrysler”, selv om han elskede ”Mercedes –

Benz”. Nogle måneder efter hans begravelse hørte jeg, at Mercedes havde opkøbt

Chrysler. Gad vide, om det var et tegn fra min far..?43

3. Fase med desorganisation og fortvivlelse. – Personen er fyldt med kaos, har svært

ved at få styr på tankerne og bliver ofte fortvivlet. Vred og aggressiv. Eksempel jf.

bogen ”Min mor døde. Min far døde”.

… jeg mindedes nogle situationer, hvor jeg ikke havde gjort, som min mor havde

bedt mig om. Jeg forestillede mig, at jeg sikkert havde været et besværligt barn, at

det havde drevet min mor til selvmord”44

4. Fase med større eller mindre grad af reorganisation45. - Reinvesterer sin energi i

nye forhold. Begynder at kunne se fremad.

42 John Bowby. ”At knytte og bryde nære bånd” s. 100 43 Peter Olesen. ”Min mor døde. Min far døde” s. 35. Martin K. Degn Christensen mistede sin 47-årig far som 14-årig. 44 Peter Olesen. ”Min mor døde. Min far døde” s. 137. Simon Lidegaard mistede sin 43-årige mor som 5-årig. 45 John Bowlby. ”At knytte og bryde nære bånd” s. 89-101


_____________________________________________________________________________________

24

10.3 Delkonklusion

For at barnet ikke skal udvikle en patologisk sorg, er det yderst vigtigt, at barnet får forløst

sorgens følelser og lærer nye færdigheder, da barnet ellers kan udvikle angst, depression,

tomhedsfølelse og psykosomatiske sygdomme46.

John Bowlby bruger udtrykket ”patologisk sorg”, og Atle Dyregrov forslår at bruge ordet

”kompliceret sorg” i stedet47. Jeg er enig i Atle Dyregrovs konklusion, fordi brugen af

patologisk sorg, forbindes med den medicinske sygdomstænkning, og da sorg ikke nød-

vendigvis er sygelig. En sorg kan godt være lang og kompliceret uden at være sygelig.

Marianne Davidsen-Nielsen, & Nini Leick giver udtryk for, at det er lige så sundt og natur-

ligt at være ked af det i nogle situationer som at være glad i andre.

Ifølge John Bowlby, Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick vil alle mennesker, der

møder sorgen, have brug for at gennemleve denne sorg for at kunne leve en god tilværelse

uden den mistede.

Nogle mennesker har svært ved at udtrykke følelser, John Bowlby siger, at det kan skyldes,

at man som barn lærte, at det ikke var tilladt at udtrykke følelser. Fra den tidlige barndom

ligger erindringer mere eller mindre bevidst i os48. Dette kalder John Bowlby for vore in-

dre ”arbejdsmodeller”.

John Bowlby mener, at det vigtigste i sorgarbejdet er, at også vreden får lov til at komme

ud. Dette er jeg enig med John Bowlby i. Det er vigtigt at turde vise følelser og give barnet

lov til at være sur over, at mor f.eks. begik selvmord.

Sigmund Freud, var den første som brugte ordet sorgarbejde, hans beskrivelse af sorgar-

bejdet var at understrege den store psykiske indsats, som den sørgende skulle igennem, for

at personen kan vende sig fra det, der var, til det, der er.

46 Mogens Brørup mfl. ”Psykologi bogen”. s. 275 47 Anni Schwartz Hansen. ”Jeg savner dig”. s.37 48 Anni Schwartz Hansen. ”Jeg savner dig”. s.31


_____________________________________________________________________________________

25

Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick bruger udtrykket, at der skal sættes en ”grav-

sten” ved at man siger farvel for senere at kunne sige goddag49.

Det er vigtigt, at barnet får afløb for sine følelser. Som William Shakespeare skrev: ”

”Giv sorgen ord”.

”Den sorg, der ikke får mæle,

knuger det overspændte hjerte

og får det til at briste”50

Med dette citat udtrykker Shakespeare, at det er vigtigt at sætte ord på sorgen samt at der er

en risiko ved at fortie og fortrænge den. Alt tyder på, at de stærkeste følelser opstår, når

man mister, såsom angst, frygt, længsel og vrede. Det er vigtigt, at barnet får sat ord på

sine følelser. De stærkeste følelser angst og osv. opstår ved tab og det er af allerstørste be-

tydning, at barnet får givet udtryk for disse følelser.

John Bowlby opfattelser at barnet fra det 6 år er i stand til at sørge på samme både som en

voksen. Kan ikke uden videre godtages, da forudsætningen herfor er, at barnets kognitive

udvikling er lige så udviklet som en voksen. Hvilke jeg i næste afsnit vil undersøge nærme-

re.

11 Børns sorgproces

Børns forståelse af døden er afhængig af, hvor gamle de er. Det samme gælder de forestil-

linger, de gør sig i forbindelse med at miste én forælder. Til dette har jeg valgt at inddrage

Gertraud Finger.

