Bachelorprojekt Kan spildvarme udnyttes til fjernvarme? · Sertica. Der laves dataudtræk fra SRO anlægget, og foretages manuelle aflæsninger af temperatur og tryk for at verificere

2015

Sigga Dolberg Christensen

Aarhus maskinmesterskole

01-06-2015

Bachelorprojekt Kan spildvarme udnyttes til fjernvarme?

Sigga Dolberg Christensen A12037

AAMS 2015 Bachelorprojekt 1

Forfatter:

Sigga Dolberg Christensen A12037: _____________________________________

Titel:

Kan spildvarme udnyttes til fjernvarme?

Projekt type:

Bachelorprojekt

Område:

Termiske maskiner, management

Klasse:

A 12-2

Skole:

AAMS – Aarhus Maskinmesterskole

Vejleder:

John Kristensen

Afleverings dato:

01-06-2015

Antal normalsider:

40,1

Forsideillustration:

Forfatters eget arkiv, Aarhus.dk



Tak til Driftleder Kenneth Egeskov Leder af vedligehold Jens Kristensen og Sven Jaacks. Driftsmestre Bjørn Hansen, Jens Højholdt, Jesper Hvidsteen, Klaus Nygård, Søren Lokhart, Jan Thomsen, Peder Nielsen, Jesper Lindberg, Ejner Mikkelsen, dog især Peter Søndergaard som har hjulpet med en stor del af de praktiske ting. Driftsoperatører, kranførere samt ansatte i administrationen. Jonas Lassen, Salg support. Johnson Controls Lars Hørup Jensen, Salgsingeniør Multikøl Mikkel Worm, Grundfos Hans Friborg, Grønbech og Sønner



Abstract

This project is the completion of an internship at AffaldsCenter Forbrændingen. The idea is

to examine the possibility of reusing the process heating from turbines. The heat is now

transferred to cooling towers as waste heat.

There are various options to return the heating effect to the district heating system and

pros as well as cons are considered. Suggestions are given in how to install heating

pumps, and thereby increase the temperature in the district heating system, by bypassing

the existing condensers. Furthermore, the maintenance system in the company is

examined with the purpose of implementing the new system in the best possible way, and

introduce useful maintenance instructions. The project shows not to be profitable due to

the Danish charging system, which charges taxes for produced heat.



Indhold

Indledning .......................................................................................................................... 10

Problemformulering ........................................................................................................ 10

Metode ........................................................................................................................... 11

Afgrænsning ................................................................................................................... 11

Metodisk tilgang ................................................................................................................. 13

Temperaturmålinger ....................................................................................................... 13

Flow ................................................................................................................................ 13

Fuji portaflow .................................................................................................................. 13

Tryk ................................................................................................................................ 15

Fysisk undersøgelse ...................................................................................................... 15

Beregninger .................................................................................................................... 16

Tariffer ............................................................................................................................ 16

Dokumentation ............................................................................................................... 16

Beskrivelse af anlægget ..................................................................................................... 17

AffaldsCenter Forbrændingen ........................................................................................ 17

Vedligeholdelsessystem ................................................................................................. 17

Opbygning af kedellinjer ................................................................................................. 19

Linje 1 og 2 ................................................................................................................. 19

Linje 4 ......................................................................................................................... 19

Turbiner ...................................................................................................................... 19

Beskrivelse af kølesystemer .............................................................................................. 20

Kølesystem 1 ................................................................................................................. 21

Køletårn 1 ................................................................................................................... 21

Pumper ....................................................................................................................... 23

Temperaturer .............................................................................................................. 24



Overvågning og styring ............................................................................................... 25

Kølesystem 2 ................................................................................................................. 26

Køletårn 2 ................................................................................................................... 27

Pumper ....................................................................................................................... 28

Temperatur ................................................................................................................. 30

Overvågning og styring ............................................................................................... 30

Vedligehold af eksisterende system ............................................................................... 32

Observationer på kølesystemerne ................................................................................. 32

Kølesystem 1. ............................................................................................................. 32

Kølesystem 2 .............................................................................................................. 33

Problemstillinger i kølesystemerne ................................................................................. 36

Målinger ............................................................................................................................. 36

Målepunkter ................................................................................................................... 36

Kølesystem 1 .............................................................................................................. 36

Kølesystem 2 .............................................................................................................. 37

Flowmålinger .................................................................................................................. 38

Temperaturmålinger ....................................................................................................... 39

Kølesystem 1 .............................................................................................................. 39

Kølesystem 2 .............................................................................................................. 39

Differenstemperatur .................................................................................................... 39

Observationer ved målinger ........................................................................................... 40

Beregninger på eksisterende kølesystemer ....................................................................... 41

Beregningsgrundlag ....................................................................................................... 41

Tariffer ......................................................................................................................... 41

Beregnede driftstimer ................................................................................................. 41

Varmeproduktion ......................................................................................................... 42



Massefylde ................................................................................................................. 42

Flow ................................................................................................................................ 43

Effektforbrug nuværende system ................................................................................... 44

Køletårn ...................................................................................................................... 44

Elventilatorer ............................................................................................................... 45

Kølepumper ................................................................................................................ 46

Observationer ved beregninger ...................................................................................... 51

Problemstillinger ved målinger og beregninger .............................................................. 52

Muligheder for udnyttelse af spildvarmen .......................................................................... 52

Fordele og ulemper ved de forskellige muligheder ......................................................... 52

Valg af kølemåde ............................................................................................................ 54

Ledelses- og vedligeholdelsessystemer ............................................................................ 55

L-drev ............................................................................................................................. 55

Sertica ............................................................................................................................ 55

MEA ............................................................................................................................... 56

Grundlag ..................................................................................................................... 56

Vurdering af projekt .................................................................................................... 58

Instruktioner ................................................................................................................ 61

Observationer i ledelses- og vedligeholdelsessystemer ................................................. 64

Problemstillinger ved ledelses- og vedligeholdelsessystemerne .................................... 65

Løsningsforslag ................................................................................................................. 66

Valg af teknologi ............................................................................................................. 66

Fjernvarmeproduktion normal drift ................................................................................. 67

Fjernvarmepumpe .......................................................................................................... 68

Særlige forhold ............................................................................................................... 68

Flow ............................................................................................................................ 69



Ønsket setpunkt .......................................................................................................... 70

Blandingstemperatur ................................................................................................... 71

Forslag til opbygning af anlæg ........................................................................................... 73

Oversigtstegninger ......................................................................................................... 73

Overvågning ................................................................................................................... 74

Tilbud på varmepumpe ................................................................................................... 75

Lovgivning ...................................................................................................................... 75

Beregninger nyt kølesystem .............................................................................................. 77

Effektforbrug ................................................................................................................... 77

Varmepumpe .............................................................................................................. 77

Fjernvarmepumpe ....................................................................................................... 78

Investering og ombygning .............................................................................................. 80

Vedligehold af nyt anlæg ................................................................................................ 82

Implementering og instruktion ............................................................................................ 83

Beskrivelse af nuværende forhold .................................................................................. 83

Ønsker og forslag ....................................................................................................... 84

Observationer ................................................................................................................. 84

Implementering af vedligehold og procedurer for instruktion ...................................... 84

Pris ............................................................................................................................. 85

Samlede beregninger......................................................................................................... 86

Investeringskalkule ......................................................................................................... 91

Kostprisberegning .......................................................................................................... 92

Observationer ved nyt anlæg ......................................................................................... 93

Eksempel på 1-punkts instruktioner ................................................................................... 94

Konklusion ......................................................................................................................... 95

Litteraturliste ...................................................................................................................... 97



Bilag ................................................................................................................................. 101

Bilag 1 Køletårn ............................................................................................................ 101

Bilag 2 Kølevand .......................................................................................................... 104

Bilag 3 Allen ................................................................................................................. 105

Bilag 4 Central prøvebænk ........................................................................................... 106

Bilag 5 Data turbine 2 ................................................................................................... 107

Bilag 6 Glykolblanding .................................................................................................. 110

Bilag 7 Olieprøver......................................................................................................... 111

Bilag 8 Flowmåling ....................................................................................................... 113

Bilag 9 Temperaturmålinger ......................................................................................... 114

Bilag 10 Trykmålinger ................................................................................................... 115

Bilag 11 Grundfos pumpekurve .................................................................................... 116

Bilag 12 KSB pumpekurve ........................................................................................... 117

Bilag 13 ABS pumpekurve ............................................................................................ 118

Bilag 14 Flowberegninger ............................................................................................. 119

Bilag 15 Bortledt effekt ................................................................................................. 120

Bilag 16 MEA krav ........................................................................................................ 120

Bilag 17 DMI vejrdata ................................................................................................... 121

Bilag 18 Planlagte stop ................................................................................................. 128

Bilag 19 Glykol ............................................................................................................. 129

Bilag 20 Udfald af Studstrup ......................................................................................... 130

Bilag 21 Fremløbstemperatur ....................................................................................... 131

Bilag 22 Optimal drift .................................................................................................... 132

Bilag 23 Beregning af blandingstemperatur ................................................................. 133

Bilag 24 Beregning af flow ............................................................................................ 133

Bilag 25 Johnson tilbud og mail .................................................................................... 134



Bilag 26 Data varmepumpe .......................................................................................... 138

Bilag 27 Brdr. Kier ........................................................................................................ 142

Bilag 28 5s ................................................................................................................... 143

Bilag 29 Rick Maurer .................................................................................................... 144

Bilag 30 Driftsleder ....................................................................................................... 147

Bilag 31 Vedligehold ..................................................................................................... 148

Bilag 32 Driftsmestre .................................................................................................... 152

Bilag 33 Driftsoperatører og dagfolk ............................................................................. 155

Bilag 34 Smed .............................................................................................................. 158

Bilag 35 Elektriker ........................................................................................................ 159

Bilag 36 SRO Kølesystem 1 ...................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag 37 SRO kølesystem 2 ............................................................................................. 0

Bilag 38 SRO P&I 1 ................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag 39 SRO P&I 2 ................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag 40 SRO Temperatur og effekt 1 ........................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag 41 SRO Temperatur og effekt 2 ........................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag 42 SRO FV retur ............................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag 43 SRO Setpunkt og fremløbstemperatur ........ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag 44 SRO Hele anlægget .................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag 45 Johnson tegning .......................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.



Indledning

AffaldsCenter Forbrændingen (Forbrændingen) har til formål at forbrænde affald, og

producerer derved både fjernvarme og el. Den er en del af AffaldVarme Aarhus, som igen

er en del af Center for miljø og energi, der ligger under Teknik og Miljø, Aarhus kommune.

AffaldVarme er underlagt kommunes målsætninger inden for energi og miljø, og har derfor

en grøn profil i deres mission, vision, værdigrundlag og virksomhedsplan (Aarhus, 2014). I

praksis arbejder AffaldVarme bl.a. for at for at nedbringe energiforbruget, og dette foregår

ved hjælp af et ledelsessystem kaldet MEA, som står for Miljø, Energi og Arbejdsmiljø, og

beskriver procedurer, mål og ansvar (Aarhus, n.d.). Der stilles i MEA krav til, at der laves

en målsætning for de enkelte linjer, og en af målsætningerne for Forbrændingen er at

minimere energiforbruget (Bilag 16).

På Forbrændingen indfyres blandet husholdnings- og industriaffald i tre kedler, som driver

to dampturbiner. Turbinerne leverer el, som dækker hele anlæggets eget forbrug, og den

overskydende produktion videresælges. Til hver af turbinerne hører et kølesystem, som

køler komponenter i tilknytning til turbinerne. Varmen bortledes som spildvarme i to

udendørs køletårne. Der er kapacitetsproblemer på det ene køletårn, med deraf følgende

udsving i olietemperaturen på turbine 2 (Bilag 37). Vedligeholdelsesmetoderne på

anlægget, har resulteret i beskadigelse og investering i nyt køletårn til system 1, samt

efterfølgende forkert montering af vandrør til køletårn 1 (Bilag 31).

Problemformulering

Hvordan kan spildvarme fra køling af komponenter i tilknytning til dampturbine 1 og

2 udnyttes ved opblanding i hhv. fjernvarmereturvand og fjernvarmefremløbsvand,

samt fordele og ulemper ved dette.

Hvordan implementeres forslag til vedligehold i eksisterende

vedligeholdelsessystem, og hvordan indføres procedurer for instruktion ved

vedligehold.



Metode

Kølesystemets opbygning undersøges fysisk med hjælp fra en maskinmester tilknyttet

driften. Kølesystemets og komponenternes virkemåde undersøges derudover ved brug af

dokumentation fra leverandørerne, som ligger i Forbrændingens vedligeholdelsessystem

Sertica.

Der laves dataudtræk fra SRO anlægget, og foretages manuelle aflæsninger af temperatur

og tryk for at verificere at målingerne er troværdige. Der laves flere aflæsninger af både

fastmonteret termometer og med lasertemperaturmåler, over flere dage, for at sikre

pålideligheden af målingerne.

Der laves manuelle målinger af flow og aflæses tryk på begge systemer, og disse vurderes

i forhold til pumpekurver, for at vurdere troværdigheden.

Da anlægget fordeler sig i tre bygninger, undersøges det fysisk og ved brug af

oversigtstegninger af driften i SRO anlægget, hvilke muligheder der findes for at overføre

varmen fra køleanlæggene til egnede steder i anlægget, ved brug af eksisterende

rørføring.

Der interviewes nøglepersoner fra Forbrændingen samt VarmeTransmissionen om

anlæggets virkemåde, og de foreslåede løsningers indflydelse anlægget. Dette

sammenholdes med driften som den vises på SRO anlægget, og beregninger.

Røggaskondenseringens indvirkning på driften af anlægget tages med i betragtning, samt

planerne om at etablere røggaskondensering på Linje 4.

Der tages tilbud hjem fra kølefirma til beregning af tilbagebetalingstid, og de konsulteres

for fastsættelse af den tekniske levetid på komponenterne, som danner grundlag for

beregningen af varmeprisen.

Afgrænsning

Systembeskrivelsen vil omfatte kølesystemernes funktion og overvågning, og derudover

kun indeholde en kort gennemgang af forbrændingsanlægget.

Ved undersøgelsen konstateres flere driftsmæssige problemer med køleanlægget som

ikke behandles i rapporten. Disse omfatter høj belastning på oliekøler til turbine 1 samt

forkert tilslutning af køletårn til system 1. Der gives ikke forslag til løsning af den høje

belastning, da der pågår overvejelser om at renovere, udskifte eller nedlægge turbine 1,

og Rambøll er i gang med at udarbejde en anbefaling (Bilag 31). Opbygningen af et nyt



system tager højde for en eventuel nedlæggelse af system 1. Der gives ikke forslag til

løsning af problemet med fejltilslutning af køletårn, da rapporten fokuserer på alternative

kølemåder, og dataudtræk fra SRO anlægget viser der ikke er problemer med at holde

temperaturen nede i system 1 i de varme måneder (Bilag 36), så køletårnet stadig kan

fungere fuldt ud som nødanlæg. Der overvejes dog hvordan lignende problemer

forebygges i det nye system.



Metodisk tilgang

Temperaturmålinger

Da temperaturforskellen over køletårnet har stor indflydelse på beregningen af bortkølet

effekt i køletårnene, måles temperaturen over flere dage, og der bruges forskellige

metoder for at sikre pålideligheden af målingerne.

Alle transmittere og termometre lokaliseres, og der noteres tidspunkt på aflæsning, så de

kan sammenlignes med indikationen i SRO anlægget. Der måles med

lasertemperaturmåler ved alle transmittere, for at sammenligne med SRO systemet.

Følerne i kølesystemet er Pt100 følere, dog kendes klassen ikke, usikkerheden tages

derfor fra den laveste klasse (B) og ligger derfor på ±0,45°𝐶 (Sertica, n.d.)

Lasermåler Elma 611B har ved interval 20-300°C en usikkerhed på ±1%± 1°𝐶

Ved målinger omkring 30 grader giver det en usikkerhed på ±1,3°𝐶 (Elma, n.d.).

Derudover er der en fejlvisning, da det antages at overfladen på rørene er koldere end

væsken. Denne fejlvisning antages dog at være ens på frem og retur, så målingen stadig

giver et billede af temperaturforskellen.

Usikkerheden på de mekaniske termometre er ±1°𝐶 (Sertica, n.d.)

Usikkerheden på de oprindelige termometre med stregskala i system 1 kendes ikke.

Flow

Da der ikke er flowmåling på anlægget, udføres manuelle flowmålinger med Fuji Portaflow

flowmåler, lånt af VarmeTransmissionen.

Alle flowmålinger foretages samme dag, da de er afhængige af at en maskinmester skal

være med i turbinebygningen under målingerne.

Dette vil påvirke pålideligheden, da det ikke kan påvises at målingerne vil være de samme

på et andet tidspunkt. Dog er systemet i stabil drift og pumperne kører uden

omdrejningsregulering, så det vurderes at målingen er brugbar, hvis den passer sammen

med pumpekurven.

Fuji Portaflow



Der er flere krav til montering af Fuji flowmåler, for at sikre korrekt måling.

Rørdiameter og godstykkelse skal kendes

Afstand til forstyrrende elementer i rørstrengen skal overholdes som vist på Figur 1

Rørstrengen skal være væskefyldt

På vandrette rørstrenge skal den monteres som vist på Figur 1

Kablerne skal monteres korrekt

Der skal fjernes eventuel overfladebehandling

Silikonefedt skal påføres overfladen af transmitterne på sensoren

Måleren monteres parallelt med rørstrengen

Figur 1 Montering af Fuji flowmåler (Instrumart, 2015)



Kan den påkrævede afstand til bøjninger eller ventiler ikke overholdes, kan dette ifølge

Fuji Portaflow X manualen føre til fejl i målingerne. (Instrumart, 2015)

Usikkerheden ved målingen bestemmes efter Figur 2 og er afhængig af flowet.

Figur 2 Usikkerhed ved flowmåling (Instrumart, 2015)

Tryk

Der findes ikke differenstryk målinger over kølepumperne i SRO anlægget. Alle relevante

trykmanometre lokaliseres, og aflæses over flere dage. Der aflæses differenstryk over

begge pumper, i begge kølesystemer, og disse vurderes i forhold til hinanden og

pumpekurverne.

Der findes tre typer trykmanometre i systemerne SUCHY KMR-35 med kontakt for

pumpestop og WIKA Model 232.50, som begge har en Accuracy class på 1 og dermed en

fejlvisning på ±0,1 𝑏𝑎𝑟, samt Tempress som har en fejlmargin på +-1,6 procent (Sertica,

n.d.)

Fysisk undersøgelse

Den fysiske undersøgelse af anlægget bruges til at fastslå, om den dokumentation der

ligger i vedligeholdelsessystemet Sertica, stemmer overens med komponenterne på

anlægget. Anlægget fordeler sig i tre bygninger, og undersøgelserne koncentreres om

turbinebygningen, som rummer turbinerne og komponentkølesystemerne. De to køletårne

står udendørs, i tilknytning til turbinebygningen, og undersøges også. Der undersøges

muligheder og afstande, for at lave ny rørføring til de dele af anlægget, som kan komme i

betragtning ved overvejelse af egnede løsninger.



Beregninger

Der laves beregninger på bortkølet effekt i køletårnene, for at klarlægge hvor meget energi

der er til rådighed, og hvor meget energi der kan tilføres anlægget ved alternative

løsninger.

Der laves varmebalance beregninger på løsningsforslag, for at vurdere påvirkningen af

temperaturen i det eksisterende anlæg. Der laves flowberegninger for at vurdere hvor

meget flow der er til rådighed, og hvor stor en del af året løsningen vil kunne være i drift.

De der er etableret røggaskondensering på Linje 1 og 2, samt planer om at etablere

røggaskondensering på Linje 4. Disse systemers indvirkning på anlægget tages med i

betragtning, i forhold til egnede løsninger.

Tariffer

De el- og varmepriser som bruges ved beregningerne, baseres på den garanterede

mindstepris, som Forbrændingen kan få for sin elproduktion i 2015, og den realistiske

varmepris der kan forventes i 2015. Derudover medtages ekstra afgifter på el brugt til

varmeproduktion, hvoraf en del godtgøres, samt affaldsvarmeafgift på den ekstra

varmeproduktion.

Dokumentation

Kvaliteten og omfanget af dokumentation på L-drevet og i vedligeholdelsessystemet

Sertica undersøges. Dokumentationen sammenlignes med de fysiske undersøgelser af

anlægget, og data fra SRO anlægget.

Der skaffes dokumentation fra leverandører i det nødvendige omfang, til brug ved

beregninger. Pumpekurver skaffes dels internt fra VarmeTransmissionen, dels fra

leverandørerne Grundfos og KSB - Grønbech og Sønner.

Relevante personer interviewes for at klarlægge hvordan Sertica bruges i praksis. Der

bruges åbne spørgsmål, og interviewes flere personer fra hver faggruppe, for at få en bred

forståelse.



Kvaliteten og omfanget af instruktioner i MEA systemet undersøges, og relevante personer

interviewes for at klarlægge hvordan det bruges. Der bruges åbne spørgsmål, og

interviewes flere personer fra hver faggruppe, for at få en bred forståelse.

Alle interview bruges til at undersøge virksomhedens kultur, i forhold til brug af

dokumentation og instruktioner, ved vedligehold og reparation, samt installering af nye

systemer.

Beskrivelse af anlægget

AffaldsCenter Forbrændingen

AffaldsCenter Forbrændingen, herefter kaldet Forbrændingen, har til hovedformål at

bortskaffe affald. Husholdnings- og industriaffald blandes i modtagesiloen, for at opnå en

ensartet brændværdi. Der brændes årligt 240.000 tons affald og produceres 91.500 MWh

el (18.300 boliger á 5.000 kWh/år) Der produceredes i 2014 587.879 MWh varme (32.600

boliger á 18.000 kWh/år),(Bilag 32).

