MAJ - Dansk Beton

2 ♦ 2007MAJ24. ÅRGANG

STOR OG SMUK

– Tema om markante betonbyggerier

GRAFISK BETON

– Udsmyk facaden med spændende motiver

UNIKKE BETONKONSTRUKTIONER

– Højteknologifonden støtter betonprojekt

Big & Beautiful

BETON

10.000 sække eller ét tryk på

en knap?Der behøver ikke følge et stort

besvær med de store byggeopgaver.

Med en mobilsilo med cement fra

Aalborg Portland får du høj styrke-

cement leveret lige til døren. Det

eneste du skal gøre, er at trykke på

knappen. Ingen støv, ingen besvær

og ingen ømme rygge. Klik ind på

www.aalborg-portland.dk for

yderligere information

eller kontakt din

lokale forhandler.

16833-AAPL silo ann A4.indd 1 02/05/07 15:56:44

Nr. 2 · 24. årgang · Maj 2007

www.danskbeton.dk

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag: 6.000

Dansk Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses-muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.

UdgivereDansk BetonDansk Betonforening

RedaktionJan Broch Nielsen (ansvarshavende)[email protected] Beton,Brøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration Henrik [email protected]. 57 53 42 15 · Fax 57 53 42 12

PrinfoparitasBrøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer Media-People ApSLandskronagade 56B, 2100 København ØOle Bolvig [email protected]. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

AbonnementsprisIndland kr. 210,- excl. moms (4 numre)Udland kr. 260,- (4 numre)Løssalg kr. 65,00 excl. moms

IndholdRelancering af beton på flere måder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Masser af fabriksbeton i Allerhuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Et gigantisk elementbyggeri . . . . . . . . . 7Flot betonarbejde i flodhestehus . . . . 10Betonboliger på Havneholmen . . . . . . 13Små kræfter mellem partikler bestemmer betonens egenskaber . . . . 15Anerkendte byggevarekonsulenterog barrierebande skal forenkleimport og eksport af byggevarer . . . . . 16Grafisk beton giver designerne nye muligheder… . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Verdensarkitektur til studerende . . . . 20Eurocodes: Mange svar og stadig nogle spørgsmål . . . . . . . . . . . . . 22Første betonproducent med Indeklimamærke . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Nu hænger byggeriets tolerancer sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Dansk Betonråd: Hvordan går det med betonvisionerne? . . . . . . . . . . . . . . 25Projekt skal give arkitekterne frie hænder… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Hofnar: Grim, grimmere, grimmest . . 27BIH, Letbetonelementgruppen . . . . . . 28Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . 30Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . 34Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 36Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . 39IS

SN 0

109-

758X

ForsidenTIETGENKOLLEGIET I ØRESTAD.

Relancering af beton på flere måder

Etableringen af den samlede organisation på betonområdet, Dansk Beton, sam-ler nu en række kilder til betonviden, herunder www.betoninfo.dk og bladet Dansk Beton, for at gøre det nemmere at finde vej til relevant information.

Således har Dansk Beton indgået en ny samarbejdsaftale med Dansk Beton-forening om udgivelse af bladet Dansk Beton. Udgivelsen sker i fællesskab, dog med en ejerandel på 75 procent til Dansk Beton og 25 til Dansk Beton-forening. Reelt er dette ikke en større ændring, idet de tre foreninger, der nu er samlet i Dansk Beton, også tidligere stod for 75 procent af bladet.

Nyskabelsen kommer primært på www.danskbeton.dk, som tidligere var bla-dets hjemmeside, men som nu overgår til organisationen Dansk Beton, der vil bruge hjemmesiden med den attraktive adresse som samlingspunkt for beton-viden på nettet. Flere informationer, større dynamik og kun ét sted at lede.

Bladet Dansk Beton vil fortsat kunne findes på hjemmesiden, og – sikkert til glæde for mange, der har forsøgt sig med det tidligere system – nu uden login og ganske gratis.

Det er en naturlig udvikling i forlængelse af det store imageprojekt for beton, som organisationen Dansk Beton søsætter i disse dage, blandt andet med en annonce her i bladet.

I den kommende tid vil danskerne på mange forskellige måder blive mindet om, hvor væsentligt, spændende og miljøvenligt beton er som byggemateriale. Det skal være med til at give en mere positiv opfattelse af et materiale, der – selv om det er uundværligt og uden negative effekter, med mindre man taber det ned på fødderne – i mange år nærmest har været synonymt med et skældsord.

Det bliver spændende at følge imagekampagnen og www.danskbeton.dk i den kommende tid, hvor beton står over for en relancering i den offentlige bevidst-hed. For hele samfundets skyld må man håbe, at indsatsen lykkes.

Værsgo at læse!

jbn

SAMARBEJDSAFTALEN OM UDGIVELSEN AF BLADET

DANSK BETON OG EN NY STOR IMAGEKAMPAGNE FRA

ORGANISATIONEN DANSK BETON HAR EGENTLIG IKKE

NOGET MED HINANDEN AT GØRE. MEN ALLIGEVEL ER

MÅLET DET SAMME.

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2007 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

På den nordlige spids af Havnehol-men i København er de første arbej-der på Allerhuset, Aller-koncernens kommende mediehus, begyndt med E. Pihl & Søn som totalentreprenør for opførelse af råhuset.

I dag er det svært at se, hvor tæt den trekantede bygning i ni etager kommer til at ligge på vandet. Det skyldes, at det simpelthen har været nødvendigt at udvide Havneholmen med spunsvægge og opfyldning for at få plads til at bygge. Senere fjernes spunsvæggene igen, så bygningen næsten stævner ud i vandet som et skib.

Ingen ved, hvad fremtiden brin-ger, og da slet ikke mediebranchen. Derfor skal huset være fleksibelt og

kunne indrettes til mange formål. Det har fået bygherren til at vælge en løsning med in-situ støbte dæk på præfabrikerede søjler over jorden. Under bygningen skal der være en toetages parkeringskælder med søj-ler og TT-elementer.

”Vi støber de 27 centimeter tykke dæk på formborde og forventer at kunne færdiggøre en etage på tre uger”, siger Karsten Mathiesen, der leder arbejder på pladsen for Pihl.

Allerhuset får et etageareal på 18.000 kvadratmeter ud over kæl-deren og et totalt betonforbrug på 10.000 kubikmeter. Den samlede byg-geperiode er planlagt til 28 måneder. Arbejdet begyndte i marts 2007.

jbn

Masser af fabriksbeton i Allerhuset

ET MEDIEHUS SKAL VÆRE FLEKSIBELT. DERFOR HAR

BYGHERREN VALGT EN LØSNING MED PRÆFABRIKEREDE

SØJLER OG IN-SITU DÆK TIL ALLERS KOMMENDE

HOVEDKVARTER I KØBENHAVN.

ARBEJDET MED PARKERINGSKÆLDEREN ER I FULD GANG.

PLADSEN PÅ BYGGEPLADSEN YDERS

PÅ HAVNEHOLMEN ER SÅ TRANG,

AT ENTREPRENØRERNE MÅ HAVE

KONTORER PÅ PRAMME UDEN FOR DEN

MIDLERTIDIGE SPUNSVÆG.

Big & Beautiful

BETON

Fakta om Allerhuset

BYGHERRE

Aller Press A/S

INGENIØR

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

ARKITEKT

PLH arkitekter a.s.

FABRIKSBETON

Unicon

BETONELEMENTER

Spæncom A/S Dalton Betonelementer A/SED. Züblin AG

Giver ny og bedre kvalitetstid.Mere optimalt byggeri med HALFEN søjlesko HCC - fra HALFEN-DEHA.

U anset om det er sommer eller vinter, sikrer De dem

en tidsbesparende fordel med HALFEN søjlesko HCC.

En håndgribelig løsning: Sammenkoblingen af en søjlesko.

SystematikAllerede ved montagen af element-fabrikkens søjle med den indstøbte HALFEN søjlesko og den valgte HALFEN ankerbolt HAB er en kraft-overførsel en realitet.De bærende komponenter på bygge-riet kan omgående overføre de be-lastningskrav ved sammenkoblingen.

BeregningsprogramDe statiske anbefalinger og de op-delte belastningsklasser, såvel som den brugervenlige beregnings-soft-ware giver Dem yderligere omkost-ningsfordele:Et yderligere PLUS for Dem og HALFEN-Søjlesko – system.

HurtigSøjleskoene bliver indstøbt på ele-mentfabrikken og kommer således montageklar til byggepladsen. Systemets korte montagetid på byggepladsen afkorter tiden med byggekraner og reducerer dermed byggeomkostningerne.

HALFEN søjlesko – system.

Mange argumenter – eet facit: Produkterne fra HALFEN-DEHA betyder sikkerhed, kvalitet og beskyttelse for Dem og Deres entreprenør.

HALFEN-DEHA Vertriebsgesellschaft mbH · Preben Nielsen · Naverland 2 · 2600 Glostrup

Tel.: +45 35 36 20 99 · Fax: +45 35 26 20 99 · www.halfen-deha.dk

AB_HCC_biker_185x265_DK.indd 1 29.03.2007 15:22:17 Uhr

Fakta om byggeriet

BYGHERRE

JYSK Holding A/S

INGENIØR

NIRAS

ARKITEKT

AK 83 Arkitektkontoret A/S

TOTALENTREPRENØR

Midtjysk Totalbyg A/S

BETONELEMENTER

Spæncom A/S.

På – ja, hvor ellers – Lars Larsens Vej i Uldum mellem Vejle og Horsens er JYSK gået i gang med at opføre et distributionslager med tilhørende administration af dimensioner, der gør det nødvendigt at lede efter pas-sende tillægsord.

Kan man fx kalde en næsten en halv kilometer lang bygning for … ”stor”. Eller er det ord som kolossal, enorm, gigantisk, der bedst beskriver det 452 meter lange byggeri på i alt 65.000 kvadratmeter og med en højde på op til 40 meter?

Under alle omstændigheder må lageret – med 64 sluser til lastbiler langs facaden – arealmæssigt være det største elementbyggeri nogen sinde i Danmark. Når byggeriet står klar i 2008, skal computerstyrede kraner, der endog optimerer lageret i nattetimerne, betjene butikkerne i Danmark, Norge og Holland med dyner, senge, linned, gardiner og ha-vemøbler.

Stålreoler indgår i konstruk-tionen

Byggeriet omfatter tre højlagre, der hver måler 143 meter gange 54 me-ter og er cirka 40 meter høje. De store stålreoler indgår som en del af den bærende konstruktion. Hertil kommer to miniload-højlagre, der ”kun” er 16 meter høje, tre forhal-ler med en højde på 11 meter og en

Et gigantisk elementbyggeriSPÆNCOM SKAL LEVERE OP MOD 2 .500 BETONELEMENTER

TIL ET NYT LAGER, SOM JYSK OPFØRER I ULDUM

Big & Beautiful

BETON

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

administrations bygning på 12 meter samt diverse mindre bygninger.

Ud over de bærende reoler er der tale om en sædvanlig konstruktion med søjler, bjælker, vægge, facader, etagedæk og tagelementer – alt sam-men fra Spæncom, hvor projektleder Rikke M. Andersen har ansvaret for den store betonleverance.

”Det er spændende at arbejde med så stor en opgave, som stiller store krav til logistikken. Det er vigtigt at projektering, produktion og montage

SPÆNCOM I KOLDING ER BEGYNDT PRODUKTIONEN AF DEN STORE ORDRE .

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE S IDE

8 Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

koordineres. Projekteringsmæssigt har det været vigtigt, at fx detaljer, der gentages mange steder, er opti-male for såvel produktion som mon-tage” siger Rikke M. Andersen.

Særlige brandforhold

Vægge og facader er udført med be-vægelige samlinger, fordi varmeud-videlsen ved brand kan føre til store bevægelser i de flere hundrede meter lange vægge.

I det hele taget har distibutionsla-geret, der skal indeholde en kompakt masse af brændbare produkter, ifølge Dansk Brand- og sikringsteknisk In-stitut budt på store brandtekniske udfordringer.

Blandt andet får højlagrene op mod 100.000 automatiske sprink-lerhoveder. Hertil kommer overris-

lingsanlæg på vægfladerne mellem højlagrene og miniload-lagrene, fordi brandvæsenet i tilfælde af brand ikke vil kunne nedkøle de store vægfla-der. Væggenes temperaturudvikling overvåges med termokabler.

