BYGNINGSUNDERSØGELSE& - esbjergkommune.dk Bygningsundersøgelser!b!Indeklimaog!skimmelsvampeb!Træødelæggendesvampeb!Asbestanalyser!b!PCB!ogandremiljøfarligematerialer! 2!! Formål&

CVR-‐nr. 14350330 Sydbank Reg. nr. 7040 Kontonr. 2102910 IBAN DK3070400002102910 BIC SYBKDK22

Dansk Bygningsanalyse AS

Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4

DK 6000 Kolding

Lyngby afdeling: Stades Krog 6

DK 2800 Kgs. Lyngby

T +45 75 50 83 00 E [email protected] I www.dba.as

BYGNINGSUNDERSØGELSE Holbergs Allé 27A 6700 Esbjerg Sagsnr. B-‐11082 Marts 2016

CVR-‐nr. 14350330 Sydbank Reg. nr. 7040 Kontonr. 2102910 IBAN DK3070400002102910 BIC SYBKDK22

Dansk Bygningsanalyse AS

Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4

DK 6000 Kolding

Lyngby afdeling: Stades Krog 6

DK 2800 Kgs. Lyngby

T +45 75 50 83 00 E [email protected] I www.dba.as

Ruth Larsen Herningvej 109 6950 Ringkøbing Kolding, den 15.03.2016 Sagsnr. B-‐11082 KL/ip Skimmelsvampeundersøgelse af enfamiliehus – Holbergs Allé 27A, 6700 Esbjerg

Den 04.03.2016 har vi foretaget skimmelsvampeundersøgelse på ovennævnte adresse. Baggrund Der er tale om et fritliggende enfamiliehus, der jf. BBR-‐oplysninger er opført i 1961. Huset er opført i ét plan, se foto 1. På et senere tidspunkt er der tilbygget et vindfang og en udestue. Boligen er opført med tunge yder-‐ og skillevægge i massivt porebeton, og facaden fremstår som malerbehandlet murværk. Indvendige vægoverflader fremstår hovedsagligt med forsatsvægge på ydermure med tapet og/eller malerbehandling. Tagkonstruktionen er udført som en sadeltagskonstruktion belagt med bølgeeternit og ca. 50 cm udhæng. Der er støbt terrændæk i hele huset. Gulvbelægningen er trægulv på strøopklodsning eller fliser. På besigtigelsestidspunktet var boligen ikke beboet. Det er oplyst, at boligen benyttes til udlejning. Den seneste lejer, der nu er fraflyttet, har klaget over gener ved ophold i boligen. Esbjerg Kommunes tilsyn Forinden vores besigtigelse har Esbjerg Kommune, ved bygningskonstruktør Michael Fjord, foretaget en besigtigelse af boligen på baggrund af en henvendelse fra lejeren vedrørende formodet skimmelsvamp i boligen. Ved besigtigelsen vur-‐derede kommunen, på baggrund af ovenstående forhold, at der skal foretages en skimmelsvampeundersøgelse af boligen. Mistanken retter sig mod vækst af skimmelsvampe i boligen i et omfang, som kan forringe indeklimaet og dermed med-‐føre de omtalte sundhedsmæssige gener hos beboerne. Der henvises til besigtigelsesnotat dateret den 22.01.2016, udarbejdet af Michael Fjord, Esbjerg Kommune. Ved besigtigelsen deltog bygningsejer Ruth Laursen, datter til Ruth Laursen samt tømrermester Thomas Skov, TSK Byg. Efter aftale med Ruth Laursen er nærværende rapport tillige fremsendt til Michael Fjord, Esbjerg Kommune.

Bygningsundersøgelser ·∙ Indeklima og skimmelsvampe ·∙ Træødelæggende svampe ·∙ Asbestanalyser ·∙ PCB og andre miljøfarlige materialer 2

Formål Formålet med undersøgelsen var at klarlægge eventuel art og omfang af mikrobiel vækst – skimmelsvampevækst – inden for aftalt omfang i boligen. For at klarlægge, hvorvidt eventuel skimmelsvampevækst har forårsaget en sporespredning til indemiljøet, er der udtaget indeklimaprøver fra luften i form af dyrkning af husstøv. Desuden er der udført stikprøvevise fugtregistreringer af tilgængelige konstruktioner. Afhængigt af undersøgelses-‐ og laboratorieresultaterne anvises et udbedringsforslag. Undersøgelsesmetoder Forekomst af skimmelsvampe på overflader er undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk og tapeaftryk. Eventuel vækst eller sporestøv fra skimmelsvampene overføres til aftryksplader med V8-‐agar (dyrkningsmedium) tilsat antibiotika. Pladerne inkuberes 4-‐6 dage ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi. Dyrkning og identifikation er foretaget på vort Laboratorium for Indeklima. Afhængigt af antallet af de fremvoksede skimmelsvampekolonier på kontaktaftrykket vurderes skimmelsvampeforekom-‐sten som ringe (1-‐10 kolonier), moderat (11-‐50 kolonier) eller massiv (mere end 50 kolonier). Dominerende arter/slægter er fremhævet. Eventuel skimmelsvampevækst på materialeoverfladen overføres til tapeaftryk. Efterfølgende analyseres tapeaftrykket ved lysmikroskopi, hvormed det er muligt at afgøre, om der er foregået vækst (forekomst af hyfer, mycelium og spore-‐stande) på materialeoverfladen. Tapeaftryk er undersøgt ved mikroskopi, hvormed det er muligt at afgøre, om der er foregået vækst af skimmelsvampe (forekomst af hyfer, mycelium og sporestande) på materialeoverfladen. Luftens indhold af skimmelsporer er undersøgt ved 1 minuts opsamling af luftbåret støv på petriskåle med V8-‐agar tilsat antibiotika. Opsamlingen er foretaget med en BC100 Biocollector med opsamling af 100 l/min. Skålene er efter opsamling hjembragt til vort Laboratorium for Indeklima for dyrkning, tælling og identifikation. Antallet af kolonier omsættes til en-‐heden CFU/m3 (Colony Forming Units – spiringsdygtige enheder pr. kubikmeter luft), og sammenlignes med intervallerne angivet i By og Byg-‐anvisning 204.

