1

Beretningen 2012

Til Roskildeegnens

Generalforsamling

den 19. marts 2013

På Teknisk Skole Maglelunden 2

4000 Roskilde

2

Beretningen 2012-13.

2012 blev året hvor afdelingens medlemsdemokrati fik et stort løft. Et løft der betyder, at det bliver nemmere, at gøre sine ønsker og ideer gældende, når det

drejer sig om indflydelse på afdelingens funktion og virke. Det enkelte medlems indflydelse vil fremover kunne komme til udtryk hurtigt og forholdsvis nemt.

Ikke at det tidligere har været umuligt at få indflydelse, men de nye ændringer

medfører, at det bliver både nemmere og muligheden større.

På generalforsamlingen i 2012 blev der vedtaget er ny afdelingsstruktur, der fra slutningen af 2013 medfører en mere direkte medlemsindflydelse.

Dette fordi det enkelte medlem vil komme til at indgå i et af de branchenetværk, der vil være etableret i den sidste del af 2013. I

branchenetværket vil den enkelte have indflydelse på hvem, der stilles op til

valg til afdelingens bestyrelse. På de branchenetværksmøder der afholdes hen over året, vil der også være mulighed for at indgå i beslutninger omkring

afdelingens arbejde, igennem de bestyrelsesmedlemmer, der indgår i den enkelte branche.

Året 21012-13 har igen været et år med travlhed og stort arbejdspres på alle i

hele afdelingen. Arbejdspresset har over flere år (nævnt her i beretningen gentagne gange)

været højt. Det er stadig stigende, og der er intet, der tyder på, at det igen vil begynde at aftage. Situationer er nær ved, at ledelse og resten af bestyrelsen

bliver nød til at se på hvordan det kan mindskes. Et forhold der kun kan reguleres i de medlemsydelser afdelingen leverer til medlemmerne, da der ikke

er økonomisk råderum til opnormering af mandetimer på medarbejdersiden (læs yderligere under arbejdssituationen senere i beretningen).

Udløb af fusionsaftalerne mellem KAD, SiD og TIB. Ved fusionen i 2005 mellem KAD og SiD blev der indgået en fusionsaftale der

indeholder forskellige emner bl.a. om afdelingens faglige og geografiske område. Afdelingen dækkede de gamle kommuner Bramsnæs, Hvalsø, Gundsø,

Ramsø, Skovbo, Lejre og Roskilde.

I 2011 blev dækningsområdet udvidet ved fusion med TIB, til også at omfatte Køge og Greve Solrød kommuner, når det gælder Træfagets medlemmer og

arbejdspladser.

Fusionsaftalerne beskrev her ud over:

Sammensætning af afdelingens ledelse, Fair repræsentation, afdelingens fysiske tilstedeværelse i lokalområderne, en aftale om at afdelingens struktur skulle

tilpasses den nye afdelings medlemsgruppe, med et oplæg om tilpasningen til generalforsamlingen i 2012.

3

Fusionsaftalerne gjaldt i en otteårig periode, som udløb den 1. januar 2013.

Hvilket betyder, at aftalerne ikke længere er gældende, og bortfaldt den 31. december 2012.

På generalforsamlingen i 2012 blev der vedtaget en ny afdelingsstruktur, der

skal træde i kraft efter generalforsamlingen i 2014, til erstatning af de bortfaldne tidsbegrænsede aftaler i fusionsdokumenterne.

Der blev eksempelvis besluttet at:

Reducere afdelingens daglige ledelse, så den efter generalforsamlingen i 2014 kommer til at bestå én afdelingsformand, én næstformand, én a-kasseleder, 18

bestyrelsesmedlemmer og 6 suppleanter (én fra hver branche).

For at sikre mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet, skal 3 af de 18 bestyrelsesmedlemmer vælges på tvære af alle brancher. Ved valg til disse tre

poster, skal tages hensyn til aftalen om mangfoldighed.

Der skal etableres branchenetværk, hvor medlemmerne samles ud fra deres

arbejdsområder – industri, offentlige, transport osv.

I Branchenetværkene skal der ske forskellige aktiviteter målrettet omkring medlemmerne i de enkelte brancher. Hvert netværk indstiller to personer til

valg til afdelingens bestyrelse samt én suppleant.

Netværkene oprettes for at de enkelte faglige brancher, kan fået et tæt indbyrdes fagligt sammenhold, og arbejde med emner rettet mod branchens

specielle interesser.

For at sikre generalforsamlingens suverænitet, er det på trods af indstillinger fra branchenetværkene muligt, at stille op til valg til en bestyrelsespost direkte

fra salen, inden for det enkelte medlems arbejdsområde og tilhørsforhold til den

enkelte branche.

Geografisk skal afdelingen være til stede i lokalområderne – Roskilde, Lejre og Køge Kommune.

Arbejdssituationen. Arbejdspresset er i afdelingen stort, og ved at nå det stadie som nævnt i

starten af beretningen, hvor det kan blive nødvendigt, med en revision af de ydelser afdelingen leverer medlemmerne.

Dette skyldes flere ting, bl.a.:

Den nu langvarige økonomiske samfundskrise, der startede i 2008 og stadig er i gang. En situation der medfører mange arbejdsløse, samt mange med behov

for hjælp i faglige og sociale sager samt en mangesidet hjælp i afdelingens a-kasse.

4

Krisen har medført, at en del vælger, at spare på deres fagforeningskontingent,

og foretrækker kun at være medlem af a-kassen. Andre vælger at melde sig ind i en af de discountforeninger, der tilbyder medlemskaber for meget billige

penge, frem for at melde sig ind i 3F. Men også det forhold, at behovet på arbejdsmarkedet langsomt ændres fra, at

det er faglært eller ufaglærte arbejdskraft med specialer virksomhederne i større grad efterspørger, frem for ufaglærte uden specielle kvalifikationer.

Hvilket betyder, at arbejdsstyrken langsomt mindskes på det ufaglærte område,

og tiltager på det faglærte. Det er en ændring, der efterhånden begynder at kunne mærkes.

Samlet medfører disse ting, at afdelingen er i en stadig negativ tilvækst af

medlemmer (selv om tilgangen i 2012 af nyindmeldte, har været "pæn" 445). Men tilgangen har dog ikke kunne opveje den afgang, der har været. Dette

indebærer, at afdelingens økonomiske ressourcer er faldende samtidig med, at

der bliver større behov for service til de tilbageværende medlemmer. Arbejdssituationen i afdelingen er derfor hårdt belastet på trods af færre

medlemmer.

Et paradoks er, at der bliver mere arbejde til afdelingens medarbejdere, selv om der bliver færre medlemmer. En problemstilling der er vanskeligt at løse på

tilfredsstillende vis

A-kassen. A-kassen har en lind strøm af ledige, der skal have en god og omhyggelig

betjening samtidig med, at der bliver flere og flere ting, der skal gøres omkring den enkelte ledige, samtaler og igangsætning af opkvalificerende uddannelse

for at komme i arbejde igen. Her ud over er der et stort arbejde, med at få de medlemmer der rammer

dagpengeloftet, og mister deres dagpengeret ud på arbejdsmarkedet, inden det

sker. Disse medlemmer har en prioriteret status for hjælp og jobtilbud, inden deres forsørgelsesgrundlag forsvinder.

Denne konstant store gruppe af ledige bevirker, at der ikke som tidligere,

opstår perioder med mindre arbejdspres, hvor der kan samles op og regenereres.

Den faglige gruppe.

På det faglige område har krisen betydet, at der er blevet et større behov for hjælp. De faglige får flere sager til behandling - der bliver flere og flere

konkurser og arbejdsgivere der har det vanskeligt med at betale løn, og andre arbejdsgivere forsøger sig med billig udenlandsk arbejdskraft.

På socialrådgiverområdet vokser presset især på de sociale ydelser og kurven

for sager til behandling er stejlt stigende.

5

Økonomisk råderum/tiltagende arbejdspres. På grund af faldende indtægter på medlemskontingent mindskes det

økonomiske råderum, hvorved det beklageligvis ikke er muligt, at fastholde den nuværende medarbejderstab samt de ekstra timebevillinger, der forsøgsvis har

været bevilliget i 2012. Hvilket medfører et stort arbejdspres på den tilbageværende medarbejdergruppe.

Men under hensyn til de økonomiske muligheder og det forhold, at der nu en

gang ikke er flere penge til at lave fagforening for, end det medlemskontingent der kommer ind hvert år, samt det forhold at kontingentet ikke kan "belastes"

yderligere, har det været nødvendigt, at tilpasse afdelingens lønudgift til afdelingens indtægt.

Hvilket igen betyder, at det har været nødvendigt, at foretage besparelser på alle områder - i a-kassen, ledelsesgruppen, den faglige gruppe og hos

socialrådgiverne.

Ganske som hos private virksomheder, stat og kommuner er det nødvendigt, at

tilpasse indtægter og udgifter på en sådan måde, at der ikke sker konkurser eller, at man som en 3F afdeling kan komme under administration af forbundet.

I en fagforening er der kun to områder hvor der kan foretages økonomiske

tilpasninger når kontingentindtjeningen falder - nemlig på lønudgifter og bygninger/kontorer.

Tilpasningerne har ramt afdelingens grupperinger på følgende måde.

A-kassen: Har måtte holde for med et mindre nedskæring på timetallet, idet den midlertidige bevilling til én medarbejder på 6 timer ugentlig, ikke har kunne

fornyes for 2013.

Socialrådgiver gruppen.

Den ekstrabevilling der i maj 2012 blev givet til at ansætte en fuldtids socialrådgiver i en et årig forsøgsperiode, har ikke kunne forsættes, når ét-års

perioden udløber. Afdelingen råder således igen kun over 1 1/2 socialrådgiver fra den 30. april

2013. En ærgerlig situation fordi der netop er et stort behov på dette område.

Ledelse og faglig gruppe. Ledelsen/de faglige har holdt for med den største tilpasning, idet afdelingens

næstformand Laila Jensen har valgt at gå på pension. Bestyrelsen har i den forbindelse besluttet, at stillingen ikke bliver genbesat, hverken med en ny

næstformand eller en ny faglig medarbejder til at varetage de faglige og ledelsesmæssige områder Laila dækkede.

Ledelsesopgaverne er delt ud på de tilbageværende ledelsesrepræsentanter, og

de faglige opgaver fordelte den faglige gruppe imellem sig.

6

Selv om hver og en har rigeligt at se til, skal alle havde ros for den positivitet

og den villighed, der blev lagt for dagen i forbindelse med arbejdsfordelingen. Handlingen viser tydeligt, at vi råder over den rette type medarbejdere.

Grunden til, at bestyrelser valgte ikke at genbesætte stillingen, og lader

næstformandsposten stå vakant til den i følge lovene falder væk i 2014, er afdelingens økonomiske forhold, som ikke længere kan bære, at afholde

lønudgiften til et årsværk.

Disse beslutningen kan selvfølgelig ikke undgå at få konsekvenser for både ledelsens- og den faglige gruppe og a-kassens arbejdsvilkår og formåen på de

enkelte områder, et forhold alle i organisationen må forsøge at få tilpasset på bedst mulig måde. Det bliver en opgave for hver gruppering af medarbejdere,

valgte og bestyrelse, at få foretaget disse tiltag i den nære fremtid.

I dette sammenhæng skal det yderligere nævnes, at der for 2014 også er

planlagt en reduktion af ét årsværk i forbindelse med afdelingens langtids budgetlægning.

Samarbejdsudvalg. Medarbejdere og ledelse har i starten af 2013 indgået en SU-aftale, som i nogen grad skal afløse de orienteringspunkter der var på personalemøderne.

Konferencer. Afdelingens arbejde med udvikling af den ny afdelingsstruktur betyder, at der

er kommet og stadig kommer en hel del nye udfordringer, både til bestyrelse, ledelse og medarbejdere. Der har derfor i samarbejde med forbundet været

igangsat et afdelingsudviklings forløb, der skal udvikle og tilpasse de ændringer, der blev vedtaget på generalforsamlingen i 2012.

Forløbet har indeholdt 5 grundelementer - organisation og ledelse, afdelings vision, mission og strategi, værktøjer og fysiske rammer, personale,

kompetencer, kultur og processer. Der har været afholdt 5 konferencer, fire af to dages varighed og én af en

enkelt dags varighed.

Behovet for disse konferencer blev klart efter afholdelse af en konference i 2011, som blev afholdt, fordi fusionen med TIB betød, at mange mennesker

skulle til at arbejde sammen og ud fra samme metode og grundlag. Vi fandt på konferencen, at der var mange ting, vi stadig havde behov for at drøfte og

fastlægge. Her ud over fandt bestyrelsen, at der var behov for at få bearbejdet

betydningen af de vedtægtsændringer, der blev vedtaget på generalforsamlingen i 2012, og som træder fuldt og helt i kraft efter

generalforsamlingen i 2014.

