1Appendix

BEREDSKAB FOR BEKYMRINGKom godt i gang med en beredskabs-

plan på ungdomsuddannelsen

ALLE GØR NOGET

Især til skoleledelsen

Denne folder er et resultat af projektet "Professionelle relationer rykker", som er finan-sieret af Region Syddanmarks uddannelsespulje.

Projektet har i 2013-15 haft fokus på, hvordan man kan bedre trivsel og mindske frafald, så flere unge i Region Syddanmark gennemfører deres ungdomsuddannelse. "Bered-skab for bekymring – kom godt i gang med en beredskabsplan på ungdomsuddannel-sen" er udarbejdet af projektets tænketank, som har bestået af:

Lektor Dorthe Carlsen, Forskning og Udvikling, University College Syddanmark afde-lingschef Birthe Navntoft, Psykiatri- og Socialstaben, Region Syddanmark Socialrådgi-ver Magdalene Poulsen, Børn og familie, Aabenraa Kommune Teamleder Dorte Skou, Social- og Sundhedsskolen Fyn Overlæge Birgitte Vange, Børne- og ungdomspsykiatri Kolding-Aabenraa-Augustenborg Psykolog Helle Vejlgaard, HF & VUC Fyn.

2 Beredskab for bekymring

BEREDSKAB FOR BEKYMRINGKom godt i gang med en beredskabsplan på ungdomsuddannelsen

• Janus har koncentrationsproblemer og har altid været urolig. Han forlader ofte timerne for at hente vand, gå på toilettet, pudse næse, telefonere. Hvis han da overhovedet møder op …

• Laura har både fagligt og socialt klaret sig godt på uddannelsen. I vinterens løb stiger hendes fravær, hun er uop-lagt, vred og ked af det. Hun fortæller, at der er problemer med alkohol i hjemmet …

• Amina kommer i skole fra krisecenteret. Hun fortæller, at hun er blevet slået af sin kæreste, fordi hun ikke vil gå tildækket og bære tørklæde …

Du kan sikkert selv finde adskillige eksempler på elever, der giver dig grund til bekymring på arbejdet…

Fra bekymring til fælles handling En beredskabsplan er skolens fælles tilgang til indsatsen for unge som Janus, Laura og Amina, der mistrives og vækker bekymring hos deres lærer, vejleder, forældre og kammerater.

Beredskabsplanen giver et overblik over, hvordan I griber bekymringen og situationen an på jeres skole. Udgangs-punktet for udarbejdelsen af en beredskabsplan er spørgsmål som fx

• Hvad gør vi for at forebygge mistrivsel?

• Hvad gør den enkelte lærer med sin bekymring?

• Hvem bliver inddraget og hvordan?

• Hvilke ressourcepersoner har vi internt og eksternt?

• Hvad klarer vi sammen på skolen?

• Hvornår og hvordan overdrager vi bekymringen, så andre kan hjælpe?

Alle gørnoget

Fællesindsats

Beredsskabsplan

Kom godt i gang med en beredskabsplan Denne guide giver ikke svarene på, hvad der er godt at gøre, når nogen bliver bekymret for en elev.

Den er stilet til skolelederen, men giver ideer til, hvordan I sammen på skolen kan finde fælles fodslag om, hvad der er bedst at gøre for elever, der mistrives på netop jeres skole.

3Appendix

Udvikling af en beredskabsplan

Afdækning

Evaluering, opfølgningog revision af handleplan

Laboratorium

Eksperimentarium

Hvad gør viallerede?

Hvad betyder deti vores hverdag

Hvad kunne vi forestille os at gøre?

Hvad vil vi afprøve?

Arbejdet med at udvikle en beredskabsplan foregår i fire faser, som vi har kaldt

• Afdækning

• Laboratorium

• Eksperimentarium

• Handleplan.

I virkeligheden er der tale om en løbende proces, som hele tiden udvikler beredskabet for bekymring ud fra de behov, erfaringer og muligheder, der opstår på skolen.