Hun underviser på en pædagogisk højskole i Tyskland. Hun har bl.a. skrevet bogen ”Børns

sorg”, som beskriver, hvordan børn og unge reagerer, hvis de mister en nærtstående og

hvordan man kan hjælpe.

Jeg vælger i dette afsnit at dele alderen ind, i tre forskellige afsnit, velvidende, at jeg har

valgt at tage udgangspunkt i de 3-7 årige.

49 Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick. ”Den nødvendige smerte. s. 136 50 John Bowlby ”At knytte og bryde nære bånd”. s. 101


_____________________________________________________________________________________

26

11.1 Børns forståelse af døden på forskellige alderstrin

Små børn, op til 3 år. - De oplever ikke døden permanent. Ordet død siger dem ik-

ke noget. Dog oplever de tab, og sørger over dette.

Eksempel jf. bogen ”Børns sorg”

”En dreng på to et halvt år, var indlagt på et sygehus. De første dage protesterede

han, ved at skrige og skælde ud. Efter nogle dage blev han mere rolig. Legede per-

sonalet med drengen deltog han aktivt, men henvendte personalet sig til de andre

børn, opgav han legen, og begyndte at lede efter de gaver forælderen havde haft

med. Han legede ikke med gaverne, holdt dem bare tæt ind til sig og græd stille, så

tårerne dryppede ned på gaverne,..”51

Børn i denne alder har ingen tidsfornemmelse, de tror at den døde kommer igen.

Små børn stiller konkrete spørgsmål som f.eks. Hvornår kommer far? - Hvorfor

kan mor ikke komme op af jorden? – Tror du, far fryser?

Børn 3-6 år. – De opfatter ordet død, som noget der er væk. For barnet er der ikke

nogen væsentlig forskel på liv eller død. Når de leger, kan man ikke være død sam-

tidig med at man løber og gynger. Barnet er opmærksomt på, at ældre mennesker

kan dø. Men muligheden for, at de selv kan dø, ser de ikke.

Børn 6-9 år. - begynder at forstå dødens betydning. Dog kan det være svært at for-

stå f.eks. Hvad sker der med kroppen? Kan en død stadig føle noget.?

Gertraud Finger mener, at barnet ikke har brug for en lang forklaring, men at det er nød-

vendigt, at en voksne fortæller det, hvad der er sket med mor eller far, da børn ellers vil

gøre sig mange forkerte forestillinger52.

Det kan derfor være farligt i skånsomhedens navn at omskrive døden til f.eks. Mor er sovet

ind. – Gud har taget ham til sig, fordi han var så god. – Far er på en lang rejse. -

51 Gertraud Finger. ”Børns sorg”. s. 32-33 52 Gertraud Finger. ”Børns sorg”. s. 59-60


_____________________________________________________________________________________

27

Disse omskrivninger resultere i at barnet ikke tør lægge sig til at sove, - eller barnet vil

opleve Gud som en fjende. – I det sidste eksempel, vil barnet tænke på, hvorfor far ikke

sagde farvel, eller blive bange, hvis der er nogen, som skal ud at rejse.

Ifølge Gertraud Finger kan børn have svært ved at udtrykke følelser, de gør det ikke på

samme måde som voksne.53 Dette er ikke ensbetydende med, at de ikke kan sørge.

11.2 Delkonklusion

Børns forståelse af døden er afhængig af deres alder, og derfor skal pædagogen være be-

vidst med hensyn til sit sprog og sine udtryk, da børn tænker mere konkret end voksne.

Abstrakte talemåder kan gøre at barnet misforstår det, den voksne siger.

Eksempel jf. bogen ” Sorgens ansigt”

”..7-årig dreng, der snakkede med sine forældre om, hvem der kunne hjælpe familien, når

mor var død. Moderen fortalte drengen, at hun havde snakket med familiens gode venner.

Og hun sagde til drengen, at der altid ville stå en dør på klem hos de venner, så der kunne

drengen trygt henvende sig, hvis han blev ked af det… Han ville bare godt vide, hvilken en

af dørene, der var der stod på klem – så han ikke brugte den forkerte.”54

Eksemplet viser, hvor vigtigt det er, at de voksne er meget konkrete, når de taler til barnet,

for at undgå misforståelser.

Ifølge Atle Dyregrov sørger barnet cirkulært55 dvs. at barnet går ind og ud af sorgen hvil-

ket kan være til stor frustration for de voksne.

At støtte og hjælpe et barn, som er i sorg, kan for den enkelte pædagog være hårdt. Af den

grund mener jeg, at det er nødvendigt med et godt personalesamarbejde. Man kan f.eks.

udarbejde en omsorgs-handleplan i institutionen. Det vil jeg komme ind på i det næste af-

snit.