7

Forbundet blev derfor kontaktet for at være os behjælpelig både med økonomi

og konferencestyring. Hvilket resulterede med en bevilling og aftale om de ovenfor nævnte 5 konferencer under betegnelsen ”Afdelings udvikling”.

Samarbejdsmodel med 3F Køge Bugt.

I årets løb har der været afholdt en møderække med 3F Køge Bugt.

Der har igennem hele 3F perioden været et godt men uformeldt samarbejde på især de faglige områder vore to afdelinger imellem.

Et samarbejde der mest har været baseret på faglig videns deling på de områder, hvor de to afdelinger har hver sine spids kompetencer eksempelvis

chauffør- og restaurationsområderne. Men også på offentlige- og privatrengøring samt på byggeområdet har der udviklet sig et godt samarbejde.

Dette samarbejde omkring sammenfaldende interesser og berøringsflader har

medført, at de to afdelingers bestyrelser har fundet, at der burde afdækkes

muligheder for et udvidet og mere formelt samarbejde de to afdelinger imellem, samt om der vil kunne opnås ressourcemæssige besparelser.

Besparelser der i stedet kunne anvendes på mere opsøgende arbejde, fastholdelse af den værende medlemsservice og ikke mindst det forhold, at

medarbejdernes arbejdsmæssigt er presset til det yderste, på grund af de mange sparrerunder alle 3F afdelinger har været igennem i flere år.

Ledelsesgrupperne har derfor mødtes nogle gange, for at finde muligheder for

udvidede eller mere formaliserede samarbejder. Hvilket igen har betydet, at afdelingernes medarbejdere i grupper på beslægtede arbejdsområder også har

mødtes, for at fastlægge og beskrive deres berøringsflader og samarbejder samt drøfte deres syn på muligheder for udvikling af formelle samarbejder.

Denne fase var fastlagt til at skulle afsluttes den 1. februar 2013, hvor efter de

to ledelser sammenfattede og drøftede de endelige muligheder med de

respektive bestyrelser.

Inddrevne midler. I 2011 glædede vi os over, at vi fik et rekord-stort beløb ind til afdelingens

medlemmer på 38 millioner. Men 2012 bliver i sammenligning helt "fantastisk", idet afdelingens faglige afdeling hentede det "astronomiske" beløb af 66,5

millioner ind til medlemmer, der havde sager til behandling.

Hvis de inddrevne 66,5 millioner ses i sammenligning med hvad det koster at drive den faglige del af afdelingen, så udgør den drift 17 millioner.

Det vil sige, at vi faktisk tjener 49,5 millioner mere ind til medlemmerne end det koster, at drive den. hvilket må til fulde dokumentere, at der er brug for en

fagforening. Dette arbejde udgør ca. 50% af afdelingens faglige arbejde.

8

De inddrevne midler fordeler sig på nedenfor stående måde:

Total

Total 66.538.698,21 kr

5.716.973,42 kr

1. Lønsag 3.184.729,97 kr

2. Afskedigelsessag 339.000,00 kr

4. Bod tilgået afdeling 7.500,00 kr

5. Manglende

pensionsindbetaling

2.184.167,45 kr

6. G-dage 1.576,00 kr

Total 200.000,00 kr

2. Udbetaling ved kritisk sygdom 200.000,00 kr

Total 6.723.565,00 kr

ASK Afgørelser 6.506.722,00 kr

Civilt søgsmål 216.843,00 kr

Total 3.165.309,59 kr

1. Feriesag 318.594,05 kr

2. Sygedagpengesag 1.763.588,00 kr

3. LG (herunder løn, pension mv)

1.083.127,54 kr

Total 1.181.752,00 kr

1. Gruppeliv 1.059.534,00 kr

2. Fritidsulykke 122.218,00 kr

Total 49.551.098,20 kr

1. Skattesag 62.353,20 kr

2. Social sag 49.488.745,00 kr

Der er ingen tvivl om, at effektiviteten på området har udviklet sig igennem de

8 år afdelingen har eksisteret.

Medlemstallet. Medlemstallet er desværre stadig for nedadgående, men noget tyder på, at det

kan være ved at ændre sig.

Medlemstal 2012: 1. januar 31. december Tilgang/afgang

Forbundsmedlemmer: 5.171 4531 - 640 Kun A-kasse medlemmer: 544 609 + 65

Lærlinge: 229 260 + 31

Pensionister: 820 759 - 297 Efterlønsmodtagere: 229 187 - 42

I 2012 fik afdelingen tilgang af 445 nyoptagne forbundsmedlemmer, og i årets

sidste måneder var afgangen mærkbart faldende.

Hvis der ses på hvor medlemmerne bevæger sig hen, når de forlader os, så er det ikke mere til de "gule foreninger" bevægelsen sker til, den udvikling er

tydelig mindsket.

9

Der er især fire grunde til medlemsnedgangen:

Medlemmer der skifter job og derved flytter til andre fagforbund. Rigtig mange medlemmer er gået på pension.

Sletning på grund af kontingentrestancer. Den største afgang sker på grund af sletning for manglende kontingent betaling.

Ændring af medlemskab fra fuldt medlemskab af både den faglige- og a-kassedelen, til udelukkende a-kassemedlemskab.

Det forhold, at mange medlemmer i disse år når tilbagetrækningsalderen har

stor indflydelse på afdelingens medlemsnedgang. Men også den store ledighed og derved medlemmernes pressede økonomiske situation, har stor indflydelse

på tabet af medlemmer, og på de ændringer der ses af medlemskabets type fra fuldt medlemskab (fagligt + a-kasse) til kun a-kassemedlemskab. Et forhold der

kan ses i ovenfor stående fakta-boks om medlemskategorier.

I fakta-boksen kan det også ses, at afdelingen har en stor tilgang af

lærlingemedlemskaber, idet vi i 2012 har fået hele 31 flere medlemmer i denne medlemskategori. Lærlinge medlemskaber er ikke det afdelingen tjener mest på

(faktisk ikke noget), men en tilgang af lærlinge er en tilgang af meget potentielle nye fuldtidsbetalende medlemmer, og dermed en investering i

fremtiden. Arbejdet på vore erhvervsskoler er derfor vigtigt og højt prioriteret i afdelingens faglige arbejde.

Lønudviklingen - 2012 bød på det største fald i reallønnen siden 1989.

Vores realløn er faldet meget i 2012. Ifølge økonom havde en familie 500 kroner mindre at købe ind for om måneden i 2012 end året før, fordi priserne er

steget mere end lønnen.

Det kan således konstateres, at 2012 er tredje år i træk, hvor reallønnen faldt, hvilket ikke er sket siden starten af 80'erne.

Her i starten af 2013 kan det konstateres, at lønnen for det samlede arbejdsmarked gennemsnitligt steg med 1,5 procent i 2012.

Forventningerne til 2013 er, at året kommer til at byde på langt lavere prisstigninger, end sidste år, således at reallønnen ikke skulle udvikle sig negativt. Resultatet af de igangværende overenskomstforhandlinger vil dog

have stor indflydelse på dette og i marts/april måned vil vi få en indikation af om disse forudsigelser vil holde.

Forventningerne til det næste inflationstal er, at det formentlig vil være omkring +1,6 procent.

Prognoser til den gennemsnitlige lønstigning i 2013 er, at den bliver 2,1%.

Hertil kommer, at skatten i år falder, i stedet for at stige som sidste år. Der er derfor udsigt til, at reallønnen for første gang siden 2009 ikke står til at blive

negativ.

10

Ifølge landets forskellige økonomiske instanser forventes lønudviklingen i 2013

og 14 at udvikle sig som angivet i neden for stående boks. I boksen angives forventningerne til - lønudvikling, prisudvikling og ledighed. Afslutningsvis kan

den gennemsnitlige udvikling aflæses.

Lønudvikling Prisudvikling Ledighed

Prognose år 2013 2014 2013 2014 2013 2014

Det økonomiske råd 1,8 % 2,0 % 2,2 % 1,4 % 5,9 % 5,4 %

Finansministeriet 2,2 % - 2,0 % - 4,4 % -

AE-rådet 3,0 % - 2,0 % 2,0 % 6,0 % 5,7 %

DI - - 2,2 % 1,3 % 5,9 % 5,4 %

LO 2,2 % 2,5 % 2,0 % 1,9 % 5,2 % 4,9 %

Danske Bank 1,9 % - 2,0 % - 6,4 % -

Danske Erhverv - - 1,9 % - 6,4 % -

OECD 1,9 % - 1,9 % - 7,4 % -

Nationalbanken 2,1 % 2,4 % 2,0 % 1,8 % 5,6 % 5,4 %

EU-kommissionen 1,6 % - 1,5 % - 7,6 % -

Gennemsnitlige udvikling

2,1 % 2,3 % 2,0 % 1,7 % 6,1 % 5,4 %

Højere offentlig lønvækst. Lønudviklingen på årsbasis lå for de offentligt ansatte i andet kvartal af 2012 på

et højere niveau end i det foregående kvartal. For ansatte i kommuner udgjorde

de årlige løn-stigninger i andet kvartal 2,4%, mens det tilsvarende tal for regionerne var 2,1%. Til sammenligning var væksten i både de regionalt og de

kommunalt ansattes løn på årsbasis i første kvartal på 1,8%. Også de statsansatte steg i andet kvartal med 1,8%.

Lønnen i den private sektor steg 1,4 pct. fra tredje kvartal 2011 til samme kvartal 2012.

11

2012 var ingen "lønfest" for industriarbejderen. Bortset fra et enkelt år (2010)

er de lokale lønforhandlinger de laveste i 14 år. Kun 1,2% har de i gennemsnit udmøntet.

Dette ringe resultat betyder, at industriarbejderen mere end nogen anden gruppe har oplevet en reallønsnedgang. Når priser på forbrugsvarer er gjort op,

skønner Nationalbanken, at de komme til at stige med 2,4%. Hvilket svarer til et reallønsfald på hele 1,2% for en gennemsnitlig industriarbejder.

Fagligt arbejde på ledelsesplan. På ledelsesplan er afdelingens daglige ledelse involveret i mange former for

fagligt arbejde idet den er placeret i mange råd, udvalg og bestyrelser som LBR i både Roskilde og Lejre kommune, LO sektionens bestyrelse, bestyrelse- og

udvalgsarbejde på Roskilde Teknisk Skole, CO industri, BOMI m.f. Arbejdet i de fleste af disse udvalg, råd og bestyrelser er efterfølgende beskrevet forskellige

steder i beretningen.

Her ud over søger afdelingen at præge lokalområdet på den fagpolitiske front i form af debat i medier, samt med politikere og virksomhedsledere.

I den forbindelse er der især ét emner der skal nævnes her - afdelingens kamp mod social dumping.

Social dumping.

Begrebet social dumping bruges normalt om forhold, hvor udenlandske

lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau. Det betyder dårlige arbejdsvilkår og unfair konkurrence for det

danske erhvervsliv og manglende arbejde til dansk arbejdskraft.

Derfor har arbejdet imod dette en høj prioritering i afdelingens arbejde. Et arbejde som især er rettet mod chaufførbranchen og vor anlæg og

byggeområder.

Vi er i afdelingen derfor opmærksom på hvad kommunernes og virksomhedernes udbudsmateriale indeholder af krav til, at der skal anvendes

lærlinge og praktikanter på de større bygge og anlægsarbejder, der kommer i udlicitering i Roskildeegnens dækningsområde, samt på om løn- og

arbejdsforhold overholdes i forhold til de kollektive overenskomster.

Vore krav til områdets bygherrer, og i forhold til kommunal og privat

udlicitering er, at deres udbudsmaterialer skal indeholde eller forbedres på følgende fire områder:

Sociale klausuler, arbejdsklausuler, kædeansver og arbejdsmiljø.

12

Det sociale ansvar (de sociale klausuler): skal indeholde krav om at

beskæftige elever eller praktikanter, hvis:

en udbudt opgave varer længere end 6 måneder. lønudgiften er mindst 4 millioner kroner, skal virksomheden beskæftige

mindst én elev. den samlede ordrer mellem bygherrer og entreprenør er på 10 millioner

kroner eller mere. for hver gang en beløbsgrænse på 10 millioner kroner bliver passeret,

skal der beskæftiges mindst én elev eller praktikant.

Det sociale ansvar er en samfundsopgave. Det at sørge for, at vore unge får mulighed for at få en uddannelse, er derfor noget der vedkommer os alle.

Såfremt der ikke stilles SKAL-klausuler i udbudsmateriale, ved vi af erfaring, at mange arbejdsgivere ikke opfylder svage vilkår med "bør-klausuler".

Arbejdsklausuler: er krav om, at entreprenør eller anden udbudsholder skal sikre arbejdstagere løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre

gunstige end dem, der i henhold til gældende kollektive overenskomster, voldgiftskendelser, nationale love eller administrative forskrifter er gældende

for arbejde af samme art indenfor vedkommendes fag eller industri på egnen, hvor arbejdet udføres.

Der skal som reference anvendes en kollektiv overenskomst, der er repræsentativ for, hvad der i øvrigt gælder i Danmark i den pågældende sektor.

