Borgeres holdning til dyrekloning

Af Rikke Pedersen ⏐Ulla Vincentsen ⏐ Ida-Elisabeth AndersenTeknologirådet for BioTIK-sekretariatet

København 2004

1

Indholdsfortegnelse Forord........................................................................................................................... 4

Indledning .................................................................................................................... 5

Baggrund for projektet..................................................................................................................6

Fra BioTIK-gruppens etiske kriterier til spørgsmål til borgere om dyrekloning ...................7

Interviewmøder ..............................................................................................................................8

Præsentation af resultaterne – læsevejledning............................................................................9

2. Undersøgelsens deltagere...................................................................................... 10

Hvem var deltagerne?..................................................................................................................10

Opsummering ...............................................................................................................................13

3. Metode .................................................................................................................... 14

BioTIK-gruppens etiske kriterier...............................................................................................14

Kombination af kvalitativ og kvantitativ metode .....................................................................14

Interviewmødernes forløb ...........................................................................................................16

Gyldighed og pålidelighed i spørgeskemaundersøgelsen .........................................................16

Fordele og ulemper ved at bruge elektronisk spørgeskema.....................................................18

Gruppeinterview ..........................................................................................................................19

Konklusion....................................................................................................................................20

4. Økonomisk og kvalitativ gavn.............................................................................. 21

Borgernes holdninger til ”gavn” og ”væsentlighed” ................................................................21

Formål med dyrekloning .............................................................................................................23

Holdninger og køn........................................................................................................................25

Dyrekloning med det formål at forske i menneskers sygdomme.............................................27

Dyrearter der må foretages kloning på......................................................................................28

Dyrekloning med det formål at producere fødevarer...............................................................28

Argumenter fra de åbne bokse i spørgeskemaet og fra gruppeinterviewene.........................29

Delkonklusion...............................................................................................................................31

5. Værdighed, autonomi, integritet og sårbarhed .................................................. 33

Hvor afgørende er hensynet til dyrs velfærd?...........................................................................34

Hvor afgørende er hensynet til langsigtede risici?....................................................................37

Anbefaling til forskerne: Træd varsomt! ..................................................................................43

Delkonklusion...............................................................................................................................44

2

6. Retfærdighed og rimelig fordeling af goder og byrder ..................................... 45

Hvem skal have gavn af dyrekloning? .......................................................................................45

Vigtigst at gavne uhelbredeligt syge og befolkningen i den 3. Verden....................................46

Næstvigtigst at gavne folk med livsstilssygdomme og dig selv eller dine nærmeste ..............48

Mindst vigtigt at gavne enkelte producenter og forhandlere...................................................51

Hvem skal have gavn af dyrekloning sammenholdt med, om man peger på alternative løsninger........................................................................................................................................52

Delkonklusion...............................................................................................................................52

7. Medbestemmelse og åbenhed i beslutningsprocesser ........................................ 54

Hvem skal deltage? Og hvordan kan det foregå? .....................................................................55

Er det et spørgsmål om tillid til forskere og politikere?...........................................................57

International regulering ..............................................................................................................59

Mærkning af medicin og fødevarer, hvortil der er brugt dyrekloning...................................61

Delkonklusion...............................................................................................................................63

8. Diskussion............................................................................................................... 64

Borgernes brug af BioTIK-gruppens etiske kriterier...............................................................64

Holdninger og erfaringer ............................................................................................................64

Borgernes brug af BioTIK-gruppens etiske kriterier...............................................................69

Delkonklusion...............................................................................................................................70

9. Konklusion ............................................................................................................. 72

En kort opsummering af analyseresultaterne:..........................................................................72

Forbindelsen mellem borgernes holdninger og BioTIK-gruppens etiske retningslinier.......74

Evaluering af metode-udvikling .................................................................................................75

3

Forord I en redegørelse til Folketinget i foråret 2000 om etik og genteknologi anbefalede regeringen, at der igangsættes et arbejde med at udvikle og afprøve metoder, der kan medvirke til aktivt at inddrage bredere kredse af befolkningen i vurderingen af de etiske aspekter ved principielt nye anvendelser af genteknologi. Redegørelsen fulgte op på BioTIK-gruppens debatoplæg: ”De genteknologiske valg. Et debatoplæg udarbejdet af BioTIK-gruppen”, Erhvervsministeriet, juni 1999. BioTIK-gruppens debatoplæg præsenterede et sæt af etiske kriterier, som udvalget vurderede, gav en dækkende oversigt over de etiske spørgsmål, som kan kræves besvaret i forbindelse med principielt nye anvendelser af genteknologi. BioTIK-sekretariatet bad herefter Teknologirådet om at afprøve, om kriterierne kunne anvendes som baggrund for at lave et dækkende spørgeskema vedrørende borgeres stillingtagen til principielt nye anvendelser af genteknologi. Det blev senere besluttet at bruge dette spørgeskema i forbindelse med borgerkonsultationer, hvor man spørger borgere om deres holdninger til en konkret anvendelse af genteknologi. Denne rapport præsenterer resultaterne fra en sådan borgerkonsultation i form af fire interviewmøder i Herning, Svendborg, Slagelse og Storkøbenhavn, hvor i alt 111 borgere har besvaret spørgsmål og deltaget i diskussioner om holdninger til dyrekloning. Teknologirådet har gennemført undersøgelsen for BioTIK-sekretariatet i efteråret 2003. Projektet omfatter desuden et metodeudviklingsprojekt, som afrapporteres endeligt 1. marts 2004. Som støtte til projektet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Poul Hyttel, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Pernille Kaltoft, Danmarks Miljøundersøgelser Torben Hviid, Universitetet i Oslo Erling Jelsøe, Roskilde Universitetscenter Hans-Jørgen Nilsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Mette Gjerskov, BioTIK-sekretariatet Lars Klüver, Teknologirådet Projektarbejdet er udført af: Rikke Pedersen, Teknologirådet Ulla Vincentsen, Teknologirådet Ida-Elisabeth Andersen, Teknologirådet

4

Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne fra en undersøgelse af borgeres holdning til dyrekloning, som Teknologirådet i efteråret 2003 har gennemført i et samarbejdsprojekt med BioTik-sekretariatet under Forbrugerstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet. Projektet omfatter et metodeudviklingsprojekt, som afrapporteres endeligt 1. marts 2004, samt en undersøgelse af borgeres holdninger til dyrekloning. Undersøgelsen, som er gennemført i november 2003, omfatter 111 personer, som har besvaret et spørgeskema samt deltaget i gruppeinterview fordelt på 16 grupper. Metoden kaldes ”interviewmøde”, og en del af projektet har bestået i at udvikle denne metode. Mere overordnet omfatter hele projektet:

• udvikling af en skabelon, hvor BioTIK gruppens etiske kriterier1 omsættes til spørgsmål til borgere om etik i forbindelse med nye anvendelser af genteknologi

• konstruktion af et spørgeskema om en konkret ny anvendelse af genteknologi på baggrund af skabelonen

• anvendelse af spørgeskemaet til en undersøgelse af borgeres holdninger til en konkret ny anvendelse af genteknologi

Spørgeskemaet anvender således etiske kriterier til vurdering af mulige fordele og ulemper ved en ny teknologi og stiller desuden spørgsmål om, hvilke grupper i samfundet som bør deltage i debat om og vurdering af teknologi. Metoden er udformet, så den kan anvendes indenfor BioTIKs arbejdsområde: genteknologi anvendt på dyr og fødevarer. Denne rapport indeholder resultaterne fra en undersøgelse af borgeres holdninger til dyrekloning, hvor spørgeskemaet er blevet anvendt. Emnet for undersøgelsen er dyrekloning, da der er igangsat et lovforberedende arbejde med henblik på udarbejdelse af et lovforslag i folketingssamlingen 2003-2004. Lovforslaget skal fastsætte regler for forskning i dyrekloning og tilknyttede teknologier. Som støtte til projektet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Poul Hyttel, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Pernille Kaltoft, Danmarks Miljøundersøgelser Torben Hviid, Universitetet i Oslo Erling Jelsøe, Roskilde Universitetscenter Hans-Jørgen Nilsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Mette Gjerskov, BioTIK-sekretariatet Lars Klüver, Teknologirådet Projektarbejdet er udført af: Rikke Pedersen, Teknologirådet Ulla Vincentsen, Teknologirådet Ida-Elisabeth Andersen, Teknologirådet

1 ”De genteknologiske valg. Et debatoplæg udarbejdet af BioTIK-gruppen”, Erhvervsmininsteriet, juni 1999. Kriterierne findes i bilag 5

5

Erling Jelsøe og Hans Jørgen Nielsen har medvirket som rådgivere og givet uvurderlig støtte og rådgivning i forbindelse med planlægning og gennemførelse af projektet, herunder ikke mindst i forbindelse med tolkning og analyse af det omfattende materiale. Erling Jelsøe har endvidere deltaget aktivt i alle fire interviewmøder, hvor han har givet en kort introduktion til deltagerne om dyrekloning, samt fungeret som interviewer i den ene af mødets fire grupper. Klaus Munk, FTF, har tålmodigt og hurtigt sørget for at omsætte vores spørgeskemakrav til et velfungerende elektronisk spørgeskema. Tak til arbejdsgruppen og alle medvirkende for konstruktiv indsats. Baggrund for projektet I en redegørelse til Folketinget i foråret 2000 om etik og genteknologi anbefalede regeringen, at der igangsættes et arbejde med at udvikle og afprøve metoder, der kan medvirke til aktivt at inddrage bredere kredse af befolkningen i vurderingen af de etiske aspekter ved principielt nye anvendelser af genteknologi. Det foreliggende projekt følger op på denne anbefaling. BioTIK-gruppens debatoplæg præsenterede et sæt af etiske kriterier, som udvalget vurderede, gav en dækkende oversigt over de etiske spørgsmål, som kan kræves besvaret i forbindelse med principielt nye anvendelser af genteknologi. BioTIK-sekretariatet bad herefter Teknologirådet om at afprøve, om kriterierne kunne anvendes som baggrund for at lave et dækkende spørgeskema vedrørende borgeres stillingtagen til principielt nye anvendendelser af genteknologi. Det blev senere besluttet at bruge dette spørgeskema i forbindelse med borgerkonsultationer, hvor man spørger borgere om deres holdninger til en konkret anvendelse af genteknologi. Hensigten med borger-konsultationer er at få mere viden om, hvordan borgere vurderer anvendelsen af genteknologi, og om hvilke kriterier de anvender i deres vurderinger. Derved afspejles, hvad man kunne kalde en dansk etisk holdning til anvendelserne, hvilket vil kunne få betydning på flere måder, eksempelvis:

• Som et transparent og troværdigt bidrag til den offentlige debat. • Som en grundig og helhedsorienteret offentlig vurdering man kan spejle andres vurderinger

ind i. • Som et bidrag til klar kommunikation af danske borgeres/forbrugeres ønsker til

genteknologi som sådan – hvad der lægges vægt på, og hvor der er imødekommenhed overfor de interessenter, der lancerer teknologien.

• Som et bidrag til den samtale mellem borgere og virksomheder, som er afgørende for at skabe en ”holdbar pagt” om anvendelse af genteknologi

• Som en præsentation af danske borgeres/forbrugeres vurderinger i international sammenhæng.

En vision på længere sigt er, at gode erfaringer med en sådan systematisk vurdering af etiske problemstillinger kunne føre til, at etiske kriterier kan indgå i mere administrative procedurer omkring anvendelse af teknologi.

6

For at vurderingerne kan indgå som et grundigt, helhedsorienteret og transparent bidrag til den offentlige samtale om genteknologi, er det et krav til konsultationerne, at svarene gives på et veloplyst grundlag, og at de er velovervejede. Det er med andre ord vigtigere at få reflekterede svar end at få refleks-svar fra konsultationerne. Det var oprindeligt hensigten at gennemføre undersøgelsen ved hjælp af et såkaldt Choice Questionaire spørgeskema. Det viste sig imidlertid at være for kompliceret at producere et sådant skema, når skemaet både var bundet til at skulle oversætte BioTIK gruppens etiske kriterier til spørgsmål, som kunne besvares af bredt udvalgte borgere og skulle belyse flere forskellige anvendelser af dyrekloning. I stedet blev det besluttet at kombinere anvendelsen af et standardspørgeskema med gruppeinterview, hvor deltagerne kunne uddybe synspunkter og vurderinger. Metoden kaldes Interviewmøde. Fra BioTIK-gruppens etiske kriterier til spørgsmål til borgere om dyrekloning Som projektideen er udformet ligger der en dobbelt opgave i gennemførelsen:

• at undersøge om de etiske kriterier, som er udformet af BioTIK-gruppen, kan genfindes i virkeligheden – i borgeres holdninger til genteknologi

• at undersøge borgeres holdninger til dyrekloning: hvilke betingelser der ifølge borgerne skal være opfyldt for, at dyrekloning er acceptabelt

Opgaven kan principielt løses på mange måder. I dette projekt lå det i kortene, at redskabet skulle være et spørgeskema, hvor BioTIK-gruppens kriterier oversættes til spørgsmål, som borgere kan svare på. Efter at skemaet var blevet udviklet, blev det brugt til at undersøge borgeres holdninger til dyrekloning. Skemaet blev suppleret med gruppeinterview med henblik på:

• at sikre, at borgerne kunne forstå og anvende spørgsmålene • for at uddybe borgernes svar • at sikre den efterfølgende tolkning af resultaterne

BioTIK-gruppens etiske kriterier kan betragtes som nogle kategorier af spørgsmål, der giver et overblik over de etiske implikationer af nye anvendelser af genteknologi. De kan derfor bruges som udgangspunkt for opstilling af et forholdsvis standardiseret spørgeskema (en skabelon), som siden hen kan tilpasses til vurdering af konkrete emner. Første del af projektet bestod i at udvikle en skabelon, en grundmodel til et spørgeskema. Arbejdet bestod derfor i at ”oversætte” alle de etiske kriterier samt overveje, i hvilket omfang de kunne anvendes og oversættes til relevante spørgsmål. Ved oversættelsen af de etiske kriterier har det været nødvendigt at reducere den kompleksitet og mangetydighed, som ligger i dem. Kriterierne er formuleret meget bredt, og de begreber, der er indeholdt i dem, kan fortolkes forskelligt fra person til person. Det gælder for eksempel begreber som kvalitativ og kvantitativ gavn, respekt og værdighed, livskvalitet og sårbarhed m.v. Denne oversættelse har været den vanskeligste del af opgaven. Efter at have lavet en grundlæggende model eller skabelon for oversættelsen, skulle denne tilpasses emnet dyrekloning. Kriterier for udvælgelse af emner til spørgsmål om dyrekloning har været:

7

• de overordnede afvejninger mellem formål, risici og konsekvenser, der ligger i de etiske kriterier

• de anvendelser og formål samt risici og konsekvenser, som forskerne mener er realistiske og vigtige at diskutere i forbindelse med dyrekloning

• de forestillinger og argumenter, som præger den aktuelle debat om dyrekloning Det spørgeskema, som er blevet brugt i nærværende undersøgelse, er et resultat af denne første fase i projektarbejdet (spørgeskemaet kan ses i bilag 7). Selve skabelonen; grundmodellen, som også skal kunne bruges til konstruktion af spørgeskemaer om andre anvendelser af genteknologi, afrapporteres som allerede nævnt i en kommende rapport. Efter at spørgeskemaet var produceret, testet i en pilotundersøgelse og revideret, var der følgende delopgaver tilbage i forberedelsesfasen:

• Udvikling af inddateringssystem, baseret på papir- og internetbaseret inddatering • Udvikling af tolkningsprocedurer

Interviewmøder Interviewmøderne blev gennemført i november 2003 med 26 – 29 deltagere pr. møde, fire forskellige steder i landet. Møderne forløb efter samme mønster:

• deltagerne blev budt velkommen og fik en introduktion til emnet dyrekloning, lovgivning m.v.

• deltagerne besvarede spørgeskemaet, enten elektronisk på computer, som flertallet foretrak, eller i papirversion

• deltagerne blev inddelt i fire grupper a 6-8 personer, hver med en interviewer, og fortalte herefter om, hvordan det var at arbejde med spørgeskemaet og især, om overvejelser og dilemmaer, som de var stødt ind i under udfyldelsen af skemaet.

Resultaterne af den foreliggende undersøgelse kan ikke betegnes som repræsentative for befolkningen og skal derfor ikke måles efter denne målestok. Ganske vist har vi inviteret et stort, tilfældigt udvalg af borgere, men det er ikke tilfældigt, hvem der har ønsket at medvirke. Det udelukker dog ikke, at man ved en almindelig, repræsentativ survey ville kunne få de samme resultater. Den foreliggende undersøgelse giver et fyldigt billede af holdninger og vurderinger i en bredt og tilfældigt rekrutteret gruppe af borgere, som er så engagerede i debat om teknologi- og samfundsudvikling, at de har villet bruge en aften på emnet. Dette engagement betyder, at den pågældende gruppe borgere kan antages at fungere som meningsdannere i forhold til den øvrige del af befolkningen, og derfor er det vigtigt for politikere og forskere at lytte til og gå i dialog med denne gruppe. I rapporten omtales deltagerne i undersøgelsen som ”borgere” i stedet for det mere tekniske ”respondenter”. Det skyldes, at denne undersøgelse kan forstås som en borgerkonsultation, men borgerne udtaler sig naturligvis ikke på hele befolkningens vegne.

8

Præsentation af resultaterne – læsevejledning Efter indledningen følger en præsentation af undersøgelsens deltagere og et metodeafsnit. Dernæst følger fire kapitler (kapitel 4-7), hvor resultaterne præsenteres og analyseres. Analysekapitlerne er struktureret efter samme principper, som BioTIK-gruppen strukturerer de etiske kriterier efter. Disse fordeler sig på:

• Økonomisk og kvalitativ gavn • Autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed • Retfærdig og rimelig fordeling af goder og byrder • Medbestemmelse og åbenhed i beslutningsprocesser

Opdelingen er brugt som et praktisk hjælpemiddel og for at bevare en ”navlestreng” til de etiske kriterier. Det er klart, at den slags vurderinger ikke følger en sådan opdeling, men er baseret på en samlet afvejning af alle kriterier. De analytiske kapitler fokuserer på resultaterne af undersøgelsen og ikke på at sammenligne borgernes etik med BioTIK-gruppens. Tilnærmelser til en sådan sammenligning kommer i kapitel 8, hvor vi inddrager BioTIK-gruppens etiske kriterier med henblik på at diskutere sammenhængen mellem BioTIK-gruppens og borgernes syn på etik. I kapitel 9 bringes hovedkonklusionen for undersøgelsen. Rapporten omfatter desuden en række bilag, som læseren kan bruge til at dykke ned i datamaterialet: Oversigt over bilag: Bilag 1: Oversigt over tabeller vist i rapporten Bilag 2: Tabeller, der henvises til i rapporten Bilag 3: Åbne tekstboks-kommentarer Bilag 4: Frekvenstabeller over samtlige besvarelser i spørgeskemaet Bilag 5: BioTIK-gruppens etiske kriterier som ramme for analysen Bilag 6: Spørgeskemaets struktur og indhold Bilag 7: Spørgeskemaet Til slut et lille forbehold: indsamling, analyse og tolkning at datamaterialet i undersøgelsen er foregået under et voldsomt tidspres. Såvel det kvantitative som det kvalitative datamateriale kunne have fortjent en mere intensiv og omfattende analyse, end den vi har haft ressourcer til at gennemføre i denne rapport. De hovedresultater og –konklusioner som præsenteres her, vil vi dog gerne stå ved. God læselyst! Rikke Pedersen, Ulla Vincentsen og Ida-Elisabeth Andersen Teknologirådet, januar, 2004.

9

2. Undersøgelsens deltagere Undersøgelsen har opfyldt en målsætning om at gennemføre fire interviewmøder fordelt på fire forskellige kommuner i landet og med 25 deltagere hvert sted. Baseret på tidligere erfaringer i Teknologirådet er der kalkuleret med en 20% frafaldsprocent, således at der til hvert af interviewmøderne er overbooket ved at invitere godt 30 personer. I den forbindelse er det samlede deltagerantal på 111 borgere lidt højere end forventet. Interviewmøderne er af praktiske grunde afholdt i hhv. Herning, Svendborg og Slagelse kommune samt Københavnsområdet.2 For hvert af de fire områder er der, via CPR-registret, lavet en tilfældig udtrækning på 1000 borgere i alderen mellem 18 og 80 år. Disse 4000 borgere modtog invitation til at melde sig til interviewmødet, som fandt sted en hverdagsaften fra kl. 17-20. Det viste sig at være svært at tiltrække borgere til interviewmøderne. Kun 35-40 borgere fra hvert lokalområde sagde ja til invitationen. Alle som tilmeldte sig fik derfor buddet om at deltage, og størsteparten af dem kom og var med. Med så lav en deltagelsesprocent kan undersøgelsen derfor naturligvis ikke gøre krav på at være repræsentativ for befolkningen. Det må derimod antages, at de deltagende borgere er personer, der er særligt engagerede i at få indblik i og indflydelse på debat og beslutninger om nye anvendelser af genteknologi. Nedenstående kommentar fra et af gruppeinterviewene illustrerer, at i hvert fald nogle borgeres selvforståelse også harmonerer med dette billede af deltagergruppen:

der er jo en grund til at vi har meldt os - hvis man aldrig havde hørt om kloning ville man nok ikke have meldt sig

Trods sandsynligheden for, at undersøgelsens deltagere udgøres af særligt interesserede og informerede borgere, er det dog alligevel interessant at vide, om de skiller sig ud på andre måder?

Hvem var deltagerne? For at få et indtryk af, hvem deltagerne var, er deltagergruppens fordeling sammenlignet med hele befolkningen på baggrundsvariable som bl.a. køn, alder og politisk tilhørsforhold. For de enkelte baggrundsvariable er der desuden også set på, om disse er præget af en specielt positiv eller specielt negativ holdning til dyrekloning. En over- eller underrepræsentation af forskellige grupper vil formentligt være ret ligegyldig, hvis disse grupper hverken er præget af særligt positive eller negative holdninger til dyrekloning. Modsat er det problematisk, hvis eksempelvis en gruppe, der er overrepræsenteret i undersøgelsen samtidigt har en markant positiv eller negativ holdning til dyrekloning. For at teste, hvorvidt dette er svarene på spørgsmål 35 i spørgeskemaet om, hvorvidt man overordnet set er for eller imod dyrekloning eller, hvorvidt man tager stilling til området fra sag til sag, omkodet på en sådan måde, at en tilkendegivelse af at være ’for’ giver +100, ’sag til sag’ giver 0 og ’imod’ giver værdien –100. Herved er det muligt at skabe sig et overblik over, hvor langt de forskellige grupper, fordelt på baggrundsvariable, ligger fra gennemsnittet. Det er vigtigt at understrege, at denne test ikke er en repræsentativitetstest, en sådan ville være meningsløs at udføre på dette lille materiale. Den skal snarere give et billede af holdninger til 2 Det skal tilføjes, at Københavnsområdet er defineret som HT-området, der udover Københavns og Frederiksberg kommuner omfatter 18 omegnskommuner.

10

dyrekloning i denne deltagergruppe fordelt på baggrundsvariable, samt give en ide om, hvor de vigtigste skævheder er i gruppen sammenlignet med befolkningens fordeling. Køn, alder og geografisk placering Resultatet for hhv. køn, alder og geografisk placering fremgår af nedenstående tabel: Tabel 2-1. Køn, alder og geografisk placering

Andel i materialet

Andel i befolkningen

Forskel mellem andel i befolkningen og andel i materialet

Overvægt i positiv eller negativ holdning i gruppen.

Køn (befolkningen over 15 år)

Mænd 49 49 0 +23

Kvinder 51 51 0 -31

Alder (befolkningen over 15 år)

Under 40 år 23 41 -18 -4

40 -59 år 51 34 +17 -5

60 år eller mere 27 25 +2 -3

Geografi (befolkningen over 16 år)

Hovedstadsområdet 25 34 -9 -11

Øerne 51 20 +31 - 5

Jylland 23 46 -23 -20

Tabellen viser for det første, at kønsfordelingen, sammenlignet med den samlede danske befolkning, er perfekt. En skævhed ville her have været alvorlig, da der i materialet synes at være en betragtelig forskel mellem mænds positive og kvinders negative indstilling til dyrekloning. Med hensyn til alder er situationen modsat, idet der er en klar underrepræsentation af de yngre årgange til fordel for de midaldrende, men til gengæld er denne skævvridning uden betydning, fordi indstillingen til dyrekloning ikke varierer systematisk efter alderstrin. Som allerede nævnt er udvælgelsen af de fire lokalområder foretaget af praktiske grunde for at kunne samle deltagere fra det samme område til hvert af interviewmøderne. Det er derfor ikke meningsfuldt at sammenligne undersøgelsens billede af holdningernes geografiske fordeling med hele landet. Arbejde og uddannelse Hvad angår deltagergruppens fordeling efter arbejds- og uddannelsespositioner er der - som det fremgår af tabellen nedenfor - betragtelige forskelle i holdningen til dyrekloning hos hhv. selvstændige, lønmodtagere og personer uden arbejdsmarkedstilknytning. Da der - både iblandt deltagerne og i befolkningen som helhed - kun er få selvstændige, er det imidlertid forskellene mellem arbejdsmarkedsaktive (selvstændige og lønmodtagere) og personer uden

11

arbejdsmarkedstilknytning, der tæller, og her er fordelingen i deltagergruppen tæt på det, som gælder for befolkningen som helhed, så interviewmødet har ikke specielt tiltrukket deltagere som er arbejdsmarkedsaktive eller deltagere som er udenfor arbejdsmarkedet. Til gengæld er der meget store uddannelsesmæssige skævheder i form af en voldsom overrepræsentation af borgere med en studentereksamen el. lign.. Denne overrepræsentation synes dog at være uden betydning, fordi holdningerne ikke ser ud til at fordele sig efter uddannelsesstatus. Samlet giver hverken arbejds- eller uddannelsesposition derfor grund til bekymring med hensyn til, hvordan deltagergruppen er sammensat. Tabel 2-2. Arbejde og uddannelse.