Af restprodukter som skal bortskaffes er 43.000 tons slagge og 7500 tons restprodukt,

som stammer fra 20% af det indfyrede affald, men dog kun fylder 4-5 % af den oprindelige

mængde. Slagge udvandes for tungmetaller, og genbruges til vejfyld som erstatning for

stabilgrus. Restprodukt eksporteres til Norge til deponering.

5000 tons affald oplagres i løbet af sommeren inden oktober, kan bruges ved

spidsbelastning frem til april med 1000 tons/md. Dette opfylder et krav om lager til fire

dages drift på fuld varmeproduktion, i tilfælde af udfald på Studstrupværket (Bilag 30).

Vedligeholdelsessystem

Der er lavet en KKS nøgle på anlægget, som bruges til at identificere hvilket system en

komponent tilhører, og til at lokalisere dokumentation i Sertica. Fælles komponenter starter

med 0. Alle komponenter som hører til Linje 1 starter med 1, Linje 2 starter med 2 og Linje

4 starter med 4.

De efterfølgende bogstaver fortæller hvilket undersystem komponenten tilhører.



Komponentkølesystemet til Linje 1 og 2 er fælles og hedder 0PG, det er herefter opdelt i

en kold side PGA, som er fremløb fra køleren, og en varme side PGB som er retur fra

komponentkølerne til køletårnet. Kølesystemerne til Linje 4 hedder 4P, og

komponentkølesystemerne til turbinerne hedder 4PA.

Denne KKS nøgle bruges også i P&ID diagrammerne.

Se eksempel på KKS nøgle og træstruktur i Sertica på Figur 3

Figur 3 Eksempel på træstruktur i Sertica (Sertica, n.d.)

Til daglig varetages planlægningen af vedligehold af en vedligeholdelseschef og en daglig

planlægger. Der lægges tidsbestemt vedligehold ind i Sertica, som selv dukker op hos den

smed eller elektriker som skal udføre det. Der holdes daglige morgenmøder hvor arbejdet



uddelegeres, og mandagsmøder hvor der informeres om planlægning længere frem,

større reparationer og ombygninger, samt ændringer i procedurer. Der er et

vagtgruppemøde med alle driftsmestre og driftsoperatører en gang om måneden.

Medarbejderne arbejder i selvstyrende grupper.

Opbygning af kedellinjer

Se Figur 4 i sammenhæng med beskrivelse af opbygning.

Linje 1 og 2

Ovn 1 og 2 bygges i 1978 til ren fjernvarmeproduktion, og ombygges i 1994 med

dampkedel til elproduktion. De brænder hver 7,6 tons affald i timen. Dampkedlerne

specialdesignes til at koble efter de eksisterende kedler, og Linje 1 og 2 producerer hver

ca. 6 kg damp pr. sekund, tilsammen damp nok til at føde turbine 1, som har en kapacitet

på 10,7 MW, men dagligt ligger på ca. 7,5 MW. De har en fjernvarmekapacitet på 30 MW

(Anon, n.d.) fjernvarmeproduktionen ligger på ca. 28 MW.

Efter røgrens er der røggaskondensering som hæver temperaturen på

fjernvarmereturvandet ca. 8 grader og tilfører returvandet 6-7 MW varmeeffekt.

Linje 4

Kedel 4 bygges i 2004 til varme- og elproduktion, brænder 16 tons affald i timen og

producerer 18,5 kg damp pr. sekund til turbine 2, som har en kapacitet på 11,5 MW, men

dagligt ligger på ca. 10,3 MW (Fisia Babcock, 2004). Fjernvarmeproduktionen ligger på 36

MW.

Der overvejes røggaskondensering på linje 4. Dette beregnes der på i øjeblikket.

DeNOx anlæg: ammoniak (NH3) indsprøjtes i kedlen med lanser. Derved omdannes NO til

N2 og vand (H2O)

Turbiner

Turbinerne har en samlet elproduktion på ca. 17,8 MW, som dækker anlæggets eget

forbrug på 2,25 MW, og den overskydende produktion videresælges. Til hver af turbinerne

hører et kølesystem, som køler komponenter i tilknytning til turbinerne. Varmen bortledes i

to udendørs køletårne med henholdsvis 12 og 16 elblæsere. I øjeblikket laver Rambøll en

vurdering af hele turbine 1, med tilknyttede systemer, og kommer med en anbefaling, om



turbinen skal repareres, udskiftes eller køre til den havarerer, så der kun produceres

fjernvarme på Linje 1 og 2. (Bilag 31)

Figur 4 Opbygning af kedellinjer (forfatterens eget arkiv, 2015)

Alle kedlerne er under stadig overvågning af maskinmester (driftsmester), da

brændværdien i affaldet er svingende, og der derfor kræves regulering af lufttilførsel,

pusher og ristehastighed. Der er også varierende indhold af skadelige stoffer, som renses i

røgrensebygningen, og disse processer overvåges ligeledes kontinuerligt.

Overvågningen foregår ved hjælp af kameraer og et centralt SRO anlæg, som styres og

overvåges fra kontrolrummet, som ligger i umiddelbar tilknytning til ovnhallen. Der er altid

en ekstra driftsmester på rådighedsvagt med telefon, så vagthavende driftsmester kan

ringe og få hjælp ved udfald. Driftsmesteren må ikke forlade kontrolrummet, så han har

altid samarbejde med en driftsoperatør, som står for det daglige vedligehold og løsning af

problemer som opstår under drift.

Beskrivelse af kølesystemer

Begge kølesystemer består af et udendørs køletårn, redundante kølepumper og et antal

komponentkølere. Pumper og komponentfølere står i turbinebygningen. Der findes P&I

diagrammer over begge kølesystemer som er navngivet efter KKS nøglen på anlægget.

Dog er diagrammerne forskelligt opbygget, og det har givet udfordringer ved navngivning

af eftermonterede komponenter (Bilag 35), og udskiftning af komponenter (Bilag 31). Der

hænger tydelige KKS skilte på de fleste komponenter, hvilket gør det muligt at lokalisere



dem og forstå den fysiske opbygning af systemerne, i det omfang mærkningen svarer

overens med dokumentationen.

Varmen bortledes som spildvarme i to udendørs køletårne. Det er kun muligt at rengøre

køletårnene når turbinen er ude af drift.

Kølesystem 1

System 1 som er det ældste fra 1994, er på P&I diagrammet inddelt i kold fremløb og varm

retur (Bilag 38). Den kolde del (PGA) dækker fremløb fra udendørs køletårn og den kolde

rørstreng samt vekslerne til smøreolie, styreolie, generator, vakuumpumper og

prøveudtag. Den varme del (PGB) omfatter det den varme rørstreng samt pumperne.

Der cirkuleres kølevand til vekslere til olie, generator, vakuumpumper og prøvebarer med

samme kølepumpe.

Køletårn 1

Data på køleydelse på køletårn (Bilag 1)

Kølesystem Ydelse I alt

1 2 ∙ 428 𝑘𝑊 856 𝑘𝑊

1 med vandforstøvning 2 ∙ 557 𝑘𝑊 1114 𝑘𝑊

Data på ventilatorer på køletårn Figur 6

Kølesystem Antal Effektforbrug P1 Omdrejninger

1 12 3 ∙ 4 ∙ 2,88 𝑘𝑊 1000 𝑟𝑝𝑚

Køletårnet er en tørkøler Figur 5, som består af to coils, hver med en ydelse på 428 kW og

6 elventilatorer. Ventilatorerne som indkobles automatisk efter behov, i sæt af fire, suger

luft fra bunden op igennem kølerne forbi lamellerne.

Køletårnet er udskiftet i 2014, da lamellerne på det gamle bliver ødelagt af forkert

rengøring. Det er nu dimensioneret til at yde op til næsten den dobbelte køling i forhold til

det andet kølesystem, da det er muligt at forstøve vand over lamellerne, og derved øge

effekten med 30% ved at bruge vandets fordampningsvarme.



Ved den fysiske undersøgelse viser det sig at rørene til køletårnet er ombyttet. Dette giver

ikke den optimale køleeffekt, da den kolde luft fra ventilatorerne suges ind i bunden, og

kølingen da bliver medstrøms i stedet for modstrøms, som er det mest effektive.

Figur 5 Køletårn 1 (Forfatterens arkiv, 2015)

Figur 6 Mærkeplade køletårn 1 (Forfatterens arkiv, 2015)



Pumper

Grundfospumper af ukendt alder Figur 7, Figur 8 og Figur 9. Redundante.

Typ: CM80-250-188-37

Q: 120 m3/h H: 30 m

n: 2900 rpm P: 37,0 kW

KKS: 0PGC15AP001

KKS: 0PGC10AP001

Figur 7 Grundfos pumper (Forfatterens arkiv, 2015)

Figur 8 Mærkeplade Grundfospumpe (Forfatterens arkiv, 2015)



Figur 9 Mærkeplade Siemens motor (Forfatterens arkiv, 2015)

Temperaturer

Smøreolietemperatur

Den mest kritiske temperatur i systemet er smøreolietemperaturen. Mister

smøreoliekøleren flowet på vandsiden, ved udfald af kølepumpe, går der ca. 1 minut før

turbinen tripper (Bilag 2 og 32)

Krav til smøreolietemperatur (Bilag 3).

Minimum Normal Maksimum

15°𝐶 50°𝐶 65°𝐶



Temperaturer ved normal drift Figur 10

Figur 10 Indikationer i SRO anlæg oliesystem turbine 1

Krav til kølevandstemperatur

Kølesystemet er designet til en maksimal fremløbstemperatur fra køletårnet på 35 grader,

og en returtemperatur på 40 grader. (Bilag 2)

Prøvebarer

Ønsket temperatur på prøvebarer er 35 grader, kondensat-, fødevands- og dampmålinger

nedkøles yderligere med råvand til 25 grader. (Bilag 4)

Overvågning og styring

Se Figur 11 Der sidder trykindikatorer på tryk- og sugesiden af pumperne. Trykindikator og

transmitter øverst i anlægget ved ekspansionsbeholderen, styrer den automatiske

spædning, og sender værdier til SRO anlægget som viser overtryk og om spædepumpen

kører. Analoge temperaturtransmittere mellem pumperne og udløbet fra bygningen, som

sender værdier til SRO anlægget (gule pile). Termometre på frem og retur ved udløb fra

turbinebygning. Temperaturføler i tørkøler, som styrer elventilatorerne, kan kun indstilles

på regulator på køletårnet, og sender ikke til SRO. Den står på 30 grader. Pumperne kører

en uge ad gangen, med automatisk omskift, og indikation i SRO af hvilken pumpe der

kører (gul pil). Falder pumpen ud, starter den anden pumpe automatisk op.



Figur 11 Indikation i SRO kølesystem 1 (Forfatterens arkiv, 2015)

Der er taget en olieprøve i 2015, som viser olien er i fin stand og egnet til videre drift (Bilag

7) Der kontrolleres frostsikring én gang om året, og hældes glykol på så systemet er

frostsikret ned til -10 grader (Bilag 34)

Kølesystem 2

System 2 som er fra 2004, er på P&I diagrammet inddelt i to dele (Bilag 39) Den ene del

dækker pumper og vekslere til smøreolie, styreolie, generator, vakuumpumper samt

prøveudtag (KKS 4PAB20). Den anden del omfatter det udendørs køletårn og tryk og

temperaturindikatorer lige inden for væggen i turbinebygningen (KKS 4PAB10).

Der cirkuleres kølevand til vekslere til olie, generator, vakuumpumper og prøvebarer med

samme kølepumpe. Kølevandet cirkuleres af to KSB pumper fra 2004.



Køletårn 2

Data på køleydelse på køletårn (Bilag 5)

Kølesystem Ydelse I alt

2 2 ∙ 295 𝑘𝑊 590 𝑘𝑊

Data på ventilatorer på køletårn Figur 13

Kølesystem Antal Effektforbrug P1 Omdrejninger

2 16 4 ∙ 4 ∙ 0,9 𝑘𝑊 640 𝑟𝑝𝑚

Køletårnet er en tørkøler fra 2004 Figur 12, som består af to coils, hver med en ydelse på

295 kW og 8 elventilatorer, som indkobles automatisk efter behov, og suger luft fra bunden

op igennem kølerne forbi lamellerne. Det er ikke muligt at fastslå, hvor mange der starter

af gangen, da de alle kører konstant i observationsperioden. Det antages at de starter i

sæt af 4 ad gangen.

Figur 12 Køletårn 2 (Forfatterens arkiv, 2015)



Figur 13 Mærkeplade køletårn 2 (Forfatterens arkiv, 2015)

Pumper

2 stk. KSB pumper Figur 14, Figur 15 og Figur 16

Type: ETANORM G 080-315

Q: 140 m3/h H: 30 m

n: 1460 0/min Jahr: 2004

Pumpe 1 KKS: 4PAB20AP001

Pumpe 2 KKS: 4PAB20AP002

Der skiftes ikke automatisk mellem de to pumper, det gøres manuelt i SRO anlægget



Figur 14 KSB pumper (Forfatters arkiv, 2015)

Figur 15 Mærkeplade KSB pumpe (Forfatters arkiv, 2015)



Figur 16 Mærkeplade Siemens motor (Forfatterens arkiv, 2015)

Temperatur

Den mest kritiske temperatur i systemet er smøreolietemperaturen. Mister

smøreoliekøleren flowet på vandsiden, ved udfald af kølepumpe, går der ca. 1 minut før

turbinen tripper (Bilag 32)

Krav til smøreolietemperatur (Bilag 5)

normal maksimum

45 ± 5°𝐶 65,7°𝐶

Der kan ud fra dokumentation fastslås at systemet er designet til at temperaturen fra

kølestedet til komponentkølerne skal ligge på 35 grader og returtemperaturen på 40

grader. (Bilag 5)

Ønsket temperatur på prøvebarer er 35 grader, kondensat-, fødevands- og dampmålinger

nedkøles yderligere med råvand til 25 grader. (Bilag 4)

Overvågning og styring

Der sidder trykindikatorer på tryk- og sugesiden af pumperne. Tryk og

temperaturindikatorer på den varme side af alle vekslere. Én analog temperaturtransmitter

mellem indløb og pumper sender værdier til SRO anlægget, som viser

fremløbstemperaturen Figur 17 (gul pil). Termometer på fremløb ved udløb fra

turbinebygning. Temperaturføler i tørkøler, som styrer elventilatorerne, sender værdier og



kan indstilles på SRO anlægget Figur 17(gule pile). Pumperne kører med indikation i SRO

af hvilken pumpe der kører Figur 17, og uden automatisk omskift. Falder pumpen ud,

startes den anden pumpe automatisk op. Der sidder ekstra trykindikatorer med kontakt på

suge- og tryksiden af pumpen, som udkobler pumpen ved for lavt differenstryk.

Figur 17 Indikation i SRO anlæg kølesystem 2 (Forfatters arkiv, 2015)

Systemet er forberedt for automatisk spædning, og der er indikation i SRO anlægget af

fyldningen i spædetanken og spædepumpedrift. Ventilen fra tanken er dog manuelt lukket,

da der har været problemer med tilbageløb i tanken og deraf udfald af kølevandspumper

og turbine. Spædning foretages nu manuelt når trykket er faldet tilstrækkeligt. Der logges

ikke driftstid på hver enkelt pumpe, så deres individuelle slid kendes ikke.

Der er ingen transmitter eller termometer som logger eller viser data på returtemperaturen

på kølevandet i system 2.

Der er taget en olieprøve i 2015, som viser olien skal testes yderligere for evne til

vandudskilning (Bilag 7)

Der kontrolleres frostsikring én gang om året, og hældes glykol på, så systemet er

frostsikret ned til -10 grader (Bilag 34)



Vedligehold af eksisterende system

Der beregnes kun på vedligehold henført til den del af kølesystemet som tages ud af drift

ved en ombygning, da resten af kølesystemet skal vedligeholdes som hidtil, uanset om det

ombygges eller ej.

Til beregning af udgifter til vedligehold af det nuværende system, bruges planen over

planlagte stop 2015 (bilag 18)

Køletårnet til system 1 kan rengøres én gang årligt, da ovnene Linje 1 og 2, og derved

turbine 1, kun er stoppet samtidig én gang.

Køletårnet til system 2 kan rengøres to gang årligt, da ovnen Linje 4, og derved turbine 2,

stoppes to gange. Selvom der i 2015 kun er 1 måned mellem stop på Linje 4, er det

alligevel en fordel, at køletårn 2 rengøres begge gange, da der er problemer med ydelsen

ved tilsmudsning, og det er op til sommermånederne hvor udetemperaturen stiger.

Det anslås at det tager 4 timer at rengøre et køletårn.

Udgift til vedligehold af det nuværende kølesystem

1 ∙ 4 + 2 ∙ 4 = 12 ∙ 450 = 5400 𝑘𝑟.

Der er planer om at hyre eksterne til at rengøre kølerne, men dette er ikke lykkedes

endnu. Der er ikke udarbejdet instruktioner så der kan sættes en anden til arbejdet i stedet

for det eksterne firma. Ved rengøring bør vedligeholdelsesvejledningen følges.

Observationer på kølesystemerne

Kølesystem 1.

Ved undersøgelse af køletårn til system 1 konstateres det, at det er større og nyere end

det andet. På det gamle køletårn er begået fejl ved rengøring af lamellerne, som derved

skades, så køletårnet mister en del af sin effekt, og derfor udskiftes (Bilag 31). Det nye har

større ydelse større, og ventilatorerne har højere omdrejningshastighed, for at sikre en

bedre køleeffekt end i det gamle, i tilfælde af tilsmudsning. Der er kun mulighed for

rengøring når kølesystemet ikke er i drift, og på kølesystem 1, kan det kun ske når både

kedel 1 og 2 er ude af drift.



Når P&I diagrammet studeres, virker det logisk at fremløb er den kolde side, men i praksis

giver det udfordringer, måske fordi den normale tankegang på Forbrændingen er, at varm

side er fremløb. Dette har vist sig ved eftermontering af transmittere, for visning af

fremløbs- og returtemperatur i SRO anlægget. De er navngivet modsat P&I diagrammet

både i Sertica og på SRO anlægget (Bilag 35). Det konstateres også at rørene til køletårn

1 er ombyttet, så det varme vend løber ind i bunden, og effekten er nedsat. Det er sket ved

udskiftning af køletårnet, hvor rørene ved en fejl ombyttes, muligvis fordi KKS mærkningen

misforstås (Bilag 31).

Observeret smøreoliekøling system 1 Allen turbine fra 64 ned til 55 grader (Bilag 36).

Smøreolien ligger stabilt på ca. 64 grader, som er tæt på den maksimale olietemperatur.

Kølesystemet er oprindeligt designet til en maksimal fremløbstemperatur fra køletårnet på

35 grader, men ligger på ca. 33 grader. Dette er ved et SP på regulatoren på køletårnet på

30 grader.

Fremløbstemperaturen falder ca. 0,5 grad, når den ene turbine er ude af drift (Bilag 40).

Ved en manuel ændring af setpunkt d. 27/3 på styringen ude ved køletårnet, fra 30 grader

til 28 grader, falder fremløbstemperaturen til 31 grader, hvilket bevirker at

smøreolietemperaturen falder én grad til 63 grader (Bilag 37). Det vurderes at det vil være

en fordel at sænke fremløbstemperaturen yderligere til 30 grader, for at øge margen til

maksimal smøreolietemperatur.

Kølepumperne har kørt det samme antal timer, da der er automatisk omskift, og antages at

være lige slidte. Der er taget en olieprøve i 2015, som viser olien er i fin stand og egnet til

videre drift.

Kølesystem 2

P&I diagrammet svarer ikke overens med den fysiske opbygning af rørstrengene ved

udløbet. Den temperaturindikator som på P&I diagrammet sidder sidst på strengen og bør

angive den varme returvandstemperatur, sidder fysisk før tilløb af returvand fra både

testbænk og vakuumpumper, og giver ikke et retvisende billede af returtemperaturen.

Ved undersøgelse af anlægget observeres det at blæserne på køletårnet til system 2 kører

konstant i dagtimerne allerede i marts (27/3) og igen ved tryktest af pumpe i system 2

(31/3). Det samme observeres ved besøg i fjernvarmerum i april (16/4) (Bilag 8)



Der er tydelige belægninger af skidt på undersiden af køleren Figur 18, som følge af at de

står udendørs.

Figur 18 Tilsmudsning af køletårn (Forfatters arkiv, 2015)

Der foregår byggearbejde på det nye biomassefyr anlæg, lige op ad køletårnene, hvilket

giver ekstra meget skidt i luften. Der forventes ikke at blive mindre skidt i luften, når

biomassefyret kommer i drift, da der vil køre over 60 lasbiler i døgnet forbi med halm til

biomassefyret. Der observeres ved udtræk af data fra SRO anlæg (Bilag 37), at

temperaturen på kølevandsfremløbet ligger stabilt omkring 25 grader, men stiger i daglige

peaks om sommeren, frem til sidst i oktober, og starter igen midt i marts.

Smøreolietemperaturen ligger stabilt på 58 grader, og stiger tilsvarende i peaks i de

samme perioder op til 62 grader. Det har ingen sammenhæng med generatorydelse som

det er tilfældet på kølesystem 1 (Bilag 41), hvilket indikerer at blæserne ikke kan følge

med til at nedkøle tilstrækkeligt. Indikationen i SRO anlægget viser et SP på 25 grader,

dette er 5 grader er lavere end på sys 1, og det vurderes, at det lave setpunkt skyldes, at

køletårnet ikke kan følge med ved høje temperaturer.