Ingen Svag Middel Stor <100 CFU/m3 100-‐300 CFU/m3 300-‐500 CFU/m3 >>500 CFU/m3

Intervallerne udgør en definition af eksponeringskildens styrke samt risikoen for sundhedsmæssig effekt af skimmelsvam-‐pebelastningen. Tallene for luftens indhold af skimmelsvampesporer er kun vejledende, det må formodes, at de kan være større end de angivne tal. Resultatet er et udtryk for et øjebliksbillede, og det må derfor formodes, at resultatet under andre omstæn-‐digheder vil variere fra det angivne. Dette skyldes luftmålingers generelle metodemæssige usikkerheder såsom effekten af luftens bevægelser skabt af lokalets brug, ventilation etc. samt arternes forskellige sporestørrelser og deraf forskellige ind-‐slagshastigheder.


Jf. retningslinjerne ”Recognition, Evaluation and Control of Indoor Mold” fra 2008, udgivet af American Industrial Hygiene Association (AIHA), kan kontaktaftryksplader anvendes til evaluering af overfladekontaminering i forbindelse med skim-‐melsvampeproblemer i bygninger og således karakterisere den mikrobiologiske flora i indeklimaet. Der sker med tiden aflejring af skimmelsvampesporer på vandrette overflader, og ved at sammenholde sporeforekomsterne i støvet med eventuelle vækstområder kan kontaminering af støvet vurderes. Støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer er således undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk. Støvets indhold af skimmelsvampe har desuden vist sig at være en god indikator for personers eksponering for skimmelsvampe. Som med alle analyser er viden om biologi og byggeteknik nød-‐vendig for at kunne vurdere indeklimabelastninger i bygninger. Skimmelsvampe i indeklimaet kan inddeles i to overordnede grupper:

§ Luftbårne/støvbundne skimmelsvampe, som er typisk forekommende i almindelig inde-‐ og udeluft/husstøv, som kan tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora i vore omgivelser.

§ Fugtskadeskimmelsvampe, som kun forekommer i større/atypiske mængder, såfremt en bygningskonstruktion er

eller har været opfugtet. Enkelte fugtskadeskimmelsvampe kan på visse materialer efter langvarig og kraftig op-‐fugtning producere giftstoffer (sekundære metabolitter kaldet mycotoxiner). Disse skimmelsvampe benævnes ”særligt biologisk aktive skimmelsvampe” (SBAS) og kan med fordel anvendes som indikatorer på fugtproblemer i bygninger.

Fugt i træværk er målt med en PROTIMETER-‐indstiksmåler. Instrumentet måler den elektriske modstand mellem to nåle, som føres ind i træet. Jo højere vandindhold i træet, jo lettere løber strømmen mellem nålene. Træets fibre kan kun "bære" 28% (fibermætningspunktet), hvorfor fugt over 28% er et udtryk for flydende vand i træets celler. Fugt i murværk, betondæk og gipsvægge er målt med en Gann Hydromette UNI 1 med Aktiv-‐Elektrode B50. Måleresulta-‐terne er afhængige af materialets vægtfylde og kan påvirkes af salte i materialet. Målingerne er derfor kun vejledende. Gann digits for materialevægtfylde >1.800 kg/m3 – beton:

Meget tørt Normalt tørt Halvt tørt Fugtigt Meget fugtigt Vådt 30-‐50 50-‐70 70-‐90 90-‐120 120-‐140 >140

Gann digits for materialevægtfylde på 600-‐1.200 kg/m3 – gips og porebeton:

Meget tørt Normalt tørt Halvt tørt Fugtigt Meget fugtigt Vådt 20-‐30 30-‐50 50-‐70 70-‐100 100-‐120 >120

Fugt i hulrum er målt med indstikssonde, A1-‐SDI, som viser den relative luftfugtighed ved den aktuelle temperatur. Analyseresultaterne foreligger nu, og vi kan derfor oplyse følgende:


