En annonce fra 1982 danner indgangen til mit oplæg på DB årsmøde 2014. I annoncen beskriver man en fremtidsvision om at kunne forestille sig en dag, hvor det er muligt at gå i banken elektronisk, læse konstant opdaterede nyheder, følge aktiekurser, sende elektronisk post på kryds og tværs af landet eller spille bridge med fremmede i LA, Chicago eller Dallas. Ja tænk engang hvad man forestillede sig for 32 år siden og som nu er en selvfølgelig del af vores hverdag. Selvom vi nok ikke kalder det elektronisk mere, men digitalt. Mit udgangspunkt er at med den hastighed udviklingen foregår, specielt inden for informationsteknologi, så er det nødvendigt med ret stærke strategier. Et strategi arbejde som foregår i mange virksomheder, private som offentlige og hvor bibliotekerne ofte er helt med i front. Strategier som Danmarks Biblioteksforening arbejder på at stå i spidsen for, udvikle og formidle. Derfor tager jeg endnu engang udgangspunkt i IFLA Trend Report, der handler om de helt store globale MEGATRENDS. Ikke om bibliotekernes udvikling eller det enkelte menneskes forandring, men om den teknologiske udvikling og hvad det betyder for hele den samfundsudvikling vi skal agere i. Jeg tror, det er vigtigt for vores handlemuligheder i det moderne samfund, at vi forholder os til den teknologiske udvikling i en meget større sammenhæng end blot i forhold til de informations- og biblioteksfaglige tendenser. DB har oversat rapporten og deler den ud på DB årsmøde 2014 - se mere på www.biblioteksdebat.dk
Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden
kulturinstitutioner
BIBLIOTEKET - RAMMEN OM SAMTALEN
Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens
kulturinstitutioner
Michel Steen-Hansen db.dk
Annonce fra 1982 om internet, sociale medier, spil og
bankoverfrsler.
Vores virkelighed i dag?
Internet, e-bger og google har overfldiggjort
folkebibliotekerne
Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad enig i, at
bibliotekerne er overfldiggjort af internet, digitale tilbud og
google.
Det er dog bemrkelsesvrdigt, at den strste tilbjelighed til at
vurdere bibliotekerne ude er de unge i alderen 15-29 r. Her glder
det for godt 33%.
Se undersgelsen p fremtidensbiblioteker.dk
Se undersgelsen p fremtidensbiblioteker.dk
Fem globale tendenser, der vil ndre vores informationsmilj
Tendens 1:
Nye teknologier vil bde udvide og begrnse, hvem der har adgang
til information
Tendens 2:
Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global
lring
Tendens 3:
Grnserne for privatliv og databeskyttelse redefineres
Tendens 4:
Hyperforbundne samfund vil bne mulighed for nye stemmer og
grupper vil blive hrt
Tendens 5:
Den globale informationskonomi forvandles af nye teknologier
Nye teknologier vil bde udvide og begrnse, hvem der har adgang
til information
Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilfre strre vrdi
til informationsfrdigheder ssom elementr lsning og kompetencer
inden for digitale vrktjer.
Folk uden disse frdigheder vil p stadig flere omrder stde p
barrierer, som str i vejen for inklusion. De nye online
forretningsmodeller vil i hj grad have indflydelse p, hvem der i
fremtiden kan eje, tjene p, dele og f adgang til information.
"Google give you thousands of answers, the library gives you the
right one"
Den kulturelle superbruger
40-59 r
Par med udeboende brn (38%)
Den gruppe blandt de voksne, hvor flest bor i storby (33%)
Funktionr eller efterlnner
Videregende uddannelse (36%), erhvervsuddannelse (36%)
Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret.
Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester anden
mindst.
Se undersgelsen p fremtidensbiblioteker.dk
Segmentet er primrt karakteriseret ved det fllestrk at alle er
brnefamilier og over 30 r. Den idealtypiske person i segmentet er
en mand (men kan ogs vre en kvinde) mellem 30 og 49 r, der lever i
et parforhold med hjemmeboende brn under 15 r. Hans interesser er
forenelige med familielivet og er tv-film, mad og vin samt rejser.
Han har en videregende uddannelse og et funktionrjob. (der er dog
ogs en stor gruppe med erhvervsuddannelse som hjeste
uddannelse).
16
Se undersgelsen p fremtidensbiblioteker.dk
Interesse for e-ressourcer i hvert segment
Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer
(Indeks)
Alle (gennemsnitModen kvinde fra lavere middelklasseSenioren
Nrden Individualisten Unge arbejdere Brneforldre over 30Unge p
ungdomsudd. Unge brneforldre Unge videregende udd. Den kulturelle
superbrugeren0.19107.43281875357347E-30.138956310679612010.1578947368421050.1773648648648650.1923797626483450.278368794326241010.289351851851852030.3356582388840450.56255110384300899
Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global
lring
Den hastige, globale ekspansion inden for online
uddannelsesressourcer vil fre til mere talrige, billigere og bedre
tilgngelige lringsmuligheder.