Dette kan være en forklaring på, at setpunkt er sat lavere på køletårn 2 end på køletårn 1,

for at holde temperaturen nede på varme dage, og undgå overophedning af smøreolien til

turbinen med udfald til følge.

De perioder hvor fremløbstemperaturen på køletårn 2 begynder at hæve sig over SP

sammenholdes med udendørstemperaturen i samme perioder.

For at opnå en pålidelig temperaturfastsættelse, hentes DMI vejrdata fra uge 41-46 og

igen fra uge 13-18 (Bilag 17). Der laves en gennemsnitsberegning af den maksimale



dagtemperatur for Aarhus Syd og Ødum, som er de to nærmeste stationer der findes data

for.

Uge 41 42 43 44 45 46

Gennemsnits

temperatur

16,5°𝐶 16,2°𝐶 14,5°𝐶 15,8°𝐶 13,3°𝐶 11°𝐶

Uge 13 14 15 16 17 18

Gennemsnits

temperatur

9,4°𝐶 9,7°𝐶 18°𝐶 14,6°𝐶 19,8°𝐶 12,7°𝐶

Dette giver et billede af hvornår køletårnet får kapacitetsproblemer se Figur 19

Figur 19 SRO udtræk med ugetemperaturer (Forfatterens arkiv, 2015)

Det er ved udendørstemperaturer over ca. 10 grader, at fremløbs- og

smøreolietemperaturen begynder at fluktuere. Problemet er opstået igen i marts, og

køletårnet skulle have været rengjort at et eksternt firma under revisionen i maj, som ikke

kom på grund af sygdom. Køletårnet blev da ikke rengjort, men forventes at gøres rent

under næste stop i juni (Bilag 31).

Det vurderes at der vil være effektiv køling af systemet ved en fremløbstemperatur på 30

grader, hvis den blot er stabil.



Problemstillinger i kølesystemerne

Køletårn 1 er udskiftet som følge af forkert rengøring

Smøreolietemperaturen i system 1 ligger tæt på den maksimale grænse, ved

fremløbstemperatur på 33 grader, og ligger stadig højt ved fremløbstemperatur på

31 grader.

Køletårn 2 er ikke rengjort under revision.

Ventilatorer på køletårn 2 kører kontinuerligt i dagtimerne allerede i marts.

Fremløbstemperaturen fluktuerer i kølesystem 2, når udetemperaturen kommer

over ca. 10 grader

Køletårnene kører ved forskellig driftstemperatur, trods næsten ens kølebehov.

Der er ikke udarbejdet instruktioner, så der kan sættes en medarbejder til at

rengøre køletårne.

Målinger

Test af flow system 1 d. 19/3-15

Test af flow system 2 d. 27/3-15

Test af pumpe 31/3-15

FV rum d. 16/4-15

Temperatur og trykmålinger 12/5-21/5 2015

Målepunkter

Kølesystem 1

Se Figur 20. Øverst til venstre temperaturtransmittere til indikation i SRO anlæg, øverst til

højre frem og retur ved køletårn. Nederst til venstre eksempel på trykvisning, nederst til

højre termometre på frem og retur ved ind og udløb af turbinebygning.



Figur 20 Målepunkter kølesystem 1 (Forfatters arkiv, 2015)

Kølesystem 2

Se figur Figur 21. Øverst til højre og venstre eksempel på trykvisning. Nederst til venstre

og højre fremløbstemperatur ved indløb til turbinebygning.

Figur 21 Målepunkter kølesystem 2 (Forfatters arkiv, 2015)



Flowmålinger

Der måles diameter og godstykkelse på rørene med en skydelære og den medfølgende

måler, og herved fastslås afstanden mellem sensorerne på holderen og afstanden til

bøjningerne før målestedet.

Begge de nødvendige målinger foretages i korrekt afstand på 10 gange diameteren fra en

90° bøjning på tilløbssiden af rørstrengen, og 5 gange diameteren på fraløbssiden, som

beskrevet i metode.

System Rørdiameter Rørtykkelse Afstand til 90° bøjning

1 220 mm 6,5 mm 2,2 m

2 141 mm 4,6 mm 1,41 m

Flowmåleren monteres som beskrevet i metode, se eksempel på Figur 22.

Figur 22 Eksempel på flowmåling (Forfatters arkiv, 2015)

Der tages en måling af det samlede flow i kølesystemet til turbine 1 på 125 m3/h, og det

samlede flow i kølesystemet til turbine 2 på 110 m3/h (Bilag 8).



Der forsøges som kontrol at måle delflow i de enkelte strenge, men det konstateres, at det

ikke er muligt at måle alle delflow, da der på smøreoliestrengen og generator strengen

ikke fremkommer måleresultater. Dette kan skyldes, at det ikke er muligt at overholde

afstandene til bøjninger og ventiler i disse dele af systemerne, som beskrevet i metode.

Temperaturmålinger

Kølesystem 1

Alle målinger findes i (Bilag 9)

Temperaturtransmitterne til indikation af fremløbs- og returtemperatur i SRO systemet,

lokaliseres på kølesystemet til turbine 1 mellem pumperne og udløbet fra turbinebygningen

til køletårnet og der måles med lasertemperaturmåler på dette sted, for at kunne

sammenligne målingerne med udtræk fra SRO anlægget. På samme tidspunkter aflæses

fremløbs- og returtemperaturen på termometre, som lokaliseres på kølesystemet til turbine

1, mellem temperaturtransmitterne og udløbet fra turbinebygningen til køletårnet.

Setpunkt på styringen af køletårn 1 aflæses i elskabet på køletårnet. Setpunktet ændres d.

27/3, for at se hvilken indflydelse det har på kølevandstemperatur og olietemperatur.

Denne ændring giver et fald på to grader i kølevandstemperatur og en grad i

olietemperatur.

Kølesystem 2

Alle målinger findes i (Bilag 9)

Temperaturtransmitteren til indikation af fremløbstemperatur i SRO systemet, lokaliseres

mellem pumperne og indløbet fra køletårnet til turbinebygningen. Der måles med

lasertemperaturmåler samme sted, for at kunne sammenligne målingerne. På samme

tidspunkter aflæses fremløbstemperaturen på SRO systemet. Det mekaniske termometer

på fremløbet lokaliseres lige ved siden af temperaturtransmitteren.

Setpunkt på styringen af køletårn 2 aflæses i SRO systemet.

Differenstemperatur

Ved alle målinger og aflæsninger viser sig forskel på den aflæste temperatur, alt efter om

det er lasermåling, aflæsning af termometer eller udtræk af SRO. Derfor sammenlignes

kun temperaturforskelle på målinger foretaget efter samme metode. Laser målingerne

ligger 0,4 grader under SRO og 0,8 grader under termometer (Bilag 9). Der laves et



gennemsnit på målingerne med hver metode. Når målingerne sammenlignes, viser sig dog

et tydeligt billede af en stabil temperaturforskel, uafhængig af målemetode.

Differenstemperatur gennemsnit på laser er 3,17/2,93/3,03 grader afhængig af målested.

Differenstemperatur gennemsnit SRO 3,1 grader.

Tages et SRO udtræk over en længere periode, svinger fremløbstemperaturen omkring 31

grader og returtemperaturen omkring 34 grader.

Der lægges mest vægt på målingerne fra SRO anlægget, da disse følere har den mindste

usikkerhed. De passer også godt overens med lasertemperaturmålingerne, selv om de har

en større usikkerhed. Der lægges ikke så stor vægt på de gamle skala termometre ved

udløbet, da de er svære at aflæse.

I system 1 vurderes det at differenstemperaturen ligger på ca. 3 grader. Ud fra aflæsninger

i SRO anlægget, ses det, at der er få sammenhængende dage, hvor temperaturforskellen

falder til 2,5 grader, dette er sammenfaldende med lav produktion på turbine 1 (Bilag 40)

når kun den ene kedel er i drift. Disse tal bruges i beregningerne i kølesystem 1.

I system 2 giver det en større usikkerhed, at der ikke er en aflæsning i SRO systemet af

returtemperaturen. Den temperatursvingning som er afhængig af udetemperaturen,

forplanter sig til smøreolien, og det vurderes derfor at differenstemperaturen ikke ændres.

Dette stemmer fint overens med at fremløbstemperaturen i SRO, og

lasertemperaturmålingerne minder meget om dem i system 1, og laseren ligger 0,5 grader

under SRO aflæsningen. Selv om den ikke er helt så pålidelig, vurderes

differenstemperaturen efter lasertemperaturmålingerne. Differenstemperatur gennemsnit

på laser 2,9 og 3,0 grader afhængig af målested. Dette vurderes ligesom til en

differenstemperaturen på ca. 3 grader. Dette tal bruges i beregningerne i kølesystem 2.

Observationer ved målinger

Ved flowmåling er det kun muligt at tage én måling af flow i kølesystemerne, som kun kan

valideres ved hjælp af pumpekurven, og det er umuligt at måle delflow i rørstrengene.

Dette viser at flowmåleren er følsom over for turbulens eller andre forstyrrelser af

målingen.

Ved temperaturmålingerne i kølesystem 2 er der ingen transmitter på fremløbssiden, så

differenstemperaturen baseres delvis på lasertemperaturmålinger og vurderinger i forhold

til målinger på kølesystem 1.



Beregninger på eksisterende kølesystemer

Beregningsgrundlag

Tariffer

Intern elpris fastsættes efter den garanterede mindstepris på el i 2015.

415kr./MWh (Bilag 30)

Elafgift 38 øre/kWh (Bilag 30)

(38 ∙ 1000)

100= 380 𝑘𝑟./𝑀𝑊h

Varmepris fastsat i forhold til de regnskabsmæssige forhold 70kr./GJ (Bilag 30)

70 ∙ 3,6 = 252 𝑘𝑟./𝑀𝑊h

Affaldsvarmeafgift 50,7 kr./GJ (Bilag 30)

50,7 ∙ 3,6 = 182,52 𝑘𝑟./𝑀𝑊h

Beregnede driftstimer

Revision 2015 (Bilag 18)

Linje 1: 5 dage i maj, (14 dage i sep-okt)

Linje 2: 5 dage i maj, (14 dage i okt-nov)

Turbine 1 med kølesystem er ude af drift de 5 dage hvor både linje 1 og 2 er ude af drift.

Linje 4: 2 dage i maj, 23 dage i juni

Turbine 2 med kølesystem er ude af drift de 23 dage hvor linje 4 er ude af drift.

Beregnede timer i drift Da der i 2015 kun er 5 dages planlagt driftsstop, hvor både linje 1

og 2 stoppes, og derved også turbine 1, beregnes de årlige driftstimer:

h𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡1 = (365 − 5) ∙ 24 = 8640 h (360 𝑑𝑎𝑔𝑒)

h𝑙𝑎𝑣𝑙𝑎𝑠𝑡 = 28 ∙ 24 = 672 h

h𝑓𝑢𝑙𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 = 8640 − 672 = 7968 h



Da der i 2015 er 23 dages planlagt driftsstop, hvor linje 4 stoppes, og derved også turbine

2, beregnes de årlige driftstimer:

h𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡2 = (365 − 23) ∙ 24 = 8208 h (342 𝑑𝑎𝑔𝑒)

Varmeproduktion

Samlet varmeproduktion på affaldsforbrændingen i 2014

587.879 MWh (Bilag 32)

Massefylde

Systemerne kører stabil drift ved forskelig temperatur, som de er indstillet lige nu. System

1 har højere SP end system 2. Grunden til dette er forklaret i afsnittet ””Observationer i

kølesystemerne”.

Alle beregninger laves, hvor det er muligt, ud fra en vandtemperatur i systemerne på 30

grader celsius, da det er en temperatur begge systemer kan fungere ved.

Ifølge leverandørens anvisninger, skal system 1 køres ved en glykolblanding på 20% og

system 2 køres ved en glykolblanding på 30% (Bilag 6). I praksis kontrolleres og

frostsikres vandet til -10 grader én gang om året (Bilag 34). Frostvæsken som bruges er

Polar kølervæske MPG Monopropylenglykol, som i en blanding på 1:3 giver -10 graders

frostsikring (Bilag 19). Derfor laves beregningerne på baggrund af et indhold på 33%.

Vand ved 30 og 45 grader

𝜌𝑣30 = 995,6 𝑘𝑔/𝑚3

𝜌𝑣45 = 990,2 𝑘𝑔/𝑚3

𝑐𝑣30 = 4,18𝑘𝐽

(𝑘 ∙ 𝐾)

𝑐𝑣45 = 4,18𝑘𝐽

(𝑘 ∙ 𝐾)

Glykol

𝜌𝑔𝑙𝑦𝑘𝑜𝑙 = 1050 𝑘𝑔/𝑚3



Da massefylden ved 30 grader ikke kendes, bruges en online beregner.

Vand/glykol blanding med 33 % glykol ved 30 grader (Formel, 2001–)

𝜌𝑣𝑔33% = 1022 𝑘𝑔/𝑚3

𝑐𝑣𝑔33% = 3,88𝑘𝐽

(𝑘 ∙ 𝐾)

Flow

Med kendskab til rørdiameter og flow i de to systemer, kan flowhastigheden beregnes, alle

beregninger ligger i (Bilag 14)

Flow

𝑉 = 𝑣 ∙ 𝐴 = 𝑣 ∙ (𝜋

4) ∙ 𝑑2 ⇒ 𝑠𝑜𝑙𝑣𝑒 𝑣

System 1

125

3600= 𝑣 ∙ (

𝜋

4) ∙ 0,222 = 0,9134 𝑚/𝑠

System 2

𝑣 = 1,9569 𝑚/𝑠

Da flowet ligger i intervallet 0-2 m/s i begge systemer, vil usikkerheden være på 0,02 m/s,

se afsnittet ”Fuji Portaflow”

Hvilket giver en usikkerhed på

System 1

𝑉 = 0,02 ∙ (𝜋

4) ∙ 0,222 ∙ 3600 = 2,7 𝑚3/h

System 2

𝑉 = 1,1 𝑚3/h

Da flowet i system 1 ligger højt i forhold til hvad pumpen er dimensioneret til, trækkes

usikkerheden fra denne måling, og i system 1 bruges 122,3 m3/h i flowberegninger

I system 1 bruges det målte flow på 110 m3/h.



Effektforbrug nuværende system

Køletårn

Bortledt varmeydelse i køletårn 1

Som fastsat i afsnittet ”differenstemperatur” ligger temperaturforskellen stabilt på ca. 3

grader uafhængig af udetemperaturen, når både Linje 1 og 2 er i drift, og på ca. 2,5 grader

de få sammenhængende dage med lav turbinebelastning, denne temperatur bruges derfor

de 28 dage hvor turbine 1 drives af enten Linje 1 eller 2.

Derfor kan følgende beregnes, på baggrund af beregnede driftstimer i afsnittet

”Beregningsgrundlag”, alle beregninger ligger i (Bilag 15)

Høj belastning

𝑄𝑓𝑢𝑙𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 = 𝑚𝑘𝑣1 ∙ 𝑐𝑣𝑔 ∙ (𝑡2 − 𝑡1) = (122,3 ∙ 1000

3600) ∙ 3,88 ∙ (36 − 33) = 395 𝑘𝑊

Lav belastning

𝑄𝑙𝑎𝑣𝑙𝑎𝑠𝑡 = (122,3 ∙ 1000

3600) ∙ 3,88 ∙ (35 − 32,5) = 330 𝑘𝑊

Bortledt effekt

𝐸𝑓𝑢𝑙𝑑 = 𝑄𝑓𝑢𝑙𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 ∙ h𝑓𝑢𝑙𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 = 395 ∙ 7968 = 3.147.360 𝑘𝑊h

𝐸𝑙𝑎𝑣 = 𝑄𝑙𝑎𝑣𝑙𝑎𝑠𝑡 ∙ h𝑙𝑎𝑣𝑙𝑎𝑠𝑡 = 330 ∙ 672 = 221760 𝑘𝑊h

𝐸𝑡𝑜𝑡1 = 𝐸𝑓𝑢𝑙𝑑 + 𝐸𝑙𝑎𝑣 = 3.147.360 + 221760 = 3.369.120 𝑘𝑊h

Værdi ved nuværende varmepris på 252 kr./MWh

3.369.120

1000∙ 252 = 849.018 𝑘𝑟

Bortledt varmeydelse i køletårn 2

Som fastsat i afsnittet ”differenstemperatur” ligger temperaturforskellen stabilt på ca. 3

grader, uafhængig af de fluktueringer som skyldes udetemperaturen. Der er ikke noget

kølebehov de 23 dage hvor Linje 4 er ude af drift, og der er ikke perioder med lav



produktion på turbinen som på system 1. Derfor kan følgende beregnes, på baggrund af

beregnede driftstimer i afsnittet ”Beregningsgrundlag”.

𝑄𝑓𝑢𝑙𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 = 𝑚𝑘𝑣2 ∙ 𝑐𝑣 ∙ (𝑡2 − 𝑡1) = (110 ∙ 1000

3600) ∙ 3,88 ∙ (36 − 33) = 356 𝑘𝑊

𝐸𝑡𝑜𝑡2 = 𝑄𝑓𝑢𝑙𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 ∙ h𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡2 = 356 ∙ 8208 = 2.919.312 𝑘𝑊h

Værdi ved nuværende varmepris

2.919.312

1000∙ 252 = 735.667 𝑘𝑟

Elventilatorer

Da der ikke opsamles data på hvor mange ventilatorer der kører i hvor lang tid, må

elforbruget anslås.

Ved ophold ved køletårnene observeres det at blæserne på køletårnet til system 1 starter i

grupper på 4. Ventilatorerne starter og stopper på køletårn 1. Det observeres både at

ingen ventilatorer, og 1 og 2 grupper af ventilatorer kører i dagtimerne.

Ventilatorerne kører konstant på køletårn 2 i dagtimerne, hvilket vurderes at hænge

sammen med den tilsmudsning der forekommer på undersiden.

Effektforbrug til ventilatorer køletårn 1

Da køletårn 1 er i drift 8640 timer om året anslås det ved at sammenholde med

temperaturudtræk fra SRO anlægget at der kører fire blæsere i 1600 timer, og yderligere

fire i 700 timer og de sidste fire kører i 260 timer

Årligt forbrug køletårn 1

𝐸 = 𝑃 ∙ 𝑡 = 4 ∙ 2,88 ∙ 1600𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 + 4 ∙ 2,88 ∙ 700𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 + 4 ∙ 2,88 ∙ 260𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 = 29491𝑘𝑊h

Driftsudgift ved intern elpris 415kr/MWh:

29491

1000∙ 415 = 12239𝑘𝑟.



Effektforbrug til ventilatorer køletårn 2

Da køletårn 2 er i drift 8208 timer om året anslås det ved at sammen holde med

temperaturudtræk fra SRO anlægget at der kører fire blæsere i 2200 timer, yderligere fire i

1800 timer, yderligere fire i 1200 og de sidste fire kører i 1000 timer

Årligt forbrug køletårn 2

𝐸 = 𝑃 ∙ 𝑡 = 4 ∙ 0,9 ∙ 2200𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 + 4 ∙ 0,9 ∙ 1800𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 + 4 ∙ 0,9 ∙ 1200𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 + 4 ∙ 0,9

∙ 1000𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 = 22320𝑘𝑊h


22320

1000∙ 415 = 9263𝑘𝑟.

Den højere driftsudgift på køletårn 1, kan forklares ved en større kapacitet ved højere

udetemperaturer, opnået ved kraftigere ventilatorer. Dette tårn er i stand til at holde

kølevandet nedkølet til den ønskede temperatur hele året, uafhængigt af

udetemperaturen, og vil derved være dyrere i drift. Der ses til gengæld ikke de samme

svingninger i turbinens smøreolietemperatur som i kølesystem 2 (Bilag 37).

Kølepumper

Kølesystem 1

Pumpekurve med kurve for løberdiameter indtegnet skaffet ved Grundfos (Bilag 11)

Der kører en pumpe ad gangen, skift mellem pumperne hver syvende dag.

Målt til 125 m3/h ved udløb af bygning. Aflæst differenstryk ved drift på begge pumper: 3

bar (Bilag 10)

Beregning af løftehøjde

𝐻𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡1 =Δ𝑝𝑡𝑜𝑡

𝜌𝑣𝑔33% ∙ 𝑔=

3,55 ∙ 105

(1022 ∙ 9,82)= 35,4 𝑚


𝜌𝑣𝑔33% ∙ 𝑔=

3,5 ∙ 105

(1022 ∙ 9,82)= 34,9 𝑚



Beregning af energiforbrug

Aflæst på motorens dataplade

-400V

-65 A

-𝑐𝑜𝑠φ 0,89

-Mærkeeffekt 37 kW

Dette giver en tilført effekt på:

𝑃1 = √3 ∙ 𝑈 ∙ 𝐼 ∙ 𝑐𝑜𝑠𝜑 = √3 ∙ 400 ∙ 65 ∙ 0,89 = 40079,7 𝑊 = 40,1 𝑘𝑊

Heraf kan motorens virkningsgrad beregnes:

𝜂𝑚 =𝑃2𝑃1

=37

40,1= 0,92

Aflæst effekt på pumpekurve ved driftspunkt (Bilag 11)

𝑃2𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 = 15 𝑘𝑊

Dette giver en belastningsgrad på:

15

37= 0,4054 ≈ 41 %

Ved så lav belastningsgrad kan motorens virkningsgrad ikke regnes for konstant og

vurderes derfor ud fra det typiske forløb for asynkronmotoren (Petersen, 2006)



Virkningsgraden ligger på 0,9 fra ca. 50% belastning af trekantforbundet motor. Der

aflæses en virkningsgrad på 0,84 ved 41% belastning.