53 Gertraud Finger. ”Børns sorg”. s. 50 54 Jes Dige mfl. ”Sorgens ansigt” s. 9 55 Atle Dyregrov. ”Sorg hos børn” s. 15


_____________________________________________________________________________________

28

12 Omsorgs-handleplan

Hvorfor udfærdiger børnehaveinstitutioner omsorg-handleplan? En af begrundelserne er

”…, at hvert tredje danske barn er berørt af ”tab” af en forælder”.56 Som pædagog kan

man næsten ikke undgå at komme til stå over for børn, som er i sorg.

Når et barn mister en forælder, er det vigtig at pædagogen kan give barnet den optimale

støtte og omsorg i samråd med den efterladte forælder. Ved udarbejdelse af en omsorgs-

handleplan kan institutionen få et redskab til at håndtere den svære situation, så pædagogen

ikke oplever at stå helt alene.

Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet et idé katalog, til skoler og institutioner, som hedder

”Omsorg-handleplan”. I denne findes der eksempler på, hvordan der kan tages udgangs-

punkt i gode og indholdsrige drøftelser, og for tilrettelæggelse af en omsorgs-handleplan i

personalegruppen.

Ifølge Per Børge, Jes Dige og Christina Grønbeck, fra bogen ”OmSorg handleplan”, er det

vigtigt, at hele personalet er med til at udarbejde en omsorgshandleplan, da det er proces-

sen i personalegruppen som er det vigtigste, for at man kan udvikle et fælles sprog og en

fælles viden. At alle er med til udarbejdelsen af omsorg-handleplanen gør, at alle føler sig

ansvarlige for planen.

Indholdet i en omsorg-handleplan kan variere meget fra institution til institution. Den kan

bl.a. indeholde:

Hvordan akutte situationer skal håndteres

Hvem der skal informeres, hvordan det skal foregå, og hvem der har ansvaret for,

at det sker.

Hvordan man kan arbejde med tab, sorg og død

Hvordan man sørger for, at det bliver et fælles anliggende for hele personalegrup-

pen.57

56 Per Børge, Jes Dige & Christina Grønbeck, ”OmSorg handleplan”. s. 7 57 Per Børge, Jes Dige & Christina Grønbeck, ”OmSorg handleplan”. s. 8


_____________________________________________________________________________________

29

Arbejdet med at formulere og detaljere omsorg-handleplaner har i de senere år fundet sted i

stigende grad, hvilket er en meget positiv udvikling fra 4 % - 86 % på kun seks år.

1. nov. 1997 havde blot 4 % af landets skoler en nedskrevet omsorgshandleplan

1. februar 2004 er tallet kommet helt op på 84 % 58.

Det synes at være en nærliggende mulighed at inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdel-

sen af en omsorgs-handleplan. Herved ville man kunne tilføje andre synsvinkler i udarbej-

delsen af planen. Endvidere kunne en omsorgs-handleplan være en del af virksomhedspla-

nen. Ligeledes er det vigtigt at en omsorgs-handleplan bliver revideret én gang årligt, selv

om alle håber på, at en omsorgs-handleplan, ikke kommer i anvendelse.

13 Undersøgelse - Egmont Fonden Dr.phil. Benny Karpatschof er lektor ved Københavns Universitet og har udarbejdet en

evaluering af Egmont Fondens forsøgs- og udviklingsprojekt. Evalueringen har vist, at

hovedparten af børnene har fået det betydeligt bedre, efter at have deltaget i rådgivningen.

Egmont Fonden Vil:kan’s rådgivere forsøger at fastholde det enkelte barns følelsesmæssi-

ge bånd til den afdøde.

I denne rapport kan det læses, at man tidligere var af den opfattelse, at den bedste sorgbe-

arbejdning var sigtede mod at afvikle følelserne hurtigt ved at tænke på noget andet eller

overføre sine følelser for den afdøde til andre personer59.

De sidste 20 års sorgforskning har imidlertid vist, at det ikke er muligt at overføre følelser-

ne for en afdød til andre - og det gælder først og fremmest børn. Tværtimod viser forsknin-

gen, at det gælder om at styrke børnenes følelsesmæssige bånd til den afdøde60.

Jeg har valgt ikke at gå i detaljer i denne rapport, da projektet er baseret på sorggrupper.

Det jeg ønsker at fremhæve er, at undersøgelsen viser, at børn får det bedre ved at få talt

om deres sorg, ved at erkende tabet. Som den amerikanske psykolog, terapeut og journa-

list.

58 Børnehaveklasseforeningen. ”Skolestart” s. 8 59 www.egmontfonden.dk Rapport Årsskrift 2002 ”Når sorgens fugle flyver bort” 60 www.egmontfonden.dk Rapport Årsskrift 2002 ”Når sorgens fugle flyver bort”

http://www.egmontfonden.dk/



_____________________________________________________________________________________

30

Donna O`Toole siger;

”..sorgarbejde er en vekslen mellem at sige goddag og farvel”61

14 Handleforslag

14.1 Pædagogens rolle

Jeg har valgt at fremhæve pædagogens rolle ved at præsenter nogle redskaber / stikord /

inspiration til, samtaler med et barn som er i sorg. Mine forslag fremgår af nedenstående

model, som jeg selv har konstrueret.