Det er her ordet "kollektive overenskomster" som reference til lønninger og

referencer, der er stridspunktet. Det skal bemærkes, at der til udbudsmaterialet ikke stilles krav om, at der skal indgås overensomst på området, hvilket vil

være lovstridigt.

Krav om kædeansvar.

En aftale om ”kædeansvar” er et effektivt middel imod social dumping, og derfor en vigtig passus at få med i udbudsmaterialer.

Kædeansvar betyder, at den danske bygherre og hovedentreprenør står til ansvar for arbejdsvilkår længere ude i kæden af underentreprenører.

LØNDUMPING: Udenlandske firmaer skal ikke kunne smutte for regningen, når de har snydt i skat og underbetalt de ansatte. Derfor skal bygherren eller hovedentreprenøren hæfte økonomisk for underentreprenørernes snyd og fusk.

Miljø og arbejdsmiljø klausuler.

Afdelingen har (og er stadig) derfor i løbende debat med Roskilde Kommune og

pt. KARA/NOVEREN om, at få indført mere konkrete krav i deres udbudsmateriale. Alle overholder lovgivning på området, og er positive med

hensyn til både de sociale klausuler og miljøklausulerne, men i forbindelse med arbejdsklausuler, der kan sikrer os imod social dumping, så forholder det sig på

nuværende tidspunkt "lidt problematisk". Men der arbejdes forsat på at få en ordlyd ind, der sikrer udefra kommende arbejdskraft samme løn- og

13

arbejdsforhold, som en dansk arbejder skal have i følge vore kollektive

overenskomster. Kun på denne måde sikre vi os imod social dumping.

Arbejdet med arbejds- og sociale klausuler i udbudsmateriale skal være en prioriteret arbejdsopgave for enhver faglig organisation, og indgår også i

Roskildeegnen som en sådanne.

Hvad er social dumping. Social dumping betyder dårlige vilkår for udenlandske medarbejdere, og det betyder unfair konkurrence for det danske erhvervsliv og den danske arbejdskraft. Der findes ikke en entydig definition af begrebet ’social dumping’. Normalt bruges begrebet social dumping om forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau. Det sædvanlige danske niveau betyder, at vilkårene skal kunne måle sig med de vilkår, som gælder efter overenskomsten for det pågældende faglige område. Det er som udgangspunkt arbejdsmarkedets parter, som kan vurdere, om vilkårene for udenlandske lønmodtagere er i overensstemmelse med overenskomsten. Social dumping bruges også om situationer på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at leve op til danske love og regler om fx SKAT, arbejdsmiljø eller social sikring. Derudover kan der være tale om social dumping, hvis udlændinge, der reelt er i en form for ansættelsesforhold hos en virksomhed, fremstår som en enkeltmandsvirksomhed – også kaldet ’falske selvstændige’ for at undgå de regler, som gælder for ansættelsesforhold, fx at fagbevægelsen kan kræve overenskomst. Krav om overenskomst ved udbud. Når man udbyder tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver, kan man overveje, om det er relevant at stille krav om, at de medarbejdere, der udfører opgaven, får en løn og har vilkår, der svarer til den gældende overenskomst på området. Statslige myndigheder og institutioner er forpligtede til at sikre de medarbejdere, der udfører udbudte opgaver under overenskomstlignende vilkår. Man må dog ikke stille krav om, at leverandøren skal have overenskomst. 3F stiller derfor ikke krav om at udbudsmateriale skal indeholde krav om at en bygherre skal indgå overenskomst, vores krav er, at udbudsmaterialet som reference skal anvende en kollektiv overenskomst, der er repræsentativ for, hvad der i øvrigt gælder i Danmark i den pågældende sektor. Når arbejdet så er i gang, er det en opgave for 3F, at få overenskomstdækket de entreprenører, som ikke har en overenskomst.

Organisering.

I 2012 forsøgte Krifa at få fodfæste på landets uddannelsesinstitutioner, bl.a. også her i Roskildeområdet.

Den 31. august det blev bemærket, at Krifa annoncerede efter "sælgere" til opsøgende arbejde på Erhvervsskolerne i Region Sjælland, med henblik på at få

gang i organisering af unge under uddannelse. Men et samarbejde mellem LO forbundene betød, at dette tiltag ikke blev til noget. LO forbundenes

tilstedeværelse og arbejde i Erhvervsskolernes bestyrelser bevirkede, at alle

skoler afviste Krifas ønske om at få adgang til skolernes områder.

3F og andre LO forbund lægger et stort arbejde i skole- og uddannelsesarbejde, både med bestyrelsesarbejde, deltagelse i skolernes faglige udvalg og

vedligehold af selve uddannelserne, fungerer som skuemestre ved eksamen afholdelser.

Her ud over arbejder bl.a. 3F på udvikling af nye uddannelsestyper, der sikrer vore medlemmer faglært status. Et arbejde der også kommer skolerne til gode,

14

så det manglede bare, at Krifa som intet yder i forbindelse med skole- og

uddannelsesarbejde, skulle have adgang til skoleområderne for at organisere skolernes elever.

Overenskomstforhandlingerne 2013. I slutningen af august 2012 begyndte tiltag til de kommende overenskomstforhandlinger på det Grønne og det Offentlige område.

Rammerne for forhandlingerne blev på det tidspunkt betegnet som ikke de

bedste, fordi der spares overalt i den offentlige sektor. Endvidere var ledigheden meget høj. Forhold der stadig er gældende.

Derfor bliver der på det Grønne område lagt vægt på øget tryghed i arbejdslivet for alle medlemmer - også for unge, elever og for seniorerne. Den sidste gruppe

er i særdeleshed ramt af de voldsomme forringelser, der er sket af efterlønnen, hvorved deres forhold må sikres.

Andre emner som værn med social dumping, udbygning af

pensionsordningerne, forhøjelse af løn og tillægssatser og styrkelse af tillidsrepræsentanter.

Det offentlige.

De tværgående temaer på de 24 forskellige overenskomster der er til forhandling er:

Løn, lokal løndannelse, pension, arbejdstid, feriefridage, barsel, trivsel og sundhed, seniorordninger, tryghed i ansættelsen, uddannelse, det sociale

kapitel, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, MED, SU, MIO, udbud og

udlicitering, samt ligebehandlingsnævn.

Ny struktur for Region Sjælland. I 2011 blev det besluttet, at vi i Region Sjælland skulle gå i gang med at drøfte

et oplæg til en ny struktur, idet vi vidste, at emnet ville blive en stor del af kongressens arbejde i 2013. Der blev nedsat et udvalg af 5 afdelingsformænd

(hvoraf Roskildeegnens formand var den ene) og vores regionskonsulent, som skulle udarbejde et oplæg til Regionens afdelinger.

Gruppen afholdt 6 udvalgsmøder og den 26. april 2012 blev projektet afleveret på et møde, hvor 11 afdelingsformænd ud af regionens 12 var til stede.

Hovedpunkter var:

Regionen skulle i fremtiden bestå af 5 afdelinger, imod de 12 der var på

det tidspunkt.

Medlemmernes tilhørsforhold i de enkelte afdelinger vil stadig være efter

arbejdspladskriteriet.

Fremtidige afdelingsgrænser skulle følge kommunegrænserne. Hvilket

skal gøre det nemmere for alle, at kende afdelingernes dæknings- og

virkeområde.

15

Alle organisations aftaler afdelingerne imellem skulle bortfalde, således at

det bliver nemmere for alle at vide, hvor et medlem skal være

organiseret, og hvilke arbejdspladser der serviceres af den enkelte

afdeling.

aftalen i region sjælland om ikke at overflytte medlemmer afdelingerne

imellem for bygge og anlægsmedlemmer på ikke stationære

arbejdspladser skulle forsætte.

Styrkelse af det Regionale niveau (regionskontoret) ved udflytning af

arbejdspladser fra Forbundet og eventuelt ved fælles ansatte på små

overenskomstområder.

De 11 afdelingsformænd var (efter nogen betænkelighed) enige om at anbefale oplægget til beslutning i de respektive afdelinger, og på et senere regionsmøde

blev oplægget under fuld enighed vedtaget. Det er således regionens hensigt,

at arbejde på, at 3F i fremtiden blive "skruet" sammen ud fra ovenfor stående principper.

Organisering i Region Sjælland.

Forbundets hovedbestyrelse vedtog i december 2011 et oplæg om etablering af en samlet 3F strategi for organisering.

Af oplægget fremgik bl.a., at en central udfordring i forhold til organisering består i vores organiseringskultur. For meget arbejde koncentreres omkring

kontorer, administration og drift og for lidt om det udadvendte organiserende arbejde. Hvilket vil sige det arbejde, der former fællesskabet og baserer

arbejdet på medlemmernes kollektive oplevelser og handlinger. Derfor er en vigtig erkendelse, at organisationens kultur og prioritering er en del af

problemet. 3F har brug for et kulturskifte, hvor arbejdet mere bliver "med" medlemmerne frem for "for" medlemmerne.

Problemet her er dog, at arbejdspladsbesøg som regel altid medfører kontorarbejde i en eller anden målestok. Mange sager og henvendelser løses

også pr. telefon, forhold der medfører megen tid ”på kontoret”.

Med baggrund i dette og i de store infrastrukturelle investeringer der i de kommende år vil ske i vores region, et faldende medlemskab samt et markant

problem med udenlandsk arbejdskraft inden for byggeområdet, ansøgte Region Sjælland (12 afdelinger) Forbundet om tilskud til igangsætning af et projekt for

organisering i regionen. En ansøgning der er blevet bevilliget.

Projektets indhold er: At være positivt medvirkende til at skabe kultur i afdelingerne om en

struktureret og kontinuerlig indsats på området. At udarbejde handlingsplaner for det opsøgende arbejde i afdelingerne.

Stærk involvering af tillidsvalgte og meningsdannere på arbejdspladserne.

16

Projektets indsatsområder:

En markant udvidelse af det opsøgende arbejde på byggepladser, store som små.

Registrering af arbejdspladser samt arbejdsgivere. Organisering af potentielle medlemmer.

Indgåelse af overenskomster på området.

Projektets mål og delmål: At øge organisationsprocenten indenfor området, både for danske og

udenlandske medarbejdere. Små og store arbejdspladser besøges løbende. Den ansatte organisator

skal være på virksomhedsbesøg dagligt, sammen med afdelingernes faglige medarbejdere, som på skift indgår i arbejdspladsbesøgene

sammen med organisatoren. En handlingsorienteret indsats for at forhindre social dumping.

Lærlingeforløb for afdelingernes faglige medarbejdere om kontakt med

udenlandsk arbejdskraft (love og regler). Udarbejdelse af en fast procedure for fagligt opsøgende og organiserende

arbejde i afdelingerne. Hver afdeling skal udarbejde en handlingsplan, der sikrer at virksomhedsbesøg bliver en rutinemæssig del af arbejdet.

Den "svære" samtale med ikke-organiserede på arbejdspladserne. En yderligere synliggørelse af 3F's aktiviteter på området.

"Forebyggende" indsats på området, som vil få afgørende betydning når de helt store byggeprojekter går i gang i regionen.

Projektet forventes at medføre, at der i fremtiden bliver sat endnu mere fokus

på det opsøgende- og organiserende faglige arbejde, således at det i langt højere grad bliver indarbejdet og struktureret som rutine i de enkelte

afdelinger.

Projektet startede den 1. januar 2013 og forventes afsluttet med udgangen af

2013.

Rapporter fra afdelingens faglige gruppe.

Staten og Det grønne område. v/Næstformand Poul Christensen.

Et af årets gøremål, var at bistå 3F Køge Bugt i en aktion mod Varpelev

Tomtgartneri. Virksomheden var blevet konkursramt en dag i 2011 og 45 danskere måtte

hente penge i Lønmodtagernes Garantifond. Næste dag blev der åbnet en ny virksomhed samme sted med 60 medarbejdere fra andre EU lande.

De 110.000 kvadratmeter store drivhuskompleks, afskrevet over det kongelige danske skattevæsen var igen aktivt – blot ikke med dansk arbejdskraft.

I år, vil mange af de pågældende tidligere danske medarbejdere falde for dagpengeretten.

Den skat der er betalt i Danmark af den nye arbejdskraft andrager 8 %.

17

De nye medarbejdere skaber ikke den store omsætning i lokalsamfundet.

Dette er blot et eksempel på det grønne område, hvor det er opgjort at halvdelen af de 16.000 arbejdspladser, der skulle være i branchen, er besat af

udenlandsk arbejdskraft.

