Plejefamilier i Danmark -formål, opgaver, rammer og vilkår

PLF en forening for plejefamilierPLF f i f l j f ili

et blad for og om plejefamilierPLF-BLADETPLF-BLADET

Plejefamilier i Danmark- formål, opgaver, rammer og vilkår

4december

20119. årgang

TEMA: PlEjEfAMiliEr i DAnMArk - forMål, rAMMEr og vilkår

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:Hanne Niemann [email protected] [email protected] Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: [email protected]

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Abonnement:[email protected]

Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: Eigil List valodia.net 27627300www.valodia.net

Foto: Marianne List

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:Leder ....................................................side 3Tema: ....................................................side 5Historisk tilbageblik på plejefamilier ...side 6Ankestyrelsen statistik 2010 ................side 8Flere tvangsanbringelser ......................side 9Vi ved ...................................................side 10Rammer ................................................side 10Myndigheden bestiller .........................side 12Handleplan ...........................................side 14Behandleplan ........................................side 15Leverandørkontrakt ..............................side 16Ansvar på politisk niveau .....................side 18Supervision ..........................................side 19Efteruddannelse ....................................side 20Et godt tilsyn ........................................side 21Opgaver ................................................side 24Forældresamarbejde mv. ......................side 25Efterværn ..............................................side 26Vilkår ....................................................side 27Barnets reform og udviklingen afplejefamilier .........................................side 28Medlemsundersøgelse ..........................side 33Møde med Socialministeren ................side 34Nyt fra Ankestyrelsen ..........................side 36Nyt fra Servicestyrelsen .......................side 37Når kærlighed ikke er nok ....................side 39Efterværn ..............................................side 42PLF udgivelser .....................................side 45Netværk ................................................side 46Temadage .............................................side 50Bogomtaler ...........................................side 55

2

3


Af Jens Vegge Bjørck,formand Plejefamiliernes Landsforening.

LEDER

Der har ikke i flere år været så stor medie-fokus på plejefamilie-området, som vi har oplevet det seneste halve år. Og det med rette.

Netop offentlig-gjorte undersøgelser fra blandt andet

PLF viser, at kommuner over en bred bank ikke lever op til kravene i Barnets Reform om 2 årlige tilsyn i plejefamilierne.

Samtidig viser en anden undersøgelse blandt PLF’s medlemmer, at kommu-nerne heller ikke lever op til kravene om grundkursus og efteruddannelse til plejefamilierne.

Barnets Reform blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget. Hensigten var, at med barnets rettigheder i fokus, skulle der satses mere på anbringelse i plejefa-milier, efterværn skulle understøttes og plejefamilierne skulle have bedre støtte i deres arbejde, grunduddannelse og efteruddannelse.

Samtidig skulle 2 årlige tilsyn, som minimumskrav være med til at sikre, at barnets trivsel er i fokus.

Det er som bekendt ikke gået sådan• Kommunerne har i stor udstrækning

svigtet deres tilsynsforpligtelse. • Det betyder, at barnets retssikkerhed

svækkes. • Kommunerne har ladet plejefamili-

erne stå alene med opgaverne. • Opgaverne er ofte ikke veldefinerede. • Der mangler langsigtede planer for

anbringelsen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi fra PLF’s side gerne havde set et større ambitionsniveau omkring uddan-nelse og efteruddannelse af plejefamilier. Men på den anden side kan det måske være lige meget. En rystende stor del af kommunerne lader hånt om lovkravet, uden at det har nogen konsekvenser for dem.

Vi har ikke en undersøgelse, der med præcise tal kan belyse, hvad der er sket omkring efterværn. De sager vi får ind, giver imidlertid et klart indtryk af, at kommunerne også her sparer ved ikke at etablere efterværn, men i stedet sende 16- og 17årige unge alene ud på et kollegieværelse.

Vi er glade for, at der er øget fokus på plejefamilierne, og vi tror rigtig mange børn kan få glæde af at komme i plejefamilie.

Men vi er samtidig bekymrede for, at en øget brug af plejefamilier sker på bag-grund af økonomiske overvejelser.

Der er børn, hvis baggrund betyder, at de ikke umiddelbart kan profitere af at bo i en plejefamilie, ligesom der er børn, som ganske enkelt ikke kan rummes i en plejefamilie.

Hvis økonomiske overvejelser her får overtaget risikerer vi, at en lang række børn og plejefamilier vil lide under det.

Vi skal som samfund samtidig passe på, at såvel den faglige som empiriske viden, der er på døgninstitutionerne, ikke bliver kastet over bord i spareiver. Der er børn, der har brug for den.


Danmark har fået en ny regering og en ny socialminister, og fra PLF’s side vil vi ønske Karen Hækkerup tillykke med posten. Vi glæder os til er godt og konstruktivt samarbejde, og vi er ikke i tvivl om, at der er nok at tage fat på.

Hvis den nye regering vil fremme inten-tionerne i Barnets Reform, så bliver der behov for flere og dygtige plejefamilier i Danmark.

Men vi tror ikke på, at der er kom-petente familier, der vil ile til kom-munerne for at blive plejefamilier med den behandling plejefamilierne får af kommunerne.

Skal intentioner i Barnets Reform fremmes:

• Så er der behov for at se på lønmodel-ler, hvor plejefamilier ikke presset til at stå i dilemmaet, ”aflever penge eller barn til kommunen”.

• Så skal der ses på ferieproblematik-ken, så plejefamilierne ikke fortsat betaler for børnenes anbringelse under plejefamiliernes ferie.

• Så skal der være anstændige ansæt-

telsesretlige forhold, som f.eks. funk-tionærlignende ansættelse.

• Så skal der være kompetent faglig supervision, som ligger uden for den ansættende myndighed.

• Så skal plejefamilierne have partsstatus.

• Så skal plejefamilierne inddrages i såvel kortsigtede som langsigtede planer for barnet og for anbringelsen.

Der er nok at tage fat på, og listen er ikke udtømmende.

Vi stiller os gerne til rådighed med henblik på at finde løsninger.

Foreløbig vil vi dog holde jul og nytår med vores plejebørn og vores familier.

God jul og godt nytår.

4

5


TemaPlejefamilier i Danmark – formål, rammer, oPgaver og vilkårDerfor har vi valgt dette temaPlejefamiliernes Landsforening bliver i stigende grad kontaktet af medlemmer, der er dybt frustrerede og som giver udtryk for, at de ikke forstår, hvad der sker i sam-arbejdet med forvaltningen. De er måske blevet sat ned i løn, plejebarnet er blevet hjemgivet eller opgaven er blevet for tung.

Vi har stillet os selv det spørgsmål, om hvem der egentlig definerer plejefamiliens arbejdsopgaver? Hvordan sikrer vi os som plejefamilie, at vi bliver opdateret f.eks. når opgaven bliver ændret?

Hvad siger Barnets Reform? Virker den?

Derfor har vi valgt dette blads tema ud fra et ønske om, at belyse rammerne og vilkårene for plejefamilier i Danmark. Hvordan ser virkeligheden ud med hensyn til handleplaner og behandlingsplaner blandt vores medlemmer?

Plejefamilier skal kunne forstå og begribe behandlingsplanen for at kunne håndtere selve opgaven, så det giver mening for plejebarnet igennem hele anbringelsen.

Vi ønsker alle rigtig god fornøjelse med temaet.


Vi indleder dette tema om ”Plejefamilier i Danmark – formål, rammer, opgaver og vilkår” med et historisk tilbageblik. Det historiske tilbageblik afslutter vi med tal på anbragte børn siden 1935. Vi fortsætter med ”Ankestyrelsens anbringelsesstatistik fra 2010”.

Herefter har vi delt temaet op i 4 hovedafsnit med overskrifterne Formål, Rammer, Opgaver og Vilkår. I alle 4 afsnit bruger vi Barnets Reform rigtig meget. Vi afslutter alle afsnit og artikler med ”Vi (PLF) ved det virker, når….”.

Vi afslutter temaet med en medlemsundersøgelse fra oktober 2011 og et brev til Socialministeren.

Vi behandler følgende emner

Historisk tilbageblik på plejefamilierPlejefamiliernes historieAnbringelser kunne ske på landet fjernt fra byen, men tæt på Gud. Det kristne næstekærlighed budskab trådte i kraft, og gårdmanden kunne se en økonomisk fordel i gratis arbejdskraft, og så fik hen endda penge for at tage et stakkels forvildet barn til sig.

I 1830’erne oplevede man et stort behov for børnehjem. Samfundet mente nu, at plejefamilierne var for dårlige – derfor blev det første børnehjem bygget i 1833. Man fandt ud af, at der var behov for at børnene skulle beskyttes mod sam-fundet, men også at samfundet skulle beskyttes mod børnene.

I 1888 lov om almindeligt plejetilsyn med børn: alle plejebørn skulle til de var 14 år sikres et tilsyn udefra.

I 1893 blev der nedsat en kom-mission angående statstilsyn med børneopdragelse.

1896 var der registreret 418 fængslede børn. Der formodentlig alle var under 14 år.

I 1903 oprettedes Kristelig Forening til vildfarende børns redning – en plejehjemsforening, der senere blev

kendt som ”Familieplejen Danmark”, og som i dag hedder ”Børn og Familier”.

1905 vedtog man en børnelov for forbry-deriske og forsømte børn.

Midlerne var små og staten havde vænnet sig til at private tog sig af børnene.

Der blev oprettet et værgeråd – disse førte tilsyn med børnene. Værgerådet bestod af det gode borgerskab, som havde bemyndigelse til at vurdere om et hjem var godt nok.

6

7


Socialdemokraten Peter Sabroe (stadig 1905) fra Århus mente at staten skulle forpligtige sig til at forholdene var upåklagelige.

Der var utilfredshed med at børn kunne fjernes fra familierne, så der var oprør i de fattige og svage familier, og det blev betegnet som tyveri af arbejderklassens børn.

Derfor kom der en socialreform i 1933, hvori det fremgik at børn er nationens aktiv. Intet offer er for stort til at sikre deres tilværelse. Samtidig oprettes Børneværnet i 1933 – børnene kunne enten frygte eller håbe på børneværnets indblanding

Der kræves af plejefamilierne og per-sonalet på børnehjemmene, at de havde et varmt hjerte en prober næve og et praktisk håndelag, vilje til at bære over med dårlig løn og lange arbejdstider.

1935 var der 10.842 børn registreret under forsorgen.

Samfundet så med mistro på enlige mødre pga. deres moral og evne til at opdrage de børn de fødte.

1946 var der 14.252 børn unge under forsorgen

I 1959 vedtog FN en erklæring om børns rettigheder, hvor børn skal nyde særlig beskyttelse, og skal gennem lov have mulighed for at udvikle sig fysisk, moralsk, psykisk, åndeligt og socialt under frie og værdige forhold, på en sund og normal måde.

Der oprettedes ét familieministerium og i 1976 kom Bistandsloven – børneværnet blev ophævet som et selvstændigt organ. Kommuner og amter fik pligt til at sørge for det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner.

I 1989 kom FNs børnekonvention - ho-vedbetragtningen i FN’s børnekonven-tion blev barnets tarv.

1998 blev Bistandsloven afløst af ”Lov om Socialservice”.

I 2001 var der 14.170 anbragte børn. Anbringelserne sker for sent, mener nogen. Andre mener, at der kunne gøres mere for at undgå en anbringelse.

1. januar 2006 kom Anbringelsesreformen

Med Anbringelsesreformen blev der sat fokus på borgerens retssikkerhed og på kvaliteten i sagsbehandlings-processen, fra undersøgelsen af pro-blemet til sagsbehandlerens afgørelse. Myndighedsrollen, myndighedens sags-behandlingsskridt samt myndighedsaf-gørelsen blev sat i fokus. På samme vis blev myndighedens opfølgning på, om leverandørens (plejefamiliens) indsats levede op til målene for afgørelsen, et væsentligt tema.

Med Kommunalreformen i 2007 fik kommunerne det fulde myndigheds-, finansierings-, og leverings ansvar på det sociale område. Det satte yderligere skub i konkretiseringen af henholdsvis myndighedens og leverandørens ansvar, roller og opgaver. Dette har i mange kommuner medført en organisatorisk proces, hvor myndighedens og leveran-dørens opgaver er blevet tydeliggjort. Det har nogle steder ført til, at den kom-munale myndighed og de kommunale leverandører organisatorisk er blevet adskilt i forskellige afdelinger.

1. januar 2011 kom Barnets Reform.Kilde: Servicestyrelsens Håndbog om Barnets Reform og Familieplejen Danmarks Jubilæumsvideo.


