BETON · beton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt. Udgivere Dansk Beton Industriforening Betonelement-Foreningen Dansk Betonforening Dansk Fabriksbetonforening Redaktion Jan

3 ♦ 2004AUGUST21. ÅRGANG

NY STANDARDER FOR BETON– nye krav, uændret kvalitet

TILSLAG SKAL CE-MÆRKESDen 1. juni 2004 blev detobligatorisk at CE-mærke tilslag

AFSLAPNING I FORSKERPARKENScion DTU i Hørsholm opføreraktivitetshus af hvid beton

STORFLISER SKABERHELHEDSienafarvede storfliser præger den nordlige del af Ørestad

N Y E S P I L L E R E G L E R F O R

B E TO N

Den 12. maj 2004 blev i al ubemærkethed enomvæltningens dag for den danske betonverden,

idet Dansk Standard ophævede den danske materialestandard forbeton, DS 481.

Dermed sluttede en epoke, hvor rent danske standarder og normer varden drivkraft, som gav danske betonkonstruktioner et kæmpemæssigtog tiltrængt kvalitetsløft. Det begyndte i 80'erne med BBB, der senereblev afløst af DS 481 og DS 482.

DS 481 blev ophævet på grund af en ny dansk standard, der beskriver,hvordan den europæiske materialestandard, EN 206-1, skal anvendesherhjemme. Dermed er Danmark klar til at tage den europæiske beton-standard EN 206-1 i brug på godt og ondt – noget vi er forpligtet tilgennem det europæiske samarbejde om standardisering.

Den nye standard hedder DS 2426 Beton – Materialer – Regler foranvendelse af EN 206-1 i Danmark. Sammen med DS/EN 206-1 ud-gør DS 2426 fremover den nye betonstandard i Danmark.

I princippet burde det være nok at indføre den europæiske standard i Danmark. DS 2426 blev imidlertid nødvendig, fordi det på europæiskplan var umuligt at nå til enighed om blandt andet krav til holdbarhedog betonsammensætning.

Derfor skal de enkelte lande hver udarbejde en standard med nationalekrav, en såkaldt implementeringsstandard. DS 2426 er den danskeimplementeringsstandard for DS/EN 206-1.

Standardiseringsudvalget S-328 har ved udarbejdelsen af den nyestandard prisværdigt lagt sig så tæt op ad DS 481 som muligt.

Dermed er der skabt grundlag for at bevare den høje danske betonkva-litet samtidig med, at overgangen til de nye standarder er en overkom-melig opgave for branchen.

jbn

Nr. 3 · 21. årgang · August 2004

www.danskbeton.dk

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag: 6500

Dansk Beton henvender sig til alle, der harinteresse og behov for at holde sig orienteret omden betontekniske og industrielle udvikling iDanmark. Bladet har som formål at sikre, atbetonkonstruktioner, bygninger og produkterfår et godt omdømme i offentligheden, og atbeton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt.

UdgivereDansk Beton IndustriforeningBetonelement-ForeningenDansk BetonforeningDansk Fabriksbetonforening

RedaktionJan Broch Nielsen (ansvarshavende)[email protected] Beton,Brøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration Henrik [email protected] Grafik A/SBrøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer Media-People ApSLandskronagade 56B, 2100 København ØOle Bolvig [email protected]. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

AbonnementsprisIndland kr. 170,- excl. moms (4 numre)Udland kr. 210,- excl. moms (4 numre)Løssalg kr. 51,50 excl. moms

IndholdUændret dansk betonpraksis med nye standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Ny betonstandard i korte træk . . . . . . . . 6Hjælp til nye standarder forbelægningsprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . 8Nye krav til tilslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Ny service til abonnenter . . . . . . . . . . . . 12Sten og grus skal CE-mærkes . . . . . . . . . 14Lær mere om de nye standarder . . . . . . 16Elementer skal markedsføres på muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Forskere skal slappe af omgivet af hvid beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Storfliser binder kvarter sammen . . . . . 22Klar til at sælge sensorer til beton internationalt . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Repton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Styrket fokus på teknisk formidling . . . 26 Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 30Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . 36Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Dansk Betonforening, mødekalender . . 39

3. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

ISSN

010

9-75

8X

Ny betonstandard afslutterden rent danske epokeN Y E S P I L L E R E G L E R F O R

B E TO N

Forsiden

DEN 1. JUNI 2004 BLEV DET OBLIGATORISK AT CE-MÆRKE TILSLAG TIL BETON.


B E TO N

4 Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nyvej 7A • 4632 Bjæverskovtlf. 56 87 96 18 • fax 56 87 96 19

-betonbranchens fiberleverandør

Dramix®

■ industrigulve■ selvkomprimerende beton■ afretningslag/slidlag■ betonelementer■ belægninger■ sprøjtebeton

Stålfibre til ethvert formål:

Uvished om de nyestandarder i bygnings-reglementet

Ved redaktionens deadline var det

uvist, hvornår og hvordan Erhvervs- og

Boligstyrelsen vil indføre DS/EN 206-1

og DS 2426 i bygningsreglementet, som

i dag henviser til den nu ophævede

betonstandard DS 481.

Styrelsen har bedt Dansk Standard

om en redegørelse, der beskriver de

økonomiske konsekvenser af stand-

arderne for branchen.

”Vi afventer de økonomiske konse-

kvensvurderinger”, bekræfter civilin-

geniør Ejner Jerking fra Erhvervs- og

Boligstyrelsen.

Tillæg 1 til Bygningsreglementet for

småhuse 1998 foreskriver anvendelse af

dele af betonnormen DS 411 kombine-

ret med DS 481 og DS 482 ved dimen-

sionering af betonkonstruktioner.

Indtil bygningsreglementet ændres, skal

beton altså i princippet produceres

efter kravene i den ophævede DS 481.

jbn

SAMME KVALITETSNIVEAU,

KONKURRENCE PÅ MERE LIGE VILKÅR

OG MULIGHED FOR AT AFVIGE FRA

GÆNGSE BETONTYPER. DET ER DE

VÆSENTLIGSTE KONSEKVENSER AF DE

NYE BETONSTANDARDER.

Uændret dansk betonpraksismed nye standarderDansk praksis og kvalitet på beton-området vil stort set være uændretfremover, selv om de grundlæggendematerialestandarder er nye i form afDS 206-1 og den danske implemente-ringsstandard DS 2426.

”I standardiseringsudvalget har vimed branchens accept arbejdet for atopretholde det danske kvalitetsniveau

fra DS 481, og det er lykkedes, sigerudvalgets formand, civilingeniør ErikStoklund Larsen fra Cowi.

De nye standarder medfører dogogså en række forandringer.

Først og fremmest skal alle produ-center fremover være certificerede –med mindre de kun ønsker at fremstil-le sekundær beton i lempet kontrol-

klasse. Kravet gælder også pladsvær-ker.

Alle betonproducenter skal såledesfremover opfylde de samme krav. Detmedfører en mere fair konkurrence,hvor fx effektivitet i produktionen ogfleksibel levering får større vægt.

Dernæst skal alle producenter afbeton omarbejde deres kvalitetssty-

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


B E TO N

DE NYE STANDARDER MEDFØRER FLERE FORDELE END

ULEMPER FOR PRODUCENTER AF BETONELEMENTER.

FORTSÆTTES NÆSTE SIDE


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ny betonstandDe væsentligste konsekvenser afDS/EN 206-1 og DS 2426 er:

Stort set alle danske betonsam-mensætninger, der produceres idag, og som opfylder DS 481, vilfortsat kunne produceres.

De afgørende parametre for be-tons sammensætning, fx for v/cforhold og styrke, er stort set uæn-drede i forhold til DS 481.

Nogle af de sekundære para-metre for betons sammensætninger ændret lidt. Det gælder fx flyve-askeindhold, mikrosilicaindholdog et nyt krav om minimumind-hold af cement. Kravene er dogformuleret, så de ikke rammer be-toner, der produceres i praksis.

15 eksponeringsklasser iDS/EN 206-1 erstatter de tidligeremiljøklasser. DS 2426 samler eks-

ringssystem, fordi referencer, beteg-nelser og mange andre detaljer er æn-dret. Selve produktionsanlægget kananvendes uden ændringer.

Nye krav tæt på eksisterende

Fabriksbeton er fuldt ud omfattet afDS/EN 206-1 og DS 2426, hvis beto-nen bruges til konstruktioner. Men denye krav er så tæt på de eksisterende,at så godt som alle eksisterende beto-ner fortsat kan anvendes.

Produktchef Ib B. Jensen fra Uni-con er tilfreds med, at de nye standar-


B E TO N

der gør det muligt at opretholde detdanske kvalitetsniveau.

”Man kan fortsat have tillid tildansk betons gode egenskaber”, sigerhan.

Som andre betonproducenter skalUnicon tilpasse kvalitetsstyringssyste-met. Desuden ændres reglerne for fa-brikkens prøvning af betonen.

”Prøvningsomfanget skal vi nokhåndtere. Systemtilpasningen er ikkeen helt ubetydelig opgave. Men påden anden side set har vi en vis rutinei at ændre systemer. Vi var igennemprocessen i 1999, da vi fik DS 481, ogsiden har vi også været gennem miljø-certificering”, siger Ib B. Jensen.

Godt for elementproducenter

For producenter af betonelementermedfører de nye standarder flere for-dele end ulemper. Derfor har Beton-element a/s allerede taget dem i brug.

”Standarderne indeholder flere go-de ting. De er på nogle områder mereoperationelle og mindre restriktiveend DS 481. Det gælder fx i forbindel-se med procedurer for prøvning, for-prøvning og betonfamilier”, sigerkvalitetschef Peter Birchløv fra Beton-element.

”DET ER LYKKEDES AT OPRETHOLDE DET

DANSKE KVALITETSNIVEAU FRA DS 481”,

SIGER CIVILINGENIØR ERIK STOKLUND

LARSEN FRA COWI.

Han tilføjer, at det har været enoverraskende lille opgave at reviderevirksomhedens kvalitetsstyringssy-stem.

”Vi har rettet henvisningerne ogtilpasset teksten til de nye krav samtindført en ny procedure. Det er det he-le”, siger han.

Processen har dog været besvær-liggjort af, at man skal læse kravene ito forskellige standarder. Men DanskStandard udsender snart en DS/INF,hvor begge standarder er sammen-skrevet i et dokument, hvilket vil gøreenklere at få overblik.

For Betonelement er en af de storefordele, at de nye standarder belønnerproducenter med velfungerende kva-litetsstyring.

”Hidtil har certificeringsorganerneskullet gennemgå systemet to gangeårligt. Fremover skal det kun ske engang om året, hvis virksomhedens sy-stem har fungeret i to år uden væsent-

FORTSAT FRA SIDE 5


ard i korte trækponeringsklasserne, så de svarer tilmiljøklasserne, som fortsat skal an-vendes.

Betonproducenter skal omarbejdederes kvalitetshåndbog. Det skyldes,at de fleste henvisninger, symboler,klassificeringer og lignende er ændret,herunder nøgledokumenter som be-tonblanketter og følgesedler. Det reel-le indhold, nemlig styring af en beton-produktion, vil dog være stort setuændret.

Kontrolomfanget i DS/EN 206-1og DS 2426 er på mange punkter redu-ceret i forhold til DS 481.

DS/EN 206-1 indfører EN 12350-serien om metoder for prøvning affrisk beton og EN 12390-serien ommetoder for prøvning af hærdnet be-ton. Desuden henviser DS/EN 206-1til et antal internationale prøvnings-

harmoniserede produktstandarder forforskellige typer betonelementer somfx huldæk, trapper og vægge.

Ny muligheder

Alle producenterne får nye mulighe-der med de nye standarder.

Fx bliver det tilladt at blande betoni bilen, for så vidt den overholder kra-vene til en blandemaskine og er om-fattet af producentens certificering.

Desuden bliver beton med andredelmaterialer end de gængse tilladt,hvis producenten på behørig vis do-kumenterer betonens egenskaber.