Spæncom leverer bjælker, huldæk og TTS-dragere til distributionsla-geret fra fabrikken i Aalborg. Søjler samt væg- og facadeelementer frem-stilles i Kolding, hvor produktionen belægger 20-25 procent af kapaciteten i produktionsperioden.

jbn

Strandvejen 163 . 7673 HarboøreTlf. 97 83 60 11www.thyboron-nordsoral.dk

Kvalitetsgrus fra Nordsøen

Certificeret af Dansk Grus Certificering som leverandør af følgende betontilslagsmaterialer:

Søsten 2-4 mmSøsten 4-8 mm kl. MSøsten 4-16 mm kl. ASøsten 8-16 mm kl. ASøsten 8-32 mm kl. ASøsten 16-32 mm kl. A

Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste brugere i hele Danmark.

Stor produktionskapacitet og store lagre - garanterer sikker levering året rundt.

Kontakt os venligstog forhør nærmere

14.510 KG UD AF ADSKILLIGE TUSIND

TON BETON.

Næsten 2.500 elementer

Et stort byggeri kræver masser af beton. Det fremgår med al ønske-lig tydelighed af en oversigt over Spæncoms leverancer til JYSKs nye centrallager:

• 350 søjler, 1.700 ton• 550 vægelementer, 12.500 m²• 250 facadeelementer, 5.800 m²• 330 bjælker, 2.600 ton• 400 huldæk, 3.700 m²• 540 TT- og TTS-dragere,

24.500 m²

Hertil kommer 1.200 m² let-klinkerelementer, der produceres for Spæncom hos Fårup Beton-industri A/S. I alt næsten 2.500 betonelementer.

FORTSAT FRA S IDE 7

Big & Beautiful

BETON

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Der ligger mange værdier i den danske undergrund

Sand, grus, kalk og vand synes måske ikke at være noget værd i sig

selv, når det ligger under den danske muld. Men blander man disse

ingredienser med viden, får man fundamentet for dansk byggeri.

Beton består nemlig af sand, grus, kalk og vand. Det betyder,

at beton er et 100% naturprodukt.

Beton er et næsten uopslideligt byggemateriale, hvilket i sig selv

er en miljømæssig fordel, da betonbyggeri kræver meget lidt

vedligeholdelse. Betons evne til at lagre varme betyder desuden,

at betonbygninger ofte har en god energiøkonomi. En beton-

bygning er derfor økonomisk at varme op om vinteren – og øko-

nomisk at holde kølig om sommeren. Det er ren værdi lige fra den

danske undergrund.

www.danskbeton.dk


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

For kendere af godt betonarbejde vil det kommende flodhestehus i Københavns Zoo betyde et dilemma.

Inde i huset bliver det muligt at se de store, tunge dyr under vandet, når de elegant svømmer rundt i deres ny, store bassin. Et fascinerende syn, som vil til-trække mange Zoo-gæster. Men samtidig kommer man uundgåeligt til at vende ryggen til en smuk og veludført krum betonvæg, som selv garvede jord- og beton’ere kigger på med ærefrygt.

Flodhestenes nye hus og anlæg er placeret i det syd-østlige hjørne af Zoo’s kommende storsavanne i Søn-dermarken. Her skal savannedyr som næsehorn, gnuer, giraffer, zebraer, impala-antiloper, strudse og blisbukke trives sammen på et 15.000 kvadratmeter stort areal.

Flodhestenes nye hus bliver på 600 kvadratmeter med et bassin på 550 kvadratmeter. Huset består af to etager. Stueetagen bliver overdækket af skrånende glasfacader.

Anlægget skal se så naturligt ud som muligt, så ho-vedparten af betonkonstruktionerne kommer til at ligge under jorden. Blandt andet en stor kælder tæt pakket med installationer som fx et vandbehandlingsanlæg af betydelig kapacitet.

SELVFØLGELIG ER DYRENE I CENTRUM I

ZOO. MEN BETONARBEJDET I ZOOLOGISK

HAVE I KØBENHAVN ER NÆSTEN EN

UDFLUGT VÆRD I SIG SELV.

Kom et skridt foran – brug fiberbeton!

- industrigulve- pælefunderede gulve- selvkomprimerende

beton- afretningslag/slidlag- betonelementer- sprøjtebeton

Bekaert Building ProductsVindinggaard Ringvej 1 - DK-7100 VejleTel: +45 5687 9618 - Fax: +45 5687 9619Mobil: +45 2012 [email protected]/building

Dramix® stålfibre kanbl.a. anvendes til:

DET KOMMENDE FLODHESTEHUS SES TIL HØJRE PÅ MODELLEN

AF ZOO’S NYE STORSAVANNE.

Flot betonarbejde i flodhestehus

11. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Flodhesteanlæg i Zoo

BYGHERRE

Zoo

ARKITEKT

Arkitekter D&L Aps

LANDSKABSARKITEKT

Finn Jørsboe

RÅDGIVER

Rambøll

ENTREPRENØR

MT Højgaard

BETON

Unicon

Den nye savanne og flod-hestehuset er en gave fra Annie og Otto Johs. Detlefs’ Almennyt-tige Fond og OJD Fonden.

PROJEKTLEDER NIELS THORSUND ER

TILFREDS MED DEN KRUMME MUR , DER

BLIVER EN DEL AF PUBLIKUMSOMRÅDET

INDE I FLODHESTEHUSET.

EFTER FLERE PRØVESTØBNINGER VISTE DET S IG , AT EN DOBBELT

SVUMNING MED CEMENTVÆLLING EFTERFULGT AF KOSTNING AF

FORMEN VAR NØDVENDIGT FOR AT OPNÅ DEN RETTE OVERFLADE .

Big & Beautiful

BETON

KNASTER I BETON. BRÆDDESTRUKTUREN

STÅR MEGET F INT I DEN FÆRDIGE BETON.

Synlig beton i fokus

Til gengæld bliver der gjort meget ud af den synlige beton, som projektle-der Niels Thorsund fra MT Højgaard med rette er stolt af.

Al synlig beton bliver støbt på stedet med brug af hvid cement og Ikast-sand som tilslag for at få en lyse gul, savanneagtig farve. Betonen leveres af Unicon. Formene beklædes efter arkitektens ønske med brædder for at opnå en særlig struktur.

”Det har været en betydelig udfor-dring at nå frem til en rigtig flot overflade. De første prøvestøbninger døjede med for mange luftblærer i overfladen. Desuden blev brædde-strukturen til en vis grad ødelagt ved afforskalling”, fortæller han.

Løsningen viste sig at være en dobbelt svumning af formen med cementvælling og efterfølgende be-arbejdning med en stiv kost.

”Svumningen gør resultatet uaf-

hængigt af træets fugtindhold og vejrliget. Samtidig brugte gutterne på pladsen al deres faglige dygtighed på opgaven. Faktisk har arkitekten fortalt os, at resultatet er blevet endnu bedre, end hun havde forestillet sig”, fortsætter Niels Thorsund.

Næsten-digitalt byggeri

Projektet bliver i øvrigt gennemført som ”næsten-digitalt” byggeri, idet rådgiveren Rambøll har udarbejdet en 3D-model, og alle dokumenter knyttes til modellen i en byggeweb. Blot har MT Højgaard ikke mulighed for at udskrive tegninger på bygge-pladsen.

”Det fungerer godt. 3D-modellen synliggør opgaven og giver et be-tydeligt bedre overblik”, siger Niels Thorsund.

Flodhesteprojektet kommer til at kræve cirka 1.700 kubikmeter beton, heraf cirka 350 kubikmeter hvid be-ton, og cirka 200 ton armering.

jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for,

at Haarup har udviklet sit eget spule-system, der sikrer bedre rengøring

og hurtigere blandeproces.

Effektiv, præcis og robustSkal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarupsblander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Detteskyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundenetil, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 årsgaranti.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20DK-8600 SilkeborgFax: +45 86 84 53 77Tlf.: +45 86 84 62 55E-mail: [email protected]: www.haarup.dk

NO

TE

R N

OT

ER

NO

TE

R N

OT

ER

W W W. D A N S K B E T O N . D K

BVK vurderer kvalitetBetonvarekontrollen (BVK) præ sen terer nu en særlig ord ning på hjemmesiden www.betonvare-kon trol len.dk, hvor BVK tilbyder sin ekspertise i tilfælde, hvor købere af beton produkter er i tvivl om kvaliteten. ”Vi vil gerne markere, at BVK er en seriøs kontrolordning. Derfor tilbyder vi nu at vurdere de tvivlstilfælde, hvor producenten og kunden er uenige om, hvorvidt produktet er i orden”, siger ledende medarbejder Jack Anderson fra BVK

Cowi nu i RingstedCOWI åbner den 1. juni 2007 et nyt kontor i Ringsted for at styrke sin rådgivningsvirksomhed på hele Sjælland. ”I første omgang vil kontoret i Ringsted beskæftige 20-30 mennesker. Men da vi forventer, at væksten i regionen vil være større end i hovedstadsområdet, vil vi i løbet af de næste fire år yderligere åbne et par regionskontorer. Disse kontorer på Sjælland skal efter planen i alt beskæftige 100 medarbejdere”, siger regionsdirektør Peter Petersen, COWI.

Betonelement bygger ny fabrik i HobroBetonelement har besluttet at flytte produktionen af huldæk fra Mogenstrup til en strategisk bedre position i Hobro. Fabrikken etableres med det mest moderne udstyr, som giver større fleksibilitet og høj hastighed uden at på kompromis med kvaliteten. De fleste operationer bliver fuldautomatiske, ligesom støjniveauet fra anlægget er væsentligt lavere end normalt. Det er samtidig besluttet, at ombygge fabrikken i Mogenstrup til produktion af belægningssten under Betongruppen RBR.


Tæt på centrum, omgivet af kanaler og Københavns havn og med ind-købscentret Fisketorvet så at sige i baghaven får københavnere med pri-vatøkonomien i orden her en chance for på en gang at bo på en ø og i byen.

Men uden beton, ingen boliger. Beton element A/S leverer betonele-menter til byggeriet, der får lyse, pudsede facader.

Betonleverancen omfatter:

Vægge: 18.000 m²Huldæk: 17.000 m²Søjler: 330 tBjælker: 580 t.

jbn

Betonboliger på Havneholmen

HAVEHUSET, BYHUSET, KANALHUSET, PORTHUSET

OG TÅRNHUSET. SÅDAN HEDDER EN RÆKKE NYE

BOLIG BYGGERIER PÅ HAVNEHOLMEN I KØBENHAVN.

ILLUSTRATION FRA WWW.HAVNEHOLMEN.DK

FAKTA

BYGHERRE

Sjælsø Gruppen A/S

RÅDGIVER

Niras A/S

ARKITEKT

Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S (etape 1)

BETONELEMENTER

Betonelement A/S

Big & Beautiful

BETON


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sliddele til betonblandere

Lavere omkostninger !!!Der stilles stadig større krav til lavere vedligeholdelsesomkostninger.

For at løse dette krav kan Conparts tilbyde sliddelsprodukter med meget høj slidstyrke.

Conparts har overtaget eneforhandlingen af det kendte Hawifl ex® PUR-produkt og panserbelagte stålsliddele fra tyske Habermann GmbH.

Programmet, som kan tilbydes til de fl este typer betonblandere, omfatter:

▼ Slidforinger ▼ Blanderarme▼ Armbeskyttere ▼ Blanderskovle▼ Sideskrabere

Conparts styrke er vort mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til betonfabrikanter verden over. Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid professionel vejledning oven i købet.

Conparts ApS · Mørkebjergvej 7 – DK-5600 Faaborg · Tel: +45 6261 1111 – Fax: +45 6261 5011www.conparts.dk – Mail: [email protected]

S C A N D I N A V I A


Interpartikulære kræfter er måske ikke det mest nærliggende at tænke på, når den friske beton glidende fly-der ind i formen på en byggeplads.

Men ikke desto mindre er de små naturkræfter, der på helt ned mod atomart niveau virker mellem ce-ment- og mikrosilikapartikler, afgø-rende for såvel den friske betons flydeegenskaber som pakningen – og dermed den hærdnede betons egen-skaber.

Meget på dette område er endnu ukendt. Men nu har betonforsker-ne fået større viden om, hvordan steriske kræfter fra superplastifice-ringsstoffer kæmper med de van der Waals’ke kræfter, som søger at få den friske betons partikler til at klumpe sammen. Og dermed om, hvilken be-tydning det har for egenskaber som flydespænding og pakningsdensitet.