Ankestyrelsens anbringel-sesstatistik fra 2010

Antal anbragte børnÅrstal Anbringelser1935 10.8421946 14.2521965 11.0641972 15.2252001 14.1702006 14.4002007 12.6292008 12.8012009 12.8332010 12.565

Færre børn og unge anbringes uden for hjemmet

I 2010 traf kommunerne 2.805 afgørelser om anbringelse af børn eller unge uden for hjemmet. Det er et fald på 12 procent i forhold til 2009.

Det faldende antal afgørelser har medført et mindre fald på cirka to procent i det samlede antal anbragte børn og unge. Ved udgangen af året 2010 var 12.565 børn og unge anbragt, mens 12.833 børn og unge var anbragt i 2009.

Det fremgår af Ankestyrelsens netop of-fentliggjorte års statistik 2010 om børn og unge anbragt uden for hjemmet.

8

9


Flere tvangsanbringelser311 børn og unge, svarende til 12 procent, blev tvangsmæssigt anbragt i 2010. Gennem de seneste 5 år er der sket en markant stigning i andelen af tvangsmæssige anbringelser. I 2007 var således kun 7 procent af afgørelserne tvangsmæssige.

Flere børn anbringes hos plejefamilierAndelen af børn og unge, der bliver anbragt i plejefamilie som første an-bringelsessted, er stigende. 31 procent af børnene/de unge blev anbragt i en plejefamilie i 2010. I 2007 var det 25 procent.

I samme periode faldt andelen af børn og unge, der blev anbragt på en døgnin-stitution som første anbringelsessted fra 36 procent til 28 procent.

FormålI forbindelse med Barnets Reform er der sket en lang række ændringer af Serviceloven. Blandt ændringerne er:

Servicelovens formålsparagrafFormålsparagraffen § 46 med de fem konkrete mål skal sikre, at indsatsen gives tidligt og helhedsorienteret med et klart formål. Ligesom de hensyn og principper, der er beskrevet, skal afspejle den konkrete undersøgelse og indsats. De fem mål er ligestillede og skal tilsammen danne en fælles ramme for indsatsen. Støtten skal:• sikre et trygt omsorgsmiljø, der

tilbyder nære og stabile relationer og øvrige netværk

• sikre barnets eller den unges mulig-heder for personlig udvikling og op-bygning af kompetencer til at kunne indgå i sociale relationer og netværk

• sikre barnets eller den unges skolegang og integration i uddannelsessystemet

• fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel

• forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv

Formål i Barnets Reform Barnets Reform fortsætter Anbringelsesreformens intentioner om at sikre borgerens retssikkerhed og styrke kvaliteten i det sociale arbejde med børn, unge og familier.

Barnets Reform øger opmærksomheden på, hvor stor betydning der ligger i sam-arbejdet og dialogen mellem myndighed og leverandør. Det er afgørende for at sikre at barnet får den rette hjælp og familien den rette støtte.

”Med Barnets Reform er vi nu kommet så langt, at vi tør være mere ambitiøse. Reformen fastslår, at det altid er barnets tarv, som skal være i centrum for vores arbejde. Dette afspejler sig i den nye formålsbestemmelse. Og det går igen i alle bestemmelserne om særlig støtte til børn og unge. Her kan for eksempel fremhæves reglerne om anbragte børns samvær, om valg af anbringelsessted og de nye klageregler”.

”Et samfund skal måles på, hvordan det behandler sine svageste borgere”.

Citat fra forhenværende Socialminister Benedikte Kiær.

Kilde: Håndbog om Barnets Reform.


RammerMed anbringelsesreformen og kom-munalreformen kom der et øget fokus på adskillelsen af myndighed og leverandør. Blandt styringsmodeller og redskaber til håndtering af forholdet mellem myndighed og leverandør findes BUM-modellen, som anvendes af flere og flere kommuner.

BUM dækker: Bestiller, Udfører og Modtager. Modellen er både en økono-mistyringsmodel og en visitationsmodel, der sætter fokus på visitation fra myndighed til leverandør, styring af res-sourcer, kvalitetssikring og tilsyn (Den modificerede BUM-model, KL, 2006).

Modellens teoretiske afsæt er New Public management, som siden begyn-delsen af 1980’erne har sat fokus på markedsgørelsen af den offentlige sektor gennem bl.a. udlicitering eller ved på anden måde at indføre markedslignende forhold.

Hovedprincipperne ved modellen er:

- En klar og tydelig adskillelse af bestil-ler- og udførerrollen.

- Omfang, indhold og kvalitet af indsat-sen er tydelig.

- Bestilleren bestemmer omfang, indhold og kvalitet af indsatsen. Udføreren leverer indsatsen baseret på kontrakt.

Forudsætningen er et system for pris-sætning af ydelser med tilpassede regnskabssystemer, hvor pengene følger borgeren. (Ramsdal og Vold Hansen, 2005)

Den ”rene” BUM-models styrke er ifølge Kommunernes Landsforening (KL), at den fokuserer på visitation af ydelser. Det er samtidig modellens svaghed. Modellen har ikke i sig selv af-hjulpet udfordringen ved at sætte fokus på sammenhængen i ydelser på tværs af forvaltningsområder og sektorer i kom-munen (Den modificerede BUM-model, KL,2006).

KL har siden lanceret den såkaldte ”mo-dificerede BUM-model”, der opererer med en højere grad af dialog mellem bestiller og udfører. Det er tanken, at le-verandørens specialviden kan inddrages i visitationen, mens afgørelsen stadig træffes af myndigheden. Der er dermed tale om en form for integreret visitation.

Især over for borgere med komplekse og specialiserede behov, det vil sige behov, der ændrer sig over tid, er det nødven-digt med en højere grad af fleksibilitet i ydelserne. BUM-modellen må således tilpasses borgeres behov for ydelser, der ikke på forhånd kan beskrives eller afgrænses i tid og handling. (Den modi-ficerede BUM-model, KL,2006)

rens specialviden kan inddrages i visitationen, mens

afgørelsen stadig træffes af myndigheden. Der er der-

med tale om en form for integreret visitation.

Især over for borgere med komplekse og specialiserede

behov, det vil sige behov, der ændrer sig over tid, er det

nødvendigt med en højere grad af fleksibilitet i ydel-

serne. BUM-modellen må således tilpasses borgeres

behov for ydelser, der ikke på forhånd kan beskrives el-

ler afgrænses i tid og handling (Den modificerede BUM-

model, KL, 2006).

Den ‘rene’ BUM-models styrke er ifølge Kommunernes

Landsforening (KL), at den fokuserer på visitation af

ydelser. Det er samtidig modellens svaghed. Modellen

har ikke i sig selv afhjulpet udfordringen ved at sætte

fokus på sammenhængen i ydelser på tværs af forvalt-

ningsområder og sektorer i kommunen (Den modifice-

rede BUM-model, KL, 2006).

KL har siden lanceret den såkaldte ‘modificerede BUM-

model’, der opererer med en højere grad af dialog mel-

lem bestiller og udfører. Det er tanken, at leverandø-

Relationerne mellem borgere, myndighed og leverandører.

Fra Undersøgelse af retssikkerhedslovens § 4 (Socialministeriet, 2004) og Om socialforvaltningen

(Socialministeriet, 2004).

MYNDIGHED

BORGERE

LEVERANDØRER

Kommunalbestyrelse

Ledelse

Sagsbehandlere

Dialog om borgernes ønsker

Dialog om serviceniveau

Afgørelser

Bestillin

g

Opfølg

ning p

å aftale

r

Komm

unikatio

n

Ydelser

13Udvikling i myndighedsrollen

265

10

11


”Vi ved….

• at det virker, at anbringe børn i plejefamilier, når der sker en rigtig matchning af barnet og plejefamilien lige fra starten af anbringelsen.

• at det virker, når barnet sikres den rette hjælp f.eks. gennem udred-ning og test, der viser barnets stærke og svage sider.

• at det har en betydning, at plejefamilien kender formål og mål for anbringelsen.

• at det virker, når Barnets tarv er i centrum i samarbejdet under hele anbringelsen.


Myndigheden bestillerTypisk træffer sagsbehandleren en myn-dighedsafgørelse og bestiller derefter en opgave i kommunalt regi eller via Tilbudsportalen. Sagsbehandleren må i sin bestilling være sig sit ansvar og sin rolle bevidst i relation til sagens del-opgaver. Samtidig skal der i de faglige drøftelser være fokus på, hvad der er myndighedsopgaver, og hvad der er leverandøropgaver, samt hvordan tilsyn og samarbejde mellem myndigheds og leverandører (plejefamilier) skal tilrettelægges.

Der findes flere typer af leverandører:• Private leverandører, f.eks. private

opholdssteder, plejefamilier osv.• Kommunale leverandører, f.eks.

familiehuse.• Regionale leverandører, f.eks.

specialbehandlingsinstitutioner.

Princippet er, at det skal være synligt for borgeren og leverandøren, hvem der er myndighedsperson og dermed har pligt til at træffe afgørelser og ansvar for, at borgeren får den rette støtte. Ansvaret for afgørelsen bliver derved tydelig-gjort, og det bliver således også tydeligt, hvornår der udøves myndighed, og hvem der har kompetence til det. Det bliver samtidigt tydeligt, hvem der leverer, og hvornår der leveres serviceydelser eller foranstaltninger, som følger af afgørel-sen. Målet er både at tydeliggøre an-svaret og at opnå en sammenhængende indsats.

Vi ved ….

• at det er vigtigt med tydelighed i den opgave, der bestilles hos leve-randøren (plejefamilien).

• at det har betydning, at sikre plejefamiliernes ansættelsesvilkår for at undgå afbrudte anbringelser.

• at det virker, når der foreligger klare aftaler. • at det virker, når alle tager deres ansvar.• at det virker når der er kontinuerlighed i samarbejdet.

12

13


Selv om handleplan, leverandørkontrakt (plejekontrakt) og behandlingsplan i princippet er tre forskellige dokumenter, skal de i praksis hænge tæt sammen. Det er myndighedens opgave at skabe denne sammenhæng.

Sammenhængen mellem handleplan, leverandørkontrakt og behandleplan

Sammenhængen mellem handleplan, leverandørkontrakt og behandlingsplan


Formålet med handleplanen er, med udgangspunkt i den børnefaglige under-søgelse, at beskrive den konkrete støtte til barnet og familien. Handleplanen udarbejdes af myndigheden, og den be-skriver målene med indsatsen. Dermed danner handleplanen også grundlag for den løbende opfølgning, evaluering og tilsyn med indsatsen.

Planen er et forvaltningsdokument mellem kommunen og forældre eller andre, der har myndighed over barnet. Handleplanen er omfattet af samme regler om tavshedspligt som andre forvaltningsdokumenter med personføl-somme oplysninger.

Handleplan

Anbringelsesstedet har derfor ikke krav på at se eller få handleplanen udleveret. Muligheden foreligger dog, hvis foræl-drene samtykker, eller hvis kommunen skønner, at det er nødvendigt af hensyn til det videre arbejde og samarbejde omkring barnet (jf. persondatalovens § 8 stk. 3). Sagsbehandleren skal være opmærksom på, at kun de nødvendige oplysninger kommer behandlingsstedet til kendskab.

Vi ved….

• at det virker, når der arbejdes ud fra en revideret handleplan, der sikre at alle arbejder ud fra et fælles mål for plejebarnets udvikling og trivsel.

• at det virker, når handleplanen bruges som et arbejdsredskab.• at det virker, når handleplanen løbende bliver revideret (minimum 2

gange om året).

14

15


Behandlingsplanen eller den pædago-giske plan er leverandørens arbejdsred-skab. Formålet med behandlingsplanen er detaljeret at beskrive, hvordan målene i handleplanen kan omsættes og føres ud i livet, og hvilke midler der vil blive anvendt i praksis. Den er en slags kø-replan med fokus på målet i forhold til barnet samt det faglige indhold i indsat-sen overfor barnet. Der skal altid være overensstemmelse mellem handlepla-nens mål og de midler, der er skitseret i behandlingsplanen. Behandlingsplanen kan indeholde mål og konkrete metoder og midler for:

Behandlingsplan

At støtte skolegang og lektielæsning

At støtte etablering af netværk med familie og venner.

At støtte deltagelse i fritidsinteresser.

Jo mere solid en børnefaglig undersø-gelse handleplanen bygger på, og jo mere præcist handleplanen beskriver den indsats, der skal afhjælpe de behov, der er afdækket i undersøgelsen, desto mere præcist kan behandlingsplanen og dermed indsatsen tilrettelægges i forhold til barnet og familien. Derfor er sam-menhængen vigtig.