Jeg vil dog gøre opmærksom på, at figuren ikke skal forstås som en facitliste til, hvordan

man i dagligdagen hjælper et barn i sorg, men i stedet se modellen som en huskeliste over

væsentlige forhold, man bør have for øje. Alle børn er forskellige, derfor er det vigtigt, at

man tager udgangspunkt i det enkelte barn.

Endvidere vil jeg komme med nogle forslag til aktiviteter, man kunne fortage sig i dagsin-

stitutionen, for at skabe et naturligt miljø, hvor man kunne tale om både liv og død.

Emneuge. - Hvor man taler om både liv og død f.eks. læse litteratur eller se video-

film om emnet. Besøger en kirkegård osv.

61 Anni Schwartz Hansen. ”Jeg savner dig”. s.38


_____________________________________________________________________________________

31

Død fugl. – Begrave fuglen sammen med børnene, samle nogle blomster og lægge

på stedet.

Ved at man f.eks. har en emneuge om liv og død / glæde og sorg får børnene lov til at tale

om deres følelser. Børnene lærer at få forståelse for, at de andre børn også kan blive kede

af det. Her er det pædagogens rolle, at være opmærksom på at børn i 3-7 års alderen kan

have svært ved at udtrykke sig samt at alle bliver hørt.

Skulle man komme i en situation hvor et barn mister en forælder, så kunne man f.eks. tage

udgangspunkt i den emneuge man havde haft med børnene.

Inden pædagogen starter på f.eks. emneuge, mener jeg, det er vigtigt, at forældrene bliver

informeret. Så er de forberedte, hvis børnene henvender sig vedr. spørgsmål om emnet.

Pædagogens roller er at udvise empati og yde ekstra omsorg og opmærksomhed over for

barnet i en svær tid.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det at udvise empati består i at føle med barnet og

ikke føle som barnet. I fald man føler som barnet, vil man ikke kunne påtage sig barnets

følelser, og man vil da ikke være i stand til at handle konstruktivt, idet man vil være for

følelsesmæssigt påvirket. Empati handler i stedet om at forstå barnets følelser og situation,

uden at overtage disse.

Hvis et barn ikke kan få den nødvendige hjælp i dets primære netværk og derfor har brug

for yderligere hjælp, men at pædagogens kompetencer ikke slår til længere, er det vigtigt,

at personalet i samarbejde med forælderen tør tage imod hjælp fra andre faggrupper. Her

tænker jeg på PPR. - (Psykologisk pædagogisk rådgivning).

Som pædagoger, er vi forpligtede til at arbejde i overensstemmelse ud fra Serviceloven. I

serviceloven nr. 454 af 10.6.1997 § 8. stk. 2 står der:

”Dagtilbudene skal i samarbejde med forælderen give børn omsorg og støtte det enkelte

barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke

det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og

tryg opvækst.” (Erik Jappe. 2002/2003:36-37)


_____________________________________________________________________________________

32

Men pædagogen kan komme ud for situationer, hvor det kan være svært at arbejde ud fra

denne §. Eksempel jf. bogen ”sorg og krise”

”Efter et par dages fravær bliver 3½-årige Jimmy fulgt i børnehave af en fremmed dame.

Dette viser sig at være hans faster, der på faderens vegne fortæller, at Jimmys mor er død

ved et trafikuheld, for tre dage siden. Fasteren siger, at faderen er fuldstændig slået ud og

ude af stand til at gå på arbejde eller i øvrigt foretage sig noget.

Hun beder nu lederen af børnehaven om at sørge for, at der ikke bliver talt om dødsfaldet

og sørger for, at de andre børn i børnehaven, der ved besked fra naboer eller andre, ikke

”generer” Jimmy hermed. Han har fået at vide, at hans mor er død, og ikke kommer mere,

men ellers har de forsøgt at undgå, at han har været vidne til faderens sammenbrud. Jim-

my har været hos bedsteforældrene og venner”62.

En sådan situation kan være meget svær at stå i. Skal pædagogen følge faderens og faste-

rens anvisninger? Jeg mener, i denne situation er det vigtigt at få en samtale med faderen

og fasteren.

Faderen er angiveligt i krise og kan ikke overskue det, og familien vælger derfor at skåne

Jimmy frem for at inddrage ham. Ifølge Jes Dige kan dette medføre, at Jimmy kan føle sig

svigtet og senere i livet vil fokusere på de ting, han ikke fik gjort.63 Dette valg tages ofte af

kærlighed til barnet, for at skåne barnet mest muligt.