Der vil vre get vrdi i livslang lring og strre anerkendelse af
ikke-formel og uformel lring.
Folkebibliotek FolkeskoleDemokrati - Digital dannelse
Mange unge har svrt ved at identificerer sig med det etablerede
demokrati og den offentlige sektor digitalisering lser ikke den
udfordring
Den offentlige kanalstrategi som indfres 2015 udfordre
Internettet kan vre en ny demokratisk platform, men det krver
lring
Digital dannelse handle ogs om hvordan man mest hensigtsmssigt
agerer p nettet
Oplagt at bruge bibliotekernes kompetencer som demokratiske
navigatrer
Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet undersgelse
januar
2014db.dk/artikel/bibliotekerne-og-folkeskolen-er-i-tt-samarbejde
Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet undersgelse
januar
2014db.dk/artikel/bibliotekerne-og-folkeskolen-er-i-tt-samarbejde
Grnserne for privatliv og databeskyttelse redefineres
Voksende datast, som bde offentlige og private virksomheder er i
besiddelse af, vil understtte den avancerede profilering af
individer, mens sofistikerede overvgningsmetoder og filtrering af
kommunikationsdata vil gre sporing af disse individer billigere og
nemmere. Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den
enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden.
Hyperforbundne samfund vil bne mulighed for nye stemmer og
grupper vil blive hrt
Flere muligheder for flles handling realiseres i hyperforbundne
samfund og derved opstr nye talerr som fremmer vksten for
enkeltsagsbevgelser p bekostning af traditionelle, politiske
partier. Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil fre
til strre gennemskuelighed og mere fleksible offentlige ydelser,
der er tilpasset den enkelte.
Den globale informationskonomi forvandles af nye teknologier
Den hastige vkst af hyperforbundne, mobile enheder,
netvrksbaserede sensorer i apparater og digital infrastruktur,
3D-printning og oversttelsesteknologi vil forvandle den globale
informationskonomi.
Eksisterende forretningsmodeller p tvrs af mange brancher vil
opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af innovative
opfindelser, der kan hjlpe folk med at forblive konomisk aktive
senere i livet og fra en hvilken som helst placering.
1995 2000 2005 2010 2015
1995 Alle folkebiblioteker etableret adgang for borgerne til
internettet
2003 frsteRFID chiplsning
2000 bibliotek.dk
bner med online adgang til
alle bibliotekernes materialer
1999 installeres de frste selvbetjenings-automater i danske
biblioteker
20 rs nedslag i teknologiudviklingen p bibliotekerne
2014 Danskernes Digitale Biblioteker bner som en flles indgang
til de digitale materialer
2006 det frste selvbetjente bibliotek
2009 eReolen
2004 Bibliotekernes
Netmusik
-Hvordan sikrer vi deltagelse fra de kommende generationer i det
digitale samfund og demokratiet?
St X i kalenderen torsdag den 24. april 2014!
Konferencen afholdes p Vartov, lige ved siden af Kbenhavns
Rdhus
483 fysiske biblioteker(En halvering siden 1990, men 77 nye
servicepunkter og 150 bne Biblioteker
150 BNE BIBLIOTEKER
Et bent bibliotek er et bibliotek, der, udover den normale,
bemandede bningstid, har en udvidet bningstid, hvori borgerne kan
betjene sig selv. I dette tidsrum vil bibliotekets brugere kunne
lse sig ind i biblioteket ved hjlp af deres lnerkort og benytte sig
af bibliotekets tilbud. Hvis der er brug for en bibliotekar, vil
denne kunne kontaktes med et opkald til hovedbiblioteket.
Flere og flere biblioteker benytter sig af muligheden for at gre
deres bibliotek til et bent bibliotek, og udviklingen kan flges p
kulturstyrelsen.dk
36 millioner besg 2012 (En lille stigning I de seneste r)
Fremtidens forretningsmodel?
Et tnkt e-bogs eksempel:
Udgifter til bger p de danske folkebiblioteker var i 2012 p
204.376.000 kr.
Hvis de fysiske udln af bger havde vret udln af e-bger efter den
nu kendte modeller havde udgiften vret 788.935.980 kr. (15 kr. x
52.595.732 udln og fornyelser)
- et udtryk for hvad bibliotekerne skulle betale for borgernes
adgang til bger hvis alle fysiske udln blev konverteret til
digitale med kendte forretningsmodeller
Like father like son
Mske bliver man bare et bedre menneske af at lse en bog
Se mere p biblioteksdebat.dk
DEMOKRATI er ikke bare en styreform.
Demokrati er samtale.
Det er en mde at handle p.
En mde at omgs andre mennesker p, hvor respekten for individet,
fllesskabet omgivelserne og samfundet er helt centralt.
Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter
holdninger
BIBLIOTEKET - RAMMEN OM SAMTALEN
Hal Koch
Michel Steen-Hansen
[email protected]
www.db.dk
Biblioteksdebat.dk
BIBLIOTEKET - RAMMEN OM SAMTALEN
Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens
kulturinstitutioner
Se oplgget p Biblioteksdebat.dk