Undersøgelses-‐ og laboratorieresultater I det følgende henvises til prøve-‐ og fotonumre samt tegningsbilag 1. Bagest i rapporten findes en generel skimmelsvam-‐peforklaring, en beskrivelse af de fundne dominerende skimmelsvampearter/-‐slægter samt en notits om fugt. Udvendig besigtigelse Ved den nord/vestvendte facade kan vi konstatere, at der er bagfald på belægningsfliserne, samt at terrænet i omhand-‐lende område ligger højere end betonterrændækket i boligen, se tegningsbilag 1. Dette medfører bl.a. en risiko for opsti-‐gende fugt i ydervæggen. Besigtigelse/fugtregistrering Ved den indvendige besigtigelse af boligen kunne vi konstatere, at der var gulvtæppe i værelser samt laminatgulv i stue og køkken. I køkken var underskabe partielt demonteret. På gavlydervæg i køkken kunne der bag demonterede underskabe konstateres misfarvninger, se tegningsbilag 1. En fugt-‐registrering af områderne afslørede, at den vestvendte ydervæg generelt er opfugtet i 15-‐20 cm højde. Der blev registre-‐ret op til 120 Gann digits. Målingerne ligger over det forventelige/acceptable og er et udtryk for en væsentlig opfugtning af ydervæggen, se tegningsbilag 1. For at klarlægge, hvorvidt der kan konstateres skimmelsvampevækst i strøgulvskonstruktionen var det nødvendigt at ud-‐føre åbninger i gulvet i værelser og køkken. Efter aftale med bygningsejer Ruth Laursen har tømrer Thomas Skov udført 3 åbninger i gulvet, hvorved vi har gennemført en fugtregistrering samt udtaget prøver til analyse for vækst af skimmel-‐svampe, se prøverne KA/TA1, KA/TA4 og KA/TA5. Ved inspektion af gulvkonstruktionen blev konstruktionsopbygningen registreret, og i den forbindelse kunne vi konstatere, at der er tale en uventileret konstruktion med spånplader udlagt på en træstrøkonstruktion på betonterrændækket. Der er isoleret mellem strøer, og der er indbygget plastfolie mellem spånplader og strøkonstruktion. Vi kunne her registrere mellem 130 og 150 Gann digits på betonterrændækket. Målingerne ligger over det forventelige/acceptable og er et udtryk for en væsentlig opfugtning af terrændækket, se ovenstående skema samt tegningsbilag 1. Ved besigtigelsen kunne vi som nævnt tidligere konstatere, at der er monteret forsatsvægge på ydervæggene i værelser og opholdsstue, se tegningsbilag 1. Anvendelse af forsatsvægge stiller store krav til eksisterende konstruktioner – i den forbindelse henviser vi til BYG-‐ERFA erfaringsblad ”Indvendig efterisolering -‐ ældre ydervægge af murværk” Erfaringsblad (31) 15 11 15. Erfaringsbladet beskri-‐ver, at fugtbelastede/opfugtede ydervægge ikke er egnet til påforing ved opsætning af forsatsvægge. For at klarlægge, hvorvidt der kan konstateres fugt/vækst af skimmelsvampe bag forsatsvæggene, var det nødvendigt at udføre en supplerende åbning i pladevæggen i opholdsstuen, hvorved vi har gennemført en fugtregistrering samt udtaget prøver til analyse for vækst af skimmelsvampe. Ved prøveudtagning fra forsatsvæg i stue blev konstruktionsopbygningen registreret, og i den forbindelse kunne vi konsta-‐tere, at der på indvendig side af ydermure er opsat isolering/træskelet, plastfolie/dampspærre samt et lag gips, der er ma-‐lerbehandlet, se prøven KA/TA3 og foto 5. Ved fugtregistreringen af ydervæggene bag forsatsvæggen blev der konstateret en opfugtning af bagmuren. Der blev registreret op til ca. 70 Gann digits, hvilket er over det forventelige for konstruktio-‐nen.


Fugtmålinger er alle et øjebliksbillede og derfor kun et udtryk for forholdene på besigtigelsestidspunktet. Prøveudtagning For at klarlægge, hvorvidt der sker en spredning af skimmelsvampesporer fra eventuelle skimmelsvampevækstområder til indemiljøet, er der udtaget luftprøve (KI1) i opholdsstuen, se nedenstående laboratorieanalyseskema. Vi har ydermere udtaget dyrkningsprøver samt tillægsaftryk fra konstruktioner, hvor der efter vores vurdering er risiko for skimmelsvampevækst (KA/TA1-‐KA/TA5). Thomas Skov, TSK Byg, er orienteret pr. tlf. den 10.03.2016 om resultatet af vores laboratorieanalyser. Resultat af laboratorieanalysen SKIMMELSVAMPE på overflader

Vækst på MATERIALE

Dyrkningssvar

Vækst på SUBSTRAT

KA/TA1 – Køkken, på betongulv un-‐der spånplade, se foto 3

Vækst

Fusarium sp. Fungi imperfecti

Massiv

KA/TA2 – Køkken, på ydervæg bag underskabe, se foto 4

Vækst

Acremonium sp. Aspergillus versicolor Fusarium sp. Penicillium spp. Aspergillus sp. Doratomyces sp. Gær

Massiv

KA/TA3 – Opholdsstue, på ydervæg, bag forsatsvæg, se foto 5

Vækst

Aspergillus versicolor Aspergillus sp. Acremonium sp. Penicillium spp. Scopulariopsis sp.

Massiv

KA/TA4 – Værelse, på underside spånpladegulv, se foto 6

Vækst

Aspergillus versicolor Penicillium spp. Aspergillus restrictus Tritirachium sp. Gær

Massiv

KA/TA5 – Soveværelse, på betongulv under spånplade, se foto 7

Vækst Acremonium sp. Aspergillus versicolor Penicillium spp. Fungi imperfecti Fusarium sp. Doratomyces sp. Aspergillus sp. Absidia sp. Sterilt mycelium

Massiv

0<ringe<10, 10<moderat<50, massiv>50. Fremhævet skrift = dominerende. KA = kontaktaftryk. TA = tapeaftryk.