Andel i materialet

Andel i befolkningen

Forskel mellem andel i befolkningen og andel i materialet

Overvægt i positiv eller negativ holdning i gruppen

Arbejdsmarkedstilknytning (befolkningen over 15 år)

Selvstændig 9 5 +4 +11

Lønmodtager 59 58 +1 +2

Ingen arbejdsmarkedstilknytning 32 37 -5 -13

Almen uddannelse (befolkningen over 14 år)

Student, HF, HTX mm. 51 24 +27 -4 Lavere 49 76 -27 -6

Politisk tilhørsforhold I afdækningen af politisk tilhørsforhold er borgerne blevet spurgt om, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var valg i morgen. Til sammenligning eksisterer der ikke tilsvarende tal for den samlede danske befolkning. Derfor er der i første omgang (1) set bort fra vælgere uden parti-præferencer for efterfølgende (2) at sammenligne partifordelingen blandt de resterende med resultaterne fra folketingsvalget 2001. Det skal i den forbindelse bemærkes, at opinionsundersøgelserne på tidspunktet for denne undersøgelse (november 2003) ikke viste store forskydninger i vælgernes partipræferencer siden valget i 2001. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel: Tabel 2-3. Politisk standpunkt sammenlignet med resultater fra Folketingsvalget 2001

Vælgere med partipræference:

Andel i materialet

Andel i befolkningen

Forskel mellem andel i befolkningen og andel i materialet

Overvægt i positiv eller negativ holdning i gruppen

Venstrefløj (EL+SF) 23 9 +14 -33 Socialdemokratiet 20 29 -9 +26

Radikale Venstre 14 5 +9 +18

Venstre 21 31 -10 +25 Konservative 5 9 -4 * Dansk Folkeparti 15 13 +2 -7 Andre partier 3 5 -2 0 Uden for sammenligningen med hele befolkningen:

Sofavælgere, vælgere uden partipræf. 14 * * -43

12

Ovenstående tabel viser en meget klar overrepræsentation af venstrefløjen og Det radikale Venstre og en lige så stor underrepræsentation af Socialdemokratiet og Venstre. For de øvrige partier er afvigelserne mindre. Med hensyn til de overordnede holdninger til dyrekloning synes der imidlertid ikke at være et entydigt venstre-højre mønster. Derimod fremkommer der et helt andet og meget mere tydeligt mønster ligeså snart man inddrager vælgerne uden partipræferencer (se tabellens nederste række), hvilket fremgår af nedenstående: Vælgere uden partipræferencer: Voldsomt imod dyrekloning Vælgere hos fløjpartier (venstrefløj+ Dansk Folkeparti): Imod, til dels klart imod dyrekloning Vælgere hos S, RV, V og Kr: Klart for dyrekloning Såfremt man kan tale om et mønster, går det ikke på en venstre-højre-opdeling, men på en centrum-periferi-opdeling, forstået på den måde, at vælgere, der knytter sig til partisystemets centrum, i udpræget grad er for dyrekloning, mens vælgere, der ligger udenfor det politiske centrum (fløj-partierne og, i særlig grad, vælgere uden parti-præferencer) i udpræget grad er imod dyrekloning. Opsummering Som før nævnt er materialet ikke repræsentativt for befolkningen. Den lave tilmeldingsprocent giver grund til at tro, at det er de særligt engagerede, som har meldt sig til interviewmøderne. Dette kapitel har derfor blot givet et billede af, hvem denne gruppe omfatter, samt hvilke holdninger man finder i denne gruppe. Når der ses bort fra deltagernes geografiske sammensætning, som er ”født skæv” på grund af beslutningen om, at deltagerne skulle samles til interviewmøder i fire lokalområder, er de vigtigste skævheder i deltagersammensætningen i forhold til befolkningen, at gruppen indeholder for få unge og for mange med et uddannelsesniveau på studentereksamen og derover. Dette synes imidlertid ikke at have betydning for de holdninger til dyrekloning, som findes i denne gruppe, idet holdningerne tilsyneladende ikke hænger sammen med alder og uddannelsesniveau. Deltagergruppen er skæv med hensyn til partipræferencer, idet der er for mange deltagere fra venstrefløjen og fra det radikale venstre samt deltagere uden partipræferencer i forhold til stemmernes fordeling ved sidste folketingsvalg. Dette kan have betydning for billedet af holdningerne hos denne gruppe deltagere, idet deltagere fra venstrefløjen og deltagere uden partipræferencer overordnet forholder sig mere negativt til dyrekloning end gennemsnittet af denne deltagergruppe. Derimod er fordelingen på køn og arbejdsmarkedstilknytning i rimelig god overensstemmelse med befolkningens fordeling. Kønsfordelingen i gruppen er helt perfekt med cirka 50% fra hvert køn, hvilket er vigtigt, fordi de deltagende kvinder forholder sig langt mere skeptisk og negativt til dyrekloning end de deltagende mænd. Sammenfattende ser det ud til, at mens den politiske skævhed kan pege i retning af, at undersøgelsen tegner et for negativt billede af holdninger til dyrekloning, så peger den kønsmæssige fordeling i retning af et rimeligt præcist billede af holdninger til dyrekloning. Hvis man ønsker at opnå et repræsentativt billede af danske borgeres holdning til dyrekloning må det imidlertid anbefales at foretage en traditionel survey på nogle udvalgte spørgsmål fra spørgeskemaet.

13

3. Metode BioTIK-gruppens etiske kriterier Som nævnt i indledningen er denne undersøgelse konstrueret på baggrund af BioTIK-gruppens etiske retningslinier; det vil sige på baggrund af, hvad gruppen finder forsvarligt i forbindelse med anvendelse af genteknologier. Et overordnet formål med undersøgelsen har været at få testet, hvorvidt disse retningslinier kunne genfindes i virkeligheden – i borgernes holdninger til dyrekloning. Desuden har det været et mål at undersøge, om borgernes holdninger overhovedet kan rummes inden for de etiske kriterier, eller om borgerne vurderer dyrekloning ud fra andre forhold end de, der ligger i de etiske kriterier. Som det nævnes i flere af kapitlerne, er de etiske kriterier formuleret meget bredt. Derfor kan de fortolkes forskelligt fra person til person. Det gælder f.eks. begreber som ”kvalitativ gavn”, ”kvantitativ gavn”, ”respekt”, ”værdighed”, ”integritet”, ”livskvalitet” og ”sårbarhed” og udtryk som ”uacceptable risici”, ”stå i rimeligt forhold til”, ”væsentlige behov” og ”saglig kommunikation”. Dertil kommer, at der er indlagt flere betingelser, der skal være opfyldt inden for et enkelt kriterium, før kriteriet er overholdt. Der skal derfor heller ikke lægges skjul på, at den vanskeligste del af hele opgaven har været at operationalisere de etiske kriterier, det vil sige omsætte kriterierne til spørgsmål om dyrekloning, der kan besvares forholdsvis entydigt og meningsfuldt af borgerne. Operationaliseringen af kriterierne er foregået ved, at de først er blevet analyseret grundigt igennem, med henblik på at forstå betydningen af dem. Derefter er der foretaget en vurdering af, hvilke kriterier der har haft relevans for emnet dyrekloning og sidst men ikke mindst er det forsøgt at skabe nogle forholdsvis realistiske, konkrete og entydige scenarier, som borgerne skulle forholde sig til. Princippet bag konkretiseringen har været at kontekstualisere så meget som muligt, det vil sige give borgerne så meget baggrundsviden som muligt om den situation, de skulle tage stilling til. I de etiske kriterier optræder der flere forskellige former for etik, og ofte møder man mere end en form for etik i samme kriterium. Også virkeligheden består af situationer, hvor flere forskellige etikker i form af forskellige hensyn er i spil. Da disse forskellige hensyn som regel repræsenterer nogle af de centrale dilemmaer ved nye teknologier, har en væsentlig del af vores undersøgelse bestået i at afdække, hvordan borgerne forholder sig til disse dilemmaer, herunder ikke mindst, hvordan de prioriterer mellem de forskellige hensyn. Kombination af kvalitativ og kvantitativ metode Undersøgelsen omfatter 111 borgeres holdninger til dyrekloning ved brug af metoden ”interviewmøder”. Metoden er skræddersyet til projektet og udgør en kombination af to metoder, der sædvanligvis benyttes hver for sig, nemlig en spørgeskemaundersøgelse, hvor borgerne hver især har udfyldt et spørgeskema, og 16 gruppeinterview, hvor borgerne i dialog med 6-8 andre deltagere frit har kunnet udtrykke og uddybe deres holdninger til emnet. Borgernes holdningstilkendegivelser er på denne måde blevet belyst ud fra to forskellige perspektiver: et kvantitativt perspektiv (spørgeskemaet), der har forsøgt at kortlægge deltagernes holdninger i tal bl.a. ved at se på brede mønstre i holdningstilkendegivelserne, samt et kvalitativt

14

perspektiv (gruppeinterviewene), der har forsøgt at kortlægge deltagernes holdninger gennem dialog. Kombinationen af de to metoder skal sikre, at analysen ikke bliver ensidigt kvalitativ eller kvantitativ, men i stedet præget af muligheden for at belyse borgernes holdninger til dyrekloning fra forskellige perspektiver. Spørgeskema-delen giver mulighed for at udnytte de fordele det giver at stille ensartede spørgsmål til og få svar fra mange mennesker. Svar, som kan behandles med dataanalyseteknikker, som kan vise, hvor mange der f.eks. forholder sig positivt og negativt til overordnede spørgsmål, og hvor mange der lægger hvor meget vægt på de forskellige formål og risici, som diskuteres i forbindelse med dyrekloning. Enkelte steder i spørgeskemaet er der desuden stillet åbne spørgsmål, hvor borgerne har kunnet kommentere et spørgsmål eller deres eget svar. Konstruktionen af spørgeskemaet har været bundet til den ramme, som BioTIK-gruppens etiske kriterier udgør, og dermed til en ekspertgruppes (BioTIK-gruppens) opfattelser af, hvad det er vigtigt at forholde sig til ved vurdering af nye anvendelser af genteknologi. BioTIK-gruppens kriterier samt arbejdsgruppens antagelser om, hvad der ligger borgere på sinde i forbindelse med dyrekloning, er det derfor vidensunivers, som har defineret rammen for spørgeskemaet. En sådan ramme er en helt almindelig betingelse ved kvantitative spørgeskemaundersøgelser. De, der konstruerer spørgeskemaet, beslutter, hvad der skal spørges om, og må gøre det indenfor rammerne af den viden de har, om hvad der er vigtigt at spørge om, og hvad de ved eller mener at vide, at målgruppen har viden om og holdninger til. I nogle metodeanvisninger anbefales det at foretage en række kvalitative interview forud for konstruktion af spørgeskema med henblik på at indkredse viden og holdninger hos målgruppen, som kan danne udgangspunkt for at formulere spørgsmål til en efterfølgende kvantitativ undersøgelse. Der findes også andre metoder til at kompensere for, at forskerne ikke nødvendigvis kender målgruppens vidensunivers, og derfor kan have problemer med at spørge præcist og konkret nok i forhold til emnet, og i forhold til de mange forskellige holdninger, der måtte være. I dette projekt er kvantitativt og kvalitativt kombineret ved at følge spørgeskemainterviewene op med gruppeinterview. Gruppeinterviewene er således ikke anvendt som inspiration til at formulere spørgsmål, men er i stedet blevet brugt til at give mulighed for, at borgerne kunne kommentere spørgeskemaet og de svar, som de selv har givet, og denne mulighed blev i høj grad udnyttet ved starten af gruppeinterviewene. Gruppeinterviewene har desuden givet mulighed for en semistruktureret samtale om dyrekloning, som oftest med udgangspunkt i nogle af emnerne fra spørgeskemaet. Spørgeskemaet var dermed i høj grad med til at inspirere til en interessant diskussion i grupperne, fordi det fælles udgangspunkt, som borgerne havde, ved netop at have udfyldt skemaet, på den ene side betød, at der var et fælles fokus på samme emnekreds og på den anden side betød at de så at sige var ”tændt” – at de havde tænkt nogle tanker igennem, mens de sad med skemaet, som de havde lyst til at diskutere med andre mennesker. Kombinationen af spørgeskema og gruppeinterview har derfor givet mange af deltagerne en positiv helhedsoplevelse af undersøgelsesforløbet. Mange af borgerne oplevede således kombinationen som et udtryk for, at undersøgelsen både har sigtet mod at afdække eksisterende holdninger og at komme dybere ned i forståelsen af de pågældende holdninger.

15

Interviewmøderne har resulteret i, at undersøgelsen råder over et samlet datamateriale på hhv. 111 besvarelser af et spørgeskema, der inkluderer 112 spørgsmål om dyrekloning samt 16 båndede gruppeinterview af ca.1 times varighed. Interviewmødernes forløb I hvert interviewmøde deltog mellem 26 og 29 borgere, som sammen med oplysninger om tid, sted og program for mødet havde fået tilsendt artiklen ”Fra malkeko til medicinfabrik” af Rasmus Rune Nielsen. Artiklen er fra Samvirke, oktober 2003 og er en introduktion til emnet dyrekloning og mulige anvendelser og risici. Første del af interviewmøderne bestod i en kort introduktion til BioTIK-sekretariatet, Teknologirådet samt aftenens program. Derefter fulgte en introduktion til dyrekloning, som skulle sikre et vist fælles vidensniveau hos borgerne med hensyn til, hvad dyrekloning er, hvilke formål man forventer, at den vil kunne anvendes til, hvilke risici der kan være forbundet med at anvende teknologien samt status for lovgivning på området. Efter introduktionen blev borgerne ledt hen til et tilstødende lokale, hvor de blev placeret ved hver deres computer for at udfylde det elektroniske spørgeskema. De, der ikke ønskede at udfylde skemaet på en computer, fik udleveret skemaet i papirform. Det drejede sig om ca. 5 borgere hvert sted. Borgerne brugte mellem 15 og 45 minutter på at udfylde skemaet. Efter at alle havde udfyldt skemaet, samledes man i plenum. Her blev man delt op i 4 grupper á 6-8 personer. Grupperne, der blev ledsaget af hver deres gruppeleder fra Teknologirådet, blev fordelt i forskellige lokaler, og herefter gik interviewene i gang. Efter ca. en times interview samledes man atter i plenum, hvor der blev informeret om undersøgelsens videre forløb, og hvor borgerne fik lejlighed til at stille spørgsmål, inden de gik hver til sit. Som regel begyndte interviewene med en kort runde, hvor deltagerne præsenterede sig selv ved navn. I nogle grupper fortalte deltagerne også om deres beskæftigelse. Derefter blev der spurgt ind til de mere tekniske ting omkring spørgeskemaet, herunder om der var spørgsmål, som man havde været i tvivl om, eller om der var spørgsmål, som man syntes kunne være formuleret bedre. Det skal tilføjes, at borgerne under hvert møde blev oplyst om, at deres svar på spørgeskemaet er anonyme, og at ingen vil blive citeret ved navns nævnelse. Da borgerne optræder under eget navn på møderne, er der ikke tale om fuld anonymitet. Betydningen af dette, er vanskeligt at vurdere, idet borgere for hvem fuld anonymitet har en betydning, formodentlig ikke vil stille op til et sådant interviewmøde. Gyldighed og pålidelighed i spørgeskemaundersøgelsen For at kunne leve op til det krav om gyldighed (validitet), der må stilles til alle seriøse undersøgelser, er der arbejdet med at sikre tre forhold i spørgeskemaet:

1) at der er overensstemmelse mellem etikernes kriterier og oversættelserne af dem 2) at der er så entydig en opfattelse som muligt af spørgsmålene blandt borgerne 3) at holdninger, der ligger uden for kriterierne også indfanges

16

Som nævnt har den sværeste del af opgaven været at konstruere meningsfulde spørgsmål med udgangspunkt i de etiske kriterier. ’Oversættelsen’ af de etiske kriterier bygger derfor også på grundige diskussioner. Når etikernes begreb ”integritet” er forsøgt oversat med ’naturens orden’ samt ’væsentlige evner og udtryksformer hos dyr’, er det altså ikke tilfældigt, men resultatet af en diskussion om, hvorvidt ’naturens orden og ’væsentlige evner og udtryksformer hos dyr’ er rimelige udtryk for begrebet ’integritet’, når det gælder dyrekloning, eller om der er andre og bedre måder, hvorpå man kan indfange begrebet? For at udenfor stående skal kunne vurdere gyldigheden af sådanne oversættelser, er det i hvert af de fire analysekapitler beskrevet, hvordan de etiske kriterier er oversat, og hvordan de (af hensyn til tid og plads) er indsnævret og afgrænset. For at sikre at borgerne forstår begreber og spørgsmål på nogenlunde samme måde, har det dog ikke blot været nødvendigt at omformulere kriterierne. Det har også været nødvendigt at få omsat kriterierne til nogle konkrete scenarier: Jo mere specifikt konteksten omkring en situation eller et dilemma er beskrevet, des mere entydigt og præcist kan der svares. F.eks. er borgerne blevet bedt om at forholde sig til helt bestemte dyrearter, sygdomme og risici. Det er også forsøgt sikret, at holdninger, der ikke er dækket af kriterierne, kan komme frem. Dels ved i spørgeskemaet med jævne mellemrum at placere en række åbne tekstbokse, hvor borgerne har kunnet supplere med egne kommentarer. Dels gennem de efterfølgende gruppeinterviews, hvor det har været muligt at føre en direkte dialog med borgerne om deres opfattelser af såvel spørgsmålene i spørgeskemaet som af dyrekloning i det hele taget. Interviewene har derfor fungeret som en sikkerhed for, at borgerne har opfattet spørgsmålene, sådan som de var ment, så der ikke af denne grund skulle opstå misforståelser omkring tolkningen. Desuden har interviewene hver gang ført til diskussioner om genteknologi og samfund, hvor borgerne – frem for de etiske kriterier – har kunnet sætte dagsordenen for, hvad de har fundet væsentligt at inddrage i en diskussion af dyrekloning (som har været mere omfattende og lidt udenfor den diskussion, som kriterierne selv lægger op til.) Det andet væsentlige metodekrav, der er arbejdet med, er kravet om pålidelighed, hvilket indebærer, at man skal kunne stole på, at de svar, man får fra borgerne, også repræsenterer deres holdninger. Der er altid risiko for, at borgerne ikke besvarer spørgeskemaet helt sandfærdigt, og ikke bare fordi de bevidst vælger at svare usandt. Der kan også være borgere, der føler sig påvirket eller måske endda presset til at skulle mene noget bestemt – indtage en bestemt holdning som ikke stemmer overens med deres egne personlige synspunkter. For at leve op til denne del af pålidelighedskravet er der i spørgeskemaet gjort meget for ikke at påvirke borgerne. Blandt andet er der stillet så neutrale spørgsmål som muligt ved fremsætte lige dele positive og negative svarmuligheder. Derudover er der lagt stor vægt på, at borgerne altid har haft mulighed for at svare ”ved ikke”. Endvidere har undersøgelsen naturligvis efterlevet grundreglen om, at spørgeskemaer skal udfyldes individuelt og i fred og ro uden påvirkninger fra de øvrige deltagere. En anden del af pålidelighedskravet består i, om man kan stole på resultaterne over tid. Det drejer sig om, i hvor lang tid borgerne vil blive ved med at have den samme holdning, som de har givet udtryk for i undersøgelsen. I de gruppeinterview, der fulgte efter udfyldelsen af spørgeskemaet, kom flere af borgerne selv ind på, at ny eller mere information om emnet højst sandsynligt ville påvirke deres holdning, og mange stillede sig derfor tvivlende overfor, hvor stabil deres holdningstilkendegivelse ville være over tid. Problematikken er velkendt i forbindelse med holdningsundersøgelser, men gælder i særlig grad, når der er tale om et så nyt emne som dyrekloning (og genteknologi i det hele taget), hvor der endnu ikke eksisterer det, man kan kalde en

17

etableret eller fasttømret viden inden for feltet. Ethvert nyt forskningsresultat vil ofte få stor opmærksomhed og derved være med til at præge holdningsdannelserne. Et tredje element i pålidelighedskravet går på, om der er omstændigheder ved selve undersøgelsen, der varierer fra gang til gang, og som kan være med til at ændre borgernes svar. Spørgeskema-delen er den del af interviewmødet som lettest lever op til dette krav, fordi spørgeskemaet er udformet på forhånd, det er derfor 100% sikkert, at det er de samme spørgsmål, borgerne stilles overfor i alle fire interviewmøder. Ulempen ved at overholde kravet om ens spørgsmål i alle undersøgelser er imidlertid, at det ikke er muligt undervejs at ændre på spørgsmål, som viser sig at være dårligt formulerede. Under selve udfyldelsen af spørgeskemaet har borgerne til gengæld haft mulighed for at bede en projektmedarbejder fra Teknologirådet om vejledning, hvis han/hun var i tvivl om et spørgsmål – et tilbud der blev benyttet af flere af deltagerne. Som nævnt er borgerne via spørgeskemaet blevet præsenteret for en række dilemmaer, som de har skullet forholde sig til uden indflydelse fra de øvrige deltagere. Herigennem har de individuelt tilkendegivet holdninger uden indflydelse fra den gruppedynamik, som finder sted i gruppeinterview. Spørgeskemaet har dog samtidig haft den funktion, at det har forberedt borgerne til gruppeinterviewet, idet den enkelte på forhånd er blevet stillet over for og har overvejet en række dilemmaer, som han eller hun måske ikke har været præsenteret for tidligere. Flere borgere tilkendegav således, at udfyldelsen af spørgeskemaet havde udgjort en læreproces, hvor de undervejs var blevet mere klar på deres egne holdninger. Dette satte den enkelte borger i stand til at indtage en mere overvejet position forud for gruppeinterviewet. Spørgeskemaet findes i sin helhed i bilag 7. I bilag 6 gennemgås spørgsmålene fra spørgeskemaet. Dette for at vise, hvor der kan være problemer med nogle af spørgsmålene. Fordele og ulemper ved at bruge elektronisk spørgeskema I undersøgelsen er der anvendt elektronisk spørgeskema. Den største fordel herved har været, at deltagerne tvinges til at besvare alle spørgsmål, idet computeren ikke lader borgerne gå videre, før alle spørgsmål er besvaret. Flere af de, der udfyldte en papirversion af skemaet, hoppede således over nogle af spørgsmålene enten ubevidst, fordi de havde overset spørgsmålene eller bevidst, fordi de ikke kunne overskue eller ikke ønskede at besvare spørgsmålene. Denne ”tvangsmekanisme” drejer sig naturligvis kun om tvangen til at gå ind og forholde sig til hvert enkelt spørgsmål, hvilket i de fleste tilfælde også kunne ske i form af ”ved-ikke” svar. Hvis borgeren ikke har afmærket alle felter, kan man ved tolkningen komme i tvivl om, hvorvidt vedkommende mente ”ved-ikke” eller blot glemte at svare ja eller nej, hvilket er uheldigt for analyse og tolkning, hvis der er mange ubesvarede felter. Derfor er ”tvangsmekanismen” en fordel. Derudover har det også været en fordel, at udfyldelsen af det elektroniske spørgeskema samtidig er en indtastning. Dermed sparer man altså det arbejde, der er efterfølgende med at sidde og indtaste svarene. Den største ulempe ved det elektroniske spørgeskema har været, at der kunne opstå elektroniske breakdowns af forskellig karakter, hvilket der i mindre omfang også gjorde. I gennemsnit var der to breakdowns pr. sted, og som regel skete de, når borgerne havde udfyldt skemaerne og skulle til at gemme. Løsningen på dette problem blev, at de måtte udfylde et papirskema enten på stedet eller hjemme og efterfølgende sende det med posten.

18

Hvornår er et elektronisk spørgeskema så en god løsning? Generelt er et elektronisk spørgeskema en god løsning, når man ønsker at komme ud til mange mennesker uafhængigt af tid og sted. Men der er en række forhold, der bør overvejes, når man benytter sig af et elektronisk spørgeskema. De vigtigste er nævnt nedenfor:

• der vil altid være borgere – hovedsageligt ældre – der ikke ønsker eller ikke er i stand til at besvare skemaet elektronisk

• der vil ikke være mulighed for mundtlig introduktion til emnet, hvilket er vigtigt, hvis man ønsker, at borgerne skal svare på et informeret grundlag

• der er ekstra arbejde og omkostninger ved at transformere skemaet fra papir til elektronisk version

Gruppeinterview At udfylde et spørgeskema kan være en begrænsende øvelse, fordi det i sagens natur er spørgeren som definerer, hvilke spørgsmål, der er tilstrækkelige til at indkredse et bestemt undersøgelsesområde og langt hen ad vejen også har bestemt, hvilke svarmuligheder borgeren har til rådighed. Under udfyldelsen af et spørgeskema oplever de fleste mennesker derfor, at der opstår situationer, hvor man ønsker at forklare sig og sige ”når nu jeg svarer sådan, så skal I vide, at det er undtagelsesvist fordi … men generelt mener jeg …” eller lignende. For rigtig mange borgere har det efterfølgende gruppeinterview derfor været en meget positiv oplevelse. De samlede erfaringer fra interviewmøderne er, at det har været gavnligt både med den forudgående introduktion til emnet, og at der har været medarbejdere fra Teknologirådet til stede under udfyldelsen af skemaet. Derudover har de efterfølgende gruppeinterview af flere årsager vist sig at være meget væsentlige. For det første har interviewene fungeret som en mulighed for at sikre, at de væsentligste holdninger og vurderingskriterier i spørgeskemaet er blevet indfanget – at der ikke er væsentlige argumenter og sammenhænge, som er blevet overset. For det andet har grupperne hjulpet os til at vurdere, hvordan vi kan tolke besvarelserne i spørgeskemaet. Og for det tredje har det haft en positiv psykologisk effekt på borgerne, idet det tydeligvis har haft betydning for dem, at få lov til at begrunde deres nuancerede – og derfor ofte ikke-konsistente svar. Endvidere nævnte flere, at de var glade for, at svarene i skemaerne ikke skulle stå alene, da svarmulighederne var så begrænsede. Hensigten med gruppe-interviewene har været at bevare en så åben struktur, at der blev plads til uforudsete kommentarer og uddybninger samtidig med, at der var visse forhold, som vi på forhånd havde besluttet, at vi ville undersøge nærmere. Interviewene var dermed semi-strukturerede. For at spore diskussionerne ind på de etiske kriterier blev der i enkelte grupper benyttet plancher med citater fra forskellige personer, der har forholdt sig til dyrekloning. Citaterne, der alle stammer fra månedens interview i Samvirke, november 2003, lød: Vi skal sige ja til kloning, fordi det kan få sundhedsmæssig betydning både for dyr og mennesker (Torben Greve, forsker i husdyr på Landbohøjskolen i København) Kloning er en ophævelse af forplantningens naturlige lotteri (Peter Kemp, leder af Center for Etik og Ret) Der er økonomiske interesser i forskning, som dikterer, at når en teknologi kan anvendes, ja så skal den også anvendes (Peter Kemp, leder af Center for Etik og Ret)

19

Disse citater, der involverer forskellige etiske kriterier og problemstillinger, viste sig at være velegnede til at få borgerne til at forholde sig mere konkret til de etiske kriterier. Konklusion Den kombinerede metode med spørgeskemaer og efterfølgende gruppeinterview har vist sig at være meget brugbar til holdningsundersøgelser, idet den både kan bidrage med et kvantitativt og et kvalitativt billede af borgernes holdninger. Spørgeskemametoden er god til at sikre, at mange mennesker besvarer mange enslydende spørgsmål, og at det bliver muligt at behandle et stort datamateriale på en systematisk måde. Det indsamlede materiale giver et godt overblik over holdninger og holdningsmønstre hos denne gruppe borgere. Det, at borgerne har fået den samme mundtlige introduktion til emnet og udfyldt de samme spørgeskemaspørgsmål (sad sammen og udfyldte spørgeskemaerne på samme tid,) og undervejs hver især gjort sig holdninger og prioriteringer klart, betød endvidere, at de var sporet ind på et fælles emne, hvilket var et vældig godt udgangspunkt for den efterfølgende diskussion i gruppeinterviewene. Den indledende mundtlige introduktion til emnet var i høj grad medvirkende til, at borgerne havde et kvalificeret grundlag for at tage stilling til formål og risici i forbindelse med dyrekloning. Gruppeinterviewene har fulgt op på spørgeskemabesvarelsen og har sikret borgerne en mulighed for at komme i dialog med hinanden (og os). Herved har mulige fejltolkninger og misforståelser i forbindelse med spørgsmål og svar i spørgeskemaet kunnet opfanges, generelt har interviewene gjort det muligt at identificere svagheder i spørgeskemaet eksempelvis tvetydige formuleringer. Holdninger rummer ofte en kompleksitet, der ikke kan indfanges med et skema alene. Interviewene i grupperne har tydeliggjort de forskellige og varierende begrundelser, der ligger bag de svar, borgerne har afgivet i spørgeskemaet. Gruppeinterviewene har dermed udgjort et godt grundlag for den efterfølgende tolkning af spørgeskemaerne samtidig med, at materialet fra interviewene indeholder megen information om temaer og problemstillinger, som mange borgere problematiserer og ser i sammenhæng med stillingtagen til en ny teknologi som dyrekloning.