Det skyldes, at DS/EN 206-1 inde-holder flere nye muligheder for at af-vige fra den slagne vej. DS 2426 lukkeren del af smutvejene igen, men forden kyndige er der nye muligheder istandarderne.

Forudsætningen er, at det er efter-vist, at de valgte løsninger ikke forrin-

ger kvaliteten. Både denne dokumen-tation og ansvaret ligger hos brugerenaf de nye muligheder.

DS/EN 206-1 indeholder såledesflere nye muligheder for fx at anvendeandre tilsætninger end flyveaske ogmikrosilica. Det er muligt at bruge an-dre cementtyper end normalt. Regler-ne kan også anvendes til at ændre kra-vet til v/c forhold for en given kombi-nation af en tilsætning og en cement.

Samtidig indeholder den nye stan-dard særlige danske regler. Fx om sla-maske som tilsætningsmiddel. Der erogså tilladt at anvende overfladevandindsamlet på betonfabrikken og indu-strielt spildevand med lavt indhold aftungmetaller til fremstilling af beton.

jbn

metoder, og DS 2426 henviser til et an-tal – især danske – prøvningsmetoder.

Fremover kræves certificering efterDS/EN 206-1 og DS 2426 af de væ-sentligste betonproduktioner i Dan-mark. Alle nuværende produktcertifi-cerede producenter vil uden størrevanskelighed kunne opnå certifice-ring efter det nye system.

De nye regler betyder, at fabrikkeruden certificering fremover kun kanlevere til sekundære anvendelser ilempet kontrolklasse.

Pladsværker skal certificeres.

Vejledning gør det nemmereat komme i gang

En ny vejledning giver en hjælpendehånd til alle, der skal i gang med at an-vende kombinationen DS/EN 206-1og DS 2426.

Vejledningen er udgivet af DanskStandard, og den henvender sig til så-

vel producenter som brugere af be-ton.

Brugere af beton er såvel entre-prenører som bygherrer og deresrådgivere. Producenter er betonfa-brikker, betonelementfabrikker,betonvarefabrikker og entreprenø-rer, der anvender pladsværker.

Vejledningen gennemgår denye standarder kapitel for kapitel.Teksten er skrevet af civilingeniørChristian Munch-Petersen fra Em-con A/S.

”Vejledningen er primært enhjælp til at komme i gang med de tonye standarder, og den skal læses isammenhæng med standarderne.Det er en slags instruktionsbog, dernok er mest nyttig i begyndelsen”,siger Christian Munch-Petersen.

Vejledningen kan købes hosDansk Standard.

jbn

PRODUKTCHEF IB B. JENSEN FRA UNICON

ER TILFREDS MED, AT DE NYE STANDARDER

GØR DET MULIGT AT OPRETHOLDE DET

DANSKE KVALITETSNIVEAU.

lige anmærkninger. Da vi selv skal be-tale for den tid, auditorerne bruger, erdet en betydelig fordel”, siger PeterBirchløv.

EN 206-1 gælder i øvrigt ikke i sinhelhed for betonelementer, hvor der iløbet af få år vil være 17 forskellige


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De tre standarder er DS/EN 1338,DS/EN 1339 og DS/EN 1340. Stan-darderne indeholder prøvningsmeto-der og krav til henholdsvis belæg-ningssten, fliser og kantsten. De trestandarder har afløst de tidligere dan-ske standarder på området.

Vejledningen orienterer både produ-center, udførende og rådgivere om kon-sekvenserne af de nye standarder, ogden giver en oversigt over forskellenmellem de europæiske standarder ogde tidligere standarder i DS 400-serien.

Desuden giver vejledningen pro-ducenter af betonvarer hjælp til denCE-mærkning, som følger med de nyestandarder. For belægningssten og fli-ser bliver CE-mærkningen obligato-risk 1. marts 2005, for kantsten allere-de 1. januar 2005.

”Mange producenter føler sig lidtpå gyngende grund, hvad angår CE-mærkningen. Derfor har vi lavet envejledning, der er helt ned på jorden,siger vejledningens forfatter, civilinge-niør Søren Gleerup fra Gleerup RCI.

De nye standarder indfører mangeklasser, fx for styrke.

”Vejledningen er derfor også etnyttigt værktøj, som rådgivere kanbruge til at angive klasser i det nye sy-stem”, siger Søren Gleerup

Desuden indeholder vejledningende nationale tillæg til de europæiskestandarder, som endnu ikke foreliggeroversat til dansk.

Vejledningen kan købes hos DanskStandard.

jbn

MED EN NY VEJLEDNING KOMMER DANSK STANDARD

BRUGERNE AF TRE NYE, EUROPÆISKE PRODUKTSTANDARDER

FOR BELÆGNINGER AF BETON TIL ASSISTANCE.

Hjælp til nye standarder forbelægningsprodukter

EN NY VEJLEDNING

SKAL GØRE DET

NEMMERE AT FINDE

RUNDT I NYE

PRØVNINGSMETODER

OG KRAV TIL

BELÆGNINGSSTEN,

FLISER OG KANTSTEN

AF BETON.


B E TO N



. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sommeren 2004 bragte nye tider forbåde producenter og brugere af tilslagtil beton.

Den 1. juni 2004 blev det obligato-risk, at tilslag til hovedparten af aldansk beton skal leve op til kravene iden nye europæiske standard DS/EN12620 og standardens danske præcise-ringer.

Den nye standard for tilslag gælderfor al beton, der er omfattet af mate-rialestandarderne for beton, DS/EN206-1 og DS 2426.

Det vil i praksis sige, at tilslag til alfabriksbeton og næsten alle betonele-menter skal overholde DS/EN 12620.Derimod er tilslag til belægningsstenog betonrør ikke omfattet.

Den nye, europæiske standard ersamtidig obligatorisk, når rådgivereeller betonproducenter stiller krav tiltilslag. Det er ikke længere tilladt athenvise til andre standarder.

”Den nye standard medfører enrække ændringer både for producen-ter af tilslag og for brugere af tilslag.Generelt er kvaliteten af tilslag uæn-dret, og det er lykkedes at bevare dedanske krav til alkalikiselreaktivitetog frostbestandighed, så danske be-tonkonstruktioner vil være af lige så

høj kvalitet som hidtil”, siger tekniskchef Lars Møller Nielsen fra NCC Rå-stoffer, som også har stået i spidsen fordet danske arbejde med DS/EN12620.

Krav delt op i kategorier

Dansk Standard har udgivet en vej-ledning i brug af den nye standard.Vejledningen er skrevet af civilinge-niør Christian Munch-Petersen fraEmcon A/S.

Det fremgår af vejledningen, atDS/EN 12620 for de fleste delkrav harflere kategorier at vælge imellem. Bru-gere af tilslag skal anvende disse kate-gorier, når de specificerer tilslag –standarden tillader ikke andre krav,end der fremgår af kategorierne.

Den største forskel på kravene i denye og gamle standarder vedrørerkornkurver.

De europæiske standarder kræveren mere specifik angivelse af korn-størrelsesfordelingen end de tidligeredanske regler. Det betyder, at et pro-dukts kornstørrelsesfordeling nu erbetydeligt mere entydigt defineret.

Et eksempel er kategorien GC90/15. C står for ”coarse” – altså et groft

EN NY EUROPÆISK STANDARD MED DANSKE PRÆCISERINGER STILLER NU

KRAVENE TIL TILSLAG. MEGET ER ÆNDRET, MEN KVALITETEN ER DEN SAMME.

Nye krav til tilslag

”DANSKE BETONKONSTRUKTIONER VIL

VÆRE AF LIGE SÅ HØJ KVALITET SOM

HIDTIL”, SIGER TEKNISK CHEF LARS MØLLER

NIELSEN FRA NCC RÅSTOFFER, SOM HAR

STÅET I SPIDSEN FOR DET DANSKE ARBEJDE

MED DEN NYE STANDARD.


B E TO N


tilslag af sten. 90 angiver, at mængdenaf overkorn er maksimalt 10 procent,og 15 angiver, at mængden af under-korn er maksimalt 15 procent.

Der er forskellige krav til bl.a. gen-nemfald, overkorn og underkorn i deforskellige kategorier. Stort set alledanske tilslagsmaterialer kan dog pas-ses ind i en af de tilladte kategorier.

Ændrede prøvningsmetoder

Producenter af tilslag får en rækkestørre eller mindre udfordringer medden nye standard.

Det gælder blandt andet en rækkenye, europæiske prøvningsmetoder,

som producenterne skal bruge. De fle-ste bygger på velkendte standarder,men nogle prøvningsmetoder er nye idansk sammenhæng. Derfor kommerproducenterne til at anskaffe en delnyt udstyr til laboratorierne og tagenye fremgangsmåder i brug.

Reglerne for antallet af prøver erogså ændret, så der nu er tale om an-tal prøver pr. tid og ikke pr. produce-ret mængde.

Nye krav til kvalitetsstyring

DS/EN 12620 stiller samtidig krav tilproducenternes kvalitetsstyring base-ret på en typetest og løbende kontrol.

PRODUCENTER AF TILSLAG FÅR EN RÆKKE

STØRRE ELLER MINDRE UDFORDRINGER

MED DEN NYE STANDARD. BLANDT ANDET

EN RÆKKE NYE, EUROPÆISKE

PRØVNINGSMETODER.

I PRAKSIS SKAL TILSLAG TIL NÆSTEN ALLE

BETONELEMENTER OG AL FABRIKSBETON

OVERHOLDE DS/EN 12620.

Alle tilslag til almindelig betonskal fremover være CE-mærkede. Pro-ducenterne skal anvende et regelsæt,der hedder system 2+, som grundlagfor mærkningen. Det betyder, at pro-ducenterne fremover skal være certifi-cerede.

Producenter, der har et kvalitets-styringssystem i henhold til DS 481,skal ændre systemet, så det henvisertil de rette steder i DS/EN 12620.

Kravene til kvalitetsstyring er gene-relt sammenlignelige med kravene iDS 481. På et enkelt område er kravenedog væsentligt skærpede. Producen-terne skal nu have et betydeligt bedregrundlæggende kendskab til forekom-sten – fx hvilke mineraler sand, sten oggrus fra grusgraven indeholder.

Nemmere eksport

Alle lande i Europa skal tage den nyeeuropæiske standard i brug. Mulighe-derne for eksport af tilslag (og beton-produkter med indbyggede dansketilslag) er derfor blevet betydelig lette-re, fordi grundlaget – EN 12620 – nu erdet samme over hele Europa.

Man skal dog stadig sikre sig, atimportlandets nationale tillægsreglerer opfyldt.

jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1

Fremover skal abonnenter selv ændreadresseoplysninger i forbindelse medflytning.

Det sker på adressen www.dansk-beton.dk, hvor det også er muligt atbestille/opsige et abonnement.

Tidligere har Post Danmark vedli-geholdt adresserne. Men de store por-tostigninger, der har ramt Dansk Be-

ton og andre blade, gør det nødven-digt med andre rutiner.

For at sikre leveringen af DanskBeton er det derfor vigtigt, at abon-nenter meddeler os ændringer i adres-se- eller modtagerinformationer påwww.danskbeton.dk.

Abonnenter kan logge ind på dennye hjemmeside ved hjælp af deres

abonnementsnummer og et password,der er trykt sammen med adresseop-lysningerne bag på bladet. Følg in-struktionerne på hjemmesiden.

Opstår der problemer i forbindelsemed rettelser af data kan du kontakteHenrik Olsen på tlf. 36 38 25 25 ellermail [email protected]

jbn

05554 KHC 17083 n63Umy8LPARITAS GRAFIKHENRIK OLSENPOSTBOKS 2072605 BRØNDBY

DET ER VIGTIGT AT DER

BRUGES STORE OG

SMÅ BOGSTAVER

I PASSWORD.

SÅDAN BRUGER DU www.danskbeton.dk

SÅDAN SER BILLEDET UD HVOR DU KAN RETTE

DINE DATA.