I denne situation er det vigtigt, at pædagogen støtter og rådgiver den efterladte forælder

mht. hvad Jimmy har brug for i sin sorgbearbejdning. Pædagogen kunne f.eks. tage på

hjemmebesøg, og tale med den efterladte forælder om, hvad børnehaven kan gøre for at

hjælpe dem i den svære situation. Vel vidende at de har frabedt sig at tale om, at Jimmys

mor er død. Et samarbejde med faderen ville være at fortrække.

Som pædagog kan man gennem fortrolige samtaler med barnet blive bekendt med forhold i

barnets liv, som kan give anledning til bekymring. Ud fra Serviceloven nr. 454 af

10.6.1997 § 35 skal alle, som udøver offentlig tjeneste, underrette kommunen i tilfælde af

bekymring. Hvis pædagogen gennem arbejdet får kendskab til forhold, der giver formod-

62 Lis Hillgaard m.fl. ”Sorg og krise” s.126-127 63 Jes Dige mfl. ” Sorgens ansigt” s. 16-17


_____________________________________________________________________________________

33

ning om, at barnet har behov for særlig støtte64 f.eks. hvor der er begrundet mistanke om,

at barnet udsættes for vanrøgt, eller at barnet lever under forhold, der bringer dets sundhe

eller udvikling i fare.

d

14.2 Pædagogens dobbelte rolle

Som pædagog befinder man sig imidlertid i en dobbeltrolle, mellem systemet og barnet. På

den ene side skal pædagogen imødekomme barnets ønsker og behov, og på den anden side

er vi bundet pædagoger i systemets regler for normering, produktivitetskrav, samt de øko-

nomiske begrænsninger. For at kunne beskrive dette, har jeg valgt at gøre brug af bogen

”Det handicappede samfund” af Hanne Kathrine Krogstrup. Hun er lektor ved Ålborg uni-

versitet, forsker, underviser og Ph.d. koordinator.

Bogen ”Det handicappede samfund” er skrevet på grundlag af et større analyseprojekt i

Socialministeriets regi. For at opnå viden om hvordan omgivelserne forstår og fortolker

handicappedes situation og den indsats, det offentlige må yde i forhold hertil65. Selv om

undersøgelsen er lavet med henblik

på den handicappedes situation,

mener jeg, at undersøgelsen kan

bruges i dagsinstitutioner, da den

tager udgangspunkt i hvordan om-

givelserne forstår og fortolker

situationer og den indsats, det

offentlige må yde i forhold hertil.

Modellen illustrerer, at pædagogen

befinder sig i et spændingsfelt,

mellem organisationskrav og bru-

geres krav66.

64 Erik Jappe. ”Pædagogisk lovsamling 2002/2003”. s. 41 65http://www.servicestyrelsen.dk/Publikationer_og_databaser/Videnforum/Handicap/Brugerinddragelse.html#DetHandicappede 66 Hanne K. Krogstrup. ”Det handicappede samfund” s. 86

http://www.servicestyrelsen.dk/Publikationer_og_databaser/Videnforum/Handicap/Brugerinddragelse.html#DetHandicappede



_____________________________________________________________________________________

34

Oplever pædagogen at denne ikke er i stand til at indfri barnets krav, kan det opleves som

et pres, og derigennem kan der udvikles beskyttelsesmekanismer.

Disse inddeles iflg. Hanne Kathrine Krogstrup i tre hovedgrupper.

Efterspørgselsbegrænsede foranstaltninger

Sænkning eller begrænsning af eget ambitionsniveau

Ændring i opfattelse af den handicappede67

Med ovenstående menes, at pædagogerne kan være med til at begrænse arbejdsbyrden, ved

at tolke situationer og regler, så arbejdet minimeres. Eller pædagogen sænker sit ambiti-

onsniveau, når det gang på gang viser sig, at pædagogiske tiltag ikke kan gennemføres.

Den sidste beskyttelsesmekanisme kan være, at pædagogen ændrer sin oplevelse af barnet,

fra at være et selvstændigt individ med ressourcer til at være en krævende person. Sker

dette kan det resultere i, at pædagogen misbruger sin magt ved at undlade at handle.

Det kalder Bo Rothstein for ”demokratiets sorte hul” ” som er et udtryk for, at det offentli-

ge personale, der fungerer i dag til dagrutiner, formelt er vanskelige at gøre ansvarlige,

fordi frontpersonale udgør det, Michael Lipsky kalder et selvstændigt politisk fortolkende

led” (Hanne Kathrine Krogstrup 2004: 90)

Dvs. at pædagogen har magten, det er pædagogen som må foretage et valg ud fra tid, effek-

tivitet og kvalitet, hvilket kan være svært, når der er flere børn der har brug for pædago-

gens hjælp på samme tid.

Det ville være ønskeligt, hvis der på institutionerne var ansat flere pædagoger. For som

samfundet ser ud i dag, er der mange børn, som har brug for ekstra omsorg, hvilket

kan være svært at nå, på grund af den normering institutionerne har i dag.