20

4. Økonomisk og kvalitativ gavn I de etiske kriterier, der vedrører økonomisk og kvalitativ gavn, peger BioTIK-gruppen på, at genteknologi kun må anvendes, hvis det er til gavn for mennesket, samfundet og den levende natur. Gavn beskrives som at:

• fremme livskvalitet hos mennesker og dyr • redde liv • bevare eller øge sundheden så længe som muligt for mennesker og naturen • hindre sult og materiel nød • bekæmpe og lindre smerter hos mennesker og dyr • højne kvaliteten af animalske produkter.

De specifikke kriterier, der vedrører genteknologi på dyr, indsnævrer dette yderligere til, at der kun må foretages genteknologi på dyr, såfremt genteknologien foregår:

• i forskningsøjemed, hvor forskningen tjener til at opfylde væsentlige behov, såsom at skaffe viden, som kan bidrage til at forebygge eller lindre sygdomme hos mennesker

• såfremt indgrebene bidrager til at forbedre dyrenes livskvalitet • såfremt indgrebene bidrager til at højne kvaliteten af de animalske produkter

De etiske kriterier forbundet med økonomisk og kvalitativ gavn er anvendt som grundlag for udformningen af de spørgeskema-spørgsmål, der behandles i dette analyseafsnit. Selvom disse kriterier grundlæggende er baseret på nytteetik skal det understreges, at det ikke er ensbetydende med, at borgerne i denne undersøgelse nødvendigvis kun tænker nytteetisk, når de tager stilling til dyrekloning. Først når de samlede analyseresultater er på plads vil det være muligt at se, hvilke etikker, der er i spil, og derfor må der henvises til det afsluttende diskussionsafsnit (kap. 8) for en diskussion af forholdet mellem de etiske kriterier og de samlede analyseresultater. Borgernes holdninger til ”gavn” og ”væsentlighed” Da begreber som gavn og væsentlige behov er meget brede (f.eks. vil der kunne stilles spørgsmål som ”hvor meget gavn skal der være, før at der er gavn nok” og ”hvad er væsentligt – og væsentligt for hvem?”) er ”gavn” og ”væsentlige behov” i spørgeskemaet omskrevet til ”formål”. De formål, der er spurgt til, er udvalgt på baggrund af eksperters anbefalinger af realistiske fremtidige formål med dyrekloning. De samlede formål udgør:

- produktion af dyr til forskning i menneskers sygdomme - produktion af medicin til mennesker - produktion af organer til mennesker - billigere fødevarer - forbedring af fødevarekvaliteten - forbedring af dyrs livskvalitet - produktion af avlsdyr - produktion af kæledyr - bevarelse af truede arter

21

Svarene – opstillet i borgernes prioriterede rækkefølge – kan ses i tabellen nedenfor: Tabel 4-1. Accept af formål Spørgsmål 17: Hvilket formål kan du acceptere, at dyrekloning bruges til?

Ja

Nej

Ved ikke

Produktion af medicin til mennesker

69%

22%

9%

Produktion af dyr til forskning i menneskers sygdomme

66%

26%

8%

Forbedring af dyrs livskvalitet

48%

40%

11%

Bevarelse af truede arter 49%

39%

14%

Produktion af organer til mennesker 46%

44%

10%

Forbedring af fødevarekvaliteten

30%

55% 15%

Produktion af avlsdyr

22%

67%

11%

Billigere fødevarer 18%

69%

13%

Produktion af kæledyr

3% 94% 3%

n = 111.

Af svarene fremgår for det første, at majoriteten af de adspurgte borgere kan acceptere dyrekloning med de formål at producere medicin til mennesker og at forske i menneskers sygdomme. Det kan hertil bemærkes, at denne store tilslutning til medicinske formål også bekræftes i spørgsmål 15, hvor 80% af borgerne angiver, at deres holdning til dyrekloning påvirkes positivt af argumentet om, at ”dyrekloning kan medvirke til at bekæmpe sygdomme og lindre smerte hos mennesker”.3 Ca. halvdelen af borgerne kan acceptere dyrekloning, når formålene er hhv. at producere organer til mennesker, at forbedre dyrs livskvalitet og at bevare truede arter. Ca. en tredjedel kan acceptere dyrekloning, når formålet er at forbedre fødevarekvaliteten. Ca. en fjerdedel kan acceptere dyrekloning til produktion af avlsdyr eller med henblik på produktion af billigere fødevarer.

3 De argumenter der refereres til er udformet i spørgeskemaets spørgsmål 15 på en sådan måde at argumenterne er formuleret hhv. positivt og negativt alt afhængigt af, om de går på et potentiale, der kan udnyttes vha. dyrekloning (som eksempelvis ”at dyrekloning kan medvirke til at bekæmpe sygdomme og lindre smerte hos mennesker) eller en risiko forbundet med dyrekloning (som eksempelvis risikoen for, at dyrekloning vil føre til menneskekloning). I den forbindelse er det logisk umuligt at modsige positive argumenter ved, at borgeren tilkendegiver, at argumentet påvirker ham negativt og omvendt er det logisk umuligt at modsige argumenter, der er formuleret negativt ved at sige, at disse argumenter påvirker én positivt. Den eneste logiske modsigelses-reaktion har derfor været at tilkendegive, at det pågældende argument ’ikke påvirker’ ens overordnede holdning. Langt hen ad vejen er det også denne svarmulighed, der er blevet benyttet, men en mindre gruppe har dog svaret ulogisk på argumenterne. I og med at det ikke er muligt at vide om disse ulogiske besvarelser er et udtryk for en misforståelse af spørgsmålsformuleringen eller reelt set er intenderet således, har det været nødvendigt at undlade de ’ulogiske’ besvarelser i analysen de steder, hvor argumenter fra spørgsmål 15 er inddraget.

22

Og kun en meget lille procentdel af borgerne (3 i alt) kan acceptere dyrekloning med det formål at producere kæledyr.4 De formål, der har flest ”ved ikke” - svar, og som derfor synes at skabe de største dilemmaer, udgøres af ”forbedring af fødevarekvaliteten” og ”bevarelse af truede dyrearter”, mens der for de fleste borgere ikke er tvivl forbundet med, hvad de skal mene om ”produktion af kæledyr”. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tabellen ovenfor udelukkende viser borgernes holdninger til, hvilke formål de overordnet kan acceptere, at der bruges klonede dyr til. Mange borgere pegede under interviewene på, at det er vanskeligt at tage stilling uden at kende omstændigheder, konsekvenser og sammenhænge. I den åbne kommentarboks efter spørgsmål 17, skrev en af borgerne f.eks.:

Disse spørgsmål er så komplekse og svære, at det for mig ikke er muligt at svare klart ja eller nej. Der er en masse betingelser/overvejelser, som jeg synes må klarlægges, før jeg kan tage stilling …

Af samme årsag må ovenstående resultater også kun læses som en accept af formål, borgerne generelt synes er tilstrækkeligt vigtige til, at de kan acceptere dyrekloning. Som det vil fremgå af resten af rapporten, mener de fleste borgere, at en række forskellige betingelser derudover skal være opfyldt, før der må anvendes dyrekloning til de pågældende formål. Formål med dyrekloning Svarene på spørgsmålet ”hvad er din overordnede holdning til dyrekloning” viser, som nævnt i afsnittet om undersøgelsens deltager, at der blandt de deltagende borgerne er: 5 34% der ”vurderer fra sag til sag” 33% der er imod 29% der er for 4% der siger ”ved ikke” Tabellen på følgende side viser, hvordan borgere, fordelt på hhv. for, imod, sag til sag og ved ikke, forholder sig, når der spørges til specifikke formål.

4 Det skal bemærkes, at tabellens tal er beregnet ud fra samtlige 111 borgere, der har deltaget i undersøgelsen. Såfremt der ses bort fra de borgere, der ikke ved, om de kan acceptere de angivne formål, vil det påvirke billedet af, hvor mange, der accepterer de pågældende formål en anelse, fordi procentsatserne (n formindskes når ved-ikke-svarene frasorteres) vil stige lidt. Af samme årsag er der gjort brug af ’ca.-betegnelserne’ i beskrivelsen af tabellen. 5 Se tabel 4-a under i bilag 2

23

Tabel 4-2. Accept af formål fordelt på borgernes overordnede holdning til dyrekloning

Spørgsmål 35. Hvad er din overordnede holdning til dyrekloning? Total

Spørgsmål 17. De specifikke formål: For Imod

Jeg vurderer fra sag til sag Ved ikke Række %

Produktion af dyr til forskning i menneskers sygdomme

Ja

42,5% 5,5% 47,9% 4,1% 100,0%

Nej 3,4% 93,1% 3,4% 100,0% Ved ikke 66,7% 22,2% 11,1% 100,0% Produktion af medicin til mennesker

Ja 41,6% 9,1% 46,8% 2,6% 100,0%

Nej 91,7% 8,3% 100,0% Ved ikke 80,0% 20,0% 100,0% Produktion af organer til mennesker

Ja 54,9% 3,9% 39,2% 2,0% 100,0%

Nej 6,1% 65,3% 26,5% 2,0% 100,0% Ved ikke 9,1% 27,3% 45,5% 18,2% 100,0% Billigere fødevarer

Ja 65,0% 10,0% 25,0% 100,0%

Nej 19,5% 44,2% 33,8% 2,6% 100,0% Ved ikke 28,6% 7,1% 50,0% 14,3% 100,0% Forbedring af fødevarekvalitet

Ja 57,6% 9,1% 30,3% 3,0% 100,0%

Nej 16,4% 52,5% 27,9% 3,3% 100,0% Ved ikke 17,6% 11,8% 64,7% 5,9% 100,0% Forbedring af dyrs livskvalitet

Ja 44,4% 14,8% 40,7% 100,0%

Nej 15,6% 57,8% 24,4% 2,2% 100,0% Ved ikke 8,3% 25,0% 41,7% 25,0% 100,0% Produktion af avlsdyr

Ja 68,0% 4,0% 28,0% 100,0%

Nej 14,9% 48,6% 35,1% 1,4% 100,0% Ved ikke 33,3% 41,7% 25,0% 100,0% Produktion af kæledyr

Ja 66,7% 33,3% 100,0%

Nej 26,0% 35,6% 35,6% 2,9% 100,0% Ved ikke 75,0% 25,0% 100,0% Bevarelse af truede arter

Ja 42,3% 15,4% 40,4% 1,9% 100,0%

Nej 11,6% 60,5% 25,6% 2,3% 100,0% Ved ikke 31,3% 18,8% 37,5% 12,5% 100,0%

n = 111.

24

Tabellen viser, at kun 2 af de borgere, der overordnet har svaret ja til dyrekloning, er konsekvente ja-sigere til alle formål. For nej-sigerne gælder, at 22 holder ved deres nej uanset formålet. Det kan dermed konkluderes, at i alt 24 personer (knapt en fjerdedel af borgerne) er helt konsekvente. Omvendt betyder det også, at godt tre fjerdedele i praksis tager stilling fra sag til sag. Størstedelen af de 111 borgere har således et nuanceret forhold til, hvilke formål dyrekloning bør anvendes til. Skønt nej-sigerne generelt er mere konsistente i deres nej end ja-sigerne i deres ja, viser tabellen, at den lille gruppe inkonsistente nej-sigere mest afviger fra deres nej, når det gælder formålene ”forbedring af dyrs livskvalitet”, ”bevarelse af truede arter” og ”produktion af medicin til mennesker”. Ja-sigernes største inkonsistens ligger ved formålene ”produktion af kæledyr”, ”produktion af billigere fødevarer”, ”produktion af avlsdyr” og ”forbedring af fødevarekvaliteten”. De borgere, der tager stilling fra sag til sag, lægger sig i høj grad op ad ja-sigerne, når det gælder ”produktion af medicin til mennesker”, ”produktion af dyr til forskning i mennesker sygdomme” og ”produktion af kæledyr”. Derimod lægger ”sag til sag”-sigerne sig i højere grad op ad nej-sigerne, når det gælder formålene ”produktion af avlsdyr” og ”produktion af billigere fødevarer”.6 Ovenstående tabel viser altså, at der er forskel på, hvilke formål borgerne accepterer alt afhængigt af, om de overordnet set er for, imod eller afgør deres stillingtagen til dyrekloning fra sag til sag. I det nedenstående vil det blive undersøgt om også borgernes køn kan have en betydning for, hvilke formål de kan acceptere. Holdninger og køn Langt flere mænd end kvinder går overordnet ind for dyrekloning. Med andre ord er der altså flere kvinder end mænd, der er modstandere af dyrekloning. Samtidig er der ca. dobbelt så mange kvinder som mænd, der vurderer dyrekloning fra sag til sag. Nedenfor uddybes, hvad det er, hhv. kvinder og mænd mener, at man må bruge dyrekloning til. 6 Gruppen af borgere, der ikke ved, hvor de skal placere sig i forbindelse med en overordnet holdningstilkendegivelse er så lille, at den her og i det følgende ikke vil blive kommenteret når borgernes overordnede holdninger sammenholdes med forskellige resultater.

25

Tabel 4-3. Accept af formål fordelt på køn 1. Køn Total

17. De specifikke formål: Kvinde Mand Række % Ja 42,5% 57,5% 100,0%Nej 65,5% 34,5% 100,0%

- Produktion af dyr til forskning i menneskers sygdomme Ved ikke 66,7% 33,3% 100,0%

Ja 45,5% 54,5% 100,0%Nej 70,8% 29,2% 100,0%

- Produktion af medicin til mennesker Ved ikke 40,0% 60,0% 100,0%

Ja 43,1% 56,9% 100,0%Nej 59,2% 40,8% 100,0%

- Produktion af organer til mennesker Ved ikke 45,5% 54,5% 100,0%

Ja 25,0% 75,0% 100,0%Nej 57,1% 42,9% 100,0%

- Billigere fødevarer

Ved ikke 50,0% 50,0% 100,0%Ja 33,3% 66,7% 100,0%Nej 57,4% 42,6% 100,0%

- Forbedring af fødevarekvalitet

Ved ikke 58,8% 41,2% 100,0%Ja 42,6% 57,4% 100,0%Nej 57,8% 42,2% 100,0%

- Forbedring af dyrs livskvalitet

Ved ikke 58,3% 41,7% 100,0%Ja 24,0% 76,0% 100,0%Nej 62,2% 37,8% 100,0%

- Produktion af avlsdyr

Ved ikke 33,3% 66,7% 100,0%Ja 100,0% 100,0%Nej 52,9% 47,1% 100,0%

- Produktion af kæledyr

Ved ikke 25,0% 75,0% 100,0%Ja 51,9% 48,1% 100,0%Nej 51,2% 48,8% 100,0%

- Bevarelse af truede arter

Ved ikke 43,8% 56,3% 100,0%n = 111. Ovenstående tabel viser, at der gennemgående er flere mænd end kvinder, der kan acceptere de forskellige formål. Kun når det gælder hhv. produktion af kæledyr og bevarelse af truede dyrearter er antallet af mænd og kvinder, der siger ja til disse formål, forholdsvist ligeligt fordelt. Tendensen hos de kvindelige modstandere følger dog den samlede tendens med, at der er større tilslutning til dyrekloning, når kloningen skal anvendes til at bekæmpe menneskers sygdomme. Det er allerede vist, at omkring en fjerdedel af borgerne ikke kan acceptere dyrekloning, der har til formål at bekæmpe menneskers sygdomme. Ud fra tabellen kan det nu dokumenteres, at denne gruppe består af lidt flere kvinder end mænd, idet der er flere kvinder end mænd, der har svaret nej til dyrekloning til ”produktion af medicin til mennesker, til ”produktion af dyr til forskning i menneskers sygdomme” og til ”produktion af organer til mennesker”.

26

Ovenstående viser altså, at køn ser ud til at have betydning for, i hvor høj grad de forskellige formål kan accepteres. Indtil videre kan det således konkluderes, at både køn og den overordnede holdning har betydning for, hvordan borgerne forholder sig til de enkelte formål med dyrekloning. Samtidigt tegner der sig et mønster af, at størstedelen af borgerne ikke er entydige modstandere eller tilhængere, men i stedet har ganske nuancerede holdninger til, hvilke formål dyrekloning må anvendes til. For at undersøge om også borgernes syn på hvert af de pågældende formål kan variere, når formålsbeskrivelserne nuanceres, er der i undersøgelsen spurgt dybere ind til en række forhold, herunder hvilke sygdomme, der må forskes i ved hjælp af dyrekloning, hvilke dyr der må bruges til forskning i menneskers sygdomme og hvilke forhold omkring fødevarerne, der må forbedres ved hjælp af dyrekloning. Dyrekloning med det formål at forske i menneskers sygdomme ”Produktion af dyr til forskning i menneskers sygdomme” er et af de formål, som mange kan tilslutte sig, men spørgsmålet er, om dette ændrer sig alt efter, hvilken sygdom der er tale om. De fire sygdomstyper, der er spurgt til, er kræft, AIDS, diabetes 2 og influenza, og svarene ser ud som følger: Tabel 4-4. Accept af forskellige sygdomstyper Spørgsmål 20: Hvilke sygdomme må man forske i vha. dyrekloning? Ja Nej Ved ikke Total Kræft

75,7% 18,9% 5,4% 100,0%

AIDS 71,2% 21,6% 7,2% 100,0%

Diabetes 2 (aldersdiabetes) 53,2% 38,7% 8,1% 100,0%

Influenza 40,5% 49,5% 9,9% 100,0%

n = 111.

Som det fremgår af tabellen, synes et flertal af borgerne, at man godt må bruge dyrekloning til at forske i kræft og AIDS, mens færre mener, at det er i orden at benytte dyrekloning til forskning i diabetes 2 og influenza. Tabellen viser dermed, at borgernes holdninger til formålet ”produktion af dyr til forskning i menneskers sygdomme” nuanceres, når der spørges til specifikke sygdomme. Dette indikerer, at jo mere konkret og specifikt der spørges, des mere nuancerede svar opnår man. En forklaring på ovenstående antydes, når man ser på borgernes svar på, hvem der skal have gavn af dyrekloningen. Her er det nemlig ikke udbredelsen af en sygdom, men i stedet det, at sygdommen er uhelbredelig, der er afgørende. F.eks. svarer 68,5% af borgerne, at det er meget vigtigt eller vigtigt, at ”en meget stor gruppe mennesker, med en sygdom der i dag er uhelbredelig” får gavn af dyrekloningen. Ligeledes svarer 59,4%, at det er meget vigtigt eller vigtigt, at ”en meget lille gruppe mennesker med en uhelbredelig sygdom” får gavn af kloningen, mens kun 27,9% svarer, at det er meget vigtigt eller vigtigt, at ”en meget stor gruppe mennesker, der har en

27

livsstilssygdom (ex. fedme eller for højt blodtryk)” får gavn af dyrekloningen. 54% af borgerne svarer tilmed, at det slet ikke er vigtigt, eller at det er mindre vigtigt, at ”en meget stor gruppe mennesker, der har en livsstilssygdom (ex. fedme eller for højt blodtryk)” får gavn af dyrekloningen.7 Det faktum, at mange af de 111 borgere skelner imellem, om dyrekloning skal gavne uhelbredelige sygdomme eller livsstilssygdomme viser, at disse borgeres accept af dyrekloning er påvirket af sygdommes alvorlighedsgrad. Der vendes tilbage til en uddybende analyse af årsagerne bag borgernes prioritering af sygdomme i kapitel 6. Dyrearter der må foretages kloning på Af det foregående afsnit fremgår, at der er forskel på, hvilke sygdomme borgerne mener, at der må forskes i ved hjælp af dyrekloning. I undersøgelsen blev der desuden spurgt til, om borgerne skelnede imellem, hvilke dyrearter, der må anvendes når dyrekloning bruges til forskning i menneskers sygdomme. Resultaterne viser en tendens til, at der er større villighed til at klone de mindre dyrearter som hamster og mus frem for store dyr som eksempelvis hunde og aber. Øvrige variationer i borgernes skelnen imellem dyrearter er for små til, at der viser sig andre tydelige tendenser.8 Dyrekloning med det formål at producere fødevarer Formålet ”Produktion af fødevarer” er uddybet ved at spørge ind til, hvorvidt borgerne kan acceptere dyrekloning når formålet er at producere hhv. fødevarer med flere vitaminer, fødevarer uden skadelige bakterier, fødevarer med bedre smag, fødevarer med bedre konsistens eller billigere fødevarer. Svarene fremgår af tabellen nedenfor: Tabel 4-5. Accept af forskellige fødevareformål Spørgsmål 24. Kan du acceptere dyrekloningen, hvis den tjener de nedenfor nævnte formål? Ja Nej Ved ikke

Total (række %)

Fødevarer med flere vitaminer 19,8% 72,1% 8,1% 100,0%

Fødevarer uden skadelige bakterier 36,9% 51,4% 11,7% 100,0%

Fødevarer med bedre smag 6,3% 82,0% 11,7% 100,0%

Fødevarer med bedre konsistens 7,2% 80,2% 12,6% 100,0%

Billigere fødevarer 16,2% 75,7% 8,1% 100,0%

n = 111.

7 Se tabel 4-b. i bilag 2. 8 Se tabel 4-c i bilag 2.

28

Tabellen viser, i tråd med tidligere, at der generelt ikke er særlig stor tilslutning til at benytte dyrekloning til produktion af fødevarer. Det formål, der her får størst tilslutning er ”fødevarer uden skadelige bakterier”, idet godt en tredjedel af borgerne kan tilslutte sig dette formål. Mindst tilslutning får ”fødevarer med bedre smag” og ”fødevarer med bedre konsistens”. I den forbindelse antyder svarene, at når der er tale om, at fødevarer tilnærmer sig det mere acceptable formål med at bekæmpe menneskers sygdomme i form af at producere fødevarer uden skadelige bakterier, bliver dyrekloningen mere acceptabel for en tredjedel af borgerne. Argumenter fra de åbne bokse i spørgeskemaet og fra gruppeinterviewene Når borgerne udtaler sig positivt om dyrekloning er det som regel i forbindelse med den gavn det kan medføre f.eks. i form af bekæmpelse af sygdomme og sult og nød. Dette eksemplificeres med nedenstående kommentarer: Dyrekloning, der gavner

Dyrekloning har betydning, så længe resultatet medfører forbedringer i forhold til farlige sygdomme og bekæmpelse af sult og nød. Hvis man kan afhjælpe alvorlige arvelige sygdomme. Dyrekloning åbner mulighed for udvikling af ny medicin for mennesker, hvilket jeg anser for positivt. Kloning åbner mulighed for udvikling af sundere fødevarer.

At borgerne ikke alene vurderer dyrekloning ud fra, hvilken gavn det kan medføre, træder imidlertid tydeligt frem i både spørgeskemaer og gruppeinterview. I det nedenstående er der søgt givet et tematisk overblik over de forskellige øvrige faktorer som borgerne har fundet væsentlige i forbindelse med dyrekloning. Det er i høj grad disse faktorer som de efterfølgende analysekapitler vil omhandle. Kommentarerne er forholdsvis repræsentative for såvel bemærkninger taget fra de åbne tekstbokse i spørgeskemaet og fra gruppeinterviewene:9 Alternativer Et argument, der ofte blev bragt på banen, lyder, at man kun skal anvende dyrekloning, når der ikke findes andre måder at opnå gavnen på. Et eksempel herpå er følgende:

Det er ikke, fordi jeg ikke sætter menneskers helbred højt, men jeg mener, at der findes nogle alternative muligheder, og desuden bør vi ikke mishandle dyrene til vores eget bedste – det er en egoistisk tanke.

At der skal benyttes andre muligheder end dyrekloning, når disse muligheder findes, kommer særligt tydeligt frem, når der tales om fødevarer:

Fødevarerne må kunne forbedres på anden vis. En mere naturlig måde. Jeg mener, det er helt unødvendigt at bruge kloning til det.

9 Samtlige åbne tekstbokskommentarer findes i bilag 4

29

Fordeling af fødevarer Et fremtrædende argument vedrørende kloning til produktion af fødevarer lyder, at der allerede findes tilstrækkeligt med fødevarer, og at det blot er et spørgsmål om fordeling. Nogle skriver:

desuden mener jeg, at der er fødevarer nok. Det er bare et spørgsmål om fordeling. Som vi har det i DK, kan vi sagtens overleve med de fødevarer, der findes.

Eller som en borger sagde under et interview:

Jeg synes netop, når man ramte sådan noget som fødevareområdet, så synes jeg, at det blev svært, fordi hvor langt skal man gå i at lave teknologiske løsninger på noget, som måske er et reelt problem, nemlig at skaffe fødevarer til hele verdens befolkning. Men så det næste skridt det er, ja men går man i gang med at anvende teknologien til det, ja men vil det så overhovedet komme dem til gode?

Modstand imod forestillingen om det evige liv Mange af deltagerne synes at opleve, at dyrekloningsteknikken er forbundet med forestillingen om ’det evige liv’. Eksempler på reaktioner imod denne forestilling fremgår nedenfor:

Jeg kender ikke nogen, der har en livstruende sygdom, men vi er 5 en halv milliard eller sådan et eller andet, og vi bliver flere og flere, men jorden bliver ikke større og større, altså vi skal jo ligesom dø af et eller andet.

Døden er et livsvilkår!

Risici I deres kommentarer har flere borgere også understreget deres bekymringer over forskellige risici forbundet med dyrekloning:

Jeg mener, der er for store risici ved dyrekloning til, at det skal bruges til produktion af fødevarer. Klonede fødevarer kan have/få uønskede/farlige bivirkninger, f.eks. misdannelser hos mennesker.

Dyrekloning kan påføre mennesket sygdom.

Vi ved endnu alt for lidt om kloning og dens evt. virkning.