2

DU KAN OPSIGE SIT ABONNEMENT VED AT

AKTIVERE “OPSIG ABONNEMENT” OG DEREFTER

KLIKKE “SEND”.

3

Ny service til abonnenterDANSK BETON HAR ETABLERET SIN EGEN HJEMMESIDE.

APOLLO modstrømsblander– Hurtigere, renere og mere sikker

Endnu en APOLLO-suc-ces:Efter 6 måneders drifthar denne APOLLO alle-rede produceret 10.000m3 beton, og den serstadig ud som ny.

Læs hele historien påwww.skako.com

SKAKO’s fokus på nytænkning og kvalitet gør APOLLO til det rigtigevalg, når der skal nyinvesteres.

Nogle af fordelene ved APOLLO er:• Store arbejdskraftbesparelser • Op til 50% hurtigere rengøring• Op til 23% hurtigere tømning• Kortere cyklustider• Op til 19% besparelser på energiforbruget• Særligt avancerede tilvalgsmuligheder såsom automatisk spulesy-stem

• Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger• En blander, der er lige velegnet til alle betontyper, inkl. SCC-beton

Når man først har set APOLLO i funktion, forstår man, hvordan SKAKO har formået at forblive den førende og nyskabende leverandør af ud-styr og løsninger til produktion af ensartet højkvalitetsbeton siden 1963.

Efterspurgt af kunderne.Fremstillet af SKAKO. APOLLO, en teknisk for-nyelse, som kundernes ide-er har bidraget til udviklin-gen af.Øger produktiviteten ogkvaliteten.

SKAKO A/S • DK-5600 Faaborg • Tel. +45 63 61 61 00 •


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den nye danske standard for tilslagmedfører, at tilslag fremover skal CE-mærkes som bevis for, at Byggevare-direktivets grundlæggende krav tilblandt andet sikkerhed er overholdt.

Det gælder, hvis tilslaget bringespå markedet ved fx at optræde på pro-ducentens prisliste.

Sten og grus

DEN NYE STANDARD FOR TILSLAG,

DS/EN 12620, GØR DET OBLIGATORISK

AT CE-MÆRKE TILSLAG, DER BRINGES

PÅ MARKEDET

TILSLAG SKAL CE-MÆRKES, NÅR DET

BRINGES PÅ MARKEDET, OG DET KAN

BLIVE DYRT IKKE AT OVERHOLDE

REGLERNE.

CE-mærket: Adgang til markedet

CE-mærket er en billet til at markedsføreproduktet på hele det indre europæiske marked.CE-mærket fortæller, at produktet overholder deeuropæiske krav, som fx udspringer af Byggevare-direktivet.

CE-mærkning betyder, at produktet er i overens-stemmelse med en harmoniseret standard eller eneuropæisk teknisk godkendelse. Mærkningenfortæller også, at producenten overholder kravenetil kvalitetsstyring og certificering.


B E TO N

skal CE-mærkes


Hvis tilslaget ikke bringes på mar-kedet, fordi producenten har en fastaftale med en aftager, skal tilslaget ik-ke CE-mærkes. Det skal dog overhol-de de samme krav, som er nødvendigfor CE-mærkningen. Samtidig påtageraftageren af tilslaget sig overfor slut-brugeren ansvaret for, at tilslagetoverholder kravene.

Nedrivning i yderstekonsekvens

DS/EN 12620 er en såkaldt harmoni-seret europæisk standard. Harmonise-ret betyder, at standarden er en del afDet Indre Marked og dermed en del afEU’s harmonisering, som krævet iByggevaredirektivet.

Erhvervs- og Boligstyrelsens be-kendtgørelse nr. 118 om markedsfø-ring og markedskontrol af byggevarerer central.

Den siger, at byggemyndighederne– det vil sige de danske kommunalbe-

styrelser - i byggesager kan forlangedokumentation for, at byggevarer erCE-mærkede. Både byggemyndighe-derne og Erhvervs- og Boligstyrelsenkan påtale, hvis der i strid med regler-ne er anvendt byggevarer uden CE-mærke.

”Produktion og anvendelse af byg-gevarer uden CE-mærke kan straffesmed bøde”, oplyser civilingeniør Ej-ner Jerking fra Erhvervs- og Boligsty-relsen.

Desuden hjemler bekendtgørelse118 tre sanktioner:

• Forbud mod markedsføring ogsalg

• Krav om, at varen skal trækkes til-bage fra markedet

• Krav om, at byggevaren fjernes fraen bygning eller et anlægsarbejde.

”I yderste konsekvens kan der bli-ve tale om at rive en bygning ned”,oplyser Ejner Jerking.

Opmærksomme rådgivere

De rådgivende ingeniører er opmærk-somme på, at der skal anvendes CE-mærkede byggevarer. Selv om mankan betragte det som en selvfølge, atloven overholdes, understreger man-ge rådgivere alligevel kravet om CE-mærkning.

”Det er mit indtryk, at langt de fle-ste af rådgiverfirmaernes standardbe-skrivelser for levering af materialer ogudførelse af entrepriser indeholder be-stemmelser og krav om anvendelse afCE-mærkede materialer”, siger direk-tør John Cederberg fra de rådgivendeingeniørers brancheforening, FRI.

Ansvaret ligger i første omgang hosden part, der har begået fejlen, hvisder er anvendt byggevarer uden CE-mærke. Typiske hos entreprenøren el-ler leverandøren.

Men ifølge John Cederberg vil dentilsynsførende efter omstændigheder-ne kunne gøres ansvarlig, hvis tilsynethar tilsidesat sine forpligtelser - oghvis de primært ansvarlige ikke kanløfte deres erstatningsansvar fx pågrund af betalingsstandsning ellerkonkurs.

jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De nye standarder DS/EN 206-1, DS2426 og DS/EN 12620 bliver det storesamtaleemne i den danske betonbran-che i efteråret 2004. Dansk Beton harderfor spurgt en række udbydere afkurser om, hvad de har på program-met i den henseende.

Dansk Konstruktions- og Betonin-stitut afholder et halvdagskursus i DS2426 den 14. september i Københavnog 16. september i Århus. Kurset hen-vender sig til alle ingeniører, der be-skæftiger sig med projektering af be-tonkonstruktioner, produktion af be-ton eller tilsyn med og udførelse af be-tonkonstruktioner. Kursets formål erat sætte deltagerne i stand til at anven-de den nye standard for betonmateria-ler, DS 2426. Yderligere oplysningerpå www.dkbi.dk.

Teknologisk Institut afholder kur-set ”Nye betonstandarder – EN 206-1og DS 2426” den 4. november 2004 kl.9-16 på Teknologisk Institut i Århusog den 10. november 2004 kl. 9-16 påTeknologisk Institut i Taastrup. For-målet er at sætte deltagerne i stand tilat anvende den nye europæiske stan-dard for betonmaterialer, EN 206-1,sammen med den danske standardDS 2426. Kurset henvender sig til alleingeniører og teknikere, der beskæfti-ger sig med betonproduktion. Yderli-gere oplysninger på www.teknolo-gisk.dk/kurser/k23024.

Teknologisk Institut afholder kur-set ”Nye standarder for tilslag” den 5.oktober 2004 kl. 9-16 på TeknologiskInstitut i Taastrup. Formålet er at giveoverblik over kravene i de nye euro-

pæiske standarder for tilslagsmateria-ler. Kurset henvender sig til ledere,kvalitetsstyrings- og salgsmedarbej-dere hos tilslagsproducenter og leve-randører. Yderligere oplysninger påwww.teknologisk.dk/kurser/23025.

Foreningen af Danske Grus- ogStenindustrier, Byggematerialeindu-strien og Teknologisk Institut afholderGå-hjem-møde om CE-mærkning afsand, grus- og stenmaterialer den 6.september 2004 kl. 14-18 på Teknolo-gisk Institut i Århus. Yderligere oplys-ninger: [email protected].

Betonindustriens Fællesråd plan-lægger kurser, men kan ved redaktio-nens afslutning ikke give detaljer.

jbn

Lær mere om de nye standarderN Y E S P I L L E R E G L E R F O R

B E TO N

CONPARTS ApSTelemarken 4 · DK-5600 Faaborg

Telefon: +45 62 61 11 11 · Fax: +45 62 61 50 11www.conparts.dk · [email protected]

CONPARTS microbølge sonder – høj kvalitet…til lave priser

Mikrobølge sonde til konsistens måling

Conparts mikrobølge sonde til alle blandertyper fastsætter præcistkonsistensen af det færdigblandede beton.

Mikrobølgesonden er velegnet og utrolig nøjagtig ved alle sætmål. Resistensover for varme giver stabile måleresultater selv op til 60°C. Fugtmåleren erudstyret med et slidstærkt 10 mm tykt keramisk sensorhoved. Begge sonderkan umiddelbart tilsluttes din eksisterende blanderstyring.

Mikrobølge sonde til måling af fugt i tilslag

Conparts mikrobølgefugtmåler installeres i tilslagssiloen og måler fugtig-heden i sand og andre tilslagsmaterialer løbende under doseringen med ennøjagtighed på ca. 0,3%.



. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vi kender dem fra tv, reklamefolkene.De kommer fra bureauer med opfind-somme navne og har for betonverde-nen besynderlige titler. De klæder sigskødesløst og ser altid afslappede,kompetente og veltilpasse ud.

Vi accepterer, at de deler os allesammen op i kolorerede segmenter,og at de kigger i vores køleskabe forat se, hvem vi er. Vi er på det renemed, at de ved, hvordan man kan fåomverdenen til at synes om produk-

Elementer skal mapå muligheder

BETONELEMENTER ER PÅ EN GANG INDIVIDUELLE

BYDER PÅ UANEDE MULIGHEDER, MENER REKLAME

JØRN DUUS HANSEN KAN

LIDE FORNEMMELSEN AF

BETON: ”NÅR JEG ER UDE

I PAUSTIAN, SKAL JEG

ALTID RØRE VED

VÆGGENE, DER NÆSTEN

ER SOM HUD PÅ EN SMUK,

MEN MÅSKE NOK EN

SMULE KNOKLET

KVINDE”, SIGER HAN.

INTEGREREDE LØSNINGER

Vorning Maskinfabrik ApSInternational leverandør af maskiner og automatiske systemer til beton- og teglindustrien

Industrivej 6 – Ørum – 8830 Tjele - Telefon: +45 8665 2900 – Fax: +45 8665 2964 – www.vorning.dk

FingercarVorning Maskinfabrik leverekomplette løsninger af finger-car og kranlæg med laser-styring af kørefunktioner.

BetonblandeanlægBlandanlæg fra VorningMaskinfabrik til færdigbetonog blokstensanlæg. Vi kanlevere totalløsninger, samtspecial-løsninger efter ønske.

ForædlingsanlægPatenteret system med høj kapacitet, leveres online/offline og mobilt bygget istandard 12 m trailer. Evt. som indbygning i eksi-sterende anlæg.

Bloksten og element-produktionVorning Maskinfabrik kanlevere og designe kompletteløsninger til blokstensanlægog elementproduktion

NYT: støbeborde til elementproduktion


rkedsføres

OG STANDARD. DET

MANDEN JØRN DUUS HANSEN.

ter fra bleer til mobiltelefonabonne-menter.

Men hvad mener informations-samfundets salgsdrenge og -piger såegentlig om betonelementer?

Det fik man at høre i forbindelsemed overrækkelsen af Betonelement-Prisen 2004, hvor strategisk plannerJørn Duus Hansen fra Bates/Red CellCopenhagen tog betonelementerneunder behandling og beskrev produk-tet med tre ord:

Stærkt, individuelt ogstandard!

”Betonelementer er et stærkt bygge-materiale, som både kan anvendes in-dividuelt og fabrikeres som standard-vare. Det ses sjældent og byder påuanede muligheder”, sagde Jørn DuusHansen og medgav en trang til at røreved beton:

”Betonelementet er et excellentmateriale. Når jeg er ude i Paustian,skal jeg altid røre ved væggene, dernæsten er som hud på en smuk, menmåske nok en smule knoklet kvinde”.