Vi ved….

• at det virker, når der er udarbejdet en behandlingsplan. • at det virker, når der løbende følges op på handleplaner og

behandlingsplaner.• at det virker med en detaljeret behandlingsplan, så vi alle arbejder

ud fra samme mål og metoder, for at sikre barnets udvikling og trivsel.

• at det virker, når plejebarnet bliver hørt.• at det virker, når plejebarnet kender formålet med anbringelsen.• at det virker, når plejebarnet inddrages i behandlingsplanen.• at det virker, når plejefamilierne høres, hvis der opstår problemer.


Den formelle del af samarbejdet sker via en kontrakt, der indgås mellem den kom-munale myndighed og den enkelte leverandør. Formålet med leverandørkontrakten er at tydeliggøre rammerne og vilkårene for samarbejdet og den opgave, der over-drages til leverandøren. Det indbyrdes forhold mellem myndighed og leverandør reguleres at kontrakter og løbende dialog om de aftaler, der er indgået i forbindelse med kontrakten. Kontrakten kan bestå af to dele: En generel del, der beskriver de forhold og vilkår, som er en betingelse for at være leverandør og en specifik del, der er en individuel kontrakt, som indgås for hvert barn, der visiteres til leverandøren.

Den generelle del af kontrakten tilpasses de forskellige typer af indsatser, f.eks. kon-traktpersonordning, aflastning og døgnanbringelse, således at der er en standard-kontrakt for hver indsatstype, som myndigheden benytter sig af En standardkontrakt kan f.eks. indeholde:

• Kontraktens parter.• Generelle forhold som samarbejdsforhold, betalingsbetingelser, tvister og mislig-

holdelse, sanktionsmuligheder og opsigelse.• Indsatsspecifikke forhold som kontraktens formål, samarbejdsbetingelser, forsik-

ringsforhold, opfølgning, indsatsens pris, ikrafttrædelse, og varighed.• Underskrifter.(Eksemplet er taget fra Servicestyrelsens pjece ”Sammenhængende børnepolitik. Redskaber og organisering”, december 2007)

Leverandørkontrakt dvs. Plejekontrakten

16

17


Vi ved ….

• at det har en betydning, at sikre plejefamiliernes ansættelsesvilkår for at undgå afbrudte anbringelser.

• at det virker, når der er tryghed i ansættelsen.• at det virker når plejefamilierne har funktionærlignende ansættel-

sesforhold med f.eks. pension.

Den individuelle del udgøres af individuelle konktakter, som indgås for hvert barn, der visiteres til leverandøren. Heraf fremgår aftalerne om de mål, der skal nås af leverandøren i forhold til det enkelte barn f.eks.:

• Formelle oplysninger om barnet og forældrene, oplysninger om forældremyndig-hedsindehaver og eventuel værge.

• Kontaktpersoner i kommunen og hos leverandøren.• Mål for indsatsen i forhold til den børnefaglige undersøgelses seks punkter.• Omfang af indsats.• Hyppighed i indsats.• Start.• Forventet varighed.• Opfølgning.• Særlige aftaler vedrørende økonomi.• Underskifter.(Eksemplet er taget fra Servicestyrelsens pjece ”Sammenhængende børnepolitik. Redskaber og organisering”, december 2007)


Ansvaret på det politiske niveau i for-bindelse med at udmønte det konkrete arbejde i kommunerne er jævnligt på dagsordenen. Det samme gælder diskus-sion i de fleste kommunalbestyrelser om det lokale serviceniveau. Fra lovgivers side er der gjort bestræbelser på at forpligte det kommunalpolitiske niveau i forhold til de forskellige indsatser over for udsatte børn og unge. Hensigten har været at synliggøre politikernes forvent-ninger til, hvordan det konkrete arbejde skal udfolde sig, samt at få politikerne sporet ind på de nødvendige debatter om prioritering.

Kravet til kommunerne om at udarbejde en sammenhængende børnepolitik (§19 stk. 2) kom med Anbringelsesreformen. Med Barnets Reform er der indført en ændring, der præciserer, at kommunen

Ansvar på politisk niveausom en del af den sammenhængende børnepolitik skal udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet (§ 19 stk.3)

Som inspiration til, hvordan processen i forbindelse med udformning af en sam-menhængende børnepolitik kan tilret-telægges, henvises til Esbjerg kommunes projekt ”Mod en sammenhængende børnepolitik i Esbjerg”; som detaljeret beskriver processen fra formulering af de politiske mål til, hvordan de tænkes udmøntet på de forskellige aktørniveauer (se www.godsocialpraksis.dk).

Vi ved ….

• at det har en betydning, hvordan samfundet behandler de svageste borgere.

• at det virker, når poli-tikerne tager ansvar for anbringelsesområdet.

• at det virker, når politi-kerne tager ansvar og viser handling over for de udsatte familier.

18

19


Formålet med kurser og supervision er at sikre, at de familier, der modtager børn i pleje, er bedst muligt rustede til opgaven, og dermed at plejebørnene får et stabilt forløb i et trygt omsorgsmiljø og uden sammenbrud i anbringelsen.

Kurser og supervision skal ses som både en ret og pligt for plejefami-lier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier.

Det konkrete antal timers supervision til den enkelte plejefamilie skal tilpas-ses den konkrete situation. Omfanget vil derfor variere efter behov. Der kan således være tale om varierende behov, afhængigt af hvor man tidsmæssigt er i en anbringelse, plejefamiliens erfaring samt omfanget af den opgave, plejefor-holdet indebærer.

Det er den kommune, der har godkendt plejefamilien, som skal sørge for kurser og supervision. Det betyder, at det er den godkendende kommune, der skal vurdere, hvilke emner plejefamilien har brug for efteruddannelse i, og at det ligeledes er den godkendende kommune, der har betalingsforpligtelsen.

Deloitte lavede en undersøgelse om plejefamilieområdet i 2010. Mette Lindgaard fra Deloitte fortalte følgende

Supervisionpå PLFs konference på Christiansborg i april måned om plejefamiliernes mulig-hed for supervision:

Supervision betragtes som en væsentlig forudsætning for en vellykket anbrin-gelse. Godt halvdelen af plejefamilierne i deres undersøgelse har modtaget råd og vejledning i et omfang på 1-4 gange på et år.

Vi ved ….

• at det virker, når plejefamilierne tilbydes supervision.• at det virker bedst, når der tilbydes ekstern supervision.• at det virker bedst med løbende supervision.• at løbende supervision sikre en høj faglighed, at behandlingsplanen

overholdes samt skaber sammenhæng i anbringelsen osv.• at supervision har betydning for den faglige tilgang til plejebarnets

problemer.


Jf. § 142 stk. 4 har plejefamilier, kom-munale plejefamilier og netværkspleje-familier ret og pligt til efteruddannelse.

Plejefamilier har således ret og pligt til, hvad der svarer til minimum to årlige dages efteruddannelse. Efteruddannelsen ligger ud over det lovpligtige kursus (grundkursus).

Det er den godkendende kommune, der skal vurdere, hvilke emner plejefami-lien har brug for efteruddannelse i.

Efteruddannelse

Vi ved ….

• at efteruddannelse højner fagligheden i plejefamiliearbejdet.• at det virker, når kommunerne tilbyder plejefamilierne kurser og

temadage.• at PLF s temadage og kurser har en positiv effekt. • at det virker, når plejefamilier tilbydes den rigtige uddannelse og

modtager supervision gennem hele anbringelsen.

20

21


Et godt tilsyn for barn og plejefamilieAf børne- og familiekonsulent Hanne Schierup, FFASom plejeforældre arbejder man i eget hjem. Det kan være ensomt. Man har ikke kollegaer eller andre faglige personer til at udveksle daglige overve-jelser, oplevelser og erfaringer med. En faglig sparring og dialog nødvendiggør derfor tilsyn, rådgivning, vejledning og supervision fra en velfunderet fagperson, som også har øje for, at plejeforældre har brug for anerkendelse i deres arbejde.

Også det anbragte barn kan være ensomt og lide under savn og fravær af egen familie. Det er derfor vigtigt, at barnet får mulighed for at tale med andre og gerne også ligestil-lede om sine tanker, overvejelser og oplevelser.

I FFA - Familie, Forebyggelse og Anbringelse, arbejder vi

TilsynTilsynet med anbragte børn skal ske i sammenhæng med revision af handleplanen (jf. § 70, stk. 2) og der skal fra 2011 foretages mindst to årlige tilsynsbesøg, hvor der skal tales med barnet.

Vi har bedt FFA (Familie, Forebyggelse, Anbringelse) i Fredensborg om at skrive ”Hvad er et godt tilsyn?”.

for at skabe det gode tilsyn i anbringel-sen ved at:

• Sætte barnet/den unge i centrum gennem tæt kontakt og løbende samtaler samt ved, at det er en fast konsulent, som barnet kender, der er tilknyttet.

• Sikre regelmæssige tilsyn og konti-nuitet i anbringelsen.

• Uddanne, rådgive/vejlede og supervi-sere plejefamilien.

• Lægge vægt på dokumentation (skriftlighed).

• Inddrage og informere den anbrin-gende myndighed grundigt.


UddannelsePlejeforældre skal, udover grunduddan-nelse, løbende gennemføre efteruddan-nelse, herunder kurser af minimum to dages varighed årligt, gennem barnets anbringelse.

MatchningDet kræver grundige samtaler med barnet og med barnets forældre, forud for at barnet anbringes. Det er vigtigt at inddrage familiens værdier og syns-punkter, når der skal matches mellem barn, barnets familie og en plejefamilie. Plejeforældrenes liv og værdier skal diskuteres grundigt for at sikre, at barnets behov for omsorg og eventuelle behandling tilgodeses bedst muligt.

Der skal aftales vederlag og godtgørelse af omkostninger og andre vilkår, f.eks. aflastning, tidspunkt for genforhandling af kontrakt og ferie tidligt i visitationsfa-sen. Kontrakten skal være endelig aftalt forud for, at barnet flytter ind.

Tilsynets vigtigste fokuspunkterDer skal sikres kontinuitet i kontakten. For at kunne skabe relation samt tryghed og tillid skal der i den første periode være et intensivt tilsyn, som efterføl-gende som minimum udgør 6 tilsyn årligt. Herudover skal der tales med barnet – intensivt i den første periode af anbringelsen og herefter minimum 4 gange årligt.

Familieplejekonsulenten skal være fagligt veluddannet, og i FFA sikrer vi, at personalet konstant udvikler og fastsætter et fagligt højt niveau.

Kontinuiteten sikrer, at der skabes en re-lation. Vi ved, at kun gennem relationer bliver der opbygget den tryghed og tillid, som er afgørende for at barnet, foræl-drene og plejefamilien bevarer troen på, at anbringelsen nytter.

Der skal gives rådgivning, vejledning og supervision samt børnesamtaler. På den måde skabes der tillid og tryghed, så både barnet/den unge, barnets familie og plejefamilien tør arbejde med den fø-lelsesmæssige involvering, der udvikler alle.

Da barnet lever i to familier, skal de oplevelser, barnet har i begge familier, implementeres i barnets liv og i barnets dagligdag og gøre oplevelserne til brug-bare erfaringer for barnet. I forløbet skal der konstant afstemmes forventninger til anbringelsen parterne i mellem – også med sagsbehandler.

Der skal være mulighed for at yde en kl. 7 - 24 telefondækning, som de implicerede parter kan anvende i akutte situationer. Vi har erfaring for, at de anbragte børn, vi arbejder med, forbliver i deres plejefamilier, og vi er overbeviste om, at en væsentlig årsag er, at børnene/de unge får kontinuerligt tilsyn, hvor der tales om de gode og de svære oplevelser. Både barnet og plejeforældrene skal kunne fortælle om det, der er svært, så alt bliver bragt frem i lyset og handlet på. Det er blandt FFAs fokuspunkter og det ved de børn og plejefamilier, vi er i kontakt med.

Skal anbringelser lykkes fremover, er det helt nødvendigt med kontinuerlige tilsyn og løbende samtaler af samme person.

22

23


Vi ved ….

• at det er vigtigt, at der er mere end to tilsynsbesøg om året.• at det er vigtigt for plejebarnet at blive hørt.• at det skaber tryghed og ro i anbringelsen, når tilsynsbesøgene vare-

tages af samme konsulent.• at det er vigtig at tilsynsbesøgene bruges til faglig sparring og ikke

lønforhandling.• at det er vigtigt at tilsynsbesøgene bruges til at følge op på opgaver

og mål i behandlingsplanen.• at tilsynsbesøgene har betydning for plejefamiliens arbejde med at

støtte plejebarnets relationer/tilknytning.• at tilsynsbesøgene har en betydning for den skriftlige

dokumentation.