Dyrevelfærd Dyrs velfærd er også et væsentligt omdrejningspunkt, hvilket nedenstående er et eksempel på:

Dyrene betaler prisen for vores velfærd, og vi misbruger dem til noget, der ikke er livsvigtigt. Andre borgere er dog mere pragmatiske, hvad angår brug af dyr:

30

Allerede i dag bruges mange dyr til forskning. Det meste medicin og levnedsmidler er testet på dyr, før vi som forbrugere kan købe det i detailleddet, så hvis dyr kan bruges der, kan de også bruges til kloning…

Naturlighed En del kommentarer handler om overvejelser over, hvorvidt dyrekloning er med til at krænke naturen, eller det, der opfattes som naturligt:

Jeg er imod, at man går ind og påvirker den naturlige balance. Dyrekloning skaber ensartethed i de enkelte dyreracer, hvilket kan komme til at udrydde en hel race, hvis et avlsdyr har fået en sygdom, som vi på nuværende tidspunkt ikke kender, og der klones på dette dyr. Kloning er for mig en form for kunstig livsform forstået på den måde, at den fjerner det personlige ved det klonede individ. Selvom det ”blot” handler om et lille kæledyr som f.eks. en kat, ville jeg personligt ønske at få en kat, der var dens egen … Mennesket spiller Gud!

Modstand mod ekspertvælde

Det er en teknokratisk debat – hvor man helt eller delvist udelader moral og etik – og ikke mindst hvor man forøger ekspertvældet uden hensyntagen til befolkningsønsker og forudsætninger.

Selvom listen over kommentarer synes udpræget negativ, skal det understeges, at det ikke er et udtryk for, at der er flere nej-sigere end ja-sigere med på listen. Listen består af en række forskellige argumenter, som borgerne inddrager, når de tager stilling til dyrekloning. Og her er det tydeligt, at både de, der er for og de, der er imod har mange fælles bekymringer. I de følgende kapitler ses der nærmere på nogle af de overvejelser, som ovenstående kommentarer berører. Delkonklusion Af ovenstående kan det først og fremmest konkluderes, at de, der overordnet er imod dyrekloning, generelt set er mere konsekvente i deres modstand imod dyrekloning end de, der overordnet er for dyrekloning i deres tilslutning til kloning. Praktisk taget ingen af de 111 borgere accepterer alle formål med dyrekloning, og godt 20% af borgerne er konsekvente i deres afvisning af samtlige formål. Analysen viser derfor, at de resterende, og altså hovedparten af de 111 borgere, i praksis tager stilling til dyrekloning fra sag til sag. Medicinske formål er de mest accepterede, om end tilslutningen hertil nuanceres alt efter hvilke sygdomstyper forskningen skal rettes mod og hvilke dyrearter, der må bruges i forskningen. Kun alvorlige sygdomstyper er bredt accepterede som gyldige formål, og flere borgere kan acceptere, at smådyr som mus og hamster anvendes til medicinske forsøg frem for store dyr som hunde og aber. I modsætning til en bred accept af medicinske formål kan kun et mindretal af borgerne acceptere dyrekloning til produktion af fødevarer. Dette resultat kan dog også nuanceres, idet borgerne har

31

lettere ved at acceptere fremstilling af fødevarer uden skadelige bakterier end eksempelvis fødevarer med bedre konsistens eller smag. Dette kapitel har undersøgt, hvilke formål de 111 borgere vurderer er tilstrækkelige gavnlige ti, at de legitimerer anvendelsen af dyrekloning. Den korte gennemgang af forskellige tekstboks- og gruppekommentarer viser imidlertid, at spørgsmålet om, hvorvidt et formål vurderes tilstrækkelig nyttigt til, at der må anvendes dyrekloning, også afhænger af en række forhold som dette analyseafsnit ikke har berørt. Det gælder især mulige risici og omfanget af dyrenes lidelser. Disse forhold vil blive undersøgt i de følgende kapitler.

32

5. Værdighed, autonomi, integritet og sårbarhed De etiske kriterier, der henviser til enten værdighed, autonomi, integritet eller sårbarhed er alle med til at angive grænser for, hvor langt man bør gå i udviklingen af nye genteknologier ved at kræve, at vi på forskellig vis respekterer både mennesker, dyr og natur. Med disse kriterier understreget BioTIK-gruppen derfor, at der ikke alene skal tages stilling til genteknologi på baggrund af potentielle fordele, men i lige så høj grad på baggrund af mulige negative konsekvenser. Det skal i den forbindelse understreges, at borgerne i den mundtlige introduktion før udfyldelsen af spørgeskemaet er blevet gjort opmærksomme på, at hverken potentielle fordele eller negative konsekvenser er 100% forudsigelige, fordi dyrekloning er så ny en teknologi, at det er svært at forudsige de nøjagtige virkninger og risici. I kriterierne er værdighed, autonomi, integritet og sårbarhed forbundet med følgende overordnede indhold:

• respekt for det enkelte individ – for hvad det er i sig selv • at ethvert menneske tillægges uerstattelig værdi og betydning for det sociale fællesskab • respekt for det enkelte menneskes livshistorie og det, der giver dets liv sammenhæng • respekt for dyrene så de ikke bare behandles som genstande som mennesket uhæmmet kan

manipulere med, men som væsner med en livssammenhæng der også har værdi i sig selv for mennesker

• at alt som mennesket lever sammen med tillægges en herlighedsværdi • at sårbarhed opfattes som en appel om omsorg og hensynsfuldhed • og at fattiggørelse og svækkelse af naturen undgås

Kriterierne vedrørende autonomi anses imidlertid for at være af begrænset relevans for en afdækning af borgernes holdning til dyrekloning, og derfor er de spørgeskema-spørgsmål, der behandles i dette kapitel udelukkende udformet på baggrund af de etiske kriterier, der handler om værdighed, integritet og sårbarhed.10

Selvom kriterierne hovedsageligt bygger på en integritets-/pligtetisk tankegang er det ikke ensbetydende med, at borgerne også tager stilling til dyrekloning ud fra en særlig pligtetik. I det nedenstående analyseafsnit vil der i ligeså høj grad fremkomme elementer af nytteetisk tænkning i forbindelse med afvejninger af forskellige hensyn. For en overvejelse over en mere overordnet sammenhæng mellem de etiske kriterier og resultaterne fra dette og de øvrige analysekapitler må der, ligesom i det foregående, henvises til den afsluttende diskussion i kapitel 8. De afgørende arbejdsspørgsmål for den næste del af analysen har været følgende:

• Er borgernes overordnede holdninger til dyrekloning konsistente, eller ændres de alt efter, hvilke negative konsekvenser, de konfronteres med?

• Hvis negative konsekvenser/risici har betydning for borgernes holdning, hvornår får de så betydning – eller m.a.o. hvor går grænserne?

10 jf. dog kapitel 7, hvor autonomi-begrebet kort berøres.

33

Nedenstående analyseafsnit vil generelt se på, hvordan de 111 borgere stiller sig overfor hhv. hensynet til dyr, hensynet til mennesker og hensynet til naturen, ved at inddrage forskellige negative konsekvenser og risiko-scenarier forbundet med udviklingen af kloningsteknikken. Hvor afgørende er hensynet til dyrs velfærd? Den mest umiddelbare risiko forbundet med dyrekloning er risikoen for, at teknologien fører til unødige lidelser hos de dyr, teknologien anvendes på. For at teste, i hvor høj grad hensynet til dyr har betydning for borgernes holdning til dyrekloning, er der i spørgeskemaet fremsat en lang række mulige konsekvenser for dyr, der strækker sig lige fra ubehag, der ikke involverer smerte til stærk smerte og aflivning af dyr. Borgerne har skullet forholde sig til, hvilke af disse konsekvenser de kunne acceptere, hvis formålet med dyrekloning var hhv. ’forskning i alvorlige sygdomme’ og ’fremstilling af bedre fødevarer’. Søjlediagrammet nedenfor sammenfatter borgernes svar. De sorte søjler viser, hvor mange procent af borgerne, der accepterer de forskellige konsekvenser for dyrene, hvis formålet er at forske i menneskers sygdomme; de grå søjler viser, hvor mange procent af borgerne, der accepterer de samme konsekvenser for dyrene, hvis formålet er at fremstille bedre fødevarer:11

Tabel 5-1. Accept af konsekvenser for dyr set i forhold til hhv. forskning i alvorlige sygdomme og bedre fødevarer.

(procent af de adspurgte, der accepterer den pågældende konsekvens af dyrekloning i forhold det angivne formål)

0102030405060708090

100

Ubeha

g, men

ikke

smert

eAng

st

Misdan

nelse

Konsekvens

proc

ent,

der

acce

pter

er Forskning i alvorligesygdomme

Bedre fødevarer

Som det fremgår af diagrammet spiller hensynet til dyrs velfærd overordnet set en stor rolle for borgerne, idet kun ubehag, der ikke involverer smerte, er en acceptabel konsekvens for flertallet, mens alle øvrige konsekvenser udelukkende er acceptable for en mindre gruppe af borgerne.

11 De frekvenstabeller som søjlediagrammet er baseret på kan findes i tabel 4-d og 4-e under bilag 2.

34

Desuden er borgerne generelt mere villige til at udsætte dyr for lidelser, hvis formålet er at producere dyr til forskning i menneskers sygdomme, end hvis formålet er at fremstille fødevarer. Trods denne forskel, rangordnes konsekvenserne imidlertid fuldstændig ens, uafhængigt af de to formål. Med andre ord er borgerne enige om, at ubehag, der ikke involverer smerte bedst kan accepteres, mens stærk smerte er den mindst accepterede konsekvens for dyrene. Det kan altså konstateres, at størsteparten af de 111 borgere kræver, at dyr ikke udsættes for stærk smerte eller anden intens lidelse. At aflive dyr er bedre end at udsætte dem for smerte Det kan måske virke forudsigeligt, at stærk smerte på den ene side, og ubehag, der ikke involverer smerte på den anden side udgør yderpolerne i borgernes rangordning af acceptable konsekvenser for dyr. Mindre forudsigeligt er det, at borgerne generelt set hellere vil aflive dyr end udsætte dem for eksempelvis angst og lidelse. I gruppeinterviewene forklarer flere af borgerne indirekte denne prioritering ved at sammenligne aflivning af klonede forsøgsdyr med den daglige aflivning af dyr, der finder sted i landbruget: En deltager har eksempelvis følgende kommentar til det faktum, at forsøgsdyr aflives:

… det har jeg ikke det store vilde forhold til – fordi, vi spiser også flæskesteg – og hvis man gør det på en human måde, så kan jeg ikke se, at der er noget forkert i det – altså hvis man behandler dyret ordentligt og afliver det på en ordentlig måde. Altså det er jo faktisk næsten bedre end hvis du holder de her søer… og sender dem på slagteriet og holder dem i fuldstændigt uværdige forhold – indtil de skal slagtes… derfor synes jeg sådan set ikke, at der er noget galt i at bruge dyr til forsøg, hvis man behandler dem ordentligt.

Modvilje mod anvendelsen af dyrSom det fremgår af ovenstående har de fleste borgere et nuanceret forhold til, hvilke konsekvenser de kan acceptere for dyr, idet villigheden til at udsætte dyr for konsekvenser afhænger af såvel formålet som de forskellige konsekvensers udformning. Visse borgere adskiller sig imidlertid fra denne generelle tendens ved ikke at acceptere nogen som helst konsekvenser for dyr, hvilket fremgår af følgende tal: I forbindelse med produktion af fødevarer afviser hele 55% (64) af de 111 borgere samtlige af de opstillede konsekvenser for dyr, mens 20,7% (23) af disse 55% også fastholder deres fuldstændige afvisning af konsekvenser for dyr, når formålet er at producere dyr til forskning i meget alvorlige sygdomme.12 Disse tal bekræfter for det første, at formålet med dyrekloningen har betydning for, hvilke konsekvenser mange borgere kan acceptere, at dyr udsættes for. Tolerancetærsklen er så at sige mindre, hvad angår produktion af fødevarer, end hvad angår konsekvenser for dyr i forbindelse med forskning i alvorlige sygdomme. Tallene viser imidlertid også, at godt 20%, svarende til 1/5 af borgerne, forbliver konsistente i deres afvisning af at udsætte dyr for konsekvenser – også når formålet er at forske i meget alvorlige sygdomme. 12 Se hhv. tabel 5-c (forskning i alvorlige sygdomme) og tabel 5-d (produktion af bedre fødevarer) i bilag 2

35

Ligesom de fleste andre surveys, der har søgt at måle på holdninger til moderne genteknologi, har denne undersøgelse påvist en meget bred accept af formål, der er forbundet med sygdomsbekæmpelse. Derfor er det på sin vis overraskende, at så stor en andel af borgerne på ingen måde ønsker at gå på kompromis med hensynet til dyrs velfærd når det gælder om at tilgodese medicinske formål. En forklaring kan være, at denne undersøgelse har indfanget en særlig stor gruppe af ’dyrevelfærdsforkæmpere,’ der, uafhængigt af deres overordnede holdning til dyrekloning, ikke ønsker at gå på kompromis med et grundlæggende krav om, at man ikke må involvere dyr i udviklingen af nogen som helst ny teknologi. Såfremt dette er tilfældet, vil en fuldstændig afvisning af, at dyrekloning får konsekvenser for dyr ikke nødvendigvis være forbundet med en overordnet modstand imod dyrekloning, men i stedet blot vidne om et skærpet krav til de omstændigheder, hvorunder dyrekloning skal foregå. Omvendt behøver en fuldstændig afvisning af samtlige konsekvenser for dyr ikke nødvendigvis at være ensbetydende med, at der er identificeret en særlig gruppe dyrevelfærdsforkæmpere. Det er ligeså sandsynligt, at der er tale om en gruppe, der blot har anvendt spørgsmålene om dyrevelfærd til at udtrykke deres generelle modvilje imod dyrekloning. For at finde ud af, om der er tale om et særligt hensyn til dyr eller om en mere bred modvilje imod dyrekloning er gruppen af borgere, der har afvist samtlige konsekvenser for dyr sammenlignet med samtlige 111 borgeres holdninger på en række markante holdningsspørgsmål i tabellen nedenfor: Tabel 5-2. Sammenligning mellem de borgere, der afviser samtlige konsekvenser for dyr og alle 111 borgere på udvalgte holdningsspørgsmål De borgere, der ikke kan

acceptere nogen som helst konsekvenser for dyr

Alle 111 borgere i undersøgelsen

De, der ikke kan acceptere, at dyrekloning anvendes til produktion af dyr til forskning i menneskers sygdomme

83% (19)

26% (29)

De, der ikke kan acceptere, at dyrekloning anvendes til at forske i kræft-sygdomme

65% (15)

19% (21)

De, der ikke kan acceptere, at dyrekloning anvendes til produktion af medicin – selvom medicinen er mærket.

74% (17)

23% (26)

De, der ikke kan acceptere, at dyrekloning anvendes til produktion af fødevarer uden skadelige bakterier i.

87% (20)

51% (57)

De, der slet ikke finder dyrekloning vigtig, selvom teknologien kan være til gavn for en meget stor gruppe mennesker med en sygdom, der i dag er uhelbredelig

48% (11)

13% (14)

De, der overordnet er imod Dyrekloning

87% (20)

33% (37)

n = 111. Tabellen viser, at de borgere, der fuldstændigt afviser, at dyr udsættes for konsekvenser, rent faktisk afviger markant fra det samlede antal borgere på alle de udvalgte holdningsspørgsmål ved i langt højere grad at stille sig skeptiske overfor dyrekloningens potentielt gavnlige udsigter. F.eks. er der 83% af de, der afviser samtlige konsekvenser for dyr, der heller ikke kan acceptere, at dyrekloning anvendes til produktion af dyr til forskning i menneskers sygdomme, hvorimod kun 26% af alle 111

36

borgere afviser dyrekloning til dette formål. Samme mønster går igen ved de øvrige udvalgte holdningsspørgsmål, og når dertil kommer, at næsten alle af de, der afviser samtlige konsekvenser for dyr også overordnet er imod dyrekloning, får man et samlet billede af en gruppe borgere, der alt i alt er langt mere skeptiske end flertallet.13 Derfor kan det konstateres, at der højst sandsynligt ikke er tale om særlige ’dyrevelfærds-forkæmpere’, men snarere om en gruppe af borgere, der i særlig høj grad er modstandere imod dyrekloning. Opsummerende har ovenstående vist, at hensynet til dyr generelt spiller en stor rolle for alle 111 borgere. De fleste borgere går dog samtidig – i større eller mindre grad – på kompromis med dette hensyn, når det skal vægtes mod menneskelig lidelse og medicinske formål. Ud fra noget, der kunne ligne en nyttekalkulation vælger mange borgere således at fokusere på de menneskelige hensyn frem for at stille krav til, at både hensynet til dyr og mennesker fastholdes. 1/5 af borgerne forbliver imidlertid, modsat flertallet, konsistente i deres fuldstændige afvisning af, at dyrekloning må få konsekvenser for dyr. Gruppens vedholdenhed kunne umiddelbart tolkes som et udtryk for, at undersøgelsen har indfanget en særlig stor gruppe dyrevelfærds-forkæmpere, men i og med at gruppen generelt er langt mere skeptiske overfor dyrekloning end flertallet i denne undersøgelse, er det mere sandsynligt, at der her er tale om en forholdsvis stor gruppe borgere med generel modvilje mod dyrekloning. Hvor afgørende er hensynet til langsigtede risici? Udover hensynet til dyrs velfærd forbindes dyrekloningsteknikken ofte også med mere langsigtede risikoscenarier, der medtænker bekymringer over, hvorvidt dyrekloningsteknikken på sigt vil være til fare for både mennesker og naturen i en mere overordnet forstand. I spørgeskemaet er borgerne derfor blevet konfronteret med følgende meget overordnede og abstrakte risiko-argumenter og risikoscenarier:

- dyrekloning er unaturligt, fordi naturens love sættes ud af spil - dyrekloning er til fare for fremtidige generationer - dyrekloning er en glidebane, der kan føre til kloning af mennesker - dyrekloning kan føre til, at sygdomme overføres fra dyr til mennesker - dyrekloning involverer mange (og udefinerede) risici.

Dyrekloning involverer alvorlige risici for mennesker I undersøgelsen har borgerne skullet forholde sig til følgende argumenter, der involverer alvorlige langsigtede risici mennesker:

• Dyrekloning kan føre til, at fremtidige generationer udsættes for farer • Dyrekloning er starten på en glidebane, der kan føre til menneskekloning.

I den forbindelse mener hele 70,9%, at risikoen for, at fremtidige generationer udsættes for farer, er et argument, der påvirker deres holdning til dyrekloning negativt og kun 14,5% har givet udtryk for, at argumentet ikke påvirker deres holdning. Samme tendens gør sig gældende med det, man i dyreklonings-debatten populært har kaldt glidebaneargumentet – forestillingen om, at dyrekloning

13 For de sidste 13% svarende til tre personer, har to angivet, at de tager stilling til dyrekloning fra sag til sag, mens en enkelt angiver at være overordnet for dyrekloning.

37

en dag vil føre til kloning af mennesker: Her har 68,2% af borgerne svaret, at argumentet påvirker deres holdning negativt, mens kun 20% har givet udtryk for, at argumentet ikke har haft indflydelse på deres overordnede holdning.14 Dette resultat understøttes af, at hele 62% også har angivet, at de er ”bange for, at der ikke er langt fra dyrekloning til kloning af mennesker.”15 Blandt borgerne eksisterer der altså en bred bekymring, dels for at dyrekloning på længere sigt vil føre til menneskekloning og dels for, at dyrekloning vil være til fare for fremtidige generationer. I den forbindelse er det værd at bemærke, at ingen af argumenterne er domineret af borgere, der generelt er imod dyrekloning: De, der overordnet er for og de, der overordnet er imod dyrekloning er ligeligt præsenteret sammen med de, der vurderer fra sag til sag. Den brede bekymring over, at dyrekloning kan være til fare for fremtidige generationer og føre til menneskekloning er dog ikke ensbetydende med, at bekymringen afholder borgerne fra at acceptere dyrekloning til formål, de finder væsentlige. Eksempelvis accepterer 57% af de, der er bange for glidebanen alligevel kloning, når formålet er at producere medicin til mennesker.16 For ca. halvdelen af de bekymrede er risikoen for menneskekloning altså ikke tilstrækkelig til, at den kan få dem til at udløse veto imod en medicinsk udnyttelse af teknologien. Umiddelbart kunne det derfor se ud til, at nogle borgere kan acceptere langsigtede risici, såfremt formålet med dyrekloning er væsentligt nok for dem. For at uddybe dette resultat vil forholdet imellem væsentlige formål og risici blive afdækket i det følgende. Hvilke formål fører til accept af risici? På interviewmøderne har de fleste borgere givet indtryk af at være bevidste om, at udviklingen af nye teknologier uundgåeligt er forbundet med visse risici. Omvendt er det klart, at accept af risici kræver, at den enkelte borger kan se et formål med teknologiudviklingen. For at teste om der er forbindelse mellem risici og formål har borgerne, i spørgeskemaet, skullet forholde fem formål med dyrekloning til fire forskellige risiko-scenarier. De fem anvendte formål var produktion af medicin, produktion af billige fødevarer, forskning i sygdomme, produktion af avlsdyr og produktion af kæledyr. I ét scenarium accepteres det pågældende formål, såfremt der ingen risici er forbundet hermed; i et andet accepteres formålet selvom der er en risiko for, at det så vil føre til kloning af mennesker (glidebaneargumentet). Et tredje muliggør, at borgeren kan acceptere formålet selvom der er en risiko for, at der efterfølgende spredes sygdomme fra dyr til mennesker; og i et fjerde scenarium accepteres formålet, selvom der er mange (og udefinerede) risici forbundet hermed. En femte mulighed har været helt at afvise det pågældende formål. Såfremt en borger har tilkendegivet sin accept til ét af de fem formål gennem ét af de tre scenarier, der indebærer risici (dvs. accept af risikoen for enten menneskekloning, virus eller udefinerede risici) defineres han som risikovillig.17

14 Se tabel 5-e i bilag 2 15 Se tabel 5-f i bilag 2 16 Se tabel 5-g i bilag 2 17 Begrebet risikovillighed anvendes her med visse forbehold, idet formuleringen ikke skal forstås sådan, at borgere udtrykker en reel vilje til at risikere de meget alvorlige konsekvenser, de præsenteres for i spørgeskemaet. Borgernes

38

Søjlediagrammet nedenfor sammenfatter borgernes risikovillighed i forhold til de 5 formål med dyrekloning. De prikkede, skraverede og grå søjler indikerer risikovillighed, mens den hvide søjle afviser risici og den sorte helt afviser dyrekloning uanset formålet :18

Tabel 5-3. Accept af dyrekloning til forskellige formål, set i forhold til risici ved kloningen:

(procent af de adspurgte, der acceptere den pågældende risiko i forhold til det angivne formål)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Medicin tilmennesker

Forskning isygdomme

BilligereFødevarer

Producereavlsdyr

Producerekæledyr

Proc

ent,

der

acce

pter

er

Kan acceptere formålet, trodsrisiko for at sprede sygdommefra dyr til mennesker

Kan acceptere formålet, trodsrisiko for kloning af menneskeri fremtiden

Kan acceptere formålet, trodsmange risici

Kan kun acceptere formålet,hvis der ikke er nogen risiko

Kan ikke acceptere dyrekloninguanset formålet

Formål Som det fremgår af diagrammet er risikovilligheden generelt meget lav iblandt borgerne. Den største accept af risici er forbundet med hhv. produktion af medicin til mennesker og forskning i sygdomme, men selv her er der kun ca. 20% af borgerne, der kan acceptere et risikoscenarium. For hhv. produktion af avlsdyr og billigere fødevarer er risikovilligheden betydeligt lavere; og den er praktisk taget lig nul, når det drejer sig om produktion af kæledyr. Udover den meget lave risikovillighed viser diagrammet derfor, at der er en sammenhæng imellem borgernes generelle prioritering af formål med dyrekloning og deres vilje til at acceptere forskellige risici. Med andre ord er borgerne, ikke overraskende, mere villige til at acceptere risici, når det drejer sig om de formål, de har fundet mest væsentlige (jf. kap. 4). Det er mere overraskende, at de fleste borgere slet ikke er villige til at risikere noget som helst for at realisere nogen af formålene.19 Hele 59% af borgerne kan således udelukkende acceptere, at

accept af forskellige risici foretages ofte på baggrund af en til tider ambivalent afvejning af de forskellige risici op mod mulighederne for at realisere væsentlige formål. 18 Se hhv. tabel 5-h, 5-i, 5-j, 5-k og 5-l i bilag 2 19 Det skal dog bemærkes, at tallene for de, der svarer, at de udelukkende kan acceptere dyrekloning, hvis der ingen risici er forbundet hermed – skal modereres en lille smule fordi, der eksisterer en lille inkonsistens i svarene på risici: Et sted mellem 1 og 6 personer – for formålene sygdomme og fødevarer - har både afmærket, at de kun accepterer disse

39

dyrekloning anvendes til produktion af medicin, hvis der ingen risici er forbundet hermed, og på samme vis kan hele 55% af borgerne kun acceptere dyrekloning med henblik på at forske i menneskers sygdomme, hvis det er helt uden risici (se de hvide søjler). For produktion af hhv. avlsdyr, fødevarer og kæledyr er mønstret omtrent det samme, men derudover er der samtidigt en overvægt af borgere, der helt afviser disse formål.20

Uafhængigt af formålene er alle borgere enige om, at risikoen for, at der spredes sygdomme fra dyr til mennesker er det mindst acceptable scenarium. I debatten om dyrekloning har risikoen for at overføre sygdomme/virus fra dyr til mennesker specielt været forbundet med en mulig fremtidig anvendelse af griseorganer til organtransplantationer. Og da borgerne ikke i nær så høj grad har været villige til at acceptere dyrekloning i forbindelse med produktion af organer til mennesker som til de to øvrige medicinske formål (jf. kap. 4) – kunne noget tyde på, at mange borgere har været berørt af denne debat. Gruppeinterviewene bekræfter borgernes generelle bekymring for, at der spredes virus fra dyr til mennesker i forbindelse med dyrekloning. Den nedenstående kommentar er udvalgt som et eksempel herpå:

for mig er specielt de der virusrisici så store, at der principielt nok ikke findes noget – ikke nogen gavn - der er stor nok til for mig at skulle acceptere f.eks. HIV og SARS og det, der er værre … og så synes jeg måske ikke at de sygdomme – altså det er jo ikke sådan, at menneskeheden er truet – det er jo ikke sådan at vi bliver nødt til at gøre det her for at redde menneskeheden. For mig er det præcist de risici, der er de mest afgørende.

Konkrete risici såsom faren for at overføre virus fra dyr til mennesker og faren for, at dyrekloning en dag vil føre til kloning af mennesker har været centrale samtaleemner, når gruppesamtalerne har drejet sig om bekymringer forbundet med dyrekloning. Derudover har gruppeinterviewene imidlertid også været i stand til at indfange nogle af borgernes mere overordnede bekymringer forbundet med dyrekloning som spørgeskemaet ikke i samme omfang har kunnet dokumentere. I det følgende vil disse bekymringer blive fremlagt som eventuelle medvirkende forklaringer på borgernes manglende risikovillighed. Usikkerhed Fokusgruppe-interviewene afslører en mere diffus og omfattende bekymring hos borgerne forbundet med den grundlæggende usikkerhed, der uundgåeligt er knyttet til udviklingen af enhver ny teknologi. Følgende kommentarer er udvalgt som tilfældige eksempler herpå:

Det er jo en indbygget usikkerhed i teknologien i dag, at forskerne har begrænset viden, og at det stadigvæk er en ung teknologi, der kræver meget udvikling. Usikkerheden er jo mere der, at vor viden er stor nok til at vi ved, at der vil komme situationer ud af al teknologi, der vil føre til forfærdelige situationer.

formål, hvis der ikke er nogen risici forbundet herved samtidig med, at de har accepteret ét af de tre risikoscenarier, spørgeskemaet efterfølgende har konfronteret dem med. 20 Som det fremgår af fodnote 19, har muligheden for at sætte flere krydser ud for de forskellige risikoscenarier affødt risikoen for, at det er de samme borgere, der har sat kryds i hhv. afvisning af formålet og ja, hvis ingen risici. En sådan inkonsistens forekommer dog kun i meget få tilfælde og har derfor ikke haft indflydelse på resultaterne.