Men hverken byggebranchen ellerbefolkningen har ifølge Duus opda-get, at betonelementer forbundet medfantasi og viden kan give fantastiske,emotionelle, storslåede og monumen-tale resultater.

For at komme videre skal betonele-

mentet i reklamebranchens sprogrelanceres. I dag sælges beton somet hurtigt og økonomisk materiale –men står det til Duus skal betonele-menter markedsføres på sine næ-sten uanede muligheder.

”Problemet består i at produceretanker og idéer, at udtrykke noget.Jeg er overbevist om, at vi danskerevil kunne eksportere knowhow om,hvad betonelementer kan bruges tilog om at fremstille dem”, sagdeJørn Duus Hansen.

Det kræver først og fremmest enny opfattelse af betonelementer hosbyggefolket selv og dernæst hos for-brugerne. Dermed er bolden givet optil både arkitekter, bygherrer og pro-ducenter af betonelementer – uansethvad de har på hylderne og i køle-skabet.

jbn

N Y T A K T I V I T E T S H U S F O R 3 . 0 0 0 A N S AT T E I V I R K S O M H E D E R N E I S C I O N D T U


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Normalt er der fuld gang i kolber,computere og kredsløb i forskerpar-ken Scion DTU i Hørsholm. Men hår-de hoveder har også brug for at slap-pe af, og derfor opfører MT Højgaarda/s Betondivisionen nu et nyt aktivi-tetshus, hvor det lige så meget hand-ler om konferencer, ketsjer og kage tilkaffen.

Søhuset bliver på 4.000 kvadratme-ter med faciliteter som kombineret au-ditorium og sportshal, squashrum,

sauna, fitness, massage og restaurantfor de 3.000 mennesker, der arbejder iforskerparkens virksomheder.

Hvid beton med mønster

Bygningen er tegnet af Cubo Arkitek-ter. Byggeriet er komplekst med ind-vendige gader, dobbelthøje rum samtmasser af insitu- beton. Betonelemen-ter bruges kun i begrænset omfang tilfx bagvægge og enkelte bjælker.

Insitu-støbning bruges blandt an-det til facader, søjler, trapper og hæn-gende dæk i hvid beton med mønster.

Adgangen til bygningen sker ogsåpå hvid beton fra 4K i form af såkald-te tramper – en kombination af trap-per og ramper. Sågar vinduernes sol-lameller er af hvid beton, lige som detbliver muligt at nyde naturen på enstor insitu-støbt terrasse i hvid beton

Projektleder Jens Geert Dalsgaardfra MT Højgaard har mange udfor-

Forskere skal slappe af omgivet af hv

N Y T A K T I V I T E T S H U S F O R 3 . 0 0 0 A N S AT T E I V I R K S O M H E D E R N E I S C I O N D T U

Søhuset

Bygherre: Scion DTU

Arkitekt: Cubo Arkitekter

Entreprenør: MT Højgaard

Fabriksbeton: 4K

Betonelementer: Spæncom


vid betondringer på byggepladsen. De åbnekonstruktioner hviler på hinanden påkryds og tværs, og arkitekten stillermeget store krav til det mønster, derpræger den hvide betonoverflade.

Mønstret illuderer støbeskel. Detopnås ved at fore formene med tyndtkrydsfiner, der er skåret ud med un-der en millimeters nøjagtighed. Enmetode, der blandt andet gør detumuligt at anvende sædvanlig sy-stemforskalling.

”Så godt som alle felter har forskel-lig størrelse. Vi bruger nok fire gangeså lang tid på insitu-støbninger somnormalt”, siger Jens Geert Dalsgaard.

Fredede træer

Omgivelserne er også vanskelige.Grunden falder cirka otte meter frabygningens østside til vestsiden. Modnord ligger en fredet mose, og hele ve-jen rundt om byggefeltet står der fre-

dede træer, der gør adgangsforholde-ne vanskelige.

”Det koster os 50.000 kroner i bødeat beskadige et træ. Så vi skal væremeget opmærksomme”, siger Jens Ge-ert Dalsgaard.

Råhuset står efter planen færdigt iefteråret 2004. Søhuset skal tages ibrug i foråret 2005.

jbn

TRÆERNE RUNDT OM BYGGEPLADSEN ER

FREDEDE. ”DET KOSTER OS 50.000 KRONER

I BØDE AT BESKADIGE ET TRÆ. SÅ VI SKAL

VÆRE MEGET OPMÆRKSOMME”, SIGER JENS

GEERT DALSGAARD.

OTTE METER HØJE INSITU-STØBTE SØJLER

MED ET TVÆRSNIT PÅ 120 GANGE 20

CENTIMETER.

FELTERNE FREMBRINGES VED HJÆLP AF

KRYDSFINERPLADER INDE I FORMENE.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

DANSK SOMMERREGN GØR BARE STORFLISERNE VED

KØBENHAVNS UNIVERSITET AMAGER ENDNU SMUKKERE.

Neutronsonde type IPI 101Neutronspredningsmetoden:Den eneste metode til korrekt at målevandindholdet i tilslagsmaterialerne vedbetonfabrikation.Måler i grus- såvel som i stenmaterialer.Første sonde monteret i 1968, ogsonden måler stadig korrekt.

Densitet sonde type IGI 241Sonde type IGI 241 måler densitet/tør-stofindhold i genbrugsvand med megetstor nøjagtighed.

Instrument type ICI 650 for måling affugtigheden og densiteten.Instrumentet kan modtage signaler fra 1 til 12 sonder.

Klintevej 526 · Magleby · DK-4791 BorreTlf.: 55 81 20 74 · Fax: 55 81 22 74

www.nucle.dk · E-mail: [email protected]

DE SIENAFARVEDE STORFLISER BINDER HELE KVARTERET

SAMMEN. HER SES DE I KAREN BLIXEN PARKEN.


Den nordlige del af Ørestad er etvirvar af aktivitet. DR Byen, KarenBlixen Parken og Tietgenkollegiet ernogle af de spændende byggerier,der skyder op langs Universitetska-nalen, som skal binde området sam-men.

Kanalen har fået sit navn, fordiden mod nord begynder ved denudbygning af Københavns Univer-sitet Amager, der stod færdig i 2002.Her er der også mulighed for at ny-de et andet af de elementer, der skalskabe en helhed ud af det nye kvar-ter: Afsyrede, sienafarvede storfli-ser, som giver hele området et sær-ligt præg.

Det er landskabsarkitekt SvendKierkegaard, der har designet be-lægningerne i forbindelse med ud-bygningen af universitetet. AarhusCementvarefabrik har leveret destore, armerede fliser, som måler 1,2meter gange 2,4 meter.

”Vi havde et meget konstruktivtbesøg på fabrikken, hvor jeg blevopmærksom på mulighederne forat bruge storfliser. Det er et moder-ne alternativ til belægninger støbtin-situ”, siger Svend Kierkegaardog fortsætter:

”Storfliserne kan lægges vedhjælp af en sugekop. Det betyder, at

produktiviteten er bedre end vedlægning af traditionelle fliser”.

Aarhus Cementvarefabrik harspecialiseret sig i belægninger tilsærlige anvendelser. Virksomhedener en af de få i Danmark, der kanproducere så store specialfliser.

Senest har Aarhus Cementvare-fabrik også leveret storfliser til Ka-ren Blixen Parken, der i alt skal be-stå af 200 boliger. Dele af byggerieter taget i brug. Alt skal stå færdigt i2005.

jbn

Storfliser binder kvarter sammenAFSYREDE, SIENAFARVEDE STORFLISER SÆTTER ET

SÆRLIGT PRÆG PÅ DEN NORDLIGE DEL AF ØRESTAD.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Efter et europæisk forskningsprojekt og toårs yderligere udvikling er Betonafdelingeni FORCE Technology nu klar til at satse in-ternationalt på sensorer og systemer til atovervåge og forudsige korrosion af arme-ring i beton.

Sammen med Rambøll og en rækkeudenlandske partnere deltog FORCE Tech-nology fra 1998 til 2002 i BRITE-EURAMprojektet Smart Structures om integreredeovervågningssystemer til at vurdere beton-konstruktioners holdbarhed.

Projektet førte til fire forskellige sensorer,som de danske teknikere arbejdede videremed. Resultatet er blevet to sensorer, der nuer klar til kommerciel brug i stor skala.

”Vi har under vejs opgivet en chloridsen-sor og en pH-sensor, der ikke egnede sig tilindustriel produktion. Til gengæld har vi nuto gode sensorer, der kan produceres effek-tivt”, siger afdelingschef Oskar Klinghofferfra FORCE Technology.

Måler korrosion og fugt

De to sensorer, der nu er klar til markedet, erdels en sensor til at måle, hvornår arme-ringskorrosionen begynder, dels en fugtsen-sor. Sammen med muligheden for elektroke-misk at måle korrosionshastigheden fraoverfladen er det nok til at kunne få et godtbillede af betonkonstruktionens tilstand.

Det skaber mulighed for at optimere ved-ligehold af betonkonstruktionen og dermedopnå den bedste driftsøkonomi.

”I forbindelse med fx broer og tunnelerkan der være mange penge at spare ved atovervåge konstruktionen med sensorer, sådet kun er nødvendigt at lave inspektion påstedet, når sensorerne viser, at der er ved atblive problemer”, siger Oskar Klinghoffer.

Klar til at sælgebeton internatio

FORCE TECHNOLOGY MARKEDSFØRER

FORUDSIGE KORROSION AF ARMERING

SONDEN ER ET NÆRMEST ET SØM,

DER SLÅS IND I BUNDEN AF ET

HUL, DER BORES MED DEN

ØNSKEDE DYBDE I BETONEN. HER

OVERVÅGEN DEN SÅ, HVORNÅR

ARMERINGSKORROSION BEGYNDER.

”FUGTIGHEDSSONDEN KAN NEMT

PLACERES PÅ BÅDE NYE OG

EKSISTE-RENDE KONSTRUKTIONER”,

FORTÆLLER BRIAN PETER KOFOED.


Uden sensorer er det nødvendigt medhyppige inspektioner og målebesøg, som ta-ger forholdsvis lang tid. Ikke mindst vedbroer over vand, hvor det er nødvendigt atsejle ud til bropillerne.

Desuden vil det ofte være muligt at ud-skyde kostbare reparationer på baggrund afviden fra betonsonder.

”Man skal ikke bruge sensorer alle steder,men tænke sig om og bruge systemerne påkritiske og svært tilgængelige steder”, sigerOskar Klinghoffer.

Også til eksisterendekonstruktioner

Et af de nye resultater er, at det nu er muligtat placere sonder til at måle korrosionens be-gyndelse i eksisterende konstruktioner. Tid-ligere fandtes der kun sensorer til at støbeind i nye konstruktioner.

Den nye sensor er et nærmest et søm, derslås ind i bunden af et hul, som bores medden ønskede dybde i betonen. Derefter skru-es en ledning fast i sømmet, og sensoren erklar til at måle.

”Det er et meget enkelt og effektivt prin-cip”, siger specialist Brian Peter Kofoed fraFORCE Technology.

Fugtighedssensoren kan også nemt pla-ceres på eksisterende konstruktioner.

FORCE Technology samarbejder fortsatmed Rambøll, der udvikler software og sy-stemer til at håndtere de mange data fra sen-sorerne.

I de kommende år skal betonsensorernehave endnu et løft, idet FORCE Technologytil efteråret ansætter en erhvervsforsker pådette område i samarbejde med BYG•DTU.

jbn

sensorer tilnaltNU SENSORER TIL AT

I BETON.