Blandt anlægsgartnerne, var der i årets slutning et par konkurser, hvor bl.a. 4 lærlinge i 2 virksomheder pludselig stod uden læreforhold, men de begyndte

straks at søge blandt de muligheder der er i vores lokalsamfund – og efter en lille måned – før jul, var alle i nye lærerforhold. Godt gået af eleverne – og de

nye læresteder. De efterretninger der er kommet fra tillidsmænd eller andre på dette grønne

område er, at der er hård konkurrence om arbejdet og at der er for lidt af det. Virksomhederne er presset til at give tilbud der lige knapt hænger sammen,

hvor der ikke er plads til uforudsete interne forhold, sygdom, maskinuheld. Virksomhederne er presset til at give tilbud til højre og venstre selv på de

mindste opgaver.

Medarbejderne er presset af, at lønnen er stagneret de seneste par år. Lønudviklingen er standset mens priser på de daglige varer, ikke på samme

måde holder sig i ro. Det er muligt at husenes værdi er faldet de seneste år, men de huse der er købt

tidligere skal fortsat betales med de aftaler der var fra dengang, da vi kunne ”købe hele verden”.

I den virkelige verden, nutidens, har været de første drøftelser om ændringer

eller afvikling af lokalaftaler på Roskilde Kirkegårde. Krisen kradser – hvilket også har givet en medlemsnedgang i den danske

folkekirke – og dermed færre midler til at vedligeholde de anlæg der er i og omkring kirkerne.

Endnu et tegn på, at vi er ved at afmontere de grundelementer det danske samfund er bygget op omkring.

Lærlingearbejdet har kørt rigtigt godt i år – eller bedre end tidligere kunne det kort siges. Der har i den grønne gruppe været medlemsfremgang.

Vi har sammen med andre 3F afdelinger og 3F´s ungdomsafdeling i en aftalt turnus været på Roskilde Tekniske skole med jævne mellemrum og dels lavet

reklame for 3F dels svaret på de faglige spørgsmål der har været fra de unge. Der er fortsat mange der ikke har hørt om overenskomster og love på

arbejdsmarkedet – enten fordi der ikke bliver undervist i det i folkeskolen, eller fordi det ikke har interesseret eleven, da undervisningen fandt sted.

Vi må fortsætte dette arbejde med at fortælle de unge om deres rettigheder og hvor disse rettigheder er kommet fra.

Byg og Anlægs området - Træfagene. v/Næstformand Ole Holtse Olsen.

Så kom tiden til at skrive lidt om året der er gået på bygge og anlægs området. Året har været præget af stor aktivitet på det udenlandske område. Vi har set

en stor stigning af nye ”firmaer” der udfører bygge opgaver i vores afdelings

18

område. I 2011 var der 250 nye RUT registreringer i Roskildeegnen. Vi nåede at

besøge 95 pladser sammen med tolken fra BAT.

Den stigning vi har oplevet i Roskildeegnen er ikke enestående da der er set store stigninger i hele landet dog størst i Nordsjælland og Københavnsområde.

De fup firmaer der operere i landet er jo nok den største trussel på vores velfærdssamfund, da de ikke er med til at bidrage til statskassen. Mange af

firmaerne køber yderligere deres materialer i hjem landet, så moms og afgifter på byggematerialer til dansk byggeri, ikke går i den danske statskasse.

Byggegruppen har derfor afsat 10 millioner kr. fordelt over to år til en øget

indsats i bestræbelserne på at dæmme op for de udenlandske firmaer. Vi kan selvfølgelig ikke blive ved med at afsætte midler af i den størrelse, så ønsket til

de næste ok forhandlinger må og skal være kædeansvar.

Der har også været afholdt svendeprøver i Tømrerfaget. Der har været 58

elever til svendeprøve fordelt med 26 elever i foråret og 32 elever i efteråret. Det lykkedes at organiser 98 % af vores nye svende, og for første gang har vi

organiseret 100 % af efterårs holdet. Som noget nyt blev tegneprøven udført elektronisk, og de skulle alle lave et

projekt, som blev bedømt af de tidligere skuemestre samt en lærer. Meget spændene og relevant eksempelvis kunne det være ”fru Jensen” har råd i en

kvist, der skal udbedres samt have udskiftet tagbeklædningen. Lav et forslag til løsning der tager alt med: pris, tidsplan, A- miljø, materielle valg m.m.

Hos snedkerfaget har der også været afholdt svendeprøve og der har været 18 elever til svendeprøve, og alle blev organiseret i 3f.

Der har været lavet meget opmåling af gipsvægge vinduer og gulve. Der er

opmålt for 1,275mill. i tarif 2000, og lavet opmåling over telefon for 450 000 kr. Opmålingen over tlf. er når vores medlemmer ringer ind og gerne vil have,

at vi laver en kontrolopmåling, da de måske er usikre på om det er den rigtige

pris de har fundet i vores prisliste.

Uddannelse på Junckers Industrier. Planlægningen startet i uge 22-2012 og uddannelsen skulle starte i uge 32-

2012, for ca. 96 medarbejder.

Alle medarbejdere kom igennem IVK individuel kompetence afklaring af 1 dags varighed på Roskilde tekniske skole (Anne Samuelsen), her blev hver

medarbejders ønsker til uddannelse noteret. Ud fra disse ønsker blev der planlagt 17 kurser som blev afholdt over 3 uger.

Økonomien: alle har under uddannelsen fået deres normale løn samt betalt

gebyr til kurset samt div. Prøvegebyr. I skreven stund er virksomheden i gang med et nyt forløb for de sidste

medarbejder.

19

Roskilde og Lejre Kommuner og Regionen. v/tidligere næstformand Laila Jensen.

OK 2011. Udover en stigning på et løntrin på grundlønnen, en stigning på

pensionsprocenten til 12,85% og en fastholdelse af seniordagene, blev der ikke afsat penge til lønforhandlinger. i hverken Kommuner eller Regioner.

Ok 2013. Allerede i maj 2012 indsamlede vi i afdelingen forslag fra afdelingens

medlemmer, som er ansat på en overenskomst der er indgået med regionen eller kommunerne, og overenskomstforhandlingerne på det offentlige område

er, i skrivende stund, i fuld gang. Fra 3F Roskildeegnen har vi to tillidsrepræsentanter, der er repræsenteret i

forbundets forhandlingsudvalg.

Roskilde Kommune. Eftervirkningerne af Roskilde Byråds beslutninger i 2011, som medførte

besparelser og afskedigelser på rengøringsområdet i 2012 havde dårligt lagt sig, før et flertal, i 2012, bestående af S, SF og de borgerlige besluttede, at der

igen skulle spares på rengøringsområdet, men ikke nok med det, de besluttede også at konkurrenceudsætte rengøringen.

Enhedslisten var de eneste der stemte imod.

De tillidsvalgte og 3F har naturligvis protesteret kraftigt imod en udlicitering af rengøringen.

Først skærer man ind til benet ved at ændre på rengøringsmetoderne, sætter ansatte ned i tid og afskediger personale, hvilket medfører større

rengøringsområder og yderligere nedslidning for det tilbageblevne personale, og så beslutter Byrådet at konkurrenceudsætte rengøringen, hvilket kan få

yderligere fatale konsekvenser for rengøringspersonalet. Afdelingen for Ejendomme og Indkøb, hvorunder rengøringen i Roskilde

Kommune hører, har udarbejdet eget bud og her har de tillidsvalgte og 3F naturligvis forsøgt at gøre vores holdninger og erfaringer gældende.

Forhåbentligt forbliver rengøringen i eget regi.

Lejre Kommune.

Samordnet rengøring.

Fra ledelsens side ser man gerne at rengøringsassistenterne uddanner sig, og allerede nu har flere assistenter taget uddannelse, eller er i gang med

uddannelse som Erhvervsuddannet serviceassistent og der er planer om at der også i 2013 skal flere på den uddannelse.

Det er godt for dem der kommer på uddannelse, men også godt fordi der i uddannelsesperioden bliver mulighed for, at andre så kan få job.

20

Omsorgsmedhjælpere.

Selvom der officielt ikke er afsat økonomi til forhandling i 2012, startede vi alligevel en genforhandling af forhåndsaftalen som vi har med Lejre Kommune

på Bramsnæsvig og Solvang. Forhandlingerne der foregik i en positiv ånd fortsætter i 2013, og afsluttes forhåbentligt inden 1. april, hvor en ny

overenskomstperiode træder i kraft.

Regionen. Der er i 2012 arbejdet ihærdigt på at tilpasse MED-systemet den ændrede

sygehusledelsesstruktur der skal træde i kraft i 2013. Sideløbende er det besluttet at tilbyde og fremadrettet kræve at f.eks.

rengørings- og servicepersonalet skal have taget uddannelsen som Erhvervsuddannet serviceassistent..

Med virkning fra april 2012 overgik de medarbejdere, på Linneddepotet på Roskilde Sygehus, der har uddannelsen som Erhvervsuddannet serviceassistent,

fra rengøringsoverenskomsten til overenskomsten for Erhvervsuddannede

serviceassistenter.

Fjorden. På rengørings- og husassistentområdet har vi i hele 2012 forsøgt at få erstattet

den tidligere forhåndsaftale med en ny forhåndsaftale. Det er desværre ikke lykkedes, man har fra Regionens side været ret tilbageholdende i forhold til en

forhandling, så vi arbejder ihærdigt videre i 2013.

Industriområdet. v/Faglig medarbejder Gitte Nielsen og Bo Henriksen. Der er stadig krise i Danmark, både indenfor industrien og andre brancher.

Billedet af 2012 set i forhold til de seneste år er det samme i 3F Roskildeegnens organisationsområde, når vi kigger på beskæftigelsessituationen.

Vi har ikke været ramt af deciderede lukninger af nogen af vores større

industriarbejdspladser. Vi har heller ikke haft store fyringsrunder, men vi oplever små og stadige personalereduktioner. Vi oplever også, at niveauet for,

hvor stor en fast medarbejderstab virksomhederne vælger og have, for nogens vedkommende sænkes og, at antallet af vikarer i travle perioder, dermed er

stigende. Vi har i 2012 haft en enkelt virksomhed på arbejdsfordeling i en kort periode.

2012 var også år for en ny overenskomst og ikke overraskende, så var det ikke tidspunktet for at hente store lønstigninger hjem. Krisen og de politiske

udmeldinger satte sit præg på forhandlingerne og resultatet giver da også indtryk af, at vi som fagbevægelse var i defensiven.

Det er en minimallønsoverenskomst og der er en forhandlingsrunde også lokalt

ude på virksomhederne, men det har været svært for vores tillidsfolk at hente store stigninger hjem. Alligevel må jeg sige, at jeg flere steder er imponeret

over, hvad man har opnået.

21

At det er trange tider, har også kunnet ses af, at betalte pauser er blevet opsagt, hvilket giver en enten længere eller en hårdere arbejdsdag for vores

medlemmer.

Overenskomsten fik et par nye elementer, der kort skal nævnes. Vi fik en seniorordning, der betyder, at vi kan gå ned i tid og betale for den reducerede

arbejdstid med vores pensionsbidrag. Umiddelbart ikke imponerende, men set i forhold til tilbagetrækningsreformens forringede muligheder for efterløn en

mulighed for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Brugbart og bedre end det umiddelbart lyder.

En automatisk akkumulering af retten til 2 ugers uddannelse efter eget valg.

En ny mulighed for at bruge IKUF-Fonden (Industriens uddannelsesfond) i

forbindelse med arbejdsfordeling.

Endelig en overenskomstmæssig mulighed for at udvide arbejdstiden, som nok

mest er af strategisk betydning, men som jeg synes man skal holde sig langt fra at bruge.

Fagligt set har der i 2012 ikke været mange konkrete sager, men mange

henvendelser, forespørgsler og udredninger af overenskomstens bestemmelser.

Organisatorisk har vi i industrigruppen taget fat på at forberede den nye afdelings struktur, der træder i kraft i 3F Roskildeegnen i 2014. Vi har indkaldt

tillidsrepræsentanterne fra industrien til et netværksmøde, dels om nye krav til OK 2014 og dels om opbygningen af de netværk, der fra 2014 skal udgøre en af

grundstenene i den nye struktur. Idet netværkene fra 2014 skal indstille repræsentanter til bestyrelsen. Der vil blive indkaldt til flere netværksmøder i

løbet af året med en udvidet kreds, herunder industriens

arbejdsmiljørepræsentanter.

Det offentlige område. V/faglig medarbejder Lars Christiansen.

Siden sidste generalforsamling i 3F Roskildeegnen er der sket følgende på det

offentlige område.

Området er 100 % overenskomstdækket, og organisationsprocenten er rimelig

høj. Desværre er der stadig nogle få inden for det offentlige område, der ikke mener, det er nødvendigt at være organiseret, og som derfor køre gratis med

på de forbedringer, der trods alt bliver forhandlet på plads af forbund og lokalafdeling. Jeg skal derfor opfordre vores medlemmer til, hvis de møder

nogle af disse gratister, til at få organiseret dem i vores afdeling.

En meget stor del af arbejdet i afdelingens offentlige gruppe består i sagsbehandling af de problemer, der konstant opstår mellem vores medlemmer

og arbejdsgiverne. Det betyder, at jeg ikke så ofte, som jeg kunne ønske det,

22

kommer ud på de enkelte arbejdspladser. Det er ofte problemerne bliver rejst

ved, at jeg får en telefonisk eller mail henvendelse fra et medlem eller fra arbejdsgiveren, hvorefter jeg kontakter arbejdsgiveren og afholder et møde

med dem.