Det skyldes, at civilingeniør Ane Mette Kjeldsen nu kan føje Ph.d. til CV’et. Projektet med titlen ”Conso-lidation behaviour of cement-based systems – Influence of inter-particle forces” blev udført på BYG•DTU.

“Målet for forskningen på dette felt er modeller, der kan bruges til at forudse og designe den friske betons egenskaber. At kende de interparti-kulære kræfter og modellere mikro-strukturen giver et stærkt grundlag for modellering og design af ma-kroegenskaber. SCC er for eksempel resultatet af, at man ændrer de in-terpartikulære kræfter, så betonen får helt andre flydeegenskaber”, siger Ane Mette Kjeldsen, som blev ind-fanget af betonverdenen allerede på fjerde semester af ingeniørstudiet.

Lige siden har der stået beton på den faglige dagsorden. Efter Ph.d.-

projektet er Ane Mette Kjeldsen ble-vet ansat som konsulent i Betoncen-tret på Teknologisk. Institut.

”Det er herligt at være i kontakt med industrien efter ni år med ud-dannelse og universitetsforskning”, siger Ane Mette Kjeldsen, som nu arbejder med en bred vifte af opgaver – fra certificering af flyveaske og ce-ment for Dancert over rådgivning og udviklingsprojekter til inspektion af landbrugets gylletanke.

Ane Mette Kjeldsens Ph.d.-projekt med gennemført med lektor Mette Geiker, professor Henrik Stang og lektor Kurt Kielsgaard Hansen, alle BYG•DTU, som vejledere.

Rapporten kan downloades fra BYG•DTU’s hjemmeside, www.byg.dtu.dk, klik Forskning og derefter Publikationer.

jbn

Små kræfter mellem partikler bestemmer betonens egenskaberPH.D.-PROJEKT ØGER FORSKERNES VIDEN OM DE NATURKRÆFTER,

DER VIRKER MELLEM MIKROSKOPISKE CEMENT- OG MIKROSILIKA-

PARTIKLER. FORSKNINGENS MÅL ER MODELLER, DER KAN FORUDSE

DEN FRISKE BETONS EGENSKABER.

ANE METTE KJELDSEN FORSØGER AT

FÅ DANSK BETONS REDAKTØR TIL AT

FORSTÅ , HVORDAN STERISKE KRÆFTER FRA

SUPERPLASTIF ICERINGSSTOFFER KÆMPER

MED DE VAN DER WAALS’KE KRÆFTER ,

SOM SØGER AT FÅ DEN FRISKE BETONS

PARTIKLER TIL AT KLUMPE SAMMEN.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anerkendte byggevarekonsulenterog barrierebande skal forenkleimport og eksport af byggevarer

DANSK BYGGERI SÆTTER TO KONKRETE FORSLAG PÅ DAGSORDENEN

I ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSENS NY BRANCHEPANEL , DER SKAL

MINDSKE BARRIERERNE FOR HANDEL OVER GRÆNSERNE MED BYGGE-

VARER SOM FOR EKSEMPEL BETONELEMENTE.

Byggeriet har brug for en barrierebande og en ordning med anerkendte byggevarekonsulenter for at få styr på de til tider uoverskuelige forhold omkring import og eksport af byggevarer.

Det mener Dansk Byggeri, som har fremsat forslag om at etablere disse to ordninger som led i arbejdet i et nyt branchepanel, nedsat af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Branchepanelet er sammen med hjemmesiden www.

byggevareinfo.dk rygraden i styrelsens indsats for at imø-degå den forvirring over Byggevaredirektivet, normer, standarder og CE-mærkning, der hersker mange steder.

Afklaring her og nu

De anerkendte byggevarekonsulenter er en ordning, der skal kunne bruges her og nu til at afklare tvivlsspørgsmål.

Mennesker og systemer i balance

Bureau Veritas Denmark

www.bureauveritas.dk

Telefon 77 311 000

Oldenborggade 1B

DK-7000 Fredericia

Telefax 77 311 101

Østbanegade 55, 2. sal

DK-2100 København Ø

Telefax 77 311 001

Certificering – I Danmark

og på tværs af landegrænser

SENESTE CERTIFICERINGERFabriksfremstillet beton (DS/EN 206-1 & DS 2426):

SIA Dzelszbetons MB, Letland

BFN Betonfertigteilwerk Nord GmbH, Tyskland

Stahlbetonfertigteilwerk Gmbh Ventschow, Tyskland

Tjæreborg Industri A/S

Betonelementer (DS/EN 206-1 & DS 2426 og DS 482)

Byggebjerg Beton A/S

Tilslag til beton (DS/EN 12620):

BG Stone A/S

AJ Grus Fiirgårde A/S

Betonvarer (DS/EN 1338)

EK Beton A/S

Cement (UNE EN 197-1 og DS/INF 135 samt ISO 9001)

Aalborg Portland A/S

Bureau Veritas Certification er en global certificeringsvirksomhed, som

udfører akkrediteret certificering inden for en lang række områder.

Kvalitet (ISO 9001), miljø (ISO 14001), arbejdsmiljø (OHSAS 18001), fpc-

systemer og produkter under byggevaredirektivet. I Danmark er vi akkrediteret

af DANAK inden for både kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, betonområdet, varme-

isolering, asfalt og endvidere er vi notificeret til en række standarder under

byggevaredirektivet. Samarbejdet med vores internationale netværk giver os

mulighed for at tilbyde notificeret certificering på endnu flere produktområder.

Kontakt Niels Nybo Jakobsen for at høre mere på telefon 7731 1133.

17. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

”DE ANERKENDTE BYGGEVAREKONSU-

LENTER SKAL DOKUMENTERE DERES

KOMPETENCER , OG DE SKAL HAVE EN

ANERKENDELSE , SÅ DERES VURDERINGER

KAN BRUGES SOM DOKUMENTATION

OVER FOR BYGGEMYNDIGHEDERNE AF, AF

IMPORTEREDE BYGGEVARER OVERHOLDER

DANSKE KRAV”, S IGER AFDELINGSCHEF

NIELS NIELSEN, DANSK BYGGERI .

Konsulenterne skal have særlige kompetencer, der kan hjælpe danske virksomheder med de komplicerede regler, både ved eksport af danske produkter og ved import af udenlandske byggevarer til brug her i landet.

For eksempel skal byggevarekonsulenterne kunne hjælpe en dansk virksomhed med at stille de nødven-dige krav til en udenlandsk producent af byggevarer, så produkterne kan anvendes i Danmark. Ved eksport skal

konsulenterne kunne hjælpe med at finde ud af hvilke krav, der gælder i aftagerlandet, og hvordan den danske virksomhed kan leve op til dem.

Anerkendte byggevarekonsulenter kunne for eksempel have afværget mange af de seneste års mere eller mindre velbegrundede diskussioner om import af betonelementer fra Polen og Tyskland.

”Vi har ladet os inspirere af ordningen med anerkendte statikere. De anerkendte byggevarekonsulenter skal do-kumentere deres kompetencer, og de skal have en aner-kendelse, så deres vurderinger kan bruges som dokumen-tation over for byggemyndighederne af, at importerede byggevarer overholder danske krav” siger afdelingschef for Erhvervsteknik Niels Nielsen fra Dansk Byggeri, som forestiller sig, at konsulenterne kan have tilknytning til Dansk Standard.

Barrierebande skal kulegrave

Barrierebanden er et mere langsigtet initiativ, der dels skal kulegrave eksisterende danske standarder og regler for at afdække nationale bestemmelser, der indebærer en barri-ere for import, dels vurdere om barrieren er rimelig.

”En barriere kan sagtens være tilstrækkeligt begrundet til, at den bør opretholdes. Den kan for eksempel skyldes særlige danske klimaforhold. Men der vil også være bar-rierer, der savner tilstrækkelig begrundelse, og de bør fjernes af hensyn til den fri udveksling af byggevarer”, siger Niels Nielsen.

Desuden skal Barrierebanden også se på forholdene i de meste relevante samhandelslande – på betonområdet Polen og Tyskland – for at undersøge, om der i disse lande ligge nationale bestemmelser, som Danmark skal arbejde for at få fjernet.

jbn

Kort om BranchepaneletBranchepanelet er nedsat af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Panelet består af: Dansk Byggeri, TEKNIQ, Byggema-terialeindustrien/DI, TUN, FRI, Danske Ark og Hånd-værksrådet.

Panelets opgaver er, at:

· Identificere konkrete barrierer for import og eksport.

· Vurdere behovet for at ændre danske materialekrav og/eller ensidig anerkendelse af andre landes krav in-den for visse produktgrupper.

· Implementere fælleseuropæiske konstruktionsnormer (eurocodes), som skal erstatte de danske normer.

· Benchmarke danske krav med vores nabolandes natio-nale krav til Eurocodes.

· Sikre en proaktiv indsats ved den kommende ændring af byggevaredirektivet i 2008.

· Kortlægge krav i brancheforankrede mærkningsordnin-ger.

· Udvikle virksomhedsrettet indhold til hjemmesiden byggevareinfo.dk og etablere links mellem byggevare-info.dk og organisationernes hjemmesider.

· Igangsætte initiativer, der baner vej for import og eks-port af byggevarer.

Branchepanelet er en del af en større indsats, som også omfatter hjemmesiden www.byggevareinfo.dk, der bes-varer spørgsmål om regler og standarder for import og eksport af byggevarer i løbet af 24 timer.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skal der blomster, babyelefanter, fir-malogo eller mønster på facaden og de indvendige betonvægge?

Så kan det nu lade sig gøre på enkel vis med teknikken Graphic Concrete, der er opfundet af den japanske indretningsarkitekt Samuli Naamanka, og som gør det muligt at give betonelementer en permanent og holdbar udsmykning.

I de nordiske lande er det den finske virksomhed Graphic Concrete Oy, der markedsfører teknikken, der minder om samme proces, der bru-ges til at fremstille dette blad.

Udgangspunktet er en dug, som påtrykkes det ønskede mønster med en ”tryksværte”, der indeholder en retarder. Dugen placeres i formen ved støbning. Derved påvirker retar-

deren betonoverfladen på de udvalg-te steder, så det yderste lag ikke når at hærdne. Efter afformning spules overfladen, og det ønskede billede er ”trykt” i overfladen med en dybde på cirka én millimeter.

Det ønskede mønster overføres til dugen på en stor printer hos Gra-phic Concrete Oy. Udgangspunktet kan være en billedfil, der mailes til virksomheden, som fremstiller den ønskede dug. Det er også mulig at vælge mellem en række standardløs-ninger. Dugen er 3,1 meter bred og er en rullevare, der i praksis er uden begrænsninger på længden.

”Vi råder over forskellige retar-dere, så det er muligt at opnå varie-rende dybde i mønstret. Hvid cement giver det bedste resultat, men grå ce-

Grafisk beton giver designerne nye muligheder for spændende facader

MED EN SÆRLIG TEKNIK ER DET ENKELT AT FREMSTILLE

BETONELEMENTER MED SNART SAGT ETHVERT MOTIV

LIGE FRA COMPUTERSKÆRMEN PÅ OVERFLADEN


ment kan anvendes. Det er muligt at opnå meget spændende effekter ved at bruge pigmenteret beton”, oplyser direktør Harri Lanning fra Graphic Concrete Oy.

Processen kan fjerne op til tre mil-limeter cementpasta fra overfladen, hvilket designeren skal huske at tage højde for, så elementets dæklag bliver tilstrækkeligt.

Den anvendte dug giver en meget glat og mindre porøs overflade end ved sædvanlig støbning og fjerner behovet for formolie. Dugen kan der-for anvendes uden påtrykt retarder til elementer, hvor overfladekravene er store. Eller med retarder overalt for at få en særlig silkeagtig finish.

jbn

VER DEN SAR K ITEK

20. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kollegiet i Ørestad er tegnet af arkitekterne Lundgaard & Tranberg Arkitekt-firma A/S, der i maj 2007 fik Betonelement-Prisen for byggeriet, som er inspireret af den runde kinesiske boligform tulou.

Kollegiet er i sit hovedkoncept disponeret som én cirkulær bygning i 7 etager, der rummer samtlige kollegiets faciliteter og omslutter ét stort, tilplantet gårdrum. Den cylindriske hovedform gennemskæres af fem vertikale snit, der opdeler bygningen i sektioner og fremstår som gennemgående passager.