��

REPTON

Følgende virksomheder er tilsluttet

deklarationsordningen pr. august 2004

Fosroc A/S tlf. 7484 8884Kroghs A/S tlf. 9822 5200Marlon A/S tlf. 7575 4300MB Projekt ApS tlf. 4582 0318MC-Bauchemie Müller GmbH

& Co. v/Gottfred Petersen A/S tlf. 6341 1266 Nordisk Bygge Kemi A/S tlf. 7466 1511maxit a.s tlf. 5618 1856Rescon Mapei, A/S, Norge tlf. +47 6297 2000Sika Danmark A/S tlf. 4818 8585Tarco Vej A/S tlf. 6331 3535

DEKLARATIONSORDNING FOR

CEMENTBASEREDE MATERIALER

TIL REPARATION AF BETON

��

REPTON

REPTON- har til formål at sikre, at materialer til reparation af

beton fremstilles og leveres i den kvalitet, der er de-klareret i den varedeklaration, som producent eller le-verandør har udarbejdet

- skal give køber og bruger tilstrækkelig dokumentationfor materialekvaliteten, så yderligere prøvning ikke ernødvendig

- er etableret af virksomheder, der fremstiller eller for-handler cementbaserede reparationsmateria-ler, her-under udfyldnings- og udjævningsmaterialer

- administreres af et uvildigt kontroludvalg

- finansieres af de tilsluttede virksomheder ved opta-gelsesgebyr, kontingent og produktgebyrer

- medfinansierer den danske indsats i den EuropæiskeStandardiseringsorganisation CEN ved udarbejdelseaf fælles europæiske standarder for at kunne tilpasseudviklingen og fortsat være med til at kunne sikre be-tonreparation af god kvalitet.

Sekretariat:Teknologisk Institut · Byggeri · Postbox 141 · 2630 TaastrupTlf.: 7220 2179 / 7220 2165 · Fax: 7220 2191

Klik ind på vores hjemmeside

www.teknologisk.dk/repton,

hvor der findes oversigt over de tilsluttede produkter.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Betonforening skal fremoverfokusere på teknisk formidling ogtættere kontakt mellem virksomhe-der og videncentre, lyder det fraforeningens ny formand, civilinge-niør Erik Stoklund Larsen.

”Dansk Betonforenings vigtig-ste opgave er at formidle viden ommaterialet beton. I mange år har ho-vedvægten ligget på faglige møder,men det er i stigende grad vanske-ligt for vore medlemmer at findetid til at deltage”, siger Erik Stok-lund Larsen.

Dansk Betonforening:

Styrket fokus

DANSK BETONFORENINGS NY FORMAND,

ERIK STOKLUND LARSEN, SÆTTER NU

FOKUS PÅ FORMIDLING.Undgå ubehagelige overraskelser

LECA letfyld® er uden tvivl en nem, billig oggen-nemprøvet metode til at opnå optimal sta-bilitet for anlægs- og bygningskonstruktioner.

LECA letfyld® leveres i 3 sorteringer afhængigaf krav til densitet og styrke:

• LECA-ærter 4-10mm• LECA-nødder 10-20mm• LECA•let usorteret

Rekvirer vores brochure LECA letfyld® – Geotekni-ske løsninger ved at ringe tilLECA-Byggeinformationeller besøge vores hjem-meside på www.leca.dk

Pro

Serv

ice

Tlf.: 87 61 02 [email protected]

R

– i grunden det bedste underlag

på teknisk formidling

VIDENFORMIDLING OG TÆTTERE KONTAKT MELLEM UNIVERSITETER

OG VIRKSOMHEDER ER NØGLEOPGAVER FOR DANSK BETONFORENING.


CPT A/S, DanmarkKalekovej 50 · DK-5600 FaaborgTel: +45 62 65 20 70Fax: +45 62 65 20 80Email: [email protected]

Stigende omkostninger til deponi af slam og restbetonCPT har løsningen!

Recirkuleringssystemer for restbeton og spulevand for færdigbetonstationer og elementfabrikker– den totale 0-løsning med genanvendelse af vand, slam, grus og sten

CPT A/S, SverigeHolmby 1503 · SE-240 32 FlyingeTel: +46 46 52 784Fax: +46 46 52 786Email: [email protected]

Besøg vores hjemmeside

www.cpt-as.dk

BIBKO’s recirkuleringssystem omfatter kundetilpassede anlæg til genvinding afsand og sten fra restbeton og spulevand fra blandeanlæg, betonkanoner ogbetonpumper – i forbindelse med elementproduktion desuden fra distributionssystem& produktionsmaskiner.Yderligere kan recirkuleringssystemet omfatte klareringsanlæg for genanvendelse i produktionen af renset vand og slam.Alle anlæg er tilpasset skandinaviske klimaforhold for at sikre helårsdrift.

CPT’s omfattende produktprogram af kvalitetsudrustning til betonindustrien in-kluderer desuden:

• Doserings-, blande- og distributionsanlæg - inkl. bl.a. udrustning tilfarvedosering, fugtmåling, vanddosering, rengøring…

• Udrustning til elementproduktion – inkl. bl.a. formborde, magneter,betonudlæggere, armering, overfladebehandling…

• Udrustning til betonvareproduktion – inkl. bl.a. produktionsmaskiner,overfladebehandlings- & håndteringsanlæg…

• Betonbiler & betonbånd

Nørdet er attraktivt

Derfor er udfordringen dels at gøremøderne mere spændende, dels atformidle på nye måder.

”Faktisk er det de mest ”nørdede”møder, der er størst interesse for, så vimå lægge os i selen med emnerne.Desuden vil jeg arbejde for større for-midling af teknisk art via Dansk Beton,som foreningen er med til at udgive”,lyder det fra den nye formand, somogså gerne vil gøre opmærksom påsamarbejdet i Nordic Concrete Rese-arch.

”Der er meget ny betonviden at hen-te på www.itn.is/ncr”, siger han.

Kontakt til virksomheder

Erik Stoklund Larsen mener desuden,at Dansk Betonforening kan være medtil at knytte tættere kontakt mellemvirksomheder og universiteter og an-dre videncentre.

”I første omgang vil vi tage kon-takt til Dansk Betonforenings cirka 70virksomhedsmedlemmer for at høre,hvad de ønsker sig af foreningen”, si-ger den garvede betonmand, der blev

valgt på foreningens generalfor-samling i marts 2004.

Erik Stoklund Larsen arbejder idag med vedligeholdelse af beton-broer i COWI, og før det var han imange år med til at anvende utal-lige kubikmeter beton i Vejdirek-toratet, som har også repræsente-rede i en række forsknings- og ud-viklingsprojekter.

jbn

A F S V E N D R Ö T T I GBETONELEMENT-FORENINGEN


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

BETONELEMENT-PRISEN BLEV UDDELT 1. GANG I 1978 TIL

BEBYGGELSEN ”GADEKÆRET” I ISHØJ, OG SOM ARKITEKT

GØSTA KNUDSEN BEMÆRKEDE, DA HAN PÅ PRISKOMITEENS

VEGNE OVERRAKTE DETTE ÅRS PRIS TIL ARKITEKT KIM

UTZON, SÅ ER DET MERE END 25 ÅR SIDEN, OG DERMED

KAN PRISEN FEJRE EN SLAGS SØLVBRYLLUP. SÅ, – MAN MÅ

FASTSLÅ, AT BETONELEMENT-PRISEN ER EN VELETABLERET

STØRRELSE

Arkitekt Kim Utzon fik Betonelement-

Betonelementerne vises frem

Prisen blev i år i juni måned uddeltved en højtidelighed i arbejdsgiverfor-eningen HTS's bygning, beliggende iKøbenhavns Nordhavn. Prisen blevgivet for projekteringen af dette byg-geri samt for et nyt domicil til Rosen-dahl A/S i Hørsholm og for DunkersKulturhus, beliggende i Helsingborg.

Gennemgående for de tre præmie-rede bygningsværker er, som GøstaKnudsen nævnede, at arkitekturenklart viser, at der her er tale om husebygget af betonelementer i et industri-aliseret byggesystem. Tingene bliverikke pakket ind i tynde beklædningeri natursten, sprøjtemalede stålplader

eller fintspartlede gipsplader. Her vi-ses klart, hvad der er tale om: Et husbygget af betonelementer.

Kim Utzon takkede for Prisen ognævnede endvidere i sin svartale, at hansammen med sin tegnestue igennem enårrække har forsøgt at udnytte de mu-ligheder i det industrielt produceredebyggeri, der blev brugt i Paustrians Mø-belhus så langt tilbage som 1985.

Beton har iboende kvaliteter

Tekstforfatteren Jørn Duus Hansenkarakteriserede i sin tale betonele-menter med tre ord:

Stærkt, individuelt, standard, og hanpåpegede, at de to sidstnævnte beteg-nelser ikke modsiger hinanden, og deter just det forunderlige, at byggemate-rialet beton både kan bruges utroligt in-dividuelt og fabrikeres som en stan-dardvare og, at dette er sjældent og by-der på uanede muligheder. Det var og-så hans påstand, at dansk byggeri villegå frem med stormskridt, hvis man fiken anden arbejdsdeling mellem indu-stri og håndværk. Som det ofte er nu,anser menigmand ofte industrialiseringsom noget der er farligt og dårligt. Sam-me menigmand ville aldrig drømmeom at købe en bil eller et køleskab,fremstillet som rent håndværk. Menhuse, uha, jo mere håndværk, destobedre.

BETONELEMENT-FORENINGEN

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004 29. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Prisen, 2004

DANSK BYGGERI HAR IGANGSAT ET NYT PROJEKT DER BESKÆFTIGER

SIG MED GRÆNSEFLADERNE MELLEM DE ENKELTE FAGOMRÅDER

Grænseflader

Det er en kendt sag, at der langsgrænseflader under tiden opstår kon-flikter. Sådan forholder det sig, ikkeså overraskende, også inden for byg-geriet, der hvor faggrænserne mødes.

Projektets formål

Det er projektets formål at minimerefejl og mangler i byggeriet med sær-ligt sigte på at sikre sammenhængenmellem de forskellige fag eller entre-priseskel.

Et eksempel

Ofte har, for eksempel leverandørenaf betonelementerne været i den situa-tion, at han har leveret elementerne tilbyggepladsen, råhuset er monteret ogapterings- og finisharbejdet er kom-met i gang. Herefter modtager han etopkald fra malermesteren, der er util-freds med finish'en på overfladerne afde leverede elementer. Nu står de toparter så overfor hinanden, malerme-ster og elementleverandør. Begge hen-viser til de krav bygningsbeskrivelsenangiver for de respektive fagområder.Elementleverandøren hævder, at hansprodukter lever op til de stillede kravtil betonoverfladerne. Malermesteren

for sin del, kan ikke få det til at stem-me med de forudsætninger, han quabeskrivelsen, lagde til grund for sit til-bud og den efterfølgende kontrakt. Ien sådan situation viser det sig ofte, atmiseren er opstået på grund af uklar-heder i grænsefladen mellem de tofagbeskrivelser. Dette giver anledningtil diskussioner, unødig ærgrelse ogtidsspilde samt fordyrelser for alle dedeltagende parter.

Et andet eksempel

Ønsker bygherren at foreskrive skær-pede tolerancer i forhold til gængspraksis, får dette ofte betydning forflere deltagere i byggeriet end ligenetop det eller de fag, tolerancerneskærpes over for. En sådan skærpelseaf tolerancer kan gribe dybt ind ibyggeprocessen og medføre væsent-lige fordyrelser, uden at kvalitetenbehøver at stige tilsvarende.

Tolerancer defineres bredt i projektet

I projektet defineres begrebet ”Tole-rancer” bredt og omfatter ikke baremåltolerancer på hovedmål og del-mål, men også placeringstolerancer

for indstøbningsdele og udsparinger.Endvidere lægges også krav til over-flader, visuel finish, kvaliteter på ma-terialer, fugtindhold, og sammenlig-nelige målemetoder, ind i begrebet.

Mange deltagere i projektet

Ud over Betonelement-Foreningendeltager følgende sektioner fraDansk Byggeri.

I projektet: DBI's elementfraktion,Alufacadesektionen, Gulvsektionen,Industrisektionen, MalersektionenMurersektionen, Snedkersektionenog Træsektionen.