15 Konklusion

Stig Brostrøm, som er lektor i småbørnspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet,

udtaler til Jyllands Posten, onsdag d. 6. april 2005, at børns hverdag i børnehaven er blevet

længere end før hen. Da forældrene pendler mere nu, end de tidligere har gjort, så trans-

67 Hanne K. Krogstrup. ”Det handicappede samfund” s. 90-91


_____________________________________________________________________________________

35

porttiden skal lægges oveni den tid, forældrene arbejder. dette resulterer i, at børnene får en

længere dag i børnehaven og mindre tid sammen med forældrene. Endvidere oplyser Soci-

alforskningsinstituttet, at næsten hvert fjerde danske børnehavebarn er i daginstitution me-

re end 39 timer om ugen.68

Derfor må konklusionen være, at pædagogen overtager omsorgsrollen for det sorgramte

barn, i den tid barnet opholder sig i institutionen. Derfor må pædagogen i samarbejde med

forælderen være klar til at yde den omsorg for det enkelte barn, hvilket kan fremme dets

udvikling i den svære tid. Som hverdagen ser ud i dag i det postmoderne samfund, har

institutionerne overtaget en del funktioner, som før blev varetaget af hjemmene.

De signaler pædagogen skal være opmærksom på, aflæses ved at indleve sig i barnet, ved

at lytte til barnet og vise forståelse for dets situation. Derudover er det nødvendigt, at pæ-

dagogen inviterer barnet til kontakt ved at involvere sig i barnet og give det følelsen af at

blive set. Ved at pædagogen engagerer sig i barnet og er pålidelig, får barnet en sikker

base, som er forudsætning, at barnet får mulighed for at håndtere sorgen.

En omsorgshandleplan kan ikke sikre, at barnet får den optimale støtte, men den kan bru-

ges som en huskeliste over nogle konkrete, praktiske ting, f.eks. kontakte familien – be-

sked til andre forældre – blomster osv. Omsorgshandleplanen er medvirkende til, at, pæda-

gogen kan flytte fokus fra de praktiske ting, og derved få mere overskud til barnet, den

efterladte forælder, og de andre børn på stuen.

Omsorgshandleplanen kan endvidere bruges til at skabe dialog i personalegruppen, så alle

bliver nødt til at forholde sig til, hvordan vi i en given institution forholder os til børn og

sorg.

Som tidligere nævnt, er John Bowlbys teorier om en sikker base formuleret på baggrund af

bl.a. en undersøgelse af mødre og børn i Uganda i 1950’erne. Forholdene omkring denne

undersøgelse, kan dog skabe en vis skepsis. Teorien er som sagt formuleret inde

1960’ernes paradigmeskift i forbindelse med synet på børn.

68 Artikel fra Jyllands-posten d. 6. april 2005. 1. sektion s. 6


_____________________________________________________________________________________

36

I 1953 skrev John Bowlby:

”Vi må indse at det at forlade et barn under tre år er en meget voldsom handling, der kun

bør ske når der er gode og nødvendige grunde til det, og når det sker, må det gøres med

stor forsigtighed. Under ingen omstændigheder må barnet anbringes hos mennesker det

ikke kender”. (Ole Schultz Larsen 1999:106). Det John Bowlby frygtede var, at barnet fik

emotionelle skader, fordi den tætte kontakt fra omsorgspersonen manglede.

Dengang var opfattelsen, at den primære socialisering fandt sted i familien, og moderen

stod for opdragelsen. Dette er ændret i det postmoderne samfund, da børn i dag socialiseres

både i hjemmet og i daginstitution.

Ud fra de teorier, jeg har brugt omkring børn og sorg, er jeg kommet frem til at den måde

Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick beskriver sorgarbejder, anser jeg for en sund

måde at forstå sorgen på, da sorgarbejdet både bliver bearbejdet kognitivt og emotionelt.

Sorgopgaverne bliver løst ved, at barnet erkender, hvad det har mistet og gennemlever sine

følelser, derved udvikles nye måder at klare tilværelsen på.

Jeg mener, ordet ”opgaver” tilkendegiver en forståelse af, at barnet i sorgforløbet stilles

over for forskellige opgaver. Det sunde sorgarbejde består således af en lang proces, hvor

opgaverne løses igen og igen på forskellige måder. Pædagogen må være medvirkende til

at hjælpe og støtte barnet i den svære tid. Dette kan gøres ved at vise forståelse for barnets

problemer, være nærværende, empatisk, turde involvere sig, samt kan rumme barnets sorg

og behov for hjælp.

Desuden betyder pædagogens fokus på det søgende barn, at pædagogen henviser til anden

hjælp, hvis barnet ændrer adfærd, da dette kan være tegn på patologisk/kompliceret sorg.