Ud over arkitektur i verdensklasse er der også tale om en ingeniørmæssigt spændende konstruktion, hvor den cirkulære hovedbygning er suppleret med 45 hængende beton-”kasser” i to etager, som indeholder køkkener og andre fællesfaciliteter. De største kasser har et frit spænd på otte meter og vejer 250 ton. COWI var rådgiver på byggeriet. Råhuset blev opført af Pihl & Søn.

jbn

K T U R T I L S T U DER EN DE

TIETGENKOLLEGIET ER ET SPÆNDENDE

EKSEMPEL PÅ DE MULIGHEDER, DER LIGGER

I MODERNE ELEMENTBYGGERI .

21. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

”Den 1. januar 2008 kan Eurocode-sy-stemet bruges i Danmark. Det bliver spændende at se, hvor let eller svært, det bliver”, sagde Svend Ole Hansen, der er formand for Dansk Standards normudvalg for last og sikkerhed på et møde i Dansk Betonforening den 25. april 2007 om konsekvenserne af, at Danmark snart overgår til Euro-codes.

Overordnet medfører Eurocodes ikke væsentlige forskelle, idet de danske normer i 2006 blev tilpasset det europæiske. I forhold til de dan-ske konstruktionsnormer fra 1998 er der dog flere og større forskelle.

Før Eurocodes kan anvendes, skal de enkelte lande udarbejde natio-nale annekser med de krav, der ikke er fastlagt på europæisk plan. Det gælder fx sikkerhedsniveauet og de tilhørende partialkoefficienter og kombinationsfaktorer.

”Det danske nationale anneks bli-ver baseret på de reviderede kon-struktionsnormer fra 2006. Det vil sige, at vi viderefører det lidt lavere sikkerhedsniveau, som disse normer indførte”, sagde Svend Ole Hansen, der oplyste, at det nationale danske anneks til Eurocode 1 udgives i ef-teråret 2007.

121 valg på betonområdet

Ingeniørdocent Bjarne Christian Jen-sen fra Syddansk Universitet gen-nemgik den kommende Eurocode 2 om betonkonstruktioner, hvor der ikke mindre end 121 steder skal træf-fes nationale valg. Det skyldes i man-ge tilfælde, at det var umuligt at blive

enige på europæisk plan, ikke at det er hensigtsmæssigt at kunne vælge.

”Det nationale anneks til Euro-code 2 Del 1 er langt fremme. Det har været i høring og bliver snart udgivet”, sagde Bjarne Christian Jen-sen, der understregede, at Eurocode 2 ikke er en revolution i forhold til DS 411.

Del 1 omhandler betonkonstruk-tioner generelt. For Del 3, som om-handler broer – og som har 35 natio-nale valg – udarbejdes det nationale anneks hos Vejdirektoratet. For Del 4 om siloer er det tvivlsomt, om der overhovedet kommer et nationalt an-neks.

”Hvem er egentlig myndighed for betonkonstruktioner til opbevaring af pulvere og væsker”, spurgte Bjarne Christian Jensen.

Usammenhængende på brandområdet

Kompetencechef Bent Feddersen fra Rambøll fortalte om arbejdet med Del 2 af Eurocode 2 om brandteknisk dimensionering. Det skete med et skævt smil og en bemærkning om betydelige sjælekvaler, fordi Del 2 simpelthen ikke hænger sammen.

”En af formlerne giver en alt for høj sikkerhed, og den har vi valgt at rette, selv om det faktisk ikke er tilladt. Et andet eksempel er en pas-sus om, at en nærmere angivet del af normens indhold er udokumenteret. Hvordan stiller det en rådgiver an-svarsmæssigt, hvis man følger nor-men for at være på sikker grund? Der rejser sig mange spørgsmål, fordi Del

2 fagligt set ikke er konsistent”, sagde Bent Feddersen.

På trods af de indbyggede forvik-linger minder branddelen af Euro-code 2 dog om de eksisterende regler, og Bent Feddersen fastslog, at det med få justeringer vil være muligt at bruge de samme beregningspro-grammer som tidligere.

Ændringer til armerings-standard på vej

Endelig fortalte Anders Klingenberg fra FORCE Technology om arbejdet med den europæiske standard for armering, som har været undervej siden 1988.

”Kravene til armeringen kommer fra Eurocode 2, ikke fra standarden EN 10080. Generelt giver det ikke de store ændringer – ud over, at EU-sy-stemet er mere tolerant over for stå-lets duktilitet end de tidligere danske regler”, sagde Anders Klingenberg.

EN 10080 var oprindeligt en har-moniseret standard beregnet som grundlag for CE-mærkning af arme-ring. I efteråret 2006 blev harmonise-ringen imidlertid ophævet, fordi dele af standarden blev fundet uegnet.

Anders Klingenberg fortalte, at EU netop havde udsendt et revideret mandat, der skal bruges som grund-lag for at revidere standarden, så den atter får status som harmoniseret. Ændringerne betyder, at det vil blive vanskeligere at anvende de billigste ståltyper.

jbn

EUROCODES :

Mange svar og stadig nogle spørgsmål

OVERGANGEN TIL EUROCODES BURDE GÅ FORHOLDSVIS GLAT PÅ

DE FLESTE OMRÅDER. DOG ER DER PROBLEMER I FORBINDELSE MED

BRANDTEKNISK DIMENSIONERING AF BETONKONSTRUKTIONER,

HVOR DEN EUROPÆISKE NORM IKKE HÆNGER SAMMEN.


NO

TE

R N

OT

ER

NO

TE

R N

OT

ER

W W W. D A N S K B E T O N . D K

Expan har som den første betonproducent opnået Indekli-mamærket efter omfattende dokumentation af betonens meget beskedne lugt, afgasning og partikelafgivelse.

”Beton har gennem en årrække fejlagtigt været for-bundet med dårligt indeklima. Nu har vi håndfast doku-mentation for, at betonen i sig selv ikke indeholder stoffer, som er skyld i dårligt indeklima,” siger teknisk chef Erik Fredborg fra Expan i en pressemeddelelse.

Gennem 30 dage er prøver af Expans produkter målt i et klimakammer og analyseret for aldehyder, ammoniak og flygtige organiske forbindelser. Det er sket hos Dansk Indeklima Mærkning hos Teknologisk Institut. Derudover er lugten fra betonprøverne bedømt i en sensorisk test.

Konkret viste testen, at den såkaldte tidsværdi, der angiver, hvor lang tid et materiale er om at afgive stoffer og partikler, var det lavest mulige. Expans elementer var nemlig allerede efter 10 døgn under de tilladte grænse-værdier,

”Da der altid vil gå mere end ti dage, fra elementerne monteres, til beboerne flytter ind, er koncentrationen af alle stoffer ubetydelige, når bygningen tages i brug,” siger civilingeniør og ph.d. Thomas Witterseh fra Dansk Inde-klima Mærkning.

jbn

Første betonproducent med IndeklimamærkeEXPAN ER DEN FØRSTE BETONPRO DUCENT,

DER KAN SÆTTE INDE KLIMAMÆRKET PÅ

SINE PRODUKTER

MED INDEKLIMAMÆRKET ER DET BEVIST, AT BETONVÆGGE

SOM DISSE GIVER ET GODT INDEKLIMA .

Det Højteknologiske Betonværksted Den 20. juni fra 15-17 åbner Teknologisk Institut dørene for det ny ”Højteknologiske Betonværksted” på Gregersensvej i Tåstrup. Ved arrangementet bliver det muligt at se en topmoderne robot og et fuldautomatisk blandeanlæg i aktion med at fremstille unik formgivning i beton. Der vil være taler af bl.a. Teknologisk Instituts adm. direktør Søren Stjernqvist og direktøren for Højteknologifonden Carsten Gaarn-Larsen. Der vil blive serveret lidt godt til ganen. Invitation til arrangementet kan fås ved henvendelse til Anita Rasmussen på 72 20 22 27.

Dansk betonviden udenlandsDansk betonviden kommer ud i den store verden i bogen Durability of Materiales and Structures in Building and Civil Engineering, der er redigeret af C. W. Yu and John W. Bull, og som indeholder bidrag af Steen Rostam, COWI A/S. Steen Rostam er også medforfatter til rapporten ”Guide for the use of stainless steel reinforcement in concrete structures”, som er udgivet af Byggforsk og Nordic Innovation Centre.

Ny tunnel under KøbenhavnKøbenhavns Energis fire kilometer lange fjernvarmetunnel under det centrale København blev færdigboret sidst i april 2007 af MT Højgaard. Den 128 meter lange boremaskine har nu over en periode på ca. 10 måneder og med et tempo på 20 betonringe á 1,5 meter om dagen gnavet sig gennem den københavnske undergrund. Turen er gået fra Amagerværket over Adelgade i det indre København og hele vejen til Fredensgade.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Med en serie nye håndbøger vil Dansk Byggeri nu gøre op med de dyreste millimeter i byggeriet – dem, der gør noget for stort, for småt, for skævt eller for ujævnt.

Håndbogsserien hedder ”Hvor går grænsen?”, og den er blevet til ved et samarbejde mellem 12 sektioner i Dansk Byggeri, hvor materialeprodu-center og udførende parter er blevet enige om en lang række tolerancer og målemetoder.

”Hvis håndbøgernes tolerancekrav anvendes både i planlægningen og i produktionen, er der et tocifret mil-lionbeløb at spare”, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, som understreger vigtigheden af, at byggeriet tager systemet til sig.

”Såvel tolerancerne som hvordan, de skal måles, kan meget vel blive en del af grundlaget for syn og skøn fremover. Derfor er det nye, sam-menhængende tolerancesystem så vigtigt”, fastslår han.

Bedre kvalitet og færre fejl

Tolerancehåndbøgerne anviser over-ensstemmende indfalds- og udfalds-krav mellem bygningsdele og fag. Det vil sikre en bedre kvalitet i byggeriet og gøre det nemmere at undgå både fejl og forsinkelser i byggeprocessen.

Michael H. Nielsen lægger ikke skjul på, at det har krævet mange og seriøse diskussioner at få de forskel-lige fag til at blive enige om et sam-menhængende system. Blandt andet har der været en del at afklare på be-tonområdet. Men nu er det lykkedes, og det gør systemet stærkt.

”Vi har taget stilling til alle uenig-heder og derved skabt et stærkt sy-stem, som er et godt tilbud til de projekterende. Systemet forholder sig til standarder, målemetoder og hvad praktikerne mener er realistisk”, si-ger Michael H. Nielsen, der forventer at rådgiverne stille og roligt vil tage resultaterne af projektet til sig, selv om de ikke har deltaget i arbejdet.

”Vi har undervejs orienteret alle vores samarbejdspartnere i bygge-riet. Herunder bips, der netop nu er ved at revidere basisbeskrivelserne,

Nu hænger byggeriets tolerancer sammenEFTER MANGE DISKUSSIONER ER DANSK BYGGERI KLAR MED ET SAMMENHÆNGENDE

SYSTEM AF TOLERANCER OG MÅLEMETODER TIL BYGGERIET. DET VIL STYRKE

KVALITETEN, REDUCERE FORSINKELSER OG SPARE PENGE, MENER PRODUCENTER

OG UDFØRENDE, SOM HÅBER SYSTEMET VIL VINDE INDPAS VED PROJEKTERING.

DET ER IKKE ALT, DER KAN KLARES

MED ET PAR KILER . FREMOVER KAN

BYGGERIET SPARE MILLIONER VED AT

BRUGE DET NY TOLERANCESYSTEM

FRA DANSK BYGGERI .

Hvor går grænsen?

Serien af håndbøger med fællestitlen ”Hvor går grænsen?” omfatter fem fagspecifikke bøger og en generel håndbog om måleregler og kontrolmeto-der. Titlerne på de fagspecifikke håndbøger er:

- Beton – in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder.

- Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer

- Murerfaget. Tolerancer for murværk og overflader

- Malerfaget. Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder

- Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader. Tolerancer og overfladespecifikationer.

Håndbøgerne kan downloades fra www.bygviden.dk eller købes i en trykt udgave hos Dansk Byggeri.


Forslag til indsats

Der skal gøres en indsats for at fortælle de gode ”betonhistorier” og vise eksempler bredt til den almene borger, arkitekter, bygherrer og til bevilligende myndigheder.