Køreplan for projektet

I de kommende måneder foregår ar-bejdet i de faglige sektioner, og det erså meningen, at man senere på årettager fat på det tværfaglige arbejde.Det er Dansk Byggeri's intention, atnå frem til en afklaring endnu i år.Herefter skal arbejdet til høringblandt byggeriets øvrige parter medhenblik på, at resultaterne kan indgåi beskrivelsesvejledninger og de for-skellige byggetekniske anvisninger.

Børnesygdommene eroverstået

Jørn Duus Hansen bemærkede også,at det nu vist må siges, at betonele-menter nu har gennemgået alle børne-sygdomme, og nu bør placeres, hvordet fortjener at blive placeret. Det er

først og fremmest i hovederne på byg-geriets aktører og dernæst i forbruger-nes bevidsthed.

Beton kan tåle at blive set

Som gammel ”elementmand” går jegfra årets prisoverrækkelse af Betonele-ment-Prisen med en stærk opfattelse,at betonelementer, når anvendelsen afdisse kommer i hænderne på dygtige

arkitekter, er et enestående byggema-teriale, der rummer nye og spænden-de muligheder.

Som Gøsta Knudsen nævnede: “Be-ton behøver ikke nødvendigvis at bli-ve pakket ind i alle mulige andre byg-gematerialer, beton kan stå for sig selvog tåle at blive set.” Dette er blevetoverlegent demonstreret af arkitektKim Utzon og hans medarbejdere.

A F S V E N D R Ö T T I G

Tietgen Kollegiet i Ørestaden ved Kø-benhavn har en cirkelrund grundplanog består af i alt 5 bygningsafsnit, alle i 7etager, orienteret omkring en ligeledescirkelrund indre gård. Råhuset opføresaf betonelementer, idet dog stueetagenovervejende er støbt på stedet som enrække 3-benede rammer, der alle er ra-dialt placeret mod et fælles centrum.

Besøg på byggepladsen

Nu er byggeriet kommet op af jorden.Parkeringskælderen er stort set færdig,og Pihl & Søn A.S, der har ansvaret forStorentreprise 1: Jord + Råhus, er i fuldgang med de første bygningsafsnit.

Kældergulvet ligger ca. 1,5 meterunder grundvandsspejlet, dvs. at kæl-deren er udsat for en betydelig opdrift.Det betyder, at hvor der ikke er til-strækkelig ballast fra råhuset, er kælde-rens lodrette stabilitet sikret med jord-ankre forankret dybt i kalkgrunden.Kældergulvet er udført som en dob-beltkonstruktion med indskudsdræn,hvorfra indtrængende vand bortpum-pes. Tæt på byggegrunden ligger i un-dergrunden en NV-/SØ-gående lang-strakt dalstruktur, som blev skabt af ensmeltevandsflod engang i istiden. Den-ne dalstruktur har skåret sig dybt ned ikalklaget, så kalken under bygningenførst træffes ca. 10 meter under terræn.Dalen er opfyldt med smeltevands-sand og -grus. Der træffes både et pri-mært og et sekundært vandspejl underbyggepladsen, og for at komplicerebundforholdene yderligere, kan detnævnes, at grunden er beliggende på ettidligere militært skydeterræn. Så derer foretaget ammunitionsrydning pågrunden, en såkaldt dybderydning.

Kælderdækket består i det væsent-lige af TT-elementer med overbeton.

Ned gennem søjlerne, placeret i ogved den ydre ringformede, pladsstøb-te kældervæg, skal der føres spænd-kabler til at sikre overbygningens sta-bilitet. Spændkablerne forlænges medjordankre, der, som omtalt ovenfor, fø-rer kræfterne helt ned til kalkgrunden.

Udover at kælderen stort set er fær-dig, er de første at de 5 bygningsafsnitved at skyde i vejret, og montagen afbetonelementerne er ved at finde sinrytme.

Som det fremgår af skitsen side 33skal den ene af husets facader, den dervender ind mod den indre gård, svæ-ve langt ind i gårdrummet. Statikernefra COWI er virkelig kommet på arbej-de for at tæmme de væltende kræfterpå konstruktionen, og derfor optræderde før omtalte spændkabler og jord-ankre. I den samlede vægskive, lodretgennem alle 7 etager, skal der føresspændkabler. Supplerende hermedplaceres der vandrette spændkabler ioversiden af de to udkragede etager.Væggene har en tykkelse på 250 mm,og etagedækkene består overvejendeaf 200 mm tykke, massive elementer.

Man er ikke endnu nået til den fa-se, hvor man skal gennemføre den”frie frembygning”. Først skal den delaf råhuset, der ligger indenfor under-støtningsfladen, rejses i alle 7 etagerfor at give den fornødne kontravægt.

Beton med stort B

Et karakteristisk træk ved byggerieter, at arkitekten har ønsket, at betonenskal ligne det, det er, nemlig: Betonmed et stort B. Alle indvendige fladerpå lofter og vægge skal nemlig som



. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tietgen Kollegiet skyder opTietgen Kollegiet skyder op

C. F. Tietgen

Carl Frederik Tietgen, der stammedefra Odense, var en stor finansmand.(1829-1901). Han var initiativtager til enlang række virksomheder, som kom tilat danne grundlag for det industriellegennembrud i Danmark, blandt andetDFDS, Store Nordiske Telegraf-Selskab,De Danske Sukkerfabrikker og Tuborg.

færdigt resultat fremtræde som ube-handlet, grå beton. Dette stiller natur-ligvis ganske høje krav til finishen påelementer og pladsstøbte konstruktio-ner. At finish og kvalitet tages alvor-ligt skinner igennem overalt på byg-gepladsen, også hos pladsledelsen,der er i hænderne på NIRAS. Som ek-sempel kan nævnes, at man lige i øje-blikket arbejder på at finde en løsningpå, hvorledes de færdigstøbte kon-struktioner skal pakkes ind og beskyt-tes under byggeperioden.

Besøg på elementfabrikken

På lagerpladsen i Viby hos Betonele-ment a/s, venter en større mængdevæg- og dækelementer på at blive le-veret til byggepladsen. Hans Stig Møl-ler fra Betonelement a/s, fortæller, atalle vægelementer er støbt i vandretteforme, og at man benytter selvnivelle-rede beton, SCC.

Det har ikke været så enkelt at op-nå det ønskede udfaldskrav på de25m2 store vægelementer. Beskrivel-sen af overfladen indeholder, udoverde mere målbare emner som lufthuller

og fordeling heraf, planhedskrav o.s.v.følgende passus: ”Overfladen skalfremtræde glat, plan og ensartet oguden væsentlige farveforskelle” Alle,der arbejder med naturmaterialet be-ton, ved, at det ikke er muligt at frem-stille et så stort element uden, at deroptræder visse mindre farveforskelle,– og så i øvrigt sikre, at 400 stk. ele-menter er helt ens. Alene det forholdat der er væsentlig forskel på en glittetopside, og den side der er støbt modformen, kan give anledning til mangediskussioner.

Hans Stig Møller fortæller videre,at man i denne sag, lige fra starten harhaft en god og konstruktiv dialog medarkitekten om at finde frem til en over-flade, der var acceptabel, og som leve-de op til de stillede krav. På fabrikkenblev det nødvendigt at ændre noget påproduktionsapparatet. Således blev al-le de formborde, der skulle bruges tilat støbe vægelementerne, forsynetmed helt nye stålplader. Under rejsensgang har vi også testet støbning modlakerede træforme, men det gav ikke,efter arkitektens mening, den rigtigeoverflade, fortsætter Hans Stig Møller.

Vi valgte at støbe med SCC, SelfCompacting Concret eller flydebeton,således at formvibration kun var nød-vendig i få sekunder. Hermed opnåsen meget ensartet overflade, idetklangfigurer fra den traditionelleformvibration undgås.

Det er meget nødvendigt at havemedarbejderne med i processen for atopnå det gode resultat. Vi gennemgikalle arbejdsprocesser med de medar-bejdere, der var med på sagen. Her-ved opnåede vi en forståelse for, hvor-for det er så vigtigt, at arbejdet bliverudført på den aftalte måde.

Efter støbning, afformning ogeventuelt finisharbejde sættes elemen-terne på fabrikkens udendørs lager-plads. Mange af elementerne er oplag-ret mellem et halvt- og trekvart år, ogvi kan, som vi også forventede det,konstatere, at elementerne der varens, da de blev afformet, ændrer udse-ende på grund af vejrligets påvirk-ning. Naturligvis afhængig af hvorlang tid og hvor kraftigt de bliver eks-poneret, slutter Hans Stig Møller.


A F S V E N D R Ö T T I G

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

MedlemsfortegnelseBetonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 • Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88

Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00

Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84

NYT FRA BETONCENTRET

NYE STANDARDER PÅ BETONVAREOMRÅDETI sidste nummer af Dansk Beton (2,2004) bragte vi en artikel om CE-mærkning som konsekvens af Bygge-varedirektivet.

CE-mærkning af betonvarer er netopnu aktuel for betonvare-branchen,idet der foreligger nye fælles europæ-iske standarder for bl.a. belægnings-sten, fliser og kantsten og for rør- ogbrønd-godsprodukter. Det drejer sigom følgende standarder:

• DS/EN 1338 Belægningssten• DS/EN 1339 Fliser• DS/EN 1340 Kantsten• DS/EN 1916 Betonrør og form-

stykker, uarmerede, armerede ogmed stålfibre

• DS/EN 1917 Betonnedgangs- oginspektionsbrønde, uarmerede, ar-merede og med stålfibre.

Rør- og brøndgodsstandarderne skalvære implementeret inden d. 23. no-vember 2004, mens belægningsstan-darderne skal være implementeretprimo 2005.

Der ligger en stor udfordring i at fåimplementeret disse standarder, bl.a.fordi der ikke som i DS400-2 er etfælles system for vurdering af over-ensstemmelse af prøvningsresultater.Derudover dækker de nævnte stan-darder ikke alle typer af fx rør- ogbrøndgodsprodukter, og hvilket kon-trolgrundlag skal disse produkter såvurderes efter?

Internt projekt i BetoncentretBetoncentret er, efter opfordring ogefter eget ønske, gået intensivt ind i arbejdet og udviklingen inden forproduktområdet betonvarer. I foråret

er der i Betoncentret gennemført etinternt projekt, der har til formål atstudere de nye standarder og krav tilbetonvarer i forhold til det hidtidigegrundlag i DS 400- serien. Hensigtener at være i stand til at hjælpe beton-varebranchen i gang med implemen-tering af de nye standarder.

Ved gennemførelsen af dette projekter der blevet identificeret en rækkeforhold, som vil bevirke, at betonvare-producenterne skal agere anderledes,end tilfældet er i dag. Som eksemplerkan nævnes:

1. Spaltetrækstyrke for belægnings-sten – Se skitse

2. Nye statistiske metoder for vurde-ring af overensstemmelse af belæg-ningsprodukterne

3. Styrkeprøvning på udborede ker-ner af brøndgods.

1. Spaltetrækstyrke forbelægningsstenI DS/EN 1338 indføres der en ny me-tode til styrkeprøvning. I metoden,der er beskrevet i standardens anneksF, bestemmes en spaltetrækstyrke istedet for som nu en trykstyrke.

Det hidtil anvendte udstyr til styrkebe-stemmelse kan derfor ikke længere an-vendes til styrkeprøvning uden en væ-sentlig modifikation eller ombygning.

Betoncentret på Teknologisk Instituthar i den anledning arbejdet med for-skellige forslag til, hvorledes producen-terne billigst muligt kan implementereden nye metode på deres eksisterendeprøvemaskiner. En ombygning forud-sætter dog, at prøvemaskinen kan leveop til de krav, der stilles i den nye stan-dard. Disse krav drejer sig bl.a. omnøjagtighed til prøvemaskinen og om,hvor præcist lasthastigheden kan sty-res.