Vi har ikke kunne finde en beskrivelse om plejefamiliernes opgaver. Men det bør fremgå i behandlingsplanen hvilke opgaver, plejefamilien skal arbejde med frem til næste statusmøde, hvor handle-plan og behandlingsplan skal revideres.

I Barnes Reform står der kun følgende 3 opgaver, som plejefamilien skal arbejde med:

• At støtte skolegang og lektielæsning• At støtte etablering af netværk med

familie og venner.• At støtte deltagelse i fritidsinteresser.

Idet vi mangler en beskrivelse af ple-jefamiliernes arbejdsopgaver, listede vi følgende arbejdsopgaver op efter en brainstorm. Listen kunne blive meget længere og opgaverne er forskellige fra anbringelse til anbringelse.

Endvidere er der mange ”forældreop-gaver”, som indgår i arbejdet med at skabe en tryg opvækst/barndom for plejebarnet.

OpgaverEn plejefamilies opgaver:• Pleje og passe barnet• Forældresamarbejde• Søskende og netværkssamarbejde• Relation/tilknytnings arbejde• Samarbejde med skole og

daginstitutioner• Samarbejdet med forvaltningen• Samarbejde med fagpersoner f.eks.

læge, psykolog, legeterapeut, sund-hedsplejerske, børnepsykiater osv.

• Fritidsaktiviteter• Støtte til at få legekammerater• Efterværn• Sorg og krise• Pubertet• Støtte til uddannelse• Supervision• Omstillingsparathed• Kurser og temadage• Lektiehjælp• Rollemodeller• Rumme og ramme samt skabe forud-

sigelig hverdag

Vi ved ….

• at det har en betydning, at alle kender de opgaver, der skal arbejdes med i behandlingsplanen.

• at det er vigtigt med samarbejde og åbenhed omkring opgaverne.• at en anbringelse lykkes, når alle arbejder ud fra samme mål.• at det virker, når barnet er med til at definere opgaverne ud fra egne

ønsker og behov.• at det har stor betydning for opgavernes succes, at arbejdet udføres

i samarbejde med alle parter – barn, forældre, plejeforældre og myndighed

24

25


Der står i § 71 at barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med foræl-dre og netværk, herunder søskende, bed-steforældre, øvrige familiemedlemmer, venner mv. under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den ugens bedste sørge for at forbindelsen mellem barnet eller den unge og foræl-drene og netværket holdes ved lige. Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket.

Det er forvaltningens opgave at sørge for samvær. Forvaltningen skal om fornødent træffe afgørelse om omfang og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår ofr samværet. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på barnets bedst og formålet med anbringelsen.

Forældresamarbejde, søskendesamvær, netværk.

Vi ved ….

• at barnets anbringelse lykkes, når det sikres, at samværet under hele anbringelsen er planlagt ud fra barnets behov.

• at en anbringelse lykkes, når forældrene støttes i at være sammen med barnet, ud fra barnets behov under hele anbringelsen og at forældrene støttes f.eks. af en § 54 støtteperson.


I § 68 står at Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18 år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter § 76. Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæf-tigelse samt øvrige relevante forhold.

Mulighed for efterværn foreligger fra den unge er 18 år og fylder 23 år.

Efterværn

Vi ved ….• at det virker, når plejebarnet efter anbringelsen stadig har en

familie at vende tilbage til, for at holde jul mv. (efter efterværn).• at det virker, når barnet sikres inddragelse i eget liv før, under og

efter anbringelsen.

26

27


Vilkår er de ydre omstændigheder som plejefamilier lever eller arbejder under.

Økonomi som en grundlægende og kvalificerende faktor for ledelse og sagsbehandler

God økonomistyring handler i forlæn-gelse af Barnets Reform om kvalitet i sagsbehandlingen, forstået som gode børnefaglige undersøgelser, gode handleplaner med klare mål, præcise bestillinger af ydelser hos leverandøren af indsatser samt løbende og målrettet opfølgning.

Der er således ikke bare ved valg af indsats, at økonomien kan ses som en kvalificerende faktor. I forbindelse med opfølgning på de enkelte indsatser er det også hensigtsmæssigt at have økonomien for øje. Også det medvirker til at sikre, at barnet løbende får den bedste, mest hensigtsmæssige og tilstrækkelige hjælp. Når sagsbehandleren opstiller mål for indsatsen i handleplanen, kan formule-ringen ses som en slags bestilling til det udførende led på det konkrete stykke arbejde i forhold til barnet. Altså danner formuleringerne udgangspunkt for den behandlingsplan, der udarbejdes i de udførende led – og med udgangspunkt i handleplanen.

Det bedste resultat er naturligvis, når det lykkes at iværksætte præcis den indsats, som hjælper barnet bedst. Dette sker,

Vilkårnår fagligheden er i centrum. Derved er god faglighed set ud fra en samlet betragtning også det mest økonomiske. Faglighed og økonomi er altså tæt forbundne.

Kilde: side 294 i Håndbog om Barnets Reform.

Deloitte lavede en undersøgelse om plejefamilieområdet i 2010. Mette Lindgaard fra Deloitte fortalte på PLFs konference på Christiansborg i april måned om plejefamiliernes vilkår:

Halvdelen af plejefamilierne i undersø-gelsen er tilfredse med de vederlag som de får.

En fjerdedel af plejefamilierne er direkte utilfreds med deres vederlag.

Halvdelen af plejefamilierne i under-søgelsen har aldrig fået genforhandlet deres vederlag.

Til samarbejdet med kommunerne fortalte Mette Lindgaard følgende:Der er stor udskiftning blandt sags-behandlere landet over. Det påvirker kontinuitet i anbringelsesforløbet, og det påvirker muligheden for etablering af en relation mellem sagsbehandler, barn/forældre og plejefamilien.

Plejefamilierne oplever begrænset anerkendelse samt at blive opfattet som ligeværdige samarbejdspartnere.

Vi ved ….• at det virker når plejefamilierne mødes af kompetente samarbejds-

partnere, der kender børnene, deres baggrund og deres problemer. • at det virker, når plejeforældre inddrages i formulering af deres

opgaver og indgår i et ligeværdigt samarbejde herom. • at det har en betydning, når plejefamilier betragtes som ligeværdige

samarbejdspartnere.


Bladets spørgsmål satte en del tanker i gang: Hvad er de næste skridt i imple-menteringen af Barnets Reform? Som privat konsulent i social organisation skal jeg ikke afgøre det, men som del-tager i mange typer af arbejdsgrupper, kan jeg beskrive hvad jeg ser ”fra kanten”:

Min baggrund for strømpilene er dels deltagelse i forskellige kommunale initiativer til at udvikle plejefamiliein-stitutionen. Dels et europæisk projekt til at afprøve uddannelse i praksis, og ud fra resultaterne at anbefale fælles EU normer for omsorgsgivere til an-bragte børn (www.fairstart.net) og det igangværende østeuropæiske projekt FairTrans).

Endelig har undervisning på Servicestyrelsens kurser for myndig-hedspersoner i Barnets Reform givet et

Barnets Reform og udviklingen af plejefamilierAf cand. psych. Niels Peter Rygård, www.tilknytningsforstyrrelse.dk og www.fairstart.net/training

indblik i, hvordan forvaltninger arbejder på at omsætte reformen i praksis. På den baggrund vil jeg give nogle bud på, hvor pilen peger hen i udviklingen af plejefa-milier – politisk, økonomisk og fagligt.

Plejefamiliens nye rolle i europæisk anbringelsespolitikBaggrunden for, at man begynder at kunne tale om en egentlig politik på plejefamilieområdet, er alvorlig nok:

Der er for øjeblikket 1.5 millioner for-ældreløse børn i Europa (herunder er ca. 100.000 under tre år), og på trods af et faldende børnetal er antallet af anbragte børn stigende. Årsagerne er indvandring fra lande udenfor EU især til Sydeuropa, og større social mobilitet – paradoksalt nok betyder nedbrydningen af grænser i EU, at store grupper flytter meget hurtigt efter arbejde, og børnene bliver ofte tabt på vejen.

Fagligt betød opdagelsen af de ræd-selsfulde forhold på de rumænske bør-nehjem i 90’erne, at de fleste af de ru-mænske børn over en tiårig periode blev flyttet ud, fortrinsvis til plejefamilier, og at forskerne var blevet så chokerede, at de generelt mente at alle børnehjem skulle nedlægges og erstattes af plejefa-milier. Det var starten til en politisk og faglig bevægelse med en mere bevidst holdning til anbringelse og indsats, hvor plejefamilien næsten blev eneste anbefalede anbringelsesform. Imidlertid har erfaringerne i de rumænske for-valtninger, som stod for den massive indsats, peget på de problemer, som nok også bliver vores: det er dyrt at uddanne plejefamilier, også vanskeligt at støtte, supervisere og kontrollere kvaliteten af omsorgen i det fornødne omfang.

Helt basalt: kan man finde det nødvendi-

28

29


ge antal kvalificerede plejefamilier? Og: kan man rumme børnene med de svære-ste følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder, som måske trives bedre i en institution, hvor kravet om nærhed og fællesskab er mindre påtrængende?

Reformen og kommunernes aktu-elle situation: hvordan forenes de 3 dagsordener til en helhed?Risikoen er derfor (især i en økonomisk presset tid), at rekruttering, tilsyn, spar-ring og supervision bliver for ringe. Og det har faktisk ifølge forskningen mange negative effekter på plejefamiliers evne til at rumme og tage sig af omsorgssvig-tede børn. Mange kommuner har så få ansatte til at rekruttere, supervisere etc. at flere plejefamilier giver op, og barnet ikke får den nødvendige sammenhæng i opvæksten.

Der er flere dagsordner i den øgede brug af plejefamilier, som ikke nødvendigvis er integreret til en klar kommunal politik i alle kommuner. De tre dagsordner som oftest kommer i konflikt er: den faglige, den økonomiske og den administrative.

På det faglige område er Barnets Reform ambitiøs. Dens kerne er et politisk ønske om, at give børn en mere sammen-hængende opvækst og den kontinuitet

i voksenkontakten under opvæksten, som de anbragte børn ofte ikke får i egen familie. Desuden forsøger man ved udvikling af netværksplejefamilier og slægtsanbringelse at sørge for, at barnet beholder sit lokale sociale netværk. Og endelig har den en hensigt om at forenkle og forbedre sagsbehandlingen. Reformens intentioner er et signal om børns behov i det hele taget, ikke kun de anbragte børns.

Strømninger på anbringelsesområdetUheldigvis kom reformen næsten sam-tidig med krisen. Derfor ser man flere bevægelser på området: de kommuner hvor fagligheden tæller stærkt - og som trods alt stadig har noget på kistebun-den - gør meget for at udvikle nye veje på plejefamilieområdet. For eksempel har grupper af kommuner flere steder udviklet et samarbejde på tværs for at skabe ny udvikling af anbringelsesprak-sis og -viden. I andre kommuner (f.eks. København) søger man at centralisere alle forretningsgange i forbindelse med plejefamilier, så forskellige faggruppers arbejde kan blive en koordineret indsats. I mere økonomisk pressede kommuner kan man se en stagnation og udhuling af området, hvor man med ret hårdhæn-


dede metoder tvinger plejefamilierne til ringere løn og vilkår, uden overskud til at organisere arbejdet på nye og mere hensigtsmæssige måder.

Det er nok ikke alene et spørgsmål om penge og mandskab, men også om organisation: i de kommuner hvor ledere og forvaltningsmedarbejdere finder sammen om gode diskussioner og fælles grundlag bliver det muligt at få meget kvalitet ud af få penge, fordi hensynet til økonomi, faglighed og samarbejde ikke bliver skiftende dagsordner, som hver gruppe skal slås med de andre grupper om, men bliver forenet i en fælles arbejdsplan.

Stor variation i implementeringen af reformenBarnets Reform er jo netop en generel politisk hensigt som afspejler tendenser i Europa, men som så mange andre sociale lovkomplekser er det helt overladt til den enkelte kommune hvordan den vil omsætte intentionen i praksis. Det var måske meget godt, hvis Folketinget satte minimumsrammer for hvordan reformen skal praktiseres i alle kommuner i en tid hvor budgetterne er pressede. Ikke i form af kvalitets-målinger (de bruger allerede for meget af myndighedspersonernes tid), men i form af overenskomstmæssige rammer, rammer for tværfagligt samarbejde, m.m. En anden ting jeg fagligt kunne savne i reformen er, at alle anbragte børn bør

defineres (i lighed med adopterede) som højrisikobørn, og derfor få tilbud om særligt hensyntagende og intensiv skoleundervisning.