Der skal udvikles smukke betonoverflader, der ældes med ynde.

Der skal udvikles mere præcise modeller og effektive metoder til levetidsprojektering af betonkonstruktioner, herunder reparation og fleksibilitet.

Der skal udvikles intelligente komponenter, der (automatisk) giver oplysninger om en betonkonstruktions tilstand og behov for vedligehold.

Anvendelse af nanoteknologi skal bibringe en fundamental forståelse for, hvad der er styrende for betonens egenskaber.

Fremme masteruddannelsen i reparation og vedligehold.

DANSK BETONRÅD: HVORDAN GÅR DET MED BETONVISIONERNE?

I DANSK BETON 1/ 07 BRAGTE DANSK BETONRÅD

DEN FØRSTE AF I ALT 4 EVALUERINGER AF DANSK

BETONRÅDS BETONVISION.

I DETTE NUMMER FØLGER EVALUERINGEN AF BETON-

VISIONENS ANDET FOKUSOMRÅDE, DER VEDRØRER

ÆSTETIK, FUNKTION OG FLEKSIBILITET.

Vurdering af fokusområde 2 – Æstetik, Funktion og Fleksibilitet

STOR INDSATS GOD INDSATS BESKEDEN INDSATS INGEN INDSATS

Formålet er at få vurderet om, bran-chen er på rette vej i forhold til beton-visionerne. Er der igangsat aktiviteter indenfor de definerede indsatsområ-der, der på sigt skal sikre visionerne ført ud i livet?

Dansk BetonRåds medlemmer har indsamlet oplysninger om de ak-

tiviteter, der foregår i branchen inden for Betonvisionens indsatsområder. Denne oversigt, herunder en oversigt over relaterede Ph.d. projekter på BYG•DTU, kan ses på Dansk Beton-Råds hjemmeside www.danskbeton-raad.dk. Oversigten danner grundlag for tildelingen af smiley’er.

Vision

• Beton indgår synligt og elegant i moderne byggeri i samspil med andre byggematerialer. Beton understøtter konstruktionens æstetiske udtryk.

• Beton kan skræddersyes til formålet, dvs. beton som materiale fremstilles med egenskaber, der passer præcis til den aktuelle betonkonstruktion. Betonkonstruktioner er fleksible i det statiske system med henblik på ombygning og udvidelse.

”SYSTEMET FORHOLDER S IG TIL

STANDARDER , MÅLEMETODER OG HVAD

PRAKTIKERNE MENER ER REALISTISK”,

S IGER MICHAEL H. NIELSEN

som også omhandler tolerancer”, si-ger Michael H. Nielsen, der lægger op til fortsat dialog med alle bygge-riets parter.

Styr på kontrolmetoder

Teknisk chef Erik Fredborg fra EX-PAN A/S, der fremstiller og mon-terer elementer af letklinkerbeton, ser det som en stor fordel, at der nu er helt styr på kontrolmetoder for kvalitetsparametre som for eksempel jævnhed og planhed.

”Vi har fået knæsat vigtige prin-cipper, så der ikke er så meget at dis-kutere fremover. Det gælder også det fortløbende måleprincip for kontrol af tolerancer”, siger Erik Fredborg, som har været med i projektet, og som håber, at rådgiverne hurtigt vil tage det til sig.

Hos entreprenørvirksomheden NCC er der også tilfredshed med projektet – og en bøn til rådgiverne om at bruge det.

”Jeg er optimist, hvis systemet bli-ver brugt”, siger afdelingschef Flem-ming Fray fra NCC, som forudser, at flere og flere entreprenørerne vil henvise til de nye håndbøger i deres standardforbehold.

”Det er svært at få øje på noget, der bliver sværere. På betonområdet er der måske ændret lidt her og der på en måde, som nogle virksomheder kan opfatte som en stramning. Men i så fald er det gjort for at afstemme på tværs og gøre det nemmere for hele byggeriet”, siger Flemming Fray, der også har deltaget i toleranceprojektet.

jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Først beskriver arkitekten, hvordan bygningen skal se ud. Så laver en robot forme til de ønskede konstruk-tioner, som støbes med en beton, der egner sig præcist til denne geometri.

Det er den ultrakorte udgave af projektet ”Industriel produktion af unikke betonkonstruktioner ved hjælp af IKT”.

I den virkelige verden på Tekno-

logisk Instituts betonlaboratorium, hvor Danmarks første formfremstil-lende robot kommer til at stå, er det en hel del mere kompliceret. Her er udfordringerne nye formmateria-ler og fleksible formsystemer, ma-tematiske procesmodeller, avanceret software til robotprogrammering og skræddersyet beton, der kan udfylde de valgte geometrier optimalt.

Projekt skal give arkitekterne frie hænder ved design af betonkonstruktioner

ET TREÅRIGT PROJEKT MED

STØTTE FRA HØJTEKNOLOGI-

FONDEN SKAL GØRE DET

MULIGT AT OMSÆTTE

ARKITEK TENS DESIGN TIL

STØBEFORME VED HJÆLP

AF ROBOTTER, SÅ UNIKKE

BYGNINGER KAN FREMSTILLES

TIL EN FORNUFTIG PRIS.

DEN 20. JUNI 2007 BLIVER DET NY ROBOTVÆRKSTED

INDVIET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT

”I dag kan man sagtens fremstille unikke betonkonstruktioner som fx tilbygningen til museet Ordrupga-ard. Men det bliver ofte meget dyrt på grund af det komplicerede form-arbejde, der skal laves som hånd-værk. Derfor arbejder vi hen i mod at kunne automatisere processen, så betonbyggeri med individuel arkitek-tur kan blive et realistisk alternativ”, siger projektleder, akademiingeniør Dorthe Mathiesen fra Betoncentret på Teknologisk institut.

Mange fagområder samlet

Projektet samler mange fagområder om den fælles udfordring. Arkitektur, robotviden og betonteknologi skal gå op i en højere enhed. Projektet har et samlet budget på 12,7 millioner kroner, hvoraf 6,3 millioner kroner er støtte fra Højteknologifonden.

”Dermed er det endnu en gang

Det er forbundet med noget nær livsfare at færdes i gaden på grund af de mange huller og ujævnheder. Den gamle kone med sin rollator eller den unge ditto på høje stiletter risi-kerer at miste førligheden. Æstetisk er gadebelægningen en skændsel, en uskøn blanding af knækkede, forvit-rede betonfliser og asfaltlapninger hist, pist og alle vegne.

Det kan byen ikke være bekendt, og det er just heller ikke et eksempel egnet til farvestrålende brochurer for betonfliser og -belægninger.

Købmagergade forløber fra Nørre Voldgade til Strøget ved Amagertorv, og de to gader indgår i et stort bilfrit område i den indre by, hvor fodgæn-gere stort set er fredede. Der er blandt andet også derfor, at et myldrende liv udfolder sig i gaderummet, folk til og fra arbejde, travle handlende og måbende turister, alt sammen i en skønsom mangfoldighed. Det an-gives et sted, at der dagligt passe-rer 20.000-30.000 mennesker forbi på Købmagergade.

Men nu skulle der vist nok langt om længe ske noget. Den 28. februar

godkendte Teknik- og Miljøudvalget i København en plan for, hvordan et projekt vedrørende Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet skal brin-ges til verden. Kommunen vil blandt andet gennemføre en stor brugerun-dersøgelse i løbet af foråret, og en international arkitektkonkurrence i efteråret. I forbindelse med bru-gerundersøgelsen vil de besøgende, erhvervsdrivende, beboere, institu-tioner osv. blive spurgt om deres holdninger.

Her er det så Dansk Beton Belæg-ningsgruppen har chancen for at komme på banen. Gå nu ind i debat-ten, gør jeres indflydelse gælden-de, vis hvilke muligheder branchen kan tilbyde, forklar og fortæl, hvad I kan. Selvfølgelig kan der produceres smukke og holdbare løsninger med betonfliser. Tænk, hvilken reference det kunne blive for faget, hvis man om nogle år kunne fremvise en smuk flisebelægning i beton på Købmager-gade i København.

Gør noget, og gør det nu.

Den Gamle Mand

GRIM, GRIMMERE,

GRIMMEST

DEN GAMLE MAND HAR I SNART MANGE ÅR VÆRET

SUR OVER DEN ELENDIGE FLISEBELÆGNING PÅ

KØBMAGERGADE I KØBENHAVN, EN BELÆGNING DER

NU EFTERHÅNDEN KUN DELVIS BESTÅR AF BETONFLISER .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

27Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

slået fast, at beton er et højteknologisk materiale”, siger Dorthe Mathiesen.

Deltagerne i projektet er: Tekno-logisk Institut (projektleder), Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syd-dansk Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Spæncom A/S, Unicon A/S, MT Højgaard A/S og robotleveran-døren Giben Scandinavia A/S.

Højteknologifondens direktør, Carsten Gaarn-Larsen, ser spæn-dende perspektiver i denne deltager-kreds.

”Projektet er et godt eksempel på virksomheder og forskere, der evner at tænke på tværs af traditionelle skel og fagligheder. De største udvik-lingsmuligheder ligger ofte i kryds-feltet mellem forskellige tilgange til en problemstilling, hvor parternes forskellige styrker giver synergi til samarbejdet,” siger han.

Det treårige projekt begyndte ak-tiviteterne 1. januar 2007 og omfatter ni delprojekter. Det første delprojekt skal med udgangspunkt i arkitektu-rens udvikling give et bud på, hvilke muligheder arkitekterne vil ønske sig fremover.

”Det er en spændende indgang, hvor vi lægger de teknologiske be-grænsninger på hylden. Vores mål er at kunne levere netop det, som arkitekterne ønsker,” siger Dorthe Mathiesen.

I dag afspejler betonarkitekturen typisk de standarder, der følger af elementproduktion og brug af sy-stemforskalling. Fremover skal det arkitektoniske formsprog være friere og bygge på mere komplekse former.

Robotværksted indvies i juni

Den 20. juni 2007 bliver det ny robot-værksted, som er centralt for projek-tet, indviet på Teknologisk Institut. Værkstedet består af et fuldautoma-tisk betonblandeanlæg og en robot-celle, så det bliver muligt at arbejde med fuldautomatisk fremstilling af betonkonstruktioner.

Projektet arbejder både med løs-ninger til brug ved elementproduk-tion og løsninger til in-situ støbning på byggepladsen.

jbn

BIHDansk BetonLetbetonelementgruppen, BIH

Fokus på grænsefl ader skal højne byggeriets kvalitet

Upræcise udsparinger til døre og vinduer, elementer, der ikke fl ugter, eller overfl ader, der ikke er ordentligt udtørret, er blot nogle af de mange problemer, der medfører dårlig kvalitet og tvister rundt om på bygge-pladserne. For at komme problemerne til livs har BIH i samarbejde med Dansk Byggeri udgivet en håndbog, der opstiller måltolerancer og klar-lægger grænser mellem fagene for at sikre en bedre kvalitet i byggeriet.

Af Erik Fredborg, teknisk chef i EXPAN A/S

”Hvor går grænsen?” er navnet på en ny serie håndbøger fra Dansk Byggeri, der sætter fokus på grænsefl ader mellem de enkelte entrepriser i byggeprocessen. I udarbejdelsen har BIH bidraget til hånd-bogen om elementer af letklinkerbeton.

Håndbogen beskæftiger sig primært med måltolerancer og overfl adekarak-teristik i forbindelse med vægge og dæk i letklinkerbeton og henvender sig i tre hovedafsnit til både projekterende, ele-mentleverandører, elementmontører og malerfi rmaer for at fastlægge grænser-ne mellem de enkelte parter.

Grænsefl aderne giver tvisterDet er nemlig ofte i grænsefl aderne mel-lem de forskellige fag og entrepriser, at der opstår problemer med kvaliteten af byggeriet. Når problemerne opstår, gi-

ver manglende afgrænsninger og uklare ansvarsfordelinger anledning til tvister på byggepladsen.

Og da byggeriet i dag er industrialise-ret, er der ikke ressourcer til tilpasnin-ger og fi njusteringer på byggepladsen. Dermed skaber de unøjagtigheder, der kræver tilpasning, hurtigt problemer for næste led i processen, og i sidste ende kan problemerne hobe sig op i en så-dan grad, at underentreprenører som fx malere står med en væsentlig anden op-gave, end de har givet tilbud på.