SKIMMELSVAMPE i luften

Dyrkningssvar

Vækst på SUBSTRAT

Total CFU/m3

KI1 – Opholdsstue, se foto 2 Aspergillus versicolor /128 Penicillium spp. /57 Aspergillus restrictus /8 Aspergillus sp. /4

197 1.970

KI2 – Udendørs referencemåling, se foto 8

Aspergillus restrictus /1 Fungi imperfecti /5 Geotrichum sp. /6 Rhodotorula sp. /1 Sterilt mycelium /48

61 610

KI = kimtal.

Konklusion Jf. analyseresultaterne viser luftprøven KI1 høje værdier/mængder (>500 CFU) skimmelsvampesporer – der er således, ifølge skemaet tidligere i rapporten, en stor risiko for sundhedsmæssig effekt af skimmelsvampebelastningen i luften. Det er atypisk, at der konsekvent optræder fugtskadeskimmelsvampe i en større andel af indeklimamålingen. Målingen bedømmes derfor som værende atypisk og skyldes formentlig en forurening fra erkendte eller skjulte skimmelsvampe-‐vækstområder i de pågældende rum, se nedenstående. I den forbindelse henledes opmærksomheden på vores udemåling – prøve KI2 – som viser udeluftens indhold og sammen-‐sætning af spiringsdygtige skimmelsvampesporer på det aktuelle besigtigelsestidspunkt. Opsummering – indeklimamåling I det undersøgte rum (opholdsstue) kan vi konstatere en forurening af indeklimaet. Det er problematisk, at der kan konsta-‐teres en potentiel eksponering af indeklimaet, da brugerne dermed udsættes for en uhensigtsmæssig eksponering af skim-‐melsvampesporer. Prøver fra bygningsdele – mulige vækstområder/smittekilder Der er ved mikroskopi af de hjemtagne prøver konstateret vækst af skimmelsvampe følgende steder:

§ På betongulv i køkken – se KA/TA1, foto 3 § På ydervæg i køkken – se KA/TA2, foto 4 § Bag forsatsvæg på ydervæg i opholdsstue – se KA/TA3, foto 5 § På underside spånpladegulv i værelse – se KA/TA4, foto 6 § på betongulv under spånplade i soveværelse – se KA/TA5, foto 7

Skimmelsvampevæksten er af et omfang, der har medført en spredning af skimmelsvampesporer til luften i indeklimaet, hvilket analyse af luftprøverne KI1 viser. Der er således en sammenhæng mellem arterne fundet i vækstområderne og ar-‐terne fundet i luften/støvet.


Sundhedsstyrelsens retningslinjer Sundhedsstyrelsen beskriver i sin udgivelse ”Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp – anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning” fra 2009, at det kan være nødvendigt at fraflytte en bolig, såfremt der konstateres rum med eller i umiddelbar nærhed af ”omfattende skimmelsvampeangreb” – det vil sige skimmelsvampevækst på mange og store flader i størrelsesordenen m2. Ofte er en skærpet bolighygiejne samt minimering af brugen af berørte rum dog tilstrække-‐lig i en kortere periode. Jf. anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen1 kan vedvarende fugt og skimmelsvampevækst på indvendige overflader og i byg-‐ningskonstruktioner give anledning til helbredsproblemer og bør derfor undgås eller minimeres. Viden om sammenhænge mellem eksponeringens størrelse og helbredspåvirkning hos mennesker er dog sparsom, således at der ikke kan opstilles videnskabeligt fuldt underbyggede retningslinjer eller grænseværdier for, hvor længe ophold i bygninger med forskellige grader af fugt og skimmelsvampevækst er uproblematisk. Helbredsproblemerne varierer endvi-‐dere alt efter, om personerne tilhører en særlig følsom gruppe eller ej. Omfang af skimmelsvampeangreb kan dog inddeles i følgende grupper:

§ Bagatelagtig skimmelsvampevækst Skimmelsvampevækst, der erfaringsmæssigt ikke giver anledning til helbredspåvirkninger – f.eks. angreb i våd-‐rum, hvor årsagen er brugerbetinget, mindre områder op til nogle håndfladers størrelse med skimmelsvampe-‐vækst i sekundære rum og mindre områder med skimmelsvampevækst langs vindueskarme og -‐rammer.

§ Moderat fugt og skimmelsvampevækst Fugt og skimmelsvampevækst, der kan give anledning til helbredsproblemer – området mellem bagatelagtig og omfattende skimmelsvampevækst.

§ Omfattende fugt og skimmelsvampevækst Fugt og skimmelsvampevækst, der kan give anledning til helbredspåvirkning – arealer med/i umiddelbar nærhed af ”omfattende skimmelsvampeangreb” – det vil sige skimmelsvampevækst på mange/store flader i størrelsesor-‐denen m2 eller i ventilationskanaler.

De sundhedsfaglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er sammenfattet i nedenstående tabel: Bolig Moderat og omfattende

fugt/skimmelsvampevækst Svær sygdom (lægediagnosticeret allergisk alveolitis eller sværere astma) relateret til fugt/skimmel-‐ svampe

Ophør med brug af bolig

Andre helbredsproblemer relateret til fugt/skimmel-‐ svampe

Minimer brug af rum samt skærpet bolighygiejne*

Ingen helbredsproblemer

Skærpet bolighygiejne

*) Kan være acceptabelt i uger til få måneder

1 “Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp – anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning” – Sundhedsstyrelsen 2009.


Opsummering konklusion

På baggrund af førnævnte anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, By og Byg-‐anvisning 204, besigtigelsen på stedet samt re-‐sultaterne fra laboratorieanalyserne er det vores vurdering, at der i omhandlende bolig generelt er tale om opstigende fugt i betonterrændækket – med omfattende vækst af skimmelsvampe til følge. Der er derudover tale om omfattende vækst af skimmelsvampe i forsatsvæggene. Det skal nævnes, at der på nuværende tidspunkt kan konstateres en målbar eksponering af indemiljøet i boligen med atypiske skimmelsvampesporer, der efter vores vurdering stammer fra skimmel-‐svampevækstområderne på ydervægge samt på betongulve. Det er derfor vores vurdering, at boligen ikke bør benyttes, før der er foretaget skimmelsvampesanering eller på anden måde udført foranstaltning til nedbringelse af eksponeringsrisikoen med hensyn til skimmelsvampeangrebene, der henvi-‐ses til fugtregistreringen, som er nævnt tidligere. Vi gør opmærksom på, at kun stueetagen er undersøgt for forekomst af skimmelsvampe. Således er bygningen i sin hel-‐hed, herunder tagrum og lignende, ikke undersøgt. Skadesårsag Den primære årsag til det konstaterede skimmelsvampevækstområde på ydervæg vurderes at skyldes opfugtning af yder-‐vægge som følge af slagregn og sideværts indtrængende fugt fra det højereliggende udvendige terræn ved bygningens nord/vestvendte ydervægge (ved køkken), som tidligere nævnt. I kombination med uhensigtsmæssige konstruktioner, herunder forsatsvægge, har dette medført skimmelsvampevækst i konstruktionen. Det var ved besigtigelsen ikke muligt at fastslå årsagen til opfugtningen af betongulvet. Det er dog vores vurdering, at der kan være tale om et mangelfuldt kapillarbrydende lag. Det anbefales derfor, at der i forbindelse med sanering af bygnin-‐gen udføres destruktive undersøgelser af gulvkonstruktionerne. Den udførte stikprøvevise fugtregistrering af betongulvet er efter vores vurdering repræsentativ for betongulvet i sin hel-‐hed, hvorfor betongulvet afrenses og kvalitetssikres som angivet nedenfor. Efterfølgende udbedres terrændækket forin-‐den retablering af gulvbelægninger – se senere afsnit ”Afhjælpning af fugt i betongulve”. Udbedringsforslag Det anbefales, at sokkel/fundament i områder, hvor terrænkote er højere end gulvkote, frilægges. Der etableres herefter en fugtsikring af sokkelyderside, eventuelt suppleret med et omfangsdræn, se senere afsnit. Nærværende udbedringsanvisning gives på baggrund af førnævnte undersøgelsesresultater. Alle fugtkilder skal være fundet, årsagsbestemt og elimineret. Opfugtede konstruktionsdele affugtes til acceptabelt niveau. Nedenstående omfang er estimeret og gældende for hele boligen – med baggrund i de udtagne prøver.

§ Inden opstart af arbejdet ryddes boligen for inventar og effekter. Efterfølgende foretages der forsegling med støvvægge eller lignende mod de øvrige ikke-‐berørte rum. Det vil være formålstjenligt at skabe undertryk i be-‐handlingszonen. Før, under og frem til godkendt resultat af kvalitetssikring anbefales, at der gøres brug af luft-‐rensere/-‐miljøbokse.


§ Inventar og effekter skal inden ibrugtagning andre steder let rengøres ved støvsugning med støvsuger med mikro-‐

filter (HEPA) samt efterfølgende aftørring med fugtig klud tilsat rengøringsmiddel. Behandlingen er ikke gældende for inventar placeret i skabe m.m.

§ Køkkenskabe m.v. demonteres i deres helhed. Såfremt køkkenelementer ønskes genanvendt, skal der udføres en

skimmelsvampeafrensning af samtlige elementer/flader som anvist under afsnittene ”Vægge” og ”Overflader”. Gulv

§ Gulvbelægning og strøgulvskonstruktion demonteres i køkken, opholdsstue, værelser og soveværelset. Ligeledes demonteres fodpaneler i tilsvarende områder. Demonteret materiale må ikke genanvendes.

§ Det underliggende betongulv afrenses efterfølgende for løstsiddende materiale m.v. og suppleres med støvsug-‐ning med støvsuger med mikrofilter (HEPA). Derefter foretages en grundig behandling med et egnet desinfekti-‐onsmiddel som f.eks. BIOX. Bemærk, at der ved anvendelse af aktiverede (klorholdige) desinfektionsmidler er en afgasningsperiode på minimum 24 timer, hvor personophold i omhandlende rum frarådes – producentens anvis-‐ninger følges nøje. Som alternativ til desinfektionsmidler kan anvendes tørdamprensning eller tilsvarende meto-‐der. Vægge

§ Forsatsvægge demonteres i deres helhed, som angivet på tegningsbilag 1. Efterfølgende skal der ske en skimmel-‐svampesanering af vægoverfladen bag forsatsvæggen, se senere afsnit ”Overflader” for behandlingsanvisning.