40

Usikkerhed er jo, at vi ikke ved, hvad farerne er, men fordelene vil vi nok mange af os gerne ha, og det er den afvejning, der ligger i det, men usikkerheden, hvad kan gå galt, den er jeg i hvert fald meget bekymret for. Det største etiske problem er, at man ikke ved noget om fremtidige risici, tag f.eks. genmarker, man kan ikke overskue det, man ved ikke hvad der sker med dem. Det er et stort problem, at man slipper det løs inden man er 100% sikker på forskningen der vil altid være usikkerheder. Der viser sig pludseligt et eller andet som ingen havde kunnet forudse ville ske.

Disse kommentarer kredser alle om det problematiske ved at være velvidende om, at enhver videnskab er forbundet med uforudsigelige risici sammenholdt med erkendelsen af det umulige i at gribe forebyggende ind i fremtiden. Unaturlighed Spørgsmålet om, hvorvidt dyrekloning er unaturligt eller ej; eller som filosoffen Peter Kemp har fremsat det: ”hvorvidt dyrekloning er en ophævelse af forplantningens naturlige lotteri” – har vist sig at være et andet væsentligt omdrejningspunkt for mange borgeres bekymringer vedrørende dyrekloning.21 I spørgeskemaet blev borgerne bedt om at vurdere, hvorvidt argumentet om, at ”dyrekloning er unaturligt, da man sætter naturens love ud af spil” påvirkede deres holdning negativt eller ej.22 I den forbindelse er der en klar tendens til, at de borgere, der overordnet er for dyrekloning ikke lader sig påvirke af et sådant argument (8 personer påvirkes negativt; 22 påvirkes ikke), mens de borgere, der er imod, påvirkes negativt (25 personer påvirkes negativt; 4 påvirkes ikke). De borgere, der vurderer fra sag til sag, fordeler sig nogenlunde ligeligt imellem de, der ikke påvirkes og de, der påvirkes negativt (18 personer påvirkes negativt; 12 påvirkes ikke).23

I gruppeinterviewene førte argumentet om, at dyrekloning er en ophævelse af forplantningens naturlige lotteri til mange interessante diskussioner, der i høj grad bekræftede, at borgerne tillægger spørgsmålet om dyrekloningens unaturlighed vidt forskellig betydning. På den ene side placerer nogle borgere sig på linie med Kemp ved at fastholde, at vi mennesker på problematisk vis griber forstyrrende ind overfor naturen – og derfor krænker naturen, når vi anvender dyrekloning. Følgende kommentarer er typiske eksempler på denne tankegang:

Jeg synes det er meget rigtigt [at dyrekloning bryder ind i det naturlige lotteri], fordi man ødelægger den der naturlige udvælgelse – ja det ved jeg ikke, men på en eller anden måde er det vel bestemt fra naturens side af i forvejen, at der er nogle, der skal blive syge og dø af et eller andet for ellers så… Der kommer hele tiden flere og flere mennesker, og vi prøver hele tiden at sørge for, at folk ikke dør af alt muligt forskelligt, men der er jo nok en grund til at folk skal dø – der er jo ikke plads til alle de folk.

21 Kemp i ”Kloning eller ej” Samvirke november 2003 22 Jf. tidligere metodekritik af formuleringen af spørgsmål 15 i fodnote 3 under kapitel 4. 23 Jf. tabel 5-m i bilag 2.

41

Kloning … man piller ved noget, som man ikke ved noget om. Jeg synes faktisk, man går ind og – hvis jeg må bruge det ord – er almægtig overfor et mysterium i livet. Vi begynder at blande os, hvor vi ikke ved nok, nej, jeg mener – hvor vi ikke burde vide noget – vi burde ikke! … Og nej, det er ikke fordi jeg er romantiker, men jeg synes bare, man er nået dertil, hvor man er Vorherre. ’Jeg er skaberen’. Og når tingene bliver mindre og mindre – så bliver vi også mere og mere Vorherre – vi rykker tættere og tættere på Vorherre. Nej, det ser ikke ud som om de vil være tættere på - de vil gerne være Vorherre!

Der, hvor det unaturlige bliver vigtigt for mig – det er vores forestilling om, at gensplejsning kan – at nu kan vi pludselig designe det, som naturen har været millioner af år om at frembringe, og de der utroligt delikate balancer der imellem alt muligt, og som har ført til, at en ko nu engang ser ud som den gør og har de fordele og ulemper den har – at vi tror, at vi kan lave et dyr, der lige nøjagtigt kan producere den mælk vi skal bruge og samtidig kan det på kroppen – at vi kan lave lige nøjagtigt det dyr, vi gerne vil ha, og at vi ligesom kan gennemskue alle de der ting – det er for mig at se helt ufatteligt naivt – og jeg tror simpelthen ikke at vi kan overskue alle de ulemper, det samtidig medfører

En grundlæggende bekymring for at ensrette eller perfektionere mennesker, dyr og natur har desuden været karakteristisk i forbindelse med opfattelsen af, at dyrekloning ikke respekterer naturen:

Jeg synes altså også, at man går ind og manipulerer – man går ind og bestemmer, hvad der er det perfekte – det er specielt det jeg ikke kan li – at der er nogen, der skal bestemme, hvad der er perfekt [bred enighed i gruppen om dette udsagn].

Ovenstående argumenter afspejler alle en generel afstandtagen til dyrekloning på baggrund af teknologiens grænsebrydende – og for disse borgere – unaturlige karakter. Stik imod en sådan forståelse havde en anden gruppe af borgerne en mere nuanceret forståelse af, hvorvidt dyrekloning kan anskues som unaturligt. Denne tankegang førte bl.a. til følgende kommentarer:

Jamen hør nu her, vi har pillet så længe ved naturen, at det der med naturens orden – good bye Ruth – det er sket – det er fortid – you are history – vi har pillet, jeg ved ikke hvor længe – siden Darwin fik et æble i hovedet, har vi pillet ved naturen og noget er gået godt, og noget er gået skidt – men det meste er gået godt… Natur-lotteriet – se på landbruget – der er der da ikke meget naturligt i dag… her er du meget tæt på styring af arvemassen – du er meget styrende

Derudover synes visse borgere at mene, at dyrekloning ganske vist er en unaturlig – men også en ganske uproblematisk teknologi, hvilket følgende kommentar er et eksempel på:

Der er selvfølgelig en vis sandhed i, at det [dyrekloning] bliver en ophævelse, at man fjerner det lotteri, der er, men hvis nu at det lotteri er til gene eller grumt – hvad nu hvis man samtidig med at man fjerner lotteri-aspektet også kunne fjerne ting, der er til direkte skade for mennesket.. Vi har trods alt evnen til at kunne bestemme de her ting. Den synes jeg vi skal udnytte.

42

At bryde eller sætte grænser Mange af diskussionerne om, hvorvidt dyrekloning bryder ind i det naturlige lotteri, kan føres tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt man bør trække en grænse i forbindelse med de mange risici, der forbindes med dyrekloning. Eller hvorvidt man i virkeligheden omvendt er forpligtet til at bryde grænser for at blive i stand til at udnytte nogle af de potentialer som nye teknologier kan indeholde. Diskussioner om at bryde og sætte grænser var – i forlængelse af diskussionerne omkring de mange risici og bekymringer meget centrale i gruppeinterviewene. Eksempler på overvejelser findes i følgende udvalgte kommentarer:

Med al teknologi bryder du grænser – tænk på 1800-tallet – der var man bange for bilen – i dag kører vi gladeligt 110 på motorvejen og vil ha op til 130 – du rykker hele tiden grænser … Det handler om hvad menneskets rolle eller opgave det er – hvilke værdier vi har… At sætte en grænse – eller omvendt udnytte de potentialer vi er blevet tildelt. Om man tænker på den ene eller anden måde handler så om ens værdier – afhængig af hvor langt man vil gå.

Anbefaling til forskerne: Træd varsomt! Ovenstående kommentarer fra gruppeinterviewene kan være med til at give et indblik i nogle af de bekymringer, der kan ligge bag den generelt manglende risikovillighed blandt borgerne. Disse kommentarer bør derfor holdes in mente, når betydningen af en generelt manglende riskovillighed skal vurderes. Mere overordnet er tendensen til en generelt manglende accept af risici på mange måder med til at antyde, at borgernes accept af visse formål ikke kan anses for at være ubetinget. Når der eksempelvis er 66% af borgerne, der har sagt ja til produktion af dyr til forskning i menneskers sygdomme (jf. kap. 4) samtidig med, at kun lidt over 20% har kunnet acceptere at selv samme formål er forbundet med risici, må det nødvendigvis læses som et udtryk for, at borgerne generelt kræver væsentlige sikkerhedsgarantier indfriet før dyrekloning anvendes – selv når det drejer sig om ønskværdige formål. Et gennemgående kendetegn ved gruppeinterviewene har i den forbindelse været, at de fleste borgere, uafhængigt af deres overordnede holdning til dyrekloning, i enighed har opfordret til, at forskerne fastholder en yderst forsigtig tilgang til forskningen og udviklingen af dyreklonings-teknikken. I én gruppe var der f.eks. bred tilslutning til følgende kommentar:

Det handler meget om ikke at lade sig rive med af begejstringen. Altså Dolly - det lykkedes. Lad os så se at komme i gang. Det føler jeg sker i USA med gensplejsede marker, hvor forskerne er for hurtige til at kaste sig over ny teknologi frem for at stoppe op og teste det én gang til – går for stærkt.

En anden gruppe var meget fokuseret på, at teknikken skulle forbedres, før den måtte anvendes:

jeg synes ikke, man skal begynde at klone til medicin endnu. Man skal dygtiggøre sig til at klone tingene, og så få kloningen i orden, inden man begynder.

43

En deltager i en tredje gruppe syntes at have samme holdning, idet han drog en parallel til arkæologer, der venter med at grave det sidste ud, fordi de endnu ikke har fået teknologien til at virke. Hertil supplerede en sidemand:

Det kunne godt være, at man burde fortælle videnskabsmændene: Ved I hvad? I skal lade være med at forsøge at redde verden. I skal lære at klone. Så, når de har lært det – og måske afdækket de forskellige problemer, så…

Alt i alt afspejles den brede afstandtagen fra risici således i borgernes generelle opfordring til forskerne om, at de bør træde varsomt når dyrekloningsteknikken skal udvikles. Delkonklusion I ovenstående kapitel er der set på, hvorvidt udsigten til negative konsekvenser og risici har haft indflydelse på borgernes holdninger til dyrekloning. Svaret herpå er ikke entydigt: For det første mener borgerne overordnet set, at hensynet til dyrs velfærd skal respekteres, men en overvejende del af borgerne går samtidig på kompromis med dette hensyn når det opvejes imod hensynet til menneskelig lidelse. I den henseende har hensynet til menneskelig lidelse generelt set større vægt end hensynet til dyrs. Det kan imidlertid også konstateres, at 1/5 – og altså stadig en betydelig del - af borgerne, modsat flertallet, forbliver konsistente i deres afvisning af, at dyrekloning må få konsekvenser for dyr. Gruppens vedholdenhed har dog vist sig snarere at være forbundet med en overordnet modstand imod dyrekloning frem for at være specifikt møntet på hensynet til dyrs velfærd. Når fokus rettes mod udefinerede og langsigtede risici er den mest interessante konklusion, at borgerne generelt set er meget lidt risiko-villige. Dette understreges i gruppeinterviewene, der også dokumenterer, at spørgsmålet om, hvorvidt dyrekloning er ’unaturligt’, og det forhold, at teknologien uundgåeligt er forbundet med usikker viden er noget, der bekymrer mange borgere. Det overordnede hensyn til dyrs velfærd og den generelt manglende risiko-villighed, sammenholdt med tilstedeværelsen af en betydelig mindre gruppe af borgere, der er absolut skeptiske overfor dyrekloning, giver et samlet indtryk af, at selv når dyrekloning er rettet mod de formål, borgerne anser for at være mest væsentlige, bør teknikken anvendes med forbehold og stor forsigtighed.

44

6. Retfærdighed og rimelig fordeling af goder og byrder Udover økonomisk og kvalitativ gavn og værdighed, autonomi, sårbarhed og integritet lægger de etiske kriterier også vægt på, at udviklingen af genteknologi, for at være acceptabel, skal fremme en retfærdig (rimelig) fordeling af goder og byrder mellem mennesker. Listen af kriterier udfolder perspektivet for, hvad man kan forstå ved en retfærdig eller rimelig fordeling af goder og byrder i forbindelse med teknologisk udvikling. Udviklingen og anvendelsen af genteknologi er ifølge de etiske kriterier fordelingsmæssigt retfærdig hvis:

• ethvert menneske sikres et minimum af nødvendige goder og ikke udsættes for farer, som det ikke selv har accepteret, og som ikke vil give varige skader

• man ikke som forsker eller producent påfører andre risici, mens man selv sikrer sig imod at løbe samme risici

• nogle befolkningsgrupper ikke på langt sigt begunstiges på bekostning af andre • nulevende menneskers velfærd ikke øges på bekostning af fremtidige generationers velfærd • produkter af denne udvikling ikke bliver så dyre, at nogle ikke kan få råd til dem eller så

billige, at nogle presses til at anvende dem • udviklingen ikke fører til undertrykkelse eller diskrimination.

Kriterierne foreskriver, at udviklingen og anvendelsen af en ny genteknologi ikke må føre til sociale, sundhedsmæssige og økonomiske forskelle mellem mennesker. Den må ikke begunstige producenter og forskere på bekostning af andre mennesker, for eksempel ved at nogle grupper får fordelene, mens andre høster ulemper, risici og skader. Fordelingsperspektivet kan omhandle såvel det lokale som det globale niveau samt nulevende overfor fremtidige generationer. Hvem skal have gavn af dyrekloning? Borgernes holdninger til, hvem der skal have gavn af dyrekloning, er i spørgeskemaet blevet afdækket ved at spørge til, om det gør nogen forskel for den adspurgte, hvem der får gavn af dyrekloning. De 111 borgere er i den forbindelse blevet præsenteret for forskellige samfundsgrupper, og er efterfølgende blevet bedt om at prioritere, hvor vigtigt det er, at teknologien kommer de pågældende grupper til gavn ud fra en skala, der går fra ”meget vigtigt” til ”slet ikke vigtigt”. Rangerer man borgernes svar efter vigtighed ved at sammenlægge svarprocenterne for ”meget vigtigt” og ”vigtigt”, får man følgende rangordning:24

1. en meget stor gruppe mennesker med en sygdom, der i dag er uhelbredelig (68,5%) 2. en meget lille gruppe mennesker med en uhelbredelig sygdom (59,4%) 3. befolkningen i 3. verdens lande (54,9%) 4. dig selv eller dine nærmeste (29,2%) 5. en meget stor gruppe mennesker, der har en livsstilssygdom (f.eks. fedme eller for højt

blodtryk) (27,9%) 6. enkelte producenter og forhandlere (3,6%)

24 Se tabel 6-a i bilag 2

45

Vigtigst at gavne uhelbredeligt syge og befolkningen i den 3. Verden Som det fremgår af ovenstående rangordning giver borgerne generelt udtryk for, at det er vigtigst, at dyrekloning gavner først hhv. en stor og en lille gruppe af alvorligt syge mennesker og dernæst befolkningen i 3. Verdenslande. Disse grupper vægtes langt højere end de øvrige grupper, der er repræsenteret i spørgsmålet. Den klare prioritering af alvorligt syge mennesker og befolkningen i 3. Verdenslande (som de fleste formentligt forbinder med alvorlige fattigdoms-, sult- og sygdomsproblemer) vidner om, at borgerne, i overensstemmelse med de etiske kriterier, prioriterer dyrekloningens gavnlige effekter efter, hvad man kunne kalde et kvalitativt væsentlighedskriterium: For det første skelnes der klart mellem på den ene side alvorlig sygdom og nød (kvalitativ gavn) og på den anden side økonomisk gavn (kvantitativ gavn). Dernæst skelnes der mindre skarpt mellem på den ene side alvorlig sygdom og nød og på den anden side mindre alvorlige livsstilssygdomme; her prioriteres der altså efter sygdommenes alvorlighedsgrad. Sidst skelnes der også imellem på den ene side alvorlig sygdom og nød, der får stor tilslutning og på den anden side hensynet til dig selv eller dine nærmeste, som kun et mindretal ønsker, at dyrekloning skal gavne. Prioriteringen af, hvem dyrekloning skal gavne viser derfor, at et flertal af borgerne prioriterer kollektive hensyn højere end egoistiske. I de følgende underafsnit vil disse forskellige prioriteringer blive uddybet. I første omgang er det imidlertid nødvendigt at se nærmere på det faktum, at borgerne generelt set mener, at det er vigtigst at dyrekloning gavner uhelbredeligt syge og befolkningen i den 3. Verden: Hhv. 13% og 15% af borgerne afviser helt, at dyrekloning skal komme hhv. en stor og en lille gruppe alvorligt syge mennesker til gavn, mens 14% tilkendegiver, at det slet ikke er vigtigt, at dyrekloning gavner befolkningen i 3. verdens lande. Til sammenligning er der 50% af borgerne, der slet ikke finder det vigtigt, at dyrekloning kommer folk med livsstilssygdomme til gavn, og hele 80% finder det slet ikke vigtigt, at enkelte producenter og forhandlere får gavn af teknikken.25 Langt størstedelen af de 54-68%, der prioriterer, at det er vigtigt/meget vigtigt, at dyrekloning skal komme uhelbredeligt syge og befolkningen i den 3. Verden til gavn, udgøres af de, der enten overordnet går ind for dyrekloning eller vurderer deres accept af teknologien fra sag til sag.26 Nedenstående fokusgruppekommentar kan i den forbindelse være med til at belyse en af de tankegange, der ligger bag en væsentlig prioritering af, at dyrekloning skal komme alvorligt syge til gode:

Hvis du siger i dag, at vi vil ikke have dyrekloning, så har du jo også valgt det fra. Om du siger det nu, eller når det er på markedet – det er vel bare et spørgsmål om tid. Hvis du siger nej i dag, så har du jo sagt: jeg vælger fra og jeg tillader, at mit barn bliver syg af cystisk fibrose resten af sin tid. Det er jo egentlig det, vi siger ja til. Hvis vi vælger det fra, så kommer det jo aldrig, det her medicin.

25 Se tabel 6-a. i bilag 2 26 se tabel 6-b i bilag 2

46

I det ovenstående er det vist, at den store gruppe af borgere, der finder det vigtigt, at dyrekloning gavner alvorligt syge og befolkningen i 3. verdens lande hovedsageligt udgøres af ja-sigere. I modsætning hertil, er den gruppe, der anfører, at en gavnlig effekt for de selv samme grupper ikke/slet ikke er vigtig overvejende nej-sigere. Nej-sigerne udgør således 72% (18 ud af 25 deltagere) af de borgere, der afviser, at dyrekloning skal gavne 3.verdens lande, mens kun 1 i denne gruppe er ja-siger og de resterende vurderer fra sag til sag. Og nej-sigerne udgør hele 85% (17 ud af 20 deltagere) af de borgere, der afviser, at dyrekloning skal gavne en stor gruppe alvorligt syge mennesker, mens ingen her er ja-sigere; de resterende udgøres altså udelukkende af borgere, der vurderer fra sag-til-sag. Tallet er lidt mindre når det drejer sig om, at dyrekloning skal gavne en lille gruppe alvorligt syge mennesker.27 Gruppeinterviewene har ikke desto mindre vist, at mange borgere er meget optagede af både at kunne hjælpe alvorligt syge og befolkningen i 3. verdenslande. Af samme årsag er det yderst vigtigt at understrege, at en afvisning af, at dyrekloning skal komme de forskellige grupper til gavn på ingen måde kan tolkes som et udtryk for, at man så er mindre interesseret i at gavne disse grupper. Det kan ligeså vel være et udtryk for, at man blot ikke anser dyrekloning for at være et acceptabelt middel, hvilket er en sandsynlig antagelse, da langt størstedelen af de, der afviser at gavne alvorligt syge og befolkningen i 3. verdenslande også overordnet set er imod dyrekloning, Sammenlignes gruppen af mennesker, der afviser at gavne alvorligt syge og befolkningen i 3. Verdenslande vha. dyrekloning med de, der i det foregående kapitel udgjorde en særlig kritisk gruppe af modstandere imod dyrekloning, viser det sig, at en overvejende del af denne gruppe er identisk. Eksempelvis udgøres 15 ud af de 18, der afviste 3.verdenslande af de samme mennesker, som afviser samtlige konsekvenser for dyr, mens 15 af de 17, der afviste at gavne en stor gruppe alvorligt syge, på samme vis er gengangere28. Ovenstående tal kan i den forbindelse være med til at tydeliggøre, at de borgere, der overordnet set er imod dyrekloning ikke blot – som det blev påvist i kapitel 5 – fravælger dyrekloning pga. de risici, teknologien kan være forbundet med – men også i langt mindre grad end de øvrige borgere forbinder teknikken med nogen væsentlig gavn. Imidlertid har mange af disse overordnede nej-sigere, trods deres vedvarende modstand, følt sig yderst pressede, når de har skullet vurdere, hvorvidt dyrekloningen skulle komme forskellige grupper til gavn. En sagde:

Skal teknologien udvikles for at bekæmpe kræft? Man skal være hårdhudet for at skrive nej, det gjorde jeg. [En anden deltager indskyder: det gjorde jeg også] Men det er et tåbeligt spørgsmål, fordi det ikke lister op, hvilke andre muligheder vi har for at bekæmpe kræft. De får os kørt helt ud, så vi bliver negative. Konstruktivt ville det være, hvis vi også havde haft mulighed for at vælge nogle alternative veje.

Andre deltagere tilslutter sig denne kritik af skemaet og finder, at det samme gælder spørgsmålet om at gavne befolkningen i den 3. verden, som det også er svært at sige nej til. I forlængelse af at majoriteten af borgerne ønsker at gavne befolkningen i den 3. verden vha. dyrekloning skal det tilføjes, at hele 40% af de 111 borgere har svaret, at et argument om, at hindre

27 Se tabel 6-b. i bilag 2 28 Se tabellerne 6-c, 6-d, 6-e, 6-f og 6-g i bilag 2

47

sult og nød ikke påvirker deres holdning til dyrekloning positivt. I den forbindelse skal man huske, at en tilslutning til et sådant argument ikke kun påvirkes af ønsket om at gavne en særskilt gruppe, men også af, hvilke midler der tages i brug for at realisere det gavnlige formål. Argumentet om at hindre sult og materiel nød peger i den forbindelse især på at udvikle og anvende dyrekloning på fødevareområdet, og her er de allerfleste af borgerne klart skeptiske og afvisende samtidig med, at de giver udtryk for, at sultproblemer i den 3. verden skal og kan løses gennem en bedre fordeling af ressourcerne og ikke med genteknologi. Næstvigtigst at gavne folk med livsstilssygdomme og dig selv eller dine nærmeste Omkring 30% mener, at det er meget vigtigt/vigtigt, at dyrekloning gavner en selv og/eller ens nærmeste familie eller en stor gruppe mennesker med en livsstilssygdom. Omvendt mener en stor gruppe, at det slet ikke er vigtigt, at dyrekloning er til gavn for folk med en livsstilssygdom 54%) eller til gavn for en selv eller ens nærmest (46%).29

Der er her tale om en vis polarisering i holdningerne blandt borgerne, idet næsten en tredjedel finder, at det er vigtigt at gavne hhv. en stor gruppe med livsstilssygdomme og en selv og ens nærmeste, og op mod halvdelen, som finder, at det ikke er vigtigt at gavne disse grupper, hvilket vil blive uddybet i det nedenstående. Om livsstilssygdomme: Hvad angår livsstilssygdomme viser nedenstående tabel, at de borgere, der overordnet er imod dyrekloning også konsekvent afviser, at dyrekloning skal gavne mennesker med livsstilssygdomme. Den gruppe af borgere, der overordnet er for dyrekloning er mere delte i deres holdninger, på linie med de, der vurderer dyrekloning fra sag til sag – om end et flertal i sidstnævnte gruppe afviser at gavne mennesker med livsstilssygdomme. Tabel 6-1. Holdninger til livsstilssygdomme fordelt på borgernes overordnede holdning

35. Hvad er din overordnede holdning til dyrekloning?

For Imod Jeg vurderer fra sag til sag

Ved ikke Total

5 (meget vigtigt) 68,4% 5,3% 26,3% 100,0% 4 50,0% 41,7% 8,3% 100,0% 3 43,8% 12,5% 37,5% 6,3% 100,0% 2 15,4% 30,8% 38,5% 15,4% 100,0% 1 (slet ikke vigtigt) 8,5% 57,4% 34,0% 100,0%

28. En meget stor gruppe mennesker, der har en livsstilssygdom (ex. fedme eller for højt blodtryk)

Ved ikke 75,0% 25,0% 100,0% Total 28,8% 33,3% 34,2% 3,6% 100,0%

n = 111 Mht. borgernes polariserede holdninger til livsstilssygdomme blev det i gruppeinterviewene tydeligt, at holdningerne bl.a. skiltes i spørgsmålet om, hvorvidt livsstilssygdomme er selvforskyldte eller ej:

29 Se tabel 6-a i bilag 2

48

Og så havde I også brugt et andet udtryk, der er lidt vanskeligt: livsstilssygdomme. I pressen er det udnævnt til at være selvforskyldte sygdomme. Det behøver det jo ikke at være – og hvad mener man med selvforskyldte? [..] Men fedme og højt blodtryk – det kommer da i et vist omfang, fra den måde vi lever på. Og der kan du da godt sige, at hvis du levede på en anden måde, så ville du også slippe for nogle af de ting – Og sådan er det jo – Og derfor behøver du ikke nødvendigvis sige, at det er din egen skyld. […] Men livsstil, det er jo en måde, man ikke kan lade være med at være på, fordi det er den måde man er opvokset på. Det er jo de omstændigheder, man er i – og det er det, man lever i, og det er jo ikke noget selvforskyldt. Vi fødes som et lille barn og vokser op og får en livsstil.

Mange af deltagerne gav udtryk for at de mener, at mange sygdomme skyldes moderne livsførelse i almindelighed, men også at det kan være svært selv at gøre noget ved det, hvis det nu skyldes skadelige påvirkninger fra miljøet.

Hvis det kunne lade sig gøre at hjælpe alvorlige sygdomme….meeen, alligevel – det her behøver ingen at gøre. Der må være en anden udvej – fordi: den mad vi spiser, og den måde vi lever på – den usunde levestil vi har i dag – det er dér, al den sygdom opstår.