Effektforbrug under drift beregnes på baggrund af dette, med en virkningsgrad 𝜂𝑚41% =

0,84 ved drift:

𝑃1𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 =𝑃2𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡

η𝑚41%=

15

0,84= 17,9 𝑘𝑊

Da der i 2015 kun er 5 dages planlagt driftsstop, hvor både linje 1 og 2 stoppes, og derved

også turbine 1, beregnes de årlige driftstimer:

h𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 = (365 − 5) ∙ 24 = 8640 h

Det årlige forbrug bliver da:

𝐸 = 𝑃 ∙ 𝑡 = 17,9 ∙ 8640 = 154.656 𝑘𝑊h


154.656

1000∙ 415 = 64182 𝑘𝑟.= 7,43 𝑘𝑟/h



Kølesystem 2

KSB pumpekurve forespurgt ved Grønbech (Bilag 12)

Der kører en pumpe ad gangen, skift mellem pumper er manuelt, ingen data på hvor

meget de hver især har kørt.

Målt til 110 m3/h ved udløb af bygning, og differenstryk på pumpe 1: 2,4 bar, pumpe 2: 2

bar. (Bilag 8 og 10)

Beregning af løftehøjde ud fra aflæst differenstryk


𝜌𝑣𝑔33% ∙ 𝑔=

2 ∙ 105

(1022 ∙ 9,82)= 19,9 𝑚


𝜌𝑣𝑔33% ∙ 𝑔=

2,4 ∙ 105

(1022 ∙ 9,82)= 23,9 𝑚

Da løberdiameteren ikke kendes, og flowmålingen ikke stemmer overens med pumpens

mærkeplade, udføres test af løftehøjde, for at fastslå hvilken kurve i dokumentationen der

skal følges.

Aflæst differenstryk ved pumpetest med lukket ventil 3,9 bar (Bilag 10)

𝐻𝑡𝑒𝑠𝑡 =Δ𝑝

𝜌 ∙ 𝑔=

3,9 ∙ 105

1022 ∙ 9.82= 38,9 𝑚

Dette driftspunkt (0;38,6), samt det opgivne driftspunkt på mærkepladen (140;30) passer til

en løberdiameter på 318 mm, som resten af beregningerne baseres på. Det aflæste

differenstryk passer ikke med driftspunktet på pumpekurven, der er ikke fundet forklaring

på dette endnu.

Beregning af energiforbrug

Aflæst på motorens dataplade

-400V

-28,5 A

-𝑐𝑜𝑠φ 0,84

-Mærkeeffekt 15 kW



Dette giver en tilført effekt på:

𝑃1 = √3 ∙ 𝑈 ∙ 𝐼 ∙ 𝑐𝑜𝑠𝜑 = √3 ∙ 400 ∙ 28,5 ∙ 0,84 = 16586 𝑊 = 16,6 𝑘𝑊

Heraf kan motorens virkningsgrad beregnes:

𝜂𝑚 =𝑃2𝑃1

=15

16,6= 0,9

Aflæst effekt på pumpekurve ved driftspunkt (Bilag 12)

𝑃2𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 = 13 𝑘𝑊

Dette giver en belastningsgrad på:

13

15= 0,8666 ≈ 87 %

Virkningsgraden antages at være konstant ned til denne last og heraf beregnes

effektforbrug under drift:


η𝑚=13

0,9= 14,4 𝑘𝑊

Da der i 2015 er 23 dages planlagt driftsstop, hvor linje 4 stoppes, og derved også turbine

2, beregnes de årlige driftstimer:

h𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 = (365 − 23) ∙ 24 = 8208 h

Det årlige forbrug bliver da:

𝐸 = 𝑃 ∙ 𝑡 = 14,4 ∙ 8208 = 118.195 𝑘𝑊h


118.195

1000∙ 415 = 49.051 𝑘𝑟.= 5,98 𝑘𝑟/h



Observationer ved beregninger

De samlede beregninger af udgifter Figur 23, viser at udgifterne til kølesystem 1 er højere,

både til pumpe og ventilatorer.

Figur 23 Udgifter på eksisterende system (Forfatters arkiv, 2015)

Dette skyldes at flowet er højere i kølesystem 1, at pumperne har et højere forbrug

Derudover har ventilatorerne et højere forbrug, og formår derved at holde

kølevandstemperaturen stabil. Den beregnede besparelse i forhold til pumperne i system 2

er på kr. 15.131 Figur 24

Figur 24 Driftsforskel på pumperne (Forfatters arkiv, 2015)

Hvis nye pumper skal tilbagebetales over 5 år, og lånet skal forrentes med 10%, aflæses

annuitets-diskonteringsfaktor I tabel 4: 3,7908 (Bang, Sørensen og Waarst, 2013), og der

kan beregnes investeringsmulighed Figur 25

Figur 25 Investeringsmulighed (forfatter, 2015)



Det vurderes investeringsmuligheden er for lille til indkøb af to nye pumper, dette skyldes

til dels at indkøbsprisen på el er så lav, men den bør selvfølgelig overvejes, og der kan

laves en beregning på udgiften til effektforbrug på en helt ny pumpe.

Problemstillinger ved målinger og beregninger

Beregning af differenstemperatur i kølesystem 2 baseres delvis på målinger med

lasertemperaturmåler.

Differenstryk over KSB pumper i kølesystem 2 svarer ikke til driftspunkt på

pumpekurve.

Flowmålinger er lavet én gang, og kan kun valideres ved sammenligning med

pumpekurve.

Muligheder for udnyttelse af spildvarmen

Ved gennemgang af anlægget, lokaliseres flere områder hvor temperaturerne vurderes at

kunne bruges til køling, som alternativ til køletårnene.

Køling med fjernvarme returvand før eller efter røggaskondensering.

Varmeveksler til rumopvarmning i administrationen

Varmeveksler i indsugningen til luftforvarmning før kedlerne (LUFO)

Varmepumpe til at hæve temperaturen og lave fjernvarmevand eller iblande i

fjernvarmefremløb.

Fordele og ulemper ved de forskellige muligheder

Køling med returvand Da temperaturen det meste af året ligger mellem 42 og 44 grader på returvandet (Bilag

42), vil det en del af året kunne lade sig gøre at køle smøreolien fra turbinen ned, da den

bør ligge på 50 grader. Dog vil det kræve en opsplitning af kølesystemerne i to dele, en del

som kræver nedkøling til 50 grader og en del som kræver nedkøling til 35 grader.

Derudover ligger temperaturen på returvandet over 50 grader i 15 uger og tæt på 50

grader i yderligere 6 uger, hvor det heller ikke vil være muligt at køle vandet tilstrækkeligt.

(Bilag 42) Begge køletårne vil derfor skulle køre videre for at køle lavtemperaturdelen,

samt smøreoliedelen i 21 uger om året, og dette vil give en besparelse på ventilatorerne.



Det vil være en mulighed at installere en varmepumpe og på den måde køle hele

systemet, men så opstår en anden ulempe, ved at hæve temperaturen i returvandet

sjæles effekt fra enten røggaskondenseringen (mindre differenstemperatur over veksleren

til røggaskondensering), hvis den installeres før denne, eller turbinerne (højere temperatur

på fjernvarmevekslere giver højere tryk, dette giver mindre elproduktion) hvis den

installeres efter.

Der er desuden planer om, at etablere røggaskondensering på Linje 4 (Aarhus, 2015),

som vil yde ca. 5,5 MW, hvilket også vil påvirke temperaturen på returvandet, og derved

elproduktionen i negativ retning.

Rumopvarmning i administrationen

Varmeforbruget i administrationen er på 215 kW (SRO, n.d.) og ikke stort nok til at nedkøle

vandet, så køletårnene vil skulle køre videre, for at sikre resten af nedkølingen.

LUFO

Luftindtaget sidder langt væk rent fysisk, der skal trækkes meget lange kølerør og

investeres i store tørkølere. Der kan opstå samme problemer som på køletårnene med

tilsmudsning af lamellerne.

Varmepumpe til at hæve temperaturen og lave fjernvarmevand eller iblande i

fjernvarmefremløb.

Ulemperne med opvarmning af returvandet inden røggaskondenseringen og turbinerne,

kan undgås ved at lave bypass inden, så vandet kan blandes direkte i fremløb. Det vil dog

kræve et 2-trins anlæg at hæve temperaturen til mellem 105 og 125 grader som

Forbrændingen leverer, og det er en stor investering. Derfor overvejes et 1-trins anlæg og

iblanding ved en lavere temperatur. Forbrændingen ligger en stor del af året med en høj

fremløbstemperatur i forhold til det ønskede setpunkt (Bilag 43 og 32). I det eksisterende

fjernvarmesystem blandes returvand i fremløbet i en blandesløjfe ved Randersvej, når

fremløbstemperaturen fra Forbrændingen ligger for højt i forhold til Studstrupværket

(SSV). Ved iblanding af koldere vand ved Forbrændingen kan fremløbstemperaturen

sænkes, hvilket vil være en fordel det meste af året. Kølevandstemperaturen fra

varmepumpen vil kunne holdes stabilt på 30 grader.



En varmepumpe er stadig en dyr investering, men giver fordele ud over de driftsmæssige

på temperaturen. Der vil være en besparelse på ventilatorerne, og varmeeffekten udnyttes

til fjernvarme, der vil ikke være de samme problemer med tilsmudsning af køletårne fra

byggeri og halmtransport, og fluktuerende smøreolietemperatur på turbine 2.

Ulemperne vil være at der stjæles pumpeflow fra fjernvarmepumpen, hvilket betyder der

skal kobles om til køletårne ved stort varmeforbrug i nettet (Bilag 20). Der skal cirkuleres

vand i køletårnene når temperaturen kommer under deres frostsikring, og der kræves en

regulering af flowet af returvand til varmepumpen, fordi temperaturen på returvandet ikke

er stabil.

Det vil også kræve et system med to varmepumper, så kølesystemerne kan køre videre

hver for sig ved revisioner, og fordi der pågår undersøgelser om turbine 1 står til

reparation, udskiftning eller havari.

Valg af kølemåde

Med hensyntagen til punkterne listet op i afsnittet ”Problemstillinger i kølesystemerne”,

arbejdes der videre med løsningen med en varmepumpe, da det vurderes at give de fleste

fordele i forhold til driften af anlægget.

En stabil kølevandstemperatur vil være gavnlig for den høje smøreolietemperatur

på turbine 1 og den fluktuerende smøreolietemperatur på turbine 2.

Problemet med manglende kapacitet på køletårn 2 og den høje belastning på

blæserne løses.

Køletårnene kommer til at køre ved samme stabile driftstemperatur.

Yderligere fordele

Temperaturen på fremløbsvandet sænkes, så der sker en besparelse på udgiften til

iblanding af returvand i fremløbsvandet ved Randersvej.

Den samlede fjernvarmeproduktion øges



Ledelses- og vedligeholdelsessystemer

På baggrund af ”Problemstillinger i kølesystemer”, hvor det viser sig at et køletårn er

skiftet som følge af forkert rengøring, og det nye er forbundet forkert, undersøges de

nuværende procedurer for vedligehold og instruktioner.

Inden der vælges løsning, undersøges også hvilke krav der er fra virksomheden til

nyinvesteringer, og hvordan vedligehold og instruktioner kan implementeres på et nyt

anlæg.

I praksis overlapper ledelsessystemet MEA både vedligeholdelsessystemet Sertica, og det

gamle L-drev hvor der ligger instruktioner.

For at fastslå hvordan et nyt projekt vurderes, og hvordan medarbejderne får eller finder

instruktioner i deres normale arbejde, eller hvis de skal udføre noget nyt, er virkemåden af

L-drevet, Sertica og MEA undersøgt.

Der er også gennemført interview med flere medarbejdere inden for hver af faggrupperne

dagfolk og driftsoperatører, som står for det meste vedligehold på anlægget til daglig.

L-drev

L-drevet er opbygget som almindelig mappestruktur, så der vælges driftslinje, her vælges

AVA for AffaldVarme, AC for AffaldsCenter og så forbrændingsanlægget. Herunder kan så

vælges Logihold, som var forløberen for vedligeholdelsessystemet Sertica. Herefter

vælges navnet på leverandøren, af den komponent der er interessant, og ledes igennem

den dokumentation der ligger her. Under leverandørnavn ligger al dokumentation

sammen, både opbygning, tekniske specifikationer, tegninger og driftsinstruktioner.

L-drevet er omfattende, og der er rigtig mange mapper med dokumentation og

instruktioner.

Sertica

Ved søgning

Sertica er opbygget efter KKS nøglen på anlægget, og meget intuitivt at bruge. Alle

komponenter står både med navn og KKS nummer. Der vælges blot hvilken Linje der er

interessant; 1, 2, 4 for Linje eller 0 for fællesanlæg. De fleste komponenter er opmærket

med KKS nummer se Figur 26, ellers sidder der et i nærheden til at lede på vej.



Figur 26 Eksempel på KKS nummer (Forfatterens arkiv, 2015)

Under KKS nummeret ligger al leverandørens dokumentation på den søgte komponent,

samt hvilke job der skal laves.

Tidsstyret

Alle tidsstyrede opgaver lægges i Sertica. De job som lægges ind, kan komme frem hos

udvalgte medarbejdere med adgang til Sertica. Det er muligt at vedhæfte dokumentation

og tilføje instruktioner til et job.

MEA

Grundlag

I MEA grundlaget står at MEA skal integreres i den daglige drift og planlægning, og tage

hensyn til MEA forhold i alle beslutninger og handlinger. Der skal tages størst mulig MEA

hensyn ved nyinvesteringer, have en god intern kommunikation, og opretholde et

brugervenligt MEA system (Aarhus, n.d.b.).

Nedenstående Figur 27 viser procesmodellen for Miljø- Energi og Arbejdsmiljøledelse

(MEA) i AffaldVarme Aarhus.



Figur 27 MEA procesmodel (D4Infonet, n.d.))

Kilde: (D4InfoNet, n.d. )

MEA-mål for AffaldVarme Aarhus 2015 (Aarhus, n.d.a.):

Hver Linje skal have et målbart miljø og energimål, og indsatsen skal leve op til

DS/EN ISO 14001 (miljø)

DS/EN ISO 50001 (energi)

DS/OHSAS 18001 (arbejdsmiljø)



Målet for AffaldsCenter Forbrændingen ses på Figur 28

Figur 28 MEA mål for Forbrændingen (D4Infonet, n.d.)

Vurdering af projekt

I virksomhedsplanen 2015 for AffaldVarme, beskrives i visionen for Forbrændingen, at

deres mål er, ved effektiv drift, fuld udnyttelse af kapaciteten og optimering, at være blandt

de tre bedste i landet i år 2017 til at behandle affald, målt i omkostninger pr. ton (Aarhus,

2015–)

MEA systemet kan bruges til at iværksætte løbende forbedringer for at nå dette mål.

Under MEA støtteprocesser ligger "3.8 Projekter og udvikling" hvori der er en driftsproces

for hvordan fastlæggelse og opfyldelse af MEA krav i forbindelse med udviklingsprojekter

sikres (D4InfoNet, n.d.). Den dækker

Nye produkter, forretningsområder og processer

Større projekter og forandringer generelt, herunder fysiske anlæg, organisation m.v..

Den kræver at projekter og udvikling generelt udføres, så det medfører færrest mulige

MEA-påvirkninger. Proceduren omfatter MEA overvejelser ved planlægning, specificering

af krav og mål, opfyldelse heraf under projektet og opfølgning på at det faktisk sker. For



større projekter udfyldes en MEA kravlog med dokumentation, aktiviteter, tidsrammer og

ansvar. Der udpeges en projektansvarlig som med støtte fra MEA-koordinatoren

specificerer MEA krav, og følger op på kravene under projektet med henblik på at de

opfyldes i praksis.

Ved projekter udfyldes "MEA kravlog" 3.8.1

Dette dokument findes under "3.8 Projekter og udvikling" i MEA systemet.

"MEA kravlog" 3.8.1 Figur 29

Ved hjælp af dette dokument laves en vurdering af energiforbrug, kemikalietyper,

affaldstyper, støj, fysisk arbejdsmiljø, udstyrsbrug og risikovurdering inden gennemførelse

af et projekt.

Figur 29 MEA kravlog (D4Infonet, n.d.)

Den nærmeste overordnede vurderer herefter om der er tale om et udviklingsprojekt eller

en forbedring, om der er grundlag for at fortsætte, stoppe eller vurdere yderligere i

ledergruppen, og giver besked til den der kom med forslaget.



Projektet behandles efter flowdiagram Figur 30

Figur 30 Flowdiagram (D4Infonet, n.d.)



Instruktioner

Forsiden af MEA

Der skal selv søges informationer i MEA systemet, det er ikke tidsstyret.

MEA er umiddelbart nemt at overskue. På forsiden vælges faggruppe, Figur 31

Figur 31 MEA system forside (D4Infonet, n.d.)



På næste side kan vælges blandt andet "Projekter og udvikling", herunder findes "kravlog"

som er omtalt tidligere, eller "Vores instruktioner" Figur 32.

Figur 32 Instruktioner og projekter (D4Infonet, n.d.)



Instruktioner

Der vælges "Vores instruktioner" Figur 33.

Figur 33 MEA genvej til instruktioner (D4Infonet, n.d.)



Umiddelbart virker MEA brugervenligt, men ud over enkelte instruktioner, som er

beskrevet i rigtige MEA dokumenter, ligger mange instruktioner under "Øvrige

instruktioner" som bare er et link til L-drevet, som er beskrevet tidligere se Figur 34.

Figur 34 Link til L-drev (D4Infonet, n.d.)

L-drevet er det gamle system, som MEA er lagt hen over, for at forsøge at gøre det mere

brugervenligt.

Observationer i ledelses- og vedligeholdelsessystemer

L-drev

Uigennemskueligt og nemt at fare vild i. Mappestrukturen virker til at være vokset gennem

årene, og opbygningen skal kendes godt for at det er brugbart. Det kræver kendskab til

leverandørerne af de forskellige komponenter, og hele løsninger installeret af én

leverandør, og som nystartet er det svært at bruge, uden forudgående kendskab til

systemerne på Forbrændingen.



Sertica

Overskueligt, intuitivt system.

I modsætning til de andre systemer, kan Sertica bruges til at give medarbejdere

instruktioner automatisk, sammen med det job der skal udføres. Bruges til at planlægge og

videregive tidsstyret vedligehold, og til søgning på dokumenter efter navn og KKS

nummer. Alle tidsbestemte jobs og al dokumentation ligger her. Det er muligt at tilføje

instruktioner, men det kræver at dokumentationen gennemgås, af en kvalificeret

medarbejder, og der opbygges en praktisk brugbar instruktion (Bilag 31) Dette er ikke gjort

og kræver store ressourcer at opbygge, for ikke at blive halvgjort.

MEA

MEA systemet har en logisk grundtanke om at dele alt op i faggrupper, så der kun skal

ledes i det som er relevant for den enkelte medarbejder. Det er umiddelbart simpelt at

bruge og finde rundt i, som det er målet beskrevet tidligere i Mea grundlaget. Der er dog

flere ting der ikke fungerer efter hensigten.

Det er ikke alle medarbejdere som er opmærksomme på at der ligger instruktioner derinde

(Bilag 33) Det er ikke gennemført og der er en generel mangel på instruktioner i systemet,

og irritation over at det bare linker til det gamle drev (Bilag 33)

Systemet kan bruges til at vurdere projekter i forhold til miljø og energi, og kan bruges til at

vurdere hvilken teknologi der bedst opfylder AffaldVarmes krav ved nyinvesteringer.

Samlet

L-drevet er besværligt at finde instruktioner. MEA systemet er indført som et ekstra lag

over det gamle L-drev, og da det ikke er gennemført, er der ikke stor brug af det rent

praktisk. Mulighederne i Sertica udnyttes ikke.

Problemstillinger ved ledelses- og vedligeholdelsessystemerne

L-drevet besværligt at finde dokumentation og instruktioner i.

L-drevet kræver kendskab til leverandører af komponenter og løsninger.

MEA virker i nogen sammenhænge blot som et ekstra lag over L-drevet

Sertica udnyttes ikke optimalt



Løsningsforslag

Valg af teknologi

På baggrund af MEA kravene til miljø og energiforbrug, vælges en varmepumpe med

ammoniak som kølemiddel.

Ammoniak har en række fordele, som er blevet bevist igennem mange årtiers anvendelse

af ammoniakkøleanlæg, og det er særligt egnet til industrielle formål. (Danfoss, n.d.).

Ammoniak er et effektivt kølemiddel. Med fokus på energiforbruget er

ammoniakkøleanlæg et bæredygtigt valg, da et oversvømmet ammoniaksystem

typisk er 15-20 % mere effektiv end et tilsvarende DX R404A.

Ammoniak er miljøvenligt. Det er et naturligt kølemiddel, og har både et GWP (Global

Warming Potential) og et ODP (Ozone Depletion Potential) på nul.

Det kræver mindre rørdiameter end de fleste kemiske kølemidler.

God varmeoverførsel, kræver udstyr med mindre køleflade, mindre størrelse giver

lavere etableringsomkostninger. Den termodynamiske effektivitet, giver også lavere

driftsmæssige omkostninger.

Lavere pris på ammoniak end HFC. Desuden begrænses tab af kølemiddel ved

lækage, da sikkerhedsforanstaltninger gør, at det hurtigt opdages.

Der er dog en enkelt ulempe

Ammoniak er giftigt og brændbart ved visse koncentrationer. Det kræver forsigtighed

ved håndtering, og sikkerhedsforanstaltninger.