§ Tapet og løstsiddende materiale m.v. på oprindelig ydermur fjernes/afrenses.

§ Overflader på vægge behandles grundigt med et egnet desinfektionsmiddel som ProtoxHysan, Premin 1 eller til-‐svarende. Det kan være formålstjenligt at anvende en stiv nylonbørste. Ved tørre vækstområder suppleres der med støvsugning med støvsuger med mikrofilter (HEPA). Støvsugningen gennemføres før den kemiske behand-‐ling. Som alternativ til desinfektionsmidler kan anvendes tørdamprensning eller tilsvarende metoder. Slutrengøring af boligen

§ Slutteligt rengøres samtlige tilgængelige vandrette overflader i omhandlende bolig ved støvsugning med støvsu-‐ger med mikrofilter (HEPA). Rummene rengøres herefter ved aftørring med fugtig klud tilsat rengøringsmiddel. Bemærk at luftrensere holdes i drift frem til godkendt kvalitetssikring. Kvalitetssikring

§ Bemærk, at konstruktionerne ikke bør retableres, før en godkendt kvalitetssikring af saneringsarbejdet foreligger – se senere afsnit. Angrebne materialer, må ikke genanvendes.

Skimmelafrensning generelt Under saneringen skal arbejdsområderne forsegles fra de øvrige rum med støvvægge og tapede døre, således at en spred-‐ning af sporer undgås. Arbejdet skal påbegyndes i fjerneste del af rummet, og der arbejdes hen mod udgangen. Alle byggematerialer skal så vidt muligt fjernes i lukkede plastsække for at undgå forurening/spredning til andre rum, når materialerne fjernes.


Generelle sikkerhedsforanstaltninger ved skimmelsvampesaneringer følges:

§ Støvtæt heldragt/engangsdragt, type 5. § Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj. § Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med P3/A2-‐filtre eller hel-‐ma-‐

ske. § Eventuelt sikkerhedsbriller.

Vi henviser i øvrigt til By og Byg-‐anvisning 205 ”Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst” fra Statens Bygge-‐forskningsinstitut for detaljerede sikkerhedsforanstaltninger. Såfremt fugtkilderne elimineres Nedenfor følger, for god ordens skyld, vores anbefalinger for fugtsikring af fugtige ydervægge som omhandlende. Afhjælpning af sideværts indtrængende fugt – ydervægge Idet en effektiv fugtmembran på udvendig side af ydervægge skal suppleres med omfangsdræn, er der tale om overvejel-‐ser omkring den aktuelle underbund, kloakering, grundvandsstand samt øvrige geotekniske eller bygningsfysiske forhold. Udbedringen vil typisk bestå af en udvendig udført fugtsikring ved asfaltering, membran eller lignende. For yderligere in-‐formation om standsning af grundfugt henvises til vejledningen ”Standsning af grundfugt i ældre ejendomme” fra grund-‐ejernes investeringsfond (GI), som er frit tilgængelig på www.gi.dk. Afhjælpning af fugt i betongulve Såfremt den opstigende grundfugt i betongulvene ønskes elimineret, vil det være nødvendigt at banke de eksisterende oprindelige gulve op og etablere et korrekt udført betondæk med underliggende kapillarbrydende lag, fugtspærre m.m., jf. SBi-‐anvisning 178 ”Bygningers fugtisolering”. Herved gives der mulighed for øget isolering af terrændækket. Alternativt skal der udlægges en fugtspærre/membran på overside af det eksisterende betondæk som hindrer fugtgen-‐nemtrængning. I den forbindelse henvises til eksempelvis Alfix, LIP m.v., som har et produkt, der tilsvarer de efterspurgte funktionskrav. Producentens anvisninger følges nøje. Bemærk, at skimmelsvampevækst på betonoverflader skal afrenses forinden udlægning af membranen. Der må ikke an-‐vendes løse banevarer, der vil medføre luftlommer mellem betonoverflade og membran og dermed øge risikoen for ny skimmelsvampevækst. Kvalitetssikring Når afsluttende behandling er gennemført, skal der inden retablering tages nye kontaktaftryk og tapeaftryk på behand-‐lede overflader i berørte rum. Ved hjælp af tapeaftryk kan det således afgøres, om den allerede konstaterede vækst af skimmelsvampe er fjernet. For at kvalitetssikringen skal være retvisende, skal den foretages mellem 24 og 48 timer efter, at behandlingen er afsluttet. Lokaler skal være forseglede, indtil kvalitetssikringen er foretaget.