I forlængelse af diskussionerne om, hvorvidt livsstilssygdomme er selvforskyldte eller ej, ligger spørgsmålet om, hvorvidt man har krav på behandling i sundhedsvæsenet, når man har en livsstilssygdom og i det hele taget spørgsmålet om, hvordan man skal prioritere i sundhedsvæsenet:

Det handler jo om menneskets forhold til liv og død, fordi vi vil gerne leve et evigt liv. Det kan man jo også se af, at der er astronomiske stigninger i vores sundhedsudgifter. På et eller andet tidspunkt må vi jo forholde os til, hvad det helt præcist er for nogle livsstilssygdomme – eller er det livstruende sygdomme – eller er det børn, vi skal gå ind og redde. Vi er nødt til at forholde os til det på et eller andet tidspunkt. Vi kan ikke redde alle i sundhedsvæsenet.[……] Det er i den sammenhæng det [dyrekloning] skal ses ikke? Og der mener jeg, at det er vigtigt, at der sidder nogle og forholder sig til de her ting. For eksempel kræft. Er det en sygdom, hvor vi vil gå ind og bekæmpe med alle de midler, vi nu kan finde, eller skal vi forholde os til det ved at sige: jamen, det er en del af livet, det er, at man dør. – Det skal ses i den sammenhæng. Jeg er ikke så kategorisk, som du er, jeg synes, at der er mange af de her sygdomme, som vi ikke kan gøre for, at vi har fået. Og så synes jeg også at man på en eller anden måde skal gøre noget, hvis man kan finde nogle behandlingsformer og bruge genteknologi eller kloning til at løse det.

Om dig selv eller dine nærmeste: Hvad angår hensynet til dig selv eller dine nærmeste viser tabellen øverst på næste side, at det samme mønster fra ovenstående går igen, idet de borgere, der overordnet er imod dyrekloning konsekvent er afvisende, mens de der overordnet er for, og de der vurderer fra sag til sag som gruppe er langt mere nuancerede:

49

Tabel 6-2. Holdninger til dig selv og dine nærmeste fordelt på overordnede holdninger 35. Hvad er din overordnede holdning til

dyrekloning?

For Imod Jeg vurderer fra sag til sag

Ved ikke Total

5 (meget vigtigt) 50,0% 10,0% 40,0% 100,0%

4 50,0% 37,5% 12,5% 100,0%3 12,5% 25,0% 50,0% 12,5% 100,0%2 30,0% 50,0% 20,0% 100,0%1 (slet ikke vigtigt) 24,4% 56,1% 19,5% 100,0%

Dig selv eller dine nærmeste

Ved ikke 14,3% 42,9% 42,9% 100,0%Total 28,8% 33,3% 34,2% 3,6% 100,0%

n = 111 Gruppeinterviewene kan i den forbindelse være med til at vise, hvordan nogle borgere anser kollektive hensyn for at være langt væsentligere end hensynet til ens nærmeste. Eksempelvis giver flere borgere udtryk for at et barns sygdom naturligvis kan få enhver principiel modstand mod nye genteknologier til at vakle, men dette er for nogle af borgerne netop også årsagen til, at der skal etableres overordnede reguleringer og retningslinier på området. Et sådant synspunkt fremgår af nedenstående to kommentarer:

Det er måske ikke så mærkeligt, at forskerne vil videre i den retning – og da vi skulle svare på det spørgsmål om, hvis det nu var din egen familie – hvad ville du så – jamen så siger jeg: det ved jeg ikke. Det er klart, at hvis dit eget barn er sygt, så vil du være villig til at gøre hvad som helst. Derfor er det jo så vigtigt, at der er nogen, der træffer nogle overordnede etiske grænser og siger: det kan godt være, at du synes, at den teknologi skulle bruges på dit barn – men det får du altså bare ikke lov til – fordi vi har sat grænsen ikke? [bred enighed] Jo, det bliver hurtigt sådan en Ekstrablads ting – så kan de hive et eksempel frem, som kan komme på forsiden, en eller anden forfærdelig skæbne – og det er da en forfærdelig skæbne. Men skal hele landets politik drives af, et en eller anden…det var den dreng, der skulle sendes til USA og klones med stamceller fra sin søster, eller hvad det nu var for noget – og så bliver det sådan en revolveragtigt løsning – og nej, det skal det nemlig ikke blive [enighed] Jeg synes netop, vi lægger vægt på, at der skal være nogle overordnede principper – og det kan godt være, at mine personlige interesser de støder ind i dem, hvis jeg virkelig selv blev syg – eller min kone blev syg eller mine børn blev syge eller et eller andet. Og det bliver jeg nødt til at acceptere, at der er nogle etiske grænser, uanset min egen position….der er nogle kollektive principper, vi holder fast i.

Andre borgere var mere overbeviste om, at de ville fravige overordnede etiske principper, hvis de en dag selv stod og havde brug for de fremtidige gavnlige effekter af dyrekloningsteknikken, hvilket fremgår af følgende kommentarer:

I det øjeblik det rammer vores egen familie med en eller anden sygdom, hvor vi kunne blive bedre - jeg tænker på børn, f.eks. cystisk fibrose, en alvorlig sygdom, og hvis man kunne give sådan et barn en god barndom og et godt liv – så ville jeg godt være med til, at der blev forsket med de her dyr som grundlag.

50

Flere deltagere giver således udtryk for, at et barns sygdom kan få deres principielle modstand mod en ny genteknologi til at vakle.

Etik? – Jeg ved med mig selv, hvis jeg blev syg, så ville jeg godt have de næste 5 år med, hvis jeg kunne komme af sted med det. Derfor er vi nødt til at forholde os til tingene. Man kan godt have nogle overordnede filosofiske betragtninger, men hvis det nu er vores egen lille Ole, jamen så kan det da godt være at man vil til at blande sig lidt i lotteriet alligevel. Det er ikke altid at vi lige vil acceptere, at det her må bare gå som det går – ikke når det kommer tæt på en selv. Hvis det f.eks. er mig som efterhånden har haft et liv så synes jeg ikke det er ligeså slemt som mit lille barnebarn – hun har ikke haft et liv endnu

Af ovenstående kommentarer bliver det tydeligt, at mange borgere opfatter etik som nogle overordnede og kollektive hensyn, der kan bruges som retningslinier, når det bliver svært selv at tage stilling, fordi man er følelsesmæssigt engageret. Og man kan måske sammenfattende om besvarelserne på spørgsmålene om gavn til hhv. livsstilssygdomme og en selv og ens nærmeste sige, at de har medvirket til at afdække, hvor der ligger nogle væsentlige dilemmaer for mange borgere. Det er samtidigt også i forbindelse med tilstedeværelsen af sådanne dilemmaer, at borgerne fremhæver behovet for etiske retningslinier, der skal være med til at trække grænser for acceptabel brug af dyrekloning. Mindst vigtigt at gavne enkelte producenter og forhandlere Det store flertal af borgerne (84 personer) er enige om, at det slet ikke er vigtigt, at producenter og forhandlere skal få gavn af dyrekloningens resultater. Kun 4 personer finder dette meget vigtigt eller vigtigt. 13 personer forholder sig neutralt (jf. borgernes prioritering af, hvem dyrekloning skal gavne på side 45). Det fremgår af gruppeinterviewene, at mange borgere er meget optaget af de økonomiske gevinster ved dyrekloning og gerne vil vide noget mere om det. Det giver de blandt andet udtryk for, når de kritiserer, at spørgeskemaet ikke har flere spørgsmål med, der omhandler de økonomiske aspekter:

For mig er det ikke spørgsmålet, om jeg kan acceptere dyrekloning eller ej, for den er der. Vi kan ikke stoppe den. Jeg synes, at det handler om, hvorvidt vi har nogen muligheder for at påvirke den, for at regulere den. Kan vi få det til at gå i en bestemt retning? Og i den forbindelse savner jeg spørgsmål om erhvervslivet og det økonomiske aspekt. Jeg oplever, at der er nogle, der interesserer sig for dyrekloning, fordi der er penge i det. Det aspekt mangler jeg.

Det er en udbredt opfattelse, at virksomheders og producenters (evt. også forskeres) økonomiske interesser er en vigtig drivkraft bag udviklingen af dyrekloning. Reaktioner herpå fremkommer af nedenstående:

Hvem skal udvikle teknologien? Skal de store medicinfabrikker stå for denne forskning? Så bliver det jo kommerciel kloning – i stedet for at det bliver til menneskeheden. De udvikler jo monopoler. Se bare hvordan det er gået med medicinen, som er så dyr, at de ikke kan få den i den 3. verden. Derfor er det interessant, hvem der får rettighederne til kloning og til resultaterne.

En deltager opfatter det sådan, at usikkerheden ved teknologien bliver til en politisk usikkerhed:

51

Det er jo en indbygget usikkerhed i teknologien i dag, at forskerne har begrænset viden, og at det stadigvæk er en ung teknologi, der kræver meget udvikling. Den usikkerhed, vi sidder og snakker om, er i virkeligheden den politiske. Vil vi være i stand til at styre udviklingen – at sætte bremseklodserne i – når vi synes, at den er gået for langt. At når forskerne kommer med noget nyt, at politikerne så ikke tør sige nej, fordi der er så mange penge at tjene på det. Det er vel den usikkerhed, som er størst.

Interessen for at få klarlagt de økonomiske interesser og den hermed forbundne mulige indflydelse på politik er stor blandt borgerne, hvad enten de overordnet siger ja eller nej til dyrekloning eller vurderer fra sag til sag. – Denne interesse synes ikke at dreje sig om, hvorvidt nogen må tjene på det eller ej, snarere drejer det sig om en rimelig fordeling af gevinster og omkostninger (økonomiske og andre) og om en vis bekymring for, at de økonomiske gevinster, som udviklingen lover, kan skabe politisk usikkerhed, fordi politikerne ikke tør sige nej, hvis de synes, at det går for langt. Hvem skal have gavn af dyrekloning sammenholdt med, om man peger på alternative løsninger Næsten 85% af alle borgere er enige eller helt enige i, at alternative løsningsmuligheder skal belyses og inddrages i forbindelse med beslutninger om dyrekloning.30 Resultatet er forventeligt, idet oplyste og engagerede borgere som de, der møder op på interviewmøderne, højst sandsynligt anser det at blive oplyst om alle muligheder i en given situation for at være en basal demokratisk rettighed. Blandt de 111 borgere er der 59%, som finder det vigtigt eller meget vigtigt, at dyrekloning skal komme en stor gruppe uhelbredeligt syge mennesker til gode, og som samtidig mener, at alternative løsningsmuligheder skal belyses og inddrages i beslutninger om dyrekloning. 47% af borgerne, som finder det vigtigt eller meget vigtigt, at dyrekloning skal komme den 3. verden til gode, mener samtidig, at alternative løsningsmuligheder skal inddrages.31 Det viser sig derfor, at det at pege på alternative muligheder er vigtigt, selv for de, der anser dyrekloning for at være en teknik, der vil kunne gavne alvorligt syge eller komme befolkningen i den 3. Verden til gode. I den forbindelse har resultaterne fra specielt kapitel 4 allerede været med til at understrege, at en stor del af borgerne støtter op omkring både det at forhindre sult og nød og bekæmpe alvorlige sygdomme. Den væsentlige pointe er her, at en tilslutning til disse formål ikke hindrer borgerne i også at stille krav til, at politikerne samtidig overvejer alternative løsningsmodeller til dyrekloningsteknikken. Delkonklusion Af det foregående fremgår det, at spørgsmålet om, hvem der skal have gavn af udvikling og anvendelse af dyrekloning, ikke er noget enkelt spørgsmål. I spørgeskemaet har det været nødvendigt at forenkle det i forhold til det opstillede sæt af kriterier. Men resultaterne tyder alligevel på, at mange borgere har overvejet flere grundlæggende forudsætninger, når de har taget stilling til dyrekloning. Sådanne forudsætninger er for eksempel:

30 Se tabel 6-h i bilag 2 31 Se tabel 6-i i bilag 2

52

• hvilke løfter om nytte og problemløsninger er stillet i udsigt, og hvordan vurderer jeg de løfter: er det realistisk, at udvikling af dyrekloning kan indfri disse løfter og hvornår?

• hvilke alternative problemløsninger findes der, og hvordan vurderer jeg disse alternative løsninger i sammenligning med de løsninger, som dyrekloning måske kan indfri?

• hvad er de mulige risici og negative konsekvenser af at satse på dyrekloning? hvordan vurderer jeg dem i forhold til den nytte, som dyrekloning kan resultere i?

• hvem skal bære de eventuelle byrder? – (her afvejes også mellem dyr, som skal bære byrderne og mennesker, som vil høste fordelene, hvilket ikke er en del af fordelingsovervejelserne i de etiske kriterier)

• hvilke grupper ønsker jeg skal få gavn af, at løfterne indfries? Stillingtagen til dyrekloning synes mere overordnet at hvile på en indviklet kombination af tro, håb, viden og erfaringer. Borgernes besvarelser peger klart på, at de ønsker løsninger på alvorlige sundhedsmæssige problemer, samt på sult og fattigdomsproblemer i den 3. Verden, og i den henseende kan både genteknologiske løsninger og alternative løsninger være midler, der kan bruges. Ja-sigere og dem, der vurderer fra sag til sag, synes imidlertid at have en mere optimistisk holdning til, hvilke resultater der kan komme ud af dyrekloning og hvem der kan få gavn af det, end nej-sigere. En stor gruppe af nej-sigerne synes at være konsekvente nej-sigere i den forstand, at nej’et indebærer, at de ikke kan gå ind på at diskutere, om mulige anvendelser er gavnligt for forskellige grupper, fordi de ikke tror på løfterne, er bange for konsekvenserne eller i bund og grund mener, at problemerne skal løses på anden vis.

53

7. Medbestemmelse og åbenhed i beslutningsprocesser De etiske kriterier om medbestemmelse og åbenhed drejer sig om, hvordan der skal tages beslutninger på dyrekloningsområdet samt hvilke indflydelses- og valgmuligheder forskellige grupper og enkeltpersoner skal have. Kriterierne på dette område er delt op i tre underpunkter. De kan i stærkt forkortet udgave sammenfattes således:

1. Debat og beslutningsprocesser bygger på åbenhed for alle synspunkter forud for hver beslutning gennem:

høring, information, saglig kommunikation, åben videnskabelig dialog og uafhængighed af interesser.

2. Debat og beslutningsprocesser bygger på respekt for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret – og bygger på nærhedsprincippet ved at:

borgere, forbrugere patienter etc. skal have mulighed for at vælge frit og kunne nægte samtykke samt have demokratisk indflydelse på fastsættelse af risikogrænser

3. Debat og beslutningsprocesser skal vurdere og prioritere teknologier og deres anvendelse,

således at: beslutninger afspejler bekymringer og ønsker i befolkningen, der er en klar anvarsplacering, der tages højde for alternativer, mulige skader minimeres, reversibilitet maksimeres og afhængighed af teknologier og anvendelser begrænses.

Det første punkt skal sikre åbenhed for alle synspunkter og at alle borgere såvel som interessenter får mulighed for på et informeret grundlag at deltage i og blive hørt i debatten. Kriterierne er ikke konkrete med hensyn til hvilke hørings- og kommunikationsformer m.v. , som er velegnede. Det andet punkt ønsker at garantere borgere, forbrugere, patienter m.v. at kunne vælge frit og sige fra overfor genteknologi samt at få demokratisk indflydelse på fastsættelse af risikogrænser. Det tredje punkt fokuserer på, at der skal foregå en teknologivurdering, som skal indgå i debat og beslutninger. Formålet med teknologivurderingen er at:

• beslutninger skal afspejle bekymringer og ønsker i befolkningen • det klart defineres, hvem der er ansvarlig for beslutning og udførelse • beslutninger skal tage højde for alternativer • muligheden for at omgøre eller ændre beslutningen bliver så stor som mulig • afhængigheden af teknologien begrænses

Kriterierne ovenfor, der udgør retningslinier for, hvad der er demokratiske og åbne debatter og beslutningsprocesser, er meget brede og meget omfattende. Kriterierne har derfor været vanskelige at omsætte til spørgsmål, som det var muligt at bede borgere om at forholde sig til. Der er derfor især fokuseret på spørgsmål, som belyser underpunkt 1 ovenfor. Punkt 2 er delvist belyst gennem spørgsmål om borgernes holdninger til mærkning af hhv. fødevarer og medicin, mens det tredje underpunkt, som overordnet stiller nogle krav til den teknologivurdering, som skal

54

indgå i debat og beslutninger, også kun delvist er belyst. Når punkt 2 og 3 kun er delvist belyst i spørgeskemaet, skyldes det pladshensyn. For at spørgeskemaet ikke skulle blive urimelig langt, er der således udvalgt nogle enkelte spørgsmål, inden for de områder, det er fundet mest væsentlige at belyse. Til disse områder hører, at beslutninger om genteknologi skal afspejle ønsker og bekymringer i befolkningen, og at der skal tages højde for alternativer. Under de efterfølgende gruppeinterview er det tilstræbt at dreje diskussionerne ind på demokratikriterierne for at undersøge, hvilke forhold borgerne har fundet vigtige at inddrage. Hvem skal deltage? Og hvordan kan det foregå? Det spørgsmålsbatteri, hvorigennem borgerne har skullet tage stilling til, hvem der skal deltage i beslutninger vedrørende dyrekloning forudsætter, at politiske beslutninger tages i Folketinget, og spørger herefter til, hvorvidt og i hvilket omfang andre end politikerne skal have mulighed for at blive hørt og give deres mening til kende. Spørgsmålene er udformet som en række synspunkter, som man kan erklære sig mere eller mindre enig i.32

Der er meget stor tilslutning til følgende synspunkter (i parentes efter hvert synspunkt anføres den procentdel, som er helt eller delvist enig i synspunktet):

• Politikerne bør altid lægge vigtige spørgsmål ud til debat og høring i offentligheden forud for beslutninger om dyrekloning (89,2% enige).

• De folkelige organisationer, f.eks. forbruger- og dyrevelfærdsorganisationer, skal altid have høringsret, når der skal træffes vigtige beslutninger om dyrekloning (88,3% enige).

• Det er især vigtigt at inddrage eksperter, der forsker i risici omkring dyrekloning (92,8% enige).

Borgerne tilslutter sig ikke følgende synspunkter (i parentes efter hvert synspunkt anføres den andel, som er uenig eller delvist uenig):

• Debat og beslutningsprocesser om dyrekloning hører først og fremmest hjemme i Folketinget, og derfor skal andre parter ikke inddrages (87,4% uenige).

• Dyrekloning er et så kompliceret emne, at det slet ikke giver mening at inddrage den brede befolkning i diskussioner herom (77,5% uenige).

Som anført er der meget stor tilslutning til at inddrage eksperter, der forsker i risici i forbindelse med dyrekloning – og dermed den viden, som disse repræsenterer. To andre synspunkter, der drejer sig om særlige vidensområder, som skal indgå i debat og beslutninger, er:

• I forbindelse med væsentlige beslutninger om anvendelse af dyrekloning bør eventuelle alternative løsningsmuligheder belyses og inddrages i debatten (85,6% tilslutter sig).

• Det bør sikres, at uenigheder mellem forskere og andre eksperter om muligheder og konsekvenser i forbindelse med udviklingen af nye metoder inden for dyrekloning løbende kommer til offentlighedens kendskab (90,2% tilslutter sig).

32 se tabel 7-a i bilag 2

55

Der er således ingen tvivl om, at borgerne i denne undersøgelse finder det vigtigt, at Folketinget inddrager både den brede befolkning, de folkelige organisationer og eksperter, der forsker i dyrekloning i debat og beslutningsprocesser. Endvidere afviser et stort flertal, at dyrekloning er for kompliceret til at menigmand kan diskutere og have meninger om det. Man ønsker tværtimod mere viden inddraget som grundlag for debat og beslutninger. At så stor en procentdel ønsker mere information og at blive inddraget i debatten kan skyldes, at netop de fremmødte borgere i særlig grad finder borgerinddragelse vigtigt. Der er derimod ikke enighed blandt borgerne om følgende synspunkt:

• Det er især vigtigt at virksomheder, der arbejder med dyrekloning, får mulighed for at øve indflydelse på politiske beslutninger vedrørende dyrekloning.

Til dette punkt erklærer 31,5% sig for ”enige” eller ”helt enige”. 53,1% er ”uenige” eller ”helt uenige”, og 11,7 % er hverken enige eller uenige. Borgerne er altså ikke enige om, hvorvidt det især er vigtigt, at virksomheder, der arbejder med dyrekloning, får mulighed for at øve indflydelse på politiske beslutninger vedrørende dyrekloning. Et lille flertal er tværtimod uenige i, at genteknologiske virksomheder skal have særlig indflydelse på de politiske beslutninger. I flere af gruppeinterviewene var spørgsmålet om virksomhedernes indflydelse og legitimiteten heraf genstand for debat og uenighed. Der blev bl.a. givet udtryk for, at det er i orden, at virksomhederne bliver hørt, de skal bare ikke lege politikere. Ved at se på, hvordan de 111 borgere har prioriteret, ”hvilke grupper politikere i Folketing og regering skal inddrage i debat og beslutninger om dyrekloning?”, kan det måske blive belyst nærmere, hvad der ligger i ovenstående uenighed. På en tre-trins-skala, der går fra ”vigtigt at inddrage”, over ”mindre vigtigt at inddrage”, til ”slet ikke vigtigt at inddrage” er borgerne blevet bedt om at angive vigtigheden af at inddrage forskellige grupper i debat og beslutninger om dyrekloning.33

Udfra besvarelserne kan der opstilles en rangorden for, hvor vigtigt det er for borgerne at inddrage de enkelte grupper. Den ser ud, som følger (tallene i parentes angiver den andel af borgerne, som har vurderet, at det var meget vigtigt at inddrage pågældende gruppe):34 Forskere på universiteter og andre offentlige institutioner 1 (91%) Etiske komiteer 2 (84%) Relevante organisationer inden for FN (WHO eller FAO) 3 (78%) Almindelige borgere 4 (77%) Forskere i genteknologiske virksomheder 5 (75%) Dyrevelfærdsorganisationer 6 (74%) Relevante organer i EU 7 (70%) Forbrugerorganisationer 8 (58%) Offentlige myndigheder 9 (57%) Patientorganisationer 10 (53%) Landbrugets organisationer 11 (51%) 33 Se tabel 7-b i bilag 2. 34 Det anses som en fejl i spørgeskemaet, at der ikke er medtaget en kategori for industrien i form af eksempelvis ’industriens organisationer’.

56

Ovenstående rangorden er udelukkende foretaget på svarene ”vigtigt at inddrage”. For det første er det interessant at bemærke, at samtlige af de anførte grupper får en forholdsvis høj tilslutning. Lavest rangerer landbrugets organisationer, men her er det stadigvæk 51% - og altså over halvdelen af borgerne, der finder det vigtigt at inddrage denne gruppe. Dette kan antyde, at borgerne reelt set ønsker at inddrage alle de fremsatte organisationer i debat og beslutninger om dyrekloning. Uanset hvordan man vender og drejer det, ligger de forskellige interesseorganisationer dog stadigvæk nederst på rangstigen sammen med hhv. de offentlige myndigheder og EU. Øverst ligger offentlige forskere, etiske komiteer og internationale organisationer (FN) sammen med almindelige borgere. Og i midten ligger forskere i genteknologiske virksomheder. Uenigheder og tvivl om placering findes især i forbindelse med de 5-6 nederst placerede organisationer. I de tilfælde, hvor mange borgere har angivet ”ved ikke”, kan det være et udtryk for en generel tvivl om, hvad de skulle mene, og dette gælder især offentlige myndigheder, relevante organer i EU og patientorganisationer. Er det et spørgsmål om tillid til forskere og politikere? Af ovenstående svar ser der ud til at være stor enighed om, at det vigtigste er at forskere, etiske komiteer, FN organisationer og almindelige borgere inddrages i debat og beslutninger om dyrekloning, men samtidig er det vigtigt at understrege, at inddragelsen af alle organisationer får bred tilslutning. Sammenholdes disse resultater med borgernes tillid til hhv. ”de forskere, som arbejder med kloning” og borgernes tillid til, ”at de politikere og myndigheder, som regulerer anvendelserne af dyrekloning vil stoppe udviklingen på området, hvis borgerne vurderer, at det bliver nødvendigt”, ser det imidlertid ud til, at borgerne ikke sidestiller inddragelse med tillid. Besvarelserne på de to spørgsmål fremgår af nedenstående tabel: Tabel 7-1. Spørgsmål om tillid

Spørgsmål 33. Spørgsmål om tillid

Ja

Nej

Ved ikke

Total

Har du tillid til de forskere, som arbejder med kloning?

36,0% 23,4% 40,5% 100,0%

Har du tillid til, at de politikere og myndigheder som regulerer anvendelserne af dyrekloning vil stoppe udviklingen på området, hvis borgerne vurderer, at det bliver nødvendigt?

27,0% 55,0% 18,0% 100,0%

n = 111

57

Som det fremgår af tabellen, er det bemærkelsesværdigt få borgere, der har tillid til de forskere, der arbejder med kloning og til, at de politikere og myndigheder, som regulerer anvendelser af dyrekloning vil stoppe udviklingen på området, hvis borgerne vurderer, at det bliver nødvendigt. Mistillid til politikere? Når det drejer sig om borgernes holdning til politikere og myndigheder er det således svært uden videre at sammenligne besvarelserne fra ovenstående med borgernes prioritering af, om offentlige myndigheder skal inddrages i debat og beslutninger om dyrekloning, fordi spørgsmålene går på hhv. inddragelse og tillid. En hurtig og umiddelbar sammenligning tyder dog på, at borgernes generelt manglende tillid til, at politikere og myndigheder vil stoppe udviklingen, hvis borgerne vurderer, at det bliver nødvendigt, trods alt harmonerer med det faktum, at ”offentlige myndigheder” var en af de grupper borgerne generelt prioriterede lavest i forbindelse med inddragelse i debat og beslutninger om dyrekloning. Man skal dog huske på, at ikke én af de nævnte grupper fik under 50% af ”stemmerne”, hvilket kan tages som et udtryk for, at borgerne grundlæggende synes, at ALLE de nævnte grupper er vigtige at inddrage. For tillidsspørgsmålet er der imidlertid tale om tillid i en specifik sag om, hvorvidt politikere og myndigheder vil stoppe udviklingen – der er altså ikke tale om et generelt spørgsmål om tillid. Derfor er det også muligt, at flere borgere har taget stilling på dette grundlag frem for på baggrund af deres overordnede tillid til politikere og myndigheder. I hvert fald har bekymringen for, at den genteknologiske udvikling er svær at stoppe været fremtrædende i gruppediskussionerne. De mere overordnede gruppediskussioner om tillid til politikere understreger dog umiddelbart en bred mistillid, hvilket fremgår af følgende udvalgte kommentarer:

hvad er vores største betænkelighed? Vores største betænkelighed det tror jeg, hvis du går rundt i samtlige lande i verden, så er den største betænkelighed, det er, at vi kan ikke stole på forskerne, vi kan ikke stole på politikerne. Hvis vi som borgere kunne stole på vores forskere, stole på vores politikere, så ville vi tage tingene roligt. Men det kan vi ikke. Politikerne har en mening, der passer til det, der står i avisen i dag. Og det laver de så en lov om …. Nu kan I se, hvordan alligevel politikerne de lader sig i den grad påvirke af vores stemning og vores følelser. De har lige trukket et lovforslag tilbage. De begynder nu, måske, at pille de der G3 antenner ned, fordi vi ved ikke, hvad det er. Og den der med politikerne der gerne vil høre folk – de holder jo deres folkeafstemninger på et tidspunkt, hvor de tror, at de får dem til at sige ja til det, de skal sige ja til – det er sgu ikke så fint.