Hvad med de anbragtes skolegang og udbytte?Jeg har mødt rigtig mange velbegavede børn, som gik upåagtede gennem skole-væsenet og ikke fik den ekstra støtte de havde brug for, så de kunne overvinde deres ofte lave selvværd og andre re-aktioner på svære tab. Undersøgelser viser, at anbragte børn uden støtte meget let ender med ikke at være klar til en uddannelse trods almindelig og god be-gavelse. En rutinemæssig undersøgelse på PPR før skolestart og en uddan-nelses ”plan” kunne forebygge at barnet ender mellem de 20 % som aldrig ser arbejdsmarkedet.

Forskning i pleje spiller en større rolle end førPå det faglige område har reformen sat gang i mange spændende initiativer i forvaltningerne. Et af områderne er det vanskelige spørgsmål om, hvordan man bedømmer omsorgsevne hos ansatte (i det omfang det er noget, der kan måles i en grad, der forudsiger et anbringelses-forløb). Vurdering af omsorgsevne har været baseret på de lokale ansvarliges interviewmodeller og erfaring – nu begynder man også at anvende resultater fra tilknytningsforskningen og dens senere udløbere (Stern, Fonagy, m.fl.).

30

31


Problemet er her, at en undersøgelse af f.eks. en plejeforælders måde at skabe tilknytning på, kræver en meget omfat-tende kompetence og undersøgelsespro-cedure, der er urealistisk dyr at anvende i sin nuværende form. Forhåbentlig kommer forskningen med bud på mere enkle vurderingsværktøjer - se f.eks. et bredere vurderingsgrundlag i Tryg Base skemaet i sidste nummer af PLF. Omsorgsevne kan ikke vurderes isoleret. Et trygt plejeforhold er i lige så høj grad et spørgsmål om samarbejdsrelationer i plejefamilien, og mellem plejefamilien og dens mange samarbejdspartnere.

Anden forskning viser et tydeligt langt større udbytte af plejefamilieanbrin-gelse, hvis barnet fra den meget svage familie anbringes tidligt, og forbliver i plejefamilien under hele opvæksten. Det er tydeligt at hjemgivelse, netop som barnet knytter sig til plejeforældrene, er skadeligt for barnets udvikling. Der er heldigvis en klar tendens til at flere kommuner anbringer børn i pleje tid-ligere, og at flere kommuner anvender muligheden for tvangsadoption, hvilket giver flere børn en juridisk sikret opvækst i trygge kår.

Barnets reform anviser to retninger som kan give børn mere kontinuitet i vok-senrelationer: den ene er at lade børnene blive i lokalmiljøet og få langt mere

støtte her. Den anden retning er at når en anbringelse foregår for børn fra de ringeste familier, skal den være veldoku-menteret og mere radikal for at sikre en langvarig ”forældre-erstatning”.

Muligheder for udvikling af nye samarbejdsformerDer er tradition for at skyde på social-forvaltninger, og der er da også mange problemer, men min oplevelse er at sagsbehandlere er meget ansvarlige og forsøger at skabe de bedst mulige forløb for børnene. Barnets reform kan muligvis give dem bedre værktøjer og mere relevant organisation af det daglige arbejde. At vi så har en række struktu-relle problemer med meget bureaukrati, mange samarbejdspartnere der skal koordineres, færre anbringelser etc. bør kun styrke samarbejdet mellem parterne. Plejeforældre bliver i stigende grad en professionaliseret foranstaltning på godt og ondt, og derfor er udvikling af nye samarbejdssystemer mellem forvaltning, plejefamilie og lokalmiljøet et centralt punkt i den fremtidige udvikling.


Vi ved…

• at plejebørnene er samfundets børn.• at plejebørnene har brug for en barndom med mulighed for at

udvikle sig under trygge og stabile forhold (Børnekonventionen).• at det er udviklende for et barn at bo i en faglig kompetent familie,

der har valgt dette arbejde. • at plejefamilierne har brug for bedre vilkår.• at det er et vilkår, at kommunernes økonomi styrer og bestemmer

området.• at det er et alsidigt og dejligt arbejde. • at anerkendelse virker på plejefamiliernes trivsel.• det har stor betydning når fagligheden er i centrum.• at faglighed og økonomi er tæt forbundne, men at det kan betale sig

at vælge den bedste løsning fra start.• at det har en betydning hvilken opgave sagsbehandleren bestiller.• at god faglighed set ud fra en samlet betragtning ofte er den mest

økonomiske.• at det virker... når plejefamiliernes egne børn også høres og får egen

tid med forældrene.• Vi kan se at en anbringelsen virkede og nyttede, når plejebarnet har

klaret sig godt gennem skolen, fået en uddannelse og kan klare sig på arbejdsmarkedet.

• Vi kan se at anbringelsen virkede, når plejebarnet stifter familie og får børn og ikke skal have hjælp fra kommunen.

KL og minister vil hanke op i socialområdet

Barnets Reform skal nu efterses - bl.a. om plejefamilier får sin efteruddannelse og supervision, og om kommunerne gennemfører sine tilsynsbesøg.

Kilde: dknyt 25. nov. 2011

32

33


Medlemsundersøgelse

Vi afrunder temaet ”Plejefamilie i Danmark - formål, rammer, opgaver og vilkår” med en undersøgelse, blandt PLFs medlemmer. Vi har stillet medlemmerne en række spørgsmål om handleplaner, tilsyn og supervision. Ud af de mange besvarelser kan der konstateres:

”at kommunerne ikke gør det godt nok – tallene taler for sig selv.”

Undersøgelsen viser, at:

Vi kan konkludere, at vores undersøgelse ikke afviger fra lignende undersøgelser f.eks. Ankestyrelsen, SFI, SL osv.

Er der på dit barn lavet Ja 59%handleplan? Nej 21%

Ved ikke 20%

Er der på dit barn lavet Ja 21%en behandlingsplan? Nej 48%

Ved ikke 31%

Bruges behandlingsplanen Ja 20%som udgangspunkt ved Nej 80%tilsynsbesøgene

Hvor mange tilsyn har du 1 - 3 64%haft i 2011 4 - 9 18%

ingen 18%

Har du haft supervision Ja 66%i løbet af 2011 Nej 34%

Hvem giver dig Fam.konsu 60%supervisionne? Sagsbeh. 2%

Int. psyk. 4%Ext. psyk 34%


Møde med socialminister Karen HækkerupDen 18. november 2011 holdt PLF møde med socialminister Karen Hækkerup, hvor vi fremlagde ne-denstående forslag for ministeren:

Kære socialminister og socialordførere i Folketinget.

Siden kommunalreformen i 2007, kan vi dokumentere, at kommunerne ikke tager udgangspunkt i barnets behov, men alene i kommunernes økonomi. Dette er et stigende problem, idet flere og flere kommuner alene begrunder deres nedsættelser af vederlag samt dækning af udgifter til plejebørnene, med kom-munens økonomiske situation.

Her skal bare nævnes en ikke udtøm-mende liste med kommunenavne: Lolland, Rødovre, Tønder, Slagelse, Kolding, Odense, Faxe og Skive.

Der ses forskel på behandlinger af børnesager i forhold til på hvilken tid af året, der opstår behov for støtte til

barnet. Sidst på året anbringes færre børn, da der ikke er flere penge i kommunekassen.

Tilsynet med plejefamilierne fungerer ikke, dokumenteret i flere rapporter, at kommunerne ikke overholder de tilsyn, der er vedtaget i barnets reform. Taberne bliver igen de udsatte børn.

Manglende efteruddannelse og supervi-sion af plejefamilierne. Her lever kom-munerne heller ikke op til lovkravene i barnets reform, hverken hvad angår grunduddannelsen eller den årlige ud-dannelse på 2 dage. I øvrigt finder PLF niveauet for lavt.

EfterværnsfondEfterværn, der ses forskellighed i tilbud-det af efterværn. Kommunerne agerer forskelligt i forhold til lovgivningen. Den indsats, der er ydet for de udsatte børn indtil de nærmer sig 18 år, skal ikke smides ud! Det er en misforståelse og en fejl både set fra den unges syns-punkt samt fra samfundets side.

For at sikre den store indsats der bliver postet i udsatte børn på døgninstitutio-ner eller i plejefamilier, er det er vigtigt i forbindelse med at barnet bliver 18 år, at de bliver stabiliseret i deres videre liv.

Det betyder i praksis indenfor vores område, at de fortsat skal være tilknyttet plejefamilien. Derfor foreslår PLF, at der etableres en central Efterværnsfond, som skal sikre, at de udsatte børn ikke bliver ringere stillet end ikke udsatte børn. Det bør sikres, at plejebørn kan blive i deres plejefamilie på lige vis, som ikke anbragte børn, som ofte bliver i familien til de er 20 – 21 år.

34

35


Hvad ved vi virkerVi ved, at det virker, at anbringe et barn i plejefamilier, når der har sket en rigtig matchning af barnet fra starten.

Vi ved, at det virker, når barnet sikres den rette hjælp evt. gennem en udredning.

Vi ved, at det virker, når barnet sikres inddragelse i eget liv før, under og efter en anbringelse.

Vi ved, at barnets anbringelse lykkes, når det sikres, at samvær under hele anbringelsen er planlagt ud fra barnets behov.

Vi ved, at en anbringelse lykkes, når for-ældrene støttes i at være sammen med barnet, ud fra barnets behov under hele anbringelsen og at forældrene støttes f.eks.af en § 54 støtteperson.

Vi ved, at det virker, når der arbejdes ud fra en revideret handleplan, der sikre at alle arbejder ud fra et fælles mål for barnets udvikling og trivsel.

Vi ved, at det har betydning, at sikre plejefamiliernes ansættelsesvilkår for at undgå afbrudte anbringelser.

Vi ved, at det virker, når plejefamilien tilbydes den rigtige uddannelse og modtager supervision gennem hele anbringelsen.

Vi ved, at det virker, når plejebarnet efter anbringelsen stadig har en familie at vende tilbage til, for at holde jul mv.

Vi kan se, at anbringelsen virkede og nyttede noget, når barnet har klaret sig godt gennem skolen, får en uddannelse og kan klare sig på arbejdsmarkedet.

Vi kan se, at anbringelsen virkede, når plejebarnet stifter familier og får børn

og ikke skal have hjælp fra kommunen.

Plejefamiliernes Landsforening foreslår 3 nye geografiske centreI PLF foreslår vi, at vi går fra 98 kom-muner til 3 geografiske centre, der vare-tager udvælgelse, uddannelse og tilsyn af plejefamilier. Økonomi i forhold til anbringelser af børn i plejefamilier, overflyttes fra kommunerne til de stats-lige centre.

Ved denne placering sikres, at sagsbe-handlere bliver eksperter i udsatte børns behov.

Vi mener, at døgninstitutionsanbringel-ser bør ligge i en anden gren af samme afdeling i centeret.

Tilsynet med plejefamilier skal fjernes fra kommunerne. Vi ønsker at sikre et bedre tilsyn, hvor større faglighed i ar-bejdet kommer det udsatte barn til gode.

Det forebyggende arbejde skal blive i kommunerne.

Det vil sikre en bedre matchning af det enkelte barn. Der kan ske en vurdering det enkelte barn, og herudfra matche barnet behov. Har barnet brug for en plejefamilie eller en institutionsplads? Aflastning, netværksanbringelse, udvidet dagtilbud o. lign.

Folketinget opfordres til at nedsætte en ekspertgruppe, hvor vi stiller os til rådighed med vores viden og erfaring på dette område.

Vi tillader os denne henvendelse – fordi VI VED hvad der virker.Vi ønsker barnet i centrum, før, under og efter en anbringelse.


Ankestyrelsen efterlyser bedre sagsbehandling

”Kommunerne laver fejl i 83 pct. af sager, hvor unge flytter anbringelsessted eller hjemgives”, viser ny undersøgelse

I en ny praksisundersøgelse på børne-området konkluderer Ankestyrelsen, at 83 procent af de undersøgte sager ikke fuldt ud opfylder lovgivningens krav til god sagsbehandling. De undersøgte sager handler om unge mellem 12 år og 17 år, som kommunen har afgjort skal flytte anbringelsessted eller hjemgives til deres forældre.

I sagerne mangler der ofte dokumen-tation for, at kommunerne har holdt en egentlig børnesamtale, som loven stiller krav om. Det fortæller Ankestyrelsen i en pressemeddelelse.

Gennemgangen viser dog også, at kom-munen i de fleste sager har løbende kontakt til den unge i forløbet op til den konkrete afgørelse.