Erfaringsmæssigt skal det tilstræbes at anvende følgende kvalitetskrav for vækst på kontaktaftryk i forbindelse med skim-‐melsvampesanering af skimmelsvampeangrebne overflader: Ringe vækst (normal forekomst): Minimum 95% af pladerne. Moderat vækst: Maksimum 5% af pladerne. Massiv vækst: 0% af pladerne. Kontaktaftryk kan på tætte, relative glatte materialer desuden bruges til at afsløre, om der ved skimmelsanering er sket forurening med spiringsdygtige skimmelsvampesporer og myceliedele – også i tilfælde, hvor der ikke er skimmelsvampe-‐vækst. Er der massiv forekomst af skimmelsvampe på kontaktaftrykket, må materialet rengøres, jf. By og Byg-‐anvisning 205. Bemærk dog, at jf. retningslinjerne ”Recognition, Evaluation and Control of Indoor Mold” fra 2008, udgivet af Ameri-‐can Industrial Hygiene Association (AIHA), er målet med en skimmelsvampesanering og -‐rengøring af materialeoverflader ikke at opnå et sterilt eller abiotisk miljø, men at returnere overfladerne til et typisk og forventeligt niveau af skimmel-‐svampe. Ovennævnte behandling vil ikke eliminere muligheden for nye angreb. Skal nye angreb undgås, er det derfor nødvendigt at sikre sig, at der ikke tilføres fugt i konstruktionerne, og at samtlige konstruktioner er tørre inden retablering. Skimmelsvampeforklaringer Skimmelvækst opstår på bygningsdele, der er opfugtede over længere perioder. Opfugtningen i boligen skyldes ofte uhen-‐sigtsmæssige boligvaner, men der kan også være tale om opfugtning som følge af vandskader, konstruktionsfejl og man-‐gelfuld ventilation. Der kan f.eks. være tale om brud på vandførende rør, kondensdannelser på kolde overflader, mang-‐lende dampspærre m.m. Skimmelvækst er ofte skjult i konstruktioner – f.eks. i isoleringen i flade tage, bag paneler på vægge, på bagsiden af gipsplader osv. Der findes mange tusinde forskellige skimmelsvampearter. Blandt disse er mange ganske harmløse, mens andre skimmel-‐svampe kan være stærkt generende og skabe indeklimaproblemer, når de forekommer i indemiljøet. De indeklimatiske problemer, der kan opstå, skyldes både afgasning af generende flygtige stoffer og frigivelse af skimmelsvampesporer til indeluften. Der er derfor tale om principielt 2 sundhedsmæssige problemstillinger, som er forbundet med skimmelsvampene: Allergi og irritation Når skimmelsvampeoverfølsomme mennesker udsættes for skimmelsvampesporer og -‐fragmenter, reagerer de – i mere eller mindre grad – med de symptomer, vi kender fra høfeber (snue, øjnene løber i vand osv.) til akut astma. Hvis menne-‐sker, der er disponerede for skimmelsvampeallergi, udsættes for en stor koncentration af skimmelsporer og -‐fragmenter i længere tid, kan de udvikle allergiske symptomer. Afgasning og svampegift Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer – såkaldte mVOC’er – der kan give ubehagelige muglugte og såle-‐des virke generende. Desuden kan nogle skimmelsvampe producere giftige stoffer – mycotoxiner – der optages i sporerne og i de bygningsmaterialer, de vokser på. Ved indånding af større mængder sporer kan disse stoffer frigives i lungerne og medføre helbredsmæssige gener som hud-‐ og slimhindeirritation, udtalt træthed, vejrtrækningsbesvær, almen utilpashed m.m.


Indånding af mycotoxiner i de mængder, der forekommer i indemiljøet i ikke-‐industrielle sammenhænge – f.eks. i boliger og i kontorbygninger – anses dog normalt ikke for at give anledning til sygdom, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelse ”Perso-‐ners ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp – anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning” fra 2009. Mange allergener fra skimmelsvampe er proteiner med enzymatiske egenskaber. Disse findes i sporer, hyfer og fragmen-‐ter og bliver frigivet i større mængder under spiring og vækst. Sporernes spiringsevne er derfor vigtig for udviklingen af de allergiske reaktioner. Om end ikke-‐spiringsdygtige skimmelsvampe således frigiver færre allergener end spiringsdygtige skimmelsvampe, kan ikke-‐spiringsdygtige skimmelsvampe stadig have en væsentlig rolle i skimmelsvamperelateret allergi og respiratoriske problemer, idet de også indeholder potentielle skadelige stoffer som glukaner og mycotoxiner2. Følgende dominerende skimmelsvampearter/-‐slægter er fundet Acremonium sp. + Acremonium-‐lignende skimmelsvampe er almindelig forekommende i øverste jordlag. I bygninger ses Acremonium hyppigt i forbindelse kraftig opfugtning af især puds. Tapet, træ og gipsplader kan også angribes. Svampens allergifremkaldende egenskaber kendes ikke præcist, men den må formodes at kunne forårsage allergiske reak-‐tioner på lige fod med andre skimmelsvampe. Svampen er mistænkt for i enkelte tilfælde at være sygdomsfremkaldende hos i forvejen svækkede personer. Aspergillus versicolor angriber ofte forskellige former for almindelige fødevarer, der opbevares for længe og forkert og er ikke unormal i mindre mængder i husstøv. Som skadevolder findes den i fugtige bygninger, hvor tapet, isoleringsmateria-‐ler, gulvbrædder m.m. typisk angribes. Skimmelsvampen er den mest almindelige Aspergillus i fugtskadede bygninger. Aspergillus versicolor er ualmindelig i udeluften og er, når den forekommer i større mængder inden døre, indikator for et fugtproblem i bygningen. Den afgiver ofte en lugt af jordslåethed. Vi har igennem flere undersøgelser konstateret den hyppigt i kældre og krybekældre. Aspergillus versicolor producerer mange og små sporer, der nemt spredes i indeluften, og kan, når de forekommer i større mængder, være et allergiproblem hos overfølsomme mennesker. Aspergillus versicolor kan ved vækst på bygningsmateria-‐ler afgasse generende stoffer til indeluften, såvel som den ved vækst kan producere giftige stoffer (mycotoxiner). Fusarium sp. med det danske navn Slimskimmel forekommer almindeligvis i jord. Svampen er kendt for at angribe planter især græs og korn og forårsage forrådnelse af opbevarede grøntsager, frugter, kartofler, korn m.m. I bygninger kan skim-‐melsvampen findes på materialer, der er eller har været kraftigt opfugtet. Den ses også i befugtningsanlæg. Fusarium kan som mange andre skimmelsvampe udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme mennesker. Fusarium kan producere mycotoxiner ved vækst på meget fugtige materialer. Penselskimmel (Penicillium spp.) omfatter en meget stor slægt af skimmelsvampe, hvoraf nogle arter finder anvendelse inden for f.eks. osteproduktion, antibiotikaproduktion m.m. Som skadevoldere findes de i fugtige bygninger, hvor tapet, læder, isoleringsmaterialer m.m. typisk angribes, såvel som fødevarer angribes (f.eks. de almindelig kendte blågrønne ko-‐lonier på brød, der har været gemt for længe). I husstøv ses ofte naturlige sporeaflejringer fra flere arter hørende til denne slægt. 2 Retningslinjerne ”Dampness and Mould” fra Verdenssundhedsorganisationen WHO (2009).