Skønt enkelte tilkendegav, at når man selv har valgt politikerne, er man også nødt til at stole på dem, var gruppeinterviewene således præget af negative bemærkninger om politikerne. Hertil skal dog bemærkes, at disse kan være genereret af gruppedynamikken, hvor der var flere, der forsøgte at gøre sig morsomme på bekostning af politikerne.

58

Mistilliden til forskere, der arbejder med dyrekloning Som det fremgik af tabellen på foregående side, er borgernes tillid til forskere, der arbejder med kloning, heller ikke overvældende stor. Dette resultat er overraskende i betragtning af, at et meget stort flertal af borgerne ønsker, at især offentligt ansatte forskere, men også forskere i genteknologiske virksomheder, skal inddrages i debat og beslutninger om dyrekloning. Bemærk også det udsædvanligt store antal ”ved-ikke” svar på spørgsmålet om tillid til forskerne. Hele 45 personer har svaret ”ved ikke” på dette spørgsmål, hvilket er absolut rekord for ved-ikke-besvarelserne i denne undersøgelse. Dette må læses som et udtryk for en særlig stor usikkerhed overfor forskerne, der evt. kan skyldes det forhold, at spørgsmålet ikke angiver om der er tale om hhv. industrielle eller universitetsforskere, eller hhv. nationale eller udenlandske forskere. Af gruppeinterviewene fremgår det desuden, at borgerne er splittede i deres tillidsforhold til forskerne. På den ene side stoler de på forskernes evne til at gøre deres arbejde godt, men på den anden side er de skeptiske, når det gælder forskernes vurderinger af, hvad der skal forskes i, og hvornår man skal sige stop. Flere borgere tilkendegav således, at forskere er personer, der er så dybt engagerede i deres arbejde, at forskningen bliver så vigtig for dem, at andre hensyn bliver sekundære. Et par borgere sagde:

Du sagde noget med, at når man når dertil, så stopper man. Det gør man jo ikke. Forskere de finder altid noget, og så kører hjulet. Så er vi tilbage ved tilliden igen. For hvis du går ind og kigger på forskningen, og vores samfund siger, vi vil være med hertil og ikke længere, respekterer forskerne det? Gå over og spørg ovre på forsøgsgården og inde på Landbohøjskolen. Overholder de regler, de har i dag? Nej, det gør de ikke. Og du kan godt fange dem på tomandshånd, og så vedkender de sig, at vi snyder jo på vægten, og nej vi må ikke klone og have klonede dyr, der bliver født. Er det sket i Danmark? Ja det er det. Er det registreret i Danmark? Nej for vi skyndte os at slå dem ihjel et stykke tid efter, for det går ud over bevillingerne, hvis vi gør det.35

En anden forklaring på, at borgerne har svært ved at afgøre, om de har tillid eller mangler tillid til forskerne, kan være, at de ikke kender forskere personligt. En borger sagde f.eks.: ”Tillid til forskerne? – det ved jeg ikke, jeg kender dem ikke.” I tråd med dette kan være, at borgerne vurderer, at blot fordi man er forsker inden for et bestemt fagområde, medfører det ikke nødvendigvis en kompetence eller en ret til at vurdere, hvad der er bedst for hele samfundet. International regulering I spørgeskemaet er der meget stor tilslutning til det synspunkt, at det er nødvendigt med international regulering i forbindelse med dyrekloning. Hele 83,8% af de 111 borgere mener således, at det vil være godt at lave internationale regler vedrørende forskning og anvendelse af dyrekloning. Punktet blev desuden diskuteret ivrigt under gruppeinterviewene, hvor det ofte blev fremhævet, at den teknologiske udvikling sker, uanset om vi danskere er med eller ej. Mange mente derfor også, at når ”udviklingstoget” nu alligevel kører derudad, så er det vigtigt at hoppe på toget for at være med til at styre det i den rigtige retning. De fleste af disse borgere var (i forskellige grader) tilhængere af dyrekloning, men fandt, at det er vigtigt med en dansk og/eller en international

35 Ligesom alle andre meninger og påstande, må denne påstand stå for vedkommende borgers egen regning.

59

lovgivning, der kan sikre, at det foregår på en forsvarlig måde. Nogle af disse borgere havde følgende kommentarer:

Hvis jeg skal sige det ganske kort, så vil jeg sige, jeg tror godt, at jeg kan gå ind for dyrekloning overhovedet, og det gør jeg med den baggrund, at så har jeg muligvis – muuuuligvis – en lillebitte chance for at være med til at styre noget af det. Hvis jeg bare skubber det fra mig, så er der en eller anden torsk, der starter et eller andet mærkeligt sted selv.

Hvis vi siger nej, udelukker vi os så ikke fra at deltage i den internationale debat? Hvis vi bare siger, det vil vi ikke, slut. Og hvad er så konsekvensen. Vi kan jo ikke forhindre, at det kommer ind over vores grænser alligevel. Det tror jeg ikke på. … mit eneste argument for at sige at jeg i et eller andet omfang godt kan acceptere det, det er, at det for mig at se er den eneste mulighed, vi har for at blande os i det. Og jeg kan ikke lide at sidde på sidelinien. Det er noget af det værste, der er. Det er, når de andre de kører med én. Og det er faktisk det, jeg oplever, at vi skal have fat i her. Så et eller andet sted er vi nødt til at gøre det.

22% af de 111 borgere var dog kun delvist enige i, at det vil være godt at lave internationale regler vedrørende forskning og anvendelse af dyrekloning. Dertil kommer nogle ganske få, som hverken var enige eller uenige (5%), ”delvis uenige” (2%) og ”uenige” (2%). 8% vidste ikke, hvad de skulle svare. Med andre ord var der 39% af borgerne, der ikke var helt enige i, at det er godt at lave internationale regler.36 Denne skepsis overfor internationale regler kan imidlertid have flere forskellige årsager, om end gruppen af skeptikere ikke er præget af en særlig overordnet holdning til dyrekloning. De 39% er udgøres eksempelvis ikke hovedsageligt af overordnede nej-sigere, der ikke ønsker international lovgivning, fordi de slet ikke ønsker dyrekloning.37 Under gruppeinterviewene var der imidlertid mange borgere, der udtrykte en tvivl om, hvorvidt Danmark overhovedet har noget at skulle have sagt i de internationale sammenhænge – om Danmark overhovedet har mulighed for at påvirke noget som helst. Det skal modsat nævnes, at en anden gruppe borgere, der også opererede med en forståelse af den teknologiske udvikling som et kørende tog, imidlertid mente, at det både er muligt og vigtigt at forsøge at slå bremserne i. Flere fremhævede i den forbindelse den danske modstand mod atomkraft som et godt eksempel på, at det rent faktisk nytter – at det er muligt at bremse toget – i alle fald inden for Danmarks grænser. F.eks. sagde en borger:

Jeg kan godt mærke at jeg reagerer her, når det bliver sagt, at det bliver vi nødt til, fordi det gør de andre lande, fordi det synes jeg faktisk ikke er rigtigt. Altså Danmark er Danmark, og vi kan godt tage stilling til, hvad vi vil i vores land.

36 Se igen tabel 7-c i bilag 2. 37 Se tabel 7-d i bilag 2.

60

I forbindelse med dette citat blev der henvist til Danmarks afvisning af atom-kraft og fremkomsten af den alternative vindmølle-industri som et eksempel på, hvordan det er muligt at gå imod en given udvikling. Trods en sådan optimisme, blev der dog også fremhævet væsentlige problematikker ved international regulering i form af bl.a. faren for, at teknikken bag kloning kan falde i gale mænds hænder og misbruges. Dette argument gik ofte hånd i hånd med en række skrækhistorier enten fra virkelighedens eller fra fiktionens verden. Nogle af historierne følger nedenfor:

Jeg hører til de mennesker, der er utroligt bange for gale mennesker, og jeg kunne godt frygte, at en gal mand, der havde visioner, som en Saddam Hussein havde det, eller en Adolph Hitler havde det, eller en Stalin havde det, eller en George Bush har det, at en sådan får lov til at kontrollere det. Jeg synes, at det er ganske forfærdeligt at putte sådan nogle værktøjer, redskaber, i hænderne på sådan nogle mennesker, uden at verdenssamfundet har nogle muligheder for at kontrollere og styre. Og vi har set, hvad gale mennesker betyder i verden. Jeg har utroligt svært ved at forstå, at man kan gå ud i et land og diskutere, om vi kan acceptere, at vi kloner til medicin eller til forskning i sygdomme eller til madvarer, inden at vi forholder os til, at hvordan – når vi har den teknologi til rådighed, når vi har arbejdet med den, når vi har udviklet den – hvordan sikrer vi os,at den ikke kommer til at køre i de forkerte hænder. Og vi kan drage en parallel, der hedder kernevåben, og så kan vi kigge på Indien, så kan vi kigge på Nordkorea, så kan vi kigge på alle de steder, hvor der i dag er trusler på menneskeheden, fordi vores politikere og vores verdenssamfund ikke har turdet træffe de beslutninger, eller ikke har kunnet blive enige om at træffe de beslutninger, der skal til.

Og lige til allersidst. Skulle glidebanen føre til den uhyggeligste konsekvens, som hvad jeg kan se er menneskekloning, så kan jeg ikke rigtigt lade være med at komme til at tænke på racehygiejne og nazisme og Hitler-tid og den slags ting. Jeg kommer til at tænke på, at Einstein har engang sagt, at jeg ved ikke med hvilke våben, tredje verdenskrig bliver udkæmpet, men fjerde verdenskrig bliver udkæmpet med køller. Og på en eller anden måde så er det her måske nok et led på vejen derhen.

Frygten for ”de gale mænd” og for at teknikken skal falde i de forkerte hænder er tilsyneladende meget nærværende for flere af borgerne, og ”de gale mænd” kan man ikke forhindre i at misbruge de nye teknologier – ej heller ved international lovgivning. Dette kan være med til at forklare, at hele 41 borgere ikke er helt enige i, at det vil være godt at lave internationale regler vedrørende forskning og anvendelse af dyrekloning. Mærkning af medicin og fødevarer, hvortil der er brugt dyrekloning Mærkning er en reguleringsform, der ideelt set overlader det til forbrugernes at afgøre, om et produkt skal være på markedet eller ej. Diskussionen om mærkning har bølget i mange år, og det gjorde den også på interviewmøderne.

61

I spørgeskemaet er der blevet spurgt til borgernes holdning er til mærkning af hhv. medicin og fødevarer-produkter, der er udviklet vha. dyrekloningsteknikken. Resultaterne heraf gennemgås nedenfor. Mærkning af medicin Som det fremgår af tabellen vil over halvdelen af borgerne acceptere, at dyrekloning bruges til produktion af medicin, hvis produktet er mærket. En fjerdedel vil acceptere dyrekloning til dette formål, uanset om det er mærket eller ej. Og en fjerdedel siger nej til dyrekloning til medicin, selvom produktet er mærket. Tabel 7-2 Mærkning af medicin

Ja, jeg kan acceptere

dyrekloning til produktion

af medicin

Ja, jeg kan acceptere

dyrekloning til produktion

af medicin

Nej, jeg kan IKKE

acceptere dyrekloning

til produktion af medicin Total

22. Mærkning af medicin Kan du acceptere, at dyrekloning bruges til produktion af medicin, hvis producenterne skal mærke medicinen, så den enkelte forbruger frit kan vælge om han/hun vil købe produktet?

52,3% 24,3% 23,4% 100,0%

n = 111 Mærkning af fødevarer En tilsvarende tabel over fødevarer viser, at der er godt ¼ af borgerne, der accepterer at bruge dyrekloning til produktion af fødevarer, hvis varerne er mærket, mens kun meget få kan acceptere at bruge dyrekloning til produktion af fødevarer, når varerne ikke er mærket. Omvendt siger hele 64% af borgerne nej til at bruge dyrekloning til fødevarer, selvom produktet er mærket. Tabel 7-3. Mærkning af fødevarer

Ja, jeg kan acceptere

dyrekloning til

produktion af fødevarer

Ja, jeg kan acceptere

dyrekloning til

produktion af fødevarer

Nej, jeg kan IKKE

acceptere dyrekloning til produktion af

fødevarer Total 26. Mærkning af fødevareprodukter. Kan du acceptere, at dyrekloning bruges til produktion af fødevarer, hvis producenterne skal mærke fødevarerne, så den enkelte forbruger frit kan vælge om han vil købe produkt produktet?

27,9% 8,1% 64,0% 100,0%

n = 111

62

Sammenholdes resultaterne af de to ovenstående tabeller gentages det generelle mønster fra denne undersøgelse med, at dyrekloning til fødevarer møder større modstand end til medicinformål: der er større accept af medicinprodukter end af fødevareprodukter. Det skal bemærkes, at det med spørgsmålene om mærkning ikke har været muligt at teste nej-sigernes holdning til mærkning, fordi de – hvis de har ønsket at udtrykke, at de ikke accepterer det pågældende formål (medicin, fødevarer) – har været tvunget til at sige ”nej, uanset mærkning”. Det har altså udelukkende været muligt at teste, hvorvidt de, der accepterer formålet, kræver, at produktet mærkes. Det er nu også i sig selv væsentligt at få slået fast. Delkonklusion Af svarene på spørgsmålene om medbestemmelse og åbenhed i beslutningsprocesser fremgår, at det er vigtigt for borgerne, at de informeres grundigt om såvel fordele som ulemper ved nye teknologier, så de har mulighed for at deltage i debatten på et kvalificeret niveau. Derudover er det vigtigt, at de inddrages i debatten, og at deres holdninger virker ind på de beslutninger, som politikerne skal tage. De fleste borgere mener, at det er vigtigt, at alle interessegrupper får lov til at give deres besyv med i debatten, og at politikerne lytter til dem alle. Det fremgik imidlertid af både spørgeskemasvar og gruppeinterview, at der eksisterer en stor mistillid til politikerne iblandt borgerne, om end dette resultat, hvad angår gruppekommentarerne, kan være påvirket af dynamikken i grupperne. Tilliden til forskerne er mere blandet. På den ene side stoler borgerne på, at forskerne er dygtige. På den anden side stoler de ikke på, at forskerne er gode til at tage stilling til, hvad der er bedst for hele samfundet. Mange borgere finder derudover, at international lovgivning om dyrekloning er vigtigt. Endvidere finder de, at det er vigtigt, at Danmark er med til at præge denne. En del borgere er dog bange for misbrug af teknikken, og synes derfor at være i tvivl om, hvorvidt international lovgivning nytter/ er et effektivt reguleringsmiddel. Bekymringen kan desuden forbindes med en generel skepsis overfor muligheden for at standse udviklingen .

63

8. Diskussion Borgernes brug af BioTIK-gruppens etiske kriterier Holdninger og erfaringer Som tidligere nævnt er BioTIK-gruppens etiske kriterier meget generelle. Derfor vil de fleste mennesker være enige i dem. Eksempelvis lyder det første kriterium (I.1.a):

Hvis genteknologi skal accepteres, skal den ligesom bioteknologi i det hele taget udvikles og anvendes til gavn for mennesket, samfundet og den levende natur, idet man fremmer livskvalitet (kvalitativ gavn) ved at redde liv, bevare eller øge sundheden så længe som muligt for mennesket og den natur, det lever af og i, hindre sult og materiel nød, bekæmpe og lindre smerter hos mennesker og dyr, osv.,

På trods af den umiddelbare enighed, som kriterierne synes at vække, rummer de en række potentielle interessekonflikter, bl.a. fordi de omfatter flere interesser, der skal varetages på én gang. Det, der er til gavn for det ene menneske er således ikke nødvendigvis til gavn for det andet ligesom det, der er til gavn for mennesker, ikke nødvendigvis er til gavn for dyr. Skønt BioTIK-gruppens kriterier skal læses i sammenhæng, således at menneskers og dyrs livskvalitet skal tilgodeses på samme tid, vil det i praksis ofte være vanskeligt at varetage begge hensyn på én gang – i alle fald med de teknologier, der findes på nuværende tidspunkt. Et mål for undersøgelsen af de 111 borgeres holdning til dyrekloning har været at forsøge at afklare, om borgere gør brug af BioTIK-gruppens etiske kriterier, når de vurderer genteknologi – i dette tilfælde dyrekloning – og om de etiske kriterier er dækkende. Det har ikke givet mening at spørge direkte til kriterierne, dels fordi det, som tidligere nævnt, er svært at være uenig i dem, og dels fordi kriterierne rummer en række potentielle konflikter, der ikke fremgår direkte af kriterierne. Men, som det er fremgået af denne rapport, dukker dilemmaerne og konflikterne op, når kriterierne konkretiseres og omsættes til specifikke situationer. Forskelligheden i de 111 borgeres holdninger kan forklares ved, at borgerne – i lighed med alle andre borgere, herunder politikere og forskere – ikke alene vurderer dyrekloning ud fra overordnede etiske kriterier, men også inddrager erfaringer fra andre områder samt deres helt personlige interesser i deres vurderinger. Borgernes holdningsdannelse sker med andre ord i deres personlige erfaringsrum. Det er her, at fordele og ulemper fortolkes og vurderes. De personlige erfaringsrum befinder sig dog i et større kollektivt samfundsrum. Det betyder, at mange af borgerne deler de samme eller lignende erfaringer. I undersøgelsen fremgår dette tydeligt ved, at en lang række af borgerne inddrager og forholder sig til de samme fænomener, begivenheder og diskurser, når de ræsonnerer om dyrekloning. Det gælder eksempelvis fænomener som forurening, genmodificerede fødevarer, sygdomme, behandlingsmuligheder, atomkraft, politik og forskning. At de 111 borgere, der deltog i undersøgelsen om dyrekloning, både trækker på det personlige og det kollektive erfaringsrum, når de forholder sig til dyrekloning, fremgår af citaterne nedenfor.

64

Hvis man havde vidst, hvor farlig trafikken var, da hjulet blev opfundet, så havde man forbudt det. Det er også lidt til den debat her, synes jeg, fordi vi ved jo ikke. Der er ulemper ved mange ting, men vi drømmer jo ikke om at forbyde det. Hvad med skydevåben, de er sgu også farlige. Hvis ikke man gennem tiderne havde lavet dyreforsøg i stor stil inden for den medicinske forskning, så havde vi ikke haft de mediciner, vi har i dag. Bestemt ikke. Nu er vi bare nået frem til, at nu bliver det så bare kloning i stedet for dyreforsøg og alle mulige andre former. Men med de politikere vi har, så kan jeg godt tvivle på, at det kan lade sig gøre at styre det, og jeg kunne også godt forestille mig, at de forskere, som har nogle interesser i det, at de vil sidde og vende og dreje det … Du sagde noget med, at når man når dertil, så stopper man. Det gør man jo ikke. Forskere, de finder altid noget, og så kører hjulet. Vi er jo ret glade for penicillin. Vi har i de her dage kørt en debat omkring svin, der kommer ind på slagteriet. HALLO hvis ikke vi kan tåle, at en ko eller en gris kommer ind på et slagteri med et sår, hvordan skal vi så forholde os til kloning, hvor et eller andet antal af de dyr, der måtte blive lavet, de går til fordi de ikke har de egenskaber, altså HALLO for en moral.

Citaterne ovenfor illustrerer, at borgere inddrager deres kendskab til og erfaringer med andre forhold i samfundet, når de vurderer dyrekloning. Det gælder her kendskabet til samfundets forhold til trafik og skydevåben, til dyreforsøg, til politikere og forskere, til penicillin og til behandling af grise på slagterier. Et overordnet ja eller nej til dyrekloning bygger derfor ikke nødvendigvis på et bestemt syn på gener, genteknologi – eller mere specifikt – dyrekloning. Det bygger i lige så høj grad på, hvilken viden og hvilke erfaringer borgerne i øvrigt har. At borgerne deler erfaringer i et kollektivt samfundsrum, fører dog, som undersøgelsen viser, på ingen måde til, at de når frem til samme konklusion om dyrekloning. Det fremgår netop af de forskellige holdninger i undersøgelsen. Skønt borgerne har kendskab til eller erfaring med de samme fænomener, har de nemlig samtidig meget individuelle erfaringer. Dette både fordi de kommer ud for forskellige begivenheder og udsættes for forskellige oplevelser, og fordi de indtager forskellige positioner i samfundet og dermed oplever de fælles begivenheder forskelligt. Betydningen af de individuelle erfaringer ses eksempelvis, når borgerne i undersøgelsen fremhæver de samme begivenheder, men bruger dem til at nå frem til forskellige konklusioner. Citaterne nedenfor er eksempler på dette. De fremhævede begivenheder blev i dette tilfælde brugt til at argumentere for dyrekloning, men de kunne ligeså godt have været brugt til at argumentere imod:

Atomkraft, det er jo heller ikke sikkert, men man bruger det jo alligevel.

Det andet du nævnte, atombomben, det er faktisk den sammenligning jeg vil lave. I 45 der fyrede amerikanerne to atombomber af i Hiroshima og Nagasaki. Det havde nogle konsekvenser, som ingen i verden havde forestillet sig på det tidspunkt, og hvis vi lige skal prøve at gøre sammenligningen, så siger jeg, vi står nok her ved kloningen, der hvor man er begyndt at udvikle atombomben. Man ved ikke, hvad det skal ende med. Atombomben, den er blevet udviklet videre. Man har truet hinanden med den. Man har bygget dem større, og man har regnet ud , at så og så mange gange [større end] Hiroshima-bomben kan man lave dem. Ja men

65

den [atom-teknologien] er ikke blevet brugt siden, i det øjemed der. Nu bruger man den industrielt til fremstilling af varme, elektricitet og så videre, ja men det kan da lade sig gøre. Det er kontrolleret.

Den gang vi fik Round Up, der var der ingen, der anede, hvilke skadevirkninger det oprettede, og på en eller anden måde så har naturen en utrolig evne til ved egen hjælp at håndtere alle de fejlgreb, vi som mennesker har gjort igennem tiderne og stille og roligt begynde at vise, at det er sådan, at vi kan begynde at korrigere efter det, og på en eller anden måde så må vi bare håbe, at det også sker i forhold til det her, at naturen har det med at gribe ind.

I det første citat bruger borgeren sin viden om atomkraft til at sige, at når samfundet kan løbe risici på nogle områder, er det i orden også at gøre det på andre. I det andet citat fremhæves atom-teknologien for at vise, at det er muligt at styre en teknologi – underforstået at så kan dyrekloning også styres. I begge tilfælde bruges atomkraft således i en argumentation for dyrekloning. I et andet interview sagde en anden borger, at det, at Danmark har kunnet holde sig fri af atomkraft og klare sig godt alligevel, på trods af at andre lande gør brug af den, formodentlig betyder, at det danske samfund også kan klare sig uden dyrekloning. Dermed blev atomkraft brugt i en argumentation imod dyrekloning. Ligeledes kan borgernes forhåndskendskab til Round Up bruges til både at argumentere for og imod dyrekloning. Om Round Up siger borgeren ovenfor, at selv om man skader naturen, så skal naturen nok finde en måde at reparere sig selv på igen – underforstået: det samme gælder for dyrekloning. Det kunne dog sagtens tænkes, at en anden borger ville sige, at forekomsten af Round Up i grundvandet er et eksempel på, at naturen er ødelagt for altid – underforstået at det vil den også blive med dyrekloning. Det, at borgerne fortolker begivenheder med udgangspunkt i såvel fælles som individuelle erfaringsrum og på baggrund af personlige interesser, som det fremgår ovenfor, understreger vigtigheden af, at de etiske kriterier omsættes til så konkrete, kontekstualiserede spørgsmål i spørgeskemaet som muligt. Jo mere konkrete oplysningerne der gives, og jo mere detaljeret en situation beskrives, des større chance er der for, at borgerne forstår spørgsmålene og den situation, de skal tage stilling til, på samme måde. De 111 borgeres kollektive erfaringsrum relaterede dog ikke kun til fortiden; også interviewmøderne i sig selv udgjorde et fælles rum, skønt det kunne variere fra person til person, hvad det var, der gjorde mest indtryk. Dette fælles erfaringsrum udgjorde (som alle andre erfaringsrum) også et læringsrum, hvilket kom særligt tydeligt frem hen mod slutningen af møderne, hvor mange borgere tilkendegav, at de både havde lært noget om dyrekloning og om deres egne holdninger til emnet. F.eks. var flere blevet overraskede over nogle af de formål, som dyrekloning kan bruges til, og nogle af de konsekvenser og risici, som er forbundet dermed. Det ligger imidlertid uden for denne rapport at dokumentere, at interviewmøderne udgjorde en læreproces for borgerne, men af de kommentarer, der faldt på møderne, sås det tydeligt, at borgerne trak på meget af den information, de var blevet givet på forhånd – både fra den artikel38, de var blevet udstyret med på forhånd, da de meldte sig til interviewmødet og de oplysninger, der indgik i introduktionen på selve mødet.

38 ”Fra malkeko til medicinko” af Rasmus Rune Nielsen. Samvirke, oktober 2003.

66

I citatet nedenfor refererer en borger således til oplysningerne fra den artikel, der blev sendt ud inden mødet. Han siger:

Og så må man også sige, at hvis nu vi vælger som samfund, at vi vil ikke have det [dyrekloning], hvad er konsekvensen for os, når tyskerne siger ja, og englænderne siger ja. Og hvad er konsekvenserne for vores samfund, hvis det er sådan, at man kan gå ud og lave en verdensbeslutning, der hedder, at det her, det kan ikke lade sig gøre. Så gemmer en eller anden forsker sig i en jungle i Sydamerika og arbejder videre med det alligevel, og hvilke repressalier har man mod sådan nogle? Sådan nogle ting mener jeg, at det er vigtigt, at man får belyst. Så tager man stilling til kloning ud fra en moralsk etisk diskussion og siger, vi vil gerne være med til en eller anden kant på grund af forsiderne af medaljen. Og det vi diskuterer her, det er forsiden af medaljen. Men bagsiden af medaljen, den bliver stukket ned under tæppet. Og hvis du spørger de eksperter, og hver gang du ser eksperterne, så er det lige meget. Og det skrift I sendte med ud omkring statens forsøgsgård derovre, der er en eller anden tilfældig ungarer, som lige nu [siger], ja men jeg er altså i Danmark, hvor jeg arbejder med kloning af dyr, fordi her får jeg de bedste æg, og næste gang kan det godt være, at den, der kan skaffe mig det bedste, det er Pinochets afløser nede i, dernede, så nu rejser jeg derned, og så fortsætter jeg det, jeg har fået ud af at forske i Danmark. Hvordan sikrer vi os det? Og i hvor stor udstrækning er vi med en hel eller delvis moderat holdning med til at udbygge det der? Den debat synes jeg er vigtig.