Afdelingen har på det offentlige område et glimrende samarbejde med de øvrige afdelinger i vores region og ligeledes et godt samarbejde med forbundet.

I årets løb har der været rigtig mange fyringer inde for området, og det er i

mange tilfælde lykkedes afdelingen, at ændret fyringen til fordel for vores medlemmer. Det er dog ikke altid det kan lade sig gøre, og i de tilfælde sørger

vi for, at vores medlemmer får mest muligt ud af den situation de er havnet i.

På trods af landets og kommunernes økonomisk forhold, er det i årets løb lykkedes afdelingen at forhandle forbedringer hjem til vores medlemmer.

Den offentlige gruppe (Laila Jensen og Lars Christiansen) har i 2012 skaffet 2.100.000,00 kr. hjem til medlemmerne i den offentlige gruppe.

Et andet område der bliver arbejdet en del med, er den konstante trussel om

udlicitering. Hvor det er ofte vores medlemmer, der skal konkurrenceudsættes, hvilket betyder usikkerhed og utryghed i dagligdagen.

Afdelingen arbejder konstant på at forsøge at undgå disse udliciteringer, og har

senest deltaget i en kontrolgruppe i regionen, for at hjælpe vores medlemmer. Det er et tungt og tidskrævende arbejde, og jeg håber, at vi i dette arbejde har

været med til at forhindre forringelser på området.

Et andet område der skal nævnes er KARA/NOVEREN, hvor det er lykkes tillidsrepræsentant at få etableret en fællesklub, hvor man i fællesskab arbejder

med en ny lokalaftale.

Afdelingen har et rigtig godt samarbejde med afdelingens tillids- og

arbejdsmiljørepræsentanter, og dette samarbejde er medvirkende til, at vi i afdelingen hele tiden er ajour med, hvad der foregår rundt på de forskellige

arbejdspladser.

Jeg vil her benytte lejligheden til at sige en stor tak til de valgte på arbejdspladserne, for det gode og konstruktive samarbejde vi har haft i det

forløbne år.

I det kommende år bliver det formentlig overenskomstfornyelsen der bliver en af de store udfordringer.

Jeg vil ligeledes i det kommende år forsøge at besøge så mange arbejdspladser

som muligt.

23

Byggeområdet. v/Faglig medarbejder Svend Erik Pedersen. I 2012 har min arbejdsindsats været fokuseret på udenlandsk arbejdskraft

indenfor byggeriet. For tiden er det en kæmpe opgave, som i realiteten ikke giver mange nye

medlemmer, men alligevel er vigtig for at beskytte de danske overenskomster.

På byggepladsbesøgene ser vi de mest horrible ting for de østeuropæiske

arbejdere, manglende skurforhold, manglende sikkerhedsforhold, 60-70 timers arbejde om ugen til en ringe løn. Bopælen er tit et skur eller et rum i

ombygningen, og madrassen er rockwool bats. Det er ligesom man ser i beskrivelser og film fra 30-erne.

Det er vores opgave at sikre disse folk overenskomstmæssige løn- og

arbejdsforhold ved at tegne overenskomster, men det er svært på gebrokkent tysk eller engelsk, og tit er de også videre på andre byggepladser, inden vi får

sat systemet i gang, - folkene i deres gamle, rustne Ford Transit og bagmanden i sin Mercedes.

Rent politisk sker der heller ikke de helt store aktiviteter for at modvirke social

dumpning. Jeg ser da ingen banebrydende lovgivning på området.

I regeringen var man stolte af, at økonomien var kickstartet, og der ville

komme gang i byggeriet igen. Men nu er det kommet frem, at det ikke har haft nogen effekt. Nej, det er da klart, for arbejdet blev overtaget af østeuropæere,

og bagmændene sidder nu og gnider sig i hænderne i Warszawa. Gad vide om de fik husket at betale den skat i Danmark, som de skulle, eller

hænger de danske arbejdere også på den regning.

Meget af min arbejdstid går med at redde vore medlemmers tilgodehavender i de mange konkursboer, der er opstået i 2012. Det er sædvanligvis manglende

løn, SH-betaling, pensionsindbetalinger og feriepenge. Det er en langsommelig proces at få disse sager gennem Lønmodtagernes Garantifond, som tager sig

god tid, men med lidt tålmodighed lykkes det stort set altid at få pengene hjem.

En del af min arbejdsindsats lægger jeg også indenfor det grønne område, hvor arbejdsgiveren næsten altid er en mindre virksomhed. Her er der tit rod med

lønberegninger, fordi den faglige baggrund ikke er til stede i virksomheden.

Dette medfører en del forhandlinger med arbejdsgiverne, men sager bliver næsten altid løst lokalt, og det er sjældent at disse sager ender i

mæglingsmøder.

Kontoret i Borup flyttes snart til Køge, og for mig personligt er det trist, for det har været min arbejdsplads gennem 33 år, og jeg har knyttet mange venskaber

blandt medlemmerne.

24

Jeg fortsætter dog min arbejdsindsats for 3F Roskildeegnen på vort filialkontor i

3F Køge Bugt, Lykkebækvej 4 i Ølby.

Hotel og restaurant. v/Faglig medarbejder Søren Grell. Der har været rigtig mange forskellige sager i årets løb. Manglende

indberetning og betaling af pension, efterbetaling af løn, tillæg og feriepenge samt manglende ansættelsesbeviser. Her ud over har Lønmodtagernes

Garantifond flere gange været ind over i forbindelse med de konkurser der har været i 2012.

Vi har f.eks. en igangværende sag omkring løndumpning og andre brud på

overenskomsten på et omrejsende Tivoli med 16 Polakker og 2 Rumænere sagen er overdraget til forbundet.

Der er desværre også en sexchikanesag i gang. Der var oprindeligt to men den

ene ønskede ikke at gennemføre sagen.

Mange sager afklares over telefonen, ved mæglingsmøder eller ved lokale

forhandlinger. Jeg bruger rigtig meget tid på at klæde medlemmerne på til selv, at tage

samtalen med arbejdsgiver. Det er det medlemmer helst vil, i første omgang.

Hotel og restaurant. 3F Aalborg har i 2010 udviklet en mærkeordning, så gæster i restaurations

miljøet kan se, hvor man med god samvittighed kan spise og drikke, et orange ”OK- Forhold” mærke angiver dette. Det orange mærke angiver, at denne

restauration har overenskomst.

Der er nu 35 af 43 3F afdelinger, der har Hotel og Restaurant, der er tilmeldt ordningen.

Roskildeegnen har tilmeldt sig ordningen i 2012, så kik efter det

orange OK mærke når du går i byen, eller skan koden så kan du se hvem der har overenskomst, hvis du skal bestille et

arrangement til kollegaer eller privat.

Gå i byen med god samvittighed. Kig efter mærket

og få en god smag i munden!

Vi er 6 afdelinger her på Sjælland der arbejder sammen omkring OK-Forhold.

Det vil sige, at vi mødes på skift i afdelingerne, og opsøger virksomhederne. Et samarbejde der fungerer godt og ganske effektivt.

Sammen går vi ud og aflevere det orange mærke til de steder der har OK, men

som endnu ikke har modtaget mærket. I samme forbindelse laver vi opsøgende arbejde, i forhold til at få tegnet ok med de virksomheder der endnu ikke har en

sådan. Vi arbejder på tværs af afdelingerne for at støtte op om hinanden.

25

Slagteriskolen. Maria og jeg er på slagteriskolen i uge 11 under grundforløbet af 20 ugers

varighed. Der fortæller vi de enkelte klasser om arbejdsmarkedet, overenskomster og A-kassen. Et spændende og interessant opgave, der ofte

giver en god debat med eleverne. Der ud over er jeg på slagteriskolen ca. hver 14 dag, i kantinen med NNF og 3f

ungdom, hvor der besvares spørgsmål og varetages andre henvendelser.

Juuls køreskole. Bo og jeg kommer fast på Juuls køreskole, hvor vi informere omkring

arbejdsret, overenskomster, loven om ansættelsesbeviser osv. Dem vi underviser, er i gang med at tage erhvervskørekort og/eller taxakort.

Vær opmærksom på, at som elev inden for Hotel og Restaurant, er det

elevoverenskomsten mellem Horesta og 3F Den private Servicegruppe, der er

gældende, selv om der ikke er overenskomst på lærestedet, og uanset om arbejdsgiver er medlem af DRC (Danske Restauranter og caféer) eller ej.

De mest udbredte fejl på området er manglende udlevering af skridsikkert

fodtøj, manglende kostpenge under skoleophold (som er 41,40 kr. pr dag), samt manglende forskudt tids tillæg.

Kontakt din afdeling hvis du er i tvivl om indholdet, i den ansættelseskontrakt

du bliver præsenteret for, inden du skriver under. Hellere en gang for meget end du sidder med en dårlig aftale

I DRC’s ansættelseskontrakt skal du være meget opmærksom på, der får du

ikke feriefridage, pension, 1% i særligt Løntillæg dette udgør alene 11,25%, som du mister ved at arbejde på en DRC kontrakt, overtid højst time for

time samt forskudt tids tillæg.

Inden for Taxa er der stadig en del uro.

Roskilde Taxa har tiltrådt landsoverenskomsten, som trådte i kraft 01.10.12. Der er 23 taxa selskaber, der har tiltrådt en af de 28 forskellige overenskomster

der er på området. Selv Køge Taxa der har en chaufføraftale, har tilsluttet sig landsoverenskomsten.

Chaufførerne kan ikke køre garantilønnen ind på 37 timer, og de har det svært

med at kræve deres garantiløn, af frygt for at miste deres arbejde.

Der arbejdes kontinuerligt med at få vognmændene til at acceptere at de skal udbetale garantiløn. Og at de ikke skal indgyde frygt hos chaufførerne.

Jeg har fået henvendelser om chauffører der køre mere en 13 timer der er taget

kontakt Roskilde Taxa omkring problemet og få det løst

26

Sager.

Der er en sag omkring manglende helbredskontrol ved natarbejde. Det kom bag på TAXA, at det skal de tilbyde den de ønsker at ansætte som natchauffør, en

helbredsundersøgelse. Det er jo ikke alle der kan tåle at køre om natten i længere perioder.

FVU test (Forberedende Voksen Uddannelse).

Der er i samarbejde med VUC, Clavis, Roskilde Taxa, Juuls køreskole, chaufførernes tillidsrepræsentant og 3F sat et forløb omkring uddannelse af

Taxachaufførerne i gang. Det første forløb er afsluttet. Kursus indhold var grøn energibesparende kørsel

Disse kursusforløb er kommet i stand i samarbejde mellem Anne Gregersen fra

afdelingens a-kasse, chaufførernes tillidsmand Kamal og mig.

VUC skal screene chaufførerne ift. faglige kundskaber så som dansk og

matematik i forhold til fremtidig kurser tilpasset chaufførerne. Clavis er med grundet sprogbarrierer. Juuls køreskole afholder kurserne, og Roskilde taxa

bakker op om forløbet.

Der har også været afholdt et fyraftensmøde for chaufførerne Anne Lehnschau Arbejdes- og organisationspsykolog som fortalte om

arbejdsmiljøets/arbejdstidens samt motions indvirkning på helbredet Pension Danmark fortalte om sundhedsordningen.

Transportområdet. v/Faglig medarbejder Bo Henriksen.

Krisen kradser også stadig indenfor transportområdet, om end at det er med stor forskel. Den borgerservice baserede transport som rutebus, handicap- og

skolekørsel samt renovation er forholdsvis stabil. Derimod lider Gods- og fragttransporten af vigende beskæftigelse. Dette ikke mindst fordi den er

presset af udenlandske aktører.

På vaskeriområdet har det ene af vores vaskerier trange tider på grund af den lave aktivitet på restaurationsområdet. De samme problemer opleves ikke på de

vaskerier, der leverer til plejehjem og hospitaler. En omstrukturering indenfor et af de selskaber vi har i vores område, har ved årsskiftet betydet en reduktion

af medarbejderstaben, da produktion blev flyttet til en anden afdeling.

Også i 2012, har vi fået ny overenskomst indenfor transportområdet og også

her var lønstigningerne til at overse. Den meget centrale struktur vi har fået på arbejdsgiverside betyder, at selv indenfor brancher med økonomisk fremgang

var det umuligt, at hente lønstigninger hjem. DI styrer med hård hånd.

Men lidt fik vi da ved OK 2012, idet vi fik sikret, at det altid er arbejdsgiveren, der skal betale for lovpligtig efteruddannelse. Vi fik sikret automatisk opsparing

af ikke forbrugte uger på den selvvalgte uddannelse, dog stadig med 6 uger

27

som det der maksimalt kan stå på kontoen. Men vigtigst var, at vi fik forbedret

retten til uddannelse i opsigelsesperioden, således, at man nu – med sædvanlig løn – kan gå på uddannelse i op til 4 uger, når man er blevet sagt op. Samt at

opsigelsesvarslet kan forlænges med 2 uger, hvis man benytter sig af alle 4 ugers uddannelsesret.