Her giver vi inspiration til, hvordan I kan gribe arbejdet med jeres lokale beredskabsplan an.

Tænk inddragelse og ejerskab fra starten Når arbejdet med beredskabsplanen starter, skal I overveje, hvem der kommer til at føre planen ud i livet.

Hvis alle skal føle ejerskab for skolens beredskabsplan, skal de rigtige personer og grupper inddrages fra starten.

Det betyder, at alle, som planen berører

• skal involveres i udviklingen af planen

• skal høres om et udkast til planen

• har en rolle i forbindelse med implementeringen.

Så hvem er det, du som skoleleder eller initiativtager skal samarbejde med om arbejdet med beredskabsplanen? Hvem og hvordan skal de inviteres ind? Og hvordan skal dette udviklingsarbejde organiseres?

Afdækning – alle gør noget, men sammen gør vi mere Første fase handler om at blive klar over nødvendigheden af og fordelene ved en beredskabsplan. Uden motivation og ejerskab hos dem, der skal udvikle og udføre skolens beredskab for bekymring, bliver enhver plan en tom skal.

4 Beredskab for bekymring

I første fase afdækker I

• Hvad gør vi allerede?

• Hvad vil vi gerne gøre anderledes og bedre?

Alle ledere, lærere og vejledere på ungdomsuddannelser møder unge, der mistrives, og handler på deres bekymring.

I gør garanteret allerede meget.

Men sammen kan I gøre mere – og derved udnytte egne og skolens samlede ressourcer bedre. En velfungerende be-redskabsplan er en aflastning for den enkelte og et samarbejdsværktøj.

Planen udvikles ikke en gang for alle, men sætter løbende fokus på, hvordan vi sammen kan hjælpe sårbare unge på uddannelsen. Det er hverdagen og brugen af planen, der giver den liv og mening.

Vores beredskabsplan skal kunne … Men først skal I konkretisere forestillingen om, hvad en beredskabsplan skal kunne.

I vælger en moderator (intern eller ekstern), som formulerer opgaver og strukturerer arbejdet med jeres be-redskabsplan.

Moderatoren fører jer gennem en udviklingsproces hen imod en beredskabsplan.

Moderatoren kan deltage i øvelserne, men skal først og fremmest formulere opgaver, stille spørgsmål og struk-turere tiden.

Hvordan kan en beredskabsplan være til hjælp? Spørgsmålene nedenfor skal sætte gang i deltagernes egne tanker, men skal ikke besvares som sådan. De kan udle-veres til deltagerne eller vises på en interaktiv tavle eller flip-over og er udgangspunkt for den efterfølgende skrive-øvelse.

Spørgsmål til overvejelse: • Hvornår har jeg brug for en beredskabsplan?

• Hvem skal beredskabsplanen være til gavn for (målgruppe)?

• Hvilke positive følger skal beredskabsplanen have for målgruppen i hverdagen?

Individuel hurtigskrivningsøvelse: 1. Tag udgangspunkt i spørgsmålene ovenfor. Skriv, så hurtigt du kan, om alt, hvad der falder dig ind i relati-

on til fokusspørgsmålene. Tænk ikke på kommaer, stavefejl og lignende. Teksten skal kun ses af den, der skriver. Skriv uafbrudt. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, skriver du bare jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive osv., indtil en ny tankerække melder sig.

2. Varighed: 4 minutter. Moderatoren starter og stopper øvelsen.

3. Læs din tekst igennem. Find fem vigtige ord. Skriv dem på hver sin post-it- seddel.

5Appendix

Gruppeøvelse (4- 6 deltagere): Del jeres tanker:

1. Sæt dine post- it-sedler op på dør, væg eller tavle, og fortæl ud fra hver enkelt seddel. Alle fremlægger for gruppen, også selv om de gentager noget, andre har sagt. Det drejer sig om ejerskab og nuancer.

Diskuter, og skriv på flip- over:

2. Formuler gruppens fælles bud på, hvorfor det er vigtigt for jer, at skolen har en beredskabsplan. Hvordan skal beredskabsplanen støtte jer og jeres elever?