Ankestyrelsen har gennemgået 81 kom-munale sager fra 16 kommuner.

64 af sagerne, svarende til 83 pct., er præget af manglende dokumentation for, om sagsbehandleren har fulgt lovens krav til sagsbehandlingen. I 57 af sagerne mangler der dokumentation for, at kommunen har afholdt en egentlig børnesamtale med den unge om han/hendes holdning til kommunens afgørelse.

Ankestyrelsens undersøgelse viser også, at kommunerne sjældent opdaterer den handleplan, kommunen skal udfylde og bruge for at beskrive formålet med

Nyt fra Ankestyrelsen

anbringelsen. Handleplanen skal også vise, hvordan kommunen tilrettelægger arbejdet med den unge.

Billedet er en gentagelseDer er ikke første gang, at Ankestyrelsen kan se, at der mangler dokumentation i børnesagerne, påpeger ankechef Henrik Horster, og understre-ger betydningen af, at kommunerne har en korrekt sagsbehandling:

- Først og fremmest har de unge og deres forældre krav på, at kommunerne følger lovens krav til inddragelse og god sagsbehandling.

Ankechefen mener også, at når der mangler dokumentation og systematik i en sag, skal en ny sagsbehandler bruge uforholdsmæssig lang tid på at sætte sig ind i sagen.

- Større skriftlighed og dokumentation vil gøre det nemmere for kommunerne at handle rigtigt og handle hurtigt i børnesagerne, siger ankechef Henrik Horster.

På trods af fraværet af den egentlige børnesamtale fremgår det i 84 procent af sagerne, at kommunen har haft løbende kontakt til den unge i forløbet op til den konkrete afgørelse.

Hvor børnesamtalen skal være en samtale med den unge alene, umiddel-bart inden der træffes afgørelse, kan den løbende kontakt og dialog blandt andet ske via telefon, netværksmøder og sta-tusmøder, hvor også anbringelsesstedet og forældre deltager.

Kilde: dknyt. Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk

36

37


Nyt fra Servicestyrelsen

Pjecer om børns rettigheder

Servicestyrelsen har udgivet en serie pjecer, der har til formål at informere børnene om de rettigheder, de har i forbin-delse med behandling af deres sag. Pjecerne beskriver, hvordan børnene skal inddrages i sagsbehandlingen, deres ret til at blive hørt samt klagereg-ler og samtykkeregler for de større børn.

Tre pjecer henvender sig til børn i forskellige aldre:0-11år, 12-18 år og 16-23 år. Den fjerde pjece har forældrene som målgruppe.Pjecerne kan rekvireres på Servicestyrelsens hjemmeside.

BisidderordningenBørns Vilkår oprettede i 2008 en bisidderordning. Børns

Vilkårs Børnebisidderkorps er et gratis, landsdækken-

de korps, der vejleder og hjælper børn, som ikke har

en ressourcestærk voksen i deres nære omgangskreds

til at hjælpe dem igennem et sagsforløb i kommunen.

Børns Vilkår tilbyder disse børn en professionel børne-

bisidder.

En børnebisidder fra Børns Vilkår er en voksen med en

børnefaglig uddannelse, som kender til lovgivningen

inden for børn og unge-området, og som har kendskab

til det kommunale system. Børnebisidderens opgave er

at støtte og vejlede barnet i en svær livssituation. Bør-

nebisidderen støtter barnet gennem et ofte vanskeligt

og belastende sagsforløb og sikrer, at barnets rettighe-

der bliver varetaget. Børnebisidderen er en voksen, der

sørger for, at barnet bliver hørt i sin egen sag, og som

har fokus på barnets perspektiv i sagen.

En børnebisidder

oplyser barnet om dets rettigheder og muligheder,

hjælper med at kontakte kommunen, socialforvalt-

ningen, politiet eller andre myndigheder,

støtter barnet under møder i kommunen, socialfor-

valtningen eller hos andre myndigheder,

følger op på møder sammen med barnet og sikrer,

at barnet forstår, hvad der er sagt, aftalt og skal ske,

sikrer, at barnet er hovedperson i sin egen sag,

og at barnets rettigheder varetages.

Se mere på: http://www.bornsvilkar.dk/Raadgiv-

ning/Bornebisidderkorpset.aspx.

Pjecer om rettighederServicestyrelsen har udgivet en serie pjecer, der har

til formål at informere børnene om de rettigheder,

de har i forbindelse med behandling af deres sag.

Pjecerne beskriver, hvordan børnene skal inddrages

i sagsbehandlingen, deres ret til at blive hørt samt

klageregler og samtykkeregler for de større børn.

Tre pjecer henvender sig til børn i forskellige aldre:

0 - 11 år, 12 - 18 år og 16 - 23 år. Den fjerde pjece har

forældrene som målgruppe.

Pjecerne kan rekvireres på Servicestyrelsens hjem-

meside.

Det har du ret til – til forældre, hvis barn

skal anbringes eller er anbragt

§§Det har du ret til– hvis du er mellem 18 og 22 år, og er eller har været anbragt

§§Det har du ret tilTil børn og unge mellem 12 og 17 år

som skal anbringes eller er anbragt§§Det har du ret til

– til børn mellem 0 og 11 år,

som skal flytte til en plejefamilie

eller på en institution§§

38

Konference om ADHDFå viden om de sociale indsatser9. januar 2012 afholder Servicestyrelsen en stor konference om ADHD. Her kan du få viden og inspiration til, hvordan kommunen kan kvalificere indsatsen for børn, unge og voksne med ADHD.

Dagens oplæg vil bl.a. handle om opsporing af udsatte unge og voksne, inklusion, sociale indsatser med do-kumenteret effekt og de økonomiske perspektiver i forebyggelse.

Konferencen finder sted kl. 9.00-16.00 på Radisson Blu, H. C. Andersens Hotel i Odense.

Flere oplysninger: Konsulent Stine Grønbæk Jensen [email protected]

Handicap perspektiv – en bog om nye strømningerBåde nationalt og internationalt er handicapområdet i bevægelse. Nye tendenser og perspektiver knopskyder, og nogle rykker fundamentalt ved vores måde at forstå handicapområdet på. Det sættes der nu fokus på i en ny bog fra Servicestyrelsen, der lægger op til refleksion over de tankesæt og den praksis, der findes i dag. Hvad kan vi gøre anderledes? Hvor går udviklingen hen? Hvilke ideer og vidensformationer tegner områdets fremtid?

Bogen er inddelt i to dele. Første del be-skæftiger sig med innovative nybrud set fra kommunernes side, mens anden del fokuserer på handicapbevægelsens per-spektiv. Bogens todeling skal ses som en invitation til vidensdeling på tværs af de respektive områders point af view.

Bogen: ”Handicap perspektiv – viden fremadrettet” kan bestilles på www.servicestyrelsen.dk


Juledigt om ”Den gamle jul”Den gamle jul, den glade Jul, den danske jul er inde. Snart skal dens klokker kime trygt, og julelys skal skinne. Og spændt på gaverne de får, skal børn om træet trave. Men det er den, der giver bort, der får den bedste gave. Og du forstår på en gang klart, mens der om træet vandres, at juleglæden kun er din, hvis den også er andres. Nu nynnes gamle toner frem, og øjne bliver milde. For julen dvæler helst hos den, hvis sjæl kan blive stille. Lad gaver deles ud med sang, lad lys på granen tindre. Men julen kommer kun til den, der har den i sit indre. Af P. Sørensen - 1943

38

39


Når kærlighed ikke er nok... Af Lise Eriksen Friismose, Socialpædagog og Psykoterapeut,

Som adoptivmor til et barn født med en alkoholskade, som mangeårig plejefa-milie, socialpædagog og psykoterapeut med flere års døgninstitutionserfaring, vil jeg understrege vigtigheden af, at en faglig kapacitet som Skodsborg Observationshjem, ikke lukkes.

Landets førende ekspertiseSkodsborg Observationshjem har i mange år dannet rammen for de aller mest følsomme, abstinentfødte spæd-børn, hvor vi er bekendte med at alkoho-len medfører varige skader.

Det er således institutionen som for ad-skillige år siden hentede sin viden hjem fra USA og som nogle af de første i landet, var Skodsborg Observationshjem i front i forhold til, at der blev rettet fokus på abstinentfødte børn og deres behov.

Personalet på SkodsborgObservationshjem bl.a. psykolog Inger Thormann og Charlotte Guldberg, har skrevet og udgivet faglitteratur, som anvendes til undervisning på relevante uddannelsessteder i hele landet. Vi er rigtig mange i den socialpædagogiske faggruppe, der har stiftet bekendtskab med "Hånden på Hjertet" og "Børn født med alkoholskader", fra seminarietiden eller på relevante fagbiblioteker på vore arbejdspladser.Psykolog Inger Thormann har ligeledes gennem sin undervisning i form af kurser i hele landet, udbredt kendskabet til de skrøbelige børn og deres behov. Skodsborg Observationshjem er efter min mening rollemodel og en særdeles god samarbejdspartner for socialforvalt-ninger og døgninstitutioner landet over.

Skrøbelige børn på døgninstitution og adoptivsøn med alkoholskade

Abstinentfødte børn er ekstrem skrøbelig og sarte, og skal observeres på special-afdeling for nyfødte ofte med medicinsk behandling. De har hjerneskadesympto-mer i form af uro og irritabilitet, sitren, kramper, dårlig sutte- og spiseevne, søvnforstyrrelser og de er sarte over for lys, lyd og berøring. Børnene har brug for afgrænsning, ro, struktur, forudsige-lighed og kontinuitet. Der er ikke noget sorteringsfilter hos de skadede børn, alle stimuli trænger igennem med samme styrke.

Som socialpædagog, med erfaring fra døgninstitutionsarbejde med abstinent-fødte børn, blev jeg, efter hjemkomsten med min adoptivsøn, hurtigt klar over, hvad han fejlede. Der gik dog nogle år, før han fik stillet diagnosen føtalt alkoholsyndrom. Jeg tog kontakt til Skodsborg Observationshjem, som stillede op med ekspert bistand fra dag et. Takket være personalets store støtte suppleret af min egen erfaring, fik min søn rimelige opvækstbetingelser, trods sine store varige skader.

Døgninstitution eller plejefamilie?Vores nationale lovgivning suppleret med den internationale lovgivning FN konventionen understreger barnets særlige rettigheder. I forhold til spæd-børn med særlige behov for speciel omsorg, børn født af ressourcefattige forældre, bliver behovet for døgnanbrin-gelse iøjnefaldende.

Psykisk sygdom og misbrug af alkohol og narkotiske stoffer hos forældrene, kombineret med et specielt ressour-cekrævende barn, er den væsentligste årsag til anbringelse.


At imødekomme barnets ret til at kende sine forældre og barnets ret til sin egen historie, stiller store krav til det pæ-dagogiske personale, plejefamilie som døgninstitutionsansatte.

Udover vores adopterede søn havde vi i familien plejebørn, børn der mistrivedes og hvor samarbejdet med forældrene var en værdifuld del af arbejdet. Det at skulle rumme barn, barnets familie og historie samt øvrige samarbejdspartnere skal gå op i en højere enhed. At være plejefamilie er et 24 timers job, hvor man aldrig har fri eller er privat. Er barnet ikke udredt eller ordentligt beskrevet, og man derfor ikke kender omfanget af arbejdsindsatsen, (som i mit tilfælde), kan det gå helt galt og resultere i, at primæropgaven, det at støtte og udvikle barnet reelt ikke lykkes.

På en døgninstitution er flere involve-rede, og man kan støtte hinanden, dvs. at institutionen kan bedre have med så svære forhold at gøre som at modtage og behandle et abstinensfødt barn.

Dog er der på en døgninstitution ikke en gennemgående omsorgsperson, som hos en plejefamilie, men måske to til tre professionelle omsorgspersoner, der møder friske ind på job. Konsekvensen af barnets udvikling afhænger naturligt nok af kvaliteten af barnets opvækstmil-jø. Vi er bekendt med, at abstinentfødte

børns udvikling er præget af langsom trivsel og en kæmpe pædagogisk indsats. En krævende pædagogisk indsats, som jeg mener, bedst kan rummes på en døgninstitution og hvor man siden hen, når barnet er kommet i bedre trivsel, kan arbejde på en anbringelse i en kærlig plejefamilie.

Skyder sig selv i fodenVælger man af økonomiske årsager at lukke Skodsborg Observationshjem, mener jeg, at man skyder man sig selv i foden.