Fjernvarmeproduktion normal drift

Se Figur 35. Ved normal drift er returvandet mellem 42 og 44 grader og opvarmes ca. 8

grader i røggaskondenseringen (RGK). Der produceres fjernvarme i lavtryksveksleren (LT)

og højtryksveksleren (HT), og flowet fra disse blandes i fremløbet. Temperaturen i

fremløbet svinger efter flow i fjernvarmepumpen og belastning på anlægget, mellem 105

og 125 grader. Der er indikation og overvågning af flow i fjernvarmepumpe, temperatur i

fremløbsvand og ønsket setpunkt fra VarmeTransmissionsafdelingen (VTA), de gule pile

på Figur 35.

Figur 35 Oversigtsbillede i SRO anlæg over fjernvarmeproduktion (Forfatterens arkiv, 2015)



Fjernvarmepumpe

Mærkeplade pumpe Figur 36

Type VM 258

Q= 13333 l/m

H=68

Rpm=1900

Figur 36 Mærkeplade fjernvarmepumpe (Forfatterens arkiv, 2015)

Dette giver et flow på

13333

1000∙ 60 = 800 𝑚3/h

Og et driftspunkt på (800;68)

ABS pumpekurve skaffet internt i AffaldVarme (Bilag 13)

Pumpedokumentationen viser dog et driftspunkt på (1100;62) ved 1900 rpm som stemmer

bedre overens med udtræk af pumpeflowet fra SRO anlægget (Bilag 44), og dette bruges

derfor ved beregning (Bilag 13)

Særlige forhold

I forbindelse med løsningen med varmepumpen er der to ting der skal tages særligt

hensyn til. Det ene er hvor stort flow der er til rådighed fra fjernvarmepumpen, og det

andet er minimumstemperaturen på fremløbsvandet.



Flow

Anlægget opbygges så flowet gennem varmepumpen lånes fra fjernvarmepumpen på

fremløbssiden, som ikke er fuldt belastet ret mange dage om året.

For ikke at komme over den maksimale kapacitet på fjernvarmepumpen, laves en

vurdering af hvor stor en del af året, der er kapacitet til rådighed, og hvor stor

overkapaciteten er. Flowet ligger fra minimum 720 til maksimum 1000 m3/h når kedlerne er

i normal drift (Bilag 44)

Overblik fra SRO udtræk:

Normalt svingende ml. 780-920 m3/h

Spidser på få minutter ml. 720-920 m3/h få min i døgnet

Spidsbelastning få min 1-2 gange/md. ml. 1000-1020 m3/h (sidst sammenhængende 21/2

ca. 1 time samlet)

Der er brug for hele flowet når det er meget varmt, og der stadig ønskes at brænde den

normerede mængde affald, her vil også være ønske fra forbrændingen om at sætte

fremløbstemperaturen op til 125 grader.

Der er også brug for hele flowet gennem vekslerne når der er opstart af turbiner, da al

varmen i den situation bortledes gennem bypass veksleren.

I disse situationer vil det være nødvendigt at udkoble varmepumpen, og cirkulere

kølevandet i de udendørs køletårne.



Der laves en flowberegning i Excel (Bilag 24), som viser de acceptable værdier Figur 37.

Figur 37 Eksempel på beregning af mulige flow (Forfatterens arkiv, 2015)

Ønsket setpunkt

Eksempel fra SRO (Bilag 43)

28/12-1/1 SP: 110 grader

2/1-4/1 SP: 125 grader

4/1-18/1: SP: 110 grader

19/1-7/2: SP: 115 grader

8/2-11/2: SP: 110 grader

11/2-10/4: SP: 105 grader

Det tilstræbes at overholde ønsket setpunkt fra VTA, der ligger mellem 105 og 125 grader

på fremløb, med overvægt på 105 grader. Det er få dage om året der er ønske om højere

temperatur.

Som beskrevet i (Bilag 20,21,22 og 32), er Forbrændingen forpligtet til at levere varme ved

den temperatur, og i den mængde som VTA ønsker. Ved stort varmebehov kan turbinerne

køres ned på teknisk minimum, og Forbrændingen bliver da kompenseret for den ekstra

udgift, der er ved at købe el til drift af anlægget. VarmeTransmissionen ønsker en lav



fremløbstemperatur på ca. 100 grader (Bilag 32) så Studstrupværket kan producere så

meget el som muligt (Bilag 20) Dette resulterer i ønske om en lav fremløbstemperatur fra

Forbrændingen, da der ved en forskel på 5-7 grader, afhængig af sluttemperaturen i

nettet, blandes returvand i fremløbet, i en blandesløjfe ved Randersvej, og dette er en

ekstra udgift (Bilag 32) Denne temperatur er dog et retningsgivende ønske fra VTA, hvor

der er forståelse for kompleksiteten i anlægget, og Forbrændingen må hæve temperaturen

hvis det er nødvendigt, hvilket ofte er tilfældet (Bilag 43). Ved varme perioder og høj

belastning på anlægget, må temperaturen komme op på 125 grader. Det er vigtigt for

Forbrændingen at køre med så høj belastning som muligt, og så kommer den ønskede

lave fremløbstemperatur som anden prioritet (Bilag 20). Det vil næsten hele året være en

fordel at blande koldere vand i fremløbet, for at sænke temperaturen ned mod det

ønskede setpunkt, og derved levere mere varmeeffekt ud i nettet.

For ikke at komme under minimumstemperaturen på fremløbsvandet (Bilag 21 og 32),

laves en beregning af hvor høj en temperatur vandet til iblanding skal have, for at

varmepumperne kan være i drift det meste af året.

Blandingstemperatur

Som følge af kravet om minimustemperatur, laves en massebalance over

blandingspunktet, for at kunne beregne fremløbstemperaturen. Herunder er vist beregning

af blandingstemperaturen i Figur 38.

Figur 38 Beregning af blandingstemperatur (Forfatters arkiv, 2015)



Herunder er givet et eksempel, som svarer til data fra oversigtstegningen over

fjernvarmeproduktionen i SRO anlægget.

𝑄𝑣𝑒𝑘 = 𝑚𝑣𝑒𝑘 ∙ 𝑐𝑣 ∙ 𝑡𝑣𝑒𝑘 =794 ∙ 1000

3600∙ 4,18 ∙ 111,5 = 102794 𝑘𝑊

𝑄𝑣𝑝 = 𝑚𝑣𝑝 ∙ 𝑐𝑣 ∙ 𝑡𝑣𝑝 =47,2 ∙ 1000

3600∙ 4,18 ∙ 65 = 3562 𝑘𝑊

𝑄𝐹𝑉 = 𝑚𝑣𝑒𝑘 +𝑚𝑣𝑝 ∙ 𝑐𝑣 ⇔ 𝑡𝐹𝑉 =𝑄𝐹𝑉

(𝑚𝑣𝑒𝑘 +𝑚𝑣𝑝) ∙ 𝑐𝑣=

𝑄𝑣𝑒𝑘 + 𝑄𝑣𝑝

(𝑚𝑣𝑒𝑘 +𝑚𝑣𝑝) ∙ 𝑐𝑣=

102794 + 3562

(221 + 13) ∙ 4,18

= 108,7

Herunder eksempel fra Excelark (Bilag 23), som kan beregne temperaturen ved forskellige

flow og temperaturer Figur 39.

Figur 39 Eksempel på temperatur og flowberegning (Forfatterens arkiv, 2015)

Det vil især være fremløbet fra vekslerne, der varierer i flow og temperatur, og denne

beregning vil være nødvendig til overvågning og styring af anlægget.



Forslag til opbygning af anlæg

Oversigtstegninger

Figur 40 Oversigtstegning af fjernvarmesystem med varmepumper (Forfatterens arkiv, 2015)



Figur 41 Oversigtstegning rørføring og ventiler (Forfatters arkiv, 2015)

Overvågning

Der skal etableres overvågning af flow og temperatur via flow- og temperaturtransmittere

inden sammenblanding af vand fra vekslere og varmepumper som skitseret på Figur 40 og

Figur 41

Der skal i styringen laves en beregning som i Figur 37, som begynder omskift til

køletårnsdrift, når flowet på fjernvarmepumpen når op på 1050 m3/h. På den måde undgås

en overskridelse af fjernvarmepumpens kapacitet på 1100 m3/h.

Denne styring kan vælge at koble system 1 over på køletårnet først, da dette er nyt og har

en bedre køleeffekt, system 2 kan kobles over ved 1055 m3/h hvis flowet på varmepumpen

bliver ved med at stige, (Bilag 24)

Beregningen af blandingstemperatur ved forskellige flow og temperaturer fra vekslerne

som vist på Figur 39, skal lægges ind i styringen, sammen med ønsket setpunkt fra VTA,

og sørge for omkobling til køletårnsdrift i tilfælde af for lav temperatur.



Der skal oprettes punkter i SRO anlægget til manuel kontrol af kølesystem, da det er

nødvendigt at bruge køletårnsdrift ved opstart af turbiner, hvor der er brug for stort flow

over bypass vekslerne, samt når der er ekstraordinært stort varmebehov. Dette kan være

ved udfald af Studstrupværket, hvor det er en fordel at levere varme ved så høj temperatur

og så højt flow som muligt, for at sikre forsyningen bedst muligt uden brug af oliekedler.

Der skal oprettes overvågning af udetemperatur, så der kan cirkuleres en delmængde

gennem køletårnene, de døgn temperaturen falder under de -10 grader det nuværende

system er frostsikret til.

Tilbud på varmepumpe

Der tages tilbud hjem på varmepumpe fra to leverandører, og det mest gennemarbejdede

kommer fra Johnson Controls (Johnson), det andet tilbud har flere mangler, og bliver kun

brugt i mindre omfang til sammenligning af priser.

Indhold i tilbud (Bilag 25)

1. Budgetpris 2 stk. varmepumper, ammoniak som kølemiddel

2. Kalkulation for ydelser

3. Brochure

4. Målskitse

5. AT vejledning B4.4 for køleanlæg og varmepumper

6. Prissætning på sikkerhedsudstyr, da der skal indrettes maskinrum fordi den samlede

mængde ammoniak er over 25 kg.

7. Tilbud på vedligehold

Sælger hos Johnson oplyser at levetiden for maskiner er lang, hvis de vedligeholdes

korrekt. De har lignende anlæg som er over 40-50 år gamle i drift i dag.

Lovgivning

Jf. At-vejledning B.4.4 (AT, n.d.) skal anlægget henføres til en kontrolklasse, som angiver

hvilke eftersyn, prøver og undersøgelser anlægget skal gennemgå. Denne kontrolklasse

bestemmes ud fra den kategori leverandøren klassificerer anlægget i.



Kategorien på anlægget kendes ikke ud fra den medfølgende dokumentation, men det

vurderes ud fra servicetilbuddet fra Johnson, at alle lovpligtige prøver og eftersyn er

indeholdt i prisen på det årlige og 2. årlige eftersyn.

Da det er kutyme på Forbrændingen at lade eksterne udføre lovpligtige eftersyn (Bilag 31)

vurderes det ikke at der umiddelbart skal gøres mere i denne sammenhæng.

Jf. At-vejledning B.4.4 (AT, n.d.) er Ammoniak et kølemiddel i klasse1. Dette betyder at der

skal udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning. Derudover skal leveres en

leverandørbrugsanvisning med anlægget og et sikkerhedsdatablad fra leverandøren af

kølemidlet.

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal bl.a. indeholde oplysninger om:

– Hvordan virksomheden vil forholde sig ved udslip eller spild af kølemiddel

– Hvor der er udstyr til førstehjælp, fx øjenskylleflaske, hvis der er krav om, at det skal

være på arbejdspladsen

– Hvor der findes personlige værnemidler (personligt udstyr til beskyttelse, fx

åndedrætsværn), hvis der er krav om, at de skal være på arbejdspladsen.

Jf. At-vejledning B.4.4 (AT, n.d.) skal anlæg med fyldning over 25 kg. stå i separate

maskinrum, som ikke må have faste arbejdspladser og ikke indeholde tekniske

installationer som ikke er nødvendige for anlægget. Der må kun udføres arbejde i

maskinrummet, som er nødvendige for driften af anlægget. Maskinrummet skal udføres

efter reglerne i afsnit 4.1. og ventilationen skal udføres efter afsnit 4.2.

Gasalarm skal udføres efter afsnit 4.3, Årligt eftersyn og periodiske undersøgelser efter

afsnit 5.1 og 5.2. disse tre krav er inkluderet i prisen på anlægget fra Johnson.

Dette gør at der skal findes et egnet sted til placering, og bygges et maskinrum til

varmepumperne, og etableres udsugning.



Beregninger nyt kølesystem

Effektforbrug

Varmepumpe

Opgivet elforbrug ved 454,3 kW kuldeydelse: 92,6 kW (Bilag 26) Denne ydelse ligger for

højt for begge systemer, og vil give et billede af for højt elforbrug og for høj

varmeproduktion. Dog arbejdes der på at øge ydelsen med 4% på Linje 4 (Aarhus, 2015)

og det vil øge kølebehovet.

Baseret på de beregnede driftstimer.

Elforbrug varmepumpe 1

𝐸𝑣𝑝1 = 92,6 ∙ 8640 = 800.064 𝑘𝑊h

Elforbrug varmepumpe 2

𝐸𝑣𝑝2 = 92,6 ∙ 8208 = 760.061 𝑘𝑊h

Totalt elforbrug

𝐸𝑡𝑜𝑡 = 800.064 + 760.061 = 1.560.125 𝑘𝑊h

Elpris varmepumper totalt u elafgift

𝐸𝑡𝑜𝑡 =800.064 + 760061

1000∙ 415 = 647.452 𝑘𝑟

Elpris varmepumper totalt m elafgift

𝐸𝑡𝑜𝑡 =800.064 + 760061

1000∙ 795 = 1.240.299 𝑘𝑟

Flow er opgivet til 23,6 m3/h

Returvandstemperatur er sat til 45 grader

Temperaturen på vand til iblanding i fjernvarmefremløbsvand er sat til 65 grader (Bilag 26)

Tilført varmeeffekt til fjernvarmesystemet pr. varmepumpe

𝑄𝑡𝑖𝑙𝑓ø𝑟𝑡 = 𝑚𝑣𝑝 ∙ 𝑐𝑣 ∙ (𝑡𝑣𝑝 − 𝑡𝑟𝑒𝑡𝑢𝑟𝑣𝑎𝑛𝑑) =23,6 ∙ 1000

3600∙ 4,18 ∙ (65 − 45) = 548 𝑘𝑊 = 0,548 𝑀𝑊



Tilført varmeeffekt om året:

𝐸𝑣𝑝1 = 𝑄𝑡𝑖𝑙𝑓ø𝑟𝑡 ∙ h = 548 ∙ 8640 = 4.735.104 𝑘𝑊h

𝐸𝑣𝑝2 = 𝑄𝑡𝑖𝑙𝑓ø𝑟𝑡 ∙ h = 548 ∙ 8208 = 4.498.348 𝑘𝑊h

𝐸𝑣𝑝𝑡𝑜𝑡 = 4.735.104 + 4.498.348 = 9.233.453 𝑘𝑊h

Andel af den samlede årlige varmeproduktion på 587.879 MWh

9233

587879∙ 100 = 1,6 %

Fjernvarmepumpe

Som tidligere beskrevet ligger driftspunktet ved maksimale omdrejninger på (1100;62)

hvilket svarer til en P2 på 210 kW (Bilag 13)

Ved brug af et kendt omdrejningstal på 1490 kan et nyt flow beregnes og det ses at det

passer overens med de indtegnede anlægskarakteristikker.

𝑄𝐵 = 𝑄𝐴 ∙ (𝑛𝐵𝑛𝐴) = 1100 ∙ (

1490

1900) = 863 𝑚

3/h

Ved hjælp af affinitetsparablerne kan samhørende værdier beregnes for flow og rpm.

𝑄𝐵 = 𝑄𝐴 ∙ (𝑛𝐵𝑛𝐴) = 1100 ∙ (

𝑛𝐵1900

) → 𝑠𝑜𝑙𝑣𝑒 𝑛𝐵

Q 800 850 900 950 1000 1050 1100

rpm 1382 1468 1555 1641 1727 1814 1900

Heraf kan beregnes samhørende værdier for effektforbrug P2

𝑃𝐵 = 𝑃𝐴 ∙ (𝑛𝐵𝑛𝐴)3

= 210 ∙ (𝑛𝐵1900

)3

rpm 1382 1468 1555 1641 1727 1814 1900

P2 80,8 96,9 115,1 135,3 157,7 182,8 210



Grundet begrænset adgang til fjernevarmerummet er det ikke er muligt at finde

tilstrækkelig information om motorerne til FV pumperne, og den optagne effekt kan ikke

beregnes, men forsøges anslået.

Motoren er forsynet med frekvensomformer, typen kunne ikke fastslås, så virkningsgraden

antages at ligge på 95%, da motoren konstant kører med en høj belastningsgrad (Jensen,

Lilleholt, Hvenegaard og Andersen, 2005)

Der anslås en virkningsgrad på motoren på 0,9

Heraf beregnes effektforbrug under drift:


η𝑚 ∙ 𝜂𝑓𝑜=

210

0,9 ∙ 0,95= 245,6 𝑘𝑊

De samhørende værdier bliver da:

P2 80,8 96,9 115,1 135,3 157,7 182,8 210

P1 94,5 113,3 134,6 158,2 184,4 213 245,6

Dette kan bruges til at anslå merforbruget i ABS pumperne i fjernvarmefremløbsvandet

ved et øget flow gennem varmepumper.

Q 800 850 900 950 1000 1050 1100

P1 94,5 113,3 134,6 158,2 184,4 213 245,6

Merforbruget stiger fra 21,3- 32,6 kW for hver 50 m3/h

Der laves et gennemsnit for merforbrug ved 50 m3/h og 100 m3/h, da det vil være

forskelligt hvor på pumpekurven driftspunktet ligger da det normale flow ændrer sig hele

tiden.

𝑃+50 =18,8 + 21,3 + 23,6 + 26,2 + 28,6 + 32,6

6= 25,2 𝑘𝑊

𝑃+100 =40,1 + 50,4 + 61,2

3= 50,6 𝑘𝑊

Da der cirkuleres knap 50 m3/h samlet I de to varmepumper ved fuld belastning (Bilag 26),

laves en beregning på ekstraforbrug ved dette merforbrug i alle driftstimer, selv om

forbruget reelt vil være lidt mindre i de 762 timer der køres med dellast.



Eksempel på merforbrug

𝐸 = h𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡2 ∙ 𝑃+50 = 8640 ∙ 25,2 = 217.728 𝑘𝑊h

Driftsudgift ved intern elpris med elafgift 795 kr/MWh:

217.728

1000∙ 795 = 173094 𝑘𝑟.

Investering og ombygning

Anlæg

Pris for anlæg 1.750.000,- frit leveret og indeholdende komponenter og udstyr som

specificeret i tilbud. Anlægget leveres med første påfyldning af kølemiddel og

kompressorolie. Der udføres én opstart og indkøring. Udblæsning fra sikkerhedsventiler,

R171 detektor, sirene, blink og tvangsventilering er inkluderet i prisen (Bilag 25).

Jf. mail fra Johnson (Lassen, J.) får anlægget en ammoniakfyldning over 25 kg. og derfor

skal der laves et maskinrum anlægget kan stå i. Sikkerhedsudstyr til anlægget er

inkluderet i tilbuddet, men der skal anslås en pris på at opføre et maskinrum.

Tilbuddet omfatter ikke

Moms

Bygningsarbejde

Maskinrumsventilation

Forsyningskabler til og montering i el-tavler.

Støjdæmpning

Ombygning

Maskinrum Jf. tegning af varmepumper (Bilag 45) Dimensioner på varmepumpe: højde:

1,9 m+ 0,2 m luft, længde: er 3,8 m+0,9+1.

Dog skal der minimum være 2,5 m til loftet jf. AT-vejledning B.4.4 afsnit 4.1.2 (AT, n.d.)

Stilles de ved siden af hinanden: bredde: 1+1 m +2*0,5+0,3=3,3 længde: 3,8+0,9+1=5,7

m. Dette giver et maskinrum med minimum dimensioner på: H: 2,5m, L: 5,7 m og B: 3,3 m.

Dette er 19 m2 tilbygning af maskinrum.



Stilles de efter hinanden er bredden 1 m +0,5 +0,3=1,8 m og længden

2*3,8+1+1+0,9=10,5 m Dette giver et maskinrum med minimum dimensioner på: H: 2,5 m,

L: 10,5 m og B: 1,8 m. Dette er 19 m2 tilbygning af maskinrum.

Der regnes med m2 pris på 10.000 pr. m2

I alt 190.000,-

Smed og rør (Bilag 27)

Reguleringsventiler trevejs på kølesystemet

Reguleringsventiler til flow fra FV pumpe

Manuelle ventiler til brug ved afmontering af varmepumpe

I alt 133.633,-

Smeden anslås til at skulle bruge to mand i to uger til ombygning

2 ∙ 74 ∙ 450 = 66.600,−

Overvågning transmittere (Elsag, n.d.)

2 stk. Flowtransmitter 2*470=940

2 stk. Temperaturtransmitter med dykrør 2*350=700 kr.