Præsenter jeres bud i plenum.

Hvad gør vi allerede? I møder allerede de unge i hverdagen og har en masse erfaringer med at tackle forskellige situationer. Men hvordan gør I? Hvordan bliver jeres forskellige ”tacklinger” til en fælles tilgang?

I udarbejdelsen af jeres beredskabsplan er det en god idé, at tage udgangspunkt i jeres eksisterende praksis. Det kan I gøre ved at afdække, hvad I allerede gør.

En konkret situation

I grupper:

Fortæl dine kolleger om en konkret situation, hvor du har været bekymret for en elev.

• Hvad vakte din bekymring?

• Vidste du, hvad du skulle gøre?

• Hvad var du evt. usikker på?

• Inddrog du andre og i så fald hvem?

Track and trace

Ligesom vi med Post Danmark, FedEx og GLS kan følge en pakke på vejen fra afsender til modtager, skal I nu følge en elevs vej på jeres skole.

Individuelt: Tag udgangspunkt i den elev, du har fortalt om i foregående øvelse.

Kortlæg, hvem eleven har været i kontakt med om hvad, fra eleven møder på skolen den første dag og til nu.

I fællesskab: Lav et ”landkort” over jeres eksisterende – og muligvis uformelle – beredskab for bekymring og handling.

6 Beredskab for bekymring

Det handler også om værdier! Skoler er forskellige. Hver skole er en kultur, udviklet over tid og vedligeholdt af de lærere og elever, der befolker skolen.

Hvad kendetegner jeres skole?

Som oplæg til diskussion kan I fx forholde jer til følgende udsagn. På vores skole

• har vi fokus på faglighed, læring og udvikling

• inddrager vi ressourcerne i den unges netværk

• støtter vi den unge i selv at tage ansvar for problemløsningen

• sætter lærerne en ære i selv at løse problemerne sammen med den unge

• lægger vi vægt på at bruge klassen som ressource, når nogen har det svært

• er vi bevidste om, hvornår vi skal inddrage ekspertise fra andre instanser.

Skitse til en lokal beredskabsplan I track and trace- øvelsen har I fået en ide om, hvilke elementer der allerede indgår i den – måske uformelle – bered-skabsplan, I har på jeres skole.

Nedenfor ser I en skitse til, hvordan en beredskabsplan kan se ud. Den stammer fra publikationen ”Støtte til sårbare elever. Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne” (Psyki-atrifonden, 2012). Her er god inspiration at hente.

1. Bekymring for elev

2. Læreren har den første samtale med eleven

2. Læreren tager sinbekymring med tilbagetil lærerteamet

2. Læreren overdrager sin bekymring til kontaktlæreren, der har den første samtale med eleven

3. Afdækning og vurdering i�. videre tiltag

3. Orientering og vurdering i samarbejde med lærerteamet

3. Afdækning og vurdering i�. videre tiltag

5. Interne tiltag sæ�es i værk

5. Brobygning tilandre tilbud

5. Den unge hjælpesvidere til studievejleder

5. Interne tiltag sæ�es i værk

5. Interne tiltag sæ�es i værk

5. Brobygning tileksisterende tilbud

4. Den unge hjælpes videre til studievejleder

4. Sagen drø�es medlærerteamet (orientering og vurdering)

4. Kontaktlæreren har en samtale med eleven(afdækning og vurdering)

4. Sagen drø�es medlærerteamet (orienteringog vurdering)

4. Den unge hjælpesvidere til studievejleder

4. Læreren har ensamtale med eleven(afdækning ogvurdering)

Eksempel på beredskabsplan

7Appendix

Den unge i centrum

Gruppeøvelse (4- 6 deltagere): Tegn (tavle, flip-over) det beredskab for bekymring, som i øjeblikket fungerer på jeres skole. Brug evt. ovenstå-ende flowdiagram som model.