Kan prøvemaskinen leve op til de nyekrav, er der stor chance for, at denforholdsvis billigt kan modificeres tilstyrkeprøvning efter DS/EN 1338.Betoncentret på Teknologisk Instituthar to løsningsforslag til, hvorledesprøvemaskinen kan modificeres.

Løsningsforslag 1Den mest enkle løsning er indkøb afpræfabrikeret udstyr direkte beregnettil denne metode. Sådant udstyr kanbl.a. købes i Italien, og afhængig af,hvor mange, der vil købe udstyret,kan Teknologisk Institut formidle kø-bet til en pris af ca. kr. 6-7.000,- ekskl.moms.

Anvendelsen af dette udstyr forud-sætter, at der i prøvemaskinen er enafstand mellem de to trykhoveder påmindst 175 mm plus tykkelsen af destørste sten, der skal kunne prøves.Dette kræver således en fri højde på275 mm, hvis der skal prøves 100 mmtykke sten. Den maksimale bredde er


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

160 mm og den maksimale længde er330 mm.

Løsningsforslag 2Hvis der ikke er den nødvendige af-stand (175 mm plus største stentykkel-se) mellem prøvemaskinens trykhove-der, kan prøvemaskinen ombyggesved at montere nogle cylinderfladerpå begge trykplader. Denne ombyg-ning forudsætter, at trykpladerne haren udstrækning på mindst 250 mm, ogat der skal være mindst 160 mm mel-lem trykfladerne.

Omkostningerne til en sådan ombyg-ning vil være ca. kr. 2.000,- ekskl.moms, igen afhængig af, hvor mangeder vil købe udstyret. Hertil kommerså fabrikkens egne udgifter.

Det anbefales at vælge løsningsforslag1, hvis prøvemaskinen giver mulighedfor dette.

Hvis prøvemaskinen ikke lever op tilde krav, der er stillet ovenfor, kan denmuligvis stadig bygges om, men såkræver det en mere individuel løs-ning.

Betoncentret er behjælpelig med atdesigne en individuel løsning. Hergælder også, at der vil kunne opnås


væsentlig lavere priser, hvis der er fle-re, der har ens prøvemaskiner, derskal modificeres.

2. Nye statistiske metoder tilvurdering af overensstemmelse afbelægningsprodukterI DS 400-2 er der angivet forskelligemuligheder for valg af stikprøvepla-ner med tilhørende krav til U-værdi-er. Det statistiske grundlag i DS 400-2er baseret på en 10% fraktil medukendt spredning.

I de nye standarder for belægnings-sten, fliser og kantsten er det statistiskegrundlag lidt anderledes bygget op.

For det første er de statistiske krav tilstyrkebestemmelser baseret på 5%fraktil og de statistiske krav til geo-metrimålinger er baseret på en 10%fraktil. Derudover er der anført 2 for-skellige metoder til vurdering af over-ensstemmelse. Enten kan metodenfor ”egenskaber” vælges. Denne me-tode svarer nogenlunde til de alterna-tive stikprøveplaner i DS 400-2.Alter-nativt kan metoden for ”variable”vælges. Forudsætningen for anvendel-se af denne metode er, at godkendel-sessandsynligheden skal svare tilprøvning efter metoden for egenska-ber. Det betyder, at godkendelses-sandsynlighederne for metoden foregenskaber skal beregnes, for at kun-ne opstille mulige stikprøveplaner ef-ter metoden for variable. Dette frem-går ikke direkte af standarden.

For det andet er det statistiske grund-lag i belægningsstandarderne baseretpå kendt spredning. Det betyder, atbetonvareproducenterne skal have etsystem til at kontrollere deres spred-ninger til forskel fra i dag, hvor spred-

ningen for hver enkelt stikprøve bli-ver beregnet og anvendt til beregningaf U-værdien.

3. Styrkeprøvning på udboredekerner af brøndgodsTidligere har det været tilladt at måletrykstyrken på støbte cylindre af denbeton, der er anvendt til støbning afde forskellige brøndgodsprodukter.Ifølge DS/EN 1917 er det indført somkrav, at producenterne nu skal målestyrken på udborede kerner af brønd-godsprodukterne.

Antallet af kerner, som skal udboresog trykkes, afhænger af typen.Vedbrøndbunde, brøndkegler kræves det,at der udbores 2 kerner i tredjedels-punkterne, mens der ved afslutnings-enheder skal udbores en prøve i hvertfjerdedelspunkt fra omkredsen ellerperiferien.

Opdatering af BVKskvalitetsmanualI øjeblikket arbejder Betoncentret påat få implementeret de nye krav i Be-tonvarekontrollens (BVK) kvalitets-manual, således at dette system ifremtiden sikrer overensstemmelsemed de nye standarder i deres helhed(kvalitetsstemplet), herunder også deharmoniserede krav beskrevet an-neks ZA, som danner grundlag forCE-mærkningen.

Yderligere information:Dorthe MathiesenDirekte telefon: 72 20 22 05

Anders HaumannDirekte telefon: 72 20 21 84

Jens Ole FrederiksenDirekte telefon: 72 20 22 18

Udstyr til bestemmelse af spalte/trækstyrke for belægningssten

Fra CtO’s arbejdsmark


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Betonproducenter som kan producereen ensartet beton med lille variationpå betonstyrkerne kan opnå en ge-vinst ved et optimalt styrkeniveau ogdermed optimal betonsammensæt-ning.

Det kan derfor være nyttigt, at ken-de årsagerne til variationerne, herun-der størrelsen af forskellige faktorersbidrag til variationerne.

Forudsætningen for at kunne gen-nemføre en kvantitativ vurdering her-af, er en model, som beskriver indfly-delsen ad de faktorer, som ønskes vur-deret.

Model

Som model til analysen er den mestnærliggende model Bolomey’s formel.Den tager selvfølgelig ikke højde foralle forhold, men når den som her be-nyttes til at beskrive variationer indenfor et snævert område for en given re-cept, vurderes den at være velegnet tilat belyse betydningen af variationer iv/c-forhold, luftindhold og pulverkomponenternes styrkeegenskaber.

Model:

Hvor konstanten K afhænger af bl.a.cementtype, tilslagskvalitet og luft-

Variationer i betonens tryk– en analyse af årsagerne

BETONPRODUCENTER SOM KAN PRODUCERE MED EN LILLE

STYRKEVARIATION KAN OPNÅ OPTIMAL BETONSAMMENSÆTNING

indhold v/csty er et ”ækvivalent” v/cforhold, udtrykt ved pulvermateria-lernes mængder (c = cement, fa = fly-veaske og ms = mikrosilica) og styrke-givende aktivitetsfaktorer (kfa ogkms):

α er en konstant af størrelsesordnen0,5

a er betonens faktiske luftindhold a0 er betonens naturlige luftindhold,

ofte ca. 1%.

Beregningsmæssig er problemstil-lingen helt analog til at vurdere densamlede måleusikkerhed på en sam-mensat måling, blot kalder vi herusikkerhederne for variationer. Det vilderfor være en rimelig tilnærmelse, atbenytte ”fejlophobningsloven”, somudtrykker af variansen (s2) på tryk-styrken, fc kan beregnes som en sumaf produkterne af de partielt aflededeog varianserne på de enkelte variable,som indgår i modellen.

Datagrundlag

Datagrundlaget for analysen er resul-tater for 3 betonrecepter, som er pro-duceret på 2 betonværker over en ca.10 måneders periode. Der indgår mel-lem 14 og 56 prøvninger for hver re-

THORKILD RASMUSSEN

CTO • CEMENTTEKNISK OPLYSNING



styrke

cept, og der er ved udvælgelsen lagtvægt på, at pulverkombination, til-stræbt v/c-forhold og delmaterialerikke er ændret i perioden. Pulverfor-delingen har været ca. 5% mikrosilicaog 25% flyveaske, og luftindholdethar ligget på godt 2%.

De enkelte blandinger er fremstil-let i forskellig konsistens, så de til-stræbte doseringer for pulver og vandhar ikke været fastholdt. Analysen erderfor baseret på v/c-tals variationer-ne, som således er et mål for netto-virkningen af doseringsvariationerneaf samtlige pulvermaterialer samtvand.

Herudover indgår cementstyrker-ne for den pågældende cementtype isamme periode.

Fastlæggelse af de enkelteparametres variationer

Beregningerne af variationerne for deenkelte parametre, er baseret på 4-grupper, som det kendes fra doku-

mentation af styrker i DS 481 og som ianneks X i DS 2426. For alle andreegenskaber end styrker er der antagetalmindelig normalfordeling, som oftegiver en god beskrivelse af f.eks. veje-processer.

Med ordet variation menes i detfølgende spredning hhv. varationsko-efficient (for styrker).

Cementens styrkevariation i perio-den er fundet til 2,4% som i øvrigt eren ganske typisk værdi. Faktoren K iBolomey’s formel forventes at varieretilsvarende, og K afspejler derfor i detfølgende cementens variationer.

Aktivitetsfaktorerne for mikrosili-ca og flyveaske og deres variation erde parametre, som vi ved mindst om.De er derfor skønnede ud fra følgendeforudsætninger.

For mikrosilica findes styrkeaktivi-tetsfaktoren typisk at ligge i området3-4 svarende til et gennemsnit på 3,5og en spredning på 0,25.

Tilsvarende er erfaringerne for fly-veaske en aktivitetsfaktor i området

SKEMA 1. FORUDSATTE OG BEREGNEDE VARIATIONER FOR DE ENKELTE PARAMETRE

Cement Flyveaske Mikrosilica v/c forhold Luftindhold PrøvningK kfa kms a

15 MPa - 2P 2,4 % 0,05 - 0,023 0,26 1 MPa

15 MPa - 3P 2,4 % 0,05 0,25 0,016 0,53 1 MPa

25 MPa - 3P 2,4 % 0,05 0,25 0,017 0,40 1 MPa

0,3-0,5, hvilket svarer til en middel-værdi på 0,4 og en spredning på 0,05.

Variationerne i v/c-forhold og luft-indhold er beregnet for de 3 recepterog fremgår af skema 1.

Endelig er det at måle betonensstyrke behæftet med en usikkerhed.Denne usikkerhed er selvfølgelig util-sigtet, men da den ikke kan elimine-res, bidrager den til styrkevariationer-ne (støj). Ved cementprøvning på Ce-ment og Betonlaboratoriet ligger re-producerbarheden på ca. 1 MPa, ogdet skønnes, at et veltrimmet betonla-boratorium vil kunne præstere detsamme. Ud fra de to enkeltbestem-melser ved 28 døgn, er der for de ak-tuelle data fundet en spredning på lidtunder 1 MPa, men den vurderes atvære større set over en kontrolperiodepå nogle uger, og der er derfor i detfølgende forudsat en reproducerbar-hed på 1 MPa. Den vil uden tvivl kun-ne være væsentlig større for nogle la-boratorier.

Resultater og vurdering

På grundlag af disse forudsætningersamt modellen, er parametrenes pro-centvise bidrag til den samlede vari-ans på trykstyrken beregnet, og her-udover er den forventede variations-koefficient ifølge modellen sammen-lignet med den dokumenterede varia-tionskoefficient jf. skema 2.

Da der vil være andre parametreend de 6 valgte, som har betydning forvariationerne, kan modellens forudsi-gelse opfattes som en nedre værdi,som man næppe kan forvente at kom-me under med mindre variationerneaf en eller flere af de 6 parametre redu-ceres. For de to recepters vedkommen-de er overensstemmelsen god, medensvariationskoefficienten for den midter-ste er væsentlig højere end forventet.Det tyder på, at der må være mindstén væsentlig variationskilde for dennerecept, som ikke indgår i modellen. Dadatamaterialet er indsamlet til andetformål, er der ikke foretaget nogennærmere undersøgelse heraf, men detforhold at spredningen på en 15 MPaer ca. 15% højere end på en 25 MPa(samme laboratorium) bekræfter, atder er et eller andet uhensigtsmæssigtved den pågældende recept.