PID regulator 1000,-

Anslået

Programmering af PID regulator 5000,-

Oprettelse af ekstra analoge punkter i SRO systemet 1000,-/stk.=4000,-

I alt 11640,-

Ventilation skal jf. AT-vejledning B.4.4 Afsnit 4.2 (AT, n.d.) udskifte luften i rummet 4

gange i timen ved normal drift

19 ∙ 2,5 ∙ 4 = 190 𝑚3/h

Anslået prismekanisk ventilation 10.000,-

El tilslutning anslået 10.000,-

Elektrikeren anslås at bruge en uge på tilslutning

37 ∙ 450 = 16.650,−



Vedligehold af nyt anlæg

Vedligehold af varmepumperne (Bilag 25):

Vedligehold består af

1. Lovpligtigt eftersyn, som udføres hver år

2. AT eftersyn som udføres hvert 2 år

a. Beholder eftersyn fra akkrediteret firma FORCE

3. Kompressoreftersyn som udføres ud fra driftstimer og belastning

4. Evt. månedligt eller ugentligt eftersyn alt efter personales kompetencer

I denne kalkulation er punkt 2,a og punkt 4 ikke med.

Ud fra budgetpris fra serviceafdeling (Bilag 25) laves en beregning på årligt service

System 1: 8.000 + 8640 ∙ 0,539 ∙ 10 = 54.570,−

System 2: 8.000 + 8208 ∙ 0,539 ∙ 10 = 52.241,−

Service i alt: 54570 + 52241 = 106.811,−

Månedligt eftersyn anslås til 1 time pr. pumpe og en timepris på 450,-

Eftersyn i alt: 1 ∙ 2 ∙ 12 ∙ 450 = 10800,−

Årligt service og eftersyn i alt

106.811 + 10800 = 117.611,−

Desuden skal der være opmærksomhed på instruktionerne ved stilstand (Bilag 1)

Køletårn 1

I stilstandsperioder under belastende forhold med store temperaturforskelle og høj

luftfugtighed, skal ventilatorerne startes i 30 minutter hver 14. dag. Ved mindre belastende

forhold kan intervallet forøges.

Køletårn 2

I tilfælde af længere tids stilstand skal ventilatorerne sættes i drift ca. 3 timer om måneden.

Disse krav vil for en stor del være overholdt ved de normalt forekommende udfald og

revisioner, hvor det gamle kølesystem vil være i drift i korte perioder, men kan lægges ind i

Sertica som tidsbestemt, hvor det så kan kontrolleres om det gamle kølesystem har været



i drift. Dette vurderes at kunne lægges ind én gang om måneden, og vil dække begge

systemer, da intervallet kan forlænges på køletårn 1.

Implementering og instruktion

Beskrivelse af nuværende forhold

Den måde arbejdet uddelegeres på nu er ved morgenmøder, hvor medarbejdere får dagen

opgaver, eller gennem Sertica som sender de job til medarbejderne, som skal udføres

tidsbestemt. Der gives ikke instruktioner med, fordi der ikke er brugt tid på at gennemgå

leverandørens anvisninger om de enkelte opgaver, og der er ikke ressourcer til at gøre det

ved alle opgaver nu. Medarbejderne skal selv søges i et af vedligeholdelsessystemerne,

og finde det i leverandørens vejledninger. Det bliver i praksis sådan at medarbejdere ofte

udfører det arbejde de er vant til, og der er en stor tillid til medarbejderne, og ønske om at

holde på medarbejderne fordi de har viden om opgaverne (Bilag 31)

Ved gentagne fejl, beslutter driftsmestre og vedligeholdelsesfolk selv hvordan det

håndteres. Der er kutyme for, at medarbejderne selv husker gentagne nedbrud og

optimerer. Derfor foregår en del ikke-registreret vedligehold, hvilket accepteres, da det er

for stor en byrde administrativt at logge alle reparationer. Det kommer sig af at der er

modvilje mod at registrere alt, hvilket gør det svært at gennemføre, da nogen vælger ikke

at gøre det. Det er accepteret, at det giver en sårbarhed i forhold til at en medarbejder

stopper, og der er fokus på at holde på medarbejderne, og lave overlevering af erfaring,

inden en medarbejder stopper eller går på pension (Bilag 31)

Medarbejderne søger ikke selv instruktioner, af de adspurgte er det kun en enkelt som

selv finder instruktioner, og han bruger Sertica. Der er ingen vedligeholdelsesfolk der leder

leverandørens anvisninger igennem, for at undersøge om tingene gøres rigtigt. Der

udføres sidemandsoplæring, og det er der tilfredshed med, dog har flere oplevet at

opdage, at tingene kan gøres nemmere end den måde de oprindeligt lærte det. Der er

brug for at gøre tingene på sin egen måde og med sund fornuft, da opgaver tit udvikler sig

til at omfatte mere end da de blev sat i gang. Der er sat instruktioner op ved ting som er

svære, eller hvor der er opstået farlige situationer, men det er ikke systematiseret, og

nogen instruktionen falder ned igen (Bilag 33)



Ønsker og forslag

Der er ønske om at give mere information ved opstart af opgaver, og hænge flere

instruktioner op ved de steder arbejdet skal udføres. Det skal gerne være så enkelt at en

rutineopgave kan udføres af en mand ude fra gaden ved at han blot læser instruktionen.

(Bilag 31) Der er også ønske om at stederne indrettes, så den rigtige måde at gøre det på

også er den letteste (Bilag 33)

Observationer

Det at der ikke udarbejdes instruktioner, som er let tilgængelige, giver en stor

afhængighed af de faste medarbejdere. Der er en risiko for at tingene gøres forskelligt,

hvis folk er sidemandsoplært af forskellige, eller forkert, hvis der er sket misforståelser

første gang en opgave udføres. Sker der fejl, som i tilfældet med køletårnet, besluttes det i

noget tilfælde at lægge opgaven ud til eksterne, og dette skaber også afhængighed, hvis

de ikke udfører opgaven som aftalt, som tilfældet er med rengøring af køletårn under

denne revision. Dette giver øgede udgifter til køling, da elmotorerne på køletårnet skal

køre mere, og risiko for høj temperatur i kølesystemet, som i sidste ende kan medføre

udfald af turbinen.

De systemer som er tilgængelige kan sagtens håndtere instruktioner, og endda sende

dem med en tidsstyret opgave, men er ikke færdiggjorte og opdaterede. Når

medarbejderne oplever et nyt system hvor de bliver smidt tilbage i en hel række gamle

dokumenter på L-drevet, som tilfældet er med MEA systemet, og opgaverne dukker op i

Sertica uden instruktioner, så motiveres de ikke til at ændre adfærd. Dokumentationen i

Sertica ligger lige nu under KKS numre i sin helhed, og skal åbnes som PDF og

gennemlæses, for at finde vedligeholdelsesvejledninger.

Implementering af vedligehold og procedurer for instruktion

Under afsnittet ” Problemstillinger ved ledelses- og vedligeholdelsessystemerne” belyses

manglerne i de systemer hvor instruktioner kan findes.

Det gamle L-drev er uoverskueligt, og instruktionerne i MEA systemet, som det virker nu,

er bare sminke. Det vil være meget omfattende at skulle lægge alle instruktioner ind i

MEA, og der er ikke KKS nøglen og tidsstyringen til hjælp. Der er et stort potentiale i at



udnytte Sertica bedre. Sertica er det bedste bud på en reel implementering af instruktioner

i vedligehold, da det er velfungerende og nemt at finde rundt i.

Implementering af vedligehold på det nye varmepumpeanlæg som det foregår nu, vil blot

bestå i at lægge job ind i Sertica, på de ugentlige og månedlige serviceopgaver.

Hvis der ikke gøres andet i forbindelse med investering i det nye anlæg, må det overvejes,

om hele vedligeholdet skal outsources til eksterne. Ellers bør der gennemføres 5s (Bilag

28) på servicestederne, så de er indrettet, så alt nødvendigt udstyr er til rådighed, det er

nemmest at gøre tingene rigtigt, og udfærdiges tydelige 1-punkts instruktioner, som

kommer frem sammen med jobbet i Sertica, og hænges op ved de steder der skal udføres

service.

Det er vigtigt at den praktiske del med at lægge instruktioner ind i Sertica gennemføres

først, så alle instruktioner der er hængt op, også ligger klar til at printe ud igen. Der skal

også være en ansvarlig for at udfærdige og opdatere instruktionerne, hvis der sker

ændringer på anlægget.

Det er nødvendigt at bruge ressourcer på både den praktiske del, med udarbejdelse af

instruktioner på baggrund af leverandørernes dokumentation, og den kulturelle del, hvor

medarbejdernes modstand skal tages alvorligt.

En god model for håndtering af denne type forandring, hvis den ønskes, er Rick Maurers

model "Cycle of change" (Bilag 29) hvor det beskrives hvordan en forandring kan gribes

an, og hvordan typen af modstand mod forandring kan identificeres, som enten manglende

forståelse for nødvendigheden af forandringen, at medarbejderne ikke kan lide forandring,

eller at de ikke kan lide den person der ønsker forandringen eller dem han repræsenterer.

Indføres vedligeholdet og instruktionerne på denne måde, tages der hånd om de

resterende punkter beskrevet i ”problemstillinger i kølesystemerne”.

Der vil være udstyr og instruktioner så rengøringen eller opgaven udføres korrekt,

og køletårnet eller varmepumpen ikke beskadiges.

Der vil kunne udføres opgaver nødvendige ved stilstand under revision, selvom en

ekstern partner svigter, fordi der er udarbejdet instruktioner.

Pris

Maskinmestrene i kontrolrummet skal informeres om anlægget, og de særlige hensyn til

flow og temperatur.



Der skal køres på det gamle system når der er brug for maksimalt flow fra FV pumpe.

Dette sker ved opstart af turbine, og for at fjerne varmen ved meget høj varmebelastning,

når det er meget koldt og VarmeTransmissionen ønsker et højt SP. Da vil det heller ikke

være ønsket at iblande koldere vand i fremløbet.

Der afsættes tid til at forklare det nye system på et vagtgruppemøde, så alle driftsmestre

og driftsoperatører får den samme information (gennemgang af nyt anlæg med drift og

fokuspunkter vedrørende vedligehold og indførelse af 1-punkts instruktioner)

Udarbejde 1-punkts instruktioner til alle opgaver

Vedligeholdelseschef, mestre og operatører 19 personer i en time.

1-punkts instruktioner 1 time pr. stk. anslået 5 stk. (køletårn - rengøring. VP - filter,

oliekontrol m.m.)

Gemme instruktionerne i MEA systemet.

Indføre tidsbestemt job for årligt eftersyn, samt 4. årlig undersøgelse, så eksternt firma

bliver bestilt til tiden. Planlægges om muligt efter de årlige revisioner, da der vil være

mindst spild fordi varmepumperne er stoppet på det tidspunkt, når turbinerne ikke kører.

2 timer.

Samlet tidsforbrug

(19 + 5 + 2) ∙ 450 = 11700,−

Samlede beregninger

Tariffer er fastslået i afsnittet "beregningsgrundlag".

Udgifter til spild og drift af nuværende system er beregnet i afsnittet "Beregninger

nuværende kølesystemer "

Udgifter til drift af nyt system er beregnet i afsnittet "Beregninger nyt kølesystem "

Udgifter til Implementering er beregnet i afsnittet "Implementering af nyt system"

Investering i nyt anlæg, herunder ombygning og overvågning er beregnet i afsnittet

"Investering"



Før affaldsvarmeafgift og elafgift

Som det ses på Figur 42, er der varmespild for kr. 1.584.685 i de to køletårne, og en

ekstraproduktion på kr. 742.145 som i alt giver en besparelse på driften efter investering,

ombygning og implementering Figur 43 på kr. 757.366 se Figur 44.

Figur 42 Indtægter fra nyt system (Forfatters arkiv, 2015)

Figur 43 Udgifter til ombygning (Forfatters arkiv, 2015)



– Figur 44 Besparelse på driften uden afgifter (Forfatters arkiv, 2015)



Efter affaldsvarme og elafgift

Som det ses på Figur 45, er der varmespild for kr. 436.920 i de to køletårne, og en

ekstraproduktion på kr. 204.620 som i alt giver en øget udgift til driften efter investering,

ombygning og implementering Figur 43 på kr. 1.065.982 se Figur 46.

Figur 45 Indtægter fra nyt system efter afgift (Forfatters arkiv, 2015)



Figur 46 Øgede driftsudgifter efter afgift (Forfatters arkiv, 2015)



Investeringskalkule

Investeringskalkule laves efter kapitalværdimetoden, hvor der sættes en alternativrente til

10 % og en løbetid på 10 år.

Før affaldsvarme og elafgift, se Figur 47 Her ses at der er en årlig merindtægt på

fjernvarme på kr. 757.336,43 fra anlægget, som er tilbagebetalt efter 4 år og har givet et

samlet overskud efter 10 år på kr. 2.453.415,05.

Figur 47 Investeringskalkule uden afgift, (Forfatters arkiv, 2015)

Efter affaldsvarme og elafgift se Figur 48

Affaldsvarme og elafgift lægges ikke på det elforbrug, som bruges til driften af det gamle

system. Affaldsvarmeafgiften lægges på den producerede varme og elafgiften på det

elforbrug der går til drift af varmepumpen.

Her ses at der bliver en årlig merudgift som skyldes afgifterne, og der opbygges et tab på

kr. 8.750.982,31.

Figur 48 Investeringskalkule med afgift, (Forfatters arkiv, 2015)



Det viser sig at investeringen ikke kan betale sig, og at det skyldes affaldsvarmeafgiften og

elafgiften.

Kostprisberegning

Kostprisberegning til Forbrændingen, som ønsker at vide hvad det koster pr. MWh at

producere varme, hvis systemet afskrives over det antal år, som er den forventede

tekniske levetid.

Ingen af de forespurgte firmaet ville sætte en forventet teknisk levetid på deres anlæg.

Den ene henviste til at levetiden er lang, hvid varmepumpen vedligeholdes korrekt, da de

har anlæg som har kørt 40-50 år. (Bilag 25)

Derfor fastsættes den forventede tekniske levetid, ud fra de 10 år turbinerne med

tilknyttede systemer forventes at være i drift, hvis turbine 1 får lov at køre videre (Bilag 30)

Før affaldsvarme og elafgift

Prisen pr. MWh beregnes til kr. 105,85 Figur 49

Figur 49 Kostprisberegning før afgift (Forfatters arkiv, 2015)



Efter affaldsvarme og elafgift

Der vil blive en ekstraudgift pr. MWh som beregnes til kr. 91,62 se Figur 50

Figur 50 Kostprisberegning efter afgift (Forfatters arkiv, 2015)

Observationer ved nyt anlæg

Hvis varmepumpeløsningen implementeres som beskrevet, tages der hånd om de

problemstillinger som blev identificeret i ”Problemstillinger i kølesystemerne” og

”Problemstillinger i ledelses- og vedligeholdelsessystemerne”.

Varmepumpen vil levere en stabil kølevandstemperatur, gavnligt for den høje

smøreolietemperatur i kølesystem 1 og den fluktuerende smøreolietemperatur i

kølesystem 2. Den vil løse problemet med manglende kapacitet og høj belastning på

ventilatorerne på køletårn 2. Derudover vil temperaturen i fjernvarmefremløbet sænkes, og

blandesløjfen ved Randersvej være mindre i drift. Samtidig vil den samlede

fjernvarmeproduktion øges med 1,6%.

Derudover vil den nye indretning af servicestederne, samt ophængning af instruktioner

mindske risikoen for at beskadige anlægget, og der vil kunne udføres rutineopgaver, som

ellers er lagt ud til eksterne, de dage kedlerne er lukket ned til revision, skulle et eksternt

firme svigte.

Investeringen ser ganske fornuftig ud, indtil der pålægges elafgift og affaldsvarmeafgift,

som betales af alle producerede MWh, selvom det er genbrug af procesvarme.

Da anlægget desværre ikke er en rentabel investering med det nuværende afgiftssystem,

er ”Problemstillinger ved målinger og beregninger” ikke relevante. Skulle afgiftssystemet

ændre sig, bør der tages nye, mere nøjagtige målinger af flow på begge kølesystemer, og



temperatur i kølesystem 2, samt afklares hvorfor differenstrykket på pumperne i system 2

er så lavt.

Eksempel på 1-punkts instruktioner

Det har ikke været muligt at få en driftsinstruktion fra Johnson, men for at vedligeholde det

nye system korrekt, bør der laves 1-punkts instruktioner, til alle de ugentlige og månedlige

punkter på eftersynslisten.

Derfor vises et eksempel på en 1-punkts instruktion til rengøring af køletårn.

Først laves en gennemgang af servicestedet efter 5s principperne (Bilag 28).

Alt hvad der ikke er nødvendigt fjernes.

Alt skal have en plads og være på plads

Stedet skal være rengjort

Standarder skal være tydelige, i dette tilfælde vil det betyde at instruktionen skal

være på sin plads

Vedligehold og forbedre, dette er ikke relevant endnu.

Det vil sige at unødvendige ting fjernes, så der kun er de ting til stede som skal bruges ved

service. Køletårnet bør rengøres i dionatvand, og derfor skal der være en slange til stede,

og det nærmeste sted for tilslutning skal være dionat, så det er det letteste at gøre.

Instruktionen laves efter leverandørens driftsvejledning (Bilag 1). Arbejdet nedbrydes i

enkeltdele. Hvert punkt må kun indeholde én handling.

Eksempel på 1-punkts instruktion:

1. Kontroller for smuds mellem lamellerne med en lygte.

2. Fjern tørt støv med trykluft mod luftretningen, eller med en industristøvsuger.

3. Støv på indgangssiden fjernes med en blød børste på langs af lamellerne

4. Fugtigt smuds fjernes med hedt vand mod luftretningen.

5. Vandstrålens vinkel må ikke overstige 15 grader vertikalt for ikke at bøje lamellerne

6. Anvend ikke opløsningsmidler



Konklusion

Beregningerne viser, at der smides omkring 6.288.432 kWh varme væk om året i de to

udendørs køletårne, som køler vandet fra komponenterne tilknyttet dampturbine 1 og 2.

Spildvarmen kan genbruges til at producere varmeeffekt forskellige steder i anlægget, og

der overvejes forskellige muligheder.

Køles vandet i en veksler i fjernvarmereturvandet har det nogen ulemper, da der i forvejen

varmes på returvandet i den røggaskondensering, som køler røgen fra Linje 1 og 2. Dette

stjæler effekt fra turbinerne, som derved producerer mindre el, og dette vil øges hvis

returvandet varmes yderligere op. Varmes vandet op inden røggaskondenseringen,

stjæles der blot effekt fra denne i stedet. En anden ulempe er at returvandet kun kan køle

den varme del af kølesystemet, som så skal splittes op i to. Derudover ligger returvandet i

ca. 21 uger om året tæt på de 50 grader olien skal nedkøles til, så der skal køletårnene

også køre. Bruges en varmepumpe for at opnå tilstrækkelig køling, øges ulemperne i

røggaskondenseringen eller turbinevekslerne blot.

Øges temperaturen på returvandet til 65 grader i en varmepumpe, og blandes i

fjernvarmevandet uden om vekslerne, kan der tilføres en varmeeffekt på 9.233.453 kWh til

fjernvarmevandet, hvis varmepumpesystemerne kører det samme antal timer som

kølesystemet forventes at være i drift i 2015. Dette svarer til 1,6 % af den samlede årlige

varmeproduktion på Forbrændingen. Ved undersøgelsen af de to køleanlæg, observeres

desuden flere problemer der kunne afhjælpes, hvis belastningen på køletårnene

mindskes. Her vil det vigtigste være at afhjælpe kapacitetsproblemet på køletårn 2, og den

medfølgende høje belastning på ventilatorerne. Disse problemer medfører, at smøreolien

til turbine to fluktuerer i takt med kølevandet i dagtimerne, helt op til 62 grader som er tæt

på maksimal temperatur. Dette skyldes blandt andet problemer med at holde køletårnet frit

for støv, og ved undersøgelse af vedligeholdelsessystemet, identificeres også flere

muligheder for forbedringer her. Systemet har en god opbygning, men udnyttes ikke fuldt

ud. Der gives forslag til måder at udnytte det bedre under implementering af vedligehold,

og disse kan indføres selv om det nye anlæg ikke implementeres. Den bedste måde at

implementere vedligehold i det nuværende system er, ved at føje instruktioner for

vedligehold til de job der lægges ind i Sertica, så de automatisk kommer frem til den der

skal bruge dem. Udfordringen ligger i at al dokumentation fra leverandørerne ligger i



Sertica i sin helhed, og det kræver ressourcer at finde vedligeholdelsesprocedurerne, og

lave dem om til brugbare instruktioner. En anden udfordring er at forsøge at skubbe til den

gamle kultur for sidemandsoplæring, som det vil tage tid og vedholdenhed at ændre.

Investering i en varmepumpe med ammoniak som kølemiddel understøttes af kommunens

politik om at stræbe efter et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af

drivhusgasser.

Afgiftssystemet som kræver at der pålægges elafgift på elforbruget til drift af

varmepumpen, og affaldsvarmeafgift på den producerede varmeeffekt gør dog, at det ikke

er rentabelt.

Sker der en ændring af afgiftssystemet, så investeringen genovervejes, bør der være

mulighed for at tage bedre temperaturmålinger på kølesystem 2, for at underbygge

beregningen af varmespild.