I sidste halvdel af citatet, fremgår det helt eksplicit, at denne borgers argumentation er forbundet med artiklens historie om den ungarske forsker, der har været i Sydafrika for at arbejde med dyrekloning. Citatet illustrerer flere pointer: for det første at borgeren har været igennem en læreproces, og at den nye viden fra artiklerne indgår i hans vurdering af fordele og ulemper ved dyrekloning. For det andet at fælles erfaringer (oplysningerne fra artiklen) fortolkes i henhold til en personlig interesse – nemlig en interesse i at udvide debatten om dyrekloning med en debat om, hvorvidt det er realistisk, og hvad der i givet fald vil ske, hvis Danmark siger nej til dyrekloning, mens de andre lande tillader teknologien. Og for det tredje – om end mindre tydeligt – at jo mere detaljeret omstændighederne (f.eks. fordelene og ulemperne) ved en teknologi beskrives, des tydeligere træder interessekonflikterne frem. At der er foregået en læreproces bestyrkes til en vis grad af svarene på spørgsmål 36, der lyder: ”Har du ændret holdning til dyrekloning undervejs i spørgeskemaet”. Svarene faldt som følger: 11% (12 personer) svarede ”Ja, jeg er blevet mere positiv” 4% (5 personer) svarede ”Ja, jeg er blevet mere negativ” 83% (92 personer) svarede ”Nej, jeg har ikke ændret holdning” og 2 % (2 personer) svarede ”Ved ikke” Skønt det som tidligere nævnt ikke er rapportens opgave at vise, om der er foregået en læreproces, antyder ovenstående, at i hvert fald mindst 15% af de 111 borgere har lært noget i en sådan grad, at de helt har skiftet holdning til dyrekloning undervejs i undersøgelsen. At de resterende 85% ikke har skiftet holdning, er naturligvis omvendt ikke ensbetydende med, at de ikke har lært noget! Det har blot ligget uden for undersøgelsen at påvise læreprocesserne. Ud over at vise, at der er sket en læreproces i det fælles erfaringsrum, fremgår det også af citatet ovenfor, at fælles erfaringer (i dette tilfælde oplysningerne fra artiklen) fortolkes i henhold til en personlig interesse. At hvert menneske har hver deres erfaringer og interesser inden for det fælles

67

erfaringsrum, er selvfølgelig ikke overraskende – heller ikke for de 111 borgere, der var med i undersøgelsen. Alligevel blev flere borgere overraskede over, i hvor høj grad deres personlige erfaringer prægede deres egne holdninger, eksempelvis som i citatet nedenfor:

Jeg synes, at når jeg klikkede ned sådan der gennem hjernen, så var jeg ret restriktiv, men da jeg så til sidst kom ind og skulle sige, om jeg var grundlæggende for eller imod, grundlæggende er jeg sgu nok – er det nok okay, fordi der kan være nogle folk, der har nogle – cystisk fibrose har jeg nogle nære venner som har et barn, og Gud fader hvis det barn kunne blive, kunne blive hjulpet ik´, altså så ville jeg synes, at det var fint.

Udtalelsen skal forstås sådan, at da borgeren besvarede spørgsmålene i spørgeskemaet og checkede sine holdninger af med sig selv, var han ret restriktiv over for dyrekloning. Men da han så kom til at tænke på sine venner og deres barn, der har cystisk fibrose, var der pludselig en væsentlig personlig erfaring, der kom ind i vurderingen, og som fik ham til at svare ja til dyrekloning i den overordnede stillingtagen. Dermed gik han et skridt længere i sin accept af dyrekloning, end han umiddelbart havde troet, at han var villig til – hvilket kom en smule bag på ham selv (hvorvidt denne borger var en af de borgere, der skiftede holdning til dyrekloning under udfyldelsen af skemaet fremgår ikke). En af de borgere, der var meget opmærksom på, hvordan personlige erfaringer og interesser spiller ind på holdninger – ikke mindst til nye teknologier – sagde:

Ja men jeg tænker også lidt, ligesom du gør, med at altså hver gang vi udrydder en sygdom eller finder et middel, ja men så dukker der noget nyt op, og jeg tænker sådan meget over – grunden til, at jeg kan tænke sådan, er, at jeg kender ikke nogen, der har en livstruende sygdom – men vi er 5 en halv milliard eller sådan et eller andet, og vi bliver flere og flere, men jorden bliver ikke større og større, altså vi skal jo ligesom dø af et eller andet. Og jeg ved godt, at det er fordi, jeg ikke kender nogen, der er syge, at jeg kan sige sådan, men altså vi skal jo ligesom have en eller anden regulering.

Citatet illustrerer, at den pågældende borger udmærket er klar over, at hun kunne have haft en anden holdning, hvis hun kendte nogen, for hvem dyrekloning kunne betyde liv eller død. Dette, at de personlige erfaringer spiller så stor en rolle for borgernes stillingtagen til dyrekloning, fik flere borgere til at sige, at det er vigtigt med nogle fælles regler, der ikke fastlægges af personer, der står i en situation, hvor de er personligt afhængige eller berøre af resultaterne af dyrekloning. Borgerne fremhævede, at der er forskel på principiel stillingtagen og stillingtagen i praksis, idet der i praksis ofte vil være andre mere konkrete hensyn, der presser sig på (f.eks. hensynet til økonomi, tid, sygdom i den nærmeste familie, etc.). Af svarene på spørgsmål 28 i spørgeskemaet tyder det dog på, at en stor del af borgerne alligevel forholder sig principielt til dyrekloning, i hvert fald når de udfylder et spørgeskema, hvilket specielt fremgår af spørgsmålet ”Gør det nogen forskel for dig, hvem der får gavn af dyrekloning?”. Her er der således ”kun” 27% af borgerne, der finder, at det er ”meget vigtigt”, at dyrekloning gavner ”dig selv og dine nærmeste”, mens 37% finder, at det ”slet ikke” er vigtigt. 13% har svaret ”ved ikke” til dette spørgsmål, mens de resterende befinder sig et sted mellem ”meget vigtigt” og ”slet ikke vigtigt”.39

Det skal på baggrund af en række borgeres anbefalinger derfor fremhæves som en vigtig konklusion i rapporten, at det er mange borgeres ønske, at regler om så vigtige emner som genteknologi, 39 Se tabel 4-b i bilag 2.

68

fastlægges på baggrund af en samlet samfundsmæssig vurdering og ikke på baggrund af enkeltstående interesser. Det vil sige, at alle interesser skal kortlægges og alle interessenter tages med på råd – herunder selvfølgelig også borgerne – før der tages endelig stilling. Med skal dog, at der stadig er en række borgere, der ikke ønsker dyrekloning under nogen omstændigheder. Borgernes brug af BioTIK-gruppens etiske kriterier Spørgsmålet er så, om BioTIK-gruppens etiske kriterier kan genfindes i borgernes holdninger til dyrekloning – det vil sige, om borgerne finder de samme kriterier vigtige som BioTIK-gruppen? Det overordnede svar på spørgsmålet er ja. Generelt set inddrager de 111 borgere, der deltog i undersøgelsen, de samme overordnede etiske kriterier i deres overvejelser omkring dyrekloning, som BioTIK-gruppen finder vigtige. Det gælder bl.a. kriterierne om, at genteknologi skal:

• Være til gavn for mennesket, samfundet og den levende natur • Anvendes med respekt for det levendes integritet • Fremme rimelig fordeling mellem mennesker af goder og byrder

I lighed med BioTIK-gruppen lægger borgerne stor vægt på, at økonomisk gavn (kvantitativ gavn) ikke kan opveje kvalitative skader. Endvidere synes borgerne også generelt at tilslutte sig de øvrige af BioTIK-gruppens etiske kriterier, det vil sige de kriterier, der specifikt vedrører mennesker, dyr, naturens bæredygtighed og demokratisk debat og beslutning. En generel enighed om kriterierne, betyder dog ikke, som det også fremgår af denne undersøgelse, at alle borgere ender med at sige ja til dyrekloning, blot betingelserne fra kriterierne overholdes, eller ender med at sige nej, hvis ikke alle kriterierne overholdes. Af citatet nedenfor ses, hvordan flere af BioTIK-gruppens etiske kriterier er i spil samtidigt, når en borger afvejer fordele og ulemper ved dyrekloning:

Nytten, men det er klart, alle er vel enige om, at kunne mennesker blive raske for en eller anden forfærdelig sygdom, så kunne vi da kun ønske det [dyrekloning], men det er altså en usikker sag at begive sig ud i at gøre det til en hvilken som helst pris. Det er denne her nok så omtalte glidebane. Og lige til allersidst. Skulle glidebanen føre til den uhyggeligste konsekvens, som hvad jeg kan se er menneskekloning, så kan jeg ikke rigtigt lade være med at komme til at tænke på racehygiejne og nazisme og Hitler-tid og den slags ting.

Citatet (hvoraf sidste del af været anvendt tidligere), viser, at skønt denne borger synes at være enig i og gør brug af BioTIK-gruppens etiske kriterium om, at dyrekloning skal være til gavn for mennesker, så er der også et andet etisk kriterium med inde i overvejelserne, nemlig kriteriet om respekten for det levendes integritet (borgeren vil ikke have racehygiejne). I dette tilfælde vinder det sidste kriterium, idet denne borger ender med at sige overordnet nej til dyrekloning. BioTIK-gruppens etiske kriterier er imidlertid ikke umiddelbart sammenlignelige med borgernes holdninger, fordi kriterierne beskriver generelle forhold, mens borgerne er blevet bedt om at forholde sig til konkrete omstændigheder og situationer. Undersøgelsen viser, at borgerne sjældent udtaler sig eksplicit om etik, og at de – når der spørges direkte til begrebet – har lidt vanskeligt ved at konkretisere, hvad de mener. Samtidig giver flere borgere dog udtryk for, at de anser etik for at være vigtigt. Uenighederne dukker imidlertid op, så

69

snart etikken bygges ind i konkrete situationer og kontekster. Så er der pludselig delte meninger om, hvad der er bedst for dyrene, om det er Vestens opgave at brødføde den 3. Verden og om hvor vigtigt det er at give penge til forskningen i dyrekloning frem for forskningen i andre behandlingsmetoder. Det ser således ud til, at borgerne mener, at der på den ene side er brug for nogle overordnede principper for, hvordan man skal behandle mennesker og dyr (disse må ikke være styret af det enkelte individs personlige situation). I praksis kunne disse principper udmærket udgøres af BioTIK-gruppens etiske kriterier, idet borgerne generelt synes at være enige i dem. Samtidigt viser borgerne dog også, at de ikke er enige om, hvordan de enkelte kriterier skal vægtes over for hinanden, ligesom de ikke er enige om, hvor grænserne skal gå inden for hvert kriterium. Det ser dermed ud til, at når overordnede etiske principper omsættes til praksis – til konkrete situationer i ”det virkelige liv” – ender de med at ligne det, der sædvanligvis går under betegnelsen politik. Det er måske derfor, etik ofte høres omtalt som ”politik der endnu ikke er kommet ud af skabet”. Da BioTIK-gruppens etiske kriterier ikke er umiddelbart sammenlignelige med borgernes afkrydsninger i spørgeskemaet eller kommentarer under interviewene, er det vanskeligt at finde ”uoverensstemmelser” mellem de etiske kriterier og borgernes tilkendegivelser. Følgende kan dog være værd at bemærke:

• Selv om størstedelen af borgerne mener, at dyrekloning er acceptabelt, når formålet er at bekæmpe sygdomme og lindre smerter hos mennesker, er der ca. 20 % af disse, der ikke kan acceptere produktion af organer til mennesker.

• Kun halvdelen af borgerne mener, at forbedring af dyrs livskvalitet er et acceptabelt formål med dyrekloning.

• Størstedelen af borgerne (ca. 70%) kan ikke acceptere dyrekloning med det formål at producere fødevarer, eller som det står i BioTIK-gruppens kriterier ”at højne kvaliteten af de animalske produkter”.

• Næsten halvdelen af borgerne mener, at man må anvende genteknologi for at redde truede dyrearter.

Delkonklusion BioTIK-gruppens etiske kriterier er meget generelle og rummer mange elementer, der i praksis kan være, og som det fremgår af undersøgelsen, også er i konflikt med hinanden. Overordnet ser det dog alligevel ud til, at borgerne gør brug af BioTIK-gruppens etiske kriterier, når de vurderer og udtrykker deres holdning til dyrekloning. Det ser også ud til, at de etiske kriterier er dækkende for de kriterier, som borgerne gør brug af. F.eks. vægter borgerne menneskers liv og livskvalitet meget højt. Det betyder imidlertid ikke, at de kan acceptere dyrekloning i alle de tilfælde, hvor der forventes stor gavn af det. Der er en række andre forhold, herunder risici og konsekvenser, som inddrages i vurderingen, inden den endelige holdning tilkendegives. Borgernes holdninger er præget af deres viden og erfaringer. En del af denne viden og disse erfaringer deler borgerne med hinanden, fordi de lever i et (mere eller mindre) fælles samfund. Netop derfor inddrager borgerne også ofte de samme fænomener, hændelser og diskurser, når de

70

ræsonnerer om dyrekloning. Borgerne har imidlertid også individuelle erfaringer og interesser, og det er disse, der er afgørende for deres endelige stillingtagen. Borgernes viden om, at der er forskel på principiel stillingtagen og stillingtagen i praksis – det at en persons aktuelle situation kan være afgørende for personens her og nu stillingtagen uanset hans eller hendes principielle holdning – betyder, at de finder det afgørende, at regler om vigtige emner som genteknologi fastlægges på baggrund af en samlet samfundsmæssig vurdering og ikke på baggrund af enkeltstående interesser. Det skal dog med, at en række borgere ikke ønsker dyrekloning under nogen omstændigheder.

71

9. Konklusion Formålet med denne undersøgelse har været dobbelt: For det første har et overordnet mål været at udvikle en metode, der på baggrund af BioTIK-gruppens etiske retningslinier, skal kunne indfange borgeres reflekterede holdninger til principielt nye genteknologier. Dernæst har målet været at afprøve en sådan metode på et særskilt område; i dette tilfælde dyrekloning, for at undersøge en udvalgt gruppe borgeres holdninger til dyrekloning og relatere disse holdninger til de førnævnte etiske kriterier. Analyseresultaterne af denne holdningsundersøgelse opsummeres i det nedenstående. Dernæst følger en kort evaluering af metodeudviklingen og sidst, nogle anbefalinger, der kan uddrages på baggrund af de foreliggende undersøgelsesresultater. En kort opsummering af analyseresultaterne: De 111 borgere svarer som vist nedenfor, når de bliver bedt om at sammenfatte deres overordnede holdning til dyrekloning: 34% siger, at de vurderer fra sag til sag 33% er imod 29% er for 4% siger ”ved ikke” Kvinder er generelt mere imod dyrekloning end mænd. De, der overordnet er imod dyrekloning, er generelt set mere konsekvente i deres modstand imod dyrekloning end de, der overordnet er for dyrekloning, er i deres tilslutning. Praktisk taget ingen af de 111 borgere, der har deltaget i denne undersøgelse, accepterer alle fremsatte formål med dyrekloning. Godt 20% af borgerne afviser samtlige formål, mens der for de resterende er tale om, at de, uafhængigt af deres overordnede holdning, i praksis tager stilling til dyrekloning fra sag til sag. Medicinske formål er de mest accepterede, om end tilslutningen hertil nuanceres alt efter hvilke sygdomstyper forskningen skal rettes mod og hvilke dyrearter, der må bruges i forskningen. Kun alvorlige sygdomstyper, som f.eks. kræft, er bredt accepterede som gyldige formål. Kun et mindretal af borgerne kan acceptere dyrekloning til produktion af fødevarer. Dette resultat kan dog også nuanceres, idet borgerne har lettere ved at acceptere dyrekloning til fremstilling af fødevarer uden skadelige bakterier end eksempelvis til fødevarer med bedre konsistens eller smag. På linie med fødevareformål kan også kun et mindretal af borgerne acceptere de øvrige fremsatte formål i form af produktion af kæledyr og produktion af avlsdyr, mens ca. halvdelen af borgerne kan acceptere, at dyrekloning anvendes til produktion af truede dyrearter. Undersøgelsen viser dernæst, at spørgsmålet om, hvorvidt et formål vurderes tilstrækkelig nyttigt til, at der må anvendes dyrekloning påvirkes af, hvordan borgerne vurderer en række forhold som bl.a. negative konsekvenser og risici. Flere borgere kan f.eks. acceptere, at smådyr som mus og hamster anvendes til medicinske forsøg frem for store dyr som hunde og aber.

72

Overordnet set mener de fleste borgere, at det er vigtigt at respektere dyrs velfærd, om end en overvejende del af de 111 borgere til en vis grad går på kompromis med dette hensyn, når det opvejes imod menneskelig lidelse. Dernæst er borgerne generelt set meget lidt risiko-villige, såfremt de enkelte formål forbindes med udefinerede og langsigtede risiko-scenarier. Dette understreges i gruppeinterviewene, der også viser, at spørgsmålet om, hvorvidt dyrekloning er ’unaturligt’ og det forhold, at teknologien uundgåeligt er forbundet med usikker viden, er noget, der bekymrer mange borgere. Det overordnede hensyn til dyrs velfærd og den generelt manglende risiko-villighed, sammenholdt med tilstedeværelsen af en betydelig mindre gruppe af borgere, der er absolut skeptiske overfor dyrekloning, giver et samlet indtryk af, at selv når dyrekloning er rettet mod de formål, borgerne anser for at være mest væsentlige, bør teknikken anvendes med forbehold og stor forsigtighed. I forbindelse med spørgsmålet om, hvem der skal have gavn af udvikling og anvendelse af dyrekloning, peger borgernes besvarelser klart på, at der ønskes løsninger på alvorlige sundhedsmæssige problemer samt på sult og fattigdomsproblemer i den 3. verden. Overordnede ja-sigere og de, der tager stilling til dyrekloning fra sag til sag har imidlertid en mere optimistisk holdning til, om dyrekloning overhovedet kan medvirke til sådanne løsninger end overordnede nej-sigere har. En stor gruppe af nej-sigerne er således konsekvente nej-sigere i den forstand, at deres nej indebærer, at de slet ikke ser sig i stand til at diskutere, om mulige anvendelser af dyrekloning er gavnlige for forskellige grupper - enten fordi de ikke tror på løfterne, er bange for konsekvenserne eller fordi de i bund og grund mener, at problemerne skal løses på anden vis. Uafhængigt af overordnede holdninger til dyrekloning finder de fleste borgere det dog væsentligt at overveje, hvilke alternative løsninger, der findes, i forbindelse med deres stillingtagen til forskellige formål med dyrekloning. Undersøgelsen tyder alt i alt på, at mange borgere har overvejet flere grundlæggende spørgsmål, når de har forholdt sig til dyrekloning. Sådanne spørgsmål er for eksempel:

• hvilke løfter om nytte og problemløsninger er stillet i udsigt, og hvordan vurderer jeg de løfter: er det realistisk, at udvikling af dyrekloning kan indfri disse løfter og hvornår?

• hvilke alternative problemløsninger findes der, og hvordan vurderer jeg disse alternative løsninger i sammenligning med de løsninger, som dyrekloning måske kan indfri?

• hvad er de mulige risici og negative konsekvenser af at satse på dyrekloning? hvordan vurderer jeg dem i forhold til den nytte, som dyrekloning kan resultere i?

• hvem skal bære de eventuelle byrder? – (her afvejes også mellem dyr, som skal bære byrderne og mennesker, som vil høste fordelene, hvilket ikke er en del af fordelingsovervejelserne i de etiske kriterier)

• hvilke grupper ønsker jeg skal få gavn af, at løfterne indfries? Derudover viser undersøgelsen, at det er vigtigt for borgerne, at de informeres grundigt om såvel fordele som ulemper ved nye teknologier, så de har mulighed for at deltage i debatten på et kvalificeret niveau. Det er også vigtigt, at borgerne inddrages i debatten, og at deres holdninger virker ind på de beslutninger, som politikerne skal tage.

73

De fleste borgere mener desuden, at det er vigtigt, at alle interessegrupper får lov til at give deres besyv med i debatten, og at politikerne lytter til dem alle. Det fremgik imidlertid af både spørgeskemasvar og gruppeinterview, at der eksisterer en vis mistillid til politikerne blandt borgerne, f.eks. med hensyn til om politikerne vil lytte til borgernes vurderinger og tage dem alvorligt. Tilliden til forskerne er mere blandet. På den ene side stoler borgerne på, at forskerne er dygtige til deres arbejde. På den anden side stoler de ikke på, at forskerne er gode til at tage stilling til, hvad der er bedst for hele samfundet og mener heller ikke, at dette er forskernes opgave. Mange borgere finder derudover, at international lovgivning om dyrekloning er vigtig. Endvidere finder de, at det er vigtigt, at Danmark er med til at præge denne. En del borgere er dog bange for misbrug af teknikken, og synes derfor at være i tvivl om, hvorvidt international lovgivning nytter/er et effektivt reguleringsmiddel. Bekymringen kan forbindes med en generel skepsis overfor muligheden for at styre udviklingen. Forbindelsen mellem borgernes holdninger og BioTIK-gruppens etiske retningslinier Almindeligvis udformes etiske kriterier som overordnede principper, og af samme årsag kan de omfatte enhver tænkelig problematik, som kan forbindes med det område de skal angive retningslinier for. I dette konkrete tilfælde har BioTIK-gruppen således også søgt at inkludere mange forskellige hensyn i forbindelse med principielt nye anvendelser af genteknologi. BioTIK-gruppens etiske kriterier bærer derfor umiddelbart præg af at være alt-inkluderende. Der er så at sige taget hensyn til ’alt’, og derfor er det måske heller ikke så overraskende, at de fleste borgere overordnet tilslutter sig størstedelen af kriteriernes indhold. Med andre ord har borgerne generelt givet udtryk for, at både hensynet til menneske, dyr og natur skal medtænkes i forbindelse med udviklingen af principielt nye anvendelser af genteknologi. Problemet opstår, når borgerne efterfølgende tvinges til at konkretisere deres holdninger, idet en mere nuanceret stillingtagen for mange fører til afvigelser fra visse overordnede etiske principper. Når dette sker, kan det imidlertid ikke ses som et simpelt udtryk for, at der ikke er overensstemmelse mellem borgernes holdninger og de etiske kriterier. Snarere er der tale om, at kriteriernes inkluderende karakter slører de afvejningsprocesser, som borgerne tvinges ud i, når kriterier omsættes til konkrete og virkelighedsnære situationer. Virkelighedsnære situationer fører således mange borgere ud i prioriteringer af forskellige hensyn, og i forbindelse med disse prioriteringer spiller de personlige erfaringer en stor rolle for borgernes stillingtagen til dyrekloning. Af samme årsag gav flere borgere udtryk for, at det er vigtigt med nogle fælles regler, der ikke fastlægges af personer, der står i en situation, hvor de er personligt afhængige eller berørte af resultaterne af dyrekloning. Borgerne fremhævede, at der er forskel på principiel stillingtagen og stillingtagen i praksis, idet der i praksis ofte vil være andre mere konkrete hensyn, der presser sig på (f.eks. hensynet til økonomi, tid, sygdom i den nærmeste familie, etc.). Det skal på baggrund af en række borgeres anbefalinger derfor fremhæves som en vigtig konklusion i rapporten, at det er mange borgeres ønske, at regler om så vigtige emner som genteknologi, fastlægges på baggrund af en samlet samfundsmæssig vurdering og ikke på baggrund af

74

enkeltstående interesser. Det vil sige, at alle interesser skal kortlægges og alle interessenter tages med på råd – herunder selvfølgelig også borgerne – før der tages endelig stilling. Evaluering af metode-udvikling Denne undersøgelse har udviklet et spørgeskema til at indfange borgeres holdninger til principielt nye anvendelser af genteknologi. Skemaet bygger på BioTIK-gruppens etiske retningslinier. Spørgeskemaet, kombineret med kvalitative gruppeinterview, er herefter anvendt i metoden Interviewmøde, som her præsenteres som ny metode til borgerkonsultationer i teknologivurdering. Metoden er udviklet med henblik på at kunne indfange borgeres reflekterede holdninger til et nyt og forholdsvist svært tilgængeligt vidensfelt. Interviewmøderne imødekommer dette kvalitetskrav gennem etableringen af et fysisk møde med undersøgelsesdeltagerne, hvor en mundtlig introduktion samt løbende oplysning og vejledning har været vigtige redskaber til at udstyre borgerne med en grundviden, som udgangspunkt for en reflekteret stillingtagen. Kombinationen af kvantitativ og kvalitativ metode har bidraget til, at de 111 borgere har besvaret enslydende spørgsmål samt til, at der har været en rimeligt præcis afgrænsning af emnet for de efterfølgende gruppeinterview samtidig med, at borgerne her har kunnet kommentere de spørgsmål, som de netop havde svaret på og underbygge de svar, som de havde afgivet, med deres tanker og overvejelser. Det er mere uafklaret, om metoden interviewmøde kan medvirke til aktivt at inddrage bredere kredse af befolkningen i vurderingen af de etiske aspekter ved principielt nye anvendelser af genteknologi. Skønt invitationer til at deltage i undersøgelsen blev sendt bredt og tilfældigt ud, var det et yderst beskedent mindretal af de inviterede, som ønskede at medvirke, nemlig kun fire procent. Disse må derfor anses for at være særligt interesserede og engagerede. Der ligger således en metodisk udfordring at se på, hvad der kan gøres for at øge antallet af de, der tager imod en sådan invitation, såsom at gøre invitationen mere attraktiv, at følge invitationsbrevet op med telefonhenvendelser o.l. Desuden bør der ses på, hvad der kan gøres for at inddrage borgere, som falder uden for gruppen af særligt interesserede og engagerede borgere. Og det vil vel i grunden sige at gøre endnu flere borgere så engagerede, at de ønsker at bruge tid og kræfter på at medvirke i vurdering af genteknologi. Resultaterne af undersøgelsen kan således ikke siges at være repræsentative for befolkningen, men omvendt kan det ikke udelukkes, at de er det. Tværtimod må det antages. at deltagerne i undersøgelsen er en gruppe særligt interesserede, informerede og måske endda også særligt bekymrede borgere, der ønsker at få indflydelse på debat og beslutninger om nye genteknologier. Det er højst sandsynligt også en sådan gruppe af borgere, der vil give deres mening til kende i en bred offentlig debat om nye genteknologier, og derfor er der god grund til at antage, at undersøgelsen, trods manglende repræsentativitet, som minimum kan opfattes som

• et transparent og troværdigt bidrag til den offentlige debat. • en grundig og helhedsorienteret offentlig etisk vurdering man kan spejle andres vurderinger

ind i.

75

• et bidrag til klar kommunikation af bekymrede og interesserede danske borgeres/forbrugeres ønsker til genteknologi som sådan – hvad der lægges vægt på, og hvor der er imødekommenhed overfor de interessenter, der lancerer teknologien.

Spørgsmålet er efterfølgende, hvad det indebærer at opfatte interviewmøderne som en slags borgerkonsultationer bestående af særligt bekymrede og interesserede borgere. Her kunne svaret være, at det indebærer, at vi kan se borgernes holdningstilkendegivelser som en slags anbefalinger til politikere og beslutningstagere fra bekymrede og interesserede danske borgere.

76