Resultaterne i skema 2 gælder selv-følgelig kun for de 3 undersøgte re-cepter, men de tyder dog på, at det ervariationerne i V/C-forholdet samtprøvningsusikkerheden, som vejer



. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

CtO - Cementteknisk Oplysning

Postboks 165 • DK-9100 AalborgTel. +45 99 33 77 54

www.aalborg-portland.dk

SKEMA 2. PROCENTVIS BIDRAG TIL VARIANSEN, SAMT ESTIMERET OG DOKUMENTERET

VARIATIONSKOEF-FICIENT.

Parametrenes bidrag til variansen på styrken Variationskoefficient

K kfa kms v/c a prøvning model dokument

15 MPa - 2P 10% 13% - 22% 4% 51% 0,08 0,09

15 MPa - 3P 10% 9% 7% 18% 13% 43% 0,08 0,11

25 MPa - 3P 12% 8% 6% 35% 10% 29% 0,07 0,07

Styrke -pulver

tungest i den samlede styrkevariation.For luftindblandet beton vil variatio-nerne i luftindhold uden tvivl værestørre og ved en spredning på f.eks.0,7% vil det for recepten 25 MPa-3Pvære af samme størrelsesorden sombidraget fra v/c-tallet og prøvningen,og disse 3 faktorer vil tilsammen ud-gøre ca.75% af variansen.

Afsluttende bemærkninger

Resultaterne tyder på, at en stor del afstyrkevariationerne kan vurderes udfra modellen og at de dominerendefaktorer er variationer i v/c-forhold,luftindhold (for luftindblandet beton)

samt usikkerhed ved styrkeprøvnin-gen. De udgør tilsammen typisk 75%af den samlede varians.

Der er selvfølgelig ikke noget nyt i,at variationer i v/c-forhold og luftind-hold har stor betydning for styrkensvariation, men prøvningsusikkerhe-den opfattes måske i mindre grad somen indirekte kilde til styrkevariationer.Prøvningsusikkerheden vil selvfølge-lig være mest dominerende ved de la-ve styrkeklasser, hvor den for en 15MPa kan udgøre over 50%. Det er der-for vigtigt, at man løbende vurdererlaboratoriets formåen f.eks. ved atovervåge forskellen på enkeltresulta-terne.

Cementens styrkevariationer bi-drager tilsvarende med en størrelses-ordenen på 10%, ligesom bidragenefra flyveaske og mikrosilica (som vidog ikke ved så meget om). Fordelin-gen er dog afhængig af pulverkombi-nationen.

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dancert

DANAKReg.nr. 5004Reg.nr. 6004Reg.nr. 7001Reg.nr. 7003Reg.nr. 7012

MILJØLEDELSE

ISO 9001 CERTIFIKATER73 certifikatindehavere

FÆRDIGBLANDET BETON78 certifikatindehavere

BETONELEMENTER31 certifikatindehavere

BLOKKE4 certifikatindehavere

BETONVARER15 certifikatindehavere

LETBETON7 certifikatindehavere

RETNING AF ARMERING6 certifikatindehavere

SVEJSNING AF ARMERING1 certifikatindehaver

CEMENT2 certifikatindehavere

FLYVEASKE1 certifikatindehaver

MIKROSILICA2 certifikatindehavere

TILSÆTNINGSSTOFFER3 certifikatindehavere

FIBRE2 certifikatindehavere

MØRTEL2 certifikatindehavere

BYGNINGSKALK4 certifikatindehavere

BETONTILSLAGSMATERIALER72 certifikatindehavere

SAND, STEN OG GRUS TIL VEJBYGNING5 certifikatindehavere

VARMEISOLERINGSPRODUKTER3 certifikatindehavere

LIMTRÆ11 certifikatindehavere

FINGERSKARRINGER3 certifikatindehavere

PRÆFABRIKEREDE SPÆR17 certifikatindehavere

STYRKESORTERET KONSTRUKTIONSTRÆ2 certifikatindehavere

KRYDSFINER3 certifikatindehavere

SPÅNPLADER10 certifikatindehavere

MDF-PLADER4 certifikatindehavere

Dancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan, der dækker certificeringsordninger for beton, delmaterialer til beton,mørtel, bygningskalk, grus, træ og isolering.

Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificering efter ISO 9000-serien og miljøcertificeringefter ISO 14001. Desuden er Dancert notificeret – EU-Notified Body No. 1073 – i henhold til Byggevaredirektivet, såledesat virksomheder, der certificeres efter harmoniserede standarder, kan anvende CE-mærket på deres produkter.

Klik ind på vores hjemmeside www.dancert.dk og få flere oplysninger om hvordan, du blivercertificeret. Husk også at se på vores side med nyheder, hvor du får oplysninger om det sidste nyeog gode råd og tips om certificering.

På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste over certificerede virksomheder, produktions-steder og produkter.

Dancert, GregersensvejPostboks 1412630 TaastrupTlf. 72 20 21 60Fax 72 20 21 91e-mail [email protected]

De seneste nycertificeringer og ændringer i certificeringerinden for beton- og grusområdetfra maj til primo juli 2004

TILSLAGSMATERIALERCertificeret iht. DS/EN 12620:2004 og FPC certificeret iht. EN 12620:2002,Anneks ZA

Franzefoss A/SHvidkildevej 6, 7400 Herning:- Sinding Grusgrav, Silkeborg- Katholm Grusgrav, Balle- Haldum Grusgrav, Haldum- Bjørnkær Grusgrav Vinderup- Assentoft Grusgrav, Randers- Lyne Grusgrav Hemmet- Over Jerstal Grusgrav, Vojens- Andholm Grusgrav, Rødekro

Kroghs A/SKlim Strandvej 284, 9690 Fjerritslev:- Vigsø Grusgrav, Hanstholm- Nørhalne Grusgrav, Vadum- Blære Grusgrav, Aars- Aalborg Havn, Aalborg- Thyborøn Havn, Thyborøn

NCC Råstoffer A/S:- Sdr. Nærå Grusgrav, Årslev- Hulgården Grusgrav, V. Skerninge- Rønne Granitværk, Rønne- Løng Stenindustri, Sorø- RN Sten & Grus, Hvidovre- Bårse Grusgrav, Præstø- Granitimporten, Randers- Vestbirk Stenleje, Østbirk- Glesborg/Laen Grusgrav, Glesborg- Rødekro Sten og Grus, Rødekro- St. Endelt Grusgrav, Sæby- Vesterhavsral, Esbjerg- Århus Sten og Grus, Århus

CEMENTCertificeret iht. DS/EN 197-1:2001 - DS/EN 197-2:2001

Aalborg PortlandRørdalsvej 44, 9100 Aalborg- Cement CEM I/A-LL 42,5 R

Randers Cement A/STronholmen 55, 8900 Randers- Tudela-Veguin Hvid II, CEM II/A-LL 52,5 N

FLYVEASKECertificeret iht. DS 479E:2000 og DS 450:1998

Emineral a/s,Nefovej 50, 9310 Vodskov- Produktionssted ENERGI E2 A/S,Asnæsværket

EC CERTIFIKATER

BYGNINGSKALKCertificeret iht. EN 459-1:2001

maxit a.sBørglumvej 13, 8240 Risskov- Strandvejen 10, 4200 Slagelse- Nyvej 20, 5772 Kværndrup


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Torsdag den 23. september

09.30 Velkomst v/ DBF’s formand Erik StoklundLarsen, COWIPraktiske bemærkninger v/ ordstyrer JørgenSchou, 4K Beton A/S

09.35 Gladere, bedre & billigere ingeniørydelserv/ adm. direktør Lars Holten Petersen, Birch & Krogboe A/S

10.05 Alternativer til sort stål – nye armeringsformerv/ Steen Rostam, COWI A/S

10.35 Nordsø Museet, Oceanariet – undersøgelse af brandpåvirket betonv/ Mona Nielsen, NIRAS A/S

11.05 Kaffe

11.45 Sammenligning af sikkerhedsniveauet forelementer af beton og letbeton!v/ Bjarne Chr. Jensen, Ingeniørhøjskolen, OdenseTeknikum

12.15 Hvor anvendes letklinkerbeton?v/ Erik Fredborg Nielsen, EXPAN A/S

12.45 Frokost

Ordstyrer ved eftermiddagens program: Carsten Henriksen, Vejdirektoratet

14.00 Anvendelse af restprodukter i betonv/ Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut, Beton

14.30 Farlige AKR og frostskader i betonbroerv/ Finn Jensen, RAMBØLL DANMARK

15.00 Beton bliver blød som smør, når thaumasit er påspilv/ Kirsten Eriksen, COWI A/S

15.30 Kaffe

16.10 Hvid cement – sikkerhed & æstetikv/ Brian Schou Nielsen, AALBORG WHITE®

16.35 De sydfynske broer – optakt til fredagensekskursionv/ Jørgen Holst, Vejdirektoratet

17.00 Afslutning

19.00 Velkomstdrink 19.30 Middag

Mødekalender efterår 2004

Dansk Betondag 2004Hotel Svendborg på Fyn

K Ø B E N H A V NOnsdag den 6. oktober, kl. 15-18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Monitering af betonkonstruktioner – Tekniske muligheder og bygherrens gevinsterGratis-møde.

Onsdag den 27. oktober, kl. 15-18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Fra husbåde til Turning Torso – Estreme boligformer i betonGratis-møde.

Onsdag den 17. november, kl. 15-18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Beton til vejudvidelsesprojekterGratis-møde.

Tekst til møde den 8. december 2004 annonceres senere.

P R O V I N S E NAlle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede pro-grammer udsendes til DBF's medlemmer i de respektiveområder.Der forventes afholdt møde i Aalborg, Århus, Esbjerg, Her-ning og Odense.Se DBF's website, der løbende opdateres.

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødetBenyt venligst website: www.dbf.ida.dk (klik på DBF-møder) eller tlf. 33 18 48 18

Programmer udsendes til DBF's medlemmer og kan ses på www.dbf.ida.dk eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / [email protected]

Dansk Betonforening

Nyhed!

Nyh

ed!

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Priser

Betondagen den 23. september 2004, incl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger.

Medlemmer af DBF/IDA/de nordiske betonforeninger: . . . . . . . . . . . . . .Kr. 1495,-

Studiemedlemmer af DBF: . . . . . . . . . . . . . . . .Kr. 100,-

Øvrige deltagere, dog iht. IDAs regler: . . . . .Kr. 2495,-

Ekskursion 24./9. incl. frokost og transport: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kr. 475,-

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 24. august 2004

Kun skriftlig tilmelding.

Program med blanket kan fås hos IDAs mødetilmelding, tlf. 33 18 48 18.

“Vil du have e-mail, når der er møder i DBF?”■ Gå ind på www.dbf.ida.dk ■ Klik på Tilmelding til “DBF-nyt” pr. e-mail ■ Tilmeld dig (se nr. på dit medlemskort)

– og du vil få e-mail ca. 3-4 uger før et møde i DBF

Ekskursion

Fredag den 24. september, kl. 9 - ca. 13.

Ekskursionen har fokus på de Sydfynske broer. Vi passe-rer alle tre broer med bus til Rudkøbing, hvorfra vi sejlermed sejlbåd til Langelandsbroens piller. Er vejret godtfortsætter sejladsen til Valdemar Slot, hvor vi spiser fro-kost. Er vejret mindre godt, tager vi bussen til ValdemarSlot.

Udstillere den 23. september• Cetco Europe• Christiansen & Essenbæk A/S• COWI A/S• Dansk Betonforening• Fosroc A/S• Maxit A/S• Nordisk Bygge Kemi A/S• REPTON• Sika Danmark A/S• Tarco Vej A/S• Teknologisk Institut, Beton

AfsenderDansk BetonBrøndbytoften 112605 Brøndby

MagasinpostReturneres ved vedvarende adresseændring B

Documents

BETON · beton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt. Udgivere Dansk Beton Industriforening Betonelement-Foreningen Dansk Betonforening Dansk Fabriksbetonforening Redaktion Jan