Set fra en overordnet synsvinkel med baggrund i den anvendte litteratur, må det formodes,

at pædagogens mulighed for at sætte fokus på det enkelte barns sorg og støtte, kan være en

væsentlig hjælp i en situation hvis konsekvensen for barnets senere liv emotionelt og soci-

alt kan blive alvorligt hæmmende.

Disse børn skal ikke leve resten af deres liv med sjælelige sår, som har en hæmmende ind-

virkning på deres udvikling. Disse børn skal hjælpes, så de i stedet for et sår på kun få et

lille ar. Derfor er det vigtig at bevare fokus på emnet.


_____________________________________________________________________________________

37

Endvidere viser sorgforskning, at det er misforstået godhed og skånsomhed ikke at tale

med børn om deres sorg, da forskning gennem de sidste 20 år har vist, at børn kan få bety-

delige psykiske problemer, hvis deres sorg ikke bliver bearbejdet.

16 Perspektivering

I de seneste år har der været en stigende opmærksomhed omkring børn, der mister en nært-

stående. Denne opmærksomhed opstod på baggrund af Kræftens Bekæmpelses fokus på

børn og sorg samt forskellige udsendelser i TV om børn, der har mistet en forælder. Dette

har været medvirkende til, at man i den tidligere regerings folkesundhedsplan for 1999 -

2008 har præciseret, at alle skoler bør lægge planer for, hvordan der skal handles, hvis et

barn, personale eller en forælder kommer i en svær livssituation. Det ville være ønskeligt,

hvis alle institutioner havde en omsorgs-handleplan, da det er medvirkende til, at lette det

praktiske arbejde. Så personalet kan koncentrere sig om barnet.

Jeg mener, at jo mere fokus der er på emnet børn og sorg, jo bedre er chancen for at ændre

på den nuværende holdning. Tales der om død og sorg med børnene og i personalesam-

menhæng, vil jeg mene, vi får en ny generation, som vil have lettere ved at håndtere og

snakke om sorgen.

I institutionen kunne der arrangeres en forældreaften, hvor emnet børn og sorg blev disku-

teret. Eller der kunne inviteres en foredragsholder f.eks. fra PPR. - (Psykologisk pædago-

gisk rådgivning), eller fra Kræftens Bekæmpelse for at få større åbenhed om emnet.

På nuværende tidspunkt er jeg vikar i en børnehave, hvor jeg har drøftet dette bachelorpro-

jekt mange gange, i starten virkede medarbejderne usikker på, hvordan de skulle håndtere

det, hvis et barn mistede én forælder. De samtaler, vi har haft i personalegruppen, gør at

det bliver nemmere at tale om død og sorg.

I dette projekt har jeg ikke forholdt mig til familier med anden religion. Vi lever i dag i et

multietnisk samfund, hvilket gør, at pædagogen skal være opmærksom på børn med anden

etniskbaggrund. Det kunne have været spændende at undersøge, om de har andre ritualer /

traditioner. Om de har større tilknytning til hinanden i familien?


_____________________________________________________________________________________

38

Endvidere kunne det have været spændende at undersøge, om der er forskel på, hvordan

piger og drenges sorg bearbejdes?

Dette bachelorprojekt kan endvidere benyttes i andre sammenhæng. Det kan anvendes i

alle former for tab, lige fra at miste et kæledyr, skilsmisse, hvis forældrene er psykisk syge

osv. Projektet henvender sig ikke kun til aldersgruppen 3-7 år. Både John Bowlby, Atle

Dyregrov, Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leicks teorier kan anvendes i alle alders-

grupper.

Bachelorprojekt har været medvirkende til, at man skulle kunne forholde sig til det at mi-

ste.

Disse tre nøgleord mener jeg er vigtige ved sorgarbejde:

Vær til stede – Lyt aktivt – Vis accept

”Sorg er ikke en sygdom –

det er en uundgåelig del af tilværelsen.