Da Penicillium-‐arterne ofte producerer mange og små sporer, spredes de nemt i indeluften og er derfor ofte et allergipro-‐blem. Nogle Penicillium-‐arter kan ved vækst afgasse generende stoffer. Fugt I nedenstående skema kan aflæses sammenhængen mellem fugtprocenter og risikoen for skimmelvækst: RISIKO FOR SKIMMELVÆKST Ingen risiko Middel eller

svag risiko Stor risiko

Relativ fugtighed i eller på materi-‐ale

<75% 75-‐85% >85%

Tilsvarende træfugt <16% 16-‐20% >20% I normalt anvendte beboelsesrum vil den relative luftfugtighed være ca. 50-‐65%. Vi gør opmærksom på, at alle vore ydelser udføres efter ABR89 – Almindelige betingelser for rådgivning og bistand. Såfremt der ønskes yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen Kaare Lauridsen Kristina Behrens bygningskonstruktør Laboratoriet for Indeklima

Faktura følger Rapporten er ligeledes fremsendt til:

§ Michael Fjord, Esbjerg Kommune, e-‐mail: [email protected]

B-‐11082/KL

Foto 1

Foto 2

Foto 3

B-‐11082/KL

Foto 4

Foto 5

Foto 6

B-‐11082/KL

Foto 7

Foto 8

Plantegning -‐ Stueetage

SoveværelseOpholdsstue

Værelse GangKøkken

Udestue

Entré

Område med bagfald på flisebelægning ind mod bygning

KI2 (udelu*), se foto 8

F5

F6

F7

F3+F4

F1

140 GD på betongulv

65-‐70 GD på ydermur



120 GD på ydermur20 cm over beton

KA/TA5

KA/TA1

KA/TA2

KA/TA4

KA/TA3

F2

KI1

*) Vedr. signaturer for aftryksplader. Grøn farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der er acceptable efter den pågældende skimmelsvampesanering. Rød farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der ikke er acceptable efter den pågældende skimmelsvampesanering.

Forsatsvæg

Ingen sporeforekomst

Ringe sporeforekomst

Moderat sporeforekomst

Massiv sporeforekomst

Materialeprøver/a*ryksplader*:

Kimtal, lu* forringet

Vækstområde

Ikke vækstområde

Øvrige prøver:

Kimtal, lu* ikke forringet

Ikke vækstområde, menatypisk sporeforekomst

Skadested:

Pakhustorvet 4 -‐ DK 6000 Kolding -‐ Telefon +45 75508300 -‐ Telefax +45 75508310 www.dba.as

Signaturforklaringer:

*) Vedr. signaturer for a*ryksplader. Grøn farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der er karakteris[sk for støvede overflader. Rød farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der o*e forårsages af opfugtninger i bygningen, og som kan være problema[ske i indeklimamæssig henseende.

Det skal bemærkes, at den ovenfor viste plantegning kan afvige fra de faktuelle forhold, hvorfor størrelser, indretning samt øvrig målsætning og markering kun er vejledende.

Åbning

FotovinkelFxUacceptabel fugt

Synligskimmelvækst

Besig[gelsesdato(er): Rapporteringsdato:

Bilag nr.:

Sagsnr.:

04.03.2016

1

B-‐11082Konsulent:

KL

SKIMMELSVAMPEUNDERSØGELSEHolbergs Allé 27A, 6700 Esbjerg

15.03.2016

Stades Krog 6 -‐ DK 2800 Kgs. Lyngby -‐ Telefon +45 75508300 -‐ Telefax +45 45931740 e-‐mail: [email protected]

N

xx GDFugtmålingxx = Gann digits

Documents

BYGNINGSUNDERSØGELSE& - esbjergkommune.dk Bygningsundersøgelser!b!Indeklimaog!skimmelsvampeb!Træødelæggendesvampeb!Asbestanalyser!b!PCB!ogandremiljøfarligematerialer! 2!! Formål&