Der er skiftet entreprenør på renovationsområdet. Ved en udbudsrunde vandt

RenoNorden opgaven med afhentning af dagrenovation. Da RenoNorden i forvejen havde indsamlingen af papir, betyder det, at RenoNorden har etableret

sig med et anlæg i Roskilde, og vi nu har en stor samlet gruppe af renovationsarbejdere. Der er tale om en god aktiv og fagligt engageret gruppe

som vi ser frem til at samarbejde med.

Ligeledes på busområdet sker der skift. Ruter og andre kørselsopgaver skifter entreprenør og nye selskaber kommer til. Således har Dito fra december

etableret sig i byen med rutekørsel. Her har medarbejderne allerede valgt en

tillidsrepræsentant. På rutebusområdet slås man med, at også kommuner godt vil have mest muligt for pengene. Manglende tid på visse ruter koster

chaufførerne deres pause og dermed deres mulighed for at få frokost og træde af på naturens vegne. På trods af, at problemet har været kendt i mere end et

år, har man ikke valgt december måneds køreplanskift til at løse problemet.

Transportområdet er lidt af en blandet landhandel, det kunne umiddelbart opfattes som en rest- og rodekasse af udenforstående, men det har helt sikkert

sin historiske forklaring, som jeg dog ikke kender. Kedeligt bliver det dog aldrig, man kommer vidt omkring, og vi har indenfor det seneste år haft sager for

vinduespolerere, bladbude, vaskeriarbejdere, stilladsarbejdere, turist- og rutebuschauffører, gods- og fragtchauffører og lagerarbejdere.

Sagerne på transportområdet har primært handlet om løn, manglende

pensions, afskedigelser og manglende feriepenge.

28

Socialrådgiver gruppen. Socialrådgiver Mette Skjoldan Yigit. Starten af året bar præg af udskiftning – først Charlotte der stoppede, så Jens

der var her i et par måneder som vikar og senest er Stine startet her i maj 2012. Så jeg vil næsten sige, at indtil september/oktober mdr. var der nogen

uro her med brandslukning, oplæring, visitering af sager o.s.v. Alligevel synes

jeg også, der sideløbende med har været en kontinuerlig, effektiv og god behandling af vores sager hernede, uagtet at det indimellem har virket helt

umuligt at nå det hele, så er det sket alligevel. Nu har arbejdsdagen fundet sit leje hernede og vi skal nu i gang med at se på tiltag der passer med den

nedsatte arbejdstid i gruppen pr. 01.05.2013. Jeg vil i denne forbindelse sige, at jeg synes at Stine er et frisk ungdommeligt pust i vores Roskilde afdeling.

Arbejdsskader.

Året har budt på en nedgang i anmeldelser af arbejdsulykker, erhvervssygdomme og også ansvarssager. I medierne har det været anført, at

kun ca. 25 % af alle arbejdsulykker bliver anmeldt pt. Og at det kan hænge sammen med, at folk på arbejdsmarkedet er bange for fyring og derfor

undlader at få en sag i gang. Og ang. ansvarsvurderingen her af hver enkelt sag, ja så er der fundet flere

ansvarssager end vi har fået anlagt. Dette p.g.a. at nogle medlemmer der har

en egnet ansvarssag, ikke ønsker at få sagen i gang. Ligeledes p.g.a. at man er bange for fyring mm. Ligeledes er det svært i selvsamme sager, at få vidner

til at stå frem af samme årsag. Og uden vidner, kan det være svært at få løftet bevisbyrden i tilstrækkelig grad i sagerne.

Trist udvikling vi måske som fagforening kan rette op på, men det kræver tid til handling og prioritering af opgaven. Hertil skal lægges en samlet strategisk

planlægning af hvordan vi gør.

Ellers kan jeg oplyse, at vi har fået afgjort en del sager om varigt men´ i år og også en del sager om erhvervsevnetab. Og en stor del af dem har vi vundet,

når vi ser på ulykker og ansvarssagerne. Erhvervssygdomssagerne er stadig et kapitel for sig selv, med tabte sager på stribe, da overlæggeren for at få

anerkendt en sådan sag stadig, som Stine er inde på, er alt alt for høj. Det vi forsat kan gøre som fagforening er, at få anmeldt de sager der er, i håbet om at

der på lang sigt vil komme flere sygdomme på erhvervssygdomslisten.

Der har i 2012 været en række afgørelser om erhvervsevnetab der har været

midlertidige, hvilket betyder, at beløbene er mindre og at medlemmerne skal vente længere tid på at få den endelige erstatning. Det er på baggrund af

ændret praksis i Arbejdsskadestyrelsen. Bl.a. på området med personer der har fået bevilget flexjob, kan vi se at der bliver afgjort en række sager med

midlertidige erstatninger.

29

Der er nedsat en arbejdsgruppe i Arbejdsskadestyrelsen, som skal se på loven

m.v. i.f.h.t. at der pr. 01.01.2013, er kommet ny lovgivning angående førtidspension og flexjob. Så vi må følge med i hvad der sker af nyt på området.

Sociale sager.

De sociale sager, har ligesom de foregående år, fyldt meget i vores hverdag hernede i socialrådgivergruppen. På godt og ondt. Det gode er, at vi har vundet

rigtig mange af vores sager for medlemmerne. Det onde er, at vi har tabt næsten lige så mange.

En stram lovgivning, der også synes noget uretfærdig i øjeblikket, er ved at

skabe en ny underklasse af personer, der har fået lukket deres sygedagpenge sager og er henvist til kontanthjælp – hvis de da er berettiget hertil. Og det er

vel at mærke, folk der stadig er syge, som har fået stoppet deres sygedagpenge. Og det kan være en svær øvelse, at skulle forklare vores

medlemmer, at jobcentrets afgørelse er rigtig og så samtidig se på, at folk går i

panik med udsigten til en økonomisk deroute. Og vi forventer at der kommer flere af disse personer i år – også fra a-kasseregi, hvor dagpengene er stoppet

og samme scenarie vil udspille sig som med modtagere af sygedagpengene.

Det har også været et år, hvor behandlingen af vores mere psykisk skrøbelige medlemmer har været i fokus, desværre p.g.a. at kampen for dem er spidset til

- eksempelvis på førtidspensionsområdet. En enkelt sag ang. dette emne har været i Fagbladet i 2012.

Der er som tidligere nævnt, kommet ændringer i den sociale lovgivning, bl.a.

ang. førtidspension som vil blive sværere at kunne få og ang. flexjob som der nok er flere medlemmer der vil blive tilbudt i stedet for førtidspension. Ideen er

i og for sig god nok, problemet er bare, at de konjunkturer der er i samfundet pt. med den høje arbejdsløshed, at de her medlemmer der vil blive tilbudt

retten til et flexjob, måske aldrig vil opnå at få et. Men vi får se.

Det er ikke en så optimistisk beretning som man kunne ønske sig, men

realiteterne er som de er, og vi må nok ruste os til et kommende år, der byder på lige så mange udfordringer her i socialrådgiver gruppen.

Det man dog kan glæde sig over og som man skal huske på er, at vi er

medlemmernes sikkerhedsnet for, at de i hvert fald bliver hørt i deres forskellige sager. Og så godt som det er muligt, synes jeg også vi sommetider

da, lykkedes med at få dem givet et lille glimt af håb, da det er det, nogen af dem skal overleve på.

Og vi skal også glæde os over, at vi har et fint samarbejde med vores kollegaer her i huset og i lokal afdelingerne – så vi kan stå sammen om de udfordringer

der er udadtil.

30

Og som noget nyt kan det også være, at vi sammen med socialrådgiverne i 3F

Køge Bugt kan finde på gode og egnede arrangementer alt efter hvad tiden tillader os.

Socialrådgiver Stine Pallisgaard.

Generelt: For mig er tiden fløjet af sted, efter jeg er startet i 3F Roskildeegnen den 01-05-2012. Mette og jeg har fundet fælles arbejdsgange og måder at dele

sagerne op på.

Sociale sager: Jeg synes, det sidste ½ år har været præget af, at mange af vores medlemmer får lukket deres sygedagpenge. Det har store økonomiske

konsekvenser for dem det rammer, og uvisheden om den arbejdsmæssige fremtid er for mange helt uoverskuelig. De medlemmer, der får lukket deres

sygedagpenge må søge kontanthjælp eller forsørges af ægtefællen. Jeg har skrevet en del klager i disse sager, som nu er i Beskæftigelsesankenævnet.

Jeg oplever dog heldigvis også i nogen sager, at sagsbehandlerne i kommunerne er gode at samarbejde med, og at de giver udtryk for, at de synes

det er positivt, at fagforeningen er med ”på sidelinjen”. Når sagsbehandlerne er positive og aktivt går ind i samarbejdet, glider det hele nemmere, og det er mit

indtryk, at vores medlemmer føler sig godt hjulpet.

Den sidste del af dette år har været præget af uvisheden omkring fleksjob og førtidspensionsreformen, der er trådt i kraft den 01-01-2013. Dette har medført

frustrationer hos de medlemmer, der ønsker at søge førtidspension eller fleksjob. Vi forventer, at der vil ske yderligere stramninger på fleksjob og

førtidspensionsområdet med den nye lovgivning, men det er endnu ikke til at vide, hvordan loven vil blive anvendt i praksis.

Arbejdsulykker: Det er svært for mig at sige så meget her, da hele området

er nyt for mig.

Erhvervssygdomme: Jeg er overrasket over, at mange EAS sager bliver

afvist, selvom det ude fra set, ser ud som om, at sygdommene er opstået som følge af arbejdet – fx skimmelsvamp og hvide fingre sagerne. Jeg synes ofte,

der stilles meget meget store krav til påvirkning, før sagerne anerkendes.

Civile spørgsmål: Jeg har startet et par ”oplagte” sager op, og er spændt på udfaldet af disse. Det er spændende og lærerigt at være med på disse sager fra

starten af.

3F Roskildeegnens integrationsudvalgs arbejde i 2012. Udvalget er et såkaldt ’åbent udvalg’, så alle de medlemmer, der har lyst at

deltage, kan være med. Man kan bare kontakte Anne Gregersen (88924568), som er ansvarlig for udvalget.

I løbet af 2012 har udvalget drøftet dagsaktuelle problemstillinger.

31

Der har været diskussioner om lønberegning, aktuelle diskussioner om

problemstillinger fra arbejdspladserne f.eks. om hvilket sprog der tales på arbejdspladsen, eller det kan være nye tiltag i lokalområdet, som f.eks. den nye

tyrkiske skole i Roskilde. Endelig har udvalget drøftet emner, som LO repræsentanten i Roskilde

kommunes Integrationsråd, daværende næstformand Laila Jensen, har ønsket en drøftelse af, før hun skulle til møde i integrationsrådet.

Udvalget har arbejdet på at lave fyraftensmøder om det rummelige

arbejdsmarked, og håber det bliver til noget her i 2013.

Udvalget har forholdt sig til afdelingens diskussion om demokrati og mangfoldighedsaftalen, og er kommet med input til det arbejde, der har været i

gang med at ændre afdelingens demokratiske struktur, som skal gælde fra 2014, hvor det er besluttet at der skal være 3 ’mangfoldigheds’ pladser i

afdelingens bestyrelse.

Endelig er kurserne for chauffører inden for Taxa Selandia kommet i gang. Der

er en uddannelsesgruppe med repræsentanter for Taxa Selandia, 3F, Juulgruppen VUC og CLAVIS der arbejder med det. Chaufførerne skal afklares i

forhold til kursus ønsker og behov for dansk undervisning. Det gælder alle chauffører, uanset nationalitet. Når afklaringen er gennemført, vil der blive

tilrettelagt kursusforløb. Se eventuelt den faglige beretning for taxa området.

A-kassens beretning 01.01. – 31.12.2012. Skuffede forhåbninger. Det nye år startede med forhåbninger og forventninger til den nye regering og

de forestående 3 parts forhandlinger. Vi havde set frem til at hele beskæftigelsespolitikken og Lov om Arbejdsløshedsforsikring og Lov om en

Aktiv Beskæftigelsespolitik skulle drøftes og ændres, så der ville være mindre bureaukrati og bedre muligheder for vore ledige for uddannelse.

Desværre valgte Finansministeren at aflyse 3 partsforhandlingerne, inden de overhovedet var kommet i gang. Det betød, at vi den dag i dag har en

lovgivning, der kunne trænge til en gevaldig revision og oprydning i

bureaukratiet. Hen ad vejen er kommet små lettelser i bureaukratiet, og der har været gode tiltag, men det samlede billede er desværre, at vi ikke fik

indfriet vore forventninger.