Det forebyggende led, nemlig "trivselsindsatsen" på Skodsborg Observationshjem, og andre døgnin-stitutioner, er en forudsætning for, at fundamentet skabes til, at barnet kan opnå en rimelig voksen tilværelse. Det vil gå fløjten hvis den spares væk. Erfaringerne siger, at barnet, senere den unge og voksne har store forudsætninger for

Så står julen atter for dørenAlle har travlt, både voksne og

børnOg sende kort, vi knap nok når

Men alligevel god jul og godt nytår

40

41

Efter næsten 13 års anbringelse skulle vi til at planlægge efterværn sammen vores ældste plejebarn. Under møder med både kurator og sagsbehandler gjorde både vi og vores plejebarn opmærksom på, hvad hendes ønsker for fremtiden er.

Vores plejebarn gjorde kommunen opmærksom på, at hun gerne ville blive boende hos os, da det var her hun følte sig tryg, og at det var os hun havde brug for til lektiehjælp. I det hele taget til at støtte og bakke hende op gennem sin uddannelse på HG i Næstved. Som hun sagde, er det jo os som pleje-forældre, der kender hende bedst og ved hvornår hun har brug for hjælp og hvornår hun bare skal ”skubbes” lidt, for selv at komme igennem de udfordringer hun vil støde på gennem et uddannelsesforløb.

I de perioder hvor vi havde en kurator, gjorde vores plejebarn dem opmærksom på, at hun på det tidspunkt var skoletræt og derfor havde ekstra brug for støtte til at gennemfører den HG, hun var startet på.

Hun havde også gjort dem opmærksom på, at hun havde ”sår” på sjælen, som gjorde det meget svært for hende at være alene hjemme. Især lægger hun vægt på, at det at skulle flytte hjemmefra er for stort et ansvar for hende at kunne overskue, med minimal støtte fra en per-sonlig rådgiver, som ikke kunne blive os.

De kuratorer som har været på hende gennem årene, har jo også oplevet hvor svært det har været for hende at tilknytte sig nye personer/venskaber og især nye steder.

Vores vurdering som plejeforældre var, at det bedst for vores plejebarn ville være, hvis hun gennem sin uddannelse på HG kunne blive boende hos os, så

Efterværn

hun kunne få den støtte og ro til at gen-nemfører det forløb, hun var startet på.

HG slutter med en eksamen januar 2012, og på det tidspunkt skal hun finde en praktik plads, og så ville det være natur-ligt, at hun til den tid flytter hjemmefra.

Vores plejebarn har gennem mange år ikke haft kontakt til anden biologisk familie end sine 3 mindre søskende, som også er anbragt uden for hjemmet.

Kommunen træffer afgørelse om ikke at imødekomme vores plejebarns efter-værns ønske med den begrundelse, at de mener hun sammenlignet med andre jævnaldrende ikke har væsentlige større problemer, end at det kan imødekommes ved et efterværns tilbud, hvor hun bor for sig selv på et evt. kollegieværelse, og ved yderligere hjælp og etablering af personlig rådgiver og opretholdelse af kontakt til os som plejefamilie. Da hun jo ikke har nogen kontakt til sine

Af en plejefamilie kendt af redaktionen

41


biologiske forældre, får hun lov til at opretholde kontakten til os som plejefa-milie, ved at komme på weekend-besøg én gang om måneden samt en uges sommerferie og til højtider, men dette kun ved kontakt og aftale mellem os og forvaltningen.

Både vores plejebarn og vi klager over afgørelsen til de instanser vi kan, men lige meget hvad vi gør og prøver, bliver afgørelsen ikke ændret på nogen som helst måde.

Vi anbefales fra Kommunens side at tage imod tilbuddet, men da vi mener at kende vores plejebarn bedst, træffer vi en beslutning om at sige NEJ TAK til kommunes tilbud og i stedet lade vores plejebarn blive boende hos os, indtil hun er færdig med sit forløb på HG. Så vil vi gøre vores til at hun finder en god praktikplads, som kan få hende færdig

med en uddannelse og et fremtidigt levegrundlag.

Hvis vi ser tilbage på dette forløb, som en fodboldkamp, hvor vi som plejefa-milie, i samarbejde med kommunerne, gennem årene, har driblet ned gennem banen, for at finde den rette vej for vores plejebarn og nu er ved at være ved målet, så opfatter vi det som om kommunen bevidst valgte at skyde forbi målet, og på den måde faktisk spilde både de penge og resurser, som de har brugt gennem årene, for at hjælpe vores plejebarn på rette vej. Vi som plejeforæl-dre mener at vi ramte målet ved at give vores plejebarn den rette støtte, ved at lade hende blive boende og give hende den hjælp som hun virkelig har brug for, for at kunne gennemfører sit HG forløb, så hun til januar kan komme videre og blive færdig med sin uddannelse.

42

43


I som plejefamilier må ind imellem møde problemstillinger, som det ordi-nære skolesystem ikke formår at løse. I oplever måske, at folkeskoleklasserne har for mange børn og på den baggrund gør det vanskeligt for jeres børn. Mange børn med forskellige problemstillinger som fx omsorgssvigt, har brug for anderledes trygge rammer. De har brug for en forudsigelig dagsstruktur, færre elever i klasserne, men de har også brug for et særligt tilrettelagt undervisnings-forløb, som er bygget op om det enkelte barns svage og stærke sider.

Magleby Skolecenter tilbyder special-undervisning og specialpædagogisk bistand til elever med forskellige problemstillinger, for at fremme udvik-lingen hos elever med særlige behov. Specialundervisning og specialpæda-gogisk bistand omfatter vanskeligheder i forbindelse med indlæring, personlig assistance til praktiske opgaver, under-visning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder samt rådgivning til forældre.

Magleby Skolecenter er beliggende i et naturskønt område, nær skov og strand, og kan tilbyde et individuelt tilrettelagt undervisningsforløb til det enkelte barn/ung, ud fra de behov og problemstil-linger de måtte have. Vi kan tilbyde få elever i klasserne, god normering af faglært personale samt undervisning, der har fokus på mange forskellige indlæringsformer. Det er også mulighed for den enkelte elev, at tage 9. klasses afgangsprøve. Ud over alle de faglige tilbud, kan vi tilbyde næsten alt indenfor idræt, sejl og surf, fiskeri, mountainbike, fitness, bocart og beachvolly. Vi opfører

hvert år teater med stor succes for ele-verne. Vi har eget autoværkssted, hvor der er mulighed for, at lære om mekanik og på sigt få en læreplads.

På Magleby Skolecenter er, der ansat et dygtigt fagligt personale. Vi har udover uddannet skolelærere og pædagoger også faglærere tilknyttet, som bl.a. underviser i musik, sløjd m.m. På skolen ses også det administrative personale, pædagogisk-psykologisk konsulent, samt socialrådgiver.

På Magleby Skolecenter serveres der dagligt sund kost, og mange af vores råvarer er dyrket efter økologiske prin-cipper. Vores erfaring er, at spises der sundt, vil indlæringensevnen øges og børn og unge kan bedre arbejde koncen-treret med skolefagene.

Vores målgruppe er børn og unge fra 7-23 år, som har sociale- personlig og faglige indlæringsvanskeligheder eller har diagnoser som fx ADHD eller Tourette. Skolen kan også tilbyde STU til aldersgruppen 16-23 år. Skolen har fokus på, at ruste den unge på alle livets områder. Vi bygger videre på den enkelte elevs ressourcer, hvilket gøres i et miljø, som er aktivt og livsbekræftende.

Hvis I ønsker yderligere information kan Magleby Skolecenter kontaktes på telefon 5816 1010 eller http://www.magleby.dk. Det er også muligt at kontakte os for aftale om besøg på skolen

Magleby Skolecenter tilbyder skole/dagtilbud

Annonce


oPSlagSTavlen

Er din mailboks fuld, eller

har vi ikke din rigtige

mailadresse?

Får du aldrig mails fra PLF,

Måske har vi ikke den rigtige

adresse? send din mailadr. til:

[email protected],

Det har betydning for invitatio-

ner til netværksmøder, tema-

dage eller andre aktuelle ting, vi

sender rundt til Jer.

Ring gratis og anonymt tilBØRNETELEFONEN

på

tel: 116 111udvidet åbningstid

man-fredag 11.00 - 23.00

PLFs generalforsamling 2012

17. marts 2012 holder PLFs generalforsamling 2012.

Sæt X i kalenderen allerede nu.

PLF Sommerkursus

Næste sommerkursus bliver i 2013, og igen danner

Brydeland og Krogsgård rammen omkring PLFs

Sommerkursus.

PLFs sommerCAMP 2012

PLFs Sommercamp på Maribo Naturskole er planlagt til uge 32

(fra 6. – 10. august).

44

45


PLFs Bestyrelse 2011Formand: Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Tlf. 2782 7516 Født 1955, uddannet jurist og socialpædagog. Erhvervserfaring, Kontorchef i Kommune, juridisk konsulent i arbjdsmarkeds- organisation. Plejefamilie siden 1997 Email: [email protected]

Næstformand: Thomas Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46,2 th. 1360 København K. Tlf.: 2170 8784. Født i 1955. Civilingeniør, arbejder i trafikselska-bet Movia og er tillidsrepræsentant. Aktiv i Skole og Samfund og var landsformand fra 1998-2008. Plejefamilie siden 2000..Email: [email protected]

Kasserer: Elin Grauslund Hansen, Mølle Skovvej 104, 7080 Børkop.Tlf. 2273 6343 Født 1963. Uddannet sygeplejerske og har arbejdet som intensiv- og børnesygeplejerske. Selvlært landmand med egen svineproduktion. Plejefamilie siden 2003. Email: [email protected]

Suppleant: Henrik Juul, Løkkegravene 123 5270 Odense Tel: 6618 7790salgsingeniør og plejefamilie

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet: Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 2194 6886 Født 1955. Uddannet lægesekretær og Socialpædagog, pædagogisk diplomuddannelse og én master i voksenuddannelse. Plejefamilie siden 1992. Email: [email protected]

Bestyrelsesmedlem: Annette Vestergaard, Gartnervænget Øst 18, 5240 Odense NØ telefon 2887 3961. Uddannet socialpædagog, babymassageinstruktør og KST-terapeut. Plejefamilie siden 1988.Email: [email protected]

Suppleanet: Anne Schimming Rasmussen. Appenæs bygade 30, 4700 Næstved, tlf. 22536205.Født 1960. Sundhedsfaglig baggrund som sygehjælper, jordemoder og voksenunderviser. Opvokset med plejebørn i familien og blev selv familieplejer i 1996. I 1999 blev det min fuldtidsbeskæftigelse.

Bestyrelsesmedlem og medredaktør af PLF bladet: Marianne List Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Tlf: 2395 2500 Født i 1957. Socialpædagog. Plejefamilie siden 1983. I PLFs bestyrelse siden 2003 Familiekonsulent i en Kommune. email: [email protected]

Sekretær: Karina Eltang Tøttrup, Metavang 6, 2670 Greve. Tlf.:2537 8940. Uddannet kommunal sagsbehandler for mange år siden, derefter uddannet inden for finanssektoren, sluttede karrieren som kreditchef i 2007. Plejefamilie siden 2007. Email: [email protected]

oPSlagSTavlen


Oversigt Over PLF UdgiveLserPlejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2002, udsendt medlemblade 4 gange årligt.

Medlembladet er meget efterspurgt og vi giver vore medlemmer mulighed for, at bestille en kopi af tidligere bladudsendelser. Dette sker via hjemmesiden.

Enkelte udgaver er udsolgt som papirkopi, men kan ses via foreningens hjemmeside, hvor der også kan ses en oversigt over tidli-gere temaer.

neTværk

Plejefamliernes Landsforening, udgiver også et udvalg af små informations pjecer til plajefamilier.

Pjecerne kan bestilles via hjemmesiden.

46

47


4. Netværksgruppe Midt-Vest Birthe Kring Henneberg Brande [email protected]. Netværksgruppen Egtved Merete Lydiksen Egtved [email protected] Netværksgruppe Kolding Bodil Nørgaard Krog [email protected] Netværksgruppe Børkop Anette Andersen [email protected]. Netværksgruppe Sønderjylland Karin Terp, Sønderjylland [email protected]. Netværksgruppe Fyn Mette Juul [email protected] Dorthe Mortensen [email protected]. Netværksgruppe Storkøbenhavn

Birthe Damkjær Petersen [email protected] Netværksgruppe Lyngby ”Det grønne område” Ole Olsen [email protected]. Netværksgruppe Frederikssund Marianne Borup [email protected]. Netværksgruppe Greve Karina Eltang Tøttrup [email protected]. Netværksgruppe Næstved Lisbeth Grotfredsen, Anne Rasmussen, [email protected]. Netværksgruppen Falster Birgitte Sidor, Falster [email protected]

neTværkfor Plejefamilier

Sammenhold giver styrke

Netværk handler om at skabe og vedligeholde gode relationer, hvor du forholder dig til både at være givende og modtagende. Netværk handler ikke kun om at kunne hente noget, altså kun at modtage. Udgangspunktet må være, at du giver, men du skal også være i stand til at modtage.