Alle kan lære at tale med børn i sorg –

Man skal blot turde tage det første skridt”69

69 Jes Dige mfl. ”Sorgens ansigt” s. 66


_____________________________________________________________________________________

39

17 Litteraturliste

Primær litteraturliste Bøger Bowlby, John (2000). At knytte og bryde nære bånd: tilknytning og tab, selvtillid og sorg. Det lille Forlag. 2. oplag. Bowlby, John (2003). En sikker base - tilknytningsteoriens kliniske anvendelser. Det lille Forlag. 5. oplag. Bruun, Birgit & Anne, Knudsen (2002). Moderne psykolog- temaer. Billesø & Baltzer. 1 udgave, 2. Brørup, Mogens. Hauge, Lene & Thomsen, Ulrik Lyager (2000). Psykologi – bogen. Nor-disk Forlag A/S., København.1. udgave, 10. oplag. Bøge, Per. Dige, Jes & Grønbeck Christina (1998). OmSorg Handleplan. Kræftens Be-kæmpelse Davidsen-Nielsen, Marianne & Leick, Nini (2001). Den nødvendige smerte. Nordisk For-lag A/S, København. 2. udgave, 1. oplag. Dencik, Lars. Jørgensen & Per Schultz (2001). Børn og familie i det postmoderne sam-fund. Hans Reitzel. 3. oplag. Dige, Jes. Bøge, Per. Bekker, Rikke & Birch, Klaus (2004). Sorgens ansigt - den nødven-dige samtale med børn i sorg + 1 DVD -video. Kræftens Bekæmpelse Dyregrov, Atle (2004). Sorg hos børn: en håndbog for voksne. Dansk psykologisk Forlag 6. oplag. Finger, Gertraud (2001). Børns sorg. Gyldendal Uddannelse. 1. udgave, 1. oplag. Krogstrup, Hanne Kathrine 2004. Det handicappede samfund - om brugerinddragelse og medborgerskab. Systime A/S.1. udgave, 4. oplag. Hansen,Anni Schwartz (2001). Jeg savner dig. Gyldendal Uddannelse. 1. udgave, 1. oplag, Henriksen, Bjarne Lenau (2001). Livskvalitet. Gad. 5. oplag. Hillgaard, Lis. Keiser, Lis & Ravn, Lise (1999). Sorg og krise. Nordisk forlag A/S, Kø-benhavn. 2. udgave, 2. oplag. Jacobsen, Benny. Juul, Erik Laursen & Rasborg, Klaus (2002). Sociologi og modernitet. Columbus og forfatterne. 1. udgave, 8. oplag.

https://integrabib.dk/haderslev/search.php?&cclfield1=fo&cclterm1=Finger%20Gertraud


_____________________________________________________________________________________

40

Jappe, Erik (2002). Pædagogisk lovsamling 2002/2003. Kolibri. 2. udgave, 1. oplag. Larsen, Ole Schultz. (1999) Fem aldre. Systime A/S 1. udgave, 1. oplag. Olesen, Peter (2000). Min mor døde - min far døde: 25 danskere fortæller om at miste en mor eller far som barn. Kroghs Forlag. 4. oplag. Rølmer, Signe & Olesen, Peter (2000). Børn om mors og fars død: 32 børn skriver om at miste mor eller far. Kroghs Forlag. 2. oplag.

Video Kræftens Bekæmpelse (1999) ”En mur af tavshed”. (42 min.). Nordisk Film TV 2 Internet Danmarks statistik. Over børnestatistik. 2004:2 http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/Emneopdelt.aspx?si=18&msi=5 Egmont Fonden. Vil:kan www.egmontfonden.dk Rapport Årsskrift 2002 ”Når sorgens fugle flyver bort” Helse nr. 3. År 2000 http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=802 Menneskeret http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/verdenerklaring/ Servicestyrelsen http://www.servicestyrelsen.dk/Publikationer_og_databaser/Videnforum/Handicap/Brugerinddragelse.html#DetHandicappede Artikler Skolestart Børneklasseforeningen 2004. nr. 4. - 34. årgang. Tidsskrift Samvirke (januar 2004). Brugsforeningsbladet. Forlag: FDB Dagblade Jyllands-posten d. 6. april 2005 Pjece Socialforskningsinstituttet. Det 3-årige barn – Trivsel og opvækst i familien Cd – rom Politikens store ordbog Cd – rom. Version 3.1.(2002). Politiken

http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/Emneopdelt.aspx?si=18&msi=5


http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=802

http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/verdenerklaring/




_____________________________________________________________________________________

41

Sekundær Litteratur Bøger Engelhardt, Jonas & Birte (2004). ”Mor er stadig en engel”. Krogh Fløe, Jeanne & Bjerregrav (1997). ”Farvel mormor”. Klematis A/S. 1. oplag. Gunni, Martin & O’Toole, Donna (2003) ” Når børn mister - Om tab og sorg”. Ørnens Forlag O’Toole, Donna (1993) ”Marvi Myrebjørn fatter håb”. Ørnens Forlag O'Toole, Donna (1993) ” Lærervejledning til Marvi Myrebjørn fatter håb”. Ørnens For-lag Video ”Når børn mister – de andre har også prøvet det”. (2002). Produceret for DR. (59 min.) Ulrik Holmstrup ”Når børn mister - hans mor er død”. (2002). Produceret for DR (58 min.). Ulrik Holm-strup ”Løvernes Konge”. (1994). Walt Disney Klassikere. Tegnefilm Pjece Kræftens Bekæmpelse (November 2003). Når forældre dør. Kræftens Bekæmpelse. Re-daktion og tekst: Anni Schwartz Hansen og Mette Ebdrup

Documents

Når tætte bånd brydes BØRN OG SORG - paedagogen.dk · Jeg vil inddrage både teori og empiri i mit projekt, og underbygge disse med nogle eksem- ... John Bowlby har forsket i