Litteraturliste

Aarhus, 2014. Grøn profil. [Online] Tilgængelig via:

<http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Om-

AffaldVarme-Aarhus/Groen-profil.aspx?sc_lang=da> [Tilgået den 26 Maj 2015]

Aarhus, 2015. AffaldVarme Aarhus Virksomhedsplan 2015. [Online] Tilgængelig via:

<http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/Om-

AVA/Bibliotek/Publikationer/AffaldVarme-Aarhus/Virksomhedsplan-2015.pdf> [Tilgået den

30 Maj 2015]

Aarhus, n.d.a. Grøn profil i praksis. [Online] Tilgængelig via:


AffaldVarme-Aarhus/Groen-profil/Groen-profil-i-praksis.aspx?sc_lang=da> [Tilgået den 26

Maj 2015]

Aarhus, n.d. Grøn profil ledelse. [Online] Tilgængelig via:


AffaldVarme-Aarhus/Groen-profil/Groen-profil-ledelse.aspx?sc_lang=da>[Tilgået den 26

Maj 2015]

Aarhus n.d.b Miljø, energi og arbejdsmiljø. [Online] Tilgængelig via:

http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/teknik-og-miljoe/MEA.aspx>[Tilgået

den 26 Maj 2015]

Anon, 1996. Allen turbine_principle of operation. S 1.3-1.5 ydelser. [Tilgået den 28 Maj

2015] fra AVA(L:)

Anon, n.d. Advanced bearing technology. s.1 temperatur [Tilgået den 28 Maj 2015] fra

AVA(L:)

http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Om-AffaldVarme-Aarhus/Groen-profil.aspx?sc_lang=da

http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Om-AffaldVarme-Aarhus/Groen-profil.aspx?sc_lang=da

http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/Om-AVA/Bibliotek/Publikationer/AffaldVarme-Aarhus/Virksomhedsplan-2015.pdf

http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/Om-AVA/Bibliotek/Publikationer/AffaldVarme-Aarhus/Virksomhedsplan-2015.pdf

http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Om-AffaldVarme-Aarhus/Groen-profil/Groen-profil-i-praksis.aspx?sc_lang=da

http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Om-AffaldVarme-Aarhus/Groen-profil/Groen-profil-i-praksis.aspx?sc_lang=da

http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Om-AffaldVarme-Aarhus/Groen-profil/Groen-profil-ledelse.aspx?sc_lang=da

http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Om-AffaldVarme-Aarhus/Groen-profil/Groen-profil-ledelse.aspx?sc_lang=da

http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/teknik-og-miljoe/MEA.aspx



AT, n.d. Arbejdstilsynet. Tilgængelig via: <http://arbejdstilsynet.dk/da/>[Tilgået den 27 Maj

2015]

B+V Industrietechnik, n.d. Driftsmanual Turbine MARC 4 - H 02 Tekniske data. (Rev:

3.00). s.3-9 temperatur [Tilgået den 28 Maj 2015] fra AVA(L:)

B+V Industrietechnik, n.d.a. Driftsmanual Turbine MARC 4 - H 02 Tekniske data. (Rev:

3.00). s.14 kølerydelse, [Tilgået den 28 Maj 2015] fra AVA(L:)

B+V Industrietechnik, n.d.b. Driftsmanual Turbine MARC 4 - H 02 Tekniske data. (Rev:

3.00). s. 44 P&I diagram [Tilgået den 28 Maj 2015] fra AVA(L:)

COWI, 2015. Rapport for smøreolier. [PDF]. [Tilgået den 28 Maj 2015] fra AVA(L:)

D4InfoNet, n.d. Miljø energi og arbejdsmiljø, MEA. [Online]. Tilgængelig via: < http://mea/

>[Tilgået den 27 Maj 2015]

Danfoss, n.d. Hvorfor anvende ammoniak til industrikøling? [Online] Tilgængelig via:

<http://www.danfoss.com/Denmark/BusinessAreas/Refrigeration+and+Air+Conditioning/K

olemidler/Hvorfor+anvende+ammoniak.htm>[Tilgået den 27 Maj 2015]

DMI, 2014. Ugeoversigt. [Online] Tilgængelig via:

<http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/ugeoversigt/> [Tilgået den 26 Maj 2015]

Driftsmestre, 2015. Interview, Interviewet af Sigga Dolberg Christensen. [Personlig

interview] Aarhus, Forbrændingen, april 2015.

Driftsoperatører, 2015. Interview, Interviewet af Sigga Dolberg Christensen. [Personlig

interview] Aarhus, Forbrændingen, april 2015.

Elma, n.d.. Elma 611B – Infrarødt termometer -50°C til 1000°C. [PDF] Tilgængelig via:

<http://www.elma.dk/_dk/Produkter/Lists;220030/Temperatur-og-fugt/Infrar%C3%B8dt-

http://arbejdstilsynet.dk/da/

http://mea/

http://www.danfoss.com/Denmark/BusinessAreas/Refrigeration+and+Air+Conditioning/Kolemidler/Hvorfor+anvende+ammoniak.htm

http://www.danfoss.com/Denmark/BusinessAreas/Refrigeration+and+Air+Conditioning/Kolemidler/Hvorfor+anvende+ammoniak.htm

http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/ugeoversigt/

http://www.elma.dk/_dk/Produkter/Lists;220030/Temperatur-og-fugt/Infrar%C3%B8dt-termometer,h%C3%A5ndholdt/p/5706445350001?shop.product.id=5706445350001&TabChoice=Downloads%20



termometer,h%C3%A5ndholdt/p/5706445350001?shop.product.id=5706445350001&Tab

Choice=Downloads > [Tilgået den 25 Maj 2015]

Elsag, n.d. INDUSTRI FORM B. [Online]. Tilgængelig via:

<http://www.elsag.dk/temperatur-foeler/industri-form-b/industri-form-b.htm>. [Tilgået den

29 Maj 2015]

Bang, K. E., Sørensen, J. F., Waarst J., 2013, Erhvervsøkonomi - Videregående uddannelser, 4. Udgave, Denmark: Hans Reitzels Forlag.

Formel, 2001. Propylenglykol. [Online] Tilgængelig via:

<http://www.formel.dk/materialedata/solfangervaeske.htm>[Tilgået den 26 Maj 2015]

Fisia Babcock Environment, 2004. Steam boiler general description. s. Ydelse. [Tilgået

den 28 Maj 2015] fra AVA(L:)

Grundfos Management A/S, 2006. Centrifugalpumpen. Bjerringbro. s.n.

Instrumart, 2015. Fuji Portaflow X Ultrasonic Flow Meter. [PDF] Tilgængelig via:

<https://www.instrumart.com/products/3414/fuji-portaflow-x-ultrasonic-flow-meter>

[Tilgået den 25 Maj 2015]

Jensen, J.B., Lilleholt, H.B., Hvenegaard, C.M. og Andersen, H., 2005. Den lille blå om

systemoptimering. Helsingør: A-print.

Lassen J., [email protected], 2015. Forespørgsel på prisoverslag. [Mail] Sigga

Dolberg Christensen ([email protected]) 22 Maj 2015

KT, 1994. Driftsvejledning prøveudtagssystem. (Rev: 6/2-96). s. 6-14 temperaturer

prøvebænk. [Tilgået den 28 Maj 2015] fra AVA(L:)

Jaacks S., [email protected], 2015. Nyt køletårn. [mail] Sigga Dolberg Christensen

([email protected]) 19 Maj 2015



http://www.elsag.dk/temperatur-foeler/industri-form-b/industri-form-b.htm

http://www.formel.dk/materialedata/solfangervaeske.htm

https://www.instrumart.com/products/3414/fuji-portaflow-x-ultrasonic-flow-meter



Jensen L., [email protected], 2015. Forespørgsel på prisoverslag. [Mail] Sigga Dolberg

Christensen ([email protected]) 26 Maj 2015

Maurer, R. 2009. Introduction to change without migraines. Maurer and associates.

Worm M., [email protected]. Forespørgsel på pumpekurve. [Mail] Sigga Dolberg

Christensen ([email protected]) 16 Marts 2015

Søndergaard P., [email protected]. Pumpekurve. [Mail] Sigga Dolberg Christensen

([email protected]) 17 April 2015

Petersen, P.E., 2006, Elektroteknik 3 - Elektriske maskiner, 4. udgave,

København: BOGFONDENS FORLAG A/S

Sertica, n.d. Affaldscenter Aarhus. (Version 5.1.18)[Computer program].[Tilgået den 28

Maj 2015]

SRO, n.d. affaldscenter Aarhus. [Computer program].[Tilgået den 28 Maj 2015]



Bilag

Bilag 1 Køletårn

Køletårn 1

(Sertica, n.d.)

Køletårn 2

(B+V Industrietechnik, n.d.a. s.14)





(Sertica, n.d.)



Bilag 2 Kølevand

(Sertica, n.d.)



Bilag 3 Allen

Turbine 1 Allen turbinegenerator Allen H2 500/500 twin cylinder 10670 kW bleed back pressure condensing type turbine. Peebles generator og Allen Star Epicyclic speed reduction gear. Hæver FV vandet op til 105 grader. Data fra -96 kapacitet: 30 MW FV (SPMFF142414111314120) Køler 2 stk. APV Baker lub oil cooler (Type PHE SR2 Lub oil coolers)? KKS MAV15BH001 og KKS MAV15BH002 Monteret som modstrøm. Smøreolie 2,0 bar, geardrevet oliepumpe Renolin Eterna 32 Mineralsk olie skiftet i 2008

Normal temperatur smøreolie: 50°𝐶

Maks temperatur: 65°𝐶 Olietype: Fuchs Renolin eterna 32



(Anon, 1996)

Bilag 4 Central prøvebænk

(KT, 1994. s. 6-14)



Bilag 5 Data turbine 2







(B+V Industrietechnik, n.d. s.3-9) og (B+V Industrietechnik, n.d.a. s.14)

Bilag 6 Glykolblanding



Bilag 7 Olieprøver



(COWI, 2015)



Bilag 8 Flowmåling



Bilag 9 Temperaturmålinger



Bilag 10 Trykmålinger



Bilag 11 Grundfos pumpekurve

(Worm, M., 2015)



Bilag 12 KSB pumpekurve

(Sertica, n.d.)



Bilag 13 ABS pumpekurve

(Søndergaard, P., 2015)



Bilag 14 Flowberegninger



Bilag 15 Bortledt effekt

Bilag 16 MEA krav

Formål: Instruktion for E krav (energi) i forbindelse med indkøb og udbud. Mål: At minimere energiforbruget.

Instruksen er gældende for forbrændingsanlægget Aarhus. Alle elmotorer skal som udgangspunkt være energiklasse A.

Virkningsgrader skal vurderes ved såvel enkelt energiforbrugende enheder som ved

sammenbyggede komponenter.

Dimensionering af kabler skal ud over de lovmæssige krav, også vurderes mht. effekt tab.

Tilbagebetalingstiden for en merudgift ved en energi gevinst skal vurderes i forhold til levetiden.

(D4InfoNet, n.d.)



Bilag 17 DMI vejrdata













(DMI, 2014)



Bilag 18 Planlagte stop

(Sertica, n.d.)



Bilag 19 Glykol



Bilag 20 Udfald af Studstrup

–

(Sertica, n.d.)



Bilag 21 Fremløbstemperatur

(Sertica, n.d.)



Bilag 22 Optimal drift

(Sertica, n.d.)



Bilag 23 Beregning af blandingstemperatur

(Forfatter, 2015)

Bilag 24 Beregning af flow

(Forfatter, 2015)



Bilag 25 Johnson tilbud og mail

Varmepumpeprojekt 2 stk varmepumper med køleeffekt på 400 kW hver I henhold til aftale, fremsendes hermed budgetpris på varmepumper og overslagspris for vedligehold af varmepumperne. Der ønskes 2 ens varmepumper med en køleeffekt på ca. 400 kW Systemet designes for: Vand ønskes kølet fra +33°C til +30°C. Vand ønskes opvarmet fra +45°C til +65°C. Ovenfor anførte dele og ydelser her omstående specificeret kan vi tilbyde til: Samlet budgetpris DKK 1.750.000,- ekskl. moms samt andre evt. skatter og afgifter.



Levering Fragt frit leveret (CIP) til opstillingsstedet i Jylland. Leveringstid Efter aftale. Tilbuddet er baseret på: - Levering af vor standard dokumentation i 4 eksemplarer, hvoraf den ene er i elektronisk form. Udvidet dokumentation mod merpris. - De på tilbudsdagen gældende danske regler for levering og montering af køleanlæg. - At omkostninger til røntgenkontrol samt opstillings kontrol, der kræves for Arbejdstilsynets godkendelse af rørsystemet, er indeholdt, men ikke andre prøvetiltag, undersøgelser eller kontroller. - Almindelige Betingelser NLM 94. - JCI’s totale ansvar kan ikke overstige nærværende kontraktsum. - Alle anførte driftsdata er iht. EN 12900 og med måle- og instrumentnøjagtighed iht. Annex A i ISO 917. - At leverancen forbliver leverandørens ejendom, indtil betaling for leverancen er erlagt fuldt ud. - At el-nettet er egnet til forsyning af de tilbudte frekvensomformere og at udgifter til eventuelle foranstaltninger til fjernelse af genererede harmoniske strømme etc. ikke er indeholdt i tilbuddet. - Vi har inkluderet én opstart og indregulering med den belastning, der forefindes på opstartstidspunktet. Såfremt der er behov for efterfølgende indregulering pga. ændrede driftsforhold, anden belastning, andet driftspersonale eller lignende, kan denne udføres iflg. særskilt regning. - Dette tilbud er gældende ved gensidigt acceptable vilkår og betingelser. Vi takker for Deres forespørgsel og håber, det tilbudte er efter ønske. Skulle der imidlertid være noget i det tilbudte, De kunne ønske ændret, beder vi Dem kontakte os, og vi vil gøre vort bedste for at imødekomme Dem. Med venlig hilsen Johnson Controls Køleteknik ______________________________ __________________________________ SPECIFIKATION 2 stk. HeatPAC 28V hver omfattende følgende hoveddele: 1 stk Ettrins R717 stempelkompressor type HPO 28V, fab. Sabroe. Kompressorerne er direkte koblet til el-motor og leveres på bundramme fælles for kompressor, olieudskiller og motor. Data : Omløbstal [o/min] : 1.800 Kølekapacitet [kW] : 454,3 Fordampningstemperatur [°C] : +27,4 Varmeeffekt [kW] : 539 Kondenseringstemperatur [°C] : +66,7 Optagen el-effekt [kW] : 92,2 COPvarme : 5,83



Kapacitetsregulering af stempelkompressor ved hastighedsregulering mellem 700 og 1.800 o/min. & cylinderudkobling i følgende procenter: 100 - 50 Lydeffekt: Ca. 83 ±3 dB(A) ref. 10E-12 Watt 1 stk. El-motor IE3 som fabrikat ABB på 97 kW ved 700 – 1.800 o/min. Kortslutningstype, IP 55, 3 x 400 V, 60 Hz, frekvensomformer. 1 stk. UNISAB III Control panel monteret og internt forbundet på kompressorag-gregatet, for overvågning, sikring, indikering og regulering. 1 stk. Fuldsvejst Plate & Shell varmeveksler som fab. Vahterus type PSHE som fordamper. Veksleren er udført med den fuldsvejste pladestak (varmeveksler overflade) i AISI316 og beregnet for direkte fordampning af R717 og selvcirkulation på svøbsiden og væske inde i pladestakken. Svøbsiden er fremstillet af kedelstål. 1 sæt Fuldsvejste Plate & Shell varmevekslere som fab. Vahterus type HPSH, som underkøler, kondensator og overhedningsfjerner koblet i serie. Vekslerne er udført med fuldsvejst pladestak (varmeveksler overflade) i AISI316 og svøbsiden fremstillet af kedelstål. 1 stk. El-tavle for varmepumpe 3 x 400 V, 50 Hz, bestående af følgende: - Stålkabinet udført for tilgang i toppen (tre faser og jord). - Indgangsafbryder. - Frekvensomformere for kompressormotor. - Spændingstransformer til styrespænding (400/230V). - Klemrække for eksterne forbindelser. - El-installation internt på aggregatet mellem el-tavler og komponenter på aggregatet. - Automatisk olieretursystem fra fordamper til kompressorer. - Tæthedsprøvning og røntgenkontrol iht. PED. - Isolering af varme dele på aggregat inkl. Underkøler, kondensator og overhedningsfjerner. Isolering udføres med rockwool afsluttet med alu-kappe. - Isolering af kolde dele på aggregat inkl. fordamper og stænkudskiller. Isolering udføres med polyurethanskum afsluttet med alu-kappe. - Maling af ikke isolerede dele. - Vibrationsdæmpere monteret under varmepumpe. - Aggregatet leveres med FAT-test. Aggregat dimensioner L x B x H = ca. 4,0 x 1,0 x 1,0 m Yderligere er indeholdt: - Etablering af udblæsning ledning fra sikkerhedsventiler. - Første fyldning af anlæg med kompressorolie og kølemiddel. - 1 stk. sikkerhedsbokse for ophængning uden for maskinrumsdøre. - 1 stk. AT bokse med sirene, blink og omskifter for tvangsventilering. - 1 stk. R717 detektor for ophængning i maskinrum. - Opstart og indregulering af leverede komponenter. - CE mærkning af egne ydelser og leverancer. Vedligehold af varmepumperne: Vedligehold består af 1. Lovpligtigt eftersyn, som udføres hver år



2. AT eftersyn som udføres hvert 2 år a. Beholder eftersyn fra akkrediteret firma FORCE

3. Kompressoreftersyn som udføres ud fra driftstimer og belastning 4. Evt. månedligt eller ugentligt eftersyn alt efter personales kompetencer I denne kalkulation er punkt 2,a og punkt 4 ikke med. Jeg har spurgt vores serviceafdeling om en budgetpris. Pris er fast årlig pris pr. varmepumpe på 8.000 kr og en variabel på 10 kr. pr. MWh Ved varme ydelse 100% 539 kW i 8.000 timer 8.000 + 8.000 x 0,539 x 10 = 51.300 kr pr varmepumpe. Undtagelser: Vort tilbud omfatter kun de specificerede dele og således bl.a. ikke: - moms, evt. andre skatter og afgifter. - bygningsarbejder (jord-, murer-, snedker-, malerarbejder etc. samt eventuelle ef- terreparationer). - maskinrumsventilation. - forbrug af elektricitet og vand under montage samt forsyning frem til max. 25 m fra montagestedet. - elinstallationer på opstillingsstedet herunder el-forsyningskabler til og montering i el- tavler. - vandrørsinstallationer etc. - evt. fasekompensering i el-tavle. - eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Johnson Controls Køleteknik _____________________________ ______________________________ (Jensen L., 2015)



Bilag 26 Data varmepumpe







(Jensen L., 2015)



Bilag 27 Brdr. Kier



Bilag 28 5s

(Forfatters arkiv, 2015)



Bilag 29 Rick Maurer





(Maurer, R., 2015)



Bilag 30 Driftsleder

Import

Hvordan importeres affald?

Forbrændingen importerer årligt ca. 9-10.000 tons affald, som indskibes i Aarhus

havn med 4 skibe om sommeren hvor det er billigst. Tømmes på to døgn til

havnelager, det tager fire dage at køre det til forbrændingen pga. myldretid og

støjkrav.

Bruges bl.a. til at opbygge 5000 t sikkerhedslager i tilfælde af udfald på den eneste

blok der er i drift på Studstrup. Denne tager 4 dage at opstarte og

affaldsforbrændingen bruger 750 t/døgn ved fuld last. 5000 t svarer til 6,7 dages drift,

ud over det der ligger i bunkeren (uenighed), anslået 3-4 dages forbrug. Regnes der

med 2 dages forbrug i bunkeren kan der flyttes 2500-3000 tons til Thyborøn og stadig

være til mellem 4,6 og 5,3 dages forbrug inde på forbrændingens område. Dette er et

krav i tilfælde af udfald på Studstrup sammenfaldende med snestorm. I sådanne

tilfælde skal der produceres maksimalt fjernvarmeeffekt i forhold til eleffekt.

Der er støjkrav der skal overholdes pga. naboer, så der må ikke køres affald til hele

døgnet.

Tariffer

Hvordan fastsættes elprisen på et optimeringsprojekt?

Vi har en garanteret mindstepris på el i 2015, som bruges ved beregninger på 415

kr/MWh. Der er en smule forskel i afgifterne, efter om det er el i processerne eller til

f.eks. belysning, men ikke noget af stor nok betydning til, at der skal ændres i

beregningsprisen. 250-300 fra 2018

Hvordan fastsættes varmeprisen, på ekstra varmeproduktion, ved et optimeringsprojekt?

Der fastsættes en forventet teknisk levetid på komponenterne.

Anskaffelsespris og driftsudgifter afskrives over denne tid og den samlede udgift

fordeles på den forventede varmeproduktion i MWh som enhedspris.

Normal afskrivning på bygninger er 30 år, og på tekniske installationer 10-15 år.

Den forventede levetid på turbine 1 og 2 er mindst 10 år, og denne kan bruges som

teknisk levetid på varmepumper tilknyttet deres systemer.

Hvad er varmeindtægten pr. MWh?

Regnskab 2013: 70 kr./GJ. Dette er et realistisk tal at bruge for 2015 også.



Gennemsnit anslået 2015 -16 -17 fra Rambøll 53 kr/ GJ. Der er indregnet

afskrivninger som forventes at falde bort. Elafgift ændrer sig fra 2018 hvor Rambøll

så siger 69 kr./GJ. Dette ligger mere op ad den takst der forventes i år, da der vil blive

foretaget nye investeringer i bl.a. røggaskondensering til Linje 4.

Hvordan beregnes afgiften på varmeproduktion ved genbrug af procesvarme?

Elforbrug: Der lægges en afgift på elforbruget, på 87,8 øre/kWh og en godtgørelse for

elforbrug til rumopvarmning på 49,80 øre/kWh. Samlet 87,8-49,8=38 øre/kWh

Varmeproduktion: Der lægges en affaldsvarmeafgift på varmeproduktionen på 31,8

kr./GJ og en tillægsafgift på 18,9 kr./GJ. I alt 50,7 kr./GJ

Hvad er udgiften på timebasis til en faglært medarbejder?