Tjekliste fra projektering til sidste fi nishFor at udgå at problemerne sendes videre til næste led, og for entydigt at kunne placere et ansvar, opstiller hånd-bogen en række konkrete måltolerancer


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28

Byggeriets fordeling af ydelser og grænsefl ader mellem de forskellige fag og entrepriser kræver detalje-ret stillingtagen og valg af krav og specifi kationer hos de projekterende arkitekter og ingeniører.

Illustrationen viser et eksempel på måltoleran-cer for det enkelte element (alle mål er i mm). Overholdelse af måltolerancerne sikrer, at fejl i vindueshuller og elementsamlinger ikke forplanter sig op gennem etagerne, som kan komme til at fremstå skævt.

Håndbogen ”Hvor går grænsen? – Elementer af letklinkerbeton” omfatter bl.a.:

• Måltolerancer

• Overfl adespecifi kationer

• Målemetoder

• Kontrolmetoder

• Udtørringsmetoder

Håndbogen kan erhverves på www.bygviden.dk

Hvor går grænsen?

Elementer af letklinkerbeton

Tolerancer og overfladespecifikationer

0

Eldåse Eldåse

500±15

1000±10

1000±10

1000±10

2000±10

2500±15

3000±8

0

2500±8

2000±10

1000±10

500±15

Elementproducenter

Betonelement 7010 3510

4100 Ringsted

EXPAN A/S 7637 7000

8600 Silkeborg

EXPAN A/S 7637 7000

6920 Videbæk

EXPAN A/S 7637 7000

5471 Søndersø

EXPAN A/S 7637 7000

6650 Brørup

EXPAN A/S 7637 7000

3310 Ølsted

Fårup Betonindustri A/S 8645 2088

8990 Fårup

Gandrup Elementfabrik A/S 9654 3800

9362 Gandrup

Gandrup Elementfabrik A/S 7693 9000

6580 Vamdrup

Give Elementfabrik A/S 7670 1540

7323 Give

Leth Beton A/S 9794 5511

7755 Bedsted Thy

Niss Sørensen & Søn A/S 9756 4222

7860 Spøttrup

Præfa-Byg 9895 1300

9750 Østervrå

Tinglev Elementfabrik A/S 7217 1000

6360 Tinglev

Dansk Beton

Letbetonelementgruppen, BIH

Dansk Byggeri

Kejsergade 2, Box 2125

1015 København K

Telefon: 72 16 00 00

Telefax: 72 16 00 38

E-mail: [email protected]

www.bih.dk

Helvægge

og dæk af

letbeton

samt måle- og kontrolmetoder, der kan bruges som redskab til at forhindre af-vigelser.

Håndbogen fungerer på den måde som tjekliste allerede fra byggeriets første faser, hvor de projekterende arkitekter og ingeniører bør opstille en række krav og specifi kationer til elementleverandø-ren. Kun ved at opfylde disse krav kan elementleverandøren skabe rette betin-gelser for, at den efterfølgende monte-ring og malerentreprise udføres korrekt i overensstemmelse med specifi katio-nerne.

De konkrete retningslinjer spænder fra måltolerancer ved udsparing til vinduer over udtørringsmetoder til kontrolme-toder for dækelementer. I etagebyggeri vil for eksempel upræcise udsparinger til vinduer eller unøjagtig montering af elementer hurtigt give problemer, da fejlene i henholdsvis vindueshullerne og elementsamlingerne vil forplante sig op gennem etagerne og fremstå skævt.

Højere kvalitet med fokus på helhedenEn overholdelse af måltolerancerne og de øvrige retningslinjer vil uden tvivl

spare mange arbejdstimer, og det vil lette hele byggeprocessen fra start til slut. Derudover vil færre fejl automatisk højne kvaliteten af byggeriet. På den måde kan vi effektivt nedbringe antallet af reklamationer fra utilfredse kunder.

Anvendelse af fortløbende målsætning forhindrer fejlophobning og giver de projekterende mulighed for at udarbej-de samlingsdetaljer, således at toleran-cerne i de enkelte byggekomponenter og bygningsdele kan optages. BIH’s mål med at deltage i udarbej-delsen af vejledningen er at gå foran i kampen for et helhedsorienteret bygge-ri, hvor hver enkelt entreprise opfylder sin del af processen med det formål at lette arbejdet for næste led i processen. Sammen med de klare grænser og an-svarsfordelingen vil vi på denne måde kunne komme grænsefl adeproblemerne til livs.

For effektivt at implementere toleran-cerne udbyder Dansk Byggeri netop nu en række kurser til sine medlemmer, mens BIH har udsendt håndbogen til cirka 3.000 arkitekter og ingeniører.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

29. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


Konkrete måltolerancer og en klarlægning af ansvaret i grænsefl aderne skal højne byggeriets kvalitet og mindske tvister på byggepladsen.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

BETONELEMENT-FORENINGEN

Betonelement-Prisen 2007 til Tietgenkollegiet

Lundgaard & Tranberg Arkitektfir-ma modtog den 11. maj 2007 Beton-element-Prisen 2007 ved et flot ar-rangement på Tietgenkollegiet, hvor dommerkomiteens formand, arkitekt MAA Finn Monies, motiverede for Prisen.

For de fleste designere er det dri-stigt at vise de basale byggemate-rialer i deres ægte look. Men arkitek-terne bag Tietgenkollegiet er også her banebrydende. De tillader, at beto-

nen inde i bygningen afslører sin rå, nøgne sandhed på en så naturlig og ægte måde, at der virkelig er tale om et grænseoverskridende design og en ny kilde til inspiration for alt andet vedligeholdelsesvenligt og bæredyg-tigt fremtidigt byggeri.

Tietgenkollegiet understøtter et attraktivt bo- og studiemiljø med en hidtil uset prioritering af både det fælles og det individuelle. Kollegiet med 360 boliger er opført af Fonden Tietgenkollegiet, som blev stiftet i 2001 på grundlag af en donation fra Nordea Danmark-fonden.

Det er anden gang Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma får Beton-element-Prisen. Første gang var i 1995 for kraftvarmeværket i Horsens, opført af I/S Skærbækværket.

Betonelement-Prisen er indstiftet af Betonelement-Foreningen og gives som anerkendelse af talentfuld og god anvendelse af betonelementer.

Læs dommerkomiteens begrun-delse for prisen på www.bef.dk.

30


31

Vægelementer er stærkere end normenBETONNORMENS BEREGNINGER YDER IKKE

TRANSPORTARMEREDE BETONELEMENTVÆGGE FULD

RETFÆRDIGHED, VISER NYE FORSØG

Fuldskalaforsøg viser nu, at styrken af transportarmerede vægelementer er væsentligt højere end de værdier, som beregninger ifølge den danske betonnorm DS 411 fører til.

Resultaterne er så nye, at den en-delige rapport endnu ikke er færdig, oplyser ingeniørdocent, lic.techn. Bjarne Chr. Jensen fra Teknisk Fakul-tet ved Syddansk Universitet i Oden-se, som har gennemført forsøgene for Betonelement-Foreningen i sam-arbejde med lektor Peter Ellegaard og professor John Dalsgaard Sørensen fra Aalborg Universitet.

”Forsøgene viser, at transport-armerede vægelementer har større

styrke og dermed bæreevne, end in-geniørerne normalt regner med. Des-uden viser forsøgene, at styrker over 25 MPa udmærket kan udnyttes”, siger Bjarne Chr. Jensen.

Ud over færdiggørelse af rappor-ten arbejder Bjarne Chr. Jensen nu i samarbejde med John Dalsgaard Sørensen fra Aalborg Universitet også på at omsætte resultaterne til reviderede beregningsformler, så den nye viden kan bruges ved beregning af betonkonstruktioner til gavn for såvel bygherrer som elementprodu-center.

FORSØGSOPSTILLING PÅ AALBORG

UNIVERSITET.

Støjkrav i BR07 kræver mere beton

DET KOMMENDE BYGNINGSREGLEMENT VIL SKÆRPE

KRAVENE TIL DÆMPNING AF NABOSTØJ I ETAGEBOLIGER

Det kommende bygningsreglement, BR07, lægger op til betydeligt større støjdæmpning mellem lejligheder i nye etageboliger. Det giver tunge materialer som beton en fordel, idet tæthed og masse er vigtige fysiske egenskaber for at dæmpe støj.

Men samtidig får byggeriet nye udfordringer. Betonelement-Forenin-gen vurderer således, at der er behov for at øge vægten af de tyndeste hul-dæk med helt op til 40 procent for at leve op til kravene.

”Det betyder en større højde på etageadskillelsen, og samtidig vil det formentlig også være nødvendigt at ændre på gulvopbygningen – for

eksempel med mere lyddæmpende brikker til opklodsning af gulvstrø-er”, siger foreningens direktør, Poul Erik Hjorth.

BR07 henviser til den danske stan-dard for boligers lydklasse, som kan være A, B, C eller D. Det nye mi-nimumskrav for etageboliger bliver klasse C.

”Men det kan gøres bedre, og man kan forudse, at kommende købere af ejerlejligheder vil lægge vægt på, at lejligheden er i klasse B eller A. Det stiller endnu større krav til byg-gebranchen, som elementproducen-terne glæder sig til at være med til at løse”, siger Poul Erik Hjorth.

MUSIK KAN VÆRE EN NYDELSE . MEN

NABOENS STEREOANLÆG KAN OGSÅ

VÆRE EN PLAGE , SOM DET KAN KRÆVE

BETON AT KOMME TIL LIVS .


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .



. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilladt at bruge ”dansk” stål i CE-mærkede betonelementerI EN OVERGANGSPERIODE VIL DET VÆRE TILLADT AT

BRUGE STÅL EFTER DS 13080 OG DS 13082 I CE-MÆRKEDE

BETONELEMENTER. MEN EN NY UDFORDRING ER PÅ VEJ

MED EUROCODE 2 .

For danske elementproducenter er det ikke noget problem, at det på grund af en EU-beslutning ikke er muligt at CE-mærke armeringsstål, selv om kravet om CE-mærkning af blandt andet søjler, bjælker, rammer og ribbelementer efter 1. september 2007 er opretholdt.

”For at gøre en lang historie kort, så er vi nu dels sikre på, at det vil være tilladt at bruge ”dansk” ar-meringsstål i CE-mærkede betonele-menter, dels at der med et kommende tillæg til DS 411 vil være valgfrihed i en periode, siger Søren Johansen fra DALTON Betonelementer A/S, som er formand for Betonelement-For-eningens tekniske udvalg og medlem af det danske standardiseringsud-valg for armeringsstål.

Tillægget fra Dansk Standard gør

det i en overgangsperiode tilladt at vælge armeringsstål efter enten de hidtige danske standarder (DS 13080 og DS 13082) eller den nye, europæi-ske standard (EN 10080).

Hertil kommer, at elementfabrik-kerne selv fremstiller hovedparten af deres armering ved retning fra coils. Denne armering er ikke omfattet af krav om CE-mærkning, idet fabrik-ken i forbindelse med CE-mærkning af det færdige element selv skal do-kumentere, at armeringen overholder kravene i relevante standarder.

Til gengæld fastslår Søren Johan-sen, at det er på høje tid at begynde at forberede sig til situationen, når Eurocode 2 måske allerede med ud-gangen af 2008 erstatter DS 411, og elementfabrikker derfor skal anvende stål efter EN 10080.

”Vi ved rent faktisk ikke, om det vil blive muligt at købe CE-mærket stål, der lever op til de særlige danske krav til duktilitet. I den korte tid, CE-mærkningen var i kraft, fandtes der i hvert fald ikke et eneste CE-mærket stål, der kunne bruges i Danmark”, siger Søren Johansen.

Det skyldes, at CE-mærkningen primært er baseret på krav til testme-toder, deklaration af egenskaber og produktcertificering. Det åbne euro-pæiske system stiller store krav til den, der indkøber armeringsstålet, idet EN 10080 ikke definerer tekniske klasser. Disse skal fremgå af projekt-specifikationen.

NÅR EUROCODE 2 AFLØSER DS 411,

RISIKERER PRODUCENTER AF BETONELE-

MENTER AT STÅ MED ET NYT PROBLEM: ER

DET OVERHOVEDET MULIGT AT KØBE CE-

MÆRKET STÅL, DER OPFYLDER DE SÆRLIGE

DANSKE KRAV TIL DUKTILITET?