Det daglige arbejde. Det daglige arbejde kører. Vi halser i perioder bagefter, men vi prioriterer at udbetale penge til medlemmerne rettidigt. Der kan så være andet arbejde, der

må vente. Medarbejderne yder en kæmpe indsats, og er rigtig gode til at hjælpe og støtte hinanden.

32

Der er et godt samarbejde mellem a-kassen, medlemskab, økonomi og de

faglige, og det er dagligt vi oplever konkrete sager, hvor medlemmerne har stor gavn af at være medlem i en faglig funderet a-kasse, hvor vi kan drøfte

sagerne med vore faglige kolleger.

Udbetaling af ydelser. I beretningsperioden har vi udbetalt ydelser som følger i brutto kroner:

Ydelse 2009 2010 2011 2012

Aktiveringsydelse kr. 6.988.237 10.566.049 16.411.912 262.850

Aktiveringsydelse befordring kr. 98.343 137.492 256.946 99.815

Dagpenge kr. 36.116.276 44.861.771 64.610.454 72.746.995

Efterløn kr. 48.532.730 46.046.329 54.064.611 47.683.926

Efterlønspræmie kr. 2.731.189 3.338.227 4.258.704 4.150.918

Efterlønsbidrag, tilbagebetaling kr. 1.300.790 1.295.967 1.432.724 54.845.858

Feriedagpenge kr. 1.464.824 2.078.481 4.417.565 4.043.895

Uddannelsesydelse 859.274 222.106

VEU godtgørelse kr. 4.165.239 2.748.849 1.844.277 2.023.740

VEU befordringstilskud kr. 188.176 100.302 111.576 197.284

Karensydelse kr. 125.545 95.201 275.061 32.120

Orlov til børnepasning kr. 89.610 44.940

Udbetalinger brutto i alt kr. 101.800.959 111.313.608 148.543.104 186.309.507

Region 4, hovedkassen og politisk indflydelse. I årets løb har a-kasselederen været til 4 møder med a-kasselederne i regionen, til 4 møder i hovedkassens a-kasseudvalg, samt 6 møder i Fagligt Politisk

Udvalg (det udvalg, hvor valgte fra Region Sjællands afdelinger mødes for at drøfte fagligt arbejde og de sager, der skal diskuteres i forbundets og

hovedkassens hovedbestyrelse). Via dette arbejde har vi indflydelse på de

emner, hovedkassen skal arbejde med. Det er spørgsmål om det daglige arbejde og de it redskaber vi får stillet til rådighed af hovedkassen. Det er

politiske og lovgivningsmæssige spørgsmål. Noget af tiden gik med at drøfte de krav, 3F via LO skulle stille til 3 partsforhandlingerne. Faktisk havde vi oplæg til

en ny beskæftigelsespolitik parat, som vi rigtig gerne have drøftet med Beskæftigelsesministeren. Vi arbejder på at få lejlighed til at fremlægge disse

tanker for ministeren.

Voksenlærlingekampagnen – uddannelsesvejledning. Juni 2012 skød Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen en kampagne i gang, hvor bl.a. HK, Metal og 3F er med. Kampagnen går ud på at finde voksen

lærlinge pladser til vore ledige medlemmer. Det er rigtig vanskeligt, da det ikke lige er det arbejdsgiverne ønsker at gøre i krisetider.

A-kassen har afholdt 5 vejledningsmøder med udgangspunkt i voksenlærlingekampagnen. I møderne deltog ca. 30 ledige medlemmer hver

33

gang. Jobcenter Roskilde, Lejre og Køge deltog, og VEU netværket deltog. VEU

netværket er vejledere fra AMU skolerne og VUC. På møderne fik medlemmerne først gruppevejledning af hver instans:

Jobcenter, skole og a-kasse. Derefter fik hver enkelt en individuel samtale med a-kassen, hvor vi kunne notere ønsker til job og efteruddannelse.

A-kassen har efterfølgende brugt disse oplysninger til jobformidling og uddannelsesvejledning, og ønsker om voksenlæreplads er givet videre til de

faglige medarbejdere, der forsøger at finde en plads. Vi har fået et par unge i lære, men endnu ikke en ’voksen’ (= over 25 år).

Fidusen i at komme i voksenlære er, at man får fagets mindsteløn. Når man er færdiguddannet, kan man forhåbentlig få job. Skulle man være uheldig og stå

uden arbejde efter endt læretid, har man 2 års dagpengeret som dimittend. Også i vejledningsarbejdet med øvrige medlemmer, informerer vi om

muligheden for at komme i voksenlære.

Samarbejdet med jobcentre og skoler. Den 05.12.12 holdt vi en Praktikerdag med Jobcentre og skoler. Dagen var en

opfølgning på samarbejdet med jobcentre og skoler om arbejdet med voksenlærlingekampagnen. På denne dag var vi delt op i grupper, så der i alle

grupper var a-kasse medarbejdere, skoler og jobcentre. Grupperne skulle arbejde med forskellige spørgsmål. Spørgsmål der gik på, hvordan vi kan få

vore ledige medlemmer til at uddanne sig. Det var en rigtig god og konstruktiv dag, som er mundet ud i, at vi har omlagt

vores vejledningsindsats for vore ledige medlemmer i det nye år. Partnerskabsaftale med Jobcenter Køge slut.

Aftalen med Køge Kommune om, at a-kassen afvikler alle samtaler det første halve år i ledigheden er stoppet. På grund af nye it systemer i kommunerne,

kunne det ikke mere lade sig gøre, idet kommunen ikke ville betale for licenserne til at a-kassen kan registrere i kommunens systemer. Så nu skal

vore medlemmer i Køge kommune igen til samtale begge steder også det første

halve år af deres ledighed.

Projekter. Junckers Industrier Junckers Industrier i Køge havde store problemer med økonomien. I stedet for

at afskedige kvalificeret og erfarent personale, lavede man på 3F’s initiativ et storstilet uddannelsesforløb i samarbejde med Roskilde Teknisk Skole og en

uddannelseskonsulent fra hovedforbundet. Tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, den faglige medarbejder på området

og en af a-akassemedarbejderne lagde rigtig mange arbejdstimer i dette forløb, så vi undgik at vore medlemmer skulle blive ledige. Det er sådan noget der kun

kan lade sig gøre, fordi der er en stærk tillidsrepræsentant på pladsen, og fordi vi har et rigtig godt samarbejde mellem faglig og a-kasse i afdelingen, og der er

dygtige folk i hovedforbundet, der kan hjælpe med uddannelsestilrettelægning. Det var et rigtig flot stykke arbejde, der dér blev leveret. Vi håber, at der nu

kan laves en langsigtet uddannelsesplanlægning på virksomheden.

34

Jobrotation.

Vaskeriet Berendsen skulle i starten af januar have haft et større antal ledige i jobrotation, men det lykkedes p.g.a. krisen ikke. I stedet fik vikarerne et forløb

på VUC, hvor de fik FVU undervisning. FVU står for Forberedende Voksen Undervisning, og kan være i dansk eller matematik. Enkelte fik ordblinde

undervisning. Det var ikke det vi havde håbet med projektet, og vi har lært af det, at skal vi lave projekter en anden gang i vaskeri branchen, skal vi have

mere end en arbejdsplads med. De ledige, der her blev ’snydt’ for et rotationsvikariat, er dem, vi har taget først fat i til senere rotationsforløb.

Jobcenter Roskildes jobrotations projektmedarbejder og en projektmedarbejder

i AOF Roskilde har fået gang i flere små enkelt rotationer, som kan komme vore medlemmer til gode.

Det er bl.a. i rengøringen i Roskilde kommune, hvor 2 af vikarerne fik ordinært

arbejde, inden de overhovedet kom i rotation, så der blev brug for 3 andre

vikarer, som forhåbentlig på sigt får ordinært arbejde.

I Arriva har der været flere enkeltmands rotationer. Dette er dog ikke udelukkende nemt og positivt, idet vi skal sikre os, at de timelønnede ansatte

ikke skubbes ud af rotationsvikarer. Vi har et tæt samarbejde med den faglige medarbejder i afdelingen og tillidsrepræsentanten i Arriva om dette.

I Lejre kommune har vi 3 medlemmer i rotation. Medlemmer, som forhåbentlig

på sigt får ordinært arbejde. Der er planer om mere rotation.

Disse ’enkeltmandsrotationer’ er udmærkede, men det er meget arbejde, for få personer. Det ville være rigtig godt, hvis større arbejdspladser ville kontakte os,

for at få løbet jobrotation i gang. Vi hjælper gerne fra afdelingens side. Jobcenter Roskilde lever rigtig godt op til lovgivningen om, at den organisation,

der har overenskomsten på området, skal kontaktes for at høre, om der er

nogle ledige dér, der kan blive rotationsvikarer.

Taxa Selandia. Sammen med den faglige medarbejder på området og Taxa Selandia,

Juulgruppen, VUC og CLAVIS har a-kassen løbet et uddannelsesprojekt i gang for taxa chauffører ansat under Taxa Selandia, Roskilde. De første kurser har

været i energirigtig kørsel. Det har været længe undervejs, og man må sige, at motivationen hos vore medlemmer til uddannelse ikke er den største.

Tillidsrepræsentanten gør et stort arbejde, for at det skal lykkes. Når vi fra kassens side involverer os i dette, er det fordi vi håber, der på et tidspunkt

bliver behov for nogle ledige til at vikariere i et uddannelsesforløb. Hvem ved, måske der kunne blive et rotationsprojekt på sigt?

Ord 12 og samarbejdet med VUC. Mange af 3F’s medlemmer er ordblinde. I 2012 afholdt Videns center for handicap og socialpsykiatri en konference om nyeste tiltag inden for arbejdet

35

med ordblindhed. Det var en fantastisk spændende konference, hvor der bl.a.

var mulighed for at drøfte indsatsen for ordblinde elever i Folkeskolen. Vi sidder dagligt i afdelingen med de voksne, der på grund af ordblindhed ikke

fik det ud af Folkeskolens undervisning, som de kunne og burde, fordi man ikke fik afklaret dem i tide og sat ind med den rigtige undervisning.

Nu har Undervisningsminister Christine Antorini sat gang i arbejdet med systematisk afklaring af ordblindhed i Folkeskolens mindste klasser. Det er

noget af det rigtig gode den nye regering har taget fat i. Vi har et godt samarbejde med VUC Roskilde om at sende vore ledige

medlemmer til ordblindetest og efterfølgende undervisning, hvilket mange er glade for.

Vi samarbejder også med VUC om at få vore ledige medlemmer afklaret i

forhold til FVU. FVU står som tidligere nævnt for Forberedende Voksen Undervisning. Det er almene dansk og matematik kurser, som kan styrke vore

medlemmer, når de skal have faglige kurser i AMU systemet.

Lovgivning. Her havde vi jo håbet på en gennemgribende positiv reform.

Der er kommet nogle forbedringer og små afbureaukratiseringer:

Prisloftet på 6 ugers selvvalgt er fjernet for de kurser, vore medlemmer ønsker at tage De ledige kan ikke sendes på det ene jobsøgningskursus efter det andet Sanktionen på at udeblive fra samtaler på jobcentret er mildnet fra at kunne give karantæne

til udelukkende at være ’så længe’ udelukkelse fra dagpenge Kassen skal ikke mere have sidste udbetalingsspecifikation på sygedagpenge, før vi må

påbegynde udbetaling af dagpenge efter en sygeperiode. Det hele sker elektronisk Kombinationsforsikring er fjernet Reglen om at a-kassen skal pålægge den ledige at søge 2 jobs ved CV samtalen er væk – vi

kan tale fremadrettet, relevant jobsøgning i stedet Uddannelsesydelsen fjernes, og den ledige skal have dagpenge under uddannelse Overflytningsreglerne er forenklet, så medlemmet nu blot skal have ’tilknytning til området’

for at blive overflyttet mellem kasser. Det betyder, at den særstatus, de tværfaglige kasser havde tidligere er væk

Sygesamtalen, som a-kassen skulle afholde inden 4 ugers sygdom er væk. De tilbagemeldinger a-kassen lavede til kommunernes sygedagpengekontor blev overhovedet ikke brugt

Midlertidig forlængelse på op til 26 uger af dagpengeretten for de, der ellers havde mistet dagpengeretten ved udgangen af juli 2012

Akutpakken med akut jobs til de ledige, der har mindre end 13 uger tilbage af deres dagpengeret

Uddannelsesordning på op til 26 uger for de, der har forventet ophør af dagpengeretten i perioden 30.12.12 – 30.06.13, som har forbrugt mindre end 4 års dagpengeret.

36

Forringelser og akutpakker - der mangler stadig arbejde! Desværre står det altoverskyggende problem tilbage: Den tidligere regerings aftale med Radikale Venstre om at forkorte dagpengeperioden og fordoble

beskæftigelseskravet fra et halvt år til et helt års arbejde er blevet til lov. Og nok så mange akutpakker har ikke hjulpet på det faktum, at der bare ikke

er arbejde nok til alle de, der gerne vil arbejde i dagens Danmark. Vi har ved flere lejligheder personligt fremført problemstillingen overfor Mette

Frederiksen, lige lidt hjælper det.