450 kr./t

Hvor stor en kapacitetsudvidelse arbejder I på at opnå på Linje 4?

10-15 % på både el og varme.

Bilag 31 Vedligehold

Vedligehold 1

Planlægning

Hvilket system bruges til planlægning af vedligehold?

Sertica (Logihold)

Hvordan prioriteres vedligeholdsopgaver?

Chef og leder

Hvordan prioriteres vedligehold kontra optimering/udskiftning?

Chef i samarbejde med mestre og leder

Hvordan skelnes de kritiske komponenter i systemerne?

Overhedere 4. års drift og lækage på kedel er kritisk.

De ting der fejler inden revision

Sugetræksblæser kører 100 % giver stop eller uøkonomisk drift

Smøring

Skelnes der mellem tids-, tilstands-, og havaribaseret vedligehold og er der taget stilling til

hvilke komponenter der er omfattet af hver type?

Meget tidsstyret eks sikkerhedsventiler 4. år og lovpligtige eftersyn.



Hvem udfører arbejde der skræver ekspertise?

Privat firma syner eks. trykbeholder.

Under revision bliver faste folk til teamledere og anviser arbejde.

Er der lavet RCM analyse på dele af eller hele anlægget?

Kun erfaringsbaseret og ikke nedskrevet. Hviler på at lederne og de ansatte har

erfaring med hvordan anlægget fungerer, og hvor der ligger mange fejl og

udskiftninger.

Kan der trækkes data ud på de hyppigste fejl/alarmer?

Fejl logges i SRO og der skrives dagslog i kontrolrummet. Tiden strækkes mellem

revisioner, og kritiske komponenter findes ved det.

Ja, men ved gentagne fejl siger driftsmestrene selv hvad fejlen er til leder eller

vedligeholdelsesfolk, som reparerer.

Små nedbrud af komponenter huskes af den enkelte medarbejder og optimeres på.

Giver ikke-registreret vedligehold, hvilket er accepteret grundet den store byrde

administrativt, ved at skulle logge alt. Dette er der også modvilje imod, hvilket gør det

svært at gennemføre, da nogen vælger ikke at gøre det.

Erfaringsbaseret igen, elektriker eller smed husker selv om der er gentagne

problemer.

Accept af at det giver en sårbarhed ift. at medarbejdere stopper og vigtig viden

forsvinder. Fokus er derfor på at holde på medarbejderne, og overlevere inden de

stopper/går på pension.

Hvad er status på turbine 1?

Rambøll er sat på sagen. De laver en vurdering af hele turbineanlægget og de

politiske og afgiftsmæssige sider af sagen, og herefter en anbefaling om turbinen skal

repareres, udskiftes, køre til den havarerer og der så kun produceres varme på linje 1

og 2. Der er muligvis planer om at udskifte linje 1 og 2 om 7 år, til den tid kan en ny

turbine være underdimensioneret og vil så være for stor en investering nu, hvilket

også skal tages med i betragtning.

Instruktioner og MEA

Hvilke retningslinjerne følger I for vurdering af krav til nyt udstyr og nye systemer?

Energisparekrav ligger som mål i MEA systemet. Vurdering ved oprettelse af log i

MEA.



Sender du instruktioner med når en medarbejder får en opgave?

Nej, der er ikke blevet brugt tid på at finde leverandørens anvisninger om vedligehold

til de enkelte opgaver.

Kan der lægges instruktioner ind i Sertica som følger med en opgave, når den kommer

frem på tid?

Ja, det kan godt lade sig gøre.

Er det noget der bliver gjort?

Nej der er ikke ressourcer til at finde alle instruktionerne i dokumentationen fra

leverandørerne, og lægge dem ind i Sertica.

Hvordan instrueres medarbejdere nu?

Det bliver let sådan at ham der gjorde det sidst gør det igen, fordi han ved hvordan

det skal gøres.

Har I gjort nogen tiltag i forhold til vedligehold af det nye køletårn, når nu det gamle blev

ødelagt af forkert vedligehold?

Vi har valgt at hyre et eksternt firma, som kommer og gør kølerne rene, når der er

revision, og systemet er stoppet. De har ekspertisen til at gøre det uden at ødelægge

noget.

Kunne det være et alternativ at lave bedre instruktioner, så I selv kan rengøre den under

revision, hvis de eksterne svigter som det skete under denne revision?

Ja, bestemt. I princippet ville jeg helst have, at vi kunne hive en mand ind ude fra

gaden, og have så gode og enkle instruktioner, at han kan udføre opgaven.

Hvad kunne ændres for at forbedre instruktionerne efter din mening?

Der kunne hænges instruktioner op på stedet hvor opgaven udføres, det er noget jeg

gerne vil have indført, men ikke alle medarbejdere er så vilde med det, så det møder

modstand.

Der skulle være bedre information ved start af opgave.

Hvordan meldes ændringer efter MEA afvigelser ud til medarbejderne?

Jeg hører om alle sager på MEA møder hver anden måned. Det meldes til dem

personligt, det skulle foregå via mail. Det kommer an på hvem der godkender sagen.

Jeg synes også det er rimeligt nok, at de selv skal søge oplysninger om deres sag,

når de har oprettet en afvigelse. Jeg har faktisk tænkt over at gennemgå alle ulykker

og nær ved ulykker med alle, men får ikke gjort det endnu.



Kunne det foregå på et mandagsmøde hvis der er tid?

Ja, det kunne det sagtens. Jeg har dog forsøgt at indføre en gennemgang af sådan

noget som risikoanalyse inden store opgaver, hvor jeg har forsøgt at gennemgå

opgaven på forhånd. Det er noget jeg gerne vil have indført, men folkene er ikke så

vilde med det. Dagen efter på morgenmødet skal vi så snakke om hvordan det gik,

men det er jo bare gået som det plejer. Det tager tid at indføre den slags ting, og få

folk med på det.

Implementering af vedligehold

Hvordan lægger i vedligehold ind i Logihold (Sertica) når der ombygges, og installeres nye

systemer eller komponenter?

Det er en balance mellem om det vurderes til at være kritiske eller ikke-kritiske

komponenter. Normalt gennemgår vi ikke leverandørens anvisninger, men vurderer

selv hvor vedligeholdet skal ligge. Vores egne folk har stor erfaring i at vurdere hvad

det er vigtigt at holde øje med.

Mange systemer eller komponenter efterses og repareres af eksterne firmaer, som vi

har opbygget et tillidsforhold til, og vi forventer at de ved hvad de skal gøre. Vi har et

godt, bredt samarbejde herude, hvor alle ved det gælder om at holde anlægget

kørende, og være opmærksom på opståede fejl, og vurdere om de kan skubbes til en

revision.

Vedligehold 2

Hvorfor er køletårnet til system 1 udskiftet?

Ribberne på luftsiden af kølerne var stoppede af skidt, hvilket resulterede i en

dårligere køling, større energiforbrug til blæserne, samt større udsving i regulering af

temperaturen. Da de blev rengjort, blev der brugt en højtryksrenser, og man ødelagde

derved kølerne, da ribberne lagde sig ned på grund af vandtrykket.

Derudover var den også slidt og en del år gammel.

Hvorfor blev rørene til køletårnet til system 1 forbundet forkert?

Fejl i KKS mærkningen.

Hvordan gøres køletårnene rene fremover?



Der er hyret et eksternt ventilationsfirma til rengøringen, som skal komme når der er

revision, og turbinen er stoppet. De har så lige meldt afbud under den her revision på

grund af sygdom, så det er ikke gjort endnu.

Hvordan oprettes og overholdes vedligehold.

Der holdes et møde hver morgen i kontrolrummet, hvor arbejde uddelegeres. Al

dokumentation ligger i Sertica og medarbejdere skal selv finde instruktioner.

Alle tidsstyrede opgaver ligger i Sertica, og kommer op på pc hos smedene når tiden

overskrides. Når opgaven kvitteres for, kommer den op igen efter det fastsatte

interval.

Kan der komme en instruktion op med jobbet i Sertica?

Ja det kan vedhæftes nederst under oprettede job, og vil være med når jobbet

kommer op

Hvordan instrueres i en opgave?

Ingen procedure. Oplysninger skal opsøges i Sertica.

Hvor ligger instruktioner?

I leverandørens dokumentation i Sertica.

Bilag 32 Driftsmestre

Driftsmester VarmeTansmissionen

Hvordan fastsættes det ønskede setpunkt (SP) for temperaturen på fremløbet fra

Forbrændingen?

Det er den historiske fremløbstemperatur på 100 grader, som Studstrupværket

leverer, der ligger til grund for det ønskede SP. Det hæves når hydraulikken mod Syd

sætter begrænsning for hvor meget vand der kan pumpes, og derved afgør om

temperaturen i hele fjernvarmenettet skal hæves.

Hvad siger du til at de som regel ligger over det ønskede?

SP er et retningsgivende ønske. Vi er tolerante overfor at temperaturen fluktuerer, da

vi kender kompleksiteten på Forbrændingsanlægget, og det er mestrene selv på

Forbrændingen som afgør, hvor tæt på SP de kan komme. Ligger de langt over er det

selvfølgelig rart at få besked, vi snakker jo lidt sammen om tingene, og vi har også



selv overvågning på, så vi kan følge med i hvor de ligger henne af. Det er mere kritisk

at komme for langt under.

Blander i altid returvand i ved Randersvej? (d. 16/4 stod pumpen stille, er det normalt?)

Der iblandes automatisk returvand, men først ved en temperatur på 5-7 grader over

SP, da der er udgifter ved drift af pumpen i blandesløjfen. Denne difference afgøres af

sluttemperaturen i nettet, når det er opblandet med vandet fra Studstrup.

Hvad mener du om en iblanding af koldere vand inden Randersvej?

Der er egentlig frit slag, da der ønskes en temperatur så tæt på SP som muligt, dog

helst ikke under.

Hvor langt over/under temperaturen er acceptabelt?

Det er i princippet i orden at ligger over det ønskede SP op til max grænsen på 125

grader. Da SP som sagt er et retningsgivende ønske. Der er værre hvis de kommer

under, og ikke ønsket, dog er fluktuering omkring SP accepteret. 100 grader er i

princippet den laveste fremløbstemperatur.

Hvad sker der når det nye biofyr kommer i drift?

Så ændrer tingene sig, for der er andre krav rent sikkerhedsmæssigt. Den maksimale

fremløbstemperatur fra hele anlægget vil da blive 110 grader, og det har noget med

sikkerhedsgodkendelsen at gøre for transmissionssystemet og termokanden (den

nye akkumuleringstank). Der vil blive brug for en mere præcis styring af

fremløbstemperaturen, og det er noget der er ved at blive fastlagt, på de møder vi

holder for tiden.

AffaldsCenter Forbrændingen

Driftsmester 1

Hvor stort flow kan Fjernvarmepumpen give?

Op til 1100 m3/h.

Hvordan vi en øget temperatur på fremløbsvandet påvirke driften af anlægget?

Som det er nu er der en pumpe ved Randersvej som blander

Hvorfor står setpunkt lavere for køletårn 1 end 2?

Det ved jeg ikke. Det er der ikke nogen umiddelbar forklaring på.

Læser du referatet af mandagsmødet hvis du ikke er der?



Driftsmester 2

Er driften af kølesystemerne stabil og uden problemer?

Ja, system 1 kører fint og passer sig selv. Det kan selv spæde til med vand hvis det

mangler, bare der er vand i palletanken det tager fra.

Der har været nogen problemer med system 2. Der har været en periode med en

defekt trykbeholder, hvor alene temperaturforskellen fra dag til nat gjorde at

pumperne faldt ud på for lavt sugetryk, og så er det et spørgsmål om minutter før

turbinen tripper på høj olietemperatur. Der er også problemer med spædning, det skal

gøres manuelt fordi det automatiske system ikke virker. Det skal vi være to til.

Er der købt frekvensregulerede pumper på kølesystemet til biofyret?

Kølesystemet til turbinen på det nye biofyr er opbygget ligesom til turbine 1 og 2, da

det vurderes at den ekstra udgift i forbindelse med indkøb af frekvensregulerede

pumper, modulerende ventiler og ekstra styring og overvågning ikke kan svare sig.

Det koster ikke ret meget at drosle pumperne med strengreguleringsventiler, hvis

man holder sig inden for det område hvor der er en god virkningsgrad.


Driftsmester 3

Hvor meget varme producerede Forbrændingen i 2014?

Samlet 587.879 MWh efter SRO anlægget.

Driftsmester 4


Ja.

Driftsmester 5


Ja, det gør vi alle sammen.

Driftsmester 6




Ja. Der er også et vagtgruppemøde hver måned for alle mestre og operatører hvor

alle får information.

Bilag 33 Driftsoperatører og dagfolk

Driftsoperatør 1

Hvem giver dig dagens opgaver?

Der er en liste med daglige opgaver. Resten på morgenmødet.

Hvor finder du instruktioner til tidsbestemte opgaver og rutineopgaver?

Der er ingen instruktioner. Du får ikke nogen til at lede i leverandørens dokumentation

for at finde instruktioner, det tager alt for lang tid.

Driftsoperatør 2


Dem får vi på morgenmødet.

Deltager du i mandagsmødet og læser du referatet fra mandagsmødet hvis du ikke

deltager?

Ja.


Der er ingen skrevne instruktioner. Der hænger instruktioner ved ting som er svære,

f.eks. hvis man skal trykke på flere knapper i en bestemt rækkefølge. Der er

instruktion ved centrifugen. Der hænger også instruktion i afsyring af filterpresse.

Hvordan oplæres en ny driftsoperatør?

Sidemandsoplæring, og det er der ikke noget galt i. Det skal være så man kan gøre

tingene på sin egen måde. Der er en af mestrene der siger at instruktioner er for

idioter.

Hvor finder du instruktioner til opgaver ved revision eller havari?

Det er svært at lave instruktioner til opgaver der kan udvikle sig og blive større. Det er

ikke så meget vi laver ved revision. Ved havari er det mere noget med at vi skal

huske om asken er varm eller meget varm og andre sikkerhedsmæssige ting.

Bruger du instruktionerne i MEA eller på L-drevet, opretter du afvigelser?



MEA men det er for uoverskueligt, fordi det linker til L-drevet, og alle de gamle

dokumenter.

Det er nemmere at bruge sit gamle link til L-drevet.

Ja, jeg opretter afvigelser, men det er besværligt at finde ud af hvad der bliver gjort

ved dem. Der kommer ikke tilbagemeldinger på afvigelser eller forbedringsforslag.

Har manglende instruktioner haft konsekvenser for dit arbejde?

Jeg opdagede for nylig at Operatør 3 var ved at slæbe slanger op på 4. sal for at

støvsuge aske gennem en renseluge, og det har jeg lært at gøre på 3. så det

snakkede vi lige om og fandt ud af at det var bedst at gøre fra 3. sal. Sådan havde

han bare ikke fået det forklaret.

Hvad kunne ændres for at forbedre instruktionerne efter din mening?

Det er ikke alting der kan skrives ned, det er vigtigt med sund fornuft.

Der mangler nok en tradition for at snakke på tværs om hvordan vi gør tingene, og

der er også lige så mange meninger, om hvordan hver ting skal gøres, som der er

folk herovre.

De skal tages seriøst af ledelsen, og ikke syltes. Vi har fået stor ros for at bruge MEA

systemet meget til afvigelser, men det er nok fordi der ikke var et redskab før, så vi

ikke følte vi kom nogen vegne med vores forespørgsler.

De instruktioner der laves skal hænge på stedet, eller overrækkes på papir når

opgaven skal udføres, det hjælper ikke vi selv skal ind i et system og lede efter dem.

Stedet skal indrettes så det er nemmest at gøre det rigtigt. Skal køletårnet renses

med dionatvand skal der være et udtag lige i nærheden med dionat og hænge en

slange hvor forskruningen passer. Er det nærmeste udtag med råvand, vil det på et

eller andet tidspunkt være det der bliver brugt, hvis alternativet er at køletårnet ikke

bliver gjort rent.

Hvordan kan ændringer i opgaver eller arbejdsgang som følge af afvigelser og

forbedringsforslag kommunikeres ud til alle det er relevant for?

Der bliver holdt morgenmøde hver dag, men det er kun mandagsmødet der bliver

lavet referat af, og jeg har indtryk af at mange medarbejdere læser referatet af

mandagsmødet, så det kunne være en idé at tage ændringer eller konsekvenser af

indberettede afvigelser med der, så folk ved hvad der bliver lavet om, og føler der

sker noget.



Driftsoperatør 3


På morgenmødet.


deltager?

Ja, det gør jeg.


Der er ingen instruktioner skrevet ned, kun til enkelte ting som har skabt farlige

situationer. Der hænger instruktioner ved komponenten. Det er ikke systematiseret.

Hvordan oplæres en ny driftsoperatør?

Sidemandsoplæring, og det gør at man efterfølgende gør tingene på den måde. Vi

gør ikke alle ting ens, der er plads til egne vurderinger.

Hvor finder du instruktioner til opgaver ved revision eller havari?

Der er mange eksperter fra andre firmaer inde og lave opgaverne

Bruger du instruktionerne i MEA eller på L-drevet, opretter du afvigelser?

Ja, jeg har oprettet afvigelser, men der kommer ikke besked om udfaldet, dem skal

man selv opsøge i MEA systemet og det er besværligt.

Har manglende instruktioner haft konsekvenser for dit arbejde?

Jeg støvsugede for aske gennem en renseluge på 4. sal og slæbte slanger derop,

indtil for nylig hvor jeg opdagede at Operatør 2 gjorde det på 3. og det var nemmere,

men jeg havde fået vist det på den anden måde.

Dagmand 1


De kommer i Logihold (Sertica)

Deltager du i mandagsmøderne, og læser du referaterne?

Ja jeg deltager hvis jeg kan, ellers læser jeg referatet.


Jeg laver opgaverne på rutinen

Bruger du instruktionerne i MEA eller på L-drevet?

Nej, jeg har ikke rigtig brug for instruktioner i mit arbejde, som meget er det samme.



Dagmand 2


Ved morgenmøde af Jens, og vagterne i løbet af dagen. Der kan ligge en seddel.

Også gennem logihold

Deltager du i mandagsmøderne, og læser du referaterne?

Ja, hvis der mulighed for det. Jeg læser referatet, og læser tilbage hvis jeg har været

på ferie.


Det er begrænset hvad jeg har brug for. Snakker inden vi går i gang og ringer til Jan

() som sidder med alt vedligehold under revisionerne).

Jeg spørger nogen der kan finde det. Bruge den tid der skal til. Der er en god kultur

omkring sikkerhed.


Jeg spørger som regel nogen.

Laver du afvigelser i MEA?

Ja, jeg laver afvigelser i MEA og sender billeder med som forklaring. Der kommer

svar til mig på mail om hvad der sker og når sagen er afsluttet. Jeg kan også finde på

selv at følge op på det jeg har skrevet.

Bilag 34 Smed

Smed 1


Dem får jeg i Logihold (Sertica) på morgenmødet, og af mestrene i løbet af dagen.


deltager?

Jeg deltager, men det er som regel ca. 10.30 og der kan jeg være i gang med noget

andet. Jeg læser referatet, da jeg er på den kommunale mail-liste.


Jeg kan meget på rutinen, mangler jeg oplysninger, finder jeg det i dokumentationen i

Logihold (Sertica), der kan jeg finde det jeg har brug for.




Ikke MEA, nogen gange L-drevet. Jeg bruger mest Logihold.

Kender du indholdet af Glykol i kølesystemerne, efter leverandørens dokumentation skal

de være hhv. 20% i system 1 og 30% i system 2?

Det er noget jeg kontrollere en gang om året og hælder på, så de begge er frostsikret

ned til -10 grader.

Bilag 35 Elektriker

Elektriker 1

Hvilken type følere bruges til temperaturmålinger i kølesystemet?

Vi bruger Pt100 følere til den type målinger

Er transmitterne til SRO temperaturvisning fra kølesystem 1 eftermonteret?

Ja, det står i eldokumentationen at der er sket en ændring i 1995, året efter turbinen

blev sat i drift. Der er trukket nye ledninger til dem. De indgange blev før brugt til

noget andet, og er rettet til "komponentkølere"



Bilag 36 SRO Kølesystem 1a



Bilag 36 SRO Kølesystem 1b



Bilag 37 SRO Kølesystem 2



Bilag 38 SRO P&I 1



Bilag 39 SRO P&I 2



Bilag 40 SRO Temperatur og effekt 1



Bilag 41 SRO Temperatur og effekt 2



Bilag 42 SRO FV retur

–



Bilag 43 SRO Setpunkt og fremløbstemperatur a

Oversigtsbillede over ønsket SP og faktisk målt temperatur på fjernvarmefremløbsvand okt. 2014- maj 2015.



Bilag 43 SRO Setpunkt og fremløbstemperatur b

Oversigtsbillede over ønsket SP og faktisk målt temperatur på fjernvarmefremløbsvand, maj. 2014- nov. 2014



Bilag 44 SRO hele anlægget a

Oversigtsbillede over sammenhæng mellem ønsket SP og målt temperatur fremløb, samt flow fra kølevandspumpe, leveret varmeeffekt og returtemperatur, nov.

2014- marts 2015.



Bilag 44 SRO hele anlægget b

Oversigtsbillede over sammenhæng mellem ønsket SP og målt temperatur fremløb, samt flow fra kølevandspumpe, leveret varmeeffekt og returtemperatur, juni

2014- nov. 2014.



Bilag 45 Johnson tegning

Documents

Bachelorprojekt Kan spildvarme udnyttes til fjernvarme? · Sertica. Der laves dataudtræk fra SRO anlægget, og foretages manuelle aflæsninger af temperatur og tryk for at verificere