CRH Denmark overtager Dalton

DALTON BETONELEMENTER BLIVER EN SELVSTÆNDIG DEL

AF CRH’ EUROPÆISKE DIVISION FOR BETONPRODUKTER

OG -ELEMENTER

CRH Denmark A/S har overtaget Dalton Betonelementer A/S, som med en omsætning på ca. 225 mio. kr. i 2006 er en af de førende ele-mentproducenter inden for trapper og facadeelementer. Virksomheden vil fortsat operere selvstændigt fra fabrikken i Tilst

Dalton Betonelementer vil indgå som en selvstændig del af CRH’s europæiske division for betonpro-dukter og betonelementer. Den dan-ske del af den europæiske division omfatter i forvejen Betonelement a|s, Betongruppen RBR A/S og Thermi-sol A/S.

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 2125. 1155 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

MedlemsfortegnelseBetonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 • Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88

Gandrup Element, 96 54 38 00 • Guldborgsund Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 • Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84


De færreste har hørt om Carl-Aage Prisen. Prismodtagerne selv har sjæl-dent travlt med at udbasunere ny-heden, og foreningen DROV, som står bag, betragter diskretion som en æressag.

Det skal dog ikke forhindre, at vi på disse sider omtaler prisen, der er opkaldt efter en nu afdød beton-forsker fra Aalborg, som i parentes bemærket ikke selv fandt ideen syn-derlig relevant.

DROV står for Det Rette OrdValg. Foreningens mission er at udbrede den korrekte lære om forskellen på cement og beton til alle, der skriver eller taler om ”cementgulve”, ”ce-menttrapper” og andre konstruktio-ner af cement.

DROVs formand er Bo Bang Pe-tersen, som – ud over at være søn af bemeldte Carl-Aage – er museums-inspektør ved Danmarks Tekniske Museum. De øvrige medlemmer af bestyrelsen er kendte betonfolk som scientific manager Dirch Bager fra Aalborg Portland Group og adm. direktør Peter Assam fra Spæncom A/S.

”Når vi ser i avisen, at en journalist skriver om et cementlåg over reak-toren i Tjernobyl, sender vi straks et diplom, som lykønsker prisvinderen og oplyser om de forpligtelser, der følger med. Det er altid blevet meget positivt modtaget”, fortæller Bo Bang Petersen.

Redaktionen har smugkigget i et par diplomer og kan her røbe en af forpligtelserne, idet diplomet inde-holder følgende passus:

”Som Carl-Aage Prismodtager an-modes du om, fra dags dato og i al fremtid – vågen eller i søvne – at kunne fremsige: ”Cement sælges i sække” og ”Beton er en hærdnet blanding af vand, sand, sten og ce-ment.”

”Vi synes i bestyrelsen, at det er vigtigt, at man i videst mulige omfang fastholder betydningerne i det danske sprog, ikke mindst på det tekniske område. Selv om nogle sprogforskere er tolerante grænsende til det ligeglade, vil DROV kæmpe til det sidste for, at danskerne kender forskel på cement og beton”, siger Bo Bang Petersen, som dog – for at

vende tilbage til den parentetiske bemærkning tidligere – måtte opleve sin egen far trække på skuldrene og lige som sprogforskerne være for-holdsvis ligeglad.

Bo Bang Petersen modtager gerne forslag til nye prisvindere sammen med passende dokumentation for de-res vildfarelser på [email protected].

Ukendt betonpris frem i lyset

T E K S T : J A N B R O C H N I E L S E N

CARL-AAGE PRISEN ER – OM END EN STOR ÆRE – IKKE

NOGET, MAN TALER HØJT OM. SELV PRISVINDERNE GÅR

STILLE MED DØRENE.

S.E. Beton får ny ejerADM. DIREKTØR TORBEN ENGGAARD ER NU ENEEJER

AF VIRKSOMHEDEN I SVENSTRUP SYD FOR AALBORG

”Jeg er født og opvokset med beton-elementproduktion og i den forbin-delse er jeg meget glad og ærbødig over, at min bror og min far har givet mig plads til at drive virksomheden

videre på egen hånd”, siger adm. di-rektør Torben Enggaard, som den 1. maj 2007 blev eneaktionær i selskabet S.E. Beton A/S.

Beslutningen om at Torben Eng-

gaard fremover skal være eneejer af selskabet har sammenhæng med de udviklingsplaner koncerndirektør Torben Enggaard har for selskabet, og det bliver således et nyt afsæt til en lang række ændringer og tiltag, som virksomheden S.E. Gruppen hen-over de kommende år kommer til at opleve.

S IG EFTER MIG : ”CEMENT SÆLGES I

SÆKKE” OG ”BETON ER EN HÆRDNET

BLANDING AF VAND, SAND, STEN OG

CEMENT.”

NYT FRA BETONCENTRET

34. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


STRUKTURANALYSE AF BETON

ET VÆRKTØJ TIL BRUG VED BESTEMMELSE AF SKADESÅRSAGER OG HOLDBARHED

Betoncentret har gennem mange år udført strukturanalyser af beton og relaterede materialer til glæde og gavn for betonproducenter og afta-gere, i forbindelse med tilstands- og skadesanalyser, og til videnopbygning i forbindelse med centrets forsknings- og udviklingsprojekter. Traditionelt udføres strukturanalysen vha. hen-holdsvis et stereomikroskop og et po-larisationsmikroskop. Disse to mikro-skoptyper er stadigvæk de primære, når man udfører en strukturanalyse, men nyere mikroskoptyper såsom et scanning elektron mikroskop (forkor-tet SEM) vinder mere og mere ind ved analyse af beton. Ved denne form for mikroskopi kan man f.eks. un-dersøge betonen ud fra den kemiske sammensætning og undersøge faser meget mindre, end hvad man typisk kan se i et polarisationsmikroskop. Kombinationen mellem traditionel mikroskopi og scanning elektron mikroskopi udbygger således den ge-nerelle viden om beton helt ned på et nanostørrelses-plan; viden som i høj grad i dag er nyttigt ved forskning og udvikling af nye cementbaserede ma-terialer inden for byggebranchen.

Hvad er egentlig en strukturana-lyse, og hvad kan den bruges til? Dette spørgsmål er der nok mange, der stiller sig selv – og når det så kommer til stykket, bliver de enige med sig selv om ikke at udføre ana-lysen, hvis bare betonen opfylder

de fysiske krav, som er stillet til den. Resultaterne af de fysiske tests er et her og nu billede; mens det mikro-strukturelle udseende af en beton kan forudse holdbarheden af betonen på langt sigt. Sagt på en anden måde, så kan en beton godt blive godkendt på baggrund af f.eks. en sætmålstest, men det er ikke ensbetydende med, at betonen har en lang holdbarhed. En strukturanalyse vil kombineret med de fysiske test være en langt bedre metode til at forudsige holdbarheden, idet man får svar på betonens sam-mensætning, struktur og kvalitet.

Makroskopiske informationer om tilslag, luftporer m.m.Typisk består strukturanalysen af

flere trin, hvor man arbejder sig op i detaljegrad, dvs. forstørrelse. Betonen undersøges først med det blotte øje og efter præparation af et såkaldt planslib under et stereomikro-skop. Ved denne form for undersøgel-se bruger man typisk ikke mere end 50x forstørrelse, men kan bedømme f.eks. stenmaterialets sammensætning, betonens komprimeringsgrad, luftpo-refordeling, farveforskelle, armerings-korrosion og større revnemønstre.

Mikroskopiske informationer om cement, mineralske tilsætninger, v/c-forhold m.m.Hvis det vurderes nødvendigt, hvilket det oftest gør, kan man gå videre i sin undersøgelse ved brug af et polarisa-

Beton set i stereomikroskopet. Udsnit-tet viser 2 store sten med mørtelfrak-tion (pasta + sand) imellem. Runde luftporer ses fordelt i mørteldelen. Cementpastaen er tofarvet, hvilket vidner om iblanding af vand på et se-nere tidspunkt, end da betonen gik fra blandestationen (mm-skala).

Brandpåvirket beton set i polarisati-onsmikroskopet ved brug af planpo-lariseret lys. Den store partikel, der fylder det meste af billedet, er flint, som i forbindelse med branden er kalcineret og derfor nu fremstår med en sær ”stribet” struktur. Kalcinering af flint sker ved temperaturer på 400-500 ºC. Målestok 4 × 3 mm.

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk/beton

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2007

Billeder optaget i polarisa-tionsmikroskopet ved brug af dels fluorescerende og dobbeltpolariseret lys. Bil-lederne viser en defekt (gul revne) i en gulvbelægning. Defekten løber parallel med overfladen og i grænsefla-den mellem nederst beton og øverst mørtel. Den bru-ne farve i betonoverfladen indikerer, at betonoverfla-den er karbonatiseret inden udlægning af mørtellaget. Målestok 4 × 3 mm.

Billede taget i scanning elektron mikroskopet visende en beton med mange uhydratiserede cementkorn (små hvide korn).

Eksempel på en analyse udført vha. scanning elektron mikroskopi. Top-pene afspejler den kemiske sammen-sætning af pastaen.

tionsmikroskop, hvor man typisk går fra 25 til 400x forstørrelse. Før denne undersøgelse kan anvendes, må man fremstille et såkaldt fluorescensim-prægneret tyndslib af et relevant om-råde af betonen. Et tyndslib er 20 µm (0,02mm) tykt; sådan ca. på tykkelse med et hår. Fremstilling af et sådan tyndslib er lidt af et kunststykke og kræver erfaring, da beton – modsat en sten – er et porøst og inhomo-gent materiale. Men når tyndslibet er fremstillet, kan en trænet person så at sige udtale sig om alle facetter af betonstrukturen, på samme måde som en retsmediciner kan udtale sig om en morders aftryk. På tyndslibet kan man f.eks. bedømme typen af den anvendte cement og tilstedeværelsen af mineralske tilsætningsstoffer, så-som flyveaske og mikrosilica, sten- og sandsammensætning, luftindhold, pastahomogenitet, vand til cement-forholdet, karbonatiseringsdybden, revnemønstre, tilstedeværelsen af rev-ner under 10µm, temperaturer med brandpåvirkning og meget, meget mere. Alle disse observationer kan så tilsammen bruges til at sige noget om en eventuel skadesårsag eller i forbin-delse med kvalitetskontrol forudsige

en betons holdbarhed generelt. I for-bindelse med almindelige betonska-der vil en traditionel strukturanalyse på dette tidspunkt være afsluttet og skadesårsagen klarlagt.

Kemiske og morfologiske informationer om mineralfaser og cementpastaDet kan være nødvendigt at gå videre i undersøgelsen ved f.eks. at bruge et scanning elektron mikroskop, hvor man typisk undersøger prøven, som nu skal poleres, fra 500-5000x forstør-relse. Denne analysetype anvendes typisk i forbindelse med f.eks. ska-desanalyser, hvor man mistænker en form for kemisk angreb, såsom sulfatangreb. Scanning elektron mikroskopi kan derudover bruges i situationer, hvor man ønsker at un-dersøge cementpastaen i detaljer; er cementen ordentligt hydratiseret, er betonen blevet varmehærdet ved en for høj temperatur, hvilke mineralske tilsætningsstoffer er anvendt, størrel-sen og fordeling af fibre, fastlæggelse af indtrægningsdybden af klorider og sulfater, sammensætning af ukendte overfladebelægninger og meget, me-get mere.

For yderligere information, kontakt venligstUlla Hjorth JakobsenTelefon 72 20 21 98 eller e-mail [email protected]

Det varmer alt sammen...

36. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


Denne egenskab, der er knyttet til betonens varmekapacitet og varme-ledningsevne, giver mulighed for at opføre bygninger med signifikant lavere energiforbrug og højere kom-fort i forhold til lette bygninger, med samme isoleringstykkelse. Man taler i den forbindelse om en bygnings ”termiske masse”.

En bygnings termiske masse har i princippet ikke noget med isolerin-gen at gøre og skal som sådan ligge på indersiden af denne og være eks-

poneret mod de rum hvortil varmen udveksles.