Plenum – med moderator som pennefører:

Sammenskriv det overblik, I har fået i de forskellige grupper – eller nedsæt en arbejdsgruppe, som kan gøre det.

En beredskabsplan kan let komme til at fokusere på alt det, man kan gøre for den unge, og derved placere den unge i offerrollen.

Den kan også komme til at handle om, hvem I kan sende ”problemet” videre til.

Hvis I skal lykkes med at få den unge ud af bekymringszonen, er det vigtigt at tænke:

• Hvordan inddrages den unge og dem, der betyder noget for ham eller hende?

• Hvordan kan vi samarbejde om at finde den støtte, som han eller hun har brug for?

• Hvad kan den unge selv gøre?

• Hvad skal vi andre hjælpe med?

Hvis beredskabsplanen skal være fyldestgørende og dækkende, bør man indtænke følgende aktører:

8 Beredskab for bekymring

• Den unges private netværk – forældre, søskende, kammerater, fodboldtræner etc.

• Eleverne – klassekammerater, elevråd eller sociale grupper på skolen

• Lærerne

• Skolens interne ressourcepersoner – ledelse, studievejleder, psykolog, mentorer etc.

• Kommunens tilbud og muligheder for hjælp, der retter sig mod sårbare unge – fx UU-vejledere, misbrugsrådgiv-ning, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

• Paletten af frivillige initiativer i det lokale område.

• Praktiserende læger og sundhedsvæsen -– områdets praksiskonsulent kan hjælpe med at afdække tilbud, hen-visningsmuligheder og kommandoveje.

Gruppeøvelse (4- 6 deltagere):

Lav en liste over interne og eksterne ressourcepersoner og samarbejdsparter, som I kan inddrage eller henvise til, når I er bekymrede for en elev.

Plenum:

Sammenskriv jeres lister til en fælles liste – eller nedsæt en arbejdsgruppe, der kan gøre det.

Laboratorium – hvad kunne vi forestille os at gøre? En beredskabsplan kommer nemt til at sætte fokus på, hvad man kan gøre, når bekymringen er opstået. Altså en re-aktiv indsats. Det er vigtigt at vide, hvad man så skal gøre.

Men den proaktive og forebyggende indsats – altså hvordan elever, lærere, vejledere og ledelse i fællesskab skaber trivsel, inddragelse og maksimal læring på skolen – er mindst lige så vigtig.

Grupper (4- 6 personer): Kig på den skitse til beredskabsplan, som I lavede ovenfor.

• Hvad fungerer godt?

• Hvor er der behov for forandring?

• Hvor er der mulighed for forbedring?

• Hvad får vi lyst til at gøre anderledes?

Udarbejd ét konkret forslag til en justering eller et initiativ, som kan forbedre skolens beredskabsplan eller nuværende praksis.

Her er der inspiration at hente • Samtaleviften er et inspirationskatalog til lærerens første samtale med eleven. Se den på www.regiontrivsel.dk

• I Projektet ”Professionelle relationer rykker” har 12 skoler i Region Syddanmark i 2013- ‐14 afprøvet en række indsatser til at forebygge og afhjælpe unges mistrivsel på ungdomsuddannelserne. I ”Professionelle relationer – Trivsel og læring i klasserummet” finder du 36 opskrifter på indsatser, der alle er testet i den praktiske hverdag på ungdomsuddannelserne. Her er både proaktive og reaktive projekter, som enkeltvis og sammen har gjort stor forskel for de involverede unge.