De gode relationer skal plejes. Det betyder at man ikke kun deltager i net-værksmøderne, når man har et problem som man gerne vil have hjælp til. Men at man deltager løbende, er nærværende og lyttende. På den måde kan man etab-lere og vedligeholde gensidig tillid og troværdighed, der er vigtige elementer i den gode relation.

Der er netværksgrupper mange steder i landet, vi udvider løbende, når der er brug for nye grupper. Er du med i en netværksgruppe, eller har du lyst til at hjælpe med at få etableret en gruppe i dit område?

Vi hjælper dig gerne i gang, I vælger en netværksansvarlig for Jeres gruppe, den netværksansvarlige får opgaver, som at invitere og skrive aftaler ind i www.plejefamilierne.dk kalenderen.

Er du interesseret kan du kontakte for-eningen på mail: [email protected]


Informationsaften med opstart af netværksgruppe

Der er arrangeret opstartsmøde for en netværksgruppe i Skjern tirsdag den 17. januar 2012 kl. 19.00. Der sendes en mail direkte til medlemmerne med detaljer om arrangementet.

OPstArt NY NetvÆrKsgrUPPe

48

49


HVORFOR BØR JEG VÆRE MEDLEM AFPLEJFAMILIERNES LANDSFORENING?

Fordi - som medlem får du et socialt og fagligt netværk samt:

•Generalforsamling vi snakker PLF, planlægger nye tiltag og mødes med kollegaer fra hele landet.

•Netværk Landsdækkende netværk hvor plejefamilien, sammen med gode kollegaer kan udveksle erfaring og deltage i socialt samvær.

•Temadage temadagene planlægges i forbindelse med bladets tema, eller ude i netværksgrupperne. Gratis deltagelse i en række Temadag arrangeret af samarbejds partnere.

•Weekendtur weekendtur for plejeforældrene, et pusterum og tid til forkælelse.

•Plejebørnenes dag oplevelsesdag for plejebørnene.

•Frikvarteret - netværk for plejebørn se mere på hjemmesiden.

•Kids Camp - netværk for plejebørn se mere på hjemmesiden.

• Sommerland Syd hvert år den sidste fredag i skolesommerferien.

• Sommer Kursus afholdes 1 gange årligt umiddelbart efter sommerferiens start. Kursus for både plejefamilien samt børn.

• Sommercamp en uge i sommerferien med aktiviteter for hele plejefamilien.

Følg med på webkalenderen www.plejefamilierne.dk i bladet eller på hjemmesiden. Bliv aktiv i Plejefamiliernes Landsforening, det er din forening.


TemaDageFOr PLeJeFAmiLierTemaDage

SpædbarnsterapiKaroline Lindberg, pædagog, ID psykoterapeut og spædbarnsterapeut, kommer og

giver en introduktion til spædbarnsterapi.

En terapiform der også virker på større børn med traumer fra spædbarnsalderen.

Onsdag den 8. februar 2012 kl. 10.00 – 14.00

Herlufmagle Hallen Ravnstrupvej 1, HerlufmagleUnderviser: Karoline Lindberg

Tilmelding på www.plejefamilierne.dksenest fredag den 3. februar

Send en mail til [email protected] hvis du/I skal videre fra toget i henholdsvis Ringsted eller Næstved, så sørger vi for kørelejlighed.

Hvad er spædbarnsterapi? Er det "hokus pokus" eller er det ”helt nede på jorden” terapi?. Alt usagt binder energi".

Selvom det hedder spædbarnsterapi, så kan det bruges til større børn. Ordet udsprin-ger i, at der er opstået en traumatisk hændelse i barnets non-verbale alder (0-2(3) år).

Pris for deltagelse:Det er gratis for PLF medlemmer at deltage, for andre interesserede plejefamilier koster det 400 kr., der betales ved tilmeldingen.

Temadage er gratis for medlemmer

50

51


TemaDageFOr PLeJeFAmiLier

Plejefamiliens omsorg - også for sig selvAt være plejefamilie kan være et arbejde, hvor man står meget alene i forhold til store udfordringer. Det er en særlig livsform, og kan ikke sammenlignes med et

almindeligt lønarbejde.

På temadagen vil vi beskæftige os med:Hvem bliver plejefamilie? Hvorfor bliver man plejefamilie? Hvad gør det ved os

at være plejefamilie? Hvad skal der til for at kunne løfte de opgaver, plejefamilier står overfor?

Vi vil komme ind på de sårbarheder, belastende og beskyttende faktorer, som på-virker plejefamiliens mestringsevne og dermed spørgsmålet om, hvem plejer pleje-familien – eller måske mere realistisk: hvordan kan plejefamilien være opmærksom

på omsorg også for sig selv?

Oplæg ved Psykolog Birte Wedel-Brandt, der i mange år har arbejdet med plejefa-milier og anbragte børn i FFA, Familie, forebyggelse og anbringelse.

Tirsdag den 6. marts 2012 kl. 10.00 – 14.00 FFA Kongevejen 47, Fredensborg Underviser: Birthe Wedel-Brandt

Tilmelding på www.plejefamilierne.dkDer vil være kaffe, te, frugt og frokost.

I vil høre nærmere pr. mail, men tilmeld jer allerede nu på www.plejefamilierne.dk

Tilmelding senest d 20. februar 2012.




TemaDageMit plejebarn er omsorgssvigtet – men erdet

også hjerneskadet - og hvad så?Kurset vil sætte fokus på den nyere forskning vedrørende tidlig omsorgssvigts

betydning for den hjernemæssige udvikling.

Nyere forskning viser, at der kan ske organiske forandringer i hjernen, når et lille barn udsættes for tidligere og langvarige stresstilstande, som de der forekommer i

forbindelse med alvorlige og vedvarende omsorgssvigt.

Forståelsen af plejebarnet og tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis bør derfor tage højde for både de følelsesmæssige, sociale og eventuelle neuro kognitive konsekvenser, som kan være foranlediget af det tidligere og alvorlige

omsorgssvigt.

Der vil desuden blive sat fokus på pædagogiske metoder og anbefalinger i forhold til at være plejefamilie for et barn med denne problemstilling – ligesom den særlige

problematik omkring barnet mellem 2 familier vil blive belyst i relation til de neurokognitive vanskeligheder.

For eksempel vil det ”kendte” problem – at barnet reagerer uhensigtsmæssigt efter kontakt med biologiske forældre blive belyst.

Kursus formen vil primært bestå af oplæg, men der vil være mulighed for fælles drøftelse af egne erfaringer/problemstillinger – samt mere teoretiske spørgsmål.

Underviserer cand. psych. Marianne Verdel – specialist og supervisor i børneneuropsykologi.

Det er gratis for PLF medlemmer at deltage, for andre interesserede plejefamilier koster det 775 kr., betales ved tilmeldingen.

Tilmeldingsfristen senest d. 15. marts 2012 på www.plejefamilierne.dk

Tirsdag den 24. april 2012 kl. 9.00 – 15.00 VITA S lokaler - HOLLÆNDERVEJ 2, KOLDING.

Tilmelding på www.plejefamilierne.dk

Fonden Vita – center for socialt arbejde fortsætter samarbejdet med PLF om at udbyde relevante kurser til plejeforældre.I foråret 2012 arrangeres 2 temadage/kurser for plejeforældre.


52

53





Samtale med plejebarnetBarnet kommer ofte i loyalitetskonflikt mellem forældre og plejeforældre, og har ofte oplevet svigt, sorg og tab – erfaringer. For plejebarnet kan det være gavnligt og hjælpsomt at dele sin historie og sine nutidige oplevelser med forstående og

anerkendende voksne.

Barnets oplevelser kan være forbundet med smertelige følelser, der kan være vanskeligt at italesætte.

Hvordan kan vi som voksne: • Vise interesse, uden at barnet føler sig udfrittet.• Stille befordrende åbne spørgsmål.• Undgå vurderinger og fordømmelse i samtalen.• Kommunikere, uden at barnet føler skyld.• Tage hensyn til barnets alder og udviklingsniveau.• Gribe nuét i samspillet med plejebarnet.• Møde barnet i den indre konflikt, der kan opstå i forbindelse med

samvær med sine forældre.• Lave en ”livsbog” sammen med barnet.Kursusdagen vil veksle mellem teori, dialog og gruppearbejde.

Undervisere er Psykolog Birgit Fink (Fie) og pæd. og fam.ter. Anton Niemann. Begge er ansatte på behandlingsinstitutionen Ehlershjemmet.

Tilmeldingsfristen senest d. 15. marts 2012 på www.plejefamilierne.dk

Torsdag den 24. maj 2012 kl. 9.00 – 15.00 VITA S lokaler - HOLLÆNDERVEJ 2, KOLDING.



bogomTalerSårbare børn og unge

Psykiatrifonden v/ Bjarke Nanstrøm Jensen kommer og fortæller om sårbare børn og unge herunder ADHD.

Der vil være både teori og praktiske råd til hverdagen.

Tisdag den 17. april 2012 kl. 10.00 – 14.00

Herlufmagle Hallen Ravnstrupvej 1, HerlufmagleUnderviser: Karoline Lindberg


Send en mail til [email protected] hvis du/I skal videre fra toget i henholdsvis Ringsted eller Næstved, så sørger vi for kørelejlighed.




54

55


bogomTalerEn berigende og lærerig bog. Må den blive læst af mange forældre og pædagoger. Eventyret om smukke Mugge ? den svage dreng i gruppen. Bogen kan bruges både til højtlæsning og aktivering af børnene. Opslagsbog med masser af gode ideer til leg med børn."

Ergoterapeut Kirsten TeichertSansebørn og Sansetrolde - en gør det selv bog for børn og voksne70 sider incl. CD indtalt af skuespiller Mads Knarreborg kr.: 225,00Bestilles på: www.helseinstitut.dk Bogen er på vej i en udgave, der kan bruges som klassesæt.

Hudløst ærlige beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst fyldt med svigt, vold og overgreb fra de voksne omkring hende. Lisbeth Zornig Andersen, der er formand for Børnerådet, skildrer

med barnets øjne sin egen opvæks med hverdagens rædsler i det under-Danmark, som er skjult for de fleste. En hverdag fyldt med knytnæver, blod, misbrug, straf, sult, stank og frygt. En far, der forsvandt, en stedfar, der gjorde ondt, en mor, der svigtede. Vi følger skridt for skridt hvordan hendes brødre bliver brudt ned i et hjem, hvor man fik noget at spise, hvis man kunne samle maden op fra kogende vand, hvor et enkelt ord ved middagsbordet betød sengen, hvor en plukket blomme i haven betød røvfuld i enerum? og det, der var værre. En barndom tilbragt på værtshuse, på børnehjem og på ungdomsinstitutioner. Usentimentalt og uhyggeligt detaljeret folder Lisbeth Zornig Andersen en brutal virkelighed ud, hvor ingen voksne greb ind for at hjælpe den altid tavse, snavsede, magre pige med vorter på hænderne og kronisk øjenbetændelse. Indtil hun blev gammel nok til at bruge vreden og tage livet i egne hænder. Det er også Lisbeth Zornig Andersens opråb til os andre. Hvad enten man professio-nelt arbejder med børn eller bare er en medborger. Hjælp disse børn!

Lisbeth Zornig Andersen fortæller om en opvækst fyldt med fortvivlelse, knytnæver, blod, frygt, misbrug, straf, sult og stank. En beretning om hendes far, hendes brødre, hendes stedfar, hendes mor

og en opvækst i under-Danmark.Bogen er til dig, der vil vide mere om for-manden for Børnerådet og om hvordan en dansk opvækst også kan se ud.Dette er Lisbeth Zornig Andersens første bog.

Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Email: [email protected] www.plejefamilierne.dk

Næste nummer af PLF-bladet udkommer marts 2012

tema: rumme og rammePraktisk pædagogisk hverdag med plejebørn - både de stille og de udadvendte plejebørn.

Hvordan rummes og rammes de i en hverdag uden at blive gjort forkerte.

Deadline for materiale til næste blad er 1. februar 2011

ISS

N: 1902-0678

Documents

Plejefamilier i Danmark -formål, opgaver, rammer og vilkår