Byggematerialers evne til at agere varmereservoir er meget forskellige:• Mineraluld leder varmen dårligt

og har dårlig varmekapacitet; ma-terialet kan ikke udgøre noget reelt varmereservoir

• Stål har en god varmekapacitet, men leder samtidig varmen for godt; energireservoiret fyldes og tømmes for hurtigt i forhold til døgncyklus

• Træ har en relativt god varmeka-pacitet, men leder varmen dårligt; den dårlige ledningsevne gør, at energireservoiret fyldes og tøm-mes for langsomt i forhold til døgncyklus

• Beton og murværk har god var-mekapacitet og moderat lednings-evne. Denne kombination gør, at energireservoiret kan fyldes og tømmes i takt med døgncyklus.

BETON HAR GODE EGENSKABER, NÅR DET GÆLDER OM AT

REDUCERE ENERGIFORBRUGET OG FORBEDRE DEN TERMISKE

KOMFORT I BYGNINGER. INDERVÆGGE AF BETON ELLER TEGL ,

FUNGERER SOM ET ENERGILAGER FOR BYGNINGENS RUM, HVOR

VARME KAN OPTAGES OM DAGEN OG FRIGIVES OM NATTEN.

Fra CtO’s arbejdsmark

FIGUR 1. UNI -ENERGY. KVERNHUSET SKOLE , NORGE . FOTO AF TERJE HEEN, FREDERIKSSTAD KOMMUNE.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

37

JESPER SAND DAMTOFT

DIREKTØR, FORSKNING OG UDVIKLING

RESEARCH AND DEVELOPMENT CENTRE

AALBORG PORTLAND GROUP

AALBORG PORTLAND A / S

E-MAIL : J [email protected]

JACOB THRYSØE

TEKNISK KONSULENT, CIVILINGENIØR

CEMENTTEKNISK OPLYSNING, CTO

E-MAIL : [email protected]

En bygning med høj termisk masse, vil udover evnen til at lagre og frigive energi dæmpe variationer i tempe-raturen, hvorved indeklimaet bliver mere behageligt, [1].

Der er tale om betydelige energi-mængder, idet den energi der med-går til at opføre en bygning, er langt mindre end den energi, der bruges til opvarmning og elektricitet. For eksempel er det vist i [2], at der over en periode på 50 år forbruges 15000 MJ/m³ til opvarmning og elektricitet i en typisk bygning af beton og kun 500 MJ/m³ til dennes opførelse.

Hvor stor er effekten?

De seneste år er der lavet en del un-dersøgelser af effekten af bygningers termiske masse i relation til energi og komfort. Samstemmende kan man herudfra sige, at effekten er betydelig

Region

Forventet energiforbrug til opvarmningkWh/m² per år

Gennemsnitlig månedstemperatur

Oktober - april

Tungt Let Forskel % ºC

Polarcirklen 128,7 133,4 4,7 3,7 % -7,9

Nordeuropa 66,7 70,7 4,0 6,0 % 1,1

Nordeuropa, kyst 53,1 57,4 4,3 8,1 % 3,4

Storbritannien 37,6 43,1 5,5 14,6 % 5,9

Benelux landene 42,2 48,8 6,6 15,6 % 5,6

Central Europa 49,2 53,3 4,1 8,3 % 3,8

Alperne 60,6 65,9 5,3 8,7 % 1,4

Middelhaveområdet 8,0 12,2 4,2 52,5 % 12,1

TABEL 1: ENERGIFORBRUG FOR BEBOELSESBYGNING I FORSKELLIGE EUROPÆISKE

KLIMAER (MODEL) .

og har stor indvirkning på energi-forbruget til såvel opvarmning som afkøling. I [3] er 28 internationale undersøgelser opsummeret, og disse viser, at:

• Der kan spares 2-15% af varme-energien på grund af den ter-miske masse, sammenlignet med lette bygninger

• I et varmt klima er indetempe-raturen 3-6 °C lavere i en tung bygning sammenlignet med en tilsvarende let, såfremt der ikke anvendes køling

• I forbindelse med natkøling af bygninger, kan en tung bygning i kombination med naturlig venti-lation reducere energien til køling med op til 50%.

Specifikt har en fælleseuropæisk undersøgelse fokuseret på, hvorvidt den termiske masse i en tung byg-ning minimerer det samlede energi-forbrug, samt hvorvidt indeklimaet stabiliseres, [4,5].

F IGUR 2 . MODELBEREGNINGER AF ENERGIFORBRUG TIL

KONTORBYGGERI I FORSKELLIGE EUROPÆISKE KLIMAER .


CtO - Cementteknisk Oplysning

Postboks 165 • DK-9100 AalborgTel. +45 99 33 77 54

www.aalborg-portland.dk

38. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Undersøgelserne er baseret på en computermodel af en to etages byg-ning beregnet for såvel bolig som kontorbrug. I modellen blev bygnin-gen konstrueret som hhv. en tung bygning af beton i såvel gulve, som yder- og indervægge, og en let byg-ning med gulve af beton og yder- og indervægge af træ/stålskelet med be-klædning af gips. I begge modeller var isoleringstykkelsen den samme, således det udelukkende var effek-ten af den termiske masse, der blev vurderet.

Bygningerne blev simuleret for et antal normalt forekommende kli-matyper i Europa, hvilket vil sige fra polarcirklen til middelhavsområdet, med resultat som vist i tabel 1 og figur 2. Disse bekræfter, at tunge bygninger kan være mere energief-fektive end lette bygninger, når disse sammenlignes på ens vilkår.

Gennemregninger af eksisterende bygninger i England, Irland, Sverige, Tyskland og Portugal understøtter resultaterne.

I det danske ”Produktområdepro-jekt vedrørende Betonprodukter” har en parallel undersøgelse vist, at man i forhold til energikravene i det nye bygningsreglement, i et konkret ek-sempel, kunne spare op til 11-13% af energiforbruget ved at bruge en tung bygning i stedet for en let. Hertil kom et mindre energiforbrug til at fjerne overskudsvarme, idet denne oplag-res i massen og ikke skal ventileres væk. [6].

Udnyttelse af den termiske masse

Vil man udnytte og optimere de energimæssige fordele, der er ved at anvende beton i fremtidens byggeri, vil det være relevant at se på intelli-gente kombinationer af opvarmning, ventilation, afskærmning, bygnings-design og natkøling. Herved kom-mer tungt byggeri til sin ret og beton

vil stå sig særdeles godt i forhold til andre byggematerialer.

Et eksempel herpå er UNI-Energy, der er et Norsk koncept udviklet af Unicon A/S og SINTEF; her udnyt-tes betonens termiske egenskaber i forbindelse med højenergieffektivt boligbyggeri, se figur 1. I kombina-tion med specielle arkitektoniske- og teknologiske løsninger opnås:• 50% reduktion af energi til op-

varmning• Ingen behov for køling• 50% reduktion af energi til belys-

ning• 50% reduktion af energi til venti-

lation

Opsummering

Det kan påvises, at tungt byggeri, i sammenligning med let byggeri, også fra et energimæssigt synspunkt, er mere fordelagtigt. Dette gælder såvel opvarmning som køling. Over bygningens levetid er denne bespa-relse betragtelig, idet kun en mindre del af energiforbruget medgår til op-førelse af bygningen.

Energi til opvarmning kan umid-delbart reduceres med 2-15% og en-er gi til køling kan reduceres med op til 50% i sammenligning med en tilsvarende let bygning med samme isoleringstykkelse. I kombination med gennemtænkt arkitektur og tek-nologiske løsninger er besparelserne større.

Udover energimæssige besparel-ser opnås desuden et bedre indekli-ma, hvor variationer i temperaturen udjævnes over døgnet.

Ved at udnytte de termiske egen-skaber på en aktiv måde, har beton således potentialet til signifikant at reducere energiforbruget og CO²-udledning i forbindelse med brug af bygninger. Det kræver dog, at betonbranchen mere aktivt gør op-mærksom på dette og gør fordelene brugbare i praksis.

Referencer

[1] ”Termisk masse og klimatisering av bygninger”, informationshæfte. Kan downloads via www.Byggutengrenser.no, 2006

[2] K. Kuhlmann, H. Paschmann, Beitrag zur Ökologischen Positionierung von Zement und Beton, ZKG International, 50(1), 1-8, 1997

[3] Hietemäki, J, Kuoppala, M., Kalema, T. and Taivalantti, K.: ”Thermal mass of buildings – Central researches and their results.” Tampere University of Technology, Institute of Energy and Process Engineering. Report 2003:174. Tampere, Finland, 43 pp + Annex

[4] Johannesson, G. et al.: “Possibility to energy efficient houses by new integrated calculation approach.” ByggTeknik No. 3, Stockholm, Sweden 2006, 66 pp

[5] ”Concrete for energy-efficient buildings. The benefits of thermal mass”. European Concrete Platform, 2007. 18p

[6] “Varmeakkumulering i beton”. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 19. Kan downloades via www.mst.dk, 2007

Beton - et materiale med uudnyttede potentialerseminar | udstillinger | gå hjem-møder

Dansk Betonforening og ID-Forum inviterer til heldagsseminar og åbning af en større udstill-ing onsdag den 6. juni 2007. Arrangementet sætter fokus på, hvordan man kan bruge beton til mindre industrielle produkter, og også på spændende forarbejdningsteknikker. En trendspot-ter sætter temaet ind i et forretningsmæssigt perspektiv.

Der er i disse år fokus på beton som et spændende materiale, der kan bruges til mindre produkter – alene og i samspil med andre materialer. En kompetent betonindustri og designbranche, der står for innovation og kvalitet, giver Danmark de bedste forudsætninger for at klare sig i den internationale konkurrence på dette marked. Et godt samarbejde mellem brancherne er dog også afgørende, ligesom produktionsvirksomhederne medvirker til at gøre produkterne forretningsmæssigt bæredygtige.

Kom og se en udstilling, som viser 17 visionære produktideer udviklet af unge designere på Arkitektskolen i Aarhus, foruden en række utraditionelle betonprodukter og materialeforarbejdningsteknikker. Få en snak med folkene bag ideerne, og deltag i et seminar, som belyser betons mange spændende potentialer.

I de kommende måneder vil der desuden være mulighed for at deltage i en miniudstilling og et miniseminar ved Dansk Betonforenings arrangementer rundt omkring i landet. Her vises de 17 kreative produktforslag, og man vil kunne høre et par af de unge designere fortælle om ide og udvikling (se listen over gå hjem-møder).

Seminar og udstilling: onsdag den 6. juni 2007 kl. 9-16 Efterfølgende officiel udstillingsåbning med tale af Erik Stoklund Larsen, formand for Dansk Betonforening:kl. 16.30 Sted: ID-Forum, Tobaksgården 3, 8700 Horsens

Gå hjem-møder og miniudstillinger: Århus: den 8. maj kl. 15-17Aalborg: den 15. august kl. 15-17Odense: den 23. august kl. 15-17Rønne: den 28. august kl. 15-17Maribo: den 12. september kl. 15-17København: den 20. september

Læs mere på www.betondesign2007.dk

Projektet er støttet af:Martha & Paul Kerrn-Jespersen Fonden

Dansk BetonforeningDansk Beton

Projektledelse: www.ksadesign.dkForbehold for ændringer

www.danskbetonforening.dkDansk Betonforening

www.danskbetonforening.dkDansk Betonforening

AfsenderPortoService ApSHjulmagervej 139490 Pandrup

ID 12889

MagasinpostReturneres ved vedvarende adresseændringmed oplysning om ny adresse B

DANSK BETONDAG 2007

60 ÅRS JUBILÆUM I KØBENHAVN

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.

Benyt venligst http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding. Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

I anledning af jubilæet indledes dagen ved Fremtidsforsker Uffe Palludan.

Det tekniske program er bredt sammensat med fokus på de mange igangværende og fremtidige projekter i Region Hovedstaden.

I tilknytning til jubilæet udskriver DBF følgende konkurrencer:

· Ny sang til Betonsangbogen· Betonfoto til hjemmesiden· Betonvits

Konkurrencevilkår: Se www.danskbetonforening.dk

P R O V I N S E NSe datoer for en række ”Gå-hjem-møder” på foregående side.

… afholdes torsdag den 20. september på Hotel Marriott på Kalvebod Brygge.

Havnerundfart fredag den 21. september med besøg på spektakulære byggeprojekter undervejs.

K Ø B E N H A V NDBF har følgende datoer reserveret til foredrag i Ingeniørhuset (alle kl. 15-18) 5. september, 10. oktober, 31. oktober og 28. november 2007.Se emnerne på nedennævnte tilmeldingslink, der opdateres løbende.

Documents

MAJ - Dansk Beton