9Appendix

• Et netværksdiagram kan give overblik og indblik i, hvilke betydningsfulde mennesker der findes i den unges liv, og hvordan de kan være til hjælp. Du bliver introduceret til arbejdsmetoden i publikationen ”To metoder til at støtte sårbare unge i uddannelse”, der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Erhvervsuddannelser/2010/psykiatri/2-Metoder-til-at-stoette-saarba-re-unge-i-uddannelse

• Hvilke tilbud findes der i netop jeres lokalområde for unge med problemer eller udfordringer? Ungekompasset er en søgemaskine på nettet, der giver et overblik over frivillige og offentlige tilbud over hele landet. Se mere på www.ungekompasset.dk

• Det regionale PsykInfo har en række tilbud og informationsfoldere om støttemuligheder og hjælp til unge med psykiatriske lidelser. Se mere på www.psykinfo.regionsyddanmark.dk

Eksperimentarium – hvad vil vi afprøve? Når man afprøver nye tiltag, er det vigtigt at, det foregår i en ”eksperimenterende” ånd. Det indebærer, at det er tilladt at fejle – for derved at blive klogere på praksis.

Tiden er nu kommet til at vælge, hvilke indsatser der kunne forbedre jeres hidtidige praksis.

Projektet ”Professionelle relationer rykker” har anvist 36 muligheder, som allerede er afprøvet. I ”kogebogen” fra projektet er der både forebyggende, foregribende og afhjælpende opskrifter på indsatser.

Skolen kan vælge en eller flere af dem eller teste en uprøvet indsats, som forekommer nødvendig på netop jeres skole. Alle kan vælge samme opskrift, eller skolen kan vælge at ”lade de 1000 blomster blomstre”, hvor hvert lærerteam vælger, hvilken opskrift de vil afprøve.

10 Beredskab for bekymring

Handleplan – fra beredskabsplan til praksis I har nu afdækket skolens praksis, hvad angår håndtering af bekymring for en elev. I har fået overblik over jeres inter-ne og eksterne ressourcer og muligheder for at hente hjælp, og I har skitseret jeres lokale beredskabsplan.

Implementering handler om at virkeliggøre beredskabsplanen og holde den i live. Betragt planen som en levende organisme, der kræver pasning og opmærksomhed.

Handleplanen indeholder jeres aftaler om:

• Hvad der skal gøres – herunder hvad der skal eksperimenteres med

• Hvem der skal gøre hvad

• Hvornår tingene skal gøres

• Hvordan tingene skal gøres

• Hvornår beredskabsplanen skal evalueres.

Implementering er læring Indførelse af jeres beredskabsplan på skolen er en lærings- og udviklingsproces – ikke en enkeltstående indsats eller begivenhed. Planen skal fortløbende vedligeholdes og udvikles.

Implementeringen kan konkret bestå af (kombinationer af enkelte eller alle dele):

• Udpegning af person eller gruppe, der løbende opdaterer og gør beredskabsplanen synlig for såvel medarbejdere som elever.

• Tilbagevendende audit (med fastlagte intervaller), hvor beredskabsplanen sammenholdes med praksis.

• Åben konsultation – fælles drøftelse af konkrete sager med udgangspunkt i beredskabsplanen. Dette kan ske på team- eller lærermøder og giver mulighed for løbende at forstå, synliggøre og udvikle planen.

• Regelmæssige samarbejdsmøder med eksterne samarbejdsparter som kommune, praksiskonsulent, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PsykInfo etc. På den måde fastholdes fokus, og der er en løbende dialog om og udvik-ling af planen.

• Løbende introduktion til beredskabsplanen for nyansatte, mentorer o.a.

Implementering er synlighed Synlighed og bevidsthed hos alle – medarbejdere såvel som elever. Beredskabsplanen får størst effekt, når den er kendt af både lærere og elever, så alle ved, hvad de kan gøre:

• Både elever og lærere inddrages i udarbejdelse af beredskabsplanen

• Fejring af planen, når den er færdig – overvej en årlig fejring

• Informationsfolder om skolens beredskabsplan

• Synlighed i andet udleveret elevmateriale og fysisk synlighed på skolen

• Eleverne som rådgivere via inddragelse i audit/åben konsultation

• Dilemmaer fra beredskabsplanen inddrages i undervisningen.

Sidst, men ikke mindst: En plan er intet værd, hvis ingen gider læse og bruge den. Beredskabsplanen skal være kort, præcis og overskuelig!

God arbejdslyst! Tænketanken Professionelle relationer, juni 2015