Afslutning på a-kassens beretning Ved udgangen af 2012 er der ingen tvivl om, at det vigtigste arbejde vi har, er at udbetale penge til tiden og hjælpe vore medlemmer i arbejde og uddannelse.

Det vil vi også i 2013 koncentrere os om.

Med disse ord afslutter vi den skriftlige beretning for 2012. Vi håber, at rigtig mange medlemmer vil læse den, og komme på

generalforsamlingen for at deltage i debatten om beretningen og om afdelingens fremtid.

På bestyrelsens vegne Allan Kierulff

Afdelingsformand

Beretning om internationalt solidaritetsarbejde 2012. Af Jens Peter Leitritz, Repræsentant for International solidaritetsarbejde i 3F Roskildeegnen.

Hvad er Internationalt Solidaritetsarbejde?

Når vi i dagligdagen bevæger os rundt på det Danske Arbejdsmarked og lytter til nyhederne, oplever vi og hører om problemer som løndumping, om

arbejdspladser der lukker grundet konkurrencen udefra eller fordi arbejdsgiverne ser deres fordel i udflytning til lande hvor arbejdskraften ikke er

så dyr som her, og vi oplever en transportsektor der bløder som om en pulsåre er sprunget, grundet korrupte vognmænd der uden samvittighed omgår

skattereglerne og de Danske overenskomster ved at flytte deres firmaer lige syd for grænsen hvor chaufførlønningerne er betydeligt lavere. Vi hører/ser

også om fortsatte tiltag fra vores tidligere borgerlige/liberalistiske regering, der vil sænke skatter og spare på vores velfærdssamfund og lægge pres på

lønninger og den Danske arbejdsmarkedspolitik (Vejlegårds konflikten) som vi historisk set har haft igennem mere end 100år, nemlig pres på det vi kalder

”Den Danske Model”.

37

Det er alt sammen noget vi i 3F arbejder hårdt for at imødekomme med

forskellige tiltag, hvilket som er udmærket beskrevet i formandens indlæg, så vi fortsat kan have et samfund hvor vi kommer hinanden ved, står sammen i

fællesskabet og sikrer at vi alle kan leve og forsørge en familie af den løn vi får.

Men er det nok at vi kun laver tiltag inden for vores egne grænser, at vi kun via lovgivning og kontrol sikrer os mod ovenstående problemer? Til dette er svaret

helt klart NEJ! Vi er også nødt til, både af moralske og egennyttige interesser at hjælpe landende i Østeuropa, Asien og Tredjeverdenslandene til at netop de

løn, arbejdstid og arbejdsmiljø goder vi har opnået ved vores faglige kamp her i landet, ikke bare bliver hældt ud med badevandet når Danske virksomheder

flytter deres produktion ud af Danmark og at vi således er med til at forhindre at vilkår for arbejdere blot bliver ringere og ringere. Denne indsats vil også

mindske den enorme migrantbevægelse mod de velstillede lande og som vi kender det i dag. Dermed ikke en tro på at vi på nogen måde kan forhindre at

Danske arbejdspladser flytter til udlandet, men troen på at det er med til at

dæmpe lysten for de Danske arbejdsgivere at flytte udenlands og troen på at når vi via hvor indsats er med til at gøre de fattigere rigere, og dermed dæmpe

deres lyst til at flytte til vesten, har jeg tydeliggjort det grundlæggende incitament for mig og mit virke i solidaritetsarbejdet.

Dette er også forklaringen på hvorfor 3F arbejder for at de

grundlæggende faglige rettigheder respekteres, uanset om

arbejdspladsen ligger i Danmark, Kina eller Honduras.

Eksempler på hvor 3F gør en forskel og hvad den går ud på.

Noget af det vi oplever på nærmeste hold er Danske virksomheders udflytning til Østeuropa og østeuropæere der både på legal og illegal vis kommer her til

landet for at få arbejde på Danske arbejdspladser. Forklaringen på dette er at der efter murens fald, godt nok blev indført demokrati og privatisering, men at

den markedsøkonomi der nærmere kan kaldes en røverkapitalisme, har medført at nogle få er blevet ekstremt rige mens det store flertal knap nok har til dagen

af vejen grundet høj arbejdsløshed og en ringe faglig organisering. Allerede i 1992 begyndte 3F samarbejdet med de faglige organisationer på Balkan, og

som sidenhen er udvidet til alle landene i det tidligere Jugoslavien, Bulgarien og Rumænien. Et af stederne er Belarus (Hviderusland), hvor fagforeningerne

bliver undertrykt og chikaneret af regeringen og hvor fængsling af faglige ledere er mere normen end reglen. På dette sted støtter 3F radio- og

elektronikarbejdernes forbund REP og hovedorganisationen BNP med

opbygning af en fri og uafhængig fagbevægelse via støtte til informationsarbejde, overenskomstforhandlinger, opbygning af fagforeningen

og juridisk bistand. Desforuden støttede 3F industri-, mine- og energiarbejderne i samarbejde

SIER, og med bistand fra EU, indførelse af en mere demokratisk struktur i

38

fagbevægelsen, hvilket der ikke tidligere har været tradition for. Dette projekt

er nu afsluttet, Også i Albanien er 3F med til at hjælpe den Albanske landsorganisation KSSH

på fode efter den i 2006 blev smidt ud af de kontorer, hvor den hidtil havde holdt til. Hele den støtte som 3F her ydede gik i hovedtræk ud på et ”Gør

Noget” projekt, som er en traditionel projektform i 3F’s afdelinger, hvor der i alt blev indsamlet kr. 150.000 til genopbygning af den Albanske fagbevægelses

fremtid. I 3F Roskildeegnen havde vi vores egen ”Gør Noget” indsamling i 2011. Hvor

meget der blev indsamlet har jeg ikke på stående fod, men formålet var at hjælpe den spæde og nye privat fagbevægelse i Serbien med indkøb af teknisk

udstyr såsom kopimaskiner, printere, computere, så de på den måde kunne blive bedre rustet i deres faglige arbejde.

Fra Polen kender vi alle til den massive indvandring af billig arbejdskraft, sågar så tæt på som i vores egen by Roskilde ”Kara”. Og netop byggebranchen med

15.000 øst arbejdere og hvoraf 80 % af disse arbejdere til en ringere løn end

deres Danske kollegaer, er en af dem der tydeligst mærker løndumpingen fra øst. Det sker meget ved etablering af små selvstændige fupfirmaer der kommer

til Danmark og arbejder under løn- og arbejdsvilkår vi normalt ikke kender til her og også ved kontrakt/Vikar ansættelser på samme usle betingelser.

Indenfor Solidaritetsarbejdet bliver der netop, som beskrevet ovenfor, også i Polen arbejdet for at bedre løn og arbejdsforholdene i det pågældende land. Og

det sidste nye er at den Polske mindsteløn er blevet hævet til 2.800 pr. måned, ikke meget i forhold til en Dansk løn, men en forbedring i den rigtige retning.

Dette skete grundet presset fra den Polske fagforening Solidarnosc som i forvejen har samarbejde med 3F.

Asien og specielt Kina har et kæmpe boom i økonomien for øjeblikket. En del af dette boom kan henvises til den udflytning af produktionen og de større og

større indkøb af varer, specielt indenfor textilbranchen, der foregår fra/til de vestlige lande. Her holder Nordiske og Danske firmaer sig heller ikke tilbage.

Som eksempel kan nævnes firmaer som H&M, Bestsellers, IC-Companys og

mange andre. I f.eks. Bangladesh tjener kvinderne der arbejder her, ca. 250 kr. om måneden for en 48 timers arbejdsuge. Det kan de ikke leve af, så tit

arbejder de i stedet op til 60-70 timer om ugen, hvorved de måske kan tjene op til 375 kr. om måneden, så de lige netop kan holde sulten for døren for dem og

deres familier. Derudover er det næsten umuligt for arbejderne i Bangladesh at organisere sig i fagforeninger. Så spørgsmålet er om vi kan være det bekendt?

Lad os bare prøve at kigge ned ad os selv og se på det tøj vi har på. Er det pigerne derude der har lavet det? Ja, højst sandsynligt.

Derfor arbejder 3F nu der, og vi har en dansk rådgiver der i fællesskab med os, forsøger at forhandle og presse de nordiske og danske virksomheder til at

presse deres leverandører til at gøre det lidt bedre. Masser af andre Danske firmaer følger desværre deres eksempel.

I Nepal producerer de ægte tæpper. Dem der producerer her er alle løsarbejdere, som ikke ved hvor længe de er ansat og ikke har synderlige

mange krav på ordnede forhold. Her støtter 3F fagforbundet GEFONT for at

disse kan få ordnede løn og arbejdsvilkår. Masser af disse tæpper eksporteres

39

til Australien, men i Danmark er vi selv med til at købe ægte tæpper fra

Indien, hvor forholdene er en anelse bedre men absolut ikke i top. I Nepal er det heller ikke normalt at kvinder er buschauffører. Men til trods for

det har flere kvinder kæmpet for deres rettigheder til at være på lige fod med deres mandlige kollegaer og er blevet buschauffører. Her støtter 3F disse

kvindelige chauffører i en nyoprettet fagforening til at kunne gøre deres og generelt kvinders rettigheder gældende i forhold til den Nepalesiske grundlov.

I Peru bliver der produceret masser af grøntsager. En af de grøntsager er asparges, som vi finder i masser af Danske supermarkeder. I Peru har det

været og fortsat er kutyme at nægte landarbejderne at organisere sig grundet en særlov for disse, og denne undertrykkelse sker uden hæmninger med

politiets hjælp. Til trods for det har EU, Peru og Colombia indgået en handelsaftale den 11. december 2012. 3F vil slås videre for at landarbejderne

får ret til at danne fagforeninger og den vej igennem sikre sig de rettigheder de er berettiget til.

Til slut lidt om mit hjertes barn Filippinerne. Landet har en befolkning på mere

end 80.000.000 indbyggere til trods for at det kun er 6 gange større end Danmark. Af de 80 millioner er ca. 700.000 migranter rundt omkring i verdenen

og specielt i den vestlige og arabiske del. En del af disse migranter har arbejde som søfolk og dette gælder også på den Danske Handelsflådes skibe. Årsagen

er den sædvanlige, det er bedre at have et job til lav løn end slet intet og for arbejdsgiveren er undskyldningen konkurrenceevnen. 3F har arbejdet sammen

med den Filippinske sømandsorganisation ISAC og har opnået at få dannet en søsterorganisation FILDAN for Danske handelsskibe. Den sidste melding på

dette område er at det er lykkedes med 3F’s støtte, at få den Filippinske regering til at godkende ILO konventionen om søfolks rettigheder. Denne

konvention er vigtig fordi den kommer til at gælde over hele verdenen og i den grad vil forbedre forholdene for de Filippinske søfolk, og den træder i kraft den

1. august 2013.

Økonomien i det hele.

Økonomien og begejstringen for det internationale solidaritetsarbejde har været betydeligt større for år tilbage end det er nu. Krisen i fagbevægelsen har også,

forståeligt nok set med de kortsigtede briller på, sat sit spor her. Det man har sparet væk er:

2010. Tilskuddet på 50 % til afdelingerne på internationale

oplysningsaktiviteter de havde.

2013. Kurset ”Danmark og International Fagbevægelse”.

2013. Den internationale studierejse havde sin sidste tur i 2012.

En del af de frivillige projekter ”Gør Noget” har mistet gnisten, specielt

her på Sjælland.

Om det er en smart strategi skal jeg ikke være ene om at udtale mig om, til det

er mine briller nok for farvet, men jeg ser dog hvilken forskel vores indsatser gør ude i den store verden, og samtidig ser jeg, via min relation til Filippinerne,

den glæde vores indsats gør her, så jeg må nok sige at det er efter min mening, er det forkerte sted at spare. Også set ud fra at det i 2012 kun har kostet 3F kr.

40

675.000,00, hvilket svarer til ca. kr. 2,00 pr. medlem pr. år og at denne indsats

på kr. 2,00 pr. medlem pr. år, har medført et tilskud fra Danida på lige under 30.000.000,00 kr. for det samme år, så jeg synes nok at vi kan undvære vores

kr. 2,00 om året. En anden væsentlig ting er at hvis man kun gør indsatsen mod løndumping og udflytning af arbejdspladser til et nationalt problem, vil

man ikke få gjort noget ved det behov der er for migranter at flytte hertil landet og løndumpings problematikken vil aldrig blive løst. For mig at se, er det at

spare på dette område, det samme som at save den gren over man selv sidder på.

Til slut vil jeg godt rose 3F Roskildeegnen for deres langvarige og forsatte støtte til solidaritetsarbejdet som tidligere blev udført af vores Faglige Sekretær

indenfor Transportsektoren Bo Henriksen og som nu udføres af mig. Tak for det.